SOLDATEN | 7. Udgave | 2021

SOLDATEN

DE VÆRNEPLIGTIGES MAGASIN

NR. 7 · OKTOBER 2021

HESTESKADRONEN:

VÆRNEPLIGTIGE SADLER OP TIL EN FORNEM OPGAVE PAINTBALLKONKURRENCE:

SIDE 10

INVITER HELE DELINGEN TIL BYKAMP SIDE 15

Livreddere fra luften REDNINGSHELIKOPTEREN TIL UNDSÆTNING

LEDER

Så er det op på hesten!

SLUTSPURTEN NÆRMER SIG Den sidste måned af værnepligten er lige om hjørnet, og hvis du trænger til lidt luftforandring efter søvnløse nattevagter i et dybt skyttehul, er du kommet til det rette sted. Denne udgivelse tager dig med på en rejse, der for en kort stund frigør dig fra feltens faste greb.

Uanset om du har gravet dig selv dybt ned i et hul, eller om du allerede er i fuld galop mod en fremtid i Forsvaret, er det vigtigt at sadle op til den sidste tid i trøjen: Den skal nydes i fulde drag! n Vi sætter tempoet op!

Leonora og Lise Journalister på SOLDATEN

Flyv med SAR-beredskabet, når de tager på hæsblæsende eventyr for at redde liv på side 12. Hvis du hellere vil ud på bølgen blå, kan du sejle med Marinehjemmeværnet, når de støtter politiets Breivik-øvelse på side 19.

Du kan også iklæde dig dit fineste puds og følge med, når HESK eskorterer dronningen på side 10. Mens hestene rider på geled, bliver traditionerne sat på spidsen, når du får et historisk indblik i dit og dine kollegaers baretmærker på side 6. Og inden startskuddet til slutspurten lyder, kan du lægge dig i overhalingsbanen ved at styrke dit vigtigste våben: viljen. Jægerkorpsets psykolog vil nemlig lære dig at træne din psyke, så du er klar til den allersidste prestur på side 29.

KONTAKT OS Leonora Frydensberg Sepstrup VPL-SOLDAT02@MIL.DK Tlf.: 32 66 55 54

Lise Wenger Rosenwanger VPL-SOLDAT01@MIL.DK Tlf.: 32 66 55 58

Gennemført FBU på hold AUG 20 v.

Flyvevåbnet i Karup

Gennemført HBU på hold FEB 21 v.

Trænregimentet i Vordingborg

Udgiver: Forsvarskommandoens Kommunikationsafdeling Holmens Kanal 9, 1060 København K Mail: vpl-ktp-soldaten@mil.dk Ansvarshavende redaktør: Anders V. Fridberg

2

Redaktion: Leonora Frydensberg Sepstrup Lise Wenger Rosenwanger Korrektur: Klavs Vedel Layout og tryk: Rosendahls a/s Oplag: 2.700

Copyright: Indholdet i SOLDATEN kan frit citeres med angivelse af kilde.

Artikler udtrykker ikke nødven­digvis kommunikationsafdelingens eller Værnepligts­rådets holdninger.

Følg SOLDATEN på på vores Facebook og Instagram @soldatendk

INDHOLD ARTIKLER

FASTE SIDER 02 Leder 04 Kort & Godt 08 Rekrutrådgivning 09 Side najne 15 Konkurrence - Paintball 18 Omskol dig selv 22 Sergentcitater 26 Feltspader 30 Værnepligtsrådet

12

Den flyvende ambulance

10

På sommertogt med HESK

19

06 Kend dit baretmærke 10 På sommertogt med HESK

24 Med lederskabet løbene i årene

Marinehjemmeværnet støtter politiøvelse

12 Den flyvende ambulance 16 Toiletpapir

28 Flagdag for Danmarks udsendte

19 Marinehjemmeværnet støtter politiøvelse

29 Træn din psyke som en jæger

3

Kort & Godt

O 202 NN 1 A

Foto: Henrik Gustafsson

Dragonerne tager sejren i konkurrence med infanterikampkøretøjer I uge 36 afholdtes den årlige konkurrence for infanterikampkøretøjer i Jægerspris. Jydske Dragonregiment, Garderhusarregimentet og Den Kongelige Livgarde deltog fra Danmark, mens der også var hold fra Holland og Estland, som deltog og repræsenterede de udenlandske samarbejdspartnere. Alle holdene skulle igennem forskellige discipliner, såsom udbedring af fejl på køretøjer, skydning med køretøjerne og identifikation af andre pansrede køretøjer. Det var et hold fra Jydske Dragonregiment, der stak af med sejren i konkurrencen.

Kilde: Forsvaret.dk

Søredningsøvelserne genoptages efter flere års nedlukning

Foto: Anders V. Fridberg

Forsvarets Search and Rescue-øvelse, som træner søredning for Søværnets enheder, har endelig fået lov til at sætte sejl ved Hvide Sande efter, at pandemien er ved at være overstået. Øvelsen hedder SAREX og bringer ikke kun Søværnets enheder ved 3. Eskadre og Kystredningstjenesten sammen, men træner også samarbejdet med andre enheder og myndigheder. Formålet er at træne enhedernes søredningsevner og kommunikationen til søs, når søfolk er i fare. Deltagerne øver blandt andet at hoiste personer til en EH101-helikopter, sejle med redningsfartøj i høj søgang og brand ombord på skibet.

Kilde: Forsvaret.dk

4

FORSVARETS UDDANNELSER

EN ANDERLEDES UDDANNELSESINSTITUTION OG ARBEJDSPLADS Med en gennemført værnepligtsuddannelse venter der mange nye uddannelser i Forsvaret. Du kan lige nu bl.a. søge uddannelserne herunder: UDDANNELSE

ANSØGNINGSFRIST

UDDANNELSESSTART

Sprogoffcer, Arabisk

08 DEC 2021

01 AUG 2022

Sprogofficer, Russisk

08 DEC 2021

01 AUG 2022

Flymekaniker

15 FEB 2022

01 JUN 2022

Kampinformationsgast

01 DEC 2021

28 FEB 2022

Kommunikationsgast

01 DEC 2021

28 FEB 2022

Læs mere om alle Forsvarets uddannelser på KARRIERE.FORSVARET.DK eller følg ”Forsvarets uddannelser” på 5

HISTORISK INDBLIK

BETYDNINGEN BAG DIN BARET Vil du kende betydningen bag det mærke, du bærer på din baret hver dag?

Bliv lidt klogere på historien her.

JYDSKE DRAGONREGIMENT Dragonerne bærer mærket med valgsproget “Fortes Fortuna Juvat”, som betyder: Lykken stå den kække bi. Under dette bånd er ni hjerter afbilledet, og ovenpå står en løve. I løvens favn er monogrammet C5, som henviser til den tid, da 3. Dragonregiment blev oprettet og Christian den femte regerede.

INGENIØRREGIMENTET Ingeniørernes afdelingsmærke trækker minder tilbage til skansearbejdet, hvor man anlagde skanser (jordvolde) til at forsvare sig i krig. Dette kan sidestilles med at grave en kampstilling, som er ingeniørernes speciale. Det symboliseres gennem den krydslagte pionerspade og ingeniørtroppernes daværende bevæbning: gevær M/1853. Øverst ses kong Christian 5’s gyldne kongekrone.

FLYVEVÅBNET Det kan ikke komme bag på mange, at flyvervingen symboliserer det forhold, at Flyvevåbnet (med lidt hjælp) kan flyve. Anvendelsen af en flyvervinge er en tradition, der stammer tilbage fra før Anden Verdenskrig, hvor Hæren og Søværnet havde hver deres eget lille flyvevåben. I 1950 bliver Hærens Flyvetjeneste og Søværnets Flyvevæsen lagt sammen til et selvstændigt flyvevåben med det enhedsmærke, der bæres på baretten.

EFTERRETNINGSREGIMENTET Nøglen på Efterretningsregimentets afdelingsmærke henviser til, at bæreren af mærket har adgang til oplysninger, og at der er tiltro til denne. Derudover er der afbilledet et lyn, som symboliserer energi og styrke. Ovenpå er der lagt en dobbeltrose med H.M. Dronningens kronede monogram i midten. Dobbeltrosen symboliserer, at noget er fortroligt efter det latinske Sub Rosa.

DANSKE ARTILLERIREGIMENT Danske Artilleriregiment sidder på posten for artilleri, og dette tydeliggøres i deres afdelingsmærke. Her er et lodretstillet kanonrør afbilledet, som er udsmykket med Christian 5.’s navnetræk. Udenom er der en åben krone.

Røret har tidligere mødt stor kritik for dets klodsede udseende, men er i dag ændret til en spinklere version.

6

SLESVIGSKE FODREGIMENT En lang sønderjysk historie ligger bag dette afdelingsmærke, hvori de to løver henviser til den tilknytning, der er til det sønderjyske og det slesvigske.

Sværdet leder tankerne tilbage til sagnet om tvekampen ved den tyske flod Ejderen, hvor det siges, at Uffe Hin Spage vandt Danmarks uafhængighed.

SØVÆRNET Søværnets værnepligtige bærer som de eneste ingen baret, men er i stedet forsynet med en sort kasket, hvorpå søværnsmærket er afbilledet. Selvom søværnsmærket har været benyttet siden 1800-tallet, blev den officielle udformning først fastsat i 1956 efter, at Søværnet i en årrække havde efterspurgt et mærke til at skabe samhørighed mellem nutid og datid i flådens historie.

FØRINGSSTØTTE­ REGIMENTET I Føringsstøtteregimentet er afdelingsmærket først og fremmest et symbol på kommunikation. De bål, som engang blev brugt til at sende meddelelser i krigssammenhænge, er afbilledet øverst. Lynene symboliserer elektricitet og muliggørelsen af telefoni og telegrafi, mens de krydslagte sværd tydeliggør regimentets tilknytning til Hæren.

DEN KONGELIGE LIVGARDE “Solen skinner altid på en garder” er et udtryk, der er kommet på baggrund af den Kongelige Livgardes “Sol”, som er Livgardens afdelingsmærke. Oven på solen er “enevoldskronen” afbilledet, som Frederik den 3. (Livgardens grundlægger) fremstillede til sin søn Christian den 5. Skriftbåndet beskriver Livgardens vigtigste opgave: “For konge og folk”.

GARDEHUSARREGIMENTET Gardehusarregimentet er oprindeligt et rytterregiment, og på mærket ses en hestemaske som tilknytning hertil. Ordene “In actis esto volucris” omringer hestemasken og oversættes til “Vær lysnar i handling” og betyder, at man som husar handler hurtigt, når det gælder. Udover tilknytningen til hesten symboliserer den pansrede hestemaske også de pansrede enheder, som det moderne kamptropregiment består af.

TRÆNREGIMENTET Oven på vognhjulet ligger rigsvåbnets kongekrone, som tydeliggør Trænregimentets relation til kongehuset. De to korslagte pistoler symboliserer Trænregimentets tilknytning til Artilleriet. Vigtigst af alt tydeliggør vognhjulet enhedens kerneopgave, nemlig at yde transport- og trænstøtte.

7

FORKLARING AF DET UFORKLARLIGE

Rekrutrådgivning Bag den glødende skrivemaskine sidder OS Tordenskrald, som efter mange år er gået tilbage til sine rødder i værnepligten, hvor han rådgiver menige i nød. Bandeord og vredesudbrud er nedtonet af redaktionen.

Kære OS Tordenskrald

KÆRE MENIG FORKLARINGSPROBLEM

Hver weekend støder jeg på den samme problematik, som gang på gang vækker irritationen i min ellers ret tolerante adfærd. Jeg har efterhånden været i Forsvaret længe nok til, at alle familiemedlemmer og kammeratskaber vil høre til mine værnepligtsoplevelser, og jeg er oprigtig glad for, at de interesserer sig for min hverdag.

Først og fremmest må jeg sige, at jeg er lige så uforstående som dine venner over for dit behov for at prædike om det højskoleophold, værnepligten efterhånden er blevet til. Jeg ser ingen grund til, at du skal fylde deres i forvejen forvirrede og civile hoveder med dine selvrealiseringsprojekter.

Problemet er dog det, at de simpelthen er ude af stand til at forstå, hvad værnepligten går ud på. Uanset hvor meget jeg forklarer dem om, hvad vi laver, ser de stadig lige forvirrede ud. Det er en helt umulig opgave at opnå deres forståelse for, hvad en SKYT-dag er, hvordan vi folder tøj hver dag, eller hvorfor det er så vigtigt, at man ikke taber våbengenstande.

