MARTS 2015
Af de studerende, for de studerende WWW.RUSTONLINE.DK
2 INDENFOR
Har du “lommesmerter”?
...vi gir’ bedøvelsen gratis til studerende... ...mod forevisning af gyldigt studiekort.
CentrumTandlægerne www.centrumtandlaegerne.dk
Odense C Middelfart Aarhus C
• • •
Grønnegade 16 Teglgårdsparken 100 Sønder Allé 5
• • •
tlf.: 66 126 226 tlf.: 64 402 403 tlf.: 86 132 636
DanceLikaMonkey & Kulturmaskinen præsenterer
De Dødelige I kulturmaskinen
Fredag d. 27. marts, kl 21
NR. 2 – 2015
Billetter: kulturmaskinen.com
Følg os på:
INDENFOR 3
INDHOLD Marts 2015 INDENFOR
4 Leder
5 Horisont
6
VOXPOP - Dimensionering Mister SDU sin internationale profil?
8
VOXPOP - Dimensionering Konsekvenser ved dimensionering
9 10
International indsigt Hvad andre medier skriver
Side 9 medarbejderen To sprog skal fremover danse alene med verden
UDENFOR 14 16 18
Den arabiske udfordring
Kandidat og kulturel oplevelse
20 22
24
Oplevelser fra Nordens perler Rejs ud i verden
26
Eventyret om kærligheden, som ikke kendte til landegrænser Et moderne eventyr
28
Fysioterapeut flirter med Avatar-teknologi Ny teknologi på SDU
SJOV
Ud og se med SDU En verden af SDU Kort over rejsende studernede Et postkort fra.. Hilsner fra Indien og Hong Kong
30
32 Funfacts
34
Mad Martin Mad på SU
36
Redaktionen besøger International Café
Der er ikke så meget hyggetid lige nu Musiker Stine Bramsen Elpærer
INTERNATIONAL
38
RUST international Welcome on board
40
Bars, beers and behaviour Drinking habits
42
Free beer Times and costs around town
43
DEBAT! International og studierelevant
NR. 2 – 2015
4 INDENFOR
LEDER
I
denne udgave har vi kastet et internationalt lys over magasinet. Vi ønsker at gøre RUST endnu bedre og ikke mindst aktuelt for de studerende, der har deres daglige gang på SDU, men som ikke har dansk som modersmål. Derfor har vi teamet op med et hold friske udvekslingsstuderende, der i dette nummer – og i fremtiden vil fortælle om livet som studerende på fremmed grund langt væk hjemmefra. Du kan møde dem i bladets nye internationale sektion, hvor de har sørget for en uundværlig oversigt over den gratis fadøl, der så smukt flyder omkring i Odenses natteliv. Med det internationale perspektiv kaster vi os ligeledes direkte ind i den glohede diskussion som regeringens kommende dimensionering har medført. Mister Syddansk Universitet sin internationale profil i takt med nedskæringerne af studiepladser på især de sproglige uddannelser? At være et internationalt universitet med fokus på de studerende er nemlig ét af SDU's mål. Modstandere af nedskæringerne mener, at et internationalt universitet ikke kan være sig selv bekendt med et sparsomt udbud af sprog, der ikke rækker langt uden for Europas grænser. Bagerst i magasinet kan du møde Nadia, der er bosat i Kairo, fortælle om, hvordan hendes arabisksprogede uddannelse har rustet hende til mødet med en fremmed hverdag og kultur.
Men hvad definerer egentlig et ”internationalt universitet”? Er det udbuddet af sproglige fag eller er det muligheden for at rejse ud i verden og byde andre kulturer, sprog, samarbejder og forskning på tværs af grænser velkommen? Vi har ikke svaret… Til gengæld kan du finde en oversigt over regeringens planer længere inde i magasinet, hvor vi også hjælper dig med en guide til hvad du skal gøre (og ikke gøre), hvis du har en drøm om at rejse til udlandet i din studietid. Så parkér studiebøgerne og tag med os på vores internationale rejse.
Greetings fellow students from all around the globe! We are so happy that you have picked up a copy of our magazine and to introduce you to the new RUST. For the first time ever, RUST now has an international section, where some of our international friends have gathered some great stuff that is relevant for all souls arriving to Denmark. Turn to page 40, and discover the newest section to RUST. Enjoy!
Charlotte Brøndum Madsen, ansvarshavende chefredaktør
Julie Würtz Ansv. chefredaktør
Forside: Sarawut Kaewwiset Nielsen
NR. 2 – 2015
André Kjerrumgaard Redaktør
Charlotte Brøndum Madsen Ansv. chefredaktør
Martin Haupt Layout
Sara Rossen Redaktør
Udgiver Kommunikation, Syddansk Universitet
Kontakt rust@sdu.dk
Oplag 2.500, 8 gange årligt
Web www.rustonline.dk
Tryk Rosendahls Print – Design – Media
Adresse Rust, Campusvej 55, 5230 Odense M
Distribution Alle afdelinger af SDU
ISSN 1604-5238
INDENFOR 5
Horisont Hvad andre medier skriver om uddannelse og studieliv. Denne gang om: internationale studerende.
30.000 internationale studerede modtager SU
DF vil sætte en stopper for engelske uddannelser
50 procent. Så stor en stigning har der været i antallet af udvekslingsstuderende på SU i Danmark inden for de seneste tre år.
”Uddannelser, der intet har med sprog at gøre, der foregår på engelsk, giver ikke mening," siger Jens Henrik Thulesen Dahl til jp.dk
For to år siden slog en dom fra EU fast, at udenlandske studerende med ti timers studiearbejde om i ugen i Danmark har ret til at få SU, skriver dr.dk. Siden da er antallet af udenlandske studerende på SU kun steget. I 2011 nød 20.800 studerende fra udlandet godt, af den danske studiestøtte, mens det i dag er 30.221, skriver hjemmesiden. Danmark er det land i verden, hvor de studerende modtager størst uddannelsesstøtte. ”Det er en god forretning for Danmark at tiltrække internationale studerende – også, hvis de modtager SU,” siger dr.dk.
Ifølge Uddannelses- og forskningsministeriet er antallet af studerende optaget på engelsksprogede uddannelser steget med 58 procent fra 4.653 i 2009 til 7.376 i 2014, skriver jp.dk. DF mener, at et forbud mod engelsksprogede uddannelser vil sætte en stopper for de godt 30.000 udenlandske statsborgere, der sidste år fik dansk SU på en dansk uddannelse. Formanden for Danske Erhvervsakademier, Niels Egelund, er dog imod DF’s forslag. - Det vil efter min bedste overbevisning være at skyde sig i foden, siger han til jp.dk. DF-forslaget er dog ikke i nærheden af at blive en realitet. Både Socialdemokraterne og Enhedslisten afviser forslaget blankt.
Erasmus-studerende laver babyer i stor stil Omkring én million babyer er blevet sat i verden, siden det europæiske Erasmusprogram blev skudt i gang tilbage i 1987. Det viser en undersøgelse foretaget af EUkommissionen, der netop undersøger programmets effekt. At sende unge studerende ud i verden, har altså foresaget noget af et babyboom. EU-kommissionens danske talsmand, Pia Ahrenkilde-Hansen siger til Politiken, at det viser, at programmet fører til en masse gode ting – udover uddannelse. ”Det er en rigtig god tilskyndelse til alle unge om at tage til udlandet og bo og være åben over for alle de muligheder der venter, hvis man vil det,” siger hun. Udover chancen for at møde den eneste ene og reproducere, viser undersøgelsen også, at tendensen til langtidsledighed er mindre blandt Erasmus-studerende. I alt har over tre millioner studerende og 350.000 undervisere har været involveret i programmet. Alle 28 EU-medlemslande samt Island, Liechtenstein, Norge, Schweiz og Tyrkiet er en del af Erasmus-programmet.
Internationale studerende er en god forretning De internationale studerende der færdiggør en uddannelse i Danmark er en god forretning for den offentlige sektor – hvis de vel og mærke vælger, at blive i Danmark. Det viser en analyse fra tænketanken DEA. Selvom der følger udgifter med at invitere studerende til Danmark for at læse, er der altså alligevel nok af dem, der vælger at bosætte sig i Danmark for at arbejde, at det giver overskud på bundlinjen. Analysen viser, at det især er studerende på lange og korte videregående uddannelser, der bidrager til overskuddet, imens de mellemlange og bacheloruddannelserne giver minus. Dog er antallet af studerende på de lange videregående uddannelser så stort, at regnestykket giver plus.
Udveksling appellerer til erhvervslivet Tal fra Undervisningsministeriet viser, at flere studerende vælger at læse i udlandet, og det vækker glæde hos Dansk Industri, skriver Politiken. I 2011 valgte 7.177 studerende udvekslingsophold i udlandet. Charlotte Rønhof, der er forskningspolitisk chef i DI, forklarer, at det viser et globalt fokus, som virksomheder i stigende grad efterspørger hos deres medarbejdere. Uddannede med udenlandsk erfaring, er i høj kurs i rekrutteringsprocessen, lyder udmeldingen fra både Novo Nordisk og Siemens Danmark. Sebastian Page fra Novo Nordisk anser udlandsopholdet som udtryk for en selvstændighed, hvilket er attraktivt hos nye medarbejdere. HR-direktør Lars Terp hos Siemens Danmark fremhæver det gavnlige i, at medarbejdere er vant til at færdes i et internationalt miljø ”Det behøver ikke være på den anden side af Jorden, det kan såmænd være i Tyskland eller Sverige, det handler mere om ens parathed til at prøve at skulle fungere et andet sted. Både uddannelsesmæssigt, men også at skulle fungere som menneske i et anderledes setup. Det er bare vigtigt, at man har prøvet at indgå i et studiesamarbejde med ikke-danskere i udlandet.”
NR. 2 – 2015
6 INDENFOR
VOXPOP
Mister SDU sin internationale profil?
Julie Würtz Anne Lysemose
Med en stor, blodig kniv har dimensioneringen givet tre sproglige uddannelser dødsstødet i 2018. Sprog som kinesisk, spansk og arabisk er i en stor udvikling i hele virksomhedsverdenen. Men fra 2018 kan, de tre sprog ikke længere blive valgt, som fag på Syddansk Universitet. Begrundelsen fra regeringen er, at flere humanistiske uddannelser fører direkte ud i arbejdsløshed. Dog promoverer SDU sig med, at de har en international profil. Men kan et universitet have en international profil, når man kun kan læse engelsk og tysk fra 2018? RUST har spurgt jer!
NR. 2 – 2015
INDENFOR 7
Hvad tror du, at der kommer til at ske med SDU’s internationale profil, når man fra 2018 kun kan læse sprogene engelsk og tysk på universitetet?
Valdemar Vejlstrup, 22 år, studerer medicin, 3. semester:
Maja Pasieczny, 25 år, studerer arabisk negot, 4. semester:
”Jeg er ikke så meget bevidst om det, men jeg tror, at der vil ske meget med udvekslingen på de sproglige studier. Jeg mærker ikke rigtig til den internationale profil.”
”Det bliver et kæmpe problem for universitetet. Jeg kommer helt fra Nordjylland for at læse denne uddannelse. Det var den eneste uddannelse, hvor man kan kombinere sproget arabisk med økonomi.”
Urszula Zalewska, 30 år, Polen, masterstuderende i international security and law, 4. semester:
”I think it is a very big minus. They are going to push students away from this university. Personally I would apply in Germany. We cannot be sure that we will be unemployed after our studies.”
Sofie Pretzmann, 23 år, studerer idræt og sundhed, 4. semester: ”Det bliver lidt mere ensformigt. Man mister et aspekt af den internationale profil. Uddannelserne er lukket ned, fordi de er de mindste uddannelser. Det er svært at sige, hvor meget det vil betyde.”
NR. 2 – 2015
8
UDENFOR
VOXPOP Julie Würtz Anne Lysemose
Hvilke konsekvenser tror du, at det vil få for det danske virksomheds marked, at man ikke længere kan læse sprogene kinesisk, spansk og arabisk?
Anders Madsen, 20 år, studerer buisness management, 2. semester:
Laura Bruntse, 21 år, studerer dansk, 2. semester:
Sofie Pretzmann, 23 år, studerer idræt og sundhed, 4. semester:
”Det gør Danmark dårligere globalt set, da vi ikke kan biddrage. Det vil gøre Danmark mere indelukket.”
”Sprogene på det danske arbejdsmarked vil gå tabt, selvom de har nogle gode kvaliteter.”
”Engelsk og tysk er måske ikke fremtiden. Der kommer også lande i fremtiden med samarbejde, hvor de ikke vil tale engelsk. Det vil jo påvirke samarbejdet mellem landene og Danmark.”
NR. 2 – 2015
Side
9
jder e b r a d
me
UDENFOR 9
en
Navn: Siw Monika Bondee Mogensen Alder: 45 år Stilling: Kantineassistent Civilstatus: Gift Fritidsinteresser: Dans, alt fra disko til salsa Yndlingskage: Min mors nøddekage Mit yndlings sted på SDU: Bag kassen i kantinen. Tre ting på en øde ø: Min mand, solcreme og alkohol Beskriv dig selv med tre ord: Smilende, udadvendt og et snakkechatol
Charlotte Brøndum Madsen
NR. 2 – 2015
10 INDENFOR
To sprog skal fremover danse alene med verden Julie Würtz
Først var der ni, så fem og nu to. I 2018 vil engelsk og tysk være de eneste sprog, som vil flyde i undervisningslokalerne på Syddansk Universitet. En ærgerlig beslutning, lyder det fra de studerende og ledelsen
- Hverken regeringen eller de danske universiteter ønsker at uddanne unge, der efterfølgende bliver nødt til at stille sig op i ledighedskøen, siger uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R) i en pressemeddelelse den 18. juni 2014. Det betyder, at samtlige universiteter på landsplan skal skære 2.400 studiepladser på kandidatuddannelser og 3.500 på bacheloruddannelser. Idéen bag dimensioneringen er, at de unge skal søge ind på andre uddannelser, som giver bedre jobmuligheder. Syddansk Universitet har fået den opgave at skære 894 studiepladser på både kandidat- og bacheloruddannelser. Derfor skal blandt andet sprog som spansk, kinesisk og arabisk nu pakke kufferten som følge af dimensioneringen.
Et uretfærdigt valg - Det er sindssygt uretfærdigt – uden tvivl, siger 26-årige Maja Pasieczny, som læser arabisk negot på Syddansk Universitet. Ifølge hende er der forskel på, hvordan man læser sprog. - Jeg kan godt forstå, hvis de gerne ville lukke de rene arabiske linjer. Altså rent arabisk. Der har man ikke de ekstra økonomiske vinkler, som man har på negot, siger Maja Pasieczny, som tidligere har læst rent arabisk på Københavns Universitet. For hende er det vigtigt at have danskere, som forstår arabisk og har en kulturel forståelse for sproget. - Det er, som om de nu smider alle insiders ud. Vores uddannelse er sådan, at det er vigtig at kunne forstå den danske og arabiske kultur, siger Maja Pasieczny.
NR. 2 – 2015
Det er heller ikke et tilfælde, at de tre sprog er blevet ramt af dimensioneringen. - På SDU er der gennemført en grundig analyse med henblik på udmøntningen af dimensioneringen. Der er i den forbindelse blandt andet fokuseret på størrelsen af søgning til uddannelserne, frafald, gennemførelsestid, kandidatproduktion, beskæftigelse samt størrelsen af de bagvedliggende forskningsmiljøer, fortæller dekanen på Det Humanistiske Fakultet, Simon Møberg Torp. Han forklarer, at de tre sproglige uddannelser desværre er udfordret i forhold til en eller flere af de nævnte parametre. Da Maja Pasieczny startede på arabisk negot tilbage i 2013, havde hun omkring 34 medstuderende. I dag sidder der cirka 12 studerende i undervisningslokalerne, fordi de fleste er droppet ud af uddannelsen. Det er noget, som den 22-årige spanskstuderende Antonia Eggers kan nikke genkendende til.
- Det er sindssygt uretfærdigt – uden tvivl – Maja Pasieczny, arabisk studerende
INDENFOR 11
Betydning: Dimensionere – at give noget en bestemt størrelse eller udformning passende til et bestemt formål.
Arbejdsløshed er en myte
- Jeg har på fornemmelsen, at det ikke er mange, der vælger at læse sprog, så jeg kan godt forstå, at man er nødt til at nedlægge en del sproglige uddannelser. Det koster at udbyde uddannelser og kurser, og desuden er det svært at lære disse sprog perfekt på 3-5 år, siger hun. Syddansk Universitet har dog ikke vist megen glæde over den kommende dimensionering, fortæller dekanen. - Dimensioneringen vil ramme SDU og Det Humanistiske Fakultet i særdeleshed meget hårdt økonomisk. Vi mister i alt 894 studiepladser. Det har – mod vores vilje – tvunget os til at begrænse antallet af uddannelser, vi fremover vil udbyde, fortæller Simon Møberg Torp.
Vi mister i alt 894 studiepladser. Det har – mod vores vilje – tvunget os til at begrænse antallet af uddannelser, vi fremover vil udbyde - Simon Møberg Torp, dekan på Humanistisk Fakultet.
At stille sig i ledighedskøen efter endt uddannelse er dog ikke en af de parametre, som gør, at spansk, kinesisk og arabisk er blevet ramt af dimensioneringen. - Regeringens udsagn om, at humanistiske uddannelser ”fører til arbejdsløshed”, er på ingen måde generelt korrekt. Særligt ikke hvis man ser på det i et længere perspektiv. Humanistiske kandidater er gode til at finde alternativ beskæftigelse i forhold til deres traditionelle karrierevej – finde deres egen niche, siger Simon Møberg Torp. Maja Pasieczny er enig. - Det er ikke et faktum på arabisk negot. Alle får job bagefter. Straight away, fortæller hun, og uddyber: - Det virker ikke, som om, det hele har været velovervejet. Overhovedet ikke. Det har ikke været gennemtænkt. Antonia Eggers føler heller ikke, at der er tale om en tendens hos de sproglige uddannelser. - Jeg tror ikke, der er overflod af unge færdige studerende, der kan sprog som arabisk, kinesisk eller spansk, så jeg kan ikke forestille mig, at humanister med disse sprog ender i arbejdsløshed, siger den 22-årige studerende.
