DTL Magasinet nr. 3 marts 2018

DTL magasinet 03 | MARTS 2018 | 20. ÅRGANG

TÆ T PÅ V O GNM A ND E N S H V E R D A G

HUSK AT TJEKKE DÆKKENE

Tidsbegrænsning på parkering på rastepladser Unge trodsede skepsis og bankede vognmandsvirksomhed op

STYR PÅ VAREBILERNE Vognmand Dennis Just tilfreds med retningslinjer for varebiler

PERSONDATA / SOMMERFERIE / VOGNMANDSDAG

PLUS

IVECO TEST

Ansvarshavende: Adm. dir. Erik Østergaard Redaktion: Redaktør Niels Møller Madsen (DJ) Journalist John Larsen Teknisk konsulent: Finn Bjerremand DTLs kommunikationsafdeling: Public Affairs manager: Claus Perregaard Pressechef: Morten Lindbo Webredaktør: Thomas Rumph

pladser. På den måde kan man tørre regningen for overnatning, toiletter, bespisning osv. af på den enkelte chauffør og på staten. Og den jamren og de grove anklager, som debatten om tidsbegrænsning har medført, har handlet om, at en forretningsmodel baseret på unfair konkurrence og social dumping har fået lidt vanskeligere kår.

Det holder mig ikke søvnløs om natten. Det får mig ikke til at fælde en tåre.

25-timers begrænsningen betyder, at der på landets statslige rastepladser langs motorvejsnettet nu kan komme et dagligt flow, som gør det reelt muligt for vognmænd og chauffører at finde en plads til afvikling af de lovpligtige hvil.

Vognmænd og chauffører vil fremover ikke, som tilfældet alt for ofte er i dag, møde en overfyldt plads, hvor biler på hvide plader har omdannet stedet til regulære campingpladser, og hvor der holdes ulovligt parkeret på ramper og afkørsler osv.

Ordningen skal evalueres om nogle år. Det ser vi frem til. I DTL – Danske Vognmænd mener vi fortsat, at tidsbegrænsningen formentlig med fordel kan reduceres yderligere f.eks til mellem 16 og 18 timer. Men vi vil følge udviklingen nøje og aktivt tage del i evalueringen efterhånden, som vi høster erfaringerne.

I udlandet har man taget nyheden om den danske beslutning til sig, og den er blevet omtalt i en række transportrelaterede og politiske magasiner. Det er vigtigt, for det er også et signal ud i verden om, at Danmark ikke bare er et slaraffenland for dem, der ønsker fuldstændig frie tøjler for systematisk og permanent cabotagekørsel, vedholdende og permanent regional 3. landskørsel og elendige forhold for lavtlønschauffører i almindelighed.

Med tidsbegrænsningen på 25 timer er de arbejdsmetoder blevet lidt vanskeligere. Dét er der grund til at glæde sig over.

Erik Østergaard, adm. direktør

Annoncer: Projekt- og annoncechef Anne Gall Seward Telefon 3064 3941 Mail: ags@dtl.eu Marketingsansvarlig Bettina Stannov Grafisk tilrettelæggelse: AdMad Grafisk Tryk: KLS Grafisk Hus A/S Papir: 90 gr. Terrapress Silk og 150 gr. Galerie Art Gloss

Kontrolleret oplag: 3.642 Abonnement kr. 445,ekskl. moms.

ISSN 1902-5173.

Medlem af Danske Medier Bladets adresse: Grønningen 17, postboks 2250, 1019 København K. Telefon: 7015 9500 www.dtl.eu e-mail: dtl@dtl.eu

Artikler skal være redaktionen i hænde senest den 25. i måneden.

Interviewedes udtalelser i DTL Magasinet behøver ikke nødvendigvis være i overensstemmelse med DTLs holdning.

12 TIDSBEGRÆNSNING. Så kom der endelig en grænser for, hvor længe man må campere på rastepladserne.

FOTO: FINN BJERREMAND

Som bekendt har DTL - Danske Vognmænd kæmpet en ensom kamp for tidsbegrænsning på de statslige rastepladser. Den kamp blev vundet, da et flertal i Folketinget og partierne bag finansloven nu har besluttet, at der fremover skal være 25-timers tidsbegrænsning.

Undervejs har vi skullet lægge øre til meget fra DI, DE, ITD, speditørerne m.fl. Forslaget om en tidsbegrænsning er blevet kaldt for apartheid, og både vækst, priser, mobilitet, ja, snart sagt alt, skulle angiveligt komme under et helt urimeligt pres ved en tidsbegrænsning på rastepladserne.

Dommedag var nær, måtte man forstå.

DTL – Danske Vognmænd mødtes for nylig med politiet, som lod os forstå, at man tager de nye regler meget alvorligt. I samarbejde med Vejdirektoratet vil man ikke alene håndhæve de nye regler om maksimalt 25-timers hvil på de statslige rastepladser, man vil også nøje overvåge, hvor bilerne så forsvinder hen. Politiet var helt klare i spyttet: man vil have fokus på, at langtidscamperende chauffører ikke skaber gener og utryghed for borgerne andre steder. Den melding giver mig en rigtig god følelse, og den understreger kun rigtigheden af, at DTL - Danske Vognmænd har forfulgt dette spørgsmål i mange år.

Andre aktører har faktisk tidligere været enige med DTL i spørgsmålet, men har siden skiftet holdning. Den ændrede holdning bunder naturligvis i dét forhold, at man har ladet sine forretningsmodeller tilslutte sig brugen af lavtlønschauffører fra særligt Østeuropa – men i stigende grad også fra mere fjerntliggende lande.

Det er den manglende vilje til at betale prisen for at tilbyde sine chauffører ordentlige løn- og arbejdsforhold, der gør, at man har brug for rastepladser som camping-

32 TRÆKKER I P!NK. Lars Justesen har købt en Scania, som er stylet godt op med popikonet P!NK.

FOTO: NIELS MØLLER MADSEN

Tidsbegrænsning: En vunden kamp

FOTO: NIELS MØLLER MADSEN

LEDER

36 HEINO. Standupperen Heino fra Næstved underholdt, da vognmænd fra fire vognmandsforeninger holdt Vognmandens Dag i Dalby.

INDHOLD Kort nyt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .4 + 6 Ordnede forhold for varebiler. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 25 års kamp for vognmændenes ve og vel . . . . . . . . . . . . . . 10 Tidsbegrænset parkering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 ÅTV og Sagt og skrevet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Vognmændene er godt med på digitaliseringen . . . . . . . . . 16 Unge startups: Alle advarede os . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Husk at tjekke dækkene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .20 Sådan får du styr på dine personoplysninger . . . . . . . . . . . . 22 Sig nærmer den søde sommerferietid. . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Seniorordninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 Bremserne skal tilpasses opgaverne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 Lastbiltest: Iveco . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .28 Varebilstest: Grøn distribution XL. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .30 FOTO: NIELS MØLLER MADSEN

Mig og min lastbil. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Min nye trailer: Skræddersyet kærre . . . . . . . . . . . . . . . . . . .34 Vognmandens Dag i Dalby . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Generalforsamling i SKV . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Danaffalds generalforsamling. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 Sådan tilmelder du dig arrangementer . . . . . . . . . . . . . . . . .38 Fyn kalder til vognmandsweekend. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 Navne & noter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .40

FIND DTL – Danske Vognmænd på Facebook – og give os et ’like’ FIND Årets Transportvirksomhed på Facebook – og giv os et ’like’

18 HÅRDT ARBEJDE. Fætrene Andersen trodser skeptikere og er godt i gang med at banke en vognmandsvirksomhed op.

DTL magasinet 03 | MARTS 2018 | 20. ÅRGANG

TÆ T PÅ V O GNM A ND E N S H V E R D A G

HUSK AT TJEKKE DÆKKENE

Det er lige som om, regeringen har svært ved at forstå, at kommunernes ageren på markedet både miljømæssigt og konkurrencemæssigt skader regeringens egen sag mere for hver dag, der går.

Tidsbegrænsning på parkering på rastepladser Unge trodsede skepsis og bankede vognmandsvirksomhed op

STYR PÅ VAREBILERNE Vognmand Dennis Just tilfreds med retningslinjer for varebiler

PLUS

IVECO TEST

PERSONDATA / SOMMERFERIE / VOGNMANDSDAG

FORMAND JOHN ANDERSEN PÅ DANAFFALDS GENERALFORSAMLING

SIDE 37

MARTS 2018

Forsidefoto: NILS LUND PEDERSEN

NYHEDER DE KORTE

UNDGÅ BESØG AF

IT-KRIMINELLE Som virksomhed bør man træffe sine forholdsregler mod it-kriminelle, svindlere og plattenslagere i den digitale verden. Et godt råd er altid at udvise en naturlig, sund skepsis over for e-mails, hvor afsenderen foregiver at være fra en offentlig myndighed som SKAT eller NemID og vil have modtageren til at klikke på et link i mailen. Får man fx en mail fra SKAT, Apple eller NemID, skal man ALDRIG benytte links i mailen. I stedet skal man gå ind via de officielle hjemmesider og logge sig på med sit brugernavn, adgangskode, NemID-nøgle osv.

På DTLs hjemmeside har medlemmer adgang til en oversigt over de forholdsregler, vi anbefaler, man tager imod svindlere.

NY PJECE

om rekruttering og uddannelse

Transporterhvervet har mange indgange. Nu har Dansk Erhverv, DTL og 3F lavet en pjece, der beskriver de mange forskellige muligheder, som folk har for at få sig en transportuddannelse – hvis du fx er ung, ufaglært voksen eller ledig. Pjecen beskriver også, hvilke tilskudsmuligheder virksomhederne har, når de hyrer en lærling.

Ønsker man at benytte modulvogntog til sine transportopgaver, så bør man sikre sig, at både laste- og lossedestinationerne nu også er med på modulvogntogsvejnettet.

Modulvogntog:

Husk at ansøge om tilladelse Modulvogntogene kører på et særligt vejnet, der hele tiden udvides med nye adresser, hvor der må køres til og fra med 25 m vogntog. Vejdirektoratet får fra tid til anden henvendelser, som tyder på, at transportørerne ikke altid husker at tjekke om ruten, de benytter, nu også er med på MVT-vejnettet. Virksomheder skal via kontakt til deres kommune søge Vejdirektoratet om at få ruten frem til deres adresse optaget på MVT-vejnettet. »Hvis man ønsker at benytte modulvogntog til sine transportopgaver, så bør man sikre sig, at både laste- og lossedestinationerne nu også er med på modulvogntogsvejnettet. Er de ikke med, bør man søge om at få lov til at køre med modulvogntog til og fra de ønskede adresser,« siger Kasper Bønnelykke, der er koordinator og sagsbehandler for Vejdirektoratets arbejde med modulvogntog.

Sagsbehandlingen starter ved at kontakte den lokale kommune, hvortil der skal køres, og derefter går det sin gang, hvorunder Vejdirektoratet bl.a. undersøger, hvad der skal til, for at ruten kan benyttes lovligt.

Læs Vejdirektoratets hjemmeside om godkendelsesproceduren og reglerne for modulvogntog, samt se kortet over modulvogntogsvejnettet.

Nyt førerkort får ikke historikken med Når du skifter førerkort, skal du være opmærksom på, at historikken fra det gamle førerkort ikke overføres til det nye kort, når dette tages i brug første gang.

Når en chauffør sætter sit førerkort i tachografen, læser tachografen den køre- og hviletidshistorik, der ligger på førerkortet. Afhængig af tachograf-model kan chaufføren fx se den resterende køretid i indeværende uge, resterende antal 10-timers køretid, resterende antal reducerede daglige hvil osv. i displayet. »Hele historikken ligger på det gamle førerkort og overføres ikke til det nye

4

DTL magasinet

førerkort, når chaufføren tager det nye førerkort i brug. Man skal derfor være meget bevidst om, at man ikke kan regne med at informationerne, der vises på tachografens display, er korrekte, når et nyt førerkort tages i brug. Har man fx brugt 2 x 10-timers køretid mandag og tirsdag og skifter til nyt førerkort om onsdagen, vil tachografen vise, at man stadig har 2 x 10 timers køretid tilbage i indeværende uge – hvilket ikke er korrekt,« siger Carl Peter Frederiksen, adm. dir. fra TungVognsSpecialisten.

MARTS 2018

www.mercedes-benz.com/roadefficiency

Vognbaneassistent og Træthedsassistent som standard + Active Brake Assist 4 + Højresvingsassistent Sikkerhed er summen af alle detaljer.

Active Brake Assist 4 og Højresvingsassistent fås som ekstraudstyr, til en fordelagtig pris i kombination med sikkerhedspakker.

Du kan få yderligere oplysninger hos din Mercedes-Benz forhandler.

NYHEDER DE KORTE

NY TEKNOLOGI:

Synsk vejhjælp ringer, før bilen går i stykker ”Hallo, det er vejhjælpen.

Din bil går i stykker om 20 kilometer.” Sådan kan det lyde, når SOS Dansk Autohjælp nu tilbyder erhvervsdrivende en ny type vejhjælp, Smart Vejhjælp. Ved hjælp af direkte opkobling til bilens datastrømme kan vejhjælpen fremover advare bilister om ellers uventede og forstyrrende nedbrud. »Bilen producerer hele tiden data, der fortæller, hvordan den har det, men det er kun en brøkdel af informationerne, der ender i instrumentbrættet. Ofte lyser advarselslamperne først, når det er gået galt, men med Smart Vejhjælp kan vores alarmcentral fx advare vores erhvervskunder om, at

batteriet vil stå af inden for en måned, og på den måde holde dem kørende,« siger Kasper Lassen, der er ansvarlig for forretningsudvikling hos SOS Dansk Autohjælp.

Vejhjælpen får kontakt til bilen via en dongle, der skal sættes i bilens OBD-stik.

Herefter kobler føreren donglen op til Smart Vejhjælpappen på sin smartphone, og så kan bilen sende beskeder til føreren og vejhjælpens alarmcentral, som griber ind, hvis der er problemer under opsejling.

Ordningen tilbydes til en start til varevogne under 3500 kg, og kommer oven i SOS Dansk Autohjælps erhvervsabonnement.

Denne lille dims – donglen – sender fejlmeldinger tilbage til chaufføren og SOS Dansk Autohjælp.

Danmarks bedste transportlærling sidste år blev Jonas Rasmussen fra Hvidovre Tech og Johannesen Kran & Maskintransport. Foto: TUR - Transporterhvervets Uddannelser

Hvem bliver Danmarks bedste transportlærling 2018?

DM for transportlærlinge er en tilbagevendende begivenhed, der hvert år samler 60 af landets dygtigste og mest ambitiøse transportlærlinge for at afgøre, hvem der skal have pokaler med hjem.

Mesterskabet henvender sig til lærlinge inden for chauffør- og lagerområdet, og øvelserne er tilpasset de arbejdsopgaver, lærlingene møder i deres daglige arbejde. Omkring 30 lærlinge fra hvert område kommer hvert år til DM for at dyste, og mesterskabet bliver afviklet forskellige steder rundt om i Danmark hvert år.

Dette års mesterskaber afholdes hos Aarhus Tech i Viby J fredag den 1. juni 2018.

Møde om ny teknologi i vognmandsbranchen Mød bl.a. to vognmænd, når Transportøkonomisk Forening (TØF) den 5. april holder konferencen ”Godstransport i forandring” om køretøjsteknologi, brændstof, værktøj og IT-løsninger.

Vognmand Brian Petersen fra AutoBude A/S vil fortælle om praktisk anvendelse af IT i en vognmandsvirksomhed, og vognmand Peter Fournaise vil fortælle om sine erfaringer med gasdrevne lastbiler. Hør også om syntetisk diesel, LNG, elektriske renovationsbiler, selvkørende biler og platooning. Hør også DTLs egen Jens Gjerløv om miljøledelse.

Arrangementet afholdes hos Audi Fredericia, Kongens Kvarter, 7000 Fredericia den 5. april fra kl. 13.00 til 17.00. Pris for medlemmer af TØF/TINV: 625 kroner. For ikke-medlemmer er prisen 750 kroner. Tilmelding via dette link: https://mdc.nemtilmeld.dk/39/

6

DTL magasinet

MARTS 2018

08.17. Codan Forsikring A/S, København V, CVR 1052 9638.

Et partnerskab, der kan forbedre din bundlinje Transporterhvervet er forbundet med mange store risici.

Derfor er det vigtigt at have de rigtige forsikringer og en professionel forsikringspartner, der bl.a. hjælper med forebyggelse og er der, når skaden sker.

