3 minute read

KLIPPEKORTORDNING AFSKAFFET

Folketinget har vedtaget en ny dyrevelfærdslov, som skal erstatte den mere end 100 år gamle dyreværnslov. Med vedtagelsen bortfaldt den forhadte klippekortordning for dyretransporter. Klippekortordningen, som blev indført i 2007, indebar, at personer, der beskæftigede sig med dyretransporter, og som inden for en periode på tre år gjorde sig skyldig i tre overtrædelser, betinget blev frakendt retten til at beskæftige sig med transport af dyr og fik betydelige bøder.

Afskaffelsen er en vigtig sejr for DTL og dyretransportørerne.

- Vi er godt tilfredse med afskaffelsen af klippekortordningen, som vi sammen med den øvrige branche har bekæmpet i mange år, siger DTL’s adm. direktør Erik Østergaard.

Erik Østergaard peger især på, at klippekortordningen var rettet mod danske vognmænd og ikke udenlandske vognmænd og i øvrigt indvirkede negativt på chaufførernes og vognmændenes arbejdsmiljø - og på konkurrencen i branchen.

Dyreværnsloven indeholder i forvejen en mulighed for at fratage både chauffører, transportører og landmænd retten til at beskæftige sig med dyr, hvis der er begået handlinger, hvor et dyr er blevet uforsvarligt behandlet.

Afskaffelsen af klippekortordningen har været længe ventet, men der er andre områder med lige så væsentlige problemer for dyretransportørerne, mener DTL-direktøren og peger på reglerne om at vurdere dyrenes transportegnethed, som stiller urealistisk høje krav til chauffører. Transportegnetheden

er stadig en sag, der optager dyretransportørerne, og det er fortsat en af de vigtigste sager for DTL’s dyretransportører, mener han.

- Det er urimeligt at forlange, at chaufføren skal kunne vurdere, om fx en ko er transportegnet, og det er urimeligt med de høje bøder. Chaufførerne har jo ikke den samme dyreindsigt som veterinærer, der har væsentligt længere tid med det enkelte dyr. Eller landmænd, der jo har gået op og ned af alle dyrene i længere tid. Her har vi stadig en stor opgave at løfte for vores dyretransportører, siger Erik Østergaard.

MOL DTL hilser afskaffelsen af den forhadte klippekortordning velkommen. Foto: Niels Møller Madsen.

2019 har været op ad bakke DTL Dyr:

DTL Dyrs generalforsamling i slutningen af januar blev afviklet på en solid bund af utilfredshed med de forhold, som myndighederne byder dyretransportørerne og i lyset af, at nogle dyretransportører har taget initiativ til at oprette et nyt netværk med ambition om at samle alle branchens aktører bag den politiske indsats.

”Igen i 2019 har vores kamp været op ad bakke. Der har været væltede dyretransporter, modstand fra Fødevarestyrelsen og uretfærdighed i fordelingen af ansvar. Mange af de samme kampe, som vi har kæmpet med i årevis”, udtalte formand Leif Knudsen, da han afgav sin beretning til et pænt antal fremmødte medlemmer. Under debatten oplyste Leif Knudsen, at DTL Dyr har fået stor opbakning fra DTL i arbejdet. Der har været arrangeret møder med Fødevarestyrelsen, og man er gået i gang med at opbygge relationer til alle interessenter.

”Vi havde en god dialog med Fødevarestyrelsen, og ønsket om en mere logisk ansvarsfordeling bliver generelt mødt med forståelse. Men derfra og til at få ændret transportforordningen i EU-systemet er der desværre langt,” oplyste formanden. Debatten på generalforsamlingen kredsede meget om, hvordan dyretransportørerne skal opnå større gennemslagskraft i en verden, der ikke ser mildt på dyretrans

porter. DTL’s repræsentant på generalforsamlingen, Søren Büchmann Petersen, fik en opfordring med hjem om endnu større politisk involvering.

Der var en livlig drøftelse af initiativet til at oprette et nyt netværk for alle dyretransportører og behovet for at løfte branchens problemer i en større flok. DTL erklærede sig åben over for en dialog om samarbejdsmulighederne og afventer en henvendelse fra det nye netværk.

Generalforsamlingen vedtog at fastholde kontingentet til DTL Dyr på 1.500 kr. årligt pr. medlemsvirksomhed.

SBP

Få kortere køreture i hele Europa med et OK DKV-kort.

Med et OK DKV-kort kan du tanke og betale mere end 50.000 steder i Europa. Med flere tankstationer får du kortere køreture og sparer ekstra kilometer, som kan koste køre- og hviletid. I en travl hverdag er det mere end OK.

Skal du til udlandet? Ring til OK’s transportteam på 89 32 25 40.

This article is from: