![](https://assets.isu.pub/document-structure/200226100748-66da75182a939b34eb1473c40c7de724/v1/8937ca699db7e769619fff710b8659dd.jpg?width=720&quality=85%2C50)
10 minute read
ANMELDELSE: SKÆRUP VEST
LÆKKER BURRITO HOS SKÆRUP VEST
Når rastepladsen er fyldt, og det er den fra kl. 14.30 til næste morgen, kan den være svær at manøvrere ud af for lange vogntog fx vingetransporter, der har været inde for at tanke op. Foto: Finn Bjerremand.
ANMELDELSE
Skærup Vest Østjyske Motorvej 7000 Vejle
Har du forslag til rastepladser, som vi burde aflægge et besøg, så mail forslaget til nmm@dtl.eu.
DANSKE VOGNMÆND har lagt vejen forbi rastepladsen Skærup Vest ved Vejle. Besøget er det seneste i rækken af gode rastepladsoplevelser.
Niels Møller Madsen [nmm@dtl.eu]
Man skal være tidligt på den, hvis man skal holde middagshvil på rastepladsen Skærup Vest. Da DANSKE VOGNMÆND kom forbi en tirsdag ved 13-tiden, var de fleste p-pladser allerede optaget. De fleste lastbiler på pladserne var som vanligt på hvide plader. Adgangsforholdene er ikke de bedste, hvis man fx skal tanke og er en lang særtransport. Når rastepladsens p-pladser er fyldt til randen ved 14.30-tiden og frem til kl. 9 næste morgen, kan det være en udfordring at komme ud med sit lange vogntog efter endt tankning.
Plus for rent bad Denne gang lagde vi ud med at tjekke toilet og badeforhold i forbindelse med tankstation og cafeteria/ kiosk. Det koster 30 kroner, hvis man vil bruse støvet af sig på Skærup Vest. Til gengæld er baderummet pænt og rent. Plus for det. Minus til gengæld for toiletterne, som ikke lugtede godt.
Skærup Vest bestyres af en af DTL’s store samarbejdspartnere, Circle K. Det gælder også cafeteriet, som andre steder bestyres af Monarch, Sunset eller andre. Den opgave løser Circle K efter Deres udsendtes mening rigtig fint.
For den sultne er udvalget af den slags, man ellers finder på grillbarer og cafeer. Målgruppen er forholdsvis ung. Sovs og kartofler kigger man således
28 | DANSKE VOGNMÆND | MARTS 2020 langt efter og det samme med smørrebrød. Heldigvis byder andre cafeterier på andre rastepladser på traditionel dansk mad, hvis man foretrækker det.
Spisekortet byder i den kolde afdeling på salater og frisk grønt og frugt. I den varme afdeling kan man købe burgere i forskellig opsætning fx med hakket kød eller flæskesteg og med pommes frittes. Pizzaer er også på kortet. Man vælger mellem ikke-tilberedte pizzaer, der så kommer en tur i ovnen inden serveringen. Super.
Mexifood Og så kan man også divertere sig med mexicansk inspireret mad. Og det var lige, hvad Deres udsendte gjorde: Bestillingen endte med en omgang nachos-chips med cheddar og en burrito med pulled beef og ekstra chili. Retten kom hurtigt, hvilket passer den travle rejsende fint.
Nachos-chipsene var garneret med rigeligt smeltet ost og kom med en guacamole, der smagte, som om den var hjemmelavet, samt en krydret tomatsalsa. Plus for det. Og burritoen, som er en slags pandekage rullet om kød, avocado, ost og chili, smagte super. En passende frokost, der inklusiv en danskvand løb op i rimelige 100 kroner. Tak for mad.
Af en kæde at være løser Circle K på Skærup Vest opgaven til fem gode rastepladser. ■
![](https://assets.isu.pub/document-structure/200226100748-66da75182a939b34eb1473c40c7de724/v1/fdc32212e08c39a2368b34f51f22d192.jpg?width=720&quality=85%2C50)
Med dig hele vejen.
![](https://assets.isu.pub/document-structure/200226100748-66da75182a939b34eb1473c40c7de724/v1/7878368aba67c6c8757e1bc49d64b73e.jpg?width=720&quality=85%2C50)
Få alle dine fordele! Bliv forsikret i If
Som medlem af DTL får du: • Dine egne DTL-repræsentanter i skadeudvalget, hvor DTL altid har det sidste ord! • Personlig rådgivning af specialister, der sikrer, at du bliver korrekt forsikret. • Dækningsgaranti: Har du modtaget rådgivning, dækker vi altid din skade. • 20% rabat på private forsikringer. • Belønning for godt skaderesultat med DTL Skadebuffer.
Kom hurtigt videre Ring til os på 70 12 12 32 og book et møde – helt uforpligtende! Se alle dine fordele på if.dk/dtl
Årets forsikringsselskab
If er kåret af Autobranchen Danmark.
![](https://assets.isu.pub/document-structure/200226100748-66da75182a939b34eb1473c40c7de724/v1/5a34e35f76d0332db388ee08d8253fd5.jpg?width=720&quality=85%2C50)
![](https://assets.isu.pub/document-structure/200226100748-66da75182a939b34eb1473c40c7de724/v1/898e2ad56e27e666467df02a00e73504.jpg?width=720&quality=85%2C50)
STÆRKT FORBEDRET FØRERPLADS
Forfining og superoptimering præger den nye lastbilgeneration fra MAN, som DANSKE VOGNMÆND lige har prøvekørt i spanske Bilbao.
Hvis man som lastbilproducent vil have succes, er der flere kriterier, hvor man skal være skarp.
Det gælder i høj grad økonomien, og det er ikke bare et spørgsmål om at kunne køre langt på literen, men også totaløkonomien med indkøbs- og gensalgspris er forhold, der vægter højt. Køreglæde og førerkomfort er andre vigtige forhold, for det hjælper ikke at have en økonomisk billig lastbil, hvis ikke man kan lide at køre i bilen og
Spejlhusene er kommet længere ud fra A-stolpen, og det mindsker risikoen for, at der gemmer sig noget i den blinde vinkel. endnu værre, hvis man ikke kan skaffe chauffør til den. Her kommer vi over i image-problematikken, der i dag er en meget væsentlig faktor, både mens man har vognen, og når man skal sælge den igen. Selvfølgelig er anvendeligheden også af vital betydning for, at man kan udføre transport af det gods, som kunderne vil have flyttet.
Alle disse forhold har siden 2015 været vendt grundigt under den udviklingsproces, som har
ført til tilblivelsen af den nye MAN TG-serie, som netop er blevet introduceret i Bilbao i Spanien.
Øget førervenlighed Det første kig afslørede med det samme, at MAN’s nyudviklingsteam har haft stort fokus på chaufførerne og det, der sker under udførelsen af en transport. Et helt nyt førerområde med instrumentbrættet nærmest bøjet omkring førerpladsen med et nyt cockpit og nye displays med et væld af informationer lige for hånden. Det er bare lavet flot og meget funktionelt.
MAN har valgt at sætte speedometeret i venstre side af det store display, hvor nålen kører med uret, mens man i den anden side har placeret omdrejningstælleren, hvis nål til gengæld kører mod uret. Det giver naturligvis symmetri i visningen, men jeg vil nu foretrække en omdrejningstæller, hvor viseren kører med uret.
Cockpittets display sidder lige i synsfeltet, og har alle vigtige informationer som bl.a. ACC-funktionens visning af afstand til forankørende, hastigheden i digital form midt i speedometeret, hvilket gear der køres i lige nu i digital visning midt i omdrejningstælleren og masser af andre vigtige kontrolfunktioner. I bunden af den midterste sektion er der en stor multikontakt, kaldet MAN SmartSelect, som består af en topknap, der både kan drejes og vippes til alle fire sider, samt en stor skive i bunden. Men denne kontakt kan man hurtigt og meget sikkert navigere frem til det, man vil se i funktionsprogrammerne. Under rattet i højre side er der en kraftig stilk, hvormed man kan aktivere transmissionen og tilsatsbremserne, og det er et godt tiltag. Ligeledes er der ros for indførelsen af den elektroniske håndbremse, for det er jo ren fornuft med en lille vippekontakt i instrumentbrættet.
Hvor er startknappen? Til gengæld burde MAN have indført en startkontakt til start og stop af motoren. Det er gammeldags med en nøgle, hvor hele startkontakten let kan blive hårdt påvirket, hvis chaufføren er stresset og derfor måske vrider hårdt i nøglen. MAN kan jo bare kigge til sin personbilsektor, der ved man, hvordan det skal gøres.
Rattet er af en fornuftig nordisk størrelse med masser af gode funktioner placeret i de to vandrette eger. Tidligere var tyske lastbiler på grund af lovkrav altid udstyret med et kæmperor, fordi chaufføren i tilfælde af svigt i servostyringen alligevel skulle kunne styre lastbilen.
Ratstammen har gode indstillingsmuligheder, så man hurtigt kan tilpasse sig en rigtig god ratstilling, og tilsvarende er der blevet udviklet nye sæder, som giver mulighed for at finde en god kørestilling herunder ændre på indstillingen nede i lænden. Passagersædet er (muligvis som ekstraudstyr) konstrueret, så det kan foldes sammen og drejes, og ved sammenfoldning af ryglænet kan toppen anvendes som et velplaceret natbord, når man skal sove i den nederste køje.
![](https://assets.isu.pub/document-structure/200226100748-66da75182a939b34eb1473c40c7de724/v1/17883959e8284942eb66134e794e637a.jpg?width=720&quality=85%2C50)
Nyudviklet køje Køjen er nyudviklet, og man kan vælge imellem tre slags madrasser, hvor den mindste dog ser lidt tynd ud. Den kan nok udelukkende anbefales, hvis man kun sover i lastbilen en gang imellem. MAN har dog endelig fået implementeret en elevationsdel i køjen, så man kan hæve ryggen og fx udligne det, at parkeringspladsen er bygget forkert med hældning til højre, så chaufføren ellers ville ligge med hovedet nedad.
