DTL Magasinet december 2012

dtlmagasinet 14. årgang | december 2012

nr. 12

MÅNEDSMAGASIN FOR DANSK TRANSPORT OG LOGISTIK

TESTn:ye xf 105

i de DAFs udfordret bjerge sydspanske

ny skat på arbejde truer

regeringen pønser på at kradse halv milliard kroner ind på arbejdsskader. Vil koste job, raser samlet front af arbejdsgivere skattesmæk rammer vognmænd, der har hyret udenlandske chauffører

INDHOLD SEKTION 1

Nyheder 4 6 8 10 10 12 13 16 18 19 20

10

20

SKATTESMÆK. Advokat Torben Bagge, Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen, advarer om, at der kan vanke et skattesmæk til vognmænd, der har hyret udenlandske chauffører på en entrepriseaftale.

13

TEST. DTLs testkører Frank Davidsen har udfordret DAFs nye flagskib XF 105 på vejene i bjergene omkring den sydspanske by Malaga.

42 FILM. Venstres formand Lars Løkke Rasmussen spiller hovedrollen i en film, der er optaget hos bl.a. fragtmændene i Høje Taastrup, hvor fragtmand Kristian Skov Petersen tog imod.

BALKAN. Transportjournalist Per Fischer har fulgt sporet fra bulgarske og rumænske chauffører tilbage til hjemlandene for at få mere at vide.

Gode signaler fra regeringen

Ansvarshavende: Adm. dir. Erik Østergaard Redaktør: John Larsen Redaktionssekretær: Margrethe Aarup I Redaktionen: Public Affairs Manager Søren Lauridsen Pressechef Morten Lindbo Webredaktør Line Sandgreen

Vi glæder os over den erkendelse.

Som vi tidligere har påvist – bl.a. her i bladet – vil de 2,8 milliarder kroner, som lastbilafgifterne skal indbringe årligt, kun øge omkostningerne hos virksomhederne og i kommunerne. Som bekendt er der i sidste ende kun transportkunderne til at betale regningen.

For industrivirksomhederne og landbruget, der er helt afhængige af transport, betyder det en svækket international konkurrenceevne. Desuden vil afgifterne ramme hårdt i Udkantsdanmark, hvor lastbilerne skal køre langt for at nå frem til kunderne.

Annoncekontakt: DG Media as Telefon: 7027 1155 e-mail: epost@dgmedia.dk Grafisk tilrettelæggelse: Great Communications Tryk: npctryk a/s Papir: Holmen Ideal Gloss Kontrolleret oplag: 4.091 Abonnement kr. 445,ekskl. moms.

ISSN 1902-5173.

Vi ved ikke, om de kolde fødder blot rækker til at sænke provenuet, eller om der kan blive tale om helt at opgive de nye vejskatter. De bliver som bekendt mega dyre at kradse ind, fordi der skal etableres et helt nyt it-opkrævningssystem med gps, on-board-units og talrige master rundt om i landet.

Fra DTLs side er anbefalingen klar: Drop det nye opkrævningssystem og lad være med at brandbeskatte erhvervslivet i en tid, hvor det for enhver pris drejer sig om at skaffe jobs.

Når regeringen nu er i gang, så opgiv også den nye skat på arbejdsskader og erhvervs-

Bladets adresse: Grønningen 17, postboks 2250, 1019 København K. Telefon: 7015 9500 www.dtl.eu e-mail: dtl@dtl.eu Forsidefoto: Per Daugaard

SEKTION 2

BAGGRUND 24 I DTLs kommercielle tilbud 26 I Optakt til konkurrencen Årets Transportvirksomhed 29 I DTL-Codan aftalen bliver individuel 30 I Shell øger kortsikkerheden

LEDER

Regeringen ser ud til at have erkendt, at nye erhvervsskatter ikke er vejen frem i en tid, hvor vækst- og jobpilen peger nedad.

Blandt de afgifter, som regeringen nu tøver med at indføre, er de kommende kilometerbaserede lastbilafgifter fra 2015. Regeringen synes at have fået kolde fødder, fordi de øgede omkostninger vil virke som en bremse på den i forvejen minimale vækst i virksomhederne.

I Modstand mod forslag om arbejdsskadeafgift I Samlet arbejdsgiverfront mod afgiftsforslag I Debat om kilometerbaserede lastbilafgifter I Status på cabotagedebat I Skattesmæk for at hyre udenlandske chauffører I Kort nyt I Reportage fra Rumænien og Bulgarien I Stort lærlingefrafald i transportbranchen I Studenterkørsel indskrænkes I Politikere kører godstog I Test af DAFs nye flagskib

sygdomme, der er på vej gennem Folketinget. Afgiften, der allerede skal virke fra 2013, er en ren skat på arbejde.

Som vi beskriver det i dette nummer, er der ingen forebyggende incitamenter i afgiften. I stedet får staten endnu en skatteskrue at dreje på og virksomhederne endnu en regning at betale, som bliver ca. en halv milliard kroner til en start. Her bliver transportbranchen en af de store bidragydere.

Vi noterer os, at de radikales skatteordfører Nadeem Farooq efterlyser en dialog

»

De nye vægtgrænser kan ses på bundlinjen.

Vi kan have ca. fem tons mere pr. læs i gennemsnit!

med erhvervslivet om, hvordan vi kommer af med tyngende erhvervsskatter og afgifter. Den dialog stiller jeg meget gerne op til. Jeg kunne tage en nummerplade med og spørge, om det ikke også var en idé at droppe det nye gebyr på 200 kroner for et sæt nummerplader. Endnu en skat som løber op i 40 millioner kroner for virksomhederne.

Jo, vi har nok at tale om.

Og god jul og godt nytår!

Erik Østergaard, adm. direktør

SEKTION 3

FASTE TING 32 33 34 36 36

I Jura-brevkasse: Når du er i politiets søgelys I Nye miljøråd til vognmændene I Aktuelle sager I Sagt og skrevet I Nyt fra juristerne i DTLs arbejdsgiverforening

SEKTION 4

MEDLEMMERNE 38 I Entreprenørkørsel Special – 4 sider 42 I Lars Løkke Rasmussen besøger fragtmænd 43 I Navne og noter

«

Artikler skal være redaktionen i hænde senest den 25. i måneden.

Medlem af Danske Specialmedier

Vognmand Peter Obel, Kalundborg

39

Interviewedes udtalelser i DTL Magasinet behøver ikke nødvendigvis være i overensstemmelse med DTLs holdning.

2

dtl magasinet

december 2012

december 2012

dtl magasinet

3

SEKTION 4

Med Euro VI-motorer.

Fordi det allerede kan betale sig i dag.

Regeringen pønser på en ny afgift på arbejdsmiljøet.

Resultatet bliver færre arbejdspladser – også i transportbranchen. DTL har taget sagen op med skatteminister Holger K. Nielsen.

Den ny Antos. Specielt udviklet til tung distributionskørsel.

ARKIVFOTO: PER DAUGAARD

Opfylder allerede i dag fremtidens udstødningsnorm: De komplet nyudviklede Euro VImotorer, der er standard i Antos, reducerer CO2-, kvælstofilte-, og partikelemissionen betydeligt. Og deres høje effektivitet sørger derudover for et lavt brændstofforbrug. Det skåner miljøet – og ikke mindst pengepungen. Overbevis dig selv hos Mercedes-Benz forhandleren og på www.mercedes-benz.com/the-new-antos

Ny skat på arbejdskraft Kjøbenhavns Vognmandslaug langer hårdt ud mod regeringens forslag om en ny afgift på arbejdsskader.

Af John Larsen

Kjøbenhavns Vognmandslaug advarer Folketingets partier mod at vedtage et forslag fra skatteminister Holger K. Nielsen om en ny afgift på arbejdsskader. »Det er skat på arbejdskraft,« lyder det fra Vognmandslaugets direktør Niels Erik Nielsen.

Med forslaget vil regeringen indføre et incitament til at begrænse arbejdsskader

og erhvervssygdomme. Men lauget mener, at der vil være tale om en udpræget grad af vilkårlighed i, hvem der kommer til at betale den nye skat. »Der er på ingen måde lagt op til incitamenter, som kan forhindre omkostningen – læs skatten – i den enkelte transportvirksomhed. Vi ved, at vores medlemmer vil opleve afgiften som vilkårlig og ubegrundet. Virksomhederne

efterlades ingen mulighed for at undgå skatten. Selv med en arbejdsmiljømæssig optimal adfærd fanger bordet,« fortsætter direktøren.

Regeringen foreslår, at der sker en fordeling mellem de enkelte branchegrupper afhængig af hvor mange erhvervssygdomme og arbejdsulykker, der er anmeldt. Og her rangerer transportområdet forholdsvis højt i begge

Folketingets partier har skiftet holdning og anbefaler en standard kredittid på løbende måned plus 30 dage i stedet for at lade kreditterne løbe helt op til 60 dage.

Partierne har lyttet, efter at DTL sammen med Danske Speditører og Håndværksrådet har haft foretræde for Folketingets Retsudvalg, hvor man i fælles kor advarede mod at lade kredittiderne løbe helt op til 60 dage, før der skal falde betaling til vognmændene.

Med politikernes kovending undgår vognmænd at blive en slags banklignende økonomisk buffer for transportkø-

4

dtl magasinet

berne. Det glæder DTLs økonom Morten Pernø, som roser partierne for at lytte til branchen. Han understreger, at vognmændene langt fra alle har kapital til at ”lægge ud så længe”: »Betaler kunden ikke, belaster det vognmandens likviditet, og det hæmmer vognmændenes i forvejen pressede konkurrenceevne, når de skal ud på et lunkent og dyrt lånemarked for at låne til dagen og vejen – fordi pengene ligger i kundens lommer,« siger han. Lovforslaget ventes vedtaget inden jul.

december 2012

Et mærke fra Daimler AG

Kredittid på 30 dage

OPTIMÉR

SEKTION 4

Forslaget om at indføre en arbejdsskadeafgift møder fælles, indædt modstand fra arbejdsgiverside. »Vi tager forslaget op på det planlagte møde 10. december med skatteminister Holger K. Nielsen på Grønningen.

Vi har allerede advaret mod den nye skat på arbejdskraft i høringsfasen tilbage i februar, hvor Dansk Erhverv og DA forberedte deres første høringssvar,« oplyser DTLs erhvervspolitiske chef Ove Holm.

Hos Dansk Erhverv kalder chef for HR og arbejdsmiljø, Rikke Ørum, forslaget for en erhvervsskadelig og perspektivløs skat på arbejde: »Afgiften har ingen forebyggende effekt, da den enkelte virksomhed ikke selv kan gøre hverken fra eller til.

Uanset om du har gjort alt for at skabe et godt arbejdsmiljø, så bliver du ramt

af afgiften alligevel, fordi den pålægges branchen som helhed. Desuden koster det 200 millioner kroner at opkræve afgiften på ca. 300 millioner, så den samlede regning til virksomhederne bliver en halv milliard kroner. Det er hul i hovedet,« siger hun.

I Dansk Arbejdsgiverforening konstateres, at regeringen har konstrueret en ny skatteskrue, der år for år vil koste virksomhederne flere og flere penge.

Resultatet vil stik mod regeringens andre intentioner koste arbejdspladser.

statistikker, så det bliver også hér, en stor del af byrden skal bæres.

Som lovforslaget er fremsat og udsendt i høring, frygter lauget, at det vil koste virksomhederne langt over de 300 millioner kroner, som skal være statens gevinst ved denne lov. »Det er heller ikke balanceret, så betalingen falder efter virksomhedernes størrelse. Vi kan opleve, at det bliver de små virksomheder, der kommer til at betale den største del af det samlede provenu,« fortsætter direktøren.

Skatteministeriet begrunder forslaget med, at der anmeldes ca. 40.000 arbejdsskader hvert år, så der er et stort potentiale til at nedbringe antallet af arbejdsskader. I virkeligheden er det kun omkring trefjerdedele af de anmeldte skader, der bliver anerkendt som arbejdsskader. Og af dem er det heldigvis kun en mindre del, som medfører væsentligt tab af arbejdsevne og livskvalitet for medarbejderen, mener lauget.

Afgiften bliver delt i to. Nemlig en afgift på 17 procent, som opkræves af ATP

(Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring AES) og beregnes pr. medarbejder.

Og en variabel, branchebaseret afgift på 12 procent af det beløb, som tilkendes i erstatning til de medarbejdere, der har fået anerkendt en arbejdsskade.

»Transportvirksomhederne får en stor del af regningen.«

Niels Erik Nielsen direktør i Kjøbenhavns Vognmand

6

dtl magasinet

Tab af job Rikke Ørum peger på, at tabet af arbejdspladser er en ren tilståelsessag for regeringen: »I bemærkningerne til forslaget står der bl.a., at de 200 millioner kroner forsvinder undervejs, fordi overskuddet

Ikke plads til lidt svagere medarbejdere »Vedtages de nye regler, vil der utvivlsomt blive tjekket kraftigt op på de nye medarbejderes fysiske tilstand. De skal være sunde og raske og helt uden risiko for fysiske og psykiske problemer. Det bliver ikke let at få plads i transportbranchen til de lidt svagere medarbejdere fremover,« frygter Niels Erik Nielsen.

Arbejdsskadestyrelsen er udset til at administrere den nye afgift og forsikringsselskaberne til at opkræve afgiften.

Derudover er der også et krav om, at forsikringsselskaberne skal hensætte midler til dækning af fremtidige erstatninger.

Forsikring og Pension har beregnet, at det vil være omkring to milliarder kroner i år. De midler skal hentes hos det danske

ARKIVFOTO: PER DAUGAARD

Samlet front mod afgift

»Afgiften betyder tab af arbejdspladser«

Rikke Ørum, Dansk Erhverv

reduceres i de berørte virksomheder, og at arbejdsudbuddet vil falde.

Virksomhederne bliver altså fattigere på grund af denne afgift.« »At regeringen samtidig kun giver organisationerne én uges høringsfrist til at kommentere det nye forslag er uhørt. Sådan samarbejder man ikke seriøst med hinanden,« siger Rikke Ørum.

erhvervsliv. For nogle virksomheder vil det betyde massive prisforhøjelser på arbejdsskadeforsikringerne.

Folketinget har haft lovforslaget til førstebehandling 27. november.

JERES DIGITALE MULIGHEDER MED EVENEX I Evenex er vi markedsledende indenfor integration og digital dokumenthåndtering.

Den viden vil vi gerne dele med jer og dermed optimere jeres EDI løsninger.

Vi tilbyder et uforpligtende servicetjek hvor vi sammen ser på muligheden for …

En bedre service

En komplet løsning

En billigere løsning

Får du den service du har brug for?

Høster du fordelen af digital samhandel fuldt ud?

Betaler du for meget for din løsning i dag?

Sænket loft for rejseudgifter

“Det er en stor opgave at digitalisere alle fakturaer, men der er penge i det – rigtig mange penge. Evenex hjælper med at få alting til at glide. Valget var nemt, da jeg tidligere har haft gode erfaringer med Evenex, og samtidig er de den største danske VANS-operatør med over 4.000 partnere tilknyttet netværket”

Fra årsskiftet sænkes loftet for fradrag for rejseudgifter. Loftet blev indført med virkning fra 2010 på 50.000 kr. årligt for fradrag for rejseudgifter for såvel chaufførers ligningsmæssige fradrag ved kørsel i Danmark som for selvstændige vognmænds fradrag.

Fra 1. januar 2013 er loftet – som følge af den seneste skattereform – nedsat til 25.000 kr. årligt.

Loftet omfatter dog kun den situation, hvor fradraget er beregnet med standardsatserne (satser for skattefri godtgørelse), og omfatter således ikke fradrag for dokumenterede udgifter. Loftet berører heller ikke den grænseoverskridende overenskomst, hvor der udbetales skattefri godtgørelse.

Selvstændige, eksportkørende vognmænd kan overveje at stifte et selskab, lade sig selv ansætte i selskabet og udbetale løn og diæter efter den grænseoverskridende overenskomst.

december 2012

IB TINGHØJ HANSEN, FIRST VICE PRECIDENT – DANSKE BANK

Læs mere på www.evenex.dk/transport

SEKTION 4

DEBAT

Variable omkostninger bedre end tilstandsomkostninger r sidVognmand Bjarne Dueholm, Fredericia kommentere e sered eterba kilom ende komm ste nummers omtale af de lastbilafgifter. r adm. dir. ”I DTL Magasinet november 2012 i lederen skrive r om de forWerne Ole and vognm 4 Erik Østergård og på side indføres der når ne, ænde vognm er ramm der færdelige ting, ark.

Danm i lerne lastbi for ift vejafg seret eterba kilom end Hvorfor skulle dét blive sværere at administere der er , udgift en er også jo som udgiften til fx dieselolie, eter? kilom afhængig af kørte stDet er da en klar fordel for vognmændene, at omko r at koste det at om, ningerne er km-afhængige. Princippet æn vognm i langt da er stille, køre og er billigere at holde pres, nings indtje e mindr et r lægge det da denes interesse, hvis stilstandsomkostningerne er mindre. er det Det betyder mindre sårbarhed i stille tider. I øvrigt få eller om uden e komm kan en omkostning, som ingen e andsk udenl også – alle for ens d derme er rabat på, så den mark, tsdan lastbiler. Med hensyn til at det vil ramme Udkan olie for at gælder det jo også, at der skal bruges mere diesel

nå derud. inger som DTL burde arbejde for så få stilstandsomkostn e og sered eterba kilom bliver det at for, sørge og t mulig på kikke nde passe variable omkostninger. Her kan DTL for er arbejd DTL at t, vigtig er lastbilens forsikringer. Det det da n, fgifte vægta og iften esafg yttels at fjerne vejben ænd, naturligvis ikke må blive dyrere for danske vognm staten som nu, prove som skal undgå dobbeltbetaling. Det lers lastbi e andsk udenl fra e forventer, skulle gerne komm ark. færden i Danm Pernø på Dette bekræftes også af DTLs økonom Morten ængder godsm de falden side 31, hvor han ikke kan afvise, at er stning omko faste = renter og = stilstandsomkostninger e sered eterba kilom = stof brænd end ere håndt er sværere at omkostninger.”

