RUST 7

NOVEMBER 2015

Sportssektion:

Mathias Kolstrup fra Dúné om at være kendt & på turné

Australsk fodbold og nye muligheder

Det skæ ve Nummer

International section in the back

WWW.RUSTONLINE.DK

2

INDENFOR

Har du “lommesmerter”?

...vi gir’ bedøvelsen gratis til studerende... ...mod forevisning af gyldigt studiekort.

CentrumTandlægerne www.centrumtandlaegerne.dk

Odense C Middelfart Aarhus C

• • •

Grønnegade 16 Teglgårdsparken 100 Sønder Allé 5

• • •

tlf.: 66 126 226 tlf.: 64 402 403 tlf.: 86 132 636

DANCELIKAMONKEY & KULTURMASKINEN præsenterer

GO GO BERLIN I Kulturmaskinen Fredag den 4. december NR. 7 – 2015

Billetter kan bestilles på www.kulturmaskinen.com

INDENFOR 3

INDHOLD

November 2015 INDENFOR

4 LEDER

6

VOXPOP - Jodel Kender du Jodel?

8

Månedens studie Det vidste du ikke om datalogi

9

Side 9-medarbejderen

Det skæve nummer

10 Få god karma med Jodel

Endnu et medie har ramt campus

UDENFOR

12 "Man er også præst nede i Brugsen"

Lokal præst drøner rundt på Langeland

15 Verdens mest (van)vittige forskning

Ig Nobelpris er blevet uddelt

16

Studerende løser gåden om gangnavnene Hvorfor hedder det Gydehutten?

18

Tilbage til en "rust"et fortid RUST har gravet lidt og fundet gamle redaktører

20 MENINGER

23

Bachelor bringer viden om bronies Fænomenet som blev til en BA

26

Idéen som førte til demovare.dk Iværksætternes historie om store lagre

Når én grund er bedre end to

SJOV

29

30 Semesterstartsfest

32

Mad Martin og Louises lækkerier Mad på SU

34

Redaktionen tester: papvin Se hvem vinderen af billige hvidvine er

35

Dúné: musikken i fokus Om musik, kendisprogrammer og kommende turné

Fun Facts Info om kaffe på SDU Reportage fra den store fest på campus

SPORT

38

Profil: fodbold med tackling Læs mere om australsk fodbold

39

Ny bane styrker sammenhold Nye muligheder

INTERNATIONAL

40

A long way from home The voice of a Syrian living in Denmark

42

Fight back against the winter blues What's going on in your City this November?

NR. 7 – 2015

4

INDENFOR

LEDER V

elkommen til det skæve nummer af RUST. Redaktionen har fundet en række sjove og skæve historier, som får smilet frem i en tid, hvor bladene falder fra træerne, og kulden bider.

Udover at vi bringer en historie om en præst på en Puch Maxi, skildrer redaktionen et bachelorprojekt om hesteglade bronies. Mangler du svar på universitetets mærkværdige gangnavne, bringer redaktionen en forklaring på gangnavnenes betydning. RUST er med på moden, hvor vi i dette nummer undersøger det nye sociale medie Jodel, der har indtaget campus. Redaktionen har også fundet vinglassene frem og testet druerne i tre papvine. Derudover rummer bladet en reportage fra semesterstartsfesten, hvor godt femtusinde studerende deltog i festlighederne. Langt fra rampelyset har redaktionen taget en snak med Mattias Kolstrup fra Dúné, der er aktuel med ny musik. I sportssektionen har vi taget fodbold-

støvlerne på og bringer et tema om australsk fodbold, hvor studerende fra klubben Odense Lions har vundet sølv til Europamesterskabet.

Så læg studiebøgerne væk, og gør dig klar til et skævt nummer, der sætter gang i grineproduktionen.

Hello!

Welcome to the international section. This time we have talked with a refugee, who tells her story about her travel to Denmark.

Then, we are going to show you what is going to happen in Otown in November.

Enjoy RUST!

Venlig hilsen redaktionen

Julie Würtz Chefredaktør

Forside: Steffen Berg Klenow Mundmodel: Julie Würtz

NR. 7 – 2015

Anne Smedegaard Hermansen Redaktør

Lisette Olesen Redaktør

Louisa Rieck Webredaktør

Steffen Berg Klenow Fotoredaktør

Martin Haupt Layout

Udgiver Kommunikation, Syddansk Universitet

Kontakt rust@sdu.dk

Oplag 2.500, 8 gange årligt

Web www.rustonline.dk

Tryk Rosendahls Print – Design – Media

Adresse Rust, Campusvej 55, 5230 Odense M

Distribution Alle afdelinger af SDU

ISSN 1604-5238

INDENFOR 5

EN DEL AF BYENS LIV siden 1859

Albani har været en del af byens liv siden 1859 - både til de små og de helt store begivenheder. Vi var der, da din oldefar fik sin første øl, da dine bedsteforældre blev gift, da kvinderne fik stemmeret og da Rolling Stones gæstede Fyens Forum.

På albani.dk kan du gå på opdagelse i nogle af de begivenheder, der har præget verden, og Odense, gennem de sidste mange generationer.

Historien starter på albani.dk

NR. 7 – 2015

6

INDENFOR

VOXPOP Jodel: Fra SDU-medie til god skideunderholdning

Udover at Syddansk Universitet har sat sit aftryk på diverse grupper og tags på Facebook, Twitter, Instagram mm., er der kommet endnu et nyt socialt medie på tapetet. Navnet er Jodel. En lille international, orange campus-app, hvor studerende anonymt kan poste opdateringer fra universitetslivet og optjene karmapoints. For at få sin Jodel-opdatering til at ligge øverst på listen, kræver det flest optjente karmapoint.

Men kender de studerende overhovedet til app’en, og er det i så fald noget, de bruger eller vil bruge? RUST har spurgt de studerende.

-Kender du Jodel?

-Hvorvidt er Jodel noget, du bruger/vil bruge?

Lisette Gatten Olesen Steffen Berg Klenow

NR. 7 – 2015

INDENFOR 7

Janni Larsen og Mette Bøhnke, Biologi (BA), 3. semester

Rasmus Tausen, Økonomi (KA), 2. semester

Begge: VI ved virkelig ikke, hvad det er.

Janni Larsen: Jeg kommer til at tænke på ham den lille grønne fra Star Wars (Yoda).

Det lyder lidt som ham.

-Det er ikke yoga. Men når I siger, at det er en app, kan den jo omhandle alt fra spil til navigation.

Mette Bøhnke: Jo, det er faktisk en god idé med et sted, hvor man kan dele noget, man ellers ikke tør sige til nogen. Da man er anonym, bliver det ligesom at snakke med sig selv i et spejl.

Mikkel Larsen, Biomedicin (BA), 5. semester -Ja, jeg bruger det og har allerede 2000 karmapoint derinde.

-Det er en sjov intern ting på SDU, man kan være fælles om. Det er alt fra en useriøs shitstorm til praktiske oplysninger om, at toiletterne er oversvømmet.

-Nej, da Jodel ud fra beskrivelsen virker umiddelbar overflødig. Baggrunden for app’en lyder til at være respons og selveksponering. På dette område synes jeg allerede, at vi er dækket godt ind med andre sociale medier som eksempelvis Facebook.

Claus Bjerregaard, Idræt og Sundhed (BA), 3. semester -Ja, min bror introducerede mig til app’en.

Det er stedet, hvor folk har tendens til at tude lidt over cykelturen på vej til universitetet eller naboens højlydte sex.

-Jeg bruger det, da det er ret god underholdning, når jeg er ude at skide.

NR. 7 – 2015

8

INDENFOR

Månedens studie

Der findes næsten 80 forskellige uddannelser på Syddansk Universitet. Men hvor mange har egentlig sat sig ind i, hvad de forskellige uddannelser går ud på, og hvad man kan bruge dem til?

Som noget nyt vil RUST komme med en forklaring på et studie i hvert blad for at give et indblik i de forskellige muligheder på universitetet. Velkommen til månedens studie:

Bachelor i Datalogi De fleste studerende har en vis ide om, hvordan elektronik fungerer, og kan bruge de fleste basale programmer som Word og Excel. Men hvordan og endnu vigtigere: hvem laver dem? Svaret er dataloger, og nogle af dem bliver uddannet på SDU.

Men hvad er datalogi?

Datalogi er videnskaben bag software, og det er dataloger, der udvikler metoderne, som får computere og software til at virke. Og software findes i alting: din iPhone, din bærbare og dankortterminalen i kantinen. Det er altså datalogerne, der gør, at alt dét fungerer!

På uddannelsen arbejder man med programmering, matematik, websøgning, databaser og endda spilprogrammering. Man får altså lov til at lave og opfinde programmer, som løser virkelige opgaver fra hverdagen!

Undervisningen

Når de datalogistuderende møder til undervisningen er det altså ikke (altid) kedeligt. Ifølge SDU’s hjemmeside, er uddannelsen ”kendetegnet ved action og handling”. Dog består undervisningen, som så mange andre uddannelser, af en blanding mellem holdundervisning, forelæsninger, øvelser og projektarbejde – og selvfølgelig hjemmearbejde.

Første del af studiet er meget praktisk og bred. Man lærer for eksempel programmeringssprog og teorien bag software og en masse matematik. Senere på uddannelsen, når det grundlæggende er forstået, kan man begynde at specialisere sig og blive mere individuel i sin undervisning. I alt tager bacheloren i Datalogi tre år.

Studiemiljøet

Datalogiuddannelsen findes på Syddansk Universitet i Odense på Institut for Matematik og Datalogi (forkortet IMADA). Her findes et studenterfagråd, som repræsenterer de studerende på instituttet og afholder arrangementer for de studerende – for eksempel bowlingture.

Fremtiden

De fleste dataloger bliver ansat i private virksomheder som softwareudviklere, analytikere eller IT-konsulenter for eksempel i højteknologiske industrivirksomheder, sundhedssektoren eller finanssektoren.

Som uddannet datalog kan man lave mange ting og sætte sig ind i helt nye, komplekse fagområder. Man vil være med til at forme fremtiden og vil højst sandsynligt udvikle nye varianter af centrale algoritmer og datastrukturer og altså være med til at konstruere avanceret software og styresystemer.

Teknologi er fremtiden, og derfor er dataloger også meget efterspurgte. Ifølge SDU’s hjemmeside findes begrebet ”arbejdsløshed” slet ikke i faget. Datalogiuddannelsen er meget bred og omstillingsvenlig og har altså mange jobmuligheder.

NR. 7 – 2015

Side

9

jder e b r a d

me

INDENFOR 9

en

Navn: Ket Hansen Alder: 50 år Stilling:Dyretekniker på Biomedicinsk Laboratorium tilknyttet Syddansk Universitet, der huser forsøgsdyr til forskning. Passer dagligt af laboratoriets 5000 mus.

Tid på SDU: Har været ansat i siden 1984.

Om arbejdet på SDU: Arbejdet er godt, fordi vi hele tiden er på forkant med at gøre det så godt som muligt. Vi tager på kurser for at se, om der er nogle nye ting, vi kan berige dyrenes liv med. Det er jo forskernes. Men i mine øjne er det mine dyr.

Yndlingssted på SDU: Biomedicinsk Laboratorium. Hvis jeg ikke er nede ved mine mus på afdelingen, så kan jeg faktisk bedst lide vaskerummet, fordi der er sådan en god energi.

Fritidsinteresser: Jeg går til yoga to gange om ugen.

Yndlingskage: Brunsviger Yndlingsdrik: Rødvin Tre ting på en øde ø: En kniv, tændstikker og en jernstang

Vi havde en interessant ahaoplevelse. Der blev lavet lydoptagelser af han-mus, når de bliver introduceret for hun-mus. Det viste sig, at hannerne ”synger” for hunnerne. Vi havde meget morskab ud af at tænke på de mulige scenarier, der kunne være omkring en ”Pavarotti” kontra en ”pivfalsk sanger”. Hvad ville der ske, hvis hunnen bedre kunne lide rock? For ikke at nævne muligheden for, at hun kunne være døv (Nogle museracer er døve).

Beskriv dig selv med tre ord: Stabil, aktiv og smilende Lisette Olesen Steffen Berg Klenow

NR. 7 – 2015

10

INDENFOR

FÅ GOD KARMA MED

JODEL Anne Smedegaard Hermansen

”Hvad er forskellen mellem at være sulten og liderlig? Hvor du putter agurken hen!” Kan du lide sjofle jokes, kommentarer om underviserne og tips om, hvor der er kage? Så er Jodel-app’en sikkert noget for dig!

NR. 7 – 2015

INDENFOR 11

Mange har sikkert enten set flyerne rundt omkring på campus, set den lille vaskebjørn på en kammerats telefon, eller selv givet et par stemmer på de fede opslag.

Men hvad er det egentlig, der har gjort app’en så populær på universiteter rundt om i verden? RUST har fanget den travle Alexander Linewitsch, der er en del af Jodel-teamet, og stillet ham et par spørgsmål.

Alt, hvad der sker omkring dig!

Jodel er oprindeligt en tysk app, der i skrivende stund er downloadet omkring 100.000 gange på Google Play. Den er altså ret populær og har undertitlen: ”Den anonyme campus snak”. Konceptet med app’en er, at du kan se – og selv skrive om – alt, hvad der sker omkring dig i en radius på 10 kilometer. Alt, hvad folk skriver, kan du se, hvis du bare er tæt nok på. Du kan altså lynhurtigt blive opdateret på, hvor der bliver delt kage ud – og hvad underviserne snakker om i forskellige lokaler.

Generelt alt, hvad andre studerende (og ikke-studerende) mener, er værd at vide!

Og så kan du tilkendegive, om du mener, at en Jodel er ”vigtig viden eller ligegyldig info”, som det hedder i Natholdet, ved at stemme på den. Du får endda karma ud af det! Alt sammen helt anonymt og uden at skulle oprette dig som bruger.

Jodel kom til verden Tyske Alessio Avellan Borgmeyer er opfinderen af Jodel. Han var træt af, at han dagligt gik imellem flere tusind andre studerende, men ikke snakkede med særlig mange af dem – selvom de sikkert oplevede mange af de samme ting hver evig eneste dag. Oplevelser, gode som dårlige, som burde blive delt de studerende imellem. Sidste år lavede han så app’en Jodel, og siden er alt blevet delt på den. Og den har nu spredt sig til flere europæiske lande – ikke kun Tyskland og Danmark, men også Østrig, Polen, Spanien og det meste af Norden. Men hvordan får man så folk til at dele sine uforbeholdne holdninger på en så stor app? Man gør den anonym! Ide-

en med det var, at folk ikke dømmer én på, hvad man skriver, men kun ser indholdet. ”På normale sociale medier som Facebook kan ens chef, medstuderende eller kollegaer se, hvad du skriver, og dømme dig på det. Det kan de ikke her. Det er indhold over person,” forklarer Alexander Linewitsch.

Det betyder, at alting bliver skrevet helt uden filter. Alt fra små strøtanker og ønsker om en god dag til jokes, der er lige over grænsen, og spørgsmål om den store kærlighed. Og folk er villige til at svare og kommentere uden at tænke over, om det er rigtigt eller forkert. Det er god karma!

Få god karma!

På app’en får du karma ved at slå Jodels op og svare eller stemme på andres. Men hvorfor karma? ”Karma er et fedt begreb! Hvis du giver noget godt, får du noget godt igen,” forklarer Alexander Linewitsch.

Hvis din Jodel bliver stemt meget op, får du meget karma igen – hvis den bliver stemt ned, får du ikke karma. Det er ret simpelt. Hvis det, du skriver, er brugbart for andre, får du point. Dog kan karmaen ikke bruges til noget endnu – udover bare at være god karma og bringe dig ”good stuff and rewards”, som Linewitsch forklarer, men det vil måske komme på et tidspunkt.

Teamet bag Jodel, der lige nu består af 27 unge mennesker fra hele verden i alderen fra 17 til 29 år, har nemlig en række fremtidsplaner for app’en. Blandt andet noget at bruge sin karma på, men også at gøre app’en mere specifikt rettet mod individer. ”Lige nu sker der rigtig meget i for eksempel storbyer. Der bliver slået rigtigt meget op, og det er ret uoverskueligt,” forklarer Linewitsch og forklarer, at de derfor gerne vil gøre app’en mere personlig for brugerne, så de får mere af det, der er brugbart for dem.

Drømmen er, at app’en skal sprede sig til alle universiteter i Europa og blive en dagligdagsting for alle de studerende.

NR. 7 – 2015

12

UDENFOR

”Man er også præst nede i Brugsen” Anne Sofie Bennetsen

NR. 7 – 2015

UDENFOR 13 I en tid, hvor det igen diskuteres, hvorvidt staten skal være med til at finansiere folkekirken, og hvor faste kirkegængere kun udgør godt 2,4 procent af befolkningen, er kristendommen i Danmark i modvind.

I Bagenkop Kirke på Langeland er antallet af tomme kirkebænke reduceret kraftigt, faktisk er fremmødet ved kirkegangen steget markant siden februar 2013, hvor Rebecca Aagaard Poulsen tiltrådte stillingen som sognepræst.

Hvilken rolle kan kirken spille i nutidens samfund? Og hvad er det så, der gør Bagenkop Kirke helt speciel?

Der er ikke kommet flere indbyggere til Langeland, og kirken har ikke undergået nogen større renovation. Til gengæld er korset lavet i toastbrød, salmerne bliver brygget på Seebachs melodier, og præsten kører rundt i sin præstekjole på en Puch Maxi og er kendt på hele øen som ”den pæne præst” eller under kælenavnet ”præsti”, som især er det, de unge kalder hende på Facebook.

Fra storby til Bagenkop Ved første møde er Rebecca alt andet end det, man forventer, når man hører ordet ”sognepræst”. Med sine nøddebrune øjne, det mørke hår og en solbrun teint, der ikke falmer hen ad efteråret men kan tilskrives gener leveret fra en indisk mor, er det fra første blik tydeligt, at Rebecca afviger fra størstedelen af de godt 13.000 mennesker, som Langeland har boende.

Størstedelen af beboerene på øen tilhører den ældre generation, og det er ikke så tit, at en københavner skifter storbyen ud med et postnummer i provinsen. Men på trods af at sandsynligheden er lav, er det alligevel det, Rebecca har gjort. ”I stedet for at fokusere på, hvad der er af tilbud i København, som man nu går glip af, tror jeg, at det er vigtigt under en fraflytning at fokusere på, hvad det nye sted har at tilbyde, ellers bliver det en trist affære. Her er der blandt andet muligheder for at vinterbade, ride, køre på traktor, lære at strikke og møde en masse gode mennesker.”

Det var dog ikke kun udsigten til vinterbadning og traktorkørsel, som var med til at afgøre valget om at flytte til Langeland, hvilket tydeligt ses i Rebeccas hjem. Allerede i entreen på præstegården møder blikket adskillige billeder af to tvillingepiger, der smiler, mens de spiser jordbær og is, bader i havet eller knuger sig mod deres mor. ”Det er et fantastisk sted at opfostre sine

børn, særligt fordi der er så megen ro og frihed for børnene.”

De halvfærdige børnetegninger af dyr og prinsesser, de farvestrålende lerklumper og tuscher spredt ud over alt på ”børnenes kontor”, som Rebecca kalder det overmalede-malede bord i den ene stue, taler sit eget tydelige sprog; Rebecca er ikke kun præst, hun er også mor. Men hvordan påvirkede netop moderrollen Rebeccas beslutning om at rykke teltpælene op og flytte til stedet, hvor Oehlenschlager fandt inspirationen til vores nationalsang? ”Jeg var bekymret for, hvordan Langeland ville tage imod mig, og om det var sådan et lille lukket samfund, hvor jeg skulle kæmpe for at blive accepteret, netop fordi jeg vidste, at jeg nok faldt lidt uden for kategori, men selvom det har været en omvæltning, så har det været en god beslutning, og jeg har følt mig velkommen fra start af.”

Rebeccas status som nyskilt, enlig forælder og ung kvindelig præst viste sig dog ikke som en forhindring i forhold til at blive en del af Langelands kerne, og netop dette tilskriver hun de mange åbne og varme mennesker, som hun har mødt og er kommet tæt på i de år, hun har boet her. Det er dog tydeligt, at Rebecca og børnenes egne hjertelighed og åbne natur har været en stor del af årsagen til, at Langeland har taget deres unge kvindelige præst til sig. Selvom det kun er Rebecca og tvillingerne der officielt har adresse på boligen, så er alle de selvmalede, farvestrålende stole i køkkenet ofte besat af gæster, og alle i området ved, at de er velkommen i præsteboligen, hvis de skulle få lyst.

Rebecca pointerer selv, at netop den åbnedør-politik giver hende et indblik i lokalsamfundet og ikke mindst i hendes sognebørn: ”At møde sognebørnene over en kop kaffe i køkkenet gør, at samtalen ofte bliver meget afslappet. Man lærer hinanden at kende på anden måde end udelukkende ved den relation, vi har i kirken. Og det synes jeg, er vigtigt, for jeg vil så gerne, at sognebørnene kan genkende sig selv i min prædiken, så den bliver aktuel for dem her og nu i deres hverdag.

Derfor er det en stor lykke, når ens sognebørn åbner op og fortæller om sig selv.”

Man er præst, når man står og vejer kartoflerne nede i den lokale Brugs, og man er præst, når man tager til Rudkøbingkro for at spise med sine børn, og man er også præst, når man bisætter et sognebarn, man havde tæt på.”

Byens åbne dør

Fra læderjakke til præstekjole

Der er naboer, der kommer forbi om eftermiddagen for at få en kop kaffe, sognebørn i alle aldre, der kigger ind for at snakke med præsten, eller som dagen i dag: et barnebarn af en tidligere præst, der ønsker at se den præstebolig, hun voksede op i, og

Selvom præster kan spores tilbage til det 13. århundrede i Rebeccas stamtræ, så var det ikke givet, at det var den vej, hun selv skulle gå. Langtfra alle teologistuderende gennemfører uddannelsen, og det er

kommer kørende forbi og stopper for at se sig omkring på gården. Der er altså ikke en decideret adskillelse imellem Rebeccas privatliv og livet i præstekjolen, og netop det er den pæne præst meget bevidst om: Man er præst, når man står og vejer kartoflerne nede i den lokale Brugs, og man er præst, når man tager til Rudkøbingkro for at spise med sine børn, og man er også præst, når man bisætter et sognebarn, man havde tæt på.”

I køkkenet bliver der brygget kaffe flere gange om dagen, for det at være præst er ikke et normalt job, der slutter, efter at de traditionelle 37 timers arbejdsuge er overstået.

Det er en 24-timers livsstil, der kræver fuldt nærvær, men det er ikke noget, der går Rebecca på, for hun elsker at være præst og de øjeblikke, der følger med hendes embede: ”Hvis man skal være præst, skal være det 100 %. Som præst får du lov til at være til stede i livets vigtigste begivenheder, de glædelige og de sørgmodige. At forsøge kun at være præst i kirken er uholdbart på landet. Så skal man hele tiden skifte på fraog til-knappen. Jeg kan da også selv have behov for at komme i kirken uden ornat, som almindelig kirkegænger, men i så fald må jeg fange en gudstjeneste i nabosognet senere på dagen.”

NR. 7 – 2015

14

UDENFOR især sprogkravene om græsk og latin, der skræmmer de studerende væk i de første to år af deres studier. Rebecca var også selv skeptisk over for sine egne evner og valgte i første omgang teologistudiet fra: ”Jeg var rodløs som teenager og var en del af mange forskellige miljøer.

Jeg vidste ikke, hvad jeg ville. Jeg startede på lærerseminaret, men endte med at droppe ud.

Det var først, da jeg startede på teologi, at jeg følte, at jeg fandt min plads.”

For Rebecca var valget om at blive præst ikke en praktisk beslutning eller noget, hun havde sporet sig ind på ved hjælp af en studievejleder i 9. klasse, men et kald i form af en drøm.

Drømmen, som i flere år havde præget Rebeccas nattesøvn, stoppede samtidig med, at Rebecca kom ind på teologi, og den har ikke været der siden. Rebecca er ikke i tvivl om, at det skyldtes, at hun havde fundet sin rette hylde: ”Jeg havde en tilbagevendende drøm, der fulgte mig fra barnsben til voksenliv. En drøm, hvor jeg ligesom blev kaldt hen mod et kraftigt lys, som man ikke kunne skjule sig for - som noget guddommeligt. Drømmen stoppede, da jeg startede på teologi og siden har jeg oplevet denne drøm som mit kald til præstegerningen.

Det virker også som om, at befolkningen på Langeland er enige i, at det er her Rebecca hører til, men det var ikke uden overvejelser, at hun rykkede teltpælene op og flyttede børnene med til Bagenkop.

Gud i børnehøjde Det er også det, som kristendommen handler om for hende: Gud er kærlighed, og Gud dømmer ikke. Åbenhed, forståelse, tilgivelse og mangfoldighed er vigtigt for hende, og den Gud tror hun på.

Det afspejles også i den måde, hvorpå hun er præst.

Her tales der i øjenhøjde med sognebørnene, og det er især børnene og de unge, der er fokus for hendes arbejde.

Rebecca bruger en Facebook-profil til at nå ud til børn og lokalbefolkningen, og børn og ungemiljøet er noget, hun særligt bruger tid og energi på.

Alting behøver ikke være fornemt eller stift, og når det handler om at få børnene med, så har Rebecca fundet på mange tiltag.

Kirken skal ifølge Rebecca være et religiøst fristed med plads til kulturens mangfoldighed og hinandens forskeligheder.

Til børnegudstjenesterne ser man børn med sutsko på eller et medbragt hyggetæppe - det er nemlig vigtigt for præsten, at også de mindste sognebørn føler sig hjemme, og det er okay, hvis de placerer dem på kirkebænken foran dem, hvis de har lyst.

Det er for hende alfa og omega, at kirken afspejler de mennesker, som bor i sognet, og at den tilgodeser deres behov og levevis.

Det er folkets kirke, og det er dem, der er vigtigst. ”Man kan spørge sig selv, om hvorvidt man skal forstå begrebet "folkekirke". Er det kirken, der skal følge folket, eller fol-

”Hvis man skal være præst, skal være det 100 %. Som præst får du lov til at være til stede i livets vigtigste begivenheder, de glædelige og de sørgmodige.”

-Rebecca Aagaard Poulsen, præst

NR. 7 – 2015

ket, der skal følge kirken? For mig er det kirken, der skal følge folket - men selvfølgelig holde fast i de traditioner og ritualer, der gør kirken overlevelsesdygtig, stabil og bærende.”

Hver andet år arrangerer Rebecca noget, som hun kalder for kirkestafet.

Den 30. august blev det afholdt sidste gang, og det var en stor succes. Temaet var de syv skabelsesdage, og stafetten var på 30 km fordelt mellem 7 kirker, der hver især repræsenterede et skabelsestema.

Der var stort fremmøde, og på havnen havde lokale fiskere sponsoreret fisk, og et band fra Langeland spillede livemusik.

Det er, ifølge Rebecca, det, der er fordelen ved at bo i det, som nogen vil kalde for udkantsdammark.

På Langeland handler det om at skabe sine muligheder selv og ikke vente på, at de bliver serveret for én, ligesom de gør i de større byer, hvor kulturtilbud og arrangementerne kun kræver, at man gider møde op.

Det er de mange farverige mennesker, der enten er flyttet til egnen, eller som har boet der hele tiden, som står for kulturlivet, og det giver en helt speciel samhørighed imellem borgerne.

Siden tilflytningen har Rebecca mødt flere malere, sangere, kokke og iværksættere, som alle ønsker at bringe liv til øen, og det er det, der gør Langeland så dynamisk på trods af et lavt indbyggertal, og det er også det, der udgør det fundament for, at Bagenkop Kirke lige nu går imod tendensen og har fået god kirkegang til tjenesterne.

UDENFOR 15

VERDENS MEST (VAN)VITTIGE FORSKNING: OG VINDEREN ER… Ane Johansen

Hvor lang tid tager det egentlig et pattedyr at tømme blæren?

Hvor på kroppen gør det allermest ondt at blive stukket af en bi? Og er det overhovedet muligt at få 888 børn? Det er spørgsmål, som dedikerede forskere på universiteter i hele verden har sat sig for at undersøge. Og med rette. For ville det være en verden værd at leve i, hvis vi ikke kendte svarene? Nej, hvad skulle vi så grine af?

Forskerne fortjener derfor at blive hyldet for deres, ja, lad os bare kalde det opfindsomme forskning. Og hyldet, det blev de til awardshowet Ig Nobel 2015 i september. Endda på det fine Harvard University i Massachusetts, hvor tidligere modtagere af den rigtige Nobelpris overrakte priserne.

Børn, bier og tis

Én mand, 30 år og 888 børn. Kan det virkelig passe?

Matematik-prisen gik til de forskere, der efter utallige udregninger har fundet svaret.

I Marokko i slutningen af 1600-tallet og starten af 1700-tallet var der en sultan ved navn Moulay Ismael. Han skulle efter sigende have fået 888 børn i løbet af 30 år. Og jo, det kan faktisk godt lade sig gøre, viser det sig. Det kræver dog sex 1-2 gange om dagen.

Men som sultan med et harem på 500 kvinder er det intet problem.

Det var åbenbart heller ikke et problem for en forsker at lade sig stikke af bier overalt på kroppen. Han ville gerne finde ud af, hvor på kroppen det gør mest ondt at blive stukket. Så det testede han. Av. Han har sammen med en anden forsker lavet et indeks, der viser den smerte, folk føler, når de bliver stukket af et insekt. Og sam-

men har de vundet prisen i fysiologi og entomologi.

Lidt public service: Hvis du selv kan vælge, hvor en bi skal stikke dig, så vælg hovedbunden, underarmen og eller den midterste tå. Her gør det nemlig mindst ondt. Lad for guds skyld være med at lade bien stikke dig i næseboret, på overlæben eller på penis. Så ved du det. Selv tak.

Prisen i fysik gik til forskere fra Taiwan og USA. De har fundet ud af, at alle pattedyr bruger 21 sekunder på at tømme blæren. Uanset størrelse. Det vil sige, det også gælder mennesker. Så hvis du går på toilettet for at lette trykket på blæren, og det tager længere tid end 21 sekunder, så folder du toiletpapiret for fint.

Dansk hæder Herhjemme i Danmark er vi nu også gode til det der forskning. Faktisk så gode, at vi har vundet en pris til Ig Nobel hele to gange. Første gang i 1995 og sidst i 2004, hvor en forsker fra Aarhus Universitet fik prisen i biologi. Han har nemlig fundet ud af, at sild kommunikerer med hinanden på en ganske særlig måde – nemlig ved at prutte. Og det fortjener naturligvis en pris.

Forskning behøver altså ikke altid at være så seriøst, at du allerede efter den første side af en fornem videnskabelig artikel gaber så højt, at andre kan se, du fik Coco Pops til morgenmad. Nej, der findes masser af fjollet forskning derude, der kan give os alt fra et lille forsigtigt smil på læben til et godt næsten pinligt-gryntende grin. Og hvem ved? Måske er det din forelæser, der vinder næste år.

Ig Nobel har 25 års jubilæum i år.

Awardshowet blev afholdt d.

17. september i Sanders Theatre, Harvard University.

Navnet spiller på det engelske ord ”ignoble” (= uværdig) og Alfred Nobels navn.

NR. 7 – 2015

16

UDENFOR

STUDERENDE LØSER GÅDEN OM GANGNAVNENE Lisette Gatten Olesen Steffen Berg Klenow

Agrene, Bøgene, Gydehutten er blot nogle af de gangnavne, man kan finde på Syddansk Universitet i Odense. En gruppe historiestuderende har gravet i gamle kort for at finde en forklaring på de mærkværdige betegnelser.

På betonmuren for enden af Campustorvet står en stor glasmontre. En montre, som rummer hemmeligheden bag de mærkværdige gangnavne på Syddansk Universitet.

Navne, som står skrevet på de mørkeblå skilte, der hænger og dingler fra det gitrerede metalloftet. Ud over et billede af et gammelt kort kan man i montren læse at gangnavnene på Syddansk Universitet afspejler de stednavne, der eksisterede før universitetets tid. Gydehutten, Vangene, Agrene mm. er derfor referencer til landskaber. I de grønne sofaer på Campustorvet sidder de to historiestuderende Stine Gammelmark Rosin og Jonas Søgård Nielsen, der står bag projektet.

Navnene rummer fortid Det var i sommeren 2014, at de to studerende satte sig sammen for at finde en forklaring på navngivningen af universitets gange. I en studiegruppe, hvor de studerende dyrkede deres interesse for historie i fritiden, fik de et tilbud af studielederen om at finde en forklaring på Syddansk Universitets gangbetegnelser. En chance, som de to studerende ikke kunne sige nej til: ”Opgaven fangede os, da man går herude til daglig og undrer sig over gangnavnene.

Jeg kan huske, da jeg startede herude, syntes jeg, at det var mystisk, at den store gang hed Gydehutten. Man havde ikke rigtig no-

NR. 7 – 2015

gen referenceramme for sådan et navn,” siger Stine Gammelmark Rosin.

Men referencerammen blev lagt på plads i takt med, at de studerende begyndte at søge i bøger og gamle kort. Det viser sig nemlig, at navnene dækker over stednavne på landskabet før universitetets tid. Et landskab, som kortopmåler Mads Rasmussen tilbage i 1780’erne optegnede. Den gang lå Killerup by der, hvor universitetet i dag ligger. Men med matrianguleringens nummererede opdeling af Killerup i 1806 havde man ikke længere behov for Mads Rasmussens kort med indtegnede

marknavne. Kortet blev kasseret, men ikke glemt. Under opbygningen af Syddansk Universitet lod man i stedet de gamle stednavne pryde på universitetets lange gange. Ifølge de to studerende kan man derfor se gangnavnene som et spor fra fortiden, der rummer en kulturel viden om det sted, hvor undervisere, studerende og ansatte færdes hver dag. En fortid, hvor Odenses by var meget mindre end i dag og blot husede 5366 indbyggere. Udover at navnene rummer byens historie, var der også andre mere praktiske hensyn gangnavnene blev dækket:

UDENFOR 17

”Altså overordnet set har vi har hele tiden vidst, at gangnavnene var noget, man havde taget til sig fra gamle kort. Men hvad der menes med Agrene, og hvad der ligger i Bøgene, har vi ikke kunne svare på," lyder det fra Leif Jensen fra Teknisk Service på Syddansk Universitet, der er ansvarlig for opførelsen af projektet. Med udstillingen har Leif Jensen og kollegaerne fået nogle svar på de spørgsmål universitetets gæster ofte stiller om gangnavnenes betydning. Udover at være referencer til landkort, betyder Agrene eksempelvis dyrket landjord, mens Stenten er en betegnelse for en overgang mellem to arealer som eksempelvis to marker.

En rullende snebold Projekt om gangnavngivningen startede en sommerdag, hvor de studerende kom til at spekulere på gangnavnenes betydning. Ifølge Stine Gammelmark Rosin blev projektet til en rullende snebold, hvor de studerende kunne inkorporere tidligere studieopgaver i projektet. Med løbende kontakt med undervisere og Kartografisk Dokumentationscenter fik de studerende brugt mange timer på projektet. ”Det blev skrevet om vinteren i et mørkt fagrådslokale. Så det var ikke fordi, at der var meget prestige over projektet. Jeg tror sikkert, at vores venner synes, at vi var røvnedern,” siger Jonas Søgård Nielsen, der gennem længere tid gerne vil lave en udstilling.

Ud over fordybelse, gav projektet også de studerende nogle udfordringer. Foruden et detektivarbejde i forbindelse med at finde den rigtige korttegner Mads Rasmussen, der også havde en bror i samme erhverv, havde studiegruppen også nogle kommunikationsmæssige udfordringer. Udfordringer, hvor den historiske viden fra bøger og kort skulle formidles i et spændende tilgængeligt sprog. I forbindelse med den skriftlige produktion har de studerende fået en grafiker til at krydre projektet med billeder af landkort og bølgende marker i baggrunden.

Placering ved universitetets blodåre Projektet startede som et frivilligt lille hyggeprojekt. Et hyggeprojekt, som hverken Jonas Søgård Nilesen og Stine Gammel-

”Jeg kan huske, da jeg startede herude, syntes jeg, at det var mystisk, at den store gang hed Gydehutten.

Man havde ikke rigtig nogen referenceramme for sådan et navn.”

- Stine Gammelmark Rosin

GYDEHUTTEN

Et sammensat navn bestående af gyde og hut. En gyde er er indhegnet vej, mens hut er en lille kort og bredt stykke jord.

