MAJ 2015
International section inside
Gode idĂŠer og masser af cykler
TOUR DE CV
Af de studerende, for de studerende WWW.RUSTONLINE.DK
2 INDENFOR
Har du “lommesmerter”?
...vi gir’ bedøvelsen gratis til studerende... ...mod forevisning af gyldigt studiekort.
CentrumTandlægerne www.centrumtandlaegerne.dk
Odense C Middelfart Aarhus C
• • •
Grønnegade 16 Teglgårdsparken 100 Sønder Allé 5
• • •
tlf.: 66 126 226 tlf.: 64 402 403 tlf.: 86 132 636
DANCELIKAMONKEY & KULTURMASKINEN præsenterer
BIKSTOK I Magasinet Lørdag den 5. december, kl 21.00 NR. 4 – 2015 Billetter kan bestilles på www.kulturmaskinen.com
INDENFOR 3
INDHOLD Maj 2015 INDENFOR
4 LEDER
5 HORISONT
6
Sommerferieklar Hvad andre medier skriver om innovation
VOXPOP - væksthus Vidste du, at ....
8 Skridtet mod sin egen idé Hvordan opstår en idé?
9 10
Side 9-medarbejderen
Klædt på til success Nyt væksthus ved SDU 12 DrinksMeister - Millionen kommer ikke med CVR-nummeret Mød manden bag successen
ILLUSTRATION: DANIEL PEDERSEN
UDENFOR
14 Cykeltema 15 Succes på to hjul
Mød Wide Path Camper
16 Tour de cv Et sommerjob, som giver ømme ben
18
Cykel tyveri To forskellige måder at tackle cykeltyven
20
Jeg løj dybest set! Eksamensskræk?
22
Skjulte destinationer Kom med en tur rundt, på steder, du ikke vidste fandtes
SJOV
24
Fun Facts Hvor mange meter rør?
26
Ulige Numre Rockmusik med det danske sprog i sin magt
28
Mad Martin og Louises lækkerier Mad på SU
30
Mad med de internationale Lokale retter og ratings
INTERNATIONAL
32
Vote right, vote fascist Reasons to vote for the Danish folkparty
34
Fear no tomorrow The a-kasse jungle
36
Adventure, unforgettable experiences and sore feet Fieldtrips and couchsurfing
38
Dansk-tyrkere søger akademisk netværk Hvor og hvad søger de?
40 Poesi
En hyldest til klaus Rifbjerg
NR. 4 – 2015
4 INDENFOR
LEDER
V
elkommen til majnummeret af RUST!
I dette sidste nummer før sommerferien har vi kastet os ud i det kreative hjørne, hvor skæve idéer og innovative personligheder breder sig ud på siderne. Vi har rettet læsebrillerne mod iværksætteri og personer, som har ført deres idé ud i livet. Men hvordan får man succes som iværksætter? RUST har taget en snak med Zander Hansen, som har startet sit eget drinksfirma. Han vil give dig de bedste tips og tricks til, hvordan du kan starte dit eget firma. Du kan også læse om, hvordan du får hjælp til at føre dine idéer ud i livet gennem SDU’s nye væksthus. Her svinger dørene op til en hel ny del af SDU Campus, hvor dine idéer sætter dagsordenen. Du kan desuden møde Mads Johansen, som har skabt sin egen succes på to hjul. Vi har også fulgt de to unge fyre Søren Martin Olsen og Lasse Ryom Nielsen, som fandt deres egen metode til at få frisket deres CV op, mens de dækkede Tour de France. Og apropos den tohjulede. I dette nummer af RUST har vi derudover vores eget særlige afsnit om de kære jernheste, som sætter fo-
kus på, hvor irriterende det er at få stjålet sin cykel. Her kan du læse om Emma Rudbæk, der har fået stjålet sin cykel otte gange, og Jakob Sten Knudsen, som nu vælger at gå til alt som følge af cykeltyveri. Vi inviterer dig også på en guidet tur under SDU’s overflade, hvor vi tager et nærmere kig på universitets skjulte rum. Spring op på jernhesten, og tag på en innovativ rejse med RUST! Once again we are presenting to you the international section! Be prepared to enjoy a description of the Danish party Dansk Folkeparti (DF) from an English point of view. And come along with Ülari on a couch surfing/hitchhiking around in Denmark. Last but not least you can read about the Danish a-kasse system. We wish you a nice summer and hope you get a nice holiday!
Julie Würtz, ansvarshavende chefredaktør
Julie Würtz Ansv. chefredaktør
Forside: Kød Ben & Martin Haupt
NR. 4 – 2015
Mathias Nabe-Nielsen Redaktør
Charlotte Brøndum Madsen Ansv. chefredaktør
Martin Haupt Layout
Anne Lysemose Redaktør
Udgiver Kommunikation, Syddansk Universitet
Kontakt rust@sdu.dk
Oplag 2.500, 8 gange årligt
Web www.rustonline.dk
Tryk Rosendahls Print – Design – Media
Adresse Rust, Campusvej 55, 5230 Odense M
Distribution Alle afdelinger af SDU
ISSN 1604-5238
INDENFOR 5
Horisont Hvad andre medier skriver om uddannelse og studieliv. Denne gang om: Iværksætteri og cykler
Fem iværksætterråd fra Casper Blom Eliten skal dyrkes mere Rektorerne fra SDU, KU, AU og AAU mener, at eliten skal dyrkes mere - også selvom der ikke tilføjes flere penge til universitetet. De forskellige universiteter har gennem forskellige tiltag lanceret forskellige eliteforløb, hvor KU gør sig i studieudveksling til vækstlande. De dygtigste fra Aarhus Universitet kan få ekstra undervisning af ph.d.ere, og her på SDU kan de dygtigste komme med som en del af 'SDU Talent'. "En vigtig pointe er også, at eliten ikke er en lukket klub, men at alle studerende kan få gavn af de ekstra tilbud, hvis de konsekvent formår at levere på et højt akademisk niveau," siger analysechef Maria Theresa Norn fra DEA til BT.dk.
Stjålne cykler kan afsløres gennem app Ny app viser, om cyklen er ”varm” Mange har fundet en lækker brugt cykel på Den Blå Avis. Måske har du også fundet en. Men dog er du bange for, at den måske er lidt for ”varm”. Så er der hjælp at hente med politiets nye mobilapp, skriver jp.dk. Gennem appen kan du nemlig hurtigt tjekke, om cyklen på Den Blå Avis er registreret som stjålet i politiets cykelregister. Jp.dk skriver, at politiets nye app også kan bruges til at tippe politiet omkring stjålne cykler. Dog skal du være opmærksom på, at dette ikke tæller som en anmeldelse af kriminalitet. Appen kan heller ikke erstatte henvendelser til politiet på telefon 114 – den kan altså kun bruges til at tippe politiet, hvis man har en mistanke om, at indehaveren af cyklen ikke er dens retmæssige ejer.
Går du med en iværksætter i maven? amino.dk har spurgt iværksætter Casper Blom til råds og fået fem gode råd
Iværksætter vil lave Spotify for studiebøger Ung iværksætter vil gøre studiebøgerne lettere for de studerende Camilla Hessellund Lastein var frustreret over, hvor besværligt det var at skulle have sine bøger med overalt. I maj 2013 fik hun så den gode idé at samle det hele ét sted, og brugte hele sin sommerferie på at undersøge, om det kunne lade sig gøre at føre den ud i livet. Og det kunne det, skriver politiken.dk. Nu har hun fået iværksætterlegatet fra WeLoveStartups, der skal hjælpe med at puste liv i hendes forretningsplaner. Legatet består af et pengebeløb mellem 25.000 og 75.000 kroner samt en mentor, der skal hjælpe med at komme videre. Appen skal gøre det lettere og billigere for de studerende at læse deres pensum. "Det er specielt et problem med amerikanske lærebøger, hvor der ofte er helt op til fem mellemled, som alle skal have en avance. Samtidig er store dele af mange amerikanske bøger varm luft, fordi forfatterne får betaling per ord, de skriver. Derfor er studerende ofte nødt til at købe en dyr bog på 900 sider, selvom de egentlig kun skal bruge et lille appendix bagerst i bogen," siger Camilla Lastein til politiken.dk. Camilla Lastein håber at kunne nå helt til tops med sit projekt i både Danmark og udlandet.
1. Udnyt gratis sparring med karrierecentre Flere karrierecentre, uddannelsesinstitutioner og kommuner tilbyder en gratis sparring og hjælp til spirende iværksættere, så de kan få et skub med deres idé og forretningsplan. 2. Din skole – dit kontor Inspiration kan være svær at hente på et isoleret værelse. Derfor udnyt lokalerne og faciliteterne på din uddannelse. De fleste steder tilbyder læsesale, studiearbejdspladser og billig kaffe! 3. Din uddannelse er meget mere end faglig viden Uddannelse er vigtig. Det er vi alle enige om. Med det sagt, så kan man udnytte skoletiden på den mest optimale måde. Tænk på, at dem, du omgås, potentielt kan være fremtidige kunder i din forretning. Så opbyg dit netværk! Plej derfor dine relationer, og få nok ud af dem, når det virkelig gælder! 4. Søg efter kompetencer hos andre unge Måske er du skarp på din forretningsidé. Den idé, der blæser alle omkuld. Men du mangler bare enkelte ting for at tage springet som iværksætter. Du kan ikke have alle kompetencer, og heldigvis for det! Men der er hjælp at hente af andre. Måske er det en hardcore programmør eller en kreativ grafiker. Hjælpen er derude og kan sikre, at du kommer videre. 5. Unge iværksættere er de nye rockstjerner Hvis ikke din forretningsidé og dit start-up lykkes i første hug, så skal du ikke miste modet. De mest succesrige iværksættere har alle oplevet nedture og skuffelser. Der er mange bump på vejen, der skal passeres. Nogle større end andre. Så forvent, at det bliver hårdt arbejde, men forvent også, at det lykkes, så er det det fedeste i verden.
NR. 4 – 2015
6 INDENFOR
VOXPOP
Snart spirer et nyt væksthus op på campus i Odense. Et hus, hvor alle interesserede kan få hjælp til at sætte deres idéer i værk. Men hvor stort potentiale har sådan et hus? RUST har spurgt de studerende:
Tror du, at der er nok iværksættere i Odense til at fylde et væksthus? Hvis du fik en iværksætteridé, kunne du så finde på at besøge det nye væksthus?
Sofie Munk Gauger Anne Lysemose
NR. 4 – 2015
INDENFOR 7
Cecilie Dyekjær, 26 år, idræt og sundhed (2. semester af kandidat) - Ja, for der er mange forskellige uddannelser her på SDU. Og her er meget forskerminded. - Ja, jeg ville gerne have vejledning i, hvordan man starter helt fra skratch – både praktisk og indholdsmæssigt.
