Rust 3 2016 lowres by RUST Magasinet

APRIL 2016

REDAKTIONEN TESTER ENERGIDRIK

- Hvilken skal du vælge?

UNDERVISNINGS -TEMA

Guldægget udklækker filmtalenter

UNDERVISERE SKAL TESTES

-ENGELSKKUNDSKABER PÅ PRØVE

- Et kig ind bag kulissen på filmfestivalen, der kører på 10. år

The Mountains & JOHS

- INTERVIEWS MED 2 STJERNESKUD PÅ DEN DANSKE MUSIKSCENE

TØRNES ER TILBAGE

- Portræt af Danmarks nye uddannelsesminister www.rustonline.dk

AL ATION INTERN SECTION INSIDE

Har du “lommesmerter”?

...vi gir’ bedøvelsen gratis til studerende... ...mod forevisning af gyldigt studiekort.

CentrumTandlægerne www.centrumtandlaegerne.dk

Odense C Middelfart Aarhus C

• • •

Grønnegade 16 Teglgårdsparken 100 Sønder Allé 5

• • •

tlf.: 66 126 226 tlf.: 64 402 403 tlf.: 86 132 636

DANCELIKAMONKEY & KULTURMASKINEN præsenterer

MOSES: ”ANDREAS” I Kulturmaskinen Lørdag den 30. april Billetter kan bestilles på www.kulturmaskinen.com

INDENFOR 3

INDHOLD April 2016 INDENFOR

4 LEDER

VOXPOP - Undervisning på engelsk Har du undervisere, der underviser på engelsk?

Side 9-medarbejderen

12 Undervisere bliver testet i engelsk - En del af internationaliseringsprojektet 18 Månedens iværksætter - Mikkel Hviid & Christina Meisner fra MoveJam 24 Campusbyggeriet i Odense - Månedens jubilæumsartikel 26 Filmfestivalen Guldægget udklækker filmtalenter - Spirrende filmtalenters store chance

UDENFOR 8 Opslagstavlen - Det sker i Odense i april

10 JOHS' musikalske rejse - Fra Vroue til popscenen

Ulla Tørnes er tilbage! - Portræt af Danmarks nye uddannelses- og forskningsminister.

21 Et får i ulveklæder - En klumme fra en medicinstuderende

S!vas: "Der er for meget kaos på scenen" - En koncertrepotage

28 The Mountains på bjergbestigning - Interview med pladeaktuel dansk gruppe

SJOV

Jeg kan, jeg vil, jeg gør! - En kronik

30 Øglekongen

Spøjse citater fra undervisere - Få dig et godt grin eller bare et smil på læben

Mad Martin og Louises lækkerier - Mad på SU

Redaktionen tester: Energidrik - Hvilken er bedst?

- En tegneserie

INTERNATIONAL

Factory of Imagination - Bored in April?

Blonde caffeinated ninjas on bicycles - The Danish Fashion Experience

Nr. 3 – 2016

INDENFOR

Leder H

vis du blev snydt noget så frygteligt af den ene aprilsnar efter den anden, fordi du havde hovedet begravet i pensum og ikke var opmærksom på datoen, så frygt ikke, hvert et ord, vi skriver, er sandt og i dette nummer endda lærerigt. Undervisning trækker som tema tråden gennem bladet. Derfor kan du læse, hvordan undervisere testes i deres engelskkundskaber, få en præsentation af den nye uddannelsesminister og muntre dig med særligt udvalgte undervisercitater.

Der er selvfølgelig også alle de faste indslag. Du kan blandt andet lære en ny app at kende, som skal hjælpe dig med at arrangere din næste basketball- eller fodboldkamp. Du har med andre ord ingen undskyldninger for ikke at aktivere dig i din fritid. Nu er du sulten og kan med fordel lære af madholdet at lave pasta med græskarsovs og italienske cremer til dessert. Den kolde tid er omme, foråret springer ud, og glæden er stor, for sommerferien nærmer sig langsomt.

Bladet er også i denne måned fyldt med musik. Du vil finde interviews fra etablerede navne som The Mountains og S!vas til nyslåede kunstnere som JOHS. Du læser artiklerne og får en pludselig trang til at danse, men du er for træt til at gøre noget som helst. Men det er der råd for. Vi har nemlig trodset alle sundhedsråd og testet energidrik på pris, funktion og smag – og det er ikke alle, der giver vinger.

Mark Venborg Eriksen Redaktør

Forside: Steffen Berg Klenow Korrektur: Ane Johansen

Nr. 3 – 2016

Anne Smedegaard Hermansen Redaktør

Lisette Olesen Redaktør

Alt godt – Redaktionen

Louisa Rieck Webredaktør

Steffen Berg Klenow Fotoredaktør

Anne Hjort Layout

Udgiver Kommunikation, Syddansk Universitet

Kontakt rust@sdu.dk

Oplag 2.500, 8 gange årligt

Web www.rustonline.dk

Tryk Rosendahls Print – Design – Media

Adresse Rust, Campusvej 55, 5230 Odense M

Distribution Alle afdelinger af SDU

ISSN 1604-5238

Tuborg & JVB Concerts præsenterer

INDENFOR 5

GNAGS &

Wafande Fredag 19. august

Den Fynske Landsby Arr: NGIF’s Venner

BILLETNET.DK

Nr. 3 – 2016

INDENFOR

VOXPOP Syddansk Universitet bliver mere og mere internationalt, og flere internationale studerende strømmer til. Engelsk bliver et mere og mere talt sprog på universitetet, og RUST har derfor sat sig for at finde ud af, om underviserne, der underviser på engelsk, kan tale sproget, så det er forståeligt.

- Har du undervisere, der underviser på engelsk? - Kan du forstå, hvad der bliver sagt?

På side 12-13 kan du læse om en del af internationaliseringen på Syddansk Universitet. Et projekt, der handler om, at undervisere, der underviser på engelsk, skal have testet deres engelskkompetencer.

Anne Smedegaard Hermansen Steffen Berg Klenow

Nr. 3 – 2016

INDENFOR 7

Anders Koza, klinisk biomekanik, 3. semester - Ja, jeg har to undervisere, der snakker engelsk. De er begge to tyskere. - De snakker faktisk fint nok engelsk. Jeg forstår godt, hvad de siger, men jeg ved ikke helt, om alle forstår dem.

Rune Frederiksen, folkesundhedsvidenskab, afsluttede i januar - Ja, jeg havde et par stykker. - Deres accenter var ikke særlig gode. Det var lige noget, man skulle vende sig til. De brugte og gentog mange af de samme formuleringer igen og igen, for dem havde de styr på. Dog var det overordnet fint nok. Jeg forstod det i hvert fald.

Andrea Babilonova, international business administration, master - All of my teachers speak English. I am from the Czech Republic, so that is good. - Some of them have some accent. Sometimes they refer to Danish things or speak Danish the first five minutes and in the breaks, which I don’t understand. But they really try their best.

Mikkel Jensen, psykologi, 4. semester - Ja, vi har både tyske undervisere og andre gæsteforelæsere, der snakker engelsk. - Tyskerne har en meget tyk accent, når de snakker engelsk, hvilket gør det lidt svært at forstå. Hvis man har lidt svært ved at koncentrere sig, er det ret svært at abstrahere fra. Vi har dog også haft et par gæsteundervisere fra blandt andet England. De har selvfølgelig talt perfekt engelsk og endda en smule dansk for at få os med. Det meste af vores undervisning foregår dog på dansk.

Nr. 3 – 2016

UDENFOR

OPSLAGSTAVLEN Det sker i Odense

RUST-redaktionen fremhæver nogle af denne måneds events og oplevelser, og der er noget for enhver smag. Anne Hjort

Begivenheder og events: Guldægget 2016 - Filmfestival: Hvor: Syddansk Universitet, Odense Hvornår: 16. april fra kl. 11.00 For 10. år i træk rulles den røde løber ud til ét af de fedeste arrangementer på Syddansk Universitet – Guldægget. Filmfestivalen, som afholdes af frivillige fra medievidenskab, kan i år blandt andet præsentere Mads Brügger til formiddagsarrangementet, hvor han vil fortælle om sine erfaringer med filmproduktion. Odense Filmværksted afholder en pitch-konkurrence og kl. 16 vil det veloplagte værtspar, 2 studerende fra medievidenskab, byde velkommen til selve showet, hvor de udvalgte kortfilm vises og dyster om de 8 priser, der uddeles af en udvalgt jury. Efterfølgende bydes der på buffet, og senere kridtes dansegulvet op til afterparty. Forskellige billettyper kan købes på www.guldaegget.dk, hvor man også finder yderligere information om begivenheden. Pris: Fra kr. 20,Open By Night: Hvor: Odense City Hvornår: 29. april kl. 10.00-22.00 Kom til årets første Open By Night i City, og lad dig forføre af de mange butikkers tilbud. Forhåbentlig vil forårsvejret vise sig fra sin gode side, så man kan nyde en aften under åben himmel.

Musik: The Eclectic Moniker Hvor: Posten Hvornår: 22. april kl. 21.00 Efter to års pause er fynske The Eclectic

Nr. 3 – 2016

Moniker tilbage! De har brugt to år til at redefinere deres lyd, og hvem de er som band. Bandet har altid været inspireret af 80’ernes musik, men har nu skåret længere ind til benet og er blevet mere stram i udtrykket med inspiration fra bl.a. Genesis, Elton John og Prince. De har endda indspillet det nye udspil på 80’er-udstyr. Så publikum til denne koncert kan altså glæde sig til en gang autentisk 80’er-stemning. Pris: Kr. 170,The Minds of 99 Hvor: Posten Hvornår: 21. april kl. 20.00 6 hjerter fra Politiken efter en udsolgt koncert i Vega. 6 stjerner fra Berlingske for optrædenen på Northside, 5-stjernede anmeldelser efter åbningskoncerten på Roskilde Festival, og senest har Politiken igen kvitteret med 6 hjerter for deres andet album Liber, hvor første single ”Stjerner På Himlen” blev P3’s uundgåelige. Det anmelderroste band, som består af 6 barndomsvenner, er draget ud i landet på deres anden tour ”Liber Tour” og lægger også vejen forbi Odense. Pris: Kr. 170,-

Dans: Zoom og Story Of Hvor: Teater Momentum Hvornår: 13. april kl. 12.00 Danseforestilling efterfulgt af dansefilm. Kom og lad dig rive med af Zooms sammensmeltning af dansearter, flotte belysning og lyddesign. Forestillingen vil forsøge at vise os livet fra et andet perspektiv. Dansefilmen ”Story of” er en rejse for publikums fantasi, hvor fortid og nutid blandes sammen. Pris: Fra kr. 80,-

Stand-up/teater: Comedy Open Mic Hvor: Studenterhuset Hvornår: 19. april kl. 20.00 Hvis du elsker at grine og gerne vil have en sjov aften, så kom til dette arrangement, hvor unge odenseanerne kan prøve kræfter med deres comedy-materiale. Hvis man selv ønsker at afprøve éns indre komiker, skal man kontakte Anders Morsø og Phillip Devantier på standupodense@gmail.com. Pris: Kr. 25,Uffe Holm – CHAMP Hvor: Magasinet Hvornår: 9. april kl. 18.30 Efter en tid med Vild med Dans og Cirkus Arena vender Uffe Holm tilbage, som vi kender ham, til sin egen scene – Comedyscenen med sit 7. onemanshow CHAMP. Med 22 års erfaring er Uffe Holm et sikkert hit på Comedy-scenen, og publikum må være garanteret en hylende morsom aften. Selv glæder Uffe Holm sig vanvittigt meget. Pris: Kr. 295,Teatersport med de Klaustrofobiske Kosmonauter Hvor: Kulturmaskinen Hvornår: 6. april kl. 20.00 Hvis du er til improvisationsteater som det gode gamle DR-program ”Så Hatten Passer” eller det nyere ”Rundt på Gulvet” på TV 2, så vil denne aften være lige noget for dig. En spilleleder vil i samarbejde med publikum sætte de to hold af skuespillere på prøve i forskellige komiske discipliner. Til slut er det også publikum, der bestemmer, hvilket af holdene der løber med sejren. Pris: Kr. 85,-

Mark Venborg Eriksen Steffen Berg Klenow

INDENFOR 9

Side medarbej deren

Navn: Martin Reinheimer Stilling: Professor i historie ved Institut for Historie. Tid på SDU: 17 år Om arbejdet på SDU: Der er en tæt kontakt til de studerende på SDU. Fordi det altid er muligt at snakke med de studerende, bliver undervisningen bedre.

Yndlingssted på SDU: Jeg arbejdede på campus Esbjerg i et stykke tid. Der er bygningerne rigtig smukke og lyse. Nogle lokaler og kontorer i Odense er mørke og deforme. I Esbjerg var man også endnu tættere på de studerende. Fritidsinteresse: Jeg holder af at fotografere i naturen. Yndlingskage: Schwarz weiß kuchen En lagkage med kirsebær og flødeskum Tre ting på en øde ø: Et kamera, en computer med internet og en god krimi

Nr. 3 – 2016

UDENFOR

Lisette Olesen

JOHS’ musikalske rejse

Flytningen fra den lille by Vroue til store København satte gang i JOHS’ musikalske karriere. Singleaktuelle JOHS vil belære den danske popmusik med urbanske internationale toner. Lisette Olesen

Den 26. februar debuterede 23-årige JOHS med singlen ”Addicted”. Med over 110.000 afspilninger på Spotify samt en placering på den danske Shazams hitliste har den unge popsanger indtaget den danske musikscene. Efter at have spillet i bandet METTRO i flere år, har JOHS valgt at gå solo.

Nr. 3 – 2016

Pressefoto

”Jeg ser mig selv som et etableret navn, som kan udgive lige, hvad vedkommende har lyst til at udgive, fordi folk forventer en nytænkning og en åbenhed omkring musikken.”

UDENFOR 11

En søgende kunstner

I musikvideoen til ”Addicted” ser man den unge sanger rende rundt i et forladt hus ved skumringstid. Han leder efter noget. Sangen er skrevet for halvandet år siden, hvor store forandringer fandt sted i JOHS’ liv: ”Det var lige der, hvor jeg bestemte mig for at flytte til København. Så var nogle bekymringer med noget kærlighed og nogle bekymringer med, at jeg lige havde fået en publishing deal hos Universal Music,” siger JOHS, der underskrev kontrakten med Universal Music i november måned. JOHS valgte at flytte til København for at komme tættere på musikken. En flytning, der har givet den unge sanger nye musikalske kontakter på musikfronten med producere og andre samarbejdspartnere. Selvom JOHS lige nu læser til folkeskolelærer, er drømmen at leve af musikken. JOHS har derfor en musikalsk vision, i forhold til hvad man kan forvente af ham som kunstner om ti år: ”Jeg ser mig selv som et etableret navn, som kan udgive lige, hvad vedkommende har lyst til at udgive, fordi folk

”Når man er færdig efter gymnasiet, er der en masse valg, som man skal tage omkring uddannelse. Musikken skal man gøre hundrede procent. Man kan ikke gøre det halvt.”

man på musikfronten forvente en anderledes indgangsvinkel til popmusik, end Danmark hidtil har kunnet præsentere. På den danske musikscene vil popsangeren eksperimentere med melodier og produktioner inspireret af den internationale scene. Man kalder en skovl for en skovl og en spade for en spade: ”Dansk musik bliver ofte spoken words. Det skal lyde flot og være nogle flotte ord, hvorimod den amerikanske musik handler meget mere om at sige, hvordan tingene er, uden at det skal pakkes ind,” siger JOHS, hvis musikalske ambition er at krydre den skandinaviske popmusik med urbane toner inspireret af kunstnere som The Weeknd og Drake.

Bandet METTRO

Flytningen fra den lille by Vroue til musikbyen Skive fik for alvor JOHS til at dyrke musikken. Selvom den unge popsanger har sunget hele sit liv, begyndte karrieren efter et musikvalgfag i femte klasse. Sammen med nogle skolekammerater dannede han bandet METTRO. Et elektrorockband, der udgav EP’en "Where We Come From This Means War" samt singler som "You" i samarbejde med Nephewproduceren Carsten Heller. Bandet har gennem tiden haft æren af at varme op for musikalske skibonitter som Dúné og Carpark North. Men efter ti år valgte bandet at gå i opløsning på et tidspunkt, hvor bandmedlemmerne stod med forskellige drømme: ”Når man er færdig efter gymnasiet, er der en masse valg, som man skal tage omkring uddannelse. Musikken skal man gøre hundrede procent. Man kan ikke gøre det halvt,” forklarer JOHS. Ifølge sangeren har arbejdet i bandet givet ham et godt fodfæste i musikbranchen og erfaring på livescenen: ”Efter ti år på scenen synes jeg ikke, at det er så nervepirrende at stille op på en scene. Jeg er ikke ved at gå nedenom og hjem,” lyder det fra JOHS, der selv bor sammen med det ene bandmedlem, der i dag er musikproducer.

Med livet som inspirationskilde forventer en nytænkning og en åbenhed omkring musikken,” siger JOHS, der glæder sig over, at så mange mennesker har hørt singlen og dermed har ført den op på hitlisterne.

Skandinavisk popmusik på skolebænken

Ud over musikken læser JOHS til folkeskolelærer. En uddannelse, hvor musikken er pakket væk til fordel for fag som engelsk, matematik og fysik: ”Der er ikke nogen musiklærer bag ved det. Jeg synes, at det lærer én at omgås mennesker på en rigtig fed måde, fordi det er ikke en universitetsuddannelse. Så du går blandt en masse mennesker hele tiden,” lyder det fra JOHS. Men det er ikke kun folkeskoleelever, den unge sanger ønsker at belære. På musikfronten vil JOHS nemlig sætte den skandinaviske popmusik på skolebænken. Ud over en masse singler kan

Som 14-årig begyndte JOHS allerede at skrive sine første sange. Ifølge JOHS selv var det ikke den dybe tallerken, der blev opfundet. Men i selskab med klaveret og diverse melodier begyndte sangskrivningen langsomt at tage form, da JOHS begyndte på efterskole i niende klasse. I forbindelse med sangskrivning bruger JOHS sit eget liv som inspirationskilde, når en sangtekst skal grifles ned: ”Sangskrivning kan tage udgangspunkt i alt, du oplever. Det kan være alt fra at få øjenkontakt med en til kærlighed. Det kan være rejsen fra lille Skive til store København,” forklarer JOHS. Ved siden af studiet som skolelærer arbejder den unge sanger videre på sin musikalske rejse med målet om at belære den skandinaviske musikscene med urbanske toner.

Nr. 3 – 2016

INDENFOR

Undervisere bliver testet i engelsk

På Syddansk Universitet er der en del af undervisningen, der foregår på engelsk. Siden januar 2014 er alle undervisere, der også underviser på engelsk blevet testet i deres engelskkompetencer. RUST har snakket med Betina Rohr, der er specialkonsulent på Syddansk Universitet, for at høre mere om projektet, der er en del af internationaliseringen. Louisa Rieck

I 2013 begyndte man at lave en sprogpolitik for engelsk og dansk som arbejdssprog på SDU, og samtidig begyndte man at udvikle et system for, hvad man vil kræve af SDU’s medarbejdere og studerende. Et af de strategiske tiltag fra direktionen her i 2020-planen er også internationaliseringen, hvor man på en anden måde arbejder strategisk med internationalisering, som er en vigtig del på Syddansk Universitet. ”I virkeligheden kan vi ikke sige, at vi gerne vil have internationalisering, for vi har det, så de politikker, tiltag og strategier, vi har, går mere ud på, hvordan vi begår os i det. Hvordan kan vi klæde vores medarbejdere på? Hvordan kan vi drage nytte af de ressourcer, der ligger i internationalisering,” forklarer Betina Rohr, der er specialkonsulent for HR udvikling på Syddansk Universitet.

Nr. 3 – 2016

Hun påpeger, at det ikke er et spørgsmål om, at man gerne vil have eller eje internationalisering, da det allerede er eksisterende på Syddansk Universitet. Det er en vigtig del at holde fast i. Den sproglige del, der indebærer certificeringen af undervisere, indebærer også forskellige tiltag i implementeringsplanen, som går til og med 2016.03.19.

om de har de nødvendige engelskkompetencer til også at kunne udføre de opgaver, de skal på engelsk,” uddyber Betina Rohr. Programmet, der indebærer engelskcertificeringsprogrammet til undervisere, hedder ”Teaching in English at SDU”, og det har en lidt længere historie end kun sprogpolitikken, da det også er et led i SDU’s akkreditering.

”Når vi når til slutningen af 2016, så skal vi kigge på implementeringsplanen og se på, hvordan de forskellige ting er blevet implementeret, og så skal vi revidere, hvordan vi så vil fortsætte med arbejdet,” forklarer Betina Rohr.

”Det er vigtigt at holde fast i, at selve certificeringen først og fremmest er blevet startet for at opfylde akkrediteringskravene. Det er ikke, fordi vi tror, at vores undervisere ikke er gode nok til engelsk."

Tre hovedområder

”Der er tre hovedspor i forhold til sprog. Der er dansk til vores udenlandske medarbejdere og studerende. Så er der engelsk som arbejdssprog, hvor vi går ud og kigger på vores teknisk-administrative personale og ser,

INDENFOR 13 Programmet er med til at garantere et højt sprogligt niveau i undervisningen på de uddannelser, der foregår på engelsk. Certificeringen er med til at give en garanti for, at der er et godt sprogligt niveau i undervisningen, og samtidig bliver universitetet og dets uddannelser mere attraktive for de kommende studerende. Målet er, at alle undervisere på SDU’s engelsksprogede uddannelse fra 2017 skal have gennemført certificeringsprogrammet, som blev vedtaget i december 2013. Der bliver certificeret efter den fælles europæiske referenceramme for sprogfærdigheder, som er baseret på, at undervisningen bliver observeret. Der er alt i alt seks discipliner, som underviseren bliver vurderet på. ”Det er vigtigt at holde fast i, at selve certificeringen først og fremmest er blevet startet for at opfylde akkrediteringskravene. Det er ikke, fordi vi tror, at vores undervisere ikke er gode nok til engelsk. Det har vi fuld tillid til, at det kan de,” forklarer Betina Rohr. Ifølge hende viser resultaterne fra certificeringerne også, at underviserne er gode nok til engelsk. ”Der er kun ganske få, der dumper, så hele processen er mere en kvalitetssikring. De få, der ikke kommer igennem, får også en mulighed for at blive opgraderet med engelskkompetencer. Alle undervisere, der er fastansatte på Syddansk Universitet og underviser i fag på engelsk, skal igennem certificeringen, som har været i gang siden januar 2014. Man startede med underviserne på Det Tekniske Fakultet og derefter de andre fakulteter. Man regner med at afslutte certificeringen i udgangen af 2016. Undervisere, der underviser på engelsk og ikke har engelsk som modersmål eller ikke på anden vis har oparbejdet den kompetence, skal igennem certificeringsprogrammet. Undervisere kan også søge om dispensation, hvis de har arbejdet i et engelsktalende land og har undervist og derved har haft den samme praksiserfaring.

