DTL magasinet TÆ T PÅ V O GNM A ND E N S H V E R D A G
05 | MAJ 2017 | 19. ÅRGANG
DTL UNGDOM ER GODT I GANG
SÅDAN SKER
LASTBILULYKKERNE
TEMA OM HAVNE OG IT
DSV TRANSPORT HJÆLPER UNGE I GANG:
MØD NYBAGTE VOGNMAND MADS FRID CHRISTENSEN OG ANDRE FRA PROJEKTET REGIONSKONTOR MIDT-NORD / BIRMINGHAM-UDSTILLING / APPLUS-AFTALE
PLUS
TEST: SCANIA R 500
LEDER
Ansvarshavende: Adm. dir. Erik Østergaard Redaktør: John Larsen Redaktionssekretær: Margrethe Aarup Teknisk konsulent: Finn Bjerremand DTLs kommunikationsafdeling: Public Affairs manager: Claus Perregaard Pressechef: Morten Lindbo Webredaktør: Thomas Rumph
Erik Østergaard, adm. direktør
Annoncekontakt: Projekt- og annoncechef Anne Gall Seward Telefon 3064 3941 Mail: ags@dtl.eu Grafisk tilrettelæggelse: AdMad Grafisk Tryk: KLS Grafisk Hus A/S Papir: 90 gr. Terrapress Silk og 150 gr. Galerie Art Gloss
Kontrolleret oplag: 3.642 Abonnement kr. 445,ekskl. moms. ISSN 1902-5173. Medlem af Danske Medier Bladets adresse: Grønningen 17, postboks 2250, 1019 København K. Telefon: 7015 9500 www.dtl.eu e-mail: dtl@dtl.eu
Artikler skal være redaktionen i hænde senest den 25. i måneden.
Interviewedes udtalelser i DTL Magasinet behøver ikke nødvendigvis være i overensstemmelse med DTLs holdning.
14 LASTBILULYKKER. Havarikommission har gennemgået ulykkestallene og beskriver de mest almindelige ulykker med lastbiler.
FOTO: JØRGEN B. KRISTENSEN
ikke må blive det første offer for terroristen. Det så vi allerede i Berlin. Der skal ikke være nogen tvivl om, at vi i DTL-Danske Vognmænd naturligvis går ind i dialogen om de bedste løsninger. Det gør vi med de relevante myndigheder – dvs. politi og efterretningstjenester – og med fx lastbilproducenterne. Men terroren er jo kommet for at blive. Siden 11. september 2001 er rækken af tiltag og sikkerhedsforanstaltninger omkring flysikkerheden kun taget til – men det har ikke bremset terror. Det har bremset brugen af fly til terror. Og vi vil se det samme med lastbiler: At vi – i det mindste for en tid – kan gøre det så vanskeligt at kapre en lastbil, at lastbilen holder op med at være et foretrukken redskab for terroristers ugerninger. Det er dog helt uholdbart, hvis de tusinder af lastbiler, der hver dag binder landet sammen, skal blive set på med frygt og mistillid. Det er heller ikke en mulighed at lægge et sikkerhedsregime ned over lastbilerne i nærheden af det, vi har set med luftfartssikkerheden. Dertil er der alt for mange lastbiler, og de er tilgængelige overalt, hvor mennesker færdes – med dagligvarer, affald, byggematerialer osv. Og husk: Da en lastbil blev brugt i Nice i Frankrig, var den lejet. Her var der altså ikke en uopmærksom chauffør. En psykopat havde brugt sit betalingskort i en biludlejning, sat sig bag rettet – og skabte død og ødelæggelse omkring sig. Så – bare for at slå det fast: Der er ikke, og det kan aldrig blive hverken lastbilen eller chaufføren, der er terror-problemet. Vognmændene spiller kun en minimal rolle. Og den er at bidrage konstruktivt til at mindske terroristernes spillerum uden at sætte chaufførers liv og sikkerhed på spil.
8 DTL UNGDOM. Ca. 35 unge vognmænd fik skudt gang i netværket DTL Ungdom, da de mødtes hos HV Transport A/S i Herning. FOTO: JOHN LARSEN
Med endnu et terrorangreb – denne gang i Stockholm – hvor en lastbil bliver et våben til dræbe, såre og skabe frygt blandt uskyldige mennesker, kom også debatten om sikkerheden omkring lastbilerne, og hvordan vi sikrer, at lastbiler ikke bruges til terror. Det korte svar er, at det kan vi ikke sikre. Vi kan gøre det vanskeligere – men vi kan ikke på nogen tænkelig måde forhindre, at det ikke vil kunne ske igen. Og er det ikke en lastbil – så bruges noget andet. Sandheden er, at så længe der er psykopater, så vil der også blive fundet en metode. Det er et ”moving target” som hele tiden finder nye måder at kunne ramme bløde mål på. Der er dog ingen tvivl om, at vognmænd og chauffører bør blive mere opmærksomme, låse bilerne når de forlader dem, og have øjnene med sig i dagligdagen – mere end vi har været vant til. Husk dog at terror er et samfundsproblem – lastbilen er ikke. Meget i vores hverdag vil kunne bruges til terror. Kun fantasiens mørke afkroge sætter grænserne. Og derfor har jeg også haft det lidt ambivalent med, at medierne pludselig kaster sig over vognmandsbranchen for at høre, hvad vi tænker om terror, og hvad vi som branche kan gøre for at forhindre, at lastbiler bliver et mordvåben. Teknologisk kan vi gøre det sværere – men ikke umuligt – at en fremmed ”overtager” lastbilen. Men vi skal også være bevidste om, at det jo netop kendetegner terrorister, at de ikke skyer nogen midler. Vi har derfor også et ansvar for chaufførerne, som
FOTO: FINN BJERREMAND
Lastbilen som terrorvåben
26 HAVNE, IT OG TRAILERE. Temasider med havnenyt og en præsentation i Rotterdam Havn af nye, fleksible trailere til containertransporter.
INDHOLD Kort Nyt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4+6 DTL Ungdom i gang med styregruppe. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 DSV Transport rekrutterer både vognmænd og chauffører. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Erhvervspolitikken lige nu. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Sådan sker lastbilulykkerne – de mest almindelige situationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Derfor kører erhvervschauffører galt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Sveriges Åkeriföretag fylder 100 år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 Sagt og skrevet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 Svensk vejskat – en ommer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Mig og min Scania R 500 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .20 Fornyet aftale med Applus Bilsyn. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 FOTO: JENS BACH
Kåringen af Årets Transportvirksomhed . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Test af Scania R 500 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 TEMASIDER: Havne og it . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Min nye trailer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .30 Transportudstilling i Birmingham . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .34 Regionskontor Midt/Nord i Viborg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Derfor er jeg DTL’er . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .38 Navne og noter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .38 Nye medlemmer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39
36
ARKIVFOTO: PER DAUGAARD
TEAMET I VIBORG. DTL Magasinets rundtur til rådgivningscentralerne slutter hos medarbejderne på regionskontoret i Viborg.
Og husk at arbejde sammen. Hvis du lægger æg i andres kurv, lægger de med næsten sikkerhed noget tilbage i din kurv.
FIND Årets Transportvirksomhed på Facebook – og giv os et ’like’
DTL magasinet TÆ T PÅ V O GNM A ND E N S H V E R D A G
05 | MAJ 2017 | 19. ÅRGANG
DTL UNGDOM ER GODT I GANG
SÅDAN SKER
LASTBILULYKKERNE
TEMA OM HAVNE OG IT
DSV TRANSPORT HJÆLPER UNGE I GANG:
VOGNMAND POUL JØRGENSEN, HV TRANSPORT A/S, TIL FORSAMLINGEN AF UNGE VOGNMÆND, DER ER GÅET SAMMEN I NETVÆRKET DTL UNGDOM.
SIDE 8 MAJ 2017
FIND DTL – Danske Vognmænd på Facebook – og give os et ’like’
MØD MADS FRID CHRISTENSEN, PLUS NYBAGT VOGNMAND TEST: SCANIA R 500
REGIONSKONTOR MIDT-NORD / BIRMINGHAM-UDSTILLING / APPLUS-AFTALE
Forsidefoto: DSV TRANSPORT
NYHEDER DE KORTE
ÅRETS VOKSNE TRAFIKHELT: BENNY NIELSEN
FOTO: VOLVO
Den stolte prisvinder Benny Nielsen sammen med sønnerne Emil (med blomsterne) og Frederik.
goodwill, der følger med at få offentlighedens opmærksomhed på den positive måde. Det her er den gode historie, som vi kunne fortælle mange flere af, hvis medlemmerne hjælper os.« Prisjuryen lagde vægt på, at ledelsen i Fredsø Vognmandsforretning, der har 60 køretøjer, har udformet klare retningslinjer for, hvordan det forventes, at de ansatte kører i trafikken. Alle lastbiler har en hastighedsbegrænsning på 82 km/t og alkolås. Desuden registrerer
Den effektive nødbremse Siden november 2015 har det i EU været lovpligtigt, at nye tunge lastvogne med to og tre aksler skal være udstyret med automatisk nødbremse. Målet er at reducere antallet af ulykker, hvor en lastvogn kører op i bagenden af et forankørende køretøj – et ulykkesscenarie, der tegner sig for omkring en femtedel af alle trafikulykker, hvor lastvogne er involveret. I øjeblikket er det et lovmæssigt krav, at katastrofeopbrems-
4
FOTO: SIKKER TRAFIK
Vognmand Benny Nielsen, Fredsø Vognmandsforretning på Mors, har vundet årets fornemme Sikker Trafik Erhvervspris. Han fik prisen 4. maj, da Rådet for Sikker Trafik og Forsikring og Pension holdt trafiksikkerhedskonferencen 2017 i København. Det var naturligvis en rigtig glad og stolt Fredsø-vognmand, der også står i spidsen for Morsø Vognmandsforening, der sammen med sin hustru og to sønner kunne tage imod anerkendelsen for at være det lysende eksempel på en trafiksikker virksomhed i Danmark. Ord er normalt overflødige hos morsingboer, der lever gennem handling, men glæden lyste ud af vognmanden, der nu har endnu en titel at flage med i det nordjyske. For ikke alene løb Fredsø Vognmandsforretning i 2014 af med titlen som Årets Transportvirksomhed hos DTL – Danske Vognmænd. Virksomheden vandt også i januar i år DIs landsdækkende initiativpris blandt 18 regionale nominerede for at tage ansvar for både ansatte, kunder og for det miljø, som virksomheden uundgåeligt påvirker gennem sit virke. DTL – direktør Erik Østergaard glæder sig på hele branchens vegne over, at DTL-medlemmet har fået en så fornem placering i offentligheden: »Det her er et eksempel til efterfølgelse for andre virksomheder om, at strategi, markedsføring og synlighed kan betale sig. Ikke alene på bundlinjen, hvor Fredsø Vognmandsforretning har sparet mange penge – men også i den
DTL magasinet
ningssystemet skal reducere lastvognens hastighed med 10 km/t. Næste år strammes dette til 20 km/t. Volvo Trucks har udviklet et system, der går længere end lovens krav. Systemet, som blev introduceret i 2012, fokuserer primært på at advare chaufføren om risikoen for en kollision. Nødbremsen bruges kun, hvis det er absolut nødvendigt, og den aktiveres ekstremt hurtigt. Bremsehastighe-
man på en særlig APP den enkelte chaufførs kørselsmønster i forhold til hastighed, opbremsninger, brændstofforbrug mv. De oplysninger bruger ledelsen til en ugentlig snak med hver enkelt chauffør. Det har ifølge juryen ført til mere trafiksikker kørsel, lavere forsikringspræmier, lavere udgifter til brændstof og vedligeholdelse af køretøjer og nok så vigtigt – mindre pressede chauffører. De øvrige nominerede til prisen var: Carlsberg Danmark, Krüger Aquacare og DSV (Road).
den er på højde med det, mange personbiler kan præstere. I praksis betyder det, at lastvognens hastighed kan reduceres fra 80 til 0 km/t på ca. 40 meter. Systemet overvåger de forankørende køretøjer ved hjælp af kameraet og radarteknologien og fungerer, uanset om der er sol, tåge eller mørke. Hvis der er risiko for en kollision, advares chaufføren gradvist med stigende lys- og lydsignaler. Hvis systemet ikke registrerer en reaktion fra chaufførens side, aktiverer lastvognen automatisk bremserne ganske let. Hvis chaufføren stadig ikke reagerer, aktiveres nødbremsen, indtil køretøjet holder helt stille. Efter yderligere fem sekunder uden bevægelse af rattet eller anden reaktion, aktiveres håndbremsen automatisk. Dette er en sikkerhedsfunktion for at forhindre, at lastvognen begynder at rulle, hvis chaufføren er i chok eller er bevidstløs. Læs også side 14-15 om, hvordan de danske lastbilulykker i det hele taget opstår.
MAJ 2017
04.17. Codan Forsikring A/S, København V, CVR 1052 9638.
Et partnerskab, der kan forbedre din bundlinje Transporterhvervet er forbundet med mange store risici. Derfor er det vigtigt at have de rigtige forsikringer og en professionel forsikringspartner, der bl.a. hjælper med forebyggelse og er der, når skaden sker.
Forsikring er værd at gøre ordentligt
Ring til vores Transportteam og hør hvilken forskel, vi kan gøre for dig på 33 55 50 50.
NYHEDER DE KORTE
FOTO: SCANIA
Der eksisterer allerede en vejledning om sikring af køretøjet, og der kommer senere i år en opdateret version.
Når lastbilen bliver et terrorvåben Efter brug af lastbiler til terror i Nice, Berlin og Stockholm er interessen for sikkerheden omkring lastbilerne som terrorvåben vokset. DTL-Danske Vognmænd har siden sidste måneds terrorangreb i Stockholm været i kontakt med såvel Politiet som PET, og det fremgår, at der pt. arbejdes på en opdateret vejledning om mulige forholdsregler. Vejledningen forventes dog først færdig efter sommer. PET skriver i sin trusselsvurdering bl.a.: »Islamisterne har […] altid opfordret til terror ved brug af så simple midler som muligt for at ramme bløde mål, dvs. store ubeskyttede civile mål, hvor mange er samlet og evt. ved brug af transportinfrastrukturen. Truslen mod Danmark er pt. ”alvorlig”, og PETs holdning er, at nu er der nogen, som vil lade sig inspirere af, hvad man har set i Berlin, London og Stockholm mv.” DTL-Danske Vognmænd opfordrer alle DTL- vognmænd og chauffører til at udvise skærpet opmærksomhed på grund af risikoen for, at bilerne kan blive overtaget og brugt i terrorøjemed. DTL indskærper tillige, at der faktisk allerede i dag er lovgivet, så man har ansvaret for sikring af sit køretøj, så det ikke falder i forkerte hænder. Der står i færdselslovens § 28, stk. 4.: ”Når føreren af et køretøj forlader dette, skal det sikres, at køretøjet ikke kan sætte i gang af sig selv. Føreren skal endvidere træffe foranstaltninger for at sikre, at køretøjet ikke uberettiget kan benyttes af andre. Påbudt anordning til tyverisikring skal være sat i funktion. Transport-, bygnings- og boligministeriet kan fastsætte bestemmelser om, hvilke typer låseanordninger der skal anvendes.” DTL vil løbende orientere medlemmerne og offentligheden om udviklingen i forholdsregler, anbefalinger, vejledninger mv. og appeller i øvrigt til sund fornuft og almindelig opmærksomhed, som følge af det ændrede trusselsbillede. Den eksisterende sikkerhedsvejledning kan hentes på Det Kriminalpræventive Råds hjemmeside. Læs også lederen side 2.
6
DTL magasinet
Prisen gives for et lavere brændstofforbrug på op til 13 procent.
Grøn pris til Scania Scanias nye lastbilgeneration er blevet testvinder, fordi den får bæredygtighed og rentabilitet til at gå hånd i hånd, som det hedder i begrundelsen for prisen “Green Truck of the Year 2017”. Scania distancerede sig fra konkurrenterne med et op til 13 procent lavere brændstofforbrug. Prisen uddeles af de førende tyske transportmedier VerkehrsRundschau og Trucker. Den er baseret på sammenlignende tests af seks lastbil-trækkere med totalvægte på 40 ton. Her opnåede Scania R 450 et gennemsnitsforbrug på 23,7 liter pr. 100 km – eller 4,22 km pr. liter. Sidste efterår blev den nye Scaniageneration desuden kåret som Truck of the Year 2017. Bæredygtighed, enten gennem
alternative brændstoffer, brændstoføkonomiske diesellastbiler og chaufføruddannelse, er et fokusområde for Scania. »Ved at reducere brændstofforbruget, reducerer vi også CO2-udledningen og samtidig omkostningerne. Bæredygtighed og rentabilitet går hånd i hånd,« fortæller Scania Danmarks salgsdirektør Anton Freiesleben. Her er resultat af den tyske test: • Scania 4,22 km/l • Mercedes-Benz 4,12 km/l • Volvo FM 3,97 km/l • Iveco 3,95 km/l • MAN 3,87 km/l • Volvo FH 3,72 km/l
Uno-X sadler om til franchise Uno-X investerer nu 250 millioner kroner i brugervenlige stationer og omlægger forretningsmodellen til franchise efter inspiration fra søsterselskabet REMA 1000. Brændstofmarkedet er presset, og det er tankstationerne også.
Og som Uno-X formulerer det, så kan man i det marked enten smide håndklædet i ringen, håbe på de andre opgiver kampen – eller omlægge forretningsmodellen og investere en kvart milliard i fremtiden.
MAJ 2017
Tank miles og få mere ud af jeres vognpark.
DIN FORRETNING VIL TAKKE DIG. miles renser og beskytter din bils motor, så den kører længere på literen og bliver mere pålidelig. Besparelsen er testet iht. EU standard, udført af 3. part og sammenlignet med det brændstof, der forhandles på 1-2-3 tankstationer. Besparelsen kan variere ift. motortype, kørestil og kan kun opnås ved regelmæssig tankning af miles.
NYHEDER MEDLEMMERNE Af John Larsen
De unge vognmænd samlet hos HV Transport i Herning.
DTL UNGDOM ER I GANG DTL – Danske Vognmænds netværk for unge vognmænd tager mere og mere form. Under navnet DTL Ungdom blev der lørdag 29. april holdt et igangsætningsmøde i Herning, hvor DTLs bestyrelsesmedlem Poul Jørgensen bød indenfor i sin virksomhed HV Transport til kaffe, blødt brød og en snak om fremtiden. På mødet blev der skrevet en navneliste med 35 vognmænd fra det midt-, vestjyske og sydjyske område, der vil styrke netværkssamarbejdet og udvekslingen af erfaringer med jævnaldrende vognmænd, som tumler med de samme udfordringer i hverdagen.
8
DTL magasinet
Bustur til Flensborg Derefter var der gruppearbejde om, hvordan man vil mødes fremover, og hvad møderne skal indeholde både fagligt og socialt. I første omgang aftaltes en bustur med overnatning til Flensborg den 24.-25. juni, hvor der bl.a. skal køres gokart. Det er håbet, at DTL Ungdom vil brede sig til resten af landet. Der planlægges et nyhedsbrev om gruppens aktiviteter.
DTL UNGDOM Netværket DTL Ungdom er for vognmænd under 40 år.
HER ER STYREGRUPPEN: • Jesper V. Sørensen, Brande • Klemen Skovly Pedersen, Kibæk • Jesper Poulsen, Jebjerg • Dennis Skræddergaard, Aarhus • Rasmus Høj, Lemvig • Rasmus Jørgensen, Herning • Mads Sørensen, Terndrup. Derudover er næstformand i Vestjyllands Vognmandsforening, Carsten Dyreborg, tovholder og forbindelsen til DTL-Danske vognmænd, mens vognmand (og tidligere DTL-konsulent) Jørgen B. Kristensen fungerer som sekretær i starten.
FOTOS: JØRGEN B. KRISTENSEN
Styregruppe valgt Som et af de vigtigste punkter til at drive netværket fremad var valget af en styregruppe. Der skulle endda kampvalg til at finde styregruppens syv medlemmer. Styregruppen skal arbejde selvstændigt, og medlemmerne skal være de dagsordensættende, der sammen med netværket beslutter, hvad man vil bruge hinanden til. I startfasen med støtte fra de vestjyske vognmænds næstformand Carsten Dyreborg samt vognmand og tidligere DTLkonsulent Jørgen B. Kristensen, der også fungerer som sekretær i en periode. Efter en præsentation af alle tilstedeværende fortalte de to unge medindehavere af HV Transport, Jan Overgaard Sinkjær og værtens søn Rasmus Haubjerg Jørgensen, om deres start som vognmænd. Bl.a. om
de udfordringer, det giver, når man som ung skal sætte sig i respekt i en virksomhed med mange ældre medarbejdere, der har kørt lastbil i en menneskealder. Vognmændene fik også talt sammen om et af de emner, der er mest presserede for nystartede vognmænd, finansieringen. Her opfordrede dagens vært, Poul Jørgensen, til at samarbejde med hinanden fremfor at konkurrere hinanden sønder og sammen: »Hold gælden på max. 50 procent, så man ikke er presset til at køre uanset hvad. Du skal have råd til at sige nej, hvis kørslen bliver for dårlig. Og husk at arbejde sammen. Hvis du lægger æg i andres kurv, lægger de med næsten sikkerhed noget tilbage i din kurv, lød det fra den garvede vognmand.« Diskussionen mundede bl.a. ud i, at man blev enige om også at udnytte netværket til at låne hinanden lastbiler, når nogle får ekstra travlt i en periode.
Jan Sinkjær i rød trøje og Rasmus Jørgensen fortæller om deres start som medindehavere af HV Transport.
MAJ 2017
www.lastas.dk
4
Følg os på:
aks. Asfalt tiptrailer BPW/SAF aksler | 34 m3
4
aks. Tiptrailer BPW/SAF aksler | 37 m3
Bliv klar til somme r en
med en ny trailer fra Last as
KontaKt
vores salgsteam:
4
aks. Tiptrailer BPW/SAF aksler | 61,5 m3
anders Larsen +45 4018 2222 AL@lastas.dk
Jan Bertelsen +45 2228 1514 JB@lastas.dk
Ivan Kristensen +45 6039 1651 IK@lastas.dk
Jacob Jørgensen +45 6039 1667 JJ@lastas.dk
4
aks. Nedb. maskintrailer BPW/SAF aksler | Dobbelt Ramper 2.500 mm udtræk | Hjulgrav
4
aks. Udtrækstrailer BPW/SAF aksler | 4.400 mm udtræk 4 stk. hjulgrave
LASTAS Energivej 35 DK-8722 Hedensted Tlf.: + 45 7219 8000 info@lastas.dk www.lastas.dk * På betingelse af finansierings godkendelse * På betingelse af finansierings godkendelse
4
aks. Maskinanhænger BPW/SAF aksler | M. ramper
3
aks. 3-vejs tipkærre BPW/SAF aksler | 24 tons
NYHEDER JOB Af John Larsen
Produktchef Lars DichJohansen, tv., og adm. direktør Lars Saltoft Kristoffersen hjælper både nye vognmænd og ledige i gang.
DSV Transport søsætter to rekrutteringsprojekter:
FOTO: JOHN LARSEN
VOGNMÆND OG CHAUFFØRER
– AF EGEN AVL
»Vi må selv tage ansvar og gøre noget ved det.« For adm. direktør i DSV Transport, Lars Saltoft Kristoff ersen, er det en klar opgave for den enkelte transportvirksomhed at forholde sig til, at det er blevet svært at skaff e nyt blod til branchen. Derfor går virksomheden nu i off ensiven med to sideløbende rekrutteringsprojekter. Det ene skal skaff e nye vognmænd og det andet nye chauff ører. »Årsagerne til den manglende søgning til branchen er nok mange. Vi har en stor aldersudfordring med en gennemsnitsalder for
10
DTL magasinet
vognmændene i nærheden af de 60 år. Men jeg vil også pege på det snart mangeårige problem med de meget stramme køre- hviletidsregler og den daglige risiko for store bøder og mistet kørekortet. Det stiller os dårligere i forhold til fx byggebranchen, hvor vi før har hentet folk. Du skal jo brænde for transportfaget for at overvinde imageproblemet. Organisationerne, skolerne, kommunerne med flere gør en indsats, men virksomhederne må også selv på banen,« fortsætter Lars Saltoft Kristoff ersen. Han står i spidsen for DSV Transport, der beskæftiger sig med overvejende entrepre-
nør-, container- og krankørsel med p.t. 23 egne lastbiler og 400-450 lastbiler fra andre vognmænd. Virksomheden har hovedkontor i et helt nyt domicil i Roskilde og afdelinger i Middelfart og Aarhus.
1. PROJEKT:
Hjælper vognmandsspirer i gang Et netværk af samarbejdende vognmænd, der enten kører helt eller delvist for DSV Transport, er helt afgørende for DSV Transport, og her står man med en dobbeltudfordring: Mange af vognmændene er godt oppe i årene, og samtidig er det svært for unge
MAJ 2017
Anden generation som DSV-vognmand En af de nye vognmænd er Mads Frid Christensen, 22, der har turdet tage chancen i en branche, der kræver hårdt arbejde hver dag. Han er anden generation vognmand hos DSV Transport og kører i en spritny DAF CF fire akslet kranbil: »Jeg kørte hos vognmand Mogens Jensen i min læretid og har altid kørt for DSV Transports kran-grab afdeling. Vi har fra dag 1 været sikret arbejde. Jeg har lastbilinteressen fra min far, der har kørt som vognmand i 30 år,« siger han. »Der er jo ikke ret mange unge vognmænd, for det er dyrt at komme i gang. Men jeg tænkte, at det, jeg kørte rundt med som chauffør, ja det kunne jeg jo ligeså godt køre rundt med som vognmand.« Mads Frid Christensen begyndte med en lejet lastbil hos Lastas og fik efterhånden skrabet sammen til udbetalingen på en ny lastbil. Samtidig havde han en opsparing, som han brugte til udbetalingen på en kærre. Så nu er han i gang under DSV Transports trygge vinger. DSV Transports koncept fik debut allerede i fjor, da dengang 25-årige Marinus Nielsen
MAJ 2017
FOTO: DSV TRANSPORT
chauffører med vognmandsambitioner at etablere sig. Der skal investeres omkring en million i lastbil og anhænger og en skeptisk bank skal overbevises. »Det kan være ret svært, hvis du er 23 år,« som han siger. Derfor har DSV Transport udviklet et koncept, der skal hjælpe unge vognmandsspirer til at få ordentligt fodfæste i branchen. »Vi har behov for at sikre et naturligt generationsskifte i takt med, at de nuværende vognmænd stopper. En nyudviklet pakke kan hjælpe i etableringsfasen og i den første tid, som ellers kan være vanskelig for nye vognmænd,« siger han. Indtil videre omfatter pakken, at DSV Transport kan hjælpe vordende vognmænd med at indkøbe lastvogn og påhængskøretøj. En skriftlig hensigtserklæring om kørselsopgaver skal lette lånemulighederne i banken, og en særlig aftale letter likviditeten i starten, især for dieselindkøb, hvor leverandører normalt kræver et stort depositum. Der er også en dækordning med mere. Produktionschef hos DSV Transport og tovholder på projektet, Lars Dich-Johansen, tilføjer: »Det gælder om at kickstarte deres karriere, så vi går ind og assisterer den nye vognmand på alle de områder, der skal dækkes af en vognmandsforretning – bl.a. med de fordelsaftaler, vi selv har opnået og med en mentorordning. Vigtig er en 12 måneders lejeaftale af køretøjer, som vi har indgået med tre forhandlere, Scania Danmark, Ejner Hessel og HE Jørgensen. Med i aftalen er også branding af vores virksomhed, så lastbilerne fremstår med ens bemaling og logo.«
»Jeg tænkte, at det, jeg kørte rundt med som chauffør, ja det kunne jeg jo ligeså godt køre rundt med som vognmand,« siger nybagte vognmand Mads Frid Christensen.
ville skifte fra at være chauffør hos en af DSV Transports samarbejdspartnere til at blive selvstændig. Han kørte 26. september sin første tur i den nyindkøbte 480 hestes Iveco Stralis med påhængsvogn: »Jeg har fået meget stor hjælp fra DSV Transport, som nok har sparet mig for omkring 100.000 kroner. Firmaet hjalp med at få tilbud på trækkeren og traileren – og fik forhandlet prisen ned. Jeg fik også dieselkort igennem DSV Transport, så jeg undgik at lægge 75.000
kroner i depositum. Og så har jeg kunnet ringe et par gange, når jeg som ny vognmand havde problemer med dieselkortet eller var i tvivl om nogle af de mange regler i branchen,« fortæller Marinus Nielsen. Han har selv lagt 150.000 kroner, bl.a. ved at sælge sin privatbil og sin lejlighed og – forhåbentlig midlertidigt – flytte tilbage til sin mor. Resten – op til lidt over en million kroner inklusive penge til driften den første tid – er hentet hos Jyske Finans og hans bank, Djurslands Bank.
»DSV Transport har nok sparet mig for omkring 100.000 kroner,« siger nybagte vognmand Marinus Nielsen.
På DTL-vognmandskursus En anden del af vognmandskonceptet er en samarbejdsaftale med DTL – Danske Vognmænd om uddannelse af de nye vognmænd. De vil løbende blive optaget på DTLs vognmandskurser i enten Roskilde eller Viborg. Målgruppen er primært de nystartede vognmænd men vil også kunne omfatte etablerede virksomheder, der er i gang med et generationsskifte. I forbindelse med vognmandskurset får de nye vognmænd samtidig et års prøvemedlemskab i DTL med i pakken. Dertil kommer en mindre egenbetaling til den lokalforening, som den nystartede vognmand ønsker optagelse i. Har prøvemedlemmet ansatte – og dermed lønsum – betales der almindeligt lønsumskontingent. »Prøvemedlemmet kan naturligvis trække på DTLs normale rådgivning, deltage i medlemsmøder og opnå fordelsaftaler. Fx indgår et gratis abonnement på vores Tacho Online, så der er styr på køre- hviletiderne fra starten,« siger DTLs underdirektør Frank Davidsen. Når året som prøvemedlem er gået, overgås til almindeligt medlemskab, og der tilbydes et
DTL magasinet
11
NYHEDER JOB
ERHVERVSPOLITIK LIGE NU
Af John Larsen
OVERSIGT OVER MÅNEDENS VIGTIGSTE SAGER
»Da jeg hørte DSV Transport fortælle om uddannelsen, så vidste jeg med det samme, at det hér, er det, jeg vil,« siger Lærke Brunsborg Nielsen, der er med på det første hold chaufførelever.
endags opfølgningskursus af de vigtigste emner fra vognmandskurset.
2. PROJEKT:
Job som chauffør DSV Transports andet rekrutteringsprojekt er et samarbejde med Jobcenter Roskilde om at give unge ledige, der har haft svært ved at finde uddannelse eller arbejde, et halvt års uddannelse med stort kørekort og hængerkort – med gode chancer for et job bagefter. Forløbet veksler mellem uddannelse hos det lokale AMU Juul og praktik hos DSV Transport, hvor hver af de unge får tildelt en mentor. Desuden yder jobcentret den støtte, der måtte være nødvendig. Projektet ”Drivers Academy” blev skudt i gang for få uger siden, hvor fem unge mellem 20-25 år mødte op hos DSV Transport i hovedkvarteret i Roskilde. Blandt de fem unge ”pionerer” er Lærke
Brunsborg Nielsen: »Jeg synes det er fedt. I dag har jeg selv været ude at køre lastbilen i almindelig trafik. Jeg har før stået i butik, og det var ikke så sjovt. Siden november har jeg været uden job, men da jeg hørte DSV Transport fortælle om uddannelsen, så vidste jeg med det samme, at det hér, er det, jeg vil. Det er et job med frihed og ansvar, og man arbejder selvstændigt. Foreløbig har jeg lært meget af min mentor,« siger Lærke Nielsen, der bor i Roskilde og har en HG-uddannelse. Planen er at fortsætte med uddannelsesforløbene og dernæst ansætte de egnede unge chauffører enten hos DSV Transport selv eller hos nogle af de tilknyttede vognmænd, der kan slå op i virksomhedens jobbank. Udover at sikre fødekæden af nye chauffører, så handler det for virksomheden også om at tage et socialt ansvar i det område, man bor i.
I en politikontrol blev ni ud af 35 lastbiler grebet i fusk. Chauffører og vognmænd kobler lastbilens særlige rensesystem fra, så der sendes alt for mange NOx’er ud i luften. Alle de snydende lastbiler var østeuropæiske, oplyser Rigspolitiets Tungvognscenter Syd. En ulovlig og stærkt sundhedsskadelig fidus. »Fusk med AdBlue og katalysatorer er kun ét af mange, systematiske forsøg på at undergrave det danske transportmarked. Derfor må vi have mere kontrol og så store bøder, at det simpelthen ikke kan svare sig at fuske,« siger DTLs adm. direktør Erik Østergaard. »De seneste 10 år er der sket en eksplosion i antallet af lastbiler fra Østeuropa på de danske veje. I DTL-Danske Vognmænd ønsker vi mere kontrol og bøder i en skala, hvor det simpelthen ikke kan betale sig at snyde. Ellers accepterer vi, at der er føjet
endnu en mulighed til de i forvejen mange konkurrenceforvridende tiltag, der undergraver det danske godstransporterhverv,« fortsætter han. Ved at omgå SCR-katalysatoren til rensning af udstødningsgassen kan man sænke sine udgifter med 7-15 øre pr. kilometer. Men de sundhedsmæssige konsekvenser er alvorlige – og det er unfair konkurrence over for de mange virksomheder, der overholder reglerne. »Vi ser dette som endnu en brik i den ulige konkurrence over for danske vognmænd og chauffører med underbetalte østeuropæere, manglende betaling af vejbenyttelsesafgift, ulovlig cabotagekørsel, langtids-campering i lastbiler, og nu miljøsvindel,« siger DTLdirektøren. Socialdemokraten Christian Rabjerg Madsen har indkaldt både transport- og miljøministeren om sagen.