KNOLDENE

En knold betyder en lille ujævnhed i jordoverfladen eller en bakketop.

STENTEN En stente er en overgang over et gærde, som adskiller markareal fra skovareal eller to markarealer.

KROGENE En krog er et jordstykke, hvis areal er indesluttet af en krumning

mark Rosin havde tiltænkt en fornem plads på Gydehutten. Udover at de studerende blot havde forventet en plakat, skulle udstillingen have været placeret på Stenten.

Men da pladsen var optaget af andre historiske plakater, overvejede man at placere navneforklaringerne separat ved hver gang. Men for at samle udstillingen valgte man i stedet at udstille den på Gydehutten. En placering, som de to studerende i dag er meget glade for: ”Den tager sig bedre ud på Gydehutten, da det ligesom er et slags hovedtorv. Det er den store blodåre, som alle passerer igennem,” forklarer Jonas Søgård Nielsen suppleret af Stine Gammelmark Rosin, der ydereligere forklarer, at placeringen passer til projektets udgangspunkt, som var en forklaring af Gydehuttens betydning.

I forbindelse med godkendelsen af projektet ser områdechef for Teknisk Service Leif Jensen afdækningen som et supplementoplysning til de plancher og tavler, der allerede hænger om campusbyggeriet. Ifølge Leif Jensen var der derfor ingen tvivl om, at projektet skulle udstilles. Teknisk Service købte derfor en glasmontre og afholdte desuden en lille reception med chips og hvidvin til ære for projektet.

Et projekt, der rummer en historie om landskabet, før murstene til Syddansk Universitet blev sat. Derfor er universitetets gangnavne et minde om Killerup by, der eksisterede i en tid, hvor universitetets rust og beton var frodige marker.

BØGENE Ud over navnet er en betegnelse for træer, har der formentlig været en større mængde af træsorten på det område, som kortoptegneren har betegnet som Bøge Agre.

LYSNINGEN Et sted, hvor lyset trænger ind. Det kan eksempelvis være en et sted i skoven uden høj bevoksning, som ellers ville holde lyset ude.

VANGENE

En valg er et dyrket jordareal, som tilhører et landsbyfællesskab.

AGRENE Agrene henviser til et stykke jord, der er dyrket med plov eller lignende.

NR. 7 – 2015

18

UDENFOR

TILBAGE TIL EN ”RUST”ET FORTID RUST Magasinet har eksisteret og har udgivet RUST-numre i mange år. RUST har snakket med en, der var redaktør for bladet fra 1997 til 1999. Han kan fortælle, hvordan bladet fungerede for over femten år siden.

Louisa Rieck Steffen Berg Klenow

For 13 år siden blev Brian Lindskov Larsen redaktør for RUST Magasinet, og det var han i to år. ”Jeg var på udkig efter et studiejob, og så passede det meget godt med, at RUST søgte en ny redaktør. Så jeg søgte og var heldig,” fortæller Brian Lindskov Larsen, der nu arbejder som udviklingskonsulent hos Ungdommens Røde Kors.

RUST er Syddansk Universitets magasin og laver journalistik fra studerende til de studerende. Men navnet har ikke altid været RUST. I 1971 udkom det første blad, der hed Folkebladet. Det udkom dengang dagligt og er RUST’s gamle forgænger. Allerede dengang var formålet med RUST at informere og skrive om det, der foregik på Syddansk Universitet. Men RUST har haft flere navne før i tiden. ”I lang tid hed RUST Gyden. Det var forgængeren, og det eksisterede med en pause til og med 2001. Det var først i 2002, RUST udkom for første gang,” fortæller Brian Lindskov Larsen.

Arbejdede så godt, de kunne ”Vi havde et hovedtema til hvert nummer, og så skrev vi artikler, der passede til nummerets hovedtema,” fortæller Brian Lindskov Larsen.

Redaktionen bestod af studerende, der kom fra forskellige studier, og før 1998 var

NR. 7 – 2015

UDENFOR 19

der heller ikke nogen journaliststuderende med i redaktionen. Det var først i 1998, at journalistikstudiet blev oprettet. I forbindelse med det fik redaktionen David Arnholm med, der netop kom fra journalistikstudiet. ”Ud over ham var der ingen, der havde erfaringer med at skrive eller med journalistik. Der var ingen af os, der sådan set havde erfaringer med journalistik eller rigtig havde lært, hvordan man skrev og opbyggede artikler. Vi gjorde det, så godt vi kunne, og jeg synes, der kom nogle gode ting ud af det,” fortæller Brian Lindskov Larsen.

Gyden (det tidligere RUST) hørte dengang ind under studenterrådet. Ifølge Brian Lindskov Larsen udviklede bladet sig mere og mere fra et hyggeligt skoleblad til at blive meget kritiske mod ledelsen og de ting, der skete på universitetet.

Censur på bladet ”Vi måtte skrive alt det, som vi havde lyst til, på trods af at vi lå under studenterrådet.

Der var dog én episode, hvor det ikke var tilfældet,” fortæller Brian Lindskov Larsen.

Der var et tidspunkt, hvor der var nogle politiske intriger i studenterrådet, hvor

der var en af bestyrelsesmedlemmerne, der blev smidt ud. Det tog Gyden fat i og skrev en artikel om det til et nummer. ”Vi skrev en lang kritisk artikel om forløbet, men trykpressen blev bogstaveligt stoppet, efter en fra studenterrådet havde ringet ned til trykkeret og stoppet udgivelsen af det pågældende nummer,” forklarer Brian Lindskov Larsen.

Det endte så med, at det blev redaktionen, der selv printede nogle udgaver i A4-format, der så lå rundt omkring på universitetet. ”Konklusionen var så, at hele redaktionen gik af. Vi var den frie presse og synes ikke, at der var nogle gode argumenter for at fortsætte. Magasinet lå under studenterrådet, som ikke mente, at der var tale om censur på pressen,” afslutter Brian Lindskov Larsen.

Efter denne episode var der en pause med Gyden til og med 2001, hvor RUST blev skabt og stadigvæk eksisterer både på tryk, på online og på de sociale medier.

Vi gjorde det, så godt vi kunne, og jeg synes, der kom nogle gode ting ud af det,” fortæller Brian Lindskov Larsen.

Bliv sæddonor

Gør en god gerning og bliv kompenseret med op til 500 kr. pr. donation

NR. 7 – 2015

da-dk.cryosinternational.dk/bliv-donor

20

UDENFOR

MENINGER Christian Staal

Én grund er bedre end to Hvis man har svært ved at sige nej eller prøver at overbevise andre om, hvorfor man har ret, nævner de fleste så mange grunde som muligt. Det er en dårlig idé. Ofte er én grund bedre end to.

Forestil dig, at du bliver inviteret til fest hos en ven. Du har ikke tid, fordi du mangler at færdiggøre en vigtig opgave. Du har det dårligt med at sige nej og vil derfor fortælle, at du gerne vil med, men ikke kan. Du frygter, at din ven ikke vil forstå, at opgaven er vigtigere end festen. Derfor giver du så mange gode grunde, som du kan komme i tanke om, til, at du umuligt kan tage med. Du nævner din vigtige opgave og tilføjer, at du er lidt sløj, ikke har haft nok tid med din familie på det seneste, og at du har lovet at hjælpe med at rydde huset op. Det hele er sandt. Alligevel havde det været stærkere kun at fortælle din primære grund.

Fire grunde bør veje tungere end én, men det er ikke altid tilfældet. Videnskabelige eksperimenter fra Israel, Schweiz og Sverige kan hjælpe os til at forstå hvorfor.

To grunde til at komme til tiden

I byen Haifa i Israel har børnehaverne et problem, som vi også kender i Danmark: Forældrene henter ofte deres børn for sent. Derfor indførte man i år 2000 en bødeordning i nogle børnehaver i byen. Hvis forældre kom mere end ti minutter for sent, kostede det 10 israelske shekels, svarende til cirka 17 danske kroner. Prisen var pr. barn og pr. gang, man kom for sent.

To forskere fra The University of Chicago samlede statistik fra børnehaverne før og efter indførelsen af bødeordningen. Til stor forbavselse blev tendensen til at komme for sent forværret af bødeordningen.

Før bødeordningen var der én grund til at hente sine børn til tiden: Sociale normer. Det var tarveligt over for pædagogerne og børnene at komme for sent. Bødeordningen gav forældrene en ny grund til at komme til tiden. Men den nye grund fjernede fokus fra den oprindelige grund, og det var problematisk, fordi den nye grund ikke var lige så stærk som den oprindelige grund. Forældrene opfattede det ikke længere som uacceptabelt at komme for sent, men derimod som en ting, de kunne tillade sig, fordi de betalte for det.

NR. 7 – 2015

UDENFOR 21

To grunde til at acceptere atomaffald I 1990’erne havde Schweiz svært ved at bortskaffe atomaffald. En mulig løsning var at skabe atomaffaldspladser i forskellige regioner. Men ville befolkningen acceptere det? En undersøgelse viste, at 50 % ville. Som nogle sagde: Der er nødt til at findes en løsning på problemet.

I en opfølgende undersøgelse ville man se, hvordan det påvirkede befolkningen, hvis man betalte dem for at have atomaffald i deres regioner. Her tilbød man respondenter en årlig betaling svarende til seks ugers løn (beregnet fra landets gennemsnitsløn). Kun 25% sagde ja.

Før der blev tilbudt penge, var der én grund til at acceptere opbevaringen af atomaffald: Følelsen af ansvar (at man så nødvendigheden i at hjælpe sit land). De, der blev lokket med penge, havde to grunde: Følelsen af ansvar, og muligheden for at tjene penge. Ligesom det var tilfældet med de israelske børnehaver, fjernede den nye grund fokus fra den oprindelige grund.

Sammen var de to grunde svagere end den oprindelige grund i sig selv.

Effekten er blevet vist i andre videnskabelige undersøgelser. I en svensk undersøgelse tilbød man nogle personer 50 svenske kroner for at donere blod, mens andre fik at vide, at det var frivilligt. Dem, der ikke blev tilbudt penge, var mest tilbøjelige til at donere blod.

Når én grund er bedre end to

For mange grunde lyder som dårlige undskyldninger. Ligesom i undersøgelserne fra Israel, Schweiz og Sverige kan ekstra argumenter gøre dit budskab mindre overbevisende. Næste gang du må afvise en invitation eller forklare din side af sagen, så overvej om din stærkeste grund vil vægte tungere, hvis den står alene. Selvfølgelig har man af og til flere gode grunde, så her er en tommelfingerregel: Nævn de grunde, der oprigtigt har betydning for dig, og drop dem, du nævner for at være overbevisende. Én grund er ofte bedre end to.

Foto: Philip Staal

NR. 7 – 2015

UDENFOR 22TUBORG OG JVB CONCERTS PRÆSENTERER

24. JANUAR - MAGASINET

ert!

ekonc d id s iv s lu k s k E

17.-19. november MAGASINET JVB Concerts

NR. 7 – 2015

HOVEDSPONSOR

Stine Bramsen 28. januar - Magasinet Arr: Kulturmaskinen i samarbejde med JVB Concerts

70 15 65 65 Billetnet.dk

UDENFOR 23

Bachelor bringer viden om bronies Julie Würtz Illustrationer af: Helene Bovbjerg Christensen

Mange forbinder bacheloropgaver med noget tørt og tungt stads at komme igennem. En opgave med trivielle emneeksempler og teorier.

Sådan behøver det ikke at være. Charlotte Brøndum Madsen og Maria Vaabengaard valgte at skrive BA om et helt specielt internetfænomen.

Bronies. Voksne, som er store fans af serien ”My Little Pony”. RUST har taget en snak med de to kvinder om, hvorfor de har valgt at skrive om bronies.

Hvordan kom I på ideen med bronies til jeres bacheloropgave?

Maria startede med at se en dokumentar om bronies. Hun sagde til mig, at det var for mærkeligt, og at jeg skulle se den. Dengang ville vi gerne finde ud af, hvad er bronies? Hvad er det for et koncept, og hvad får de ud af at være med i det fællesskab? Det viste sig dog, at det var et uudforsket emne, da bronies-konceptet opstod i 2010, og ingen rigtigt havde set nærmere på det.

Charlotte brøndum Det var egentlig lang tid før vores bacheloropgave, at vi fik ideen til emnet med bronies. Ideen med bronies udfoldede sig over flere opgaver. Det kom ca. 1 ½ år i forvejen, hvor vi skulle skrive en opgave om kvalitative interviews.

Maria Vaabengaard Opgaven fangede mig mest ved, at vi har så mange teorier at arbejde ud fra.

Ligesom en tv-serie udvikler sig på en bestemt måde. Der kommer en tv-serie, så er der nogle producerer, som laver en hjemmeside og en Facebookfanside. Det er sådan, forløbet er. Men sådan er det ikke med bronies. Tingene stoppede altid midtvejs i teorien. Og så gik det hele pludselig i stik modsat retning af, hvad teorierne sagde

Voksne mænd dyrker denne tv-serie, men det er en tv-serie for børn. Der var slet ikke noget, som stemte overens med det, vi havde lært.

Ja, lige pludselig var det bronies, som overtog rollen til at producere hjemmesider og fansider i stedet for producerne. Normalt sidder tre- til seksårige piger jo ikke på Facebook eller tjekker de forskellige hjemmesider.

Så på det punkt var der en masse uregelmæssigheder. Så tænkte vi: ”hvad er det så for noget?” For det er jo noget. Det eksisterer jo. Vi meldte os ind i Facebooksiden ”Danish Bronies”, som er den officielle Facebookside for bronies i Danmark. Her spurgte vi om, der var nogen, som kunne hjælpe os. Vi mødtes med en brony, som kunne fortælle om dette univers. Han kunne forholde sig på sådan en meta-måde, så han både kunne se tingene fra en brony’s side, men også hvordan verden udefra så det.

NR. 7 – 2015

24

UDENFOR

Hvad er bronies så for noget?

Bronies udspringer af den nye generation af tv-serien ”My Little Pony”, som kom i 2010. Der er nogle mænd, som synes, at det er en meget fed tvserie. De mener, at den er flot lavet, og de kan lide de seks udtalte værdier, som findes i serien. Det er værdier som blandt andet laughter, friendship og happiness. Børnene, der ser tv-serien, lærer værdierne som en god ting.

Mændene har så bagefter opbygget et online fællesskab omkring værdierne.

Mange har nemlig svært ved at forstå, hvorfor voksne mænd gerne vil være en del af det her. Deres fællesskab er virkeligt et smukt fællesskab.

Det er sådan, at de støtter hinanden og skriver kun positive ting til hinanden. Hvis jeg lægger en tegning op på Facebookgruppen, så er der ikke nogen, som skriver noget grimt om den.

Så skriver de, at det er en superskøn tegning.

NR. 7 – 2015

Og så åbner det lidt op for en subkultur. Selvom der er disse værdier, så kan man også godt komme ind på andre genre. For eksempel kan de godt lide at lave musik. Så de bevæger sig ind i en subkultur, hvor de lytter til musikken fra ”My Little Pony” og laver remix af dette.

Eller så er der nogen, som tegner, spiller eller går til rollespil. Der er nogen, som skriver fanfiction. Så man kan ligesom finde sit interessefelt i bronies, så man ikke bliver udsat for noget negativt.

Jeg tror personligt, at bronies er nogen, som har brug for lidt af en virkelighedsflugt. En brony er ikke nødvendigvis en stakkels mand.

Det kan være din far, fætter eller klassekammerat. Det er ikke en bestemt type.

UDENFOR 25

Vores vejleder og censor ville gerne have os til at proppe bronies i kasser.

Var det homoseksuelle eller transeksuelle? Men vi kom frem til, at det kun var fire procent af alle bronies, som var homoseksuelle. Det er nogle mænd, som er trætte af at blive puttet i kasser. De vil ikke være machomænd, men de er heller ikke homoseksuelle. Det er sådan en gråzone, hvor det er okay at være en mere blød mand. Og det er en kultur, som der ikke er plads til andre steder.

De er ikke mænd, der vil være damer. De er mænd, som kan lide ”My Little Pony”. Det er den genre, som de passer i.

Hvordan gik I så fra fænomenet bronies til en BA?

Der var virkelig langt fra dokumentaren til vores endelige BA-projekt. BA’en blev skrevet om magt og kommunikation i en virtuel offentlighed. Vi skrev vores opgave med bronies som eksempel.

Det er interessant, at bronies selv producerer spil, tegninger og alt muligt.

Og det er så godt produceret, at det overskrider Hasbros copyrights – dem, som står bag ”My Little Pony”.

Producerne bag ”My Little Pony” står pludselig med en kundegruppe på 10 mio., som består af købedygtige mænd. Mænd, som er langt mere købedygtige end deres oprindelige målgruppe. Så det er interessant, at virksomheden ikke står med åbne arme og siger ”bare kom”. Efterspørgslen af deres produkter er jo steget siden 2010, hvor brony-fænomenet er startet.

Men de tager heller ikke afstand til målgruppen og siger, at de ikke har lyst til at have noget med disse voksne mænd at gøre. Det kunne jo skade deres oprindelige målgruppe, som er små piger, hvor forældrene godt kan tænke: ”ej, hvad er det for nogle mærkelige voksne mænd, som vil lege med det legetøj, som er til min lille pige”.

Vi vil godt kunne forstå, hvis de tog afstand fra bronies, og vi ville også kunne forstå, hvis de tog imod dem. Men de gør bare ingen af tingene.

Så vores BA-opgave bestod af, at vi først kortlagde bronies ud fra vores gamle opgaver. Og så til sidst kom vi med nogle løsningsforslag til, hvordan virksomheden kunne omfavne målgruppen. Hvilket vi synes, kunne være smart at gøre.

Hvordan reagerede folk på jeres emne, da I valgte at tage udgangspunkt i bronies?

Folk grinte, da vi valgte i vores første opgaver at skrive om det. De var sådan: ”Ej, hvad er det for noget?” Vores underviser opfordrede os til at vælge et emne, som vi selv synes, var sjovt.

Vores medstuderende, uden at fornærme nogen, valgte disse kedelige emner, som var udtømte i forvejen. Sådan noget som identitet på Facebook.

I stedet valgte vi noget, som vi synes, der var sjovt. Vi sprang ud i det med begge ben, og så måtte vi jo se, hvad det kunne blive til.

Og så skal man ikke gå op i, om ens emne passer med teorierne. Jeg tror, at underviseren synes, at opgaven er meget federe, hvis teorierne ikke passer på emnet, selvom teorien er 30 år gammel.

Ja, hvis man skulle give et råd til, hvordan man skal skrive sin BA, så skal man vælge noget, som man synes, er sjovt at skrive om. Og så skal man vælge noget, som ikke er så lige til. Man skal vælge et emne, hvor man selv tænker: ”hvad fanden sker der her?” Og så gå all in. Det var så fedt at forsvare sin bacheloropgave, hvor man sidder selv og skal forklare vejleder og censor, hvordan det hele hænger sammen.

NR. 7 – 2015

26

SJOV

Idéen som førte til Demovare.dk Julie Würtz Steffen Berg Klenow

Iværksætterdrømmen behøver ikke at blive støbt ud af den dybe tallerken. Det erfarede Andreas Henning og Martin Fristrøm, som blev inspireret af deres fritidsarbejde til at gå iværksættervejen. I dag står de bag Demovare.dk, hvor de videresælger returvarer.

”Mange tror, at når man skal ud og være iværksættere, så skal man have en avanceret idé, så man skal opfinde noget helt vildt nyt. Og sådan er det ikke,” - Martin Fristrøm, der er medstifter på selskabet Demovare.dk.

NR. 7 – 2015

”Ja, det er måske i to procent af alle tilfældene, at personerne har opfundet noget helt nyt. De fleste ideer kommer jo, hvor man bliver inspireret af noget andet. Man bliver inspireret på sit fritidsarbejde, eller hvis man er ude at rejse,” fortsætter Andreas Henning, som er den anden del af grundlæggerduoen.

Idéen, som blev bygget i Bilka De to 25-årige studerende fra Syddansk Universitet arbejdede sammen på lageret i Bilkas elektroniske afdeling. Her oplevede de, hvilket mareridt det var at have fingrene nede i returvarerne. ”En aften stod vi bare og var helt vildt irriterede over de returvarer og restvarer, som bare stod og flød på lageret,” fortæller Andreas Henning. ”Det er bare hobet sig op, hvor det kom ind på paller og blevet sat ind meget uprofessionelt. Og så var der ingen information omkring det. Selvom man har noget teknisk erfaring, så var det svært at møde ind kl.

16 og stå med en vare i hånden, som var blevet modtaget kl. 12. Og så spørger kun-

den, hvad det kan, og man har ingen informationer omkring det. Det var spildt arbejdskraft,” siger Martin Fristrøm, der til daglig læser erhvervsøkonomi på Syddansk Universitet.

Et problem, som Andreas Henning og Martin Fristrøm gerne vil løse. Derfor kom de med et forslag til, hvordan man kunne gøre returprocessen bedre internt i butikken. En løsning, som ledelsen kunne lide. Makkerparret skulle bare lige vente i 1 ½ år, før de ville få et møde om det. ”Argh, det synes vi ikke, var helt godt nok.

Så vi gik hjem og oprettede et CVR-nummer, og så startede vi selv,” siger Andreas Henning, der lige er blevet færdig med sin master i produktingeniør.

En voksende virksomhed De to iværksættere startede med at købe 20 varer for omkring 15, da det viste sig, at varerne hurtigt kunne blive solgt. Dog var der nogle komplikationer i forhold til lager, lagerstatus og garantisager. Så de unge mænd begyndte at bygge en platform op, hvor butikkerne har lageret i stedet for.

SJOV 27

”Vi giver forretningen en løsning, og vi giver kunderne en mulighed,” -Martin Fristrøm.

Platformen består af at sælge guides til, hvordan man bliver logistisk bedre til at sælge returvarer. ”Så når vi solgte en vare for en butik, så var der stadig fuld garanti, så det gjorde, at vi ikke rigtigt havde nogen risiko. Det er jo rigtig fedt for os. Så i starten rendte vi mellem vores kontor og butikken for at kunne få solgt disse vare. Det var en træls, men også meget lærerig periode, hvor man fandt ud af, hvordan man kunne gøre tingene bedre,” siger Andreas Henning.

De to 25-årige studerende brugte langt tid på at teste, om deres produkter i form af computere og mobiler blev kastet i nakken på dem bagefter. Det oplevede de på lagret i Bilka. Garantien kører på varerne, så man i sidste ende ikke kan få dem repareret, hvis noget går i stykker. De fandt ud af, at hvis informationen på varen blev ordentligt forklaret, ville kunderne stadig købe det. ”I dag videresælger vi informationen, så i virkeligheden sælger vi egentlig bare ”luft”. Det er næsten det bedste, som man kan sælge,” fortæller Andreas Henning. De kan mærke, hvordan interessen blandt større investorer også er stigende. ”Vi giver forretningen en løsning, og vi giver kunderne en mulighed,” siger Martin Fristrøm.

Man skal være et vil-menneske Virksomheden Demovare.dk har nu eksisteret siden juni 2014. En virksomhed, som kun vokser. Og selvom universitetet giver flere redskaber i iværksætterlivet, så er mange ting ikke en selvfølge, mener de to iværksættere. ”Det er noget helt andet, man lærer på universitetet, end det, der foregår i virkeligheden. Nu har jeg haft marketing i et halvt år, og vi ved stadig ikke, hvordan e-mail-marketing fungerer,” siger Andreas Henning.

Selvom Martin Fristrøm til daglig læser fag som erhvervsøkonomi og har haft mange marketings-, kommunikations- og regnskabsfag, så er der mange af dem, som han ikke kan særlig godt i praksis. Til gengæld fortæller han, at han har fået nogle redskaber i regnskabsfagene, hvor han kan bruge det røde flag. Især hvis Demovare.dk støder på et økonomisk problem. Her er han bedre til at sige stop og undersøge tingene nærmere, inden de to virksomhedsejere tager et økonomisk skridt i iværksætterspillet. Men redskaber fra undervisningen er ikke det eneste, som er nøglen til succes i iværksætterræset, mener makkerparret. Gåpåmod og en stor portion tålmodighed er vejen frem. ”Det handler mere om at have gåpåmodet, man skelner mellem

Om Demovare.dk Elektronikbutikkerne modtager tusindvis af returvarer. Det kan være en vare, som køberen har fortrudt, men hvor æsken allerede er åbnet. Det er nok til, at butikkerne ikke længere kan sælge dem som nye varer.

