ERFARINGER FRA RØDE KORS INDSAMLINGEN 2018
Perspektiver fra frivillige og indsamlere i de fem største byer
Perspektiver fra frivillige og indsamlere i de fem største byer
Til Røde Kors indsamlingen den 7. oktober 2018 var SocialRespons til stede ved fem indsamlingssteder, i de fem største byer i Danmark, for at indsamle perspektiver fra hhv. de frivillige, der afviklede indsamlingen, og indsamlere.
Udover observation af indsamlingsstederne, blev der foretaget 68 interview med både nye og erfarne frivillige og indsamlere. Analysen tager sit afsæt i disse perspektiver på indsamlingen.
Lokalt er Røde Kors Indsamlingen drevet af engagerede ildsjæle, der har stor selvbestemmelse på de enkelte indsamlingssteder. Der var derfor forskellige tilgange til afviklingen på de fem indsamlingssteder, som undersøgelsen dækker over. Desuden var indsamlingsstederne også af meget forskellig karakter: Århus var på en skole, Odense var i en Røde Kors butik, København var i Frivillighuset/Røde Kors’ hovedkontor, Esbjerg var i en Røde Kors butik og Aalborg var i en biblioteksbygning. De fem steder var alle præget af god stemning, og afviklingen gik uden de store udfordringer. Alligevel påpegede både frivillige og indsamlere en
række forbedringspotentialer, hvilke denne rapport beskriver. Analysen og anbefalingerne vil således pege på forhold og initiativer, der kan inspirere og bidrage til Røde Kors’ organiserende arbejde, med henblik på at sikre indsamlere og frivillige til Røde Kors indsamlingen fremover.
Overordnet adresseres fire områder: 1. Organisering - som særligt belyser ønsker om videndeling og evaluering af ruter. 2. Synlighed – som vedrører behovet for at styrke indsamlingens synlighed og synligheden omkring den personlige indsats. 3. Oplevelsen – som belyser, hvor afgørende dagens forløb er for at sikre det fremtidige engagement. 4. Netværk og partnerskaber – som er fremkommet på baggrund af forslag til alternative samarbejder i fremtiden.
Jeg ville gerne have lidt mere fællesskab, så man også kan få snakket med de andre derude. Udover man lige møder nogle tilfældigt her, så ved man ikke, hvem der ellers har gået. Det kunne man godt gøre lidt mere ud af.
- Indsamler mand med barn, Aalborg
Afviklingen af indsamlingen de fem steder sker i høj grad på baggrund af indsamlingslederens erfaring og ambitioner. Det vil sige, at Røde Kors indsamlingen afvikles meget forskelligt, afhængigt af indsamlingssted og det organisatoriske team.
På den ene side er der tegn på, at selvbestemmelsen fører til ejerskab og høje ambitioner. Da indsamlingslederne virkelig brænder for deres arbejde, er det også vigtigt, at der er plads til at gøre det på forskellig vis.
På den anden side er alle frivillige yderst bevidste om den professionelle organisation, der ligger bag. De ønsker at repræsentere Røde Kors bedst muligt og at fremstå professionelle overfor indsamlerne. Der er derfor et udpræget ønske om mere videndeling, samt en nysgerrighed vedrørende de muligheder, der må være for mere læring på tværs af indsamlingsstederne.
De praktiske opgaver løses fint alle fem steder. Alligevel er der et ønske om at vide, hvad de bedste løsninger er. Helt konkret er
der flere, der ønsker vejledninger og videndeling, fx vedrørende bordopstilling, optælling af penge og kommunikation med indsamlerne - også i forhold til dem, der ikke kommer. I det hele taget er der et ønske om tips og tricks til kommunikation i løbet af dagen.
” Vi har selv tænkt os frem til det her, og det kunne måske være godt at få nogle flere ideer til plantegninger for, hvordan man kunne stille bordene, hvis nu der kom tre gange så mange: Hvad skal der være på de forskellige borde og hvordan skal de stå?” (Frivillig mand, 49 år)
Jeg har tre distriktsledere i mit netværk, det er det samme, vi er usikre på: Hvordan bruger jeg indsamlingsdatabasen? Hvordan lukker jeg bøsserne? Hvordan gør vi med pengene? Alt det lavpraktiske. Vi vil gerne virke som om, vi har styr på det.
- Indsamlingsleder
I tråd med ønsket om mere videndeling, ligger der et behov for en systematisk synliggørelse af de opgaver, der kunne være mulige at varetage lokalt i forbindelse med indsamlingen.
