Dtl 08 2017 web

DTL magasinet TÆ T PÅ V O GNM A ND E N S H V E R D A G

08 | AUGUST 2017 | 19. ÅRGANG

KØREHVILETIDSDATA AFGØR LØNNEN

LASTBILKAOS VED TRANSPORTCENTER ELEKTRONIK SKAL FORHINDRE TERROR

EKSKLUSIVT INTERVIEW MED TRANSPORTKOMMISSÆR VIOLETA BULC:

Rod og ulovligheder ﬁk mig til at handle

KLIMAKRAV / MILJØLEDELSE / KARTELSAG / TEST: SCANIA 730

PLUS

TEST MAN TGE

menter for at få flytteydelser med i den danske ordning. Mere problematisk er den både uafklarede og uholdbare situation omkring PostNord. Her står politikerne i et dilemma: Det er dyrt at ”redde” PostNord (velvidende at det formentlig ikke vil være en redning, men blot en forlængelse af pinen). Men det er også dyrt at lade være. Sagen er, at staten hænger på tusindvis af ansatte på tjenestemandslignende vilkår. Det bliver dyrt. I slutningen af juli kom et nyt regnskab fra PostNord, som viste et underskud på 582 millioner kroner. Ikke mindst på grund af afskedigelsen af en del af PostNords mange ansatte på tjenestemandslignende vilkår. Det er dyrt for skatteyderne. Derfor må den bedste og mest farbare vej være at begynde at hjælpe de ansatte videre i ordinær beskæftigelse uden for PostNord. Alternativet – at man tørrer regningen af på vognmandserhvervet og skatteyderne – er ikke acceptabelt. Vi vil naturligvis vogte over alle aspekter af denne sag som høge. På 1-årsdagen for det frygtelige terrorangreb i Nice begået med en lastbil præsenterede TungVognsSpecialisten og samarbejdspartneren Care4All/Flextrack en ny teknologisk anordning, som kan vanskeliggøre lignende episoder. En chip båret af chaufføren kommunikerer med Tacho Online-boksen i bilen. Hvis chauffør og bil kommer for langt fra hinanden, kan bilen programmeres til at gå i stå eller ned i fart. Og på en måde, så chaufføren har mulighed for at bringe sig selv i sikkerhed. Her har vi som branche taget et ansvar og fundet praktiske bud på løsning af et desværre voksende problem, som er blevet os påført af terroristiske galninge. Læs mere side 20. Vi er efter sommerpausen helt klar til at fortsætte et utrætteligt arbejde for vognmandsbranchen - og give aktivt med- og modspil til de udfordringer, vi møder. Fortsat god sommer! Erik Østergaard, adm. direktør

Ansvarshavende: Adm. dir. Erik Østergaard Redaktør: John Larsen Redaktionssekretær: Margrethe Aarup Teknisk konsulent: Finn Bjerremand DTLs kommunikationsafdeling: Public Affairs manager: Claus Perregaard Pressechef: Morten Lindbo Webredaktør: Thomas Rumph

Annoncekontakt: Projekt- og annoncechef Anne Gall Seward Telefon 3064 3941 Mail: ags@dtl.eu Grafisk tilrettelæggelse: AdMad Grafisk Tryk: KLS Grafisk Hus A/S Papir: 90 gr. Terrapress Silk og 150 gr. Galerie Art Gloss

Kontrolleret oplag: 3.642 Abonnement kr. 445,ekskl. moms. ISSN 1902-5173. Medlem af Danske Medier Bladets adresse: Grønningen 17, postboks 2250, 1019 København K. Telefon: 7015 9500 www.dtl.eu e-mail: dtl@dtl.eu

Artikler skal være redaktionen i hænde senest den 25. i måneden.

Interviewedes udtalelser i DTL Magasinet behøver ikke nødvendigvis være i overensstemmelse med DTLs holdning.

40 RALLY-VETERAN BLANDT VETERANERNE. Ole Mortensens Ford AA årgang 1931 kørte som den første ud på ruten, da Silkeborg Veteranrally kaldte til start i juni. Efter alderspræsidenten fulgte 97 andre velplejede ældre busser og lastvogne. FOTO: SCT

Børnene er i skole igen. De fleste er atter på arbejde. Jeg håber, alle har fået nydt sommeren og fået pustet ud. Hverdagen venter. Transportmæssigt har sommeren nu ikke været stendød. Faktisk har der været en række sager, som det nok er værd at være opdateret på: En glædelig nyhed først. Foråret bød jo på flere politirazziaer mod fusk med AdBlue. De afslørede massivt snyderi, og en stribe østchauffører måtte indkassere en - alt for lille - bøde. Så vidt så skidt. Men heldigvis vakte sagen opmærksomhed på Christiansborg, hvor ikke mindst social-dumpingordfører Claus Kvist Hansen (DF) og transportordfører Kristian Pihl Lorentzen (V) fik gjort transportminister Ole Birk Olesen (LA) opmærksom på problemet. Og derfor er der nu kommet et lovforslag, som skal bremse fuskeriet. Både danske og udenlandske biler, der har manipuleret, kan tilbageholdes. Det er godt – og vi forventer et bredt politisk flertal for forslaget, uanset om man er optaget af miljøaspektet eller vil slå ned på ét af de mange forsøg på unfair konkurrence ved at sænke omkostningerne. En anden interessant sag, som vi vil arbejde benhårdt på, er den såkaldte bolig-job-ordning. Svenske erfaringer med større fokus på servicefagene – herunder flyttehjælp – har vist, at ordningen har gavnet både samfundet og erhvervslivet: Den har medvirket til at bekæmpe sort arbejde, fået ufaglærte i job og været til gavn for borgernes mobilitet og øget arbejdsudbuddet. Det konkluderer SKAT i en rapport, som den danske skatteminister Karsten Lauritzen (V) har taget godt imod. DTL-Danske Vognmænd mener, at der for både borgere og for erhvervet kun er lutter gode argu-

28 STYR PÅ PERSONDATA. Hos SCT Transport i Gilleleje har Mette Vang fået digitaliseret de 300 medarbejderes data med COMA kontraktstyringssystemet. SCT har taget forskud på den skrappe persondataforordning, der indføres i maj næste år. FOTO: NFIR

Udfordringerne holdt ikke sommerferie

FOTO: FINN BJERREMAND

LEDER

29 LET AT LAVE LØN. Anne Cathrine Lauritzen fra Nordjysk Forretnings- og Industrirenovation i Hjørring bruger et nyt it-program fra TungVognsSpecialisten, der bruger køre- hviletidsdata til at beregne lønnen. Det sparer flere dages kontortid, og alle får den korrekte løn.

INDHOLD Kort nyt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4+6 Politikermøde hjemme hos Erik Østergaard. . . . . . . . . . . . . . 8 Interview med transportkommissær Violeta Bulc. . . . .9,10,11 Erhvervspolitikken lige nu. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Parkeringskaos ved Skandinavisk Transportcenter. . . . . . . 14 Klimakravene til transportsektoren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Sagt og Skrevet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 Miljøledelse hos Vestlollands Kloakservice . . . . . . . . . . . . . . 18 Elektronik imod terror med lastbiler. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .20 Mig og min lastbil. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Test Scania S 730 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Test MAN TGE. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26

FOTO: PER DAUGAARD

SCT digitaliserer medarbejdernes data . . . . . . . . . . . . . . . . .28 TVS-programmel bruger køre- hviletidsdata til lønberegning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Vognmand får ret i byretten i bremsestrid med politiet . .30 Sidste frist for at deltage i international kartelsag nærmer sig. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Vognmand får leasingrådgivning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .34 Mentorordningen for lærlinge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 Min nye trailer til modulvogntog. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Circle K udvider AdBlue-netværk. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .38 Applus Bilsyn arrangerer teknikaftener. . . . . . . . . . . . . . . . . 39 Veteranrally i Silkeborg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .40 Derfor er jeg i DTL – Danske Vognmænd. . . . . . . . . . . . . . . . 41 Navne og noter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .42 Nye medlemmer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .43 14 PARKERINGSKAOS I KØGE. Kolonner af lastbiler holder ﬁnt på række omkring Skandinavisk Transportcenter i Køge. Sagen er bare, at der er totalt parkeringsforbud! Centrets direktør Thomas Kampmann er træt af kaos på grund af skrigende mangel på kapacitet på de danske rastepladser.

FIND DTL – Danske Vognmænd på Facebook – og give os et ’like’ FIND Årets Transportvirksomhed på Facebook – og giv os et ’like’

DTL magasinet TÆ T PÅ V O GNM A ND E N S H V E R D A G

“

Meningen er, at Volvo-trækkeren og traileren skal ud i landet og undervise børn og voksne om lastbiler, de farlige højresving og trafiksikkerhed.

”

VOGNMAND KIM ANCKER; ORTVED SIDE 22 AUGUST 2017

08 | AUGUST 2017 | 19. ÅRGANG

KØREHVILETIDSDATA AFGØR LØNNEN

LASTBILKAOS VED TRANSPORTCENTER ELEKTRONIK SKAL FORHINDRE TERROR

EKSKLUSIVT INTERVIEW MED TRANSPORTKOMMISSÆR VIOLETA BULC:

Rod og ulovligheder ﬁk mig til at handle

PLUS

TEST MAN TGE

KLIMAKRAV / MILJØLEDELSE / KARTELSAG / TEST: SCANIA 730

Forsidefoto: EU-KOMMISSIONEN

NYHEDER DE KORTE

FOTO: SCANIA

Her er en af de nye Scania’er, en G 410 trækker med G20 sovekabine.

MINISTER SPARKER DÆK

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg er med, når de jyske vognmænd mødes til Vognmandens Dag i Hobro lørdag 23. september. Hun tager ordet først på formiddagen, og efter hendes indlæg er det DTLs adm. direktør Erik Østergaards tur til at give vognmændene en aktuel status over situationen i ”vognmandsland”. Der er lagt op til en hyggelig Sparke Dæk-dag med en stor udstilling af lastbiler og materiel. Det er imidlertid ikke kun for DTLs medlemmer men også for andre vognmænd, der kunne være interesserede i at høre om, hvad DTL – Danske Vognmænd har at byde på. Vognmandsdagen er arrangeret af Randers, Hobro, Skørping/Arden og Himmerlands Vognmandsforeninger, og det foregår på Bornholmsvej. Gerne tilmelding – af hensyn til pølseindkøbet – til lbe@dtl.eu

Nye Scania-førerhuse og motorer

Sommeren har budt på nye Scania-lanceringer nemlig en ny generation af Scanias V8-motorer og de robuste fem-cylindrede motorer samt tre varianter af førerhuset G20. Der lanceres en ny G20 sovekabine, som fås med lavt, normalt og højt tag, hvilket vil gavne kunder, der af vægt-, højde- eller omkostningsmæssige grunde leder efter et allround førerhus,

der er monteret lavere på chassiset, så indstigningen bliver lavere. De 3 nye V8-motorer er basereret på ren SCR-teknologi, og den nye generation af Scanias fem-cylindrede motorer er nu tilgængelige med tre effekttrin - 280 hk, 320 hk og 360 hk. Sidst men ikke mindst suppleres 13-liters motoren med en variant på 370 hk.

BroBizz til Vejle Havn FOTO: FINN BJERREMAND

FOTO: VOLVO TRUCKS

SELVKØRENDE VOLVO: Volvo Trucks har udviklet en ny selvstyrende lastvogn, der hjælper med at høste sukkerrør i Brasilien. Den styrer med stor præcision gennem markerne for at undgå at ødelægge de unge planter, der skal udgøre næste års høst. Marken har været et testområde, hvor gevinsten er færre skader på mark og planter. Med automatiseret kørsel opretholder lastvognen altid den rigtige kurs ved siden af og på rette afstand af høstmaskinen. Derved slipper chaufføren for et stort koncentrationspres og den trættende højpræcisonsstyring.

DTL magasinet

Nu kan lastbilerne bruge en BroBizz her.

Fremover kan lastbilchauffører bruge BroBizz, når de skal ind på Vejle Havn. Det sikrer et nyt samarbejde om adgangskontrollen. Så nu kan lastbiler køre direkte igennem portene og ind på

havnens lukkede område og slippe for særlige adgangskort, fjernbetjening mm. »Der er allerede 42 kunder tilmeldt. For dem betyder det hurtigere og nemmere adgang til havneområdet

samtidig med, at det har lettet administrationen ved portene betydeligt,« fortæller havnens direktør Knud Vang Nielsen. DTL Magasinet beskrev tilbage i oktober 2015 adgangsvirvaret til de danske havne bl.a. på opfordring af Sydøstjyllands Vognmandsforening, hvis medlemmer har skullet bøvle med mange forskellige kort og koder. Her tilbød selskabet BroBizz A/S en standardløsning til havneadgangen.

AUGUST 2016

08.17. Codan Forsikring A/S, København V, CVR 1052 9638.

ANNONCE

Et partnerskab, der kan forbedre din bundlinje Transporterhvervet er forbundet med mange store risici. Derfor er det vigtigt at have de rigtige forsikringer og en professionel forsikringspartner, der bl.a. hjælper med forebyggelse og er der, når skaden sker.

Forsikring er værd at gøre ordentligt

Ring til vores Transportteam og hør hvilken forskel, vi kan gøre for dig på 33 55 50 50.

NYHEDER DE KORTE

FOTO: MOLSLINJEN

Hjælp fra

sygeplejersker Flere og ﬂere ansatte i fysisk hårde job får hjælp af sygeplejersker via sundhedsrådgivningen i PensionDanmark. Det viser en ny opgørelse. De får bl.a. svar på spørgsmål som: Hvordan får jeg bugt med mine smerter i ryggen? Hvad kan jeg gøre for at få en sundere livsstil? Medarbejdere med pension i PensionDanmark kan således kontakte et team af sygeplejersker, som kan hjælpe, hvis de fx har fysiske smerter, stress eller livsstilsrelaterede udfordringer. Bl.a. kan sygemeldte medarbejdere få hjælp til at komme deres problemer til livs via en bred vifte af indsatser som fysiske behandlinger, psykologhjælp eller diagnoseudredning. Der er også hjælp at hente for medarbejdere, der fx ønsker at leve sundere. I 1. kvartal i år var der ca. 3.300 henvendelser til sundhedsrådgivningen. Det er en stigning på 35 procent i forhold til samme periode sidste år og mere end en fordobling i forhold til 1. kvartal 2015, hvor der var ca. 1.400 henvendelser.

Den nye hurtigfærge øger lastbilkapaciteten mellem Aarhus og Odden.

Molslinjen får plads til ﬂere lastbiler Molslinjen satser på øget fragt over Kattegat med lavere priser og øget kapacitet mellem Aarhus og Odden. Rederiet slår nu på, at vognmændene ved at tage færgen kan undgå den daglige kamp med bilkøerne i Jylland og over Fyn, som ydermere har fået fragtpriserne til at stige. Molslinjen har nemlig sænket priserne og gjort det nemt og hurtigt at bestille plads på færgen. »Vi har gjort det enkelt at komme med. Bestilling på hjemmeside og på Molslinjens app gøres på ingen tid. Samtidig kan alle billetter ændres eller refunderes. Vognmanden får dermed et billigt og fleksibelt alternativ til køerne på E45,« siger kommerciel direktør, Jesper Skovgaard. Siden 2015 har Molslinjen oplevet en 30 procents stigning i antallet af forvogne på op til 12 meter. Og nu får vognmændene endnu bedre mulighed for at få fragten frem til tiden. Molslinjens nyeste

superfærge, Express 3, bygget i Tasmanien, er nemlig indsat på ruten. »Dermed åbner vi et tredje fragtspor. Det giver os mulighed for at tilbyde helt op til 30 daglige afgange mellem Aarhus og Odden,« siger Jesper Skovgaard. Vognmænd sparer lige omkring 200 kilometers kørsel ved at vælge pausen fra vejen og tage over vandet. Vognmænd spiser desuden til halv pris om bord, fremhæver Molslinjen. Express 3 er en af verdens største hurtigfærger og en videreudvikling af superfærgerne Express 1 og Express 2. Med den nyeste teknologi indbygget i både skibets design, motorer og indretning. Som Express 1 og Express 2 er komforten høj og pladsen rigelig, både i passagerområderne og på superfærgens store vogndæk, der har plads til helt op til 415 personbiler. På Express 3 er frihøjden på nederste dæk 4,60 meter og på øverste dæk 2,10 meter.

FOTO: IVECO

Let Stralis til byggepladsen IVECO udvider med en helt ny lastbilserie til byggesektoren. Den nye Stralis X-WAY er gearet til onroad-anvendelser, der også kræver lettere terrænkørsel. IVECO fremviste det nye køretøj på sin fabrik i Madrid i forbindelse med en ceremoni for tildelingen af World Class Manufacturing Gold Medal. Begivenheden gav mulighed for en forpremiere på det nye køretøj, der kommer på markedet i hele Europa til september. IVECO er ved at forberede lanceringen af Stralis X-WAY. Ifølge producenten har lastbilen segmentets højeste nyttelast, en robust chassiskonstruktion og høj brændstofeffektivitet og sikkerhed – samt en meget lav egenvægt på kun ni tons. Den nye Stralis X-Way kommer på markedet i næste måned.

DTL magasinet

AUGUST 2016

Max trailer 4 aks. nedb. udtrækstrailer • 4x10 tons sAF/BPW aksler • Udtræk til 19.600 mm

www.lastas.dk FøLg os På:

Scan Koden med dIn moBIL og gå direkte ind på vores hjemmeside

Max trailer 3 aks. dobbelt udtrækstrailer

Kel-Berg trailer 3 aks. Nedb. udtrækstrailer

• 3x10 tons sAF/BPW aksler • Udtræk til 29.000 mm

• 3x10 tons sAF/BPW aksler • Udtræk til 6.000 mm

• Langbogie • 13 par 10 tons surringsringe

Stort udvalg af Specialtrailere på lager fayMonville 4 aks. udtrækstrailer

• 4x11 tons sAF/BPW aksler • Udtræk til 3.500 mm • Hydraulisk forskydelig

KontaKt

vores salgsteam:

Kel-Berg Nedb. udtrækstrailer

• 4x10 tons sAF/BPW aksler • Udtræk til 19.600 mm anders Larsen +45 4018 2222 AL@lastas.dk

Jan Bertelsen +45 2228 1514 JB@lastas.dk

fayMonville 4 aks. Udtrækstrailer

• 4x10 tons sAF/BPW aksler • Udtræk til 4.400 mm • Hjulgrav

fayMonville 2 aks. Udtrækstrailer

• 2x10 tons sAF/BPW aksler • Udtræk til 5.400 mm

Max trailer 3 aks. Udtrækstrailer

• 3x10 tons sAF/BPW aksler • Udtræk til 6.100 mm • Alu. sider

Ivan Kristensen +45 6039 1651 IK@lastas.dk

Kel-Berg

Jacob Jørgensen 3 aks. kærre med udtræk • 3x9 tons sAF/BPW aksler +45 6039 1667 • Udtræk til 11.100 mm JJ@lastas.dk • Containerlås til 20 fods container

LASTAS Energivej 35 DK-8722 Hedensted Tlf.: + 45 7219 8000 info@lastas.dk www.lastas.dk * Betingelse af finansierings godkendelse

* På betingelse af finansierings godkendelse

Kel-Berg 4 aks. maskintrailer med udtræk

• 4x10 tons sAF/BPW aksler • Udtræk til 2.500 mm • Hydraulisk dobbeltramper

Max trailer 3 aks. udtrækstrailer

• 3x10 tons sAF/BPW aksler • Udtræk til 3.700 mm

• Hævedæk • Udtrækgitter på ramper til liftkørsel

REPORTAGE ERHVERVSPOLITIK FOTOS: KIM AGERSTEN

Sommer, sol og søndag i Helsingør, fv. byrådsmedlem og borgmesterkandidat Henrik Møller (S), MF Rasmus Prehn (S), MF Kristian Pihl Lorentzen (V), borgmester Benedikte Kiær (K), formand for teknik og miljøudvalget, Johannes Hecht Nielsen (V), Helsingborgs borgmester Peter Danielsson og dagens vært Erik Østergaard.

