TEKST OG FOTO: JACOB KONGSMAR
SAVNEDE MUDDERET
I Hjemmeværnet har Christina for eksempel lært nogle nye manøvrer og spring til alternative stillinger, som hun ikke gjorde i værnepligten.
og kom på brigadeøvelse Helikoptere og store køretøjer. Det var Christina fra Køge meget begejstret for at opleve på årets brigadeøvelse, som også var hendes første.
C
hristina ligger allerede klar. Hun har med sin gruppe indtaget kampstillingen. Pludselig flyver en helikopter hen over hovedet på dem. Så tæt på, at de kan få øjenkontakt med ”gunneren” i siden af helikopteren. Netop det var et af højdepunkterne på brigadeøvelsen ifølge Christina fra Kommandokompagni Køge. ”Det er på den måde, at jeg kan mærke, at det her er stort, når Forsvaret har indsat så meget materiel og så mange ressourcer. Det synes jeg er mega fedt,” forklarer Christina med stor entusiasme.
Brigadeøvelsen er realistisk Selvom det at ligge i en halvvåd skovbund og vente i flere timer, uden at der sker noget, for nogle måske ville virke en anelse kedeligt, er det netop det, som gør, at brigadeøvelsen er noget særligt, mener Christina. ”Det med at vi får besked på at vente en halvanden time, fordi vi ikke kan få kontakt til KSN. Der skal lige koordineres med andre grupper. Man kan ikke bare lige gøre noget. Det giver et billede af, hvor stort det er, og hvordan det reelt er at være ude at kæmpe,” siger Christina. Savnede fællesskabet og mudderet Brigadeøvelsen er Christinas første, og hun har heller aldrig oplevet øvelser i sådan en skala før. Men hun har taget nogle erfaringer med fra sin tid som
50 HJV magasinet | December 2021
værnepligtig ved Gardehusarregimentet i 2020. Faktisk gik der ikke længe, før hun savnede fællesskabet og feltdelen, så hun blev medlem af Hjemmeværnet i maj 2021. ”Jeg kunne godt tænke mig at vedligeholde de kompetencer, jeg har lært i værnepligten. Jeg synes, det er en god mulighed for at få en masse erfaring og at lære fra en masse mennesker, der ved rigtig meget. Både civilt og fra alle mulige grene af Forsvaret,” svarer Christina til, hvorfor hun meldte sig ind. Hun har også overvejet en videre karriere i Forsvaret. Derfor er Hjemmeværnet et godt sted at starte.
Christina er ligeglad med fordomme Hun har ikke selv haft nogle betænkeligheder med at melde sig ind i Hjemmeværnet, men så det som en meget naturlig del efter værnepligten. Det var først efter, da hendes omgangskreds begyndte at komme med en masse fordomme. ”Jeg følte ikke, at det skulle stoppe mig. Det er mega fedt med de muligheder, vi har i Hjemmeværnet. Se bare de øvelser, som vi får lov til at tage med på. Der bliver stillet mange ting til rådighed.” Christina har faktisk fået folk omkring sig til at se lidt anderledes på Hjemmeværnet. ”Men når jeg forklarer folk det, især mine egne venner, som er på min alder, så kan de godt se, hvor fedt det er. For eksempel at jeg allerede har været med på to skydeperioder i Jægerspris med skarpskydning og sådan noget som Brave Lion, som er vigtigt for Hæren, hvor vi får lov til at støtte dem. At tage sådan nogle ting frem og vise, at det er det her, jeg får lov til at lave,” forklarer Christina. Christina har allerede en fornemmelse af, at et par af hendes veninder er blevet fristet, så måske skal hun dele kampstilling med dem på næste års brigadeøvelse.