Rust magasinet april 2015

APRIL 2015

International section insdie

Er det et tabu at have sine udfordringer?

TABU

Af de studerende, for de studerende WWW.RUSTONLINE.DK

INDENFOR 3

2 INDENFOR

INDHOLD April 2015 INDENFOR

Har du “lommesmerter”?

...vi gir’ bedøvelsen gratis til studerende... ...mod forevisning af gyldigt studiekort.

CentrumTandlægerne www.centrumtandlaegerne.dk

Odense C Middelfart Aarhus C

• • •

Grønnegade 16 Teglgårdsparken 100 Sønder Allé 5

• • •

tlf.: 66 126 226 tlf.: 64 402 403 tlf.: 86 132 636

4 LEDER

5 HORISONT

6

9 10

Tabuer

Hvad andre medier skriver om tabuer

præsenterer

TURBOWEEKEND I Magasinet Torsdag 30. april, kl 21.00 NR. 3 – 2015

Billetter kan bestilles på www.kulturmaskinen.com

Side 9-medarbejderen

50 Shades of Grey

Forestillinger om den verdenskendte succes

12 Uacceptable fejl

Fiasko og fejlslagne eksamener

UDENFOR

14 Intet er vigtigere end noget andet - uanset speciale

Plastikkirurgens historie

16

Systemet tur-retur Om at komme på rette vej igen

18 Orblen

Hvordan studerer en ordblind?

20 Universitetspræsten

22

24 Ventil

SDU's egen præst - en brugbar hjælp?

SJOV

DANCELIKAMONKEY & KULTURMASKINEN

VOXPOP - SDU's egen præst Vidste du at SDU har sin egen præst?

Særlig sensitiv Når indtryk forstærkes Kampen mod ensomhed

26

White Album Lokal succes

28

Vi er et lille pruthul Hiphoppens bastards Suspekt har talt med RUST

30

Fun facts Papirforbrug på SDU

31

Speed dating Scorer Danny?

32

Mad Martin og Louises lækkerier Mad på SU

34

Redaktionen besøger Nedenunder: fredagsbaren på Campus

INTERNATIONAL

36

Danish fashion Ninja on bikes

38

Sorry, we don't hire foreingers How to get a job...

40

In the name ofAllah Muslim in Denmark

42

Guide to the Danish jobmarket What to do?

43 KRONIK!

Kvote 2 og stolt af det!

NR. 3 – 2015

INDENFOR 5

4 INDENFOR

LEDER

V

Horisont Hvad andre medier skriver om uddannelse og studieliv.

Denne gang om: tabuer

Stress presser de studerende Flere studerende føler sig stresset i hverdagen, viser undersøgelse

elkommen til endnu en udgave af RUST – vi håber du har det rigtig godt!

I denne udgave har vi dykket vi ned i de tyste og mere ømtålelige sager, der kan være forbundet med et studieliv. Vi har droppet de fine fornemmelser og sat fokus på dét, man ikke snakker om. Hvad enten det handler om ordblindhed eller eksamensangst, kan det påvirke studielivet og lysten. Hvordan forholder vi os som studerende til en krise? Hvordan får vi lysten igen? Lyst og studie skulle gerne gå hånd i hånd – men at dømme efter en flyer, der florerer fra vejledningscenteret om at genvinde motivationen, er den manglende læselyst mere udbredt end som så. RUST har rystet op i fordommene og vendt en række tabuer sammen med nogle modige studerende. Du kan få et forfriskende syn på modgang og ”fuck-ups”, når RUST taler med en studerende med erfaring i den boldgade, og så kan du læse historien om en studiestart i fængslet. Bliv også klogere på, hvordan det påvirker studiet at være ordblind. Vi er alle forskellige og ikke alle af livets forhold blæses op på Facebook.

Vi inviterer dig med på en lytter til et foredrag med coach og pædagog Susanne Møberg, som fortæller om, hvad det betyder at være særlig sensitiv og have et fintfølende nervesystem.

Nyd den inspirerende åbenhed RUST lukker op for - og husk, at succes altid kun er toppen af isbjerget.

Gør dig klar til hudløs ærlighed og et fordomsfrit pust!

Once again we are presenting to you our international section!

And we are happy to do so. Be prepared to enjoy an outside look at the Danish fashion and Danish behavior. Meet a Danish Muslim who is feeling alienated from her country, and explore a way of living with your religion. Also we invite you to take a look at the job situation for international students and be inspired by the guide to the Danish job marked. Enjoy!

17 %. Så mange studerende føler sig stærkt stresset på studiet, viser en undersøgelse fra Aarhus Universitet. Et tal som er steget markant siden 2011, hvor det var 11 % af de studerende, som følte sig hårdt presset i hverdagen, skriver TV2-Østjylland På sin hjemmeside.

TV2-Østjylland har talt med studenterrådsformanden fra Aarhus Universitet, Sune Koch Rønnow, som mener, at det øgede stressniveau er blevet en kulturel udvikling blandt de studerende.

- Det er blevet enormt vigtigt, hvem der får de højeste karakterer. Ikke bare, at man får den højeste karakter, man kan, men mere i forhold til sine studiekammerater. Så ender man med at blive konkurrenter i stedet for partnere, der kan hjælpe hinanden, fortæller Sune Koch Rønnow til TV2-Østjylland.

Så galt kan det gå for ensomme studerende

Sara Rossen, redaktør

Julie Würtz Ansv. chefredaktør

Forside: Sarawut Kaewwiset Nielsen

NR. 3 – 2015

André Kjerrumgaard Redaktør

Charlotte Brøndum Madsen Ansv. chefredaktør

Martin Haupt Layout

Sara Rossen Redaktør

Udgiver Kommunikation, Syddansk Universitet

Kontakt rust@sdu.dk

Oplag 2.500, 8 gange årligt

Web www.rustonline.dk

Tryk Rosendahls Print – Design – Media

Adresse Rust, Campusvej 55, 5230 Odense M

Distribution Alle afdelinger af SDU

ISSN 1604-5238

Mere end hver fjerde studerende ved landets universiteter går igennem deres studietid uden at have ret mange venner. Det viser en undersøgelse, som Dansk Magisterforening har foretaget Formanden for Danske Studerendes Fællesråd, Jakob L. Ruggaard, kalder det alarmerende. Han siger til Metroxpress, at gode venner er en forudsætning for at gennemføre studiet.

Sekretariatsleder i ungdomsrådgivningen Ventilen, Rillo Snerup Rud udtaler til tv2. dk: - Konsekvensen af studiemæssig ensomhed er først og fremmest, at det kan være svært at blive fastholdt på studiet – især når man rammer ind i en hård periode, som alle studerende gør undervejs.

Unge tør ikke at så tvivl om studievalg Det er et tabu blandt studerende, hvis de er i tvivl om deres valg af studie, skriver dr.dk – De synes, det er svært at tale med deres medstuderende, om at de synes studiet er svært. For alle de andre virker glade og ubekymrede, og man slår heller ikke ligefrem op på Facebook "Jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt mit studie nu er det rigtige", siger vejledningskoordinator Elsebeth Nygaard til dr.dk.

Niels Ulrik Sørensen, der er forskningsleder og lektor ved Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet, fortæller til dr.dk, at unge i dag har en forestilling om at skabe sig selv via en række rigtige valg.

- Valg af uddannelse er et afgørende valg, fordi det er med til at skabe ikke bare hvad, men hvem vi skal blive i fremtiden. Hvis man er usikker på, hvad man skal vælge eller om man er dygtig nok, så er man i virkeligheden usikker på, hvem man selv er, siger Niels Ulrik Sørensen.

Studerende er ikke altid ateister Offentlige institutioner skal være inkluderende og rummelige. Men virkelighedens praksis ser desværre anderledes ud.

Debatindlæg af Hassan Sabri på Information.dk

Jeg er irriteret over at skulle høre om studerende, der beder på handicaptoiletter, fordi der ikke er et fordybelses- eller bederum. Det kan ikke være rigtigt, at studerende skal presses ud i sådanne situationer. Nogle studerende bliver nødt til at tage hjem tidligere for at nå at bede – ellers er toiletter og andre skjulesteder en mulighed.

Der er mange med flerkulturelle identiteter, som er religiøse: Jøder, muslimer, kristne og ikke mindst studerende, der bare vil fordybe sig på en religiøs måde.

Brug dine særligt sensitive træk med fordele Registrerer du mange indtryk fra dine omgivelser, som andre ikke lægger mærke til? Så kan du være en af de 20 % af den danske befolkning, som er særligt sensitive.

Det kan have sine fordele, fortæller ekspert til Djøfbladet.dk Særligt sensitive mennesker kan lettere blive overstimuleret af deres omgivelser i forhold til andre. Psykologen Lise August fortæller til Djøfbladet, at særligt sensitive medarbejdere er kendetegnet ved at have høje standarder til dem selv og et ønske om at gøre ting rigtigt første gang. Det kan føre til flotte faglige præstationer, og at de ofte er velset og respekteret på arbejdspladsen.

Særligt sensitive kan ofte kendetegnes ved at være højtbegavet, ansvarlig, kreativ og har en stor social indlevelsesevne.

At være særligt sensitiv kan dog også have nogle negative effekter, mener psykologen.

- Mange sensitive vil have gavn af at arbejde med deres kommunikative færdigheder og lære at italesætte deres kompetencer. Alt for ofte træder yderst kompetente og bidragende sensitive mennesker til side for kollegerne. Det gavner hverken organisationen eller den særligt sensitive, siger Lise August til Djøfbladet.dk.

NR. 3 – 2015

INDENFOR 7

6 INDENFOR

VOXPOP Jacob Schrøder, 23 år, idræt og sundhed 4. semester.

Vidste du, at SDU har en præst?

Hvorfor tror du, at SDU har en præst?

Emil Marqversen, 21 år, idræt og sundhed på 4. semester.

- Nej.

- Nej.

- Det er et godt spørgsmål. Man har måske nogle gange brug for at finde svar på noget spirituelt, hvor en faglig vejleder ikke er nok. Det kan være, at man er religiøs. Også hvis man gerne vil giftes med sin kæreste.

Studerende på religionsvidenskab må også have tilknyttet en præst til deres studie.

- Fordi det er en anden måde at få syn på sagen. En præst har også tavshedspligt. Det er et andet sted at sige ”Jeg forstår ingenting”. Han tager ikke 800kr. i timen.

Julie Würtz Anne Lysemose

Vidste du, at vi havde en præst på Syddansk Universitet - og hvorfor har vi det? Og hvad er særligt sensitive egentlig for noget? Vi har spurgt nogle studerende, hvad deres bud er på de forskellige ting.

NR. 3 – 2015

Diana Cesonyte, Litauen, 26 år, MSC International Business and Management, 2. semester.

Tobias Vistesen, 21 år, HA, 4. semester.

- I heard some rumors.

- Nej.

- I don’t. Maybe there are some international differences, since we have an international university. Some students are very religious, so it could be that they have to talk to a priest.

- Det er nok på grund af, at folk som læser medicin skal bruge lig til forskning, og så er der en præst tilknyttet. Teologistuderendes forelæsere er præster.

NR. 3 – 2015

8

Side

UDENFOR

MWBe educated

9

jder e b r a d

me

UDENFOR 9

en

i Private Equity M&A Fast Ejendom Navn: Hans-Henrik Aunbøl

27. august-29. august 2015

www.mwbe-educated.dk

Alder: 51 år Stilling: Tømrer Civilstatus: Single Fritidsinteresser: Cykling i klub, løb og kajak-roning Yndlingskage: Lagkage Mit yndlings sted på SDU: Mit værksted – for der bliver der produceret noget

Moalem Weitemeyer Bendtsen Advokatpartnerselskab

NR. 3 – 2015

Tre ting på en øde ø: Tandbørste, min datter og rigeligt med kaffe Beskriv dig selv med tre ord: Alsidig, humoristisk og rar

André Kjerrumgaard

NR. 3 – 2015

INDENFOR 11

10 INDENFOR

Fifty Shades of Grey fremmer erotiske forestillinger

” Den mandlige hovedperson blev beskrevet som alt fra skaldet til sorthåret. Nogle læsere er bevidste om, at de forestiller sig andet end det skrevne. Mens nogle blev helt overrasket over bogens beskrivelser, fordi de i deres fantasi havde forestillet sig noget helt andet”

Lisette Olesen

Fifty Shades of Grey-feberen har ramt verden og ikke mindst Syddansk Universitet. RUST har taget en snak med forbrugsforsker Gry Høngsmark Knudsen om hvordan den erotiske fortælling kan bruges og læses.

