FLYVEVÅBNETS VÆRNEPLIGTIGE
KAMPEKSERCITS
UNDER HEDE FORHOLD Med ét bliver luftrummet overdøvet af en dunkende, rytmisk lyd. Al samtale forstummer, og alles øjne vendes opad. En stor helikopter flyver direkte over hovederne på de værne pligtige ved Flyvevåbnet, som lige gør sig klar til dagens handlebaner, som fokuserer på kampeksercits.
VÆRNEPLIGTIGE SKYDER ILDKAMPEN I GANG En gren knækker under hans støvle. Han stopper brat op, og personen bag ham følger trop. De står helt stille et øjeblik mellem træerne. Lytter. Venter. Fjenden har endnu ikke opdaget deres position. Gruppeføreren kigger på den menige og giver tegn til, at de kan fortsætte op ad skrænten. Med lange skridt sætter han i gang igen med geværet sikkert foran sig. Han arbejder sig lydløst op ad skrænten. Han er nu i kravlende stilling, langsomt kommer han tættere og tættere på skræntens kant, lige indtil han har indsigt på fjenden, der står med ryggen til i en lysning i skoven. Gruppeføreren løber tilbage til resten af gruppen, så gruppen kan komme i stilling. Lige nu befinder vi os i øvelsesterrænet, der grænser op til Flyvestationen i Karup. For de værnepligtige ved Flyvestation Karup står dagen på kampeksercits. ”Jeg har rollen som LMG 2, så det er oftest mig, der spotter fjenden først. Og det var det også denne gang. Jeg ser, at fjenden går rundt uden våben, så det er ikke en farlig fjende for os. Så giver jeg tegn til at tage et kort hold, og gruppeføreren kommer op til mig for at høre om situationen. Jeg bliver derefter sat i en observerende post, så resten af gruppen kan komme i stilling,” fortæller menig Olsgaard. Han er 23 år gammel og er i anden gruppe i første deling. Ved
8
siden af ham sidder hans kammerat menig Bregnhøj. Hun er også 23 og i samme gruppe som Olsgaard. Hun stemmer i med Olsgaards fortælling om dagens føling med fjenden: ”Jeg har altid lige en lille hjertebanken, når det er en af de første gennemførelser. Man skal lige forholde sig til situationen igen, og man kan virkelig mærke, at nu bliver det spændende. Men det er lige, som det skal være.” Gruppen er kommet i stilling, og med ét lyder et kæmpe brag imellem skovens tætte træer. De værnepligtige, der alle ligger på skrænten med geværerne rettet mod fjenderne i lysningen, har engageret et ildoverfald, og dagens første kamp er skudt i gang. SAMMENHOLDET ER GROBUND FOR SEJR *Bang, bang, bang* lyder det fra skovbrynet til venstre for kolonnen af soldater. Gruppen reagerer hurtigt, stiller sig op i stående skydestilling og besvarer ilden. Gruppeføreren får hurtigt samlet til et delt spring, og de to hold springer fremad i skuddenes retning, mens de støtter hinanden. Da gruppen er kommet tæt nok på, går to af soldaterne tættere på for at fange de fjendtlige styrker i skovbrynet. ”Jeg synes, at vi klarede det udmærket. Der var lige noget med kommandoforplantningen på et tidspunkt. Man skal jo lige finde sin indre styrke frem, når man skal brøle ud over det hele. Det er vigtigt, at alle får kommandoen at vide,” fortæller Bregnhøj, der reflekterer over sin gruppes præstation på dagens kampeksercits. ”Vi har altid feedback lige bagefter, hvor vi får rettet op på de fejl, der kunne være.”
