Grobund, nr. 2, 2020 by SAGRO

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

02 | 2020

Har du en plan, hvis svinepesten kommer? Hvor skal dyrene være ved et "stand still"? Side 6

Ny mælk blev en kort og stormfuld succes På grund af ordvalg i markedsføringen blev det "en ommer" Side 16

Drønsmarte drænkort

Digitaliserede drænkort gør gamle papirkort overflødige Side 18

Foto: Torben Worsøe

INDHOLD

Har du en plan, hvis svinepesten kommer? Hvor skal dyrene være ved et ”stand still”?

Ny mælk blev en kort og stormfuld succes På grund af ordvalg i markedsføringen blev det "en ommer"

Skabet alle kvæglandmænd bør have Vigtig smittebeskyttelse – men ingen landmænd køber skabet!

Drønsmarte drænkort Digitaliserede drænkort gør gamle papirkort overflødige

18 Af H. C. Gæmelke Formand for Jysk Landbrug

GROBUND Grobund nr. 2 · 2020 Udgiver: SAGRO Nupark 47 7500 Holstebro Birk Centerpark 24 7400 Herning Majsmarken 1 7190 Billund John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø Tlf. 7021 2040 info@sagro.dk www.sagro.dk

Redaktion: Lilli Snekmose (ansvarshavende) Tlf. 7660 2115 lsn@sagro.dk Steen Ancher Tlf. 9629 6617 sta@sagro.dk Annoncer: Line Hostrup Rathe Tlf. 9629 6612 lhk@sagro.dk Forsidefoto: Steen Ancher Næste Grobund: 10. juni 2020 Oplag: 18.500 stk. Layout: Heidi Toft Hönger, SAGRO Tryk: Rosendahls, Esbjerg

3 Holdning og handling 4 I felten for medlemmerne 6 Har du en plan hvis svinepesten kommer? 8 SAGRO afskaffer posteringsafgift 10 Skabet alle kvæglandmænd bør have 12 Mælk fra sut eller skål? 14 Skal du dyrke roer til dine malkekøer? 15 Hurtig tilmelding til DAKA er en fordel for alle 16 Ny mælk blev en kort og stormfuld succes 18 Drønsmarte drænkort 19 Vækststandsning uden Reglone – hvor står vi? 20 Landmand skifter kartoflerne ud med træer 22 Farvel til 2019 – sådan blev økonomien 24 Stor pulje til skovrejsning 25 Beregn dit daglige klimaaftryk 26 Gevinst ved samvær mellem ko og kalv 27 Hvornår kommer bioforsuringen? 28 Ribe Dyrskue er under planlægning 30 Set i bakspejlet 31 Kalender

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

”Nu ved jeg, hvordan I svineproducenter har det”, sagde min lokale købmand, da hun stod i butikken og jonglerede med handsker og håndsprit for at beskytte ansatte og kunder så godt som muligt mod coronavirus. Nu er smittebekæmpelse noget, der optager alle danskere, og købmandens lille bemærkning viser, at hun godt er klar over, at her er landbruget langt foran. Os, der har dyr i stalden, har længe taget håndhygejne meget alvorligt, og det gør os til en slags forbilleder. Da jeg senere havde brug for både elektriker og VVS-mand hjemme på bedriften, fik jeg at vide, at det sørme er godt, at vi landmænd holder produktionen kørende. Til gavn for håndværkere og forbrugere, og til gavn for hele samfundsøkonomien. Danskerne viser på mange måder, at det er virkelig vigtigt, at vi arbejder, så Danmark ikke får en fødevarekrise oven i den sundhedskrise, vi står midt i. Der skal mad på bordet, og ude i butikkerne har der ikke på noget tidspunkt været problemer med

HOLDNING OG HANDLING

Det bliver godt igen forsyningerne. Det er takket være landmænd, at myndighederne hele tiden har kunnet berolige befolkningen ved at sige: Der er rigeligt af fødevarer. Med fornyet selvrespekt kan vi nu kaste os ud i forårsarbejdet med bevidstheden om, at der er hårdt brug for vores produkter, og at vores landsmænd stoler på og respekterer, at vi knokler, på trods af coronakrisen. Her ved udgangen af marts er antallet af syge heldigvis begrænset, og hjemme hos os er vi forberedt på at klare os, også hvis sygdom gør det nødvendigt for en periode at køre på et nødberedskab med halv mandskabsstyrke. Det skal nok gå alt sammen! Og når Danmark forhåbentlig meget snart igen lukker op, og samfundet finder tilbage til normale tilstande, så tror jeg det mere positive syn på landbruget hænger ved. Måske vil de kræfter, der mener,

at det vil redde miljøet i hele verden at lukke for den danske landbrugsproduktion, lige have knap så meget at skulle have sagt? Mit håb er, at debatten ikke skal handle om at reducere den danske landbrugsproduktion, men at der bliver bred opbakning til at investere i multifunktionel jordfordeling og andre fælles virkemidler. Vi skal i gang med at omfordele, så marker på lavbundsjorde tages ud af drift for at hjælpe naturen, forbedre miljøet og gavne klimaet. Det store puslespil skal ende med, at landmændene i stedet får tilbudt landbrugsjord som erstatning. Jeg ved fra medlemsmøder i Jysk Landbrug, at det

"Der skal mad på bordet, og ude i butikkerne har der ikke på noget tidspunkt været problemer med forsyningerne."

er noget, folk gerne vil høre om. En del landmænd med mindre ejendomme ser her en mulighed for at få solgt deres landbrug, og hvis der derved kommer landbrugsjord i spil, kan det lige præcis være dét, der får kabalen til at gå op. Kom endelig til os, hvis I er nogle stykker i et lokalområde, der kan se sådan et projekt for jer. Jysk Landbrug er gerne fødselshjælper, og de faglige kompetencer til at løfte opgaven, råder SAGRO over. Men endnu står alt i coronaens tegn. Jeg glæder mig helt vanvittigt til at kunne se jer alle sammen igen! Lad os mødes til den udsatte generalforsamling, som vil blive gennemført snarest muligt. Pas på jer selv, og husk at stå sammen – på afstand.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

POLITISK ARBEJDE

I felten for medlemmerne Opråb om oprensning af okkerbassiner Okkerbassiner er et af de bedste virkemidler i indsatsen for renere vandløb, og der er de seneste 6-7 år etableret en hel stribe anlæg. Men der er aldrig blevet afsat penge nok til drift af anlæggene – det vil sige til den helt nødvendige oprensning, der skal foretages hvert 5.-10. år, for at anlægget kan fungere. Alene i Herning kommune er der 52 anlæg, og omkostningen til opgravning og bortskaffelse af tykke lag okkerslam i bassinernes bund koster fra 200.000-600.000 kr. pr. okkerbassin. Uden oprensning forsvinder effekten af okkerbassinerne. Det har nu fået Sydvestjysk Landboforening, Jysk Landbrug, Herning-Ikast Landboforening, Holstebro Struer Landboforening og Familielandbruget VEST-Jylland til at råbe politikerne op. Anni Matthiesen og Carsten Kissmeyer, begge medlem af Folketinget for Venstre, og Ib Lauridsen, borgmester i Ikast-Brande Kommune, er blevet præsenteret for hele problemstillingen i en skriftlig henvendelse. - Situationen bekymrer os, fordi et virkelig godt værktøj her er ved at gå til grunde. Vi ved fra undersøgelser på 10 anlæg, at graden af den rensning, der sker, varierer fra 49 % til helt op til 91,9 %. Men hvis der ikke fjernes slam fra anlægget, så ophører rensningen gradvist at have effekt, forklarer Helle Borum. Ønsket fra landbrugsorganisationerne er, at der findes midler, så okkerbassiner kan renses op hvert 5.–10. år.

Alternativ til minivådområder Fra undersøgelser på alle Herning kommunes okkeranlæg og fra data fra Ringkøbing-Skjern Kommune ved man, at okkerbassiner også effektivt fjerner både kvælstof og fosfor. Tallene antyder, at det drejer sig om N-reduktioner på 40-60 % og fosforreduktioner på op til 80 %. På den baggrund ønsker landbrugsorganisationerne, at politikerne også skal arbejde for, at okkerbassiner kan etableres under de samme tilskudsordninger som minivådområder. ”I det vestjyske område er det ofte svært at finde egnede placeringsmuligheder for minivådområderne. Her vil det i mange tilfælde give større miljømæssig gevinst at placere et okkeranlæg på et mindre vandløb (okkerkilden) og dermed opnå både kvælstof-, fosfor- og okkerreduktion”, hedder det i henvendelsen til politikerne. De to folketingspolitikere er gået videre til miljøminister Lea Wermelin med sagen. Efter redaktionens slutning har ministeren svaret på nogle af spørgsmålene, men Helle Borum vurderer, at svarene ikke er fyldestgørende. Vi følger op på sagen i næste udgave af Grobund.

Kongeå-lodsejere jagter millioner Lodsejerne ved Kongeåens udløb er udfordret af gentagne oversvømmelser af deres marker. Det virker dog helt urealistisk, at fysiske tiltag ved og i Kongeåen vil kunne ændre på det, hvorimod en multifunktionel jordfordeling kan flytte rundt, så dyrkning kommer til at foregå på højereliggende arealer. Netop et multifunktionelt jordfordelingsprojekt tager nu for alvor form og fart. Der er gennemført individuelle lodsejersamtaler med alle lodsejere i området, og langt de fleste er tiltalt af ideen. Sidst i marts åbnede en statslig tilskudspulje til at gennemføre multifunktionelle jordfordelingsprojekter, og de penge går lodsejerne ved Kongeåen efter. Esbjerg Kommune er tovholder og koordinator på projektet, og alle parter håber nu at få del i de millioner, som er nødvendige for at projektet i sidste ende kan lykkes.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Kristian Gade Formand for Holstebro Struer Landboforening Tlf. 6176 8400

Ulve i Danmark, nej tak! Pia Kjærsgaard er dyrevelfærdsordfører for DF – og stærk kritisk over for, at der nu igen findes ulve her i landet. Ulve hører ikke hjemme i Danmark, sagde hun i marts, da Holstebro Struer Landboforening havde hende med rundt at besøge landmænd, der har fået mange dyr dræbt og skadet af ulve. Pia Kjærsgaard forsøger nu at presse miljøminister Lea Wermelin til at arbejde for et ulvefrit Danmark.

Holstebro Struer Landboforening fortsætter med at holde fokus på problemstillingen. Alle lokalt valgte folketingsmedlemmer er inviteret på en guidet informationstur rundt i de områder, hvor udfordringerne med ulve er særligt store. To folketingsmedlemmer har taget imod denne invitation.

Afvanding til Storåen – mange udfordringer Som det opleves alle steder i landet, er også områderne, der afvander til Storåen, stærkt udfordret af oversvømmelser, og situationen påvirker mange lodsejere. Foreningerne langs Storåen arbejder på at finde løsninger sammen med kommunerne, som ser med stor alvor på problemerne. - Vi har ikke noget, der tyder på, at regulativerne ikke er overholdt, men vi kan blot konstatere, at med de aktuelle og forventede større nedbørsmængder kan det blive nødvendigt at få set på de nuværende regulativer, siger Kristian Gade, formand for Holstebro Struer Landboforening.

200 års jubilæum i skyggen af covid–19 I 2020 er det 200 år siden en gruppe af driftige landmænd og præster dannede det, der i dag er Holstebro Struer Landboforening. Der har i foreningen gennem de sidste to år været arbejdet med aktiviteter, der i anledning af jubilæet skal sætte fokus på fødevareproduktion. Hovedparten af aktiviteterne har til formål at skabe en større forståelse for vores landbrug. Udbruddet af covid–19 har her som andre steder medført større eller mindre justeringer af de planlagte aktiviteter. Holstebro Struer Landboforening håber, at situationen snarest vil gøre det muligt at vende tilbage til en normal hverdag. Nærmere information om aktiviteterne følger.

Sven Agergaard Formand for Herning-Ikast Landboforening Tlf. 4082 4488

H. C. Gæmelke Formand for Jysk Landbrug Tlf. 2226 4290

Niels Laursen Formand for Sydvestjysk Landboforening Tlf. 5127 2215

Oversvømmelser kalder på klimatilpasning 35 medlemmer af Sydvestjysk Landboforening steg den 22. februar på den bus, som landboforeningen valgte at sende til det store vandmøde i Brædstrup. Her havde blandt andre Landbrug & Fødevarer og lokale ålaug kaldt til møde om de store oversvømmelser, man oplever i hele landet. I alt 350 fra hele landet deltog i mødet. Fra flere sider lød kravet om klimatilpasning, og kommunerne blev kritiseret for en utilstrækkelig oprensning af de offentlige vandløb. Vandløbene er vigtig infrastruktur!

Anders Kronborg, der er socialdemokratisk fødevareordfører og tidligere lokalpolitiker i Esbjerg, opfordrede generelt kommunerne til en ekstraordinær gennemgang af vandløb. Det gjorde Esbjerg Kommune i 2019, og her fandt man 19 vandløbsstrækninger, der var misligholdt. På den baggrund kan det tyde på, at andre kommuner har brug for en second opinion på, om de gør deres arbejde godt nok, mente Anders Kronborg. Den store opmærksomhed om og problemerne med oversvømmelser lagde så stort et pres på Christiansborg, at miljøminister Lea Wermelin to dage efter mødet lovede at sætte arbejdet med en samlet national plan for klimatilpasning i gang. Allerede en uge efter vandmødet i Brædstrup var Anders Kronborg i gummistøvlerne for at følge med på en besigtigelsestur, Sydvestjysk Landboforening havde indbudt til, for at klæde folketingsmedlemmet på til det videre arbejde med klimatilpasning, naturprojekter og vandløbsvedligehold. I det lokale dagblad, Jydske Vestkysten, sagde Anders Kronborg efter rundturen til de oversvømmede marker: - Jeg vil gerne slå fast, at dette område er en fælles opgave at få løst, for selv om det er kommunernes opgave at sikre, at regulativerne bliver overholdt, er det samtidig en national opgave at få udfordringerne løst bedst muligt. Rundturen sluttede med en konstruktiv diskussion om kommunernes rolle i oversvømmelserne med borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) og Kurt Bjerrum (V) fra Esbjerg Byråd.

Tilmeld dig Faunastriber NU Sæsonen for at etablere nye faunastriber står lige for døren. I starten af maj går 5 entreprenører i gang med arbejdet. Frøblandingen består fortsat af 10 nøje udvalgte arter, som alene etableres med det formål at tilgodese insekter og dyr. Faunastriberne skal helst etableres på agerjord i forbindelse med eksisterende naturelementer såsom skovbryn, læhegn, diger og markveje. Når de først er etableret, kan de stå i flere år, uden at der skal gøres nogen indsats. Det er nu 5 år i træk, at projektet kører, og som en lille gulerod/fødselsdagsgave tilbyder SAGRO to stk. faunastribeøl til alle, som får anlagt faunastriber i 2020. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, så kan du gøre det på www.faunastriber.dk (Bemærk at fristen er den 26. april). Når faunastriben er etableret hos dig, kan du komme forbi en af SAGROs

Lone Andersen Formand for Familielandbruget VEST-Jylland Tlf. 2148 0077

Følg her på siderne de centrale aktiviteter i landbrugsorganisationernes arbejde for lokalt at påvirke ny lovgivning, myndighedernes administrationspraksis og erhvervets generelle rammevilkår.

huse og få udleveret to stk. øl, som blandt andet er brygget på urter høstet blandt sidste års faunastriber. 2019 var et rekordår. Der blev etableret hele 239 kilometer faunastriber i de 9 medvirkende kommuner.

Nu har vi landinspektører på holdet Store forventninger til smidig arbejdsgang i forbindelse med opmåling af vandløb og sager om jordfordeling.

