SOLDATEN DE VÆRNEPLIGTIGES MAGASIN
NR. 4 · MAJ 2022
KVINDER I TRØJEN:
TIL LANDS, TIL VANDS OG I LUFTEN SIDE 15
CLAUS HOLM ANMELDER:
FORSVARETS FELTRATIONER SIDE 20
Skarpe sanser på vagt HUNDEFØRERNES VIGTIGSTE VÅBEN
LEDER
MED EN STÆRKERE VILJE OG BRANDVARMT SAMMENHOLD
… træder vi værnepligten af! Om få uger er tjenesten slut. Du har været igennem alle vandhullerne, pløkket alle papfigurerne og gravet i alle jordbunkerne. Det har været fedt, for det er noget, som I har gjort sammen. Der er snart ikke noget, som I ikke har prøvet, og I har haft rig mulighed for at suge alle op- og nedture fra værnepligten til jer. Inden I når at se jer om, vil I blive spredt for alle vinde, men hold sammen lidt endnu, og nyd de sidste dage, inden de gamle vaner rammer jer med 180 km/t.
Lad allersidste ”javel” runge højere end nogensinde før, så I husker den sidste dag med stolthed, glædestårer og gode minder. I har fået Forsvaret helt ind under huden, og nogle af værnepligtens genkendelige rutiner vil nok hænge ved lidt endnu. Lige meget om I skal videre i Forsvaret eller tyr til civillivet, så husk: Fællesskabet vil I også have på den anden side af hegnet. n Tak for turen! Sophia og Lise Journalister på SOLDATEN
Med SOLDATEN som livline kan I mindes tiderne under den våde teltflage med en kold pasta bolognese, når den fynske kok Claus Holm smagstester jeres feltrationer på side 20, så I altid kan gøre jer klar til endnu en gastronomisk oplevelse i mudderhullet. Drøm jer tilbage til tiderne i felten med Flyvevåbnets værnepligtige, der øver kampeksercits på side 26, eller red liv med Trænregimentets værnepligtige i Aalborg, der klarer førstehjælpsprøven med bravour på side 24, så jeres aftrædelsesblues ikke rammer alt for hårdt. Selvom værnepligten er en uforglemmelig oplevelse, hvor kammeratskab og korpsånd overdøver nedturenes brøl, så er en fremtid i Forsvaret måske også det, der kurerer sorgerne forud for aftrædelsen. Læs om livet som hundefører på side 17, eller bliv klogere på, hvem der er slagmarkens skræk, når vi følger dronepiloterne på side 14. KONTAKT OS Sophia Bianca Salskov Jakobsen VPL-SOLDAT02@MIL.DK TLF: 32 66 55 54
Lise Wenger Rosenwanger VPL-SOLDAT01@MIL.DK Tlf.: 32 66 55 58
Gennemført HBU på hold AUG 21 v. Ingeniørregimentet i Skive
Gennemført HBU på hold FEB 21 v. Trænregimentet i Vordingborg
Udgiver: Forsvarskommandoens Kommunikationssektion Holmens Kanal 9, 1060 København K Mail: vpl-ktp-soldaten@mil.dk Ansvarshavende redaktør: Anders V. Fridberg
2
Redaktion: Tak til: Sophia Bianca Salskov Jakobsen Tivoli for billedlokation Lise Wenger Rosenwanger Copyright: Korrektur: Indholdet i SOLDATEN kan frit Klavs Vedel citeres med angivelse af kilde. Layout og tryk: Rosendahls a/s Oplag: 2.900
Artikler udtrykker ikke nødvendigvis kommunikationsafdelingens eller Værnepligtsrådets holdninger.
Følg SOLDATEN på på vores Facebook og Instagram @soldatendk
INDHOLD ARTIKLER
FASTE SIDER 02 Leder 04 Kort og godt 06 Feltspader 10 Side talje 24 Sergentcitater 29 Stjernepligtig 30 Konkurrence: Go-High klatrepark 31 Værnepligtsrådet
26
Overvågning fra oven
15
Kvinder i trøjen
8
08 Kampeksercits under flyvende maskiner
19 Til civil, træd af!
11 Hundeførere: Med snuden i terrænet
20 Claus Holm anmelder feltrationen
14 Quiz dig klog på Forsvaret
22 Værnepligtige til førstehjælp
15 Kvinder i trøjen
26 Overvågning fra oven
Kampeksercits under flyvende maskiner
3
Kort & Godt
O 202 NN 1 A
Foto: Presseofficer Søren / Multinational Division North
NATO-hovedkvarteret Multinational Division North i Letland er danskledet og i fuld gang med at placere sig i en nøgleposition i den nordøstlige del af NATO. De har nemlig gennemført øvelsen ’Knight Lavard 22’, som ”har været en fantastisk mulighed for at træne vores mange opgaver og for at optimere vores processer og procedurer,” fortæller generalmajor Flemming Mathiasen, chef for hovedkvarteret i Letland. I fredstid har hovedkvarteret 250 i bemanding nær Riga og i Slagelse, men hvis NATO bliver truet eller angrebet, skaleres bemandingen hurtigt op til 600 mand. Øvelsen har til formål at skabe scenarier, som kan træne soldaterne i en situation, hvor der er angreb på NATO-landene i Baltikum. Hovedkvarteret samarbejdede godt med andre enheder, og dette var Flemming Mathiesen i særdeleshed glad for: ”Evnen til at tage kommandoen, integrere andre enheder og løse en bred vifte af opgaver er nøglen til vores rolle som et regionalt taktisk hovedkvarter.” Kilde: Forsvaret.dk
4
Foto: Nikolaj Thide / Forsvaret
Danskledet hovedkvarter træner til forsvar
Sanitetspersonel udstationeret i Estland Danske medic-soldater arbejder med estiske og britiske kollegaer for at opretholde deres kompetencer i at redde liv. På grund af NATOs øgede tilstedeværelse mod øst har man sendt danske medic-soldater til Estland. Her bruger de eksempelvis tiden på at øve med internationale kollegaer, så de er klar på virkelige scenarier til hver en tid. ”Vi får rigtig meget ud af øvelsen,” fortæller Anne, som er chef for det samlede behandlerhold, ’Role 1’ og læge. ”I en hel uge arbejder vi kun med behandling af sårede soldater, og nationerne arbejder sammen på kryds og tværs.” Scenarierne i øvelsen tager udgangspunkt i virkelige situationer, hvor en soldat eksempelvis kan blive indleveret til behandlerholdet med en kollapset lunge. Så tager ’Role 1’ over, og så er patienten deres ansvar. Dette styrker både samarbejdet blandt NATO-landene, men det giver også en mulighed for at øve i omgivelser, som efterligner virkeligheden. Kilde: Forsvaret.dk
FORSVARETS UDDANNELSER
EN ANDERLEDES UDDANNELSESINSTITUTION OG ARBEJDSPLADS Med en gennemført værnepligtsuddannelse venter der mange nye uddannelser i Forsvaret. Du kan lige nu bl.a. søge uddannelserne herunder: UDDANNELSE
ANSØGNINGSFRIST
UDDANNELSESSTART
Jægersoldat
17 MAJ 2022
06 MAR 2023
Frømand
17 MAJ 2022
09 JAN 2023
Fighter Controller
06 JUN 2022
08 AUG 2022
Stationsspecialist
01 SEP 2022
02 JAN 2023
Sirius Patruljefører
01 SEP 2022
10 OKT 2022
Pilot
30 OKT 2022
27 JUL 2023
Læs mere om alle Forsvarets uddannelser på KARRIERE.FORSVARET.DK eller følg ”Forsvarets uddannelser” på 5
DEM DU EGENTLIG IKKE VIL GLEMME
Feltspader Historier om værnepligtige, som på uheldig vis har fået minder for livet
Rekrutchok, når det er bedst Det er nat på Høvelte Kaserne, og rekrut Nattergal og hans kammerater sover trygt på deres stuer. Pludselig lyder en høj, kommanderende stemme i nattestilheden, og alle de sovende rekrutter rejser sig forskrækket op i en snorlige retstilling på stuen. I stilhed gnider de søvnen ud af øjnene og spejder fortvivlet rundt efter lyden af den høje stemme, som har vækket dem. Kunne de mon blive vækket midt om natten for at skulle gøre tjeneste? Hvad alle pludselig opdager er, at rekrut Nattergal stadig ligger sovende i sin seng. Han er af gode grunde ikke blevet vækket af lyden, for lyden kommer fra ham. Rekrut Nattergal ligger og mumler stueremserne uroligt og højt op i søvne, og de forskrækkede stuekammerater kan til deres chok og lettelse hoppe tilbage i køjen.
Et tappert skud mod fjenden Det er mørkt og koldt i delingens BSO, og menig Opmærksom har stået på vagt i godt 1 time og 45 minutter. Han holder udkig gennem NVG’en og glæder sig til, at han snart skal tilbage i posen. Lige som han tror, at vagten er forbi, ser han en fjende ude i mørket. Fjenden kommer tættere og tættere på, og selvom menig Opmærksom helst vil undgå at skyde, er han bange for sergenternes sure tilbagemelding, hvis han lader fjenden fortsætte ind i BSO’et. Han vælger tappert at åbne ild, og hele delingen vågner med et sæt fra lyden af de høje skud. I kampens hede råber en befalingsmand: ”Hvad sker der? Der er slet ikke planlagt angreb imod os!” Befalingsmanden sprinter hen til menig Opmærksom og identificerer hurtigt fjenden. Ude blandt træerne finder han gerningsmanden: en meget stillestående og ufarlig busk. Menig Opmærksom må pinligt stå til ansvar for at vække hele delingen, og han vil fremover kontrollere terrænet med sin buddy-makker, før han går til angreb på noget, som slet ikke bevæger sig.
HAR DIN BUDDY-MAKKER VÆRET UHELDIG I TJENESTEN? SÅ TØV IKKE MED AT SKRIVE TIL VORES INSTAGRAM @SOLDATENDK, OG FÅ DEN TRYKT I BLADET HELT ANONYMT.
6
Et yderst uheldigt bad Det er anden dag for menig Kæk og hans kammerater i værnepligten. Til deres glæde har de fået et kort hvil, hvor de lige kan nå at slappe lidt af på stuerne. Menig Kæk vælger at tage et bad, og mens han står under den varme bruser og nyder få minutters frihed, bliver der råbt højt inde fra en af stuerne: ”Giv agt!” Menig Kæk ved, at det er en af hans kammerater, som laver sjov, så han råber ud af badet: ”Luk røven!” hvortil han lukker øjnene og nyder vandets varme dråber på ansigtet. Dette har menig Kæk højst sandsynligt fortrudt den dag i dag, for til hans forskrækkelse er det denne gang desværre ikke en af kammeraterne men premierløjtnanten, som råber alle rekrutterne op. Menig Kæk har fejlet og ender med at stå i retstilling i badet.
To forskellige måder at gøre det på – Begge forkerte. ”Alarm!” lyder det gennem mørket. Menig Forkert På Den og menig Lige Så Forkert På Den, går begge i panik, da alarmen lyder. De skal skynde sig ud i deres skyttehuller, og det kan kun gå for langsomt. Menig Forkert På Den vælger opgaveløsning nummer 1. Han spæner ud i sit skyttehul kun iført underbukser, hjelm og basis. Her ligger han så, klar til kamp, men opdager pludselig, at han mangler sit gevær. På samme tid skynder menig Lige Så Forkert På Den sig ud i sit skyttehul. Han har dog valgt opgaveløsning nummer 2. Iført sin sovepose hopper han derudad med geværet tæt ind til kroppen. Tøj, hjelm og basis blev i kampens hede liggende ved bivuakken. De må efter en ganske mislykket fornøjelse begge erkende, at hverken den ene eller anden er særlig kampdygtige soldater.
7
FLYVEVÅBNETS VÆRNEPLIGTIGE
KAMPEKSERCITS
UNDER HEDE FORHOLD Med ét bliver luftrummet overdøvet af en dunkende, rytmisk lyd. Al samtale forstummer, og alles øjne vendes opad. En stor helikopter flyver direkte over hovederne på de værne pligtige ved Flyvevåbnet, som lige gør sig klar til dagens handlebaner, som fokuserer på kampeksercits.
VÆRNEPLIGTIGE SKYDER ILDKAMPEN I GANG En gren knækker under hans støvle. Han stopper brat op, og personen bag ham følger trop. De står helt stille et øjeblik mellem træerne. Lytter. Venter. Fjenden har endnu ikke opdaget deres position. Gruppeføreren kigger på den menige og giver tegn til, at de kan fortsætte op ad skrænten. Med lange skridt sætter han i gang igen med geværet sikkert foran sig. Han arbejder sig lydløst op ad skrænten. Han er nu i kravlende stilling, langsomt kommer han tættere og tættere på skræntens kant, lige indtil han har indsigt på fjenden, der står med ryggen til i en lysning i skoven. Gruppeføreren løber tilbage til resten af gruppen, så gruppen kan komme i stilling. Lige nu befinder vi os i øvelsesterrænet, der grænser op til Flyvestationen i Karup. For de værnepligtige ved Flyvestation Karup står dagen på kampeksercits. ”Jeg har rollen som LMG 2, så det er oftest mig, der spotter fjenden først. Og det var det også denne gang. Jeg ser, at fjenden går rundt uden våben, så det er ikke en farlig fjende for os. Så giver jeg tegn til at tage et kort hold, og gruppeføreren kommer op til mig for at høre om situationen. Jeg bliver derefter sat i en observerende post, så resten af gruppen kan komme i stilling,” fortæller menig Olsgaard. Han er 23 år gammel og er i anden gruppe i første deling. Ved
8
siden af ham sidder hans kammerat menig Bregnhøj. Hun er også 23 og i samme gruppe som Olsgaard. Hun stemmer i med Olsgaards fortælling om dagens føling med fjenden: ”Jeg har altid lige en lille hjertebanken, når det er en af de første gennemførelser. Man skal lige forholde sig til situationen igen, og man kan virkelig mærke, at nu bliver det spændende. Men det er lige, som det skal være.” Gruppen er kommet i stilling, og med ét lyder et kæmpe brag imellem skovens tætte træer. De værnepligtige, der alle ligger på skrænten med geværerne rettet mod fjenderne i lysningen, har engageret et ildoverfald, og dagens første kamp er skudt i gang. SAMMENHOLDET ER GROBUND FOR SEJR *Bang, bang, bang* lyder det fra skovbrynet til venstre for kolonnen af soldater. Gruppen reagerer hurtigt, stiller sig op i stående skydestilling og besvarer ilden. Gruppeføreren får hurtigt samlet til et delt spring, og de to hold springer fremad i skuddenes retning, mens de støtter hinanden. Da gruppen er kommet tæt nok på, går to af soldaterne tættere på for at fange de fjendtlige styrker i skovbrynet. ”Jeg synes, at vi klarede det udmærket. Der var lige noget med kommandoforplantningen på et tidspunkt. Man skal jo lige finde sin indre styrke frem, når man skal brøle ud over det hele. Det er vigtigt, at alle får kommandoen at vide,” fortæller Bregnhøj, der reflekterer over sin gruppes præstation på dagens kampeksercits. ”Vi har altid feedback lige bagefter, hvor vi får rettet op på de fejl, der kunne være.”
Kampeksercits er en helt almindelig disciplin i felten, og det er noget, som alle landets værnepligtige kommer igennem. Det styrker deres militære færdigheder, og de værnepligtige ved Flyvevåbnet har udviklet sig en hel del. ”I vores gruppe er vi begyndt at arbejde bedre og bedre sammen, også når vi har teori. Feltøvelserne gør, at vi kender hinanden endnu mere og ved, hvor man kan gå hen, hvis man har brug for hjælp. Så kan vi støtte hinanden på den måde,” siger Olsgaard om det fællesskab, som de værnepligtige ved Flyvevåbnet har udviklet. Bregnhøj fortsætter: ”Nogle gange går vibrationerne også højt, hvis der er noget, der ikke lige går, som det skal. Hvis der bliver vrisset, så tager man lige fat i hinanden og afklarer, at man ikke er sur. Det lærer vi utrolig meget af, for vi er gode til at hive fat i hinanden, når det gælder.”