FOTO: JOHN LARSEN
FOTO: DSV TRANSPORT
Nyeste fusk i rækken: AdBlue
FOTO: DSV TRANSPORT
UDSMIDNING UDSAT. Vognmandsparret Kristian og Solveig Nørgaard, ATH Arden, har i sidste øjeblik fået udsat lukningen af deres vognmandsforretning. Fristen var 1. maj, men nu er afgørelsen udskudt af Mariagerfjord Kommune, indtil en klage er blevet færdigbehandlet af Miljøklagenævnet. DTL Magasinet beskrev i sidste nummer, at vognmandsforretningen på grund af naboklager er blevet ramt af planlovens bestemmelser om, at vognmandsvirksomheder ikke må ligge i landzone. Vognmandsparret har sammen med DTL været i foretræde hos Folketingets Erhvervsudvalg, og flere politikere har udtrykt stor imødekommenhed og velvilje, men som DTLs chefjurist John Roy Vesterholm siger: »Vi har indtil nu ikke set noget, der kan hjælpe.« Løsningen er efter DTLs mening, at en kommende revision af planloven gør det muligt for vognmandsforretninger at ligge i landzone, hvis kommunen giver tilladelse til det. Det første kuld chaufføraspiranter er startet på et halvt års kursusforløb.
12
DTL magasinet
MAJ 2017
Venstres erfarne transportpolitiske ordfører Kristian Pihl Lorentzen holdt i sidste måned en transportpolitisk konference om infrastruktur og fremtiden. En lang række af transporterhvervets og infrastrukturens mænd og kvinder udvekslede synspunkter, viden og forhåbninger i Fællessalen på Christiansborg. Dagen bød bl.a. på indlæg fra FDM, Dansk Erhverv og – selvfølgelig – DTL-Danske Vognmænd. Erik Østergaard, adm. dir. i DTLDanske Vognmænd: »Op gennem hele det 20. århundrede har vi set teknologiske fremskridt. Forskellen til i dag er, at hastigheden i forandringerne
og især digitaliseringen har sat skub i udviklingen. Men tager vi de rigtige teknologivalg? I Danmark lagde vi transporter over jorden i form af sporvogne. I andre byer lagde man den under jorden – og trods den københavnske metros fremskridt, så rækker skinnerne altså ikke mere end 21 km. Så Danmark er reelt 100 år og hundredevis af skinnekilometer bagud i forhold til andre metropoler. Det betaler vi en pris for – i form af trængsel,« lød det fra Østergaard, der fortsatte med en appel til beslutningstagerne: »Vi har tabt 21 milliarder kroner på urentable infrastrukturprojekter. Det må kunne gøres bedre, og
SOCIAL DUMPING-BEKÆMPERE SIN VÆGT VÆRD I GULD Hver medarbejder i SKAT, der arbejder med social dumping, sikrer indtægter for staten på 4,6 millioner kroner. Det viser en ny rapport om resultaterne af myndighedernes fælles indsats på området. Samlet set tjente indsatsen sig ind med 290 millioner kroner sidste år. Det er en fordobling i forhold til 2015 – trods færre kontroller. ”Så Skru op,” lyder budskabet fra DTL-Danske Vognmænd. »Det er da bare at komme i gang med at få ansat nogle flere i SKAT til dén opgave,« siger administrerende direktør i DTL-Danske Vognmænd, Erik Østergaard. »Hver medarbejder er jo sin vægt værd i guld. Med 4,6 millioner kroner i skatteindtægter for hver medarbejder og med en fordobling af indtjeningen trods færre kontroller, så er der simpelthen ikke noget sagligt argument for at holde igen,« fortsætter han. Og pointerer,
MAJ 2017
at tallene afslører, hvor mange sorte penge, der florerer, når så beskeden en indsats kan give så store indtægter til statskassen. Beskytter mod unfair konkurrence »Vognmandserhvervet har i årevis været hårdt presset. Enhver, der kører på de danske veje, eller som forvilder sig ind på en rasteplads, kan forvisse sig om antallet af udenlandske lastbiler. På rastepladserne og ved havnene bliver man hurtigt klar over, at udenlandske chauffører bor og lever i uger og måneder i Danmark. Det bør faktisk være en overkommelig opgave at lave nogle kontroller og sikre sig, at der betales skat, moms og vejbenyttelsesafgift. Dermed får man hentet nogle indtægter hjem til statskassen – men de betaler sig dobbelt hjem: For som samfund beskytter vi os også imod unfair konkurrence, der ellers får lovlydige vognmænd til at dreje nøglen om.«
ARKIVFOTO: PER DAUGAARD
Infrastrukturpengene hen hvor det batter mest
Investeringerne skal målrettes projekter, der giver mest samfundsmæssig gevinst, mener DTL.
derfor en fed streg under kravet om, at investeringer skal målrettes de projekter, som giver størst samfundsmæssig effekt.« Også PostNord-skandale fik et par ord med på vejen: »Man skal ikke
kaste gode penge efter dårlige. Også her må det gælde, at investeringen skal give bedst mulig samfundsmæssig gevinst, og det sker ikke ved at undergrave et liberalt erhverv som transport.«
Ny transportstrategi efterlyses DTL – Danske Vognmænds adm. direktør Erik Østergaard bifalder i Altinget et ønske om en dansk transportstrategi fra SAS-direktør Lars Wigelstorp Andersen, der har sendt dette nødblus: ”Konkurrencen er benhård og er i høj grad drevet af europæiske konkurrenters kreative forretningsmodeller, hvor der shoppes rundt i europæiske lovgivninger i EU – eller af selskaber, der ganske enkelt er hjemmehørende i en del af verden, hvor forholdene er helt anderledes og efter dansk standard undertiden helt uacceptable. Hvis det fortsætter, vil
dansk luftfart forsvinde, og kun disse selskaber vil være tilbage til at betjene danskerne.” Hertil kommenterer Erik Østergaard: ”Ord til andet kunne dette være dækkende for godstransporten. Social dumping og unfair konkurrence, kreative forretningsmodeller, regelshopping, postkasseselskaber og systematisk spekulation i regel- og lovbrud – i tillid til manglende kontrol – er dagens orden.” Der er derfor brug for en national strategi for luftfart – såvel som for godstransporten, konkluderer han.
SPÆRRETIDER UDSAT De varslede spærretider for vindmølletransporter er blevet udsat fra 1. juli til 1. oktober. Transportordførerne fra de borgerlige partier har lyttet til branchens indvendinger og ønsker to rastepladser målrettet særtransporterne færdiggjort først. Men to ekstra rastepladser er stadig alt for lidt, mener både DTL-direktør Erik Østergaard og formanden for Kran-Blok Erfa, Frank Segall.
DTL magasinet
13
NYHEDER TRAFIKSIKKERHED
SÅDAN SKER
UYKKERNE Havarikommission opdaterer statistikker over lastbilulykkerne Sidste år udkom Havarikommissionen for Vejtrafikulykker med en dybdeanalyse af 30 alvorlige lastbilulykker - omtalt her i bladet i december. Og for nylig har havarikommissionen fulgt sagen op ved at udsende et notat med opdaterede statistikker over lastbilulykkerne i Danmark i 2005-2015. Denne tiårige ulykkestaststik, som blev brugt som baggrundsmateriale til dybdeanalysen, rummer et væld af informationer til at blive klogere af. Andelen af trafikulykker med personskade har generelt været faldende fra 2005 og fremefter, og det gælder også ulykker med lastbiler. Og kun de færreste trafikulykker med personskade involverer lastbilerne. Andelen er på lidt over fem procent. Til gengæld bliver ulykkerne alvorligere. Dødsulykker hvor lastbiler er indblandet tegner sig for hele 16 procent. Som det konkluderes i notatet: ”I en lastbilulykke er der op mod tre gange større sandsynlighed for, at der er dræbte, end i trafikulykker generelt.” Notatet gør også klart, at den højere skadesgrad er knyttet til modparten i ulykken og ikke lastbil-
chaufføren. I tiårsperioden er 20 personer blevet dræbt inde i lastbilen, mens der er blevet dræbt 453 som modparter i ulykkerne – det være sig andre bilister, cyklister eller fodgængere. Samme tendens gælder også for tilskadekomne. Langt de fleste tilskadekomne og dræbte ved lastbilulykkerne er personer i andre biler. Cyklister var indblandet i 16 procent af lastbilulykkerne og fodgængere i seks procent. Statistikkerne viser også, at andelen af lastbilulykker i byzonen er faldende. Mens op mod 60 procent af alle trafikulykker med personskade sker i byzone, så gælder det kun for lidt over 30 procent af lastbilulykkerne, og det er et fald fra ca. 40 procent for ti år siden. Årsagen tilskrives et ændret trafikmønster, så mere lastbiltrafik afvikles uden for byerne end før. Andelen af udenlandske lastbiler involveret i ulykker med personskade er steget fra 11-12 procent i starten af perioden til 13-17 procent i de seneste år – formodentlig svarende til, at lastbiler på udenlandske plader udgør en større del af lastbiltrafikken end før.
ANDEL PERSONSKADEULYKKER 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1%
14
2005
2006
DTL magasinet
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
Statistikken viser – måske noget overraskende – at langt de fleste lastbilulykker med personskade sker på lige vej. Det drejer sig om ca. 47 procent. Næst farligst er almindelige vejkryds med fire ben og dernæst T-krydsene (trebenede kryds). Vejkrydsene tegner sig for henholdsvis ca. 22 procent og ca. 15 procent af ulykkerne med personskade. Herefter følger en stribe forskellige vejudformninger - se kurven. 1,2%
8%
0%
Flest ulykker på lige vej
2015
21,7%
46,8% 15,3%
6,8% 0,6%
Firbenet kryds T-kryds Kryds i øvrigt Rundkørsel Stikryds Ud-/indkørsel
1,1% 1,8% 3,6%
Flettestrækning Jernbaneoverskæring Kurve Lige vej Anden vej
Udlændinge i højresvingsulykker Notatet fra Havarikommissionen for Vejtrafikulykker dykker også ned bag tallene for de forkætrede højresvingsulykker. Her konstateres det, at der er en overrepræsentation af udenlandske statsborgere blandt de dræbte og tilskadekomne. I alt er der fra 2005-2015 påkørt 204 cyklister heraf 51 dræbte i forbindelse med højresvingende lastbiler. Af de 204 cyklister var de 21 fra udlandet. Fire var kinesere, tre fra Litauen, to briter og en fra 12 andre lande, hvoraf otte eller ni var fra andre verdensdele end Europa. ”Det skønnes, at denne andel overstiger forekomsten af cyklister fra fremmede verdensdele i trafik-
ken i Danmark generelt, og at disse dermed har en forhøjet risiko og dermed overrepræsentation i højresvingsulykkerne,” hedder det. Og videre: ”Selv om dette er små tal, kunne dette tyde på, at anderledes adfærd og/ eller manglende erfaring med dansk trafikkultur faktisk kunne have betydning i disse ulykker.” Tallet på de 51 dræbte fra 2005-2015 har vist en nedadgående tendens gennem perioden. Det toppede med 11 dræbte i 2005 og i 2008, mens der i 2014 og 2015 kun var 1 dræbt (siden er det desværre gået den anden vej igen med lidt flere dræbte).
FOTO: FINN BJERREMAND
Af John Larsen
De mest almindelige typer lastbiluheld Sidder du i førerhuset på vej ligeud ad en landevej eller motorvej, kan du være i gang med optakten til den mest almindelige ulykke med en lastbil. Bagendekollisioner og frontale sammenstød er nemlig den hyppigst forekommende lastbilulykke med personskade. I sagens natur er frontalsammenstødene de alvorligste med størst andel dræbte.
BAGENDEKOLLISIONER
Disse ulykker sker lige så tit på andre veje i by- eller landzone som på motorvej. I lidt over halvdelen af tilfældene kører lastbilen op bag i et andet køretøj, mens lastbilen i resten af tilfældene påkøres bagfra. Hertil kommer en del kollisioner med køretøjer i samme retning under overhalinger og ved sammenfletninger med mere. Alt i alt bliver dette til den hyppigst forekommende type lastbilulykke.
FRONTALKOLLISIONER
En typisk landevejsulykke. Langt hyppigst er der tale om, at andre køretøjer kommer over i lastbilens modkørende bane, og i mindre grad er lastbilen endt i venstre side. En særlig type er frontale sammenstød under overhaling. I sagens natur er der ved frontale kollisioner tale om nogle af de mest voldsomme ulykker og klart dem med flest dræbte.
HØJRESVINGENDE IND FORAN LIGEUD KØRENDE
Denne type uheld drejer sig om højresvingende lastbiler, der rammer ligeud kørende knallerter, fodgængere eller cyklister. Langt de fleste af ulykkerne sker i signalregulerede kryds.
TVÆRKOLLISIONER I VEJKRYDS
Disse typisk vigepligtulykker sker i kryds, hvor den ene part rammer den anden part fra siden, hvor begge er på vej lige over i krydset.
PÅKØRSEL AF PARKERET KØRETØJ
Oftest kører bilister eller andre ind i parkerede lastbiler. Der er i perioden kun i 15% tilfælde at det er lastbilen, der er kørt ind i et parkeret køretøj.
VENSTRESVINGENDE KØRETØJ UD FORAN MODKØRENDE DER KOMMER FRA VENSTRE SIDE
Her er en overvægt af ulykker i landzone, og i lidt over halvdelen af tilfældene er det lastbilen, der svinger til venstre.
VENSTRESVINGENDE IND FORAN MODKØRENDE FORFRA
Her er det i tre ud af fire tilfælde lastbiler, der svinger til venstre og bliver ramt på højre side af et modkørende køretøj. Ulykkerne sker både på landet og i byerne, og en tredjedel sker i et lysreguleret kryds.
OVERHALING OG KOLISSION MED KØRETØJ I SAMME RETNING
Uheldssituationen er medregnet i bagendekolissionerne. Der er i lidt over halvdelen af ulykkerne tale om, at lastbilen er i gang med at overhale – i et enkelt tilfælde overhalede en lastbil en anden lastbil.
HØJRESVINGENDE KØRETØJ UD FORAN KØRETØJ FRA VENSTRE Oftest er det en højresvingende lastbil, der kører ud foran en ligeud kørende på vej i samme retning, og det har både været ud foran personbiler, cyklister og knallert 30’ere. I nogle tilfælde er det modsatte tilfælde, hvor lastbilen er den ligeud kørende.
VENSTRESVINGENDE IND FORAN KØRETØJ I SAMME RETNING
Det forekommer hyppigst, det er lastbilen der kommer bagfra og rammer et andet venstresvingende køretøj foran, mens det i knap halvdelen af tilfældene er lastbilen som er den venstresvingende. I én ulykke har begge køretøjer været en lastbil. Kun i otte tilfælde er uheldet sket i lyskryds. Der er registret dræbte trafikanter i alle ti typer ulykker.
Her ses en ulykke på E45 ved Christiansfeld. FOTO: FINN BJERREMAND MAJ 2017
DTL magasinet
15
NYHEDER TRAFIKSIKKERHED
DERFOR kører erhvervschauffører galt Inden for det sidste år har hver 10. erhvervschauffør kørt galt i arbejdstiden, viser en ny undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik og Forsikring & Pension. Ved erhvervschauffører forstås i bred forstand ansatte, der kører på vejene i arbejdstiden i enten personbil, varevogn, lastbil eller busser. Man har spurgt de erhvervschauffører, der har været ude for en ulykke inden for det sidste år, hvorfor det gik galt. Her er deres svar:
Hvorfor kørte du galt?
Hvor ofte har du inden for det sidste år gjort følgende, mens du sad bag rattet?:
• • • • •
• Set på din telefon – fx læst en sms, mail eller indhold på internettet: 26 %. • Skrevet på din telefon eller iPad – fx skrevet en sms, mail, søgt efter musik m.m.: 14 %. • Læst i papirer eller på iPad: 16 %. • Tastet på GPS: 42 %. • Tjekket rutevejledning på telefon: 20 %.
(flere svarmuligheder):
• • • • • • • • • • • • •
Andre trafikanters uventede adfærd: 30 % Manglende orientering: 10 % Var træt: 8 % Var stresset: 8 % Var uopmærksom (tjekkede mails, skrev på mobil, kiggede i papirer, talte håndholdt): 6 % Manglende køreerfaring: 5 % Holdt for kort afstand til forankørende: 5 % Kørte mere end fartgrænsen: 4 % Sad i egne tanker: 4 % Havde travlt: 4 % Drak eller spiste: 4 % Talte i håndfri mobil: 3 % Følte mig presset af arbejdsgiver: 2 % Påvirket af ulovlige stoffer: 2 % Alkoholpåvirket: 2 % Andet: 18 % Husker ikke: 3 % Ved ikke: 3 %
(kilde: Undersøgelse blandt 1.050 erhvervschauffører, som Userneeds har lavet for Rådet for Sikker Trafik og Forsikring & Pension i marts-april 2017).
VI UDDANNER FOLK
Uddannelsesbranchens foretrukne uddannelsespartner På AMU-Fyn’s store transportcenter i Tietgenbyen har du mulighed for at deltage på kurser inden for fx. personbefordring, godstransport, farligt gods, taxi, kran, truck, teleskoplæsser, vintertjeneste, køreteknik og simulator. Hvis du/din virksomhed kunne tænke jer at høre mere om jeres muligheder - så kontakt meget gerne en af AMU-Fyn’s uddannelseskonsulenter: Karin Kjerside Sørensen Telefon 22 10 41 11 kks@amu-fyn.dk
Jens Erik Christensen Telefon 22 10 41 14 jec@amu-fyn.dk
C. F. Tietgens Boulevard 27 • 5220 Odense SØ Petersmindevej 50 • 5100 Odense C • Tlf. 66 13 66 70
16
DTL magasinet
www.amu-fyn.dk
MAJ 2017
SAGT & SKREVET Dybt beklageligt Det er useriøst. Det er ikke i orden, at ministeren møder op uforberedt, når spørgsmålet har været fremsendt til ham. Det er dybt beklageligt, at ministeren gang på gang ikke tager sit eget arbejde seriøst. Transportordfører Kim Christiansen, i Ekstrabladet, om Ole Birk Olesen, der fik sagt i Folketinget, at et forslag – som stiller skrappere krav til vognmænd med mindre varevogne – aldrig har været til afstemning i Folketinget. Men det var altså lodret forkert.
SVENSK SAMLING
I 100 ÅR
De svenske vognmænds organisation, Sveriges Åkeriföretag, har netop fejret sit 100 års jubilæum. Samlingen af vognmændene skete i Stockholm i foråret 1917 på opfordring af hestevognsejeren Anton W Anderson, hvor man diskuterede en samling af interesserne i to dage. Resultatet blev en landsdækkende vognmandsorganisation. Den aktuelle anledning var fodermangel til hestene. Der var brug for, at vognmændene stod sammen for at råbe politikere og myndigheder op. Det lykkedes, og vognmændenes ønsker blev tilgodeset. I løbet af 1920’er og 1930’erne opstod kampen mod flere og flere afgifter og en stigende strøm af indviklede bestemmelser. Krigen bød på kæmpe udfordringer med brændstofmangel, rationeringer og beslaglæggelser af lastbiler til militæret. Senere fulgte gode år for branchen, hvor lastbiltrafikken tog sig mere og mere af langturstransporterne. Dog så man internt forskelligt på markedssituationen. Sveriges Åkeriföretag talte varmt for et frit og mere ureguleret transportmarked, mens mange vognmænd var urolige for den udvikling. Når organisationen i dag peger på den største udfordring for de svenske vognmænd, så er det den hårde konkurrence fra de udenlandske transportører i Sverige. Fremtiden I erkendelsen af, at vognmændenes vilkår nu i høj grad besluttes i EU har Sveriges Åkeriföretag været stærkt engageret i dannelsen af en stærk nordisk organisation med base i Bruxelles i 2012, nemlig Nordic Logistics Association, NLA. »Engagementet er meget vigtig for SÅ og vore medlemmer. Ved at arbejde sammen med vores søsterorganisationer i Norden opnår vi en stærkere stemme og større indfl ydelse i EU, end hvad SÅ kunne opnå alene. Det er en naturlig udvidelse af SÅs historie – at udbrede vores samarbejde,« siger direktør i Sveriges Åkeriföretag, Rickard Gegö. Samarbejdet er netop blevet forstærket med Norges Lastebileier-Forbund, NLF, som har tiltrådt det svenskstartede kodeks ”Fair Transport”. Herved forpligter transportørerne sig til at følge retningslinjer om sikre og miljøvenlige transporter, følge lovgivning og regler samt udvise social ansvarlighed over for den omgivende samfund. »NLA hilser det forstærkede samarbejde velkommen. Situationen i forskellige lande skaber forskellige udfordringer. Men hvis det nordiske samarbejde kan skabe en nordisk ramme for at udvikle fair transport idealer, så skal det være meget velkomment,« siger NLAs direktør Søren Hylstrup Larsen.
MAJ 2017
Fis i en hornlygte Jeg har da aldrig hørt mage til en fis i en hornlygte. Det her med at man skal have transporteret sine sko eller sine nøgler. Vi har altså et samfund, der bygger på love. SF’s transportordfører Karsten Hønge, i TV2, om samkørselstjenesten Ubers afløser, Habil, som vil transportere folks ting – og dem selv.
Skal resten pisse og skide i hækken Det undrer mig, hvorfor du har været så længe om at påtage dig det sociale ansvar, og hvorfor du kun vil bygge boliger til 30 af dine chauffører, når nu du har 170 chauffører ansat til at underminere det danske transportmarked. Skal de resterende chauffører stadig fylde op på danske rastepladser, hvor de kan pisse og skovskide i Hr. og Fru Hansens hæk? Michael Nedersøe, folketingskandidat for Dansk Folkeparti i Favrskov, i Lastbil Magasinet, om vognmand Henrik Hansen fra Contrans, som har søgt om en byggetilladelse til en ”velfærdsbygning”, som hans underbetalte østeuropæiske chauffører ville kunne gøre brug af.
Den svære kontrol Det er ikke noget, vi bare lige kan kontrollere. Man går ind og klistrer noget på lastbilens ledningsnet og omgår motorstyringen. Derfor er det skjult. Og derfor er vi nødt til at lave visuel gennemgang af lastbilens motor, når vi får mistanke. Indtil nu har vi kun afsløret østeuropæiske lastbiler. Politikommissær Stig Simonsen, Rigspolitiets Tungvognscenter, i Jyllands-Posten, om snyd med rensning af udstødningen.
Snyd får ingen konsekvenser Det her handler om at spare penge. Østeuropæerne har en opfattelse af, at de kan omgå reglerne, uden at det får konsekvenser – og mange af dem kan. Der er mange, mange flere, der bryder reglerne, end der bliver taget. Chauffør Jan Hansen, Skive Køletransport, i Lastbil Magasinet om målrettet AdBlue svindel.
Promiller – ingen højere? Der findes højere promiller, men det er godt nok sjældent det sker. Vicepolitikommissær i Herning Michael Schultze i DR.dk/midtvest om en litauisk chauffør, der havde en promille på 4.4.
En anelse molboagtigt Jeg vil godt starte med at sige, at jeg er utrolig glad for, at det så er sat på dagsordenen til det næste møde i den forligskreds. Men der er vel ikke noget at sige til, hvis der skulle være en enkelt bilist hist og pist, der ville synes, at det er en anelse molboagtigt. Matthias Tesfaye (S), i Ingeniøren, om transportminister Ole Birk Olesen, som nu vil undersøge muligheden for at sætte elektroniske trafiktavler op igen, umiddelbart efter at de er pillet ned på grund af pengemangel.
NYHEDER ERHVERVSPOLITIK Af Johan Erichs, MeraMedia
Den svenske regering pønser på at få lastbilerne til at betale for slidtagen på vejene. Første udspil er dog blevet forkastet.
Svensk forslag om vejskat
FOTO: FINN BJERREMAND
– en ommer
Den svenske regering har pludselig stoppet sit forslag om at indføre vejslidtageskat – efter hård kritik fra transportbranchen. Et nyt forslag skal udarbejdes
D
18
DTL magasinet
tidsbaserede afgift (Eurovignetten) ophøre. Nettoindtægterne til staten beregnes til at blive 1,6-2,8 milliarder svenske kroner om året. Men allerede inden betænkningen er blevet officielt præsenteret, så bakker regeringen ud af forslaget, fordi det ikke kan gennemføres. Den svenske socialdemokratiske finansminister Magdalena Andersson har meddelt, at regeringen bedømmer, at forslaget risikerer at forværre de svenske transportvirksomheders konkurrenceevne, og at det er uacceptabelt. Det er de svenske vognmænd helt enige i: »Det er godt, at forslaget parkeres i sin nuværende form, eftersom det kraftigt ødelægger det svenske transporterhvervs konkurrencekraft,« siger Ulric Långberg fra Sveriges Åkeriföretag, SÅ. Også finansministerens kollega, miljøminister Karolina Skog fra Miljøpartiet De Grønne udtaler sig i den samme regeringsmeddelelse, at regeringen vil have en vejslidtageafgift, som både leder til, at gods fl yttes fra vej til tog og søfart og skaber ordnede forhold i transportbranchen. »Vi er ikke
tilfredse, før vi har et forslag, som løser begge opgaver.« SÅs Ulric Långberg tilføjer: »Vi er positivt overraskede over, at regeringen nu trækker i nødbremsen. Vi har undervejs gentagne gange gjort vores opfattelse af forslaget klart. Regeringens repræsentanter har opfordret os til at forholde os afventende. I stedet har vi handlet og påvirket arbejdet, og det har givet resultat.« »Betænkningens beregninger om overfl ytning af gods i størrelsesordenen fem procent til andre transportformer er helt urealistiske. Fx siger jernbaneerhvervet, at otte-ni procents godsoverfl ytning er mulig men under forudsætning, at jernbanekapaciteten til gods bliver udbygget kraftigt – i visse tilfælde med dobbelte spor, og det er urealistisk,« siger han. Vi ser den foreslåede vejskat udelukkende som en ny måde til at skaffe penge til statskassen,« siger Ulric Långberg. Revideret forslag på vej Regeringen understreger, at den umiddelbart indleder arbejdet med at få fremlagt et revideret forslag til en vejslidtageskat.
Det arbejde skal foregå i regeringskontorerne – så der skal ikke udarbejdes en ny betænkning. »Forslaget er bremset, men vi er overbevidste om, at der kommer en ny version. Vi håber, at et nyt forslag ikke er kontraproduktivt for branchen og kunderne, men at de eventuelle skattemidler, der inddrives, geninvesteres til gavn for branchen. Sveriges Åkeriföretag håber på et mere differentieret forslag,« siger han. »Vi formoder, at det bliver et forslag til Rigsdagen, som FOTO:SÅ
en svenske regering har overraskende – og til transportbranchens tilfredshed – trukket et forslag om en kilometerbaseret vejskat tilbage. En stærkt forsinket og meget kritiseret betænkning blev ellers for nylig afleveret til regeringen, og heri blev det foreslået at indføre en afstandsafhængig vejskat for svenske og udenlandske lastbiler over 12 tons. Meningen med vejskatten er bl.a., at den tunge trafik i højere grad selv skal bære en større del af udgifterne til vejene i stedet for samfundet. Skatten tænkes samtidig at bidrage til at mindske transportsektorens miljøpåvirkning ved at få overflyttet noget af godset til jernbane og søvej. Det er også tanken, at vejskatten skal øge mulighederne for at kontrollere, om lastbilerne og transportvirksomhederne efterlever reglerne. I betænkningen lægges op til, at der skal betales 0,38-1,69 svenske kroner for hvert kørt kilometer på statslige og kommunale veje, hvor satsen udregnes efter lastbilens egenskaber som vægt, antal aksler, Euro-norm og trækevne. Til gengæld vil den nuværende
Ulric Långberg, Sveriges Åkeriföretag: »Kommer der en vejskat, skal den omveksles med lavere eller slet ingen brændstofafgifter.«
JUNI/JULI 2016
Forsker: EU vil få vejslidtageskatter »Vi får en vejslidtageskat i Sverige, og vi vil få det i hele EU. Det er kun et spørgsmål om hvornår.« Det spår den svenske transportforsker Henrik Sternberg fra universitetet i Lund. Henrik Sternberg forklarer, at transportbranchen i de fleste lande har modsat sig sådanne planer men budt skatten velkommen, når den er blevet rullet ud. Han sammenligner med trængselsafgiften i Stockholm, hvor erhvervslivet til at begynde med var meget stærke modstandere. Men et år efter indførelsen var der en klar majoritet, der kunne lide skatten. »Selv i Sverige har der været transportører, der har udtrykt sig positivt om vejslidtageskat. Afgørende er, om systemet fører til bedre kontrol og bedre konkurrencevilkår og –evne for branchens seriøse aktører. Bedre og mere fair konkurrence er nøglen til, om systemet bliver påskønnet. Sådan var det i Schweiz og også i Tyskland. Der findes ingen anledning til at tro, at vi ikke vil opleve det samme scenarie i Sverige,« mener Henrik Sternberg. I følge forskeren har effekten af kilometerskatten fx i Schweiz været, at der køres med mere gods på ladet og endda ført til en overflytning af gods til jernbane. Henrik Sternberg tror, at den svenske regering med sin plan om en vejslidtageskat hælder til et system med automatisk, satellitbaseret aflæsning af de kørte kilometer og vil fravælge frivilling rapportering. Et sådant system kræver, at der installeres satellitbaseret udstyr i køretøjerne. »Vi får på den måde et system, som bliver mere effektivt over for dem, der snyder og forsøger at undgå betalingen, som det jo sker i dag, når udenlandske transportfirmaer køber Eurovignetten, samtidig med at de bliver kontrolleret. En kontinuerlig overvågning koblet til hårdere metoder til at inddrive pengene gør det også lettere at inddrive trængselsskatter, parkeringsbøder og andre bøder og afgifter.« Hvem bliver vinderne af en vejslidtageskat? »I begyndelsen – det første og andet år – mindsker branchens lønsomhed over hele linjen. Transportører i skovindustrien risikerer – alt efter hvor stor afgiften bliver – at møde en mindre efterspørgsel, da skovindustriens kan dale. Men ser vi på andre segmenter, og hvad der er sket i andre lande, så gavnes lønsomheden hos seriøse og store aktører på sigt – mere eller mindre afhængig af, hvilken opkrævningsmodel der indføres. Vil gavne seriøse transportører Henrik Sternberg nævner endda, at en konsekvens af en vejslidtageskat bliver, at lastbilflåden hos transportvirksomhederne vil tilpasse sig opgaverne, da alt vil blive gjort for at minimere skatten. »Med tanke på den unfair konkurrence i branchen og myndighe-
derefter tager stilling. Mange socialdemokratiske rigsdagsmedlemmer har jo været meget skeptiske over for det oprindelige forslag. Forhåbentligt bliver der foreslået en eller anden form for skatteomveksling, hvor en vejskat afbalanceres med mindskede eller afskaffede CO2-
MAJ 2017
og energiskatter på brændstoffet – ligesom modeller fra andre lande, der har indført vejskatter. Så bliver skadeeffekten mindre, og det svenske erhvervsliv beholder konkurrenceevnen. Alt andet er dårskab,« slutter Ulric Långberg.
dens uformåen, hvad angår at inddrive bøder og afgifter som fx trængselafgifterne i Göteborg og Stockholm kan man forstå, at mange transportvirksomheder bliver kritiske, selvom selve ideen bag kan gavne dem. Bliver det et velgennemtænkt forslag, så bliver det lettere for seriøse transportvirksomheder at konkurrere med useriøse hjemlige og udenlandske aktører. Viser satellitaflæsningen, at et udenlandsk transportfirma eller lastbil ikke opfører sig ordentligt, så bliver det opdaget, inden de forlader landet, og køretøjet kan klampes, eller også kan bøderne/afgifterne inddrives automatisk,« slutter Sternberg.' Udspil sidst i maj Hos Nordic Logistics Association, NLA, oplyser Marte Halvorsen, at EU-Kommissionen i slutningen af denne måned kommer med et udspil til en revision af Eurovignet-direktivet samt direktivet om elektronisk samarbejde mellem betalingssystemer. Kommissionen ville gerne foreslå, at tidsbaserede afgifter (Eurovignetten) afskaffes til fordel for kilometer-baserede afgifter (vejslidtageskat), men det vil ikke være politisk realistisk. Til gengæld forventes det, at vejafgifterne i større udstrækning vil medtage diverse eksterne omkostninger. Der ventes også en større differentiering af afgifterne for at styre lastbilparken i en mere miljøvenlig retning. Og der er overvejelser om at pålægge medlemsstaterne at opkræve vejafgifter af varebiler under 3,5 tons.
Få op til 28% rabat på dine private forsikringer Som medlem af DTL kan du få gode rabatter på dine private forsikringer. Princippet er enkelt: Har du en kerneforsikring, får du 15 % rabat på forsikringen. Har du to, får du 23 % rabat, og har du tre, får du 28 % rabat.*
Ring til o 33 55 s på 50 50 og få e t tilbud * Læs mere om kerneforsikringer på codan.dk 04.17 Codan Forsikring A/S, København V, CVR 1052 9638.
DTL_28%_90x127.indd 1
27/04/17 net DTL magasi
13.15
19
INTERVIEW PER PELLE RASMUSSEN
MIG & MIN
LASTBIL
Tekst og foto af Finn Bjerremand
Fæsted Vognmandsforretning er blandt de første, der kører med en af Scanias nye treakslede R 500.
Kørekomfort – hele vejen ud til gården Sekscylindret motor gør arbejdet rigtig godt Scanias nye lastbilprogram fra sidste år har også budt på en version med en ny sekscylindret rækkemotor, som præcis har brudt 500 hk muren. Motoren følger også i sporet på de meget succesfulde motorer 410 og 450, som har et rigtig godt ry for deres brændstoføkonomi. Og de tre motorserier har ”only-SCR”-konceptet til fælles, det vil sige, at de nøjes med en SCRkatalysator til rensning af udstødning og klarer sig uden EGR, som ellers anvendes af alle Scanias V8 motorer. Fæsted Vognmandsforretning i Rødding er en af de første, der har fået en sådan ny treakslet R 500 ud at køre. Den er bygget op som en rigtig allround trækker, der kører en stor del af tiden på landevej men som også skal kunne bevæge sig ud på grusvejene – og helt ud på markvejene. Den transporterer nemlig landbrugsprodukter året rundt. Opgaverne førte til valget på en R version med CR 20 High Line førerhus, frem for en S version, som har Scanias højeste førerhus med det eftertragtede flade gulv. Chauffør Per Pelle Rasmussen synes, at R modellen er den helt rigtige, netop fordi der bliver kørt så meget uden for asfaltvejene. Dér er det vigtigt med god frihøjde forneden og et lidt lavere placeret førerhus. »Komforten er helt i top. Den kører godt ud ad vejen. Også den sekscylindrede rækkemotor gør det godt,« lyder dommen fra chaufføren,
20
DTL magasinet
der ellers har været glad for at køre Scania V8 i en del år. Plads til forbedringer Også meget af udstyret er helt i top efter hans mening. Han har det også godt med at køre med ACC. Der er dog stadig plads til forbedringer, eksempelvis synes han, at de indvendige solskærme, som skal vippes ned på gammeldagsvis inde i førerhuset, hører fortiden til. Ligeledes synes han ikke, at den udtrækkelige underkøje er en kæmpegevinst, fordi hvis
den er trukket ud, har chaufføren svært ved at komme til køleskabet. Chassiset er en R 500 6x2 med 2950 mm akselafstand, otte ton foraksel og en nordisk bogie med singlemontering på bogieakslen, med en 11,5 t drivaksel og en 7,5 ton bogieaksel. Alle aksler er ophængt i luftaffjedring. Bagakslen er af typen AD400SA med en gearing på 2,92, der er passende til blandet kørsel og giver en god brændstoføkonomi. Kofangeren er af typen ”normal høj frigang” i FUPS (Frontal Underrun Protection), som er
Chauffør Per Pelle Rasmussen føler sig godt tilpas i den nye R 500.
JUNI/JULI 2016
valgt på grund af, at der også køres uden for fast vej. 13 liters Euro 6-motor Motoren er en 13 liters Euro 6-version af typen DC13 155 L01, der kan anvende diesel eller HVO, som drivmiddel. Topydelsen er på 500 hk og med et højeste drejningsmoment på 2550 Nm. Kraftudtaget har et maksimalt output på 600 Nm. Transmissionen består af en Scania gearkasse af typen GRS905R, hvor R viser, at det er en version med retarder, i dette tilfælde en R3500, som er integreret i gearkassen. Dermed har vognen også de gode funktioner med mulighed for at indstille hastigheden både op og ned ad bakke. Gearskifte og betjening af koblingen sker automatisk med Scanias Opticruise. Bremsesystemet er et ABS/EBS system 6S/5M Brake management, og der er skivebremser på alle hjul. Vognen har også Scanias sikkerhedspakke, omfattende det lovbefalede AEB (automatisk nødbremse) samt LDW (sporassistent) og ACC, der med den gps-styrede Active Prediction (gasgivningsfunktion) indkoblet betyder, at chaufføren nærmest blot skal holde i rattet, når det går ud ad de store veje. Udstyret i førerhuset omfatter Scania luksus
Den nye Scania betjener landbrugskunder helt ude på de små markveje.
læderstole med ventilation, der giver et godt arbejdsklima for chaufføren og Scania infotainment premium-pakke. Vognen har en flot og funktionel trækkeropbygning, hvor Kudsk & Nissums værksted i Vojens har stået for hydraulikanlægget, skab og afdækning med dørk mens klargøringen er forestået af Scania i Hammelev.
Den tekniske totalvægt er 27 ton, mens den tilladte totalvægt i Danmark er 26 ton og med en egenvægt på 9,97 ton udløser det et maksimalt tilladt skammeltryk på 16,03 t. Læs også Finn Bjerremands test af Scanias R500 side 24
Tank lastbilen lige der, hvor du er Hos OK får du et stort, landsdækkende netværk af OK Truck Dieselstationer, så du altid kan tanke lastbilen lige der, hvor du er. Alle vores stationer er strategisk velplacerede, tæt ved motorveje, så du hurtigt og nemt kommer på farten igen.
Bestil tankkort på 89 32 25 40
www.ok.dk
MAJ 2017
DTL magasinet
21
MEDLEMMERNE FORDELE Tekst og foto af John Larsen
PARTNERSKAB OM TRAFIKSIKRE LASTBILER OG TRAILERE Samarbejdsaftale med Applus Bilsyn fornyet.
DTL – Danske Vognmænd og Applus Bilsyn har fornyet samarbejdsaftalen – endnu en gang. »Vi har et stærkt partnerskab bygget på fælles værdier om at have trafiksikre lastbiler og trailere ude på vejene,« lyder det fælles budskab fra de to adm. direktører, Per V. Rasmussen, Applus Bilsyn og DTLs Erik Østergaard. Samarbejdet har 10 års jubilæum i år. Aftalen betyder, at DTLs medlemmer får adgang til et landsdækkende net af synshaller, der giver 12,6 procent rabat på brancheprislisten for bilsyn. Derudover gives 50 procent rabat på bremsetest. Applus Bilsyn er landets klart største bilsynskæde med ca. 150 bilsynshaller landet over, hvoraf op mod 80 syner tunge køretøjer. »DTL og Applus er mere end et leverandør/ kundeforhold,« fremhæver Applus-direktøren. »For flere år siden besluttede vi at indgå et partnerskab, hvor medlemmer og potentielle medlemmer ikke alene får glæde af rabatter men meget, meget mere.« Partnerskabet udmønter sig bl.a. i, at Applus Bilsyn atter en gang har været med på DTLs stand på transportmessen i Herning, og den 19. maj samles DTL medlemmer til en spændende seance med den tidligere racerkører Thorkild Thyrring som start på DTLs generalforsamlingsweekend. DTL-medlemmer, der ikke er i Aarhus den weekend, kan imidlertid opleve Thorkild Thyrring senere, da han tager på turné rundt i Danmark fem steder i løbet af sommeren og efteråret med Applus Bilsyn. Her bliver DTLs medlemmer selvfølgelig også inviteret med. Medlemsmøder Samtidig planlægges seks medlemsmøder til
SALG: Kenneth Nielsen: +45 40 35 20 07 Lars Iversen: +45 40 35 20 08
DTLs Erik Østergaard og Applus’ Per V. Rasmussen giver håndslag på fortsat godt samarbejde, der har 10 års jubilæum i år.
efteråret, hvor det faglige er i højsædet. Her vil tekniske eksperter demonstrere nyheder og faldgruber i synsreglerne på nogle trækkere og trailere. Køretøjer, der inspiceres, får synet gratis denne dag. Mødet slutter af med stegt flæsk og persillesovs, hvor medlemmerne også får lejlighed til at tale med andre af DTLs hovedsamarbejdspartnere.
og effektivt bilsyn kan trække på den biltekniske ekspertise fra landets bedst uddannede synsmedarbejdere landet over. Med Applusnetværket vil vognmændene altid kunne få glæde af den knowhow og vidensdeling, der naturligt finder sted. Han noterer sig også, at det er Applus-medarbejdere, der underviser i bilteknik ude på fagskolerne. »Jeg vil gerne opfordre til, at vore medlemmer gør brug af de bremsetests af lastbiler og påhængsvogne, som samarbejdsaftalen giver rigtigt gode muligheder for,« siger han. Per V. Rasmussen nævner i den sammenhæng, at fx Applus Bilsyn i Padborg har to trækkere kørende ude hos kunderne udelukkende for at hente trailere ind til syn. Per V. Rasmussen nævner også Applus Erhvervsklub, som er en erhvervsside på nettet med målrettede informationer og nyheder til transportbranchen. Thorkild Thyrring-turneen vil også blive omtalt her, og sidst men ikke mindst kan DTLs medlemmer følge deres syn på websiden: Stedet, tidspunkt, antal, omsyn med videre. Der er ca. 680 DTL-virksomheder tilmeldt aftalen, hvoraf godt to tredjedele benytter den. Stadig flere bruger også Applus Bilsyn via deres servicekontrakter med lastbilforhandlerne. For at blive tilknyttet Applus-netværket som DTL-vognmand, skal du udfylde en tiltrædelsesaftale, der kan hentes på DTLs hjemmeside, www.dtl.eu. Alternativt kan du kontakte Applus Bilsyn på telefon 7013 1212.
Bilteknisk knowhow Erik Østergaard fremhæver, at det for DTL er vigtigt, at medlemmerne ud over et smidigt
Køb & salg af dit brugte materiel.
Kontant afregning! Lastbiler · Trækkere Sættevogne · Anhængere Entreprenørmaskiner
FØLG OS PÅ FACEBOOK
facebook.com/euronor.dk
Hermesvej 15 · DK-6330 Padborg · www.euronor.dk · mail@euronor.dk
INDKØB: VEST Jan Løw-Larsen +45 40 55 50 90 ØST Heino Johansen: +45 60 88 88 66
MEDLEMMERNE ÅRETS TRANSPORTVIRKSOMHED
ÅTV-finale åbner festen
Vinderen afsløres lørdag 20. maj: Bliver det Vognmand Anders Larsen fra Hedehusene, Thisted Kloakservice eller Brædstrup Vognmandsforretning, der kan kalde sig Årets Transportvirksomhed 2017? I år skal vinderen kåres umiddelbart inden festmiddagen om aftenen, efter DTLs generalforsamling er afviklet tidligere på dagen. Den kendte komiker og journalist Sebastian Dorset vil føre det feststemte publikum og de spændte finalister frem til kåringen til lyden af taktfaste klapsalver under Centralværkstedets høje loft i hjertet af Aarhus. Forud er gået nogle travle og intense måneder i ÅTV-regi. Først med afsløringen af de tre finalister på DTLs stand om lørdagen under stor bevågenhed på transportmessen i Herning. Her kom sidste års populære vinder, Engsig Transport fra Sunds, og fortalte om deres oplevelser, hvorefter Venstres mangeårige
transportordfører Kristian Pihl Lorentzen stilsikkert løftede sløret for de tre finalister. Derefter åbnede så onlineafstemningen via Facebook, hvor der igennem hele forløbet har været stor jævnbyrdighed og spænding om udfaldet. På Facebook har videoer og portrætartikler af finalisterne genereret endda særdeles høj aktivitet med en rækkevidde på over 20.000 personer. Det er ikke mindst flot, fordi de konkurrerende virksomheder i år er selvkørende vognmænd, og dermed nominelt mindre forretninger. Ikke desto mindre har der været stor interesse for afstemningen og kampagnen på Facebook, hvor det er væltet ind med tilkendegivelser
fra dem, der har afgivet deres stemme, og som har opfordret familie, venner og bekendte til at gøre det samme. Man kan stemme i onlineafstemningen via Facebook frem til fredag den 19. maj kl. 12, hvor afstemningen lukker. Sms-afstemningen åbner kl.
16 samme dag, samtidig med at gæsterne til DTLs uformelle medlemsmiddag begynder at indfinde sig på Hotel Scandic City i Aarhus. Sms-afstemningen lukker lørdag d. 20. maj – få øjeblikke før den samlede vinder kåres på scenen som Årets Transportvirksomhed, når stemmetallet er gjort op.
Fleksibilitet og indsigt er afgørende for sammensætningen af den rigtige finansiering i din virksomhed. Tal med os om mulighederne.
Koderne til sms-afstemningen er: • Sms DTL A til 1245 for at stemme på Vognmand Anders Larsen, Hedehusene • Sms DTL B til 1245 for at stemme på Thisted Kloakservice • Sms DTL C til 1245 for at stemme på Brædstrup Vognmandsforretning
Jyske Finans - Inspiration til vækst
Det er gratis at deltage i sms-afstemningen
Sponsorerne ønsker held og lykke til finalisterne!
NY VBG 795 V-2 NEMMERE AT KOBLE! NYHED! • ”Født” med fangmundsforlængere • Nemmere at udskifte fangmunden
Som professionel chauffør er du afhængig af at alt går smidigt og enkelt. Hvert enkelt stop koster tid og penge. For at gøre det lettere er den nye VBG 795V-2 allerede ”født” med fangmunds forlængere. Det betyder at det er lettere at ”ramme plet” ved tilkobling. Det betyder også, at risikoen for skader på andet udstyr mindskes. Ny VBG 795V-2 er lettere, fangmunden er lavet i et materiale, der har stor styrke, hvilket betyder færre værkstedsbesøg, den er nemmere at udskifte - hvis uheldet er ude.
The Strong Connection www.vbg.eu
Member of VBG Group
TEST LASTBILER Tekst og foto af Finn Bjerremand
OVER BAKKETOPPEN
i tomgang
Scanias store sekscylindrede motor lever op til forventningerne Scanias nye topmodel, R 500, med 13 liters motor svigter aldrig. Heller ikke når det går opad. Undervejs på min testkørsel kørte den frisk til op ad motorvejsbakken ved Ejer Bavnehøj mod syd – og den sidste del af bakken blev taget i tomgang, mens vognen rullede hen over knotten i ECO-roll. Det kan da kaldes brændstofeffektivt. Det er naturligvis med til at optimere driftsøkonomien. Med makseffekten på 500 hk – og nok så vigtigt et topdrejningsmoment på 2550 Nm – er DC13 155 en effektivt arbejdende maskine. Og samtidig meget smidig. Med denne topeffekt rammer vognen lige ned midt i det danske marked for treakslede trækkere, som skal være fleksible i brug. Vognen er velegnet til kørsel såvel nationalt som regionalt og internationalt. Den er til hele spektret fra lette citytrailere til distribution, over tunge fireakslede trailere herunder også tipsættevogn til komplette modulvogntog med 60 ton vogntogsvægt. Det er også den letteste vogn, Scania kan tilbyde med en motor i segmentet 500 hk og opad. Kun SCR Den sekscylindrede Euro 6-motor har Scania XPI brændstofindsprøjtningssystem, 4 ventiler pr. cylinder, fast turboladning, og rensningen af udstødningen klares af kemiboksen, som indeholder DOC (Diesel oxidationskatalysator), DPF (dieselpartikelfilter) og en SCR-katalysator. Til gengæld er der ikke EGR (Udstødningstilbageførsel), og det gør både motoren mere enkel i sin konstruktion, og man slipper for ekstra køling af udstødningsgassen. Ligeledes klares turboladnin-
24
DTL magasinet
gen med en FGT (fast turboladning), der er også er mere enkel. Scania har nu i et par år haft rigtige gode erfaringer med denne SCR-only løsning på 410 og 450, så det må også formodes at blive en god løsning på 500. Transmissionen er Scanias GRS905R. En normal gearkasse udstyret med Opticruise automatiseret koblingsbetjening og gearskifte, hvor højeste gear er direkte. Det virker fortrinligt, og takket være Lay Shift Brake (Bremse på bundgearakslen), foregår gearskiftet ganske hurtigt. Det hurtige gearskifte betyder mindre tab af power opad, og det er med til at give bedre kørekomfort. Og det optimerer hele driften. Scania har virkelig bevæget sig op mod toppen af gearkassernes top fem, og med de sidste forbedringer er det helt slut med manuelle gearkasser. De hører fortiden til. Bagakslen er en Scania R780 enkeltgearet version med gearingen 2,59. Det betyder, at vognen ruller 80 km/t ved 1117 o/m, med dækmonteringen 315/70 R 22,5. En meget passende gearing til landevejskørsel, og det sparer diesel. Forudsigende cruisecontrol Scania har også lanceret CCAP, der er en cruisecontrol med integreret aktiv forudsigelse. Systemet regulerer kørsel op og ned ad bakke, så vognen ruller mest muligt i ECO-roll for at spare mest mulig diesel. Systemet er opdateret med nye funktioner til at justere hastighedsafvigelserne, herunder nedkørselshastigheden med forudseenhed samt maksimal acceleration efterfulgt af udrulning.
TESTKØRER
FINN BJERREMAND
Den nye mulighed giver et større, justerbart område for cruisecontrollens laveste hastighedsgrænse. Grunden til, at Scania har valgt at implementere denne nye mulighed, er, at føreren nogen gange oplever, at cruisecontrollens nederste hastighedsgrænse er for lav, så der helt fravælges at køre i cruisecontrol mode. Ved at gøre det mister man mange af de brændstofbesparende funktioner, der er inkluderet i cruisecontrol, hvor også CCAP med den aktive forudseenhed også er inkluderet. Det er nu muligt for føreren at få mere kontrol over hastigheden, og det vil give føreren større tiltro til cruisecontrollen og bruge den mere. I standardtilstand er det muligt at indstille laveste hastighed med -2%, mens det i Economytilstand er muligt at tilpasse med -8%. Scania har også indført forbedringer, når det gælder kørsel ned ad bakke. Vognens system vil gerne opnå så store brændstofbesparelser som muligt, men det kolliderer ofte med hastighedsgrænserne. Og tachografen laver lige et ”mærke”, hvis hastigheden bliver
for høj. Mange førere gør så det, der er trafikmæssigt helt korrekt: de griber ind ved at aktivere retarderen eller fodbremsen, men det er ikke så godt for brændstofforbruget. Det har så fået Scania til at optimere downhill-controllen, så systemet kan håndtere det, uden at hastigheden forøges for meget. Testvognen har en Scania R4100D integreret retarder med en topeffekt på hele 4100 Nm, som må siges at have en god virkning. Hvis man fravælger retarder, går man desværre også glip af en masse brændstofbesparende udstyr, som bl.a. styring af hastighed op og ned ad bakke. Det er en Scania-svaghed, at man er nødt til at købe vognen med retarder for at få det hele med. Retarderen koster nemlig ekstra, den vejer ekstra, så man mister kostbar nyttelast, og den skal også vedligeholdes. Kigger man på konkurrenterne Volvo og DAF i samme segment, så klarer de sig fint uden retarder med effektive motorbremser i stedet. Og herhjemme vil der stort set aldrig være behov for retarder. De
MAJ 2017
Testmodellen er den første sekscylindrede Scania med 500 hk.
Sådan er spejlene indrettet. Og vinduesviskerne sørger for at udsynet i frontspejlet er tilgængelig uanset vejret.
TEST
SCANIA R 500
Det nye førerhus med højt tag.
Symbolet angiver afstanden til den forankørende.
to konkurrerende mærker har også hele den brændstofbesparende udstyrspakke, selv om de ikke er udstyret med retarder. Bremsesystemet på Scania’en virker godt. Jeg lavede selvfølgelig ingen katastrofeopbremsninger på testturen, men de gange, hvor driftsbremsen blev aktiveret, krævede det kun lidt bevægelse med pedalen. Der er sket meget siden Scania i 1968 sagde farvel til trædepladen i de frembyggede lastvognsserier. Det nye forhjulsophæng Chassiset er med Scanias nye forhjulsophæng, hvor der er en luftbælg i hver side. Og akslen er en 7,5 ton version. Bagakslen er med to luftbælge i hver side og hele denne kombination giver en god og svævende fornemmelse,
MAJ 2017
hvor man også takket være det præcise styretøj stadig har god kontakt med vejbanen. De synlige forbedringer Førerhuset CR20H er selvfølgelig det store trækplaster hos kunderne. Her ses og føles da også de største nyheder. Der er et R førerhus, som er blandt Scanias nyudviklede førerhuse med højt tag. R betyder, at der stadig er lidt motorkasse inde i bunden, og gulvet er det næsthøjest placerede i Scanias nye serier. Affjedring og ophæng af førerhuset er i top. Man sidder godt placeret bag rattet i R 500. Jeg føler mig klart bedre placeret end i den gamle serie. Den gode arbejdsplads har et instrumentbræt i top. Alt er velplaceret, og cockpittet med det
ny kontroldisplay er i topklasse. Det at man fx kan se, hvor lang afstanden er til et forankørende køretøj, er rigtig godt. Scania har også indført komfortblink, så man ikke skal tænde og slukke for blinklyset hver gang, man skal give tegn til vognbaneskift. I stedet kan man – som i en personbil – nøjes med et lille tryk på stilken, så kommer der lige et par blink. Førerhuset er meget rummeligt, og hele sovekabineafsnittet er godt udnyttet med skab, herunder køleskab under den nederste køje. Gode forhold til en chauffør, som måske sover ude flere nætter i løbet af ugen. Højt sikkerhedsniveau Som et af de nye tiltag til gavn for trafiksikkerheden har vognen det nye sideairbags-gardin, der skal beskytte chaufføren og evt. passager ved vælteulykker. Sammen med sikkerhedsselerne er chaufføren godt beskyttet, hvis uheldet er ude. Blandt de gode tiltag skal også
nævnes, at tilslutningen med Bluetooth til telefon er rigtig god med tydelige symboler og tekst i displayet. Behagelig tur på en varieret rute Min testkørsel strakte sig over en meget varieret rute, startende i Fredericia med start på brændstofmåling ved Vejle Syd, via Lund ved Horsens ud til Addit, tilbage ind mod Skanderborg. Desværre blev målingen afbrudt ved Voervadsbro, så efter at forbindelsen til serveren var genoprettet, fortsatte turen via Skanderborg til Horsens, via Nr. Snede over Vejle til Fredericia. På den sidste strækning på 109 km lød forbruget på 32,54 l. Det betyder, at forbruget var på 29,86 l/100 km eller 3,34 km/l. Scania er langt fremme med sin nye lastvognsgeneration, hvor vi foreløbig kun har set R og S serierne, og 500’ serien er en rigtig allround vognmandslastvogn.
DTL magasinet
25
TEMA HAVNE OG IT
Transportcentre gavner havnene
T
ransportcentre ved erhvervshavne er attraktive og giver vækst til havnen. Således melder transportcentret i Køge Havn, Skandinavisk Transport Center, STC, udsolgt af de næsten 300.000 kvadratmeter nye erhvervsgrunde. Når transportcentrets område er fuldt udbygget, vil der være 2,5 millioner kvadratmeter. Dermed bliver STC det største transportcenter i Danmark. Direktør i STC, Thomas Elm Kampmann: »Vi tilbyder virksomhederne moderne faciliteter, plads til at bygge og let adgang til markeder i Danmark, Sverige, Tyskland
og resten af Europa. Det er unikt i Danmark. Det har styrket vores position i det danske transport- og logistiksystem, og jeg tror på, at de vigtige markeder i Nordeuropa er inden for rækkevidde.« Logistikcenter i Taulov Den positive udvikling opleves også blandt transportcentre generelt, hvor Associated Danish Ports A/S, ADP, er ved at etablere et transport- og logistikcenter i Taulov ved Fredericia. Her investeres trecifrede millionbeløb for at forvandle den nuværende godsbaneterminal til DTMC – Danmarks Multimodale Transport- og Logistikcenter. Mange af investerin-
gerne i terminalen går til at få sat tingene på havnen bedre sammen. Det drejer sig blandt andet om at samle container- og ro/rotrafikken ét sted. Med det nye Transport- og Logistikcenter får ADP A/S skabt en strømlinet logistikplan. En plan, som er med til at sikre, at mest mulig gods bliver fragtet til søs eller på bane. Endeligt er Transportog Logistikcentret en del af ADP A/S’ ambition om mere miljøvenlig og bæredygtig transport. Fælles for transportcentrene i både Taulov og Køge er, at de har en hel unik placering i forhold til den danske infrastruktur, både inden for Danmarks grænser og
Havneforhold kulegraves De danske havne har været gennem en gigant omstillingsproces, der skal fortsætte, mener organisationen Danske Havne
lov regulerer de offentligt ejede havnes struktur, aktivitet og organisationsform på en måde, der sikrer klarhed forvaltnings- og konkurrenceretligt. Branchen inddrages ved, at Rådet for Danske Erhvervshavne vil være følgegruppe for arbejdet. Udvalget skal være færdig sidst på året. En af udvalgets deltagere er direktør i Danske Havne, Bjørn B. Christiansen: »Nu gælder det om at få omsat anbefalingerne fra det såkaldte blå vækstteam, der netop har afleveret sin rapport til regeringen. Vækstteamet anbefaler
TRANSPORT UD OVER ALLE GRÆNSER Vi siger velkommen til
TRANSPORT - LOGISTIK - UDDANNELSE
19 - 20. MAJ 2017
www.padborgtransportmesse.dk
Det vil gavne hele den maritime værdikæde og det vil gavne væksten bogstaveligt talt helt ud i de yderste distrikter i Danmark.« FOTO: DANSKE HAVNE
Havneloven er i det politiske søgelys, og nu vil transportminister Ole Birk Olesen have et ekspertudvalg til at se på, om konkurrencen mellem offentlige og private virksomheder sker på fair og lige konkurrencevilkår. De eksterne eksperter med formanden CBS-professor Peter Maskell i spidsen skal nu føre den igangværende evaluering af havneloven videre ved at udbygge vidensgrundlaget om havnene og deres fremtidige udfordringer, lyder det fra ministeriet. Ekspertudvalget skal bl.a. se på, om den nuværende havne-
at udnytte det potentiale, der ligger i havnesektoren. De danske erhvervshavne har nemlig vist sig at have en helt særlig evne til at gennemføre store forandringer, når det er nødvendigt. Vi har derfor over de sidste 10 år set rene fiskerihavne omformet til globale off shore vindhavne. Vi har set skibsværfter transformeret til entreprenør- og projekthavne. Vi har set storbyhavne gribe den globale turismeudvikling inden for krydstogter og endeligt fiskerihavne, der koncentreres i en sådan grad, at 90 procent af alt fiskeri nu er samlet på kun fem havne. Det har gjort Danmark til EUs største fiskerination. Det er de kræfter og det potentiale, som en ny havnelovgivning fortsat skal styrke og stimulere.
på transportkorridorerne ud af Danmark. Flere havne går med overvejelser om at etablere transportcentre i forbindelse med den eksisterende havn. Den nuværende havnelov sætter dog en stopper for, at havnen – i eget selskab – kan drive en virksomhed, som ikke er direkte havnerelateret. Organisationen Danske Havne vil i en kommende havnelovsrevision have fokus på, at havnenes rammer for at drive virksomhed bliver moderniserede, oplyser Bjørn B. Christiansen, direktør i Danske Havne.
Bjørn B. Christiansen, Danske Havne: »Erhvervshavnene har vist sig at have en helt særlig evne til at gennemføre store forandringer, når det er nødvendigt.«
FREDERICIA HAVN DANMARKS MULTIMODALE KNUDEPUNKT Optimal beliggenhed gør Fredericia Havn til bindeled mellem Danmark og resten af Europa. I knudepunktet, hvor havn møder motorvej og jernbane, håndterer ADP dagligt gods fra hele verden – og vores ambitioner rækker langt ud over kajen. På Fredericia Havn håndterer vi årligt 8,5 mio. tons gods og omlader effektivt alt fra containere, tørbulk og projektlast fra skib til bil eller tog. Med udviklingen af Danmarks Multimodale Transport- og Logistikcenter (DMTC) skaber vi gode betingelser for koblingen af havn, jernbane og motorvej. Som innovativ transport- og logistikpartner tænker vi i nye og fremtidssikrede løsninger. Kontakt os og hør mere om, hvordan vi kan skræddersy en løsning til netop din virksomhed.
ADP A/S Centerhavnsvej 13 DK-7000 Fredericia Tlf. +45 7921 5000 www.adp-as.dk www.dmtc-as.dk
ADP A/S ejer og driver havnene i Fredericia, Nyborg og Middelfart. Alle havne har en unik central beliggenhed, gode logistiske betingelser samt internationale standarder, hvad angår kapacitet og vanddybde. Forretningsområderne spænder vidt – lige fra håndtering af containere, stykgods, projektlast, tør- og flydende bulk, Ro/Ro og for Fredericias vedkommende: krydstogt og lystbådehavn. ADP etablerer Danmarks Multimodale Transport- og Logistikcenter, DMTC, i Taulov ved Fredericia.
Grunden til at skibene vokser i Køge Erhvervshavnen i Køge udvides, så vi i fremtiden kan modtage dobbelt så store skibe. Når anlægsprojektet står færdig i 2022, bliver Køge Havn en endnu stærkere samarbejdspartner for de lokale virksomheder og det store opland. Skandinavisk Transport Center og Køge Havn skaber tilsammen optimale rammer for alle typer af virksomheder, både til lands og til vands. Placér din virksomhed i fremtidens transportcenter. Kontakt os allerede i dag. Vi tilbyder erhvervsgrunde fra 20.000 m2. Find din egen grund på: www.stc-koege.dk
Der er gode grunde til, at fremtiden ligger i Køge.
Skandinavisk Transport Center
TEMA HAVNE OG IT
Sjællands transportcentrum
SKAL LIGGE I KØGE port. Køge Havn skal være et sted, hvor infrastrukturen fungerer perfekt, og hvor distributører af gods ind og ud af hovedstadsregionen
kan se en fordel af at placere sig,« siger han til bladet Søfart. Et stort fremad for havnen var fl ytningen af Bornholmstrafikken
fra København til Køge i 2005, og fra 2007 begyndte forvandlingen af den gamle provinsbyhavn til en topmoderne erhvervshavn. FOTO: STC
Frem til 2022 udvides Køge Havn for mere end én milliard kroner, så den bliver dobbelt så stor. Havnen vil overtage alt, hvad der ikke længere leveres af København Havn, hvor boliger og rekreative arealer rykker ind i stedet. Og kombineret med det hastigt voksende Skandinavisk Transportcenter, STC, ved motorvejen og den kommende København-Ringsted jernbane er det ambitionen, at den kombinerede havn og transportcenter skal være Sjællands transportcentrum. Det er havnedirektør Thomas Elm Kampmann ikke bleg for at melde ud. »Vores ambition er at skabe en perfekt hub for jernbanegods, skibstrafik og motorvejstrans-
Havnedirektør Thomas Elm Kampmann: »Vi vil skabe en perfekt hub for jernbanegods, skibstrafik og motorvejstransport.«
Har I styr på jeres vigtigste dokumenter? Vores scanneløsninger håndterer dokumenter i forskellige størrelser i samme arbejdsgang. F.eks. • Kørselsbilag • Transportdokumenter • Tolddokumenter • Udlægsbilag • Fakturaer
Fra 249 kr. pr. måned
leverer vi en komplet scanneløsning For mere info kontakt ScanSolutions ApS på tlf. 70 20 81 72 · www.scansolutions.dk Scan_Solutions_DTL-magasinet_ADS-2800_annonce_str186x127mm.indd 1 MAJ 2017
01-05-2017 13:35:01
DTL magasinet
29
TEMA HAVNE OG IT Tekst og foto af John Larsen
MIN NYE
TRAILER
TRAILERE TIL CONTAINERTRANSPORT bliver mere fleksible Nyttelasten er forøget og udtrækschassiser tilpasses containeren og regler for akseltryk og totalvægte ROTTERDAM Havnen i Rotterdam er Europas største og mest travle, så det var et yderst passende sted for den tyske trailerproducent Krone at præsentere sine nye chassiser til containertransporter. De nye chassiser findes både med
svanehals, som fladt chassis, kort version for 20’ eller lang version, samt som universal chassis, der let kan tilpasses containere i størrelsen fra 20’ til 45’, med kort, lang eller uden tunnel. Krone er stærk på de særlige
Et af de nye containerchassiser på vej ud af Rotterdam Havn 30
DTL magasinet
FOTO:KRONE MAJ 2017
AFREGNING AF AFFALD & VAND PÅ HAVNEN CBizz
- Automatisk registrering & fakturering af affald Centrale affaldsløsninger i og omkring havne er altid efterspurgte, men desværre er det ikke alle brugere, som deltager i omkostningerne ved at have affaldsløsningen til rådighed. CBizz systemet fra POUL TARP A/S er et fuldautomatisk system, som holder styr på brugerne, affaldstransportøren og afregningerne, hvilket minimerer tidsforbruget hos administrationen (ejeren af affaldsstationen). CBizz systemet overvåger og kommunikerer med den opstillede affaldsenhed (komprimator eller lign.) og bestiller automatisk tømning hos den tilknyttede vognmand, når komprimatoren melder fuld.