Dildoer, plyssede håndjern og udfordrende undertøj i temaet Fifty Shades of Grey pryder udstillingsvinduet i en sexshop på Odense gågade. ”Ej er det nu kommet så vidt” lyder det fra to forbipasserende, der ryster på hovedet, mens de går forbi vinduet med erotisk legetøj. Fortællingen om den seksuelt uerfarne Anastasia Steeles’ møde med den dyriske sexgud Christian Grey eksisterer i dag i mange afskygninger. Udover at 'Fifty Shades of Grey' er filmatiseret og blevet en del af sengekantens elskovsudstyr, er feberen omkring den amourøse fortælling et forskningsinteressant fænomen, der berører kvinders aktive læsning af lettere pornografisk litteratur.

Offentlig læsestof Bag betonmurene på Syddansk Universitet kan man møde forbrugsforsker Gry Høngsmark Knudsen, der er i færd med at undersøge 'Fifty Shades of Grey' fænomenet. En af de ting, der undrede forbrugsforskeren inden hun stiftede bekendtskab med bogtrilogien, var den popularitet historien om Mr. Grey og Anastasia Steele fik på trods af dårlige boganmeldelser. Bogen er blevet solgt i stride strømme til den kvindelige middelklasse, hvilket ifølge Gry Høngsmark Knudsen er usædvanligt for litteratur som 'Fifty Shades of Grey'. Kvindernes utilslørede begejstring skabte forundring hos forbrugsforskeren. For udover at 'Fifty Shades of Grey' er et stykke litteratur, der åbent tales om, er det også læsestof, der ikke kun holdes i hjemmets in-

NR. 3 – 2015

time rammer. ”Folk sidder og læser den i toget og på cafeer, alle mulige steder, hvor det er nyt, at man ser folk læse den slags litteratur offentlig” fastslår Gry Høngsmark Knudsen

Fra skaldet til sorthåret En bog kan læses med mange formål. Det måtte Gry Høngsmark Knudsen sande efter at have udført en større receptionsundersøgelse i jagten på årsagen til kvindernes entusiasme for den elskovsfulde bog.

Efter at have interviewet kvinder fra Danmark og England kunne hun blandt de begejstrede Fifty Shades of Grey læsere karakterisere tre læsertyper.

Den første type er læseren, der læser bogen fra ende til anden som et pauseelement fra hverdagens trummerum, uden videre at tænke over bogvalget. Den anden type læser bogen for at skabe et fællesskab med andre 'Fifty Shades of Grey'-læsere. Et fællesskab forbrugsforskeren betegner som ”female bonding”. ”Jeg interviewede et helt sekretariat, hvor

– Gry Høngsmark Knudsen

den samme bog eller et par bøger havde cirkuleret på det her kontor og alle havde læst den. Det gav et helt fællesskab for dem, som de kunne snakke om ved siden af arbejdet” fortæller Gry Høngsmark Knudsen, der blandt andet sammenligner female bonding i forbindelse med 'Fifty Shades of Grey' med den type bonding, man kan finde hos fyre og deres forhold porno.

Udover at 'Fifty Shades of Grey' er fælleskabsknyttende, kan bogen også benyttes som seksuel inspiration til det erotiske univers. For den tredje læsertype bruges bogen nemlig til at iscenesætte et seksuel frirum. Et frirum, hvor den erotiske handling overskygger bogens konkrete karakterbeskrivelser. ”Den mandlige hovedperson blev beskrevet som alt fra skaldet til sorthåret. Nogle

læsere er bevidste om, at de forestiller sig andet end det skrevne. Mens nogle blev helt overrasket over bogens beskrivelser, fordi de i deres fantasi havde forestillet sig noget helt andet.”siger Gry Høngsmark Knudsen, der tilmed forklarer, hvorfor castingen af Mr. Grey har fået kritik i forhold til filmatiseringen af bogen.

For selvom valget af skuespiller Jamie Dornan ligger meget op af bogens karakterbeskrivelse, falder skuespillervalget ikke i god jord hos alle 'Fifty Shades of Grey'-læsere. Ifølge Gry Høngsmark Knudsen skyldes denne utilfredshed, at bogen har været ramme for læserens egen erotiske univers, hvori kun fantasien sætter grænser for Mr. Greys udseende. Men med filmatiseringen dræbes læserens personlige fantasibillede af Mr. Grey af filmens konkre-

te billede, hvilket skaber konflikt hos den kvindelige læser, der ikke ser Jamie Dornan for sig i Mr. Greys jakkesæt.

Aktiv seksualitet 'Fifty Shades of Grey' kan synes som en letlæselig simpel fortælling. Men for Gry Høngsmark Knudsen kan fænomenet 'Fifty Shades of Grey' ses som fornyelse af den passive opfattelse af kvindernes seksualitet. ”Bogen handler om, hvordan vi skal vække det seksuelle. Den kvindelige hovedperson er så sweety, og det er ham, der sætter tingene i gang hos hende. Men for læserne bliver det meget aktivt og en beslutning, de tager om at bogen er noget, de skal have i deres liv.”

Sådan siger forbrugsforskeren, der dog ikke selv vil lade sig placere inden for sine tre læsetyper af 'Fifty Shades of Grey'.

Men uanset hvordan man læser bogen eller ser filmen om studinens intime møde med mangemilliadæren er 'Fifty Shades of Grey' et fænomen, der har bredt sig som ringe i vandet. Ringe, der næppe stopper med at være aktuelle lige foreløbig.

Det vidste du ikke om 'Fifty Shades of Grey' En kvinde har sagsøgt forfatteren pga. en udeblivende orgasme. Efter at have erhvervet sig 'Fifty Shades og Grey'-glidecreme, har kunden klaget over produktet, som ikke lever op til forventningerne. Man ville “opleve bedre orgasmer og stimuleringer.”

På det engelske Damson Dene Hotel har hotelejeren udskiftet de bibler, der ligger på natbordene på alle hotellets værelser, ud med 'Fifity Shades og Grey'.

Selvfølgelig er der også udgivet en kogebog, der er inspireret af den hotte trilogi, som oversat hedder: “50 nuancer af sovs”.

Har slået flere salgsrekorder med over 100 millioner solgte eksemplarer og har ligget imponerende 30 uger som nummer et på New York Times’ bestsellerliste.

Da filmen kom i biograferne, sikrede mere end 39.000 danskere sig billetter til den første dag. På forsalg, er det den bedst sælgende film de seneste 2-3 år.

NR. 3 – 2015

INDENFOR 13

12 INDENFOR

”Udfordringer behøver ikke være enten en fiasko eller en succes, men er nok nærmere et sted midt i mellem”

André

Uacceptable fejl André Kjerrumgaard

Fejlslagne eksamener, mislykkede personlige småprojekter og andre nederlag er noget, som de fleste studerende ikke snakker højlydt om eller er stolte af, mener psykologistuderende Robert Ahm. Med sin noget uortodokse tilgang til det at fejle blæser han på tabuet Det kan være grænseoverskridende at erkende, at man ikke har slået til, og endnu sværere at snakke åbent omkring det.

Eksamen gik måske langtfra som ventet. Kæresten skred i sidste uge, og chefen brokker sig igen over den manglende indsats på det i forvejen lousy-betalte studiejob, som sikrer dig et par fredagsøl sidst på måneden. Et tabu som den 22-årige psykologistuderende på SDU, Robert Ahm, forholder sig til.

Med sin åbne og afslappede attitude omkring egne fejl, skiller han sig ud fra de fleste andre studerende. Han fortæller her om sin måde at takle sine fejl og lære af dem, i forbindelse med blandt andet sine iværksætterprojekter og ensomme overlevelsesture i vildmarken.

NR. 3 – 2015

Højt at flyve …

Ved første øjekast virker Robert Ahm måske til at have en ”Peace, love and harmony”-attitude til tilværelsen. Men ved nærmere eftersyn modbeviser han dog dette og udtaler: ”Alt er ikke udelukkende positivt.”

Robert Ahm fortæller, at han oplever udbredt positiv respons for sin lyst til at gribe nye udfordringer, som f.eks. opstart af iværksætterprojekter eller overlevelsesture i vildmarken. Uddybende fortæller han, at opstart af sådanne projekter sker flere gange på årlig basis. Alligevel går tingene ikke altid som planlagt hvilket for Robert Ahm nærmest er en motivationsfaktor: ”Når tingene bare kører som smurt, bliver jeg rastløs. Så spørger

”Hvis jeg er åben om et fuck up, så oplever jeg, at folk er mere opbakkende” -Robert Ahm jeg mig selv, om det ikke er på tide at kaste mig selv ud i nye udfordringer?”

Senest er det hans iværksætterprojekt ”Sikker lejebolig”, som skaber hobevis af frustrationer. ”I det iværksætterprojekt, jeg arbejder på lige nu, er der gået så fucking mange ting galt, så du tror, det er løgn. Og jeg er da ved at være ret irriteret over, at vi ikke er kommet i luften endnu. Projektet skulle egentlig kun have taget en måned, men ja, her sidder vi nu ni måneder senere.”

Åbenhed er vejen frem Efter en kortere pause begynder han at forklare, hvorfor åben-

hed hjælper ham til et mindre bekymret liv, trods støt modgang. ”Hvis jeg er åben om et fuck up, så oplever jeg, at folk er mere opbakkende,” fortæller han og fortsætter: ”Mange er bange for at vise deres fejl, det er forståeligt. For hvem vil fremstå som fejlfyldt? Sandheden er dog, at vi alle er fyldt med fejl. Det, jeg ser og oplever er, at når vi tør være ærlige over for hinanden og sige "jeg har brug for hjælp", så står folk klar.”

Dette gjaldt også efter Robert Ahms hjemkomst fra sin overlevelsestur i Kiruna i Sverige, som skulle have varet flere uger. Han fortæller, at turen bød på langt flere udfordringer end ventet. ”Jeg blev overrasket over Kirunas omskiftelige vejr og måtte derfor finde mit telt og alle mine ting oversvømmet af vand.

Jeg oplevede problemer med at finde rent drikkevand og måtte konstatere at jeg ikke havde taget højde for, hvad det betyder for psyken at vandre alene.”

Turen til Kiruna måtte mod forventning afbrydes en uge efter dens begyndelse. Normalvis er det ikke en fed oplevelse at fortælle sin omgangskreds, at man har fejlet på en planlagt tur. Robert Ahm vælger dog at se turens udfald gennem andre briller. ”Udfordringer behøver ikke være enten en fiasko eller en succes, men er nok nærmere et sted midt i mellem,” mener han og uddyber: ”F.eks. kunne turen ses som en fiasko i forhold til mine målsætninger, men jeg ser det som en kæmpe sejr, pga. alt det jeg lærte. På trods af at jeg ikke nåede mine mål med længden af turen, er jeg alligevel glad for den. Det lærte mig en del overlevelsesteknikker, samt en masse om hvordan jeg kunne udvikle min psyke til at klare ensomheden forbundet med sådan en tur.”

Afslutningsvis udtaler Robert Ahm, at han altid er klar på nye udfordringer; for at komme ud på dybt vand, hvor man virkelig lærer.

NR. 3 – 2015

14

UDENFOR 15

UDENFOR

INTET ER VIGTIGERE END NOGET ANDET – UANSET SPECIALE Louise Juul Christensen SPLAS

- Sikander Aziz, medicinstuderende

Lægegerningen opfattes ofte som en heroisk profession, og lægerne som helte i hvide kitler. Anderledes skeptisk er befolkningen, når plastikkirurgi nævnes. Men er et speciale i kardiologi i virkeligheden mere heroisk end et speciale i plastikkirurgi? Og hvorfor skal plastikkirurger forsvare deres profession mod skepsis, når befolkningen tildeler andre specialer piedestaler og anerkendelse?

Sikandar Aziz er medicinstuderende på 10. semester på Københavns Universitet. Han nikker genkendende til de forudindtagede holdninger og fordomme om plastikkirurgien. Vel at mærke fordomme og holdninger, der eksisterer – ikke blandt de medicinstuderende selv, men blandt den brede befolkning med mediedannede indtryk og antagelser. Han forsøger her at kaste et fortjent og bedre lys på plastikkirurgien og ændre forestillingen om Hollywood-kirurgen, der forstørrer bryster mod en rundhåndet betaling.

- Kroppen skal ses som en helhed, hvor intet er vigtigere end noget andet – uanset speciale, mener Sikandar og slår især den sidste del af bemærkningen hårdt fast under interviewet på Panum Instituttet i København.

Sikandar er på ingen måde i tvivl om, hvilken enorm vigtighed plastikkirurgi har i lægegerningen. Han har personligt erfaret, at det er en profession med et langt større formål og virke end blot brystforstørrelser og næseoperationer.

Tidlig interesse Sikandars interesse for plastikkirurgi slog rødder tilbage i barndommen, da hans gode ven blev skambidt på armene af en hund. Hundens bid efterlod store ar, hvil-

NR. 3 – 2015

ket ændrede hans selvværd og blev en psykisk belastning. Sikandar husker, at hans ven efter bidulykken kun bar langærmede trøjer og var psykisk tynget af de store ar. Sikandar bemærkede derfor tydeligt, den effekt, plastikkirurgien havde på hans gode ven. Med plastikkirurgisk behandling blev arrene mindre tydelige, armene pænere, og hans ven blev igen tilfreds med at være i sin egen krop. De langærmede trøjer blev endda lagt på hylden.

Den traumatiske oplevelse åbnede Sikandars øjne og gjorde det klart, hvilken forandring og hjælp plastikkirurgi har på en tilskadekommen persons selvbillede og værd. I dag har medicinstudiet da også bekræftet Sikandars forestilling om, at plastikkirurgi tjener et vigtigere formål end blot at foretage Hollywood-operationer. I Sikandars optik løser professionen reelle helbredsproblemer på linje med lægegerningens andre specialer.

- Hvis man har et hjerteproblem, skal man have løst det. Det samme gør sig gældende, hvis man har et problem på huden og på det ydre. Det problem skal også løses, forklarer Sikandar.

Fejlinformation og fordomme

"Hvis man har et hjerteproblem, skal man have løst det. Det samme gør sig gældende, hvis man har et problem på huden og på det ydre. Det problem skal også løses".

kirurgi. Portrætteringen af plastikkirurgi i medierne er, ifølge Sikandar, en af årsagerne til befolkningens ofte fejlagtige forestillinger om, hvilke typer personer og hvilke formål plastikkirurger egentlig er og har.

Fra Sikandars kollegietid husker han, hvordan hans kollegiekammerater ofte stillede ham i bås med Hollywoods skønhedskirurger fra TV3, når de sad i fællesstuen og så tv. Selv fastlår Sikandar, at reality programmernes skildring og virkelighedens plastikkirurgi er to verdener langt fra hinanden. Alligevel florerer holdningen og forestillingen om plastikkirurgen i den private sektor med dét ene formål at høste store

økonomiske gevinster i branchen, oplever Sikandar. Hans bedste forsvar mod de fordømmende antagelser har vist sig at være forklaring. Information. For det er netop manglende informationer om, hvad virkelighedens plastikkirurgi indebærer, der er grobund for fordommene.

Sikandars egen forklaring lyder tit, at hans interesser ligger i det offentlige system.

Ikke i det private. At hans kommende arbejdsplads skal være cancer- og traumeafdelinger. Ikke skønhedsklinikker. Og at hans interesse er håndværket og teknikkerne i kirurgien. Ikke det økonomiske aspekt.

Langt fra Hollywood Plastikkirurgen er portrætteret som mange ting, men helt basalt skal han være en akademiseret og teknisk dygtig håndværker.

Sikandar understreger, at det fede kirurgliv med store biler og et liv i sus og dus er en illusion langt fra virkeligheden. Sagens kerne og det afgørende i plastikkirurgi er

dygtigt kirurgisk håndværk og detaljerede operationsteknikker, hvilket Sikandar understreger er krævende og udfordrende at mestre.

- Hvis vi ville tjene mange penge hurtigt, var det nok CBS, vi skulle studere på. Der kan gå rigtig mange år, før man ender i den position, og man skal investere rigtig meget tid i det. Hvis det er pengene, der er det afgørende, skal man virkelig holde ud i mange år, griner Sikandar.

Selv mener Sikandar, at det kræver en stor indsats fra alle personer i plastikkirurgien, hvis samfundets fordomme om plastikkirurgi skal ændres. Det kræver, at samfundet får information om virkelighedens plastikkirurgi af virkelighedens plastikkirurger. Måske bør skønhedsoperationer af næser vige pladsen for plastikoperationer af cancerskader på TV3.

Sikandar Aziz • 31 år • Medicinstuderende på 10. semester på Københavns Universitet • Grundlægger og formand af SPLAS – en studenterbaseret gruppe, der beskæftiger sig med plastikkirurgi • SPLAS er en gruppe, for alle medicinstuderende med en interesse for plastikkirurgi som ønsker mere fordybelse i faget, end hvad medicinuddannelsen tilbyder • Sikandar interesserer sig især for plastikkirurgi af cancerskader

Dog træder den hæderlige præstation ofte i baggrunden i den almene snak om plastik-

NR. 3 – 2015

UDENFOR

UDENFOR 17

SYSTEMET TURRETUR

hvorvidt Lars Høyer Wolgast passede sin skole. Dog var der aldrig noget at komme efter, og Lars Høyer Wolgast er nu i gang med sit fjerde semester. Drivkraften ligger hans viljestyrke, ligesom han har haft gode ressourcer at trække på. ”Min familie og gamle venner har været med gennem hele forløbet.”

Projekt Mønsterbryder Flemming Smedegaard har siden Lars Høyer Wolgasts start på SDU taget initiativ til ”Projekt Mønsterbryder”, der har til formål at fastholde førstegangsakademikere ved at støtte dem både fagligt, men især også privat. Flemming Smedegaard fortæller: ”En del studerende møder særlige udfordringer i mødet med universitet. Udfordringer, man især møder, hvis man kommer fra en ikke-akademisk familie. Familien kan undres, stille mange spørgsmål og i visse tilfælde modarbejde den studerende.”

Charlotte Brøndum Madsen

Lars Høyer Wolgast forsynede flere danske rockerafdelinger med kokain, indtil politiet en dag satte en brat stopper for hans forretning. I fængslet fandt han vejen ud af kriminaliteten: en uddannelse på Syddansk Universitet. Dette er beretningen om en mønsterbryder.

E

n flok betjente, klædt i hvide dragter, stormer mod Lars Høyer Wolgast, idet han træder ind i lejligheden. En lejlighed, som han troede, ingen kendte til – udover ham selv og de to chauffører, der transporterer den narko, som han sælger derfra.

Hvad Lars Høyer Wolgast ikke ved, er at politiet i en længere periode har overvåget ham, og derfor er de i gang med en hemmelig ransagning af lejligheden, der fungerer som et kokain-depot. Han bliver anholdt på stedet og får en dom på 10 år for handel med kokain. Livet i fængslet skulle dog vise sig at blive et afgørende vendepunkt

Studentergilde i fængslet Lars Høyer Wolgast starter sin afsoning i varetægt i arresten i Odense, men bliver senere flyttet til det lukkede statsfængsel i Horsens. Her går det op for ham, hvor lang tid han egentlig skal tilbringe bag lås og slå, og at han gerne vil udnytte tiden og bruge den på noget fornuftigt. ”Jeg havde enormt meget tid foran mig – og uddannelse blev min redning.”

I fængslet er der beskæftigelsespligt, og den udnyttede han. Med en løsladelse for øje, stod valget nemlig mellem et comeback

NR. 3 – 2015

til det kriminelle miljø eller et total brud med det velkendte liv udenfor. ”Jeg så ikke noget alternativ. Det gik op for mig, at det liv jeg havde levet ikke var optimalt.”

Desuden havde Lars Høyer Wolgast ikke noget at tabe. ”Det kriminelle liv løber jo ingen steder.”

Lars Høyer Wolgast begynder at læse enkeltfag på HF. I fængslet får man ikke en computer stillet til rådighed, så opgaver og lektier bliver bragt ind i papirform. Lars Høyer Wolgast fortæller, at man ikke ligefrem bliver populær af at være studerende i et fængsel – hverken blandt indsatte eller ansatte. ”Jeg blev saboteret af medarbejderne, der troede, at jeg bare ville slippe for at arbejde.”

Lars Høyer Wolgast oplevede blandt andet nedladende kommentarer og generel modvilje mod sig og sine studier, ligesom han ikke fik lov til at bruge fængslets skole, som det ellers var aftalt.

“Men efter de første 12-taller fik jeg endelig lov til at studere. Det gik op for dem, at jeg var seriøs.”

Lars Høyer Wolgast blev student på den halvlukkede afdeling i Statsfængslet ved

Fremtiden som mønsterbryder Lars Høyer Wolgast spår sin fremtid som lys. Uddannelsen har ført mange gode ting med sig. Ikke alene en lysere fremtid. Han

mødte sin kone på HF. Hun har været en uundværlig støtte gennem hele forløbet.

Når uddannelsen er gennemført, drømmer han om at blive selvstændig i en konsulentvirksomhed. Han vil fortsat være åben omkring sin tid som kriminel. ”Man er aldrig længere væk end en Google-søgning. Men det havde nu været lettere bare at gøre tingene rigtigt i første omgang.”

Lars Høyer Wolgast fortæller om sin opvækst: ”Jeg er opvokset i Vemb i Jylland.

Jeg kommer fra en kernefamilie og har aldrig manglet noget. Var elevrådsformand i folkeskolen og vil sige, at jeg generelt har haft en normal dansk opvækst”

Du kan læse mere om Lars Høyer Wolgast og booke et foredrag på www.nomorecrime.dk

Sdr. Omme.

Fra kriminel til studerende Lars Høyer Wolgast begyndte sit første semester på Syddansk Universitet i 2013, imens han stadig sad inde. Valget af studieretning faldt på international virksomhedskommunikation med engelsk og medier. Overvejelserne op til studiestart var mange, og tvivlen var stor. ’’Banale overvejelser om ting som min alder, niveauet på uni, og om jeg nu var god nok,” fortæller Lars Høyer Wolgast og beretter om en usikker start på universitet.

At gå fra at være fuldtidskriminel til fuldtidsstuderende kan være overvældende. ”Jeg var nødt til at give slip på en stor del af den jeg var.”

Studielederen for international virksomhedskommunikation, Flemming Smedegaard, blev kontaktperson for Lars Høyer Wolgast i fængslet. Han blev ugentlig ringet op af politiet for at aflægge rapport om,

”Jeg havde en enorm tidsmængde foran mig - og uddannelse blev min redning”

Projektet tilbyder den studerende at blive tilknyttet en færdiguddannet mentor, der kan hjælpe og støtte. Lasse Hansen har været tilknyttet projektet som mentor i to år og fungerer på nuværende tidspunkt som mentor for to studerende. Han er selv tidligere studerende på international virksomhedskommunikation. ”Jeg hjælper de nye studerende med mange afklarende ting. Den skræmmende start og alle de dumme spørgsmål.”

Lasse Hansen forklarer videre, at det er vigtigt, at studerende fra en ikke-akademisk familie får udbygget et akademisk netværk, der kan hjælpe og støtte – for netop at undgå frafald. På nuværende tidspunkt er der 34 studerende og 28 mentorer tilknyttet projektet. Lars Høyer Wolgast har været en del af projektet fra start.

GRAFIK: KØD BEN

16

NR. 3 – 2015

18

UDENFOR 19

UDENFOR

ORBLEN

ves – men jeg ved jo ikke, hvordan det udtales. Det må jeg så lære bagefter, og her er min faglige vejleder meget behjælpelig.”