”Det er noget, man gør i hele Danmark, men modellerne, indgangsvinklerne og tilgangene er forskellige fra de enkelte universiteter. I resten af Europa arbejder man også med certificering,” forklarer Betina Rohr.

”Jeg kan godt forstå, at der nogle gange kommer lidt kritik, også fordi det på en eller anden måde er en forstyrrelse. Testet i en autentisk situation

Syddansk Universitet har delt certificeringsprogrammet op i to dele. Herunder er der den praktiske del, hvor underviserne i en af deres forelæsninger skal holde undervisningen på engelsk i 45 minutter. En jury sidder med og vurderer det. Herunder også, hvordan kommunikationen mellem underviseren og de studerende foregår på engelsk. Underviseren skal til selve certificeringen holde den 45 minutters lange undervisningslektion på engelsk, og den skal indeholde en præsentation og desuden interaktion via en dialog med de studerende. Det er de to dommeres opgave at vurdere det.

”Det hele bliver optaget, og det er vigtigt at sige, at de studerende er en vigtig del af certificeringen. Vi er ikke interesserede i de studerende, men det er vigtigt, at de studerende er med, fordi de er medspillere i den engelske undervisningslektion,” forklarer Betina Rohr. Bedømmerne skriver en rapport, der både indeholder positive og negative ting fra den sproglige præsentation og desuden en vejledning til forbedring af engelskkompetencerne. De underviserne, der ikke består certificeringen i første omgang, får et tilbud om et kompetenceforbedrende kursus. Gennem et pilotprojekt fik Betina Rohr og hendes team at vide, at de helst skulle teste underviserne i en autentisk situation. ”Vi tester kun de mundtlige kompetencer i undervisningssituationen, fordi vi kun er interesserede i, om undervisningen fungerer på engelsk. Vi skal se noget spontant og se, hvad der sker, hvis de studerende rækker hånden op, eller hvordan underviseren agerer, hvis de studerende ikke forstår, hvad underviseren siger, fordi det er her, pædagogikken er på spil,” forklarer Betina Rohr. Forløbet og certificeringen er et kvalitetsstempel, og diskussionen om nødvendigheden har været der. ”Jeg kan godt forstå, at der nogle gange kommer lidt kritik, også fordi det på en eller anden måde er en forstyrrelse. Vi går ind og kontrollerer lidt. Men når underviserene har været igennem hele cert i ficeri ngsproceduren, har de taget godt imod det,” afslutter Betina Rohr.

Nr. 3 – 2016

UDENFOR

Mark Venborg Eriksen Kim Vadskær

Tørnes er tilbage! Hun skriger af de studerende. Hun skar i SU’en i nullerne. Og nu er hun tilbage i dansk politik. Efter par hektiske uger på Slotsholmen præsenterede statsminister Lars Løkke Rasmussen en ministerrokade, der gav Uddannelses- og Forskningsministeriet en ny politisk leder. Ud trådte en halv-afdanket Esben Lunde Larsen, der mest af alt vil blive husket for sin plagiatsag, familietjenester og et rodet personligt uddannelsesforløb. Ind trådte så en mildest talt erfaren dansk politiker ved navn Ulla Tørnæs. Med mere en 20 års politisk erfaring har Tørnæs både været kommunalpolitiker, folketingspolitiker og europaparlamentariker. Derudover har hun haft poster som undervisningsminister og udviklingsminister i borgerlige regeringer i nullerne.

”Det kom som en overraskelse for mig. Jeg var i færd med mit arbejde i Europa-Parlamentet, men sådan et tilbud, som det jeg fik fra statsministeren, kan man ikke sige nej til - når man er sådan en som mig,” fortæller Ulla Tørnæs, ugen efter hun blev præsenteret foran Amalienborg. Nr. 3 – 2016

UDENFOR 15 ”Det kom som en overraskelse for mig. Jeg var i færd med mit arbejde i Europaparlamentet, men sådan et tilbud, som det jeg fik fra statsministeren, kan man ikke sige nej til - når man er sådan en som mig,” fortæller Ulla Tørnæs, ugen efter hun blev præsenteret foran Amalienborg. Vi skal ikke forvente nye boller på suppen Den officielle melding fra ministeriet og regeringen er, at der ikke bliver ændret på den politiske linje, som den tidligere minister arbejdede for at realisere: ”Noget af det, som jeg gerne vil arbejde meget med og også skærpe fokus på, er at sikre, vi får en bedre balance og et bedre match mellem det, vi uddanner vores studerende til, og så de behov, som arbejdsmarked har. Jeg synes jo, det må være frustrerende for et ungt menneske at uddannelse fører til efterfølgende arbejdsløshed og ikke kunne bringe den viden i spil, som man har tilegnet sig under sin universitetsuddannelse,” svarer Tørnæs til spørgsmålet om hendes første arbejdsområde som uddannelses- og forskningsminister. Regeringen har således også planer om at fortsætte sin dimensionering af uddannelser med høj arbejdsløshed: ”Regeringen har besluttet sig for at videreføre den dimensioneringsmodel, som den tidligere regering gennemførte, og det betyder, at hvis der er uddannelser med systematisk overledighed, så vil de blive dimensioneret. Fem ekstra uddannelser er blevet dimensioneret i forbindelse med optaget i 2016.” Er det ikke værd at værne om nicheprægede uddannelser? ”Jo, bestemt. Men for mig er det vigtigt, at vi får styrket relevansen af vores uddannelser. Jeg ønsker ikke at uddanne unge mennesker til efterfølgende ledighed.” Ud over dimensioneringsprocessen er uddannelsessektoren blevet pålagt at gennemføre den såkaldte grønthøsterbesparelse på to procent, som også er sat i gang i andre dele af den offentlige sektor. Den tidligere minister Esben Lunde Larsen blev i semantikken og kaldte universiteterne ’kornfede’ – de ville således nemt kunne gennemføre besparelsen. Tørnæs er dog mindre bramfri i formuleringen:

”Regeringen har besluttet at den årlige to procents effektivitetsbesparelse i den offentlige sektor, også skal omfatte uddannelsessektoren. Det er udtryk for en klar politisk prioritering, som jeg står bag - så det er vedtaget, og det bliver der ikke ændret på. Derfra og så til at sige, at sektoren er kornfed - det vil jeg afstå fra. Jeg tror på, at det bliver en stor opgave for sektoren, og jeg forventer, at sektoren vil bidrage positivt til at gennemføre effektivitetsbesparelser og være med til at sikre, at det ikke går ud over kvaliteten.”

”Noget af det, som jeg gerne vil arbejde meget med og også skærpe fokus på, er at sikre, vi får en bedre balance og et bedre match mellem det, vi uddanner vores studerende til, og så de behov, som arbejdsmarked har. Jeg synes jo, det må være frustrerende for et ungt menneske at uddannelse fører til efterfølgende arbejdsløshed og ikke kunne bringe den viden i spil, som man har tilegnet sig under sin universitetsuddannelse,” Den brede politiske erfaring Rokaden kom som resultat af, at den tidligere landbrugs- og fødevareminister Eva Kjer Hansen måtte trække sig. Esben Lunde blev derfor flyttet til fødevareministeriet, og Ulla Tørnæs kunne overtage hans stol. Ulla Tørnæs er ikke bleg for at forklare, hvad hun tror er grunden til at valget

endte på hende. ”Jeg tror, hovedårsagen til, at statsministeren ringede til mig, er min brede politiske erfaring og det, som jeg kan bære med ind i regeringen og selvfølgelig også på ministerposten her. Jeg har tidligere været undervisningsminister og dermed også tidligere haft ansvaret for en række - faktisk en stor del - af ministeriets ressort.” Tørnæs var undervisningsminister fra 2001 til 2005 og har i den sammenhæng lavet en række betydelige reformer på uddannelsesområdet. Hun mener derfor at have mange erfaringer at trække på fra sin tidligere ministerpost. ”Jeg har en grundlæggende viden om uddannelsesområdet, som jeg tager med mig. Jeg har tidligere lavet læreruddannelsesreform og pædagoguddannelsesreform og reformeret en række af de øvrige uddannelser, der findes på området – SU-reform nåede jeg ligeså at lave, mens jeg var undervisningsminister,” fortæller en tydeligt beæret minister: ”Jeg tror i det hele taget også, det er min brede politiske erfaring med 20 år i Folketinget, der har betydet, at det var mig, statsministeren ringede til. Og så er det bare sådan – sådan har jeg i hvert fald selv haft det – at har man én gang haft det store privilegium at beskæftige sig med uddannelse på det niveau, man gør, når man har ministeransvaret, så forlader det aldrig én.” Så du vil mene, at Lars Løkke har trukket et sikkert kort ved at vælge dig? ”Det har jeg hæftet mig ved, at der er andre, der mener,” siger Ulla Tørnæs muntert og fortsætter: ”Men jeg tror, det skal ses i lyset af min politiske erfaring. Jeg har haft ansvaret for dele af ressortområdet tidligere som minister – så ja, på den måde er det nok rigtigt, at han har valgt et sikkert kort.”

SU-lån og skideballer Ulla Tørnæs blev i sin tid som undervisningsminister kendt for at gå hårdt til landets studerende ved en demonstration foran Christiansborg i 2004: ”Hvad er det så, I aktionerer på baggrund af? Misinformation og fejlagtige oplysninger,” råbte hun til forsamlingen og uddyber i dag til RUST: ”Der stod flere tusinde mennesker og råbte mig op i hovedet. De havde bedt mig

Nr. 3 – 2016

UDENFOR

”Jeg tror, hovedårsagen til, at statsministeren ringede til mig, er min brede politiske erfaring og det, som jeg kan bære med ind i regeringen og selvfølgelig også på ministerposten her." om at komme og holde en tale, men i ste det råbte de mig op i hovedet, og så tænkte jeg, at der ikke var basis for en god dialog – man skal se budskabet under de omstændigheder.” Danske studerende skal da heller ikke forvente, at der bliver slækket på den hårde linje. Den nyslåede minister har blandt andet udtrykt sig positivt om forslaget om, at SU skal være et lån på kandidatuddannelser: ”Jeg synes, det er nogle spændende og interessante anbefalinger fra Axcelfutures Advisory Board. Blandt andet synes jeg, analysen på SU er tankevækkende – hvordan vi bruger forholdsmæssigt så mange ressourcer på SU sammenlignet med vores uddannelser. Det er et område, som jeg gerne vil se på,” siger Ulla Tørnæs.

Ulla Tørnæs

Født i Esbjerg i 1962

Parlamentarisk karriere

1994 til 2001 - Medlem af bestyrelsen for Venstres folketingsgruppe 1998 til 2001 – Politisk ordfører 2001 til 2005 - Undervisningsminister 2005 til 2010 - Minister for udviklingsbistand Fra 2014 - Medlem af Europa-Parlamentet for Venstre

Nr. 3 – 2016

2016 til nu - Uddannelses- og forskningsminister

Uddannelse

Ulla Tørnæs har studeret på: Odense Universitet Chambéry, Frankrig Handelshøjskolen, København Københavns Universitet Ingen af uddannelserne er gennemført

RUST SØGER SKRIBENTER Få din kronik i DK's fedeste studieblad! Går du rundt med en idé til en artikel til RUST eller vil du bare gerne skrive? Intet problem. Vi søger nye frivillige skribenter, der har lyst til bidrage med skrivning til vores blad, som er Danmarks fedeste studieblad. Som frivillig skribent har du lov til at skrive om de ting, som du synes er spændende. Tøv ikke med at kontakte os på rust@sdu.dk.

