Rust Maj 2017

Studentermagasin på Syddansk Universitet MAJ 2017

WWW.RUSTONLINE.DK

FORMAND FOR DANSKE STUDERENDES FÆLLESRÅD:

"Universiteter er pølsefabrikker" P Å C A M P U S :

Syddanske Studerende har fået ny formand - Q&A med André Shamoun

K U L T U R :

Optakt til Tinderbox

U N D E R H O L D N I NG :

Så er det sommer! RUST tester vaniljeis

Har du “lommesmerter”?

...vi gir’ bedøvelsen gratis til studerende... ...mod forevisning af gyldigt studiekort.

CentrumTandlægerne www.centrumtandlaegerne.dk

Odense C Middelfart Aarhus C

• • •

Grønnegade 16 Teglgårdsparken 100 Sønder Allé 5

20. MAJ KL. 10.30 – 16.00 KULTURMASKINEN FYLDER 8 ÅR: BRUNSVIGER, GØGL, MUSIK, FILM, FÆLLESSANG, TUMLE & FRIDA, KUNSTHÅNDVÆRKERMARKED

• • •

tlf.: 66 126 226 tlf.: 64 402 403 tlf.: 86 132 636

INDHOLD Maj 2017 PÅ CAMPUS

4 Leder 5 Kort nyt

- Seneste nyt fra SDU’s univers

12 Magten glider ud af dine hænder, hvis du sidder på dem

- En uddannelsespolitisk analyse

16 Syddanske Studerende har fået ny formand

- Byd velkommen til André Shamoun

23 Tre studietips til eksamensperioden

- Kom godt i gang med læseperioden

KULTUR

17 Tusindårsskoven varmer op til endnu et år med Tinderbox

- Festivalen vender tilbage

20 Mynsterland

- Et nyt skridt for den traditionelle folkemusik

24 Når psykisk sygdom bliver til comedy

- 4 mænd med Aspergers syndrom vil underholde Odense i juni

26 Vigtige arbejdspladser rykker fra København til Odense

- Socialstyrelsen rykker ind

30 Arrangør om Odense Studie Regatta: ”Jeg synes, der er meget

forskel i forhold til Århus”

- Studie Regatta for andet år i Odense.

DEBAT

8 Sana Mahin Doost: Universiteter er pølsefabrikker

- Paraplyorganisationen danske studerendes fællesrådarbejder for

bedre ud-dannelser, og der er nok problemer.

14

Skal Syddanske Studerende eller Syddanske Studerende

repræsentere dig?

- Syddanske Studerende som ”enestående” repræsentationsorgan

28

Halvdelen af de mediestuderende betaler ikke licens - RUST har undersøgt de mediestuderendes holdning til licens

32

23

Kan frivillige løse unges problemer?

- Kan man tage ansvar, hvis man ikke bliver betalt for det?

Inde i ægget, der var en ”lille fjer” - Kronik

UNDERHOLDNING

34

For dum-panelet - Datalogieksamen om algoritmer og datastrukturer

36

Mad Mejse og Louises lækkerier - Mad på SU

38

Filmanmeldelse: The Godfather - Klassikeren har jubilæum.

39 Opslagstavlen

40

-Det sker i Odense i maj

SDU tester: Vaniljais - Så er det snart sommer

INTERNATIONAL

41 42

Should SDU observe Hijab Day? TedX Comes to Odense

4

PÅ CAMPUS

H

vem har magten, naturen eller mennesket? Hvis vi antager, det er mennesket, er det betydeligt lettere at stille sig kritisk over for magthierarkiet. Samtidig kan det også forklare, hvorfor samfundsdebattører har så meget at sige om netop dette emne.

Som studerende på et universitet er der imidlertid en tendens til at ignorere, hvem der i virkeligheden afgør, hvordan forholdene på universitetet skal se ud – om end det ellers er et aspekt, der er afgørende for universitetets endelige udtryk. Til dette nummer har vi derfor påtaget os opgaven at skabe opmærksomhed om netop dette emne. For hvor meget afgør staten, og hvor meget afgør universitetet selv?

Da Socialdemokratiet gik ud og kritiserede de såkaldte ”bederum”, hvorvidt ville de så kunne få medvind til at nedlægge rummene, hvis der var opbakning fra de resterende partier i Folketinget? Det har vi bedt Henrik Dam om give sit bud på i vores tema om magt og frihed på universitetet. En anden, der har noget at sige om dette emne, er Sana Mahin Doost, den nye forkvinde for Danske Studerendes Fællesråd – hvorfor hun også er en del af temaet.

Noget, der imidlertid er lidt mere håndgribeligt, når det kommer til magtfordelingen på netop Syddansk Universitet, er Syddanske Studerende. De er den dominerende studenterorganisation på universitetet, hvorfor de også spiller en afgørende rolle for universitetets udtryk. Men vil den nye formand føre traditionen videre, eller skal Syddanske Studerende reformere deres repræsentative udtryk?

Anni Møllemand Chefredaktør

Forside: Pressefoto

NR. 4 – 2017

Mark Venborg Eriksen Redaktør

Frederik Mark Højsager Redaktør

Det har vi givet formanden mulighed for selv at forholde sig til.

Men for at det hele ikke skal dreje sig om magt, har vi også bevæget os lidt væk fra de administrative funktioner. For nu, hvor foråret er over os, og sommeren nærmer sig, sker der mange ting uden for universitetets mure. Tinderbox løber af stablen for tredje år i træk. RUST præsenterer de studerende, der lyster at tilbringe tre dage på en fynsk festival, for et nyt musikalsk line-up. Det har vi tænkt os at dække. Så tag og læs vores Tinderbox-optakt, hvis du vil vide mere om, hvad der kommer til at foregå.

Til Studieregattaen, der på andet år finder sted ved og i Skovsøen i Odense, vil et af universitetets studier sejle sig til sejr. Vi forholder os imidlertid kritisk til eventet. For er det i virkeligheden ikke bare et passende eksempel på, at odenseanerne er i mangel på kreativitet, når det kommer til at finde på egne konkurrencer?

Måske. Men måske skal vi bare være glade for, at der bliver taget initiativ til at samle universitetets studier uden for universitetet.

Uanset hvad er det i vores interesse at samle en bred række af studenterrelevant indhold til vores læsere, inden vi går på sommerferie. Så det mål har vi bestræbt os på at opfylde. Om det er lykkedes, det er op til jer at afgøre, kære læsere.

Alt godt – Redaktionen

Steven Vikkelsø Andersen Redaktør

Steffen Berg Klenow Fotoredaktør

Anne Hjort Layout

Jonathan Vejbjerg Korrekturlæser

Udgiver Kommunikation, Syddansk Universitet

Kontakt rust@sdu.dk

Oplag 2.500, 8 gange årligt

Web www.rustonline.dk

Tryk Rosendahls Print – Design – Media

Adresse Rust, Campusvej 55, 5230 Odense M

Distribution Alle afdelinger af SDU

ISSN 1604-5238

KORT

NYT RUST søger to nye medarbejdere

Ny gymnasiereform Når de unge, der har valgt STX, til august skal begynde det første af tre år på gymnasiet, kommer det til at foregå på en anden måde, end da vi gik i gymnasiet. En ny gymnasiereform betyder nemlig, at de unge først skal beslutte, hvilken studieretning de gerne vil have, efter de har gået på gymnasiet i tre måneder. Det kan måske bane vej for, at færre kommer til at fortryde deres valg af linje på gymnasiet. Måske kan det også gøre de unge mere sikre i deres valg, når de skal vælge deres universitetsuddannelse, fordi gymnasiet i højere grad kommer til at indkapsle deres reelle interesser.

Har du en skarp pen og skriver, så man ikke kan lade være med at læse videre?

Er du nysgerrig efter at finde og fortælle de gode historier om studielivet på SDU – både de sjove og de kritiske? Din studieretning er underordnet, men kan du se dig selv i noget af ovenstående? Så er RUST lige noget for dig! Vi henvender os til alle studerende på SDU, så du får stor indflydelse på, hvad de skal have at vide om livet som studerende. Det, vi kan tilbyde dig, er: En plads i en ambitiøs og humørfyldt redaktionsgruppe, som selv planlægger, skriver og layouter magasinet. Løbende professionel sparring og feedback fra ansatte i SDU’s kommunikationsafdeling. Det er vores garanti for et stærkt fagligt miljø, hvor du hele tiden har mulighed for at udvikle dig og prøve dig selv af. Læs mere på www.SDU.dk

Over 25 procent bliver kandidater Mere end 25 procent af en ungdomsårgang ventes at gennemføre en kandidatuddannelse i fremtiden. Det skriver Uddannelsesog Forskningsministeriet. Det stiller krav til universiteterne, der skal undervise de studerende på et højt niveau, så de er godt rustet til både livet og arbejdslivet.

Regeringen nedsætter ”Udvalg om bedre universitetsuddannelser”, der skal opstille konkrete modeller for at styrke universitetsuddannelserne. Udvalget skal se på uddannelseskvalitet og høje krav til de studerende, fleksible og hurtige veje til et godt job, teknologiske muligheder for at styrke kvalitet og relevans og endelig et relevant og overskueligt uddannelsesudbud.

Færre krav om ekstern censur Man bør ophæve kravet om ekstern censur ved minimum en tredjedel af eksamenerne. Det anbefaler regeringens censorudvalg.

Men både arbejdsmarkedets parter og de studerende er kritiske. Det skriver Politiken.

Et udvalg nedsat af regeringen har fremlagt en række anbefalinger til ændring og forbedring af censur på de videregående uddannelser. Heriblandt er en anbefaling om at fjerne kravet om ekstern censur på en tredjedel af uddannelsernes eksamener. I stedet skal der kun kræves ekstern censur ved de afsluttende eksamener.

TEMA Magt og frihed Anni Møllemand

I dette nummer har vi undersøgt, hvem der i virkeligheden har mest at sige, når det kommer til at afgøre, hvordan universitetet skal se ud. Har staten mere indflydelse end universitetet selv? Og hvad med de studerende, der går på universitetet? Hvordan bliver de repræsenteret?

Det forsøger vi at komme nærmere på at forstå med to artikler, der giver hver deres perspektiv på sagen. På den måde skaber vi grundlag for, at du selv kan danne dig en mening om, hvorvidt den eksisterende magtfordeling er hensigtsmæssig eller ej.

Steffen Berg Klenow

8

DEBAT

Formand for Danske Studerendes Fællesråd

Sana Mahin Doost: Universiteter er pølsefabrikk NR. 4 – 2017

DEBAT 9

Danske Studerendes Fællesråd (DSF) arbejder efter eget udsagn for, at Danmark har de bedste videregående uddannelser i verden.

I et interview fortæller paraplyorganisationens nye formand, Sana Mahin Doost, at danske politikere glemmer, hvilken værdi uddannelse har for både samfundet og de studerende.

Mark Venborg Eriksen

”At uddanne os er noget, vi gør i hinandens interesse”. Sådan siger Sana Mahin Doost, der, siden hun overtog pladsen for bordenden i DSF, har arbejdet for, at politikere og andet godtfolk husker på, hvilken værdi uddannelse har. ”Uddannelse er blevet en kroner-ogøre-tankegang. Jeg synes, vi skal tale mere om værdien af ud-dannelse,” siger hun og uddyber: ”Nogle skal diskutere, hvilke værdier vi ønsker at bygge samfundet på. Det er vores formål som studerende. Derfor synes jeg også, at det er meget rimeligt, at der bliver betalt fra en fælles kasse, så vi allesammen får de muligheder. Det er meget grundlæggende for vores uddannelse, at det er frit og lige. Jeg synes, det bliver et stort tab, når man begynder at tale det ned til kun at handle om kroner og øre. Uddannelse skaber også økonomisk output. Jeg synes i høj grad, det vigtigste er, at uddannelse bliver ved med at være frit og lige, så alle kan få den mulighed og rykke sig”.

Pølsefabrik

Organisationens arbejdsplan for 2017 beskriver, hvordan der i DSF skal arbejdes imod, at univer-siteterne bliver som pølsefabrikker.

ker Sana Mahin Doost

”Der har været en politisk ambition om, at man vil øge optaget. Det har givet en samlebåndslogik, hvor man ikke har fokuseret nok på kvaliteten af uddannelserne. Derfor har vi også set tendenser til, at man stuer folk ind i store forelæsningssale for at give undervis-

Pressefoto

ningstimer i stedet for at foku-sere på små hold og mere direkte forskerkontakt. Det er en logik, hvor der bliver lidt pølsefabrik over det. Man har produceret uden at fokusere på kvaliteten, men kun kvantiteten. Det er et stort problem,” siger Sana Mahin Doost.

Pølseanalogien handler for formanden meget om, hvordan man taler om uddannelse og stude-rende. ”Uddannelse reduceres meget og handler ikke om det store perspektiv.

Vi producerer så meget som muligt uden at have øje for, hvad der kommer ud i sidste ende,” siger hun.

Detailstyring

Et ord som har vundet stort indpas i uddannelsesdebatten hen over den seneste tid er detailstyring. Ordet, som ofte har en negativ betoning, betyder, at politikere bestemmer over detaljer i selvejende statslige institutioner. Senest var det debatten om såkaldte bederum, der gjorde ordet aktuelt.

Formanden for DSF er hyppig bruger af ordet detailstyring i sammenhæng med skiftende regerin-gers politik over de seneste 10 år. ”Det er sådan, at man får penge per studerende. Det kan der være mange fordele ved. De bevillin-ger er dog faldet enormt meget per studerende. Institutionerne har derfor haft et incitament til at tage flere studerende ind for at få penge, men de har fået mindre per studerende. Det koster mere at uddanne en studerende i dag. Mange uddannelsesinstitutioner får færre penge, end de bruger på at uddanne

NR. 4 – 2017

10

DEBAT

studerende. Så man er underfinansieret,” siger Sana Mahin Doost.

Regeringen har videreført et krav om, at danske universiteter skal spare to procent årligt. Men det er ikke en effektivisering, der skal komme fra Christiansborg. Den skal komme fra de enkelte in-stitutioner, mener formanden: ”Både fremdriftsreformen og dimensioneringsplanen er eksempler på, at man fra central hånd vil detailstyre uddannelsesområdet fuldstændigt.

Det skal man passe på med. Det er der en bred an-erkendelse af. Også blandt forligspartierne. Jeg tror, man finder de bedste løsninger i studienæv-nene på institutionsniveau. Det er enormt vigtigt at skabe de bedste løsninger og de bedste effekti-viseringer lokalt.”

Seneste skud på stammen

Det seneste udspil fra Uddannelsesog Forskningsministeriet handler om, at man fra politisk hånd gerne vil være med til at bestemme, hvem der skal have pladserne i universiteternes bestyrelser. Forslaget falder ikke i god jord hos DSF. ”Det er et problem med politisk udvalgte bestyrelsesmedlemmer, fordi det er enormt vigtigt, at man opretholder armslængedeprincippet,” siger Sana Mahin Doost og henviser til, at universite-terne er selvejende institutioner og derfor selv har ansvaret for deres arbejde. ”Jeg synes, der skal være en god solid rammestyring og ikke detailstyring.

Jeg mener, at armslæng-deprincippet er fuldstændig centralt for den måde, man fører universiteter på i Danmark. At man netop som politisk system ikke går ind og blander sig i eksempelvis forskning. I Danmark bryster vi os af at have en stærk og fri forskning. Jeg er bange for, at det bliver satsninger, og, at man løber nogle risici ved at give politikerne større råderum og ministeren større indflydelse på de her ting. Undervisere og studerende er de bedste til at vurdere, hvordan vi skal få gode universiteter.

Hvis beslutninger centreres hos po-

NR. 4 – 2017

litikerne, så bliver det detailstyring, hvor man går ned i små detaljer frem for at se det brede perspektiv. Her mener jeg, at hverdagens eksperter ved bedst. Dem, der er bedst til at vurdere, hvad der er relevant for SDU, må være dem, der har sin daglige gang på SDU. Dem, der netop ved, hvilke virksomheder, der er relevante for de studerende,” siger Sana Mahin Doost.

”Der har været en politisk ambition om, at man vil øge optaget. Det har givet en samlebåndslogik, hvor man ikke har fokuseret nok på kvaliteten af uddannelserne (...) Det er en logik, hvor der bliver lidt pølsefabrik over det. " - Sana Mahin Doost

Man glemmer det lange lys

I stedet for detailstyring ser Sana Doost hellere, at politikerne laver det, hun kalder rammestyring. ”Vi har mange politikere, der ikke ser det lange perspektiv. De tænker alt, alt for kortsigtet. Det bliver nogle gange et race to the bottom, et næste-valg-perspektiv. Vi skal blive ved med at tale om det lokale demokrati.

Jeg synes, vi skal efterspørge nogle ansvarlige politikere, der står for en or-dentlig rammestyring. Med hensyn til styringseftersyn, hvor man fra politisk hånd vil være med til at udpege bestyrelsesformændene, der synes jeg, man går alt for langt. Det er

enormt problematisk. Man har åbenbart en formodning om, at hvis man styrer alting, så kan man gøre tingene billigere. Det, tror jeg ikke, er rigtigt. Ude lokalt gør man meget for at holde sig inden for de rammer, man får udstukket, og de er enormt stramme,” siger hun.

På SDU havde vi en stemmeprocent på omkring 10 ved sidste univalg – er de studerende ikke ligeglade med studenterpolitik? ”Jeg tror, det er en falsk præmis. Jeg tror ikke på, at de studerende ikke interesserer sig for det politiske. Det handler om, at de studerende ikke ved nok om det. Institutionerne skal være langt bedre til at sprede budskabet om det lokale demokrati, hvordan man søger indflydelse, og hvad det er for en indflydelse, man kan få. Jeg tror, at netop fordi man har set massiv detailstyring på univer-siteterne de sidste mange år, så har den menige studerende fået en opfattelse af, at det er sådan spillet bliver kørt. De tror, det er politikerne, der bestemmer, hvad der skal foregå på institutio-nerne. Det er jo heldigvis langt fra sandheden. Sandheden er, at der stadig er mange beslutninger, som kan træffes på universiteterne – blandt andet i studienævnene.”

Værdifuld for mennesker

Problemet med de danske politikere bunder i, at uddannelse betyder alverden for samfundet og det enkelte menneske, mener Sana Mahin Doost.

Sana Mahin Doost studerer Statskundskab på Århus Universitet, men holder orlov for at arbejde i DSF. Hun har været formand for paraplyorganisationen siden 1. februar.

Organisationen Syddanske Studerende sidder med i DSF, der samler studen-terorganisationer i hele Danmark.

DEBAT 11

”Uddannelse skal styrke den enkelte og samfundet. Uddannelse er noget, vi giver til hinanden. Det er noget, vi gør i et samfundsperspektiv, men også for at gøre den enkeltes liv bedre. Personer, der tager en uddannelse, har det bedre og trives og lever længere. Men det handler også om, at uddan-nelse er en samfundsinteresse. Det er noget, vi som samfund skal lægge vægt på for at udvikle samfundet og få mere viden. Netop forskning og uddannelse er helt centralt for, hvordan vi indret-ter vores samfund. Det er en værdi i sig selv, at vores befolkning kan erhverve sig viden frit og lige," siger hun.

Uddannelse skal gøre vores samfund bedre. Men det kræver ifølge formanden, at vi har mange forskellige studerende. ”Jo større diversitet vi har på vores uddannelsesinstitutioner, desto bedre kan man være med til at ændre vores samfund. Det er altså vigtigt at have en bred studentermasse, for jo flere der er med til at forme den viden og forskning, der er på institutionerne, desto mere relevant bliver den også. Det er derfor, vi mener, at det er i samfundets interesse, at man netop vægter uddannelse højt,” siger Sanna Mahin Doost.

”Jo større diversitet vi har på vores uddannelsesinstitutioner, desto bedre kan man være med til at ændre vores samfund."

- Sana Mahin Doost

Antal kroner en uddannelsesinstitution får for en statskundskaber, der har bestået 60 ECTS point på et år. Statskundskab er brugt som eksempel, fordi Sana Mahin Doost selv læser faget.

Kilde: Uddannelses- og forskningsministeriet. Tallene er nominelle og ikke vægtet.

NR. 4 – 2017

12

PÅ CAMPUS

Magten glider ud af dine hænder, hvis du sidder på dem I denne analyse bliver du klogere på, hvordan kampen om magten i dansk uddannelsespolitisk spiller sig ud i disse tider.

Steffen Berg Klenow

Uvis af hvilke årsager er uddannelsespolitik ikke sexet nok til studerende på Syddansk Universitet. Ved universitetsvalget i november 2016 benyttede meget få studerende deres mulighed for indflydelse.

Blandt de højeste stemmeprocenter lå Institutråd for Historie, som formåede at trække næsten hver fjerde af de stemmeberettigede studerende i boksen. Halvt så mange stemte ved valget til Akademisk Råd for Sundhedsvidenskab, som dog havde den højeste stemmeprocent blandt de akademiske råd.

Ved valget til SDU’s bestyrelse fik Syddanske Studerende sågar to fribilletter, fordi Frit Forum ikke kunne samle nok underskrifter til at blive opstillingsberettiget.

Lokale bekymringer

Der er ellers nok at bekymre sig om.

Først på året var det uddannelsesloftet, og senest har det været ministergodkendte bestyrelsesmedlemmer.

Det er næsten lige meget, hvem man spørger, så er der politiske gnidninger.

NR. 4 – 2017

Steffen Berg Klenow

Rektor Henrik Dam skrev i et nyhedsbrev den 7. april, at hverken ledelsen, medarbejderne eller de studerende kan forstå, hvorfor Uddannelses- og Forskningsministeriet vil til at bestemme over bestyrelserne på universiteterne.

Formanden for Danske Studerendes Fællesråd, Sana Mahin Doost, fortæller i indeværende blad om problemer med detailstyring. Hun mener, at politikerne går for langt, når de vil bestemme, om universiteterne må have bederum, men også, hvem der skal sidde i bestyrelserne.

Heller ikke den nu tidligere formand for Syddanske Studerende, Klaus Rose, er glad for udviklingen. På Twitter tilkendegav han sin modvilje mod at overdrage udvælgelsen af SDU’s bestyrelse til Christiansborg.

Linjerne var trukket op, fordi det skulle besluttes, hvem der skal have det sidste ord i bestyrelsen. Lidt populært kan man sige, at der var et magtspil om magten.

Ro på!

Nu har forslaget været i høring, og det er besluttet, at delen med en ministergodkendt formand ikke skal være en del af reformen.

Det er netop det, Sana Mahin Doost efterspørger, når hun beder om bedre rammestyring og mindre detailstyring. Ændringen vidner om, at det er muligt at få indflydelse på politikken, når det kommer til spørgsmål om uddannelse. Det kunne meget vel være et tegn på, at Søren Pind i højere grad vil lade institutionerne bestemme, end det har været tilfældet for tidligere Uddannelses- og Forskningsministre.

Og hvad så?

Det er lidt noget magtfnidder. Og hvad kommer det egentligt til at betyde? Der er langt fra ministeren og ned til den enkelte studerende. Men bestyrelsen danner alligevel grundlaget for institutionen. Netop kvaliteten af institutionen er afgørende for værdien af din uddannelse – både mens du studerer, og når du efterfølgende skal have arbejde.

Det er i hvert fald ikke rationelt at være ligeglad.

PÅ CAMPUS 13

Har du en iværksætter i maven?

Har du en god idé, men mangler hjælp og sparring?

Så har SDU Cortex Lab et rigtig godt tilbud til dig!

Startup Station er programmet til den spirrende iværksætter, som er seriøs omkring sin forretningsidé • Milepælsmøder med forretningsudviklere • Rådgivning • Gratis flexplads

• • •

• Milepælsmøder • Rådgivning Privat opbevaringsskab • Gratis Kontorplads • Skab med ligesindede Netværk • Netværk af ligesindede • Placerholder Kompetencedeling • Placecholder • Placeholder

• Spændende events • Adgang til MakerSpace • Gratis mødelokaler ”Det je g Station syntes er fedt v er de v irkeligt ed Star tup og den flotte lo frihed der er kaler komme og gå s i, at man kan om ma Desude n muligh n er der rigtig vil. ed for g od spa betyde rring og det r alt”.

Simone Som me GenBo r Degn lig

p Star tu e ved d ge e n f a t så m igtig r r t e e r e D ” td amlet n er, a omheder s r de io t a t S ha irks llige v hvor vi alle r forske , tillinge g ls a å t t m é g r unde et”. mer o proble ores diversit e m m v n sa ds af ørense på tro asper Tof t S øns C

eH

g Lykkeli

”What s gr Station eat about St a suppor is, that it is s r tup uch a tive en vironm people en are jus t rootin t and to win, g fo e in the s ven if they m r you ight be ame in dustry Jeffery M. Han as you”. sen Nord ic Baha

ma

sdu.dk/cortexlab facebook.com/cortexlab #sducortexlab SDU Cortex Lab

NR. 4 – 2017

14

DEBAT

Skal Syddanske Studerende eller Syddanske Studerende repræsentere dig?

RUST har forud for dette nummer lavet dybdegående research på, hvordan de studerende bliver repræsenteret på Syddansk Universitet. Syddanske Studerende fungerer som det officielle repræsentationsorgan. Derfor har vi lagt vores (kritiske) fokus på deres arbejde.

Anni Møllemand

Syddanske Studerende holder generalforsamling den 5. april. Her skal de blandt andet vælge ny formand, godkende Syddanske Studerendes reviderede regnskab og budget samt vælge eksterne medlemmer ind i bestyrelsen. Der skal altså tages en række vigtige beslutninger om, hvor Syddanske Studerende skal bevæge sig hen, og hvilke ansigter der skal tage de endelige beslutninger for studenterorganisationen.

Et par uger før generalforsamlingen regnede den daværende formand for Syddanske Studerende, Klaus Rose, dog blot med et deltagerantal på cirka 30 mennesker. Det kan næppe siges at være mange, i forhold til at Syddanske Studerende brander sig selv på, at de repræsenterer alle studerende på Syddansk Universitet. Men det, mener Klaus Rose ikke, er et problem. ”Vi har en overordnet strategi for, hvad det er, vi gerne vil arbejde for, som vi tager op til generalforsamlingen, men alt andet bliver præget af, hvad vi hører i Studienævnet, Akademisk Råd og i vores samarbejde med alle de studenterforeninger, der er herude,” fortæller han.

Påvirkning og/eller implementering

Selvom Syddanske Studerende indgår i et stærkt kommunikationsnetværk med studenterforeninger og forsamlinger, bliver de forskellige inputs altså reelt set først implementeret ved generalforsamlingen.

NR. 4 – 2017

Steffen Berg Klenow

Klaus Rose forklarer, at foreningens kendskab til mange af de holdninger og ting, der foregår på universitetet, kommer fra andre fora. De kommer via Syddanske Studerendes netværk hos studienævnet, via deres uddannelsesforum, hvor de tager fat på rigtig mange aktuelle sager, og så kommer de også gennem generelle netværk med studenterforeningerne. ”Vi prøver ligesom at fange de studenterforeninger, der har lyst til at være med, og alle de studerende, der ønsker at deltage, er også velkomne til at deltage. Så på den måde, synes jeg ikke, det er et problem,” siger han.

Branding af generalforsamlingen Klaus Rose fortæller, at Syddanske Studerende som regel prøver at gøre opmærksom på generalforsamlingen gennem Facebook omkring.

Hvis man går ind på Syddanske Studerendes Facebookside, skal man imidlertid scrolle helt ned til et opslag fra den 15. marts for at finde informationer om, at de afholder generalforsamling den 5. april. Endnu mere interessant er det, at selvom Syddanske Studerende har cirka 5.600 følgere på deres side, inviterer Syddanske Studerende ikke nogen til begivenheden på Facebook. Hvis du vil deltage i generalforsamlingen, skal du altså tage et aktivt valg om at søge Syddanske Studerendes opslagshistorik igennem. ”Vi opretter bare begivenheden til vores politiske udvalgsmøde, og dem der har lyst til at dukke op, de dukker op,” siger Klaus Rose.

Sølle stemmeprocent

Måske har de studerende på Syddansk Universitet i virkeligheden taget et aktivt valg om at overlade ansvaret til repræsentanterne fra Syddanske Studerende.

”Vi har en overordnet strategi for, hvad det er, vi gerne vil arbejde for, som vi tager op til generalforsamlingen, men alt andet bliver præget af, hvad vi hører i Studienævnet, Akademisk Råd og i vores samarbejde med alle de studenterforeninger, der er herude.”

- Klaus Rose

DEBAT 15 ”Hvis du ser på vores universitetsvalg de sidste mange år, så har vi stort set fået alle pladserne, når de studerende har skullet stemme om, hvilke officielle organer, der skulle repræsentere dem,” fortæller Klaus Rose.

Spørgsmålet er så, hvor mange der reelt set stemmer til universitetsvalgene. Hvis vi ser på det seneste valg, var der en gennemsnitlig stemmeprocent på 10 hos de forskellige fakulteter. Heri indgår alle de blanke stemmer vel at mærke ikke.

Klaus Rose mener dog ikke, at stemmeprocenterne ændrer på, at Syddanske Studerende kan kalde sig selv for et repræsentativt officielt organ. ”Det er et demokratisk valg på universitetet, hvor dem, der vil stemme, de stemmer,” udtaler han.

Mentaliteten bag brandingen af generalforsamlingen går altså igen ved universitetsvalget: Hvis du vil have indflydelse, skal du selv søge aktivt efter den.

Mangel på konkurrence

Et andet aspekt ved universitetsvalget, der ud fra et demokratisk perspektiv er endnu mindre imponerende end stemmeprocenten, er konkurrencen ved universitetsvalget. Det var kun på samfundsvidenskabeligt fakultet, at der var andre end Syddanske Studerende, som stillede op. Kun Frit Forum og en enkeltmandsliste tog kampen op. Selvom Syddanske Studerende havde kampvalg på samfundsvidenskab, var det kun en sejr, der var resultatet af en stemmeprocent på 9.

Klaus Rose synes ikke, at den manglende konkurrence er et problem. ”Vi mener sådan set, at den måde vi skaber resultater på, det er, hvis alle de stærke kræfter, som gider arbejde for et bedre studiemiljø, de står sammen og arbejder sammen,” siger han og påpeger, at samarbejdet samtidig skaber plads til forskellige holdninger.

Studienævnsseminar

På Syddansk Universitet er der godt og vel 22 institutter fordelt på Det Humanistiske, Det Naturvidenskabeli-

ge, Det Sundhedsvidenskabelige og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Mange af uddannelserne på Syddansk Universitet har også et studienævn koblet til deres uddannelse. Her kan de studerende være med til at få indflydelse på, hvordan forholdene på deresstudie skal være, for eksempel hvordan fagbeskrivelsen for de enkelte fag på uddannelsen skal se ud.

Syddanske Studerende forsøger med deres studienævnsseminarer at gøre det lettere for nyvalgte at navigere i studienævnene gennem et samarbejde med tidligere medlemmer af studienævnene. Klaus Rose fortæller, at en femtedel af alle indmeldte fra studienævnene på Syddansk Universitet var med ved sidste studienævnsseminar. ”Så der kan vi sige, at det sådan set er en meget god repræsentation af de studerende, fordi de er blevet meldt ind kvag det demokratiske valg,” udtaler Klaus Rose.

Studienævnsseminaret er et eksempel på en af de samarbejdsaktioner, som Syddanske Studerende står for, og Klaus Rose mener, at det reelt set er vigtigst, at der er opbakning til disse fra de studerende.

”Enighed gør stærk ”-tanken

Om det er tilstrækkeligt, at Syddanske Studerende skaber rammerne for, at de studerende på de forskellige uddannelser kan indgå i en dialog på tværs, er så spørgsmålet.

Selvom Syddanske Studerende i høj grad står for en række aktioner, hvor de studerende kan komme til orde, er der ikke noget alternativ til de aktioner, for kampvalget om at repræsentere de studerende på Syddansk Universitet er så godt som ikke-eksisterende. Ifølge Klaus Rose er synlig konkurrence om at repræsentere de studerende dog ikke et tegn på et velfungerende system. ”Vi tror på, at vi står bedst, når vi arbejder sammen,” siger han.

”Vi mener sådan set, at den måde vi skaber resultater på, det er, hvis alle de stærke kræfter, som gider arbejde for et bedre studiemiljø, de står sammen og arbejder sammen."

- Klaus Rose

Klaus Rose, tidl. formand for Syddanske Studerende.

NR. 4 – 2017

16

PÅ CAMPUS

Syddanske Studerende har fået ny formand

Steffen Berg Klenow

De står som tovholdere på mange af de større events på universitetet.

Nu har de også fået ny formand.

Efter Klaus Rose takkede af som formand i Syddanske Studerende (SDS) har André Shamoun taget over. Men hvad vil André gøre med SDS fremover? Her bringes en Q&A med den nye talsperson for de studerende på SDU. Frederik Mark Højsager

Hvor længe har du været medlem af Syddanske Studerende?

Jeg har været medlem af Syddanske Studerende i små 2 år.

Hvad kommer dit hovedfokus til at være på ved dit formandskab?

Jeg kommer ikke til at have ét hovedfokus, jeg kommer til at have mange.

Vi har en meget bred og meget lang række af spændende opgaver, som i deres natur er meget forskellige fra hinanden. Så jeg synes slet ikke, man kan nøjes med at have ét hovedfokus. Vi har sidste år sat mange netværksinitiativer i gang, deriblandt Politisk-, Studienævns- og Foreningsnetværk, der har til formål at sikre vidensdeling på tværs af studier, at opkvalificere studenterrepræsentanterne og at kunne bruge hinanden for at opnå yderligere indflydelse. Netværksinitiativer har nu kørt i et år, og vi glæder os meget til at revidere og udbygge dem. Vi skal forbedre, hvordan vi hører de studerendes holdninger. Vi har og vil altid arbejde hårdt for at høre så mange studerende som muligt. Vores bestyrelse er for eksempel sammensat af studerende fra alle fakulteter og har tilknytninger til andre studenterforeninger. Vi har givet vores gamle udvalg – Politisk Udvalg – et nyt koncept. Det hedder i dag Uddannelsesforum og er bygget helt anderledes op. Derudover skal vi være mere synlige i hverdagsbilledet ved NR. 4 – 2017

blandt andet at stå på gangene, og vi skal også til at lave kampagner sammen med de studerende. Vi skal være bedre til at kommunikere vores arbejde og holdninger ud til de studerende, for vi har stor indflydelse, og vi er med til at lave rigtig mange ting på SDU. Jeg kunne desuden godt tænke mig, at vi får brugt vores hjemmeside og instagram noget mere.

der knager? Stole? What ever der må være i vejen! Kom forbi eller skriv til os, så vil vi meget gerne være med til at forbedre det. SDU er så stort, at ingen kan overskue det hele selv. Jeg kunne også godt tænke mig, at folk ude i miljøerne fik øjnene op for, at Syddanske Studerende er deres studenterråd, og at vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at forbedre alles studiemiljø.

Hvilke visioner har du for Syddanske Studerende?

Jeg håber, at vi, inden sommerferien er omme, åbner et nyt kontor op ved den lille kantine, som vi havde det i gamle dage. Det skal være et idé-laboratorium, hvor studerende kan komme ind og være kreative, kritiske og inspirerende – et åbent miljø, hvor studerende kan komme med deres sjove idéer. Flere studerende skal også vide, hvem vi er, og hvad vi laver. Folk behøver ikke at forstå hele foreningen. Jeg vil meget hellere have, at folk prøver at gå op i en ting, for eksempel hvorfor Semesterstartsfesten ser ud, som den gør? Og kan garderoben virkelig ikke gå hurtigere?. De må meget gerne komme til os eller bare skriver en mail med deres tanker. Det er den bedste måde, vi kan udvikle os på. Jeg kunne godt tænke mig, at studerende i højere grad fik øjnene op for, hvor meget de kan bruge os til. Mangler der strøm dér, hvor du læser? Mangler der lys? Mangler

Hvilken erfaring kommer du til at trække på i forhold til ledelse?

Min ledelseserfaring stammer fra en vekselvirkning mellem teori og praksis. Til hverdag er meget af arbejdet frivilligkoordinering, og til afveksling henter vi eller sender folk til forskellige ledelseskurser. I foråret har vi for eksempel afholdt et ledelseskursus, et kursus i teambuilding og sendt frivillige til ledelseskurser. Og så må jeg indrømme, at jeg synes, det er fedt at opleve nogle af Danmarks skarpeste ledere i aktion til Thinkers50 og til møder med SDU. Kommer du til at overtage #Formandsliv fra Klaus Rose?

Nej! Jeg kommer ikke til at bruge #formandsliv. Jeg har godt nok en instagram, men bruger den slet ikke.

På den måde er jeg mere privat. Men til skuffede følgere kan jeg fortælle, at Klaus er begyndt at bruge #exformandsliv, hvis nogle skulle være interesserede.

KULTUR 17

Tusindårsskoven varmer op til endnu et år med Tinderbox

Til sommer sker det igen. Tusindårsskoven i Odense bliver til en festivalplads for Tinderbox. Efterhånden er det blevet til en sommerbebuder i Odense. For mange studerende er det starten på ferie og optakt til Roskilde Festival.

Frederik Mark Højsager

Steffen Berg Klenow

NR. 4 – 2017

18

KULTUR

Som vi rykker os nærmere sommeren, rykker vi os også nærmere festivalperioden i Odense. Som én i rækken af mange H.C. Andersen-inspirerede festivaler står Tinderbox. Sidste år deltog 40.000 mennesker i festivalen, herunder et hav af frivillige. I år er der ikke ændret væsentligt ved opskriften. Det bliver stort, der kommer mange store navne, og mange af Odenses studerende kommer til at varetage servicefagene på pladsen.

Selvom jungletrommerne lyder på, at der er justeret ned for ambitionerne, og at det på ingen måde bliver lige så stort, som det plejer, så bærer programmet ikke videre præg af dette.

På plakaten er mange internationale navne og et bredt repertoire for ung såvel som gammel, flipper såvel som punker.

Alt det der ikke er musik

Selvom musikken er et centralt element i en tredages festival, sker der også meget ved siden af. Tinderbox afholder selv et mini-triathlon, hvor festivaldeltagerne får lov til at konkurrere om en partoutbillet til 2018.

NR. 4 – 2017

Festivalen har desuden sikret sig samarbejder med flere eksterne partnere.

For eksempel har Røde Kors fået lov til at opstille pantbeholdere. På den måde forsøger man både at sikre en mindre miljøbelastning, og der gives penge til velgørende formål.

Generelt har Tinderbox lagt en velgørende linje i år. Som optakt til selve festivalen afholdes en golfturnering, Tinderbox Charity Challenge. Her samarbejder man med Agger Foundation, som er en velgørende fond startet af fodboldspiller Daniel Agger.

"Tinderbox er blevet en succes på baggrund af den store opbakning i Odense og på Fyn, og vi vil gerne gengælde. Vi ser meget frem til samarbejdet med Agger Foundation, hvor overskuddet fra vores golfturnering vil være med til at støtte Red Barnets projekter i Odense og på Fyn," forklarer Brian Nielsen, festivalchef for Tinderbox.

Sælgeren kommer gratis med

Tinderbox har i år et ambassadørprogram. I korte træk går det ud på, at hvis du overtaler dine venner til at købe billetten igennem dig, så får de to øl. Når du så har solgt seks billetter på denne måde, får du din egen gratis.

Jo mere du sælger herefter des bedre for dig. Hvis du er god til at rekruttere folk, er det altså en nem måde at få betalt din billet på.

Det behøver altså ikke koste noget at komme med. Hvis man er en snedig sælger eller en munter bartender, er der altid plads. Hvis ikke kan man altid betale, eller bare følge med på #TB17.