Enkelte frivillige ønsker at bidrage mere end de gør, fx med at hverve andre frivillige og flere indsamlere, eller med at organisere og planlægge. Enkelte steder bliver der også talt om, at de keder sig lidt på dagen, da der er for lidt at lave. Fordi viden om organiseringen er erfaringsbundet hos indsamlingslederen, er de frivillige imidlertid ofte afhængige af at blive sat i gang med opgaverne. Her mangler enkelte af indsamlingslederne og de frivillige inspiration til at se, hvilke opgaver der kunne ligge lokalt, og hvordan de i så fald kan løses.
”Jeg synes, det ville være spændende at bidrage mere til organiseringen […] Der var ikke nogen der spurgte, så jeg tænkte, at der var styr på det.” (Frivillig mand, 23 år)
Hvis videndeling kan ske uden krav om ensretning, vil det skabe gode betingelser for indsamlingsledernes arbejdsgange.
Desuden vil det tydeliggøre opgaver, der kan udliciteres til andre frivillige end indsamlingslederen før, under og efter indsamlingen, således at de kan byde ind med deres kompetencer og ressourcer.
”Det kunne være en fordel, hvis vi havde flere del-ledere, der hjalp indsamlingslederen med at koordinere og vidste det hele på lige fod med ham/hende – at der var andre, der kunne tage selvstændige beslutninger omkring nogle opgaver, uden at det hele skal igennem indsamlingslederen ” (Frivillig mand, 28 år)
Det ville da være spændende og lærerigt at hjælpe med at hive folk ind, det kunne da helt sikkert være sjovt at tage ud og finde indsamlere også.
- Frivillig mand, 23 år
Ønsket om at promovere Røde Kors indsamlingen lokalt er høj, og derfor påpeger de frivillige et behov for inspiration og fælles strategier i forhold til kommunikation om indsamlingen.
Indsamlingslederne har ikke alle kapacitet til fx at lave So-Me materiale, der lever op til den høje standard, der er i Røde Kors generelt, men der ses en fordel ved, at der er en rød tråd i det, der bliver lagt op. Helt konkret er der et ønske om at have bedre adgang til mere af det materiale, Røde Kors skaber, så det kan omsættes med en lokal vinkel.
”De høvler dem [FB-posts] afsted og tænker ikke over, at der sidder en stor gruppe ude i landet, som gerne vil følge med, og som er en del af fællesskabet. Det er meget svært at gennemskue, hvornår der bliver brugt den ene interne platform, og hvornår der bliver brugt den anden” (Indsamlingsleder)
Der er derudover ønsker om en So-Me strategi på indsamlingsdagen, som inspirerer/støtter frivillige i at bruge de rigtige vendinger, billeder mv. på de rigtige tidspunkter - fx ved opstart, undervejs og ved afslutning.
Vi ser generelt et uudnyttet potentiale alle fem indsamlingssteder i forhold til So-Me. Der opfordres ikke til at tage billeder eller poste/blogge undervejs, der er ikke områder på andre indsamlingssteder end København, der opfordrer til en selfie (fx med næste års indsamlingsdato, Røde Kors logo o.a.). Det vil sige, at der fra Røde Kors’ side ikke signaleres et ønske om at skabe synlighed, samt at det er en hjælp i forhold til fx at få flere indsamlere fremover.
Samtidig er der flere indsamlere, der udtrykker, at de ikke kan lide at gøre for meget ud af deres bidrag på So-Me på grund af en oplevelse af, at det kan se ud som om, at de gør det for deres egen selv-promovering. Som en kvindelig indsamler fx siger det her: ”Jeg er bange for, at det ser ud som om, at jeg pudser min egen glorie” (kvinde, 24 år, Århus). Denne oplevelse kan muligvis ændres, hvis der er et tydeligt signal om, at det er for Røde Kors, og for sagen, at de gør det.
Jo mere genkendelighed man kan lave, jo stærkere står man som enhed. Selvfølgelig er det godt med lokale vinkler, men jeg synes godt, man kan tænke mere i, at vi lokalt får adgang til at kunne bruge Røde Kors’ materiale.
– Indsamlingsleder
Indsamlingsledere og de frivillige forsøger lokalt at optimere deres arbejde på baggrund af erfaring fra tidligere indsamlinger og nye digitale systemer. Det er dog ikke alle fem steder, at det digitale er indført, hvilket skaber uhensigtsmæssige udfordringer og komplikationer.
Observationer og interview viser, at der er store frustrationer i ikke at være helt med på det digitale, og det er et af de områder, der er størst forskel på mellem indsamlingsstederne.
”Andre steder sidder de med hver deres computer og registrerer, når folk kommer, og det var det vi skulle. For det er lidt svært at få printet de der lister ud i et andet format, da man skal ind og slette en masse kolonner for ikke at få 10 rækker ud. Vi skal registrere hver enkelt og skrive rutenummer ud for [i hånden], og det er faktisk uoverskueligt på de lister der” (Frivillig kvinde, 68 år)
Det lader til, at flere frivillige – særligt indsamlingsledere – har idéer til den digitale udvikling. Samtidig fortæller de, at der allerede er udviklet et system, men at flere ikke bruger det.
Indsamlingsstedet i København skiller sig ud fra de andre fire steder ved - som det eneste - at arbejde med ”det nye system”.
Der påpeges et stort behov for øget digitalisering og støtte til den del af arbejdet, de andre steder.
”
Man kunne godt gøre det mere digitalt, fx tilmeldingen, optællingen og responsen. I dag er det jo meget elektronisk udveksling, der foregår mellem folk. Jeg kunne godt tænke mig, at der blev udviklet på det
– Frivillig mand, 49 år
”Jeg vil gerne gå 3 timer og samle 1000 kr. ind til Røde Kors, men jeg ville sætte pris på, at man sorterede de ruter fra, hvor det ikke giver mening […] Man oplever jo, at der er nogle ruter, der kun giver 250kr., og det giver en så dårlig oplevelse at samle ind. Det er ikke motiverende” (Kvinde, København, 25 år)
Indsamlernes helhedsindtryk af Røde Kors indsamlingen er oftest baseret på, om de har haft en god rute og en oplevelse af, om de har brugt deres tid nyttigt. Flere steder kan indsamlerne selv vælge deres rute på forhånd, og det efterspørges de steder, hvor det endnu ikke er indført.
Der er generelt et ønske om, at ruterne skal evalueres og udvælges i langt højere grad, end de bliver nu – både fra frivillige og indsamlere.
Flere steder kom indsamlere tilbage med en oplevelse af, at de havde gået forgæves, fx fordi de havde fået ruter ved industrikvarterer, plejeboliger eller andre ”døde” områder. Denne oplevelse er demotiverende, og kan I værste fald, ifølge enkelte
indsamlere, få dem til at genoverveje, om de skal gå næste år. Derudover er der flere, der påpeger behovet for at kunne vælge børne- og ældrevenlige ruter, dvs. ruter der er lidt kortere og ikke har så mange opgange.
Den måde, som indsamlernes input/evaluering af ruterne imødekommes af de frivillige, er meget forskellig. Enkelte går meget op i det og skriver ned, mens andre har ikke det store fokus på at lave systematik omkring evaluering af ruter.
I Esbjerg har man indført et evalueringsskema for at evaluere ruterne hvert år og for at sørge for, at indsamlerne kan få de samme ruter, hvis de ønsker det.
Jeg vælger at gå samme rute, fordi så kender de én, og jeg skal sige dig, de spytter godt i bøssen. Så jeg tror, det betyder noget. Og jeg tager en snak med dem, der har behov for det.
– Kvinde, Esbjerg, 84 år
§ Videndelingsplatform for indsamlingsledere og frivillige.
§ Konkrete vejledninger til;
Hvordan alt det praktiske forløber på dagen (introduktion til nye distriktsledere).
Hvordan man kontakter indsamlere, der er tilmeldt, men ikke dukker op.
Hvordan man organiserer sig rent fysisk for at skabe gode og professionelle rammer ved indsamlingsstederne.
§ Forslag til hvordan funktioner kan uddeles på indsamlingsdagen mellem de frivillige, så flere, udover indsamlingslederen, kan tage beslutninger.
§ Styrke den interne kommunikation og give indsamlingsenhederne mulighed for at få materialer (særligt videoer) via interne platforme, således at kommunikationen på de sociale medier bliver mere synlig og skaber genklang på tværs af landet i forbindelse med Røde Kors indsamlingen.
§ Forenkle arbejdsgangene ved at digitalisere tilmelding, valg af ruter og registrering.
§ Sikre at der er nok af de fysiske materialer til indsamlingsdagen (et enkelt sted havde ingen foldere).
§ Løbende evaluering af ruterne, så ruterne udvælges og det sikres, at indsamlerne går ruter, hvor de får en succesoplevelse og bliver motiveret til at komme igen.
§ Imødekomme loyale indsamlere ved at lade dem vælge den ”sædvanlige” rute. God oplevelse for både indsamler og donor.
”Der kunne godt være lidt mere oplysning om Røde Kors indsamlingen, sammenknyttet med hvorfor vi indsamler… få det hypet lidt. Lidt ligesom Danmarksindsamlingen, gøre det til en begivenhed, for jeg tror, der er mange, der ganske enkelt ikke kender til det. Altså skabe lidt fællesskab omkring det, så folk tænker, det er der, vi tager hen” (Frivillig mand, 23 år)
At opleve en samhørighed lokalt og på tværs af landet med andre, der er frivillige og/eller samler ind for Røde Kors, er for flere en motivationsfaktor, og her spiller synlighed en central rolle.
De frivillige oplever et frafald af indsamlere, og flere mener, at det er et resultat af, at indsamlingen drukner i andre landsindsamlinger, samt at der bliver flere muligheder for at støtte via sociale medier. I forlængelse af dette nævnes et behov for at synliggøre indsamlingen som en større fælles begivenhed.
En begivenhed, der skiller sig ud fx fra online indsamlinger qua fællesskabet, og som fastholder og tiltrækker dem, der ”mangler sidste spark for at komme ud af døren” , som en frivillig siger det.
Indsamlere og frivillige mener også, at der generelt mangler synlighed omkring Røde Kors indsamlingen i det offentlige rum.
Indsamlerne påpeger for eksempel: 1. At de ikke selv har set reklame for det – undtagen gengangere, der har fået opkald eller FB-påmindelser. 2. At de mennesker, som de ringer på hos, ikke er klar over, at der er indsamling, og gerne ville have vidst det. ”Gør det mere tydeligt, at der er indsamling, fordi der er ingen der ved, at vi kommer […] og nogen bliver usikre når vi ringer på, selvom vi har skilt og Røde Kors poser osv. ” (Kvinde, Esbjerg, 39 år med to børn)
Indsamlerne peger både på udfordringen i, at de potentielle bidragsydere er mere forbeholdne, når de ikke ved, at der er indsamling, og på de muligheder, der kunne være, hvis flere vidste, at indsamlingen var der – fx flere indsamlere, større fællesskabsfølelse, flere kontanter klar mv.
Der var flere, der sagde, at de ikke vidste, at vi kom i dag. Det virkede som om, de gerne ville vide det for at have penge klar, i stedet for at skulle give med Mobile Pay
– Kvinde, Odense, 22 år
”Jeg håber altid, at jeg rammer 1000 kr., det er jo sådan, at man føler, at man har gjort noget” (Kvinde, Odense 23 år)
Bevidsthed om - og tydeliggørelse af – den personlige indsats, spiller en stor rolle for indsamlerne og de frivillige. For mange indsamlere er det motiverende at få tydeliggjort, hvor meget de har samlet ind. Det er væsentligt under og efter indsamlingen, om de får samlet ‘nok’ penge ind, og det kan virke demotiverende for dem og de frivillige, hvis de oplever en dårlig indsamling.
Flere har et beløb, de stiler efter, eller har små konkurrencer med sig selv. Fx bad et vennepar specifikt om at få lov at se alle Mobile Pay beløb, og skrev dem ned, så de kunne udregne det nøjagtige beløb, de havde samlet ind. Andre har stadig deres diplomer hængende fra sidste år, som en positiv reminder på deres indsats. Alt i alt er det en afgørende del af motivationen at vide, hvad beløbet er, og at beløbet er så tilpas højt, at det ”matcher” den personlige indsats.
De to steder (Odense og Esbjerg), hvor indsamlerne ikke fik mulighed for at se det indsamlede beløb med det samme, svarede alle – uanset alder – ‘ja’ til, at de så frem til at tjekke beløbet online senere.
Mobile Pay nævnes således også som et forandringspotentiale af mange indsamlere, da det forhindrer dem i at vide præcist, hvad de har indsamlet: ”Det er rart, man kan se sine resultater, og med Mobile Pay kan jeg ikke se det. Det er demotiverende” (Kvinde, Århus 25 år).
”Det kunne være godt, hvis man kunne registrere, hvor meget der var gået ind på Mobile Pay, for lige nu går det ind i en stor pulje” (Mand, Aalborg 49 år)
Det med at man selv kan tælle pengene, det er virkelig fedt. Til sidst er det enormt motiverende at få at vide hvor meget, man har samlet ind.
