DEN STORE KÆP ER TAGET FREM

Nu skal vognmændene en gang for alle mærke, at de sviner og fylder, sagde DTL’s formand Martin Danielsen i sin beretning til DTL’s generalforsamling om kilometerafgiften, inden den blev vedtaget af Folketinget.

- Alle tegn i sol og måne viser, at den grønne omstilling bliver ledt i retning af el og brint som de centrale drivmidler. Men her i starten af forløbet mod 2030 bør man fra politisk hold forholde sig bredere til drivmiddeludfordringen end blot el og brint, sagde DTL’s formand Martin Danielsen.

Som en anden Spørge-Jørgen i børnesangen har DTL og vognmændene igen og igen spurgt ind til meningen med kilometerafgiften. Spørge-Jørgen endte som bekendt med at få smæk og blive lagt i seng. Nogenlunde den samme skæbne tegner sig for vognmændene. Det var billedet på vognmandsbranchens situation i forhold til den kommende kilometerafgift, som DTL’s formand Martin Danielsen tegnede, da han midt i maj aflagde beretning til DTL’s generalforsamling på Oslo-båden.

Spørgsmål til kilometerafgiften Og listen af spørgsmål er lang:

- Hvorfor lave et administrativt apparat, der koster 300 millioner at drive årligt? Hvorfor skal samfundet betale 3,7 milliarder og kun få 1,5 mia. tilbage? Hvordan skulle afgiften i sig selv fjerne hele 10 procent af lastbiltrafikken fra vejene i 2025? Tror de, vi kører for sjov? Hvilken plan har man for opsætning af ladestandere til at dække flere tusinde lastbilers ladebehov? Hvordan skal vognmændene bære en indkøbspris på elbiler på det tredobbelte? Hvorfor lemper man ikke afgiften på de grønne brændstoffer? Hvilke hensyn har man taget til erhvervslivet i yderområderne? Hvilken sikkerhed er der for, at udenlandske vognmænd betaler det, de skal? Hvorfor mener man ikke, at en hævet CO2-afgift på diesel er brugbar i stedet? spurgte Martin Danielsen og fortsatte:

- Alle de spørgsmål og flere til har DTL stillet. Først til S-regeringen. Dernæst til SVM-regeringen. Alle de spørgsmål og flere til har Folketinget stillet under lovbehandlingen. Men det er langt hen ad vejen den samme plade, der bliver sat på hver gang: Lastbilerne skal holde for. Ellers når vi ikke en CO2-reduktion. Lastbilerne betaler i forvejen ikke for slid, ulykker og trængsel. Svaret er det samme, uanset spørgsmålet. Den store kæp er taget frem.

Grøn omstilling vil fylde i mange år Ingen beretning uden et afsnit om den grønne omstilling, som med formandens ord vil fylde rigtig meget i mange år fremover.

- Det er vigtigt, at vi i den forbindelse giver lyd fra os. Alle tegn i sol og måne viser, at den grønne omstilling bliver ledt i retning af el og brint som de centrale drivmidler. Men her i starten af forløbet mod 2030 bør man fra politisk hold forholde sig bredere til drivmiddeludfordringen end blot el og brint, sagde han og nævnte at biobrændstoffer, herunder biogas, også har potentiale.

- Politikerne bør anvise en mellemvej, der ikke lægger virksomheder ned. Den danske regering har afvist at fjerne eller nedsætte afgiften på biobrændstof under henvisning til EU-lovgivning. Man kan med rette spørge, hvorfor vi har den lovgivning netop nu? Jeg forstår godt, hvis den enkelte vognmand er forvirret i øjeblikket. Transportbranchen er præget af hård konkurrence og beskedne indtjeningsmarginer. Derfor er det vigtigt, at de grønne løsninger er konkurrencedygtige. Foreløbig har branchen stadig til gode at se, hvordan tunge lastbiler på el og brint fungerer i vognmandens praktiske virkelighed mht. opladning, rækkevidde, lasteevne osv., sagde han og anførte, at det må være en bunden opgave for producenterne at få fremstillingsomkostningerne bragt ned:

- Bortset fra batteriet er der ikke noget i ellastbilers konstruktion, som tilsiger, at prisen skal være tre til fire gange en tilsvarende lastbil på diesel, sagde han og opfordrede medlemmerne til at deltage i DTL’s nye netværk for ellastbiler.

Kritik af vinterudbud

Martin Danielsen kritiserede i sin beretning Vejdirektoratets nye udbudsrunde vedrørende vintertjeneste.

- Nogle vognmænd måtte spørge sig selv en ekstra gang, om de var vågne, da de i det tidlige forår så en melding fra Vejdirektoratet. Direktoratet fandt, at nogle af de aftalte ruter for vintertjeneste var blevet lige lovligt dyre. Derfor opsagde man ruterne over for vognmændene og varslede et nyt udbud.

Udbuddet har været i høring, og af det fremgår, at fem af ruterne udbydes med mulighed for at bruge traktor, sagde han og fortsatte:

- Brugen af traktorer på offentlig vej er steget, og det er et ønske fra medlemmer at få lukket huller i skævvridningen i konkurrencen fra landbrug og maskinstationer. Traktorer kan fx i dag lovligt føres af en 16-årig, der ikke aflønnes på samme måde, som lastbilchauffører bliver det på grund af overenskomstkrav. Det er særligt problematisk i høst- og gødningssæsonen. Og det er ikke mindst i perioden for vintertjeneste. Her har både kommunale og statslige instanser i stærkt stigende grad åbnet op for brug af traktorer i stedet for lastbiler til rydning og saltning, sagde han.

Trafiksikkerheden i fare

- Traktorer er ikke omfattet af køre- og hviletidsreglerne. Det er flere medlemmers erfaring, at traktorkørsel ud over at forårsage lange køer og trængsel på landevejene også fremkalder farlige situationer i forbindelse med andre bilisters overhaling. For næsten seks år siden udkom Havarikommissionen for vejtrafikulykker med en rapport om traktorulykker. Her var der en række anbefalinger, der ikke er blevet skænket opmærksomhed siden da, sagde han og bemærkede, at DTL har bragt sagen på dagsordenen i Færdselssikkerhedskommissionen.

- Lovgivningen er ikke fulgt med. Man strammer med den ene hånd op på fx særtransporter. Men samtidig kan maskineri af en helt anden og større beskaffenhed køre under langt lempeligere betingelser.

- Hvorfor det? spørger vi. Men vi tager gerne turen igen hos beslutningstagerne med det udtrykte medlemsønske om at få strammet op, sagde formanden. ■

DTL'S DIREKTØR: