Dtl magasinet marts 2014

dtlmagasinet

16. årgang |marts 2014 nr. 03

MÅNEDSMAGASIN FOR DANSK TRANSPORT OG LOGISTIK

DTL holder EU-valgmøde om bl.a 6. maj . cabotage

ØSTCHAUFFØRERNES RÅ LIV PÅ LANDEVEJEN

RUMÆNSKE GABRIEL POPESCU LEVER ET HÅRDT LIV SOM LASTBILCHAUFFØR. HJEMMEFRA I MÅNEDSVIS HENVIST TIL SIN OVERLEVELSESBUNKER, LASTBILEN. DTL MAGASINET fulgtes med ham en uge gennem Nordeuropa.

SÅDAN KAN VOGNMÆNDENE UDNYTTE HØJERE TOTALVÆGTE OG AKSELTRYK

KØREFORBUD. Norsk politi slog ned på chauffør, der manglede et kvalifikationsbevis. De kunne ikke se på hans nyligt udstedte kørekort, at han var omfattet af indfasningsordningen.

FOTO: volvo

FOTO: carsten teiner

26 TEST. Ford vil med deres nye Transit ind på det lukrative 2-tons varebilmarked. DTL Magasinet har testet varebilen i Barcelona. Den udfordrer Mercedes Sprinter, Iveco Daily og VW Crafter.

32 TOTALVÆGT. Få gode råd til en effektiv udnyttelse af vogntogene med de nye vægtgrænser. Se beregningerne af hvor meget belastning, vogntogene kan klare.

LEDER

Det sejler I sagerne om øget totalvægt på lastbiler og bestemmelsen af tolerancegrænser for totalvægt virker det som den ene hånd i centraladministrationen ikke aner, hvad den anden foretager sig. I et forsøg på at forstå baggrunden, har DTL søgt om aktindsigt. Det sejler. Det er det indtryk, man sidder tilbage med, når man ser, hvor klumset og ukoordineret den danske centraladministra-

Ansvarshavende: Adm. dir. Erik Østergaard Redaktør: John Larsen Redaktionssekretær: Margrethe Aarup Pressechef Morten Lindbo Webredaktør Line Sandgreen

tion har håndteret spørgsmålene om øget totalvægt og tolerancegrænser. Uden reel og seriøs inddragelse af de relevante aktører – herunder DTL – kommer der pludselig en cirkulæreskrivelse ud, som bekendtgør, at tolerancegrænsen for overlæs er sænket fra 7 procent (dvs. 7,9 pct.) til 3,0 pct. (dvs. 3,0 pct.) fra den ene dag til den anden. Det kan man mene om, hvad man vil. Men: Erhvervet har sammen med nogle af myndighederne rent faktisk haft en arbejdsgruppe om emnet, hvor bl.a. DTL, DI og ITD har siddet med rundt om bordet.

Annoncekontakt: DG Media as Telefon: 7027 1155 e-mail: epost@dgmedia.dk Grafisk tilrettelæggelse: Great Communications Tryk: npc-grafikom a/s Papir: Holmen Ideal Gloss Kontrolleret oplag: 3.567 Abonnement kr. 445,ekskl. moms. ISSN 1902-5173.

Men hvor er sagligheden, når de drøftelser åbenlyst ingen betydning har haft, og der pludselig kommer helt andre tal ud, end dem der har været drøftet? Ovenikøbet fra en myndighed som ikke sad med i arbejdsgruppen. Hvilken mening giver dén form for ”inddragelse”? Og hvorfor skal man selv opsnappe nyheden? Og hvad har processen været? Det er helt åbenlyst tåbeligt, at man ikke – inden justering af tolerancegrænsen – har lagt sig fast på en øget totalvægt. For den venter vi nemlig stadig på.

Bladets adresse: Grønningen 17, postboks 2250, 1019 København K. Telefon: 7015 9500 www.dtl.eu e-mail: dtl@dtl.eu Forsidefoto: Per Morten Abrahamsen Artikler skal være redaktionen i hænde senest den 25. i måneden. Medlem af Danske Medier

Interviewedes udtalelser i DTL Magasinet behøver ikke nødvendigvis være i overensstemmelse med DTLs holdning.

dtl magasinet

Marts 2014

INDHOLD SEKTION 1

Nyheder

34 FORÅR. Nordjyske vognmænd er med i forårsoptrinnet på Løkken Strand, hvor de maleriske badehuse skal på plads. Andre steder har vognmænd travlt med at sætte både i vandet.

4 I DTL arrangerer EU-valgmøde 6. maj 6 I Årets Transportvirksomhed nærmer sig 6 I DTLs tjekliste til transportministeren 8 I EU skal stemme om nyt vægt- og dimensionsdirektiv 10 I Administrationsfejl med kørekort udløste køreforbud i Norge 12 I Kort Nyt 14 I Flere rastepladser til modulvogntog 14 I Slut på projekter om distribution i ydertimerne 15 I På tur med østchaufføren Gabriel Popescu 22 I Kommercielle tilbud til DTLs vognmænd 24 I Produktnyt 26 I Test af varebil Ford Transit 28 I Præsentation af prototype af ny Krone Megaliner

SEKTION 2

BAGGRUND 30 I Gradvis tungere lastbiler – og hvorfor? 32 I Nye totalvægte kræver tilpasninger af vogntogene

Transportministeriet, Vejdirektoratet, Trafikstyrelsen, Justitsministeriet og Rigspolitiet har sammen skullet håndtere sagerne. Sammen med andre relevante aktører. Det sidste er ikke sket. Som lyn fra en klar himmel har Justitsministeriet – efter alt at dømme af egen drift – bare lavet cirkulæreskrivelsen. Uden om erhvervet. Men næsten endnu værre – også udenom de andre relevante aktører på Slotsholmen. Eller har de? Vi kan jo ikke vide det med sikkerhed. Blandt andet fordi alle instanser nu retter blikket mod skyerne og tilsyneladende pludselig intet aner om, hvorfor forløbet udviklede sig, som det gjorde. Nu har DTL søgt om aktindsigt, så vi kan få afklaret, hvordan det her rod kan opstå.

Tilbage står vognmændene med konkrete problemer. Indtil totalvægten hæves fra 54 til 56 ton, giver de nye tolerancegrænser store begrænsninger for nogle typer transporter. Hvordan vil politiet håndhæve en overskridelse af tolerancegrænsen i perioden frem til totalvægten hæves? Det står p.t. hen i det uvisse. Hvad der til gengæld ikke er uvist er, at dette forløb er under al kritik. Det er stærkt utilfredsstillende for DTL-medlemmerne. Men det er så sandelig også utilfredsstillende som borger, at vores centraladministration forvalter med hovedet under armen.

SEKTION 3

MEDLEMMERNE 34 I Specialsider om forårstransporter 36 I Generalforsamling i Danaffald 38 I Generalforsamlinger i lokalforeninger

SEKTION 4

FASTE TING 40 40 42 43

I I I I

Sagt og skrevet Aktuelle sager Nye medlemmer Navne og noter

Erik Østergaard, adm. direktør

»Ressourcestrategien – en ambitiøs plan eller en tynd kop te. Hvem der får ret kommer til at afhænge af kommunerne «

John andersen, Danaffald

se side 36

marts 2014

dtl magasinet

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

MEDLEMMER

FASTE TING

DTL sparker cabotage ind i EU-valgkamp Stort vælgermøde 6. maj med toppolitikere Af Claus Perregaard

DTL er tirsdag 6. maj vært for et offentligt vælgermøde forud for valget til Europa-Parlamentet søndag 25. maj. »Ja, vi har taget initiativ til et godt gammeldags vælgermøde,« siger DTLs administrerende direktør Erik Østergaard. »Der er al mulig god grund til, at vi forsøger at præge de store dagsordner. For mange af de spørgsmål, som vognmandsbranchen slås med, udgår fra EU. Så jeg synes, vi har behov for at teste vores folkevalgte på deres holdninger til de vigtige spørgsmål fx social dumping og cabotage,« siger han. Det er allerede lykkedes DTL at få et stærkt hold af debattører til arrangementet, så der er lagt op til en livlig debat på Borup Højskole i København. »Vi har ønsket en ærlig og ligefrem

debat om cabotage, social dumping og liberaliseringer. Jeg synes det bør være et hovedtema i valgkampen. Og heldigvis virker det også som om politikere og kandidater er enige, for alle har foreløbig sagt ja til at deltage. Vi har stadig nogle invitationer ude, så der vil komme endnu flere stærke navne på podiet,« fortsætter Erik Østergaard. Panelet kommer bl.a. til at omfatte SFs formand, tidligere transportminister Pia Olsen Dyhr (SF), Enhedslistens politiske ordfører Johanne SchmidtNielsen, MEP Ole Christensen (S), MEP Morten Messerschmidt (DF), MEP Bendt Bendtsen (K), kandidat til EP Jess Myrthu (V), samt Erik Østergaard selv. Ordstyreren, der skal lede slaget, bliver politisk kommentator Lars Trier Mogensen (Dagbladet Information og Radio 24-syv). I skrivende stund afventer DTL

stadig svar fra en række inviterede, så der bliver et større panel. »Kan vi liberalisere os fattige? Eller gør vi klogere i at kæmpe for danske virksomheder og arbejdspladser på danske vilkår på bekostning af yderligere liberaliseringer? Danske politikere taler altid om ”den danske model” i skåltalerne – men vil de reelt kæmpe for den, når kampen skal stå i EU? Skal vi som nation bare acceptere social dumping – eller skal vi kæmpe for danske virksomheder på danske vilkår? I byggeriet, i transport¬branchen, i det hele taget? Det er nogle af de spørgsmål, jeg gerne vil have, at vi får drøftet til maj. Det betyder meget for DTLs medlemmer – og derfor vil vi gerne have noget at holde politikerne fast på – også efter valget,« siger Erik Østergaard med et skævt smil.

dtl magasinet

Foto: Venstre

Foto: Steen Brogaard

Debattørerne

MEP Bendt Bendtsen

Tidligere transportminister Pia Olsen Dyhr

MEP-kandidat Jess Myrthu (V)

Ordstyrer er Lars Trier Mogensen, Dagbladet Information/Radio 24/7.

MEP Morten Messerschmidt (DF)

Politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen (Enhedslisten)

MEP Ole Christensen (S)

DTLs Erik Østergaard

Marts 2014

Den ny Atego. Den nye dimension inden for distributionskørsel. Maksimal kvalitet og pålidelighed. Serviceintervaller på op til 120.000 km*. Lavere brændstofforbrug: Den ny Atego åbner op for en ny dimension inden for distributionskørsel. Oplev den nu – på en prøvetur hos din Mercedes-Benz forhandler eller på www.mercedes-benz.dk/den-ny-atego

Et mærke fra Daimler AG

* Afhængigt af anvendelse.

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

Årets

Transportvirksomhed

2014

e Ar d n e m m det ko Vi har sagt pænt goddag. Nu skal vi i arbejdstøjet med den nye transportminister Magnus Heunicke.

Vinderpræmie:

OnSpot snekædesystem Et sæt OnSpot snekædesystem fra VBG, monteret af Scania. Mindsker risikoen for ulykker på de glatte veje. Et tryk på en knap i førerhuset aktiverer systemet. Du har øjeblikkeligt vejgreb, uanset om du vil bremse eller accelerere.

+ Vinderpræmie:

Rom-rejse Weekendtur til Rom for to personer med Bridgestone. Besøg på Bridgestones testanlæg syd for Rom. Kom med testkørerne ud og brænd dæk af dæk af i nogle af de rigtig hurtige biler.

Gratis show med Jan Gintberg Semifinale 9. maj 2014 klokken 14.30 på Comwell i Kolding: Kom til show med Jan Gintberg og vælg årets finalister. Blandt de fremmødte DTL-medlemmer trækker vi lod om en weekendtur til Rom med Bridgestone og vinderen af ÅTV. Tag dine ansatte, kolleger og familie med. Det er gratis. Vi sørger for forplejningen. Tilmelding efter først til mølle: www.dtl.eu

Her er DTLs dosmerseddel:

pen!!!  Få turbo på cabotage-kam user!  Få bekæmpet postkasse-fid user! fid au Få bekæmpet vikarbure esafgift af udenlandske  Få opkrævet vejbenyttels lastbiler! – både i Danmark og i  Få sikret øget totalvægt Norden og EU vogntog i Danmark (og  Få permanentgjort modul EU) ive reduktioner af kli Finde omkostningseffekt mabelastningen fra transport højresvingsulykkerne  Finde nogle løsninger på der virker! tainer-tyverier  Få sat en stopper for con e regel om adskillelse af  Få annulleret den tåbelig itikere!) kønsmodne dyr (kom nu, pol parkering på motor Få indført maks. 25-timers vejs-rastepladser renklet og nedbragt alle  Få for Guds skyld regelfo de administrative byrder! ler, der kører gods for  Få tilladelseskrav til varebi fremmed regning infrastruktur og i raste Få flere investeringer i vej pladser

Du kan brevstemme Hvis du ikke kan komme til semifinalen: I april åbner vi for, at DTL-medlemmer kan brevstemme. Hold øje med dtl.eu.

dtl magasinet

Marts 2014

© Codan Forsikring A/S 02.14 CVR 1052 9638. Der dækkes med de forbehold og undtagelser, der følger af policetekster og forsikringsbetingelser. Du kan se de fulde forsikringsbetingelser på www.codan.dk.

“I vores team er der altid en, der er klar til at bringe dig hurtigt videre” Alle forsikringer kan være med til at dække tabet og udgifterne, hvis du fx har en skade på en af virksomhedens køretøjer. Hos Codan gør vi også en ekstra indsats for at bringe dig hurtigt videre. Vi er bl.a. kendt for vores hurtige skadebehandling - mindre skader som stenslag i forruden kan vi ordne på stedet.

Vil du høre mere om forsikringer, der kommer hele vejen rundt om din virksomhed og gør den bedre kørende, så aftal et møde på 33 55 50 50 Codan Transportteam

m Vir k s o

so n

Motor

codan.dk/transport

33 55 50 50

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

MEDLEMMER

FASTE TING

ARKIVFoto: SCANIA

EUs direktiv om vægt og dimensioner regulerer modulvogntogs færden i EU, de maksimale totalvægte, nye lastbilkonstruktioner og meget mere. Billedet viser en Scania G 410 4x2 Euro 6 Highline with box semitrailer.

SEKTION 1

EU skal stemme om

større lastbiler

Meget står på spil når et nyt vægt- og dimensionsdirektiv skal vedtages Af John Larsen

18. marts ventes Europa-Parlamentets transportudvalg at stemme om et nyt forslag til EU-direktiv om lastbilers vægt og dimensioner. Det sker efter, at udvalget i sidste måned måtte opgive at stemme om et kompromisforslag, fordi meningerne for og imod større lastbiler strittede i alle retninger. Ikke mindst brugen af de 25,25 meter lange og tungere modulvogntog over landegrænserne har sat sindene i kog blandt parlamentarikerne. Den ene fløj især bestående af røde og grønne grupperinger ønsker ikke at imødekomme øget brug af lastbiler på nogen måde, mens andre grupperinger ført an af de nordiske parlamentarikere ønsker brugen af modulvogntog tilladt mellem de lande, der allerede tillader dem. Dimensionsdirektivet får imidlertid også betydning for, hvordan lastbiler kan indrettes med bl.a. bedre udsyn i højre side med lave forruder, større sideruder og en evt. afskærmning, der forhindrer cyklister og fodgængere i at komme ind under lastbilens hjul. Det har fået mere end 130 borgmestre i de europæiske storbyer organiseret i Eurocities til at udsende en erklæring om, at EU bør vedtage et lastbildirektiv, som kan bidrage til mere sikre lastbiler for cyklister. Det kommende lastbildirektiv har også et væsentligt miljøaspekt, da en

dtl magasinet

opblødning af længdekravet kan gøre det muligt at skabe mere aerodynamiske lastbiler med samme lastvolumen som i dag. Den internationale transportorganisation IRU har allerede signaleret stor skuffelse over, at parlamentarikerne endnu ikke har været i stand til at blive enige om et brugbart kompromis.