Du er garanteret allerede i fuld sving med at tilklistre din Instagram-profil med samme selvprofilering i håb om at skabe en form for personlighedsindikator i en ellers leverpostejs-lignende civil livsstil. Der må jeg bare sige, at værnepligten i sig selv ikke er noget at blære sig med.

Og selv hvis du render rundt med en specialstyrkesoldat i maven, ville det klæde dig at gøre som de rigtige soldater: gro noget ydmyghed.

Jeg håber, at du kan forstå problematikken og frustrationerne bag, og at du på baggrund af dine mange års erfaring kan hjælpe mig til, hvordan jeg kan sætte mine civile venner ind i, hvad jeg går og laver. Så kan de forhåbentlig forstå, hvor fedt det er.

Frustrerede hilsner fra menig Uforstående

SEND DIT SPØRGSMÅL TIL OS TORDENSKRALD PÅ VORES INSTAGRAM @SOLDATENDK.

8

Du behøver hverken at promovere din relative korte tid i trøjen på sociale medier eller til dine civile kammerater.

I stedet for at prædike om, hvor ”fedt det er” (for at benytte dine egne ord), bør du i højere grad kigge indad, fokusere på dine enkeltkæmperfærdigheder og optimere. Måske du hellere skal bruge krudt på at vinde respekt hos dine rekrutkammerater end de civile skod, der alligevel ikke forstår, hvad det hele handler om.

BOMBESIKKER

Bombedragt EOD 10E Bombedragten er ammunitionsrydningstjenestens sikkerhedsudrustning, når der skal menneskelige kræfter helt tæt på tikkende bomber. Med ca. 30 kilos vægt er dragten konstrueret, så den kan modstå det tryk, der genereres af en bombe og eventuelle fragmenter, som bomben kan producere.

Dragtens rygskjold og frontplade er vinklet således, at trykbølgen vil bevæge sig op ad pladen og blive reflekteret væk, sådan at den ikke rammer hovedet og brækker nakken. Den tunge hjelm, hviler på dragtens krave og indeholder tilbehøret: luftpudesystem, høreværn og lamper, der kan justeres fra skærmen på venstre arm. Dragtens funktioner, herunder blæsermotoren, som er monteret i ryggen til at køle kroppen, kan styres af Voice Command. Den eneste kropsdel, som ikke er beskyttet af dragtens kelvar, er hænderne, som er nødsaget til at være frie for at bevare handlekraften, når bomberydderen skal afmontere en bombe.

Fakta: INDFØRSELSÅR: 2020 INDKØBSPRIS: ca. 250.000 kr.

ANTAL: 28 STR: small, medium, large, X-large DRAGTENS VÆGT: ca. 30 kg HJELMENS VÆGT: ca. 7 kg MATERIALE: brandhæmmende yderstof og beskyttelselag i kevlar YDERLIGERE FUNKTIONER: rygblæsermotor og Voice Command SCAN OG LÆS: BOMBE­RYDDERNE PÅ UD­RYKNING

Kilde: forsvaret.dk

Skulle bomben alligevel springe, er dragten brandhæmmende og kan klare at være omspændt af flammer i kortere tid. Dragten har ligeledes nødhåndtag ved skulderne, så robotten kan bjærge ammunitionsrydderen i sikkerhed. n

HESK TIL HEST

En skarp opgave for dronningen På pladsen bliver hestene med deres fine, dekorerede snekkertøj stillet op én efter én.

Der er både værnepligtige i galla- og stalduniform, som gør sig klar til dette års sommertogt.

Forberedelserne har været store, og spændingen sitrer mellem de deltagende.

Sommertogtet er en årlig begivenhed, hvor HESK eskorterer dronningen. ”Man ser frem til at udføre en skarp opgave for Hendes Majestæt Dronningen, komme i sit stiveste puds og vise, hvad vi kan bi­ drage med,” fortæller sergent Haltrup.

Hos HESK er der en konstant lærings­ cirkel, hvor de gamle lærer de nye op.

Menig Skive fortæller, at ”vi hjælper de nye. Vi har selv lige været der, og der rendte vi også rundt som høns uden hoveder og havde rekrutchok.”

”Jeg kom ind og tænkte, at nu skal jeg ikke have for mange store følelser indblandet. Men så gik der ikke ret lang tid, og så faldt man jo pladask for hesten,” fortæller menig Skive med et bredt smil.

10

Menig Skive er tredjestemmetrompeter og sidder på en af de hvide skimler, og fortæller om sin rolle i eskorten: ”Vi skulle til en prøve, og jeg ville ikke lade chancen gå fra mig. Så kom der en lyd ud i den anden ende, og jeg blev optaget.”

Sergent Haltrups familiære rødder i Esbjerg gør sommertogtet til en særlig begivenhed: ”At ride gennem Esbjerg er ligesom at være på hjemmebane. Det er noget helt specielt at udføre denne opgave i sin hjemby.”

”Hver onsdag rider vi byridning for at træne hestene. Der kan man ikke altid regne med, hvad der sker. Langsomt bliver de værnepligtige dygtigere og dygtigere til at styre hestene, og hestene lærer at gå i ruderne og reagere på uvante situationer, som en plastikpose, en ballon eller skrigende børn.” – Sergent Haltrup.

Menig Ølgod og hendes nye kammerater begynder hurtigt deres opgave på dagen for sommertogtet: ”Hesten vartes med gummistriglen, som køres rundt i cirkler. Vi bruger svampe til mulen.” Ølgod smiler stort: ”Det er fedt at vide, at man er en del af noget så stort.”

”Hestene skal være velplejede og vartet op. Rækkefølgen er således: min hest, min saddel og mig selv. Det handler om, at man først har styr på hesten, hestens udstyr og så til sidst, får man styr på sig selv. Det er hesten, der bærer det tunge læs,” fortæller sergent Haltrup. ”Der er flere, end jeg troede, som kommer uden noget kendskab til heste. De er så seje. De har brugt to måneder på det, som jeg har brugt hele mit liv på at lære,” fortæller menig Skive og kigger beundrende tilbage mod stalden, hvor hendes kammerater er.

”Jeg har redet siden, jeg var 10 år. Det er fedt at komme ind her, men det er også skræmmende, for jeg er slet ikke vant til, at det hele skal være så perfektionistisk,” fortæller 19-årige Ølgod, som kun har været ved HESK i tre uger.

11

DEN FLYVENDE AMBULANCE

JESPER HAR LIV I SINE HÆNDER Som en livredder fra luften, står helikopteren klar til at redde mennesker i nød døgnet rundt. Flyv med Jesper i den flyvende ambulance, når han ydmygt lufter tankerne om de liv, han har reddet.

”J

eg kan huske den første gang, jeg skulle samle en druknet person op,” fortæller Jesper, der var redder på helikopteren, før han blev førstetekniker. ”Jeg havde kun været et par måneder i tjenesten, da jeg skulle hente en mand, som var faldet over bord fra sin jolle. Han var stendød.” Fra helikopteren kan en wire sænkes, så redderen kan samle mennesker op fra havet og ombord på helikopteren, hvorfra lægen tager hånd om personen med assistance fra redderen. ”Havet har det med at tage tøjet af folk, så han lå der i bar overkrop og var så bleg, at man ikke var i tvivl om, at han var død. Det var en varm sommerdag, og jeg havde glemt mine handsker. Jeg kan huske, hvordan jeg på vej ned af wiren tænkte, at jeg nu skal røre ved en død person – uden handsker,” fortæller Jesper. ”Men når man er ved dem, går man i work mode og løser opgaven, som man har lært, uden at tænke videre over det.”

I VENTEPOSITION Jesper åbner dørene til sit midlertidige hjem i Roskilde Lufthavn og sætter sig ved det runde spisebord i det store køkkenalrum. Langsomt trisser de øvrige fem besætningsmedlemmer ned fra førstesalen og slutter sig til. Besætningen er på det sidste døgn af deres 72-timers vagt ved SAR-vagt. I løbet af de sidste to dage har vagten allerede været scramblet to gange: til Bornholm for at fragte et halvanden måned gammelt barn med RS-virus til Rigshospitalet og en redningsaktion for at lede efter en mand, som muligvis var drevet væk fra kysten.

12

SAR er den internationale forkortelse for search and rescue. Besætningens vigtigste værktøj til at løse eftersøgnings- og redningsopgaver er en EH-101 Merlin-helikopter.

To helt almindelige dagligdagsmissioner for det erfarne team.

Lige nu foregår alting i et roligt tempo.

På væggen hænger en stor hvid klokke, som kan alarmere når som helst. Så længe klokken forbliver tavs, er der ingen, der har travlt.

ET SYN, MAN ALDRIG BLIVER TRÆT AF ”Husk nu: Slow is smooth and smooth is fast.” Sådan afslutter BAF, som er far-

tøjschef og førstepilot, sin briefing for dagens træningsflyvning, inden besætningen går ind i hangaren, hvor EH101 Merlin-helikopteren står klar. Helikopterens rotor sættes i gang, og mens de roterende skygger på asfalten sætter farten op, overdøves al anden lyd. Over radioen lyder piloternes meldinger i en konstant ordstrøm, som for resten af besætningen forsvinder i den velkendte lyd af rotorens rytme, og helikopteren løfter sin vægt fra jorden. I kabinen er der sæder hele vejen langs helikopte-

rens vægge bortset fra den side, hvor en båre er slået op ad væggen, og et simpelt værktøjsudvalg af lægegrej står til rådighed ovenover. Jesper bevæger sig ubesværet rundt i helikopterens gennemblæste kabine og stiller sig så tæt på de åbne døre, at han kan stikke hovedet ud af kabinen for at nyde det bjergtagende syn af Danmarks landskab under fødderne på ham. Det er vist ikke et syn, man nogensinde bliver træt af.

Mød dagens besætning REDDER OG ANDEN­TEKNIKER: JONAS SAR-LÆGE: ROAR Roar er lægen om bord, og modsat resten af besætningen varer hans vagt kun ét døgn. Han står selvsagt for behandlingen af patienterne og sørger for, at de korrekte informationer videregives dertil, hvor patienterne skal afleveres.

Som redder er Jonas den, som hænger i wiren og sænkes i vandet for at hente folk. Han er lægeassistenten ombord, og når helikopteren er kommet sikkert hjem, assisterer han Jesper, som har det tekniske ansvar for helikopteren.

FØRSTEPILOT OG FARTØJSCHEF: BAF Som fartøjschef bærer BAF ansvaret for flyvningen og vagten. Han har den første kontakt med redningscentralen, når alarmen lyder, og planlægger - ofte i samarbejde med resten af besætningen – hvordan de bedst løser opgaven.

ANDENPILOT: HAR De to pladser i cockpittet på helikopteren er fuldstændig ens, og både første- og andenpiloten kan stå for at styre flyveren. Typisk starter HAR helikopteren op og sidder med kontrollen under flyvningen.

SYSTEMOPERATØR: BO Som systemoperatør er det Bos job at assistere piloterne i navigation, indtastning af flyvebaner, kommunikation med landjorden og under redningsaktioner er det ham, der sidder med de infrarøde kameraer og søger efter folk i terrænet.

FØRSTETEKNIKER OG TIDLIGERE REDDER: JESPER Jesper er førstetekniker og har baggrund som flymekaniker. Efter 15 år som redder og lægeassistent er det nu ham, som har det tekniske ansvar for helikopteren.

13

”Hvis Roar skulle give high-five til alle, hver gang han redder et liv, så ville han få ondt i håndfladerne.”

- Jesper di der er så mange følelser indblandet,” fortæller Jesper.

Roskilde Lufthavn er ét ud af de tre steder i landet, hvor der døgnet rundt står en SAR-vagt klar til at rykke ud, når der opstår nødsituationer.

EN VERDENSREKORD, MAN HELLERE VILLE VÆRE FORUDEN Efter dagens træningsflyvning stilles helikopteren tilbage i hangaren, og Jesper kontrollerer, at alt står klar til næste flyvning, som klokken dikterer. Når han vender tilbage til SAR-stuen, er det første, der møder ham, den mindevæg, som adskiller køkken og entre. Først for er et stort indrammet billede af 13 unge mennesker foran helikopteren, der minder Jesper om den rekord, han helst havde undværet. SAR-vagten er næsten hver dag med til at redde liv, men nogle dage er denne opgave lettere end andre. Katastrofen ved Præstø Fjord, som fandt sted den 11. februar 2011, hvor 13 efterskoleelever kæntrede i fjorden i et uvejr, var en af de sværere missioner. Da den første helikopter nåede frem, var de fleste af eleverne spredt, som var de kastet ud i fjorden, og havde ligget med hovedet under vand i næsten en time. ”Vejret var rigtig koldt, og vandet var kun 4 grader.

