Grobund nr. 5, 2022

HOLDNING OG HANDLING

2

Holdning og handling

8

9

10

12

Dem på kanten har brug for landbruget

12

12

14

40 år med erfa-gruppen 10 16 GROBUND Grobund nr. 5 · 2022 Udgiver: SAGRO Nupark 47 7500 Holstebro Birk Centerpark 24 7400 Herning Majsmarken 1 7190 Billund John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø Tlf. 70 21 20 40 info@sagro.dk www.sagro.dk

Alle havde tilsyneladende glemt, at vi kun lige er kom met ud på den anden side af en coronapandemi, som - forhåbentligt - ikke vil give flere nedlukninger. Den regning er endnu ikke betalt.

16

18

20

20

20

14 Redaktion: Klaus Eriksen (Ansvarshavende chefredaktør) Tlf. 61 69 97 00 ker@sagro.dk Kasper Frank Christensen Tlf. 31 59 60 06 Annoncer: Line Hostrup Rathe Tlf. 96 29 66 12 lhk@sagro.dk Forsidefoto: Klaus Eriksen Næste Grobund: 9. marts 2023 Oplag: 20.500 stk. Layout: Heidi Toft Hönger, SAGRO Tryk: Stibo Complete

Ny regnskabschef til SAGRO i Esbjerg og Billund

Økonomien i hestebønner 2022 overgår vårbyg

Vi vil være de bedste, og nu er vi også de største

Set

i bakspejlet

Kalender

Derfor bliver det spændende at se, om regeringen le ver op til løfterne om, at der må ikke indføres stram ninger, der betyder, at landbrugsproduktionen flytter ud af landet.

Vanvittig valgkamp og vittige Svend Auken

For lad mig gøre det meget klart: Hvis man indfører en CO2e-afgift, så den reelt set blot er brandbeskatning af landbruget, vil der være rigtig mange af os, der lukker. Og det vil koste arbejdspladser i de egne af Danmark, som man måske let kan glemme, når man går i et supermar ked i den indre by og køber sin mælk, bacon og æg. Derfor er det mit håb, at pengene som minimum føres tilbage til landbruget ”krone for krone”, så der er penge til den grønne omstilling.

Min frygt er, at pengene udvandes i administration og bruges på pro jekter som f.eks. pyrolyse og bio gasanlæg, så pengene de-facto er taget fra landbruget for at støtte andre sektorer. Hvis det sker, så har man - for nu at bruge en vittig formulering af Svend Auken - pis set på landbruget, hvorefter man kan brokke sig over, at det lugter fordi man ikke leverer de ønskede reduktioner. Og så bliver det end nu sværere at levere på den aftale, vi allerede har indgået, hvad angår klima og næringsstoffer.

Bl.a. aftalte vi at udtage 100.000 ha af den mest klimabelastende landbrugsjord. Under valgkampen voksede det tal i øvrigt til 200.000 ha, som yderligere skulle tages ud af konventionel drift, uden at skæve til omkostningerne.

Jeg synes, at vi alle skal bidrage til at reducere klimabe

lastningen, og jeg stiller mig gerne forrest i køen, hvis det kan foregå på en ordentlig og forsvarlig måde. For vi skal levere på den aftale, der allerede foreligger. Det er også derfor, at ejerforeningerne bag SAGRO tidligere i år gav gratis tjek af lavbundsjorder til alle landmænd, så der kunne komme fart på den proces. Det er en udgift, som vi selv har betalt for. For en aftale er en aftale, og den ønsker vi at overholde.

lyder naturlovene. De danske paragraffer bekymrer hun sig næppe om, og det skader klimaindsatsen. Landbruget ønsker en regering, der vil basere sine be slutninger på fakta og giver landbruget tid til at imple mentere kendt og kommende viden. Og særligt viden skal vi have meget mere af, hvis en CO2e-afgift skal have en jordisk chance for at gavne klimaindsatsen.

Men lige nu er der alt for mange projekter, der strander i administration, fordi man er uenige om, hvilken paragraf lavbundsjorderne hører under. Det er synd, fordi moder jord kun ad

H. C. Gæmelke Formand for Jysk Landbrug

I felten for medlemmerne

Landbruget kan fortsat samle til store valgmøder

Hvem siger, at de traditionelle valgmøder var noget, der var engang? Torsdag den 20. ok tober havde Holstebro Struer Landboforening sammen med L&F og Nordea indbudt til valgmøde. 13 partier var på podiet, da godt 150 medlemmer hørte om klima, bio diversitet og den gavebod, som de fleste politiske par tier havde åbnet for op til valget. Klimaspørgsmål præ gede debatten. Det var beskæmmende at opleve det vidensniveau, som mange af kandidaterne kunne bringe for dagen. Det er fortsat uforståeligt, at de selvsamme politikere har løsningen, som i deres øjne er indførelse af CO2-afgift, når de ikke har tilstrækkeligt med viden om, hvordan de vil beregne den.

Valgmøde og søndags brunch

I alt havde 85 medlemmer af Jysk Landbrug taget mod invitationen til søndagsbrunch på Hovborg Kro. Her var Anni Matthiesen og Thomas Da nielsen fra Venstre inviteret til at give en update op til valget og ikke mindst fortælle, hvad det betyder at have lokale folketingsmedlemmer på Christiansborg.

Klima og fødevarer

”Som ansvarlig landbrugsorganisation har vi en forpligtigelse til at bringe fakta på bordet – også for vores medlemmer,” ud talte H.C. Gæmelke. Det skete, da Jysk Landbrug den 26. oktober havde samlet 110 medlemmer til informationsog debataften for at blive klogere på de klimatrusler, men også muligheder, som vores erhverv står over for. For hvad er op og ned i klimadrøftelserne? Og står det virkelig så slemt til, som mange går og taler om?

Jesper Theilgaard og Henrik Zobbe var inviteret til at gi ve deres eget perspektiv på klimasituationen og føde vareproduktionen.

Jesper Theilgaard, som både er meteorolog og klima ekspert, fortalte om vejrets og klimaets udvikling, og Henrik Zobbe gav den fødevareøkonomiske forkla ring på, hvad klimaet kan betyde for landbruget. Jes per Theilgaard er bekymret for vejrets udvikling, og han vurderer, at vores klimatiltag på alle niveauer langtfra er ambitiøse nok.

Fjernbrak skal ikke eks porteres til Vestjylland

EU og Folketinget har vedtaget, at der fra 1. januar 2023 skal udlægges minimum 4 % af omdriftsarealer i brak for at øge biodiversiteten. For eningerne bag SAGRO har sammen med Landbrug & Fø devarer argumenteret mod denne ordning – indtil vide re uden resultat.

Samfundspris til Anders Ørts

Ikast Biogas

Den 1. september blev grundlaget for fremti dig biogasproduktion ved Ikast etableret med dannelse af Leverandørselskabet Ikast Bio gas AMBA – i daglig tale kaldet LIB. Herning-Ikast Land boforening har i opstartsfasen ydet sekretariatsbistand. Sven Agergaard, formand for Herning-Ikast Landbofor ening, bemærker i den forbindelse, at landboorganisati onerne har en opgave i at være med til at facilitere alle områder af den grønne omstilling. Herning-Ikast Land boforening påtager sig ikke økonomiske og juridiske forpligtigelser.

Uanset hvor tåbelig denne ordning er, vil manglende ny udlagte brakarealer medføre træk i EU-udbetalingerne. ”Vi oplever i disse dage en interesse fra landmænd udenfor vores område, der ønsker at leje arealer til brak. Det kan være fristende med disse tilbud på fjernbrak, men det er ikke med til at øge biodiversiteten der, hvor de dyrker deres primære landbrug. Udlejer vi jorden ud til fjernbrak, kan det være svært at se, hvordan vi skal kunne fastholde vores husdyrproduktion og fastholde arbejdspladserne i vores område. Jeg håber, at vi selv kan styre disse uhensigtsmæssigheder, så vi ikke skal være årsag til, der igangsættes bureaukratiske græn ser, som kun vil medføre endnu mere kontrol,” siger for manden for Jysk Landbrug, H.C. Gæmelke.

Opfølgning på delegeretmøde

SAGRO-foreningerne er godt repræsente ret i L&F-ledelsen. På det netop afholdte delegeretmøde blev den nye organisationsstruktur, kaldet LF 2,0, vedtaget. Med den nye organisation ”2,0” slankes organisationen, og derfor skulle færre væl ges på delegeretmødet. Ved valgene blev SAGRO-for eningerne godt repræsenteret med:

Formand: Genvalg til Sørens Søndergaard, Jysk Landbrug

Griseproducent Anders Ørts fra Holstebro modtog Landbrugets Samfundspris på delegeretmøde. Den fik han for sit enorme sociale engagement i lokalområdet, hvor han har været en drivkraft i at skabe tæt kontakt mellem landbruget og det omgivende samfund. Bl.a. er han en af hovedmændene bag Landbrugets Oplevel sesplads ved Måbjerg Kirke. Desuden laver han arran gementer for skolekontaktlærere, er en ildjsæl i Åbent Landbrug og Landbruget kommer til byen. Og som om dette ikke var nok, så tager han og familien også et stort socialt ansvar, da de er aktive i arbejdet i KFUM og KFUK´s arbejde i lokalområdet.

Sæson for vandløbsmøder i syd

Det er højsæson for drøftelser af årets vand løbsvedligehold. Vandløbsvedligehold er et emne, der hvert år tiltrækker mange medlemmer, for ved at give vandløbene opmærksomhed, sikrer man, at de passes optimalt, så jordværdien fastholdes.

På møderne deltager kommunerne sammen med land boforeningerne, og det sikrer, at vi i fællesskab kan finde løsninger til de udfordringer, som medlemmerne bringer på banen.

Vandløbsmøderne med Varde og Vejen Kommuner er gennemført i november, og den 14. december afholdes vandløbsmødet med Esbjerg Kommune.

POLITIK Aktiviteter i landbrugsorganisationernes arbejde for lokalt at påvirke ny lovgivning, myndighedernes administrationspraksis og erhvervets generelle rammevlikår

Næstformand: Lone Andersen, Familielandbruget VEST-Jylland Forretningsudvalget: Kristian Gade, Holstebro Struer Landboforening Økonomi & Virksomhedsledelse:

Anders Harck, Sydvestjysk Landboforening og Anders Nørgaard, Holstebro Struer Landboforening

Formand for Holstebro Struer Landboforening Tlf. 61 76 84 00

HIL’s jubilæumsfest

Godt 425 medlemmer og inviterede gæster deltog i Herning-Ikast Landboforenings 175års jubilæumsfest i Herning Kongrescenter den 11. november 2022. Det blev en stor succes, og roserne for arrangementet var store. Gæsterne blev budt vel kommen ved indgangen af et stående jazzorkester ef terfulgt af den samlede bestyrelse, som hilste på hver enkelt af de ankomne gæster. Efter velkomstdrinken blev der budt til bords og aftenens toastmaster, N. K. Fruergaard, dirigerede derefter aftenens indslag. Der var taler af formand Sven Agergaard, og formand for L&F Søren Søndergaard samt borgmestre fra både Her ning og Ikast-Brande Kommuner. Der blev sunget og spist dejlig middag, og jublen var stor, da Fruergaard in troducerede aftenens særlige indslag som ”Danmarks ældste boyband” - Tørfisk.

Efter Tørfisk blev der spillet op til dans, og klokken blev et godt stykke over midnat, før de sidste gæster sagde farvel og tak.

Agergaard Formand for Herning-Ikast Landboforening Tlf. 40 82 44 88

H. C. Gæmelke

Formand for Jysk Landbrug Tlf. 22 26 42 90

Landboorganisationerne og kommunerne ønsker med dette tiltag at tage et nødvendigt, lokalt medansvar. Derfor indgår parterne et klimapartnerskab om at ar bejde for at opnå Parisaftalens mål. Partnerskabet vil bidrage til, at Danmark når de nationale klimamål, uden at aktiviteter flyttes ud af landet, og samtidig sikres en bæredygtig erhvervsvækst og fødevareproduktion.

Klima-lavbundsprojekt ved Ikast

Torsdag den 22. september blev der afholdt informationsmøde om et muligt klima-lav bundsprojekt ved Ulkær Mose sydøst for Ikast. Mø det blev afholdt af Naturstyrelsen, kommunen samt Herning-Ikast Landboforening og Familielandbruget VEST-Jylland i fællesskab. Der var godt 70 fremmødte, og interessen for emnet og spørgelysten var stor efter

Niels Laursen Formand for Sydvestjysk Landboforening Tlf. 51 27 22 15

Lone

Formand for Familielandbruget VEST-Jylland Tlf. 21 48 00 77

indledende oplæg fra Naturstyrelsen, Landbrugssty relsen og SAGRO. Resultatet af mødet blev, at Natur styrelsen nu iværksætter et forprojekt, som skal kunne munde ud i et beslutningsgrundlag for både lodsejere og myndigheder, når beslutning om endelig projektgen nemførsel vil skulle tages om anslået et år eller to.

Historisk aftale

Mandag den 21. november blev der under skrevet en aftale om klimapartnerskab mel lem Herning-Ikast Landboforening og Fa milielandbruget VEST-Jylland på den ene side samt Herning og Ikast-Brande Kommuner på den anden. Selve underskriftshandlingen fandt sted på Sven Ager gaards bedrift, Skjoldborg.

SAGRO finder ny chef for politisk sekretariat i egne rækker

Efter en overgangsperiode, hvor Niels Kristian Fru ergaard indvilligede i at udskyde sin pensionisttil værelse for at varetage rollen som chef for politisk sekretariat, har SAGRO nu fundet en kandidat til chef-jobbet.

Valget er faldet på 38-årige Stine Bundgaard Peder sen, der siden 2018 har været ansat i politisk sekre tariat hos rådgivningsvirksomheden. Her har hun primært arbejdet tæt sammen med Sydvestjysk Landboforening og Jysk Landbrug, og hun har derfor et godt kendskab til den politiske varetagelse i for eningerne.

- Jeg er glad og stolt over, at Stine vil påtage sig jobbet, da Stine om nogen ved, hvilke politisk ud fordringer vi står med som erhverv. Stine har med sit virke, primært i Sydvestjysk Landboforening og Jysk Landbrug vist, at hun sammen med bestyrel ser og medlemmer evner at finde løsninger og, når det kræves, markere landbrugets synspunkter, siger Torben Jensen, der er adm. direktør hos SAGRO. Stine er uddannet Jordbrugsteknolog og er gift med Claus, der driver en mælkeproduktion ved Ølgod. Sammen har de to drenge.

- Jeg glæder mig meget til at komme i gang. Jeg ken der efterhånden de forskellige foreninger og de res interesser ganske godt, men jeg går alligevel til opgaven med en god portion ydmyghed. Vi kommer helt naturligt til at mangle en medarbejder i afde lingen, så det bliver en af mine første opgaver, siger Stine Bundgaard Pedersen.

SAGROs politiske sekretariat blev etableret i for bindelse med fusionen mellem Jysk Landbrugsråd givning og Heden & Fjorden i 2016, hvor driften af

virksomheden og det politiske arbejde i ejerforenin gerne blev skilt ad, så rådgiverne kunne bruge deres tid på at rådgive, og foreningerne kunne tage sig af den politiske interessevaretagelse.

SAGRO er ejet af Holstebro Struer Landboforening, Herning-Ikast landboforening, Familielandbruget VEST- Jylland, Jysk Landbrug, Sydvestjysk Landbo forening samt Grindstedegnens Familielandbrug.

Kristian Gade

Andersen

Sven

Siden Ulla Bækman søgte nye udfordinger har Niels Kristian Fruergaard påtaget sig stillingen som chef for SAGROs politiske sekretariat. Ved årsskiftet kan han dog trække sig tilbage på pension, når Stine Bundgaard Pedersen overtager stillingen.

”Ansvar er noget, folk tager, når man selv giver det videre”

Jesper Arnth driver en gård med 540 årskøer og 10 ansatte, og blandt dem er der folk fra ”kanten” af arbejdsmarkedet. Han er opdraget sådan, at man skal hjælpe der, hvor man kan.

Det her er historien om et landbrug, der tager et socialt ansvar - eller S’et i ESG. Gør man det som gårdejer, kan man være med til at hjælpe både mennesker, men også få et plus på ESG-kontoen.

- Jeg har fundet et sted, hvor jeg hører til. Jeg er så glad for at have et arbejde, og jeg elsker det, som jeg laver. Nu har jeg noget at stå op til, siger Lone Kirkeby. Hun viser selvsikkert rundt på bedriften hos Jesper Arnth, som ligger godt 30 km nord for Esbjerg. Her er det hendes opgave at passe kalvene. Eller “bedriftens frem tid”, om man vil.

Hendes baggrund er ikke helt sædvanlig i landbruget, for hun er flexjobber, og da hun kom til bedriften, var hun ved at være slidt op at de mange forskellige forløb hos jobcentret, bl.a. fordi spørgsmålet om “jobafkla ring” rent psykisk fyldte så meget, at man kan spørge, om det i sig selv begyndte at være en forhindring for at komme i arbejde.

Det er ellers ikke til at se, at hun har været “på kanten”, når hun står blandt kalvehytterne og peger og fortæl ler. Og selv om denne journalist er til stede, er der også overskud til at joke lidt med chefen.

Hun startede på stedet med at have få timer om ugen.

Det gik så godt, at hun inden for et år steg i tid, og nu arbejder hun 26 timer. Det er vigtigt, at mennesker “på kanten” får god tid til at indfinde sig i arbejdet og finde en rytme, som passer dem. Og det forudsætter tålmo dighed fra arbejdsgiverens side.

- Det er klart, at det kræver en smule overskud på be driften, for man kan ikke forlange, at f.eks. flexjobbere går ind og arbejder lige så effektivt som en fuldtids ansat. Det er også derfor, at lønnen er lidt lavere til at starte med, siger Jesper Arnth.

Hvordan kom det i stand?

Det er denne type jobs, der er for få af. Og det var bag grunden for, at Code of Care opstod.

Det er en nonprofit organisation, hvis fornemmeste op gave er at få jobcenter, den ledige og private firmaer til at spille sammen, så det netop er mennesket, der er i centrum. Dette ud fra en vision om at skabe et langt mere inkluderende arbejdsmarked, så folk med fysiske, psykiske eller sociale udfordringer også kan få en plads på arbejdsmarkedet.

Code of Care er en nonprofit organisation, som inspirerer til, informerer om og skaber innovation inden for virksomhedernes sociale ansvar. Organisationen arbejder på, at flere mennesker med psykiske, fysiske eller sociale udfordringer i livet inkluderes på de danske arbejdspladser.

Organisationen blev stiftet i 2011 af virksomhedsledere i Vestjylland. I dag er der etableret Code of Care Task Forces i en række kommuner, og der arbejdes på at etablere Task Forces flere steder i landet.

- I starten var Jesper god til at forklare, hvad det var, jeg skulle. Nu klarer jeg selv opgaverne og spørger kun, hvis jeg er i tvivl om noget, siger Lone Kirkeby. Ikke nok med, at Jesper Arnth driver en gård med 540 årskøer og 10 ansatte, så er han også ambassadør for Code of Care, som var central i at få Lone Kirkeby tilbage til et sted, hvor hun nu har et formål med at stå hver dag.

- Ambassadørrollen er vigtig. Mange landmænd tænker nok, at det er en rar tanke at gøre noget godt for andre. Men har man kræfterne og overskuddet? Så kan jeg i det mindste fortælle min historie, så de kan se, det er mu ligt, siger han.

Det gør han nogle få gange om året foran andre virk somhedsledere. I kommunen er der på den gode side af 40 virksomheder med i det, de kalder “Task Force Var de”. Og det virker og nytter. Siden Code of Care startede for mere end 10 år siden, har den i Varde Kom mune alene skabt 228 jobs og småjobs.

Hvorfor gør han det?

- Det giver mig personligt utroligt meget. Jeg kan se, at de her mennesker trives og blomstrer. Vi gør også noget for klimaet - selvfølgelig. Men det er ikke noget, jeg kan se fra dag til dag. Det kan jeg med de her fantastiske medarbejdere, siger Jesper Arnth.

Han er også opdraget sådan, at man skal hjæl pe der, hvor man kan. Fra barnsben har han og hustruen, Nina, altid været meget foreningsori enterede. Og der har altid været forskellige folk i huset på gården, som han overtog efter sin far. Så det er “faldet nemt at tage folk ind”, også dem der har det svært.

- Men det handler også om timing. Hvis Lone var kommet enten lidt før eller senere, havde vi måske fun det en anden til jobbet. Det er også derfor, at vi i Code of Care mødes fire gange om året til en slags jobmesse, siger han.

Hvad med ESG?

ESG er det nye sort inden for alle grene af dansk er hvervsliv, og da valgkampen rasede i november, tal te man mest om E’et - det vil sige “Environment” eller

miljø og klima. Men S’et, det samfundsrelevante, talte man ikke om.

Som mange ved, bliver det inden for en overskuelig fremtid et krav, at man skal have en ESG-rapport for at handle med både banker og realkreditinstitutter.

- Vi laver det også. Og jeg må sige, at det er et stort ar bejde oveni alt det andet, jeg gør. Men jeg ser rappor ten som en blåstempling af alt det, vi laver her. Og ikke mindst kan den tjene som rettesnor i forhold til andre indsatser. Der er jo også E’et, det vil sige det miljømæs sige. Og alt det er med til at gøre os mere interessante for finansverdenen, siger han.

Heldigvis har Jesper Arnth ansat gode folk på gården, så kræfterne til at lave den omfangsrige rapport har han. Ikke mindst fordi han forstår at uddelegere ansvar.

- Ansvar er noget, folk tager, når man selv giver det vi dere, og så vokser de, siger Jesper Arnth.

Mens vi taler, fræser Lone Kirkeby forbi i en minilæsser og råber “Vi ses!”

Hun har ikke tid til at stoppe. Hun har et arbejde at pas se. Det giver mening.

"Det giver mig personligt utroligt meget. Jeg kan se, at de her mennesker trives og blomstrer."

Jesper Arnth

Dem på kanten har brug for landbruget

Småjobs og andre mindre opgaver er blevet sværere at opdrive, nærmest lige meget hvilken branche, man taler om. Dette fordi mange ting er blevet automati serede, og her er landbrug ingen undtagelse. Tænk bare på foderskubbere, malkerobotter og - set i det store bakspejl - store traktorer og mejetærske re. Men det er netop de mindre “gå til hånde”-jobs, der tit er brug for, når man taler om, at folk med en ten psykiske, sociale eller fysiske udfordringer skal ind på arbejdsmarkedet.

- Det kan betyde alverden for den enkelte, at man får succes med at møde ind i et sted. Og at man har et arbejde, som giver mening. Der er allerede flere landbrug

rundt omkring, som er gode til også at tage et socialt ansvar. Her kan jeg bl.a. fremhæve gårdejer Jesper Arnth, siger Kim Wodstrup.

Kim Wodstrup er rådgiver i Code of Care, som er en nonprofit organisation, der arbejder for et mere rummeligt arbejdsmarked. Her forsøger de at bringe arbejdsgivere, jobcentre og ledige sammen, så man i fællesskab kan finde småjobs, der både er vigtige og giver mening for den enkelte.

Det er der nemlig stor brug for. I 2019 var var beskæf tigelsesprocenten for personer med et handicap 58. For personer uden handicap var den 84. Det viser en undersøgelse fra Vive - det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd.

Mød en af dem

Ud af de 700.000 med et handicap, var det ifølge samme rapport 8 % der havde et medfødt af slagsen. En af dem er Oskar Blok Madsen, og han arbejder samme sted som Lone Kirkeby - nemlig hos landmand Jesper Arnth. Oskar er autistisk, og med autistiske mennesker er det sådan, at de, som os andre, helst skal beskæftige sig med noget, som de brænder for. For Oskar er land brug en særinteresse. Han går i skole to dage om ugen, og de andre tre er han hos Jesper Arnth, hvor han går til hånde og passer køer.

- Jeg er vild med landbrug. Jeg spiller også Farm Simulator på computeren, når jeg har fri. Jeg er ikke så vild med at sidde stille. Så det er bare godt for mig at være her, og jeg skal helt sikkert arbejde med landbrug lige så meget, som jeg kan få lov til og holde til, siger han.

Det er noget, der taler lige ind i Code of Cares mission. Ikke mindst fordi ande len af børn med autisme er stigende. Specialskoler rundt om i landet mel der om, at de er overbelagte.

Og i Aarhus er man ligefrem ved at

I 2019 var var beskæftigelses procenten for personer med et handicap 58. For personer uden handicap var den 84. Det er noget, land bruget kan hjælpe til at gøre bedre.

landbruget

En ting er procenter. Men ud af hvor mange? I 2019 var der hele 700.000 mennesker i befolkningen i alderen 1664 år med et handicap. Det er derfor milliarder af spare de skattekroner, vi her taler om, hvis man altså lykkes at få personer med handicap inkluderet i arbejdsmarkedet. - Ja, der er mange penge at spare. Men ikke mindst taler vi også om livsindhold og -kvalitet for mange menne sker. Det skal også med i regnestykket, siger Kim Wod strup.

Unikt græsningsprojekt sikrer naturen og danske fødevarer

Udførelsen af et på papiret uoverskueligt projekt er tæt på at blive skudt i gang, når de første pæle til en mere end 40 km lang indhegning bankes i langs Storå.

- Det er et helt unikt projekt. Mig bekendt har vi ikke tidligere haft projekter af denne størrelse i Danmark, hvor det er dyreholderne, der har taget initiativet. Sådan udtaler Rasmus Filsø Løbner, der er naturog vildtrådgiver hos SAGRO, om et nyt stort projekt langs Storå i kommunerne Ikast og Herning.

arealerne, skal indgå i Danish Crowns nye kødkvægs koncept, Friland Naturpleje.

Hvis man er blevet interesseret i at høre mere om, hvordan dem på kanten kommer tættere på cirklens centrum, kan man deltage i et af flere årlige møder, som Code of Care holder i mange af landets kommuner. Det kan man se på hjem mesiden www.CodeOfCare.dk.

Der skal nemlig opsættes mere end 40 km hegn langs åen, da der gøres klar til, at kvier og dexter-kvæg fra Kjargaarden og Oblings Gårdbutik kan indtage jobbet som naturplejere omkring Storå. Kreaturer udfører en nøglerolle for biodiversiteten, og derfor vil de res tilstedeværelse på arealerne betyde et øget na turindhold.

- Projekter som det her gør en forskel for et koncept som Friland Naturpleje, fordi det er et rigtigt godt eksempel på, hvordan kreaturerne kan bidrage til biodiversiteten. For netop konkrete historier og ek sempler er det, der får forbrugerne til at vælge kød fra et koncept som Friland Naturpleje, når de står ved køledisken, siger Finn Klostermann, der er CEO i Da nish Crown BEEF.

bygge en ekstra skole til børn med autisme, som er “normaltbegavede”. Men hvad så med disse menne sker efter endt skolegang?

Jesper Arnth brænder for, at hans virksomhed skal gøre en forskel.

- Mennesker skal have noget at stå op til hver dag, og en fyr som Oskar er guld værd. Han knokler alt, hvad han kan, møder til tiden og har virkelig sans for detaljen, siger Jesper Arnth.

Mens vi taler, er det også Oskar, der spotter en ny født kalv, som skal tilses.

- Derfor er jeg med til at fortælle landmænd om, hvordan de kan være med til at få flere mennesker med ind i det gode selskab, det vil sige arbejdsmar kedet. Det hjælper, at det ikke er endnu en velme nende person uden indsigt i landbrug, der siger det. Desuden pynter det vel på min ESG-rapport, siger han.

Giver naturen en hånd Spørgsmål man tit støder på, når snakken falder på afgræsning, er: Den bedste natur og biodiversitet må da være at finde, når naturen bare passer sig selv? Og hvorfor skal kreaturerne blandes ind i det? - Hvis naturen bare får lov at passe sig selv, er der enkelte arter, der vil klare sig rigtig godt. Men hvis kreaturet kommer forbi i ny og næ og nipper til græs set og holder det hele lidt nede, så bliver der plads til en langt bredere flora og fauna og dermed mulighed for at mange flere planter, insekter og fugle, som tri ves i området, siger Rasmus Filsø Løbner. En mere varieret natur langs Storeå er dog kun den ene side af projektet, fordi de dyr, som skal gå på

Et

godt benarbejde Inden projektet kunne blive en realitet, skulle der dog en god portion opsøgende arbejde til.

- Der er 60 lodsejere med i projektet, der alle skulle forklares, hvorfor det er en god idé at udleje jorden ned til Storå. Det har krævet mange besøg og mange telefonopkald, men langt de fleste har kunne se vær di i projektet, siger Karsten Willumsen, der er med ejer i Kjargaarden.

Projektet vil blive fulgt i tæt samarbejde mellem Kjargaarden, Oblings Gårdbutik, 15. Juni Fonden, Her ning Kommune, Ikast-Brande Kommune og SAGRO. Indhegningen af de i alt 210 hektar har ladet sig gøre med midler fra Ikast-Brande Kommune samt 15. Juni Fonden, der har doneret midler til at støtte projek tet ud fra ønske om at bevare og øge biodiversiteten omkring Storåen.

Exoskelet og hjælp holder Anders Nielsen på gården

En arbejdsulykke havde nær sat en stopper for Anders og Marie Nielsens liv med malkekvæg på gården. Men hjælp fra kommunen, en medhjælper og et exoskelet har betydet, at livet som landmand kan fortsætte.

En dag i februar 2020 oplevede Anders Nielsen fra Vild bjerg noget, som skulle ændre hans arbejdsliv radikalt. Han var ved at indfange nogle kvier og havde netop lagt en grime på en, da der kom et voldsomt ryk i rebet. Kvi en havde trukket så hårdt i rebet, at hans skulder blev skadet. Faktisk så voldsomt, at han blev opereret i den i november samme år. Men den ønskede effekt ude blev, og i skrivende stund kører der en sag om tab af er hvervsevne. Den lægelige vurdering er, at Anders Niel sen har fået en méngrad på hele 8 % som følge af sin arbejdsskade.

Hvad gør man så? Da han en dag bladrede forskellige medier igennem, faldt han over en artikel om ”exoske letter”. Et exoskelet betyder ganske enkelt et skelet, der sidder uden på kroppen. En sådan anordning kan nemlig hjælpe til at reducere nedslidning af muskler og led, når man løser ensidigt, belastende arbejdsopgaver. I juni 2021, mere end et år efter ulykken, fik han besøg af en ergoterapeut, som tydeligt kunne se, at Anders Nielsen kunne få stor hjælp af et sådan skelet, og i no vember 2021 fik han et tildelt af kommunen. Han har nu brugt det i et lille år og har stor glæde af det.

- Det betyder, at jeg nu kan løse opgaverne i malke stalden. Det tager selvfølgelig tid, og det er heller ikke smertefrit. Men det fungerer, og det er jeg utroligt glad for, siger han.

Exoskelet ændrer rutinerne

Exoskelettet er nok mere udbredt i bilindustrien, hvor man har mange ensartede, slidsomme bevægelser. Men det har også fundet vej til landbruget, selv om arbejds rutinerne her selvfølgelig er anderledes. Det vejer mindre end 2 kg og bæres som en rygsæk. Det bæres uden på arbejdstøjet, men kan dækkes af en kit tel i overstørrelse, så der ikke skal bruges tid på at holde det rent. To bøjler hæftes med velcrobånd under over arme og støtter dermed arme og skuldre.

Men det er mere omstændeligt med exoskelettet, fordi han i højere grad nu skal overveje, i hvilken rækkefølge han laver sine arbejdsopgaver. F.eks. skal han tage klu dene ud af vaskemaskinen og skrue slangen på mælke tanken, inden han ifører sig exoskelettet.

- Det ikke er så nemt at bøje sig helt ned med skelettet på, men jeg har ændret mine vaner og rutiner, så mine gener er så små som mulige, siger han.

Hvad er et exoskelet?

• Et exoskelet er et stativ, man tager uden på kroppen. Et exoskelet kan komme i forskellige varianter og derfor aflaste forskellige dele af be vægelsesapparatet. Det er beregnet til at aflaste og forebygge nedslidning.

Hvem kan bruge et exoskelet?

• Alle, der har et arbejde med ensidige, gentagne bevægelser, kan have gavn af et exoskelet. Både dem som allerede har en skade/skavant, og de som vil undgå at få dem.

• Prisen kan variere alt efter kvalitet, materiale og så videre. Men de fås typisk i prisklassen 5.00050.000 kr. Det, som Anders Nielsen bruger, koster ca. 30.000 kr.

Der kan nemlig være risiko for at hænge fast, når man har exoskelettet på, men dette kan minimeres ved f.eks. at tage en kittel eller vest på udenover.

En anden rutine, som Anders Nielsen har ændret, er, at når han har hentet køer hen til malkestalden, vælger Anders nu at gå udenom køerne i stedet for, som før, mellem dem hen til malkestalden.

- Det betyder, at der skal tilbagelægges flere skridt, og det tager måske et par minutter længere, men det er også mere sikkert. For det betyder, at jeg har langt min dre risiko for at blive mast mellem køerne, siger han. Men en ting er at få gang i brugen af exoskelettet, en anden er at få det justeret, så det passer helt perfekt. Det betyder, at man anbefaler, at man tager et tjek af udstyret, når det har været i brug i et par uger. Det bør nemlig ikke hæmme ens bevægelser, og det skal ikke gi ve gener andre steder i kroppen. Og så skal det kunne bruges ved et relativt bredt spænd af opgaver.

- Det kan bruges i mange andre situationer end blot ved malkning, hvor man har mange ensartede bevægelser, f.eks. udmugning og afdækning af silostakken. Der, hvor vi ser den største effekt, er blandt dem, som allerede har ondt. Men det kan også bruges til at forebygge, at man få ondt, siger Marianne Norup, der er specialkon sulent og fysioterapeut ved SEGES Innovation.

Som sagt er exoskelettet ikke så udbredt endnu i dansk landbrug, og det vurderes, at man kun ser det på om trent 10 bedrifter i skrivende stund. Men hjælpemidlet har interessante perspektiver, og derfor er Marianne Norup sammen med Nina Laudal Jensen, miljørådgiver hos SAGRO, i færd med at indsamle erfaringer med bru gen af exoskeletter.

- Det kan ikke erstatte en god indretning af arbejds pladsen, eller at man forsøger at nedbringe antallet af timer i dårlige arbejdsstillinger. Men det kan være med til at afhjælpe og forebygge de gener, som man måske kan få af arbejdet, siger Marianne Norup.

Personlig assistance

Men exoskelettet er slet ikke nok i sig selv. Så udover denne anordning har Anders Nielsen af kommunen og så fået tildelt et tilskud til at kunne ansætte en med

hjælper 20 timer om ugen. Og disse to ting i samspil be tyder, at ejendommen stadig kan drives af ham selv og hustruen, Marie.

De 20 timer bruges, hvor Anders Nielsen ikke selv kan udføre arbejdsopgaverne, men hvor han kan, hvis de er to om opgaven.

- Det kan f.eks. være, når der skal dækkes ensilagestak ke. Det kan min skulder slet ikke holde til. Jeg kan hel digvis godt køre i traktoren, siger han.

Og det er kombinationen af hjælp fra personlig as sistance og exoskeletet som hjælpemiddel, der betyder, at Anders Nielsen og hans hustru kan blive på gården og fortsat drive deres mælkeproduktion.

Parret har følt, at deres sag ved kommunen er hånd teret utrolig godt via god dialog og åbenhed for mulig hjælp. Anders Nielsen har været indstillet på at ændre sine arbejdsrutiner, så den hjælp, han ydes, får mest mulig effekt.

- Jeg kan nu blive i landbruget i stedet for at skulle om skoles til et andet erhverv. Og hvis vi ikke havde kunne blive i erhvervet, var vi måske blevet tvunget til at sælge ejendommen eller som minimum sætte køerne ud. Så hvis der er andre i samme situation som mig derude, vil jeg da opfordre dem til at undersøge, om et exoskelet ikke var noget for dem, siger Anders Nielsen. Det kan det være. For lige som man har mange andre

værnemidler i form af masker, handsker og andre ting, kan et exoskelet være en god idé at have som supple ment, når man udfører ensformigt arbejde; om det så er malkning eller pasning af smågrise. Der er dog intet lovkrav om, at arbejdspladser skal tilbyde exoskeletter til medarbejderne.

- Det er en måde at tage sig godt af sine medarbejdere og sig selv. Men det må aldrig blive en undskyldning for ikke at tænke arbejdsmiljøet ordentligt igennem, siger Marianne Norup.

Skærpede krav om revisionspligt og revisorpligt ved selskaber

Fra 2023 skærpes revisionspligten. Desuden stilles der øgede krav til revisor for mindre selskaber i bestemte brancher.

Folketinget vedtog den 19. maj 2022 lovændringer til årsregnskabsloven, hvor der blev gennemført en aftale om fremadrettet behov for revision og revisorpligt.

Den første større ændring omhandler revisions pligt, hvilket betyder, at revisor gennemgår års regnskabet med stor grad af sikkerhed og erklæ rer sig, hvorvidt årsrapporten i overvejende grad er korrekt.

Den anden ændring handler om revisorpligt, hvil ket betyder, at der er krav om, at der er tilkoblet en revisor til årsrapporten. Den erklæring, som re visor her påtegner, kan både være med lav grad af sikkerhed og med høj grad af sikkerhed. Begge ændringer kommer kun til at påvirke de mindre virksomheder i regnskabsklasse B (sel skaber), mens reglerne ikke får betydning for virk somheder i regnskabsklasse A (som udgangspunkt personligt ejede virksomheder).

De to ændringer:

Revisionspligt ved en balancesum

over 50 mio. kr.

Fra regnskabsår 2023 eller senere er der krav om revision (herunder også udvidet gennemgang) for alle selskaber, der har en balancesum på over 50 mio. kr. på to på hinan den følgende regnskabsår. Denne bestemmelse afhænger ikke af selskabets omsætning eller antal ansatte. Der vil stadig være et krav om revision (udvidet gennem gang) ved selskaber, hvis de to regnskabsår i træk over skrider to af følgende tre størrelsesgrænser på balance dagen:

• En balancesum på 4 mio. kr.

• En nettoomsætning på 8 mio. kr.

• Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede på 12 i løbet af regnskabsåret.

Der er i forbindelse med lovændringen ikke vedtaget en overgangsbestemmelse. Så hvis man allerede i 2022 har en balancesum på 50 mio. kr. og for 2023 også er over, vil man i 2023 være omfattet af revision (udvidet gennem gang).

Krav om revisorerklæringen for selskaber i særlige brancher

De nedenstående oplistede selskaber vil blive ramt af et krav om ”en uafhængig revisors erklæring” (efter eget valg). Det vil sige, her kan vælges både assistance, review, udvidet gennemgang eller revision. Det gælder for sel skaber, som har en årlig omsætning på 5-8 mio. kr. på to på hinanden følgende år. Der er ved præcis disse brancher KRAV om uafhængighed, lige meget hvilken erklæring der vælges:

Fremover vil følgende brancher blive ramt:

• Vejgodstransport

• Flytteforretninger

• Restauranter

• Pizzarier, grillbarer, isbarer m.v.

• Event catering

• Anden restaurationsvirksomhed

• Caféer, værtshuse, diskoteker

• Databehandling, webhosting og lignende serviceydelser

• Webportaler

• Engroshandel med personbiler, varebiler og minibusser

• Detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser.

Slut med modregning af arbejdsindkomst i ægtefællens pension

Fra den 1. januar 2023 afskaffes modregning af ægtefællens arbejdsindkomst i folkepension, førtidspension og seniorpension. Pensionstillægget vil fra 1. januar 2023 kun blive nedsat for pensionistens egen arbejdsindtægt, plus indtægter fra begge ægtefæller, der ikke kan karakteriseres som indtægt ved personligt arbejde. F.eks. passiv indkomst fra udlejning, ud betaling fra pensionsordninger, positiv nettoka pitalindkomst og aktieindkomst. Ægtefællens arbejdsindtægt skal heller ikke ind gå ved beregning af den personlige tillægspro cent, som bruges til blandt andet varmetillæg, helbredstillæg, mediecheck og ældrecheck. Det betyder, at ægtefæller eller samlevende frem adrettet kan få forskellige tillægsprocenter. Der ligger også et lovforslag om afskaffelse af modregning af pensionistens egen arbejdsind komst, men lovforslaget er ikke vedtaget endnu.

Dit regnskab overgår til aconto-betaling ved årsskiftet

En række af SAGROs regnskabskunder er vant til at blive faktureret løben de for deres regnskaber. Fra 2023 overgår alle kunder til en løsning, der vil effektivisere faktureringen for både SAGRO og kunderne.

Siden fusionen mellem det daværende Jysk Landbrugs rådgivning og Heden & Fjorden i 2016 har visionen været, at alle kunder skulle opkræves for deres regnskaber på den samme måde. Grundet forskellige arbejdsgange i de to tidligere selskaber er dette dog ikke blevet realiseret. I øjeblikket bliver de tidligere regnskabskunder hos Jysk Landbrugsrådgivning faktureret for udarbejdelsen af regnskab løbende hen over året. Heden & Fjordens tid ligere kunder bliver derimod opkrævet i rater på bag grund af tidligere fakturaer fra 2019, 2020 og 2021, og alt efter størrelsen på regnskabet bliver de opkrævet aconto enten kvartals- eller månedsvis.

- Set fra SAGROs side er det en fordel, at alle kunder får den samme behandling og service. Ved overgangen til aconto-betalinger baseret på tidligere regnskaber vil vi kunne effektivisere processen omkring fakturering væsentligt, siger Lasse Frost, der er regnskabschef hos SAGRO.

Ved årsgennemgangen vil det selvfølgelig blive vurde ret, om der er sket væsentlige ændringer i alle regnska berne. Hvis dette er tilfældet, vil man enten modtage en kreditnota eller en opkrævning for det ekstra arbejde.

- Vi fører selvfølgelig fortsat regnskab over timeforbru get, men vi vil fra årsskiftet først opgøre og sende det til kunden ved udgangen af regnskabsåret, siger han. Hos kunderne vil det betyde en stærkere likviditet over for banken, da man med ret stor sandsynlighed kan præ sentere de forventede udgifter til regnskabet år for år.

- Det er vigtigt at understrege, at den kundegruppe, der allerede bliver opkrævet aconto, er tilfreds med meto den, og derfor føler vi os også helt trygge ved at imple mentere den over for alle kunder, siger han.

40 år med erfa-gruppen

I mere end 40 år har syv landmænd mødtes næsten hver måned. De første mange år var dagsorde nen hårdt funderet i optimering og udvikling af hver deres landbrug. Det udviklede sig til venskaber, og i dag mødes erfa-gruppen stadig for at vende verdenssituationen.

Den ihærdige Grobund-læser, der tilmed er udsty ret med en klæbehjerne over gennemsnittet, kan må ske genkende denne erfa-gruppe fra fjerde udgave af magasinet tilbage i 2005. Dengang kunne gruppen fej re sølvbryllup. Derfor kan man med lidt hovedregning konkludere , at gruppen har rundet sit 40-års jubilæum. Derfor har Grobund igen inviteret sig selv med til en sammenkomst, som medlemmerne nu betegner mere som en kaffeklub, men stadig med en fælles interesse for landbruget som omdrejningspunktet.

Kreaturer og kvindehåndbold

Dagens dagsorden står på et hurtigt besøg i stalden hos Hedebo I/S, som Peder Philipp, der er yngste medlem af gruppen, netop har gennemført et generationsskifte på. Han har dog stadig sim daglige gang på gården som “fri villigt arbejdende pensionist”, som han kalder det. Efter besigtigelsen står den på kaffe og hjemmebagte boller, hvorefter de bløde møbler lokker med et glas rødvin og EM-semifinalen i kvindehåndbold.

Normalt er hele gruppen samlet, men Svend Erik Poul

sen har meldt afbud, da han er i Spanien med et læs grise. Snak ken falder hurtigt på, hvordan erfa-gruppen blev etableret. - Der var mange selvstæn dige landmænd, der kom i gang lidt for hurtigt i for hold til, hvor meget erfaring, de havde. Os selv inklusive.

Men inflationen i starten af 80'erne var så høj, at man bare skulle få købt en gård, for prisen steg nærmest dag for dag, husker Peder Philipp, der er den eneste af de syv, der stadig arbejder i landbruget.

Det var netop økonomien, der var udslagsgivende for, at de oprindelige ti med lemmer af gruppen valgte at mødes til en kop kaf fe tilbage i 1980. Mødet var sat op på initiativ af den lokale landbofor ening, og tanken var, at åbenhed og ærlighed om produktions- og privat økonomi skulle optime re dækningsbidraget på de 10 bedrifter.

- I starten var der fak tisk 10.000 kr. i forskel på dækningsbidraget

Artiklen fra Grobund i 2005.

ko, når vi sammenlignede os. Det er mange penge nu, men det var det bestemt også dengang, siger Peder Phi lipp.

meget i starten

Da gruppen dykkede ned i regnskaberne, kunne man se, at det drejede sig om, hvor langt man var med sin etab lering, men også hvor effektivt man drev sin bedrift. Gennem årene har de spejlet sig i hinanden, og de endte alle med at drive bedrifter som en fornuftig forretning i mange år. Det er dog bestemt ikke kommet af sig selv, og i perioder har gruppen mødtes flere gange om må neden.

- Dengang var vi jo unge og fulde af energi. Så møderne kunne sagtens trække ud til både klokken 1.00 og 2.00 om natten, selvom det næste morgen var tidligt op at malke, siger Peder Philipp.

- Og det var altid en god aften - det var aldrig kedeligt, tilføjer Lauge Nielsen.

Ærlighed og åbenhed

Men hvad er det, der gør, at en erfa-gruppe fungerer i så mange år? Og her er gruppen ikke i tvivl om, hvad der skal til.

- Der blev jo etableret flere lignende grupper dengang. Nogle har fungeret rigtig godt, og andre har været ud fordrede. Jeg er sikker på, at en gruppes succes er båret af, hvor åbne og ærlige man er overfor hinanden. Man

skal turde at dele, hvis man har prøvet noget af, som ik ke har virket, og så skal man være god til at dele skul derklap ud, når noget lykkes, siger Arne Madsen. De største udfordringer, i de tilsammen 280 år i land bruget, er kommet fra kræfter, der ligger uden for den enkelte landmands indflydelse.

- Der er jo vind og vejr, men det har vi altid kunne navi gere i. Det har været værre med alle de politiske luner, der har vist sig undervejs. Det startede jo allerede med mælkekvoterne, siger Hans Peter Hansen.

- Og det er jo i bund og grund derfor, vi er blevet land mænd. Vi vil gerne udfordres og prøve noget nyt af og drive udviklingen. Hvis man vil lave noget, der er 100 procent sikkert, så skal man i hvert fald ikke blive land mand, fastslår Ejvind Andreasen. Danmark vandt i øvrigt EM-semifinalen over Monte negro med 27-23, hvilket måske kan være brugbar in

formation til skribenten, der skal skrive den næste re portage, når den erfarne gruppe runder 50 år. For der er absolut ingen tegn på, at medlemmerne har tænkt sig at indstille aktiviteterne foreløbigt.

Vil du også med i en erfa-gruppe?

I øjeblikket søger SAGRO medlemmer til en erfa-gruppe for kvægdriftsledere med stort ledelsesansvar.

Hvis du kunne tænke dig at blive en del af et pro fessionelt og velorganiseret netværk og måske få venner for livet som erfa-gruppen i denne artikel, kan Bo Kær Pedersen kontaktes på tlf. 25 57 98 00 eller email: bkp@sagro.dk.

Glidende generationsskifte – et alternativ til det klassiske

Planen er, at det skal tage tre år, hvor køber er ansat på gården. Det er en fordel for alle parter, ikke mindst for køber, som nu har god tid til at lære gården at kende og optimere på flere ting.

Det er svært at lave de nødvendige ejerskifter. De ta ger tid, og kan man overhovedet få det for gården, som man selv mener, den er værd?

Derfor satte Karsten Jensen og Else Juhl sig ned og la vede en prioriteret rækkefølge over de tre måder, de kunne afhænde gården på.

Nummer et på listen var uden tvivl at lave en lang som overdragelse til en familie, som var interessere de i at drive stedet videre og udvikle på besætningen. Nummer to var at sælge ved hjælp af LandboGruppen, hvorefter de selv ville være helt ude af gårdens dagli ge liv, når salget blev en realitet. Den tredje mulighed var at sælge det hele i bidder særskilt: Dyrene til andre landmænd, den omgivende jord til de landmænd, som grænser op til ejendommen og maskinparken.

- Men reelt set var alle tre scenarier aldrig i spil. Jeg er interesseret i at lave en langsom overdragelse. Hav de jeg solgt det hele med det samme, var jeg gået på pension for to år siden, og det var jeg ærligt talt ikke klar til. For dengang var jeg 63, siger Karsten Jensen. Og den tredje mulighed var nok det, han selv kalder ”worst case scenario”.

- Man kan sige, at det blot var en hypotetisk mulighed, for jeg har aldrig været interesseret i at bryde mit livs værk op i bidder. Vi har været her siden 1981, og jeg vil gerne kunne give det videre til en familie, som har lyst til at fortsætte landbruget her, siger han.

Som det ser ud nu, kommer han også til det. Men det særlige ved dette ejerskifte bliver, at Karsten Jensen har ansat den kommende gårdejer, som ifølge planen skal overtage nøglerne om to år. Det vil sige, at fra Karsten Jensen startede med at lede efter sin efter følger, og til han kan overdrage nøglerne, vil der være gået seks år. Det er med andre ord et glidende genera tionsskifte, som er et alternativ til det klassiske ejer skifte.

- Jeg vil ikke sige, det er usædvanligt, for det handler om at få sat de rette mennesker sammen på det ret te tidspunkt i deres liv. Og nogle gange skal der også en investor ind over, så det tager bare tid. Men vi har selvfølgelig også mange andre ejerskifter, som går hurtigere, siger virksomhedsrådgiver i SAGRO Økono mi & Strategi, Bo Kær Pedersen.

Så ringede Bo

Alt dette var Karsten Jensen ganske bevidst om, og derfor deltog han flere gange ved etableringsaftener, som SAGRO arrangerede - og stadig laver - i Billund, hvor man blandt andet kan møde virksomhedsrådgi ver Bo Kær Pedersen.

I mellemtiden har der også været mulige samarbejds partnere forbi. Men af forskellige årsager blev salget ikke til noget. Men en dag kom opkaldet, som han havde ventet på.

- Det var min rådgiver Bo Kær Pedersen, og han for talte, at han havde været i dialog med en mulig kan didat. Det viser også lidt om Bos netværk, vil jeg til føje. Og kort efter inviterede jeg den mulige køber til kaffe, siger Karsten Jensen og peger over på Harmen Oenema.

Harmen Oenema havde nemlig været på udkig efter en kvægejendom. Så da Bo Kær Pedersen ringede, tog det ham ikke mange minutter at finde tid et kaffemø de sammen med Karsten Jensen.

tæt sammen de næste tre år, siger Harmen Oenema.

Langsom overdragelse

En ansættelse på gården i tre år bunder i et ønske om succession af skattegæld, en overdragelse af sælgeres skattegæld, som sparer køber for at finde likviditet til den del af købsprisen, som er vanskelig at belåne tradi tionelt. De tre års ansættelse byder også en form for af prøvning. Ikke mindst for Harmen Oenema, som nu har flere år til at lære gården at kende.

- Jeg går allerede og overvejer, hvordan jeg godt kun ne tænke mig at udvikle stedet, og nogle steder kan vi optimere. Det er nogle rigtig gode dyr, som avlsmæssigt er i top. Bl.a. fordi vi har brugt Vikings avlsprogrammer. Men jeg er f.eks. selv i stand til at inseminere, så der er der en lille besparelse at hente, siger han.

Fastholdelse og udvikling af bedriftens produktions resultater er en vigtig egenskab på købers CV, når man skal til at forhandle lån med realkreditinstitutter og banker.

- Hvis man gennem flere år har bevist sit værd, og at man kan tjene penge på den ejendom, man gerne vil overtage, går det bare nemmere. Dermed ikke sagt, at man får alt det, man peger på. Men det giver en bedre position i for handlingssituationen, siger Bo Kær Pedersen.

En anden ting som man allerede arbejder med på Kar sten Jensens gård, er ESG-rapport. Det har de besluttet at lave fra begyndelsen af, og det er også med til at stille de økonomiske perspektiver for bedriften i et bedre lys.

- Som der er blevet sagt og skrevet så meget om, så kommer man ikke udenom ESG-rapporter. Det er en måde at gøre sin landbrugsvirksomhed mere transpa rant for omverden og långivere, siger Bo Kær Pedersen.

EU har vedtaget, at den finansielle sektor skal doku mentere sine kunders bæredygtighedsaftryk, de så

- Bagefter må jeg sige, at jeg nok tænkte, at der var kemi. Det er vigtigt, for vi skal arbejde

- De rapporter bruger jeg også til at se på, hvordan jeg kan optimere på bedriften, siger Harmen Oenema. Motivationen lyser ud af ham. Og det er også en af for delene ved at lave overdragelsen på denne måde.

- Jeg har en medarbejder, som har præcis samme in teresse i og motivation for at skabe resultater, som jeg selv har, siger Karsten Jensen.

Vejen til Danmark

Harmen Oenema er en blandt mange med hollandske rødder, der arbejder i dansk landbrug. Han er selv født i den nordlige del af landet, hvor han voksede op på en gård. Men i Holland er pladsen trang, og det er meget svært at udvide de nuværende bedrifter. Derfor søgte

han i første omgang mod Rostock, hvor han fik arbejde på en kvægejendom.

Senere gik turen mod Danmark, og senest har han og broderen drevet en ejendom nær Silkeborg. Den solg te de efter nogle udfordrende år, men lysten til at drive egen virksomhed nærmest lyser ud af øjnene på ham, når han sidder ved kaffen og taler om det. Så da Bo Kær Pedersen ringede og forelagde denne mulighed, var han lykkelig. Og han udelukker heller ikke, at han udbrød et stille “ja!” for sig selv. Det hedder det såmænd også på hollandsk.

- Det her er en rigtig god chance for få drømmen til at gå i opfyldelse. Og som det ser ud nu, kan vi lave handlen uden en ekstern investor, siger han.

Men det er langt fra altid muligt at foretage generationsskifter på den måde. For gårdene bliver større, og handler til mere end 50 mio. kr. er langtfra et særsyn nu om dage. Det betyder også, at feltet af mulige købere, der kan lægge 20 % i egenfinansiering, er snævret ge valdigt ind.

Den udvikling ses tydeligt i tallene for generations skifter, hvor flere og flere vender sig mod alternative ejerformer. Tal fra SEGES Innovation viser, at ud af de selskaber, der blev oprettet i 2021, var kun 54 % af ejer skaberne etableret i personlig regi. Og her skrives der “kun”, fordi andelen af gårde ejet af en enkelt person er 83 %, når man tager alle med. Blandt de nyoprettede selskaber i 2021 var hele 18 % op rettet som ApS’er, og 10 % var oprettet som I/S’er.

Behovet for generationsskifter

Der er skrevet meget om behovet for generationsskif ter. Det er også, fordi det er tvingende nødvendigt, hvis man ser på den demografiske udvikling. En dugfrisk rapport fra Danmarks Statistik fortæller, at halvdelen af alle landmænd i 2020 var over 55 år.

Det ved man selvfølgelig også godt i landbruget, hvor

SAGROs

For kø berne handler det om, hvilken type bedrift de gerne vil etableres på, og hvad man vil sælge sig selv på, enten ved strakskøb eller i et glidende generationsskifte, som det er tilfældet med Karsten Jensen og Harmen Oene ma.

lægge sig fast på

- For sælgerne handler det om at være klar til at slå til, når den rette kandidat står overfor en. Så må man leve med, at der måske sker et par år for tidlig eller sent. Om alderen lige præcis er 67 år eller noget andet, må man forlige sig med. Eller have en plan B om at ringe til ejen domsmægleren, når det er tid, og man ikke er kommet i mål med det glidende generationsskifte, siger Bo Kær Pedersen.

Har sælger god tid, og køber for lidt penge sparet sam men, kan køber starte med at købe besætningen, de nødvendige maskiner og foderbeholdningerne og få gang i sin karriere som selvstændig landmand i forpag tede bygninger. Og måske med en gødnings- og foder leveringsaftale i hånden med sælger.

- Om det er for 3, 5 eller 10 år, afhænger af mange ting. Det er vigtigt, at parterne bruger kræfter på at formu lere tydelige aftaler. Ikke bare for ejerskiftet, men også i tilfælde af f.eks. sygdom, død eller ønske om opsigel se af aftalen. Man skal også aftale en forretningsgang for værdisætning på ejerskiftetidspunktet, siger Bo Kær Pedersen.

Selv er Karsten Jensen rigtig glad for, at han nu kan se, at gården står til at blive ført videre.

- Og så vil jeg da også gerne stå til rådighed for Harmen Oenema, når han har fået nøglerne. Det kan jo være at han har brug for en ekstra hånd en gang imellem. Jeg har ikke tænkt mig bare at sætte mig i en stol, når jeg går på pension, siger han.

kaldte ESG-mål: E står for Environment (miljø), S for So ciale forhold og G for Governance (god selskabsledelse).

etableringsaftener for sælgere og købere er velbesøgte. Her er budskabet fra Bo Kær Pedersen, at det er vigtigt at

en strategi.

Kalvekampen - kun med vindere

Det kræver omhu at vinde, og fasefodringen skal sidde lige i skabet. Men det betaler sig, for det giver ofte en daglig tilvækst på 1 kg pr. kalv. Men det er ikke altid nok til at vinde.

Kalvetilvækst er næppe noget, nogen vil undervurdere vigtigheden af. Men der kan også gå hverdag i den, og er tilvæksten og trivslen “god nok” - ja, så er det ofte sådan, at tingene forbliver, som de nu engang er. Og det store potentiale forbliver uforløst. Men det var noget, som man i en økologisk erfa-gruppe ville gøre noget ved. Særligt fordi et af de tidligere med lemmer undrede sig over, at hans kalve ikke voksede “helt nok”, selv om der ikke var sygdom blandt dyrene. Kunne man så lave en konkurrence, så man skubbede lidt til konkurrencementaliteten og kom ud af hverda gens trummerum og - selvfølgelig - optimerede tilvæk sten?

- De gik ind i det med liv og sjæl. Deres forudsætninger var forskellige med stor forskel i bedrifternes holdnin ger til kalvens tilvækst. Det, at der lige pludselig kom fokus, gav virkelig et skub i den rigtige retning, siger Bir gitte Kjemtrup Høyer, der er kvægrådgiver hos Økologi Rådgivning Danmark.

Hver måned vejer deltagerne tilvæksten, og Birgitte tjekker deres sygdomsregistreringer. Jævnligt holdes disse tal op imod fodringen. Hvor meget mælk tildeles kalvene på de forskellige alderstrin? Hvilken type foder får de, hvor meget osv.? Og hvor mange går der i hver flok?

- For flokstørrelsen har også betydning, hvor optimum er mellem 3 og 6 stk., siger hun.

Fasefodring? Ja, tak!

Hvis det var så nemt at fravænne kalve, var der næp pe nogen, der havde brugt udtrykket “som skidt fra en spædekalv”. For det kan være drilsk med tab af huld og efterfølgende coccidiose ved forkert eller bare brat fra vænning fra mælken.

For økologer er fravænningen særligt vigtig, fordi dyre ne som bekendt skal leve af 60 % grovfoder efter fra vænning. Så bruger man ikke fravænningsperioden for nuftigt, kan det blive svært at overholde Ø-reglerne.

- Jeg udviklede fasefodringen til kalve efter et oplæg på Kvægkongres for år tilbage. Fasefodring kan man gøre på flere forskellige måder, alt efter hvad der passer på bedriften. Men med denne skabelon ser man relativt hurtigt resultater, og det var også tilfældet for delta gerne i kalvekampen, siger Birgitte Kjemtrup Høyer. Denne metode betyder, at dyrene ender med at få cirka 600 kg mælk (se faktaboks), indtil de er fravænnet - for stor race. Set i forhold til andre udbredte metoder, be tyder det, at man sparer omkring 90 kg mælk pr. hol steinkalv.

Fasefodring for kalve – Birgitte Kjemtrup Høyer:

• Efter den første fodring skal kalve af stor race trappes op til 5 liter mælk pr. fodring – 4 liter for jersey. Dette kan lade sig gøre inden for de første 14 dage. Hold niveauet til de er 40-42 dage gamle. Brug herefter 10-14 dage på at trappe dem ned til 5 liter mælk om dagen for stor race, 3-4 liter for jersey.

• Fast foder i form af kalvevalse og grovfoder introduceres inden kalven bliver 10 dage gammel. Det skal være friskt og velsmagende, så det giver ædelyst.

• Når kalven går fra den høje mængde mælk ved dag 40-50, skal man se en stor øgning i optaget af fast foder. Hvis kalven og vommen ikke er klar, bliver de magre og syge og kan få diarre.

• Ved dag 60-70 trappes de ned til 3 liter dagligt.

• Fravændingen fra mælken gøres færdig fra dag 80 til 90, hvor man nøjes med 1 liter pr. dag.

- Husk, at kalven er tre uger om at udvikle en vom, der kan begynde at omsætte det faste foder. Så det her fungerer kun, hvis man samtidig bruger tid og energi på at introducere dyrene til noget godt og lækkert foder, som giver ædelyst. Kalvevalsen kan derfor indeholde f.eks. byg og ærter, siger hun.

Man skal dog huske, at konventionelle næppe sparer noget på den forbrugte mængde mælk pr. kalv, hvor den mest gængse mængde pr. dag er omtrent 8 liter.

Men det virker. For som det er nu, skal man stå tidligt op, hvis man vil vinde i kalvekampen. Medgivet, det gør landmænd ofte, men måske man skal ekstratidligt op, for overordnet set skal man på den gode side af en dag lig tilvækst på 1 kg, førend man har en chance for at vin de i erfa-gruppen. Og samtidig skal man have få eller ingen tilfælde af diarré eller f.eks. lungebetændelse.

I toppen af poppen

Deltagerne i erfa-gruppen er alle driftsledere på stør re økologiske gårde rundt omkring i landet. En af dem er Jesper Olsen, og han arbejder på gården Jørgensgaard ved Løgumkloster. Han ligger konsekvent i top i grup pen.

- Det handler om at være vedholdende. Og det må man sige, at Jesper er, og så hjælper det at være samme sted, som Jesper har været i alle årene. Desuden sørger han for - ligesom de andre, at kalvene konsekvent og syste matisk får godt foder, og de har meget lidt sygdom på bedriften, siger Birgitte Kjemtrup Høyer.

Spørger man Jesper Olsen direkte, er han da også “godt tilfreds” med særligt den lave sygdomsfore komst. Også fordi dyrlægen har meget få op gaver hos ham. Jesper har samtidig hevet sin betroede medarbejder Esayas Mebrahtu med til fotografering, for “det er jo egentlig ham, der skal have æren”. Men alligevel kommer dyrlægen forbi hver onsdag for at kunne tage eventuelle begyndende problemer i opløbet. Desuden strøer Esayas de små kalvehytter tre gange om ugen, mens de større kalve får frisk dybstrøelse hver eneste dag.

Besøger man dem på bedriften, kan man ikke undgå at gå forbi kalvehytterne flere gange. For de er placeret mellem kostald og plansi loer med ensilage.

- Det er rigtig godt, for på den måde ser vi dyrene an flere gange om dagen. Det er næ sten svært ikke at gøre det, når man går for bi så tit, siger han. Desuden er han glad for, at man i erfa-gruppen alle er i samme situation, for de er alle ansatte som driftsledere.

- På den måde er vi alle i samme båd. Vi har

Martin Holst, Båhne Jansen, Esben Helms, Birgitte Kjemtrup Høyer og Jesper Olsen.

•

•

helt samme udgangspunkt, og det giver en fantastisk ping-pong. Jeg har meget at lære af de andre, særligt hvad angår økonomidelen, siger han.

One size passer ingen

Det pudsige er, at Jesper Olsen dog ikke bruger helt samme opskrift på fasefodring, som Birgitte Kjemtrup

Høyer - men forskellen er til at overse. Hendes opskrift er selvfølgelig ikke “one size, fits all”. Og det er også derfor, Jesper Olsen har justeret lidt i dén plan, omend forskellen er til at overse. F.eks. er der en smule forskel i mælketildelingen. Ved Jesper Olsen får kalvene 8,5–9 liter mælk om dagen helt frem til dag 70. Hos Birgitte Kjemtrup Høyer trapper hun kalvene ned til 3 liter om dagen fra dag 60–70. Men de overordnede principper i fasefodringen er meget lig hin anden.

- Vokser et dyr rigtig godt, kan det være, at vi udtrapper fra mælk lidt tidligere end dag 70. Vi ser dyrene an, og det er Esayas rigtig dygtig til, siger Jesper Olsen. Det var f.eks. relevant i september, hvor hans bedstvok sende kalv tog hele 1.300 gram på hver eneste dag. Men det er nu ikke sådan, at Jesper Olsen vinder hver gang. I juni var det Båhne Jansen, der vandt. Og i sep

tember var sejren delt mellem Båhne Jansen og Martin Holst - førstnævnte med bedste gennemsnitlige til vækst, mens Martin Holst fik bedste karakter. Her var Jesper Olsen slet ikke med.

- Jeg nåede ikke at få vejet kalvene i denne omgang. Men jeg kommer stærkt tilbage. Jeg har vel også lidt et konkurrencegen, siger han.

Og så er vi tilbage ved starten:

- Jeg kan mærke, at denne konkurrence gør, at delta gerne måske er mere vedholdende. Et uforløst poten tiale er jo fagligt utilfredsstillende. Kalvekampen fun gerer for den her gruppe, og det er derfor, den kun har vindere - ikke mindst kalvene, slutter Birgitte Kjemtrup Høyer.

Esayas Mebrahtu og Jesper Olsen.

Det kan ægtefælleloven betyde for dig

Er man f.eks. gift i Holland og siden flyttet til Danmark, kan nye regler få betydning for, hvem der får hvad, hvis man går fra hinanden. Og hvad nu, hvis én dør?

Vigtig information, hvis du har et krav mod et dødsbo

De danske domstole lancerer en ny skifteportal i alle retter den 15. november 2022.

Lanceringen af portalen betyder, at følgende skal anmeldes via domstolenes nye skifteportal fra den 15. november 2022:

• Krav til dødsboer

• Tilgodehavender til dødsboer, hvor man ikke kender dødsboets kontaktperson

Den gældende ægtefællelov (ÆFL) trådte i kraft 1. janu ar 2018 og kan få stor betydning for jer, som er gift i ud landet og har boet i Danmark de seneste fem år. Før 2018 blev formueforholdet mellem ægtefæller re guleret af loven i det land, hvor manden havde bopæl ved ægteskabets indgåelse.

Lovændringen betyder, at ÆFL § 64 nu regulerer, hvilke formueretlige regler jeres ægteskab er omfattet af. Ef ter de nye regler får det betydning, hvor I som ægtefæl ler boede ved indgåelsen af ægteskabet eller først tog fælles bopæl, hvilket statsborgerskab I havde ved æg teskabets indgåelse, eller hvilket land I havde den nær meste tilknytning til.

Der blev samtidig indført en bestemmelse om, at regu leringen af ægtefællernes økonomiske forhold automa tisk overgår til dansk ret uanset ovenstående, hvis beg ge ægtefæller har boet her i landet de seneste fem år, medmindre ægteparret har bestemt andet ved en gyldig oprettet ægtepagt.

I loven blev der indsat en overgangsbestemmelse, som

gør, at de ovennævnte fem år først begyndte at løbe fra 1. januar 2018. Er I således blevet gift i et andet land, men har boet i Danmark siden 1. januar 2018 eller før, overgår formueforholdet i ægteskabet mellem jer auto matisk til dansk ret efter den 1. januar 2023.

Er I således blev gift f.eks. i Holland og efterfølgende flyttet til Danmark, kan det være en god idé at få oplyst, hvilken betydning det har for jer og jeres formueforhold at blive omfattet af dansk ret. Hvem får hvad, og hvad har I ret til, hvis I går fra hinanden, og hvad gælder i til fælde af den enes død?

Det er muligt for jer som ægtefæller at blive enige om, at det land, hvor en af jer boede ved ægteskabets indgå else, eller hvor I er statsborgere, skal regulere formue forholdet mellem jer. For at en sådan aftale er gyldig mellem jer, kræver det, at I udarbejder en gyldig ægte pagt.

Kontakt os og få et gratis familietjek, hvor vi går jeres situation igennem.

InterCount - kom i

Ved årsskiftet starter implementeringen af fremtidens økonomisystem, der går under navnet InterCount. Plat formen gør det nemmere end nogensinde at styre og få overblik over virksomhedens økonomi.

Med InterCount får du:

• Et nemt og hurtigt overblik over din virksomheds øko nomi.

• Alt samlet ét sted! Vi har samlet alle dine økonomi funktioner bag ét login.

• Frigivet tid, fordi processerne for bilagshåndtering og betaling til bogføring er fuldt automatiserede.

• Mulighed for at skræddersy din egen bedste løsning, fordi du frit kan vælge imellem 5 moduler.

Vælg mellem fem moduler

Digitalt arkiv: Overhold den nye bogføringslov, og ar kivér dine bilag med et snuptag.

Køb, betal og salg: Få styr på betalinger, bilag og faktu raer uden at logge ind i netbanken.

Bogføring: Gør din bogføring digital, og automatisér alle processer fra start til slut.

Økonomistyring: Læg budgetter, følg op på dem, og tag styring over virksomhedens økonomi.

Regnskab: Sæt strøm til regnskabsfunktionen, og digi talisér virksomhedens økonomi fra A-Z.

Man kan frit vælge mellem modulerne alt efter konkre te behov.

Fra den 15.november 2022 kan følgende anmel des via domstolenes nye skifteportal:

• Tilgodehavender til dødsboer, hvor man ken der dødsboets kontaktperson

• Effektfortegnelser til dødsboer

• Forespørgsler til dødsboer

Ovenstående gælder kun, hvis afdøde er gået bort den 15. november 2022 eller herefter.

Hvis afdøde er død før den 15. november 2022, håndteres krav m.v. som hidtil.

Skifteportalen er tilgængelig på www.minskiftesag.dk.

Hvis der er spørgsmål til ovenstående er I vel kommen til at spørge os i TELLUS Advokater.

Har du spørgsmål?

Har du brug for hjælp og vejledning i overgangen fra dit nuværende program til InterCount?

Lad os hjælpe dig med at vælge det eller de moduler, der er det rigtigst for dig.

Hvis du er SUMMAX-kunde, vil du blive kontaktet af SA GRO telefonisk til en snak om hvilken model, der passer bedst på netop din bedrift.

Ny regnskabschef til SAGRO

i Esbjerg og Billund

Rådgivningsvirksomheden SAGRO kan nu sætte navn på virksomhedens kommende regnskabschef for de to huse i Esbjerg og Billund. Valget er faldet på 40-årige Torben Lillegaard Niel sen, der ad to omgange har været ansat hos Good valley i Ukraine, først som driftsleder og senere som leder af Goodvalleys ”HR & Organizational Develop ment”.

Han er uddannet BSc i statskundskab fra Aarhus Uni versitet i 2008, hvorefter han arbejdede tre år som efterskolelærer. I 2013 blev han uddannet jordbrugs teknolog, hvor han blandt andet var i praktik hos SA GRO i Herning i afdelingen for økonomi og strategi. Efter uddannelsen kom han til Goodvalley og tog efterfølgende et år som leder af DGI's Verdenshold i gymnastik. I 2015 vendte han tilbage til landbruget og var ansat i to år hos Agrovi i Hillerød som afde lingsleder for driftsøkonomi, inden han vendte tilba ge til Goodvalley.

- Jeg ved, der ligger mange spændende opgaver og venter på mig. SAGRO er langt fremme, når det kom mer til digitalisering af bilag og regnskaber, men der er stadig meget arbejde, der skal gøres, og det ser jeg

frem til at blive en del af, siger Torben Lillegaard Nielsen.

Også direktøren hos SAGRO Regnskab, Palle Høj, ser frem til at få en chef ved roret i husene i Esbjerg og Billund.

- Vi har ledt efter en afløser for Hel le Juul Zederkoff, der tidligere på året meddelte et ønske om at stoppe hos SAGRO. Torben har den helt rigtige kombination af viden om landbruget samt den strategiske viden om øko nomi, som det kræver at lede afdelin gen, siger Palle Høj.

Det seneste år har Torben Lillegaard Nielsen været ansat hos DSB, men fa milien i det jyske og landbruget trak i ham, så derfor valgte familien at flyt tet hjem til Jylland, hvor parret stammer fra og netop har købt hus i Varde.

- Jeg er gået lidt til og fra landbruget gennem min karriere, men jeg føler egentlig, at jeg nu vender tilbage til rødderne både privat og i arbejdsmæssig sammenhæng. Jeg glæder mig meget til at komme

i gang og møde kollegerne, siger Torben Lillegaard Nielsen.

Han har første arbejdsdag som chef d. 1. december. Privat er han gift med Marie, der arbejder inden for folkesundhed. Sammen har de Ebba på 3 år og Karla på 1 år.

Torben Lillegaard Nielsen har blandt andet arbejdet hos Goodvalley, men har også erfaring udenfor landbrugssektoren. Hos SAGRO er han landet i en stilling som regnskabschef og får omkring 100 medarbej dere i sin afdeling.

Kan man så majs uden handelsgødning?

I mange år har den gængse opskrift til majsdyrkning været at anvende en fosforgødning som startgødning til majsen. I 2023 ændres normalen, og flere har allerede prøvet at bruge alternativer i den forgangne sæson.

Udtagning af jord til ikkeproduktive arealer og høje re koncentration af fosfor (P) i gyllen medfører, at der i 2023 på mange bedrifter er et forholdsvis mindre har moniareal end tidligere.

Der tages til dels arealer ud af harmoni, og dernæst kan der anvendes mindre gylle pr. hektar harmoni, da gyl len er blevet stærkere på fosfor. Det forholdsmæssige mindre harmoniareal resulterer i, at muligheden for at bruge handelsgødning, der indeholder fosfor, er meget begrænset på mange kvægbrug.

Men kan man så dyrke majs uden startgødning? Det har der været skrevet meget om de sidste par år, og svaret er kort sagt: Ja, det kan man. Handelsgødningen kan spares, og udbyttet bibeholdes.

Derfor har Grobund besøgt Claus Nissen, som i 2022 valgte at placere alt gyllen til majsen, men hvorfor valg te han at gå den vej?

- Jeg havde i starten af 2022 endnu ikke indkøbt handel sgødning, og det så ud til at blive rigtig dyrt. Samtidigt gør jeg brug af undtagelsen om at anvende 230 kg N/ ha i husdyrgødning og udnytter således mine harmo niarealer fuldt ud. Hvis jeg skulle indkøbe startgød ning til majsen, så skulle jeg afsætte mere gylle for at indkøbe dyr handelsgødning. Så da min rådgiver Peter Siebert foreslog, at jeg skulle dyrke majs uden start gødning, var jeg klar med samme. Det gav mening, siger

Claus Nissen, der driver en kvæggård nordøst for Ribe. Derfor ringede han samtidig til sin maskinstation ved Hans Tobiasen, og her syntes han øjeblikkeligt også, at det var en god idé. Det var en tirsdag. Fredag havde Hans Tobiasen købt det nødvendige udstyr: En nedfælder der kan placere gyllen til majsen. Det er også en metode, der spreder sig. Flere og flere er pressede på mængden af fosfor, der kan anvendes på bedriften, og må mindske brugen af startgødning til majsen eller afsætte mere gylle til nabolandmænd. En anden årsag til stigningen i normerne for fosfor i gyl len er, at foderplanerne indeholder mindre soja og me re raps end tidligere. Og da raps indeholder mere fosfor end soja, udledes der også mere fosfor til gyllen. Derud over falder P-loftet for kvægbrug, som anvender und tagelsesbestemmelsen om at anvende op til 230 kg N/ ha i husdyrgødning også, nemlig fra 35 kg P/ha i 2022 til 34 kg P/ha i 2023.

- Det betyder, at det er meget sandsynligt, at flere kvægbrug i 2023 vil gøre som Claus Nissen og placere alt gyllen til majsen, siger planterådgiver hos SAGRO Peter Siebert.

Den opfattelse deler Hans Tobiasen også. Faktisk så meget, at han har valgt at lade pengene følge den fagli ge vurdering, så han nu har hele to nedfældere, der kan placere gyllen til majsen.

Om

dyrkning

af majs uden startgødning

• Gyllen placeres i pløjet eller dybdeharvet og pakket jord. Hos Claus Nissen pløjede man først, og derefter kørte man en tur med harven for at ”pakke jorden”.

• Gyllen skal ned i en dybde på 10-12 cm, så majsfrøet kommer til at ligge cirka 5 cm over gyllen.

• Der skal være minimum 2-3 dage imellem placering af gylle og såning, så gyllen kan nå at sætte sig, så den ikke bliver presset op på jorden under majssåning.

• Der anvendes GPS til både gylleplacering og majssåning.

• Metoden forventes at sprede sig i takt med, at kravet om 4 % ikkeproduktive arealer indføres. Læg dertil, at kravene til brug af P skærpes mange steder i landet. Derfor har Hans Tobiasen også investeret i hele to gylleplaceringsnedfældere.

Virker det?

Claus Nissen tøvede som sagt ikke med at prøve denne metode. Og han var endda så sikker på udbyttet, at han valgte at dyrke hele sit majsareal på denne måde. “Jeg gik all inn med mine 45 hektar”, siger han selv, og det har da også vist sig at være en god idé.

Fordi han havde vandet godt, blev udbyttet i 2022 om trent det samme, som han fik året før, da han dyrkede majs med handelsgødning. Det vil sige 12.000 foderen heder pr. ha. Og majsene stod i omkring 2,5 meters høj de.

- Tørken i år har jo kunnet mærkes, men i august fik jeg vandet ganske fornuftigt. Der er altid mange ting, der spiller ind, når vi taler udbytte. Men det i for hold til at bruge gylle i stedet for handelsgødning har det ikke haft nogen indflydelse, siger Claus Nissen. Søger man rundt på nettet efter forskellige konsulen ters oplevelser med majs dyrket uden startgødning, får man samme vurdering. Og helt på linje med dette er SA GROs planterådgiver Peter Siebert.

- Visuelt er der forskel i de tidlige vækststadier mellem den traditionelle metode med startgødning og place ring af gyllen, men udbyttemæssigt har vi i forsøgene et godt grundlag for at sige, at udbyttet som gennemsnit bliver det samme ved placering af alt gyllen uden brug af startgødning, siger han.

Ved placering af gyllen opnås ikke den samme visuelle effekt som ved brug af startgødning, men majsen hen ter den lidt dårligere start og ender på samme udbytte, som ved brug af startgødning.

- Så hvis man har en ejendom, hvor man er tvunget til at reducere sit forbrug af fosfor, er placering af gylle et godt alternativ, siger han.

Hvordan gør man?

Det er ikke alle maskinstationer, der tilbyder denne form for såning og nedfældning af gyllen. “Men flere og flere kommer til,” er oplevelsen hos flere planterådgi vere, som Grobund har talt med.

I dette tilfælde er det Hans Tobiasen ved Ribe, der udførte arbejdet for Claus Nissen. Men hvordan gjorde de det så?

Først pløjede de, og derefter fik jorden en tur med har ven for at “pakke det lidt”, som Hans Tobiasen udtrykker det. Herefter blev gyllen lagt ned i en dybde på 15-20 cm i afstand på 75 cm. Der er kørespor, og det hele blev logget i GPS’en.

Cirka fire dage senere blev majsen sået ovenpå den ned fældede gylle.

- Det er klart, at hvis det regner, skal man være hurti gere ude, men det var ikke nødvendigt på grund af, at vejret var så tørt, siger Hans Tobiasen.

Hvad koster det?

Claus Nissen var ikke i tvivl om, at det var en god idé at dyrke majsen på denne måde. En ting var kravene til kvælstof- og fosforudledningen. En anden var, at han endnu ikke havde købt handelsgødning ind.

- Den pris var meget høj, og sammenkædet med at jeg i så fald skulle af med min gylle på anden vis, så var øko nomien pludselig rigtig god med denne metode, siger Claus Nissen.

Men der er en merudgift forbundet med at få nedfældet

gylle og sået majs med præcisionsudstyr, oplyser Hans Tobiasen.

- Jeg vil vurdere, at det nok koster i omegnen af 300400 kr. mere per hektar at gøre det på denne måde, for di det er vha. GPS, og det tager også cirka 10 % længere tid. Men de penge skal man holde op imod, at det nok havde kostet 1.500 kr. per hektar for handelsgødningen inkl. min maskinstations arbejde, siger han.

Derfor er Claus Nissen intet mindre end “meget godt til freds”.

- Jeg har sparet mere end 1.000 kr. per hektar. Og så er mit udbytte uændret, så jeg bruger også denne metode de næste mange år, siger han.

Om Claus Nissens bedrift

• Antal årskøer: 180

• Ydelse: 13.000 kg EKM

• Areal: 90 ha

Få styr på dine forsikringer

Økonomien i hestebønner 2022 overgår vårbyg

Det er også prognosen for 2023 for Lars Schelde, men der er selvfølge lig forbehold, for ikke to bedrifter er ens.

Der har været god økonomi i at dyrke hestebønner i 2022, selv om behovet for vanding har været relativt stort.

I SAGRO-land er det JB 1-4-jorder, der er den mest ud bredte type, og lige præcis den slags jord har Lars Schel de, som har griseproduktion ved Kibæk, lidt syd for Her ning.

- Hvis man sammenligner med vårbyg, har hestebøn nerne været en bedre forretning. Dækningsbidraget pr. ha for hestebønner er lidt mere end 1.500 kr. bedre i 2022, siger Lars Schelde.

Her skal det bemærkes, at der ikke er taget højde for

Vårbyg

Kalkulebeskrivelse: Vårbyg Kalkulen gælder for: 2023

Produktionsform: Konventionel Jordbonitet: JB 1-4 m. vanding Gødning: Med husdyrgødning Emne

den forfrugtsværdi, som de efterfølgende afgrøder ny der godt af.

Helt præcist var dækningsbidraget (forkortes DB) 6.789 kr. pr. ha. Og dette er vel at mærke, selv om det krævede hele syv vandinger. For vårbyg var hans DB 5.164 kr. I alt dyrker han hestebønner på 25 ha. Det gav et udbyt te på 57 hkg pr. ha. For at der skal være penge i heste bønner er der nemlig et “cutoff” i forhold til udbyttet. Man skal helst over 50 hkg pr. ha, før det kan betale sig. - Det viser de kalkuler, vi har lavet. Men det spiller selv følgelig også ind, at det har været tørt i perioder, og da hestebønner er en forholdsvis vandkrævende afgrøde, har dette presset DB ned. Til gengæld har der ikke væ ret udgifter til tørring på grund af tidlig og tør høst, siger planterådgiver hos SAGRO Eva Tine Engelbreth.

Lars Schelde begyndte at dyrke hestebønner helt tilba ge i 2016, hvilket var før mange andre. Det er heller ikke muligt at finde det totale areal med denne proteinbom be før 2017 hos Danmarks Statistik. Her viser tallene, at

Hestebønner

det totale areal med hestebønner er vokset fra lidt me re end 14.000 hektar i 2017 til mere end 24.000 hektar i 2022.

Kan det betale sig næste år?

Ser man ind i næste års markplaner, vil det så kunne be tale sig at dyrke hestebønner?

- For os her på gården er det korte svar ja. Også næste år regner vi med, at hestebønner vil overgå vårbyg, siger Lars Schelde.

Der er dog den lille krølle på det, at Lars Schelde i skri vende stund er i færd med at foretage generationsskif te på gården. Og hvis alt går vel, er det hans søn, som sidder i chefstolen 1. januar 2023. Men med al sandsyn lighed fortsætter de med hestebønner, for økonomien i dem er god.

- Jeg har tjent gode penge på hestebønner siden 2016, lige med undtagelse af 2018, hvor tørken var så massiv, siger han.

Kalkulebeskrivelse: Hestebønner Kalkulen gælder for: 2023

Produktionsform: Konventionel Jordbonitet: JB 1-4 m. vanding Gødning: Uden husdyrgødning

Emne Kvantum Pris Beløb Udbytte Hestebønner 5.700 Kg 3,10 17.670 Bruttoudbytte 17.670

Stykomkostninger

Stykomkostninger

Udsæd -160 Kg 4,00 -640 Handelsgødning Kvælstof -37 Kg 23,00 -851 Husdyrgødning Uspecifiseret -35 Tons Ukrudt Enh -310 Sygdom Enh -115 Skadedyr Enh 0 Vækstregulering Enh -50 Stykomkostninger i alt -1.966 Dækningsbidrag pr ha 12.594

Maskin- og arbejdsomkostninger

Pløjning med pakning -1 653 -653

Udbringning af husdyrgødning -35 18 -630

Gødningsspredning -1 95 -95

Komb. harvning og såning -1 380 -380

Sprøjtning -3 140 -420

Mejetærskning -1 818 -818

Hjemkørsel, korn -1 372 -372 Tørring, korn 0 0,120 0

Halmpresning -6,2 90 -558

Hjemkørsel, halm -1 229 -229

Vanding fast omkostning -1 1.225 -1.225

Vanding flytning -4 125 -500

Vanding pr millimeter -75 10 -750 Øvrige opgaver m.v. -800

I alt maskin- og arbejdsomkostninger -7.430 DB efter maskin- og arbejdsomkostninger 5.164

Udsæd -230 Kg 4,50 -1.035 Handelsgødning Fosfor -25 Kg 23,00 -575 Handelsgødning Kalium -67 Kg 14,00 -938 Ukrudt Enh -474 Sygdom Enh -331 Skadedyr Enh -95 Stykomkostninger i alt -3.448 Dækningsbidrag pr ha 14.222

Maskin- og arbejdsomkostninger Pløjning med pakning -1 653 -653 Gødningsspredning 0 95 0 Såbedsharvning -1 190 -190 Komb. harvning og såning -1 380 -380 Sprøjtning -4 140 -560 Mejetærskning -1 1.050 -1.050 Hjemkørsel, hestebønner -1 300 -300 Tørring 0 0,16 0 Vanding fast omkostning -1 1.225 -1.225 Vanding flytning -7 125 -875 Vanding pr millimeter -140 10 -1.400 Øvrige opgaver m.v. -800 I alt maskin- og arbejdsomkostninger -7.433 DB efter maskin- og arbejdsomkostninger 6.789

Halmen bjerges ikke. Udbyttet er anslået efter Normer - men ligger noget over de oplysninger Danmarks Statistik angiver.

Fra 2023 er det muligt at søge ekstra tilskud på ca. 615 kr. pr. ha for hestebønner (afgrødekode

- Ajourført: 29. september 2022

Kalkulen er udlæst med beregningsformler. Resultaterne kan afvige fra visningen i FarmtalOnline pga. afrundinger

Kalkulen er udlæst med beregningsformler. Resultaterne kan afvige fra visningen

Tager man et kig ind i “Farmtal Online” kan man for stå hans anbefaling. Prisen på hestebønner er fortsat lukrativ, og man vurderer, at den til efteråret 2023 vil ende på 2,80 kr. pr. kg. Det betyder, at Lars Scheldes foreløbige kalkule ser ud, som man kan se i tabellerne på side 24.

Heraf fremgår det, at hestebønner igen vil ligge over vårbyg med ca. 1.000 kr. pr. ha, og igen er det uden at medregne det merudbytte, som for hestebønnernes forfrugtsværdi giver til næste afgrøde.

- Hestebønner ser fortsat ud til at kunne give mere overskud på bundlinjen end vårbyg. Men der er man ge måder at regne det på. Har man ikke nok vårbyg til fodring af egne dyr i sædskiftet, skal der købes korn ind. Der skal være plads til, at der er mindst 5 frie år mel lem hestebønner, de skal vandes til tiden og plejes lige så godt som alle andre afgrøder for at få bedst muligt udbytte, siger Eva Tine Engelbreth.

Værd at bemærke er, at man forventer at sælge halvde

len af halmen fra vårbyg til 0,30 kr. pr. kg. Der er i 2023 medregnet udgifter til tørring af hestebønner, da det ofte er en nødvendighed.

Det er også muligt at optimere sit udbytte i hestebøn ner, men hvordan? Det er derfor, Eva Tine Engelbreth laver forsøg på SAGROs forsøgsjorder med bl.a. vækst regulering, såtidspunkter, plantetal og med forskellige gødningstyper placeret ved såning. Ved forsøgene med gødning var konklusionen efter 2020, 2021 og 2022, at 350 til 525 kg PK 0-4-21 gav størst merudbytte, efter at gødningsomkostningerne var trukket fra.

Forfrugtsværdi og rotation

Som det er med bælgplanter, har de en fantastisk for frugtsværdi. Men skal bare huske ikke at have denne afgrøde på samme areal i mindst fem år efterfølgende.

- Vi kan se det på vores udbytte i årene efter, at vi har dyrket hestebønner et bestemt sted. Jeg kan selvfølge lig ikke sige, hvad merudbyttet for byg bliver, for det er

svært at lave en sådan sammenligning. Men jeg kan si ge, at det giver et plus. Vi har roteret de 25 ha hestebøn ner rundt, så vi i 2024 igen placerer dem på startmar ken, siger Lars Schelde.

Det er vigtigt også at huske, at jo tidligere man kan så sine hestebønner, jo bedre. Lars Schelde såede 19. marts og høstede 1. september. Høster man senere, bliver det dyrere at få dem tørret. Også fordi den tørrevogn, som han selv bruger, får svært ved at suge tør luft ind udefra, når man har vejret i september in mente.

Som alle ved, er et varieret sædskifte alfa og omega, også når man som Lars Schelde overvejende har korn. Og oveni dette kommer der fra 2023 endnu en grund til at prøve hestebønner.

- Fra 2023 vil man kunne søge ekstra tilskud, som belø ber sig til 615 kr. pr. ha, hvis man har fire afgrøder i sæd skiftet. Der er derfor gode prognoser for økonomien i hestebønner. Men igen, så er alt jo taget med forbehold, siger Eva Tine Engelbreth.

Vi vil være de bedste, og nu er vi også de største

I årets sidste udgave af Grobund, er det vel på sin plads at komme med en god nyhed. Jeg har altid vidst, at vi hos SAGRO råder over nogle af de dygtigste rådgivere i branchen. Dette sammenholdt med vores brede dæk ning af landet har gjort, at vi siden fusionen har kunne yde de danske landmænd en rådgivning fra den allerøverste hylde.

Dette budskab kvitterer de danske landmænd dagligt for, og i LandbrugsAvisens Guldnummer kunne man således finde en liste over de rådgivningsvirksomheder med den største omsætning, og her ligger SAGRO i top blandt alle DLBR-virksomhederne. Det er jeg selvfølgelig både glad for og stolt af. Ikke nok med at vi tilstræber at være de bedste - nu er vi også de største målt på omsætning. At vi

endda har færre medarbejdere end vores største konkur rent, vidner om en yderst effektiv medarbejderstab. Derfor vil jeg gerne sige stort tak til alle SAGROs fantasti ske rådgivere og medarbejdere, men ikke mindst også en stor tak til alle jer kunder, der vælger at lægge de hårdt optjente rådgiverkroner hos os.

Når jeg kigger nærmere på grunden, er jeg ikke i tvivl om, at vores helt store fordel ift. vores konkurrenter er, at vi siden fusionen i 2016 har formået at ryste virksomheden rigtig godt sammen på tværs af de fire huse. Vi kender hinandens kompetencer og specialer, og det har resulte ret i, at vi kan tilbyde kunderne en samlet rådgivnings pakke med et højt niveau af synergi på tværs af afdelin ger. Sagt med andre ord spiller vi hinanden gode og ikke

mindst landmændene gode ved at kunne tilbyde dem netop den rådgivning, de har brug for.

Når vi ser tilbage på året, er der ingen tvivl om, at det har været et begivenhedsrigt et af slagsen. Krigen i Ukraine og den efterfølgende energi- og råvarekrise har ramt vo res erhverv med fuld kraft. For nogen har det resulteret i et år, hvor den høje afregning på afgrøder og mælk ska ber et rekordresultat, mens andre har røde tal på bund linjen pga. en afregning på grisekød, der på ingen måde står mål med udgifterne pr. produceret kilo.

Som det sidste vil jeg ønske alle kunder, medarbejdere og interessenter en glædelig jul og et godt nytår, og jeg ser frem til et spændende 2023, hvor vi sammen løfter dansk landbrug ind i fremtiden.

Prisen Årets eliteafgræsser gik til Per Vestergaard, der vandt for ”højeste udbytte i afgræsningsmarken”. Argræsningsmarkerne har givet 8.067 foderenheder per hektar. Det skete ved et arrangement på Haugaard, der ligger nær Vojens. Bag det hele stod ØkologiRådgivning Danmark, som også uddelte andre priser. Der var også rundvisning på gården, hvor billedet er fra.

Temaet for årets delegeretmøde var Det Globale Erhverv. Her ses Peter Jørgen Kock fra Familielandbruget VEST-Jylland på talerstolen med formandskabet i baggrunden.

Hele 75.135 mennesker kom forbi til Åbent Landbrug, og dermed var begivenheden i år igen en succes. Flere fra SAGRO-land havde også haft tid og overskud til at slå dørene op for de ”civile”, og det skal de have en stor ros og tak for.

Foto: Niels Hougaard

Græs-majs-dagen blev afholdt hos Niels Erik og Ninna Nilsson ved Herning, og der var et flot fremmøde. Man diskuterede bl.a. efterafgrøder i majs, og man gennemgik en demo med forskellige græstyper og etableringsmetoder. Desuden blev en slætstrategi også vendt og drejet.

Mere end 400 gæster fejrede Herning-Ikast Landboforenings 175års jubilæum i starten af november. Det var en fantastisk aften med musik af Tørfisk og ikke mindst glade deltagere. Talerne blev leveret af Sven Agergaard, Søren Søndergaard, borgmestrene i Herning og Ikast-Brande Kommuner. Og rammen var – selvfølgelig - MCH Herning Kongrescenter.

Herning-Ikast Lbf., Familielandbruget VEST-Jylland og kommunerne Herning og Ikast-Brande har underskrevet en samarbejdsaftale om at nå Parisaftalens mål. Det betyder, man arbejder for nye biogasanlæg, vedvarende energi produktion og at føre flere lavbundsprojekter. Selve underskriftsceremonien foregik på bedriften hos formanden for Herning-Ikast Lbf., Sven Agergaard.

ADR-medarbejderkurser om transport af farligt gods

Mandag den 5. december kl. 13.00 - 16.30

Nupark 47, 7500 Holstebro

Torsdag den 8. december kl. 13.00 - 16.30

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

Tirsdag den 13. december kl. 13.00 - 16.30

Birk Centerpark 24, 7400 Herning

NB: Kurset i Billund er blevet afholdt.

Kursusbeviset er nødvendigt for at transportere farligt gods som dieselolie, plantekemi, gasflasker, kemi til vask og rengøring af stalde samt andet farlig gods ad offentlig vej. Og bliver man stoppet af politiet uden beviset, kan det blive en bekostelig affære.

Samtidig giver kurset inspiration til, hvordan man kan løse opgaver på praktisk vis. Kurset omhandler også surring af last og eftersyn af ildslukkere.

Yderligere info og tilmelding på www.sagro.dk.

Pris: 800 kr. pr. deltager. ekskl. moms.

Sprøjteopfølgningskurser

Grovfoder – torsdag den 8. december kl. 8.30 - 16.00. Kartofler – mandag den 12. december kl. 8.30 - 16.00.

SAGRO, Birk Centerpark 24, 7400 Herning

Pris: 700 kr. for forplejning og bog inkl. moms. Dertil et deltagergebyr på 128 kr. I alt 828 kr. Fuldt program og tilmelding på www.sagro.dk.

Afslutning og evaluering af grovfodersæsonen 2022

Fredag den 9. december kl. 10.00 – 12.30 ØkologiRådgivning Danmark, Birk Centerpark 24, 7400 Herning

Følgende emner vil blive behandlet:

• Isåning i kløvergræsmarker bliver mere relevante i forhold til klima, kulstof og tilskud.

• Vi gennemgår de forskellige egnede blandinger og metoder til isåning i eksisterende kløvergræsmarker.

• Gennemgang og fortolkning af resultater i kvalitet og udbytte for årets grovfoder i kløvergræs og majs.

• Kåring af årets grovfoderfighter i 4 forskellige kategorier. Pris: 350 kr. Det er gratis for deltagere i elitegrovfoder. Tilmelding senest tirsdag den 6. december og kan ske via mail til Linda Sølbech Kristensen på lkr@oerd.dk eller 76 60 24 61.

Nak & Æd – skadevoldende vildt 25. januar kl. 18.30

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

Skadevoldende vildt kan være et dyrt bekendtskab. Krondyr, bramgæs, råger, ulve og andre arter kan gøre det surt og dyrt

SENIORKLUBBER

Ikast-Bording LandboSenior

Generalforsamling

Onsdag den 22. februar Efter generalforsamlingen vil der være et indlæg. Mere herom når tiden nærmer sig.

Holstebro Struer Landboforenings Seniorklub

Foredrag med Christian Boll

Torsdag den 12. januar kl. 13.30 hos SAGRO, Nupark 47, 7500 Holstebro Christian Boll er tidligere ejer af Handbjerg Hovgård fra 1971-85.

Han har skrevet bøgerne: ”Mit fantastiske liv som menneske og bonde” og ”Mine 40 dage med tuk-tuk”. Christian bor nu i Toftlund.

Højskoledag

Onsdag den 22. februar kl. 10.00 i valgmenighedens hus, Skolegade 32, 7500 Holstebro Tidligere valgmenighedspræst Peter Hedegård og organist

for landmanden. For at sætte fokus på problemet inviterer Sydvestjysk Landboforening medlemmerne til et arrange ment, hvor Jørgen Skouboe fra TV-serien Nak & Æd og SAGROs egen naturrådgiver Rasmus Filsø Løbner behandler emnet på hver deres måde. Pris: 150 kr. inkl. forplejning.

Stort fælles nytårsmøde med Per Pallesen

SAGROs åbningstider i julen 2022

Den 23., 27., 28., 29. og 30. december er SAGROs telefoner åbne fra kl. 8.00 til kl. 12.00, og der vil være omstilling til vagter i fagafdelingerne.

SAGROs huse vil ikke være åbne for personlig henvendelse mellem jul og nytår.

Vi glæder os til at se jer igen fra 2. januar 2023.

FarmTracking

Tirsdag den 24. januar kl. 09.00 – 12.00

hos SAGRO Herning

Fredag den 27. januar kl. 09.00 – 12.00

hos SAGRO Esbjerg

Bliv introduceret til FarmTracking, herunder hvordan vanding og vandingsmodul i FarmTracking fungerer.

Pris: 395 kr.

Fredag den 6. januar kl. 13.30

Hos SAGRO, Birk Centerpark 24, 7400 Herning

Nytårsmøde med Per Pallesen over emnet: ”Osse li” på en studs – mit eventyrlige liv”

Per Pallesen har været til grin i en menneskealder. Han blev folkeeje som den flabede tjener Boldt i Ma tador – en figur, han byggede på en virkelig karakter fra hjembyen, Aars.

Per Pallesen var gennem adskillige år drivkraften bag Hjørring Revyerne. Her opfandt han den legendariske figur ’Mathiesen’ med hinkestenene, alpehuen og det uforløste forhold til fru Christoff spillet af Tommy Kenter. Per Pallesen er også kendt fra det musikalske og legendariske ’Pallesen & Pilmark flygelshow.’

Mødet er et samarbejde mellem LandboSenior Her ning, Hedeboernes Seniorklub, Ikast-Bording Land boSenior, Herning-Ikast Landboforening og SAGRO.

Klimadage hos SAGRO

18. januar 2023 kl. 15.30 - 21.00 SAGRO Billund 31. januar 2023 kl. 15.30 - 21.00 Aulum Fritidscenter, Markedspladsen 10, 7490 Aulum Bliv klogere på ESG-regnskab, bæredygtighed og klimaaf tryk og hvordan, du selv kan arbejde med det på din bedrift, når SAGRO og ejerforeningerne bag samt SEGES Innovation inviterer til Klimadage. Program for aftenerne og tilmelding på www.sagro.dk. Det er gratis at deltage.

Sidste tilmelding er dagen før arrangementet på www.sagro.dk Maks. 15 deltagere, så det er ”først til mølle”.

Temadag om grise på friland

Tirsdag den 28. februar 2023 kl. 9.00 - 16.00 samler SvineRådgivningen landets producenter af grise på friland samt fagfolk og firmafolk til en faglig tema dag hos SAGRO på Majsmarken 1 i Billund.

Med faglige indlæg og bemandede firmastande sætter vi i 2023 fokus på den robuste bedrift.

Se mere om program og tilmelding på www.svineraadgivningen.dk

Susanne Madsen vil sørge for, at vi får en festlig og hyggelig dag.

Pris 300 kr. (inkl. kaffe, frokost og eftermiddagskaffe)

Tilmelding: senest den 10. februar til Inger Marie på tlf. 30 69 61 60 eller pr. mail frifelt@frifelt.dk

LandboSenior Herning

Tirsdag den 8. februar og fredag den 17. marts har vi arrange menter I LandboSenior Herning. Se vores nye program der udkommer januar 2023.

Sydvestjysk LandboSenior

Nytårskur

Onsdag den 18. januar kl. 13.30

På Riber Kjærgaard Landbrugsskole

Vi ønsker hinanden godt nytår med champagne og kranse kage.

Peter Gæmelke kommer og holder nytårstalen.

Vi slutter af med kaffebord.

Pris: 125 kr.

Generalforsamling

Onsdag den 22. februar kl. 13.30

På Riber Kjærgaard Landbrugsskole

Efterfølgende foredrag ved feltpræst Lars Bom, Tistrup. Foreningen er vært ved kaffen.

Varde Landboforenings Seniorklub

Foredrag

Tirsdag den 17. januar kl. 14.00

På Hotel Varde

Foredrag ved Domprovst Morten Fester Thaysen

Ingen tilmelding Pris: 80 kr.

Årsmøde Tirsdag den 21. februar kl. 14.00

På Hotel Varde

Efter årsmødet er der rejsebeskrivelse af en rejse til Tjekkiet med Mols Rejser og præsentation af årets program.

Ingen tilmelding.