SOLDATEN DE VÆRNEPLIGTIGES MAGASIN
NR. 2 · MARTS 2022
FART PÅ REKRUT:
MED DE KOMMENDE GARDERE I FELTEN SIDE 06
MOBILISERINGSVÆRNEPLIGTEN:
ET SPRING FRA AT VÆRE HUSAR SIDE 19
Beredskabet i nord 12 MÅNEDERS VÆRNEPLIGT I NORGE
LEDER
Tag et kig op under hjelmen! MUDDERET BLIVER ENDNU VILDERE Du har endelig fået sat system på dine stumper, sørget for en fast plads til dine nøgler og dit ID-kort, og dine støvlepudser-skills har aldrig været bedre. Det er på dette tidspunkt, at du endelig har fundet ud af, hvad din rolle er i gruppen og i delingen, og du kan overskue bare lidt mere end dine ømme lårbasser. Du har været igennem alle førstegangsoplevelserne, og det er nu, du skal få hele oplevelsen ud af værnepligten.
ve. Med dette nye nummer af SOLDATEN vil du ikke længere frygte feltens uvidenhed, men tage imod den med åbne arme. Du er på den anden side af rekrutchokket, så nu er det tid til at nyde det! n Ses vi i feltmudderet? Sophia og Lise Journalister på SOLDATEN
Lad den nyeste udgivelse af SOLDATEN tage dig i hånden, så du kan kigge tilbage på din første BSO-øvelse, når Den Kongelige Livgardes værnepligtige graver huller og bliver feltvante på side 6. Er du mere interesseret i at høre om Forsvarets nye tiltag, så kan du slå op på side 19, hvor de værnepligtige fra mobiliseringsværnepligten ved Slagelse tager springet i den afgørende selvtillidsprøve. Er du også nysgerrig på, hvordan vores naboer i nord har det, så kan du slå op på side 11 og læse om Norges hårdeste værnepligt og deres ligestilling i tjenesten. Dyk dybere ned i din tjeneste, og forbered dig på historier fra værnepligten i gamle dage eller gode råd til din førstehjælpsprø-
KONTAKT OS Sophia Bianca Salskov Jakobsen VPL-SOLDAT02@MIL.DK TLF: 32 66 55 54
Lise Wenger Rosenwanger VPL-SOLDAT01@MIL.DK Tlf.: 32 66 55 58
Gennemført HBU på hold AUG 21 v. Ingeniørregimentet i Skive
Gennemført HBU på hold FEB 21 v. Trænregimentet i Vordingborg
Udgiver: Forsvarskommandoens Kommunikationsafdeling Holmens Kanal 9, 1060 København K Mail: vpl-ktp-soldaten@mil.dk Ansvarshavende redaktør: Anders V. Fridberg
2
Redaktion: Bagsidefotograf: Sophia Bianca Salskov Jakobsen Leonora Frydensberg Sepstrup Lise Wenger Rosenwanger Copyright: Korrektur: Indholdet i SOLDATEN kan frit Klavs Vedel citeres med angivelse af kilde. Layout og tryk: Rosendahls a/s Oplag: 2.700
Artikler udtrykker ikke nødvendigvis kommunikationsafdelingens eller Værnepligtsrådets holdninger.
Følg SOLDATEN på på vores Facebook og Instagram @soldatendk
INDHOLD ARTIKLER
FASTE SIDER 02 Leder 04 Kort og godt 08 Feltspader 10 Side Talje 16 Omskol dig selv 24 Sergentcitater 28 Konkurrence: Barebells 29 Stjernepligtig 30 Værnepligtsrådet
19
Mobiliseringsværnepligtens selvtillidsprøve
06 Livgardens BSO-øvelse
11
Værnepligtige i Nordnorge
06 Livgardens BSO-øvelse 11 Værnepligtige i Nordnorge 22 Ansøgning om Menig Foto 18 Du ved, du er menig, når… 23 Red liv med førstehjælp 19 Mobiliseringsværnepligtens selvtillidsprøve
26 Værnepligten i 1970’erne
3
Kort & Godt
O 202 NN 1 A
Foto: Stefan Fog
I efteråret drog Esbern Snare og fregattens besætning til Guineabugten for at støtte i kampen mod pirateri. Det har været tre lange og begivenhedsrige måneder, hvor besætningens tilstedeværelse har været positiv. ”Vi har fået rigtig mange gode erfaringer på missionen, og det er godt for besætningen, skibet og Søværnet,” fortalte chefen, kommandørkaptajn, Lars Povl Jensen: ”Vi har kunnet se, at der er en kraftig nedsætning af piratangreb.” Ved sin tilstedeværelse ud for Vestafrika har Esbern Snare haft til opgave at begrænse antallet af piratangreb, og dette har været til stor fordel for de handelsskibe, som lægger til i området. Men på baggrund af den tiltagende krise i Ukraine og skærpet beredskab i NATO’s reaktionsstyrke er fregatten blevet hjemsendt en 1,5 måned før tid. Kilde: Forsvaret.dk
4
Foto: Flyvevåbnets Fototjeneste
Esbern Snare i skærpet beredskab
Suverænitet i luftrummet Situationen i Ukraine er stadig presset og alvorlig, og derfor gør vi brug af NATO-afvisningsberedskabet Enhanced Air Policing. I forbindelse med dette er fire F-16 kampfly blevet sendt til Litauen for at hjælpe med at opretholde suveræniteten i luftrummet over Estland, Letland og Litauen. Dette er et beredskab, som NATO sætter i gang, hvis fremmede nationers fly krænker eller nærmer sig luftrummet over allierede lande, hvilket de baltiske lande er. Det betyder, at beredskabet hele tiden står klar til at gå på vingerne. I forbindelse med situationen i Ukraine er der sat flere patruljeflyvninger ind. Dette er således med til at skabe fortsat sikkerhed. Kilde: Forsvaret.dk
FORSVARETS UDDANNELSER
EN ANDERLEDES UDDANNELSESINSTITUTION OG ARBEJDSPLADS Med en gennemført værnepligtsuddannelse venter der mange nye uddannelser i Forsvaret. Du kan lige nu bl.a. søge uddannelserne herunder: UDDANNELSE
ANSØGNINGSFRIST
UDDANNELSESSTART
Identification Operator
13 MAR 2022
01 JUN 2022
Kampinformationsgast
23 MAJ 2022
Kommunikationsgast
23 MAJ 2022
Efter individuel aftale og uddannelsesmæssig baggrund
Elektronikfagtekniker
01 JUN 2022
Automatiktekniker
01 JUN 2022
Fighter Controller
06 JUN 2022
Efter individuel aftale 08 AUG 2022
Læs mere om alle Forsvarets uddannelser på KARRIERE.FORSVARET.DK eller følg ”Forsvarets uddannelser” på 5
FART PÅ REKRUT!
DET FØRSTE SKRIDT
PÅ VEJEN TIL AT BLIVE GARDER Rekrutterne ved Den Kongelige Livgarde skal for første gang opleve feltens mudder, kolde nætter og kampen mod ømme ben, når de med TYR på brystet gennemfører tjenestens første udfordringer i felten.
HER KAN VI IKKE SKRUE OP FOR VARMEN ”Pssst – vi skal op nu.” En lav hvisken spreder sig i det bælgmørke BSO, hvor Livgardens rekrutter har tilbragt natten. Med langsomme bevægelser møver de sig ud af soveposerne, som har holdt dem varme i nattens kulde. Lyden af raslende feltrationer overdøver den tidligere stilhed og rekrutterne samles om bivuakkerne for at spise deres morgenmåltid. ”Jeg er positivt overrasket over, hvor godt jeg har sovet, og man sætter virkelig pris på de timers søvn, man kan få mellem vagterne,” fortæller rekrut Jægersen fra tredje deling i andet kompagni, som tager den første felttur med oprejst pande og stort gå-på-mod. For Jægersen og resten af tredje deling har den nye tilværelse gjort stort indtryk. ”Vi tager opgaverne, som de kommer og gør vores bedste,” fortæller hun med et lille smil.
”I mandags var der ikke nogle af rekrutterne, der havde forudsætningen for at kunne leve i et BSO. Det er en øjenåbner, at man ligger og fryser i sin sovepose og ikke kan skrue op for varmeapparatet,” fortæller Sebastian, løjtnant i tredje deling, andet kompagni. DET FØRSTE ADRENALINKICK Jægersen har i nat været på sin første nattepatrulje. ”Jeg følte, at jeg så noget hele tiden. Det giver virkelig adrenalin i kroppen at gå patrulje og ikke vide, hvad der kan ske,” siger hun begejstret. Uvisheden fylder meget blandt rekrutterne, og Jægersen tydeliggør, hvor svært det er at falde til ro i soveposen, fordi det stadig føles som om, at man er på vagt. ”De kan jo skyde når som helst! Man ved det simpelthen ikke,” fortæller hun spændt. Klokken 0100 natten forinden, bliver rekrutterne vækket, af en alarm lydløs,
”De kan jo skyde når som helst! Man ved det simpelthen ikke.” - Rekrut Jægersen
da fjender lister rundt inde i det mørke krat lige uden for BSO’et. ”De strabadser, som rekrutterne bliver udsat for, samt den uddannelse de får, arbejder sig frem til, at de skal kunne præstere på vores REX-tur,” fortæller Sebastian, som synes, at øvelsen går tilfredsstillende, og at rekrutterne har en fornuftig indlæringskurve. Jægerens hårde arbejde fortsætter, for gårsdagens opbyggelse af BSO’et skal udbedres. Imens bliver der snakket i krogene og spekuleret på, hvad de kommende dage har at byde på. ”I nat bliver de vækket af et alarm opbrud, og i morgen skal de på en indpassagebane – det ved de ikke endnu. Årsagen til, at vi smider dem ud på en bane, hvor de bliver trykket lidt på maven og bliver testet, er fordi vi gerne vil opbygge robusthed. Det er en af kernekompetencerne, når man skal bestride vagterne omkring de kongelige slotte og palæer,” fortæller Sebastian.
6
ned i åen foran dem. ”Vi skal op af vandet derovre!” råber den forreste rekrut til resten af sin gruppe, som prustende følger trop. Med en hjælpende hånd får rekrutterne hevet hinanden op af åen og fortsætter i samlet løb mod banens næste forhindring. ”Alle mand er med!” råber den bagerste rekrut, som holder overblikket over gruppen. De hjælper hinanden igennem banens forhindringer, og en motiverende kampgejst overdøver den pressede stemning gennem hele indpassagen.
ALARM, ALARM! Natten falder endnu engang på hos de nybagte rekrutter, og før de ved af det, er der fare på færde. ”ALARM OPBRUD!” lyder det rungende gennem mørket. Rekrutterne har aldrig haft så travlt, som de har nu. De skal væk fra BSO’et i en fart, og det kan kun gå for langsomt. Rekrutterne må bevæge sig endnu længere ud på Høvelte øvelsesterræn, og forude venter en indpassagebane, som kræver viljestyrke. Med et fast greb om geværet og hjelmen spændt godt fast, gør den første gruppe sig klar til at passere startlinjen. En befaling lyder, og så er det fremad! ”I skal den her vej, rekrutter! Ned i vandet med jer!” De følger sergentens ordre og hopper
VI SKAL LØSE EN OPERATIV OPGAVE En rekrut falder forpustet til jorden ved indpassagens målstreg. ”Det er fandme godt arbejde venner!” lyder det fra en af kammeraterne. Med sved på panden, har Jægersen og hendes delingskammerater klaret sig gennem deres første felttur. ”To af Livgardens fokuspunkter er kvalitet og modstandskraft. Kvalitet er den gode uddannelse og de gode faglige kompetencer. Modstandskraft er, når man kan stå på vagt på Amalienborg Slotsplads klokken fire om natten, og det har regnet i flere timer. Det er ret unikt, at de efter fire måneders værnepligtstjeneste står midt inde i København med et skarpladt gevær og skal løse en operativ opgave. Derfor er der høje krav til den undervisning og uddannelse, som bliver gennemført,” fortæller Sebastian. n Sophia Bianca Salskov Jakobsen
Løjtnantens råd til den nye rekrut TIL DEN TIDLIGERE GYMNASIEELEV ”På gymnasiet er der ofte en nulfejlskultur og en kultur, hvor man i høj grad hjælper sig selv. Dette skal pilles væk, når man starter i Forsvaret. Her har vi en militær kultur, og opgaven er aldrig løst, før alle mand er igennem.” TIL KAMMERATSKABET ”Hvis man er bekymret for, at man ikke får nogle kammerater, så kan man sove trygt. Efter et par dage er ens stuekammerater nogle af de bedste kamme-
rater, som man nogensinde har haft. Det er helt tydeligt, at soldater, som er gode venner og kender hinanden, arbejder bedst sammen.” TIL FORVENTNINGERNE ”Når man lige pludselig får uniform på, så er det klart, at der er nogle forventninger udefra, og man skal virkelig dyrke og elske de forventninger, som langsomt kommer indefra.”
7
GØR KARRIERE I DUMDRISTIGHED
Feltspader Historier fra værnepligtige, som på uheldige måder lærer om tænk, tast, tal
En uheldig gave til kaptajnen Der var engang en menig... Menig VEDL skulle en mørk eftermiddag sammen med sine kammerater igennem forhindringsbanen med basis og hjelm godt fastspændt. Op og ned af forhindringsbanen sprang menig VEDL frejdigt, og han blev så udmattet og træt, at han ikke orkede at vedligeholde hans ting. Næste morgen havde menig VEDL en aftale med delingsføreren. Delingsførerens kontor lå tilfældigvis lige ved siden af kaptajnens kontor. Mens menig VEDL stod og ventede på, at han skulle ind, kom en sergent glad ud og sagde: ”Godmorgen!” og gav ham et venligt klap på hjelmen, som hang på siden af menig VEDL’s basis. Dette resulterede i, at en stor bunke sand, som menig VEDL havde samlet i hjelmen dagen forinden, pludselig lå midt på gangen foran kaptajnens kontor. Sergenten grinte højlydt, og både delingsføreren og kaptajnen kiggede forbavset ud fra kontoret for at finde ud af, hvad der var så sjovt. Der så de menig VEDL med fortrydelsens kappe om sig feje de sidste sandkorn op fra gulvet. Det siges, at menig VEDL stadig står og vedler sin hjelm den dag i dag.
Gidslet uden ID-kort Klokken 0300 står menig Skeptisk vagt på delingens BSO-øvelse. Natten har været stille indtil videre, og selv den mest søvndrukne menig kan regne ud, at der snart vil ske noget. Pludselig ser menig Skeptisk en skygge i mørket, som kommer tættere og tættere på BSO’et. Menig Skeptisk følger ordre, og beder vedkommende om kodeordet for at komme ind. Den mistænkelige skikkelse anerkender, at han ikke kan huske ordet, så menig Skeptisk beder ham vise sit ID. Hun mener dog, at det tager lige lovligt lang tid at hive frem, så hun beslutter sig i samarbejde med sin makker for at nedlægge den mystiske fremmede og binde ham godt fast med strips. De følger den uvedkommende op til AKP’et, hvor samtlige af delingskammeraterne øjeblikkeligt bryder ud i grin. Først her opdager menig Skeptisk, at hun har nedlagt og tilfangetaget selveste kompagnichefen, og hun må stå til pinligt ansvar for hendes ellers heroiske gerning.
HAR DIN BUDDY-MAKKER VÆRET UHELDIG I TJENESTEN? SÅ TØV IKKE MED AT SKRIVE TIL VORES INSTAGRAM @SOLDATENDK, OG FÅ DEN TRYKT I BLADET HELT ANONYMT.
