TEMA
TEKST OG ILLUSTRATION: KEVIN SIGVARTSEN
MARINEHJEMMEVÆRNETS NYE UNDERVANDSKAPACITET:
GENEINNO T1 En ny undervandsdrone skaber nye muligheder, når Marinehjemmeværnets Maritime Force Protection sendes ud på skarpe opgaver. Hjemmeværnets nye undervandskapacitet er ikke en ubåd – men en fjernstyret drone, der er udleveret til landets Maritime Force Protection-flotiller. Dronen gør det lettere at sikre havneanlæg hurtigt og effektivt, når enhederne er på opgave, og kan blandt andet også bruges ved personeftersøgninger og støtte til politiet. Dronens lille størrelse gør, at den er nem at transportere rundt og have med i MFP’ernes gummibåde, og den medfølgende kasse sikrer, at den ikke ødelægges under transport. En kabelforbindelse til overfladen sørger for, at der altid er god forbindelse til dronen, når den er nede i dybet – og de selvsamme controllere sikrer, at dronen er så nem at styre, at alle kan være med.
Seks motorer sikrer, at dronen altid lig ger stabilt i vandet – og den indbyggede hoverfunktion sørger for at holde maskinen stille, når noget skal nærstuderes.
Et kamera sender knivskarpe billeder og video tilbage til overfladen, så opera tøren kan se, hvad der foregår i dybet.
To sidemonterede LED-lygter sørger for, at der altid er lys nok til, at dronens kamera kan få de billeder, der er brug for.
Dronen har en topfart på to meter i sekundet. Det lyder måske ikke af meget, men det er rigeligt til at sørge for, at den kan navigere rundt i et havnebassin.
”DEN KAN STORT SET ALT” Roland Christensen fra Flotille 116 Maritime Force Protection fortæller her, hvad undervandsdronen kan bruges til. ”Vi har haft mange forskellige droner på prøve i alle MFP-enhederne, og det er så endt ud med at være en Geneinno T1, vi har fået. Jeg fik dronen, omkring en måned før den blev rullet ud til de andre flotiller. På den måde kunne vi lige nå at finde ud af, hvordan den skulle bruges, om der skulle laves noget uddannelse på den, og om vi overhovedet kunne bruge den til dét, vi gerne ville. Dronen skal bruges, når vi sikrer havnebassiner. Når vi fanger noget med vores scanner, kan vi hurtigt komme derned med dronen og få et kig på, hvad det er, og om det
er noget, vi skal have fjernet eller have en dykker på. På den måde kan vi danne os et overblik over, hvad vi skal gøre. Og så kan den også, i nogle tilfælde, bruges til civile opgaver som eftersøgning. Da jeg havde den ude første gang, tænkte jeg, at den var en væsentlig forbedring i forhold til de andre, vi havde haft på prøve. For den kunne jo stort set alt det, som vi gerne ville have. Den har lidt udfordringer, hvis den kommer ud i kraftig strøm – men det er ikke noget, der er en udfordring i forhold til de opgaver, den skal bruges til, hvilket
jo hovedsageligt er afsøgning af havnebassiner. Og der har jeg på ingen måde oplevet, at den har udfordringer. Tanken er, at vi på sigt skal have et par større droner, vi kan hente, hvis vi får brug for at løse opgaver i områder med kraftig strøm. Dronen er meget nem at gå til – næsten som at spille et computerspil – og det tager ikke mere end fem minutter at gøre den klar. Det betyder også, at der ikke er så mange uddannelsesmæssige problemer med den – i vores flotille bruger vi kun omkring 10 minutter på omskolingen.”
Roland Christensen med undervandsdronen, som er meget nem at gå til. Foto: Privat
HJV magasinet | September 2021 23