6 minute read

DAF NU OGSÅ STÆRK I TERRÆNET

Efter lanceringen af DAF-topversionerne i XF og XG samt XD følger nu C-versionerne til bygge og anlæg.

DANSKE VOGNMÆND’s Finn Bjerremand har prøvekørt bilerne i hollandsk grusgrav.

Finn Bjerremand [fba@dtl.eu]

Hollandske DAF Trucks er nærmest kørt fra succes til succes de seneste par år. For snart tre år siden dukkede der pludselig en ny version af XF op samt topmodellerne XG og XG+, hvor det nye aerodynamiske førerhus løb med hele succesen. Dermed var DAF den første lastbilproducent, der så fidusen i at udnytte de nye EU-regler for aerodynamiske lastbiler med betydning for såvel trafiksikkerhed, vindmodstand som chaufførens arbejdsforhold.

Sidste år fulgte XD, der er en ny mellemversion, og nu er det C-versionerne (Construction), som dækker over bygge- og anlægsbiler med op til flere aksler. DANSKE VOGNMÆND har været i den hollandske Limburg-provins for at prøvekøre nogle af C-modellerne.

C-modellerne er delt op i On Road og Construction, hvilket betyder, at XDC og XFC i Construction-udgaverne har større frigang omkring fronten samt en 25 graders vinkel fra vejbanen ved fordækket op til underkanten af kofangerens front, som udløser 40 cm frihøjde. Kendetegnende for C-udgaverne er en tredelt kofanger udført i stål, der betyder, at man så må undvære FUPS-kofangeren, beskyttelsesplade under køleren og motoren, LED-tågelygter, løst ophængte trin forneden under trinbrættet og sorte grillstriber.

Fokus på sikkerhed

Den nye generation DAF-lastbiler er meget fokuseret på tre nøgleområder: sikkerhed, effektivitet og førerkomfort.

Hvad angår sikkerheden, er det punkter som førerhusets styrke og sikkerhed ved kollisioner herunder DAF’s smarte og patenterede system til styret førerhusforskydning, ProCaDis, der tillader en op til 40 cm forskydning af førerhuset på chassiset ved en frontal kollision, så energien absorberes, og førerhuset forhindres i at løsne sig. Det er med til at højne overlevelsesmulighederne for både køretøjets fører og passagerer.

Dertil kommer DAF’s nye elektroniske håndbremse, det nye bremsesystem AEBS-3, der optimerer bremsevirkningen endnu mere effektivt ved kritiske situationer, lav-hastigheds bremse til påhængskøretøjer, der gør det muligt at tjekke om fx sættevognsskamlen er låst ved sammenkobling, hvorved man kan modvirke tab af trailere ved tilkobling. Desuden er der kommet en parkeringsbremseassistent.

DAF skal roses for at have gode sigtforhold gennem de store rudearealer og et godt udsyn med DAF Digital Vision System, der erstatter alle spejle. Desuden giver DAF Corner View et maksimalt udsyn på hele 285 grader i feltet omkring førerhusets A-stolpe i passagersiden. DAF City Turn Assist varsler chaufføren med både synlige og akustiske advarsler, hvis der er noget i den blinde vinkel. Hele førerpladsen er lavet forbilledligt med et cockpit, hvor det takket være det digitale kontrolpanel er let at overskue vigtige funktioner.

Bredt motorudbud

Akselkonfigurationen begynder helt nede ved 4x2-versioner, der kan leveres med enten otte eller ni tons foraksel. Onroad-versionerne kan også leveres med ti tons foraksler, som dog ikke er en mulighed med offroad. Serien omfatter også versioner med 6x4 og 8x4 med mulighed for at vælge enten MX-11- eller MX-13-motorer, der dækker helt nede fra 300 hk og op til 530 hk i topeffekt. Transmissionen er med TraXon-gearkassen, der har automatiseret gearskifte og nu også en rokke-funktion, så man nærmest kan rokke lastbilen fri i terræn. Der er også kommet en ASR Off-funktion til, som hjælper med at holde vejgrebet ved kørsel i terræn.

Til de tre- og fireakslede biler er der udviklet nye tandembogier, der både leveres med fjedre eller på luft, og som er enkeltgearede eller med navreduktion og med vægtkapacitet fra 19 og op til 26 tons bogietryk. Den svære udgave kan leveres med enten tromlebremser eller skivebremser, og der er bagakseludvekslinger fra 3,46 : 1 op til 7,21 : 1.

DAF introducerer samtidig XD og XF Extra Robust. Betegnelserne XD Extra Robust og XF Extra Robust er helt nye i den store familie af New Generation DAF-bygge- og anlægslastbiler. På Extra Robust er førerhusene ud af XDC- og XFC-serierne, mens chassisrammerne er de samme som på XD og XF. Derved har man en fin løsning til mindre krævende entreprenøropgaver, men stadig med et robust førerhus, der er tilpasset den slags opgaver.

Prøvekørslerne

Den første DAF, jeg prøvekørte i Limburg, var

Daf Sidder Solidt P Tr Kkermarkedet

DAF sidder også solidt på trækker-markedet i EU med en markedsandel på hele 20,4 procent samt en markedsandel på 17,3 procent i 2022 ud af det totale lastbilmarked i Europa. Til sammenligning var markedsandelen i 2021 på 15,9 procent, så der er tale om fremgang.