Ofte ender returvarerne ikke ude hos kunderne igen, fordi de bliver gemt væk på lagret i varehusene. Det er en masse ressourcer, som går tabt hos butikken, miljøet og ikke mindst kunderne. Elektroniske varer, som ikke fejler noget.

Demovare.dk vil reducere spildet af returvare ved at videresælge de elektroniske varer for butikkerne. På Demovare.dk kan du finde en ny computer eller mobil, som har fået op til 40 % afslag på den oprindelige pris. Så kan returvarerne komme forbrugerne og butikkerne til gode igen.

NR. 7 – 2015

28

UDENFOR kan-mennesker og vil-mennesker. Hvis du gerne vil være iværksætter, så skal du være et vil-menneske, for hvis du vil det, så kan du det også. Og så går du ud og lærer tingene i stedet for. Så læser man nogle guides og ser nogle YouTube-videoer. Hvordan laver man en hjemmeside? Det er meget ”learning by doing”, hvor man ringer og bruger sit netværk,” forklarer Andreas Henning.

To skridt frem og ét tilbage Vejen frem til målet er ikke nået endnu, da grundlæggerne af Demovare.dk ønsker at sætte sig på 30 % af det retur-elektroniske marked. Et marked, som kan ramme en omsætning på op til 360 mio. kr. i Danmark. Og selvom virksomheden har fløjet over nogle store fremskridt det seneste år, har det heller ikke været uden turbulenser.

Andreas Henning fortæller om den bjergrige forretningsrejse som en proces, der går to skridt frem og ét tilbage. Nogle dage rykker Demovare.dk 10 skridt frem. Så ryger de to studerende lige over bakketoppen og tænker ”yes”. Og så bliver de smækket tilbage igen. Men så kæmper de sig op igen.

Tilbageslag som ”underdogs” har været en del af virkeligheden for makkerparret. Det var nemlig aldrig forrest i køen de to fyre befandt sig, når virksomheden skulle slå op i kalenderen. Det resulterede ofte i aflyste møder eller svaret ”nej” fra de store virksomheder. ”Det er jo kæmpe organisationer, vi prøver at handle med. Det er jo ikke ham, som sælger elektronik nede på hjørnet. De er svære at slås med, men de er også sjove. Der har været flere gange, hvor jeg har troet, at de stoppede festen og lukkede os ned,” siger Andreas Henning. ”Nogle gange er det gjort til skamme, det, som vi har troet. Så kommer vi måske med et andet forslag, hvor det måske har været lige til tærsklen, men så har de bare sagt: ”Ja, det lyder fandme godt”. Og så tænker man bagefter, hvorfor gjorde vi ikke det for to uger siden,” fortæller Martin Fristrøm. ”Vi kan også mærke, at der sket en forskel, siden vi kom der i starten, og så når vi kommer der nu. Nu ved folk, hvem vi er,” siger Andreas Henning.

NR. 7 – 2015

”Vi kan også mærke, at der sket en forskel, siden vi kom der i starten, og så når vi kommer der nu. Nu ved folk, hvem vi er,” siger Andreas Henning.

FUNFACTs

SJOV 29

Hvor meget kaffe bliver der egentlig solgt på SDU? RUST har kigget nærmere.

1. oktober Kantinen på gydehutten

Blev der solgt

Starbucks på Campustorvet

1217

Hele sebtember blev der solgt

27.850 Kopper kaffe

Solgte kaffe

221 kopper

(fra klokken 7.30 - 13.30)

Kaffe fakta 3 ud af 5 Bruger kaffe til at komme op

Kaffe får dig til at

Diarré skyldes kaffe som

OM morgenen

Yde bedre

Hyppigste årsag NR. 7 – 2015

30

SJOV

Semesterstartsfest Det var endelig blevet lørdag.

Allerede siden semesterstart havde arrangørerne gjort alt for lave reklame for denne lørdag.

Store kampagner var blevet afholdt, og man havde desuden haft original saft fra Rynkeby på Campustorvet for at få så mange studerende som muligt til at købe en billet til semesterstartsfesten, der fandt sted den 26. september.

Louisa Rieck Steffer Berg Klenow

NR. 7 – 2015

SJOV 31

En rigtig forfest, som de unge kalder den, var egentlig slet ikke nødvendig. Klokken halv ni skulle man være inde på festområdet for at undgå en såkaldt bøde på 50 kroner. En bøde, som ingen studerende gad betale, men alligevel blev mange forsinket og endte med at komme af med 50 kroner, inden den rigtige fest var gået i gang for alvor.

Så snart man var på Campusvej kunne man dog se, at det ville tage lang tid at komme ind. Der var lang kø ved indgang B og C. De ansvarlige havde igen ikke hyret nok vagter til at tjekke billetterne fra de mange tusind studerende, der var ivrige efter at komme ind til festen. Også til semesterstartsfesten i februar måtte gæsterne stå i kø i mindst ti minutter. Ventetid, der gør, at man får mindre lyst til festen og mindre lyst til de store universitetsfester generelt.

Efter ventetiden og betaling af 50 kroner fik man lov til at komme indenfor, og man blev med det samme ført videre til festteltet, som ligesom året inden var placeret uden for bygningen ved Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet. Musikken drønede ud af højtalerne, og det gik hurtigt op for én, at der var en masse mennesker på et område, der til dagligt fungerer som parkeringsplads.

Godt humør og godt vejr bidrog til en næsten euforisk stemning blandt de feststemte studerende. Rundt omkring var der forskellige barer, og på trods af at det var en septemberdag, føltes det varmere blandt de dansende studerende i festteltet, hvor det var Tago Jones, der var på scenen, da klokken blev ni.

Succes for arrangørerne Hænderne blev varme under dansen, og selvom der var mange mennesker og lidt danseplads i midten af festteltet, så var stemningen helt enestående. En time senere var det Ukendt Kunstner, der havde æren til at performe på scenen med endnu flere studerende som publikum. Der blev heppet og sunget med på sangene.

Ifølge Syddanske Studerende var mere end 4000 feststemte studerende med til at holde Syddansk Universitetets største fest for 13. gang. Det var en stor succes, for alle billetter var udsolgte, og de mange studerende kunne man også både se og mærke. Der var kø, hvor man kunne købe ting, og kø til den gamle fredagsbar indenfor i universitetsbygningen, hvor der også var bygget en lille scene. Hele området, der desuden bød på madboder og loungeområder, mindede mere om en endagsfestival end en fest. Mens man går videre fra bar tilbage til teltet, opdager man igen, hvor varmt det er, når man står og prøver på at danse nogenlunde til Ukendt Kunstner. Folk råber mere, end de synger, men man føler og kan høre, at de er vilde med duoen.

Folk vil høre Suspekt Denne aften, var der dog en bestemt gruppe, som ingen ville gå glip af. Suspekt havde også året inden været med til semesterstartsfesten, og ifølge arrangørerne ville de så gerne være med igen i år. Det fik de mere end lov til.

Klokken elleve var det deres tur, og dem, der var helt vilde med bandet fik lov til at mase sig igennem de mange studerende, der stod klart til aftenens hovednavn. De fleste gav det en chance og kom hen i de forreste rækker foran scenen. Dog føles det som at være låst inde. Der stod folk bag en og foran en. Man var indhegnet og vidste, at det med dans ikke blev til noget den næste halve times tid. Dog da Suspekt så var på scenen, glemte man helt, at der reelt set ikke var mulighed for at bevæge sig.

Til deres mest kendte sange var folk ikke til at stoppe. Det var uden tvivl, at de fleste var kommet for at høre dem.

Klokken to var festen slut, og der var busser, der kørte direkte ind til efterfesterne i byen. Mens nogle heldige slap for at betale, var der andre, der skulle af med et par kroner for at fortsætte festen inde i byen.

Arrangementet var udsolgt, og stemningen var næsten euforisk til de forskellige optræden. Alle rekorder blev slået. Efter sidste års succes havde også denne fest vist, at der var blevet arbejdet hårdt for at få det hele til at køre.

Det store festivaltelt uden for bygningen havde med over 4000 studerende ikke holdt nogen hjemme. Minifestivalen har givet de studerende en enestående oplevelse, og det bliver spændende, hvordan festen kommer til at blive næste år.

NR. 7 – 2015

32

SJOV

Mad Martin - Mad på SU

Klassisk Sponge Cake Tårne m.

Hindbær Creme Ingredienser: 200 g blødt smør 200 g sukker 1-2 tsk. vaniljesukker 4 æg 200 g hvedemel 2,5 tsk. bagepulver ½ tsk. salt 250 ml piskefløde 200 g friske eller frosne hindbær

Fremgangsmåde: Forvarm ovnen på 170 grader varmluft. Kom det bløde smør, sukkeret og vaniljesukkeret i en skål, og pisk, til du har en cremet konsistens. Pisk herefter 1 æg i af gangen, til massen er glat. Sigt herefter melet, bagepulveret og saltet i. Vend det godt ind i massen med en dejskraber. Kom bagepapir på en bageplade og smør den, drys med lidt sukker. Hæld massen ud over pladen og spred den jævnt ud over pladen med dejskraberen. Kom den ind i ovnen og bag i 20 minutter, til kagen er gyldenbrun. Når kagen er bagt færdig, tages den ud af ovnen og trækkes over på en rist, så den kan køle af.

Kom fløde og hindbærrene (husk at gemme nogle til at pynte med) i en skål, og pisk til det er stift og lyserødt. Smag evt. til med lidt flormelis, hvis den ikke er sød nok. Kom det i en sprøjtepose.

Stik stykker ud af kagen med en kop, glas eller en udstikker.

Herefter kan du begynde at bygge dine tårne op med skiftevis lag af kagebunde & hindbærcreme. Til sidst oppe i toppen smøres et tyndere lag hindbærcreme, og der pyntes med de overskydende bær på toppen.

Velbekomme.

Lidt om kokken Martin: Jeg er 21 år, blev udlært som kok sidste sommer og har arbejdet som sådan siden. Jeg er lige blevet ansat som køkkenleder på Sano Centeret i Middelfart. Jeg har facebooksiden "Udeboende - mad på SU", hvor jeg laver nemme og billige madretter. Jeg har også en instagramprofil, hvor jeg lægger madrelaterede billeder op "martin_ingildsen".

Min store passion ligger i at eksperimentere og prøve mig frem med nye og spændende opskrifter hver dag.

Jeg elsker mad og at glæde andre med det.

NR. 7 – 2015

SJOV 33

Louises lækkerier

Gnocchi al pomodoro Ingredienser: Et løg En halv squash 100 g cherrytomater 2,5 l grønsagsbouillon 1 dåse hakkede tomater Salt og peber 1 pk. gnocchi 250 g kyllingefars Soltørrede tomater 1 æg 0,5 dl finvalsede havregryn

Fremgangsmåde: Skær de soltørrede tomater i mindre stykker og kom dem i kyllingefarsen. Tilsæt endvidere æg, havregryn, salt og peber. Form kyllingefars til små frikadeller, så de er så store som golfbolde. Kom dem i et ildfast fad, og steg i cirka 15 minutter. Hak derefter løget. Skær squash og tomater ud i små kvarter. Sauter løg i lidt olie i en dyb pande eller i en wok. Tilsæt herefter squash. Kom nu grønsagsbouillon i, og tilsæt de hakkede tomater. Kog sovsen ind i 10 minutter under låg. Efter de 10 minutter smages sovsen til med salt og peber. Til sidst bringes vand i kog. Tilsæt lidt salt, og kom gnocchi i. Gnocchi skal kun koges i 1 minut, og det er ret vigtigt at holde øje med tiden. Når kogetiden er færdig, hældes vandet fra, og gnocchi kommes direkte i sovsen. Kom også frikadellerne i sovsen og drys med parmesan på toppen.

Velbekomme.

Mit navn er Louise Oue Laursen, og jeg er 22 år. Til daglig studerer jeg medievidenskab på 3. semester på Aarhus Universitet, hvilket jeg nyder til fulde, da kombinationen af faglighed, frihed og socialitet bliver forenet.

Som studerende kan en travl og økonomiskrabet hverdag hurtigt sætte en stopper for en delikat madlavning, men som medredaktør på facebooksiden ”Udeboende – mad på SU”, får jeg muligheden for at lave lækre madretter, samtidig med at jeg kan inspirere andre til at gå i køkkenet og selv afprøve og eksperimentere i den kreative verden, som kogekunsten gemmer på.

