OMkring - Klimatilpasning

sept. 2014

omkring Klimatilpasning

Nyt byrum sparer kloakker væk

Fremtidens byer

– Interview med fremtidsforsker Anders Bjerre

Tværfaglighed i Gladsaxe – Erfaringer fra Gladsaxe Kommune

Klimatilpasning og byudvikling – Kokkedal omkring • september 2014

1

Kokkedal klimatilpasning Hvidkildeomrüdet Foto: Carsten Ingemann 2 omkring • september 2014

Af Holger Dahl

Velkommen til magasinet omkring Et magasin, hvor vi præsenterer et centralt område indenfor vores fag – både med løsninger, muligheder og udfordringer

P

lanlægningen af vore byer oplever i disse år en stor opblomstring.

Gennem de seneste 20 år har også politikerne fået øjnene op for, hvordan planlægning ikke udelukkende er store lige streger, der forbinder byernes hoveddestinationer. Moderne planlægning er tværtimod sammensat, bredspektret og “blød”. Planlægningen tager udgangspunkt i mennesket og danner i stigende omfang baggrund for det fælles liv, der er byernes essens. Bygningerne løber stadig ofte med opmærksomheden i medierne, fordi de er så synlige, men bygninger alene skaber ingen by. Som vi plejer at sige blandt planlæggere og landskabsarkitekter: En bygning er jo blot en detalje.

Ikke alene ønsket om byliv er i disse år med til at flytte opmærksomheden over på planlægningens betydning. Her spiller klimaet også ind: Den 2. juli 2011 blev dagen, hvor vejrguderne for alvor blandede sig i vores byplanlægning. Det døgn faldt der over 135 mm regn i Københavnsområdet. Kældre og viadukter blev oversvømmede, elsystemet brød sammen, og i alt blev der anrettet skader for omkring 5 mia kr. Skybruddets voldsomhed blev taget som et varsel om fremtidige klimaforandringer, og i løbet af kort tid blev en national handlingsplan sat i værk. Derfor er byer, institutioner og kommuner overalt i landet ved at gentænke deres vandhåndtering. En opgave, der bliver både dyr og nærmest umulig at gennemføre, hvis man udelukkende tænker på større rør.

Som landskabsarkitekter er vi vant til at betragte naturen som den givne forudsætning og dermed til at tænke i muligheder. Landskaber kan formes frit i dag, men oftest kan store resultater i højere grad nås med præcision end med magt. Vi ser derfor det nye fokus på vores vand som en gylden mulighed for at bearbejde det eksisterende, at læse terrænets naturlige udgangspunkt og med det som inspiration at skabe nye blå/grønne rekreative arealer til glæde og gavn for alle. Vandet behøver ikke at være et problem, men kan i stedet blive til søer, åer og forbindelser, der samler beboerne omkring sig.

I dette magasin præsenterer vi nogle af de løsninger, vi selv har udarbejdet, de mennesker, der står bag, og også en række andre spændende projekter indenfor det område, der under et har fået navnet klimatilpasning, til almindelig inspiration. Vi håber, at vi med denne videndeling kan være med til at øge opmærksomheden på de mange varierede muligheder, vi har for at sætte vore både faste og midlertidige vandveje i spil i samfundets tjeneste. Vi håber, du vil finde fornøjelse – og måske lidt inspiration i vores artikler.

God læselyst.

omkring • september 2014

3

6

12

Omkring © Schønherr Redaktion: Holger Dahl Layout: Heidi Daggry Artikler: Magnus Dirksen, Dexter Landau, Holger Dahl og Rikke Juul Gram Fotograf: Jens Lindhe, Carsten ­Ingemann, ABC Luftfoto og Martin Dam Kristensen Øvrige fotos: Schønherr Kontakt Klosterport 4A, 1.sal 8000 Aarhus C 86186900 Esplanaden 8C, 4. tv 1263 København K 33186180

4

omkring • september 2014

18

22

30

indhold

36

3 6 12 16 18 24 30 36 40 42 46 54

40

42

46

»

54

Velkommen til magasinet Omkring Nyt byrum sparer kloakker væk Tværfaglighed er nøglen Gyngemosen Ny havnefront holder Nørresundby tør Fremtidens storbyer er grønne Klimatilpasning og byudvikling skal gå hånd i hånd i Kokkedal Det grønne strøg i København Schønherrs fagansvarlige Sankt Annæ Plads som demonstrationsprojekt Fredensborg Slotshave Selfiearkitekturens æra er endelig forbi omkring • september 2014

5

Nyt byrum sparer kloakker væk Regnvand siver i roligt tempo ned gennem pladsen ved Nordvest Bibliotek& Kulturhus. Pladsen er et eksempel på fremtidens byrum, der både er til gavn for borgerne – og miljøet Af Magnus Dirksen

6

omkring • september 2014

omkring • september 2014

7

8

omkring • september 2014

E

n far løfter en lille pige i rød flyverdragt op fra det store flade trin, hun er faldet på. Styrtet er dog kun et kort chok for pigen, som reddes af sin egen latter, der også afbryder to studerendes eftermiddagslur på bænken ved et af de nyplantede fuglekirsebærtræer i plantefeltet ved siden af. De små ben står nu igen på den støbte betonplade, som danner en rektangulær mini terrasse. Næste udfordring er knap ti centimeter høj. Endnu et trin.

Men det holder ikke nysgerrigheden væk. Pigen vil også udforske de mange andre niveauer og terrasserede flader, som er med til at forme den ca. 2.000 m² store forplads ved Nordvest Bibliotek- & Kulturhus på Nørrebro i København.

Et byrum med plads til leg, afslapning – og en skjult klimatilpasningsløsning.

projekter i samme stil kan i fællesskab rykke grænser, mener LAR ekspert og landskabsarkitekt på forpladsen, Peter Raaschou-Nielsen og forklarer, ”Projektet er en frontløber for, hvordan lokalt regnvand kan ledes væk fra kloakkerne til gavn for både borgere og miljøet. I fugleperspektiv er byrummet så beskedent at effekten svarer til et græsstrå på Bilkas parkeringsplads, men princippet er vigtigt, og i virkeligheden kan man helt undgå udvidelse af kloakkerne i fremtiden ved at spejle fremtidens projekter i løsninger som denne her”.

Kloakken tager træernes vand – og har begrænset kapacitet Når fremtidens nedbør bliver både kraftigere og hyppigere, er der brug for projekter, der fjerner presset på kloakkerne og gør det nemmere for dem at arbejde. Et kloaksystem i balance kan i teorien flytte uendeligt meget vand – bare ikke når det vælter ned på én gang. Det nordvestlige Nørrebro er næsten tomt for grønne steder. De få træer, der er, mistrives. De tørster efter det regnvand, kloakkerne suger i sig.

Desuden er asfalt et stort problem, når vi f.eks. i 2011 lammes af monsterregn i store dele af landet. De sorte områder sender tusinder af liter regnvand forbi træerne og oversvømmer kloakkerne, så vandet vælter tilbage i

Vandmængder til kloakken reduceres og forsinkes Et tværsnit af pladsen viser et landskab af trapper, der udgør både det rumlige og det klimamæssige koncept: Hvert trin leder regnvandet hen til de kvadratiske plantefelter, hvor det vander de integrerede planter. I hvert plantefelt er der i bunden etableret et dræn, der leder overskydende vand til toppen af et lavere placeret plantefelt, hvor vandet igen gør sin nytte som næring for beplantningen, før det igen ledes videre. Processen starter øverst på pladsen og fortsætter ned ad den naturlige hældning, hvert trin er bygget op om. Afslutningsvis leder de nederst placerede plantefelter overskydende vand til kloakken fra regnbedene tættest på vejen. Vandets vandring over trinene og sivning gennem jordlagene forsinker nedbørens vej. Det reducerer presset på det kom– repræsentant for bygherre, projektleder Jens Løwe munale kloaksystem, som dermed får mere tid til at transportere regnvand væk fra de bebyggede overgader og stræder med colibakterier fra vores flader. Københavns vision er at være verdens miljømetropol i 2015. Det betyder, spildevand. En usund cocktail. Men en billig at 90 procent af borgerne skal kunne gå til en park, en strand, et naturområde omgang at reducere, hvis man tænker LAR i eller et havnebad på under 15 minutter. stedet for kapacitetsudvidelse. Kloakkens akilleshæl er den begrænsede kapacitet – kom”Vi havde muligheden for at begrænse nedsivningen og skabe en kapacitet til munens problem er prisen. Omkostningerne at håndtere ca. 1600 m3 vand lokalt på matriklen. Det redder ikke kommunens ved at udbygge og tilpasse kloaksystemet er kloaksystemer fra de stigende regnmængder, men vores vision for kommunen kolossale. I det perspektiv kan man komme giver en forpligtigelse, og vi griber en oplagt mulighed for at forbedre byen, meget langt med lidt arkitektonisk snedighed. når et projekt som dette skal bygges”, fortæller repræsentant for Københavns Kommune, projektleder Jens Løwe fra Teknik- og Miljøforvaltningen. Flere

”Vi griber en oplagt mulighed for at forbedre byen, når et projekt som dette skal bygges”

Bygherre/ordregiver: Københavns Kommune Landskabsarkitekt: Schønherr Bygningsarkitekt: cobe INGENIØR: Grontmij ENTREPRENØR: Malmos AS Status: Byggeriet startede i foråret 2013 og blev afsluttet i foråret 2014 Areal: Nordvest Bibliotek- & Kulturhus’ nye forplads er 2.000 m² Anlægssum: 5,8 mio DKK Adresse: På hjørnet af Tomsgårdsvej med adresse til Rentemestervej 76

omkring • september 2014

9

”

”Vi kan se, at stedet er godt på vej til at blive et nyt knudepunkt i lokalområdet både for børn og voksne”

”Vi sparer skattekroner, som kan bruges andre steder, ved ikke at slide på kloaksystemet. Vi kan allerede nu se de optimerede vækstbetingelser, når regnvandet forsinkes til kloaksystemet og får området til at blomstre. Men man bliver nødt til at kravle op i helikopteren for at få overblikket over de langsigtede økonomiske gevinster ved et projekt som dette”, fortæller Jens Løwe fra Københavns Kommune.

Bæredygtig løsning med besparelser Strategien bag forpladsen er en simpel løsning af lokal afledning af regnvand (LAR). Pladsen fungerer som en såkaldt lommepark – små, grønne områder midt i tætte byområder. De

10 omkring • september 2014

– repræsentant for bygherre, projektleder Jens Løwe

er lokale mødesteder og oaser med plads til leg og luft til albuerne. Forpladsen er frontløber både på Nørrebro og i resten af landet, og sammen med flere lignende projekter vil København klædes på til de klimaændringer, vi allerede oplever. Projekter som disse vil beskytte kloakkernes eksisterende funktionalitet, hvilket tæmmer kommunens fremtidige investeringer gevaldigt. ”De stigende mængder nedbør, kommunerne skal håndtere, skal enten i kloakken eller tilbageholdes og forsinkes på alternative måder. LAR er her en gevaldig sparegris, som kommuner og forsyningsselskaber kan lægge sparede penge fra kloakudvidelser over i, mens byens grønne byrum vokser i samme takt”, forklarer landskabsarkitekt Peter Raaschou-Nielsen. En lille grøn bonuskrølle ved projektet er, at det ikke skal saltes i frostgrader. Et advarselsskilt gør i stedet folk opmærksomme, hvis der er isglat i vinterhalvåret. Salt ødelægger væksten, slår beplantningen ihjel og ved at undvære det kan unødvendige udgifter yderligere reduceres.