”Vi har det bare godt, når vi kommer ud i både gode og dårlige situationer. Vi ser hinanden max presset.” – Menig Olsgaard Om de værnepligtige ved Flyvevåbnet er i felten for at øve kampeksercits, eller om de går patrulje på en feltøvelse i bælgravende mørke, så lærer de konstant noget om hinanden og sig selv. ”Vi har det bare godt, når vi kommer ud i både gode og dårlige situationer. Vi ser hinanden max presset. I dag har været en fed dag, vi er trætte, men i morgen kommer en ny god dag,” siger Olsgaard med et bredt smil om læberne. Bregnhøj nikker og siger: ”Der er ikke en dag, hvor jeg ikke griner.” Ude på en af handlebanerne i terrænet er gruppen kommet til deres sidste føling. Fjenden har spottet soldaterne mellem det brune græs og de mørkegrønne, enkeltstående træer, og de har engageret en føling. For de værnepligtige ved Flyvevåbnet er dette en af de sidste dage med kampeksercits, for nu står resten af deres værnepligt nemlig på bevogtning, patrulje og undervisning i brandbekæmpelse. n Lise Wenger Rosenwanger 9
Fakta: TYPE: Fregat KLASSE: Iver Huitfeldt MOTTO: Nec Temere, Nec Timide (Hverken ubesindig eller frygtsom) PRIS: 1,6 milliarder LÆNGDE: 138 meter BREDDE: 19,75 meter FART: 28+ knop RÆKKEVIDDE: 9.000 sømil SØSAT: 21. december 2010 Kilde: Forsvaret.dk
10
SIDE
talje
10
FORSVARETS MATERIEL TIL SØS
F363 Niels Juel Niels Juel er en af Danmarks fem store moderne fregatter. Forsvaret kan med kort varsel indsætte fregatten i internationale operationer og deltage i Forsvaret af Danmark og NATO. Denne sag er designet til at løse mange forskellige sømilitære opgaver og kan bekæmpe andre overfladefartøjer, undervandsfartøjer og mål i luften. Dog er skibet særligt udrustet til luftforsvar. Skibet råder over et alsidigt udvalg af sensorer og våben. Det omfatter langtrækkende radarsystemer, 76-mm-kanoner, 35-mm-kanon, torpedoer, maskingeværer og håndvåben samt missiler til brug mod sømål og luftmål. Skibet kan ligeledes medbringe en helikopter, for eksempel MH-60R Seahawk eller Merlin EH101. Når skibet er til søs, arbejder lidt over hundrede mænd og kvinder ombord, som alle har forskellige funktioner og arbejdsopgaver. Besætningen arbejder tæt sammen på tværs af rang, og sammen sørger de for, at Niels Juel kan sejle operativt, sikkert og optimalt. n
SCHÆFER MED SNUDEN I JORDEN
FORSVARETS HUNDEFØRERE:
DE FIRBENEDE STYRKER Forsvarets tjenestehunde bliver hver dag trænet til at løse vigtige militære opgaver. Hund og fører skaber et tæt bånd, som danner grobund for, at de kan agere sammen i en skarp situation. Bliv klogere, når Frederik, som tager hundeføreruddannelsen ved Military Working Dog i Karup med sin nye buddy-makker, schæferhunden Quick, fortæller om livet som hundefører.
HUND OG FØRER I KONSTANT KOMPETENCEUDVIKLING I den kolde skovbund ude mellem de tætomsluttende træer ligger Frederik og Quick. De eneste lyde er lyden af vinden, som suser gennem skovkorridoren, og hundens hurtige åndedræt. Frederik har et solidt og fast greb om Quicks varme krop. Quick er livlig – han er på vagt og lytter efter, hvad der foregår inde i skovens mørke, men Frederik hjælper ham med at finde ro og ligge stille i skovbunden. Pludselig knækker nogle grene inde i mørket, og på et splitsekund løfter Quick sine ører og indstiller dem efter lyden. Han bruger sit kropssprog til at
gøre Frederik opmærksom på, at der er noget på færde inde mellem træerne. Vi befinder os i Karup øvelsesterræn, og under dagens første øvelse, hvor hundens sanser bliver sat på prøve, ligger holdets hunde og førere stille i skovbunden og lytter. Frederik er 23 år og har tidligere været sergent på Skive Kaserne. Her tog han for nylig afsked for at gøre karriere som hundefører i Karup. ”Som hundefører har man sin egen hund. Jeg har Quick – han er en gadedreng og er stadig meget ung og modig,” siger han med et smil og fortsætter: ”Vi er virkelig passionerede omkring vores arbejde, og
vi lever os meget ind i det. Man analyserer sin hund hele tiden og lærer den virkelig godt at kende.” Forsvarets hunde har et yderst vigtigt arbejde, for en tjenestehund skal bl.a. kunne agere korrekt ved at bruge sine skarpe sanser til at opspore farligt materiel og fjender. Et godt eksempel er den nyhedsdækkede amerikanske tjenestehund, som i 2019 fik heltestatus efter at have jagtet Abu Bakr al-Baghdadi, leder af Islamisk Stat, ned i en tunnel, hvor han med bombevest endte med at tage sit eget liv. Denne tjenestehund viste, hvor vigtigt det er at have firbenede vå-
11
”Quick skal også have gejst for at komme på arbejde. Han skal have succesoplevelser og være glad for det, han laver.” – Frederik, hundefører
ben, som kan træde til og løse de opgaver, som rækker ud over soldaters fysiske og sanselige færdigheder. HER ER PASSION I FØRERSÆDET Quick stikker fokuseret snuden ned i lyngen foran ham. Han har færten af et menneske, og nu er det hans fornemmeste opgave at lede sin fører frem til det sted, hvor personen har gemt sig. Quick snuser sig
frem til et skovstykke, og idet han finder frem til målet, gør han højt. ”Quick er patruljehund. Han skal kunne gå spor med snuden ned i jorden og finde mennesker eller genstande. Hvis han for eksempel finder en kniv, så har han lært, at han skal smide sig ned på jorden for at vise: ‘Far, der er en kniv her!’” fortæller Frederik. Dette øver kursisterne ved, at hundeførerne skiftes til at krydse hen over heden og gemme sig i skovkanten, hvor hundene ved hjælp af deres yderst skarpe lugtesans skal finde færten af sporet. Noget af det vigtigste ved at uddanne sig til hundefører er at skabe et tæt bånd til sin nye kammerat, så den har tryghed til sin fører i selv de skarpeste situationer. ”Det er vigtigt at være glad, når man er sammen med ham, og lave øvelser, hvor der ikke kan ske konflikter. I starten af kurset fik han en masse godbidder og lærte at komme hen til sin far, når han kaldte,“ fortæller Frederik med ro i stemmen. Han tilføjer: “Jeg roser Quick ved at klappe ham og give rosende ord. Jeg plejer for eksempel at sige ”sådan, Basse” eller ”stor mand.” Vi har jo vores lille ting, ligesom de andre har deres små ting.” Frederik har, lige siden han var lille, haft en drøm om at blive hundefører. ”Da jeg var ti år gammel, var jeg til en byfest, hvor der var en politihundeforening ude. Her kunne man prøve at få bideudstyr på og blive bidt af en hund. Lige siden
12
har jeg syntes, at det er et spændende arbejde, og før jeg startede min karriere i Forsvaret, har jeg gået til hundesport i to år. Jeg var helt vild med det og gjorde det med henblik på, at jeg gerne ville være hundefører,” fortæller han. MED KONSTANT MULIGHED FOR DYGTIGGØRELSE ”Flot, Quick!” roser Frederik og giver ham et klap på siden. Hundene og deres førere er nået frem til et nyt skovstykke, hvor de skal øve at rundere. ”Vi sender hunden ud for systematisk at afsøge området for personer. Her løber Quick i ottetaller for at kigge om hjørner, og hvis han får færten af en person, skal han løbe ud, gø højt og bevogte ham, indtil jeg kommer derhen,” fortæller Frederik. Som uddannet fører planlægger og strukturerer man selv sin arbejdsdag. Man har frihed under ansvar, og der trænes de færdigheder, som førerne mener, at hundene skal blive bedre til. Selvom Frederik og Quick i øjeblikket dygtiggør sig, så står fremtidens muligheder åbne, og en hundefører skal være parat til at indgå i operative opgaver, hvis behovet opstår. ”I starten er mine ambitioner at blive en god hundefører. Senere vil jeg gerne bygge noget mere på mine og Quicks kompetencer. Det vil være muligt, at han med tiden kan få nogle flere færdigheder, så han eksempelvis vil kunne søge sprængstof. På sigt vil jeg også
gerne prøve kræfter med det operative, for jeg synes, at det kunne være vildt fedt at agere som soldat og hundefører på samme tid,” fortæller Frederik. KOMBINATIONEN AF ET ARBEJDE OG EN LIVSSTIL Quick er glad og fuld af liv. Han ved, at hans fører er glad for ham, for det viser Frederik ved hans anerkendende kropssprog. “Det er vigtigt, at man spørger sig selv, om man er klar til at have et barn derhjemme. Hundene har nogle behov, som skal opfyldes, og man vier meget af sit liv til det,” fortæller Frederik. Der er tydeligt at mærke, at hundeførerne på kurset er passionerede, og de kommer hver især med vidt forskellige kompetencer i bagagen. ”Det bedste ved uddannelsen er, at du får et helt særligt hunde- og førerforhold, hvor man udvikler sig og vokser sammen,” fortæller Frederik og tilføjer med afklarethed: ”Quick er min egen hund indtil den dag, han ikke er her mere. Det er et fuldtidsarbejde, som man tager med hjem hver dag.” Quick og Frederik har en lang arbejdsdag foran sig, for i nat skal hundeførerne gennemgå øvelser i mørke for at skærpe hundenes sanser og øve taktiske og realistiske scenarier. Quick er kun halvandet år gammel, så alle de kompetencer, Frederik bygger på ham, vil med tiden dygtiggøre både hund og fører til at kunne agere i selv de skarpeste situationer. n Sophia Bianca Salskov Jakobsen
13
TIL QUIZ, TRÆD AF!
KENDER DU DIT FORSVAR? Har du styr på, hvad der rører sig på landets tjenestesteder? Quiz dig klog, og vær med i lodtrækningen om en præmie fra Operators Coffee Club. HVILKET TJENESTESTED ER DETTE?
HVOR MANGE UGER ER SØVÆRNETS FIRE-MÅNEDERS VÆRNEPLIGTIGE UDE AT SEJLE?
HVAD ER NAVNET PÅ FORSVARETS NYESTE VÆRNE PLIGT PÅ OTTE MÅNEDER?
Traditionen tro har de værnepligtige træning nede ved vandet hver fredag. De går med træstammer, og så dypper de sig altid i havet.
Søværnets værnepligtige har en anden grunduddannelse end Hæren og Flyvevåbnet. De lærer om sømandsskab, navigation, livredning mv., og så får de mulighed for at sejle til Færøerne eller Grønland sammen med deres deling.
I 2021 indførte Forsvaret en helt ny værnepligt, der fokuserer på at funktionsuddanne de værnepligtige i otte måneder. Man bliver uddannet kampsoldat og vil indgå i en infanterideling, hvis en krise eller krig skulle opstå.
SVAR:
SVAR:
SVAR:
KAN DU NÆVNE TO AF INGENIØRREGIMENTETS SPECIALER?
HVOR MANGE HEKTAR STRÆKKER FLYVESTATION KARUP SIG OVER?
HVAD HEDDER DEN HOVED BEKLÆDNING, SOM HØRER TIL LIVGARDENS BLÅ VAGTUNIFORM?
Ingeniørregimentet ligger i Skive og huser i gennemsnit 500-600 værnepligtige om året. Regimentet har fem specialer, som du kan specialisere dig inden for, hvis du søger videre i Forsvaret.
De værnepligtige ved Flyvestation Karup har et kæmpe areal at finde rundt på. Flyvestationen er Danmarks største militærbase, fordi basen også er midtpunkt for militære luftfartøjer, der flyver operativt.
De værnepligtige ved Den Kongelige Livgarde bruger de sidste fire måneder af deres værnepligt på at stå vagt ved de kongelige palæer. Her har de deres blå vagtuniform på, hvor der følger en meget traditionel hovedbeklædning til.
SVAR:
SVAR:
SVAR:
Quiz med, send svarene på de seks spørgsmål til vores Instagram-profil: @soldatendk, og vær med i konkurrencen om en Pipamokka vakuum brygger med indbygget termokrus og en 250 g pose ”Take point” kaffebønner fra Operators Coffee Club! Vi trækker tre vindere!
14
TIL LANDS, TIL VANDS OG I LUFTEN
Kvinder i trøjen Lad dig inspirere af tre kvinder - hver især med stort gå-på-mod og en viljestyrke, der er svær at hamle op med. Jette, Julie og Cassandra har valgt at gøre helt forskellige karrierer i Forsvaret. Dyk dybt, når de fortæller om deres liv bag Forsvarets mure og sætter ord på en hverdag som kvinde i trøjen.
15
FLYVEVÅBNET
Flymekaniker:
Med hænderne skruet ordentlig på Cassandra er 25 år og arbejder som flymekaniker i Skrydstrup. Her skruer hun på Forsvarets F-16-kampfly og håndterer flyets mange komponenter. Tag et smugkig ind i en hverdag, hvor erfaring kommer i første række og puslespillet altid skal gå op!
“FLYET KOMMER IKKE I LUFTEN, FØR VI HAR GJORT VORES ARBEJDE.” Inde i dokken står to F-16-fly. Den ene er skilt ad, og under flyet sidder Cassandra og arbejder på komponenterne. ”Jeg har altid haft glæde ved mekanik og at lære med hænderne,” fortæller Cassandra. Hun var værnepligtig ved Flyvestation Karup i 2016 og startede herefter mekanikeruddannelsen i Forsvaret. Som flymekaniker har man et stort ansvar for, at alle flyets dele fungerer optimalt, og det er vigtigt, at der ikke bliver lavet fejl i arbejdet. ”Hovedessensen ved en flyvemaskine er, at den ikke må gå i stykker. Det er vores kompetencer som flymekanikere, der kommer i første række, så hvis vi bedømmer, at et fly ikke er klar til at komme ud at flyve, så kommer det ikke ud,” fortæller Cassandra med et smil og samtidig stor alvor i stemmen. Hun sætter hertil ord på, hvorfor hun er vild med sit arbejde: ”Jeg synes, der er meget, der er fedt ved jobbet. Jeg kan
16
godt kan lide kombinationen af det mekaniske, hvor man skal bruge lidt muller, samtidig med at man skal bruge de små grå. Det er en fleksibel og selvstændig arbejdsplads, hvilket fungerer godt for mig.”
”Vi har så mange muligheder herinde, at det nærmest kun er fantasien, der sætter grænser.” – Cassandra, flymekaniker
NÅR ENS KOLLEGAER BLIVER VENNER FOR LIVET Til hverdag arbejder Cassandra og hendes kollegaer tæt sammen, hvilket er en nødvendighed på en arbejdsplads, hvor
det færdige resultat skal være fejlfrit. ”Vi er sindssygt dygtige til at hjælpe hinanden, og vi har en regel om, at hvis man lukker noget eller sætter noget på plads, så dobbeltkontrollerer vi altid, om alt er, som det skal være,” fortæller Cassandra, der i særdeleshed har en alsidig arbejdsdag. ”Der er rigtig mange små steps, hvor man skiller komponenter ad, kigger dem efter, måler, skifter og samler tingene igen. Hvis der er noget, som ikke fungerer ved flyet, så er det os, der fikser det,” fortæller Cassandra. Det tætte samarbejde mellem kollegaerne er også noget, Cassandra sætter stor pris på. ”Vi har et sammenhold, som bare siger spar to! De mennesker, du går med i hverdagen, bliver dine venner for livet. Vi er gode til at give hinanden noget røg, og der er en jargon, som er den sjove af slagsen,” fortæller hun med et stort smil. AT VÆRE KVINDE I FORSVARET Cassandra er den eneste kvindelige flymekaniker i dokken, og selvom hun har et ønske om, at der i fremtiden vil komme flere kvindelige flymekanikere, nyder hun fællesskabet og kollegaerne. ”Jeg synes, at det er sjovt at gå på arbejde, og det er en arbejdsplads, hvor der er plads til alle typer, og vi er sindssygt gode til at omfavne hinandens forskelligheder,” fortæller Cassandra og fortsætter: ”Hvis vi skal løfte noget tungt og bruge vores muller, kan det lige så vel være mig, der hjælper, som det kan være nogle af gutterne. Der bliver virkelig ikke gjort forskel på os, og det synes jeg er super fedt.”
HÆREN
Hærens første kvindelige general:
At kæmpe sig til toppen Bliv inspireret af Jette, når hun fortæller om et liv i uniformen. Hun er 56 år, og startede i Forsvaret i 1988 som reserveofficer. Med mange års ledelseserfaring i bagagen både i og udenfor Danmark, har hun plantet nogle store aftryk på sine omgivelser.
KUNSTEN AT SKILLE SIG UD FRA MÆNGDEN I Forsvaret findes mange ledere, som har valgt et job, hvor ansvaret er stort, og liv bliver sat på spil. Heriblandt er Jette, som tidligere har været udnævnt som brigadegeneral, hvilket gør hende til den første kvinde i Hæren under denne betegnelse. Hun arbejder på nuværende tidspunkt som oberst og vicechef i operationsstaben i Forsvarskommandoen. ”Det er fascinerende at være leder, når jeg kan mærke, at man skaber følgeskab, og at folk er glade.” Jette har i forbindelse med situationen i Ukraine været med til at stable et hovedkvarter på benene i Karup og skabe rammerne for stabens virke. ”Det er et meget omfattende arbejde,” fortæller Jette og sætter ord på, hvordan hendes nuværende hverdag forløber: ”En dag i et hovedkvarter består bl.a. af, at vi skaber rammerne for, at Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet kan løse deres opgaver. I øjeblikket briefer vi også det politiske niveau i forhold til, hvordan det går med krisen
i Ukraine. Vi har en battle-rhythm, som ændrer sig efter, opgaverne og omfanget af disse,” fortæller Jette. ET LIV FULD AF ANSVAR Jette har i løbet af sin karriere bl.a. været udsendt til Bosnien som kaptajn og efterretningsofficer. ”Professionen er
“Vi ønsker ikke at blive promoted, fordi vi er kvinder, men fordi vi er dygtige soldater.” – Jette, oberst
ekstrem indenfor nogle områder, fordi man ultimativt sætter sit eget liv på spil i nogle opgaveløsninger,” fortæller Jette og tilføjer: ”Jo længere op i systemet man kommer og bliver udsendt, des større ansvar har du for rigtig mange mennesker,
som er afhængige af din beslutning.” Jette har beskæftiget sig med mange områder i Forsvaret, og hun husker tilbage på noget af det arbejde, som har været yderst givende: ”En af de bedste tjenester, jeg har haft, var efter, jeg kom hjem fra Afghanistan og fik stillingen som chef for Veterancenteret. Det var et spændende job, fordi jeg virkelig gjorde en forskel. Der kom mange psykisk sårede soldater hjem, så der var en masse at gøre,” fortæller hun passioneret. Jette har arbejdet sig op ad en karrierestige, hvor det vigtigste for hende er at have sig selv med. ”Jeg var heller aldrig kommet igennem det her system, hvis ikke jeg var en sportspige,” fortæller Jette med et smil. ”Sporten har givet mig en mentalitet, hvor man ikke giver op. Det kan godt være, at det gør ondt, men man kender smerten og fortsætter.” AT VÆRE KVINDE I FORSVARET ”Dengang jeg blev chef for grunduddannelsen på Hærens Officersskole, gik det op for mig, at jeg er en rollemodel, lige meget om jeg ville det eller ej. Jeg blev opmærksom på, at jeg havde et ansvar for, at mine kvindelige kollegaer havde nogen at se op til,” fortæller Jette. Antallet af kvinder er steget i løbet af Jettes mange år i Forsvaret. Jeg synes aldrig, der er blevet taget hensyn til mig, fordi jeg er kvinde, og det har jeg heller ikke ønsket. Når du har et job, hvor du sætter dit eget liv på spil og har et ansvar for andre mennesker, så skal du kunne løse din funktion. Fjenden tager jo ikke hensyn til, om du er mand eller kvinde,” fortæller hun.
17
SØVÆRNET
Kommunikationsassistent:
På en flydende arbejdsplads Til søs finder du en unik arbejdsplads med forskellige funktioner, som alle er vigtige for at holde skibet i gang. Julie er 24 år og arbejder som kommunikationsassistent på fregatten Niels Juel. Hun har ansvar for kommunikationen, og hendes arbejdsopgaver er klassificeret med Y-HEM.
EN ESSENTIEL FAKTOR FOR FREGATTENS KAMPDYGTIGHED Julie har fra den 4. marts været ombord og arbejdet på Niels Juel under en operativ mission. Hun sidder iklædt sin uniform, håret er sat tilbage, og med et stort smil fortæller hun om livet som kommunikationsassistent på sin flydende arbejdsplads: ”Jeg er radiogast og kommunikationsuddannet, og derudover er jeg også uddannet sergent i Søværnet. Når vi er ude at sejle, er det vores fornemmeste opgave at sørge for, at vi har kommunikation til både danske og internationale skibe. Vi sørger for, at vi kan snakke med de andre skibe via voice, og der er forskellige former for net, alt efter om det er overflade-, luft- eller undervandskrig, som vi øver. Vores største opgaver er at sidde på broen og have taktisk kommunikation. Vi kan både øve krig og køre krigsmeldinger, og alt bliver kodet,” fortæller Julie.
18
Julie og hendes seks kommunikationsgaster udgør en essentiel rolle for fregattens kampdygtighed. ”Hvis vi ikke kan snakke med hinanden på skibet og med omver-
”Vi arbejde på en platform, der hele tiden bevæger sig, man oplever verden og får løn for det.” – Julie, kommunikationsassistent
denen omkring os, så kommer vi ikke særlig langt. Jeg synes, at det er et fedt og stort ansvar at have,” fortæller Julie.
“PÅ SKIBET ER VI DYBT AFHÆNGIGE AF HINANDEN” Julies passion er stor omkring hendes arbejde til vands, idet hun altid har villet være marinesoldat i Søværnet. ”Det fedeste er, at vi er et kæmpe fællesskab. Man får en familie, som man ikke får andre steder. Det kan ikke sammenlignes med noget, for når man tilhører et skib, så er man her ”for good,” og menneskene rundt om dig, de bliver der,” fortæller Julie. Derudover er det også en arbejdsplads, hvor alle har en vigtig funktion. ”Vi arbejder på tværs af rang, og strukturen er meget flad, fordi vi er så afhængige af hinanden. Jeg kan ikke styre radioen alene, så jeg er afhængig af, at der er seks gaster, der ved, hvad de laver. Og så er det min opgave at lære dem det,” fortæller Julie. AT VÆRE KVINDE I FORSVARET Ombord på Niels Juel arbejder mænd og kvinder tæt sammen. ”Man skal ikke fokusere på, at man er kvinde, men at man er marinesoldat – for det er vi alle sammen. Selvfølgelig kan man mærke en jargon, men der er plads til alle,” fortæller hun. Variationen af, at der både er mænd og kvinder ombord på skibet, “... giver bare et meget bedre samarbejde og sammenspil, fordi vi er forskellige og holder hinanden på dupperne,” fortæller hun og tilføjer: ”Jeg er af den overbevisning, at kvinder har en større tendens til at have meget struktur, ordenssans og flair for at sætte ting lidt i kasser. Disse kvaliteter er en kæmpe fordel i arbejdet som kommunikationsgast.” n Sophia Bianca Salskov Jakobsen
HVOR MEGET TAGER DU MED?
TIL CIVIL, TRÆD AF! Slutspurten er sat i gang, og værnepligten er snart nået til vejs ende. Kryds dig frem til, hvor meget værnepligten vil ændre din kommende civile identitet! I FREMTIDEN VIL VÆKKEURET RINGE: Lige så tidligt som i værnepligten Stadig tidligt, men slet ikke så tidligt! Jeg skal ikke høre lyden af et vækkeur i lang tid
I FREMTIDEN VIL JEG HØJST SANDSYNLIGT: Fastholde lidt for mange militære vaner Fastholde en smule militære vaner Fastholde så få militære vaner som muligt
NÅR JEG KOMMER HJEM, VIL JEG FORTÆLLE MEST OM: Hvordan værnepligten har gjort mig stærkere og mere robust. Alle de feltspader, jeg aldrig vil glemme Hvor glad jeg er for at være hjemme igen!
FLEST RØDE: EN MILITÆR EKSISTENS Maskinen er trådt ind! Flydende solskin vil ikke længere være en hindring på din vej – tværtimod. Din militære identitet, er kommet for at blive! Du vil fortsat gå i takt med personen ved siden af og få ondt i ørene, når ordet “tjekker” bruges i dit nærvær. Værnepligten har været dit livs optur!
MINE CIVILE KAMMERATER VIL NOK MENE: At jeg burde beholde uniformen på At jeg skal skrue lidt ned for sergentcitater og klarmeldinger At jeg har godt af at komme hjem til mors lækre mad
HVIS NOGEN SPØRGER, OM JEG ER KLAR PÅ EN TORSDAGSBYTUR: Javel! Kun hvis jeg kan sove længe fredag Det kommer ikke til at ske…
DETTE SERGENTCITAT PASSER BEDST PÅ MIG: Retsstillingen er urørlig: Hvis der kommer en meteor, så flækker I den bare Der er ikke noget bedre end at have det helt ad helvedes til sammen Her har du en sten, den er officielt en bedre soldat end dig
FLESTE GRØNNE: DU FIK DET VIGTIGSTE MED Fortvivl ej, for du har fået alt det vigtigste med i bagagen. Værnepligten vil være en tid, som du husker på godt og ondt. Du ser frem til at få din menneskelige identitet tilbage, men på samme tid vil værnepligtsblues ophobe sig. Grib fat om en kold øl med dine kammerater og grin videre af jeres feltspader på den anden side af hegnet!
DET HAR HELT KLART VÆRET FEDEST AT: Give den fuld gas på feltturene Gennemføre alle mærkeprøverne Komme hjem på weekend hver fredag
DET HÅRDESTE HAR VÆRET: For min skyld kunne det godt have været hårdere Det fysiske pres Det psykiske pres
JEG VIL MEST HUSKE VÆRNE PLIGTEN SOM EN TID, HVOR: Jeg virkelig fandt ud af meget om mig selv Jeg fik venner for livet Jeg virkelig ikke magtede mit liv
FLEST BLÅ: CIVILLIVET, HER KOMMER JEG Du er jublende klar til at springe tilbage til livet i joggingbukser og med indendørs hovedbeklædning. Feltens kolde mudder vil om lidt være fortid, og den tanke kan måske holde dig kørende lidt endnu… Om ikke andet, har dine snorkende værelseskammerater og ekkoet fra dine fortvivlede sergenter givet dig en uforglemmelig oplevelse!
19
GØR DET LÆKKERT FOR DIG SELV
CLAUS HOLMS ANMELDELSE AF
FORSVARETS FELTRATIONER Den fynske kok Claus Holm har været kok siden 1989. Han har lavet mad til Hendes Majestæt Dronningen, til hr. og fru. Hansen, men han har aldrig lavet mad til Forsvaret. Claus’ fordomme om feltrationerne er klar til at blive testet: ”Jeg forestiller mig, at man får udleveret sådan noget pulverhalløj og nogle røvtørre kiks.”
MORGENMAD HAVREGRØD ”Umiddelbart, når jeg kigger i denne her pose, så tænker jeg, hvad fanden er det. Hvis jeg var soldat, så ville jeg altså ikke glæde mig til at få morgenmad. Det er jo suppe. Jeg ville putte mindre vand i. Det her det smager simpelthen af røv, og det er virkelig ringe. Put kakao, chokolade, abrikosmarmelade og de tørre kiks i. Så vil der komme lidt glæde ude i felten. Det går godt, men det er stadig den fattigste havregrød, jeg nogensinde har fået.”
MYSLI MED HINDBÆR ”Konsistensmæssigt så ser det jo fint ud. Det kan jeg godt lide. Hvis man skal spice den op, så kan man altid tage sin chokolade og høvle ind over, tage kiksen og lave sin egen crumble og putte lidt abrikos ovenpå. Så er det næsten ligesom at være på sådan en københavnercafe. Det smager virkelig godt.”
FRUGTMYSLI ”Det ser umiddelbart meget godt ud. God konsistens. Det smager sundt. Der er noget godt at tygge i. Den er faktisk god. Den skal ikke have noget på, men hvis jeg skal, så skal det være chokolade, fordi den er bitter. Det ville jeg spise til morgenmad. Så ville jeg føle, at jeg havde noget at se frem til på dagen.”
VEGETARISK MASALA ”Det er faktisk ret godt. Det dufter dejligt. Det her smager godt… det smager kraftedeme godt. Konsistensen er flot. Jeg vil egentlig sige: Lad være med at putte noget på her. Bare sid og hyg dig. Det her ville jeg til hver en tid spise til aftensmad. Det kan godt være, at jeg skal blive soldat.”
PASTA BOLOGNESE ”Det ser lidt skilt ud, og det har en mærkelig lugt. Nu prøver jeg med chokolade, for det er en god måde at få tingene til at smage på. Den mangler noget kærlighed. Kig i skoven og se, hvad der er af svampe, og løft den med skovsyre, så man tager lidt af denne her underlige bismag.”
AFTENSMAD BOLLER I KARRY ”Det ser ikke skidegodt ud. Men det dufter godt. Det er lidt stærkt og bittert. Tricket er at tage lidt abrikosmarmelade i, så smager det sgu godt. Er man en smule feinschmecker, kan man tage lidt skovsyre ovenpå. Risene er ikke kogt al dente, men vi sidder ikke på en restaurant, vi sidder ude i en skov.”
20
”Jeg synes, at en soldat skal leve af noget godt. For en soldat tager jo ud i verden og forsvarer os herhjemme. Soldaten skal derfor have noget, der er sundt og nærende. Det skal holde ham eller hende vågen og knivskarp. Og så må der også gerne være et lille stykke chokolade.”
HOLMS BIDDER ”På den første tager jeg rugbrød og fuldkornsbrød med abrikos, spicy sauce, og så det her beef jerky. Rugbrødet er tørt ad helvede til, men det, der er i, gør, at det er lækkert. På den anden tager vi hasselnøddesspread, lidt nødder, chokolade og hindbærmarmelade. Det er ikke højgastronomi, men man skal huske, hvor man er henne. Vi står ikke på en eller anden fin restaurant, vi sidder ude og i et hul, og her skaber vi en oplevelse.”
MEXICANSK GRYDERET ”Umiddelbart har jeg sgu ikke lyst til at spise det her. Det er meget bittert. Det har en underlig duft. Jeg har taget abrikos, salt og peber på. Så skal vi lige have det her til at spille lidt med nogle nødder, chokolade og noget spicy sauce. Det ser stadig ikke godt ud, men nu ved jeg, at der er nogle gode ting i. Nu kører det.”
Samlet vurdering ”Her er jeg udfordret. Først får jeg den der havregrød. Normalt kritiserer jeg ikke mad, men det var en kloning mellem mælk og vand. De to andre var gode, og hvis man får noget ordentligt, så kan man forsvare sit land og samtidig føle, at der er kærlighed i posen til en. De hjemmelavede madder var gode, fordi man kunne bruge sin fantasi.”
Samlet vurdering ”Aftensmaden var bedst. Men helt konkret så skal der nogle flere proteiner i. Når man sidder derude i 14 dage og har skidt i et hul, så er det eneste, man har mellem sine hænder, det er mad. Det må gerne give denne her knækfaktor.”
21
TRÆNSOLDATERNE I SIT ES
VÆRNEPLIGTIGE, DER REDDER LIV Det er en flot torsdag morgen. Solen står højt på himlen, og på Aalborg Kaserner er de værnepligtige i gang med at stille klar til dagens førstehjælpsprøve. Følg menig Warming og Gaard, som kommer igennem fire scenarier, der sætter deres livreddende kompetencer på prøve.
D
E VÆRNEPLIGTIGE KLARER STIKSÅR MED BRAVOUR ”Han lå inde på den anden side og skreg op. Idet jeg hører skriget, træder jeg ind ad døren og ind i lokalet. Synet, der møder mig, er af en, der har stukket sig i låret med en kniv. Min første reaktion er at skabe sikkerhed, fjerne kniven og derefter stikke to fingre i det åbne sår. Jeg får ham ned på gulvet og benet med såret over hjertehøjde,” fortæller Gaard. Han sidder sammen med sin kammerat
22
Warming på en af stuerne. I øjeblikket er vi på Aalborg Kaserner og følger Warming på 21 og Gaard på 20. De har begge gennemført førstehjælpsprøvens fem discipliner – en skriftlig prøve og fire praktiske scenarier. Warming stemmer i med sin kammerat: ”Man vidste bare, hvad man skulle, fordi vi har øvet det så mange gange, så det lå bare på rygraden.” Hun nikker, mens hun kigger over på Gaard. ”Scenariet udvikler sig så, da det begynder at bløde endnu mere fra det åbne sår, så jeg bliver nødt til at lægge en trykforbinding. Men jeg synes, at jeg havde styr på det, fordi jeg vidste, hvad jeg skulle og havde styr på, hvad der skulle gøres,” fortsætter Gaard. ”Jeg blev næsten i tvivl, om der var andet, jeg havde overset, så jeg blev ved med at spørge ham, om det gjorde ondt flere steder,” siger Gaard og smiler.
Både Gaard og Warming kommer fra første deling i første kompagni, og i ugerne op til førstehjælpsprøven har kompagniet øvet og trænet disciplinerne, så de værnepligtige var klar til dagen. ”Jeg forventede faktisk, at det ville være sværere, end jeg troede. Så blev man jo bare positivt overrasket, for man kunne jo egentlig godt i sidste ende,” fortæller Warming om forventningerne til dagen. FØRSTEHJÆLPSPRØVEN GIVER LIVSVIGTIGE KOMPETENCER Døren bliver åbnet ud til græsarealet mellem de to bygninger, hvor de værnepligtige har sovesale på Hvorup Kaserne, som er en af de kaserner, der er tilknyttet Aalborg Kaserner. Warming kigger rundt på scenariet, som hun bliver mødt af, og straks løber hun hen til drengen, som ligger på jorden. Foran ham er en
væltet cykel og bag ham, holder en stor bil med en fører bag rattet. Warming spørger straks drengen på jorden, hvad der er sket, og mens drengen fortæller om bilen, der kom ud af ingenting og ramte ham i siden, så han væltede omkuld, trækker Warming ham ind til siden og væk fra vejen. Warming opdager, at personen har et åbent knoglebrud, og går i gang med at lægge en donutforbinding. Imens taler hun beroligende til ham, så han kan falde til ro. ”Jeg synes, det gik godt, da jeg havde styr på, hvad jeg skulle,” fortæller Warming om scenariet. ”Jeg prøvede bare at snakke alt, hvad jeg kunne for at yde psykisk førstehjælp.” Stefan Koust, som er faglig ansvarlig for førstehjælp ved Sanitetskommandoen, sætter ord på vigtigheden af første hjælpslæren: ”Førstehjælp er en sam-
fundsindsats, og som repræsentant for Forsvaret er det især vigtigt, at du er bevidst om det ansvar, som du bærer i samfundet.” VÆRNEPLIGTIGE REDDER LIV Ca. 5.000 personer fik i 2020 hjertestop uden for hospitalerne. Det vil sige, at der forekommer omkring 14 hjertestop om dagen. Heldigvis ender 80 procent af tilfældene med, at der bliver ydet livreddende førstehjælp. ”Jeg føler, at jeg er godt rustet til at yde førstehjælp ude i den virkelige verden. Jeg har styr på de livsvigtige ting, så dem vil jeg godt kunne. Og så handler det om at bede om hjælp, og få ringet efter hjælp tidligt,” siger Gaard. Warming stemmer i: ”Nu er man tryg ved, at man faktisk kan det. Man er selvsikker, og når det så er et rigtigt scenarie og et rigtigt menneske, så ligger det i baghovedet.” Uddannelsen er med til at skabe forudsætninger for, at man kan tage handling og skabe sikkerhed i samfundet.