KULTUR 19

"Tinderbox er blevet en succes på baggrund af den store opbakning i Odense og på Fyn, og vi vil gerne gengælde. Vi ser meget frem til samarbejdet med Agger Foundation, hvor overskuddet fra vores golfturnering vil være med til at støtte Red Barnets projekter i Odense og på Fyn." - Brian Nielsen, festivalchef for Tinderbox.

NR. 4 – 2017

20

KULTUR

Mynsterland

Mynsterland på Studenterhuset i Odense

NR. 4 – 2017

KULTUR 21

Til dette nummer har vi snakket med Mynsterland, som blandt andet har deltaget ved Tinderbox Band Battle på Studenterhuset og Fynsk forår på Odeon. Her har de fortryllet publikum med deres moderne bud på folkemusik.

Anni Møllemand

Steffen Berg Klenow

RUST møder Mynsterland på Studenterhus Odense, hvor de skal spille til en finaleaften, der vil afgøre, om de skal spille på Tinderbox 2017 eller ej.

Gennem en afstemning gik bandet nemlig videre til finalerunden ved Tinderbox Band Battle 2017. En konkurrence mellem lokale kunstnere, som dyster om muligheden for at optræde på Tinderbox til sommer.

”Vi var så kede af, vi ikke kunne spille sammen, så vi besluttede os for, at det skulle være løgn,” fortæller Silje Waaler, som spiller mandolin.

Mynsterland adskiller sig fra de andre bands på finaleaftenen, som i højere grad spiller musik af en art, du kan høre i radioen. Mynsterland er derimod et 13-mands orkester, der spiller såkaldt kontemporær nordisk folkemusik, der primært tager udgangspunkt i originale kompositioner. Imidlertid har de ikke brugt tid på at definere, hvilke numre de ville spille, eller hvordan de vil spille dem. Medlemmerne i orkestret kender nemlig hinanden gennem en talentskole i Odense, så inden Mynsterland officielt blev dannet, havde medlemmerne allerede en fælles idé om, hvordan deres lyd var.

Mynsterland øver 6 gange om året, og det er lidt af et puslespil at arrangere øveweekender, hvor alle 13 medlemmer kan være med. De laver derfor en årsplan, som alle forpligter sig til.

”På musikskolen fik vi en ret tæt musikrelation til hinanden,” fortæller Henriette Flach, som spiller violin.

Spredt for alle vinde

Mynsterland blev dog først etableret, et stykke tid efter de gik på talentskolen. Da tiden på talentskolen var overstået, blev orkestrets medlemmer nemlig spredt for alle vinde. Nogle skulle studere, nogle skulle rejse, og andre skulle noget helt tredje. Efter noget tid gik det dog op for de 13, at de savnede hinanden.

De 13 medlemmer samledes derfor til en selvarrangeret generalforsamling i julen 2015, hvor de blev enige om at spille sammen.

Knivskarp koordinering

”Det bliver kørt ligesom en militær organisation. Det bliver man nødt til, når der er så mange mennesker,” udtaler Silje Waaler.

Imidlertid er medlemmerne gode til at tage ansvar på sig. Når de mødes, er der nemlig forskellige folk, der passer forskellige poster. Nogle står for eksempel for at lave en plan for øveweekenden, mens andre står for at købe mad ind. På den måde kan de drage fordel af, at de er mange, og få så meget ud af deres øveweekender som muligt. ”Det er bare fuld smadder hele weekenden, når vi er samlet,” siger Silje Waaler, selvom der ikke er synderligt meget ”smadder” over Mynsterlands musik.

Rejser fra både øst og vest

En anden grund til udfordringerne med at mødes, ligger i musikernes bopæle. De bor forskellige steder i landet

”Det bliver kørt ligesom en militær organisation. Det bliver man nødt til, når der er så mange mennesker."

- Silje Waaler, Mynsterland på grund af deres forskellige beskæftigelser. Tre af Mynsterlands medlemmer studerer på Syddansk Universitet i Odense, mens de resterende befinder sig andre steder i landet. Én bliver snart tandlæge, en anden læser psykologi, en tredje læser medicin, en fjerde går på gymnasiet, en femte læser til matros og så fremdeles. Orkestret består altså af folk med forskellige baggrunde og forskellige interesser.

Det betyder også, at medlemmerne har forskellige planer for, hvad de vil med deres musik. Nogle kan se musikken som deres levevej, mens andre bruger musikken som et middel til at være sammen med venner. ”Vores relation er defineret ved andre ting end bare musikken, men samtidig er musikken også det, der har bundet os sammen i første omgang,” udtaler Lotte Wind, som spiller violin.

Mynsterland klinger både godt sammen musikalsk og socialt.

NR. 4 – 2017

22

KULTUR

Et orkester til Tinderbox

”Jeg tror, at vi med vores orkester og vores lyd kan nå ind til Tinderbox’ publikum på en anden måde og alligevel hamle op med de mange andre bands, der har trommesæt, guitarforstærkere, basforstærkere og sangmikrofoner,” siger han.

”Når vi spiller akustiske instrumenter, kan vi ikke forvrænge lyden eller skjule, hvis vi laver fejl, og det gør det unikt og levende,” udtaler Silje Waaler.

13 oprejste pander

Det, der gør Mynsterlands musik til noget særligt, er den specielle lyd, der opstår, når så mange talentfulde mennesker sætter sig sammen – vel at mærke uden forstærkere, der kan ændre på lyden.

Og det er netop det, Mynsterland ville kunne tilbyde Tinderbox. Noget nyt gennem det traditionelle. Musik, der typisk ikke er velrepræsenteret ved festivalen.

”Når vi spiller akustiske instrumenter, kan vi ikke forvrænge lyden eller skjule, hvis vi laver fejl, og det gør det unikt og levende.”

- Silje Waaler, Mynsterland Guitaristen Sebastian Boesgaard, der studerer Psykologi på Syddansk Universitet, kommer smilende ind på Studenterhuset, da interviewet er ved at være slut. Efter at have uddelt hjertevarme krammere til de tre piger, når han at knytte en kommentar til, hvorfor Tinderbox vil kunne få glæde af Mynsterland.

NR. 4 – 2017

Selvom Mynsterland leverer en optræden, der betager publikum på Studenterhuset, ender de ikke med at vinde Tinderbox Band Battle. Det kommer dog ikke bag på orkestret. ”Det er slet ikke en kritik af Tinderbox, men dem, der kommer, er bare ikke folk, der hører folkemusik,” siger Silje Waaler.

Mynsterland er naturligvis lidt skuffede over resultatet, men stadig ved godt mod. ”Det var en fed oplevelse, og publikum var trods alt meget med os,” siger Silje Waaler.

Orkestret håber nu på at få lov til at spille på Tønder Festival – enten i år eller næste år. Om det lykkes bliver aktuelt inden for den nærmeste fremtid. ”Det er mere eller mindre de ambitioner, vi har på nuværende tidspunkt, men hvis vi når det, så er vi også kommet langt,” vurderer Lotte Wind.

Mynsterland er så småt gået i gang med at planlægge deres efterårsturné, men lige præcis hvor i landet de bevæger sig hen, er stadig uvist.

Du kan følge Mynsterland på Facebook, hvis du ønsker at vide mere og få løbende informationer om, hvor du kan høre og finde dem i fremtiden.

3

PÅ CAMPUS 23

studietips

til eksamensperioden

Eksamenstiden nærmer sig. Pressede studerende fylder læsesalene, i takt med at dommedag rykker nærmere. Men hvordan tackler man det?

Her er tre gode råd til at overleve eksamensperioden Frederik Mark Højsager

1: Hold dine pauser

Det kan virke kontraintuitivt. Hvordan kan man læse mindre tid henover en dag, men alligevel få mere ud af det? Den er god nok. I pauserne – de små refleksionsøjeblikke – får du frirum, luft og plads til at lade stoffet sætte sig. Læs eksempelvis efter ’pomodoro’-princippet. Pomodoro er spansk for tomat, og princippet har fået sit navn, fordi æggeure i Spanien ligner tomater. Konceptet er simpelt. 25 minutters læsning og 5 minutters pause. Og så forfra igen. Så husker man at få strakt benene, reflekteret over stoffet og lidt ilt til hjernen.

2: Lav variationer i sværheden

Du har siddet med Karnovs lovsamling i flere timer nu. Hver § gør dig søvnigere og søvnigere. Og til sidst snorksover du – savlende ned over dine dyre bøger. Spice det op. Skift frem og tilbage mellem de tungere medier – bøgerne – og de lettere læseformer, videoer, flashcards, små cases og så videre. På den måde holder du dig frisk dagen lang, selvom stoffet til tider kan være dødkedeligt.

3: Hold fri, når du har fri

Det er aften, og du kommer endelig hjem fra universitetet. Læg så for pokker bogen fra dig. Du har brugt hele dagen på dit stof. Nu finder du Netflix frem. Hold fri! Du brænder meget nemmere ud, hvis du tærsker igennem hele dagen. Eksamensperioden skal ikke være en periode, hvor du bare holder dig væk alt socialt. Selvfølgelig skal man være alvorlig. I dagtimerne. 8-16. Eller sådan. Men ikke mere. Dit studie kan sagtens være et fuldtidsjob, men pas på med at tage overarbejde.

NR. 4 – 2017

24

KULTUR

Når psykisk sygdom bliver til comedy

Den 14. juni kommer comedytruppen Asperger’s Are Us fra Boston til Odense. Det er en trup bestående af folk med Aspergers syndrom, som bruger deres psykiske forstyrrelse til at få folk til at grine.

Anni Møllemand

Alex Lehmann

Når Asperger’s Are Us træder ind på Studenterhus Odenses scene den 14. juni, er det første gang nogensinde.

Truppen består af fire mænd fra Boston, der alle har to ting til fælles: de er diagnosticeret med Aspergers syndrom, og de vil gerne få folk til at grine.

ud af, de havde samme form for humor. Med drømmene fra den tidlige barndom om at blive komikere skabte de Asperger’s Are Us.

De fire medlemmer, Ethan, Michael, Jack og Noah, kender hinanden fra en sommercamp, som de alle var på for 12 år siden. Her lavede de både improcomedy og sketch-comedy og fandt

Forventningsafstemning

NR. 4 – 2017

”For os gav det nærmest sig selv, at vi skulle leve af at få folk til at grine,” fortæller Michael Ingemi fra gruppen.

Når comedytruppen promovere sig selv, gør de et særligt stort nummer ud af at fortælle folk, hvad de ikke skal forvente. En af grundene til det

er, at truppen har erfaringer med, at deres publikum forventer at se noget lignende karakteren Sheldon fra tvserien The Big Bang Theory. I denne tv-serie tegnes et billede af Autisme-Spektrum-forstyrrelsen som værende domineret af mangel på sociale kompetencer i sin mest ekstreme form. Derfor er comedytruppen ikke synderligt begejstrede for serien. ”Serien kører på social akavethed med latterbrøl for øje og kommer på den måde til at gøre grin med folk

KULTUR 25 med Autisme-Spektrum. Hvis vi kørte samme stil i vores comedyshows, ville det være selvnedværdigende,” siger Michael Ingemi.

En anden grund til, at truppen gør så stort et nummer ud af at fortælle folk, hvad de ikke skal forvente, er, at de ikke ønsker, at deres publikum skal bestå af folk, der i virkeligheden blot er dukket op, fordi de gerne vil lære mere om Autisme-Spektrum-forstyrrelser. ”Folk skal komme til vores shows på grund af vores comedy, ikke på grund af vores forstyrrelse,” forklarer Michael Ingemi.

Samtidig mener truppen dog også, at det er vigtigt, at de ikke forsøger at skjule, at de har Aspergers syndrom, da det er en vigtig del af deres personlighed. Derfor har de også valgt navnet Asperger's Are Us, der er inspireret af legetøjskæden Toys "R" Us.

Gunstig udnyttelse af deres forstyrrelse

Aspergers Are Us’ form for comedy handler ikke om at skabe relationer til publikum. Af den grund har de heller ikke fokus på at inddrage publikum i deres shows. De holder sig i stedet til deres sketch-shows, der er udtænkt og skrevet forud for showet. Michael Ingemi vurderer, at de på grund af Aspergers syndrom har en fordel, når det kommer til den form for comedy.

Aspergers syndrom er nemlig karakteriseret ved, at man kan have svært ved gensidigt socialt samspil og kommunikation. Truppen har altså nøje udvalgt deres form for comedy ud fra de kompetencer, som de selv ligger inde med. Imidlertid har de svært ved at sige, hvor eller hvordan Aspergers kommer til udtryk i deres comedy-show. ”Aspergers er en så indgroet del af, hvem vi er, at vi ikke kan sætte en finger på, hvordan det lige ser ud i et comedyshow. Vi har jo aldrig prøvet ikke at have Aspergers,” fortæller Michael Ingemi.

Danmark, hvad er det?

På samme måde som truppen aldrig har prøvet ikke at have Aspergers,

har de heller aldrig prøvet at afholde comedyshows andre steder end i USA. Truppens kendskab til Danmark begrænser sig derfor til, hvad man hurtigt kan skimme sig frem til på Wikipedia. ”Der stod, at Danmark var det første land i verden til at legalisere pornografi, og nu er I også det første land uden for USA, der får Asperger's Are Us til at optræde for jer, så det passer jo perfekt,” siger Michael Ingemi med et smil på læben. Han tilføjer dog, at de er oprigtigt glade for at skulle optræde i Danmark. ”Hvis jeg skal være helt ærlig, så glæder vi os mere til at skulle optræde i Danmark end i Tyskland.”

Comedytruppen drager nemlig til Berlin efter deres optræden i Danmark. Men som Michael Ingemi siger, er Tyskland – desværre – ikke en del af det skønne Skandinavien.

Turen går til – hvordan var det nu, det udtaltes?

Da RUST spørger, hvad comedytruppens tanker om at skulle optræde i Odense er, beder de os gentage bynavnet ”Odense”. ”Jeg har læst det højt for mig selv inde i mit hoved flere gange, men har indtil nu ikke kunnet tænke mig frem til, hvordan det oprigtigt skulle udtales. Tak for det!” siger Michael Ingemi med stor entusiasme.

Selvom truppen ikke kender så meget til byen, har de alligevel forventninger om, at deres publikum forstår, hvad de siger. ”I taler ret godt engelsk derovre, så vi satser på, at ikke alt for mange af vores pointer går tabt på grund af sprogproblemer,” siger Michael Ingemi.

Truppens form for comedy har efter sigende en bred målgruppe, så alle kan være med. Særligt håber de også, at alle er med, så de kan få succes med sidste del af deres show. Her planlægger de nemlig en Q&A til publikum,

Hvad er Aspergers syndrom?

Aspergers syndrom karakteriseres som en Autisme-Spektrum-forstyrrelse. Det kommer til udtryk ved forstyrrelser i gensidigt socialt samspil og kommunikation.

Man har svært ved at afkode sociale normer og indgå i dialoger vedrørende personlige og følelsesmæssige forhold. Samtidig har folk med Aspergers syndrom også ensidige interesser, hvilket i børnealderen kan manifestere sig ved, at man leger fantasilege for sig selv eller parallelt med andre børn uden særlig interesse for at inddrage andre i sin leg. Imidlertid vokser behovet for samvær med alderen.

Aspergers syndrom kan betragtes som en mellemform mellem autisme og normalitet, da det – i modsætning til autisme – forholdsvis sjældent ledsages af indlæringsvanskeligheder og andre udviklingsforstyrrelser. hvor publikum aktivt kommer til at indgå i comedyshowet, når de skal besvare de spørgsmål, som truppen fremlægger for dem. Alt bliver altså ikke forberedt forud for showet.

De af jer, som køber billet og møder op på Studenterhuset den 14. juni kl.

20, kan se frem til et sketch-comedyshow med sort og alternativ humor.

Det bliver leveret af en gruppe mænd, der udelukkende ønsker at få folk til at grine, og hvis publikum samtidig får et mere positivt syn på AutismeSpektrum-forstyrrelser, er det blot en bonus.

”Folk skal komme til vores shows på grund af vores comedy, ikke på grund af vores forstyrrelse."

- Michael Ingemi.

NR. 4 – 2017

26

KULTUR

Vigtige arbejdspladser rykker fra København til Odense Hele 200 arbejdspladser ved Socialstyrelsen rykker fra København til Odense. Det giver muligheder for spændende jobs til studerende og nyuddannede på Fyn. Anni Møllemand

Regeringens tiltag om udflytning af arbejdspladser kommer nu Odense til gode. Socialstyrelsen rykker nemlig til byen. Den statslige organisation, der arbejder med udvikling, rådgivning og implementering på hele det sociale område, samler nu hele styrelsen i Odense, så 200 af de vigtigste arbejdspladser på socialområdet i Danmark bliver rykket fra København til Odense. Det skaber muligheder for både studerende og nyuddannede fynboer. Socialstyrelsen havde tidligere et samarbejde med Københavns Universitet om at rekruttere talenter derfra. Det samarbejde vil de nu til at opbygge med Syddansk Universitet i stedet.

Birgitte Anker, direktør for Socialstyrelsen, har haft et møde med topledelsen fra Syddansk Universitet. Her klargjorde Socialstyrelsen, hvad de kan tilbyde.

Michael Karlsen, som sidder i Ledelsessekretariatet, fortæller, at Socialstyrelsen gerne vil rekruttere dygtige og engagerede studerende og nyuddannede fra Syddansk Universitet.

Han mener, de studerende kan være med til at give retning til Socialstyrelsen. ”Vi har tidligere haft held med at rekruttere nogle rigtige gode mennesker fra SDU og også nogle mennesker, som, når de er færdige med at skrive speciale, har fået jobs i Socialstyrelsen efterfølgende,” udtaler han.

Socialstyrelsen vil dog gerne have endnu klarere rekrutteringsaftaler

NR. 4 – 2017

Steffen Berg Klenow

i hus med Syddansk Universitet, så de kan rekruttere endnu flere studerende, som de kan lære op til senere fuldtidsstillinger for eksempel.

Derudover vil de også gerne opbygge faglige samarbejder. Socialstyrelsen har nemlig ansvar for flere socialfaglige områder, og mange af studieretningerne på Syddansk Universitet beskæftiger sig med noget lignende.

Uddannelsesmæssig baggrund

Hvem er det så, der får jobs i Socialstyrelsen? Hvilken uddannelsesmæssig baggrund skal man ligge inde med?

Michael Karlsen forklarer, at de i Socialstyrelsen gør meget ud af at eksplicitere, at det ikke er éns uddannelsesmæssige baggrund, der er det vigtigste. Det er den funktion, man løser. ”Vi har vitterligt alle mulige forskellige typer ansat, både højtuddannede og folk, som er mere praktisk orienterede. Det, synes jeg, giver en god synergi,” fortæller han.

Socialstyrelsen tilbyder forskellige jobfunktioner. Nogle funktioner er meget socialfaglige. Her handler det om at komme ud i kommunerne og få et tæt indblik i, hvordan kommunernes rutiner fungerer på det sociale område. Til disse funktioner rekrutterer Socialstyrelsen mange med en socialfaglig baggrund. Derudover rekrutterer de mange med en samfundsvidenskabelig baggrund til administrationen og i forhold til ledelsesbetjening.

”Vi har rigtig mange projektstillinger i vores fagkontorer, som både statskundskabere, socialrådgivere, lærere og alle mulige andre kan varetage med de rette kompetencer og den rette indstilling,” siger Michael Karlsen.

”Vi har tidligere haft held med at rekruttere nogle rigtige gode mennesker fra SDU og også nogle mennesker, som, når de er færdige med at skrive speciale, har fået jobs i Socialstyrelsen ef ter følgende."

- Michael Karlsen

Mængden af jobs

Fordi Socialstyrelsen er i gang med at flytte deres afdelinger sammen, har de på nuværende tidspunkt flere opsigelser end normalt. Der er rigtig mange af de københavnske medarbejdere, som ikke kan se sig selv i tilværel-

KULTUR 27 sen som pendler. Det betyder, at Socialstyrelsen i forbindelse med denne proces slår flere stillinger op end under normale omstændigheder. Godt og vel 70 stillinger bliver slået op i forbindelse med udflytningen, mens Socialstyrelsen under normale omstændigheder slår cirka 40 stillinger op om året. De stillinger kan med fordel blive besat af folk fra Syddansk Universitet, forudser Michael Karlsen.

Socialstyrelsen har desuden over 30 studenterstillinger og har forhåbninger om at kunne tilbyde endnu flere i fremtiden. De stillinger, som Socialstyrelsen kan tilbyde, er altså ikke kun rettet mod færdiguddannede.

Gode fremtidsudsigter fra de nye lokaler

Michael Karlsen mener også, at Socialstyrelsen kan tilbyde de studerende noget særligt i deres funktion som statslig arbejdsplads. Det statslige arbejde giver andre erfaringer, end hvis man får arbejde i en kommune for eksempel. Socialstyrelsen fungerer nemlig som en brobygger mellem politik og praksis på et højere plan end det kommunale. Og nu, hvor Socialstyrelsens lokaler ligger blot 200 meter fra hinanden i Thrige Firkanten i Odense, håber de, at de bliver en fagligt og socialt stærkere organisation. Særligt socialt fordi det har haft sine udfordringer at skulle arbejde tæt sammen, når halvdelen af personalet sad i Odense, og den anden halvdel sad i København.

Bredt repræsenteret i det danske land

På trods af den forhøjede opsigelsesrate fra de københavnske medarbejdere i forbindelse med flytningen, er der stadig mange af de ansatte, der pendler til Odense. Det kan særligt hænge sammen med, at de folk, der er ansat hos Socialstyrelsen, altid har været vant til at rejse meget. Dels fordi man har rådgivningsopgaver ude i landet, men også hvis man har skullet deltage i et projekt- eller kontormøde, som foregik i Odense, mens man selv var ansat i København eller omvendt.

Socialstyrelsen er også kendt for sin store fleksibilitet, i forhold til at man kan arbejde i toget, men også kan få en hjemmearbejdsdag.

”Vi har rigtig mange projektstillinger i vores fagkontorer, som både statskundskabere, socialrådgivere, lærere og alle mulige andre kan varetage med de rette kompetencer og den rette indstilling."

Henrik Dam deltog i indvielsen af Socialstyrelsens nye lokaler den 20. marts.

- Michael Karlsen ”Men det er jo ikke meningen, at man kun skal arbejde derhjemme eller i toget. Vi er også en enhed og en organisation, hvor man skal sidde sammen og have et fagligt fællesskab,” siger Michael Karlsen.

Han pendler selv fra København og vidner om, at det fungerer ganske fint. Derudover er der også mange jyder ansat hos Socialstyrelsen, som ligeledes pendler til Odense.

Michael Karlsen, Kontorchef i Ledelsessekretariatet.

Socialstyrelsen rekrutterer altså folk fra hele landet. Det er derfor ikke kun de studerende på Syddansk Universitet i Odense, der fremtidigt kan få glæde af Socialstyrelsens nye lokaler på Edisonvej 1 i Odense. Studerende fra Kolding og Esbjerg har også mulighed for at blive rekrutteret til en stilling ved Socialstyrelsen. Det kan ifølge Michael Karlsen lade sig gøre, hvis man har de rette kompetencer og den rette indstilling.

Socialstyrelsens nye lokaler samler medarbejdere fra alle dele af landet.

NR. 4 – 2017

28

DEBAT

Halvdelen af de mediestuderende betaler ikke licens I sidste udgave af RUST testede vi fordommen om, at medicinstuderende ofte er børn af læger. I dette nummer kaster vi os over et andet fakultet, når vi undersøger, hvor mange medievidenskabere og journaliststuderende der egentlig betaler deres licens.

Steven Vikkelsø Andersen

Du kender alt til den. Om det er fra de månedlige huskebreve, der dukker op i din postkasse, eller om du rent faktisk er en tro betaler. Medielicensen på de godt og vel 200 månedlige kroner, skal vi alle sammen betale, ligegyldigt om vi rent faktisk ser DR’s kanaler eller ej. Den er en torn i siden på mange studerende, og derfor vælger mange af os ikke at betale. Også selvom loven dikterer, at vi skal betale. De fleste kan nok argumentere sig ud af, hvorfor de har valgt ikke at betale, men der to grupper af studerende, der nok har svært ved at forklare deres manglende licensbetaling. Nemlig dem, som selv skal ud og arbejde i mediebranchen – de journaliststuderende og medievidenskaberne.

Her på RUST har vi besluttet os for at finde ud af, hvor mange af dem, der ikke betaler licens og i givet fald hvorfor. Det kan allerede nu afsløres, at langt fra alle de studerende har rent mel i posen. Vi sendte et spørgeskema ud til de studerende, og vi fik svar fra 70 personer – 37 fra medievidenskab og 33 fra journalistik. Ud af dem er det kun cirka halvdelen, der betaler licens.

Nærmere bestemt er der tale om 19 fra medievidenskab og 16 fra journalistik.

For at høre lidt nærmere, spurgte vi ind til, hvorfor de mediestuderende ikke betaler. Det gav følgende resultat:

NR. 4 – 2017

DEBAT 29

Vi kan se, at langt de fleste mener, det er for dyrt. Desuden svarer næsten hver femte ærligt, at de bare kan se DR, uanset om de betaler eller ej. Af andre årsager svarer de mediestuderende blandt andet, at de ikke synes, at kvaliteten af DR er særlig høj.

Vi spurgte også de studerende, om det ville gøre en forskel, hvis medielicensens blev sat ned:

Hvis medielicensen blev sat ned, ville en del flere mediestuderende altså betale.

For sjovs skyld spurgte vi også de betalende, hvorfor de ikke bare afmelder sig licensen.

Mere end hver tredje forklarede, at de blot gør det som følge af loven:

NR. 4 – 2017

30

KULTUR

Arrangør om Odense Studie Regatta:

”Jeg synes, der er meget forskel i forhold til Århus”

NR. 4 – 2017

KULTUR 31

Igen i år kan du i slutningen af maj tage dine venner med ned til Skovsøen for at opleve Odense Studie Regatta. En dag med konkurrencer, kapsejlads, mad og øl. Men er det hele ikke bare lidt en kopi af Kapsejladsen, som vi kender fra Århus? Det har vi spurgt en af arrangørerne Martin Rask Johansen om.

Steven Vikkelsø Andersen

Sidste år blev der for første gang afholdt Odense Studie Regatta. Her var alle de studerende i Odense samlet til en varm og hyggelig dag ved Skovsøen. Bag arrangementet stod Albani Bryggerierne, der i samarbejde med Studenterhuset og studerende fra SDU, UCL, EAL og Odense Teknikum inviterede til kapsejlads. Arrangementet trak et sted imellem 8001000 deltagere, og arrangørerne selv mener, at det var en stor succes.

