Rust 6

OKTOBER 2015

Ellen Hillingsø om krig og kortfilm Sportssektion:

Læs mere om Krolf og andre sportsgrene

Studiemiljø: Sådan går det WWW.RUSTONLINE.DK

International in the back:

Read about Ethiopia and rasicm in Denmark

2

INDENFOR

Har du “lommesmerter”?

...vi gir’ bedøvelsen gratis til studerende... ...mod forevisning af gyldigt studiekort.

CentrumTandlægerne www.centrumtandlaegerne.dk

Odense C Middelfart Aarhus C

• • •

Grønnegade 16 Teglgårdsparken 100 Sønder Allé 5

• • •

tlf.: 66 126 226 tlf.: 64 402 403 tlf.: 86 132 636

DANCELIKAMONKEY & KULTURMASKINEN præsenterer

BLAUE BLUME I Kulturmaskinen Lørdag den 14. november NR. 6 – 2015

INDENFOR 3

INDHOLD

Oktober 2015 INDENFOR

4 LEDER

5

Redaktionen besøger Campus Kolding

6

VOXPOP - Stress Studerende har stress

9 10

Studieundersøgelse

Side 9-medarbejderen

Flere føler sig stressede

Studiemiljøundersøgelsen i tal

13 Vi har stadigvæk en lang vej

Syddanske studerendes formand

UDENFOR

14 Drop ud

Rust følger op på en afhopper

16 Stress

Anne Lysemose om op- og nedture

20 Bibliotek

Student2Student, et nyt tiltag

SJOV

22 Toastmaster

24 Tutor

26

Mad Martin og Louises lækkerier Mad på SU

28

Karrusel Reportage fra Odenses gadefest

31

Ellen Hillingsø Om krig og kortfilm

Bliv bedre til at tale Rust er med når tutorprisen uddeles

SPORT

38

Krolf Fokus på løb, studier i fritiden

36

Skæve sportsgrene på SDU Kunne det være noget for dig?

INTERNATIONAL

38 Ethiopia

40 Musikbiblioteket

42

Travel around A new place

Rasiscm in Denmark

NR. 6 – 2015

4

INDENFOR

LEDER I

denne udgave af RUST har vi studiemiljøet i fokus. Vi er dykket ned i studiemiljøundersøgelsen og har trukket de vigtigste pointer frem.

Undersøgelsen viser, at de studerende har en hård hverdag med mange sider og opgaver, som skal læses og løses. Det betyder, at 20 % af de studerende på SDU har en hverdag med symptomer på stress, mens 14 % overvejer at droppe ud af deres uddannelse.

Vi har hevet fat i de studerende for at få deres reaktion på disse tal samt haft en snak med en studerende, som er gået ned med stress, og en studerende, som har valgt at droppe ud af sin uddannelse.

Redaktionen har desuden været et smut forbi StudieRock på Campus Kolding og Karrusel i Odense og bringer her stemningen fra de vilde koncerter.

RUST har også mødt skuespilleren Ellen Hillingsø i forbindelse med årets Odense Internationale Filmfestival til en snak om hendes oplevelser med kortfilm, krig og kærlighed.

I bladet finder du også sportssektionen, som denne gang har fokus på mærkværdige sportsgrene på SDU. Vi har været med krolfholdet til verdensmesterskaberne i Hvidovre og kampen om den

gyldne kølle.

Så tag en pause fra det stressede studieliv og få et indblik i, hvordan det er at være en saftig studerende på SDU. In the international section we bring you the first of many reportings from the exotic Ethiopia. This time you get the first impressions and the facts about the confusing calendar and timeformat. We have also taken a look at Musikbiblioteket with all its features. Last but not least we give you the thoughts of a student concerning racism in Denmark.

Venlig hilsen redaktionen

Julie Würtz Chefredaktør

Forside: Steffen Berg Klenow

NR. 6 – 2015

Anne Smedegaard Hermansen Redaktør

Lisette Olesen Redaktør

Louisa Rieck Webredaktør

Steffen Berg Klenow Fotoredaktør

Martin Haupt Layout

Udgiver Kommunikation, Syddansk Universitet

Kontakt rust@sdu.dk

Oplag 2.500, 8 gange årligt

Web www.rustonline.dk

Tryk Rosendahls Print – Design – Media

Adresse Rust, Campusvej 55, 5230 Odense M

Distribution Alle afdelinger af SDU

ISSN 1604-5238

INDENFOR 5

Redaktionen besøger: StudieRock på Campus Kolding Det er efterhånden blevet kutyme, at RUST kun sjældent bevæger sig uden for Odenses trygge rammer. I denne måned, den 4. september, brød vi normen og tog til Universitetsparken ved Campus Kolding til StudieRock. Vi fortrød det ikke ét sekund! Og det taget i betragtning af at det stod ned i stænger størstedelen af aftenen.

Da redaktionen ankom, stod den lokale rapper Musse på scenen og fyrede den af for fulde sejl, og selvom pladsen var næsten mennesketom, var stemningen stadig tårnhøj. Og den steg kun, som timerne passerede.

Lige før Scarlet Pleasure-koncerten vrimlede det frem med mennesker fra Campus Kolding-bygningen, der lå lige op ad pladsen, og der blev hurtigt fyldt op på den lille plæne foran scenen. Det var der ikke nogen, der lagde mærke til, da bandet først trådte på scenen. Selvom pladsen blev mere og mere trang, og folk fik sværere og sværere ved at stå på benene, var stemningen ikke til at skyde igennem på noget tidspunkt. Der blev skrålet med på alt fra ”Save me from myself” til ”Søndagsbarn”, så hele Kolding kunne høre det. Og da aftenen var forbi, og pladsen blev lukket, var hele redaktionen i ekstase.

Info Sted: Campus Kolding, Universitetsparken 1, 6000 Kolding Pris: 25 kr. for en øl, 20 kr. for en cider Hvornår: Hvert år ved studiestart Der var mulighed for at købe mad og drikkevarer i forskellige boder på Campus

StudieRock får Pris: Atmosfære: Musikken:

Program 17:00 – Velkomst 17:05 – Lokale bands 18:30 – Scarlet Pleasure 20:15 – Carpark North 22:15 – Suspekt 23:30 – Pladsen lukker

NR. 6 – 2015

6

INDENFOR

VOXPOP Hvornår er de studerende stresset?

Pensum og eksaminer er noget, der kan sætte stresshormonerne i gang hos enhver universitetsstuderende. Ifølge studiemiljøundersøgelsen har tyve procent af respondenterne svaret, at de oplever stærke stresssymptomer til dagligt. Udover at spørge de studerende om deres holdning til udsagnet, har RUST sat fokus på, hvornår og hvordan de studerende føler sig stressede.

-Hvad siger du til det faktum, at tyve procent af respondenterne i studiemiljøundersøgelsen føler sig stresset i hverdagen?

-Hvornår føler du dig stresset?

Lisette Gatten Olesen Steffen Berg Klenow

NR. 6 – 2015

INDENFOR 7

Søren Eskildsen, Medicin, 1. semester BA -Det, synes jeg, er mange studerende. Men ikke overraskende mange. Det undrer mig ikke, fordi som studerende har du jo i princippet aldrig fri. Man føler som studerende altid, at man kan gøre det lidt bedre eller burde gøre det lidt bedre. Det tror jeg helt klart er med til at stresse folk.

-Jeg føler mig stresset, når jeg ikke synes, at jeg lever op til det, jeg burde leve op til.

Stresset er betinget af mine egne forventninger til mig selv, og hvad jeg kan se, at andre gør.

Didde Nielsen, Cand.merc. aud (Revisorkandidat )., 1. Semester -Det lyder af meget. Nu synes jeg ikke selv, at jeg føler mig stresset over mit studie. Jeg ved ikke, om jeg er en af dem, der ikke har så hårdt et studie som andre. Men jeg synes, at tyve procent lyder ret voldsomt.

-Jeg føler mig stresset i december og juni, hvor vi går til eksaminer. Det er nok der, at man har den der ”nu skal der ske noget”følelse. Eksaminerne ligger for eksempel i januar. Hvis du skal bruge hele januar på at læse op og være klar i en periode, hvor man ikke har mere end en uge eller fjorten dage mellem hver eksamen, kan man godt blive stresset.

Julie Wisborg, Statskundskab, 1. semester BA -Det, synes jeg, er lidt ærgerligt at høre.

Men på den anden side, så kan jeg egentlig også godt forstå det. Nu har jeg kun gået her et par uger, og jeg synes måske, der er meget arbejde i det.

-Nej, jeg har ikke følt mig stresset, da jeg kun har gået her et par uger. Dog kan jeg godt føle mig lidt stresset i forhold til læsningen. Der er meget at læse, og det er svært at vide, hvad man skal læse især som ny studerende.

Pia Larsen, Kultur og formidling, 1. semester kandidat -Det kan jeg godt forstå. Jeg føler mig selv stresset med læsebyrden og det med, at man også skal have et andet liv ved siden af studiet. Det kan godt være svært at få det hele til at hænge sammen.

-Generelt føler jeg mig stresset af både at skulle læse pensum, ned at træne og have et socialt liv. Det er en blanding af det hele.

Hvis man nu kun gør én ting, hvilket jeg gør nu, hvor jeg sidder og læser, så vil man ikke føle sig så stresset.

NR. 6 – 2015

8

INDENFOR

Softwareudvikler?

Hvad vil du være, når du bliver cand. scient. i biologi?

Landbrugsrådgiver?

Celleforsker?

Se muligheder

Magistrenes A-kasse og Dansk Magisterforening, MA/DM, hjælper dig med at se muligheder.

Og vi gør værdien af dine kompetencer synlige, så arbejdsgivere kan se muligheder i dig.

Et medlemskab i MA/DM giver dig også adgang til en lang række faglige og kontante fordele, som giver dig større viden og store besparelser. Et studiemedlemskab koster kr. 22,- pr. md.

Meld dig ind på candportalen.dk

NR. 6 – 2015

Side

9

jder e b r a d

me

INDENFOR 9 Navn: Jakob Christoffersen Alder: 35 år.

en

Stilling: Bibliotekar på Syddansk Universitet i Odense, hvor de primære arbejdsopgaver er brugerbetjening og indkøb af bøger.

Fritidsinteresser: At lytte til musik af den mere larmende ekstreme slags herunder sort dødsmetal.

Yndlingskage: Kage generelt er altid godt.

Mit yndlings sted på SDU: Nu kommer jeg ikke ret mange andre steder end biblioteket, da det er her, jeg arbejder. Så biblioteket er nok mit yndlingssted.

Tre ting på en øde ø: Ghettoblaster, musik og en telefon med internet.