Forsikring er værd at gøre ordentligt

Ring til vores Transportteam og hør hvilken forskel, vi kan gøre for dig på 33 55 50 50.

ERHVERVSPOLITIK NYHEDER Tekst: Morten Lindbo

Dennis Just, adm. direktør for Logistik Centralen A/S i Odense, hilser lovforslaget om adgangskrav for varebilvognmænd velkomment. Foto: Niels Lund Pedersen.

Lovforslag:

Ordnede forhold for varebiler på vej Nu tager Folketinget endelig fat på adgangskrav for varebilvognmænd.

Initiativet hilses velkomment af fynsk varebilvognmand, der selv er startet helt fra bunden Nu ser det ud til, at der kommer adgangskrav for at kunne transportere varer for fremmed regning med varebiler. Transportminister Ole Birk Olesen (LA) har – meget mod sin vilje – sendt et lovforslag i høring efter pres fra

8

DTL magasinet

et politisk flertal bestående af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet og SF. Lovforslaget, som formentlig fremsættes i slutningen af marts, gælder varebiler mellem

2 ton og 3,5 ton, der kører gods for fremmed regning og derved konkurrerer med lastbiler over 3,5 ton. Vedtages lovforslaget, kommer der bl.a. krav til uddannelse af både vognmænd og chauffører.

Forslaget indeholder en over-

gangsordning, hvis man har kørt godskørsel for fremmed regning i mindst to år, når loven træder i kraft.

Nogenlunde liberal vognmand Dennis Just, adm. direktør for

MARTS 2018

Logistik Centralen A/S i Odense, hilser lovforslaget velkomment.

Han erklærer sig enig i, at der skal være retningslinjer for varebilvognmændenes erhvervsaktivitet, som der i forvejen er for vognmænd med lastbiler: »Jeg betragter det som hjælp til selvhjælp for det at drive en vognmandsvirksomhed - uanset bilstørrelsen, det kræver altså mere end at kunne køre bil. Og vil man have, at virksomheden vokser og får en vis størrelse, er man nødt til enten at tage noget uddannelse – som også er en del af forslaget – eller ansætte nogen med de kompetencer,« siger han.

Dennis Just startede selv som chauffør for et vaskeri i Odense og opbyggede siden gennem 26 år en blomstrende vognmandsvirksomhed med både varebiler og lastbiler. I 2011 blev hans virksomhed kåret som Årets Transportvirksomhed. Han er også medlem af Specialforeningen for Kurér- og Varebilstransportører (SKV), som de seneste år har kæmpet for at få ordnede forhold i varebilbranchen. »Jeg var selv aldrig kommet så

langt uden at have indset, at jeg ikke havde viden nok til at drive en forretning, der gav overskud.

Det krævede indsigt, som jeg måtte hyre ind. Når det kniber, så kan det friste at udnytte situationen, hvis der ikke er krav om kvalifikationer for adgangen til erhvervet,« siger Dennis Just og tilføjer: »Jeg betragter faktisk mig selv som ganske liberal – men ikke på alle punkter, hvis det er med til at skabe ulige konkurrence.« Stor landvinding for erhvervet »Langt om længe – efter mange års pres – får vi nu ønsket fra DTL præsenteret i Folketingssalen til drøftelse og forhåbentlig vedtagelse inden sommerferien.

Jeg betragter det på mange måder som en rigtig stor landvinding for erhvervet og for den seriøse del af transportbranchen, der kører gods for fremmed regning med varebiler,« siger adm. direktør Erik Østergaard i DTL – Danske Vognmænd.

Han påpeger, at DTL i en række år har presset hårdt på, indtil et flertal uden om regeringen fremlagde et beslutningsforslag i

Folketinget i maj 2016. Forslaget pålagde regeringen at fremsætte de nødvendige lovforslag og foretage de nødvendige ændringer af administrative forskrifter, der sikrer, at varebiler med tilladt totalvægt under 3.500 kg, der udfører godskørsel for fremmed regning, omfattes af principperne i godskørselsloven.

Transportministeren selv betoner i sit følgebrev til lovforslaget, at reglerne vil udgøre en overimplementering af EU-reglerne på området, og at det er i strid med regeringens byrdestop.

Samtidig indebærer det ekstra omkostninger for erhvervslivet, fremhæver han.

DTL: Ikke brugerbetalt gebyr Erik Østergaard mener ikke, at administrationen af de nye adgangskrav skal dækkes af et brugerbetalt gebyr. Det skal i stedet betales over finansloven på linje med administration af lastbiltilladelser. »Et gebyr skal ikke skille os ad, hvis det ellers følger princippet om ligebehandling. Men jeg har meget svært ved at tro, at det kan betale sig at stable en

administration op omkring en beskeden meromkostning på cirka 2,5 millioner kroner årligt. DTL foreslår, at udgiften bæres af finansloven,« siger Erik Østergaard og tilføjer: »Til at starte med placerede Vregeringen sagen i en syltekrukke i form af et udvalg, der kun viste, at der i branchen var delte opfattelser af en adgangsregulering på varebilsområdet. DTL har med 3F og FDL stået sammen om, at få gjort noget ved pirattilstandene på varebilsområdet. Noget, som EU også har foreslået i sin nye vejtransportpakke. Nu glæder vi os over, at tingene endelig bliver til noget.« Lovforslaget forventes fremsat i slutningen af marts måned og vedtaget inden sommerferien.

Læs referat fra Specialforeningen for Kurér- og Varebilstransportører (SKV) på side 36

TJEK DE KOMMENDE REGLER FOR VAREBILSKØRSEL Lovforslaget ”Lov om ændring af lov om godskørsel” indeholder adgangskrav, der skal gælde, når godset transporteres på dansk indregistrerede varebiler med en totalvægt på mellem 2.000 kg og 3.500 kg.

Adgangskravet vil kun gælde ved fragt over 11 kg per styk gods.

De 11 kg kan være et kolli, dvs. et stykke gods bestående af flere enkelte varer, der er pakket som én enhed. Omdeling af aviser, reklamer og mindre pakker skal ikke være omfattet, understreges det i lovforslaget. Det betyder samtidig, at fx pizzabude og øvrig enkeltudbringning af mad og småting fortsat vil kunne foregå uden tilladelse fra myndighederne.

Moderate krav Ordningen kommer til at adskille sig fra de krav, der gælder for godstransport med lastbiler. Fx kommer reglerne om køre- og hviletid, herunder krav til tachograf m.m., ikke på tale for varebiler.

Kravet til egenkapital for virksomheder, der udfører godskørsel

MARTS 2018

for fremmed regning i varebiler, vil være lavere end for virksomheder, der udfører godskørsel for fremmed regning i lastbiler.

Kravene til faglige kvalifikationer og uddannelse af chauffører bliver moderate. Konkret foreslås det, at uddannelsen for varebilschauffører omfattet af kravet om tilladelse højst må vare tre dage. Efteruddannelsen må højst vare to dage.

Overgangsordning Der kommer en overgangsordning for personer, der på dét tidspunkt, hvor kravet om tilladelse træder i kraft, kan dokumentere mindst to års vognmandserfaring i virksomheder, der er omfattet af kravet om tilladelse.

For chauffører skal der være en overgangsordning fra kravet om uddannelse, hvis de udfører godskørsel for fremmed regning i varebiler og kan dokumentere mindst to års erfaring som varebilschauffør, når loven træder i kraft.

DTL magasinet

9

ERHVERVSPOLITIK JUBILÆUM Tekst: John Larsen

25 ÅRS KAMP

FOR VOGNMÆNDENES VE OG VEL DTLs erhvervspolitiske chef, underdirektør Ove Holm, har 25-års jubilæum den 6. april.

Han har aldrig fået det store kørekort. Men han har styret branchen forbi ubehagelige indgreb og frem til bedre vilkår som højere vægtgrænser og modulvogntog.

DTL – Danske Vognmænds erhvervspolitiske chef Ove Holm, 52, fejrer 1. april sit 25-års jubilæum i vognmændenes tjeneste.

Siden han ankom til Vognmændenes Hus i det daværende Danske Vognmænd som fuldmægtig og med en økonomisk uddannelse som cand. merc., har han haft en finger med i spillet i det meste, der har haft med de danske transportvirksomheders rammebetingelser at gøre.

Senest har Ove Holm været én af ”fædrene” bag de kommende adgangskrav til varebilsvognmænd, der kører gods for fremmed regning. Lovkrav der skal højne standarden i varebilsbranchen. »Vi fejrede sejren for nylig i Specialforeningen for Kurér- og Varebilstransportører. Her har formanden Thomas Jensen kæmpet hårdt for at få ordnede forhold. Ja, sagen var den direkte årsag til, at et netværk og senere foreningen blev dannet,« siger jubilaren.

Mere end syv år er der gået med den sag. Og det forløb er ikke usædvanligt. »Nej, tålmodighed er en helt nødvendig dyd,« lyder det lakonisk fra Ove Holm om sit job.

Han er langtfra nogen solorytter. Politiske gevinster kræver et solidt bagland (»i dette tilfælde var det en vigtig styrke at kunne gå til politikerne med opbakning fra de vognmænd, der er berørt af sagen«) og ikke mindst solide kolleger derhjemme med chefen Erik Østergaard i spidsen klar til at spille ind med hver deres speciale.

Ove Holms speciale er tal.

Han steg hurtigt i graderne til cheføkonom.

Han blev regnedrengen, der skaffer facts og solide argumenter, når myndigheder og politikere skal overbevises. I 2011 blev han underdirektør og erhvervspolitisk chef. I de ofte hidsige forhandlinger med det politiske system og andre aktører i branchen hedder det, at han har en nærmest unaturlig evne til at holde sig på god fod med stort alle. Rollen som rottweileren i

10

DTL magasinet

diskussionerne overlader han til andre. Han er en vellidt og stadig troværdig lobbyist.

Eller som SFs formand Pia Olsen Dyhr har sagt: »Her kommer min yndlingskapitalist!« Ove Holm har et papir, der beskriver 42 politiske sejre for DTL gennem de senere år. Nogle hak i brættet er selvfølgelig større end andre - her er nogle af dem: Modulvogntogenes indtog. Øget akseltryk og totalvægte.

Miljøzonerne, der blev til at leve med. Forbudszoner og kørselsafgifter, der blev undgået.

Bedre køre-hviletider og mere retfærdige bøder. Højere lastbilhastighed i byerne.

Planlovsændring, så vognmænd kan forblive i landzone. Styrket cabotagekontrol.

De senere år har EU fået noget af en hovedrolle. Foran ligger indsatsen med at få sat danske og nordiske fingeraftryk på EUs vejpakke fx om cabotagereglerne, udstationeringsdirektivet og hele klimaindsatsen. Så Ove Holm oplever sammen med Erik Østergaard årstidernes skiften i Bruxelles på deres mange rejser til EU, IRU og NLA. På hjemmefronten pusler han og fruen Elsebet med huset i Mørkhøj ved Gyngemosen efter at have hjulpet datteren Caroline på plads i en københavnerlejlighed. Turen ind til Grønningen foregår på cykel i – næsten – alt slags vejr, og ferierne deles mellem ture til varme egne og primitiv camping på Møn. Og så besøges Esbjerg og forældrene så tit som muligt - det samme gælder Elsebets Bornholm.

Tålmodighed er en helt nødvendig dyd

MARTS 2018

Tank med mobilen

Ikke flere tabte, glemte eller stjålne brændstofkort.

Kortløs Tankning fra YX Med Kortløs Tankning benytter dine chauffører deres telefon, når de tanker Diesel og Adblue. De skal blot sende en sms med teksten ”YX” til 1272. Straks efter modtager de en SMS-kode, som de indtaster på terminalen. Herefter kan de tanke præcis som de plejer. Det er både nemt og hurtigt, og bringer kortsikkerhed til et helt nyt niveau.

Forvent det bedste

Ring til vores Truckafdeling og hør mere

ERHVERVSPOLITIK NYHEDER Tekst: Claus Perregaard og Thomas Rumph

Politisk forlig:

Tidsbegrænset parkering på rastepladser Tilfredshed i DTL over det politiske forlig om tidsbegrænsning på rastepladserne Regeringen er blevet enig med Dansk Folkeparti om at indføre tidsbegrænsning på 25 timer på rastepladserne. Som politisk sag har den oplevet at blive losset over baglinjen til hjørnespark fl ere gange end læderkuglen i en fodboldkamp, hvor holdet under pres desperat forsøger at afværge modstanderens angrebsbølger ned mod eget mål.

Men nu er det altså endt i en aftale, som sigter mod at begrænse de campinglignende forhold rundt omkring på de statslige rastepladser. Som en del af aftalen stiger bøderne for ulovlig parkering fra 510 kroner til 2.000 kroner, mens ulovlig parkering på til- og frakørselsramperne stiger fra 1.000 kroner til 3.000 kroner.

Fra DTLs side er der tilfredshed, selvom organisationens politiske indgangsvinkel var et ønske om at lægge snittet anderledes med et lavere timetal:

12

DTL magasinet

»Med 25 timers tidsbegrænsning er vi nede på, at det er de korte pauser, daglige hvil og det reducerede ugehvil, der kan afholdes på rastepladserne. Det er et betydeligt fremskridt fra situationen i dag,« siger Erik Østergaard, adm. direktør hos DTL. »Jeg havde nok gerne set timetallet lidt lavere – måske omkring 16-18 timer – men ordningen skal evalueres om nogle år, og så må vi vurdere på det. Lige nu glæder jeg mig over, at DTL har sat sagen på dagsordenen, og at der nu er kommet en politisk beslutning, som forbedrer situationen,« siger Erik Østergaard.

Forjættet resultat i kamp mod social dumping Løfter man blikket fra det politiske revir, hvor aftalen er blevet til, og kigger på udfaldet for de danske vognmænd, er der en række håndgribelige, positive effekter. Det vurderer erhvervspolitisk chef i DTL, Ove Holm.

»25 timers tidsbegrænsning vil vanskeliggøre den systematiske planlægning af cabotage og regional tredjelandskørsel, som foregår hos visse aktører inden for vejtransport herhjemme. Vi får nu gjort op med spekulationen i at have udenlandske chauff ører på langtidsophold i venteposition langs statsvejene. Vi ser her de klart optegnede konturer af et opgør med camping på de pågældende rastepladser og dermed også et opgør med de brodne kar i vores egen branche, som danner kø ved håndvasken, når det kommer til at sikre ordnede forhold, herunder overnatning, bad, toilet og spiseforhold,« siger Ove Holm.

Han peger på, at resultatet er et væsentligt trin på vejen for at sikre ordnede forhold: »Samlet set betyder det en styrkelse af de danske vognmænds og chauff ørers arbejdsog konkurrencebetingelser. Aftalen om tidsbegrænsningen er dermed et vigtigt resultat i

MARTS 2018

FOTO: NIELS MØLLER MADSEN

»Med 25 timers tidsbegrænsning er vi nede på, at det er de korte pauser, daglige hvil og det reducerede ugehvil, der kan afholdes på rastepladserne. Det er et betydeligt fremskridt fra situationen i dag,« siger Erik Østergaard, adm. direktør hos DTL – Danske Vognmænd.

Foto: Niels Møller Madsen.

Dommen fra rastepladsen:

Det er en ommer Kim Tønneskov Hansen har som ejer af Infoteria Hylkedal Øst haft problemerne tæt inde på livet. DTL Magasinet fortalte i efteråret, hvordan han igennem en årrække har forsøgt at komme problemet med de langtidsparkerende udenlandske chauffører til livs. Problemet har truet med at lægge Kim Tønneskov Hansens forretning ned, fordi hans betalende kunder ikke kunne komme ind og parkere.

Det førte i 2017 til at, han i weekenderne egenhændigt spærrede p-pladserne af for at gøre plads til kunder i cafeteriet.

Hans umiddelbare reaktion er, at 25 timers tidsbegrænsning er for lang tid. Det giver stadig ikke en tilstrækkelig tilstrømning af kunder. »12 timer havde været til at have med at

gøre, men 25 timer? Det synes jeg, er en ommer.« Kim Tønneskov Hansen understreger, at han er glad for, at der faktisk bliver gjort noget fra politisk hold. Han forklarer, at det er helt almindeligt, at chauffører parkerer 4-5 dage på Hylkedal Øst. Begrænsningen på 25 timer er således et fremskridt. Det skal dog nødvendigvis følges op af kontrol fra myndighedernes side. »Ellers er det spildt arbejde. Lad os nu få det gjort ordentligt, « siger han.