Samlet set er fordelingen af køretøjstyper hos DAF’s salg fordelt med 65 procent på trækkere, mens chassis-andelen udgør 35 procent, og derfor vil DAF også gerne vokse inden for chassis-segmentet, hvor bygge- og anlægskøretøjer udgør en stor del.

en fireakslet XD 450 FAQ med Day Cab, dvs. en 8x2 med ni tons foraksel samt en triplebogie i bag, hvor den forreste og bageste aksel er otte tons aksler, mens drivakslen i midten er en 11,5 tons aksel. Vognen har en samlet teknisk totalvægt på 36 tons, og opbygningen består af et fast lad med sider og en bagmonteret HMF 2820-kran. Vognen var læsset og kørte perfekt. De tre styrende aksler gjorde det til en leg at manøvrere den ind og ud i al slags trafik, og motoren passede fint til opgaven med en topeffekt på 449 hk/2.350 Nm i Multi-Torque. Den næste prøvekørsel var en XD 340 FAG, der er en 6x2-version med en styrende bogieaksel foran drivakslen opbygget med et Geesink-renovationsaggregat. Med sine 341 hk og den velafstemte TraXon-transmission, der har indbygget Stop and Go-funktion, kører den elegant i tæt bytrafik ind og ud mellem personbiler, fodgængere og cyklister. Her har man virkelig glæde af det gode udsyn og assistentsystemerne, der hjælper med at undgå uheld.

Dernæst blev det en tur i grusgraven med en rigtig fireakslet version, XFC 530 FAD, der er en 8x4 med MX-13-motor, som kan præstere en højeste effekt på 530 hk og 2.700 Nm i Multi-Torque moment. Transmissionen er en TraXon 12-trins med offroad og rokkefunktion, samt den svære HR1670HT-tandembogie med en teknisk maksimal belastning på 26 tons, der er med til at udløse en teknisk totalvægt på hele 44 tons. Den fik lov til at kravle op og ned i de svære stigninger i grusgraven, og det klarede den rigtigt godt. Denne version er som født til at køre i svært terræn med en højere totalvægt over korte afstande.

Hydraulisk forhjulstræk

Som den sidste prøvekørsel blev det en DAF XFC PXP, der er en toakslet trækker med hydraulisk forhjulstræk, som havde tilkoblet en treakslet tippeladstrailer. Forakslen får sit hydrauliske tryk fra et motordrevet kraftudtag og fortsætter derfor med at trække, selv om der lige bliver skiftet gear i gearkassen. Systemet kan aktiveres via en kontakt i instrumentpanelet og er en mulighed i de fire laveste gear samt i første og andet bakgear. Såfremt systemet registrerer hjulspin ved et af baghjulene, træder PXP automatisk til, og jo mere slip, der konstateres, desto mere øges indsatsen med forhjulstrækket. Det sikrer god fremkommelighed og er i særdeleshed en stor gevinst ved igangsætning.

Bilen klarede sig forbavsende godt i terrænet ved den store grusgrav i Brunssum. Det hydrauliske træk er dog mest til lejlighedsvis brug og har sin begrænsning i hastigheden. Til gengæld kan man holde den normale chassishøjde, hvor et chassis med en rigtig foraksel med banjohus vil resultere i en forøget chassishøjde og samtidig en højere egenvægt.

Den prøvede 4x2-version har næppe den store interesse i de nordiske lande, hvorimod 6x2, 6x4, 8x2 eller 8x4 med den hydrauliske løsning på forakslen kan tænkes at have stor interesse.

DAF Trucks har med lanceringerne af de nye serier de seneste par år kørt sig langt frem i feltet og står stærkt, nu også på bygge- og anlægsområdet.

Nyt Opbyggerprincip

DAF’s C-serie er en overgang til et nyt opbyggerkoncept med fokus på plug and play. Tanken bag det er, at opbygningerne skal passe præcist til chassiserne, så opbyggerne ikke mere skal skære og svejse på lastbilernes chassis, men i stedet blot bolte opbygningen fast og tilkoble diverse kabler mv. DAF Trucks har indledt et samarbejde med en snes europæiske opbyggere om det nye koncept, der skal være med til at nedbringe opbyggertiden og samtidig sikre, at der er færre fejl i de færdige opbygningers funktionalitet.

Få en branchespecifik l�sning med et l�nsystem fra ProL�n

I samarbejdet mellem ProLøn og DTL - Danske Vognmænd kan vi nu tilbyde følgende:

Nyhed!

Nu kan du få endnu mere ud af samarbejdet mellem ProLøn og DTL

• Automatisk indberetning af lønsum til Arbejdsgiverforening

• Automatisk stigning af fritvalgsprocenten samt mulighed for tømning af fritvalgskontoen

• Automatisk ajourføring af procentsatserne for arbejdsmarkedspension

• Automatisk stigning og tømning af S/H

Få gratis abonnement resten af året

Vælg ProLøn som dit lønsystem allerede i dag! Jo hurtigere du tilmelder dig - jo mere sparer du!

This article is from: