TEKST: Lilli Snekmose, redaktør, tlf. 2557 9810, lsn@sagro.dk · FOTO: Torben Worsøe
│ GRISE
På fode igen efter tvangsauktion Daniel Tornvig var nede at vende i 2011, men nu har han skabt en rigtig fornuftig forretning for en meget begrænset risiko. ISENVAD - Jeg endte med at smide håndklædet i ringen. Og lige dér troede jeg sgu ikke ret meget på mig selv. Men min vigtigste lære er, at selvom man mister gården og hele sin identitet, så er der et liv bagefter. Daniel Tornvig gør status i dag. Det er hans 42-års fødselsdag, og med et stort klarsyn kigger han tilbage på sig selv, da han som 23-årig havde fuld fart på og hovedkulds købte gård med stort stuehus og fin beliggenhed. - Blåøjet var jeg. Det var i 2004, og man kunne låne til hvad som helst. Men da finanskrisen ramte, var småpartier af slagtesvin pludselig værdiløse, for ingen gad hente dem.
På det tidspunkt havde han udviklet den oprindelige besætning med 140 søer med slagtesvin til 250 søer og salg af slagtesvin og smågrise. Men der var intet at stå imod med, da de dårlige tider ramte.
Personligt nederlag Det konstante økonomiske pres gav kronisk ondt i maven. Bekymringen for de næste regninger, som ikke kunne betales, gnavede. For Daniel var det en lille absurd episode, der til sidst fik ham til at aflevere nøglerne til kreditforeningen. Han og Anni og de 3 børn havde endelig taget fri og lånt et sommerhus et par dage. Børnene ville gerne have is, men der
var ikke råd til at købe is i isboden. De måtte dele en liter billig 3-farvet is og nogle vafler. - Jeg kan huske, at jeg tænkte: Nu vil jeg ikke mere. Det personlig nederlag gik ikke sporløst hen over Daniel. - Jeg var konstant stresset. Du går jo i alarmberedskab 24/7 og det gik ikke over, heller ikke i den tid jeg passede gården, mens kreditforeningen havde den i brugelig pant.
Dybt taknemmelig Lige inden tvangsauktionen kom der et jobtilbud, som Daniel den dag i dag er dybt taknemmelig for. Ib Lauritsen, der nu er borgmester i Ikast-Brande, var
MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND
7