Der er også udviklet en halv hængekøje. Den kroges på inde i højre side af førerhuset og rulles så ned på køjen, hvorefter man kan sidde og slappe af med en fleksibel rygstøtte, der helt tilpasser sig ryggen.
Kameraspejle på vej Udvendigt er der også sket store fremskridt. Spejlarmene er blevet ændret, så der er større synsareal mellem A-stolpen og det store spejlhus. Det skal minimere risikoen for, at der gemmer sig noget i den blinde vinkel, og det er en stor forbedring.
Det er dog stadig et problem, fordi spejlhuset er ud i ét. Der burde man nok have lavet en deling eller en slids, som man kan kigge igennem. Det var dog ikke nogen hemmelighed under introduktionen i Bilbao, at MAN snart forventer at komme med en kameraløsning, som så skal omfatte alle spejlene, og ikke blot sidespejlene som hos konkurrenterne.
Dørene er udvendigt blevet udstyret med en fold i gulvhøjde. Det er for at styre luftstrømmen på siderne, så man undgår snavs på dørhåndtagene. Fronten er meget lig konkurrenterne med opadgående linjer, der skråner ud til siderne og en stor sort kølergrill.
Katastrofeblink og arbejdslys kan aktiveres udefra via en kontakt på døren, så man ikke behøver at skulle stige ind førerhuset.
Op mod otte procent i brændstofbesparelse Motorudvalget i hele TG-serien, som omfatter både TGS, TGL, TGM og TGX, dækkes lige fra 220 hk/850 Nm og op til 640 hk/3000 Nm med motorserierne D15, D26 og D38.
Ifølge MAN vil det være muligt at spare op mod otte procent, hvis man fx sammenligner en D26-motor i Euro 6 D-versionen og den nye D26-motor i Euro 6 C. Det er meget, og det slår også igennem på et lavere udslip. Under introduktionen havde DANSKE VOGNMÆNDs udsendte mulighed for at prøve en af de nye MAN TGX-lastbiler, en TGX 18.510, der som toakslet trækker må siges at have tilpas med motorkræfter. Denne lastbil er udstyret med en transmission fra Traton-gruppen, og den fungerer helt perfekt.
![](https://assets.isu.pub/document-structure/200226100748-66da75182a939b34eb1473c40c7de724/v1/ed49c680fa041aa76ea42627aaf5754b.jpg?width=720&quality=85%2C50)
Jeg fandt mig hurtigt til rette i det moderne førerhus. Da jeg havde fået mig selv installeret og spejlene indstillet korrekt, var det blot at dreje på stilken til transmissionen og give lidt gas, så rullede vi afsted. Vel ude på motorvejen satte jeg cruisekontrollen og ACC med fast hastighed, og så rullede den bare op og ned på rute A8. Med de mange stigninger og fald fik jeg her en rigtig god fornemmelse af samspillet mellem vognens transmission, bremsesystemer og den gps-styrede cruisekontrol. Der var meget trafik på strækningen, og spanske bilister kører tilsyneladende med stor forskel på deres hastigheder. Da der samtidig er krybespor mange steder på ruten, krævede det hele tiden fuld opmærksomhed. Heldigvis klarede ACC hele tiden tilpasningen til de forankørende, så der konstant var god sikkerhedsafstand. Styretøjet virker letløbende og med god direkte kontakt til vejbanen.
Prøvekørslen over knap 100 km på cirka halvanden time af den naturskønne og meget kuperede strækning fra Bilbao og et godt stykke ud mod Santander samt retur gav et godt indtryk af, hvordan den nye TGX klarer sig. Umiddelbart kører den nye TGX-serie fortrinligt, og med de forbedrede forhold for føreren er MAN nu på vej frem i feltet. ■
Flot og funktionelt instrumentbræt bøjet omkring føreren med alt inden for rækkevidde.
![](https://assets.isu.pub/document-structure/200226100748-66da75182a939b34eb1473c40c7de724/v1/0d20e0b6cc207868c3b9dc0f40998aa5.jpg?width=720&quality=85%2C50)
Vi gratulerer med et solidt valg
Nordic Trailer A/S Bredskiftevej 22 - 8210 Århus V Telefon: 86 57 19 77 ∙ www.nordictrailer.com
NYHED FRA PALFINGER DANMARK MEDBRINGERTRUCKS OG LIFTE
![](https://assets.isu.pub/document-structure/200226100748-66da75182a939b34eb1473c40c7de724/v1/5fef700a8b311123c803b9eeb6729ab1.jpg?width=720&quality=85%2C50)
MEDBRINGERTRUCKS • Klar til jobbet – hvor som helst og når som helst • Montering bag på køretøjet – eller mellem akslerne • Ekstraordinær mobilitet • Klar til brug på 30 sekunder
LIFTE • Vælg mellem 40 forskellige lifte • Nem og bekvem betjening • Mange års erfaring giver høj driftsikkerhed
![](https://assets.isu.pub/document-structure/200226100748-66da75182a939b34eb1473c40c7de724/v1/f6289f9ae83684a57ebab55cdfb8765d.jpg?width=720&quality=85%2C50)