Chancerne for en » mere sikker og grøn fremtid er i fare.« Michael nielsen, IRU

»Chancerne for at bevæge den europæiske transportsektor hen mod en mere ressourcevenlig, mere sikker og grønnere fremtid er i alvorlig fare,« har IRUs udsending i Bruxelles, danske Michael Nielsen, udtalt. 365 ændringsforslag Direktør for Nordic Logistics Association, NLA, Søren Hyldstrup Larsen kan oplyse, at der er indkommet ikke færre end 365 ændringsforslag til EU-Kommissionens forslag til direktivet. »Ønskerne går i alle mulige retninger, og politikerne i transportudvalget er lige så splittede.« Da det kommende lastbildirektiv har stor betydning for nordisk transport, har

han været med til at mobilisere de nordiske medlemmer af Europa-Parlamentet for at danne en fælles nordisk front, der vil kæmpe for længere og tungere lastbiler – og for grænseoverskridende modulvogntog. Argumentet er, at højere vægt og dimensioner vil mindske miljøbelastningen og trængslen. Den fælles nordiske lobbyindsats har også haft til opgave at afværge angreb på de særlige nordiske vægtgrænser med 48 tons vogntog og det, der er tungere. Blandt de nordiske parlamentarikere er der tillige enighed om, at det er vigtigt for transportsektoren, at Danmark og Sverige atter bliver repræsenteret i transportudvalget efter valget til Europa-Parlamentet 25. maj. »For nylig oplyste transportudvalgets tovholder på direktivforslaget, østrigeren Leichtfried, der selv er indædt lastbilmodstander, at der bør findes et kompromis, hvor alle eksisterende ordninger med længere og tungere lastbiler opretholdes. Det skulle i det mindste frede de nuværende totalvægtsgrænser i de nordiske lande,« siger Søren Hyldstrup Larsen. Forslaget til et nyt lastbildirektiv skal efter planen til afstemning i EuropaParlamentets plenarforsamling i midten af april i år. »En afstemning der kan få stor betydning for europæisk transport,« lyder det fra NLA-direktøren.

Marts 2014

Fuel Advice – Hver dråbe tæller

Volvo Fuel Advice med individuel chauffør-træning kan med en regelmæssig opfølgning og en professionel rapport reducere dit brændstofforbrug med op til 5% og holde det. Se mere på volvotrucks.dk/fueladvice

VOLVO Fuel Advice. For BETYDELIGE BESPARELSER.

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

MEDLEMMER

FASTE TING

Norsk politi udstedte køreforbud – og senere dukkede der også et bødeforlæg op til vognmanden i Hirtshals.

Administrativ fejl

udløste køreforbud Norsk politi slog ned på chauffør, der manglede et kvalifikationsbevis. De kunne ikke se på hans nyligt udstedte kørekort, at han stadig var omfattet af indfasningsordningen Af John Larsen

Til nytår skal samtlige lastbilchauffører og selvkørende vognmænd i Danmark være i besiddelse af et kvalifikationsbevis. Det dokumenterer en gennemført obligatorisk grundeller efteruddannelse. Til den tid udløber indfasningsordningen, der blev indført sammen med uddannelseskravet 10. september 2009. Dermed skal de sidste chauffører – med fødselsdatoerne 28., 29., 30. og 31. - have gennemført den obligatoriske efteruddannelse. Også de chauffører/ vognmænd, der var fyldt 60 år, da kravet blev indført i 2009, skal have gennemført den obligatoriske efteruddannelse inden 31. december 2014, hvis de fortsat vil være aktive bag rattet.

dtl magasinet

Når alle uden undtagelse fra næste år skal være i besiddelse af et kvalifikationsbevis, lukkes der samtidig et ”hul” i myndighedernes forvaltning af kvalifikationsbeviserne. Et ”hul” som en chauffør hos vognmand Henry Pedersen & Sønner ApS i Hirtshals ”faldt i” sidste år, og som altså kan ramme andre i den resterende del af 2014. På en af sine ture til Norge med stykgods blev chaufføren stoppet af politiet, der gav chaufføren køreforbud. Det viste sig, at det var fordi, han ikke kunne fremvise et kvalifikationsbevis sammen med sit nyligt udstedte danske kørekort. »Desværre fremgår det ikke af det nye kørekort, at der er tale om et

erstatnings-kørekort for chaufførens gamle kørekort, udstedt i Rumænien for mange år siden. Havde han stadig haft sit oprindelige kørekort, ville politiet have kunnet se, at han stadig var indenfor tidsfristen til at få gennemført sin obligatoriske efteruddannelse, som udløser kvalifikationsbeviset. Faktisk var han tilmeldt et efteruddannelseskursus nogle få uger efter, han blev stoppet i Norge,« forklarer vognmand Bent Pedersen. Men på tidspunktet for køreforbuddet forstod hverken chauffør eller vognmand, hvorfor lastbilen overhovedet var blevet lagt død. Så vognmand Bent Pedersen kontaktede DTL. Her kontaktede chefjurist John Roy Vesterholm straks DTLs norske søsterorganisation NLF, hvor en medarbejder kontaktede de norske myndigheder for at få afklaret, hvorfor der var blevet udstedt et køreforbud. Da det blev klart, hvori forseelsen bestod, gjorde DTLs chefjurist indsigelse mod køreforbuddet og kontaktede Rigspolitiet i Danmark for at få dem til at forklare sagens sammenhæng for de norske myndigheder og få situationen løst op. Vognmanden kunne dog ikke vente på myndighederne og sendte en ny chauffør til Norge for at overtage lastbilen. Som ekstra salt i såret kom der et par måneder efter et bødeforlæg på 8.000 kroner alternativt 16 dages fængsel. Atter måtte DTLs juridiske apparat i aktion med en indsigelse mod bøden og appel til, at de norske og danske politimyndigheder fik oplyst sagen og afklaret situationen med det ombyttede kørekort. Kort tid efter fik vognmanden besked fra norsk politi om. at sagen er blevet ”henlagt efter bevisets stilling”. Vognmanden er ærgerlig over, at en sådan administrativ sag kan opstå og udløse køreforbud til chauffør og lastbil med deraf afledte omkostninger. Så han vil gerne advare andre om, at de kan komme i klemme, hvis en chauffør fremviser et nyt kørekort men ikke et kvalifikationsbevis. DTLs chefjurist John Roy Vesterholm siger: »Det tyder på, at myndighederne ikke har forudset, at denne situation kunne opstå i forbindelse med indførelsen af kvalifikationsbeviserne. Desværre er det vores vognmand og chaufføren, der fik besværlighederne og udgifterne som følge af det uberettigede køreforbud.«

Marts 2014

MAN ServiceCare

SYSTEM

Downloading % 99

% 25

Downloading % 71

Downloading % 25

% 16 % 88

ST T STAR

% 06

Downloading % 23

% 16

Downloading % 34

% 65 Downloading % 75

Vi tjekker din lastbil, mens du kører på landevejen… og kalder, når det er tid til service Vi holder øje med en lang række vigtige vedligeholdelsespunkter på din lastbil og kalder dig til service, når du fx mangler olie, har slidte bremser, eller når det er tid til det årlige serviceeftersyn.

Det handler om Up-time: Med MAN ServiceCare® kan du med andre ord planlægge din service i god tid og blive på landevejen længst muligt.

Læs mere om MAN ServiceCare® på www.man.dk

SEKTION 1

SEKTION 2

KORT NYT

Markant færre uddannelsesaftaler i 2013 I alt har 1.354 fået en uddannelsesaftale i hus i løbet af 2013 inden for transportområdet. Det er noget lavere end antallet af indgåede uddannelsesaftaler i 2012. Undervisningsministeriet har netop offentliggjort praktikpladsstatistikken for 2013. Den viser, at der til og med december måned er indgået i alt 1.354 uddannelsesaftaler i 2013 inden for transportområdet. Det giver et fald på knap 46 procent i forhold til samme måling i 2012, hvor der ved udgangen af december var indgået i alt 2.507 uddannelsesaftaler. Ser man nærmere på de igangværende uddannelsesaftaler, er der pr. 31. december 2013 i alt 2.033 registrerede aftaler. Det er knap 26 procent lavere end ved udgangen af december 2012, hvor man kunne opgøre 2.744 igangværende uddannelsesaftaler. Inden for transportområdets skolepraktikordning er der sket en stigning på 10 procent, idet der i år er registreret 122 igangværende elever i skolepraktik ved udgangen af december. I 2012 lå dette tal på 110. Samtidig er der sket en stigning i antallet af praktikpladssøgende elever, da der den 31. december 2013 er opgjort 210 elever uden en læreplads inden for transportområdet. I 2012 lå dette tal på 168 praktikpladssøgende elever ved udgangen af året. Det indebærer en stigning på i alt 20 procent. Alle tallene er trukket fra Undervisningsministeriets databank.

73.000 kroner ekstra på pensionskontoen Medarbejdere med pension i PensionDanmark kan glæde sig over, at pensionsopsparingen er vokset markant i 2013. En typisk medarbejder med pension i PensionDanmark har i 2013 fået godt 73.000 kroner ekstra på kontoen. En medarbejder, der gik ind i året med en pensionsopsparing på 460.000 kroner, kan konstatere, at pensionsopsparingen i 2013 er vokset til 533.000 kroner. Pensionsindbetalingerne udgør 40.000 kroner, mens investeringsafkastet giver det typiske medlem 33.000 kroner. For et typisk medlem er kontoen vokset med i alt 16 procent i 2013.

Husk opkrævning til fonde DTLs medlemsvirksomheder har i sidste måned fået en opkrævning til Transport- og Lagerområdets Kompetenceudviklingsfond og Godstransportområdets Uddannelsesfond. Sidste frist for indbetaling er fredag 14. marts. Opkrævningerne til fondene sker halvårligt.

dtl magasinet

ARKIVFOTO: PER DAUGAARD

NYHEDER

Udstilling i København 10. april sætter fokus på initiativer til bedre trafiksikkerhed.

Udstilling om trafiksikkerhed For tredje gang kalder foreningen Sikre Veje til en trafiksikkerhedsmesse. Den holdes denne gang i København i Lokomotivværkstedet torsdag 10. april. Transportminister Magnus Heunicke har sagt ja til at åbne Trafiksikkerhedsmessen ’14 for at være med til at understrege det vigtige budskab i at få øget opmærksomheden om trafiksikkerhed og de mange løsninger og produkter, der bidrager positivt til trafiksikkerheden. Udover en udstilling byder dagen på fagligt input i form af konferencer og seminarer. Vigtigt er også muligheden for at netværke og udveksle erfaringer med kolleger fra hele landet. Blandt konferencedeltagerne er

Københavns nye teknik- og miljøborgmester Morten Kabell, Enhedslisten, som har et indlæg om kommunens trafiksikkerhedspolitik og prioriteter. Dansk Vejforenings sekretariatschef Søren Bülow ser trafiksikkerheden fra et vej-perspektiv, og på et seminar drøftes brugen af ITS til at skabe øget sikkerhed. Og der er meget mere. Gæsterne kan bl.a. se det højresvingskamera, som DTL Magasinet omtalte i sidste nummer, på F. Bülow & Co’s stand. En lang række organisationer bakker op om messen heriblandt DTL. Der er åbent fra kl. 9-16, og der er gratis adgang. Interesserede kan læse mere og tilmelde sig på www.trafiksikkerhedsmessen.dk

Marts 2014

Overvejer I brugt når I skal købe nyt? - så klik ind på Mascus.dk og find brugte transportenheder fra 112 danske forhandlere

Find enheder t ra n s p o r t andet fra blandt a n vo Lastas, Sc z og Schmit Cargobull.

Schmitz Cargobull

Krone Tiefkühlkoffer Multitemp Doppelstock

Schmitz Cargobull Schiebeplane Standard

Kel-Berg Tiefkühlkoffer Standard Ladebordwand

+45 36970049

185,809 DKK

81,338 DKK

133,573 DKK

2008

2007

Lastas

Kel-Berg 4 Aks Tiptrailer

Volvo FH 440 6X24 trækker

DAF FA LF 45.250 4x2 M- GARDINLAD

+45 72198000

Ring for pris

2014

2007

2010

Scanvo

Volvo FM9 6x2*4 300 HK

Mercedes-Benz Atego 1224

+4587244370

Ring for pris

2008

2007

Find brugte: lastbiler, kølevogne, tankbiler, containere, autotransportere, anhængere, blokvogne,

køleanhængere, semi-trailere, chassier, varevogne, pickups, turistbusser, minibusser, kraner, betonbiler, skip loaders, flatbeds, lastbiler med kran, gardinanhængere, dyretransporter, dæk, motorer, kølecontainere, tilbehør til læssehåndtering, førerhuse, fejebiler, slamsugere, autocampere ...

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

MEDLEMMER

FASTE TING

Køge Jorddepot har plads til om ikke hele jorden, så da en pæn portion på lidt over 4 millioner tons… Vi modtager gerne alle former for jord i klasse 0-1 og 2-3 samt karteringsjord og ren beton til nedknusning. Vores medarbejdere på selve jorddepotet er yderst effektive – i gennemsnit tager en aflæsning højst 10 minutter fra ankomst til afgang – inkl. indvejning, tilkørsel, aftipning, udvejning og papirarbejdet. Kontakt os nu og få et godt tilbud; vi sagsbehandler på 1 time.

E20 E47 E55

Fakta: • • • • • •

København Malmö

Jord kl. 0-1 og 2-3 Karteringsjord Ren beton Nem tilkørsel Hurtig ekspedition Effektiv logistik

+45 70 21 21 01 post@koegejorddepot.dk Nordhavnsvej 40 DK-4600 Køge www.koegejorddepot.dk

Rødby Gedser <<

<< Storebælt

E55

Skandinavisk Transport Center

Køge Jorddepot

Jorddepotet ligger perfekt placeret syd for København med nemme tilkørselsforhold, tæt på motorvejen fra både syd, vest og nord.

Transportminister Magnus Heunicke reagerer på sagen om en tissetrængende chauffør i et modulvogntog, der fik 2.000 kroner i bøde, fordi han kørte ind på en rasteplads, hvor de lange vogntog ikke må holde. Han har bedt Vejdirektoratet undersøge, om flere rastepladser kan åbnes for modulvogntog. Vejdirektoratet vurderer, at det udover de 19 tilgængelige rastepladser i dag vil være muligt at optage yderligere ca. 15 rastepladser til kørsel og parkering af modulvogntog i bekendtgørelsen. Der er hovedsageligt tale om rasteplad-

ser med ”ligeudparkering” for busser og lastbiler, hvor der ikke er afmærkede begrænsninger i køretøjernes længde. »Jeg er meget begejstret for modulvogntogsordningen. Derfor skal vi også sikre ordentlige forhold for modulvognschaufførerne på rastepladserne. Chaufførerne skal have mulighed for hvil og toiletbesøg på rastepladser fordelt over hele landet. Dit behov som chauffør for at gå på toilettet bliver jo ikke mindre af, at du sidder i et modulvogntog og ikke en almindelig lastbil,« siger Magnus Heunicke.

Chauffører på listesko i ydertimerne Forsøgsprojekterne med distribution af varer i ydertimerne er slut. Konklusionerne er, at der kan være behov for særlig støjdæmpning. Det handler både om udformning af butikkernes adgangsforhold og varemodtagelser, om de biler, der kommer med varerne, og om det transportmateriel, der bruges til transporten fra bil til butik. Desuden har chaufførerne en vigtig rolle. Skal de levere varer i ydertimerne, skal de så at sige ”gå på listesko”, altså gøre sig umage for at undgå støj. Forsøgene har vist, at chaufførerne oplever kørsel i ydertimerne som langt mindre stressende end kørsel i myldretiden, hvor navnlig risikoen for at blive skyld i en højresvingsulykke opleves som en stor belastning. Der er dog også ulemper. Arbejdsmiljøet er anderledes end i dagtimerne, bl.a. er chaufførerne mere alene på vejen og når der læsses af. Her kan de føle sig mere udsatte. Mobiltelefonen opleves dog som en stor tryghedsskaber, da den giver mulighed for at tilkalde hjælp.