Beskriv dig selv med tre ord: Sarkastisk, glad og distræt

Det nye bibliotek er ret pænt, da det er meget lyst og indbydende i forhold til det gamle bibliotek, som var meget gustent. Derudover er der gode arbejdsområder for de studerende her, der giver mulighed for at arbejde individuelt såvel som i grupper.

Lisette Olesen Steffen Berg Klenow

NR. 6 – 2015

10

INDENFOR

FLERE FØLER SIG

STRESSEDE Louisa Rieck

I starten af det nye semester udkom den nye studentermiljøundersøgelse.

Undersøgelsen har til formål at give indblik i de studerendes holdninger og meninger, for at SDU kan skabe de bedst mulige rammer for de studerende.

Allerede i marts måned blev der på Syddansk Universitet gennemført en stor undersøgelse af studiemiljøet på universitetet. Det var femte gang, man spurgte de studerende om blandt andet deres holdninger om de fysiske, æstetiske og virtuelle forhold og endvidere de sociale og psykiske rammer. I alt svarede 46,5 % på det elektroniske spørgeskema. I Danmark er der et krav om, at universiteterne skal gennemføre en studiemiljøundersøgelse mindst hvert tredje år. På Syddansk Universitet bliver undersøgelsen gennemført hvert andet år.

Den nye undersøgelse viser blandt andet, at synet på studiemiljøet har forbedret sig.

På en skala fra 0-10 har de fleste studerende vurderet studiemiljøet på Syddansk Universitet til 6,9, hvilket er det højeste, der nogensinde er opnået.

Studiegruppe har effekt Blandt de forskellige områder, der er blevet undersøgt, er det især på det studiemiljømæssige område, at man kan se forbedringer. At have et fagligt og socialt fællesskab på studiet har en stor betydning for, hvordan man har det personligt. Antallet af studerende, der føler sig ensomme, er faldet signifikant til 11 %. I 2013 lå det på 17 %.

Trivsel på studiet har en afgørende betydning for, hvordan man har det med sit studie både fagligt og socialt. Blandt de adspurgte er der 62 %, der er med i en studiegruppe, mens det i 2013 var 51 % af de adspurgte studerende. Endvidere har man fundet ud af, at studiegruppen har betydning for de studerendes trivsel på studiet.

I betragtning af at det blandt de ensomme kun er 36 %, der er i en studiegruppe, kan man konkludere, at der en sammenhæng mellem en manglende studiegruppe og ensomhed.

Stress hos de studerende Et område, der vækker bekymring hos universitetet, er antallet af studerende, som lider af stress. I forhold til 2013 er antallet steget med 6 %. 56 % af de studerende har oplevet stærke stress-symptomer i dagligdagen eller ved eksamen. I dagligdagen er det 21 %, der har oplevet stresssymptomer. En af de grunde, der er blevet nævnt som årsag, er fremdriftsreformen, der blev vedtaget i 2013.

Med reformen bliver man som studerende automatisk tilmeldt alle fag og de tilhørende eksamener.

Timer på studiet Alt i alt har 22.407 heltidsstuderende sva-

NR. 6 – 2015

ret på spørgeskemaet, men opfattelsen af, hvor mange timer man skal bruge på sit studie som fuldtidsstuderende, varierer meget. 80 % af de adspurgte betragter sig som fuldtidsstuderende og tilkendegiver, at de i gennemsnit bruger 27,6 timer om ugen på studiet. Tallet ligger markant under den reelle definition af at være fuldtidsstuderende, som er, at man bør bruge 42 timer om ugen på sit studie.

Man vil bruge tallene til fortsat at forbedre studiemiljøet for de studerende på Syddansk Universitet. Med de specifikke tal er det nu muligt for de forskellige styregrupper at arbejde endnu mere på de forskellige områder og forbedre studiemiljøet endnu mere.

INDENFOR 11

Antal studerende

22.407 Har deltaget i undersøgelsen

Det giver en svarprocent på

46,5%

11%

Af de studerende føler sig ensomme Odense

Det svarer til hver niende person

Bedre trivsel hos studerende, som er bosat i studiebyen, end hos pendlere

14%

overvejer at stoppe på deres uddannelse NR. 6 – 2015

12

INDENFOR

20%

Af de studerende føler sig stressede i hverdagen Tallet stiger til

35%

i eksamensperioderne

• De bedste bøffer fra USA • Gin- og cocktailbar • 3 retters menuer fra 299kr.

• Frokost åbent man-lør • Late night køkken fre & lør

Husk studierabat -10% mandag-onsdag aften

BRANDTS PASSAGE 33-35 | ODENSE C TLF 6611 6612 | WWW.LEIK.DK

NR. 6 – 2015

INDENFOR 13

"Vi har stadigvæk en lang vej" Louisa Rieck

Med starten af det nye semester udkom der i slutningen af august den nye studentermiljøundersøgelse. Formanden for Syddanske Studerende synes, at man kan være tilfreds med den positive udvikling, men der er stadigvæk plads til forbedringer.

De studerendes stemme på Syddansk Universitet er studenterforeningen Syddanske Studerende. Som universitetets største studenterforening har Syddanske Studerende en stor funktion som de studerendes stemme.

Udover at stå for Semesterstartsfesten arbejder Syddanske Studerende på forskellige projekter i samarbejde med ledelsen med formålet at forbedre studiemiljøet for de studerende.

Studiemiljøet har i den nye undersøgelse fået 80 % positive tilkendegivelser, hvilket formanden for Syddanske Studerende, Klaus Rose, er yderst tilfreds med. ”Når halvdelen af de studerende svarer på en undersøgelse som denne og så med resultatet, at de er positive omkring miljøet på universitetet, så kan man være tilfreds.

Generelt set, så har vi en stor tilstrømning af studerende på Syddansk Universitet netop på grund af, at man har lavet nogle initiativer omkring undervisningen på universitetet,” forklarer Klaus Rose, der har været formand for Syddanske Studerende siden slutningen af februar 2015.

Ifølge Klaus Rose vil man dog gerne komme op på 100 % bedømmelser og have, at alle studerende føler sig tilpas på universitetet.

Undersøgelsen viser endvidere, at kun 80 % føler sig som fuldtidsstuderende, og at de desuden bruger for få timer om ugen på deres studie.

Reelt set indebærer et fuldtidsstudie, at man bruger 42 timer i gennemsnit om ugen på sit studie. Men i undersøgelsen

svarerede de studerende, at de i gennemsnit bruger 27,6 timer om ugen. Det vækker bekymring. ”Det er selvfølgelig rigtig ærgerligt, men det er også et problem, der skal tages meget seriøst. Blandt andet skal man også være lidt selvkritisk og se på den måde, man strukturerer uddannelserne på. Spørgsmålet er, om nogle af studierne indebærer for meget selvstudie i forhold til, hvor mange undervisningstimer man bruger,” uddyber Klaus Rose.

Refleksion er ifølge ham en vigtig del af resultaterne fra undersøgelsen. Blended Learning er blandt andet noget, man burde overveje mere. At få sat initiativer i gang kan øge intensiteten for de studerende. ”Jeg er sikker på, at hvis de studerende måtte vælge, så ville de også have gerne have nogle flere timer,” mener Klaus Rose.

Forbedre tingene Den markante forskel på, hvor mange timer de studerende bruger på deres studie, er noget man vil tage op hos både Syddanske Studerende og hos SDU. ”Der er ingen tvivl om, at vi i foreningen kommer til at arbejde via nogle projekter, hvor vi kommer til at kigge på uddannelserne generelt fremadrettet,” forklarer Klaus Rose. Men samtidig påpeger han også, at de forskellige studiers strukturer hænger tæt sammen med, hvor mange ressourcer, der er på de forskellige studier. Et stort studie med mange optagede studerende har flere penge til at oprette holdundervisning og flere undervisningstimer.

På ingeniøruddannelserne har man det såkaldte semesterprojekt, som man skal udarbejde i grupper og dermed bruge en del timer på campus. ”Ændringer i studiestrukturen er noget, man burde oveveje. Der er mange, der har svært ved at have få forelæsningstimer og meget selvstudie per uge. Jeg tror, at man kan ændre strukturen og få lavet flere timer til de studerende.”

Ensomhed på universitetet En anden ting, som, Klaus Rose synes, man skal kigge lidt nærmere på, er, hvordan de studerende har det med det faglige og sociale miljø på universitetet. ”Vi er selvfølgelig glade for, at der er mange, der synes, at miljøet på universitetet er godt. De sidste par år er der med fredagsbaren Nedenunder og SDU Fitness kommet en del, som de studerende kan bruge.

Men vi har stadigvæk en del ting, der kan forbedres,” forklarer Klaus Rose.

Identiteten for de studerende her på universitetet skal forbedres. Syddanske Studerende arbejder med projektet Campus Life, hvor man vil have lokaler til foreninger og desuden går i gang med at bruge udendørsområder rundt omkring universitetet. Man starter med testområder i nærheden af kantinen om et par måneder for at teste, hvad de studerende synes om det.

De studerene skal generelt føle sig mere hjemme på universitetet.

11 procent af de adspurgte har i undersøgelsen angivet, at de føler sig ensomme, men Klaus Rose påpeger, at man ikke skal drage for hurtige konklusioner ud fra dette resultat. ”Ud fra de data, man har, kan det være farligt at drage konklusioner mellem ensomhed og manglende studiegruppe,” forklarer Klaus Rose.

Ordentlige rammevilkår er vigtige for dannelsen af studiegrupper og for at få det gjort som studerende. Det er vigtigt at mødes med andre årgange og få snakket om det sociale og faglige. Det er også vigtigt at oplyse og fortælle om, hvad der foregår i ens fagråd og på ens fakultet.

NR. 6 – 2015

14

UDENFOR

HOLD UD OG DROP UD Anne Smedegaard Hermansen

Hvad gør man, når man kommer til den erkendelse, at drømmestudiet slet ikke er, hvad man havde regnet med? Der er ikke så mange muligheder. Man dropper ud og leder videre! RUST har mødt en af dem, der tog faldet, og alligevel fandt vejen til drømmejobbet.

Ifølge studiemiljøundersøgelsen, der blev foretaget på Syddansk Universitet i marts, overvejer 14 procent af de 10.500 studerende, der besvarede spørgeskemaet, at droppe ud af deres studie. 29-årige Sabrina Louise Blangsted Højfeldt var en af dem.

Undersøgelsen viser, at den mest brugte grund til, at tanken om at opgive uddannelsen strejfer én, er selve uddannelsen, man går på. Enten fordi man har mistet interessen for studiet, eller fordi det ikke er som forventet. Andre dropper ud, fordi uddannelsens struktur er for dårlig, eller fordi fremtidsmulighederne er for svære at se. Andre grunde, studiemiljøundersøgelsen viser, er: undervisningen, administration og planlægning, geografi, de medstuderende, det fysiske miljø, personlige årsager samt den nye studiefremdriftsreform.

Disse grunde, og flere til, kan Sabrina Højfeldt sagtens nikke genkendende til. Hun startede på, hvad, hun troede, var hendes drømmestudie, men kom hurtigt på andre tanker.

En ny start I september 2014 startede Sabrina Højfeldt på journalistuddannelsen på Syd-

NR. 6 – 2015

dansk Universitet i Odense og var gladere end glad. Hun var kommet ind på drømmestudiet, men ikke uden konsekvenser.

Hun droppede ud af én uddannelse, cand. soc. i statskundskab med tilvalg i retorik, til fordel for drømmeuddannelsen: cand. mag. i journalistik. Denne uddannelse blev dog ikke oprettet, så uden længere betænkningstid eller noget at falde tilbage på, søgte Sabrina Højfeldt ind på bacheloren i journalistik. ”Nu havde jeg jo droppet min kandidatuddannelse til fordel for journalistik, og så VILLE jeg læse journalistik,” forklarer hun.

Og ind kom hun. Vejen til drømmejobbet var lagt, og hun var klar til at følge den.

Dog var den ikke så perfekt og ligetil, som hun havde regnet med. Den var ujævn og fyldt med bump og huller. Udover længerevarende sygdom, er Sabrina Højfeldt også mor til to små børn, som skulle passes, mens hun var på universitetet. Hun var ovenikøbet også pendler og brugte

UDENFOR 15

”Det virkede paradoksalt at ville være journalist, men bare ikke gennem journalistuddannelsen -Sabrina Højfeldt

mange timers transporttid mellem Sjælland og Fyn hver dag, så tiden, der i forvejen er sparsom på et fuldtidsstudie, blev meget presset for den unge mor. ”Det nytter ikke noget, at jeg ikke kan tage mig af mine børn, hente dem fra institution eller bare se dem i en hel uge for at kunne lave en aflevering, der indgår i eksamen,” forklarer hun.

Det faktum, at Sabrina Højfeldt er mor, ændrede ikke blot på tidsperspektivet i hendes hverdag, men også på forholdet til hendes medstuderende. ”Jeg er et helt andet sted i mit liv end de andre, og jeg har ikke mulighed for eller lyst til at gå i byen og den slags,” forklarer hun om den manglende relation til de andre journaliststuderende.

Følelsen af hele tiden at være udenfor var altså, sammen med flere andre faktorer, grunden til, at Sabrina Højfeldt overvejede at droppe ud. Drømmen har dog ikke ændret sig.

Tilbage til begyndelsen Siden Sabrina Højfeldt var ung, har hun haft en drøm om at blive graverjournalist, at skrive dybe, lange artikler. Men på journaliststudiet var der, ifølge Sabrina Høj-

feldt, for meget fokus på radio- og tv-mediet, og langt fra nok på den skrevne del.

Hun mente ikke, at journaliststudiet kunne hjælpe hende til at opnå hendes drøm. ”Det virkede paradoksalt at ville være journalist, men bare ikke gennem journalistuddannelsen,” forklarer hun med et smil på læben.

Men det var det, der skete. Det tog langt tid, men hun kom frem til en beslutning om at følge sin drøm. Efter et år drejede Sabrina Højfeldt fra og kørte tilbage ad den vej, hun kom fra. Hun droppede ud og startede på sit gamle studie igen. Her er der færre timer på skolebænken, og uddannelsen ligger på Sjælland, så pendlerlivet er blevet skrottet, og Sabrina Højfeldt har fået meget mere tid til de to små, som hun savnede. Fagligt er Sabrina Højfeldt endda også kommet tættere på drømmen: ”Jeg har mulighed for at tage flere af de fag, som jeg ønsker mig i min fagspecialisering,” fortæller hun.

Alt i alt har Sabrina brudt normen og fået det meget bedre, selvom det betød, at hun måtte droppe ud af drømmestudiet og blive en del af statistikken i studiemiljøundersøgelsen.

NR. 6 – 2015

UDENFOR

FRA

NED

STRESS OP

16

TIL

Julie Würtz

"En dag kunne jeg bare ikke mere" Stress behøver ikke altid være resultatet af en hverdag med for mange universitetsopgaver. For Anne Lysemose væltede hendes verden, da hun havde svært ved at sige nej, og den faste støtte fra familie kom i uenigheder.

Da Anne Lysemose skulle starte på sit tredje semester på Medievidenskab gled det hele, som det burde i forhold til fritid, studiestart og familie. ”Jeg var frivillig på en tv-station, som hed COLOR-TV, i sommer. Det var en tv-kanal, hvor man lavede tv om frivillige projekter,” fortæller 24-årige Anne Lysemose.

Hun har altid været god til at hjælpe andre, når folk manglede en ekstra hånd. Og hvis tingene pludselig virkede for presset, kunne hun læsse af på sin familie derhjemme. De har altid været en stor støtte for hende. Lige indtil hendes søster skulle på efterskole.

En 180 graders drejning ”Pludselig haltede det derhjemme, fordi min søster skulle på efterskole, selvom hun ikke rigtigt havde lyst. Min mor sagde, at hun sagtens kunne blive hjemme, hvor min far var imod,” siger Anne Lysemose.

Det var begyndelsen på et halvt års familiestridigheder. Desuden blev det ikke bedre i Odense, hvor Anne Lysemose selv befandt sig. Her blev hendes tid på COLORTV og universitetet til et mindre mareridt.

NR. 6 – 2015

UDENFOR 17

”Der var et stor frafald af frivillige over sommeren på COLOR-TV, så jeg måtte til sidst påtage mig samtlige roller. Jeg stod næsten med både kamera og mikrofon, mens jeg klippede med tæerne,” siger Anne Lysemose.

Heller ikke på universitetet var der udsigt til en god studiestart i horisonten. ”Til studiestart på universitetet kom jeg i en projektgruppe til vores “afgangsfilm”, hvor to piger ikke kunne tale sammen. Derfor gik al kommunikation gennem mig som mellemled. Så der kom lidt et uoverskueligt scenarie, hvor jeg skulle være mellemmand i undervisningen,” forklarer hun.

Svært at finde ro ”Lige pludselig følte jeg, at jeg ikke var god nok nogen steder, fordi jeg ikke kunne reparere noget af det, som foregik omkring

mig,” siger Anne Lysemose.

Uroen i familien derhjemme gjorde ikke tingene lettere for hende. Og da Anne Lysemose så, hvordan sin søster lukkede langsomt ned, begyndte hendes liv at sætte sig i knuder. ”Jeg havde mine forældre i røret på forskellige tidspunkter, hvor de skulle læsse af på mig omkring hinanden. Desuden kunne jeg ikke komme ind til min søster, fordi hun havde lukket af for alle andre.

Jeg kunne heller ikke hjælpe hende, fordi jeg fysisk befandt mig et helt andet sted.”

Pludselig begyndte de fysiske symptomer på en for hård hverdag at vise sig. ”Omkring min fødselsdag blev jeg svimmel uden grund, fordi der pludselig var for mange mennesker. Jeg havde ondt i maven og var hele tiden ked af det, uden rigtigt at kunne forklare hvorfor,” forklarer Anne Lysemose.

Med en kraftig mangel på søvn og overskud prøvede Anne Lysemose at sætte en facade op. Hun ville ikke gennemskues.

En dag måtte andre mennesker sige stop for hende. ”Der var en dag på frivillighedscenteret, hvor man kunne prøve nogle alternative lægemetoder. Og jeg tænkte, at det kunne være ret fedt at prøve healing, psykoterapeut eller kranio sakral. Men ingen af dem ville røre mig med en ildtang. De kunne simpelthen ikke nå at samle mig op på 30 min, fordi jeg simpelthen havde for meget i kroppen,” fortæller Anne Lysemose.

Nu var der flere forskellige stemmer, som ikke kendte hende, der sagde, at noget var galt. Men Anne Lysemose kunne ikke sige nej. Der var for mange, som havde brug for hendes hjælp. ”På COLOR-TV var jeg den eneste, som vidste, hvordan man klippede, og hvordan man støbte et program sammen. Pludselig var der for mange bolde i luften, og jeg synes heller ikke længere, at det var sjovt,” siger hun.

Projektet på universitetet begyndte også at sejle for hende, da de to piger på grund af deres stridigheder havde svært ved at løfte opgaven. Samtidig var der heller ingen ende at se på familiesituationen derhjemme.

”Lige pludselig følte jeg, at jeg ikke var god nok nogle steder, fordi jeg ikke kunne reparere noget af det, som foregik omkring mig” - Anne lysemose, studerende

ud på kollegiekøkkenet og aflevere min computer og telefon til de andre. ”Tag det!” sagde jeg. Jeg kunne simpelthen ikke overskue det mere. Min søster havde det dårligt og mine forældre kunne ikke længere sammen. Pludselig gik en fra køkkenet hen til mig, hvor jeg pludselig brød fuldstændig sammen. Jeg havde brug for noget nærhed.

Jeg havde brug for nogle, som så mig.”

Når hendes forældre ringede på skift, turde hun ikke fortælle dem, hvordan hun havde det. Der var for meget kaos derhjemme. På studiet havde hun endnu ikke fået så mange tætte veninder til at kunne lukke luften ud. Hun følte sig bundet på hænder og fødder. ”Hos lægen fik jeg konstateret, at jeg havde stress, og jeg måtte ringe hjem til mine forældre og fortælle dem det. De blev kede af det, fordi de ikke på noget tidspunkt havde opdaget, hvordan jeg havde det,” siger Anne Lysemose.

Efterfølgende kontaktede hun en kropslig psykoterapeut, hvor hun fik modet til at gå op til alle sine eksamener i januar. ”Jeg skulle jo først få redet alle trådene ud af den filtrede bold, som jeg havde fået samlet sammen.”

Begyndelsen på mere overskud Stressstemplet blev sat Anne bestilte først en tid til lægen d. 19. december, hvor hun gerne ville have be- eller afkræftet, om hun havde lidelsen stress.

Symptomerne havde hun haft siden september. ”Aftenen før jeg tog til lægen, måtte jeg gå

Da stressstemplet var blevet sat hos lægen, kunne Anne Lysemose begynde at arbejde med sig selv. Hun bestod sine sidste eksamener og kunne begynde at se fremad igen. Efter et halvt års stridigheder i familien, begyndte det også at blive bedre der-

NR. 6 – 2015

18

UDENFOR

hjemme igen. ”Der blev fundet en god løsning for min søster, som endte med at droppe ud af efterskolen, hvorefter hun fik det bedre igen,” siger Anne Lysemose, som for første gang i et halvt år kunne komme ind til sin søster igen.

Desuden var studieprojektet ovre, så hun ikke længere skulle arbejde sammen i en gruppe, hvor kommunikationen var ikkeeksisterende. Det samme gjaldt hendes frivillige job på COLOR-TV.