Derfor har de valgt at afholde eventet igen i år d. 26. maj. Men idéen om en dag med kapsejlads og øldrikning ved en stor sø får hurtigt tankerne til at glide over på det ikoniske arrangement i Århus; "Kapsejladsen – Kampen om det gyldne bækken", der trækker flere titusinder mennesker.

Selve kapsejladsen foregår da også ud fra meget samme præmisser, da de deltagende hold skal bunde en øl, dreje 10 gange rundt om sig selv, sejle over på den anden side af søen og derefter tilbage igen – meget lig Århus. Men en af medarrangørerne bag, studerende på SDU Martin Rask Johansen, mener, at det alligevel er anderledes i Odense ”Jeg synes, der er meget forskel i forhold til det i Århus. Vi prøver ikke på at kopiere dem, men vi har taget inspiration derfra. Vi kommer med et andet koncept. I Århus sejler de i enmandsbåde, mens man arbejder i par her. Og så sejler vi i de her ”Albanidåser” i modsætning til de brædder, de sejler på i Århus.”

Martin Rask Johansen medgiver dog, at store dele af idéen kommer fra Århus, og at hele pointen også var at samle de studerende i Odense på tværs af uddannelsesinstitutionerne.

Odense Studie Regatta

Nye madmuligheder

Selvom arrangementet sidste år gik godt, så har arrangørerne alligevel et par ændringer til i år i tankerne. Først og fremmest fortæller Martin Rask Johansen, at der kommer mindst to madboder i år. Sidste år var der kun én pølsevogn, og det var ikke nok til de mange deltagende. Det kan også ende med, at de bestiller hele tre madboder, men det kommer alt sammen an på, hvor mange deltagende der melder sig til arrangementet. Det er endnu ikke på plads, hvilke madboder det bliver, men Martin Rask Johansen fortæller, at det i hvert fald ikke bliver pølsevogne.

Ud over det bliver livebandet sløjfet.

Sidste år var Holmen Hustlers forbi og spille på en mindre scene, men arrangørerne følte, at det tog for meget plads. Derfor er scenen blevet fjernet og i stedet kommer der til at være en DJ-pult, som lokale DJ’s indtager i løbet af dagen.

Og så er der planer om noget underholdning i løbet af dagen. Hvilken type underholdning er ikke på plads, men Martin Rask Johansen fortæller, at de går med tanker om nogle løbende konkurrencer. Arrangørerne går også med tanker om at opstille bordfodboldborde, som man kan underholde sig med i løbet af dagen.

Der er også et par gode nyheder til deltagerne ved selve regattaen. Bådene bliver lavet en smule mere kantede, så det er nemmere at få padlerne i vandet.

Odense Studie Regatta finder sted d.

26. maj ved Skovsøen, og du kan tilmelde dig og dit hold til regattaen på studie-regatta.dk.

NR. 4 – 2017

32

DEBAT

Kan frivillige løse unges problemer?

Headspace er et gratis rådgivningstilbud til børn og unge med problemer. RUST har snakket med lederen for Headspaces afdeling i Odense og en frivillig for at finde ud af, om de frivillige, som Headspace primært består af, er i reel stand til at påtage sig det ansvaret med at rådgive unge mennesker med problemer.

Anni Møllemand

På landsplan rådgiver over 400 mennesker frivilligt de unge, der enten møder op på Headspaces afdelinger eller ringer og skriver ind. De unge henvender sig med problemer i forhold til alt lige fra kærestesorger til fysisk eller psykisk misrøgt. Headspace markerer sig nemlig på, at ingen problemer er for store eller små. Men hvordan kan Headspace sikre, at deres frivillige tackler problemerne i en tilfredsstillende grad?

Anja Pedersen er leder for Headspaces afdeling i Odense. Hun fortæller, at det ikke bare er hvem som helst, der kan blive frivillig i Headspace. Gennem et særligt rekrutteringsforløb tester de, om de frivillige er psykisk robuste og fagligt stærke. Der er minimum to ansvarshavende i Headspace tilstede ved rekrutteringen. De har begge en professionel baggrund inden for social- eller psykologisk rådgivning. ”Det er jo en sårbar gruppe, så derfor stiller vi også krav til de frivillige, der skal indgå i det her projekt,” fortæller Anja Pedersen.

”Jeg er her for din skyld”

Frivilligheden tjener ikke blot et økonomisk formål. Den er også med til at skabe en vis grad af troværdighed mellem rådgiveren og den unge. Rikke Bøgedal er frivillig ved Headspaces afdeling i Odense, og hun fortæller, hvordan frivilligheden kan noget, som en lønnet stilling ikke kan. Man kan i højere grad danne en alliance med det unge menneske som frivillig.

NR. 4 – 2017

”Jeg kan nemmere sige, at jeg er der for deres skyld, når jeg er der frivilligt. Jeg er ikke en psykolog eller en socialrådgiver, der bliver betalt for at snakke med dem,” siger Rikke Bøgedal.

Anja Pedersen forklarer, at det særligt kan være svært at tage en professionel afstand til problemerne, hvis man selv har personlige erfaringer med lignende belastninger såsom psykisk misrøgt.

”Når vi har haft de her personer, der ikke har kunnet klare opgaven som frivillig, så har det simpelthen været fordi, det har været for følelsesmæssigt hårdt for vedkommende af den ene eller den anden grund.

Så har vi i samspil med den frivillige taget en beslutning om, at vedkommende skulle stoppe."

”Men det kan også være, at man er særligt god til at håndtere de problemer, som man har personlige erfaringer med,” siger Anja Pedersen og tilføjer, at det er meget forskelligt, hvor gode evner man har til at kunne håndtere problemerne, og det har ikke nødvendigvis noget med éns personlige erfaringer at gøre.

- Anja Pedersen, Headspace.

Det frivillige arbejde og det private liv

Som frivillig hos Headspace skal man imidlertid være gjort af et hårdført stof for at kunne tøjle de problemer, man lægger ører til. Anja Pedersen fortæller, at de tidligere har måttet tage afsked med frivillige, fordi de ikke kunne lade være med at tage de unges problemer med hjem. ”Jeg har arbejdet meget med at adskille mit arbejde som frivillig fra mit private liv, fordi de ting, som de unge fortæller én, virkelig kan komme til at fylde meget,” fortæller Rikke Bøgedal.

Fungerer det?

Ifølge Anja Pedersen kan man godt rådgive børn og unge med problemer, selvom man er frivillig og dermed ikke nødvendigvis har en professionel baggrund inden for rådgivning.

Hun mener generelt, at den alliance, man som frivillig kan danne med den unge er essentiel i forhold til at sikre den unges tryghed. Og selvom det ikke er alle, der kan klare opgaven, går det ikke ud over de børn eller unge, som henvender sig. ”Når vi har haft de her personer, der ikke har kunnet klare opgaven som frivillig, så har det simpelthen været fordi, det har været for følelsesmæssigt hårdt for vedkommende af den ene eller den anden grund. Så har vi i samspil med den frivillige taget en beslutning om, at vedkommende skulle stoppe,” udtaler Anja Pedersen.

Hun har på ingen måde planer om at ændre Headspaces koncept om frivillighed i afdelingen i Odense.

DEBAT 33

Inde i ægget, der var en ”lille fjer”

Simon Maegaard

Her imens vi har fejret påsken med vældigt bugnende borde fyldt op med kød, kræ og kællinger, har vi næppe skænket vores studie de helt store tanker. Men måske har vi alligevel, henover en højtidelig skål, erklæret vores mest ekspressive hengivenhed til fakulteternes uendelige betydning for verdens kulturbegreb – ja – civilisationens champagnespruttende overlevelse. Alt glemt dagen efter, da en insisterende og gokkende kylle-rylle dunkede i kraniets indre.

Traditionerne er velmente undskyldninger for dårskab og salig forglemmelse, og dansken sluger dem med største indlevelse. Tænk, hvis ikke påsken havde været der? Så havde vi skullet vente et helt år, inden julebryggen igen introduceredes som Danmarks snefald – det eneste, vi efterhånden har – og romantiserede os helt ud til fingerspidserne.

Det kan godt være, at vi blev lidt rigeligt overrislet i påsken, og det kan også sagtens tænkes, at vores fest-

træng har mindet meget ringe om det historiske udgangspunkt, som forankres i verdens mest kendte lidelseshistorie. Men faktisk er der vel i sidste ende noget om det? Der hersker en trang til kaos i mennesket, og det har der altid gjort, siden, og sikkert også før, vor frelser blev hængt op på korset.

Det er muligvis det kaos, der skaber grobunden for hele vores universitetsverden. Hvad var der egentlig at studere, hvis ikke nationernes evindelige desorganisation havde skabt en diskursiv vekselvirkning imellem det gode og det onde, det rigtige og det forkerte, det postulerede og det verificerede?

Er menneskets trang til viden en evig selvrealisering på bekostning af historiens store kaotiske dramaer?

Lad det være op til de skålende, og hermed ønskes en lovende bag-påske til alle studerende på SDU!

Simon Maegaard er forfatter og iværksætter.

Han har sin baggrund fra forfatterskolen og er fungerende kulturanmelder.

Som forfatter er Simon senest aktuel med digtsamlingen SOLAR PLEXUS. Simon studerer Bibliotekskundskab og videnskommunikation på SDU i Kolding.

Du kan kontakte Simon Maegaard via hans firma ARTinn.dk, på mail: info@artinn.dk eller via LinkedIn. NR. 4 – 2017

34

UNDERHOLDNING

FOR DUM - PANELET Man kan hurtigt blive fanget på sit eget studie uden vished om, hvad der foregår i éns umiddelbare omverden. Nogle gange kan det også være sundt at få lov til at føle sig dum. På RUST udfordrer vi skæbnen og hinanden. Med et nyt og anderledes pensum i fokus går vi til forelæsning, holdtime eller eksamen. I denne måneds For dum-panel har vores journaliststuderende, Steven, droppet studiet til fordel for datalogi og et liv med at hacke mainframes og scamme ældre damer. Læs med her, hvor han tager en af eksaminerne i algoritmer og datastrukturer.

Steven Vikkelsø Andersen

Nu er jeg endegyldigt ved at blive træt af journaliststudiet. Efter halvandet år med deadlines, kommaopgaver og teorier om objektivitet er jeg ved at gå ned med stress. Jeg kan ikke forestille mig noget hårdere end at læse til journalist, så derfor har jeg besluttet at slå mig på en nemmere branche.

Jeg har tænkt mig at blive computerhacker. Så kan jeg bruge min fremtid på at scamme ældre damer for deres pension og afpresse folk med videoer, hvor de onanerer. Men først skal jeg lige lære at blive en ordentlig hacker.

Og det gøres selvfølgelig bedst ved at læse datalogi. Derfor har jeg sneget mig med til en af datalogernes eksaminer. Her skal jeg testes i algoritmer og datastrukturer, hvor jeg snildt kan få scoret mig et 12-tal. At blive hacker handler sådan set bare om, hvor hurtigt man kan slå på et tastatur, og med mine 110 ord i minuttet er det overstået i en fart.

I bedste datalogistil er eksamen lagt fra 15.00-19.00. De ved jo nok, at der alligevel ikke er nogen af de datalogistuderende, der er vågne før da. Og så er det lige i tide til, at man kan bestille sig noget pizza undervejs i eksamen.

NR. 4 – 2017

Steffen Berg Klenow

Den første opgave, der rammer mig, er følgende:

Klokken 16.37

Klokken 15.02

Umiddelbart er jeg en smule forvirret, da jeg ikke ser, hvad rekursionsligninger har med hacking at gøre. Jeg troede, det gik ud på at sidde foroverbøjet over en bærbar computer i min hoodie. Men, ohh well, vi må jo komme igennem det, så godt vi kan. Der kommer nok noget mere hacking relevant senere. Jeg er ikke helt sikker på det der rekursion, men altså Master Theorem må være en eller anden kendt hacker – sikkert en fra Anonymous’ top, som har udgivet en lærebog om sine bedrifter.

Jeg tænker lidt, at han er ekspert i datalogi. Så mon ikke svaret er, at alle ligningerne kan løses med Master Theorem og hans lærebog. Spørgsmål B virker lidt overflødigt, så jeg tror egentlig bare, jeg hopper videre.

Jeg er kommet lidt videre med eksamen og er nået til opgave 4. Jeg er endnu ikke stødt på noget om at hacke sig ind CIA, Pentagon eller noget andet af det, man lærer på første semester – det kan være, det kun er datamatikerne, der er så dygtige. I stedet er jeg kommet til en anden vigtig del af datalogilivet: Stoffer. Jeg skal i hvert fald til at kigge på funktionen af hash. Noget, de åbenbart har gjort akademisk på datalogistudiet. De har sågar lavet en decideret hashtabel.

Helt nøjagtigt, hvor værdierne skal placeres i tabellen, må jeg give fortabt på, men til gengæld kan jeg vurdere udseendet af hashtabellen. Jeg vil umiddelbart give den 7 ud af 10.

Den virker meget standard, men det er der heller ikke noget i vejen med.

Den er pæn uden at være for meget.

