Dtl Mag 11 2017 Web

DTL magasinet 11 | NOVEMBER 2017 | 19. ÅRGANG

TÆ T PÅ V O GNM A ND E N S H V E R D A G

VALGMØDE: ØST-INVASION TRUER VELFÆRDEN ØST-CHAUFFØRER KØRER MED VÆKSTEN

FÆLLES DF-SF UDSPIL:

VIL BEKÆMPE SOCIAL DUMPING

SÅDAN KLARER DU PERSONDATAKRAVENE

Kristian Thulesen Dahl og Pia Olsen Dyhr får klar besked af cafeterieejer Kim Tønneskov Hansen om konsekvenserne af øst-chaufførers invasion

VOGNMANDENS DAG / LÆRLINGESITUATIONEN / DAF-FORNYELSE

PLUS

TEST: SCANIA XT

LEDER

Ansvarshavende: Adm. dir. Erik Østergaard Redaktion: Redaktør John Larsen Journalist Niels Møller Madsen (DJ) Bladsekretær Bettina Stannov Teknisk konsulent: Finn Bjerremand DTLs kommunikationsafdeling: Public Affairs manager: Claus Perregaard Pressechef: Morten Lindbo Webredaktør: Thomas Rumph

14 VALGMØDE. SF’eren Karina Lorentzen Denhardt om øst-chaufførernes invasion: »Vi taber arbejdspladser og skattegrundlag, og det truer velfærden.« FOTO: FINN BJERREMAND

forbrugerne holdes skadesløse. Tak for kaffe! Udover selve tilståelsessagen af DI-Transports syn på transporterhvervets placering i erhvervshierarkiet, så sniger der sig også en grov manipulation ind i meldingen: ”De udenlandske lastbiler kører med danske import og eksportvarer…” hedder det. Men er det nu hele sandheden om de mange hvidplade-biler i Danmark? Det er selvfølgelig hævet over enhver tvivl, at de lastbiler, der krydser grænserne hver dag – og som ikke blot transiterer Danmark - kører danske varer ud og udenlandske varer ind. Men hør nu her. Er den danske import/eksport til/fra Rumænien, Bulgarien, Litauen, Makedonien osv. pludselig blevet så stor? Nej, det ved vi jo alle ikke er tilfældet. Det er åbenlyst et forsøg på manipulation, når DI-Transport forsøger at fremstille det som om, at det er import/eksport af varer, der er problemet. Problemet er, at lastbilerne med importvarer efterfølgende tager systematisk og månedlange ophold i Nordeuropa, så øst-chaufførerne i månedsvis kan cirkulere rundt med indenrigskørsel i tredjelande på unfair vilkår. Det ved Michael Svane naturligvis godt, men det forbigås behændigt. Sandheden er jo, at de mange øst-chauffører turnerer rundt i Nordeuropa i månedsvis og kører nationale og internationale transporter. Og det er store dele af Europa og transportbranchen i oprør over. Helt ærligt: Med de udtalelser håner han faktisk hele det danske transporterhverv. Det er mildest talt ikke særlig klædeligt. Dog må man beundre den bramfri ærlighed, som omsider kommer op til overfladen fra én af landets dyreste adresser på Rådhuspladsen. Det er et klart signal til politikerne, organisationerne og til transportvirksomhederne. Trolden er ude af æsken. Herefter må politikere, organisationer og virksomheder gøre op med sig selv, om det er den form for interessevaretagelse, man ønsker. Med andre ord: Maskerne er faldet. Der er ikke længere tvivl eller dårlige undskyldninger for ikke at dele sig efter anskuelser.

8 REKORD. Vognmandens Dag i Nørresundby i sidste måned var den hidtil bedst besøgte med op mod tusind gæster i løbet af lørdagen.

Erik Østergaard, adm. direktør

Annoncekontakt: Projekt- og annoncechef Anne Gall Seward Telefon 3064 3941 Mail: ags@dtl.eu Grafisk tilrettelæggelse: AdMad Grafisk Tryk: KLS Grafisk Hus A/S Papir: 90 gr. Terrapress Silk og 150 gr. Galerie Art Gloss

Kontrolleret oplag: 3.642 Abonnement kr. 445,ekskl. moms. ISSN 1902-5173. Medlem af Danske Medier Bladets adresse: Grønningen 17, postboks 2250, 1019 København K. Telefon: 7015 9500 www.dtl.eu e-mail: dtl@dtl.eu

Artikler skal være redaktionen i hænde senest den 25. i måneden.

Interviewedes udtalelser i DTL Magasinet behøver ikke nødvendigvis være i overensstemmelse med DTLs holdning.

ARKIVFOTO: FINN JOHN CARLSSON

I det gamle Matador-spil er Rådhuspladsen jo den dyreste adresse. Og da Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti kom med forslag til at dæmme op for problemer med unfair konkurrence fra virksomheder, der bruger østchauffører på ringere løn- og arbejdsvilkår end de danske, ja så gik der ikke mange minutter før panikken bredte sig på netop Rådhuspladsen. Dansk Industris direktør Michael Svane meldte klart ud: ”Stop hetzen mod østchaufførerne”, lød det. Og han fortsatte: ”De udenlandske lastbiler kører med danske import og eksportvarer, og det vil øge transportomkostningerne for danske virksomheder og forbrugere, hvilket går ud over vækst og jobskabelse i resten af erhvervslivet.” Samtidig advarer han mod at skræmme udenlandsk arbejdskraft væk. Det må vist være selve definitionen på en tilståelsessag, vi her får fra DI-Transport. Lad os tage den igen: ”… det vil øge transportomkostningerne for danske virksomheder og forbrugere, hvilket går ud over vækst og jobskabelse i resten af erhvervslivet. ” Citat slut. DI-Transports hovedformål er altså at sikre resten af erhvervslivet vækst og jobskabelse – på bekostning af selve transporterhvervets vilkår og levedygtighed. At betale sine chauffører efter danske løn- og arbejdsvilkår for transporter og lange ophold i Danmark, er altså ikke en option, hvis man spørger DI-Transport. Deraf må vi udlede, at dumping på løn- og arbejdsvilkår på godstransporten er selve DI’s raison d’etre for så vidt angår godstransporten. En nødvendig omkostning, man er villig til at betale, af hensyn til andre erhverv. Transporterhvervet må presses i pris, så andre erhverv og

FOTO: PALLE PETER SKOV

En tilståelsessag

31 TRAKTORER. Tjek reglerne i nyt skema og se, hvor forskellige reglerne er for at transportere gods på en lastbil contra en traktor på offentlig vej.

INDHOLD Kort Nyt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4+6 Rekordbesøg til Vognmandens Dag. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Valgmøde om københavnsk trængsel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 EU-statistik om øst-bilers fremgang. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Fælles DF-SF udspil om bekæmpelse af social dumping . 12 Sagt og skrevet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Valgmøde på rasteplads om social dumping . . . . . . . . . . . . 14 Erhvervspolitikken lige nu. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Vejdirektoratet om trængslen på motorvejene . . . . . . . . . . 18 Konkurrencen Årets Transportvirksomhed er i gang. . . . . .20 Mig og min lastbil. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Test: Scania XT G 450 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Volvo satser på gas for miljøets skyld . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 DAF fornyer lastbilprogrammet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .28 FOTO: NIELS MØLLER MADSEN

Sådan er reglerne for kørsel med traktorer m.m. . . . . . . . . 31 Sådan får du styr på de nye persondata-krav . . . . . . . . . . . 32 Min nye trailer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .34 Lærlingesituationen i branchen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 Schmitz Cargobulls 125 års jubilæum. . . . . . . . . . . . . . . . . . .40 Derfor er jeg DTL’er . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 Navne og noter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .42 Nye medlemmer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .43

FIND DTL – Danske Vognmænd på Facebook – og give os et ’like’ FIND Årets Transportvirksomhed på Facebook – og giv os et ’like’

28 FORNYELSE. DAF har lanceret nye modeller, hvor designet er med til at mindske brændstofforbruget, her en ny distributionsbil på de nordspanske veje.

DTL magasinet 11 | NOVEMBER 2017 | 19. ÅRGANG

TÆ T PÅ V O GNM A ND E N S H V E R D A G

“

Udfordringen er at få virksomhedsejerne til at møde ungdomskulturen. De unge vægter frihed og interesser højere, end vi gjorde i sin tid.

”

ØST-CHAUFFØRER KØRER MED VÆKSTEN

FÆLLES DF-SF UDSPIL:

VIL BEKÆMPE SOCIAL DUMPING

SÅDAN KLARER DU PERSONDATAKRAVENE

Kristian Thulesen Dahl og Pia Olsen Dyhr får klar besked af cafeterieejer Kim Tønneskov Hansen om konsekvenserne af øst-chaufførers invasion

PLUS

TEST: SCANIA XT

VOGNMANDENS DAG / LÆRLINGESITUATIONEN / DAF-FORNYELSE

KONSULENT FINN HOLST, AMU NORDJYLLAND.

NOVEMBER 2017

VALGMØDE: ØST-INVASION TRUER VELFÆRDEN

SIDE 38

Forsidefoto: PALLE PETER SKOV

NYHEDER DE KORTE

MERE FLEKSIBEL efteruddannelse på vej

Den årlige lønsumsindberetning klares nu med få klik Husk blot at indsende oplysninger på den person i virksomheden, der laver indberetningen DTLs medlemmer vil fremover opleve, at den årlige lønsumsindberetning bliver lettere. Når din virksomhed efter årsskiftet skal lave indberetningen, kommer det nemlig for første gang til at foregå elektronisk med nogle få klik på tastaturet. Før man skal foretage lønsumsindberetningen, beder vi dog om, at hvert enkelt medlem sender følgende oplysninger på den person, som skal foretage indberetningen: • • • • •

Fornavn Efternavn Medlemsvirksomhed CVR-nr. E-mailadresse på den person, som foretager indberetning

Oplysningerne bedes sendt snarest muligt til Pia Villekjær Nielsen i DTLs medlemssekretariat på mail: pvn@dtl.eu Lønsumsindberetning kan foretages i hele januar måned 2018. Yderligere information om, hvor man skal klikke sig ind for at lave lønsumsindberetningen, udsender vi sammen med vejledning ang. lønsumsindberetning lige omkring årsskiftet.

DTL magasinet

Den obligatoriske efteruddannelse skal være mere fleksibel. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen foreslår i et udkast til en ny bekendtgørelse, at efteruddannelsen for fremtiden skal bestå af tre moduler i stedet for to. Efteruddannelsen skal fortsat vare fem dage, men fremover skal de obligatoriske fag holdes på to dage, så der bliver mere tid til det valgfrie indhold. De tre moduler foreslås opbygget således: • et obligatorisk modul på to dage med ajourføringer inden for bl.a. færdselsregler, køreog hviletid, trafiksikkerhed og førstehjælp, • et brancherettet modul på to dage, samt • et valgfrit modul på én dag. Forslaget imødekommer branchens organisationers ønske om mere fleksibilitet i efteruddannelsen af gods- og buschauffører. Udkastet til den nye bekendt-

gørelse har været i høring hos organisationerne frem til 31. oktober. Den nye efteruddannelse vil kunne træde i kraft i andet halvår 2018. »En sejr for en af vore mærkesager. Forslaget ligner meget det, vi har foreslået,« lyder det fra DTLs erhvervspolitiske chef Ove Holm. Han havde gerne set endnu mere valgfrihed for chaufførerne og vognmændene, men der er tale om et stort fremskridt og et godt kompromis. Oprindeligt var det DTL – Danske Vognmænd og 3F, der førte ønsket om mere valgfrihed og fleksibilitet frem via Vejtransportrådet. Så det er en ganske tilfreds Ove Holm, der ser frem til de nye efteruddannelseskurser. »Det er fx godt, at der fremover kun vil være én køretime på programmet i stedet for to. Langt de fleste kan jo sagtens køre lastbil i forvejen.«

Ferielov PÅ PLADS Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og SF har indgået aftale om en ny ferielov. Aftalen tager direkte afsæt i forslaget til en ny ferielov, som arbejdsmarkedets parter i Ferielovsudvalget i august overleverede til regeringen. Indholdet er uændret i forhold til det, som allerede er meldt ud til medlemmerne af DTLs arbejdsgiverforening. Dansk Erhverv vil holde kurser for medlemmerne - herunder medlemmer af DTL – allerede den 21. november fra kl. 09.30-13.00 i Kolding og den 29. november 2017 fra kl. 09.0012.30 i København. Tilmelding sker via Dansk Erhverv hjemmeside under kurser og events. DTLs arbejdsgiverforening vil ligeledes holde kurser, når ferieloven er endeligt vedtaget. Det vil ske i foråret 2018. De endelige datoer vender vi tilbage med i februar eller marts nummeret.

NOVEMBER 2017

10.17 Codan Forsikring A/S, DK-1790 København V, CVR 1052 9638. Vi dækker med de forbehold og undtagelser, der følger af policetekster og forsikringsbetingelser. Se betingelserne på codan.dk.

Kør forsigtigt online!

28 %

28 % af danske transportvirksomheder har været udsat for online angreb.* I mere end hver fjerde tilfælde, blev de udsat for online tricktyveri. Med it- og cyberforsikring fra Codan kan din virksomhed få dækket de økonomiske følger af et online angreb. Vi dækker både driftstab, hjælp til genopbygning af din virksomheds omdømme og eventuelt erstatningsansvar. Hos Codan undgår du standardløsninger – vi skræddersyer altid vores cyber- og it-forsikringer til din virksomhed. * Kilde Wilke: Undersøgelsen er gennemført i juni-juli 2017 blandt virksomheder med ml. 10-100+ ansatte.

Forsikring er værd at gøre ordentligt

Bliv bedre dækket mod it-kriminalitet på 33 55 50 50, eller læs mere på codan.dk/hack

NYHEDER DE KORTE

Ro om

FARLIGT GODS over Øresundsbron

I september-nummeret beskrev DTL Magasinet skilte- og regelforvirringen for farligt gods transporter over Øresundsbron. Der var forskellige regler alt efter, om lastbilen kørte fra Danmark til Sverige eller omvendt. Efter nogle måneders usikkerhed er der nu faldet ro over situationen med ens og lempeligere regler for al ADR-passage over sundet. De nye regler er indført fra 15. november. De svenske myndigheder har vedtaget de samme mere lempelige ADR-regler som de danske myndigheder. Læs om reglerne på Øresundsbrons hjemmeside, www.oresundsbron.com.

Iveco giver nu kommende Daily-ejere valget mellem naturgas, diesel eller strøm som drivmiddel. Den nye DAILY BLUE POWER leveres med tre teknologier. Der er Daily Hi-Matic Natural Power, som bliver den første CNGdrevne køretøj med 8-trins automatgearkasse blandt de lette erhvervskøretøjer. Der er Daily Euro 6 RDE Ready, som er en lavemissions dieseludgave. Og der er endelig den elektriske Daily Electric, som er et nul-emissionskøretøj til bykørsel, hvor der måtte være de strengeste miljøkrav.

Lastvognen spotter automatisk fodgængere Nordisk Vejforum, NVF, har for nylig holdt Nordisk Trafiksikkerhedsforum 2017 i København. Mødet havde en række indlæg om de nordiske trafikforhold og trafikulykker. Der var bl.a. fokus på trafiksikkerhedskampagner og analyser af ulykker med lastbiler herunder højresvingsulykker. Også forbedret undervisning af lastbilchauffører og brug af autoværn var blandt emnerne. Mercedes Benz Danmark fik lejlighed til at fremvise den nye Mercedes Actros, som er

udstyret med Active Brake Assist 4. Det er det første automatiske nødbremssystem med fodgængergenkendelse. Lastvognen har også en ”højresvingsassistent”, som advarer imod kollision med fodgængere, cyklister og eventuelle faste genstande på højre side af lastvognen. Systemet tilpasser selv søgefeltet afhængig af, om lastvognen kører solo eller har en trailer tilkoblet.

MAN bryder trenden Stik imod trenden inden for lastvognsserviceværksteder, der tilsiger nedlæggelse af serviceværksteder, har MAN Truck & Bus Danmark A/S netop taget et nybygget anlæg i brug i Esbjerg. Her har man valgt at rykke adressen fra det nordvestlige Esbjerg østpå - tættere på motorvej E20. Det nye anlæg er indrettet efter

et nyt koncept med porte i gavlen, så der kan flekses mellem komplette vogntog og flere forvogne samt trækkere i de tværgående baner. MANs nye varevogn TGE blev lanceret ved samme lejlighed. Der er tilknyttet seks sælgere og 19 servicemedarbejdere til centret.

NY DANSK FRAGTBØRS Danske vognmænd har fået en ny mulighed for at hjælpe hinanden, når de har ledigt gods, ledige lastbiler, plads på ladet eller i øvrigt har brug for et returlæs. Den nye fragt/bil børs hedder ledigtruck.dk. Forretningsideen er, at fx speditører skal kunne lægge fragt op på

DTL magasinet

nettet, hvorefter vognmanden kan tage kontakt og eventuelt aftale en kørsel af fragten. Målet er at minimere tomkørsel. Manden bag hjemmesiden, Jimmi Nielsen oplyser, at man p.t. har 55 kunder, hvoraf langt de fleste er DTL-medlemmer.

NOVEMBER 2017

"JEG ER IKKE TATOVERET MED VOLVOS PRODUKTER, MEN... jeg ønsker dog det bedste produkt, og erfaringen har vist, at Volvos produkter er driftsikre og den bedste investering over tid. Jeg interesserer mig mere for bundlinjer end for lastbiler. Og den brændstoføkonomiske besparelse ved vores sidste Volvo er markant og kan sagtens finansiere en ny lastbil.” Vognmand Lars Christensen fra Anker Christensen A/S

Spar brændstof. Spar penge. Hver dråbe tæller

www.volvotrucks.dk/draabe

MEDLEMMER MØDER

FOTOS: FINN BJERREMAND

Af John Larsen

DTLs formand Martin Danielsen på talerstolen i den lange hal, der blev fyldt godt op i løbet af dagen.

REKORDBESØG i Nørresundby Vognmandens Dag i Nørresundby samlede op mod 1.000 gæster Der er efterhånden holdt mange udgaver af Vognmandens Dag landet over, men aldrig har så mange sparket dæk, som tilfældet var i det nordjyske lørdag 7. oktober hos Avas - Aalborg Vognmandsforretning A/S i Nørresundby. »Vi havde en fantastisk dag. I løbet af lørdagen nåede vi op i nærheden af 1.000 besøgende i vores nye hal på Kystvejen. Den ellers ret store hal på 8.700 kvadratmeter fik et flot rykind fra starten og var indimellem fyldt op med vognmænd, deres familier og andre interesserede. Og jeg skal hilse og sige, at de 57 udstillere er meget tilfredse. Vi har fået super tilbagemeldinger,« fortæller formanden for Nordjysk Vognmandsforening, Claus Myrrhøj Nielsen. Han tilføjer, at udstillerne har fået en masse nye kontakter at følge op på, og rygtet var åbenbart løbet hurtigt, for fire nye virksomheder har allerede ønsket at blive skrevet op som nye udstillere, når succesen gentages om to år.

Ikke færre end 57 udstillere fordeler sig langs siderne i Avas’ nye hal i Nørresundby.

DTL magasinet

Vognmandsforeningen kunne tillige indskrive to nye medlemmer. Sparke-dæk-dagen begyndte for de nordjyske vognmænd med kaffe, rundstykker og en velkomst af foreningens bestyrelsesmedlem i DTL – Danske Vognmænd, Henrik Jørgensen. Derefter fortalte DTLs formand Martin Danielsen om det erhvervspolitiske arbejde og fordelene ved at være med i organisationens faglige fællesskab.

Og så gik det ellers slag i slag med besøg hos udstillerne fra alle grene af branchen, et kik på veteranlastbiler og de andre udstillede køretøjer – for så at ende en eller to eller flere gange i pølseboden. »Og her var op til fire pølsemænd travlt beskæftiget ad gangen,« beretter formanden. Jo, stemningen indenfor var i top, mens vejret var noget fugtigt udenfor. Besøg Avas’ Facebook-side og få et glimt af arrangementet set fra oven fra en drone.

Udenfor var der også noget at se på.

NOVEMBER 2017

Sol over Åbent Hus i Roskilde Der var sparet en hel del sommersol sammen til DTL Region Øst’s Åbent Hus arrangement 6. oktober, hvor godt 50 vognmænd og andre gæster besøgte kontoret på Københavnsvej i Roskilde. Udover at dyrke moderne networking omkring konsulent Jens Gerløvs pølsebord, kunne gæsterne høre nærmere om det helt nye tilbud fra TungVognsSpecialisten, Bluegarden og BaseOnline kaldet TVS Løn, der udnytter køre- hviletidsdata til lønberegning. Medarbejderne fra DTL, Kjøbenhavns Vognmandslaug og TVS fik input fra gæsterne og besvarede spørgsmål, og DTLs nyeste samarbejdspartner, advokat Jacob Forman, fortalte om sin virksomhed og gav bl.a. nogle aktuelle bud på, hvordan en vognmand bedst tackler situationen, når Arbejdstilsynet kommer forbi i forbindelse med en af deres aktionsdage.

De københavnske vognmænds oldermand Jørgen Kjeld Jensen får en snak med overborgmester Frank Jensen.

FOTOS: JOHN LARSEN

Forrest i den godt fyldte sal fulgte bl.a. DTL-bestyrelsesmedlem Winnie Grant med i debatten.

Advokat Jacob Forman i snak med gæsterne i den tætpakkede udstillingstrailer.

TRÆNGSLEN TIL DEBAT I KØBENHAVN Af John Larsen – fotos af Per Daugaard

Pladsen foran regionskontoret er fyldt godt op med vognmand Kim Anckers udstillingstrailer.

NOVEMBER 2017

Med et stort valgmøde i Moltkes Palæ i København 1. november fik Kjøbenhavns Vognmandslaug og værten, Haandværkerforeningen, sat spot på byens store trængselsog parkeringsproblemer, som volder både transportvirksomhederne og det øvrige erhvervsliv store kvaler. Mere end 200 tilhørere, primært medlemmer af Haandværkerforeningen og laugene, var mødt frem til debatten, der

også drejede sig om de københavnske politikeres holdninger til emner som erhvervsklimaet i kommunen og erhvervsuddannelserne. Spidskandidaterne til Borgerrepræsentationen var mødt talstærkt op, bl.a. overborgmester Frank Jensen, S, kultur- og fritidsborgmester Carl-Christian Ebbessen, DF. Vælgermødet blev styret af TV-journalisten Kurt Strand.

DTL magasinet

NYHEDER ERHVERVSPOLITIK Af Niels Møller Madsen

ARKIVFOTO: FINN BJERREMAND

Stadig ﬂere øst-chauffører kører gods i Danmark og parkerer og bor på danske rastepladser og parkeringspladser.

ØSTEUROPÆERNE

KØRER MED VÆKSTEN

Trods økonomisk fremgang i samfundet, falder danske vognmænds andel af transportarbejdet. Østeuropæernes cabotagekørsel i EU eksploderet. Det samme gælder deres andel af tredjelandskørslen. Billederne af østeuropæiske lastvogne, der fylder rastepladser og nødsporene på motorvejene, lyver ikke. Cabotagekørslen i EU er næsten fordoblet fra 2011 til 2016. I samme periode er østeuropæernes andel af cabotagekørslen mere end tredoblet. Også når det gælder tredjelandskørsel – hvor chauffører fra tredjelande udfører transport mellem fx Danmark og Sverige - er

østeuropæernes andel eksploderet i de seneste år. Det viser nye tal fra Eurostat. Ifølge økonom Morten Pernø fra DTL kan tallene umiddelbart overføres til danske forhold. »Tallene viser ganske enkelt, at nordvesteuropæiske – og herunder danske - vognmænd ikke får deres fair andel af væksten i transportarbejdet – eller af den generelle vækst i

Sydeuropa

Østeuropa

Nordvesteuropa

150.000 120.000 90.000 60.000 30.000 0

2000

2002

2004

2006

2008

2010

2012

2014

2016

samfundsøkonomien,« siger han. Også godstransporterne på tværs af grænserne, løber de billige østeuropæiske vognmænd med. Tal fra ITD viser, at trafikken over landegrænserne er steget med 25 procent fra 2011 til 2017, og ifølge Danmarks Statistik er færgetrafikken med lastbiler fra Danmark til Tyskland steget med cirka 53 procent i samme periode. Også her er stigningerne i transportarbejdet stort set gået danskernes næser forbi, for i samme periode er danske lastbilers internationale transportarbejde næsten halveret. En tredjedel løn »Årsagen skal især findes i, at de fleste danske vognmænd overholder spillereglerne og overenskomster på markedet. Det er altså svært for danske vognmænd at konkurrere med vognmænd, der dels ikke altid overholder spillereglerne dels kun betaler en tredjedel af en dansk løn til deres bulgarske og rumænske chauffører,« siger han. »Vi er i Danmark trængt, når det gælder ”de banale” opgaver, hvor vi transporterer gods fra a til b. Danske vognmænd står bedst, når der kræves specialviden for at udføre opgaverne – fx kranarbejde og transport inden for bygge og anlæg,« siger Morten Pernø.

ØSTEUROPÆERNES ANDEL AF TREDJELANDSKØRSLEN INDEN FOR EU ER EKSPLODERET. KILDE: EUROSTAT.

DTL magasinet

NOVEMBER 2017

www.mercedes-benz.com/roadefficiency

Mercedes-Benz Uptime + Fleetboard transportstyring + Kundeservice i realtid Effektivitet er summen af alle detaljer Mercedes-Benz Uptime fĂĽs som tilvalg med alle serviceaftaler fra Mercedes-Benz eller som separat produkt. Kan kombineres med alle Fleetboard-tjenester. I forbindelse med Truck Data Center, standard med mulighed for fravalg til Actros, ekstraudstyr til Arocs og Antos. Fleetboard transportstyring kan tilvĂŚlges efter Ă¸nske.

NYHEDER ERHVERVSPOLITIK Af Claus Perregaard, Morten Lindbo og John Larsen – fotos af Palle Peter Skov

DF og SF: Sådan bekæmper vi social dumping En særlig politienhed er et af forslagene i et DF-SF-udspil præsenteret på rastepladsen Hylkedal Øst ved Kolding Op til kommunalvalgkampens slutspurt har Dansk Folkeparti og SF lanceret et fælles udspil til bekæmpelse af social dumping i vejtransporten. Initiativet lægger især pres på kommunerne. Regningen for, at visse virksomheder bruger østeuropæiske chauffører på urimelige vilkår, skader nemlig både de danske og de udenlandske chauffører samt ikke mindst de danske skatteydere og velfærden, mener de to partier. Det var de to partiers formænd – DFs Kristian Thulesen Dahl og SFs Pia Olsen Dyhr, der præsenterede udspillet side om side, hvor problemet er allermest synligt – på rasteplads Hylkedal Øst ved Kolding, hvor øst-chauffører langtidsparkerer deres lastvogne, mens de venter på næste tur. Ejer af Info-teriet, Kim Tønneskov Hansen, viste de to toppolitikere rundt på pladsen. Her

fortalte han om sine udfordringer til Pia Olsen Dyhr og Kristian Thulesen Dahl. De havde taget turen til Hylkedal Øst uden for Kolding, for selv at se og høre om hans problemer med at drive forretning. Rastepladsen er næsten dagligt tætpakket med øst-chauffører på langtidshvil. Ikke sjældent optager de også busholdepladserne. Det koster mange kunder i cafeteriaet, og det presser de betalende kunder til at vælge andre stop end Hylkedal Øst. Den pressede ejer fortalte bl.a. de to Christiansborg-politikere, at de mange danske chauffører, som han for bare få år siden havde som regelmæssige kunder, i dag enten er presset helt ud af branchen på grund af social dumping eller vælger at køre til andre steder hen, når de skal holde hvil, fordi lastbiler på hvide plader har taget alle pladserne - og ofte

holder ulovligt parkeret i dagevis. Efter en rundtur på pladsen og en kort snak med en ukrainsk chauffør, præsenterede de to partiformænd det fælles udspil for offentligheden i forbindelse med besøget på Hylkedal Øst – et udspil som bl.a. ønsker afsat permanente midler på finansloven til at bekæmpe social dumping. Der skal også være bedre muligheder for kommunerne til at dæmme op for social dumping i lokalområderne. Besøget 30. oktober blev rundet af med en kop kaffe og en frikadellesandwich i cafeteriet, og en snak om vigtigheden af, at også kommunalvalgkampen og dagligdagen i kommunerne forholder sig til problemer med unfair konkurrence og social dumping. Dagen efter var social dumping emnet for et valgmøde samme sted. Læs de næste sider.

Ejer af rastepladsens cafeteria, Kim Tønneskov Hansen, fortæller Pia Olsen Dyhr og Kristian Thulesen Dahl om øst-invasionen, der belaster hans forretning.

DTL magasinet

NOVEMBER 2017

SAGT & SKREVET DF og SF:

Sådan vil vi bekæmpe social dumping Det fælles DF-SF forslag i hovedpunkter: - Påbud til kommunerne om at føre kontrol med social dumping på transportområdet ved blandt andet at foretage tjek af rastepladser. Indenrigsministeren pålægges at føre opsyn med at kommunerne styrker kontrollen. - Kommunerne skal forbyde ”chauffør-hoteller” i industriområder. Det skal ske ved et påbud om ikke at dispensere fra planloven i kommunerne og tillade opførsel af chaufførhoteller. - En særlig enhed under politiet skal i samarbejde med skattevæsenet have social dumping som særligt fokusområde. Indsatsen skal kredse om regler for skat, ordentlige løn- og arbejdsforhold, etableringskrav og udstationering. - En særlig transport- og vejpolitienhed skal etableres til at tjekke sikkerhed, køre- og hviletid og færdselsloven, da fusk og manipulation presser den danske transportbranche og danske arbejdsvilkår. - Der skal indføres tidsbegrænsninger for parkering på samtlige rastepladser og parkeringsreservationer til busser, så bevillingshaverne på rastepladserne kan drive en ærlig forretning. Parkeringskontrollen kan henlægges til kommunerne eller private parkeringskorps. Og så vil DF og SF gøre det permanent med den cabotagekontrol hos politiet, der oprindeligt fremgik af den politiske politiaftale fra 2015, men som indtil videre kun løber til udgangen af 2019. Der skal tilføres 15 millioner kroner årligt til formålet. Hertil kommer ønsket om et videncenter for social dumping i et tværgående samarbejde mellem myndigheder og for at bekæmpe fx postkasseselskaber og misbrug af chauffører fra tredjelande på den konto. Det kræver en høj grad af involvering af EU, mener de to partier. Udspillet er blevet positivt modtaget af Socialdemokratiets social dumping-ordfører Mattias Tesfaye.

DTL BAKKER OP »DTL – Danske Vognmænd bakker helhjertet op om initiativet,« siger DTLs adm. direktør Erik Østergaard. »Vi er helt enige i, at social dumping bør være et kommunalt valgtema. Det, vi er vidne til på de danske rastepladser i øjeblikket, afspejler et parallelt transportmarked, der skævvrider de nationale transportmarkeder og belaster danske vognmænd, danske chauffører og danske skatteydere.« Han mener tillige, at man gør de udenlandske chauffører fra de fattige østeuropæiske lande en bjørnetjeneste, når de på den måde skal leve under kummerlige vilkår og må campere uden for hjemlandet i månedsvis. Det kan branchen ikke være bekendt. Sender klare signaler til Europa Erik Østergaard mener, at problemerne er blevet langt mere synlige: »Vi så for nylig et langt indslag i TV MidtVest om forholdene i regionen, når danske vognmænd skal konkurrere mod det parallelle transportmarked, der lever i gråzonen af uklare EU-regler og laden stå til fra danske politikere. Nu ser vi en række konkrete forslag til bekæmpelse, der vil sende klare signaler ned igennem Europa. Det er helt nødvendigt, når landene samtidig står over for nogle afgørende forhandlinger om, hvordan EUs transportmarked egentlig skal fungere i fremtiden. Vi skal i hvert fald gøre vores til, at initiativet bliver kendt, også uden for landets grænser,« lyder det fra DTL-bossen. Læs også lederen side 2.

NOVEMBER 2017

Undgik Det Vilde Vesten Det er helt afgørende, at transportbranchen er omfattet af udstationeringsdirektivet, hvis vi skal have en chance for at komme den sociale dumping og medfølgende unfair konkurrence til livs. Var afstemningen gået den anden vej var transportbranchen blevet det rene vilde vesten. EU-parlamentariker Ole Christensen, S, i Transportnyhederne.dk efter, at EU-Parlamentets beskæftigelsesudvalg har vedtaget, at transportbranchen fortsat skal være omfattet af EUs udstationeringsdirektiv.

Kommuner bøvler med udenlandske chauffører Vi har kæmpe problemer med udenlandske lastbilchauffører, der parkerer, hvor det passer dem, og benytter vejgrøfter og folks haver som toiletter. Det kan vi ikke leve med som kommune. Når vi kører en tur rundt i kommunen, kan vi godt se, at der holder lastbiler i siden og sover steder, hvor der ikke skal soves. Samstemmende udmelding fra borgmestrene i Kolding og Vejle, Jørn Pedersen (V) og Jens Ejner Christensen (V) til netmediet Altinget.

DI Transport – en bulgarsk forening Vidste man ikke bedre, skulle man næsten tro, at DI Transport var en bulgarsk forening med en afdeling i Danmark. Vognmand Søren Nielsen fra SBN International Transport-Logistik, Vallensbæk, til Lastbil Magasinet i anledning af en DI-pressemeddelelse, der kalder et udspil mod social dumping fra DF og SF for en hetz mod udenlandske chauffører.

Hvor bliver de sikre rastepladser af? Danmark har ikke endnu ikke lavet de rastepladser, hvor transitchaufførerne kan holde i sikkerhed endnu. Vi i branchen har mange gange prøvet at råbe Vejdirektoratet og staten op, men der er ikke sket noget endnu. Vi har haft fingeren så meget i vejret, at den er blevet helt blå. Direktør Thomas Kampmann, Skandinavisk Transportcenter til sn.dk efter, at mere end 20 lastbiler blev udsat for indbrud på transportcenterets parkeringspladser i Køge.

Godt det går skidt for PostNord At vi ikke sender mange breve, skal vi glæde os over. Vi skal huske, at vi har store samfundsmæssige gevinster på et par milliarder kroner om året på grund af digitalisering. Vi kan ikke have et samfund uden postvæsen. Vi har oplevet, at et firma, der stod for ambulancekørsel, gik konkurs. Det betød ikke, at ambulancerne stoppede med at køre. På samme måde vil vi blive ved med at kunne sende og modtage breve, selv hvis det sker, at PostNord går konkurs.« Professor Per Nikolaj Bukh, Aalborg Universitet, til Ritzau i Transportmagasinet.

Lukning er ikke gennemtænkt Det er ikke gennemtænkt. Vi er pålagt pauser, og skal vi til at køre endnu længere for at lede efter steder at holde, begynder vi sandsynligvis at holde forkerte steder eller rende ind i bøder, fordi vi kører ti minutter for længe. Poul Jørgensen, formand for Vestjyllands Vognmandsforening, til DR P4 Midt & Vest, om Ikast-Brande Kommunes plan om at lukke en rasteplads ved Brande i seks måneder, fordi udenlandske chauffører langtidsparkerer på pladsen til stor gene for omkringliggende virksomheder og beboere.

Ny motorvej uden tissepauser Det er uheldigt for os, for vi har brug for at komme ind og træde af en gang imellem, og når vi skal ind og holde de pauser, vi er underlagt. Formand for Holstebro Vognmandsforening, Henning Lauritsen, til DR P4 Midt & Vest om den ny motorvej, hvor der ikke er en eneste rasteplads på en 60 km strækning syd på fra Tvis til nærmeste rasteplads ved Brande.

NYHEDER ERHVERVSPOLITIK Af Thomas Rumph – fotos af Palle Peter Skov

Paneldebatten op til kommunalvalget blev holdt på Info-teria Hylkedal Øst, fv. Karina Lorentzen Dehnhardt, SF, Kim Tønneskov Hansen, Info-teria Hylkedal Øst, Asger Christensen, Venstre, Søren Rasmussen, DF, Erik Østergaard, DTL og Steen Wrist Ørts, 3F og S (i Fredericia)

Valgmøde om social dumping og forhutlede øst-chaufførers langtidsparkering:

Øst-invasionen er en trussel mod velfærden En klog mand har engang sagt, at virkeligheden er altings prøve. Det holdt stik, da DTL i samarbejde med SF-Kolding, 3F i Fredericia og Hylkedal Øst havde arrangeret debat- og vælgermøde tirsdag 31. oktober i Info-teria Hylkedal Øst på Sønderjyske Motorvej. Emnet var social dumping i transportbranchen forud for kommunalvalget d. 21. november. Det blev i foråret i Kolding til en varm politisk kartoffel med den såkaldte Contrans-sag, hvor en stor lokal transportvirksomhed ville bygge såkaldte velfærdsfaciliteter med soverum til de ansatte chauffører fra Østeuropa. Det godkendte et byrådsflertal med Venstre i spidsen i første omgang - for siden at trække støtten tilbage, efter en stormfuldt forløb

DTL magasinet

med politisk og offentligt pres. Hylkedal Øst var ikke en tilfældig ramme for mødet: Bl.a. vil læsere af DTL Magasinet kende til Kim Tønneskov Hansens årelange kamp for at råbe myndighederne op, fordi forhutlede øst-chauffører langtidsparkerer på pladsen, og blokerer for betalende kunder i restauranten, hvilket har bragt Kim Tønneskov Hansen på fallittens rand. I panelet sad SFs spidskandidat i Kolding, Karina Lorentzen Dehnhardt, ejeren af Infoteria Hylkedal Øst, Kim Tønneskov Hansen, byrådsmedlem i Kolding, Asger Christensen (V), Søren Rasmussen (DF), der ligeledes er byrådsmedlem i Kolding, Steen Wrist Ørts fra 3F i Fredericia, som dertil er byrådsmedlem for S i Fre-

dericia, samt DTLs adm. direktør Erik Østergaard. Krav om handling Og de fik lejlighed til at høre,

hvordan virkeligheden tager sig ud for de mange fremmødte, som var fra såvel lokalområdet som fra Sønder- og Vestjylland. Budskabet fra de tilstedevæ-

God spørgelyst til valgmødet, hvor ønsket entydigt var mere kontrol med forholdene.

NOVEMBER 2017

rende vognmænd, chauffører og vælgere generelt var enstemmigt: Krav om handling NU for at sikre lige og fair konkurrencevilkår til beskyttelse af vognmandserhvervet i Danmark og danske chaufførarbejdspladser. Og indgreb mod danske transportvirksomheder, der gennem sindrige selskabskonstruktioner importerer lavtløn-

»Hvordan skaber vi ordnede forhold?« nede chauffører fra Rumænien, Centralasien og nu også fra Filippinerne. Politikerne i panelet var lydhøre: Karina Lorentzen Dehnhardt forklarede, at man i kommunerne oplever problemet på helt tæt hånd i kraft af tab af arbejdspladser og tabt skattegrundlag, der igen udhuler den kommunale velfærd. SF’eren høstede bifald fra salen, da hun kvitterede for udspillet fra Kristian Thulesen Dahl og hendes egen partiformand Pia Olsen Dyhr. Initiativet fra de to landskendte partioverhoveder (omtalt side 1213) viser, at der på Christiansborg også er opmærksomhed på social dumping i transportbranchen og en vilje til at finde løsninger, anførte DF’eren Søren Rasmussen. Venstres Asger Christensen var dog noget mere forbeholden: Jo, der et problem, men det drejer sig primært om parkering af lastbiler, og det er en politiopgave. Øst-chauffører i rekordantal DTLs adm. direktør Erik Østergaard satte konkrete tal på de danske vognmænds udfordring fra unfair konkurrence, herunder cabotagekørsel udført af lavtlønnet arbejdskraft fra Østeuropa: Med de gældende regler kan man reelt køre cabotage i Danmark 365 dage om året, og når det udføres af rumænere, der aflønnes med 1.000-1.400 euro om måneden, kender vi jo konsekvenserne, konstaterede han. Derudover viser antallet af østeuropæiske lastbiler, hvor stor truslen er, forklarede Erik Øster-

NOVEMBER 2017

gaard: I 2017 er der et rekordhøjt antal udenlandske lastbiler på danske veje. En grænsetælling viser, at over 50 procent af lastbilerne over den dansk-tyske grænse er fra Østeuropa - en mangedobling siden 2002 med EU-udvidelsen mod øst. »Det perspektiv er ganske enkelt skræmmende. Ikke blot for vognmandserhvervet og chauffører i Danmark, men for alle følgeindustrierne.« På den baggrund anførte Steen Wrist Ørts fra 3F nøgternt, at ingen bør undre sig, når Fredericia Havn ligner en campingplads, hvor øst-chauffører tilbereder kylling over et primusblus på havnearbejdernes toilet. Diskussionen kom derefter hurtigt til at handle om løsningerne og midlerne. Det afdækkede en vis uenighed i panelet. Erik Østergaard fra DTL understregede, at mens der skal søges løsninger kommunalt og på Christiansborg, kan man kun komme problemet med social dumping til livs ved et hårdt og vedvarende politisk pres i EU. »Og stol på,

Initiativtager til mødet, SF-lokalpolitiker Karina Lorentzen Dehnhardt: »Vi i kommunerne oplever problemet på helt tæt hånd i kraft af tab af arbejdspladser og tabt skattegrundlag, der truer velfærden.« Kim Tønneskov Hansen: »Jeg er ikke politiker. Jeg er pølsemand. Løs for helvede problemet.«

slå sig i tøjret, med en henvisning til at det danske lønniveau truer væksten og transportbranchen. »Vil Venstre være med til at gøre noget for at forbedre lønforholdene?«, ville han vide. Det gav Asger Christensen synligt hurtigere vejrtrækning. »Problemet eksisterer jo, uanset hvad vi gør,« sagde han, og anklagede DTL-direktøren for at

»KONTROL!« lød det dundrende svar – af alle branchens ”svindelfirmaer og banditter” at vi går vi forrest i kampen for de danske vognmænd,« fastslog DTL-direktøren. DFs Søren Rasmussen var noget valen ved udsigten til at vente på resultater i EU, og sammenlignede det med et afrevet ben, som man venter på skal gro på plads igen. Kommunerne skal have mulighed for at sanktionere, så det kan mærkes, mente han. Karina Lorentzen Dehnhardt mente, at man på den korte bane må og skal fokusere på at skabe ordnede forhold lokalt og nationalt. I første omgang ved at sørge for lige løn for lige arbejde. Det fik Erik Østergaard til at nævne, at fællesudspillet fra Olsen Dyhr og Thulesen Dahl havde fået Dansk Industri til at

fedte branchens problemer af på andre. Det udløste højlydt buhen fra salen. »Er der da danske skatteydere ansat i Contrans?,« ville en herre i salen vide. Svaret fra venstremanden blæste i vinden.

KONTROL! Karina Lorentzen Dehnhardt fyrede op under tilhørerne: »Hvordan skaber vi ordnede forhold?«, spurgte SF’eren retorisk. »KONTROL!« lød det dundrende svar - af alle branchens ”svindelfirmaer og banditter”, som skal udsættes for samme myndighedskontrol, som man anvender mod rockerne, selv for de mindste forseelser. Samtidig anførte hun,

at man langt mere effektivt kan modvirke, at bunden slås ud af arbejdsmarkedet, hvis kommuner, der er optaget af sociale klausuler, slår sig sammen. 3Fs Steen Wrist Ørts sluttede af med at spørge, hvor i grunden ITD og Dansk Industri var i hele den her diskussion. Svaret kendte han dog godt. Han afsluttede med en opfordring til, at de tilstedeværende spørger deres lokalpolitikere, hvordan de forholder sig til arbejdsklausuler, der forhindrer løndumping, og at man placerer sin stemme derefter 21. november. Erik Østergaard stemte i: »Det her svarer til at ændre en supertankers retning. Til valget vil jeg råde til, at I stemmer på de mennesker, der vil sikre, at vi her i landet har et levedygtigt erhverv også om nogle år.« Med de sidste bemærkninger stod det også klart, at løsningen på problemerne med social dumping er et langt sejt træk, og at tålmodigheden er kort hos mange. Da Kim Tønneskov Hansen gjorde status til slut, fornemmede man, at han gerne så en hurtigere løsning i forhold til hans faste daglige virkelighed med østeuropæiske lastbiler, der i stor stil blokerer for hans betalende kunder: »Jeg er ikke politiker, jeg er pølsemand. Løs for helvede problemet!«

DTL magasinet

ERHVERVSPOLITIKKEN LIGE NU OVERSIGT OVER MÅNEDENS VIGTIGSTE SAGER

DTL SER FREM TIL KLAMPNING AF VOGNTOG frem. Forslaget handler om indførelse af permanente nummerpladescannere ved grænsen og på udvalgte transportknudepunkter, om højere bøder til speditører og vognmænd for deres chaufførers overtrædelser af køre-hvile-tidsbestemmelserne og om indførelse af tidsbegrænset parkering på rastepladser. Flertallet konstaterer endvidere, at der i dag er en udfordring i transportsektoren med udenlandske vognmænd eller speditører, der efter udstedelse af bøde rekvirerer en ny trækker uden at betale bøden. Og endelig altså om, at flertallet vil se nærmere på muligheden for at gøre udlæg i hele vogntoget, så både trækker og trailer/anhænger kun udleveres, når bøden er betalt, eller uregelmæssigheden er bragt i orden.

ARKIVFOTO: FINN BJERREMAND

DTL-Danske Vognmænd er endog meget tilfredse med, at et flertal i Folketinget vil finde mulighed for at gøre udlæg i hele vogntoget. »En milepæl i opgøret med social dumping,« siger DTL-direktør Erik Østergaard. Flertallet består af Enhedslisten, SF, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. »Lykkes dette flertal med at finde en model for at gøre udlæg i hele vogntoget, vil det tvinge transportkøbere til at sikre sig, at forholdene omkring transporten er i orden. Dermed bliver ansvaret for bilens stand, løn- og arbejdsvilkår, overholdelse af køre- hviletidsregler osv. ikke bare noget man kan sparke nedad til den rumænske chauffør på én eller anden rasteplads i landet. For varerne skal frem, og så står der altså værdier for hundredetusinder eller millioner i rabatten. Jeg tænker, at det nok skal hjælpe på viljen til at tage et medansvar for at få tingene frem,« siger Erik Østergaard. Det er i forbindelse med behandlingen af et beslutningsforslag B103, at spørgsmålet om udlæg i hele vogntoget igen er kommet

Der er ﬂertal i Folketinget for at tilbageholde hele vogntoget ved klampning af hjulet, indtil en bøde er betalt.

Hvad vil politikerne med PostNord? Pengene fosser ud af PostNord. Det får DTL – Danske Vognmænds adm. direktør Erik Østergaard til at betegne PostNord som en ukontrollabel styrtblødning fra den danske statskasse og fremkomme med et direkte krav til danske politikere: Hvad vil I? »Kom nu frem til, hvad det er, I vil med den skrantende forretning. En rapport har anbefalet, at al post over 50 gram fritages for befordringspligten hos PostNord. Den anbefaling blev hurtigt skudt ned af et politisk flertal. Samtidig poster man 1,7 mia. ned i koncernen og finder sig i øvrigt

DTL magasinet

i, at den svenske stat har tørret tjenestemandsproblemet af i den danske stats forklæde – selv om den svenske stat ved fusionen i 2009 var vel vidende om, at tjenestemændene udgjorde en særlig udfordring.« Erik Østergaard kritiserer, at kvartalsrapporten i kortfattede vendinger taler om, at der er indledt en ”omstilling til en økonomisk bæredygtig produktionsmodel i Danmark”: ”Hvilken omstilling: Brevene er ikke eksisterende. Pakker og stykgods kan håndteres af virksomheder, der ikke er statssubsidierede

– og politikerne har ønsket at beholde befordringspligten langt over det niveau, som EU i forvejen har sat som minimum. Min eneste anbefaling er at få afviklet Posten - hellere før end siden, før staten taber flere penge på den karrusel.« Hos Dansk Erhverv ser man også med stor bekymring på PostNords stigende underskud. »Det er ikke muligt præcist at læse i regnskabet, på hvilke forretningsområder underskuddet er øget. Men vi hører fra vores medlemmer inden for transport og logistik, at PostNord har bemærkel-

sesværdige lave priser i markedet inden for de nye forretningsområder, som PostNord vil vokse inden for. Vi er derfor bekymrede for, om det stigende underskud hos PostNord også skyldes dette. Det er jo svært for private virksomheder at konkurrere, hvis PostNord med statskassen i ryggen fortsat får lov til at opbygge stadig større underskud. I sidste ende er der jo kun skatteyderne til at finansiere det,« siger fagchef for forretningsservice i Dansk Erhverv, Jakob Tietge.

NOVEMBER 2017

Britisk forbud mod ugehvil i førerhuset Storbritannien følger nu efter Tyskland, Frankrig og flere andre lande med et forbud mod at holde det lange ugentlige hvil i lastbilens førerhus. Fra 1. november vil chauffører få en bøde på 300 pund (ca. 2.500 kroner), hvis de bliver grebet i at holde ugehvilet i lastbilen. Som i de andre EU-lande er årsagen nogle alvorlige problemer med især ulovlige parkeringer rundt omkring i weekenden. De engelske myndigheder bebuder, at de også vil håndhæve forbuddet, hvor lastbilerne holder parkeret på tilstødende veje, rastepladser og offentlige parkeringspladser, hvor

der ikke er toiletter, badefaciliteter eller muligheder for at købe mad. »Forbuddet er helt på sin plads. Allerede i februar i år kom Generaladvokaten for EU-Domstolen med indstillingen om, at det ugentlige hvil ikke må holdes i lastbilen. Og i maj kom EU-Kommissionen med sin vejtransportpakke, der lægger op til det samme. At flere lande dermed har taget konsekvensen og dømmer chaufførerne ude af førerhuset giver god mening,« siger DTLs adm. direktør Erik Østergaard.

Transportorganisationer bekymret for nyt udstationeringsdirektiv EU-Kommissærerne for transport, beskæftigelse og sociale anliggender har fået en henvendelse fra en række europæiske landes transportorganisationer, der repræsenterer mere end 50.000 vejtransportog logistikoperatører. Henvendelsen går ud på, at transportorganisationerne føler useriøst behandlet og overhørt under optakten til forhandlingerne om det såkaldte udstationeringsdirektiv. Brevet fremhæver, at nye regler, der ikke tager hensyn til transportsekto-

rens særlige forhold, efter organisationernes opfattelse vil give transportører mulighed for at være permanent fraværende fra deres hjemlande uden at falde ind under reglerne om udstationering. Brevet til kommissærerne er afsendt af Nordic Logistics Association (NLA) på vegne af organisationer i Danmark, Finland, Norge, Sverige, Holland, Belgien, Østrig, Tyskland og Frankrig.

TRANSPORTUDDANNELSER NYE KURSER HVER UGE Roskilde Køge

LASTBIL – BUS HANDICAP – TAXA GARANTIKURSER KONTAKT OS PÅ

46 32 10 22

AMU Juul A/S · Tlf. 46 32 10 22 · mail: info@amujuul.dk · www.amujuul.dk

NOVEMBER 2017

DTL magasinet

NYHEDER INFRASTRUKTUR Af John Larsen

Personbilerne skaber trængslen - ikke lastbilerne Vejdirektoratets taler viser, at der kører flere lastbiler midt på dagen end i myldretiderne Køretøjer pr. dag (under 5,8 m)

Køretøjer pr. dag (over 12,5 m)

5.000

600

400

3.000

200 1 .000 0

Klokken

Figur 3.6. Fordeling af traﬁk på en hverdag på Østjyske Motorvej ved Horsens

Mens personbiltrafikken spidsbelaster motorvejen morgen og eftermiddag, så fordeler lastbilerne sig mere jævnt over døgnet.

vigtigste vejforbindelser mellem landsdelene, de større byer og de centrale erhvervsknudepunkter. Men på trods af det viser Vejdirektoratets tal, at lastbilerne fylder relativt lidt i myldretiderne på motorvejene. Jævn lastbiltraﬁk over døgnet Det skyldes, at lastbilerne har et helt andet kørselsmønster end personbilerne. Lastbilerne kører nemlig jævnt fordelt over hele dagen, mens personbilerne klumper sig sammen i myldretiderne. Det fremgår af figuren, der viser trafikdata fra Den østjyske Motorvej ved Horsens, som præges af både pendlertrafik og lastbiltrafik. Det er her undersøgt, hvordan trafikken fordeler sig over en gennemsnitshverdag for henholdsvis person- og mindre varebiler (køretøjer under 5,8 m) og større lastbiler (køretøjer over 12,5 m). Figuren viser meget tydeligt, at spidsbelastningen for personbiltrafikken er morgen og eftermiddag, mens lastbiltrafikken ligger på et mere konstant niveau i dagtimerne. Faktisk lig-

BRUG FOR FLERE RASTEPLADSER

I publikationen ”Statsvejnettet 2017” anerkender Vejdirektoratet, at der er behov for flere rastepladser. Det konstateres, at en række rastepladser langs de centrale dele af motorvejsnettet har ”udfordringer med kapaciteten. Vurderingen er, at de kapacitetsproblemer som i dag kan opleves på en række rastepladser, næppe bliver mindre i fremtiden, men snarere forstærket.” Vejdirektoratet oplyser, at presset på rastepladserne er særligt stort i Trekantområdet og på andre af de mest trafikerede strækninger på E45 og E20. Vejdirektoratet har i 2016 og 2017 foretaget en række tællinger, der peger mod et væsentligt behov for øget kapacitet for lastbiler langs vejene. Tællingerne viser også, at der på mange rastepladser er parkeret flere lastbiler, end der er parkeringsbåse til. Samtidig er der stor variation i lastbilparkeringen på rastepladserne både tidsmæssigt og geografisk. Rastepladserne bliver særligt brugt af lastbiler aften og nat samt i weekenden. På visse strækninger kan alle rastepladser være overbelagt, mens der andre steder i landet er ledig kapacitet.

ARKIVFOTO: PER DAUGAARD

Traﬁkken på de danske veje vokser og vokser. Især på motorvejene. Der er vækst i samfundet, og danskerne køber flere biler. I sin årlige publikation ”Statsvejnettet 2017” oplyser Vejdirektoratet, at antallet af kørte kilometer på motorvejene steg i 2016 med 4,4 procent. Og i årene 2010-2016 er trafikarbejdet på motorvejsnettet steget med godt 26 procent. Udviklingen betyder, at motorvejene i Danmark afvikler en stadig større andel af vejtrafikken. På trods af at motorvejene udgør mindre end to procent af den samlede længde af vejnettet, blev ikke mindre end 33 procent af al vejtrafik afviklet på motorvejene i 2016. For 25 år siden var tallet kun ca. 13 procent. Ikke mindst lastbilerne er meget glade for motorvejene og statsvejnettet i det hele taget. Mens knap halvdelen af den samlede trafik kører på statsvejnettet, gælder det cirka 2/3 af den samlede lastbiltrafik. Vejdirektoratet forklarer den høje andel med, at statsvejnettet jo omfatter de vigtigste internationale transportkorridorer samt de

ger lastbiltrafikken lavere i myldretiderne end midt på dagen. »Når man hører på trængselsdebatten, så er det lidt som at rette smed for bager – altså hvor lastbilerne får skylden, mens det i virkeligheden er personbilerne, der forårsager trængslen og forsinkelserne,« lyder det fra DTLs erhvervspolitiske chef Ove Holm. »De to grafer på figuren viser, at der kører 100-600 lastbiler pr. time på motorvejen ved Horsens - med cirka 400 lastbiler i myldretiderne. Men der kører faktisk flest lastbiler på strækningen mellem kl. 12 og 15. Samtidig kører der 100-5.000 personbiler pr. time - med de voldsomme ca. 5.000 biler i myldretiderne. Så konklusionen er klar: Det er personbilerne, der klumper sig sammen og forårsager trængsel og kø,« siger Ove Holm.

www.lastas.dk FØLG OS PÅ:

4 aks. Asfalt tiptrailer Rullepresenning BPW/SAF-aksler

SCAN KODEN MED DIN MOBIL

4 aks. Tiptrailer 61,5 m3 BPW/SAF-aksler

STORT UDVALG AF KØRETØJER PÅ LAGER!!!

TIL HURTIG LEVERING

og gå direkte ind på vores hjemmeside

KONTAKT

vores salgsteam:

4 aks. Tiptrailer

4 aks. Stål tiptrailer

4 aks. Walking Floor trailer

3 aks. 3-vejs tipkærre

3 aks. Køle trailer

2 aks. City gardintrailer

37 m3 BPW/SAF-aksler

10 mm Hardox bund - 37 m3 BPW/SAF-aksler

Anders Larsen +45 4018 2222 AL@lastas.dk

Jan Bertelsen +45 2228 1514 JB@lastas.dk

Ivan Kristensen +45 6039 1651 IK@lastas.dk

8 mm bund - 92 m3 BPW/SAF-aksler

25 ton BPW/SAF-aksler

Jacob Jørgensen +45 6039 1667 JJ@lastas.dk

LASTAS Energivej 35 DK-8722 Hedensted Tlf.: + 45 7219 8000 info@lastas.dk www.lastas.dk * Betingelse af finansierings godkendelse

* På betingelse af finansierings godkendelse

66 paller - Carrier køleenhed BPW/SAF-aksler

2.500 kg lift - XL-godkendt BPW/SAF-aksler

ALLE MODELLER PÅ LAGER TIL OMGÅENDE LEVERING!

MEDLEMMERNE KONKURRENCE Af Thomas Rumph

ÅRETS TRANSPORTVIRKSOMHED 2018

ER I GANG

Fokus er på sikkerhed: Arbejdsmiljø og trafiksikkerhed

Når vinderen af ”Årets Transportvirksomhed” kåres i forbindelse med DTLs generalforsamling i Odense næste år lørdag d. 26. maj, vil virksomheden øverst på podiet være dén virksomhed, som er lykkedes bedst med at fortælle om den vægt, sikkerheden har i virksomheden. I forhold til arbejdsmiljø og trafiksikkerhed er kriterierne for at

deltage inddelt i tre hovedgrupper. Det er på den baggrund, man kan indstille en virksomhed til Årets Transportvirksomhed 2018: 1. Ledelse hos vognmanden 2. Konkrete tiltag på sikkerhedsområdet med udgangspunkt i erfaringer og hændelser i den daglige drift 3. Anvendelse af materiel, teknik og udstyr, der fremmer sikkerhe-

den i transportvirksomheden På ledelsesfronten kunne det i den enkelte virksomhed fx være i form af formuering af en manual til de ansatte chauffører med virksomhedens officielle sikkerhedspolitik. I forhold til konkrete tiltag kan det være regler for brug af mobiltelefon og andet elektronisk udstyr under kørslen eller en praksis omkring af- og pålæsning, der minimerer risikoen for akut fysisk overbelastning eller påkørsel. På det tredje og sidste område, anvendelse af sikkerhedsfremmende teknik og udstyr, kan det fx være noget, der særligt vedrører chaufførens arbejds- og udsynsforhold. Indstilling af virksomheder Enhver kan indstille en DTLmedlemsvirksomhed. En ejer kan indstille sin egen virksomhed. En chauffør kan indstille sin arbejdsplads. En kunde kan indstille sin leverandør. En onkel sin nevø. Kort sagt: Kender du en transportvirksomhed, som du mener, gør sig

fortjent til at være med i opløbet om at blive ”Årets Transportvirksomhed”, så kan du indstille dén virksomheden. Tanken er, at flest muligt af DTLs medlemsvirksomheder skal have mulighed for og lyst til at stille op uden alt for meget bureaukratisk besvær. Man skal have lyst til at fortælle om virksomhedens arbejde med sikkerhed, hvordan det foregår i det daglige, og hvordan det afspejler sig på virksomhedens overordnede drift. Det er dog ikke et ultimativt, at man skal kunne sætte kryds ud for alle kriterierne for at kunne stille op i Årets Transportvirksomhed. Der er rig mulighed for at fortælle, hvad virksomheden selv foretager sig på området Følg Årets Transportvirksomhed på Facebook, og læs mere om kriterierne, indstilling og betingelser på DTLs hjemmeside.

SLUT MED SKJULTE TRANSPORTOMKOSTNINGER Circle K kan hjælpe jer med at reducere jeres samlede transportomkostninger

Læs mere på www.circlek.dk/erhverv 18771 Ann TCO Truck 186x60mm_rev2.indd 1

DTL magasinet

01/11/2017 09.52 NOVEMBER 2017

FERIELUKKET – husk at varsle

SÅDAN FORLØBER KONKURRENCEN November til marts: Indstilling af virksomheder

Er der ferielukket mellem jul og nytår, skal vognmanden huske at varsle ferie over for medarbejderne senest én måned, før ferien skal afholdes. Men gør det hurtigst muligt, lyder rådet fra DTLs arbejdsgiverforening. ”Hvis jeres medarbejdere ikke har flere feriedage til gode og derfor ikke kan holde betalt ferie mellem jul og nytår, skal I være opmærksomme på, at I skal betale deres løn. I bør derfor altid ”gemme” lidt af deres feriedage til planlagt ferielukning,” lyder det videre. Hvis I er i tvivl om reglerne, er I velkommen til at kontakte DTLs arbejdsgiverforening eller Dansk Erhvervs Hotline på 3374 6400.

1. marts til 1. april: Dommerkomiteen screener og voterer blandt alle de indstillede kandidater og nominerer fem virksomheder

VI UDDANNER FOLK

Fra 1. april til 25. maj: Online-afstemning blandt de fem nominerede afgør, hvilke tre virksomheder, der går videre til ﬁnalen.

Køreteknik ajourføring

25. maj: Resultatet af online-afstemningen afsløres på Vestfyn Trækker, hvor de tre ﬁnalister præsenteres Sms-afstemning afgør, hvem der bliver Årets Transportvirksomhed 2018 Vinderen af sms-afstemningen kåres i forbindelse med DTLs generalforsamling den 26. maj 2018 i Odense.

(kursusnr. 42903) Førere af motorkøretøjer lærer at reagere hensigtsmæssigt i vanskelige og pludseligt opståede situationer. Der indgår teori om: • Kørselsdynamik • Nye teknologiers mekaniske/fysiske muligheder • Vej-, vejr- og trafikforhold • Korrekt brug af styre-, bremse-, undvige- og afværgeteknik Du lærer desuden om: • Korrekt bremseteknik med ABS bremser • Hjælpesystemer i tørt og glat føre • Betydningen af korrekt virkende bremser • Betydningen af ASR og brugen heraf • Risiko ved anv. af motorbremse og retarder i glat føre Der er løbende holdopstart. Varighed: 1 dag Pris: 108,- kr. pr. dag For nærmere information: Helle Martinussen, tlf. 63 135 385 C. F. Tietgens Boulevard 27 • 5220 Odense SØ Petersmindevej 50 • 5100 Odense C • Tlf. 66 13 66 70

www.amu-fyn.dk

RoofSafetyaiRBag Et system der forhindrer dannelse af sne og isklumper på presenningstag Løsningen er enkel og alligevel meget effektiv. Isdannelse kan slet ikke opstå! Til eftermontering eller montering direkte ved Trailerproducenten!

NOVEMBER 2017

WWW.RSAB.DE DTL magasinet

INTERVIEW BENT KJÆRGAARD Tekst og foto John Larsen

MIG & MIN

LASTBIL

SIKKERHED frem for alt

Vognmand Bent Kjærgaard har været med i kampagnen ”Trafiksikkerhed i Øjenhøjde” siden 2004.

DTLs kampagneveteran Bent Kjærgaard er også på den sikre side med sin nye Volvo FM

Temaet for den nye udgave af konkurrencen Årets Transportvirksomhed er sikkerhed – herunder naturligvis trafiksikkerhed. Det har givet DTL Magasinet en god anledning til en snak med en af de DTL-vognmænd, der har lagt flest timer i at forklare omverdenen om lastbiler og de farlige højresving. Og samtidig har vognmand Bent Kjærgaard lige anskaffet sig en ny Volvo distributionsbil. En ganske almindelig lastbil men hvor trafiksikkerheden er prioriteret højt. Han har fået installeret et bak- og et højresvingskamera, hvor monitoren

Her er bakkameraet.

DTL magasinet

er indbygget i instrumentbrættet – designmæssigt flot indpasset og let at overskue fra førersædet. Bent Kjærgaard, 53, har været vognmand i godt 31 år. Han har gennem årene været en flittig gæst til Kjøbenhavns Vognmandslaugs arrangementer. Og samtidig har han været et bundsolidt medlem af DTLs selvkørernetværk, siden det blev oprettet i 2000. Men det er især trafiksikkerheden, der har haft Bent Kjærgaards bevågenhed. Når DTL og samarbejdspartnere har arrangeret trafiksikkerhedsarrangementer rundt om i landet, har arrangørerne altid kunnet regne med Bent. Han er derfor også fast ”altmuligmand”, når kampagnen ”Trafiksikkerhed i Øjenhøjde” er på farten. I år har han fx været med på børnefestivalen i Ringsted og på det store, årlige afslutningsarrangement på Egeskov Slot.

Monitoren sidder godt placeret i instrumentbrættet.

Her sidder højresvingskameraet.

NOVEMBER 2017

»Jeg regner da også med at tage med rundt næste år,« siger han. Hvorfor går du så meget op i trafiksikkerhed? »Jeg har aldrig selv været ude for ulykker. Ja, faktisk har jeg ikke haft en trafikskade i 17 år. Men det er vigtigt, at vi vognmænd er med til at informere folk om faremomenterne og om, hvad vi kan se fra førerhuset, og hvad vi ikke kan se. Folk ved det ikke. De forstår det ikke. Så det må vi hjælpe dem med. Især er det børnene, det gælder. Så jeg har hjulpet til i øjenhøjde-kampagnen siden 2004.« I dag står han da også som kampagnens DTLveteran. »3Fs Kjeld Jensen og jeg har sammen med projektmanden Claus Tjerrild været med lige længe, og vi har været med i længst tid,« bemærker han. Til daglig kører Bent stykgods for DSV, og det foregår på faste ruter i Høje Taastrup. Godset hentes på terminalen i Hedehusene, hvorefter turene går ud til industrivirksomheder og butikker i lokalområdet. »Jeg kører vel omkring 2.500 km om måneden og kan holde min dag inden for ”kontortiderne”. Og køre- hviletiderne? De er ikke noget problem i dagligdagen, og data’erne sørger Tacho Online for.« Holder sig indenfor kommunegrænsen Han fik sin nye Volvo FM for blot et par måne-

der siden. Og den har endnu ikke været uden for kommunegrænsen! Distributionsbilen er en to-akslet Volvo FM 330 med en totalvægt på 18 tons med syv tons nyttelast. Den 11 liters Euro 6-motors nøgletal er 330 hk og 1.600 Nm. Bent Kjærgaard er allerede blevet glad for sit I-shift automatgear. Volvo’en har et langt chassis og er samlet hos Lavmands i Ringsted med en polsk Plandex kasse og en Palfinger lift. Herudover har han en stabler på ladet. Af sikkerhedsudstyr har han en afstandsradar og automatisk nødbremse. Han sætter pris på, at afstandsradaren også reagerer på cyklister på vejbanen. Og så er der Bupmon-kameraet, der holder øje

Bent Kjærgaard kører med stykgods. To-aksleren har det lange chassis, en Plandex-kasse og en Palfinger lift bagpå.

med færdslen på højre side, og det højt monterede bakkamera. »Jeg føler mig godt dækket ind, når jeg færdes i nærheden af cyklisterne. Jeg har et godt overblik,« lyder det fra Bent Kjærgaard.

Den nye to-akslede Volvo FM holder sig inden for Høje Taastrups kommunegrænse.

Danmarks sikreste tankkort

Et godt kort skal passe til dine chauffører. Ikke omvendt Hos OK får du Danmarks sikreste kort. Du kan tilpasse hvert OK Truck Diesel-kort, præcis som det passer dig. Du får også direkte adgang til vores digitale selvbetjeningsværktøj, som giver dig overblik

og sikrer, at du får præcis den sikkerhed, du skal bruge i hverdagen. Det, synes vi, er mere end OK. Og bliver du i tvivl om noget som helst, så er vi altid lige i nærheden på 89 32 25 40.

ok.dk

NOVEMBER 2017

DTL magasinet

TEST LASTBILER Tekst og foto af Finn Bjerremand

GOD TIL DEN SIDSTE DISTANCE Scanias nye entreprenørvogn XT klarer sig godt på vejen og manøvrerne ud til aflæssestedet

Ud i en grusgrav. Få et læs grus på ladet. Og afsted mod en byggeplads. Sådan er livet for en entreprenørlastvogn. Og kravene i dag er, at lastvognen både skal være økonomisk, køre godt FINN BJERREMAND på vejen og – som det særlige – skal kunne manøvrere let gennem terrænet, når den sidste distance fra fast vej og ud til aflæssestedet skal forceres. Ofte kolliderer de to første kørselsbetingelser med specificeringen af lastvogne, der skal kunne klare den slags. Så det ender ofte med et kompromis. Scania lancerede for nylig den nye entreprenørvognspakke kaldet XT, der er en speciel udgave som kan bestilles i kombination med på både P, G, R og S-førerhuset. Ved introduktionen hos Scania i Södertälje fik jeg prøvet flere forskellige versioner på korte strækninger. Efterfølgende har Scania givet DTL Magasinet mulighed for at prøvekøre en ny fireakslet G 450 i en nye XT-version under mere lokale forhold. I XT-pakken er der udstyr såvel udvendigt som indvendigt i førerhuset. Det udvendige udstyr tæller en mere robust og rå front med

gitter foran lygterne, bedre angrebsvinkel og nedfældbart trin i midten af fronten, så det er let at nå op og gøre forruden ren. Der er også et snudetræk placeret i midten, der ikke bare er til pynt men som kan klare et træk på 40 ton. Og endelig er der kraftigere spejlarme og spejle. Scania’en er bygget op med et Meiller tippelad - men kun med et bugsertræk i bagenden, så vi må nøjes med en solovogns-prøvekørsel. De fleste kunder til en sådan entreprenørvogn vil uden tvivl få den leveret med en påhængsvognkobling, så den kan trække en 24 ton kærre. Og det ville have været helt optimalt, hvis det havde været muligt at prøve et sådan vogntog med fuld belastning, fordi det er jo virkeligheden her i landet.

Scanias nyeste entreprenørvogn, en G 450 i en XT-version.

Den rå XT-front har både et snudetræk og et nedfældbart trin til at stå på, når fx forruden skal rengøres.

TESTKØRER

DTL magasinet

Rå og robust Testkøretøjet er en Scania G 450 B8X4HZ i XT udførelse, hvor G står for det nye G-førerhus her i versionen CG17N. B står for almindelige lastvognschassis, H betyder høj chassisramme og Z står for almindelig affjedring med stålfjedre både for og bag. Der er tre versioner førerhus til denne type: Low, Normal og High (Highline). Her står N for Normal, og førerhuset er dermed det næstlaveste med et lavt afrundet tag, der indvendig er 16 cm højere end den gamle version. N-hytten er et godt valg ved kørsel fra fx siloer og under svære pladsmæssige forhold.

TEST

SCANIA XT G 450 Det luftaffjedrede førerhus byder på en lav og god indstigning samt virkelig gode arbejdsforhold til dagkørsel. Der er ikke nogen hvilebriks men den kan leveres. Udsigten er god fra førerpladsen både via frontruden og ruderne i dørene. Samtidig er spejlene rigtige gode, og de giver god sigt langs siderne og foran førerhuset. Førersædet - et såkaldt Medium+ - er i en høj klasse og betrukket med et slidstærk stof i XT-look. Flot og funktionelt. To bogier med parabelfjedre Scania holder meget fast i stålaffjedringen til denne type lastvogne til krævende opgaver. Danske kunder vælger dog typisk luftaffjedring, fordi entreprenørlastvogne normalt ikke anvendes til decideret off road kørsel i den bløde danske jord. Chassiset har en akselafstand på 4350 mm fra første til tredjeaksel, 1990 mm mellem de to forreste aksler og 1350 mellem de to bageste aksler. Totallængden er 8,11 meter. Totalhøjden er 3,41 meter (førerhuset). Forakslerne er to stk. 7,5 ton aksler ophængt med parabelfjedre, mens tandemakslerne er to stk. 10,5 ton aksler, der ligeledes er ophængt med parabelfjedre. Den tekniske totalvægt er 36 ton, mens den tilladte totalvægt i Danmark er 32 ton. Med en egenvægt på 14,24 ton (inkl. et Meiller tippelad) udløser det en lovlig lastevne på 17,76 t. Alle hjul har dæk i størrelsen 315/80 R 22,5. Motoren er den nyeste version af Scanias velkendte sekscylindrede 13 liters rækkemotor med betegnelsen DC13 148, der fungerer uden anvendelse af EGR og som har en topydelse på

NOVEMBER 2017

Scania XT’en er født til kørsel i krævende terræn.

331 kW/ 450 hk og et maksimalt drejningsmoment på 2350 Nm, der fremkommer i omdrejningsfeltet mellem 1000 og 1300 o/m. XPI indsprøjtningssystemet opererer med et højt arbejdstryk. Til at klare rensningen af udstødningen i henhold til den svære Euro 6 b+c norm er der både FGT (fast turboladning), DOC (Diesel oxidationskatalysator), DPF (Dieselpartikelfilter) og SCR (Selectiv Catalytic Reduktion). Motorbremsen har en effekt på 256 kW, der kan opnås ved 2.400 o/m, og det kan virke lidt akavet at lade motoren køre op i så højt et omdrejningstal, selv om der er tale om bremsevirkning og ikke jagt på lave omdrejninger. Transmissionen er en Scania GRS0905R gearkasse med Opticruise betjening af såvel gearskifte som kobling. Gearkassen har Scanias nye bremse på bundgearsakslen, som har muliggjort en halvering af skiftetiden. Med introduktionen af XT-konceptet har Scania også gjort det muligt at få leveret lastvognen med en koblingspedal - til en beskeden merpris. Det medfører, at chaufføren kan betjene koblingen manuelt, idet man blot kan træde på koblingspedalen, hvis man vil anvende den i specielle situationer som fx manøvrering. Benytter man ikke koblingspedalen, kører vognen bare helt automatisk, og derfor er der ingen kontakt eller anden form for tilkobling. I forbindelse med gearkassen er der en integreret retarder af typen R4100D, en såkaldt freewheeling retarder, hvor retarderen er helt koblet fri og dermed ikke yder nogen modstand, når ikke den er aktiveret. Retarderens bremseeffekt er på 4100 Nm/ 500 KW, og det er gode værdier. Sammen med motorbremsen giver det en god tilsatsbremse, så det er muligt

NOVEMBER 2017

at spare på driftsbremserne ved almindelige nedbremsninger. Tandembogien består af en RBP735 bagaksel forrest i bogien og en RP735 aksel som bageste aksel, begge med navreduktion, og med en gearing på 3,67 giver det en god gearing til en entreprenørlastvogn, der både skal kunne klare sig godt på vejen og i terrænet. Masser af udstyr Scania nye modelserie kan leveres med omfattende udstyr. Det er fx airbag i førersiden, EBS, AiCC (Adaptive Cruise Control dvs. at bilen automatisk holder afstanden til forankørende, når fartpiloten er aktiveret). Man kan også få CCAP (Cruise Control Active Prediction), Hill hold (bakkestart), ESP, LDW (Sporassistent), Scania Driver Support, WTA (Water to Air) førerhusvarmer samt elektrisk betjent tagluge. Den aktuelle svenske testbil havde dog ikke

AiCC (Afstandsbaseret cruisecontrol) eller AEBS (Nødbremsesystem). Scania i Danmark har dog både LDW (sporassistent) og AEBS (Nødbremsesystem) som standardudstyr også på fireakslede biler, selv om det indtil videre kun er lovkrav på to- og treakslede lastbiler. Prøvekørslen startede med at køre ud til en grusgrav, hvor vognen blev vejet tom. Herefter fik jeg læsset to skovlfulde sand af en gummiged, og derefter gik turen tilbage på brovægten, som viste en totalvægt på 31,6 t og med en tomvægt på 14,24 t vejede lasten 17,36 t. Fin til jobbet Efter at være kommet godt ud af grusgraven gik turen rundt på landeveje og mindre veje med svære bakker, hvor Scania’en for alvor fik lov at arbejde. Den er fin til jobbet ved solokørsel, og transmissionen arbejder rigtig godt.

To skovlfulde så var der læs.

DTL magasinet

NYHEDER MILJØ

Volvo Trucks:

STORE MILJØGEVINSTER med gasdrevne lastbiler CO2-udslippet mindskes 20 procent med naturgas og 100 procent med biogas Skal transportsektorens udslip af CO2 mindskes markant, kan vognmændene droppe diesel til fordel for fl ydende natur- eller biogas i lastbilerne. Det mener Volvo Trucks, der nu vil intensivere udviklingen af langturslastbiler, der kører på naturgas – LNG – eller biogas. »Vi ser tydelige muligheder for at øge LNG-markedsandelen som en vigtig del af løsningen. Det er vores vision, at lastvognene fra Volvo i sidste ende vil have nul emissioner. Det vil dog ikke afhænge af én enkelt løsning for at opnå dette men snarere adskillige parallelle løsninger,« siger Lars Mårtensson, direktør for miljø og innovation hos Volvo Trucks. Naturgas er et fossilt brændstof, men det

kan alligevel give 20 procent lavere CO2udslip end diesel. Og anvendes biogas i stedet for, bliver CO2-udslippet reduceret til nul. Ved at bruge metan i fl ydende form er det muligt at have større mængder brændstof i tanken og på den måde sikre den nødvendige driftsradius til fjerntransportopgaver. Både naturgas og biogas består hovedsageligt af metan, der er en potent drivhusgas. Det gør det særligt vigtigt at minimere risikoen for gaslækager under transport, påfyldning af brændstof og betjening af køretøjet. Mens biogas indtil videre kun produceres i begrænsede mængder, er der masser af naturgas. Det er en vigtig betingelse for at udvide anvendelsen og for at få konkurrencedygtige priser. I mange europæiske lande er omkostningerne til naturgas mindre end til diesel. Der er også inkluderet en strategi for en ekspansion af LNG-infrastrukturen i EUs og medlemslandenes handlingspakker for at sikre en

langsigtet energiforsyning for Europa. »Når alt kommer til alt, betyder det, at fl ydende gas er det bedste og mest bredt tilgængelige miljørigtige alternativ på markedet for fjerntransport og tung transport. Det, der er behov for nu, er gasdrevne lastvogne, der kan konkurrere med lastvognene på diesel,« siger Lars Mårtensson. Volvo Trucks har lanceret en serie Euro 6-kompatible lastbiler, der kører på fl ydende naturgas eller biogas. Lastbilerne har samme ydelse, køreegenskaber og brændstoff orbrug som de dieseldrevne modeller. Den nye Volvo FH LNG og Volvo FM LNG fås med 420 eller 460 hk til tung regional transport eller fjerntransport. I stedet for en Otto-motor, der er den konventionelle løsning til gasdrevne køretøjer, har Volvo FH LNG og Volvo FM LNG gasmotorer, der udnytter dieselcyklusteknologien. Det betyder, at en vognmand kan vælge gas uden at gå på kompromis med køreegenskaberne,

Salget af de nye Volvo-lastbiler på naturgas eller biogas går i gang næste år.

DTL magasinet

NOVEMBER 2017

8107

brændstofeff ektiviteten eller pålideligheden. Volvos gasmotorer på 460 hk har et maksimalt moment på 2300 Nm, mens versionen på 420 hk leverer 2100 Nm. Det er det samme som Volvos tilsvarende dieselmotorer. Brændstoff orbruget er desuden på linje med Volvos dieselmotorer men 15-25 procent lavere end for konventionelle gasmotorer. Det anvendte brændstof er LNG eller biogas også kaldet bio-LNG. Begge former for brændstof består af metan. Hvis der bruges biogas, kan klimapåvirkningen reduceres med helt op til 100 procent, og hvis der bruges naturgas, vil reduktionen være 20 procent. Dette gælder for emissionerne fra køretøjet under brug, også kaldet fra tank til hjul. For at maksimere køredistancen fyldes tankene med LNG, som opbevares ved et tryk på 4-10 bar og en temperatur på -140 til -125 °C. Den største variant af brændstoftankene kan indeholde tilstrækkelig LNG til at køre op til 1.000 km. Påfyldningen tager omtrent samme tid som at fylde diesel på tanken. Under kørslen bliver brændstoff et opvarmet, sat under tryk og konverteret til en gas, inden det indsprøjtes i motoren. For at antænde gassen tilføjes der en lillebitte mængde diesel på tidspunktet for indsprøjtningen. Hvis der

skal opnås en reduktion af CO2-emissionerne på 100 procent, kræver det, at fossil diesel erstattes med HVO (Hydrogenated Vegetable Oils) og kombineres med bio-LNG. Salget af Volvo FM LNG og Volvo FH LNG går i gang i løbet af næste år. I Danmark vil der være tale om begrænset salg i starten på grund af den manglende LNG-infrastruktur. Versionerne bliver trækkere (4x2, 6x2, 6x4) og langt chassis (4x2, 6x2, 6x4) med totalvægte på op til 64 ton til regional transport og fjerntransport.

en: E-pakk V I T U C EXE ice og serv r e il a r . T løsning t le m a i én s

FOTO: VOLVO TRUCKS

Uovertruffen rentabilitet. Giver plus på kontoen ved anskaffelse, anvendelse og gensalg.

S.CS UNIVERSAL med EXECUTIVE-pakke kombinerer materialer af højeste kvalitet med en servicepakke til trailer og dæk inkl. attraktiv finansiering. Alt fra ét sted - alt fra Schmitz Cargobull.

www.cargobull.com/dk

Mere info: +45 74 67 40 24

NYHEDER LASTBILER Tekst og foto af Finn Bjerremand

Målrettet DAF:

STADIG LÆNGERE PÅ LITEREN betjening og gearskifte samt ikke mindst en højere gearing, der mindsker antallet af motoromdrejninger, hjælper også rigtigt meget. Det nås bl.a. ved at hæve motorens maksimale moment i det højeste gear, hvorved vognen under kørslen kan køre længere tid i det højeste gear. Hvert gearskifte koster jo på brændstofkontoen (læs side et i chaufførernes ”grønspættebog”). Kan man lige få vognen til at rulle over en bakke i det høje gear, er meget hentet. De to DAF motorer MX 11 og MX 13 har ændret karakteristik, så hvor MX11 tidligere kunne nå 435 hk/2100 Nm, er den nye topeffekt på 450 hk/2300 Nm. MX 13 lå tidligere på 510 hk/2500 Nm, og den klarer nu 530 hk/2600 Nm. Desuden har en typisk to akslet trækker fået reduceret egenvægten med 100 kg, og en 6x2 trækker med pusheraksler har fået reduceret egenvægten med 130 kg. Syv procent mindre brændstof Ser vi på totalomkostningerne, siger DAF, at den forventede brændstofbesparelse på op til syv procent giver en besparelse på op til 3.000 Euro årligt. Ekstra lastevne på 100 kg giver en årlig gevinst på 600 Euro. Et længere serviceinterval - med kørsel op til 200.000 km - udløser en årlig besparelse på 250 Euro, og DAFs nye flådestyring DAF

FOTO: NIELS MØLLER MADSEN

VILANOVA Først lancerede amerikansk ejede DAF i maj en komplet opdatering af XF og CF-seriens langtursversioner. I sidste måned kom turen til resten af programmet med chassiser og flerakslede lastvogne. Der er ét stort mål med de nye modeller: At spare brændstof. Det forbedrer vognmandens økonomi, og det reducerer udslippet af skadelige stoffer. Så brændstofforbruget toppede helt klart dagsordenen ved den nye lancering i Vilanova i Nordspanien. DAF-folkene viste bl.a. en planche med det hidtil laveste brændstofforbrug nogensinde. I 2005 kørte Euro 4-lastvognene omkring 2,94 km/l. I 2015 nåede Euro 6-motorerne op på 3,33 km/l. Og nu er målet at nå op på 3,57 km/l allerede i år. Hvordan når man frem til denne gevinst? Forbedret aerodynamik står for en halv procent. Og en ny drivlinje med ZF Traxontransmissionen - med automatiseret koblings-

DTLs testkører Finn Bjerremand var med i det nordspanske.

Connect kan bidrage årligt med op til 1.300 Euro. Nyt styresystem til ekstra aksler For lastvogne med ekstra styrende aksler er der også godt nyt. DAF er nemlig kommet med en ny 7,5 ton bogieaksel med en elektrohydraulisk styring, der hverken har brug for stangforbindelser til styretøjet eller hydraulisk tryk gennem lange rør. I stedet sørger en sensor ved forhjulet for at sende styreudslaget som et elektronisk signal til systemets lille pumpe på akslen, som derefter klarer styrearbejdet. Pumpen er en variabel enhed, som kun arbejder, når der er brug for det. En ekstra fordel er, at akslen er låst ved almindelig kørsel, så lastvognen kører stabilt ud af vejen. Alene på brændstofforbruget forventes den nye aksel at kunne give en besparelse på op til én procent, fordi der ikke skal genereres hydraulisk tryk til akslen. Og der er færre komponenter,

11 nye DAF’er står klar til prøveture. 28

DTL magasinet

NOVEMBER 2017

DAF LF leveres også med en ekstra rude i højre dør.

