Rust 5 2016 online

September 2016

www.RustOnline.dk

Af stu d Til stud erende erende

I N D E N F O R :

Interview med rektor Henrik Dam: ”Universitet er jo ikke et elfenbensslot i sig selv”

U D E N F O R :

Månedens kendisinterview: Mark Le Fêvre: ”Det er fantastisk at få folk til at grine”

S J O V :

Guide til sommerens helt store spildille: Sådan bliver du mester i Pokémon Go!

– start din bytur her

Har du “lommesmerter”?

...vi gir’ bedøvelsen gratis til studerende... ...mod forevisning af gyldigt studiekort.

CentrumTandlægerne www.centrumtandlaegerne.dk

Odense C Middelfart Aarhus C

• • •

Grønnegade 16 Teglgårdsparken 100 Sønder Allé 5

• • •

tlf.: 66 126 226 tlf.: 64 402 403 tlf.: 86 132 636

POOL • BILLARD • DART STUDIEVENLIGE PRISER ÅBENT ALLE UGENS DAGE WWW.CITYCLUB.DK • Ordre nr 74223 City Club Abribus 118,5X178CM.indd 2

DANCELIKAMONKEY & KULTURMASKINEN præsenterer

24/9 UNDER ODENSE 30/9 SEKUOIA | 7/10 CHINAH 22/10 PEDE B |11/11 PHLAKE

26/11 HASAN SHAH Forsalg på www.kulturmaskinen.com

08/08/2016 13.34

INDHOLD

September 2016 INDENFOR

5 Leder

6 ”Universitet er jo ikke et elfenbensslot i sig selv”

- Interview med SDU Rektor Henrik Dam

10

SDU veteraner: Hvor er de nu?

- Denne måned: Danny Colmorten, branding, marketing og kommunikation

13

10 ting til studiestart - En god hjælp til nye studerende på SDU

17 Svejseren der banede vejen for kvote 2

- Nedtælling til SDU Jubilæum

19 Kort nyt

- Nyheder i studieverdenen.

21 Strong body strong mind i SDUs egen kælder

- RUST har besøgt SDU Fitness 27 Fest og farver i campusbyerne

- Så skal vi ud og svinge træbenet!

UDENFOR

14 Mark Le Fêvre: ”Det er fantastisk at få folk til at grine”

- Denne måneds kendisinterview

23 Sexsygdomme er på vej frem.

- De findes stadig!

24

Det skal gøre ondt, før det gør godt - Kronik

34

MAÑANA, AMIGO, MAÑANA - Om blankpudsede facader og globaliseringens indtog i Centralamerika

37 Opslagstavlen

SJOV

- Det sker i Odense i september

30

Sådan bliver du pokémonmester i Odense - Guide til den perfekte pokémonjagt

32

Mad Martin og Louises lækkerier - Mad på SU

38

Donald Trump - Tegneserie

INTERNATIONAL

41

Media coverage of the American election - America citezens on The Presidential Election

EN DEL AF BYENS LIV siden 1859

Albani har været en del af byens liv siden 1859 - både til de små og de helt store begivenheder. Vi var der, da din oldefar fik sin første øl, da dine bedsteforældre blev gift, da kvinderne fik stemmeret og da Rolling Stones gæstede Fyens Forum.

På albani.dk kan du gå på opdagelse i nogle af de begivenheder, der har præget verden, og Odense, gennem de sidste mange generationer.

Historien starter på albani.dk

INDENFOR 5

N

yt år, ny start, nye studerende og en ny redaktion. På RUST har vi brugt sommeren på at lade op til det nye semester. Vi har glædet os til at byde velkommen til alle de nye studerende, til at fejre universitetets jubilæum og ikke mindst til at læse os skeløjede i endnu et semesters bøger. Dette afspejles også i artiklerne i dette åbningsnummer. Vi byder velkommen til de nye med 10 tips til studiestarten, vi dækker valget i USA med danske og amerikanske øjne - og til alle jer, der bare savner sommerlandet, bringer vi genudsendelser, både om rejser til Mexico, Pokéwalks i Odense og koncerter på universitetets andre campusser.

Som magasin lader vi op til universitetets 50 års fødselsdag d. 15. september, og vi opfordrer alle jer til at gøre det samme. Vi bringer historien om hvordan kvote 2 systemet vandt indpas i Odense, og om hvordan man bliver rektor for så stort et universitet.

Efterårssemesteret kommer til at bære klart præg af jubilæet det er en oplevelse, man ikke bør være foruden.

Selvom sommeren er slut, er vi klar til at tage alle jer med på endnu en rejse - og vi håber, I nyder den ligeså meget, som vi gør.

Alt godt – Redaktionen

Mark Venborg Eriksen Redaktør

Forside: Steffen Berg Klenow

Annie Møllemand Redaktør

Lisette Olesen Redaktør

Frederik Mark Højsager Redaktør

Steven Vikkelsø Andersen Redaktør

Steffen Berg Klenow Fotoredaktør

Anne Hjort Layout

Udgiver Kommunikation, Syddansk Universitet

Kontakt rust@sdu.dk

Oplag 2.500, 8 gange årligt

Web www.rustonline.dk

Tryk Rosendahls Print – Design – Media

Adresse Rust, Campusvej 55, 5230 Odense M

Distribution Alle afdelinger af SDU

ISSN 1604-5238

Nr. 5 – 2016

�Universitet er jo ikke et elfenbensslot i sig selv�

INDENFOR 7

Rektoren drikker ikke kaffe. Men man skal stå tidligt op, hvis man skal følge med i hans tempo – så en kop kaffe kan der godt blive behov for. I et stort interview fortæller rektor på Syddansk Universitet (SDU), Henrik Dam, om hverdagen som rektor, forholdet til de studerende og de seneste års uddannelsespolitiske forandringer.

Mark Venborg Eriksen

Henrik Dam er fotoentusiast og familiefar, men mest af alt er han manden for bordenden, når store beslutninger for universitet skal tages. Han er 48 år gammel og er derfor den yngste af landets universitetsrektorer. Og med et ganske imponerende CV ser det ud som om, rektorstillingen har været en del af karrieredrejebogen. Men ifølge hovedpersonen selv er rektoratet et resultat af tilfældigheder og skift af interesser. ”Da man skulle ansætte ledelse på universiteterne, var jeg prodekan på det juridiske fakultet på Københavns Universitet (KU). Jeg var lige blevet professor i skatteret og havde faktisk store drømme om, at jeg ville drive skatteretsfaget på fakultetet.

Så da stillingen blev slået op som dekan, søgte jeg den ikke, fordi min primære interesse var forskning. Rektor på KU synes ikke, han havde fundet den rette profil i det første felt, så jeg blev kontaktet af ham. Jeg fandt ud af i samtale med ham, at jeg faktisk havde en lang række visioner for fakultetet både i forhold til forskning og i forhold til uddannelse. Jeg må indrømme, at jeg fik blod på tanden. At få lov til at udvikle hele fakultetet frem for kun sit eget fag, synes jeg var super interessant. Jeg blev så glad for at være leder på et universitet, at da den her stilling kom, så søgte jeg den.”

"Og så tager jeg hjem, går i bad, børster tænder og går i seng, og sådan fortsætter det bare dag efter dag.”

Steffen Berg Klenow

Hverdagen er lang og hektisk, når man er rektor. Selvom han ikke har gjort det op, mener Henrik Dam, at han bruger omkring to timer dagligt bare på at læse, skrive og svare på mails. ”En normal dag kan være, at jeg kommer ind på kontoret her klokken halv 8. Starter med at lave en masse mail - det er typisk drift. Så skriver jeg en masse post under - der ligger både klagesager, snydesager, hørringssvar og alt muligt, der skal underskrives.

Og når den del så er færdig, så kan det være, jeg har et projekt, hvor vi er i gang med et eller andet. Det kan f.eks. være omkring fremtidens uddannelse, hvor vi så mødes en gruppe og diskuterer, hvad er fremdriften i projektet, og hvad skal rettes ind. Så tager jeg måske til et møde ude i byen.

Det kan være med kommune, region eller virksomhed, hvor vi mødes af forskellige årsager. Så tager jeg måske tilbage igen, laver noget mail, og så er der måske et møde med direktionen.

Her sidder vi og snakker om den fælles retning. Så kan det være, jeg skal tilbage i byen igen til et nyt møde – ja inden man ser sig om, så er klokken blevet 7, 8 eller 9 om aftenen. Og så tager jeg hjem, går i bad, børster tænder og går i seng, og sådan fortsætter det bare dag efter dag.”

Af alle sine arbejdsopgaver holder Henrik Dam mest af udviklingsopgaverne. Men som han siger, er der ikke noget af det, der bare skal overstås: ”Der er bare grader af, hvor godt jeg kan lide det,” siger han med et stort smil.

Den gode rektor

Henrik Dam er ikke et sekund i tvivl om, hvilke kvalifikationer en god rektor skal have:

”Først og fremmest skal man være en god leder. Jeg leder via min direktør, mine prorektorer og mine dekaner.

Det er jo mine ledelsesopgaver. Du skal være en ordentlig personaleleder, fordi du har med mennesker at gøre hele tiden,” fortæller han med en seriøs mime og fortsætter: ”Så skal man være visionær. Man skal være i stand til at sætte en strategisk retning på, hvor det er organisationen skal hen. En ting er den daglige drift – den skal man selvfølgelig kunne styre – men man skal også kunne strategisk udvikle.”

"Jeg har en travl hverdag, og vi har rigtigt mange studerende.” ”Man skal have et netværk og have nogle politiske evner. For et universitet er jo ikke bare et elfenbensslot i sig selv. Man har en masse eksterne parter, som man hele tiden skal pleje. Det er i erhvervslivet, i interesseorganisationer og rent politisk, som man hele tiden skal agere i forhold til.”

Anonymiteten

Til dagligt er Henrik Dam måske ikke den mest kendte figur blandt de studerende. Men man kan være heldig at fange ham som bartender ved de store fester på universitetet: ”Jeg prøver at komme og være bartender til alle de fester, som holdes. For på den måde at møde de studerende.

For i hverdagen møder jeg primært de politiske repræsentanter, men jeg er jo

Nr. 5 – 2016

8

INDENFOR

godt klar over, at der er en forskel på at være politisk repræsentant og så til at være studerende bare med hverdagen og studierne. Så når jeg kan komme til det, vil jeg rigtigt gerne snakke med den almindelige studerende.

Men jeg har en travl hverdag, og vi har rigtigt mange studerende,” fortæller han muntert og fortsætter: ”I sidste ende er det jo jer, vi er til for.

Alt, hvad vi laver, gør vi for kommende generationer. Meget af den forskning, der bliver lavet, kommer ikke til at blive brugt i vores tid. Det er det, de studerende skal leve af. Derfor er de studerende altid i centrum. Vores strategi er jo de studerende i centrum.

I godt to år har Henrik Dam skulle holde universitetsskuden i vandet, mens bølger af politisk besluttede besparelser og et stadigt stigende antal studerende skylder ind over dæk. ”Jeg synes ikke, det er en god idé at spare på Danmarks fremtid. Det, Danmark skal leve af fremadrettet, er at være et videnssamfund. Og viden kommer af uddannelse og forskning.

Da besparelserne kom, var det vores opgave at finde de steder, hvor de gjorde mindst muligt skade. Vi kunne enten spare lidt på alle uddannelser og dermed sætte kvaliteten ned, eller også kunne vi kigge på, om der var uddannelser, som vi udbyder to steder i landet og uddannelser, hvor man kan læse det på andre universiteter. Vi gjorde det sidste, for at alle vores andre uddannelser ikke blev berørt af besparelserne. Filosofien er, at vi hellere vil lukke noget helt og holdent end at skære og dermed sænke kvaliteten på alle uddannelser.”

