ØKONOMI
│ TEKST: Søren Hansen, driftsøkonom, tlf. 9629 6756, sha@sagro.dk
Lettere at skifte til et nyt pengeinstitut Der er ny mobilitet på bankmarkedet. Prøv at invitere udvalgte banker på besøg og tjek, om konkurrencen blandt pengeinstitutterne er begyndt at virke igen. Landbrugskunder har, siden finanskrisens start i 2008, erfaringsmæssigt haft meget svært ved at skifte pengeinstitut. Mange banker har ønsket at nedbringe andelen af landbrugskunder i porteføljen. I dele af den finansielle sektor har der formentlig også hersket en vis usikkerhed omkring erhvervets fremtidige evne til at tjene penge i forhold til udlånsrisikoen.
Krav til indtjening Før i tiden krævede mange banker en soliditet i landbrugsvirksomheden på op mod 30 % og gode produktionsnøgletal, før et bankskifte kunne komme på tale. Især med hensyn til kravet om soliditet er der sket en vis lempelse de senere år. Til gengæld stilles der i dag større krav til indtjeningsevnen. Sagt med det samme, så er det stadig svært at skifte bank, men det er trods alt blevet lettere i løbet af det seneste år. Konkurrencen blandt bankerne er begyndt at virke igen. Og et bankskifte kan resultere i en bedre
og mere smidig kreditvurdering, en lavere rente og måske en bedre kommunikation med banken.
Inviter nye banker på besøg Hvis du vil forsøge at skifte bank for din landbrugsvirksomhed, skal du forberede dig grundigt. Du skal kunne sælge ideen om, at du leder en troværdig virksomhed, som det er fornuftigt at yde lån til. Det kan du gøre ved at udarbejde et godt ”udbudsmateriale”, som kan indeholde: 1. Beskrivelse af virksomheden, herunder den historiske udvikling 2. Virksomhedens strategi/vision og udviklingsplaner 3. Seneste regnskaber og budgetter 4. Analyse, der viser vigtige nøgletal og sammenligningstal. Send gerne materialet til nøje udvalgte pengeinstitutter og inviter dem på besøg, hvor virksomheden vises frem og det tilsendte materiale gennemgås. Vær godt inde i
det materiale, du sender til den nye bank, så du selv kan svare på spørgsmål. Det vil også være oplagt at drøfte ønsker til det fremtidige samarbejde, f.eks.: 1. Aftale om faste møder mellem bank og virksomhed? 2. Aftale om, f.eks. en gang om året, at drøfte samarbejdet: Hvad kan blive bedre? 3. Hvilket materiale skal banken have tilsendt og hvornår for at foretage den årlige kreditbevilling? Husk at en bankmedarbejder altid er interesseret i at yde lån på gode vilkår til virksomheder, som ser fornuftige ud. Han eller hun skal dog overfor sine overordnede kunne dokumentere, at dit landbrug er velfungerende, og dine projekter er sunde. Hvis man vil have lån på gode betingelser, er det derfor nødvendigt at forsyne ham eller hende med et overskueligt talmateriale – som kan bruges overfor overordnede. Tal, papir og flere møder kan derfor være nødvendigt for at få et ”ja”!
Godt klædt på til forhandling Måske er du ikke ude efter en ny bank, men parat til at tage en tørn med dine nuværende långivere for at opnå lavere rente eller lavere bidragssats? SAGROs økonomiafdelinger har værktøjer, der på en let måde kan analysere årsrapportens tal og sætte din bedrifts placering i forhold til de gennemsnitlige renter på ordinære lån i diverse banker. Se eksempel herunder. Få en snak med din økonomirådgiver om, hvordan du fremlægger resultatet for din bank. Der kan være mange penge at spare. Tilsvarende kan du se, hvordan du ligger i forhold til bidragssats. SAGROs analyseværktøj kan simulere, hvordan din placering vil ændre sig, hvis det er muligt for dig
at forbedre bedriftens indtjening, eller hvis værdierne på jorden øges. Det er vanskeligt at analysere sig frem til, om man betaler en fair bidragssats i forhold til den risiko og de omkostninger, realkreditinstituttet har på den enkelte bedrift, da det er meget uigennemskueligt, hvordan bidragssatserne fastlægges. Der er dog ingen tvivl om, at en gruppe landmænd med gode økonomiske resultater betaler en højere bidragssats end andre landmænd med samme økonomiske
nøgletal. Find ud af, om du er en af dem – og hvis du er, så bør du have et godt udgangspunkt for en forhandling om en lavere bidragssats. Den gennemsnitlige bidragssats svinger fra 1,05 hos Nykredit til 1,16 hos DLR, 1,34 hos RD og 1,35 hos Nordea.
Gns. rente på ordinære danske lån 6,0
5,2
5,0
5
4,9
5,2 4,4
4,9
5,1 4,4
4,8
5,4
4,0
Vil du vide mere?
3,0 2,0 1,0 -
6
Bedrift
Danske Jutlander Jyske Bank Nordea Bank (162) Bank (76) (145) (213)
GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET
Nordjyske Spar Nord Bank (41) (62)
Sp. Thy Sp. Øvrige (31) Vendsyssel (736) (52)
Kontakt Søren Hansen Driftsøkonom Tlf. 96 29 67 56 sha@sagro.dk