”Vi har begrænset vinterbekæmpelsen og undlader både almindelig og miljøvenlig saltning af hensyn til træernes vækst og med den økonomiske besparelse som gulerod. I de få perioder med frostgrader i løbet af året, kan man følge fortovet op til Nordvest Bibliotek- og Kulturhus, mens færdsel på pladsen vil ske med naturlige hensyn. I værste tilfælde kan vi sprede grus ud”, siger Jens Løwe. Før indvielsen af forpladsen så borgerne gennem fingre med afspærringerne og trængte forbi byggehegnet, som indhegnede pladsen. ”Møntmesterplads med lignende faciliteter ligger mindre end 150 meter væk, alligevel blev Nordvest Bibliotek- og Kulturhus allerede før den officielle åbning taget i brug af borgerne, og vi kan se, at stedet er godt på vej til at blive et nyt knudepunkt i lokalområdet både for børn og voksne”, siger Jens Løwe fra Københavns Kommune. Den uofficielle åbningsglæde blev også nydt på forårets første solskinsdag, hvor en lille pige i rød flyverdragt, efter et par snubleture stolt nåede op til det øverste trin på forpladsen ved indgangen til Nordvest Bibliotek- og Kulturhus.

omkring • september 2014 11

Af Holger Dahl

tværfaglighed er nøglen Vi taler med Kathrine Stefansen fra Gladsaxe ­Kommunes vand- og klimateam. Den store kommune nord for ­København har længe arbejdet med at finde nye måder til at kombinere teknik, arkitektur og god vilje

G

ladsaxe Kommune nord for Køben havn er en af forstædernes store boligkommuner. Den dækker et areal på 2.500 ha og har omkring 66.500 indbyggere – mange i store boligforeninger. Gladsaxe er en af velfærdsstatens succeshistorier – med en lang tradition for borgerinvolvering og høj kommunal service, så derfor er det måske ikke tilfældigt, at historien om klimatilpasningen i Gladsaxe Kommune er en solskinshistorie En sammenhængende plan Arbejdet med en sammenhængende klimatilpasningsplan startede ret tidligt efter det berømte monsterregnskyl den 2. juli 2011. På det tidspunkt var kommunens forsyningsafdeling klar til at præsentere en ny spildevandsplan, men den voldsomme regn fik også en stor betydning for dén. Da Gladsaxes politikere pludselig kunne se veje og kældre under vand, syntes de ikke, at planen var ambitiøs nok.

I Byrådet blev man hurtigt enig om at starte arbejdet med en meget mere omfattende – og sammenhængende – klimatilpasningsplan. En

12 omkring • september 2014

plan der kunne sammentænke spildevandsløsninger, vejvand, skybrudssikring, forsyning og udvikling af rekreative kvaliteter i de mange udfordrede bydele. Arbejdet gik i gang i starten af 2012, og i marts 2014 blev planen endeligt vedtaget af byrådet.

Både i arbejdet og i udførelsen af de projekter, der foreløbig er blevet lavet, har kommunen nydt godt af et meget visionært og tværfagligt tænkende samarbejde med forsyningsselskabet Nordvand, der er fælles forsyningsselskab for både Gladsaxe og Gentofte Kommuner.

Hvad kan et forsyningsselskab?

Nordvand, der blev dannet i december 2008 i et samarbejde mellem de to kommuner, har i løbet af de sidste par år været interesseret i at udvide det traditionelle mulighedsrum for forsyningsselskaber. Normalt arbejder vandforsyningen med rør – og løsninger findes der, hvor man kan grave rør ned. Anderledes forholdt det sig med det nye selskab – og det var stærkt medvirkende til at få tværfagligheden og åbenheden bragt ind som afgørende elementer i Gladsaxe Kommunes projekter.

OMkring har talt med Kathrine Stefansen, der er Teamleder i kommunens vand- og klimateam, souschef for forsyningen, og arbejder dagligt med at implementere klimatilpasningsplanen både internt i forvaltningen og eksternt blandt kommunens borgere.

“Det spændende ved vores arbejde” fortæller hun “er det faktum, at det er pionerarbejde, vi udfører”. Der ER jo ikke særlig mange erfaringer indenfor

Foto: Gladsaxe Kommune

dette område. Nordvand er for alvor begyndt at arbejde med vejvandsseparering fra 2011, men for eksempel er vores erfaringer omkring, hvordan salt fra vejene påvirker grundvandet, når vejvandet ikke ledes til kloak ikke ret store. På samme måde kan der være udfordringer med de tekniske løsninger og hele kombinationen af rekreative vandarealer og afledt vejvand. Men med samarbejde mellem de mange politiske og faglige niveauer finder vi altid en vej til løsningen – om man så må sige”.

Det er ildsjælene der flytter vandet I det hele taget er moderne klimatilpasning blevet et område, hvor ildsjælene viser sig. Mange af projekterne bliver startet og båret igennem af en engageret person, der kan se muligheder indenfor et bestemt område.

“F.eks. ved Gladsaxe Idrætscenter”, siger Kathrine Stefansen. - “Her var udgangspunktet, at Nordvand skulle have løst et problem med oversvømmelser i et større område, som idrætscentret ligger i. Nordvand var derfor på udkig efter alle muligheder, som kunne bidrage til at mindske mængden af spildevand i ledningsnettet. De indgik derfor et samarbejde med den lokale idrætschef, der kunne se nogle muligheder i at skabe nye aktivitetsmuligheder ved at bruge regnvandet aktivt. Projektet omdanner et traditionelt idrætsanlæg med boldbaner og haller til et kuperet landskab med kanaler og vanddamme langs banernes sidelinjer. De nye opholdsmuligheder tiltaler en anden gruppe mennesker end det traditionelle idrætscenter, og på den måde får vi også skabt noget brugervariation – samtidig med at vi kobler et 20 ha stort område af kloaknettet, og på den måde sikrer de lokale boligområder bedre kapacitet i det eksisterende kloaknet.”

Samtidig med at sikre bydelene mod fremtidens skybrud er det målet, at de mange projekter også skal forbedre de rekreative kvaliteter i byrummene og i de mange boligforeninger, der udgør Gladsaxe Kommune. “Vi er heldige at have så mange store boligforeninger i kommunen” fortæller Kathrine Stefansen, og uddyber, “I Gladsaxe tilbyder vi at tilbagebetale en del af tilslutningsbidraget, hvis grundejeren selv håndterer sit overfladevand, og for en stor boligforening kan det jo blive til rigtig mange penge, sådan at de faktisk kan få lavet nogle store og virkelig gode projekter. Det kræver god inddragelse af beboerne, som bare er ét aspekt i hele borgerinddragelsen”.

Borgerinddragelsen er en væsentlig del af arbejdet med klimatilpasningen. “Der ER meget proces”, fortæller Kathrine Stefansen.

- “Det tager tid, men det giver et bedre grundlag for projekterne, og vi ved jo, at vi får bedre projekter, når beboerne føler et aktivt medejerskab”.

omkring • september 2014 13

Foto: Gladsaxe Kommune 14 omkring • september 2014

”

”Processen tager tid, men det giver et bedre grundlag for projekterne, og vi ved jo, at vi får bedre projekter, når beboerne føler et aktivt medejerskab” – Kathrine Stefansen, Gladsaxe Kommune

Projektet er i baghaven I øjeblikket har Gladsaxe Kommune udbudt første fase af et stort klimasikringsprojekt omkring Buddinge Station, så her får Kathrine og hendes kolleger rig mulighed for på nærmeste hold at følge arbejdet - projektområdet ligger nemlig meget tæt på rådhuset.

“Vi lavede i den oprindelige plan en “hitliste”, forklarer Kathrine Stefansen. “Her udpegede vi de mest udsatte områder – de med størst risiko, og de områder hvor man kunne opnå de største resultater. Buddinge lå egentlig ikke øverst på listen, men når nu letbanen kommer til at gå dér, gav det god mening – og det var samtidig en nødvendighed – at rykke Buddinge op på listen”, siger hun. På den måde er Buddingeprojektet et eksempel på, hvordan klimatilpasningsprojekterne spænder over mange forvaltninger og – præcis som regnvejret – ikke helt er til at forudsige.

“Det er mit job”, forklarer Kathrine “at holde mig orienteret om alle de mange små hjørner i kommunens arbejde og hele tiden tænke på, hvordan vi får klimavinklen ind i projekterne – og det er spændende”.

I hvert fald er der ingen tvivl om, at Gladsaxe Kommune med en grundig plan og et åbent, tværfagligt samarbejde, med borgerinvolvering og kreative teknikere på mange måder viser vejen for, hvordan fremtidens voldsomme regnvejr kan håndteres – og måske endda skabe livskvalitet for kommunens borgere.

omkring • september 2014 15

Gyngemosen

16 omkring • september 2014

D

anmarks Radios gamle TV-by i Søborg blev i 2009 suppleret med en bearbejdning af 180.000 m² udeareal, hvor et vandbassin snor sig om byggeriet af de nu ca. 70.000 m² boliger, som før var arbejdsplads for DRs medarbejdere.

En bred Rambla med tre rækker træer udgør hovedgaden i den indre naturkerne. Rundt om ramblaen vokser spredte store træer og levende hegn af hvidblomstrende buske.

Langt græs og urter fylder stedet ud med grønt.

Vandbassinet har en blød ‘naturlig’ søbred mod boligernes sydøstlige side og en skarp kajkant på den modsatte side. Den gamle grå TV-by er forvandlet til et livligt – skybrudssikret – boligkvarter og hedder i dag Gyngemosen.

Den spidssnudede frø At området endte med at være et foregangsprojekt for blå/grønne landskabsplaner skyldes den spidssnudede frø. Det viste sig at Gyngemosen husede hele to kolonier af den freddede padde og derfor måtte landskabet naturligt nok finde en måde at sikre llivskvalitet både for mennesker og dyr. Løsningen blev en serie laguner, der skaber fred for frøerne og rekreative kvaliteter for de tobenede beboere.

omkring • september 2014 17

Af Magnus Dirksen

Ny havnefront

holder Nørresundby tør

Betonen udgør en konstruktiv og arkitektonisk rygrad i projektet og vil på en gang fortælle om stedets konstruktion, samtidig med at den også definerer projektet i en menneskelig skala 18 omkring • september 2014

Oversvømmelser er fortid nordenfjords, når en ny havnepromenade med en rå charme af beton etableres som sikring mod højvandet og samtidig som plads til rekreativ opblomstring i Nørresundby

M

ed rødder dybt forankret i havn og cementfremstilling, er Nørresundby en folkets by, hvis identitet bygger på industriens og udskibningshavnens rå charme. En ny havnepromenade skal videreformidle denne arv gennem en ren og enkel hovedidé, som tager udgangspunkt i det, havnen altid har bestået af: Limfjordens bølger, havneanlæggets strukturelle tyngde, de enkle materialer – og det lys, som er så helt specielt på denne side af fjorden. Et centralt element i renoveringen er etableringen af en højvandssikring, da strækningen mellem de to broer over Limfjorden er særligt udsat for oversvømmelser. Vandet er et element, der på én gang skiller og samler de to bycentre i Aalborg og Nørresundby.

Det er en fysisk barriere, men samtidig er fjorden hele områdets livsnerve – den, der

omkring • september 2014 19

”

”Ambitionerne er at etablere et attraktivt byrum med rekreative muligheder for alle, mens havnekanten højnes og står som højvandssikring”

var udgangspunktet for overhovedet at grundlægge en by netop her. I dag bindes de to byer sammen af Jernbanebroen og Limfjordsbroen. Kommunen tager et stort klimaskridt med renoveringen af havnefronten i Nørresundby, som skal være meget mere end blot et læhegn og højvandsikring mod bølger og vandstigninger. ”Ambitionerne er at etablere et attraktivt byrum med rekreative muligheder for alle, mens havnekanten hæves og står som højvandssikring.

Med promenaden hæfter vi kajkanten sammen med byen, naturen og kulturen, og en fælles identitet skabes for at samle stedet på langs i ét stort greb”, fortæller landskabsarkitekt Karin Munch Nielsen fra Schønherr.

Klimasikring af beton er arkitektonisk rygrad Betonen udgør den arkitektoniske rygrad i projektet og vil på en gang fortælle om stedets historie, molens konstruktion, og den menneskelige skala, der er central i alt arbejde med byrum. Betonkanten er fremtidens højvandssikring. Promenadens kant hæves fra den kote

20 omkring • september 2014

– Landskabsarkitekt Karin Munch Nielsen

1,50, som blev etableret i projektets første fase i 2010, til koter fra 1,70 til 1,90 over havoverfladen. Det gør hele forløbet til et sikkerhedsnet og et stabilt bolværk i kampen for at sikre byen mod fremtidens kraftigere højvande. På landsiden er promenaden en tæt og harmonisk forbindelse for borgerne i den efterhånden gamle havneby. Det er her, man søger hen for at gå en tur langs med vandet, lege og opholde sig, eller sidde og slappe af og nyde udsigten over fjorden, der er så central i byens liv. ”Den 700 meter lange havnekant er som én lang bænk. Her kan man sidde eller ligge på betonen, som både egner sig til små barnenumser og gangbesværede, da højden på 62 cm gør det optimalt for alle at opholde sig her, nyde fjorden og få et blik over til Aalborgsiden”, forklarer Karin Munch Nielsen. Lige så tilgængeligt fjorden er fra betonen, lige så svært bliver det for dens vandmasser at nå byen bag den funktionelle stopklods. Samtidig er det vigtigt at adgangen til fjorden bevares. Derfor er der etableret sikrede åbninger, så borgerne også kan benytte promenaden til at komme helt ned til vandet.

Langs strækning forbinder tre trædæk vandet med promenaden. Her kan man bevæge sig helt ned til fjorden ved en åbning af molekanten. Nedgangen begynder fra landsiden med en lille bakketop. ”Stigningen forhindrer vandet i at oversvømme promenaden og resten af byen, når vandstanden stiger fra det normale niveau”, forklarer Karin Munch Nielsen. Ved nedgangene har landskabsarkitekterne fra Schønherr udformet et markeringsfelt i betonen, så svagtseende også føler sig velkomne i det nye byrum. Belægningsskiftet er cirkelformer, i variationer, der angiver forandring og dermed byder velkommen til et byrum, som både er klimasikring og fornøjelse for alle.

Langs strækning forbinder tre trædæk vandet med promenaden og borgerne, så man har mulighed for at bevæge sig helt ned til havet

Nørresundby Havnefront under udførelse – August 2014

omkring • september 2014 21

22 omkring • september 2014

Torben Schønherrs betondigt er genskabt i kraftigt markeret braille (blindeskrift) som ledelinjer og opmærksomhedsfelter for svagtseende

Hele projektets værdigrundlag og de styrende ideer blev fastlagt efter en række workshops i startfasen. Her kunne alle borgere medvirke – med spørgsmål, kommentarer og nye ideer. Resultatet blev en serie overordnede styringsmål som inkluderer materialemæssig enkelthed, fokus på det grønne og – vigtigst – vandet som centralt udgangspunkt.

Endelig lægger projekteringsholdet naturligvis også vægt på en præcist tilpasset økonomi.

Hele projektet udføres til den fastsatte entreprisesum og Nørresundby har dermed opnået både højtvandssikring og forbedret byliv for de samme penge.

”Grupper af let-løvede rønnetræer og buske vandrer visuelt fra byen og ned mod vandet, hvor de medvirker til at skabe serie af mindre og intime rumligheder på tværs af promenaden. Samtidig tilfører de et uformelt præg i sammenhæng med den tilstødende bebyggelse og styrker sammenhængen mellem boligerne og fjorden”, forklarer Karin Munch Nielsen.

Bygherre/ordregiver: Aalborg Kommune Ingeniør: Rambøll Landskabsarkitekt: Schønherr Areal: Nørresundby havnefront er ca. 700 meter lang. Fra landsiden er der 62 cm op til kanten, som er 65 cm og er en lang, bred bænk Status: Første fase blev udført i 2010 og afsluttes i anden fase i 2015 anlægssum landskab: 30 mio. DKK

omkring • september 2014 23

Af Magnus Dirksen

FREMTIDSFORSKER: Byer med natur erobrer borgerne

fremtidens grønne byer Ifølge fremtidsforsker Anders Bjerre fra Instituttet for Fremtidsforskning er det organiske byrum et væsentligt grundlag for, at byerne får en ­fremtid med vækst og udvikling

I

København ligger rester af middelalderens volde ved Christianshavn, Kastellet på Østerbro, Botanisk Have, Ørstedsparken og søen i Tivoli. Forsvarsværket er tegn på en fortid, hvor det var almindeligt for borgerne at være i gåafstand af naturen. Det scenarie er hovedstaden for længst vokset fra.

Byens vokseværk efterlader enkelte grønne steder rundt om i byen. Og polerede parker står tilbage bag høje hegn og lukketider. Langs gader i byen står enkelte træer hist og pist og er dog bedre end forlorne - eller slet ingen. Natur er i dag en mangelvare. Og København er langt fra det værste eksempel at fremhæve. Det er et generelt problem i alverdens storbyer. Og det har sine konsekvenser. Det begrænser udviklingen. Væksten i verden er hovedsageligt styret af parametrene teknologi og økonomi, men uden organiske byrum er forudsætningen for en bys fremtid ikke god. Derfor skal byerne bogstavelig talt gødes og beplantes. Det er afgørende for at tiltrække de bedste kræfter, fortæller seniorforsker Anders Bjerre fra Instituttet for Fremtidsforskning over en kop sort kaffe på kajen ved københavnske Kalvebod Brygge. Anders er det, man kalder fremtidsforsker. Han har de seneste 30 år arbejdet med samfundsudviklingen og blandt andet med fremtidens byer og uddannelser. Han ved efterhånden, at man kan studere de mange tendenser og pile, der peger fremad, og samtidig filtrere nogle af døgnfluerne fra undervejs. Fra vores plads ved kanalen kan vi se over på modsatte side, hvor Havnebadet Islands Brygge ligger. ”Dét er et klassisk eksempel på, hvad drivkraft for en by er”, siger Anders Bjerre, mens han peger derover og uddyber,

24

”

”Man kan ikke vide noget om fremtiden med sikkerhed, men man kan studere de mange tendenser og pile, der peger mod retningen, vi går, og filtrere nogle af døgnfluerne, som opstår undervejs, fra” – Fremtidsforsker Anders Bjerre fra Instituttet for Fremtidsforskning

Foto: IFF

”Den bedste arbejdskraft tiltrækkes af sådan et sted. Og folk er villige til at flytte efter et godt miljø. En by med verdens bedste job er langt fra nok til at lokke folk til. Tværtimod flygter man fra steder med dårligt miljø. Penge er selvfølgelig en stor motivationsfaktor, der skal bare flere på bordet end nogensinde før. Folk vil ikke leve et naturforladt sted. I hvert fald skal beløbet være utrolig højt”. For Anders Bjerre er logikken simpel: ”Du er verdens mest eftertragtede økonom. Og du skal vælge et job i enten København, Aarhus eller forurenede Beijing og Shanghai, hvor lønnen til gengæld er højere. Hvad vælger du?” ”Dansk”, svarer han på sit eget spørgsmål og understreger,

for et stigende antal mennesker”, svarer han.

I Københavns bymidte bor børnefamilier på flere adresser end før. Det skaber et helt andet liv i brokvarterene. Det stiller krav til gårdmiljøet, som vokser, når børnene ikke har andre steder at løbe hen. Familieatmosfæren skaber en ro i byen. Det er byfornyelse, som lægger rå og hårde miljøer med ludere og narkomaner, som på Vesterbro, i graven. Det former et nyt byrum med en anden slags borgere. Og andre behov opstår. Om det er en skam eller styrke må være en anden diskussion”, siger Anders Bjerre og pointerer:

”Byer med dårligt klima har svært ved at tiltrække den bedste arbejdskraft, selv når verdens bedste jobs ligger i den” – Fremtidsforsker Anders Bjerre fra Instituttet for Fremtidsforskning ”At hvis lønnen ikke er meget højere i Kina, vil mange vælge at bo i Danmark.

For samfundets ressourcestærkeste individer er der andre drivkræfter end løn alene. Og de søger konsekvent væk fra steder med dårlig klima”. Den tilbøjelighed ser Anders Bjerre tydeligt i byens boligområder, hvor naturen er tæt på hoveddøren. ”Her er de gennemsnitlige indtægter højere end andre steder, fordi det er livgivende at leve her. Det er attraktivt. Og dermed dyrere. Selvfølgelig er gode børnehaver og skoler for ens børn i høj kurs, men dem er der efterhånden mange af. I stedet søger vi mod byens natur”. Hvorfor så ikke flytte ud på landet - mange dele af landet er smukkere og mere naturfyldte end byerne nok nogensinde bliver?

”Gode byrum er trækplasteret for at lokke den bedste arbejdskraft til. De kan sikre et stabilt grundlag for fremtiden og er en af løsningerne til at komme ud af krisetider”.

Stordriftsfordele lyder verdensmottoet, mens flere arbejdspladser grupperer sig i byen tæt på de studerende, som bærer en stor del af ansvaret for samfundets udvikling på deres skuldre. Grupperingen af jobs samler arbejdstyrken. Afstanden til arbejdet forkortes. Og vi ser kompetenceklynger i bykvartererne, hvor man gradvis ligner naboen til forveksling. Byen får stordriftsfordele. Længere åbningstider og mere omsætning. Flere boliger på færre kvadratmeter, og et nyt byrum gavner på en gang flere borgere. Og det går stærkt. For:

”Det frister os at flytte på landet, men kun for et kort tidsrum. For vigtigheden af at være i byen, tæt på job, byliv, muligheder og lufthavn spiller en større rolle

omkring • september 2014 25

”Vi ser en øget tendens til en slags udskilningsløb, hvor få byer formår at trække indbyggertallet op, mens de efterladte byer synker hen i den store fraflytning. De byer skal måske have lov til at dø en naturlig og stille død.

Ved at centralisere os i større samfund, får vi nogle stordriftsfordele, som er umulige at opretholde i vejkantsbyerne i takt med urbaniseringen. Måske vi kan flytte pengene fra bevaringspuljen og over i nedrivningspuljen, siger Anders Bjerre og tilføjer, ”at det dog er et politisk spørgsmål, jeg ikke vil blande mig i”. Stordriftsfordele er den mest fordelagtige vej, som virksomheder er tvunget til at følge. ”Derfor optimerer og komprimerer de sig til færre områder. En anden grund er, at de ikke længere er nødsaget til at være fysisk tæt på kunderne”, forklarer Anders Bjerre og fortsætter, ”Et stormejeri kan forsyne hele kongeriget med døgnfrisk mælk – bare for at nævne ét af mange eksempler. Det er en økonomisk optimering. Og de er ikke begrænset af afstanden mellem øst og vest på samme måde i dag”.

Hestevogne og dagslange rejser er skiftet ud med store lastbiler og økonomiske minibiler med mange kilometer på literen. Kun enkelte fastholder dovne transportmidler som et nostalgisk markedsføringsplaster. Imens drøner vi

26 omkring • september 2014

andre forbi disse ølvogne og turistkareter på vej ud ad byen og hen til vores feriehuse på landet. Her kan vi suge frisk luft i lungerne og nyde de naturskønne vejkantsbyer og øsamfund, som er koblet til fastlandet med færgeforbindelser.

Nedlægges et fåtal færgeafgange til ét øsamfund for at opretholde naboøens færge, kan begge øers borgere have svært ved at holde gang i et liv med faste mødetider og et socialliv udenfor øen. ”Det er betydeligt dyrere at holde liv i det stadigt mindre fåtal her, og driften svinder ind, men en større del af kommunernes budget ryger herud til gavn for mindre”, siger Anders Bjerre.

I Kina kan man jævne hele byer med jorden, hvis de ikke gavner udviklingen i samfundet. ”Heldigvis lever vi under andre vilkår”, tilføjer han.

I gamle dage skete det automatisk, at man mødtes i byrummet. Det var mere almindeligt at låne en kop sukker hos nabokonen. I et fattigt samfund – som dengang – var der brug for, at man hjalp hinanden. Nu går vi forbi hinanden og ned i supermarkedet, som først lukker tæt på midnat. Næsten enhver med lejlighed ejer en boremaskine og kan undgå at banke på naboens dør. Og størstedelen af alle haveejere er udrustet med en græsslåmaskine og hækkeklipper til den høje ligusterhæk, hvis funktion er at holde naboen og dem, vi ikke kender, ude. ”I et velfærdssamfund har vi råd til at bo og være alene. Vi kan klare os selv uden at møde andre. Og har vi ikke en god grund til at tage kontakt, holder vi os helst tilbage”, siger Anders Bjerre og uddyber, ”Økonomien skubber fælleskabet ud af os. Og i kombination med teknologi går vi en fremtid i møde, hvor vi kan leve uden overhovedet at have social fysisk kontakt til andre – i stedet finder vi en skakmakker eller chatpartner på

”

”Vi ser en øget tendens til en slags udskilningsløb, hvor få byer ­formår at trække indbyggertallet op, mens de efterladte byer synker hen i den store fraflytning. De byer skal måske have lov til at dø en naturlig og stille død” – Fremtidsforsker Anders Bjerre fra Instituttet for Fremtidsforskning

internettet. Så er det sociale behov dækket”. Måske vi engang gør, som vi ser i science fiction film, hvor hovedpersonen fødes fra en reagensglansproduktion uden kontakt til mennesker – fra han fødes, til han ligger i kisten? ”Forhåbentlig ikke,” skynder Anders Bjerre at sige, ”For vi er socialt afhængige af hinanden. Også de af os, der fra naturens side er generte væsner. Vi skal bare have en grund og et sted til at mødes. Og det er byens baggårde, parker og andre byrum rigtig gode bud på”, konkluderer han og fremhæver et ofte brugt skræmmeeksempel: ”Ørestad på Amager har flotte omgivelser, men da de første beboere flyttede ind var stedet uden livgivende faciliteter, og den ny bydel var en spøgelsesby.

Heldigvis er flere caféer, butikker, hoteller og begivenheder kommet til og har skabt mere dynamik og liv i gaderne – selvom der stadig er udfordringer. I fremtidige byudviklinger skal man absolut tænke mere byrum og gadeliv ind fra starten af et projekt. Det tager selvfølgelig under alle omstændigheder tid at etablere, men med godt design af byrum mv. kan man hurtigere opnå en god udvikling, og dermed også få bedre økonomi i sin byudvikling. Nu har

Københavns Kommune et centraliseret boligområde, der er rationelt fungerende, mens caféejere, hotelejere og butiksindehavere har bedre mulighed for at skabe rentabilitet her end i spøgelsesbyen fra før”.

Naturen er ikke bare skøn, som malerne maler, og digterne digter. Naturen er faktisk noget, som betyder meget for os. Selvfølgelig hjælper en grøn stueplante ikke på en arbejdsplads med et dårligt miljø, men vi får det bedre og er mere produktive, hvis vi trives. ”Man kender det fra at sidde i rum med ét vindue ud til en grå betonvæg. Det putter os hen i en tidslomme, vi hurtigst muligt vil ud fra. Et træ udenfor vinduet kan derimod være med til at gøre både tid og sted mere overskueligt. Vi kan ikke leve i naturen, som Mowgli

Anders Bjerre • Fremtidsforsker Anders Bjerre har været ansat ved Instituttet for Fremtidsforskning siden 1976 og er i dag seniorforsker.

• Blandt hans arbejdsfelter er: fremtidens byer, boliger og byggeri, fremtidens forbrugeradfærd, fremtidens arbejde og ledelse, innovationsprocesser, fremtidens uddannelse og medarbejderudvikling, koblet med livsfaser og kultur.

• I 30 år har han arbejdet med stort set alle felter i samfundsudviklingen, fra analyser af verdens langsigtede ressourcegrundlag til betydningen af kulturforskelle, fra børneliv til seniorliv, fra teknologiske trends til ledelsesteorier, organisationsmodeller og læringsformer.

omkring • september 2014 27

Det grønne virker beroligende og afstressende for patienter og pårørende – og ikke mindst personale. Derfor er naturlige elementer afgørende i sygehusprojekter som OUH – Odense Universitet Sygehus

”

”Det er blevet almindeligt at inddrage de mange naturgivne kvaliteter i nye byggeprojekter. Det ser man bl.a. ved de nye superhospitaler og deres hospitalshavers funktionalitet”

28 omkring • september 2014

– Fremtidsforsker Anders Bjerre fra Instituttet for Fremtidsforskning

”

”Landskabet, som fylder imellem bygninger, gør byen mere organisk og levende og hænger i fin tråd med Inger Christensens digt om ’byen, der er blød som en krop’. Blød og uden hårde kanter bliver byen nok aldrig. Men balance i byens rum er et vigtigt parameter for, at kommuner kan både så, gøde og dyrke sin egen fremtid” – Fremtidsforsker Anders Bjerre, Instituttet for Fremtidsforskning

gør i Rudyard Kiplings Junglebogen, men vi kan inddrage organiske elementer i vores omgivelser”, beskriver Anders Bjerre.

Hvis man kigger tilbage i tiden, så samfundet ofte skævt til de ”sære” arkitekter, som snakkede om landskaber og grønne områder i byen. Det har ændret sig, og en ny æra for landskabsarkitekter er begyndt. ”Det er blevet almindeligt at inddrage de mange naturgivne kvaliteter i nye byggeprojekter. Det ser man bl.a. ved de nye superhospitaler og deres hospitalshavers funktionalitet. Det viser sig, at en hel del patienter får det bedre af at kunne fornemme naturen. Sygepersonalet aflastes af, at de syge får det bedre, og et godt personale servicerer patienterne bedre – og en god cyklus er skabt.

Alene sygdom er en stor faktor i produktiviteten. Det drejer sig ikke kun om, hvordan du bliver behandlet af kollegerne og chefen. Også omgivelserne er et vigtigt aspekt af vores velbefindende og nedsættelse af sygdom. Det kan betyde, at vi f.eks. yder én procent ringere, hvis vi har det to procent dårligere.

Når vi omgiver os med natur, får vi det bare bedre. Det er svært at sætte fingeren på, hvad det præcis er. Det organiske drager noget frem i os”, siger Anders Bjerre og uddyber med en parallel til Italien:

men det er en vigtig nedkølingskilde i varmere byer som Rom. Træet giver skygge og læ for regn. Og ikke meget andet. Alligevel tiltrækkes vi af disse organiske elementer” Med naturen – det blå og det grønne – kan byerne skabe en identitet, de kan opbygge og udbygge en fremtid med. Ifølge Anders Bjerre er det centralt for en bys fremtid: ”Landskabet, som flyder ind mellem bygningerne, gør byen mere organisk og levende og hænger fint sammen med Inger Christensens digt om byen, ’der er blød som en krop’. Blød og uden hårde kanter bliver byen nok aldrig.

Men balance i byens rum er et vigtigt parameter for, at landets kommuner kan både så, gøde og dyrke deres egen fremtid”.

”Pladsen Piazza Navona i Rom er en smuk plads med et par springvand. Stedet fremstår lokkende – trods sin enkelthed. Og folk strømmer til den åbne plads. Læg mærke til hvordan et springvand med sine levende bevægelser altid fascinerer os – det taler tilsyneladende til noget basalt i os. Det er det samme med en stor plads med ét enkelt træ. Der er noget uforudsigeligt, når det står og svajer en smule i vinden. Vi kan ikke komme uden om den følelse naturen kan fremkalde. Springvandet har ingen betydelig funktion i det danske klima,

omkring • september 2014 29

Af Dexter Landau

den blågrønne haveby – klimatilpasningsplan for kokkedal by

KLIMATILPASNING OG BYUDVIKLING SKAL GÅ HÅND I HÅND I KOKKEDAL Klimatilpasningsplan for Kokkedal skal kombinere LAR med kulturelle, sociale og miljømæssige forbedringer for 3000 borgere

30 omkring • september 2014

omkring • september 2014 31

B

orgere og boligforeninger i Kokke dal, Nordsjælland, er i de senere år blevet meget berørt af voldsomme oversvømmelser som følge af skybrud. Det har fået Fredensborg Kommune og boligforeningerne i byen til at slå sig sammen med Realdania og Lokale- og Anlægsfonden om en klimatilpasningsplan, der skal løse den problemstilling og samtidig nytænke hele området på et kulturelt, arkitektonisk, socialt og miljømæssigt plan.

Projektet er et af de største af sin art i Danmark og man håber på, at man i fællesskab kan tilføre Kokkedal effekt i form af synergi mellem

32 omkring • september 2014

LAR og byudvikling. Fra borgernes side er der lydt ønske om bedre rekreative muligheder og mere harmoni i byrummet, men der er mange udfordringer forbundet med en bydel på 69 hektar, som består af store grønne områder med naturpræg, boligforeningernes fælles friarealer, parkeringsarealer, gågade, indkøbscenter og sportshal. ”Med det her projekt arbejder vi med hele paletten af det, vi kan som landskabsarkitekter,” siger landskabsarkitekt på projektet, Peter Raaschou-Nielsen.

