RUST oktober 2016

OKTOBER 2016

www.RustOnline.dk

Studie l i persp ivet ektiv

I N D E N F O R :

”Bogstavernes kunstneriske kaos” - Livet som studerende og ordblind.

U D E N F O R :

Jesper Livid Helles, Kaliber-medlem, bruger musikken som terapi.

S J O V :

Claus Holm giver dig månedens studietips.

Notits:

Har du “lommesmerter”?

...vi gir’ bedøvelsen gratis til studerende... ...mod forevisning af gyldigt studiekort.

I sidste nummer af RUST skrev vi fejlagtigt, at den ændrede fremdriftsreform medførte, at man kunne framelde sig sine eksaminerne.

Vi er dog blevet gjort opmærksom på, at det er forkert forstået. I stedet gælder det, at man ikke automatisk er tilmeldt sine nye fag hvert semester, men hvis man først er tilmeldt, så er man også tilmeldt eksaminerne og kan ikke framelde sig dem.

CentrumTandlægerne www.centrumtandlaegerne.dk

Odense C Middelfart Aarhus C

• • •

Grønnegade 16 Teglgårdsparken 100 Sønder Allé 5

• • •

tlf.: 66 126 226 tlf.: 64 402 403 tlf.: 86 132 636

DANCELIKAMONKEY & KULTURMASKINEN præsenterer

PEDE B & DJNOIZE 1MC & 1DJ TOUR I Kulturmaskinen Lørdag den 22. oktober 2016

Billetter kan bestilles på www.kulturmaskinen.com

INDHOLD

Oktober 2016 INDENFOR

5 Leder 7 Kort nyt

- Nyhederi studieverdenen

13

Syddanske studerende vil repræsentere dig.

- SDU-valget er udskrevet.

14 Studerende blæser til kamp mod uddannelsesnedskæringer

- Kampen mod nedskæringer

16

SDU alumner: Hvor er de nu?

- Denne måned: Stine Bjerre Jørgensen, Medievidenskab og Journalistik

18 "Jeg kan da heller ikke lide at tænke på, hvad der sker,

når jeg dør"

- En fysiker der arbejder med organer.

21 Studenterrådet i 50 år

- SDU-juilæet er over os.

22 Bogstavernes kunsteriske kaos

- En ordblind om at være studerende og kunster.

32

36

Månedens iværksætter - sådan går det dem idag.

- Opfølgning på Timbernest og Movejam Han forsker i dine tarme - En studenterforskers spændende projekt.

UDENFOR

8 Opslagstavlen

- Det sker i Odense i oktober.

12

Hvad synes partierne om SU-nedsættelsen?

- Kend dit parti

25 Kalibermedlem bruger musikken som terapi

- Denne måneds kendisinterview 30 Unge dyrker SM i Odense

- RUST har besøgt en klub for BDSM i Odense.

38 Kina -en vestlig vrangforestilling

- Rapportage fra Kina

SJOV

15

Månedens Studietips - Denne måned med Claus Holn

34

Mad Martin og Louises lækkerier - Mad på SU

40

Hilary Clindton - Tegneserie

INTERNATIONAL

42

43

Drinking to belong - Students and low self-esteem Murakami in Odense - The writer visits Odense.

Startup Station

Iværksætteri ved SDU Cortex Lab - Stedet hvor drømme bliver til virkelighed Bliv en del af Startup Station allerede i dag, og vær en del af SDU’s fedeste community.

Som en del af Startup Station får du eksklusivt adgang til kontorpladser, mødelokaler, aflåseligt skab og rådgivning fra advokater og revisorer én gang om måneden. Du vil der ud over også have muligheden for tilknytning af mentorer, samt adgang til et tværfagligt netværk og sparring med andre iværksættere.

Kig ind eller kontakt Rasmus Uhre, rau@sdu.dk for mere information.

Vi glæder os til at se dig.

SDU Cortex Lab Cortex Park 26, 5230 Odense M facebook.com/sducortexlab

INDENFOR 5

D

et er bare super hårdt at gå på uni. Der er så mange siders pensum at læse og så få penge at købe øl for. Men for langt de fleste studerende er det måske mere viljen end evnerne, der står i vejen for at være ordenligt forberedt, have læst sine ting og lavet sine opgaver. På forsiden poserer Kristian Bjerre, som lider af en særlig grel udgave af ordblindhed. Med artiklen Bogstavernes kunstneriske kaos kan man blive overbevist om, at der findes nogen, der har der sværere end en selv. Kristian Bjerre er på forsiden, fordi han skal minde os om, at vi til tider mangler perspektiv, når vi klager over pensumtunge fag.

Der er desuden dedikeret en del spalteplads til studenterpolitik. Du kan blandt andet læse et interview med formanden for Syddanske Studerende, blive opdateret på hvor de danske partier står i den uddannelsespolitiske debat og høre, hvilke konsekvenser det vil få, hvis regeringens 2025-plan bliver en realitet. Vi mener, det er vigtigt at give spalteplads til studenterpolitik. Det er et aspekt af studenterlivet, som mange enten ikke ved findes eller er ligeglade med – for at sige det, som det er. Vi skal huske på, at magten bliver koncentreret på få hænder, hvis ikke vi engagerer os og bruger vores stemme både i debatter og til valg.

Vi har som sædvanlig også en kendis, en alumne og en artikel om en sexforening for folk med hang til pisk.

Alt godt – Redaktionen

Mark Venborg Eriksen Redaktør

Forside: Steffen Berg Klenow

Anni Møllemand Redaktør

Lisette Olesen Redaktør

Frederik Mark Højsager Redaktør

Steven Vikkelsø Andersen Redaktør

Steffen Berg Klenow Fotoredaktør

Anne Hjort Layout

Udgiver Kommunikation, Syddansk Universitet

Kontakt rust@sdu.dk

Oplag 2.500, 8 gange årligt

Web www.rustonline.dk

Tryk Rosendahls Print – Design – Media

Adresse Rust, Campusvej 55, 5230 Odense M

Distribution Alle afdelinger af SDU

ISSN 1604-5238

Nr. 6 – 2016

PRÆSENTERER

0 1.1 2.1 6

ODENSE SPAREKASSEN FYN ARENA

JVB.DK

INDENFOR 7

KORT Valget er udskrevet Den 16. september blev dette års universitetsvalg udskrevet. I år skal studerende – også kaldet valggruppe III – stemme til Studienævn, Institutråd, Akademisk råd, Universitetsrådet og Syddansk Universitets bestyrelse. Valget er udskrevet online på Syddansk Universitets hjemmeside. Til Studienævn er der valg hvert år, mens der til resten af de kollegiale organer kun er valg hvert andet år. For medarbejdere er der valg hvert fjerde år.

NYT Regeringen vil skære i SU’en For nylig fremlagde regeringen sin 2025-plan, der bringer en lang række økonomiske justeringer. Som et led i planen vil regeringen også skære i SU’en. Regeringen foreslår, at fra 2019 skal SU-ydelsen skæres med 800 kr. om måneden, så den kommer ned på 5100 før skat. Til gengæld kan man låne 800 kr. mere om måneden i SU-lån, så man i alt kan låne 4300 kr. om måneden. Samtidig fastlægges renten på SU-lånet på 0 %, mens man studerer. Ud over det fjernes det ekstra år, så man ikke kan gå ud over den normerede tid på ens uddannelse, og fribeløbet hæves, så man kan tjene op til 13.000 kr. før skat ved siden af SU. Alt dette, samt partiernes holdninger til forslag, kan du læse mere om i vores artikler i magasinet.

Jubilæet fortsætter I 2016 fylder Syddansk Universitet 50 år, og det blev fejret den 15. september med brunsviger i lange baner på blandt andet Campustorvet.

Men festlighederne stopper ikke her. Den 28. oktober afholdes årsfesten, hvor jubilæet officielt blive markeret. Til festen uddeles forskerpriser, og der udnævnes æresdoktorer. Undervejs vil der være musikalske indslag, og det ender ud i en stor universitetsfest på Campusvej.

Rygtet vil endda vide, at en helt særlig gæst i form af Hendes Majestæt Dronning Margrethe kommer forbi.

Vejviseren virker!

Det tog sin tid, men nu kan vi med stor glæde meddele, at vejviseren til Syddansk Universitet bygninger er blevet optimeret. Vejviseren hedder simpelthen ”SDU Map” og fungerer ved, at man søger eller vælger en af seks kategorier – fx undervisningslokaler eller mødelokaler - hvorefter man vil modtage præcise vejledninger om, hvor man skal bevæge sig hen. Appen er dog ikke opdateret endnu.

Nr. 6 – 2016

OPSLAGSTAVLEN Det sker i Odense

RUST-redaktionen fremhæver nogle af denne måneds events og oplevelser, og der er noget for enhver smag.

Anne Hjort

Show/ stand-up & teater

Musik

Ud stilling

Linda P – Normal?

Klumpen og Raske Penge

Hvor: Musikhuset Posten Hvornår: 21. oktober kl. 21:00 Den Faxe Kondi-elskende duo er tilbage med nyt show, som også lægger vejen forbi Odense med både nye numre og gamle kendinge. Du må ikke gå glip af en optræden fra disse gutter, der i 2012 modtog en Steppeulv-pris for årets danske livenavn. Så hvis du er til reggae og dancehall musik: god fornøjelse herfra!

Pris: kr. 220,-

Hvor: Magasinet Hvornår: 7.+8. oktober kl. 19:00 Kvinden med huen er tilbage! Og dog. Linda P har lagt den velkendte hue lidt på hylden og vil i sit nye show fortælle om den selvudvikling, hun er gået igennem. Selvfølgelig på en så morsom måde, som kun Linda P kan levere. Linda har stadig sin egen stil, men er hun blevet mere normal? Og hvad vil det sige at være normal? Det er nogle af de spørgsmål, hun vil forsøge at besvare i sit nye One Woman Show som har høstet fine anmelderroser, bl.a. 5 stjerner i BT. Pris: kr. 250,-

Monty Pythons Spamalot

Hvor: Odense Teater Hvornår: Til og med 22. okt. kl.

19:30. Lørdage kl 16.00 En musical baseret på Monty Pythons kultfilm om De Skøre Riddere samt indblanding fra deres øvrige film og sketches er, hvad du får serveret, hvis du køber billet og sætter dig, i Odense Teater mellem den 30. september og 22. oktober. Musicalen blev med stor succes opført i foråret 2015, og derfor præsenteres den i teaterets kalender endnu engang. Så tag i teatret og få én på grineren med bl.a. gakkede gangarter, men pas på du ikke dør af grin som i en anden velkendt sketch: ”Verdens sjoveste joke.”

Pris: Fra kr. 115.-

Alex Vargas Udstilling: Disney – Kunsten at fortælle

Hvor: Brandts - Museum for kunst og visuel kultur Hvornår: 30. septemper 2016 - 12. marts 2017 I oktober indtager denne udstilling Brandts, og den kan opleves frem til marts næste år. Helt eksklusivt har Brandts indgået et samarbejde med Walt Disney Animation Research Library i Los Angeles og kan altså præsentere denne udstilling, som tager dig med bag om filmlærredet og fortæller om skabelsen af både gamle klassikere og nye succeser. Samtidig får du indblik i Disneys udviklingsproces, og udstillingen byder endvidere på sjældent sete originale tegninger.

Pris: kr. 90,- for voksne. Gratis for børn/unge 0-17 år.

Fri entre torsdag fra. kl. 17-21. Mulighed for guide.

Hvor: Musikhuset Posten Hvornår: 5. oktober kl. 20:00 * Du skal være hurtig, hvis du vil være sikker på at opleve denne kunstner. Hans koncerter i København er allerede udsolgt. Alex Vargas har det seneste års tid vundet både musikkritikernes og koncertgængernes hjerter. Singlen ”Shackled Up” topper stadig hitlisterne, og så har den velkendte streamingtjeneste Spotify udnævnt Vargas til ”Spotlight Artist 2016,” og dermed er han et af de navne, som tjenesten bakker ekstra meget op resten af 2016.

Pris: kr. 195,-

INDENFOR 9

Syddanske Studerende vil repræsentere dig Syddanske Studerende har 14 af 17 mulige pladser i universitetets øverste beslutningsorganger.

I november måned stiller organisationen igen op til valg – muligvist uden modkandidater. Vi har spurgt formand Klaus Rose, om det er demokratisk, at Syddanske Studerendes bestyrelse selv bestemmer hvilke kandidater, der skal have hvilke pladser og poster.

Mark Venborg Eriksen

Syddansk Universitets største studenterpolitiske organisation hedder Syddanske Studerende. De fleste kender den nok fra deres arbejde med Semesterstartsfesten; den hvor Suspekt efterhånden er blevet husorkester. Andre har måske også været med til ’Student Life’, som var en messe med foreninger og organisationer.

Men arbejdet rækker for Syddanske Studerende også ind i den politiske del af studielivet. De har medlemmer i både Universitetsrådet, Akademisk Råd og bestyrelsen på universitetet.

Derudover betegner de sig også som de studerendes interesseorganisation på nationalt plan i fællesskab med Dansk Studerendes Fællesråd. Her er

Steffen Berg Klenow

altså både holdninger til studieboliger, SU-besparelser og dimensioneringsplaner.

Man kan ikke fortænke én i at blive lidt forvirret over omfanget af organisationen. Der er i sandhed mange facetter og områder at tage fat i, hvis man vil forstå Syddanske Studerendes egentlige formål i fuld figur.

Formand for det hele

Formanden for det hele hedder Klaus Rose. Ifølge ham er Syddanske Studerendes primære opgave at repræsentere: ”Syddanske Studerende er en interesseorganisation for de studerende

på Syddansk Universitet. Vi tror, at de studerende sammen kan skabe et bedre universitet, og det er sådan set det, vi arbejder for både socialt, fagligt og med studiemiljøet herude. Så vi arbejder hele tiden på at gøre universitetet bedre. Vores primære interesse er at repræsentere de studerende både nationalt og lokalt.”

Ordet repræsentation blev gentaget mange gange i løbet af interviewet, og Klaus Rose vilgerne selv udlægge, hvad han mener med repræsentation: ”Vi repræsenterer ved at komme med forbedringsforslag. Når vi hører noget fra de studerende, som de mener, man kan forbedre, så bruger vi det.

Nr. 6 – 2016

10

INDENFOR

Vi repræsenterer dem i forskellige sager; store ting såsom talentprogrammet. Jeg har ikke tal på, hvor mange arbejdsgrupper vi har siddet i. Men det handler sådan set om at repræsentere de studerende i et bredt omfang.

liste over kandidater til et organ, eller hvor kandidaterne stiller sideordnet op. Ved sidstnævnte kan de studerende på universitetet selv vælge mellem kandidaterne. På en prioriteret liste vil de to øverste få pladserne.

Det gælder både på Akademisk Råds niveau, på det helt store niveau, men også på studienævns-niveau, hvor vi gerne vil repræsentere de ting, de fortæller til os, eller som de gerne selv vil komme og fortælle. Så det er sådan set repræsentation i den brede forstand.”

Klaus Rose mener, det har sine fordele, at de selv kan stå med valget. Ifølge ham fungerede det i hvert fald fint efter valget i 2015. Vi spurgte ham, om det ikke er et demokratisk problem, at Syddanske Studerende er den eneste studenterpolitiske organisation, der stiller op – og oven i købet selv kan bestemme, hvordan de vil fordele pladserne ved at indlevere en prioriteret liste over kandidater. Klaus Rose mener, det har sine fordele, at de kan stå med valget selv: ”Så længe vores organisation ikke er lukket, nej. Så længe alle har mulighed for at komme og sige deres mening. Vores generalforsamling er også åben, så folk kan stille op, som de har lyst.”

14 af 17 mulige pladser

Syddanske Studerende har lige nu 14 ud af 17 mulige pladser i de øverste demokratiske organer på SDU. Organisationen har blandt andet de to studenterpladser i det højeste organ, universitetets bestyrelse. Klaus Rose har den ene plads, mens én af Syddanske Studerendes næstformænd, Jacob K. Eskildsen, har den anden. I november måned afholdes der valg igen, hvor de to bestyrelsespladser er på stemmesedlen.

Klaus Rose har ikke meget at sige om arbejdet i SDU’s bestyrelse. Det meste kommer fra lukkede punkter, må vi forstå. Om han selv stiller op til posten igen, fortæller han: ”Det er faktisk ikke lagt fast endnu, men det regner jeg med.”

De førnævnte bestyrelsespladser er kun på valg hvert andet år. Sidste gang, i 2014, havde organisationen Frit Forum også en kandidat til posten, men de fik så få stemmer, at selv ikke valgsekretariatet husker dem. I år ser det dog ikke ud til, at nogen tør tage kampen op mod Syddanske Studerende, og det passer formanden fint: ”Det er godt, for studenterpolitik handler ikke om fløjkrige. Det handler om at arbejde for de studerende.”

Hvis ikke der er andre organisationer, der stiller op, vil der være mulighed for fredsvalg, hvor Syddanske Studerende enten indleverer en prioriteret

Nr. 6 – 2016

Så det er godt? ”Jo, det er da altid sundt, at man lige får pudset sine argumenter af og får vist, hvorfor man brænder for det. Nu ved jeg, at du vil have sådan et bokssvar – at det her er den rigtige måde at gøre det på. Men jeg tror, det er meget forskelligt fra situation til situation.”

”Studenterpolitik handler ikke om fløjkrige. Det handler om at arbejde for de studerende.”

Bestyrelsen kan vælge kandidaterne

I havde generalforsamling i første kvartal, og det er bestyrelsen, der bestemmer endeligt, hvem der stiller op for Syddanske Studerende. Er det rigtigt forstået, at de nye studerende, der er startet i år, ikke vil have indflydelse, fordi de ikke kan komme med i bestyrelsen?

”Men de kan jo sagtens komme i bestyrelsen. Bare fordi Syddanske Studerendes bestyrelse er valgt i det forrige kvartal, betyder det ikke, at de andre kandidater ikke kan komme ind. Altså kan alle komme ind og gøre deres sag for sig.”

Men stadig foran jeres bestyrelse som er konstitueret i første kvartal? ”Ja, det er korrekt.”

Er det ikke bedre at stoppe med at lave de her prioriterede lister, så alle stiller frit op? ”Så du vil have, at hver enkelt stiller op uden noget som helst?”

Nej, men at de to, der får flest stemmer til SDU’s bestyrelse, er dem, der kommer ind i SDU’s bestyrelse. Hvad synes du er bedst: at det er frit, så dem, der får flest stemmer, kommer ind, eller at det er jeres bestyrelse, som er konstitueret i første kvartal, der bestemmer, hvordan listen skal hænge sammen? ”Altså, vores bestyrelse mener jo, at vi vælger de kandidater, vi synes, repræsenterer Syddanske Studerende på bedst mulig vis. Du får det til at lyde, som om det er defineret, hvem der kan være det. Det kan lige så godt være nye studerende. Hvis der kommer nogle dygtige nye studerende, som synes, det er vigtigt at arbejde for det her og har forudsætningerne for at arbejde for det, jamen, så er de yderst velkomne som kandidater. Så det der med at sætte en begrænsning på; den er der ikke. For vi tager en snak med samtlige mennesker, der ønsker at være kandidater og stille op.”

Men det er jo det, man gør til valg. Der spørger man alle studerende på Syddansk Universitet, om de vil pege på den, de vil have. Er det så ikke bedre at spørge dem?

Er det ikke bedre at spørge folket? ”Det gør man også til valget. Der spørger man folket.”

Men er det ikke mere demokratisk at lade det være op til de studerende, i stedet for at Syddanske Studerendes bestyrelse laver en prioriteret liste?

INDENFOR 11

”Den er svær. Det vigtigste er bare, at det er åbent for alle. At alle dem, der vil komme med deres kandidatur, bliver taget seriøst og lyttet til.”

Klaus Rose kommenterer altså ikke direkte på fordelene og ulemperne ved den prioriterede liste på trods af mulighed for manglende opposition ved det kommende valg.

Syddanske Studerendes idé om den brede repræsentation gør også, at formanden ikke mener, man kan sammenligne organisationen med et politisk parti, selvom de stiller kandidater til valg: ”Nej, det kan man ikke, fordi vi er apolitiske. Det er ikke sådan, at vi skyder bredt på alt muligt. Vores fokus er på, hvad der vedkommer de studerende. Så vi udtaler os ikke om andre politiske sager,” siger Klaus Rose.

Selvom han erkender, at den vigtigste del af organisationens arbejde er det studenterpolitiske, så er der ingen grænse for, hvad Syddanske Studerende ikke vil deltage i, så længe det handler om studerende.

På nuværende tidspunkt er det dog kun Semesterstartsfesten og et nyt aktivitetsudvalg, der ikke drejer sig om studenterpolitik.

Møder med rektor

Syddanske Studerende påtager sig også opgaven med at repræsentere de studerende over for ledelsen. Rektor Henrik Dam og Klaus Rose holder møder af og til, hvis der er noget, der skal vendes.

Klaus Rose fortæller, at han ofte tager op og banker på døren uden at have lavet en aftale. Henrik Dam er ikke altid på kontoret, men når han er, snakker han gerne med Klaus Rose, også selvom der ikke er et formelt arrangeret møde. ”Jeg synes, vi har et godt forhold til SDU’s ledelse. Vi har også vores kampe – vi skal jo ikke være enige i alt, hvad de siger. Langt fra. Men de sidste mange år i sektoren har været præget af kampe, hvor vi har stået på samme side. Blandt andet mod nedskæringer og større detailstyring.”

Det er ikke sådan, at vi skyder bredt på alt muligt. Vores fokus er på, hvad der vedkommer de studerende. Så vi udtaler os ikke om andre politiske sager."

Klaus Rose peger på, at der er lavet en masse tiltag og dertilhørende udvalg, som er lavet for de studerende. Som eksempel bliver ’Studerende i centrum’ nævnt. Det er et udvalg, hvor studerende kan fremlægge deres idéer til, hvordan universitetet bliver bedre. Men til spørgsmålet om hvorvidt Syddanske Studerende så ikke udfylder rollen som opposition til ledelsen, svarer Klaus Rose: ”Det kommer an på situationen. Ved fremdriftsreformen var vi en del af oppositionen. Hvis det havde stået til os, havde vi fået en anden model af fremdriftsreformen”.

Her henviser formanden til en model, hvor kandidatstuderende har normeret tid plus et helt år til at blive færdige med uddannelsen, i stedet for det halve år som beslutningen endte med. ”Vi repræsenterer de studerende og ikke SDU, og det er det vigtigste for os. Studenterinddragelsen er enormt god i forhold til, hvad den har været tidligere. Det er ikke perfekt, men godt”.

Her kommer tre konkrete studenterpolitiske emner, hvor du som studerende må vurdere, om du er enig med Syddanske Studerende:

SU

Satsen for udeboende på videregående uddannelser er 5.941 kr. pr. måned før skat i 2016. Syddanske Studerende har i fællesskab med Dansk Studerendes Fællesråd (DSF) en linje, de kalder ’en SU man kan leve for’. Ifølge Klaus Rose betyder det, at studerende skal have mere i SU end i dag.

Han frygter derfor også for Venstre-regeringens 2025-plan på SU om-rådet.

Studieboliger Der er stor mangel på studieboliger, fortæller Klaus Rose. Brugen af tag-over-hovedet-garanti er steget meget. Syddanske Studerende har dog ikke et tal på, hvor mange boliger der vil være det mest optimale antal.

Prisstigning på pendlerkortet Fra 1. juli i år blev studenterrabatten på et pendlerkort reduceret. Det koster for eksempel omkring 1000 kroner mere i måneden at pendle mellem København og Odense. Selvom nogen mener, det kan hjælpe til, at flere flytter til de små byer, så er holdningen klar hos Klaus Rose og Syddanske Studerende: Man skal ikke bruge økonomiske incitamenter for at få studerende til at flytte. Rose mener, det er meget skidt, at nogen ikke har råd til at tage kandidatuddannelsen på SDU, fordi de skal pendle.

Nr. 6 – 2016

12

UDENFOR

Hvad synes partierne om SU-nedsættelsen?

Steven Vikkelsø Andersen

For nylig kom Venstre-regeringen med udkastet til deres 2025-plan. Hertil fulgte en række ændringer på SU-systemet: * SU-ydelsen sættes ned med 800 kroner om måneden, men man har mulighed for at låne 800 kr. mere, samtidig med at renten på SU-lån sættes på 0 % under ens uddannelsesforløb. * Det sjette SU-år fjernes, så man kun får SU for den normerede tid på ens uddannelse. * Fribeløbet på, hvor meget man må tjene ud over sin SU, øges med 1000 kr., så man må tjene op til 13.000 kr. om måneden ved siden af sin SU. Men før regeringen kan gennemføre deres planer, er de nødt til at forhandle med de andre partier. Derfor har RUST kontaktet dem for at finde ud af, hvad de synes om forslaget.

Nr. 6 – 2016

UDENFOR 13

SF

Socialistisk Folkeparti er store modstandere af regeringens SU-planer. De mener, det vil skade den sociale mobilitet. Ifølge SF vil studerende fra svage økonomiske hjem være mindre tilbøjelige til at optage lån. Derfor frygter SF, at studerende fra disse hjem vil fravælge en uddannelse. De nye SUplaner vil gøre det mere tiltrækkende for studerende at arbejde ved siden af studiet, men det mener SF er et problem, fordi det vil gå ud over de unges uddannelse, hvis de arbejder samtidigt. – Jakob Mark, uddannelsesordfører hos SF.

LA

Hos Liberal Alliance er man meget glade for regeringens SU-forslag. LA mener, at det vil få de studerende til at vælge de uddannelser, hvor der er gode jobmuligheder. Så har de studerende bedre mulighed for at betale deres SU-lån af og udnytte de skattelettelser, der følger med regeringens 2025-plan. De mener, at skattelettelserne vil føre til øget vækst, hvilket kommer de unge langt mere til gode end en højere SU. Hos nogle af de andre partier frygter man, at det vil få de unge til at tage et arbejde ved siden af, som skader deres uddannelse.

Men LA mener, at de unge, der har et arbejde ved siden af, klarer sig bedre i gennem uddannelserne. - Merete Risager, undervisningsordfører hos LA.

Enhedslisten Enhedslisten er, ikke overraskende, meget i mod SU-planerne og kalder det for en forringelse. De mener, at 800 kroner mindre om måneden er alt for mange penge for en studerende, og de har heller ikke lyst til at gældsætte de unge. De mener heller ikke, at skattelettelserne, der følger med i 2025-planen vil komme de fleste studerende til gode. I stedet mener de,

at SU'en burde sættes op med 1000 kroner mere om måneden. Enhedslisten synes nemlig, at de studerende bør leve godt under deres uddannelse, så de har de bedste forudsætninger for at gennemføre den. – Eva Flyvholm, uddannelsesordfører hos Enhedslisten.

Konservative

Hos de Konservative er man meget positivt indstillet over for regeringens SU-planer. I hvert fald så længe der følger tilsvarende skattelettelser med. Det mener, de vil være med til at skabe vækst og give unge gode forudsætninger, når de kommer ud på arbejdsmarkedet. Faktisk vil Konservative gerne følge den norske model og gøre al SU’en lånebaseret. De Konservative mener ikke, at studerende, der arbejder ved siden af studiet, vil have sværere ved at klare sig i gennem, da de, ligesom LA, mener, at de studerende, der har studiejobs klarer sig bedre end dem, der ikke har. – Anders Johansson, stedfortrædende uddannelsesordfører hos Konservative.

Alternativet

Det nyeste parti på Borgen, Alternativet, er meget kritiske over for regeringens SU-planer og mener endda, at hele debatten er blevet framet til blå bloks fordel. I stedet for at kalde SU’en generøs kigger Alternativet på ydelsen som en investering i Danmarks fremtid. Alternativet ønsker ikke, at de studerende skal have en gæld hængende over hovedet, når de kommer ud på arbejdsmarkedet. De mener endda, at truslen om gæld vil afskrække de studerende fra at tage en uddannelse og i stedet gå på arbejdsmarkedet. Alternativet ser i stedet, at SU-ydelsen forbliver, som den er. – Carolina Maier, uddannelsesordfører hos Alternativet.

DF

Dansk Folkeparti forholder sig som udgangspunkt skeptisk over for SUplanerne, men er villige til at forhandle med regeringen. Hos DF er man især bekymret for, hvordan SUnedsættelsen kommer til at ramme de handicappede, der ikke er i stand til at tage et arbejde ved siden af deres uddannelse. Man er også bekymret for, hvordan den mulige SU-gæld kommer til at ramme de studerende, der ikke får et job lige efter uddannelsen eller får et job med lav indkomst. Jens Thulesen Dahl, uddannelsesordfører hos DF.

Socialdemokraterne

Hos Socialdemokraterne er man meget imod SU-forslaget. De hæfter sig på at støtte op om bedre uddannelsesvilkår, og de mener, at SU-forslaget er en forringelse af systemet. Især er Socialdemokraterne bekymret for de studerende, som ikke får nogen støtte fra deres forældre og som udelukkende klarer sig på SU. Hos partiet føler man, at SU-planerne vil ødelægge den sociale mobilitet. - Annette Lind, undervisningsordfører hos Socialdemokraterne.

Radikale Venstre

Hos de Radikale forholder man sig meget skeptisk over for SU-udspillet og kalder det ligefrem et generationstyveri. Her mener man, at SU’en er en vigtig investering i Danmarks fremtid og slet ikke bør pilles ved. Radikale frygter, at besparelserne vil tvinge nogle studerende til at tage et arbejde ved siden af deres studie, så deres uddannelseskvalitet daler.

Nr. 6 – 2016

14

INDENFOR

Studerende blæser til kamp mod uddannelsesnedskæringer Regeringens finanslovsforslag lægger endnu engang op til nedskæringer på uddannelse – herunder at sætte SU’en ned og gøre den delvist lånebaseret. Syddanske Studerende planlægger en demonstration med Uddannelsesalliancen, som er en protestbevægelse bestående af 44 organisationer, d. 13. oktober.

Anni Møllemand

Da Frederik Kronborg startede på kandidaten i historie, blev han lovet valgmulighed i fag. På grund af besparelser blev virkeligheden dog en anden. Fem fag blev til tre, fordi der var for få tilmeldte, og det derfor ikke kunne betale sig at gennemføre dem. ”Det indskærper i den grad muligheden for at kunne specialisere sig,” siger Frederik Kronborg.

Han frygter derfor udsigten til flere besparelser. ”Hvis man skærer mere på vores institut, og humaniora generelt, vil det først betyde dårligere undervisning, som vi får mindre ud af. I sidste ende kunne jeg godt være bange for, at det går ud over vores faglighed, når vi er færdige. Det er direkte hul i hovedet,” siger Frederik Kronborg.

Nr. 6 – 2016

Michael Hyldgaard Løgtholt

Formanden for Syddanske Studerende, Klaus Rose, kommer med en udmelding meget lig Frederik Kronborgs. ”Mange vil gerne specialisere sig, men med de her besparelser kan det bedre betale sig at lave store grunduddannelser, så specialiseringsgraden er faldet på universitetet.

Det er en stor skam, for det er blandt andet det, der vil være brug for i fremtiden,” siger han.

Demonstrative tiltag

Det er på baggrund af disse bekymringer, at der er taget initiativ til demonstrationen den 13. oktober. ”Vi vil gerne mobilisere rigtig mange studerende for at vise både politikere og almindelige borgere, at SU’en er en vital del af vores uddannelsessystem, og at vi bør værne om den, fordi det er med til at skabe lige adgang til uddannelse,” siger Klaus Rose.

Han fortæller desuden, at der er rigtig mange studerende på SDU, der kommer fra uddannelsesfremmede hjem, og hvis SU’en formindskes, er der risiko for, at disse kan blive frataget muligheden for at bryde med den sociale arv. ”Uddannelsesalliancen vil gerne bekæmpe mange års politisk spin om, at uddannelse er en dyr omkostning for samfundet. Vi mener, at uddannelse er en investering i fremtiden,” siger Klaus Rose.

Han mener, at demonstrationen kan komme til at gøre en betydelig forskel. ”Det har vi set tidligere, hvor demonstrationer mod fremdriftsreformen fik åbnet op for at ændre den. Jo flere, der kommer, jo tydeligere viser vi, at befolkningen er utilfreds,” siger Klaus Rose forventningsfuldt.

SJOV 15

Månedens studietips

Billige tricks, der farvelægger din hverdag Penge hænger ikke på træerne, når man er studerende på SU. Aftensmaden kan derfor hurtigt blive til pasta med ketchup eller en rugbrødsmad med leverpostej. RUST har bedt TV-kok og smagsudvikleren Claus Holm om at komme med sit bud på fem billige ingredienser, der kan pifte SU-maden op.

Lisette Olesen

Presse

Teriyaki:

”Jeg elsker at bruge det i stedet for soya. Den er lidt sødere og giver en skøn smag, der minder om honning. Sat sammen med ingefær-lime og koriander er vi i Thailand. Den er knapt så saltet som soya. Teriyaki kan redde alt fra en delle til en ny form for kødsovs. ”

Havtorn:

”Havtorn er et lille surt, men sundt bær. Den er intens af citron, men som saft er den helt utrolig til grøntsager. Den syre, der findes i havtorn, løfter det salte, det søde og det bitre smukt – og gør retten wauuuu. Jeg bruger havtornjuice fra Kvickly til min skyr og til at koge grønsager i.

Man kan også bruge det som et ekstra pift, når kyllingebrystet skal steges. ”kan redde alt fra en delle til en ny form for kødsovs. ”

Wasabi på tube:

Universitet vil i starten af semesteret undersøge, om alle de nye optagede studerende nu også er mødt op. Du skal derfor bestå en studiestartsprøve for at kunne fortsætte. Men frygt ej - prøven plejer at være den nemmeste i verden, og svarene til prøven bliver alle givet i løbet af introdagene. Universitetet har ingen interesse i at smide dig ud, inden du er begyndt.

Røget Paprika:

”Røget paprika giver retten bund. Røgen giver mæthed og gør, at munden ikke keder sig. Frem for almindelig paprika smager den røgede paprika af mere.”

Om Claus Holm Månedens ekspert er kok og smagsudvikler Claus Holm.

Claus Holm er kendt som TV-kok på Go' Morgen Danmark samt eftermiddagsprogrammet Go’ Appetit. Ud over Coop-projektet "Sammen om Bedre mad" har han sin egen køkkenserie samt madprodukter af mærket HOLM.

Nr. 6 – 2016

16

INDENFOR

ALUMNER

- Hvor er de nu?

3, 5 eller 7 år. Således lyder den gennemsnitlige længde på en videregående uddannelse, som allerede fra dag ét byder på rigelige læsemængder. I dette forløb, hvor man har hovedet begravet i bøger, kan man komme til at glemme, at der også er et liv ”på den anden side”. Et liv, som blot ligger og venter på, man går ud af lokalet, hvor man har fået godkendt forsvaret af sit speciale – nemlig det utopiske arbejdsmarked! Men er det en utopi, eller kan det blive virkelighed?

Lisette Olesen

Presse

Energien koger i håndboldhallen, mens hestekræfterne hamrer til speedwayløbet. Med mikrofonen i hånden og blikket rettet mod linsen står Stine Bjerre Jørgensen foran kammeraet. Som vært og rapporter på TV2 SPORT rapporterer Stine Bjerre Jørgensen om sportsverdenens sejre og nederlag.

Men den unge medievidenskabsstuderende drømte om andet end at printe og hente kaffe til redaktørerne:

Stine Bjerre Jørgensen er uddannet journalist fra Syddansk Universitet.

Under studietiden søsatte Stine Bjerre Jørgensen sin karriere hos TV2. En karriere som fortsatte efter studierne.

Ifølge TV-værten er vejen til drømmejobbet en god portion viljestyrke.

Da praktikken nærmede sig på kandidatstudiet i journalistik valgte Stine Bjerre Jørgensen at banke på døren til TV2 SPORT for at søge praktikplads.

En stilling, som fik praktikvejlederne på studiet til at rynke på næsen:

Ud på sidelinjen.

Udover at være cand.public i journalistik har Stine Bjerre Jørgensen en bachelorgrad i medievidenskab. Gennem en studiekammerat på medievidenskab lykkedes det Stine Bjerre Jørgensen at blive logger på TV2 i forbindelse med dækningen af de Olympiske Lege i år 2004. Her sad hun med ansigtet klistret til skærmen med en masse sportskampe for at finde de højdepunkter, journalisterne skulle bruge til deres tv-indslag. Efter loggertjansen fik Stine Bjerre Jørgensen job som runner på tv-nyhederne.

Nr. 6 – 2016

”Jeg har altid vidst, at jeg skide gerne vil være hende, der stod på sidelinjen og interviewede håndboldspillerne, når de kom ud fra banen,” fortæller Stine Bjerre Jørgensen.

”Jeg fik at vide, at det ville være en dum ide, at vælge TV2 SPORT, fordi arbejdet på TV2 SPORT bare ikke er så velanset, som at være skrivende journalist på Politiken eller Jyllandsposten, ”siger Stine Bjerre Jørgensen, der endte med at få praktikpladsen.

En praktikstilling, som senere førte til et fast job hos TV2 SPORT. Stine Bjerre Jørgensen har i dag håndbold og motorsport som hovedområde. Hun er udover at være en del af teamet, der dækker OL og Le Mans også en fast del af temaet, der dækker slutrunderne i håndbold for kvinder og mænd.

Udviklende studie

Stine Bjerre Sørensen fik smag for det journalistiske arbejde på medievidenskab. Udover at lave radio, reklamer og hjemmesider stiftede tv-værten bekendtskab med portrætskrivning.

Et besøg hos en lokal rockerborg i Odense vækkede en journalistisk spire hos TV-værten: ”Jeg kunne godt lide at komme tæt på mennesker, fortælle deres historier og forstå mennesker, som jeg aldrig har forstået før, ” forklarer Stine Bjerre Jørgensen.

Ifølge tv-værten var fremtidsmulighederne på studiet uklare, da både kandidatuddannelsen og bacheloruddannelsen var relativt nye på Syddansk Universitet. Men det afskrækkede ikke Stine Bjerre Jørgensen: ”Jeg tog uddannelsen, fordi jeg syntes, studiet var sjovt, fedt og udviklende. Så satsede jeg på, at der nok skulle være noget til mig, når jeg var færdig,” siger Stine Bjerre Jørgensen.

På studiet fik TV- værten et rejselegat til Peru. Her skulle Stine Bjerre Jørgensen og en veninde producere en oplysningsfilm om et lille samfund i Peru, hvor mændene strikkede huer.

INDENFOR 17

”Når man først er kommet ud fra studiet, handler det ikke om, hvilken uddannelse du har på dit papir. Her handler det om hvilke erfaringer og relationer du har."

En oplevelse, som ifølge Stine Bjerre Jørgensen har haft en særlig betydning for tv-værten: ”Det var en periode, hvor man skulle overskride nogle personlige grænser og møde folk, der var der. Nogen gange skal man kaste sig ud i noget, man tror, man ikke kan,” forklarer Stine Bjerre Jørgensen om studiet.

Irriterende over for chefen

Selv har Stine Bjerre Jørgensen aldrig været bange for at få for mange opgaver på skrivebordet i studietiden.

For ifølge Stine Bjerre Jørgensen er det ikke altid uddannelsespapiret, der giver adgang til drømmejobbet: ”Når man først er kommet ud fra studiet, handler det ikke om, hvilken uddannelse du har på dit papir. Her handler det om hvilke erfaringer og relationer du har,” lyder det fra Stine Bjerre Sørensen.

Stine Bjerre Jørgensen har aldrig søgt arbejde hos nogen, der ikke kendte hende i forvejen. Ifølge TV-værten skyldes den manglende ledighed efter studiet, at hun altid har knoklet for at vise andre folk, at det var hende de skulle vælge: ”Jeg har nok også været irriterende over for min chef og gået ind på kontoret og sagt; skal du ikke sætte mig til den opgave? Så kan det godt være,

at jeg har fået et nej ni ud af ti gange og ja én gang,” siger Stine Bjerre Jørgensen.

Ifølge Stine Bjerre Jørgensen har de mange forespørgsler og ideer været skyld i, at hun gradvist har fået flere arbejdsopgaver hos TV2. For TVværten handler det ikke om at kunne det hele på jobbet fra starten af. I stedet handler det om være villig til at gå den ekstra mil på arbejdspladsen.

Stine Bjerre Jørgens råd til de studerende: 1. Hav et godt netværk ”Det er vigtigt at kende folk eller kende nogen, som kender nogen, der kan lægge et godt ord ind. Det er svært at få jobs på en ansøgning, hvis konkurrenterne man er oppe imod, kender nogen af dem, der skal ansættes.

For at få et godt netværk handler det om at møde folk og være så åben som overhovedet muligt.”

2. Gå en ekstra mil ”Nogle gange handler det om at gå den ekstra mil for at vise, at det er dig, der er den interessante. Her handler det om, om du er villig til at lære, knokle og komme med ideer selvom du har fri samt at blive en ekstra time på redaktionen. Når man søger jobs, skal man tage ud og vise sin personlighed i stedet for at sende en ansøgning hjemmefra.”

3. Ikke gå ned på afslag ”Jeg har prøvet at møde modstand og træde ved siden af på TV 2 mange gange. Så handler det om ikke at lade sig gå ned af det”

Nr. 6 – 2016

18

INDENFOR

"Jeg kan da heller ikke lide at tænke på, hvad der sker, når jeg dør".

Aksel Nielsen er fysiker og lægger sjældent skjul på, at folkesundhedsvidenskab ikke interesserer ham. Alligevel er han med til at opstarte Donaid, der oplyser om organdonation for gymnasier, men hvad kan en fysiker lære af at undervise i medicinske fag?

Frederik Mark Højsager

Når man har muligheden for at arbejde med naturvidenskab - også i sit frivillige virke - så kan det virke kontraintuitivt, at en fysiker kan finde på at arbejde med oplysning om organdonation. Dette trodser Aksel Nielsen. I et halvt år har han arbejdet for at få Donaid til at genopstå i Odense, og det hele kulminerer d. 5. oktober - på hans fødselsdag. Aksel indrømNr. 6 – 2016

Steffen Berg Klenow

mer blankt, at folkesundhedsvidenskab ikke siger ham så meget. Alligevel er der noget fængende i arbejdet, ellers ville han jo ikke investere sin tid i det. ”Jeg synes, man skal arbejde mere for oplysning. Det er vigtigt at tage stilling. Det rykker meget på et individuelt plan, men også på samfundsmæssigt plan.” Netop stillingtagen er en hjørnesten i forenin-

gen. Det handler for Aksel ikke om at få flere til at sige ja, men at få oplyst folk, så de selv kan bestemme.

Om at adressere døden

Ved Aksels side sidder Kristian Jensen. Han var med til at lukke foreningen for et par år siden. ”Til sidst var vi tre svenske piger og mig. Jeg forstod ingenting af møderne, og da de

INDENFOR 19 blev færdige som læger, så døde den.”

Kristian læser medicin og ser mange interessante aspekter i oplysningen. ”Det handler jo om at adressere døden, selvom det er et tabu”. Aksel stemmer i og fortæller om sit eget forhold til selve donationen. ”Jeg synes, at det er vigtigt at tage stilling. Det rykker meget på et individuelt plan, men også på samfundsmæssigt plan (…) Organdonorer er virkelig en mangelvare.” Men Aksel er også selv klar over, at der er mange ting at have med i overvejelserne. ”Ikke alle vil tænke på, hvad der sker, når de kommer i den situation.”

og påpeger da også, at ”Man får undervisningserfaring (…) Det er en vigtig kompetence, hvis man skal være akademiker." Det er klart ud fra deres fortælling, at man snildt kan være CVrytter, men det er ikke kun derfor, de arbejder for det. Selvfølgelig er de glade for de muligheder, de får.” Man får jo også øjnene op for muligheder med sit studie, som man ikke normalt lærer om; såsom at være hospitalsfysiker,” pointerer Aksel. De små nichefelter får han lov til at udforske, nu hvor han ofte befinder sig på hospitalet.

pe, hvis det kun er medicinere, sidder de og får drukket kaffe og diskuteret det seneste sjove røntgenbillede (…) medicinere kan sgu ikke opfinde noget selv,” pointerer Kristian kraftigt.

Om at have tværfagligheden I fokus

”Det ville klart være en fordel, hvis vi kunne få nogle velfærdsteknologistuderende ind i billedet. Jeg synes, vi kan tilbyde dem noget, samtidig med at deres vinkler også er rigtig vigtige i selve debatten,” pointerer Kristian.

Aksel kan godt se udfordringen i at få studerende, der ikke er sundhedsfaglige, ind i billedet. ”I starten kan det godt virke skræmmende med alle medicinerne, men det er meget betryggende også at lære, hvor normale de er. Man kan godt frygte, at fagligheden tager lidt for meget over, men de er jo også bare mennesker.” Aksel holder sig ikke tilbage med at drille de andre - men altid kærligt. ”Man kan jo lære så meget af at sparre med andre - også selvom de bare læser medicin.”

Om at lære af andre

Deres energi smitter, og det er svært at afslutte samtalen. De har hele tiden flere ting at fortælle både om strukturen i deres forening, deres fremtidsplaner og de kompetencer, de allerede nu har udviklet.

”Jeg er ikke selv 100 % afklaret med organdonation. Det sætter også mange svære tanker i gang hos mig, så det er spændende at undersøge.”

Netop, at det er svært, er da også en af Aksels mærkesager i sit frivillige virke. Han gør derfor også en dyd ud af at understrege det. ”På et personligt plan er det godt at få undersøgt det, når man ikke selv er afklaret.” Og det er han ikke selv - selvom han synes, det er vigtigt. ”Jeg er ikke selv 100 % afklaret med organdonation. Det sætter også mange svære tanker i gang hos mig, så det er spændende at undersøge.”

Om at øjne sit studies alternative muligheder

Spørger man ind til, om de har overvejet det faglige udbytte af arbejdet, er det klart, hvad der vejer tungest. Kristian pointerer, at det med at få talt om svære emner med almindelige mennesker er vigtigt. Sådan lærer man om kommunikation. ”Og kommunikationen er da også en vigtig bestanddel af hans uddannelse. Jo mere han kan få lov til at øve sin kommunikation, jo bedre. Aksel har akademiske drømme

For de to stopper det ikke ved foreningens mål. De kan se et stort potentiale inden for organområdet. ”Det åbner også op for mange praktiske spørgsmål, såsom hvordan man holder organer friske i så lang tid som muligt. Det kunne lige så vel være en fysiker eller en ingeniør, der skal løse det problem.” Mulighederne virker uendelige hos de to ambitiøse studerende. Tværfagligheden er vigtig for dem, både når det kommer til sparring og networking - det skader vel aldrig at kende folk på de andre studier, men også på et samfundsmæssigt plan. ”Nye behandlingsmuligheder skal laves af en tværfaglig grup-

Nr. 6 – 2016

Hvor udfordringer møder engagement Facebook.com/MWBeEducated Facebook.com/MoalemWeitemeyerBendtsen www.mwbe-educated.dk

MWBe educated 2016 13.-15. oktober 2016 i København

INDENFOR 21

Syddansk Universitet runder et skarpt hjørne og fylder 50 år den 15. september 2016. I den anledning kan du hver måned læse sjove jubilæumshistorier om universitetet.

Studenterrådet i 50 år

Selvom studerende og universitetet kæmper de fleste kampe i fællesskab, har det ikke altid være sådan. I 70’erne og 80’erne var der en helt anden og mere revolutionær tilgang til studenterpolitik.

SDU Kommunikation

Ved indførelsen af den nye styrelseslov i 1973 fik de studerende reel adgang til de styrende organer og fuld stemmeret. I det øverste styrende organ, konsistorium, fik de studerende 25 % af pladserne, og der var flere eksempler i 70erne på, at de studerende havde en meget stor finger med i spillet om universitetets budgetter.

Egne lokaler og lønnede ansatte

Studenterrådet eller De Studerendes Råd, som de rettelig hed (forkortet DSR), havde egne lokaler med universitetsbetalte ansatte fx en halvdags koordinationssekretær samt en ligeledes halvdags administrationsmedarbejder. De administrerede også universitetets studenterekspedition og trykkeri med tre fuldtidsansatte samt en deltidsansat grafisk trykker.

Ræverød studenterpolitik

Og selv om de venstreorienterede studenterpolitikere fra 1974 fik modspil af De Moderate Studerende, så var studenterpolitikken i Odense stadig ræverød, og mange store studenterpolitiske aktioner prægede tiden fra starten af 70erne og de næste 7-8 år.

Amdi, den røde løber og træskibsbyggeren

I midten af årtiet var stemmeprocenterne til bestyrelsesvalget i studenterrådet ofte på næsten 40 %, hvor man i dag nok kan tælle den procentuelle andel på én hånd. Og gennem årene havde DSR

mange karismatiske formænd. Rygterne går blandt andet på, at en vis Amdi Petersen, der begyndte at læse filosofi i 1966, havde en del indflydelse det ene år, han var studerende på Odense Universitet.

Derudover kan man fx nævne brødrene Hjort: Ole Hjort - også kaldet ”den røde løber”, da han havde været dansk mester på en nu for længst glemt mellemdistance og samtidig var aktiv medlem af DKP - og hans lillebror Bjarne, der var en af hovedmændene bag Folkets årsfest i 1977.

Endelig lykkedes det også en vaskeægte uddannet håndværker, nemlig træskibsbyggerren Egon, der læste litteraturvidenskab, at erobre den øverste post i hierarkiet og gøre det ganske udmærket.

Fra klassekamp til fælles kamp for overlevelse

Mod slutningen af 70erne ebbede den revolutionære ild ud. Fra at være en klassekamp, hvor fjenden var abstrakt kapitalisme personificeret ved rektor og andre lokale magtinstanser, blev hovedfjenden nu Direktoratet for de videregående Uddannelser, som de studerende i fuld offentlighed kunne kritisere.

Samtidig med, at universitetets ledelse bag lukkede døre stilletiende ofte gav dem ret.

Som Per Boje og Knud J. V. Jespersen skriver i bogen ”Frugten vokser frem” om universitetets historie fra 1966 til 1991: ”Klassekampen blev afløst af den fælles kamp for at overleve”.

Nr. 6 – 2016

22

INDENFOR

Bogstavernes kunstneriske kaos Nr. 6 – 2016

INDENFOR 23

Fritidskunstneren, Kristian Bjerre, fortæller om sin tilværelse som både ekstremt ordblind og akademisk studerende.

Anni Møllemand

Kristian Bjerre sidder på 24/7 med en høretelefon i hvert øre. Det er ikke, fordi han mentalt nynner med til det nye nummer fra Gulddreng for at gøre læsningen en anelse mere krydret. Ej heller er det, fordi han søger at skærme af for omkringværende støjkilder. Nej, han har simpelt set bare ikke andre muligheder, hvis han skal komme igennem de 1500 siders psykologipensum.

Kristian Bjerre har nemlig en så ekstrem grad af ordblindhed, at han kun kan læse op til fire sammenhængende bogstaver, inden de flyder sammen til et bogstavkaos, hvis lige er uhyre svært at finde andre steder i Danmark. Han klarer sig derfor igennem studiet med et oplæsningsprogram kaldet Dictus. ”Da jeg gik i 7. klasse, tog jeg det valg, at jeg ikke ville være i stand til at læse eller skrive. Jeg ville bare være god til at bruge mine hjælpemidler,” siger Kristian Bjerre, som var en af de første i landet, der begyndte at bruge programmet Dictus.

Positiv social arv

Det var i særdeleshed også et særligt stort sats for Kristian Bjerre, da hans drøm om en akademisk uddannelse var det, der stod på spil. Han var stærkt inspireret af sine forældre, der begge har akademisk baggrund, og hans mor er endda neuropsykolog med speciale i børn. ”Den akademiske verden har altid ligget tæt på mig, så jeg følte også, jeg burde tage en akademisk uddannelse,” siger Kristian Bjerre. Men han tilføjer også, at han måske ikke ville have taget det valg, hvis hans forældre ikke havde været akademikere. ”Jeg vil ikke sige, man er født uheldigt, hvis man er ordblind, men man er født med meget modstand i sit liv. Derfor er det vigtigt, at man får en særlig støtte udefra,” siger han.

Steffen Berg Klenow

”At være ordblind i dag er let, fordi velviljen er der.

Teknologien er der også, men det er velviljen, der er det vigtigste,” Valgt fra af universitetet

Denne støtte så sig særligt gunstig i januar-måned, da Kristian Bjerre skulle til sin anden eksamen på psykologi. Her var prøveformen en MCQ (multiple choice, red.), hvilket, Kristian Bjerre i første omgang tænkte, ville være en af de bedste former for skriftlige prøver for hans vedkommende. Men der måtte han tro om igen. Han blev nemlig afvist af den eksamensansvarlige, da han en uge før eksamen bad om tilladelse til at bruge sine elektroniske hjælpemidler med den forklaring, at han skulle have henvendt sig minimum to uger før eksamen. Kristian Bjerre gik derfor til eksamen fuldt ud afklaret med, at han ville dumpe. Han var jo nødsaget til at sætte en række vilkårlige kryds, når hans ordblindhed er så voldsom, at han ikke engang kan læse en indkøbsseddel. ”Det var jo ikkebare et nederlag, hvor jeg følte, at jeg trods alt havde gjort mit absolut bedste. Jeg blev slet ikke givet muligheden for at klare den her eksamen,” fortæller han.

Reddet af retfærdigheden

Godt og vel en time efter eksamen var overstået, og Kristian Bjerre sad med sine medstuderende for at ”fejre” den afsluttede eksamen, modtog han et opkald fra sin mor. Hun kunne vide-

rebringe den glædelige nyhed, at sagerne var blevet bragt i orden, så Kristian Bjerre alligevel kunne tage sin eksamen under de særlige omstændigheder, som hans handicap krævede. På den måde kunne han reelt være på lige fod med sine medstuderende.

Og det har han også kunnet være lige siden, eftersom Syddansk Universitet for alvor er blevet klar over omfanget af Kristian Bjerres handicap, og de har efterfølgende været gode til at tage hånd om ham. ”Universitetet er ikke blevet reformeret til at klare den opgave, der hedder, at de har en studerende, der er så ordblind, som jeg er,” siger han. Det på trods af, at universitetet i sin tid sagde god for, at Kristian Bjerre kunne blive optaget på psykologi på Syddansk Universitet under særlige vilkår. Han kunne nemlig få tilladelse til at søge ind på kvote 1 med sit tårnhøje gennemsnit fra HF for ordblinde. Den havde han taget forud for sin universitetsuddannelse, hvor fagene dansk og engelsk ikke blev talt med i det endelige karaktergennemsnit.

Deler ud af sine erfaringer

Kristian Bjerres succesfyldte uddannelsesresultater vækker dog ikke blot beundring blandt dem, han omgås med, men også blandt en lang række andre ordblinde landet over. Han er nemlig medlem af KFO, der står for Kompetencecenter For Ordblinde, og han er en aktiv del af at sprede budskabet om, at det at være ordblind ikke behøver at være en hindring for at kunne klare sig igennem uddannelsessystemet. ”Jeg blotlægger min største svaghed, fordi der møder jeg den største velvilje,” siger han. Når Kristian Bjerre fortæller sin historie til andre ordblinde, så bliver det klart for dem, at ordblindhed ikke kan undskylde nederlag. ”Jeg er den perfekte cirkusabe,” siger han med et smil.

Nr. 6 – 2016

24

INDENFOR

Her kan du se Kristian Bjerre og hans malerier i fremtiden I 2017 udstiller Kristian Bjerre på Filosoffen i Odense i uge 19 og 20, som spænder fra den 8. til den 21. maj.

Derudover gennemføres kunstmessen Art Nordic i det nye kunstcenter Lokomotiv Værkstedet i hjertet af København fredag den 28. til søndag den 30. april 2017.

Et tidskrævende studiejob

Let at være ordblind

Kristian Bjerre påpeger desuden, at han er heldig med at leve i det samfund, han gør. ”At være ordblind i dag er let, fordi velviljen er der. Teknologien er der også, men det er velviljen, der er det vigtigste,” siger han. Imidlertid betoner han, at forskningen inden for ordblindhed stadig har betydelige mangler og er alt for unuanceret. Det har han ambitioner om at bryde med. Han har intentioner om at bruge sin uddannelse i psykologi til at udvikle forskningen inden for ordblindhed. ”Det er et forskningsfelt, der har et kæmpe potentiale, fordi det spænder på tværs af både køn, hudfarve og religion,” siger han.

Den ordblinde kunstner

Det er dog ikke kun ordblindheden, der optager Kristian Bjerres liv. Han bærer nemlig rundt på et kunstnerisk talent, som også kan siges at være en del af hans positive sociale arv, da hans far også er kunstner.

Nr. 6 – 2016

Passionen begyndte for ca. to år siden, da hans far tilfældigvis foreslog, at de skulle kaste sig ud i en ’far-søn’-ting. ”Der gik ikke så længe, så besluttede jeg, at jeg ville udstille på den folkeskole, hvor jeg havde været lærervikar, og der fik jeg solgt mit første maleri,” fortæller han.

Kunsten kompenserer

Kristian Bjerre var dog heller ikke i tvivl om, hvilken teknik, han gik efter. ”Jeg var meget for den abstrakte teknik, fordi det er sådan min hverdag er: ude af kontrol,” fortæller Kristian Bjerre. Men samtidig udstrålhans malerier også, at det abstrakte udtryk i det færdige maleri næppe er helt tilfældigt. ”Jeg har de her snorlige linjer, der har en symmetri, som kan bringe ro i al kaosset,” siger Kristian Bjerre, som også forklarer, at han værdsætter at kunne skabe struktur – midt i al bogstavkaosset.

Kristian Bjerre bruger rigtig mange ressourcer på at tilfredsstille sin passion. Tidsmæssigt såvel som økonomisk. Han maler nemlig majoriteten af sine malerier i sin fars atlier i Århus, og han bruger som minimum 800 kroner på materialer til hvert enkelt maleri – men det kan vist lige gå, når han sælger et enkelt maleri for 10.000 kroner i ny og næ. Det kræver dog, at han dedikerer en betydelig mængde af sin tid på at troppe personligt op til kunstudstillinger. ”Jeg vil også være ærlig at sige, at jeg ikke får så gode karakterer, og det er både grundet min ordblindhed, men også fordi jeg vælger at bruge min tid på så mange andre ting,” fortæller han. Kunsten er én af de ting, KFO er en anden.

Et valg for fremtiden

Men selvom hans kunst optager en stor del af hans hverdag, er det ikke den, han vil dedikere sin fremtid til.

Altså er det ikke kunsten, han kombinerer med psykologi. ”Det smukke er, at de to ting er adskilt,” siger Kristian Bjerre. Det er nærmere hans arbejde med andre ordblinde, der skal kombineres med den akademiske uddannelse. Faktisk har Kristian Bjerre for nyligt igangsat et nyt fællesskab for ordblinde kaldet DNO, Dysleksi Netværk Odense, der søger at støtte og hjælpe ordblinde i folkeskolen. ”Hver gang jeg hjælper en anden ordblind, så hjælper jeg også mig selv,” siger Kristian Bjerre, som altså har til hensigt at reformere uddannelsessystemet, således at de ordblinde kan komme til orde uden begrænsninger.

UDENFOR 25

Kalibermedlem bruger musikken som terapi Nr. 6 – 2016

26

UDENFOR

Jesper Livid Helles søsætter sit eget soloprojekt.

Med musikken sætter Livid ord på en barsk fortid.

Lisette Olesen

Presse

Han taler bedst med en kuglepen og et stykke papir. Med strofer og rim sætter musikeren Jesper Livid Helles aka. Livid ord på sin fortid i et kriminelle gademiljø.

Udover at det rappende firkløver vandt i år 2012 P3’s KarriereKanon har gruppen udgivet ep’erne ”179” og ”Udebane”.

I dag bruger Livid musikken som et afløb for fortidens skyggesider med dødsfald og gadekriminalitet. Sammen med Shaka Loveless er han aktuel med nummeret ”Mon Ami”. En sang, der hylder stærke venskaber i medgang og modgang.

På grund af sit aggressive raptempo fik Jesper kunstnernavnet Livid, der betyder hidsig på engelsk. Men ifølge Livid selv er hidsigproppen blevet blødere med årene.

Musikken bankede på

I en alder syv år begyndte Livid med at skrive engelske sange. Med hænderne på guitarstrengene og mikrofonen for munden startede han et rockband i nabolaget. Som 12- årig valgte Livid at erstatte guitarriffene med rapbattles i den lokale ungdomsklub Som teenager havde Livid svært ved at finde sin plads i samfundet. En rodløshed krydret med en omgang manglende selvtillid førte den unge rapper i et dårligt selskab: ” Jeg lavede en del lort, hvor jeg forsørgede mig selv igennem kriminelle aktiviteter. Næsten alle mine venner var kriminelle. Nogle er døde i dag, mens andre sidder med lange fængselsdomme, ” forklarer Livid.

En tatovering med teksten ”Kalibre” snor sig på ad armen på musikeren.

Sort blæk, der markerer en vigtig begivenhed i musikerens liv: ” Jeg kunne mærke i min sjæl, at gadelivet var ikke det rigtige sted for mig at være. Jeg var begyndt at ligne en, der var begyndende paranoid. Derfor søgte jeg mod musikken”, forklarer Jesper Livid Helles.

Efter at have undertrykt musikken i fem år, startede Livid rapgruppen Kalibre sammen med ungdomskammeraten Mohamad Alaviani (Mr. Mo) samt DB King og Face It. Nr. 6 – 2016

Musik som historiefortæller

”Jeg har brug for at lave noget, der afspejler hvem jeg er nu og hvordan jeg ser mig selv nu. Noget som er lidt mere nuanceret og er med lidt mere kærlighed,” forklarer Livid, der som noget nyt har valgt at synge på sin nye single ”Mon Ami” Selvom Livid for en stund har lagt gangsterrappen på hylden, ønsker han ikke at flygte fra sin fortid. I stedet bruger han musikken som en historiefortæller. I fremtiden vil man fra Livid kunne forvente musik med et personlig stempel på: ”Musikken skal vise hvem jeg er. Men samtidig skal den være samtidsrelevant og vække nogle grundfølelser i mennesker. Jeg vil gerne nå mennesker, ”forklarer Livid, der i dag har stiftet familie på Bryggen i København.

Uover musikken har Livid tidligere holdt flere foredrag om udsatte unge og gadelivet. For selvom Livid har spildt en del år på gaden, ønsker sangeren ikke at ændre sin fortid: ”Jeg har skadet og såret nogle mennesker, hvilket jeg vil ønske, at jeg kunne tage tilbage. Men derudover så synes jeg, at det hele er endt med at give en højere mening”, siger Livid.

Ud over soloprojektet har Livid tidligere arbejdet sammen med kunstnere som Sleiman, Joey Moe og Jimilian.

Her har han senest optrådt som gæsteartist på Jimilian-sangen ”Mona Lisa”

”Musikken skal vise hvem jeg er. Men samtidig skal den være samtidsrelevant og vække nogle grundfølelser i mennesker.”

