En kirke i arbejdstøjet

Kirkens Genbrug i Holstebro åbnede i 2008 som et samarbejde mellem menighedsplejerne i Holstebro pastorat og Måbjerg-Ellebæk pastorat. I 2017 blev arbejdet udvidet med endnu en butik i byens nordlige ende i et område, hvor der er andre forretninger som f.eks. Bilka, Elgiganten, Netto og mange andre.

Af sognepræst Martin Boje Christensen

Jeg har i mange år været sognepræst ved Måbjerg og Ellebæk kirker, som er bykirker i den nordlige del af Holstebro by. Jeg tog initiativ til stiftelsen af vores lokale menighedspleje i år 2000 og har siden været formand for bestyrelsen.

I et samarbejde med nu to andre menighedsplejer i Holstebro er Måbjerg-Ellebæk menighedspleje engageret i en række projekter, f.eks. besøgstjeneste, julehjælp, sommerferie for børnefamilier, par-rådgivning og sorggruppe-arbejde. Hertil kommer genbrugs-arbejdet, som hvert år skaber et overskud, som vores menighedsplejer får del i. Det lokale menighedsplejearbejde i Holstebro er for en stor del finansieret af genbrugsbutikkerne.

Butikkerne har 100 frivillige

Der skal bruges mange frivillige i butikkerne. En del af dem kommer fra vores kirkelige sammenhænge, men andre frivillige har ikke i forvejen haft frivillige opgaver i kirken. Vi ser det som en kvalitet, at kirkefolk og byfolk, naboer og andre bekendte har mulighed for at mødes og samarbejde i nogle konkrete projekter, som har relevans både for kirken og for hele vores lokalsamfund. Butikkerne er altså i sig selv et vigtigt stykke diakonalt arbejde og et vindue udadtil for kirkerne og menighedsplejerne i Holstebro. Butikkerne er en vigtig del af menighedsplejernes målrettede projekter, der signalerer engagement, loyalitet, ansvarlighed og relevans for byens borgere. Butikkerne bliver mødesteder, hvor man kommer i kontakt med mange mennesker. Begge butikker i Holstebro er velegnede som genbrugsbutikker, og vi har indtryk af, at medarbejderne er glade for at være i dem. Butikkerne supplerer hinanden godt og ligger ikke for tæt på hinanden, ikke for langt fra hinanden. Fællesskabet er godt og forgrenet med knap 100 frivillige. Butikkerne har en standard og kvalitet, som trækker kunder til.

Butikkerne gør gavn

Butikkerne gør gavn på flere måder samtidig. Konkrete projekter og opgaver, som kræver samarbejde og koordination og engagement, skaber fællesskab. Man lærer hinanden godt at kende, især når udfordringer og problemer melder sig. Når det går godt, kan venskaber trives og nye bekendtskaber etableres. Når meget engagerede mennesker samarbejder, kan det også slå gnister, for alle har en mening om, hvordan tingene skal fungere, og der er som regel en grundlæggende forventning om, at alt skal foregå på demokratisk vis, så alle bliver set og hørt. Det er der god mening i, for vores frivillige tid er vigtig og dyrebar for os alle samme, og vi vil gerne, at den bliver investeret i noget, der har perspektiv og gør en forskel.

Overskuddet går til menighedspleje

Det synes jeg til gengæld også, at butikkernes arbejde gør. Ud over, at de altså finansierer bl.a. de projekter, jeg nævnte, går halvdelen af overskuddet til landsorganisationen Menighedsplejen i Danmark. Fra hovedkontoret i Valby faciliteres projekter ud over landet, som kommer svagt stillede borgere til gode. I det hele taget er det et plus, at butikkernes overskud går til lokale tiltag her i Danmark. Det er der mange kunder og frivillige, som sætter pris på.

Kirke, genbrug og klimakamp

Men samtidig spiller genbrugsarbejdet også ind i den generelle kamp mod klimaforandringer og miljø-ødelæggelse. Den kamp er både lokal og global og som bekendt særdeles meget på dagsordenen i de her år. Mine egne børn er unge og bor i Aarhus. Når de kommer på besøg i Holstebro, tager de gerne i genbrugsbutikker. For de er miljøbevidste og samfundsbevidste og prisbevidste, og genbrugspriserne i Holstebro er væsentlig lavere end i Aarhus, fortæller de. Genbrug er godt for miljøet: Vi reducerer CO2-udledning, når varer bliver genbrugt og ny-indkøb af tilsvarende varer udskudt. Transport og produktion af nye varer er omkostningstungt for miljøet. Landets betalingsbalance har også godt af, at danskerne genbruger deres varer, og køb-forbrug-smid-væk-mentaliteten bliver udfordret af en ny tankegang: Vi er forvaltere af jorden og dens ressourcer. Vi har et ansvar, ikke for os selv alene, men for hinanden og naturen, dyrene, planterne, biodiversiteten og vores egen og vores børns fremtid. Sådan rækker et kirkeligt engagement hånden til samarbejde om de store nationale og globale udfordringer, som hører vores tid til.

Skabelsesteologi og håb

Kirkeligt og teologisk kalder man det skabelsesteologi. Det betyder noget afgørende, at vi begynder den kristne trosbekendelse med at ære Gud som himlens og jordens skaber. Resten af trosbekendelsen skal forstås ud fra det fortegn. Det vil sige, at troen på Sønnen, Jesus Kristus, og troen på Helligånden og kirkens funktion i verden skal sammentænkes med troen på Gud som himlens og jordens skaber.

Man kan godt misforstå nogle steder i bibelen og især i nogle af salmebogens salmer. Misforstå dem sådan, at det kristne håb er, at vi skal sige farvel til jorden og dens skabte liv, for at sjælene kan forenes med Gud i en kropsløs og ikke-fysisk verden, hvor alt er åndeligt. Det er efter min mening en fatal mistolkning. Jeg er derimod begejstret for den gamle trosbekendelse fra Nikæa, som siger: ”Vi forventer de dødes opstandelse og den kommende verdens liv!” Det er en formulering, der summer af forventning, glæde, skabelsestro og opstandelsestro. Af lyset fra påskemorgen, en forårsmorgen, hvor blomsterne stod i flor. Det kristne håb handler med andre ord om hele skaberværkets genrejsning fra syndefald, sorg, død og synd. Om, at himlens og jordens skaber har sat sig for at redde og helbrede hele sit skaberværk og oprejse både os og vore døde i det. ”Vi forventer nye himle og en ny jord, hvor retfærdighed bor”, som der står i Nye Testamente. Troen på Jesus Kristus, Skaberens elskede søn, og alt det, som trosbekendelsen siger om ham, er et centralt omdrejningspunkt i hele den her forståelse.

En genbrugsbutik og et menighedsplejearbejdeog ikke mindst vi selv - kan synes som små myrer til sammenligning med de her gigantiske visioner. Men da Jesus valgte sine første disciple, var de også kun få – og ganske almindelige mennesker ligesom vi er det. Gud vil gerne bruge sin kirke i det, han har for med verden. En dag kommer Guds store og omfattende løsning for hele skaberværket. Og for os og vore døde. Men indtil da sender han os afsted for at skabe del-løsninger som forvarsel om det, der skal komme. I al ufuldkommenhed. Ja. Men sådan har Gud tillid til os.