Vandkiosk
- Sikkert salg af vand Vandkiosken fra POUL TARP A/S registrerer udlevering af vand til tankbiler/skibe, som har brug for at tappe større mængder vand direkte fra forsyningsnettet eller andre centrale udleveringssteder. Vandkiosken sikrer, at der ikke sker en forurening af forsyningsnettet under udlevering af vand. Vandkiosken er baseret på et nøglesystem, som bruges til identifikation af brugeren. Identifikationen gør det muligt at vise en forbrugsoversigt for bilerne og danner baggrund for afregningen af leverede mængder vand.
www.tarp.dk Jomfruløkken 4 • DK - 8930 Randers NØ Tel. +45 8642 5600 • E-mail: sales@tarp.dk
TEMA HAVNE OG IT
containerchassiser, der kan transportere forskellige typer containere. Den produktudvikling er fortsat med introduktionen af flere nye modeller til containertransporterne, der fylder rigtigt godt i den mere end 45 km lange Rotterdam Havn. Det er lykkedes at øge nyttelasten for transporter af 20 fods containere bl.a. takket være en ny type stål, der er lettere men dog også lidt dyrere. Samtidig er der udviklet en ny og mere kompakt bagende. Den nye Krone Box Liner (SDC27 eL20) er tilpasset det nye SOLAS regulativ fra juli 2016. Trailerchassiset er samtidig konstrueret, så en 20 fods container kan placeres således, at den kan transportere op til 28
tons nyttelast, et ton mere end før. Med den nye forskydelige bagende kan chassisets længde tilpasses til containerne. Og ved at fl ytte tyngdepunktet kan akseltrykket optimeres til den tilladte totalvægt. Krones anden nyhed er et multifunktionelt chassis (SDC 27 el.TU70), som kan transportere containere fra 20 fod til 45 fod og med den forskydelige bagende kan tyngdepunkt og totalvægt optimeres. Selve manøvren med at ændre på chassislængden udføres meget enkelt ved hjælp af pneumatik. Den nye type stål har gjort trailerserien fra 500 til 900 kilo lettere. Ved at tilpasse chassiset præcist til den container, der skal transpor-
teres, kan nyttelasten øges fra 24 til 28 tons. Krones nye box liner-trailere
findes i flere modeller til forskellige funktioner. Der er fx også introduceret en trailer med en
Krones produktchef Ulrich Josefowitsch demonstrerer den nye multifuktionelle boxtrailer, der kan tilpasse totalvægte og akseltryk til de forskellige landes regler.
Sådan tilpasses chassiset til den container, der skal af sted fra havnen.
IT styrer havnen Havnen i Rotterdam er med de nye containerterminaler gået ind i fremtiden med fjernstyring, automatisering og robotisering af containeres vej fra skib til kaj og videre ud i landet og resten af Europa. Rotterdam Havn er Europas største havn målt på godsomsætning. Godsomsætningen på 466 millioner ton er over to gange større end Europas anden største havn i Antwerpen, Belgien. Til sammenligning har havnene i Danmark en samlet godsomsætning på 95 mio. ton og ville derved placere sig som nummer seks på listen. De nye containerterminaler i Rotterdam ligger på tidligere havbund. Det genindvundne areal på 20 kvadratkilometer blev taget i brug i 2015. De nye containerterminaler automatiserer
32
DTL magasinet
containeres vej fra skib til oplagring og til videre transport – på en enkelt godsterminal er over 100 robotter med til at eff ektivisere godstransporten. Rotterdam Havn lægger areal til ikke mindre end 3.000 virksomheder og 175.000 arbejdspladser. Automatiseret godstransport Automatiseringen af containerfragt er drevet af elektricitet. Der er selvkørende robotter, som fragter containere fra kran til oplagring. Havnen er i front inden for automatisering af godstransport. I fremtiden vil automatiseringen på havnen blive koblet sammen med ubemandede skibe og selvkørende lastbiler.
MAJ 2017
MIN NYE
TRAILER generator til kølecontainere. Med disse mere fleksible chassiser kan transportvirksomhederne tilpasse deres transporter til de rammebetingelser så som totalvægte og akseltryk, som
gælder i de enkelte lande – af stor betydning for havnelogistikken. De nye Krone-chassiser går i produktion i løbet af sommeren.
Godskonference om It og papirløs logistik Transport Økonomisk Forening, TØF, arrangerer hvert år en godskonference, og i år er fokus på digitalisering og innovation. Konferencen holdes 8. juni i salen hos Danmarks Rederiforening, og den har fået titlen ”Den papirløse logistikkæde”. Digitale transporterfaringer formidles af blandt andre repræsentanter fra Maersk, OECD og Hamburgs containerterminal Altenwerder. Senere fortæller udviklingschef Kenneth Strand-
gaard, Freja Transport og Logistics A/S, om virksomhedens digitale transformation. Han efterfølges af cheføkonom Martin Kyed, IDA, der holder et indlæg om, hvordan fremtidens transport ved hjælp af it vil øge trafiksikkerheden og give tidsgevinster. Dernæst orienterer Scanias salgsdirektør Anton Freiesleben og Michael Henrigues fra MOETetraplan og Transport DTU om nyt om platooning inden for vejgodstransporten.
En af de nye trailere er udstyret med en generator, så kølecontaineren kan holde temperaturen undervejs.
celtrack
- Sporing & flådestyring
Kundetilpassede tracker løsninger. Sporing - alarmering - flådestyring - kørebog i samme enhed 1
- Konstant 12V tilslutning - Konstant opdatering af position - Alarm indstillinger: træk væk, zone/geofence, spændingsfald (strøm) - Sensor alarmer - SMS besked ved alarm - Mulighed for aktivering af relækontakt via SMS - kørebogsfunktion (abb. afhængig) - Nedtællingsfunktion til f.eks. syn og service
celfon er et teleselskab, hvor vi udvikler kundetilpassede løsninger til hele det danske erhvervsliv.
Kr. 100,- /md. pr. enhed Oprettelse pr. enhed kr. 1.000,-* Oprettelse og tilpasning af website kr. 5.000,-* Installation af enhederne er for medgået tid. * Engangsomkostninger. Alle priser er ekskl. moms
Kontakt os for at høre nærmere om trackerløsninger & telefoniløsninger
Vi laver bl.a. tracker- og teleløsninger. Med den mobile App og PC omstillingsbord har du hele tiden et overblik over kollegaerne, selvom de kører rundt i hele landet.
Olav Gjørup 40 18 11 33 olg@celfon.dk
Henrik Melballe 92 72 77 12 hme@celfon.dk
celfon A/S - Hundborgvej 198 - 7700 Thisted - 92727272 - info@celfon.dk - www.celfon.dk
MAJ 2017
DTL magasinet
33
REPORTAGE UDSTILLING Tekst og foto af Carsten Teiner
DAF-lastbiler sparer brændstof BIRMINGHAM Årets udstilling, Commercial Vehicle Show, i Birmingham sidst i april havde verdenspremiere på den nye DAF XF og CF med fokus på brændstoføkonomien. DAF-lastbilerne har altid været kendt for god brændstoføkonomi, men nu bliver det endnu bedre med lovning på syv procent bedre brændstoføkonomi. Udefra kendes de nye modeller på ny forkromet solskærm, ny kølergrill med forkromede gæller og forøgelse af skærmene – alt sammen med til at give lavere vindmodstand. Også interiøret er opdateret, så chaufførkomforten er forbedret. Men vigtigst er nu teknikken, for den betyder syv procent lavere forbrug. Vi kan nævne motorer med flere hestekræfter – op til 450 hk for den 11-liters Paccar MX-11 motor i DAF CF og op til 530 hk for den 13-liters Paccar MX-13 motor i DAF XF. MX-13 motorerne yder henholdsvis 430-, 480- og 530 hk. MX-11 eksportbilerne henholdsvis 370-, 410- og 450 hk – mens MX-11
distributions bilerne yder 300- og 340 hk. Det maksimale drejningsmoment er allerede til sted fra 900 omdrejninger – kraftigste MX-13 maskine har et moment på 2.600 Nm ved 1.000 omdrejninger. Forbedringerne handler bl.a. om lavere omdrejninger under brug af fartpilot – og bedre moment ved kørsel i højeste gear, så man kan blive i højeste gear så længe som muligt – og endelig sikrer en ny turbolader for flere kræfter og forbedret effektivitet. Der er også nye detaljer omkring kørsel i ecoroll mode. Desuden er vægten sænket omkring 100 kg, så der også opnås øget nyttelast. Der er også nye bagaksler med hurtigere udvekslinger, ny motorbremse, forbedret forbrændingssystem med nye stempler og nye indsprøjtningsdyser og ny Traxon automatiseret gearkasse. Serviceintervallerne går nu op til 200.000 km - 50.000 km mere end tidligere. De første nye DAF’er går i produktion til sommer.
Her er den nye DAF XF vist for første gang i Birmingham.
Modulbygget ladbil øger nyttelasten En typisk entreprenør-lastbil må man kalde den Volvo FE, som det britiske opbygger-firma Lawrence David viste på transportmessen i Birmingham. Lastbilen er opbygget i moduler, så den lettere kan skræddersyes til kundernes individuelle ønsker. Den har et lavt lad med sidefjæle – med udvidet brug af aluminium. Det sikrer øget nyttelast – og er også praktisk, når der er monteret en stor HiAb kran på bagenden.
Her er den monteret på en kraftig basisramme. Der er integrerede trin i ladet, så man lettere kan komme op på ladet. Luftaffjedringen hjælper også med at sænke højden ved lastning og lodsning. Der er også monteret et 360 grader bird-view kamera, så chaufføren kan se, hvad der foregår hele vejen rundt om lastbilen.
Spar mange timer på by-distribution Med den voldsomt stigende internethandel og bydistribution kræves mere kompakte transportenheder. Britiske Cartwright har netop lanceret en ny kompakt trailer på transportmessen i Birmingham med tilnavnet ”Streetwise.” Traileren kan lastes ved terminalen bagfra som andre trailere, men
34
DTL magasinet
denne har to porte på hver siden i gadeplan med små ramper, så man hurtigt kan laste det ofte begrænsede antal forsendelser ad gangen. Man kan på denne måde spare måske 15 minutter pr. stop – eller flere timer gennem en dags arbejde, når man undgår at skulle bruge liften – for der kan let være 10-15 aflæsningssteder på en dag.
MAJ 2017
Miljørigtig varebil testes af kunderne Ford satser stort på den kommende Transit Plug-In hybrid, der med elektrisk kørsel bliver løsningen på ”Last Mile” distribution i storbyer. Derfor bliver London med sin Congestion Zone prøveområde for Fords nye teknologi, der består af en benzinmotor og el-motor, hvor benzinmotoren alene skal forlænge rækkevidden. I centrum betyder kørsel med eldrift både at forbedre luftkvaliteten og virksomheders produktivitet, fortæller chef for ”Urban Electrified Van” projektet, Mark Harvey. Han pointerede, hvor vigtige disse field-tests er. Projektet koster Ford mange millioner kroner men har samtidigt samarbejde med
andre bilproduceter – bl.a. omkring brint med Daimler. »Vi har 20 biler i test-programmet – og disse test udføres i første omgang af fem virksomheder/myndigheder, men flere er på vej. Det drejer sig bl.a. om Metropolitan Police,« siger han. Transport for London, British Gas, entreprenørvirksomheden Clancy Plant og kurérfirmaet Addison Lee er de fire andre deltagere i testen fra begyndelsen, men flere virksomheder vil slutte sig til. »En ren elbil vil I dag være ganske tung på grund af batterierne. Det mindsker nyttelasten. Derfor har vi valgt Plug-In hybrid,” siger Mark Harvey.
Renault går el-vejen Renault arbejder netop nu på at udvide deres sortiment af elektriske varebiler med Trafic modellen, for eldrift til varebiler er fremtiden. Det lagde chef for Renaults varebiler, Laurence Hertzberg, ikke skjul på i Birmingham. Hvornår Trafic Z.E. bliver en realitet, ville han dog ikke sige, men med større batterier med længere rækkevidde er el-varebiler fremtidens løsning til by-distribution.
Kangoo Z.E.-modellen har fx netop fået større 33 kWh batteri – og det gælder også den større Master Z.E. Kangoo med større batteri er klar til salg denne sommer, mens den nye Master Z.E. kommer efter årsskiftet. ”Master Z.E. er tænkt som varebilen til ”Last Mile” transport til slutmodtageren i byerne – og med 200 kilometers rækkevidde kan den komme langt omkring,” siger han.
Terberg satser på by-distribution
Udtrækstrailer til alle containere Den britiske trailerproducent SDC viste deres nye fleksible udtrækstrailer med undermonteret generator. Op til 12,5 meters længde er den nye fleksible udtrækstrailer fra den britiske producent SDC. Traileren kan tilpasses alle containertyper – fra 20 fods- til 45 fods trailere. Endda i en lavere højde end standard. Med fjernbetjening kan man indstille traileren, så den passer til opgaven. Den første af trailerne er allerede solgt til et af
MAJ 2017
Storbritanniens største vognmandsforretninger, Eddie Stobart. Under traileren sidder en Genmark UM4 generator, som på samme tid kan levere 380 V/50 Hz og 220 V/50 Hz. Trailerchassis’et har forbedrede udtræks- og låsemuligheder i forhold til tidligere. SDC har tillige monteret en aluplade forrest på traileren, så man kan transportere kombineret gods – evt. som returgods.
En helt ny type kølebil til distribution så dagens lys på transportmessen. Der er tale om en særlig trafiksikker konstruktion, udviklet af det britiske selskab Terberg RosRoca sammen med datterselskabet Dennis Eagle og den britiske karosserivirksomhed Gray & Adams. Hollandske Terberg, specialist i terminal traktorer og specialudviklede lastbiler, og spanske Ros Roca, specialist i renovationsteknologi, fusionerede sidste år, og den nye kølebil er ét af selskabets første fælles produkter. Køretøjet er bygget på et lavtbygget Dennis Eagle chassis med 280 hk Volvo Euro 6-motor samt Allison automat-gearkasse. Opbygningen fra Gray & Adams har to sektioner med fl ytbag skillevæg. 45 kubikmeter rummer opbygningen, der er forsynet med to D’hollandia lifte – en traditionel lift bagest og en særlig 500 kg. sidelift, der letter levering af pakker ved kantstenen. Kølemaskinen er en undermonteret TRS Twin Cool 2CPT fra Carrier. Der er også adgang mellem førerhus og kølekasse for, at chaufføren ikke nødvendigvis skal ud i den modkørende trafik.
DTL magasinet
35
DTL REGIONSKONTOR MIDT/NORD
MEDLEMMERNE RÅDGIVNING Af John Larsen
VI HAR SVARENE – PÅ DINE SPØRGSMÅL
FOTO: JENS BACH
Medarbejderne på regionskontoret i Viborg, f.v. Kurt Rinhack, Lene Berthelsen, Jørgen B. Kristensen, Kim Tatt Jakobsen, Vibeke Dahl og ansvarlig for DTLs medlemsservice, underdirektør Frank Davidsen, der var på besøg, da fotografen kom forbi.
DTL Magasinets rundtur til regionskontorerne slutter i Viborg »Vi tager os af det hele – fra sprungne dæk til skilsmisser.« Siger kontorleder Kim Tatt Jakobsen om Viborg-kontorets opgaver – med et glimt i øjet. Men helt galt er det nu ikke, for der er ikke grænser for, hvad DTLs medlemmer kan finde på at spørge om og få hjælp til. Regionskontoret fungerer lige så gerne som nødsitua-
36
DTL magasinet
tionens livline eller som rådgivningscentral eller sparringspartner. »Langt de fleste henvendelser fra medlemmerne kan dog inddeles i tre hovedkategorier, nemlig køre- hviletidsspørgsmål, hjælp til vognmanden, når der er kontakt til myndighederne og arbejdsgiverspørgsmål om fx ansættelser og overenskomsten,« forklarer Kim Tatt. For tre år siden sprang han selv – som den første i vognmændenes historie – fra vognmandstilværelsen i Lemvig og en DTL-bestyrelsespost til livet som konsulent. »Jeg trækker tit på mine egne vognmandser-
faringer. Ja, jeg ser det som en kæmpe fordel som rådgiver at kende forholdene på begge sider af skrivebordet. For nylig ringede et medlem med nogle spørgsmål om den østrigske vejskat, og her kunne jeg huske, hvordan jeg selv gjorde i den samme situation.« Men medlemmerne kan bare komme an med deres spørgsmål: ArbejdsPladsVurderinger, egenkontrolprogrammer, mæglingsmøder, hjælp til licitationer, kalkulationer, økonomistyring, regnskabsanalyse, sikkerhedsrådgivning, chauff ørhåndbøger, aftaler og kontrakter, tilladelsesforhold, forsikringer, færdselsloven
MAJ 2017
og andre love, teknik, totalvægte og akseltryk og alskens spørgsmål om kurser og efteruddannelse. »Hver især er vi godt inde i de forskellige områder både her i Viborg og på de andre regionskontorer, som vi arbejder tæt sammen med. Vi har fået opbygget et rigtigt godt team her på kontoret og med de andre konsulter i Vejle og Roskilde,« siger han. Betjener lokalforeningerne Ud over medlemsrådgivningen og en del undervisning på DTLs kurser har Kim Tatt og de øvrige medarbejdere på kontoret opgaven med at betjene områdets 13 lokalforeninger, som er meget forskellige i både størrelse og aktivitetsniveau. Konsulenterne har tillige sekretærfunktionen i fem af lokalforeningerne og i specialforeningen DTL Dyr. Men det slutter langt fra dér. For de to kontormedarbejdere, Lene Berthelsen og Vibeke Dahl, passer derudover bogholderiet og alt det administrative for ikke færre end 15 lokalforeninger i Jylland, på Fyn og Sjælland samt DTL Dyr og Specialforeningen for Kurér- og Varebilstransportører. »Det er regnskabsopgaver, der virkeligt er vokset gennem årene,« fortæller Lene Berthelsen, der har været med på holdet siden regionskontoret blev oprettet i 2005. Dengang fik blot Østjyllands Vognmandsforening ordnet sit bogholderi. Merkonom Lene Berthelsen er kontorets talmester, og hun er dybt inde i lokalforeningernes regnskabsmæssige maskinrum. Derudover er det Lene, som DTLs medlemmer er i kontakt med, når de tilmelder sig diverse kurser, møder og arrangementer. Hun er ligefrem kommet til at holde af vognmændene: »Da jeg kom til DTL, var det jo en ny verden, der åbnede sig. Jeg har lært en masse om transport og lastbiler – jeg er vel blevet helt miljøskadet,« griner hun. »Jeg er jo også med til at tilrettelægge de nye ”Vognmandens Dag”-arrangementer, men det bedste er selv at være med til dem og møde vognmændene.« Senest har hun haft travlt med et nyt it-regnskabssystem, der som hun siger: »har trukket veksler på os alle – inklusive medlemmerne. Vi har netop brugt det til at sende fakturaer ud for anden gang, og nu kører det.« Vibeke Dahl blev ansat for knapt et år siden og lærer stadig nyt omtrent hver dag. »Udover at være med til foreningsbogholderiet og de andre praktiske kontoropgaver, når der er kurser og arrangementer, så passer jeg telefonen og får et hav af forskellige spørgsmål fra medlemmerne. Det er virkelig om alt mellem himmel og jord, så det gælder for mig om at stille opkaldet videre til den konsulent enten her i Viborg – eller i Vejle og Roskilde,
MAJ 2017
der er bedst til lige præcis det sagsområde, spørgsmålet drejer sig om,« siger hun. Netværket DTL Ungdom Kim Tatt nævner, at regionsbestyrelsen vil mere frem i skoene rent erhvervspolitisk og præge DTL bl.a. med mærkesager som at lastbilen skal have lov til at køre 80 km/t på landevej, og at man skal gå mere efter de hjemlige og udenlandske vognmænd, der ikke følger overenskomsten. Derudover har regionsbestyrelsen fået gang i et netværk for unge vognmænd under 40 år. Netværket har fået navnet DTL Ungdom. »Primus motor er de vestjyske vognmænds næstformand Carsten Dyreborg. Og de 13 lokalforeninger i regionen har bevilget 1.000 kroner til ungenetværket for hver delegeret,
Regionskontoret fungerer lige så gerne som nødsituationens livline eller som rådgivningscentral eller sparringspartner. KONTORLEDER KIM TATT JAKOBSEN
de har til DTLs generalforsamling,« forklarer Kim Tatt. Regionskontoret er ”praktisk gris” for netværkets aktiviteter, hvor der senest i sidste måned blev holdt møde hos HV Transport i Herning, hvor de unge vognmænd drøftede generationsskifte og udvekslede erfaringer om tilværelsen som vognmand. Stifinder i uddannelsesjunglen Med ansættelsen af Kurt Rinhack for lidt over to år siden har DTL fået en medarbejder, der kender alle kringelkroge i det indviklede uddannelsessystem, hvad enten det handler om lærlinge eller efteruddannelse. Som en anden stifinder i junglen ved han hvilke stier, det betaler sig at betræde, og hvor blindgyderne er. »Det kan være svært at finde rundt i tilbuddene og tilskudsreglerne, men DTL-vognmændene er meget velkomne til at kontakte mig,« siger Kurt Rinhack. Han kender branchen gennem mange år – også tilbage fra sit job som faglærer og konsulent hos Aarhus Tech. Han er også ansvarlig for DTLs vognmandsuddannelse – fra planlægning til afvikling, og som underviser på kurset. Han er netop nu ved at tilrettelægge det næste DTL kursuskatalog, der udkommer inden sommerferien.
Kurt er også med på roadshowet ”Job i Transport”, hvor en Volvo-lastbil og specialtrailer kører landet rundt for at fortælle om fordelene ved at tage en transportuddannelse. Bag turneen står Transportens Udviklingsfond, og han er med på turen en-to dage om ugen. »Som konsulent besvarer jeg også medlemmernes spørgsmål. Hér har jeg stor gavn af at være underviser på vognmandskurset,« fortæller han. På kurset kommer han nemlig rundt om mange discipliner: Godskørselsloven, international transport, virksomhedens organisation og selskabsdannelse, overenskomster og lønberegning, køre- hviletiderne, lastbilteknik, energirigtig kørsel, færdselsforhold med mere. »Jeg retter også kursisternes hjemmeopgaver, så på den måde bliver jeg også sat ind i alt det, som en vognmand kommer ud for i det daglige,« siger han. Hverver nye medlemmer Sidste mand i teamet har været – og er – Jørgen Bramstrup Kristensen, som fra 1. maj er vendt tilbage til livet som aktiv vognmand i sin to bils forretning, Vognmand Jørgen B. Kristensen i Spøttrup, som kører med korn og foderstoffer og blandet gods. »Jeg nåede at være DTL-konsulent i lidt over et år, hvor jeg især tog mig af spørgsmål om animalske biprodukter og korn og foderstoffer.« Desuden har han haft specialopgaven i DTL med at hverve nye medlemmer og fastholde dem, der er. Og den opgave fortsætter Jørgen Kristensen med som free lance konsulent. »Så det er ikke et farvel til DTL. Jeg fortsætter arbejdet med at kontakte de potentielle medlemmer, og så er jeg naturligvis også DTLvognmand for fuld musik,« siger han. Regionskontoret er på udkik efter en ny konsulent.
BOOK EN KONSULENT Du sætter selv dagsordenen for mødet. DU FÅR RÅDGIVNING OM: � Lever du op til loven? � Hvordan kan du spare penge? � Tanker, ideer – hvad tumler du med?
DTL magasinet
37
Navne NOTER FOTO: LASTBIL MAGASINET
ER JEG I DTL DTL Magasinet stikker fingeren i jorden hos medlemmerne. Hvad sætter de egentlig pris på som DTL’er? Vognmand Bo Schou i Odense har travlt med at servicere sine kunder i byggebranchen med specielle kranopgaver, så da han kom ud i en løntvist med en medarbejder, var det en stor hjælp for ham, at han kunne overlade sagen til DTLs kontor for Region Syd. »De klarede det hele for mig, og de nåede frem til en rigtigt fornuftig løsning,« siger Bo Schou. For ham er det et sigende eksempel på, hvor vigtigt det er at have den rette ekspertice i ryggen, når det brænder på. Denne gang var det jura og overenskomster, men han nævner køre-hviletidseksperterne hos TungVognsSpecialisten som en anden god livline at kunne kontakte. »Jeg ringer da helt sikkert til dem, hvis jeg på et tidspunkt får indkaldt mine data til en virksomhedskontrol,« nævner han.
Her er et glimt fra sidste års udstilling, hvor gæsterne kunne prøve en tur i en lastbilsimulator.
Bo Schou råder over to mobile tårnkraner – også kaldet Spieringskraner efter den hollandske producent. Tårnkranerne er unikke i forhold til at arbejde i store højder, og samtidig kræver de kun et minimum af plads i forhold til traditionelle kraner. Bo Anker Schou startede sit eget firma BAS Kraner i 2004 først som en almindelig vognmandsforretning med mobilkraner og lastbiler, men allerede et par år efter fik han øjnene op for de særlige Spieringskraner. I dag bruges de især til at hejse altaner, alufacader og teltoverdækninger op. Bo Schou er også medlem af Fyns Vognmandsforening og af Kran-Blok Erfa, som han har et særligt forhold til. Det var nemlig hans far, nu afdøde Henning Schou, der var med til at stifte erfa-gruppen for 30 år siden og som også blev formand for kran- og særtransportørerne.
Transport Vest vender tilbage I weekenden 17.-18. juni åbner Transport Vest for anden gang dørene til en to dages fagmesse for vognmænd og chauffører i Logistikparken i Brabrand ved Aarhus. Udstillingen så dagens lys i sommeren 2016 og blev vel modtaget af både publikum og udstillere. Der er derfor igen lagt op til et par gode transportdage i det østjyske. »Vi etablerede messen som en pendant til Transport Øst i københavnsområdet, og den første udgave af Transport Vest viste, at der er mange udstillere, der har savnet et fagligt mødested
SELVBETJENING TIL DTL-MEDLEMMER
FOTO: FINN BJERREMAND
38
DTL magasinet
i Østjylland. Så vi tror på, at udstillingen kan få fast fodfæste og vokse i år og de kommende år,« siger Jeanette Routhe, direktør i Danske Transport Medier, der står bag arrangementet. Omkring 50 udstillere deltog i den første udgave, og igen i år vil en bred vifte af udstillere, heriblandt forhandlere af lastbiler, trailer, kraner, dæk, opbygninger, uddannelse, finansiering og rådgivning være klar på messeområdet, når det går løs til to dage med hygge, fagsnak og givetvis også nogle gode handler.
Om kort tid præsenterer DTL en ny selvbetjeningsløsning via hjemmesiden til medlemmerne. Den nye brugervenlige løsning via hjemmesiden www.dtl.eu vil gøre det meget lettere, når man som medlem med nogle få klik bl.a. får mulighed for selv at tilmelde sig arrangementer og kurser. Det bliver også muligt at redigere i sine medlemsoplysninger, i ansættelser og i udvalgsposter, foretage betalinger over nettet og meget mere. DTLs medlemmer får et brugernavn og en adgangskode til selvbetjeningsløsningen, så man simpelt og uden administrativt besvær kan logge ind.
I en kort overgangsperiode vil medlemmerne stadig skulle logge ind på medlemssiderne (’Mine Sider’) på DTLs hjemmeside med det eksisterende ’gamle’ login. Men i fremtiden vil man kun skulle bruge det nye login for at få adgang til medlemssiderne og selvbetjeningsløsningen. Følg med i Nyhedsbrevet, i DTL Magasinet og på DTLs andre kanaler, når vi i løbet af de kommende uger fortæller, hvornår den nye selvbetjeningsløsning er klar til at tage i brug, og hvordan du kommer godt i gang med at bruge mulighederne.
MAJ 2017
Kender du
en ægte
Nominé
r et
trafikhe lt?
barn til Årets T rafikhe lt 2017
Trafikhelte søges
“...Hjælper andre børn sikkert over vejen i Skolepatruljen”
“...Deler reflekser ud til klassen”
“. lille ..Følger søst sin hve er i sk r dag ole ”
Som en del af kampagnen Trafiksikkerhed i Øjenhøjde uddeles prisen Årets Trafikhelt til et barn, der har gjort en heltemodig indsats for andre i trafikken. Alle heltehistorier skal være sendt ind før den 26. juni 2017. Nominér på www.trafikhelt.dk Danske Fragtmæn
d
Transportmesse går nye veje Her i weekenden 19.-20. maj inviterer Padborg Transportcenter til messe. Ud over at blive præsenteret for teknologi og lastbiler, får de besøgende indblik i uddannelses- og jobmuligheder i branchen. »Ofte er sådanne messer meget statiske, så derfor har vi tænkt over et nyt koncept,« siger Poul Linnet, en af otte frivillige arrangører, der planlægger og organiserer messen i Padborg Transportcenters regi. »Vi har indrettet messeområdet hos Nagel – Thorsvej 19 – Padborg, lidt anderledes. I midten etableres en markedsplads. Udstillingens hjerte. Her sørger den lokale restauratør Krusmølle for en fantastisk atmosfære og byder på mange lækkerier,« siger han. Og rundt omkring denne oase præsenterer de forskellige virksomheder deres køretøjer, trailere, transportsystemer og meget mere. Der er også et telt, reserveret til uddannelsesinstitutioner, jobcentre m.m.
VELKOMMEN TIL P. OLESEN & SØNNER Det store nedbrydningsfirma P. Olesen & Sønner A/S i Hovedgård nord for Horsens har også en transportafdeling, der kører med byggeaff ald, byggematerialer og meget mere. Nu har afdelingen, der beskæftiger fem ansatte og har fire lastbiler og blokvogne, meldt sig ind i DTL – Danske Vognmænd og i Kran-Blok Erfa. Ikke mindst på foranled-
VELKOMMEN TIL NYE MEDLEMMER
GIV AGT – JOB FORUDE Lørdag 10. juni bliver Islands Brygge i København invaderet af bl.a. ”Job i Transport”traileren, TEC og de københavnske chauffører i 3F, der vil fortælle badegæster og Bryggens beboere om livet som godschauffør, buschauffør, taxachauffør, skraldemand eller måske Falck-redder. Det sker under mottoet: ”Giv Agt! Jobmulighed forude”.
Fremstødet denne sommerlørdag skal gøre opmærksom på de gode chancer for at få et arbejde som chauffør, og hvor mange vidt forskellige muligheder, der er med en tilværelse som chauffør. Interesserede kan se et udvalg af køretøjer og prøve at sidde bag rattet i en lastbilsimulator.
Randers og Omegn Vognmandsforening AK Belægning Stevnstrup ApS Skovboulevarden 6 B 8870 Langå
Vestjyllands Vognmandsforening R. Andersen Transport ApS Askovvej 15 6973 Ørnhøj
Specialforeningen for Kurérog Varebilstransportører Adams Chicken Groot Hjallesegade 13A 5260 Odense
Sevel Skovservice ApS Nautrupvej 22 7830 Vinderup
Sydøstjyllands Vognmandsforening Finn Dybvad ApS Gammelbyvej 33 7323 Give
FOTO: FINN BJERREMAND
ning af firmaets kørselsleder, Stinne Møller Hansen, der er et kendt ansigt i DTL-kredse som tidligere formand for DTL Dyr. »Vi har meldt os ind for at få adgang til al den viden om transporter og blokvognskørsel, som DTL og ikke mindst Kran-Blok Erfa råder over,« fortæller hun.
Stendevad Følgebiler IVS Vesteralle 1, Troldhede 6920 Videbæk Østjyllands Vognmandsforening P. Olesen og Sønner A/S Industriområdet 25 8732 Hovedgård
DTLs ARBEJDSGIVERFORENING Sønderjyllands Vognmandsforening holdt Åben Lastbil-træf i Rødekro 6. maj hos Verner Jensen Krantransport, hvor der blev sludret om løst og fast og set på nyt materiel og ni flotte lastbiler. DTL Magasinets Finn Bjerremand lagde vejen forbi og fangede på sit billede bl.a. den alle steds nærværende ”Job i Transport”- lastbil og trailer ude til højre. Omkring 100 gæster kikkede forbi.
MAJ 2017
Preben Jørgensen Christiansfeld A/S Industrivej 26 6070 Christiansfeld
DTL magasinet
39
www.mercedes-benz.com/roadefficiency
Sorteret Magasinpost ID NR. 42310
2. generation af motorer og drivline + Predictive Powertrain Control + Fleetboard kørestilanalyse Effektivitet er summen af alle detaljer.
Al henvendelse: Dansk Transport og Logistik Grønningen 17, Postboks 2250 1019 København K Telefon 2276 7855
Predictive Powertrain Control og Fleetboard kørestilsanalyse fås som ekstraudstyr. Du kan få yderligere oplysninger hos din Mercedes-Benz forhandler.