Rust 4 2016 by RUST Magasinet

MAJ 2016

REDAKTIONEN TESTER DRØMMEKAGE

DET DRØMMENDE NUMMER

- Hvilken KAGE ER MEST DRØMMENDE?

Reportage fra Guldægget 2016

SPECKTORS & NIKOLAJ GROTH

- Denne måneds stjerneinterviews

- Der blev budt på rap og hellefisk

Drømmetydning

ZOOM IND PÅ DIN UDDANNELSE - RUST har taget et kig på en undersøgelse

WWW.RUSTONLINE.DK

- Vi har tydet vores egne drømme

AL N O I T NA R E T N I ION T C E S E INSID

Har du “lommesmerter”?

...vi gir’ bedøvelsen gratis til studerende... ...mod forevisning af gyldigt studiekort.

CentrumTandlægerne www.centrumtandlaegerne.dk

Odense C Middelfart Aarhus C

DANCELIKAMONKEY & KULTURMASKINEN præsenterer

SKANDINAVIENS ENESTE SOUNDSYSTEMFESTIVAL I Kulturmaskinen Fredag den 17. juni til lørdag den 18. juni Billetter kan bestilles på www.kulturmaskinen.com

• • •

Grønnegade 16 Teglgårdsparken 100 Sønder Allé 5

• • •

tlf.: 66 126 226 tlf.: 64 402 403 tlf.: 86 132 636

INDENFOR 3

INDHOLD Maj 2016 INDENFOR

4 LEDER

5 Brænd eller befri campus? - Månedens jubilæumsartikel

6 VOXPOP

- Udlever du dine drømme?

Side 9-medarbejderen

12 Månedens iværksætter - Holdet bag "Eat Up" 14 Filmfestivalen Guldægget byder på rap og hellefisk - Reportage fra Guldægget 2016 19 Ny morgenflade til Odense Studenterradio - En spændende nyhed 21 Studenterradio på Tinderbox - OSR rykker ud af vante rammer 22 Zoom ind på din uddannelse - Skal du en tur i a-kassen? 24 Institutdysten - Aktivitetsdag i de studerendes tjeneste

UDENFOR 8 Kan jeg få en panodil at sove på? - Kronik 10 Specktors - Med festen i fokus og scenen i søgelyset

34 Opslagstavlen

SJOV

Nikolaj Groth drømmer videre - Interview med stjerneskuddet fra "Rita" og "En-to-tre-NU!" - Det sker i Odense i maj

26 Drømmetydning

James Bond 007 & mareridtmaskinen - Tegneserie

Redaktionen tester: drømmekage - Hvilken variant er mest drømmende?

Mad Martin og Louises lækkerier - Mad på SU

- Hvad betyder redaktionens drømme?

INTERNATIONAL

The top “Fynske” beers out there - If you’re going to drown your sorrows, at least make it tasty.

Frozen Blood: The Ukrainian War

NR. 4 – 2016

INDENFOR

LEDER T

emperaturen stiger langsomt, og vi er endelig kommet til maj i al dens pomp og pragt. Med mindre end en måned tilbage af semesteret er det også nu, eksamenstiden begynder at sætte sit præg på aktiviteterne. Det kan derfor være sundt at drømme lidt – at få virkeligheden lidt på afstand. I denne udgave af RUST sætter vi nemlig fokus på drømmene. Hvilke kan man have? Hvad er realistisk? Og hvad betyder det, når vi drømmer? Skuespiller Nikolaj Groth, der nok er mest kendt som Ritas søn i serien af samme navn, fortæller om sin fremtid, og hvordan han udlever sin drøm. Men kan man egentlig tyde drømme? Vores helt egen spåkone har tydet mærkelige og sjove drømme, som du kan læse om.

Magasinet vil også stille skarpt på både Guldægget og Institutdysten. For der er ikke noget bedre end arrangementer afholdt af studerende. Desuden har Odense Studenterradio en masse nyt på bedding, som har affødt en række atikler. Som altid kan du lade dig underholde og inspirere af RUST’s faste segmenter, der i denne måned blandt andet indeholder en test af drømmekage, en opskrift på asparges og ´laks svøbt i parmaskinke og en side 9-medarbejder, der i denne måned er fra SDU Kommunikation. Alt i alt en blandet landhandel med noget for enhver smag. Så vær så god at smage, og husk nu at nyde det gode vejr.

Alt godt – Redaktionen

Mark Venborg Eriksen Redaktør

Forside: Steffen Berg Klenow Korrektur: Ane Johansen

NR. 4 – 2016

Anne Smedegaard Hermansen Redaktør

Lisette Olesen Redaktør

Louisa Rieck Webredaktør

Steffen Berg Klenow Fotoredaktør

Anne Hjort Layout

Udgiver Kommunikation, Syddansk Universitet

Kontakt rust@sdu.dk

Oplag 2.500, 8 gange årligt

Web www.rustonline.dk

Tryk Rosendahls Print – Design – Media

Adresse Rust, Campusvej 55, 5230 Odense M

Distribution Alle afdelinger af SDU

ISSN 1604-5238

INDENFOR 5

Syddansk Universitet runder et skarpt hjørne og fylder 50 år den 15. september 2016. I den anledning kan du hver måned læse sjove jubilæumshistorier om universitetet.

Brænd eller befri campus?

Sådan lød diskussionen blandt de studerende på Odense Universitet i 1977, efter deres medstuderende på Roskilde Universitetscenter havde bedt om hjælp og solidaritetsaktioner. Ane Johansen

Nedlæg den samfundsvidenskabelige basisuddannel -se på RUC! Det var regeringens plan i 1977. En dårlig idé, mente studenterorganisationerne, som hævdede, at nedskæringerne udelukkende var ideologiskpolitisk bestemte. En konflikt, som hurtigt spredte sig til resten af landets universiteter – også i Odense, hvor de studerende besluttede at bakke RUC’erne op.

Brænd bygningerne!

Men hvordan viser man bedst sin støtte? Flere store plenummøder blev afholdt, og mange forslag blev diskuteret. Et af forslagene var, at man simpelthen brændte bygningerne ned. En smule overilet, mente flertallet af de fremmødte studerende, som nedstemte forslaget. Måske fordi brandstifternes talsmand lige inden afstemningen havde meddelt, at han desværre ikke selv kunne hjælpe til på dagen, fordi ”vi har aftalt hjemme i bondegårdskollektivet, at vi skal klippe får den weekend”. I stedet for at sætte ild til campus besatte de studerende en række institutter i Odense. Efter et par dage opgav de dog aktionen. Nu skulle der lægges en anden strategi. En strategi, der kunne skabe en masse medieomtale.

Indtag rektors kontor!

Fredag den 22. april kom turen til administrationen. En gruppe studerende havde nemlig lokket et sæt nøgler fra rengøringspersonalet, og nu flyttede de ind på rektors kontor for at besætte – eller ”befri”, som de studerende mente – universitetet.

studerende taget på sengen – eller rettere sagt: i soveposerne. Rektor Aage Trommer assisteret af politiet besluttede nemlig at sætte en stopper for løjerne. ”Vi måtte først vække den vagt, der lå og sov sødeligt ved indgangen. Han ville ikke lukke op, og så måtte en af universitetsbetjentene frem med sit medbragte koben, og vi kom ind. Alle besætterne sov sødeligt. De første forlod søvndrukne barakken frivilligt, men resten måtte af politiet bæres ud, da de var kommet lidt til sig selv, og havde fattet, at de skulle opføre sig som rigtige besættere,” har rektor Aage Trommer efterfølgende fortalt.

Det gyldne koben

Selvom det var rektor Trommer, der vandt slaget, havde de studerende ikke tabt kampen. Seks uger senere var der årsfest. Og traditionen tro skulle en studenterrepræsentant holde en tale. Festtaleren var Jens Lind, som afsluttede sin tale med at overrække rektoren et gyldent koben med inskriptionen ”Bryd murene ned omkring universitetet”, mens han med en kæk bemærkning fik sagt, at rektoren jo havde ”fortrinlige evner til at håndtere et brækjern”. Som en del af et historisk tilbageblik i anledningen af SDU’s 50-års jubilæum har universitetet lånt det gyldne koben af museet Møntergården, som normalt udstiller det fine værktøj. Det gyldne koben kan nu findes på universitetets bibliotek.

Aktionen fik som håbet stor mediedækning, men allerede kl. halv syv mandag morgen blev de

NR. 4 – 2016

INDENFOR

VOXPOP Astronauter, ballerinaer og læger. Mange af os har haft en barndomsdrøm, men kun for få af os har den holdt ved. For de fleste er der et stort spænd mellem, hvad man som lille drømte om at blive, ”når man blev stor”, og hvad man faktisk ender ud med at blive, og mange grunde til, at man ikke ender der.

- Hvad var din barndomsdrøm? - Udlever du den, eller er du gået i en hel anden retning?

På side 22-23 kan du læse om undersøgelsen "UdannelsesZoom", som Uddannelses- og Forskningsministeriet står bag. Undersøgelsen viser, hvilken branche der højst sandsynligt venter dig for enden af uddannelsestunnelen og om du kan forvente arbejsløshed og et møde med a-kassen.

Anne Smedegaard Hermansen Steffen Berg Klenow

NR. 4 – 2016

INDENFOR 7

Rozita Seifolslami, farmaci, 2. semester - Siden jeg var helt lille, har jeg gerne villet være læge. Jeg tror, det kom i folkeskolen. Jeg ved ikke rigtigt, om det var mine forældre, der snakkede om det, eller om jeg så det i fjernsynet. - Jeg udlever den næsten. Jeg læser farmaci, men drømmer dog stadig om at komme ind på lægeuddannelsen.

Martin Wheatley, cand.oecon., 2. semester - Jeg ville gerne være læge. Det ville jeg gerne både i folkeskolen og gymnasiet. Jeg mistede den dog ved de naturvidenskabelige fag. - I dag er det jo noget helt andet, jeg laver. Jeg læser økonomi og finansiering. dnet fint nok. Jeg forstod det i hvert fald.

Kit Jensen, cand.merc., 3. semester - Jeg har vist aldrig haft en helt klar barndomsdrøm. Jeg har dog altid vidst, at jeg gerne ville på universitetet og læse videre. Først sent fandt jeg ud af, at jeg var stærk til økonomi og tal. - Jeg udlever den meget godt. Jeg læser jo international business og marketing, så det har med økonomi og tal at gøre. Det betyder dog også, at jeg er en af dem, der skal opfinde mit eget job i fremtiden.

Rasmus Østerbye, IVK, 2. semester - Der var aldrig en konkret drøm. Jeg ville nok gerne i hæren. Jeg ville i hvert fald ikke læse videre. - I gymnasiet fandt jeg ud af, hvad jeg var god til, og valgte derudfra at læse international virksomhedskommunikation med spansk.