Han fortsætter: ”Først og fremmest skal projektet løse forsyningsselskabets udfordring i forhold til regnvand og skybrudsituationer, og til det har vi fået økonomisk støtte flere steder fra. Men samtidig skal vi også integrere det på en naturlig måde i et alsidigt, offentligt rum og skabe dobbeltanvendelse i form af aktiviteter og opholdssteder i forbindelse med afledning af regnvand på overfladerne.”

Vandet som vartegn I den Blågrønne Haveby spiller vandet en vigtig rolle i forhold til byudviklingen.

Tilgangen er, at vandet ikke bare skal opsamles og afskaffes, det skal kontrolleres og udnyttes. ”Ledetråden for projektet er, at vi gør vandets vej til borgernes vej. Vi kobler vandet på menneskets bevægelse, der hvor folk færdes og opholder sig, og bruger det til at knytte de forskellige funktioner i bydelen sammen. På den måde skabes bedre opholdsmuligheder for alle borgergrupper,” siger Peter Raaschou-Nielsen.

“Helt konkret arbejder vi med at prioritere, hvor vi bliver nødt til at etablere nye anlæg, og hvor vi kan tilpasse de eksisterende profiler til at håndtere overfladevandet på en sammenhængende og naturlig måde, der også skaber oplevelser, rekreative kvaliteter eller begge dele.”

For eksempel arbejder Kokkedal-gruppen med en ide, de har lånt fra historiske haveanlæg: Ved at forbinde store opdæmmede arealer og lavereliggende søer med et relativt smalt rør kan man skabe et springvand, der kun vil være aktivt ved de store regnskyl. På den måde skabes en oplevelse og et meget konkret billede af vandets kraft og bevægelse.

“Det er også tanken” forklarer Peter RaaschouNielsen “at skoler og sportsklubber får nye muligheder gennem projektet. I natur- og teknikfagene kan vandløbene give mulighed for at studere dyreliv eller eksperimentere med vandkraft, dæmninger og den slags. Vi arbej-

omkring • september 2014 33

der også med en ide til en vandlegeplads, hvor balancebomme og springstave vil være med til at gøre klimasikringen børnevenlig” I det hele taget giver projektet med sin størrelse utrolig mange muligheder for at eksperimentere og prøve forskellige ting – fra grøftekanter til den nye “Bølgepladsen” ved Egedalshallen. Det er dog i alle sine inkarnationer vigtigt for holdet, at vandet forbliver SYNLIGT – “Det er jo det der er attraktionen ved konceptet” siger Peter Raaschou-Nielsen, “her er ingen skjulte volumener. Alle løsninger bliver designet, så de også er smukke når de er tørre. I langt det meste af tiden vil her jo

34 omkring • september 2014

ikke være oversvømmet. Og både våd og tør skal naturen være til glæde for de meget forskellige brugergrupper i området.”

Målsætningen skal blandt andet nås ved at gøre håndteringen af regnvandet til mere end opsamlingsbassiner og afledning. Det skal synliggøres og skabe smukke og funktionelle rammer omkring mange typer oplevelser for både unge og gamle. Dobbeltanvendelsen af vandet og vandets vej får LAR og byudvikling til at gå i hånd i hånd, og derved skabes den Blågrønne Haveby i Kokkedal.

”

”Ledetråden for projektet er, at vi gør vandets vej til borgernes vej.

Vi kobler vandet på menneskets bevægelse, der hvor folk færdes og opholder sig, og bruger det til at knytte de forskellige funktioner i bydelen sammen. På den måde skabes bedre opholdsmuligheder for alle borgergrupper” – Landskabsarkitekt Perter Raaschou-Nielsen

BYGHERRE/ORDRERGIVER: Fredensborg Kommune, Realdania, Lokale- & Anlægsfonden AB Hørsholm Kokkedal, Boligforeningen 3B INGENIØR: Rambøll STATUS: Konurrence vundet 2012. Projektering igangværende 2013. 1. spadestik 6. november 2013.

FOrventes afsluttet 2017 Område: Ådalen, bymidten samt Egedalsvænge, Byengen, Nordengen, Skovengen og Engen UDEAREAL M²: 69 ha SAMLET ANLÆGSSUM: 100 mio. DKK

omkring • september 2014 35

Af Magnus Dirksen

Det grønne strøg i København

Taghaven på Rigsarkivet i København er en grøn kobling med græs, beplantede flader og oaser til ophold. Langs en af byens mest befærdede veje kan man nu nyde naturen – mens taghaven gavner hele byen

I

2009 stod det nye Rigsarkiv ved Kalvebod Brygge i København færdigt, kronet af en 7.000 m² stor, offentlig tilgængelig taghave. Det nye grønne byrum strækker sig 220 meter langs Rigsarkivet og er en del af et hævet gang- og cyklist-parkstrøg, som, når det er færdigt, vil forbinde Dybbelsbro med Bernstorffsgade i indre by og fungere som en rekreativ, alternativ rute til den hårdt trafikbelastede Kalvebod Brygge. Samtidig er taghaven en del af kommunens plan for flere grønne tage. Tage der bruger og forsinker regnvandet i stedet for at sende det ud i kloakken.

Samtidig forvandler de grønne tage de normalt mørke overflader til grønne tagflader. Noget der kan få stor effekt i forhold til temperaturen – ikke bare i bygningen men også i byen.

Hvad kan et grønt tag?

Grønne tage fungerer som en eng i byen. De optager, fordamper og forsinker regnvandet.

På denne måde bidrager grønne tage til en bæredygtig byudvikling ved at bruge regnvandet som en livgivende ressource i stedet for, at det bare løber hurtigst muligt ned i kloakkerne, optager kapaciteten ved skybrud og er med til at skabe overløb og vand i gaderne og kældrene.

På bygningsniveau giver de grønne tage en bedre isolering og holder varmen ude af bygningerne i sommerperioden. Bygningerne bliver ikke bliver så varme indvendig, og behovet for køling af Rigsarkivets følsomme materialer reduceres i dette tilfælde. Om vinteren holder de grønne tage desuden kulden ude af bygningerne og reducerer derved behovet for opvarmning.

36 omkring • september 2014

De traditionelle tage suger varmen til sig og holder på varmen. Man taler om at byerne skaber varme-øer i vores miljø. Specielt i varmere klimaer kan varmeøerne have en række negative sideeffekter og det giver derfor god mening at arbejde på at køle København i takt med at klimaet på vore breddegrader ændrer sig.

Beregninger viser at verden ville spare 24 gigatons CO2, hvis man malede alle tage i de varme områder hvide. Det er naturligvis ikke realistisk i København, men tallet peger på den store effekt, vi kan opnå med relativt enkle midler.

Et LAR projekt med bredspektret effekt Schønherr arbejdede sammen med Rigsarkivets arkitekter PLH på at udvikle det grønne tag, der altså både har tekniske, klimamæssige og bymæssige fordele. Med anvendelsen af specialjord, lag af nedknust tegl samt vandreservoir-

Foto: ABC Luftfoto omkring • september 2014 37

plader tilbageholdes regnvand, så mængden, der ledes til afløb, reduceres eller forsinkes gevaldigt. ”Vi vurderer at 60-70 procent af det vand der falder på det store tag holdes tilbage og bruges til planterne”, fortæller LAR ekspert og landskabsarkitekt på Rigsarkiv-projektet, Peter Raaschou-Nielsen. Udover at holde regnvand tilbage, og recirkulere det i et naturligt kredsløb, har projektet en positiv effekt på insekt- og dyrelivet i byen. ”Taghavens flora sætter gang i fødekæden og gør det attraktivt for mindre insekter og dyr at leve i beplantningen. Det er en sidegevinst i projekt, som bekræfter os i, at det både er effektivt i forhold til skybrudssikring og gavnligt for miljøet”, understreger Peter Raaschou-Nielsen.

38 omkring • september 2014

Som en del af det naturlige kredsløb, ophobes nedbøren i tagets vækstlag og bruges efterfølgende af planterne. Når vandet fordamper bruges varme, og det har en temperatursænkende effekt både for taghavens besøgende og for bygningen under den. De store tilplantede arealer binder desuden støvpartiklerne i luften og er på den måde med til at sænke byens partikelniveau. Endelig har vi fotosyntesens omdannelse af CO2, der også tæller positivt med i det globale klimaregnskab. ”Ved at lave denne type projekter forbedrer vi byen ud fra devisen ”mange bække små”. Kommunerne må nødvendigvis tænke langsigtet i forhold til regnvandsbelastning og luftkvalitetsforbedringer, men samtidig høster de masser af fordele på kort sigt med de rekreative værdier, med afkølingen af området og det bogstaveligt talt blomstrende dyreliv, der er opstået her”, pointerer Peter Raaschou-Nielsen.

Bygherre/ordregiver: Slotte og kulturEjendomme bygningsArkitekt: PLH Arkitekter a/s Landskabsarkitekt: schønherr Ingeniør: Grontmij a/s Entreprenør: E. Pihl og søn a/s Status: realiseret 2009 udeAreal: 9000 m2 heraf 7000 m2 tagterasse Anlægssum landskab: 15 mio. DKK

omkring • september 2014 39

Af Holger Dahl

schønherrs fagansvarlige Schønherrs to fagansvarlige arkitekter inden for området LAR og klimatilpasning er Lars Nybye Michel og Peter Raaschou-Nielsen. Lars sidder på kontoret i Aarhus og Peter holder til i Købehavn, men de to farer desuden land og rige rundt for at følge op eller føre tilsyn med de mange projekter, de har gang i. Ud over projektarbejdet er det de Fagansvarliges opgave at garantere, at Schønherrs viden på klimaområdet er på omgangshøjde med tidens krav. Det betyder en masse fagtidsskrifter, en masse konferencer – og vigtigst af alt – en masse praktisk erfaring.

P

eter Raaschou Nielsen, er uddannet Cand. Hort. Arch i år 2000.

Efter et par år hos Københavns Kommune og den franske planlægningstegnestue HYL i Paris landede han hos Schønherr i 2005. Dengang var klimasikring og LAR ikke engang blevet begreber i almindeligt arkitektordforråd endnu, men da Peter blev sagsarkitekt på det store projekt med taghaven på Rigsarkivet i København blev hans interesse vakt.

peter raaschou-nielsen Landskabsarkitekt cand.hort.arch. MDL Byggeøkonom MDB pr@schonherr.dk / +45 3318 9183

“Jeg er glad for, at et projekt har et indhold, der rækker ud over det rumlige og æstetiske”, som han siger. “Når vandet og klimaet bliver det kreative benspænd, der udfordrer vores projekter, finder vi tit løsninger, der både er smukke og velfungerende - og som samtidig kan være med til at skabe en rigere by - og spare penge, der ellers ville blive brugt på meget dyre kloakudvidelser.

"Det kan jeg godt lide at være med til”.

Klimatiltagene i byrumsprojekterne er ofte usynlige, men de er der – og skaber dermed historien og hele meningen med projektet.

“Hver for sig er projekter som Rigsarkivets taghave måske som små dråber i havet, men det tiltaler mig, at de HAR en effekt” siger Peter Raaschou Nielsen.

“De små tiltag, der gør den store forskel, er en daglig historie om, at det nytter noget, og samtidig er det en stor fornøjelse at kunne udnytte vores faglighed til at finde effektive løsninger i helheden i stedet for blot at grave kostbare rør ned i undergrunden”.

lars nyebye michel Landskabsarkitekt cand.hort.arch. MDL lnm@schonherr.dk / +45 8618 6910 Foto: Carsten Ingemann

40 omkring • september 2014

Peter er ankermand på Schønherrs arbejde med Danmarks hidtil største klimatilpasningsprojekt i Kokkedal i Nordsjælland, hvor Fredensborg Kommune sammen med fem boligforeninger er bygherrer på et 29 ha stort blågrønt projekt, der med lokal håndtering af regnvand vil beskytte mod oversvømmelser

Harrestrup Å

og samtidig bruge vandet som grundlag for helt nye rekreative muligheder til områdets beboere. Projektet er beskrevet i en anden artikel i dette magasin.

velserne. Det er et eksempel på, hvordan man finder løsninger i opgavens andre elementer”.

I Schønherrs Aarhus-afdeling er det Lars Nybye Michel, der er fagansvarlig for samme område. Lars er også uddannet Cand. Hort. Arch. og blev færdig på KU Life, som det hed dengang, i 2002.

Både Lars og Peter arbejder dagligt med klimatilpasningsprojekter, og bruger desuden tid på at studere projekter og løsninger fra andre steder. “Det gode ved vores fag, er, at det handler om etik lige så meget som om æstetik” siger de samstemmende.

En af Lars’ spidskompetencer er kotering og terrænbearbejdning, så for ham er tidens nyfundne interesse i lokal afledning af regnvand blot en naturlig videreføring af et centralt aspekt af faget. “Det har jo altid været vigtigt for et projekt at tænke over, hvor vandet løber hen. Det nye er, at vandet nu også skal bruges aktivt – synliggøres i stedet for at løbe i rør under jorden.”, siger Lars og fortsætter, “det spændende ved den nye bevidsthed om regnvandsafledning og skybrudssikring er den interaktion, vi får, mellem de mange fagligheder - der pludselig skal samarbejde på nye måder. Det er dér, vi for alvor får brug for arkitektens helhedssyn – så vi ikke mister overblikket i processen.”

At finde de løsninger, der gør en forskel og er med til at ændre verden, er for begge de to arkitekter det afgørende.

Og overblik er noget, Lars lægger vægt på. “Det er vigtigt, at vi hele tiden tænker på den værdi, vores arbejde skaber, og ikke udelukkende går op i de æstetiske aspekter” siger han. For Lars Nybye Michel er et projekt rigtig godt, når det føjer sig naturligt efter stedet, opfylder sit formål og så har dét lille ekstra, der skaber opmærksomhed eller eftertanke. “Det kan være meget forskelligt” fortæller Lars. Et belægningsmønster, der overrasker, et gelænder eller en kant - man ved ikke helt, hvor man finder det, men når den er der, så er man ikke i tvivl.

Lars arbejdede bl.a. i 2007 og 2008 med skitseprojektet Regnvand til Risskov, hvor Schønherr udviklede en plan til regnvandsopsamling på udvalgte steder i Risskov. “Her arbejdede vi meget med konteksten”, fortæller Lars og uddyber, “opsamlingsbassinnerne blev formgivet vidt forskelligt - men inspireret af omgi-

omkring • september 2014 41

SANKT ANNÆ PLADS – SKYBRUDSSIKRING I INDRE KØBENHAVN

FORSYNINGSSELSKAB STØTTER SKYBRUDSSPLAN I HOVEDSTADEN Klimatilpasningen på Sankt Annæ Plads er et af de ­første igangsatte projekter i Københavns Kommunes skybrudsplan for at sikre byen mod fremtidige skybrud, og takket være ny lovgivning har Hovedstadsområdets Forsyningsselskab kunne støtte projektet Af Dexter Landau

42 omkring • september 2014

omkring • september 2014 43

S

ankt Annæ Plads er et vigtigt demon strationsprojekt for, hvordan man kan udnytte den nye lovgivning til at finansiere skybrudssikring i gadeplan. Det er nu tilladt forsyningsselskaberne at støtte projekter, der aflaster kloakeringen, og HOFOR (Hovedstadsområdets Forsyningsselskab) har derfor kunnet bidrage med næsten halvdelen af budgettet til projektet omkring Sankt Annæ Plads, Kvæsthusgade og Nyhavn Øst.

tigt, at borgernes adgang til grønne og blå områder sikres, og at klimatilpasningen ikke sker på bekostning af deres ønsker og byrummets historie.

“Konkurrencen om projektet startede som et parallelopdrag, hvor flere af forslagene bød på en ændring af pladsens udformning. Vores forslag lagde imidlertid vægt på at tage udgangspunkt i den eksisterende struktur med det grønne midterareal og at udnytte de muligheder, det rummer. Bygherren lod borgerne have indflydelse på den endelig beslutning, og de ville også gerne bevare pladsens struktur og historie intakt,” udtaler landskabsarkitekt på projektet, Sanne Slot Hansen.

”Vores grundtanke med projektet er, at Sankt Annæ Plads skal give rum for ­passage, pause og promenade. Vi fjerner eksisterende barrierer og styrker sammenhængen mellem det grønne anlæg og gaderummet”

I de senere år er Danmark blevet ramt af store skybrud, som især er gået ud over storbyerne. Den 2. juli 2011 ødelagde vandmasserne for hundredevis af millioner kroner i København. Derfor har Københavns Kommune lavet en skybrudssplan, som en udløber af sin klimatilpasningsplan, for, hvordan man kan lede vandet væk fra kældre, veje og knudepunkter.

Samtidig skal projektet på Sankt Annæ Plads også bruges til at optimere og nytænke social værdi for borgerne i lokalområdet. Det er vig-

44 omkring • september 2014

Central k l i m at i lpasning Sankt Annæ Plads’ placering tæt på Københavns – Landskabsarkitekt Sanne Sloth Hansen Havn gør, at den er oplagt at udnytte til klimatilpasning for lokalområdet, og den skal derfor lede vand fra et byområde på ca. 18 hektar ud i havnen ved skybrud. Skybrudssikringen i projektet er centreret omkring det grønne midterareal. På begge sider af pladsen ledes vandet væk fra bygningsfacaderne og ind mod det grønne areal, der sammen med kørebanerne på gaden, kommer til at fungere som en skybrudskanal, som transporterer regnvand ud i havnen. Det grønne område gøres derfor bredere, nedsænkes og suppleres med rørføring under jorden, så de store mængder vand kan transporteres væk uden at ødelægge byrummet.

Det gør, at Sankt Annæ Plads sikrer sig selv og oplandet omkring pladsen mod skybrud.

”Det essentielle er, at vandet bliver ledt væk fra kældrene på pladsen og ud i havnen. Vi sparer penge ved at reetablere det grønne område på Sankt Annæ Plads, i stedet for at man skal istandsætte kældre hver gang, der er skybrud i København,” siger Sanne Slot Hansen.

Mere plads til byliv Et større grønt midterareal vil også indbyde til flere aktiviteter, mere leg og mere liv. Sankt Annæ Plads’ grønne profil styrkes ved plantning af nye træer og bede, men der arbejdes også meget på at bevare de eksisterende træer på trods af den omfattende terrænregulering. På den måde understøttes det fredelige byliv, der allerede er på pladsen og de omkringliggende gader. Den østlige del af Nyhavn indrettes med egen skybrudssikring og optimeres til byliv på lige fod med resten af havnen.

En vigtig del af projektet er at færdiggøre området omkring de nye byrum ved Skuespilhuset og Kvæsthusmolen. Det nye parkeringsanlæg på molen erstatter 500 p-pladser i området, hvilket giver plads til et bedre byliv. Bredere fortove og cykelstier giver mere albuerum til bløde trafikanter, den gennemkørende trafik reduceres og hastigheden dæmpes.

”Vores grundtanke med projektet er, at Sankt Annæ Plads skal give rum for passage, pause og promenade. Vi fjerner eksisterende barrierer og styrker sammenhængen mellem det grønne anlæg og gaderummet,” siger Sanne Slot Hansen.

Området omkring Sankt Annæ Plads vil i fremtiden have mere plads til at være et frirum for de lokale, med legepladser, caféliv og arrangementer. Borgerne i den historiske bydel vil samtidig være sikret imod skybrud, og hele byrummet vil fremstå som en helhed, der i sin tilgang kan inspirere løsninger af samme karakter i resten af København.

BYGHERRE/ORDRERGIVER: Kvæsthusselskabet (i samarbejde med Københavns Kommune og Hofor) BYGHERRERÅDGIVERE: Emcon BYGNINGSARKITEKT: Lundgaard og Tranberg INGENIØR: Rambøll ØVRIGE SAMARBEJDEPARTER: Maria Fabricius Hansen STATUS: MEDIO August 2013 – ProjektFORSLAG AFLEVERET UDEAREAL M²: 24500 m2 ANLÆGSSUM LANDSKAB: 108 mio. heraf ca. 73 mio. til omlægning, og 35 mio. til regnvandshåndteringen

omkring • september 2014 45

Af Magnus Dirksen

Med en sikring mod regnvand er Fredensborg Slotshave genskabt

barok

uden gummistøvler

46 omkring • september 2014

Schønherr har efter en fem år lang gennemgribende renovering fuldendt den over 250 år gamle Fredensborg Slotshave – og tilføjet regnvandshåndtering

F

redensborg Slot i Nordsjælland er oprindelig anlagt som Frederik Vs jagtslot. I dag er det regentparrets mest benyttede residens næst efter Amalienborg. Klimaforandringerne rammer også vore slotte, så slotshaven kunne have udviklet problemer med oversvømmelser og dyre rørlnedgravninger. I stedet har den nylige renovering tilført barokhaven en løsning, der klimasikrer den royale have med tørre alléer og områder.

I september 2013 blev Fredensborg Slotshave genindviet efter en omfattende renovering. Formålet var i hovedtræk at genskabe det barokke haveanlæg fra år 1759. Grundlaget for barokhaven blev allerede anlagt af Frederik V’s farfar, Frederik IV, og hans havearkitekt Johan Cornelius Krieger i 1720’erne. Havearkitektens idé med alléernes syv sigtelinjer blev videreudviklet i Frederik V’s tid. Han ansatte den franske arkitekt og havearkitekt NicolasHenri Jardin og den danske billedhugger Johannes Wiedewelt til at afslutte det, hans farfar havde startet. Samarbejdet resulterede i slotshaveanlægget – som skulle blive Danmarks første barokanlæg. Men arbejdet nåede aldrig at blive fuldendt. Og siden Frederiks V’s død i 1766 har haven manglet en egentlig afslutning. I løbet af historien har anlægget været udsat for fortolkninger og ændringer i henhold til tidernes vaner og præferencer. Det var derfor naturligt, at samle havens elementer i en endelig finale og at føre den tilbage til dens oprindelige grundtanke: en slotshave med fint afstemte og kunstneriske kvaliteter i et harmonisk samspil mellem slot, have og det omkringliggende landskab. Netop dét, kendetegner den perfekte barokhave. Og med en integreret regnvandshåndtering er den blevet moderniseret og forvandlet.

Foto: Jens Lindhe

omkring • september 2014 47

”Brede Allés store styrke er dens monumentalitet, udtrykt gennem bl.a. bredden, terrænformen og forbindelsen til landskabet samt skulpturernes størrelse og tyngde” – landskabsarkitekt på projektet, Sine Boye Villadsen.

Planens hovedgreb var • At bevare og genskabe de primære grundstrukturer fra barokhavens grundlæggelse i 1720’erne • At genskabe helhederne i det imponerende helhedskunstværk, som Nicolas Henri Jardin gennemførte i samarbejde med Johannes Wiedewelt i midten af 1700-tallet • At sikre de romantiske landskabsscenarier, som Rudolph Rothe skabte i midten af 1800-tallet, såfremt de kan underordnes de markante barokstrukturer og ikke kompromitterer den tiltænkte virkning

48 omkring • september 2014

”Vi har renoveret det bevaringsværdige sted med moderne tekniske løsninger, så det harmonerer med arkitekturen, landskabet og de kunstneriske grundværdier”, fortæller repræsentant for bygherren, Styrelsen for Slotte & Kulturejendomme, Christine Waage Rasmussen, ph.d, landskabsarkitekt, og uddyber: ”Vi har prioriteret bevarings- og genskabelsesindsatsen sådan, at projekter, der har til hensigt at sikre, afdække, og tydeliggøre de overordnede strukturer, rammer og helhedsudtryk, går forud for projekter, som har til formål at genskabe enkelte elementer med meget høj detaljeringsgrad” Styrken er tilbage Opførelsen af Fredensborg Slotshave var i 1700-tallet en kulmination på en storhedstid. Og barokhaven var en magtdemonstration, der skulle understrege, at naturen kunne tøjles af mennesket. Sådan virker stedet stadig. Og fra et centralt punkt kan – og kunne – monarker skue ud over det levende kunstværk. Men over 250 års skiftende tider og almindelig udvikling havde sløret styrken i det oprindelige anlæg. Dét gjorde den gennemgribende renovering

”

Foto: Jens Lindhe

”Vi prioriterer det bevaringsværdige sted med moderne tekniske løsninger, der har harmoneret med arkitekturen, landskabet og de kunstneriske grundværdier” – Repræsentant fra bygherre, Styrelsen for Slotte & Kulturejendomme, Christine Waage Rasmussen, Ph.d., landskabsarkitekt

op med uden at forsøge at skabe en nøjagtig rekonstruktion ellerat skabe en museumshave.

pladsen og til Gratiernes Dam for til sidst at blive ledt via en recipient til Esrum Sø.

”Det skyldes både de økonomiske afvejninger i forhold til anlæg og drift, og ikke mindst den holdning, at nøjagtige rekonstruktioner var vanskelige at udføre grundet utilstrækkelig viden om det tiltænkte originale udtryk. Derfor har vi har genskabt haven ud fra det historiske grundlag og formsprog i kombination med fornyelser og forenklinger”, fortæller Christine Waage Rasmussen.

”Mellem alléerne er opsamlingsbassinerne integreret som en del af slotshaven. De er en mellemstation for regnvand. Og før vandet ledes videre, udnyttes det til at tilføre nyt vand til Våbendam og supplere med vand til Ballonpladsen”, forklarer landskabsarkitekt på projektet, Sine Boye Villadsen. Alle tre bassiner er en del af landskabet. Og ved man det ikke, kunne man tro, de kun var etableret for skønhedens skyld. Men de er den ene halvdel af et todelt regnvandshåndteringssystem:

I moderniseringen var det nødvendigt at fokusere på en forbedret regnvandshåndtering. For: ”Specielt parterret (red.: et haveanlæg med geometrisk mønstre) havde store problemer med nedsivningen, når det regnede kraftigt.

Samtidig var beplantningen svækket af den vandholdige jord, og røddernes mistrivsel var kraftig påvirket af grundvandet, der ligger meget højt i området”, understreger Christine Waage Rasmussen. Under parterret, som former sig i en halvcirkel ved Fredensborg Slot, er et der anlagt et nyt dræn og afvandingssystem. Via ledninger ledes det til i regnvandsbassinerne Våbendam, Ballon-

”Den anden del af systemet, som ikke er forbundet til bassinerne, leder regnvandet

omkring • september 2014 49

”Den historiske ånd er bevaret i en smuk helhed trods den gennemgribende renovering”, fortæller repræsentant for bygherren, Styrelsen for Slotte & Kulturejendomme, Christine Waage Rasmussen, ph.d, landskabsarkitekt.

direkte ud i Esrum Sø - enten via rørledninger eller åbne grøfter”, forklarer Sine Boye Villadsen og uddyber, ”Ved at lede overfladevand hurtigt væk fra grusstierne og ud i græsarealer via grøfter, minimeres skylskader på grusstierne og giver derved en besparelse af udgifterne af stiernes vedligeholdelse. Effekten kommer ved, at der er arbejdet med faldforholdene, primært tværfald/pilhøjderne på stierne. Primært ledes vandet i Brede Allé ud i skoven, hvor det gavner beplantningen, og i grøfter, hvor det ledes ud i

50 omkring • september 2014

Esrum Sø i et moderat tempo. Her sammenfletter man haveanlægget i en cyklus ved at pumpe regnvandet tilbage igen og bruge det til vanding af anlægget, hvis det i længere tid ikke har regnet – eller hvis området er tørt”, fortæller Sine Boye Villadsen. Øko-systemet er en del af forbedringerne af haveanlægget og lægger sig op ad forståelsen for barokhaven. ”Den historiske ånd er bevaret i en smuk helhed trods den gennemgribende renovering”, siger repræsentanten fra bygherre, Christine Waage Rasmussen.

Og det er efter hendes mening bestemt lykkes: ”Haven vil om få år stå i sit fulde flor til alles fornøjelse, men det er allerede en stor nydelse at opleve stedet og det resultat, som er skabt”.

Kronen på værket Fra parterret strækker syv sigtelinjer sig ud i et allésystem fra ét og samme punkt. Kronen på værket er Brede Allé. Som hovedakse fører den én ned ad en snorlige og bred rute. Her står imponerende, renoverede skulpturer langs siderne. De betragtes som enestående stykker dansk kunsthistorie. Begge sider er prydet med lindetræer og åbner op for et frit udsyn til Esrum Sø. ”Brede Allés store styrke er dens monumentalitet, udtrykt gennem bl.a. bredden, terrænformen og forbindelsen til landskabet samt skulpturernes størrelse og tyngde. I modsætning til før, hvor alle rummene var lukkede rum, er de nyplantede alléer åbne med skarpklippede former, hvilket knytter sig til barokkens formsprog og åbner op for et smukt udsyn til Esrum Sø”, siger seniorpartner Torben Schønherr En sidste, tværgående allé forbinder ruterne i en omkransende strækning i haveanlægget og binder haven sammen. Desuden inkluderer opgaven i Fredensborg Slothave etablering af en helikopterlandingsplads, der er placeret i ”Den reserverede have” også kaldet ”Giardino Segreto”.

Den er dog modsat resten af Fredensborg Slotshave skjult for offentligheden.

Bygherre/ordregiver: Slotte & kulturEjendomme Ingeniør: Andersen & Grønlund Konsulent: Annemarie Lund Status: Renoveringen blev afsluttet i september 2013 med indvielse samme måned Areal: 65.000 m2 Anlægssum landskab: 15 mio. DKK

omkring • september 2014 51

”

”Fredensborg er fortællingen om slottet på bakken, tydeliggjort ved det hævede parterre, det store fald mod Dybe Allé og forbindelsen til Esrum sø i det smukke danske landskab. På samme måde som Nicolas-Henri Jardin nytolkede Johan Cornelius Kriegers plan og skabte Brede Allé, har vi nytolket Jardins plan ved at hæve Parterret foran slottet, og sænket terrænet til et møde med Dybe Allé.”

52 omkring • september 2014

– Landskabsarkitekt Torben Schønherr

Foto: Jens Lindhe 53 omkring • september 2014

Selfiearkitekturens æra er endelig forbi I tyve år har vore storbyer begejstret opført det ene spektakulære bygningsværk efter det andet, men ofte har omgivelserne ikke fået samme opmærksomhed som de selvbevidste byggerier. Nu vender det Af Rikke Juul Gram

Foto: Martin Dam Kristensen

omkring • september 2014 55

N

år man sidder i Københavns metro, mens toget suser futuristisk afsted på sin højbane ud over Amager, kan man for en stund føle sig som en verdensborger i en international metropol.

Højbanens skarpe spor trækker forbi smukke og prisbelønnede enkeltstående bygninger og man føler sig forbundet med verdens fræsende urbanisering og dens udtryk af funky, flimrende og opklippet modernisme.

Men når man efter togturen står på en vindblæst vej for foden af et af tidens ikonbyggerier, føler man sig mere afkoblet end forbundet. Ørestaden er blevet Københavns vindblæste udstillingsvindue for moderne arkitektur – og det er der sådan set ikke noget galt med.

Problemet er byplanen: At der er så langt mellem snapsene, som man siger – men på den anden side: Når man efter sin ekspeditionstur med metroen sidder alene ved højbanen – på dén ensomme bænk en venlig kommunal parkafdeling har placeret overfor den amagerkanske intethed, er man glad for det – for hvis man havde en masse snaps lige dér, ville man uden tvivl blive alkoholiker.

mangler – også begyndelsen til en ny og stærkere forståelse af, hvordan byudvikling KAN være – hvis det byrum, som menneskers færdes i, var udgangspunktet. Heldigvis er der tegn på, at planlæggere og arkitekter er begyndt at drømme om en ny og mere menneskenær virkelighed.

Den klassiske europæiske by opstod som en blanding af magtens katedraler, og myldrende, knopskydende tilfældig vækst. Med kirkerne som de centrale vækstcentre blev markedspladserne, klostrene, og paladserne placeret i byen efter magthavernes anvisninger. Bolig- og handelskvarterer bugtede sig på kryds og tværs ind imellem dem; ikke som følge af central planlægning, men som følge af det, man lidt køligti dag kalder "brugerdrevne processer".

Folk byggede, hvor de kunne komme til det. De grupperede sig efter økonomiske muligheder eller efter erhverv, og på den måde opstod kvarterer med stadig tættere strukturer. Udviklede over dekader, mangfoldigere med tiden.

Den rigdom i skala og oplevelse, der blev skabt ved en sådan kaotisk udviklingsmodel, er det ikke siden lykkedes at efterligne i de moderne forsøg på at planlægge byer.

”Spørg bare, hvad de synes i Gellerup eller lignende planlagte nye bydele, hvor resultaterne af infrastrukturens overherredømme tydeligt ses i dag”

Ørestaden er på den måde både en begyndelse og en afslutning. Den er et gravmonument over de store aksiale planers epoke, men netop derfor – i kraft af sine åbenlyse

– Rikke Juul Gram, Partner ved Schønherr

Især modernismen i det 20. århundrede har berettiget måttet lægge navn til en kritik af mislykket byudvikling. Udvikling, der baserer sig på Le Corbusiers ideelt set glimrende ideer om den strålende by – la cité radieuse – hvor kvartererne er opdelte efter funktion: Handel, produktion, bolig, rekreation.

Husene står på stylter over landskabet, så man kan parkere under dem, og store rationelle veje forbinder de forskellige funktioner. Et logisk og i teorien uimodståeligt koncept, der desværre i praksis ikke vist sig anvendeligt i skabelsen af fællesskabets rum, modernismens øvrige enorme betydning og arkitektoniske kvaliteter ufortalt.