- Veninder, Aalborg, 24 år og 25 år
Langt de fleste indsamlere havde tilmeldt sig på baggrund af Røde Kors, som organisation, og ikke på grund af særlige mærkesager. Enkelte fremhævede det nye nationale fokus som positivt, og andre mente, at pengene blev bedre brugt ude i verden. Men de fleste fortalte, at det ikke var sagen, der fik dem til at gå. Alligevel var der flere, der efterlyste mere konkrete formål og budskaber med indsamlingen.
”Jeg var både på Facebook og hjemmesiden og Røde Kors Aalborg for at kigge, men det stod bare ikke nogen steder. Altså fokus for landsindsamlingen. Og det synes jeg er rart at kunne sige, når man er ude ved folk, for selvom der ikke er en stor sag, så er det meget rart at vide” (Veninder, Aalborg 34 og 35 år )
Sagen bliver således væsentlig for flere af indsamlerne, når de skal videreformidle til bidragsydere. Her påpeges behovet for konkrete og forståelige budskaber.
Flere – særligt unge – fremhævede gode nyheder som noget, der ville være nemt at videreformidle til andre, men også som noget
motiverende for dem som indsamlere.
Der har været gjort brug af de positive nyheder i kampagnen. Men det lader til, at det ikke er nået ud til alle indsamlere, da der er flere, der påpeger det som noget, der kunne bruges i højere grad. Dette særligt i feedbacken fra de frivillige til indsamlerne ved tilbagekomsten.
”Budskabet om hvad man gør på de her tre timer kunne godt gøres mere enkelt, hvor det ligesom er helt konkret; på tre timer, der har du sørget for så og så meget vand eller mad til så og så mange mennesker, så man ved, hvad ens indsats betyder” (Mand, Aalborg 49 år)
Der fremhæves således et behov for enkle og gerne positive budskaber, både til videreformidling til bidragsydere og til indsamlerne, for at tydeliggøre, hvad deres indsats har bidraget til – uanset hvor meget, de har samlet ind.
Man kunne også have nogle flyers, hvor det ikke kun var skræmmebilleder nede fra Syrien, men også billeder af ”disse mennesker blev hjulpet sidste år, hjælp nogle flere”. Noget der giver motivation
- Mand, Aalborg 23 år
§ Styrke landsindsamlingen som et brand og en begivenhed, som folk gerne vil være en del af.
§ Nye muligheder for fundraising på sociale medier skaber et krav til, at indsamlingsdagen skal kunne noget andet, fx skabe fællesskaber, da folk ellers ”springer over, hvor gærdet er lavest”.
§ Synliggøre indsamlingsdagen i det offentlige rum, så ”folk ved, at vi kommer”.
§ Indføre diplomer eller andet, der tydeliggør indsamlernes personlige indsamling. Indsamlerne får stor glæde og motivation ved at vide, hvad de har samlet ind på dagen. Det efterspørges de steder, hvor man ikke laver personlige optællinger på stedet.
§ Konkrete budskaber og sager, som indsamlerne kan videreformidle til bidragsydere.
§ Konkrete og positive fortællinger om, hvad indsamlerne har bidraget til med deres indsats, når de kommer tilbage - fx på diplomet eller mærkater ved siden af (”Tak fordi du har indsamlet 300 kr. = rent drikkevand til 10 mennesker i et år”).
§ Efterfølgende (fx ved næste års indsamling) positive historier om, hvad Røde Kors indsamlingen har haft af betydning rundt om i verden.
Røde Kors, som organisation, og det at gøre en forskel, har stor betydning for at tiltrække indsamlere. Men selve oplevelsen spiller en central rolle, for både indsamlerne og de frivillige, i forhold til at have lyst til at komme igen næste år.
”Jeg startede, da jeg var lille sammen med mine forældre, og så har det bare holdt ved. Jeg tror bare, jeg synes, det er hyggeligt og dejligt, hvis det er godt vejr, så jeg har ikke nogen speciel grund til det. Det er meget bare oplevelsen” (Kvinde, Odense, 22 år)
Mange, både gengangere og nye indsamlere, oplever Røde Kors som et stærkt brand. Der er en tiltro til, at pengene bliver brugt de rigtige steder, så derfor bliver oplevelse, motivation og fællesskab vigtige elementer for, hvorvidt folk melder sig som indsamlere og frivillige.
Selve oplevelsen, spiller ifølge de frivillige og forældre, også en central rolle i forhold til at fastholde særligt børn og unge. I denne sammenhæng kan indsamlingsstedet også være med til at spille en afgørende rolle..
”Stemningen og de personer, der er her, har kæmpe betydning. Det virker som nogen, der brænder for det, og det kan jeg rigtig godt lide, for det smitter af på os andre, og jeg vil helt sikkert gerne komme igen” (Kvinde, København, 53 år)
De fem indsamlingssteder fungerede udmærket, og ingen indsamlere klagede. Dog er der, som før beskrevet, forskellige forbedringspotentialer ift. velkomst og tilbagekomst, samt synlighed og budskaber.
Derudover spiller de små oplevelser på stedet, såsom fx snacks, heller ikke en helt uvæsentlig rolle. Indsamlerne lægger mærke til, hvad der er, og kommenterer det ofte, selvom de siger, at det ikke er vigtigt. Her var der stor forskel mellem de fem observerede steder. Et sted havde kun kaffe, andre havde selv købt slik eller kage, et sted var der hjemmelavet marmelade og morgenbord, og nogle havde Røde Kors vand, andre ikke. Ingen indsamlere var utilfredse, men fx morgenbordet skabte alligevel en særlig oplevelse, der blev fremhævet – her stod indsamlerne og fik talt lidt, mens de smurte en bolle osv.
Folk bliver meget glade for at få en god service og få at vide hvad de har indsamlet, og det er egentlig ret tilfredsstillende at kunne give dem begge dele.
– Frivillig mand, 28 år
Særligt for forældre med børn, men også for andre indsamlere, er der et væsentligt dannelseselement i at samle ind for Røde Kors. Som indsamler er der mulighed for at påminde sine børn, men også sig selv, om, hvad der foregår ude i verden.
”Det er noget med at tage et personligt ansvar og ikke tænke ‘det har ikke noget med mig at gøre’. Det giver en taknemlighed for, at vi ikke går sultne i seng, for vi påmindes om, at det ikke er en selvfølge. Så det er fra menneske til menneske, en form for næstekærlighed” (Kvinde, Esbjerg, 62 år)
Flere indsamlere taler om gå-turen som en mulighed for at tænke over andre end sig selv. Derudover giver selve oplevelsen en mulighed for at lære børn om vigtigheden i først og fremmest at hjælpe, men dernæst også, hvordan de kan hjælpe.
”Jeg samlede ind sidste år, men denne her gang ville jeg gerne have mine børn med. Så lærer de også, hvordan man hjælper” (Kvinde med sine to børn, Esbjerg, 39 år)
For forældrene er det også en dannelse i sig selv, at børnene er med i mødet og i dialogen med de folk, der åbner dørene.
”Vi har vores niece med, og jeg synes i hvert fald, der er mere læring i det. Det er mere ansigt til ansigt. Det giver noget menneskelig
kontakt, og det giver mere i forhold til at give penge, som kan blive mere overfladisk. Man kan komme ud og ramme personen, der sidder i stuen, og vise noget engagement og få en sludder” (Par, Esbjerg, 23 år og 29 år med niece på 8 år)
Flere indsamlere fortæller om indsamlingen som en mulighed for at møde andre typer af mennesker, samt også ”bare” en alternativ hyggelig stund med sit barn, sin veninde eller andre. Der er således tegn på, at indsamlingen også udgør et rum for refleksion over egen hverdag, og en påmindelse – og en fejring –af, hvor godt vi selv har det. Det er alt i alt en positiv oplevelse at dele med sine nærmeste.
For at understøtte dannelsesaspektet, er der enkelte forældre, der ønsker materiale og historier, der henvender sig til børn. Vi kan desuden se tegn på, at indsamlere, der selv har gået som børn, fortsætter traditionen, hvis det har været en god oplevelse. Derfor virker det væsentligt at fremme den gode oplevelse for børnene og at gøre dem til ambassadører i den mellemliggende periode. Det kan gøres ved at give dem materiale, som de forstår og kan bruge, og evt. gadgets, diplomer eller andet, som påminder dem om indsamlingen.
Det er så vigtigt at gå med min datter – helt bestemt. Jeg synes, at det er rart at høre hende vide, at der er mennesker i Syrien, der har det sådan. Det er så fint for mig, der er jo dannelse i det.
– Kvinde med datter Odense, 40 år
§ Børnevenligt materiale, som gør, at børnene også får lyst til at komme igen og kan være ambassadører for Røde Kors indsamlingen udover på selve indsamlingsdagen.
§ Tydeliggør indsamlingsstedet ude fra gaden – så både indsamlere og forbipasserende bliver nysgerrige og glædes af den gode stemning.
§ Skab gode rammer for bevægelsen i lokalet (se evt. afsnit om vejledninger under organisering).
§ Byd på ”de rette” snacks, der understøtter den gode oplevelse - fx virkede morgenbord i Århus som et godt samlingssted for indsamlerne.
§ Evt. lidt musik eller andet ved tilbagekomst, hvor indsamlere takkes og bevidstgøres om, hvad de har medvirket til, og evt. inviteres til næste års indsamling.
§ Mulighed for, at indsamlerne allerede ved tilbagekomst kan vælge den samme rute næste år.
Gymnasieindsamlingen viste sig stort set over hele landet at være effektfuld. Der var flere, der pegede på, at denne model kunne bredes mere ud ved arbejdspladser og foreninger. Blandt andet gennem interne konkurrencer eller fordele på arbejdet ved at melde sig som frivillig til Røde Kors indsamlingen - fx ”tidligt fri en fredag – indsamling søndag”. I forhold til konkurrencen, virker størrelsen af gevinsten ikke essentiel. Det, der bliver fremhævet som positive elementer, er, at der bliver skabt en stemning eller et fællesskab omkring det at være indsamler for Røde Kors, samt at det er nogen, man kender, der rekrutterer.
”Der er flere aspekter i det, det er både fedt at gå, og så er det blevet hypet det der med koncerten, og så er der mange der snakker om, at vi gør det. Der er virkelig god hold-ånd” (veninder, 16 år, København)
De ”alternative” mål, som fx at få motion, er en anden måde, der nævnes for at tiltrække et andet segment til at gå for Røde Kors indsamlingen.
”Sæt 3 timer af, gå en tur og få noget motion, hvor man eventuelt kunne lave noget samarbejde med Endomondo. Prøve at skabe kontakt til de der motions-apps, og så kunne de give et beløb for hver kilometer, du gik. Der er måske mange, der ikke gider ud og spørge folk, så kan man have noget andet, der knytter folk sammen” (Frivillig Mand, 23 år)
Endelig er der forslag om samarbejde med almene boligselskaber - fx at aktivere afdelingsbestyrelser i indsamlingen på forskellig vis. Dette understøttes af oplevelsen af, at de større boligblokke er utilgængelige for indsamlerne.
Man kunne prøve at få nogen ud på arbejdspladserne og se, om man kunne få flere folk til at melde sig som indsamlere. Prøve at få en lidt bredere opbakning omkring det. Jeg tror, hvis man får en gruppe på 5, så spreder det sig til 10 og 15 personer fra sådan en arbejdsplads
- Mand, Aalborg, 56 år
§ Få lokale ambassadører med store netværk – fx fra arbejdspladser o.l.
§ Samarbejde med foreninger (løbeklubber eller lign.) og virksomheder, der kan opfordre medlemmer og ansatte til at deltage i landsindsamlingen, fx via interne konkurrencer eller fordele ved at være indsamler.
§ Partnerskaber med landsdækkende virksomheder, der kan være forgangsvirksomheder.
§ Etablere samarbejde med repræsentanter i områder, der er svære at få adgang til. Blandt andet større boligforeninger, plejeboliger ol., og få aktiveret deres beboerrepræsentationer eller afdelingsbestyrelser.
§ Trække flere indsamlere ved at fokusere på et ”alternativt mål” for indsamlingen, fx et motionsorienteret mål. Samarbejde med fx Endomondo eller lignende.
Der er en positiv fortælling om Røde Kors indsamlingen. Både indsamlere og frivillige er glade for at være en del af begivenheden, og oplever, at det er nemt at gå til opgaven. Lokalt er der store ambitioner og kompetente frivillige til at løse opgaven, men der er stadig et overordnet ønske om en større videndeling og læring på tværs af indsamlingssteder – og om at føle sig som en del af et større fællesskab. Det spiller sammen med et andet perspektiv, der går igen hos indsamlerne: Kan der være fordele i, at fællesskabet omkring indsamlingen understøttes og tydeliggøres i højere grad?
Indsamlingsstederne bærer præg af engagerede frivillige, der ofte er blevet hvervet af ambassadører fra deres eget netværk, herunder indsamlingslederne.
”Det er meget netværksbaseret, og jeg er her fordi, jeg kender nogen, der står for det, og de havde brug for hjælp” (Frivillig Kvinde, 25 år)
Gymnasieindsamlerne påpeger ligeledes det at blive rekrutteret via netværk, som et vigtigt element for deres motivation og opbakning til indsamlingen. Empirien viser hermed et potentiale for, at det er virkefuldt, når der hverves gennem netværk og personligt båret motivation, samt at der er tegn på, at det bidrager til en øget
forpligtelse.
Den effekt, som ambassadørerne i de to tilfælde har, kan måske med fordel tænkes bredere ud, så den også sættes i spil i hvervningen af indsamlere generelt. Hvis de frivillige styrkes og oplever sig som en del af et større fællesskab, hvor behov og opgaver er tydeliggjort, vil det muligvis fremme en større lokal promovering, og dermed også flere indsamlere.
Ligeledes kan de engagerede indsamlere også tænkes ind som en del af fællesskabet, og mulige roller, som ambassadører eller hververe, kan bredes ud til flere. Her kan et muligt perspektiv være, at der skal tænkes ud over opdelingen mellem frivillig og indsamler, således at indsamlerne også oplever sig som en tydelig del af opgaveløsningen.
”Når jeg lige sådan kommer ud på ruten, så sender jeg lige en Snap til mine venner, så de kan se, hvad der foregår sådan en søndag. En indirekte opfordring til dem om også at komme ind i kampen, for det er bare træls, at der ikke er flere indsamlere” (Mand. Aalborg, 56 år)
Alt i alt rummer de mange perspektiver fra indsamlere og frivillige en overordnet fortælling om, at der godt ”kan skrues op for festen” .
Jeg tror det kan gøre noget at man går ud og støtter en god sag sammen og efterfølgende får en afslutning, hvor man lige tænker; ”yes”, mærker fællesskabet og får lyst til at komme igen.
– Mand, Odense, 23 år”
§ Typisk i par
§ Første eller andengangs indsamlere
§ Kan godt se indsamlingen blive en tradition fremover, hvis det er en god oplevelse
§ Motiveret af at flere går på samme tid, hyggelig oplevelse, god måde at være frivillig på, da den er uforpligtende/ikke bindende. Konkurrencen og beløbet, de indsamler, motiverer også
§ Indsamlingen konkurrerer med tømmermænd, at sove eller se Netflix (enkelte nævner lektier)
§ Kan godt finde på at aflyse ved for lidt søvn eller tømmermænd
§ Ikke vigtigt at det er Røde Kors – bare det er en god sag
§ Kan godt se fordele i at være en del af noget større – god ting med oplevelsen af fællesskab, når man kommer tilbage fra at have samlet ind
§
Ambassadørerne på gymnasierne kan styrkes yderligere gennem ambassadørpakken og forbedret teknik/digitalisering
§ Konkurrenceelementet er positivt, men flere nævner, at det også bare var en god måde at blive oplyst om indsamlingen (gennem ambassadørerne) og at de er mere motiveret af oplevelsen og det at give penge til et godt formål
§ Oftest én forælder med barn/børn
§ Ofte en tradition – har fx gået flere gange med børnene
§ For det meste går de kun fast for Røde Kors, men flere donerer til andre organisationer
§ Motiveret af hyggen ved at gå sammen – koble af fra telefon og skærm, samt dannelsen for børnene – både i at møde og tale med fremmede mennesker og i at få viden om andre menneskers udfordringer rundt om i verden
§ Indsamlingen konkurrerer med arbejde, fjernsyn og familieaktiviteter
§ Er glade for vand, (børnene for kage og slik), net samt oplysningsmaterialer og diplomer til børn
§ Vil gerne have mere børnevenligt materiale fx med børnecases/historier
§ Vil gerne have viden om, hvad de har samlet ind (gerne diplomer)
§ Gerne mere børnevenlige ruter – kortere og ikke så mange opgange
§ Går typisk alene – flere har også gået, da de var yngre med deres børn, som nu er voksne
§ Ofte en tradition
§ Motiveret af at samle ind for en større sag og af følelsen af at hjælpe og være med til at gøre en forskel for andre
§ Den gode oplevelse er vigtig
§ Indsamlingen konkurrerer med eventuelle familieaktiviteter, fødselsdage eller lignende
§ Vil gerne vælge rute hjemmefra, for at gøre det overskueligt i forhold til mobilitet og kræfter
§ Fællesskabet er også et forbedringspotentiale for enkelte: ”I Varde var der morgenkaffe for alle indsamlerne og frokost, når de kom retur. Der har de gjort noget ud af det, og det giver en samlet fornemmelse og mulighed for at snakke med de andre indsamlere” (Kvinde, Esbjerg, 62 år)
§ De ældre er optaget af, hvor meget de har samlet ind – altså en optælling af, hvor meget deres indsats har hjulpet – da det skal give mening at samle ind