Musikken er en god ven

Ifølge Livid har det at passe et arbejde altid været svært for sangeren. I dag er er musikken blevet Livids arbejde.

Men ifølge sangeren er arbejdet mere end et almindeligt syv-til-fire job: ” Jeg har altid en sang og nogle nytmer i hovedet. Det er ikke noget jeg kan styre. Musikken kan ikke tages væk fra mig, for så er der ikke noget tilbage” forklarer Livid.

Udover at Livid bruger musikken som en historiefortæller, fungere musikken som et afløb for fortiden: ”Det er ligesom at snakke med en god ven. Det tror jeg mange kender, at når man sidder og fortæller noget, som man har dybt på hjerte. Så kommer der åbenbaringer for en selv, ” forklarer Livid.

Igennem sit soloprojekt vil Livid skildre de personlige åbenbaringer han har fået igennem musikken. Åbenbaringer, som skildrer livet på gaden ud fra en personlig vinkel.

UDENFOR 27

”Jeg kunne mærke i min sjæl, at gadelivet var ikke det rigtige sted for mig at være. Jeg var begyndt at ligne en, der var begyndende paranoid. Derfor søgte jeg mod musikken."

Nr. 6 – 2016

B _U AF KLU kr.

M E L ED 60 BLIV M billetter for b r e på - og k ø e L æs m ater.dk ensete d o . w ww

RUST SØGER SKRIBENTER Få din kronik i DK's fedeste studieblad!

Går du rundt med en idé til en artikel til RUST eller vil du bare gerne skrive? Intet problem. Vi søger nye frivillige skribenter, der har lyst til bidrage med skrivning til vores blad, som er Danmarks fedeste studieblad.

Som frivillig skribent har du lov til at skrive om de ting, som du synes er spændende. Tøv ikke med at kontakte os på rust@sdu.dk.

30

SJOV

Unge dyrker SM i Odense Nr. 6 – 2016

UDENFOR 31

I Odense har BDSM-foreningen SMiL oprettet en ungeafdeling, for at gøre det nemmere for de unge at træde ind i SM-miljøet.

Steven Vikkelsø Andersen

På væggen hænger der piske, spanskrør og reb. I det ene rum kan man blive spændt op på et kors, så man er ude af stand til selv at komme fri. I det andet kan man blive spærret inde i et lille bur, så man er nødt til at ligge på knæene. I det tredje kan man tage en kop kaffe, sætte sig i sofaen og nyde en sludder med vennerne. ”Nogle gange sidder vi bare og drikker kaffe, griner, hygger os og har det sjovt.

Og andre gange er der nogen, der får nogle smæk, hvis de lægger op til noget,” siger Stefan Sørensen. Han er 24 år og er i gang med at læse til maskinmester.

Vi befinder os i udkanten af centrum, nærmere bestemt på Ørstedsgade 18.

Her ligger Odenses eneste BDSM klub, SMiL. BDSM er en samlet betegnelse for bondage, disciplin, dominans, underkastelse og sadomasochisme og omhandler flere forskellige seksuelle handlinger, der ofte involverer smerte og tab af kontrol for den ene af parterne.

Men hos SMiL forbinder man det ikke med sex. Her kalder man det i stedet ”at lege”. ”Vi bruger ordet leg, for når man står og binder en eller slår på en, så er det ikke sex. Det kan godt være, at der er nogen, der får noget seksuelt ud af det, men det er ikke direkte sex,” siger Stefan Sørensen.

Sammen med Stefan sidder Maria Harehjort. Hun er 33 år og arbejder som pædagog. Ligesom Stefan er hun et erfarent medlem af foreningen og giver ham helt ret i, at sex ikke er omdrejningspunktet i klubben. ”Det er ikke en swingerklub. Det handler ikke om sex.” siger Maria Harehjort.

Og Maria Harehjort mener heller ikke, at BDSM er farligt og skubber folks grænser, så de ender med at gøre noget, de ikke har lyst til. ”Når man

Anonym

flytter de her grænser, så er det fordi, man vil have dem flyttet. Det er der, hvor man bliver høj af det. Det er helt vildt intenst, men det er ikke farligt, for det er bare noget, vi leger. Og du har altid mulighed for at sige fra,” siger Maria Harehjort.

”Hvis man gør, som Christian Grey gør i bøgerne, ville man blive stemplet som psykopat i BDSM-miljøet. " Ungeafdeling i Odense

Det særlige ved foreningen SMiL er, at de har en afdeling for dem, der er mellem 18-35 år. En ungeafdeling, som hedder SMuF. Det mener foreningen kan gøre det nemmere for unge, der har tanker om at prøve BDSM, at træde ind i miljøet. ”Så kan man komme ind og møde ligesindede på ens egen alder. Man har bedre chance for at møde en, man vil lege med, når det er nogen på ens egen alder i stedet for ældre over 40,” siger Stefan Sørensen.

Stefan og Maria har siden de var teenagere vidst, at de havde nogle lyster ud over det sædvanlige, og hos SMiL mener de, at de kan være helt sig selv og udleve deres inderste lyster. ”Jeg synes, det er fedt at stå og slå på en pige, så hun bliver helt ude af den.

Den magtbalance, der skifter mellem to mennesker, er rigtig fed. Det, at slippe og tage kontrollen, er super godt,” siger Stefan Sørensen. Og Maria giver ham helt ret. ”Man kan bli-

ve høj af magt. Du bestemmer 100 %, hvad der kommer til at ske, og man ved, at det man gør, tænder den anden. Du bestemmer, hvor hurtigt det går, og hvilken rækkefølge det skal foregå i,” siger Maria Harehjort.

Fifty Shades har intet med virkeligheden at gøre

De seneste par år er SM blevet mindre tabubelagt, og det skyldes til dels den populære sexroman Fifty Shades of Grey. Og hos SMiL kan man også godt mærke, at der er kommet mere åbenhed omkring SM især hos de unge. Men hos SMiL mener man ikke, at Christian Grey og Anastasia Steeles forhold bunder i noget virkeligt. ”Hvis man gør, som Christian Grey gør i bøgerne, ville man blive stemplet som psykopat i BDSM-miljøet. For vi har et aspekt, der hedder after care, hvor man viser omsorg over for den, man har dyrket BDSM med efterfølgende. Det gør de ikke i Fifty Shades,” siger Stefan Sørensen.

Men generelt er man glad for den indflydelse, som bogserien har haft, for nu er det blevet nemmere at snakke om BDSM offentligt. Men på trods af den nyligt opståede popularitet for SM oplever man stadig hos SMiL’s medlemmer, at nogle trækker sig væk fra en, hvis de opdager, at man er til SM. ”Jeg er meget åben, og der er ikke nogen, der kommenterer noget over for mig. Og jeg tror, det er fordi, de ikke tør. For hvis man begynder at spørge ind, så kan det virke som, man har interesse i SM, og det er de fleste ikke interesserede i,” siger Stefan Sørensen.

SMuF kan kontaktes via en mail, du kan finde på deres hjemmeside og sørger altid for fuld diskretion for deres medlemmer.

Nr. 6 – 2016

32

INDENFOR

Månedens iværksætter g a d i m e d t de Sådan går

I forrige semester præsenterede RUST en række iværksætterprojekter under sektionen ”Månedens Iværksætter”. En sektion, som satte fokus på iværksætterlivet ved Syddansk Universitet.

Men hvordan går det for iværksætterne i dag? RUST har snakket med Christina Meisner fra MoveJam og Kristian Grove Poulsen fra TimberNest.

Lisette Olesen

MoveJam: En app med fokus på bevægelse MoveJam er en app skabt af fire studerende fra Idræt og Sundhed på Syddansk Universitet. App’en samler motionsbaserede aktiviteter i Odense. Her kan interesserede tilmelde sig selvorganiserede events eller oprette deres egne events i app’en. Det kan være alt fra en løbetur i skoven til en fodboldkamp på havnen. I et samarbejde med Odense Kommune fik holdet bag MoveJam tildelt 100.000 kroner til at videreudvikle app’en. RUST har snakket med Christina Meisner, som er en af iværksætterne bag projektet.

Hvad er der sket, siden vi sidst snakkede sammen i april? ”Lige nu har vi nogle login-problemer i forhold til Facebook, der gør, at vi ikke kan få app’en på App Store.

Nr. 6 – 2016

Steffen Berg Klenow

App’en ligger på Google Store, så android-telefoner kan hente den. Men har man en iPhone, kan man ikke hente den. Derfor er promoveringen p.t. gået i stå, da det ikke giver mening at promovere noget, som folk ikke kan hente.

I mellemtiden udtænker vi nogle strategier for, hvad vi gør, når app’en kommer ud. Vi regner med, at app’en kommer til at figurere på hjemmesiden Oplev Odense. Derudover skal vi promovere app’en i forhold til en masse uddannelsesinstitutioner, lægekonsultationer og fysioterapeutenheder. ” Hvordan er det at stå med et produkt, man ikke kan få ud på markedet? ”Det er pisse frustrerende. Man går bare og venter. På eventdagen følte vi, at det var et halvt release, vi holdte. Men vi har lagt frustrationerne til

side og sat fokus på fremtiden. Det skulle da også være mærkeligt, hvis det hele gik flyvende let i første omgang, hvor man begiver sig ud som iværksætter. ” Hvor mange brugere har I på androidenheder? ”Vi har ikke målt på det, da vi hellere vil have et samlet tal. Det er relativt få mennesker, der har androidtelefon i forhold til iPhone. Derfor giver det ingen meninger at lave målinger nu. ” I fik 100.000 kr. fra Odense Kommune til projektet. Hvad er pengene gået til? ”Vi har brugt en del penge på programmering af app’en. Så har vi brugt penge på promovering i form af t-shirts, flyers m.m. Derudover er der blevet brugt penge på eventdagen, hvor vi havde et samarbejde med foreningen Happy Moves.”

INDENFOR 33 Hvorfor er jeres produkt vigtigt? ”Det kan være svært at vide, hvad man skal søge på, hvis man eksempelvis mangler en at løbe sammen med. Man er gået væk fra foreningslivet til noget mere selvorganiseret, da det passer bedre ind i en individuel hverdag. Behovet har vi fået bekræftet af mange, som synes, at det er en god idé at lave en platform, hvor man samler alle de her selvorganiserede motionsevents.”

Hvad kan man forvente af jer i fremtiden? ”Først og fremmest skal vi have app’en på App Store, så den kan downloades fra iPhone. Derefter kommer et kæmpestort arbejde med at få den promoveret, så størstedelen af Odenses borgere ved, at den findes. Senere skal vi have en masse brugere. For den er jo ikke levedygtig, hvis man ikke har en masse brugere.”

Hvordan undgår I, at jeres iværksætterprojekt falder til jorden? ”Det gode ved det her er, at vi alle er nye iværksættere. Vi har så meget blod på tanden, så hvis det ikke lykkes i den her omgang, så prøver vi bare igen.

Vi har en fast aftale om, at vi ikke selv vil lægge penge i projektet. Så snart beløbet løber op, og vi ikke har en indtægt, så er der chance for, at projektet dør. Men lige nu er motivationen så høj, at vi søger på livet løs for at få udviklet app’en.”

TimberNest: Den naturlige sociale platform Med møbelprojektet TimberNest har seks ingeniørstuderende startet deres egen virksomhed. TimberNest er et møbel, hvorpå der kan sidde fire personer og vippe samtidigt. Projektet er lavet i samarbejde med Tinderbox, hvor holdet havde ti møbler stående på musikfestivalen. RUST har snakket med Kristian Grove Poulsen, der er en af iværksætterne bag projektet.

Hvad er der sket, siden sidst vi snakkede sammen i juni? ”Siden Tinderbox har vi fået bygget et møbel mere, som bliver lejet ud til diverse arrangementer. Et af arrangementerne er Lysets Dag i København.

Vi er alle taget til udlandet. Så det er en udfordring at få ting organiseret i Danmark, da vi har skullet alliere os med nogen i Danmark, der kan flytte tingene rundt omkring.

Lige nu har vi på ubestemt tid lånt et møbel til H. C. Andersens børnehospital. Planen er, at vi fremover tænker i udvikling af produktet, så vi kan samle møblerne og bruge mindre tid på produktionen af møblerne. Derudover er vi ved at undersøge det mexicanske og det australske marked i forhold til salg.”

Planen er, at produktionen skal ud til to eller tre leverandører, der kan lave møblet for os. Om vi selv skal samle det, må tiden vise, da det koster penge. Derfor skal vi sørge for, at det tager så kort tid som overhovedet muligt at samle de møbler.”

Hvorfor er jeres produkt vigtigt? ”Møblet er godt til at skabe sociale relationer og kreativitet. Det er en tidsmaskine, hvor man kommer tilbage til dengang, man var barn. Man er aktiv, mens man sidder på møblet. Aktivitet og bevægelse er en af de første barrierer for at fremme kreativ tankegang.

Møblet er godt til at skabe sociale relationer. På Tinderbox var møblerne optagede hele tiden. Så snart der var en plads ledig, var der en fremmed, som satte sig. På den måde fik gæsterne skabt fælles relationer, idet møblet bevægede sig og satte samtalen i gang.”

Hvor mange møbler har I solgt? ”Vi har solgt hele to møbler. Resten har vi lavet til Tinderbox. Fremadrettet har vi nogle ordrer, som endnu ikke er på et reelt tal, men som bliver produceret til foråret.”

Hvordan har I fået projektet finansieret?

Til at starte med har vi taget fat i vores nærmeste i forhold til sponsorering af møbler. Ellers har det været Tinderbox, der i et samarbejde har sponsoreret pengene til projektet. Efterfølgende har vi selv skullet tage den i forhold til finansiering. ” Hvor får I produceret møblerne i dag? ”Dem har vi selv produceret ude på universitet, hvor vi har fået materialet leveret fra et savværk på Fyn. Siderne på møblet har vi selv fræset.

Hvad kan man forvente af jer i fremtiden? ”Lige nu har vi fokus på at udvikle det møbel, vi har gang i, så det bliver billigere og hurtigere at producere.

Derudover skal vi have nogle grundlæggende ting på plads i virksomheden i forhold til blandt andet bæredygtighed. ” Hvordan undgår man, at ens projekt falder til jorden? ”Man bliver ved med at arbejde på det. Desto mere man arbejder med det, desto nemmere er det at holde motivationen oppe. Hvis man ikke arbejder med det i en uge, falder projektet i baggrunden.”

Nr. 6 – 2016

34

SJOV

Mad Martin - Mad på SU

Chokolademousse Ingredienser: 1 Ciabatta

Ingredienser: 5 æggeblommer 75 g sukker ½ stang vanilje 150 g let bitter chokolade (over 50 %) 5 æggehvider 1 dl fløde

Fremgangsmåde: Æggeblommer, sukker og vaniljemarv piskes let og luftigt. Chokoladen smeltes i vandbad. Pisk æggehviderne helt stive. Pisk fløde – let pisket (ikke for stiv). Æggeskummet vendes forsigtigt sammen med chokoladen og de stift-piskede æggehvider. Til sidst vendes den let-piskede fløde i, og massen anrettes i portionsglas eller i en skål. Chokolademoussen sættes på køl. Pyntes med flødeskum og evt. hakket chokolade eller frugt.

Du kan også lave moussen med hvid chokolade, mælkechokolade eller blød nougat. Samme opskrift, bare skift chokoladen ud. Lækker og luftig dessert, som er hurtig at smide sammen.

Lidt om kokken Martin: Jeg er 23 år, blev udlært som kok for nogle år siden. Jeg er lige startet cateringfirmaet "De Sorte Klinker Catering". Det kan findes på Facebook og Instagram @desorteklinker. Jeg har også facebooksiden "Udeboende - mad på SU", hvor jeg laver nemme og billige madretter. I sommerhalvåret arbejder jeg som kok på Fiskehuset i Bogense. Min store passion ligger i at eksperimentere og prøve mig frem med nye og spændende opskrifter hver dag. Jeg elsker mad og at glæde andre med det.

Nr. 6 – 2016

SJOV 35

Louises lækkerier Calzone med chorizo med sweet potato fries som tilbehør Antal: 4personer

Til fyldet: 100 g. chorizo champignon forårsløg Et glas tomatsovs (denne kan også laves selv, men det er ofte en billigere omgang at købe færdiglavet) Oregano Revet mozzarellaost

Ingredienser: Til dejen 50 g gær.

1 spsk. sukker 3 spsk. olivenolie 1 tsk. salt 5,5 dl lunkent vand 600 g hvedemel 150 g durumhvedemel 1 stor sød kartoffel Olivenolie Salt Paprika Fremgangsmåde:

Fremgangsmåde: Først røres gær, olie, salt og sukker ud i vandet. Hvedemel og durummel sigtes i en anden skål og hældes langsomt i vandet, mens der røres rundt. Drys et bord med mel, og ælt dejen blød og elastisk. Den må ikke være for klistret, i så fald tilsæt gerne lidt mere mel. Lad dejen hæve et lunt sted i 30 – 60 minutter. Mens dejen hæver, kan fyldet forberedes. Forårsløg, champignon og chorizo skæres i mindre stykker. Den søde kartoffel skrælles og skæres i stave. Bland kartoffelstavene med olie, salt og paprika og kom dem i en brandepande beklædt med bagepapir. Sæt dem i ovnen på 200 grader til de er sprøde (cirka 40 min). Når dejen er færdighævet, æltes pizzadejen let. Jeg delte dejen i 2 stykker, men calzonerne blev virkelig store, så du kan med fordel dele dejen i fire lige store stykker. Rul hvert dejstykke ud i en cirkel med en kagerulle på et meldrysset bord. Fordel først tomatsovs på den ene halvdel og kom fyldet ovenpå. Fold derefter forsigtigt den tomme halvdel af pizzabunden ind over fyldet, så pizzaen lukkes og danner en halvmåne. Luk calzonen sammen ved at trykke hele kanten tæt med en gaffel, så intet af fyldet flyder ud. Læg forsigtigt pizzaerne på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag dem i ovnen i 10-15 minutter eller til de er hævede og gyldenbrune.

Velbekomme.

Lidt om Louise: Mit navn er Louise Oue Laursen, og jeg er 23 år. Til daglig studerer jeg medievidenskab på Aarhus Universitet, hvilket jeg nyder til fulde, da kombinationen af faglighed, frihed og socialitet bliver forenet. Som studerende kan en travl og økonomiskrabet hverdag hurtigt sætte en stopper for en delikat madlavning, men som medredaktør på facebooksiden ”Udeboende – mad på SU”, får jeg muligheden for at lave lækre madretter, samtidig med at jeg kan inspirere andre til at gå i køkkenet og selv afprøve og eksperimentere i den kreative verden, som kogekunsten gemmer på.

Nr. 6 – 2016

36

INDENFOR

Han forsker i dine tarme Det startede med, at han talte med sin professor om, at han syntes immunforsvaret var spændende. To år senere står Anders Nexøe med sit eget forskningsprojekt og med udsigt til at udgive flere videnskabelige artikler.

Frederik Mark Højsager

Det er lørdag, men det betyder ikke, at Anders Nexøe har fri. Som en del af et forskningsår arbejder han med dyreforsøg. En af hans opgaver er at veje og undersøge musene hver dag. Hans forsøg kører over ti dage ad gangen, så i perioder har han slet ikke weekend. ”Jeg arbejder klart mere, end når jeg studerer (…) når man har med dyreforsøg at gøre, skal man også lave mere.”

Forskningsåret er i sig selv en mulighed, der tilfalder de studerende på SUND. Her har man mulighed for at tage et halvt års orlov og derefter tage sit specialesemester. Alt sammen for forskning. Initiativet i sig selv er støttet af ph.d.-skolen, og det er da også dem, der finansierer det, hvis de studerende ikke kan få midler fra fonde.

Anders forsker i inflammatoriske tarmsygdomme. Han forklarer sin egen forskning med: ”Det, jeg laver, er grundforskning, så det vil give en bedre forståelse for sygdomsmekanismerne i forhold til inflammatoriske tarmsygdomme.”

Forskningsåret påbegyndte han efter 8 semestre på medicinstudiet. Kandidatgraden på medicin involverer eksaminer på månedlig basis. Dette havde en klar indflydelse på Anders’ valg i forhold til forskningen. ”Jeg var træt af at gå til eksamen hele tiden.” Men det er stadig ikke en ferie. ”Det pres, der kan forbindes med eksamenspres, forsvinder ikke helt, men det er noget andet,” forklarer han. ”Efter en eksamen på medicinstudiet så begynder man på noget helt andet (…) Her er det meget koncentreret (…) Det er hele tiden dit eget projekt.”

Nr. 6 – 2016

Swehealth.com

”Det er en helt speciel følelse, når man har kørt en ELISA-analyse og ved, at man er den første person nogensinde, der ser de her resultater.”

Hos medicinerne er det udbredt at tage et forskningsår, da der er flere fordele ved det på lang sigt. Anders har også tænkt over sin fremtid i forhold til forskningen. ”I forhold til min fremtid får jeg erfaring med forskning, anbefalinger fra min vejleder, og forhåbentlig får jeg også videnskabelige artikler udgivet.” I forhold til en mediciners karriere er tidlig forskning en fremragende trædesten. Det er velanset, når man skalansættes som læge, at man har en ph.d. i medicin, og denne kan man kun få, hvis man har udgivet videnskabelige artikler eller præsenteret sin forskning. Det er desuden forventet på mange afdelinger, at man som læge engagerer sig i forskning og forstår, hvordan det foregår.

For Anders har forskningen bragt helt specielle stunder. ”Det er en helt speciel følelse, når man har kørt en ELISA (analyse af proteiner o. lign., red)analyse og ved, at man er den første person nogensinde, der ser de her resultater.” Forskningen i sig selv kan både være frustrerende og meget givende. På nuværende tidspunkt ved Anders ikke, om han vil forske fremadrettet. ”Det kan være, du skal spørge mig igen, når jeg er færdig.” Alligevel er det klart, at han har mulighederne. Mange, der har taget et forskningsår, holder kontakten til afdelingerne og bliver ved med at forske hos dem.

Hvis man gerne selv vil give sig i kast med forskningen, er der ikke andet for end at være opsøgende. Det er sådan, de fleste kommer i gang inklusiv Anders selv. ”Hvis man vil forske, kan jeg varmt anbefale, at man finder ud af, hvad der interesserer en, og så opsøger en professor og ser, om de har et projekt, de kan bruge en til.”

EN DEL AF BYENS LIV siden 1859

Albani har været en del af byens liv siden 1859 - både til de små og de helt store begivenheder. Vi var der, da din oldefar fik sin første øl, da dine bedsteforældre blev gift, da kvinderne fik stemmeret og da Rolling Stones gæstede Fyens Forum.

På albani.dk kan du gå på opdagelse i nogle af de begivenheder, der har præget verden, og Odense, gennem de sidste mange generationer.

Historien starter på albani.dk

38

UDENFOR

Kina – en vestlig vrangforestilling RUST rapporterer i denne udgave fra Kinas "to storbyer", Beijing og Shanghai, hvor vi snakker med autentiske kinesiske kilder om den udvikling, som Kina har – eller nærmere ikke har - gennemgået i forbindelse med globaliseringen.

Anni Møllemand

Utallige dystopier varsler Kinas snarlige magtovertagen af verden. Dystopier, der ligger til grund for det kinesiske samfunds hastige udvikling gennem de seneste årtier – og det faktum, at de vestlige lande til tider glemmer, at lande som Kina styres af en anden drivkraft, end de selv gør.

Sidstnævnte forklarer måske, hvorfor den kinesiske drivkraft er lidt svær at forene sig med; i særdeleshed, hvis RUSTs kinesiske kilde taler sandt.

Vi møder vores kilde i et nattog, der kører fra Beijing til Shanghai. Det er ikke første gang, han tager denne tur, da hans arbejde som IT-manager giver ham rig mulighed for at rejse vidt omkring – og ikke bare inden for Kinas egne grænser, hvilket ellers er dét, som de fleste kineseres rejsemål strækker sig til.

Men hvorfor skulle man også bevæge sig uden for landet, når man har det fint, der hvor man er? Et udbredt vestligt svar ville formentlig lyde: ”fordi der er mere.” Men denne mentalitet er nærmere undtagelsen end reglen i det kinesiske samfund, hvilket befolkningens ikkeeksisterende engelskkundskaber er et glimrende billede på. Det er vel at mærke ikke blot den almene befolkning, der har problemer med at kommunikere på engelsk. Selv politiet kan ikke konstruere en sammenhængende sætning på engelsk eller læse tekster, der er skrevet med andet end kinesiske tegn. Altså er det lidt af en tidskrævende opgave at befærde sig i Kina, hvis man hverken taler eller forstår sproget. ”De undskylder deres inkompetence med, at de jo bare kan gøre brug af oversættelses-appen på deres telefon, hvis de skal kommunikere med anNr. 6 – 2016

dre nationaliteter,” siger vores kinesiske kilde, som vi af sikkerhedsmæssige årsager har ladet være anonym.

Mangel på frihed

Så tænker du måske, om denne sikkerhedsforanstaltning ikke er en unødvendig overdrivelse… Men det er den faktisk ikke. Da vi taler med den kinesiske IT-manager, begynder han at dele ud af sin insider-viden om, hvordan det kinesiske samfund er konstrueret. Han fortæller, at Xi Jinpings styre fratager kineserne deres frihed. ”Friheden er blevet mindre og mindre under Xi Jinpings styre”, fortæller han, mens han kigger sig vagtsomt omkring. ”Hvis det ikke var fordi, vi snakkede engelsk, ville denne samtale ikke kunne finde sted. Der er kameraer i toget, og hvis togkontrolløren gik forbi og overhørte vores samtale, ville der være umådeligt stor risiko for, at jeg blev anmeldt og sendt i fængsel for et par år. Det skete for en af mine bekendte,” beretter han.