BRINTBILER OG FASTE FORBINDELSER DTL – Danske Vognmænds adm. direktør Erik Østergaard bød søndag 6. august på en god sommermiddag og transportsnak i privaten i Helsingør for en håndfuld toneangivende politikere. Middagen blev også et pitstop for Venstres Kristian Pihl Lorentzen og Socialdemokratiets Rasmus Prehn, der var på et fem dages sommertogt fra Skagen til Gedser i en brintbil for at afprøve det grønne transportalternativ. »De to transportordførere havde sat sig for

Velkommen til byens borgmester Benedikte Kiær

DTL magasinet

at teste brintbilernes landsdækkende muligheder med hensyn til tankning og rækkevidde, men vi kom naturligvis også ind på en række andre vigtige transportpolitiske temaer som fx overfyldte rastepladser, infrastrukturinvesteringer, og PostNord-sagen,« beretter Erik Østergaard. Mere lokalt fik man vendt problemerne på

Erik Østergaard tager imod de to folketingsmedlemmer Kristian Pihl Lorentzen og Rasmus Prehn, der lagde vejen forbi Helsingør som led i deres sommertogt i en brintbil. Her en Toyota men også en Hyundai blev prøvet undervejs fra Gedser til Skagen.

Kystbanen og med modulvogntogene, der ikke må køre gennem Fredensborg. Og så blev planerne om en fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg naturligvis også bragt på bane - noget som de to byers borgmestre er varme fortalere for. Samtidig er Erik Østergaard formand for HH-gruppen, som er et netværk af offentlige aktører, erhvervsliv og interesseorganisationer fra både Danmark og Sverige, der arbejder for at fremme planerne om en fast forbindelse.

Og vel mødt til Helsingborgs borgmester Peter Danielsson.

AUGUST 2016

INTERVIEW EU Af Jacob Langvad, journalist

TRANSPORTKOMMISSÆR VIOLETA BULC:

Rod og ulovligheder

ﬁk mig til at handle

Violeta Bulc: »Vi er en ganske stor forurener: 24 procent af alt CO2 kommer fra transport. Pakken vil tvinge vejsektoren til at dekarbonisere lidt hurtigere.«

"Europa på farten - indsats for ren, konkurrencedygtig og forbundet mobilitet" er titlen på den nye pakke af foranstaltninger over for den europæiske vejtransportsektor fremsat 31. maj af kommissær for transport Violeta Bulc. I dette eksklusive interview med den slovenske kommissær går vi bag overskrifterne og ind i de grå områder af de nye forslag.

AUGUST 2016

BRUXELLES Kommissær, i hvilket omfang har bekymring for den europæiske transportsektors sociale image motiveret Dem til at handle? »For at være helt ærlig - det, der bestemte indholdet af pakken, var meldinger ude fra virkeligheden. Jeg blev meget bekymret, og jeg havde svært ved at tro på, hvor meget rod og hvor mange ulovligheder, der er derude. Det andet chok for mig var, hvor ikke-digitaliseret transportområdet er. Jeg har bemærket udsigten til, at selvkørende biler snart kommer til at køre på europæiske veje inden 2030, så hvis der ikke er nogen digitale løsninger på plads, udgør det virkelig et hul, der skal lappes. Men jeg er overbevist om, at denne første af tre pakker vil bringe vejtransporten tilbage på sporet og ind til et mere moderne udgangspunkt, der virkelig vil

løfte transportsektoren op til en helt anden dimension,« siger kommissæren, som tager imod i Europa Kommissionens hovedkontor i Bruxelles i den berømte Berlaymont-bygning. Under hele interviewet sidder kommissær Bulc med to højtstående embedsmænd ved sin side, men deres støtte er næppe nødvendig på noget tidspunkt. Hun virker meget engageret og kender detaljerne i den nye pakke: »Vi taler om at give europæiske virksomheder og borgere de bedste muligheder for mobilitet, og vi kan ikke gøre det uden digitalisering. Det var det, der udløste den digitale del af forslaget. Den anden del handler om dekarbonisering (væk fra fossile brændstoffer, red.). Vi er en ganske stor forurener: 24 procent af alt CO2 kommer fra transport. Hvis vi betragter det nærmere, stammer over 60 procent af dette

DTL magasinet

INTERVIEW EU FOTOS: EU-KOMMISSIONEN

fra vejtransport. Så vi skal gøre noget. Pakken vil tvinge vejsektoren til at dekarbonisere lidt hurtigere. Det tredje hovedproblem for mig var en virkelig foruroligende praksis og oplysninger fra chauffører relateret til de sociale forhold og måden at udføre kørsel på i en sektor med 560.000 virksomheder, hvoraf de fleste er små og mellemstore virksomheder med i alt over 5 millioner beskæftigede. Så jeg ønsker at gøre en forskel for både virksomheder og

vender digitaliserede fartskrivere inden år 2019 for alle køretøjer ikke kun nye lastbiler. Et andet vigtigt element er databaser til dataudvekslinger, som i øjeblikket kun er begrænset til trafikevaluering på tværs af medlemslandene. I fremtiden vil det også blive udvidet til sociale regler. Så hvis visse virksomheder overtræder reglerne, kan det i sidste ende føre til frakendelse af tilladelsen.« De foretrækker at bruge Eurocon-

Det var faktisk en af de stærkeste budskaber fra Skandinavien til os, at vi opstiller klare regler om cabotage. for mennesker.« De taler om det rod, De opdagede i sektoren. Hvad var de største problemer? »To ting skiller sig ud. Brugen af postkassevirksomheder er ret foruroligende. Mit mål er, at når pakken er implementeret, bør der ikke længere eksistere postkassevirksomheder i EU. Den anden er ulovlig cabotage. Der har været meget af den slags i mange medlemsstater på grund af både manglende gennemførelse af regler og manglende kontrol. Kontrolpersonalet ude på vejene har ikke haft tilstrækkeligt klare regler, som kan håndhæves. Det var faktisk en af de stærkeste budskaber fra Skandinavien til os, at vi opstiller klare regler om cabotage og en forandring i retning af en forenkling af de administrative byrder.« Så hvad vil der blive gjort med hensyn til forenkling? »Over 60 procent af reglerne er blevet forenklet, den administrative byrde er blevet reduceret fx ved at indføre digitalisering af databaser og digitale fartskrivere med incitamenter til, at alle an-

DTL magasinet

trol Route systemet (sammenslutning af kontrolmyndigheder, red.), men de skandinaviske lande deltager ikke. Vil De nu skubbe dem i retning af at bruge dette? »Der gøres meget for, at systemet kan bruges, og - som jeg netop nævnte - er de administrative databaser til dataudveksling en del af pakkeløsningen. Det er især vigtigt at tilføje et socialt element til ERRU-databasen. Vi vil nu gøre den del obligatorisk, så medlemslandene skal give information til andre medlemsstater inden for en rimelig ramme fx om operationer og virksomheder. Så jeg opfordrer de skandinaviske lande til at se nærmere på, hvordan de kan forbedre deres samarbejde, men jeg vil ikke foregribe en løsning.« Transportsektoren frygter, at der vil være et gråt område imellem direktivet om udstationeret arbejdskraft, der anvendes fra dag 1 og fem-dages perioden for cabotage. Så er der stadig risiko for, at misbrug kan fortsætte? »Lad mig gøre det meget klart, at formålet med denne pakke hverken er at åbne eller lukke markeder. Det handler om præcisering af regler. Cabotage handler om

Kommissær Bulc satser på øget digitalisering til at skabe ordnede forhold i branchen.

operationer. Og udstationering af mennesker handler om, hvordan de aflønnes og arbejdsvilkårene.« Kommissær Bulc laver en pause og fortsætter: »Som det er nu, er cabotagereglerne konstrueret på en måde, der tillader tre ture inden for rammerne af syv dage om måneden. Problemet er, at der ikke er nogen måde, hvorpå man kan styre antallet af ture. Så efter konsekvensanalysen så vi nærmere på vores muligheder, og på grundlag af analysen foreslog vi at fjerne antallet af ture som et element. Vi foreslår nu fem dage og ubegrænset udnyttelse af cabotagereglerne. Men ikke kun i det land,

hvor den internationale levering sker, det kan også omfatte nabolandene. Dette vil fritage små lande for byrder, som er for tunge. Så fra dag ét og det første cabotageminut vil reglerne om udstationering af arbejdstagere gælde, det er meget klart nu,« understreger hun - og fortsætter: »Vi argumenterer for en løsning for international levering - fx fra Italien - der leverer varer til Sverige - at når lastbilen krydser grænsen til Sverige, kan den levere varer i Sverige sammenlagt tre dage om måneden, og vil i disse tre dage ikke blive omfattet af udstationeringsreglerne. Men man kan så udføre internatio-

AUGUST 2016

Når dette direktiv er gennemført, vil man ikke længere opleve chauffører, der bare har rejst rundt i flere måneder som nomader. nale leverancer, fx fra Sverige til Finland, og så tildeles man igen sammenlagt tre dage. Så jeg kan gøre som følger: Jeg har en lastbil lastet med gods, jeg leverer i Sverige, og læsser derefter gods i Sverige og leverer dette til Finland. Så har jeg igen fem dage om måneden med cabotage i Finland. Alt er kumulativt og kun tidsbaseret. Dette er vigtigt, fordi fartskriverne registrerer tydeligt, når man kører ind i et land, der er ingen grund til at se nogen papirer. Der vil være tidsstempler, så man kan tjekke, hvornår man kører ind og ud af et land. Med digitale fartskrivere, der alle vil være automatiske, ønsker vi således at gøre det så digitalt hurtigt som muligt, så vi helt og aldeles forhindrer alle muligheder for misbrug.« En bekymring indtil nu har været, at nogle chauffører bliver ved med at cirkulere på vejene i det uendelige. Vil det blive stoppet? »Den slags vil blive håndteret. Når dette direktiv er gennemført, vil man ikke længere opleve chauffører, der bare har rejst rundt i flere måneder som nomader. Efter tre uger skal man give chaufføren mulighed for enten at sende ham hjem - og få en ny chauffør til samme lastbil - eller lade ham afholde ferie. Afhængig af digitalisering Så realistisk set er implementeringen af alle disse gode hensigter helt afhængig af en effektiv digitalisering af sektoren? »På en måde ja, og derfor introducerer vi tre elementer: Digitale fartskrivere og databaser i medlemsstater, hvor alle ture kan registreres - Belgien har

AUGUST 2016

allerede indført det - og for det tredje ERRU-databasen, som nu primært anvendes til trafikevalueringer, men som i fremtiden også vil blive brugt til evaluering af sociale regler.« Den nye pakke af forslag er lagt frem, men vi ved alle, at lovgivningsprocesser kan tage lang tid. Så hvad skal transportsektoren gøre i mellemtiden? »Faktisk er den gode nyhed, at alle de involverede europæiske institutioner, både Rådet, EuropaParlamentet og Kommissionen, er fuldt bevidste om de kritiske forhold på de europæiske veje. Så alle er straks gået i gang med at formulere holdninger i deres respektive grupper. I Rådet er der allerede planlagt 24 arbejdssessioner bare for i år. Det viser, hvor alvorligt det bliver taget. Vi er alle meget forpligtede til at finde en løsning. Så forhåbentligt, når de digitale fartskrivere er på plads, vil vi i 2019 få hele pakken vedtaget. Jeg regner bestemt med, at medlemslandene og virksomhederne lægger pres på medlemmerne af parlamenterne og regeringerne for at nå frem til en hurtig aftale inden sommeren 2019.« Men mens vi venter, er der så ikke en risiko for, at nogle medlemsstater vedtager nationale regler, når det drejer sig om at sove i førerhuset. Nogle lande har allerede indført deres egne regler? "Generelt opfordrer vi alle til at tage et kig på forslaget og begynde at agere i overensstemmelse med det. Selvom der kommer små ændringer senere under forhandlingsprocessen, vil konceptet ikke

blive fuldstændigt ændret, så jeg opfordrer alle til at blive klar. Især med hensyn til den digitale del og de nye systemer for vejafgift. Implementeringsdatoen i 2027 kan synes meget langt væk, men vi tog højde for afskrivningen på det eksisterende udstyr, og vi gav også et meget tydeligt signal om, at hvis man investerer i nyt udstyr, så er det dette her, man skal investere i.« Mere konkret angående reglerne om at sove i førerhuset, sagde kommissæren: »Vi præciserer betingelserne, og alle regulære hvis skal tages uden for førerhuset. Så vi opfordrer medlemslandene til at sørge for tilstrækkeligt med sikre parkeringspladser til lastbiler. Vi har derfor tilvejebragt finansieringsværktøjer til medlemsstaterne med henblik på at finansiere opbygning af sikre steder langs de større trafikkorridorer. Problemerne med, at visse forsikringsselskaber kræver, at chaufføren sover i lastbilen som en betingelse for at opnå forsikringsdækning, er tilsvarende klart i modstrid med det hensyn.« Et hovedelement i vejpakken er at indføre vejafgifter for at afbøde klimaændringer. Men vil disse afgifter blive kanaliseret tilbage til forbedring af vejforholdene og transportsektoren generelt? »Generelt opfordrer vi medlemsstaterne til at bruge indtægterne til at foretage transportinvesteringer. Det er ikke obligatorisk, men det er klogt at gøre det. Og vi ser nogle medlemsstater gå i denne retning. Jeg håber, at vi nu kan tilskynde til det endnu mere med den nye model for opkrævning. I pakken introducerer vi et såkaldt e-opkrævningssystem, afstandsbaseret opkrævning. Det tillader

også, at de eksterne omkostninger indgår i afgiftsmodellen på en måde, der svarer til akutte problemer i medlemslandene på bestemte områder. Så der er ikke tale om modeller og løsninger, der passer til alle, men et sæt regler, man kan anvende til at løse sine lokale problemer. Hvis der fx er et problem med trængsel i et bestemt område, kan man begynde med at opkræve trængselsafgifter dér for at stimulere til alternative trafikløsninger. Vi foreslår også, at grønne køretøjer skal belønnes, så et køretøj, der helt undlader at udlede kuldioxid kun skal betale 25 procent af de fulde afgifter.« Nogle gange kan reglerne om kørehviletid udgøre et særligt problem, når chaufføren er nødt til at stoppe sin kørsel kun få timer hjemmefra. Er der nogen tanker om at indføre mere fleksibilitet? »Ja, vi vil her indføre tilpas fleksibilitet, så hvis chaufføren er tæt på hjemmet, vil han kunne fortsætte og afslutte turen. Men når reglen indføres, vil fleksibilitetsmålet ikke være et spørgsmål om antal timers kørsel men om afstanden til hjemstedet.« Oversættelse af Morten Lindbo

Når pakken er implementeret, bør der ikke længere eksistere postkassevirksomheder i EU.

DTL magasinet

ERHVERVSPOLITIK LIGE NU OVERSIGT OVER DE SIDSTE PAR MÅNEDERS VIGTIGSTE SAGER

Flertal for varebilslov FOTO: CARSTEN TEINER

Det politiske flertal bag ønsket om en godskørselslov for varebiler vil nu udforme et lovforslag om varebilers godskørsel for fremmed regning. Det fremsættes til oktober, oplyser Fagpressebureauet på Christiansborg. Initiativet bakkes op af transportminister Ole Birk Olesen (LA): »I juni holdt jeg møde i ministeriet, hvor formanden for Varebilsudvalget, Kjeld Zacho Jørgensen, orienterede Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligudvalg om Varebilsudvalgets anbefalinger. Udvalgets formand tog forbehold for, at udvalgets anbefalinger endnu ikke er helt på plads. Så snart jeg har modtaget de endelige anbefalinger fra udvalget, vil jeg sende dem til transportordførerne. Jeg tilkendegav på mødet, at jeg efter sommer vil indkalde ordførerne til møder, hvor vi med afsæt i beslutningsforslag B 165 og Varebilsudvalgets anbefalinger vil drøfte det nærmere indhold af et kommende lovforslag, som ministeriet vil udarbejde.« Det glæder DTL-direktør Erik Østergaard, der heller ikke ser nogen særlige problemer ved at fremsætte et lovforslag – andet end en fornuftig politisk drøftelse af, hvordan kravene til varebilstransportører skal udmøntes: »Der er politisk ønske om en regulering af gods med varebil

Om kort tid kommer lovforslaget om regulering af varebilsområdet.

for fremmed regning. Nu skal vi ikke gøre dette her sværere, end det er. Vi taler om, at en godskørselslov skal samle myndighederne til at gøre noget ved implementeringen, kontrollen og håndhævelsen af godskørslen, så vi ikke har et undermarked af varebiler, der kører på må og få. Al tale om, at dette betyder mere bureaukrati og administrativt bøvl, afhænger jo af, hvordan man indfører ordningen.« De to største partiers ordførere, Christian Rabjerg Madsen (S) og Kim G. Christiansen (DF), bekræf-

ter ifølge Fagpressebureauet, at lovforslaget fremsættes uanset om transportminister Ole Birk Olesen (LA) er med- eller modspiller. »Alle partier – også ministeren – anerkender, at der et stort, bredt flertal for at lave en tilladelsesordning, som skal begrænse sort arbejde, social dumping og skattesnyd på varebilsområdet. Vi sætter os sammen lige efter sommerferien og får de sidste præciseringer på plads, så der kan laves et lovforslag,« siger Christian Rabjerg Madsen. »Overgangsfasen skal være

max. ét år," fastslår Kim G. Christiansen. Så kan uddannelsessteder og branchen nå at omstille sig. Et flertal bestående af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet og SF, vedtog 31. maj 2016 beslutningsforslaget, som pålægger regeringen at fremsætte lovforslag om, at varebiler under 3.500 kg, der udfører godskørsel for fremmed regning, omfattes af godskørselslovens principper. De tre regeringspartier og Det radikale Venstre stemte imod beslutningsforslaget.

Helsingør-Helsingborg forbindelse analyseres Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har sammen med de svenske myndigheder sat et analysearbejde i gang om en fast forbindelse over Øresund mellem Helsingør og Helsingborg. Denne indledende strategiske analyse ventes at tage tre år, og man skal bl.a. granske om økonomien bag er holdbar. Analysen omfatter både en ren vejforbindelse og en vej- og baneforbindelse. Udgangspunktet er, at projektet finansieres af brugerne. »Det tegner til, at der er gode muligheder for at bygge og finansiere en fast HHforbindelse med brugerbetaling, som man kender det fra Storebælt og Øresund. Der

DTL magasinet

er især gode perspektiver i en ren vejforbindelse, som ser ud til at have en solid business case. Efter svensk ønske undersøger vi også en baneforbindelse for persontog,« udtaler transportminister Ole Birk Olesen. »En god idé,« lyder det fra DTLs adm. direktør Erik Østergaard, der er enig i ministeriets vurdering, at en HH-forbindelse kan øge tilgængeligheden og binde Øresundsregionens erhvervsliv og arbejdsmarkeder tættere sammen – til gavn for hovedstadsområdet og hele Danmarks muligheder for at skabe vækst og velstand. »I 2016 behandlede en bilateral dansk/

svensk arbejdsgruppe trafikprognoser for person- og godstransport på henholdsvis vej og bane over Øresund. Blandt konklusionerne var, at der ved en ekstra forbindelse vil være væsentlige rejsetidsbesparelser og en øget integration af regionens nordlige del – samt en konstatering af, at der ikke er kapacitetsudfordringer, der ikke kan løses gennem investeringer på landsiden frem mod 2050. Det taler i sig selv for en nærmere analyse,« siger Erik Østergaard, som også er formand for HH-gruppen, et netværk af offentlige aktører, erhvervsliv og interesseorganisationer fra både Danmark og Sverige.

AUGUST 2016

HURTIGT INDGREB MOD ADBLUE-FUSK Der er DTL-ros til et nyt lovforslag, der skal komme AdBlue-manipulation til livs. Forslaget vil give mulighed for at tilbageholde alle køretøjer, der bliver taget i fusk. »Det rammer lige i plet,« mener DTL-direktør Erik Østergaard. Flere razziaer har afsløret omfattende manipulation med det NOx-begrænsende SCR-system og chiptuning. Nu er regeringen klar med et kontant lovforslag, der skal slå hårdt ned på synderne. ”Der er grund til at rose politikere og myndigheder for hurtig reaktionstid og sanktioner, der matcher problemets omfang,« fortsætter han. »Særligt hæfter jeg mig ved, at forslaget lægger op til, at man skal kunne tilbageholde alle kørertøjer, der bliver taget i manipulation og fusk med AdBlue. Selv om praktisk talt alle

de biler der var manipuleret med i forsommerens razziaer, var udenlandske, så er det jo klart, at gevinsten er så betydelig – og dermed er et konkurrenceparameter – at svage sjæle kunne blive fristet også i Danmark. Nu sendes der med forslaget et klart signal om, at der er nul-tolerance over for manipulation og fusk, uanset hvem man er, og hvor man kommer fra.« Især social dumping-ordfører hos Dansk Folkeparti, Claus Kvist Hansen, og Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen, har presset på for en hurtig løsning. DTL forventer, at forslaget kan samle alle Folketingets partier - »uanset om man er mest optaget af miljøaspektet eller af social dumping-aspektet eller begge dele,« som Erik Østergaard siger.

DTL: EUs udstationeringsdirektiv skal gælde chauffører DTL - Danske Vognmænd ønsker styr på udstationeringsdirektivet inden en ændring af cabotage-reglerne. »Så længe der i massivt omfang foregår både løbende og permanent 3.-landskørsel og cabotage-kørsel, må udstationeringsdirektivet gælde for begge områder,« siger DTL-direktør Erik Østergaard.

DTL-Danske Vognmænd bakker op om intentionerne i EU-Kommissionens forslag i Vejtransportpakken. Udstationeringsdirektivet skal naturligvis gælde både ved cabotage-kørsel og ved 3.-landskørsel, mener DTL.

PostNords bundløse hul

Sommerens nyhed om de monstrøse tab på den danske del af PostNords halvårsregnskab minder om et bundløst hul, mener DTLs direktør Erik Østergaard. Han understreger, at statslig kapitaltilførsel skævvrider markedet og udkonkurrerer de private aktører. Halvårsresultatet viser et tab på 748 millioner svenske kroner i Danmark – mere end dobbelt så meget som tabet i den tilsvarende periode i 2016. Det skyldes den kraftige digitalisering i samfundet, og at koncernen kæmper for at rette økonomien op. Det sker ved øget logistikomsætning og ”omkostningstilpasninger i brevvirksomheden”, som det hedder. »Ikke blot gentages det, at den almindelige postservice, som vi alle er med til at betale for gennem tårnhøje priser, skal forringes. Samtidig har PostNord tidligere meddelt, at koncernen har et kapitalbehov i omegnen af tre milliarder svenske kroner over to-tre år til at omstille driften. Og så fremgår det, at Postnord øger sin omsætning på godsmarkedet, hvor koncernens målrettede strategi er at konkurrere med de private aktører. DTL gik tidligere i år til EUs konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, om PostNords ageren i markedet for stykgods og pakkepost i lyset af de voldsomme underskud, der plager koncernen. Hun har tilkendegivet, at hun vil bide både de danske og svenske myndigheder i haserne for at sikre, at EUs konkurrencebestemmelser bliver overholdt.

FOTO: PER DAUGAARD

Ros til lydhør minister DTLs topledelse gæstede i juni erhvervsminister Brian Mikkelsen og brugte lejligheden til at uddele ros for hans lydhørhed over for at lade vognmandsvirksomheder forblive i landzoner – en sag DTL-Danske Vognmænd har kæmpet hårdt for. Så, jo der var lutter smil på mødet mellem erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) og DTLDanske Vognmænds formand, Martin Danielsen, adm. direktør, Erik Østergaard og erhvervspolitisk chef, Ove Holm. »Et glimrende møde, hvor vi kunne få

rundet planlovssagen af på bedste vis. Fornuften sejrede og vores argumenter blev hørt. Nu er vognmændene skrevet ind i loven. Det er godt for en lang række DTL-medlemmer, det er godt for aktivitetsniveauet, beskæftigelse og vækstmuligheder i landzone. Og så viser det folkestyret, når det er bedst: At borgere og organisationer kan påvirke de politiske beslutninger til det bedre,« siger Erik Østergaard. På mødet drøftede man en række andre emner ikke mindst PostNord-sagen.

Lutter smil efter landingen af den nye planlov hos f.v. DTL-direktør Erik Østergaard, erhvervsminister Brian Mikkelsen og DTL-formand Martin Danielsen.

AUGUST 2016

DTL magasinet

NYHEDER INFRASTRUKTUR Af John Larsen

LASTBILKAOS

VED TRANSPORTCENTER Kolonner af ulovligt parkerede lastbiler fylder op omkring Skandinavisk Transportcenter ved Køge. Problemet opstår, fordi der er skrigende mangel på kapacitet på rastepladserne, mener centrets direktør. Skandinavisk Transport Center ved Køge døjer med ubudne gæster. Kolonner af lastbiler uden ærinde på centret bruger parkeringspladser og tilstødende veje til langtidsparkering. Til stor gene for ikke mindst transportcentrets virksomheder. Nu har transportcentrets direktør Thomas Elm Kampmann fået nok: »De arealer og vejanlæg, som er nødvendige for vore kunder, flyder over med materiel og lastbiler alle mulige steder fra. Det fører skrald og et syndigt svineri med sig. Rent ud sagt: Der bliver smidt, og der bliver skidt.« Det sker jo af nød, fordi det danske vejnet er kraftigt underforsynet med hvile- og rastepladser til lastbilerne, mener centerdirektøren. Myndigheder og de ansvarlige for transporterne har på den måde sendt ”aben” videre til bl.a. transportcentrene. For lastbilerne skal jo holde et sted. »Både i EU og herhjemme har politikere i

DTL magasinet

årevis talt om og lovet at etablere tilstrækkeligt med rastepladser, men intet er sket. Imens er problemet bare vokset, og det betyder, at bl.a. et velfungerende transportcenter som vores med central placering ved motorvejen skal tage trykket. Det har aldrig været meningen, at transportcentrene skal agere P-plads for transittrafik. Vi investerer i parkeringsanlæg til vore egne virksomheder. Vi skal ikke løse et parkeringsproblem for det offentlige,« siger han. På Skandinavisk Transport Center er der op mod 100 parkeringspladser, hvor der er en tolv timers begrænsning. Udover dette har de store vejanlæg indtil nu også været frit tilgængelige men er for nyligt blevet afløst af et totalt P-forbud for at forsøge at afhjælpe problemet. Det bliver håndhævet af parkeringsvagter fra Køge Kommune, da der er tale om kommunale anlæg. Men det har ifølge direktøren ikke løst problemet, for lastbilerne parkerer fortsat nærmest uhæmmet om aftenen, natten og i weekenden.

»Parkeringsforbuddet blev indført for cirka et kvartal siden, så nu vil vi lige se tiden an. Ellers kan det ende med, at et vagtfirma må patruljere uden for normal arbejdstid.« Det er en løsning, han slet ikke er begejstret for. På den måde skubber også transportcentret problemet videre – denne gang til de omgivende veje, så lastbiler kan ende med at parkere i boligkvartererne. Myndigheder og transportansvarlige må til lommerne. »Løsningen er, at politikerne og i sidste ende Vejdirektoratet lever op til tidligere løfter om at etablere flere rastepladser – gerne sikre og indhegnede, hvor lastbilejere og/eller transportkøberne må til lommerne.« Thomas Kampmann foreslår nemlig rastepladserne udstyret med brobizz-lignende indgange, så chaufførerne ikke selv skal betale, men hvor regningen sendes videre til transportørerne. Det er kun rimeligt, at de transportansvarlige selv betaler denne del af transportomkostningerne. Måske ville parkeringer på velordnede pladser med tyverisikring til gengæld kunne smitte af på forsikringspræmierne.

AUGUST 2016

FOTO: PER DAUGAARD

På trods af et total P-forbud holder en kolonne lastbiler parkeret en tilfældig søndag eftermiddag på Bragesvej bag ved Skandinavisk Transportcenter.

ARKIVFOTO: STC

Thomas Kampmann tror nemlig ikke på, at chaufførbetalt parkering er vejen frem. Han husker, at da transportcentret åbnede for ca. 17 år siden, forsøgte man at opfylde et behov for længere lastbilparkering end 12 timer ved at indrette en grusplads med en jordvold omkring, hvor der skulle betales 20 kroner for at

Myndigheder og de ansvarlige for transporterne har sendt ”aben” videre til bl.a. transportcentrene. For lastbilerne skal jo holde et sted. holde dér ubegrænset. »Vi solgte fire billetter på tre år! Så vi lukkede pladsen igen.« Venstres transportordfører Kristian Pihl Lorentzen vil rejse sagen om manglen på rastepladser med transportminister Ole Birk Olesen.

Thomas Elm Kampmann: »Parkeringerne fører skrald og et syndigt svineri med sig.«

INTET ER SKET

ARKIVFOTO: FDT

Parkeringsproblemerne går igen på landets øvrige transportcentre. Det bekræfter formanden for Foreningen af Danske Transportcentre, FDT, Kent Bentzen. Og det er mildt sagt ikke et problem af ny dato. »Vi har i årevis råbt op om, at den store mangel på rastepladskapacitet i Danmark fører til overfyldte parkeringspladser andre steder bl.a. omkring transportcentrene. Men intet er sket. Og der er ingen udsigt til en bedring af situationen,« siger han. Han vil trække situationen så skarpt op som til at kalde det en falliterklæring fra myndighedernes side, at man efter 10-15 års diskussioner og politiske løfter ikke

Kent Bentzen: »Efter 15-20 års diskussioner og politiske løfter er der ikke etablereret gode og sikre rasterpladser.«

AUGUST 2016

har fået etableret gode og sikre rastepladser, så lastbilchauff ørerne kan holde deres lovpligtige hvil og pauser under ordentlige forhold. Han beretter, at der for mere end ti år siden kørte et EU-projekt ”Sikre Rastepladser i EU” med danske Anne E. Jensen som bannerfører, og tilbage i 2010 vedtog EUs justitsministre – heriblandt danske Lars Barfoed, at myndighederne i medlemslandene skulle kunne anvise steder, hvor lastbilchauff ørerne har mulighed for at overholde deres køre- hviletider under betryggende forhold. Men enhver kan konstatere i dag, at det løfte aldrig er blevet indfriet. »Som situationen har udviklet sig, er det nærmest uundgåeligt, at chauff ørerne tvinges til at parkere deres lastbiler, hvor de nu kan finde plads. Ikke mindst for at holde de længere hvilepauser,« siger han. Kent Bentzen mener tillige, at samfundet har en interesse i – og forpligtelse til, at chauff ørerne rent faktisk er i stand til at opfylde de køre-hviletidsregler, som er blevet dem pålagt. I dag er de fuldstændigt overladt til sig selv. FDT har tidligere været i dialog med Vejdirektoratet, den daværende Trafikstyrelse og flere ministerier om anlæg af sikre rastepladser i forbindelse med transportcentrene, men det har ikke udmøntet sig i nogle konkrete projekter.

OM PLADSPROBLEMET Manglende parkeringspladser er speditørernes ansvar »Kunderne, og det vil sige de speditører, der har trukket østeuropæiske lastbiler herop, bør stille parkeringspladser til rådighed, men det gør de ikke. Der er nogle af de større speditører, som selv smider alle udlændingene uden for deres indhegning. De tager ikke ansvaret på sig, og jeg mener ikke, det er den danske statskasse, der skal betale for, at de hiver østeuropæiske lastbiler op for at køre nationalt i Danmark.« Vognmand Egon Sørensen, Hanstholm, til Lastbil Magasinet om lastbilernes pladsproblemer.

Lever i lastbilen og venter på næste tur Vognmænd har undret sig over, at samfundet skal betale for, at speditører kan tjene flere penge på billig arbejdskraft fra udlandet…. Det at henlægge det ugentlige hvil til bilen vil i langt, langt de fleste tilfælde alene handle om, at man venter på en chancetur langt fra hjemlandet, eller at det indgår i et nøje planlagt kørselsmønster og i detaljen planlagte ture. Det er med andre ord fordi, man ikke har intentioner om at sætte kursen hjemad.« DTLs adm. direktør Erik Østergaard i et debatindlæg i netmediet Altinget.

Campering skal begrænses »Vi har et problem med at håndhæve forbuddet, for det kræver, at man overvåger lastbilen og chaufføren igennem flere døgn. Jeg foreslår i stedet at sætte ind mod campering på rastepladserne. Jeg er i gang med at undersøge mulighederne for at gøre det.« Transportminister Ole Birk Olesen til Transportmagasinet om forbuddet mod at holde det lange, ugentlige hvil i lastbilerne efter ﬂere advarsler om, at håndhævelsen – og parkeringsbegrænsninger på rastepladserne - kan øge presset på andre veje og boligområder.

DTL magasinet

NYHEDER MILJØ Af John Larsen

Transportsektor undgår skrappe klimakrav Klimarådet vil friholde den tunge transport fra skrappe krav om at reducere CO2-udslippet frem mod 2030 Transportsektoren bliver ikke foreløbig den store bidragsyder til samfundets omstilling til klimavenlig energi. Det fastslår Klimarådet. Det bliver simpelt hen for dyrt for samfundet frem til 2030. Klimarådet blev nedsat af den

gamle SR-regering og videreført af den nuværende regering for at overvåge og komme med forslag til den danske klimapolitik. Rådets formand er økonomiprofessor og tidligere overvismand Peter Birch Sørensen. For nylig har rådet udsendt

rapporten, ”Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger”. Rapporten ser på, hvad de såkaldte ikke-kvotebelagte områder – populært kaldet ”de tre B’er”, bønder, biler og boliger – kan bidrage med til den grønne omstilling. Rapporten konkluderer, at selvom både transportsektoren og landbruget hører til blandt de større klimasyndere, så er det forbundet med for store omkostninger at gennemføre

tiltag, der virkelig batter noget i CO2-regnskabet. »Vi ser naturligvis med tilfredshed på, at realisme og økonomiske hensyn vejer tungt hos Klimarådet,« lyder det fra DTL – Danske Vognmænds erhvervspolitiske chef Ove Holm. Men han tilføjer, at transportsektoren nu ikke har tænkt sig at køre på frihjul i den grønne omstillingsproces: »Vi vil blive ved med at pege på mere effektive lastbiler og mere effektiv logistik. Modulvogntog

ARKIVFOTO: HMN BIOGAS

Klimarådet vil have meget mere af denne slags, en lastbil tanker biogas. 16

DTL magasinet

AUGUST 2016

SAGT & SKREVET er et godt eksempel – og der er mere at hente ved lovgivningsmæssigt at skrue på lastbilernes vægte og dimensioner. Der er også mere at gøre i den enkelte vognmandsvirksomhed for at spare på de dyre diesel-dråber, og derfor udsendte DTL i samarbejde med bl.a. Transportens Innovationsnetværk og støttet af Trafikstyrelsen en håndbog i miljøledelse, der gør det lettere at blive mere ”grøn” vognmand.« Gas i stedet for diesel Klimarådet har dog et par anbefalinger til en grøn omstilling i transportsektoren. Hvad angår persontransporten, så er elbiler fremtidens soleklare løsning. Hos den tunge transport skal diesel erstattes af gas – naturgas og biogas – hvor det kan lade sig gøre. Disse to anbefalinger er blandt i alt 11 tiltag, der skal føre Danmark frem til et lav-emissionssamfund. Ove Holm ser også gas-lastbiler, som interessante, hvis der kan leveres biogas og biogaslastbiler til fornuftige priser. »Vi er derimod skeptiske over for klima-eff ekten, hvis man anvender naturgas. De praktiske erfaringer har ikke været alt for gode, og det, man sparer ved et lavere CO2-indhold i naturgas pr. energienhed (GJ) frem for diesel, sættes til – endda i nogle tilfælde mere end, da gasmotoren har en ringere eff ektivitet end en dieselmotor. Men vi er med på, at naturgassen kan være en overgangsløsning efterhånden som biogas-tilgængeligheden øges. Vi håber bestemt også på, at

anvendelsen af biodiesel til netop lastbiler bliver prioriteret, for biodiesel kan umiddelbart anvendes i den eksisterende flåde af diesellastbiler,« siger Ove Holm. Flydende biobrændstof til lastbiler Klimarådet vurderer også, at det mange år frem vil være meget dyrt at producere fl ydende biobrændstoff er (biodiesel), og at fl ydende biobrændstoff er derfor ikke vil lette omstillingen mod 2050, hvad angår den lette transport. Klimarådet åbner dog døren for, at en del af den tunge transport skal køre på biobrændstof i fl ydende form eller via biogas. Boligopvarmningen skal bidrage mest Selvom landbruget og transporten står for hele 78 procent af udslippet af klimagasser blandt de ikke-kvotebelagte områder (kvotebelagt er kraftværkerne og den tunge industri), så vil tiltagene kun bidrage med 24 procent af reduktionen. Det betyder til gengæld, at det bliver det tredje ”B”, nemlig boligerne, som skal bidrage med langt det meste. Klimarådet anbefaler således, at der sættes kraftigt ind med ændringer af danskernes boligopvarmning – fx ved at erstatte oliefyr med varmepumper. Peter Birch Sørensen konkluderer i rapporten, at der hverken er nye teknologiske løsninger klar eller samfundsøkonomisk fornuft i at kræve reduktioner hos transport og landbrug, der svarer til de to sektorers klimabelastning.

REGERINGEN SPILLER UD TIL EFTERÅRET Klimaet får ekstra politisk fokus til efteråret med hele tre udspil fra regeringen til, hvordan Danmark kan leve op til klimamålene frem mod 2030: • Et udspil til en såkaldt omkostningseffektiv strategi. • Et forslag til en klimaplan, der vil samle regeringens initiativer • Et oplæg til en ny, bred energiaftale, der skal i kraft fra 2020.

AUGUST 2016

Tiden rinder ud for PostNord Det er tid at overveje, om den danske stat skal trække sig som medejer af PostNord. Regeringen har som udgangspunkt, at vi skal skille os af med den type virksomheder, og jeg vil være overrasket, hvis vi stadigvæk har PostNord om fire-fem år. Villum Christensen, postordfører for Liberal Alliance til dr.dk

Lad andre tage over Hvis ikke selskabet kan klare sig, må andre tage over. Det er i hvert fald fuldkommen urimeligt, hvis det igen skal være skatteydernes penge, der skal redde det skrantende PostNord. FDL-formand Christian Jensen til Lastbil Magasinet om PostNords gigantiske driftsunderskud i Danmark.

Dårlig undskyldning Da der er tale om lempelser, så betyder det, at alle verserende sager skal læses om og afgøres ud fra det nye koncept. Det ønsker man ikke og derfor bruger man noget teknik som undskyldning for at udskyde indførelsen af de nye regler. Direktør Carl Peter Frederiksen, TungVognsSpecialisten og tidligere chef for politiets tungvognssektion, til Lastbil Magasinet om politiets udskydelse af de nye køre- hviletidssanktioner, der begrundes med itproblemer.

Nødvendigt med trængselsgebyr Det er især galt på motorvejen over Fyn, nogle steder på jyske E45 og på vejene ind til de store byer. Direktør Peter B. Jepsen, Danske Fragtmænd, i Lastbil Magasinet om et trængselsgebyr på 5,5 procent, der har været nødvendigt at indføre, fordi chaufførerne forsinkes af trængsel.

”Til at blive harm over” Han var mildest talt beruset - og slingrede voldsomt. Det er satme til at blive harm over, men det kan desværre være virkeligheden på de danske veje. Vagtchef ved Nordjyllands Politi, Karsten Højrup Kristensen, til Ekstra Bladet efter en rumænsk lastbilschauffør blev stoppet med en promille på 2,2 ved Sulsted nord for Limfjorden.

”Kun” to millioner kroner ude at svømme Det er åbenbart ikke så slemt, som jeg havde frygtet, og det er jo glædeligt. At der så er alt i alt to millioner kroner, som er udestående, det er selvfølgelig to millioner kroner for meget. Social dumping-ordfører Claus Kvist Hansen, Dansk Folkeparti, til Transportmagasinet, der havde spurgt til de udenlandske chaufførers manglende bødebetaling i Danmark på baggrund af norske tal om en kvart milliard i ubetalte bøder til udenlandske lastbilchauffører.

INTERVIEW MILJØ Tekst og foto af John Larsen

Efter ca. tre års miljøindsats siger konsulent og civilingeniør Lars Dagnæs, tv., tak for samarbejdet til miljømedarbejder Bjarne Jensen, vognmand Knud Åge Nielsen og miljømedarbejder Karina Jensen.

Vognmand med det

GRØNNE OVERBLIK

Vestlollands Kloakservice har været med i et treårigt projekt om miljøledelse »Miljøledelse – det er at fremtidssikre min virksomhed.« Det forklarer vognmand Knud Åge Nielsen, Vestlollands Kloakservice, om sin satsning med at kortlægge virksomhedens ressourceforbrug og miljøbelastning. Satsningen skal munde ud i et miljøcertifikat ISO 14001 inden årsskiftet. Vognmandsforretningen hører til blandt de første herhjemme, der for alvor har kastet sig

DTL magasinet

ud i processen. Udover at have to medarbejdere til at kortlægge miljøforholdene i virksomheden ved siden af deres andre opgaver, så har Knud Åge Nielsen deltaget i et brancheprojekt, der har udviklet et værktøj til brug til at udarbejde miljøledelsessystemer til transportbranchen. Projektet har ført til udgivelsen af en håndbog i miljøledelse, som blev udsendt for nylig af transportbranchen med støtte fra Trafik- og Byggestyrelsen samt Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Tovholder på miljøprojektet har været konsulent og civilingeniør Lars Dagnæs, Transportens Innovationsnetværk, som DTL Magasinet møder sammen med vognmanden og de to miljømedarbejdere Bjarne Jensen og Karina Jensen hos Vestlollands Kloakservice lige uden for Nakskov. »Vi har arbejdet på projektet i godt tre år og er nu ved afslutningen. Erkendt – det er noget af

en proces at få sat i gang som vognmand, men her hos Lollands Kloakservice har man forstået at knække kurven,« siger Lars Dagnæs. Han fremhæver, at mange af erfaringerne fra virksomhedens miljøindsats indgår i den nye miljøhåndbogs guide til, hvordan man helt nede på jorden griber sagen an i vognmandsvirksomhederne. Hvad er gevinsten for virksomhederne? »Der er flere,« siger Lars Dagnæs. »Efterhånden er miljøledelse testet af i en hel del virksomheder i forbindelse med projekter styret af brancheorganisationerne. I dette projekt har Vestlollands Kloakservice medvirket sammen med seks andre transportvirksomheder. Erfaringerne viser, at man ved at tænke fornuftigt i miljøbaner kan spare omkostninger og få en PR-gevinst ud af det. Samtidig står du godt rustet til både at opfylde nye miljøkrav fra kunderne og til at skaffe sig nye kunder,« forklarer Lars Dagnæs.

Vognmand Knud Åge Nielsen har indført miljøledelse og går efter et miljøcertiﬁkat inden årets udgang.

De tre udfordringer Han deler branchens miljøudfordring op i tre dele:

AUGUST 2016

Først er der klimadelen med især brændstofforbruget og CO2-udslippet, der skal nedbringes mest muligt. Dernæst har vi belastningen af det lokale miljø med partikelforureningen. Her har vi været ret gode til at rense os ud af det meste – ikke mindst takket være Euro-normerne. For det tredje er der ulykkerne. Og der kan ske farlig forurening, så her gælder det for virksomhederne om at skabe overblik og mindske risici. Virksomhedens miljøledelsessystem skal se på alle disse tre udfordringer. Lars Dagnæs ser det sådan, at miljøarbejdet – ultrakort fortalt – skal være med til at sikre virksomheden, skabe positiv omtale og bidrage til et bedre miljø omkring sig – altså udvise social ansvarlighed; det som også kaldes CSR (Corporate Social Responsibility). To miljømedarbejdere Vestlollands Kloakservice råder over 14 slamsugere og lastbiler, der kører entreprenør- og affaldskørsel for talrige kunder. De tæller kommuner, forsyningsselskaber, industrivirksomheder, landbruget og private borgere. Der er 18 ansatte heraf fire på kontoret til bogholderiet, kørslerne og ikke mindst til at håndtere den ret tunge miljøadministration. Her arbejder miljømedarbejderne Bjarne Jensen og Karina Jensen med henholdsvis indrapporteringer til affaldsregistre og med tømningsordninger og anden kemiadministration. »Mange af de data, der nu skal indgå i miljøregnskabet, skal vi jo fremskaffe i forvejen til affaldsindberetninger med mere, så miljøprocessen koster i virkeligheden ikke så meget ekstra arbejde,« forklarer Bjarne Jensen, som har været i firmaet i to år i flexjob men har arbejdet med miljø og grønne regnskaber i mange år. Karina Jensen, der har været ansat i knapt tre år, fremhæver, at miljøarbejdet har smittet af på virksomhedens indkøb, hvor der nu ses mere

kritisk på, om der købes for meget eller forkert ind til kontoret og materiellet. »Og nu kan vi stille krav til leverandørerne om at levere det mest miljøvenlige.« Som vognmand, hvad lægger du mest vægt på? »Ved at samle data ind får vi overblik over,

Miljøarbejdet har åbnet de ansatte øjne på en ny måde, så de er mere ressourcebevidste – ja, de tager et medansvar for virksomhedens udvikling. Vognmand Knud Åge Nielsen

hvad der foregår i det daglige. Så kan vi bedre se, hvor vi tjener penge, og hvor vi ikke gør. Fx om en lastbil tjener kroner hjem eller er for dyr,« siger Knud Åge Nielsen. »Vi kører relativt få kilometer i køretøjerne, så der er ikke så meget at hente på brændstofbesparelser. Så vi sætter mere ind på adfærden i det daglige arbejde. Miljøarbejdet har åbnet de ansatte øjne på en ny måde, så de er mere ressourcebevidste – ja, de tager et medansvar for virksomhedens udvikling. Risikovurderingerne er vigtige. Vi skal mindske risikoen for ulykker og forurening. Det kan smitte af på forsikringspræmierne. Og så hæfter jeg mig en hel del ved kunderne. Den grønne vinkel er en god indgang til gamle og nye kunder. De stiller krav. Fx stiller bygherren, Vejdirektoratet, krav om miljøcertifikatet ISO 14.001 for at få opgaver i forbindelse med byggeriet af den nye Storstrømsbro. Det vil jo nok også komme til at gælde Femernanlæggene. Vi har også nogle fødevaretransporter, og her har en kunde stillet krav til os om at leve op til den hollandske GMP+ standard. Så vi kan ikke nøjes med, hvad danske myndighe-

der kræver. Tendensen går mod internationalt anerkendte certifikater, og det vil vi opfylde. Her indsamler vi jo heldigvis mange af oplysningerne til certificeringen i forvejen. Vi kan også tilbyde kunderne at være affaldsmægler og tage betaling for at hjælpe dem med at komme miljørigtigt af med deres industri- eller byggeaffald og jord. Vi kan forbedre sidemandsoplæringen af nye folk. Vi oplever en lettere behandling og snak med fx Arbejdstilsynet og Fødevarekontrollen, når de ser, at der er orden i tingene.« Så vognmanden har ikke fortrudt, at han i sin tid som bestyrelsesmedlem i Danaffald blev ”overtalt” til at være med i miljøprojektet af DTLs konsulent Lisbet Hagelund. Hun er i øvrigt også medforfatter på miljøhåndbogen, der har samlet de mange erfaringer i ti håndgribelige ”Sådan gør du”-trin på vejen til et miljøledelsessystem i virksomheden. »Jeg blev interesseret i sagen. Miljøarbejdet er med til at udvikle min forretning, appellere til kunderne og tjene nogle penge hjem. Og så er jeg med til at redde verden,« smiler Knud Åge Nielsen.

VI HJÆLPER

DTL-konsulent Jens Gjerløv fra Regionskontoret i Roskilde, har miljøledelse som ansvarsområde: »Miljøbevidsthed er med tiltagende styrke kommet på dagsordenen hos vognmændene. Vi skal skåne miljøet. Og flere og flere transportkøbere kræver en dokumenteret miljøledelse, hvis man skal deltage i deres udbud. Så det er bare om at komme i gang,« siger han. Jens Gjerløv hjælper gerne med at svare på spørgsmål fra medlemmerne.

MILJØHÅNDBOGEN – hjælper dig i gang • Håndbogen er en praktisk guide, der trin for trin fører dig igennem opbygningen af et miljøledelsessystem i din virksomhed. • Håndbogen er specifikt tilrettet vognmandsbranchen og de miljøfaglige sværeste valg er taget af forfatterne ud fra et branchekendskab. • Håndbogen er bygget op med vejledninger og tjeklister, der er udviklet til den typiske vognmandsvirksomhed. • Håndbogen har en skabelon, som du kan skrive i og bruge til at dokumentere dit miljøarbejde over for transportkøber Håndbogen er udarbejdet af Netværk for Transport og Miljø, TINV, i samarbejde med DTL – Danske Vognmænd og Innovation Center for Logistics and Transport, ILT, som led i projektet ”Mere eff ektive godstransporter og bedre miljø”. Projektet er gennemført med støtte fra Trafik- og Byggestyrelsen. Miljøhåndbogen kan hentes på DTLs hjemmeside, www.dtl.eu.

AUGUST 2016

DTL magasinet

NYHEDER TERRORBEKÆMPELSE Tekst og foto af John Larsen

Udstyr til at registrere køre- hviletidsdata og temperaturmålinger kan også bruges til at stoppe lastbilkapringer

ARKIVFOTO: ANDREAS GEBERT/ SCANPIX DANMARK

Den smadrede og sønderskudte lastbil efter terrorangrebet i Nice i Frankrig 15. juli 2016, hvor 85 mennesker omkom.

Lastbilelektronik skal FORHINDRE TERROR Udstyr til at registrere køre- hviletidsdata og temperaturmålinger kan også bruges til at stoppe lastbilkapringer At bruge en lastbil som terrorvåben bliver nu sværere takket være en ny elektronisk løsning, der får lastbilen til at stoppe eller køre meget langsomt, hvis chaufføren er væk fra førerhuset. »Som ansvarlig branche bør man naturligvis forsøge at bidrage til at mindske risikoen for terror. Med denne ret enkle løsning gør vi det sværere at kapre en lastbil, og samtidig kan vi yde

DTL magasinet

bedre beskyttelse af chaufføren ved et kapringsforsøg,« forklarer direktør for TungVognsSpecialisten, Carl Peter Frederiksen. Han er allerede er i dialog med flere lastbilproducenter om, hvordan anordningen kan installeres i lastbilerne. »Vi tog internt i DTL – Danske Vognmænd sagen op efter de voldsomme anslag mod tilfældige fodgængere i Nice, Berlin, Stockholm og London. Og vores samarbejdspartner, Care4All i Esbjerg, blev inddraget. Firmaet leverer den elektroniske boks, TVS Track, der indsamler lastbilens køre- hviletidsdata,« fortsætter han. Boks og ”tag”

Her er kort fortalt, hvad løsningen går ud på: Mens boksen er anbragt et sted i lastbilen, bliver chaufføren udstyret med en lille såkaldt ”tag”, der sender et signal til boksen. Denne tag er ikke større, end at den kan være i et armbåndsur eller i tøjet. Hvis afstanden mellem chaufføren-tag’en og lastbilens boks bliver for lang (ca. 150 meter), kan de ikke længere ”tale sammen”. Og da boksen er koblet til lastbilens motorstyring, vil motoren herefter enten gå i tomgang og stoppe eller hastighedsbegrænseren vil sænke farten til blot 10–15 km/t. »Vi udnytter således eksisterende teknologi, som mange DTL-vognmænd allerede bruger til

Tacho Online-systemet, der holder styr på chaufførernes køre- hviletider og har gps-overvågning. Den lille elektronikboks kombineres med den personlige tag, der i virkeligheden er en lille sender,« siger salgschef i Care4All, Claus Frost Wrang. Et lignende system bruges også på fx hospitaler til at skabe overblik over, hvor læger og sygeplejersker befinder sig. Også tyverisikring Anordningen med tag’en er nyeste skud på stammen over de funktioner, som TVS Track/Tacho Online allerede bruges til: opsamling og lagring af køre- hviletidsdata, flådestyring, temperaturovervågning og varerumssikring (hvor dørene

AUGUST 2016

til lastrummet sikres hjemme fra kontoret). »Løsningen kan også bruges som almindelig tyverisikring,« tilføjer Carl Peter Frederiksen. En særlig udgave af den lille tag har en lille knap, som chaufføren kan aktivere ved fx et overfald eller et uheld, så kontoret derhjemme alarmeres med præcis gps-angivelse af, hvor den nødstedte chauffør befinder sig.

desværre tilfældet ved terrorangrebet i Berlin,« siger Carl Peter Frederiksen. Prisen for at supplere sit TVS Track-system med terror- og tyverisikringen inklusiv en tag til chaufføren er ca. 1.500 kroner pr. lastbi. Ekstra tags koster 450 kroner pr. styk. Vil en vognmand anskaffe sig en ny TVS Track-boks og en tag, så koster det ca. 4.500 kroner pr. bil. Systemet er allerede til salg.

Koblet til motorstyringen »Funktionen som terror- og tyveribekæmper har vi testet igennem hos fragtmand Michael Palle i Næstved. Og den virker,« forsikrer Carl Peter Frederiksen, der især spår interesse for løsningen hos fragtfirmaer, skraldevirksomheder og andre, der færdes i byerne. Han forstår på lastbilproducenterne, at påvirkningen af motorstyringen kan ske på flere måder, hvor nogle vil vælge at bringe lastbilen til standsning i tomgang, mens andre vil aktivere hastighedsbegrænseren. »Hvordan systemet skal reagere, kan man til en vis grad selv programmere. Det særlige er, at der indbygges en forsinkelse på omkring 1-2 minutter, før lastbilen taber fart. Det er for at beskytte chaufføren, så terroristen først aner uråd, når han er kørt væk fra chaufføren. Men systemet kan selvfølgelig ikke gøre noget, hvis terroristen fastholder chaufføren i førerhuset levende eller død - sidstnævnte situation var

Forpligtelse og ansvar DTLs adm. direktør Erik Østergaard røber en vis stolthed over, at branchen kan bidrage til at gøre det vanskeligere for terrorister at bruge lastbiler som våben: ”Vi har været vidne til, at terroristernes brug af lastbiler i en række europæiske storbyer har bragt vores branche i fornyet fokus. Og selvom det er terroren og de forrykte personer, der myrder uskyldige, der er et samfundsfundproblem - og ikke lastbilerne - har vi som branche en forpligtelse og et ansvar, som vi ikke sidder overhørig. Det indebærer også, at vi har løbende kontakt med både politiet og PET, og at vi forklarer offentligheden, hvordan branchen forholder sig. At vi nu har præsenteret en teknologi, der gør det sværere for terroristerne, viser, at vi er vores ansvar endog meget bevidst.« Løsningen blev for øvrigt vist på TV2 News og i TV2 nyhederne kl. 19 fredag 14. juli.

Ekspertgruppe skuer ind i fremtiden Transportminister Ole Birk Olesen har nedsat en ekspertgruppe til at komme med anbefalinger til, hvordan vi bliver klar til fremtidens transport – om fx investeringerne til ny infrastruktur. Og hvad med selvkørende biler, førerløse tog, eldrevne cykler, deleøkonomi, urbanisering samt ændrede adfærds- og familieformer? Det er blot nogle af de elementer, der skal tages højde for, når fremtidens transport skal planlægges. Ekspertgruppen skal barsle med en rapport ved udgangen af i år. Der holdes også en afsluttende konference. Gruppen er sammensat bredt af eksperter inden for transport, mobilitet, innovation og fremtidens byer. Der ventes inddraget eksperter fra yderligere fagområder undervejs. Formand er Niels Buus

Kristensen, cand.polit. og forskningsleder ved Transportøkonomisk Institutt i Oslo og medlem af Klimarådet. Her er de øvrige deltagere: • Anette Enemark, Civ.ing. med speciale i fysisk planlægning og fagjournalist. I dag er hun mobilitetschef i Movia, • Katinka Hauxner, Cand. scient.pol., bystrategisk rådgiver og har rådgivningsvirksomheden Hauxner ApS. • Mogens Fosgerau, Professor ved DTU. • Otto Anker Nielsen, Professor, Civilingeniør og bl.a. leder af Transport DTU. • Søren Riis, Dr. Fil og Ph.D. fra Albert-Ludwigs-Universität, Tyskland, lektor i teknologi- og videnskabsfilosofi (Roskilde Universitet) og bl.a. co-founder af GoMore.

DMF - ordinær generalforsamling 2017 Dansk Møbeltransport Forening holder ordinær generalforsamling på:

Best Western Hotel Svendborg Centrumplads 1 5700 Svendborg Lørdag den 9. september 2017, kl. 09.30 Indkaldelse samt dagsorden for generalforsamlingen og det reviderede regnskab for perioden 1. juli 2016 – 30. juni 2017 vil blive tilstillet medlemmerne. Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal i henhold til § 20 i foreningens vedtægter være indsendt til formanden senest 10 dage inden generalforsamlingens afholdelse.

Til at gøre det sværere at bruge en lastbil som terrorvåben skal man bruge en tag til chaufføren, som direktør Carl Peter Frederiksen, tv., står med, og en elektronikboks til lastbilen, som salgschef Claus Frost Wrang står med.

AUGUST 2016

Lasse Ødum, Formand Dansk Møbeltransport Forening Københavnsvej 265 4000 Roskilde

DTL magasinet

INTERVIEW KIM ANCKER

MIG & MIN

LASTBIL

Tekst og foto af John Larsen

Kim Ancker peger på et af trailerens kameraer. Trækker og trailer er forsynet med i alt 11 kameraer.

Danmarks sikreste lastbil med det rullende undervisningslokale.

Vognmand Kim Ancker:

Traﬁksikkerhed – først og fremmest Vognmand Kim Ancker i Ortved ved Ringsted har – vel nok – Danmarks sikreste lastbil og Danmarks ildsjæl nummer et, når det gælder trafiksikkerhed og højresving, nemlig chaufføren Baloo. Den kombination vil DTL – Danske Vognmænd og Codan bruge til noget, efter at Kim Ancker har meldt sig under DTL-fanerne som nyt medlem i Sjællands Vognmandsforening og har skiftet forsikringsselskab til Codan. Henning ”Baloo” Olsen er allerede et kendt ansigt i branchen for sin årelange indsats for at øge ikke mindst de yngste generationers viden om, hvordan lastbiler færdes i trafikken, og hvad der er farligt. Han kører nu i en Volvo FH 12 med 500 hk, som bl.a. transpor-

DTL magasinet

terer containere fra Frihavnen i København. Lastbilen kalder han og vognmanden for Danmarks sikreste, for udover alskens sikkerhedsudstyr er lastbilen forsynet med otte kameraer, mens traileren har tre kameraer, så han kan holde øje med alt omkring lastbilen under kørslen. Fire kameraer dokumenterer, hvad der sker undervejs i trafikken. Traileren er en historie for sig selv. Den ombyggede fragttrailer er i dag et rullende undervisningslokale med stole og borde til 32 elever og en fladskærm samt et lille depotrum. Traileren havde premiere på transportmessen i Herning i marts og har siden været med på flere udstillinger landet over – bl.a. udstillingen i Padborg

og senest på Transport Vest ved Aarhus og Store Legedag på Bornholm, hvor Baloo har hjulpet til og ”optrådt” i flere år. »Meningen er, at Volvo-trækkeren og traileren skal ud i landet og undervise børn og voksne om lastbiler, de farlige højresving og trafiksikkerhed,« forklarer Kim Ancker, som har trafiksikkerheden som en hjertesag i ligeså høj grad som sin chauffør. Til daglig driver han sin vognmandsforretning med to egne biler og fem-seks undervognmænd, der mest kører anlægs- og entreprenørkørsel. På DTLs stand »Vi glæder os meget til samarbejdet. Og sikkerhedsvogntoget bliver præsenteret på DTL – Danske Vognmænds stand på den store

udendørs udstilling, Transport Øst, i Greve i næste måned,« siger DTLs underdirektør Frank Davidsen, som besøgte Kim Ancker til et ”inspirationsmøde” sammen med tre Codan- medarbejdere. Udviklingschef i Codan, Niels John Nielsen, ser muligheder for at skræddersy trafiksikkerhedsundervisningen til nye målgrupper takket være den nye trailer: »Vi har allerede et godt og indarbejdet koncept med kampagnen ”Trafiksikkerhed i Øjenhøjde”, der er målrettet de mindre skolebørn. Men nu er muligheden til stede for, at vi kan gennemføre rullende undervisning for unge mennesker og endda voksne målgrupper. Det er fx oplagt, at vi kan samarbejde med bygge- og entreprenørvirksomheder, når de skal til at

AUGUST 2016

Vognmand Kim Ancker, tv., tager imod sine nye samarbejdspartnere, f.v. assurandør Henrik Lind, DTLs Frank Davidsen, udviklingschef Niels John Nielsen, skadestopper Bruno Hostrup - samt Henning ”Baloo” Olsen.

gennemføre større anlægsarbejder med massiv lastbilkørsel gennem boligkvarterer og nær skoler. Her vil ankomsten af ”Danmarks sikreste lastbil” være et godt trækplaster.« Baloo tilføjer: »Vi har nu de helt optimale undervisningsbetingelser, og jeg brænder for at fortsætte kampen mod de forfærdelige højresvingsulykker, som desværre har været i stigning på det sidste. Så jo mere vi kan få udbredt viden om lastbilernes færden jo bedre. Andre vognmænd er også velkomne til at komme og studere kameraerne og hvad der ellers er af sikkerhedsudstyr. Mød os på Transport Øst i Greve 2.-3. september!«

Fra sin plads bag rattet kan Baloo på monitoren følge med i alt, hvad der foregår udenfor på højre side.