Af samme grund bruger Lise Rasmussen lang tid på at koble det, der bliver sagt under forelæsningerne, sammen med dét, der står i pensum. ”Det tager lang tid – men jeg har jo aldrig prøvet andet.”

En positiv indstilling Charlotte Brøndum Madsen På trods af den ekstra tid som Lise Rasmussen må lægge i sit studium, lader hun sig ikke slå ud af sin ordblindhed. ”Det tager måske længere tid for mig at lære, men så skal jeg eddermame også vise, at jeg kan.”

Lise Rasmussen fortæller, at hun kender flere, der lader sig demotivere af deres ordblindhed i forhold til et studie. I stedet for

Selvom det umiddelbart kan virke som en stor udfordring at være studerende og ordblind på samme tid, tager mange unge mennesker alligevel kampen op mod bøgerne og de lange tekster. Her kan du møde Lise Rasmussen, der læser klinisk biomekanik og er ordblind.

Man regner med, at ca. 5% af den danske befolkning har læse- og skriveproblemer som følge af ordblindhed, der også går under navnet dysleksi. Som ordblind kan man opleve koncentrationsbesvær, en usikker stavning og vanskeligheder ved at skulle tilegne sig nyt stof. Alligevel valgte Lise Rasmussen at starte på Syddansk Universitet på en uddannelse, der på længere sigt vil gøre hende til kiropraktor. ”Jeg tvivlede aldrig på, om jeg skulle starte på universitetet. Desuden har jeg ikke været ”ordblind” ,før jeg startede på SDU, så det var ikke rigtig med i mine overvejelser.”

Dengang Lise Ramussen gik i folkeskole brugte man nemlig ikke termen ”ordblind”.

”Jeg har jo aldrig været god til at læse, så alle de her tilbud er bare en ekstra hjælp - og det er fedt” - Lise Rasmussen, studerende NR. 3 – 2015

”Dengang var man bare ”ikke så god i skolen”, og så fik man noget hjælp. Jeg kom for eksempel i en specialklasse.”

Ordblindhed skyldes ikke lav intelligens eller andre indlæringsforhold. Det er en medfødt vanskelighed. Så da Lise Rasmussen hørte, at man som ordblind kunne få ekstra tid og hjælpemidler på universitet, valgte hun at blive tjekket.

at miste motivationen, vælger Lise Rasmussen en lettere og mere positiv indstilling til sin udfordring. ”Jeg vil vise dem, at jeg kan. Bare fordi jeg er ordblind, betyder det ikke, at jeg ikke kan tage en uddannelse på universitetet.

Jeg kan sagtens finde ud af at læse, det tager bare lidt længere tid.”

RÆKVÆRK Rækværk er et netværk for unge studerende med en funktionsnedsættelse. Rækværk er startet af og for unge under uddannelse. Vil du vide mere om Rækværk på SDU, kan du kontakte Karina Dahlgaard på karine@sumh.dk

ældre studerende fra min uddannelse til at hjælpe,” fortæller Lise Rasmussen og forklarer, at det kan være rart at have en ved sin side til at hjælpe med betydningen og sammenhængen mellem ord. ”Jeg har jo aldrig været god til at læse, så alle de her tilbud er bare en ekstra hjælp og det er fedt.”

En begrænsning Masser af hjælp at hente For at blive erklæret ordblind får man tilknyttet en SPS-vejleder, der er en del af tilbuddet om socialpædagogisk støtte. Dette er et tilbud til studerende, der har en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, som betyder, at de har behov for særlig støtte for at kunne gennemføre deres uddannelse. Efter udredning bliver den studerende tilbudt en række hjælpemidler. ”Jeg får ekstra tid til eksamen – 25 % mere for at være præcis. Jeg har også fået tilbudt en IT-pakke, der indeholder en computer med specielle programmer og alt muligt andet udstyr.”

De fleste studerende, der lider af ordblindhed, får også mulighed for at bestille lydbøger, så de kan lytte til pensum i stedet for at læse det. Disse hjælpsomme muligheder kan suppleres med et studiestøtteforløb. ”Jeg har 30 timer hvert semester med en

Eftersom Lise Rasmussen først blev erklæret ordblind ved sin start på SDU, har hun tidligere selv måttet opfinde metoder til at lære at læse og skrive. ”I stedet for at bruge en logisk tankegang til at lære, måtte jeg simpelthen bare lære det hele udenad. Når jeg så havde set alle ord og kunne genkende dem, havde jeg knækket koden. Derefter kunne ordene nemlig sammensættes, og så kunne jeg skrive og læse.”

På trods af en veltrænet udenadslære er Lise Rasmussen dog stadig begrænset i sin hverdag. ”Jeg er begrænset på den måde, at jeg læser langsommere.”

Desuden er meget af stoffet på Lise Rasmussens uddannelse på latin, hvilket er en udfordring. ”Jeg læser ordet og lærer, hvordan det sta-

Har du mistanke om, at du er ordblind? Bliv testet og få den hjælp, du har behov for.

Kontakt en SPS-vejleder på mail: sps@sdu.dk eller telefon: 6550 1800

NR. 3 – 2015

20

UDENFOR 21

UDENFOR

Universitetspræsten – en brugbar hjælp?

Louisa Rieck

D

øren til universitetspræstens kontor er lukket og låst. Man får at vide fra folk, at han kun er på sit kontor, når han har aftaler med studerende fra Syddansk Universitet. Det samme står også på universitetspræstens hjemmeside.

Som skribent for RUST var det heller ikke let at få fat i universitetspræsten. Det var faktisk umuligt. Mails, telefonopkald og beskeder på telefonsvarer kom der ikke respons på.

Anne Lysemose

Jens Buchwald Andersen, vores universitetspræst, har ifølge sin hjemmeside både kontor på Syddansk Universitet i Odense og på Studenterhuset midt i Odense centrum. Teoretisk set kan det ikke være et problem som studerende at finde et tidspunkt for at træffe en aftale, men for en 27-årig biologistuderende var det mere end en kamp, mens selve samtalen blev en katastrofe.

Det samme gælder for den 27-årige Ida Lisa Krogsgaard Svendsen, som for et par år siden prøvede at få en samtale med universitetspræsten. Det hele var en kamp ,og efter at hun havde fået fat i ham følte hun stadigvæk, at hun stod alene med sit problem.

"Det er meget svært at få fat i ham. Kampen for at få en samtale med ham, virkede i sidste ende bare som spild af tid."

Ida Lisa Krogsgaard Svendsen prøvede at få kontakt i universitetspræsten, da hun havde læst på hans hjemmeside, at man altid kan få en aftale, hvis man gerne vil snakke med ham.

"Der stod på hjemmesiden, at man blot skulle lave en aftale med universitetspræsten, og man altid kunne få en snak med ham" -Ida Lisa Krogsgaard Svendsen

"Da jeg havde læst det, var jeg meget åben for det og tænkte, at jeg meget gerne ville snakke med ham om mine problemer," fortæller Ida Lisa Krogsgaard Svendsen.

Hun sendte med det samme en mail til universitetspræsten, men den fik hun aldrig svar på.

Svar først efter to måneder "Da jeg ikke havde fået svar på min første

NR. 3 – 2015

mail, skrev jeg en til, for at spørge om han overhovedet havde fået min første mail med min forespørgsel om en aftale, og jeg bad ham om at bekræfte, at han havde fået min første mail," uddyber Ida Lisa Krogsgaard Svendsen.

Efter denne mail gik der, ifølge Ida Lisa Krogsgaard Svendsen, igen et langt stykke tid, før universitetspræst Jens Buchwald Andersen bekræftede, at han havde fået hendes mail. Først efter to måneder kom der lyd fra ham.

"Det har næsten været en kamp at få fat i ham og få lavet en samtale med ham. Det har været meget vanskeligt og besværligt,"

Meget belastende fase Det var gennem en mail, at Ida Lisa Krogsgaard Svendsen endelig kunne få lavet en aftale med universitetspræsten. De to måneders ventetid på et svar har dog ikke lige frem været med til at hjælpe hende på vej.

Tværtimod. Den lange vej hen til at kunne få sat et kryds i kalenderen, har været meget belastende for Ida Lisa Krogsgaard Svendsen.

"Der stod på hjemmesiden, at man blot skulle lave en aftale med universitetspræsten, og man altid kunne få en snak med ham. I mit tilfælde har det hele været en meget besværlig procedure," uddyber den 27-årige studerende.

Ida Lisa Krogsgaard Svendsen havde nogle personlige ting, som hun var nødt til at snakke med en person om. Hun har haft en depression før, og hun havde brugt den hjælp, man kan få fra kommunen. Derfor besluttede hun sig for at få en samtale med universitetspræsten.

Samtalen var spild at tid Samtalen, som foregik på Syddansk Universitet i Odense, var endelig blevet fastlagt. Ida Lisa Krogsgaard Svendsen havde været meget åbent over for præsten om sit problem. Hun fandt dog hurtigt ud af, at han ikke tog problemet seriøst.

"Det var, som om han ikke kunne finde ud af, hvad han skulle gøre. Jeg åbnede mig over for ham og fortalte om mine personlige problemer, men det var, som om han ikke hørte efter, hvad jeg sagde," beskriver Ida Lisa Krogsgaard Svendsen samtalen.

Hun kan ikke forstå, hvorfor der stod på hjemmesiden, at man kunne snakke med universitetspræsten om alle mulige slags problemer, når hun har haft en dårlig erfaring med ham.

"Det var, som om at han ikke forstod

mit problem," siger Ida Lisa Krogsgaard Svendsen.

Allerede hans kropssprog var ifølge hende meget mærkeligt. Mens hun fortalte om sit problem, havde han hænderne på maven og grinte lidt. En underlig erfaring for Ida Lisa Krogsgaard Svendsen.

Hun endte med at gå før tid, for hun følte, at han ikke lyttede til hende.

"Samtalen bragte mig overhovedet ikke videre. Jeg havde fortalt ham, at jeg havde været hos en psykolog 12 gange. Han grinte bare og sagde, ”Ja, det er godt nok mange gange”," uddyber Ida Lisa Krogsgaard Svendsen.

Hun konfronterede ham og spurgte, om det var sjovt, hvorefter han dog nægtede det.

Hjælp fra andre Hele processen har været spild af tid for Ida Lisa Krogsgaard Svendsen. Efter to måneders venten på et svar fra ham, var samtalen gået en helt anden vej, og hun havde stadigvæk ikke fået den ønskede hjælp.

For hende står det klart, at han ikke har en funktion, og det er lige meget, om han er der eller ej.

"Han er en, man venter på i lang tid, og min erfaring har vist, at samtalen med ham ikke kan bruges," konkluderer hun.

Hjælpen fandt hun senere et andet sted.

Hun fandt ud af, at man kunne få en psykolog gennem SPS, som er SDU's specialpædagogisk støtte, som universitetet køber. Hun var allerede tilknyttet dem, da hun er ordblind.

"Hos dem kunne jeg så søge om timer hos en psykolog, hvilket lykkedes," fortæller Ida Lisa Krogsgaard Svendsen.

Hun forstår ikke, hvorfor der en præst, når der er et andet system, som fungerer uden problemer. Hjælpen hos SPS forløb udmærket, og hun havde endelig fået den hjælp, som hun havde ønsket sig.

"Det er lidt fjollet at have en præst, som man ikke kan få fat i og når man endelig får fat i ham, så har han ingen funktion," afslutter Ida Lisa Krogsgaard Svendsen.

NR. 3 – 2015

22

UDENFOR 23

UDENFOR

Særligt sensitiv

– når indtryk forstærkes Sara Rossen

Stemninger, andre menneskers humør, høje lyde, stærke dufte og andre former for påvirkninger fra omgivelserne opleves stærkere i et fintfølende nervesystem, som kendetegner det at være ”særligt sensitiv.”

Susanne Møberg er bl.a. uddannet coach og instruktør i mindfulness, har skrevet bøger om særligt sensitive mennesker og holder foredrag om emnet i hele landet.

O

m du er studerende, på arbejde, pensionist eller i børnehave, har du en større modtagelighed i dit nervesystem, hvis du er, hvad der kaldes særligt sensitiv.

RUST tog med til foredraget "Er du også særlig sensitiv og præsenterer her pointer fra foredragsholder og coach Susanne Møberg om, hvad det vil sige at være særligt sensitiv.

Det hele starter i nervesystemet. Nervesystemet hos særligt sensitive opfanger i højere grad end gennemsnittet indtryk og påvirkninger fra omverdenen, og informationerne bearbejdes mere nuanceret. Det er en biologisk forskel, som fører til en større modtagelighed over for sanseindtryk og skaber det personlighedstræk, der kaldes særligt sensitiv, eller ”HSP – Highly Sensitive Person”. ”Jeg kalder det ikke HSP. Jeg synes, det lyder som en diagnose, og det er det ikke.

Det er en måde, vores nervesystem er designet på.” siger Susanne Møberg.

Hendes uddannelsesmæssige baggrund afspejler interessen for karaktertrækket, og så har hun en fortid som pædagog. Derudover kender hun til det særlige sensitive karaktertræk på egen krop og psyke og har derfor en indsigt i stoffet, hun fortæller om.

Ingen opskrift Der er ingen opskrift på, hvordan det opleves at være særligt sensitiv – alle mennesker er forskellige. For nogle er det i højere grad de fysiske indtryk, de bliver påvirket af, og for andre er det de psykiske. ”Det kan for eksempel være de børn, som altid oplever, at tøjet kradser,” fortæller Susanne Møberg som eksempel på en større

NR. 3 – 2015

sensitivitet over for berøring.

Psykolog, forfatter og pioner inden for forskning i sensitivitet Elaine Aron har forsket i den biologiske variation og fundet visse fællestræk for særligt sensitive mennesker. På det sociale plan vil det ofte være mennesker, der reflekterer dybere over tingene, har en stor retfærdighedssans, udbredt samvittighedssans og stor empati, fortæller Susanne Møberg. ”Sensitive mennesker har en stor indlevelse i andre mennesker og fornemmer hurtigt, hvordan andre har det,” fortæller hun og uddyber, at det ikke altid er lige rart, men kan være en fordel i arbejdet med andre mennesker.

Nogle sensitive mennesker har fra barndommen udviklet et mønster, hvor de gør en stor indsats for den gode stemning - fordi de ikke kan holde de negative stemninger ud. Det kan føre til, at de har deres følsomme antenner alt for langt ude i omgivelserne, og de kan have tendens til at overhøre egne grænser og behov. ”Det kan både være en gave og en pestilens. Det afhænger af, om man forstår at forebygge overstimulering ved at tage hensyn til sig selv og sine egne behov,” siger Susanne Møberg.

”Træf ikke beslutninger eller vigtige valg, mens du er overstimuleret”

”Sensitive mennesker har en stor indlevelse i andre og fornemmer hurtigt, hvordan andre har det” -Susanne Møberg, coach og instruktør i mindfulness

Trække sig tilbage En fælles udfordring for særligt sensitive mennesker, fortæller Susanne Møberg, er at de hurtigere end flertallet bliver overstimulerede. ”Alle mennesker bliver overstimulerede og når et lukningspunkt, hvor de ikke kan tage mere ind – det gælder ikke kun særligt sensitive mennesker – men er man sensitiv, når man lukningspunktet hurtigere og oftere end andre.”

Overstimuli hænger sammen med, at ind-

”Det kan både være en gave og en pestilens. Det afhænger af, om man forstår at tage hensyn til sig selv og sine egne behov”

tryk og påvirkninger bliver bearbejdet mere intensivt, og derfor ”får man hurtigere nok”.

I en sådan situation, fortæller hun, gælder det om at imødekomme behovet for at være uforstyrret. ”Lige så empatisk og forstående man kan være, lige så lidt rummelig kan man være, hvis man ganske enkelt har fået nok,” siger Susanne Møberg.

Hun fortæller, at det er afgørende at kende sine egne grænser og være opmærksom på, hvordan man forebygger overstimulering.

Det er ofte spørgsmål til netop det, Susanne Møberg møder i sit virke som coach, og rådgivningen lyder på at kende egne grænser. Det er vigtigt at vide, om det er motion, søvn, en samtale med en ven eller bare to minutters stirren ud i luften, der hjælper. Og endnu en vigtig ting, fortæller hun: ”Træf ikke beslutninger eller vigtige valg, mens du er overstimuleret.”

Er jeg særligt sensitiv?

Susanne Møberg forklarer, at de fleste selv kommer frem til den erkendelse, at de er sensitive – men ofte vil nærtstående venner eller familie have lagt mærke til det. ”Sådan har jeg da altid vidst, du var,” er en reaktion, som mange sensitive møder fra omgangskredsen. På baggrund af de genkendelige træk hos en særligt sensitiv er det muligt at teste sin sensitivitet i en personlighedstest. Den består af 23 spørgsmål. ”Og den skal tages med et gran salt,” siger Susanne Møberg og fortæller, at den kan give en fornemmelse af, hvad det handler om. Testen kan findes på Susanne Møbergs hjemmeside www.moeberg.dk.

NR. 3 – 2015

24

UDENFOR 25

UDENFOR

Vi er sociale sammen Julie Würtz

Mellem fem til 10 procent af unge føler sig ensomme i hverdagen, viser flere undersøgelser. 23-årige Oliver Ekberg har sammen med andre frivillige unge valgt at ændre det faktum ved at være social med ensomme unge.

At se klokken langsomt klaske sig mod tallet tre, har været undervisningens højdepunkt. Computerne i det tætpakkede auditorium bliver slået sammen i stigende takt med lydniveauet på de studerendes sludren. Alle står i små klumper rundt i lokalet for at ønske deres studiekammerater en god weekend. Men at drysse alene hen mod udgangen har aldrig virket som en god start på tre dages lang tomrum, hvor selskabet kun er dækket op til én.

Ensomhed. Vi kender alle til begrebet i et eller andet omfang – dog nogle mere end andre. 17 procent svarer ”enig” eller ”meget enig” til spørgsmålet ”Jeg føler mig ensom på mit studium”, viser studiemiljøundersøgelsen fra 2013. Dét er noget, som gerne må ændres, mener Oliver Ekberg, som til daglig læser fysik på 6. semester på Syddansk Universitet. Sammen med andre frivillige prøver han at bekæmpe ensomhed, som er trukket i langdrag blandt unge.

At knække skallen af ensomhed - Det handler om at komme ud af sin komfortzone, fortæller 23-årige Oliver Ekberg.

Han er én af dem, som gerne vil bekæmpe ensomhed hos unge. Dette gør han ved at være frivillig hos Ventilen i Odense. Her samles han med andre frivillige for at få knækket den skal, som holder de unge isoleret i ensomheden.

- Når man kommer ud af den, kan man bedre overskride sine egne grænser, fortæller Oliver Ekberg.

"Det handler om at komme ud af sin komfortzone"

-Oliver Ekberg, næstformand for Ventilen i Odense

NR. 3 – 2015

Blandt andet hjælper han de mennesker, som føler sig ensomme, med at arrangere madlavningsaftener, hvor de unge kan prøve at sige fra over for hinanden i forhold til valg af mad og tilberedning.

- Vi bruger et selv-til-selvhjælp koncept, hvor vi prøver at styrke deres kompetencer, fortæller Oliver Ekberg om de aktiviteter han, foretager sammen med de unge.

Udover madlavningsaftener kan søndagene også stå på sport, brætspil og biografture. Noget, som styrker fællesskabet hos de unge, som kan komme helt anonymt til mødestedet.

- Vi oplever ofte, at det er mere introverte personer, som besøger Ventilen, siger Oliver Ekberg.

Personer som ofte kan være lidt tilbagetrukket i større selskaber. Og på studier, hvor antallet af de studerende snildt kan snige sig op på 200 eller mere, kan det være svært at skabe sig en tæt gruppe mellem forelæsningerne. Dette kan have konsekvenser for de studerende. Ensomhed kan medføre konsekvenser som lavt selvværd, stress og i værste tilfælde depression. Noget som Oliver Ekberg helst ikke vil se hos de unge.

Frivillige med erfaring - De fleste frivillige har prøvet at være ensomme i en eller anden grad og de ønsker heller ikke, at dette skal ske for andre unge, siger Oliver Ekberg.

Han fortæller også, at alle kan føle ensomhed på et eller andet bestemt tidspunkt, men det er først, når ensomheden bliver trukket i langdrag, at det kan have betydelige virkninger.

En af de frivillige hos Ventilen i Odense, Anne Gunstrup, mener også, at det er vigtigt at hjælpe unge ud af ensomheden.

Hun føler, at man gennem samværet med de unge kan give noget fra sig.

- Jeg kan give dem nærvær og tryghed, siger 25-årige Anne Gunstrup. Hun mener også, at hun kan hjælpe, da hun i en mindre grad har erfaring med ensomhed. Men Anne Gunstrup føler ikke, at hun kun giver sig væk til de unge. Hun får ligeså meget tilbage.

- Samtidig med man kan hjælpe andre, kan man også få meget igen. Jeg kan også udvikle mig personligt sammen med de unge.

Det er en fed løn, siger den 25-årige frivillig på Ventilen.

Flere studerende føler sig ensom Men er det mange, som føler sig ensomme? 17 procent svarer ”enig” eller ”meget enig” til spørgsmålet ”Jeg føler mig ensom på mit studium”, viser studiemiljøundersøgelsen fra 2013. Det er noget, som ikke kommer bag på Oliver Ekberg.

- Det overrasker mig ikke. Især et sted som Syddansk Universitet. Der er ikke særligt meget fokus på det sociale mellem de studerende, siger Oliver Ekberg.

Studieundersøgelsen 2015, som bliver offentliggjort til juni, vil vise, om antallet af ensomme studerende på Syddansk Universitet er steget eller faldet inden for de seneste to år.

Hjælp mod ensomhed

Vejledningscenteret på SDU kan hjælpe studerende med ensomhed.

Hvis man gerne vil tale med en studerende, så kan man kontakte sin faglige vejleder.

Hvis man har lyst til at tale med andre unge, som også har problemer med ensomhed, er Ventilen i Odense åben torsdag i ulige uger fra 17:00-20:00 og søndage fra 14:00-17:00.

Ventilen findes også i byerne Esbjerg, Kolding og Sønderborg. Mere information kan findes på ventilen.dk

NR. 3 – 2015

UDENFOR 27

UDENFOR

Hvilken historie ligger bag jeres bandnavn The White Album?

Hvordan var det at vinde Odense Live-prisen d. 31. januar i år?

”Vi var i sommerhus, da vi startede med at indspille. Det var vinter, så vi ville gerne have et navn, som var vinteragtigt, fordi vores lyd og look bærer præg af, at vi er fra Skandinavien. Vi legede meget med ordet ”white”, og til sidst opstod idéen. Vi syntes, at det var lidt frækt at kalde os The White Album. Beatles-pladen ”The White Album” bærer præg af at der ikke rigtig er nogen regler. Det er den Beatles-plade, som spreder sig allermest genremæssigt. Der er forskellige forsangere på numrene, og det er også noget af det, som vi er kendt med.

Det er jo forskelligt fra andre bands, hvor der kun er én guitarist og én forsanger.”

”Vi blev selv overrasket, da vi har set, at folk som Søren Huss har vundet den. Så vi er lidt benovet over, at vi stod på listen med alle store navne. Benovelse er nok den største følelse vi har, men ellers er vi glade og stolte over det, da vi har knoklet sindssygt hårdt. Specielt, da vi spillede de første par år i England. Det var nogle fede år, men også nogle hårde år, da vi arbejdede os op fra bunden. Det er ikke mere end et halvandet år siden, at vi begyndte at spille i Danmark, så det er bare gået vildt stærkt.

Det er vi glade for, for vi er jo nogle ”gamle” drenge. I stedet for vi skal bruge 10 år på at bygge en musikkarriere op, så er det dejligt, at det kommer lidt hurtigere.”

Hvilke mennesker vil I gerne ramme med jeres musik? ”Vi går lidt imod den tidstypiske ting med, at tingene skal gå superhurtigt, og vi skal have nogle hits. Jeg tror, at vi taler til et segment, som måske er lidt træt af den fart, som er i samfundet. Vi går lidt dybere ned i nogle menneskelige følelser, og prøver at sætte lyd på det. Vi er nok til dem, som trænger til lidt ro i sjælen og få en pause fra alt virak i det normale menneskeliv her på jorden.”

Hvilke følelser kommer op I jer, når I spiller i hjembyen Odense? ”Det er altid noget specielt, når man spiller for sine gamle venner. Sidste gang vi spillede på Posten, kom der dobbelt så mange mennesker, som vi havde regnet med.

Der var mange mennesker, som vi kender, nede blandt publikum, og så bliver man altid lidt ekstra nervøs. Det er lidt nemmere at spille for tusind mennesker, hvor man ikke kan se, hvem der står der. Det er jo fedt, at folk man har gået i skole med, har tænkt: ”Nå, hvad er de drenge blevet til”, og så kommet for at se det. Vi har jo alle trådt vores barnesko i Odense, så det er jo et specielt sted at komme tilbage til.”

Vi er nogle rigtige hyggeonkler Langt skæg, fan af The Beatles og skandinavisk lyd. RUST har talt med Frederik Vedersø fra The White Album, der sammen med resten af bandet i år har vundet Odense Live-prisen Julie Würtz

NR. 3 – 2015

Om The White Album - Alle i The White Album er over 30 år - Medlemmerne i The White Album kommer oprindeligt fra

Fyn - De startede deres karriere i England PRESSEFOTO

26

Hvad har jeres største optur været i forbindelse med ”The White Album”? ”Det var sindssygt fedt at vinde Odense Live-prisen. Vi har også spillet til kronprinsparrets begivenhed i september. Det var ligesom at tage en mødom fra os, for det gav et kæmpe ryk i forhold til billetsalget for resten af vores turné. Det var også lidt skelsættende at møde kronprinsparret og den søde Mary og få en sludder med dem.

Det var en kæmpe oplevelse. Det gjorde et stort indtryk.”

Hvad har jeres største nedtur været? ”Det var det sidste job, vi spillede i England. Vi havde bygget vores karriere op over lang tid i England, hvor vi først startede med at spille på nogle små snuskede steder med 15 mennesker, som stod højlydt og snakkede. Men så byggede vi det ligeså stille op. Vi fik flere fans, og vi kom i radioen derovre. Det var et langt og sejt ryk.

Den sidste gang vi spillede derovre, havde vores daværende manager booket os ind på en lille snusket klub. Ham, som ejede det, skulle ned og se en fodboldkamp først, selvom der var en masse mennesker, som var kommet for at høre os. Det var Manchester United, som skulle spille Champions League mod Real Madrid, men de tabte, så han var ikke glad, da han kom ned for at høre os. Musikken var dårlig, fordi stedet havde et dårligt anlæg. Alt gik galt på det job. Så der vi har en revanche til gode.”

The White Album koncertplan Tobakken

Bygningen Magasinet

6700 Esbjerg

7100 Vejle

5000 Odense C

16. april 2015

17. april 2015

24. april 2015

Kl. 20:00

Kl. 21:00

Kl. 21:00

120 kr.

120 kr.

150 kr.

Har I haft en sjov eller mærkelig fanoplevelse i forbindelse med jeres turnéer? ”Vi oplevede på en af vores sidste Danmarksturnéer, at der kom en dame op, som gerne vil have nogle plader, men hun havde ikke nogen penge. Jacob Eilsø lavede en deal med hende, der er keramiker, om at vi bestilte et læs af vaser og kaffekopper med The White Album-logoer. Dem har vi ikke fået solgt en skid af endnu. Dem må folk gerne købe, når vi kommer til Odense og spiller. Vi har en masse keramik. Bare kom og drik noget kaffe og køb noget keramik.”

Hvordan er I som band, når mikrofonen er slukket? ”Vi er nogle rigtige hyggeonkler, og vi tager stadig afsted i sommerhus og laver musik. Før spiste vi meget mad og drak mange øl. Nu er vi blevet så modne, at vi bare spiser meget mad. Vi hygger os sindssygt meget sammen, og vi har jo også kendt hinanden i rigtig mange år. Vi er gamle venner, og vi har spillet sammen, siden vi var teenagere. Det er mere en familie, end det er bandmedlemmer.”

Nu kommer jeg jo fra et studentermagasin, så de studerende her på universitetet er lidt nysgerrige efter at vide, hvilke uddannelser I har. Så hvad har I af uddannelser? ”Jacob Eilsø og jeg har længerevarende uddannelser på Musikkonservatoriet. Vi er faktisk uddannet til det, vi har gang i nu.

Jeg med guitar som hovedfag, mens Jacob Eilsø havde trommer som hovedfag. Claus Arvad har læst flere forskellige ting. Han har læst religion. I dag laver han lyd og billede til film og reklamer. Jacob og jeg har også været lidt af en omvej, da vi har spillet meget covermusik, og har spillet mange forskellige genrer.”

NR. 3 – 2015

28

UDENFOR 29

UDENFOR

Vi er et godt lille pruthul Charlotte Brøndum Madsen Thomas Bånderup

Pruthul for vanvittige ting På trods af grove tekster og videoer, der blander bizarre lyrikker med børn og ældre damer, har gruppen en enorm kvindelig fanbase, hvilket ikke overrasker gruppen.

- Kvinder er ligeså seksuelle som mænd. Vores musik tager måske udgangspunkt i noget, der kan være ret macho-agtigt, men piger kan også godt lide at stå og råbe om pik og patter. I løbet af de sidste 10 år har piger fået lov til at slippe deres indre macho-side løs, forklarer Emil Simonsen og fortæller, at det ofte er de kvindelige koncertgængere, der er værst i forhold til at råbe og skrige, være ”rowdy” (vilde) og få en lille én til halsen.

– Når der er Suspektkoncert, er det jo netop dét, det handler om. Jeg tror, at vi er et godt lille pruthul for piger og deres vanvittige sider.

Suspekt og damerne

Et pruthul for vanvittige ting, der er inspireret af sex og kvinder. Drengene fra Suspekt er ikke bange for at løbe tør for ting at rappe om. Sidste år udkom det anmelderroste album "V", og drengene har netop taget hul på en Danmarksturné.

Den beskidte musik går som en rød tråd tilbage til Suspekts første udgivelse af samme navn. For kvindelige fans fungerer musikken måske som en mulighed for at slippe nogle machotendenser løs, men hvordan har kvinderne tættest på rapperne reageret på de voldsomme tekster?

- Min mor var vant til mine sjofle vittigheder, så der er sgu nok ikke noget, der er kommet bag på hende, fortæller Emil Simonsen.

- Min mor synes bare, at det var fedt, at vi foretog os noget, men jeg kan huske, at min farmor spurgte mig, hvorfor vi skulle være så tarvelige at høre på, fortæller Andreas Bai Duelund og forklarer, at det jo også bliver lettere for folk at anerkende musikken og sige: ”Nej hvor er det godt”, når det rent faktisk går godt.

Oplagte og på farten Og godt går det… Drengene er netop draget på Danmarksturné.

- Man kan forvente sig at blive rusket rigtig godt og grundig rundt i røvhullet. Vi har efterhånden fået banket et langt og intenst sæt sammen af gamle slagere og nye bangers, så vi ville blive overrasket, hvis nogle gik derfra og følte sig snydt, fortæller drengene.

Turnéen bringer Suspekt vidt omkring i landet, og ikke mindst, indtager drengene Orange Scene på dette års Roskilde Festival.

– Vi er super oplagte. Vi ved, at der er meget på spil, men vi glæder os til at gøre det, vi godt kan lide, fortæller Emil Simonsen.

- Vi kommer altid og spiller koncert, som om det var den sidste.

I

ntet er overladt til fantasien i selskab med Suspekt. I snart to årtier har drengene krøllet lagner med musik om køn, sex og andre emner, der ikke er passende ved middagsbordet.

- Der er mange grunde til, at folk kan lide det, vi laver. Vores musik tiltaler folk, først og fremmest fordi det er godt.

Og så er sex jo underholdende – både for os og vores publikum. For alle. Internettet startede på grund af porno, og der er sexscener i alle film. Og lige præcis inden for dét emne, tror jeg aldrig, at vi løber tør for interessante ting at tage fat i, fortæller Emil Simonsen, der også er kendt som Orgi-E og Klam Fyr.

Sexet drivkraft Emil Simonsen står for en tredjedel af gruppen Suspekt.

Sammen med Andreas Bai Duelund og Rune Rask udgør han en af Danmarks mest succesfulde rapgrupper. Sidste år udsendte de deres femte album "V". Albummet er blevet lovprist af både kritikere og fans. Og selvom drengene har kastet sig ud i nye stilarter på albummet, er teksterne stadig hårde og kontante. Suspekt har skabt et mørkt, perverst og kinky univers, men finder stadig inspiration udenfor det dystre og tabubelagte.

- Vi bliver inspireret af alt, hvad vi foretager os og oplever.

Det er sgu ikke kun kvinder og sex, understreger Andreas Bai Duelund, der også går under kunstnernavnet Bai-D. – Sex er ikke nødvendigvis vores største inspiration, men det er hvert fald en drivkraft bag det, vi laver. Der ér jo en stor drivkraft i sex. Så det er klart, at mange af teksterne handler om sex og kvinder, forklarer Emil Simonsen videre.

"Min farmor spurgte mig, hvorfor vi skulle være så tarvelige at høre på" NR. 3 – 2015 - Anders Bai Duelund, Bai-D

NR. 3 – 2015

30

SJOV

FUNFACTs

Har du tænkt over, hvad der skal til for at drive Syddansk Universitet.

RUST har svaret!

41 millioner 328 ton

Ready, set, speeddate!

SJOV

Charlotte Brøndum Madsen

Selvom der ikke er kæreste-garanti, når Studenterhuset Odense slår dørene op for deres speeddating arrangementer, er man alligevel garanteret en god omgang hygge og sjov. RUST har fulgt den rutinerede speeddater Danny Johansson i jagten på det perfekte match.

Speeddating: En formaliseret matchmaking proces, der har til formål at tilskynde folk til at møde et stort antal nye mennesker

Dannys drømmekvinde

Hvert år bliver der printet

En pige, der hviler i sig selv, ved, hvem hun er og ikke går på kompromis med det.

Den lækreste kvinde i verden er en kvinde, der udstråler selvtillid

ark*

”Det er fjerde gang, at jeg deltager i et speeddating arrangement på Studenterhuset.

Jeg har ingen forventninger, men forholder mig forventningsfuld.

Jeg håber selvfølgelig på at møde en sød pige.”

Eller

Papir

1 ark papir koster

0,03 kr.

Dannys 3 tips til speeddating:

Beløb brugt på papir årligt

-Vær dig selv.

-Nyd det! Lad være med at tage det alt for seriøst…

-Man skal være åben over for nye mennesker og muligheder.

2011 1.3000.000

2012 1.080.000

2013 917.000

Fortsætter tendensen, så er universitetet papirløse i

2018

NR. 3 – 2015

* Der tages udgangspunkt i 80 grams A4 papir, hvilket er største volumen brugt på universitet.

2014 XXX.XXX

Danny Johansson 26 år IVK, studerende Bedste egenskab: Jeg er unik, åben og forstående.

”Jeg har ikke nogen decideret strategi udover at være mig selv. Det er det eneste, der virker. Jeg kan ikke være den eneste romantiker i verden”

NR. 3 – 2015

31

32

INTERNATIONAL

INTERNATIONAL

Louises lækkerier

Mad Martin - Mad på SU

Grøntsagslasagne a la piment Ingredienser:

Ingredienser:

3-4 peberfrugter 2 løg 2-3 porrer ¼ broccoli ¼ blomkål 2 fed hvidløg ½ liter mælk ½ liter vand 1 hønsebouillon Fuldkornspasta-plader

Mosen: 4 kartofler 4 rødbeder 2 æg Lidt mælk eller saft fra de kogte grøntsager Kylling: 2 kyllingefileter (450 g) 1/2 pk hvedetoast 30 g parmesan Smør til stegning Salt og peber

Fremgangsmåde: 1.Skræl og skær løg, hvidløg og peberfrugt i stykker. Steg grøntsagerne i en gryde med olie, til de bliver ristet og tager farve. Kom bouillonen i og smelt den. Kom mælk og vand i gryden og lad grøntsagerne koge ud i væsken. Når grøntsagerne er kogt møre, blendes det fint. Kog væsken op og jævn den.

