TEKST OG FOTO: JACOB KONGSMAR
Ny uddannelse styrker dansk kriseberedskab Ny uddannelse for forbindelsesofficerer i Forsvaret og Hjemmeværnet skal gøre kommunikationen på tværs af myndigheder og sektorer nemmere, når Danmark står i en akut krise i fremtiden.
F
redag den 11. juni fik de første 19 kursister på den nye uddannelse for forbindelsesofficerer deres eksamensbevis af chefen for Landsdelsregion Øst, oberst Peer Sander Rouff. En af de nye forbindelsesofficerer er Sten Lehnert fra Lynge, der til daglig er itkonsulent og i fritiden er frivillig kaptajn ved Hærhjemmeværnet i Københavns Vestegn. Sten Lehnert er en af dem, der med den nye uddannelse skal være en del af kriseberedskabet, næste gang Danmark står over for en hændelse, hvor Hjemmeværnet også skal involveres. Opgaven er at være bindeleddet mellem Forsvaret og civile myndigheder. Derfor indeholder den nye uddannelse også forståelse for jura, politimyndighed og forvaltning.. Sten Lehnert er meget tilfreds med de nye kompetencer og ser en stor styrke i, at man netop har etableret uddannelsen. ”Det vigtigste, jeg tager med fra uddannelsen, er det samlede overblik over de rammer og vilkår, som vi kan støtte samfundet med, og hvilken lovhjemmel vi må gøre det under,” siger han. Han supplerer med, at han føler sig mere sikker i sin tjeneste, hvis han skulle blive indsat i beredskabet, og at det er godt at få ny viden om, hvad han og hans folk må.
Mange sektorer Mange sektorer kan indgå i et kriseberedskab. Det afhænger af situationen. Er der for eksempel tale om en hændelse med forgiftet drikkevand, kunne det være politiet, vandværket, repræsentanter fra sundhedsmyndigheder og kommuner, 40 HJV magasinet | September 2021
som vil blive en del af Den Lokale Beredskabsstab (LBS). Her vil man danne sig et overblik over situationen og koordinere de tiltag, der skal iværksættes. Selvom der tidligere har været forbindelsesofficerer mellem civile myndigheder og Forsvaret, mener oberstløjtnant Christian Fredberg, som er chef for den nye uddannelse, at der har manglet et fælles grundlag for kompetencerne. ”Vi vil gerne sikre en ensartethed i den måde, vi kommunikerer med de øvrige sektorer på. Det gør vi ved at skabe et fagligt fundament for det. Så vi vil gerne styrke indadtil i forhold til Forsvaret selv. Derfor kommer vi med denne uddannelse til at tale samme sprog internt, men også når vi støtter eksternt,” forklarer Christian Fredberg.
Kommunikation er afgørende Der har ikke tidligere været et stort nok fokus på, at Forsvarets personel skulle kunne kommunikere med øvrige myndigheder, mener Christian Fredberg. Især coronapandemien har vist, at der har været et stort behov for, at forsvarssektoren kunne kommunikere med civile myndigheder. ”I forbindelse med Covid-19 har vi haft flere opgaver, hvor vi har varetaget koordinationen med forskellige myndigheder og politiet. Vi har også ved for eksempel karantænefaciliteter haft et godt samarbejde med sundhedsmyndighederne,” forklarer Christian Fredberg. Han understreger, at opgaverne blev løst godt under den seneste krise, men at der er plads til forbedringer. Disse erfaringer har man taget med sig til den nye uddannelse.
Oberstløjtnant Christian Fredberg er leder af den nye uddannelse til forbindelses officer: ”Uddannelsen ruster kursisterne til opgaver i kriseberedskabet.”
Politiet: Tilfreds med resultatet Hos politiet, som er en del af censorkorpset på uddannelsen, er man meget tilfreds med den nye uddannelse og de kompetencer, som de første kursister har fået med sig. ”Det er en funktion, vi har haft brug for i forvejen. Det er rart, at tingene bliver sat i system. Med en decideret uddannelse er vi sikre på, at vi taler samme sprog,”