Rust april 2017

Studentermagasin på Syddansk Universitet APRIL 2017

WWW.RUSTONLINE.DK

PH.D. SOM EN LEVEVEJ:

"Det kan godt være ensomt" D E B A T

Skal jeg videreuddanne mig?

K U L T U R :

Når computerspil bliver en levevej - tema om karriereveje

U N D E R H O L D N I NG :

Test din aprilsnarmoral

Har du “lommesmerter”?

...vi gir’ bedøvelsen gratis til studerende... ...mod forevisning af gyldigt studiekort.

CentrumTandlægerne www.centrumtandlaegerne.dk

Odense C Middelfart Aarhus C

• • •

Grønnegade 16 Teglgårdsparken 100 Sønder Allé 5

• • •

tlf.: 66 126 226 tlf.: 64 402 403 tlf.: 86 132 636

VELKOMMEN I KULTURMASKINEN Midt i Odense/midt i brandtsområdet ligger byens kulturelle mødested og legeplads med: • • • • •

Store værksteder - åbne for alle: ler, smykker, tekstil og mediegrafisk Kocerter og shows i Magasine og Store sal Odense internationale filmfestival OFF Masser af arrangementer året rundt for børn, unge, og voksne Cafe med god mad i hyggelige omgivelser - lige ud til favergården

Læs mere og find åbningstider på kulturmaskinen.com

INDHOLD April 2017 PÅ CAMPUS

4 Leder 5 Kort nyt

- Seneste nyt fra SDU’s univers

8 Ph.d. som en levevej

- Studerende med forskerdrømme

17 En tredjedel af SDU’s medicinere har forældre inden for sundhedssektoren

- Avler medicinere medicinere?

31 Fredagsbaren udvider med lounge-lokale

- Mere plads til fest

KULTUR

14 LinkedIn - en platform rettet mod fremtiden

- Sådan udnytter du bedst platformen

18

Når computerspil bliver en levevej - E-sport har succes

23 Formand for studenterhus: Odense kan blive en bedre studieby

- Interview med Morten Bang

32

Alliancer, forhandlinger og folkesundhed, når studerende simulerer at være en del af WHO

43 Opslagstavlen

- Det sker i Odense i april

DEBAT

11 Skal jeg videreuddanne mig eller ej?

- Kandidatuddannelsen til debat

24

26

Foreningslivet i Odense er på dødens rand - En kronik Luppens selektive øje - En kronik

UNDERHOLDNING

28

Test din aprilsnarmoral - Er du den største drillepind, eller får du dårlig samvittighed?

33

SDU tester: Ketchup - Budget, Heinz, Beauvais eller Bähncke?

34

For dum-panelet - Statskundskaber på tysk

35

36

38

Filmanmeldelse: The Amazing Spiderman - Find den på Netflix Mad Mejse og Louises lækkerier - Mad på SU Feminist vs feminist - Tegneserie

INTERNATIONAL

40 42

10 Tips on Travelling by Train Introducing the New PR Committee

4

PÅ CAMPUS

M

assevis af håbefulde ansøgere tropper, måske for første gang, op på Syddansk Universitet i slutningen af april. Her bliver første runde af kvote 2-optagelsesprøverne nemlig afholdt. Vi kommer forhåbentlig til at møde en god sjat af dem, når vi betræder Syddansk Universitets gange fra september 2017.

For os, der allerede går på universitetet, kan det imidlertid være svært at relatere til optagelsesprøver, når vores blik er rettet mere fremad. Mod fremtiden. Vi kører derfor et fremtids- og karrieretema i dette nummer, hvor vi blandt andet hører om den akademiske fremtid som ph.d.-studerende, der kan vente forude for nogle af os. I hvert fald hvis videreuddannelse er det rigtige for én. Der er nemlig flere studerende, der henvender sig til karriererådgivningen på Syddansk Universitet med overvejelser om, hvorvidt de skal videreuddanne sig eller ej. SDU Erhverv og en professor, der beskæftiger sig med uddannelse og arbejdsmarkedet, fortæller om deres erfaringer med, hvad der er det rigtige at gøre. Derudover har vi også fået en ekspert i medieplatforme til at fortælle, hvordan man som studerende og færdiguddannet kan komme i kontakt med virksomheder gennem platformen LinkedIn, og hvordan man bedst kan gøre sig synlig på LinkedIn.

Imidlertid skal det hele ikke handle om fremtiden. I hvert fald ikke den karriererelaterede fremtid. Fredagsbaren Nedenunder har planer om at udvide, og formanden for Studenterhus Odense vil gerne have, at Odense bliver en studieby på højde med Århus og København. Så lidt fremtidsfokus må vi nok alligevel indrømme, at der indgår i vores andre historier også.

De eneste, der ikke har en fremtid, er vores For dum-panel. I hvert fald ikke i de erhverv, der kan kobles til de studier, panelet afprøver. Denne gang har en studerende på Statskundskab dristet sig til at lave en opgave fra tyskstudiet. I kan næsten selv gætte jer til resultatet.

Hvis det virker uoverskueligt med al den snak om fremtiden, kan du spise det påskeæg, du uden tvivl har vundet for gækkebrevet, du sendte til din bedstemor en måned forud for påsken. Det kan du gøre, mens du læser bladet. Så forsøder du både din hjerne med endorfiner og fremtidsudsigter.

Alt godt – Redaktionen Internetbaseret kommunikation er nemlig fremtiden for at påbegynde en relation mellem arbejdsgiver og arbejdstager, men det virtuelle kan også tages i brug som karrierevej i sig selv. Hvis man er god til e-sport, kan man nemlig gøre karriere i det. Det giver vi nogle eksempler på.

Anni Møllemand Chefredaktør

Forside: Steffen Berg Klenow

NR. 3 – 2017

Mark Venborg Eriksen Redaktør

Frederik Mark Højsager Redaktør

Steven Vikkelsø Andersen Redaktør

Steffen Berg Klenow Fotoredaktør

Anne Hjort Layout

Jonathan Vejbjerg Korrekturlæser

Udgiver Kommunikation, Syddansk Universitet

Kontakt rust@sdu.dk

Oplag 2.500, 8 gange årligt

Web www.rustonline.dk

Tryk Rosendahls Print – Design – Media

Adresse Rust, Campusvej 55, 5230 Odense M

Distribution Alle afdelinger af SDU

ISSN 1604-5238

KORT

NYT

Company dating i april Har du lyst til at møde erhvervslivet? Vil du gerne høre mere om mulighederne for studiejob, praktikforløb eller fremtidige fuldtidsstillinger?

Så tag med til karrieremessen SDU Company Dating d. 4. april fra kl. 10.00-14.00. Her kommer der repræsentanter fra virksomheder fra hele Danmark, så du kan få svar på dine spørgsmål, mens du netværker. Det foregår på Campustorvet og er åbent for alle.

SDU finder snart sin nye universitetsdirektør I novemberudgaven af RUST bragte vi nyheden om, at SDU havde slået en stilling op i søgen efter en ny universitetsdirektør. Nu er de første kandidater så blevet fundet, og derfor bliver der snart afholdt jobsamtaler.

Positionen var tidligere besat af Karen Hebel, som forlod stillingen tilbage i november til fordel for et job som kommunaldirektør i Ikast-Brande Kommune. Kort fortalt tager en universitetsdirektør sig af det administrative og sørger for, at alle dele af universitetet fungerer optimalt.

SDU holder Forskningens Døgn Dagen står i videnskabens tegn lørdag 29. april, når SDU åbner dørene til Forskningens Døgn. Med mere end 50 forskellige gratis aktiviteter for alle interesserede er det muligt at få indblik i den nyeste forskning fra universitetet. På programmet er blandt andet quizshow med Jakob Riising, dronerace, foredrag, workshops, talkshow med Lone Frank, science-show og meget andet.

TEMA De næste 14 sider: Karriere Anni Møllemand

Uddannelse er rettet mod fremtiden. Mod en karriere inden for et specielt fagområde. Vi kører derfor et karrieretema, hvor vi går i dybden med nogle af de ting, der danner grundlag for, at man får en karriere.

Hvordan er det at være ph.d.-studerende? Det ser vi på i den første artikel gennem en ph.d.-studerende på Biomedicin, der forsker i multipel sklerose.

Den næste artikel fortæller imidlertid, at det ikke er alle, der skal videreuddanne sig. I hvert fald ikke, hvis det ikke er det, der er det rigtige for én. RUST har snakket med en karrierevejleder fra SDU Erhverv og en professor fra Aalborg Universitet, der fortæller, hvilke muligheder man har, hvis man for eksempel gerne vil stoppe efter sin bacheloruddannelse – men også hvilke begrænsninger man skal være opmærksom på.

Ydermere giver vi en introduktion til LinkedIn gennem en ekspert i medieplatforme. Hun fortæller, hvordan man bedst kan udnytte sin LinkedIn-profil, og hvordan man bruger LinkedIn til at søge jobs eller får etableret kontakt med sin, måske, kommende arbejdsgiver gennem en praktikplads for eksempel.

Den fjerde artikel beskæftiger sig med fordommen om, at medicinere avler medicinere og ser dermed på, om din karriere i virkeligheden er forudbestemt, hvis dine forældre er medicinere.

E-sporten afslutter temaet. Her fortæller vi om, hvordan man kan gøre karriere inden for e-sport.

Steffen Berg Klenow

8

PÅ CAMPUS

Ph.d. som en levevej NR. 3 – 2017

PÅ CAMPUS 9

Brænder du for dit studie? Tænker du at blive professor? Vil du gerne forske og udvikle vores viden? Så læs med her, hvor vi har spurgt en ph.d.-studerende om, hvorfor hun gerne vil forske, og hvordan man får sit projekt igangsat.

Steven Vikkelsø Andersen

Maria Louise Elkjær er 25 år og har for nyligt skrevet sit speciale i biomedicin på SDU. Hun har langt lyst hår og tænder på ord som DNA og RNA. Og så er hun i gang med at forske i, hvordan multipel sklerose glider over i sin progressive fase og bliver permanent for nogle mennesker. Hun er blot en måned inde i sit ph.d.-projekt, men hun har alle svarene på, hvordan man kommer i gang med sin ph.d., og hvilken type man skal være for bedst at kaste sig ud i det. ”Man skal have en enorm motivation og en passion inden for det, man forsker i. Ellers bliver den en træls opgave. En ph.d.-studerende har ikke altid travlt, men nogle gange kan man blive rigtig presset. Hvis man ikke brænder for det, man laver, så kan det godt blive surt. Især fordi 90 procent af ens resultater ikke bliver, som man vil have det. Og det er jo kun 1 procent af det, man har lavet, som man viser. Så man skal virkelig have motivationen for det,” siger Maria Elkær.

For at blive forsker eller lektor på et universitet er man nødt til at tage en ph.d. Det behøver ikke nødvendigvis være dig selv, som finder på idéen til din ph.d., men du skal lave noget nyskabende forskning inden for dit felt for at få den godkendt. Der er som udgangspunkt afsat 3 år til en ph.d., men hvis man har brug for ekstra tid, kan det godt blive godkendt.

Maria Elkjær forklarer, at før man springer ud i ph.d-livet, skal man gøre op med sig selv, om man virkelig brænder for sit studie. Og så skal man være klar på skæve arbejdsforhold. ”Man skal være sikker på, at man synes, det er spændende. Ellers er det ikke det værd. Man skal også være

Steffen Berg Klenow

forberedt på, at det er underlige arbejdstider. Jeg kan godt risikere at skulle herud klokken 3 om natten eller i weekenden. Man kompenserer selvfølgelig ved at holde fri på andre tidspunkter, men det kan være lidt skæve arbejdstider. Man skal også være meget fleksibel og selvstændig.

Der er ikke nogen, der holder øje med mig, eller om jeg kommer klokken 8.

Men det kan jeg også godt lide, for så kan jeg selv styre mine arbejdstider,” fortæller hun.

”Man skal have en enorm motivation og en passion inden for det, man forsker i. Ellers bliver den en træls opgave.”

- Maria Elkær, ph.d.-studerende

Sæt dig ind i emnet og læg det så fra dig

Idéen til Marias ph.d.-projekt kom fra hendes vejleder på universitetet. Hun arbejdede derefter med sklerose i forbindelse med sit speciale på kandidaten, men hun blev så bidt af det, at hun fortsatte med det i sin ph.d.

Hvis du gerne selv vil finde på en idé til et ph.d.-projekt, anbefaler hun, at du sætter dig rigtig godt ind i dit felt.

Læs alt den litteratur om emnet, du gerne vil forske i, som du kan finde.

Snak med alle, der ved noget om em-

net og spørg ind til alt, du ikke forstår.