2. Skyl og skær broccoli, blomkål og porrer i stykker. Læg skiftevis lag med sauce, pastaplader og grøntsager i et smurt ildfast fad til det er fyldt. Bag i en forvarmet ovn på 160 grader varmluft i 25-30 minutter. Evt. gratinér med ost de sidste 10 minutter af tiden i ovnen.

Lidt om kokken Martin: Jeg er 21 år, blev udlært som kok sidste sommer og har arbejdet som sådan siden. Jeg er lige blevet ansat som køkkenleder på Sano Centeret i Middelfart. Jeg har facebooksiden "Udeboende - mad på SU", hvor jeg laver nemme og billige madretter. Jeg har også en instagramprofil, hvor jeg lægger madrelaterede billeder op "martin_ingildsen".

Min store passion ligger i at eksperimentere og prøve mig frem med nye og spændende opskrifter hver dag.

Jeg elsker mad og at glæde andre med det.

NR. 3 – 2015

Crispy parmesankylling på rødbedemos

Fremgangsmåde: 1.Når mosen skal laves, skrælles rødbederne og kartoflerne og koges derefter møre i en gryde. Blend kartofler og rødbederne enten med lidt af det kogte vand eller lidt mælk.

Hæld det i lidt af gangen, til konsistensen er “klatkage-agtig”. Slå derefter 2 æg ud i massen og rør dem godt i. Til sidst tilsættes salt og peber. Lav mosen til “kager” på en bageplade og bag dem i ovnen i 20-30 min, eller til de er gyldenbrune.

2. Man kan altid købe færdiglavet rasp, men det hjemmelavede er bare mere lækkert.

Først skæres skorpen fra brødet, og derefter deles det i små stykker. Blend brødresterne, til de er fine, og hæld dem ud på en bageplade. Sæt pladen i ovnen og giv krummerne 10, 20, 30 minutter, alt afhængig af hvornår de er knastørre. Vend jævnligt, for ellers bliver krummerne for brændte. Når raspen er færdig, skal den afkøle. Herefter blandes parmesan i og vendes rundt. Halver kyllingefileter og slå et æg ud i en anden skål og vend først kyllingerne i æg og derefter i rasp. Steg kyllingerne i smør på begge sider, til de er gyldne, og sæt dem herefter i ovnen i 15 minutter. Dette afhænger selvfølgelig af, hvor store kyllingestykker, der arbejdes med.

Mit navn er Louise Oue Laursen, og jeg er 22 år. Til daglig studerer jeg medievidenskab på 3. semester på Aarhus Universitet, hvilket jeg nyder til fulde, da kombinationen af faglighed, frihed og socialitet bliver forenet.

Som studerende kan en travl og økonomiskrabet hverdag hurtigt sætte en stopper for en delikat madlavning, men som medredaktør på facebooksiden ”Udeboende – mad på SU”, får jeg muligheden for at lave lækre madretter, samtidig med at jeg kan inspirere andre til at gå i køkkenet og selv afprøve og eksperimentere i den kreative verden, som kogekunsten gemmer på.

NR. 3 – 2015

33

34

SJOV

SJOV

REDAKTIONEN BESØGER Nedenunder - Fredagsbar på Campus Nedenunder er den legendariske fredagsbar, som hver fredag byder op til alt fra en fyraftensøl, beerpong, til den vildeste opvarmning inden byen. RUST listede sig ned i den lunefulde kælder her d. 13.03.2015 for at drikke et par fredagsøl og føle stemningen.

Nedenunder er et perfekt sted til at mødes med studerende fra andre uddannelser på SDU. Den grønne partylama hoppede lystigt på storskærmen i takt til musikken, mens folk stod heppende omkring bordene, når de dystede mod andre i beerpong.

Info Nedenunder er Syddansk Universitets studenterbar i Odense Pris: 10 kr. for en øl Åbningstider: kl. 14.00 – kl. 22.00 Der er mulighed for at købe mad nede i baren Gode muligheder for drukspil, herunder beerpongborde, terninger, kort mv.

Kommentar

Nedenunder får Pris:

Atmosfære:

Scoregaranti:

NR. 3 – 2015

Jeppe Secher, barleder Nedenunder

Vi er jo så privilegerede, at vi her på SDU har Danmarks største fredagsbar, med 45 frivillige bartendere og 3-500 gæster hver fredag.

Nedenunder er en fælles fredagsbar for alle fakulteter og studier, så det er det perfekte sted at sparke weekenden i gang med en masse fede mennesker, man ellers ikke ville rende ind i. Vi har specielle arrangementer cirka hver anden fredag, enten med koncerter, forskellige konkurrencer og turneringer eller quizzer. Vi har blandt andet haft Wafande, Johnson, Fler' Farver, Christian Brøns, Djämes Braun og Dúné ude at spille, og offentliggør snart nogle flere fede navne. Vi har også fire beerpongborde, tre bordfodboldborde, et poolbord og en røvfuld spil, man kan låne i baren, så der er altid noget at lave. Og så har vi billige øl! Man giver kun 10 snottede kroner for en øl, så man har altså råd til over 500 øl, bare på sin SU! Så kan man købe rugbrød og makrel for resten…

Lidt ekstra info om Nedenunder: - Baren blev bygget for 2,5 år siden, i forbindelse med projekt "Studerende i centrum".

- Vi har gjort det til et princip, at det aldrig koster penge at komme ind, lige meget hvor store koncerter og arrangementer, vi afholder.

- Nedenunder bliver drevet af cirka 45 bartendere, der alle er studerende der arbejder fuldstændig frivilligt.

- Vi har kapacitet til 550 personer.

- Vi er en non-profit forening. Derfor kan man søge om at få støtte af Nedenunder, hvis man er en del af en studenterforening, en studentersportsklub eller et andet studierelateret projekt og har svært ved at få økonomien til at løbe rundt. På den måde får man del i vores overskud. Vores mål er at forbedre studiemiljøet på SDU, så vi er altid meget fokuseret på, at de studerende kan mærke, at de penge, de lægger i baren, kommer tilbage til dem på den ene eller anden måde.

NR. 3 – 2015

35

36

INTERNATIONAL

INTERNATIONAL

Blonde caffeinated ninjas on bicycles The Danish Fashion Experience Evelin Peil

To the outsider, the Danish look is one of subtlety. Dark clothing dressing a thin frame with a shiny blonde top. Paired only with the obligatory Converse or Nike running shoes to jazz up the monochrome. But, that’s what these Estonian eyes see… How do the Danes perceive their ‘look’?

Our team of local Danish fashionistas consist of the luscious Kristina, the charming Claus, and last but not least the marvellous Mathias. And oh boy, did they have a thing or two to say about Danish fashion.

Forget flower power - the sixties are dead here.

As Muhammad Ali stated, ‘Black is best’. Mathias commented that colours are almost a complete no-no when it comes to fitting into cool Danish society, especially when it comes to choosing some trousers. You’re not going to be finding fluorescent pink shirts to match that pair of sparkly yellow lederhosen in Denmark anytime soon.

So what is the absolute obsession with the ominous shade, black? Claus praises the stylistic durability of black in Denmark, black is always back here. Not to mention if you have a glass of wine thrown on you, no problem you’re wearing black, don’t have those white problems. Kristina sees black as that style for any situation, it just works, not to mention how fantastic she looks in that outfit. We don’t blame her!

Although the Danes are partial to jogging, don’t be fooled by those Nikes, you don’t need to be Usain Bolt here to rock a pair of pink Air Maxxs. It’s all fashion, baby. You can’t go full black, it’s a bit overkill, so break the bank and buy a pair of the most striking trainers, the more fluorescent the better. And keep in mind nobody cares how comfortable you are in them, just how fantastic you look. Suffer for your art.

So let’s check list what it takes to blend in with the Dansk. Firstly burn your yellow jeans, they were never cool, and get ready to squeeze into some black skinny jeans. Secondly follow the previous guidelines when it comes to your top, stick with monochrome and don’t be a hero with that Hawaiian shirt. Lastly, make a statement with that footwear, you only live once. Go for that insane pair of orange Converse or bright blue Nikes, you’ve earned it.

stick with monochrome and don’t be a hero NR. 3 – 2015

NR. 3 – 2015

37

38

INTERNATIONAL

INTERNATIONAL

Sorry we don’t hire foreigners :-) The job situation for international students Christopher Manion & Ülari Külaots

Most of us have probably been in the same situation… You arrive in Denmark with several thousand of these bizarre Danish Kroner, and for a month or so everything is great, whilst constantly reassuring yourself ‘It can’t be THAT hard to get a job here’.

As the Kroner dry up, and you’ve fruitlessly handed out two or three CVs, you finally tell yourself ‘Ok now I’m going to get that job!’ Then for many of us the realisation hits: it’s far from easy to get a job even scrubbing faeces off toilets.

RUST International decided to look into what is being done by the University of Southern Denmark to help many struggling international students to even make rent. What is the percentage of students that have found some form of paid work in Denmark?

And does it get them the magical SU? The University of Southern Denmark currently has roughly 20,000 students enrolled in studies, of which over 5000 are international students. Even when spread across the many campuses of SDU, the figure is a staggering quarter of the student population at one of the largest universities in Denmark. With many of us arriving in Denmark with little or no understanding of the Danish language, acquiring a foothold within the unskilled job sector is an ominous task.

SU has become a carrot on a very long stick

NR. 3 – 2015

One of the most disheartening experiences that many of us experience is that after giving a prospective employer your greatest pitch on how amazing you are at cleaning plates, the dreaded ‘so do you speak Danish’ question rears its ugly head. After being asked this 3 or 4 times you begin to realise this essentially means ‘not a chance’.

The title of this article reflects the writer’s own experience when trying to apply for a part-time bar job at the Australian Bar in Odense, after emailing about any potential part time positions, receiving an email simply saying, ‘Sorry, we don't hire foreigners :-)’. Overlooking the irony of an Australian bar in Denmark making such a statement, it does seem to represent a certain mindset that businesses have in Denmark.

So how has the university been assisting in helping those requiring a job to stay in studies here?

We asked SDU’s new Director, Karen Heebøll, about the situation for international students. The main gist is that for international students, SDU Career centre is the best port of call when searching for jobs in Denmark. Though, she further stated that although SDU provides a “fair number of student jobs within areas such as teaching…many also require Danish language skills”.

We seem to be back with our noses pressed against the brick wall of the Danish language.

We talked to Manuel Kerher from the SDU Career Centre. Although Manuel Kerher and the team at the Career centre provide an invaluable service for students looking to break into the professional job market, with facilities such as the Jobbank, the university currently has no programs or facilities to help international students gain unskilled part time work in Denmark. Furthermore, Manuel highlighted the issue of funding within the Career Centre, primarily that large parts are funded externally by the European Union social fund project. So, it is acknowledged that there is a lack of support in regard to unskilled part time work, it would appear question of funding by SDU has limited the facilities available to students.

This lack of support by the university in regard to part time jobs is reflected in a survey of International students. Of the students asked, 34% stated that they have considered leaving SDU due to financial issues, and just over 20% have found the university of little help.

But, let us not overlook the number of students with jobs here, which of the students surveyed, a huge 24% have obtained jobs here. So for this 24%, everything is now sunshine and lollipops.

Especially considering the 2013 EU ruling allowing access to SU (DKK 5753 per month) for international students working a mere 10 hours per week. Unfortunately this is far from the case. The average hours per week comes in at 8.6, resulting in a lonely 6% actually receiving the illusive SU. It would appear SU has become a carrot on a very long stick for the vast majority of international students.

the dreaded ‘so do you speak Danish’ question rears its ugly head

With SDU’s increase in marketing expenditure to prospective internationals in the recent years, to bring in the 20% quota set by the Danish Ministry of Education and Research, it would seem that greater consideration must be paid to current students. The recent swelling of international students must be met with a serious financial commitment that matches, if not exceeds, the resources put into bringing students here. Opening a dialogue between local restaurants, bars, hotels and establishments that provide work that would allow students to gain fiscal independence, as well as committing themselves to academia. The situation appears to be bleak, but not unresolvable, and greater effort on the university’s part could help students truly enjoy this incredible country to its fullest.