”Jeg skulle jo først nu få redet alle trådene ud af den filtrede bolt, som jeg havde fået samlet sammen” - Anne Lysemose, studerende

”Jeg begyndte også at lære at sige fra. Jeg sagde fra overfor COLOR-TV og stoppede med at være frivillig. Kanalen lukkede også, kort efter jeg sagde stop,” griner Anne Lysemose.

NR. 6 – 2015

”Det var ikke COLOR-TV, som gjorde mig stresset til at starte med. Det var jo en god erfaring at have, men pludselig steg det mig til hovedet. Men det kunne jeg ikke se før til sidst, fordi jeg brugte det som en undskyldning for ikke at være derhjemme,” fortæller hun.

Kender i dag faresignalerne I dag ved Anne Lysemose, hvor langt hun kan gå uden at blive stresset igen. ”Nu kender jeg faresignalerne og ved, hvor meget jeg kan arbejde med uden at være for presset,” siger Anne Lysemose.

Hendes råd til andre lyder: ”Det er vigtigt, at man laver noget, som, man synes, er sjovt. Mit studie og mit frivillige arbejde på COLOR-TV var pludseligt ikke sjovt længere. Desuden er det også enormt vigtigt for mig at have en kalender, så jeg fysisk kan se, hvad jeg skal.

Jeg kan bedre holde overblik over de ting, som jeg skal nå. Det gør mig mindre stresset,” siger Anne Lysemose.

Ifølge Anne Lysemose har hun også lært, at man gerne må sige ordet ”nej” højt en gang imellem. Det er okay. ”Nu ved jeg, at det er okay at sige nej.”

Studenterrådgivningen har 5 tips til, hvordan man kan få mere overskud i sin hverdag: -få overblik over den kommende dag, evt. uge, og vær realistisk i forhold til, hvad du kan nå.

-øve dig i at sige nej, og lær at sige pyt.

-tale højt om, hvordan du har det.

-tænke i nuancer – ikke i ’enten–eller’ og ’sort-hvidt’.

-mærke efter, hvad der lader dine batterier op. Er det dans, løb, musik? Få mere af det.

UDENFOR 19

TUBORG OG JVB CONCERTS PRÆSENTERER

A I B Y SA

t e n i s a g a M 2 6 / 11

erts

e med JVB Conc

inen i samarbejd

Arr: Kulturmask

18/11 MAGASINET JVB Concerts

HOVEDSPONSOR

Stine Bramsen 28. januar 2016 - Magasinet Arr: Kulturmaskinen i samarbejde med JVB Concerts

70 15 65 65 Billetnet.dk

NR. 6 – 2015

20

UDENFOR

MANGLER DU AKADEMISK HJÆLP? SPØRG EN STUDERENDE Mathias Nabe Nielsen Steffen Berg Klenow

De fleste studerende har stået i en situation, hvor de kunne bruge en hjælpende hånd til en opgave på universitetet. Student2student er et nyt projekt, som er blevet skabt gennem et samarbejde med Syddansk Universitetsbibliotek og Studenterservice. Det er det første af sin slags på et dansk universitet og er et tilbud om akademisk sparring, vejledning og praktisk hjælp af studerende til studerende.

Student2student blev stablet på benene i april som et nyt initiativ og tilbud til studerende, som gerne vil have vejledning i forbindelse med især opgaveskrivning. Det er koster ingenting; man dukker blot op på Student2student’s kontor, som ligger placeret ved hovedindgangen til biblioteket – det er derfor et tilbud, som alle studerende kan drage nytte af. Det er blevet etableret under projektet Læringszonen.

Bjarne Christensen, som er projektleder ved Læringszonen, uddyber projektet Student2student yderligere: ”Der er både mulighed for vejledning vedrørende problemformulering og akademisk niveau i skriftlige opgaver, hjælp til informationssøgning og lignende. Derudover afholder vi også en række arrangementer, såsom kurser i kommasætning, om den akademiske opgave og meget mere.”

Selvom Student2student ikke har eksisteret i mere end et halvt år, har det allerede vist sig at være en stor succes. Efterhånden har der været flere studerende forbi lokalet, hvor studentervejlederne sidder klar til at hjælpe. En af dem er Simon Jensen, som er kandidatstuderende ved Københavns Universitet, men tilknyttet Syddansk Universitetsbibliotek gennem sit speciale. Han mener, at idet studentervejlederne selv er studerende, har de den indsigt i studerendes

NR. 6 – 2015

udfordringer, som kan være nødvendig for en god og relevant vejledning: ”Hvad der særligt legitimerer os som studentervejledere er, at vi stadig er aktive studerende, der ved, hvilke udfordringer den studerende står med, og hvor personen er på vej hen,” siger Simon Jensen.

Bjarne Christensen og Simon Jensen fortæller også, at Læringszonen og Student2student for mange af de studerende er gået hen og blevet en solid støtte. Flere af de studerende, som efterspørger hjælp hos dem, nævner ofte, at de ikke føler sig fuldt og fast klædt på til, hvad der kræves af en akademisk opgave. Selvom der er mange steder at søge hjælp til diverse problemstillinger, er Student2student især fokuseret på sparring om netop akademiske opgaver og større projekter, da mange af de studerende ikke føler, at der er et udbredt valg af muligheder for sparring på området. Men det er noget, projektet netop er med til at forbedre. ”Generelt er det mit indtryk, at man kan få hjælp og sparring inden for mange områder på SDU, men i forhold til feedback på skriftlige opgaver føler jeg ikke, at der eksisterer de fornødne tilbud. Gennem min bacheloruddannelse har jeg i høj grad savnet skriftlig og konkret feedback,” beskriver Simon Jensen omkring universitetets

hjælpetilbud til akademiske opgaver.

Bjarne Christensen håber, at successen og den positive respons fortsætter. Målet er, at biblioteket bliver et endnu mere naturligt sted at kigge ind, sparre omkring opgaveskrivning, gå til kurser, søge information - altså at biblioteket bliver et centralt fikspunkt i læringsprocessen.

Der lægges også vægt på, at det ikke er faglig sparring, uddyber Simon Jensen: ”Det er vigtigt at pointere, at det ikke er en faglig men en lavpraktisk sparring, hvor særligt spørge- og lytteteknikker samt kendskab til almene studieteknikker er i fokus. I læringssammenhæng er det en værktøjskasse, der kan give den studerende fornyet studieoptimisme.”

Til sidst nævner de et ord af Kierkegaard fra 1800-tallet, som de begge føler beskriver Student2student’s formål: ”Det er hjælpekunst.”

UDENFOR 21

NR. 6 – 2015

22

UDENFOR

Du kan finde mere information om andre Toastmasters-klubber i Danmark, på http://toastmasters.dk.

Sådan lærer du at holde gode taler Christian Staal

Har du nogensinde været nervøs før en mundtlig eksamen, eller fordi du skulle tale foran en stor forsamling? Odense Toastmasters kan hjælpe dig med at overkomme din frygt, og blive en dygtig taler.

Toastmasters International er en non-profit organisation, hvor man lærer om lederskab og public speaking. Der er 15.400 klubber fordelt i 135 lande. Siden grundlæggelsen af Danmarks første klub, Copenhagen Toastmasters, er der startet klubber i Fredensborg, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og nu Odense. ”Formålet med Toastmasters er at hjælpe folk med at blive bedre til public speaking,” siger Malene Bruun Pedersen, en af den nye klubs grundlæggere. ”Det kan man have brug for til eksamen, hvis man er underviser, eller hvis man skal tale til et møde på sit arbejde.”

Toastmastersklubber mødes mindst en gang om måneden, men de fleste mødes oftere. Møderne varer typisk to timer. På møderne øver medlemmerne sig i ”public speaking” ved at tage forskellige roller. En af rollerne er toastmasteren, mødets vært, der blandt andet introducerer de forskellige talere.

NR. 6 – 2015

UDENFOR 23

Til møderne er der både forberedte og uforberedte taler. De forberedte taler fokuserer på forskellige aspekter af at være en god formidler.

“Vi har typisk fire forberedte taler under et møde,” siger Malene Bruun Pedersen.

Medlemmerne får et kompendium med ti forskellige projekter. I den første tale, fortæller man om sig selv. I efterfølgende projekter vælger man selv sit emne, men det er bestemt på forhånd, hvad formålet med talen er. Eksempelvis fokuserer tale 2 på talens opbygning, tale 5 på kropssprog og tale 9 på at være overbevisende.

Toastmasters lægger vægt på evalueringer.

En rolle er evaluatoren, der kommer op på scenen og giver 2-3 minutters feedback på en af de forberedte taler. ”Evaluering er vigtig,” siger Malene. ”Det er med til at gøre én til en bedre taler.

Ofte ser man ikke sine egne fejl.”

De fleste talere har svagheder, som de ikke er opmærksomme på; nogle siger hele ti-

den ”øhm”, andre står akavet med hænderne. Gennem konstant feedback får alle langsomt, men sikkert, vendt sig af med deres dårlige tale-vaner.

Der er også improviserede taler på 1-2 minutter, hvor man får et spørgsmål eller en kort sætning at tale ud fra.

Det er forskelligt fra møde til møde, hvem der har de forskellige roller. Til et møde kan man være toastmaster, til et andet kan man være evaluator, holde en forberedt tale eller være ansvarlig for at organisere de improviserede taler.

Medlemmerne har forskellige grunde til at ville forbedre deres kommunikationsevner. ”Alle kan få brug for at blive bedre til at tale foran andre,” siger Malene. ”Studerende kan bruge det, når de skal til eksamen.

Ledere har brug for at kunne tale foran sine medarbejder. Jeg vil ikke selv være direktør eller foredragsholder. Jeg vil være sygeplejeske, og jeg mener, at det er vigtigt at kunne tage ordet uden at være for nervøs.”

”Formålet med Toastmasters er at hjælpe folk, med at blive bedre til public speaking,”

-Malene Bruun Pedersen, grundlægger

NR. 6 – 2015

24

UDENFOR

Tutorprisen fokuserer på faglighed og fælleskab Lisette Gatten Olesen Dansk Magisterforening

Den 29. oktober afsløres de regionale vindere af tutorprisen 2015, som er Dansk Magisterforeningens hyldest til universiteternes tutorer under studiestarten. RUST har snakket med formanden for DM Studerende Frederik Fischer samt studiestartskoordinatoren fra sidste års regionale vinderhold Rasmus Groth for at blive klogere på tutorprisen.

NR. 6 – 2015

UDENFOR 25

Semesteret er for alvor skudt i gang, og tutorernes arbejde med integreringen af de nye studerende er fuldført. Et arbejde, som, DM Studerende mener, bør hyldes, da tutorerne gør et uvurderligt arbejde for de nye studerende i studiestartsperioden.

Ifølge formand for DM Studerende Frederik Fischer er overgangen fra ungdomsuddannelsen til universiteterne fyldt med udfordringer af forskellig karakter. Udover at være flyttet hjemmefra til en ny by med nye mennesker er der en masse informationer vedrørende studielivet, som den studerende møder i sin dagligdag som for eksempel vedrørende undervisningslokaler, foreningslivet og undervisningen. I forhold til disse udfordringer fungerer universiteters tutorer som en guide til studielivet.

vidensbank fra sig ved navn Best Practice.

Best Practice er en samlet tutorguide, som indeholder gode råd og erfaringer om den gode studiestart fra de forskellige nomineringer, DM Studerende har modtaget gennem tidens løb.

En fantastisk følelse med fremtid

Intro-perioden for studerende bliver ofte karakteriseret som en periode med fest og farver samt utallige mængder alkohol.

Men for at komme i betragtning til prisen handler det altså ikke om at kunne lave sprutindtagende og grænseoverskridende lege ifølge formanden for DM Studerende: ”Det er ikke det, vi leder efter, og det er ikke det, der gør, at man kommer i betragtning. Man kommer i betragtning, hvis man laver nogle kreative forløb, hvor der er noget fagligt i spil, som også er socialt og sjovt,” forklarer Frederik Fischer, der yderligere pointerer, at DM Studerende i forbindelse med udvælgelsen af tutorer til Tutorprisen fokuserer meget på inklusionen af studerende i aktiviteter, hvor alle er velkomne. Herunder også dem, der fravælger alkohol.

Hos International Virksomhedskommunikation var det faglige aspekt i intro-forløbet i fokus. Traditionen tro fik de studerende allerede i intro-dagene udleveret deres første kommunikationsopgave for en virksomhed. Inden for de sidste tre år har de studerende i stedet for opdigtede cases fået udleveret virkelige cases fra virksomheder.

Ved sidste års intro-forløb var det Dansk Landbrugsrådgivning DLBR, som i forbindelse med deres markedsføring gerne ville have deres navn til revurdering. En opgave, hvis faglige fokus giver de studerende et indblik i studiets indhold og fremtid. ”Det er fedt, at selvom man er helt ny på et studie og ikke aner noget om, hvad studiet indeholder, så er man faktisk med til at lave noget for en virksomhed, som i sidste ende kan bruges i fremtiden,” forklarer Rasmus Groth. Ud over det faglige fokus,

Som en hyldest til tutorerne har DM Studerende gennem otte år haft en regionalog en national tutorpris. Vinderen af sidste års regionale tutorpris i Syddanmark var tutorerne på International Virksomhedskommunikation. Prisoverrækkelsen fandt sted i The Winter Garden på Syddansk Universitet i Odense, hvor der var uendelige mængder øl i hanerne, da vinderen blev udnævnt: ”Det var en fuldstændig fantastisk følelse.

Det var helt vildt, ” siger studiestartskoordinator Rasmus Groth om overrækkelsen af den regionale tutorpris. En pris, som studiet ikke tidligere har haft i hænderne.

Ud over den formelle titel som regional vinder af tutorprisen vandt International Virksomhedskommunikation en check på 2500 kroner. I stedet for at bruge pengene selv valgte tutorerne på International Virksomhedskommunikation at vise deres taknemlighed for russernes nomineringer ved at holde en takkefest i fredagsbaren Nedenunder, hvor både russerne og tutorerne var inviteret. En fest, som bød på beer pong og femhundrede kroners øl i taknemlighed. Selvom pengene på den store check for længst er indkasseret, bliver prisen stadig benyttet som et internt ledelsesredskab på International Virksomhedskommunikation til at motivere de nye tutorer til at gå efter prisen, da prisen ifølge Rasmus Groth er lidt prestigefyld og pynter godt på CV’et. Men ifølge formanden i DM Studerende Frederik Fischer ligger der mere i tutorprisen end blot en fagforenings anerkendelse af tutorarbejdet. Tutorprisen har gennem sin levetid på otte år kastet en

"Man skal smile og tænke over, at man ikke er der for sin egen skyld."

Druklege overskygges af et fagligt fokus

som de studerende blev mødt med fra starten af på international virksomhedskommunikation, mener Rasmus Groth, at International Virksomhedskommunikation yderligere vandt prisen på grund af det gode sammenhold mellem russerne og tutorerne. Et sammenhold, som blev sat på en prøve. På vej hjem fra en rustur langs den vestjyske Limfjord strander bussen i Holstebro. En stranding, der kommer at koste de studerende to til tre timer i den jyske købstad, da bussen skulle repareres i Holstebro. Men på trods af det ufrivillige pitstop på vejen, holdt de studerende humøret højt. Udover beroligende ord blev der sunget fødselsdagssang for en af russerne samt købt burger i Burger King for at opmuntre de studerende. En opmuntring, som efterfølgende kom til at præge de nomineringer, som tutorerne fik.

For andres skyld I år er nomineringen kørt gennem Facebook. Her kan man se billeder af farvestrålende tutorer samt rosende kommentarer fra russere, der gerne vil hylde deres tutorer. Men hvad karakteriserer egentlig en god tutor? Ifølge Frederik Fischer er det faktisk en svær opgave at vinde tutorprisen. For udover at lægge et sjovt og kreativt fagligt perspektiv på intro-dagene, handler det også om for tutorerne at skabe tryghed og sociale relationer. Derudover skal man kunne formidle den viden, man som tutor har, til de nye studerende, når de spørger om hjælp. Ifølge Rasmus Groth skal man som tutor tænke meget over sin egen rolle: ”Man skal smile og tænke over, at man ikke er der for sin egen skyld. Man er der for andres skyld. Så kan det godt være, at man render rundt i en sponsortrøje, som man ser grim ud i. Men fuck det. Den kan du smide, når du er færdig,” siger Rasmus, der yderligere forklarer, at nomineringerne til tutorprisen gerne må bære præg af et touch af faglighed og fællesskab.

På nuværende tidspunkt vælter det ind med nomineringer på DM Studerendes Facebook-side. Nomineringer, hvoraf resultatet til den regionale tutorpris vil blive afsløret den 29. oktober på Syddansk Universitet. I alt har DM Studerende sat 20.000 kr. på højkant. Et beløb, som bliver fordelt ud på regionale samt nationale vindere af tutorprisen 2015 som en tak for tutorernes indsats i intro-dagene.

NR. 6 – 2015

26

SJOV

Mad Martin - Mad på SU

Lakse-carbonara med porre-tagliatelle

Ingredienser: 150 gr. kold røget lakserester 3 porrer 2 fed hvidløg 2 gulerødder 1 lime 250 ml. madlavningsfløde

Fremgangsmåde: Porrerne renses, toppen og bunden skæres fra, og de skæres på langs i passende stykker, så de ligner tagliatelle (pastabånd).

De kommes i en gryde med lidt vand i bunden og sættes over på komfuret.

Når vandet koger, og porrerne bliver bløde, trækkes gryden af varmen, og koldt vand skal løbe over for at stoppe porrerne fra at koge videre. Men de skal stadig være al dente (bid i dem).

Gulerødder og hvidløg skrælles og snittes i en ønsket størrelse.

En pande sættes over med lidt olie i bunden.

Laks, gulerødder og hvidløg svitses af. Saften fra 1 lime presses udover, fløden tilsættes, og det skal koge langsomt ind. Porre-tagliatellen tilsættes og vendes sammen med saucen.

Serveres straks. Kan eventuelt serveres med ristet groft brød og friskrevet parmesanost.

Lidt om kokken Martin: Jeg er 21 år, blev udlært som kok sidste sommer og har arbejdet som sådan siden. Jeg er lige blevet ansat som køkkenleder på Sano Centeret i Middelfart. Jeg har facebooksiden "Udeboende - mad på SU", hvor jeg laver nemme og billige madretter. Jeg har også en instagramprofil, hvor jeg lægger madrelaterede billeder op "martin_ingildsen".

Min store passion ligger i at eksperimentere og prøve mig frem med nye og spændende opskrifter hver dag.

Jeg elsker mad og at glæde andre med det.

NR. 6 – 2015

SJOV 27

Louises lækkerier Edamamefalafler med marokkanske brød Ingredienser: Edamamefalafler: 350 g. pillede edamamebønner 1 løg 2 fed hvidløg 1 æg 1 rød chili 2,5 tsk. paprika, salt og peber Fritering: 2 æg 2 ½ dl sesamfrø (man kan ofte få sesamfrø billigt, men hvis ikke kan alm. rasp også bruges) 0,5 l rapsolie el. solsikkeolie Marokkanske brød: 25 g. gær 2 ½ dl lunkent vand 1 ½ tsk. sukker 2 tsk. salt 1 tsk. olivenolie 4 dl durum-mel 4 dl mel Olie til stegning

Fremgangsmåde: Først bages de marokkanske brød.

Gæren opløses i det lunkne vand, og herefter røres salt, sukker og olivenolie i. Næstefter tilsættes mel og durum-mel lidt ad gangen. Drys et rent bord med mel, og læg dejen ud herpå. Ælt dejen blød og glat. Del den i 10 lige store stykker, og form stykkerne til flade cirkler. Lad dem herefter hæve i cirka 1 time. Når hævetiden er ovre, bages brødende i lidt olie på en pande i cirka 7 minutter på hver side, til de er gyldenbrune.

Servér dem helst lune.

Mens brødene hæver, laves falaflerne. Optø edamamebønnerne, og dup dem herefter tørre med et rent viskestykke. Blend dem til en grov pure. Hak løg og chili meget fint, og pres hvidløget i en hvidløgspresser. Hvis du ikke ejer sådan en, så hak også blot hvidløget fint. Rør de resterende ingredienser i pureen. Form pureen til kugler på størrelse med små golfbolde. Sørg for, at fritering og stegning af brød foregår på nogenlunde samme tid. Begge retter skal helst serveres varme. Ved friteringen vendes falaflerne først i æg og dernæst i sesamfrø. Varm olien op i en gryde. Den er klar, når det syder om træspidsen på en tændstik. Læg falaflerne i den varme olie, og tag dem op på et stykke køkkenrulle, når de er blevet brune.

Servér med lidt cremefraiche, der er rørt sammen med salt, peber og citron. Velbekomme.

Mit navn er Louise Oue Laursen, og jeg er 22 år. Til daglig studerer jeg medievidenskab på 3. semester på Aarhus Universitet, hvilket jeg nyder til fulde, da kombinationen af faglighed, frihed og socialitet bliver forenet. Som studerende kan en travl og økonomiskrabet hverdag hurtigt sætte en stopper for en delikat madlavning, men som medredaktør på facebooksiden ”Udeboende – mad på SU”, får jeg muligheden for at lave lækre madretter, samtidig med at jeg kan inspirere andre til at gå i køkkenet og selv afprøve og eksperimentere i den kreative verden, som kogekunsten gemmer på.

NR. 6 – 2015

28

SJOV

Byens levende gader Louisa Rieck Steffen Berg Klenow

Reportage. Fredag aften og anden dag på Karrusel 2015. Vejret er gråt og lidt småkoldt. Ved Munke Mose har en del mennesker allerede taget plads for at nyde en øl til musikken. Karrusel står denne aften i gadefestens tegn. Allerede tidligt på aftenen kan det høres og ses. Fra Vestergade til Pantheonsgade.

På broen ind til Munke Mose møder man feststemte folk. De fleste har taget plads inde i Munke Mose med et tæppe, og nogle få har taget de velkendte campingstole med sig. Klokken er lidt over seks om aftenen, men på trods af det er der godt gang i feststemningen.

Munke Mose er denne fredag området for den fælles fredagsbar i forbindelse med Karrusel.

Fra Munke Mose går en del folk videre ind i byens gader, hvor man på hvert hjørne kan møde en ny musikstil. House, hiphop og techno er kun et udpluk af de forskellige musikstile, man møder denne fredag.

Regnvejret er blevet væk indtil klokken otte, hvor folk begynder at stille sig under afdækkede områder. Det bliver dog kun et lille regnvejr, og folk lader sig ikke skræmme væk fra gaderne, der nu er våde.

Dem, der fryser, begynder at bevæge sig hen mod scenerne.

Karrusel er studiestartsfesten for alle. I 2014 var det første gang, at studiestartsfesten blev til en stor fælles fest, der holdes inde i byens centrum. Karrusel står for tre dages flydende fest, hvor hele byens indre faciliteter bliver brugt. De studerende og især dem, der er flyttet til Odense, lærer byen at kende med det samme.

Karrusel bliver blandt andet arrangeret af Studenterhus Odense, der også denne aften bidrager til god stemning. De fleste bliver stående ved scenen lige over for Studenterhus Odense.

Fra klokken ni bliver Amfipladsen fyldt

NR. 6 – 2015

med mennesker, og Dj’en formår at tiltrække endnu flere i løbet af de første par minutter. Man går videre for at kigge på endnu flere scener. Lidt afgrænset fra de andre gader kommer man til Rosenbæk Torv.

Indhegnet af to store lejlighedsbygninger står man samlet på det lille torv. Stemningen er på toppen, og folk i næsten alle aldersgrupper prøver på at finde dansebevægelser, der passer til det, Dj’en præsenterer. Der lugter af øl og regn. Hist og pist er der enorme vandpytter. Men selvom vejret ikke er helt på toppen, fester alle. Til venstre og højre står folk og kigger ud fra deres lejligheder, mens de samtidig holder deres egne fester til den samme musik.

Stemningen er på et endnu højere niveau i Ny Vestergade. Foran scenen står der kun halvt så mange mennesker som på Amfipladsen, men det har ingen betydning. Folk hepper med, og Dj’en får folk til sætte sig på hug, og i det næste sekund hopper alle til den drønende musik, der kommer ud af højtalerne, mens folk begynder at snakke til én og tilbyder én øl.

Da klokken bliver elleve er gadefesten på Karrusel 2015 slut. Det tager dog lidt tid, før de første mennesker bevæger sig væk fra Rosenbæk Torv. For de fleste mennesker er festen ikke slut her. De tager videre og udnytter, at de allerede er inde i byen.

De officielle efterfester finder sted på The Gym, The Gap, Boogies, Studenterhuset, Slagteriet og Karrusels egen efterfest på Teater Momentum.

SJOV 29

"I det næste sekund hopper alle til den drønende musik"

NR. 6 – 2015

30

SJOV

NR. 6 – 2015

SJOV 31

Julie Würtz Anne Lysemose

NR. 6 – 2015

32

SJOV

Med en opvækst, hvor far var general og biograffilmene stod på krig, ligger temaet krig og kærlighed en 48-årige skuespillerinde meget nær. RUST har taget en snak med den friske Ellen Hillingsø i forbindelse med årets Internationale Filmfestival i Odense om, hvad kortfilm med krig og kærlighed egentlig er for noget.

Hvorfor har du valgt at takke ja til at være årets kunstneriske profil på Odense Filmfestival?

Jeg har set rigtigt mange film. Jeg er skuespiller, og jeg har arbejdet med film og tv i hele mit voksne liv. Jeg har en meget stor kærlighed til film og til den måde, man fortæller historier på. Det er et medie, som jeg elsker højt.

Hvordan knytter temaet ”krig og kærlighed” sig til dig?

Det er sådan, at min far er soldat. Da jeg var barn, var jeg i en meget tidlig alder inde og se krigsfilm. Jeg har set rigtigt mange krigsfilm. I starten, da Birgitte Weinberger spurgte mig om temaet til årets filmfestival, tænkte jeg, at det skulle være ”TV vs. film”, da der bliver flere og flere tv-serier og færre spillefilm. Det er også meget federe som skuespiller at være med i en tv-serie, da du har en karakter, som du kan udvikle over tid. Så jeg tænkte, at det kunne være sjovt at stille spørgsmålet, om spillefilmsformatet dør? Der er en masse konflikter, som man kan tale om. Jeg sad sammen med den meget begavede festivalkoordinator Birgitte, og så sagde hun pludselig: ”Hvad er det for noget med dig og krigsfilm?” Jeg så min første rigtige biograffilm en dag i 1975, hvor jeg var inde at se ”Dr. Strange Love”, som er Kubricks mesterværk. Derfor blev vi enige om, at det skulle være det tema, fordi jeg netop har dette forhold til krigsfilm. Og det var først efter, at vi havde besluttet os for dette tema, at det gik op for os, at der er mange unge instruktører, som laver krigsfilm i dag. Så vi troede, at vi ville være rigtigt nørdet ved at vælge dette tema, men så viste det sig, at vi pludselig stod i en tendens.

Hvordan har det været at vokse op med en far som general?

Min far har på ingen måde virket autoritær i den måde, jeg er blevet opdraget på. Det har aldrig været noget med pudsede sko eller en skrap opdragelse. Min far har opdraget min bror og jeg efter det budskab, at man ikke skal stille nogle krav, som man ikke kan efterleve. Jeg blev opdraget på den måde, at jeg skulle opføre mig ordentligt, gøre tingene ordentligt og ikke tage noget for givet. Jeg kender folk, som også har soldaterforældre, som er blevet så skrapt opdraget. Men det har påvirket mig sådan, at jeg har set rigtig mange krigsfilm.

Var du bange for, at der kom ”krig og kærlighed” mellem dig og din far?

Det kan man sagtens sige. Da jeg voksede op, var truslen med Den Kolde Krig på sit højeste. Hele atomtruslen var meget stor.

Der var endelig fred i Europa efter mange år, så det var bestemt noget, som man ikke tog for givet. Det var sådan, at min far fik en Nato-stilling, hvor krigen i Jugoslavien samtidig brød ud. Dog

NR. 6 – 2015

var han bestemt ikke på nogen måde i krydsilden. Han sagde dengang, at der var en risiko for, at vi fik soldater hjem i sorte plastikposer. Det var første gang, at man blev konfronteret med dette siden 2. Verdenskrig. Jeg har lige været inde at se en kortfilm, som hedder ”Chok”. Og den handlede om den krig, som på det tidspunkt også befandt sig i mit liv. I en borgerkrig er det jo bror mod bror, der slås. Det var noget andet i 2. Verdenskrig, hvor det var sådan, ”at vi er de gode, så er de andre onde”. Men når det er bror mod bror, der slås, så kan det være meget ubehageligt, taget i betragtning at den kærlighed, man havde til sin bror, pludselig kan ende i krig.

Har du før været i krig og kærlighed?

Jeg har lige talt med min kollega Martin Strange om, at det at lave en film er en krig. Det at skabe et dramatisk værk er altid et udbytte af en konflikt. Det starter med en kærlighed. En idé. Det starter med noget visionært inde i én, som man har lyst til at formidle. Så skal du ellers bare kæmpe for at få dine penge eller skabt et manuskript og kæmpe for at få dine ting igennem. Der er altid modsætninger, som mødes, der er altid dilemmaer, og der er altid noget på spil. Der er også en form for udvikling. Og udvikling kan være smertefuldt, når et menneske skal erkende noget.

Det gør ondt at vokse. Fysisk, så får man vokseværk, når man er barn. Men også mentalt, når man er voksen og skal smide nogle gamle vaner eller gamle synspunkter, så man bliver et andet menneske. Man kan sige, at en konflikt eller en krise er éns mulighed for at ændre kurs.

Når du arbejder som skuespiller, så skal man altid igennem den type krise. Du går fra en uvidenhed til en erkendelse af den karakter, som du spiller. Og det er ligesom et lille menneskeliv. Du skal aflægge noget barnligt og blive moden. Og det er altid smertefuldt. Mit liv er altid sådan. Hver gang jeg aflægger en ny rolle, så skal jeg altid igennem et punkt, som gør ondt.

Jeg synes, at vi godt kunne tage os en slapper og vegeterer over, om vi bare vil bruge vores overskud til at være forbrugere eller til at ændre verdenen.

- Ellen Hillingsø, skuespiller

Er der andre krige end de fysiske?

Vi er os selv de værste fjender. Hvis man ser på vores sprogbrug, er det bygget op på en bestemt måde. ”Vi kæmper for det”, ”hun tabte kampen mod kræft” eller ”hun overlevede eksamen”. Hele vores sprogbrug er spændt over, hvordan vi oplever os selv som menneske. Krig og kærlighed er notorisk det stærkeste. Livet vil altid vinde. Hvis du har set et menneske dø, så kan man se, at livet er notorisk det stærkeste. Sådan tror jeg altid, at det er.

Nu har du lavet et foredrag om, hvor vigtigt det er at tage ”en morfar”. Hvad er det så for en krig, man tager?

Jeg synes, det er vigtigt, at man skal yde optimalt. Mit foredrag

SJOV 33 hedder ”Stram op og nup en morfar”. Størstedelen af livet er en kamp. Der er mange ting, som vi overordnet skal kæmpe for.

Men engang imellem er man også nødt til at generere noget energi. At få noget energi ved at generere, at slappe af, at tage en morfar for at få energi til de ting, hvor man skal stramme op. Vi er jo nogle af de første generationer, som ikke definerer livet som en jammerdal. Bare for 50 år siden anså man livet som en kamp. Ingen havde nogen forventning om, at livet var godt. Men i vores meget forkælede del af verdenen kan vi blive rystet af, at folk faktisk kan dø. Det burde være en undtagelse, som kunne være undgået. Nej, selvom livet er det stærkeste, så er livet en kamp.

Det er en kamp om overlevelse, en kamp for at komme igennem det, en kamp om at finde sig selv.

eller til at ændre verden. Alt det, vi kan, det bruger vi til frygteligt lidt. Og når man sidder til sådan en festval og ser så meget rigdom og så mange konflikter, så kan man se, hvor mange steder vi kan gå ind og hjælpe med det overskud, vi har.

Mangler vi så at slappe af for at stramme op?

Hvad vil vi bruge vores overskud til i denne del af verden?

Noget, som jeg overordnet synes, at vi mangler, er alt det, som vi har opnået. Alt den komfort, alt den luksus, alt det smarte tøj og rene tænder og ingen ar i hovedet.

Hvad vil vi bruge alt det, som vi har opnået til? Jeg synes, at vi godt kunne tage os en slapper og vegeterer over, om vi bare vil bruge det overskud til at være forbrugere

Hvis du selv skulle lave en kortfilm med dette tema, hvad skulle det så være?

Det fede ved at lave en kortfilm er, at jeg ikke behøver at tænke i en konventionel historie. I virkeligheden kan jeg gå midt ind i en historie. Det kan starte med en kop kaffe eller en dame, som går ud på badeværelset.

Men hvis jeg skulle lave noget, så tror jeg,

Det er ligesom et lille menneskeliv, så skal du aflægge noget barnligt og blive moden. Det er altid smertefuldt.

Mit liv er altid sådan. Hver gang jeg aflægger en ny rolle, så skal jeg altid igennem et punkt, som gør ondt.

- Ellen Hillingsø, skuespiller

at jeg vil lave en film om, hvorfor vi ikke skal gå i krig. Hvorfor vi i stedet skal gå på kærlighed. Men jeg har ikke nogen bestemt idé til en film. Det, jeg synes, at der er så fantastisk ved en kortfilm, er, at du kan gå direkte ind i konflikten. Når vi ser en kortfilm, så har vi ikke de samme dramaturgiske forventninger til historien, som når vi ser en film på 90 min. Tv-serierne er også hævet over det. Det vil sige, at det er ekstrem lange formater på tre afsnit eller tre sæsoner af Rita, hvor du lærer ligeså meget om en person, som du gør på et kvarters kortfilm. Er det ikke skørt? Du kender dem bedre. Den mand i ”Over” (vinderen af OFF-Award 2015) kender du bedre end en person i en konventionel spillefilm. Og jeg tror, at der på grund af, at vi er mere mobiliserede, når vi skal se en kortfilm, end hvis vi skal se en lang film.

Om Ellen Hillingsø -Født 9. marts 1967 i København -Hun er datter af general Kjeld Hillingsø -Måtte i en alder af otte år snige sig ind i biografen med sin far og gøre sin stemme dyb i døren for at se en krigsfilm, som var for børn over 15.

-Har været senest aktuel i serien Rita

NR. 6 – 2015

SPORT

34

Køllen blev svunget til VM i Krolf SDU Krolf deltog i individuelt verdensmesterskabet i krolf i Hviding for femte gang. Til trods for at SDU Krolf ikke nåede finalepladsen, var der kamp til det sidste hul ved semifinalen.

Søren Lyngdal H. Christensen, formand i SDU Krolf Pressefoto

Reportage: Fem mand fra SDU Krolf blev sendt til de sønderjyske marker med ét mål for øjet – at fylde pokalskabet. Et hold, som på trods af sin varierede spilerfaring fra 23 år til 2 måneder er kendt for at levere gode resultater i krolfspillet. SDU Krolf har blandt andet vundet en tredje plads ved Landsmesterskabet i holdkrolf i 2013, en puljesejr i 3. division sidste år og medfølgende anden plads ved ’kredsmesterskabet’ samt en femte plads ved Par VM sidste år til Anders Zacho og Nicolaj Aaskoven. Dertil har individuelle spillere herunder Søren Christensen vundet en første plads i DM i slagspil.

For at kvalificere sig til semifinalen kræver det, at man som spiller gør det godt i de fire indledende kampe. Her kan man få 20 point for en første plads, 16 point for en anden plads, 12 point for en tredje plads, 8 point for en fjerde plads og 4 point for en femte plads. Men for at gå videre til semifinalen skal man typisk have omkring 6870 point. Her har spilleren ikke råd til så mange svipsere på banen, da selv en fjerde plads kan være katastrofal i kampen om en semifinaleplads.

Fire om førstepladsen Første mand på banen var Søren Christensen. Efter en utrolig lige kamp endte det med, at fire mand måtte dele en første plads på 31 slag i første runde. Men selvom man var vinder af første runde, resulterede det i et ringe udbytte, da pointene skulle deles ud mellem de fire andre vin-

NR. 6– 2015

dere. Dette betød, at hver spiller fik sølle 14. point. Udover førstepladsen på 31 slag vandt Niels Svane en runde på 28 slag, Thor Lútje Hansen fik en 2. plads på sin debut med 31 slag, mens det lykkes Casper Nørup Jensen at få en 2. plads med 36 point. Nicolaj Aaskoven måtte desværre inkassere en 4. plads og skulle dermed vinde sine resterende 3 kampe blot for at nå 68 point.

Efter anden og tredje runde ved verdensmesterskabet var det reelt kun Søren Christensen, der havde en chance med sine 54 point. Dog var der en sekundær turnering.

Det såkaldte ”slagspil”, som afgøres af antallet af slag på de fire indledende runder i spillet. I slagspil er der mulighed for at vinde intet mindre end den Gyldne Kølle!

Med hiv og sving og en andenplads lykkedes det SDU Krolf at komme i semifinalen for sidste mand med chancen med 70 point.

Spænding på sidste hul Dog måtte SDU Krolf erkende, at spillet til Verdensmesterskabet i Hviding ikke var til en finaleplads. Efter et par ramte huller i semifinalen gik det langsomt bagud for SDU Krolf. Et par konkurrenter lagde sig i vejen, og pludselig var SDU’s krolfkriger 5 slag efter med 6 huller tilbage. Det lykkedes SDU Krolf at hive så meget ind, at der reelt var lidt spænding på sidste hul, da en hole-in-one med 99 % sikkerhed ville skaffe uafgjort og derved omkampshuller. Hole-in-one’en mislykkedes, og da fjenden ovenikøbet blev skubbet i på en 1’er,

satte det et kæp i hjulet i kampen om en finaleplads.

Ingen klapsalver eller pressefolk Efter finalen var der som altid fællesspisning og præmieoverrækkelser. Selvom førstepræmien ved dette verdensmesterskabsturnering var et ophold på et tyroler-hotel i Sydtyskland, var det ikke ligefrem en uendelig mængde tilskuere og pressefolk, der sat deres ben i det sønderjyske muld. Så der var ingen publikumsklapsalver og interview til aftensporten til VM-deltagerne. Til gengæld var hyggen i højsæde i Hviding. Udover fællesspisning var der rig mulighed for at nyde en øl på plænen, efter man har slået sidste slag på banen.

Hvad er krolf Krolf er sammensmeltning af kroket og golf, der spilles på en bane med kugler og køller.

I alt er der 12 huller på spillebanen, hvor det gælder om at få kuglen i hullet på færrest mulige slag.

I 2004 blev spillet officielt organiseret med oprettelsen af Dansk Krolf Union.

SPORT 35

Som billedet antyder, behøver man altså ikke være ung og frejdig, for at deltage i verdenstoppen af i krolf.

Før snuden blev vendt hjem, skulle Casper lige fladgøres i en bunke, da han havde været lidt for heldig med sine kampe i dagens løb.

NR. 6 – 2015

SPORT

36

Seks spøjse sportsgrene på SDU Anne Smedegaard

Syddansk Universitet har afdelinger for alt, og selvfølgelig også en idrætsafdeling. Det kommer ikke som et chok. Men hvad indeholder den egentlig, altså udover håndbold, fodbold og alt det andet ”almindelige”? RUST er dykket ned i de mere finurlige sportsgrene, som du kan gå til på Syddansk Universitet.

Cheerleading Sporten, der er kendt fra USA, har også indtaget campus. Holdet hedder Viking cheerleading og proklamerer sig selv som værende ”mere end blot pom poms”, og der er noget om snakken: i 2015 fik holdet en anden plads til DM og i 2015 fik de en tredje plads.

Hvor: Campus Odense, Springsalen/Hal 2.

Hvornår: Mandage kl. 18:00 - 21:00 & Onsdage kl. 19:00 - 21:00

Aikido Aikido er en underafdeling af SDU Fight, der også har et taekwondohold, og er altså en kampsport. Dog er det mere selvforsvar end egentlig kamp, man lærer til undervisningen. Alt i alt går det ud på, at man skal vende modstanderens kræfter til sin egen fordel.

Hvor: Campus Odense, Grotten Hvornår: Torsdage kl. 07:00 - 08:00

NR. 6– 2015

SPORT 37

Parkour Springe, balancere, kravle, klatre og rotere. Det er parkour. Man kan klatre rundt i springsalen på Syddansk Universitet i Odense, mens du bliver stærkere og bedre, og forbereder dig til at hoppe fra mur til mur eller imellem byens tage.

Hvor: Campus Odense, Springsalen ved Idræt og Biomekanik Hvornår: Onsdage kl. 17:00 - 19:00

Krolf Den fynske sport krolf har også fundet vej til universitet. Sporten, der er en blanding mellem kroket og golf, foregår typisk ”mellem 3-6 mennesker, som naturligvis har en øl, cider eller sodavand i hånden”, som de selv forklarer det.

Hvor: Campus Odense Hvornår: Offentliggøres på Facebook siden

Floorball Folkeskole, idrætstime, plastikstave og en hullet plastikbold. Vi husker det alle sammen! Og vi husker også smerten i tæerne bagefter. Dog husker man nok ikke navnet, men det er floorball. Og også det findes på universitetet, og de markedsfører sig selv under navnet: FLOORBALL – den næste store idræt i Danmark.

Hvor: Idrætshallen, Mulernes Legatskole, Gillestedvej 11, 5240 Odense NØ Hvornår: Søndage kl. 14:00 – 16:00, mandage kl. 18:00 – 20:00 & onsdage kl. 20:15 – 22:30

Rugby Hvad får man, hvis man tager amerikansk fodbold og trækker den tunge beskyttelse fra? Rugby! En gentleman-sport. Den voldelige, mudrede og hårde holdesport indebærer meget fysisk kontakt og fysisk træning og findes på campus i Sønderborg.

Hvor: Mødested foran Spar, ved krydset ved Grundvigts Alle og Ringridervej i Sønderborg Hvornår: Tirsdage (rugby) og torsdag (fitness) kl. 17:00

NR. 6 – 2015

38

INTERNATIONAL

Ethiopia: 13 months of sunshine Giacomo Toffanello

It was a rainy Tuesday of July in the “summer” of Odense when I decided to accept an internship position in Addis Ababa, Ethiopia. At that moment I had close to zero knowledge about the country where I would have to live for the next seven months; all I knew was that the nation is one of the poorest in the world when looking at the GDP per capital and that Ethiopia is one of the only five countries in the world that had never been colonised. Yes, I know, not that much to begin with! All I had was a little historical knowledge, a bunch of pictures seen on Google and a lot of preconceptions on Africa.