NR. 4 – 2016

UDENFOR

KAN JEG FÅ EN PANODIL AT SOVE PÅ? - Om at lære sin plads i sundhedsvæsnets hierarki. Frederik Mark Højsager

Klokken er 20, det er lørdag aften, og temaet fra krøniken blæser gennem gangen. Jeg er fanget på en kirurgisk sengeafdeling. Vi er her egentlig alle af egen fri vilje – Jeg har vitterligt kæmpet for denne operation. Alle er afslappede, selv personalet – Der er intet stress, vi skal nok nå det. Alligevel er jeg som en fisk på land. Jeg er den eneste under 30 – min roomie er pensioneret og passioneret motionist til daglig. Han må gå, lige så meget han kan oven på sin operation – Jeg må til gengæld ikke bevæge mig ud af sengen, med mindre jeg skal på toilet. Alt er timet og tilrettelagt – Der kunne ikke være længere til næste eksamen, og hvis alt gør for ondt, kan jeg bare lægge mig til at sove – uden studiestress, den går sgu nok. Men hvor gør det mig træt, at jeg skal tage stilling til, om jeg skal tisse nok til, at jeg gider ringe efter en hjælper, der så kan køre mig derud. Jeg er 100 % afhængig af hjælp de næste par dage. Her kommer den vigtigste lektie, man nogensinde kan lære som indlagt, ind i billedet. Vigtigheden af ét enkelt ord. ’Tak’. Der er jo ingen tvivl: Her er jeg nederst i fødekæden. Hvis der var bare et gran darwinisme tilbage i verden, så havde jeg sultet – I virkeligheden får jeg ikke lov til at

NR. 4 – 2016

vansmægte. Jeg har mere end et kilo bland selv-slik, alt for meget chokolade – Det har ikke et eneste sekund været medicinens skyld, at jeg har kvalme nogle gange. Det føles som et privilegium at få lov til at opleve hele systemet fra den anden vinkel. At kunne se, hvornår lægernes kommunikation er piv-elendig, og hvad der gør det rart, når man skal under kniven. Her er der ingen forskelsbehandling, bare fordi man er kommende kollega, alle er lige. Nok kan jeg få lov til at google alle de medikamenter, man propper i mig, men det er for egen fornøjelses skyld. Og hvor mange læger har jeg set på 72 timer!? 2! Og den ene så jeg bare. Så nok kan jeg, om en håndfuld år blive en nok så arrogant læge – men hvad nytter det, når der ikke er tid til alle de patienter, jeg skal se? Jeg bilder mig ind, at det er et koncept, der kan overføres til mange af de akademiske uddannelser. Man kan hurtigt komme til at bryste sig med sine titler og alle de ting, man kan – men hvem i alverden bekymrer sig om det, hvis det eneste, man kan se udefra, er en klovn,

der stormer frem i verden med næsen i sky!? Erik Mortensen fra KU har udtalt, at det bliver sværere at træne det generelle intelligensniveau, jo ældre man er – men jeg vil dog bilde mig ind, at man selv med relativt utrænet social intelligens sagtens kan udvide sin kapacitet en smule. Du kan bruge hele din opsparing på kommunikationskurser og pryde dit CV med alle mulige diplomer om, hvor fandens god du er til at tale med folk. Men fortæl mig én ting – Hvordan gør det det dig til et bedre menneske? Især inden for sundhedssystemet er ’kunderne’ desperate nok til, at de nok skal tage imod din hjælp, selv hvis du er et fjols, men er det virkelig den måde, man kommer bedst frem!? Hvis du skal øve dig på én ting, der kan få dig frem i livet, helt uden at du skal anstrenge dig – en enkelt ting, der gør, at folk husker dig, og gør, at de smiler, når de kommer til dig, såvel som når de går fra dig, så gentag efter mig: ”Tak”.

Mark Venborg Eriksen Steffen Berg Klenow

INDENFOR 9

Side medarbej deren

Navn: Anders Boe Stilling: Journalist og producer Tid på SDU: 10-års jubilæum i år. Om arbejdet på SDU: Fantastisk spændende og udfordrende. Løbende udvikling. Her er faglig frihed, selvfølgelig under ansvar. Mere frihed til god kommunikation på indhold frem for form.

Yndlingssted på SDU: Mit kontor, da det jo er her, magien sker. Fritidsinteresse: Landevejscykling og Hifi - selvbyg højtalere og forstærkere. Yndlingskage: Brownie Tre ting på en øde ø: Leatherman lommekniv, gaffatape og et kamera. NR. 4 – 2016

UDENFOR

Lisette Olesen

Specktors: Med festen i fokus og scenen i søgelyset

singlen beskriver Jonas For Fanden og Wanner aka Martin byen som en gemen morder. En dræber, der på den ene side suger livet ud af én, samtidig med den er uundværlig. Ifølge Jonas For Fanden er sangen relateret til musikbranchen. En branche, som er så lille, at alle musikere kender hinanden og har en mening om alle. Specktorsdrengene bruger byen som en slags verbal skraldespand for egne problemer. ”Man bruger byen som en undskyldning. Mange af de problemer, man har, er noget, man selv er skyld i. Men for at lægge det fra sig, siger man bare, at det også er den fucking bys skyld,” forklarer Martin Wanner. På singlecoveret har rapfyrerne illustreret byen som en kutteklædt revolvermand med et gult smileyansigt. Et cover, de to Specktorsfyre selv har tegnet. Når de to Specktors-drenge ikke fyrer raptoner af på scenen eller står foran mikrofonen og indspiller sange, arbejder de to herrer med grafik. Sammen har Jonas og Martin grafikerbiksen ”TOT Copenhagen” i København. Selvom Specktors-drengene har tegnet og layoutet for Jokeren, Djämes Braun, FC København såvel som Roskilde Festival, har de to rappere den største fest med at lave deres egen Specktors-grafik:

Specktors har netop skudt en ny single på gaden. Sammen har rapduoen pakket tour-bussen til en lille forårsturné, hvor de gør klar til at skabe en fest på scenen. En fest, der har rødder i bandets fortid, nutid og fremtid. Lisette Olesen

Pressefoto

”Vi har totalt frie tøjler med vores egen grafik. Vi kan lave lige præcis det, vi allerhelst vil og synes er sjovest. Vi er vores egne allerbedste kunder,” lyder det fra Jonas For Fanden, der beskriver arbejdet med grafikken som en slags legeplads.

Fjorten dages deadline i røg ”Lågsus”, ” 5 Drenge I En Lille Bil” og ” Life” er Specktors-sange, der gennem tiden har fået festøllet til at skumme og fødderne til at danse. Foruden egne turnékoncerter har Specktors siden gruppens etablering spillet over 250 koncerter og fyret den af på festivaler som Roskilde Festival, Smukfest og Danmarks Grimmeste Festival. Festen fortsætter på trods af fartitler og mandefald. Specktors har budt foråret NR. 4 – 2016

velkommen med svedige håndtegn, friske rim og legende toner i deres nye single ”Ramt”. Midt i forberedelsen af biludlejningen til bandets miniturné har RUST taget en snak med rapperen Jonas For Fanden aka Jonas Julian om grafik, musik, koncerter og småfolk.

Rap i grafikken

Udover to studiealbummer er rappernes seneste udspil singlen ”Ramt”. I

Arbejdet med grafik gjorde, at Jonas blev en del af Specktors-klubben. Jonas mødte Martin Wanner på den daværende Grafiske Højskole i København, som i dag hører under Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Martin Wanner spillede i gruppen Specktors sammen med Sluzh aka Jon og Anders “Drysset” Drøidal. Gruppen var et surf-rocket trekløver med gang i technotonerne. En gruppe,

UDENFOR 11 som ifølge Jonas For Fanden ikke rigtig havde fundet sin plads på den musikalske hylde. Jonas snakkede med Martin, som havde bandet, og pludselig blev trekløveret omdannet til en kvartet, idet hiphopdrengen fra Hillerød blev en del af gruppen. Sammen fandt de fire gutter en fælles passion for rapmusik. En passion, der fik rimene til at flyde, i takt med promillerne steg: ”I en brandert stod vi og båndede en masse. Jeg er sikker på, at det har været den dårligste freestyle rap overhovedet. Men vi synes selv, at vi var ret fede,” griner Jonas. Den musikalske kvartet blev etableret i år 2008. Sammen indtog Specktors alle de natklubber og fester, de kunne, for at blive hørt i musikbranchen. Her mødte de danske DJ og producer Kenneth Bager fra pladeselskabet Music For Dreams. Mødet med produceren resulterede i en pladekontrakt. Mange kunstnere bruger år på at lave en plade. Men Kenneth Bager mente, at der ikke var nogen tid at spilde for de fire rappere: ”Han syntes, at vi var så brandvarme, at vi bare skulle lave den plade lige med det samme. Så fjorten dage efter vi fik vores pladekontrakt, skulle pladen ligge færdig,” forklarer Jonas. Med seks numre i bagagen valgte drengene i fjorten dage at rykke ned til vennen Patos, som havde et studie på Enghavevej i København. Her blev numrene genindspillet. Derudover fik firkløveret fordoblet deres sangbeholdning op til debutpladen ”Shanksville”. En stressende indspilningsperiode præget af meget røg i et lille otte kvadratmeters stort musikstudie: ”Vi sad dernede otte mennesker eller sådan noget. Så det var en kvadratmeter per mand i tæt røg. Vi endte med at blive så syge alle sammen, da den plade var færdig. Man kan også høre det på pladen. Den er heftig,” siger Jonas, der yderligere forklarer, at gruppen i dag producerer musik på mindre stressende manér. Roen har sænket sig, og Specktors tager sig god tid til at producere musikken.

Lågsus med Medina og kødrand på Roskilde

Under produktionen af gruppens andet album ”Kadavermarch” opstod en sang, der skulle vise sig at bli-

ve Specktors største hit. Landeplagen hedder ”Lågsus” og udkom sammen med ”Kadavermarch” i år 2012. Ifølge Specktors var ”Lågsus”-sangen det nummer, der gjorde, at Specktors brød igennem kommercielt som gruppe. Men hvad drengene ikke regnede med var, at popsangerinden Medina ønskede at være en del af ”Lågsus”-festen. Sammen indspillede Medina og Specktors en remixet udgave af Specktors-hittet. Et samarbejde, der resulterede i, at Medina tog Specktors med på sin Grøn Koncert-turné, mens Specktors havde Medina med som ”special guest” på deres koncert på Roskilde Festival i år 2012.

”Han syntes, at vi var så brandvarme, at vi bare skulle lave den plade lige med det samme. Så fjorten dage efter vi fik vores pladekontrakt, skulle pladen ligge færdig, Ifølge Specktors-drengene var koncerten på Roskilde Festival deres største koncertoplevelse til dato. Gruppen var høje over bookingen, da drengene skulle spille på festivalens store Cosmopol scene. Men forventningerne begyndte langsomt at dale, da Specktors fandt ud af, at de skulle optræde klokken tre om natten: ”Vi tænkte, der kommer ingen. Der er ingen, der

vil høre Specktors klokken 3 om natten. Men da vi kom ned til scenen, var der helt proppet. Der kunne ikke være flere mennesker i det telt. Der stod en kødrand hele vejen rundt om,” forklarer Jonas, der stadig er chokeret over den store menneskemængde, der havde samlet sig for at høre Specktors på Roskilde Festival.

Mandetab og småfolk

Gennem de otte år, Specktors har eksisteret, er de to rappere begge blevet familiefædre med småfolk. En rolle, der til tider kan sætte rapstjerne-livet på prøve: ”Det bliver aldrig sjovt at komme hjem fra et eller andet klubjob klokken 4 om natten og skulle stå op klokken halv syv og lave havregrød. De to ting, de matcher ikke,” siger Jonas, der har to børn på henholdsvis to og fire år. Men et par forstående kærester og en god middagslur hjælper på tilværelsen og gør livet som rapstjerne-far overkommeligt. Udover at småfolk er blevet en del af hverdagen, er gruppen gået fra at være en kvartet til at være en duo. Bandets producer Anders Drøidal samt Sluzh aka Jon valgte at træde ud af Specktors i henholdsvis år 2012 og år 2014: ”Sommetider, når man har et band, så fucker tingene op internt,” forklarer Jonas. Men et par mandefald stopper ikke de to tatoverede rapstjerner. Festtonerne af den gamle Specktors-lyd pumper stadig ud af højtalerne, når duoen går på scenen. Ifølge Wanner og Jonas startede Specktors på scenen som et liveband. Her er rapperne specielt drevet af at se publikum lytte til Specktors-musikken: ”Hver gang en sang er færdig, håber vi på at blive booket ud en nat, så vi kan komme ud at spille den,” siger Jonas. Sammen tager Specktors på en lille minitour i byerne Odense, Ålborg og København, som slutter ved koncerten ved Fredagsrock den 6. maj. Her byder drengene på en setliste af nye såvel som gamle Specktors-numre. Det bliver derfor en turné, der binder gruppens fortid, nutid og fremtiden sammen i en fest på scenekanten.

NR. 4 – 2016

INDENFOR

Månedens iværksætter

- Holdet bag ”Eat Up” Fem unge medievidenskabsstuderende er i gang med at udvikle en app, hvor studerende kan oprette måltider hjemme ved dem selv, hvor andre studerende så kan komme og spise med. Louisa Rieck

Teamet består af Lars Boye Larsen, Laura Lind Albertsen, Sebastian Sjöström Veggerby, Sigrid Bjerre Olesen og Christoffer Møller Skjødt. Alle fem er medievidenskabsstuderende og starterede i 2014. Forløbet startede med et valgfag, hvor de blev sat sammen med studerende fra IVK og fik til at opgave at lave et projekt. ”Valgfaget hed Innovation, Projektledelse og Teamsamarbejde, som var et valgfag, hvor vi fik til at opgave at

NR. 4 – 2016

Steffen Berg Klenow

lave et projekt. Vi var ikke i gruppe sammen, men det var det projekt, som jeg var med til at lave. Jeg kørte videre med det og tog fat i nogle, som jeg tænkte, kunne være med til at udbygge det,” forklarer Lars Boye Larsen. De studerende på valgfaget havde en intern konkurrence, hvor Lars Boye Larsens projekt vandt. ”I januar snakkede vi fem sammen og begyndte stille og roligt at køre på, efter eksamenerne var overstået.