Fire landinspektører, to landmålere og yderligere to medarbejdere hos Landinspektør Vest i Skjern og Herning er nu blevet en del af SAGRO-familien. SAGRO har købt en ejerandel i virksomheden og derved fået en stærk samarbejdspartner, så der nu kan være et smidigt forløb omkring kunder, der har opgaver, som kræver en landinspektør. - Jeg tror rigtig mange landmænd vil være glade for, at de nu kan få en landinspektør, der har forståelse for deres situation. Som lodsejer kan det for eksempel være svært at bevise, om et regulativ for et vandløb er overholdt – en landinspektør kan måle sig frem til strækninger, hvor for eksempel tværprofilen ikke følger regulativet, forklarer Ulla Bækman, chef for SAGROs politiske sekretariat. Malene Foldager Andersen har startet Landinspektør Vest, som hun fortsat ejer 75 % af, mens SAGRO ejer 15 % og TELLUS Advokater 10 %. - Ved at gå sammen kan vi supplere hinanden, mener Malene Foldager Andersen. Hun ser en stor styrke i at kombinere den indsigt og erfaring, som findes hos SAGRO og i advokatfirmaet, med den tekniske kunnen, som hendes medarbejdere besidder. Det nye samarbejde bliver som noget af det første rullet ud i forbindelse med sager om jordfordeling. I første omgang i et projekt ved Ølgod-Tistrup, hvor ca. 50 lodsejere har samlet et areal på 500-800 ha der skal jordfordeles. - Vores opgave består nu i at få skabt et fortroligt rum, hvor vi i samarbejde med lodsejerne og Landinspektør Vest meget effektivt kan lægge et puslespil, alle kan bakke op om, siger Ulla Bækman. Der vil også blive trukket på landinspektørerne for at finde de bedste matrikulære løsninger i forbindelse med multifunktionel jordfordeling, handler, udstykning, byggesager, miljøgodkendelser og lignende. Tre af Landinspektør Vests medarbejdere har fået arbejdsplads i SAGROs bygning i Herning.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

GRISE

FAKTA

Har du en plan, hvis svinepesten kommer? Smittebeskyttelse er alfa og omega – men det er også en god idé at have en nødplan i skuffen. TEKST: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 7660 2115 · lsn@sagro.dk

Før coronavirus dukkede op i Danmark, grænserne blev lukket og karantæne kom på alles læber, var visse svineproducenter begyndt at give deres østeuropæiske medarbejdere 48 timers lønnet karantæne, når medarbejderen vendte retur fra en ferie i hjemlandet. Det er et nyt udslag af smittebeskyttelse, og ifølge Jens Munk Ebbesen en rigtig god idé. Selvfølgelig er det en omkostning, men på den anden side, så er det en billig forsikring mod den økonomiske katastrofe, det vil være at få afrikansk svinepest slæbt ind i stalden. Jens Munk Ebbesen er, som Landbrug & Fødevarers direktør for veterinære forhold, manden, der holder i alle tråde i kampen mod afrikansk svinepest. Og han er ikke ved at fortvivle. Godt nok er sygdommen nu kun 500 km fra den danske grænse, men de danske forholdsregler er effektive, mener han. Hans gode fornemmelse skyldes især, at det i kraft af det nye vildsvinehegn ved grænsen er lykkedes at få så meget kontrol med vildsvin, at han forventer, at den danske bestand af vildsvin i år bliver så godt som udryddet. - Vi ved med stor sikkerhed, at der nu kun er omkring 30 vildsvin i Danmark, alle i Sønderjylland. 150 er blevet skudt af udrykningsteams siden

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

2018. Mange ved de foderpladser, som er anlagt på strategiske steder nær grænsen. Overvågningskameraer ved huller i hegnet til Tyskland fanger vildsvin, der kommer ind i landet, og fordi de ofte har individuelle farvetegninger, så er der god føling med, at jægerne rent faktisk kommer de fleste til livs.

Et udbrud i Danmark Vågner vi alligevel en morgen op til nyheden om, at et vildsvin i Tyskland eller Danmark er testet positiv for afrikansk svinepest, så vil de svineproducenter, der har forberedt sig, have det bedste udgangspunkt. - Vores anbefaling er, at man i tide etablerer eller renoverer forrum og får lås på alle døre. Og nu, hvor der bliver tjent gode penge, siger jeg: Byg klimasektioner og etabler nogle flere farestier. Mange halter bagefter bygningsmæssigt, fordi vi på 8 år er gået fra 30-32 grise pr. årsso til nu 37-45. Det giver udfordringer med at overholde reglerne om fravænningsalder, siger Kjeld Askjær, direktør i SvineRådgivningen. Med 2-4 sektioner mere bliver det muligt at have overbelægning i en periode, hvis det hele kommer til at stå stille nogle uger, mens myndighederne får overblik over situationen. Et alternativ til at bygge er at undersøge, om der er tomme stalde i området. Måske vil kommunen give et forhåndstilsagn om, at stalden kan inddrages, hvis dyrene midlertidigt ikke kan komme på

Afrikansk svinepest rammer kun svin, aldrig mennesker Svin dør af sygdommen i løbet af 4-10 dage. Når sygdommen til tider bryder ud flere hundrede km fra nærmeste sted med afrikansk svinepest, er det ikke vildsvin, der har flyttet smitten. Det er i stedet menneskelig aktivitet som handel med grise eller flytning af inficerede madvarer, gødning, blod, kadavere eller foder på en måde, så vildsvin i det nye område er kommet i kontakt med smitten. Fund af afrikansk svinepest i Danmark – uanset om det er et vildsvin eller en besætning, der er ramt – medfører et øjeblikkeligt stop for eksport af grisekød uden for EU. Landet skal i ét år være fri for nye udbrud, før eksporten kan genoptages. Kun Tjekkiet er lykkedes med at komme tilbage på eksportmarkedet efter et udbrud. Det skete, efter at alle vildsvin i landet var blevet udryddet. Næst efter et dansk tilfælde af afrikansk svinepest, så er et udbrud i Nordtyskland en stor trussel for den danske svineproduktion. Størsteparten af den danske eksport af smågrise går netop til Nordtyskland. I bedste fald vil et udbrud af svinepest i Danmark være bekæmpet i løbet af en måned, vurderer Fødevarestyrelsen. Hvis tilliden til dansk grisekød er tilbage i løbet af 3-4 måneder, kan den økonomiske skade begrænses til et tab på 2 mia. kr., mener styrelsen.

slagteri eller eksporteres på grund af et udbrud af svinepest. - Fra kommune til kommune vil der sikkert være forskel på, om man kan få sådan et forhåndstilsagn, men det er i hvert fald værd at undersøge, mener Jens Munk Ebbesen.

Spredning bremses I Slesvig-Holsten blev der ved almindelig jagt skudt 17.000-20.000 vildsvin i 2019. Det bremser vildsvinenes spredning til Danmark. Siden fundet af afrikansk svinepest i det vest-

Fotos fra beredskabsstyrelsens øvelse, hvor man træner indsatsen ved mistanke om afrikansk svinepest i en besætning.

"Vi ved med stor sikkerhed, at der nu kun er omkring 30 vildsvin i Danmark, alle i Sønderjylland." lige Polen kun 12 km fra grænsen har Tyskland ved årsskiftet etableret elhegn på en 120 km lang strækning, ligesom der også er sat hegn op mellem Tjekkiet og Tyskland. Da vildsvin i 2018 blev smittet i Belgien, blev der etableret hegn på grænsen til Frankrig. Vildsvin er blevet skudt i det ramte område, og smittespredning er stoppet.

Endnu et eksempel er Tjekkiet, der havde flere tilfælde af smittede vildsvin. Her blev en intensiv jagt sat ind i kombination med effektiv smittebeskyttelse. Efter to års indsats kunne landet derfor sidste år erklæres fri for afrikansk svinepest.

Anmeld risikoadfærd til mig! Jens Munk Ebbesen kan sagtens udpege, hvor risikoen for en sikkerhedsbrist i Danmark et størst. • Håndværkere, medarbejdere eller chauffører fra Østeuropa kan have madpakker eller andre fødevarer, hvor virus overlever i svinekødet. Hvis rester kasseres på en måde, hvor vildsvin kan få adgang til det, kan smitten overføres. • Danske jægere, der vender hjem fra vildsvinejagt i Polen eller andre steder, kan have trådt i afføring fra vildsvin eller på anden måde bringe smitte med hjem.

GRISE

• Turister kan have kødpålæg med, som havner i naturen. • Importeret ensilage, wrap af hø og halm udgør en risiko, hvis et vildsvinekadaver med svinepest er røget med i pakken. • Økologisk soja fra Kina, pakket i bigbags og transporteret med lastbil til Danmark, udgør en risiko. - Bliver nogen opmærksom på risikoadfærd, så anmeld det til mig. Så kan det gøres anonymt, og det vil jeg anbefale, siger Jens Munk Ebbesen. Tlf. 3339 4351, jme@lf.dk

KOM TIL TEMAAFTEN OM SKOVREJSNING DEN 4. JUNI 2020 KLIMAET ER PÅ DAGSORDENEN, OG SKOVREJSNING ER EN DEL AF LØSNINGEN. REGERINGEN HAR DERFOR AFSAT 70 MIO. KR. TIL TILSKUD TIL PRIVAT SKOVREJSNING I 2020. DEM KAN DU FÅ DEL I. KOM OG FÅ EN SNAK MED VORES SKOVREJSNINGSKONSULENTER OM DINE MULIGHEDER FOR AT REJSE SKOV MED TILSKUD.

Alle er velkomne og du kan tilmelde dig på telefon 96101096 eller sende en mail til vest@skovdyrkerne.dk * Bemærk: Det er muligt at arrangementet udskydes p.g.a. Corona-situationen.

Skovdyrkerne - Telefon: 96 10 10 96 - Mail: vest@skovdyrkerne.dk - www.skovdyrkerne.dk/vest

Har du konkrete planer om skovrejsning, er du også meget velkommen til at ringe og booke en aftale.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

SAGRO

SAGRO afskaffer posteringsafgift Nu indfører vi en betalingsmodel, der er mere retfærdig – og langt mere tidssvarende. Inden for regnskabsverdenen er alting i hastig udvikling i takt med den gennemgribende digitalisering og modernisering, der gør det enklere for kunderne at skabe sig overblik. Midt i denne positive proces er SAGROs posteringsafgift på 1,40 kr. pr. stk. blevet en bremse på en ønskværdig udvikling. - Tiden er løbet fra posteringsafgiften. Tidligere var et bilag lig med opkrævning af én posteringsafgift. Men med digitaliseringen i Summax bliver måske 10-20 specificerede varer eller ydelser i bilaget til et tilsvarende antal posteringsafgifter. Og det er jo hverken retfærdigt eller hensigtsmæssigt, når vi i virkeligheden meget gerne ser, at vores kunder går over til Summax, forklarer Palle Høj, chef for SAGRO Regnskab. Der var derfor brug for at opfinde en bedre model til opkrævning af de over 10 mio. kr. årligt, som SAGRO skal betale SEGES som fællesbetaling for

regnskabssystemet Ø90 og for udvikling af digitale programmer. Palle Høj forklarer om princippet i den nye model: - Vi indfører i stedet en takst på de enkelte produkter, som kunden vælger hos os, for eksempel en årlig afgift på henholdsvis skatteregnskab, årsrapport og budget. Og benytter man sig af de moderne, digitale tilbud som Dashboard, eOverblik osv., kommer der en månedlig betaling for hver enkelt.

Uændret udgift Palle Høj understreger, at der ikke er tale om store prisstigninger eller ekstraudgifter. Der sker reelt blot en omfordeling i forhold til, hvordan beløbet opkræves i dag via posteringsafgiften. Enkelte vil opleve en lille stigning, andre et mindre prisfald. - Langt de fleste vil ikke opleve nogen nævneværdig forskel i prisen før og efter omlægningen, vurderer han. Kunder, der ønsker at fortsætte med indlevering af papirbilag, må dog indstille sig på, at prisen på et tidspunkt kan stige, nævner Palle Høj. Det skyldes, at tidsforbruget i fremtiden bliver større her, end hvor man i de digitale løsninger drager fordel af autokontering, tekst-genkendelse og anden automatik. I øjeblikket er ca. 40 % af SAGROs kunder skiftet til automatisk at få overført posteringer til Summax, og det tal ventes at stige støt de kommende måneder.

Priseksempler: Regnskab i virksomhedsordningen, årlig takst - Inkl. årsrapport og budget

2.000 kr. 6.500 kr.

Dashboard Pro

500 kr./md.

eOverblik inkl. Dashboard Pro

1.000 kr./md.

eOverblik Pro

2.000 kr./md.

Totalrådgivning der dækker byggeprojektet fra start til slut ✓ Kvæg‐ og svinestaldsbyggeri ✓ Bygherrerådgivning ✓ Myndighedsbehandling ✓ Teknik‐ og energirådgivning ✓ Licitation ✓ Tilskudsansøgninger

✓ Boligbyggeri ✓ Skadesopgørelser ✓ Beholderkontrol

Vi giver altid et godt tilbud – og deltager gerne i en uforpligtende snak – kontakt os på 9713 1211 8

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

SAGRO

SAGROs nye og forbedrede app SAGRO præsenterer en ny, stærkt forbedret og meget mere brugervenlig app til landmænd. Hent den i App Store eller Google Play. Den er helt gratis!

Hent i App Store

Hent i Google Play

NB: Hvis du har SAGROs tidligere app, så er den opdateret automatisk. Tjek det og opdag de mange forbedrede funktioner.

Aktuelle og relevante nyheder

NYT

SAGROs unikke udsædsberegner

Udsædsberegneren har altid været populær hos brugerne. Nu er den udvidet og omfatter 18 forskellige afgrøder! Den lynhurtige beregning er baseret på såtidspunkt, såbedskvalitet og andre vigtige parametre.

Total oversigt over relevante arrangementer

Vigtige datoer og deadlines i landbruget

Følg svinenoteringen

– både den danske og den tyske. I disse coronatider er der stor usikkerhed om svinepriserne. Her er seneste nye prisudvikling altid ved hånden.

NYT

Beregner til sodabehandling af hvede og rug Udregner til fodring med mælkeerstatning

NYT NYT

Skattemæssige satser/beløbsgrænser

En samling af alle de centrale informationer, du har brug for om diverse fradrag, om afskrivninger, befordring, aktuelle energiafgifter og meget mere.

Aktuel vejrudsigt for 5 lokationer

Nu også med chatfunktion Lynadgang til DINE rådgivere og kontakter i SAGRO

NYT

Skriv et spørgsmål og få svar fra en relevant rådgiver.

Gem i ”Mine favoritter”

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

KVÆG

Skabet alle kvæglandmænd bør have En god investering i smittebeskyttelse, som samtidig gør dig populær blandt de besøgende.

"Smitte skjult i 5 gram lort er nok til at flytte salmonella fra en bedrift til en anden."

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

KVÆG TEKST OG FOTO: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 7660 2115 · lsn@sagro.dk

SDR. VIUM - I kampen mod salmonella gælder det om at undgå, at smitte bliver slæbt ind i stalden. Karsten Jensen i Sdr. Vium er en mælkeproducent, der konsekvent har bestræbt sig på at holde smitte væk fra sin besætning. - 7-9-13! Vi har heller aldrig haft salmonella, IBR eller andre smitsomme sygdomme i besætningen, konstaterer han. - Måske har vi bare været heldige? Men selv nu, hvor flere naboejendomme kæmper med salmonella, kan vi glæde os over, at vi ikke er ramt. Jeg tænker tit på, at smitte skjult i 5 gram lort er nok til at flytte salmonella fra en bedrift til en anden, siger Karsten Jensen.

Tidsindstillede varmeblæsere sørger for, at der er tørre og varme støvler hver formiddag. Det rustfri stålskab kostede i sin tid Karsten Jensen 15.000 kr. I dag koster et tilsvarende på Vikings webshop 18.000 kr.