8
Førstehjælp i en nøddeskal Førstehjælpsprøven er endelig gennemført, og menig Handlekraftig og resten af delingen vil selvfølgelig fejre det med en god fornøjelig bytur. Bassen pumper derudaf, og menig Handlekraftig’s kammerat menig Danseglad giver den så meget gas, at han slår hovedet hårdt mod loftet, og får en kraftig blødning fra baghovedet. Idet menig Handlekraftig ser sin gode kammerat komme til skade, får han aftenens bedste idé. Han har jo lige lært, at det er vigtigt at stoppe blodtilførelsen til et åbent sår. Han flyver beruset gennem lokalet og griber hårdt fat om menig Danseglads hals i forsøget på at stoppe blødningen fra hovedet. Menig Danseglad hiver voldsomt efter vejret, fægter febrilsk med armene for at komme fri og bliver hurtigt mere og mere blå ved den givne førstehjælp. Menig Handlekraftig bliver kort tid efter stoppet i sit heroiske øjeblik, og han har nogle store forklaringsproblemer til sine meget skræmte og forvirrede delingskammerater. Menig Handlekraftig har siden da altid tænkt sig om en ekstra gang.
Sergent hvem? ”Klar på stuerne, klar til stueeftersyn!” lyder en velkendt stemme. Menig Glemsom og hans stuekammerater har endnu engang gennemført morgenens stuerengøring, og han skal for første gang være stueformand. En befalingsmand stiller sig i døråbningen. ”Godmorgen, sergent Nielsen,” siger menig Glemsom, idet han stiller sig i en ret. Resten af præsentationen går fremragende, og han stiller sig muntert ind til sine stuekammerater. Sergenten træder med tunge skridt ind på stuen. ”Godmorgen, stue 121!” siger han højt. ”Godmorgen, sergent Nielsen!” siger menig Glemsom, mens resten af stuen siger: ”Godmorgen, sergent Petersen!” Her går det op for menig Glemsom, at der er noget helt galt, og han skuer ned på sergentens navneskilt. ”Du kan stadig ikke huske mit navn efter to måneder?” udbryder sergenten skuffet - dog med et glimt i øjet. Alles blikke rettes mod menig Glemsom, som står flovt og kigger ned i jorden. Lige siden den dag har menig Glemsom altid kontrolleret sine sergenters navneskilt, inden han tiltaler dem.
9
FRØMANDENS VIGTIGSTE VÆRKTØJ
Taktisk iltdykker apparat For at være en ægte frømand er det vigtigt at kunne trække vejret under vand. Dette dykkerapparat er et taktisk iltdykkerapparat, som gør, at man kan trække vejret under vand i op til fire timer. Det særlige ved dette dykkerapparat er, at soldaten kan bevæge sig uset uden at blive afsløret af luftbobler, som ellers ville komme op til overfladen. Dette er også grunden til, at apparatet kan kaldes taktisk. Dykkerapparatet kører på ren ilt, som gør, at frømændene skal lave en skylleprocedure, før arbejdet kan begynde. Det foregår ved, at man tømmer al luften fra sine lunger og derefter trækker vejret igennem dykkerapparatet. Det gør man, så man kan klare at trække vejret med dykkerapparatet. Systemet i dette taktiske iltdykkerapparat er et re breather, som betyder, at man indånder sin egen luft i de fire timer, hvor apparatet kan køre. Re-breather-systemet er muligt, idet der sidder et kalkrør, som også kaldes en scrubber. Røret sørger for at tage CO2’en ud af den luft, som man udånder, så man kan genbruge sin egen luft igen og igen. n
10
10
SIDE
talje
Fakta: INDFØRT (ÅR): 2004 DYBDE: 7 meter TID/ENDURANCE: 4 timer VÆGT: 15-20 kg DYKLÆNGDE: .5.000 meter MÆNGDE AF GAS: 400 liter MAX ILTTRYK: 1,6 bar
SOLDATER I NORD
De norske værnepligtige arbejder i fuldt beredskab I det nordligste Norge finder du en af Norges hårdeste værnepligt. Kvinder og mænd bliver alle indkaldt til session, de har værnepligt, og så varer den 12 måneder. Dette er for at indgå i et skarpt beredskab med hver deres funktion. Lighederne mellem den danske og norske værnepligt er mange, men forskellene er store.
11
Vidste du, at… … i Norge bliver alle indkaldt til session? … i Norge har alle værnepligt? … Norges værnepligt varer 12 måneder? … værnepligten i Norge består af 2 måneders rekrutskole og 10 måneders funktionsuddannelse? … efter værnepligten er en menig klar til at indgå i Norges beredskab? … Danmarks Værnepligtsråd netop har sørget for, at alle danske værnepligtige har værnepligt, så snart de har skrevet under på deres kontrakt? Det vil sige, at kvinder og mænd er ansat på lige vilkår.
DET NORDLIGSTE PUNKT Forreste mand, menig Bugge, hæver sin arm, knytter hånden til en næve og knæler ned. Kolonnen af de sløringsklædte værnepligtige bag ham følger hurtigt, men lydløst trop. Bugge giver tegn til holdføreren, Eira, som er sergent af første klasse, og han løber i lav stilling hen til den unge menig. I nogle minutter er der helt stille blandt nåletræerne og de mosbegroede sten. Hvis ikke man vidste, at disse 12 norske værnepligtige sad mellem træerne lige nu, ville de gå i ét med de grønne farver og være fuldkommen camouflerede. Bugge og Eira taler sagte til hinanden, mens Bugge peger i retning mod den åbne slette på den anden side af skovbrynet, hvor de camouflerede værnepligtige sidder klar. Eira nikker til ham og løber tilbage til bagerste gruppe i troppen. De seks bagerste soldater rejser sig op efter en samling med Eira og bevæger sig i et let tempo forbi den forreste gruppe og videre ud i terrænet. Én efter én forsvinder de mellem områdets grønne og brunlige farver. Lokationen er lige nu Nordnorge, Finnmark - tæt på grænsen til Rusland. På tidspunktet, hvor vi besøger dem i november, er der ikke nogen russiske tropper, som truer grænserne til Ukraine. De camouflageklædte værnepligtige er norske førstegangstjenestegørende fra Porsanger Bataljon. Deres tjeneste startede i august og skal fortsætte frem til slutningen af juli, hvor de afslutter som specialiserede panseringeniørtropper. I
12
deres første otte uger af tjenesten har de gennemført rekrutskolen, som kan sammenlignes med den danske fire-måneders basisuddannelse i Hæren. Herefter bruger de 10 måneder på at specialisere sig, så de er klar til at støtte det norske landforsvar, hvis der udbryder krig. MINEFUND PÅ NORSK GRUND Panseringeniørtropperne er dem, som støtter landforsvaret i nord, og et af troppens specialer er miner. Det er specialiseringen af minerydning, rekognoscering af et minefelt og gennembrydning af overflader med henblik på at grave miner og mindre bomber frem, som de værnepligtige har på programmet i den uge, hvor vi besøger dem.
”Fordelen ved at have en værne pligt i 12 måneder er, at man får lov til at træne i alle fire årstider, og samtidig kan vi videreudvikle og specialisere dem endnu skarpere.” – Eira, holdfører Inde på kasernen har de værnepligtige, som er klædt i hvide bukser med beskidte knæ, grønne og brune camouflerede jakker og huer hevet godt ned om ørene, i grupper fået stukket en metaldetektor i
hånden. De skal lære, hvordan den virker, hvordan man opsporer miner, og hvordan man finder ud af, hvor stor objektet under jorden er. Mens nogle hold peger metaldetektoren op i luften for at kalibrere apparatet, er andre allerede på sporet af metaldele under jordens våde overflade. Værnepligten ved Porsanger Bataljon er et af de steder, hvor man kan finde Norges hårdeste værnepligt. Hertil bliver både mænd og kvinder indkaldt. ”Vi specialiserer os med henblik på terrænet, miljøet og selvfølgelig også vejret. At være helt heroppe i Nordnorge gør, at vi bliver vant til disse forhold. Det gør
også, at vi har en fordel,” fortæller Emma Øverås, som er 19 år og næstholdfører i panseringeniørtroppen. De værnepligtige ved Porsanger Bataljon træner hele tiden med tanken i baghovedet om, at de skal være klar til at indgå i forsvaret og et skarpt beredskab, og derfor er det også vigtig, at de bliver specialiseret så hurtigt som muligt. ”Hvis der skulle udbryde krig, er det de værnepligtige vi sender ud,” fortæller holdføreren Eira. ”De skal faktisk være klar før de 12 måneder er slut. Allerede i rekrutten er de klar til at drage i krig som infanterister.”
VI HAR IKKE KVINDER OG MÆND, VI HAR SOLDATER Selvom der er mange lighedstegn mellem den danske og norske værnepligt, så er der alligevel nogle forskelle, som Danmark snart vil efterkomme. Alle unge over 18 bliver eksempelvis indkaldt til session i Norge. I Danmark bliver mænd indkaldt, mens kvinder tilmelder sig selv. Efter indkaldelse vælger det norske forsvar, hvem der er egnet ud fra fysiske test og helbredsmæssige standpunkter. ”Du skal skrive en ”egenerklæring”, som det hedder, og så bliver du valgt ud fra dette. Det betyder, at du kan blive indkaldt, selvom du ikke har lyst. Men der er mange, som gerne vil, men ikke kommer ind,” fortæller Mats Torsvik, som er 20 år og lastmandsfører i samme trop som menig Øverås. I praksis er den danske og norske model sammenlignelig, fordi alle kommer igennem den samme uddannelse. Det, at de norske værnepligtige bliver kaldt ind på lige fod med hinanden, skaber en særlig
13
”Jeg har tre brødre, så jeg har aldrig prøvet at bo med kvinder. Så for mig er det en helt ny oplevelse, fordi jeg er kommet på stue med fire kvinder. Det føles, som om jeg har fået fire søstre, så jeg synes, det er en god oplevelse.” - Mats Torsvik, lastmandsfører og menig.
har præcis de samme opgaver. ”Jeg bliver stolt på mine kollegaers vegne, når patruljerne kommer hjem fra patrulje og alle har klaret det lige godt. Både kvinder og mænd ser lige stolte ud,” fortæller Torsvik om de kvinder, han arbejder sammen med. På den åbne plads, hvor Torsvik og Øverås’ trop har undervisning, har de første fået iført sig bombedragter og er nu i gang med disciplinen gennembrydning. Gennembrydning er en langsom proces, hvor de er på hold af to. Den ene går frem med en metaldetektor, mens den anden fastholder bag et skjold. Personen med metaldetektoren skal reagere, så snart apparatet slår ud. Efter en halv time lyder det: ”Biip, bip, bip, biip, bip, bip.” Et objekt er blevet registreret, og den fokuserede værnepligtig lægger sig ned på maven i fuld udrustning og går i gang med at børste jorden væk med fingrene. Efter 10 minutter dukker en metalgenstand op, og gennembrydningen er slut. Den værnepligtige i bombedragten kan tage detektoren op igen og gå videre frem.
rolig og afslappet dynamik. Torsvik fortsætter: ”Der er mangfoldigt herinde, og det er også det, som er utrolig vigtigt i forsvaret, hvis vi skal trives. Der er meget forskning, som viser, at mangfoldighed giver bedre trivsel.” Ligesom i Danmark er det en naturlig del af hverdagen, at kvinder og mænd
14
NÅR ARBEJDET SKAL GØRES, TRÆDER ALLE TIL Øverås og Torsvik sidder begge i en stor hangar omringet af kampvogne og andre bæltekøretøjer. De reflekterer over deres førstegangstjeneste og det at blive kaldt ind på lige fod med hinanden. ”Selvom jeg ikke har prøvet andet, føler jeg alligevel, at når vi alle bliver indkaldt, så bliver vi kvinder anset som lige kompetente
som mændene,” siger Øverås, mens hendes stemme giver efterklang i den store hangar. Her bruger de værnepligtige, som er blevet valgt til at være vognfører, kører, skytte og maskinmester, særligt meget af deres tid. Rollerne er udvalgt af førerne på baggrund af deres evner. ”Jeg synes ikke, at vi tænker så meget over, hvem der har de bedste arbejdsopgaver, eller om der er nogle af arbejdsopgaverne, der er bedre end andre,” siger Øverås. Ligesom i Danmark er kønsforskelle og ligestilling ikke en tanke, der er relevant i dagligdagen ved Porsanger Bataljon. Det er bare sådan, det er, og uden videre bekymring udfører soldaterne deres arbejde. VELTRÆNEDE SOLDATER I TERRÆNET Tilbage i skoven bevæger de sig i hold af to. Den forreste gruppe i troppen på 12 værnepligtige er blevet tilbage, efter at den bagerste gruppe forsvandt ind mellem træerne i skovbrynet med holdføreren Eira. Det er torsdag eftermiddag, og troppen øver rekognoscering. Det er et af de specialer, som panseringeniør-
troppen har til opgave at blive eksperter inden for. En af tomandsgrupperne sidder bag en stenforhøjning. Den ene tager papir og kuglepen frem, mens den anden kigger ud over forhøjningen af sten, der er dækket af mos. Papiret skramler lidt, da den sløringsklædte værnepligtig tager det op af brystlommen, og sidemakkeren lægger en finger over læberne og giver tegn til, at han skal vende øjnene ud på den åbne mark bag skovbrynet. Der er helt stille i den tætte granskov. Der går omkring en halv time, hvor tomandsholdene sidder og spejder ud over marken. Det er som om, at skoven begynder at rumstere på sig, da rekognosceringstroppen gør sig klar til at gå videre. De har observeret og rapporteret om tilstedeværelsen af miner i området, og det er deres opgave at søge flere informationer i terrænet. Troppen er klar til at gå videre, og Porsanger Bataljons ingeniørsoldater falder én efter én i ét med terrænet. n Lise Wenger Rosenwanger
15
RANGLØS
FLYVEVÅBNET
Flyverkonstabel
HÆREN
Konstabel
Marinekonstabel
SØVÆRNET
Det kan være svært at finde rundt i alle de tegn og symboler, du ser på dine befalingsmænds uniformer. Vi har gjort det let for dig, så du bare kan smække denne omskoling op på toiletdøren. Så gør din allerbedste honnør klar, og øv de rangtrin, som du skal have styr på!
OMSKOL DIG SELV TIL RANG
KONSTABELGRUPPEN
TGRUPPEN
16
17
SERGE
OFFICERSGRUPPEN
General
Kaptajn
Sergent
General
Kaptajn
Sergent
Admiral
Kaptajnløjtnant
Sergent
IKKE FOR CIVILE
Du ved, du er menig, når… Du spotter enhver åben lomme og krøllet krave Mors spørgsmål
pludselig lyder som en befaling
Du udelukkende siger beklager, og aldrig undskyld
Indendørs hovedbeklædning trigger din hjerne og får dig til at stille spørgsmålstegn ved din eksistens
Du begynder automatisk at gå i takt med personen ved siden af dig
Du får en glædesfølelse i hele kroppen, når noget ligger til højre ret
18
Du får ondt i ørene og din krop sender faresignaler til hjernen, når folk siger tjekker
Torsdag aften er den mest normale dag at gå i byen Du skovler maden indenbords og er færdig lang tid før dine civile kammerater ”Vent, slut” bliver dit nye svar, når du ikke gider tage stilling til spørgsmålet
Du altid har snacks på manden og ikke forstår, hvordan man kan leve uden
En bytur ender ud i en vigtig mission, hvor det handler om at ”støt, støt” og at få alle mand med hjem!
Du ikke længere kan være med på samtalerne derhjemme, for alt der foregår i dit hoved er stillingsskifte, uniform kontrol, sergentcitater og traumer om alarm opbrud!
Du bliver lettere irritabel, hvis folk kommer for sent, og du føler, at de har prioriteret deres tid forkert
VI GÅR PLANKEN UD
BEMÆRKELSESVÆRDIG
8-MÅNEDERS VÆRNEPLIGT Titlen som husar er kun et enkelt spring væk, og ved mobiliseringsværnepligten i Slagelse går soldaterne planken ud. Efter fire kolde dage i felten må de gøre sig fortjent til deres længeventede REX-mærke, som venter på den anden side af en psykisk selvtillidsprøve.
AFGØRELSENS STUND ER KOMMET Soldaterne har nået endestationen. Menig Kongsvang og menig Hedehusene stiger sammen med deres kammerater udmattede ud af den bus, som har samlet dem op efter fire hårde og kolde dage i felten. De begynder med langsomme bevægelser og nysgerrige blikke at iklæde sig deres regntøj, alt imens de søgende kigger rundt for at finde svar på, hvad der skal til at ske. De får trukket deres hue ned over hovedet, og Hedehusene, lægger alle sine kræfter i at berolige personen foran, som panikker, idet en befalingsmand pludselig dirigerer de blinde og nervøse soldater afsted. Soldaterne befinder sig i øjeblikket ved en ukendt destination, hvor kaptajnen har planlagt en afsluttende selvtillidsprøve. En prøve som er altafgørende for, at de kan få deres længe ventede REX-mærke og kalde sig for husar.
”Formålet med selv tillidsprøven er, at videreudvikle solda tens evne til at holde fokus på opgaven og løse denne under pres samt udvikle soldatens fysiske mod.” – Casper, kaptajn
Mobiliseringsværnepligten er langt fra som de øvrige værnepligtstjenester i Danmark. Den 8-måneders værnepligt som blev etableret i sommeren 2021, har fokus på at funktionsuddanne soldaterne og enhedsuddanne grupperne, samt opbygge en stor fysisk og psykisk robusthed, så soldaterne kan blive genindkaldt til et yderligere uddannelsesforløb, hvis
der skulle udbryde en krig eller komme en krise. “Jeg valgte en 8-måneders værnepligt, da jeg gerne ville blive en dygtigere soldat, og jeg er virkelig overrasket over det, som uddannelsen byder på,” fortæller Kongsvang. KLAR, PARAT, SPRING! Som en fastlåst kæde bliver Kongsvang og Hedehusene ført af sted mod den ukendte destination af deres befalingsmand. Hænderne knuger sig til personen foran, der ved lige så lidt, som ham selv. De forfrosne soldater bliver placeret på en lang række, og her venter de. Én efter én bliver de hevet til side, og med små, forsigtige skridt føres de ud til en kant, hvortil bare et ekstra skridt fremad vil medføre et frit fald ned i havvandet. Her sker det endelige møde med kaptajnen, og nu er det blevet Kongsvangs tur til at modtage kaptajnens afsluttende befaling. Det sidste skridt er altafgørende.
19
Kaptajnen trækker huen af ham, og tre meter nede venter det kolde vand, som er klar til at gribe ham. Et endeløst skridt ender i et højt plask. “På vej ned, når jeg lige at tænke, at der er meget længere, end jeg troede!” fortæller Kongsvang. VI KAN, HVAD VI VIL Plasket giver genlyd og Kongsvang svømmer hen til den stige, som fører ham op til kaptajnen. I hånden har kaptajnen et REX-mærke, som han stolt forærer den nyudsprungne husar, der har vist sit værd og fulgt selvtillidsprøven til dørs. Kaptajnen har høje forventninger til sine soldater samt befalingsmændenes evne til at lede dem. ”Det er mine gruppeførere og min delingsførers opgave at sikre sig, at soldaterne fungerer og yder opti-
malt,” fortæller kaptajnen, som har været med under hele øvelsen. Han pointerer dertil, at det i den grad er uvisheden, som leverer et psykisk pres på soldaterne, og at det er med til at skabe en stor robusthed. ”Jeg har en klar forventning til, at alle soldaterne gennemfører selvtillidsprøven, da vi har brugt kræfter på at bygge et mindset op om, at man kan, hvad man vil,” fortæller Casper.
”Vi bliver virkelig betragtet som rigtige soldater” – Menig Hedehusene
Med et fast håndtryk uddeler kaptajnen husarernes REX-mærker, og selvtillidsprøven medfører alt fra tårer, smil og udmattede blikke hos husarerne, som nu er velvidende om, at de efter fire dage i felten alle har, hvad der skal til – både fysisk og psykisk. Husarerne gennemfører selvtillidsprøven med gå-på-mod og oprejst pande trods ugens øvelse, som bød på kulde, march og søvnunderskud.
En værnepligt med speciel uddannelse Ved GHR i Slagelse er der fra august 2021 blevet etableret en 8-måneders værnepligt med fokus på funktions- og enhedsuddannelse. De værnepligtige har en 5-årig genindkaldelseskontrakt, så hvis der skulle udbryde krig eller komme en krise, vil de blive genindkaldt og komme på et efteruddannelsesforløb, så 1. Brigade kan opstille tre yderligere kompagnier til deres bataljoner. ”Under værnepligtstjenesten kommer soldaterne på en dybdegående funktions- og enhedsuddannelse. På den måde sammensættes nogle funktionsdygtige grupper, hvor enkeltmanden har hver sin funktionsuddannelse. De kan blive uddannet gevær 1-skytte, sygehjælper, LMG-skytte med mere, og det er denne funktions- og enhedsuddannelse, der adskiller sig fra alle andre værnepligt i Danmark,” fortæller kaptajnen.
20
EN UFORGLEMMELIG ØVELSE Efter husarernes fornøjelse i det iskolde vand, er de stimlet sammen i den varme bus, som inden længe fragter dem tilbage til kasernen. Der er munter stemning og højlydt snak om dagens mange opture og nedture. Under ugens øvelse har Kongsvang brugt det meste af sin energi på at fokusere på at hjælpe de andre i delingen, som var meget pressede. Det var en taktik, som viste sig at fungere rigtig godt, da det fjernede fokusset fra ham selv. Hedehusene tilføjer, at der ofte kunne opstå en tvivl om, hvorvidt alle virkelig kunne komme igennem. ”Der var nogle, som var fuldstændig nedbrudt under turen, men alle er kommet igennem, og det er en virkelig fed følelse!”
Øvelsen har i sin helhed handlet om at uddanne delingen i at gennemføre kamp fra stilling i rammen af kompagniets forsvar, hvor alle fire delinger har været indsat samtidig. “Mandag morgen modtog mine delingsførere en kompagnibefaling, og så forskød vi fra Slagelse til Kulsbjerg, hvorefter vi begyndte at ind-
rette kampstillinger og var taktisk indsat,” fortæller kaptajnen. På fjerdedagen valgte han at slå en snorlige streg i sandet og sammen med sine soldater overgå til REX-turen, som er en fysisk og psykisk hård tur over 24 timer, hvor soldaterne støder på forskellige udfordringer over en strækning på ca. 37 kilometer. “Jeg tror, at jeg var dejset om, hvis der ikke var nogen, der snakkede eller lige daskede lidt til mig under marchen,” fortæller Kongsvang. n Sophia Bianca Salskov Jakobsen
24 timer i uvished Jeg vil skyde på, at vi havde rundet 30 kilometer. Mørket var for længst faldet på, og ingen vidste, hvor langt der var til den sidste post på o-marchen. Jeg så på mit ur og kunne gennem snavset skimte, at klokken har slået 0500. Det er femten timer siden, at vi forlod vores BSO i komplet uvished med denne befaling: “O-march. Næste stop: Ukendt. Antal poster: Ukendt. Distance: Ukendt. Benene var syret til, og hvert et skridt var som at gå på nåle. Tasken føltes tungere end nogensinde. Når man som jeg er delingens laveste, kommer tanken om at smide den enorme rygsæk til at strejfe hovedet et par gange. Hver gang blev tanken dog overdøvet af delingens opmuntrende ord: “Kom så, Skive! Du kan fandeme godt!” Solen stod op, og vi blev fragtet til et ukendt sted for at gennemføre den afgørende selvtillidsprøve. Bussen føltes på dét tidspunkt, som det bedste sted i verdenen. Der gik ikke mere end fem minutter ombord, før både befalingsmænd og menige sov. Ved ankomst klædte vi os alle i vores regntøj, som stadig var vådt fra nattens vandpassage. I næste øjeblik stod vi alle med huen hevet ned foran øjnene. Skiftevis blev vi i grupper ført et par hundrede meter væk fra bussen. Vi ventede i ti minutter, men det føltes som evigheder. Det eneste, jeg hørte, var lyden af plask fjernt i baggrunden. Jeg vidste ikke, hvor lyden stammede fra, kun at de kom med få minutters mellemrum. Omkring mig begyndte stemmer at berolige hinanden. En hånd greb pludselig om min skulder - nu var det min tur. “Menig Skive, vil du være husar?” lød en velkendt stemme. Jeg nåede lige at svare: “Ja”, da jeg pludselig stod ansigt til ansigt med kaptajnen. Han vendte mig om mod vandet og gav kommandoen ‘spring’. Jeg nåede ikke at skænke højden en tanke, før jeg med adrenalin i blodet sprang i det iskolde vand. Sekundet efter stod jeg med mit REX-mærke i hånden. Det samme gjorde resten af 3. deling. Skrevet af Emma Claire Mulvad Rasmussen, 3. deling, I/V GHR
21
ANSØGNING
MENIG FOTO Denne ansøgning leveres hermed til den befalende med henblik på at søge om tilladelse til at blive delingens menig Foto. Rollen har til formål at fange ____ delings gyldne øjeblikke. Til: _________________________________________________________ Fra menig: ___________________________________________________
Udfyldes af menig På vegne af ___ deling, anmoder jeg hermed om at blive menig Foto, så vi kan forevige vores mange ___ opture ___ nedture ___ sammenbrud ___ succesoplevelser ___ panikanfald ___ nærdødsoplevelser ___ heroiske øjeblikke Jeg ansøger om at blive menig Foto, da jeg: _______________________________________________________________ Jeg lover, at: _________________________________________________________________________________________ Underskrift: _____________________________________________ OBS: Ved flere ansøgere om rollen som menig Foto afgøres dette ved den befalendes helhedsvurdering af ansøgerne eller ved en intern konkurrence i delingen, som tilrettelægges af den befalende eller talsmanden. KLIP HER:
Udfyldes af den befalende Jeg ______________________ __________________________ giver hermed tilladelse til, at menig ________________ (rang) (efternavn) udgør rollen som menig Foto i ____ deling. Han/hun må derfor medbringe kamera/telefon følgende steder: ___ i felten ___ på skydebanen ___ på garnisonen ___ Efter aftale Det er strengt forbudt, at ______________________________________________________________________________ Jeg forventer, at: ______________________________________________________________________________________ Underskrift: _______________________________________________________
22
RED LIV
Førstehjælpen er på vej Om du er på vej til førstehjælpsprøven eller ønsker at fortsætte din karriere inden for sanitets tjeneste, så er det nu, du skal slå ørene ud. Nu har du chancen for at redde liv, når Stefan Koust, som er faglig ansvarlig for førstehjælp ved Forsvarets Sanitetskommando, som dagligt har til huse ved Center for Sundheds- og Sanitetsuddannelser, og hans team kommer med deres bedste råd.
FORTÆLLINGER FRA DET VIRKELIGE LIV ”Jeg er hjerteløber,” fortæller Stefan. Det er noget, han opfordrer alle til at blive, da det gør en forskel. Stefan har både i forbindelse med sit arbejde som faglig ansvarlig og i sit civile liv haft døden tæt inde på livet. ”Jeg var nede og træne i fitnesscenteret, og pludselig får jeg en alarm. På det tidspunkt var det ikke så længe siden, at jeg havde tilmeldt mig. Men der kommer denne her meget karakteristiske hyletone. Man er slet ikke i tvivl om, at det er den. Jeg accepterer alarmen og tager op i receptionen, hvor der er en hjertestarter. Receptionisten ser mig, og han spørger, om han ikke skal tage med. Vi ender med at komme samtidig som ambulancen. Redderne, der kommer til stedet, spørger, om jeg kan hjerte-lunge-redning. Dette gjorde, at jeg faktisk var med til at yde livreddende førstehjælp. I momentet tænkte jeg ikke så meget, men jeg
faldt tilbage på den viden og de kompetencer, som sidder på rygraden.” Stefans historie er én ud af mange fortællinger fra det virkelige liv, som beviser, at det at kunne førstehjælp er essentielt for samfundet, og det redder liv. TRÆN, TRÆN, TRÆN Det handler på længere sigt om, at du vedligeholder din viden, færdigheder og kompetencer, så du kan bruge den på den anden side af hegnet. Den daglige træning gør, at du vil klare førstehjælpsprøven med et bedre og mere sikkert resultat. ”Hvis du bliver ved med at træne og dygtiggøre dig selv, så vil du også handle, når der er brug for det,” fortæller Stefan. ”Det skal være lige så naturligt at træne sin førstehjælp som at styrketræne.” Stefan og hans førstehjælpsteam lægger stor vægt på, at når din førstehjælpsuddannelse er slut, er du ikke blot uddan-
net førstehjælper, men du er også godt rustet til at yde førstehjælp og hjælp ude i samfundet. ”Husk på, at du er klædt godt på til denne her prøve,” siger Stefan om den førstehjælpsprøve, der måske står lige for døren. ”Sørg for at skabe et overblik, træk tempoet ud af kampen, og få styr på situationen.” Prøven består af fem mærkeprøver, som er fire handlebaner og en skriftlig prøve. Du kan få op til 100 point, 20 point ved hver prøve, og her bliver du testet i alt lige fra hjerte-lunge-redning til, færdselsuheld og det teoretiske, som du kan finde i din førstehjælpsbog. Stefan fortsætter: ”Når du kommer til en handlebane, så start ud med at tage en dyb indånding, og skab et overblik over, hvilke handlinger du vil foretage dig.” På denne måde klæder du dig godt på til både at redde liv og måske tjene guldmærket. n Lise Wenger Rosenwanger
Stefans 5 gode råd til førstehjælp: din 1 ”Dygtiggør hjerte-lunge- redning, da det statistisk set er det, du kommer mest ud for. Lav kvalitets lungeredning, så du får den helt rette frekvens og trykdybde.”
dig aktivt ”Udvis ”Tag ansvar 2 ”Øv 3 ”Vær undervejs deltagende 4 handlekraft, 5 i situationer, i tjenesten og efter, så du hele tiden træner det, du har lært.”
i undervisningen. Engager dig og deltag, så får du mest ud af det.”
men keep it simple. Sørg for at gøre det, du har lært.”
hvor det ser ud, som om der er nogle, der har brug for det. Både i og uden for tjeneste.”
23
SERGENTCITATER ER G N I R Ø DIN SL GRØN. R ALT FO NER DU LIG K. RE JO SH
Man må gerne fælde en tåre, men så smiler man imens. Så bliver det til glædestårer.
Hvis I fryser, så ryst på skuldrene men ikke noget med at synge Single Ladies
24
Luk øjnene. Nu kan du se, hvor meget du bestemmer!
Oversergent: “Hvad hedder jeg menig?” Menig: “Oversergent, hr. sergent”
SÅ I HAR AVLT, TR G N I FUCK D DET I VE E!!! IKK T E L S
fejl, n e r e v la Hvis I ktors c e p S I som så gør aun. r B s e m og Djä den. I ejer
HAR I LAVET EN CONTROL ALT+DELETE OPPE I HJERNEN!?
Nogle spørgsmål? *Sergent holder sig for øjnene*
Ikke flere guldkorn fra mig. Jeres små reptilhjerner kan ikke huske dem alligevel.
Perfekt.
Ti stille, det er ikke en fucking mødregruppe det her
et g o n e ikk r e r e D have t a d en e r e d ede e v f l e h t ad l e h t de en! m m a til s
TØV IKKE MED AT SENDE JERES BEFALINGSMÆNDS GULDKORN TIL VORES INSTAGRAM @SOLDATENDK. MEN HUSK: VI HYLDER IKKE DE GALE, KUN DE GENIALE!
25
ERINDRINGER FRA
Dengang je
Hvordan var det egentlig at væ Mød tre mennesker, som for
SØVÆRNET Lars Kragelund aftjente sin værnepligt i 1970 i Søværnet i Auderød lejren ved Arresø. Han er pensioneret kontreadmiral og har været i Søværnet hele sit liv. Søværnets værnepligt i 1970 varede i 12 måneder. De tre første måneder var grundskole. Herefter fik man sin udstikning, og mange blev sendt ud for at sejle på søværnets forskellige skibe, hvor man indgik i besætningen og havde specifikke opgaver.
”I Auderød lejren var vi 9 kompagnier med hver fire delinger. I alt var der ca. 120 mand i hvert kompagni.”
”På rekrutskolen skulle vi blive i lejren de første 2 uger. Derefter havde vi weekend fra lørdag formiddag til søndag nat, hvis grejet og bemandingsstuerne var i orden og blev godkendt af vores befalingsmænd. Vi skulle tage frem og tilbage fra lejren i uniform. Det var jo lidt specielt at have uniform på i 1970, da det var lige efter ungdomsoprøret.”
”Mellem de værnepligtige var tonen dus, ligetil og direkte. Man kan vel nærmest sige ’lidt rå og drillende – men hjertelig’.”
”Vi var Des med sergenterne og officererne, og her var tonen formel.”
I 1970 bestod Søværnet af 30% værnepligtige. De øvrige 70% var kontrakt- eller fastansatte konstabler, sergenter og officerer.
”Det bedste ved at være værnepligtig i Søværnet var at kunne få lov til at sejle. Mit første skib var en minelægger. Her blev jeg uddannet til rorgænger, udkig, bjærgemærsmand, ordonnans, brandvagt og kajvagt. Vi indgik alle i forskellige ”ruller” ombord, som var en måde at fordele opgaverne på – både i det daglige, når det var ”klart skib”, og når vi alle indtog vores krigspositioner og var klar til kamp.”
”Ingen værnepligtige i Søværnet måtte drikke øl på rekrutskolen. Det var en anden sag, da vi kom ud at sejle. Når vi var på togt, kunne vi købe to øl per mand per dag, men vi måtte ikke drikke dem, når vi sejlede. Så når vi nåede i havn og havde frivagt, så havde man samlet sig nogle stykker.”
LARS KRAGELUNDS GODE RÅD ”Stik fingeren i jorden, oplev, lyt til, hvad der bliver sagt, og få den bedste tid ud af det. De kammerater, du får her, er nogen du kan have for livet. Når man har sovet på et lille lukaf, hvor der er trængt med plads, fælles bad og fælles toilet, så kommer man tæt på hinanden.”
26
HÆ
Niels Hartvig aftjente sin værnepligt Livgarde. Han er pensioneret oberst Veteraner. Han har været Værnepligten varede 12 måneder i 1974 i Hæren. Heraf udgjorde de første tre måneder rekruttiden, som svarer til det, man laver i værnepligten i dag. Derefter blev man inddelt i sine specialer, som blev bestemt ud fra ens funktion i gruppen.
”Vi fik lov til at tage hjem i uniform, da vi havde fået vores REX. REX-turen lå halvanden måned inde i værnepligten.”
I 1974 var Københavns Hovedbanegård godt bemandet med MP’er ugen lang. De kontrollerede, om alle opførte sig ordentligt, og at de værnepligtige respekterede uniformen.
”Mellem de menige og vores befalingsmænd var vi Des. Man behandlede hinanden ordentlig. Jeg husker intet om, at der var nogle af befalingsmændene, der var uretfærdige.” Man kunne købe en hovedret i cafeteriet for 5 kroner.
NIELS HARTVIG ”At være værnepligtig er en enestående ch kammeratskab er ikke noget, I får om 50 kommer man
VÆRNEPLIGTEN
eg var ung...
ære værnepligtig i gamle dage? rtæller om deres tid i trøjen.
ÆREN
t i 1974 i Hæren ved Den Kongelige og nu landsformand for Danmarks i Forsvaret hele sit liv.
”Jeg var kompagnitalsmand. Jeg skulle til nogle møder, hvor man diskuterede, hvad man måtte og ikke måtte. Jeg spurgte så, om det at give brysthug var noget, man måtte. Brysthug var en knytnæve i brystet, hvis man havde gjort noget dumt. Mit spørgsmål sendte mig til kompagnichefen. Han var to meter høj. Han siger så: ”Andersen 0029”, og så giver han mig et kæmpe brysthug, og fortsætter: ”Det holder vi i familien.”
”Om torsdagen tog vi til København for at slå os løs i bylivet. ”Det var jo noget hårdt næste morgen til FUT (MFT).”
I 1974 brugte man Garant-geværet som skydevåben. ”Den havde otte skud i sig, og når man skulle lade, skulle man putte en laderamme i. Og hvis ikke man var hurtig nok på fingrene, så ville bundstykket tage din finger.”
GS GODE RÅD hance. Få det bedste ud af det, for det her 0 år. Hjælp hinanden, og hav det sjovt, så n rigtig langt.”
FLYVEVÅBNET Per Larsen aftjente sin værnepligt i 1978 i Flyvevåbnet ved Flyvestation Avnø. Han er pensioneret chef for Flyvehjemmeværnet og har været i Forsvaret hele sit liv. ”Alle, der havde til hensigt at blive optaget på officersskolen, havde værnepligt ved Flyvestation Avnø.”
”Min værnepligt varede ni måneder. Her havde vi tre måneder på rekrutskolen, de næste to måneder foregik på sergentuddannelsen, og de resterende måneder var flyvetimer, hvor vi fik lov til at flyve med en instruktør ved vores side.”
”Dem, der ikke skulle være piloter, fik lov til at få 11-12 flyvetimer under uddannelsen. Det var selvfølgelig noget mindre end piloteleverne.”
”Vi tog en ugentlig tur på diverse diskoteker og barer i Næstved, hvor man kunne være ung. Det gjorde vi under hele vores værnepligt.” ”Vinteren i ´78-´79 var temmelig hård, og vi sneede inde. Så måtte pansrede mandskabsvogne fra Garderhusarkasernen i Næstved komme ud med mad til os.”
I 1978 var der værnepligtige på alle flyvestationer i Danmark. På Per Larsens tjenestested var der omkring 30-40 værnepligtige, og de sov på seks- og ottemands stuer.
”I Flyvevåbnet brugte vi kaldenavne. Kaldenavnene henviste til ens navn og bestod af trebogstavssystemer for piloterne, og firebogstavssystemer for dem, der ikke var piloter. Mit kaldenavn var LAPE – Per Larsen.”
”Jeg gik sammen med fire kvinder på mit hold. De fortsatte alle på officersskolen. Et par hold tidligere var der vist en enkelt kvinde, så jeg var på det første store hold, hvor der var kvinder.”
”Kammeratskabet bragte mange gode minder med sig. Vi havde brandsprøjter ved vores værelser, og når man så kunne se, at der var en, der sad og læste i det andet rum, så åbnede man døren på klem og stak brandsprøjten ind. Vi lavede mange drengestreger og var indimellem fuldkommen ”barnlige”.”
PER LARSENS GODE RÅD ”Udnyt denne her mulighed til at komme ud at bevise, hvad du kan. Kom der ud, hvor du ikke er på sikker grund, så du kan prøve kræfter med dig selv, dine kollegaer og dine omgivelser. Du kan dobbelt så meget, som du selv tror, og ti gange så meget, som din mor tror.”
27
Konkurrence: Vind tre kasser Barebells barer! Nu løber dig og dine kammerater aldrig tør for snacks på manden. Gør dine lommer klar til at sprække, for du kan nemlig være en af de fire heldige vindere af 36 Barebells barer! PRÆMIEN INDEHOLDER: Tre kasser med Barebells barer i følgende spritnye varianter: • Creamy crisp • Nutty Marshmallow • En valgfri variant SÅDAN DELTAGER DU: • Følg SOLDATENS Facebook-side eller Instagram-profil @soldatendk • Like billedet med konkurrencen • Skriv i kommentaren, hvilken buddy- makker, du vil fylde lommerne med! • Følg @barebells.dk på Instagram
28
DER TRÆKKES FIRE VINDERE! SAMLET VÆRDI
KR. 3.600
HOROSKOPER
STJERNEPLIGTIG Fortællingerne mellem stjernerne vil give dig din sandhed om værnepligten lige nu. Nyd stjernehimlen, og tag ved lære!
Tyren 20/4 – 21/5
Tvillingen 22/5 – 21/6
Du har måske fået en smule kolde fødder i forhold til projekt værne pligt. Husk på, at dine kammerater også kan gå med samme tanker, og sæt ord på dine problemstillinger.
Vædderen 21/3 – 19/4
Dine mål har ændret sig i værnepligten, og du bliver måske udfordret derhjemme i forhold til at vælge det rigtige. Kig indad, og mærk efter, hvilke ambitioner du har – og følg dem!
Fisken 19/2 – 20/3
Du elsker at spille brætspil med dine kammerater på Kuffen eller tage en tur på Messen om torsdagen, men dine stumper er aldrig helt rene. Husk at prioritere, og hyg med vennerne bagefter. Vandmanden
20/1 – 18/2
Værnepligten har bragt den positive side frem i dig. Du er mere motiveret i hver dagen, og de udfordringer, som du førhen, har haft, klarer du let nu.
Du har haft lidt svært ved at komme ud af skallen, men dine stuekammerater har givet dig modet til at springe ud i det. Tag erfaringen til dig, og lær fra dig!
Stenbukken 22/12 – 19/1
Krebsen 22/6 – 22/7
Husk nu gruppen og delingen. Det er positivt, at du er fuldt fokuseret på fremtiden og dine muligheder men husk, at din gruppe også har brug for din viljestyrke og støtte.
Tiden i tjenesten er en ny situation for dig, og du har svært ved at forholde dig til alle de forskellige personligheder, som du møder. Hvis du møder dem med åbne arme, bliver du kun rigere.
Skytten 23/11 – 21/12
Løven 23/7 – 22/8
Dine sjove indspark og dit glade humør gør godt i grupperammen, og dine kammerater nyder dine opture. Men gå ikke på kompromis med dig selv for at gøre andre glade.
Skorpionen 23/10 – 22/11
Jomfruen 23/8 – 22/9
Stueeftersyn og uvidenheden gør dig usikker. Du har brug for god forberedelse og fastlagte planer. Fokuser på én dag af gangen, og forestil dig, hvad der kommer til at ske.
Vægten 23/9 – 22/10
Felten vil udvikle dig meget den næste måned. Omfavn de forandringer, som du oplever, og lad en buddy-makker hjælpe dig, når du bliver usikker.
Du bliver præget af dine kammerater omkring dig, hvis de hænger med næbet. Brug det positivt, og hav overskud til at holde ved og støtte dem. Du bliver kun stærkere af det!
Dine ambitioner om en karriere i Forsvaret er kun blevet stærkere efter jeres sidste prestur. Læg hovedet i blød, og mærk efter, hvor din hylde er.
29
Værnepligtsrådet Fra feltsvin til kontorkriger Det gyldne råd:
ALTID snacks på manden! Værnepligtsrådet holder til på Holmen i København. Det betyder, at vi har vinket farvel til felten og alle dens mudderhuller, mistede barduner og feltrationer. Ikke desto mindre drømmer vi os tilbage, når vi er fanget i bunker af mails og lidt for sort kaffe. Derfor vil vi i det følgende afsløre vores bedste felt- og kontorsnacks samt introducere rådsmedlemmerne.
PHILIP Felt: Sunbest fruit biscuits Kontor: Resterne fra dagen før (heldigvis har man altid et køleskab tæt på sig nu)
JESPER Felt: Nøddemix Kontor: Fredes snacks (heldigvis har hun beholdt buddy-makker-princippet)
FREDERIKKE Felt: Gifler (især når det ikke er ens egne) Kontor: Kaffe med havremælk og æbler
HALL OF FAME Vi lever stadig efter ”snacks på manden”. Selvom de ovenfor angivne favoritsnacks er vigtige, må man ikke glemme de øvrige snacks, der har gjort tjenesten mere overkommelig: Snickers, kiks med mørk chokolade, Nordthy myslibarer, bolsjer, gajoler, iste, gulerødder, frugtkiks og Maoam.
30
Af Værnepligtsrådet
ORIENTERINGSRUNDEN Fra den 4/2 til 11/2 var Værnepligtsrådet på orienteringsrunde. Der besøgte vi alle jer nye værnepligtige, der startede på hold FEB 2022. Ved hvert regiment holdte vi oplæg for de værnepligtige og havde derefter et møde med bataljonen. Det var fantastisk at se jer alle! Vi ved, at I har skullet lære rigtig mange ting det sidste stykke tid, hvorfor vi nedenfor vil opsummere de vigtigste punkter fra vores præsentation..
VÆRNEPLIGTSRÅDET ER DER FOR DIG Vi støtter og vejleder jer som jeres tillidsorganisation.
MØDERÆKKER Værnepligtsrådet deltager kontinuerligt i møder med f.eks. Søværns-, Flyver- og Hærkommandoen. Her drøfter vi de emner, som bl.a. bringes op af landstalsmændene.
VAGTTELEFON I kan altid kontakte os på vagttelefonen på 32 66 55 50. LANDSTALSMAND Landstalsmanden repræsenterer alle de værnepligtige ved sit regiment. Landstalsmændene deltager til landstalsmandsmøderne
VÆRNEPLIGTSUNDERSØGELSEN Der er to undersøgelser pr. store indkaldelseshold. Vi bruger undersøgelsen til at se, hvordan det går på de forskellige tjenestesteder, og til at forbedre værnepligten.
TALSMAND Talsmænd repræsenterer delingen og skal stå for valgruppemøderne. Der er valgruppemøde hver uge med en varighed på 30 minutter.
Værnepligtsrådet
FREDERIKKE KNUDSEN LIV-V/GHR AUG 2021 VPL-VR001@mil.dk
JESPER SCHMIDT IGR AUG 2021 VPL-VR002@mil.dk
PHILIP HORN IV/TRR 2021 VPL-VR003@mil.dk
Kontakt VAGTTELEFON: 32 66 55 50
Vaernepligtsraadet
Værnepligtsrådet
MAIL: VPL-KTP-VAERNE@MIL.DK
Af Værnepligtsrådet
31
SPRING UD I DET
Bliv journalist på
SOLDATEN Tag springet, og vær med til at gå i dybden med Forsvarets mest spændende historier og fortællinger. Bliv journalist på SOLDATEN, og svøm ud, hvor du ikke kan bunde!
VI FORVENTER, AT DU: • Har flair for at skrive og tage billeder • Er samarbejdsvillig og social • Har god situationsfornemmelse • Er værnepligtig lige nu
ANSØGNINGENS INDHOLD: • En skriftlig motiveret ansøgning • Dine 6 bedste billeder • Et bud på en artikel til bladet • Navn, MA-nummer og tjenestested
ANSØGNING SENDES TIL: VPL-VR004@MIL.DK
ANSØGNINGSFRIST: SØNDAG DEN 1.MAJ 2022
PRAKTISK INFO: • Du ansættes på værnepligtslignende vilkår fra den 1. juni 2022 til den 30. november 2022 • Du producerer 4 blade sammen med en kollega • Du har kontor og værelse med havudsigt på Marinestation København LÆS MERE PÅ SOLDATEN.DK/JOB
@soldatendk
soldaten.dk
issuu.com/soldaten
/soldatendk
SOLDATEN
