FART PÅ REKRUT!
DET FØRSTE SKRIDT
PÅ VEJEN TIL AT BLIVE GARDER Rekrutterne ved Den Kongelige Livgarde skal for første gang opleve feltens mudder, kolde nætter og kampen mod ømme ben, når de med TYR på brystet gennemfører tjenestens første udfordringer i felten.
HER KAN VI IKKE SKRUE OP FOR VARMEN ”Pssst – vi skal op nu.” En lav hvisken spreder sig i det bælgmørke BSO, hvor Livgardens rekrutter har tilbragt natten. Med langsomme bevægelser møver de sig ud af soveposerne, som har holdt dem varme i nattens kulde. Lyden af raslende feltrationer overdøver den tidligere stilhed og rekrutterne samles om bivuakkerne for at spise deres morgenmåltid. ”Jeg er positivt overrasket over, hvor godt jeg har sovet, og man sætter virkelig pris på de timers søvn, man kan få mellem vagterne,” fortæller rekrut Jægersen fra tredje deling i andet kompagni, som tager den første felttur med oprejst pande og stort gå-på-mod. For Jægersen og resten af tredje deling har den nye tilværelse gjort stort indtryk. ”Vi tager opgaverne, som de kommer og gør vores bedste,” fortæller hun med et lille smil.
”I mandags var der ikke nogle af rekrutterne, der havde forudsætningen for at kunne leve i et BSO. Det er en øjenåbner, at man ligger og fryser i sin sovepose og ikke kan skrue op for varmeapparatet,” fortæller Sebastian, løjtnant i tredje deling, andet kompagni. DET FØRSTE ADRENALINKICK Jægersen har i nat været på sin første nattepatrulje. ”Jeg følte, at jeg så noget hele tiden. Det giver virkelig adrenalin i kroppen at gå patrulje og ikke vide, hvad der kan ske,” siger hun begejstret. Uvisheden fylder meget blandt rekrutterne, og Jægersen tydeliggør, hvor svært det er at falde til ro i soveposen, fordi det stadig føles som om, at man er på vagt. ”De kan jo skyde når som helst! Man ved det simpelthen ikke,” fortæller hun spændt. Klokken 0100 natten forinden, bliver rekrutterne vækket, af en alarm lydløs,
”De kan jo skyde når som helst! Man ved det simpelthen ikke.” - Rekrut Jægersen
da fjender lister rundt inde i det mørke krat lige uden for BSO’et. ”De strabadser, som rekrutterne bliver udsat for, samt den uddannelse de får, arbejder sig frem til, at de skal kunne præstere på vores REX-tur,” fortæller Sebastian, som synes, at øvelsen går tilfredsstillende, og at rekrutterne har en fornuftig indlæringskurve. Jægerens hårde arbejde fortsætter, for gårsdagens opbyggelse af BSO’et skal udbedres. Imens bliver der snakket i krogene og spekuleret på, hvad de kommende dage har at byde på. ”I nat bliver de vækket af et alarm opbrud, og i morgen skal de på en indpassagebane – det ved de ikke endnu. Årsagen til, at vi smider dem ud på en bane, hvor de bliver trykket lidt på maven og bliver testet, er fordi vi gerne vil opbygge robusthed. Det er en af kernekompetencerne, når man skal bestride vagterne omkring de kongelige slotte og palæer,” fortæller Sebastian.
6
