4 minute read
Folkekirken og sammenhængskraften i samfundet
Vi spurgte over 3000 folkekirkemedlemmer om hvordan folkekirken skal prioritere sine midler. Det kom der en række interessante svar ud af.
Af Karen Marie Leth-Nielsen, cand.theol og ph.d., vidensarbejder på Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter
1. januar 2023 var 4.276.271 personer medlem af folkekirken (svarende til 72 % af befolkningen), og folkekirken er dermed én af Danmarks største medlemsforeninger. I løbet af et år er tre fjerdedele af den danske befolkning i kontakt med folkekirken, oftest omkring barnedåb, konfirmation, bryllup eller bisættelse. Også personer, som ikke er medlem af folkekirken, deltager i ritualer i kirken, når de bliver inviteret. Mange kommer i folkekirken til gudstjenester eller til arrangementer i sognehuset, og er med i børne-unge arbejdet eller de diakonale aktiviteter.
I kirken møder vi nogle gange familie og venner. Andre gange træffer vi mennesker, som vi ikke ellers ville have mødt. Folkekirken bidrager dermed både til at styrke eksisterende relationer og til at skabe nye bånd mellem mennesker, og er på den måde med til at øge den sociale sammenhængskraft for en stor del af befolkningen.
Svarprocenten angiver andelen af folkekirkemedlemmerne, som vurderede aktiviteten til ”vigtig” eller ”meget vigtig”. Svarpersonerne kunne vælge så mange svarmuligheder, som de ønskede. Vi fik besvarelser fra 3.127 til 3.152 personer, idet nogle af svarpersonerne udelod enkelte svar. Alle svarpersoner var medlem af folkekirken.
Sammenhængskraft er afgørende for den generelle tillid i et samfund, og den ligger højt i Danmark sammenlignet med andre lande. Vi stoler i høj grad på hinanden, også på mennesker, vi ikke kender, og det gør vores liv både lettere og tryggere. Men bortset fra sammenhængskraft, hvad synes folkekirkemedlemmerne egentlig, at folkekirken skal bidrage med?
Hvad skal folkekirken bruge pengene til?
Vi spurgte i 2020 de folkekirkemedlemmer, som deltog i en stor spørgeskemaundersøgelse, hvordan folkekirken skal prioritere sine midler (se tabel). Folkekirkemedlem- merne svarede, at folkekirken skal have størst fokus på både kirkegårdenes vedligeholdelse (86 %) og støtte til syge, gamle og socialt udsatte (86 %), hvilket vi tolker som opbakning til arbejdet med de diakonale opgaver i sognet (”Religiøsitet og forholdet til folkekirken 2020. Kvantitative studier”, 2021, s. 117-127).
Fattigdom størst blandt ikke-medlemmer
Folkekirken har altså et højt medlemstal, og medlemmerne har høje forventninger til arbejdet med de diakonale opgaver. I den kirkelige dagligdag er arbejdet dog præget af to store udfordringer. Den første er, at den fattigste del af befolkningen ikke er medlem af folkekirken. Mange ikke-medlemmer har anden baggrund end etnisk dansk, og ofte lavt uddannelsesniveau og indkomst. De er derfor i større risiko for at rammes af fattigdom. De står også delvist uden for den sammenhængskraft, som folkekirken er med til at styrke. Folkekirken skal altså forholde sig til, at den største nød ofte findes udenfor medlemsskaren. I mange sogne vælger menighedsråd og menighedspleje at arbejde diakonalt med trængende uanset medlemsstatus, og bidrager på den måde til at løse sociale opgaver for det danske samfund.
Økonomisk skævvridning mellem rige og fattige sogne
Vi ser en tiltagende økonomisk skævvridning mellem rige og fattige provstier, og dermed også mellem rige og fattige sogne. Provstierne fordeler nemlig de ca. 80 % af folkekirkens midler, som kommer fra kirkeskatten og er afhængig af den lokale befolknings indkomstniveau. Landsforeningen af Menighedsråd har peget på, at folkekirkens økonomiske model skævvrider sognenes grundøkonomi og grundvilkår. Landsforeningens analyse, ”Den solidariske folkekirke” (2023), viser, at sogneøkonomien på landet belastes af middelalderkirkernes vedligeholdelse, og det er derfor svært at prioritere de diakonale opgaver. I byerne ligger udfordringen i stedet i et højt antal medlemmer pr. præst, og det trækker arbejdsmæssige ressourcer fra det diakonale arbejde.
Hvis medlemmernes forventninger til folkekirken skal indfries, har folkekirken også fremadrettet brug for den støtte til diakonien, som kommer fra diakonale foreninger som fx Menighedsplejen i Danmark.