Casper Christoffersen, 26 år, engelsk + idræt og sundhed - Ja. Jeg har mange venner med økonomiuddannelser, der savner mere iværksætteri og et fællesskab eller forum til nemmere at sætte idéer i gang. -Det kommer an på, hvad det tilbyder. Gerne hvis det tilbyder vejledning i momsregistrering, hvad man skal tænke over, hvilke faldgruber der er og viden omkring kundesegmenter. For mig handler det ikke så meget om at skabe et netværk, men det ved jeg, at det gør for andre..
Iounnis Papageorgiou, Grækenland, 28 år, Environmental and Ressource Management (Master) - "Yes, because the campus is huge." - "Yes – to get inspiration."
Kristina Gaarde, 23 år, Comparative Public Policy and Welfare Studies (2. semester af kandidat) - Der er ikke nogen i min omgangskreds, som snakker om at blive iværksættere. Men det er mit indtryk, at mange går med nogle visioner, ud fra hvad jeg hører gennem venner og medierne. . - Det lyder som en fornuftig idé til at få vejledning og inspiration til at føre noget ud i virkeligheden.
NR. 4 – 2015
8
UDENFOR Iværksætter-tema
At tage skridtet med sin egen idé Anne Moltrup Weber
Flere studerende vælger at satse på ivæksætteri. Lasse Tindbæk er en af de studerende, der fik en god idé og førte den ud i livet. I dag ejer han virksomheden Studiz. En mulighed, som kun bød sig, fordi han er studerende.
Der har i medierne længe været fokus på arbejdsløshed blandt nyuddannede, især blandt akademikere. Dette har gjort, at flere derfor er begyndt at skabe deres egne jobs. Entreprenørskab og innovation er også blevet buzzwords, og det er derfor ikke helt dumt, som studerende eller nyuddannet at udnytte det store fokus på iværksætteri. Som studerende har man nemlig flere fordele, hvis man starter sit eget firma. Lasse Tindbæk er en af de studerende, der fik en god idé og førte den ud i livet. Han udnyttede muligheden for at starte sin egen virksomhed, Studiz, samtidig med, at han studerede. Lasse er også bevidst om, at man som studerende har nogle fordele ved at blive iværksætter under uddannelse. ”Det er et stort privilegium at kunne få lov til at starte en virksomhed, samtidig med, at man færdiggør sin uddannelse, da man på denne måde minimerer de risici, der altid er forbundet med virksomhedsopstart,” siger Lasse Tindbæk, der til daglig studerer på Århus Universitet. Han fortæller, at flere studier lægger op til selvstudie, så man har ofte en højere grad af fleksibilitet og frihed som studerende. Mange universitetsuddannelser har meget få forelæsninger, hvilket giver plads til projekter ved siden af studiet. Desuden får man som studerende SU, og er på den måde sikret en indtægt, selv hvis virksomheden skulle gå nedenom. Derfor er der ikke de samme risici forbundet med at starte sin egen virksomhed som studerende, som hvis man skulle sige sit job op og forsøge at leve af det.
NR. 4 – 2015
Lasse har stiftet Studiz, der er en studieportal, der skaffer studierabatter til studerende i hele landet. En del af konceptet er oprettelsen af et digitalt studiekort. Det er derfor altid muligt at have sit studiekort ved hånden, så længe man har en smartphone. Der er allerede over 35.000, der har downloadet appen, og dermed slipper for at fumle med studiekort og indskrivningsbekræftelse, når en studierabat skal indløses. Derudover skaffer Studiz flere studierabatter, på alt lige fra tøj og fitnessabonnementer til biografbesøg og specielle onlinedeals. Ifølge Lasse Tindbæk er det også fedt at kunne gøre noget godt for sine medstuderende. Alle de ansatte er ligeledes studerende, der arbejder for at gøre Studiz til en bedre virksomhed. Samtidig får Lasse Tindbæk og hans kollegaer praktisk erfaring, til når de selv skal ud på arbejdsmarkedet. ”Hvis man som studerende har fået en god idé, er det bare med at føre den ud i livet,” fastslår Lasse Tindbæk, som opfordrer studerende til at tage skridtet med deres egen idéer. Der findes flere steder, hvor man som studerende kan finde hjælp til sin ”startup” af sin virksomhed. Ligesom Studentervæksthuset i Århus, som Lasse Tindbæk har benyttet sig af til Studiz, så har Syddansk Universitet også fået muligheden for at tilbyde de syddanske studerende deres eget væksthus.
Side
9
jder e b r a d
me
UDENFOR 9
en
Navn: Torben Nielsen Alder: 54 år Stilling: 1. Rengøringsassistent Civilstatus: Single Fritidsinteresser: Afslapning og lange cykelture Yndlingskage: Alt med chokolade. En god chokoladekage. Mit yndlings sted på SDU: Mersk Mckinny Møller institutet er hyggeligt. t Tre ting på en øde ø: 6-pack, kikkert og en stor rulle toiletpapir. Beskriv dig selv med tre ord: Flexibel, tolerent og altid glad
Martin Haupt
NR. 4 – 2015
10 INDENFOR Iværksætter-tema
KLÆDT PÅ T L SUCCES Martin Haupt
Et helt nyt studentervæksthus skyder op ved siden af SDU. Tanken er at samle kreative og iværksættere under ét tag og give dem de bedste muligheder for at føre deres idéer ud i livet.
Der har i det seneste stykke tid været arbejdet på højtryk foran campus i Odense for at det nye studentervæksthus skal stå færdigt til studiestart i september. Væksthuset er en del af Cortex Park, som også har fået navnet ‘Vidensbyen’. Den nye by er skabt ud fra et ønske om at gøre Odense til den iværksætter-by, som den engang var. “Vi skal fastholde den position som iværksætter-by, som vi tidligere har været kendt for. Den position vil vi have tilbage,” siger Jan Bendtsen, som er afdelingsleder hos IDEA, der fungerer som kompetencecenter for iværksættere i Odense. Sammen med folk fra SDU Erhverv og Forskerparken er han en af tovholderne på det nye iværksætterprojekt. Jan Bendtsen gør, igennem interviewet, meget opmærksom på, at Odense engang var forgangsmænd inden for iværksætteri og har potentialet til at erobre titlen tilbage. Han vil gerne være med til at hjælpe studerende på rette vej, fortæller han
NR. 4 – 2015
med lysende øjne. Han synes, at studerende, som brænder for iværksætteri, er vigtige. Derfor vil han gerne være med til at skabe interessante rammer, så idéerne kan flyde frit. Huset skal profilere SDU som et universitet med stor iværksætterånd. Det bliver et sted for hele universitetet, hvor alle er velkomne, og har man gode idéer, er døren altid åben.
Et trin tættere på succes Det 900 kvadratmeter store hus kommer til at indeholde tre etager, der hver især har sin specielle afdeling. Stueetagen danner ramme for et stort designværksted, hvor der bliver mulighed for at prøve sine idéer af i praksis. Her bliver diverse remedier tilgængelige, så man kan udforme alt fra pap til 3D-print. Når man har sin model, og idéen stadig er god, kan man rykke op på første etage, hvor der er mulighed for at arbejde videre
og mere målrettet med sin forretning. Her er blandt andet mobile grupperum, så man kan flytte rundt, og masser af værktøjer, såsom forretningsplan-hjælp og vedledning.. Anden etage er vækstetagen, som er indrettet med mødelokaler og opholdsrum. Opstartsvirksomhederne kan bruge omgivelserne til at skabe en forretning og vokse igennem hjælp fra investorer og kyndige fagfolk. Tanken bag opdelingen af etagerne er, at man oplever at komme tættere på mål og nå til tops. “Det skal være åbent, og der skal være så få restriktioner som muligt. Der må gerne være lys til langt ud på natten,” siger Jan Bendtsen. Jan Bendtsen håber på, at væksthuset kan udklække iværksættervirksomheder, som har chance for at gå videre med deres idé. Når man har en flyvefærdig idé, rykker man fra væksthuset og videre til et andet hus i ‘Vidensbyen’, hvor man kan specialisere og videreudvikle sin idé og virksom-
INDENFOR 11
kunne også blive tilknyttet. “Projekter og undervisere kunne man tage med. Antallet af studerende er jeg slet ikke nervøs for,” siger Jan Bendtsen. hed. ’Vidensbyen’ skal være en lille by, hvor man samarbejder på kryds og tværs med det fælles formål at skabe muligheder for iværksættere.
Samarbejde Netop samarbejde er noget, som Jan Bendtsen vægter højt, når han snakker om det nye hus. “Det er vigtigt at have lyst til at bruge hinanden. Snakke sammen og opleve,” siger han. Fra tidligere projekter er hans erfaring, at jo mere folk arbejder sammen og kommunikerer på kryds og tværs, jo nemmere er det at løse problemstillinger. Han opfordrer iværksætterspirerne til at snakke sammen med andre studerende, så der skabes et godt grundlag for et godt iværksættermiljø. Derfor er planen at starte et fællesskab blandt interesserede studerende for at danne grobund for det gode miljø. Formålet er at dele viden, for det er dét, som kan gøre en forskel. Her bliver man også tvunget til at tænke ud over egen næsetip. “Med det jeg kan, hvordan kan jeg bedst muligt skabe noget med en fremtid for andre?” sådan skal spørgsmålet lyde ifølge Jan Bendtsen. Tidligere erfaringer har vist ham, at man
i et iværksætterfællesskab bliver grebet af stemningen og får blod på tanden efter at gøre det bedre. Han håber, at det samme også er gældende her.
Er der innovation nok? Jan Bendtsen regner ikke med, at væksthuset kommer til at stå tomt, for igennem det daglige arbejde i IDEA og Proprogrammet har han snakket med mange studerende, som går med iværksætterdrømme. Igennem Pro-programmet, som er et fællesskab skabt til studenteriværksættere, har han været i kontakt med mange studerende, som går rundt med gode idéer, hvori han ser masser af potentiale. På stående fod har der været 75-80 projekter igennem programmet, og der kommer hele tiden flere til. Derfor regner han heller ikke med, at væksthuset kommer til at stå tomt. Jan Bendtsen har en masse erfaring gennem tidligere projekter med væksthuse i Århus, og han kan se, hvordan iværksættermiljøet blomstrer. Det mener han også, der er mulighed for i Odense. Derudover har mange undervisere fra SDU kompetencer inden for iværksætteri, og det
Planen er at kunne rykke ind i de nye lokaler den 1. september. Håbet er, at alt står klar til den tid, men som Jan Bendtsen siger: “Det her handler om iværksætteri. Vi starter med det, vi har.” Hvis lokalerne ikke bliver klar, skal der alligevel være mulighed for at gå i gang med projekter. Derfor bliver der heller ikke en stor åbning af det nye hus. Det bliver en løbende åbning med workshops og en masse gode idéer. Hvor der er vilje, er der vej, og Jan Bendtsen glæder sig til at fylde lokalerne med studerende iværksættere.
Hvordan kommer jeg med? Indgangsdøren vil være åben for alle, og i starten vil barren for projekter være sat lavt. Man kan blot henvende sig, hvis man har en idé, så stilles der en udfordring. Når den er løst, stilles der en ny. I løbet af de første ca. tre måneder vurderes det løbende, hvem der løser udfordringerne og viser fremdrift. Man skal have en god idé, og vide, at det kræver en indsats. Så er døren åben.