Fra KU-kultur til SDU-kultur

Kulturen på SDU er anderledes end kulturen på KU. Det kan Henrik Dam skrive under på. Som både prodekan og dekan på det juridiske fakultet i næsten 10 år og nu rektor på SDU på tredje år, kan han mærke tydelige forskelle: ”Jeg vil beskrive KU som en ældre dame. Der er klart flere traditioner på KU. Nogle ting er mere satte og velde-

Nr. 5 – 2016

Lisette Olesen

fineret på KU, hvor vi stadig er i gang med at finde vores ben på SDU – altså, hvordan vi gør det. I nogen sammenhænge er det lettere at lave forandringer på SDU, end det var på KU. Der er en enormt stor samhørighed på SDU.” Man kan blandt andet se forskellen på KU og SDU ved adgangskravene. KU har valgt at sætte en grundlæggende karaktergrænse på alle studier, mens SDU har valgt at gå en anden vej:

”Man skal have et netværk og have nogle politiske evner. For et universitet er jo ikke bare et elfenbensslot i sig selv." ”Vi har valgt at arbejde med supplerende optagelseskriterier. Ud over at kigge på karaktergennemsnittet vil vi også se på karakteren bag mennesket. Det har vi haft rigtigt gode erfaringer med. Vi får simpelthen mere motiverede studerende, færre falder fra, og de er bedre til at gennemføre deres studier.”

Det er en dyrere model end et karakterkrav, men kan man ifølge rektoren nedsætte frafaldet, er det hele tjent hjem igen. ”Karaktererne siger noget om den studerendes kundskaber, men ikke noget om deres motivation. De siger heller ikke noget omkring, at de studerende ved, hvad de siger ja til” Og der kommer ikke et karakterkrav på SDU. På spørgsmålet, om der er ga-

ranti for, at der ikke kommer et mindstekarakterkrav, svarer rektoren: ”Ja, jeg har ikke tænkt mig at indføre det” ”Fra næste år skal 20 % af alle vores studerende være optaget via de supplerende optagelseskriterier. Det er jo i bund og grund det samme som en jobsamtale. Jeg ville aldrig ansætte en person på sine karakterer alene.

Selvfølgelig vil vi godt kigge på folks karakterer for at se, hvad de kan fagligt, men hvem personen er, er lige så vigtigt.”

Karakterer i erhvervslivet

”Det sjove er jo, at når man har været i erhvervslivet et stykke tid, er der ingen, der kigger på karaktererne længere. Da jeg blev ansat her, kiggede man ikke på mine karakterer fra jurastudiet. Det er folks erhvervserfaring, der er vigtig. Vi synes jo, karakterer er så vigtige, fordi vi sidder lige i det, men når først I har fået jeres første arbejde og gjort det godt der, er folk helt og aldeles ligeglad med jeres karakter”.

De studerende får jo karakterer for hvert af deres afsluttede fag – kan og skal man tænke dem om? ”Vi har ikke nogen strategier for det overhovedet. Jeg skal være den første til at erkende, at den måde, vi udprøver de studerende på, ikke er særlig realistisk… Den måde, vi gør det på, er jo kunstig og ligner ikke den måde, vi skal ud og arbejde med det bagefter. Selvfølgelig ville jeg ønske, at vi have en god eksamensform, der er virkelighedstro. Det er der bare ingen, der har fundet”.

Rektoren forklarer dog, at man kigger lidt på emnet, når der diskuteres fremtidens uddannelse. Hvorefter han pointerer, at nogle uddannelsers eksamensform er mere virkelighedstro end andre.

Reform under fremdrift

Den nye uddannelsespolitiske virkelighed begyndte allerede, før Henrik Dam fik kontor på campus i Odense.

Fremdriftsreformen skulle få de stu-

INDENFOR 9

derende hurtigere igennem studierne: ”Da jeg modtog nyheden om den oprindelige fremdriftsreform, tænkte jeg; sikke da et frygteligt bureaukrati, vi laver” Ifølge ham var fremdriften allerede i gang. Man kunne nemlig tidligt se, at der var en klar forbedring af studietiden. ”Man kunne måske ønske, at man slog en lille smule koldt vand i blodet den gang og så den udvikling, der allerede var”.

Særligt var tvangstilmeldingen problematisk for ledelsen. Problemerne taget i betragtning, blev Henrik Dam

positivt overrasket, da universiteterne selv fik lov at planlægge fremdriften. Det havde ifølge ham været bedre, hvis man først havde givet universiteterne muligheden for at opfylde kravene i stedet for at tvinge en model i gennem fra Slotsholmen.

Rektoren vender gentagende gange tilbage til, at den ønskede fremdrift allerede var at finde, inden reformen var i gang: ”Det er virkeligt svært at finde de studerende, der bare laller rundt og ikke laver noget. Jeg synes bare, det er synd, hvis reformen gør, at folk ikke tager studierelevant arbejde, fordi de skal piskes igennem”

"Jeg skal være den første til at erkende, at den måde, vi udprøver de studerende på, ikke er særlig realistisk."

KORT OM HENRIK DAM Født i januar 1968 Rektor på Syddansk Universitet siden februar 2014 Doktorgrad i jura fra Københavns Universitet Formand for Det Kriminalpræventive Råd Medlem af 15 råd og bestyrelser

Nr. 5 – 2016

10

INDENFOR

VETERANER - Hvor er de nu?

3, 5 eller 7 år. Således lyder den gennemsnitlige længde på en videregående uddannelse, som allerede fra dag ét byder på rigelige læsemængder. I dette forløb, hvor man har hovedet begravet i bøger, kan man komme til at glemme, at der også er et liv ”på den anden side”, som blot ligger og venter på, man går ud af lokalet, hvor man har fået godkendt forsvaret af sit speciale – nemlig det utopiske arbejdsmarked!

Men er det en utopi, eller kan det blive virkelighed? RUST har talt med Danny Colmorten, som pr. august 2015 blev færdiguddannet inden for branding, marketing og kommunikation v. Syddansk Universitet, og som fortæller om livet efter endt uddannelse samt vejen til sit nuværende arbejde for HK. Anni Møllemand

Tilværelsen som fuldtidsansat organisator og konsulent for HK trives Danny Colmorten på nuværende tidspunkt ganske godt med. Han dækker 5-6 områder, som primært manifesterer sig i den offentlige sektor, og han nyder de mange forskellige typer opgaver, som han bliver stillet over for.

Han er nemlig sjældent placeret samme sted i længere tid ad gangen, da hans arbejde består i at skabe relationer til HK-medlemmer på forskellige arbejdspladser og finde ud af, hvad den enkelte arbejdsplads efterspørger med henblik på at få nye medlemmer.

Forskel på teori og praksis

At det var netop dét arbejde, der ventede Danny efter uddannelsen, havde han dog næppe regnet med. Ikke at han havde regnet med noget bestemt, men hans uddannelse er blot så omfattende, at man bliver rustet til at kunne arbejde på et højere strategisk niveau – hvilket kan siges at være et fællestræk for de fleste akademiske uddannelser på Syddansk Universitet; alle som én lover de implicit, at verden bliver ens østers, når man har fået sit endelige bevis i hånden. Men Danny nævner, at det kan være svært at se, Nr. 5 – 2016

Steffen Berg Klenow

hvordan man konkret kan bruge sin teoretiske viden i det praktiske arbejde. ”Måske ligger det bare på rygraden,” siger han.

han. Jobsøgning er altså i høj grad afhængig af både selvdisciplin og et optimistisk tankesæt.

Realitetschok

Danny gik ledig i alt i 4 måneder inden han blev ansat hos HK. Hans fagforening og A-kasse, som belejligt nok også var HK, krævede, at han søgte minimum 2 jobs om ugen, hvilket for uvedkommende måske ikke lyder som meget – men Danny meddeler, at det er hård kost, når man er amatør inden for området. ”Jeg fik heldigvis en masse hjælp udefra i form af jobmesser, jobsøgningskurser gennem CA (A-kasse, red.), og så har jeg læst massevis af guides og artikler på nettet,” siger han. Google er nu engang din ven! Desuden blev hans ansøgninger bedre og bedre for hver gang, om end tilbagemeldingerne var så fåtallige, som de var.

Ikke nok med at Danny ikke havde en klar forestilling om, hvilket arbejde han ville få, han var også overrasket over, hvor hårdt det egentlig var at blive færdig. Selvfølgelig var det fedt at få en større indtægt som dagpengemodtager end som SU-modtager, men det at skulle søge arbejde var slet ikke ligetil. For det første var konkurrencen hård grundet det forholdsvis minimale udbud af jobs. For det andet tog det utroligt lang tid at skrive ansøgninger, fordi man for hvert eneste job skulle sætte sig godt ind i, hvad virksomheden lagde vægt på og derfor ikke bare kunne sende en standard-ansøgning afsted til massevis af virksomheder. Nej, det er kvalitet frem for kvantitet, der gælder. ”Man kan let komme til at miste modet, når resultatet af det hårde arbejde tit og ofte er, at man enten ikke får nogen tilbagemelding på sin ansøgning eller først får det lang tid efter”, siger

Hjælp udefra

Der var dog også hjælp at hente fra SDU. I forbindelse med sin studiepraktik på kandidaten deltog han i et obligatorisk kursus arrangeret af SDU Erhverv, som varede 4 dage a. 4 timer hver og var en stor succes. tidig hjælper deres såkaldte Mentorord-

INDENFOR 11 ning én med at sætte ord på, hvad man egentlig kan, hvilket overraskende nok er uhyre svært at finde ud af på egen hånd.

SDU har dog også en mere direkte indflydelse på de studerendes kontakt til virksomhederne, da de i form af særlige aftaler med virksomheder matcher dem med akademikere. Dette er vel at mærke virksomheder, som under almindelige omstændigheder ikke ville have taget nyuddannede ind. Dét blev Danny også tilknyttet, og om end han nåede at finde arbejde, inden han kunne få glæde af det, så mener han, det er et super godt initiativ fra SDU's side.

Vigtigt med selvstændighed og eget initiativ

Endnu en ting, som Danny indså i jobsøgningsprocessen, var, hvor stor en del af det arbejde, han søgte, der krævede andre kompetencer end dem, han havde lært på studiet. ”Der var fx flere stillinger, der efterspurgte Photoshop-kompetencer, som jeg på ingen måde har kunnet tilegne mig på mit studie.” Danny markerer derfor vigtigheden af studiejobs, fordi de kan give én nogle mere konkrete kompetencer. Danny kunne dog ikke selv finde et lønnet studiejob, men blev formand for HK-studenterforening, hvilket var en frivillig post, som gav ham en hel del – og nok også var en fordel i forhold til hans senere ansøgning til HK. Det er desuden altafgørende, at man selvstændigt tager initiativ til at opsøge fx A-kasser og fagforeninger. ”Grunden, til jeg blev medlem af HK i første omgang, var, at jeg fik en gratis madbillet til kantinen. Jeg havde som sådan ikke det store begreb om, hvad en A-kasse egentlig var, men jeg havde bare fået at vide, at det var en god ting at være medlem af,” udtaler Danny med et smil på læben.

Retrospekt

Set i retrospekt kan Danny dog godt se, at HK måske ikke var det mest oplagte valg af A-kasse for en akademiker. Andre A-kasser kunne måske have set sig mere gunstige for hans jobsøgninger efter endt uddannelse, da han oplevede i flere tilfælde at være for overkvalificeret til at søge visse stillinger. Derudover ville han

gerne have gået i gang med at søge jobs allerede inden han havde afleveret sit speciale, så han havde fået jobsøgningen inkorporeret i sin hverdag på et tidligere tidspunkt og dermed endnu hurtigere kunne være blevet god til at skrive ansøgninger.

Dannys råd til de studerende

På trods af de ting, han med fordel kunne have gjort anderledes, så kan Danny siges at have klaret sig ganske godt på trods af de til tider knapt så optimerede omstændigheder. Han deler derfor afslutningsvis ud af sine egne erfaringer ved at udstyre andre SDU-studerende med en række råd til deres jobsøgningsproces – om end denne umiddelbart er længere ude i fremtiden for nogle end for andre: 1) Gå tidligt i gang med at søge arbejde; gerne inden du er færdig – det tager tid at lære at skrive ansøgninger 2) Lad dig ikke gå på af afslag 3) Brug dit netværk til at finde arbejde og til at lære hvordan man søger – dette indbefatter studiejobs 4) Brug tid på at researche virksomheden – man skal matche sig selv med virksomheden, så de kan mærke, man brænder for stillingen 5) Analyser virksomheden og jobopslaget, men også dig selv 6) Lav struktur over din hverdag som jobsøgende – fx hvornår du skal stå op; det er sværere at komme op, end man tror, fordi man som sådan ikke har noget ”at stå op til” 6 gode råd man med fordel kan placere på rygraden – lige ved siden af den teoretiske viden fra sit studie.

Kommende udgaver af RUST vil dække andre SDU-veteraner som Danny. Her, er det op til Jer, kære læsere, at afgøre om livet efter endt uddannelse har utopisk værdi eller ej.

Nr. 5 – 2016

Løb 5 - 10 km på naturskønne stier Tirsdag 6. september kl. 19 Start-mål Mulernes Legatskole

Danmarks eventyrlige Marathon og ½ Marathon Søndag 2. oktober i Odense 35% studierabat og gratis fortræning

O MOSERUNDEN

HCA Marathon mere end et løb . . .

HCA Marathon mere end et løb . . .

Kom foran med digital udvikling og innovation

www.hcamarathon.d

Bliv cand.it.

Læs om 14 cand.it.-uddannelser på www.cand-it-vest.dk

Læg it til din bachelor

10

INDENFOR 13

TING TIL

studiestart

En miniguide til de nye studerende.

Steven Vikkelsø Andersen

1 2

Studiestartsprøve

Universitet vil i starten af semesteret undersøge, om alle de nye optagede studerende nu også er mødt op.

Du skal derfor bestå en studiestartsprøve for at kunne fortsætte. Men frygt ej - prøven plejer at være den nemmeste i verden, og svarene til prøven bliver alle givet i løbet af introdagene. Universitetet har ingen interesse i at smide dig ud, inden du er begyndt.

Studere i byen

7

SDU boghandel, køb og salg af bøger

Gå på opdagelse

Det kommer måske bag på dig, men der er faktisk flere læsesale end 24/7-salen. Hvis man ikke er så vild med at sidde med en masse andre studerende, der snøfter og spiser madpakker, kan man med fordel gå på opdagelse. Campus Odense rummer nemlig en masse mindre befolkede læsepladser, hvor antallet af madpakkespisende medstuderende er på et minimum.

3

Svømmehallen

4

Lær kantinerne at kende

5

6

Som studerende på Syddansk Universitet kan du gratis tage en dukkert i svømmehallen ved Campus Odense.

Få et gratis svømmekort ved Studenterservice på Syddansk Universitet i Odense. Svømmehallen er åbent for studerende i hverdagene fra kl. 8 - 14.

På campus i Odense er der to kantiner, som du nok har erfaret. I gamle dage kaldte man kantinen ved indgang A ‘Kantine 4’ og den anden ‘Kantine 2’. Navnene kom af deres respektive åbningstider. Men over årene har åbningstiderne ændret sig, og den gamle ‘Kantine 2’ har åbent til klokken 6. Derfor kaldes de nu den store og den lille kantine i folkemunde.

Studierabatter

Der er et hav af studierabatter at få. Undersøg eksempelvis sider som Mecenat, eller spørg efter det alle steder du kommer - det værste du kan få er et ‘nej’.

8 9 10

Studenterhuset: Studenterhuset er placeret på Amfipladsen 6 lige ved siden af Brandts Museum og tilbyder rolige og hyggelige omgivelser. Her er der både plads til at få læst de sidste sider i grammatikbogen og få drukket øl med vennerne. Huset tilbyder kaffe til 12 kr., men der refill for 6 kr.

Studiestuen er ikke den største stue, du finder i byen, men her er gode muligheder for nærvær og fordybelse. Ud over det har Studiestuen et udvalg af skøn- og faglitteratur, som de sælger brugt til billige penge.

Dankortet slides ved studiestart. På SDU Boghandel som studerende kan få 10 % i rabat på en række obligatoriske bøger. Derudover har de studerende på Syddansk Universitet en række bogforumer på facebook, hvor man kan finde brugte bøger til billig pris.

Kaffe på tek

RUST har tidligere testet kaffen på SDU. Den bedste kaffe på Campus findes i maskinerne på TEK. For kun 6,- kan du få en kop med til din næste forelæsning.

Freebies gennem universitetet

På din Blackboardside kan du finde et hav af gratis software. Mangler du Officepakken, en god antivirus eller Endnote, til alle de rapporter du skal skrive, så gå på opdagelse herinde og spar tusindvis af kroner.

Folkebo cykler

Mellem indgang B og A har SDU sin egen cykelsmed.

Her kan du få alt lavet på din cykel - og typisk mens du sidder og læser. Aflever den kl 8 og tag den hjem igen kl 16 - og så endda med studierabat, men husk at spørge efter det.

Nr. 5 – 2016

14

UDENFOR

Mark Le Fêvre: ”Det er fantastisk at få folk til at grine” Nr. 5 – 2016

UDENFOR 15

Siden komiker Mark Le Fêvre var lille, har han altid elsket få folk til at grine. Nu bringer stand-up artisten latteren frem i campusbyerne tilknyttet Syddansk Universitet.

Lisette Olesen

Ryksækken er pakket med jokes, når den danske komiker Mark Le Fêvre gæster campusbyerne på ”Warberg Comedy Tour’ 16”.

Her skal Mark Le Fêvre kickstarte publikums lattermuskler som support for komikeren Thomas Warberg. En opgave den 27-årige komiker ser frem til, da publikums latter altid har fascineret den horsensianske komiker.

Horsensiansk sammensmeltning

Foruden vindertitlen af det århusianske Danish Open 2012 har Mark Le Fêvre høstet facebook likes på videosketch om ”Jyde-man”, ”BANKEN HAR RINGET”, ”LIFE-Hack” og ”Ens HJERNE”. Udover at være filmet hjemme i privaten tager videoernes komiske indhold afsæt i standup artistens hverdag: ”Det er helt klart indtryk fra min hverdag. De indtryk kan være i private sammenhæng. Men det kan også være noget fra det offentlige rum, som man ser og synes er helt skørt,” forklarer Mark Le Fêvre.

Facebookkarakteren ”Jyde-man” er ifølge Mark Le Fêvre inspireret af to personer fra komikerens hjemegn. En jysktalende karakter, hvis firkantede holdninger til træning, stegt flæsk og striptease er en menneskelig fusion imellem to horsensianere.

”Jeg har altid vidst, at det der med at få folk til at grine, er helt fantastisk."

Pressefoto

Grinet i søgelyset

Selvom Mark Le Fêvres facebookvideoer om tømmermænd, allergi og overtræk på kontoen er virale hits på de sociale medier, er det på scenen, at komikeren føler sig hjemme. En fascination Mark Le Fêvre opdagede i forbindelse med skolespillene i folkeskolen. For en kort periode overvejede komikeren en karriere på de skrå brædder. Dog var der en bestemt reaktion, Mark Le Fêvre altid søgte hos sit publikum: ”Jeg har altid vidst, at det der med at få folk til at grine, er helt fantastisk, siger Mark Le Fêvre og forklarer: ”Det i sig selv er jo for sindssygt, at man er med til at skabe den følelse i folk, fordi man selv ved, hvor rart det er, når man griner,” siger Mark Le Fêvre, der valgte at flytte fra hjembyen Horsens til Århus for at inspicere det århusianske comedy-miljø.

Debuten som pejlemærke

Samtidig med sin bachelorstudie i engelsk og dramaturgi på Aarhus Universitet debuterede Mark Le Fêvre på comedy-scenen ved den lille århusianske Café Smagløs: ”Mine læber og negle blev helt blå. Jeg sad sådan og rystede, fordi det var sådan et kæmpe skridt for mig” siger Mark Le Fêvre om ansøgningen til comedyspottet.

Efter sin debut på scenen havde oplevelsen med et storgrinende publikum sat et pejlemærke for Mark Le Fêvres karriere: ”Jeg fik den følelse af, at man pludselig har ramt noget, hvor man tænker, det er dét jeg skal. Efter det har jeg sgu ikke rigtig kigget mig tilbage,”

lyder det fra Mark Le Fêvre, der siden debuten på Café Smagløs har gæstet alt fra DM i stand- up til Zulu Comedy Festival.

”Jeg fik den følelse af, at man pludselig har ramt noget, hvor man tænker, det er dét jeg skal. Efter det har jeg sgu ikke rigtig kigget mig tilbage."

Mark Le Fevre er det ikke ham fra?.. * Jyde-man, Youtube-videoer * Jysk Charme (2015), Zulu Comedy Festival 2015 * Vågn op! (2013), The Voice * The Voice Koncert (2013), konferencier * DM i stand-up (2013), TV2 Zulu * Warbergs venner (2013), radio Go’ FM * Danish Open (2011-2012), TV2 Zulu

Nr. 5 – 2016

16

UDENFOR

Grinets ophavsmand

I forbindelse med komikerens spæde start i Århus mødte Mark Le Fêvre stand-up komikeren Thomas Warberg. Foruden den kommende Warberg-turné har Mark Le Fêvre medvirket i Thomas Warbergs radioprogram ”Warbergs Venner” på Radio Go’ FM. Men selvom Mark Le Fêvre har været radiovært på The Voice, konferencier på The Voice open-air koncerten i Tivoli samt deltager i DM i stand-up, mener han, at facebookvideoerne er årsagen til, at han bliver genkendt på gaden. En oplevelse Mark Le Fêvre karakteriserer som smigrende:

Nr. 5 – 2016

”Jeg er jo vandt til ikke at blive genkendt. Jeg plejer at kunne sidde i min egen lille verden. Det er meget spøjst hver gang, og jeg er ret genert simpelthen,” lyder det fra Mark Le Fêvre, der i forbindelse med Zulu Comedy Festival 2016 optræder sammen med komiker Dan Andersen under navnet Dan&Mark.

Med scenen i fokus og publikums latter i søgelyset er Mark Le Fêvre klar til at indtage scenen på ”Warberg Comedy Tour´16. Her kan Mark Le Fêvre opleves i campusbyerne København, Esbjerg, Sønderborg og Slagelse.

Oplev Mark Le Fêvre i campusbyerne: København: 14, 15 og 16. september samt den 30 november: Bremen Teater Esbjerg: 17. september: Musikhuset Esbjerg Slagelse: 28. september: Slagelse Musikhus Sønderborg: 18. november: Sønderborghus Odense: 24. november: Magasinet Odense

INDENFOR 17

Syddansk Universitet runder et skarpt hjørne og fylder 50 år den 15. september 2016. I den anledning kan du hver måned læse sjove jubilæumshistorier om universitetet.

Svejseren der banede vejen for kvote 2 Debatten om adgangskrav på universiteterne er langt fra ny.

Tilbage i 1973 gik bølgerne højt i den såkaldte ’Svejsersag’.

SDU Kommunikation

Sagen handlede om den unge Jan Helbak, der med et svejsekursus og en ufærdig HF-eksamen i bagagen søgte optag på Samfundsfag ved Odense Universitet.

Han blev afvist pga. manglende akademiske kvalifikationer, og forløbet igangsatte en diskussion om adgangskravene ved landets universiteter.

Solidaritet med arbejderklassen

De studenterpolitiske foreninger på den yderste venstrefløj så historien om Jan Helbak som et eksempel på det borgerlige samfunds klasseundertrykkende struktur: En proletar, som af overklassen blev nægtet adgang til viden! De kunne ikke have ønsket sig en bedre mærkesag og iværksatte straks underskriftindsamlinger og andre sympati-aktioner, som resulterede i massiv pressedækning.

Til kamp mod social skævvridning

En af Jan Helbaks fremmeste støtter var formanden for Danske studerendes Fællesråd, Søren Schmidt. Han udtalte til Politiken: “Vi må have nye optagelsesregler for universiteterne nu. De nuværende holder procenten af arbejderbørn nede på 10, og denne skævhed må vi have rettet op på.”