I forhold til de nye bødestørrelser, som bliver gældende, når den nye lovgivning træder i kraft d. 1. januar 2019, er Kim Tønneskov Hansen ikke synderligt formildet.

Han havde gerne set højere bøder med reel afskrækkelsesværdi.

SPLITTET BRANCHE OM FORLIGET »Med 25 timers tidsbegrænsning er vi nede på, at det er de korte pauser, daglige hvil og det reducerede ugehvil, der kan afholdes på rastepladserne. Det er et betydeligt fremskridt fra situationen i dag,« siger adm. dir. Erik Østergaard, DTL – Danske Vognmænd. »Selv om FDL havde foretrukket 28–30 timer, er det et vigtigt skridt i den rigtige retning med 25 timers parkeringsbegrænsning på de danske statslige rastepladser,« siger FDLs kontorleder, Jens Groot, til Transportmagasinet.

kampen mod social dumping i vejtransporten i Danmark. Det er rigtigt godt, at der er afsat særskilte midler til en effektiv håndhævelse af parkeringsbegrænsningen, og at Vejdirektoratet overtager ansvaret fra politiet, og vi forventer i øvrigt, at private aktører vil udbyde nye rasteplads-faciliteter til parkering i 25-45 timer«, konkluderer Ove Holm.

Den politiske aftale omfatter samtlige 90 statslige motorvejsrastepladser, når aftalen er fuldt udrullet. Den tidsbegrænsede parkering forventes at træde i kraft den 1. juli 2018, mens det hævede bødeniveau vil skulle fastsættes ved en lovændring, der forventes at træde i kraft 1. januar 2019.

MARTS 2018

»Det er tydeligt, at regeringen og Dansk Folkeparti har lyttet til branchen og bestræbt sig på at imødekomme en række af de bekymringer og praktiske udfordringer, som vi har fremført,« siger Carina Christensen, adm. dir. i ITD til Transportnyhederne. »Aftalen vil give udfordringer for den internationale transport til og fra Danmark, fordi tidsgrænsen ikke hænger sammen med reglerne om chaufførers køre- og hviletid,« siger DI Transports branchedirektør, Michael Svane, til Lastbilmagasinet. »Det problem, som man forsøger at løse, bliver kun større og sværere at kontrollere, fordi det bliver flyttet ud på det kommunale vejnet. Og dertil kommer, at den udenlandske kapacitet bliver stærkt begrænset i at operere rationelt,« siger adm. dir. i Danske Speditører Martin Aabak til Lastbilmagasinet.

DTL magasinet

13

SAGT & SKREVET

NYHEDER

FOTO: STEEN BROGAARD

Tekst: Thomas Rumph

Hvorfor vælter grisebilerne?

Jeg undrer mig over, hvorfor de vælter. Jeg er ikke ordfører på det her område, men når noget optager mig, så stiller jeg spørgsmål til det. Og fordi jeg ikke vil acceptere, at vi læner os tilbage og siger, at det sker af og til.

Hvis der ikke findes svar på, hvor ofte de vælter, og hvorfor de vælter, så må det undersøges til bunds.

Dansk Folkepartis Liselotte Blixt, psykiatri- og sundhedsordfører, der har stillet spørgsmålet til transportminister Ole Birk Olesen, i Lastbil Magasinet.

Travlhed i Vejdirektoratet Vi har aldrig haft sådan en tidsbegrænsning på rastepladserne før, så indtil vi har fået lavet et udkast, kommer vi ikke til at sidde på vores hænder. Det kommer ikke bag på os, at der bliver indført en begrænsning, men det er først nu, vi ved, at den hedder 25 timer. Det skal vi så lave et effektivt oplæg ud fra.

Pressechef i Vejdirektoratet, Martin Østergaard-Nielsen, til Lastbil Magasinet om parkeringsbegrænsningen på rastepladserne. Vejdirektoratet har overtaget kontrollen fra politiet.

Det går godt Det går godt for de danske vognmænd. De er blevet bedre til at tjene penge, og der er udsigt til yderligere fremgang i 2017.

Partner i Deloitte, Lars Andersen, i Lastbil Magasinet på baggrund af transportanalysen.

Inkassovirksomhed truet Hvis den her lov bliver vedtaget, kommer der et enormt pres på fogedretten, og det kommer til at koste i retsafgifter, som virksomhederne så skal betale. Det er svært at sige det præcise tal, men der er tale om mange millioner i hele branchen.

Partner Claus Spedtsberg, Danske Inkasso, til Børsen om den nye EUpersondataforordning, der skal beskytte personlige data og som vil fjerne muligheden for at tage telefonisk kontakt til skyldnere.

Håndholdt mobil skal stoppes Vi er gået fra 11 til 21 sigtelser ved denne kontrol. Det er foruroligende tal, når vi tænker på, hvor meget fokus der har været på uopmærksomhed i trafikken. Det er en markant stigning for lastbilerne, men vi ser desværre også en stigning af sigtelser, når det kommer til personbiler. Det skal vi have stoppet.

Christian Berthelsen, politiassistent ved Rigspolitiets Nationale Færdselscenter i Lastbil Magasinet om kontrol af brug af håndholdte mobiltelefoner.

Årets Transportvirksomhed 2018:

Nu går dommerkomiteen i gang Fristen for at indstille kandidater til dette års udgave af Årets Transportvirksomhed udløb den 1. marts. Og siden den 1. november har der samlet sig et stærkt felt af kandidater, fordelt mellem både mindre og større virksomheder fra alle dele af landet, der skal konkurrere om titlen som Årets Transportvirksomhed 2018.

Nu er det så i første omgang op til dommerkomiteen at udvælge de seks stærkeste kandidater inden for årets tema, arbejdsmiljø og trafiksikkerhed.

Hvem har f.eks. formuleret en trafiksikkerhedspolitik, som alle i virksomheden er bekendt med?

Eller hvilken virksomhed har en praksis omkring af- og pålæsning, som minimerer risikoen for, at chaufføren kan blive påkørt eller lider fysisk overbelastning ved løft, træk og skub af tungt gods?

Dommerkomiteen er i år udvidet med to nye medlemmer: I komiteen sidder Jesper Sølund,

dokumentationschef hos Rådet for Sikker Trafik. Han gør Carl Johan Almqvist, som til daglig er Traffic & Product Safety Director, hos Volvo Trucks, selskab. Derudover udgøres dommerkomiteen af en repræsentant for hver af DTLs fem regioner.

Når dommerne har screenet de indstillede virksomheder og voteret, skal en online-afstemning være med til at udvælge de tre virksomheder, som går videre til finalen. Online-afstemningen åbner den 3. april.

De tre finalister afsløres fredag den 25. maj på Vestfyn Trækker, mens den endelige vinder kåres lørdag den 26. maj i forbindelse med aftenfesten efter DTLs generalforsamling i Odense.

Forud for kåringen er gået en sms-afstemning blandt de tre finalister.

Læs mere om ÅTV på side 39

Dødsensfarlige maskiner og køretøjer

FOTO: PER DAUGAARD

Det er meget typisk for dødsulykker. Der skal være en del kræfter til stede, før man dør i ulykker. Der skal kun en lille fejl til, når man arbejder med så store kræfter, som der er i maskiner, lastbiler, traktorer og landbrugsmaskiner.

Ekspert i arbejdsmiljø, Kent J. Nielsen, til Transportmagasinet i anledning af Arbejdstilsynets opgørelse, der viser, at der i 2017 omkom 14 mennesker som følge af 13 ulykker med maskiner involveret.

Bange for banditter Vi er ikke blevet bestormet med henvendelser på baggrund af programmet. Men det er som om, at der er en øget opmærksomhed på, at man får valgt et flytteselskab, som man kan have tiltro til.

Sekretariatschef Anders Due i Dansk Møbeltransport Forening til Lastbil Magasinet efter TV-programmet Kontant har haft fokus på brodne kar i flyttebranchen.

MARTS 2018

RENAULT TRUCKS

DIT PROFESSIONELLE TEAM

RENAULT MASTER RENAULT TRUCKS

KONTAKT DIT PROFESSIONELLE TEAM INFO.DK@RENAULT-TRUCKS.COM

1. VI KENDER SPILLEREGLERNE

3. VI HAR DEN RETTE SPILLER TIL DIG

2. VI KNOKLER INDTIL DU ER KLAR

4. VI HOLDER ØJNENE PÅ BOLDEN

Vi forstår din forretning og dit erhvervskøretøj.

Som holdmedlem kan du altid regne med vores support.

Vi har varevogne, der passer til alle transportbehov.

Vi bakker dig op Og holder fokus, så du kan fokusere på din virksomhed.

RENAULT-TRUCKS.DK • RENAULTTRUCKSMASTER.DK

INDSIGT Tekst: Morten Pernø, økonom

Vognmændene er godt med på

DIGITALISERINGEN

Danske transportvirksomheder er som helhed godt med på digitaliseringsbølgen.

Det viser en undersøgelse fra Danmarks Statistik, ”IT-anvendelse i virksomheder – virksomhedernes digitalisering” for 2017, som udkom i slutningen af januar måned.

Undersøgelsen viser, at en noget større andel af de danske transportvirksomheder i forhold til EU-gennemsnittet er digitaliserede i høj eller meget høj grad. Andelen er med 26 procent mod blot 14 procent næsten dobbelt så høj i Danmark som i EU. Det danske marked for transporttjenester har altid været præget af en hård konkurrence, hvor der ikke køres for sjov. For at kunne overleve som vognmand og holde omkostningerne nede og overholde kravene til køre-/ hviletid er det ganske enkelt nødvendigt at optimere kørslen og benytte GPS og flådestyringssystemer.

Vognmænd bruger GPS Undersøgelsen viser også, at en noget højere andel af de danske transportvirksomheder end i erhvervslivet som helhed, bruger mindst én avanceret teknologi. Det er netop brugen af GPS og andre satellitbaserede tjenester, som udgør dén avancerede teknologi, som transportvirksomhederne i væsentlig højere grad gør brug af end erhvervslivet som helhed.

Det hænger sammen med de skrappe krav til transportbranchen om dokumentation for køre-/hviletid og sikring af materiellet, godset og personer samt muligheden for at sikre en optimal og rettidig leverance.

I forhold til mange andre EU-lande har dan-

16

DTL magasinet

FOTO: NIELS MØLLER MADSEN.

Danske transportører ligger langt foran de europæiske kolleger, når det gælder digitalisering – og i Danmark er de godt med sammenlignet med erhvervslivet som helhed

ske transportvirksomheder kunnet benytte sig af et udbygget IT-infrastrukturnetværk.

Endelig kan en generelt højere digital udbredelse i samfundet som helhed forklare, at andelen med en høj eller meget høj digitaliseringsgrad er højere for danske end for europæiske transportvirksomheder.

Plads til forbedring Men træerne vokser ikke ind i himlen. Der er fortsat et stort behov for at opgradere transportvirksomhedernes grad af digitalisering på andre områder end nævnt ovenfor. Ikke mindst hos de mindre transportvirksomheder.

Andelen af virksomheder med en høj eller meget høj digitaliseringsgrad er lavere i transporterhvervet end i erhvervslivet som helhed, viser undersøgelsen.

Det fremgår desuden, at andelen af virksomheder, som anvender maskinlæring og kunstig intelligens, ligger i den lave ende i transporterhvervet i forhold til erhvervslivet som helhed. Andelen, som bruger internetforbundne sensorer, ligger i bedste fald kun på linje med gennemsnittet.

I 2015 analyserede DTL vognmandsvirksomhedernes arbejde med IT. Her viste det sig, at barriererne for at bruge IT i større omfang skyldes, • mangel på tid, • et uoverskueligt marked for IT-løsninger og rådgivning, • en for høj pris på IT-løsninger, • manglen på IT-kompetencer i virksomheden.

Der er ingen grund til at antage, at disse vurderinger eller forhold skulle have ændret sig i de år, der er gået siden da. Dette kan forklare, hvorfor brugen af IT er mindre udbredt i transporterhvervet end i andre brancher. Brugen af maskinlæring og kunstig intelligens inden for transporterhvervet er også et nyt og forholdsvis uafprøvet område, hvilket også kan forklare den relativt lave andel.

Der er fortsat et stort behov for at opgradere transportvirksomhedernes grad af digitalisering, siger økonom Morten Pernø fra DTL – Danske Vognmænd.

APP KAN HJÆLPE MED INDBERETNINGEN TIL STATISTIKKEN Indberetningen til Danmarks Statistik vedrørende den nationale og internationale godstransport med danske lastbiler volder fortsat danske vognmandsvirksomheder vanskeligheder. DTL arbejder fokuseret på at finde nye, lettere metoder for vognmændene til at foretage den lovpligtige indberetning på.

Danmarks Statistik har udviklet en app, som kan hjælpe med at overholde lovens krav om indberetning. Appen, der kan bruges både til iPad, iPhone samt Android-telefoner og –tablets kan findes her: https://dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/godstransport/godsapp.

Her findes der også vejledninger med hjælp til installation og brug af app’en.

MARTS 2018

INTERVIEW: UNGE I TRANSPORT Tekst og foto: Niels Møller Madsen

Unge startups:

ALLE ADVAREDE OS

De unge vognmandsfætre Andersen oplevede lutter modvind, da de startede deres firma. Men det første svære år har vist, at arbejde, arbejde og atter arbejde lønner sig

Hvis de to unge fætre Ken og Allan Andersen havde troet, at alle ville klappe i hænderne over deres planer om at starte for sig selv i en vognmandsvirksomhed, så kunne de tro om igen. Ingen klappede. Tværtimod. »Alle - også vognmænd sagde, vi var åndssvage. Ingen har opmuntret os til at starte for os selv. Branchen hyler og skriger efter folk, men det tror da Fanden, at ingen gider, for ingen tror jo på det, når det kommer til stykket,« siger iværksætter og vognmand Ken Andersen, 28, Fætrene Andersen Transport ApS. Partner, kollega og fætter Allan Andersen, 24: »Negativiteten gik ikke mig på. Den har vi måttet arbejde os ud af.« Det har de to fætre så gjort.

Banken gav grønt lys Op til etableringen af virksomheden fik fætrene råd fra vognmænd, som de kendte. En revisor hjalp med budget og forretningsplan. Alt blev vendt med banken. Banken troede i modsætning til de fleste andre på fætrene og bevilgede lånet, så de kunne anskaffe firmaets to gule Scania R450-trækkere og en enkelt trailer.

Den 12. december 2016 var Fætrene Andersen Transport ApS en realitet – med de to fætre som selvkørende vognmænd og Ken Andersens kone, Tanja Andersen, 37, på kontoret hjemme i Vildbjerg.

320.000 kilometer har de kørt siden, og de har ikke set sig tilbage.

To dages ferie er det blevet til for Allan, mens Ken og Tanja og datteren Cecilie på fire år har holdt en uges ferie i året, der er gået. Til deres egen og revisorens store tilfredshed har Fætrene Andersen Transport ApS tjent bedre, end de troede, da det hele begyndte. »Til en start ser kassekreditten træls ud. Det første år er hårdt.

Man skal bare lukke øjnene og arbejde,« siger Ken Andersen (th) og Allan Andersen (tv).

MARTS 2018

Recepten har været hårdt arbejde.

Gamle dyder i førersædet Fætrene Andersen ApS ejes nok af et par af landets yngste vognmænd. Alligevel sættes gamle dyder som fx at sætte tæring efter næring i førersædet. »Vi prøver at bruge så lidt som muligt af det overskud, vi kører ind. Pengene går ind på en konto, som vi så får løn fra.

Til en start ser kassekreditten

arbejder for sig selv og ikke ”for en eller anden vognmand”.

Lærepenge Begyndelsen har ikke været uden problemer for de to. En vognmand lovede dem fx ture fra Jylland til Sjælland og retur.

Men da det kom til stykket, blev det til korte byture rundt i Aalborg. »Vi regnede ud, at vi kørte for 52 kroner i timen. Det hænger jo

Er der tid tilbage på tachografen, skal den bruges Vognmand Ken Andersen, Fætrene Andersen Transport ApS

træls ud. Det første år er hårdt.

Man skal bare lukke øjnene og arbejde,« understreger Ken Andersen. »Og er der to timer tilbage på tachografen, så skal de bruges.

Tachografen bestemmer,« siger han. »Man skal have lyst til det her for at gøre det. Vi kører 13-15 timer hver dag og sover i bilerne,« supplerer Allan Andersen.

Og det er én af grundene til, at de ikke har planer om at udvide firmaet og ansætte folk, selv om de måske godt kunne bruge en ekstra mand. »Det er ikke nemt at have folk ansat. Jeg vil have meget svært ved at acceptere det der med, at folkene ringer ind mandag og melder sig syge. Det vil vi ikke have med at gøre. En ansat skal have samme forhold til at arbejde hos os, som vi selv har. Og det er nok urealistisk,« siger Ken Andersen, der erkender, at han kun arbejder så meget, fordi han

ikke sammen. Så det stoppede vi med igen. Ham skal vi nok ikke lave aftaler med igen,« fortæller Allan Andersen. »Det sværeste ved starten har nok været, at ikke alle har holdt deres aftaler med os. Nu undersøger vi sagen meget mere grundigt, inden vi springer på,« siger Ken Andersen.

Fætrene Andersen Transport ApS har det meste af 2017 kørt efter en fast aftale med Dania Trucking i Århus. Fremover skal den ene bil køre fast for

HV-Transport i Herning. Den anden skal køre for Blue Water Shipping.

Uadskillelige fætre Samarbejdet mellem fætrene begyndte efter, at Ken Andersen fik det store kørekort som 18årig. Den dengang 14-årige Allan var ofte med, når Ken var på arbejde. Og siden har de to været uadskillelige.

Ugen igennem står den på arbejde, og der ser de to ikke meget til hinanden. Men en gang imellem lykkes det at holde hvil et eller andet sted på samme tid. »Så spiser vi en pizza, drikker noget kaffe, ser fjernsyn og pjatter. Vi støtter hinanden, når andre ikke gør det,« fortæller Allan.

I weekenderne er de også altid sammen, jul og nytår bliver holdt i fællesskab med Kens kone Tanja og deres lille datter. Og de to har talt om, at når der på et tidspunkt skal holdes ferie – ja, så foregår det også i familiens skød.

De to har lastbilkørsel i blodet.

Fædre, onkler og bedstefædre har kørt eller kører lastbiler som chauffører eller vognmænd.

Også Kens kone Tanja kommer af vognmandsfamilie. »Vi kørte allerede som chauffører inden, vi fik vognmandstilladelserne. Uddannelsen som lastbilmekaniker tog vi for at have noget at falde tilbage på, hvis det ikke gik godt med lastbilkørslen. Vi har altid villet køre lastbil,« fortæller Ken Andersen.

DTL Ungdom DTL - Danske Vognmænd har heldigvis mange unge talenter.

Er du mellem 18 og 35 og er ved at finde dine ben i en vognmandsvirksomhed - så er DTLs Ungenetværk måske noget for dig. Her møder du jævnaldrende – herunder fætrene Andersen fra Vildbjerg - med lyst til alle aspekter af vognmandsforretningen. For mere info eller tilmelding: Kontakt Frank Davidsen på fda@dtl.eu

DTL magasinet

19

TEKNIK DÆK Tekst: Niels Møller Madsen

FOTO: PRESSE-FOTOS.DK/SCANPIX.

Et sprængt fordæk på en lastbil skabte den 6. marts kaos på Fynske Motorvej. Bilen væltede, chaufføren blev kvæstet, og i en følgeulykke halvanden time senere dræbtes én og fire blev kvæstet.

Husk at tjekke dækkene

Dæksprængninger er livsfarlige. I begyndelsen af marts førte en dæksprængning til en ung kvindes død

Kaos ved middagstid på Fynske Motorvej mellem afkørsel 56 og 57 tirsdag den 6. marts 2018.

Kl. 11.55: Venstre forhjul på en lastbil med en 51-årig chauffør fra Herning eksploderer. Chaufføren mister herredømmet. Lastbilen rammer herefter flere biler, inden den vælter om på siden. I faldet kommer en personbil i klemme, og fragmenter fra bilen rammer én bil mere.

Kun lastbilchaufføren kommer til skade. Han pådrager sig ribbensbrud efter at være blevet kastet rundt i kabinen.

Ulykken spærrer motorvejen i flere timer og skaber en vældig bilkø.

Kl. 13.24: En bil med fire veninder brager op bag i bilkøen.

20

DTL magasinet

En 17-årig pige dør af sine kvæstelser. De andre samt en 20-årig kvinde fra Aalborg bringes på hospitalet flere med alvorlige kvæstelser.

Politiet mener ikke, at den 18-årige fører af bilen nåede at sænke hastigheden, inden hun kørte ind i den forankørende, som holdt stille. Pigernes bil havde så meget fart på, at yderligere fire biler i køen blev ramt i det, som politiet betegner som et harmonikasammenstød.

Eksperterne skriver Vicepolitiinspektør Peter Stryhn og bilinspektør Victor Hollnagel skriver om dækskader i almindelighed og stikskader i særdeleshed: ”Hvis fordækket eksploderer: Er man heldig og har god plads, kan man med stort besvær og præcise ratbevægelser holde kursen nogenlunde, indtil farten af sig selv er klinget af.

Det gælder i den situation om så vidt muligt at undgå at bremse og blot forsøge at manøvrere sig ud af situationen. Et bremseforsøg vil med stor sandsynlighed føre til, at lastbilen trækker yderligere til siden.

Dækfejl den store synder Det er sjældent, at det er tekniske fejl, som forårsager trafikuheldene. Men når teknikken svigter, tegner fejl ved dækkene sig som den store synder.

Inden for de sidste ti år er der sket alt 16 politirapporterede tungvognsuheld med dæksprængning eller punktering, hvor der også er registreret personskade. Uheldene resulterede i tre dræbte, 13 alvorligt tilskadekomne og 9 let tilskadekomne. Dertil kommer en del uheld alene med materiel skade og uheld, hvor der sandsynligvis ofte vil være sket tab

MARTS 2018

af betydelige værdier, og hvor de menneskelige påvirkninger ved hændelsen kan være nok så store.

Dæk må ikke være beskadigede Reglerne om dæk findes i ”Bekendtgørelse om Detailforskrifter for køretøjer”, afsnit 8.02. Reglerne er klare: Dæk skal være ubeskadigede.

Ved reparation af dæk skal de eventuelle forskrifter, som dækfabrikanten har angivet, overholdes, ligesom de generelle bestemmelser i STRO (The Scandinavian Tire & Rim Organization) -databogen samt i reparationsstandarden TI-2044 (Teknologisk Institut) skal følges. Efter de forskrifter er nødtætning eller præventiv tætning i form af indsprøjtning af tætningsmiddel eller udefra foretagne propninger ikke tilladt på lastbiler, busser og tilhørende påhængskøretøjer.

Høje krav til dæk Dæk skal være e/E-afprøvet, -godkendt og -mærket og dermed gennemgå omfattende afprøvninger, før de må bringes i handlen og monteres på køretøjer i trafikken i EU. Regummierede dæk skal opfylde de samme skrappe krav som nye dæk. Også i produktionen skal der løbende udtages dæk, som underkastes afprøvninger, der skal bestås for at opretholde godkendelsen.

Erfaringen viser, at dæk i praksis er meget robuste over for selv ret kraftige påvirkninger, men at der selvfølgelig er naturlige grænser for robustheden. Dæksvigt kan i hovedparten af tilfældene henføres til brug af dækkene under forhold, som man ikke kan forvente, at de skal kunne holde til.

gummiet ned til eller gennem stållaget, men som ikke gennembryder innerlineren, giver ikke umiddelbart anledning til lufttab eller punktering.

Det farlige og lumske ved disse skader er imidlertid, at der opstår adgang for vand til dækkets indre dele. Indtrængende vand, ofte suppleret med slibende småsten og vejsalt, bevirker, at ståltrådene, som stålbæltet under slidbanen er opbygget af, begynder at ruste. Rusten kryber langs trådene, hvorved vedhæftningen mellem stålbæltet og det omgivende gummi forsvinder.

Når slidbanen trykkes sammen i trædefladen og udvider sig igen under hjulets rulning, vil de separerede dele arbejde og slides mod hinanden. Denne effekt forstærkes ved høj fart og højt akseltryk.

Når separationen er tilstrækkelig udbredt, vil sammenhængen i dækkets indre i de styrkegivende strukturer, som udgøres af karkassens tekstillag, stålbæltet og gummiet, være nedbrudt. Det endelige brud forekommer ofte under høj belastning, som giver relativt stor indre varmepåvirkning, dvs. med højt akseltryk og høj hastighed.

Bruddet på dækket opleves som en eksplosion, når lufttrykket, som kan være op til 9 bar, momentant falder til nul, hvorved dækket falder sammen og dele af slidbanen ofte løsrives.

Hvad kan man gøre?

Nye dæk til tunge køretøjer har typisk 18 mm slidbanemønsterdybde, og de må slides ned til lovens minimumsmønsterdybde på 1 mm.

Kører lastbilen kun på gode, asfalterede veje, kan man slide dækkene helt ned.

Men bruges lastbilen i terrænet, på byggepladser, i grusgrave, i stenbrud, på genbrugspladser eller under lignende krævende forhold, udsættes dækkene for skarpe sten og andre genstande, som giver øget risiko for de farlige stikskader. Under de forhold vil det være klogt, at man undlader at slide dækket ned til minimum.

Stikskader skal opdages hurtigt og helst inden, at skaden udbredes i dækkets indre på grund af indtrængende vand. Hyppige eftersyn af dækkene er derfor vigtige. Navnlig fordækkene er kritiske, for en eksplosion af et fordæk vil ofte gøre lastbilen eller vogntoget umuligt at styre, hvilket selvsagt kan føre til alvorlige uheld og havarier. Eftersynet bør omfatte inspektion af skader i slidbanen langs hele dækkets omkreds. Hvis der konstateres en stikskade, er det afgørende, om skaden går ind til stålbæltet.

Udbedringen af en stikskade bør ske, så vand hindres i at trænge ind, og reparationen bør være relativt stærk for ikke at åbne sig, når slidbanen deformeres under dækkets rulning på vejen, og det skal ifølge Færdselsstyrelsens generelle retningslinjer i Vejledning om syn af køretøjer ”ske efter eventuelle forskrifter, som dækfabrikanten har angivet, og efter de generelle bestemmelser i STRO-databogen samt reparationsstandarden TI-2044”. Hvis skaden er betydelig, eller der allerede er sket fugtindtrængning med begyndende skade, må dækket udskiftes.”

Hvorfor svigter dækkene?

En almindelig punktering, hvor en spids genstand trænger igennem både slidbanen, stålbæltet, karkassen og innerlineren er ret ufarlig, for den bliver ret hurtig opdaget ved, at dækket taber luft relativt langsomt, indtil man er hindret i at køre videre. Så må dækket af fælgen, inspiceres, og hullet kan efter nødvendig bearbejdning som regel lukkes indefra med en paddehatteformet prop. Derved er vand forhindret i at trænge ind gennem hullet og dermed hindret i at beskadige dækkets indre dele.

Farlige stikskader Stikskader uden punktering er derimod lumske og farlige. Årsagen er, at de ikke gør opmærksom på sig selv, at de udvikler sig over tid og til sidst kan forårsage pludseligt lufttab, hvorved bæreevne og styrbarhed momentant mistes for hjulet. Stikskader ses ofte på lastbiler, som kører på byggepladser, i stenbrud eller andre steder, hvor skarpe sten eller andre skarpe genstande forekommer.

En stikskade, som gennembryder slidbane-

MARTS 2018

Det farlige ved stikskader er, at vand kan trænge ind til dækkets indre dele og bevirke at ståltrådene, som stålbæltet under slidbanen er opbygget af, begynder at ruste.

DTL magasinet

21

I skal have et papir eller dokument liggende, hvor der redegøres for, hvor personoplysningerne befinder sig, herunder hvilke systemer/fysiske mapper de ligger i. Hvis oplysningerne ligger/behandles et andet sted, hvor andre end din virksomhed har adgang til oplysningerne fx it-service og/eller lønadministration, skal I have

Hvor gemmer I oplysningerne?

Skriv ned, hvilke personoplysninger I behandler.

Det kan fx være: Navn og adresse på kunden/den potentielle kunde Mailadresse Telefonnummer Leveringsadresse Fakturamodtager

Hvilke personoplysninger indsamler din virksomhed?

I må alene behandle personoplysningerne, når der er sagligt grundlag for det. Det vil sige, at personoplysningerne skal slettes, når grundlaget

Hvor længe opbevares personoplysningerne?

I skal beskrive præcist, hvad I bruger oplysningerne til. Fx ”vognmandsvirksomhed x indsamler personoplysninger om navn, adresse og telefonnummer for at kunne administrere og opfylde den indgåede aftale” eller ”indsamlingen af personoplysninger om navn, adresse, telefonnummer, uddannelse og kontonummer sker med henblik på at administrere ansættelsesforholdet, lønudbetaling og løbende medarbejderudvikling”.

Der må ikke ske behandling af personoplysninger til andre formål end dem, der er anført.

Hvorfor indsamles oplysningerne?

Overføres oplysninger til lande uden for EU?

I har som virksomhed ansvaret for, at personoplysninger opbevares forsvarligt og er godt sikret, fx mod tyveri, hackerangreb eller læk. Det gælder både fysisk sikkerhed og teknisk sikkerhed. Fx må dokumenter med personlige oplysninger ikke flyde rundt på kontoret, men skal opbevares aflåst i skabe m.m.

Hvordan har I beskyttet personoplysningerne?

I bør sikre, at ingen af de registrerede personoplysninger overføres til lande uden for EU. Der gælder særlige betingelser for at kunne gøre dette. Personoplysninger må dog gerne overføres til lande uden for EU, hvis der er tale om et godkendt 3. land. I skal her beskrive, hvilken aftale oplysningerne overføres efter.

€

Alle danske virksomheder skal fra den 25. maj efterleve de nye regler om persondata (personoplysninger). Her er nogle gode råd til, hvordan du forbereder dig på de nye tider

SÅDAN FÅR DU STYR PÅ DINE PERSONOPLYSNINGER

Tekst: Niels Møller Madsen

Langt de fleste oplysninger indhentes typisk direkte fra kunden/samarbejdspartneren/medarbejderen selv i forbindelse med indgåelse af en aftale. I nogle tilfælde får vognmanden oplysninger fra andre end personen selv. Det skal beskrives, hvor oplysningerne kommer fra. Det er samtidigt en god måde at tjekke, om I får givet meddelelse til den registrerede om de personoplysninger, som I indhenter.

Hvor indhentes oplysningerne fra?

Det skal fremgå, hvem der har adgang til oplysningerne (både fysiske og elektroniske dokumenter), herunder eventuelle adgangsbegrænsninger. Der må ikke være en større/bredere adgang end nødvendigt. Hvis der er følsomme oplysninger, skal adgangen begrænses.

Hvem har adgang til oplysningerne?

en databehandleraftale.

Nogle gange videregives oplysningerne til andre virksomheder eller myndigheder. I skal dokumentere, hvem oplysningerne videregives til og på hvilket grundlag (hvorfor fx Skat eller anden offentlig myndighed har brug for oplysningerne).

Denne information skal også bruges til at tjekke, at I har grundlag for videregivelsen, og at den, som oplysningerne videregives til, beskytter oplysningerne.

Hvem videregives personoplysningerne til?

Der kan være tilfælde, hvor det er sagligt at opbevare oplysningerne i længere tid fx af hensyn til bogføringsloven, dokumentation i tilfælde af tvister m.v. Hvis I vurderer, at der er grundlag for at beholde oplysningerne i længere tid, så skal det også beskrives hvorfor. I bør derfor overveje gode grunde til fx at gemme kundedata i et bestemt tidsrum efter, at der er sket levering og betaling.

Når oplysningerne opbevares i længere tid

for behandlingen ikke længere er til stede, fx ophør af kunde- og samarbejdsforholdet.

Særligt følsomme personoplysninger Det er forbudt at behandle personoplysninger om race eller etnisk oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning eller fagforeningsmæssigt tilhørsforhold samt behandling af genetiske data, biometriske data med det formål entydigt at identificere en fysisk person, helbredsoplysninger eller oplysninger om en fysisk persons seksuelle forhold eller seksuelle orientering.

Hvem håndhæver reglerne?

Datatilsynet håndhæver reglerne. Datatilsynet har ret til adgang til lokaler hos alle private dataansvarlige.

Alle behandler persondata Har I registreret så meget som et navn eller en mailadresse, så behandler I persondata. Og så er I omfattet af de nye regler.

Personoplysninger er enhver form for information, der kan henføres til bestemte personer.

Hvad er persondata?