NR. 4 – 2015
12 INDENFOR Iværksætter-tema
Millionen kommer ikke med CVR- nummeret Lisette Gatten Olesen
Innovation og iværksætteri er nogle af de buzzwords, der bliver brugt om fremtidens Danmark. Men hvor meget ved vi egentlig om de innovative tænkere? Er det så nemt at tjene millionen på sine ideer? RUST har sat fokus på iværksætterlivet
På Campustorvets grønne sofaer i Odense sidder Zander Lauritzen Hansen. En ung iværksætter, der allerede i sin spæde studiestart på Syddansk Universitet formåede at kickstarte flere innovative projekter, som strækker sig fra en online samlingsplatform ivkstudiet.dk for studerende til firmaet DrinksMeister ApS. DrinksMeister er Zander Lauritzen Hansens seneste projekt, der i år 2008 startede som en blog med tips og idéer til diverse drinks. Sidenhen er firmaet vokset til en større virksomhed, der ud over bartenderudlejning også leverer drikkevarer til større arrangementer. Seneste store levering var til den Amerikanske ambassadørs oscar fest. Ifølge Zander Lauritzen Hansen handler iværksætteri om at have en salgsbar idé, som man selv tror på og brænder for. Men for Zander Lauritzen Hansen er iværksætteriet andet end boblende champagne og søde cocktails, da han som medejer i firmaet DrinksMeister dagligt har en arbejdsdag med større administrative opgaver på kontoret, hvor mails skal besvares, hjemmesider kodes, og kunder kontaktes. ”Jeg er workaholic og er en ret stor kontrolfreak, så jeg gør det for at have en feeling på det hele. De store aftaler skal gå gennem mig, da det handler om kontakten,” for-
NR. 4 – 2015
klarer Zander Lauritzen Hansen, der kort bliver afbrudt fra samtalen, da en mail rutsjer ind på den trådløse øresnegl i højre øre. Foruden de administrative opgaver, der følger med iværksætterbehovet, betragter Zander Lauritzen Hansen iværkssætteriet som en stor skakplade, hvor de strategiske træk på de ternede felter ikke kun er baseret på et stort netværk. Det afhænger også i høj grad af grundig research på sit interessefelt. Et træk, han ofte savner hos nye iværksættere.
En selvstændig proces Ved siden af sit studie i international virksomhedskommunikation, drev Zander Lauritzen Hansen sammen med sin partner DrinksMeister. Et projekt, der under forelæsningerne godt kunne være noget af en prøvelse. ”I studieforløbet var jeg jo pisseirriterende, fordi min telefon hele tiden ringede, hvilket gjorde, at jeg måtte rende ind og ud af lokalerne,” fortæller Zander Lauritzen Hansen, der dog erkender, at studiet ved siden af iværksætterlivet var en udfordring. For selvom studiet bidrog med nogle brugbare teoretiske redskaber, var hjælpen fra Syddansk Universitet begrænset. Et par administrative udfyldningsblanketter fra et lille iværksætterfirma på Fyn, et par tekster og nogle gode råd fra undervi-
seren var, hvad Zander Lauritzen Hansen fik med i kufferten fra studietiden. Men alligevel endte disse redskaber kombineret med god jysk købmandskab og en portion ydmyghed med at være en stabil grobund for iværksætteriet. En grobund, som styrkes af evigt fortsættende netværksforhandling til nationale såvel som internationale egne, hvor Zander Lauritzen Hansen specielt fremhæver forholdet til USA og universitetet, han i en periode gik på. Networking har for den sønderjyske iværksætter været en selvstændig, opsøgende proces. Men det er ofte her, hvor mange iværksættere står af sadlen. For hvordan får man hjælp, hvis man får pæren til at lyse med en genial idé? På den kilometerlange gang mellem biblioteket og kantinen på Syddansk Universitet i Odense står et to meter højt banner
”Der er kommet det mindset i Danmark, at fra du har et CVR-nummer, går der ikke et halvt år, før du er millionær, og det er bare ikke sådan, at det hænger sammen. Det går bare ikke fra den ene dag til den anden dag" - Zander Hansen, iværksætter
INDENFOR 13
”I studieforløbet var jeg jo pisseirriterende, fordi min telefon hele tiden ringede, hvilket gjorde at jeg måtte rende ind og ud af lokalerne” - Zander Hansen
i farverne rød og hvid med skriften IDEA Entrepreneurship Centre. Bag den gennemsigtige glasdør kan man møde Jan Bendtsen, der er en del af kompetencecenteret, der varetager 70–80 projektidéer med fokus på iværksætteri, innovation og kreativitet i Region Syddanmark. Formålet med IDEA Entrepreneurship Centre er at skabe et iværksættermiljø med sparringsmulighed for studerende, der ønsker at realisere deres iværksætteridéer. ”Vi ved en lille smule om det hele og kan sætte de studerende i kontakt med andre, der sidder i samme situation inden for samme emne,” forklarer Jan Bendtsen, der yderligere fremhæver ordene viden, relationer og inspiration som centerets vigtigste fokusområder i en tid, hvor iværksætteri ifølge Zander Lauritzen Hansen kommer til at brødføde Danmark på sigt frem for produktion.
Det euforiske billede Iværksætteri er en betegnelse, der gennem de seneste par år er kommet i rampelysets skær, når det gælder den danske presse. Ifølge Zander Lauritzen Hansen er der mange iværksættere, der bliver draget af lyset af prestige samt den direktørtitel, der følger med realisering af sine projekter. I virkeligheden er der mange iværksættere, som slet ikke burde være iværksættere, men er blevet bjergtaget af det mediebillede, der skildrer iværksætteren. Et glansbillede, som Zander Lauritzen Hansen
finder dybt euforisk. ”Der er kommet det mindset i Danmark, at fra du har et CVRnummer, så går der ikke et halvt år før du er millionær, og det er bare ikke sådan, at det hænger sammen. Det går bare ikke fra den ene dag til den anden dag,” siger Zander Lauritzen Hansen. Men ifølge Jan Bendtsen fra IDEA Entrepreneurship Centre skyldes det glansbilledejagten på den journalistisk gode historie, der sælger blade: ”Vi hører aldrig om de historier, der mislykkes. Det er altid succeshistorierne, der vinder frem i mediebilledet, og det er dem, som vi husker. Men i virkeligheden er der utallige projekter, der går i vasken og aldrig bliver til noget,” fortæller Jan Bendtsen, der yderligere forklarer, at fiaskoer ofte er en trofast følgesvend til successen, der er en del af iværksætterlivet. En følgesvend, man efter Zander Hansens mening ikke bør frygte, da fejl blot er en del af den proces, man gennemgår som iværksætter. En proces som Jan Bendtsen udadtil karakteriserer som en røvkedelig film, da mange tråde vedrørende projektet, studiet, tiden og kæresten skal spille sammen. Men for den dedikerede iværksætter er filmen til gengæld et spændende og fængende projekt. Det er derfor også med samme begejstring, at Zander Lauritzen Hansen til daglig beskæftiger sig med iværksætteri, på trods af, at successen og millionen ikke ligger i postkassen første gang, du lader dig registrere i CVR-registeret.
NR. 4 – 2015
14
UDENFOR
CYKEL TEMA NR. 4 – 2015
UDENFOR 15
SUCCES PÅ TO HJUL Mathias Nabe-Nielsen Wide Path Camper
Mads Johansen, studerende på Syddansk Universitets campus i Sønderborg, fik idéen til en campingvogn, der kan spændes fast til en cykel; en idé, som han siden da har arbejdet intensivt på at producere, udvikle og markedsføre. På trods af et travlt studie, som også bliver passet, er Mads snart klar til at sende produktet af sin opfindsomhed afsted til interesserede kunder i hele verden. At være en ’fattig studerende’ på SU er ikke ensbetydende med, at man ikke kan starte virksomheder eller finansiere disse. Den forestilling har Mads Johansen fra Syddansk Universitet i Sønderborg i hvert fald brudt. Siden han fik idéen, er der sket meget, og hans virksomhed, Wide Path Camper, er nu nået til det stadie, hvor de sidste forberedelser er undervejs, og salget af camperen snart kan skydes officielt i gang. Mads fortæller, at interessen for produktudvikling og iværksætteri begyndte at spire allerede i gymnasieårene, da han var elev på HTX i Nakskov. Denne entusiasme afspejler også hans valg af uddannelse, da han til daglig studerer til bachelor i Innovation & Business, hvilket han snart afslutter.
Fra idé til virkelighed
ved Sønderborg Iværksætter Award, hvilket har hjulpet ham godt på vej. Derudover har Syddansk Universitet indgået aftaler med forskellige virksomheder, som bl.a. skal hjælpe studerende med at stifte eget firma. Mads Johansen er meget positivt stemt over disse muligheder for sparring, og det var også noget, han selv gjorde brug af. ”Universitetet er god til at samarbejde med lokale initiativer, bl.a. iFabrikken, og har generelt mange tilbud til iværksættere,” siger Mads Johansen. Det viste sig hurtigt, at Sønderborg Iværksætter Award ikke var ene om at mene, at Mads havde fået en god idé. ”Campingvognen har fået verdensomspændende opmærksomhed, både i aviser og blogs. Vi har også fået forespørgsler og bestillinger fra lande overalt i verden,” fortæller Mads Johansen.
Der skal to til tango På trods af udbredt interesse for opfindelsen var det en kamp at slå igennem i starten. Han tog kontakt til mange forskellige virksomheder og forhørte sig om et samarbejde, men fik mange afslag. Det stoppede ham dog ikke i at fortsætte, og med en indstilling om ikke at lade sig slå ud af et nej fandt han frem til samarbejdspartnere og virksomheder, som ville støtte ham. Til folk, der selv drømmer om at føre en idé ud i virkeligheden, råder Mads Johansen til at være flere om projektet: ”Mange folk tænker på beskyttelse af idéen i form af patenter og lignende – det gjorde jeg også selv i starten. Men man må vælge nogle at stole på og så komme i gang, så går alt både meget hurtigere og bedre.”
Mads vandt et års virksomhedsrådgivning
"Campingvognen har fået
verdensomspændende opmærksomhed, både i aviser og blogs. Vi har også fået forespørgsler og bestillinger fra lande overalt i verden," - Mads Johansen, studerende
NR. 4 – 2015
16
UDENFOR
En sommer topper under Tour de France Charlotte Brøndum Madsen
To journaliststuderende fulgte drengedrømmen, pakkede kufferterne og rejste til Frankrig for at dække verdens største cykelløb, Tour de France. Her brugte Søren Martin Olsen og Lasse Ryom Nielsen 10 dage af deres sommerferie på at arbejde som freelancejournalister blandt de største medievirksomheder. "En kæmpe oplevelse," lyder det fra begge.