Opvarmede støvler Alle besøgende – også inseminører, dyrlæger og rådgivere – bliver bedt om at skifte fodtøj og tage en kittel eller en kedeldragt på, inden de går ind i Karsten Jensens stald. Men det skal ikke gå ud over de besøgendes komfort, så hos Karsten er skiftetøj og støvler til besøgende samlet i et opvarmet skab, så det altid er tørre og varme gummistøvler, man stikker fødderne i. - Det dur jo ikke, at vor inseminør en vinterdag skal stikke fødderne i en iskold støvle måske 15 gange på en dag. Det kan man ikke byde folk, mener Karsten. De varme støvler har Karsten fået meget kredit for. - Vores dyrlæge blev så begejstret, at hun sendte et billede af skab og støvler til alle sine kolleger. ”Hvorfor er der ikke flere, der gør det her?” – skrev hun undrende, fortæller Karsten. Inden han købte skabet, diskuterede han ideen med den inseminør, der kommer på bedriften.

- Han sagde, at jeg skulle ikke gøre det for hans skyld. Men jeg gør det for mig egen skyld, og jeg forstår ikke, at der ikke er flere landmænd, der stiller krav til deres besøgende. Alle ved i hvilken ende af køerne inseminøren arbejder. I dag kommer inseminøren i sandaler, og jeg tror at han gerne vil undgå at have støvler med i bilen.

Ingen andre har købt skabet Skabet i sig selv er en historie for sig. Karsten ville ikke have det traditionelle jernskab, der i løbet af kort tid vil stå og ruste i en fugtig kostald. Det rustfri stålskab fandt han på Landsmejeriudstillingen. Det er beregnet til brug på mejerier, men Karsten så muligheder i skabet. Der skulle lidt tilpasninger til, men for en pris af 15.000 kr. fik han sammen med NTF i Ålborg lavet et skab svarende til hans behov. Karsten spåede dengang, at der ville være mange kunder inden for kvægsektoren. Men han tog fejl.

Selvom det nu er 6-7 år siden, han købte sit skab, så er der kun produceret yderligere to, som VIKING har købt, og som længe har været til salg gennem deres webshop, Vikshop.dk. Linda Plougstrup, der er indkøber og produktansvarlig for webshoppen, bekræfter, at begge skabe stadig står på lageret. - En del kunder nøjes med at købe en skotørrer til 250 kr., så de kan have opvarmede gæstestøvler. Men skabene har vi ikke kunnet sælge, selvom de står til indkøbsprisen, fortæller hun Karsten Jensen undrer sig også: - Det er mærkeligt, at folk ikke tager smitterisikoen mere alvorligt. Salmonella rykker tættere og tættere på min bedrift, og derfor tager jeg nu ekstraordinært mælkeprøver en gang i måneden mod tidligere hvert kvartal. - Skulle det ske, at vi får salmonella, så vil jeg så tidligt som muligt kunne sætte en handlingsplan i værk, siger han.

Karstens forholdsregler: • Alle besøgende skal skifte tøj, hvis de har været i en anden stald. Støvler og tøj er til rådighed i opvarmet skab. • For at minimere risiko, er der kun én gang købt og indført dyr fra andre besætninger. • Når tyrekalve afhentes på bedriften, er kalvevognene kørt udenfor. • Når udsætterkøer afhentes, trækkes de ud til vognmanden, som venter udenfor. • Der er planer om at etablere en særlig udleveringsvogn til udsætterkøer, så vognmænd ikke skal i nærheden af stalden.

Der er salmonella på flere kvægejendomme, og Karsten Jensen er virkelig nervøs for, at hans dyr bliver smittet. Men hans forholdsregler ser ud til at virke.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

KVÆG

Serie om mælkefodring af kalve:

De fire kalve fik mælk samtidig. Den hvide kalv er knap nok begyndt, og ude til højre er kalven færdig og kigger ivrigt efter mere! Der er stor forskel på drikkehastighed.

1. Kalve får ikke diarré af for meget mælk 2. To daglige mælkefodringer giver højere tilvækst 3. Mælk fra sut eller skål? 4. Vand - det billigste og bedste fodermiddel Følg serien i kommende numre af Grobund.

Mælk fra sut eller skål?

Individuel mælkefodring er bedst, for dine kalve drikker ikke lige hurtigt. TEKST: Terese Myhlendorph-Jarltoft Kalve- og slagtekalverådgiver Tlf. 2311 8618 · tja@sagro.dk

De to foregående artikler i Grobund har handlet om tildeling af den rette mælkemængde og den rette koncentration til dine kalve. Men har du styr på, hvad dine kalve rent faktisk optager af mælk? Mælkefodres dine kalve i fællesbokse i trug, er det helt uundgåeligt at nogle kalve vil tage en ”større bid af kagen” end andre. Det vil de, til trods for at du allerede har været grundig med at få sorteret

FAKTA Om Terese Myhlendorph-Jarltoft Kalve- og slagtekalverådgiver Terese Myhlendorph-Jarltoft er uddannet husdyragronom og har arbejdet som kalveog slagtekalverådgiver samt med kalverelaterede udviklingsprojekter i 10 år. I øjeblikket arbejder Terese, sideløbende med sine rådgivningsopgaver, på et ph.d.projekt, hvor hun bl.a. søger at optimere spædkalves immunforsvar.

og opdelt dine kalve i hold efter størrelse. Kalvenes drikkelyst og drikkehastighed afhænger nemlig ikke nødvendigvis af deres størrelse. Flere og flere producenter udskifter deres drikketrug i fællesbokse med skåle, hvilket har været noget af en øjenåbner for mange. Billedet illustrerer tydeligt forskellen i drikkehastighed mellem fire sunde homogene kalve. Den hvide kalv er knap nok startet med at drikke af sin mælk, mens to andre kalve er i gang med at slikke skålen ren, og en tredje kigger efter mere mælk. Tager enkelte kalve en større mælkemængde på grund af deres hurtigere drikkehastighed, vil andre kalve tabe tilvækst, holdene vil hurtigt blive uens, og kalvene vil med større sandsynlighed blive ramt af sundhedsmæssige udfordringer

Undgå unormal sutteadfærd Et studie har vist, at kalve, der blev mælkefodret med sut, brugte dobbelt så lang tid på mælkefodringen, som kalve der blev mælkefodret fra spand. Kalve, der patter på en sut, bruger altså lang tid, men det er bedre end kalve, der drikker mælk fra en spand. De brugte nemlig kun 10 % af tiden på at drikke deres mælk og 90 % på at sutte på spand, inventar og andre kalve. Unormal sutteadfærd på andre kalve er

uønsket, fordi det blandt andet medfører hårløshed, hævelser, øget risiko for infektion samt øget smitterisiko mellem kalve. Nogle kalve udvikler i forlængelse af den unormale sutteadfærd, tendens til at drikke urin fra andre kalve, hvilket kan føre til voldsom mistrivsel for begge parter. Mælkefodring med sut kan derfor afhjælpe problemer med unormal sutteadfærd. Ved anvendelse af suttespande er det selvfølgelig vigtigt at være opmærksom på, at hygiejnen er i orden, da bakterier fra mælkerester kan give diarré. Almindelig renlighed og sund fornuft vil dog forebygge de fleste potentielle problemer. Jeg anbefaler en daglig gennemskylning af spand og sutter med varmt vand samt en ugentlig grundig rengøring med sæbe og desinfektion (gerne oftere). Det er også vigtigt at være opmærksom på, at sutter skal skiftes jævnligt, så snask og bakterier ikke sætter sig i revner og sprækker. Referencer kan udleves ved henvendelse til forfatteren.

De tre vigtigste budskaber

1. Der er stor forskel i drikkehastighed mellem kalve, uanset størrelse 2. Anvend skåle fremfor trug i fællesbokse 3. Suttespande kan anvendes for at forebygge problemer med unormal sutteadfærd

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

VI ER PENSION FOR SELVSTÆNDIGE

BLIV EN DEL AF DANMARKS STØRSTE FRIVILLIGE PENSIONSORDNING TIL SELVSTÆNDIGE 35.000 pensionsordninger og 25 mia. kr. giver os den største samlede forhandlingskraft på pensionsområdet for selvstændige i Danmark. Vi lægger afgørende vægt på personlig rådgivning og personlige møder. Få mere at vide om Pension for Selvstændige. Ring på telefon 33 93 86 00 og aftal møde med en pensionsrådgiver eller besøg os på pfs.dk/grobund

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

KVÆG TEKST: Niels Justesen Kvægrådgiver Tlf. 7660 2423 · ncj@sagro.dk

Er roer en genvej til højere udbytter og bedre grovfoderøkonomi? SAGROs roe-erfagruppe kan efter et års aktivitet give nogle interessante svar. Beregningerne er baseret på 7 bedrifter i roe-erfagruppen, hvor det var muligt at fastlægge omkostningerne. Tallene viser stor variation. • Brutto-udbyttet i roer varierede i 2019 fra 13.500-21.500 FEN/ha • Der anvendes sorter som Eloquenta, Gahan, Starling og af nye sorter fremhæver planteavlsrådgiverne Thomas Harbo og Bent Skallebæk roesorten Pierina. • Lønomkostningen (ved 200 kr./time), der medgår til at snitte og håndtere roerne, varierer fra knapt 7-52 øre/FEN. Ny teknologi gør det lettere og billigere at håndtere roerne • Omkostningen til udsæd, gødning og planteværn varierer fra 4.900-6.400 kr./ha eller fra 32-36 øre/FEN • Maskin- og arbejdsomkostninger varierer fra 6.525-9.855 kr./ha eller 35 - 65 øre/FEN.

Roer billigere end majsensilage

Skal du dyrke roer til dine malkekøer? I en roe-erfagruppe har vi set på udbytte, omkostninger til dyrkning og forskellige metoder til udfodring.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Det interessante er, om roerne kan måle sig med alternativer som typisk vil være majsensilage og korn til høst. Jeg har taget udgangspunkt i udbytte- og statuspris-betragtninger i SAGROs område i 2019. Se tabel 1. Det er tidskrævende at snitte roer, og derfor bliver den reelle sammenligning mellem majsensilage og roer, at roerne på de 7 bedrifter i gennemsnit er snittet og klar til fuldfoderblanderen til 0,97 kr./ FEN, nemlig 0,90 kr. + 0,07 til snitteomkostning, mens regnestykket for udfodret majsensilage er 1,03 kr./FEN, nemlig 0,99 kr. + 0,035 ører (halv læsseomkostning i forhold til roerne). Her er tale om en praksisnær sammenligning, som ikke er videnskabelig!

Mange foderenheder! Af tabel 2 ses statuspriserne for 2020 og de aktuelle eller beregnede priser, når der er avlet 5.500 FEN mere pr. ha i roer kontra majs. Under de givne forhold kan roer produceres billigere end majsensilage. Hvorvidt det er aktuelt at inddrage roer på den enkelte bedrift må omfatte flere betragtninger, men der kan produceres mange foderenheder/ha til fornuftige penge.

Maskinomkostninger Håndtering af roer er tidskrævende. Derudover kan det være nødvendigt at foretage planteværn op til 8 gange i vækstsæsonen, og effektivt udstyr til optagning kan være bekosteligt. Men jeg vil understrege, at der er flere i roe-erfagruppen og nogle maskinstationer, som har moderne udstyr til optagning og hjemkørsel af roerne. Med nutidens moderne teknik til snitning af roer, behøver det ikke at være nogen tidsrøver.

KVÆG (Her er der valgt en nem måde at sikre roerne til sommerfodring – flere bruger også at samensilere roer og græsensilage eller majsensilage). Ved at inddrage 13 ha roer i sædskiftet kan der produceres 71.500 FEN mere ved at vælge roer fremfor majsensilage. Forudsat en uændret samlet grovfoderoptagelse frigives der 6,2 ha grovfoderareal til salgsafgrøder eller øget produktion af grovfoder. Med den rigtige teknik som en selvlæssende fuldfoderblander eller en knuser til gummigeden er det muligt dagligt at læsse og skære roer (3.5003.600 kg) på ca. 10-15 min. pr. dag. Flere mælkeproducenter har oplyst, at de kan læsse 2.500 kg majsensilage i fuldfoderblanderen på 2-8 min. afhængig af størrelsen på læssemaskinens skovl. Det vil altså tage ca. dobbelt tid at knuse og læsse 1 FEN i roer kontra at læsse 1 FEN majsensilage.

Ring til din lokale maskinstation eller kontakt undertegnede, hvis du vil have fat i kolleger, der arbejder med roer. Under normale forhold vil det typisk koste ca. 3.500 kr./ha for optagning eller ca. 20-21 øre/FEN afhængig af afstand og antal hektar. Vores opgørelser viser, at der virkelig kan hentes høje udbytter hjem i roer. Der er kommet meget nyt udstyr, som kan gøre håndteringen noget nemmere, end det flere kan huske fra tidligere. Dertil kommer, at flere forskellige afgrøder i markplanen kan bidrage til et mere varieret plante- og dyreliv på bedriften.

Et tænkt eksempel En besætning på 200 køer fodres med 3,5 FEN/ko/ dag i friske roer 210 dage årligt og 155 dage med 2,5 FEN/ko/dag i samensilerede roer og roepiller (+1,25 FEN/ko/dag). Det giver et samlet behov for ca. 13 ha roer (17.000 FEN/ha) og et behov for køb af ca. 60 tons roepiller til samensilering.

Tabel 1. 2019 Afgrøde

FEN/ha

Kg ts/FEN

Kr./FEN

Kr./haFEN

Pris-aktuel kr./FEN*

Majsensilage

11.500

1,16

1,02

11.730

1,08 Snit i 2019

Crimpet majs

7.500

0,91

1,27

9.525

Roer

17.000

1,13

1,20

20.400

Vårbyg (55 tdr./ha)

1,03

1,33

6.050

0,90 snit fra SAGRO

1,55 før valsning

Tabel 1. Udbytte- og statuspris-betragtninger i SAGROs område i 2019. *For majsensilage er det den gennemsnitlige fremstillingspris for 2019 fra den foreløbige driftsgrensanalyse fra SEGES. Heri er ejeraflønning og ejendomsskat og forsikring inkluderet med 1.070 kr./ha eller ca. 9 øre FEN.

Tabel 2. (FEN priser)

2020 Status-pris

Produktions-/købs-pris (ultimo februar 2020)

Foderroer

1,18

0,97 (læsset, snit af 7 bedrifter)

Majsensilage

1,01

1,03 (læsset, foreløbig snit)

Byg (valset)

1,15 (hel)

1,70 (valset)

Crimpet (knust) majs

1,27

1,73 (knust majs)

Skovlen til gummigeden kan læsse og knuse roerne. Princippet i skovlen er en forstørret persillehakker med et opdelt fjederbelastet ”modskær”.

Hurtig tilmelding til Daka er en fordel for alle Døde dyr skal tilmeldes straks – og det koster ikke ekstra for landmanden. Daka har det sidst halve år haft ekstra fokus på hurtig tilmelding. Målet er at fastholde den høje danske sikkerhed i forhold til smitterisiko, at forebygge lugtgener og at opnå bæredygtighed i recirkuleringen af de døde dyr. Hvis dyret ligger og fordærver på afhentningspladsen, påvirker det ikke bare omgivelserne negativt, men det har reel indflydelse på den værdi, det døde dyr kan genanvendes til. For landmanden er der ikke ekstraomkostninger ved at tilmelde, straks dyret er anbragt på afhentningspladsen. Daka har omkring 2.000 stop hver dag, fordelt over hele landet, og kombine-

ret med et effektivt transportsystem, kan der altid planlægges en fornuftig rute. Hurtig tilmelding er med til at effektivisererplanlægningen og giver friskere råvarer, som f.eks. betyder at der kan produceres mere biodiesel.

Tilmeld tidligt på ugen - Vi vil gerne have råvarerne ind så tidligt på ugen som muligt, da de døde dyr, der indsamles sidst på ugen, giver en pukkel i produktionen i Randers. Det er ikke hensigtsmæssigt, specielt i forhold til lokalbefolkningen, som foretrækker at vi producerer i hverdagene, forklarer Dakas transportchef, Jesper Visby.

Landbrugets bæredygtige bidrag De døde dyr, som Daka SecAnim afhenter, køres til Daka i Randers, hvor de forarbejdes til kødbenmel og fedt. Det, der førhen kunne anvendes til foder, har stadig en værdi og anvendes blandt andet som grønt energiprodukt i cementindustrien, i gødning og til produktion af 2.-generationsbiodiesel. Landbruget bidrager på den måde til, at der fyldes 55 mio. liter 2.-generationbiodiesel i almindelige danskeres dieselbiler hvert år, svarende til 2 % af det samlede dieselforbrug i transportsektoren.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

KVÆG

Det er energiproduktion og kulstofbinding i markerne, der opvejer belastningen fra husdyrproduktionen.

Ny mælk til klimabevidste forbrug blev en kort og stormfuld succes Klimapioneren Jens Krogh bruger klimahandlingsplaner i det fortsatte arbejde med at nedbringe TEKST OG FOTO: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 7660 2115 · lsn@sagro.dk

ØLGOD – Midt i marts var Jens Krogh en glad mand. En gammel drøm om at kunne synliggøre, at han gør en masse for klimaet, var endelig blevet virkelighed. Naturmælk og Løgismose sendte en helt ny mælk på markedet – mælk fra Kroghsminde, et CO2-neutralt landbrug. En mælk, som gav den klimabevidste forbruger et bedre valg. Men produktionen blev indstillet næsten med det samme. Ikke fordi den ikke slog an! Naturmælk fortæller om udsolgte hylder og masser af genbe-

FAKTA OM KROGHSMINDE 140 årskøer. 380 ha, mest med græs, men også salg af korn, majs og lucerne. Hertil græsningsaftale i Varde Ådal på 125 ha, som afgræsses af kvier og stude. Kroghsminde er CO2-neutral. En typisk mælkeproduktion udleder mellem 0,5-1,5 kg CO2 pr. liter mælk leveret til mejeriet når kulstofbinding og evt. energiproduktion medtages.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

stillinger på den nye mælk, der kunne købes i Netto, Føtex og Bilka. Nej, fejlen var, at Naturmælk fik skrevet, at mælken var en ”klimamælk”, og kritikere mente, at det kunne vildlede forbrugerne til at tro, at mælken i sig selv – og ikke bedriften - er klimaneutral. En medarbejder ved den grønne tænketank, Concito, kaldte det ”en ommer”. Og det bliver det så, fortæller Jens Krogh, der også er formand for Naturmælk. Nu er der intens dialog med Salling Group, der ejer de tre supermarkedskæder, om, hvordan mælken kan komme tilbage på hylderne efter den første ”korte og stormfulde succes”. Kroghsminde har aldrig lagt skjul på, at bedriften er blevet CO2-neutral ved at investere i grøn energi, nemlig en vindmølle og et biogasanlæg, som er positivt for klimaregnskabet. Men kritikerne mener ikke, at det tæller med, når man taler om landbrugets klimabelastning.

Foreløbigt højdepunkt Som klimapioner har Kroghsminde opnået, at det samlede klimaaftryk ikke alene går i nul – omregnet er udledningen af CO2 pr. kg mælk så langt nede, at den faktisk er under nul, nemlig -0,12 kg CO2 pr. kg produceret mælk. Derfor var det nye mælkeprodukt et foreløbigt højdepunkt i en lang udvikling, hvor hans bedrift bid for bid er blevet mere klimavenlig.

I 2012 udarbejdede han sammen med sin rådgiver, Erik Kristensen fra Økologirådgivning Danmark, sin første klimahandlingsplan. I årene efter blev der sat flueben ved rigtig mange klimatiltag. Se oversigten. - Alle tiltagene var win-win. De var gode for klimaet, og de fleste var gode for min økonomi, fortæller Jens Krogh.

En ko bliver aldrig CO2-neutral Metangasserne fra køer er en naturgiven ting, og en ko bliver aldrig CO2-neutral. 50 % af gårdens CO2-belastning kommer fra køernes vomforgæring. Når et kvægbrug som Kroghsminde alligevel lykkes med at blive CO2-neutralt, så er som nævnt på grund af grøn energiproduktion. Men også kulstofbinding i sædskifter og læhegn trækker i den rigtige retning. Energiproduktionen og kulstofbindingen tilsammen mere end ophæver den CO2-belastning, der er fra mælkeproduktionen. - Vi er blevet CO2-neutrale ved at ændre på tingene. Det vigtigste er at gøre noget andet i morgen, end du gjorde i dag, mener Jens Krogh. Den store, enkeltstående nyskabelse, der er kommet på Kroghsminde, er det gårdbiogasanlæg, der blev etableret i 2015. Det pynter i klimaregnskabet, fordi dybstrøelse og gylle kommer ud som et bedre slutprodukt, og den afgassede gylle har været med til at hæve udbyttet på markerne.

KVÆG

4 gode råd 1. Lav en klimahandlingsplan. Så kender du dit udgangspunkt og har grundlaget for at beslutte, hvilken udvikling du ønsker. Gå i dialog med din rådgiver. 2. Få hovedet med. Du er nødt til at droppe gamle vaner, hvis noget skal ændres på din bedrift.

En del af klimabevægelsen – med en klimahandlingsplan

Det vigtigste ved en klimahandlingsplan er, at den får landmanden til at bevæge sig. Det må ikke være et stykke pa4. Hvad du gør kan mærkes. Landmænd har i pir, der ligger i skuffen. Når særlig grad indflydelse på klimaet. Det forpligter. landmanden handler, er han en del af klimabevægelsen, siger Erik Kristensen med et lille smil. Økologisk Landsforening og ØkologiRådgivning Danmark har gennem flere år beregnet klimabelastning og lavet klimahandlingsplaner for landmænd. Flest, fordi deres mejeri ønskede det af dem. Men nu begynder landmænd at melde sig frivilligt. - Med den vinter og sommer, vi har haft, kan jeg slet ikke forstå, hvis der er landmænd, der ikke mener, at vi skal tage klimaforandringerne alvorligt, siger Jens Krogh, der har haft klimaet som politisk fokus i mange år. De to er enige om, at det er vanetænkningen, der skal gøres op med. - Det hjælper, når man får bedriftens klimabelastning beregnet. Så ser man, hvad der er årsagen, og hvor det giver mening at sætte ind, mener Erik Kristensen. 3. Kom i gang! Lad være med at tænke så meget på, om effekten af det enkelte tiltag er stort eller lille. Alt tæller!

gere

Mælkeproduktioner med klimahandlingsplaner lykkes generelt med at reducere gårdens klimabelastning med 5-15 %. Potentialet, vurderer Erik Kristensen, er 30 %. Energiproduktion kan rykke kraftigt på tallene, men i takt med at der bliver stadig mere grønt produceret energi, så ”devalueres” værdien og effekten af energiproduktion i klimaregnskabet.

JENS KROGHS KLIMATILTAG SIDEN 2012 (I UDDRAG)

3 Større selvforsyning 3 Nye energirigtige cirkulationspumper 3 Regulering af dæktryk ved markkørsel 3 Gårdbiogasanlæg 3 Øget fodereffektivitet 3 Forlænget laktation - færre ungdyr 3 Transport med lastbil i stedet for traktor 3 Køb af el-minilæsser

gårdens CO2-belastning

"100 ha med spidskål kan være bedre end at udvide med 100 køer." På den grønne gren?

Hvem får gevinsten?

Jens Krogh vil videre, og nye mål er sat. • Kroghsminde skal producere sit eget foder, så det bliver muligt at droppe den klimabelastende, importerede soja. • Der skal dyrkes hestebønner og lupin, og kvaliteten af græsensilagen skal højnes. Foderet skal først og fremmest være dansk! • Andre mål handler om at reducere antallet af ungdyr, at hæve køernes livstidsydelse og at forlænge køernes laktation, samtidig med at foderforbruget omlægges. Ikke nogen let kabale at få til at gå op, men det vigtige er at afsøge, hvor langt man kan gå, uden at det samtidig rammer økonomien. - Jeg har både klima og min egen økonomi i tankerne, når jeg prøver at tænke anderledes. Jeg tror mange af os har godt af at overveje, om ikke 100 ha med spidskål eller brødhvede kan være en bedre idé end at udvide med 100 køer.

Kritikken af den nye mælk viser, at det er svært at få anerkendelse for de klimaforbedringer, landbruget indfører, mener Jens Krogh. - I dag bliver vi ikke honoreret for at gøre en indsats. Det er ikke synligt nogen steder. Der er ikke engang positive ord fra samfundet. Når man nu kan redde regnskov i Sydamerika ved at købe regnskovscertifikater, så var det måske mere nærliggende at støtte et klimaneutralt landbrug i nabolaget? Erik Kristensen griber ideen: - Ja, det ville skabe interaktion mellem landmænd og forbrugere. Det ville blive en fælles bevægelse, hvor man var sammen om at gøre noget, og forbrugerne kunne vise deres vilje til at understøtte lokale, grønne tiltag! Ideen er hermed givet videre…

Jens Krogh med den nye mælk.

Resultat

2019 t CO2

-4

Energi

-690

501

Mark

-324

235

Husdyrgødning

355

-258

Husdyr

526

-382

I alt

-138

100

Udledning pr. kg mælk

-0,12 kg CO2

Foderindkøb

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

PLANTER

Drønsmarte drænkort Jens Kristian Skautrup har som den første SAGRO-kunde fået digitaliseret sine drænkort. TEKST OG FOTOS: Steen Ancher, kommunikationschef Tlf. 9629 6617 · sta@sagro.dk

HOLSTEBRO - Kortene er gulnede og papiret er mærket af båden tidens tand og adskillige ture med i marken. Men kortene - hvis mange lige striber mest ligner sildeben - er af stor værdi. De viser nemlig, hvor Jens Kristians Skautrups familie i generationer tilbage har fået gravet dræn i markerne. Både kort og dræn daterer sig tilbage til 40’erne, hvor de adskillige kilometer dræn blev gravet ud med skovl. Ligesom kortene, er drænene naturligt nok også mærket af tiden, og flere steder er rørene forvitrede eller stoppet til, så de ikke fungerer længere. Dermed bliver marker i mange tilfælde vanskelige eller umulige at bruge. Jens Kristian Skautrup fra Holstebro-området oplevede eksempelvis flere år i træk at sætte dybe spor i et område på én bestemt mark, som det derfor var vanskeligt at få sundt igen. Det gav ikke mening, hvorfor der lige skulle være problemer dér, for ifølge drænkortet var der ingen dræn på stedet.

Så en dag tog han en stak matrikelkort i en taske og kørte til Billund, hvor han som den første af SAGROs kunder fik scannet kortene ind. Ikke noget med at sende dem med posten. Kortene, der er mærket af tidens tand og adskillige markture gennem fem generationer, er af stor værdi for Jens Kristian, så han ventede, mens SAGROs planterådgiver Anita Skou Henriksen fik scannet.

En blå prik gør forskellen Formålet med turen til Billund var at få digitaliseret drænkortene for en stor del af de små 346 hektar, som han driver, og få dem overført på en app. Nu kan Jens Kristian Skautrup nemlig på smartphone og via FarmTracking-appen meget præcist se, hvor rørene er tegnet ind, samtidig med at han er fysisk ude i landskabet. Hans position vises som en blå cirkel på det digitaliserede drænkort. På marken med problemer kunne han ude i virkeligheden se, at der var et stort vådt område. - Vi kunne med FarmTracking se, hvor vi skulle grave, og det viste sig, at der lå nogle tilstoppede rør, dér hvor vi lavede de dybe spor. Jens Kristian Skautrup har tidligere haft en rendegraver ude for at grave efter rør. Men det var tit lidt på må og få, og det kostede mange spildte timer med lejet materiel. Senest har han været

"Med de gamle kort rammer vi nogle gange 50 meter forkert."

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

ude på andre arealer, hvor der var dybe spor efter høsten 2019. Også her fandt han med appen to tilstoppede dræn. - Det er ikke altid nemt at omsætte kort til virkeligheden, siger han. Samtidig er en del af kortene tegnet tilbage i 40’erne, så nogle af fixpunkter som læbælter eller bygninger kan være anderledes i dag, siger han. - Med de digitaliserede kort er vi tæt på en præcision inden for to meter, mens vi med de gamle kort, nogle gange kunne ramme 50 meter forkert. Det er et fantastisk værktøj, siger han.

Skal have lavet flere Jens Kristian Skautrup kommer også fremadrettet til at bruge de digitale drænkort, når der er uforklarlige våde steder med blød bund på markerne. Han er temmelig sikker på, at han med den rigtige dræning fremover kan tage kartofler op på markerne 1-2 måneder tidligere, end det var tilfældet i 2019. Så der kan også være tydelige driftsøkonomiske fordele ved at kende drænenes præcise placering. De præcise kort kan desuden bruges, hvis drænene på et tidspunkt skal udvides. Jens Kristian Skautrup har på nuværende tidspunkt fået lavet kort over 70 hektar af den jord, han driver. Ud over hans egne arealer vil han også få udarbejdet digitale drænkort for arealer, som han har mere end 5 års lejekontrakt på.

PLANTER

Vækststandsning uden Reglone – hvor står vi? Uden en dispensation til 2020 ser det sort ud for den danske kartoffelproduktion. TEKST: Anette Møller Sørensen Teamleder for SAGRO Kartoffelteam Tlf. 7660 2419 · ams@sagro.dk

4. februar 2020 trådte forbuddet mod Reglone i kraft, og det vil sige, at det er forbudt at anvende og opbevare Reglone efter denne dato. Det har især for danske kartoffelavlere store konsekvenser, da vi ikke har andre midler, som pt. er godkendte. I skrivende stund er der søgt om dispensation til begrænset adgang til Reglone bla. på baggrund af, at erhvervet har indsamlet data, der dokumenterer de store økonomiske konsekvenser, det vil have for erhvervet at stå uden Reglone. Det er produktionen af læggekartofler, spisekartofler, chips-, pommes-, lager- og andre former for kartofler med kvalitetskrav, der er i stor fare for at forsvinde fra de danske marker, hvis der ikke gives en dispensation, indtil der er udviklet andre metoder til at stoppe væksten. Der er yderligere søgt om dispensation til at anvende det kemiske middel Gozai, som er et forholdsvist nyt middel i

Danmark, og som især enten med forudgående aftopning eller med en Reglone-sprøjtning i 2019 har vist at være ganske effektiv, men en langsommere virkning. En dispensation vedr. Gozai lader ligeledes vente på sig. Der er i Finland og Østrig givet dispensation til anvendelse af Reglone i 2020, men det er uklart, på hvilket grundlag dispensationen er givet.

Mekanisk, termisk og elektrisk vækststandsning – dur det? Der blev i 2019, da det stod klart, at Reglone allerede ville blive forbudt fra 2020, hurtigt i gangsat en markdemonstration med kørende maskiner på kartoffelforsøgsarealet i Arnborg. Maskinbranchen havde allerede inden forbuddet fokus på at udvikle maskiner til mekanisk vækststandsning. Derfor kunne maskinfabrikanterne stille op med flere typer redskaber til vækststandsning ud fra forskellige principper. Generelt for alle de forskellige alternative løsninger er, at det kræver utroligt meget af traktorføreren for at få maskinerne til at køre optimalt. Stor tålmodighed og lyst til at indstille på grejet er

nødvendigt for at få den ønskede effekt. Desuden kan der være udfordringer i, at kammen ikke er fuldstændig ensartet. Kartoffeltoppen kan også være mere eller mindre kraftig, arealet kan være uens både i bonitet og terræn.

Håb og tro – men ingen løsning nu! Demonstrationen viste, at der er rigtig godt gang i udviklingen af alternative løsninger – men også at der er lang vej endnu, før der findes en effektiv og optimal vækststandsning, som kan afløse Reglone, og som samtidig er til at anvende i praksis. Der bliver med stor entusiasme arbejdet videre med at udvikle maskinerne, og der vil i 2020 også blive lavet tilsvarende demonstration af mange af maskinerne. Men det er vigtigt at pointere, at det fortsat kræver store investeringer fra firmaer og erhvervet for at få udviklet metoder til at løse udfordringerne. Demonstrationen i 2019 gav dog håb om og en tro på, at der kan findes løsninger på sigt. Men indtil da har kartoffelerhvervet hårdt brug for, at der kommer en dispensation til enten Reglone eller Gozai – og i bedste fald til begge midler.

Står du med en sum penge, du gerne vil investere? Få hjælp til at træffe de bedste valg på det rigtige tidspunkt! Med mere end 30 års erfaring med investeringsrådgivning, kan jeg give dig sparring og et kompetent modspil. Investering i værdipapirer er ikke videnskab, men viden og erfaring tæller! Jeg er certificeret investeringsrådgiver med Finanstilsynets tilladelse til at yde investeringsrådgivning. Ring på tlf. 21 76 39 53 og lad os tage en snak. Per Sveistrup, direktør

Majsmarken 1 7190 Billund Tlf. 21 76 39 53 psv@sagro.dk

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

NATUR

Landmand skifter kartoflerne ud med træer Kaj Jepsen har etableret skov på 16 hektar landbrugsjord – selvom kommunen først sagde nej.

Kaj Jepsen har i samarbejde med Anders Elmholdt, Skovdyrkerne Vest, rejst skov på 16 hektar landbrugsjord. Planterne kom i jorden sidste år, og nu er flere rødel over mandshøjde.

TEKST OG FOTOS: Jens Mathiasen SUNDS - Det er mandag formiddag først i marts. Knivskarp forårssol lyser ned på landmand Kaj Jepsens jord ved Sunds i Midtjylland. Indtil for nyligt var der snorlige kartoffelrækker i markerne, men kartoflerne er væk. I stedet spadserer Kaj Jepsen nu i rækker af eg, bøg og rødel. - Vi står på Danmarks ringeste jord. Det gør vi altså. Men vi har avlet kartofler herude i mange år, siger Kaj Jepsen. Han sparker lidt i den lette, sandede jord, hvor helt unge løvtræer omkranser ham. Der er i alt 16 hektar. Træerne kom i jorden i foråret 2019. - Det er helt vildt, sådan som træerne har groet den første sæson, siger Kaj Jepsen og kigger op til toppen af rødel-træer, der er højere end ham selv.

Fra kartofler til skov Kaj Jepsen er 68 år. Han har altid vidst, at efter landbrugskarrieren, skulle tilværelsen handle om skov. - Jeg har forpagtet min andeproduktionen og kartoffelavlen ud til en yngre landmand. I stedet vil jeg nu koncentrere mig om at etablere og nyde min nye skov, siger han.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

I forvejen har han 14 ha skov på ejendommen, og han er ikke bange for at rejse skov på landbrugsjord – heller ikke selvom indtjeningen er til at overse de første mange år. - Der er da naboer, der ryster lidt på hovedet. De kan jo slet ikke forstå, hvordan jeg kan få mig selv til at tage kartoffeljord ud af drift og anlægge skov. Men det har jeg ingen problemer med. Det er den her vej, vores samfund går. Jeg tror, at EU om få år vil komme med krav til landbruget om binding af kulstof og bedre biodiversitet. Bare vent og se, siger han.

FAKTA 16 hektar skov er etableret med statsligt skovrejsningstilskud. Skovrejsningen består udelukkende af løv på grund af krav fra kommunen. Dominerende arter er bøg, eg, ahorn, spidsløn, fuglekirsebær. Samlede omkostninger indtil nu er knap 30.000 kr. pr. hektar. Dertil kommer renholdelse i år og næste år.

Krævende forberedelse I begyndelsen var hele projektet ved at strande, fordi kommunen har kategoriseret, at skovrejsning er uønsket i området. Altså fik Kaj afslag. - Sagen har krævet enorme mængder af papirarbejde. Det var aldrig gået, hvis ikke jeg havde haft dig, Anders, til at hjælpe mig. Vi har godt nok stukket hovederne sammen mange gange, lyder det fra landmanden. Han kigger over på Anders Elmholdt fra Skovdyrkerne Vest, som også er med i den unge kultur. Det var Anders, der foreslog, at de inviterede den ansvarlige i kommunen ud, så de kunne præsentere projektet. Det virkede. Forbuddet blev ændret til en tilladelse - men med restriktioner. Nemlig at alle træarter skal være løvtræ.

Sø i skoven I den nyplantede skov går Kaj Jepsen videre langs et læhegn og når op til en nyetableret sø. - Søen er tænkt med ind i projektet fra starten, forklarer Anders Elmholdt. - Det krævede blot en landzonetilladelse. Hvis skoven allerede var etableret, ville der gælde et mere kompliceret regelsæt under Skovloven. Derfor er det vigtigt, at nye skovejere får tænkt så

NATUR meget som muligt ind i projekterne helt fra starten, siger Anders Elmholdt. Fra søen går turen videre over i en anden afdeling. Her bliver der eksperimenteret med forskellige træarter i en egebevoksning. - Det skal jo være lidt sjovt - og vi skal have noget anderledes skov. Derfor har jeg valgt arter som tarmvridrøn, robinie, platan, ægte kastanje, valnød og storbladet lind, siger Kaj Jepsen. Selvom skovrejsningen i høj grad handler om herlighed for Kaj Jepsen, så er træproduktion også vigtig. - Jeg kommer ikke selv til at sælge træ fra min skovrejsning. Det når jeg ikke. Men der skal kunne sælges gavntræ fra skoven på sigt, siger Kaj Jepsen.

Ikke et eneste nåletræ i skoven Kaj Jepsen har affundet sig med, at kommunen krævede en løvskov, men Anders Elmholdt ærgrer sig. - Jeg vil altid foreslå ejeren af en skovrejsning i det vestjyske at etablere lommer med nål. Normalt vil jeg sige en tredjedel nål. Det giver afveksling, det producerer kvalitetstræ, og det er godt for vildtet, mener Anders Elmholdt. Kajs skov skal nok blive flot, men kvaliteten af de kævler, som vores efterkommere måske høster om 100 år, vil ikke være lige så høj, som fra de klassiske løvtræ-jorde i Østdanmark, siger han.

Der er etableret en sø i skovprojektet, som skal øge herlighed og give variation. Tilladelsen blev givet inden skoven blev rejst.

FAKTA

Hakkejern og renser

Skovrejsning kan fjerne bopælspligt

Det har krævet en stor indsats at holde ukrudtet i den nye plantning i skak. Skovdyrkernes entreprenør renholder mekanisk 4-5 gange det første år. - Jeg forventer, at vi skal renholde 2-3 gange igen i den kommende sæson, men så er det også slut, siger landmanden. Sammen med sin kone, Grethe, har han været over marken med hakkejern to gange. - Kaj og Grethe har været ekstremt flittige herude – og det kvitterer træerne for med god vækst. Men mindre kan også gøre det. Normalt tillader man, at der er en grøn smal stribe imellem træerne, hvor renseren ikke kan køre, siger Anders Elmholdt.

Bopælspligten på et landbrugsareal kan fjernes via skovrejsning. Det kræver, at der tages et sammenhængende stykke landbrugsjord på min. 20 ha ud, som man planter til med skov og derefter får godkendt som fredskov. Dermed kan der udstykkes en skovejendom, og på den kan landbrugspligten ophæves, og dernæst bopælspligten. Det har Kaj Jepsen gjort, og derfor kan skovejendommen sælges særskilt. - På den måde åbner man helt sikkert også for nogle nye muligheder og for en helt ny købergruppe, siger Anders Elmholdt.

Få styr på dine forsikringer • • • •

udbud af forsikringer revision af bestående forsikringer skader løbende varetagelse af dine forsikringsforhold

KONTAKT DLBR Forsikringsmægler telefon 5786 0280 post@dlbrforsikring.dk dlbrforsikring.dk

... DIN forsikringsrådgiver

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

Desværre er mange bedrifter plaget af høj gæld og dermed store afdragsforpligtigelser. Dette kan give likviditetsmæssige udfordringer, hvis banken ikke ønsker at stille den nødvendige likviditet til rådighed til afvikling af foranstående gæld. Sørg for at der afdrages mindst muligt på den meget billige realkreditgæld, således der kan afdrages på dyr bankgæld, eller der kan opbygges en likviditetsreserve.

ØKONOMI

Farvel til 2019 – sådan blev økonomien

2019 er historie nu. Men regnskabstallene for, hvordan SAGROs kunder har klaret sig i de specifikke driftsgrene, er stadig gode at lære af. Her trækker vi de vigtigste konklusioner op for et år, der blev fantastisk for nogle, og en katastrofe for andre.

Grupperne er opdelt efter resultat før reg. og skat Laveste 1/3

Mellem 1/3

Højeste 1/3

Antal årskøer Mælkepris, kr. pr. kg EKM Kg EKM leveret pr. årsko Dækningsbidrag pr. årsko Dækningsbidrag/ kg EKM Fremstillingspris/ kg EKM Antal ha

274 2,57 10.575 11.173 1,05 2,64 189

204 2,58 10.918 13.516 1,27 2,37 170

458 2,57 11.404 15.272 1,32 2,18 312

Bruttoudbytte Stykomkostninger

9.831 -5.189

7.954 -3.838

18.517 -8.747

Dækningsbidrag i alt

4.642

4.116

9.770

Kapacitetsomk. inkl afskriv. Anden indtjening Afkoblet støtte Finansieringsomkostninger Engangsposter Private indtægter

-4.002 29 517 -1.345 315 225

-2.987 20 494 -823 0 215

-6.158 36 795 -1.792

1.035 1.051 -750 365

2.829 3.081 -2.578 1.399

2,65 4,3

2,21 15,6

2,06 13,6

Al l e bel øb i 1.000 kr.

381 744 -1.575 -360

178

* Årets Årets resultat res ul tat før før regul eri ng og ka t er fl ønni ng aaf f egen arbejds- og kapitalindsats. regulering af sskat eruden udenaaflønning

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

250 200 150 100

Konventionel

Økologisk

Mellem 1/3

Højeste 1/3

Antal årskøer Mælkepris, kr. pr. kg EKM Kg EKM leveret pr. årsko Dækningsbidrag pr. årsko , kr Dækningsbidrag/ kg EKM, kr Fremstillingspris pr. kg EKM, kr Antal ha

179 3,36 9.752 12.006 1,18 3,45 204

170 3,40 9.951 14.408 1,41 3,10 266

301 3,35 10.507 17.648 1,65 2,83 479

Bruttoudbytte Stykomkostninger

8.580 -4.443

Al l e bel øb i 1.000 kr.

Resultater fra bedrifter med konventionel mælk 2019

egen a rbejds - og ka pi tal i nds a ts i nds a ts

300

Antal bedrifter

Mælkeprisen har været meget stabil i 2019, og indtil videre synes det også at fortsætte i 2020. I forhold til et langsigtet prisniveau, har prisen i 2019 kredset omkring et gennemsnit. Coronakrisen vil næppe ændre meget på dette forhold. Risikoen for prisfald vil øges, fordi forbrugerne i krisetider bliver forsigtige og køber mindre og måske billigere produkter. Året har været kendetegnet ved, at grovfoderbeholdningerne skulle genopbygges efter tørkeåret i 2018. Grovfoderbeholdningerne var ved udgangen af 2019 de fleste steder igen på et normalt niveau. Konsolideringsnulpunkterne er efterhånden nået et fornuftigt niveau på 2/3 af ejendommene. Desværre er mange bedrifter plaget af høj gæld og dermed store afdragsforpligtigelser. Dette kan give likviditetsmæssige udfordringer, hvis banken ikke ønsker at stille den nødvendige likviditet til rådighed til afvikling af foranstående gæld. Sørg for at der afdrages mindst muligt på den meget billige realkreditgæld, således der kan afdrages på dyr bankgæld, eller der kan opbygges en likviditetsreserve.

Nulpunktskonsolidering kr./EKM Soliditetsgrad

350

Grupperne er opdelt efter resultat før reg. og skat Laveste 1/3

Stabil indtjening på mælkeproduktionsbedrifterne

Resultat før regulering og skat* Likviditetsoverskud f. investeringer og afdrag Investeringer Konsolidering

400

Resultater fra bedrifter med økologisk mælk 2019

TEKST: Søren Hansen Driftsøkonom Tlf. 9629 6756 · sha@sagro.dk

Antal bedrifter

Mælkepris, ører pr. kg EKM

8.905 -4.156

15.775 -6.302

Dækningsbidrag i alt

4.137

4.749

9.473

Kapacitetsomk. inkl afskriv. Anden indtjening Afkoblet støtte Finansieringsomkostninger Engangsposter Private indtægter

-3.111 71 540 -1.171 0 505

-3.127 11 672 -1.130 0 378

-5.293 37 1.165 -2.393

1.553 1.342 -649 595

3.125 2.214 -1.069 1.468

2,9 16,8

2,74 9,6

2,48 25,0

Resultat før regulering og skat* Likviditetsoverskud f. investeringer og afdrag Investeringer Konsolidering Nulpunktskonsolidering kr./EKM Soliditetsgrad

971 984 -479 201

136

* Årets Årets resultat res ul ta tfør førregulering regul eri ngaf ogskat s ka tereruden udenaflønning a fl ønni ng f afaegen arbejds- og kapitalindsats. egen a rbejds - og ka pi ta l i nds a ts i nds a ts

Stor stigning i indtjeningen hos svineproducenterne

Prisforholdene udviklede sig meget positivt i 2019. Det kommer fra et lavt niveau i 2018. Prisstigningen drives først og fremmest af svinepesten i Kina. Landet forventes at have behov for import af svinekød de næste 3-4 år. Det forventningen, at de høje derfor kan vare ved de kommenStorerstigning i indtjeningen hospriser svineproducenterne, de par år. Den igangværende coronakrise vil nok lægge en dæmper på Prisforholdene udviklede meget positivt i 2019. Det kommer fra et er lavtblevet niveau ivan2018. Prisstigningen prisudviklingen, fordi sig vareudvekslingen mellem landene drives først og fremmest af svinepesten i Kina. Landet forventes at have behov for import af svinekød de skeligere og forbrugerne mere tilbageholdne. Der er al mulig grund til at næste 3-4 år. Det er forventningen, at de høje priser derfor kan vare ved de kommende par år. Den konsolidere sig i de kommende 2-3 år, således man kan modstå lav indigangværende Coronakrise vil nok lægge en dæmper på prisudviklingen, fordi vareudvekslingen mellem tjening, når svineproduktionen i Kina ermere reetableret. Er man tredjelandene er blevet vanskeligere og forbrugerne tilbageholdne. Der ierden al mulig grund til at konsolide del, der har den laveste indtjening, bør man måske overveje helt at op- i Kina er sig i de kommende 2-3 år, således man kan modstå lav indtjening, når svineproduktionen reetableret. Er man i den tredjedel, når der har den laveste indtjening, bør man måske overveje helt at ophør høre med svineproduktionen, indtjeningen igen bliver lav i sektoren. med svineproduktionen, når indtjeningen igen bliver lav i sektoren.

Salgspriser, smågrise 30 kg, kr. pr. stk. beregnet notering 600 550 500 450 400 350 300 250 200

ØKONOMI Notering Slagtesvin, kr./kg

Planteavl

2019 var et generelt godt år for planteavlen. Gode udbytter og rimelige priser giver et fornuftigt resultat. De vanskelige produktionsforhold i 2018 blev afløst af bedre forhold i 2019. Kornprisen er dog faldet i forhold Planteavl: til de høje priser i 2018. I det midtog godt vestjyske område betyder kartoffelproduktionen me-et fornuftigt 2019 var et generelt år for planteavlen. Gode udbytter og rimelige priser giver get. Dækningsbidraget i denne driftsgren har været stigende på grund resultat. De vanskelige produktionsforhold i 2018 blev afløst af bedre forhold i 2019. Kornprisen e stigende efterspørgsel efter kartoffelmel. Kartoffelmelsfabrikkerne dogaffaldet i forhold til de høje priser i 2018. ønsker derfor at øge produktion og udbyder leveringsretter. ErfaringsI det midtog vestjyske område betyder kartoffelproduktionen meget. Dækningsbidraget i denne driftsgren harer været stigende på grund af efterspørgsel efter mæssigt det kapitalkrævende atstigende udvide produktionen. Havkartoffelmel. derfor styr Kartoffelmelsfabrikkerne derfor at øge og udbyder på likviditetskravet ønsker de kommende 5-8produktion år i forbindelse med leveringsretter. en eventuel Erfaringsmæssigt udvidelse. er det kapitalkrævende at udvide produktionen. Hav derfor styr på

14,00 13,00 12,00 11,00 10,00 9,00 8,00 7,00 6,00 5,00 4,00

likviditetskravet de kommende 5-8 år i forbindelse med en eventuel udvidelse.

Resultater fra bedrifter med salgsafgrøder 2018 - 2019

Resultater fra bedrifter med sohold 2019 Grupperne er opdelt efter resultat før reg. og skat Laveste 1/3 Antal bedrifter

Mellem 1/3

Grupperne er opdelt efter resultat før reg. og skat

Højeste 1/3

Antal Årssøer Antal smågrise prod. Antal slagtesvin prod. Kr. pr. solgt 30 kg's grise solgt Dækningsbidrag pr. årsso Fremstillingspris pr. smågris Antal ha

554 17.477 983 469 7.670 415 76

774 26.507 1.396 488 9.647 374 150

1.478 54.075 1.602 494 11.688 350 267

Bruttoudbytte Stykomkostninger

10.135 -4.748

Al l e bel øb i 1.000 kr.

15.686 -6.672

31.831 -12.689

Dækningsbidrag i alt

5.387

9.014

19.142

Kapacitetsomk. inkl afskriv. Anden indtjening Afkoblet støtte Finansieringsomkostninger Engangsposter Private indtægter

-2.739 1 149 -592 0 215

-4.013 19 338 -785 0 242

-8.138 44 527 -1.548

Resultat før regulering og skat* Likviditetsoverskud f. investeringer og afdrag Investeringer Konsolidering Nulpunktskonsolidering kr. /smågris Soliditetsgrad

2.421 1.367 -179 925

354 19,6

338

4.815 2.535 -951 2.018

10.365 6.158 -5.635 4.988

387 20,1

405 21,6

* Årets Årets res ul tat før eri ng og ka t ereruden fl ønni ng a faf egen arbejds- og kapitalindsats. resultat førregul regulering afsskat udenaaflønning egen a rbejds - og ka pi tal i nds a ts i nds a ts

Resultater fra bedrifter med slagtesvin 2019 Grupperne er opdelt efter resultat før reg. og skat Laveste 1/3 Antal bedrifter

Antal slagtevin produceret Pris pr. kg prod. Slagtesvin Dækningsbidrag pr. slagtesvin Fremstillingspris pr. kg slagtesvin Antal ha

Mellem 1/3

Højeste 1/3

7.043 12,78 251 11,66 148

9.975 12,14 277 11,24 218

21.464 12,28 310 10,72 271

Al l e bel øb i 1.000 kr.

Bruttoudbytte Stykomkostninger

6.271 -3.299

9.248 -4.899

19.319 -10.391

Dækningsbidrag i alt

2.972

4.349

8.928

Kapacitetsomk. inkl afskriv. Anden indtjening Afkoblet støtte Finansieringsomkostninger Engangsposter Private indtægter

-1.771 106 303 -578 0 399

-1.748 26 477 -738 0 300

-3.180 33 567 -1.018

Resultat før regulering og skat* Likviditetsoverskud f. investeringer og afdrag Investeringer Konsolidering Nulpunktskonsolidering kr. /kg Soliditetsgrad

1.431 705 -426 621

10,26 21,0

204

2.666 1.396 -649 1.210

5.534 2.611 -1.069 2.928

8,8 27,3

8,82 24,3

* Årets Årets resultat res ul tat før eri ng og ka t er fl ønni ng aaf f egen arbejds- og kapitalindsats. førregul regulering afsskat eruden udenaaflønning egen a rbejds - og ka pi tal i nds a ts i nds a ts

2019

Antal bedrifter

Antal ha, i alt heraf med kartofler, ha Udbytte kartofler (stivelseskartofler), hkg/ha Dækningsbidrag salgsafgrøder kr./ha (undtagen kartofler) Dækningsbidrag kartofler, kr./ha

2018 30

414 122 469 5.992 23.280

396 109 450 5.588 21.637

Alle beløb i 1.000 kr.

Bruttoudbytte Stykomkostninger

8.431 -2.912

7.517 -2.727

Dækningsbidrag i alt

5.519

4.790

Kapacitetsomk. inkl afskriv. Anden indtjening Afkoblet støtte Finansieringsomkostninger Engangsposter Private indtægter

-3.766 223 1.006 -1.854 -16 192

-3.845 271 1.050 -1.788 0 205

Resultat før regulering og skat* Likviditetsoverskud f. investeringer og afdrag Investeringer Konsolidering Soliditetsgrad

1.304 1.792 -1.807 500

683 804 -1.174 89

26,0

25,0

* Årets Årets resultat regulering og skat er uden aflønning af resultatfør før regulering af skat er uden aflønning af egen arbejds- og kapitalindsats. egen arbejds- og kapitalindsatsindsats

Mink I de seneste år har det været umuligt at tjene penge i minkproduktionen. Mink: Verdensproduktionen er dog hastigt faldende, hvilket naturligvis giver Mink: omårstigende priser. Prognosen for 2020 er meget usikker. Hvis man er dog I dehåb seneste har det været umuligt at tjene penge i minkproduktionen. Verdensproduktionen Ihastigt defortsætter seneste år har det været umuligt at tjene penge i minkproduktionen. Verdensproduktionen er dog med minkproduktion, skal man naturligvis tro på, at priserne faldende, hvilket naturligvis giver håb om stigende priser. Prognosen for 2020 er meget usikker. hastigt faldende, hvilket håb om stigende priser. Prognosen for 2020 meget usikker. Hvis man fortsætter med minkproduktion, skal man naturligvis troover på, atfremstillingspripriserne snarterbegynder at rette snart begynder atnaturligvis rette sig,giver og at prisen kan øges til Hvis man fortsætter med til minkproduktion, på, at295 priserne sig, sen, og at som prisen kan øges over 295 fremstillingsprisen, som ligger tro omkring kr. snart begynder at rette ligger omkring kr. skal man naturligvis sig, og prisen kan øges overlikviditetsreserver, fremstillingsprisen,der som omkring 295kommende kr. Hav et at godt over til hvilke er ligger rådighed over det år. Hav et overblik godt overblik over hvilke likviditetsreserver, der er rådighed over Hav et godt overblik over hvilke likviditetsreserver, der er rådighed over det kommende år. det kommende år.

Resultater fra bedrifter med mink 2018 - 2019 Resultater fra bedrifter medefter mink 2018 2019 Grupperne er opdelt resultat før reg.-og skat Grupperne er opdelt efter resultat Antal før reg. og skat bedrifter

Antal ha, i alt ha, i alt Antal minktæver Antal minktæver minkskind pr. tæve Antal minkskind pr. tæve solgt Antal solgt Kr. pr.minkskind solgt minkskind Kr. pr. solgt minkskind Fremstillingspris pr. skind ** Fremstillingspris pr. skind ** Bruttoudbytte Bruttoudbytte Stykomkostninger Stykomkostninger Dækningsbidrag i alt

Antal bedrifter

Dækningsbidrag Kapacitetsomk. inkli alt afskriv.

Kapacitetsomk. inkl afskriv. Anden indtjening Anden indtjening Afkoblet støtte Afkoblet støtte Finansieringsomkostninger Finansieringsomkostninger Private indtægter Private indtægter Resultat før regulering og skat*

Resultat før regulering og skat* Likviditetsoverskud f. investeringer og afdrag Likviditetsoverskud f. investeringer og afdrag Investeringer Investeringer Konsolidering Konsolidering Nulpunktskonsolidering kr. /skind

Nulpunktskonsolidering kr. /skind Soliditetsgrad Soliditetsgrad * Årets res ul ta t før regul eri ng og s ka t er uden a fl ønni ng a f

2019

2018

2019 12

2018 12

12 12 13 16 13 16 2.515 2.706 2.515 2.706 5,1 5,1 5,1 5,1 13.077 13.238 13.077 13.238 206 227 206 227 291 294 291 294 Al l e bel øb i 1.000 kr. Al l e2.578 bel øb i 1.0002.916 kr. 2.578 2.916 -1.999 -2.276 -1.999 -2.276 579 640

579 -1.287 -1.287 7 7 25 25 -100 -100 226 226 -550

640 -1.529 -1.529 71 71 32 32 -119 -119 238 238 -667

286 31,1 31,1

259 30,7 30,7

-550 16 16 -20 -20 -837 -837 286

-667 87 87 77 77 -805 -805 259

* Årets Årets res ul ta tfør regul eril ing og s ka tererauden udenaflønning a fl ønni ng f egenresultat a rbejds -før ogregulering ka pi ta nds askat ts i nds ts af afaegen arbejds- og kapitalindsats. egen a rbejds - ogngka piforrentning ta l i nds ang ts iands api tsta l i nds a ts en ** Inkl. Inkl . ejeraflønning Ejera fl ønni og forrenti f ka og af kapitalindsatsen. ** Inkl . Ejera fl ønni ng og forrenti ng a f ka pi ta l i nds a ts en

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

NATUR

Stor pulje til skovrejsning Går du med tanker om et nyt naturprojekt, så se hvad der er tilskud til nu.

I 2020 er puljen til privat skovrejsning væsentligt større end de foregående år på grund af det store klimafokus i samfundet. Hvis dit næste naturtiltag skal være skovrejsning, så er det vigtigt, at du kommer ud af starthullerne nu. Før man kan søge tilskud til skovrejsning, skal der nemlig først ske en kommunal sagsbehandling, og derfor nytter det ikke at starte en proces op kort tid før ansøgningsfristen, for så er der stor risiko for, at det ikke nås. Udover skovrejsning er der en hel del andre naturtiltag i spil. SAGRO tilbyder i den forbindelse hjælp og rådgivning til diverse tilskudsordninger, som det er muligt at søge i den kommende tid.

Ordning

Ansøgningsperiode

Ansvarlig i SAGRO

Privat skovrejsning

Ansøgningsfrist forventes aug. 2020

Rasmus Filsø Løbner Tlf. 2280 8220

Skov med biodiversitetsformål

Ikke kendt endnu

Rasmus Filsø Løbner Tlf. 2280 8220

Pleje af græs- og naturarealer

10. aug. – 30. sept.

Peter Siebert Tlf. 2343 9399

Sammenhængende naturarealer i Natura-2000områder

Forventet fra 1. jun. til 31. jul.

Lisbeth Tønning Tlf. 2018 4809

Rydning og forberedelse til afgræsning i Natura2000-områder (Hegning mm.)

7. aug. - 15.sept

Nicolai Smed Kjær Tlf. 2557 9977

Fastholdelse af vådområder. Naturlige vandstandsforhold og lavbundsområder (20-årige tilsagn)

3. feb. til 31. aug.

Anne R. Ravnshøj Tlf. 5130 9697

Tilskud til etablering af vandhuller

Ansøgningsfrist 31. jan.

Rasmus Filsø Løbner Tlf. 2280 8220

Plant for vildtet

Ansøgningsfrister 30. apr. og 31. okt.

Rasmus Filsø Løbner Tlf. 2280 8220

Minivådområder

28. feb. - 11. aug.

Anne R. Ravnshøj (Syd) Tlf. 5130 9697 Karen V. Thomasen (Nord) Tlf. 4011 6550

DLR Kredit - når der skal realkredit til at realisere drømmen Kontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit

Hurup Thy

Område 67 Hans Henrik Kjær Højsetvej 12 6534 Agerskov 22 28 10 33 hhk@dlr.dk

Område 68 Kristian Clausen Frydendalsvej 11 Nordenskov 6800 Varde 24 22 99 68 kc@dlr.dk

Område 70 Simon Simonsen »Wissingsminde« Wissingsmindevej 18 6640 Lunderskov 24 22 99 70 sis@dlr.dk

Område 72 Steen Lauridsen Eg Mosevej 2 7200 Grindsted 24 22 99 72 stl@dlr.dk

Område 74 Torkil Kvartborg Bjalderbækvej 7 7400 Herning 20 41 51 08 97 14 34 24 tk@dlr.dk

Område 76 Anders Mejdahl Agerskovvej 6 Hygum 7620 Lemvig 24 22 99 16 am@dlr.dk

Område 78 Thorvald Mortensen Følvigvej 7 Vile 7870 Roslev 24 22 99 22 tm@dlr.dk

Område 80 Peter Ejnar Stræde Sønderbyvej 3 Stauning 6900 Skjern 24 22 99 50 pst@dlr.dk

Område 86 Frede Lundgaard Madsen Søndergade 66 8883 Gjern 24 22 99 53 flm@dlr.dk

Nykøbing M

Harboøre

Skive Vinderup

Lemvig

Struer

Viborg

Holstebro

Ulfborg

Ringkøbing

Hvide Sande

Område 61 Jens Hasling Frandsen »Agentoft« Jelsvej 37 6630 Rødding 24 22 99 61 jhf@dlr.dk

Silkeborg Bording

Herning

Skjern

Odder

Brande Give

Esbjerg

Fanø

Grindsted

67 Ribe

Samsø

Vejle

Fredericia

Vejen Kolding

Vamdrup Rødding Christiansfeld

Mandø

Rømø

Horsens

Ølgod

Varde

Blåvand

Århus

Them

Gram

Skærbæk

Haderslev

Højer Tønder

www.dlr.dk

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

er realkredit

NATUR

De seneste år er der kommet flere nye måleparametre ind i kvægbrugerens produktionsopfølgning, såsom BHB- og de novo fedtsyremålinger, livsydelse og fremstillingspris. Tal, der giver større indblik i produktion og afkast, og hvilke indsatsområder eller tiltag, der vil hjælpe produktionen i den rigtige retning. Verden omkring os interesserer sig derimod for noget helt andet, nemlig klimabelastningen. Og hvorfor ikke hoppe med på vognen? Nu har vi nemlig adgang til de første måleparametre i DMS, hvor det er muligt i både foderkontrol og foderplan at tilvælge flere nøgletal, der udtrykker forskellige former for klimaaftryk. Metanudledning pr. ko eller kg EKM har man kunnet se i et stykke tid, men nu er der bygget flere beregninger på, så vi får et udtryk for samlet klimaaftryk pr. dyr eller pr. kg EKM. I disse beregninger indgår både dyrets ydelse og udledning, foderdyrkningen, kulstoflejring i jorden og gyllens værdi i kredsløbet. Altså mange parametre med rigtig stor usikkerhed. Derfor kan man spørge sig selv, hvorfor man skal arbejde med disse tal, når det bygger på mange standardtal og har lav sikkerhed? Det skal man, fordi det helt sikkert bliver en del af fremtidens mælkeproduktion, og fordi det bliver nemmere at forholde sig til et tal, hvis man har arbejdet med det over en længere periode.

Hvornår er man god? De fleste ved efterhånden, at mælkens fremstillingspris helst skal være under 2,20 kr./kg EKM, men hvornår har man et lavt klimaaftryk? Og hvordan sænker man det? Der er ingen benchmark på klimaaftryk endnu, så man kan ikke måle sig med sine kollegaer. Men man kan begynde at følge sine egne tal og få et forhold til, hvad der påvirker, og hvornår af-

KLIM A

trykket falder. Når tallene bliver mere præcise og ejendomsspecifikke, så er man foran på viden om, hvordan man rykker klimaaftrykket helt i bund.

Høj effektivitet hjælper Den største effekt på klimaaftrykket kommer ved at være effektiv i sin produktion, altså højere output på lavere input. Det gælder både i stalden, hvor foderudnyttelsen og ydelsen skal være høj, og i marken, hvor udbyttet er vigtigt. Derfor kan et fokus på klimaaftryk også give udslag på bundlinjen. Det har effekt på klimaaftrykket, om der bruges græs eller majs i rationen, og hvor stor andel grovfoder der bruges. Der vil også være en effekt af at bruge lokalt produceret tilskudsfoder, men det er ikke på dette punkt, man flytter voldsomt meget.

TEKST: Bruno Lyskjær Due Kvægrådgiver Tlf. 7660 2153 · bld@sagro.dk

LØ

Bedre data og nøgletal for nye områder er en hjælp, når du skal sænke klimabelastningen fra din bedrift.

ED GH

Beregn dit daglige klimaaftryk

BÆREDYGT G O I

ER FOR FRE

I T M

Bedre data er på vej For at vi kan bruge tallene for klimaaftryk til noget, kræver det selvfølgelig at data bag tallene bliver bedre, og udviklingen går den rigtige vej. Flere steder er vi begyndt at registrere gødning, kemi og udbytte på markniveau. Får vi alle disse data til at flyde mellem Mark Online, DMS og de andre programmer, så vil vi få et meget bedre udtryk for, hvad klimaaftrykket er for hver enkelt ejendom. Det giver mulighed for at fortælle omverdenen, hvor gode og effektive vi allerede er i Danmark i forhold til de lande, vi konkurrerer med. Samtidig vil bedre måleparametre give os mulighed for en mere fokuseret indsats på at producere med mindst muligt klimaaftryk.

www.landsyd.dk

Brug LandSyd til optimering af din ejendomsstruktur gennem sammenlægning, arealoverførsel og udstykning Skal du omlægge jord mellem dine ejendomme eller frastykke et overflødigt bygningssæt? Har du brug for rådgivning om landbrugslovens regler? Har du et stykke natur, som du gerne vil sælge til en ikke-landmand? Har du svært ved at finde rundt i gamle drænkort? Så lad os kortlægge dem for dig, så du kan se dem direkte på din telefon.

Kontakt en af vores specialister og få en uvildig rådgivning Se mere på vores hjemmeside www.landsyd.dk eller på linkedin, hvor du også kan finde kontaktoplysninger til vore mange dygtige medarbejdere.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

ØKOLOGI

Traditionelt skiller mælkeproducenter meget hurtigt kalve fra deres mor, og det er ikke en praksis, man får ros for blandt dyrevelfærdsorganisationer. Også mange forbrugere er kritiske. Er det praktisk muligt at skabe en ny rutine, hvor ko og kalv tilbringer mere tid sammen? Hvor meget plads kræver det? Hvordan undgår man bedst at stresse ko og kalv? Og hvilke udfordringer giver en senere fravænning? Det og meget mere forsøger vi at give svar på i denne serie på 3 artikler: 1. Gevinst ved samvær mellem ko og kalv 2. Fravænning og opstaldning i ko-kalv systemer 3. Smittebeskyttelse ved ko-kalv samvær

Gevinst ved samvær mellem ko og kalv TEKST: Birgitte Kjemtrup Høyer Kvægrådgiver Tlf. 4091 3075 · bmk@oerd.dk

For kalven er der rigtig mange positive effekter af at gå med en voksen ko. Om det skal være mor og kalv, eller en ammeko og to-fire kalve, er for kalvens skyld lige meget, når den er mere end en uge gammel. Rent fysiologisk er det, der er vigtigt for kalven, at den får råmælk. Og råmælken er mere end bare den første udmalkning, som vi har tradition for at tildele. Efter at kalven har fået sin første portion råmælk, lukker tarmen sig, så der ikke længere er overgang af immunoglobulin over tarmvæggen. Men koen producerer fortsat råmælk. Det har en gavnlig virkning lokalt i kalvens tarm, og hjælper fortsat dens immunforsvar til at modstå sygdomme og infektioner. Efter råmælksperioden er der rent fysiologisk intet til hinder for, at kalven kommer over til en ammetante.

FAKTA Birgitte Kjemtrup Høyer er kvægrådgiver med speciale i kalve. Hun er faglært landmand, gift med en økologisk mælkeproducent og ansat i ØkologiRådgivning Danmark.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Dog skal denne ammetante ikke have andre kalve, der er væsentligt ældre end den nye. En ammetante kan, alt efter hendes ydelse, passe mellem to og fire kalve, og det er bedst, hvis hun får alle sine plejekalve samtidig.

At patte hjælper fordøjelsen Når kalven har muligheden, patter den 8-10 gange i døgnet den første måned, og drikker imellem 5 og 10 minutter ad gangen. I alt ca. 50-60 minutter dagligt bruger kalven på at patte. Hvor meget den enkelte kalv præcist drikker, vides ikke med sikkerhed, dog er bedste bud i skrivende stund mellem 10 og 15 liter om dagen afhængig af kalven. At patte er for kalvens fordøjelse en god ting. Der dannes mere spyt med enzymer end ved mælkefodring i skål, og spyttet hjælper fordøjelsen af mælken godt på vej, allerede i mundhulen. Den langsomme optagelse af mælken i løben er også positiv, og samtidig modvirker det uønsket patteadfærd på andre dyr og inventar. De høje mælkemængder er ikke en hindring for optagelse af fast foder. De første 14 dage vil indtaget ikke være højt, men har kalven mulighed for at følge med koen til foderbordet, og kan den nå foderet, vil den kopiere den voksne og begynde optaget her. Et kalveskjul, hvor der er placeret kalvestarter, er også en god idé. Kalvens vom har brug for propionsyre, som kommer fra stivelse, til at få en god og ordentlig udvikling af vompapiller. Så med den rette indretning af stalden eller boksen lærer kalven fra starten at optage fast foder, og det udvikler vommen. Man kan dog ikke lave en brat fravænning og forvente, at kalven kan klare

sig, ligesom man heller ikke kan dét i et traditionelt kalvepasningssystem.

Højere ydelse I mælkefodringsperioden, hvor kalven har adgang til at patte, når den selv vil, hører vi om daglig tilvækst på mellem 1,2 og 1,7 kg. Så grundlaget for at nå en stor størrelse ved inseminering på 13-14 mdr. er klart til stede, ligesom man må forvente en højere ydelse i 1. laktation hos kviekalve, der har gået hos en ko. Ligeledes er der forsøg, som har vist, at kalvene bliver klogere af kontakten, og har lettere ved at omstille sig i ukendte og nye situationer. For koens vedkommende ved vi ikke så meget. Dog er det dokumenteret, at der frigives store mængder af oxytocin i koens blod, når kalven patter, og større mængder end vi ser ved maskinmalkning. Oxytocin er afslappende og frembringer velvære og følelsen af glæde.

Godt at huske • Koen producerer råmælk i flere dage. Jo længere kalven får råmælk, desto bedre immunforsvar, især lokalt i tarmen. • Efter den første tid er en ammetante fuldt så god som kalvens egen mor. • En kviekalv, der har gået ved en ko, opnår større ydelse i 1. laktation.

ØKOLOGI

Hvornår kommer bioforsuringen? Under krigen var det en yndet sabotage at blande sukker i cementen. Det er nemlig en rigtig dårlig idé! Men betaler det sig at blande sukker i gyllen? TEKST: Anne Eriksen Økologirådgiver Tlf. 2334 8514 · aer@oerd.dk

Hvor ville det være skønt som økologisk landmand at kunne beholde mere af gyllens kvælstof til gødskning af afgrøderne. Vi ved, at ammoniak-udledningen falder voldsomt, når gyllens pH-værdi sænkes. Observationer i svinestalde med svovlsyre-forsuring til pH 5,5 viser, at ammoniakudledningen mindskes med ca. 70 %. Sukker kan faktisk gøre det samme trick som svovlsyre, som økologer jo ikke må bruge. Den naturlige forekomst af bakterier og enzymer i gyllen er nemlig tilstrækkelig til at omsætte sukker til mælkesyre. Også biogasanlæggene har interesse i at undgå for meget svovlforsuret gylle, da det nedsætter anlæggets funktion. Det kan ovenikøbet også skåne miljøet for nedfald af ammonium på kvælstoffølsomme områder, så det ligner da ren win-win! Men hvorfor er det så lige, at vi ikke bare går i gang? Nå – der er jo nok et par udfordringer, og den væsentligste er økonomien.

Kan det betale sig? Der skal kunne udnyttes en hel del ekstra kvæl-

3 % melasse + 1,6 % eddikesyre

4 % melasse + 0,3 % eddikesyre

Melasse, kr./tons gylle

Eddikesyre, kr./tons gylle

I alt, kr./tons gylle

109

Biogaspotentiale, m

SEGES Svineproduktion, Michael Holm 2018.

stof, for at kunne dække omkostningerne til sukkerkilde samt evt. eddikesyre til den indledende forsuring. Derfor er værdien af 1 kg sparet økologisk kvælstof meget væsentlig. Værdien vil variere fra landmand til landmand, da det kommer an på, hvor meget du mangler kvælstoffet: Jo større kvælstofunderskud, des større værdi vil en stigning i afgrødeudbyttet have. Afgrødeværdien spiller derfor også ind samt hvor højt kvælstofindholdet i gyllen er. Tilsætning af 2-3 % glukose, cellulose eller stivelse til gyllen kan iflg. Aarhus Universitet formentlig sænke pH-værdien til under 5,5 og holde værdien stabil her i 4 uger. Tilsættes der mere, vil den lave pH-værdi sandsynligvis være stabil i længere tid. Rest-biomasse som melasse, majsensilage, dybstrøelse eller halm kan potentielt set erstatte det testede rene sukker eller cellulose. Indledende tests med roemelasse, sojamelasse, foderroer, majsensilage og halm har vist lovende resultater. Men det er jo imidlertid noget nemmere at foretage en god iblanding under laboratorieforhold end ude i stalden eller ved gylletanken.

Hvis ammoniumindholdet i gyllen i tabellen har været 2 kg pr. tons, og der normalt vil fordampe 40 % af det, dvs. ca. 0,8 kg, vil tilsætningen gøre, at der kun fordamper 0,2 kg. Det svarer til ca. 0,16 kg rent kvælstof. Men så skal gevinsten altså være op imod 450 til 680 kr. for et ekstra kg N, og det er ikke spor sandsynligt. Det ser med andre ord ikke ud til, at bioforsuringen er lige om hjørnet, men vi kan fortsat håbe på et teknologisk gennembrud.

FAKTA I Danmark stammer ca. 97 % af ammoniakudledningen fra landbruget. Af de 97 % kommer ca. 80 % af husdyrenes møg og urin. Typisk fordamper 40 % af kvælstoffet fra gyllen i stald, fra lager og ved udbringning på mark.

Windows 7 – nu uden opdateringer Jysk IT anbefaler, at brugerne træffer et vigtigt valg – af hensyn til sikkerheden. TEKST: Simon Husballe, Jysk IT

Den 14. januar 2020 stoppede Microsoft sin support af Windows 7. Det betyder, at der ikke længere kommer opdateringer til systemerne, og dermed stopper alle sikkerhedsopdateringer også. Microsoft garanterer typisk support og opdateringer i 10 år – og den tid er nu gået. Mange millioner computerbrugere verden over må derfor nu tage stilling til deres computers fremtid.

Træf et aktivt valg Stoppede din pc med at virke den 14. januar, da supporten ophørte? Tydeligvis ikke! Men som bruger er det vigtigt, at du tager et aktivt valg. Skal dine computere opgraderes, udskiftes eller fortsætte uændret? Uden sikkerhedsopdateringer vil dine data være mere åbne og tilgængelige, og det kalder på en hurtig reaktion. Backup af eksisterende data, flytning af data fra gammel til ny computer eller beskyttelse af data under opgradering – det er alle vigtige punkter at have for øje. Om din computer kan opgraderes, afhænger me-

get af alderen, og i de fleste tilfælde kan en opgradering ikke betale sig. Hvis din computer skal skiftes, assisterer Jysk IT gerne med at flytte alle dine data, så din overgang fra Windows 7 til Windows 10 bliver så smertefri som mulig.

FAKTA

Kontakt Jysk IT på tlf. 7660 2222 IT-supportere er klar til at rådgive og tage hånd om hele processen med at udføre det praktiske arbejde.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

DYRSKUE I skyggen af corona:

Ribe Dyrskue er under planlægning Sidste fredag i juli – i år 31. juli – vil Ribe Dyrskue efter planen blive afholdt på Hovedengen i Ribe. Planlægningen er i fuld gang, og som sædvanlig vil dyrene være i centrum. Der er flere nye tiltag på vej. Udstillerne af dyr kan glæde sig til nye konkurrencer. På kødkvægssiden bliver der i år udpeget ”Skuets bedste par” – altså to dyr fra samme udstiller, på tværs af køn og race. På hestesiden vil vi for første gang i Ribe kåre ”Skuets bedste føl” – ligeledes på tværs af racerne. Et føl skal være født i 2020.

Danmarks største hest og gamle kvægracer For at give publikum en ekstra oplevelse arbejder vi på at få besøg af Danmarks største hest. Den bor på Fyn og er af racen Shire. Stangmålet – op til begyndelsen af manken - er 2,01 meter, så der

er en god udsigt fra ryggen af hesten. Vi håber også at få besøg af udstillere af 2 eller 3 gamle kvægracer, så man kan se udviklingen fra gamle dage og frem til en moderne malkeko.

Og selvfølgelig alt det sjove, hyggelige og sædvanlige i Ribe Publikum skal have sjov og lidt at grine af. Så intet Ribe Dyrskue uden Grisevæddeløb, VM i Gummistøvlekast og Hundeagility. Sammen med ponyridning, korncontainer og hoppeborg – og ikke mindst en flot maskinudstilling med masser af store og små landbrugsmaskiner og meget andet - er der sørget for en god oplevelse for hele familien. Der er åben for bestilling af stande og dyr. Sidste

dag for tilmelding af dyr er i år mandag 6. juli – lige efter Landsskuet.

Kan corona spænde ben for dyrskuet? Vi følger selvfølgelig coronasituationen nøje og følger til hver en tid myndighedernes anvisninger. I skrivende stund er der stadig over 4 måneder til Ribe Dyrskue, så forhåbentlig er vi tæt på normale forhold inden da. I tilfælde af aflysning vil ingen blive opkrævet deltagergebyr, hverken maskineller dyreudstillere.

Har du brug for kvalificeret rådgivning? Så har vi sat holdet!

Tlf. 76 60 23 30 | sikkermail-tellus@tellus.dk | www.tellus.dk Majsmarken 1 7190 Billund

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø

Birk Centerpark 24 7400 Herning

Nupark 47 7500 Holstebro

LÆS MERE PÅ: LANDBOGRUPPEN.DK

Medlem af:

Hobbyejendom med plads til heste

Natur-, heste - og jagtejendom på ca. 22 ha

Lystejendom med 36 ha

Lystejendom, Tvilevej 3, 6670 Holsted

Lystejendom, Blakshøjvej 8, 7830 Vinderup

Lystejendom, Mølgårdvej 39, 6823 Ansager

Dejlig lyst-/hobbyejendom der udstykkes med ca. 2,50 ha, belig-

Blakshøjvej er en skøn natur-, heste – og jagtejendom på i alt ca.

Fritidsejendom med 36 ha, beliggende mellem Ansager og Kroga-

Stort flot stuehus fra 2010 på 270 m² med integreret dobbelt garage

Ejendommen er en liebhaverejendom, som er flot og rustikt ind-

Jorden består af ca. 31,51 ha agerjord i reelle stykker, ca. 1,29 ha

gende lidt øst for Holsted i Vejen kommune.

på 60 m². Stuehuset er opført i gedigne materialer.

Driftsbygningerne består af oprindelig stald på 169 m² fra 1954, nu indrettet med værksted m.v. Ladebygning vinkelret herpå på 126

m² fra 1966, indrettet med 4 gode hestebokse. Vognport fra 1965 på 63 m² samt et maskinhus på 204 m² fra 1978, med fast bund. mere jord til ejendommen. Sagsnr. 5001490B

2.995.000

Ejerudgift pr. md.: Boligareal:

3.626

Energimærke:

rettet med bl.a. synlige bjælker og gennemrestaureret med gode

materialer. Der er masser af plads, idet stuehuset er på i alt 288 m² i et plan samt opvarmet udestue på 33 m².

Der medfølger dyrkbart landbrugsjord på ca. 13 ha, resten er kuperet terræn, som omfatter skov, mose, søer m.v.

210 m²

4.995.000

Kontant:

Ejerudgift pr. md.:

3.027

Energimærke:

288 m²

Boligareal:

hegn m.v., Jorden er udlejet til 3 forskellige forpagtere med 5-årlig kontraktforlængelse.

Ejendommens stuehus er opført i 1955, tilbygget i 1976 og besidder et boligareal på 190 m², hvoraf 32 m² findes på 1. salen. Boligen de tilhørende marker og naturarealer. Sagsnr. 500-1653

Hektar:

eng samt den resterende del som natur, bygningsparcel, vej, læ-

fremstår oprindelig, med gode store rum, med en dejlig udsigt til

5001609B

Hektar:

ger i Varde kommune.

Der er mulighed for tilkøb af fredskov på i alt ca. 20 ha. Sagsnr.

Jorden er beliggende lige omkring bygningerne. Der kan tilkøbes Kontant:

22 ha.

Kontant:

4.900.000

Ejerudgift pr. md.:

2.382

Hektar:

Energimærke:

190 m²

Boligareal:

Planteavlsbedrift ved Thyregod

Økologisk mælkeproduktion med ca. 17,70 ha

Slagtesvineejendom beliggende ved Randbøl

Planteavlsbedrift, Sejrupvej 29, 7323 Give

Kvægbrug, Engmarksvej 7, 7323 Give

Slagtesvineejendom, Rygbjergvej 20A, 7183 Randbøl

Bestående af 2 ejendomme Sejrupvej 29 med 69,5 ha, bolig og

En ejendom med høj indtjeningspotentiale for ung mælkeprodu-

Nordly er en regulær plante- og slagtesvineejendom, der er belig-

hus på 216 m², der er opført i 2017.

som kan drage fordel af at være en del af et etableret fællesskab i

bygningssættet grænser direkte op til Randbølgård Plantage.

driftsbygninger samt Vesterlundvej 79 med 28 ha og et kartoffel-

cent. Bedriften vil egne sig til en nyetableret mælkeproducent,

Sejrupvej 29: Er en planteavlsejendom, der drives med kartoffel-

produktion sammen med en nabo. Jorden er beliggende i gode reelle marker, og ca. 61,83 ha er agerjord, der kan vandes.

Stuehuset er opført i 1925 og renoveret i 2008, således at det fremstår som en pæn og nutidig bolig.

Boligareal:

197 m²

Hektar:

Energimærke:

logisk kød af egen avl.

Ejendommen er rammen om en økologisk mælkeproduktion med

153 Holstein køer plus opdræt. Der er en miljøgodkendelse med tilDer kan tilforpagtes mere jord. Sagsnr. 5001072B

20,80 ha er agerjord, der kan vandes. Sagsnr. 500-1499

14.000.000

etableret mælkeproducent eller evt. ammekvæg med salg af øko-

ladelse til 163 køer plus opdræt.

Vesterlundvej 79: Er ligeledes med gode reelle marker, hvor ca. Kontant:

FGF. Bedriften vil alternativt kunne udnyttes til kviehotel for en

Kontant:

6.000.000

Boligareal:

214 m²

Energimærke:

Miljøtilladelsen er jf. tilsynsrapport af 11.7.2017 til produktion af 9.100 slagtesvin om året (30 – 112 kg).

Driftsbygningerne består bl.a. af 2 slagtesvinestalde fra hhv. 1973 og 1977 på i alt 630 m² – staldene har i alt 770 stipladser, og er i ca.

2003 renoveret med nyt Sdr. Vissing inventar. Slagtesvinestald fra 2003, der er tilbygget i 2008, på i alt 1.606 m² – stalden er bygget op med 7 sektioner med i alt 1.750 stipladser. Sagsnr. 5001174B

Hektar:

gende i et udpræget landbrugsområde øst for Vandel og Billund –

Kontant:

6.500.000

Ejerudgift pr. md.: Boligareal:

3.040

Hektar:

Energimærke:

160 m²

JYSK

Jørn Lauritsen

Jens Ravn

Allan Elsted Hansen

Frederik G. Hansen

Claus Brødbæk

Tlf. 2334 7068

Tlf. 9629 6505

Tlf. 2557 9851

Tlf. 2989 4029

Tlf. 6175 7188

LandboGruppen

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

SET I BAKSPEJLET

da hun ved k. Klar tale fra Pia Kjærsgaard, Ulve hører ikke hjemme i Danmar er Landboforening besøgte landmænd, o Stru et besøg arrangeret af Holstebr d af ulves hærgen blandt deres dyr. grun der har store omkostninger på

De tre vindere af konkur ren partnere på besøg hos Jys cen ”Fremtidens Landmænd” var i februar me d ke Bank i Silkeborg, på til koncert i Herning. virksomhedsbesøg i Ika st

Marie Vad Eskildsen, elev på Asmildkloster Landbrugsskole, var blandt de 40, der deltog i etableringsmøde hos SAGRO i Herning. ”Det er inspirerende at høre nogen fortælle, at det er lykkedes for dem”.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Ida Auken (B) var sammen med Tom en workshop i Herning kom med my Ahlers (V) med, da lokale landmænd ved ideer til, hvordan landbruget kan at blive klimaneutralt i 2050. lykkes med

2 t et sundt resultat på 14, med, at SAGRO har levere levere god rådgivning til se red tilf t god tig rig er at ”Vi , at vi kan fortsætte med mio. kr. i 2019. Det sikrer gaard er en tilfreds formand. der Søn en vores kunder.” Sør

”Tror I ikke så meget på jeres egen virksomhed, at I gerne vil eje en større andel?” Provokationen kom fra John Jensen, AgroMarkets, ved et møde om formuepleje. Han anbefaler landmænd at få betalt ned på lån.

KALENDER Læs flere detaljer om arrangementerne på www.sagro.dk Forsøg, demoer og markvandringer – nu på egen hånd! På denne plads ville du normalt blive præsenteret for de arrangementer og aktiviteter, der er planlagt for årstiden af planterådgiverne. Men ikke i år! På grund af corona bliver også denne del af vores hverdag forandret. En planlagt temadag om skadelig jordpakning er udskudt til senere. Den traditionelle sortsdemonstration i samarbejde med Danish Agro i juni måned er aflyst. Gå en tur i forsøgsarealet ved Årre I stedet opfordres interesserede til selv at gå en tur på det nye, store demoareal ved Fladhøjvej 2, 6818 Årre. De aktuelle sorter i vår- og vintersæd vil være forsynet med en udvidet skiltning med relevante oplysninger om udbytte, sygdomsresistens og gode dyrkningsegenskaber. SAGRO Planter planlægger desuden at benytte sig af videoer, som vil blive lagt på sociale medier, og som viser bemærkelsesværdige udviklinger i forsøgsarealet. En planlagt stor gylledemo bliver også aflyst. Dog bliver nogle lange striber af rug og hvede i forsøgsarealet i Årre benyttet på den måde, at en maskinstation doserer en gylletrappe med stigende mængde gylle (kvæggylle og biogasgylle) på langs af vintersædsstriben. Også dette forsøg vil blive udførligt skiltet og desuden være genstand for præsentation på video. Glæd dig! I SAGRO kan vi slet ikke lade være med at være kreative, så vi arbejder på at komme stærkt igen, når vi atter må samles i marken.

SENIORKLUBBER Sydvestjysk LandboSenior

Udflugt Nygaards Afrika

Tirsdag den 19. maj kører vi med bus på besøg til Nygaards Afrika, Nr. Nebel En oplevelse værd. Eftermiddagen slutter med kaffe og fortælling på Janderup Ladeplads. Afgang Ribe kl. 10.00 Afgang Bramming kl. 10.25 Afgang Korskroen kl. 10.40 Pris pr. person 400 kr. Tilmelding senest den 30. april på tlf. 7021 2040. Kontaktperson: Birgit og Kjeld Nordby

For det første holder vi fast i, at Kartoffeldagen gennemføres som planlagt. Vi planlægger at gennemføre en sortsfremvisning i majs. Vi kører hårdt på med at undersøge reduceret jordbehandling, og vi fastholder et stærkt fokus på efterafgrøder. Nærmere herom samt hvad vi ellers finder på, i næste nummer af GROBUND.

Nye datoer for generalforsamlinger: Sydvestjysk Landboforening Torsdag den 6. maj kl. 18.15 (Mødestart kl. 19.00) hos SAGRO, John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø Indlæg ved borgmester Erik Buhl, Varde Kommune.

Herning-Ikast Landboforening Torsdag den 11. maj kl. 18.30 (Mødestart kl. 19.00) hos SAGRO, Birk Centerpark 24, 7400 Herning Jysk Landbrug Tirsdag den 12. maj kl. 18.30 (Mødestart kl. 19.00) hos SAGRO, Majsmarken 1, 7190 Billund

tirsdag den 19. maj kl. 12.30 Afgang fra Fritidscentret i Varde i bus Besøg på Esbjerg Brandskole, hvor der serveres kaffe. Derefter er der en guidet rundtur på Esbjerg Havn. Pris 150 kr. Tilmelding senest mandag den 20. april til Ulla og Albert på tlf. 6024 7168 eller 26377168

Brørup Landboforenings Seniorer

”Kend din Kommune”

Fredag den 29. maj Guidet tur i den gamle Holsted Kommune. Afgang i fælles bus fra Medius i Holsted kl. 9.30. Middag spises på Hovborg Kro. Tilmelding: på mail til gudrunwnielsen@hotmail.com eller på tlf. 2043 1606 - Tage Nielsen

Midtjysk Landboforenings Seniorklub

Sydhavsøerne – Lolland-Falster-Møn Mandag den 25. maj til torsdag den 28. maj Se program for tilmelding

Planteaften Ytteborg Onsdag den 17. juni kl. 18.30 – 22.00 Forsøgsstationen Ytteborg, Hjermvej 94, 7560 Hjerm

Tema: Pløjefri dyrkning og andre klima-tiltag. Som noget nyt lægger Ytteborg en del af forsøgsmarken om til no-till. Vi ser nærmere på, hvordan det er gået, og hvilke maskintyper, der har klaret sig bedst ved vintersædssåningen. Øvrige emner: - Optimering af majsdyrkning - Sortsgennemgang ved Sejet og Danish Agro - Vildtvenlige afgrøder - Ukrudt i vintersæd DLG er pølsesponsor og leverer markedsnyt vedr. korn, foder og gødning. Alle med interesse for planteavl er velkomne.

Holstebro Struer Landboforening Onsdag den 18. maj kl. 18.15 (Mødestart kl. 19.00) hos SAGRO, Nupark 47, 7500 Holstebro

Kartoffeldag

Familielandbruget VEST-Jylland Mandag den 25. maj kl. 18.30 (Mødestart kl. 19.30) hos SAGRO, Birk Centerpark 24, 7400 Herning

Den traditionsrige Kartoffeldag med fokus på det nyeste faglige inden for kartoffeldyrkning. Dagen starter med kaffe og boller, hvorefter der er rundvisning i hold til forskellige poster. Frokost kl. 12.30. Arrangementet er gratis og der er ingen tilmelding.

Torsdag den 6. august kl. 8.30 – 12.30 Greenvej 38, 7400 Herning

Grillaften

Mandag den 15. juni kl. 17.00 Vi mødes ved Tambours Have, Bredmosevej 21, 6800 Varde Kl. 18.30 kører vi til Skamstrup Maskinstation, Højvangvej 9, 6800 Varde, hvor vi ser på store traktorer og maskiner og hører om driften af maskinstationen. Derefter griller vi pølser og hygger os. Medbring selv kaffe.

LandboSenior Herning

Foredrag over emnet ”Jysk lune og lune Jyder”

Mandag den 20. april kl. 13.30 hos SAGRO, Birk Centerpark 24, 7400 Herning Vi får besøg af Leif Fabricius. Han er kendt for at være en flittig skribent, som har mange revytekster på sin samvittighed og for sit virke på Esbjerg teater.

Varde Landboforenings Seniorklub

Udflugt til Esbjerg

Vi tager forbehold for evt. aflysninger på grund af coronasituationen. Tjek for en sikkerheds skyld hos arrangøren inden du begiver dig af sted til et af de arrangementer, vi omtaler her på siden!

Udflugt til Djursland

Onsdag den 27. maj kl. 8.00 Der er afgang fra SAGRO, Birk Centerpark 24, 7400 Herning. Tilmelding til SAGRO fra den 15. april til senest den 1. maj

Grillaften

Torsdag den 11. juni kl. 17.30 hos Jette-Birte og Niels Erik Hansen, Bredmosevej 3, Høgild, 7400 Herning Niels-Erik er fhv. planteavlskonsulent og centerleder for rådgivningscentret. Medbring selv: mad, drikke, bestik osv. Grillen har vi klar, og vi har sangbøger med. Der er tradition for en hyggelig aften.

Ikast-Bording LandboSenior

Eftermiddagstur med bus til Kongernes Jelling og Fjordenhus

Onsdag den 20. maj Der er afgang fra Bording Hallen kl. 11.50 og fra Ikast Svømmecenter kl. 12.00 Der køres til Kongernes Jelling, hvor vi skal på en lille guidet rundtur, som foregår ude i monumentområdet på

vandring mellem høje, runesten, skibssætning og palisade med fortællinger fra Jellings fantastiske fortid. Herfra til Vejle, hvor vi gør et lille stop ved Fjordenhus, som er Vejles ikoniske bygning på havnen. Den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson og hans studio har designet og præsenterer nye bygningsteknikker og kunstværker forenet i én bygning. Herfra til verdens største Ferguson Museum. Nyd over 200 gamle traktorer og redskaber. Her nyder vi eftermiddagskaffe med hjemmebagt kage. Vi slutter af på Pejsegården i Brædstrup med 2-retters middag. Hjemkomst ca. kl. 19. Tilmelding senest den 4. maj - pris 450 kr./person.

Udflugt til ”Jenle” og Fur med Sørens Rejser

Onsdag den 10. juni Afgang fra Bording Hallen kl. 8.30 Turen går over Skive, hvor der gøres ophold for formiddagskaffe, derfra videre til Jenle, hvor vi skal opleve Jeppe Aakjærs kunstnermuseum med guide. Herefter kører vi videre mod Fur, hvor første stop er Fur Bryghus. Vi spiser vores frokostmadpakke, før vi får øens fantastiske blinde guide med på en rundtur, hvor han på humoristisk vis får andre til at åbne øjnene, når han viser rundt. Herefter buskaffe med hjemmebag. En 2-retters middag nyder vi på Rindsholm kro. Tilmelding senest den 27. maj - pris 775 kr.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

HOLSTEBRO Nupark 47 7500 Holstebro

HERNING Birk Centerpark 24 7400 Herning

BILLUND Majsmarken 1 7190 Billund

ESBJERG John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø

Vi søger ejendomme/virksomheder Vi har haft et forrygende 4. kvartal 2019 og 1. kvartal 2020 og søger derfor nye produktionsejendomme til salg. HOLSTEBRO

HERNING

SOL

LANGELAND

SOL

BILLUM

BRANDE

SOL

Planteavlsejendom med 60 ha

Planteavlsejendom / minkejendom med 153 ha

Planteavlsejendom med 151 ha

Planteavlsejendom / svineejendom med 80 ha

Planteavlsejendom med 52 ha

FØVLING

SØNDER OMME

KARUP J

GIVE

NØRRE NEBEL

SOL

Planteavlsejendom med 42 ha

Planteavlsejendom med 62 ha

SOL

Minkejendom med 36 ha

SOL

Planteavlsejendom med 57 ha

SOL

Kvægejendom med 91 ha

Kontakt os for at drøfte mulighederne for salg af netop din ejendom/virksomhed – vi sikrer dig et trygt salgsforløb.

JYSK

LandboGruppen Kontakt os på tlf. 7660 2333 i Esbjerg eller på tlf. 9629 6505 i Herning

Grobund, nr. 2, 2020

Articles inside

Ny mælk blev en kort og stormfuld succes