Forsøgene viser også, at detailhandlen er central for, at distribution i ydertimerne lykkes. For at skabe økonomi i distributionen kræver det bl.a., at der er nok varemodtagere i detailhandlen, der gerne vil have leveret i ydertimerne. Der var bevilget 7,3 millioner kroner til projekterne. FOTO: istockphoto

Kom jorden i Køge

Flere rastepladser til modulvogntog

Chaufførerne skal undgå at støje.

trucker Østarbejder – løntrykker

chauffør – menneske Freelance journalist Nana Toft har været på en ugelang tur med en rumænsk lastbilchauffør og giver her et usædvanligt indblik i det rå og kummerlige liv på landevejen som underbetalt og ildeset øst-chauffør. Det er et uddrag af en længere beretning om, hvad det europæiske transportarbejdsmarked har udviklet sig til. Af Nana Toft – Fotos af Per Morten Abrahamsen

Prolog To forsigtige bank er nok til, at det giver et spjæt i Gabriels krop. Der lyder en knirken, Gabriel rynker brynene og vender hovedet den anden vej, da en kraftig lysstråle rammer ham i ansigtet. “One hour untill Larvik,” siger en ung kvindestemme, lyset forsvinder, der bliver mørkt igen.

marts 2014

Gabriel rækker langsomt armen ud, rammer et bord med sin håndflade, finder mobilen med fingrene og tvinger det ene øje op. Displayet lyser, klokken er 01.15, og Gabriel har fået to timers søvn. Han lægger en hånd over sine øjne og mærker en dunken i tindingerne, mens

han skubber sine ben ud over sengegærdet og ned på kahyttens linoleumsbelagte gulv. Om 45 minutter skal han sidde klar i førerrummet bag rattet i sin truck på dæk fem. Han kender forløbet til hudløshed. En gang om ugen i fire år har han taget Colorline-færgen Superspeed 2,

en færge med elleve dæk, der sejler mellem Hirtshals og Larvik i Norge. En loadingofficer vil give hans linje et go, han vil starte motoren, og trucken vil sætte i gang med en rumlen, som kun 500 hestekræfter kan mobilisere. Tyske Rammstein vil vælte ud af højtalerne, for det er sådan, han

dtl magasinet

De hader os, tænker Gabriel. De kigger på os med øjne, der siger ”østeuropæiske svin. Skrid hjem.”

vågner bedst. Men denne gang vil han være mere vred, end han har været længe. Syv minutter senere åbner elevatordøren, og Gabriel træder ud på ottende dæk. En håndfuld mennesker krydser ind foran ham, mens han går frem mod restauranten Catch me if you can. Han skubber de dobbelte glasdøre til side og træder ind i et 150 kvadratmeter stort rum, prydet med tykt væg-til-væg gulvtæppe, heftigt ovenlys, mørkebrune borde og røde stole med falsk læderbetræk. I midten troner en buffet med alt fra skaldyr, kød og fisk til diverse salater. Spis-alt-hvad-dukan-for-199 kroner er konceptet, og truckerne har frit lejde til at hugge til, da det er inkluderet i færgebilletten. Gabriel spejder ud over rummet. Her er borde, der er til turisterne, og så er der borde med et skilt i midten, hvor der står Cargo. Det er truckerbordene. Dem er der otte-ti stykker af i restauranten. Her er det ikke tilfældigt, hvem der sidder hvor. Han går forbi et par nordmænd ved det ene bord, der sidder en enkelt hollænder, han har set tit, lidt længere væk et par polakker. Han registrerer tavsheden mel-

dtl magasinet

lem dem. Men også de åbenlyse blikke, der bliver kastet rundt. Blikke, der deler restauranten op i Øst og Vest. Gabriel søger efter sine egne, rumænerne, men lige i dag er han alene og dumper ned ved et af de ledige borde. Hans hoved dunker stadig, blot er trykket blevet mere insisterende, og han husker pludselig, hvad det er, han længtes efter. Han skal have noget kaffe.

bag ham, der på engelsk, med tyk, norsk accent siger: “Ved du ikke, hvad der står lige her?” Gabriel vender sig om. En høj, bredskuldret mand på omkring 40 år med tatoveringer på det meste af sine underarme og en t-shirt med et eller andet rockband, kigger udfordrende på Gabriel. Han genkender ham fra et af truckerbordene. “Hvad snakker du om?”, spør-

Gabriel Popescu er personificeringen af en af dette årtis måske vigtigste, politiske diskussioner. Han er østarbejder. En af dem, der trykker lønnen i bund. En af dem, der tvinger danskerne ud i arbejdsløshed. Når man kan få det firdobbelte i Vesten, bliver man ikke hjemme.

Gabriel kigger på automaten og prøver at koncentrere sig, mens tindingerne pumper. Hvor er den knap, der hører til helt almindelig sort kaffe uden noget? Gabriel prøver at trykke på forskellige knapper. Venter. Der sker intet, indtil der pludselig er en stemme

ger Gabriel, desorienteret. “Der er et skilt lige her, hvor der står, du skal trykke på den her knap, før du vælger kaffe,” siger nordmanden og peger på en tekst øverst oppe på automaten. “Men du kan måske ikke læse norsk?”

Gabriels krop bliver tung. En snigende irritation starter dybt nede i hans mave. “Hvad er det, du laver her i Norge, hvis det er, du ikke kan læse vores sprog?” lyder det igen. Gabriel trykker på den knap, nordmanden har peget på. En kaffekop falder ned og bliver fyldt op med sort væske. Han kigger den anden trucker i øjnene og siger, så behersket han kan, at han ikke har lært norsk. Endnu. Nordmanden stirrer tilbage, siger ingenting, Gabriel vender sig om og begynder at gå tilbage med sin kaffe i hånden. Det er først i trucken, bag rattet, en halv time senere, at Gabriel mærker, han er ved at miste kontrollen. De hader os, tænker Gabriel. De kigger på os med øjne, der siger “østeuropæiske svin. Skrid hjem.” Gabriel registrerer sit go, Rammstein brøler staccatoagtigt ud gennem højtalerne, mens trucken bumper ned ad rampen og ud i en blåsort nat i Larvik. Sekundet før vreden overtager hans krop, blokerer han. Det er Gabriel blevet rigtig god til.

Krig Gabriel Popescu er personificeringen af en af dette årtis måske

Marts 2014 MARTS

vigtigste, politiske diskussioner. Han er østarbejder. En af dem, der trykker lønnen i bund. En af dem, der tvinger danskerne ud i arbejdsløshed. Når gennemsnitslønnen er 120 euro om måneden, og man kan få det firdobbelte i Vesten, bliver man ikke hjemme. Når grænserne er åbne, vælger Gabriel – og et stigende antal øst- og sydeuropæere – at rykke ud over landegrænserne. For der er plads på det store ufaglærte marked som tomat- eller jord-

ansat, hvilket svarer til, at der kommer 275 østeuropæiske chauffører til Danmark per dag. Her skal lægges de chauffører der kører i andre landes lastbiler og dem, der kører international trafik til, fra og igennem Danmark. De tal er der dog ingen estimater på. Men faktum er, at der er røget godt 8000 chaufførjobs siden 2008. Fra 2009 til 2013 er det 18 procent, næsten hver femte danske chauffør, der har mistet sit job, hvor tallene dog har været

Formanden for landsklubben for danske godschauffører, Harald Fabricius, der i øvrigt har været chauffør siden 1990, beskriver en magtesløshed blandt danske chauffører, for hvordan kan de konkurrere mod en løn, der mange gange ligger under halvdelen af, hvad de selv får. Og når leveomkostningerne samtidig ligger væsentligt højere end dem, der er i Østeuropa. Omvendt er de østeuropæiske truckere også presset. For

For mange af dem handler det at være trucker om ren og skær overlevelse.

bærplukker, stilladsarbejder, arbejdsmand eller trucker. Historien ridser det grundlæggende problem op, som Danmark og resten af EU står over for lige nu: Alle kan tage arbejde, hvor de vil, og østarbejderne er villige til at arbejde til en – set med danske øjne – meget ringe løn, men den er alligevel væsentligt højere end det, de ville kunne få i deres egne hjemlande. I Danmark er antallet af østarbejdere i arbejde steget med 43 procent siden 2008. I tredje kvartal af 2012, hvilket er den seneste opgørelse, var der 47.459 beskæftigede fra ti østeuropæiske lande. De seks brancher, der har hyret flest østarbejdere ind de seneste seks år, er samtidig de samme brancher, der har fyret flest danskere. På fire år har de ansat 70 procent flere østarbejdere, mens de har fyret danskere. Det drejer sig om landbrug, skovbrug og fiskeri, industri, bygge og anlæg, hoteller og restauration, rengøring samt transport. Problemet er ikke, at virksomhederne skal lede efter danskere. Mange vælger blot at skifte dem ud, fordi den udenlandske arbejdskraft er billigere, ligesom flere opfatter østarbejderne som mere fleksible end danskerne. Danskerne i de seks brancher oplever i disse år en usædvanlig hård konkurrence om jobbene. Bare i transportbranchen er der godt 27.000 østeuropæere

marts 2014 MARTS

mærkbart mindre det sidste år i forhold til de første 4 år. Men ligesom resten af det danske arbejdsmarked, så forandrer truckerbilledet sig i det meste af EU. Udenlandske chauffører, primært øst- og sydeuropæere, overtager de

mange af dem handler dét at være trucker om ren og skær overlevelse. Fysisk såvel som mentalt. Fysisk, fordi alle basale behov er på spil. Mad, søvn, sex, fysisk velbefindende. Ren Maslovs behovspyramide. Mentalt, fordi der er had mellem øst

Dagslyset er stille ved at rinde ud, men lyser stadig det meste af rastepladsen op. Det er torsdag, midt i november, så pladsen summer ikke så meget af liv. Endnu. På lørdag går det løs. Her vil truck efter truck køre ind for at tage en af de obligatoriske lidt længere pauser, en trucker skal have. Her vil mændene finde sammen med deres egne. Litauere med litauere. Bulgarere med bulgarere. Rumænere med rumænere. I lange lige rækker, på et område der svarer til ti fodboldbaner, vil man hive trankiaerne (kogegreget) frem, og hjemlandenes retter vil boble sagte overalt. Duften af koriander og kanel vil ramme dig, hvis du går forbi tyrkernes pilau, du vil blive budt indenfor til hjemmebrygget kirsebærvin hos bulgarerne eller inviteret ind i en af polakkernes nye trucks: En Scania V8. Lige nu er toldboden rolig. 50-60 trucks står som øer, spredt rundt omkring på pladsen.

Forbindelsen til familien holdes ved lige.

danske lastbilchaufførers job. Både når man taler om indenrigs- og eksportkørsel. Og det i en sådan grad, at 3F i Danmark, der organiserer de danske truckere, beskriver det som et fag, der er “under afvikling”, hvilket skaber dybe frustrationer i den ‘danske lejr’.

og vest. Det er ren Darwin. Det er alles kamp mod alle. Det er krig, og begge parter betaler en pris. +++ Skumringstimen har ramt den gamle toldbodsplads i Padborg.

Enkelte er lukket af med sorte gardiner. Små menneskegrupper står lænet op af deres trucks iført beskidte arbejdsbukser og åbne termojakker, med en dåseøl i hånden. Toilethuset, et mindre rødt betonhus i midten af pladsen, huser to toiletter til de op mod 1.000 truckere og er flittigt

dtl magasinet

besøgt, ligesom den nærvedliggende Shell-tank har dannet en kø af tre-fire trucks, der venter på at fylde diesel i deres 575 liters tanke. Det er her, foran kiosken, at Gabriel kommer gående 14. november 2013. Ud af glasdøren i løse, grå arbejdsbukser, grøn firma-T-shirt, blå termovest, sort jakke og sikkerhedstræsko. Hans gang er langsommelig, han kigger frem for sig og får pludselig øje på mig og rygsækken, der rager en halv meter op over hovedet på mig. Hans blik flakker, mens han justerer sin retning og går mod mig. Han ligner sig selv. Skaldet, rundt ansigt, en anelse stænk i det korte skæg, omkring 1.82 og i hvert fald 90 kilo. Han er 45 år, rumæner og trucker på ottende år. Da han kommer helt frem til mig, slår det mig, at han er et komplet fremmed menneske. Mine kolleger, især de mandlige af dem, har vantro spærret øjnene op, hver gang jeg har fortalt om mit projekt. “Hvad fanden har du gang i?”, har deres reaktion været. Deres øjne har sagt alt. Gabriel når frem til mig. Et år er gået siden jeg mødte ham første gang. Her stod han i bagenden af en tom truck på toldbodspladsen og vippede med foden, mens han kiggede ud i regnen. Hans kollega Puiu var gået ud for at hente endnu en øl. Pete, den tredje kollega, var trængt lidt længere ind i trucken for at tørre sine briller, da han var kommet til at tænke på sin kone, han snart havde sølvbryllup med. Pludselig forvildede der sig et par berusede litauere hen i rumænerlejren, og Pete, Puiu og Gabriel gik hen til dem. Her stod de lidt. Stirrede på hinanden med stive kroppe, mens

Truckermiljøet er også en drukkultur. Når man kører ind på rastepladserne, er alle de andre gutter der. Så med mindre man vælger at synke ned i et par film alene i førerhuset, så er der selskab. Nogen at snakke og grine med. Men også nogen at drikke med. Nogen at forsvinde med.

Gutterne på landevejen er ens familie. De lever det samme liv. De ved, hvad det vil sige at glo ud af vinduerne time efter time, alene, mens man bare kører. Og kører. Og kører. De ved, hvad det vil sige at være væk fra sin familie.

sænkede sig, han tog sin litauiske kollega og gik, og Gabriel sagde stille: “Jeg tror ikke, der er nogen,

Jeg tror ikke, der er nogen, der forstår, hvordan truckerlivet forandrer en mand. luften sitrede af frustrationer. Gabriel stillede sig forrest, smilede roligt, lagde en hånd på skulderen af den ene litauer, grinede og sagde et eller andet. Litauernes spændte krop blev blød, skuldrene

dtl magasinet

der forstår, hvordan truckerlivet forandrer en mand.” Det er den sætning, der fanger mig. Den, der gør, at jeg ikke kan glemme Gabriel og hele det miljø, han er en del af. Jeg var sikker

på, at jeg ikke havde fået den fulde historie endnu. Så her står vi igen. Gabriel rækker ud efter min rygsæk og tager den under armen, mens vi går hen mod trucken, der står et stykke væk i et hjørne af rastepladsen. Vi passerer truck efter truck, MAN, Scania, Mercedes med polske, litauiske, bulgarske, ukrainske nummerplader. I forruden har alle deres egen nummerplade. Her står deres fornavne: Igor. Ivan. Pete. Ligesom nationaliteten bliver tilkendegivet. En nationalitet der ikke nødvendigvis, og ofte langt fra, er identisk

med truckens nationalitet. Vi ankommer til en grøn Volvo med kæmpe logo på den presenning, der pryder siden af trucken: Bring Logistics – finding new ways. “Du går op i en truck sådan her,” siger Gabriel og griber fat i to aflange sorte gelændere, der sidder på hver sin side af døren til co-driver-siden. “Jeg viser dig det lige.” Han kravler op, jeg rækker ham min rygsæk, som han smider ind i underkøjen, der befinder sig på tværs af trucken, lige bag både fører- og co-driversæde.