Kalenderen siger sommer 2013. Ferien nærmer sig, og det samme gør Tour de France. Sportsbegivenheden er dette år ganske speciel. Touren kan nemlig fejre 100-års jubilæum, og der er for alvor lagt op til, at to af tidens største cykelkometer Alberto Contador og Chris Froome skal krydse klinger. Det er på alle måder en historisk begivenhed, som Søren Martin Olsen og Lasse Ryom Nielsen beslutter sig for at ville være vidne til. Sammen rejser de til Frankrig for at arbejde som freelancejournalister og ikke mindst opleve verdens største cykelløb på nærmeste hold.
Velkommen til Tour de France Da drengene i foråret får grønt lys til akkreditering, begynder et større planlægningspuslespil.
opleve, at det kan være et logistisk mareridt. Det er en kæmpe udfordring, fordi man hver dag skal tænke over placeringen af start og mål. Du skal planlægge ruten, køre igennem bjerge, finde et sted at sove og så gøre det hele igen næste dag," siger Søren Martin Olsen, der sammen med Lasse Ryom Nielsen hægtede sig på løbets sidste 10 dage, hvor rytterne kæmper sig igennem de såkaldte kongeetaper. "Vi startede touren på Mont Ventoux, som er det største bjerg i Frankrig og kendt som ’Det skaldede Bjerg’ på grund af det golde månelandskab," fortæller Søren Martin Olsen om drengenes første aften i løbet. "Vi kørte hele vejen til toppen i 1900 meters højde, fordi vi troede, at der lå en presselejr øverst. Der viste sig dog kun at være store sten, som signalerede, at man nærmest var på månen. Det var bestemt ikke et sted, man har lyst til at overnatte."
"Alle, der har været til Tour De France vil Men som mørket faldt på, blev det for farligt at køre ned ad de stejle stigninger.
NR. 4 – 2015
"Set i bakspejlet var det lidt af en amatørfejl, vi begik den første aften. Vi lærte det på, hårde måde og endte med at sove i bilen med frostgrader og kuling udenfor. Så er man vist budt velkommen til Tour de France," siger Søren Martin Olsen med et smil.
Fra første parket På daværende tidspunkt var Søren Martin Olsen og Lasse Ryom Nielsen ret grønne. Med blot to semestre som journaliststuderende i bagagen, blev de kastet ud i livet som sportsjournalister. "Vi skulle levere nogle hurtige nyheder og følge det her mediecirkus, som vi selv var blevet en del af," fortæller Lasse Ryom Nielsen, der blandt andet blev klogere på den praktiske håndtering af en stor medieproduktion. "Vi så, hvordan DR, TV 2 og aviserne producerede, så på den måde fik vi også en hel
UDENFOR 17
masse ud af det. Både fordi vi selv producerede, men også fordi vi så, hvordan andre dækkede det her mega event." Drengene havde første parket til både pressehåndteringen, opsætningen og ikke mindst selve løbet. "Det var helt specielt at opleve løbet indefra," fortæller Lasse Ryom Nielsen og sammenligner Tour de France med et cirkus.
I løbet af turen solgte drengene artikler til forskellige medier hjemme i Danmark. De koblede sig samtidig på en række bunderfarne sportsjournalister, hvorfor de også oplevede den sidste etape i Paris fra TV 2's kommentatorboks – blot 50 meter fra mållinjen sammen med Dennis Ritter, Rolf Sørensen og Jørgen Leth.
Sommererfaring "Hver eneste dag bliver et kæmpe telt slået op, og et stort show afviklet. Når rytterne er kørt, er det fascinerende at opleve, hvordan det hele bliver pakket ned på bare få timer og kørt videre til næste stop."
Forhandling i hårnålesving Både Søren Martin Olsen og Lasse Ryom Nielsen husker, hvordan Tour de France gennem mange år har været en del af deres sommerferie. Touren har altid vakt interesse, og nu kunne de få lov til at kombinere den med det journalistiske fag, som også ligger dem nært. "På vej op ad Alpe d'Huez fik vi et opkald fra et medie, der ville købe en af vores artikler. Bjerget var meget stejlt, og der var tilskuere overalt. Hvor vi egentlig skulle koncentrere os om de skarpe hårnålesving, sad vi og forhandlede pris. Det var passion og business i ét," siger Søren Martin Olsen.
Trods drengenes fede sommerferieoplevelse, har de ingen planer om at blive sportsjournalister. Søren Martin Olsen er i øjeblikket i praktik på Berlingske, mens Lasse Ryom Nielsen er på Kristeligt Dagblad. Her beskæftiger de sig begge med politisk journalistik, men "det kan da ikke udelukkes, at vi kunne finde på at tage en tour til," siger de. Begge vil opfordre andre studerende til at tage initiativ og gøre det, man generelt synes er sjovt. Den lange universitetssommerferie er en oplagt mulighed for at prøve kræfter med sit fag uden for universitets rammer og få optjent noget praktisk erfaring. "Det er virkelig et privilegium, når man har mulighed for at kombinere interesse med uddannelse eller arbejde. Jeg vil anbefale alle andre at opsøge lignende muligheder, uanset om man er vild med sport, økonomi eller politik," siger Søren Martin Olsen.
Tour de France Tour de France er et etapeløb, der køres over tre uger i juli og er verdens største cykelløb. Løbet betragtes som en af de hårdeste konkurrencer inden for sport. I 2013 blev de 21. etaper på i alt 3.404 kilometer kørt udelukkende i Frankrig.
NR. 4 – 2015
18
UDENFOR
Cykeltyveri Kære cykeltyv. Jeg hedder Emma, er 22 år gammel og er ramt af et slemt uheld. Jeg er kommet i karambolage med cykelguden. Hvis sådan en altså findes. I hvert fald har jeg fået stjålet ikke mindre end otte(!!!!) cykler på tre år. Og nu tænker du sikk ert, at jeg ikke har låst min cykel eller været stang-barcadi, så jeg ikke kan huske, hvor jeg har kastet den. Men jeg cykler ikke med alkohol dans ende i blodet, fordi jeg er rent mot orisk ikke har fået de bedste gaver. Samtidig så har flere af mine cykler være låst med almindelig lås og en scooterbørge om hjulet. Alligevel er der gudhjælpemig noge n, som hapser min cykel og efterlader en kedelig klippet kæde til mig. Oftest hjem me hos mig selv eller fra mit arbejde. For en studerende som mig, og mås ke også for dig, så er min cykel relat ivt vigtig. Jeg cykler til uni, på arbejde eller når jeg skal handle ind. Eller i Mun ke Mos e, ud til mine forældre eller i Fitness Wor ld. Så jeg bliver ret hårdt ramt, når noge n vælger at nappe min cykel. Mest af alt så får jeg lyst til bare at stjæle otte cykler tilbage. Så blan der min fornuft sig og fyrer løs med verbalise ringer om, hvor irriterende jeg selv syne s, at det er. Så dropper jeg det. Men for pokk er, hvor jeg HADER cykeltyve. Ford i de stjæler mine gamle lorte cykler, som ikke er mere end 400 kroner værd. Men mes t fordi de frarøver mig min tohjulede vej ud i verden. Det kan de sgu ikke være bekendt.
Den anden dag blev jeg spurgt, om jeg havde et godt råd, når man fik stjålet sin cykel. Der måtte jeg i konstatere, at hvis jeg havde det sublime råd, så sad jeg nok ikke og bitchede over cykeltyve på nuvæ rende tidspunkt. Så kære cykeltyv eller dig der så mege t som overvejer at stjæle min cyke l Stop! Lad være! Du kan godt gå turen hjem fra byturen selv. Det er jeg helt sikk er på. Fordi for mig og mange andre, så er det ikke bare en cykel. Den er vores vigti gste transportmiddel. Og min cykel er alligevel ikke det værd. Den er noget gammelt skra mmel. Så drop det, please? Fordi jeg er fakt isk meget glad for ’Det røde lyn’, som jeg ræser rundt på for tiden. Kæmpe cykelmøs fra mig
NR. 4 – 2015
UDENFOR 19
Hvor fanden er min cykel?! Anne Lysemose
27-årige Jakob Sten Knudsen er kandidatstuderende i biologi og kemi på 10. semester. Han har fået stjålet sin cykel ikke mindre end tre gange. Derfor fik han nok af forsikringspapirer og køb af nye cykler. Løsning: “Nu går jeg til alting i stedet for”. Første gang Jakob Sten Knudsen fik stjålet sin cykel, var for tre år siden, da den stod på Odense Banegård. ”Cyklen var ret gammel, så det undrer mig meget, at der var nogen, der gad stjæle den,” siger Jakob og fortsætter: ”De to efterfølgende cykler blev stjålet på H.C. Ørsted Kollegiet. Begge cykler kun var et år gamle.” Med et skævt smil fortæller han, at han – på trods af irritationen over at have mistet sin cykel – har været positivt overrasket over politiets og forsikringsselskabets hurtige svar. ”Jeg har da fundet ud af, hvordan systemet virker, og ved at gemme kvitteringerne har jeg fået refunderet 3000 kr. pr. cykel,” fortæller han. De første tanker, der gik igennem hovedet på Jakob Sten Knudsen, var: ”Har jeg nu stillet den et andet sted?” Senere bebrejdede han sig selv, fordi han havde placeret de sidste to cykler ved kollegiets udendørs cykelstativer i stedet for i kælderen, som han plejede.
Hvorfor valgte du at gå? ”I starten var det egentlig bare en midlertidig løsning, indtil jeg fik tid til at finde en ny cykel, men da jeg fandt ud af, at det var lige så nemt at gå, blev det løsningen,” siger Jakob Sten Knudsen. Da der bliver spurgt ind til, hvor langt han går, trækker han sin Nintendo DS op af lommen. ”Det er en af de funktioner, der aldrig bliver brugt,” siger han og trykker skridttælleren frem på skærmen. Det viser sig, at han går mellem 6.-7.000 skridt på sin tur på to km til og fra sin arbejdsplads eller universitetet. En rute, han går cirka 2-3 gange om ugen. Derudover skal der lægges det løse til, da han ikke må have skridttælleren på sig på arbejdet. Hans personlige rekord er 27.000 skridt på én dag. Skal han derimod en tur ind til byen, tager han bussen, men hjemturen kan godt være på gåben. ”Det handler jo alt sammen om planlægning. Jeg skal bare bruge lidt længere tid på transport,” fortæller Jakob Sten Knudsen.
Hvad kan cyklisterne gøre? Jakob Sten Knudsen mener, at de, som stjæler gamle cykler, må være meget desperate, når de kan finde på at stjæle fra studerende, som i forvejen ikke har særlig meget. Derudover har han en teori om, at det enten er en organiseret bande, der kommer i en varevogn og tager et læs cykler med, eller fulde folk, der har haft brug
for et lift hjem, da hans sidste to cykler blev stjålet om natten mellem fredag og lørdag. ”Uanset hvad jeg har prøvet, har det ikke virket – men cykelkælderen er et godt sted at sætte sin cykel, og det er også en god idé at købe en god kæde som supplement til cykellåsen,” siger Jakob Sten Knudsen. ”To låse tager jo længere tid end én, og derfor kunne det jo være, at tyven vælger at tage en anden cykel i stedet for,” siger han. Derudover råder Jakob Sten Knudsen andre cyklister til at lade være med at købe brugte cykler fra folk, som man ikke kender, da de måske kunne være stjålet.