Vi fem var et helt nyt hold, og vi kørte med et nyt navn og nyt koncept,” uddyber Lars Boye Larsen.

”Det er et koncept, der fremmer sociale og kulturelle perspektiver i forbindelse med at være sammen om måltider."

INDENFOR 13 Det nye GoMore

Konceptet bag ”Eat Up” minder meget om koncepter, som man kender fra ”GoMore”, ”Uber” og ”Airbnb”. App’en er et koncept for studerende, hvor de kan oprette måltider hjemme hos dem selv, hvor andre studerende så kan komme og spise med. Omvendt kan studerende også komme og spise med ved andre studerendes måltider, hvis de slår et måltid op. ”Det er et koncept, der fremmer sociale og kulturelle perspektiver i forbindelse med at være sammen om måltider,” uddyber Lars Boye Larsen. Det bliver mere og mere populært at dele, og desuden er det et godt alternativ for studerende. Det var baggrunden for, at Lars besluttede sig for, at det kunne være en god idé at lave det samme koncept bare med at dele mad. ”Det var en tanke, jeg gik med, før vi startede forløbet. Jeg tænkte, at det kunne være ret smart at hooke studerende op på kryds og på tværs og få dem til at spare nogle penge. Der er generelt en tendens med deleøkonomi, og på den måde passer ”Eat Up” godt ind i tiden, så derfor tænkte jeg, at det kunne værre smart,” forklarer Lars Boye Larsen.

cis har samme koncept. ”Vi er stødt på en del apps, der ligner, og nogle apps, der har taget den samme idé op. Det vil sige om at deles om mad eller være sammen omkring at lave mad. Der er mange forskellige udgaver,” forklarer Laura Lind Albertsen. ”Vi er stødt på et eller to enkelte koncepter, der næsten er præcis som vores, men det hele handler om at få folk til at bruge det. Det er vigtigt at skabe nogle brugere og kunder. Hvis du har dem, så har du et marked,” fortsætter Laura Lind Albertsen. Gruppen er i gang med at udvikle og tænke i nye baner. At skabe et marked er lige nu det, som har højest prioritet. ”For fem år siden var der heller ikke nogen, der ville tage folk med i deres egen bil og køre dem et sted hen,” uddyber Lars Boye Larsen. Når man deler bil, så burde man også være i stand til at deles om mad. Det er noget, som skal gives videre med app’en. ”Udfordringen er lidt, at folk måske synes, at det er for grænseoverskridende at invitere folk hjem. Det handler virkelig nærmest om en kulturændring for nogle danskere og for nogle studerende,” forklarer Laura Lind Albertsen.

"Der er generelt en tendens med deleøkonomi, og på den måde passer ”Eat Up” godt ind i tiden, så derfor tænkte jeg, at det kunne værre smart."

Målgruppen er primært de studerende, og det handler om at gøre dem bekendt med app’ens muligheder. ”Det er typisk dansk at være meget lukket, og at man ikke inviterer fremmede ind. Om målgruppen skal ændres, eller om vi skal fokusere mere på udvekslingsstuderende, skal vi lige afvente,” forklarer Sebastian Sjöström Veggerby.

En del udfordringer

”Vi ser det jo med GoMore. Folk vil gerne køre i bil sammen nu, og det samme gælder Airbnb, at folk er villige til at leje deres private hjem ud,” forklarer Laura Lind Albertsen.

Selvom konceptet lyder velovervejet, er der en del udfordringer, som de fem nu støder ind i. Både med hensyn til økonomisk understøttelse og en del apps, der ligner ”Eat Up”. Gruppen er gået i gang med at søge donationer og legater for at realisere deres projekt.

Markedsundersøgelser og ”proof of concept”

Gruppen er stadigvæk i den tidligere fase. Der skal laves markedsundersøgelser, og de skal finde ud af, om der er ”proof of concept”. Desuden skal der lanceres en Facebookside for at fange de første brugere. ”Vi har nogle idéer, men det er vigtigt at komme ud og teste det på brugere for at finde ud af, hvad app’en skal indebære,” siger Lars Boye Larsen. I første omgang skal der laves en hjemmeside, som er kompatibel med telefonen. ”Vi laver ikke en app til at starte med, den kommer først senere i forløbet. Det er app’en, vi helt sikkert skal stile efter, men den er noget dyrere at lave, og derfor starter vi med at lave en hjemmeside,” forklarer Lars Boye Larsen. Holdet er tilknyttet SDU Cortex Lab og regner med at lancere deres hjemmeside i efteråret.

”Vi har nogle idéer, men det er vigtigt at komme ud og teste det på brugere for at finde ud af, hvad app’en skal indebære."

Gruppen håber at kunne ændre folks syn på det og prikke lidt til dem.

Der er en del apps, der minder om ”Eat Up”, men det er ikke alle, der præ-

NR. 4 – 2016

INDENFOR

Filmfestivalen Guldægget byder på rap og hellefisk

Filmfestivalen Guldægget kastede guldregn over syddanske filmtalenter igennem show, taler og musik. En dag i filmens tegn i selskab med filmskabere og filmentusiaster. Lisette Olesen

Lørdag den 16. april åbnede Syddansk Universitet dørene op for filmfestivalen Guldægget. En dag i kortfilmens tegn med rød løber og boblende champagne. Butterflyen er bundet, skoene er pudset, og håret er sat, da to hundrede mennesker var samlet på Syddansk Universitet for at hylde syddanske kortfilmskabere.

Mads Brügger, pitchpris og trommehvirvel

For tiende år i træk byder halvtreds frivillige medievidenskabsstuderende filmelskere velkommen til Guldægget. En festival, der har til formål at fremme syddanske filmtalenter. Festivalen bliver skudt i gang med oplæg fra dokumentaristen Mads Brügger, der fortæller om, hvordan filmen går fra et projekt i ideernes verden til at være et færdigt produkt.

NR. 4 – 2016

Fotomanden.com

Sammen med Odense Filmværksted har Guldlægget indgået et samarbejde om filmprisen ”Bedste Pitch” Ud af fem filmpitchideer kan Kristof Markovics med en større trommehvirvel kalde sig vinder af Guldæggets pitchpris. Ifølge dommerne Line Kunø og Mette Bihl fra Odense Filmværksted er Kristof Markovics filmpitch så knivskarp, at de kan se filmens handling fra start til slut. En film, der ifølge Mette Bihl omhandler menneskets søgen igennem livet. Den unge filmskaber kan nu se frem til et produktionslegat på 50.000 kr. til sin kommende film.

Fra studenterkonference til filmevent

En velkomsttale fra universitetets filmpassionerede rektor Henrik Dam indleder showet i konferencelokalet O100.

”Guldægget er ikke bare en lille studenterkonference, men et event, der har karriereafsæt for de rigtige personer,” lyder det fra Henrik Dam, der selv har omkring to tusinde film stående på hylden. Guldægget startede som et socialt arrangement på medievidenskabsstudiet. Et arrangement, der i dag er blevet til en fynsk festival, som samarbejder med Odense International Filmfestival såvel som Odense Filmværksted. Ud over Mads Brügger fra formiddagsarrangementet havde Guldægget i år linet en fagjury op bestående af festivalleder for Odense International Filmfestival Birgitte Weinberger, skuespiller Nikolaj Groth, skuespiller Casper Harding og instruktør/ fotograf fra filmuddannelsen Super 16 Mathias Broe. Elleve kortfilm kæmper om de guldfarvede pokaler til Guld-

INDENFOR 15 ægget 2016. En filmfestival beklædt i guld til ære for filmfolk. Guldfarvede servietter, malede guldæg, skinnende guldjakker samt guldfarvet skrift på festivalprogrammet. Guld er festivalens gennemgående farvetema.

Guldægget føder stjerner

Sammen med en flok benspjættende jitterbugdansere fra danseklubben Swing the Shoes indtager Guldæggets værter Peter James og Mikkel Hougaard Sørensen scenen til tonerne fra Jimmie Luncefords jazzhit "Taint What You Do". Gennem showet tager de to værter deres publikum med på en filmrejse igennem elleve kortfilm. Film, der omhandler forskellige universer, som runder temaer om nattens dæmoner og varulve, kønssygdomme, Jehovas Vidner til klassisk musik. Ud over film er Guldægget et event, der rummer andre gyldne momenter i form af rap og tv-programparodier. DR’s tv-program ”Den Store Bagedyst” bliver i Guldæggets øjne til ”Den Store Bagekamp”. Her er showets værter forklædt som henholdsvis pizzakasteren fra Heizenburg samt en hævntørstig Jon Snow fra "Game Of Thrones", der hver især har gang i fiktive kokkerier. Aftenens musikalske indspark bliver leveret af aftenens filmnominerede Jonas Kyed, der på nuværende tidspunkt arbejder på et rapalbum. Med håndtegnene i vejret og en Harry Potter-tegneserie på lærredet fylder han salen med raptoner om Guldægget. ”Guldægget føder stjerner” var et af rimene. En sætning, der gør sig gæl-

dende for sidste års vinder af Guldægget 2015. Kortfilmen ”Når Solen Skinner” er i samarbejde med filminstruktør og tidligere jurymedlem ved Guldægget Anders Morgenthaler ved at blive produceret til en 85 minutter lang spillefilm.

Rapmusical og helleflyndere

Kortfilmen ”Helleflynderen” er Guldæggets pokalsamler. Udover at vinde priserne "Bedste Håndværk" og "Bedste Manuskript” er ”Helleflynderen” vinder af aftenens publikumspris. En pris, der udelukkende er udvalgt af salens publikum. ”Helleflynderen”, der også har haft en placering på Ekko’s Shortfilm-liste, omhandler den talentløse fiskeentusiastiske Torben, som får job som dirigent. Her tager Torben utraditionelle dirigentmetoder i brug med det formål for øje at revolutionere klassisk musik. Revolutionen ender dog med en afsked. Men Torben har ikke opgivet at overbevise sin arbejdsgiver om fiskens underkendelse i den klassisk musikbranche, hvilket ender ud i en tragikomisk afslutning. I forbindelse med prisen ”Bedste Håndværk” karakteriserer jurymedlemmet Birgitte Weinberger ”Helleflynderen” som en sikker helstøbt præstation, der uden at ryste på hånden får alle de filmiske virkemidler til at gå op i en højere helhed. I forhold til prisen ”Bedste Manuskript” udtaler Nikolaj Groth: ”Manuskriptforfatter Nicklas Anthony Clark formår i filmen ”Helleflynderen” at præsentere sit publikum for flamboyante vendinger, finurlige formuleringer og sprogblomster.”

Selvom filmen ”Helleflynderen” er showets pokalsluger, er vinderen af Guldægget 2016 rapmusicalen ”THI – Tro, Håb og Ingenting”. Filmen er instrueret af skuespiller, instruktør og rapper Jonas Kyed. En film, som ifølge fagjuryen har plads til publikumsfortolkning: ”Vinderen af årets bedste film ved Guldægget 2016 er en modig, mærkelig, særlig og ærlig film. Det gennemgående beat og den overbevisende musikalitet hvirvler os ind i et syret, personligt og poetisk univers,” forklarer Birgitte Weinberger på scenen. Filmholdet bag vinderfilmen er chokeret over titlen som årets vinder af Guldægget 2016. ”Jeg gik i chok, da vores film nævnt. Der er så mange fantastiske følelser, og der er så mange andre gode film,” lyder det fra Jonas Kyed. Sammen med sit hold har han lavet en rapmusical, hvori han selv spiller den splittede hovedperson: ”Filmen skulle ikke handle om rap. Men rap er en ny måde at lave film på og fortælle historier på. Man kan få nogle fede følelser frem i musik, som er gode at bruge i en film,” lyder det fra Jonas Kyed efter præmieoverrækkelsen. Som en del af præmien får holdet bag ”THI – Tro, Håb og Ingenting” vist deres kortfilm på Odense Internationale Filmfestival. Efter showets præmieoverrækkelse kan Guldæggets gæster se frem til afterparty med mad, dans og musik for at fejre de syddanske filmtalenter.

NR. 4 – 2016

UDENFOR

Nikolaj Groth drømmer videre Mark Venborg Eriksen

NR. 4 – 2016

Pressefoto

UDENFOR 17

Den 15. april løb dette års Guldægget af stablen, og med som dommer var Nikolaj Groth. Han er nok bedst kendt fra sin rolle i tv-serien Rita, der har kørt på TV 2 i flere sæsoner. Med karakteren Jeppe kunne danskerne nyde Nikolaj Groth fra 2012 til 2015. RUST’s tema er i denne måned drømme, og Nikolaj Groth mener da også, at han udlever sin drøm som skuespiller: ”Det gør jeg til en vis grad. Det, at jeg får lov til at leve af det, er i høj grad en del af min drøm,” fortæller Nikolaj. ”Når jeg har et job, så lever jeg af det. Men så er der også nogle gange, hvor man går uden job, og så må man finde noget andet i mellemtiden. Så har jeg for eksempel været vikar i en børnehave. Jeg har også prøvet at være tjener. Bare til at fylde tomrummet ud, når der ikke er noget skuespil,” uddyber han.

"Det, at jeg får lov til at leve af det, er i høj grad en del af min drøm,”. Gennembruddet

Nikolaj mener selv, at tv-serien Rita var med til at give ham et gennembrud som skuespiller. ”Det var en fornøjelse at blive kastet ud i det og arbejde med så mange professionelle mennesker. Specielt at være med til at fortælle mange gode historier var stor oplevelse.” Når man arbejder som skuespiller, skal man være klar på skiftende arbejdstider, ligesom at det er usikkert, hvor

meget man kan tjene, men det tager Nikolaj ikke så tungt.

get, vi gjorde særlig meget ud af,” fortæller Nikolaj og forsætter:

”Nej, man bliver ikke rig af det. Jeg har også en del udgifter. Så får man måske en fin sjat penge på en gang, men det er ikke noget, som holder i særlig lang tid, hvis man ikke også laver andet ved siden af,” siger Nikolaj og fortsætter: ”Det skifter meget, hvor meget man spiller. Det kommer an på, hvor mange scener man har. Der kan være én gang, hvor man kun er der to timer. Så kan der også være gange, hvor man skal være der i 12 til 14 timer. Altså Mille Dinesen var der nærmest konstant og brugte hele dagen – Der var det meget mere end 37 timer på en uge. Ved min rolle var det lidt forskelligt. Der var nogle uger, hvor jeg kun var der to gange, og nogle uger, hvor jeg var der fem gange. Der er ikke faste skemaer.”

”Jeg tror, at 99 % af alle dem, der har henvendt sig til mig, har været positive. Jeg har været meget positivt overrasket over, hvordan folk har reageret på det.”

Karakteren, som Nikolaj spiller i tv-serien, hedder Jeppe Madsen og er hovedpersonen Ritas søn. Rita spilles af Mille Dinesen, der også er kendt fra tv-serien og filmene Nynne. Historierne om Jeppe-karakteren handler om, hvordan det er at have en til tider ustadig mor. Som et ekstra tvist er karakteren homoseksuel, men det var ikke noget, Nikolaj havde de store problemer med at spille: ”Det var ikke noget, jeg lagde så meget i. Karakteren var sådan, at hans seksualitet ikke i særlig høj grad var med til at definere hans personlighed. Det, som vi gjorde meget ud af med Jeppekarakteren, var, at han egentlig bare skulle spille en normal dreng, der lige så godt kunne være hetero. Altså hvor seksualiteten ikke var noget, der satte stor præg på hans personlighed, men bare var en naturlig del af hans vej til at blive voksen. Det var ikke noget, som fyldte særlig meget. Selvom der selvfølgelig er mange, som har set det og går meget op i det, var det ikke no-

Fremtidens drømme

Nikolaj Groth er i denne tid aktuel i en ny spillefilm, hvor han er i hovedrollen. Skuespildrømmen lever altså videre i bedste velgående, men Nikolaj ønsker ikke at se for langt ud i fremtiden: ”Jeg fortsætter ud af skuespilstangenten. Jeg har faktisk en film, der havde præmiere i april, og nu ser jeg, hvordan modtagelsen bliver af den, og om det kan lede noget med sig. Derudover så planlægger jeg, at jeg skal til Los Angeles og studere noget skuespil for at få nogle værktøjer og dygtiggøre mig lidt. Så det er i hvert fald den umiddelbare kortsigtede plan. Men det kan også være, at jeg en dag skal på teaterskolen i Danmark.”

”Jeg tror, at 99 % af alle dem, der har henvendt sig til mig, har været positive. Jeg har været meget positivt overrasket over, hvordan folk har reageret på det.”

NR. 4 – 2016

UDENFOR

I fodbold må man helst ikke sige, hvem man gerne vil spille for – må man det som skuespiller? ”Hvis Steven Spielberg en dag ringede, ville jeg da enormt gerne spille for ham – Det ville jeg ikke sige nej til. Det fede er, at der er få begrænsninger i faget. Hvis jeg kunne stå på Det Kongelige Teater en dag, ville det også være en kæmpe drøm, der gik i opfyldelse. Eller at lave film i udlandet kunne også være fedt. Så det er ikke, fordi jeg har et mål, men jeg har mange ting, jeg gerne vil. Bare det at kunne få lov til at leve af noget forskelligt er drømmen. Altså variationen – ikke at vide, hvad man præcist laver om et år.” Hvis man spørger Nikolaj Groth om, hvilken udenlandsk instruktør han helst vil spille for, er det ikke nemt at få et svar: ”Jeg har mange instruktører, jeg gerne vil spille for, men om de er realistiske eller ej, vil jeg ikke vove mig ud i. Der er ikke en, der venter lige om hjørnet, så det er ikke til at sige, om der er en, der er realistisk. Jeg vil gerne tro på muligheder og være optimistisk omkring det.”

”Hvis Steven Spielberg en dag ringede, ville jeg da enormt gerne spille for ham – Det ville jeg ikke sige nej til". Hvad med Quentin Tarantino? ”Men hvis Tarantino ringende, ville jeg ikke tøve et sekund med at sige ja.” Filmen En-to-tre nu! kan ses i biografen fra 4. maj.

NR. 4 – 2016

Nikolaj Groth spiller en af hovedpersonerne i filmen ’En-to-tre-nu!’, som kan ses i en biograf nær dig. Filmen er lavet over Jesper Wung-Sungs bestseller, som du måske har læst i folkeskolen, fra 2001 med samme navn. Filmen, der er instrueret af Barbara Topsøe-Rothenborg, handler om de forelskede gymnasieelever Cecilie og Jeppe på henholdsvis 16 og 17 år. Men Cecilie er alvorligt syg, og det kan være svært at forholde sig til, når man er teenager.

INDENFOR 19

Ny morgenflade til Odense Studenterradio Der er mange studerende, der engagerer sig i Odense Studenterradio. Som noget nyt har Odense Studenterradio også fået en morgenflade. RUST har snakket med stationslederen Malte Jørstad og morgenredaktøren Victor Juul Grønbæk. Louisa Rieck Mark Venborg Eriksen

Som noget nyt har Odense Studenterradio besluttet at lave morgenradio for at ramme et bredere segment. Morgenshowet kan nå ud til flere typer af lyttere i morgentimerne. ”Rigtig mange mennesker har radioen som en fast del af deres morgenritual, så vi vil med morgenradioen forsøge at møde de ritualer og gøre vores sidestykke til et værdigt valg,” fortæller Victor Juul Grønbæk. Formålet med morgenfladen er at sørge for at informere og underholde og desuden skabe et informerende program. Og ambitionerne er høje. ”Vi forventer den samme professionalisme, kreativitet og gode stemning, som OSR i forvejen har leveret. Det skal naturligvis have sin egen identitet, men det skal stadig klart bære præg af at være en del af OSR,” forklarer Victor Juul Grønbæk.

Et marked for morgenradio?

Victor Juul Grønbæk er ikke i tvivl om, der er et marked for morgenradio også på Odense Studenterradio. ”Morgenen er et nødvendigt onde for mange studerende, så vi skal sammen

støtte op om at gøre den triste morgen, om ikke andet, en smule mindre trist. Vi skal prøve dagligt at forene de studerende på Syddansk Universitet med en lækker times radio inden undervisning,” forklarer han.

forening, sendefladen er fyldt, og der er programmer i kø. Så vi har gjort noget rigtigt i forhold til at få fat i de studerende,” forklarer Malte Jørstad. Der bliver gjort meget for at få fat i flere lyttere.

Om deres morgenradio kan konkurrere med morgenradioen på P3, Nova eller Skala, er uvist og måske et højt sats, men ambitionerne er høje.

”Det hele handler om tilstedeværelse. Vi bruger skærmene på SDU, vi laver arrangementer og har fokus på at være mere til stede på de sociale medier. Vores lyttere tænder ikke for Odense Studenterradio, som man tænder for The Voice eller P3, som radioen automatisk er tunet ind på. Vi bliver nødt til hele tiden at minde dem om, hvornår vi sender,” forklarer Malte Jørstad.

”Det er måske lidt højt at satse, sådan at konkurrere med de større morgenradioer, men måske kan vi tilbyde et lækkert supplement til andet morgenradio, eller i bedste fald et godt alternativ,” fortsætter Victor Juul Grønbæk.

Plads til forbedring

Stationsleder Malte Jørstad mener, at der stadigvæk er plads til forbedring på Odense Studenterradio. ”Det kan altid blive bedre. Hvis vi ikke har den indstilling, sker det heller ikke. Så nej, jeg vil ikke sige, at vi har ubetinget succes, men det ser langt bedre ud nu, end det gjorde for bare et år siden. Vi har fået markant flere værter og medlemmer af vores

Odense Studenterradios egne værter er en vigtig brik i deres markedsføring, da de er deres ambassadører, og de skal være stolte af det produkt, de leverer. Dermed kommer lytterne helt af sig selv. Selvom Odense Studenterradio ikke bliver lavet af professionelle folk, så gør man alligevel en stor indsat for lytterne. ”Det kan måske være svært at se, hvorfor man skal vælge Tho-

NR. 4 – 2016

INDENFOR

mas fra Medievidenskab frem for Tue Blædel på P3. Til gengæld kan vi præsentere radio, der henvender sig specifikt til Odenses studerende. Vores lyttere kan genkende deres hverdag og studieliv i vores programmer, og det gør det værd at blive hængende,” forklarer Malte Jørstad. Allerede nu er Odense Studenterradio kendt med en del programmer, der henvender sig til forskellige målgrupper. ”Vores programmer er meget nicheprægede og henvender sig til vidt forskellige publikummer. Hvis det lykkes at nå ud til deres målgruppe, er det ligegyldigt, om det betyder et lyttertal på fem eller femhundrede,” uddyber Malte Jørstad.

En del forberedelser og på nettet

Det er meget forskelligt fra person og person, hvor meget tid man lægger i Odense Studenterradio.

NR. 4 – 2016

”Det er helt op til én selv. Nogle af vores programmer bygger på timers forberedelse. Andre bygger på total improvisation. Jo længere tid man har sendt, jo mere vant til forberedelsesprocessen bliver man,” fortæller Malte Jørstad. Langt de fleste af deres programmer udkommer som podcast. De kan høres på deres hjemmeside og via Mixcloud. ”Planen er at udkomme på iTunes i løbet af dette år, så man altid har de nyeste programmer lige ved hånden. Som sagt er det ikke altid lige nemt at konkurrere med etablerede radiostationer. Desuden sender vi kun fire timer om aftenen og snart én time om morgenen, når vores morgenflade går i luften til maj. Derfor er det vigtigt, at vi gør vores programmer så tilgængelige som muligt,” afslutter Malte Jørstad.

”Rigtig mange mennesker har radioen som en fast del af deres morgenritual, så vi vil med morgenradioen forsøge at møde de ritualer og gøre vores sidestykke til et værdigt valg."

INDENFOR 21

Studenterradio på Tinderbox Odense Studenterradio skal levere festivalradio på dette års Tinderbox. Radiostationens chefredaktør Sebastian Veggerby kan ikke få armene ned. Louisa Rieck

Fra den 23. til 25. juni går dette års Tinderbox i luften, og det bliver med Odense Studenterradio som festivalradio. En aftale, der kom i hus på opfodring af studenterradioens bestyrelse. ”Det er kæmpe stort for os,” siger chefredaktør Sebastian Veggerby om aftalen: ”Odense Studenterradio består udelukkende af frivillige studerende, så det, at vi har indgået en aftale med en så stor samarbejdspartner, som Tinderbox jo er, synes jeg, er virkelig stort.”