UNDERHOLDNING 35 Nu er jeg er da heldigvis også ved at være nået til vejs ende. Desværre føler jeg lidt, at jeg er ramlet ind i en blindgyde igen. Den asymptotiske køretid i Θ-notation har aldrig været min stærke side. Jeg tror bare, at vi skriver 69 til det hele. Lærerne har vel nok lidt humor. Og som undervisere i datalogi er det nok også det tætteste, de kommer på sex i løbet af året.

Det kunne ellers have været meget rart at kende lidt mere til hashfunktionen. Jeg har i forvejen svært ved at dosere den rette mængde pot i mine joints, så hvis man rent faktisk kunne udregne det matematisk, ville mit liv blive meget nemmere. Det må jeg lige læse lidt mere op på.

Indtil videre må jeg indrømme, at niveauet for selve opgaverne er lidt højere, end jeg umiddelbart havde forventet. Jeg synes, at jeg er godt med, men hvis opgaverne ikke bliver lettere, så kommer jeg nok ikke højere op end et 10-tal. Nå ja, det er vel også en slags karakter. Jeg bevæger mig lidt videre i opgaven.

At kunne hacke sig ind i mainframen er en vigtig datalogisk dyd.

Klokken 18.15

Jeg er nu nået til den niende og næstsidste opgave. Opgaverne frem til nu har stadig ikke haft noget med at hacke sig ind i mainframen at gøre, men til gengæld var de ikke særligt svære. Der var lidt om while-løkken, binære træer og max heap order. Ikke noget særligt, bare lidt 6. klasses pensum. Jeg kan nok godt få den her op på 10-tallet.

Klokken 19.00

Slut. Jeg er kommet igennem den sidste opgave, og min besvarelse er afleveret. Nu kan jeg snart kalde mig uddannet datalog. I mellemtiden kan jeg finde min hættetrøje og Anonymousmaske frem, så jeg er klar til at sende scam mails ud.

NR. 4 – 2017

36

UNDERHOLDNING

Mejses mad

Tikka Masala

Ingredienser:

Antal: 3 personer

Marinade: 4 spsk. creme fraiche eller yoghurt, 2-3 fed hvidløg, 3-4 tsk. fintrevet ingefær, 3 tsk. garam masala, 2 tsk. gurkemeje, 1 tsk. chiliflager, 2 tsk. salt, 3 spsk. citronsaft, 350 g kyllingefilet Øvrige ingredienser: 2 løg, 2 fed hvidløg, 2 tsk. fintrevet ingefær, 1 dåse tomatpure, 2 tsk. gurkemeje, 50 g mandler, 3 dl vand, ¼ l piskefløde Tilbehør: Ris og eventuelt frisk persille eller koriander på toppen

Fremgangsmåde: Start med at lave marinaden til kyllingen. Hæld creme fraichen op i en skål. Riv ingefæren, pres hvidløget og kom begge dele op i skålen. Tilsæt derefter de øvrige ingredienser til marinaden.

Skær kyllingefileten i tynde stykker og bland stykkerne i marinaden. Kyllingen skal helst stå og marinere et par timer, men mindre kan også gøre det, hvis man ikke har tiden til det.

Derefter laves saucen. Snit de to løg fint, pres hvidløget og kom begge dele op i en gryde. Svits løg og hvidløg i lidt olie, indtil løgene er bløde. Riv derefter ingefæren og hak mandlerne fint.

Kom begge dele op i gryden sammen med tomatpure og gurkemeje. Svits alle ingredienserne et par minutter. Hæld derefter 3 dl vand i gryden og kog saucen op. Når saucen har kogt et par minutter, hældes kyllingen og marinaden op i gryden sammen med fløden.

Kog retten under låg ved svag varme i cirka 20 minutter. Hvis saucen er for tynd, kan låget tages af de sidste minutter. Mens retten koger færdig, koges risene også. Server eventuelt med frisk persille eller koriander på toppen.

Velbekomme.

NR. 4 – 2017

Lidt om Mejse:

"Mit navn er Mejse Voss, jeg er 23 år og bor i Aarhus. De sidste tre år har jeg studeret Medievidenskab, og nu er jeg ved at tage en kandidat i journalistik. Skrivning og formidling er lige mig, og derfor elsker jeg de kreative og praktiske udfordringer, jeg bliver stillet over for hver dag. Madlavning prioriterer jeg utrolig højt trods en til tider travl hverdag og et begrænset SU-budget. Derfor synes jeg, det er spændende at kaste mig over nye og anderledes retter til Facebooksiden ”Udeboende – Mad på SU”, som forhåbentligvis også giver andre en masse gode ideer til, hvad de kan lave til middag af lækre retter, som ikke vælter budgettet."

Udeboende - mad på SU

UNDERHOLDNING 37

Louises lækkerier

Minipizzaer med kartoffel, rosmarin og pistaciepesto Ingredienser:

Antal: 16 stk

Pizzadej: 850 g hvedemel, 150 g durummel, 50 g gær, 3 spsk olie, 5 dl vand, 2 spsk sukker, 1 tsk groft salt Fyld: 1 kugle bøffelmozzarella, 300 g små kartofler, frisk rosmarin, olie Pesto: En pose pistacienødder (200 g), salt & peber, 1,5 dl smagsneutral olie

Fremgangsmåde: Opløs først gær i lunkent vand. Kom herefter alle de andre ingredienser i. Gem dog lidt hvedemel til at ælte på. Dejen skal æltes godt igennem, så brug lidt ekstra tid og håndkraft på det. Når dejen er æltet helt igennem, skæres et kryds i dejen, og den dækkes til med cellofan. Lad dejen hæve i cirka 1 time.

Lidt om Louise:

Mit navn er Louise Oue Laursen, og jeg er 24 år. Til daglig studerer jeg medievidenskab på Aarhus Universitet, hvilket jeg nyder til fulde, da kombinationen af faglighed, frihed og socialitet bliver forenet. Som studerende kan en travl og økonomiskrabet hverdag hurtigt sætte en stopper for en delikat madlavning, men som medredaktør på facebooksiden ”Udeboende – mad på SU”, får jeg muligheden for at lave lækre madretter, samtidig med at jeg kan inspirere andre til at gå i køkkenet og selv afprøve og eksperimentere i den kreative verden, som kogekunsten gemmer på.

@udeboende_mad_pa_su

Mens dejen hæver, kan fyldet laves.

1. Kartoflerne skrubbes og skæres i meget tynde skriver. Læg dem på et lag køkkenrulle og lad dem tørre.

2. Pil rosmarin i mindre stykker og vend dem i en skål med olie 3. Pil alle pistacienødderne og kom dem i en blender sammen med olie, salt og peber. Blend det til en flydende masse.

4. Skær mozzarella i tynde små stykker.

Når dejen er færdighævet, æltes den kort igen og fordeles i 16 små stykker. Rul disse ud til en lille pizza. Bunden skal være ret tynd, for pizzaerne hæver lidt yderligere under bagning.

Kom først mozzarella på, så kartoffelskiver, olien med rosmarin samt salt og peber.

Bag de små pizzaer i ovnen i cirka 8 minutter ved 200 grader.

Server med pistaciepesto!

Velbekomme

NR. 4 – 2017

UNDERHOLDNING

38

Filmanmeldelse: The Godfather Genre: Krimidrama Premiere: 24. marts 1972 Spilletid: 2 timer, 55 min.

Medvirkende: Marlon Brando, Al Pacino, James Caan, Robert Duvall & Diane Keaton Film, der minder om: The Godfather Part II, The Godfather Part III, Goodfellas.

Jonathan Messerschmidt

Paramount Pictures

Året er 1945. Don Vito Corleone afholder sin datters bryllup. Mens festen er på sit højeste med traditionel italiensk dans og sang, sidder Don'en dog på sit mørklagte kontor og arbejder. Som sicilianer er det nemlig kutyme, at man på en sådan dag opfylder enhver rimelig anmodning fra familiemedlemmer. Bedemanden Bonasera sidder i audiens hos gudfaderen og trygler ham om hævn imod to mænd, der har tævet hans datter.

Da han ufortrødent og vedholdende tilbyder penge for at få de to mænd dræbt, bryder Don'en ud: "Bonasera, Bonasera, what have I ever done to make you treat me so disrespectfully? If you'd come to me in friendship, this scum who ruined your daughter would be suffering this very day. And if by some chance an honest man like yourself made enemies they would become my enemies. And then, they would fear you."

Sådan starter det storslåede mesterværk The Godfather fra 1972, der i år kan fejre sit 45 års jubilæum.

Filmen følger patriarken i den italiensk-amerikanske Corleone-familie, Don Vito Corleone (spillet eminent af Marlon Brando). Vito er overhovedet i et stort organiseret kriminalitetssyndikat, men efter at være blevet udsat for et attentat må han overgive magNR. 4 – 2017

ten som leder til sin yngste søn Michael (Al Pacino). Michael, den universitetsstuderende krigshelt, der netop er vendt hjem fra tjeneste i 2. Verdenskrig, ønsker ingen involvering i “The Family Business”. Langsomt, men sikkert bliver han dog viklet ind i familiens forretninger, der er baseret på gamle italienske dyder og traditioner, og udvikler sig fra den nørdede og tilbageholdende søn til den hensynsløs mafiaboss.

The Godfather foregår i et lukket univers, hvor man ikke stifter bekendtskab med de mange ofre for den vold og kriminalitet, som Corleone familien forvolder. Der ses altså ingen kvinder, som må ty til prostitution for at kunne overleve. Der ses ingen mænd, som ledes i fordærv af gambling, og der ses ingen personer i offentligheden, som bliver skudt i krydsilden mellem rivaliserende bander. Derfor ses hele filmen gennem en ‘moralsk linse’, hvor for eksempel Vito Corleone, der objektivt set er en mangeårig kriminel og morder, faktisk bliver idoliseret af os som publikum. Han fremstår som en sympatisk mand, der tager de rette beslutninger.

Det skønne ved at se eller gense The Godfather er, at det ikke er en film, der udelukkende er spækket med mord, vold og intriger, som det er kendt fra

tidligere Hollywood klassikere som Scarface (1932) eller White Heat (1949).

Det er derimod en film, der inviterer os ind i en verden, hvor vi bliver bekendte med den italienske kultur og de skikke, som disse mennesker tog med sig fra Sicilien, da de immigrerede i starten af det 20. århundrede.

Det kommer blandt andet til udtryk i bryllupsscenen i starten af filmen, hvor der cuttes mellem Don Corleones arbejdsdag og datterens bryllup.

Sekvensen tjener nemlig det geniale formål, at det både viser hvilke traditioner, der hviler i familien, samtidig med at vi får etableret hele persongalleriet.

The Godfather er en film, hvor alle elementer er mesterligt eksekveret – lige fra den mørke og skyggebaserede kameraføring af Gordon Willis, til den ikoniske musik af Nino Rota og til det ofte citerede manuskript af Mario Puzo. Øverst på listen står dog instruktionen af legenden Francis Ford Coppola og skuespillet af Marlon Brando (der vandt en Oscar for Bedste Mandlige Hovedrolle), Al Pacino, Robert Duvall og James Caan (der alle tre blev nomineret til Oscars for Bedste Mandlige Birolle).

Hvis jeg skulle give filmelskere “An offer they couldn’t refuse”, så skulle det være at se denne filmperle. God fornøjelse!

AAAAAA

OPSLAGSTAVLEN Det sker i Odense

RUST-redaktionen fremhæver nogle af denne måneds events og oplevelser, og der er noget for enhver smag.

Anne Hjort

Show/ stand-up & teater Ane Høgsberg - Dårlig feminist

Musik

Thomas Buttenschøn

Hvor: Dexter Hvornår: 6. maj kl. 20 Hvem kan ikke synge med på sangene ”Fantastiske mandag” og ”Smukkere end smuk”?

Den 6. maj får du chancen for at synge med på lige netop de to og mange andre, når manden bag, Thomas Buttenschøn, besøger Odense. Thomas har i mere end 10 år lunet den danske musikscene med sine underfundige sange om hverdagens situationer og ikke mindst hans charmerende humor – Han er altid klar på en sjov kommentar. En masse af disse kommentarer kan publikum helt sikkert også forvente den 6. maj på Dexter i Odense.

Pris kr. 160,-

Hvor: Studenterhus Odense Hvornår: 27. maj kl. 20 Vinderen af Zulu Comedy Galla's Talentpris 2016, Ane Høgsberg, er klar med sit første one man show "Dårlig feminist". Ane kan netop nu også opleves sammen med 5 andre komikere i TV-programmet ”Comedy Fight Club Live” på TV2 Zulu, som løber over skærmen hver mandag. Men nu kan du altså også oplever hende live d. 27. maj, når hun stiller op på Odense Studenterhus.

Pris: Fra kr. 100,-

Vi sidder bare her

Ida Nielsen & Band

Hvor: Musikhuset Posten Hvornår: 18. maj kl. 20 Ikke mange musikere kan prale af at have været bassist for selveste musikikonet Prince. Det kan danske Ida Nielsen. Fra 2010 og frem til hans tragiske død i 2016 var Ida Nielsen med som bassist, når Prince turnerede. Her stod hun for den funky bund i hans musikalske univers. Nu er Ida vendt hjem til Danmark, har samlet sit eget band og er draget på turne. Med sig på scenen har hun blandt andre den roste guitarist Mika Vandbord fra duoen ”Electric Guitars” samt rapperen Kuku Agami. Ida lover at levere et hårdtslående, højenergisk funkshow pakket med gode vibes, stramme grooves og selvfølgelig masser af bas!