Marts 2014 MARTS

“Og når du så går ned af trucken, er det med røven først, er du med på det? Ellers knalder du ned og smadrer fortænderne i jorden.” Jeg nikker, sætter hænderne på de to gelændere, går op af de fire metaltrin, der er op til døren, som befinder sig to meter over vejen og hopper ind på sædet. “Så er det af med skoene. Jeg prøver at holde min truck ren,” siger Gabriel og lukker døren til min side. Jeg kigger rundt. Mellem Gabriels og mit sæde er der en halv meter og foran mig er der en lille halv meter til en forrude, der ser ud til at være i hvert fald to meter bred og en meter høj. Bag mig er to køjer, hvor en blå pyjamastrøje ligger sirligt foldet sammen ved hovedpuden i underkøjen. Døren åbner og Gabriel sætter sig op på førersædet. Han kigger på mig, og der går et par sekunder uden nogen siger noget. “Ja, nu skal der jo bo to mennesker i min truck. I en hel uge.” Senere kryber jeg til køjs i min sovepose i overkøjen. Den har

ingen madras, snarere en trampolinbund. Den er 60 centimeter bred, har store huller i siderne, og der er små femten centimeter til loftet. Jeg vender mig om, da Gabriel skifter til sin blåternede pyjamas. Da hans hoved rammer hovedpuden, er han faldet i søvn. Jeg hører alle lyde den nat. Var-

kede, og så var snakken i gang. Hvor de kom fra. Hvem de kørte for. Hvor de var på vej hen. Der gik et par minutter, så blev der uddelt et par dunk i ryggen, de grinte og alt var godt. Det er sådan, det er med the truckerfamily, som Gabriel kalder dem. Gutterne på landevejen er ens familie. De lever

Da hans hoved rammer hovedpuden, er han faldet i søvn.

meanlægget, trucks der kommer og går, vinden der piber lidt, og Gabriel der snorker.

Vrede Tomas dukkede op et par timer tidligere. Lidt usikker på benene, og med rødsprængte øjne kom han med to pakker pasta i hænderne, som han med et spørgende udtryk rakte frem mod Gabriel, der netop havde tændt trankiaen og hevet madvarerne frem på plankerne. Gabriel smilede til Tomas, tog pastapakkerne, tak-

det samme liv. De ved, hvad det vil sige at glo ud af vinduerne time efter time, alene, mens man bare kører. Og kører. Og kører. De ved, hvad det vil sige at være væk fra sin familie. De ved, at det er ensomt og slidsomt. Den her fælles forståelse gør truckermiljøet meget stammepræget. Det er kun dem, der forstår, hvad det vil sige at være trucker, og ingen andre kan nogensinde forstå det. Men de er åbne og nysgerrige. Når de først lige har fået på plads, at jeg hverken er luder eller Ga-

briels kæreste, er de imødekommende. Alligevel er en af Gabriels gentagne pointer også, at jeg intet fatter af det liv, de lever. Han griner flere gange af mig og siger, med en snert af bitterhed: “Du har slet ikke lyst til at se det lort, vi oplever. Hvad det gør ved os. Bliv hos os i et par måneder, så kan det være, du fatter bare en lille smule.” Gabriel er via et slovakisk selskab ansat i Bring, og her er der en nultolerancekultur over for alkohol. Alligevel er truckermiljøet en drukkultur. Når man kører ind på rastepladserne, er alle de andre gutter der. Så med mindre man vælger at synke ned i et par film alene i førerhuset, så er der selskab. Nogen at snakke og grine med. Men også nogen at drikke med. Nogen at forsvinde med. Truckerlivet kræver ‘ventiler’, som Gabriel forklarer det. Det kan være syv film i træk. Det kan være at gå i zen og glo på skyer. Men for langt de fleste er den foretrukne ventil at drikke. Også fordi den er social. Alkohol er “limen mellem os,” som Gabriel formule-

Der er fælles suppe men også den obligatoriske håndfuld øl og en halv flaske vodka.

marts 2014 MARTS

dtl magasinet

Hans normale føde er fastfood. En god suppe er sjælden.

rer det. Det er en del af den måde, truckerfamilien er sammen med hinanden på. Som Tomas, der kom forbi og fornemmede, om Gabriel ville have selskab ved at tilbyde en pakke pasta. Gabriel inviterede ham til at spise med, og straks efter gik Tomas for kort tid efter

står lidt længere henne. På den eneste grønne plet i miles omkreds. En håndfuld silhuetter står og snakker ved siden af en truck med litauiske nummerplader. Det er en frigo. En truck der kører med køle- eller fryseelementer, og som af den årsag brummer med så

Truckerlivet kræver ”ventiler”.

at vende tilbage med en kartoffel og en gulerod til den fælles suppe, men også den obligatoriske håndfuld øl og en halv flaske vodka. Mindre kunne – og kan – ikke gøre det, for det overdøver ikke de frustrationer, der er i kroppen. Det er svært for mange at stoppe, når de først er i gang. “Og så er det noget, der går i stykker inden i dit hovede,” siger Gabriel, der fortæller, at han har set mange truckere smadre deres liv. “Først ryger huset, så ryger familien, og så er det ind på Number 9,” – et psykiatrisk hospital i Bukarest. En høj metallisk lyd skærer gennem luften. En trucker hælder et par poser i en af de containere, der

dtl magasinet

høj en decibel, at truckerne enten finder det søvndyssende eller helt må opgive at køre den. Tomas knapper den sidste øl op og kigger på sin iPad. Gabriel kommer hen til ham, og Tomas vender skærmen mod ham. Gabriel begynder at grine. Tomas har fundet en ungarsk rapmelodi på YouTube, og lyden flyder ud fra de simple højtalere. Gabriel begynder at vugge fra side til side, trippe med fødderne, mens han griner mere og mere. “Fuck, det lyder dårligt,” griner Gabriel, Tomas stemmer i, mens de bevæger sig rundt, og al latteren bliver kastet fra side til side. Gabriel går resolut tilbage til træ-

plankerne med maden, trækker en øl frem fra en sixpack og giver den til mig. Jeg løfter øjenbrynene, og han siger beroligende. “Det er ikke en af de stærke. Det er en af dem, du kan lide,” siger han. ”Drik. Kom nu.” Han lægger armen om mig og giver mig et klem. “Lige nu er alting godt.”

TRUCKERLIV Fysisk er det en udfordring at leve som trucker. For Gabriels vedkommende spiser han ikke før, han sætter trucken ved endt arbejdsdag. Han lever på snus og to kopper kaffe. Han oplever, at hans blodsukker dykker kraftigt, hvilket gør ham døsig og uopmærksom, og uopmærksom er ikke noget, han ønsker at være som fører bag en 40 ton truck, lyder hans forklaring. Hans normale føde er fastfood. En god suppe med masser af grøntsager og kød er noget, han tager sig sammen til at lave en gang om måneden, hvilket kan forklare, at han, her i opløbet mod de 100 kilo, er ved at udvikle manboobs. 100 kilo plus synes

i øvrigt at være gennemsnittet for en trucker. Og gerne lidt over. Med slet skjult ironi demonstrerer Gabriel ved flere lejligheder, at han forsat mangler lidt, før han kan balancere med en dåseøl på maven, uden at den tilter, hvilket går for at være den “ideelle truckermave”. Maven kommer også, fordi en trucker stort set ikke laver andet end at sidde ned. Gabriel viser mig på et tidspunkt, at han ude i siden af trucken rent faktisk har et par løbesko. Men de bliver, indrømmet, kun brugt til at bevæge sig rundt på færgen mellem Hirtshals og Larvik. At kroppen i minimum ti timer om dagen, kun afbrudt af et par få pauser, befinder sig i en position, der konstant presser nedad har også den helt basale effekt, at det lægger et tryk på blæren. Og hvis der er 27 kilometer til næste afkørsel, og man befinder sig på motorvejen eller skal nå en bestemt destination på et bestemt tidspunkt, så er det nødvendigt at tænke kreativt. På intet tidspunkt i den tid, jeg er med Gabriel, tager jeg ham i at tisse i en plastikflaske. Men at han gør det, er

Marts 2014 MARTS

et faktum. Han fortæller, at han køber ganske særlige juiceflasker med stor munding. Ikke de små halve liters colaflasker. Der er simpelthen ikke plads, siger han med tydelig tilfredshed. Som kvinde er det en anelse mere bøvlet. Man kan tisse i plastikposer. Det gør Diana, Gabriels eneste kvindelige kollega, fortæller han. Men der er også en anden mulighed, som jeg bliver præsenteret for på andendagen, hvor vi kører på motorvejen, min blære er ved at briste, og der er ikke mulighed for at holde ind. “Stik røven ud af vinduet”, foreslår Gabriel. ”Så sænker jeg farten imens”. Jeg glor skeptisk på ham. Han forklarer, at han har et trick til at sætte fødderne i spænd inde bag døren, så det rent faktisk kan lade sig gøre. Jeg vælger at klemme ballerne sammen. Men at den her basale handling er i centrum i en truckers liv, vidner alle de plastikflasker, jeg ser flere steder i yderkanterne af rastepladserne, om. Og det toiletpapir, der ligger og flyder. Optimale sanitære forhold skal man lede efter. Mange steder i Tyskland virker det som om, det er måneder siden, de er blevet gjort rent. I hvert fald på de gratis af dem. Mange rastepladser ligger i forlængelse af tankstationer, der både tilbyder bademuligheder og toiletter, der er rene og fine. Men her koster et toiletbesøg 70 cent per gang, og det er kun mig, der

En truck er et hjem. Og for en østeuropæisk trucker er det det primære hjem.

benytter mig af den mulighed. Gabriel finder alternativer. En truck er et hjem. Og for en østeuropæisk trucker er det det primære hjem. Blænder du Gabriels øjne, ved han, hvor alt er. Fra førersædet skal han række højre

Et toiletbesøg koster 70 cent per gang, og det er kun mig der benytter mig af den mulighed. Gabriel finder alternativer.

hånd en anelse ud og lidt til højre for at få fat på tandstikkerne. Kaffekoppen er to centimeter til venstre. Lidt nedenunder, over mod ham selv, har vi neglesaksen, der sidder i spænd på kanten af en gammel plastikkop, der også inde-

holder hans bolsjer. Ti centimeter under koppen, er et lille hulrum. Her ligger hans snus, Green Spyke, i en lille rund pakke. Ovenover co-driversædet ligger hans toilettaske og hans grønne plastiketui med tandpasta og tandbørste. Til venstre for ham selv, på højde med hans venstre knæ, alle dokumenterne til trucken. Og sådan er det med alt i Gabriels truck: Han ved, hvor alt er. For det første fordi, hvis noget triller, kan det komme ind under bremsepedalen. For det andet fordi trucken på mange måder minder om en overlevelsesbunker. Forsegler du trucken udefra, og spærrer Gabriel inde i et par måneder, ville han komme ud med en puls. Definitivt med mindre muskelmasse, men helt sikkert i live…….

Læs selv videre. Hele Nana Tofts beretning, en såkaldt single, kan købes for 35 kroner på forlaget Zetlands hjemmeside, www.zetland.dk. Singlen udkommer 4. april.

marts 2014 MARTS

dtl magasinet

DTL - TUNGVOGNSSPECIALISTEN

Få fri adgang til vejhjælp med Codan og DTL Når du har din erhvervsbilforsikring hos Codan og samtidig er medlem af DTL, har du automatisk adgang til Codan Erhverv Vejhjælp. Det betyder, at du altid er sikret adgang til vejhjælp, når du har brug for det. Du får flere fordele med vejhjælpsordningen • Du betaler kun for de timer du bruger (pay per use) • Ingen hemmelige gebyrer eller besværlige indmeldingsprocedurer • Fordelagtige vilkår og priser på fx starthjælp, fritrækning og bjærgning, hjulskifte og bugsering

Codan Erhverv Vejhjælp udbydes i samarbejde med SOS Dansk Autohjælp

Ring 33 55 50 50 … og hør mere om dine muligheder

                    

   

  

   

  



 

 

   

 

dtl magasinet

Marts 2014

Fartskriver Danmark A/S Fartskriver Danmark er leveringsdygtige indenfor bl.a.: • DLK Pro Download key • Printerpapir i høj kvalitet til digital fartskrivere • Køreskiver i høj kvalitet til analoge fartskrivere • DTCO® SmartLink for bluetooth forbindelse mellem digital fartskriver og smartphone • Godkendt advarselslys • Markerings- og slingrelygter • Og meget, meget mere… Fartskriver Danmark A/S: Ekspertise, Kvalitet & Service.

Fartskriver Danmark A/S, Midtager 26 A, DK-2605 Brøndby, www.fartskriver.dk, vdo@fartskriver.dk

Tror dine kunder også en måned er 60 dage? Ved at sælge eller belåne dine fakturaer, øger du likviditeten i din virksomhed og minimerer tab på debitorer. Hos Svea tilbyder vi også at hjælpe med at inddrive dit udestående, så du kan få mere tid – tid der kan bruges på din forretning. Vores løsninger inkluderer bl.a.: • Fakturaservice • Fakturakøb • Factoring • Inkassoservice

ring og hør nærmere om, hvordan svea kan hjælpe din virksomhed Til væksT! Kontakt os på tel. 70 20 33 00 eller send en mail på info@sveafinans.dk.

Tel: 70 20 33 00 Mail: info@sveafinans.dk www.sveafinans.dk

marts 2014

dtl magasinet

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

MEDLEMMER

FASTE TING

FOTO: JØRN BONDE

PRODUK TNYT

Jakob Jensen med den nye design-beskyttede løftearm til ECO TOP.

Patent på rullepresenning Spørring Karrarosserifabrik har fået patent på sin hydrauliske rullepresenning, ECO TOP. Samtidig har direktør Jakob Jensen fået en ny løftearm designbeskyttet. Spørring Karrosserifabrik og ECO TOP blev for to år siden tildelt en mio. kr. fra Trafikstyrelsens pulje til forsøgsprojekter til fremme af energieffektive transportløsninger. Pengene var møntet på måling af brændstofbesparelse og CO2-reduktion samt til bl.a. produktudvikling og oplysnings- og salgsarbejde. »Besparelsen i diesel/CO2 er på 10-15 pct. ved brug af ECO TOP over tom ladkasse sam-

menlignet med, når presenningen ikke bruges. Resultaterne afhænger af køretøj, godstype, kørselsmønster og andre faktorer,« fortæller Jakob Jensen. »Produktudviklingen har omfattet den hidtidige type 10 til fugtfølsomt gods som korn og foderstoffer og en ny type 12 til transport af sten og grus,« fortsætter han. I 2012 producerede virksomheden ca. 50 ECO TOP rullepresenninger, samme antal som i alle de foregående år fra 1999 tilsammen. Sidste år blev der produceret ca. 100 ECO TOP. Virksomheden har taget de første skridt til eksport.

Pris til Volvo Dynamisk Styring Volvos nye styresystem Dynamisk Styring har vundet en svensk pris for årets kvalitetsinnovation. Den uddeles af SIQ, det svenske institut for kvalitetsudvikling, og skal stimulere

dtl magasinet

udviklingen af innovationer af høj kvalitet. ”Volvo Dynamisk Styring er et godt eksempel på en opfindelse, der er udviklet for at imødekomme både kom-

To nye dæk sparer brændstof Euromaster har lanceret to nye, regummierede dæktyper, der ifølge producenten Pneu Laurent sænker brændstofforbruget og har længere levetid. Salgschef hos Euromaster, Lars Skov-Andersen, mener, der er spændende perspektiver for transportbranchen i de nye dæk. De to dæk – kaldet PLDY 4 og PLDEMW 3D – vil forbedre driftsøkonomien for den enkelte lastbil. »Med PLDY 4 får vores kunder et trækdæk, der ved den samme belastning har flere kilometer i sig end forgængeren, mens det nye dækmønster mindsker risikoen for rivskader. Dækket henvender sig til lastbiler, der fx skal køre til byggepladser, køre med foder eller hente mælk hos landmænd,« forklarer han.

»PLDEMW 3D er et nyudviklet helårsdæk. Med dobbeltbølgede lameller og en særlig gummiblanding passer det perfekt til det danske vintervejr. Du kan sagtens bruge dette dæk hele året rundt, og rullemodstanden er mindre end hos andre dæk, så du sparer penge til brændstof.«

SMS når brændstof forsvinder En ny sms-løsning hos olieselskabet Uno-X skal gøre livet sværere for dieseltyve. »Vi kalder løsningen ’Uno-X Kilometer Alarm’, og vi bruger chaufførernes registrerede kilometerregnskaber til at holde øje med brændstofforbruget. Så snart vi kan se, at der forsvinder brændstof, der ikke er brugt på kørte kilometer, får vognmanden en advarsel på SMS eller e-mail,« siger direktør Claus Gottlieb. I dag registrerer mere end halvdelen af selskabets kunder deres kilometerregnskab ved terminalen. Disse kunder skal ikke foretage sig andet end at tilmelde sig ’Uno-X Kilometer Alarm’, så kører systemet automatisk. SMS-beskeden

mercielle behov og chaufførens ønsker. Den nye teknologi giver chaufføren lettere manøvrering og et bedre arbejdsmiljø,« lød det i motiveringen for udmærkelsen.

tikker ind, hvis uheldet er ude, og man kan således få anmeldt et tyveri, som man måske ellers ikke ville have opdaget.