Spørg bare, hvad de synes i Gellerup eller lignende planlagte nye bydele, hvor resultaterne af infrastrukturens overherredømme tydeligt ses i dag i form af misligholdte og utrygge uderum uden liv.

Den modernistiske byplan blev ganske vist hurtigt identificeret som et problem og reaktionen fulgte prompte i form af tæt-lav bevægelsen, dekonstruktivismen, BZerne osv. Men samtidig kunne vi i praksis alligevel ikke slide os fri af arven fra den. Ørestadens erklærede mål var en tæt og menneskelig by.

Resultatet er langt fra begge dele.

Den store plan – funktionsopdelt og med strukturer, der er smukke set fra en luftballon – har således været dominerende i hele verden gennem det tyvende århundrede.

Store skov på Store Torv – Århus Festuge 2010 Foto: Martin Dam Kristensen 56 omkring • september 2014

Det centrale i disse planer har altid været bevægelsen – en af århundredets stærkeste metaforer – og bevægelsen har været defineret som den korteste vej fra ét punkt til et andet. Men når hovedfokus for planlægningen bliver aksiale forbindelser mellem funktioner, bliver deres endepunkter – bygningerne – de eneste interessante elementer. Derfor endte vores byarkitektur – i takt med at ingeniørfaget blev i stand til at honorere stadig mere flyvske ideer – med serier af konkurrerende, højtråbende udråbstegn.

”

”Vi er på vej mod bedre tider, hvis vi tør tro på det” – Rikke Juul Gram, Partner ved Schønherr

Vores byer begyndte at lide af en form for iltsvind – det, den norske arkitekt Christian Norbert-Schultz kaldte for Stedstab. Oplevelsen af at høre til et sted, at tage det i besiddelse og gøre det til sit eget var ikke længere arkitekturens afsæt: Vi holdt op med at føle, at stedet ville have os i tale.

For når stedet ikke længere var et sted, men en vej forsvandt stedets ånd, genius loci. Stille og roligt skred vores byer fra hinanden i storskalaprojekter, der var og er beregnet til at blive set fra et hurtigt kørende transportmiddel.

Skiltenes bogstaver stod meterhøje og alle farver og pointer blev skreget ud for at undgå det tyvende århundredes mest angstfyldte tilstand: Usynligheden.

Verdens konkurrerende metropoler skabtes i dette billede. Byer som Dubai, Shanghais Pu Dong kvarter, Kuala Lumpur og alle de andre asiatiske megabyer.

I Europa har vi på trods af et udgangspunkt med tættere bykerner også fået et stor mængde specielle og markante bygninger – kreative undere, der som objekter fortjener den opmærksomhed de får. Bygninger, der fungerer som reklamesøjler for både by, bygherre og arkitekt.

Det kan derfor ikke undre, at der findes unge arkitekter og arkitektstuderende som stadig lever i den vildfarelse, at fagets eneste saliggørende indhold er en markant signaturbygning.

Arkitektskolernes årlige udstilling af afgangsprojekter er også en udstilling af drømme om personlig gennemslagskraft. Facebook- og X-factor-generationen har naturligvis også fundet vej ind på skolerne og bruger bygninger som endnu et spejl. Facebooks strøm af selvpromoverende statusopdateringer om brugernes helt specielle forhold til verdens almindeligheder er symptomatisk for selfiesamfundet. Det er på dén måde naturligt, at den arkitektur, der skabes i egoets billede, også kun er interesseret i sig selv og i, hvordan den ser ud på et groft manipuleret foto.

Men den gode nyhed er, at det er ved at vende. Arkitektskolerne kæmper med stigende succes for at få de unge til at forstå, at ligesom musikkonservatorierne uddanner både solister og orkestermusikere, så kan skolerne ikke leve med, at alle de unge talenter stiler efter en solist-karriere. Der er brug for både planlægnings- bygnings- og landskabsarkitekter. Og interessen for fællesskabet i det offentlige rum er voksende blandt de studerende.

Foto: Carsten Ingemann

De har indset, at rummet mellem husene netop udgør den platform som i virkeligheden danner scene for den enkelte, men også skaber rum for de virkelige møder mellem mennesker, som de sociale medier ligger i forlængelse af.

Samtidig er der også blandt de studerende en øget bevidsthed om at arkitektur kan være en del af svaret på klimamæssige udfordringer.

I mange studieprojekter er alternative energiformer tænkt ind i planlægningen af landskabet og bebyggelserne. Noget har nemlig ændret sig i de senere år.

Mens ikonarkitekturen er blevet mainstream og har gjort nogle få arkitekter til kendte mediestjerner, har faget og dets diskussioner stille og roligt flyttet sig.

Som den hollandske megastjerne Rem Koolhaas – selv indbegrebet på en starchitect – har formuleret det i forbindelse med årets arkitekturbiennale, som han kuraterer: " Vi vil til at tale om arkitektur igen – ikke om arkitekter".

Vi er tilsyneladende kollektivt ved at forlade de stejle pointers tid – i dag handler det om flow og sammenhæng – både i medierne og i arkitekturen. Vi er i fællesskab ved at genvinde stedsansen. Og Koolhaas er ikke den eneste.

Verden er nemlig stadig fuld af kreative, praktiserende arkitekter, der helst skaber sammensatte og mangetydige bygninger med en social dagsorden – når de får mulighederne

omkring • september 2014 57

Byparken – Århus Festuge 2012 Foto: Martin Dam Kristensen for det. Som for eksempel Operaen i Oslo, der også er et stort socialt fjeld i Oslos centrum, eller den kommende Amagerforbrænding, der vil dublere som Københavns menneskeskabte skibakke.

I den verden, der her opstår, vendes vores blik fra den enkelte bygning og til det liv, den skaber – eller forstyrrer. Vores kollektive opmærksomhed flytter sig fra objektet og til det liv, objektet deltager i.

Det kan lyde som en besværgelse i et samfund, der fra en overfladisk betragtning synes at være befolket af mennesker, der er mest optaget af at dyrke sig selv og deres unikke potentialer. Men faktisk er den nye modbevægelse i arkitekturen ikke nødvendigvis i strid med hverken markant arkitektur eller den øvrige samfundsudvikling.

Tag blot de sociale medier, der fylder mere og mere. De bliver ofte fremstillet som et ekkokammer, hvor man kun hører sin egen stemme. Det er bare ikke hele sandheden. For mange mennesker handler de faktisk om at dele og udveksle tanker, følelser og informati-

58 omkring • september 2014

oner; de alt for skarpe pointer og højtråbende udsagn bliver man hurtigt træt af.

Vi er på vej mod bedre tider, hvis vi tør tro på det. Vi, der arbejder inden for landskabsarkitektur, kan allerede mærke, de nyere mildere vinde blæse. Der er en øget interesse for planlægning og landskabskunst med stort K. Borgerne lader sig ikke længere besnære af, at det ser godt ud på Google Earth, de kræver brugervenlig arkitektur, skabt som hverdagspoesi for mennesker.

Og når landskabs- og bygningsarkitekter arbejder konstruktivt sammen kan de skabe engagerende, atmosfærefyldte byrum, fordi bygninger, landskab og social aktivitet er sammentænkt, som for eksempel i Kokkedal hvor der er taget radikale beslutninger som betyder, at de problemer man har haft med nedslidte boligområder og massive oversvømmelser af byen ved enhver given regnbyge, kan forandres.

Landskabsarkitekturens muligheder er blevet ’best practice’ for hvordan man arbejder med en klimatilpasningsplan hvor man ikke bare får vandet ud af kældrene, men forbedrer livet for beboerne både miljømæssigt og kulturelt.

Med naturen – det blå og det grønne – som redskab og medspiller, skabes der i Kokkedal nye, rekreative og levende områder hvor der før blot var problemer – nye mødesteder for mennesker hvor der før var ingenting.

Vi har også som byboere brug for ind imellem at sidde under træerne, fiske eller dyrke en række porrer tæt på hvor vi bor. Det står ikke i modsætning til et moderne byliv, - tværtimod er det fremtiden i byudviklingen, at vi bor tæt på hinanden, men også tæt på muligheden for at høre græsset gro.

”

”Fremtidens nye helhedsorienterede måde at tænke byudvikling på skaber en ny – og fortællende – platform for planlæggerne”

For det moderne menneske savner naturen, og vi har alle muligheder for at trække den tættere på. Vi skal bare planlægge klogere.

Vi ved det, fordi to af vores mest populære projekter nogensinde var de midlertidige parker, vi etablerede i forbindelse med festugerne i Århus for nylig. I 2010 var det en kæmpe skov på byens Store Torv og i 2012 anlagde vi en bølgende, græsdækket bypark tværs over gaden mellem Byens Rådhus og Musikhuset. Trafikken blev omlagt, og folk sad og nød sommeren på en af de mest befærdede og stærkest trafikerede veje i Århus og blev mindet om, at hvis byen er vores hjertekammer, så er naturen vores lunger. Vi kan ikke leve uden; ikke lykkeligt i hvert fald.

Vi har et håb om, at fremtidens nye helhedsorienterede måde at tænke om byudvikling på skaber en ny – og fortællende – platform for planlæggerne.

Hvor landskabsarkitekter før i tiden blev hentet ind langt fremme i byplanernes realisering for at angive, hvor man lige kunne plante nogle træer eller buske, der kunne klinke de infrastrukturelle skår som følge af den hurtigste vej fra A til B, er det i dag oftere sådan, at et nyt område eller en ny bydel starter med en overordnet plan.

Bevares – sådan en har der altid været – vil mange indvende, men forskellen er, at nutidens planer i langt højere grad tager udgangspunkt i gadebilledet, hvor mennesker færdes til fods, hvor tidligere tiders monolitiske projekter var drevet af bilernes og massetransportens logik. Det var for eksempel sådan, det gik til, at megacentret Fields, der kun kan nås med metro eller bil, blev den eneste mulighed for shopping i den stakkels Ørestad.

- Rikke Juul Gram, Partner ved Schønherr

Vi tror, at vi får en mere menneskevenlig by, hvis byernes identitet i langt højere grad bliver defineret af deres rum end af deres bygninger.

Dermed kan man nemlig bedre sørge for, at vore byrum indrettes til meget forskelligartede formål – så der både er plads til at være tavs og tænksom – og støjende og aktiv.

Det er indbygget i landskabsarkitekturen, at den ikke gribes af øjeblikkets stemninger, men er nødt til at tænke langsigtet. Landskabsarkitekturens tid er en anden end bygningsarkitekturens. Teknologien har gjort det muligt for os at opføre gigantiske bygningsværker på få år, men landskabet stadig er underlagt den almindelige tids logik.

Vi kan ikke tvinge træerne til at vokse hurtigere eller blomsterne til at springe ud, og de meget store arbejder, der former vores landskab, bærer i det hele taget en træghed i sig, som er et sundt korrektiv til nutidens hast.

Bybilledet skal ikke længere understøtte fragmenteringen og fremmedgørelsen, for den største og vigtigste bygning er og bliver fællesskabet. Finere end det kan man ikke bygge.

omkring • september 2014 59

www.schonherr.dk

60 omkring • september 2014