Vær ikke bange for at stille de dumme spørgsmål heller. Og når du har sat dig rigtig godt ind i dit emne, så læg det fra dig. ”Idéen kommer, når man ikke tænker på det, for eksempel når man er i badet. Så sæt dig rigtig godt ind i emnet og gå så væk fra det. Drik en fredagsøl eller noget i den stil,” siger Maria Elkjær.

Lær at skrive gode ansøgninger

Når du har din idé på plads til et projekt, mangler du stadig en ting, før du kan komme i gang med din forskning: Penge. Langt de fleste steder, som tilbyder faciliteter til at foretage forskning, forventer, at du har styr på økonomien til dit projekt, inden du kommer til dem. Pengene kan du få mange steder fra. I kraft af at forske i sklerose har Maria blandt andet fået penge fra et medicinalfirma. Men du kan også søge i fonde, der støtter forskningsprojekter. Der har Maria også et par gode råd. ”Man skal være forberedt på at skrive en masse ansøgninger til fonde. Man skal også finde penge til rejser og hotelophold. Man skal bruge meget tid på at finde de rigtige fonde. Der er de store fonde, men der er også en masse små, der kan støtte mindre ting. Det gælder bare om at finde ud af, hvad fondene støtter,” fortæller hun.

”Man bliver hele tiden udfordret”

Når du har fået styr på din idé og dine penge, så skal du bare have dit projekt godkendt af det sted, hvor du skal udføre din forskning. Og livet som ph.d.-studerende byder på rigtig mange lærerige oplevelser, fortæller Maria Elkjær.

NR. 3 – 2017

10

PÅ CAMPUS

”Det spændende ved det er den der jagt efter svaret. Man bliver hele tiden udfordret. Der er ikke en dag, der er ens. Man lærer virkelig at blive selvstændig. Man bliver presset ud i situationer, man ikke ville have fundet sig selv i ellers. Det er en rigtig fed følelse, fordi man kan mærke, man hele tiden udvikler sig. Det, jeg elsker, er at bruge min tid på selve forskningen, men man lærer også rigtig meget om at formidle sine resultater. Det er normalt ikke så meget mig, men det bliver jeg nødt til at lære.”

Det spændende ph.d.-liv byder dog også på enkelte ulemper. ”Jeg synes, vi mangler et større kommunikationsnetværk blandt de ph.d.studerende. Der er ikke rigtig det der fællesskab mellem de studerende, som man kunne have håbet på. Man kan nemlig stå meget alene med sit projekt, så man skal sørge for at tage kontakt til andre mennesker indimellem, for ellers kan det godt blive ensomt,” siger Maria Elkjær.

”Idéen kommer, når man ikke tænker på det, for eksempel når man er i badet. " - Maria Elkær, ph.d.-studerende

Er du da ikke inkluderet i det eksisterende forskermiljø? ”Jo, jeg er tilknyttet en gruppe, men vi arbejder hver for sig. Og man har kun et par enkelte møder indimellem.

Jeg synes i hvert fald, det bliver meget kedeligt, når man arbejder alene med noget i lang tid.”

Så hvis man har brug for at være meget social og helst gerne vil arbejde sammen med andre i sin hverdag, er det ikke sikkert, at ph.d.-livet er noget for én.

Rigtig meget tid går med analyse

Når det kommer til selve arbejdstiderne, er de som udgangspunkt meget normale for Maria. De fleste dage møder hun klokken 8 eller 9 om morgenen og tager hjem om eftermiddagen. Men enkelte dage kan det variere, og hun kan arbejde 8-10 timer i løbet af en dag. Det kommer alt sammen an på, hvor stort presset er på hende den pågældende dag.

”Det kommer an på, hvad jeg laver.

Der er også rigtig meget læsning og computerarbejder. Og nogen gange bruger man lidt ekstra tid på sine pauser for at være sammen med sine venner. Meget af arbejdet kan man også lave derhjemme. Derfor kan det være svært at adskille arbejde fra fritid,” siger Maria Elkjær.

Synes du, det er stressende? ”Nej. Der er stressende perioder, men ikke generelt. For eksempel har jeg lige skullet give to præsentationer, og det skulle være to gennemarbejdede præsentationer. Så der røg weekenden. Men det varierer meget.”

Rigtig meget af Marias tid går med at sidde uden for laboratoriet og foran computeren. Her kigger hun løbende på sine resultater og svarer på mails. For det er også en meget vigtig del af at tage sin ph.d. Man skal være forberedt på, at al éns tid ikke går med forskning.

Man skal også kunne lære fra sig Når man tager en ph.d., skal man også undervise bachelorer og kandidater i éns felt ude på universitetet. Det fører en række andre udfordringer med sig, når man også skal være en god underviser. Maria Elkjær har endnu ikke så meget erfaring som forsker, men til gengæld er det ikke særligt lang tid siden, at hun selv var studerende.

”Jeg er mere på lige fod med dem (red. de studerende) i forhold til lektorer og professorer. Jeg kommer lige derfra, og jeg ved, hvilke spørgsmål de har.

Hvis de spørger om noget, jeg ikke kan svare på, så kan vi prøve at finde svaret sammen,” siger hun.

Undervisningen giver dog god erfaring med formidling, som også er en vigtig del af det at være forsker, når man skal præsentere sine resultater for andre.

NR. 3 – 2017

DEBAT 11

Skal jeg videreuddanne mig eller ej?

RUST har snakket med et par eksperter på området, som belyser de fordele og ulemper, der er ved at bygge videre på sin bacheloruddannelse med en kandidatuddannelse.

Anni Møllemand

For nogle kan spørgsmålet om, hvorvidt man skal tage en kandidatuddannelse eller ej vække stor tvivl. Andre skænker det slet ikke en tanke, for det skal man da selvfølgelig. På Syddansk Universitet er det dog en stigende tendens, at studerende henvender sig til karrierevejledningen med overvejelser i forhold til, om de skal stoppe efter deres bacheloruddannelse. Det er forståeligt, mener Jørgen Dahl, der er karrierevejleder i SDU Erhverv. Han forklarer, hvordan forståelsen for, hvad en bacheloruddannelse kan, er lidt misforstået i Danmark. ”Du får selvfølgelig ikke et arbejde som læge, hvis du stopper efter bacheloren på medicin, men så kan du få et andet arbejde, hvor du kan bruge den viden, du har fået på din bacheloruddannelse,” siger han og tilføjer, at bare fordi det på nogle uddannelser ikke er så almindeligt at stoppe efter bacheloruddannelsen, betyder det ikke i sig selv, at den studerende skal lade være med at træffe det valg.

Presset på universitetet

Jørgen Dahl mener, at der er bred enighed om, at det er det rigtige at tage hele uddannelsen. Det er en konsensus, der eksisterer i det brede samfund, men som særligt finder sted på universitetet, fortæller han. ”De studerende oplever stort pres fra deres medstuderende, universitetet og deres undervisere om, at det eneste rigtige er at tage en kandidatuddannelse. Det er det pres, vi snakker med dem om, i forhold til hvis de må-

Steffen Berg Klenow

ske i virkeligheden har mest lyst til at stoppe efter deres bacheloruddannelse,” siger Jørgen Dahl.

Palle Rasmussen, der er professor på Aalborg Universitet ved Center for Uddannelses- og Evalueringsforskning, mener imidlertid, at presset er ganske hensigtsmæssigt. Han forklarer, hvordan arbejdsmarkedet på langt de fleste områder ikke er villige til at efterspørge de generelle akademiske bachelorer. ”På langt de fleste områder er mulighederne for at få job på baggrund af en bacheloruddannelse dårligere end med kandidatuddannelsen. Så det er ikke bare socialt pres, men nærmere en realistisk vurdering af, hvad man kan få job med,” fortæller Palle Rasmussen.

Han forklarer, at selvom de akademiske bacheloruddannelser på samme vis som professionsbachelorer i princippet skal kunne kvalificere til jobs, så egner de sig bedst som et trin i uddannelsen opefter.

Overkvalifikation

Hos SDU Erhverv har de imidlertid modtaget et par henvendelser fra studerende, som i deres jobsøgning er blevet valgt fra på grund af overkvalifikation. Det vil sige, at deres kompetencer er blevet vurderet til at være for gode i forhold til den stilling, de søger. Det kan være et erhverv, hvor en bacheloruddannelse måske i virkeligheden er mere ”passende” til stillingen end en kandidatuddannelse.

”Du får selvfølgelig ikke et arbejde som læge, hvis du stopper efter bacheloren på medicin, men så kan du få et andet arbejde, hvor du kan bruge den viden, du har fået på din bacheloruddannelse.”

- Jørgen Dahl, karrierevejleder.

”En arbejdsgiver vil helst ansætte nogen, der er lige lidt for små til stillingen, så der er lidt udviklingsrum. Hvis de fylder hele stillingen ud med det samme, så kan man nemlig være bekymret for, om vedkommende kommer til at kede sig,” fortæller Jørgen Dahl.

Han tilføjer, at vi leverer mest, når vi beskæftiger os med noget, vi synes er sjovt. Hvis vi keder os i det erhverv, vi beskæftiger os med, er der større

NR. 3 – 2017

12

DEBAT

”På langt de fleste områder er mulighederne for at få job på baggrund af en bacheloruddannelse dårligere end med kandidatuddannelsen. Så det er ikke bare socialt pres, men nærmere en realistisk vurdering af, hvad man kan få job med."

- Palle Rasmussen, professor.

chance for, vi siger op. Han kan derfor godt forstå den tanke, der ligger bag arbejdsgivernes valg om at vælge folk fra på grund af overkvalifikation.

Men han tilføjer også, at arbejdsgiverne i visse tilfælde bruger overkvalifikation som begrundelse, fordi det er en bekvem forklaring. Arbejdsgiverne kan i virkeligheden kigge på køn eller alder – hvilket de reelt set ikke må – og så blot bruge ”overkvalifikation” som skalkeskjul for den reelle grund til fravalget.

Den danske model

Før i tiden blev den danske model kritiseret for at have en negativ indvirkning på problematikken omkring overkvalifikation. Professor Palle Rasmussen fortæller dog, at forholdene i den offentlige sektor er blevet mere åbne, men at det offentlige – modsat det private – er underkastet politiske beslutninger og lovmæssige rammer.

NR. 3 – 2017

Jørgen Dahl er karrierevejleder i SDU Erhverv ”Overenskomster er rammebestemmelser, og inden for det, er der så muligheder for – og det er blevet mere udbredt de sidste år – at få individuel lønforhandling. Inden for det offentlige er det ofte sådan, at der er afsat en pulje til individuel lønforhandling, så lønmodtagerne har mulighed for selv at præge deres løn,” forklarer han.

Frygten for at blive valgt fra på grund af overkvalifikation bør derfor ikke være dominerende i forhold til at besvare spørgsmålet om, hvorvidt man skal videreuddanne sig eller ej. Men der er også andre overvejelser at gøre sig.

Det individuelle valg

Hos SDU Erhverv har de ingen agenda for, hvad der er det rigtige valg at tage.

”To forskellige personer, der kommer med en meget ens problemstilling, kan godt ende med en karrierevejledning, der ender ud i to forskellige valg, fordi der ikke er et valg, der objektivt set er rigtigt,” fortæller karrierevejleder Jørgen Dahl.

Palle Rasmussen er imidlertid ganske klar i mælet i forhold til, hvad han tænker om det klogeste valg. ”Det er en god idé at videreuddanne sig, fordi arbejdsmarkedet generelt bevæger sig over i en situation, der er mere åben for folks faktiske kompetencer, og hvor dem, som er bedre uddannede, klarer sig bedre end dem, som er dårligere uddannet,” fortæller han.

DEBAT 13 Han mener også, at uddannelsesinstitutionerne har et ansvar for at oplyse de studerende om, hvordan beskæftigelsesmulighederne for deres respektive uddannelser ser ud.

Institutionel påvirkning

Selvom karrierevejledningen ideelt set ikke burde være påvirket af det faktum, at den kobler sig til en uddannelsesinstitution, anerkender Jørgen Dahl, at der trods alt eksisterer en eller anden form for indflydelse fra universitetets side. Også selvom de i vejledningslokalet så vidt muligt ikke tager den baggrund med. ”Det er klart, at universitetet har en interesse i, at de studerende videreuddanner sig. Når man har lavet en kandidatuddannelse, som man er glade for og stolte over, så vil man gerne have at nogle tager den,” siger han.

eller læse videre på Københavns Universitet. De kan derimod godt sige, at det er et velargumenteret valg at gøre en af de tre ting alligevel. ”Vores vejledning er udelukkende rettet mod, hvordan den person, vi sidder med, træffer det bedste valg for sig selv,” fortæller Jørgen Dahl.

Han siger desuden, at det er igennem valget om, hvorvidt du skal videreuddanne dig eller ej, at du udvikler det menneske, du gerne vil være. Så i virkeligheden er karrierevejledningen koblet til noget lidt eksistentielt, hvad han ser som et stort ansvar.

Han tilføjer, at karrierevejledningen ikke har nogen interesse i at påvirke de studerende til at droppe ud af uddannelsen, stoppe efter en bachelor

”Det er klart, at universitetet har en interesse i, at de studerende videreuddanner sig. Når man har lavet en kandidatuddannelse, som man er glade for og stolte over, så vil man gerne have at nogle tager den."

- Jørgen Dahl, karrierevejleder.

NR. 3 – 2017

14

KULTUR

en platform rettet mod fremtiden Over to millioner danskere har en profil på LinkedIn. Men hvad kan LinkedIn tilbyde de studerende? Det giver RUST dig svaret på.

Anni Møllemand

Ved at bruge LinkedIns søgefunktion kan du finde frem til, hvor mange studerende, der bruger LinkedIn. I det mindste såfremt det fremgår af deres profil. En søgning på ”studerende” giver 12.347 personer, hvoraf en stor andel er ph.d.-studerende. På LinkedIn kan du nemlig ”sortere” i folk ud fra deres studie, deres branche, deres praktikforløb, deres region og meget andet.

Anna Lørup holder løbende oplæg om LinkedIn for medlemmerne i Akademikernes A-kasse og ligger derfor inde med en stor viden om, hvordan LinkedIn fungerer. Hun er seniorkonsulent og karriererådgiver for Akademikernes A-kasse, og hun fortæller, at det er gennem denne ”sorteringsfunktion”, at virksomhederne kan finde frem til de helt rette kandidater til deres stillinger. ”Hvis en virksomhed for eksempel skal finde en robotingeniør med nogle specifikke kompetencer, så vil nogle virksomheder have rekrutter siddende, der bruger LinkedIn til at finde folk med netop de kompetencer, som de er ude efter, og så kontakter de dem direkte,” siger Anna Lørup.

Hun fortæller desuden, at de også kan gøre det gennem Facebook. Det gør cirka hver femte danske virksomhed brug af.

Studerendes muligheder

LinkedIn har til formål at gøre dit netværk overskueligt. Du kan søge dig frem til de folk, du skal bruge, få et overblik og udvide dit netværk ved at finde andre mennesker inden for din branche, inden for det du læser eller inden for dit interesseområde. Samtidig er der også viden at hente gennem branchekendskab og brancheindsigt, så man kan finde ud af, hvad der rører sig inden for éns branche.

Det er også relevant, hvis man er studerende. Studiejobs slås op eller formidles gennem LinkedIn, men det er nærmere de ”usynlige” jobs, der er værd at søge efter, fortæller Anna Lørup. LinkedIn giver nemlig en brancheindsigt i de virksomheder, der er i udvikling. ”Her kan man med fordel lægge en billet ind i forhold til virksomhedspraktik, i forhold til studiejobs, i forhold til projektansættelse eller andre ting,” forklarer hun.

”Hvis en virksomhed for eksempel skal finde en robotingeniør med nogle specifikke kompetencer, så vil nogle virksomheder have rekrutter siddende, der bruger LinkedIn til at finde folk med netop de kompetencer, som de er ude efter, og så kontakter de dem direkte."

- Anna Lørup, karriererådgiver

NR. 3 – 2017

KULTUR 15

På den måde kan LinkedIn altså også bruges til uformel og uopfordret jobsøgning.

LinkedIn belyser dine kompetencer

Hvis man sidder og er færdig eller er ved at blive færdig med sin uddannelse og ikke ved, hvad man reelt kan med sine kompetencer - altså hvor attraktiv man er - så kan man bruge LinkedIn som en form for kartotek. Du kan finde ud af, hvad folk med den uddannelse, du har, egentlig laver.

Folk med samme uddannelsesmæssige baggrund som dig, der måske er 10 år længere fremme i karrieren, kan give dig svar på spørgsmål som: Hvad for nogle virksomheder, kan jeg kigge på? Hvilke ansatte har de, og hvor kommer de ansatte fra?

Så man kan finde folk og ”connecte” med dem eller henvende sig personligt til dem.

Øget konkurrence på LinkedIn

Der er flere og flere, der tager LinkedIn i brug. Dermed er der også større konkurrence blandt de jobsøgende på LinkedIn. Det gælder imidlertid også uden for LinkedIn, da arbejdsgiverne stiller gradvist flere krav til deres medarbejdere.

Derfor skal man som ansøger være skarp på, hvad man kan tilbyde og hvilken værdi éns kompetencer har for virksomheden. Man skal altså være særligt virksomhedsorienteret i den forstand, at der er mindre fokus på, ”hvem du er” og mere fokus på, ”hvad du kan give virksomheden”.

Det er, hvad arbejdsgiverne forventer, og dermed også, hvad de søger efter på LinkedIn.

Den ideelle LinkedIn-profil

Ifølge Anna Lørup er den ideelle LinkedIn-profil sammenhængende, skaber en stemning inden for branchen og har målrettet indhold. ”Rekrutter kigger typisk på en profil i omkring 30 sekunder, hvoraf de første 6 er nærmest altafgørende,” påpeger Anna Lørup.

”Rekrutter kigger typisk på en profil i omkring 30 sekunder, hvoraf de første 6 er nærmest altafgørende."

- Anna Lørup, karriererådgiver

Dem, der lynhurtigt, klart og overskueligt kan beskrive, hvad de kan gøre for virksomheden, hvordan deres personlighed smelter sammen med de kompetencer, de ligger inde med, og giver fornuftige henvisninger til relevante referencer og kontaktoplysninger, det er dem, der ”vinder” på LinkedIn.

”Skriver du for eksempel, at du er ledig eller jobsøgende, så skal du overveje, at det jo ikke er det, som rekrutterne søger på. De søger på kompetencer, ikke på ledighed,” pointerer hun.

Anna Lørup mener, at man skal give brugerne en visuelt god oplevelse, og da LinkedIn er et socialt medie, er der mange muligheder for, hvordan man kan udnytte de visuelle virkemidler. De allerførste sekunder, skal man forsøge at give en god oplevelse og en forståelse for, hvem man er.

Derigennem kan man forsøge at skabe en smule tillid i relationen med arbejdsgiveren allerede.

LinkedIn er én mulighed

Muligheder som passiv jobsøger på LinkedIn

Men betyder det så, at hvis man bare har en tilstrækkelig god profil, så kan man læne sig afslappet tilbage og vente på, at det vælter ind med henvendelser fra arbejdsgivere?

Ikke helt. I hvert fald ikke medmindre du er i høj kurs. Hvis du tilfældigvis er blandt de få specialister eller ITudviklere, der er rift om, så skal du nok blive headhuntet, vurderer Anna Lørup. Men endnu engang pointerer hun, at du ikke bliver fundet, hvis du har en uoverskuelig profil, hvor dine kompetencer ikke er ordentligt forklaret.

Dine muligheder på LinkedIn afhænger altså af, hvorvidt din markedsværdi kommer ordentligt til udtryk.

LinkedIn bør anskues som én blandt andre muligheder for dialog mellem arbejdsgiver og jobsøger. LinkedIn er altså lige så godt som et telefonopkald eller en personlig kontakt af anden art og kan være det første checkpoint, hvis man ikke har haft forudgående kontakt. På den måde fungerer LinkedIn som en virtuel platform for jobsøgning. Fordelen ved at bruge LinkedIn frem for traditionelle jobsøgningsmetoder er, at man kan se og køre flere dialoger samtidig. Og selvom det i det indledende afsnit blev beskrevet, at hver femte virksomhed også søger efter kandidater gennem Facebook, så er LinkedIn trods alt et mere erhvervs- og brancherettet forum for kommunikation. Det er de færreste, der har ligeså mange kontakter på LinkedIn, som de har på Facebook.

Fremtiden for LinkedIn

Da vi spørger Anna Lørup om fremtiden for LinkedIn, lægger hun ud med at sige, at hun i sin tid faktisk har forsket i, hvordan medieplatforme udvikler sig – så vi antager, hun ikke er den helt forkerte at stille netop dét spørgsmål.

NR. 3 – 2017

16

KULTUR

Hun forklarer, at LinkedIn har ændret sig i en mere meddelelsesagtig og kommerciel retning, og at det er noget, man som bruger lige skal vænne sig til. Rekrutter bruger imidlertid LinkedIn i lige så høj grad som før, og mange arbejdsgivere og virksomheder har fortsat markedsandele i LinkedIn – hvad også er med til at forklare, at det kommercielle udtryk er blevet mere eksplicit.

Anna Lørup forudser, at fremtiden for LinkedIn kan udforme sig på to måder. ”Enten bliver LinkedIn brugt endnu mere i fremtiden eller også vinder andre platforme markedsandelen. Der bliver muligvis skabt en anden platform, som vil være bedre i forhold til søgemuligheder,” vurderer hun.

Uanset hvad er hun dog ikke i tvivl om, at konceptet vil blive brugt rigtig meget i fremtiden. Så uanset hvilken status du har – om du er førsteårsstuderende, ved at være færdig med din uddannelse eller lige er blevet færdig – så er det en ganske fornuftig idé at oprette en profil på LinkedIn. Vel at mærke en overskuelig og gennemtænkt en af slagsen.

Anna Lørup er seniorkonsulent og karriererådgiver Akademikernes A-kasse og holder løbende oplæg om LinkedIn for A-kassens medlemmer.

Dima Veber

”Skriver du for eksempel, at du er ledig eller jobsøgende, så skal du overveje, at det jo ikke er det, som rekrutterne søger på. De søger på kompetencer, ikke på ledighed.”

- Anna Lørup, karriererådgiver

NR. 3 – 2017

PÅ CAMPUS 17

En tredjedel af SDU’s medicinere har forældre inden for sundhedssektoren Er alle medicinere født af læger? Det er en kendt fordom, som vi satte os for at teste på RUST. Svaret blev dog lidt et andet, end vi havde forventet.

Steven Vikkelsø Andersen

Læser du medicin, så kender du sikkert fordommen. Dine forældre er læger, du bliver selv læge, du gifter dig med en læge, og dine børn bliver læger. Men kan det virkelig passe? Det ville vi gerne finde ud af på RUST. Derfor sendte vi et spørgeskema ud blandt de medicinstuderende på SDU for at høre dem om, hvorvidt deres forældre også havde læst medicin.

Resultatet kan du se på det cirkeldiagram, vi har vedlagt her. Ud af SDU’s godt 2000 medicinstuderende fik vi svar fra knap 200. Af dem svarede 3 procent, at begge deres forældre var læger.

Yderligere 3 procent svarede, at deres mor var læge, og 5 procent svarede, at deres far var læge.

De tal er ikke særligt høje i sig selv. Til gengæld svarer næsten hver fjerde, at en eller begge deres forældre arbejder inden for sundhedssektoren. Her var det typiske svar, at moren er sygeplejerske, men enkelte har også forældre, der er SOSU’er, tandlæger, fysioterapeuter eller ergoterapeuter.

Selvom kun få af SDU’s medicinere har lægeforældre, er der altså cirka i hvert tredje tilfælde tale om, at den ene eller begge forældre arbejder inden for sundhedssektoren.

NR. 3 – 2017

18

PÅ CAMPUS

Når computerspil bliver en levevej Pludselig rettede alles øjne sig mod sporten, e-sporten.

Med flere store sejre er Astralis efterhånden et af de få håb, der er tilbage, hvis Danmark skal være en stor sportsnation, men er det overhovedet sport, når det er bag en skærm?

Frederik Mark Højsager

NR. 3 – 2017

KULTUR 19 Unge personer får for lidt motion.

De sidder hele dagen foran TV'et eller computeren. Det er uproduktivt, det er usundt, det er et problem. Det bliver i højere grad en trussel mod folkesundheden, at de laver for lidt.

Det disponerer for hjertekar sygdomme, diabetes og forhøjet blodtryk. Listen med anker er lang. Men anker til trods så går det godt for e-sporten. Foreninger skyder op over alt. Senest i Årslev syd for Odense. Her har Røde Kors åbnet en alternativ netcafé for de lokale unge. Man favner, at de unge spiller meget computer og prøver at udvikle videre på det. Under titlen ”gastro og gaming” arbejder de således ud fra et værdisæt, der blandt andet indbefatter, at man bør være sund, hvis man vil være en god gamer. Som udgangspunkt er der åbent tirsdag og lørdag med fokus på sund mad og god gaming.