Liv på pladsen

Odense Studenterradio får en stand på pladsen, hvorfra der vil blive sendt omkring 8 timers radio. Radioprogrammernes indhold bliver en blanding af underholdning og interviews med festivalens aktuelle gæster, men tilstedeværelsen skal også inddrage gæsterne på pladsen: ”Man kan forvente god underholdning og solid faglig indsigt. Tinderbox kom med et ønske til os om, at de gerne ville have os til at skabe noget liv på selve festivalpladsen, så det bliver først og fremmest vores fornemmeste opgave og førsteprioritet. I løbet af dagene kører vi en række forskellige programmer, hvor vores værter har fundet på nogle spændende og sjove tiltag, som skal få gang i festivalens gæster og gøre deres oplevelse mere unik. Ligesom de lyttere, der sidder derhjemme, får en fyldestgørende festivaloplevelse og forhåbentlig en god fornemmelse af, hvordan stemningen på Tinderbox er,” beretter Sebastian.

Fordi ikke alle radioens medlemmer kan komme med og producere radio på festivalen, har redaktionen lavet en udvælgelsesproces, der skal højne kvaliteten. ”Vi kan selvsagt ikke have alle vores medlemmer med desværre, men vi har haft en længerevarende udvælgelsesproces i gang i samarbejde med Aarhus Studenterradio. Så det er kun de absolut bedste programmer, der kommer med til Tinderbox. Når det så er sagt, så har alle radioens medlemmer haft muligheden for at være med til at producere det her. Vi er meget stolte af at kunne tilbyde vores medlemmer den her mulighed for at sende radio fra Tinderbox. Mit største ønske er, at vores medlemmer får en fed oplevelse og har lyst til at gøre det en gang til næste år.”

”Man kan forvente god underholdning og solid faglig indsigt. Tinderbox kom med et ønske til os om, at de gerne ville have os til at skabe noget liv på selve festivalpladsen, så det bliver først og fremmest vores fornemmeste opgave og førsteprioritet." Friheden og skulderklap

Odense Studenterradio er på festivalen ikke bundet af særlige regler, og det betyder, at programmerne kan slippe deres kreativitet løs:

”Jeg tror, friheden er med til at skabe en unik stemning af ungdommelighed og frigørelse, som forhåbentlig smitter af på de personer, der lytter med. Som sagt så ønsker vi også at involvere festivalgæsterne i vores radio, så det unikke ved os bliver, at lytterne ikke kun får et indblik i, hvad kunstnerne har med af setup, og hvilke sange der spilles, som vi er vant til fra andre festivaldækkede radiomedier, men også en fornemmelse af, hvem den gængse festivaldeltager er, og dermed også en bedre fornemmelse af, hvordan stemningen på festivalpladsen er. Vi tager os tid til at være grundige og til at sætte en helt særpræget stemning, og det er det, som jeg synes er fedt og specielt ved vores programmer.” Lokalradioen har ifølge chefredaktøren gennemgået en vidtrækkende udvikling, og deltagelsen på Tinderbox skal også forstås som et resultat af det: ”Radioen er i en progressiv udvikling, hvilket vi virkelig godt kan mærke, når vi er i stand til at få aftaler som disse i hus. Endvidere synes jeg, det er en kæmpe anerkendelse af det, vi laver, og et kæmpe skulderklap til alle radioens medlemmer, at Tinderbox vil indgå i et samarbejde med os. Så jo, det er da en kæmpe oplevelse for os at få lov til det,” siger Sebastian og fortsætter: ”At vi har indgået en aftale med en så stor samarbejdspartner, som Tinderbox jo er, synes jeg, er virkelig stort, da det giver os mulighed for at åbne nogle helt nye døre og komme i kontakt med nogle nye og kompetente personer, som vi ikke var i nærheden af at kunne lave aftaler med for blot et par år siden.”

NR. 4 – 2016

INDENFOR

Zoom

ind på din uddannelse Mark Venborg Eriksen

Der er lys for enden af tunnelen. Men tunnelen er måske længere, end man kunne håbe på. Langt de fleste af Syddansk Universitets uddannelser har en arbejdsløshedsprocent efter 10 år på under otte procent. Billedet er omvendt mere dystert just efter endt uddannelse. For eksempel skal 47 % af de kandidatuddannede medievidenskabere forberede sig på arbejdsløshed og den tilhørende a-kasse. Mens 32 % af engelskstuderende skal forberede sig på det samme. Oplysningerne kommer fra en undersøgelse Uddannelses- og Forskningsministeriet har foretaget, der hedder UddannelsesZoom og ligger på Uddannelsesguidens hjemmeside. Man kan bruge flere timer på at studere undersøgelsens afkroge. Hvem tjener mest, hvilken branche ender jeg i, og hvor stor er risikoen for, at jeg ikke har arbejde? Det er alle spørgsmål, undersøgelsen kan hjælpe med at besvare. Her får du et lille udsnit af de mest bemærkelsesværdige observationer, der er gjort i den interaktive undersøgelse: En sektor over dem alle Uddannelsessektoren er det helt store trækplaster for uddannelser på humaniora og samfundsvidenskab. Blandt andet kan det nævnes, at 87 % af studerende på oldtidskundskab skal forNR. 4 – 2016

vente en fremtid i undervisningsbranchen, mens det samme glæder 76 % af en årgang på religionsstudier. Den konstatering har i sig selv ikke nogen stor nyhedsværdi, men det viser sig, at samme branche også har krammet på flere uddannelser på naturvidenskab. Blandt andet modtager 38 % af universiteters uddannede biomedicinere deres lønseddel fra en offentlig undervisningsinstans. Samme historie gør sig gældende for fysik. Hele 58 % underviser, og langt størstedelen i den offentlige sektor. Den berygtede og frygtede ledighed De fleste studerende på universitetet ved godt, at en kandidatgrad ikke er ensbetydende med et job. Mange forbereder sig, allerede inden de skriver specialet på en tur i ledighedsmøllen med a-kasse, og hvad det nu indebærer. UddannelsesZoom bekræfter da også flere steder dette grusomme billede. Læser man for eksempel historie er der 32 % risiko for ikke at have arbejde, når sommerferien er ovre efter specialet. Mens det samme gælder 29 % af journaliststuderende. En af de mest ramte uddannelser er litteraturvidenskab, hvor over halvdelen skal forvente et møde med a-kassen. Selvsamme studie står dog også bag det mest imponerende fald i ledighed over 10 år. Kun 5 % af studerende på uddannel-

sen er stadig ledige 10 år efter. Disse tal kan man også se på undersøgelsen. Der er selvfølgelig også uddannelser, hvor man ikke skal være specielt bange for ikke at få job. De fleste af SDU’s ingeniørstudier har pæne ledighedstal. Eller vælger man at læse medicin, har man 99 % sandsynlighed for at få et arbejde, når studierne er færdige. Der er også uddannelser, der som ifølge undersøgelsen har høje frafaldsprocenter. Blandt andet har statskundskab bacheloruddannelsen et frafald på 18 % inden for det første studieår. Mens det samme er tilfældet for 21 % ved litteraturvidenskab. Har du lyst til at udforske undersøgelsen for at tjekke statistikkerne på din uddannelse, så kan du besøge hjemmesiden: uddannelseszoom.dk

INDENFOR 23

Vi kan forvente arbejdsløs. hed efter endt speciale "Hej A-kasse". k v id e n s M e di e % 47

Engelsk 32 %

Litteraturvidenskab 50 % +

e Vi kommer til at undervisr på uddannelsesinstanse

Fysik 58 %

n R e li gi o 76 %

Historie 58 %

di c in Biome 38 %

Oldtidsku

n d s k ab

87 %

er Vi får ingen problemer. D ! skal nok være jobs til os Ingeniør

M e di c

NR. 4 – 2016

INDENFOR

g a d s t e t i v i t k A e : t n s e e t n s e y j t d t s u Ins t it s t uder ende i de

Fredag den 13. maj afholdes Institutdysten. Et event, der har fået universitetet til at droppe undervisningen for at styrke fællesskabet på Syddansk Universitet. Lisette Olesen

Benene løber, sveden pibler ud af panden, og hjulene kører derudaf. Der er dømt sækkevognsræs i maj, når Institutdysten løber af stablen for fjerde gang på Syddansk Universitet i Odense. Med den famøse sæbekassebil som logo er Institutdystens arrangørhold så småt ved at være klar til en aktivitetsdag i de studerendes tegn.

Skemalagt for fællesskabet

Fredag den 13. maj kan de studerende se frem til at lukke computeren ned. Forelæsningslokalet skiftes ud med en grøn, frodig græsplæne, mens de NR. 4 – 2016

Steffen Berg Klenow

støvede opgaver og teorier erstattes af forskellige dyster og discipliner. Institutdysten er dagen, hvor de studerende får lov til at møde hinanden fra forskellige institutter og fakulteter og dyste i forskellige konkurrencer. En af de studerende, der sidste år deltog i Institutdysten var historiestuderende Esben B. Pedersen. For ham har Institutdysten en særlig betydning: ”Institutdysten er en fed måde at få lavet noget og få konkurreret med de andre institutter. Konkurrencerne bringer os sammen som universi-

tet,” forklarer Esben B. Pedersen, der i år forventer at deltage i Institutdysten endnu en gang. Ifølge universitetets rektor Henrik Dam er Institutdysten en af de aktiviteter på Syddansk Universitet, hvor de studerende får lov til at udfolde sig i studiemiljøet: ”Det er en dag, hvor de studerende kan fejre, konkurrere og netværke – samtidig med, at de får rørt sig lidt. For mig er det én af de ting, der gør SDU til de studerendes universitet,” forklarer Henrik Dam. I forbindelse med Institutdysten har universitetets ledelse

INDENFOR 25 vedtaget, at de studerende har undervisningsfri fra klokken 10 om formiddagen. En beslutning, der glæder Institutdystens formand Jeppe Secher:

”I år har vi lagt fokus på, at de forskellige dyster skal være lettilgængelige, samarbejdsvillige og publikumsvenlige.”

”Man kan sige, at Institutdysten på sin vis er skemalagt for de studerende. Det er jo en hverdag, hvor de studerende under andre omstændigheder har skullet sidde til forelæsning eller læse på universitetet,” forklarer Jeppe Secher, der sammen med Institutdystens kommunikationsansvarlige Kaspar Bruus meldte sig til Institutdysten med det brændende ønske om at gøre Syddansk Universitet til et fedt sted at studere. Et sted, hvor man lærer hinanden at kende på tværs af studier og fakulteter.

Det nye koncept vedrørende dysterne har betydet, at Institutdysten kan byde en række nye dyster velkommen. Ved dette års Institutdyst har man implementeret konkurrencer inden for tovtrækning og dodgeball for ikke at tale om det kæmpemæssige fodboldbord. Her er man 24 mand per bordfodboldkamp. Gennem et spørgeskema fra de studerende fandt Institutdystens styregruppe ud af, at de manglede aktiviteter til dem, der ikke dyster. For at imødekomme denne interesse har Jeppe Secher og co. spekuleret i, hvordan de skulle få proppet flere aktiviteter ind i Institutdystlandskabet. Sammen fandt de frem til det såkaldte Funarea. En plads, hvor hvert institut har deres lille lejr med borde og bænke. I midten vil der være et tivoliområde med hoppeborg og rodeotyr som aktivitetscenter for dem, der ikke dyster i de forskellige turneringer.

”Det er en dag, hvor de studerende kan fejre, konkurrere og netværke – samtidig med, at de får rørt sig lidt. For mig er det én af de ting, der gør SDU til de studerendes universitet." - Henrik Dam, rektor. Lettilgængelige dyster

I alt består Institutdysten af ni dyster i form af fodbold, kongespil, volleyball, rundbold, tovtrækning, dodgeball, quiz, mega bordfodbold og sidst men ikke mindst det berygtede sæbekasseræs. Ifølge formanden for Institutdysten er der en udvikling i forhold til dysterne fra de tidligere år. En udvikling, som ifølge gæsten Esben B. Pedersen er tiltrængt. Esben B. Pedersens hold havde nemlig lidt problemer med at finde ud af reglerne i finsk rundbold. Det har styregruppen for dette års Institutdyst forsøgt at imødekomme ved at revurdere de forskellige dyster. Tidligere har der ved Institutdysten været dyster som skovstratego, lego og finsk rundbold, hvis regler er ganske besværlige ifølge Jeppe Secher. Så besværlige, at det kan være vanskeligt for de enkelte hold at træne op til Institutdysten:

Korte shorts og afterparty

Heldagsarrangement af særlig karakter

Institutdysten startede under organisationen Student Life, der tager sig af det sociale liv på universitetet. Her er Institutdysten blevet en af de såkaldte studerendes dage. Udover at dagen er undervisningsfri, er det en dag, der har til formål at gøre det spændende at læse på Syddansk Universitet. Ifølge Jeppe Secher og Kaspar Bruus er det unikke ved Institutdysten, at det er et event, som er eksklusivt for de studerende på Syddansk Universitet. Derudover er Institutdysten et heldagsarrangement af en helt særlig karakter: ”Der er ikke andre steder, hvor man kan få lov til at køre sæbekasseræs, spille dodgeball og holde en kæmpe fest med sine medstuderende om aftenen,” forklarer Jeppe Secher, der sammen med Kaspar Bruus håber, at Institutdysten kan blive til et endnu større event i fremtiden. På fredag kan de studerende se frem til en dag i de studerendes tegn. En dag med konkurrencer og fest, der styrker fællesskabet blandt de studerende på Syddansk Universitet.

Efter folk har konkurreret hele dagen i forskellige dyster, er der mulighed for at få snakket dagen igennem og festet de sidste kræfter ud af kroppen til Institutdystens afterparty. Sidste år var første gang, man havde et officielt afterparty som en del af Institutdysten. Her var festen i to etager i form af Nedenunder og den gamle fredagsbar. I år holdes festen i Nedenunder samt på Stenten. Der er derfor tale om to sammenhængende fester med kun en trappe mellem dem. Ifølge formanden vil Nedenunder køre en loungeagtig stil, mens festen på Stenten vil være præget af et neonfarvet fitnesstema i bedste halvfemser-/firserstil. Et temavalg, som ifølge kommunikationsmedarbejder Kaspar Bruus tjener et meget vigtigt formål: ”Folk behøver slet ikke skifte tøj efter at have været ude at dyrke sport hele dagen, hvis bare shortsene er korte nok,” siger Kaspar Bruus. Som noget nyt har Institutdysten valgt at invitere blandt andre byens klubber ind til festen, for at de kan have deres egen bar til festen. Derudover kommer der to livemusikere på dagen. NR. 4 – 2016

SJOV

Drømmetydning Natten falder på, trætheden overmander dig, sengen kalder. Du vender og drejer dig, sveder og taler i søvne. Mareridt og drømme fylder dit hoved. Du falder, du løber, du vågner. Men hvad betyder de? De tanker og billeder, der dukker op i dit hoved, mens du burde slappe af og sove. RUST har fundet bogen ”Drømmeleksikon” fra 1993 frem og har tydet et par af redaktionens drømme. Anne Smedegaard Hermansen

En fremmed planet

Jorden er løbet tør for ressourcer, så drømmeren rejser til en anden, fremmed planet. En planet, der tidligere har været beboet, men ikke er det længere. På planeten er der en by, delt i to. En gammel, slidt, smadret bydel og en nyere, mere beboelig bydel. Der er ikke noget elektricitet og ingen sol, men der er lys. Det største problem i byen er, at der er mangel på SD-kort. Hvorfor de er vigtige, melder historien ikke noget om. Drømmeren går ind i byens motionscenter. Pludselig dukker der et monster op, og drømmeren løber væk, ud af en dør og ned ad en vindeltrappe. Drømmeren vågner herefter fyldt med rædsel.

Tydning

Ifølge bogen ”Drømmeleksikon” kan denne drøm tydes således: Jorden betyder mulighed for næring, og den er gået i stykker. Der er ikke noget mad. Drømmeren rejser derfor væk

NR. 4 – 2016

Steffen Berg Klenow

og bliver flyttet til et andet sted i hans energi. Her kommer han til noget fremmed, noget ukendt, der skal forstås: sulten. Han kommer i dette nye sted til en by med en god og dårlig side. En by betyder mave. Han har altså ondt i maven. Der er ikke noget elektricitet, altså ingen bevidsthed, men til gengæld er der lys – noget gennemskueligt. Dette kan altså tolkes som om, at drømmeren ikke er bevidst om hans sult, men at han kan se igennem det. Han kan se løsningen på sin maveonde. Herefter går han ind i et hus, som er rammen om vores tryghed. I dette tilfælde kan det være kroppen. Han går ind i et lokale med gymnastik – rummet for liv og velvære. Og det er her, han finder monstret. Der er altså noget, der forstyrrer hans velvære – sulten. Sulten legemliggør sig og jagter drømmeren ned ad trappen og ud af drømmeland. Konklusion: Lad være med at gå sulten i seng!

En ond tandlæge

Drømmeren bliver fanget af en tandlæge og holdt fast hjemme i sine forældres kælder. Hun bliver bundet til en radiator, og tandlægen kommer imod hende. Den psykopatiske tandlæge smadrer alle tænderne i hendes undermund. Ikke med normale tandlægeredskaber – næ nej, men med hammer og mejsel. Med en blødende undermund og et meget skidt humør bliver hun dog hjulpet væk og reddet fra rædslerne af nogle søde mennesker. Og så vågner hun.

Tydning

Ifølge bogen ”Drømmeleksikon” kan denne drøm tydes således: Drømmen foregår hjemme hos drømmerens familie. Det vil sige i rammen om drømmerens dagligdag og tryghed. Hun bliver bundet til radiatoren, hvilket kan betyde, at hun vil få et nyt bånd til et varmt, kærligt menneske – de vil knytte sig og blive tætte. Tænder betyder rodfæstede meninger, vaner og normer, og at de bliver smadret, betyder altså, at der vil ske store

SJOV 27 ændringer i drømmerens liv, som gør, at tidligere vaner og indlærte ting skal udskiftes med andre, nye normer og vaner. Hun bliver reddet og bliver gladere. Først er stemningen i drømmen uhyggelig, fordi ændringerne virker store og uoverkommelige, men de ender med at være gode, fordi hun får hjælp. Konklusion: Ændringer i livet kan være positive, selvom de virker skræmmende.

En masse frikadeller

Drømmeren og hendes veninde er hjemme hos drømmeren. De skal lave frikadeller, som de skulle have med på universitetet. De skulle lave to slags – en gang færdiglavede og en gang hjemmelavede. Da de er færdige og skal til at gå, finder de ud af, at de skulle have lavet frikadellesalat. Da ingen af dem vidste, hvad det var, lod de være og opgav.

Tydning

Ifølge bogen ”Drømmeleksikon” kan denne drøm tydes således:

Drømmen foregår igen hjemme hos drømmerens familie, det vil sige i rammen om drømmerens dagligdag og tryghed. Den foregik i et pænt køkken. Det betyder, at drømmeren har rigeligt med overskud til at tage sig af andre dog med en smule hjælp fra veninden. Det faktum, at de laver mad sammen, betyder, at der er meget kærlighed og omsorg, men at drømmeren skal have lidt hjælp til at udtrykke den. Drømmeren laver mad til sin klasse. Klassen symboliserer hendes viden. At hun føler behov for at lave mad til dem, kan tyde på, at hun ikke prioriterer sin viden nok, men fokuserer på andre ting. Måske skulle hun følge mere i undervisningen, så hun vidste, hvad frikadellesalat er. Frikadellerne – eller kødretter generelt – og tilberedelsen af det peger på en stor livsappetit. Konklusion: Det er godt at elske sit studie, men også at have et liv ved siden af. Der skal bare være en balance imellem.

En dum bror

Drømmeren bor hjemme hos sin mor, og pludselig vælger broren, at han også vil flytte ind. Han flytter alle drømmerens møbler ind på et lille bitte værelse og overtager de resterende rum. Drømmeren bliver sur og prøver at flytte sine ting tilbage, men der er ingen, der vil hjælpe. Moren er ligeglad, og broren griner. Drømmeren vågner og er rasende.

Tydning

Ifølge bogen ”Drømmeleksikon” kan denne drøm tydes således: Drømmen foregår i drømmerens barndomshjem, hvilket betyder, at drømmeren bruger meget energi på sin fortid. At drømmen foregår hos moren betyder, at den omhandler de følelsesmæssige sider af drømmeren. Broren symboliserer drømmerens selvopfattelse, den maskuline side af den. Møblerne repræsenterer drømmerens egen person, og at disse bliver flyttet rundt af broren kan betyde, at den maskuline side i drømmeren har overtaget, og at drømmerens egen person bliver skubbet lidt i baggrunden. At de ikke kan blive flyttet tilbage igen, kan betyde, at der ligger en tung byrde eller et ansvar på drømmeren, som hun helst vil være foruden. Den maskuline side af hende griner, mens moren, den følelsesmæssige, kærlige, men også afhængighedsskabende del af drømmeren ikke vil hjælpe. Drømmeren er altså splittet og hjælpeløs og må selv tage ansvaret for hendes liv. Både den feminine og maskuline side, og det er en skræmmende følelse. Konklusion: Tag hånd om dit eget liv! Der er ingen andre, der gør det.

NR. 4 – 2016

SJOV

James Bond er Storbritanniens bedste 00agent, og han har gang på gang reddet verdenen fra alskens farer, heriblandt den verdensomspændende hemmelige organisation SPECTRE ledet af den geniale, men diabolske Blofeld.

Skrevet og tegnet af Nico Vernaccini __________ instagram: nvernaccin

Bond har inﬁltreret SPECTRE's skjulte laboratorie-ø for at stoppe endnu et dommedagsplot. Men han er uheldigvis blevet opdaget og er nu taget til fange af Blofeld og hans håndlangere...

Jeg ejer ikke rettighederne til James Bond eller nogen af karakterne. Følgende historie er en parodi.

Et eller andet sted i Det Indiske Ocean...

Og hvordan havde du tænkt dig det, Blofeld?

Jeg vil sørge for, at INGEN vil kunne sove trygt om natten! Medmindre SPECTRE bliver betalt $100 milliarder, vil alle, rige som fattige, overalt på kloden, frygte at falde i søvn!

Med vores nyeste opﬁndelse...

Enkelt, Mr. Bond...

Du er heldig at få æren af at afprøve maskinen! Vær klar til dit værste mareridt... Bogstavelig talt!

MARERIDTSMASKINEN MUAHAHA!!!

Øh, Nummer Et! Maskinen... Den virker ikke!

Bond må have gjort noget! Få maskinen repareret inden for 4 timer, eller ingen af jer vil se næste solopgang! FØR HAM VÆK!

AFFYR MASKINEN!

Af den grund håber jeg ikke, at du føler dig for godt tilpas i denne fængselscelle...

Kløgtigt af dig at stoppe våbnet, 007. Men det er blot et spørgsmål om tid, før mine ingeniører får ﬁkset det.

NR. 4 – 2016

Overhovedet ikke. Faktisk tænkte jeg på, om jeg ikke kunne ﬂyttes til jeres præsidentsuite i stedet?

Efter alle disse år må du også have indset, at vi to faktisk slet ikke er så forskellige. Vi er begge stærke intelligente mænd.

Hvis du prøver at få mig til at slutte mig til SPECTRE, Blofeld, skal du vide, at det bliver over mit lig!

Det ved jeg allerede, og det er skam ikke min intention. Jeg mener bare, at vi slet ikke behøver at være fjender...

når vi kunne være så meget mere...

SJOV 29

"Efter alle disse år... Al volden og stridighederne... Har jeg forstået det. Vi er som skabt for hinanden."

"... James."

"Alle konﬂikterne var blot desperate forsøg på at kommunikere vores oprigtige følelser for hinanden..." Åh James...

"Du ville opsætte et eller andet plot for at få verdensherredømme, og jeg vil blive sendt ind for at stoppe dig. Hver gang."

"I virkeligheden behøver vi dem ikke... MI6 eller SPECTRE."

"Alle mine mange forhold med kvinder gennem årene var overﬂadiske og uden indhold." For jeg elsker dig, Ernst Stavro Blofeld.

"Hvis bare vi har hinanden... Har vi al tid i verden."

Bond... Ernst Stavro BOND!

Det var det bedste bryllup nogensinde, James! Alle var der...

Ja, selv min gamle ven Felix Leiter fra CIA! Moneypenny! Det var Moneypenny!

Nej...

Sovet godt, Kommandør Bond?

Du må have ventet hele dagen på at kunne spørge om det, har du ikke, Blofeld?

NR. 4 – 2016

SJOV

RUST TESTER: Drømmekage Anne Smedegaard Hermansen Steffen Berg Klenow

Store drømme, små drømme. Dagdrømme. Midt på dagen efter flere timer kan disse dagdrømme hurtigt ledes over på sukker, når der skal mere energi til hjernen. Kaffe, sodavand, slik og kage. Og netop kage er hvad RUST i denne måned har valgt at teste, og for at holde os til månedens emne: drømmekage. Så forbered dig på at drømme dig langt væk til smagen af kokos, kage og knasende sukker.