Et kik indenfor i traileren, hvor 32 personer snildt kan undervises i traﬁksikkerhed.

AUGUST 2016

Baloo: Vi skal bekæmpe højresvingsulykkerne, der desværre er steget igen.«

DTL magasinet

TEST LASTBILER Tekst og foto af Finn Bjerremand

TESTKØRER

FINN BJERREMAND

En Scania helt på toppen Nyt flagskib med masser af power og førerkomfort Der er højt op, når man skal træde ind i førerhuset i Scanias flagskib, S 730. Men udsigten er ganske fin deroppe. Og miljøet i førerhuset med det fuldstændigt flade gulv er supergodt. Det har chauff ører og vognmænd ventet på i mange år, så der er dømt topklasse til Scanias nye S førerhus. For kun kort tid siden prøvekørte jeg Scania R 500, og den har jo også et fortrinligt førerhus med rigtige gode forhold til chauff øren. S 730 går dog et nøk længere med komfortniveauet: Helt fladt gulv, mere plads og endnu bedre udsyn. Det gør livet lettere, specielt

på langture og når man skal overnatte i førerhuset. Testvognen er en S 730 A4x2NB – på blot to aksler. Det vil være et absolut minimum af kunder, der går efter en to akslet trækker med så stærk en motor. Selv om der tilkobles en fireakslet trailer, vil halvanden-reglen betyde, at vogntogsvægten begrænses til 45 ton. Og så er der stadigvæk en stor motor til at trække. I Danmark vil vi til gengæld nok komme til at se et marked for 3 og 4-akslede 730’ere fx til tunge særtransporter, trækkende enhed for modulvogntog og fireakslede tipsættevogne. Der vil uden tvivl også være vognmænd, der kører nordpå til specielt Vestog Nordnorge, som med god grund vil vælge både den store motor og det store førerhus. Momentet var hjemme Under min 222 km lange testkørsel, lagde jeg

DTL magasinet

ruten via Kolding forbi Ødsted og op til Bredsten. Her passeres en forholdsvis lang bakke med et skilt, hvor der står 7 procents stigning. S 730 tyggede sig hurtigt op i høj hastighed. Her skal det indskydes, at vognen kørte i ECO-tilstand med cruisecontrollen koblet ind, så der blev ikke trykket hårdere på speederen, fordi det gik opad. Systemet kender selv ruten ved hjælp af den GPS-styrede Active Prediction der sammen med ECO-roll systemet kommer til sin ret, når man kører i bakket terræn som netop i Sydøst- og Østjylland. Turen gik op til Give tilbage mod Horsens, via Addit og østpå til Skanderborg, af motorvej E45 til Horsens og via Nr. Snede tilbage til Fredericia. Hele ruten indeholder en del bakker, og strækningen fra Addit til Skanderborg var dog fyldt med forhindringer og flere stop. Bl.a. et vejarbejde som medførte et stop i flere minutter og en del langsom kørsel ind

AUGUST 2016

TEST

SCANIA S 730

faktor på 2,97 km/l. Det må siges at være fint, når man tænker på det bakkede terræn, der er kørt igennem, den høje gennemsnitshastighed og den vekslende trafik.

Scanias nye S 730 er vitterligt en topmodel og en fornøjelse at køre.

gennem Skanderborg. Det gav ikke ligefrem en fl ydende kørsel og et pænt brændstoff orbrug. Hele testturen, hvor der blev tjekket brændstoff orbrug, endte dog med et forbrug på 74,73 l til 222 km med en snithastighed på 65,32 km/t., der giver et forbrug på 33,66 l pr. 100 km. Omregnet efter danske termer betyder at vognen rullede med en forbrugs-

Der er højt op men sikken et udsyn.

AUGUST 2016

V8 motor med stort overskud Med sine 16,4 slagvolumen og en topeff ekt på 730 hk samt – nok så betydningsfuldt – et højeste drejningsmoment på 3500 Nm, der ydes mellem 1000 og 1400 o/m., hører denne Scania DC 16 107 motor til i topklassen. Der er dog ikke ændret på eff ekten eller motorens opbygning efter overgangen til den nye serie og S-førerhuset. Otte cylindre i en V-formet motorblok, XPI indsprøjtningssystem (commonrail), der giver et højt tryk på brændstofindsprøjtningen, fire ventiler pr cylinder samt VGT (variabel turbo ladning) og EGR (udstødningstilbageførsel) er nogen af specifikationerne på den store Euro 6-motor. Kemiboksen, som sørger for at dæmpe udstødningslyden og rense udstødningen, indeholder ud over en lyddæmper også et DOC (Diesel oxidationskatalysator), DPF (dieselpartikelfilter) og en SCR-katalysator. Transmissionen er Scanias GRSO952R, hvor betegnelsen O, står for, at højeste gear er et overgear. En god løsning, når motoren er så stærk, som den er. Gearkassen har Scanias nye bremse på bundgearsakslen. Det betyder hurtigere gearskifte end på de tidligere versioner. Betjening af koblingen og gearskiftet foregår ved hjælp af det automatiserede Opticruise-system. Det fungerer præcist og hurtigt. Der er integreret retarder, med en højeste eff ekt på 4100 Nm, og når specificeringen omfatter retarder er drivlinjen bestykket med hele ECO-pakken, så der kan køres så økonomisk som muligt. Det betyder også, at det er muligt at styre hastighederne både med hvor stort spændet kan være mellem den højeste hastighed inden bremserne griber ind og den laveste, når der rulles i ECO-roll. Bagakslen er af typen R780 med enkeltudveksling, der har en

Der er fem trin op til det helt flade gulv.

gearing på 2,92. Den er også med til at give en høj marchhastighed med særdeles lave omdrejninger. Ved 1008 o/m kører vognen 80 km/t baseret på testvognens dæk i størrelsen 315/70 R 22,5. Chassiset er Scanias F800, der har en godstykkelse på 8 mm og en højde i forenden på 926 mm og 920 mm i bag, og akslerne sidder med en afstand på 3750 mm. Forakslen er 7,5 ton version ophængt med Scanias nye system, hvor der er en luftbælg lige over forakslen. Bagakslen er ophængt med fire luftbælge og beregnet til 11,5 ton akseltryk. Sammen med førerhusets ophæng med luftaffjedring og de luftaffjedrede sæder, giver det virkelig en komfortabel kørsel.

Styretøjet er helt perfekt og man har konstant en god føling med hjulene og vejbanen. Førerhusversionen S20H har en indvendig højde på 2,07 m over gulvet i midten mod ”blot” 1,915 m over motorkassen i en tilsvarende R20H. Fra man sætter foden i trinbrættet forneden er der også 0,14 m højere op til gulvet i S versionen frem for R-versionen. Alt i alt en topversion med et højt niveau på køreglæde og komfort, hvor man så skal tænke på såvel højere anskaff elsespris som et højere brændstoff orbrug i forhold til udgaver med mindre power, der sandsynligvis ikke kan opvejes af en større gensalgsværdi.

DTL magasinet

TEST VAREBILER Tekst og foto af Carsten Teiner

Varebilen fås i talrige udgaver og motorstørrelser, her er det udgaven med 102 hestekræfter.

TEST

MAN TGE

TESTKØRER

CARSTEN TEINER

EN LILLE ÉN TIL LASTBILVOGNMANDEN MANs TGE varebil passer perfekt til ”last mile”-transporterne

MÜNCHEN Hvor mange varebilskunder anser den nye MAN TGE for at være en rigtig stor varebil, så er MAN’s normale lastbilskunder vant til at manøvrere rundt med lastbiler på op til 56 tons totalvægt. Så for dem er det næsten i legetøjsafdelingen, at TGE’en befinder sig. MAN har til dato solgt lastbiler fra 7,5 tons. Men til efteråret bliver den nedre gruppe på 3-5,5 tons med den nye TGE varebil. Den har MAN udviklet sammen med søsterselskabet VW Nutzfahrzeuge, som allerede har lanceret deres Crafter, der er identisk med TGE. Crafter er også Van of the Year 2017 – så det lover godt for MANs kommende salg. Med det øgede antal varebiler til at klare ”Last mile”-transporter til kunder i byerne – og byernes strengere miljø- og vægtregler – så opfylder den nye TGE netop fremtidens transportbehov. DTL Magasinets udsendte har været i München for at prøve den nye TGE som én af de første

DTL magasinet

journalister i Europa. Og den kører selvfølgelig lige så imponerende som sin søsterudgave. MAN havde spændt ca. 500 kg. ballast fast i bilerne, og det generede ikke den nye varebil. Især i den største 177 hk udgave, som også er ganske hurtig og virkelig smidig. Med trækkraft i sjette gear fra 1.000 omdrejninger eller 50 km/t. Men også den orange 102 hk model i kommunal-udgave klarede by-transporten fint. De øvrige biler yder 122 og 140 hk. Også de har en fin trækkraft. Det er måske ikke samme momentfornemmelse med de nye 2-liter maskiner som i tidligere 2,5 liters Crafter modeller, men vi havde nu ingen problemer i de testede biler. Vi prøvede dem ganske vist ikke med fuld last og en tung, lastet trailer. At bilfabrikanter vælger mindre kubik i køretøjer, skyldes ikke mindst de nye Euro 6 miljøkrav til nye motorer. I fremtiden har VW Group – inklusive MAN – varebiler med

alternative drivliner – i første række elektriske modeller, hvor prototype-modellerne er præsenteret, bl.a. e-Crafter på IAA sidste år. Klart mindre støj Man er hurtig dus med bilen, og så er støjniveauet meget lavt. Især hvis man bl.a. sammenligner med den forrige Crafter. Udsynet er også klassens bedste. Man skulle måske vænne sig til den kraftige ”Lane Departure Warning” funktion, hvor bilen nærmest blev holdt væk fra midterlinjen. Man kan vælge imellem to akselafstande, tre taghøjder og tre længder plus ladudgaver og dobbeltkabine udgaver. Op til 18,4 kubikmeter varerum (til seks europaller) og op til 3,5 tons nyttelast. Tralervægten er op mod 3,5 tons. Man kan vælge imellem forhjulstræk, baghjulstræk og firehjulstræk (med Haldex kobling), og der er valget mellem en seks-trins manuel gearkasse og

en otte-trins automatgearkasse. I første omgang er MAN klar med forhjulstrukne modeller. Automatgear kommer senere i år, mens baghjulstræk er klar i maj 2018. I kabinen finder man rigtig god plads, gode aflæggemuligheder, god komfort med flere sædetyper og overskuelig instrumentering. Sikkerheden er også i orden. Bl.a. har bilen nødbremsesystem. Det bremser bilen selv ved lav fart. Multi-kollisions-bremsen sørger for, at bilen er bremset ned ved uheld. Også sidevindsassistent er standard. Der er en masse andet sikkerhedsudstyr, der kan tilkøbes, men vi ved ikke, hvilket udstyr, som den danske importør satser på. Bilen fås således også med adaptiv fartpilot samt advarsel for tværgående trafik, hvis man skal bakke ud fra fx en port. Bakke-assistent fås også, og her kan man let bakke sin TGE ved at benytte spejl-indstillingsknappen. Det er et system, som VW-

AUGUST 2016

TEKNIK gruppen længe har tilbudt i deres personbilsprogram. MAN har som nævnt ikke mindst deres lastbilskunder som de kommende kernekunder, hvor VW har store koncerner og håndværkere som faste kunder med Crafter. MAN satser bl.a. med TGE som bilen for logistik-, entreprenørog vognmandsfirmaer samt til kunder, som har brug for 24/7 assistance så som pakketrans- og kurérkørsel. Der er selvfølgelig en overlapning, for alle TGE-kunder er jo nye kunder, men muligheden for one-stop shopping er ligefor. Og så kender vognmændene MAN værkstederne fra deres lastbiler. Undersøgelser viser, at MANvognmænd generelt er glade for deres værksteder, hvor man kan få de nødvendige døgnservice. Ikke noget med at vognmanden får en tid i næste uge – det er nu og her. Og der er god højde på alle værkstedernes porte. Desuden tror man hos MAN også, at mange MAN-busvognmænd vil vælge TGE som kommende minibus. I det hele taget er MAN også vant til et tæt samarbejde med opbyggere. MAN har til gengæld ikke samme dækning herhjemme, når det gælder forhandlere og værksteder, som VW kan prale af. Men her udtalte man hos MAN, at en løsning kunne være servicebiler, der kunne foretage hjemmeservice hos vognmanden. I øvrigt har 50 procent af de MAN-kunder, der kommer på værkstederne, ikke en aftale i forvejen. For kunderne er det vigtigst, at MAN repræsenterer et professionelt netværk. Alene det kan

tiltrække nye kunder, mener MAN. På IAA messen i fjor, hvor den nye TGE blev vist første gang, var der 300 forhåndsordrer på TGE. 1. marts i år var der 1.200 ordrer. Mål i 2019: 20.000 enheder. Bestyrelsesformand og CEO Joachim Drees, MAN, Truck & Bus, fortalte i forbindelse med testen i München, at det faktisk også var et stort ønske fra deres nuværende vognmandskunder, at der kom en MAN varebil – for transport med varebiler er et stigende marked overalt. Derfor har MAN også givet VW gode råd, da de skulle planlægge og producere den nye Crafter - og TGE. Men der bliver ikke et egentligt salgslokale, hvor man se en TGE. Det er helt som med salg af lastbiler med separate og specielle lokaler. MAN har gennem et år opbygget et team af specialister til TGE modelprogrammet – både på salg og service. Her spiller hele infotainment- og connectivity-delen en vigtig rolle, og her har MAN allerede sit RIO telematic-system. Klar til september MAN TGE er klar i Danmark i september. Men kan ordres allerede nu. I Tyskland er TGE netop kommet på markedet, nogenlunde i samme prisniveau som VW Crafter. Et nyt MAN TGE koncept hedder ”Van’s to go” – og det betyder hurtig levering. Ellers er markedsføringen klar: TGE – det er ikke en Van, det er en MAN.

Et kik indenfor i MANs første varebil, der i øvrigt er identisk med VWs Crafter. AUGUST 2016

MOTOR: 1.968 CCM. MED BITURBO SLAGVOLUMEN: TO LITER YDELSE: 177 HK V. 3.600 OMDR. MOMENT: 410 NM V. 1.500-2.000 OMDR. MILJØ: EURO 6 MED SCR TEKNIK OG PARTIKELFILTER FORBRUGSSNIT: 13,3 KM/L CO2 UDSLIP G/S: 196 G/KM GEAR: 6 TRINS MAN TOPFART MAX: 165 KM/T SIKKERHED: BL.A. NØDBREMSESYSTEM OG MULTIKOLLISIONSBREMSE STYRETØJ: ELEKTROMEKANISK STYRETØJ AFFJEDRING: UAFHÆNGIG FOR/STIV BAGAKSEL BREMSER: FIRE SKIVEBREMSER (VENTILEREDE), ESC STABILITETSKONTROL, ABS TRAILERVÆGT TESTBIL: OP TIL 3,5 TONS LÆSSEHØJDE: 570 MM NYTTELAST: 1.084 KG VARERUMSMÅL: 3.450 X 1.380 X 1.726 MM SIDEDØR: 1.311 X 1.822 MM BAGDØRE: 1.552 X 1.840 MM DÆK: CONTINENTAL CONTI VAN CONTACT FABRIKSGARANTI: 2 ÅR DANSKE PRISER ER IKKE OPLYST

MAN satser på, at mange lastbilvognmænd har brug for en varebil til de mindre transporter i byerne.

TGE-modellerne blev præsenteret for europæiske biljournalister i München.

DTL magasinet

NYHEDER JURA Af Mikie Møller Pedersen, COMA System

SCT Transport på forkant med databeskyttelse

EUs nye persondataforordning vil påvirke alle virksomheder PERSONDATAFORORDNINGEN FOTOS: SCT

Alle danske virksomheder skal tage stilling til den kommende EU-persondataforordning, der træder i kraft 25. maj næste år. SCT Transport A/S er allerede gået i front med beskyttelse af virksomhedens persondata, når den nye lovgivning skal implementeres. Det er ikke unormalt, at ansættelseskontrakter og andre vigtige dokumenter, som indeholder persondata, sendes via e-mail, når det skal bruges internt. For fremtiden skal danske virksomheder være opmærksomme på brugen af persondata, samt hvor godt disse er beskyttet i fx ringbind eller e-mailsystemet. SCT Transport er en af de virksomheder, som har skredet til handling for at være på forkant med den nye lovgivning. SCT Transport A/S, en familieejet virksomhed, som i dag ejes og drives af 3. og 4. generation, er særligt synlige i bybilledet i og omkring København og på hele Sjælland. Hovedsædet ligger i Gilleleje, hvor HR-konsulent Mette Vang har sin daglige gang. Mette og kollegaen Karin Jensen er bl.a. ansvarlige for lønudbetaling til de godt 300 medarbejdere i koncernen. I den forbindelse har de set sig nødsaget til at digitalisere arbejdsgangen grundet den nye persondataforordning, som skærper kravene til opbevaring af følsom persondata, herunder medarbejdernes personlige oplysninger. Udover skærpede krav til opbevaring af personlige data sker der også en skærpelse af opbevaringen af jobansøgninger og information om tidligere ansatte.

DTL magasinet

SCTs Mette Vang: »Den største udfordring er at digitalisere det hele.«

I lyset af den kommende lovgivning var Mette Vang klar over, at der ikke var nogen vej udenom: »Vi skal overholde persondataforordningen. Men den største udfordring ved persondataforordningen er, at digitalisere det hele«. Derfor har man valgt et online kontraktstyringssystem, COMAsystem, som DTL tilbyder medlemsrabat på. Kontraktstyringssystemet er godkendt til at overholde den nye lovgivning, hvorfor alle ansættelseskontrakterne for fremtiden er at finde i systemet. Ud over systemets sikre opbevaring af persondata, giver systemet overblik over kommende lønforhandlinger og MUS-samtaler, og samtidig skal systemet gøre det nemmere for HR-afdelingen at trække rapporter ud. Selvom SCT Transport er et skridt foran i implementeringen af den nye lovgivning, er opgaven ikke overstået endnu. Politikerne forhandler nemlig om der skal være særkrav i forhold til det danske erhvervsliv. »Når direktivet er færdigt, gennemgår vi det hele og sørger for at vi overholder alle krav i persondataforordningen«, understreger Mette Vang.

EU’s persondataforordning træder i kraft fra 25. maj 2018. Det er en omfattende databeskyttelse- og persondataforordning, som regulerer hvordan virksomheder og organisationer indsamler, analyserer og anvender persondata. Persondataforordningen vil berøre alle virksomheder, som behandler persondata i form af fx ansættelseskontrakter. Overtrædelse kan resultere i klækkelige bøder.

MØDER DTL holder møder i efteråret med fokus på persondataforordningen. Du modtager som DTL-medlem yderligere information via DTL’s nyhedsbreve. Her er programmet. Mødested følger: Region Øst: 20. september kl. 17:30 til 20:30 Region Syd: 11. oktober kl. 17:30 til 20:30 Region MidtNord: 25. oktober kl. 17:30 til 20:30 Region Hovedstaden: 15. november 17:30 til 20:30

Med COMAsystem får man: • Overblik over økonomien i alle kontrakter og aftaler • Overholder persondataforordningen ift. sikker opbevaring af persondata • Notifikationer via e-mail når kontrakter kræver handling • Mulighed for at handle rettidigt på den enkelte kontrakt, og undgå unødige udgifter • Hurtig fremsøgning af dokumenter • Vi sørger for at medarbejderen er klædt på til at bruge systemet • Medlemsrabat som DTL-medlem

AUGUST 2016

Tachograf-data sikrer korrekt løn til chaufførerne

Nyt it-program bruger køre- hviletidsdata til at beregne lønnen. Det sparer tid på kontoret.

N Af John Larsen

forskellige satser m.m. tager tid at beregne. Og muligheden for at udbetale for meget eller for lidt i løn er afgjort til stede. Ved at bruge de præcise data fra tachografen sikrer vi en lynhurtig og sikker beregning af chaufførernes løn. Vores nye TVS-løn hjælper således med til at overholde overenskomsten,« siger han. Det it-programmel, der indregner de mange køre- hviletidsdata i DTL A-overenskomsten, er udviklet af virksomheden BaseOnline IVS, hvor partner Flemming Nielsen, der i øvrigt kender transportbranchen fra sin tid som medarbejder i DTLs fordelspartner, forklarer: »Det er lykkedes at kombinere de mange datafiler med overenskomsten i nogle statistikker, der danner grundlaget for lønberegningen. Det drejer sig om mødetider, dagens aktiviteter, antal arbejdstimer og tidspunkter samt overarbejde. Der krydses også af, om det vedrører faglærte eller ufaglærte chauffører, lærlinge, kvalifikationstillæg, personlige tillæg med mere. Når lønberegningen er klar, overføres der automatisk en fil fra TVS til DataLøn, der sørger for lønsedlerne.« Derudover hjælper DataLøn vognmændene med automatisk at beregne, overføre og indberette SKAT, ATP, pension, ferie, barselsfonde og meget mere. »Det sparer en masse tid, som pludselig kan

bruges på noget andet i virksomheden, og man får en helt anden ro i maven,« tilføjer Carl Peter Frederiksen. Flemming Nielsen kan tilføje, at kommende ændringer i DTL A-overenskomsten samtidig nemt kan ajourføres i systemet. Førerkortet som ”Tjek ind-tjek ud kort” Den nye lønberegning via Tacho Online er i sommer blevet gennemtestet og tilrettelagt i samarbejde med Nordjysk Forretnings- og Industri Renovation, som nu gør brug af det smarte system. »Det, at chaufførens førerkort bliver en form for ”tjek ind og ud kort”, er helt optimalt i forhold til at overholde DTLs overenskomst og køre- hviletiderne. Og så er det jo super nemt, at integrationen kører direkte fra Tacho Online til Dataløn. Det eneste man skal tjekke, er at timerne er tilsvarende, er det ikke tilfældet kan de nemt rettes til,« siger Anne Cathrine Lauritzen. Hun ser en mulighed for at spare en masse timer: »Når det hele kører, som det skal, kommer jeg til at spare tre dage hver måned på at lave løn. Samt indberetninger og statistikker - de er ligetil eller kører automatisk i Dataløn.« Læs mere på www.tungvogn.dk/tvslon

»Det er blevet meget lettere at lave løn til chaufførerne,« siger Anne Cathrine Lauritzen fra Nordjysk Forretnings- og Industrirenovation.

AUGUST 2016

FOTO: JOHN LARSEN

FOTO: NFIR

u kan køre- hviletidsdata bruges til at sikre den korrekte løn til chaufførerne – og spare en masse tid på kontoret. »Jeg regner med at spare tre dage hver måned på at lave løn,« lyder det fra direktionssekretær Anne Cathrine Lauritzen fra Nordjysk Forretnings- og Industrirenovation i Hjørring, der har testet det nye lønsystem i løbet af sommeren. Den nye lønberegning foregår ved, at førerkortdata om mødetider, køre- og arbejdstimer og fx overarbejde behandles af et nyt it-programmel, der holder disse data op mod satserne i DTL A-overenskomsten, hvorefter informationerne sendes videre til lønsystemet DataLøn. Det nye lønsystem er udvikles i et samarbejde mellem TungvognsSpecialisten, firmaet BaseOnline og Bluegarden, der ejer DataLøn. DTL-konsulent Birgitte Suurballe har også medvirket på overenskomstdelen. »Vi kan bruge køre- hviletidsinformationerne fra vores Tacho Online system på en helt ny måde til stor gavn for alle vore abonnenter på systemet,« forklarer direktør i TungVognsSpecialisten, TVS, Carl Peter Frederiksen. »Det er jo ingen hemmelighed, at overenskomsten er ret indviklet, og de mange

Carl Peter Frederiksen, tv., og Flemming Nielsen står bag det nye lønberegningssystem, TVS-Løn.

DTL magasinet

NYHEDER JURA Af John Larsen

I byretten for at få sin ret Revner i bremseskiver betyder ikke, at de automatisk er ulovlige.

FOTO: AUTOHUSET VESTERGAARD A/S

På billedet ses en helt ny bremseskive til en lastvogn som den, sagen drejer sig om.

afviste, at politiet kunne eskortere lastbilen til værksted, Det endte med, at pladerne blev taget af, og lastbilen blev bugseret hjem. Her blev bremseskiverne afmonteret ved hjælp af en 10 kg tung hammer. Vognmanden bragte dem til et autoværksted, hvor en mekaniker beså dem og sagde, at de ikke var ulovlige. Han tog dem også med til en synsvirksomhed, hvor bilinspektøren sagde, at de ikke var ulovlige. Derfor gjorde vognmanden indsigelse mod det bødeforelæg, han fik.

Myndighederne har ikke altid ret i deres afgørelser. Men det kan være svært for menigmand at løfte den bevisbyrde. Det viser en dom fra byretten i Horsens, hvor et DTL-medlem blev frikendt for at have haft ulovlige bremseskiver. Frifindelsen ændrer dog ikke på det faktum, at vognmanden har haft store omkostninger til bjærgning af lastvognen fra parkeringspladen, hvor kontrollen fandt sted og hjem til vognmanden firma samt omkostninger til skifte af bremseskiver i utide samt et ekstra syn. Alt sammen helt unødvendigt fordi en enkelt kontrollant mente, at bremseskiverne var ulovlige. Dømt ved første øjekast Vognmandsfirmaet fik kontrol-

DTL magasinet

leret vogntoget 3. december 2014 på motorvej E45 ved Hedensted. Men uenighed om anklagen førte til en retssag. Anklagen havde tre punkter, hvoraf de to vedrørte traileren, der ikke tilhørte vognmanden. Det ene punkt var ifølge anklageskriftet bremserne på trækkeren. Man kan læse, at driftsbremsen på lastbilen ikke var i lovlig stand, så den kunne benyttes uden fare og ulempe for andre, idet bremseskiven på venstre forreste aksel var revnet to steder helt ud til kanten, hvorved der var fare for adskillelse af bremseskiven. Chaufføren fortalte senere i retten, at lastbilen blev testet på en mobil bremseprøvestand. Betjenten havde allerede inden bremseprøven sagt, at der var revner i bremseskiverne. Det var

chaufføren dog ikke enig med ham i. Vognmanden forklarede i retten, at han den pågældende dag var på værkstedet. Han blev ringet op af chaufføren, der oplyste, at han ikke måtte køre videre med lastbilen. Vognmanden bad om at tale med politimanden. Han oplyste, at lastvognen ikke måtte køre videre, fordi bremseskiverne kunne springe i stykker når som helst. Vognmanden svarede, at han ikke troede på det, for bremseskiverne var massive og kunne derfor ikke være gennemrevnede. Betjenten fastholdt dog, at lastbilen ikke måtte køre videre. Nej, bremserne skulle laves på stedet. Det kunne imidlertid ikke lade sig gøre at få nogen til at lave lastbilen på stedet, og betjenten

Kontaktede DTL Ved at kontakte DTLs tekniske konsulent Finn Bjerremand erfarede han, at der er regler om, hvornår revner i bremseskiver er farlige. Finn Bjerremand sendte ham en pdf med anvisninger for revner i en bremseskive, og vognmanden undersøgte sine egne skiver for at se efter tilsvarende revner. De revner, der var i hans skiver, der var dømt ude, var max. 1 mm dybe, og de gik ikke ud over skivernes kant. Herefter blev sagen overdraget til Forman Advokater. Konsulent Hans Thygesen blev tilkaldt til at vurdere bremseskiverne. Hans Thygesen hentede derefter bremseskiverne, og han kunne i retten forevise fotos af to bremseskiver. Han forklarede, at der ses rigtig mange revner - såkaldte

AUGUST 2016

varmerevner - i skiverne over hele overfladen. Revnerne er dog ufarlige, og det er normalt, at en godt brugt bremseskive ser sådan ud. Til gengæld var der ingen gennemgående revner i de to skiver, altså revner, der går igennem hele fladen fra inderste til yderste diameter på bremsefladen. Bremsefladen er den flade, som bakkerne, der aktiverer bremsen, trykker ind på. Man kan se, at skiverne er slidt, men de er stadig blanke på fladen. Varmerevnerne opstår ved den gentagne påvirkning, hvor fladen bliver meget varm ved hårde bremsninger. Den pågældende lastvognsproducent har vedtaget, at revnerne skal være gennemgående, før de er farlige. Er der ikke gennemgående revner, er der ikke noget galt med skiven. Skiven er nemlig massiv. Kunne ikke se rundt om hjørnet Politibetjenten forklarede i retten, at køretøjet godt kunne bremse.

Han kunne visuelt konstatere to gennemgående revner i bremseskiverne, altså revner, der gik hele vejen igennem bremseskivens flade, fra den inderste kant til den yderste kant. Dem vurderede han som farlige. Han besigtigede skiverne ved at lyse med en stavlygte ind gennem hullerne i fælgene. Han kunne således på denne vogn se nok af bremsefladerne til at afgøre, at revnerne var gennemgående. Betjenten tjekkede, at revnerne gik fra inderste til yderste kant, men han kunne ikke se, om revnerne gik "rundt om hjørnet". Og det var ikke muligt på stedet at tage hjulet af. Når han kunne sige, at disse revner var farlige, var det fordi, at en gennemgående revne er en væsentlig fejl, idet den giver en svækkelse. Det ved han via sin synsassistent-uddannelse. Man kunne således ikke udelukke, at hele bremseskiven kan knække, når der er gennemgående revner i den. Politiet har i færdselslovens § 77 hjemmel til at forbyde, at

et køretøj kører videre efter en konstateret fejl. Vognmanden frifundet Men retten afsagde – ud fra foreliggende fakta - en dom, der gav vognmanden ret. I dommen hedder det: ”Retten må efter den fremlagte tegning af en bremseskive, som efter det oplyste er udarbejdet af lastvognsproducenten, lægge til grund, at en driftsbremse på en lastbil som den omhandlede ikke er i lovlig stand, jf. herved færdselslovens § 67, stk. l, hvis der i bremseskiven er gennemgående revner, som strækker sig ud over skivens kant og her er dybere end 1-1,5 mm. Retten finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte politiassistentens forklaring om, at de revner, som vidnet den pågældende dag konstaterede på det omhandlede køretøjs bremseskiver, var gennemgående j den forstand, at de gik hele vejen igennem bremseskivens flade, fra den inderste kant til den yderste

kant. Politi ass. har imidlertid også forklaret, at han ikke ved sin undersøgelse, som han foretog ved at lyse med en stavlygte ind gennem hullerne i fælgene, mens hjulene var monteret på lastbilen, kunne se, om revnerne gik "rundt om hjørnet", hvorved retten forstår, at vidnet ikke kunne se, om revnerne strakte sig ud over skivens kant. På dette grundlag finder retten det ikke med den til domfældelse fornødne sikkerhed bevist, at de gennemgående revner, som vidnet konstaterede, strakte sig ud over skivens kant og her havde en dybde på mindst l mm. Tiltalte frifindes derfor i dette forhold.” Tilbage står vognmanden med en stor regning for en masse omkostninger og ikke mindst et tidsforbrug, som burde have været undgået.

Hos OK får du Danmarks stærkeste transportteam Hos OK får du ét team, der altid er lige i nærheden, og som er det samme år efter år. Vi tror på, at evnen til at stille de rigtige spørgsmål er afgørende for at kunne finde den rigtige løsning til dig og dine chauffører.

www.ok.dk

Få professionel sparring på 89 32 25 40

NYHEDER JURA Af John Larsen

Deadline nærmer sig for deltagelse i kartelsag mod lastbilproducenterne DTL – Danske Vognmænd har sammen med søsterorganisationer i andre lande bl.a. Sverige indgået en aftale med det internationale advokatfirma Hausfeld & Co om at føre erstatningssager for skadelidte transportvirksomheder mod lastbilproducenterne som følge af en karteldannelse, der medførte for høje priser på lastbilerne i perioden 1997-2011. Volvo/Renault, Daimler, DAF og Iveco har i et forlig med EU betalt ca. 2,9 milliarder euro for deres medvirken i lastbilkartellet. MAN deltog også i kartellet men undgik bøden, fordi virksomheden bidrog til at afsløre kartellet. Scania har valgt at stå uden for forliget med EU og afventer en retssag. DTL Magasinet har spurgt en af Hausfeld & Cos ledende advokater, Andrew B. Bullion i London, der samler søgsmålene fra europæiske transportvirksomheder, om hvad der sker i sagen. Er der danske transportvirksomheder på din liste –eller skandinaviske? »Vi har faktisk danske kunder, både transportører og andre. Også mange andre fra Skandinavien. Priskartellet for lastbiler har forårsaget økonomiske tab for købere og leasere af lastbiler over hele EU / EØS. Og efter hvad vores økonomer har fundet frem til, har det helt sikkert påvirket især skandinaverne. Hos Hausfeld har vi løbende hjulpet skandinaviske virksomheder med at få erstatning for deres tab på grund af karteller. I tilfældet med lastbilerne repræsenterer vi i øjeblikket hundredvis af skandinaviske kunder - herunder også

DTL magasinet

FOTO: HAUSFELD & CO

Mange skandinaviske vognmænd vil være med i et sagsanlæg, siger advokat fra det firma, der forbereder et samlet søgsmål. Fristen for at være med er udgangen af september. danske transportvirksomheder og andre virksomheder. Og danske transportvirksomheder opfordres til at registrere sig for at forfølge deres krav mod lastbilkartellet via vores hjemmeside, der er oversat til dansk (såvel som andre skandinaviske sprog samt engelsk).« Kan du afsløre, hvor mange transportører, du er i kontakt med eller har tilmeldt sig for at få kompensation? »Hausfeld repræsenterer bogstaveligt talt tusindvis af transportvirksomheder med hundredtusindvis af lastbiler, der købes eller leases. Vi vil naturligvis gerne se flere, og gennem flere måneder er vi både blevet kontaktet direkte af transportvirksomheder og har arbejdet sammen med deres foreninger, herunder DTL, (der tilbyder vejledning til deres medlemmer men i sagens natur ikke går løs på lastbilproducenterne). Vi er blevet udvalgt efter anbefaling fra en række transport- og logistikforeninger i hele EØS, herunder Sveriges Åkeriföretag, TLN i Holland, CESMAD Bohemia (Tjekkiet), CESMAD Slovakiet, Magyar Közúti Fuvarozók Egyesülete i Ungarn og BGL i Tyskland og mange flere. Vi har opsat en række særlige rammer for processen, som dækker rigtig mange transportvirksomheder, men vi giver hver enkelt vognmands krav den fornødne opmærksomhed under behandlingen. Og så er flere transportører naturligvis velkomne. Derudover optræder vi i sagen om lastbilkartellet på vegne af en række virksomheder, hver med mange tusinde lastbiler

Andrew Bullion: »Selv om Scania ikke beviseligt måtte have været involveret i nogen del af lastbilkartellet, vil købere og leasere af Scania lastbiler stadig kunne kræve erstatning for tab på handler med Scanialastbiler.«

købt i perioden, hvor kartellet har eksisteret: meget store logistikvirksomheder, producenter af forbrugsvarer, affaldshåndtering og andre industrityper i hele Europa og repræsenterer dem begge individuelt og som en samlet gruppe.« Hvordan ser du chancerne for kompensation? »Lastbilkøbere og -leasere skal huske på, at Kommissionens afgørelse i forhold til lastbilfabrikanterne er fældende bevis for enhver domstol i EØS, og at det ulovlige kartel derfor har eksisteret og har fastsat lastbilpriserne i hele EØS. Producenterne er allerede blevet opkrævet i alt € 2,9 mia i bøde. Men disse bøder indbetales til

EU og fordeles ikke til ofrene for kartellet, som fx er DTLs medlemmer. Det er op til kartelofrene selv at anvende domstole, der efter borgerlig ret kan rette op på tabet til kartellet, hvilket også anbefales af Kommissionen selv i dens meddelelser om forfølgelse af kartellet. I dette tilfælde er der af vores økonomiske eksperter konstateret skadesforvoldelse. Vi har engageret højt anerkendte økonomiske specialister, der arbejder ihærdigt på at gennemgå indgående data fra hundredvis af kunder. De arbejder efter en særlig økonomisk videnskabelig metode, og ifølge deres afrapporteringer er der rent faktisk konstateret ska-

AUGUST 2016

der. Kartellet har haft en betydelig indfl ydelse på lastbilernes købere og leasere i hele den periode, kartellet opererede, og i nogle tilfælde ud over det, og dette vil blive præsenteret for såvel kartellerne som for domstolene. Da det eneste spørgsmål, der kan diskuteres, er omfanget og andelen af den økonomiske vinding, som vores eksperter har fundet frem til, er der gode chancer for at opnå kompensation - som det er dokumenteret af Hausfeld og de støtter, der i stort omfang har brugt kræfter på denne sag.« Er der nyt om Scanias retssag? »På nuværende tidspunkt er Scania stadig under efterforskning af EU-Kommissionen, som således ikke har endeligt har konstateret overtrædelse af konkurrencelovgivningen. Hvis Scania endelig viser sig at have været en del af kartellet, vil producenten naturligvis blive genstand for privatretlige krav om erstatning på lige fod med de krav, der nu som nævnt er i gang mod kartellet. DTL-medlemmerne bør vide, at selv om Scania ikke beviseligt måtte have været involveret i nogen del af lastbilkartellet, vil købere og leasere af Scania lastbiler stadig kunne kræve erstatning for tab på handler med Scanialastbiler. Skadeserstatning ved køb / leasing af Scania-lastbiler vil ikke blive anlagt mod

Scania selv, men mod de øvrige producenter på grundlag af et ”paraply-princip". Dette princip understøttes af den økonomiske teori om, at tilstedeværelsen af et effektiv prisfastsættelseskartel vil have haft en generel formindskelse af priskonkurrencen på det relevante marked, som det stigende tidevand, der løfter alle både på én gang. Og da alle medlemmer af et kartel i forening og individuelt er ansvarlige for alle skader forårsaget af deres ulovlige adfærd, ville de beviselige karteldeltagere være forpligtet til at holde DTL-medlemmer skadesløse for deres tab ved Scania-handler.« Der er et nyt EU-kompensationsdirektiv, som skal gøre det nemmere at få kompensation fra kartelkrænkere. Hjælper det i denne sag? »Ja, helt sikkert. Vores nordiske kunder henvises normalt til erstatningsmetoden om finansielle rettigheder, når de skal forfølge deres krav ved tyske domstole. Tysk ret gav allerede i forvejen gode muligheder for at sagsøge, men efter deres gennemførelse af EU's antitrustskadesdirektiv indeholder tysk lov nu også bestemmelser om offentliggørelse af visse beviser. Dette betyder, at sagsøgerne kan anmode retten om at afkræve kartelmedlemmerne fremlæggelse af visse beviser, der er nødvendige for at dokumentere kravet. Og det, at kartelmedlemmer skal videregive beviser,

SEE THEE WHOL

E NCE C O N FE R M M E A R PROG ISTER A N D R EG E ! ONLIN

der hjælper med at dokumentere sagen mod dem selv, er en klar fordel for DTL-medlemmer og alle andre sagsøgere.« Er der en frist for transportvirksomheder for kunne at deltage i jeres erstatningssag? »Vi anbefaler, at alle transportvirksomheder tilmelder sig genopretningsprojektet ved udgangen af september 2017. Der er flere grunde til dette - herunder strategiske grunde. Derfor bør virksomhederne reagere hurtigt. For dem, der ikke deltager i slutningen af september 2017, vil det være næsten umuligt at indlede et sagsanlæg i Tyskland inden udgangen af 2017. Så flest mulige transportvirksomheder skal tilslutte sig søgsmålet inden udgangen af september i år. Der er naturligvis stadig tid til at melde sig blandt deltagerne, men DTL medlemmer bør ikke trække tiden. DTL selv kan tilbyde vejledning om processen, og selvfølgelig er vi hos Hausfeld også villige til at hjælpe,« siger Andrew B. Bullion. Interesserede DTL-medlemmer er meget velkomne til at kontakte DTLs chefjurist John Roy Vesterholm på telefon 4063 6433 eller mail jrv@dtl.eu. Oversættelse af Morten Lindbo.

HALFWAY TO THE FUTURE VISIONS & TECHNOLOGY CONDITIONS & POLICIES LOGISTICS & TRANSPORT DEALS AND PROJECTS LIVE CRASH TESTS! OVER 350 SWEDISH AND INTERNATIONAL EXHIBITORS

THREE FAIRS – ONE MEETING PLACE ELMIA FUTURE TRANSPORT, ELMIA NORDIC RAIL & ELMIA NORDIC ROAD JÖNKÖPING, 10 – 12 OCTOBER 2017

elmia.se/futuretransport elmia.se/nordicrail elmia.se/nordicroad

MEDLEMMERNE FORDELE Af John Larsen

Vognmand får

leasingrådgivning

Jørgen Hansen, forrest midten, brugte Morten Refsgaard til at tjekke sit leasingtilbud efter i sømmene og udvælge den bedste løsning.

Kranbil til tre millioner kroner skulle leases på bedst mulige vilkår

DTL magasinet

hvor DTL-medlemmerne uden beregning kan ringe eller skrive til ham og få et hurtig svar på et hurtigt finansielt spørgsmål. Tag kontakt hvis du er i tvivl eller vil være på mere sikker grund på2872 3411 / mr@bankpartner.dk. Mødes med DTL Ungdom DTLs nye unge-netværk, DTL Ungdom, får besøg af Morten Refsgaard på et møde i Viborg her den 17. august, hvor han forklarer om finansernes kringelkroge, og hvor de unge vognmænd er velkomne til at medbringe egne, konkrete eksempler. Morten Refsgaard deltager også på Vognmandens Dag, der holdes 23. september i Hobro.

Manden i midten Morten Refsgaard, ser sig selv som manden i midten – mellem kunden og pengeinstituttet/ leasingselskabet. Han forstår, hvad de siger – og ikke siger. Han hjælper fx også med at få lavere rente, optimere cash flowet og få bedre kassekredit. Eller hvis en sag er gået i hårdknude. Han kommer også med råd til, hvordan lastbilen bedst finansieres eller fx hvilket pengeinstitut, man med fordel kan skifte til. DTLs aftale med Morten Refsgaard indeholder først og fremmest en finansiel hotline,

FOTO: BANKPARTNER

Tre millioner kroner er en alvorlig sum penge. Men det er jo, hvad en moderne kranbil kan løbe op i. Så det gælder om at se sig godt for, når finansieringen skal på plads. Vognmand Jørgen Hansen, der har JH Transport i Skjern, valgte at alliere sig med DTLs nye samarbejdspartner Morten Refsgaard fra firmaet Bankpartner, der rådgiver om finans- og bankforhold, inden han slog til på en leasingkontrakt. »Hver en procent, du kan hente på en leasingaftale eller et lån, betyder jo noget på bundlinjen,« siger Jørgen Hansen. »Så jeg har brugt Morten Refsgaard til at analysere mulighederne i mit leasingtilbud for at finde ud af, hvornår tilbuddet er bedst for mig og ikke for leasingselskabet. Det kan jo være svært at overskue,« lyder det fra vognmanden. Leasingtilbuddet vedrørte en ny fireakslet Scania kranbil med en Fassi kran F1150 på 100 tonmeter og en rækkevidde op til 37 meter. Den skal bruges til især monteringsopgaver på byggepladser rundt om i landet. Kranbilen skal nu bygges op hos Tmp Hydraulik A/S i Thyholm til levering sidst på året. Med den nye kranbil vil JH Transport råde over 11 lastbiler, der kører blandet vognmandskørsel, særtransporter og som nævnt udfører en del kranopgaver.

Morten Refsgaard tilbyder DTLs medlemmer at gennemgå fx et leasingtilbud på mail og give en hurtig tilbagemelding til en fast DTLpris på 975 kroner. »I dette tilfælde indeholdt leasingtilbuddet fire valgmuligheder for løbetiden, der gik fra fem til otte år. Ret usædvanlig endte de alle på den samme restværdi nemlig 500.000 kroner. Normalt for en lastbil vil restværdien være større jo kortere løbetid, der er. Vi nåede frem til, at i dette tilfælde var det mest fordelagtigt for vognmanden at trække mindst muligt på kassekreditten med dens højere rente, så vi valgte muligheden med den længste løbetid, otte år. I vurderingen indgik også, hvad der i øvrigt blev betalt for virksomhedens likviditet,« forklarer Morten Refsgaard.

FOTO: KASPER LETH HOUNISEN

Morten Refsgaard er manden i midten – mellem vognmanden og i dette tilfælde leasingselskabet.

AUGUST 2016

ARKIVFOTO: TUR

FÅ SUCCES med lærlingene Det betaler sig at lægge energi i, at virksomhedens lærlinge kommer godt igennem uddannelsen og lærlingeforløbet. Erfaringen viser, at en mentor kan gøre forskel for, om jeres lærlinge trives og får maximalt ud af læretiden. Transportbranchens mentoruddannelse er en AMU-kursuspakke målrettet dig, som har en hverdag sammen med en lærling. Du er måske daglig leder, lærepladsansvarlig, mentor eller ’bare’ en udvalgt kollega, der er særlig opmærksom på, om lærlingen trives og udvikler sig praktisk. På Transportbranchens mentoruddannelse bliver du klædt på til at være mentor. Du lærer bl.a.: • Hvordan du sikrer sammenhængen mellem skole- og praktikperioder • Hvordan du håndterer uenigheder • Hvordan du kan tage ”den svære samtale” • Hvordan du får øje på, om lærlingen er udfordret af fx ordblindhed eller af noget i sit privatliv. Transportens Udviklingsfond (TU) og Gods-

En mentor kan øge trivslen for lærlingene.

HER UDBYDES MENTORUDDANNELSEN:

transportens Uddannelses- og Udviklingsfond (GUU) belønner medlemsvirksomheder med en mentorbonus på 5.000 kr., der uddanner en medarbejder via Transportbranchens mentoruddannelse og i samme kalenderår ansætter en lærling. Se filmen på YouTube om mentoruddannelsen. Søg blot på: transportens mentoruddannelse

Holdstart i 2017 Skole 17. august AMU Nordjylland 28. august DEKRA Hovedstaden 19. september EUC Lillebælt 2. oktober DEKRA Hovedstaden 23. oktober AMU Nordjylland 27. november DEKRA Hovedstaden Tilmeld dig Transportbranchens mentoruddannelse via amukurs.dk

VI UDDANNER FOLK

Uheldforebyggelse AMU-Fyn udbyder kurser i ”Uheldsforebyggelse for erhvervschauffører” (kursusnr. 40065). Gennem teoretisk undervisning og praktiske øvelser bliver du i stand til at manøvrere køretøjet baglæns omkring hjørner og til læsseramper mv. ved brug af spejle/bakkamera, således at farlige situationer og bagendekollisioner undgås. Desuden kan deltageren udføre korrekt indstilling af spejle og kan udføre korrekte højresving under påvirkning af distraktionsfaktorer samt opnå indsigt i hensigtsmæssig kørselsadfærd til afværgelse af mødeuheld med modkørende trafikanter. Varighed: 1 dag. Pris: 108,- pr. dag Dato: Uge 39 For nærmere information: Kontakt kursussekretær Birgit Larsen, bl@amu-fyn.dk, tlf. 63 135 381. C. F. Tietgens Boulevard 27 • 5220 Odense SØ Petersmindevej 50 • 5100 Odense C • Tlf. 66 13 66 70

www.amu-fyn.dk

NYHEDER TRAILERE Tekst og foto af Finn Bjerremand

Winnie-Trans’ modulvogntog – uden dolly.

Smart - og uden dolly

Modulvogntoget matcher opgaverne præcist Det gælder jo om at at finde de smarte løsninger til ens behov, når materiellet skal udvælges. Det har Winnie-Trans i Saltø gjort, da man indsatte et modulvogntog type 4. Det består af en fireakslet lastvogn og en fireakslet påhængsvogn. Faktisk er vogntoget som taget ud af en svensk vognmands flåde. Som vognmand Kurt Larsen siger det, så sparede han en dolly ved at anvende denne løsning. På den måde slipper han for at køre rundt med en masse unødvendigt jern. En almindelig trækstang til en fireakslet lastvogn og et lille chassis til de to foraksler på påhængsvognen er meget lettere løsning end

en dolly, hvor der også er en sættevognskobling. Og med en teknisk totalvægt på 36 ton, er påhængsvognen samtidig fremtidssikret. Denne løsning på et modulvogntog passer midt ind i regelsættet, fordi forvognen har en selvstændig tilladt totalvægt på 32 ton, og påhængsvognen har en selvstændig tilladt totalvægt på 30 ton. Forvognen laster lovligt 19,85 ton, og påhængsvognen laster 22,1 ton. Her skal man så trække to tons fra, fordi vogntoget i modulvogntogskombinationen ikke må overskride 60 ton vogntogsvægt, men dér er den tilladte belastning også på hele 39,95 ton. Samtidig opfylder vogntoget fint spændetrøjebestemmelsen med kravet om, at akselaf-

standen skal være mindst 19 meter fra forreste til bageste aksel for at kunne køre med 60 ton vogntogsvægt. Desuden skal der ikke være et skilt bag på med teksten 25 meter, fordi vogntogets samlede længde ligger på ca. 21,7 meter - lige akkurat under skiltegrænsen på 22 meter. Skal man kigge efter ulemper ved kombinationen, så er det jo, at den ikke kan køre uden for modulvogntogsnettet. Det betyder, at påhængsvognen skal trækkes af en kort forvogn, hvis den skal bevæge sig ud på sekundære veje. Det er dog ikke noget problem for Winnie-Trans, der i den daglige drift altid kører på modulvogntogsnettet.

NOPA - NÅR KVALITET ER BEDST Vores kerneområder er at udføre lovpligtigt eftersyn, service eller reparation på lasthåndteringsudstyr samt fremstilling af påhængsvogne, containere samt opbygning af forskellige typer tip til lastvogne. Vores brede udvalg af kvalitetspåhængsvogne fra NOPA tæller alt fra containerpåhængsvogne, tippelad, tipkærrer, kærrer med hejs eller asfaltkærrer. Anvendelsen af højstyrkestål, og kontinuerlig udvikling af konstruktionerne, der gør det muligt at producere robuste lasthåndteringsprodukter med lang levetid. Kontakt din lokale SAWO salgskonsulent for mere information. SAWO A/S // Tlf. 7010 0766 // sawo@sawo.dk // www.sawo.dk

DTL magasinet

AUGUST 2016

MIN NYE

Påhængsvognen, leveret for tre år siden af Sawo, er en Nopa af typen PFS300. Den ser meget solid ud, og selv efter tre år holder den formen flot. Oprindelig kørte den efter en anden fireakslet Volvo, men for et års tid siden blev den nye Volvo FH16 med fire aksler og tripplebogie anskaffet som ny forvogn for Nopa-hængeren. Fulde af lovord Både chaufføren, Bo Rasmussen, og Kurt Larsen har kun lovord til overs for såvel chassiset som hele ladopbygningen, der er lavet af Brdr. Plagborg i Lindved. Chassiset består af to længdevanger med to aksler i en langbogie i bag, samt et lille chassis med to foraksler, der er forbundet til det store chassis med en drejekrands og med en VBG trækstang til at forbinde forvognen. Der er fire BPW ECO ni ton aksler med skivebremser. Alle ophængt med luftaffjedring. Og den bageste aksel er udstyret med bogielift, så den kan hænge i luften, når der ikke er brug for den. Hævning og sænkning af akslen foregår automatisk med EBS-systemet.

TRAILER Den forreste bogie er placeret så langt fremme som muligt, mens den bageste bogie sidder så langt tilbagetrukket som muligt. Det giver en utrolig retningsstabil kørsel. Akslerne er placeret med en akselafstand på 1,31 meter mellem de to forreste aksler på den forreste bogie og med en akselafstand mellem de to bogier på 5,29 meter samt en akselafstand på 1,81 meter mellem de to bageste aksler, der således sidder i en langbogie. Ved kørsel i Sverige ville denne akselafstand i følge bruttovægtstabellen udløse en tilladt totalvægt på 33 ton, så der vil aldrig være nogen problemer med at køre i nabolandet. Dækmonteringen omfatter 16 dæk i størrelsen 265/70 R 19,5 som giver en forholdsvis lav lastehøjde, og den indvendige højde er rigtig god. Påhængsvognens lad er 9,75 meter langt - og meget tæt på de maksimal tilladte 10 meter. Den udvendige højde er 4 meter, bredden

2,55 meter, og bunden er bygget med en 40 mm selvbærende og skridsikker aluminiumsplade. Højre side er fast - meget praktisk, da alle lasteoperationer foregår ud af venstre side. Venstre side er konstrueret med store foldedøre, der åbner og lukker let. Ladet er nærmest delt i to ved hjælp af et fast skillerum, og på både højre side og forsmækken og skillerummet er der monteret beskyttelsesplader 1,2 meter over bunden. Foldedørene er med rustfrie indbyggede lukkere, og både forsmækken samt sidevangerne i aluminium er eloxerede. Taget består af en selvbærende overbygning med et hvidt glasfibertag. I bagenden er dobbelte bagdøre, der også har indbyggede, rustfrie hængsler. Løsningen viser, at det kan lade sig gøre at køre med modulvogntog uden, at man behøver ekstra køretøjer. Altså så længe godset skal hentes og leveres hos virksomheder ud til modulvogntogsnettet. Med denne kombination har man dog den fordel, at påhængsvognen let kan kobles af og parkeres, mens forvognen kører uden for modulvogntogsvejnettet.

SIDELOADERSPECIALISTEN 43 års erfaring med design og produktion af verdens bedste sideloader. Modeller ﬁndes med løftekapacitet fra 12 til 45 ton. HAMMAR – Det pålideligste mærke inden for container håndtering.

Nu solgt i mere end 113 lande.

Hammar Maskin AB

AUGUST 2016

info@hammar.eu www.hammar.eu

+46 33 29 00 00 +46 33 29 00 00

www.hammar.eu info@hammar.eu

DTL magasinet

MEDLEMMERNE FORDELE Tekst og foto af John Larsen

Circle K udvider AdBlue-netværk Lettere administration »Ved at tanke AdBlue hos os slipper vognmanden jo for selv at vedligeholde hjemmetanken og binde kapital på at lagre AdBlue. Men måske vigtigst er, at administrationen på kontoret bliver lettere. Forbruget fremgår nemlig af den månedlige dieselfaktura. Desuden kan vognmanden via vores selvbetjeningsportal på nettet skabe sig et overblik over den enkelte lastbil og chaufførs forbrug af både AdBlue, diesel og andet køb på brændstofkortet,« siger Ole Eriksen. Circle K’s Ole Eriksen: »DTLs medlemmer kan trygt overlade AdBlue-tankningen til os.«

Circle K udvider sit landsdækkende AdBlue-netværk, så lastbilerne i løbet af i år når op på at kunne tanke 87 steder i landet mod før 68 steder. »Med udvidelsen af AdBlue-

pumpeanlæggene på ca. 30 procent i løbet af 2017 satser vi på at gøre livet lettere for vore transportkunder, og vi lægger da ikke skjul på, at målet er at få flere vognmænd til at sløjfe deres

Få op til 28% rabat på dine private forsikringer Som medlem af DTL kan du få gode rabatter på dine private forsikringer. Princippet er enkelt: Har du en kerneforsikring, får du 15 % rabat på forsikringen. Har du to, får du 23 % rabat, og har du tre, får du 28 % rabat.*

Ring til o 33 55 s på 50 50 og få e t tilbud * Læs mere om kerneforsikringer på codan.dk 08.17 Codan Forsikring A/S, DK-København V, CVR 1052 9638.

DTL_28%_90x127.indd 1

DTL magasinet

hjemmetanke og tanke AdBlue hos os i stedet,« forklarer Senior Key Account Manager Ole Eriksen. Han står for samarbejdet med DTL – Danske Vognmænd og fremhæver, at aftalen med DTL også giver rabat på køb af Adblue ligesom på brændstof. »Vi råder over landets største netværk af tankstationer. Vi har i alt 474 tankanlæg fordelt på 273 Circle K-stationer, 174 INGO/12-3 og 27 truckstationer. Med de ekstra AdBlue-anlæg bliver det tilsvarende lettere for vore vognmandskunder at planlægge tankning af både brændstof og AdBlue. Og vi kan øge omsætningen,« siger han. Hos Circle K har man således erkendt, at AdBlue, der tilsættes motoren for at minimere udslippet af NOx til omgivelserne, ikke er en døgnflue men kommer til at skulle tilsættes dieselmotorerne i årene, der kommer. Adblue bruges nu også til nogle dieselpersonbiler og landbrugs- og entreprenørmaskiner. Selvom Circle K øger antallet af pumpestationer, tilbydes også andre AdBlue-løsninger så som levering i dunke, i IBC containere til hjemmepåfyldning (1.000 liter), tankvognsleverancer til hjemmeanlæg og tromler til hjemmebrug (210 liter). AdBlue-produktet fremstilles efter ISO 22241-standarden.

05/07/17 12.33

Brobizz-betaling via Circle K Circle K. har også indledt et BroBizz-samarbejde med Sund & Bælt. Løsningen blev præsenteret tidligere på året på transportudstillingen i Herning. Den indebærer, at vognmanden nu kan få opført al BroBizz-afregning på den månedlige Circle K-faktura. »BroBizzen bruges jo til mere og mere og omfatter efterhånden broer, færger, tunneler, parkering og vejafgifter. Igen en lettelse af administrationen i vognmandsforretningen,« påpeger han. Samarbejdet betyder også, at der ikke skal stilles bankgaranti, og at der er de samme betalingsbetingelser som til Circle K. Nye app til stort og småt Cirkle K har også udviklet en ny app til smartphonen med flere funktioner. Med den kan chaufføren nemt finde frem til den nærmeste tankstation, eller fx tjekke om der er en ledig vaskehal i nærheden. App’en fungerer også som en kørebog, så der kan holdes styr på de kørte kilometer. Den kan også sørge for overblikket over, hvor meget diesel og AdBlue, der er tanket, eller hvor tæt man er på at få en gratis bilvask eller en gratis kop kaffe.

AUGUST 2016

KOM TÆT PÅ SYNET

De næste teknikaftener holdes i: Greve 14. september, Esbjerg/Varde 3. oktober, Nørresundby 4. oktober, Holbæk 31. oktober og Brabrand 27. november.

FOTO: APPLUS BILSYN

Applus Bilsyn, der er DTLs samarbejdspartner, har taget hul på en serie teknikaftener, hvor man kan komme helt tæt på bilteknikernes arbejde, når en lastbil eller en påhængsvogn skal synes. Aftenen krydres med en solid omgang stegt flæsk og persillesovs. Dn første teknikaften blev holdt i Taulov 21. juni. 38 tilmeldte mødte frem, og det var ikke uden problemer, da en stor del af Trekantområdets infrastruktur var hårdt ramt efter et større lastvognsuheld ved Kolding. Det lagde nærmest trafikken død indtil ved spisetid. Men det holdt altså ikke de tilmeldte fra at møde op i synshallen. Arrangørerne, som også tæller DTL – Danske Vognmænd, SOS Dansk Autohjælp, Circle K og Codan Forsikring, var vært for en fin middag med stegt flæsk, og teknisk chef hos Applus Danmark A/S, Lars Kiholm lagde ud med et godt indlæg om forskellige forhold ved syn og godkendelse af tunge køretøjer. Efterfølgende viste personalet, hvordan et syn finder sted - herunder bremsekontrol i en moderne bremseprøvestand. DTL havde på dette møde et indlæg om de nye regler for frontmonteret udstyr, såsom sneplovbeslag, sækkevognsholder, frontmonteret kranstøtteben m.v., mens personale fra Codan, Circle K., og SOS var klar til at svare på spørgsmål fra de fremmødte. I øvrigt vil DTLs indlæg variere på de forskellige teknikaftener.

: HUSKER ÅD

NÅR DER ER EN MEDBRINGERTRUCK BAGPÅ Kører du med en medbringertruck ophængt under bagenden på lastvognen eller påhængskøretøjet, bør fokus være på flere forhold: Højden fra vejbanen og op til underkanten af medbringertrucken er vigtig at kende. Den må aldrig overstige 0,55 meter, fordi den med en maksimal højde på 0,55 meter indgår som afskærmning bagtil. Er højden større, risikerer man at komme i konflikt med reglerne på grund af manglende underkøring og afskærmning bagtil. Vær samtidig opmærksom på, at

Rummeligt

LAGER

i Fredericia sælges

AUGUST 2016

Deltagerne har næsen helt fremme for at følge med i gennemgangen.

reglerne altid gælder om, at der altid skal være 20 procent på vogntogets drivaksel/ drivende aksler og tilsvarende, at der altid skal være 25 procent på de styrende hjul på et køretøj (fx påhængsvogn). Det kan fx. være nødvendigt at have ballast (typisk 600 kg) i forenden af en påhængsvogn, hvis den skal kunne køre tom med en medbringertruck hængende under bagenden. Desuden skal styrehjulet på medbringertrucken under kørslen være tværstillet i forhold til vogntogets kørselsretning.

• Gode tilkørselsforhold • Mulighed for 8.900 pallepladser • Lagerhaller 8.061 m² • Kontor m.v. 715 m² • Grund med udvidelsesmuligheder Henv.: fb@aller-petfood.dk eller tlf. 20 48 12 10 DTL magasinet

REPORTAGE RALLY Tekst og foto af Finn Bjerremand

Årets flotteste vogntog, ejet af Stephen Dixen. Det er en Scania-Vabis 33315 fra 1939 med tilkoblet ERGO påhængsvogn fra 1940.

Tredjepladsen ﬁk Gerda og Alfred Klein for deres Scania LB 141 med Burg trailer.

En lille hyldest til Olsen Banden. Andenpladsen gik til denne MAN 10.210 med en DAPA påhængsvogn tilhørende Klaus Sieh, Bilsen.

Rallyets to hovedbagmænd, Jens Chr. Beck og Knud Hedegaard, deler præmier ud.

VETERANER PÅ TUR En smuk solrig lørdag 10. juni kørte mange flotte ældre lastvogne og busser gennem det midtjyske landskab. For 17. gang gennemførtes Silkeborg Veteranrally. Kl 10 gik starten. Den ældste vogn, Ole Mortensens Ford AA årgang 1931, kørte først. Herefter fulgte i alt 98 velplejede ældre busser og lastvogne ud på en rute, der toppede i Ans, hvor der også var middagspause ved et stort lokalt vognmandsfirma. Der var også nogle nye, flotte veteraner med – her i blandt nogle stykker fra vore nabolande Sverige, Tyskland og Holland. Undervejs blev deltagerne udsat for diverse konkurrencer ved de forskellige poster. Ikke færre end 20 deltagere fik præmier for deres løsninger. Førstepladsen gik til Anders Larsen i en Scania LBS 140 S fra 1979. Andenpladsen tog Ole Vestergaard, som kørte i en Volvo N84 fra 1969, mens tredjepladsen blev vundet af Orla Christensen i Mercedes-Benz LP 1424 fra 1970.

Til gengæld vandt Stephen Dixen konkurrencen, ”Flotteste Veteran”, med sit legendariske vogntog, en Scania-Vabis 33315 fra 1939 med tilkoblet ERGO påhængsvogn fra 1940. Og det er ikke første gang, Stephen Dixen topper konkurrencen med dette flotte vogntog. Det skete også i 2010. Andenpladsen blev kørt ind af en meget sjælden lastvogn, i hvert fald i Danmark. En nyrestaureret MAN af typen 10.210 fra begyndelsen af 1960’erne, der er bygget op med lad og som havde tilkoblet en DAPA påhængsvogn med en tilsvarende ladopbygning. I Danmark findes der ikke mange MAN-veteranlastvogne og slet ikke i den størrelse. Vogntoget tilhører Klaus Sieh, der hører hjemme i Bilsen lidt nord for Hamborg, og som er meget kendt for sine flotte samling af veteranlastvogne, heraf en del af mærket Krupp. Klaus Sieh er kender af dansk film for på siden af førerhuset ses nemlig ”E. Olsen, Vridsløselille” med hat og cigar. Tredjepladsen gik til et meget flot nyrestau-

reret vogntog – som taget ud af hverdagen fra begyndelsen af 80erne. En Scania LB 141 trækker med en tilhørende toakslet nedbygget Burg TIR-trailer tilhørende Alfred Klein i Uithuizermmeeden, Holland. Trækkeren har en spændende historie. Den tilhørte fra ny et af ”Sønderbydrengens” (afdøde Arne Christiansen) selskaber i den daværende CTS-koncern. Senere blev lastvognen overtaget af en vognmand i Vamdrup. Gerda og Alfred Klein har nemlig ikke bare restaureret vogntoget men også skrevet en flot bog med lastvognens historie. Stævnet blev en flot oplevelse, hvor der både var mange tilskuere ved startstedet ved Silkeborg Motor Co, ude på posterne og langs ruten. Arrangør Jens Chr. Beck siger til DTL Magasinet, at man har tilsagn til at kunne anvende området ved Silkeborg Motor Co, og Teknisk Skole til næste år. Så der skal nok komme et Silkeborg Veteran i 2018.

Årets rally samlede 98 velplejede veteraner. 40

DTL

net AUGUSTmagasi 2016

DTL magasi AUGUSTnet 2016 40

ER JEG I DTL DTL Magasinet stikker ﬁngeren i jorden hos medlemmerne. Hvad sætter de egentlig pris på som DTL’er? Tekst og foto af John Larsen

Selvkørende vognmand Jens Henning Andersen i Keldby ved Stege får nogle gange tanken: Hvad nu hvis vi vognmænd ikke havde nogen til at stille op for os og give politikere og myndigheder et modspil, når de pønser på nye regler og afgifter? »Vi kan jo ikke vide det med sikkerhed. Men når jeg husker tilbage til planerne om vejbenyttelsesafgifter, dieselafgifter og roadpricing, så har det været afgiftsskruen uden ende, som skulle stoppes. Og nu er der hele cabotage-sagen og løndumping og snyd og fusk med magneter og nu også AdBlue, hvor den danske vognmandsbranche risikerer at blive udkonkurreret, hvis ikke vores interesser bliver fulgt helt til dørs herhjemme og i EU. Det viser, at det er nødvendigt at bakke op om et stærkt, dansk vognmandserhverv. Jeg følger spændt med i, hvad der sker på Christiansborg og i Bruxelles, og jeg synes faktisk, DTL gør et

godt job,« lyder det fra vognmanden, der taler sig mere og mere varm. »Der kan være nogle, som synes, at de ikke selv får så meget for pengene, men man er nødt til at tænke mere langsigtet. Udover hvad vi undgår, så er der jo også sejre som fx mere gods på ladet takket være højere totalvægte. I dag kører jeg jo rundt med næsten lige så meget gods på én bil, som vi kørte rundt med på Møn på to biler for år tilbage.« Jens Henning Andersen, 60, startede som vognmand tilbage

i 1979 som medejer i faren, Hermann Andersens forretning. Inden da havde han kørt som chauff ør i fire år i forretningen. I dag er Keldby Vognmandsforretning en blandet vognmandshandel, og han kører det meste af tiden for DSV Transport over hele landet og i Sydsverige i sit syvakslede vogntog, en Volvo 540 trækker med tipsættevogn. Kunderne er hovedsagelig i landbruget og byggebranchen. Derudover er han med i firmaet Transport Møn A/S, der står for kørslen af roer for de lokale landmænd til nu Nordic Sugars sukkerfabrik i Nykøbing Falster. På årsbasis bliver det til 115120.000 km ude på vejene. Selvom han har været aktiv vognmand i snart 40 år, er det meget få gange, at det har

været nødvendigt at kalde på sagkyndig assistance i organisationen. »Jeg har fået hjælp fra DTL i en forsikringssag. Og for et par år siden kom en konsulent fra kontoret i – den gang - Rønnede og deltog i Fødevarestyrelsens virksomhedsbesøg hos mig. Det var en stor hjælp. Så det er godt at have nogen at ringe til, når situationen kræver det,« siger han. Jens deltager gerne i generalforsamlingen i Storstrøms Vognmandsforening, hvor han er revisor. Og han er også med, når der holdes arrangementer. Det gælder også den årlige sammenkomst i forbindelse med generalforsamlingen i den gamle Møns Vognmandsforening, der stadig lever videre – som selskabelig forening.

Jens Henning Andersen: »DTL gør et godt job som vores modspil til politikere og myndigheder.«

SALG: Kenneth Nielsen: +45 40 35 20 07 Lars Iversen: +45 40 35 20 08

Køb & salg af dit brugte materiel.

Kontant afregning! Lastbiler · Trækkere Sættevogne · Anhængere Entreprenørmaskiner

FØLG OS PÅ FACEBOOK

INDKØB: VEST Jan Løw-Larsen +45 40 55 50 90 ØST Heino Johansen: +45 60 88 88 66

facebook.com/euronor.dk

Hermesvej 15 · DK-6330 Padborg · www.euronor.dk · mail@euronor.dk

AUGUST 2016

DTL magasinet

FOTOS: LARS NIELSEN

FOTO: KIM AGERSTEN

Navne NOTER

Royalt besøg

FOTO: FINN BJERREMAND

DTL-direktør Erik Østergaard henter input om transport og logistik mangfoldige steder fra. I juni blev det til en samtale med den japanske tronfølger, HKH Kronprins Naruhito, der viste sig at være meget interesseret i transport, handel og søfart. Samtalen fandt sted, da Kronprinsen i forbindelse med sit officielle besøg i Danmark besøgte M/S Museet for Søfart i Helsingør, som Erik Østergaard er formand for. Også direktør Ulla Tofte var med på den timelange rundtur lørdag 17. juni, hvor tiden især blev tilbragt i de dele af udstillingen, der beskæftiger sig med Danmarks handel med resten af verden fra 1700-tallet og frem til nutidens globalisering.

PÅ PENSION. To garvede eksperter ud i særtransporterne komplicerede kunst er gået på pension – nemlig stifter og tidligere ejer af Vamdrup Specialtransport, Jørgen Egeskov, th., og kørselsleder Vagn Sørensen – efter henholdsvis 35 og 29 år. Jørgen Egeskov er kendt blandt DTLs medlemmer som foreningens formand fra 2007 til 2014 samt talrige andre tillidsposter i vognmændenes tjeneste. De nye ejere, BMS, kaldte til afskedsreception 30. juni. »Den gik rigtigt godt –ja nærmest overvældende med ca. 170 gæster, der fyldte godt i vores hal omkring pølsevognen,« beretter han. Blandt gæsterne var DTLs formand Martin Danielsen, næstformand Ole Bang, bestyrelsesmedlem Jens H. Petersen og adm. direktør Erik Østergaard samt naturligvis en del lokale vognmænd. Det blev et flot forretningsfarvel til kunder, forretningsforbindelser, venner og bekendte. Jørgen Egeskov slipper ikke DTL helt men fortsætter som passivt medlem i Sydøstjyllands Vognmandsforening og i DTLs bestyrelses veteranklub.

DTL magasinet

LASTBILER I SOLSKIN: Anden udgave af udstillingen Transport Vest i Logistikparken i Brabrand 17. – 18. juni blev hjulpet godt på vej af vejrguderne, så langt det meste kunne foregå i solskin uden for teltene. Aarhus’ 2. viceborgmester Marc Perera Christensen åbnede de to dages fremvisning af nye lastbiler og en masse andet materiel og serviceydelser. Østjyllands Vognmandsforening og DTL – Danske Vognmænd var også med. Og DTL er skam også med, når arrangøren, Danske Transport Medier, slår porten op for Transport Øst, der traditionen tro holdes i Greve – denne gang den 2.-3. september.

Æresdiplomer til de sande professionelle chauffører Nu kan DTL-medlemmer atter ansøge om IRUs æresdiplom til chauff ører, der har gjort sig fortjent til denne særlige hædersbevisning. Æresdiplomet tildeles chauffører inden for vejtransport, som har udvist professional opførsel gennem sikker kørsel, loyalitet mod virksomheden, hvor de er ansat. Æren kan også tilfalde selvkørende vognmænd. Den internationale transportorganisations æresdiplomer uddeles hvert år efter beslutning truff et af IRUs generalforsamling i november måned, og tildeles chauff ø-

rer udpeget af IRU medlemsvirksomheder. DTL-medlemmer, der ønsker at ansøge om æresdiplom til en eller flere chauff ører i virksomheden, skal udfylde og sende et ansøgningsskema til IRU senest 31. august 2017. Skemaet kan hentes på DTLs hjemmeside. Ønskes hjælp til at udfylde ansøgningsskemaet eller har andre spørgsmål, kan man kontakte DTLs direktionssekretær Lisbeth Hamberg tlf. 30 30 35 53

NYE VOGNMÆND: DTL afsluttede i juni et vognmandskursus. Her er det nye kuld. Fra venstre ses kursusleder Kurt Rinhack, John Andersen, Vordingborg, Charlotte Kjærsgaard, Karlslunde, Mads Jørgensen, Farum, John Wedel Simonsen, Videbæk, Lars Sørensen, St. Merløse, Brian Borg, Lemvig, Tommy Troelsen, Herning, Poul Egon Andreassen, Langå og Marianne Dalfoss, Hvidovre.

VI RETTER

I sidste nummers omtale af DTLs generalforsamlings aftenfest stod skrevet, at Østjyllands Vognmandsforening havde sponseret dansebandet Roulet, men det var retteligt stand upper Torben Chris, som foreningen havde skaffet.

AUGUST 2016

FOTO: CLAUS TJERRILD

VELKOMMEN TIL CPH TRUCKING

9-årige Jonas er Årets Traﬁkhelt Jonas Gotthardsen på ni år fra Janderup modtog som en af hverdagens helte prisen som Årets Trafikhelt 2017 ved et arrangement på Egeskov Slot lørdag 5. august. Jonas cykler hver dag syv km til og fra Blåvandshuk skole i Oksbøl. En morgen så han en dame, der var væltet på sin cykel. Hun havde slået sig og havde brug for hjælp. Jonas udviste snarrådighed og omsorg ved at ringe til damens datter og vente ved damen, indtil datteren nåede frem. Først da den tilskadekomne var i gode hænder, cyklede Jonas til skole, hvor han fortalte klassen om sin oplevelse – og dermed inspirerede han klassekammeraterne til god og hjælpsom adfærd i trafikken. Prisen uddeles til et barn, der har gjort en heltemodig indsats i trafikken, og den er en del af kampagnen Trafiksikkerhed i Øjenhøjde. Traditionen tro er kampagnen med på Egeskov Slot i forbindelse med den årlige Falck-dag. Ca. 300 børn fik sammen med deres forældre information om, hvad de skal tage sig i agt for, når de møder lastbiler i trafikken.

»Efter bl.a. nogle varme, gentagne anbefalinger fra et par vognmandskolleger i Nordre Birk Vognmandsforening og en god snak med DTLs konsulent har vi valgt at slutte os til DTL og til arbejdsgiverforeningen,« lyder det fra vognmand Steen Larsen fra CPH Trucking ApS i Skuldelev nær Roskilde Fjord. Steen Larsen startede som vognmand med sit CHP Trucking i 2010 efter at have haft et

lastbilværksted. Skiftet skete bl.a. på opfordring fra hans to sønner, der kunne se en fremtid i at arbejde i transportbranchen. I dag råder virksomheden over 26 last- og varebiler, der kører med meget forskelligt gods for bl.a. byggebranchen, fødevareindustrien og kunder, der skal have transporteret varer til lufthavnen i Kastrup. Der er 30 ansatte inklusiv aﬂøsere.

VELKOMMEN TIL NYE MEDLEMMER Nordre Birk Vognmandsforening CPH Trucking Egevej 10A, Skuldelev 4050 Skibby Sydøstjyllands Vognmandsforening Gottlieb Transport Søndergade 40 8783 Hornsyld

Nordjysk Vognmandsforening SOS Dansk Autohjælp Himmerland Industrimarken 6 9530 Støvring Vognmandsforeningen Vendsyssel SOS Dansk Autohjælp Vendsyssel ApS Hestkærvej 3 9800 Hjørring

FOTO: CLAUS TJERRILD

DTLs ARBEJDSGIVERFORENING

Et flot rykind af interesserede.

Lastbiler på børnefestival 550 børn og forældre blev lidt klogere på trafiksikkerheden omkring lastbiler, da de i juni deltog i Ringsted Børnefestival. Her dukkede tre kampagnelastbiler fra Trafiksikkerhed i Øjenhøjde op og dannede rammen om trafikundervisning og uddeling af diplomer,

AUGUST 2016

trafikveste, reflekser, en folder og godter. Flere af børnene var også heldige at vinde gode præmier i dagens lodtrækninger. I år har har kampagnen besøgt skoler på især Fyn og Midtsjælland. Der er besøgt i alt 52 skoler og ca. 6.500 børn har modtaget undervisningen.

Lars E. Nielsen ApS Ølandsvej 4 4681 Herfølge

CPH Trucking Egevej 10A, Skuldelev 4050 Skibby

Per E. Nielsen ApS Ølandsvej 37 4681 Herfølge

SOS Dansk Autohjælp Himmerland Industrimarken 6 9530 Støvring

Peter E. Nielsen ApS Svansbjergvej 13 4681 Herfølge

SOS Dansk Autohjælp Vendsyssel ApS Hestkærvej 3 9800 Hjørring

DTL magasinet

OL R T N O K DS E H M O S VIRK t ere, aen t a t s å konSpecialist hed”. m g ”Je Vogns virksom . arsen Tung ede min L k n Fra redd mand ler Udta

Sorteret Magasinpost ID NR. 42310

vogn

” I situatione meget stor h n var det også en trygge hænd jælp at føle sig i erfaring på o er hos folk med stor mrådet”.

Udtaler kørse

lsleder Hans

Tyssen.

Se mere på www.tungvogn.dk

Sover du godt om natten? Er din virksomhed indkaldt til virksomhedskontrol, så lad TungVognsSpecialisten håndtere sagen professionelt for dig. DET BETALER SIG! Rådgivning og undervisning for vejtransportbranchen

- et

selskab

Københavnsvej 265 • 4000 Roskilde • 71 90 71 91 • tvs@tungvogn.dk

Al henvendelse: Dansk Transport og Logistik Grønningen 17, Postboks 2250 1019 København K Telefon 2276 7855

– hvis din virksomhed bliver indkaldt til virksomhedskontrol.