Mantraet er, at man bliver en bedre gamer, hvis man også er sund. Det viser sig også i træningsplanerne blandt professionelle gamere. Hvis man dyrker sport ved siden af sin gaming, og hvis man spiser sundt, så forbedrer det reaktionstiden. Og reaktionstid er centralt for at kunne vinde.

Rejser, biler og store indtægter

Til åbningsfesten i Årslev kom blandt andre Astralis. Den seneste tid har Astralis oplevet massiv mediedækning. Holdet er kendt for de seneste måneder at hive enorme pengesummer hjem ved at vinde turneringer i spillet Counter-Strike: Global Offensive. Deres gode spil har ført til et sponsorat fra Audi. Bilgiganten har altså også fået øjnene op for, at der er et enormt marked hos dem, der kigger med ved turneringerne. Men hvad skal et hold, der lever af at spille computer, bruge dyre biler til? For spillerne er det en god handel. De har muligheden for at tage Audien til møder – det er stort, når man lige knap har fået kørekort. Holdet består af fem spillere mellem 18 og 23 år. De har viet deres tid til computerspillet uden sikkerhedsnet under sig. På samme måde som med de professionelle atleter, der stiller alt på standby for at følge drømmen og ikke får etableret et sikkerhedsnet, kan man undre sig: Mon man skal have en løsning a la Team Danmark-løsningen med universiteterne? Så man kan sikre, at der er særlige forhold for professionelle gamere.

I januar vandt holdet en halv million dollars svarende til cirka tre og en halv millioner kroner. Et eksorbitant beløb for fem unge mænd at tjene, selvom administrationen og træneren også skal lønnes. I starten af marts vandt de så yderligere 100.000 dollars. Det må altså siges at gå holdet godt.

Vis din skærm, tjen kassen

I en anden del af Danmark, nærmere bestemt Aarhus, sidder Ingrid ’JakobiWolff’ Madsen. Til dagligt studerer hun på Aarhus Universitet. Hun har tidligere haft et anderledes studiejob, som streamer på Twitch.tv. Her er konceptet ligetil. Man lægger sin computer op til streaming, så alle kan se med, når man spiller computer. Samtidig har man typisk sit webcam kørende, noget musik i baggrunden og eventuelt løbende konkurrencer. Det er altså live-underholdning for entusiaster. Der er flere måder at tjene penge på her, for eksempel gennem donationer, reklamer eller andre kampagner. Typisk tyer de ’store’ til reklamer. Hvis man har 10.000 seere kan en enkelt reklame føre en god indtjening med sig. Hvis man har ti

"At game har altid og vil altid være en hobby for mig. Det er vigtigt for mig at blive uddannet. Det har førsteprioritet og er også grunden til at jeg pt. ikke streamer."

- Gamer, Ingrid Madsen.

NR. 3 – 2017

20

KULTUR seere er det noget lidt andet, og man overlever typisk på donationer. Netop donationer var Ingrids store indtægtskilde. På et par måneder skrabede hun cirka 25.000 sammen i donationer fra en bred skare af følgere. Hun blev hurtigt kendt på twitch, selvom hendes stream foregik på dansk, og publikumsskaren derfor var begrænset til personer, der kunne forstå hende. Ved at vise sine evner og nogle gange også sine fejltagelser i spillet League of Legends havde hun et stabilt og velbetalt studiejob. Ingrid streamer dog ikke længere, men har i stedet kastet sig over andre studiejobs. Hun kunne ikke finde på at droppe ud for at jage drømmen om at blive professionel.

"På ingen måde. At game har altid og vil altid være en hobby for mig. Det er vigtigt for mig at blive uddannet. Det har førsteprioritet og er også grunden til at jeg pt. ikke streamer,” fortæller hun.

Kommet for at blive

Spørger man Ingrid, er meldingen klar: Som udgangspunkt er e-sport kommet for at blive, når seerbasen vokser, som den gør, og interessen fra andre brands udenfor e-sporten vokser så eksplosivt. Audi, FCK, OB og finansmanden Lars Seier Christensen har alle kastet penge i projekter indenfor sporten.

"Men der kan ske meget endnu, og jeg tør ikke sige, om det bare er en 'varmluftsballon', der brænder ud om et par år. Det kunne jeg godt frygte for alle de spillere, der har satset alt på det.

Der er mange der gør det, men det er de færreste, der slår igennem. Jeg kan frygte, vi får en generation, der står som 27-årige, er overhalet indenom af en på 16 og så ikke har en uddannelse at falde tilbage på. E-sport er spændende lige nu, men hvis det dør ud om et par år, så står mange tilbage med ingenting,” siger hun og fortsætter:

”Der ikke et marked, som er stabilt nok for en dansk streamer, hvis man ikke også er professionel. Så langt er e-sport ikke kommet i Danmark endnu. Jeg kender mange danske streamere, som har opsagt sit arbejde eller stoppet sin uddannelse for at være "fuldtidsstreamer". Det kan man bare ikke leve af i Danmark. Markedet er ikke stort nok, og det er de samme tusinde seere på de forskellige kanaler.

Sådan har det været i en del år efterhånden. Der er ikke bevægelse i det desværre, så der skal ske noget inden for feltet, hvis man skal kunne leve af at være underholdende streamer uden nogen professionel baggrund.”

Mulighedernes land

Alle kan prøve. Alle kan springe ud i det. Åbn Twitch. Vis dit spil. Jag drømmen. Men lad være med at negligere din fremtid. Det kan være en god hobby. En sjov måde at arbejde på. Fornøjelse bliver til arbejde. Hvis folk altså gider at se på en...

Det danske team Astralis i jubel efter at have vundet en 2-1 sejer i finalen ved ELEAGUE Major 2017 i Atlanta. Præmiechecken lød på 3,3 milioner kroner.

NR. 3 – 2017

Thue læser til hverdag PDI på SDU, og er en af de mest kendte ansigter ovre ved SDU Cortex Lab hvor han nærmest dagligt, bruger faciliteterne i MakerSpace I MakerSpace ved SDU Cortex Lab kan du som SDU studerende, gratis benytte dig af bl.a. laserskærer, 3D printere, professionelt fotoudstyr, grafiske programmer, vinylskærer og meget mere.

Det eneste det kræver er at du tilmelder dig til en af vores MakerThursdays hvor du bliver oplært i maskinerne af vores to eksperter.

Du kan tilmelde dig enten via vores Facebook eller vores hjemmeside. sdu.dk/cortexlab

ce er ne a p S ter ker ”Ma efacilite vor h otyp ex Lab, n t o r p Cort terne ka i r e h ksæt g udleve r æ v i og me o kom drømme de s dere lisere det ” . visua e vil lave gern

facebook.com/cortexlab #sducortexlab SDU Cortex Lab

KULTUR 23

Formand for studenterhus: Odense kan blive en bedre studieby Odense skal være en studieby på højde med Aarhus og København. I hvert fald hvis det står til formanden for Studenterhus Odense, Morten Bang. En af nøglerne er social integration mellem de studerende, som også er del af studenterhusets strategi.

Mark Venborg Eriksen

Studenterhus Odense skal kunne samle og integrere studerende, der er flyttet til byen fra andre dele af landet.

Det er nemlig et mødested, hvor man kan udvide sit netværk. Som jeg ser det, er en betydelig del af vores rolle social. Ved os kan man få nye bekendtskaber. Men ud over det vil vi selvfølgelig også tilbyde noget fagligt og kulturelt til de studerende. De tre grundpiller, det sociale, det faglige og det kulturelle, er det, vi bidrager med.

Som jeg ser det, er en af vores funktioner også at få folk til at blive i Odense, når de er færdige med at studere.

Det er ikke noget, der er udtalt i vores formålsbeskrivelser, men alligevel noget, der ligger mig på sinde. Vi skal hjælpe med at fastholde folk i Odense og bidrage til den positive udvikling i byen. Det er derfor, jeg personligt gerne vil lægge en stor arbejdsindsats. Jeg synes, Odense er en fantastisk by, og det vil jeg gerne, at endnu flere kan se.

Et bedre studiemiljø

Vi er med til at skabe et godt studiemiljø i Odense. Det er jo et vigtigt indsatsområde. Odense er kommet på landkortet som et godt sted at studere, hvor det førhen har været anført af Aarhus og København.

Det er vigtigt at kunne skabe sociale netværk og have gode kulturelle arrangementer, hvis vi skal fastholde

Steffen Berg Klenow

de studerende i Odense. Selvfølgelig er jobs og boliger vigtige, men vi kan nok bedst bidrage ved at skabe det sociale og det kulturelle.

der bliver lavet tiltag, så flere pendlere kommer til byen og styrker studielivet og byen generelt.

Jeg synes, vi er stærkest på de kulturelle arrangementer. Men vi gør det også rigtigt godt på det sociale. Som jeg ser det, kræver et godt studieliv stærke uddannelser og muligheder for at få praktisk erfaring gennem frivilligt arbejde eller studiejobs. Men en af de hyppigste grunde til, at folk falder fra uddannelser, er, at de ikke er integreret socialt. Så det er altså meget, meget vigtigt.

Henover de seneste år er Studenterhus Odense blevet en større og mere professionel organisation. Det lyder måske lidt kedeligt, men jeg fokuserer meget på den professionelle drift.

Det er vigtigt, når man er så stor, som Studenterhus Odense er blevet.

Der er stadig arbejde at gøre for at få en bedre studieby. En af de ting, som særligt SDU skal arbejde med, er at få færre pendlere. De må naturligvis meget gerne studere på universitetet, men vi er nødt til at arbejde på at få dem til at flytte herover, fordi det kan bidrage til et bedre studiemiljø.

Generelt er de studerende gode til at engagere sig i studielivet. Der er bare den her pendlergruppe, som ikke gør.

Dem, som, så snart de er færdige med undervisningen, tager tilbage til København, eller hvor de nu kommer fra. Det er lidt trist og kan godt ødelægge studielivet. Jeg har selv været i en studiegruppe med tre andre, hvor jeg var den eneste som boede i Odense. Det er der ikke meget sjovt ved.

Derfor synes jeg også, det er godt, at

Fra lille til stort studenterhus

Der var udfordringer forbundet med at gå fra at være en lille forening til at være et studenterhus med en større organisation med drift. Hvis man for eksempel har en lokal fodboldklub, er det tit sådan, at bestyrelsen er en aktiv del af hverdagen samt planlægger og udfører det hele. Vi er gået fra at være en aktivt involveret bestyrelse til at være en mere strategisk bestyrelse. Det er ret vigtigt, for hvis vi modsagde alt, hvad der blev besluttet i det daglige, ville det ikke fungere.

Et af de områder, vi skal arbejde med i fremtiden, er vores identitet. Vi vil være bedre til at kommunikere både internt og eksternt. Det kan være ret komplekst kommunikationsmæssigt, fordi der er så mange forskellige brugere og samarbejdspartnere. Men jeg synes, vi skal være bedre til at sætte os ind i folks bevidsthed fra starten og netop fortælle om de mange arrangementer og tilbud, vi har på studenterhuset.

NR. 3 – 2017

Kronik: Foreningslivet i Odense er på dødens rand Jeg indrømmer det helt up front. Jeg er farvet. Farvet af den magtesløshed, der til tider kan mærkes, når man forsøger sig som ildsjæl. Det er nogle hårde træk. Op ad bakke. I modvind. For hvad er det, der sker? Hvor er energien, fleksibiliteten og lysten til at gøre noget?

Frederik Mark Højsager

IFMSA PR

Jeg har været lidt rundt omkring selv.

Involveret i mange foreninger, mange projekter. Står man i foreningerne og prøver at tæmme den sitrende energi, der indfinder sig i bestyrelser såvel som i arbejdsgrupper, er det, som om der mangler noget. Eller nogen. Der er tusinder af projekter og muligheder for at udrette enorme forskelle i Odense såvel som Uganda. Med muligheder for enorme summer fra nationale puljer, fonde samt tipsmidler er det helt utroligt at se, at foreningslivet ikke favnes mere og bedre.

Fagforening eller ej

Blandt dem, der ikke mister medlemmer, er fagforeningerne. Er vi blevet individualister? Er det fællesskab, man bedst kan identificere sig med, et fællesskab, der vil kæmpe for en selv? Er det kun sjovt at lave noget, der har direkte payoff til sig selv? Er vores tid blevet for meget værd? Bevares, det giver da mening. Hvis jeg følte, at jeg kun havde en time til overs om dagen, så skulle den da bruges på noget virkelig fornuftigt. Og især den følelse virker til at have manifesteret sig i os som studerende. Der er tærsket langhalm på det, men medlems-

registreringen i flere af de NGO’er, jeg har været involveret i, vidner om det samme: Fremdriftsreformen er en synder. Men den kan ikke klandres alene. Den har jo ikke fjernet timer fra døgnet, og studiepres skal heller ikke underkendes. Stress er en reel faktor, der influerer studielivet. Men der er sket en overreaktion. I findes, vi findes. Personer med tid til andet end studie, træning og søvn. Grib det nu!

CV-rytteren

Foreningslivet har i lang tid været afvisende. CV-rytter, nej tak. Foreningerne har følt sig udnyttede. Nærmest inficerede af personer, der arbejdede, fordi det gavnede dem selv. Ikke fordi det gav mening. Ikke fordi det var sjovt. Efterhånden er denne holdning lagt i graven. Man må godt starte som CV-rytter. Det er fair nok. En form for 'første fix er gratis-politik'. Idéen skulle jo så være, at folk bliver hængende, så snart de er hooked på idéen om frivilligt arbejde. CV-rytter vågn op! It’s your time to shine. Gør det – for dig selv først. Gør det siden, fordi du vil, fordi du kan – faktisk fordi du ikke kan lade være.

Du er mere end dine karakterer

Når Syddansk Universitet brander sig med, at de ser på hele éns person, så er det et princip, der ikke stopper der.

Det er nødvendigt at forstå, at langt hovedparten af virksomheder, kommuner, regioner og andre, der vil have dig ansat, vil se på helheden og ikke kun på, hvordan du agerer indenfor Akademia. Der er et hav af muligheder for opkvalificering, som man lettest tilgår, hvis man kaster sig ud i projekter. Projekterne har mange former og mange ting, der skal opnås og klares, for at de kan komme helt i mål. Og det er her man lærer alle de ting, der ikke nødvendigvis undervises i. Man kan ikke læse sig til konflikthåndtering. Man kan ikke forstå, hvordan samarbejder fungerer, før man står som en del af en gruppe. Konflikter og håndteringen heraf bliver ofte hverdagskost i en gruppe og kan være et uundværligt værktøj for ledere såvel som ansatte. Det er i konflikterne, man vokser som person og lærer, hvordan man konstruktivt kommer videre.

Det fleksible arbejdsliv

Når jeg selv står som færdiguddannet, bliver jeg målt på syv parametre.

Ingen af disse er i virkeligheden mine karakterer – allerhøjest kommer det til udtryk, når man ser på min forskningserfaring. To af de andre parametre er ledelse og samarbejde. Og hvordan skulle jeg få disse kvalifikationer, endsige dokumentere dem overfor en fremtidig arbejdsgiver, hvis jeg ikke engagerede mig i noget? I princippet kan man jo sagtens opnå kvalifikationerne ved en ansættelse, hvor arbejdsbeskrivelsen rummer netop disse ting, men fleksibiliteten, der findes i frivilligheden, skal man ikke underkende. Når jeg har en mellemtime, kan jeg vælge, om jeg vil arbejde frivilligt. Jeg kan sidde fra min computere og klare langt det meste. Jeg skal ikke stemple ind eller ud. Jeg skal typisk sende en mail eller to. Hvis jeg vil starte et projekt op – eksempelvis med bloddonation i Ukraine – så kan jeg gøre det. Sende en mail, booke et lokale, forme min idé. Selvfølgelig er der ansvar. Der er altid ansvar. Men

jeg kan udrette langt mere fra min mailkonto, end man forestiller sig. Så kommer møderne derefter. Kaffen og den tørre kage. Og så endelig: Projekternes udfoldelse. D-dag, hvor det hele går op. Der skal man selvfølgelig være på. Det er her det hele sker.

Det må briste eller bære. Det er her det fede sker.

Mindre Netflix, mere kage

Op af sofaen! Netflix skal nok vente på dig, til du kommer tilbage. Der er brug for dig ude i den store verden såvel som i Odense. Undervis en folkeskole i Bolbro eller byg en skole i Bolivia. Det handler om, at der skal skrides til handling. Find et infomøde.

Find noget, der interesserer dig. Byg et netværk – også på tværs af fakulteter. Bryd med den osteklokke, du bor i på din læsesal. Det er ikke nogen naturlov, at studerende skal være dødkedelige og aldrig se andre end deres studiekammerater. Gør noget godt for andre, noget godt for dit CV. Alle vinder – og der er næsten altid kage.

Hvad holder dig tilbage?

26

DEBAT

Luppens selektive øje Påstand: Hvis vi alle oplevede verden ens, ville der ikke være behov for et sprog.

Den demokratiske ret til at tage aktiv stilling til samfundet og egen livsposition ville ikke eksistere. Vi ville befinde os i et statisk vakuum, hvor den menneskelige evne til at tænke og forstå hurtigt ville uddø, idet den ikke ville blive vedligeholdt af naturlige grunde. Er vores forskellighed, konflikter og kaotiske verden måske netop den drivkraft, som holder os i live som civilisation, eller er det omvendt adgangen til verden, der udsletter os langsomt som sansende mennesker?

Simon Maegaard

En eftermiddag i hverdagens søvndrukne kabine

Jeg sidder på en kaffebar i den sydjyske by Kolding tæt ved banegården.

Folk er sunket hen i egne tanker. En sidder og taler med sig selv, en anden kommenterer de folk, som går forbi ude på gaden. Jeg har lige afsluttet dagens avis, som igen kunne berette om, at dansken er blandt verdens lykkeligste folkefærd. Jeg har stillet mig selv spørgsmålet: Er det egentlig det, vi selv oplever?

Kan det i virkeligheden have en anden årsag, at vi gang på gang bliver kaldt “det lykkeligste land i verden”?

En farlig tanke intervenerer min hjerne: Måske er vi ”lykkelige” på de mindre heldiges bekostning. Vi har efterhånden adgang til alverdens elendighed 24-7, og i kraft af vores adfærd online får vi automatisk en algoritmebestemt nyhedsfeed, som løbende tilfredsstiller og regulerer vores psykologiske tilstand.

Er det i virkeligheden usynlige IT-giganter, som anfører den vestlige verdens mentale forfatning i en teknologisk tidsalder, hvor informationssamfundet og bølgen af ”post-truth” selvsagt har nået sit endeligt.

Jeg tager mig til hovedet og søger ind på barens toilet, hvor jeg åbner for den kolde hane. Jeg væder mine hænder og fører dem op til ansigtet.

Jeg har fået det varmt af at sidde i baren. Snart efter forlader jeg etablissementet og bevæger mig determine-

NR. 3 – 2017

ret mod busstationen. Jeg skal hjem til samlever og søn – de venter mig.

Men jeg kommer imidlertid for sent til bussen og må sætte mig under halvtaget ved stoppestedet sammen med de andre ventende. Gratisavisen lokker, men jeg modstår. At kigge på mennesker, det er bedre og mere givende for mig. At træne min objektivitet og slå fordomme ihjel har altid været en foretrukken tankeleg. Først ser jeg en kraftig dame med hendes ”scooter”.

Hun bakser med 2 indkøbsposer og en lille vaps i snor. Hun snøfter nogle uforståelige sætninger, hvorefter hun stiller sine poser fra sig. Vapsen tager hun op og kærtegner med et kys begravet i den våde pels. Jeg tager mig selv i at tænke: ”Ville jeg værdsætte denne kærlighed, hvis jeg var hunden?”

Det næste indslag i min tankeleg byder sig ind fra højre, idet to pubertære skoleelever ugeneret støder til mængden af ventende. Det får mig til at hviske hen for mig: ”Ignorer dem – tillad ikke dig selv at aflytte deres samtale – ig-no-rer dem!”

Snart befinder jeg mig midt i en selvransagende beretning fra teenagetøsen, som er i gang med at overbevise hendes tilsyneladende feterede drengeven om, hvor ’fin i kanten’ en person hun er. Med flittigt brug af et fattigt og afslørende billedsprog titulerer hun sine klassekammerater med

forskellige grader af ’tabere’. En pinlig amerikansk soap udspiller sig for mit indre blik. Jeg er allerede dybt paralyseret af deres samtale. Mine tanker kan ikke finde hjem.

Opmærksomheden afbrydes imidlertid af en rollator. Foran mig står pludselig en gammel dame med desperation i blikket og stirrer hjælpeløst og ængsteligt. Det giver et sæt i mig ved første øjekast. En sviende strøm kravler igennem mit legeme, imens jeg holder øjenkontakten. Som en tidsboble fremstår det brugte ansigt nu filmisk smukt og mytisk ungdommeligt foran mig. En sort-hvid film fra fyrrerne. Damen er begyndt at tale, men jeg ser kun hendes læber bevæge sig i den film, som lige nu afspilles på min nethinde. ”Hvor er jeg?” spørger damen rådvildt og skrøbeligt. Hun er stadig smuk, men nu med et skinnende lys omkring sig. Hun taler højere og gentager sit spørgsmål. Hun har grædt en tåre, som stadig hænger og vibrerer i de skinnende øjne imellem hudflagerne. Filmen afbrydes af de snakkende mennesker, som er begyndt at stuve sammen omkring os. Damen har stillet mig det samme spørgsmål flere gange og står nu og hulker midt på fortovet. Jeg griber ud efter hendes hånd og taler beroligende til hende. Snart finder vi hendes pung, hvorfra der stikker et gult stykke papir ud fra siden. ”Michael (ældste søn)” står der på pa-

DEBAT 27 piret, yndefuldt akkompagneret af et telefonnummer – alt sammen med næsten ulæselig skråskrift fra en anden tid. Vi ringer til hendes søn. 10 minutter efter bliver damen hentet.

Jeg tager en gratisavis med i bussen.

Et helikoptersyn på fiktionen ovenfor

I eksemplet fra en ”almindelig” eftermiddag taget ud af mit eget liv, møder vi den moderne adspredte dansker.

Godt nok er han en del af virkeligheden rent fysisk, men hans kognitive tilstedeværelse er helt eller delvist erstattet af pseudo-fiktion, som efterlader hans tanker i små fragmenterede klip. Det kunne meget nemt ligne en kortfilm.

På den lokale kaffebar iværksætter en tilfældig avisartikel eksistentialistiske tankestrømme hos jeg'et. Han bliver foruroliget og grænsende til panisk over tanken om, at hans angiveligt lyksalige tilstand er baseret på en digitalt afledt kynisme. En kynisme, der ikke andet end kan skyldes informationssamfundets korrumperede og estimerede totale kollaps. Han bliver så forfærdet over denne overfladiske skyldfølelse, at han må forlade sin ”oase”, hvor han ellers er kommet for at pausere fra hverdagens støjende ekkokammer.

Herefter møder vi ham i tre interaktionssituationer i det lokale busskur.

Han vil øve sig på ”at koble af”, men det som i virkeligheden sker, er det modsatte. Han bliver ufrivilligt opslugt af omgivelsernes impulser og vælger ubevidst at tage del i dem som en slags ”akademisk” flue på væggen.

Et kritisk bemærkning til den almene dansker

Hændelsen er inspireret af min egen hverdag og er skrevet, mens den endnu står frisk i min erindring. Men hvorfor det indledende bud på en tids eksistentielle tomrum, som efter min mening er effekten af individualismen?

Jo kære læser, denne vinkel er valgt, fordi jeg i min hverdag som interaktionsstuderende oplever, at vi mennesker er fuldstændig og aldeles opslugt af vores egne selvopfyldende ek-

"Med flittigt brug af et fattigt og afslørende billedsprog titulerer hun sine klassekammerater med forskellige grader af ’tabere’. En pinlig amerikansk soap udspiller sig for mit indre blik." kokamre. Jeg finder det foruroligende, at vores moderne liv med massemedier, der for alvor har gjort indtog i den almene borgers allerhelligste bukselomme, i stadig større grad fremmedgør mennesket for sig selv og efterlader ganske introverte individer. Dette sker paradoksalt nok, imens de allestedsnærværende sociale mediers eksistensberettigelse bygger på den modsatte idé – nemlig selveksponering og social narko til folket.

Hvordan kan det lade sig gøre, at teknologiseringen af vores begrebsverden er kommet til et punkt, hvor vi er så afmonterede fra selvsamme, at vi blindt kan acceptere en hjælpeløs sjæl blive overset, simpelthen fordi vi ikke længere kan rumme virkelighedens konkreter?

Det kan det, fordi at vi ikke længere er tilstede i vores liv. For undertegnede var ovenfor skitserede hændelse et chok og en øjenåbner. Jeg befandt mig i en boble, som forhåbentligt har virket ganske frastødende på mine omgivelser. Jeg handlede umenneskeligt midt i min selvprofiterede sympatiske forståelse af omverdenen. Mit verdensbillede krakelerede for en stund og heldigvis for det!

Jeg tror ikke, det er sundt for mennesket kontinuerligt at blive stopfodret

med informationer fra hele den store uoverskuelige, kaotiske og konfliktramte verden, som vi er en del af. Vi går med tiden hen og bliver fremmedgjorte for hinanden og i sidste instans for os selv. Se bare, hvor galt det kan gå på en helt almindelig onsdag eftermiddag i samfundets teknologiske maskine.

Undertegnede vågnede op i tide, men sæt nu, at den gamle dame havde søgt ud på vejen for at spørge de busventende ved stoppestedet på den anden side. Sæt nu, at hun virkelig havde opfattet mig som den fraværende dukke, jeg var, og blev mere afatisk i situationen. Sæt nu, at jeg ikke var vågnet op fra dagdrømmen, og at du ikke havde haft mulighed for at læse denne artikel?

Sidstnævnte konsekvens havde sandsynligvis ikke haft de store konsekvenser, så min opfordring skal lyde ganske inkonsekvent og selvudslettende, som det ofte falder mig for, når jeg bliver træt af at høre på mig selv: Se hellere op og ud og væk fra dette – NU!

Simon Maegaard er forfatter og iværksætter.

Han har sin baggrund fra forfatterskolen og er fungerende kulturanmelder.

Som forfatter er Simon senest aktuel med digtsamlingen SOLAR PLEXUS. Simon studerer Bibliotekskundskab og videnskommunikation på SDU i Kolding.

Du kan kontakte Simon Maegaard via hans firma ARTinn.dk, på mail: info@artinn.dk eller via LinkedIn. NR. 3 – 2017

28

UNDERHOLDNING

TEST

din

APRILSNAR

moral

Hvor langt er du villig til at gå for at fuldende 1. april med en lille tagen-ved-næsen af dine medmennesker? Tag RUST's test og find ud af, hvor meget du reelt set mener, målet helliger midlet, når det kommer til at drive gæk på dagen, hvor alle vittigheder er tilladt..

Anni Møllemand

SPØRGSMÅL

1

Du er i Rema 1000 for at købe ind til dit aprilsnar-måltid. En ældre dame med rollator kommer hen til dig og spørger, om du vil hjælpe hende med at finde en særlig pakke Nørregade bolsjer. Hun er nemlig svagtseende.

Hvilken af følgende muligheder ville du – på dit allerværste – kunne se dig selv føre ud i livet på denne løjerlige dag? a. Du siger, at du ved Gud ikke vil hjælpe hende, og går 3 meter væk fra hende, hvorefter du vender om og siger: ”Undskyld, det var blot en aprilsnar.” b. Du vælger bevidst at give hende en pakke bolsjer, der har et højt indhold af salmiak, og påsætter en post-it på bagsiden af pakken, hvor der står ”Glædelig 1. april. Hvis du graver længere ned i indkøbsposen finder du de rigtige Nørregade bolsjer. KH din indkøbshjælper.” c. Du tager den nærmeste madvare og bilder hende ind, at den kan kurere hendes syn og afslører først din vittighed, efter hun har stillet en masse godtroende spørgsmål om det givne produkt.

SPØRGSMÅL

2

Du gør nar med din kæreste ved at ringe til ham/hende og sige, at du slår op. Hvor lang tid er du villig til at lade gå, før du afslører din vittighed? a. 5-10 minutter. b. 30-40 minutter c. 2-3 timer

SPØRGSMÅL

3

Du bliver ringet op af en telefonsælger på denne drilske dag.

Hvor langt er du villig til at gå i samtalen, før du lader den, du taler med, vide, at du ikke er interesseret i produktet? a. Du siger, at du allerede har produktet og kun vil have ét til, hvis sælgeren rapper sin salgstale i telefonen. Da sælgeren så indvilliger og begynder sin rap, afbryder du vedkommende og siger, at det blot var en aprilsnar, og, at du ønsker ham/ hende en god dag. b. Du bliver ved med at svare ”ja” til, hvad end sælgeren siger. Det gør du frem til allersidst i samtalen, hvor du har svaret ”ja” til sælgerens ”Så skal jeg bare lige bruge dine kontaktoplysninger ”-kommentar, hvor du så afslører din aprilsnar. c. Du snakker med sælgeren i 20 minutter, hvor du skiftevis gerne vil og skiftevis ikke vil have produktet. Efter de 20 minutter foregiver du at græde, fordi du har SÅ mange problemer i dit liv og bare ikke kan overskue at skulle give sælgeren dine kontaktoplysninger, hvorefter du lægger på.

NR. 3 – 2017

UNDERHOLDNING 29

SPØRGSMÅL

4

Du skal fortælle en kineser om, hvad aprilsnar handler om – velvidende at det er forbudt i Kina. Hvad kunne du finde på at fortælle vedkommende? a. ”1. april er Store Krammedag. Så du skal kramme alle de servicemedarbejdere, du møder på potentielle caféer, i supermarkeder og endda også dørmænd og politifolk.” b. ”1. april er dagen, hvor man minimum skal tage et billede med 10 forskellige mennesker, man ikke kender, fra gaden. Lidt ligesom I allerede gør i forvejen. Fortsæt endelig, hvor du slap.” c. ”1. april er en hyldest til anti-kommunismen. Vi brænder alt rødt, vi har købt gennem året. Inklusive billeder af Mao. Så du skal lige aflevere dine sokker, ellers skal du brændes med dem.”

SPØRGSMÅL

5

Du har fejlagtigt modtaget en pakke fra sexshoppen.dk, som er adresseret til en anden. Hvad gør du med den i dagens anledning? a. Du afleverer pakken til den rigtige adresse med en post-it, hvorpå der står: ”Jeg kommer forbi senere, så vi kan indvie den. KH din meget villige genbo.” (det er vel at mærke IKKE dig, der er genboen) b. Du monterer en højlydt sex-jingle på pakken, som du så placerer lige ude foran vedkommendes dør, når du er sikker på, denne er hjemme til at opleve scenariet – gerne med så mange vidner til stede som muligt. c. Du opsøger vedkommende, som den er adresseret til, personligt og beder vedkommende om et pengebeløb for, at du ikke skal afsløre, at vedkommende er sex-afhængig.

OPTÆL

og se dit svar PÅ NÆSTE SIDE

NR. 3 – 2017

30

UNDERHOLDNING

FLEST

a'er

Du har taget aprilsnar-traditionen hjertevarmt til dig. Du lader ikke målet hellige midlet i synderlig høj grad, før din moralske sans brister. Du vil så nødigt gøre nogen kede af det, men er du i virkeligheden bare lidt styret af samfundets normer for korrekt adfærd?

FLEST

FLEST

b'er

Du har taget aprilsnar-traditionen løjerligt til dig. Du er ikke bleg for at narre dine medmennesker, når du ser dit snit til det. Nogle gange går du lidt over grænsen, men du har hele tiden de gode intentioner i orden. Såfremt din drilske adfærd begrænser sig til denne dag, behøver du umiddelbart ikke frygte for, om du har en moral.

c'er

Du har taget aprilsnar-traditionen fuldkommen til dig. Mest af alt har du taget ”nar” til dig, for du lader ærligt talt til at være i mangel på generel moral. For dig helliger målet om at udsætte nogen for en aprilsnar uden tvivl midlet, og du holder dig ikke tilbage fra at bruge voldsomme metoder. Spørgsmålet er så bare, om det kun er, fordi det er 1. april, at du teer dig, som du gør, eller om du bare er lidt sadistisk per natur.

Kom foran med digital udvikling og innovation

Bliv cand.it.

Læs om 14 cand.it.-uddannelser på www.cand-it-vest.dk

Læg it til din bachelor

NR. 3 – 2017

Fredagsbaren udvider med lounge-lokale Steven Vikkelsø Andersen

Det bliver sværere og sværere at finde sig en plads nede i SDU’s fredagsbar, også kendt som Nedenunder. Baren er nemlig kun blevet mere og mere populær blandt de mange studerende på universitetet. Men fra næste semester skulle det problem gerne være løst, når Nedenunder udvider med et nyt lounge-lokale.

Den nye formand for Nedenunders bestyrelse, Melani Brauckhoff, fortæller, at det nye lokale skal gøre det muligt at hygge sig lidt væk fra festen. ”Det er noget, vi føler, vi mangler hernede. Det skal være muligt stadig at være en del af festen, men der er nogle, som sætter pris på at have et sted at sidde ned, der er lidt mere afsides.

Vi kan mærke på vores gæster, at det er noget, vi har brug for. Der er nemlig en del, der sætter sig oppe på gan-

Steffen Berg Klenow

gene, fordi de bare vil have deres fredagsøl og spille kort, mens andre vil holde fest fra klokken 16,” siger hun.

Den nye lounge kommer til at være 172 kvadratmeter stor og bliver placeret på den anden side af væggen, der går fra scenen og ned til den orange dør. Der kommer til at være en lille højdeforskel i forhold til hovedlokalet, og det får loungen til at ligge lidt afsides i forhold til resten af festen.

Der kommer dog stadig til at være højtalere, der spiller den samme musik som i resten af baren. Udover det kommer der sofagrupper og en masse ekstra siddepladser. Derfor skulle det også løse pladsproblemet. ”Vi bliver flere og flere på universitetet. TEK (red. Det Tekniske Fakultet) er blandt andet kommet til, og det be-

tyder, at der pludselig er pladsmangel. Så vi har efterspurgt noget mere plads længe, for vi er kede af, at rigtig mange er nødt til at vende om, fordi de ikke kan sidde ned. Med den udbygning her, håber vi på at undgå det,” fortæller formanden.

Selvom udbygningen tilføjer 172 kvadratmeter til fredagsbaren, mister hovedlokalet ca. 50 kvadratmeter, der skal bruges til et musiklokale. Så alt i alt kommer der lidt over 100 kvadratmeter ny plads i baren. Byggeriet af den nye udvidelse begynder i slutningen af maj eller i starten af juni, og det er planen, at den skal være klar til brug tidligt i det næste semester. Åbningen af lounge-lokalet falder sammen med Nedenunders 5 års jubilæum.

32

KULTUR

Alliancer, forhandlinger og folkesundhed, når studerende simulerer at være en del af WHO Hver sommer forhandler studerende sig frem til en fælles erklæring i FNbyen i København. Det hele er en simulation af WHO, hvor nysgerrighed, forhandling og ambitioner er drivkraft hos de studerende.

Frederik Mark Højsager

Abdul Harakow studerer normalt på Aarhus Universitet. Han er i gang med sit tredje semester på medicinstudiet. Men ud over det daglige, og til tider kedelige studie, brænder han for internationalt arbejde. Sammen med en større arbejdsgruppe arbejder han for projektet NorWHO. NorWHO er en nordisk simulation af WHO. Et værktøj, der er til for at vise studerende fra hele verden, hvordan det politiske arbejde foregår i en af de stør-ste sundhedsfaglige instanser. Projektet blev startet i 2013 af Marie Hauerslev, der siden blandt andet har været bindeled mellem WHO og IFMSA, den inter-nationale føderation af medicinstuderendes organisationer.

Resolutionen

Der er ikke tale om småting, når det kommer til NorWHO. Hvert år lejer de sig ind i FN-byen i København.

Konferencen finder altså sted i ’virkelighedstro’ omgivelser. Er man deltager på konferencen, får man lov til at sidde i de rigtige stole og lave simulerede forhandlinger. Målet er ligetil. Der skal udformes en resolution – en fælles politisk erklæring. Hvordan man kommer frem til den store aftale, afgør deltagerne selv. Som deltager får man tildelt et land, man skal repræsentere. Med i denne pakke hører

NR. 3 – 2017

en gennemgang af landets økonomiske, kulturelle og værdipolitiske status. Man får altså alle forudsætninger for at spille et lands rolle, selvom man aldrig selv har besøgt det. ”Det fedeste er at se, at de ikke kan slippe rollerne. Når vi har socialt program om aftenen, og folk egentlig bare skal mingle, ser vi stadig, at de forhandler over en øl eller i båden på kanalrundfart,” fortæller Abdul Harakow.

Anerkendelsen

Når der lægges så meget arbejde i det, som der gør, er det klart en motivationsfaktor for værterne, at de får omtale. Omtalen er kommet af flere omgange, og man kan blandt andet læse om dem på WHO's egen hjemmeside.

Her har man altså anerkendt simulationen. Ud over direkte omtale ses det også på deres sponsorer. På listen her står Hermod Lannungs Fond, der støtter FN-projekter. Ude i den store verden ved de altså godt, hvem NorWHO er.

Deltagerne

Man kan nemt forledes til at tro, at noget medicinsk relateret, arrangeret af medicinstuderende, kun er for medicinstuderende. Men sådan ligger landet ikke. Hvert år ser simulationen et bredt panel af studier repræsenteret.

Det er klart, at repræsentationen afspejler temaet. Da temaet var antibiotika, var mange dyrlægestuderende med. Da det var ’ikke smitsomme sygdomme’, var mange psykologistuderende i feltet. Desuden er konferencen internationalt anerkendt. Sidste år var der deltagere fra 50 lande, herunder Ukraine og Mexico. Langt hovedparten kommer dog fra Nord- og Centraleuropa.

Kravene

Sidder du nu og tænker: ”det må jeg med til”, så er det vigtigt at få ridset op, hvad det kræver. Kort og godt: Hold øjnene åbne og skriv en god ansøgning. Websiden Norwho.org opdateres hele tiden, og hen over april åbnes der for ansøgninger til deltagelse denne sommer. Det eneste, det kræver, er et beskedent deltagergebyr for en oplevelse, man sent vil glemme. Årets tema bliver fejlernæring – den dobbelte byrde. Emnet drejer sig om, at man i fejlernærede områder ser en gruppe mennesker, der er svært undervægtige, og en anden gruppe, der er svært overvægtige. Er man mere interesseret kan man også deltage i arrangørgruppen. Det kræver blot et medlemskab af IMCC, som er en sundhedsfremmende forening. Find det pæne tøj og de blanke sko frem – der skal forhandles resolution nu til sommer.

SDU tester: Ketchup Køber du den bedste ketchup? Er der et bedre og billigere alternativ? Vi har lavet testen for dig. Testen er lavet med fire kendte ketchupmærker. Testpersonerne kendte ikke til mærkerne under smagsprøven, så de har ikke bare kunnet vælge deres personlige favorit. RUST har spurgt ind til både konsistens og smag. Her har du resultatet. Bedøm selv, hvilken ketchup du vil have i skabet: Mark Venborg Eriksen

Steffen Berg Klenow

Nr. 2: Heinz, 40 kroner per kilo Nr. 1: Budget Ketchup, 12 kroner per kilo Testens taber er også den billigste. Flere nævnte, at det såmænd lige så godt kunne være tomatpuré.

Ketchuppen har en for kraftig smag, mangler salt og er i det hele taget lidt for meget. På plus siden blev det nævnt, at den smager med det samme – den lader ikke vente på sig.

Den næstbedste ketchup er Heinz tomatketchup.

Den blev beskrevet med superlativer som behagelig, godt saltet og blød. Flere nævnte, at smagen holdt ved i længere tid, dog uden at have den samme power som ketchuppen fra Budget.

Et par syntes også, at den smagte lidt for meget af salt.

AAAA

AA

Nr. 3: Beauvais, 24 kroner per kilo Ketchuptestens ubestridte sejrherre er Beauvais.

Med topplaceringer hos alle testpersonerne finder vi her den bedste ketchup. Kiloprisen er også noget lavere end Heinz. Beauvais er cremet, sød og krydret. Der var i det hele taget ikke mange dårlige ord om testens vinder.

AAAAA

Nr. 4: Bähncke Tomat Ketchup, 52 kroner per kilo Den dyreste ketchup får en flot tredjeplads.

Emballagen lover en stor og fyldig smag af tomat.

Og det var også testpersonernes oplevelse. At det så ikke altid tæller positivt er en anden snak.

Også eftersmagen er mere gennemtrængende for denne ketchup. Nogle mente endda, at Bähncke har en decideret dårlig smag.

AAA

34

UNDERHOLDNING

FOR DUM - PANELET Man kan hurtigt blive fanget på sit eget studie uden vished om, hvad der foregår i éns umiddelbare omverden. Nogle gange kan det også være sundt at få lov til at føle sig dum. På RUST udfordrer vi skæbnen og hinanden. Med et nyt og anderledes pensum i fokus går vi til forelæsning, holdtime eller eksamen. I denne måneds udgave af For dum-panelet står den på et opgavesæt fra tyskstudiet.

Mark Venborg Eriksen

Lucas Richarz

Første sejr. Jeg forstår hvert et ord. Jeg skal øjensynligt have en indføring i skolesystemerne i Tyskland og Danmark. Jeg er spændt, må jeg indrømme.

Opgavens ordlyd: Unter- schiede zwischen Landeskunde Hauptschule x2 Bildung

Den tyske nationalret Currywurst Vi starter med en præsentation af paneldeltageren. Med to et halvt år på statskundskabsstudiet er det tætteste, jeg har været på Tyskland og dets folk, den elskede Habermas. Selvom jeg har landet kært, er en stor beundrer af Angela Merkel og nyder at befordre mig i tyske biler, er sproget tysk for mig forbundet med en kvalmende fornemmelse i folkeskolen. Den seneste tysktime, jeg gennemførte, var i 2009. Men jeg tager opgaven med oprejst pande. Her er resultatet: Syv sider, hvor den eneste danske sætning er: ”Opgaven kan laves individuelt eller i grupper” – puha. I det første stykke står der: ”Als Anhang finden Sie drei Texte: Text A: Das deutsche Schulsystem Text B: Das Schulsystem in Deutschland Text C: Das dänische Schulsystem

NR. 3 – 2017

Nu spænder skoen. Ordene Unterschiede zwischen er mig ubekendte.

Selvom det ville være nærliggende, undgår jeg at benytte mig af ordbogen så tidligt i processen. Ved statskundskab lærer vi at antage os ud af ubehagelige situationer som denne.

Jeg antager derfor, at opgavestilleren vil have mig til at sammenligne de to systemer – kigge på forskelle og ligheder.

Første skridt er at tage fat i tekst A. En kursorisk gennemgang fortæller mig ikke så meget andet, end at børnene går fra børnehave til skolen i en alder af 6. Skolen begynder med vigtige fag som sport, religion, musik, kunst og et fag, der heder Landeskunde. Jeg går ud fra, at det er geografi – altså kunden i lande. Det næste trin i elevernes uddannelse er Hauptschule.

Her er de, indtil de bliver 10 år. Som jeg forstår det, skal de i Hauptschule have en grundlæggende indføring i noget, der hedder Bildung. Bild er et tysk tabloidblad og suffikset 'ung' må være pendant til det engelske '-ish'.

Man kan måske synes, det er tidligt

at præsentere børn for formiddagsblade, men noget skal jo gøre dem til Europas væksthøjdespringer.

Herefter kommer de små så i realskole. Endelig. Nu starter de benhårde fag, der skal gøre dem til en ny tysk ingeniørgeneration. Matematik, kemi og fysik, men også tysk og engelsk bliver skrevet ind på skemaet. Det er ikke som erstatning for de fag, som eleverne i forvejen har. Skoledagen bliver bare længere – det giver den famøse tyske kvalitet.

Næste skridt er gymnasiet. Her skal staklerne igennem en vertiefte, som antageligt er en form for udrensningsproces. Den ene del skal sparkes ud for at holde timelønnen på produktionsarbejde under 70 kroner i timen, mens den andel skal være de udvalgte få, der skal på universitetet og skabe mere, end de tager.

En opsummering må vise os, at det tyske skolesystem er kæft, trit og retning. Eleverne starter med bløde fag og slutter af med ingeniørkunst i verdensklasse.

Præsentationen af det danske skolesystem er næsten for nem, så jeg beslutter mig for at ovenstående er besvarelse nok til opgaven.

Nu vil jeg lægge opgaven fra mig, som jeg i parentes bemærket har skrevet på overraskende kort tid. Jeg vil tro, at det kan blive til en stabil 7’er.

UNDERHOLDNING 35

Filmanmeldelse: The Amazing Spiderman Instruktør: Marc Webb Genre: Action/adventure Premiere: 3. juli 2012 Spilletid: 2 timer, 12 min.

Medvirkende: Andrew Garfield, Emma Stone, Rhys Ifans, Martin Sheen & Sally Field Film, der minder om: Spider-Man (2002) Jonathan Messerschmidt

Sony Pictures

The Amazing Spider-Man er instrueret af Marc Webb og kan findes i udvalget af nye film på Netflix. Filmen fortæller historien om den lidt nørdede og socialt akavede Peter Parker.

En studerende, der slås med de velkendte teenageproblemer såsom kærlighedskvaler, manglende tilhørsforhold, frigørelse fra forældrene, mobning, og så videre, og så videre. Alle disse kvaler bliver sat i perspektiv, da han i forbindelse med et laboratoriebesøg bliver bidt af en radioaktiv edderkop. Det resulterer i, at Peter får kræfter af 'edderkoppeagtig' karakter.

Han kan nu klatre på vægge og skyde spindelvæv ud af sine håndled. Peter får hurtigt tilpasset sig sin nye styrker og beslutter sig for at bruge dem til at bekæmpe kriminalitet, efter hans onkel bliver skudt af en røver.

Lyder det hele bekendt? Ja, ikke? Det skyldes nok, at netop denne historie er blevet fortalt før – nemlig i 2002, hvor den første Spider-Man film af Sam Raimi kom. Det var en langt mere nuanceret filmatisering af den velkendte superhelt. Skuespilpræstationerne, instruktionen og skurkerollen var langt mere gennemtænkt. Den overordnede struktur i genindspilningen

er helt ved siden af. Den igangsættende hændelse i filmen – skudepisoden, hvor onkel Ben bliver skudt – kommer først efter 50 minutter. I tiden op til sidder man faktisk bare og venter på, at der skal ske noget. Filmskaberens retfærdiggørelse af dette ligger i, at man denne gang har valgt at fokusere på Parkers barndom, de biologiske forældre samt farens hemmelige laboratorieprojekter, der danner grundlag for skabelsen af Parkers alterego. Dermed tager filmen en lidt anden drejning, men det er bare ikke særligt spændende...

Hvis The Amazing Spider-Man var en film, der ligesom Christopher Nolans ’The Dark Knight’ eller M. Night Shyamalans ’Unbreakable’ prøvede at bryde med konventionerne og redefinere superhelte-genren, kunne man retfærdiggøre genindspilningen. Men det er desværre ikke tilfældet. Filmen består af velkendt materiale indpakket i typiske sekvenser med computerskabte 'special effects'. Man kommer ikke til at føle sig inddraget i karakterernes liv, men følger bare med på sidelinjen, mens filmen slavisk kører gennem det ene store actionbrag efter det andet.

Herudover er der flere forvirrende elementer. På et tidspunkt bliver det givet tilkende, at karaktererne i filmen godt kender til den nytilkomne superhelt, ’Spider-Man’. Det er bare ikke blevet formidlet til publikum.

Ville man normalt ikke lave en montage med en masse avisforsider eller lignende, hvor hans pludselige tilstedeværelse i bybilledet bliver oplyst?

Og i forhold til Tobey Maguires portrættering fra 2002, hvor Peter Parker er en meget introvert og decideret ’ikke-cool’ person, er Andrew Garfields Peter Parker en lidt sej 'skaterboy'. Det bryder med den generelle opfattelse af, hvilken type hovedpersonen rent faktisk burde være.

Filmen får et par stjerner for det visuelle udtryk og de flotte effekter, men de manglende ophold i karakterudviklingen og hullerne i plottet efterlader én med en ambivalent følelse, da filmen kunne have været god, men ender som en lunken oplevelse.

AAAAAA 3/6 NR. 3 – 2017

36

UNDERHOLDNING

Mejses mad Pitabrød med hjemmelavede falafler og haydari Ingredienser:

Antal: 4 personer

Haydari: 300 g. fetaost, 2 røde peberfrugter, 3-4 spsk. soltørrede tomater, 1 dl. hakket, frisk persille, 1 fed hvidløg, 1 dl. olivenolie.

Falafler: 2 dåser kikærter, 1 dl. hakket, frisk persille, 2 fed hvidløg, 1 stort løg, 4 tsk. spidskommen, 3 æg, 2 dl. rasp, 2 spsk. citronsaft, Salt og peber, Olie eller smør til stegning

Fremgangsmåde: Haydari: Skær de to røde peberfrugter over og fjern kernerne indeni. Placer de fire halve stykker på en bageplade og grill dem i ovnen i 5-10 minutter ved 220 grader. Når peberfrugterne er blevet helt mørke, tages de ud af ovnen. De skal køle lidt af, men ret hurtigt herefter lægges i en pose, som skal lukkes. Hermed kan varmen og kondensen løsgøre skindet, og skindet slipper fra kødet.

Pil nu skindet af og kom peberfrugtkødet op i en skål. Bland fetaosten, de soltørrede tomater, persillen, hvidløget og olivenolien op i skålen og blend alle ingredienserne sammen til en dip.