Hvis I benytter en ekstern it-leverandør, så kan denne hjælpe med at beskrive den mere tekniske del af it-sikkerheden. I bør overveje, om der fx skal være retningslinjer for brug af mobile enheder, hjemmearbejdspladser, bortskaffelse af dokumenter med personoplysninger mv.

Sikkerheden ved it-systemer, computere og telefoner skal være opdateret

ARBEJDSGIVER FERIE Tekst: Maria Nymann, advokat i Dansk Erhverv/DTL-A

Hvis I ikke allerede har planlagt, hvornår jeres medarbejdere skal holde sommerferie i 2018, er det en god ide at komme i gang. Foto: Scanpix.

Sig nærmer den søde sommerferietid Få styr på varslingsreglerne og på reglerne for placering af ferie Husk at få planlagt sommerferien. Hvis I ikke allerede har planlagt, hvornår jeres medarbejdere skal holde sommerferie i 2018, er det en god ide at komme i gang allerede nu.

I praksis sker ferieplanlægningen oftest i dialog med medarbejderne, men i nogle situationer kan det blive nødvendigt at varsle ferien over for medarbejderne. Her er det vigtigt at have styr på varslingsreglerne og på reglerne omkring placering af ferie.

Arbejdsgiveren har det sidste ord Ifølge ferieloven er det arbejdsgiveren, der efter forhandling med medarbejderen fastsætter, hvornår og hvordan ferien skal placeres.

Arbejdsgiveren skal under hensyntagen til virksomhedens drift så vidt muligt imødekomme medarbejderens ønsker, herunder ønsker om at ferien holdes i børnenes skolesommerferie, når medarbejderen har børn, der går i skole.

Hvis arbejdsgiveren og medarbejderen ikke kan blive enige, kan arbejdsgiveren varsle feriens placering.

Varsling af ferien Hvis arbejdsgiveren er nødt til at varsle ferien, er der forskel på de tre ugers hovedferie og to ugers restferie, som ferien opdeles i.

Hovedferie skal varsles med minimum tre måneder og restferie med

24

DTL magasinet

minimum en måned, medmindre arbejdsgiveren og medarbejderen bliver enige om et kortere varsel. Kortere varsler kan også være aftalt i ansættelseskontrakten.

Eksempel - restferie 2017/2018 Medarbejderen har en uges restferie til gode. Virksomheden ønsker, at ferien skal afholdes fra den 20. april 2018. Ferien skal derfor varsles senest den 19. marts 2018.

Eksempel - sommerferie 2018 Af hensyn til driften er virksomheden nødt til at varsle medarbejderen på tre ugers sommerferie fra den 1. juli 2018. Da der er tale om hovedferie, skal ferien varsles senest 31. marts 2018.

Hovedferien skal som udgangspunkt afholdes i hele uger, mens restferien kan afholdes som enkeltdage, hvor driftsmæssige hensyn tillader det.

MARTS 2018

Hvornår kan/skal ferien placeres?

Ferieloven opererer med en såkaldt ferieperiode, der løber fra den 1. maj til den 30. september. Medarbejderen har krav på at holde tre ugers hovedferie i sammenhæng inden for denne periode.

Hvis arbejdsgiveren og medarbejderen er enige, kan denne regel fraviges, således at ned til to ugers ferie placeres i sammenhæng.

Arbejdsgiveren og medarbejderen kan også aftale, at hovedferien placeres uden for ferieperioden.

Restferie kan placeres på et hvilket som helst tidspunkt i ferieåret og kan således holdes både før, efter og i forlængelse af hovedferien.

Hvad sker der, hvis ferien hverken aftales eller varsles?

Indgås der ikke aftale om hovedferiens placering, og får arbejdsgiveren ikke varslet ferien, har medarbejderen ret til at holde tre ugers hovedferie de sidste tre uger op mod den 30. september.

Indgås der ikke aftale om restferiens placering, og får arbejdsgiveren ikke varslet ferien, har medarbejderen ret til at holde restferien op mod den 30. april.

res til næste ferieår. Dette kan aftales helt frem til den 30. september efter ferieårets udløb. Dette kræver dog skriftlig aftale.

Alternativt kan den 5. ferieuge udbetales kontant, hvis medarbejderen beder om det. Det kræver udfyldelse af en særlig blanket.

Kollektiv ferielukning Arbejdsgiveren kan uanset medarbejdernes ønske varsle, at alle medarbejdere skal holde ferie i samme periode, hvis virksomheden lukkes, fx tre uger i sommerperioden. Dette skal blot varsles senest tre måneder før, jf. ovenfor. Hvis virksomheden ferielukkes, kan ferie varsles til afholdelse uanset om medarbejderen har optjent ferie hos nuværende eller tidligere arbejdsgiver.

Tilsvarende gælder ved lukning mellem jul og nytår. Dog skal denne ferie kun varsles med en måneds varsel, da det er restferie. Virksomheden skal dog være opmærksom på at gemme feriedage ud over de første 15 feriedage, såfremt man agter at holde lukket mellem jul og nytår.

Hvis virksomheden ikke sørger for at reservere feriedage til ferielukningen, kan virksomheden komme til at betale løn, selvom medarbejderen har brugt al sin ferie.

Overførsel af ferie til næste ferieår Arbejdsgiveren og medarbejderen kan aftale, at den 5. ferieuge overfø-

Nye muligheder for at tilbyde seniorordninger Medarbejderne kan som noget nyt bruge transportoverenskomstens ”særlig opsparing” til at finansiere seniorfridage Tekst: Niels Møller Madsen

Har du problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft til din vognmandsforretning? Og har du medarbejdere, som overvejer at gå på efterløn eller pension?

Så var det måske en idé at prøve at holde lidt længere på dem. Det kan overenskomsten mellem DTLs arbejdsgiverforening (DTL-A) og 3F, ”Transportoverenskomsten”, måske hjælpe dig med.

Overenskomsten åbner som noget nyt mulighed for, at medarbejdere med fem år eller mindre til pensionsalderen kan veksle penge fra overenskomstens ordning, ”særlig opsparing”, til såkaldte seniorfridage.

Ordningen får lige nu tilført 3,4 procent af medarbejderens løn om året stigende til 4 procent pr. 1. marts. Hidtil har medarbejderne fået penge udbetalt fra særlig opsparing to gange årligt ved udgangen af juni og sidst i december måned. Men nu kan ældre medarbejdere altså vælge at bruge pengene på at holde fri i stedet for. »Jeg tror ikke, at så mange vognmænd er opmærksomme på den mulighed. Men overenskomsten giver vognmanden et ekstra redskab, der måske kan få de ældre medarbejdere til at holde i jobbet lidt længere,« siger advokat Lars Overgaard fra DTL-A/Dansk Erhverv.

Overenskomsten åbner derudover mulighed for, at medarbejdere kan konvertere pensionsmidler til seniorfridage. Der er dog et loft på maksimum 32 seniorfridage årligt – uanset om de er betalt af særlig opsparing eller af konverterede pensionsmidler.

MARTS 2018

Det siger transportoverenskomsten bl.a. om seniorfridage ”§ 3, stk. 7. Seniorordning Medarbejdere kan vælge at indgå i en seniorordning fra 5 år før den til enhver tid gældende folkepensionsalder. I seniorordningen kan medarbejderen vælge at anvende indbetalingen til særlig opsparing til finansiering af seniorfridage. Udbetaling fra særlig opsparing i forbindelse med seniorfridage administreres efter samme regler som frihedskontoen for virksomhedens timelønnede medarbejdere (..)

Medarbejderen skal senest 1. november give virksomheden skriftlig meddelelse om, hvorvidt medarbejderen ønsker at indgå i en seniorordning i det kommende kalenderår (..)

Der kan maksimalt afholdes 32 seniorfridage pr. kalenderår, hvad enten finansieringen sker via særlig opsparing eller konvertering af pensionsmidler(..)”

DTL magasinet

25

ARBEJDSGIVER PENSION Tekst: Kommunikationskonsulent Michael Klockmann Nielsen, PensionDanmark

Nu sparer medarbejderne også op til pension på en aldersopsparing Aldersopsparingen er pr. 1. januar blevet en del af medarbejdernes pensionsopsparing. PensionDanmark tilpasser automatisk medarbejdernes opsparing og indsætter de 5.100 kroner (efter skat), som man årligt må sætte ind på en aldersopsparing. Resten af pensionsindbetalingerne bliver fordelt på ratepensionen og den livsvarige pension – præcis som i dag.

Fem år inden folkepensionsalderen må man sætte op til 46.000 kroner (efter skat) ind på en aldersopsparing om året. Også her indsætter PensionDanmark automatisk pensionsindbetalingerne på en aldersopsparing, mens en eventuel rest bliver fordelt på ratepensionen og den livsvarige pension.

Fordele ved aldersopsparingen • Pengene fra en aldersopsparing bliver ikke modregnet i folkepensionen. Det vil sige, at udbetalingerne fra en aldersopsparing ikke har betydning for, hvor meget medarbejderne vil få i folkepension • Medarbejderne vælger selv, om de vil have pengene ud på én gang eller i mindre portioner • Medarbejderne betaler ikke skat af pengene, når de bliver udbetalt.

Til gengæld kan de heller ikke trække indbetalingerne fra i skat. PensionDanmark trækker skatten, inden pengene bliver sat ind på medarbejdernes aldersopsparing, så de undgår at skulle betale restskat.

Er ægtefællen eller samleveren pensionist eller på kontanthjælp?

Hvis medarbejdernes ægtefælle eller samlever er pensionist eller modtager kontanthjælp, så er der nogle særlige regler, der kan have stor betydning for økonomien. Ydelserne fra det offentlige kan nemlig risikere at blive meget mindre, når man indbetaler til en aldersopsparing. Det gælder især kontanthjælpen.

Så står medarbejderne i dén situation, er det derfor vigtigt, at de ringer til PensionDanmarks medlemsrådgivning på 7012 1330. Så vil medlemsrådgiveren hjælpe med at optimere medarbejdernes pensionsindbetalinger.

Ønsker medarbejderne ikke en aldersopsparing?

Hvis medarbejderne ikke ønsker at indbetale til en aldersopsparing, kan de ændre deres indbetalingsprofil. Det kan de selv gøre ved at logge ind på pension.dk, eller de kan ringe til PensionDanmark på 7012 1330 alle hverdage kl. 8-21.

FÅ JURIDISK HJÆLP TIL:

FÆRDSELSSTRAFFESAGER

TEKNISKE MANGELSAGER

AFTALERETLIGE SAGER

SAGER OM VOGNMANDSTILLADELSER

PROCESFØRELSE VED CIVILE DOMSTOLE

+ Køre hviletidssager

I særlig grad afklaring

+ Købsaftaler vedrørende

+ Opnåelse af

+ Tekniske mangelsager

+ Overlæssager

af mangler ved teknik,

køb af transportudstyr

+ Hastighedsager

herunder tungt

+ Kørselsaftaler

+ Højresvingssager

transportudstyr,

+ Konkurrence /

+ Dyretransportsager

entreprenørmateriel,

+ Sager om

kraner og maskiner af

specialtransporter/

kundeklausuler

vognmandstilladelse + Sager om

+ Sager om aftaler og kontrakter

vognmandstilladelse ved straffedomstolen

enhver art.

særtransport + Sager om frakendelse af førerretten + Sager om vigepligt

Forman Advokater Kompagnistræde 20A, 2. sal 1208 København K

26

DTL magasinet

+45 70 26 19 22 / tlf forman@forman.dk / mail

MARTS 2018

TEKNIK BREMSER Tekst: Finn Bjerremand

Bremserne skal tilpasses opgaven Ændringerne skal følge typegodkendelsen Når Lastas specificerer en ny Kel-Berg-trailer eller påhængsvogn til en kunde, så er bremserne altid tilpasset kundens individuelle forhold hvor køretøjet skal køre, og til hvilke former for transport køretøjet skal anvendes. Der er nemlig stor forskel på, hvordan bremserne bør være optimeret alt efter, hvor der skal køres. »Hvis Lastas skal levere en trailer til en kunde, der skal køre national transport i Danmark, hvor vi har gode og flade strækninger, så skal bremserne indstilles, så de ligger højt i bremsekorridoren. Skal køretøjet i stedet køre fx fra Kolding og ned til Frankfurt hver uge, så skal den i stedet ligge lavt i bremsekorridoren,« siger Lastas’ direktør Jens K. Larsen. »Vi bestræber os på, at alle Kel-Berg-trailere og-anhængere, der primært skal køre i Danmark, kommer så højt op i afbremsning som muligt, så vi sikrer os et korrekt slid på bremserne og undgår glasering af bremsebelægningen,« siger Jens K. Larsen Stort fokus på bremser »De sidste seks-syv år har vi både hos Lastas og Kel-Berg haft meget fokus på bremserne, og

siden starten af dette årti har vi selv lavet de fleste typegodkendelser. Så vi hører gerne, hvis nogen oplever problemer med afbremsningen, så vi kan hjælpe med at finde en løsning, hvis den skulle ligge i det beregningsmæssige eller i selve udlægget af bremsesystemet. Det er i den forbindelse vigtigt at pointere, at man ikke bare kan ændre på bremsernes indstilling uden, at dokumentationen er med,« siger Jens K. Larsen, der også fortæller, at enkelte kunder er begyndt at spørge om optimering af bremserne. »Mange af vore typegodkendelser går ud med næsten 60 procent, hvilket for mange køretøjer placerer afbremsningen i toppen af bremsekorridoren. Det er vigtigt at forstå, at bremsekorridoren ikke er ens for alle køretøjer, men er fastlagt ud fra adskillige parametre som teoretisk akselafstand, totalvægt, dækstørrelse m.m. Derfor er det på nogle køretøjer ikke muligt at opnå en afbremsning på over 60 procent, da dette vil bringe afbremsningen ud af korridoren. Vi optimerer i dag på størstedelen af vores køretøjer, som går ud til kunder fra Lastas i Hedensted, og målet er på sigt at alle køretøjer kommer til at køre med en Kel-

Berg-bremseprogrammering i EBS-boksen,« siger Jens K. Larsen.

Komponentvalg og vedligeholdelse Teamet er også med på valget af bremsekomponenter til de forskellige produkter i Kel-Bergs program. Jan Stubberup, der er driftsleder ved Kel-Berg Scandinavia A/S i Toftlund: »Vi er meget med i valget af bremsetyper, noget som bl.a. har vist sig at have stor betydning, da kærrerne blev tungere. Det er vores ansvar, og de skal helst også kunne bremse, når de bliver ældre. Men her er den største udfordring så absolut vedligeholdelsen.

Alle ved godt, hvad der sker, når der tippes med store tippelads-trailere og kærrer, hvor den bageste aksel ofte nærmest bliver begravet i materialer. Det har ingen god virkning på bremserne, og vi sælger mange køretøjer med tromlebremser, som har mange bevægelige dele, hvorfor vedligeholdelse og smøring er meget vigtigt,« siger han.

Hvis vi skal levere en ny trailer til en kunde, der skal køre national transport i Danmark, hvor vi har gode og flade strækninger, så skal bremserne indstilles, så de ligger højt i bremsekorridoren, siger direktør Jens K. Larsen fra Lastas.

MARTS 2018

DTL magasinet

27

TEST LASTBILER TEST

Tekst og foto: Finn Bjerremand

Farvel til forureningen

STRALIS NP 460

Gas er én af vejene til miljøvenlig transport – også til lange ture BÅSTAD Den stigende klimafokus er ved at forandre hele transportsektoren, og så er gassen igen kommet i spil som brændstof.

Også hos Iveco. Her har man faktisk arbejdet FINN BJERREMAND med gasløsninger siden 90erne. Og Iveco Dailys motorserie blev allerede i 1996 udviklet til gasdrift. I dag hedder den serie Daily Blue Power.

Det store gasspring kom i 2016, da Stralisserien fik et stort ansigtsløft. Iveco spillede ud med Stralis 400 NP med Cursor 9-motoren

TESTKØRER

på 8,7 l slagvolumen med en topeffekt på 400 hk og et maksimalt drejningsmoment på 1700 Nm. Og nok så vigtigt: En aktionsradius på cirka 1.500 km. Ved prøvekørslen omkring Madrid viste den sine gode egenskaber som en Europatrækker.

Seneste trin op i den tunge liga kom i efteråret, da Iveco præsenterede Stralis 460 NP med Cursor 13 NP-motor. Den har en effekt på 460 hk og et højeste drejningsmoment på 2.000 Nm, som tilmed har en flad kurve i omdrejningsfeltet fra 1.100 o/m til 1.600 o/m. Iveco har da også hævet vogntogsvægten til 50 ton.

Denne vogn, der foreløbig kun findes som 4x2 chassis, vil hen over året først blive lanceret

som langt chassis og dernæst som treakslet chassis, både i form af en treakslet forvogn til opbygninger og som twinsteer-trækker.

Effektiv motor med gnisttænding Cursor 13-NP motoren har en slagvolumen på 12,9 l og er til de lange afstande. Med overgangen til gasdrift er motoren blevet til en såkaldt Ottomotor, der har gnisttænding, og den er af typen single-fuel, som betyder, at den kan køre på 100 procent naturgas.

Drejningsmomentet er udfordringen for mange gasmotorer. Iveco har imidlertid opnået en kraftig optimering af drejningsmomentet ved at anvende støkiometrisk forbrænding

Iveco har lanceret sin mest bæredygtige lastvogn, Stralis NP 460, med en rækkevidde op til 1.600 km.

28

DTL magasinet

MARTS 2018

med gnisttænding og naturgas. Samtidig afgiver motoren mindre støj og færre vibrationer.

Det skyldes bl.a., at støkiometrisk forbrænding har et kompressionsforhold på 12:1, mens diesel ligger på 17:1.

Den mest bæredygtige lastbil Rensning af udstødning sker ved hjælp af en let og kompakt trevejs-katalysator, som ikke kræver nogen former for tilsætningsstoffer.

Der er heller ikke er tale om nogen form for regenerering. Det bonner i den rigtige retning på forhold som plads på chassiset og egenvægt.

Og der skal heller ikke bruges ressourcer på vedligeholdelse af SCR-katalysatorer m.v.

Der er også tale om en dramatisk reduktion af partikeludslippet på hele 99 procent og 60 procent mindre NOx i forhold til Euro 6-grænseværdierne.

Anvendes der biometangas, mindskes CO2emissionerne med 95 procent!

Iveco kalder Stralis NP 460 for den mest bæredygtige lastvogn nogensinde.

Mindre støj er god komfort, og her der også tale om et fald. Ifølge Iveco ligger støjniveauet på 71 Db. Det fornemmes tydeligt undervejs.

Avanceret gear-transmission Den gode løsning med Stralis 460 NP skyldes ikke mindst den avancerede transmission, som i Iveco-termer hedder Hi-Tronix. Den er produceret af ZF med betegnelsen Traxon.

Iveco var den første lastvognsproducent, der for to år siden introducerede transmissionen i sine tunge lastvogne. Siden er MAN og DAF fulgt med.

På gas-lastvognen har den automatiseret koblingsbetjening og gearskifte samt 12 fremadgående gear. Desuden har den inden for sit segment markedets største spredning af gearene samt det bedste forhold mellem drejningsmoment og vægt. Og så har den hurtigere gearskifte end AS Tronic. Der er også

I Sverige kan man let tanke gas til lastbilerne.

rokkefunktion, fire bakgear og gode muligheder for forskellige kraftudtag samt mulighed for en integreret hydraulisk retarder. Endelig er der en bakke-startfunktion.

Et avanceret Airflow-kontrolstyresystem udveksler informationer med motoren og resten af vognen, og det sikrer bl.a. den høje effekt. For at optimere brændstofforbruget er vognen også bestykket med HI-Cruise Ivecos gps-styrede system, som ”ser vejen” og dermed tilpasser gasgivningen. Hertil kommer flere andre patenter, der forhøjer præstationerne og meget andet.

Overgangen til gas har medført en enkel ulempe. Førerhuset er på gasversionerne ophængt med almindelige fjedre, hvor Stralis med dieselmotorer er udstyret med luftaffjedret ophæng. Årsagen er ifølge Iveco, at gasmotoren har brug for al den luft, man kan tænke sig, rundt om motoren, og derfor er det luftaffjedrede førerhusophæng valgt fra. Det gør nu ikke den store forskel, når man kører derudaf.

Ikke den store forskel i forhold til diesel Gasvognen kører rigtig godt. Jeg testede gasvognen i det sydlige Sverige lastet som et Europavogntog. Og der er ikke den store forskel i forhold til dieselversionen.

Iveco stillede op med to Stralis’er - en NP460 4x2 trækker og en T/XP 460 Diesel Euro 6 6x2/4 med sættevogne lastet op til cirka 40 ton.

Ved at skifte mellem de to lastvogne kunne man fornemme, hvor tæt de egentlig er på hinanden. NP-versionen ligger meget tæt op af en dieselversion, og på testturen fulgtes vi ad og 460 NP fulgtes ganske fint med 460 Diesel.

Man kan somme tider fornemme en ultrakort forsinkelse i reaktionen fra speederen, når man træder på den. En marginal forskel. Og når man skal op ad en stigning, så er NP-versionen ganske fint på højde med dieselversionen.

MARTS 2018

Skal der køres et langt stræk, så er det bare at sætte cruise-kontrollen til og huske at indkoble ACC, så kører den bare km efter km præcis som dieselversionen. Den har en lidt anden lyd, og et lidt mindre støjniveau. Nu kan man høre andre lyde end motoren. Takket være HITronix-transmissionen og alt det gode udstyr, sker både op- og nedgearinger helt perfekt.

Førerpladsen er fortrinlig. Så kan man altid rise Iveco for, at der stadig er sprosser i dørenes vinduer. Bortset fra det er der et godt førermiljø, og der er gode muligheder for at hvile.

Når de treakslede versioner dukker op, vil der være et stort marked for Stralis på gas. Den toakslede version med en tilkoblet fireakslet trailer er her i landet begrænset til en vogntogsvægt på 45 ton, men når det bliver muligt at få leveret 6x2, vil man uden problem kunne nå op til 56 ton vogntogsvægt eller op på 60 ton i en modulvogntogskombination.

Med den rigtige tankkapacitet vil en toakslet NP 460-trækker kunne have en rækkevidde på cirka 1.600 km. Iveco kan levere NP-serierne med et hav af forskellige tank-kombinationer: LNG, LNG/CNG, CNG samt i flere forskellige størrelser osv. Det giver gode perspektiver, selvom gassen endnu ikke er tilgængelig så mange steder.

Tilsyneladende har store Iveco-kunder i bl.a.

Holland fundet fidusen. De kører mange transporter ud i Europa - også op til Sverige, hvor de tanker hjemmefra og kan køre igennem, til de kommer til gastankstationer i Sverige. Det handler om omkostninger, og i visse lande er gassen billig.

Netop gasprisen og det miljøvenlige gas-image har fyldt Ivecos ordrebøger med nye NP-versioner til store transportvirksomheder.

Nogle aftager op til 500 stk. ad gangen. Det bliver spændende at følge udviklingen i de kommende år.

DTL magasinet

29

TEST VAREBIL Tekst og foto: Carsten Teiner

GRØN DISTRIBUTION XL TESTKØRER

CARSTEN TEINER

Renault Master lanceres i Danmark efter nytår i en ny elektrisk udgave, der er målrettet den stærkt stigende ”Last Mile”distribution fra terminaler til kunder i bycentre

LISSABON Den er let at køre, den nye elektriske Renault Master Z.E. Den er bygget over Renaults største varebil, og herhjemme er den til salg fra begyndelsen af 2019.

Vi har prøvet den over 100 kilometer i omegnen af Lissabon. Trækkraft havde den nok af, men det er jo kendetegnende for elbiler, der altid har max. drejningsmoment fra 0 km/t.

Men nu var der kun læsset 400 kg på bilen ud af en nyttelast på minimum 975 kg (vi kørte i den mindste udgave), så med fuld last havde resultatet måske ikke været det samme. Mere last betyder mindre rækkevidde og øget strømforbrug.

Nu byder bilen både på stop/start-system og generering af energi ved opbremsning.

Instrumenteringen i bilen omfatter hovedinstrumenterne foran føreren og TomTom-navigation over bakspejlet. Her kan man følge resterende rækkevidde og øjeblikkeligt forbrug, samt hvor meget strøm, der er tilbage.

Udfordrende testkørsel Trafikken var tæt denne fredag eftermiddag i den portugisiske hovedstad, men det bliver vel også tæt bykørsel, som bilen fremover skal foretage i

Europas hovedstæder. Det er den trafik, som den er bygget til og ikke til længere transporter uden for byerne. Hertil bliver rækkevidden ofte for kort.

Master Z.E. har med batteriet på 33 kWh en rækkevidde med Real Driving Emissions (RDE - med målinger under normale kørselsforhold) på mellem 80 og 120 km alt efter vejret, hvor et 40 kWh-batteri ville bringe rækkevidden op på i hvert fald 150 km.

Renault nævner rækkevidden efter nuværende EU-forbrugstal til 200 kilometer, men den er nærmest hypotetisk. Det typiske for elbiler er, at de primært kører ”The Last Mile” fra et transportcenter til slutbrugeren. Et kørselsmønster, der er steget voldsomt med den øgede nethandel.

Elbiler har ofte deres egne byruter, hvor el-varebiler er det mest logiske valg. Når det gælder el-personbiler, ved man aldrig, hvor folk kører hen, og her er kendskabet til ladestandere på ruten vigtigt. El-varebiler benytter typisk lademuligheder i virksomheden.

Renault er en del af Renault-Nissan-Mitsubishi-alliancen, og her har man masser af erfaring med elbiler gennem årene. Det gælder bl.a. som Kangoo Z.E., Zoe Z.E., Nissan eNV200, Nissan Leaf og Mitsubishi MiEV. Renault Master deler delvist platform og delvist anden teknologi med Zoe og Kangoo – og man har valgt et 33 kWh-batteri frem for 40 kWh, som ligger i den nye Leaf. »Det er et spørgsmål om balance og økonomi. Men denne særlige Z.E.platform og tekniske opbygning passer 33 kWh rigtig godt, og med 40 kWh vil bilen blive dyrere og tungere. Vi er derfor nødt til at teste bilen i feltprøver blandt vores kunder for at kende deres behov nøjagtigt. Er der senere behov for et 40 kWh-batteri, er det ikke et problem at levere,« siger Philippe Devine, der er chef for strategi- og forretningsudvikling inden for avancerede Renault-varebiler.

Elmotoren, der har cirka 10 års levetid, bygges af Renault selv i franske Cléon, mens koreanske LG Chem står for batterierne. Renault Group er i forvejen stærkt tilstede i Korea med ejerskabet af Renault-Samsung Motors (RSM), men man har også flere partnere – ikke mindst indenfor telematik og flådestyring.

Renault i Frankrig har netop offentliggjort prisen for den nye Master Z.E. til omregnet 360.000 kroner inklusive batterier. Den skulle lande i Danmark efter årsskiftet. Først da er Renault klar med et særligt varmeapparat til især nordiske forhold. Bilen har ikke varmepumpe.

Renault Master Z.E. er en stor elektrisk 3,5-5,0 tons kassevogn målrettet miljørigtige distributionsopgaver i primært byerne.

Topfarten opgives til maksimalt 100 km/t. Opladningstiden er opgivet til seks timer med en 32A (ampere) wallbox (opladningsboks) eller knap et lille døgn med et såkaldt mormorkabel i stikkontakten med 10A. De fleste opladningsbokse er på 16A. Der er ikke mulighed for hurtigladning

El-varebiler benytter typisk lademuligheder i virksomheden.

30

DTL magasinet

MARTS 2018

til Master Z.E., som det f.eks. er tilfældet i søsterselskabet Nissans eNV 200 el-varebil.

Via My Z.E. Connect-app kan chaufføren på sin smartphone holde øje med, hvor meget køretid der er tilbage. Der er i bilen et multimediacenter med R-Link Evolution-system inklusive TomTom-navigation med stemmestyring, rækkeviddestyring og navigation til planlagte ture.

Laster 1.377 kilo Master Z.E. er ligesom Kangoo Z.E. udstyret med et 33 kWh-batteri af typen litium-ion.

Det er placeret under kabinen, så varerummet holder de samme mål som dieseludgaven.

Batteriet leverer strøm til den nyudviklede elektromotor R75 med 76 hk, der er videreudviklet fra elektromotoren i Renault Zoe-modellen. Til sammenligning har bl.a. VW meldt ud, at deres elektromotor i eCrafter har cirka 136 hk.

Master Z.E. kan laste op til 1.377 kg alt efter opbygning. Master-modellen generelt er især kendt for sin lave læssehøjde.

Bilen bygges på samme fabrik i Batilly i Frankrig som den normale Master, men leveres uden motor til PVI, som bygger den om til elbil. Chassismodeller leveres herefter til opbyggere.

TEKNISKE DATA FOR RENAULT MASTER ZE Rækkevidde RDE: 80-100 km.

Litium-ion-batteri: 33 kWh El-motor: 76 hk (57 Kw) Drejningsmoment: 225 Nm. Topfart: 100 km/t (80 km/t i eco-mode) Nyttelast testbil: 400 kg.

Nyttelast generelt: 975-1.377 kg.

Varerum: 8-13 kubikmeter.

Længder: 5,05-, 5,55 og 6,2 meter.

Højder: 2,29 og 2.49 m.

Pris ekskl. batterier: 360.000 kr. inkl. batterier.

Ladrummet er som i dieselversionerne af bilen – batteriet er placeret under førerkabinen.

Instrumenterne i Renault Master Z.E. fortæller om strømforbrug og resterende antal kilometer til rådighed på den aktuelle opladning.

MESSE C, Fredericia // 2.-3. maj 2018

INNOVATIV LOGISTIK MESSE

MOVE bliver mødestedet for logistikbranchen og har på et fagligt højt plan fokus på fremtidens innovative muligheder for udvikling og vækst.

Et krydsfelt for holdninger, vidensdeling, netværk, kompetencer og gode handelsrelationer.

digitalization e-commerce logistic innovation support techonology

MOVE er både en udstilling og en konference, med værktøjer, løsninger og viden der repræsenterer værdikæden for logistikbranchen.

Læs mere på www.move2018.dk Tlf.75 92 25 66 · messec@messec.dk · www.messec.dk

MARTS 2018

DTL magasinet

31

INTERVIEW LASTBILER Tekst og fotos af Finn Bjerremand

Kabinen i Lars Justesens trækker kunne være med i P!nks næste musikvideo.

P!NK I BYTTE I HOLLAND Trods opstart midt i finanskrisen har Lars Justesens vognmandsforretning klaret sig

Lars Justesens snart ti år gamle vognmandsforretning fra Egernsund i Sønderjylland har efterhånden oparbejdet et firmabrand gående på flot lakerede lastbiler med udstyret i top.

Hans mest opsigtsvækkende lastvogn, som vi nu kan møde på de danske veje, er uden tvivl den seneste nyanskaff else, en Scania R 730, der er virkelig flot opbygget og har et førerhus i ren luksus.

Blikfanget er P!nk i lak.

Den amerikanske Grammy-vindende sangerinde med den kraftige stemme pryder trækkeren, der blev Lars Justesens efter en rigtig god handel.

Lastvognen er et års tid gammel og tilhørte oprindeligt en hollandsk vognmand, som havde to ens Scania 730’ere til containertransporter.

Han døde imidlertid i efteråret, og vognmandens enke ville sælge begge lastvogne. Hun havde derfor ladet en lastvognsforhandler have dem i kommission.

Lars Justesen læste om de flotte lastvogne og henvendte sig til lastvognforhandleren for at høre, om der kunne indgå noget i bytte. Lars

32

DTL magasinet

Justesen havde nemlig en Scania R 620 fra 2008, som havde kørt langt over en million kilometer, og som nu skulle skibes af. Den gav den hollandske forhandler et godt bud på i telefonen. Faktisk så godt, at Lars Justesen bad om at få det på papir. Det fik han, og handlen kom i stand.

Derefter var det bare at køre til Holland, bytte lastvogn og få synet og godkendt ”damen”, så køretøjet kunne få danske nummerplader på.

Nybagt vognmand i finanskrisen Lars Justesens start som vognmand var ellers op ad bakke.

Han valgte nemlig at etablere sig som vognmand med en enkelt trækker i august 2008 blot et par måneder før, den store finanskrise for alvor satte ind.

På trods af de vanskelige tider og den hårde konkurrence i den del af transportsektoren, hvor han opererer, er han alligevel lykkedes ganske fint med sin forretning. »Det var en mangeårig drøm, jeg realiserede. Jeg var tidligere ansat som chauffør. Her havde jeg selv kontakterne til kunderne og lavede

MARTS 2018

8107

MIG & MIN

LASTBIL

»Jeg havde selv kontakterne til kunderne og lavede også selv aftalerne. Og så kunne jeg jo lige så godt også selv eje lastvognen, « siger vognmand Lars Justesen.

Han og bilen er fotograferet foran Gråsten Slot i Sønderjylland.

en: E-pakk V I T U C EXE ice og serv r e il a r .

T løsning t le m a i én s også selv aftalerne. Og så kunne jeg jo lige så godt også selv eje lastvognen,« siger Lars Justesen. »Men at der lige skulle komme en stor finanskrise et par måneder efter, jeg var begyndt, ja, det kunne jeg ikke vide.

Det er dog gået alligevel.« I dag har Lars Justesen seks trækkere kørende i daglig drift med stykgods og meget andet. Normalt bliver lastvognene købt som nye, og det er i reglen Scania’er. Men en enkelt Volvo har dog sneget sig ind.

Lars Justesen kører selv med P!nk. Den bliver sjældent udsat for de store belastninger. For det meste kører den lokal transport i Sønderjylland. Den største del af vognmandens transportopgaver løses da også i det jyske, dog har firmaet i det sidste års tid også kørt lidt på Norge.

Et par bonustips fra YouTube med P!nk: ”What about us” og ”Setting the world on fire” (med countrysanger Kenny Chesney)

Uovertruffen rentabilitet.

Giver plus på kontoen ved anskaffelse, anvendelse og gensalg.

S.CS UNIVERSAL med EXECUTIVE-pakke kombinerer materialer af højeste kvalitet med en servicepakke til trailer og dæk inkl. attraktiv finansiering. Alt fra ét sted - alt fra Schmitz Cargobull.

DTL magasinet

MARTS 2018

www.cargobull.com/dk

Mere info: +45 74 67 40 24

33

TEKNIK TRAILERE Tekst og foto: Finn Bjerremand

MIN NYE

TRAILER

SKRÆDDERSYET KÆRRE

P. Fournaise A/S’ nye vogntog skal løse mange typer opgaver P. Fournaise A/S har fået leveret et komplet nyt kranvogntog bestående af en ny fireakslet Volvo FM 500 med bl.a. tandembogielift og bygget op med en Palfinger-kran samt et lad.

Vogntoget fuldendes med en treakslet kærre med et tilsvarende lad.

Kranvogntoget kan løse rigtig mange opgaver. Både når krangodset skal transporteres frem til aflæsningsstedet, og hvor der skal udføres montage. Den tilkoblede kærre er ligesom lastvognen bygget helt efter både firmaets og kranfører Jesper Jensens ønsker hos Brdr. Platz A/S i Haderslev. Kranføreren har gennem en del år kørt med en næsten tilsvarende ti år gammel fireakslet Volvo med en mindre Palfinger-kran og en to-akslet kærre, så firmaet vidste præcist, hvad der var brug for.

Multikærre til det meste Kærren er da også et fremtidssikret multikø-

retøj. Den har bl.a. en udtrækkelig trækstang samt nedfældbar forsmæk og udtræksbagsmæk. Så kan der også lastes gods, der ikke lige kan være inden for ladets normale længde.

Ved at anvende en tripplebogie har man opnået maksimal belastning med 24 ton totalvægt. Med en egenvægt på cirka 6,5 ton udløser det en lastevne på hele 17,5 ton.

Hvis kærren synes som en blokvogn, kan den endda gå op på 30 ton, som er den tekniske totalvægt. Det udløser en lastevne på hele 23,5 ton, når man følger reglerne for særtransporter.

Konstruktionens hovedelement er et chassis med to længdevanger og solide tværvanger – alt fremstillet i højstyrkestål. I forenden er den solidt centrerede trækstang med et luftstyret udtræk, som betyder, at kærren med et snuptag kan forøge afstanden til bagenden af det trækkende køretøj med 1,2 meter. Udtrækket har tre trin med hver 0,4 meter i afstand.

Trækøjet er et VBG-prodsøje med en diameter på 57 mm, og koblingshøjden ligger på cirka 0,85 meter.

Akselgruppen består af tre 10 ton BPW-aksler med 17,5” tromlebremser, som er ophængt i BPW-luftaffjedring. Og der er hæve-sænkefunktion på luftaffjedringen, så kærren let kan tilpasse sig højden i forskellige situationer.

Akslerne har en individuel afstand på 1,31 meter, og der er bogielift på både forreste og bagerste aksel. Den specificering betyder, at der ved tomkørsel kan spares både på dæk og brændstof og dermed CO2-udslip. Bogieliften betjenes fra en styreboks på kærren og er samtidig lastafhængig, så der sker en automatisk sænkning af akslerne ved belastning.

Bremseanlægget er et ABS 2S/2M, specificeret efter EU-forskrifter, og på den midterste aksel er der standbremse. Akslerne er udstyret med tolv hjul i størrelsen 245/70 R 17,5, der giver en fin lav læssehøjde på blot 0,9 meter.

Kærren er et fremtidssikret multikøretøj med bl.a. en udtrækkelig trækstang samt nedfældbar forsmæk og udtræksbagsmæk. Akslerne har bogielift på både forreste og bagerste aksel.

34

DTL magasinet

MARTS 2018

For at kunne afstøtte kærren, når den skal kobles af, er der et støtteben med to gear på trækstangen. Seks sorte, lette skærme sikrer mod vand og snavs fra hjulene.

Ladopbygningen består af et åbent lad med en længde på 6,4 meter, og bredde på 2,55 meter samt sider, bagsmæk og forsmæk på 0,60 meter.

Inklusiv trækstang i sammenskubbet stand samt bagsmækken trukket ind er kærren 8,165 meter lang.

Store muligheder for god lastsikring Bunden er en 28 mm hårdttræsbund lagt ned i omegaprofiler. Over hjulene er der af hensyn til pladsen til akslernes op-og-ned-bevægelser integrerede profilplader i stål. Bunden har også 16 stk.

2,5 ton surringsringe i hver side, som er undersænket i kantrammen. Dertil kommer 2 x 5 stk. 5 ton surringsringe, placeret i udvendig kantramme og 2 x 2 stk. 5 tons surringsringe placeret på den udvendige side af chassisvangerne for og bag.

Der er også muligheder for at sikre med kæpstokke. Der er 12 kæpstokke til rådighed i en meters længde med 0,14 m indstik i konsollerne. Og så er der ikke færre end seks rækker kæpstokkehuller med fire huller i hver række med dimensionen 80x50x4 mm. Når kæpstokkene ikke anvendes, kan de ligge i to reoler placeret på hver sin side af vognen.

Transporteres der en 20” ISO-container, er der også beslag til aftagelige Laxo-twistlocks, som passer præcis til denne type containere, så de står sikkert under transporten.

Forsmækken har en kraftig stålramme med indbyggede elokserede alu-profiler og er monteret i stokkehuller, så den let kan tages af. Samtidig kan den fældes ned, så der kan læsses frem over den forreste del af kærren.

Bagsmækken er bygget på sin egen forskydelige ramme. Derved kan den lige trækkes ud og ind ved hjælp af det luftstyrede udtræk. Siderne er af aluprofiler, der er elokserede og tredelte i længden.

Til at holde siderne på plads er der anvendt Kinnegrip K20-stolper, hvor der i både for- og bagende er to sæt stolper, fordi det ene sæt sidder fast på ladbunden, mens det andet sæt følger med udtræksrammen.

Bagsmækkens udtræksramme omfatter også hele underkøringskofangeren samt lygtebommen.

Bagenden kan trækkes i alt 1,6 meter ud og har fire mulige positioner.

Til særtransporterne, hvor lasten måske er bredere end vognen, er der også udtrækkelige bomme med blink, som sidder lige inde under bagenden og tilsvarende i forenden. Placeringen sikrer mod skader, når de ikke anvendes.

På højre side er der cyklistværn, og der hører også to underlægskiler til kærren.

Kærren afsluttes med en rigtig flot bagende med seks runde LED-trekammerbaglygter, to slingerlamper, to baklys og to nummerpladelys.

Bagenden kan trækkes i alt 1,6 meter ud, hvor der er fire mulige positioner.

Kranfører Jesper Jensen viser hvordan.

I forenden af kærren sidder den solidt centrerede trækstang med et luftstyret udtræk, som betyder, at kærren med et snuptag kan forøge afstanden til bagenden af det trækkende køretøj med 1,2 meter.

Det nye vogntog kan omstilles til særtransporter.

MARTS 2018

DTL magasinet

35

DTLs VERDEN Tekst og foto: Niels Møller Madsen

FLADE AF GRIN I DALBY Heino sørgede for den lattermilde stemning, da et par hundrede vognmænd var samlet til Vognmandens Dag i Dalby »Lastbilchaufførernes dagligdag går ud på at fylde store containere ud, og når de så er færdige med deres koner - skal de ud for at køre lastbil.« Standupperen Heino Hansen fra Næstved var den lattervækkende overraskelse, da fire vognmandsforeninger sidst i februar holdt Vognmandens Dag i Dalby på Midtsjælland. »Lastbilchauffører betegner sig som deres egen chef. De er kongerne af kabinen, og ting tager den tid, de fucking selv vælger! Den

eneste fragt, der foregår nogenlunde effektivt, er fragten af frøsnappere og galopkringle fra Monarch og ud til førerhuset,« fortsatte Heino Hansen til forsamlingens morskab.

På den mere seriøse side bød Michael Palle, formand for Næstved Vognmandsforening, velkommen på vegne af de fire arrangører, Næstved Vognmandsforening, Storstrøms Vognmandsforening, Sjællands Vognmandsforening og Køge og Omegns Vognmandsforening.

Underdirektør Frank Davidsen fra DTL –

Danske Vognmænd præsenterede derefter de tilstedeværende medarbejdere fra DTL samt de fire formænd bag arrangementet og orienterede om de mange fordele, der knytter sig til medlemskabet af DTL. Michael Palle er meget tilfreds med dagen: »Folk strømmede til hele formiddagen. DTL fik to nye medlemmer plus fire, som vi skal følge op på. Der blev netværket på kryds og tværs, og det nyder folk rigtig godt af. Så det var en helt perfekt dag,« siger han.

Over 200 besøgende kom forbi til ostemad, kaffe, øl, standup, 22 udstillingsstande og biksemad hos lastbilforhandleren H.E. Jørgensen i Dalby, som lagde lokaler til Vognmandens Dag.

SKV TILFREDS MED VAREBILSFORSLAG Det var en tilfreds Thomas Jensen, formand for Specialforeningen for Kurér- & Varebilstransportører (SKV), der i begyndelsen af marts kunne aflægge beretning på foreningens generalforsamling på Hotel Hedegaarden i Vejle.

Formandens tilfredshed skyldtes, at én af specialforeningens mærkesager omsider ser ud til at nyde fremme i Folketinget – nemlig ordnede forhold herunder krav om uddannelse osv. til folk, som vil transportere gods med varebiler for fremmed regning. (Se mere om den sag også side 8-9). »Vi kommer til at investere tid og penge i uddannelse af både vognmænd og chauffører, og der bliver et kapitalkrav. Omvendt så vil vi som branche kunne rette ryggen over for os selv, kunderne

36

DTL magasinet

og samfundet, med bedre styr på regler, drift, økonomi og image,« sagde han.

Med denne sag på plads kunne formanden koncentrere sig om det fremtidige arbejde i SKV. Her fremhævede han bl.a. syv ønsker til politikerne: Mulighed for sovekabine i varebiler (ligesom for ledsagebiler til særtransporter), transportkøberansvar især hvad angår overlæs, lempelse af regler ved løft, obligatorisk anvendelse af transportbranchekode, lempelse af forsikrings- og registreringsafgifter, 5 tons totalvægt for varebiler forudsat fartbegrænser og begrænsning af kørsel med pakker i taxier.

MARTS 2018

Danaffalds generalforsamling:

LAD OS NU FÅ

markedsgjort affaldet

Affald er blevet en ressource, der er penge i. Danaffald vil have et opgør med den kommunale anvisningsret for forbrændingsegnet erhvervsaffald.

Tekst og foto: Niels Møller Madsen

I takt med at jordens naturressourcer bliver færre og stadig vanskeligere at få fat i, så stiger efterspørgslen på affaldet og især den del, som kan bruges igen.

Det var fokuspunktet, da Danaffald holdt generalforsamling på Hotel Nyborg Strand i begyndelsen af marts.

I dag er ord som genbrug og genanvendelse afløst af begrebet ”cirkulær økonomi”. Men princippet bag er nogenlunde det samme: Så meget som muligt af affaldet skal genbruges om ikke for miljøets og klodens skyld så fordi, der er kommet penge i skidtet. Det var pointerne i oplæggene fra de to eksperter, direktør Ole Morten Petersen, DAKOFA, og Innovation Manager, Jacob Mogensen, Agro Business Park.

Og det er medlemmerne af Danaffald opmærksomme på.

Danaffalds formand John Andersen efterlyste i sin beretning til generalforsamlingen nye rammevilkår for, at affaldsvognmændene kan blive vigtigere spillere i den cirkulære økonomi. Han henviste i den forbindelse til fire initiativer fra et advisory board, som regeringen har haft nedsat. Initiativer som DTL har bidraget til. »Først og fremmest en yderligere liberalisering af affaldet. Alle skal have adgang til ressourcerne. For det andet: Udveksling af produktinformation, hvor kendskab til materialets indholdsstoffer gives videre til producenter. For det tredje: Styrkelse af kildesortering, så råvaren kan forbedres. For det fjerde: Etablering af tilbagetagningsordninger og kriterier for, hvornår et materiale ophører med at være affald og derfor

også ophører med at være underlagt affaldsreglerne,« sagde John Andersen.

Efterfølgende kom regeringen med udspillet ”Fair og lige konkurrence”, som blandt andet tager fat på det offentliges fordel ved ikke at kunne gå konkurs, mens de private selv tager risikoen for fx forkert prissætning. »Det er så det, vi fortsat venter på – markedsudsættelsen af det forbrændingsegnede affald, herunder udbudspligt på kommunalt affald og friere adgang til det genanvendelige kommunale affald. For det er jo dét, der skal til,« sagde John Andersen. »Det er lige som om, regeringen har svært ved at forstå, at kommunernes ageren på markedet både miljømæssigt og konkurrencemæssigt skader regeringens egen sag mere for hver dag, der går.« Ny i Danaffalds bestyrelse er vognmand Steen Tofteng fra København.

»Det er lige som om, regeringen har svært ved at forstå, at kommunernes ageren på markedet både miljømæssigt og konkurrencemæssigt skader regeringens egen sag mere for hver dag, der går,« sagde Danaffalds formand John Andersen.

Danaffalds bestyrelse fra venstre: Henning Christensen, formand John Andersen, Steen Tofteng (ny i bestyrelsen), Lykke M. Jensen, Claus Barslund og Lars Sørensen. Børge Jørgensen og Hans Jørgen Knudsen var ikke med på generalforsamlingen.

MARTS 2018

DTL magasinet

37

Tilmelding til arrangementer på Mit DTL:

TRIN FOR TRIN Når du fremover skal tilmelde dig et arrangement i DTL-regi, vil det foregå elektronisk på Mit DTL, selvbetjeningsløsningen for alle DTLs medlemmer.

Det betyder mindre administration og papirarbejde.

TIL OPSLAGSTAVLEN

Tilmelding til arrangementer på Mit DTL foregår med nogle få klik med musen og tryk på tastaturet.

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte DTLs medlemssekretariat på e-mail: pvn@dtl.eu eller ringe til os på telefon 7015 9500

Hvordan gør jeg?

1 Du går ind på oversigten over arrangementer på DTLs hjemmeside under folde-ud-menuen ”OM DTL”.

4 Indtast nu den e-mail, som du som virksomhedens primære kontaktperson bruger, i det øverste felt, og klik på ”OK”.

7 Nu ser du en oversigt over de kommende arrangementer på Mit DTL:

1. Klik på dét arrangementet, du ønsker at tilmelde dig. Nu kan du læse om arrangementet: Hvor det foregår, hvor mange ledige pladser der er osv.

Kort tid efter modtager du en e-mail med et link. Du skal nu klikke på linket i den tilsendte e-mail.

2 Find det arrangement, du vil tilmelde dig på oversigten, og klik på ”Tilmeld”-knappen under det pågældende arrangement.

5 Når du har indtastet din valgte adgangskode, trykker du ”OK”.

6 Så er jeg logget ind på Mit DTL: Nu bliver du ledt over på Mit DTL.

3 Første gang du skal bruge Mit DTL til at tilmelde dig et arrangement, skal du generere en ny adgangskode for at logge ind. Klik derfor på ”Glemt adgangskode?”.