INDENFOR

Månedens iværksætter

Mikkel Hviid og Christina Meisner fra MoveJam Fire unge kandidatstuderende i Idræt og Sundhed har fået støtte fra Odense Kommunes projektpulje til at udvikle en idé til en reel app MoveJam, der bliver lanceret den 1. august. Louisa Rieck

Et team på fire fik i forbindelse med faget Idræt og Design på kandidatuddannelsen til opgave at lave et produkt, hvor der både skulle indgå idræt og innovation. Teamet består af Christina Meisner Jørgensen, Laura Poulsen, Marie Messell og Mikkel Hviid. Alle fire er på 2. semester af deres kandidatuddannelse. ”Det var i slutningen af efteråret 2015, det startede. For mig var det et meget anderledes fag, der stillede store krav til vores kreatiNr. 3 – 2016

Steffen Berg Klenow

ve tankesans,” fortæller Mikkel Hviid. Faget Idræt og Design var meget anderledes, og de studerende havde ikke set det komme. I forbindelse med faget skulle de udvikle et produkt eller en idé med en samarbejdspartner, der for dem blev Odense Kommune. ”Sammen i gruppen var vi meget hurtigt enige om, at det skulle være en app, der blandt andet indbefattede noget fysisk aktivitet og noget socialt samvær. Det var de to

”Det var i slutningen af efteråret 2015, det startede. For mig var det et meget anderledes fag, der stillede store krav til vores kreative tankesans.”

INDENFOR 19

hovedpunkter, vi havde besluttet os for,” uddyber Mikkel Hviid.

”Sammen i gruppen var vi meget hurtigt enige om, at det skulle være en app, der blandt andet indbefattede noget fysisk aktivitet og noget socialt samvær. Det var de to hovedpunkter, vi havde besluttet os for.” En app under udvikling

Gruppen startede med at lave en prototype i forbindelse med faget. Den endelige version til brug for interesserede er under udvikling og skal lanceres til studiestart. MoveJam skal samle fysiske aktivitetsudbud i Odense. Interesserede kan tilmelde sig events eller oprette deres egne og invitere andre til at komme med. ”Der er en del grupper på Facebook, men det er svært for den enkelte studerende at få et overblik over dem alle sammen,” forklarer Mikkel Hviid. Hele idéen med faget gik ud på at komme fra idéen til handlingen. De startede med at lave en prototype af app’en under fagets forløb. I slutningen af forløbet begyndte holdet at søge nogle penge, for at se om de kunne komme videre med deres produkt, og om der var et marked for det. ”Grunden til det var, at Odense Kommune havde meldt tilbage, at de synes, at det var et rigtig interessant produkt. Så vi prøvede at søge Odense Kommunes udviklingspulje og søgte om 80.000 kr. for at komme i gang med det her projekt og få udviklet app’en,” forklarer Christina Meisner Jørgensen. Efter eksamen og julieferie fik holdet et positivt svar fra Odense Kommune og tildelt 100.000 kr. til at udvikle deres app. Pengene skal bruges til at udvikle app’en og markedsføre den sene-

re i forløbet. ”Lige nu sidder vi og har møder med forskellige programmører, som potentielt kan udvikle det,” siger Mikkel Hviid.

at arbejde med iværksætteri, og samtidig er det en god mulighed for at lære en masse omkring Start Ups,” uddyber han.

”Der er en del grupper på Facebook, men det er svært for den enkelte studerende at få et overblik over dem alle sammen,”

Ligeledes synes Christina Meisner, at hun vil arbejde med iværksætteri fremadrettet. ”Nu har vi fået de her penge, og så er vi også blevet enige om i gruppen, at vi nu skal gå det hele vejen. Man har også en vis forpligtelse, nu når man har søgt penge. Vi skal nu fuldføre det, som vi har aftalt med kommunen,” forklarer hun.

Fra idrætsstuderende til iværksættere

Selvom de fire ikke har siddet med deres projekt i lang tid, er de allerede blevet tilknyttet SDU Cortex Lab i starten af marts. Logoet er på plads, og nu går det hurtigt fremad. Om et par måneder skal deres app MoveJam være tilgængelig. På trods af at hele realiseringen af projektet skete tilfældigt, så er de allerede nu sikre på, at de også i fremtiden vil arbejde med iværksætteri.

"Så vi prøvede at søge Odense Kommunes udviklingspulje og søgte om 80.000 kr. for at komme i gang med det her projekt og få udviklet app’en." ”Jeg vil rigtig gerne udvikle noget. Et eller andet. Jeg kunne godt tænkte mig at arbejde med noget som Start Up og iværksætteri, men jeg vil indrømme, at det har været en underlig mavefornemmelse i starten, fordi du går fra en idé, og lige pludselig får du 100.000 kr. tildelt til videreudvikling,” uddyber Mikkel Hviid. Ifølge Mikkel Hviid er iværksætteri en god mulighed for at komme ind til det virkelige iværksætterliv. ”Jeg synes virkelig, at det er ret spændende

Selvom de ikke har arbejdet med deres produkt i lang tid, så kan begge forstille sig at arbejde med iværksætteri efter endt uddannelse. ”Hvis du havde spurgt mig for et år siden, så havde jeg sagt nej. Men nu sidder jeg både med MoveJam på SDU Cortex Lab, og samtidig har jeg også noget andet kørende ved siden af, så jeg er meget i det miljø og synes, det er en spændende verden at være i. Jeg vil ikke lægge det helt fra mig, og jeg kan sagtens se mig selv i en eller anden form af iværksætteri,” lyder det fra Mikkel Hviid. Det samme synes Christina Meisner, der heller ikke havde overvejet iværksættervejen, før MoveJam kom ind i billedet. ”Jeg havde ikke tænkt tanken, før vi havde haft det her fag. Men jeg synes, at faget har været et godt springbræt, så man måske tør kaste sig ud i det,” siger hun.

”Jeg synes virkelig, at det er ret spændende at arbejde med iværksætteri, og samtidig er det en god mulighed for at lære en masse omkring Start Ups." Samle studerende til fysisk aktivitet

Hele idéen med deres app udsprang af, at de syntes, at der i forvejen var en del Facebook-grupper, hvor stu-

Nr. 3 – 2016

INDENFOR

derede kan finde forskellige events omkring fysisk aktivitet. ”Men det er svært for den enkelte studerende at få et overblik over dem alle sammen, så vores tanke var at forsøge at samle alt det her på en platform, hvor folk både kan tilmelde sig forskellige events, om det så er dans eller parkour. Samtidig kan man også oprette sig og sine egne events. Man kan sige, at man tager en løbetur på fredag og så spørge de andre medlemmer: ”Er der nogen, der vil løbe med?” fortæller Mikkel Hviid. Interesserede studerende kan tilmelde sig alt det, som de gerne vil lave. ”Idéen er at give et overblik over, hvilke slags tilbud der er for fysiske aktiviteter i byen, og hvem der tilbyder hvad, og dermed er det lidt nemmere at komme i gang med fysisk aktivitet,” uddyber Mikkel Hviid. Da Christina Meisner flyttede til Odense i september 2015, oplevede hun også selv, at hun gerne ville dyrke fysisk aktivitet herunder holdsport, men hun kendte ikke nogen, der kunne være interesseret. ”Derfor tror jeg, at det er rart at have nogle at komme ud og lave fysisk aktivitet sammen med. Jeg ville dengang gerne haft nogle at spille basketball sammen med en gang imellem. Men dengang kendte jeg ikke nogen, og så havde jeg ikke mulighed for at komme ud og dyrke fysisk aktivitet. Jeg kunne dengang helt klart mærke et behov for en platform til interesserede,” uddyber Christina Meisner. De fire idrætsstuderende kunne også genkende problemet fra folk, når de har lavet brugerundersøgelser, og samtidig har de bemærket, at der er potentiale for et marked inden for deres app.

Nr. 3 – 2016

Vigtigheden af god markedsføring

Op til studiestart til september vil gruppen lave en god markedsføring af MoveJam. ”Vi snakkede om at stå nogle steder, også rundt i byen, og lave reklame ved at uddele flyers, og vi skal også markedsføre på de sociale medier. Jobbet ligger helt sikkert hos os med at få lanceret den her app og markedsføre den godt nok,” forklarer Christina Meisner. Efter de fik tildelt pengene, begyndte de at researche mere og opdagede andre apps, der ligner deres. ”Der er noget konkurrence, og min opfattelse er, at jeg aldrig har hørt om de her apps før, så de har ikke gjort det nok, tænker jeg. Så min tanke er, at vi bare skal være bedre end dem,” fortæller Mikkel Hviid. Måden, app’en er bygget op på, forudsætter også, at der er en del brugere, da mange af aktiviteterne skal oprettes af brugere. Dermed er god reklame meget vigtigt for app’en, der kommer til at være gratis og dermed også skal tiltale de studerende og unge generelt.

App’en, der har fået navnet MoveJam lanceres den 1. august, og de fire studerende er i fuld gang med at mødes med programmørerne for at fuldføre projektet. ”Det har været meget spændende at gå fra at have en idé og til virkeligheden. Og den proces tror jeg virkelig ikke, man skal bare tage for givet. Den kan være frustrerende, men jeg tror bare, det handler om at gribe de ting og input, man får og så gå med det, som man føler der er rigtigt,” afslutter Mikkel Hviid.

”Jeg havde ikke tænkt tanken, før vi havde haft det her fag. Men jeg synes, at faget har været et godt springbræt, så man måske tør kaste sig ud i det."

ET FÅR I ULVEKLÆDER - Om at prøve at blive et bigshot, men komme fra en lille by Jeg er født og opvokset i Sønderjyllands pendant til Randers. Der sker ikke en skid, og hele byen har et ry af at være lavet af slum og skidt. Min familie består kun af ”arbejdere”, og havde jeg været født bare en enkelt generation før, havde det aldrig kommet på tale at læse på gymnasiet – og da slet ikke videre. Og måske er det derfor, jeg skal trækkes med en idé om, at arbejdere altså ikke kan læse på universitetet. Det er noget, der er lavet for – og af – overklassen, fattigfolk ingen adgang! Hvorfor i alverden skal jeg være anderledes og dårligere, bare fordi jeg ikke har råd til et Daniel Wellington-ur!? Det er sgu da nok at trækkes med, at alle mine onkler vil have juridisk bistand, fordi de mener, at ”skat, det er da kun for kjøvenhavnere – og

UDENFOR 21

Frederik Mark Højsager

nu er du jo akademiker, så kan du da hjælpe.” Det tætteste, jeg nogensinde har været på et jakkesæt før min akademiske karriere, var, da jeg var til snigpremiere på Wolf of Wall Street – og så min egen konfirmation. Men det var det! Og det tætteste, jeg nogensinde har været på den hvide kittel, var, da jeg efter at være blevet opereret kastede op på en. Og helt ærligt, den går i øvrigt også ud til alle juristerne, slikhår gik sgu af mode ved årtusindskiftet – det er cirka lige så sexet som slangeskindsstøvler, cowboyjakker og fipskæg. På den anden side er det da rart for mig, at der er nogen, der vil bruge så meget tid af deres liv på at se mindre soignerede ud.

Som Jagger siger You can’t always get what you want, men det ville da være dejligt, hvis man bare kunne få en lille smule takt og anstændighed – når nu vi alle er voksne. Der er jo ingen grund til at arbejde for, at vi bliver mere forskellige – vel? Det er klart et privilegium at være i en generation, hvor ’akademiet’ er frit. Og uden at skulle lyde som en lallende hippie, så lad os da give plads, både til folk i Hugo Boss og Hügo Böss. Som profeterne Kvamm og Sommer skriver: Du skal vide om dig selv, du er født som noget specielt – ligesom alle os andre. Husk det for pokker; at bare fordi du er født med en sølvske i munden – eller har et 12-tal i studenterhuen, så er du ikke nødvendigvis bedre. Din familie er sikkert stolt af dig – med rette, men herude er vi sgu alle lige – og der er ikke nogen, der er mere lige end andre!

5 - 10 - 14 km 5 km walk

GRATIS frokost CRAFT T-shirt - goodiebag Årets festligste løbedyst

Lørdag 25. juni 2016 10 km - halvmarathon Medalje med byens broer T-shirt, lækker og funktionel

ved fire personer - begrænset parti

Søndag 22. maj i Odense for både mænd og kvinder www.hcamarathon.dk

Odinsbroløbet arrangeres af OGF Events og HCA Marathon

HCA Marathon mere end et løb . . . Nr. 3 – 2016

UDENFOR

S!vas: ”Der er for meget kaos på scenen” - Koncertreportage

Pladeaktuelle S!VAS fyrer op for en alternativ koncert i H.C. Andersens fødeby. Reza og S!vas leverer en koncertsymbiose, mens publikum besejrer scenen. Lisette Olesen

Steffen Berg Klenow

Publikum er startet på en våd forfest, mens de venter på festens hovedperson S!VAS. Alkohol bliver langet over disken, mens pigerne øver diverse danse-moves. S!vas er manden, koncertdeltagerne venter på. Den DMAvindende rapper, som står bag sangene ”D.A.U.D.A”, ” ”Det gode liv” og ”Kun Hinanden”. I forbindelse med sin nye plade ”Familie Før Para” er S!vas på sin såkaldte ”Problematour”. Tidligere har S!vas gæstet campusbyerne Slagelse og Sønderborg. Nu er det Odense, der står for

Nr. 3 – 2016

skud. Med nye sange på menukortet er S!vas klar til at give det odenseanske publikum en alternativ koncertfornøjelse.

En flydende fornøjelse med bøllehat

En overflod af helt unge mennesker har indtaget Kulturmaskinens koncertsal. Al snak bliver til en evig summen, hvor ordene flyder ud i hinanden. I baggrunden hører man nye toner fra JOHS og Zalik Malik. Musikken bliver højere og flaskerne klirrer: ”SKÅÅÅÅÅÅÅL” lyder det fra en

gruppe unge fyre, der har kastet sig over diverse øl og ciders. De sidste kabler tjekkes, mens spande af alkohol slæbes op til scenen. Pludselig indtager musikeren Reza scenen. Med hænderne dansende hen over forskelligt DJ-udstyr fyrer han op for de elektroniske toner. Den lille koncertsal bliver forvandlet til en intim natklub med et farvestrålende lysshow. ”Yep yep” lyder det fra højtaleren. En mand iklædt solbriller og bøllehat går iblandt publikum. ”Gud, var det

UDENFOR 23 S!vas,” lyder det fra en pige, der er ved at få tempt-cideren galt i halsen, da rapperen går forbi. Musikalsk flyder S!vas i Rezas elektroniske toner. Sange som ”jaja” og ”Hvad skal der Ske” får folk til at hoppe og danse til musikken. Som en stor masse er publikum på vej mod scenen. ”Et skridt tilbage,” råber S!vas, da publikum er ved at mase hinanden op på scenen.

Klap erstattes med hop og håndtegn

På Kulturmaskinen bliver der fyret op for gamle såvel som nye hits. Udover S!vas-klassikerne ”D.A.U.D.A.” og ”Det Gode Liv” fyrer rapperen op for nye hits som ”Kun hinanden” og ”Teknik”. ”Har I Teknik, Odense?” lyder det fra S!VAS. Højlydte hvin overdøver hans stemme. Hiphop-beats brager ud af højtaleren. Her krydres den elektroniske musik med bastoner fra S!vas’

livehold, som omfavnes af S!vas’ kreative lyrikunivers. En kreativ sangskrivning, hvor S!vas sammenligner sin egen musikalske teknik med fodboldikonets Zlatan Ibrahimovićs tacklinger på fodboldbanen. ”Zlatan Ibrahimović, Zlatan Ibrahimović, Zlatan Ibrahimovićs,” lyder det fra publikum, der danser, som om de var udstyret med fjedre i knæene. Klapsalver, som normalt hører med til en sangs afslutning, overdøves af højlydte hvin. Gennem koncerten har S!vas inddraget publikum. Som i en anden sangskole synger de med på sangenes vers, mens rapperen intenst holder øjenkontakt med sit publikum. Publikum har droppet at klappe i takt og har i stedet dannet en skov af håndtegn og mobiltelefoner op mod scenen.

Publikum besejrer scenen

Som del af aftenens underholdning danser en solbrillebeklædt fyr på scenen og tager billeder af koncertdeltagerne. Med en smøg i munden sat-

te han gang i cigaretpindene hos det odenseanske publikum. Selvom smøgerne hurtigt bliver slukket, var det odenseanske publikum glødende på feststemning. Men koncertdeltagerne nøjes ikke bare med at danse på koncertsalens gulve. De vil op på scenen. Under ekstranummeret ”D.A.U.D.A” fik publikum lov til at indtage den lille scene. En kødklump af mennesker sværmer om aftenens hovedperson. Mellem instrumenter, kabler og livehold danser publikum oppe på scenen. Ud af menneskesværmen hører man S!vas grine i mikrofonen. ”Jeg tror, der er for meget kaos på scenen.” Selvom aftenens koncert lakker mod enden, fortsætter S!vas med at få taget selfies på scenen. En koncert, hvor publikum fik lov til at besejre scenen, i takt med at musikken kulminerede i den lille koncertsal.

Nr. 3 – 2016

INDENFOR

Syddansk Universitet runder et skarpt hjørne og fylder 50 år den 15. september 2016. I den anledning kan du hver måned læse sjove jubilæumshistorier om universitetet.

Campusbyggeriet i Odense: En fleksibel betonklods i konstant bevægelse

Tegn et fleksibelt universitetsbyggeri med gode muligheder for udvidelse. Sådan lød opgaven til arkitekterne Knud Holscher og Svend Axelsson, da de skulle tegne de første skitser til det store universitetsbyggeri ved Campusvej i Odense. Lisette Olesen

Nr. 3 – 2016

INDENFOR 25 Tilbygning på tilbygning

Det nye byggeri ved Campusvej i Odense skulle være tilpasningsdygtig over for det stigende antal studerende i halvfjerdserne. Tidligere havde universitetet haft midlertidige lokaler på Niels Bohrs Allé i Odense. Det skulle nu være slut. Den 20. maj 1974 blev den første del af det store universitetsbyggeri på Campusvej indviet. Et universitet, der sidenhen har fået utallige tilbygninger, hvoraf den seneste tilbygning er ved universitetets Tekniske Fakultet.

En fleksibel betonklods

Betonbygningen er ifølge arkitekt Knud Holscher kendetegnet ved at være et stort urbaniseret byggeri med interne forbindelser mellem samtlige funktionsområder. Trods den solide beton var det nye universitet skabt til at være en dynamisk bygning i konstant bevægelse. Inspireret af tressernes forestillinger om tværfaglighed, demokrati og fleksibilitet valgte arkitekten bevidst ikke at give universitetet en hovedindgang. I stedet blev universitetet udstyret med flere sideordnede indgange. Af praktiske årsager valgte man dog i år 2001 at bygge en hovedindgang til byggeriet.

Toiletterne var gemt, men ikke glemt

Ifølge et gammelt rygte på universitetet skulle arkitekterne have glemt at tegne toiletfaciliteterne på universitetets to lange gange Gydehutten og Stenten. Den forglemmelse gjorde, at de tiltænkte rengøringsrum blev omdannet til toiletter. Rygtet blev manet til jorden, da universitetets tv-kanal Beton TV interviewede arkitekterne Knud Holscher og Svend Axelsson om arkitekturen på Syddansk Universitet i Odense. Ifølge arkitekterne har toiletternes hengemte placeringer under fx trapper det formål at tage hånd om diskretionen blandt de studerende. ”Man var bange for at blive beskuet af de andre studerende, hvis man havde været inde og tisse eller det, der var værre. Derfor var der en vis diskretion i vores forhold vores placering af toiletterne,” lyder det fra Svend Axelsson. Selvom toiletternes placering betyder, at de studerende kan gå på toilettet i ro og mag uden at blive forstyrret af andre, har myten om de glemte toiletter alligevel sat sig fast i det fleksible byggeri. Et universitetsbyggeri, som er i konstant bevægelse med nye tilbygninger på Campusvej i Odense.

Parkeringskælderen blev sparet væk

I forbindelse med byggeriet havde man planer om at udstyre universitetet med en parkeringskælder. Men på grund af lavvande i bunden af pengekisten valgte man at lade parkeringskælderen blive på arkitektbordet.

Nr. 3 – 2016

INDENFOR

Filmfestivalen Guldægget udklækker filmtalenter

Guldægget fremmer spirende filmtalenter i samarbejde med det odenseanske filmmiljø.

Lisette Olesen

Nr. 3 – 2016

Steffen Berg Klenow

INDENFOR 27 men med en flok frivillige med til at skabe Danmarks ældste filmfestival OFF i år 1975. Ud over Guldæggets passion for film var de frivillige kræfter det, der gjorde, at hun i år 2007 sagde ja til at være med i fagjuryen. ”Jeg elsker arrangementer, som er båret af lidenskab, fællesskab og engagement som eksempelvis Guldægget. Det er noget, der opstår og vedligeholdes, fordi der er nogle mennesker, der gider at ofre deres tid og kræfter i det,” siger Birgitte Weinberger. Men selvom Guldægget er båret af halvfems frivillige medievidenskabsstuderende, er der en udfordring, som pirrer enhver filmfestivalarrangør:

Den 16. april kan filmfestivalen Guldægget fejre 10-års jubilæum i Odense. Endnu engang åbner Guldægget op for en dag i filmens tegn. Campusbyggeriet i Odense vil byde på en filmfestivalstemning med boblende champagne, rød løber og filmfolk. Kortfilm i alle genre vil rulle hen over O100’s hvide lærred, når filmfestivalen Guldægget indtager Syddansk Universitet. En festival, der sætter nye filmskabere i fokus.

I symbiose med Odense Filmværksted

Guldægget startede som et spirende frø, der blev plantet i år 2007. En flok medievidenskabsstuderende ønskede at forene det faglige og det sociale på studiet med en aften i kortfilmens univers. En intern fest, hvor de studerende kunne få vist og bedømt deres egne eksamensproduktioner på deres egen filmfestival. I dag favner filmfestivalen filmproduktioner fra hele Region Syddanmark. Ambitionen for Guldæggets to arrangører Jonas Baujault Borresen og Jan Leth Andersen har været at lave en festival, der henvender sig til et bredere publikum end tidligere. Ved formid-

dagsarrangementet vil dokumentari sten Mads Brügger komme forbi og holde et oplæg om dokumentargenren. Ud over at Guldægget viser og bedømmer film, er festivalen med til at sætte gang i filmproduktionen. I samarbejde med Odense Filmfestival åbner Guldægget op for en pitchsession: ”Her kan folk komme og pitche deres filmidé over for Odense Filmværksted. Om aftenen vil den bedste filmidé blive kåret, hvor vinderen får et produktionslegat på 50.000 kr.,” forklarer Jonas Baujault Borresen. Ifølge arrangøren lever Guldægget og Odense Filmværksted i en symbiose, da mange af de film, festivalen viser, er produceret i samarbejde med Odense Filmværksted.

Ingen film, ingen festival.

Festivalens kortfilm bliver bedømt af en professionel fagjury af filmfolk. Sidste år gæstede filminstruktør Anders Morgenthaler og skuespiller Thomas Ernst Guldægget. Som en fast del af juryinventaret sidder OFF-lederen Birgitte Weinberger igen på jurytaburetten. Birgitte Weinberger var sam-

”Vi afhænger af film. Ingen film, ingen filmfestival. Så ender det med at blive en festival, vi leger,” forklarer Jonas Baujault Borresen. Ud over uvisheden om antallet af film forklarer de to arrangører, at festivalens besøgsantal i høj grad er afhængig af kvaliteten af filmene gennem årene. ”Det er ligesom med film. Hvis et’eren er noget lort, er der jo ingen, der gider at se to’eren,” griner Jan Leth Andersen.

Fyn er film

Ud over at Guldægget er blevet en del af Odense Kulturpolitik, har festivalen længe haft et mangeårigt samarbejde med Odense Filmfestival. Sidste år fik Guldægget vist fire vinderfilm til festivalen. ”Det er for at binde tingene sammen, for vi kan rigtig mange ting på Fyn med film. Det, synes jeg også, at Guldægget sætter en stor streg under. Fyn er ikke fin. Fyn er film, som vi plejer at sige så smart,” forklarer Birgitte Weinberger. Ifølge de to arrangører ønsker de, at festivalen skal være en del af det fynske filmmiljø, da mange danske spillefilm og tv-serier er optaget på Fyn, herunder ”Arvingerne”, ”1864” samt ”Der Kommer En Dag”, der har premiere i april. Et filmmiljø, hvor festivalen er med til at udklække nye filmtalenter samt at tage de spæde børneskridt op af filmstigen.

Nr. 3 – 2016

UDENFOR

The Mountains på bjergbestigning RUST har snakket med bandet The Mountains. Et band, der blev dannet efter flere års tænkning. En tur til Sverige satte gang i musikproduktionen og fik ambitionerne til at vokse hos det elektroniske trekløver.

Lisette Olesen

Pressebillede

”Vi blev dannet på en underlig teoretisk måde. Vi har været et teoretisk band i fem-syv år, før vi blev et reelt fysisk band.” - Michael Møller. Nr. 3 – 2016

UDENFOR 29 Den danske elektropopgruppe The Mountains er aktuel med EP’en ”Horizon”, der udkom den 18. marts. Ud over FIFA-soundtracket ”The Valleys” har bandet skrevet hittene ”Kings” og ”There is Always Hope”. Sidste år indtog bandet scenen på Roskilde Festival. Den musikalske trio er opstået på baggrund af forskellige musikalske baggrunde og inspirationskilder, der sammen har fået drømmene til at vokse.

Sverige gjorde bandet fysisk

Michael Møller og tvillingerne Frederik Nordsø og Fridolin Nordsø har udgivet musik i ti år. Foruden at være solosanger har Michael Møller har spillet i indierockgruppen Moi Caprice, der nu er på midlertidig pause. Tvillingebrødrene kommer fra poprockbandet The William Blakes. Sammen dannede de tre musikere det elektroniske popband The Mountains i år 2013. En beslutning, bandmedlemmerne længe havde grublet over: ”Vi blev dannet på en underlig teoretisk måde. Vi har været et teoretisk band i fem-syv år, før vi blev et reelt fysisk band,” forklarer Michael Møller. Men en lille tur til Sverige skulle hurtigt sætte gang i musikproduktionen. På en uge producerede de tre musikglade mennesker en plade, som så blev til The Mountains debutalbum ”The Mountains, The Valleys, The Lakes”.

Patchwork-tæppe af inspirationskilder

De tre bandmedlemmer er inspireret af forskellige musikalske strømninger, som er syet sammen til et stort patchwork-tæppe. Indie-musikkens toner har brændt sig fast hos Michael Møller, mens Frederik Nordsøe er stor tilhænger af R&B-genren. ”Som band er vi ikke inspireret af noget. Men som enkelte personer er vi inspireret af vildt mange forskellige ting. Det er det, der er inspirerende for os som band,” siger Michael Møller, der selv finder inspiration hos kunstnere som Kanye West, The Flaming Lips og Pet Shop Boys.

Drømmene til forhandling

Ud over at The Mountains gæstede Roskilde Festival sidste år, blev sangen ”There Is Always Hope" et hit på den danske musikfront. Sangen blev kåret til P3 mest uundgåelige, samtidig med at den fik en førsteplads på Danmarks officielle hitliste ”Airplay Top 100”. Ambitionen var at danne et elektropopband. Men ifølge Michael Møller er drømmene om bandets fremtid i konstant forandring: ”Jeg tror aldrig, at drømmen går i opfyldelse. Det er derfor, at man bliver ved med at lave musik. Hvis drømmen gik i opfyldelse, stoppede man jo bare med at lave musik,” lyder det fra Michael Møller. Ifølge forsangeren er bandets musikalske drøm hele tiden til forhandling. Drømmen forvandles, i takt med at

bandets ambitionsniveau stiger på musikfronten: ”Lige nu er drømmen at blive ved med at lave musik og at lave endnu større hits og lave endnu bedre musik,” siger sangeren. Ved siden af rollen som forsanger i The Mountains arbejder Michael Møller på sin egen soloudgivelse, der forventes at udkomme i løbet af halvandet år.

”Jeg tror aldrig, at drømmen går i opfyldelse. Det er derfor, at man bliver ved med at lave musik. Hvis drømmen gik i opfyldelse, stoppede man jo bare med at lave musik.” At blive ældre i musikbranchen

Medlemmerne i The Mountains har haft fødderne solidt plantet på den danske musikscene. Michael Møller står bag soloudgivelserne ”Every Streetcar's Got a Name” i år 2009 samt ”A Month of Unrequited Love” i år 2011. The Mountains-sangen ”Kings” handler om at blive ældre i en musikbranche, hvor folk ofte flygter med alderen. Ifølge forsangeren har rockbranchen altid været en ungdomsbevægelse. Et sted, hvor unge mennesker filer på nogle spader og laver noget larm. Sangen handler om at se nye generationer bevæge sig ind på musikscenen, efter man selv har været den unge generation i mange år. ”Det er ikke fordi, der har været noget negativt over det. Jeg laver jo stadig radiohits. Men det er ikke alle på min alder, der gider det,” siger 39-årige Michael Møller. Det er første gang, at de tre bandmedlemmer har arbejdet sammen. Fridolin Nordsø har blandt andet produceret en plade med Michael Møllers gamle band ”Moi Caprice”. Trods alder har The Mountains flere bjerge, der skal bestiges. Bandets seneste bjergbestigning er EP’en ”Horizons”, som består af tre numre. Her sammensmeltes trioens musikalske baggrunde og forskelligheder i en udgivelse.

Nr. 3 – 2016

SJOV

Dengang troede vi, at det at være ærlig var det samme som at kunne sige de mest ubehagelige ting, man kunne ﬁnde på.

Det var de dage jeg husker bedst.

Da vi løb rundt med plastikpistoler, nedskød papirﬂy og råbte "Død over den Røde Baron!"

Man stod ikke til ansvar for en skid dengang, og havde nogen et problem med vores uanstændige opførsel, var de røvhuller eller bøsser.

Konsekvenser var ikke noget, der fulgte handlinger. Det var blot en by i Og Rusland var et fyldt med Rusland... isbjørne og voldelige drukkenbolte med grimme hatte.

Eller begge dele.

Og smadrede turbussen, på vej til Prag.

Vi pimpede smøger og drak Smirnoff, råbte af pigerne på gaden...

Flemming

og hans

fucking

Nr. 3 – 2016

Vi brugte hele eftermiddage på Strøget, for at fortælle fremmede, at 9/11 var et "inside job", uden nogen af os, rigtig forstod, hvad det betød.

Der var intet, der kunne stoppe os.

Kun én ting...

SJOV 31

Før han anskaffede sig dinosauren (hvilket jeg stadig ikke er sikker på, hvordan han formåede), var han konstant i vores sigtekorn. Han undslap aldrig sin skæbne. Hver evig eneste gang vi så ham, ydmygede vi ham.

Flemming var fed, grim og havde så meget akne, at man skulle tro, han over ﬂere gange havde kysset med en kaktus. Han var stereotypen på den nørdede jomfru og var som en gudsendt gave til folk som os.

Der var selvfølgelig tider, hvor vi skulle vi tale med lærere (og en enkel gang med rektor), men der var ikke større følger, end at vi bare blev bedt om ikke at gøre det igen. Hvilket vi altid endte med alligevel. Jeg tror måske, at "de voksne" var af opfattelsen, at mobning var en uundgåelig og til dels naturlig del af tilværelsen som teenager. Eller også var de synderligt ligeglade.

Flemming, derimod, gjorde en karriere ud af at være en nørd.

Vi brugte så meget tid på at mobbe Flemming end alt andet, at det var utroligt, at vi ikke ﬁk ﬂere reprimander, end vi gjorde.

På det groveste .

Vi må ageret, som vi gjorde, har jeg indset efterfølgende, ikke bare på grund af vores intellektuelle utilstrækkelighed og manglende lyst til at ville integreres i et velfungerende samfund, men fordi vi følte os truet af Flemming og mennesker som ham. For Flemming var god til noget. Han havde passioner og evner. Ting, han gik op i. Vi brugte ordet "nørd" som skældsord. Som om vi kunne indkapsle et helt individs eksistens i et enkelt enstavelsesord.

I dag sidder jeg her alene i mørket. Alle mine kammerater fra dengang er enten endt som dinosaurlort eller er arbejdsløse, mens Flemming er blevet rig videnskabsmand. Jeg ser ham nogle gange på avisforsider eller holde en tale på YouTube. Han laver noget med at genoplive eller klone dinosaurer eller et eller andet. Jeg er ikke helt sikker... Han var i hvert fald det første menneske nogensinde, som red på en Tyrannosaurus. Jeg kan ikke lade være med at se det ironiske i, hvordan det hele udmundede sig... Flemming er nu en af de mest anerkendte mænd på kloden, og jeg sidder her som et levende spøgelse, en tom skal, der engang kaldte sig menneske; som et gement væsen fra en tid borte, fuldstændig irrelevant og uinteressant for nutiden. Vil jeg nogensinde blive husket som andet end en statist i en anden mands fortælling?

Eller er min skæbne evig glemsel i tidens mørke favne?

Nr. 3 – 2016

UDENFOR

Kronik: Jeg kan, jeg vil, jeg gør Anni Møllemand

Janteloven fortæller os, at vi ikke skal tro, vi er noget. Den pålægger os bånd og dikterer vores handlinger. Den gør os ude af stand til at udtrykke selvstændighed og hæmmer vores talenter. Den destruerer vores muligheder for at opnå succes. Den er definitionen på vores ulykke. Kan du finde 5 fejl i det ovenstående? Hvis ikke, så opfordrer jeg dig til at læse videre. Ser du, fejlene består i noget så basalt som benægtelse – ifølge Freud er det nært beslægtede ord fornægtelse defineret som en forsvarsmekanisme, der har til formål at holde trit med det lyststyrede id. Tillad mig som det første at tage afstand til den psykoanalytiske tilgang og kalde den lidt for ”driftstilfredsstillende” til min smag, dernæst at lade dig vide, at jeg i stedet vælger at definere termen benægtelse som en menneskelig tendens, der forekommer ved mangel på selvbevidsthed – uafhængig af dyriske lyster og ødipuskomplekser. Vi danskere har taget janteloven til os med åbne arme og valgt at bruge den som undskyldning for vores ikkeeksisterende succeser og dermed ladet den overtage en essentiel del af vores liv – lig en religiøs tendens, der retter sig mod et helligskrift. Bemærk her ordene ”valgt” og ”ladet”: Der er

Nr. 3 – 2016

ingen, der har tvunget os til at efterleve, at vi ikke skal tro, vi er noget. Vi har blot valgt at anse det som et krav frem for en anvisning – eller sådan er tendensen i det mindste; jeg vil så nødigt skære alle over én kam. Tro endelig heller ikke, at jeg underbetoner påvirkningen af inkorporerede kulturelle værdier – for janteloven er unægteligt en essentiel del af den danske kultur – men om dét så også er ensbetydende med, at vi blot skal agere passive tilskuere til dens påvirkning er en anden (diskutabel) sag. Der er en betydelig forskel på forståelse og retfærdiggørelse, og om end jantelovens indtog i den danske kultur er forståelig, er det ikke retfærdiggjort, at den uden videre accepteres. Tværtimod – og særligt ikke når accepten af den er så hyklerisk, som den er: for selvom vi endelig ikke må tro, vi er noget, skal vi samtidig heller ikke underdrive vores bedrifter, ”for så slemt er det jo heller ikke”. Misforstå mig ikke, jeg er på mange måder ganske tilfreds med jantelovens kulturelle påvirkning, da jeg ser den som et middel til at skabe balance mellem selvfedme og unødvendig selvkritik. Det, jeg imidlertid ikke er tilfreds med, er den selvretfærdiggørelse, der lader til at følge med. Dén selvretfærdiggørelse, der sætter lighedstegn mellem forståelse og

UDENFOR 33

retfærdiggørelse, hvorved det pludselig er ”acceptabelt” at være et offer for jantelovens budskab. De forhindringer, vi møder på vores vej, er vel at mærke kun hindrende, såfremt vi tillader dem at være det. Hvis vi derimod accepterer, at vi står over for en forhindring men imidlertid vælger at sno os pænt uden om den, så er den (sjovt nok) pludselig ikke så hindrende alligevel. Det samme gør sig gældende for janteloven. Vi kan ikke komme uden om, at den er skrevet – for hvad der er sket kan ikke gøres usket – men det er ikke ensbetydende med, at vi behøver efterleve dens ”bud”. Alternativt kunne vi afprøve den nok så berygtede viljestyrke – såfremt vi ellers vil anerkende dens eksistens. Den er jo ikke, som janteloven, blevet officielt nedskrevet og er derfor ikkeeksisterende, ikke sandt? … Jeg vil som reaktion på ovennævnte naive overbevisning gøre brug af et ældre dansk udtryk, som efter min mening er betydeligt undervurderet: Aura! Hvordan kan det lade sig gøre, at en intellektuelt overlegen race som mennesket tillader sig selv at være en slave for sine ulogiske overbevisninger? Overbevisninger om, at ”sådan er det bare”, der danner grundlag for en cirkulær udvikling, som på ingen måde bærer præg af den mindste smule kritisk tænkning?

Problemet ligger så bare i, at den kritiske tænkning samtidig blev akkompagneret af jantelovens kritiserende tænkning, der har en tendens til at underminere den (rationelle) kritiske tænkning. Et problem, der er vigtigt at anerkende. Anerkendelse er såmænd også det første trin i retning af problemløsning – men ikke det sidste. Den reelle opgave ligger i at tage hånd om problemet og dermed aktivt demonstrere, at man ikke accepterer dets tilstedeværelse i sin tilværelse. I dette tilfælde lader det sig gøre ved, at man ikke tillader sig selv at være en passiv tilskuer i jantelovens påvirkning af sin forståelse af verden ved oprigtigt at tro på ”de 5 fejl”. Det er uden tvivl lettest at være et offer for en andens handlinger, således at man ikke selv skal stå til ansvar, men hvad der kommer let, går let – altså går den kunstigt opstillede selvbevidsthed ligeså fint væk igen, hvis den udsættes for den mindste smule ansvar. I de fleste tilfælde er mennesket forvalter af sin egen fremtid og dermed også af sin egen udvikling – en udvikling, der helst skal skubbes i en konstruktiv retning karakteriseret ved mangel på fornægtelse og dermed forøget selvbevidsthed. Det dårlige ved dét er, at byrden ligger på dig. Det gode ved det er, at valget er dit eget.

Vi lader til at glemme, at det var kritisk tænkning, der dannede grundlag for, at vi fik demokrati og opbyggede et (om end det så er diskutabelt) velfungerende velfærdssamfund i første omgang.

Nr. 3 – 2016

SJOV

Spøjse citater fra underviserne

Underviserne på Syddansk Universitet bruger mange timer om ugen på at snakke med eller til studerende. Det munder nogle gange ud i, at de siger lidt spøjse, uigennemtænkte ting, når de bliver trætte eller gerne vil have de studerende til at vågne op. RUST har igennem Facebook samlet nogle af de mest underlige citater, underviserne har sagt igennem tiden. Anne Smedegaard Hermansen

Bare fordi man er lektor eller professor, betyder det ikke, at man har intelligens.

Bilag er jo appendix (red.: blindtarm), som kan skæres væk og undværes.

I kender sikkert hash, men ikke HashMap.

Nr. 3 – 2016

SJOV 35

Der er ikke noget værre end en leder, som tager alle opgaver og laver dem selv. De hedder managers, og dem kan vi ikke lide!

Den del af hjernen, man ikke skal slå fra, er den del, der sætter parenteser.!

If you don’t know – you’re doomed. Hvis I ikke har købt jeres bøger, så river jeg hovedet af jer og slår jer ihjel. Det er heller ikke sjovt at høre en halvfuld mand sidde i baren og fortælle om, hvordan samfundet skal styres… Det får mig til at tænke på Lars Løkke.

Der går selvfølgelig nogle år, før man kan betragte børn som mennesker. Min lille lektornumse kan ikke tåle berøring med IKEA-møbler.

Nr. 3 – 2016

SJOV

Mad Martin - Mad på SU

Vanilje/lime panna cotta med hindbær-gele Ingredienser: ½ liter piskefløde 38 % eller kaffefløde 8 % for et lettere alternativ 1 lime, 1 vaniljestang eller 1-2 tsk. vaniljesukker,, 6 spsk. sukker , 4 blade husblas --------100 g. frosne hindbær, Sukker efter sødme 1 dl vand , 1 blad husblas per dl hindbær-coulis Fremgangsmåde: Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud med bagsiden af kniven (gnid dem evt. ind i noget sukker med en kniv, så skiller kornene sig nemmere ad, når de kommer i væsken). Kom fløde, sukker og vaniljesukker i en gryde. Sæt det langsomt til at varme op under jævnlig røring. Riv lime-skallen ned i fløden (Undgå så vidt muligt at rive for dybt, så du ikke når ned til det hvide bitterstof, der sidder under skallen). Skær limen over, og pres limesaften ned i lidt af gangen. Smag til ind imellem. Mens fløden varmes op, kommes husblassen i en skål med koldt vand. Lad det bløde op i et par minutter. Når fløden er begyndt at være varm (Behøver absolut ikke at koge, blot varm nok til at opløse husblassen i), kommes husblassen over i fløden og piskes ind i. Et godt råd, hvis du vil undgå, at din limeskal og vaniljekorn falder til bunds, når de sætter sig, er at hælde fløden med husblassen over i en skål og derefter sætte skålen i et is-bad. Herefter røres der rundt i det, og temperaturen på fløden sænkes. Men du skal være meget over det, så det ikke danner klumper. Når du kan fornemme, at flødemassen er ved at sætte sig, og den kan holde korn og skaller, hældes den på glas eller i skål straks! Herefter kommes den i køleskabet for at hærde i et par timer (Hvis din flødemasse stadig er lidt lun, undgå da at komme film henover, da det skaber kondens og drypper ned i din panna cotta). Mens din panna cotta hærder. Kom da hindbær, sukker og vand i en gryde. Giv et hurtigt opkog, og blend derefter. Jeg vil anbefale, at du herefter sigter din hindbær-coulis, så du slipper for kernerne. Herefter kan du se, hvor mange dl coulis du får, og du kan herefter bedømme, hvor mange blade husblas, du skal bruge. Udblød husblas, og pisk herefter ind i din hindbær-coulis. OBS! Gør først dette, når din panna cotta har sat sig nok, til den kan bære geleen ovenpå! Derefter hældes den over og kommes igen på køl i en times tid. Herefter er den klar til servering direkte fra køleskabet. Velbekomme! Ægte Italiensk forkælelse! Velbekomme!

Lidt om kokken Martin: Jeg er 23 år, blev udlært som kok for nogle år siden. Jeg er lige startet cateringfirmaet "De Sorte Klinker Catering". Det kan findes på Facebook og Instagram @desorteklinker. Jeg har også facebooksiden "Udeboende mad på SU", hvor jeg laver nemme og billige madretter. I sommerhalvåret arbejder jeg som kok på Fiskehuset i Bogense. Min store passion ligger i at eksperimentere og prøve mig frem med nye og spændende opskrifter hver dag. Jeg elsker mad og at glæde andre med det.

Nr. 3 – 2016

SJOV 37

Louises lækkerier Louises lækkerier Laksegaletter med fyld og Pasta med græskarsauce soyaristede kikærter Ingredienser: Ingredienser: Til dejen: 4 Græskarsauce: dl hvedemel 2 1dlløg rugmel 2½ dl græskar vand 1/2 tsk. stødt muskatnød 1,5 dl olivenolie 3 spsk. mozzarella Salt

Olie Salt og peber TilTofyldet: spsk. mælk 2-3 lakseportioner (kan sagtens skiftes ud med kylling eller andet kød) Frisk pasta 400 g champignon 500 g frossent helbladet spinat Ristede kikærter: Salatost Dåse med 400 g kikærter (med væske) 4 spsk. soya Persille

Salt 2 tsk. olie Fremgangsmåde: 2 spsk. sesamfrø

Først skal vand og olie hældes i en skål og røres sammen. Derefter tilsættes de to slags mel og salt. Rør blandingen sammen og ælt til sidst dejen. Dejens konsistens kommer til atFremgangsmåde: være lidt klæbrig, men sådan skal den være. Sæt nu dejen på køl, mens fyldet laves. Den skal stå på køl i mindst 25 minutter. Damp den på frosne i enog gryde lidt smør. Når spinaten optøet, hældes Tændførst ovnen 200spinat grader, kommed herefter bagepapir på en er bageplade. Skær den i engræskaret si, så alt vand Herefterfra renses skæres i småskallen stykkeraf først over,kan og løbe fjernfra. kernerne dets champignon, midte. Herefter skæres oggræskaret, steges i smør på enresterende pande. Skær tern. Når tiden erVend gået,græskarstykkerkan du tage deog den delsalatosten skæres i imindre stykker. jen igen.salt Del og denpeber, i 4-5 lige ogbagepladen. rul dem ud tilSæt cirkler. Læg iførst spinat på, neud i olie, og store komkugler, dem på pladen ovnen. så champignon og til sidst ost. De sidste 2 cm ud til kanten skal ikke have fyld på sig. Luk nukikærterne galetterne tilpå ved tage fattili dejen trækkeog inddrys modmed midten. Gør dette hele Steg enatpande, de erog ristede, sesamfrø til sidst. vejen så dejen rører hinanden. Der skal dog et hulmed i toppen. Gør dette Når rundt, græskarstykkerne er færdige, hældes devære sammen de stegte løg, ved som alle dejstykkerne, ogmed sæt dem i ovnen i 25-30 minutter. Læg i blendes sammen de resterende ingredienser til enherefter cremetlakseportionerne sauce. Smag sauetcen ildfast fad. Krydr dem med salt, peber og citron, og sæt dem i ovnen i cirka 15 minuttil med salt og peber. Vend græskarsaucen sammen med den kogte pasta, ter. ud i mindre kikærter stykker, ogover. anretVelbekomme. oven på de færdigbagte galetter, og drys ogSkær dryslaksen de sesamristede med persille på toppen.

Velbekomme.

Mit navn er Louise Oue Laursen, og jeg er 23 år. Til daglig Lidt om studerer Louise: jeg medievidenskab på Aarhus Universitet, Mit navn hvilket er Louise jeg nyder OuetilLaursen, fulde, daogkombinationen jeg er 23 år. Til afdaglig faglighed, studerer frihed jegog medievidenskab socialitet bliverpå forenet. AarhusSom Unistuderende versitet, hvilket kan enjeg travl nyder og til økonomiskrabet fulde, da kombinationen hverdag hurtigt af faglighed, sætte enfrihed stopper og socialitet for en delikat blivermadlavning, forenet. Som men studerende som medredaktør kan en travl påog facebooksiden økonomiskrabet ”Udeboenhverdag dehurtigt – mad sætte på SU”, en får stopper jeg muligheden for en delikat for at madlavning, lave lækremen madretter, som medredaktør samtidig med påatfacebooksiden jeg kan inspirere ”Udeboenandre tilde at –gåmad i køkkenet på SU”,og fårselv jeg afprøve muligheden og eksperimentere for at lave læki den re madretter, kreative verden, samtidig som med kogekunsten at jeg kan inspirere gemmer andre på. til at gå i køkkenet og selv afprøve og eksperimentere i den kreative verden, som kogekunsten gemmer på.

Nr. 3 – 2016

SJOV

RUST TESTER: ENERGIDRIK Anne Smedegaard Hermansen Steffen Berg Klenow

Det kan kvikke dig op midt på dagen eller blandes med vodka midt om natten. Energidrik er godt til flere ting, men der findes også virkelig mange forskellige slags af dem, med forskelligt koffeinindhold og smag. RUST har oppet energiniveauet og testet fire forskellige energidrikke.

RedBull Pris: 13,5 kr. Størrelse: 250 ml Koffeinmængde: 32 mg/100 ml Redaktionens kommentarer: - Anne: Meget stærk duft, og meget sød. Det er bestemt en klassiker – der mangler blot noget vodka. - Lisette:: Smager af flydende tyggegummi blandet med æblemost. Det er surt og giver i hvert fald ikke vinger! - Louisa: Det lugter virkelig mærkeligt. Bedømmelse:

Nr. 3 – 2016

SJOV 39

Hustler

Cult Cola

Burn

Pris: 11,9 kr. Størrelse: 500 ml Koffeinmængde: 16 mg/100 ml

Pris: 10 kr. Størrelse: 500 ml Koffeinmængde: 36 mg/100 ml

Pris: 15 kr. Størrelse: 485 ml Koffeinmængde: 32 mg/100 ml

Redaktionens kommentarer: - Lisette: Den er lidt flad og lidt fesen. - Anne: Duften er ikke særlig stærk. Den smager ikke af særlig meget i forhold til RedBull’en. - Louisa: Puha! En underlig blanding af meget koffein, masser af sukker og generelt en mærkelig smag. Men den ligner øl! Den bruser bare mere og har mindre skum.

Redaktionens kommentarer: - Lisette: Lidt slatten cola. Man kan ikke smage, at der er ”energi” i.

Bedømmelse:

Redaktionens kommentarer: - Mark: Det lugter sådan lidt af død, lidt råddent. Den er sur. Den har en lav ph-værdi. - Anne: Væsentligt mere syrlig end de andre. Syren bliver ligesom hængende. Den virker ikke opkvikkende. - Lisette: Den dufter lidt syntetisk, krydret med noget mere syre. Man bliver hurtig træt af smagen. Bedømmelse:

- Anne: Den dufter af syrlig cola. Den smager slet ikke som de andre energidrikke, hvilket jo også giver mening, når det er ”cola”-versionen. Men det er meget rart.

Nr. 3 – 2016

INTERNATIONAL

Factory of Imagination Bored in April? Trying to find some direction in your seemingly futile life? Odense may just be holding the event for you: Factory of Imagination. Christopher Manion

It’s Sunday morning. The sun is blaring through your windows like hot lava, melting away any notion of happiness you have. You recall those last few tequila shots you drank at 5 in the morning, the bitter after taste of lemon that has seemingly become an analogy for your very existence. The struggle to embrace that passion, that drive, the love which brought you across seas and continents to find a place in the world here in Odense is at its most poignant at these tragic moments. That lust students have, especially those from across the world who have left family and friends hundreds of kilometres away, to discover a passion that can change lives – reinvent the way we see the world and most importantly bring out the true potential of an individual, is fierce.

But fear not, you bold and often hungover students, an event organised by an ambitious and creative group of individuals here in Odense, is hoping to give the inspiration and drive to help create modern day heroes. The Factory of Imagination is taking place on the 28th of April and will bring together renowned scientists, visual revolutionaries and a plethora of global talent, the likes of which Odense has never seen (or may have, there isn’t a statistic readily available, surprisingly. Would they even ask? Like trying to get a consensus on Avatar). Now the first thing that comes to my mind when I hear of such events is: “Oh come off it. This is just another one of those fairs directed at Marketing students. A glorified ego trip to re-assert that their position in the world is beneficial, when in fact all they do is sell useless consumer products to an ignorant audience”. But, this event is seemingly more than a: “Hey we want to sell stuff’-sort of affair. The list of speakers at the event includes individuals such as Claire Lee – a CERN particle physics expert; Mike McGee – a visual effects specialist, whose work can be seen in such films as ‘The Avengers’ and ‘The Martian’, and many others from a wide range of professions. Robotics, journalism, disaster relief, it’s all there under one really big roof. The aim of which is not to push you into a meaningless job, but rather to unlock and explore the power of creativity. “A special event designed exclusively for creative thinkers, tinkerers, makers and mind-benders, innovators, inspirators, and those who dare to be different. Where developers, designers, entrepreneurs and inventors meet movers, shakers, mischief-makers and anyone who doesn’t fit into a box”. That’s what the website says, but don’t let that put you off; I’m sure they’ll let you in! If you’ve taken some LSD once, you’re a mind-bender. Set fire to your cheating ex’s car, you’re a mischief maker. Had five shots at A-bar and think you’ll be the next sensation in the Royal Russian Ballet, you, my friend, are a mover.

Student minds are many things, but creativity is one of the most salient. Photo: Andrew Mason/Flickr.

Nr. 3 – 2016

INTERNATIONAL 41 But as the saying goes; “the best things in life are free”, so this costs 195 kroner for students. I joke, I joke, it’s looking like it’s shaping up to be a pretty different event in this city. Promoting the idea that creativity will create the fluidity that will inevitably drive progress and innovation. Or something along those lines. But hey, check it out and find out if your true potential is creatively deprived and the Factory of Imagination will ignite something inside you! Or not, and you realise you reached the peak of your potential, when you managed to eat a hotdog in less than a minute, which is still pretty impressive; let’s be honest. To find more information all you have to do is find a device that can connect to the world wide web, navigate yourself to this amazing innovation called Google (or Bing, if you are that kind of person) and type in Factory of Imagination, proceed by pressing the enter button. If you can’t figure that out, we should all question the entry requirements at the University of Southern Denmark.

Photo: Submitted.

A note from the writer: I wasn’t paid to write this. I actually think the event is going to offer something that is a little more diverse and fascinating than many events that seem to have the impression that every darn student is a marketing/business fetishist.

Blonde caffeinated ninjas on bicycles The Danish Fashion Experience Evelin Peil & Christopher Manion

To the outsider, the Danish look is one of subtlety. Dark clothing dressing a thin frame, with a shiny blonde top. Paired only by the obligatory Converse or Nike running shoes to jazz up the monochrome. But, that’s what these Estonian eyes see. How do the Danes perceive their ‘look’? Our team of local Danish fashionistas consist of the luscious Kristina, the charming Claus, and last but not least the marvellous Mathias. And oh boy, did they have a thing or two to say about fashion

Forget flower power – the sixties are dead here. As Muhammad Ali stated, ‘Black is best’. Mathias commented that colours are almost a complete no-no when it comes to fitting into cool Danish society, especially when it comes to choosing some trousers. You’re not going to be finding fluorescent pink shirts to match that pair of sparkly yellow lederhosen in Denmark anytime soon,

Nr. 3 – 2016

INTERNATIONAL

Mathias getting his noir on. Photo: Evelin.

Claus with a classic Danish accessory. Photo: Evelin.

Nr. 3 â&#x20AC;&#x201C; 2016

INTERNATIONAL 43

Katrina looking classy as ever. Photo: Evelin.

So what is the absolute obsession with the ominous shade, black? Claus praises the stylistic durability of black in Denmark, black is always back here. Not to mention if you have a glass of wine thrown on you, no problem you’re wearing black, don’t have those white problems. Kristina sees black as that style for any situation, it just works. Although the Danes are partial to jogging, don’t be fooled by those Nikes. You don’t need to be Usain Bolt here to rock a pair of pink Air Maxxs. It’s all fashion, baby. You can’t go full black, it’s a bit overkill, so break the bank and buy a pair of the most stri-

king trainers, the more fluorescent the better. And keep in mind nobody cares how comfortable you are in them, just how fantastic you look. Suffer for your art. So let’s checklist what it takes to blend in with the Dansk: Firstly burn your yellow jeans, they were never cool, and get ready to squeeze into some black skinny jeans. Secondly follow the previous guidelines when it comes to your top, stick with monochrome and don’t be a hero with that Hawaiian shirt. Lastly, make a statement with that footwear, you only live once. Go for that insane pair of orange Converse or bright blue Nikes, you’ve earned it.

Nr. 3 – 2016

EN DEL AF BYENS LIV siden 1859

Albani har været en del af byens liv siden 1859 - både til de små og de helt store begivenheder. Vi var der, da din oldefar fik sin første øl, da dine bedsteforældre blev gift, da kvinderne fik stemmeret og da Rolling Stones gæstede Fyens Forum. På albani.dk kan du gå på opdagelse i nogle af de begivenheder, der har præget verden, og Odense, gennem de sidste mange generationer.

Historien starter på albani.dk