Karen Volf Pris: 17 kr. Størrelse: 4 små stykker (150 g.) Redaktionens kommentarer:

- Steffen: Den virker meget kompakt. Den er lidt tør, men med et godt lag glasur. Den er meget, meget sød. - Anne H: Den lugter meget af kokos. Den bliver hurtig kvalm. Toppen er lidt grynet. - Mark: Jeg er enig! Den smager jo ikke dårligt. Ratioen mellem glasur og bund er ikke så god. Der er for meget glasur. Bunden smager lidt som mazarintærte. - Anne S: Meget tør glasur! Ikke særlig luftig.

Bedømmelse:

NR. 4 – 2016

SJOV 31

Amo pulverkage

Kantinens drømmekage

Pris: 34 kr. Størrelse: 8 mellem stykker (Kageblanding: 525 g.)

Pris: 12 kr. Størrelse: 1 stort stykke

Redaktionens kommentarer:

- Mark: Jeg kan lide den. Den smager af sukker. Den bedste kantinekage, jeg har fået. Den smager ikke alt for meget af kokos.

- Anne S: Den er dejlig fedtet og ikke så tør, som de andre. Hverken glasur eller bund. Man kan smage ingredienserne. - Mark: Der er for lidt glasur. Den er lidt for snasket, også i smagen. - Steffen: Den er for våd i toppen. Den burde være tør i toppen og våd i bunden. - Anne H: Den er klart bedre end den færdigkøbte.

Bedømmelse:

Redaktionens kommentarer:

- Steffen: Lidt syrlig bund. Den er meget luftig med en god tør top. - Anne H: Den smager som en drømmekage skal smage. God eftersmag.

Hjemmebagt fra bunden Pris: 33 kr. Størrelse: 1 lille bradepande Redaktionens kommentarer: - Anne H: Den er lige lovlig snasket og våd til min smag. Men en hjemmebag er jo altid at foretrække. - Steffen: Den er stadig lun! Det er godt! - Mark: smattet!

Den

god

- Anne S: Den er lidt tør, men den har også stået ude jo.

Bedømmelse:

NR. 4 – 2016

SJOV

Mad Martin - Mad på SU

Asparges og laks svøbt i parmaskinke med frisk forårssalat Ingredienser: 2 stk. laks ½ bd. grønne asparges 5 skiver parmaskinke ½ bk. jordbær ½ bd. forårsløg ½ bd. frisk dild 1 stk. hjertesalat 1 rødt æble

Fremgangsmåde: Træk eller skær først skindet af laksen. Skær eller knæk bundene fra de grønne asparges. Placer en asparges oven på hvert stykke laks, og læg resten til side. Tag herefter parmaskinken, og svøb uden om. Placer stykkerne på en bageplade belagt med bagepapir, og kom dem i en forvarmet ovn ved 180 grader i ca. 15 min. Mens laksen er i ovnen, snittes salaten. Hjertesalat, asparges, jordbær, forårsløg, æble og dild skylles og snittes i en ønsket størrelse. Det hele vendes sammen og er herefter klar til servering. Pres evt. saften fra en halv citron hen over salaten, og vend det ind i. Laksen tages ud af ovnen og serveres med salaten straks efter. Velbekomme!

Lidt om kokken Martin: Jeg er 23 år, blev udlært som kok for nogle år siden. Jeg er lige startet cateringfirmaet "De Sorte Klinker Catering". Det kan findes på Facebook og Instagram @desorteklinker. Jeg har også facebooksiden "Udeboende mad på SU", hvor jeg laver nemme og billige madretter. I sommerhalvåret arbejder jeg som kok på Fiskehuset i Bogense. Min store passion ligger i at eksperimentere og prøve mig frem med nye og spændende opskrifter hver dag. Jeg elsker mad og at glæde andre med det.

NR. 4 – 2016

SJOV 33

Louises lækkerier Louises lækkerier Laksegaletter Cremet risret med med fyld spicy chorizo Ingredienser: Antal: 3 personer Til dejen: 4 Ingredienser: dl hvedemel 2 dl rugmel g aborioris 2 400 dl vand 1 chorizopølse 1,5 dl olivenolie 200 g. kyllingefilet Salt

1 gulerod 1 løg Til fyldet: 2 fed hvidløg 2-3 lakseportioner (kan sagtens skiftes ud med kylling eller andet kød) 8 dl hønsebouillon 400 g champignon 1 dåse hakkede tomater 500 g frossent 2 tsk. chili helbladet spinat Salatost 2 tsk. paprika Persille 1 tomat Fremgangsmåde: Fremgangsmåde: Først Fjern skal først vand detogtynde olie hældes ”skind”, i ensom skål sidder og rørespå sammen. chorizopølsen, Derefter tilsættes og skærde den to herefslags mel terog i mindre salt. Rørstykker. blandingen Skær sammen derefter og kyllingebrystet ælt til sidst dejen.i Dejens tern, og konsistens krydr dem kommer med salt til atog være peber. lidt klæbrig, Kom olie men i ensådan stor pande, skal denog være. tilsæt Sætchorizopølserne. nu dejen på køl, mens Steg fyldet dem sprøde laves. Den vedskal middelvarme. stå på køl i mindst Tag pølserne 25 minutter. op, og steg herefter kyllingestykkerne i olien fra Damp chorizoen. først den Mens frosne kyllingestykkerne spinat i en gryde med steger, lidtskæres smør. Når en spinaten guleroderi tern, optøet, som hældes også den steges i en si, påsåpanden, alt vandnår kankyllingestykkerne løbe fra. Herefter renses er færdige. champignon, Pil nuskæres løg og i små hvidløg, stykker og ogskær steges dem i smør i mindre på en pande. tern. Tag Skær gulerodsstykkerne salatosten i tern. Når op,tiden opvarm er gået, mere kan olie du tage på pandejen den, ud igen. og tilsæt Del den så løg i 4-5og lige hvidløg. store kugler, Sauter ogdem rul dem let til udde til cirkler. bliver bløde. Læg først Mål spinat 400 g på,risåsottoris champignon op, og ogtilsæt til sidst risene ost. De til sidste den varme 2 cm ud pande til kanten medskal løg ikke og hvidløg, have fyldsåpåde sig. får Luk lovnu tilgaletterne at suge noget til vedafatolien tage fat til sig. i dejen Når ogrisene trækkeerind glasklare, mod midten. hældes Gørdåsen dette hele med vejen de hakkede rundt, såtomater dejen rører i. Lad hinanden. det småsimre Der skal idog ca. 3være minutter et hul ved i toppen. svagGør varme. detteHæld ved alle nudejstykkerne, bouillonen i, ogdæmp sæt dem varmen, i ovnen og i 25-30 lad minutter. retten småsimre Læg herefter i 10-15 lakseportionerne minutter. Der i etskal ildfast ikke fad.røres Krydr i panden, dem medefter salt, peber bouillonen og citron, er hældt og sæt ved. dem iTil ovnen sidsti cirka tilsættes 15 minutkrydter. derier, Skær kylling, laksen udchorizo i mindreogstykker, tomattern og anret i retten ovenog påvendes de færdigbagte sammen. galetter, Smagog tildrys med med saltpersille og peber. på toppen. Velbekomme.

Velbekomme.

Mit navn er Louise Oue Laursen, og jeg er 23 år. Til daglig Lidt om studerer Louise: jeg medievidenskab på Aarhus Universitet, Mit navn hvilket er Louise jeg nyder OuetilLaursen, fulde, daogkombinationen jeg er 23 år. Til afdaglig faglighed, studerer frihed jegog medievidenskab socialitet bliverpå forenet. AarhusSom Unistuderende versitet, hvilket kan enjeg travl nyder og til økonomiskrabet fulde, da kombinationen hverdag hurtigt af faglighed, sætte enfrihed stopper og socialitet for en delikat blivermadlavning, forenet. Som men studerende som medredaktør kan en travl påog facebooksiden økonomiskrabet ”Udeboenhverdag dehurtigt – mad sætte på SU”, en får stopper jeg muligheden for en delikat for at madlavning, lave lækremen madretter, som medredaktør samtidig med påatfacebooksiden jeg kan inspirere ”Udeboenandre tilde at –gåmad i køkkenet på SU”,og fårselv jeg afprøve muligheden og eksperimentere for at lave læki den re madretter, kreative verden, samtidig som med kogekunsten at jeg kan inspirere gemmer andre på. til at gå i køkkenet og selv afprøve og eksperimentere i den kreative verden, som kogekunsten gemmer på.

NR. 4 – 2016

OPSLAGSTAVLEN Det sker i Odense

RUST-redaktionen fremhæver nogle af denne måneds events og oplevelser, og der er noget for enhver smag. Anne Hjort

Show/ stand-up & teater

Musik

Mad-events

Kagens Dag 2016

Nabiha – intimkoncert med 3 retters Gastro Menu.

Hvor: Eydes Gastro Pub Hvornår: 14 maj kl. 19 Du kender nok Nabiha og hendes hits som ”Mind the gap”, ”Never played the bass”, ”Bang that drum” og hendes seneste single ”Weapon”. Den 14. maj kan du opleve hende live og intimt på Eydes Gastro Pub i centrum af Odense, hvor hun spiller op til 3 retters menu. Pris: fra kr. 420.-

Hvor: Flakhaven i Odense Hvornår: 26. maj kl. 15 Var det ikke lige noget for dig med en lækker kagebuffet og samtidig støtte hospitalsklovnene? Så skal du blot betale den nette sum af 65 kr. + gebyr og møde op på Odense Rådhus den 26. maj til den sidste servering kl. 15, hvor der bliver solgt billetter i døren. Alt forsalg er desværre allerede nu udsolgt. Kagens Dag startede i København og spredte sig hurtigt til Århus, Odense og Ålborg og har nu eksisteret i over 12 år. Kagebuffeten består af ca. 10.000 kager fra Odenses forskellige bagere og konditorer. Pris: kr. 65,- + gebyr

The End Musical Thomas Buttenschøn Christian Fuhlendorff

Hvor: Magasinet Hvornår: 7 maj kl. 19 og 21:30 En af Danmarks mest populære komikere er klar med det nye show ”Det er ligegyldigt hva’ andre tænker, ikk?” Og selv siger han om showet: ”Til at starte med ville jeg bare lave et klassisk stand-up-show uden tema og rød tråd, men nu har jeg arbejdet med mine ideer et halvt års tid, og der er alligevel, meget mod min vilje, kommet en eller anden form for sammenhæng mellem titel og materialet. Jeg vil selvfølgelig endnu engang give et indblik i min familie; er konen stadigvæk gammel (hint, ja!), er min datter stadigvæk irriterende, barn nummer to og alt det der andet pjat, jeg plejer at fortælle om. I ved, hvad der rører sig i mit liv. MEN, jeg vil også gerne slå ned på et par ting, som vi i samfundet har fundet en konsensus omkring, og dem vil jeg udfordre. For eksempel, hører sang og musik overhovedet til i stand-up? Er voldtægt overhovedet den værste forbrydelse, og hvorfor må jeg ikke slå mit barn? Kan I mærke det? Der er lagt i kakkelovnen til en hyggelig aften. Jeg tør godt love, at ud af de fire one man shows, jeg har lavet, kommer det her klart i top 4! Pris: kr. 270,-

Hvor: Dexter Hvornår: 7.-8. maj kl. 20 En kombination af musik og gode historie. Det er, hvad du får, hvis du tager til koncert med manden med sin helt egen unikke stemme Pris: kr. 150,-

Hvor: Odense Teater (Sukkerkogeriet) Hvornår: Fra 10. maj The End er en rock-teater-koncert med både kendte og mindre kendte numre. Musicalen vil blive båret af både musikalske og visuelle billeder, der vil kredse om temaet. Pris: fra kr. 140,-

Choir of Young Believers

Hvor: Kulturmaskinen – Store sal Hvornår: 5. maj kl. 21 Anmelderrost band tilbage med nyt album. Deres historie kort fortalt: debuterede i 2007 med EP’en ”Burn the Flag”, som modtog uendelige roser. Samme år leverede de en fantastisk og omtalt koncert på Roskilde Festival og vandt priser som ”Årets Håb” ved P3 Guld og Steppeulv-prisen for ”Bedste nye navn”. I 2008 var alle kritikere enige om, at deres debutalbum ”This is For the White in Your Eyes” var årets bedste. De optrådte igen på Roskilde Festival, og i slutningen af året vandt de en Danish Music Award for at være ”Bedste nye artist”. Deres andet album ”Rhine Gold”, der udkom i 2012, modtog bl.a. 6 stjerner fra Soundvenue, som mente, at albummet var et mesterværk. De optrådte i både Europa og USA, og nummeret ”Hollow Talk” blev en landeplage efter at have været titelmelodi til krimiserien ”Broen”. Pris: Fra kr. 140,-