NR. 7 – 2015

SJOV

34

REDAKTIONEN TESTER: PAPVIN Er din pung lidt flad sidst på måneden, og er kontoen ved at ramme det forfærdelige 0? Men vil du stadig gerne nyde et glas vin til aftensmaden eller i efterårssolens sidste stråler? RUST har været forsøgskaniner for dig! Vi har testet tre hvide papvine fra Bilka for at finde ud af, om du stadig kan få et lækkert glas vin på budget!

Navn: Budget, hvidvin

Navn: Cruzares, Semidulce Vino Blanco

Navn: Pinard, Superior Grand

Vin de Blanc

Alkohol: 12%

Alkohol: 10,5 %

Alkohol: 11%

Land: Spanien

Land: Castilla, Spanien

Land: Rhône, Frankrig

Mængde: 3 liter

Mængde: 1 liter

Mængde: 1 liter

Literpris: 31,7 kr.

Literpris: 25,95 kr.

Literpris: 38,95 kr

RUST smager:

RUST smager:

RUST smager:

Bedømmelse:

Bedømmelse:

Bedømmelse:

Julie: Sikkert god at drikke sig stiv i!

Martin: Kun en sprittet, varm fornemmelse.

Anne: Ret syrlig og ikke specielt spændende.

NR. 7 – 2015

Steffen: Den smager af noget i forhold til de andre!

Louisa: Den smager lidt af frugt.

Julie: Den er klart bedst!

Martin: Gode gardiner og lugter lidt af marcipan.

Louisa: Den smager af vand!

Julie: Det er vin for begyndere!

SPORT 35

Dúné: Musikken i fokus og folket i øjenhøjde Lisette Gatten Olesen Kia Hartelius

Rockdrengene fra Dúné er aktuelle med singlen ”Trying to get to you”.

Med et uændret højt ambitionsniveau og en kommende danmarksturné er rockbandet klar til at erobre verden. RUST har taget en snak med forsanger Mattias Kolstrup om bandets fortid, nutid og fremtid.

NR. 7 – 2015

SJOV

36

For fjorten år siden dannede Mattias Kolstrup, Ole Bjórn og Piotrek Wasilewski sammen med et par klassekammerater bandet Dúné. Ambitionsniveauet var højt, selvom de unge skibonitter knap nok var trådt ud af konfirmationsskoene. Målet var at blive verdens største rockband. Udover at have spillet utallige koncerter i ind- og udland, produceret tre albums samt vundet nationale og internationale priser står bandet frem med nogle helt nye sange.

Fra små bonderøve til rockstjerner Singlen ”Trying to get to you”, der er en hyldest til København, er et af Dúné-drengenes seneste produktioner. Selvom bandets fremtid endnu er uvis med hensyn til kommende udgivelser, har Dúné-fans gennem bandets seneste koncerter kunne få en appetizer på bandets nye musik. Koncertdeltagerne har blandt andet kunne lægge øre til sangen ”This Guy's Not the Limit”.

En sang, der handler om at tro på sig selv og sine egne evner: ”Jeg tror, at det stammer helt tilbage fra den drøm, som vi havde dengang, vi var små og startede bandet. Vi kom bare fra fucking Skive og var nogle små bonderøve.

Men vi havde den her drøm om at komme ud i verden og spille musik og gøre, hvad fanden vi havde lyst til, hvis vi bare knoklede vores røv i laser,” siger Mattias Kolstrup om produktionen af sangen. Siden drengene samlede bandet i sjette klasse, har Dúnés musikalske drivkraft altid været præget af et højt ambitionsniveau kombineret med benhårdt arbejde. Trods opog nedture i forhold til mandefald, kon-

NR. 7 – 2015

traktuelle forhold og privatlivet har Dúné bibeholdt deres grundlæggende tro på, at de kan blive verdens største rockband. En ambition, der stadig lever videre i rockstjernernes hjerter i forhold til produktionen af musik. I forbindelse med skabelsen af nye sange, vil Dúné forsøge at forny rockmusikken. En fornyelse, som ifølge Mattias Kolstrup sker gennem en musikalsk krydring af rocken fra andre musikgenre. Ved at parkere rockguitaren og inddrage heftige hiphopbeats i produktionen vil rockdrengene skabe et helt nyt lydbillede, som tidligere ikke har set dagens lys inden for rockmusik.

”Vi har spillet i alt fra Tokyo til Thy og alt der i mellem.

Det er fantastisk at leve i en verden, som er så lille. Havde det været for hundrede år siden, havde vi sgu bare skulle pløje marker” Fra Tokyo til Thy Bandet har gennem årenes løb hevet en del priser hjem. Foruden flere priser ved Danish Music Awards har Dúné tidligere vundet P3 prisen samt en European Border Breakers Award. Selvom Dúné ikke har været albumsaktuel siden år 2013, har bandet ikke ligget på den lade side. Tøjkollektionen Dúné Minimum, turnéen med DAD

og Dizzy Mizz Lizzy samt rejsen til Myanmar for at hjælpe unge musikere med at udbrede demokrati via musik er blot nogle af de projekter, der har fyldt drengenes kalender i de seneste to år. Internationalt set er de unge hvalpe fra Skive blevet til et par velvoksne hanhunde. Gennem flere år har Dúné på den musikalske front delt deres musik kloden rundt gennem flere koncerter. En spredning, der har resulteret i, at Facebook i dag huser Dúné-fansider fra El Salvador til Polen. ”Vi har spillet i alt fra Tokyo til Thy og alt der i mellem. Det er fantastisk at leve i en verden, som er så lille, at vi har muligheden for det. Havde det været for hundrede år siden, havde vi sgu bare skullet pløje marker,” lyder det fra Mattias Kolstrup om udbredelse af bandets musik, hvor de gennem årene er blevet til nogle store danskere. Det er derfor heller ikke tilfældigt, at drengene på et pressebillede poserer med en stor granddanois: ”Jeg tænkte, at det kunne være monsterfedt at have en stor fed hund med på et af vores pressebilleder. Og det skulle være en granddanios, fordi det betyder det samme, uanset hvor fanden man er i verden,” kommer det fra den 27- årige forsanger, der yderligere forklarer, at arbejdet med hunden Veinee var lidt af en prøvelse, da hunden hellere vil krasses bag ørene fremfor at se frygtindgydende ud på billedet. Vovsen havde nemlig et cuteness-problem ifølge forsangeren, hvor en hængende tunge fra mundvigen måtte photoshoppes væk, før billederne kunne offentliggøres.

SPORT 37

”Jeg ser ikke mig selv som nogen tvpersonlighed. Det er slet ikke der, mine interesser ligger. Mine interesser ligger først og fremmest inden for musikken”

Med musikken i fokus Det er ikke kun i en samlet flok, at Dúné producerer musik. Ved siden af arbejdet i bandet har bandmedlemmerne hver deres musikalske projekter. Keyboardspiller Ole Bjórn, som har produceret for andre artister blandt andet rapperen Jokeren, arbejder sammen med Tim Braüner på musikprojektet Gong Fellaz. Bassisten Piotrek Wasilewski har spillet sammen med sangerinden Stine Bramsen, mens Mattias Kolstrup synger soundtracket til TV 2’s dramaserie Norskov ”Echoe my shout”. ”Vi kommer ud og vokser og lader os ikke sidde fast i hinanden. Vi sætter os ikke i bås, idet vi kommer ud og prøver noget, vi ellers ikke ville have gjort. Vores grænser bliver rykket, og det er sgu meget fedt,” forklarer Mattias Kolstrup, der blandt andet synger med på Oh Lands single ”Åbne hjerter”, der officielt udkommer til efteråret. Et samarbejde, der blev startet efter forsangerens musikalske ophold i Skagen under dette års sæson af Toppen af Poppen. Med sig i rygsækken havde forsangeren seks dúnéficerede fortolkninger af hits fra kendte danske sangere. Fortolkninger, som strækker sig bredt fra en intens version af Lars Lilholts ”Kald det kærlighed” til en sprydende energisk udgave af Oh Lands ”Sun of a gun”. Det var en stor oplevelse på både det menneskelige og det musikalske plan for Dúné at deltage i programmet. Et tv-program, som den blonde forsanger ellers ikke har set sig selv medvirke i: ”Faktisk har jeg sagt nej til programmet før.

Generelt har jeg sagt nej til sindssygt meget. Voice Junior, to gange X Factor, Vild med Dans ti gange, fordi jeg ikke ser mig selv som nogen tv-personlighed. Det er slet

ikke der, mine interesser ligger. Mine interesser ligger først og fremmest inden for musikken. Men det var også lige præcis derfor, at jeg sagde ja til Toppen af Poppen, da det er en fed mulighed for at nørde igennem som musiker sammen med andre kunstnere,” lyder det prompte fra forsangeren, der yderligere fremhæver, at sæsonens medvirkende kunstnere var en begrundelse for bandets deltagelse i programmet. Toppen af Poppen blev filmet intensivt i 10 dage med musikken i højsædet og konkurrencegenet nedtonet til begejstring for forsangeren. Ingen afstemning, pointoptælling eller konstruktiv kritik blev afgivet, blot passion for kunstnernes fælles interesse for musikken.

Ud over at forsangeren ikke har set programmet før sin egen deltagelse, havde Dúné ikke forventet at få en så positiv respons på de syv dages arbejde, bandet brugte på at fortolke andre kunstneres sange. En respons, som har gjort sig gældende på de sociale medier i form af utallige likes og kommentarer efter søndagenes sangpræstationer leveret i bedste sendetid på TV 2.

Musikken i øjenhøjde Udover egen sangskrivning samt Dúnéfortolkninger af Toppen af Poppen-hits har Dúné i deres eget musikstudie ”Rummet” planlagt en større danmarksturné ”The Grand Tour”, som starter den 22. januar 2016. På ”The Grand tour”, som er bandets hidtil største danmarksturné, kan man høre tonerne af Dúné live i alle SDU’s campusbyer samt alle andre mulige og umulige byer. Udover at Dúné gæster Posten i Odense den 19. februar aflægger de også et visit på spillesteder i mindre byer som ek-

sempelvis Tobaksgården i Assens.

Foruden at bandet forsøger at nå flere af deres fans ved at besøge de mindre byer i Danmark, har rockstjernerne givet deres fans en vis indflydelse på turnéen. Navnet ”The Grand Tour” er blandt andet blevet bestemt af en fan. Dúnés forhold til deres fans kan sammenlignes med en musikalsk symbiose. Ifølge Mattias Kolstrup er fans og band placeret i samme båd. Dúné laver musikken, mens Dúné-fans lytter. Udover at bandets forsanger omhyggeligt læser de skrevne kommentarer på de sociale medier, gør Dúné en dyd ud af at se publikum i øjnene efter koncerterne, hvor de gerne skriver autografer og får taget billeder.

Og øjenhøjden er vigtig for skibonitterne. Derfor har Dúné også gennem længere tid kørt med en række akustiske koncerter herunder koncerter i fredagsbaren Nedenunder på Syddansk Universitet i Odense. Koncerter, som ifølge Mattias Kolstrup er anti-Dúné-agtige i forhold til de energiske livekoncerter, bandet plejer at levere på de store scener: ”Vi har den der her-kommer-vi-attitude, og nu vælter vi det hele med højt musik og fede trommer. Men samtidig er vi også nogle fucking bonderøve fra Skive, som godt kan lide at snakke med folk med en bajer i hånden nede på det lokale værtshus. Derfor elsker vi begge dele lige højt.

Derfor er det også rart at komme ned og få det hele fuldstændig i øjenhøjde som f.eks. i den der fredagsbar på Syddansk Universitet,” siger forsangeren, der dog erkender, at bandet på trods af deres kærlighed til den akustiske koncertgenre holder lidt igen med koncerttypen, da bandet har helt andre ambitioner for fremtiden. En fremtid, som bygger på nye sange og en turné til vinter.

NR. 7 – 2015

38

SPORT

PROFIL Fodbold med tackling Australsk fodbold er blot en af SDU Idræts mange sportsgrene. En sport, hvor den fysiske kontakt er i højsædet.

Australsk fodbold er en relativ ny sport i Odense. Byens første klub, Odense Lions, blev dannet af Morten Merhøj Nielsen, der studerer medicin på Syddansk Universitet.