Fakta -Låsen er det vigtigste. Den skal som minimum være monteret på cyklen. -Placer din cykel, hvor der kommer mennesker. -Kend dit stelnummer, hvis uheldet er ude. Det kan hjælpe dig hos forsikringen. -Låsen er bare en skræmmemetode. Vil de have cyklen, tager de den.
NR. 4 – 2015
20
UDENFOR
Jeg løj dybest set! Sofie Munk Gauger
Eksamenstiden nærmer sig atter. Her kommer en knap så rosenrød fortælling, fra sidste gang de grønne borde var redt op på universitetet.
Drømmescenariet til en eksamen: Den er kulminationen på flere måneders fordybelse i et fag, som du har fundet både interessant og lærerigt. Du har forberedt dig grundigt, og du går ind til eksamen med et bankende hjerte, men en skarp hjerne og med en tro og forventning om, at nu skal du vise dem. Virkeligheden kan være en helt anden. Virkeligheden kan være, at du har tænkt: ”hvad fanden skal jeg bruge det til?” under fagets to første forelæsninger. Derefter er du blevet væk fra resten, for i slutningen af semesteret at gå lettere uforberedt til eksamen – og dumpe. Den 20-årige journaliststuderende Andreas Munk fortæller en ærlig version af eksamensforløbet, som ligger langt fra klichéer som ”karakterræs” og ”12-tals-piger”.
”Jeg løj dybest set” Da Andreas kommer ud fra lokale U52 har han egentlig en fornemmelse, der siger ham, at han er bestået. Han har netop været inde til eksamen i faget Journalistisk Innovation. En eksamen, hvor man blandt andet skal redegøre for, hvordan man har lært at bruge forskellige kreative metoder. Men for Andreas var det lettere sagt end gjort. ”Jeg løj dybest set. Jeg kunne ikke rigtigt genkende mig selv i de ting, som man lærer i innovation,” fortæller han ærligt. Han skulle derfor ind til eksamen og spil-
NR. 4 – 2015
le bedstevenner med et fag, som han i virkeligheden havde et ret anstrengt forhold til. ”Går den, så går den” var mentaliteten. Men han blev gennemskuet. Da hans underviser kalder ham ind igen, lyder beskeden, at han er dumpet. Hans første mundtlige eksamen på universitetet.
grundigere. ”Derfor havde jeg ikke en særlig god fornemmelse, da jeg skulle ind til eksamen. Fordi jeg dybest set skulle ind og lukke lort ud,” indrømmer Andreas Munk.
To timers offline
Den vrede følelse, efter han er dumpet, fortager sig dog hurtigt. ”Så vendte jeg det senere til, at jeg bare lige skulle have et par timer til at være sur, og så derefter ville jeg bare give den max skalle til reeksamen,” husker Andreas. Han er meget åben omkring, at han er dumpet. Han synes ikke, det er pinligt at dumpe et fag, som han ikke interesserer sig for. Han står 100 % ved, at der er forskel på hans indsats i de forskellige fag på studiet. ”Og det er måske et kæmpe minus. Men man kan også vende det om og sige, at måske er det et kæmpestort plus, fordi så fokuserer jeg bare endnu mere på det, som jeg synes betyder noget og kan bruge til noget, ” mener Andreas Munk.
Derefter er Andreas’ telefon slukket i to timer. Det er tiden, det tager for ham at komme fra universitetet og hjem til Københavns Nordvestkvarter, hvor han bor. Han ved, at hans telefon vil være et lysende, vibrerende kor af sms’er, der spørger, hvordan det er gået. ”Men jeg skulle ikke snakke med nogen, fordi jeg simpelthen var så sur,” forklarer Andreas Munk. Han føler, at det i virkeligheden er et ret nemt fag at bestå. Han er skuffet over sig selv.
Ikke imponeret Hvis vi går tre måneder tilbage, er vi i oktober, hvor Andreas og de andre journaliststuderende er til deres første forelæsning i Journalistisk Innovation. Andreas er ikke imponeret. Sammenlagt ender han med kun at deltage i to-tre forelæsninger. ”Dybest set fordi jeg ikke kunne se, hvad jeg skulle bruge det til,” forklarer han. Derfor har han svært ved at komme i gang med at forberede sig, da eksamen nærmer sig. Han læser lidt i øst og vest og ved godt selv, at han godt kunne have forberedt sig
”Måske er det et kæmpestort plus”
Respekt for faget Da han en månedstid senere skal til reeksamen, får han en helt anden oplevelse end første gang. Med hans egne ord går det pissegodt. Og han får også talt med sin underviser om sine negative tanker om faget. Hun anerkender, at Journalistisk Innovation ikke henvendte sig særlig meget
F
UDENFOR 21
til ham. Det giver Andreas Munk mere respekt for faget, at hans ”mismatch” med Journalistisk Innovation og dets redskaber bliver accepteret. Oplevelsen med at dumpe har derfor ikke skræmt Andreas Munk i forhold til den kommende eksamensperiode. ”Det ville da være mærkeligt, hvis du følte dig hjemme i alle fag. Det (at prøve at dumpe, red.) har gjort, at jeg er mindre nervøs til eksamener generelt,” fortæller Andreas Munk.
Studievejlederen: ”Valgene er de studerendes” I Vejledningscentret på Syddansk Universitet hører de af og til fra studerende, som planlægger at lægge mere vægt på nogle fag end andre. Det kan være fag, som den studerende interesserer sig for og er dygtig til, der bliver prioriteret over fag, der enten er svære at forstå eller svære at se, hvad de skal bruges til.
Men vilkårene på universitet er jo, at man som studerende er nødt til at gå til eksamen i alle fag – og bestå, pointerer studievejleder Trine Fenger. Hun råder til, at man netop fokuserer på de fag, som er svære. Og tænker man, at forelæsningerne blot er spild af tid, lyder opfordringen, at man skal gå til forelæseren og få en forklaring på, hvorfor man har faget. ”Prøv at spørge hvorfor – det kan man godt gøre på en måde uden at virke provokerende. Nogle gange kan det give mening, når man får det sat ind i en lidt større ramme,” forklarer hun.
Derudover er man altid velkommen i Vejledningscentret til en snak om sine udfordringer og overvejelser om studiet. Trine Fenger anbefaler kraftigt at dukke op til undervisningen. Dét at høre ordene sagt højt giver noget andet end blot at læse, mener hun. Men at lægge hovedet på blokken og sige, at man altid bør møde op, vil hun dog ikke. Valg om prioritering af studierne ligger i sidste ende hos den studerende selv.
Sådan kontakter du Vejledningscentret • Mellem 10 og 14 kan du ringe på 65501050 og lave en aftale. • Du kan også booke en aftale online på: www.sdu.dk/vejledning • Vejledningscentret ligger i Studenterservice
NR. 4 – 2015
22
UDENFOR
uni under overfladen
I journalarkiverne opbevares der sager og dokumenter helt tilbage fra 1988 og frem til i dag. Disse omhandler SDU’s virke – det vil sige sagsbehandlinger i form af samarbejdsaftaler, klagesager, eksamensbeviser, ansættelseskontrakter og barselsplaner med mere, som skjuler sig i rullende reoler.
Anne Lysemose
Har du nogen siden overvejet, hvad der sker nedenunder Gydehuttens pulserende studieliv eller hvor rengøringsfolkene holder til? Hvor opbevarer medicinstuderende deres lig, og er der kvidrende fugle i kælderen? RUST har fået en rundvisning i Syddansk Universitets skjulte afkroge af John Andersen, som med sine 33 års erfaring hos Teknisk Service har sin daglige gang blandt SDU’s ukendte rum. Tag med John Andersen og RUST på en guidet tur gennem universitetets skjulte destinationer, som du IKKE vidste fandtes på SDU.
Campus
Ingeniørgangen ligger under kælderplanet sammen med Idræts indendørshækkeløbebane. Ud over hækkeløbsbanen indeholder gangen en masse rør, der forsyner universitetet med el, varme og vand.
På væggen står der skrevet ”Dette er stedet hvor døden finder hjælp til livet.” Samme sted hvor end ikke et pressekort kan få dig ind. Men bag denne dør holder medicinerne, biomekanikerne og kiropraktorerne m.fl. til. Der findes to lokaler der inde, hvor man i tørsalen, kan få lov til at studere forskellige udstillede ligdele i præparater. Modsat vådsalen, hvor delene er tilgængelige for de studerende, så de kan tage dem op og undersøge dem.
NR. 4 – 2015
UDENFOR 23
I bogkælderen er der lavt til loftet. Det skyldes, at rummet er indrettet som sikringsrum med et dobbeltlaget loft, som er særligt dimensioneret for stor vægt ovenfra og for stort sidetryk på kældervæggene. Kælderen skulle oprindeligt benyttes som beskyttelsesrum under Den Kolde Krig, da der indtil 1990’erne fandtes et krav fra Sikringsstyrelsen om, at alle store offentlige bygninger skulle have sikringsrum. Der findes flere af disse rum rundt om på universitetet, hvor nogen af dem er forsynet med eget vand- og udluftningssystem.
I bogkælderen er der lavt til loftet. Det skyldes, På det man kan kalde anden sal, kan man finde et mindre Glyptoteket af 15 græske og egyptiske skulpturer uden for lokale U 105 og U 107
I Rum til fordybelse er der helt stille. Her har alle trosretninger mulighed for at gå ind og fordybe sig i deres religion. Så tænker du nok – hvor mange gange bliver det så brugt i løbet af en dag? Svaret er at det er RIGTIG mange, der bruger det og at vi ikke kan komme tættere på.
svej Her holder rørlæggeren Ove Christensen til. Han står for alle rørene på universitetet. Han anslår at der er omkring 193.165 m rør på Campus, hvis ikke mere, fordelt på 15 forskellige rørtyper.
R e n g ør i n g s p e r s on a l e t ser man ofte på universitets lange gange med deres blå rengøringsvogne. Men når de møder ind om morgenen eller drikker en kop kaffe i pausen, holder de til her.
På døren ind til dissektionskælderen kan du se dette billede. Bag døren kan du finde en giraf i formalin, hvis du er heldig. Det er også her ligene kommer på bordet til dissektion, hvis de da ikke ligger i køleskabet eller i formalin.
På biologigangen kan man både se flagermus og pausefisk, samt lytte til fuglekvidder fra Zebrafinkerne.
NR. 4 – 2015
24
SJOV
FUNFACTs
Har du tænkt over, hvad der skal til for at drive Syddansk Universitet. RUST har svaret!
Fordeling af rør VARME VAND BEH. VAND
LUFT & GAS EKSIST. VARME
Antal m. pr. kvadratmeter
1,25 m/m Lægges alle meter rør sammen:
2
193.165 meter rør på SDU
NR. 4 – 2015
SJOV
NR. 4 – 2015
25
26
SJOV
ULIGE NUMRE: Jeg er ikke så målfokuseret Julie Würtz Pressefoto
Det er ikke mange år siden, at Carl Emil Petersen var en ganske almindelig elev på Christianshavn Gymnasium. I dag har den 24-årige sanger svært ved at sætte sig ind på en bar på Nørrebro uden at blive genkendt. RUST har taget en snak med forsangeren fra Ulige Numre om succes, inspiration og folkeskoleelever.
Med flere koncerter på Roskilde Festival pakket ned i guitarkassen kan bandet Ulige Numre allerede sætte kryds ved flere musikerdrømme. Drømme, som er opnået på blot fire år. ”Vi har oplevet en masse ting, som man går og drømmer om, når man spiller musik. Vi har både spillet på Roskilde, men har også vundet en masse priser,” siger Carl Emil Petersen. Men at stå og spille på en bestemt scene i landet er ikke det vigtigste, mener han. ”Det, som betyder noget, er, at man får lov til at blive ved med at udgive og spille sin musik for publikum – også når man er ude at spille for fjerde år,” siger Carl Emil Petersen om bandets succes. Ifølge ham er der ikke et stykke papir, som man kan krydse af, hver gang man har opfyldt et mål. ”Det vigtige er, at jeg kan få lov til at arbejde med musikken hver dag. Det er det sjove ved at spille i et band. Jeg er ikke så målfokuseret,” siger han.
Aldrig på pause Livet som sangskriver kan nemt blive til en livsstil. For Carl Emil Petersen kan det til tider være svært at lægge guitaren og kuglepennen fra sig. ”Du kan ikke bare leve af at lave musik i dag. Der er man nødt til at kunne have ”hele pakken”. Det er at være en populær figur, så ens figur er en del af ens musik. Så når folk hører vores musik, så kø-
NR. 4 – 2015
rer de ind på et univers, hvor de også ser, hvem der laver musikken, og hvor de bor. Det er ligesom slut med at sidde derhjemme og lave musik. Man er lidt på arbejde hele tiden,” lyder det fra den københavnske sanger. Da Carl Emil startede som ung med sin sangskrivning, brugte han det ofre som en terapi for sine følelser. Noget, som ikke lyser ud af sangene i dag. ”I starten investerede man en større del af sit liv i sangene. Det gør man sikkert også stadig i dag, men der pakker man det nok bedre ind, fordi det vigtigste er, at det betyder noget for lytterne”, siger Carl Emil Petersen. I dag kan han ikke vente på, at en følelse eller en oplevelse skal blive gennembruddet til en ny sang. Han føler, at det hører ungdommen til. ”Det gjorde jeg lidt i starten, da jeg var meget ung. Der skulle man helst have en personlig oplevelse eller have en stærk følelse, som satte en sang i gang. Det at have følelser for en pige, som man kun havde set to
”Hvis jeg tager ud og rejser, og bruger penge på dette. Så tvinger jeg mig selv til at have en sang med hjem” - Carl Emil Petersen, forsanger i Ulige Numre
gange. Følelserne var så stærke, at de skulle undfanges i en komposition,” fortæller Carl Emil Petersen.
Udfordrer sin sangskrivning I dag er tilgangen til sangskrivningen en anden. Nu presser han sig selv mere. Også da ordene til det nye album, ”Grand Prix”, skulle skrives ned på papiret, udfordrede han sig selv. Han ville prøve at skrive om noget, som ikke handlede om kærlighed eller tomme flasker. ”I vores sang 'Frit Land' beskriver jeg den stemning, som jeg havde, da jeg kom hjem fra Libanon. Der var jeg afsted med Dansk Flygtningehjælp, hvor jeg hjalp de syriske flygtninge,” fortæller Carl Emil og fortsætter: ”Da jeg kom hjem til Danmark, virkede alt perfekt. Danmark virker som et land, som er god til at lukke af og sætte omverdenen på pause. Det, som ligger derude og truer, forholder vi os ikke til. 'Frit Land' lyder en smule nationalromantisk i sin tilgang, og det var den vinkel og tilgang, som jeg havde til den. Jeg ville lidt prøve at lave en fædrelandssang, mens jeg stadig hav-
SJOV
de den dystre stemning.” Det er dog ikke kun for hjælpens og fornøjelsens skyld, at sangeren tager ud at rejse. ”Hvis jeg tager ud og rejser og bruger penge på dette, så tvinger jeg mig selv til at have en sang med hjem,” siger Carl Emil Petersen. De fremmede himmelstrøg skænker ikke kun oplevelser, men også en form for inspiration, som sangskriveren ikke altid kan finde herhjemme. ”Det er nogle gange rart at vende bøtten og se nogle andre steder. Det giver dig et helt andet syn på tingene. Det giver sådan en frisk energi, til når man samler guitaren op fra gulvet. Det er rart at kunne ændre omgivelserne,” fortæller Carl Emil Petersen.
Fra Roskilde Festival til folkeskolepensum Men det er ikke kun blandt P3’s lyttere, at Ulige Numre er populære. De har også ramt læserne i den danske folkeskole, hvor deres sangtekster ofte bliver brugt i faget dansk til tekstanalyser. Derfor sidder mange unge niendeklasser og bakser med bandets tekster til afleveringer og eksamener. Noget, som Carl Emil Petersen også kan mærke. ”Jeg får måske hver dag en mail fra nogle unge, som spørger, om jeg ikke lige kunne hjælpe dem med den der linje og den der sang. Nogle gange skriver de: ”jeg skal aflevere det her i morgen, og min lærer slår mig ihjel, hvis jeg ikke afleverer”. I starten hjalp jeg dem, men nu kan jeg se, at det er en skrue uden ende,” griner Carl Emil. På trods af de mange teksteranalyser er forsangeren dog glad for at kunne være så tæt på sine fans.
27
”Det kan man jo i dag, da man er på de sociale medier. Jeg synes, at det er fedt, at man er tæt på dem, som man er fascineret af. Jeg synes også, at det er okay, at de skriver til mig. Men man må ikke forvente, at man altid får et svar, bare fordi det er nemt at skrive til en. Der må også være en grænse,” siger Carl Emil Petersen. Selvom den 24-årige sanger er dybt taknemmelig for den store opbakning omkring bandet, kunne en kold øl uden for rampelyset også være rart. ”Jeg kunne godt tænkte mig nogle gange at gå ind på et værtshus på Nørrebro, uden der bliver lagt mærke til en. Men det er småting i det store og hele,” kommer det friskt fra Carl Emil Petersen.
GRAND PRIX TOUR 2015
30.10 31.10 05.11 06.11 13.11 14.11 19.11
GODSET - Kolding POSTEN - Odense TOBAKKEN - Esbjerg STORE VEGA - København VOXHALL - Aarhus BYGNINGEN - Vejle SØNDERBORGHUS - Sønderborg
NR. 4 – 2015
28
INTERNATIONAL
Mad Martin - Mad på SU
Bagt laks på bund af aspargescreme m. øllebrødschips Ingredienser: 2 Stk. laks 50 gr. smør 1 bd. grønne asparges 1 løg 1 fed hvidløg 1 lime ¼ l piskefløde (evt. lidt mælk til at spæde med) ½ hønse bouillon terning 100 gr. øllebrød (gammelt rugbrød, lidt øl, brun farin & vand der er kogt op)
Fremgangsmåde: Smelt smør i en gryde. Skyl og skær enderne af aspargesene. Skræl og skær løg og hvidløg. Kom grøntsagerne ned i gryden og rist dem lidt af, til lige inden de begynder at tage farve. Tilsæt bouillonterningen og smelt den sammen med grøntsagerne. Kom fløde og evt. lidt mælk ved. Pres en ½ lime ned i gryden og lad det hele småsimre, indtil det er mørt. Tænd ovnen på 160 grader. Tag en bageplade og beklæd den med bagepapir. Smør så øllebrøden tyndt ud på bagepapiret, drys med groft salt og bag den i 15 minutters tid, alt afhængig af hvor tykt du smører det på. Det tages herefter ud af ovnen, og bagepapiret tages af bagepladen, så den kan køle ned, og chipsene bliver sprøde. Kom laksen ligeledes på en bageplade, der er beklædt med bagepapir. Krydr med salt og peber, og bag den i ovnen i 10 minutter. Mens laksen bager i ovnen, blendes grøntsagerne til en cremet konsistens. Du kan med fordel sigte aspargescremen for at få en blød konsistens. Smag til med salt, peber og evt. lidt limesaft. Anret herefter retten og server straks efter. Lidt om kokken Martin: Jeg er 21 år, blev udlært som kok sidste sommer og har arbejdet som sådan siden. Jeg er lige blevet ansat som køkkenleder på Sano Centeret i Middelfart. Jeg har facebooksiden "Udeboende - mad på SU", hvor jeg laver nemme og billige madretter. Jeg har også en instagramprofil, hvor jeg lægger madrelaterede billeder op "martin_ingildsen". Min store passion ligger i at eksperimentere og prøve mig frem med nye og spændende opskrifter hver dag. Jeg elsker mad og at glæde andre med det.
NR. 4 – 2015
INTERNATIONAL
Louises lækkerier Grøn pizza med broccolibund Ingredienser: Bunde: En stor broccoli (500 g) 3 æg 15 g mel 80 g ost, skåret i tern eller revet ost 1 tsk salt 1 tsk oregano Fyld efter eget valg
Fremgangsmåde: Først tændes ovnen på 175 grader varmluft. Vask derefter broccolien og skær den i mindre stykker. Blend nu broccoli og ost i en blender, til det er fint. Tilsæt de tre æg og blend et godt stykke tid. Tilsæt mel, salt og oregano og blend derefter kort, til det er blandet helt sammen. Fordel nu dejen på to bageplader med bagepapir og flad dem ud til to flotte, runde pizzabunde. Giv dem cirka 30 minutter i ovnen, til de er godt brune i kanterne. De skal selvfølgelig ikke blive sorte. Tag bundene ud og fordel tomatsovs og fyld på pizzaerne. Jeg brugte 200 g tomatsauce, serranoskinke, bøffelmozzarella og rucolasalat toppet med ristede græskarkerner, men i forhold til fyld sætter kun fantasien grænser. Giv pizzaen ca. 10 min i ovnen med fyld på. (Tip: hvis du ønsker en endnu sundere pizza, kan du skifte mel ud med 2 spsk husk, hvilket også skal svare til 15 g). Velbekomme.
Mit navn er Louise Oue Laursen, og jeg er 22 år. Til daglig studerer jeg medievidenskab på 3. semester på Aarhus Universitet, hvilket jeg nyder til fulde, da kombinationen af faglighed, frihed og socialitet bliver forenet. Som studerende kan en travl og økonomiskrabet hverdag hurtigt sætte en stopper for en delikat madlavning, men som medredaktør på facebooksiden ”Udeboende – mad på SU”, får jeg muligheden for at lave lækre madretter, samtidig med at jeg kan inspirere andre til at gå i køkkenet og selv afprøve og eksperimentere i den kreative verden, som kogekunsten gemmer på.