Pris kr. 180,-

Hvor: Musikhuset Posten Hvornår: 11. maj kl. 20 Trio-konstellationen med Jørgen Leth, Frithjof Toksvig og Mikael Simpson tager for anden gang på tour med deres poetisk musikalske univers. De to musikere Toksvig og Simpson har skabt en stemningsfuld musikalsk rejse som lydbillede til Jørgens Leths unikke freestyle-poesi. Der er garanti for en unik oplevelse.

Pris kr. 295,-

Mick Øgendahls FEST

Hvor: Magasinet Hvornår: 27. maj kl. 19 og 21.30 Den folkekære komiker Mick Øgendahl gæster Magasinet med sit roste og sjette one man show, FEST. Om temaet i showet fortæller Mick selv: "Det er et show om bare at være glad. At have en fest med at være dér, hvor man er lige nu. At skide højt og flot på, hvad andre synes er fint, og hvad der er god smag. Udover det så bliver det et show, hvor jeg både ser indad og udad. Jeg har måttet konstatere, at verden, inklusive mig selv, har hovedet i egen røv”.

Pris: kr. 345,-

SDU tester: Vaniljeis Sommeren er over os, og det kræver vaniljeis. Men køber du den bedste is, eller er der et billigere og bedre alternativ? Det har RUST sat sig for at finde ud af.

Der er indkøbt fire forskellige bøtter med vaniljeis. De er blevet målt og vejet på kvalitet, udseende og pris. Her er resultatet: Mark Venborg Eriksen

Nr. 1: Polar is vaniljeis, 17,45 kroner per liter Testens første is er den billigste. Vaniljeisen fra Polar is har en tynd smag. Den smager simpelthen for lidt af vanilje. Det virker til, at isen smelter let. Så det er ikke en ideel is at have med til stranden eller på skovtur. Isen er også testens mest tandløse i farven. Den er kridhvid og uden tegn på vanilje. Desuden har den nærmest ingen eftersmag, hvilket også gør, at det er testens taber.

A

Steffen Berg Klenow

Nr. 2: Vores vaniljeis, 33 kroner per liter Her har vi testens næstbilligste kandidat. Isen har en stærk og gennemtrængende vaniljesmag. Den har mere kant end de andre i testen. Selvom den er lidt krystalliseret, har isen en god eftersmag. Isen har en flot farve, og man kan se dens vaniljekorn, hvilket tæller på plussiden. Der var enighed om, at denne is er bedst i test.

AAAAA

Nr. 3: Carte d’Or vanilje, 47 kroner per liter

Nr. 4: Gammeldags flødeis vanilje, 46 kroner per liter

Denne is er den dyreste is i feltet. Isen har en meget anderledes smag af vanilje end testens andre kandidater. Smagen går stærkt igennem og er kraftig. Isens udseende er lidt tandløs, og eftersmagen mangler lidt. Den er dog dejlig rund og blød i konsistensen, men smager syntetisk.

Selvom det er den dyreste is, er det ikke den bedste.

Den sidste is i testen smager mere af rigtig fløde end de andre kandidater. Isen er også sødere end de andre. Derudover har den en meget standard vaniljesmag. Isen mangler lidt eftersmag, men har til gengæld en god fylde. Isen har et underligt udseende og er dermed ikke særlig appetitvækkende. Alt i alt en rigtig god is, men den er også ret dyr.

AA

AAAA

INTERNATIONAL 41

Should SDU observe Hijab Day? Pernille Thorsen Heidemann

On February 1st the World Hijab Day is estimated to have been held in as many as 190 countries. The day is dedicated to raising awareness of Muslim women's rights and their choices of religious garments. The day was founded in 2013 by Nazma Khan, a young Muslim woman from New York. At the age of 11 she came to America from Bangladesh and found that her hijab made her a target of frequent discrimination. On the day non-Muslim women and Muslim women who do not wear hijab are encouraged to wear a headscarf for a day in solidarity with fellow citizens and to promote religious freedom. The event is very popular at universities around the world and stands full of scarfs are often organized on college campuses with volunteers helping participants into the headgear. In America the World Hijab Day coincided with several protests against President Donald Trump's Executive Order 13769 banning travellers from selected majority Muslim countries signed on the 27th of January 2017. At Sciences Po, one of France's top universities, the event did not pass without difficulty as the concept was met with a host of private individuals and some university groups speaking out against it. The event was covered nationwide especially as French Prime minister Manuel Valls had suggested a week earlier that universities should ban the hijab altogether. France has already passed bans on both hijabs and niqabs in state schools and public places respectively.

The Hijab Day has on a steadily increasing basis become a social media- as well as an international phenomenon as was apparent this year when Instagram and many other sites were flooded with pictures of hijab wearing participants.

Denmark is listed on the World Hijab Day website as a participant country but the event has yet to become the same phenomenon as on American and French university campuses.

NR. 4 – 2017

42

INTERNATIONAL

TedX Comes to Odense To attend a TedX is to expose oneself to different perspectives, to widen one’s intellectual awareness and break out of life’s normal routines and thought patterns. As Ted puts it: the organization gives performers a chance to share their “thoughts, ideas and inspiration” with audiences. The first Saturday in April Odense Theater hosted its first annual TedX event.The theme of the day was ‘First Things First’ although as the day progressed talks ranged across a very wide variety of topics. Below are reviews and commentaries for a selection of the TedX performances.

Jordan Rosenblum

The Cloudworkers and their robots – Claus Risager.

Risager talked of a near future – in the next ten years – where cloudworker-controlled robots play a major role in our everyday lives. Robots can already do a lot on their own but when they crave that old human touch, human operators working remotely, cloudworkers, will take over and accomplish the task. The robots will then learn from the cloudworkers how to do the task themselves, soon becoming better than the workers. This will free humans from the mundanities of routine work, giving us each the chance to dance and play and lie on the floor of our comfortable living room carpets, or whatever suits us. Risager exemplifies this transition through self-driving cars…and eggs.

Perhaps your robot butler struggles initially. “It's not an omelet if the veggies fall out the sides, dammit,” you might shout despite its inability to feel emotion. Not to worry, Risager suggests a cloudworker will step in and get it right – and your intrepid robot Alfred is a quick learner… it is like that old expression goes: catch a man a fish, he has one meal; teach a robot to fish…

Key performance facts and/or statistics*: • Percentage chance that Claus is actually a robot: 20% • Risager's optimism about mankind’s chances in Robot-Human War: 10/10

NR. 4 – 2017

How do my kids build their first robot? – Jacob Nielsen and Jørgen Christian Larsen.

Nielsen and Larsen started the School of Technology, a volunteer union offering kids an opportunity to understand the basic underpinnings of engineering. Moderator Barnabas Wetton framed this talk as controversial – were these kids building SkyNet or some sort of Cyborg species? I was excited to find out.

As it turned out, the most controversial aspect was their claim that tech knowledge ought to be just as fundamental to primary education as reading, writing and mathematics.

They spoke of the universal necessity of technological savvy, citing manufacturing, plumbing and carpentry jobs for instance, without acknowledging the shrinking availability of jobs like these in post-industrial societies. Notwithstanding, in conversations afterward Nielsen and Larsen clarified technological knowledge still has value for post-industrial workers: this knowledge will make them better consumers and end-users of technological goods.

Key performance facts and/or statistics*: • Potential Nobel Prize winning invention featured: Yes – M&M Sorting Machine • Safety rating on child’s self-driving car: C-

The man with the shattered memory – Bjarne Waedeled and Rene Winther Madsen.

Some time ago Waedeled lost 97% of his short-term memory to a concussion. Along with losing most of his memory he lost his wife and career. For the past five years Madsen has served as his assistant, his guide in dayto-day life. During the presentation he stood by Waedeled’s side, leading him through with questions. Waedeled emphasized early on that he probably wouldn’t remember much of the TedX, maybe only the fact that there was some sort of event he attended. Hearing of Waedeled’s incredible mental effort to, for example, not repeat himself in conversation, and how mentally exhausting this was for him, was heartbreaking. Still Waedeled’s friendship with Madsen, despite his daily surprise at how long it has lasted and his overall ability to endure and live meaningfully, was moving.

Also moving, Waedeled has maintained his sense of humor: he talked about the ease of moving on from one night stands when he cannot actually remember the girl who is calling him the next morning.

Key performance facts and/or statistics*: • Pairs of shoes accidentally purchased after short-term memory loss: > 10 • Movie representations of memory loss clarified, enhanced by Waedeled’s story: Memento; 50 First Dates.

The article is shortened a little bit. Read the rest on www.rustonline.dk

INTERNATIONAL 43 Recreating memories through virtual reality – Sergio Oliveira.

Oliveira is working to help Alzheimer’s patients recall their fondest memories through virtual reality. In the process he asks the audience to think of their most important memory. The presentation inspires nostalgia and appreciation, watching some of Oliveira’s own fondest memories on screen as well as some of the patients he has worked with. For only a brief time after the virtual reality experience these patients are able to recall new details they previously could not.

Key performance facts and/or statistics*: • Oliveira’s bike riding ability as a young child (on the Danish grading scale): 02/12

Bluegrass Jam Session.

This performance featured six accomplished bluegrass musicians together live for the first time. They played two songs, each inspiring memories of life on the prairie, love lost, as well as an overall nostalgic wistfulness – and a much needed break from listening to speakers for two hours. They went on to play at the bar during intermissions, comforting weary, over-inspired TedX audience members over a cup of coffee.

Key performance facts and/or statistics*: • Percentage of audience convinced they had been teleported from Odense to Appalachia during the performance: 46%

Beatboxing. My body is my instrument – Thorsen.

Thorsen, three-time Danish Beatbox champion, wrapped up the 5½ hours long day with a lively one-man show, combining pop, electronic and dubstep elements with life-affirming lyrics. Many of us choose a typical salaried career path while this man dedicates his life to making music entirely with his mouth. Not to diminish his accomplishments this is a very talented musician with a mouth that is an instrument in its own right – as Thorsen is careful to clarify. His performance is a testament to the absurdness of life and a reminder of the infinite paths one can choose in pursuit of meaning.

Key performance facts and/or statistics*: • Percent of TedX audience over age 50: 25% • Percent increase in number of fans over age 50 of pop-electronic dance beatbox genre: 600% • Number of instruments in performance: ˜700

How can we help the living by looking at the dead?

– Jeanette Hedeager.

This was easily the most controversial talk of the day. Odense Zoo has made international headlines for its practice of live dissection of surplus animals.

These surplus animals are too genetically similar to the zoo’s mainstay animals to interbreed and ill-suited for life in the wild. Moreover, as Hedeager emphasized, Odense Zoo did not have the resources to take care of them nor did other zoos. For scientific purposes then, she argues, the euthanasia and live dissections are justified; in this way, the living can learn from the dead. I had trouble with this justification: the admirable endgoal of scientific advancement does not justify all means to get there. Nonetheless, the handling of these surplus animals is clearly a complex problem with no easy solution.

Key performance facts and/or statistics*: • Expected penis jokes in a serious talk on the ethics of zoo animal euthanasia: 1.5 • Actual penis jokes in an otherwise serious talk on the ethics of surplus zoo animal euthanasia: 5 – 10

Solving the climate crisis – David S. Miller.

Miller, former Maersk energy communications manager and current climate expert, spoke of the danger mankind faces from climate changes today and of carbon capture technology as a potential panacea. This technology already exists and is capable of removing carbon dioxide from the atmosphere – undoing past manmade climate changes and preventing it in the future. With a solution in sight, Miller argues, the next obstacle is to work on this technology’s cost feasibility and to convince governments to invest in it. It is costly to install the

amount of carbon capture technology necessary to curb or reverse climate changes, but citizens everywhere – outside the United States Republican party – support political action on behalf of the future of this planet.

Key performance facts and/or statistics*: • Al Gore’s satisfaction with the performance (if he had seen it): 10/10

Laugh More – Lene Merete Lund.

After years of marriage, Lund’s husband revealed he no longer loved her. Her response: hysterical laughter! Upon seeing this one might wonder whether she is crazy. To this her response is also hysterical laughter.

She jarred the audience, bellowing at things typically processed as sad, angry or even boring. Nothing could stop her from laughing at life’s absurdity, laughing to feel better. By the end of the presentation we were all laughing awkwardly, maniacally struck by Lund’s childlike ability to find humor and joy in seemingly anything – and clinging to the hopeful advice that we could fake it until we make it.

Key performance facts and/or statistics*: • Description of audience attempts at fake laughter: uncomfortable, confused, very awkward • Average time for fake laughter to become real: 8.9 seconds

Photographer, storyteller, hostage, me – Daniel Rye.

Rye spent 13 months as an ISIS captive in Syria. He emerged remarkably strong, rational and humble. The biggest issue he had: people treating him differently, as damaged goods upon returning home. He emphasizes the human ability to adapt and to make the best out of a horrific situation. His authenticity and endurance encapsulates the Ted criterion for “inspiration.”

Key performance facts and/or statistics*: • Percentage of people, Rye has encountered since the incident, that have told him he is broken in some way and should seek professional help: 25% NR. 4 – 2017

ORIGINALE ØL I ORIGINALT DESIGN

Vi har ladet os inspirere af vores gamle, historiske etiketter i arbejdet med det nye design – for at hylde vores rødder og det gode øl. Vi har brygget af kærlighed til øllet, fynboerne og andre flinke folk siden 1859. Tak for tilliden!