Den er karakteriseret ved at være en fysisk krævende, ekstremt hurtig sport, hvor en oval bold bliver spillet rundt på en stor oval bane. Fysisk kontakt er en vigtig del af spillet, hvor det er tilladt at tackle spillere, der har bolden, og at bruge kroppen til at forhindre andre spillere i at komme til bolden. Sporten indeholder elementer fra almindelig fodbold, rugby og en del specialiteter, som kun findes i australsk fodbold. En god australsk fodboldspiller skal kunne tackle, gribe og sparke til bolden.

Danske kvinder vinder sølv i australsk fodbold Morten Merhøj Nielsen

SDU Idræt har netop har fået australsk fodbold på programmet, og de odenseanske piger er ikke til at spøge med. De var nemlig med det danske kvindelandshold til EM i Kroatien den 10. oktober, hvor de vandt sølv.

NR. 7– 2015

SDU Idræts kvindehold Denmark Valkyries i amerikansk fodbold vandt sølv ved europamesterskabet Euro Cup 2015 i Kroatien. Denne indsats er volsom imponerende, da vi i Danmark kun har haft australsk pigefodbold i 2 år. Odense er pioner i forhold til sportsgrenen, da byen har Danmarks eneste klub. Odenses pigehold Odense Lionesses er derfor Danmarks landshold til internationale turneringer.

Træning med drengene I 2014 besluttede en gruppe piger fra Odense at prøve australsk fodbold. Den eneste klub i byen, Odense Lions, havde dog ikke et pigehold, da sporten i Danmark på dette tidspunkt kun blev spillet af herrehold.

Det tog dog ikke modet fra pigerne, der i stedet begyndte at træne sammen med drengene. Hurtigt kom flere piger til, og snart var de nok til at have deres eget hold.

Der blev derfor oprettet en Nordisk Kvinde

Liga, hvor pigerne fik kampe mod de to pigehold i Malmø og Helsingborg. Pigefodbold var kommet til Odense og Danmark.

Overraksende indsats Der var ikke mange, der troede, at de danske piger skulle gøre det store væsen af sig til Europamesterskabet. Alligvel gik pigerne ubesejret igennem gruppespillet, hvor de slog Norge og værtsnationen Kroatien.

I semifinalen blev Frankrig slået med en imponerende indsats fra de danske piger.

Desværre voksede træerne ikke ind i himlen, og i finalen måtte pigerne se sig besejret af et meget velspillende engelsk hold.

Det ændrer dog ikke på, at sølvmedaljen er det største, der er sket for australsk kvindefodbold i Danmark. De odenseanske piger kan derfor være utrolig stolte over den flotte præstation og bruge sejren i deres og australsk pigefodbolds videre udvikling.

SPORT 39

Ny bane styrker sammenhold Morten Merhøj Nielsen

Den australske fodboldklub har fået tildelt en ny bane i Bolbroparken. En bane, der i fremtiden skal styrke det sociale sammenhold blandt spillerne.

De gode resultater fra EM samt det voksende medlemsantal har gjort det muligt for den australske fodboldklub Odense Lions at få tildelt en ny bane i Bolbroparken. Tidligere spillede klubben i Næsby på Kroggårdskolens opvisningsbane.

ges det stærke sammenhold i Odense Lions ikke bare igennem hård træning men også med biografture, fællesspisninger, byturen og hygge i Odenses parker.

Finalejagt og fodboldoplevelser Boldbane og fællesspisning Den nye fodboldbane vil ifølge klubben gøre det mere attraktivt for studerende på SDU at deltage i prøvetræning. Den nye placering vil ifølge Odense Lions give adgang til klublokaler sådan, at flere sociale aktiviteter kan planlægges, så sammenholdet og hyggen også kan dyrkes mere. ”Vi vil skille os yderligere ud ved, at tacklinger og slåskamp hos os bliver kombineret med respekt og hygge,” lyder det fra fodboldklubben. Ifølge formanden opbyg-

Foruden den nye boldbane ser Odense Lions frem til endnu en god sæson. Ud over træning af de EM vindende kvinder har Odenses herrehold ambitioner om at jagte en finalespilsplads i herreligaen.

Den ovale australske fodbold ligger dog heller ikke stille hen over vinteren i klubben, da der vil være vinter-udendørs- og indendørstræning samt kampe igen allerede fra november af. Med fodboldture til Paris, Køln og Amsterdam på programmet i 2016 bliver det en sæson fyldt med australske fodboldkampe og oplevelser.

”Vi vil skille os yderligere ud, ved at tacklinger og slåskamp hos os bliver kombineret med respekt og hygge”

NR. 7 – 2015

40

INTERNATIONAL

A Long Way from Home The voice of a Syrian living in Denmark Christopher Manion

With the Syrian Civil war and the consequential refugee situation saturating political and social discourse, it has become easy to see the crisis in terms of statistics. Many News outlets have become comfortable with terms such as ‘swarms’, ‘thousands’ and other terms which group many refugees under a depersonalised headline or subject them to click –bait taglines.

Yet the individuals making the dangerous and life changing journey have their own stories and experiences of the situation. Sometimes to understand what is occurring hundreds of kilometres away, a simple discussion is often the most enlightening and informative way to get a clear perspective on Syria and the socio-political situation in Europe.

RUST sat down and had a chat with a lady who has made the journey from a war torn Syria to the little country of Denmark. The aforementioned lady wishes to remain anonymous, so we’ll be using a pseudonym.

Nice to meet you, let’s get started! What is your name, how old are you, where are you from and where do live now?

Hej! My name is Sara and I come from Hama in Syria. I'm 28 years old and married to Nazim. He is also Syrian and we live together in Bogense.

When did you first arrive in Denmark and who did you come with?

I flew by myself from Istanbul Turkey to Billund airport in July 2015, after I received my visa from the Danish embassy in Ankara. I’ve been living in Denmark ever since then. I left Syria to be reunited with my fiancé in Denmark.

What were the reasons for you leaving Syria?

As I mentioned my fiancé was already living in Denmark, but the situation in Syria had become too difficult. It had got to the point where you could get yourself killed by a sniper or the random shelling of a mortar and living requirements became so hard to find food, water and electricity which is why me and hundreds of thousands had to flee.

How was your life in Syria, and what did you do before leaving?

In Syria I was living in the capital city of Damascus in an very old neighbourhood, called the ”Old City” founded in the 3rd Millennium B.C. I graduated from the Faculty of arts in English translation. Afterwards I worked for a telecommunications company as a customer service for three years.

NR. 7 – 2015

INTERNATIONAL 41

How has the situation changed in Syria in the last 5 years?

In the beginning of the last decade, poverty started to become a more serious issue in the remote areas, which led to social class differences. As the Arab spring began, most of the Syrians were eager to gain dignity, freedom of speech and social justice and a huge peaceful protests started all over the country. Unfortunately, faced with brutal oppression it led to an armed revolution and more ethnic and religious extremism. As we know a country with a civil uprising is a very fertile environment for the emergence of horrific policies and this is a reason we witnessed the emergence of the Islamic state.

How did you travel from Syria to Denmark?

I flew to Istanbul from Damascus via Lebanon, a country which has a serious problem with Syrian refugees. I only had 12 hours in Lebanon to change flights, because recently the Lebanese government changed some conditions to reduce fleeing Syrians.

How has your experience in Denmark been so far, and what are the biggest cultural differences?

I'm fascinated by the social system and how the government really cares about the citizens and their living conditions and of course the peaceful environment. I see a big differences between the two cultures I like how Danish people respect the laws and care about their country, it is very noticeable to a person coming from a country with an uprising and a civil war. But, there are also some disadvantages, such as the Danish society is a more individual for example. You would very rarely see an old woman living by herself in Syria, but it seems more common here.

What has been your favourite and least favourite thing about Denmark since being here?

My favourite thing about Denmark would be riding my bicycle, everyone seems to have a lot of respect for cyclist and it almost seems like a national sport! And my least favourite thing is adapting to the very changeable weather conditions, it’s nowhere near as sunny as Syria!

Do you personally feel that Denmark and other European countries are doing enough to help refugees from Syria?

I think Denmark and most of the European countries are handling the refugee situation very well. I have to say that even if there is some restrictions for accepting refugees they are still giving them a new for a new life and offering them a new beginning with many more doors open to a happy future.

Would you like to return to Syria if or when the situation improves?

I would definitely go back to Syria when the situation becomes safer. As thankful as I am to Denmark for providing safety and support, Syria is still my home.

Rust would like to say a huge thank you to Sara, and wish her all the best in Denmark, and any future endeavours!

NR. 7 – 2015

42

INTERNATIONAL

Fight back against the winter blues What’s going on in your City this November?

Christopher Manion

The winter has come fast and furious to Denmark. With plummeting temperatures and rain that can put the most hardened folk off from leaving the warmth of home, it becomes a question of if it’s worth braving the weather for an event. We’ve scoured the internet to come up with a list of events that are going on this November in Odense, so you can make the executive decision to leave warmth in search of unbound adventure, which will undoubtedly spice up your winter. Like a hot pumpkin chai latte on a rainy day, or whatever the kids are drinking these days.

Dexter’s Monday JazzJam What: Every Monday at the Jazz bar called Dexters there is a Jazz Jam, show casing different Jazz artists. Clearly this one is for individuals who enjoy jazz music, goes a bit without saying. But even if jazz is not your cup of tea, the atmosphere is fantastic and it is most certainly worth going down for a few drinks with some good friends.

When: Every Monday. 8pm till late Cost: FREE Where: Dexters Vindegade 65 5000 Odense C

Romeo Vs Juliet Musical What: A 130 minute long modern musical retelling of the Shakespearian classic. What the promoters are calling a ‘80s Rock theatre concert’, it looks like a spectacle not to be missed. The troupe will be touring the whole of Denm ark for all of November and have allocated two days for Odense due to high demand. The singing will all be in English so no need to worry about your Danish skills here!

When: November 4th and 5th, 8pm.

Cost: 349DKK, Tickets available on billetnet.dk Where: Magasinet Farvergården 19 5000 Odense C

NR. 7 – 2015

INTERNATIONAL 43

ESN Odense trip to Copen hagen, Frederiksborg and Kronborg castles What:

This is an overnight trip that has been organised by the ESN team here in Odense. The title is pretty self-explanatory, there is a trip with other like-minded international students to the Danish capital, plus two spectacular castles thrown in. Not a bad way to spend a weekend and a really great way to get to explore your new home. More information on the event is available on esnodense.dk When: November 7th till 8th Cost: TBA (check ESN website closer to date) ESN Card is required.

Where: Check website for meeting times.

Single Rock M askinen What: A music extravaganza, four forty minute sets with live DJs playing during the breaks, truly an event for music lovers and party animals not to miss.

When: November 7th, 8pm till 2am Cost: 60DKK on the door Where: Kulturmaskinen Farvergården 7 5000 Odense C

Scott Williams at Posten What: The English sing a songwriter Scott Williams will be popping into Odense to give the residence a taste of what he has called his most personal album yet. Hailing from Wolverha mpton, the musician has quoted his music to be influenced by artists such as Bob Dylan, The Beatles and Joni Mitchell.

So any fans of the British classic shouldn’t miss the chance to see a contemporary restyling of the sound many have fallen in love with. It won’t be Barbie Girl, that’s for sure.

When: 18th November. 8pm Cost: 120DKK, tickets available at billetlugen.dk Where: Musikhuset Posten Østre Stationsvej 35 5000 Odense C

HYBRID- With different eyes photo exhibition What: An experimental collection of images put together by photog rapher and artist Henrik Saxgren. The concept is to challenge the way we see the role of not just gender, but also ethnicity through the manipulation of photographs.

Essentially the exhibition aims to showcase the fragile nature of our societal expectations of identity, in a nutshell.

When: 8th October to the 12th November. Opening times; Mon 11-15, Tue-Thu 9-16, Fri 9-14 Cost: FREE Where: Vollsmose Kulturhus Vollsmose Allé 14 5240 Odense NØ

NR. 7 – 2015

100%

ARABICA KAFFE

ODENSE BANEGÅRD CENTER

www.dunkin-donuts.dk

KØBENHAVNS HOVEDBANEGÅRD

/dunkindonutsdanmark

ROSKILDE STATION

/dunkindonutsdanmark

Tilbuddet er gyldigt til og med 31/12-2015. Kan ikke kombineres med andre tilbud eller rabatter. Der tages forbehold for udsolgt varer. Kun gyldigt hos Dunkin’ Donuts Danmark.

MED DIT STUDIEKORT