Comedy Open Mic

Hvor: Studenterhuset Hvornår: 17. maj kl. 20 Hvis du elsker at grine og gerne vil have en sjov aften, så kom til dette arrangement, hvor unge odenseanerne kan prøve kræfter med deres comedy-materiale. Hvis man selv ønsker at afprøve éns indre komiker, skal man kontakte Anders Morsø og Phillip Devantier på standupodense@gmail.com. Pris: kr. 25,-

RICETERIA Salon med Marianne Stagetorn fra Conditori La Glace Hvor: RICETERIA Odense, Mageløs 1, 5000 Odense C Hvornår: 3. maj kl. 19 RICETERIA inviterer første tirsdag i hver måned på Salon med en inspirerende foredragsholder, et lækkert måltid og 20 % på shopping. Denne gang kan du møde indehaveren af Conditori La Glace i København gennem 27 år Marianne Stagetorn. Som bare 22-årig købte hun konditoriet af sin mor, og her startede en lang rejse med spændende oplevelser i kagernes univers. Marianne vil fortælle om, hvordan hun i hverdagen finder både arbejdsglæde og ny inspiration. Udover at være indehaver af det succesfulde konditori er hun også hustru og mor til 3. Der er nok at se til! Pris: kr. 250,-

Odense Symfoniorkester præsenterer: Frost

Hvor: Odense Koncerthus Hvornår: 26.-28. maj, forskellige tidspunkter. ”Let it go. Let it go!”. Folk i alle aldre med et hjerte, der banker for Disney, vil kende teksten til denne sang samt andre sange fra den nye Disney-klassiker Frost, som har taget Disney-fans i hele verden med storm. Nu kan du gense filmen på en helt ny måde, når den femvises på storskærm i Odense Koncerthus, og Odense Symfoniorkester spiller hele musiksporet fra filmen LIVE! Filmen vises med dansk tale og sang. Pris: Fra kr. 210,-

Huxi Bach - Valg Electric Guitars

Hvor: Posten Hvornår: 13. maj kl. 21 Pris: kr. 140,-

Medicin og Magi

Teatersport med de Klaustrofobiske Kosmonauter

Hvor: Kulturmaskinen – Store sal Hvornår: 19. maj kl. 20 Hvis du er til improvisationsteater som det gode gamle DR-program ”Så Hatten Passer” eller det nyere ”Rundt på Gulvet” på TV 2, så vil denne aften være lige noget for dig. En spilleleder vil i samarbejde med publikum sætte de to hold af skuespillere på prøve i forskellige komiske discipliner. Til slut er det også publikum, der bestemmer, hvilket af holdene der løber med sejren. Pris: kr. 85,-

Hvor: Magasinet Hvornår: 3. maj kl. 20 Tidligere TV- og radiovært Huxi Bach er nu blevet kendt for sine satiriske shows, som tæller ”Huxi’s store kærlighed”, ”Huxi Bach – Hjælp!” og nu det tredje i rækken ”Huxi Bach – Valg”. Alle shows, som indeholder elementer af stand-up/komik og foredrag, er blevet rost til skyerne, og i sit nyeste show introducerer Huxi et nyt element – sang. Han har taget sin guitar med og giver undervejs i showet nogle satiriske numre. Pris: kr. 280,-

Hvor: Teater 95b Hvornår: 11. maj kl. 20 Tekst hentet fra OplevOdense.dk: Medicin & Magi handler om to fænomener, der har gennemgået en markant ændring igennem historien, og som altid har været nært beslægtede, og i fortidens stammesamfund var magikeren også medicinmanden, i en og samme person! Nu tror vi kun på naturvidenskab. Eller gør vi? Placebo, håndspålæggelse og alternativ terapi virker jo faktisk. Til tider. Medicin? Eller magi? Kom til vores comedy show, der handler om alt dette - og meget mere! Pris: kr. 150,-

Christopher

Hvor: Odense Idrætshal Hvornår: 7. maj kl. 20 Det må efterhånden være ganske få, der ikke kender til Danmarks nye popstjerne Christopher. Han er således så anerkendt for sit arbejde, at han fornylig var inviteret med til dronningens kulturbal. Nu er han klar med et nyt album, som blandt andet tæller den nyeste single ”I Won’t Let You Down”, som han optrådte med for første gang ved årets X Factor-finale. Nyt album betyder ny tour, og den 7. maj kan du opleve Christopher i Odense. Pris: kr. 275,-

Tue West Band

Hvor: Studenterhuset Hvornår: 14. maj kl. 21 Manden med den helt unikke stemme er tilbage med nyt album, som udkom den 4. marts. Nyt album betyder naturligvis også en tour rundt i Danmark, og på denne tour lægger Tue West og hans syvmandsorkester også vejen forbi Odense. Pris: Fra kr. 130,-

Odense Tartelet Festival 2016

Hvor: Dok 5000, Havnegade 20, 5000 Odense C Hvornår: 21. maj fra kl. 17 Nogen ta’r det tungt – andre ta’r det lettere. For 7. gang skal den lækre sprøde tartelet hyldes. Endnu en gang sker det på havnen i Odense i samarbejde med Restaurant Grøntorvet, Humlum Brød og Albani. På scenen kan du bl.a. opleve Johnny Reimer og Stig Rossen, mens tarteletterne bliver serveret for dig ved bordet. Som noget nyt i år kan man reservere plads på forhånd, når billetten er købt. Pris: Fra kr. 299,- + gebyr

INTERNATIONAL

INTERNATIONAL SECTION The top “Fynske” beers out there If you’re going to drown your sorrows, at least make it tasty. Christopher Manion

Whatever the occasion, there is normally a good reason to crack open an ice cold beer to wash away the sins of the day. From celebrating a new job to commiserating a poor grade, a beer can help make a good time a great time. Unfortunately, the standard beer of Fyn, Albani, tastes like rat urine, but there is a plethora of delicious ‘Fynske’ beers out there waiting for your taste buds. Your crazy kroner need not be wasted on Odense Classic anymore!

Coisbo Beer

Coming from the wilderness of north Fyn, Coisbo brewery have created a vast range of outstandingly sensational beers. Regardless of your preference, the Danish company will have you covered with their extensive range of different pilsners, IPAs and stouts. Personally, I’d recommend the ‘5th Avenue’ pilsner, it is one of the most refreshing beers that I have tried, the perfect ‘long day at the office’ beer. There are a few places around Odense that serve Coisbo by the bottle, but the best place to get the stuff on tap is over at Sir Club.

NR. 4 – 2016

INTERNATIONAL 37

Ale 16

Another Fynsk classic right here. The famous ale has won several awards, including 3rd place in a world beer competition. The dark ale has a malty flavour with nutty notes that give this English inspired ale a deep and complex flavour to take on the best in the world. The beer is one of the most popular in Denmark never mind on Fyn, ergo finding a bottle of the sweet stuff isn’t too hard at all! But once again the best place to get this on tap is at Sir Club. Feel like I’m almost promoting the damn place.

Fynsk Forår

This one is quite a fruity little number, straight from a small village on Fyn by the name Ørbæk. Unashamedly a summer beer, it has a subtly refreshing taste that comes from the use of elderflower during the brewing process. And trust me there is very few beers on this fair planet that deliver such a refreshing sensation as this naughty little fella. The guys at the Ørbæk Brewery have been producing the refreshment in liquid form since 1914, so the chaps know how to knock out one fine glass of beer. Fynsk Forår is available in most bars around Odense, but the best place to grab a big pint of it and kick it back in a sun soaked beer garden has to be Smagløse.

Putin

This beer is a feisty little thing. Coming in at 8.9 percent one of these pitch black Imperial Wheat Stout brewed by The Ugly Duck Brewing Co. (hello there, H.C Anderson reference) will have you speaking Russian in no time! Coming from the village of Nørre Aaby, this pocket rocket has a rich chocolaty taste with oh so subtle hints of liquorice that give this black as Satan’s soul stout an unbelievably complex and multi-layered taste. This unique stout can be found in bottle in several bars around the city, just go have a little stroll around and you’ll undoubtedly bump into it. Be warned after two or three it is not advised you try and start wrestling bears, even if you feel your affinity with Russia’s dear leader becoming stronger by the sip.

NR. 4 – 2016

INTERNATIONAL

Frozen Blood: The Ukrainian Civil War Kseniia Prymak

On the 21st February 2014, the Ukrainian people rejoiced as the voice of the masses was heard, screaming against the corruption that had plagued the fair country under the rule of a man named Viktor Fedorovych Yanukovych. The struggle to obtain the peace settlement was a blood soaked road. It left many Ukrainians with a country they love finaly free from the tyranny of the Russian-backed Yanukovych, but also a country with streets stained with the blood of fathers, sons and brothers. Blood that would redirect the course of Ukraine’s future. The peace that had been obtained by the will of the majority, created violent ripples through Eastern Europe. While most of the people in Ukraine rejoiced and mourned what had occurred in Kiev, discontent with the shift away from Russia and towards a Ukraine that looked towards Europe began to grow in the East of the country. On April 6th civil war erupted in Donbass region of Ukraine, with pro-Russian separatists, supported by the Russian government, taking up arms against the newly formed Ukrainian government. The ongoing war has become largely absent from major media outlets, with European news focusing predominantly on why Syrian refugees are going to steal your cultural identity. Evidently the 9,167 people dead and millions displaced by a war that still rages with unrelenting fierceness is just not interesting enough for the news. Kseniia Prymak is currently studying her Masters here at the University of Southern Denmark. Almost 2 years ago she came to Denmark from Ukraine, but her family are still living in the midst of Ukraine’s bloody civil war. She was kind enough to tell her story and give a human side to the atrocities that are occurring in Europe as you read this. The first thing I thought of when I got this assignment was “Gosh, I do not want to sound dramatic.” I have no right to – I was away all the time, in the relative safety of the capital. My family, both my parents and my 15-year-old brother were the

NR. 4 – 2016

Introduction by Christopher Manion

witnesses to all the atrocities. From our daily – if we were lucky to have connection- phone conversations I remember thinking that he grew up almost overnight. One would think so – civil war is not a fair companion to one’s childhood. Looking back now, I wonder how I did not notice it then – the routine of asking them “Did you guys sleep in the cellar again?” “Is everyone all right? Are the windows and the roof of the house still there?”. My father’s daily talks with his co-workers were, naturally reduced to talking about “our” armies advancing or retreating from their positions. Of course, each one had their own “ours” – either separatists or the Ukrainian army. No electricity or running water had become the usual reality. On the bright side though – it was totally safe to cross the main street of a city that used to contain pretty much half of Denmark’s population (irony implied). My parents moved after my grandmother’s house was not to be found. It was a well-built Soviet-era country house with a heavy fence, which we could not find. My brother left a bit earlier – his third attempt to get on a train was successful. At some point I stopped being bothered that a part of my relatives’ daily life was talking to people with weapons and in uniform. What never ceased to upset me was that when asked about the reasons for not actually attacking the enemy, the officers replied, “We have received no such orders”. They say that every nation deserves their own ruler. When my fellow countrymen tried to defend their constitutional rights, the government decided to kill them. The current government does not seem to care much. I know that criticising is the simplest position there is, but, unfortunately, I cannot find anything to praise in the current state of affairs – and the recent scandal with off-shores does not help.

INTERNATIONAL 39

"No electricity or running water had become the usual reality. On the bright side though – it was totally safe to cross the main street of a city that used to contain pretty much half of Denmark’s population (irony implied)." - Kseniia Prymak, International student at SDU.

NR. 4 – 2016

EN DEL AF BYENS LIV siden 1859

Albani har været en del af byens liv siden 1859 - både til de små og de helt store begivenheder. Vi var der, da din oldefar fik sin første øl, da dine bedsteforældre blev gift, da kvinderne fik stemmeret og da Rolling Stones gæstede Fyens Forum. På albani.dk kan du gå på opdagelse i nogle af de begivenheder, der har præget verden, og Odense, gennem de sidste mange generationer.

Historien starter på albani.dk

125225 ALB Rustannonce, Retro kampagne.indd 1

30/03/15 13.50