Dækrapporter på computeren Super Dæk Service tilbyder nu at levere en digital dækrapport, der beskriver tilstanden på vognmandens køretøjers dæk. ”Dækrapporten” tilbydes gratis til vognmænd og trailerejere og giver ifølge leverandøren et overblik over virksomhedens dæksituation. Når en chauffør har lastbilen eller traileren til service hos Super Dæk Service inspiceres dækket, og data samles i en rapport. Siden kan vognmanden logge sig ind på sin profil på www.sds.dk og se dækrapporterne på sine lastbiler og trailere. Det være sig dækmønster og -tryk og om dækkenes slid er jævnt.

MARTS 2014

Udlændinge undgår vejafgift og bøde Udenlandske lastbiler går formentlig fri af afgift og bøde, hvis de under politiets kontroller gribes i ikke at have betalt vejbenyttelsesafgiften for at køre på de danske veje. Statskassen er dermed i risiko for at blive snydt for 10 – 20 mio. kroner om året. Manglende mulighed for elektronisk registrering af en løftet pegefinger for udenlandske vognmænds ”glemsomhed” med hensyn til betaling af vejbenyttelsesafgiften på danske veje bevirker, at de selvsamme vognmænd reelt har let ved at undslippe danske myndigheder. Loven om vejbenyttelsesafgift er nemlig skruet sådan sammen, at det er en betingelse for at straffe en udlænding for ikke at have betalt afgift, at afgiftsunddragelsen skal være sket ”gentagne gange”.

Den betingelse kræver, at myndigheden har registreret, at det er sket før. Men politiet har ikke noget register for rene konstateringer, hvor der ikke rejses sigtelse. Dermed bliver der aldrig en ”første gang”, og udlændingen kan køre ubekymret videre. »Vi erfarer, at Rigspolitiet, SKAT og Rigsadvokaten er i dialog, fordi kravet om ”gentagne gange” volder politiet vanskeligheder i dagligdagen. Staten unddrages potentielt mellem 10 og 20 mio. kroner årligt i provenu, og danske vognmænd presses i konkurrencen,« siger DTLs adm. direktør Erik Østergaard. Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen vil stille spørgsmål til justitsministeren om sagen. »DTL vil også kontakte justitsministeren om sagen,« siger DTL-direktøren.

KØB DAF hos

Scania i Danmark afholder Åbent Hus. Vi byder på en masse spændende aktiviteter med fokus på Scanias brede Euro 6-program, brændstoføkonomisk kørsel samt en række af Scanias mange serviceydelser, der giver dig mulighed for endnu bedre driftsøkonomi.

22. marts: 29. marts: 5. april: 12. april: 26. april: 3. maj: 10. maj: 14. juni: 21. juni:

Scania i Vejle Scania i Herning Scania i Vojens Scania i Hobro Scania (Stiholt) i Aalborg Scania i Esbjerg Scania i Århus Scania (Nyscan) i Køge Scania i Frederikssund

Alle arrangementer afvikles mellem kl. 09.00 og 15.00

Lastbilmægleren Carsten Lykke

Lundagervej 2 · 8722 Hedensted · Tlf. +45 2331 6714

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

MEDLEMMER

FASTE TING

TESTKØRSEL

Fords nye varebil prøvekøres under Barcelonas sol.

ford transit

testkører

Ford klar med 2-tons Transit

Carsten Teiner

Ford vil med deres nye Transit ind på det lukrative 2-tons varebilmarked. DTL Magasinet har været i Barcelona og testet den nye udfordrer til Mercedes-Benz Sprinter, Iveco Daily og VW Crafter Tekst og fotos af Carsten Teiner, Voty.dk

Ford vil bide skeer med de store varebiler – med Sprinter fra Mercedes i særdeleshed. Der er mulighed for 2,9 - 4,7 tons totalvægt i den nye Transit, og der kan vælges mellem træk på forhjulene, baghjulene eller på alle fire. I denne branche handler det om priser, men her har Ford altid

dtl magasinet

været dygtige – og med en god forbindelse til de store leasingfirmaer skal det nok lykkes Ford at få stor succes med deres nye 2-tons Transit, som DTL Magasinet netop har prøvet i Barcelona. Det er en særdeles let kørt varebil trods sin størrelse, men 2,2 liter Duratorq motoren er måske lige i underkanten i de store

modeller, når man kun byder på 100, 125 og 155 hk, hvor konkurrenterne når højere op. Gearene skal benyttes flittigt, når der som i Spanien var 4-500 kg nyttelast. Ikke mindst med forhjulstræk er bilen lidt tung at have med at gøre. Med baghjulstræk er bilen knap så tung. Transit i den nye størrelse fås

med tre motorer – men vi prøvede kun motorer på 125 og 155 hk. Den 100 hestes udgave var ikke klar, men den er nok ikke til de store laster. Den kraftige motor på 155 hk klarer de fleste opgaver tilfredsstillende. Momentet kan nå op på 385 Nm. Økonomien er voldsomt forbedret – ikke mindst takket

MARTS 2014

Transit 2 tons Motor: 2,2 liter. Ydelse: 100, 125 og 155 hk. Forbrug: op til 15,4 km/l. Træk: 4x2 eller 4x4. Bremser: ABS og esc stablitet. Varerum: op til 4,7 tons. Trailervægt: 3,5 tons. Varerum: op til 15,1 kubikmeter. Testforløb: 10 mio. kilometer. Pris: Kendes ikke. Produktion: Kocaeli, Tyrkiet.

Det nye instrumentbræt.

været start/stop systemet. Seks procent mindre forbrug i forhold til den gamle Econetic maskine. På 100 km bruger den kun 7,2 liter. Der er dog kun to års fabriksgaranti - eller 100.000 km. Chaufføren i centrum Men Ford har virkelig forstået at bygge en bil med chaufføren i centrum. Som i Transit Custom er der et cockpit som i Fords personbiler med super komfort i de multijusterbare sæder, fornem kørestilling, luksusaptering – og så er bilen meget støjsvag. Køreegenskaberne er fornemme. Og med en super kørestilling baseret på esc stabilitetskontrol klares selv skarpe sving med bravur. Den nye super-Transit er nummeret større end den gamle Transit, så traditionelle Transit kunder skal nu finde ud af, om de skal vælge en Custom – evt. med højt tag og lang akselafstand – eller en lille 2-tonner for at kompensere for den udgåede model. En kubikmeter mere at gøre godt med Den nye Transit kan også fås i et væld at udgaver – med to akselafstande, tre længder og to højder. Der er 10 procent mere last-volumen, og sidedørene er blevet 15 cm bredere, så det bliver lettere at laste de op mod fire Euro-paller i bilen. Der er faktisk en kubikmeter mere at gøre godt med. Vi prøvede også en ladbil med

marts 2014

4,7 tons totalvægt, og trods de 125 hk sørgede baghjulstrækket for en meget stabil kørsel. Designet er udviklet af Ford i Europa – med tydeligt Ford DNA, men også med fokus på kunder i både USA og Sydamerika. I kabinen er der masser af aflæggeplads. Ligefra over forruden, over kopholdere til handskerum og en masse andre steder.

Den nye bil er blevet billigere at eje – bl.a. gennem længere serviceintervaller – og er billigere at holde vedlige bl.a. gennem flerdelte kofangere. Der er også blevet lettere adgang til motorrummet. I dag er det vigtigt at kunne komme i kontakt med omverdenen – med Twitter og facebook og andet. Og det klarer den nye

Transit også. Sikkerheden er i en ny dimension – eventuelt seks airbags. Selvfølgelig er der linjevogter (departure warning), træthedsvarsel, Blind Spot varsel (trafikanter i den blinde vinkel), trailerstabilitet, vægtkontrol, hill start og advarsel for kollisionsfare.

Her vises den nye Ford Transit to tons på en udstilling i forbindelse med lanceringen. Der er blevet en kubikmeter mere at gøre godt med.

dtl magasinet

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

MEDLEMMER

FASTE TING

Krones prototype på sin nye megaliner sparer tid ved lastningerne.

Megaliner med fine løsninger

Krone opklassificerer sit megatrailerprogram med Easy Tarp Tekst og foto af Finn Bjerremand

Trailerkunderne vil gerne have hele udstyrspaletten men samtidig skal det være så standardiseret som muligt. Det er krav, som stilles til nye trailere, og en af Europas storproducenter, Krone, forsøger hele tiden at leve op til disse krav. Producenten har netop givet DTL Magasinet mulighed for at se en helt ny prototype på en mega gardintrailer, som indeholder masser af gode tekniske løsninger til både at sikre en lettere arbejdsdag for chaufføren og et højere trafiksikkerhedsniveau. Den nye megaliner er udstyret med en Easy Tarp presenning og er også godkendt med en suveræn løsning, når det gælder lastsikring af godset i siden. Der er nemlig ingen løse sidebrædder. I stedet er de lodret integreret i presenningen.

dtl magasinet

Hele traileren er godkendt i henhold til lastsikringsnormen EN12642. Easy Tarp gardinsiderne betyder, at chaufføren lynhurtigt kan åbne og lukke siden uden brug af fysisk kraft. Skal traileren anvendes til distribution med mange lasteoperationer hver dag, er den centrale åbning af presenningen nærmest et must og en absolut uvurderlig god løsning. Allerede i 2008 viste Krone Eco Liner Easy Tap versionen, en gardintrailer med normal højde som var udstyret med Easy Tarp gardinpresenning. Siden er der sket en stor og brugervenlig udvikling af konceptet. Chaufføren aktiverer blot en kontakt på forsmækken, så slipper de fem holdere langs siden og efterfølgende skal enden af wiren tages bort, hvorefter gardinet let kan

skubbes frem eller tilbage afhængig af, om man har valgt at åbne forfra eller bagfra. Når der skal lukkes, er det bare at rulle gardinet for, sætte wireøjet på plads og aktivere lukkemekanismen, så er der lukket og surret i siden. Skal overbygningen hæves eller sænkes - fx hvis der lige er behov for at have lidt luft under overbygningen under lastningen, så aktiveres hjørnestolpernes hævesystem ganske let. Og skal der køres med en ny højde, justeres sidestolperne tilsvarende. Traileren har originale Kinnegrip stolper, der kan justeres i højden og som også kan forskydes i længderetningen på kantskinnen. En god løsning så man slipper for problemer med at sætte stolpen fast, fordi godset klemmer ud over kanten. I

Megalineren kan udstyres med dobbeltstock, så der fx kan lastes pallegods i to lag. Læg mærke til de lodretgående sidebrædder, som er integrerede i presenningen.

stedet kan man bare flytte lidt frem eller tilbage. Toppen er dækket med et Edscha rulletag, som gør det nemt at åbne for kranlastning ovenfra. Rulletaget og de tilhørende rør er konstrueret, så højden på selve taget holder sig helt nede på kun 0,035 m. Der kan også etableres et ekstradæk med stolperne som en del af de bærende elementer. Ved hjælp af løse vanger kan der bygges et

MARTS 2014

Her ses et øjebeslag til easy tarp presenningen.

ekstradæk op, så der kan stå gods på fx europaller på ekstradækket. Typisk Europatrailer Den nye Krone trailer er en typisk Europatrailer med et maksimalt kongebolttryk på 12 tons og et triplebogietryk på 24 tons, som giver en totalvægt på 36 tons. Traileren er således født til at køre i Mellem- og Sydeuropa i en femakslet 40 tons kombination men vil også være anvendelig til lette transportopgaver i det nordlige Europa. Med en koblingshøjde på blot 0,95 m fordrer det en lavtbygget trækker. Den indvendige længde er

13,62 m, mens bredden er 2,48 m, den indvendige højde er 2,95 m. og den udvendige højde er på 4,015 m. Højden kan dog være større, hvis traileren hæves. Traileren er bygget med et chassis med længdevanger og vandfaste bundpladeelementer af typen BO 13620, der er 30 mm tykke, og som er klæbet fast til chassiset. Bunden er godkendt i henhold til DIN 283, og kan klare en maksimal belastning på 7 tons fra fx en gaffeltruck. Trailerens hals er konstrueret så lav som mulig, og tilsammen fylder bunden og halsen blot 0,08 m. Traileren er bestykket med tre ni tons SAF aksler (SAF Intradisc skivebremser). Den teoretiske akselafstand er 7,630 m og akselafstanden mellem de tre aksler er 1,31 m. Akselaggregatet er hængt op i SAF luftaffjedring med mulighed for at hæve eller sænke traileren og automatisk kørehøjderegulering. Bremseanlægget er et Wabco anlæg, udstyret med et EBSanlæg 2S/2M, der har to sensorer pr. aksel, og EBS-modulator med RSS faciliteten (Roll Stability Support, som modvirker vælteulykker). Der er

to 12 tons mekaniske støtteben. Forsmækken i stål har kraftige hjørnestolper og i bagenden er der to containerdøre i stål med indbygget lukketøj. Som sædvanlig for Krone er trailerens metaldele sandblæste og KTL-behandlet inden pulverlakering. Traileren overvåges Udstyrspakken omfatter Krone Telematics Dry 2 flådestyringssystem, så man kan overvåge traileren, mens den er parkeret eller vise, hvor den kører. Der er også fejlrapporteringssystem, muligheder for at hente driftsdata på traileren og informationer om den øjeblikkelige sammenkobling. Traileren rummer flere løsninger, som vi uden tvivl vil se mere til i fremtiden ikke mindst den hurtige åbning af siderne, hvor lastsikringen er implementeret. Det drejer sig jo om at få lasteoperationerne gennemført hurtigst muligt. Mulighederne for at højdejustere overbygningen og at kunne etablere ekstradæk, er blot ekstra fine finesser.

Smarte rullebuffere

Det er ofte en udfordring, når chaufføren skal bakke til en rampe, og traileren skal holde nøjagtig, så læsserampen kan lægges ind i bunden. Der kan let ske skader på trailerens bagende. For at undgå det, er mange bagender udstyret med gummiklodser eller en form for ruller. Nu er der kommet et nyt produkt på markedet. Trailerproducenten Bernard Krone GmbH har udviklet en ny unik rullebuffer, som er konstrueret meget robust. Rullerne er fremstillet i stål, og de sidder i en skinne, der kan bevæge sig fremad, hvorved eventuelle stød absorberes uden at lave nogen skader.

Member of VBG GROUP

EN VERDENSNYHED, DER RENGØR OG SMØRER DIN KOBLING UNDER KØRSLEN.

MEcHMaTIc I over 60 år har VBG drevet udviklingen af koblinger. Nu lancerer vi endnu en verdensnyhed. MechMatic er et unikt produkt, der renser og smører din kobling automatisk under kørslen, og som med påføring af smøremidlet i form af tynd olietåge gavner både driftsøkonomi og miljø. MechMatic udgør endnu et godt eksempel på vores ambition om altid at stå bag dig i dit vigtige arbejde. Læs mere på www.vbg.dk

The strong connection

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

MEDLEMMER

FASTE TING

Stadig tungere lastbiler

ARKIVFOTO: VOLVO

SEKTION 1

Takket være DTL og den øvrige branches pres er lastbilernes totalvægt og akseltryk blevet gradvist forøget de sidste seks år. Her er gevinsterne: I 2008 fik vi:

• 25,25 meter og 60 ton modulvogntog – det var 35 procent ekstra på længden og op til 50 procent på lastekapaciteten.

I 2011 fik vi: • • • • • •

11,5 ton akseltryk, plus 15 procent 19 ton bogietryk, plus 19 procent 26 ton totalvægt på 3-akslet forvogn plus 8 procent 32 ton på 4-aksel 1+3 forvogn, plus 8 procent 30 ton 4-akslet påhængsvogn og sættevogn, plus 25 procent 7-akslede vogntog, plus 12,5 procent.

De forhøjede akseltryk, bogietryk og totalvægte på sololastbiler var både en forhøjelse og en harmonisering til EU-reglerne.

I 2014 har vi fået:

• 50 ton totalvægt på 6-akslede vogntog – og den fulgte direkte af de 26 ton på 3-akslet forvogn.

Her i år forventer vi desuden at få:

56 ton totalvægt på 7-akslede vogntog, der er en følge af de 26 ton på 3-akslet forvogn og de 30 ton 4-akslet påhængsvogne og sættevogne – og en følge af forhøjelse af 6-akslede vogntog til 50 ton, idet der skal være balance imellem de 6- og 7-akslede vogntog.

Og hvorfor? »Fordi kunder, politikere – ja hele samfundet – kræver mere effektive transporter og mindre miljøbelastning, trængsel og trafik. Vejen dertil er bl.a. øget vægt og dimensioner for lastbilerne. Så det kæmper vi for år efter år,« forklarer DTLs adm. direktør Erik Østergaard. Ton, minut, krone »Og vi vil fortsat argumentere for hvert ton, hver centimeter, hvert mi-

dtl magasinet

nut og hver en krone,« tilføjer han. Indsatsen for øgede totalvægte og akseltryk skal ses i sammenhæng med andre erhvervspolitiske indsatser . Og her peger DTL-direktøren på ikke uvæsentlige landvindinger som: • Generobring af de mistede minutter i tachografen fra version 1 til 2. • Den planlagte kørselsafgift blev skrottet

Tekst af Claus Perregaard og John Larsen

• Udlugning af de værste fejlskud i bødekataloget for køre- hviletid. • Øget hastighedsgrænse på motorvej fra 70 til 80 km/t. • Der arbejdes på de indre linjer for, at lastbiler må følge den øvrige trafik i byområder. Overlæs-tolerancen fik ondt hug Ingen roser uden torne som det gamle ordsprog siger. Og tornene i februar 2014 har så afgjort været indhugget i tolerancegrænsen for overlæs. Det lægger DTL-chef Erik Østergaard ikke skjul på. Vejdirektoratets argument for at

kræve tolerancegrænsen nedsat har været hensynet til et ukendt men stort antal broer, der frygtes at tage skade af 56 tons lastbiler plus op til 7 procent overlæs, så selv modulvogntogsgrænsen på 60 tons bliver overskredet. Under møder med myndighederne har DTL anbefalet at fastholde tolerancen på de 7 procent dog med et maksimum på 3.500 kg. Andre organisationer foreslog 5 procent – som anvendes internationalt. Vejdirektoratet endte med at melde en max- tolerancegrænse på 3 procent (bøde ved 4 procent og

Marts 2014

Stramningen af tolerancegrænsen for overlæs og den forøgede bødetrussel vil tvinge vognmænd til at køre med mindre på ladet for at være på den sikre side, vurderer DTL.

derover) ind til Justitsministeriet og Rigspolitiet. Alternativt et overlæsmaksimum på to tons. Men resultatet i form af et cirkulære i sidste måned fra Justitsministeriet blev til stor overraskelse for både Vejdirektoratet og DTL dette: - Maksimalt overlæs på 3,0 procent (dvs. bøde ved 3,1 procent og derover) - Eller maks. 1.500 kg - Dertil næsten uændrede akseltryksregler – maks. 500 kg eller 7,0 procent (i stedet for 7 procent) - 7,0 pct. for varebiler (i stedet for 7 procent.)

marts 2014

Sagen er nemlig, at politiet længe har ventet på at stramme tolerancegrænserne. Cirkulæret har flere gange været oppe af skuffen hos politiet, og en ændring kunne være kommet om et eller to år (uden at transportbranchen havde fået noget til gengæld). Så konklusionen er, at cirkulæret ville blive ændret under alle omstændigheder – uanset højere vægt eller ej. »Men resultatet er blevet for stramt for transportvirksomhederne. Og – som beskrevet – strammere end hvad Vejdirektoratet

bad om,« lyder det fra DTLs adm. direktør Erik Østergaard. »Stramningen vil volde vognmændene problemer og formentlig resultere i retssager om overlæs. Justitsministeriets nye cirkulære tager for lidt hensyn til måleusikkerheden og manglende muligheder på arbejdsstederne om præcis viden om godsets vægt. Jeg kan afvise, at indvendingerne mod cirkulæret dækker over et hensyn til bevidst kørsel med overlæs,« slår DTL-direktøren fast. DTL indvender tillige, at cirku-

læret ikke har været i høring – end ikke hos Vejdirektoratet. Desuden er cirkulæret indført med alt for kort varsel. Der er ikke taget hensyn til de nødvendige forandringer, der nødvendigvis må ske hos vognmændene. Med den forøgede bødetrussel må de i mange tilfælde underlæsse for at tage højde for en usikkerhed om, hvad godset vejer. Den alt for korte frist levner heller ikke muligheder for at investere i fx on-board-vægte eller brovægte og ny-forhandlinger af kontrakter .Læs lederen side 2

dtl magasinet

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

MEDLEMMER

FASTE TING

ARKIVFoto: VOLVO

SEKTION 1

Nye totalvægte kræver tilpasning af materiellet

Her er nogle gode råd om effektiv udnyttelse af vogntogene Tekst og foto af Finn Bjerremand

Ikke bare Finland og Norge hæver vogntogsvægten, i Sverige er man på vej med en forhøjelse af vogntogsvægten fra 60 tons til en forventet maksgrænse på 74 tons. Den svenske forhøjelse ventes at komme inden det svenske riksdagsvalg til september i år. Herhjemme har vi fået en lille forhøjelse. Grænsen for 6-akslede

vogntog er fra årsskiftet hævet fra 48 til 50 tons. En tilsvarende forhøjelse fra 54 til 56 tons for de 7-akslede vogntog ventes her i foråret. Mange vognmænd og speditionsvirksomheder glæder sig naturligt nok allerede over de nævnte forhøjelser, men det er dog nok ikke alle, der umiddelbart

kan benytte sig af, at der så at sige kommer mere elastik i vogntogsvægtene. For cifrene begrænses af de enkelte køretøjers vægttal.

Kongebolten er bestemmende For mange 6-akslede vogntog, bestående af en forvogn og en tilkoblet påhængsvogn, vil der klart være et teknisk grønt lys for en

Østjyllands Vognmandsforening Østjyllands Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling:

Lørdag den 22. marts 2014 kl. 13.30 på Montra Hotel Sabro Kro Viborgvej 780, 8471 Sabro Der vil blive serveret frokost kl. 12.00

Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingen. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest 10 dage før generalforsamlingens afholdelse. Der vil være spisning og dans efter generalforsamlingen, hvor deltagere til generalforsamlingen med ledsagere vil blive inviteret.

Kongeboltens styrke er en afgørende faktor for at kunne udnytte en eventuel højere vogntogsvægt på et sættevognstog.

dtl magasinet

På foreningens vegne Jørgen Buhl, Formand

Marts 2014

3-akslet trækker, som har en køreklar vægt på 10 tons, så vil der fx ikke være nogen grund til at forhøje bolttrykket på en trailer, der måske allerede har 16 tons kongebolttryk.

Hvor meget belastning kan vogntoget klare? Se beregningerne her: 6-akslet sættevognstog

Kan trækkeren bære et højere skammeltryk? og er trailerens bolttryk højt nok til de nye vogntogsvægte?

forhøjelse af vogntogsvægten, hvis ellers køretøjerne er godkendt til den pågældende vogntogsvægt. Men for sættevognstogene er situationen noget anderledes. Andre forhold gør sig gældende, specielt når vi taler om eksisterende materiel. Umiddelbart skulle det være lige ud ad landevejen med en 3-akslet trækker på 26 tons totalvægt og en 3-akslet trailer med 24 tons samlet triplebogietryk. Når man lægger trækkerens tilladte totalvægt sammen med trailerens maksimale akseltryk (triplebogie) på 24 tons, giver det jo til sammen de ønskede 50 tons. Men: Både sættevognsskamlen og kongebolten skal jo kunne

overføre trykket. Som bekendt er ingen kæde stærkere end det svageste led, og ud over akseltrykkene, er det henholdsvis trækkerens tilladte skammelbelastning og trailerens tilladte kongebolttryk. Det er jo faktisk allerede en stor udfordring for mange trailere. Langt de fleste trailere er nemlig ofte kun udstyret med en kongebolt, som går op til måske 15 tons, og spørgsmålet vil så være, kan mange af de nuværende trailere få forhøjet kongebolttrykket til 18 tons. 18 tons er nemlig det optimale tal, hvis man gerne vil udnytte 50 tons vogntogsvægt på et 6-akslet vogntog og være forberedt på at kunne udnytte 56 tons for syvakslede vogntog, når det snart kommer. Når

Vognmandsforeningen Vendsyssel Vognmandsforeningen Vendsyssel holder ordinær generalforsamling:

Lørdag den 29. marts 2014 kl. 10.00 på Tårs Hotel 9830 TÅRS Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 8 dage før generalforsamlingens afholdelse. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til formanden med en kort motivering senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse.

På foreningens vegne Carl Lauritzen, Formand

marts 2014

det bør være 18 tons, skyldes det ikke mindst, at der findes 3-akslede trækkere, som kan klare mere end 18 tons på sættevognsskamlen. For at det ikke blot skal være ren teori, har vi fået vejet en forholdsvis ny 3-akslet MAN trækker. Den har med fuld brændstoftank en egenvægt – eller mere korrekt – en køreklar vægt på blot 7,83 tons, hvilket betyder, at den med en tilladt totalvægt på 26 tons uden nogen udfordringer kan klare en kongetap med 18,17 tons tryk. Trailere kan få hævet bolttrykket Heldigvis findes der allerede en del nyere trailere, som har et tilladt kongebolttryk på 18 tons, men for de trailere, der ikke har det, er der måske alligevel mulighed for, at det tilladte bolttryk kan hæves. Er sættevognen fx kun godkendt til 16 ton hovedbolttryk, kan der søges en ny godkendelseserklæring med fx 18 ton hovedbolttryk. Vognmanden bør tage fat i vognproducenten og få oplyst om, hvorvidt konstruktionen kan tåle 2 ton mere – og så få søgt en ny godkendelseserklæring. Er konstruktionen stærk nok, er det simpelt. Men hvis konstruktionen ikke er stærk nok, er det måske muligt at få lavet en forstærkning af svanehalsen, så den kan klare den forøgede vægt. Inden man går i gang med ændringer, bør mulighederne selvfølgelig beregnes. Er der tale om en kombination med en

Totalvægt trækker

26.000 kg

Køreklar vægt

10.000 kg

Tilladt skammelbelast.

16.000 kg

Tilladt bolttryk

16.000 kg

Triplebogietryk 3 aksler

24.000 kg

Mulig vogntogsvægt

50.000 kg

6-akslet sættevognstog Totalvægt trækker

26.000 kg

Køreklar vægt

8.200 kg

Tilladt skammelbelast.

17.800 kg

'Tilladt bolttryk

16.000 kg

Triplebogietryk 3 aksler

24.000 kg

Mulig vogntogsvægt

48.200 kg

Kan optimeres med

1.800 kg

6-akslet sættevognstog Totalvægt trækker

26.000 kg

Køreklar vægt

8.200 kg

Tilladt skammelbelast.

17.800 kg

Tilladt bolttryk

18.000 kg

Triplebogietryk 3 aksler

24.000 kg

Mulig vogntogsvægt

50.000 kg

7-akslet sættevognstog Totalvægt trækker

26.000 kg

Køreklar vægt

8.900 kg

Tilladt skammelbelast.

17.100 kg

Tilladt bolttryk

18.000 kg

Firlingebogietryk 4 aksler

30.000 kg

Mulig vogntogsvægt

56.000 kg

7-akslet sættevognstog Totalvægt trækker

26.000 kg

Køreklar vægt

8.900 kg

Tilladt skammelbelast.

17.100 kg

Tilladt bolttryk

16.000 kg

Firlingebogietryk 4 aksler

30.000 kg

Mulig vogntogsvægt

54.900 kg

Optimeringsmulighed

1.100 kg

7-akslet sættevognstog Totalvægt trækker

26.000 kg

Køreklar vægt

8.000 kg

Tilladt skammelbelast.

18.000 kg

Tilladt bolttryk

18.000 kg

Firlingebogietryk 4 aksler

30.000 kg

Mulig vogntogsvægt

56.000 kg

dtl magasinet

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

ARKIVFOTO: FINN BJERREMAND

BAGGRUND FASTE TING MEDLEMMER BAD NYHEDER E H U OG B SE DTLs MEDLEMMER STÅR FOR MANGE TYPER TRANSPORTER. VI SÆTTER Spe ÅDE cial SPOT PÅ DE FORSKELLIGE TRANSPORTFORMER I DTL-FAMILIEN. DENNE GANG FORÅRSBEBUDERE SOM BADEHUSE PÅ STRANDEN OG BÅDE I VANDET.

Badehusene skal på stranden En let kranopgave, der kræver varsomhed

Her er to lastbiler i gang med at placere nogle af de karakteristiske badehuse på Løkken Strand. Bagerst ses en Michael Holsts Volvo FM 12.

Af John Larsen

På Løkken Strand gentager et forårsoptrin sig år efter år. Op til påske kører bl.a. lastbiler fra fem-seks lokale vognmandsforretninger i pendulfart ned på stranden med de gamle badehuse, som til slut danner ”Den hvide By” på stranden. Den tæller knap 500 badehuse. Det er blevet et lokalt vartegn i sommerhalvåret og et yndet turistmål. Lastbilerne holder en tradi-

dtl magasinet

tion i live, som går tilbage til 1920’erne. De små strandhuse blev hurtigt populære som alternativ til fx de store badehoteller langs Vestkysten. Ja, de blev så populære, at kommunen i 1933 forbød overnatning, så de ikke fik status af sommerhuse. Senere blev opsætningen af husene rettet ind i lige linjer, og de ejes i dag stort set alle af lokale borgere, der køber en strandret af kommunen, inden de anskaffer strandhuset. Ofte

går husene i arv, og der er lange ventelister. Vognmand Michael Holst, Brønderslev, har sine faste kunder blandt badehusejerne, så det er chauffør Kasper Hedelunds opgave at få placeret de hvide huse på plads og række på stranden: »Det er en let og lille kranopgave, som er blevet en fast tradition, når foråret kommer. Placeringen skal dog udføres med nogen varsomhed, da nogle

af badehusene er gamle og lidt skrøbelige. Så vi passer på. Ellers er den største udfordring at køre lastbilen i sandet. Vi kører da også fast indimellem, men vi er jo chauffører fra flere vognmandsforretninger om opgaven, så vi hjælper hinanden fri,« siger han. Når badesæsonen er slut, skal badehusene i hi igen. Det skal ske inden 1. oktober.

Marts 2014

52 både i vandet på én dag er rekorden

FOTO: TONNY MADSEN A/S

Bådtransportør:

Af John Larsen

»Det er lidt, som når køerne skal på græs.« Claus Madsen fra vognmandsfirmaet Tonny Madsen A/S i Svendborg ser frem til endnu en sæson, hvor den ene lystbåd efter den anden bliver sat i vandet, mens de ivrige og smånervøse bådejere kikker på fra kajen. For når båden er slebet og malet, så kan det næsten kun gå for langsomt med at få ”lystyachten” bragt i sit rette element. Det kræver fagfolk. »Sejlklubber har bestillinger liggende to år frem i tiden – ja de næsten slås om at få de gode tidspunkter. Det bedste for os er, når det har været koldt og dårligt vejr op til søsætningen, så er de nemlig ikke alle sammen blevet færdige med deres både, og så går det hele stille og roligt. Har vejret derimod været fint til klargøringen, så skal

bådene bare i vandet så hurtigt som muligt. Så er tålmodigheden meget lille, og så har vi virkeligt travlt og må oprette ventelister,« forklarer Claus Madsen. Han er ansvarlig for bådafdelingen og lastbilerne i virksomheden, der udfører all round vognmandskørsel og som også består af et entreprenørfirma med speciale i nedrivning og nedbrydning. Ud af de fem lastbiler er de to helliget bådtransporter. De er udstyret med henholdsvis en 110 tonmeter kran og en 85 tonmeter kran samt en bådtrailer. De flytter lystbåde op til 12 tons og 40 fod. »Bådtransporterne kræver finesse. Kranopgaven er rutine, men må ikke blive for meget vane. Det er jo værdifulde sager, vi har med at gøre,« som han siger. Ofte er det med ejerne som tilskuere, »og de

Snart går endnu en hektisk sæson i gang for bådtransportørerne.

er mere nervøse for båden end for konen,» griner han. Alligevel skal det gå tjept. Hans rekord er 52 både på én dag – fra solopgang til solnedgang. »Og det er aldrig gået galt med en båd.« Bådsæsonen går i gang her i marts og varer til hen i december, hvor de sidste både hentes op fra havnene overalt i det sydfynske område. Og der er mange havne. Opgaverne omfatter også skadede både og forsikringssager

efter en hektisk sommer. Spidsbelastningen er i forårsmånederne, hvor det sagtens kan blive til 100 bådtransporter på en weekend. Claus Madsen, der er bror til ejeren Tonny Madsen, lægger ikke skjul på, at det er en vigtig niche for virksomheden. »Bådtransporterne er en stabil forretning, som vi har oparbejdet gennem 30 år med en fast kundekreds, som ved, at de får en god behandling hos os.«

Sætter fortsat skibe i søen Tekst og foto Finn Bjerremand

Vognmand Niels Buhl får snart travlt med at sætte både i vandet. Når foråret begynder, skal bådejerne have deres lystbåde sat i vandet, og det er netop den slags opgaver Niels Buhl løser i sit firma, der hører hjemme i Vr. Nebel, vest for Kolding. På trods af Niels Buhls alder, 67 år, flytter han stadigvæk rigtigt mange lystbåde hvert år. »I efteråret blev det til cirka 600 lystbåde, som blev taget op her i de sydøstjyske og vestfynske havne, og ud af dem blev en del kørt hjem til ejerne,« fortæller Niels Buhl, der har specialiseret sig i at løfte og transportere lystbåde af enhver art. I sommeren 2012 tog Niels Buhl et nyt og højt specialiseret kran-

marts 2014

vogntog i brug til netop transport af lystbåde. Chassiset er en fireakslet Volvo FM 460 8x2/6 med tre styrende aksler. Chassiset er i fronten for-

Niels Buhl sætter en båd i vandet fra sit specialiserede kranvogntog, hvor kranen kan række 20 meter ud i vandet.

Niels Buhl fortsætter vognmandslivet i tæt kontakt med lystsejlerne.

længet til det ekstra støtteben, som betyder, at kranen kan arbejde ude over førerhuset. Volvo’en er bygget op med en Palfinger kran, der kan række hele 20 meter ud over vandet. Der er et bådlad med hydrauliske bådstøtter samt udtræksbagende. Hertil kommer en treakslet kærre, der er specialfremstillet til transport af både. »Jeg skal gerne blive ved et par år

endnu, for hvad skulle jeg ellers lave,« siger Niels Buhl med et glimt i øjet til DTL Magasinet. Bådtransporterne har Niels Buhl bevaret efter, at han i 2006 solgte de øvrige aktiviteter i sit firma, K. Buhl & Søn, til DTLs formand Jørgen Egeskovs Vamdrup Specialtransport. Niels Buhl har også haft 22 aktive år med vognmandsforeningsarbejde.

dtl magasinet

Generalforsamlinger

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Danaffald:

Succes for ressourceplan afhænger af kommunerne Talgrundlaget for affaldsbeslutningerne er for dårligt, mener affaldstransportørerne Tekst og foto af John Larsen

Affaldstransportørerne i Danaffald ser frem til at udfylde deres rolle i regeringens ressourcestrategi, der skal forvandle affaldet til ressourcer, der kan genbruges og nyttiggøres. Senest er strategien suppleret med en mere konkret og værktøjsagtig ressourceplan, der beskriver, hvordan omstillingen af den danske affaldspolitik skal gennemføres. Sikkert er det, at der fortsat bliver meget at køre med. Men som Danaffalds formand

John Andersen beskrev det på foreningens generalforsamling: »Nogen kalder hele projektet ambitiøst, nogen kalder det hele en tynd kop te. Hvem der får ret, kommer i høj grad til at afhænge af kommunerne.« John Andersen ser kommunernes rolle som helt central i virkeliggørelsen af regeringens ressourcestrategi. Det er nu op til kommunerne at få udarbejdet lokale affaldsplaner, som ikke må stride mod regeringens strategi. »Vi i Danaffald er med på den

værste – vi skal nok levere vores del af arbejdet. Men skal ressourcestrategien virke, så skal de lokale politikere i gang. Og de bør inddrage os i arbejdet, så vi kan være sikre på, at opgaverne løses hensigtsmæssigt,« sagde han i sin beretning på Hotel Hesselet ved Nyborg. Han var dog usikker på, om den forstærkede indsats med at indsamle affald til en vedvarende materialecyklus kan udføres økonomisk rentabelt. »Et fokus på reel og samfundsøkonomisk

rentabel oparbejdning glimrer ved sit fravær,« konkluderede han. Senere på året følger i øvrigt en forebyggelsesstrategi, som skal mindske affaldsmængderne fra de danske husholdninger og erhverv. Virkelighedsfjerne affaldstal Både formandens beretning, den efterfølgende debat og gæsteindlæg fra repræsentanter fra Miljøstyrelsen og Kommunernes Landsforening afslørede, at myn-

NU OGSÅ ND PÅ SJÆLLA

digheder og aktører på området nærmest famler i blinde, når man skal gøre op, hvor meget og hvilke typer affald, som husholdninger og virksomheder skiller sig af med. Som affaldstransportør Steen Toftegn sagde: »Genbrugsstationerne har fx ikke styr på, hvad der er privat og erhvervsaffald. Den anslåede fordeling fra Miljøstyrelsen om, at der afleveres 80 procent husholdningsaffald og 20 procent erhvervsaffald holder ikke. Der afleveres rigtigt meget erhvervsaffald på genbrugspladserne.« Hertil kommer meget store unøjagtigheder i den affaldsregistrering, som indsamlere af affald skal stå for. Der var enighed om, at den fungerer alt for dårligt og er meget arbejdstidskrævende at gennemføre. Derfor springer mange over, hvor gærdet er lavest og undlader indberetningerne, og myndighederne følger ikke op med kontrol.

John Andersen: »Skal ressourcestrategien virke, skal de lokale politikere i gang. Og de bør inddrage os i arbejdet.«

Indsats i gang mod containerfup DTL har rejst sagen om fupbestillinger af containere over for Rigspolitiet og efterlyser indberetninger fra DTL-virksomheder, der har oplevelser med fuskeriet, til brug i dialogen med politiet. Danaffalds sekretær Lisbet Hagelund koordinerer indberetningerne, og chefkonsulent Frank Davidsen har holdt møder med politiet om denne nye type brugstyveri. Vognmænd i Storkøbenhavn oplever, at de bliver bestilt til at levere en container til typisk byggeaffald på et bestemt sted. Men bagefter er der ikke nogen til at modtage regningen, for rekvirenten har opgivet dækadresse og ringet fra en mobiltelefon med taletidskort. I mellemtiden har containeren været kørt væk fra opstillingsstedet, fyldt op

med affald og stillet tilbage på plads. Vognmanden hænger nu på at bortskaffe affaldet. Danaffald vurderer, at der er tale om organiseret kriminalitet udført af folk med forstand på håndtering af store containere og kørsel med lastbil. »Det kræver i hvert fald adgang til en ophalerbil, når containeren skal køres hen til læssestedet og tilbage igen. Det kræver i sagens natur også erfaring i lastbilkørsel og containerhåndtering. Vi kan ikke afvise, at der er tale om insiderviden inden for selve branchen,« siger Lisbet Hagelund. Danaffald har udsendt instrukser til deres medlemmer, så de kan tage deres forholdsregler og undgå at blive snydt af de kriminelle.

KUrSer MeD FoKUS på miljø og renovation Har du brug for efteruddannelse inden for miljø og renovationsområdet, så har Syddansk Erhvervsskole kurserne for dig. Synes du, at sortering og bortskaffelse af affald på en miljørigtig måde lyder interessant? Så er vores renovationsrettede AMU-kurser lige noget for dig. Du kan vælge imellem: • • • • • • •

EU-kvalifikationskurser – lovpligtigt 5 dage Affaldsfraktioner – 2 dage Dagrenovation sikkerhed – 2 dage Håndtering af olie og kemikalieaffald – 3 dage Erhvervsaffald – 2 dage Storskrald – 1 dag Grundlæggende flakkøretøjer – 2 dage

For yderligere oplysninger kan du kontakte: Lis Netterstrøm Sinnbeck Frederiksen, tlf. 6312 6406, mail lnsf@sde.dk Du kan også læse mere på sde.dk/renovationskurser

Generalforsamlinger

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Medlemsfremgang skal fortsættes Formanden for Odsherreds Fragt- og Vognmandsforening, Torben Nielsen, kunne på generalforsamlingen konstatere, at foreningen er gået frem med ét medlem i forhold til sidste år, så foreningen nu består af 31 aktive medlemmer. Så han opfordrede medlemmerne til fortsat at foreslå ikke-medlemmer at melde sig ind i foreningen. For som han sagde: »De, der ikke er medlemmer, snylter på os andre, da det er os, der er med til at betale for bedre vilkår i branchen.« Han kvitterede også for den store opbakning til generalforsamlingen, hvor cirka halvdelen af medlemsskaren var repræsenteret. Den efterfølgende debat kom vidt omkring lige fra DTLs økonomi og fortsatte underskud, over medlemsfordelene hos DTL/TVS til en fælles opfordring om, at endnu flere medlemmer melder sig til uddeling af refleksbrikker på Refleksdagen.

Formand Henning Lauritsen går i offensiven mod kommunale vægtbegrænsninger på små broer.

Holstebro:

Meningsløse vægtbegrænsninger på broer Holstebro-vognmændene døjer med vægtbegrænsninger på en del broer, og nu forsøger foreningen at få sat et møde i stand med kommunen. Formanden for Holstebro Vognmandsforening, Henning Lauritsen, oplyste på generalforsamlingen, at der er opbakning fra Arla, maskinstationerne og landmændene til at få gjort noget ved det.

Midtjylland:

Moderne slavehandel Med de to folketingspolitikere, Kristian Pihl Lorentzen (V) og Karin Gaardsted (S), som gæster gav formanden for Midtjyllands Vognmandsforening, Henning T. Lauritzen på generalforsamlingen sin uforbeholdne mening om cabotage-kørslen i dag: »Brugt som tiltænkt er det en super god mulighed på eksportmarkederne, men som det er brugt de senere år er det blevet et kæmpe samfundsproblem og en trussel mod vort erhverv. Samtidig er det trist at se, hvordan mennesker med ringere muligheder bliver udnyttet på det groveste. Jeg kalder det den moderne udgave af slavehandel«

dtl magasinet

Formanden opridsede DTLs poliske indsats for at få skabt ordnede forhold på området og udtrykte håb om, at politikerne »vil vise handlekraft og ikke bare taler.« Manglende modulomkobling Lokalt har foreningen brugt meget tid på at fremme modulvogntogene i området. Folketingets transportaftale i marts gav Vejdirektoratet mulighed for at smidiggøre tilladelser til lokal kørsel med modulvogntog. Siden sommeren 2011 har det været muligt at komme til Viborg med modulvogntog, men det har desværre ikke været muligt at

»Der er ingen mening i, at en bro, som har en spændvidde på tre meter, skal have en begrænsning på 32 tons, da et vogntog på 18,75 meter ikke kan være en belastning for broen med kun et par aksler på broen ad gangen,« sagde han. Henning Lauritsen orienterede om årets aktuelle erhvervspolitiske sager og kunne også berette om en succesfuld tur til Bruxelles

og bl.a. Europa-Parlamentet fælles med vognmandsforeningerne i Thy og Skive. I alt 30 personer var afsted. »Med hensyn til fremtiden må vi håbe, at der bliver en del mere transport i vores område. Takket være den nye motorvej fra Herning til Holstebro nord og den nye ringvej om til Vilhelmsborgvej. Og ikke mindst det nye storsygehus i Gødstrup.«

ARKIVFOTO: JOHN LARSEN

Odsherred:

ARKIVFOTO: JENS BACH

SEKTION 1

Formand Henning T. Lauritzen vil have politisk handling mod de ”slavelignende” forhold i transportbranchen.

komme af og på modulvogntogsnettet i Viborg. Der skal køres til rundkørslen ved Lundvej, hvor man kan vende og køre syd på igen. Det problem har foreningen og DTL –

sammen med de to gæstende politikere – forsøgt at råbe kommunen op om. Men trods smidigere regler mangler der fortsat en omkoblingsplads i Viborg.

Marts 2014

Videncenter Lastbilundervisning i Stort & småt . Højt & lavt . Langt & bredt skolernes 5. klasser Thy:

Vognmændene i Thy Vognmandsforening har fået en aftale med Thisted Kommune om at få lastbiler og højresving indarbejdet i skolerne trafiksikkerhedsarbejde. Fremover skal alle 5. klasser have en 40 minutters lektion i trafiksikkerhed plus en time udenfor klasselokalet med en lastbil. Det oplyste foreningens formand Egon Sørensen på generalforsamlingen. Han kunne tilføje, at nogle medlemmer også er ude i børnehaverne. »På Refleksdagen 24. oktober må jeg sige, at det var

en oplevelse at uddele refleksbrikker. Vi var på fem skoler, og vognmandsforeningen havde selv investeret i 300 reflekser, mens vi fik 500 af DTL. Et godt initiativ. Vi er klar igen, og mangler vi folk, kan vi jo spørge i seniorklubben.« Foreningen har også holdt møder med teknisk forvaltning om kommunens opgaver, hvor det er foreningens ønske, at flere får adgang til at give priser på arbejdet. Det har også været op ad Frostvej bakke at få 3 udvidet adgangen for modulvogntog 7100 Vejle til Thy.

for syn af store Køretøjer

Let & tungt

Vi syner alt påYhjul ou name it! HUSK

Vi er også motorkontor

5 4 E d e V THOMAS’

Tel.: 2519 2416 www.thomasbilsyn.dk Frostvej 3, 7100 Vejle EXXIT 59 Tel.: 2519 2416 www.thomasbilsyn.dk

Transport med fremtid!

Tracking

Pia er speditør med styr på tingene.

Fragtbørs Tracking Licitationsplatform Jobbet, kæresten, labradoren – Pia har det hele under kontrol, sågar sine transportleverandører. For takket være den nye trackingfunktion i TC eMap® kan hun nu følge diverse telematikudbyderes forskellige GPS-systemer på én og samme platform samtidigt. For Pia betyder det mere gennemskuelighed, mere effektivitet og frem for alt mere tid til den, hun holder allermest af – sin hund. Lad dig overraske og afprøv den fulde live-version af TC eMap® gratis i 4 uger. Telefon: +800 10 20 30 90 (gratis fra fastnettelefon)* eller download programmet direkte på www.timocom.dk *Som regel gratis for opkald fra fastnet, men kan afvige, alt afhængigt af dit telefonselskabs net og takster.

www.timocom.dk

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

NYHEDER

MEDLEMMER

FASTE TING AKTUELLE SAGER – Overblik over månedens

Umuligt at gennemføre

Det er ubegribeligt for mig, at det har taget dem så lang tid at finde ud af, at den model var fuldstændig umulig at gennemføre. Mike Legarth, finansordfører (K), i Børsen om forsyningssikkerhedsafgiften (på brænde), som skatteministeren måske er klar til at skrotte.

Får et kulturchok

Jeg er bange for, at mor og far altid fortæller dem, hvad de skal gøre. Den dag man kommer ud, får man et kulturchok. Der er stadig gode lærlinge, men der er langt imellem dem. Formand for Næstved Vognmandsforening Lars Andersen i Lastbilmagasinet.dk om niveauet på chaufførlærlinge.

Stop brokkeri

Altså om det er tre procent eller syv procent er jo lige meget. Man skal bare overholde totalvægten, og så har man jo ingen problemer. Trafikordfører Kim Christiansen, (DF) i Lastbilmagasinet.dk om den nye tolerancegrænse

Gå direkte i fængsel

Den nye tolerancegrænse vil næsten have samme resultat, som når man spiller matador, når man har trukket kortet: gå direkte i fængsel. Oldermand Jørgen Kjeld Jensen, Kjøbenhavns Vognmandslaug, i Lastbilmagasinet.dk.

Vi er ikke ligeglade

Lidt firkantet sagt er de polske myndigheder ligeglade med, om virksomhederne betaler, så længe de kan eksportere noget arbejdsløshed til Danmark. Men det er man ikke her, da det er vores arbejdspladser, der bliver dumpet. Ph.d Jens Arhholtz, Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier, i Jyllands-Posten, om social dumping.

Helt grotesk

Det her er jo helt grotesk, og derfor må vi have en drøftelse af, om vi ikke snart trænger til en bagatelgrænse for den slags sager. Transportudvalgsmedlem Hans Christian Schmidt (V) i Lastbilmagasinet.dk om sagen om en chauffør, der i november fik en bøde på 2000 kr., fordi han tog ind på en rasteplads med et modulvogntog for at gå på toilettet.

Gå rettens gang

Sådan en sag skal ikke accepteres. Den må gå rettens gang – den skal og kan vindes. Direktør Ove Nordskov, Tvis Vognmandsforretning, i Lastbilmagasinet.dk om samme toiletsag.

ARKIVFOTO: PER DAUGAARD

SAGT & SKREVET

De unges transportuddannelser efter reformen tages op af DTLs uddannelsesråd.

Nye erhvervsuddannelser – også på transportområdet Reformen af erhvervsuddannelserne er på plads efter politisk enighed mellem Folketingets partier undtagen Enhedslisten. Reformen bliver en realitet for de unge, der starter på erhvervsuddannelse efter sommerferien 2015. »Reformen indfører et ungespor og et voksenspor i erhvervsuddannelserne. Unge under 25 år skal have deres egen erhvervsuddannelse, så det bliver en rigtig ungdomsuddannelse. Elever fyldt 25 år skal tilbydes en særlig erhvervsuddannelse målrettet voksne,« forklarer chefkonsulent i Dansk Erhverv Louise Holm Sommer, der også er sekretær for DTLs uddannelsesråd med Martin Danielsen – næstformand i DTL – for bordenden. For transporterhvervet er det sær-

ligt interessant at være opmærksom på forløbene for elever, der ikke starter direkte fra 9.-10. klasse. »Det er denne gruppe i starten af 20’erne, der er flest af blandt transporterhvervets elever. Disse unge, der ikke begynder på ungdomsuddannelsen direkte efter 9.-10. klasse, skal med den nye reform begynde direkte på 2. del af grundforløbet, hvor der er fokus på at målrette mod et specifikt hovedforløb,« siger hun. »På baggrund af den politiske aftale, er det relevant at se på, hvordan den nye struktur ser ud i forhold til de tidligere kendte voksenlærlingeordninger,« siger Louise Holm Sommer, der forventer, at DTLs uddannelsesråd ved lejlighed tager en nærmere drøftelse af reformens konsekvenser for virksomhederne.

Nordjysk Vognmandsforening Nordjysk Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling:

Lørdag den 22. marts 2014 kl. 13.30 på Rønnes Hotel Kystvejen 25, 9690 Fjerritslev Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingen. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest 10 dage før generalforsamlingens afholdelse.

På foreningens vegne Claus Myrrhøj Nielsen, Formand

dtl magasinet

Marts 2014

vigtigste og mest aktuelle erhvervspolitiske spørgsmål

EU-kontrollanter advarer mod fri cabotage Konkurrence – ikke for enhver pris. Liberalisering af cabotagekørslen uden begrænsninger, som oprindeligt tiltænkt af EU-Kommissionen, ville have ført til alt andet end en sund konkurrence. Det er holdningen hos sammenslutningen af kontrolmyndigheder i EU – det såkaldte CORTE – som det kommer til udtryk i sammenslutningens seneste udgave af magasinet ”Road Transport Law Magazine”. »Det er interessant, at kontrolmyndighederne nu tager bladet fra munden og faktisk giver et bidrag til den politiske proces. De ved om nogen, hvor skoen trykker, for de samler erfaringerne fra vejene og de mange

lastbilkontroller over hele EU,« siger formand for Nordic Logistics Association (NLA) Erik Østergaard, der mener, at det er vigtigt, at EU lytter til det, der bliver sagt fra CORTE. ”Alle ved, at de europæiske vognmænd ikke arbejder på lige vilkår. Forskellene i den sociale lovgivning – og ikke bare den – forvrider den lige konkurrence,” hedder det i artiklen, der fortsætter: ”At åbne op uden forudgående harmonisering af de sociale og skattemæssige betingelser for at operere i markedet ville være dødbringende for visse af de nationale transportører og ville føre til flytning af de nationale lastbilflåder til andre lande”. CORTE finder det opmun-

trende, at EU-Kommissionen har indtaget det standpunkt, at der i stedet for en øjeblikkelig liberalisering sker en bearbejdning af kommende regler

på området. I den forbindelse henviser organisationen også til ”det alt for store misbrug” af 3 cabotageture inden for 7 dage.

56 tons ved en senere lejlighed Trafikstyrelsen har aflyst en hurtig indførelse af 56 tons totalvægt. ”Der har i enkelte medier været overskrifter om, at der fra 1. marts 2014 tillades 56 ton vogntogsvægt. Trafikstyrelsen kan hertil oplyse, at den politiske forligskreds bag den grønne transportaftale fra 2009 har bestilt en analyse af spørgsmålet. Analysens resultater skal

drøftes i forligskredsen, og eventuelle ændringer af de nuværende regler vil derfor ikke kunne besluttes eller kunne træde i kraft før drøftelserne er afsluttet, og det vil ikke kunne ske til den 1. marts 2014,” meddeler Trafikstyrelsen. Til gengæld er de mindskede tolerancegrænser for overlæs trådt i kraft fra 1. marts. (Læs mere side 30-33)

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Ubudne gæster i røret – så læg på Af John Larsen

Nye medlemmer FEBRUAR 2014 Kjøbenhavns Vognmandslaug JJ Kraner ApS Avedøreholmen 86 2650 Hvidovre

Nordre Birks Vognmandsforening Svenssons Tranport ApS Birkemosen 21 3630 Ølstykke

Nye medlemmer af DTLs Arbejdsgiverforening Jan Nielsen Holløsegade 42 3210 Vejby

Svenssons Tranport ApS Birkemosen 21 3630 Ølstykke

JJ Kraner ApS Avedøreholmen 86 2650 Hvidovre

Tommy Holt Larsen Snedkervej 8 9560 Hadsund

Velkommen til JJ Kraner Kranvirksomheden JJ Kraner i Hvidovre, der har otte ansatte samt tre lastbilkraner og to mobilkraner, har meldt sig ind i DTL og DTLs arbejdsgiverforening. Især for at komme med i det faglige fællesskab i KranBlok Erfa, fortæller indehaveren Joald Grüning. Virksomheden flytter således fra Dansk Byggeri, som ikke længere har en mobilkrangruppe. JJ Kraner er i stedet blevet medlem af den nystiftede, uafhængige Dansk

Kranforening og altså også af DTLs erfa-gruppe for kranvirksomheder og specialtransportører. Virksomheden udfører alskens kranopgaver – også de mere spektakulære som fx ved Det Kongelige Teaters forestilling Robin Hood i Dyrehaven, Red Bull Cliff Diving fra Operahuset, kuplen på en ny moske på Rovsingsgade i København og senest forberedelserne til Det europæiske Melodi Grandprix i de gamle B&W-haller.

DTL får en del henvendelser fra vognmænd, der uopfordret ringes op af kontaktbegærlige telefonsælgere. De er tit meget kvikke til at mene, at der er en aftale og dernæst fremsende ordrebekræftelser. Men ofte mener vognmanden ikke, at der hverken er bedt om eller aftalt nogen ydelse, og en træls og tidskrævende ”forhandling” går i gang for at slippe for betalingen. »Lad være at betale. Og allerbedst: drop dialogen fra starten. Læg røret på, hvis du ikke kan slippe af med sælgeren og du ved, at du ikke er interesseret, « lyder det kontante råd fra DTLs chefjurist John Roy Vesterholm. »Ellers er det en god ide at få sælgerens tilbud på skrift, så du i ro og mag kan studere om det er noget, du kan bruge til noget, og hvad betingelserne er.« Senest har vognmand Holger Nielsen i Horsens kontaktet DTL, fordi en pågående sælger fra Eniro fremsendte en ordrebekræftelse på 1.807,80 kroner for en ekstra annoncering på DeGuleSider, som vognmanden ikke mente, han havde aftalt og i øvrigt aldrig bedt om. Sælgeren havde ringet vognmanden op, mens han kørte lastbil og foreslået det ene, det andet og det tredje tillægsprodukt til

en annonce, som vognmanden havde i forvejen. Vognmanden opfattede ikke, at han bestilte nogen tillægsprodukter men få dage efter dumpede alligevel en ordrebekræftelse ind med posten med krav om betaling. »Vognmanden gjorde det rigtige. Han reagerede straks og sendte samme dag en mail til sælgeren om, at han ikke ønskede den udvidede annoncering,« siger John Roy Vesterholm. Alligevel blev vognmanden på ny ringet op af sælgeren, som fastholdt, at der var aftalt et tillæg til annoncen. Det fik vognmanden til at kontakte DTL, som overtog ”kommunikationen”. Den blev meget kort med et klart budskab: Vognmanden har ikke bestilt ekstra produkter, regningen bliver ikke betalt, fordi der ikke er indgået nogen gyldig aftale, og vognmanden ønsker i øvrigt ikke at blive kontaktet igen. Eniro har sendt en kreditnota til Holger Nielsen. »Jeg er ret uforstående over for firmaets forretningsmetoder. Hvordan kan et firma forsøge at påtvinge en i forvejen god kunde nye produkter, han ikke ønsker sig. Det har måske noget at gøre med, at de pågældende sælgere er provisionslønnet,« siger John Roy Vesterholm.

Købes kontant

Lastbiler · Trailere · Entreprenørmaskiner FØLG OS PÅ FACEBOOK

facebook.com/euronor.dk

Kenneth Nielsen: +45 40 35 20 07 Lars Iversen: +45 40 35 20 08 Jan Løw-Larsen: +45 40 55 50 90

Hermesvej 15 · DK-6330 Padborg · www.euronor.dk · mail@euronor.dk

FOTO: SCANIA

NAVNE & NOTER

Forberedelserne er gået i gang ….

Mange vognmandsfirmaer når ikke at blive ret gamle, så det er en helt usædvanlig begivenhed, når det kendte vognmandsfirma Brdr. Larsen Transport ApS i Vejle 28. marts holder reception i anledning af firmaets 125 års jubilæum. Virksomheden ejes i dag af direktør Søren K. Larsen, der er fjerde ejergeneration i lige linje. Transportopgaverne er nærmest alt inden for landevejstransport nationalt og internationalt - med de to nicheområder renovation og autotransport. Receptionen holdes 28. marts kl. 13 til 16, på adressen Englandsvej 13, Vejle.

Ny formand Skørping-Arden Vognmandsforening har valgt ny formand. Morten D. Andersen, KA Transport & Montage A/S, har afløst Frits Bonde Pedersen.

Ny Bruxelles-medarbejder

Jens Bang Schellerup Larsen, 25, er ansat som ny medarbejder hos Nordic Logistics Association i Bruxelles. Han studerer Statskundskab ved Københavns Universitet og har været hjælpelærer i bl.a. fag om EU. Hans studier har da også specialiseret sig omkring EU, herunder domstolens indflydelse og institutionernes samarbejde. Jens, der er i Bruxelles med sin kæreste, der arbejder som praktikant på den danske EU-repræsentation, skal opholde sig på NLAs kontor frem til slutningen af juli i år.

marts 2014

Fragtmand outsourcer lastbilvedligeholdelse Fragtfirmaet Slagelse Transportcenter A/S outsourcer serviceansvaret for sine knap 30 Scania lastbiler – til netop Scania. På trods af at virksomheden har eget værksted. »Vi har tegnet serviceaftaler på alle vores Scania lastbiler, for vi er overbeviste om, at Scanias specialister er mere effektive til opgaven end os selv. Så nu kan vi i endnu højere grad koncentrere os om at betjene vores kunder,« siger direktør Jens-Ole Larsen, Slagelse Transportcenter A/S. »Scania har kortlagt hver enkelt lastbils servicebehov i forhold til kørselsmønstret. Derefter har vi udarbejdet individuelle serviceplaner med 2-3 årlige værkstedsbesøg pr. bil. Værkfører René Pedersen er ansvarlig for driften af Slagelse Servicecenter A/S’ værksted, og han er også positiv over for den store serviceaftale: »Scanias specialister er selvfølgelig mere effektive til Scania-service, end vi selv er. Vi beholder dog værkstedet her i Slagelse, da vi fortsat

Her bekræftes aftalen af fra venstre direktør Jens-Ole Larsen, servicesælger Ernst Larsen, værkfører René Pedersen og afdelingschef Ulrik Knudsen fra Scania i Sorø.

vil servicere vores mange sættevogne, city- og linktrailere, læssebagsmække og el-løftevogne med mere,« siger han.

Ny DTL-stemme DTL har ansat Vivian Skøt Johnsen, 52, på deltid til telefonpasning, lettere receptionsopgaver og telefoncanvas. Hun har tidligere beskæftiget sig med salg, kundepleje samt receptionsarbejde og vil dagligt være at træffe i receptionen på Grønningen i tidsrummet kl. 12:00 til 16:00.

DTLs regionskontor Øst er flyttet sammen med TungVognsSpecialisten, TVS, i nye lokaler i Roskilde på Københavnsvej 265 lige ved motorvejen. Her er de to omdrejningspunkter på det fælles kontor, sekretærerne Lenette S. Nielsen, TVS og Vivian Bigom, Region Øst. Udover de nyindrettede kontorer er der gode møde- og kursusfaciliteter.

dtl magasinet

Chaufføruddannelse med

STORT KØREKORT

Sorteret Magasinpost ID NR. 42310

til lastbil eller bus

KUN 3.660 KR.* ADR

Farligt Gods

KUN 366 KR.*

Efteruddannelse

KUN 610 KR.*

Alle omtalte kurser og uddannelser er AMU-GODKENDTE, hvilket betyder, at kurset koster 122 kr.* pr. dag med mulighed for løntabsgodtgørelse på op til 652 kr.* pr. uddannelsesdag pr. medarbejder. Glemmer du - så husker vi. Tilmeld TUC DK HUSKESERVICE på www.tuc.dk.

KONTAKT OS PÅ TELEFON

70 60 65 00

TUC Syd Gamstvej 1a 6600 Vejen www.tucsyd.dk

Strandens Uddannelsescenter Industrigrenen 4 2635 Ishøj www.stranden.dk

Uddannelsescenter Fyn Hans Egedes Vej 4 5210 Odense NV www.uc-fyn.dk

AMU Center Midtjylland Arnborgvej 1B, 6900 Skjern Logistikparken 5, 8220 Brabrand www.amumidt.dk

* AMU-mål 40.900 Godstransport med lastbil, 30 dage, 40.531 Personbefordring med bus, 30 dage, 40.704 EU-Efteruddannelse for godschauffører, 5 dage, 40.703 EU-Efteruddannelse for godschauffører, 3 dage, 40.527 EU-Efteruddannelse for rute- og bybuschauffører, 5 dage, og 46.905 ADR Grundkursus – Vejtransport af farligt gods i emballage, 3 dage, er underlagt den til enhver tid gældende AMU-lovgivning. AMU-tilskuddet er betinget af, at kursisten er i arbejde, og ikke har en videregående uddannelse (enkelte undtagelser - ring for information). Minimums-deltagerantal er 10. Ikke alle uddannelser udbydes på alle skoler. For målgruppe og yderligere info - se www.tuc.dk.

Al henvendelse: Dansk Transport og Logistik Grønningen 17, Postboks 2250 1019 København K Telefon 2276 7855

TUC A/S Kirkebjerg Parkvej 7 2605 Brøndby www.tuc.dk