Jeg havde lige selv været nede og bade i forbindelse med en øvelse i Skrydstrup nogle timer forinden. Og så blæste det også rigtig meget,” erindrer Jesper. SelvMed en uddannelse som flymekaniker kan du søge om at blive redder på en SAR-helikopter.

Ansøgningsfristen for Flyvevåbnets flymekanikeruddannelse er den 15. februar 2022.

14

om alle eleverne var klinisk døde, da den første helikopter nåede frem, gjorde fire særlige forudsætninger det muligt at gøre det umulige: 1) En ekstra redningshelikopter var på Sjælland i forbindelse med et arrangement, 2) et vagtskifte på Rigshospitalet var timet, så der var ekstra bemanding til udredning, 3) de kolde vejrforhold skabte bedre forudsætninger for at genoplive eleverne, og 4) de tre SAR-vagthold formåede at finde samtlige elever tids nok til at genoplive alle 13 elever. Den dag blev der slået verdensrekord i at genoplive personer, som har været døde i længst tid. Men selvom Jesper normalt ser frem til at få luft under vingerne og gøre en forskel, var netop denne flyvning én, som satte præg på ham og de øvrige besætningsmedlemmer, der var med. ”Det var en mission, som de fleste af os gerne havde været foruden, for-

STORT ANSVAR PÅ FÅ KVADRATMETER Helikopteren er stor som en bus, men kan hurtigt blive fyldt op med patienter på bårer, ledsagere og lægefolk. Ligesom i en ambulance er der færre remedier og mindre personel til rådighed, og det er altafgørende, at redderen i samarbejde med lægen ombord får stabiliseret patienterne, indtil helikopteren når frem til hospitalet. ”Hvis Roar skulle give high-five til alle, hver gang han redder et liv, så ville han få ondt i håndfladerne,” fortæller Jesper og smiler til SAR-lægen, som netop er trådt ud fra træningslokalet og er på vej ned ad trapperne. Beskedenheden er ikke til at tage fejl af: ”Hvis ikke jeg gjorde det, var der sikkert nogle andre, der gjorde det,” fortæller han i et afslappet tonefald. For ham handler hverdagen i højere grad om fællesskabet og samarbejdet med kompetente kollegaer, end det handler om heroiske heltegerninger. n Leonora Frydensberg Sepstrup

Mellem klokken 07.00-22.00 er besætningen på et kvarters beredskab, og fra klokken 22.0007.00 har de en halv time fra scrambling. Alligevel er de i gennemsnit i luften på henholdsvis 9 og 14 minutter.

Konkurrence: Vind paintball for hele delingen!

Saml hele delingen, og gør klar til kamp, når I i samlet ildoverfald skal indtage Action Center Amagers paintballbane.

Magasinerne kan hver lades med 200 skud, inden I gør klar til delt spring fremad.

Skynd dig at deltage i konkurrencen, og indsaml klarmeldinger fra hele delingen!

SAMLET VÆRDI

KR. 11.000

SÅDAN DELTAGER DU I KONKURRENCEN • Følg SOLDATENs Facebook-side eller Instagram-profil @soldatendk • Like billedet med konkurrencen • Fortæl os, hvem du vil invitere med, hvis du vinder konkurrencen PRÆMIEN INDEHOLDER: 2 timers paintball på Action Center Amagers 900 m2 store paintballbane med 200 kugler til hver af dine delingskammerater!

15

S U S G G U F V Å I H P A L N T N

L A D E H Å N D T A G S M Å J Æ G

D N L Å S E S P L I T M L S N M U

S S N F J Y A R V B O A E E E U R

T I E G J Y H R A I P G B B K N L

Y T S L A G A R M Å T A O O D D Å

mundingshætte forskæfte

F I I G A S M U F F E Y S F S Y A

R K S L A G B O L T I S L L B I S

R O Y M P I Å T Æ M K N M N N G H

buffer

E F G A S R I N G E S I T T U N E

STIL SKARPT, OG FIND 20 VÅBENGENSTANDE:

A R K A R P R J L T S F G Y D S O

M S Å G J P I B E L I J Å D S H V

M K K A M V J A L V G E N R T Æ E

T F J I I O G P Æ Y D E Å Y K T P

H T F N H B U F F E R R E T K E N

Æ E A F T R Æ K K E R H U S E Æ R magasinfjeder

E Æ V S Æ K O L B E E D T H Y T D

KAN DU SAMLE DIT GEVÆR?