Med den udtalelse ramte han lige ned i den politiske dagsorden på Christiansborg: De store årgange, som i disse år stod på spring til de videregående uddannelser, havde gjort det aktuelt at diskutere om tiden var moden til udvidede optag på landets universiteter. Og undervisningsminister Knud Heinesen bebudede, at man ville genoverveje adgangskriterierne og rette op på den sociale skævvridning.

Sagen fortsatte i månedsvis med debatter i både Folketinget og i dagbladene, og medierne bragte flere historier om unge mennesker, som pga. manglende eksamen var blevet nægtet adgang til de hellige akademiske haller.

Svejsersagen blev et paradigmeskifte

Efterhånden ebbede mediernes interesse dog ud. Og trods gentagne forsøg på dispensation lykkedes det ikke svejseren Jan Helbak at gennemføre studierne i Samfundsfag. Han gjorde i stedet karriere som faglig og politisk konsulent i FOA. Men sagen og hele den diskussion den afstedkom fik alligevel stor betydning på længere sigt. Den banede vejen for det, vi i dag kender som kvote 2-ordningen og blev dermed starten på et paradigmeskifte i dansk uddannelsespolitik: Nemlig erkendelsen af, at også andre kvalifikationer end de rent boglige kan have betydning for et succesfuldt universitetsstudium.

Nr. 5 – 2016

Hvor udfordringer møder engagement Facebook.com/MWBeEducated Facebook.com/MoalemWeitemeyerBendtsen www.mwbe-educated.dk

MWBe educated 2016 13.-15. oktober 2016 i København

INDENFOR 19

Kort Nyt Steven Vikkelsø Andersen

Rekord mange ansøgere

I år har rekord mange ansøgere valgt SDU som deres 1. prioritet. I alt var der nemlig 6.478, der havde valgt SDU som det sted, de allerhelst ville hen. Det er 285 flere end sidste år, hvilket er en stigning på 4,6 %. I alt var der 20.984, der havde sendt en ansøgning til SDU. Af dem blev der optaget 5.653. 17.560 havde søgt ind på SDU i Odense, og her blev 4.390 optaget.

Medicin er topscorer

Den allermest populære uddannelse på SDU er medicin med 2.637 ansøgere og 331 optagne.

Herefter kommer psykologi med 1.422 ansøgere og jura på en tredjeplads med 1.154 ansøgere.

En anden meget populær uddannelse er erhvervsøkonomi, HA med 793 ansøgere. Men det er ikke kun i Odense, at den er populær. I Slagelse var der nemlig 682 ansøgere til uddannelsen, og i Kolding var der 358. I den anden ende af skalaen finder vi tysk med de absolut færreste ansøgere. Her var der kun 38 ansøgere, og af dem var der kun 13, der skal begynde på studiet fra september.

50 års jubilæum

I år kan en efterhånden gammel bygning fejre sit 50 års jubilæum. Den 15. september kan SDU nemlig fejre sit femte årti som uddannelsesinstitution. Det har universitetet allerede så småt været i gang med at fejre med lancering af en kunstbog i april og indgraveringen af flere sentenser ved stensøjlen ved SDUs hovedindgang. Men d. 15. september kulminerer det hele med Fyns længste brunsviger til ansatte og studerende, en reception for de 180 første studerende, der startede på Odense Universitet og indvielsen af æblelunden. Udover det vil jubilæet officielt blive markeret ved årsfesten d. 28. oktober.

Friere fremdrift

Tilbage i november 2015 blev der reguleret kraftigt på den udskældte fremdriftsreform i et forsøg på at give universiteterne friere hænder til at opnå de mål, der er blevet stillet fra regeringens side. Efter reguleringerne er det ikke længere obligatorisk, at studerende skal tilmeldes fag og prøver svarende til et fuldt studieår. Studerende kan også framelde sig eksaminer. Ud over det kan universiteterne nu indføre skriftlige opgaver i løbet af studieåret, der sammen med eksamen danner den endelige karakter. Studerende, der også er iværksættere, har også fået bedre muligheder for at gå udenom universiteternes regler om tilmelding til fag og prøver.

Nr. 5 – 2016

Postenlive.dk

Baby woodrose

Vi Sidder Bare Her

8. oktober

14. oktober

The Beards (AUS)

Folkeklubben

11. oktober

28. oktober

Garbage (US) 8. november

#POSTENLIVE

INDENFOR 21

Strong body strong mind i SDU's egen kælder Vi har besøgt stedet, hvor phd-teser og proteinshakes ses omtrent lige ofte Mark Venborg Eriksen

Hver dag tjekker mere end hundrede mennesker ind i SDU Fitness. Med sine SU-venlige priser og lange åbningstider har centeret på kort tid vundet indpas i de studerendes hjerter. Faktisk var SDU Fitness i foråret så velbesøgt, at der var tale om deciderede kapacitetsproblemer. Cente-ret med Søren Isaksen i spidsen er kommet dette godt til undsætning.

Med investeringer for 400.000,- i nyt udstyr og en omrokering er der nu igen - styr på sagerne.

Foreningen bag centeret blev stiftet i slutningen af forårssemesteret 2013, og centeret skød hurtigt op i lokalerne under den lille kantine. Siden er der løbet meget vand i åen, dele af ledelsen er skiftet ud, og Søren har været ansat som centerleder i godt to år.

I driftsårerne 2014 og -15 genererede centeret så meget overskud, at det kom på tale at lave en investeringsplan.

Steffen Berg Klenow

SDU Fitness kom under pres sidste efterårssemester, da TEK flyttede ud på campus. Markedet voksede pludseligt, og Søren med resten af sit hold greb muligheden.

“Fra 1.100 medlemmer i foråret ’15 står vi pludselig med godt 2.000 medlemmer i 2016 - herunder hører selvfølgelig personale, bestyrelse og instruktører fra SDU Idræt, der træner gratis,” fortæller Søren.

I foråret 2016 kom det nye udstyr så endeligt. I to etaper og med tonsvis af jern, der skulle slæbes fik centeret en ansigtsløftning, men ikke uden hjælp. ”Faktisk fik vi tilbudt så meget hjælp af medlemmerne, at vi til sidst måtte takke nej til nogle af dem,” fortæller Søren om omstruktureringsperioden.

Men man skal jo ikke bruge penge uden at kende sit marked, så for centrets eget bedste blev investeringsplanen baseret på brugerundersøgelser for at have fingeren på pulsen med, hvor det var nødvendigt med mere udstyr og mere plads.

Hele humlen med centeret er i Sørens øjne, at man skal kunne træne uden at blive ruineret og samtidig skal have muligheden for at gøre det, hvis man har lange pauser mellem forelæsninger.

Så næste gang du alligevel sidder mellem forelæsninger og spytter ned i din kolde kantinekaffe, så slå et smut forbi SDU Fitness og oplev hvad ’strong body, strong mind’ virkelig vil sige.

Nr. 5 – 2016

PRÆ S E N T E R E R

KONCERTER PÅ MAGASINET

ANDREW STRONG 6. OKTOBER - MAGASINET

Outlandish - Helt tæt på

18. NOVEMBER - MAGASINET

SKO/TORP 30. NOVEMBER - MAGASINET

LÆS MERE PÅ JVB.DK

3. DECEMBER - MAGASINET

BILLETSALG:

UDENFOR 23

Sexsygdomme er på vej frem.

- De findes stadig!

Steven Vikkelsø Andersen

Flere og flere får sexsygdomme.

Det viser tal fra sexsygdomme.dk, der er oprettet af foreningen Sex & Samfund. Her udgives statistik om sexsygdomme. En af de mest udbredte sexsygdomme i Danmark er klamydia. I 2013 var der 25.777 tilfælde af kønssygdommen. I 2014 var tallet steget med 20% til 30.858. Det samme gør sig gældende for gonoré, hvor der i 2012 var 689 tilfælde. Året efter var der 841 tilfælde, og i 2014 var der 1.260 nye smittede. Fælles for klamydia og gonoré er, at de ikke er fatale.

Dog kan de give komplikationer som f.eks. sterilitet, hvis de ikke behandles i tide. Den daglige leder hos Sex & Samfund, Jeppe Hald, peger også på andre problemer i forbindelse med det stigende antal af smittede. ”Det stigende antal smittede med gonoré og klamydia er en indikator for, at mange unge dyrker ubeskyttet sex.

Og så kan man risikere at få andre sexsygdomme,” siger Jeppe Hald.

Når ubeskyttet sex bliver en vane for de unge, er der øget risiko for, at de bliver smittet med farligere sexsygdomme som HIV og syfilis. Heldigvis peger Jeppe Hald på, at det ind til videre ikke er det store problem for unge i Danmark. ”HIV og syfilis er ikke udbredt blandt unge i Danmark. Det ses oftest hos mænd, der rejser til udlandet. Mænd, der har sex med andre mænd og folk, der rejser ind i landet udefra,” siger Jeppe Hald.

I et forsøg på at komme kønssygdommene til livs, kommer her lidt

fakta om de forskellige sygdomme, og lidt om hvordan man behandles, hvis man bliver smittet med en sexsygdom.

Klamydia

Klamydia er en af de mest udbredte sexsygdomme i Danmark med ca.

60.000 smittede. Klamydia dræber dig ikke, men kan føre til sterilitet og betændelse i underlivet for kvinder og betændelse i bitestiklerne for mænd.

Man kan både få klamydia ved vaginalt samleje og ved analsex. Man kan også få klamydia ved oralsex og i øjnene, men her er din potens ikke i fare. Det store problem ved klamydia er, at nogen ikke mærker symptomerne på klamydia (hver anden kvinde og hver fjerde mand), også selvom de er smittede og kan smitte andre. Hvis man får symptomer kommer de typisk efter 1-3 uger og kan være udflåd fra urinrøret, øget udflåd fra skeden og smerter ved vandladning. Kvinder kan også bløde lidt ved sex. Hvis man har mistanke om, at man har klamydia, er det nemt at bestille en hjemmetest, og Sex & Samfund tilbyder i visse kommuner en gratis test. Ellers kan man købe dem billigt på nettet eller besøge sin læge. Klamydia er heldigvis nemt at behandle med tabletter, og man kommer hurtigt af med det igen.

Gonoré

Gonoré har mange fællestræk til klamydia og er heller ikke dødelig. Forskelligt fra klamydia er, at den kun kan føre til sterilitet for kvinder. Den kan dog stadig føre til betændelse i bitestiklerne for mænd. Symptomerne, hvis man får nogen, minder også meget om dem, man får ved klamydia som f.eks. udflåd og svie, når man

tisser. Hvis man har mistanke om, at man har gonoré skal man ned til sin læge og blive testet. Behandlingen foregår med antibiotika. Fælles for klamydia og gonoré er også, at man kun kan blive smittet ved sex og berøring mellem kønsorganer, men man får ikke sygdommene, hvis man f.eks. deler håndklæde med en smittet eller går i bad med personen.

HIV

HIV er en af de farligste sexsygdomme, og der findes endnu ingen kur. Infektionen nedbryder immunforsvaret og kan føre til den dødelige sygdom AIDS. Det smitter via blod og samleje og ikke via kys eller berøring. Symptomerne på HIV er meget influenzalignende med feber, muskel- og ledsmerter og halsbetændelse m.fl. Selvom der ikke findes nogen kur, kan sygdommen holdes nede med den rette behandling. HIV er dog en meget sjælden sygdom i Danmark, og i 2015 var der kun 203 nye tilfælde af sygdommen, og blandt de 20-24-årige var der kun 25 tilfælde.

Syfilis

Syfilis er en anden af de farlige sexsygdomme. Den optræder altid i tre stadier. Først får man et sår omkring underlivet, der forsvinder efter 3-6 uger. Herefter kommer der influenzalignende symptomer og udslæt på kroppen. Efter 5-20 år med smitte kan der opstå dødelige sygdomme som betændelse i centralnervesystemet.