NR. 3 – 2015

39

40

Odense Teater

INTERNATIONAL

INTERNATIONAL

IN THE NAME OF ALLAH Chloë Gault

We all know how it feels to move to a country where we do not speak the language, where culturally everything is immensely different.

This alienation should be expected for most international students, however, one does not imagine they would feel that in their own country.

In the aftermath of the Copenhagen shootings, some Danish Muslims students are feeling isolated and alienated from the country they call their home. ''T', a twenty one year old student studying Inter-cultural Studies and Language Science at the University of Southern Denmark is a Muslim who feels like this. After the Copenhagen shootings, she is feeling anxious. She talks of not wanting to have to stand up for what others have done with the same religion. On the streets, she feels like she has to convince people she's not like these people.

Us and them 'T' describes being made to feel like an ethnic Danish person but after the rise in Jihad, she describes Danish society as being very much “us and them”. However, 'T' describes a greater openness from Danish students at the University of Southern Denmark. She talks of her classes appearing to be more religiously orientated, which she finds slightly irritating, though the there is respect and decency from Professors and students when discussing Islam.

When in college, teachers were very disrespectful after 'T' started wearing a hijab. They used derogatory language in regard to her decision to engage in a more practical way with her religion. Though at the University of Southern Denmark, Professors and students have been very accommodating. In the course that 'T' studies they learn Arabic, so people are interested in Middle Eastern culture and thus treat her with respect in regard to her faith.

NR. 3 – 2015

On the discussion of feeling represented within the student political movement, and within a governmental framework, 'T' feels entirely underrepresented. Media appear to document people from a small minority of the Muslim community. 'T' says: “My voice, my personal view, my stand on many subjects still haven't been represented to the public by any form of government.” There is a lot of generalisation about Muslim women that 'T' feels does not reflect how she, and many others are.

'T' talks of the pain and frustration she feels towards the Copenhagen shootings.

She was devastated on hearing of the deaths, but has encountered many troubles of her own when being in Copenhagen.

Whilst shopping in the city, a Danish man approached 'T' with an iPad showing a picture of a man from Vanløse who had recently travelled to Iraq to join ISIS. The image depicted the man smiling standing over the bodies of recently murdered victims. 'T' states that the Danish man demanded to know where this ISIS fighter was, insisting that 'T' knew him. He followed her until she managed to escape into a toilet where she waited for longer than an hour until he left. She says, “He [ISIS fighter] is an individual acting of his accord. He has nothing to do with me. We as a society are not accountable for the individual.”

Us and the media When asked if she could let the international community know anything about Islam, 'T' begins, “Islam is peace, it is not war. It is respect, it is love. You have to treat people how you want to be treated. While I don't blame the media, they choose poor examples of people practising Islam, and lose the real message of our faith.”

Nonetheless, not all Muslims in Denmark feel like this. 'S.W.' is a twenty three year old Brand Management and Marketing Communication student who hails from Syria. She states, “I do not wear the scarf known as the ‘hijab’. I think it is easier to be a Muslim student here in Denmark. I do not see people in the streets gazing at girls in hijab, and usually I feel that there is no discrimination in Denmark.”

ENDE OG STUDER FOR UNGE m og køb dine 'S.W' believes that people in Denmark are tolerant and willing to deal with her equally regardless of her religion. She speaks of occasionally having questions about pork meat and alcohol, but the questions being more of curiosity, and genuine surprise than being questions of malice.

Bliv medle for 50 kr. billetter på odenseteater.dk Læs mere

SYG UNGDOM

Af Ferdinand Bruckner

VÆRKSTEDET 23. APRIL - 13. MAJ

Reflections In regard to the Copenhagen shootings, 'S.W.' believes that militants are not representatives of all Muslims. She goes on to say, “They are brainwashed by hate-preachers, and that is not because of the religion and not because of our holy book.”

She mentions that her friends were entirely aware that the man that committed the Copenhagen shootings does not represent the same Islam that 'S.W.' believes and follows.

EN DÅRE FRI

In a tone of grievance, 'S.W.' exclaimed, “...

Militants and Jihadists are not behaving according to Islamic rules, but according to their own brutal ideologies.” Reflecting this view in the greater community are Denmark's Muslim organizations, who condemned the attacks, whilst offering their solidarity and support to the Jewish community in Denmark. These organizations that represent the 250,000 Muslims in Denmark are fearful that instead of militants being dealt with, it will be ordinary, peaceful Muslims who will feel the greater disgust from the Danish government and people.

SUKKERKOGERIET 25. APRIL - 13. MAJ

"While I don't blame the media, they choose poor examples of people practising Islam, and lose the real message of our faith.”

Af Beate Grimsrud

STORE SCENE 9. MAJ - 18. JUNI

Musical kærligt stjålet fra filmen MONTY PYTHON OG DE SKØRE RIDDERE

Tekst og sangtekst Eric Idle.

Musik John Du Prez og Eric Idle Fra det originale filmmanuskript af Graham Chapman, John Cleese, Terry Gilliam, Eric Idle, Terry Jones og Michael Palin.

STUDIERABAT 50% - ALLE DAGE - ALLE FORESTILLINGER KØB DINE BILLETTER PÅ WWW.ODENSETEATER.DK

NR. 3 – 2015

41

42

UDENFOR 43

INTERNATIONAL

KRONIK

Your guide to the Danish job market

Julie Würtz

Giacomo Toffanello

In the previous article we saw how hard it can be for an International student to find a student job in Denmark. This article (hopefully) gives you some useful tips on how to be more competitive in searching and, hopefully, finding a student job.

To do so we talked to a number of internationals that actually managed to enter the Danish job market. They all agreed on one thing: finding a job in Denmark is a hard and demanding task, but it is definitely not impossible - all it takes is a lot of time, patience and commitment.

According to the results of our survey, there are four basic things to consider while looking for a job in Denmark: patience, language, CV and networking.

The first advice is to remain patient and prepared to constantly be rejected while applying for a student job; in average it takes from 2 to 3 month of active search to find a job, so never let yourself down and keep on trying and applying.

The second, and most important recommendation is to invest time and energy in learning the language. More than 90% of the interviewed ranked “speaking Danish” as the most important feature to possess in order to find a job. This is due to the fact that the Danish working environment is very relaxed and friendly, therefore every employer will look for people able to fully integrate in it; learning at least the basics of the language can be a hard task, but it can make the difference between a rejection and actually being offered a job, so it is definitely worth the effort

CV

The third suggestion is to update your CV to the Danish standards. A CV in the regular Europass format will not even be taken into any consideration! Restyling your CV can definitely be a time demanding task, but it needs to be performed in order to have an accurate and perfectly adjusted CV that will be fully evaluated.

The last area to cover is the one that involves networking and which channels are more likely to result in a job. According to our survey the majority of the interviewed listed “networking” both through SDU Networks and private channels and “applying for unsolicited jobs” as the best ways to find a job; very close in third position was the informal channel, so friends and leisure clubs.

Some useful links to help you in the search: •The best website to start with: https://www.workindenmark.dk/en •How to write your CV in perfect Danish style 1: https://www.workindenmark.dk/Find-a-job/ •How to write your CV in perfect Danish style 2: http://itu.jobbank.dk/omJobsoegning/ •SDU Job-Bank: http://www.sdu.dk/en/information_til/studerende_ved_sdu/job_og_karriere/jobbank

NR. 3 – 2015

Kvote 2 med kvalitet Jeg indrømmer blankt, at jeg kom ind på mit studie gennem kvote 2.

Er jeg stolt af det? – Absolut!

J

eg er blevet, som så mange andre, kastet ind i optagelsesmøllen af ansøgninger, optagelsesprøver og samtaler. Jeg har trippet forvirret rundt og gnavet mine negle i månedsvis, hvor jeg kun har haft én ting i tankerne: Kommer jeg mon ind? Og hvad gør jeg, hvis det ikke sker?

At stå med sit drømmestudie mellem hænderne som en porcelænsskål, hvor der intet skal til for at tabe det hele ned på klinkegulvet, har ikke været let. Men jeg gjorde det. Jeg kom ind!

Der er dog én ting, som adskiller mig fra flere kvote 2-ansøgere. På mit eksamensbevis fra gymnasiet står tallet 10,3 og griner. I princippet kunne det ganges op til 11,1 gennem regeringens hvis-du-nu-skynder-dig-igennem-systemet-så-giver-vien-gode-princip. Men at stå med 12-talsstudenterhuen trykket ned over hovedet har bestemt ikke gjort mig lykkeligere.

Langt fra endda. Med en gymnasietid, hvor man påtog sig rollen som ”klassens stræber”, har kostet mig det sociale liv i gymnasietiden. Men jeg bed det i mig. For ville man blive til noget, hvis man kom fra Skive i Jylland og ”kun” havde et snit på 7?

Jeg kunne vælge og vrage blandt fleste uddannelser, da jeg var færdig – bortset de 12,1 man skal have på CBS, hvilket jo er lige så langt ude som ”udkantsdanmark”. Dog lå mit hjerte hos en uddannelse, som ”kun” krævede kvote 2 på SDU. Journalistik. Jeg kunne sagtens blive journalist på RUC med mine ”flotte” karakterer, men det var på Medietorvet på SDU, hvor jeg så mig selv at studere.

Jeg må ærligt indrømme, at jeg var centimeter fra at blive uddannelsessnobbet. Det var virkeligt svært at kaste sine tal fra sig, når man lige som gerne vil bruge sit eksamenssnit til noget. Jeg havde jo alligevel kæmpet bravt i tre år for de tal. Jeg havde sagt nej til fester, afslapning og social accept for de tal. Jeg kender adskillige studerende, som ikke vil ”spilde” deres snit på en uddannelse med en lav adgangskvote. Det værste er, at jeg godt kunne følge dem. Dog valgte jeg til sidst at folde det pæne papir sammen og søge ”på lige fod med alle andre”. Det var hårdt, men også det værd.

Og hvor vil jeg egentlig hen med denne smøre? Jo, nu skal du se.

Det er sådan, at Syddansk Universitet har valgt at optage 25 procent af de studerende gennem kvote 2, fra 2017. En nyhed, som glæder mig utrolig meget. For da jeg søgte gennem kvote 2, blev der fokuseret på mine kompetencer – altså Julie fra Skive. De karakteristiske tal, som man var blevet fodret med siden folkeskolen, havde ikke længere nogen betydning. Til gengæld kom min personlighed og mine evner i spil. Og er det ikke sådan, at det skal være? Hvorfor skal man have 12 i old, religion og idræt, hvis ens kærlighed ligger hos fysik? Og hvorfor skal matematik holde én tilbage, hvis man altid gerne har villet arbejde med engelsk grammatik? Kvote 2 er ikke et tabu. Det er et tegn på kvalitet. Det glæder mig også, at vores uddannelses- og forskningsminister, Sofie Carsten Nielsen, udtrykte stor begejstring for denne udvikling, da hun besøgte SDU her i marts. Desværre er det ikke alle universiteter, som er ligeså gode til at åbne dørene. Derfor er jeg glad for at studere på SDU. Jeg har ikke noget imod kvote 1 og høje karakterer. Men jeg er glad for at have oplevelsen, hvor ”Julie fra Skive” blev optaget gennem kvote 2 gennem sine kompetencer.

For alle skal have ret til deres drømmeuddannelse – uanset ens karakterbog.

NR. 3 – 2015

44

SJOV

EN DEL AF BYENS LIV siden 1859

Albani har været en del af byens liv siden 1859 - både til de små og de helt store begivenheder. Vi var der, da din oldefar fik sin første øl, da dine bedsteforældre blev gift, da kvinderne fik stemmeret og da Rolling Stones gæstede Fyens Forum.

På albani.dk kan du gå på opdagelse i nogle af de begivenheder, der har præget verden, og Odense, gennem de sidste mange generationer.

Historien starter på albani.dk

NR. 3 – 2015