NR. 4 – 2015
29
30
SJOV
MAD MED DE internationale Her på redaktionen elsker vi mad! Derfor har vi lavet en madaften med vores internationale venner, hvor vi har smagt på alt fra stegt flæsk med persillesovs til rød roastbeef. Til at skylle ned med brugte vi en gang gin og tonic og Små Blå.
Chris, UK:
Sild/ flæskesvær: First impression: Very delicate. We have the pork thing in UK are theyre great Taste: Really good, fishy surprisingly. The pork taste like they always do. Overall grade: Would you serve this at home: I have
Stegt flæsk: First impression: Lovely! Very wholesome and hearty. Taste: Like bacon in the venisal injected, fantastic stuff. The sauce needed a little more of a kick Overall grade: Would you serve this at home: Id spice it up
Ülari, Estonia: Sild/ flæskesvær: First impression: It looks familiar. We have this in Estonia as well. Taste: Salty and good Overall grade: Would you serve this at home: I have and i will again
Stegt flæsk: First impression: Dear mr. pig. I thank you your sacrifice, for brining us this bacon. Taste: I like the sauce and the potatoes. The bacon is a little dry for my taste Overall grade: Would you serve this at home: Maybe
Giacomo, Italy: Sild/ flæskesvær: First impression: It looks good. The smell is very fresh and I hope it tastes as good as it smells Taste: Really good and very variegated! The consistencies are very nice when you chew. Overall grade: Would you serve this at home: For sure
Stegt flæsk: First impression: Looks good. Very conventional. Sometimes, though, simplicity is great. Taste: The bacon is super crispy! The sauce was very good. A perfect fit for both the meat and potatoes. Overall grade: Would you serve this at home: Maybe
NR. 4 – 2015
SJOV
Martin:
Roastbeef med sovs, rodfrugter og en masse kartofler First impression: Det ser meget dansk og farveløst ud. Taste: Alt for meget kartoffel. Overall grade: Would you serve this at home: Ja, jeg kunne godt finde på at servere det derhjemme – bare med færre kartofler.
Charlotte: Roastbeef med sovs, rodfrugter og en masse kartofler First impression: Maden var mega optur. Taste: Det smagte virkelig godt. Overall grade: Would you serve this at home: Jeg ville helt sikkert servere det en anden gang.
Julie: Roastbeef med sovs, rodfrugter og en masse kartofler First impression: Vi spiser åbenbart meget engelsk mad i DK, da dette ser meget bekendt ud. Taste: Det smager toplækkert!.Elsker roastbeef og brun sovs. Overall grade: Would you serve this at home: Hvis jeg kunne finde ud af at lave det, så ville jeg gerne…
NR. 4 – 2015
31
32
INTERNATIONAL
Vote Right Vote Fascist An undisputable list of reasons to vote for the Danish Peoples Party (Dansk Folkeparti) Chris Manion
D F
With election fever sweeping over not just Denmark but the whole of Europe, it’s time to choose your side. Like picking a football team, it’s obviously a well informed and educated choice. But in case you’re unsure, let us give you a completely unbiased list of reasons to vote for the far right fascist Dansk Folkeparti.
NR. 4 – 2015
INTERNATIONAL
Reason 1 Let’s jump straight into the deep end. Islam. What can we say, what have Muslims ever given to the progression of humanity? Well apart from literature such as Arabian Nights, which has been attributed to inspiring works such as Tarzan and Aladdin. I think we can all universally agree that our childhoods were made so much worse with those Disney films, awful stuff right? If you are unsure, there is one thing we can all agree on, that annoying thing Algebra pioneered by Islamic scholars in the 11th and 12th century, but yet has maintained its annoyance well into the 21st century. Regardless that it is the foundation for modern economics, medicine and well science pretty much, it still slightly inconvenienced us for 2 hours a week during High School, therefore vote for Dansk Folk to send algebra and Aladdin back to their Muslamic country.
Reason 2 One of the most defining aspects of the compassionate Dansk Folkeparti is their policy on keeping out dirty immigrants, I mean I haven’t showered in two days, I don’t really blame them. Even though ‘immigrant’ students have brought in more than 156 million Kroner in taxes since 1996 (with education costs deducted) and immigration on a whole bringing in diverse cultures that have helped shape the modern state, the Dansk Folkeparti will help keep em out. And they can take their horrible pizza, Kebab, pasta, Guinness, whiskies, shawarma, films, music, burgers etc with them! Who needs more than hotdogs, Gammel Dansk, rød grød med fløde, Kim Larsen and Mads Mikkelsen.
Reason 3 Reforms in care and pensions for the elderly. Because obviously no other party cares about old people at all. In fact the dirty socialist parties in Denmark have collectively decided on a policy that will see a culling of people over the age of 33. So if you don’t want to be euthanized at 33, you’ll have to vote for an anti-immigration party, because famously elderly care and racism are synonymous…
So there you have three unquestionable reasons to vote for the Dansk Folkeparti. And what is the harm in voting for a nationalistic party playing on the fears of the other in society, whilst promising social and economic stability if you come from the geographically, ethnically and religiously correct vagina. Nothing bad has ever happened in the history of Europe when a party with similar rhetoric has come to power. So when, or hopefully if, your friends, family and hamsters, vote for the Dansk Folkeparti, give them a huge pat on the back for their contribution to stunting the progression of humanity. Those fantastic closet racists. And if they use the line ‘well I only voted for them because of their social reforms and family values’, give them an extra hard pat on the back, because that’s what you’d call cloak and dagger racism, and that’s almost more pathetic.
NR. 4 – 2015
33
34
INTERNATIONAL
Fear of tomorrow ? No problems start looking for free unemployment funds for students Giacomo Toffanello
We all know that being enrolled as a student in Denmark gives us several perks: we can enjoy free education, free health care, several networking systems, which assist us in both our studies and our spare time activities, and the chance to meet people from different cultural backgrounds. What maybe not all of us know is that we students have another opportunity; being eligible, once we have completed our studies, to unemployment benefits. All it takes is to become a member of one of the many A-Kasse (the short form for arbejdsløshedskasse, unemployment insurance funds) that offer this service for students. If you fulfil the conditions that we are going to point out later in the article, you will be entitled to the unemployment benefits, whether you are a Bachelor or a Master student, after the very first day of your graduation. The benefits are plenty and depend on which A-Kasse you chose, but usually they include a cash payment of a little over 14,500 DKK every month for up to 24 months after the end of your study programme, career development programme, legal support and the possibility of taking several courses to facilitate your job search and to strengthen your future career. Ah, last but not least, for a student in Denmark everything is totally for free and everything can be done easily online. The conditions are simple; you have to be an EEA citizen, be less than 30 years old, be enrolled in the Danish education system for at least three semesters (or if you prefer 90 ECTS) and have been a member of the unemployment fund for at least one year before the end of your programme. Another mandatory condition is that you had a permanent address in Denmark, no later than one day before the start of your university education.
NR. 4 – 2015
INTERNATIONAL
There are several A-Kasse, and it’s advisable you pick one close to your study programme, to be guided more efficiently in your search for a job in the future. You are completely free to choose which fund you wish to apply for, but usually it is better to pick the fund that is traditionally related to your field of studies. The funds that university students most commonly select are:
• CA A-kasse: The most common choice for business students: it is multi-disciplinary, but specially covers those who will take a degree in something related to Management, Communication, Finance, HR and so on; • AKA - Akademikernes A-kasse: The best choice for graduates in engineering, or in any fields related to economics or law in general; • MA A-kasse: This A-Kasse covers different degrees, but it is specialized with those graduating in humanities, natural sciences, communications, social sciences, health, psychology and pedagogy; • Min A-kasse: This A-Kasse is the choice for people who are studying IT and IT systems in a broad sense; • AJKS – For students in the fields of Communication, Media or Journalism. But what are the A-Kasses? They are simply private organisations that provide unemployment insurances to workers or students in Denmark. The idea behind these funds are pretty simple: Denmark needs skilled workers, and a graduate is a resource that has to be valued in order to be convinced to stay and to enter the Danish job market. This is why through these unemployment funds, once finished your studies, you are encouraged to actively search for a job and to apply for positions related to your field of study, in order to actively try to enter into the Danish job market. It is nothing new that Denmark has one of the best welfare systems in Europe, and as we could see throughout all the article, this is only more proof of that.
Useful links: • • • • • • • •
http://a-kasser.dk/students/ http://www.fagforening-portalen.dk/fagforenings-oversigt/ http://jobbank.dk/omJobsoegning/69750/a-guide-to-unemployment-funds-and-unions http://www.sdu.dk/en/Information_til/Studerende_ved_SDU/Job_og_karriere/Snart_faerdig/A-kasser http://studyindenmark.dk/live-in-denmark/working-in-denmark/after-graduation https://www.ca.dk/artikel/student http://www.ma-kasse.dk/english/graduating-soon/ http://www.akasseguiden.dk/
NR. 4 – 2015
35
36
INTERNATIONAL
Adventure, unforget experiences and sor Ulari Kulaots
A
s the spring is rolling into Denmark you might be discovering that your frozen heart is melting up to wondrous adventures outdoors. Sitting in the park under a warm sun with a cool beer, a mellow mood and the occasional chill breeze even the most diligently trained mind starts to wander. As you loosen up you might feel like doing something crazy, ditch that lecture, and enjoy an ice cream. Who knows, you might even talk to someone. By the time summer hits, exams are sure to have melted that brain of yours and the soles of your feet are sure to burst into flames if you stand at the spot for another minute. So, how about that other park in that other country? Boy does the grass look green in Amsterdam! „I want to have that adventure you only see in films,“ you might tell your friends „I’m going to hitchhike out of this god damn place“. We are about to bring that crackpot dream of yours a step closer with this definite guide to Danish hitchhiking. Preparation time First things first, packing. Travel lightly. „I’m going to pitch a tent!“ No, you’re probably not, unless you’re looking to spend some quality time on some gorgeous mountaintop. Camping is illegal in most places along the motorways. Sleeping bags are fine though. Be practical with packing your clothes, think comfort and practicality for travelling. A pair of open shoes for standing in the sun perhaps. Some people swear they get picked up faster in bright clothing. Don’t forget you’re going to want to go for some drinks in Paris so have something a little more socially acceptable in the backpack. It’s good to have a notebook to write down addresses, names or document the burst of creativity that often comes with travelling. Use old-fashioned pen and paper, the battery life is amazing. You will probably not read that book you plan on taking on the trip, and Game of Thrones weighs a lot, just watch the TV show when you get back. A Kindle type device may be more preferable if you can’t wait to know what happens to Jon Snow. Always have a bottle of water on you, it’s actually pretty bloody hot further south! Nuts make for excellent travelling food, chocolate melts. Bread is cheaper almost everywhere outside of Denmark. It’s a good idea to look for a place to stay before you take to the road. Check the web for cheap youth hostels, but if you feel more adventurous why not crash on a local couch through couchsurfing.com or bewelcome.org? You can meet some amazingly interesting and normally the most welcoming people in that country. Even if you opt against staying at someone’s place you can still meet locals for a coffee and find out how to maneuver around the various tourist traps and get to know the real city. Time to hit the road! After all the preparations you’ll have a nice cup of coffee and you’ll decide today is the day. Where to now? A good place for starting in Odense is by that McDonald’s, in the Southern part of town, no matter if you are heading towards Sweden of Germany. Bus number 29 with direction Højby will take you there. The Hitchwiki.org website is an invaluable resource on how to get out of nearly any city with bus lines and general tips on internet access and what-have-you. So you set yourself up on the side of the road with a sign, a smiling face and a thumb pointing to the heavens. Half an hour later that smile has relaxed to an expression that is the epitome of neutral and the thumb is pointing to the nearest bush. Sometimes it can take a while for a car to stop that shares a common direction with you. Standing at the ramp to your journey, you may be reminded of the transitory nature of hope, the permanence of change and the absurdity of your reality. Caught in this ceaseless barrage of sensory excitation, confronted with the Universe’s seeming lack of even superficial care for realization of our desires, you might contemplate our existential birthright and responsibility to make sense of our burden of being… or you might just get frustrated and really pissed off.