Behandlingen af syfilis tager lang tid, men sygdommen er relativ nemt at slippe af med. Syfilis er ligesom HIV meget sjælden i Danmark, og oftest kommer smitten fra udlandet. Således var der kun 530 tilfælde i 2014.

Nr. 5 – 2016

24

UDENFOR

Kronik: Det skal gøre ondt, før det gør godt Anni Møllemand

Ordsproget, ”det skal gøre ondt, før det gør godt,” er et glimrende eksempel på én af den livsfilosofiske kulturs klichéer, som diverse kunstnere, der febrilsk forsøger at ”mærke efter”, gør brug af. Det er lidt som en evigt nærværende modedille, der ”peaker” i tide og utide. Ordsproget giver såmænd også så bragende god mening, at alle som én kan identificere sig med det nok så tydelige budskab om, at, ak, vi jo alle er stakler til tider… Men hvad ligger der egentlig i ordsproget andet end det, der kan observeres med det blotte øje?

Jeg antager ikke, det begrænser sig til at betegne, at man som tommelfingerregel opnår indsigt gennem erfaringer frem for intelligens. Tværtimod er dén antagelse lidt for forsimplet til min smag; nærmest grænsende til at være ignorant. For det første er intelligens jo netop defineret som evnen til at forstå, begribe og opfatte, og derfor må denne nærmest indirekte evne gå forud for tilegnelsen af erfaringer.

Hvis ikke dette er tilfældet, må der i det mindste være tale om overfladiske erfaringer, hvilket mere eller mindre er mit ”for det andet”-argument – for erfaringer er ikke bare erfaringer.

Man kan selvfølgelig lære ved at observere andre, men førend dette overhovedet ser sig muligt, skal man have motivationen til at ville lære. Erfaringer tilkommer altså ikke hvem som helst.

Men hvor kommer motivationen så fra? Burde det ikke være nok motiva-

Nr. 5 – 2016

tion, at man forstår, hvad der er rigtigt eller forkert ved at observere andres fiaskoer?

Det burde det utvivlsomt, men der er vel at mærke en betydelig forskel på, hvad der er rigtigt at gøre, og på hvad der reelt set bliver gjort – om end det er en sørgelig erkendelse.

Fysiologen Pavlov fik sine forsøgshunde til at savle ved lyden af en klokke ved at hundene blev betingede til at respondere på klokken som værende en indikator for snarlig fodring. På denne måde gjorde man brug af hundens egne (naturlige) responser til at lære den nye ting, hvilket rent metodemæssigt kunne overføres til børneopdragelse – om end det at sætte indirekte lighedstegn mellem (små) mennesker og dyr ikke just er velset i finere kredse.

Det, man kan uddrage fra disse forsøg, er, hvordan de fysiske behov hungrer efter at blive tilfredsstillet – hvorved man lærer midlerne til at nå det ønskede mål… Men etik og moral er jo ikke fysiske behov, så måske kan dét forklare, ”det skal gøre ondt, før det gør godt”-tendensen?

I hvert fald til en vis grad.

Mennesket er i stand til at føle empati, og forskning peger på, at man er i besiddelse af såkaldte ’spejl-neuroner’, der gør, at man til dels kan mærke andres smerte på sin egen krop; tænk engang, smerte-centret ’lyser op’ på

hjernescanningsbillederne! Så med udgangspunkt i ordsproget burde mennesket ved det blotte syn af andre individers kvaler derved være i stand til at tage ved lære af situationen, fordi man har den biologiske evne til at ’sætte sig i andres sted’… Men hvorfor går soldater så i krig, hvor de frivilligt påfører andre individer skade?

Jo, det er simpelt set, fordi mennesket ikke er en slave for sine fysiske behov.

Dét er en af konsekvenserne ved af at have så veludviklet en hjerne, som mennesket har. Man kan vælge at lade sin personlige fornuft overskygge sine naturlige responser – i det mindste såfremt man ikke er i ressourcenød. For ligeså snart man mister sine ressourcer, så begynder man at få en forståelse for, hvor nødvendige de egentlig var – man ved jo ikke, hvad man har, før man mister det.

Endnu et dansk ordsprog OG et gyldent tema for diverse klichéfyldte romantiske komedier.

Denne undertrykkelsesevne, som individer gør brug af i tide og utide, er til dels med til at sætte spørgsmålstegn ved universel menneskelig empati; den strækker sig i bund og grund kun så langt, som ens personlige moral tillader.

Og hvordan opstår disse forskelle i forholdet til spørgsmål om moral så?

Kort og godt ser jeg det som et spørgs-

UDENFOR 25

mål om, hvor mange ’truende’ erfaringer, man har tilegnet sig som individ. Eller antallet er som sådan ligegyldigt, men kvaliteten af erfaringerne er det, der virkelig tæller; kvalitet over kvantitet. Her menes, hvor stor påvirkning erfaringerne har haft på udformningen af én som person.

Dog forholder det sig beklageligvis ofte sådan, at de oplevelser, der virkelig sætter sig fast, er dem, der udgør en særligt stor trussel; såsom tabet af én man har kær, fysisk eller psykisk vold, omsorgssvigt, utroskab eller lignende ubehageligheder. Det skal nemlig gøre ondt, før det gør godt – selvom det måske først er synligt i retrospekt.

Individer, der er blevet stillet over for prøvelser, som de i virkeligheden ikke burde være stillet over for, kan (som oftest) i højere grad ”sætte dem selv i andres sted”, fordi det trods alt er lettere at forestille sig et scenarie, der stemmer overens med ens egen begivenhedshistorik end et, der ikke gør – og det er betydeligt lettere at se nedad end at se opad.

Dermed ikke sagt, at jeg antager, at en maksimal moralsk forståelse overhovedet er mulig; nej, ”det eneste jeg ved, er at jeg intet ved”. Imidlertid kan erkendelsen om, at man ”ikke ved noget” være det tætteste, man kommer på indsigten – og indsigten er det, ”der gør godt”.

Det skal dog påpeges, at det ikke er alle, der når til stadiet, hvor det ”gør godt”; stadiet hvor man kan beskue situationer med fuldkommen upartiske briller på. Tværtimod findes der massevis af anti-mælkebøttebørn, som forbliver i en cyklus af dårligdom, hvilket som sådan er ganske forståeligt, da det uden tvivl er den letteste løsning. Om det kan retfærdiggøres, se dét er et helt andet spørgsmål. Det kan selvfølgelig være et spørgsmål om psykens styrke, og om hvor man vælger at bruge sin energi. Hvis man har haft en svær opvækst og/eller omgiver sig med ”dårlige” indflydelseskilder, kan det tænkes, at man lægger størstedelen af sin energi i at tilpasse sig de krav, som omstændighederne stiller én, hvorved man simpelt set ikke har overskuddet til at stoppe op og gruble over højere filosofiske spørgsmål som ”hvem eller hvad tilfredsstiller jeg ved at udføre dén handling, jeg er i gang med?”

Menneskets viljestyrke er trods alt ikke en uudtømmelig kilde, og eftersom forskellige individer anvender den på forskellige måder og områder, vil den samme situation påvirke forskellige individer på forskellige måder… Men er der mon nogen, som er mere privilegerede end andre i forhold til dén mængde af viljestyrke, som de får tildelt?

Se dét er et godt spørgsmål. Så godt at det ville få de fleste videnskabsfolk til at ryste overordentligt meget på hovedet, fordi det jo ikke er målbart og formentlig ikke bliver det i den nærmeste fremtid. Det er så fuldkommen tåbeligt uvidenskabeligt, at det egner sig bedst til at blive fortrængt hurtigst muligt… I det mindste såfremt man sigter efter en mere eller mindre fastlåst forståelsesramme.

Imidlertid skal det noteres, at såfremt man rent faktisk når til stadiet, hvor det ”gør godt”, så vil viljestyrken blive udstyret med fornyet energi.

For at muliggøre genopfyldningen skal man dog tillade sig selv at græde sine kvaler ud i presserende tider og derved konfrontere og anerkende problemet og dets omfang; om end det så er stort eller lille. Problemer er nu engang relative. Det gør uden tvivl ondt, mens kaosset står på, men når tårestrømmen svinder ud, skulle det gerne gøre godt – en betydeligt bedre løsning end at udsætte følelsen og tilføje flere detaljer til den selvopfyldende profeti, der såmænd er lang nok i forvejen. Nej, så hellere arbejde på den moralske forståelse og livsfilosofiske indsigt. Den er der trods alt alt for få, der gider beskæftige sig med.

Nr. 5 – 2016

DU ER MERE VÆRD, END DU TROR

Nanna, 23 år, Studerende, Århus.

967 ting til en værdi af 280.040 kr.

SØRG FOR AT VÆRE GODT FORSIKRET Dit liv er fyldt med ting. Små ting og store ting. Derfor er det en god idé at have en forsikring, så du er dækket ind ved fx tyveri, brand og vandskade.

Med en studieforsikring fra Lærerstandens Brandforsikring får du tre forsikringer i én – til en rigtig god pris. 50% rabat på indboforsikring og rejseforsikring – og 25% rabat på ulykkes­ forsikring. Så er du og dine ting godt dækket ind fra kun 4,50 kr. om dagen.

Som magisterstuderende kan du få Studieforsikring EKSTRA. Så har du 0 kr. i selvrisiko, hvis din cykel bliver stjålet. Og når du er færdig med at studere, får du et års ekstra studierabat.

Læs mere på lb.dk/studie-magister Lærerstandens Brandforsikring – en del af LB Forsikring A/S, CVR-nr. 16 50 08 36, Farvergade 17, 1463 København K

Fest og farver i campusbyerne Guide til studiestartsfesterne til studerende p책 Syddansk Universitet

September m책ned er lig med studiestart. Med fest og farver v책gner universitet op fra sin sommerdvale. Her bliver semesteret budt velkommen med et hav af studiestartsfester i campusbyerne. RUST har sat fokus p책 fem essentielle semesterstartsfester i campusbyerne.

Lisette Olesen

Steffen Berg Klenow

28

INDENFOR

Esbjerg: Semesterstartsfesten 2016

Slagelse: Semesterstartsfesten 2016

*

Dag: 16. september 2016

*

Sted: Huset Esbjerg i Esbjerg, Finsensgade 1

*

Dag: Afholdes i oktober (dato offentliggøres snarest)

*

Tid: kl. 20

*

Sted: Kutteren på Syddansk Universitet i Kolding, Søndre Stationsvej 28

*

Tid: Tidspunktet for festen offentliggøres snarest

Der er vilde hoftevrik på programmet, når de studerende tjekker ind på Huset Esbjerg til den årlige Semesterstartsfest. Latinske og balkanske rytmer leveres af det multikulturelle band Los Fuegos, der sætter festen i gang med ballondans. Alle festdeltager modtager en gratis genstand ved indgangen. Entré til Semesterstartsfesten er gratis for studerende, såfremt at man er tilmeldt via. Huset Esbjergs hjemmeside. Ud over musik og dans har Semesterstartsfesten konkurrencegenet i fokus, når de runder studiestartsfesten af med en beer pong turnering.

En fest bliver søsat, når fredagsbaren Kutteren traditionstro byder de studerende velkommen til Semesterstartsfesten 2016. Ud over våde varer til ganen vil en DJ fyre op for festlighederne på universitetets fredagsbar. Arrangørerne har valgt at lægge festen første fredag i oktober, så de nye studerende har tid til at fokusere på studiestarten på universiteter. Festens hovedformål er at samle de studerende på tværs af studierne.

Kolding: Studierock 2016 * *

*

Dag: 2. september 2016 Sted: Syddansk Universitet i Kolding, Universitetsparken 1 Tid: kl. 16:00 – 23.30

Fredag den 2. september bliver bladene rocket af træerne, når Studieby Kolding byder de studerende velkommen til Studierock 2016. En koncertscene på campusområdet bliver centrum for studiestartsfesten, som har fire kunstnere på plakaten.

Koldingbandet BLIND-HEART åbner festen klokken 17.05 som første kunstner på scenen. Efterfølgende bliver publikum omfavnet af poppede toner, når Mads Langer går på scenen klokken 18.30.

Klokken 20.15 skruer Studierock op for housestemningen, når Toomanylefthands forvandler festpladsen til en natklub. En fest som fortsætter med Toppen Af Poppen aktuelle Djämes Braun, der indtager scenen klokken 22.15 med hits som ”Geronimo” og ”Fugle”. Til Studierock er der mulighed for at købe mad og drikkevarer. Festen er gratis for studerende og Koldings beboere.

Nr. 5 – 2016

INDENFOR 29

Odense: Semesterstartsfesten 2016 *

Dag: 17. september 2016

*

Sted: Syddansk Universitet i Odense, Campusvej 55

*

Tid: kl. 19. 00 – 01:00

Der er dømt festivalstemning, når Syddanske Studerende åbner dørene op for Semesterstartsfesten 2016. Et stort telt på parkeringspladsen forvandler Odense Campus til en minifestival. Ud over skummende øl i hanerne og kulørte drinks i barerne er studiestartsfesten spækket med koncerter ved teltscenen. Festens musikalske indspark bliver offentliggjort af Syddanske Studerende i starten af september måned. Sidste år gæstede Suspekt og Ukendt Kunstner festpladsen. Festen indledes med et pre-event i form af en såkaldt langbordsmiddag. Med en billet til Semesterstartsfesten har du som studerende mulighed for at invitere en ven med til festen, som ikke læser på Syddansk Universitet.

Sønderborg: Intro Party *

Dag: Afholdes i oktober (Dato offentliggøres i løbet af september)

*

Sted: Syddansk Universitet i Sønderborg, Alsion 2

*

Tid: kl. 20. 00 – 02:00

Højtalerne buldrer på Syddansk Universitet i Sønderborg, når Intro Team SDU Alsion byder de studerende velkommen med Intro Party. Festen er en del af en række events i Sønderborg i studiestartsperioden. Flere DJ’s sørger for den musikalske del af festen, mens bartendere serverer våde varer til festens deltagere. Festen er en åben dør til nye bekendtskaber, da Intro Party er for studerende på kryds og tværs af forskellige studieretninger på Syddansk Universitet. Nærmere information om Intro Party vil blive offentliggjort på Intro Team SDU Alsions facebookside.

Nr. 5 – 2016

30

SJOV

Sådan bliver du pokémonmester i Odense Guide til den perfekte pokeminjagt!

Steven Vikkelsø Andersen

Jeg går ned ad gaden. Lige så stille forsøger jeg at snige mig ind på den. Den gemmer sig lige rundt om hjørnet. Jeg er draget ud på livets vej bare for at fange den. Den står næsten helt stille, og den er ikke stor, men jeg kan tydeligt se den i det høje græs, der bevæger sig helt umærkeligt. Længe har jeg ventet på den. Det har ikke været en nem rejse, men min vilje er af stål. Og nu er jeg så tæt på. Det eneste, jeg behøver at gøre, er at føre min hånd nedad og gøre klar til kastet. Jeg har ledt overalt, og nu er jeg endelig ved at nå mit mål. Alt jeg skal gøre er at føre fingeren ned på min telefon og trykke på rattataen. Nu skal jeg bare kaste pokéballen og….YES, fik den på første forsøg.

Pokémonfeberen har ramt hele verden, og det gælder ikke mindst redaktionen på RUST. Men i et forsøg på at blive ”the very best” har vi besluttet os for at finde ud af, hvordan man hurtigst bliver pokémonmester her i Odense. Derfor har vi allieret os med en af de bedste. Marcus Vikkelsøe, der har stået bag Odense pokéwalk, er en erfaren pokémontræner. Hans råd og erfaringer har vi valgt at samle i denne Odense Pokémon Guide sammen med en masse andre gode tips.

meget ofte sat lures op på pokéstopene, så der er rigtigt gode muligheder for at fange pokémoner, imens man får pokéballs. Ellers anbefaler Marcus Vikkelsøe også Odense Havn. Her er der 5 pokéstops, der ligger tæt på hinanden.

Men det gælder selvfølgelig ikke kun om at have en masse pokéballs, det gælder også om rent faktisk at bruge dem til at fange nogle pokémoner, og det skal helst være nogle af de sjældne typer. Vi hørte derfor Marcus Vikkelsøe, om han havde set nogle sjældne typer i Odense, men han havde desværre en lidt trist nyhed. ”Så en electrabuzz den anden dag, men har ellers fundet en pyrogon og jinx. For det meste er det mere standard pokémoner, der er her i Odense,” siger Marcus Vikkelsøe.

En af de overvejelser, man skal gøre sig, når man spiller Pokémon Go, er altid at have nok pokéballs.

Dem får man, som de fleste nok ved, fra pokéstops, og dem er der masser af i Odense.

Ud over at tænke på hvor man får pokéballs og pokémoner, skal man også overveje, hvilket af de tre hold man skal joine. I level 5 kan man ved at trykke på en af de mange gyms, der er i byen, vælge mellem Team Instinct (gult), Team Valor (rødt) og Team Mystic (blåt). Reelt set er der ingen forskel imellem de tre hold ud over farven, men det kan være en anelse besværligt at overtage og holde på gyms i byen, hvis man er på det hold med de færreste medlemmer. Her har Marcus Vikkelsøe et par klare tips til valg af hold i Odense.

”Odense gågade er et rigtigt godt sted til at finde pokéstops. Her kan man nemt lave en lille rute på 1-2 km, hvor man kan nå 15-20 pokestops og få en masse goder fra dem. Endda også klække æg på samme tid,” fortæller Marcus Vikkelsøe.

”Helt klart Mystic der har de stærkeste medlemmer, men rød er godt med også. Gul er helt ude. Selv er jeg på rød, men ville helt klart gerne have været blå. Men da alle min venner var rød, joinede jeg dem,” siger Marcus Vikkelsøe.

Men det siger sig selv, at man ikke gider til at gå frem og tilbage igennem gågaden hele tiden. Egentlig vil man jo helst bare sidde og vente på, at ens pokéstops bliver klar igen. Måske endda imens, at man fanger pokémonerne. Her kan Marcus Vikkelsøe heldigvis hjælpe til igen:

Så hvis man gerne vil følge med strømmen er det en god idé at vælge rødt eller blåt hold. Tænker man i stedet, at man sagtens tage hele byen alene, så kan man jo vælge gult hold.

”Jeg sidder altid nede i mosen (Munke Mose red.).

Der er et sted, hvor man faktisk kan nå lige knap 4 pokéstops, hvis man sætter sig imellem dem alle,” siger Marcus Vikkelsøe. Nede i Munke Mose er der

Nr. 5 – 2016

Slutteligt spurgte vi Marcus Vikkelsøe, om han havde nogle gode generelle tips til den nye pokémontræner, der bare gerne vil i gang. ”Man kan altid sætte sig ved en lure. Det er en god start. Også gemme så meget candy som muligt, da det vigtigste bare er at komme op i levels og først gå op i sine pokemons efter level 20.”

SJOV 31

Fem hurtige Pokémonråd 1. Sæt dig i Munke Mose eller ved havnen, hvor der er mange pokéstops og ofte er sat lures op. Ellers er der oftest sat lures op rundt omkring i centrum i dagtimerne.

2. Gå ikke op i dine pokémoner, før du har ramt level 20 3. Tag en tur igennem gågaden, tag pokéstopsene, og klæk dine æg.

4. Brug Pogomap.dk for at finde ud af, hvor pokémonerne er 5. Brug Pokémon Gos facebook side for Odense

Pogomap

Pogomap.dk er en tracker hjemmeside, der hjælper dig til at finde alle pokémonerne i dit nærområde. Du kan have hjemmesiden kørende på din browser på mobilen, samtidig med at du har Pokémon Go kørende, men du er selvfølgelig nødt til at skifte imellem de to. På hjemmesiden kan du i bedste Google Maps stil centralisere den på det punkt, hvor du står. Herefter vil alle pokémonerne inden for en radius af få kilometer dukke op.

Endda med en lille timer, der viser, hvor længe pokémonerne er der, før de forsvinder. Du kan også fravælge de pokémoner, du ikke vil have skal dukke op på dit map, så du ikke behøver kigge på samtlige pidgeys og weedles i dit nærområde. Tilmed har hjemmesiden også en funktion til at finde pokéstops.

Pokémon Go i Odenses facebookside Alle større byer i Danmark har fået oprettet en facebookgruppe specielt til den enkelte by, hvor trænerne deler tips, gode steder til at fange pokémoner og prale med deres høje CBs. Odense er ingen undtagelse, og alle kan blive medlem af gruppen. Det er en god måde til lære at lokalområdet at kende og eventuelt finde andre, der spiller Pokémon Go. Du skal blot søge på Pokémon Go Odense på din facebook for at finde gruppen.

Nr. 5 – 2016

32

SJOV

Mad Martin - Mad på SU

En nem, hurtig, men utrolig lækker lun forret! Svampe Ragout - Ristet Brød Purløgs Olie Ingredienser: 1 Ciabatta

Ingredienser: 500-1000 g. Blandet svampe eller: Champignoner 250-500 ml piskefløde eller madlavnings fløde 1-2 lime 1 bundt Purløg 1 dl. Raps olie Salt & Peber Evt. Lidt olie til at riste brød i.

Fremgangsmåde: Skær Ciabatta i skiver, og placer dem på en rist. Sting med olie og drys med salt.

Bag af på 180 grader varmluft i ovnen, til de begynder at blive sprøde og gyldne.

Rens, og skær svampe i stykker, og rist af på en hed pande i fedtstof. Når svampene begynder at tage farve, krydres der med salt og peber samt saften fra lime. Svits det lidt mere i saften, og tilsæt så fløden. Lad det simre og koge ind. Tag det fra varmen.

Kom purløg, salt, peber, lidt limesaft og olie i en blender. Blend det til det er helt glat.

Anret brødet på en tallerken, kom svampe Ragouten ovenpå, og kør purløgs olien hen over. Server straks efter.

Velbekomme Fotocredit: Ole Kragekjær Madsen//Fotoholic

Lidt om kokken Martin: Jeg er 23 år, blev udlært som kok for nogle år siden. Jeg er lige startet cateringfirmaet "De Sorte Klinker Catering". Det kan findes på Facebook og Instagram @desorteklinker. Jeg har også facebooksiden "Udeboende - mad på SU", hvor jeg laver nemme og billige madretter. I sommerhalvåret arbejder jeg som kok på Fiskehuset i Bogense. Min store passion ligger i at eksperimentere og prøve mig frem med nye og spændende opskrifter hver dag. Jeg elsker mad og at glæde andre med det.

Nr. 5 – 2016

SJOV 33

Louises lækkerier Butter chicken med blomkålsris Antal: 3-4personer Ingredienser: Til marinaden: 400 g. kyllingefilet 2 spsk. skyr (eller almindel ig yoghurt) citronsaft salt

Til saucen 1 stort løg 2 fed hvidløg 1dåse hakkede tomater 2 dl piskefløde 3 dl vand 2 tsk. paprika 1 tsk. chiliflager ½ tsk. spidskommen 2 store spsk. smør 1/2 tsk. sukker 1 blomkålshoved citronsaft

Fremgangsmåde: Skær kyllingen i tern, og læg ternene i en skål eller en pose. Bland nu kyllingen sammen med skyr, salt og citronsaft. Lad gerne kyllingen ligge i marinaden så længe som muligt.

Ligger den over natten bliver kyllingen utrolig saftig, men hvis retten laves ”i sidste øjeblik”, kan kyllingen sagtens blot ligge i marinaden, mens saucen tilberedes.

Hak nu løg, og steg det i en gryde i lidt olie. Steg gerne løgternene ved svag varme i fem til ti minutter, da løget giver en langt bedre smag til retten så. Løget må selvfølgelig ikke brænde på. Tilsæt nu hakket hvidløg og krydderier i gryden, og skru lidt mere op for varmen. Hæld tomatpuré og vand i gryden og lad retten simre i 5 minutter. Tilsæt derefter piskefløde, og tag gryden af varmen. Blend massen roligt med en stavblender, i en almindelig blender eller med et andet køkkenredskab, der ligger til rådighed i køkkenskuffen. Sæt gryden tilbage på varmen, og hæld kyllingeternene (og hele marinaden) i saucen. Sæt låg på gryden, og lad retten simre ved middel-svag varme i 15 minutter, så saucen bliver dejlig cremet. Hvis tiden er til det, kan retten med fordel simre længere. Tilsæt afslutningsvis smør og salt og peber.

Mens saucen simrer deles blomkålshovedet i buketter, og rives fint på et rivejern eller i en blender. Hæld kogene vand over, men hæld straks blomkålsrisen i en si, så vandet driver fra risene. Vend risene i citronsaft, salt og peber og server til den cremede sauce.

Velbekomme.

Lidt om Louise: Mit navn er Louise Oue Laursen, og jeg er 23 år. Til daglig studerer jeg medievidenskab på Aarhus Universitet, hvilket jeg nyder til fulde, da kombinationen af faglighed, frihed og socialitet bliver forenet. Som studerende kan en travl og økonomiskrabet hverdag hurtigt sætte en stopper for en delikat madlavning, men som medredaktør på facebooksiden ”Udeboende – mad på SU”, får jeg muligheden for at lave lækre madretter, samtidig med at jeg kan inspirere andre til at gå i køkkenet og selv afprøve og eksperimentere i den kreative verden, som kogekunsten gemmer på.

Nr. 5 – 2016

34

UDENFOR

MAÑANA, AMIGO, MAÑANA Om blankpudsede facader og globaliseringens indtog i Centralamerika Frederik Mark Højsager

Hvis man udelukkende analyserer mexicanerne på BNP, klarer de sig ligeså godt som Kina. Hvis man ser på Mexico Citys Skyline, skulle man tro, man var endt på Manhattan. Det strider ikke imod mexicansk kultur at vise sig. Gaderne er fulde af dyre biler, nattelivet er fyldt med dyre flasker, og på hvert gadehjørne står skopudsere klar til at shine forretningsmændene op før deres møder. Men graver man et enkelt spadestik dybere, ser man, at dette blot er en illusion, for bag country-klubbernes glamour og uden for de store byde-le, der består af business class hoteller, er virke-ligheden en anden.

Man skal ikke langt uden for Mexico City, før globaliseringens illusion hører op. Det er her, de fattige gemmer sig. Uden for metropolerne findes de til gen-gæld overalt. ”Vi lever jo ikke fattigt - så deler vi bare bilen i mellem flere familier, hvis vi skal kunne komme ind til byen,” lyder det fra en tæppemager uden for Oaxaca. De lever 7 familier sammen i et hus og lever af at væve efter maya-kulturens traditioner.

”Man vænner sig til at skulle købe alt sit vand, men jeg troede ikke, man kunne have rent vand i hanerne."

Nr. 5 – 2016

”Vi lever jo ikke fattigt - så deler vi bare bilen i mellem flere familier, hvis vi skal kunne komme ind til byen,” lyder det fra en tæppemager uden for Oaxaca. De lever 7 familier sammen i et hus og lever af at væve efter mayakulturens traditioner. ”Vi tjener nok til at leve ved at lave tæpperne, da det er noget, der virkelig kan lokke turister til - det er også godt håndværk”.

For ham er det et enormt kulturchok at høre om Danmark. Både om vores vand, men især om vores sund-hedssystem. ”I Mexico har vi ikke alle råd til læge-hjælp. I stedet bruger vi naturmedicin - ligesom mayaerne”. Der er en vis stolthed i hans stemme ved benævnelsen af deres præhispaniske kultur; alt det Mexico var, før spanierne kom til landet.

Pengene er små, og globaliseringen er, hvis man ser bort fra turisterne, knap nok nået herud. Ikke med sin glamour i hvert fald. Alligevel kan man se en Pepsi i den ene vindueskarm. Flasken er i sig selv et meget godt billede på en af de ting globaliseringen har bragt Mexico - overvægt. Mexico kæmper en brav kamp med USA om, hvem der har flest overvægtige, og for tiden vinder Mexico. En af det 21 år-hundredes store udfordringer for Mexico er livsstilssygdommene. Måske er det i virkeligheden ikke så sært, når man tager det med i sine overvejelser, at en liter cola koster mindre end en liter vand.

Det virker på ham som om, der er to faktorer, der spiller ind på mexicanernes medicinvalg; den kulturelle arv fra mayaerne og den enorme fattigdom.

”I det mindste er det billigt både at bo og leve her,” fortæller en rejsende fra nabolandet Belize. Gennem flere måneder har hun levet på hostels rundt omkring i Mexico - og betalt for det ved at tilbyde at gøre deres hjemmeside bedre - det er sådan, det fungerer her, man må være kreativ for at få arbejde.

Og Juan har en god pointe, ikke bare damerne, men hele befolkningen, er en oplevelse. Om end mange års kartelvirksomhed med voldsomme bandekrige - især om-kring grænsen til USA - har givet landet et blakket ry.

”Har de virkelig rent vand i Danmark?” spørger Juan. Han er taxachauffør og har aldrig været uden for Mexico. ”Man vænner sig til at skulle købe alt sit vand, men jeg troede ikke, man kunne have rent vand i hanerne”.

I følge Mexicos egne definitioner er 55 % af befolkningen fattige - det er især dem, der tyr til naturmedicinen.

I Oaxaca ser man naturme-dicin og homeopatiklinikker på hvert gadehjørne. Det trives herude. Man kan på ingen måde tale om en globalisering af lægevidenskaben her. ”Men det skal stadig opleves, da det er en del af Mexico,” siger Juan. ”Ligesom damerne,” tilføjer han med et smil.

Man kan tale om en global fordom om, at man ikke kan rejse dertil uden at blive kidnappet eller skudt, men dette er sat på spidsen. Selvfølgelig skal man op-føre sig med en vis påpasselighed i nattelivet - det skal man for øvrigt også i Odense - men de lokale ta-ger rigtig godt hånd om én. Man bliver modtaget med velvilje i street

UDENFOR 35

”Vi kommer ikke til at redde alle i løbet af en enkelt nat, vi har også nok i at redde os selv, men bare fordi alle resultaterne ikke er der i dag, så kan de sagtens komme imorgen."

food køkkenerne. ”Kom bare ind og sid bag disken, her er tørt og varmt.”

Og man kan få al mulig hjælp til at finde seværdighederne - også selvom man ikke forstår eller taler spansk.

I forhold til Mexicos fremtid er de medicinstuderen-de optimistiske. Nok har landet en del problemer med korruption, kriminalitet og manglende folkesundhed, men det betyder ikke, at det altid vil være sådan. Or-ganisationen AMMEF, sammenslutningen af medicinstude-rende, arbejder hårdt på bæredygtige projekter, der forhå-

bentlig kommer til at gavne alle parter. ”Vi kom-mer ikke til at redde alle i løbet af en enkelt nat, vi har også nok i at redde os selv, men bare fordi al-le resultaterne ikke er der i dag, så kan de sagtens komme i morgen”.

Og sådan griber de globaliseringen an, der både kan siges at have gavnet og skadet: den skal opbygges én dag af gangen. ”I morgen, min ven, i morgen”.

Nr. 5 – 2016

SDU Cortex Lab

Skab morgendagens virksomheder!

Drømmer du om at starte din egen virksomhed eller realisere innovationsprojekter i samspil med etablerede virksomheder?

Hos SDU Cortex Lab kan du både få inspiration, individuel sparring, workshops, kontorplads og meget meget mere.

SDU Cortex Lab er universitetets innovations- og iværksættermiljø. Alle tilbud er gratis og du kan samtidig benytte dig af vores design- og prototypefaciliteter.

Kig ind og hør om alle dine muligheder. Du finder os i Videnbyen, første bygning på Campusvej.

SDU Cortex Lab Cortex Park 26, 5230 Odense M facebook.com/sducortexlab

OPSLAGSTAVLEN Det sker i Odense

RUST-redaktionen fremhæver nogle af denne måneds events og oplevelser, og der er noget for enhver smag.

Anne Hjort

Show/ stand-up & teater

Ude Af Kontrol

Søren Huss

Musik

Hvor: Ansgars Kirke Hvornår: 25. sep. kl. 20 Saybias forsanger er kendetegnet ved hans meget poetiske tekster. I sensommeren drager han igen på soloturné, og lægger også vejen forbi Odense når han, helt højtideligt, kan opleves i Ansgars Kirke.

Pris: kr. 270,-

Dybvaaaaad!

Hvor: Magasinet Hvornår: 7 maj kl. 19 og 21:30 For bare 80 kr. kan man få lov til at være publikum i TV-optagelsen af ét af Tobias Dybvads populære programmer på TV2Zulu. Til folk som ikke er bekendte med showet, går det ud på at gøre grin med andre TV-programmer og lave jokes på sjove TVklip. Dybvad lægger vejen forbi Odense 28. September.

Pris: kr. 80,-

Zirkus Nemo 2016

Hvor: Dyreskuepladsen Odense Hvornår: Fra 6.-17. september.

Så er vennerne i Danmarks eneste voksencirkus samlet igen: Bager Jørgen, Smadremanden, Målermanden osv. Igen i år er det lykkedes for cirkusdirektør Søren Østergaard, at hyre gummimanden fra Australien – Captain Frodo, og der er lagt op til et meget underholdende show.

Pris: fra kr. 190,- + evt. gebyr

Hamlet

Hvor: Musikhuset Posten Hvornår: 23. september kl. 21 Denne Hip Hop/Reggae gruppe, bestående af Balken, Munken og Englando, er et stadig ret uskrevet blad. Men med deres helt unikke blandingsgenre, som ingen andre end dem i Danmark udøver, har de allerede sikret sig en større fanskare. Gutterne lever ikke af musik endnu, og har studier og jobs de passer til dagligt. Men som de selv siger, er det bare noget der skal overstås, for at det de virkelig lever for, musikken, kan udøves i weekenden når de giver shows. Nu kan de opleves i Odense, med blandt andre singlerne ”3xK” og ”Har det godt”.

Pris: 120.-

Hvor: Odense Teater Hvornår: Fra 1.-24. september I anledning af at det er 400 år siden den højst elskede forfatter William Shakespeare døde, opsættes en af han mest populære værker, hævndramaet Hamlet, på Odense Teater. Opsætningen beskrives som en vild og sprudlende udgave af klassikeren og Teateret har fået den islandske instruktør Egill Pálsson til at modernisere stykket og gøre det vedkommende for dags dato.

Pris: fra kr. 70,-

38

SJOV

DONALD TRUMP En kort biografi om USA's næste præsident

Hvem er han?

Donald John Trump er en 70 årig, muggen fersken fra Queens, New York.

Han blev født med en guldske i munden og hovedet op i røven.

Han er søn af Fred Trump, som var ejendomsmægler, og da Donald som ung skulle starte i mæglerbranchen, fik han "et lille lån på 1 million dollars" af sin far.

Han har en BA i økonomi og har i mange år været betegnet som en af de rigeste mænd på planeten. Donald Trump skrev en businessmanual, The Art of the Deal, som i over et år lå på New York Times' bestseller liste. Han har haft tre koner; alle tre tidligere modeller, to af dem østeuropæiske immigranter og kun en af dem har plagieret Michelle Obama.

Trump var tidligere kendt for sine ambitiøse mæglerprojekter og meget offentlige optrædener; bl.a. fiksede han en skøjtebane i New Yorks Central Park i 80'erne.

Han har en hobby med at sætte sit navn på alting og har gennem årene ejet bl.a. kasinoer, luxuslejligheder, hoteller, et flyselskab, et vodkamærke (selvom manden praler af ikke at drikke alkohol), bøffer, et "universitet", skønhedskonkurrencer, en Monopoly-klon, et reality tv-program og en golfbane i Skotland. Stort set alle disse foretagender er gået fallit, og Trump var engang selv ved at gå personligt konkurs, men overlevede da hans far en aften købte casino-chips for over 3 millioner dollars på Donalds Trump Castle Casino Resort.