Med venlig hilsen Vognmand Bjarne Dueholm Frederik 3.s vej 13 7000 Fredericia

8

dtl magasinet

Svar fra DTLs erhvervspolitiske chef Ove Holm Kære Bjarne Dueholm Tak for dit indlæg. Du har en rigtig god pointe i, at faste omkostninger er vanskeligere at håndtere end variable omkostninger i en vognmandsforretning.

Problemet med den kilometerbaserede afgift, som Skatteministeriet vil indføre i 2015, er, at den bliver langt, langt dyrere end den nuværende faste vejbenyttelsesafgift, som da falder bort.

Typisk betales i dag 9.316 kr. årligt i vejbenyttelsesafgift for et vogntog, mens den kommende kørselsafgift efter Skatteministeriets oplysning i gennemsnit kommer til at koste 1,50 kr. pr. kilometer. Selv en lastbil, der blot kører 20.000 km årligt på det afgiftsbelagte vejnet, kommer til at betale tre gange mere, nemlig 30.000 kr. årligt, og en lastbil, der kører 100.000 km ryger helt op på 150.000 kr. årligt – eller 16 gange mere.

Vi er bange for, at mange vognmandsvirksomheder får svært ved at sende så stor en ekstraregning videre, for det er allerede i dag meget svært at vælte de øgede dieselomkostninger videre. DTLs konjunkturundersøgelse fra foråret viste, at rundt regnet 60 procent ikke lykkes særligt godt med at vælte dieselomkostningerne videre til kunderne. Og en af udfordringerne er, hvordan regningen sendes ”retfærdigt” videre til alle kunder – uden at det ender i et administrativt mareridt.

Vægtafgiften på danske lastbiler har – siden vejbenyttelsesafgiften blev indført i 1995 – ligget på EUs minimums-satser og kan derfor ikke sænkes mere. Dengang blev i øvrigt også afgiften på lastbilernes ansvarsforsikring fjernet.

december 2012

Sjovere at køre og op til 10 % mindre forbrug. Tjek de TI BEDSTE HISTORIER på www.volvotrucks.dk/fh

DEN NYE VolvO FH Volvo Trucks. Driving Progress

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Cabotage

Udenlandske chauffører kan give skattesmæk til vognmanden

– debatten raser Læs og få et overblik på to minutter

10

dtl magasinet

ARKIVFOTO: PER DAUGAARD

Af Søren Lauridsen

Et er sikkert: Cabotage er kommet på dagsordenen.

TVs nyhedskanaler, Børsen, Politiken, transportpressen og sågar finansloven og tekst-tv har nu taget det ukendte ord i sin mund.

Og Folketinget har diskuteret sagen særskilt i tre timer.

Det er nok at tage munden for fuld, at ordet cabotage er gået hen og er blevet hvermandseje, men det er på vej. Hver meter er vundet som følge af DTL, 3F og FDLs indsats, mens andre i branchen – i lettere varierede udgaver afhængig af tid, sted og målgruppe – hylder ideen om EUs uhindrede indre marked.

Men hvad er så status lige nu?

Første halvleg: EUs planer om fuld liberalisering om 13 måneder får kam til sit hår. ALLE partier i Folketinget er nu imod, og det betyder, at regeringens mandat bliver at stemme nej til et kommende EU-forslag.

Brancheforeningerne i Tyskland, Frankrig, Holland, Norge, Sverige, Finland har meldt et klart ”nej tak” ud, så bølgen er begyndt at rulle fra det kolde nord mod syd.

Anden halvleg: Finansloven er kommet i hus, og pengene til kontrol af ulovlig cabotage er øget med 7,5 millioner kroner om året. Det betyder, at der nu i alt er øremærket 17,5 millioner hvert år til formålet. Det takserer Rigspolitiet til en fordobling af kontrollen næste år. Det vil få en praktisk effekt men forhåbentlig især en præventiv effekt. Finanslovsteksten betød også, at ”kan” blev afløst af ”skal”, i forhold til at bruge GPS-data til kontrol af cabotagen, når lastbilafgifterne skal opkræves via GPS fra om tre år.

Tredje halvleg: Den mangler. Den drejer sig om, hvad der skal ske på den korte bane i Danmark. Regeringens rapport om ”Social dumping” er kommet, men transportministen besluttede kun at bruge den til en opregning af EUs fortolkninger.

Han lod samtidig forstå, at politiske beslutninger stadig udestår. Arbejdet med definitioner og vejledninger fortsætter i Trafikstyrelsen med hele branchen rundt om bordet, og møderne er sat i kalenderen frem til jul.

Politisk har transportministeren dog ladet forstå, at det ikke handler ”om”, men ”hvad” der kan gøres for at dæmme op for misbruget af reglerne. Lad os håbe, at 3. halvleg ligesom i de ældre rækker i fodbold bliver den bedste halvleg.

i år. Advokatfirmaet oplyser, at Skat med de nye regler udvider området for, hvornår en tjenesteydelse skal betragtes som såkaldt arbejdsudleje og ikke længere som en entreprisekontrakt. »Det betyder, at danske vognmandsvirksomheder i højere grad ved beskæftigelse af udenlandsk arbejdskraft kan blive forpligtet til at indeholde dansk skat ved udbetaling af vederlag til den udenlandske arbejdskraft.

De danske virksomheder, der samarbejder med udenlandske virksomheder, bør derfor få afklaret, om de aftaler, der indgås, er i farezonen for at blive kvalificeret som arbejdsudlejeaftaler,« lyder det fra Torben Bagge.

At hyre udenlandske chauffører kan blive en dyr affære for vognmanden, hvis papirerne ikke er i orden.

Skat har også skærpet reglerne for, hvad der er entrepriseaftaler og arbejdsudleje Af John Larsen

Vognmænd, der hyrer udenlandsk arbejdskraft, risikerer at stå tilbage med en skatteregning.

Skat har på det seneste rejst en stribe skattesager mod transportvirksomheder, der har hyret udenlandske chauffører i den tro, at aftalen er indgået som en entrepriseaftale i chaufførernes hjemland. Skat har derefter konstateret, at der ikke er betalt hverken skat eller arbejdsmarkedsbidrag

af indkomsten,hvorefter Skat har rejst kravet om skattebetaling over for vognmanden.

Det oplyser partner, advokat (H) Torben Bagge fra Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen, et af landets førende advokatfirmaer i skatteret. Firmaet har ca. 150 ansatte i kontorer landet over. Firmaet er landets største inden for skatteproces, hvor 14 advokater er helliget dette speciale.

Muligheden for at hyre

december 2012

udenlandsk arbejdskraft på en entreprisekontrakt har gennem årene været brugt i fx byggeriet og landbruget men er også i stigende grad brugt i transportbranchen.

Vognmanden får imidlertid et problem, hvis han ikke kan dokumentere, at der er indgået en reel entrepriseaftale med den eller de udenlandske chauffører. »Vi har inden for det seneste år oplevet en kraftig stigning i antallet af sager, hvor transportvirksomheder er endt i en skatteklemme, fordi Skat står med en faktura for noget udført arbejde og vil have 30 procent i indkomstskat og 8 procent i arbejdsmarkedsbidrag. Og på det tidspunkt er de udenlandske chauffører ofte over alle bjerge,« siger Torben Bagge.

»Herefter er det op til vognmanden at dokumentere, at han har hyret arbejdskraften på en entreprisekontrakt gennem et reelt firma i udlandet,« fortsætter han.

Advokatfirmaet får en del henvendelser, hvor man kort gennemgår sagen for at afgøre, om den kan holde eller ej. Er dokumentationen mangelfuld, eller er der ikke tale om en reel entrepriseaftale, så får vognmanden skatteregningen fra den eller de udenlandske chauffører, der har kørt lastbil hos ham.

Skat har skærpet reglerne Ydermere har Skat skærpet kravene til ansættelse af udenlandsk arbejdskraft fra 20. september

Forskellen mellem arbejdsudleje og entreprise ”Mange danske virksomheder har hidtil indgået entreprisekontrakter med udenlandske virksomheder, hvor udenlandsk arbejdskraft skal udføre arbejde i Danmark.

Efter den hidtil gældende praksis har man som udgangspunkt betragtet en aftale, hvor arbejdet blev selvstændigt udført af den udenlandske virksomhed til en fast pris, som en entrepriseaftale.

Med ændringen af reglerne om arbejdsudleje skærpes reglerne.

Det særlige ved arbejdsudleje er, at arbejdskraften er ansat ved den udenlandske arbejdsgiver, der udbetaler lønnen, men at arbejdskraften udfører arbejde for den danske virksomhed, der har det endelige ansvar for arbejdsresultatet.

Med de nye regler vil der være tale om arbejdsudleje, når udenlandsk arbejdskraft udfører

arbejde, der udgør ”en integreret del” af den danske virksomhed.

Arbejdet vil udgøre en integreret del af en virksomhed, hvis arbejdet ligger inden for virksomhedens almindelige forretningsområde eller udgør et naturligt element i driften i øvrigt.

Ved arbejdsudleje vil den danske virksomhed hæfte for arbejdsudlejeskat med 30 procent og AM-bidrag med 8 procent af lønnen til arbejdskraften fra udlandet.

Der vil fx være tale om arbejdsudleje i et tilfælde, hvor en dansk vognmand hyrer en udenlandsk chauffør til at udføre arbejde, som tillige udføres af vognmandens egne ansatte.

Er man som vognmand i tvivl om, hvorvidt virksomheden er omfattet af reglerne vedrørende arbejdsudleje, bør man snarest få dette afklaret, da det kan føre til betydelige krav fra Skat, hvis man er omfattet af reglerne.

Ved arbejdsudleje vil den danske virksomhed således hæfte for arbejdsudlejeskat med 30 procent og AM-bidrag med 8 procent af lønnen til arbejdskraften fra udlandet,” hedder det fra advokatfirmaet.

Notat på hjemmeside På DTLs hjemmeside for medlemmerne kan man læse et notat fra Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen om de skærpede regler for arbejdsudleje og mulighederne for yderligere informationer og evt. gratis vurdering af en evt. skattesag. Gå ind på www.dtl.eu under Dine Sider og dernæst Værktøjer.

»

Vi har inden for det seneste år oplevet en kraftig stigning i antallet af sager, hvor transportvirksomheder er endt i en skatteklemme

«

Advokat Torben Bagge, Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen.

SEKTION 4

KORT NYT

På Karlslunde rasteplads forklarer de to makedonske chauffører, kørende i en MAN-trækker på bulgarske plader, at de er på vej fra Holland med læs til Roskilde i Danmark. Den ældste Ivan Jonahcov 49, fortæller, at han kører til en fast månedsløn på 1.500 euro og har været på farten i tre måneder i træk. Han glæder sig til et snarligt gensyn med familien i Skopje. Den anden chauffør, 39 årige Ljupco Aleksov nøjes med at fortælle, at han er på en måneds oplæring som international chauffør.

Tungvognspoliti fordeles i tre centre I løbet af næste år skal politiets tungvognskontrol føres ud i tre tungvognscentre, der placeres i Karlslunde, Vejle og Aalborg.

Det fremgår af en redegørelse, som justitsminister Morten Bødskov (S) har givet til Folketingets transportudvalg.

Omlægningen til ”Det nye tungvognspoliti” skal styrke kontrollen med tunge køretøjer.

Overhalingsforbud er permanent Transportminister Henrik Dam Kristensen har besluttet at tiltræde Vejdirektoratets indstilling om at gøre forsøget med overhalingsforbud for lastbiler på udvalgte motorvejsstrækninger permanent, oplyser Vejdirektoratet.

Beslutningen betyder, at der fra den 1. december er et varigt forbud for lastbiler mod at overhale på følgende strækninger, hvor det hidtil har fungeret som forsøg: • Østjyske Motorvej fra Vejle til syd for Skanderborg, cirka 46 kilometer • Fynske Motorvej mellem Tietgenbyen og Lillebælt, cirka 49 kilometer • Sønderjyske Motorvej mellem grænsen og Kolding, cirka 88 kilometer • Nordjyske Motorvej syd for Aalborg, cirka 31 kilometer • Vestmotorvejen mellem Ringsted og Køge, cirka 22 kilometer Overhalingsforbbuddet gælder for lastbiler og kun i myldretiden på hverdage mellem kl. 06.00 og 09.00 og igen fra kl. 15.00 til kl. 18.00.

Derudover er forbuddet på Vestmotorvejen retningsbestemt, så det gælder i retning mod Køge om morgenen og mod Ringsted om aftenen.

Ministerens beslutning betyder i øvrigt, at overhalingsforbuddet fastholdes på korte strækninger ved bl.a. færgehavnene i Rødby, Helsingør og Frederikshavn og lempes til kun at gælde i myldretiden på enkelte andre korte strækninger.

På Vejdirektoratets hjemmeside er der et landkort, hvor strækninger med overhalingsforbuddet er markeret.

Bedre skiltning skal være med til at forhindre sort arbejde. På biler mellem 3,5-4 tons skal virksomhedens navn stå med 10 cm høje bogstaver.

Skilte på biler og byggepladser skal hindre sort arbejde Varebiler op til fire tons og på gule plader skal være forsynet med et tydeligt skilt med virksomhedens navn, logo og cvr-nummer.

De nye regler træder i kraft til nytår og skal være med til at forebygge sort arbejde.

Der er tale om et ret detaljeret regelsæt, som kan studeres nærmere på hjemmesiden www.skat.dk/sortarbejde.

Kort fortalt skal oplysningerne både stå på højre og venstre side af bilen. Teksten skal være let læselig og i en farve, der afviger klart fra bilens farve.

Teksten må ikke stå på skilte, der let kan tages af. Teksten må gerne fastgøres med selvklæbende plastfolie.

Bogstaver og tal skal være mindst tre cm høje, men er bilen mellem 3,5-4 tons skal virksomhedens navn stå med 10 cm høje bogstaver, mens CVR-nummeret godt må stå med mindst tre cm høje bogstaver og tal. Hvis virksomhedens

logo entydigt identificerer virksomheden, må logoet godt benyttes i stedet for virksomhedens navn.

Blandt reglerne er tillige, at udenlandske varebiler synligt skal skilte i forruden med en dokumentation for deres registrering i RUT-registret (Register for Udenlandske Tjenesteydere).

Skilte på byggepladser Kran- og entreprenørvognmænd med flere skal være opmærksomme på, at byggepladser fremover skal skilte tydeligt med de firmaer, der er i gang med at udføre arbejde på pladsen. Og hvis der er tale om udenlandske firmaer skal der også skiltes med RUT-registreringen.

Skiltningen skal gennemføres ved entrepriser over 50.000 kroner og ved arbejde udover én arbejdsdag. Fritaget for skiltningen er byggepladser, hvor det ikke er praktisk muligt, og ved byggeri på offentligt ejet grund.

Samarbejdsaftale om Femern-muligheder Transportens Innovationsnetværk (TINV) har indgået en samarbejdsaftale med Logistics Initiative Hamburg (LIH) for at hjælpe danske og tyske transportvirksomheder med at udnytte de forretningsmuligheder, som etableringen af den faste Femern-forbindelse skaber både under byggeriet og efter forbindelsens

12

dtl magasinet

færdiggørelse. Samarbejdet mellem de to netværk kan få stor strategisk betydning for TINVs medlemmer, da Hamborg er Europas næststørste containerhavn, en europæisk hub for logistik og distribution, samt en af Europas stærkeste metropoler inden for transportrelateret forskning, viden og uddannelse

december 2012

Sporet tilbage til Balkan Tekst og foto af Per Fischer

Bulgarien og Rumænien er de nyeste medlemmer af ”klubben”, optaget i EU så sent som i 2007, og deres chauffører og lastbiler ses mere og mere herhjemme. Forholdene i hjemlandene tyder på, at de står godt rustet til at udvide kørslerne, ikke mindst hvis cabotagekørslen liberaliseres i EU. De to stater tegner sig for EUs laveste lønniveauer og indkomstskatter, som i kombination er en suveræn vinder i lønkonkurrencen – læs løndumpningen.

Løn på 1.000 – 1.400 euro Den gennemsnitlige månedsløn for landenes chauffører, der kontinuerligt kører international trafik i måske tre måneder ad gangen, udgør mellem 1.000 og 1.400 euro. Da den skattepligtige indkomst varierer fra 16 procent i Rumænien til 10 procent i Bulgarien, og da samme skatteniveau gælder for bl.a. transportvirksomhederne, kræver

december 2012

det ikke regneuddannelser for at nå frem til, at den nordiske og øvrige vesteuropæiske vejtransport ikke har en levende chance for at deltage i den del af konkurrencen om international kørsel, som udelukkende er baseret på de billigste transporter.

Og ej heller i konkurrencen om den omdiskuterede cabotagekørsel eller den ulovlige del, hvor ordet ”sabotagekørsel” nok en bedre betegnelse for situationen.

Der findes nok mange forklaringer på, hvordan EU/EØS-landene er endt i denne uholdbare konkurrencesituation. En kan føres tilbage til 2004, da EU under dansk formandskab besluttede at lukke ikke mindre end ti østeuropæiske lande ind i varmen – på en gang.

Uanset hvorfor blev der ikke taget højde for de store sociale og økonomiske forskelle mellem øst og vest. Det har ledt frem til dagens udfordrede situation for den vesteuropæiske vejtransportbranche. Og til et alt andet

Du møder dem på motorveje og rastepladser – de bulgarske og rumænske lastbilchauffører. Transportjournalist Per Fischer har fulgt deres spor til hjemlandene for at få mere at vide om transportvilkårene i disse to lande. Han har interviewet vognmænd, chauffører, vognmandsorganisationer, speditører og uddannelsescentre. end misundelsesværdigt arbejdsliv for de mange østeuropæiske chauffører.

Det er vel tvivlsomt om det er denne situation, som EU stilede mod.

Derimod har de da nået målet, hvis det var at skabe billig vejtransport. Noget tyder nu på, at klager fra ledende vesteuropæiske transportnationer har fået de folkevalgte politikere i Bruxelles til endelig at interessere sig for den alvorlige konkurrenceforvridning, som råder mellem medlemsstaterne i Østeuropa og Vesteuropa.

Ingen sammenligning med tidligere Nogle hævder at vesteuropæiske chauffører i international trafik før i tiden arbejdede under lignende lusede forhold, der i dag bydes chaufførerne fra Østeuropa. Men sådan var det ikke.

Sidst i 1970erne og første i 1980erne var deres udsendte beskæftiget som stolt dansk eksportchauffør

dtl magasinet

13

SEKTION 4

Dette aldrende vogntog er det ultimativt bedste rullende materiale i Andrei Ivascus kørerskole, som samarbejder med det professionelle uddannelsescenter i Bukarest.

Skolen samarbejder med et større uddannelsescenter, og sammen uddannes 2.500 chauffører årligt.

Rumænske Radu Dinescu er generalsekretær for National Union af Rod Hauliers from Romania og IRU-repræsentant i IRU. Om cabotage siger han: »Det var godt nok vores vilje at komme i EU, men da det samtidig var jeres valg, har vi meget svært ved at forstå, hvorfor kolleger i den vestlige del af EU beklager sig så meget over cabotagereglerne. Omvendt kunne vi rumænere og bulgarere rette klage over de mange vesteuropæiske transportvirksomheder, der har etableret sig i vores lande.

Men det finder vi intet grundlag for.« Han efterlyser ens fortolkninger af reglerne i hver stat herunder ens bøder og straframmer for overtrædelserne. Han efterspørger også, at man på nettet kan læse medlemsstaternes regler på de enkelte landes sprog.

Bulgarske Catalin Putineanu er adm. direktør for speditørvirksomheden IBCarbo. Aktiviteterne er udelukkende baseret på godstransport til og fra Bulgarien, Norden og øvrige EU stater. Så man har hverken egne lastbiler eller egen terminal.

I forbindelse med det nordiske marked er vejtransporterne primært koncentreret om møbler og industrimaskiner til Sverige, Danmark og lidt til Norge. »Trafik til Norge er vi knap så begejstret for. Ifølge vores vurdering er toldbehandling og andre administrative opgaver alt for besværlige,” siger Catalin Putineanu. Der er i dag 37 medarbejdere.

med transport af stykgods mellem København, Paris og Madrid. Jeg husker med al tydelighed, at det var et godt, respekteret job, der fyldte godt i lønposen. Økonomien var så god, at der var råd til et dagligt bad og varm aftensmad på lokale restauranter. Langt fra den arbejdstilværelse som de luselønnede østeuropæiske eksportchauffører oplever i dag.

Og så erfarer jeg tilmed, at disse chauffører er placeret i bunden af deres respektive landes sociale rangliste.

Eftersom samme chauffører typisk kører international i tre måneder ad gangen, er det umuligt at overholde køre- hviletiderne. En af de mest udprægede overtrædelser er, at de tilbringer den såkaldte ”lange weekend” periode i førerhuset.

14

dtl magasinet

Svenske Göran Svensson bosatte sig i 1994 i Bulgarien som Sveriges generalkonsul og skal fremme handelssamarbejdet med bl.a. de nordiske lande. Han driver også transportaktiviteter i firmaet TimeLine. Aktiviteterne er delt op i tre følgende grupper. Varehotel i egen terminal, national godsdistribution med 25 topmoderne Scania lastbiler og international godstransport – med indlejede vogntog – mellem Sverige, Norge, Danmark og Nordtyskland. Som noget meget specielt i Bulgarien, sørger TimeLine for læs begge veje.

Fællesnævnere trods alt Det viser sig imidlertid, at de to lande har mange fællesnævnere med resten af den europæiske transportbranche.

Man skal erhverve kørekort til vogntog med 40 ton totalvægt og gennemføre uddannelser, som ifølge min vurdering ikke lader noget stå tilbage for de krav, der stilles i Norden.

Med andre ord følger de mangfoldige uddannelser i Rumænien og Bulgarien øjensynligt også direktiverne fra EU. Gennemførelsen af samtlige uddannelserne skal godkendes af nationale myndigheder, før de er gældende.

Uddannelserne i såvel Bulgarien som Rumænien finder sted på utallige små private centre. Størrelsen varierer fra mindre familieejede uddannelsesinstitutioner til større institutter med mere end 50 ansatte. Fælles for begge typer

er, at de er helt privatejede. Og driften er udelukkende baseret på kundebetaling. Det er i disse tilfælde betaling fra nye lastbilchauffører og rutinerede chauffører, som har meldt sig til grund- og videreuddannelse for at leve op til EU-direktiv 2003/59EF, som vurderes at omhandle chauffører i EU til omkring 6 millioner tunge køretøjer.

Uddannelsesstederne præsenterer ordentlige forhold, men der mangler fx anlæg til glatføretræning, og der trænes heller ikke i kørsel i mørke.

Uddannelse til en månedsløn Prisen for de bulgarske og rumænske uddannelser er på omkring 550 euro eller cirka 4.125 danske kroner, og det modsvarer i mange tilfælde en månedsløn i hjemlandet.

Kursisterne tager prøverne på den

december 2012

Bulgarske Georgiev Kzassimiz ejer det mindre chauffør træningscenter Rosen-5 i Sofia. Centret er et af mange traditionelle familievirksomheder. På billeder ses Georgiev omkranset af sin søn, der står for centrets skole, hans kone og familiens moder og dennes søster.

Bulgarske Vesselin Stoyanov er stifter, ejer og adm. direktør for Transpress, som er blandt Bulgariens førende transportog logistikvirksomheder. Fra den spæde start har Sofiavirksomheden haft en rivende udvikling til dagens status med 254 medarbejdere, 100 sættevognstrækkere, en 350 kvadratmeter stor godsterminal og en omsætning i 2011 på 11 millioner euro (ca. 82,5 millioner DKR). Han er også formand for Bulgarien største vognmandsforening. Den blev etableret i 1991 som National Assosiciation of Bulgarian Road Hauliers og har i dag omkring 100 medlemmer.

Og her et kik inden for i undervisningslokalet.

Floden Donau er grænse mellem Bulgarien og Rumænien.

Den gamle og nedslidte Donau-bro passeres årlig af mere ned 10.000 tunge lastbiler og et ukendt antal varebiler og personbiler.

måde, at man i Rumænien skal besvare en række spørgsmål på computer, mens det i Bulgarien foregår sådan, at prøven udleveres på et stykke papir, mens besvarelserne indskrives på computer under videoovervågning for at hindre kursisterne i at tale sammen under prøven.

Det tyder således på, at de bulgarske og rumænske chauffører har deres uddannelsespapirer i orden, når de kører af sted i deres lastbiler.

Uden for Schengen-samarbejdet En noget kedelig kendsgerning knytter også de to lande sammen.

For kort tid siden fik de afslag fra EU på deres ansøgninger om optagelse i Schengen-samarbejdet. Begrundelsen er, at den ønskede og nødvendige nedkæmpelse af korruption og organiseret

december 2012

kriminalitet endnu ikke har nået et tilfredsstillende niveau. Et eksempel på dette er en rumænsk korruptionssag fra slutningen af 2011, som bl.a. førte til anklager mod politiet for fusk med udstedelser af kørekort.

Det viser sig også, at en del borgere fra Makedonien har taget chaufførjob i Bulgarien. Selvom Makedonien står uden for EU, er det intet problem at få arbejde i Bulgarien. Primært fordi makedonere har meget let ved at få statsborgerskab i indtil flere lande på Balkan.

Ingen vil tale om ulovlig cabotage Udtalelser hos transportfirmaer afslører, at man forventer stor fremgang, når og hvis EU fjerner de nuværende restriktioner for cabotage. Men derudover forstummer samtalerne stort

set, når snakken falder på ulovlig cabotage. I hvert fald gav ingen af de interviewede personer udtryk for at have kendskab dertil.

Moderne lastbiler overalt Det kunne ved selvsyn konstateres, at de to østlandes vognflåder til international kørsel ikke længere er gammelt skrammel men består i vid udstrækning af topmoderne vogntog, der ikke lader noget stå tilbage for vognflåder i eksempelvis Norden.

At den største del af de nævnte vognflåder – og chauffører – er beskæftiget med international trafik i den vestlige del af EU viser, at vesteuropæiske speditørfirmaer spiller væsentlige roller i formidlingen af ordrer til Balkan-virksomhederne.

dtl magasinet

15

Transportbranchen er udsat for et meget stort frafald blandt lærlingene – selv i en krisetid.

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Hver tredje lærling stopper i utide

Derfor blev lærlingekontrakten ophævet Ifølge TUR-undersøgelsen forklarer virksomhederne, at lærlingeaftalerne måtte opgives fordi: - Lærlingen var uforberedt på livet på en arbejdsplads (66 procent) - Passede ikke arbejdstiderne (66 procent) - Ikke engageret nok (52 procent) - Samarbejdsvanskeligheder (48 procent) - Lærlingen arbejdede for uselvstændigt (38 procent) - Uenigheder med kolleger (28 procent) - Kundeklager (24 procent) - For lidt udbytte af lærlingens arbejdskraft (17 procent)

ARKIVFOTO: PER DAUGAARD

Problemer af privat karakter: - Andre problemer af privat karakter (41 procent) - Misbrugsproblemer (24 procent)

Af John Larsen

Op mod hver tredje lærlings møde med transportbranchen ender med et farvel i utide. »Frafaldet blandt transporteleverne

»

Der er brug for en langt bedre afklaring af forventningerne blandt både de unge og vognmændene

«

Chefkonsulent Gorm Johansen

16

dtl magasinet

er så voldsomt, at branchen bliver nødt til at få gjort noget ved det,« siger chefkonsulent i Dansk Erhverv, Gorm Johansen, der også er sekretær for DTLs uddannelsesudvalg.

Han slår alarm på baggrund af en interviewundersøgelse, som Transporterhvervets Uddannelser, TUR, har gennemført hos 38 virksomheder inden for vejgods og lager- og terminalområdet. Undersøgelsen viser, at frafaldet blandt de under 25-årige elever har været 54 procent i 2009, 37 procent i 2010 og 32 procent i 2011, mens frafaldet blandt voksenlærlingene har været 13 procent i 2009, 14 procent i 2010 og stigende til 27 procent i 2011. »Det glæder, at frafaldet blandt de unge lærlinge er blevet mindre, men til gengæld er det overraskende og bekymrende, at frafaldet blandt voksenlærlingene er steget voldsomt midt i en krisetid, hvor andre brancher

oplever mere trofaste lærlinge,« siger Gorm Johansen.

Han peger dog på, at undersøgelsens talmateriale er spinkelt, men tendensen er ikke til at tage fejl af, og undersøgelsen underbygger udmeldinger fra branchen. »Undersøgelsen blandt virksomhederne bliver nu fulgt op af TUR med interviews af nogle fokusgrupper blandt de unge og nogle besøg på nogle skoler, så grundlaget bliver udvidet. Men der er så klare indikationer på, at noget er galt på uddannelsen, og det skal vi have gjort noget ved,« siger han.

Bristede forventninger Gorm Johansen peger på, at der først og fremmest er brug for en afklaring af forventningerne både hos vognmændene og de unge, når de skal begynde på en arbejdsplads for første gang. »En målrettet indsats er påkrævet.

Vi må overveje at få skabt nogle værk-

december 2012

tøjer og guidelines til virksomhederne, så de bliver bedre rustet til mødet med de unge. Der findes allerede kurser i, hvordan man oplærer elever. Dem skal vi muligvis slå mere på tromme for,« siger han. »Vi skal også have forbedret lærlingenes parathed til at tage en uddannelse. Der er åbenbart tale om et hårdt møde med virkeligheden i en virksomhed. Men også i selve praktikuddannelsen er der tegn på problemer med de gensidige forventninger arbejdsgiver og lærling imellem, forståelsen for normale love og regler på arbejdspladsen og med virksomhedens evne til at instruere og motivere eleven. Vi må alle arbejde videre med disse centrale udfordringer.« Transportvirksomhederne har p.t. omkring 400 lærlinge ansat.

Skal lære at være til nytte Hos Thurah Transport A/S i Ishøj be-

december 2012

kræfter vognmand Lars Mouritsen, at der »er en stor kløft i forventningerne mellem vognmanden og lærlingene.« »Vi har som regel en eller to lærlinge ansat, og vi må i begyndelsen bruge mange kræfter på at lære den nye lærling, at han skal være til nytte i virksomheden. De unge mangler hele vejen gennem uddannelsessystemet og derhjemmefra, at der bliver stillet krav til dem. Derfor skal vi gennem en opdragelsesfase, hvor de indser, at i virksomheden skal vi tjene penge hjem hver eneste dag. Indsatsen er da lykkedes, og vi får lærlinge ud af det, som er deres løn værd. Vi tilbyder dem for det meste også fastansættelse, når lærlingetiden er slut,« siger Lars Mouritsen.

Han lægger ikke skjul på, at virksomheden er nødt til at være rimelig skrap til at sortere de uegnede fra, inden der skrives kontrakt.

I Gilleleje hos SCT Transport genkender HR-ansvarlig Karin Jensen processen med at gøre eleverne klar til virkeligheden i en virksomhed. »Vi skal arbejde med deres virkelighedsopfattelse. Lærlingene tror ofte, at alt bare går så let og kører derudaf. Så de skal vænne sig til at skulle starte fra bunden med tingene, og at der skal slides for det.« SCT Transport har haft to chauffør-

- Sygdom (21 procent) - Lærlingen mistede kørekortet (21 procent) Virksomhederne har kunnet angive flere årsager til at ophæve kontrakten.

Virksomhederne har også givet forklaringer på, hvorfor de mener, at lærlingen har opsagt kontrakten: - Lærlingen var ikke godt nok forberedt på livet på en arbejdsplads (53 procent) - Arbejdstiden passede dårligt med privatlivet (47 procent) - Forkert valg af uddannelse (42 procent) - Lærlingen syntes, arbejdsmængden var for stor (37 procent) - Samarbejdsvanskeligheder (26 procent) - Lærlingen fandt for få jobudfordringer (11 procent)

lærlinge og har p.t. to mekanikerlærlingene og fire kontorelever. »Chaufførlærlingene er nok mindre boglige men til gengæld glade for at komme i gang med det praktiske. For alle lærlinge gælder, at de skal lære kulturen og sproget på arbejdspladsen. Og de skal lære at forklare sig tydeligt over for andre mennesker, fx går det ikke med det korte sms-sprog og lavmælt tale. Så parallelt med det givne uddannelsesforløb, former vi dem, så de bliver til gavn. Kun en enkelt gang har vi afbrudt en kontrakt, da eleven efter en måned stadig ikke kunne finde ud af at møde til tiden.

Bruddet var efter gensidig forståelse,« siger Karin Jensen.

Praktikpladspræmie i 2012 kan nås endnu Den nuværende praktikpladspræmie og bonus på 70.000 kr. kan nås endnu, hvis virksomhederne indgår og indsender uddannelsesaftalen til registrering senest 31. december i år, og eleven / lærlingen starter på praktiktiden senest tre måneder efter – altså senest den 31. marts 2013.

dtl magasinet

17

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Virksomhederne kan forsat få refusion fra Godstransportområdets Uddannelses- og Udviklingsfond (GUU) ved uddannelse af lærlinge. Refusionen gives til: • Refusion af svendeprøvegebyr: • Tilskud til obligatorisk studietur: • Bonus for færdiguddannet lærling: • Tilskud til bogpakke:

kr. 1.800,kr. 3.600,Kr. 10.000,Kr. 1.485,-

Refusionen fås ved at indsende bilag til Gorm Johansen, Dansk Erhverv på gjo@danskerhverv.dk

Nye retningslinjer i kompetencefond Der er indført nye retningslinjer for ansøgning om refusion fra Dansk Erhverv/DTL arbejdsgiverforenings og 3F’s kompetencefond pr. 1. oktober. Ændringerne rammer bl.a. de to centrale muligheder for refusion, den erhvervsrettede efteruddannelse og selvvalgt efteruddannelse.

1) Erhvervsrettet efteruddannelse: Opført som liste ”A” kurser (udvalgte certifikatkurser, eks.

Obligatorisk EU efteruddannelse): medarbejder får sædvanlig overenskomstmæssig løn.

Virksomhed modtager 85% af sædvanlig overenskomstmæssig løn samt VEU godtgørelse (i alt 165 kr. pr. time). Uddannelsesplan udfyldes automatisk ved ansøgning.

2) Selvvalgt efteruddannelse: Opført som liste ”B” kurser (selvvalgt uddannelse – alle AMU & FVU kurser): medarbejder får 85% af sædvanlig overenskomstmæssig løn (i alt kr. 165 pr. time) Der er også mulighed for støtte til Individuel kompetencevurdering (IKV), almen kvalificering på grundlæggende niveau og uddannelse i forbindelse med afskedigelse.

Virksomheden søger forsat refusion på vegne af medarbejderne fra kompetencefonden på www. uddannelsesfonde.dk

18

dtl magasinet

3x34 må sige nej til unge, der gerne vil fejre deres eksamen med lastbilkørsel, ligesom disse HHX-studerende gør.

Studenterkørsel endt i uddannelsessnobberi Af John Larsen

»Vi kommer desværre til at indskrænke kørslen.« Det siger 3x34’s administrerende direktør Peter Hauge Jensen i anledning af, at politiet har indskærpet, at studenterkørsel på lastbiler er forbeholdt nogle helt bestemte afgangseksamener, mens andre færdigt uddannede unge ikke har lov til at køre rundt på lastbiler som en afslutning på deres uddannelse. »Det er synd for nogle glade, unge mennesker, der vil fejre deres eksamen med en tur rundt på en lastbil. Det er også unfair, at nogle kan få et ja, mens vi skal sige nej til nogle andre, der har en klar forventning om at få den vare, som vi godt kan levere,« fortsætter han.

3x34 har lagt lastbiler til den festlige afslutning på handelsgymnasier og fx lagt lad til glade frisørelever og andre fagligt uddannede, men det er slut nu, da firmaet ikke vil risikere at få sager for at overtræde politiets bekendtgørelse.

Den siger klart og tydeligt, at der kun gives tilladelse til kørsel i forbindelse med afslutning af en gymnasial uddannelse. Det vil sige til stx (studentereksamen, det almene gymnasium), hhx (højere handelseksamen), htx (højere teknisk eksamen) og HF (højere forberedelseseksamen). ”Der kan altså ikke gives tilladelse til studenterkørsel med elever fra andre uddannelser”, hedder det udtrykkeligt hos politiet.

Sagen er blevet rejst politisk af de to folketingsmedlemmer Ole Hækkerup, der er socialdemokratisk retsordfører, og af Venstres folketingsmedlem Jan E. Jørgensen, som har spurgt transportminister Henrik Dam Kristensen om, han vil sørge for, at handelsskoleelever får lov til at køre i studentervogne på lige fod med almindelige gymnasie- og HF-elever. Ole Hækkerup vil også have reglerne lempet, så alle stilles lige.

DTL er enig med de to politikere om, at der er tale om noget uddannelsessnobberi og diskrimination blandt de unge. »Principielt bør alle, der afslutter en uddannelse og som ønsker det, have adgang til at fejre deres store dag med ”studenterkørsel”,« siger DTLs chefjurist John Roy Vesterholm. Han kan ikke se noget trafiksikkerhedsargument, eller noget andet argument, for denne forskelsbehandling. Under alle omstændigheder skal politiet give en tilladelse for at sikre, at forholdene er i orden.

DTL har derfor opfordret til, at politiets bekendtgørelse bliver ændret, så alle unge med en afsluttende eksamen kan ”springe ud” til foråret.

december 2012

Efter at Venstres og Dansk Folkepartis trafikordførere, Kristian Pihl Lorentzen og Kim Christiansen, har været på landevejen i lastbiler tidligere på året for at afprøve forholdene på egen krop, var turen kommet til DB Schenkers godstog. De to politikere fik lov at styre et godstog undervejs fra Nyborg til Malmø i sidste måned.

Med i førerhuset var DB Schenkers nye administrerende direktør Gottfried Eymer og DTLs erhvervspolitiske chef Ove Holm.

Og der var nok at tale om, mens landskabet gled forbi. Helt overordnet regeringens og oppositionens skåltaler om at få mere gods på bane, sat i kontrast med regeringens handlinger, som vil gøre banegodset dyrere at transportere i Danmark. En ekstra afgift vil næste år koste DB Schenker ca. 10 millioner kroner.

Afgiftsstigningen opstår på grund

december 2012

af en stigning i en EU-afgift, og at man herhjemme går fra at afregne baneafgiften i kilometer til tonkilometer. Desuden fjernes en natrabat.

Det vil fx betyde, at DB Schenkers storkunde, Carlsberg, i 2020 får en stigning på 100 procent i prisen.

Her er Kim Christiansen klar ved styrepulten.

FOTO: PER DAUGAARD

Husk tilskud for din lærling

ARKIVFOTO: 3x34

Der etableres en ny midlertidig præmie- og bonusordning i 2013 for uddannelsesaftaler, som målrettes unge under 25 år. Virksomhederne kan næste år få et praktikpladstilskud på 33.000 kr. Det fremgår af den delaftale til finansloven, som et stort flertal i Folketinget har indgået om ”Bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti.”

FOTO: OVE HOLM

Trafikpolitikere som lokoførere

Mindre praktikpladspræmie i 2013

Togturen blev rundet af med et besøg i DB Schenkers hovedkvarter i Høje Taastrup, f.v. Kristian Pihl Lorentzen, Gottfried Eymer, Kim Christiansen, og Ove Holm.

dtl magasinet

19

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

testkørsel.

DAF XF 105

testkører Der er god plads til at sætte slanger på.

Bemærk opstigningstrinene. Tag-spoileren kan justeres via en drejearm, som sidder bag sidespoileren i venstre side. Chaufføren når den stående på vejen.

Den rummelige hollænder

Frank Davidsen

DAF XF 105 510 Super Space Cab på en sydspansk landevej.

manuelle ZF gearkasse og en helt ny automatgearkasse fælles fra DAF og ZF. Jeg testede begge versioner med 12 gear, og efter nogle år med automatgear må jeg tilstå, at gearstangen krævede lidt mere af chaufføren end normalt, da jeg på grund af det bjergrige terræn måtte skifte en del gear i begge retninger. Automatgearet var derimod til stor hjælp, og det fungerede upåklageligt.

Et system overvåger konstant drivlinen, så ”flimmer” undgås. På den måde kan lastbilen selv med tungt last skifte gear og samtidig have en behagelig acceleration. Ved skift imellem 11 og 12 gear tabes ingen fart, og derved undgås unødig brug af dieselolie.

Det er mit bud, at den manuelle gearkasse udgår inden for få år.

Som at køre rundt i en et-værelses lejlighed!

Af Frank Davidsen

Skulle jeg vælge en ny DAF XF 105 bliver det med Super Cab førerhuset. Det føles som at køre rundt i en et-værelses lejlighed.

Også andre forhold er i top i DAFs nye flagskib. Udover at være en særdeles komfortabel langtursbil er der tænkt meget på driftsstabilitet, omkostninger og vægt.

DTL Magasinet kørte i den nye hollandske storsatsning i bjerglandskabet nord for Malaga i Sydspanien. Alle testbilerne var to-akslede eksporttrækkere og lå i motorstørrelsen 460 – 510 hk.

Både Space Cab og Super Space Cab var repræsenteret.

Indtrykket af lastbilen er, at DAF er en topmoderne lastbil, hvor førerkomforten er i top, hvilket DAF også er kendt for. Jeg har aldrig selv før kørt en DAF og havde set frem til mødet med den nye XF. Naturligvis er Euro 6 med i modelprogrammet. Faktisk fås den nye XF 105 kun med Euro 6-motor (MX13), og lastbilen er samtidig blevet opdateret med et nyt chassis, et aerodynamisk førerhus og et topmoderne interiør. Vi har med en helt ny lastbil at gøre. DAF har eksisteret i

20

dtl magasinet

84 år, og med den nye XF er det DAFs erklærede mål at skabe den bedste lastbil til transportindustrien med stort fokus på lave driftsomkostninger og unødige driftstop. Serviceintervallerne er derfor også 150.000 km.

Store forventninger DAFs egne forventninger er store. Bagved ligger mere end 10 millioner testkilometer, og den nye Euro 6-motor, leveret af moderfirmaet PACCAR, har en pendant i Nordamerika, som driver et stort antal lastbiler allerede i dag.

Målet for den nye Euro 6 MX 13 motor er, at den skal kunne køre 1,6 mio. kilometer og have et meget lavt dieselforbrug svarende til DAFs Euro 5 ATe motors forbrug. Udfordringerne med Euro 6 i forhold til tidligere krav er, at der bl.a. er et 28 procent større køleforbrug og behov for en helt anden teknologi. Det medfører ekstra komponenter på chassiset.

Og det betyder øget egenvægt og behov for mere brændstof. Motoren, 12,9 liter, er opbygget med commonrail indsprøjtningsteknologi, en variabel turbo og en effektiv udstødningsrecirkulation

(EGR), og det sikrer samlet set et både lavt brændstof- og olieforbrug.

Motoren har en enestående ydeevne med et højt drejningsmoment allerede ved lave omdrejninger og kan leveres i forskellige versioner med henholdsvis 410 hk, 460 hk og 510 hk. Det nye kølesystem skal også lige nævnes. Med en nydesignet front og en 30 procent større køleflade er det lykkes for DAF at tilføre mere luft til kølesystemet. Det medfører, at kompressoren kører mindre end hidtil, idet ventilatorforbruget er reduceret til det halve.

Manuelt gear snart en saga blot Gearet fås både som den velkendte

Instrumenterne med Driver Performer AssistentAssistent.

december 2012

Egenvægten trimmet Lastbilens egenvægt er optimeret.

På trods af Euro 6 motor-teknologien vejer lastbilen kun 60 kilo mere end den gamle XF 105. Der er udviklet en lettere bagaksel til 44 tons totalvægt, ligesom forakslen, der fås både som luftaffjedret eller parabel affjedring, har fået mindsket vægten. Stabiliseringssystemet Stabilink, der har reaktionsarme i kombination med krængningsstabilisatoren, er monteret ved bagakslen. Det giver en stabil kørekomfort.

Vognmanden har mulighed for at vælge brændstoftanke med en kapacitet på op til 1.500 L. Med et fornuftigt brændstofforbrug skal man kun tanke en gang om ugen - gerne hvor dieselen er billigst.

Til at holde chaufføren ”i ørerne” leveres samtlige modeller med Driver Performance Assistent (DPA) som standard, og informationsskærmen er placeret centralt for chaufføren, så det er nemt at holde øje med og derved at integrere i manøvreringen af køretøjet. Ideen bag PDA er, at chaufføren skal konkurrere med sig selv og evt. andre chauffører om at køre så økonomisk som muligt.

Jeg brugte det selv under kørslen og fik en positiv feedback med en samlet score på 89 procent for mine køreegenskaber.

Jeg var glad for rosen fra DAFs testchauffør ved siden af mig.

Til trods for ny motor og kølingssystem

december 2012

er gulvhøjden i førerhuset kun hævet 3 cm i forhold til den tidligere.

Markedets største førerhus Og med sine 12,6 m3 er XF Super Space Cab det absolut største førerhus på markedet. Chaufførens arbejdsmiljø er helt i top. Alt er stort set nyt: stole med luftventilation, rat og instrumentbord med et fancy display og praktiske kopholdere.

Der er endda en lille praktisk skraldespand ved førersædet.

Når der skal hviles, har DAF sørget for, at chaufføren kan sove godt i en stor seng med høj hvilekomfort. Sengen blev testet af en svensk og en dansk journalistkollega, og begge udtrykte tilfredshed med indkvarteringen.

Førerhuset er kollisionsforberedt, og særlige frontophæng gør, at et sammenstød med fx en forankørende sættevogn får førerhuset til at åbne sig ”som en dåse makrel i tomat” og rykker 40 cm tilbage.

Køjerne er også deformeringszone, og således efterlades et rum til, at chaufførens overlevelsesmuligheder øges betydeligt.

Sprossen i sideruderne er forsvundet. Det giver bedre udsyn ved siden af spejlene, som også er design-justeret en anelse.

Advanced Emergency Braking System (AEBS), som DTLs udsendte kender rigtig godt fra en test af den nye Volvo FH, er sammen med retarder, Adaptive Cruise Control (ACC) og Lane Assistent (som virkede ”sløv” i en bil og ikke i en anden) med til at give chaufføren en fantastisk kørekomfort og derved også stor trafiksikkerhed. Fx virkede ACC’en perfekt ned ad bakke, og på et bjerg med 5 procents fald kunne ACC med aktiveret retarder og motorbremse holde køretøjet på de indstillede 86 km/t - uden at aktivere fodbremsen.

DAF kan til gengæld ikke fås med et system som fx Scania´s Active Prediction eller Volvo´s I-See. Det er en mangel. Det betyder et unødigt dieselforbrug, når bilen kravler hen over de store bjerge eller bakker, og skal økonomisk kørsel iagttages, skal chaufføren køre sådanne strækninger med speederen. I stedet sætter automatgearet i frigear (ECO-position), når lastbilen triller ned af bakkerne, når motorbremsen ikke skal bruges, hvilket ifølge DAF optimerer brændstofforbruget på samme vis. Til gengæld klarer 510 hk en lang 7 procents stigning uden problemer.

Den nye XF kan fås til foråret.

DAF har store forventninger til sit nye flagskib, der kommer til Danmark til foråret.

dtl magasinet

21

“Det er når jeg er alene, at jeg for alvor mærker styrken ved et fællesskab” “Fordi man har valgt at være selvkørende vognmand, behøver det jo ikke betyde, at man altid kun vil være sig selv. Tværtimod, kan man da godt en gang imellem føle sig lidt alene om det hele.

Selvfølgelig får man da snakket lidt med både kunderne og med kolleger rundt omkring.

Der er bare ikke meget tid tilovers på en arbejdsdag som selvstændig – der hører jo meget mere end selve kørslen til at køre en vognmandsforretning.

Så på de lange stræk på landevejene, kan jeg da godt sidde og filosofere lidt over, hvor godt det er med det netværk, man får med i købet som del af DTL. Først og fremmest det lokale, hvor vi har samme baggrund og kan udveksle både erfaringer og røverhistorier.

Men også det landsdækkende netværk, hvor foreningen tager sig af vores fællesinteresser på en måde, man ikke kan forhandle hjem på egen hånd. Det er meget værd i disse tider.

De ekstra fordele er også værd at tage med. Fx de særlige forsikringer, vi har ret til hos Codan.

Faktisk kan man sige, at vores forening og forsikring minder en del om hinanden. Det er jo en solidarisk tanke – at løfte i flok, og skabe tryghed og udvikling.

Jeg mener, at selv om hver mand er sin egen lykkes smed – så er det en stor styrke, når man kan støtte hinanden på områder, hvor det giver mening.”

Vognmand Henrik Ibsen Lokalforeningsformand for DTL, Storstrøms Amt

codan.dk/dtl ©Codan Forsikring A/S 11.12 CVR 1052 9638. Der dækkes med de forbehold og undtagelser, der følger af policetekster og forsikringsbetingelser.

DTL Fordelspartner DTL - TUNGVOGNSSPECIALISTEN

Codan ønsker god jul og godt nytår - og minder om:

Ring på 33 55 40 82 og hør mere

Du får bonus, hvis du undgår skader...og vi giver dig rådgivning, så du undgår dem.

Hos Codan har vi i mange år arbejdet tæt sammen med DTL for at kunne tilbyde de bedste forsikringsløsninger og andre fordele til DTL medlemmer.

Kør med omtanke og få penge tilbage I 2012 gjorde vi det muligt for alle selvkørende vognmænd at komme med i en attraktiv bonusordning.

Og vi er gået skridtet videre og tilbyder Codan Skadestop, der hjælper dig og dine chauffører til at undgå skader. På den måde kan du fokusere på din forretning og undgå at bruge unødig tid på skadesanmeldelser etc.

Hvis du ikke allerede er Codan kunde, så ring i dag og hør hvordan du kommer med i ordningen og om alle de andre fordele der er ved at være kunde hos Codan.

Har du råd til overlæs bøden?

Kan DU læsse jord, sten/grus, træflis o.lign. nøjagtigså det PASSER. De fleste gange bliver det for meget - eller for lidt. Monter en LoadMaster vægt, og få en ende på ”gætteriet”.

Egenkontrollen…har du styr på den?

Ifølge køre- og hviletidsforordningen skal en transportvirksomhed føre regelmæssig kontrol for at sikre, at bestemmelserne i køre- og hviletidsforordningen samt i kontrolapparatforordningen overholdes. Det kan koste virksomheden dyrt, hvis du ikke har styr på køre- og hviletiden.

Tungvognsspecialisten tilbyder et egenkontrolprogram, der består af: • En abonnementsordning, hvor vi kommer på besøg i virksom-heden en eller to gange årligt, og hvor vi gennemgår hele virksomhedens administration af køre- og hviletidsområdet, herunder indsamling og opbevaring af skiver, download af digitale data fra førerkort og fra tachografer. Vi påser, at reglerne om brugen af skiver, fartskriveren, førerkort og tachografen overholdes, samt om reglerne om pauser, hviletid og køretid mv. overholdes.

24

dtl magasinet

• Tacho Online er en en indsamlings- og opbevaringsløsning af digitale data fra førerkort og fra tachografer. Chaufføren får en SMS, når han skal huske at downloade sit førerkort eller tachografen. Når et førerkort er downloadet, analyserer systemet automatisk for overtrædelser af reglerne om pause, hviletid og køretid. Konstateres der overtrædelser, sender systemet automatisk en overtrædelsesrapport direkte til den ansvarlige i virksomheden.

Vejesystemer til parabel og luftaffjedrede lastbiler

Vi har et rigtig

GODT TILBUD til dig lige nu!

Se mere på www.tungvogn.dk eller kontakt os på tvs@tungvogn.dk eller på 4091 6183

Det Koster kassen i dag at blive taget med overlæs. Bøderne blev hævet med op til 275 % pr. 1 januar i år.

Så nu koster det hurtigt 10-12.000 kr. i bøde for overlæs.

Har du råd til det?

Priser fra

12.500kr. december 2012

VEJESYSTEM/LASTBIL

Loadmaster vægte

december 2012

Kontakt:

+ montering

Flemming, DTL, på 5081 0277

dtl magasinet

25

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

3

Årets Transportvirksomhed 2013 – På vej Når Årets Transportvirksomhed 2013 (ÅTV) kåres på DTLs generalforsamling i Nyborg den 25. maj 2013, er det 10. gang, at en DTL-virksomhed kan smykke sig med titlen.

Vinderen skal i 2013 findes blandt virksomheder, der har udviklet en forretningsidé, opfindelse eller arbejdsmetode, som skal være anvendt i praksis og give virksomheden værdi. Vi kalder årets tema På vej.

Vi følger succesen fra sidste år, hvor branchen selv er med til at pege på transporttalenterne. Det sker både på DTLs hjemmeside, på Transportmessen i Herning og ved den store finale på DTLs generalforsamling. Undervejs får vi hjælp af en dommerkomite.

Læs om Årets Transportvirksomhed 2013 på siderne her i bladet og følg konkurrencen på www.dtl.eu/AATV. Der er masser af muligheder for at deltage, hvad enten du stiller op i konkurrencen eller er ’tilskuer’.

Partnerne bag ÅTV 2013 er ud over DTL, Scania, Bridgestone, VBG, Codan og Dansk Autohjælp. Mediepartner: Dansk Transport Forlag.

Kun for DTL-medlemmer:

Vind en rejse for 2 til Paris DTL-medlemmer, der deltager i Transport 2013 i Messecenter Herning, har mulighed for at deltage i lodtrækningen om en forlænget weekend til Paris for 2 personer.

2012

Torsdag: Udrejse.

Fredag: Med TGV til Scanias fabrik i Angers.

Lørdag: På egen hånd i Paris.

Søndag: Hjemrejse.

Indstilling 3. december 2012 til 1. februar 2013 kl. 12

Indstil en DTLvirksomhed og deltag i lodtrækningen om præmier fra partnerne bag ÅTV.

Indstilling af DTL-virksomheder på dtl.eu/AATV

Konkurrencens forløb stem på din åtv-favorit på transport 2013 i herning og deltag i lodtrækningen om to Ipads

Indstilling 3. december 2012 til 1. februar 2013 kl. 12 Indstil DTL-virksomheder (gerne din egen) til Årets Transportvirksomhed 2013 på www.dtl.eu/AATV Lodtrækning 4.-8. februar 2013 Alle der har indstillet en virksomhed, deltager i lodtrækningen om gaver fra partnerne bag ÅTV.

På jagt efter interessante initiativer og opfindelser Krisen har omklamret transportbranchen de seneste år, og vi har set mange vognmandsvirksomheder dreje nøglen om. Men langt størstedelen har klaret sig, og mange er endda blevet styrket. Der er blevet trimmet og slanket, og nye forretningsidéer, opfindelser og arbejdsmetoder har set dagens lys.

Når Årets Transportvirksomhed kåres for 10. gang i 2013, er det interessante initiativer og opfindelser, vi går efter. Det at kunne adskille sig fra de andre er nemlig blevet en vigtig forudsætning for at tiltrække og fastholde kunder. Og samtidig er det vigtigt at holde omkostningerne nede, for hver en krone tæller.

Transportvirksomhederne er gode til at udvikle sig, og vi ved, at opfindsomheden blomstrer i både de små og store virksomheder. Derfor håber vi, at flest mulige vil melde sig til Årets Transportvirksomhed, så vi kan vise omverden og hinanden, at vi – trods hårde odds – er en branche fuld af initiativer.

Tilmeld dig allerede konkurrencen i dag på dtl.eu, og lad os vise, at transportbranchen er på vej!

Held og lykke til alle deltagere.

Erik Østergaard Adm. direktør, DTL

Årets tema ’På vej’ I 2013 skal Årets Transportvirksomhed findes blandt DTLs virksomheder, der har udviklet en forretningsidé, opfindelse eller arbejdsmetode, som skal være anvendt i praksis og give virksomheden værdi. Det kan fx være lavere sygefravær, øget indtjening, positiv omtale, rekruttering og fastholdelse af dygtige medarbejdere, en teknisk udvikling af materiellet, socialt arbejde til gavn for samfundet eller en håndsrækning til miljøet – gerne med potentiale til at kunne gavne andre i branchen.

Mulighederne er mange, når små, store, nye og gamle DTL-virksomheder dyster om at blive Årets Transportvirksomhed 2013.

Gå ind på www.dtl.eu/AATV og indstil en virksomhed – gerne din egen.

Screening slutter 22. februar 2013 I løbet af indstillingsperioden bliver de indstillede virksomheder kontaktet og skal bl.a. skrive under på en erklæring om strafbare forhold.

Valg af 6 kandidater 26. februar 2013 En dommerkomite træder sammen og vælger seks kandidater, som de mener, bedst lever op til titlen Årets Transportvirksomhed 2013.

messens gæster om, hvilke tre af de seks kandidater, der skal nomineres til Årets Transportvirksomhed 2013. De nominerede præsenteres på messefesten om aftenen den 6. april.

Når du stemmer, deltager du i lodtrækningen om 2 iPads. DTL-medlemmer deltager desuden i lodtrækningen om en rejse for to til Paris.

Kåring af vinder 25. maj 2013 En live afstemning på DTLs generalforsamling den 25. maj 2013 afgør, hvem der bliver Årets Transportvirksomhed 2013.

Valg af 3 nominerede 4., 5. og 6. april 2013 På Transportmessen i Herning stemmer

Lodtrækning 4.-8. februar 2013

Screening slutter 22. februar 2013

Valg af 6 kandidater 26. februar 2013

Valg af 3 nominerede 4., 5. og 6. april 2013

Kåring af vinder 25. maj 2013

Lodtrækning om gaver fra partnerne bag ÅTV.

De indstillede virksomheder bliver kontaktet

Valg af kandidater til titlen Årets Transportvirksomhed 2013.

Afstemning om de nominerede til ÅTV 2013

Live afstemning på DTLs generalforsamling

2013

Når du stemmer, deltager du i lodtrækningen om 2 iPads. DTLmedlemmer deltager desuden i lodtrækningen om en rejse for to til Paris.

Følg med i Årets Transportvirksomhed på www.dtl.eu/AATV

26

dtl magasinet

december 2012

december 2012

dtl magasinet

27

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER 3

DTLs partnere i Årets Transportvirksomhed 2013:

Derfor er vi med i konkurrencen VBG Motiverer til højere standarder

SCANIA Med til at give et godt image

Codan Evnen til at nyskabe skal fremmes

Dansk Autohjælp Målet er at udvikle sig ud af krisen

Scania er med som ÅTV-partner for ottende gang og er en veteran i den sammenhæng. Som Danmarks mest udbredte lastbilmærke over 16 tons total har Scania en klar målsætning med at være med i konkurrencen: »Vi kan og skal gøre op med det – fejlagtige – offentlige billede af transportbranchen som miljøbelastende, trafikfarlig og uansvarlig, Det kan vi bl.a. gøre ved at promovere de dygtige danske transportvirksomheder – uanset om de er små eller store,« siger Scanias pressechef Mikael Friis. »Årets Transportvirksomhed har vist sig som en effektiv metode til imagepleje for hele transportbranchen – og dermed også for Scania.

Vi glæder os over det nye initiativ med en afstemning på Transport 2013 i Herning. At deltage i imageskabende aktiviteter som konkurrencer er helt naturligt for Scania, som anvender samme metode til at motivere, fx i form af verdens største chaufførkonkurrence, ”Scania Young European Truck Driver”, Målet er helt parallelt med ÅTV: At skabe inspiration og motivation for branchen.

Codan Forsikring er partner for femte gang og finder det fortsat helt naturligt, som transportbranchens foretrukne forsikringsselskab, at være med .

Codan ser frem til afviklingen af kåringsarrangementet i forbindelse med Transport 2013 i Herning og på DTLs generalforsamling.

Codan har i sin betjening af kunderne en klar målsætning om at være rådgivende partner for vognmændene. Det er den samlede drift af en virksomhed, herunder risikostyring, der afgør om en virksomhed har den overlevelseskraft der skal til..

Men det er også evnen til at nyskabe. Derfor er vi glade for det overordnede fokus på initiativer og opfindelser, som danner rammerne om kåringen i 2013. »Med vores deltagelse vil vi gerne sende et tydeligt signal til DTLs medlemmer om, at vi står til rådighed for vores kunder, når det gælder hele risikoafdækningen og skadeforebyggelsen i virksomheden,« siger salgschef Michael Dyppel.

Dansk Autohjælp A/S er for tredje gang med i sponsorgruppen bag ÅTV. Et vigtigt arrangement i en branche under pres. Det er vigtigt i en krisetid ikke at give op men finde nye muligheder, udvikle nye forretningsmodeller og nye produkter.

Dansk Autohjælp har inden for de seneste tre år gennemgået en rivende udvikling med produktudvikling og udvikling internt i virksomheden. Nye forretningsområder er kommet til og bl.a. vandt Dansk Autohjælp A/S udbuddet ved politiet, så vi de næste mindst to år har eneretten til at assistere politiet ved færdselsuheld m.m.

Det stiller store krav til en organisation at opbygge og vedligeholde et beredskab, der er i stand til at imødekomme de nye krav, der er stillet af politiet. Vi har i Dansk Autohjælp besluttet os for, at det ikke er krisen, men os selv, der sætter dagsordenen.

Fra 24. august 2012 er vi blevet en del af SOS International og dækker hele Norden og Baltikum.

VBG er med som partner for tredje gang. Herhjemme er koncernen repræsenteret ved VBG GROUP SALES A/S, der afsætter velkendte brands som VBG, Onspot, Armaton, Edscha og Sesam på det danske marked. »Årets Transportvirksomhed motiverer til at højde standarden på områder som sikkerhed, samarbejde, bæredygtighed og arbejdsmiljø,« siger direktør Per Mikkelsen.

Han oplever et værdifællesskab mellem konkurrencen og VBG. »Et af de væsentligste omdrejningspunkter for vores produkter er, at ansvarlighed og driftsøkonomi skal gå op i en højere enhed. Derfor er det naturligt for os at bakke op om Årets Transportvirksomhed, hvor netop sikkerhed og samarbejde er nøgleord.« VBG GROUP har gennem mange år samarbejdet med DTL. »Ambitionen er at sikre medlemsvirksomhederne mere bæredygtige løsninger, der samtidig bidrager positivt til effektivitet og bundlinje,« siger Per Mikkelsen.

Dæk tilbud”, som dækker nye dæk, regummiering, service i forbindelse med breakdown og almindelige dæk skift. Med det hele forenet tilbydes de danske vognmænd en forbedret effektivitet, som betyder færre omkostninger pr. kørte kilometer. Besparelsen opnås ved at køre på dæk med lav rullemod-

stand, men også på dæk der har lang levetid.

Bridgestone ønsker at bidrage til at fremme den danske transportbranche og ser frem til, at der kommer mange gode kandidater at vælge i mellem.

Bridgestone For virksomheder udover det sædvanlige Bridgestone var sidste år med i Årets Transportvirksomhed for første gang. Det er et super godt program, der er med til at vise branchen, at der findes virksomheder, der gør lidt ud over det sædvanlige. »Vi har erfaret, at det er et godt sted at møde de professio-

28

dtl magasinet

nelle vognmænd, der er medlem af Danmarks største vognmandsforening, DTL,« siger salgschef for Bridgestone, Keld Andersen.

Bridgestone har gennem 40 år leveret lastbildæk til den danske vognmandsbranche og især de senere år har man haft meget fokus på at tilbyde et ”Totalt

december 2012

DTL-CODAN AFTALEN 2013:

Tættere på den enkelte Af John Larsen

Individuel behandling, dialog og skadeforebyggelse er de tre nøgleord, som går igen i DTL og Codans nyligt forhandlede forsikringsaftale. »I stedet for standardløsninger går samarbejdet med DTL mere og mere i retning af en individuel behandling af DTL-vognmændene, både hvad angår prissætning og bonusser. Vi har et fælles mål, jo færre skader jo bedre,« siger udviklingschef i Codan Niels John Nielsen.

Når forsikringsaftalerne bliver mere individuelle, kræver det en større involvering af DTLs medlemmer i udviklingen af produkterne og servicen.

Her mener Niels John Nielsen, at der er nogle solide samarbejdssøjler at bygge på.

Han peger på det årelange samarbejde med DTLs regionskontorer, det nyere samarbejde med DTLs selvkørernetværk og så nyskabelsen, et panel, bestående af seks DTL-medlemmer, som skal komme med input til Codan og behandle aktuelle spørgsmål.

Panelet holdt sit første møde i sidste måned.

Panelets sammensætning skal være dækkende for DTLs medlemskreds og

december 2012

skal mødes en eller to gange om året.

Her vil man sætte kursen, der sikrer fortsat høj kvalitet, en høj kunde- og medlemstilfredshed og en konkurrencedygtig aftale mellem DTL og Codan. »Allerede for et par år siden kom vi i en rigtig god dialog med DTLs selvkørernetværk, som senest mundede ud i en ny bonusmodel til vore enkeltpolicekunder. Denne dialog skal udvikles yderligere,« siger Niels John Nielsen.

Som den tredje og ældste søjle i samarbejdet er der DTLs regionskontorer, hvor Codans assurandører er flittige gæster. Her fremhæver Niels John Nielsen planer om et yderligere samarbejde med en fast mødestruktur, hvor DTLs konsulenter sætter sig sammen med Codans assurandører og skadestoppere og drøfter forhold af fælles interesse. Der planlægges også sambesøg ude hos kunderne og drøftes nye kundeemner. »Og har en kunde fx et uheldigt skadesforløb er det oplagt, at DTLs konsulenter og Codans skadestoppere følger op,« siger han.

Niels John Nielsen lægger heller ikke skjul på, at behovet for at gå tættere på den enkelte kundes behov bunder i

Det nye Codan-DTL panel DTLs selvkørernetværk: Claus H. Hansen, Faaborg.

Dansk Møbeltransportforening: Brian Mosgaard, Tune DTL Dyr: Stinne Møller Hansen, Torrild Kran-Blok Erfa: Frank Segall, Esbjerg SCT Transport A/S: Henning Christiansen, Gilleleje Dansk Autohjælp A/S: Jesper Rasmussen

Nyskabelsen er et forsikringspanel med DTL-medlemmer.

et naturligt ønske om at holde på kunderne i en tid med øget konkurrence mellem forsikringsselskaberne.

Den tættere dialog vil blive understøttet af løbende markeds- og kundeundersøgelser. »Læg i øvrigt mærke til vores nye annonceserie her i bladet, hvor vi netop går tæt på en af vore kunder, der har en historie at fortælle. Det er helt i tråd med vores individuelle kurs over for DTL-kunderne,« tilføjer Niels John Nielsen. (Se side 22-23) Hos DTL fastslår produktchef Flemming Nielsen, at det er afgørende at tænke i nye baner for at nedbringe skadesfrekvenser og skadesomkostningerne. »Det skal bane vejen for stadigt mere konkurrencedygtig prissætning. Man hører sommetider, "at en forsikring er til for at bruges...." – vi ser sådan på det, at jo mindre forsikringen bruges, jo lavere skal præmien være,« siger han.

dtl magasinet

29

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Shell øger kortsikkerheden Nye it-systemer gør livet vanskeligere for svindlerne Tekst og foto af John Larsen

Ny dom gør det lettere for transportørerne at undgå ansvar for skader på gods ved temperaturregulerede transporter i henhold til CMR-loven.

Dommen er samtidig en reminder om at opbevare temperaturdata.

Det er en dom i Sø-og Handelsretten, der frikendte transportøren for ansvar til trods for, at de transporterede oste var for varme ved fremkomsten.

Advokatfuldmægtig i Dansk Erhverv, Rasmus Schultz Holbæk oplyser, at der hermed er åbnet op for, at transportørerne i modsætning til tidligere retspraksis lettere kan undgå erstatningsansvar. Det fordrer naturligvis, at transportøren har taget de nødvendige forholdsregler og har en kopi af temperatur-data fra kørslen.

Transportskolen i af Danmark – specialskole for transportuddannelser

1. Misbrug af kopierede kort, hvor tyvene har afluret eller fået fat på pinkoden.

2. Misbrug af stjålne eller tabte kort, hvor tyvene også har pin-koden.

3. Misbrug af kort, der stadig er i virksomhedens besiddelse.

Hvad skal vognmanden gøre for at forebygge misbrug? »Selv om it-sikkerheden er blevet forbedret, så kan den enkelte transportvirksomhed gøre en hel del. Først og fremmest skal man undgå at have kort og pinkode samme sted. Vi oplever kort, hvor pinkoden er skrevet på kortet. Det dur ikke.

En god ide er også at lade brændstofkortet følge chaufføren i stedet for lastbilen. Historisk har mange firmaer valgt at have et brændstofkort liggende i bilen, bl.a. fordi flere chauffører skiftes til at køre i den. Men flere og flere følger vores anbefaling om at udstede chaufførkort i stedet, fordi det øger den personlige sikkerhed omkring kortet. Det bør jo behandles som et kreditkort. Med de nye online-fakturaer får kunderne et overblik over indkøbene, så det er lettere at holde styr på mange kort. Kortene kan også leveres med forskellige købsmuligheder.« Shell arbejder løbende sammen med kunder og betalingskortindustrien om at udvikle bedre og mere sikre kortløsninger.

1 Pas på kortet som var det kontanter og andre værdigenstande.

2 Opbevar aldrig PIN-koden sammen med kortet. Lær PIN-koden udenad.

3 Læg ikke kortet i bilen. Sørg for, at der altid er nogen, der tager vare på kortet.

4 Opgiv aldrig PIN-koden til nogen – heller ikke politiet eller Shell.

5 Vær forsigtig, når du indtaster PIN-koden, og pas på, at nogen kikker med.

6 Spær straks selv kortet eller kontakt omgående Shell, hvis du opdager ukendte eller afvigende transaktioner.

7 Sørg for at få kortet tilbage, så snart du har betalt, og kontrollér, at det er det rigtige kort.

8 Spær straks selv kortet eller kontakt omgående Shell, hvis du har tabt eller fået stjålet et kort.

9 Sørg for, at chaufførerne ved, hvordan de spærrer deres Shellkort, og at de altid er i besiddelse af Shells rigtige telefonnummer.

10 Udskift både kort og PIN-kode, når/hvis en chauffør stopper i virksomheden.

• Chauffør, lager & disponent Husk også AMU-kurser:

KURSER MED FOKUS PÅ MILJØ OG RENOVATION Har du brug for efteruddannelse inden for miljø og renovationsområdet, så har Syddansk Erhvervsskole kurserne for dig.

Synes du, at sortering og bortskaffelse af affald på en miljørigtig måde lyder interessant? Så er vores renovationsrettede AMU-kurser lige noget for dig.

Du kan vælge imellem: • EU-kvalifikationskurser – lovpligtigt 5 dages • Affaldsfraktioner – 2 dages • Dagrenovation sikkerhed – 2 dage • Håndtering af olie og kemikalieaffald – 3 dage • Erhvervsaffald – 2 dage • Storskrald – 1 dag • Grundlæggende flakkøretøjer – 2 dage For yderligere oplysninger kan du kontakte: Jytte Hansen, tlf. 6312 6703, mail: jhh@sde.dk

Husk præmie/ bonusordning på op til kr. 70.000 indtil 31.12.12

Du kan også læse mere på sde.dk/renovationskurser

• Chauffør og lager

Er du interesseret? Kontakt skolen!

Teknikervej 2 · 7000 Fredericia Tlf. 7920 1111 · info@eucl.dk www.eucl.dk

@

Ta’

Markedschef Daniel Hind: »Nogle transportører har anslået over for os, at op til seks procent af dieselforbruget er tyveri og svindel.«

Ti gode råd om brug af brændstofkort

45 STÆRKE ERHVERVSUDDANNELSER – VALGET ER DIT | SDE.DK

rset u k

t

dtl magasinet

Uddannelseskonsulent Henrik Helios, tlf. 6161 8352

Lærlingeuddannelser for unge og erfarne:

VOGNMANDS KURSER 2013 Holdstart København Gods (3 ugers kursus) Pris: 24.000,- kr.

Ring til os på 75 72 47 00

Holdstart Aarhus Gods (3 ugers kursus) Pris: 24.000,- kr.

Daghold start: Uge 2, 3 og 4 Aftenhold start: Uge 8, 9 og 10

Daghold start:

Bus (3 ugers kursus) Pris: 24.000,- kr.

Bus (3 ugers kursus) Pris: 24.000,- kr.

Daghold start: Uge 2, 3 og 4 Aftenhold start: Uge 8, 9 og 10

Taxi (1 uges kursus) Pris: 9.000,- kr.

Daghold start:

Uge 7 og 20

Daghold start:

Uge 4, 5 og 6

Uge 4, 5 og 6

Taxi (1 uges kursus) Pris: 9.000,- kr.

Daghold start:

Uge 3 og 18

www.dansk-vognmandsskole.dk kursu genne s med mførse ls-

DANSK VOGNMANDSSKOLE – I GEAR TIL FREMTIDEN Unavngivet 17 1

30

Kontakt: Virksomhedskonsulent Jørgen Færch, tlf. 3089 8067

nette på

De omkring 25.000 danske erhvervskunder med Shells benzin- og oliekort får nu tilbudt yderligere sikkerhed og lettere administration af deres diesel- og benzinkort.

En ny version af Shells service, Shell Card Online, skal både mindske bøvlet med at administrere kortene ude hos chaufførerne og medvirke til at forhindre svindel. ”Vi har netop indført en ny online-faktura til vognmanden i stedet for de gamle papirfakturaer. Af online-fakturaerne fremgår alle køb på kortet i hjemlandet og internationalt. Kunderne kan også printe fakturaerne ud som PDF’er 24 timer i døgnet. Samtidig har vi et arkiv, hvor vi gemmer kundernes internationale fakturaer i 13 måneder,« forklarer Shells markedschef Daniel Hind.

Nyskabelserne i online-systemet skærper også sikkerheden om benzin- og oliekortene. »Kunden kan nu selv oprette en alarmfunktion i Shell Card Online og modtage e-mail og afvigerapporter, hvis nogle af kriterierne for køb på kortet er overtrådt.

Det kan fx være, hvis kortet i strid med kriterierne er brugt i en weekend, efter arbejdstid eller til flere tankninger på samme dag.

Udover det har Shell sin egen internationale overvågning, Fraud Early Warning System, som holder øje med, om der foregår mistænkelig kortaktivitet. Opdages noget mistænkeligt tages kontakt til kunden.« Svindel med brændstofkort har været i stigning – bl.a. fordi kortene bruges mere og mere. Daniel Hind giver et forsigtigt skøn på et tab på et indrapporteret tab til olieselskaberne i Danmark på 10-12 millioner kroner hvortil skal lægges store beløb ude hos transportvirksomhederne, der enten ikke rapporteres eller aldrig opdages. »Nogle transportører har anslået over for os, at op til seks procent af dieselforbruget er tyveri og kortsvindel.« Hvordan stjæles diesel på kortet?

Daniel Hind oplister en top tre over misbrug af kortene:

Lettere at undgå ansvar for skader på kølegods

december 2012

december 2012

GARAN

TI

ID: 60204

11/14/12 12:23 PM

dtl magasinet

31

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

KRAN-BLOKs medlemmer og abonnenter indbydes til årsmøde: Lørdag den 26. januar 2013 kl. 10.00 (Indskrivning og morgenkaffe fra kl.9.00) på Hotel Scandic, Hvidkærvej 25, 5250 Odense SV Dagsorden ifølge vedtægter: l. Valg af dirigent og stemmetællere 2. Formandens beretning 3. Forelæggelse af regnskab 4. Behandling af indkomme forslag 5. Fastsættelse af kontingent 6. Valg af 2 medlemmer til styringsgruppen (ulige år) 7. Valg af 3 suppleanter til styringsgruppen 8. Eventuelt Forslag, der ønskes behandlet på årsmødet, skal indgives skriftligt og være Dansk Transport og Logistik i hænde senest 14 dage før årsmødet.

KRAN-BLOKs medlemmer har fri adgang til mødet. Pris for yderligere deltagere og abonnenter er 375 kr. Faktura udsendes efter årsmødet.

Deltagerliste samt dagsorden udsendes til deltagerne i januar 2013.

Styregruppen

DTL Dyr generalforsamling Der indkaldes herved til generalforsamling for DTL Dyr: Lørdag den 26. januar 2013 kl. 9.30 (morgenkaffe under mødet) på Paarup Kro Ringkøbingvej 1, Paarup, 7442 Engesvang

Dagsorden ifølge vedtægterne.

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal indgives til Dansk Transport og Logistik senest 14 dage før generalforsamlingen.

32

dtl magasinet

NYT FRA JURISTERNE

Justering af fartbegrænseren kan give et plus på dieselkontoen og mindre stress i førerhuset

DTLs medlemmer råder over jurister med speciale i transportsager. Dansk Erhvervs jurist Søren Møller Ejegod ser denne gang på strafferet.

MILJØRÅD 36

Lavere fart – mindre brændstofforbrug Hastigheden er den vigtigste faktor, når man taler om luftmodstand. Når hastigheden øges, vokser luftmodstanden. Undgår man de høje hastigheder, sparer man effekt og dermed brændstof.

Når du er i politiets søgelys

! Når en vognmand eller chauffør kommer i politiets og anklagemyndighedens søgelys, er det ofte en ukendt og ubehagelig situation. Især hvis man som vognmand eller chauffør ikke kan genkende politiets udlægning af sagen og derfor nægter sig skyldig.

Bliver du præsenteret for en bøde, kan man på en nem og enkel måde få sagen i retten: man lader simpelthen være med at betale bøden. Det medfører, at anklagemyndigheden sender bøden til retten, som herefter indkalder til et retsmøde. Her kan du fremføre de argumenter, som kan føre til frifindelse.

Mener anklagemyndigheden, at overtrædelsen bør straffes med mere end en bøde, dur fremgangsmåden ikke. Anklagemyndigheden skal i disse tilfælde sende et anklageskrift til den sigtede med oplysninger om sigtelsen, og at du bliver indkaldt til at møde i retten.

De komplicerede dyresager Fx gælder den fremgangsmåde, når anklagemyndigheden mener, at overtrædelsen bør medføre en bøde og et ”klip” i henhold til dyreværnslovens § 29b, stk. 1. Derefter kan en vognmand, chauffør eller ledsager frakendes retten til at transportere dyr, hvis vedkommende tre gange inden for tre år er dømt for en overtrædelse. Anklageskriftet vil i denne situation være første gang, du som sigtet bliver præsenteret for sagen.

Det er vigtigt, at du som sigtet, når man møder i retten, er opmærksom på, at det er anklagemyndigheden, der skal bevise lovovertrædelsen. Det kan være ret simpelt, når der er tale om fx en fartovertrædelse. Er du derimod tiltalt for at have transporteret et dyr, kan der sagtens være forhold, som taler imod politiets og anklagemyndighedens opfattelse. Og de forhold skal frem under en retssag, så der kan rejses tvivl om anklagemyndighedens udlægning af sagen. Hvis du som sigtet i en straffesag får skabt tilstrækkelig tvivl hos dommeren om, hvorvidt loven er overtrådt, skal du frifindes. Tvivl skal komme sigtede til gode.

Fortolkninger i køre- hviletidssager En nyere højesteretsdom viser, at der også ved overtrædelse af køre- hviletidsbestemmelserne kan stilles spørgsmålstegn ved anklagemyndigheds fortolkninger og dermed opnå frifindelse.

Samtlige argumenter, der taler for vognmandens eller chaufførens opfattelse af sagen, skal derfor frem under sagen, så retten ikke ubetinget lægger anklagemyndighedens udlægning af sagen til grund.

DTL tilbyder som medlemsservice, at du kan kontakte advokatfuldmægtig Søren Møller Ejegod, hvis du bliver sigtet for en lovovertrædelse. Du kan således få hjælp med kontakten til politi og anklagemyndighed, herunder udarbejdelse af anmodning om aktindsigt forud for mødet retten. Du kan også få hjælp til at finde de argumenter, som bør frem i retten. Han kan kontaktes på 3374 6688 eller sme@danskerhverv.dk

december 2012

ARKIVFOTO: VOLVO

Kran-Blok Årsmøde

Nye miljøråd

Trafikstyrelsens ’Idekatalog til vognmænd’ er der disse eksempler: • Sæt hastigheden ned med 10 km/t (for lastbiler over 18 t) på motorvej.

Så kan du spare op til 10 procent brændstof.

• Sæt hastigheden ned med 10 km/t ved blandet kørsel (for små og mellemstore lastbiler, dvs. 3,5-18 t). Så kan du spare op til fem procent brændstof.

Alle lastbiler skal være udstyret med en hastighedsbegrænser. Det er blot et spørgsmål om at få den indstillet. Det kan du eventuelt få gjort, når lastbilen alligevel er på værksted.

2012 er DTLs miljøår. I løbet af året udsendes nye tips og ideer.

De gode råd udsendes på e-mail til alle interesserede. Alle kan tilmelde sig på DTLs hjemmeside, www.dtl.eu. Her i DTL Magasinet følger vi op ved at samle månedens miljøråd. Her er de nye:

Tiden er selvfølgelig en vigtig faktor, men energirigtig kørsel giver mindre slid på drivlinjen. Andre fordele er, at energirigtig kørsel giver et bedre arbejdsmiljø med mindre stress. Og mindre stress giver ofte færre fejl og øger trafiksikkerheden. Samtidig sendes et bedre signal til dine medtrafikanter, når du kører passivt/energirigtigt.

MILJØRÅD 35

Miljøråd 37

Dobbelt lastdæk kan spare op til 30 procent brændstof

Flere aerodynamiske tiltag

Dobbelt lastdæk giver mere plads til gods, der ikke kan tåle at blive stablet i fuld højde. Så løsningen er især til fragtkørsel og transport af styk- og pallegods. Besparelsen kan nå op på 30 procent ifølge Trafikstyrelsens Center for Grøn Transport.

Besparelsen kommer, fordi to lastbilers gods kan transporteres på én lastbil. Den øgede vægt vil godt nok få brændstofforbruget til at stige, og der kan være brug for ekstra drivmiddel til et eventuelt hydraulisk system, der driver det dobbelte lastdæk. Men samlet set er der tale om en besparelse.

Dobbelt lastdæk fås både som hydraulisk system, der kører dækket op og ned eller som manuelt system, og der er tale om en større investering. Med i det samlede regnestykke hører udover det sparede brændstof, at der kan spares lønudgifter og udgifter til trækkende enheder. Der er den begrænsning, at højden i lastrummet reduceres med tykkelsen på dækket, der deler rummet.

Der forskes løbende i at gøre lastbilerne mere aerodynamiske. Jo mindre vindmodstand, jo lavere brændstofforbrug. I dette miljøråd får du eksempler på aerodynamisk udstyr, der kan være værd at holde øje med. Eksemplerne kommer fra PART (Platform for Aerodynamic Road Transport), et internationalt samarbejde mellem forskere, producenter af udstyr til vejtransport, speditører og transportører om at reducere brændstofforbruget og CO2-udledningen fra vejtransporten med 20 procent inden 2020.

• Aerodynamiske stænklapper. Et forsøg har vist en besparelse på 0,3 liter brændstof per 100 km.

• Aerodynamiske spejle. Kan spare op til 0,2 procent brændstof.

• Sidespoilere. Kan give en besparelse på op til 1 procent.

• Hale (boat tail): Tests har vist en brændstofbesparelse på 1,6 liter per 100 km.

• EU arbejder med eventuelle ændringer af reglerne for lastbilernes dimensioner for at tilgodese miljøtiltag som fx ’haler’ (boat tails) og aerodynamiske fronter

Støtte til teknologiprojekter

Miljøportal med grønne ideer

Virksomheder med forskningsideer kan søge Højteknologifonden om støtte til projekter. Der er fra 2,5 – 15 millioner kroner til højteknologiske projekter og 15 – 75 millioner kroner til højteknologiske platforme.

Derudover stiller alle parter i projekterne med egenfinansiering. Frist for tilkendegivelse af interesse er 24. januar 2013. Læs mere på www. hoejteknologifonden.dk

En ny miljøportal giver små og mellemstore virksomheder konkrete værktøjer til succes på det grønne marked. Portalen er resultatet af et samarbejde mellem Miljøministeriet, DI, Aalborg Universitet og Green Cross Denmark. Den kan ses på webadressen www.green21.dk.

Portalen skal hjælpe små og mellemstore virksomheder til at blive en del af en ny grøn og ressourceeffektiv økonomi.

december 2012

dtl magasinet

33

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

AKTUELLE SAGER – Overblik over månedens vigtigste og mest aktuelle erhvervspolitiske spørgsmål

Minister imod daglig cabotagekørsel

34

dtl magasinet

På den franske vognmandsorganisation FNTR årlige kongres i sidste måned fik den franske transportminister Frédéric Cuvilliers et usædvanligt og stort bifald, da han uden tøven meddelte, at han vil kæmpe imod yderligere liberalisering af cabotagekørslen i EU. Noget som ministeren allerede havde meddelt til transportkommissær Kallas.

Den franske transportminister havde endnu to ”gaver” med i posen til landets vognmænd: Først og fremmest vil ministeren nu tillade, at der nationalt i Frankrig kan køres med 44 tons totalvægt på 5-akslede vogntog – typisk sættevognstog – mod de nuværende 40 tons.

Endelig vil ministeren ved lov sørge for, at kørselsafgifter som helhed skal betales af slutkunden i

Den hollandske vognmandsorganisation TLN advarede i sidste måned mod planer om yderligere liberalisering af transportmarkedet. ”TLN er af den opfattelse, at de sociale og økonomiske forskelligheder mellem de gamle og nye medlemsstater fortsat er alt for store til, at der overhovedet kan blive tale om at nærme sig ensartede konkurrencevilkår”, hedder det i en pressemeddelelse. Også den manglende kontrol og håndhævelse i Europa angribes af de hollandske vognmænd. Og transportkøberne får denne salut: ”Det er ikke acceptabelt, at en transportkøber konstant går fri, når han sparer penge ved systematisk at entrere med en udenlandsk vognmand, som han ved overtræder cabotagereglerne og formentlig også andre regler.”

transportforløbet. Direktør i Nordic Logistics Association, Søren Hyldstrup Larsen, konstaterer, at det var vigtigt for de franske vognmænd, at det bliver slået fast ved lov, at afgiften skal videresendes til transportkøber. »Vognmændene føler sig i en bedre situation, når de med en lov i hånden kan tilføje vejafgifter på regningen.«

Sjusk er også cabotageovertrædelse Mens Rigsadvokaten kan oplyse, at der i 2010-2012 er faldet straf i 178 sager om ulovlig cabotagekørsel og rejst 300 sigtelser i 2012, synes der at være en tendens til at betragte mangelfuld dokumentation hos chaufføren som en formalitet, der

ikke betragtes som ”rigtig” ulovlig cabotage. »Jeg vil godt advare imod, at manglende dokumentation både af branchen selv og myndighederne ses som en mindre ting. Cabotagekørsel er en mulig rettighed, og

for at opnå denne rettighed, skal man opfylde en række betingelser.

Blandt andet skal den krævede dokumentation ifølge forordningen foreligge på kontroltidspunktet,« siger chefkonsulent i DTL Frank Davidsen.

Ekstra millioner til cabotagekontrol I en netop indgået finanslovsaftale mellem regeringen og Enhedslisten om styrkelse af indsatsen mod ulovlig cabotagekørsel er der afsat yderligere 7,5 mio. kr. til kontrol af cabotagekørsel – ud over de 10 mio. kr., som er bevilliget til politiet i 2013.

Man enedes også om at undersøge, om en fremtidigt GPSbaseret kørselsafgift kan anvendes til kontrol af cabotage. Et ønske, som DTL har bragt på bane i den politiske debat om kontrol med cabotagekørslen.

DTLs adm. direktør Erik Østergaard er tilfreds med, at presset på regeringen som følge af rapporten

om bekæmpelse af social dumping er mundet ud i kontante bidrag til en øget kontrol i vognmandsbranchen: »Vi ser de yderligere 7,5 mio. kr. som et resultat af, at den øgede kontrol i dette finansår har afsløret de formodninger, som DTL hele tiden har haft om cabotageproblemets voksende omfang. Der snydes på vægten, og både den øgede bevågenhed og den konkrete, målrettede kontrol er medvirkende til, at hverken opdragsgiverne eller de udenlandske vognmænd kan gemme sig i hullerne.« »Vi har naturligvis noteret os, at det i forbindelse med aftalen

Rundbordsdiskussion med transportministeren Transportminister Henrik Dam Kristensen besøgte i sidste måned Dansk Erhverv, hvor han havde en såkaldt ”rundbordssamtale” med en række medlemmer af Dansk Erhverv. Blandt de 19 deltagere var der flere DTL-medlemsvirksomheder med

Fransk modstand mod liberalisering af cabotagekørslen

Grebet strammes mere og mere om den ulovlige cabotagekørsel. Billedet har ikke noget med ulovlige cabotagesager at gøre.

ARKIVFOTO: PER DAUGAARD

I forbindelse med et forslag fra Dansk Folkeparti om kun at tillade tre cabotageture om ugen i Danmark udtalte transportminister Henrik Dam Kristensen, at daglig brug af cabotage året rundt er imod ånden i forordningen, og at forordningen i øvrigt er for slap. »Opløftende at høre ministeren sige sådan,« lyder det fra DTLs direktør Erik Østergaard, der også glæder sig over, at debatten har flyttet sig så meget, at hver eneste parti i Folketinget nu åbent erklærer sig som modstander af yderligere liberalisering, når reglerne skal justeres om 13 måneder. Tillige gentog en embedsmandsrapport om social dumping for nylig, at EU fortolker reglerne maksimalt liberalt. Formentlig for at bidrage til et uhindret indre marked for transport.

I folketingsdebatten i sidste måned ramte efter DTLs mening både Enhedslisten og Dansk Folkeparti hovedet på sømmet, da partierne argumenterede for, at ikke kun den ulovlige men også den lovlige del af cabotagen er et stort problem.

Læs også side 10 med en status over den politiske behandling af cabotagespørgsmålet.

Hollandske vognmænd advarer mod liberalisering

hver sit transportspeciale.

Der var flere DTL-mærkesager på bordet, som virksomhederne selv havde lejlighed til at sætte ord på ud fra deres egne forudsætninger: Ønsket om klassificering af de kommunale veje i forbindelse med kørsel med

blokvogne og de nye vægtgrænser for lastbiler blev bragt op sammen med varme emner i form af uddannelse af personel til ledsagerkøretøjer samt skærpede krav til traktorer og varebiler.

endnu engang er slået fast, at vejledningen om cabotage skal evalueres i samarbejde med arbejdsmarkedets parter, og at der skal udarbejdes en kontrolvejledning til politiet.« DTL-direktøren noterer sig også, at aftaleparterne vil styrke kravet om, at firmaer, der vil udføre opgaver for det offentlige, skal arbejde på overenskomstmæssige vilkår.

Finanslovsaftalen indebærer samtidig, at Arbejdstilsynet skal kunne udstede administrative bøder til udenlandske tjenesteydere, der overtræder anmeldelsespligten til RUT-registret. Hermed får Arbejdstilsynet mulighed for hurtigt at reagere over for udenlandske tjenesteydere, der ofte er kortvarigt i landet. »Og når det drejer sig om kombineret transport, ser vi meget gerne, at RUT-forpligtelserne skærpes betydeligt. Indtil nu tror jeg ikke, at udenlandske virksomheder, der beskæftiger sig med systematiske kombitransporter fra fx havne har bekymret sig synderligt om RUT-registrering.«

december 2012

FLEKSIBELT VOGNMANDSKURSUS – med frihed til at passe sit arbejde...

• En uge på kursus.

Pris incl. materialer og forplejning

• Hjemmeopgaver i 4 uger ca. 7 timers arbejde omugen, hvor du selvfølgelig kan hente hjælp og vejledning fra underviserne.

17.500 kr. + moms for DTLs medlemmer

• På kursus en uge igen.

»denne kursusmodel er perfekt« Henrik Poulsen, fra virksomheden Kurt Poulsen

19.000 kr. + moms for ikke medlemsvirksomheder Vil du vide mere: Tjek www.dtl.eu eller ring på tlf. 7015 9555

Vognm ands i Kold ing i u kursus ge 4 + 9 2013 Vognm a n d s i Vibo rg i ug kursus e 11 + 1 6 2013

kontoret i centrum

Skottenborg 12-14 . 8800 Viborg . Tlf.: 70 15 95 55 . Info@rmn.dk . www.dtl.eu

december 2012

dtl magasinet

35

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Vognmænd spørger ERHVERVSJURISTERNE Jurister i Dansk Erhverv er bl.a. rådgivere for DTLs arbejdsgiverforenings medlemmer. Her er det nyeste fra juristernes indbakke:

Medarbejdernes frihedskonto skal opgøres til nytår ! Medarbejdere, der er ansat under Transportoverenskomsten, har ret til fem feriefridage pr. kalenderår. Og disse feriefridagene skal gøres op pr. 31. december.

For timelønnede medarbejdere: Virksomheden henlægger 6,75 procent af den ferieberettigede løn til dækning af bl.a. feriefridage på frihedskontoen. Frihedskontoen skal derefter opgøres ved kalenderårets udgang og ved fratræden.

Er der et restbeløb ved opgørelsen pr. 31. december, skal der ske udbetaling til medarbejderen, dog sådan at forskudsbeløbet for den 1. januar fradrages frihedskontoen for det foregående kalenderår. Er der underskud på frihedskontoen, kan der modregnes i medarbejderens løn.

For fuldlønnede medarbejdere: Her skal antallet af feriefridage, som den enkelte medarbejder har optjent, også opgøres pr. 31. december samt hvor mange feriefridage den pågældende medarbejder har holdt.

Feriefridagene optjenes løbende fra ansættelsens begyndelse og holdes i kalenderåret. Hvis der ved kalenderårets udløb resterer ikke afholdte feriefridage, skal disse enten holdes eller udbetales inden årets udløb. For fuldtidsbeskæftigede med 37 timer på en fem dages uge, skal der udbetales 7,4 normaltimer pr. dag. For andre foretages en forholdsmæssig beregning.

Er der derimod holdt flere feriefridage end medarbejderen har optjent, kan der ske modregning i medarbejderens løntilgodehavende.

Sjusk, fusk eller uvidenhed

Vi kan ikke se, om der er tale om sjusk, fusk eller uvidenhed – men ingen af delene fritager for straf.

Vicepolitikommissær Michael Balvits i Transporttidende.com om manglende styr på dokumentationen i forbindelse med cabotagekørsel.

Cabotage giver gunstig pris

Anvendelsen af cabotage i vejtransporten kan medvirke til at skaffe den ønskede kapacitet til en gunstig pris.

Præsident for Nordisk Speditørforbund Niels Chr. Larsen i Transportnyhederne.dk

tsprisen

Forudsat at I al lerede ha betalt abonnem r et fuldt ent.

Kalender 2013

Svært at hamle op med

En ny, flot vægka lender (A4) med motiver af vetera i træk, at journalist n-lastbiler er nu Finn Bjerremand klar. Det er fjerde tager billeder til grafiker Tom Nie år kalenderen, som lsen. er designet af vor es Bestil 2013-kalende ren til kontoret, til medarbejder og kunder – elle ern ne e r bare til dig selv.

Du kan blandt and få kalendere me et d eget firmalogobån d, så de kan bruges som reklam n e- og firmagave.

Ved en razzia for nylig viste det sig, at hver ottende chauffør var på bistandshjælp og kørte sort. Det kan vi jo ikke hamle op med.

Adm. direktør Peter Hauge Jensen 3x34 Transport i Berlingske Transport om kurerbranchen, hvor det er for let at etablere sig og savner ordnede forhold.

Mindre bidrag til barsel

Bliver det ikke en hård vinter, så frygter jeg, at nogle af mine medlemmer må lukke forretningen.

Formanden for Fyns Amts Vognmandsforening Frants Hansen i Lastbil Magasinet

dtl magasinet

på abonnemen

Vi ser en vækst i de her kreative ansættelsesformer, og det er jo umuligt for herboende selskaber at konkurrere under de vilkår.

Michael Svane, direktør i Dansk Luftfart, i Berlingske om de kreative ansættelsesmetoder, lavprisselskaberne benytter sig af for at slippe billigere.

Hvad med pengene

Fra 1. januar 2013 reduceres det årlige bidrag til DA-Barsel med 220 kroner pr. fultidsmedarbejder. Bidraget til DA-Barsel vil pr. 1. januar 2013 herefter udgøre 600 kroner om året. Samtidig hæves refusionen med 10 kroner i timen. Refusionen udgør i øjeblikket 124,50 kroner pr. time og øges dermed til 134,50 kroner fra næste år. Til de 134,50 kroner som refusionen udgør, kan som hidtil tillægges: - virksomhedens pensionsbidrag med maksimalt 8 procent - feriepenge med 12,5 procent - betaling for søgnehelligdagsopsparing med 3,5 procent - fritvalgs-/opsparingsbidrag med 1 procent - 7,00 kroner pr. time til refusion af det ekstra pensionsbidrag under moderens barselsorlov (1. - 14. uge)

50 % rabat

… Ikke et ord om cabotage

Særlig opsparing pr. 31. december Eft er Transportoverenskomstens § 4 opsparer medarbejderen 1 procent af den ferieberettigede løn som en særlig opsparing.

Medarbejderen kan vælge at anvende beløbet præcis, som han eller hun ønsker. I beløbet er indeholdt feriegodtgørelse, ferietillæg og evt. feriefridagsopsparing.

Saldoen skal opgøres, og beløbet udbetales ved kalenderårets udløb. Saldoen skal endvidere opgøres og udbetales ved udgangen af juli måned og ved fratræden.

!

36

SAGT & SKREVET

Den største udfordring er ”blot”, at det meget rimelige ønske med de mange gode intentioner skal finansieres – og på det punkt strander flere projekter for sikre rastepladser landet over indtil videre.

Direktør Allan Munk, Transportcenter Cargo Syd, i Lastbil Magasinet.

Håber på hård vinter

Iklæd projektet kød og blod

Endelig er de københavnske politikere kommet til fornuft. En havnetunnel er et særdeles effektivt middel til at begrænse trængslen i den indre by. Nu gælder det om at iklæde projektet kød og blod.

Oldermand Kjøbenhavns Vognmandslaug, Jørgen Kjeld Jensen, i Berlingske.

89,99,-

Giv dine medarbejdere en klog julegave

pr. stk.*

eller

pr. stk.*

S

Skal dine medarbejdere være opdateret på den seneste viden inden for transport & logistik, så giv dem et medarbejderabonnement på Trans Inform eller Danmarks Transport-Tidende.

Har du allerede et fuldt betalt abonnement får du 50 % rabat på abonnementsprisen.

Med i prisen følger en daglig nyhedsopdatering, idet vi sender TTN til dine medarbejderes e-mail.

Forhør dig hos Edel Jensen, hvilke pakkemuligheder der er for din virksomhed.

Derudover er vores veteran-kalender for 2013 på trapperne. Bestil den allerede nu eventuel som firma-julegave med eget logo.

Eget logo-bånd aller ede ved 10 stk.

Mercedes

-Benz LA

MAND AG 27

4

11

18

25

på tlf. 70 10 05 06 Kontakt Edel Jensen transinform.com eller edel.jensen@ Kalender-annonce

2013_210x297.ind

d 1

26

get me

ONSDAG

d HMF

tip tilhøre

nde ent

TORSDA G

29 29

repren

ør Jens

FREDAG

30

Peter Jen

sen, Ga

lten.

LØRDAG

1

27

29

1519 4x4 årgang 1970 op byg

28

3

6 7 8 9

12

10

133 14 15 16

19

17

20 21 22 26 løbig forside Fore

23 24

27

28 29 30 31

Eksempe l på logo -bånd 21 arbejd

JULI

sdage exc

december 2012

SØNDAG

2

5

28

30

TIRSDAG G

Dansk Transport Forlag A/S · 6330 Padborg · Tlf.: 7010 0506 · Fax 7467 4047 · E-mail: edel.jensen@transporttidende.com

l. 5 lørd

age

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

ENT KØR REPRE NØR SPE SEL DTLs MEDLEMMER STÅR FOR MANGE TYPER KØRSEL. VI SÆTTER SPOT PÅ CIAL TRANSPORTtyperne I DTL-FAMILIEN. DENNE GANG ENTREPRENØRKØRSEL.

Peter Obel ser frem til en barsk vinter. Vejsaltet er købt i Egypten.

FOTO: PER DAUGAARD

Jordkørslen, som SCT Transport står for, bliver ekstra intensiv i de næste to år.

2013 - lastbilernes år i indre København ud til stationerne og at bore de to 15,5 kilometer lange tunnelrør. »Der vil komme omkring 500 flere lastbilkørsler om dagen. Det kommer til at mærkes, også selv om vi primært holder os til de store veje og de ruter, som kommunen har anvist,« siger teknisk direktør i Metroselskabet, Erik Skotting. For at få lastbiltrafikken til at glide bedre, er 375 lyssignaler blevet justeret.

Der skal i løbet af hele anlægsarbejdet køres 3,3 millioner tons jord væk.

En kortege på op mod ti betonbiler fylder godt op på St. Kongensgade i København, hvor der anlægges en Metrostation ved Marmorkirken.

Kørsel med jord og byggematerialer er langt den mest udbredte aktivitet hos DTLs vognmænd Antal virksomheder, som udfører transportaktiviteten

Antal virksomheder, hvor transportaktiviteten udgør mere end 25% af omsætningen 57

Affaldstransport (inkl. sikkerhedsmakulering og slamsugning) 4 6

Andet

145

30

Asfalt og tjære

69

8 11 6 9 3 10

Autobugsering/Redningstjeneste/Vejhjælp Autotransporter Beton (kørsel med betonkanon)

84

Blandet palleteret stykgods inkl. fragtmandslignende kørsel 14

Bulkvarer fra industrien (ikke temperaturreguleret silo, tank og lad)

37 24

Dagligvarer (kølede og ikke-kølede)

165

37

7

Farligt gods

155

88

Byggeelementer og byggematerialer inkl. kranarbejde 80

144

Grus, sten, sand, jord, cement og lignende 24

Jern og metalvarer til industri (f.eks. stålplader, stålrør og jernskrot)

60

17

Køle- og frysegods (ikke dagligvarer)

40

85

Landbrugs- og gartneriprodukter (inkl. -foderstoffer og blomster)

144

26 29

Levende dyr 17

Maskintransport (ikke specialtransporter)

105 36

Møbel- og tæppetransporter samt flytning 20

Specialtransporter (inkl. sværgods)

18

Træ (kævler, forarbejdet og flis) 3

Værdigods (tobak, spiritus, IT-udstyr, antikviteter m.v.)

0

60 80

14

Vintertjeneste

57 60

35

Trucking, søcontainere og veksellad

262

100

26

Kurér-, ekspres- og budkørsel, pakketransport

108 33

100

Obel Transport A/S satser på netværk og samarbejde Tekst og foto af John Larsen

FOTO: LISBET HAGELUND

Landets største anlægsprojekt er for alvor kommet i gang i det indre København, hvor der er ved at blive bygget 17 nye Metro-stationer. Den mest støjende og lastbilkrævende fase går i gang, når nytårsklokkerne har lydt.

Metro-selskabet, der står for byggeriet, lægger ikke skjul på, at byggepladserne i 2013 vil støje mest, og at gaderne bliver fyldt med lastbiler, der kører jorden ud til Nordhavnen, hvor den bruges til opfyldning i en helt ny bydel.

Man går for alvor i gang med at grave

Vognmanden på havnen

200

300

På havnen i Kalundborg, på vejen hen mod, hvor færgen til Juelsminde en gang sejlede, holder Obel Transport A/S til.

Virksomheden har efterhånden vokset sig stor nok til at kalde sig byens største inden for tipgods og entreprenørkørsel.

Vognmanden, Peter Obel, mener, at det bl.a. skyldes et udviklet netværkssamarbejde blandt en kreds af vognmænd, som godt nok konkurrerer, men også fungerer som underleverandører til hinanden, og at telefonen altid bliver svaret.

På den måde kan den enkelte vognmand gabe over større anlægsopgaver som fx de store vejprojekter i området.

Samtidig er virksomheden fleksibel, når de faste kunder kommer med opgaver.

Kundekredsen tæller bl.a. entreprenørerne Per Aarsleff A/S og MT Højgaard A/S. Desuden løser Obel Transport kranopgaver for shippingfirmaer på havnen, og selvom størstedelen er de tunge opgaver, har man fx også kurertransporter. Der er også tankbiler til bl.a. gylle- og spildevandstransport, og de har vist sig at supplere vores entreprenørbiler godt. Og i næste måned ankommer den første 4-akslede tanktrailer tilpasset de nye vægtgrænser.

Udover dette har Peter Obel et par beslægtede nicher ved siden af: En grusgrav, et jorddeponi og diverse entreprenørmateriel. Firmaet udtager også jordprøver for kunderne, som bliver analyseret på et laboratorium, som også bistår med sagsbehandlingen. Det kan sommetider være svært at overskue love og regler om jordflytninger.

»Det har fx betydet, at vi har fået totalentreprisen på håndtering af ca.

30.000 tons jord for en stor kunde på havnen, National Oilwell Varco Denmark – det gamle NKT. Opgaven kræver udstrakt samarbejde med andre.

Fordelen er, at vi kan tilbyde langt mere end blot at køre jorden fra A til B,« siger Peter Obel.

Han begyndte som selvstændig for 16 år siden med en enkelt bil efter at have kørt som lastbilchauffør. Siden er forretningen vokset og har i dag i alt 17 medarbejdere fordelt på 10 chauffører med hver deres bil, to værkstedsfolk, to maskinførere (heraf en lærling) og tre på kontoret – vognmandsparret Nølle og Peter Obel indregnet.

På vejen rundt på pladsen medgiver vognmanden, at der »også er blevet mere plads«, efter at nogle vognmandskollegaer er lukket.

Hvad med krisen? »I 2006 og 2007 var der virkelig damp under kedlerne, så vi fik naturligvis et dyk, da krisen ramte byggebranchen. Vi slap dog igennem krisen uden at fyre folk i marken. Dog stoppede en disponent for at prøve noget andet, og vores bogholder gik på efterløn, hvorefter Nølle overtog kontordelen og bogholderiet.« Peter Obel viser værkstedet, hvor de to ansatte selv står for opbygningen af entreprenørbilerne. »Vi har vort eget opbyggerværksted for at holde omkostningerne nede. Mekanikerne klarer også alle reparationer på nær bilernes almindelige service.« Udnytter I de nye vægtgrænser?

»Ja, vi er skam med på den nye totalvægt med 7-akslede køretøjer. Vi har anskaffet seks vogntog for at udnytte totalvægten op til 54 tons maksimalt inden for det sidste år. Det kan da ses på bundlinjen, at vi kan have ca. fem tons mere pr. læs i gennemsnit.« Kom med den hårde vinter.

Peter Obel og medarbejderne glæder sig til vinteren. Jo barskere jo bedre. For de har vinterberedskabet for en lang række virksomheder og grundejerforeninger rundt om i Kalundborg bl.a. på Kalundborg Havn. Derudover er der vinterruter for Vejdirektoratet og kommunen. »Lastbiler, traktorer og saltspredere står klar. Det er vejsaltet også. For et par år siden under saltkrisen, begyndte vi, i et samarbejde med vognmandsforretningen Storkedal, at importere vejsalt fra Egypten for leveringssikkerhedens skyld. Vi tager store mængder hjem af gangen og sælger ud til en række kunder og kollegaer inden for samme branche.

Så vognmanden i Kalundborg har også ”salt til ægget”.«

Peter og Nølle Obel: »Vi kan magte flere opgaver, når vi samarbejder med andre.«.

Kilde: DTLs konjunkturundersøgelse 2012

38

dtl magasinet

december 2012

november 2012

dtl magasinet

39

SEKTION 1

ENT KØR REPRE NØR SPE SEL CIAL

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

1,5 millioner tons jord flyttet for at holde Amager tør

Når et udbud er uforståeligt Hvad mon QHSE og LITF er for noget?

Da Dong Energy i Kalundborg skulle bruge en transportør til at fragte gips til en anden af byens store virksomheder Gyproc A/S, der leverer gipsplader til byggeriet, lå opgaven lige til højrebenet for Obel Transport A/S. Det ville betyde fast arbejde til et par biler i vinterperioden.

Dongs udbud sendte imidlertid vognmandsparret Nølle og Peter Obel ud i delvist ukendt terræn. »Da vi læste udbudsmaterialet igennem stødte vi på krav, vi ikke anede, hvad var,« fortæller Nølle Obel. »I første omgang skulle vi have et prækvalifikationsbevis hos virksomheden Sellihca, som Dong bruger.

Her var kravet, at vi indsendte tre års regnskaber og nøgletal for virksomheden. Da vi fik beviset og dernæst modtog udbudsmaterialet, stødte vi på nye krav, som vi aldrig havde set før. Vi skulle dokumentere vores QHSE-indsats og oplyse vores LITFtal !!,« fortæller Nølle Obel.

Hun slog op på nettet og fandt da frem til nogle beskrivelser, men hun følte sig langt fra rustet til at give sig i kast med udbuddet. »Så jeg ringede til DTLs kontor i Rønnede, og det gav gevinst,« forklarer hun.

Her fik hun nemlig fat i konsulent Jesper Ilsø: »Jeg kender disse særlige krav fra tidligere jobs hos Statoil og Cosan-

Nølle Obel: »Jeg anede ikke, hvad det var, så jeg ringede til DTL i Rønnede.«

40

dtl magasinet

DTLs Jesper Ilsø, tv., hjalp Peter og Nølle Obel med at komme gennem nåleøjet hos tilbudsgiveren Dong Energy.

For at undgå nedsænkning i den bløde bund måtte trykket på jorden maksimalt kunne måles til 0,82 kg pr. cm². Det krav kunne kun imødekommes med brede specialdæk af typen 800/4530.5.

I skyggen af det københavnske Metro-byggeri er der gennemført et andet gigantisk jordarbejde, nemlig på Amager. Her beretter journalist Christian Fink om, hvad der er gang i.

Af Christian Fink, Epicent

gas. Så jeg kunne forklare, at Dong skal bruge disse særlige oplysninger fra deres underleverandører til brug for deres eget regnskab,« fortæller DTL-konsulenten.

Og hvad er det så? »Kort fortalt står den engelske betegnelse QHSE for beskrivelser af, hvad virksomheden gør ved sin kvalitetsstyring (Quality), på sundhedsområdet (Health), for sikkerheden i virksomheden (Security) og på miljøområdet (Enviroment).« Jesper Ilsø kunne samtidig berolige Nølle Obel med, at det ikke drejer sig om at skrive store rapporter eller udfylde spørgeskemaer men om selv at give nogle korte beskrivelser af områderne med virksomhedens egne ord. »Beskrivelserne skal være helt nede på jorden,« som han siger.

DTLs konsulentens snak med Nølle mundede derefter ud i, at Obel Transport kunne forsyne tilbudsgiveren med fire dækkende beskrivelser af virksomhedens indsats.

Arbejdsskader i tal »De såkaldte LTIF-tal er også engelsk og står for Lost Time Injury Frequence og er virksomhedens profil for, hvor mange arbejdstimer, der er gået tabt på grund af arbejdsskader,« fortæller Jesper llsø, som også kunne

trække på en tidligere kollega i dette spørgsmål. »Her tæller det positivt, jo færre arbejdsskader, man har, og jo hurtigere medarbejderen er tilbage på jobbet,« lyder det kort fortalt fra DTL-konsulenten. Det er et tal, som især større virksomheder er interesserede i at kende hos underleverandøren, dels fordi det siger noget om virksomheden, dels fordi tallet indgår i udbudsgiverens eget regnskab. »Når en transportvirksomhed skal opgive sådanne tal, så skal det udelukkende ses som en adgang gennem nåleøjet, så man kan få lov til at byde på opgaven,« konkluderer Jesper Ilsø.

Hvordan gik det? »Vi bød på opgaven, men Dong foretrak en anden på grund af prisen,« siger Peter Obel. »Ærgerligt selvfølgelig, men vi ser på det som en investering i fremtiden. Vi lærte en masse om nye krav og er godt rustet, når vi en anden gang skal byde på lignende opgaver.

Prækvalifikationsbeviset kan også bruges andre steder,« siger Nølle Obel. »Og jeg lærte også, at der er kvalificeret hjælp at hente på DTL-kontoret.

Så jeg ringer også en anden gang, jeg er på dybt vand og har brug for fast grund under fødderne.«

december 2012

Mellem Kalvebod Miljøcenter og Kongelunden på Vestamager har dumpere igennem tre år kørt i pendulfart for at forstærke diget med ekstra jord. Dermed forebygger man oversvømmelse af de lavtliggende arealer på det vestlige og centrale Amager i de kommende år, hvor vandstanden i Øresund ventes fortsat at stige. Arbejdet, der netop er tilendebragt, startede i august 2009.

Projektet omfatter totalt 1,5 mio. tons jord, svarende til 75.000 læs – eller nok til at dække 140 internationale fodboldbaner i en meters højde. Bygherren er Kalvebod Miljøcenter (KMC), der aftager og deponerer forurenet jord fra byggeprojekter over hele København. »Det specielle ved området er, at jordbunden lige under overfladen består af et 6-14 meter dybt lerlag.

Vi har gravet jord op herfra og fyldt hullerne med kontamineret jord, som afskærmes fra det omgivende miljø af den tykke lerjord. Affaldsjorden er typisk lettere forurenet med tungmetaller, der nedbrydes over en tusindårig periode. Den rene lerjord, vi gravede op, er så brugt til at forstærke digerne, som er hævet med totalt 3 meter over et areal på ca. 20 ha,« forklarer områdechef Jens Nejrup fra Center for Miljø under Københavns Kommune.

december 2012

Han lægger ikke skjul på, at arealet i kraft af de særlige bundforhold er komplekst at arbejde på, hvilket har stillet særlige krav til materiellet.

Skrappe materiel- og dækkrav KMC har både benyttet egne og lejede gravemaskiner, dozere og dumpere til projektet. »Der er stort set kun brugt dumpere af typen Hydrema 922 C med en totalvægt på ca. 35 ton, svarende til 6 afrikanske hanelefanter, når de er fuldt lastet med ca. 12 kubikmeter lerjord,« siger Allan B. Christensen fra Svebølle Entreprenør og Maskinudlejning ApS, som er blandt udlejerne af materiel til projektet.

Han forklarer, at entreprenørmaskinerne for at undgå nedsænkning i den bløde jord ikke måtte øve for stort pres på diget. Man har derfor været i tæt dialog med Euromaster, der har været dækpartner på projektet, for at sikre brugen af de rette dæk. »Trykket på jorden, som består af gammel havbund, må maksimalt kunne måles til 0,82 kg pr. cm². Det krav kan kun Hydrema-dumperen med brede specialdæk af typen 800/4530.5 honorere.« Ulempen ved ikke at køre med traditionelle entreprenørdæk på den bløde

bund med mange skarpe elementer har ifølge Allan Christensen vist sig at være en del punkteringer. »I regnfulde perioder har vi været oppe på 1-2 pr. dag. Det lokale Euromastercenter anbefalede derfor at fylde 12 ½ liter SuperTæt lappevæske i hvert dæk.

Det har resulteret i at mindre stikskader reparerede sig selv - med markant reducerede dækomkostninger til følge.

Samtidig var servicevognene fra Euromasters dækcenter på Bådehavnsgade i Sydhavnen lige i nærheden – og altid på pletten inden for 30-60 minutter, når der skulle udskiftes eller repareres dæk.

Dermed undgik dumperne dyr, unødig stilstand,« slutter entreprenøren.

Digerne er forstærket med 1,5 millioner tons jord – nok til at dække 140 internationale fodboldbaner i en meters højde.

dtl magasinet

41

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

NAVNE & NOTER

Må en DTL-trio tage lidt af din fyraften?

På tomandshånd med Lars Løkke Venstres formand i centrum i filmoptagelser hos fragtmændene i Høje Taastrup Af John Larsen / Fotos: Per Daugaard

Venstre-formanden får en briefing om transportens vilkår af salgschef Kenneth Hansen, tv., og Kristian Skov Petersen, th..

42

dtl magasinet

Venstres formand, tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen valgte som hovedrolleindehaver i filmen ”Danmark går på arbejde”, der blev vist på Venstres landsmøde, at besøge Viggo Petersens Eftf. A/S hos Danske Fragtmænd i Høje Taastrup.

Og muligheden for at give oppositionens leder og landets måske kommende statsminister et godt indblik i branchens forhold og vilkår lod fragtmand og DTL-bestyrelsesmedlem, Kristian Skov Petersen, ikke gå fra sig.

Med kamerafolk summende omkring sig på rundturen gennem lagerhallerne, kontorerne og ude ved lastbilerne fik de sig en god snak om, hvordan tingenes tilstand er blandt de danske vognmænd. »Vi indledte med en snak om social dumping, hvor Lars Løkke selv spurgte

Venstres leder Lars Løkke Rasmussen og dagens vært, fragtmand Kristian Skov Petersen, Viggo Petersens Eftf. A/S.

ind til cabotagekørslen. Jeg gjorde klart, at den højt besungne danske velfærdsmodel er i fare på grund af underbetaling og afvikling af danske job. Vi er nu derhenne, hvor politikerne må vælge mellem den høje eller den lave fællesnævner for danske arbejdsmarkedsvilkår, ikke mindst på transportområdet,« siger Kristian Skov Petersen om besøget i sidste måned.

Som salgschef i Danske Fragtmænd, Kenneth Hansen, tilføjer: »Vi forklarede Lars Løkke, at det, vi beder politikerne om, er at sikre os fair konkurrence og lige vilkår, men det kræver kontrol af forholdene. Får vi lige vilkår at konkurrere på, så er vi ikke bekymrede, for vi er de bedste til effektive transporter.« I løbet af en times tid gik snakken også om vigtigheden af innovation i branchen, men når festtalerne er slut, og det kommer til finansieringen, så er bankerne meget tilbageholdende, lød budskabet fra fragtmændene. »Branchen har svært ved at få lån til nyskabelser og fx miljøforbedringer,« forklarede Kristian Skov Petersen.

Samtalen kom naturligvis også ind på de kommende gps-baserede kilometerafgifter, som lastbilerne skal betale fra 2015. Kristian Skov Petersen: »Vi synes, der lægges op til en meget dyr måde at opkræve skatter på, og at det på sigt kan betyde, at der

Som opfølgning på DTLs igangværende medlemsundersøgelse tager DTLs adm. direktør Erik Østergaard, kommunikationschef Søren Lauridsen og chefkonsulent Frank Davidsen på turné for at høre om, hvor skoen trykker hos vognmændene, og hvad DTL skal kæmpe for.

Fyraftensmøderne holdes 15. januar i Viborg, 22. januar i Rønnede og 29. januar i Kolding.

Dagsordenen er såre simpel: Vi skal kende medlemmers ønskeliste, ellers bruger vi vores kræfter forkert!

Det gælder også den anden vej. Ingen kan forlange, at I både skal drive et firma og samtidig følge detaljeret med i DTLs arbejde gennem fx webnyheder og pressen. Så vi kommer også for at fortælle jer, hvad vi bruger jeres kontingentpenge på. Der bliver også tid til at præsentere en plan for, hvordan DTL-medlemmer kan købe ind til mængderabat, og en orientering om aktuelle emner fra hverdagen, fx bøder, køre- hviletid og fartskrivere . Og så er ordet eller frit.

Nedtællingen i gang:

Transportmesser giver hinanden plads Arrangørerne bag Vestfyn Trækker og Transport 2013 i Herning har aftalt ikke at afvikle de to messer i samme kalenderår. Det betyder, at den fynske transportudstilling springer 2013 over. Baggrunden er, at færre og mere dækkende transportudstillinger passer bedst til branchens aktuelle behov og bidrager til at skabe ro på messescenen.

Aftalen betyder konkret, at Vestfyn Trækkers arrangør, VBG Group, i stedet støtter op om Transport 2013 og fremover vil holde messen hvert andet år med start fra 2014 – ligesom man gjorde i begyndelsen. »Vi gør det for at skabe ro. I 2013 er der behov for én stærk messe, som kan samle hele branchen og vække politisk opmærksomhed, og ikke flere små, der konkurrerer indbyrdes.

Derfor bakker vi op om Transport 2013 i Herning og opfordrer vores udstillere til at gøre det samme. MCH har kompetencerne og erfaringen til at skabe det rette forum for branchen,« siger direktør Per Mikkelsen, VBG Group.

Nye vognmænd klar DTLs BESTYRELSES VETERANKLUB ses her på besøg hos Strøjer Samlingen i Assens, som består af historiske bilmærker som Ferrari, Lamborghini og Maserati samt vogne fra forskellige kongehuse. Turen, der også gik til Vedstaarup Teglværk, lå i forbindelse med veteranklubbens generalforsamling. Her var der genvalg over hele linjen til formanden Kaj Nielsen, næstformanden Anker M. Jensen og kasseren, Karl Otto Kristensen. Blandt punkterne til drøftelse var opfordringer til at få ny tilgang til medlemskredsen. Siden sidst har foreningen mistet to medlemmer, Per Knudsen, som døde i februar, og Henning Overgaard, der er stoppet på grund af sygdom. Næste års generalforsamling holdes i Haderslev i oktober 2013.

Chauffør Kenneth Andersen fortæller om sit job til Lars Løkke.

bliver mindre gods at køre med. Det er vigtigt, at gps-opkrævningssystemet også kan bruges til andet, og her tænker vi især på at kunne bruge det til kontrol af de udenlandske lastbiler og fx deres cabotagekørsel. Vi ser også meget gerne, at de inddrevne skattekroner øremærkes til vejsektoren.« På kontorgangen så Lars Løkke med interesse på bl.a. flådestyringen og de detaljerede chaufførdata, som bl.a. registrerer dieselforbruget og som kan bidrage til at udrydde dårlige kørselsvaner.

Udover fragtmandsbesøget er der optaget film med Venstre-formanden hos bl.a. Rambøll Danmark og en NCC-byggeplads i København samt hos Danfoss A/S på Als.

december 2012

Her ses en gruppe glade vognmænd, der netop har bestået årets sidste vognmandskursus hos DTL Region Midt/ Nord i Viborg. Deltagere på kurset har været Brian Jensen, Dennis Josefsen, Johnny Kofod, Flemming Steen E. Jensen, Bent Haulrich, Claus Jensen, Lars B. L. Ottosen, Frits Larsen, Allan Hartmann og Tommy Jensen

IRUs æresdiplom til to chauffører To chauffører har fået IRUs æresdiplom for at have udført deres erhverv på ”en loyal og ærefuld måde”: Chauffør Erik Matthiasen fra Viggo Jensen Vognmandsforretning ApS i Frederikshavn.

Chauffør Stig Simonsen Straarup fra Viggo Sørensen i Bramming.

december 2012

&

Glædelig jul godt nytår

DTL holder i år julelukket fra lørdag den 22. december til og med tirsdag den 1. januar 2013.

I tilfælde af hastesager kan DTLs medlemmer ringe til: Adm. direktør Erik Østergaard på tlf. 4015 1225, erhvervspolitisk chef Ove Holm på tlf. 2344 2909, chefjurist John Roy Vesterholm på tlf. 4063 6433 eller chefkonsulent Frank Davidsen på tlf. 2275 2804.

dtl magasinet

43

Sorteret Magasinpost ID NR. 42310

Skal vi tage hul på fremtiden?

På tur med kollegerne dagsProgram – alle dage 11.00 Ankomst til Transport 2013 11.15 Guidet rundtur på messen 13.00 Frokost 13.45 Foredrag med Georgia Boy

dkk 125,årets store transPortfest lørdag den 6. aPril 2013 Lækker buffet og natmad, standup med Carsten Bang og topunderholdning af Sweethearts.

dkk 499,samlet Pris ddk 599,-

Velkommen til TRANSPORT 2013. 4 dage i Herning,

forhandlere, mekanikere og fagfolk fra spedition,

hvor vi skal mødes, se alt det nye, blive klogere, hygge,

IT, renovation, transport og meget mere. Georgia

diskutere og feste sammen. Vi har sat politikere

Boy kigger forbi. Det samme gør Sweethearts,

og topledere fra brancheforeningerne i stævne

Carsten Bang og mange andre glade mennesker.

for at diskutere nye regler, muligheder og udfor-

Hvad med dig?

dringer sammen med chauffører, vognmænd,

Al henvendelse: Dansk Transport og Logistik Grønningen 17, Postboks 2250 1019 København K Telefon 2276 7855

Tilmelding til transport@mch.dk