38

DTL magasinet

2. I nederste højre hjørne af dét arrangement, du har valgt, skal du nu trykke på ”TILMELD”.

3. Vælg nu, hvem der skal tilmeldes ved at klikke på ”TILMELD DIG SELV” eller ”VÆLG DELTAGERE” (hvis du skal tilmelde ansatte el. lign.).

Nu er du klar til at gå i gang med at tilmelde dig et arrangement på Mit DTL. I venstre side af skærmen skal du vælge ”Arrangementer” og så ”Kommende arrangementer”.

4. Klik på ”TILMELD”.

5. TILLYKKE! Du er nu tilmeldt arrangementet!

MARTS 2018

DTLs VERDEN Tekst: John Larsen

FYN KALDER TIL

VOGNMANDSWEEKEND Denne gang er det Fyn, der kalder til en festlig vognmandsweekend 25.-26. maj.

Omdrejningspunktet for weekenden er naturligt generalforsamlingerne i DTL – Danske Vognmænd og i DTLs arbejdsgiverforening i Odense. Men der sker meget mere end det.

Branchefolk og andre interesserede samles allerede tidligt om fredagen 25. marts, når transportudstillingen Vestfyn Trækker åbner i Ejby. I tre dage vil over 150 udstillere vise, hvad de dur til på et udvidet messeareal på mere end 55.000 kvadratmeter.

Mange af de flere hundrede deltagere i generalforsamlingerne begynder weekenden med en uformel middag fredag aften kl. 18:30 på First Grand Hotel i Odenses centrum. Både før og ikke mindst efter middagen er der rige muligheder for at teste eksotiske drinks i cocktailbaren og få sig en god snak.

DTLs gæster fordeles på de to hoteller, First Grand Hotel og Radisson Blue H. C. Andersen Hotel med det tilknyttede Odense Koncerthus, hvor generalforsamlingerne holdes. Hotellerne ligger cirka 600 meter fra hinanden.

Den mere alvorlige del tager sin begyndelse lørdag kl. 9, når DTL – Danske Vognmænds ordinære generalforsamling begynder i koncerthuset. Generalforsamlingen i arbejdsgiverforeningen er sat til at begynde samme sted kl. 12:15. Frokosten serveres bagefter på Radisson-Blue hotellet kl. 13-14.

Mads Christensen underholder ledsagerne Imens der diskuteres brancheforhold og erhvervspolitik på generalforsamlingen, samles ledsagerne på First Grand Hotel kl. 9.30 for at blive taget under kærlig behandling af den fynskfødte blærerøv og mediefidus Mads Christensen, der efterhånden har fået gode erfaringer i at give folk gode råd som medlem af

MARTS 2018

Mads og Monopolet på DRs P3. Arrangementet rundes af med en let tapas-menu. Bagefter er der god tid til en tur rundt i byen på egen hånd.

Festaftenen begynder kl. 17:15. Den røde løber rulles ud foran Odense Koncerthus’ smukke Carl Nielsen Salen, hvor fotograferne står klar til at blitze gæsterne, efterhånden som de an-

kommer. Udover god mad og drikke ad libitum byder aftenen traditionen tro på kåringen af Årets Transportvirksomhed, underholdning og spændende lodtrækninger. Årets Transportvirksomhed Tryllekunstner og entertainer Kristian Skovbo skal udfylde værtsrollen, når Årets Transportvirksomhed 2018 skal kåres i forbindelse med DTLs festaften i Carl Nielsen Salen i Odense Koncerthus. Han får ansvaret for at præsentere de spændte finalister og guide det forventningsfulde publikum i salen frem til forløsningen og kåringen af vinderen. Og mon ikke også han fremviser nogle af sine trylletricks i løbet af seancen?

Forud har der været et intenst døgn i ÅTVland. For det går allerede løs fredag eftermiddag 25. maj på Vestfyn Trækker, hvor de tre finalister afsløres under festlige fanfarer. Når navnene på de tre finalister er kendt, åbnes en sms-afstemning, som skal hjælpe med at finde den endelige vinder. Sms-afstemningen lukker lørdag aften, når DTL-festdeltagerne i Carl Nielsen Salen har givet deres besyv med, og vært Kristian Skovbo skal udløse spændingen.

Aftenen slutter af med dans til det populære band, Stagebreakers.

Tryllekunstner Kristian Skovbo styrer slagets gang frem til kåringen af Årets Transportvirksomhed.

DTL magasinet

39

Navne NOTER

Æresmedlem i DTL – Danske Vognmænd og Nordre Birks Vognmandsforening, Ove M. Pedersen, er død 83 år. »Han sov stille ind efter et aktivt og rigt liv. Både som vognmand og som særdeles aktiv formand i vores forening.

Det aktive organisationsliv fyldte utroligt meget i hans tilværelse. Han var bestyrelsesmedlem i 34 år, næstformand i tre år og formand i 16 år,« beretter Nordre Birks formand Ole Frederiksen.

Han var med sine eminente talegaver en fremragende repræsentant for vognmændene. Selv om han fremførte sine meninger uden omsvøb, var han modtagelig for andres synspunkter. Han indgik gerne et kompromis - bare det var til Nordre Birks fordel.

Han kunne også den vanskelige kunst at få vognmænd til at samarbejde og

var en af arkitekterne bag fusionen med Frederiksborg Amts Vognmandsforening.

Livsværket var Holte Flytte- og Vognmandsforretning ApS. Virksomheden blev grundlagt 1897 og er den ældste erhvervsvirksomhed i de tidligere Søllerød Kommune. Virksomheden ledes i dag af sønnen Klaus M. Pedersen.

Ove Holte, som han blev kaldt, var også idrætsmand. Det blev til ikke færre end 45 danske mesterskaber i vidt forskellige idrætsgrene. »Ove M. Pedersen var en vognmand med helt specielle evner. Hans store entusiasme og direkte facon vil blive savnet. Med hans bortgang er transporterhvervet blev et del fattigere,« siger Ole Frederiksen. Æret være hans minde.

Forudse, forebyg og undgå nedbrud på dine erhvervsbiler med Smart Vejhjælp

FOTO: PER DAUGAARD

Ove M. Pedersen er død

»DTL har mange af de samme holdninger, som jeg selv har. DTL står for lov og orden og taler imod cabotagekørslen, « siger vognmand Allan Rosendal Lauridsen.

Få op til 28% rabat på dine private forsikringer Som medlem af DTL kan du få gode rabatter på dine private forsikringer.

Læs mere på www.dah.dk/smartvejhjælp eller ring på 7010 8092

Princippet er enkelt: Har du en kerneforsikring, får du 15 % rabat på forsikringen.

Har du to, får du 23 % rabat, og har du tre, får du 28 % rabat.

Læs m e kernefo re om rsikring er på cod an.dk

Ring til os på 33 55 50 50 og få et tilbud.

09.17. Codan Forsikring A/S, DK-1790 København V, CVR 1052 9638. Vi tager forbehold for trykfejl og dækker med de forbehold og undtagelser, der følger af policetekster og forsikringsbetingelser. Se betingelserne på codan.dk.

40

DTL magasinet

DTL_28%_90x127.indd 1

29/08/17 12.37

MARTS 2018

Sammen står vi stærkest

DTL Magasinet stikker fingeren jorden hos medlemmerne. Hvad sætter de egentlig pris på som DTL’ere? Denne gang vognmand Niels Ahrndt Nielsen fra Give Det er omkring 20 år siden, Niels Ahrndt Nielsen overtog faderens firma. Vognmandsvirksomheden har samlet været medlem i små 35 år. Og det er der god grund til, forklarer Niels Ahrndt Nielsen. »Det er vigtigt, at vi vognmænd står samlet. Det er det stærkeste våben, vi har, når det kommer til konkurrencen fra udlandet og presset på lønnen.

Det er den væsentligste grund til, at jeg er medlem af DTL.« I forhold til ét af tidens store emner: de udenlandske chauffører, der langtidsparkerer på rastepladserne, mener han, at man skal presse dem med lovgivning, som kan afhjælpe

belastningen på rastepladserne.

Størrelsen af problemet er tydeligt for enhver: »Kommer jeg f.eks. forbi Hylkedal, kan jeg se mange biler, der aldrig kommer hjem – i hvert fald ikke til Bulgarien og Rumænien, hvor de kommer fra,« siger han, der mener, at problemet med lavere lønninger desværre er kommet for at blive.

Niels Ahrndt Nielsen er oprindeligt uddannet lastvognsmekaniker, og begyndte efter sin soldatertid at køre eksportkørsel, før han vendte hjem til sin fars virksomhed, som det altid havde ligget i kortene, at han en dag skulle overtage.

Når der er behov for vejled-

ER JEG I DTL

ning, er Niels Ahrndt Nielsen glad for at kunne trække på DTLs konsulenter. »Der har været god hjælp at hente de gange, der har været behov for det,« siger han.

Virksomheden består af Niels Ahrndt Nielsen selv og hans lastbil. Der køres bl.a. slagteriaffald og elementer. Arbejdsdagen begynder omkring kl. 4 om morgenen. »Sommetider kunne man da godt ønske sig et nemmere arbejdsliv med en fast løn, men det er nok for sent at ændre nu.

Jeg kan ikke forestille mig at lave andet end at være vognmand,« fortæller han.

VI UDDANNER FOLK

MASTERDRIVERUDDANNELSEN Har I som virksomhed målrettet fokus på oplæring af nyansatte ?

AMU-Fyn udbyder Masterdriveruddannelsen i uge 36.

Der er bl.a. fokus på følgende vigtige områder: • Reduktion af skader • Energirigtig kørsel Varighed: Periode: Deltagerbetaling:

5 dage 03.09.-07.09.18 118,- pr. dag

Husk, at der er gode refusionsmuligheder!

For nærmere information: Kontakt kursussekretær Helle Martinussen, tlf. 63 135 385 C. F. Tietgens Boulevard 27 • 5220 Odense SØ Petersmindevej 50 • 5100 Odense C • Tlf. 66 13 66 70

MARTS 2018

www.amu-fyn.dk

DTL magasinet

41

Navne NOTER Torben Nielsen fyldt 70 år

Ny advokat i Dansk Erhverv Dansk Erhverv har ansat Mie Sønder Koch, 42, som ny advokat med ansvar bl.a. for transportområdet.

Mie Sønder Koch kommer fra et job som advokat i strafferet. Inden hun blev advokat i 2014, arbejdede hun i det offentlige som henholdsvis anklager, fængselsjurist og dommerfuldmægtig. Hun har endvidere undervist politifolk og fængselsbetjente. Mie Sønder Koch er gift og har tre børn på 12, 12 og 11 år.

Torben Nielsen, formand for Odsherred Fragt- og Vognmandsforening, fyldte 70 år den 2. marts. Tillykke til ham.

NY FORMAND I KRAN BLOK DTLs direktør vicepræsident for IRUs forbindelseskomite til EU Adm. direktør Erik Østergaard fra DTL – Danske Vognmænd er blevet genvalgt som vicepræsident i IRUs (International Road Transport Union) forbindelseskomité til EU (CLTM) i Bruxelles.

Vojtech Hromir fra CESMAD BOHEMIA, Tjekkiet blev valgt til præsident. Posten som den anden vicepræsident gik til Joanna Popiolek fra ZMPD, Polen.

Styregruppen for DTL Kran Blok Erfa har valgt Michael B.P. Mangelsen, afdelingsleder hos SCT Transport A/S, som ny formand. Han er 39 år og har været medlem af Kran Blok Erfas styregruppe siden januar sidste år. »Det bliver en svær opgave at skulle efterfølge Frank Segall, der med et stort engagement har udført et kæmpearbejde for Kran Blok Erfa, hvor han har haft sæde i styregruppen i 24 år, heraf de sidste 16 som formand. Det har været en stor indsats, som det bliver svært at leve op til. Derfor vil vi i fremtiden, så vidt det er muligt, uddelegere flere af opgaverne,« siger Michael B.P. Mangelsen.

Mark Kristensen, Tage Kristensen A/S, blev ny næstformand for Kran Blok Erfa.

Ny talsmand for DTL Selvkørernetværk Der blev sagt pænt tak til Ole Werner Nielsen for indsatsen som talsmand i DTL Selvkørernetværk, da netværket holdt møde i Hejse i begyndelsen af marts. Tom Hansen, der er ny på posten, overrakte på netværkets vegne en kurv til den afgående talsmand. Foto: Finn Bjerremand.

42

DTL magasinet

MARTS 2018

VELKOMMEN TIL HS TRANSPORT APS Henrik Lambek står i spidsen for vognmandsfirmaet HS Transport ApS i Hinnerup. »De ansatte skal have ordentlige forhold, og vi stod for at skulle tegne en overenskomst med 3F, så DTL og DTL-A var det naturlige valg,« fortæller han. Farens virksomhed, hvor Henrik var ansat, var i sin tid også medlem af DTL. Nu står Henrik på egne ben med egen

virksomhed, efter at faren er gået på pension.

Firmaet har tre lastbiler: En Scania, en Volvo og så en Mercedes. Der er to chauffører ansat og Henrik Lambek kører selv på fuld tid. Kæresten tager sig af administrationen.

Der køres fragtkørsel for Freja og brød fra Kohberg for GLS.

VELKOMMEN TIL NYE MEDLEMMER Nordjysk Vognmandsforening Peter Holm Korsgade 25, 1 tv 9000 Aalborg

Har vi din rigtige mail-adresse?

DTL vil gerne fra tid til anden kunne maile vigtige beskeder, nyheder og andet til dig som medlem. Men det forudsætter, at vi har din mail-adresse, eller at vi har den rigtige adresse.

Husk at give os besked. Du kan skrive den nye adresse til pvn@dtl.eu

DEN ÅRLIGE PENSIONSOVERSIGT ER SENDT UD TIL MEDARBEJDERNE Medarbejdere med pension i PensionDanmark har i starten af februar modtaget pensionsoversigten for 2017. Pensionsoversigten giver det årlige overblik over pensionsordningen. Medarbejderne kan bl.a. se: • hvor meget der blev indbetalt til opsparingen i 2017, • hvad de fik i forrentning af opsparingen, • hvor meget der i alt stod på opsparingen pr. 31. december 2017.

Vi retter I sidste nummers indkaldelser til generalforsamlingerne i lokalforeningerne var der desværre forkerte navne på to formænd: I Næstved Vognmandsforening hedder formanden Michael Palle og ikke Lars Andersen. Og i Sjællands Vognmandsforening hedder formanden Rene Mitrofanov og ikke Frederik Christensen. Fejlen skyldes en manglende opdatering fra året før. DTL Magasinet beklager.

MARTS 2018

Skørping-Arden Vognmandsforening Mariagerfjord Vognmandsforretning Skørpingvej 31 9575 Terndrup Østjyllands Vognmandsforening Skovby Transport ApS Sindalsvej 6 8240 Risskov

Finn Transport Vroldvej 129 B 8660 Skanderborg

John Christensen Norgesvej 12 8450 Hammel Erik Kirkegaard Pedersen Søbyvej 13 8300 Odder HS Transport ApS Samsøvej 19 8382 Hinnerup Fyns Vognmandsforening Højbo Transport ApS Tvevagyden25 5540 Ullerslev Nordre Birks Vognmandsforening Focus Miljø ApS Overdamsvej 8 2970 Hørsholm

DTLs ARBEJDSGIVERFORENING Poul H. Hansen ApS Kobbelvej 50 4780 Stege

HS Transport ApS Samsøvej 19 8382 Hinnerup

John Jørgensen ApS Lundevej 10 4652 Hårlev

Dansk Mandskabs Udlejning Slettevej 1 E 4160 Herlufmagle

Renovations Transport Roskilde A/S Mellemvej 35 4000 Roskilde

Jysk Logistik IVS Borergade 17 9500 Hobro

Focus Miljø ApS Overdamsvej 8 2970 Hørsholm Skovby Transport ApS Sindalsvej 6 8240 Risskov

Højbo Transport ApS Tvevagyden 25 5540 Ullerslev Bjarne Nikolaisen A/S Middelfartvej 14 5466 Asperup

DTL magasinet

43

”Jeg har brugt OK’s smstankninger siden 2014.

Det fungerer fantastisk.”

Flemming Kehlet, Fleet Manager, Nagel-Group A/S

Ring til OK’s transportteam nu på 89 32 25 40.

57898

Spar tid på vejene og på administrationen Hos OK får du markedets mest sikre tankkort, som du kan begrænse til f.eks. udvalgte stationer. Og kører du for langt, kan du altid tanke på næste OK Truck Diesel- station med en sikker sms. For Flemming er det mere end OK.