Uenighed om international profil Om SDU vil miste sin internationale profil gennem de manglende sprog, er der dog stor uenighed om. - SDU vil miste en vigtig sproglig, men også kulturel del. Det vil både være studerende, der har interesse for sprog og kultur,
NR. 2 – 2015
12 INDENFOR men måske udenlandske studerende, der ville have valgt at studere på SDU, fordi de ønsker at læse de nævnte sprog. Den sproglige mangfoldighed vil derved gå tabt på SDU, mener Antonia Eggers. Ifølge Simon Møberg Torp kan man dog ikke tage udgangspunkt i udvalget af sprog, hvis man skal måle universitetets internationale profil. - Dimensioneringen vil indskrænke bredden i uddannelsesviften på SDU, men det påvirker ikke SDU’s internationale profil generelt. Graden af internationalisering skal ikke bare måles ved optælling af udbuddet af fremmedsprogsfag, siger han. Simon Møberg Torp mener, at internationalisering i højere grad handler om undervisningssprog, graden af undervisernes tilknytning til international forskning, antallet af internationale studerende og antallet af danske studerende, der rejser til udlandet.
- Vi mister vores direkte handelsforbindelser til Mellemøsten. Det bliver et kæmpe problem. Det ender med, at vi er i samme situation, som når vi er i krig i Afghanistan. Der er vi nødt til at bruge arabiske tolke, som kan en lille smule engelsk i stedet for at have en insider, som både kan tale arabisk og dansk, og som samtidig har en kulturel forståelse, mener hun. Sprog er ikke det eneste, som er vigtigt i internationalt samarbejde blandt virksomhederne. Forståelse for andre landes kultur er også en afgørende faktor, mener de to studerende. - Jeg tror helt sikkert, at man kan komme meget langt med engelsk, men ikke desto mindre vil det i de fleste firmaer, der specielt handler med kinesisk- eller arabisktalende lande, være en fordel at have ansatte, der har en uddannelse relateret til landets sprog og kultur, da disse lande adskiller sig en del fra de forskellige kulturer i Europa, siger spanskstuderende Antonia Eggers.
Men om, SDU mister noget af sin internationale profil, må fremtiden vise. Dog mener den arabiskstuderende Maja Pasieczny, at virksomhederne i Danmark vil blive ramt af de manglende undervisningssprog.
- Det virker ikke, som om, det hele har været velovervejet. Overhovedet ikke. Det har ikke været gennemtænkt – Maja Pasieczny.
Studiepladser som lukkes inden for spansk, arabisk og kinesisk. Spansk: 104 bachelorpladser Arabisk: 63 bachelorpladser Kinesisk: 36 bachelorpladser
Dimensionering i campusbyerne: Odense: 403 bachelorpladser og 312 kandidatpladser nedlægges. Sønderborg: 79 bachelorpladser og 12 kandidatpladser nedlægges. Slagelse: 33 studiepladser nedlægges på to bacheloruddannelser, og 28 pladser på en professionsbacheloruddannelse. Esbjerg: 27 kandidatpladser nedlægges. Kolding: Ingen ændringer af studiepladser.
NR. 2 – 2015
INDENFOR 13
NR. 2 – 2015
14
UDENFOR
DEN ARABISKE UDFORDRING… Charlotte Brøndum Madsen
Det, der startede som en sproglig udfordring, er blevet en livsstil for Charlotte Svensson, der begyndte at læse arabisk i 2003. I dag hjælper hun Rigspolitiet, PET og Domstolsstyrelsen med alt fra retssager til aflytninger og personfarlig kriminalitet.
Da World Trade Center i 2001 blev angrebet, og nyhederne fyldtes med fremmede bogstaver, der skulle læses bagfra, begyndte Charlotte Svenssons arabiske eventyr. "Gad vide, om man kan lære det," tænkte hun dengang. To år senere begyndte hun på cand. negot i arabisk på Syddansk Universitet. ”Det startede egentlig som en personlig udfordring. Jeg kan godt lide at give mig selv en udfordring og se, hvor det fører mig hen,” fortæller Charlotte Svensson, der i dag er 30 år.
NR. 2 – 2015
Der er aldrig to dage, der er ens. - Charlotte Svensson
Aflytninger, retssager og kriminalitet Det arabiske studie førte Charlotte Svensson to år til Kairo, hvor hun fik den mellemøstlige kultur og sproget helt ind under huden. Da hun kom hjem til Danmark, og de forskellige jobs som tolk og underviser på diverse aftenskoler ikke længere var udfordring nok, gav hun i 2010 politiet et ring. ”De testede mig i hoved og bagdel. Men jeg kom ind med det samme – stort set. Og så var det ellers bare hårdt arbejde derfra.”
UDENFOR 15
Det vælter nemlig ikke med jobs, der har arabisk som en del af jobbeskrivelsen, og Charlotte Svensson blev ansat på konsulentbasis. ”Jeg måtte gå til hver betjent og vise mit værd for at sikre, at det netop var mig, de ringede til, når der var brug for en arabisk tolk.” På et tidspunkt havde Domstolsstyrelsen brug for hjælp i en retssag, hvor det var afgørende, at tolken var etnisk dansk. Her trådte Charlotte Svensson til. Hun gik grundigt til værks og lærte på egen hånd juridiske termer for at kunne følge med. Af samme grund blev hun hurtigt uundværlig for Domstolsstyrelsen og fik også en fod indenfor hos Justitsministeriet. Her arbejder hun primært med retssager, aflytninger og personfarlig kriminalitet som mordsager. ”Der er aldrig to dage, der er ens,” siger Charlotte Svensson, der dog kun arbejder med sit arabiske på konsulentbasis. Til hverdag er hun ansat i den finansielle sektor. Kunne hun selv vælge arbejdsplads, ville arbejdet ved PET være på fuld tid. Dog er behovet for en arabisktalende tolk bare ikke stabilt i denne type jobs – og der er 300-400 ansøgere til stillingerne.
Udforingen i sproget Charlotte Svensson kunne ikke have været sin uddannelse hos SDU foruden, men kan godt se problematikken i den store arbejdsløshed blandt de færdiguddannede, der netop ligger til grund for den kommende dimensionering på SDU. ”Udfordringen ved det arabiske sprog er, at det tager mange år at opbygge,” mener Charlotte Svensson og forklarer, at der også er økonomiske begrænsninger involveret. Selv har hun købt sig til undervisning i forskellige dialekter og arbejdet fuldtid under sin kandidat. Alligevel mener Charlotte Svensson, at man ikke kan ignorere behovet for akademikere, der kan tale arabisk. ”I første omgang kunne SDU starte med at sætte antallet af studiepladser ned og måske regulere adgangskravene.” Under alle omstændigheder priser Charlotte Svensson sig lykkelig for, at hun tog den udfordring op, der i dag er blevet til en passion og levevej.
Jeg kan godt lide at give mig selv en udfordring og se, hvor det fører hen
- Charlotte Svensson
NR. 2 – 2015
16
UDENFOR
UD OG SE MED SDU Julie Würtz
Kunne du tænke dig, at de tunge pensumtekster blev lidt mere eksotiske på stranden i Barcelona? Eller, at café latten blev nydt i de travle, små og snævre stræder i Paris? Eller at have kænguruer hoppende i baghaven, mens fremmedsprogene strømmede omkring dine ører i studiegruppen? RUST har talt med Det Internationale Kontor, som har givet nogle tips og tricks til, hvad DU kan gøre, hvis du gerne vil opleve verden under din studietid.
Hvilke gode grunde er der til, at man skal vælge at studere i udlandet fremfor at blive hjemme i DK? ALLE gode grunde! Faglig udfordring ved at læse i et andet land med andre universitetstraditioner, undervisningsmåder og kultur. Personlig udvikling ved at være langt væk fra det trygge nærmiljø og skulle forholde sig til en anden kultur og klare sig selv på en anden måde. Nye venner for livet. Jeg har selv besøgt min amerikanske veninde, som jeg læste sammen med i Holland for cirka 12 år siden, et par gange, og hun planlægger en tur til Danmark næste sommer. Det er ikke nødvendigvis venner fra værtslandet, men i lige så høj grad andre internationale studerende. Det tilfører høj værdig til dit CV og beskriver dit gåpåmod mere end ord. Du bliver ofte mere afklaret med, hvad du vil med din uddannelse og fremtid. Mange kommer hjem med en klar idé om, hvilke retning inden for deres studie de vil gå. Værtsuniversiteterne giver måske en mulighed for at fordybe sig i emner, der ikkebliver udbudt på SDU, samtidig med at man bliver klogere på sig selv ved sådan en oplevelse.
Omvendt kan man så også spørge: Er der nogle fordele ved at blive hjemme i DK fremfor at tage til udlandet for at studere? På enkelte studieretninger kan det forlænge din studietid, da det kan være svært at finde helt tilsvarende fag i udlandet, og så opnås der måske ikke fuld merit. Nogle skal vælge mellem et praktikophold i udlandet eller herhjemme; på den korte bane er der måske lidt større mulighed for, at praktikken i Danmark kan føre til et regulært job.
NR. 2 – 2015
UDENFOR 17
Søg en prioriteret række af universiteter. De populære fyldes op hurtigt, og der bliver fordelt efter karakterer. Det kan ske, at en studerende med et utroligt højt gennemsnit ikke kommer afsted, hvis vedkommende kun søger de to mest populære.
Lavpraktisk: Lav en folder med alle relevante dokumenter, du skal bruge til at dokumentere dit ophold. Lav desuden en e-mail folder med al korrespondance omkring udlandsophold.
Husk at få forhåndsgodkendt de fag, du gerne vil læse i udlandet, ved dit studienævn inden du rejser. Så er du sikker på, at du kan meritoverføre dine fag.
Søg oplysninger og inspiration hos dine undervisere, ældre medstuderende, internationale fagkoordinatorer og SDU International. Det er ofte igennem en uformel snak med en anden person, at man bliver afklaret med, hvad man gerne vil med sit studieophold.
Acceptér, at det kræver lidt fodarbejde selv at undersøge, hvilke muligheder der passer på netop din studieordning – muligvis er konsekvensen, at du må læse et obligatorisk fag online på Blackboard, mens du er afsted.
Overtag ikke en tidligere studerendes køreplan over formalia og studieordning for at komme afsted. Brug det som en god reference, men opsøg kilderne selv og planlæg dit eget forløb.
Lad dig ikke slå ud af de mange papirer mv., der skal udfyldes, og værtsuniversiteter der skal undersøges. Afsæt en hel dag og gå metodisk til værks.
Sæt dig ikke fast på, at det eks. skal være London. Find ud af, hvad der er vigtigst for dig. Er det byen, studiemiljøet, fagene eller selve miljøskiftet. Mange mindre campusser har forrygende studiemiljø og et stort internationalt miljø.
NR. 2 – 2015
18
UDENFOR
Joe Sarawut
NR. 2 – 2015
UDENFOR 19
NR. 2 – 2015
20
UDENFOR
Kandidat og kulturel oplevelse Sara Rossen Anne Lysemose. Redigeret af Kristian Bjerg
Litauiske Goda Glambaitė kendte ikke noget til Danmark, da hun besluttede, at hendes ønske om at komme til udlandet skulle bringe hende hertil. RUST talte med Goda Glambaitė om hendes oplevelse af Syddansk Universitet i Odense og mødet med ”de lykkelige danskere” ”Da jeg besluttede mig for at læse en kandidat, besluttede jeg også, at jeg gerne ville læse den i udlandet,” fortæller Goda Glambaité. Det trak i den 24-årige litauiske kvinde at opleve noget helt andet. Hendes bedste mulighed for at forene eventyrlysten med en uddannelse var at søge studier i udlandet. Nu er hun halvandet år inde i sin kandidatuddannelse i finans og økonomi på Syddansk Universitet i Odense.
mulighederne i udlandet, og så foreslog en studiekammerat mig at kigge på universiteterne i Danmark.” Så med universitetsprogrammet i hænderne undersøgte hun, hvad Danmark kunne tilbyde. ”Jeg blev glædeligt overrasket over, hvor mange af uddannelserne, der foregår på engelsk,” siger hun, og billetten til Danmark blev bestilt på grund af udbuddet af studiet i finans og økonomi.
At det netop blev Danmark, som hendes valg faldt på, beror på en tilfældighed. ”Faktisk ved jeg ikke, hvorfor jeg netop valgte Danmark. Jeg begyndte at kigge på
Oplevelsen af Danmark var en ren overraskelse for Goda Glambaité, som kommer fra hovedstaden Vilnius i Litauen. ”Jeg kendte ikke noget til landet,” fortæl-
ler hun og tilføjer med et smil: ”Andet end at danskerne skulle være det lykkeligste folkefærd i verden.”
Imødekommende danskere Goda Glambaité fortæller, at hendes oplevelse af danskerne ikke modbeviser tesen om de lykkelige danskere. ”De virker lykkelige. Og mere afslappede end folk fra mit hjemland,” siger hun grinende og uddyber, at hun oplever megen imødekommenhed, og at danskerne altid er parate til at hjælpe. Samtidig beskriver hun oplevelsen af danskerne som nogle, der værner om det private. ”De er åbne og hjælpsomme, men ikke så villige til at lade folk komme ind på livet af dem,” mener Goda Glambaité.
International kultur ”SDU Odense er stort. Jeg følte det som at gå på London Street med så mange mennesker, både internationale og danskere,” siger Goda Glambaité og fortæller, at uni-
”De internationale kommer her for at opleve kulturen og er derfor mere åbne over for hinanden, ” Goda Glambaitė.
NR. 2 – 2015
UDENFOR 21
versitetet i hendes hjemland opleves mindre, fordi fakulteterne er adskilte, og knap så mange studerende er samlet. Ligheden med en dynamisk, multikulturel storbygade slår hende derfor, da hun hvirvles ind i den flerkulturelle talestrøm, der flyder op og ned af hovedgangen på Syddansk Universitet. Hvor danskerne privat holder sig for sig selv, oplever Goda Glambaité et større fællesskab med andre internationale studerende. ”De internationale kommer her for at opleve kulturen og er derfor mere åbne over for hinanden,” fortæller Goda Glambaité. På kandidatuddannelsen er sociale aktiviteter ikke højst prioriteret, og det mærker Goda Glambaité som tilflyttet studerende. Når fokusset i hverdagen er på undervisning og studier, kan det være svært at lære folk at kende. ”Det kan godt føles, som om internationale er lidt overladt til os selv,” fortæller hun.
”De er åbne og hjælpsomme, men ikke så villige til at lade folk komme ind på livet af dem,” Goda Glambaitė
SDU i udvikling Da Goda Glambaitė modtog sit informationsbrev var det på dansk. ”Jeg vidste ikke, om det, det jeg gik glip af, var vigtigt,” fortæller hun og uddyber, at SDU arbejder hen imod at blive mere international. Efter tre semestre har hun oplevet en udvikling, og breve med informationer er nu også skrevet på engelsk.
Odense 26.
H.C. Andersen Marathon
Odenses eventyrlige Marathon & ½ Marathon
5, 10 & 14 km for kvinder & mænd i Odense
april 2015
35% Studierabat 4. okt. 2015 - læs mere på hcamarathon.dk
e k s a t c i n c i p S I T A r e R g G n i d l e m l i t 4 d e v NR. 2 – 2015
26. april 2015 - læs mere på hcamarathon.dk
22
UDENFOR
Et postkort fra..
Det første, der rammer én, når man træt og forvirret vader ud af Chennai lufthavn, er et kaotisk brag af sanseindtryk, som næsten giver én lyst til at tage flyet hjem igen. Men at tage et semester i Pon dicherry er så meget mere end dyttende trafik, menneskem ylder og beskidte gader. Det er også et fantastisk sted at stu dere kulturstudier, i mit tilfælde antropologi. Hjemme på Syddansk Universi tet var jeg vant til igennem litteraturen at lære om verden, men Salman Rushdies beskrivelser af Indien kunne jeg kun delvist forstå med min danske baggrund. I Pondicherry giver feltture og mini feltarbejde mig den empiriske forståel se, som litteraturen ikke har kunnet. Skolen ligger lidt ude n for byen, tæt på havet. Læsesalen er skiftet ud med en hængekøje, og læsepauserne bliver brugt på stranden . Selv om Indien virkelig indbyder til meget sjov og eventyr, er det stadigvæk et studie, og pensummet er ikke lille. Jeg tager 30 ECTS som del af mit tilvalg på litteraturvidenskab, og niveauet er højt. Jeg vil opfordre andre til at studere i Indien, hvis de ønsker at få en større forståelse af deres kulturstudie - ved på første hånd at observere de problemstillinger de læser om. F.eks. religionskonflikt, miljøproblemer, postkolonialis me eller noget helt fjerde.
Af Jonas M. Hoeck 6. semest er litteratur
NR. 2 – 2015
IND
IA
Syddansk Universitet
Campusvej 55 5230 Odense M DK
UDENFOR 23 Jeg har været et semester i Hong Kong som udvekslingsst udenende på Hong Kong Baptist Univ ersity via Syddansk Universitets udvekslingsaftaler. Hong Kong er en af verdens tætt est befolkede byer, hvor mere end syv millioner mennesker er klem t sammen i et område på stør relse med Lolland.
HON
Hong Kong byder på masser af oplevelser i et surrealistisk miks af vestlig og kinesisk kultur. Fra skyskrabere, et hav af neonskilte og travle gademarkeder, til buddhistiske templer, hvide sand strande og smuk natur imponere r og fascinerer Hong Kong på sin egen helt særlige måde. Klimaet er varmt og tropisk og der er altid en bar eller et gade køkken, der har åbent.
G KO
NG
Livet som udvekslingsstuderende i Hong Kong byder på krævend e studier, nye bekendtskaber fra hele verden og en masse kulturel le udfordringer. Man skal påregne flere timer til studier end i Danmark, og især gruppearbejde er meget krævende, da det tit fore går på tværs af flere sprog og kult urer, hvilket kan give mange misforståelser. Mid-terms, tests og eksaminer fylder rigtig mege t og er især med til at gøre stud ierne mere udfordrende i forh old til studierne i Danmark. Heldigvis byder Hong Kong, udo ver studier, også på masser af timer på stranden, hiking i bjer gene og drinks på toppen af byen s skyskrabere. Storbyens larm og befolkningstæ theden er altoverskyggende, men der er aldrig langt til smuk natu r, hvide sandstrande og masser af oplevelser.
Dennis Daniel Nielsen, IVK, 6 semester
NR. 2 – 2015
24
UDENFOR
Oplevelser med Nordens perler Julie Würtz
Med et SU-budget og en travl hverdag fandt Maria Fritzen en anderledes måde at rejse ud i verden og få billige, fantastiske oplevelser ”Unge i dag har travlt med at rejse jorden rundt. Vi vil ud og opleve en anden verden og se nye eksotiske områder,” mener den 22-årige studerende Maria Fritzen. Dog ærgrer det hende, at mange unge glemmer de oplevelser, som man kan få i vores nabolande. Derfor har Maria Fritzen valgt at rejse med Foreningen Nordens Ungdom, som giver unge mulighed for at møde mennesker med forskellige baggrunde, alder og beskæftigelse med det tilfælles, at de holder af Norden og har lyst at udforske nordisk kultur. ”Jeg synes, det er synd, at folk glemmer, at Norden er meget mere end svensk ødegårdsferie og norsk skitur,” siger Maria Fritzen, som til daglig studerer samfundsfag på 5. semester på Syddansk Universitet. For ødegårdsferier og skiture har der ikke været meget af hos Maria Fritzen, som ellers har lande som Sverige, Norge og Finland som destination for sine rejser. I to år har hun nu oplevet de nordiske lande på tæt hånd. Et anderledes rejsevalg, som hun bestemt ikke har fortrudt. ”Det er ikke hver dag, at man får lov at køre med slædehunde, kommer til samermarked og ser nordlys,” fortæller hun.
Et møde med andre I mange år havde Maria Fritzen haft en
NR. 2 – 2015
drøm om at besøge Finland, og da hun var 19 år, fandt hun en billig måde at besøge det nordiske land. ”Jeg tilmeldte mig derfor FNU’s årlige Saunaexpress, der i 2013 gik til Helsinki,” fortæller Maria Fritzen, som aldrig har deltaget i lignende arrangementer med en forening. ”Da jeg stod under uret på Hovedbanegården og ventede på de andre, var jeg helt vildt nervøs. Jeg var den yngste, kendte ingen og havde ikke været i sauna, siden jeg var lille,” fortæller Maria Fritzen om sin første rejse med foreningen. Men efter en togtur på fire timer til Stockholm og derefter en bådtur til Helsinki med øl, sauna og karaoke, var Maria Fritzen blevet en naturlig del af gruppen. ”Det er måske det bedste ved FNU. Jeg synes altid, der gøres meget for, at nye bliver integreret, så man bliver en del af oplevelsen og ikke står ude på sidelinjen,” forklarer hun. Ifølge Maria Fritzen gav turen hende en unik mulighed for at lære nye ansigter at kende og være med i en gruppe, hvor interessen sværmede omkring Nordens perler.
Voksende interesse ”På de to år, hvor jeg har været medlem, har jeg været med FNU i Sverige, Finland og Norge, og til efteråret skal jeg på det år-
lige Café Norden på Island,” fortæller Maria Fritzen. Med et SU-budget og et travlt studieliv føler Maria Fritzen, at foreningen er en unik måde at komme lidt væk fra hverdagsræset, hvor man samtidig kan få billige og fantastiske oplevelser. Lokalforeningen FNU-Odense, der dækker hele Syddanmark, afholder også arrangementer herhjemme med sønderjysk kagebord i Ribe, weekend med vandretur i Sydsverige, nordisk quizaften, foredrag om Norges løsrivelse og norsk rockkoncert med Skambankt. ”Min interesse for Norden var egentlig ikke så stor, da jeg startede i foreningen, men efter jeg har fået øjnene op for Nordens perler, er den kun vokset og vokset,” siger Maria Fritzen.
Om FNU Et medlemskab koster 85 kr. årligt Der findes ca. 580 medlemmer på landsplan FNU Odense dækker hele Syddanmark og laver arrangementer i dette område. Har du lyst til at vide mere? Så kan du besøge hjemmesiden www. fnu.dk eller lokalafdeling Odenses facebookside
UDENFOR 25
PINSEDAG 24.MAJ KL. 11-24
DIZZY MIZZ LIZZY
MADS LANGER KATO VS FRIENDS
JOKEREN | JOEY MOE HEJ MATEMATIK VIROCKER.DK
KØB DIN BILLET PÅ VIROCKER.DK ELLER NR. 2 – 2015
26
UDENFOR
Eventyret om kærligheden, som ikke kendte til landegrænser André Kjerrumgaard
Der var engang, i et lille land langt mod nord, en eventyrlysten ung mand med et brændende ønske om at opleve verden. Tiden gik, og efter tre lange år i gymnasiet havde han fået nok! Nok af bøger, regnvejr og DSB’s evindelige forsinkelser. Han ville ud, væk, ja, bare væk til fjerne og varme himmelstrøg. Sammen med sin gamle ven og trofaste følgesvend drog han en dag afsted. Rejsen var lang, rigtig lang, og måske også en smule dyrere, end de to unge mænd havde regnet med. Men nuvel, afsted var de, og så endda med kurs mod den helt anden side af jorden. Den eventyrlystne unge mand tænkte ved sig selv, at hvor end de kom hen, måtte solen skinne mere, i hvert fald bare en smule. Timerne i de bløde flysæder med den dårlige benplads sneglede sig afsted. De første mange dage i det nye land var ganske skrækkelige og yderst larmende. Trafikken virkede utilregnelig, ja, nærmest livsfarlig at færdes i. Deres lille, snavsede hotelværelse gjorde bestemt heller ikke humøret bedre hos de nu knap så eventyrlystne unge mænd. Men ud skulle de, ja, noget skulle der jo ske! Den unge følgesvend fik den idé at gå på nettet. Måske kunne han finde nogen, som ville vise dem sikkert rundt. Couchsurfing.com hed hjemmesiden. Følgesvenden fandt naturligvis hurtigt de lækreste af de unge kvinder og skrev til dem. Lykken viste sig at stå den unge mand og hans følgesvend bi. En aftale blev sat i stand, og de to unge mænd skulle senere mødes med en indisk skønhed og hendes veninde. Mødet med den indiske skønhed var for den eventyrlystne unge mand fortryllende, men på samme tid skrækindjagende. Han ænsede nærmest ikke andet end den indiske skønhed, da de to unge indiske kvinder sludrende drejede om hjørnet og gik ham og hans følgesvend i møde. Aldrig havde han i sit liv set nogen så smuk, ja, så forførende. Med galoperende hjerte hilste han høfligt på dem begge, mens han gav et hurtigt elevatorblik. Den eventyrlystne unge mand overså i sin forbløffelse helt, at den indiske skønhed var blevet mindst lige så betaget af ham. De næste timer blev de to unge rejsende vist rundt i det fremmede, larmende og tilsyneladende knap så livsfarlige land. Til sin store ærgrelse var den eventyrlystne unge mands engelskkundskaber væsentlig dårligere end følgesvendens. Han fik derfor kun vekslet ganske få ord med skønheden, som gik sammen med følgesvenden og snakkede lystigt. Den indiske skønhed gik ligeledes og ærgrede sig gennem hele samtalen med følgesvenden. Hun spekulerede på, hvordan hun nu i alverden skulle komme i bukserne på den eventyrlystne unge mand. Hun forstod ikke rigtigt, hvad han sagde, og kendte derfor heller ikke hans navn. Sidst på dagen samlede den eventyrlystne unge mand alt sit mod. Han fik med et hysterisk galoperende hjerte og på gebrokkent engelsk spurgt, om hun ville mødes igen, bare de to. Han følte, at larmen fra den livsfarlige forbipasserende trafik
NR. 2 – 2015
UDENFOR 27
blev helt tavs, i sekunderne inden den indiske skønhed glad svarede: ”Ja, jeg vil gerne på date.” ”DATE! Vil hun først på date?!” tænkte den eventyrlystne unge mand. Ordene rungede tomt i hovedet på ham. Nu troede han ellers lige, at de bare kunne leve lykkeligt til deres dages ende… Men på date kom de! De to aftalte på bedste vis tid og sted. Den eventyrlystne unge mand mødte punkligt og spændt op, men der gik længe, før den indiske skønhed mødte op på restauranten, helt ubekymret. Han vidste nemlig ikke, at aftaler i Indien ikke var lige så punktlige som i det kolde nord. Trods den kulturelle forskellighed hvad klokkeslæt og aftaler angik, gik deres date langt bedre, end de begge havde håbet på. Daten blev over den næste tid til mange, og den eventyrlystne unge mand og hans indiske skønhed blev kærester. Den unge mand skulle dog ulykkeligvis tilbage til det kolde nord sammen med sin trofaste følgesvend. I de følgende tre år levede de to, undtagen i kortere ferier, adskilt fra hinanden i et langdistanceforhold. Tiden gik, og hundredevis af Skype-opkald senere blev de to enige om at flytte sammen. De var på dette tidspunkt begge under uddannelse. Da den indiske skønhed fik mulighed for at studere på Syddansk Universitet i det kolde nord, tog hun chancen. Det forelskede unge par havde forinden gjort sig mange overvejelser og bekymringer om det at flytte sammen. De kom trods alt fra to forskellige kulturer langt fra hinanden. Men lykken stod dem endnu engang bi, og hver en bekymring blev hurtigt, efter foreningen af de to, manet til jorden. Så ser du dig godt om på SDU, møder du måske den eventyrlystne unge mand og hans indiske skønhed, som nu lever lykkeligt sammen til deres dages ende.
Basseret på en sand historie: Eventyret er blevet til på baggrund af interviews med Julius Bastrup og Shifa Rahaman, der er historiens sande hovedpersoner. NR. 2 – 2015
28
UDENFOR
Fysioterapeut flirter med Avatar-teknologi André Kjerrumgaard
Hvis man åbner dørene til et af SDU's mange forsøgslokaler, kan man let blive overrasket. Kandidatstuderende Hanne Leirbekk Mjøsund er er for tiden i gang med at teste ny australsk sensor-teknologi, som skal hjælpe personer med lænderygsmerter. I salen for bevægelsesanalyse ved Institut for Idræt testes den relativt nye ViMove-sensor op mod avancerede infrarøde kameraer. Når dørene åbnes til den lille idrætssal, ser man straks, at loftet er spækket med hele 16 infrarøde kameraer. De røde, lysende kamaraer giver det ellers næsten tomme lokale et højteknologisk look, og med god grund. Hanne Leirbekk Mjøsund fortæller med et smil på læben, at selvsamme type avancerede infrarøde kameraer blev brugt under produktionen af James Camerons film Avatar. I dette studie har ViMove-sensorerne dog indtaget hovedrollen, og Avatar-teknologien må i stedet nøjes med birollen som sammenligningsgrundlag i forhold til forsøgets indsamlede resultater, uddyber Hanne Leirbekk Mjøsund. ViMove-sensorerne anvendes til at måle ryggens bevægelser og er endnu ikke udbredt blandt danske fysioterapeuter, men anvendes steder i Storbritannien og Australien, fortæller Hanne Leirbekk Mjøsund. Norskfødte Hanne Leirbekk Mjøsund, som styrer forsøget, er på nuværende tidspunkt i gang med kandidatuddannelsen i fysioterapi.
NR. 2 – 2015
Fra udfordring til udvikling Den påbegyndte overbygning blev for Hanne Leirbekk Mjøsund vejen til en ny verden af metodeudvikling og brugen af avanceret ny teknologi: ”Det handler i lige så høj grad om at få lov til at lege med den nyeste teknologi.” Men med tiden vokser selv et legebarn og bliver voksen: ”Det kan være ret udfordrende at arbejde alene med et så stort projekt.” Hanne Leirbekk Mjøsund uddyber kort herefter, at arbejdet med ViMove-sensorerne til tider har været ret udfordrende, men også yderst lærerigt: ”For mig er det spændende i projektet at være med til at udvikle de metoder, vi bruger til at undersøge og behandle personer med lænderygsmerter. At blive klogere på nogle af de metoder vi fysioterapeuter kan bruge for at hjælpe patienterne,” udtaler Hanne Leirbekk Mjøsund. Hanne Leirbekk Mjøsund fortsætter ivrigt med at forklarer:
UDENFOR 29
”Jeg er alene som studerende i projektet, men jeg får rigtig god sparring og vejledning fra mine vejledere og andre forskere samt ansatte på stedet. Jeg føler mig ekstremt privilegeret over at få så god opbakning til projektet, og det er også spændende at få lov til at møde andre forskere, der arbejder inden for det samme område.”
Forskerspire i fremdrift ”Det er spændende at opleve forskningskulturen på nært hold,” forklarer Hanne Leirbekk Mjøsund ivrigt, inden hun hurtigt uddyber: ”Jeg føler mig som en del af projektet, hvor jeg får lov til at styre meget af det selv. Dog inden for visse rammer, da projekts formål er opsat på forhånd.”
Fremtid uden landegrænser Hanne Leirbekk Mjøsund mener, at der for hende og mange andre kommende kandidater i fysioterapi er rigtig gode samarbejdsmuligheder i udlandet, da forskning under studiet åbner døre: ”Fra vores hold på cand.fys. har der været studerende på praktikophold eller udveksling i Australien, Chicago og Norge, så der er gode muligheder for udveksling.” Afslutningsvis uddyber Hanne Leirbekk Mjøsund at fremtidsudsigterne efter kandidatuddannelsen ser lyse ud. Heriblandt tilværelsen som ph.d.-studerende: ”Mange ph.d.-studerende samarbejder også med forskningsinstitutter…” Dagens test af den nye australske ViMove-sensor er veloverstået. Det er derfor endnu en gang blevet tid til at lukke dørene til den lille højteknologiske idrætssal ved Institut for Idræt.
NR. 2 – 2015
30
SJOV
Der er ikke så meget hyggetid lige nu Julie Würtz
Med sønnen i den ene arm og mikrofonen i den anden jonglerer soloartisten Stine Bramsen med familieliv og en aktuel Danmarksturné
NR. 2 – 2015
SJOV
Det er ikke altid lige let at være på turné, hvis man også skal få
familielivet til at gå op i en højere enhed. - Det kræver jo, at jeg har to ekstra hænder hele dagen, fordi der hele tiden er ting, som jeg lige bliver nødt til at gå til, som eksempelvis en lydprøve eller en koncert, fortæller Stine Bramsen, der er glad for sin mors hjælpende hænder under de travle turnétider. Stine Bramsen kickstartede sin solokarriere i ”Ugens Uundgåelige” på P3 for cirka et år siden, og nu har Stine Bramsen stiftet familie. Men det holder hende ikke tilbage for at rejse landet rundt med sin nye single ”Karma Town”.
” Der er en side af mig, som har lyst til at fortælle nogle historier, som er lidt mere personlige” Drømmer om udlandet
Mindre tid til hygge Derfor er der også sjældent tid til at se en god serie eller drikke en kop kaffe med veninderne, fortæller den østjyske sangerinde. - Der er ikke så meget ekstra hyggetid lige nu, men når det kommer igen, er det nok noget med at sætte sig ned og se et afsnit af Girls eller læse en god bog, siger Stine Bramsen. Hvis den nybagte mor skulle give et råd til fuldtidsstuderende med børn, er det vigtigste at koble af engang imellem. Selv kan hun sagtens finde på at stoppe op og kigge ud i luften i et øjeblik, hvis hun har fem ledige minutter. - Jeg tror, at det handler om at sørge for at skabe sig de stunder, hvor man lige har tid til at stoppe op og mærke, at man har sig selv med i det hele, råder Stine Bramsen, som også mener, det er vigtigt, at man har hyggestunder med sin baby, selvom der også er meget andet at se til.
Efter at have opnået et stort internationalt gennembrud i England sammen med Alphabeat, drømmer Stine Bramsen om at spille sin egen musik uden for Danmarks grænser. Hun fortæller, at det dog ikke skal foregå på samme måde som i popbandet, hvor de spontant flyttede til England for ”at se, hvad der sker”. - Det skal ske i et lidt langsommere tempo. Lige nu har jeg det rigtigt fint med at tage rundt i Danmark. Her er der en god base for at etablere mig som soloartist. Bagefter vil jeg elske, hvis vi måske kan brede det ud til Skandinavien, siger Stine Bramsen, der hellere vil spille intensivt i nogle perioder i udlandet fremfor at rykke teltpælene op. - Det kan godt være, at det sker om et til to år. Der er i hvert fald interesse på de udenlandske blogs, når jeg udgiver noget, siger sangerinden, der har udgivet sange som ”Prototypical”, ”Move on” og nu ”Karma Town”.
Livet på scenen
Nye musikalske sider af sig selv
Stine Bramsen har siden sin ungdom stået på forskellige scener verden over sammen med sit popband Alphabeat, og sangfuglen fortryder ikke, at karrierevalget faldt på musikken fremfor en universitetsuddannelse. - Jeg tror, at der følger en eller form for usikkerhed med i alle uddannelser. I Alphabeat kalder vi også lidt det, vi gjorde i London, for en uddannelse. Vi tog en kandidat i at være popmusiker på fuldtid og ikke bare være et hyggeband. Der er jo en branche, hvor man hele tiden tænker ”Åh, hvad nu hvis det ikke går næste år, hvad nu hvis der ikke er nogen, der gider spille min single, eller nogen der gider komme til mine koncerter”. Men hvis man havde valgt en anden uddannelse, havde man jo nok også været bange for, om nogen gad hyre én, og om der var en ledig stilling et sted, forklarer hun.
- I Alphabeat var det mest for at vise den glade, feststemte Stine, og hun er der stadigvæk, men jeg har også masser af sider af mig selv, som jeg ikke har vist i de her 10 år, fortæller Stine Bramsen, som er klar til at vise nye musikalske sider af sig selv. - Der er en side af mig, som har lyst til at fortælle nogle historier, som er lidt mere personlige. Både på den skrøbelige, følsomme måde, men også i en sang som ”Move forward”, hvor jeg viser lidt viljestyrke og lidt power. De nye sider blev også godt præsenteret, da Stine Bramsen startede sin solokarriere med to udsolgte koncerter på Jazzhouse i København sidste år. - Det var mine allerførste koncerter, så det var jeg vildt taknemmelig for at folk var interesseret i mig, der stod og sang. Men selvom det går stærkt fremad med solokarrieren, vil Stine Bramsen heller ikke afvise et muligt comeback med sin ungdomsgruppe, Alphabeat, længere ude i fremtiden. - Der er ikke rigtig nogen tidshorisont på det, men vi er i dialog om, at det kunne være sjovt at skrive noget musik sammen. Så er det bare, hvornår det kommer til at passe ind for os alle sammen. For det er i hvert fald ikke slut.
”Vi tog en kandidat i London i at være popmusiker på fuldtid og ikke bare være et hyggeband”
Om Stine Bramsen Født d. 13. december 1986 i Ry Hun har en højde på 157cm Blev gift med sin mand Kasper Adsbøl i 2013 Fødte sin søn, Alfred, i efteråret 2014 Var fra 2004 sangerinde/korpige i popgruppen Alphabeat, som hun i 2014 satte på pause for at starte sin solokarriere.
NR. 2 – 2015
31
32
SJOV
FUNFACTs
Har du tænkt over, hvad der skal til for at drive Syddansk Universitet. RUST har svaret!
SDU har samme strømforbrug som byen Ringe en mellemstor by på Fyn
Der bliver købt elpærer for
0,5
millioner kroner årligt NR. 2 – 2015
SJOV
SDU skifter årligt
3
- 35
enheder
Loven kræver en arbejdsbelysning på minimum 500 lux (enhed for belysningsstyrke) Der bliver smidt to fulde containere ud årligt.
Hvis en medarbjeder bruger et minut pr. montering....
Man kan klage, hvis lyset ikke er tilfredsstillende eller til gene SDU er godkendt
Og det er uden kaffepauser
....tager det 50 timer eller halvanden arbejdsuge
NR. 2 – 2015
33
34
INTERNATIONAL
Mad Martin - Mad på SU
Æbleburger med pulled pork og sund coleslaw Ingredienser: 4 nakkefilet 4 æbler Gulerødder ½ hvidkål 2-3 dl skyr ½ lime (saften) Salt & peber Evt. barbecue Sauce til kødet
Fremgangsmåde: Krydr nakkefileten med salt og peber og pak den ind i sølvpapir. Kom den i en bradepande og kom vand i bradepanden, så det dækker ¼ - ½ af stegen. Stil ovnen på 140-150 grader varmluft og steg i minimum 3,5 time. Nakkefileten kan sagtens tåle at få længere tid. Når stegen er færdig, tages den ud af ovnen og pakkes op. Tag to gafler og riv kødet fra hinanden. Her kan du med fordel tilføre barbecue sauce for at give smag. Til coleslawen skrælles gulerødderne, og hvidkålen rengøres. Riv gulerødderne og skær hvidkål fint. Kom skyren sammen med grøntsagerne. Smag til med limesaft, salt og peber. Tag æblerne og udhul dem for kernehuset. Skær så i tykke skiver. Byg herefter din ”burger” op med skiftevis lag af æbler, kød og evt. coleslaw. Du kan også servere coleslawen ved siden af.
NR. 2 – 2015
INTERNATIONAL
Chilikål på paleobrød Ingredienser: En pose ”kålmix” ½ savoykål 2-3 røde chili 1 gul peberfrugt ½-1 dl. olie ½ lime (saften) ”Paleobrød” 400-500 gram blandede kerner. (Jeg brugte solsikke, græskar, hørfrø & sesam. Du kan sagtens bruge andre kerner som f.eks. mandler, hasselnødder m.m.) 5-6 æg 1/2-1 tsk. salt 1-2 spsk. honning En lille sjat vand
Fremgangsmåde: Bland alle ingredienserne til paleobrødet og kom i en smurt rugbrødsform med bagepapir. Bag brødet ved 165 grader varmluft i 35-40 minutter. Skær toppen af chilierne og ”rul” kernerne ud af chilien. Kom chilien i en blender. Skær siderne og bunden af peberfrugten og kom ligeledes i blenderen. Tilsæt olie, limesaft, salt & peber. Blend det hele til det er fint og fast. Skær bunden af savoykålet. Halvér og skær stokken ud. Skyl savoykålen og skær fint. Vend så ”chilipestoen” sammen med kålen. Skær skiver af dit paleobrød, gratinér det med chilikålen og servér.
Lidt om kokken Martin: Jeg er 21 år, blev udlært som kok sidste sommer og har arbejdet som sådan siden. Jeg er lige blevet ansat som køkkenleder på Sano Centeret i Middelfart. Jeg har facebooksiden "Udeboende - mad på SU", hvor jeg laver nemme og billige madretter. Jeg har også en instagramprofil, hvor jeg lægger madrelaterede billeder op "martin_ingildsen". Min store passion ligger i at eksperimentere og prøve mig frem med nye og spændende opskrifter hver dag. Jeg elsker mad og at glæde andre med det.
NR. 2 – 2015
35
36
SJOV
REDAKTIONEN BESØGER INTERNATIONAL CAFE Som del af den lækre internationale stemning, der har bredt sig over bladet i dette nummer, har redaktionen været ude med anmelderpennen hos Ungdomshusets internationale Monday Cafe. Vi besøgte caféen mandag d. 16.02.15 sammen med vores internationale ven Chris fra the UK. Ungdomshusets sparsomme plads huser en verden af mennesker med appetit på dagens ret og en hyggelig sludder.
Info Monday café får
Menu
Dagens ret, som i denne omgang var spaghetti carbonara eller husets burger. Menuen varierer fra mandag til mandag, og der informeres om retten via Facebook.
Pris: 40 kr. for mad og 10 kr. for sodavand. Monday-cafe: Er en åben spiseklub for udenlandske studerende, som er arrangeret af Ungdomshuset i Odense. Åbningstider: 18:00-22:00 om mandagen.
Pris:
Atmosfære:
Vi vil gerne kunne give fem, men støjen i lokalet var meget høj, da huset var helt fyldt.
Service:
Resultat: Alt i alt en positiv oplevelse i Ungdomshuset, som var fyldt til bristepunktet af internationale studerende, der hyggede sig på tværs af tallerkener. Klart et besøg værd, hvis man ønsker et billigt måltid i multikulturelle omgivelser.
NR. 2 – 2015
SJOV
Student Café ‘The atmosphere comes first at this place. It’s great to see course mates, house mates and other students all in one place. The food is pretty good as well, and considering how cheap it is for Danish standards you can’t really complain.’ -Christopher Manion, American studies
NR. 2 – 2015
37
38
INTERNATIONAL
Welcome to RUST International Welcome to Rust International, and more importantly welcome to Denmark! Stepping onto Danish soil from whatever corner of the globe you’re from, can be a mixture of excitement, worry and for some terror. Here at Rust International we aim to inform and entertain everyone stepping out of their planes, trains, and automobiles. We are a group of International students much like yourself, but unlike you we walked around on our first week with flyers for terrible nightclubs stuffed in our pockets. We won’t let you go through that. We’re here to help create a concise guide to Odense and the culture of Denmark, not just the bland variety of organised trips and uninspiring bars. We’ll be covering information that many of us coming here in previous years lacked, such as the best place to get a bicycle, which is an essential part of ‘Danish’ life. Dos and Donts in Denmark and where you can get FREE BEER – yes, free beer is a thing here! We’ll be here to tell you where to get it and when. Don’t be assuming this is just some Lonely Planet tourist guide. We’ll be interviewing local Danes on life as a Viking descendent. Cultural differences for Immigrants and Asylum seekers arriving in Odense. We’re going to dig into what it means to live, love, work, study and thrive in Denmark.
NR. 2 – 2015
INTERNATIONAL Name: Ülari Külaots Age: 28 Field of study: Acoustics and Signal Processing Why did you choose to study in Denmark? I’m really into music and my mate from my bachelor degree found this program and I applied. My plan A after graduation was to live on the streets of Berlin. Didn’t work out… What is the wackiest thing you've experienced in Denmark, so far? That was during my first julefrokost. Around midnight after schnapps bottles started falling over empty, things started getting wacky. A course mate stripped naked and ran around the building and someone hid his clothes. Later a bunch of guys were playing table football… naked. What do you like most about Denmark? The general friendliness of people. People here have a much more positive outlook on life than I’m used to. I like that a lot. What do you miss most about home? There are certain people I would like have around me. Otherwise not much… Name: Chloe Gault Age: 22 Field of study: English Studies Why did you choose to study in Denmark? I have always been fascinated with Scandinavian culture, and simply how well everything functions here. Denmark is often held up as a model for exactly how the welfare state, and government should be. With one of the best education systems in the world, I wanted to experience what Denmark had to offer first hand. Though, if I am being completely honest, I came here for the kanelsnegle. What is the wackiest thing you've experienced in Denmark? I suppose the wackiest thing I have experienced here is accidentally walking into an Arabic wedding reception when trying to find my friend's house. Culturally, I find it quite wacky that students are actually paid to attend university. What do you like most about Denmark? I love the concept of “hygge” the most. I love meeting with my Danish friends, and having a really wonderful meal and time with them. It really is an untranslatable word. What do you miss about home? The thing I miss most is probably what we Irish call 'chips', otherwise known as pommes in Denmark. As much as I adore Danish cusine, there is nothing like Irish chips. Name: Christopher Manion Age: 23 Field of Study: American Studies Master Why did you choose to study in Denmark? Well I wanted to study a Master degree but in England it would have cost me at least £5000 or £50,000 Kroner, so it's a bit on the expensive side. Denmark offers world class education for the small price of nothing. Also in England we hear about how great Danish culture and society is, so I saw an opportunity to experience it and I decided to take it. What is the wackiest thing you've experienced in Denmark? Well, to be honest when you're in a bar at about 4am and the Danes are suitably drunk, it normally leads to 'wacky' conversations and plenty of “Små Blå”. Also the amount of dick paintings and sculptures around the city and SDU is pretty weird for an Englishman, but whatever floats the Danish boat. What do you like most about Denmark? Although there is a common stereotype about Danes being cold, I've really enjoyed getting to know and become good friends with many of the locals. Personally I've found them very generous and welcoming. The free beer and Danish women aren't such a terrible part of Denmark as well. What do you miss about home? The food in Denmark is great, but sometimes I miss a disgustingly greasy English fry up that cuts your life expectancy by about 5 years. But other than my unhealthy habits, I've found Danish culture and life very similar to English culture so it hasn't been too much of a culture shock. Although, it would be nice to never see any liquorice ever again, it's disgusting and Denmark needs to accept that I'm afraid.
NR. 2 – 2015
39
40
INTERNATIONAL
The spanish drink a lot of tequila!
Bars beers behaviour Drinking… It can make you laugh, cry and sometimes regret your existence. Regardless, it is a part of the social glue that holds students and society together. The question is what the Danes think of International students and their drinking habits. Do the Italians know how to handle a drink better than the Greeks? Are the Germans any funnier when they’ve had eight free beers? Are the Baltics partial to a litre or two of vodka? You get the idea.. We went on a cultural adventure asking these questions (sort of) to the individuals that keep us safe and serve our chosen poisons to us on nights out. Skål!
Is there a difference in the behaviour of International students and Danes?
a cants seem to have less of The international stude ny ma as t ge and try y the k pacity for alcohol. I thin are nes Da e Th ur. hin the ho free beers as they can wit ers, then buy drinks, but be e fre 3 or 2 e hav to happy care definitely more relu nts de stu al the Internation tant to pay for drinks. n Bar sen, Bartender Australia - Marc Vesterholm Jen
The International students like to party hard when they're finally in town. They like to have the dance floor to themselves. You need a lot of alcohol if you want to see a Danish dancing Queen. -Jeanne Lindemose, bartender at Australien Bar and Heidis
NR. 2 – 2015
If you were to be brutally honest, what nationality does the drinking thing the worst?
Th bec e Spa drin ause nish ves k in of th and It - M the an ho e am alians arc mo ur. st a Als ount puke fter o, t of fr the a fe he Ir ee b mo st. w d ish e rink see er the May s. m to y m be t hur ana hat’s t th ge em to sel -
INTERNATIONAL
The spanish and italians puke the most
Is there any nationality that stands out in regard to alcohol consumption?
ila! The French and The Spanish drink a LOT of tequ r their 5th free beer Spanish can be incredibly loud afte than other natiothem with er easi and it can escalate are quite like Irish nalities. The English, Germans and to Southern d pare com er calm bit the Danes, a little the Italians, ’re they Europeans. And the Italians, well rs. definitely characte - Marc
The international students like to party hard Can you think of any moments that have stood out in your time working, in relation to International students?
Then there have been a couple of times where some international students co uldn't wait to have sex at home, so they thought that ou r cooler was an ideal pla ce - how he managed to get har d I have absolutely no idea! - Jeanne
NR. 2 – 2015
41
42
INTERNATIONAL
FREE BEER - TIMES AND COSTS
The free beer conversation is something every International student has been part of:
„There is free beer in Denmark. “ „What do you mean free beer? “ „It’s quite self-explanatory, really. It is beer that is free for an hour. “ „I don’t believe you... where? When?“ We are more than pleased to inform you that free beer is one of Denmark’s sweet gifts onto this sometimes dark and uncertain world. It exists, and we’re here to help the young (or old) intrepid student explore the sweet, amber world of Denmark’s sometimes allusive but always beautiful, free beer. On this page we’ll keep you updated on an essential part of student wellbeing. Our team of dedicated beer enthusiasts will be on the front line, keeping these times accurate to avoid the misery of actually paying for alcohol. Where and when you can indulge your taste buds in Denmark’s finest beers:
’Crocodiles are easy, they try to kill and eat you. People are harder sometimes they pretend to be your friend first.’ - Steve Irwin. Australia bar is the lovechild of stereotypical Australian culture and the Danish band Aqua. Its strange atmosphere is only made more obscure by the hanging wildlife, mixed with the talents of 90’s pop band Backstreet Boys. Welcoming to all, it has been a staple pilgrimage for international students, a venture many will undertake during their stay in Odense. INFO: Thursday – Saturday – free beer 22.00 – 23.00 Thursday – free entry*, 10kr bar all night long Friday – free entry* till 24.00, 10kr bar 22.00 – 24.00 Saturday – free entry* till 24.00. *wardrobe 20kr
The atmosphere of Odense’s more alternative nightclub, is one of a smoky bohemian nature. A plethora of diverse patrons, ranging from the dreadlocked vegan, to the beret wearing veteran. Offering plenty space to indulge in smoking by candlelight, whilst sipping on the fine amber nectar. Boogies shies away from the monotony of chart music, offering a more diverse soundtrack, ranging from iconic anthems of the 60s, to up and coming Brooklyn artists. INFO: Thursday – free entry* free beer 24.00 – 01.00, happy hour 23:00 – 02.00 Friday/ Saturday – entrance 40kr**, free beer 24.00 – 01.00, happy hour 23:00 – 02.00 *wardrobe 20kr **includes wardrobe
What you may identify as being the cliché of a nightclub. It offers the music that seems irresistible to shake your money maker to after 8 shots of tequila, we’re talking Nicki Ninja, and Kanye East. As a newcomer in the city, it has become a favourite among International students looking to dance into the early hours of the morning INFO: Thursday – free beer 23.00 – 24.00* *wardrobe 20kr
NR. 2 – 2015
UDENFOR 43
DEBAT! Nadia Jenayah
Jeg blev overrasket over, HVOR relevant mit studie rent faktisk var Mens jeg gik på gymnasiet, arbejdede jeg som tjener på en lille café ved den jyske vestkyst. Sommerferien var den værste tid, fordi der altid var fyldt med tyske turister. Jeg husker tydeligt, hvor irriteret jeg blev, når de begyndte at snakke tysk og bare automatisk gik ud fra, at jeg kunne sproget. Godt nok brugte de penge hos os, men vi syntes, de var ubehøvlede. Helt anderledes var det, når der en sjælden gang imellem kom en tysker, som kunne en smule dansk. Oftest lidt gebrokkent, men altid utroligt høfligt, og vi elskede dem! Og hvor vil jeg så hen med det? Som en konsekvens af regeringens dimensioneringsplan har SDU besluttet at lukke arabisk, spansk og kinesisk. Grunden er, at vi jo ikke skal uddannes til ledighed. Men er det, hvad disse sprogretninger gør, uddanner til ledighed? Jeg er selv arabisk negot og skal nu til at skrive mit speciale. Jeg sidder i Cairo, Egypten, som efterhånden er blevet mit andet hjem takket være mit studie. Med et obligatorisk udlandsophold på 5. og 6. semester pakkede jeg rygsækken og drog af sted til Egypten for allerførste gang. Jeg kæmpede med sproget i et stykke tid. Jeg talte mest engelsk og brød mig generelt ikke så meget om at tale arabisk, da jeg var ret genert, og den egyptiske dialekt var lidt anderledes end det standardarabisk, vi var blevet undervist i. Derudover var jeg utrolig stædig, for helt ærligt, hvem taler ikke engelsk nu til dags?! Jeg måtte dog hurtigt indse, at hvis jeg ikke ville ses på som den dumme, lidt ubehøvlede turist, som blev snydt gang på gang, så måtte jeg til at bruge mit arabiske.
Og det var en hel ny verden, der åbnede sig for mig. Jeg kom ind til pyramiderne til ’araber-pris’, fordi jeg snakkede arabisk. Selv når jeg bare satte mig i en taxa og sagde ”Godmorgen” efterfulgt af lidt smalltalk på arabisk, blev jeg mødt med smil og et ”Hvor taler du godt arabisk, hvor er du fra?”. I takt med at jeg opfangede specielle egyptiske vendinger og kropssprog, blev jeg ikke længere snydt med priserne, og folk var ivrige efter at snakke med mig. Den chikane, jeg nogle gange oplevede på gaden, blev betydeligt mindre, og generelt var det en hel anden slags egyptere, jeg pludseligt mødte. Det var hårdt at bo i Egypten i et helt år, hvor både tålmodighed, forhandlingsevner, sprog, tolerance og omstillingsevne virkelig blev sat på prøve, og med en revolution midt i det hele, som vendte op og ned på alle vores planer, fik jeg hele pakken med. Men det var også helt fantastisk, og som langt de fleste, der har læst et semester eller to i udlandet, kan nikke genkendende til, så kommer man hjem med en rygsæk, der udover faglige kompetencer er fyldt med oplevelser, kulturforståelse og vigtig livserfaring.
Præcis den bagage skaffede mig derefter en praktikplads på den danske ambassade i Cairo, kort efter jeg var startet på min kandidat. Ambassaden havde skåret to praktikpladser ned til én, så både handelsafdelingen og den politiske afdeling skulle dækkes. Som arabisk negot passede jeg som fod i hose og havde intet problem med at udføre de forskellige arbejdsopgaver. Faktisk blev jeg overrasket over, HVOR relevant mit studie rent faktisk var. Jeg kan ikke komme i tanke om et eneste fag, som jeg ikke fik brugt i praksis, selvom mit studie strækker sig fra arabisk sprog, menneskerettigheder og forhandlingsteori hen over marketing og organisation til international handel og økonomisk integration. 3 måneder efter jeg kom hjem, havde jeg min første rigtige jobsamtale med handelsafdelingen på den danske ambassade i Saudi Arabien. Jeg fik ikke jobbet, men samtalen bekræftede mig i, at det er yderst relevant, hvad jeg har gang i. Jeg er ikke nervøs for at blive uddannet til arbejdsløshed. Jeg har opnået yderst relevante og meget aktuelle kompetencer samt netværk uden for Danmark, der har rustet mig godt til erhvervslivet på den internationale scene. SDU er fuldstændig unik med sine sproguddannelser og måden, de er opbygget på. Ingen andre universiteter i landet kan byde ind med samme kvalitet. Jeg er derfor også fuldstændig uforstående over for den - efter min mening - hovedløse beslutning om at lukke disse studier ned, og jeg er bange for, det vil få mange utilsigtede konsekvenser.
NR. 2 – 2015
44
SJOV
ALBANI PÅSKEBRYG Smagen af forår - brygget i Odense.
NR. 2 – 2015