Falafler: Start med at snitte løget groft og pres hvidløget. Find derefter en stor skål frem og bland alle ingredienserne heri. Blend alle ingredienserne sammen. Tilføj eventuelt mere rasp, hvis farsen ikke er fast nok. Form farsen til falafler og steg dem på en pande i rigeligt med fedtstof, indtil de er gyldne.

Pitabrød: Snit de øvrige grøntsager og varm pitabrødene i ovnen. Server pitabrødene med grøntsagerne, den hjemmerørte haydari, de hjemmelavede falafler og eventuelt ekstra feta.

Velbekomme.

NR. 3 – 2017

Lidt om Mejse:

"Mit navn er Mejse Voss, jeg er 23 år og bor i Aarhus. De sidste tre år har jeg studeret Medievidenskab, og nu er jeg ved at tage en kandidat i journalistik. Skrivning og formidling er lige mig, og derfor elsker jeg de kreative og praktiske udfordringer, jeg bliver stillet over for hver dag. Madlavning prioriterer jeg utrolig højt trods en til tider travl hverdag og et begrænset SU-budget. Derfor synes jeg, det er spændende at kaste mig over nye og anderledes retter til Facebooksiden ”Udeboende – Mad på SU”, som forhåbentligvis også giver andre en masse gode ideer til, hvad de kan lave til middag af lækre retter, som ikke vælter budgettet."

Udeboende - mad på SU

UNDERHOLDNING 37

Louises lækkerier Kåltaco med oksekød Ingredienser:

Antal: 4 personer

500 g. oksekød, Revet gulerødder fra 2 stk., Smør eller olie, 1 løg, 1 dåse tomatpuré, 2 dåser hakkede tomater, Oregano, Salt og peber, 1 rødkål, Cherrytomater, Feta - Grøntsagerne kan skiftes ud alt efter smag og behag

Fremgangsmåde: Kødet skal egentlig bare laves som en helt almindelig omgang kødsovs.

Først hakkes løg og hvidløg og steges i en gryde i smør eller olie.

Dernæst brunes kødet i gryden. Når det er brunet igennem, tilsættes pure, hakkede tomater, revet gulerod, oregano, salt og peber. Kødsovsen koges igennem, så den ikke er helt flydende.

Lidt om Louise:

Mit navn er Louise Oue Laursen, og jeg er 24 år. Til daglig studerer jeg medievidenskab på Aarhus Universitet, hvilket jeg nyder til fulde, da kombinationen af faglighed, frihed og socialitet bliver forenet. Som studerende kan en travl og økonomiskrabet hverdag hurtigt sætte en stopper for en delikat madlavning, men som medredaktør på facebooksiden ”Udeboende – mad på SU”, får jeg muligheden for at lave lækre madretter, samtidig med at jeg kan inspirere andre til at gå i køkkenet og selv afprøve og eksperimentere i den kreative verden, som kogekunsten gemmer på.

@udeboende_mad_pa_su

Pil hele blade af rødkålen og skyl dem. Hak tomater og feta.

Grøntsagerne kan som sagt skiftes ud, hvis der er andre grønsager, som passer bedre til ens smagspræferencer.

Hæld oksekød på de hele rødkålsblade og kom grøntsagerne ovenpå.

Simpelt og lækkert, Velbekomme!

NR. 3 – 2017

38

UNDERHOLDNING

Og vi er tilbage her i studiet, hvor vi er klar til den helt store debat omkring feminisme hvornår er man "rigtig" feminist, og er det okay at fortælle andre kvinder at de IKKE er det?

Det her er

FEMINIST vs.

FEMINIST

Vi skal til at byde velkommen til aftnens to debattører.

På den ene side har vi Mette Fugl, en ældre anden-bølge feminist, som ofte har anklaget de nye, mere "bramfri" piger for ikke at være rigtige feminister.

Overfor Mette har vi Louise Kjølsen aka "Twerk Queen" som mener at hendes promiskuitet simpelthen er en ny type feminisme.

Og Mette Fugl, lad os starte med dig. Hvad er det du mener der er galt med de nye fjerdebølgefeminister?

Jo, ser du, det er helt fint at de her unge damer med hvepsetaljer går rundt og viser røv og skræv til hele nationen, de skal bare ikke tro at det... Argh...

NR. 3 – 2017

YAAAAAAAAARGH!!

Wryaaa!

Hssssssss!

Åh nej!

Mette Fugl, ud af hendes bryst...

En... En... Alien!

Væsnet, det... nedstirrer Twerk Queen! Åh gud, hvad foregår der?!

Jeg har ventet længe, på at du ville vise din sande form...

Twerk Queen...

Hendes ansigt... En maske?!

Hun... Er i virkeligheden... En PREDATOR!!?

Det forklarer hvorfor hun aldrig har bukser på! Og hendes umenneskelige hang til fucked-up farvede læbestifter!!

Hvilken utrolig drejning denne debat pludselig har taget!

Ikke siden Menstralabevægelsen begyndte at lave malerier med menstruationsblod, har feminismen været i så blodig en tilstand!

Det er svært at pege på hvad vi alle kan lære i dag... Det kan dog siges at feminismedebatten aldrig før har været så medrivende som den er i dag!

VENATOR SUM, NON VENATUS @nvernaccini © 2017

Beskrivelse af Nicolai Vernaccini Petersen: Nicolai Vernaccini Petersen står bag RUST's tegneserier. Han er 25 år og studerer på Syddansk Universitet. Hans store drøm er – ud over fred i verden – at møde Stan Lee inden én af dem dør.

Man kan følge hans tegneserier og katteentusiasme på instragram: @nvernaccini.

40

UNDERHOLDNING

10 Tips on Travelling by Train Are you travelling to Odense or another Danish city? Does your trip include a train ride?

Sometimes using public transportation in Denmark can be tricky, especially if you don’t speak Danish.

The personnel is very helpful and can give directions in English, but maybe there are somethings you don’t dare asking. This is why we are giving you some tips on how to make your journey smooth and pleasant.

Elena Federle

NR. 3 – 2017

INTERNATIONAL 41

Read our 10 top tips: 1. DSB trains have 4 types of car: Standard, Familiezone, Stillezone, DSB 1’. While you

can freely sit in the first two, you need a first class ticket to access DSB 1’ cars. Stillezone is the silent area, where you should be quiet and have your phone on silence.

2. Once you got your ticket, you are good to go. No need for special validation before boarding.

3. If you are travelling with luggage, make sure it is not standing in the way. Use the gaps behind seats to store them during the ride.

4. Your train ticket gives you access to free public transportation (bus, metro, S-train) in your destination city. You only need to show it to the bus conductor. This is valid exclusively for the day of your train trip.

5. You might be lucky and get a cheap last-minute ticket called Orange ticket. Check DSB website for more info.

6. During rush hours (6-8 am and 15 – 17 pm) it’s recommended to book a seat. You can do so up to 2 minutes before your train departure, and it costs 30 DKK.

7. If you haven’t booked a seat, some people might ask you to leave yours. This is what the

sign “kan være reserveret” means. Someone else might have made a last minute booking for that seat.

8. On IC and ICL trains you have access to free Wi-Fi. The network is called TDC. After

connecting, make sure you authenticate by clicking on the picture in the webpage that appears automatically.

9. When you are using escalators in any Danish train station, people expect you to act by the rule “Stand to the right, Walk to the left”. Be nice and make space, even if you have a lot of luggage. Someone might be in a hurry.

10. Keep your camera ready, if you are crossing the Storebælt or the Lillebælt bridge. The view is stunning from the train.

This article was first posted on ESN Odense Blog on August 25th 2016. www.blog.esnodense.dk

NR. 3 – 2017

Introducing the New PR Committee The minds behind this blog, the camera crew at every ESN event, and the promoters of ESN on Social Media – We are the PR Committee!

Medina

This semester, there is a whole lot on the programme. ESN is providing you with annual as well as new events that will make your time here in Odense unforgettable. And the best way to remember awesome and fun events is with pictures!

As the creative and enthusiastic members of the PR Committee, we are here to make sure that no ESN Event goes undocumented. This gives you the opportunity to reminisce and look back on some great memories in the form of pictures and videos. Who doesn’t want to see photos of themselves looking happy and having fun?

I know I do!

We are also here to make sure that you are aware of all of ESN’s events, so that you never miss the opportunity of having a great time with your fellow students. And to make things even better, you can use this blog as a picture diary as well as a survival guide with great tips on how to make the best of your time here in Odense. We will help you feel at home in no time!

But one thing we have in common, aside from being passionate and enthusiastic about our work in the committee, is our ability to look goofy while jumping. We hope you will welcome us with open arms, because we have a lot of exciting blog posts in store for you – so stay tuned!

This year, the PR Committee welcomes 3 new members that are excited to be a part of this family. With roots from all around the world, the PR Committee is a diverse group with a lot of different ideas, opinions and high hopes!

This article was first posted on ESN Odense Blog on March 12th 2017. www.blog.esnodense.dk

OPSLAGSTAVLEN Det sker i Odense

RUST-redaktionen fremhæver nogle af denne måneds events og oplevelser, og der er noget for enhver smag.

Anne Hjort

Show/ stand-up & teater

Foredrag med Emil Erichsen – skipper på Havana

Hvor: Odense Congress Center, Arena Fyn Hvornår: 6. april 19.00-21.00 Gennem 2-3 år er vi blevet tryllebundet af Havanas rejse i TV2-programmet 'Kurs mod fjerne kyster'. De to brødre Emil og Theis er tilbage i Danmark efter en tre år lang jordomsejling. Skipper Emil rejser nu Danmark rundt med et foredrag om alle oplevelserne ombord på Havana: Om at drage ud på en jordomsejling som skipper i en alder af kun 23 og det ansvar, der følger med, om at medvirke i et TVprogram og dele dannelsesrejsen med hele Danmark, og selvfølgelig om alle de fede og vilde oplevelser, skibseventyret har givet de 2 brødre, deres familie og deres venner.

Pris kr. 249,-

Musik

Foredrag

Chinah Alex Vargas

Hvor: ODEON Hvornår: 6. april kl. 20.00 Vargas har i de seneste par år opbygget sig et eftertragtet og anerkendt live-renommé i Danmark såvel som resten af Europa. Han har modtaget en række flotte anmeldelser for sine evner som singersongwriter og spillet på store festivaler som NorthSide og Smukfest. Du kender ham fra sangene ”Higher Love”, ”Solid Ground” og ”Shackled Up”, og nu gæster han endnu en gang Odense – denne gang på det nyåbnede ODEON. Pris: fra kr. 255,-

Hvor: Musikhuset Posten Hvornår: 13. april kl. 20.00 Chinah er i høj grad et band på vej fremad. De har for nyligt vundet P3 Talentet og haft debut på Store Vega i København, fulgt op af en række udsolgte koncerter. R&B-trioen turnerer nu rundt i landet og gæster også Odense. Du kender måske sangende ”Away From Me”, ”Once The Lights Are On” og ”Can’t Remember How It Feels", og bandet er kendt for at levere intense koncerter.

Pris: kr. 145,-

SAVEUS

Så længe mit hjerte slår - Musical

Hvor: Odense Teater Hvornår: Fra 25. april kl. 19:30 Tag med på en musikalsk rejse gennem dansk musiks memory lane og oplev velkendte danske sange i nye versioner. Musicalen er en rørende fortælling om alle livets forskellige faser fra start til slut på tværs af generationer. Køber man billet til musicalen, kan man blandt andet glæde sig til et genhør med Dansevise, Er du dus med himlens fugle, Under stjernerne på himlen og mange flere.

Pris: fra kr. 115,-

Hvor: Musikhuset Posten Hvornår: 26. april kl. 20.00 Tilbage i 2008 vandt den dengang 15-årige Martin første sæson af X Factor i Danmark. Der skulle dog gå syv år før Martin igen indtog den danske musikscene, da han i efteråret 2015 optrådte til P3 Guld under navnet SAVEUS. Efterfølgende har Martin og hans band fået flotte anmeldelser for deres musikalske udspil og deres liveoptrædener på festivaler som Spot Festival og Roskilde Festival. Nu turnerer bandet rundt omkring i landet.

Pris: kr. 195,-

EN DEL AF BYENS LIV siden 1859

Albani har været en del af byens liv siden 1859 - både til de små og de helt store begivenheder. Vi var der, da din oldefar fik sin første øl, da dine bedsteforældre blev gift, da kvinderne fik stemmeret og da Rolling Stones gæstede Fyens Forum.

På albani.dk kan du gå på opdagelse i nogle af de begivenheder, der har præget verden, og Odense, gennem de sidste mange generationer.

Historien starter på albani.dk