Mange der kender Trump personligt fortæller, at han under forhandlinger ofte spiller "rollen" som en hårdnakket, grov bølle, som vil gøre alt for at vinde og være den bedste.

Skrevet og tegnet af N. Vernaccini Instagram: @nvernaccini

Han har været involveret åbenlyst i amerikansk politik siden mindst 1989 og stillede kort op til præsidentvalget i år 2000, som kandidat for The Reform Party, men droppede hurtigt ud af både valgkampen og partiet.

Han har gennem årenes løb været indskrevet som Demokrat, Republikaner og uafhængig, men har oftest vist sig at dele holdninger med Demokraterne. Det er først i løbet af det sidste år, at han er begyndt at have et mere eller mindre konservativt standpunkt i henhold til emner som immigration, økonomi, abort og religion.

Kilder tæt på ham mener at jobbet som præsident er en oplagt post for Trump at forfølge, givet hans tiltrækning til magt.

Trump har altid ageret narcissistisk og egomanisk, og det virker selvfølgeligt, at han ville gå efter den mest udfordrende og mægtige jobstilling i mands minde. Mange mener dog, at Trump ikke er helt alvorlig i sin intention om at vinde præsidentvalget, og at han udelukkende gør det for udfordringens skyld eller bare for at booste sit ego. Ud over det er der rygter om, at hele hans præsidentkampagne er et svindelnummer, og at han blot ønsker at fremstille absurditeten ved den enorme ignorance og misantropi, som det Republikanske Parti gennem årtier har brødfødt det amerikanske folk, som var det ærlige og oprigtige værdier.

Der er meningsdannere på begge fløje, som håber at Trump bliver dråben, der endelig destruerer det Republikanske Parti.

Hvad vil han?

For den gængse Trump-vælger virker han som den menige mands forkæmper, da han er træt af Washington og "politisk korrekthed". Han taler om at flytte en masse tidligere amerikanske arbejdspladser tilbage til USA, også selvom størstedelen af Trumps egne firmaer opererer fra udlandet.

Bl.a. bliver Trumps slips lavet i Kina.

Trump vil banlyse alle muslimer fra at rejse til USA, bygge verdens største mur ved grænsen til Mexico, deportere over 11 millioner udokumenterede immigranter og indføre store Sentinelrobotter, der kan eliminere den stigende mutantbefolkning. Han vil bevise en gang for alle at Barack Obama ikke blev født i USA, og at Hillary Clinton har skjulte email-korrespondancer med Saddam Hussein, Maleficent og Kejser Palpatine. Han vil gerne være BFFs med Vladimir Putin, indføre skarp censur og have mulighed for at retsforfølge journalister, der skriver knap så positive ting om ham. Udover at ville sønderbombe hele Mellemøsten, har Donald Trump udtalt, at hvis han havde koderne til USAs arsenal af atomvåben, ville han ikke udelukke at bombe Danmark(!).

Han ser Kina som USAs største fjende, selvom han elsker Kina, elsker kineserne og kineserne elsker ham.

Hvorfor stemme på ham?

Hvis du er autoritetselskende, konservativ kristen med nationalistiske holdninger, et ligegyldigt forhold til sandhed og anstændig opførsel, hyppigt bruger din ignorance som skjold for et gevaldigt mindreværdskompleks, og samtidig er ligeglad om din præsident er det, han udgiver sig for at være, er Donald Trump nok kandidaten for dig. Eller hvis du bare gerne vil bidrage til Jordens kommende undergang.

Nr. 5 – 2016

SJOV 39

En guide til Donald Trumps håndtegn

"BELIEVE ME..."

"BING BING BONG..."

THE DISTRICT OF COLUMBIA

THE WALL

"YOU'RE FIRED!"

THE 3 COMMA CLUB

VIVA DUX

THE STRAY HAIR

KNOWN FROM TV "IF SHE WASN'T MY DAUGHTER..."

"MY HANDS ARE NORMAL. SLIGHTLY LARGE, ACTUALLY."

GET A PEACE OF THIS

ONLY GOD CAN JUDGE ME

"WHO, ME?"

THE HUNGER GAMES

Næste måned i RUST....

HILLARY CLINTON!

Hun har mulighed for at blive den første ____________ præsident i USA's historie! *Udfyld selv

VERITAS EST ADAEQUATIO REI ET INTELLECTUS @vernaccini © 2016

Nr. 5 – 2016

30.

SEP

kl. 19.00

28.

SEP

Linda P. Sønderborg Teater www.sonderborghus.dk

kl. 19.00

The Wands + BaBy in Vain

askePoT

Sønderborghus www.sonderborghus.dk

Koncertsalen Alsion www.sonderborgbilletten.dk

7.

OKT

kl. 19.30

13.

OKT

aLex Vargas Sønderborghus www.sonderborghus.dk

10.-13.

NOV

7.

OKT

kl. 21.00

kl. 21.30

Mick ØgendahL FesT Alsion www.kulturisyd.dk

deFine FesTiVaL Sønderborg www.definefestival.com

2017

19.

JAN

kl. 14.00

17.

NOV

ondskaBen Sønderborghus www.sonderborgbilletten.dk

Sønderborghus www.sonderborghus.dk

4.

MAJ

24.

NOV

scarLeT PLeasUre

kl. 19.00

kl. 20.00

TroLdsPejLeT reLoaded (FiLMMUsik) Alsion www.sonderborghus.dk

kig indenFor i sØnderBorg UngdoMscaFe www.facebook.com/ sdb.ungdomscafe

annika aakjær

kl. 20.00

PhLake

kl. 20.00

15.

OKT

Sønderborghus www.sonderborghus.dk

Sønderborghus www.ticketmaster.dk

INTERNATIONAL 41

Media coverage of the American election A noticeable part of Danish articles have the names “Hillary Clinton” and “Donald Trump” included in them. It is almost impossible not to notice The American election in the Danish media, which reflects the extent to which Denmark is affected by the American culture. But when the Danes are exposed to news and facets of the American election, how much, then, are the US citizens exposed to election propaganda?

RUST has interviewed a couple of American citizens as a way of characterizing the influence that the American election has on the American citizens’ everyday lives.

Anni Møllemand

American politics are divided into two poles: the Republicans (Right-Wing) and the Democrats (LeftWing). They are, indeed, poles, since they represent two very distinct ideologies and the result of the election might therefore be very different if the Democrats end up winning as compared to if the Republicans run off with the victory. But are the distinct opinions reflected in each of the parties’ use of propaganda as well? Residents of America tell us that they are; at least concerning the kind of propaganda that is being used.

Apparently, there is a tendency towards one of the Wings using more mudslinging than the other meaning that they focus more on pointing out the negative aspects of the other Wing than they do promoting their own political initiatives. This seems to be a stronger tendency for the Right-Wing than for the Left-Wing.

Mudslinging upgrade

The current preparations for the final election in November, has raised the bar for the amount of mudslinging which can be explained by the appearance of the well-known Republican candidate, Donald Trump. In the primary election where Trump was competing with 4 other candidates of the Republican Party, he surprised both the public and the rest of the candidates with the amount of mudslinging that he used as he took it to it a whole new level. Due to the fact that he gained as much attention for that tactic, media coverage wise, the other candidates upgraded their use of mudslinging

as well. Apparently, bad publicity is considered to be better than no publicity indeed. And ever since the primary election ended, Trump simply changed the aim of his mudslinging to the Democratic candidates who have also upgraded their mudslinging use. ”Trump has raised the bars to what is OK and Hillary needs to keep up with that,” says Sean Cadigan, an election enthusiast from San Francisco. It is like a vicious cycle, really, and it will probably get worse as we get closer to the final election.

“The Republicans fear that if the Democrats win, the government will get too much power and they might lose their money to lazy slacking hippies and lose their weapons."

The power of funds

The reason why Trump is running his political campaign this way, is because he is funded by his own company and therefore do not need to rely on

Nr. 5 – 2016

42

INTERNATIONAL

a third part’s opinion which is the case for Hillary Clinton, for instance – and basically all other candidates, independent of their Party.

The Political Action Committee (PAC) funds the American candidates, in the hope that they will, in return, promote PAC. Hillary Clinton therefore needs to be a lot more aware of the things she says in public than Donald Trump does.

Bernie Sanders, who used to compete with Hillary Clinton in the primary election, did something quite unprecedented on this topic. He was fully funded by the public, consisting of regular American citizens, and their donations. His decision to do so can be explained by his progressive ideals concerning election campaigns and his political ideology in general. It was, however, this aspect of his integrity that led to his defeat in the primary election.

American citizens’ general exposure to propaganda

But for all of Trump’s and Hillary’s mudslinging to work in a profitable way for themselves, the public needs to see it.

Given how much the Danish media cover the election, you would expect the Americans to be even more exposed to media coverage on the American election than the Danes. But actually, that does not seem to be the case. They do, of course, cover it in the News but you mostly need to seek out information concerning the election by yourself.

Voting behavior

But just because Donald Trump gets more attention, it does not necessarily mean that he will get more voters. Even though there are a lot of Democrats that are not fond of Hillary Clinton they would want to vote for her simply because they are motivated to vote against Trump. “When Obama ran for President, he made records on the number of people voting but this election might as well drag in a lot of people who will be voting for the one they consider being ‘the lesser evil’,” says Sean.

There are, however, a lot of the American voters that are ignorant concerning their idea of their vote’s impact on the American election. They simply do not believe that their single vote can make a difference.

Also, there have been cases where groups of people illegally call out to regular people, often from the lower classes, and tell them that they do not have the right to vote – and a lot of the ones who receive those calls, tend to believe the criminals due to their lack of knowledge.

A lot of people do not know that they can postal vote either, so they might just miss out on voting simply because they are working on the day of voting.

Dystopia

Whether people vote or not, they tend to have a pretty clear idea of what the future of America will look like if the opponent Party runs off with the victory. Both sides visualize Armageddon, which Sean defines differently on behalf of each pole.

“It is a rare phenomenon to spot posters of the candidates in the streets – even in the big cities,” claims Sean. This might seem curious to the Danish people who are exposed to posters on lamp posts all over the country when an election approaches; even in the small local areas.

“The Republicans fear that if the Democrats win, the government will get too much power and they might lose their money to lazy slacking hippies and lose their weapons. The Democrats, on the other hand, fear dictatorship driven by racism and overall discrimination.”

There are, however, public relation workers whose work is characterized by trying to reach people in different age groups. For instance, they might publish funny videos on the internet in order to get younger people’s interests.

Each of these scenarios will not take place because of the President but because of the two seats that will be occupied in Congress – either by two Republicans or two Democrats – though either of those scenarios is not really likely to happen.

Unequal media coverage

Both of the political poles have public relation workers and the amount of election relevant stuff they produce is more or less the same. The general media coverage of the candidates is a bit unequal, though.

There is a tendency towards covering Trump more since he is more “interesting”. The media companies know that the public wants to hear his uncensored remarks so for them it is also a matter of getting the viewers’ attention – and thereby gaining money.

Nr. 5 – 2016

INTERNATIONAL 43

“When Obama ran for President, he made records on the number of people voting but this election might as well drag in a lot of people who will be voting for the one they consider being ‘the lesser evil."

- Sean Cadigan, US citizen, San Francisco

Gage Skidmore, Flickr

Nr. 5 – 2016

Bliv medlem på ida.dk

BLIV MEDLEM AF IDA OG FÅ MASSER AF FORDELE I IDA bliver du en del af et stærkt fællesskab, der hjælper dig godt og grundigt igennem din studietid. Vi tilbyder bl.a. billige studieforsikringer, arrangementer på dit studiested, en attraktiv studiekonto, netværk og rådgivning. Herefter koster studiemedlemskabet 20 kr. pr. måned. Og du kan endda blive medlem i dag!

Læs mere på ida.dk/studerende