When I arrived in Addis, in the beginning of August, reality crushed all these preconceptions in less than a minute, and this huge town conquered me as. Sitting in the back seat of the cap, driving me to my house, I could see how every street was crowded with people and how countless shops were flourishing in the streets. What really stroke me was the number of tall buildings that were being built all over the place. I later discovered that Addis Ababa is considered to be the political capital of Africa, mostly because the headquarters of both the African Union and the UNECA, the UN Economic Commission for Africa, is located here. Therefore the Government of Ethiopia wants the rest of the town to look accordingly, and so it financed the huge construction boom that is taking place in the city. Most people remember Ethiopia for the severe famine that starved the country over the last twenty years causing millions of dead, and for the terrible wars with Eritrea. Now the country have overcome its troubled days, and Ethiopia is no doubt on the path to becoming a leading country in Africa, and a country that is definitely worth visiting. As a matter of fact, it has been voted the worlds best tourist destination in 2015.

My first impressions were confirmed that same night, when I

NR. 6 – 2015

INTERNATIONAL 39

had the chance to taste Ethiopian food. The typical dish of the country is a flat spongy bread baked in the shape of a pancake called injera, which is made with a particular iron-rich grain called teff and served with a variety of vegetables or meat as a topping. Its strong taste, combined with the delicacy of the vegetables or the rich taste of the meat, makes it a one-of-a-kind dish that I, personally, strongly recommend.

As I knew before coming, Ethiopia had never been colonised which results in the official calendar not being the Gregorian one that we are used to. It is a mix between the Coptic and the Julian calendar. It has 13 months, with twelve months of thirty days and one shorter month of five or six days; of course it is the only country in the world that has 13 months! This is why it is informally known as the country with 13 months of sunshine. September 11th was New Years Eve, and we entered in the year 2008... I really have to say that I felt young again!

Another singularity that comes from the fact that it was never colonised, is that the time-format is different. It is not a matter of time zone, but it is a matter of starting to time the day from sunrise instead of from midnight. Since Ethiopia is pretty close to the equator its daylight is pretty consistent throughout the whole year. Dawn is at 6 AM and that's when they start counting. Ethiopians use a 12-hour clock, with one cycle from 1 to 12, from dawn to dusk, and the other cycle, opposite to it, from dusk to dawn: when the sun rises a 6 o'clock it is therefore 12 o'clock. So 9 AM Eastern African Time is 3 Ethiopian Time, 5 pm EAT is 11 Ethiopian Time, 8 pm EAT is 2 in the night Ethiopian Time and so on. If you think this is confusing, trust me, you have no idea how confusing it can be when you try to arrange a meeting at work and you have to send invitations and specify when the meeting is starting!

That is all for now, I hope I have stimulated at least a bit of your curiosity on the extraordinary Ethiopia, I will come back next month with more wonders on this beautiful country and with an interview with a Danish expat living and working in Addis.

Me’elkam edil and dähna hunu!

NR. 6 – 2015

40

INTERNATIONAL

Musikbiblioteket Ülari Külaots Peter Ellegaard

Between daily lectures, mountains of reading and bicycling, students rarely find much time to do what they truly want. One of the biggest sources of pleasure, I would say, is the joy of finding a piece of music that resonates with your soul or is just the right groove at the right time.

Odense’s music library, located in the old train station and biggest of its kind in Scandinavia, offers so much for musicians, audiophiles, casual listeners or just people who are bored with the deja vu eliciting playlists of the various nightclubs.

The “musikbiblioteket” seems to have a near endless stock of any kind of music one could be interested in. Would you like to listen to some of the best guitar riffs ever recorded? Explore the depths that jazz drumming has to offer by some of the greatest musicians of all time, inspiring the recent musical bombardment for the eardrums that is Whiplash? Electro-pop? How about 70s Danish folk music?

Why not…

CD stacks upon CD stacks fill up the library’s floor space. You can find special collector’s releases of Nirvana or Radiohead with their carefully crafted packaging, intimate booklets and diehard fan merchandise. For the curious listener a wall is dedicated to the latest vinyl releases. It is easy to lose track of time dropping the needle down on the 10th record of the day with so many great tunes available like that. The shelves upstairs are filled with jazz, blues and classical records going back to the hippie era and beyond. Gold nuggets you are not likely to find on any of your favorite torrenting sites.

All the great music is not just limited to the library as one can easily rent anything home, including a ukulele, by simply registering one’s yellow card in the system.

The intimate setting of the library also lends itself to great live musical performances. Sit down and enjoy a tear-jerking melody on the local wing piano or the stom-

NR. 6 – 2015

INTERNATIONAL 41

ping of drums from the second store balcony. With the open layout of the library performances may become experimental. Some of the performances are completely free to attend, others are still affordable for students to experience something different in this sometimes stagnant town.

All the music can make one’s fingers itch to try and play some of those tunes and you can do just that. The top floor is the instrumental zone, complete with everything you need to make your teenage dream of a band a reality. Electric drums for the beat, a piano for a lovely melody, you can drop the bass and set your fingers ablaze playing guitar solos. You may even loop yourself over and over until you’re sick of your own voice.

Should the instrumental zone not live up to your ambition, you may book time at the music studio and record the best version of ’Twinkle Twinkle Little Star’ ever and become a world-renowned superstar. It is a great opportunity to have fun with friends and record something to take with you even if you should decide to leave Denmark and conquer the world. The place is free to use and even comes with an experienced musician who gets you started by showing what all the knobs and buttons do.

Grab yourself a 5kr coffee from the machine and enjoy hours of music exploration and good fun in the company of musical legend. There is much more to explore than I can put on a page.

NR. 6 – 2015

42

INTERNATIONAL

Institutionalised Racism in the Heart of Denmark Christopher Manion

NR. 6 – 2015

INTERNATIONAL 43

Political correctness. Two simple words that brought together verbally or in text seem to invoke an impassioned response from many, dividing friends, communities and countries. For the camp that cry the rhetoric of ‘political correctness gone mad’, the very notion of respecting shifting cultural paradigms is an affront to the innate right of western countries to ‘freedom of speech’. Whilst the opposing camp more than likely still champion the benefits of free speech, they take an approach which respects beliefs and differences within society, especially as the world shrinks in the era of globalization.

The divide is becoming glaringly apparent within many European countries at this point, no less so in Denmark. With the immigration debate taking a poignant position in the recent elections, it’s clear that Denmark is in the throes of a seeming cultural identity crisis. Such as expressed by Danish Peoples Party MP Alex Ahrendtsen, who vocalised his concern over the degradation of Danish into what he coined as ‘Pizza Danish’, derived from the Danish spoken in pizzerias by individuals from ethnic backgrounds.

Whilst one may defend such comments by advocating the preservation of a nation’s culture, history and language, there is a need to draw a line in the sand where generalisations and jokes in bad taste end, and where you enter overt racism, xenophobia and dangerous levels of hatred. Whereas a joke in a bar that enforces stereotypes of Jewish financial capabilities is hardly nuanced or savoury, it will be dismissed by peers or reinforce previously held prejudices. The serious danger lies in the institutionalisation of malicious views and their propagation to young impressionable individuals.

This form of institutionalised xenophobia and racism was, in my seemingly naive eyes, a relic of the Hitler youth within the European Union, especially in the liberal haven that is Scandinavia. This perspective changed dramatically after a trip to a Danish youth camp run by FDF (Frivilligt Drenge- og Pigeforbund).

The aforementioned FDF is essentially a Christian scout camp organization which my girlfriend’s brother had been attending for several weeks before I was kindly invited to see a show that was being organised by the camp. Being fond of experiencing as much as I could of my newly adopted Danish culture, I leapt at the opportunity to involve myself in the event and joined her and her family to the camp near Mesinge, on the island of Fyn. After an enjoyable picnic in the grey Danish summer sun, the show began. At first it was a smorgasbord of adorable comedy shows and generally a display of childlike innocence that is yet to be corrupted by the toils of work, rent and relationships. Alas,

after an hour or so of frolicking amongst the wooded scenery, the children took to their seats and one of the camp organisers slinked off behind an outhouse.

The day was becoming long, the children from the ages of three to eighteen were looking as equally tired as their parents. This changed when the aforementioned camp organiser ran out from behind the outhouse dressed in a mock Burka shouting what was either imitation Arabic or Farsi.

As my time machine malfunctioned, I found myself imprisoned in a time warp of a mid-nineteenth century blackface minstrel show….all in Danish. The ‘Muslim woman’ proceeded to speak in what Mr Ahrendtsen would call ‘pizza-Danish’ as the crowd around me laughed and revelled in the spectacle, toddlers and pensioners in equal measure.

As my mind grappled with the sight I was witnessing, the famous last words raced through my mind; ‘It can’t get any worse’. But it most certainly did, in a most insidious manner.

A selection of four or five blonde Danish children aged from about six to twelve lined up and proceeded one by one to lift up the Burka, whereupon witnessing the ugliness of the vile Muslim female, fell dead. As the demonised Muslim woman stood surrounded by the corpses of innocent Danish children, a heroic Nordic man arose from the crowd to banish the evil, all to the laughter and applaud of three generations of Danish citizens. This was all followed by the Lord’s Prayer, advocating charity and loving thy neighbour, I do believe. The irony was not lost on me as I began to pick up my jaw from the floor and started assessing what had, most undoubtedly, been by far the most racist experience of my existence, bar none.

The experience left many questions racing around my mind, which were further exacerbated when I was informed that the ‘show’ was performed several times to the children at the camp during their stay there. One of the most nagging questions that has concerned me to the core is why none of the forty or so parents spoke out against the blatant xenophobic indoctrination of their darling offspring, but rather laughed and affirmed this racialization?

It is hardly a revelation that children are impressionable at such a delicate age, especially when it comes older figures of authority guiding them into adulthood. Teachers, parents and camp leaders all place their hand in creating the next generation of tax paying citizens, for better or for worse it is in their hands, no one else’s, and with what I witnessed I must confess I am far beyond concerned for the future of what I had thought to be a great country.

NR. 6 – 2015

EN DEL AF BYENS LIV siden 1859

Albani har været en del af byens liv siden 1859 - både til de små og de helt store begivenheder. Vi var der, da din oldefar fik sin første øl, da dine bedsteforældre blev gift, da kvinderne fik stemmeret og da Rolling Stones gæstede Fyens Forum.

På albani.dk kan du gå på opdagelse i nogle af de begivenheder, der har præget verden, og Odense, gennem de sidste mange generationer.

Historien starter på albani.dk