Kontrol af batteristand Mens lastvognene gennem de senere år teknisk er blevet bedre og bedre, har mange kunder oplevet problemer med at have tilstrækkeligt med strøm og en lang levetid på batterierne. Når strømmen pludselig er væk, er det en mindre katastrofe. En moderne lastvogn kan intet uden strøm. Den udfordring tager DAF hånd om med et nyt display, der viser batteristatus, herunder om batteristanden er kritisk, så motoren bør startes. DAF er

NOVEMBER 2017

også kommet med et godt system til visning af dæktryk på samtlige hjul. DAF forbedrer også sikkerheden. En AEBS – nødbremse introduceres - og dermed også muligheden for at have ACC afstandsradar på alle køretøjer - også tre- og fireakslede lastvogne med tromlebremser. Et stort ønske hos mange danske vognmænd. Sovekabine som deformationszone DAF har et specielt fokus på uheld, hvor en lastvogn kører op i bagenden på et andet tungt køretøj, hvorved føreren af uheldskøretøjet er meget udsat. Her har DAF udviklet ”Safety Tincan System”. Det lader førerhuset skride bagud og udnytter pladsen mellem førerhusets bagkant og en evt. trailers forsmæk som buffer og med sovekabinen som deformationszone. Så under ulykken presses førerhuset bagud og væk fra frontpositionen - vel at mærke uden, at førerhuset slipper chassiset. Det øger chaufførens chancer for at slippe godt fra bagendepåkørslen. Ny LF med ekstra vindue Den nye LF-serie har flere gode nyheder. Bl.a. er Paccar PX-4 maskinen blevet en mulighed

for lette lastvogne, som skal køre i bytrafik, og LF har fået et meget mere opbyggervenligt chassis, hvor mange opbygninger lige kan boltes fast. LF’en leveres også med ekstra vindue i højre dør, så udsynet forbedres. Præsentationen bød på ikke mindre end fire LF, fire CF og tre XF lastvogne til fri afbenyttelse men tiden satte naturligvis en vis begrænsning. LF 210 Jeg prøvede først en LF 210 FA. En let distributionsvogn i 12 ton klassen bygget op med et bokslad, hvor designet mindsker vindmodstanden. Det sker ved at nedbøje den forreste del af taget, så taget i forenden af kassen flugter med vindspoileren. Vognen er bestykket med en PX-5 motor med 213 hk/850 Nm i topeffekt og ZF AS Tronic 6-trins gearkasse med automatisk betjening af koblingen og gearskiftet. Højre dør har det ekstra ”sikkerhedsvindue”. LF’en kører rigtig fint. Det er en vogn, der sagtens kan anvendes til såvel nærdistribution som til længere ture med lette laster. CF 450 Den næste var CF 450 - en virkelig interessant FOTO: NIELS MØLLER MADSEN

ingen vedligeholdelse, og vægtreduktionen er på 30 kg. Samtidig er akslen konstrueret med bogielift, som hæver højere end den nuværende version. Akslen vil uden tvivl vinde indpas på mange nye tre- og fireakslede DAF lastvogne med styring på to eller tre aksler. En type lastvogn, der bruges flittigt i dansk distribution. Til versioner, som skal opbygges til transport af fx tunge hejseladscontainere, har DAF introduceret en ny tvillinghjulsbogie, som er dimensioneret til det store knæk, når fx en fireakslet lastvogn skal hale en tungt lastet container op. Det er en 10 ton aksel med et nyt akselhus, som samtidig giver en vægtreduktion på 25 kg i forhold til forgængeren. Til svær entreprenørkørsel er der en 26 ton tandembogie med navreduktion. Tandemaggregatet findes med 3,46, 3,61 eller 3,71:1 i gearing, så der skulle være mulighed for at finde en passende gearing til den specifikke anvendelse. Også her har DAF forbedret serviceintervallerne. Aggregatet kan køre enten tre år eller 450.000 km, inden der skal skiftes olie på akslerne. Til kørsel med betonmixer er der kommet en særlig let CF version med to 7,1 ton foraksler og en 19 ton tandembogie uden navreduktioner og skivebremser. Med en otte kubikmeter betonkanon kan den nøjes med en egenvægt på blot 9.150 kg. Det betyder, at der efter danske forhold vil kunne medbringes 22.850 kg beton.

CF 530 FTT 6x4 er en alsidig trækker.

Her er en ny entreprenørbil, CF 480.

DTL magasinet

NYHEDER LASTBILER

Her er en DAF XF 530 FAT 6x4, bygget op med finsk tømmertransportudstyr.

vogn til danske forhold. Fireakslet chassis med tripplebogie, hvor den forreste og bageste aksel i tripplebogien er styrende, og af den nye type med elektrohydraulisk styring. Opbygningen var med en Hiab X-Hipro 302 EP 5 kran og et fast lad. Vognen var tungt lastet

med betonelementer, så man virkelig kunne opleve den fine styring. En meget positiv oplevelse med MX-11 motorens 449 hk og et topdrejningsmoment på 2200 NM, der endog ved kørsel i højeste gear kan strækkes til 2300 Nm.

Få op til 28 % rabat på dine private forsikringer

Hertil kom den velfungerende Traxon transmission med 12 trin og automatisering. Den tekniske totalvægt er på 36 ton, og vognen var lastet op til 32 ton. CF 530 Sidste prøvekørsel var i en DAF CF 530 FTT 6x4. En interessant trækker set med danske øjne. Den har en MX 13 motor med topeffekt på 530 hk og 2600 Nm som højeste drejningsmoment, når der køres i det høje gear. I sammenhæng med en Traxon 12 trins gearkasse med automatiseret gearskifte og koblingsbetjening samt en tandembogie med to enkelt gearede aksler, er det en rigtig fin trækker. Den kan anvendes til lidt af hvert.

Dette underbygges yderligere af luftaffjedring med otte bælge på bagakslerne. Resultatet er en behagelig kørsel samtidig med, at vognen vil kunne klare sig bedre i terræn end en almindelig 6x2 version. Desværre er hydrauliktanken m.v. bygget op mellem sættevognsskamlen og bagkanten af førerhuset, hvilket umuliggør tilkobling af en almindelig gardintrailer eller lignende. Det er imidlertid en typisk tysk opbygning til den toakslede Meiller tippeladstrailer, som var tilkoblet. Hvis man ved, at vognen hver eneste dag skal køre med tippeladstraileren, er det en rigtig god løsning. Men man vil dog nok aldrig se den hos en dansk vognmand. Vognen vil til gengæld passe fint til en fireakslet tippeladstrailer. Og den har også potentialet til at trække den både på fast vej og lidt uden for. Space Cab førerhuset, der er ophængt i luftaffjedring med fire bælge, byder både på rigtigt gode indstigningsforhold og et godt chaufførmiljø. Man sidder godt i førersædet, og alt hvad man har brug for under kørslen er inden for rækkevidde. Designet er godt nok gammeldags men man ser det, man har brug for at se. Drivlinjen arbejder godt, og vognen er absolut en fornøjelse at køre. DAF er igen sluppet rigtigt godt fra en programfornyelse, som både kommer kunderne, chaufførerne og miljøet til gode.

Som medlem af DTL kan du få gode rabatter på dine private forsikringer. Princippet er enkelt: Har du en kerneforsikring, får du 15 % rabat på forsikringen. Har du to, får du 23 % rabat, og har du tre, får du 28 % rabat.

Læs m e kernefo re om rsikring er på cod an.dk

Ring til os på 33 55 50 50 og få et tilbud. 10.17. Codan Forsikring A/S, DK-1790 København V, CVR 1052 9638. Vi tager forbehold for trykfejl og dækker med de forbehold og undtagelser, der følger af policetekster og forsikringsbetingelser. Se betingelserne på codan.dk.

DAF CF 450 FAQ 8x2 med tre styrende aksler. DTL_28%_90x127.indd 1

DTL magasinet

26/10/17 12.09

NOVEMBER 2017

OVERBLIK JURA Af Niels Møller Madsen

Tjek reglerne

for godstransport med landbrugsmaskiner ARKIVFOTO: FINN JOHN CARLSSON

Godstransport med traktor har længe været en torn i øjet på transportbranchen. Selv om den type transport er både uøkonomisk og langsom, er den et hyppigt syn i trafikken – især omkring høstperioderne, melder DTLs medlemmer om. »Der er tale om konkurrenceforvridning – sådan opleves det i hvert fald af vores medlemmer. Men de langsomme og tunge transporter repræsenterer også et alvorligt sikkerhedsproblem i trafikken. Traktorerne er en aparte størrelse på vejene og bør så vidt muligt holde sig i og omkring markerne og overlade godstransporten til lastvogne, « siger

Ove Holm, politisk chef i DTL, og henviser til en nyligt udkommet rapport fra Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. Ifølge rapporten dræbes der årligt fem og kvæstes op mod 50 i trafikulykker, hvor traktorer er involveret. Men hvad er egentlig reglerne for traktorernes godstransporter sammenlignet med de regler, som gælder for lastbiler over 3.500 kg? Tjek reglerne nedenfor i skemaet, som er udarbejdet af DTL.

Chauffør: Lastbil over 3.500 kg

Registreret traktor

Alder

18 år

16 år

Begrænsning i køretid

Ja (køre- og hviletidsreglerne)

Nej

Tilladelse til godskørsel

Nej

Uddannelseskrav

Kvalifikationsbevis/kvalifikationsuddannelse. Efteruddannelse hvert 5. år

Nej

Køretøj: Lastbil over 3.500 kg Antal påhængskøretøjer (tilkoblinger)

1 (Modulvogntog 2) Landevej 70 km/t og 80 km/t på motorvej

Registreret traktor 2 Hastighed 30 km/t (Kan godkendes til 40 km/t) 18,75 meter (Traktor og påhængsvogn 22 meter) (Mejetærsker/skårlægger med skærbord på efterfølgende vogn 25 meter)

Længde

18,75 meter (Modulvogntog 25,25 meter

Miljøzonegodkendelse (kommuner)

Nej

Partikeludledning (Euronorm) Nye køretøjer

Partikeludledning nye køretøjer Euro 6

TIER 4 / STAGE 4 (pr. 1.1.2019 STAGE 5)

Periodesyn

Ja (en gang årligt)

Nej

Refusion af brændstofafgift

Nej

Registreringspligt påhængskøretøj

Totalvægt Underkøringsafskærmning Vægtafgift

56 tons (Modulvogntog 60 tons) Ja Nej, hvis taget i brug eller registreret før 1. april 1986 Ja (2.709 kroner - nedsat pga. vejbenyttelsesafgift)

44 tons Ja Nej, hvis taget i brug eller registreret før 1. oktober 1996 Ja (3.429 - 5.311 kroner)

Vejbenyttelsesafgift

Nej

Vægtafgift anhænger

1.356 kroner

5.900 kroner (21,5 ton, 2 akslet)

Vægtfordeling på vogntog

Mindst 20 % af vogntogets faktiske totalvægt skal hvile på de trækkende hjul. Påhængskøretøjernes vægt må ikke overstige 150 % af det trækkende køretøjs totalvægt.

Mindst 50 % af den faktiske vægt skal hvile på de bremsende hjul Mindst 20 % af vogntogets faktiske totalvægt skal hvile på de trækkende hjul

Se på DTL.eu en endnu mere detaljeret oversigt, som er udarbejdet af DME – Danske Maskinstationer og Entreprenører samt DTL – Danske Vognmænd.

NOVEMBER 2017

DTL magasinet

OVERBLIK JURA Af John Larsen

SÅDAN FÅR DU STYR PÅ DE NYE KRAV TIL PERSONDATA Alle danske virksomheder omfattes af de nye regler om persondata fra 25. maj 2018. Dansk Erhverv har samlet nogle gode råd til, hvordan man forbereder sig til de nye tider • Sæt tid og ressourcer af Det tager tid at blive klar til de nye regler. Sørg derfor at sætte tid og ressourcer af til forberedelserne. Sørg også for at inddrage de medarbejdere, der bruger personoplysninger til daglig bl.a. jeres HRmedarbejdere og økonomiafdelingen. • Find ud af hvordan I håndterer personoplysningerne i dag Hvilke tiltag, I skal i gang med, afhænger af, hvordan I behandler personoplysningerne i dag. Så få først og fremmest et overblik over tingenes tilstand. Hvad har I af oplysninger om jeres kunder, og hvordan opbevares og behandles de data? Og hvad har I af data om jeres medarbejdere? Afdæk hvor i virksomheden I behandler personoplysningerne, og hvad formålet er. Og tjek om jeres leverandører har adgang til personoplysninger. Kortlæg hvilke oplysninger, det drejer sig om, og hvordan oplysningerne udveksles. I er også ansvarlige for de oplysninger, I overlader til andre. • Gennemgå jeres aftaler med databehandlere Har I uddelt jeres it-service eller lønadministration til underleverandører, skal I sørge for, at jeres aftaler modsvarer kravene om databehandler-aftaler (en databehandler er en virksomhed, som behandler personoplysninger på vegne af andre, fx it-leverandører eller lønadministratorer). De nye regler skærper nemlig kravene til disse databehandlere og til aftalerne. Dansk Erhverv har lavet en skabelon til opdaterede databehandler-aftaler. Den kan hentes på www.danskerhverv.dk • Dokumentér hvad I gør Udover at behandle persondata efter reglerne skal det også kunne dokumenteres. Sørg derfor for at beskrive udførligt, hvordan I behandler personoplysningerne og hvilke it-systemer, I bruger. Lav også en risikovurdering af de situationer, hvor I behandler personoplysningerne og beskriv, hvordan I håndterer konkrete risikoscenarier. • Sørg for tydeligt at informere de personer, I har registreret Personer, der har givet jer personlige oplysninger, har ret til at vide, hvad I har registreret om dem – og hvorfor. Pågældende har også ret til at få opdateret egne oplysninger eller at få dem slettet – medmindre I er retligt forpligtet til at gemme oplysningerne. I har også pligt til at informere de registrerede personer om disse rettigheder, og det skal ske på en kortfattet og let forståelig måde. Dansk Erhverv anbefaler, at I udarbejder en persondata-politik, der beskriver de registreredes rettigheder. Findes der allerede en persondata-politik, så bør den opdateres i pagt med de nye regler. • Få styr på jeres samtykker De nye regler skærper kravene til samtykke fra de personer, der overlader oplysninger til jer. Derfor bør eksisterende tekster om samtykke tjekkes for, om de lever op til reglerne. Det gælder fx modtagere af nyhedsbreve eller markedsføring. Nyt er, at de registrerede personer skal have at vide, at de til enhver tid kan trække deres samtykke tilbage.

DTL magasinet

NOVEMBER 2017

• Få alle med Sørg for at alle medarbejdere kender til reglerne om behandling af personoplysninger og til virksomhedens politik på området. Lav grundige vejledninger til de medarbejdere, der håndterer persondata om ansatte, kunder og samarbejdspartnere. • Beskyt jeres data I har ansvaret for, at virksomhedens persondata er godt sikret mod tyveri, hackerangreb eller læk. Der skal sørges for ”passende sikkerhedsmæssige foranstaltninger”. Denne vurdering skal I selv foretage. Altså om der kan ske angreb eller lækager og om, hvad konsekvenserne vil være. Sikkerhedsforanstaltningerne skal tilpasses efter det. Sikkerhed gælder både fysisk sikkerhed og teknisk sikkerhed. Fx må dokumenter med personlige oplysninger ikke fl yde rundt på kontoret men skal opbevares aflåst i skabe m.m. Også it-systemer, computere og telefoner skal være sikkerhedsmæssigt opdaterede. Få også styr på procedurer om, hvem der har adgang til jeres oplysninger. KILDE: DANSK ERHVERV MAGASINET NR. 1/2017. Forkortet af DTL Magasinet

HVAD ER PERSONDATA?

»Personoplysninger er enhver form for information, der kan henføres til bestemte personer,« svarer DTLs chefjurist John Roy Vesterholm. Den nye forordning skelner mellem følsomme og almindelige personoplysninger. Følsomme personoplysninger er oplysninger om race, etnisk oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssige tilhørsforhold, genetisk data, biometriske data med henblik på entydig identifikation, helbredsoplysninger, seksuelle forhold eller orientering. Almindelige personoplysninger er oplysninger om væsentlige sociale problemer, andre rent private forhold, økonomi, skat, gæld, sygepenge, tjenestelige forhold, familieforhold, bolig, bil, eksamen, ansøgning, cv, ansættelsesdato, stilling, arbejdsområde, arbejdstelefon, navn, adresse, fødselsdato. »Der er strengere betingelser for at behandle de følsomme oplysninger end for de almindelige oplysninger,«.

HVEM HÅNDHÆVER REGLERNE?

»Det gør Datatilsynet. Der kommer den nyskabelse i tilsynsbeføjelserne, at Datatilsynet vil have adgang til lokaler hos alle private dataansvarlige,« svarer John Roy Vesterholm.

Vi behandler ingen persondata… Jo I gør!

Har I registreret så meget som et navn eller en mailadresse, så behandler I persondata. Og så er I omfattet af EUs persondataforordning, der ligger til grund for de nye regler.

Nye ord

Hvad betyder – dataansvarlig?

Det er virksomheden, hvis det er den, der bestemmer formålet med at have personoplysningerne om fx. medarbejdere, kunder eller samarbejdspartnere osv.

Hvad betyder – databehandler?

Det er en virksomhed, der behandler personoplysninger på vegne af den dataansvarlige. Det er fx it-underleverandører, lønadministratorer eller andre funktioner, hvor personlige oplysninger om medarbejdere eller kunder er involveret.

NOVEMBER 2017

DTL magasinet

NYHEDER TRAILERE Tekst og foto af Finn Bjerremand

En helt speciel specialtrailer Maskintraileren er skræddersyet til transport en af bæltekran MTDK A/S i Randers har leveret en maskintrailer ud over det sædvanlige. Vognmand Casper Andersen i Randers har nemlig fået en fireakslet maskintrailer med udtræk, som samtidig er skræddersyet til at køre rundt med en bæltekran på ladet. Konstruktionen betyder bl.a., at kranfører Kasper Kjølby, der er fast chauffør og kranfører på vogntoget med bæltekranen, kan udføre løfteopgaven med kranen, selv om den stadig står på traileren. Bæltekranen, der løfter op til 115 t/m og har en rækkevidde på 38 meter, er beregnet til opgaver ude i terrænet, hvor man ikke sådan lige kan køre hen med en lastvognsmonteret kran eller en mobilkran. Den er også god til baggårde med fx lave porte, hvor en lastbilmonteret kran aldrig kan komme igennem. Kommer Kasper Kjølby ud til en opgave, hvor det umiddelbart er til at komme til at køre traileren i position med bæltekranen på ladet, ja, så er det muligt umiddelbart at løfte med den. Det sparer tid. Denne mulighed er der udelukkende fordi Casper Andersen, der driver firmaet Erling Andersen i Randers sammen med sin søster Camilla Juul, har fået bygget den nye specialtrailer hos MTDK efter sin helt egen opskrift. For at kunne køre sikkert med kranen på traileren med korrekt vægtfordeling, og for at kunne afstøtte foran på traileren, er der i trailerens

repos indbygget beslag, som muliggør afstøtning af kranen. Det sker ved, at kranen sænker to ben ned i beslaget. Bygget efter bogen AMT-traileren er bygget som både en almindelig registreret trailer med 48 tons totalvægt og som en blokvogn med 12 ton akseltryk og en kongetabsbelastning på 22 ton, hvorved den når helt op på 70 ton. Med en egenvægt 13,82 t udløser det en lastevne med alm. registrering på 34,18 ton og en lastevne på 56,2 t ved kørsel som blokvogn. Chassiset er en opsvejset kasseprofil i stål 53.2, og i fronten er der en 10 mm og 1,6 m lang kingpindsplade. Der er to positioner for kingpinden med 300 mm mellemrum, så traileren kan køre efter trækkere med en overhængsradius på 2,5 m. Kantskinnen er lavet i UNP200 med indbyggede surringskroge og kæpstokke. Over hjulene er der monteret stålplader for at holde læssehøjden ned. Udtrækket i traileren betyder en forlængelse med hele 6,3 meter - med stop for hver 0,5 meter. På udtrækket er der en forskydelig tværbom på 0,3 meter. Udtrækket styres med trykluft. Akselafstanden er 6,365 meter til forreste aksel og 1,36 meter mellem hver af de næste tre aksler. Koblingshøjden er 1,2 meter, og længden sammenskubbet er 13,840 meter. Ladet er delt med en 3,9 meter

LASTHÅNDTERINGSPRODUKTER TIL HELE ENTREPRENØR- OG TRANSPORTBRANCHEN

SAWO A/S // Tlf. 7010 0766 // sawo@sawo.dk

www.sawo.dk

- Vi er autoriseret Scania forhandler og værksted - Vores værksted er åbent for reparationer med og uden tidsbestilling - Vores servicehal holder åbent frem til kl 17. i hverdage (i Sæby til kl. 22) - Vores servicebil kommer til dig døgnet og året rundt

Sæby

96 89 89 89

Thisted

97 92 24 88

Aalborg 96 35 77 00

Hjørring

98 92 32 33

Trafikcenter Sæby Syd 6-7

Ølgodvej 8

DTL magasinet

Vilhelmsborgvej 13

A.F. Heidemannsvej 10

NOVEMBER 2017

MIN NYE

TRAILER

Chauffør og kranfører Kasper Kjølby viser, hvordan ramperne køres i stilling med fjernbetjeningen

Den firakslede maskintrailer med udtræk er leveret af MTDK A/S. Maskintraileren kører med en bæltekran, der kan udføre løfteopgaver, mens den står på ladet.

COVER YOUR BACK! SKAB DIT EGET DESIGN MED VBG REAR END SOLUTION

NYHED!

VBG lancerer nu VBG Rear End Solution. Et modulopbygget system, som gør det muligt at skabe en elegant lukket bagende – helt integreret med øvrige dele i VBG’s koblingssystem. VBG-systemet er samlet i et modulært design med et antal plader, der kan kombineres på forskellige måder for at passe til de enkelte lastbilfabrikater. Dækpladerne giver en elegant, glat bagende med plads til at montere baglygter, reflekser samt tilslutninger for el, luft og hydraulik. Med VBG Rear End Solution bliver opbygningsarbejdet nemt og omkostningseffektivt, og slutresultatet er et integreret system med høj finish og kvalitet. www.vbg.eu

NOVEMBER 2017

Scan QR-koden for mere information

The Strong Connection Member of VBG Group

DTL magasinet

lang repos, mens den lave ladsektion er 9,25 meter uden, at udtrækket er aktiveret. I bagenden er der to dobbeltsvingbare ramper - med den største del på ca. 3 meter og en del på 1,45 meter, som er hydraulisk aktiverede og med mulighed for at ændre sporvidde. Og det klares alt sammen med en trådløs fjernbetjening. Rampernes længde med en blot ni graders hældning gør det let for bæltekranen at kravle op og ned. Aksel-aggregatet omfatter fire SAF 12 ton 17,5 T35 aksler med tromlebremser ophængt i luftaffjedring med hæve/sænkefunktion. Den forreste og den anden aksel er faste, mens de to bagerste aksler er selvsporende henholdsvis 15 og 20 grader. Der er en lås, som går i indgreb ved bakning - og når hastigheden er så høj, at EBS’en automatisk låser. Den forreste aksel er udstyret med autodrop og kontakt, så den kan hæves ved igangsætning m.v. Tilsvarende er den bageste aksel også udstyret med lift, så den kan hæves for tomkørsel og ved manøvrering. Traileren er også forberedt til sikker transport af containere, hvorfor der er integreret Laxo/Bevola sokler passende til såvel en 40” som en 20 fods ISO-container. Der er en værktøjskasse med skrå hjørner i forenden og et magasin på forsiden af forsmækken til bredlastskilte, og støttebenene er af typen Modul E300 S med en stor flad fod på 0,39 x 0,35 meter. Der er to hastigheder på hejset. Bunden består af en 38 mm Keruing hårdttræs bund monteret mellem langvangerne på både den øverste repos og på det lave ladstykke.

NÅR DET DREJER SIG OM LANG LEVETID SAF INTRA sprøjtegalvaniseret aksel, den kan du stole på. Speciel velegnet til tank og silokøretøjer, er den første i 9 tons klassen. Giver den bedste korrisionsbeskyttelse samt lang levetid.

Transport af brede pavilloner Der er forbredninger med 2 x 8 stk. RHS 100 x100 mm galvaniserede indbyggede vanger, som kan forbredes til 3,0 meter. 2 x 2 af disse forbredningsrør er ekstra lange, så de kan trækkes op til 700 mm ud i hver side i både for og bag, så de kan støtte et eventuel skur eller en pavillon helt ud under kanten. Det betyder, at bl.a. brede pavilloner og containere kan stå meget sikkert. For at sikre niveauet med bunden er der løse elementer med 40 mm Keruing hårdttræ for montage oven på sideforbredningerne. Til kørsel med bred last er der også monteret forbredningsskilte med 3 LED indbyggede slingerlamper, én blitzlampe samt kontakt og stik til at tænde og slukke med. Hvis der skal anvendes strøer, er der en varmgalvaniseret strøkasse monteret foran forakslen i hver side. Traileren er et flot og fleksibelt produkt med en masse fine finesser, som uden tvivl er en stor fordel i dagligdagen.

10 ÅRS I

GAR ANT

PÅ TÆRING ! M E N N E G

safholland.com NYE LØSNINGER ER EFTERSPURGT – Også i transport branchen. Vores initiativ Think Ahead eksempel viser et træbeplantningsprojekt ”Plant-for-the-planet” hvor vi tilsammen kan kompensere for CO ² udslip. Yderligere kampagner finder de under: www.we-think-ahead.org

Bæltekranens undervogn støtter sig på beslagene i trailerens reposkant, så den både står meget sikkert og har den korrekte vægtfordeling.

DTL magasinet

saf-17004_AZ_Tanker_Trailer_DTL_DK_90x263_ET131117.indd 1

NOVEMBER 2017

19.10.17 11:01

OVERBLIK JOBREKRUTTERING Af Niels Møller Madsen

BRANCHEN SKAL LÆRE AT FORSTÅ DE UNGE

Flere gennemfører transportuddannelsens grundforløb men søgningen til uddannelsen er for lav til at imødekomme efterspørgslen på chauffører

Søgningen til transportuddannelsens grundforløb er langt fra stor nok til at efterkomme efterspørgslen på chauffører i branchen. På den ene side kæmper branchen med et blakket image, på den anden side stiller den måske for høje krav til lærlingenes kunnen, før den gør plads til lærlinge. Resultat: For få bliver i dag uddannet som lastvognschauffører. Det mener seniorkonsulent Jørgen Jæger fra Transporterhvervets Uddannelser, TUR. »Virksomhederne kunne være mere opsøgende blandt de unge, i stedet for kun at vælge mellem dem, der går på grundforløb. Kampagnen ”Job i transport” er et rigtigt fint initiativ bredt set, men kunne godt følges op af virksomhederne. Man kunne fx ønske sig stillingsopslag som ”Tag grundforløb og få en læreplads, kontakt firma XXX”,« foreslår Jørgen Jæger.

NOVEMBER 2017

Udfordringen er at få virksomhedsejerne til at møde ungdomskulturen. Billedet er fra AMU Nordjylland.

ARKIVFOTO: AMU NORDJYLLAND

Talt ned i medierne Han mener, at branchen er blevet ramt af fortællingen om, at der generelt mangler lærepladser inden for erhvervsuddannelserne. »Men sådan er det jo ikke i transportbranchen. Men fortællingen får forældrene til at påvirke deres børn til at gå en anden vej - ofte gymnasievejen. Så branchen bør være meget mere tydelig omkring, at den faktisk har lærepladser, og at der mangler arbejdskraft her,« siger han. Ifølge uddannelsesleder Henrik Helios fra EUC Lillebælt er jobbet som lastbilchauff ør blevet talt ned i medierne. »De unge og forældrene spørger sig selv, om der er en fremtid i transportbranchen. Om der kommer udlændinge og tager deres arbejde, om man bliver behandlet ordentligt som chauff ør osv.? Undersøgelser viser ligefrem, at mange ikke vil anbefale andre at komme ind i branchen. Der findes mange gode historier, men desværre kommer de aldrig frem,« siger han. »Når det er sagt, så er det altså et generelt problem, at søgningen er for lav på alle erhvervsuddannelserne under et - og altså ikke kun på transportuddannelserne. Bare 17 procent af en ungdomsårgang søger ind på erhvervsuddannelserne. Alt for mange kommer på gymnasiet og går ud uden at kunne bruge eksamen til noget som helst. Inden for transportbranchen vil disse unge mennesker nemt kunne finde beskæftigelse og på sigt også bruge deres studentereksamen, da udviklingen vil bevirke,

DTL magasinet

OVERBLIK JOBREKRUTTERING

Finn Holst, AMU Nordjylland: »Det har hjulpet, at folk har fundet ud af, at der er fine jobmuligheder i transportbranchen.«

Henrik Helios, EUC Lillebælt: »Søgningen er for lav på alle erhvervsuddannelserne under ét - og altså ikke kun på transportuddannelserne.«

at behovet for boglige kompetencer vil stige inden for nogle områder,« siger Henrik Helios. Stor uvidenhed Konsulent i DTL, Kurt Rinhack, mener, at der blandt vognmændene er stor uvidenhed om, hvilke tilskud man kan få, hvis man ansætter en lærling: »I kampagnen ”Job i transport” er vi ude på folkeskoler, efterskoler og jobcentre for at få unge til at søge ind på transportuddannelserne. Og der er ingen tvivl om, at det er svært. Vi skal have fortalt vognmændene, hvad de kan få i løntilskud, bonusser osv., når de ansætter en lærling, « siger han og fortsætter: »Og så skal branchen have at vide, at den skal tage lærlinge, hvis den vil have medarbejdere. I gamle dage levede man af at stjæle medarbejdere fra hinanden. Det kan man så ikke længere. Branchen må selv bidrage til at lære dem op.« Ifølge Jørgen Jæger fra TUR, kunne skolerne sagtens afsætte flere kvalificerede elever til virksomhederne. »Skal vi fylde hullet ud efter de, som forlader

Jørgen Jæger, TUR: »På den ene side kæmper branchen med et blakket image, på den anden side stiller den måske for høje krav til lærlingenes kunnen.«

Kurt Rinhack, DTL: »I gamle dage levede man af at stjæle medarbejdere fra hinanden. Det kan man så ikke længere. Branchen må selv bidrage til at lære dem op.«

adgangskravet i 2015 på karakteren 2 i dansk og matematik. Men nu er skolen oppe på samme søgning som før, oplyser konsulent Finn Holst fra AMU Nordjylland. »Vi har fået styr på de nye krav, og vi er blevet bedre til at visitere. Endelig har det hjulpet, at folk har fundet ud af, at der er fine jobmuligheder i transportbranchen, « siger han og beretter, at det går fremad, når det gælder nye lærlingeaftaler. »En del af stigningen gælder voksenlærlinge over 25 år. Virksomhederne kan få tilskud til at ansætte voksenlærlinge,« siger han. Nogle virksomheder foretrækker voksenlærlinge, bl.a. fordi de har kørekort og er vant til at stå op om morgenen. Andre ønsker unge elever, som de kan forme fra starten.

Ungdommen er en udfordring i sig selv I det hele taget kan dagens unge godt være noget af en mundfuld for vognmændene. Som branchen, så skal der flere igennem. Problemet Henrik Helios fra EUC Lillebælt siger: er ikke, at virksomhederne mangler læreplad»Unge ønsker ikke en arbejdsdag på 10-12 ser, men at de går efter elever, som kan mere timer. Det at have et job er ikke så meget en og som hurtigt kan komme ud at køre. Måske livsstil, som det har været tidligere.« har virksomhederne for store forventninger til I Nordjylland tilbydes vognmænd, der ansætelevernes kunnen efter endt grundforløb,« siger ter en lærling, at få en medarbejder på mentorkursus, så de bliver bedre til at omgås de unge. »Udfordringen er at få virksomhedsejerne til at møde ungdomskulturen. De unge vægter frihed og interesser højere, end vi gjorde i sin tid. Vi KONSULENT FINN HOLST, AMU NORDJYLLAND. kører derfor et mentorkursus for virksomhederne, som TUR har udviklet, så de kan lære at møde de unge, « han og medgiver, at det er et paradoks, at der fortæller Finn Holst. på den ene side er mangel på chauffører, mens Meningen med kurset er at uddanne en menvirksomhederne på den anden side træder på tor i virksomheden til at hjælpe den unge eller bremsen, når det gælder om at tage lærlinge voksenlærlingen med vejledning i spørgsmål ind. eller arbejdsopgaver i læretiden. Kurset varer tre dage, og DTL-A udbetaler bonus på 5.000 Flere voksenlærlinge i Nordjylland kroner for mentorer uddannet i forbindelse AMU Nordjylland oplevede som i resten af ansættelse af en ny lærling. landet et fald i søgningen til transportuddannelsens grundforløb, da regeringen indførte

Det har hjulpet, at folk har fundet ud af, at der er ﬁne jobmuligheder i transportbranchen.

SALG: Kenneth Nielsen: +45 40 35 20 07 Lars Iversen: +45 40 35 20 08

Køb & salg af dit brugte materiel.

Kontant afregning! Lastbiler · Trækkere Sættevogne · Anhængere Entreprenørmaskiner

FØLG OS PÅ FACEBOOK

INDKØB: VEST Jan Løw-Larsen +45 40 55 50 90 ØST Heino Johansen: +45 60 88 88 66

facebook.com/euronor.dk

Hermesvej 15 · DK-6330 Padborg · www.euronor.dk · mail@euronor.dk 38

DTL magasinet

NOVEMBER 2017

ØKONOMI OG LÆRLINGE Overblik over økonomien i forbindelse med at ansætte lærlinge i virksomheden. Lønrefusion fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB)

Når lærlingen er på skole, får du lønrefusion fra AUB. I 2017 udgør satsen for en ordinær erhvervsuddannelseselev: • 2.520 kr. pr. skoleuge for en 1. årselev • 2.790 kr. pr. skoleuge for en 2. årselev • 3.150 kr. pr. skoleuge for en 3. årselev • 3.710 kr. pr. skoleuge for en 4. årselev • 5.030 kr. pr. skoleuge for en voksenelev

Voksenlærlingeordningen

celtrack

Svendebonus og refusion af udgifter til lærlinge Er din virksomhed medlem af DTL-A har du mulighed for at søge om refusion af visse udgifter forbundet med dine lærlinge samt en svendebonus på 10.000 kr. Støtten ydes via Godstransportområdets Uddannelses- og Udviklingsfond (GUU). Det er en betingelse for at kunne benytte ordningen, at der er tale om en uddannelse inden for transportområdet, og at elevforholdet er påbegyndt i perioden 1. marts 2014 og frem. Ordningen omfatter både unge erhvervsuddannelseselever og voksenelever.

KILDE: DANSK ERHVERV OG DTL-A

Jobcentrene kan efter nærmere bestemmelser give tilskud til arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftale med voksne, der er fyldt 25 år, når uddannelsen starter. • Ufaglærte og folk med en uddannelse, der ikke har været brugt inden for de sidste 5 år, og som har været ledig i mere end 2 måneder, kan få et tilskud på 40 kr. i timen i hele uddannelsens praktikperiode.

• Faglærte med mere end 12 måneders ledighed kan få et tilskud på 40 kr. i timen i hele uddannelsens praktikperiode. Faglærte med mere end 6 måneders ledighed vil også være omfattet heraf, hvis erhvervsuddannelsen er inden for områder med mangel på arbejdskraft. • For øvrige ufaglærte ledige med mindre end 2 måneders ledighed og for ufaglærte i job yder Jobcenteret et tilskud på 30 kr. i timen op til de første 2 år af uddannelsesperioden, forudsat at uddannelsen er inden for områder med behov for arbejdskraft. Listen over uddannelser inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, udarbejdes af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering 2 gange om året.

- Sporing & flådestyring

Kundetilpassede tracker løsninger. Sporing - alarmering - flådestyring - kørebog i samme enhed 1

- Konstant 12V tilslutning - Konstant opdatering af position - Alarm indstillinger: træk væk, zone/geofence, spændingsfald (strøm) - Sensor alarmer - SMS besked ved alarm - Mulighed for aktivering af relækontakt via SMS - kørebogsfunktion (abb. afhængig) - Nedtællingsfunktion til f.eks. syn og service

celfon er et teleselskab, hvor vi udvikler kundetilpassede løsninger til hele det danske erhvervsliv.

Kr. 100,- /md. pr. enhed Oprettelse pr. enhed kr. 1.000,-* Oprettelse og tilpasning af website kr. 5.000,-* Installation af enhederne er for medgået tid. * Engangsomkostninger. Alle priser er ekskl. moms

Kontakt os for at høre nærmere om trackerløsninger & telefoniløsninger

Vi laver bl.a. tracker- og teleløsninger. Med den mobile App og PC omstillingsbord har du hele tiden et overblik over kollegaerne, selvom de kører rundt i hele landet.

Olav Gjørup 40 18 11 33 olg@celfon.dk

Henrik Melballe 92 72 77 12 hme@celfon.dk

celfon A/S - Hundborgvej 198 - 7700 Thisted - 92727272 - info@celfon.dk - www.celfon.dk

NOVEMBER 2017

DTL magasinet

NYHEDER TRAILERE Tekst og foto af Finn Bjerremand

JUBILAREN VOKSER OG VOKSER

”Transformers” er et projekt i EU-regi hvor traileren er bygget med lav vindmodstand og udstyret med en drivaksel som bageste aksel til opsamling af bremseenergi der anvendes som ekstra drivkraft.

DTL Magasinet til 125 års fødselsdag

Münster For 125 år siden grundlagde smeden Heinrich Schmitz sin lille virksomhed i byen Altenberge ved Münster. Og her er Schmitz Cargobull vokset til en verdensomspændende koncern, der har førertrøjen på, når det gælder produktion af trailere. Det blev fejret af mere end 2.500 gæster fra hele Europa ved en fødselsdagsfest af de helt store i Münsterland. Et informativt dagsprogram med specialiserede forelæsninger og guidede ture gav et interessant indblik i de nuværende produktlinjer. På det efterfølgende aftenarrangement, hvor

der også var et spændende showprogram, blev historien om Schmitz Cargobull fremført. Og med fremtidsplanen ”Strategi 2025” er kursen sat for videreudviklingen med fokus på digitalisering og globalisering. Rekordomsætning Efter 125 år råder Schmitz Cargobull i dag over seks produktionsanlæg i Tyskland samt anlæg i Spanien, Litauen, Rusland, Kina, og Tyrkiet. Umiddelbart efter 125 års fødselsdagen nåede Schmitz Cargobull en produktion på

Trailerproducentens historie blev også fortalt udenfor på pladsen.

DTL magasinet

57.982 enheder inden for de sidste 12 måneder, og det er ca. 10.000 enheder mere end planlagt – og ordretilgangen er enorm. Det har betydet en omsætning på over to milliarder euro, og ordreindtaget i dette regnskabsår når helt op på 61.000 enheder. Noget af en forvandling fra landsbysmedje til Europas største trailerproducent.

Et af aftenfestens mange indslag måtte naturligvis inkludere Schmitzelefanten.

NOVEMBER 2017

ER JEG I DTL

FOTO: CLAUS HAAGENSEN

DTL Magasinet stikker fingeren i jorden hos medlemmerne. Hvad sætter de egentlig pris på som DTL’er? »Jeg er entreprenør. Men da jeg har ti lastbiler, skal jeg naturligvis også være med hos vognmændene,« siger Ole Mikkelsen, der ejer virksomheden Ole Mikkelsen A/S i Beder syd for Aarhus. Ole Mikkelsens entreprenørvirksomhed beskæftiger omkring 40 ansatte, der ud over lastbilerne råder over tipsættevogne, kærrer og en stor maskinpark og materiel til mange forskellige opgaver. »Mit medlemskab går tilbage til slutningen af 1990’erne, hvor jeg kom med i Aarhus Vognmandsforening, selv om jeg med min forretning jo ikke er som vognmænd er flest. Jeg dyrker stadig det sociale i foreningen, mens jeg nok ikke er så flittig til at komme til ”bønnemøderne” i den store forening - Østjyllands Vognmandsforening – når du nu spørger om det,« griner han. Ole Mikkelsen sætter imid-

NOVEMBER 2017

lertid stor pris på medlemskabet af vognmandsforeningen og af DTL – Danske Vognmænd, som han giver topkarakter: »Jeg følger med i, hvad der rører sig i transportbranchen via DTL, og det gælder ikke mindst om love og regler, så vi er sikre på, at vi kører lovligt. Vi bruger også Tacho Online til køre- hviletidsoplysningerne, og vi har fx trukket på DTLs tungvognsspecialister, da vi blev indkaldt til en virksomhedskontrol om vores køre-hviletider.« Han startede sin entreprenørvirksomhed i 1985. Foruden normalt entreprenørarbejde har firmaet specialiseret sig i strandrensninger samt anlæg og vedligeholdelse af bl.a. idrætsanlæg, golf- og fodboldbaner landet over - også med rullegræs og kunstgræs. Hertil kommer en del kloakopgaver, olieoprensning og kørsel med sand. »Med vognmændene som kolleger i foreningen er det også naturligt, at vi hjælper hinanden med forskellige opgaver,« tilføjer Ole Mikkelsen, som for øvrigt også er medlem af Dansk Byggeri.

Ole Mikkelsen følger med i transportbranchen via DTL.

ØNSK GOD JUL Vi gentager det store, populære JULEOPSLAG i DTL magasinet nr. 12/17. Deadline er den 28.11.17 og udgivelse 11.12.17. Vær med til at ønske vores branche en glædelig jul og tak for året, der er gået. Størrelse nr. 1. B85mm x H50mm. Pris kr. KUN 599.00,- ekskl. moms. Størrelse nr. 2. B90mm x H105mm. Pris KUN Kr. 1.399,- ekskl. moms. Kontakt Anne Seward på tlf.: 30 64 39 41 eller mail ags@dtl.eu.

DTL magasinet

Navne NOTER FOTO: FINN BJERREMAND

I FINALEN

om bedste ﬁrmanavn Bette Gris. Vi lader lige navnet stå et øjeblik. Thisted-vognmanden Niels Jeppesens navn siden 2000 på sit grisetransportfirma er nemlig med i finalen om Danmarks bedste firmanavn. Konkurrencen, der arrangeres af Krak, finder sin vinder i denne uge. Konkurrencen sætter spot på den kendsgerning, at et godt firmanavn er guld værd og kan have mere gennemslagskraft end mange markedsføringskroner. Samtidig ønsker Krak Danmark at fejre sine kernekunder, de tusinder af små og mellemstore virksomheder, som holder hjulene i det danske samfund i gang. Blandt Niels Jeppesens konkurrenter er A' Øllebølle Tæk (tækkemand på Lolland), Livretten (takeaway-restaurant i Randers) og Tadaa! (delebiltjeneste i Horsens).

Medlemmer får rabat på jobannoncer Transportjob.nu er DTLs nye jobportal for hele transportbranchen. Her publiceres jobs til chauffører, vognmænd, disponenter, truckførere m.m., og alle jobannoncer vises overskueligt og professionelt. Når ansøgningsfristen er overskredet, kan der ikke søges mere,

DTL magasinet

og mulighederne for at skuffe ansøgere er dermed minimeret. Bl.a. derfor er Transportjob.nu hurtigt blevet mange chaufførers foretrukne sted at finde job. Medlemmer af DTL får naturligvis rabat på indrykning af annoncer på transportjob.nu. Læs mere på transportjob.nu.

Benny Hansen er stadig aktiv som kranvognmand.

Vognmand i et halvt århundrede Den 14. september 1967 blev Benny Hansen, Fredericia, registreret med et momsnummer, som det hed dengang. Da han for nylig fejrede sit 50 års vognmandsjubilæum var nummeret det samme – nu som et cvr-nummer. Det hele startede med, at Bennys far, som var taxavognmand, kørte en afløsertur i en lastbil med sønnike ved side af. Turen syntes Benny egentlig godt om - ja så godt, at han stoppede som reservedelsekspedient. I stedet købte han en lastvogn og begyndte at køre for nogle entreprenører. Virksomheden udviklede sig. Der skete nemlig rigtigt meget i Lillebæltsområdet. En ny bro kom til, og der blev bygget motorveje. I 1972 fik Benny Hansen sin første splinternye lastvogn en stor Volvo F86. Vognparken blev udvidet, og frem til 1986 havde han en håndfuld lastvogne, som kørte med mel i sække – ofte

på 100 kg, så det var hårdt arbejde. Da vognparken var størst, talte den 10 lastvogne, hvoraf de fem kørte på Italien og lidt på Finland. For en halv snes år siden begyndte han at trappe ned. Siden 2011 har han selv kørt med én lastvogn med kran, der hejser bl.a. både, pavilloner og opgaver for byggeindustrien. Trods 73 fødselsdage har Benny ingen konkrete planer om at droppe arbejdet. »Alt har en ende, men jeg kan ikke forestille mig at holde op, hvis ellers helbredet holder,« siger vognmanden, der også har siddet som formand for Fredericia Vognmandsforening - fra 1990 -2001 og igen fra 2003 - 2005. Han var også med til at stifte Sydøstjyllands Vognmandsforening. Der er dog stadig liv i den lokale Fredericia Vognmandsforening, hvor et 110 års jubilæum nærmer sig.

DØDSFALD Tidligere formand for Næstved og Omegns Vognmandsforening, Egon Nielsen, er død. Egon Nielsen nåede at stå i spidsen for Næstved-vognmændene i mere end 15 år, da han valgte at trække sig tilbage fra posten i 2008 som 70 årig. Æret være hans minde.

NOVEMBER 2017

VELKOMMEN TIL EBBE K. JENSEN LILLE JUBILÆUM: Det er efterhånden ti år siden, at veteranklubben for tidligere DTLbestyrelsesmedlemmer så dagens lys, og de gamle DTL-kæmper og ledsagere holder stadig fanen højt og møder talstærkt op, som det ses på billedet. Jubilæumsarrangementet og generalforsamlingen blev denne gang holdt på Ærø Hotel Marstal. DTLs formand Martin Danielsen orienterede om det aktuelle arbejde i DTLs bestyrelse. Herefter meldte deltagerne Steen Tofteng ind som nyt klubmedlem (selv om han var forhindret i at deltage). Formand Kaj Nielsen, næstformand Anker M. Jensen og kasserer Karl Otto Kristensen fortsætter på deres poster. Næste år holdes generalforsamlingen i Sønderjylland, hvor det bliver medlemmerne Jørgen Egeskov og Egon Jordts opgave at finde det bedst egnede sted.

40 års jubilæum

Ebbe K. Jensen, Løgstør, var medlem af Danske Vognmænd i gamle dage. Han har gået og tænkt over at melde sig ind i DTL i et stykke tid. Og på den rekordstore Vognmandens Dag hos Avas - Aalborg Vognmandsforretning A/S i

VELKOMMEN TIL NYE MEDLEMMER Nordjysk Vognmandsforening Hejne Møller Pedersen Aalborgvej 19 9670 Løgstør

Vestjyllands Vognmandsforening Dan Sweep A/S Viborgvej 35 7442 Engesvang

Ebbe K. Jensen Sønderport 101 9670 Løgstør

Sydøstjyllands Vognmandsforening Søren Bech Transport ApS Torvegade 81 7160 Tørring

Hobro Vognmandsforening Larsen & Troelsen Transport IVS Kirkegårdsvej 15 9500 Hobro Østjyllands Vognmandsforening Trans-Dania ApS Jyllandsgade 13, st. mf. 8600 Silkeborg

Fragtmand Flemming Werner Jensen i Sakskøbing har netop fejret sit 40 års jubilæum. Han startede sit firma i byen og gav det meget apropos navnet Sax-Trans. Han begyndte med en enkelt lastbil, men siden er det gået stærkt. Han står i dag med landsdelens største vognmandsvirksomhed, der også løser andre typer transportopgaver som kurerkørsel, fl ytninger, containerne og kørsel med sand og grus. Flemming Werner Hansen sidder også i bestyrelsen for Danske Fragtmænd.

NOVEMBER 2017

Nørresundby i sidste måned meldte han sig så ind (igen). Ebbe K. Jensen, som er selvkører, kører fast for virksomheder. Typisk ﬂ ytter han deres gods -– halvfabrikata – mellem fabrikkerne. Ebbe K. Jensen har to almindelige trækkere.

ScanEuro Transport ApS Vejlevej 21 8722 Hedensted

Odsherred Vognmandsforening SOS Dansk Autohjælp Nordvestsjælland ApS Egebjergvej 241, Lestrup 4500 Nykøbing Sjælland Specialforeningen for kurér- og varebilstransportører Brændgaard Kærvej 7 6230 Rødekro

Sønderjyllands Vognmandsforening Redning Danmark Gråsten A/S Kværsgade 15-17 6300 Gråsten

DTLs ARBEJDSGIVERFORENING Redning Danmark Gråsten A/S Kværsgade 15-17 6300 Gråsten

SOS Dansk Autohjælp Nordvestsjælland ApS Egebjergvej 241, Lestrup 4500 Nykøbing Sjælland

Søren Bech Transport ApS Torvegade 81 7160 Tørring

ScanEuro Transport ApS Vejlevej 21 8722 Hedensted

Jakob Andreasen Bjergvej 2 4840 Nørre Alslev Kenneth E. Petersen Kirkebakkegårdsvej 22 3540 Lynge Dan Sweep A/S Viborgvej 35 7442 Engesvang

DTL magasinet

Når det gælder finansiering af udstyr til transport fra A til B, så er

LEASING

Sorteret Magasinpost ID NR. 42310

en mulighed – uden diskussion... Brug for én eller flere nye biler?

Det er her, vi sætter os i førersædet. Vi har beskæftiget os med leasing af udstyr til den danske transportbranche i over 30 år og har derfor både forståelse for og et indgående kendskab til det, der er vigtigt i din virksomhed. Det, synes vi, giver et godt fundament for gode samarbejdsrelationer. Interesseret i at høre mere? – så kontakt os.

Kim Alminde Midtjylland og Syddanmark Mobil 23 21 25 67

Torben Stensdal Hovedstaden og Sjælland Mobil 22 14 14 30

Nellie Heilskov Sørensen Hovedstaden og Sjælland Mobil 93 63 52 02

Bondovej 1 · 5250 Odense SV · leasingfyn@leasingfyn.dk www.leasingfyn.dk · Telefon 62 61 20 20

Al henvendelse: Dansk Transport og Logistik Grønningen 17, Postboks 2250 1019 København K Telefon 7199 3359

Søren Errebo Nordjylland og Midtjylland Mobil 20 19 39 44