Grønne løsninger bliver konkurrenceparameter

Køretrænere, grønne regnskaber og genanvendelse er blandt de tiltag, der bragte Frede Andersen og Søn A/S i Næstved Den Grønne Transportpris.

Niels Møller Madsen [nmm@dtl.eu]

Mange bække små… Klicheen dækker fint over de grønne tiltag, som tilsammen sikrede Frede Andersen & Søn A/S (FAS) i Næstved førstepræmien i DTL’s Den Grønne Transportpris 2023. I modsætning til mange andre transportvirksomheder med grønne ambitioner har FAS nemlig ikke købt elektriske lastbiler endnu, oplyser adm. direktør Peter Andersen.

- Nogle har jo købt en ellastbil. Det er et stort skridt, for det er en stor investering. I stedet for har vi lavet mange mindre tiltag i grøn retning. For nogle år siden ansatte vi fx en tidligere kørelærer som køretræner på deltid. Det er en lille ting, men i dag vil vi faktisk gerne ansætte en mere nu på fuld tid. Køretræneren kører med vores chauffører og hjælper dem til at forebygge skader på bilerne og ikke mindst til at køre økonomisk. Det er ikke altid, du som chauffør lige tænker over din kørestil. Så han lærer dem at bruge bilen rigtigt. Det har konkret ført til, at brændstofforbruget er mindsket, siger han.

- Jeg tror faktisk ikke, vi kommer til at anskaffe elbiler. Vores lastbiler kører tæt på 500 km hver dag. Vores biler kører ud i jord og i grusgrav og op og ned i terræn. Det kræver noget ydelsesmæssigt, og der er vi ikke endnu, når det gælder elektriske lastbiler, siger adm. dir. Peter Andersen fra Frede Andersen & Søn i Næstved.

Køretræneren er ude at køre med chaufførerne ugentligt. Det er fast arbejde med over 100 lastbiler. Køretræningen har medført et fald i CO2-udledningen fra FAS. Hvor stort ved Peter Andersen ikke endnu. Næste tiltag i virksomhedens grønne strategi er derfor at udarbejde et grønt regnskab.

Grønt regnskab på vej

Til at udarbejde det regnskab har FAS ansat en miljøteknolog.

- Vi genererer en masse data fra lastbilerne, som vi gerne skulle kunne bruge til noget. Det har vi ikke samlet endnu, og det skal vores miljøteknolog gerne gøre. Det, der bremser os i den grønne omstilling, er, at vi mangler udgangspunktet. Så længe vi ikke ved, hvor grønne vi egentlig er, er det svært at forbedre sig, siger Peter Andersen, der oplyser, at FAS vil købe ekstern hjælp til at sætte skub i processen for præmien på de 25.000 fra Den Grønne Transportpris.

- Når vi har et samlet overblik over vores data, vil vi gerne kunne give vores kunder to tilbud. Et, der viser den mindst CO2-belastende løsning og et andet, der viser den billigste pris. Så får kunderne mulighed for at vælge den grønne løsning til.

Vil ikke betale grønne løsninger... endnu

Ikke at Peter Andersen og FAS nogensinde har oplevet, at kunder prioriterer klimavenlighed frem for pris. Et eksempel er det HVO-dieselanlæg, som olieselskabet YX har sat op på FAS’ plads i Roskilde.

- Vores biler kan køre på det klimavenlige HVO, men HVO er dyrere, og sagen er jo desværre, at der ikke er nogen, som vil betale for det. Så vi tanker næsten aldrig HVO der. Faktisk har jeg ikke en eneste kunde, som vil betale mere for tingene, fordi de er grønne. Men det kommer, det tror jeg på. Vil man differentiere sig i forhold til konkurrenterne, er det de her parametre, man skal kunne måle på. Det bliver et konkurrenceparameter at kunne levere grønne regnskaber og dokumentation for CO2-belastningen, siger han og efterlyser hjælp fra den offentlige sektor.

- Det offentlige burde være den gode og sige, at andre faktorer end prisen skal gælde. Men i sidste ende er det altid prisen, som er det afgørende, også ved opgaver for det offentlige. Hvis ikke det offentlige kan, hvem skal så kunne? De bør booste markedet.

Adm. dir. Peter Andersen, Frede Andersen & Søn

Automatiske presenninger

Af andre grønne tiltag, som FAS har arbejdet med, nævner Peter Andersen automatiske presenninger på kærrebiler.

- Vi har investeret i ti kærrebiler med automatiske presenninger over forvogn og hænger. Yderligere fem er på vej. Presenningerne reducerer vindmodstanden med mindre brændstofforbrug og mindre CO2-udledning fra vogntogene til følge. Det er faktisk ikke en lille ting. Presenningerne er en ret dyr investering.

Som flere af de andre kandidater til Den Grønne Transportpris arbejder FAS også med affaldshåndtering.

- Vi gør meget ud af at upcycle (gøre genanvendeligt, red.) noget af det affald, som vi har med tilbage fra kunderne. Fx leverer vi genbrugstræ til brug på byggepladser. Og så har vi fået tilskud til en neddeler til affaldsplast. Den skal neddele plastikken, som kan smeltes om og bruges til at 3D-printe huse af. Det smarte ved husene er, at når de engang skal rives ned, kan plastikken smeltes om og genbruges nok en gang.

FAS har flere ambitioner på det grønne område. Fx vil man gerne stille en vindmølle op på bakken ved hovedkvarteret uden for Næstved. Et område med solceller er også på tegnebrættet. Alt sammen så man kan blive selvforsynende med strøm.

El-lastbiler ikke klar endnu

Tilbage til elbilerne, som er det store dyr i åbenbaringen, når det gælder grøn omstilling af den tunge transport. Det bliver ikke foreløbigt hos FAS, og det ændrer den nyligt vedtagne kilometerafgift ikke på.

- Jeg tror faktisk ikke, vi kommer til at anskaffe elbiler. Vores lastbiler kører tæt på 500 km hver dag. Vores biler kører ud i jord og i grusgrav og op og ned i terræn. Det kræver noget ydelsesmæssigt, og der er vi ikke endnu, når det gælder elektriske lastbiler. Dertil kommer, at el-infrastrukturen i Danmark er helt utilstrækkelig. Vi mangler rammerne, vi kan arbejde indenfor. Vi kunne køre på HVO eller biodiesel, men der er noget økonomi, som skal være på plads. Jeg mener, at der vil komme til at være flere typer brændsel til tung transport i fremtiden og ikke kun el. Og den rejse er vi klar til at tage, men hvis økonomien ikke hænger sammen, så dur det jo ikke. Det er for dyrt at bruge alt andet end diesel, konstaterer Peter Andersen. ■

4 Ud Af 10 Chauff Rer Oplever Ugentligt Chikane Fra Andre Bilister

Mange chauffører må, mens de udfører deres arbejde, finde sig i fuckfingre og det, der er værre, fra vrede medtrafikanter, viser rundspørge.

Hver Fjerde R Ber Selv Ad Andre

30 procent af danskerne siger, at de inden for det seneste år er blevet råbt ad i trafikken, mens 23 procent har "fået fingeren" af en anden trafikant. Når det kommer til, om man selv gør det, er tallene lavere. 25 procent siger, at de selv har råbt ad andre, mens 15 procent indrømmer at have "givet fingeren" til andre i trafikken.

Kilde:EpinionforRådetforSikker Trafik,2020

Fingeren. Tuden med hornet. Vrede tilråb. Overhalinger med efterfølgende opbremsninger. Listen med eksempler på chikanøs adfærd fra medtrafikanterne, som lastbilchauffører oplever, mens de udfører deres arbejde, er lang.

En rundspørge, som DANSKE VOGNMÆND har udført blandt DTL’s medlemmer, viser, at fire ud af ti hver uge oplever vejvrede fra bilister og cyklister. I løbet af et år oplever to ud af tre negative reaktioner fra sure medtrafikanter.

Når man spørger, hvorvidt chikanen/vejvreden er blevet bedre eller værre i de seneste år, så svarer 44 procent værre. Lige så mange svarer, at niveauet er, som det plejer. Ubetydelige tre procent svarer, at udviklingen er gået den rigtige vej i retning af mindre vrede og chikane.

Lunten er blevet kortere

Vognmand Niels Arhndt Nielsen fra Give er en af de vognmænd, som næsten dagligt oplever vrede medtrafikanter. Han er selvkører og færdes derfor i trafikken hver dag.

- Jeg prøver jo at undgå at blive chikaneret, at være den ordentlige. Men folks lunte er blevet betydeligt kortere. Vi mangler forståelse for hinanden i trafikken. Desværre modarbejder vi mere hinanden, end vi hjælper hinanden. Og der skal ikke meget til, før man får både horn og lys, siger han og nævner rundkørslerne som eksempel.

- De er jo lavet for at skulle kunne afvikle meget trafik. Men folk kører så hurtigt rundt, at det er svært at komme ind i dem. Og gør man det så alligevel, bliver der blinket og dyttet af bilister, som mener, man spærrer vejen for dem. Det oplever jeg dagligt, siger han.

- I en anden situation blinker jeg og trækker ud i andet spor på den tresporede motorvej for at overhale en langsomt kørende lastbil. I stedet for at skifte til tredje vognbane og overhale, bliver en bagfra kommende bilist meget ophidset over min manøvre, og han hænger helt ind over instrumentbrættet for at give fingeren til mig, fortæller Niels Arhndt Nielsen.

- Man bliver selv en smule hidsig, irriteret og frustreret, når man oplever den slags reaktioner. Det er jo en ond spiral. Vi prøver jo bare at udføre vores arbejde, siger han og understreger, at hensyn og forståelse for andre bliver vigtigere og vigtigere i takt med, at der bliver flere og flere biler på vejene. Som han siger:

- Vi skal jo alle sammen være her.

Dashcam i forruden

Hos vognmand Jørgen Hansen fra JH Transport i Skjern har de kedelige oplevelser i trafikken ført til, at der nu er monteret dashcams i alle firmaets seks biler.

- Kameraerne er sat op, så vi har dokumentationen i orden i forhold til politi og forsikring, hvis det

S Dan Tackler Du Vejvrede

Undgå at blive vred på andre. Bevar roen, selvom du bliver forskrækket over en andens adfærd. Tænk over, at den anden næppe ønsker at genere dig med vilje. Husk, at vi alle kan lave fejl. Det hjælper ikke at blive vred.

Hvis en anden bliver vred på dig: Husk på, at den anden nok blev forskrækket. Forhold dig roligt og prøv at nedtrappe situationen. Bliv siddende i bilen, hvis en anden er aggressiv overfor dig. Forlad stedet roligt og sikkert.

går galt. Der, hvor det går over gevind, må politiet tage over, siger Jørgen Hansen og fortæller om en typisk chikanesituation:

- På motorvejen må vi køre 79 km/t. Her oplever vi en gang imellem, at nogle overhaler os for derefter at bremse ned til måske 60 km/t. Når vi så forsøger at overhale igen, gasser de op, så vi ikke kan komme ind i det inderste spor igen. Hvorfor? De bilister er de værste, siger han, der også oplever at få fuckfingeren fra sure medtrafikanter.

- Aggressive bilister har et problem. Jeg bliver ikke selv aggressiv, men chokeret. Går det galt, og jeg kører hen over dem, er det mig, som skal leve med det resten af livet.

Vi er store irriterende idioter

Chaufførerne hos vognmand Jan Åkerman fra Gørlev slås dagligt med sure medtrafikanter.

- Jeg hører fra dem, at der næsten dagligt bliver givet fingeren. Der er især problemer ved sammenfletning og rundkørsler. Og der er vi bare nogle store irriterende idioter. Man skal jo prøve at være fleksibel. Sådan er det ikke altid. Når vi skal holde og læsse eller laste, når chaufføren dårligt nok at trække håndbremsen, før han får klar besked om, hvor stor en idiot han er. De tænker ikke over, at vi måske er på vej med varer til dem. Vi kommer ikke for at irritere. Nogle af chaufførerne bliver da frustrerede. Men hvad skal man stille op? spørger han.

- En gang imellem ringer vrede bilister og klager til kontoret. “Han kører og slingrer”, siger de. Vi er jo store og dominerende på vejen. Så hvor meget, der om det, tvivler jeg på, men jeg siger så, at jeg tager mig af det. En enkelt gang er vi sågar blevet hængt ud på Facebook med billede og det hele, fortæller han.

- Jeg synes, lunten er blevet meget kortere i trafikken. Alle er sig selv nærmest, siger Jan Åkerman. ■