Det er også noget, som Stefan og hans team ved Sanitetskommandoen lægger stor vægt på. ”Det at kunne førstehjælp giver en kompetence til at kunne handle, og det giver en tro på sig selv, når situationen kræver det. Det er både vigtigt for samfundet og en selv,” siger Stefan. ”Det værste, man kan gøre, er slet ikke at gøre noget, så jeg ville helt klart hjælpe i en virkelig situation. Selvom det er lidt scary, at man skal bryde igennem brusken på et rigtigt menneske, når man giver HLR,” fortæller Warming. Selvom førstehjælpsprøven er slut for Gaard, Warming og deres kammerater, så er de stadig klar på virkelige hændelser ude i den virkelige verden. Førstehjælpsprøven er en simulation af de virkelige scenarier, der skaber grobund for de værnepligtige ved Aalborg Kaserner, så de er klar til at yde førstehjælp i samfundet. n Lise Wenger Rosenwanger
23
SERGENTCITATER LÆG DIG NED, OG SIG SOM EN STOL!
Sergent fra morgenstunden: ”I har fejlet 100%”
er n y s r e ft Stuee så I kan aflyst, ryge bare eller ibe vandp Snickers. n spise e
*Menig kommer løbende for sent og i forkert påklædning.* Sergent: ” I har fejlet 110%”
Så er det bare om at læne sig forover og falde kontrolleret over målstregen!
Godmorgen. Håber du har sovet ad helvedes til.
24
r lort, o t s n e r Livet e allerede n man ka æde den. e at d n y g e b
At fryse er et fucking valg. Man kan bare lade være…
ikke s e d n Der fi rihed. sf ytring s kun nde fi r e D n. e v ø r luk
SG til MG under Cooper-test: ”Du kan trække vejret, når du er færdig!!”
rt a n s e u ikk d s i v g at H i d t k n har tæ zza til mig pi n e e v la ettet r å f t så se a aret. den b
Forsvaret er nu jeres mor. Ikke den kærlige mor, som venter med honningmadder og kakao, men den onde stedmor, som er ligeglad med, om I fryser og er trætte.
Man kan stå på ski ned ad dine trøjer!
TØV IKKE MED AT SENDE JERES BEFALINGSMÆNDS GULDKORN TIL VORES INSTAGRAM @SOLDATENDK. MEN HUSK: VI HYLDER IKKE DE GALE, KUN DE GENIALE!
25
FLUGTEN FRA LUFTEN
Dronepiloterne lurer fra oven Når dronerne bliver indsat, er det ikke godt at være fjenden på slagmarken, fordi man ikke kan gemme sig for øjnene i luften. Kamil er dronepilot, og i dag følger vi ham og de andre operatører på opgave.
BRIGADENS SKARPE ØJNE I LUFTEN Dronens propel drejer hurtigere og hurtigere. Den udsender en høj summelyd, som nærmest overdøver vindens susen. Kamil tager fat om dronen, Puma AE, og tager den op over hovedet. Han begynder at gå fremad og sætter farten op. Kamil er nu i løb med Pumaen, som minder om en lille miniflyver, højt hævet over hovedet. Han holder godt fat, indtil han til sidst sender den i luften med et hårdt kast ud i ingenting. Dronen flyver hurtigt op og afsted på egne vinger. 50 meter oppe ændrer den retning og sætter kurs mod den planlagte position. Få sekunder efter er den ikke til at spotte på den klare, blå himmel.
26
”Vi er vigtige for kampens gang. Lige så snart vi bliver indsat, ser man, at fjenden er skrækslagen for at køre ud af skovene. Vi sørger for, at brigaden har øjne i luften, og der er ikke noget, der kan gemme sig for os,” fortæller Kamil med et lille smil på læben. Kamil er 24 år og dronepilot ved UAS-kompagniet i Varde. UAS står for Unmanned Aerial System, og kompagniet er en del af 1. brigade, der står for at indhente, bearbejde og formidle efterretninger om bl.a. modstandere og terrænet. Kamil fortsætter: ”Det er fedt, at vi får lov til at se kamppladsen, som ingen andre kan.” Kamil startede sin værnepligt i Varde i 2019 og har derefter taget en konstabeluddannelse ved samme regiment. Han
blev ansat i kompagniet lige efter, hvor han så kunne uddanne sig som dronepilot. DE LIGGER PÅ LUR LANGT FRA SLAGMARKEN Lokationen er Finderup. De tre UAS-operatører har placeret sig med deres Piranha og resterende udstyr oven på en stor bakketop. Øvelsen er ikke taktisk, men de støtter Ingeniørregimentet i et sløringsinstruktørkursus. Soldaterne fra kurset, som er langt ude i terrænet, har til opgave ikke at blive set af UAS-operatørernes skarpe øjne, og UAS-operatørerne har til opgave at finde dem. Selvom soldaterne ved sløringskurset er nogle af de bedste til at sløre sig, så
“Lige så snart vi bliver indsat, ser man, at fjenden er skrækslagen for at køre ud af skovene.” - UAS-operatør Kamil
PUMA AE er en reckogniseringsdrone. Den er designet til at kunne holde til alle vejr- og vindforhold, og så kan den ca. række 10 kilometer
er der ikke meget, der kan gemme sig for luftens mest effektive redskab. Inde i Piranhaen er der mørkt, og en skærm er trukket ned, så en af operatørerne kan sidde og holde øje med aktiviteten på skærmen. ”Vi assisterer andre enheder i form af øjne fra luften. Man skal derfor være klar til at blive indsat hurtigt som operatør. Man skal konstant være skarp i hovedet, og så skal man være vågen,” siger Kamil og kigger på operatøren, der sidder dybt koncentreret med øjnene klistret på skærmen. ”Selvom vores speciale kræver meget finpudsning, så øver vi også konstant vores militære basale færdigheder, da vi stadig skal kunne kæmpe, hvis det brænder på.”
På skærmen i Piranhaen ses videooptagelse fra luften af, hvor køretøjer kører i kolonne på en grusvej. Nogle af køre tøjerne er næsten ikke til at se, det er kun deres bevægelse, der afslører deres position. Andre kan spottes tydeligt på grusvejen. ”Det er, fordi nogle har sløret sig med grene og buske, mens andre ikke har sløret sig endnu,” fortæller operatøren ved skærmen. Fjenderne på landjorden har ikke meget håb for at gemme sig, når først Pumaen bliver indsat over hovederne på dem. Om dagen kan de sløre sig med mos, grene og blade for at skabe illusionen om, at de er en del af naturen. Om natten er den straks værre, idet Pumaen har termisk kamera, og her er det næsten kun betonvægge på
et hus, der holder Pumaens skarpe øjne ude. At betjene dronen er operatørernes spidskompetence, og derfor er opgaver, som de tre operatører er ude på lige nu, en klar fordel, så de har mulighed for at gøre deres kompetencer endnu skarpere. ”Den her drone, som vi har med ude i dag, er en Puma AE. Det er et mirakelværk. Man kan ikke høre eller se den, hvis den er højt nok oppe,” fortæller Kamil. ”Det er en rekognosceringsdrone, hvilket betyder, at den er god til at observere og finde fjenderne – både om natten og dagen,” siger Kamil. ”For eksempel så havde vi en øvelse, hvor nogle enheder lå på linje i en skovkant,
27
og de var klar til at angribe. De tror selv, at de er gemt, men lige så snart den første træder ud på marken og væk fra gemmestedet, så har vi spottet dem alle sammen. Så melder vi tilbage om fjendtligt angreb, og enheden kan derefter forberede sig.” LUFTENS HELTE REDDER LIV Droner bliver mere og mere udbredte både i civile og militære sammenhænge. Der findes mange typer af droner i verden lige nu, men dem, som UAS-kompagniet arbejder med, er rekognosceringsdronerne, som skaber en klar fordel i en kampsituation. De kan nemlig indsættes for at indhente information om fjendens linjer både før, under og efter indsættelse. ”Fordelen ved at bruge droner i krig er, at man ikke behøver at sende soldater ud. I stedet for at køre mandskabet ud, som kan risikere engagement med fjenden, så kan vi overvåge og skabe overblik uden tab af mandskab,” fortæller Kamil om fremtiden med droner i Forsvaret. Kamil fortsætter: ”Jeg tror, at UAS har den største rolle i fremtiden. Hvis man kigger på det, der sker i Ukraine lige nu, så er droner hovedemnet. Jo længere vi kommer ud i teknologien, des færre
menneskeofre er der. Derudover ser vi oftest mere end piloter, så det kommer til at blive hele fremtiden, og det kommer kun til at spille en større rolle.” Dronerne er enhedernes måde at komme frem i terrænet på, uden at de behøver miste soldater på opgaven.
”I værnepligten fandt jeg ud af, hvor let det egentlig var at blive fundet, når der var en drone efter os. Det bliver lige pludselig lidt mere seriøst.” – UAS-operatør Kamil
Operatørerne på bakketoppen i Finderup øvelsesterræn har stadig nogle timer forude. Når soldaterne fra sløringskurset har gennemført deres opgaver, skal de tre operatører i Pirahnaen melde
tilbage til kursisterne og give dem feedback på deres sløring. Selvom der ikke er meget, der slipper væk fra Pumaens skarpe øjne, er der alligevel muligheder for at sløre sig for fjenden fra luften. ”Folk træner meget bedre, når vi er med på øvelsen. De skal nemlig tage øjne fra luften med i overvejelserne, når de slører sig,” siger Kamil med et smil. ”Det er fedt at være UAS-operatør, fordi man får lov til at se kamppladsen, som ingen andre, man får lov til at fordybe sig, og så arbejder man bare med nogle fede kollegaer.” n Lise Wenger Rosenwanger
Vil du gerne være UAS-operatør? Du skal have gennemført en basisuddannelse i Hæren eller Flyvevåbnet, og derefter skal du gennemføre en konstabeluddannelse eller sergentuddannelse. Når du er konstabel eller sergent, bliver du ansat i UAS-kompagniet, hvor de bruger et år på at uddanne dig. Som konstabel tilgår du funktionen kører, vognkommandør eller UAS-operatør i delingen. Alle funktionerne er operatører og uddannet på køretøjet. Som sergent kan du enten blive gruppefører eller efterretningsbefalingsmand. UAS-kompagniet er de eneste i Hæren, der flyver med PUMA AE og laver efterretning herpå. Det er deres spidskompetence, og derfor kræver uddannelsen også, at du er skarp og fokuseret. ”Det minder lidt om at tage et kørekort, hvor man til sidst skal igennem nogle prøver, der kan bestemme, om man har evnerne til at blive UAS-operatør. Det er et meget specifikt og komplekst system, så der er mange flyvetimer, men man får også lov til at fordybe sig og specialisere sig,” fortæller Kamil om uddannelsen.
28
HOROSKOPER
STJERNEPLIGTIG Lad sol, måne og stjerner fortælle dig, hvordan du kommer dig over værnepligtens ende.
Tyren 20/4 – 21/5
Tvillingen 22/5 – 21/6
Din nærhed med naturen har gjort dig godt i de sidste måneder, men solens vinkel med månen vil gøre dine aftrædelsessorger stærkere. Omring dig med dine bedste kammerater!
Vædderen 21/3 – 19/4
Merkurs bane i solsystemet fortæller dig, at dine drømme vil blive opfyldt. Bliv ikke utålmodig, for når Fisken krydser akse med Jorden, vil din fremtid være lysere end nogensinde før.
Fisken 19/2 – 20/3
Værnepligten har åbnet dig op, og solens position i solsystemet i maj måned gør dig ekstra opmærksom på de goder, som Forsvaret har. Husk at nyde din nyfundne selvsikkerhed med dine kammerater.
Vandmanden 20/1 – 18/2
Om du har valgt en fremtid i Forsvaret eller ej, så vil din vilje at dine budskaber nok skal komme frem. Månens form i midten af maj gør dig mere stærk. Udnyt det til planlægningen af afslutningsfesten.
Dine prioriteter har ligget i fremtiden, men lysten til at få det sidste ud af værnepligten med dine kammerater er blevet større i maj, fordi solen står vinkelret med jorden.
Krebsen 22/6 – 22/7
Stenbukken 22/12 – 19/1
Du har skabt en stor familie i værnepligten, og dine aftrædelsesblues vil være stærke. Lad stjernen Menkar guide dig, da den vil give dig tryghed til afslutningen på fire gode måneder.
Bliv ikke ufokuseret, bare fordi det kører for dig. Venus er tættere på stjernen Vega end nogensinde før, og det gør dig ekstra sårbar over for fejltagelser. Nyd den sidste tid, og stram ballerne.
Løven 23/7 – 22/8
Stjernebilledet Hvalfisken står i direkte bane med Pluto, hvilket gør, at dine lederevner er på sit højeste. Tag det med videre i Forsvaret, eller bliv formand for en klub i det civile. Lad ikke dine evner gå til spilde på den anden side.
Skytten 23/11 – 21/12
Skorpionen 23/10 – 22/11
Jomfruen 23/8 – 22/9
Jorden har krydset bane med Mars, hvilket betyder, at dine organiseringsevner har haltet. Jorden er fri fra banen nu, og dit skab står igen knivskarpt. Brug din genfundne gnist til at komme med den bedste idé til sidste stueeftersyn.
Vægten 23/9 – 22/10
Jupiter bryder sin bane med sin måne Metis den 20., hvilket gør, at du har mange muligheder efter aftrædelse. Vælg med omhu, og glem nu ikke, hvordan du folder en skjorte – hvem ved, måske får du brug for det.
I starten af måneden har samarbejdet haltet, fordi månen har været langt væk fra jordens atmosfære. Slap af, og ret op på fejl, så skal fællesskabet nok blomstre inden aftrædelse.
Selvom dit fulde fokus er din store fremtid i Forsvaret, så lad ikke kraften fra stjernen Polaris dulme dig i succesfulde tanker. Du har stadig brug for dine kammerater, og de har brug for dig!
29
KONKURRENCE:
Vind 4 Go-High billetter til Kragerup Gods klatrepark!
Tør du svinge dig op i 28 meters højde, få en uforglemmelig oplevelse og overskride dine grænser? Tag tre delingskammerater under armen, for nu har I mulighed for at få en af Danmarks fedeste klatreoplevelser. PRÆMIEN INDEHOLDER:
4 x BILLETTER TIL GO-HIGH SAMLET VÆRDI
1.400 KR. SÅDAN DELTAGER DU: • Følg SOLDATEN på vores facebookside eller Instagram-profil: @soldatendk • Like billedet med konkurrencen • Kommenter, hvilke kammerater du vil svinge dig i trætoppene med!
30
Værnepligtsrådet Tak for denne gang
V
ærnepligtsholdet FEB22 nær mer sig med ilmarch- tempo sin afslutning. For nogle betyder det en ny tilværelse som sergent-, konstabel- eller løjtnantselev, til vands, til lands og i luften, hvor rekrutchokket måske endda endnu engang kan blive en realitet. For andre fortsætter tjenesten, hvor husarene fortsat varetager de kongelige eskorter, garderne bevogter det danske lands slotte og palæer, mens de værnepligtige på Kongeskibet Dannebrog får det hele til at sejle. For de resterende træder de igen ind i den civile tilværelse, men denne gang med ret ryg samt venskaber og oplevelser i en korrekt pakket rygsæk. Uanset hvilken gruppe I tilhører, ønskes I alt held og lykke fremover.
To måneder fra nu vil jeres stuer blive beboet af nye værnepligtige, der endnu ikke kender til fjendemeldinger, løsskydningsforstærkere og de bedste tips og tricks til at opgradere en feltration eller få støvlerne til at skinne. De har basisuddannelsen foran sig og nogle tilmed øvrig blå tjeneste. Til den tid vil Værnepligtsrådet stadig varetage de danske værnepligtiges interesser med lige så meget engagement, som vi har gjort ved dette indkaldelseshold.
kan tage tid at implementere. Arbejdet med jeres forespørgsler, der fremlægges for os gennem talsmandsordningen, vil fortsætte, og Værnepligtsrådet håber, at tiltag som en ligestillet værnepligtigt snarligt vil blive indført. Værnepligten er god, men den kan altid forbedres, og det vil vi fortsætte med at arbejde på. Med det sagt, tak for denne gang! /Værnepligtsrådet 2022-I.
Hold FEB22 var holdet, hvor vagter blev ensrettet. Dette har været efterspurgt af hold forud for jeres tid. Derudover kom meldingen om, at der ikke længere var ammunitionsmangel. Det er dog vigtigt at have i mente, at sådanne tiltag
Værnepligtsrådet
FREDERIKKE KNUDSEN LIV-V/GHR AUG 2021 VPL-VR001@mil.dk
JESPER SCHMIDT IGR AUG 2021 VPL-VR002@mil.dk
PHILIP HORN IV/TRR AUG 2021 VPL-VR003@mil.dk
Kontakt VAGTTELEFON: 32 66 55 50
Vaernepligtsraadet
Værnepligtsrådet
MAIL: VPL-KTP-VAERNE@MIL.DK
Skrevet af Værnepligtsrådet
31
SÅ GÆLDER DET ALLE KRUDTUGLER, SPØGEFUGLE OG AKVARIEROTTER
I frit fald til nye højder og røverhistorier,
træd af!
Redaktionen går på brandvarm sommerferie og vender med fart over feltet tilbage til august.
@soldatendk
soldaten.dk
issuu.com/soldaten
/soldatendk
SOLDATEN