Denne udmelding er måske lidt svær at synke, hvis man opfatter Kina som et land, der udvikler sig i en USA-inspireret retning; som et land, der står forrest i køen til globalisering.

Apple vinder ind på kineserne

Kineserne har umiddelbart kun ladet sig inspirere af Vesten, når det kommer til deres køb af iPhones. Mere eller mindre alle, der vandrer rundt i Beijing eller Shanghai – de formentligt mest moderne byer i Kina – bærer rundt på den nyeste iPhone-model. Men selv dette ejerskab er stadig langt fra at være vestligt. Den kinesiske herre fra toget afslører, at Apple efter sigende har lavet en aftale med en række kinesiske selskaber, der gør det muligt at skjule de ting for befolkningen, som de højere instanser ser som en nødvendighed. Ikke én iPho-

ne har Google, Facebook, Yahoo eller Hotmail liggende på sig, da disse ikke er lovlige. I stedet rummer telefonerne diverse kinesiske alternativer, som kineserne upåklageligt gør brug af.

RUST snakker med en kinesisk pige på gaden i Beijing for at høre hendes holdning til denne mangel på sociale medier. Her er svaret som følger: ”Det er nok okay, vi ikke har Facebook. Vi har Instagram!”

Et svar, der er meget sigende i forhold til at beskrive kinesernes mentalitet.

De stiller simpelt set ikke spørgsmålstegn til deres rettigheder – en ellers ret så stigende tendens for den vestlige befolknings vedkommende.

Religion og traditioner

Kina er et land, hvis traditioner fylder en essentiel del af kulturen, og disse er med til at forme den udvikling, som landet har potentiale til at bevæge sig hen imod. Traditionsbundetheden kommer blandt andet til udtryk, da RUST besøger det buddhistiske Lama tempel i Beijing. Her ses det, hvordan utallige civiliserede, lokale mennesker gør et stort nummer ud af at tilbede de buddhistiske skulpturer, antænde røgelse og lignende. Et syn, der siger noget om, hvordan traditionerne påvirker en klar majoritet af den kinesiske befolkning.

Den kinesiske IT-manager lader imidlertid til at være mindre påvirkelig for traditioner med sin skepsis over for det kinesiske styre. ”Jeg ved ikke, hvor lang tid der går, før jeg får samme rettigheder som jer. Måske først om 10, 20 eller 50 år,” siger han tankefuldt, inden han stiger af toget. ”Jeg håber bare, det bliver i min levetid,” tilføjer han til sidst med et håbefuldt udtryk.

UDENFOR 39

”Jeg ved ikke, hvor lang tid der går, før jeg får samme rettigheder som jer. Måske først om 10, 20 eller 50 år. Jeg håber bare, det bliver i min levetid."

Nr. 6 – 2016

Nico Vernaccini er en 23-årig der studerer på SDU og som står bag RUST's tegneserie.

Hans store drøm er en dag at skrive Batman hos DC Comics.

Man kan følge Nicos tegninger og katteentusiasme på instagram: @nvernaccini

HILLARY CLINTON En kort biografi om USA's næste præsident

Skrevet og tegnet af N. Vernaccini Instagram: @nvernaccini

Hvem er hun?

750-årig Xeno-Reptilianer fra planeten Zahatapolk IV, mellem stjernesystemerne Betelgeuse og Meissa. Hendes fødenavn er Kākz'anathû'rud, men hun er bedst kendt som Hillary Clinton.

På sin hjemplanet var hun respekteret Højvisir for Den Kosmiske Bank, men efter den interplanetariske handelskrig mellem Unarkerne og det Sauriske Imperium i år 1732 e.Kr., blev Kākz'anathû'rud, med sin majordomo og en håndfuld undersåtter, nødt til at flygte fra Orionarmen til et mere isoleret område på Mælkevejen. 14 år senere landede Reptilianerne på den mindre planet Jorden i det afsides Solsystem. Med det samme gravede øglerne sig ned i jorden, hvor de befandt sig i årevis, indtil de begyndte at integrere sig med de tidligere Saurianere, som var ankommet på Jorden tusindvis af år før.

Alle Reptilianerne samlede sig og besluttede sig for at ville overtage de overjordiske samfund.

Dette skulle foregå langsomt, og fra skyggerne, så menneskene, som var i overtal, ikke ville fatte mistanke.

Højvisiren blev en aktiv del af denne plan i 1947 og fik en ny identitet som ”Hillary Rodham Clinton”; en hvid, amerikansk kvinde født til en middelklassefamilie i Chicago.

Hvad vil hun?

Frembringe ”The New World Order” og slavebinde hele den menneskelige race!

Være USA's første kvindelige Præsident!

Hele sit menneskeliv har Clinton arbejdet ímod dette mål; hun var allerede som ung politisk engageret, og blev ofte hængt ud af pressen for ikke at være ”hjemlig” nok.

Hun opfyldte ikke den klassiske kønsrolle som den stille husmor, men valgte i stedet at blive advokat og senere Statssekretær under Barack Obama.

I 1974 indgik hun i menneskeligt ægteskab med Bill Clinton (fødenavn: Xana'thog-Gorf), som fire år efter blev den yngste Guvernør af Arkansas.

Senere blev han USA's Præsident, og hans adskillige seksuelle sidespring har fyldt en del i medierne lige fra hans dage i Arkansas til Det Hvide Hus. Også Hillary har været indblandet i flere kontroversielle sager, lige fra Benghazi-skandalen til klassificerede e-mails, der enten er forsvundne eller blevet lækket.

Hun har været repræsentant og offentligt ansigt for banker, multinationale firmaer, og både hendes præsidentkampagne og velgørenhedsfond har fået økonomiske bidrag af skumle donorer.

Politiske kommentatorer har ofte været mere interesserede i hendes buksedragter end hendes agenda og politiske kunnen.

Desuden bliver Hillary Clinton tit udstillet som værende utroværdig, selvmodsigende og i lommerne på store banker og firmaer.

Hvorfor stemme på hende?

Hvis du har ladet dig charmere af stærke kvindelige personligheder som Katy Perry eller Lena Dunham og ræsonnerer, at ”hvis hende fra Girls synes Hillary ved, hvad hun laver, så må det jo være rigtigt!”

Eller du kan stemme på hende, hvis du selv er et formskiftende øglemenneske, der vil fremme Reptilianernes rige på Jorden.

Selvfølgelig kan du også ville stemme på Clinton, hvis du ikke lige bryder dig om modstanderen.

SJOV 41

Hillary Clintons sande Reptiliane form

En Saurianers livsstadier: 2. Ung reptil 3. Karrierepolitiker

1. Æg

En Unark tilhørende krigerkasten

Et Saurisk angribsfly

Illuminati symbolet

Coincidence...?

TIMEO DANAOS ET DONA FERENTES @vernaccini © 2016

Nr. 6 – 2016

42

INTERNATIONAL

Drinking to belong: Students and low self-esteem

It’s that time of year again when students, old and new, are heading to the university.

Certain behaviors might be expected in the coming months, drinking in particular. Drinking is widespread among student populations, whether for social enrichment or the need to conform. However, many college students experience the darker side of binge drinking; violence, unsafe sex or poor academic performance. Hamilton & DeHart’s new research in Self and Identity examines motivations for drinking in students with low self-esteem, finding that these individuals indulge far more than their more confident peers.

Afhandling af Hannah R. Hamilton & Tracy DeHart

Hamilton & DeHart (Self and Identity 2016, published by Taylor & Francis)* carried out a friendship threat manipulation on 195 students, all of whom had their levels of self-esteem, explicit and implicit, evaluated.

They were asked to think about their best friend and what aspects of themselves they kept secret from said friend. Both groups were then shown bogus articles, the first on how secrets between friends cause conflict and a second control group on the secret aspects of selves which bear no relationship to friendships. All participants were questioned the following night on how many drinks they had consumed with other friends not their best friend - after the test.

The results showed that those with low self-esteem drank more with other friends, following the threat to Nr. 6 – 2016

not belong posed by the bogus article.

They appeared to seek out positive social interactions with others to repair the threat to the most important friendship. The authors note, “We suggest that this occurs because students with low implicit self-esteem are less able to compensate for self-doubts.

Because individuals with low implicit self-esteem have fewer self-resources to draw on, they may regulate threats to their belongingness differently and potentially experience a greater desire to fit in with others.”

There was a marked difference between those with low implicit vs. explicit self-esteem, the former having consumed almost 11 drinks and the latter only six on the night. The difference in actual behaviors from these two groups indicate ways of under-

Steffen Berg Klenow

standing students at risk of excessive drinking in the face of a threat to belonging.

Past research has shown that negative experiences can cause increased alcohol consumption to cope with negative emotions. Hamilton and DeHart sought to show that these triggers are stronger in individuals with low self-esteem who are more sensitive to a fall out with a significant friend and who have less of a personal buffer to compensate for such upset.

With the evidence they gathered from their study, the authors urge further research to enable interventions to help students avert low self-esteem to restore feelings of acceptance. * Read the full article online:http:// www.tandfonline.com/doi/full/10.

1080/15298868.2016.1210539

INTERNATIONAL 43

Murakami in Odense Pernille Thorsen Heidemann

On the 1st of September at 10 o' clock, the panicked sale of tickets began to the Odense literary superstar event of the year. Haruki Murakami is coming to Odense to receive the Hans Christian Andersen Award of 2016. The folk university holds classes in anticipation of his arrival. The same is Odense Library which even puts together a class in English entitled “Parallel Worlds in Haruki Murakami’s Prose”. This by all accounts, is a good idea. Murakami’s personal brand of magical realism is one that might leave many readers dazed and confused. The usual trends of the fantasy universe, such as talking animals and parallel dimensions, are “weirdified” and yet strangely grounded in reality. Should you ever pick up “Kafka on the Shore”, “The Strange Library” or, God help you, “Hardboiled Wonderland”, be prepared to make some generous suspensions of disbelief.

Tobias Steinhoff, Flickr

Wind Sing and has been continuously publishing fiction since. He wrote several works of non-fiction after the Hanshin earthquake and the Tokyo subway sarin gas attack of 1995.

The more recent of his Literary Awards include the Jerusalem Prize previously given to literary all stars like J. M. Coetzee, Milan Kundera and V. S. Naipaul.

Now he will be receiving a price previously given to Paulo Coelho, J. K. Rowling, Salman Rushdie and Isabelle Allende.

The Odense event takes place at the Main Library of Odense on the 30th of October at 10 o' clock. The event is monstrously sold out, though if you show up anyway for a glimpse of the world famous author, do keep in mind that the man has weathered the most extreme conditions of fandom and needs to make the acquaintance of the most civil and well-mannered Danish fan with healthy understandings of boundaries.

Another side to his authorship includes numerous love stories, one of which caused a wave of success which, reportedly, caused him to flee his homeland of monstrous fan culture. “Norwegian Wood”, named after the Beatles track of the same name, propelled Murakami to world wide fame as well as earning him an instantly good reputation among Norwegians.

According to his own official website, the moment of inspiration for his first novel came during a baseball game: In 1978, Murakami was in the bleachers of Jingu Stadium watching a baseball game between Yakult Swallows and the Hiroshima Carp when Dave Hilton, an American, came to the bat. According to an oftrepeated story, in the instant that he hit a double, Murakami suddenly realized that he could write a novel. He went home and began writing that night.

Murakami won the Gunzou Literature Prize in 1979 with Hear The Nr. 6 – 2016

DU ER MERE VÆRD, END DU TROR

Nanna, 23 år, Studerende, Århus.

967 ting til en værdi af 280.040 kr.

SØRG FOR AT VÆRE GODT FORSIKRET Dit liv er fyldt med ting. Små ting og store ting. Derfor er det en god idé at have en forsikring, så du er dækket ind ved fx tyveri, brand og vandskade.

Med en studieforsikring fra Lærerstandens Brandforsikring får du tre forsikringer i én – til en rigtig god pris. 50% rabat på indboforsikring og rejseforsikring – og 25% rabat på ulykkes­ forsikring. Så er du og dine ting godt dækket ind fra kun 4,50 kr. om dagen.

Som magisterstuderende kan du få Studieforsikring EKSTRA. Så har du 0 kr. i selvrisiko, hvis din cykel bliver stjålet. Og når du er færdig med at studere, får du et års ekstra studierabat.

Læs mere på lb.dk/studie-magister Lærerstandens Brandforsikring – en del af LB Forsikring A/S, CVR-nr. 16 50 08 36, Farvergade 17, 1463 København K