NR. 4 – 2015
INTERNATIONAL
ttable re feet Either way it’s a good idea to wear a hat, sun glasses and sunscreen. Having a sign with the country code of your destination can be helpful. Getting picked up is still a matter of luck. When you finally get in a stranger’s car, it’s your chance to improve humanity in your own little way. They are taking a risk picking you up and open their hearts a little, the least you can do is show a little of that Colgate gum line and a little interest in their lives. Sometimes you’ll be the first person they’ve picked up ever, so you get to be the shining sample of a friendly wandering soul that keeps their inner child alive. You also get to work on getting rid of any shyness. People have been known to go out of their way to help a fellow traveler if they feel a good vibe. Candy, coffee or a puff of medicine are rare, but not unheard of. Scoring souvenirs shouldn’t be your top priority, but getting dropped off at the next golden hitchhiking spot certainly is. Stopping cars on the motorway is illegal, don’t go past the motorway sign. Sometimes there’s not much of an alternative. You may get lucky, you may also get picked up by the police and get punished based on how bad the officer’s day has been. Danish police will likely solve the situation the only way they know how, with a fine (3000DKK). In other countries you may be picked up and brought wherever they feel is safer. In any case, on-ramps and petrol stations are your friends. Don’t be afraid to go up to people and ask, it’s harder for them to say no that way. There are certainly dangers thumbing your way through Europe. While it’s easy to find gruesome horror stories on the web, the overwhelming majority of experiences are positive. They just don’t make for great headline news. On the road there is no couch to sit back on, no HD television, and no Facebook birthday notifications. It’s a stream of unpredictable events, stumbling into strangers’ lives, all tied together by the loose narrative of exploration. Each night the sun sets behind a new horizon, each day it rises in a new vista. Few things does the heart crave for as it craves for adventure. Few things soothe the human soul like travelling. But don’t take my opinion, go and find out for yourself, it’s a big world waiting for you out there, but it won’t come to you!
List of useful websites www.couchsurfing.com Useful to find places to stay with locals for free. www.bewelcome.org Same as the last website, useful for free accommodation. www.hitchwiki.org A great all-in-one guide to hitch-hiking, do’s and don’ts etc. www.gomore.dk Useful for carpooling, costs money but normally cheaper than trains. www.carpooling.co.uk Same as GoMore, but a little more international. www.lonelyplanet.com An overall guide for travelling in general, useful to find some inspiration.
Films to watch to get you in the mood Into the Wild (2007), The hitchhiking classic, if you haven’t already seen this do it now, fantastic film and will no doubt give you itchy feet. Before Sunrise (1995), An amazing film about meeting the girl of your dreams whilst travelling. You never know what will happen when you’re on the road. Samsara (2012), No narrative, just stunning images from around the world. This masterpiece will no doubt inspire even the biggest couch potato. A Map for Saturday (2007), A great documentary on the travelling across the world. Meeting the individuals and hearing their stories, you may relate to some of them!
NR. 4 – 2015
37
38
INTERNATIONAL
DANSK-TYRKERE HAR BRUG FOR AKADEMISK NETVÆRK Louisa Rieck
Dansk-Tyrkisk Akademiker Union er en ny forening på Syddansk Universitet i Odense. Foreningen har fokus på at give dansk-tyrkere en fælles forening og dermed blive et stærkt akademisk talerør for borgerne fra Tyrkiet i det danske samfund.
Interessen for den nye frivillige landsforening er stor, og derfor blev den stiftende generalforsamling flyttet til et større lokale end planlagt. Her kunne de fremmødte høre om Dansk-Tyrkisk Akademiker Unions forskellige mål. Herunder at øge uddannelsesniveauet hos dansk-tyrkere og bidrage med en lavere arbejdsløshed og faldende kriminalitet. Initiativtageren bag den nye forening hedder Mehmet Bahadir Dagli, der er stifter og formand for foreningen. Han læser selv på Syddansk Universitet og bliver færdig til sommer med en kandidat i International Business and Management. – Jeg følte virkelig, at der var behov for en forening. Der er en del foreninger i Danmark, men ikke en, der retter sig mod tyrkiske akademikere, og heller ikke en, der retter sig mod den danske offentlighed. Mange foreninger er meget indadvendte og retter sig mod tyrkerne selv. Vi vil vise det danske samfund, at tyrkerne tager en akademiske uddannelse, og at de gerne vil bidrage positivt til samfundet, siger Mehmet Bahadir Dagli. Tyrkerne er den største minoritet i Danmark, men de har ikke et fælles talerør. Især akademikerne er meget adskilte i forskellige grupperinger. – Det er det, som vi gerne vil gøre op med. Vores overordnede vision er at samle alle
NR. 4 – 2015
akademikere med tyrkisk baggrund i hele landet, fortæller formand Mehmet Bahadir Dagli. Han påpeger, at alle er velkomne til at indtræde i den nye union uanset politisk eller religiøs overbevisning. Desuden skal den nye forening også være med til, at tyrkerne kan arbejde stærkere sammen. – Når der sker ting, eller der sker uretfærdigheder, så vil vi gerne have en repræsentant, der kan udtale sig for os alle, fortæller Mehmet Bahadir Dagli. I hele april tager unionen for dansk-tyrkere ud til Danmarks forskellige universiteter for at holde informationsmøder. Planen er, at der i den nærmeste tid skal opstå lokalforeninger på syv af Danmarks universiteter. På de steder vil man så fokusere på at øge det akademiske uddannelsesniveau på landsplan. – Vi vil meget gerne have flere dansk-tyrkere på universiteterne, så vi som minoritetsgruppe kan blive stærke i det danske samfund. I forhold til de andre minoritetsgrupper i Danmark halter vi bagefter. En bachelorrapport fra SDU viser, at tyrkiske drenge gennemsnitligt er sidst, og tyrkiske drenge, der er efterkommere, er næstsidst, når det handler om, hvilke minoritetsgrupper i Danmark der tager en længere videregående uddannelse, siger Mehmet Bahadir Dagli.
Første landsforening på Syddansk Universitet Den første af de syv landsforeninger vil blive oprettet på Syddansk Universitet i Odense. Planen er, at der fremadrettet vil blive afholdt forskellige arrangementer, som har til formål at knytte tyrkerne tættere til universitet, så de meget hurtigt får oprettet sig et akademisk netværk på universitetet. Unionen vil gerne vende det kendte bille-
de af tyrkerne og vise, at der er nogle, der tager en universitetsuddannelse, som her på Syddansk Universitet, og som gerne vil bidrage til samfundet. Et projekt, som allerede nu er fastlagt, er en forældreaften på Syddansk Universitet, hvor forældrene til de tyrkiske studerende har mulighed for at besøge universitet og få informationer om, hvor vigtig en akademisk uddannelse er. – Der vil være oplæg fra studerende med tyrkisk baggrund. Det er meget vigtigt, da mange tyrkiske studerendes forældre er ikke-akademikere og ikke har kendskab til universitetsuddannelsens betydning, siger Mehmet Bahadir Dagli. Desuden vil der være en paneldebat om Tyrkiet-EU processen og andre arrangementer, der skal forbedre kendskabet til Tyrkiet for alle interesserede. Blandt deltagerne i generalforsamlingsmødet var blandt andre Bahar Kirici, som læser religion. På Facebook blev hun opmærksom på informationsmødet. – Jeg læste lidt på det og så også TV-indslaget om den nye forening, og det lød meget interessant. Noget lignende har ikke eksisteret før, siger Bahar Kirici. På sit studie er hun den eneste oprindelige tyrkiske studerende. Hun føler sig dog ikke fremmed på sit studie, da hun er vokset op i Danmark og føler sig som dansk-tyrker. Men når det kommer til skolearbejde eller opgaveskrivning, kan det være svært for hende at hente hjælp. – Det er i de situationer, hvor jeg tror, at foreningen Dansk-Tyrkisk Akademiker Union kan vejlede en og hjælpe, afslutter Bahar Kirici.
UDENFOR 39
POESI Simon Maegaard
"Meleret Melasse” (Mindedigt til ære for Klaus Rifbjerg)
Evigt unge stridsmand tak for sidst! du læste op for os på Kolding Bibliotekerne ja, jeg så dig endelig med din obligatoriske sixpence så der var plads til ordene Jeg gav dig mine digte du ville læse dem i toget mon du fik tid? Jeg kunne ikke forestille mig andet Nu er det jo ikke længe siden du var så fræk og flink i duplikken men tiden minder os om én kendsgerning det eneste vi ved med sikkerhed, du ved men for mig, maler dit enorme mæle stadig ornamenter på væggen her i rummet når jeg læser disse linjer, om og om igen:
ILLUSTRATION: DANIEL PEDERSEN
”Før egesta forsvinder solen bag mine øjne. En flodbølge vælter spygattet. En bunke meleret melasse lægger moksha øde dovent konstaterende helt uden pleureuse Efter Egesta.” Ja, du kunne svippe de fleste forkomne af blysom gren og så uden rigtigt at såre – her lå dit fineste instrument! Mange hjertevarme taksigelser for dig og inspirationen. /sidste hilsen fra en fan og ven.
NR. 4 – 2015
40
SJOV
EN DEL AF BYENS LIV siden 1859
Albani har været en del af byens liv siden 1859 - både til de små og de helt store begivenheder. Vi var der, da din oldefar fik sin første øl, da dine bedsteforældre blev gift, da kvinderne fik stemmeret og da Rolling Stones gæstede Fyens Forum. På albani.dk kan du gå på opdagelse i nogle af de begivenheder, der har præget verden, og Odense, gennem de sidste mange generationer.
Historien starter på albani.dk
NR. 4 – 2015