Du er på felttur, men er blevet væk fra din gruppe på en nattepatrulje og er nødt til at følge stien for at finde tilbage til jeres samlingspunkt. I et T-kryds støder du på to gruppeførere fra de andre grupper, hvor stien pludselig deler sig i to. De fortæller dig, at den ene vej fører direkte til jeres fjendes skjulested, og den anden vej fører til din gruppe, og at du får lov til at stille ét - og kun ét - spørgsmål til dem. Du ved fra de andre grupper, at den ene af gruppeførerne altid lyver, og den anden gruppefører altid fortæller sandheden, men du aner ikke hvem af dem, der gør hvad.

Hvilket spørgsmål vil du stille de to gruppeførere for at finde vej til din egen gruppe?

Tænk dig om!

RIV UD OG HÆNG OP!

TOILETPAPIR

FIND SVAR SCAN HER!

Når du alligevel sidder og triller tommelfingre på tønden, kan du udnytte de få minutters alenetid, du har, med SOLDATENs TOILETPAPIR. Riv ud, hæng op og fyld ud, men lad vær med tørre dig med det.

godt, g i s r e d e orber f n a m e jle.”

“Hvis ikk r man sig på at fe ede så forber

TEN SERGEN

S BEDST

E RÅD:

TEGN SELV Tegn her én figur, og lad næste besøgende tegne videre.

En nat under CBRN-øvelse, hvor der stadig blev anvendt CBRN-flyverdragter (bamsedragter), skyndte en presset menig Natteblind sig ind på delingens feltlatrin. Han skyndte sig en tand for meget og fik sat posen lidt løst i latrinet. Bamsedragten blev lynet hastigt ned til knæene, men hvad han ikke opdagede var hætten i dragten, som rullede bagover og delvist skubbede posen væk. Der blev vægtoptimeret og det, som hører til. Da den uvidende menig iklædte sig sin bamsedragt igen, overså han den finurlige overraskelse i hætten og fik dermed slynget en frisk omgang gødning lige i baghovedet på sig selv, idet hætten blev anlagt. De næste mange timer på øvelsen blev lange og ubarmhjertige.

Ikke andet end lort i hovedet

DEN HIDTIL BEDSTE FELTSPADE:

FIN D F EM F EJ L

17

KLASSIKEREN Til skavsår: Har du hørt, at mælkebøtter hjælper, når man brænder sig på brændenælder? På samme måde virker vaseline mod skavsår. Så hvis skaden er sket, og dit basis har gnavet sig vej forbi det første lag hud, så find vaselinen frem! Vaselinen kan nemlig både lindre smerten (en anelse) ved hudafskrabninger, da den fjerner den brændende fornemmelse og samtidig mindske risikoen for, at dit basis graver dybere...

DIG SE L LV O K

N

SELI LYNHURTIGE LYNLÅSE

FELTPUDSNING Til at vedle støvler i felten: Rygterne siger, at vaseline oprindeligt blev brugt til indsmøring af læder. Om det passer, tør vi ikke svare på, men når nu du alligevel ikke slæber læderfedt med i felten, kan du lige så godt bruge vaseline, hvis støvlerne pludselig trænger til en omgang!

18

E

L:

V

A

S

GNAVENDE BASIS

TI

OM

Til tør hud og læber: Det er selvfølgelig klassikeren - men ikke uden grund! Vaseline bliver nemlig ikke absorberet af huden på samme måde som mange andre cremer og læbepomader, men danner i stedet en slags beskyttende lag, som gør, at hudens naturlige fugt bevares.

Nu er det slut med sprækkede læber og tørre hænder i feltens efterårskulde.

Til vandafvisende lynlåse: Vidste du, at sømænd altid har en silikonestift i deres redningsdragt? I en skarp situation vil sømændene bruge denne til at smøre på lynlåsen, da det er med til at holde vandet ude. Vaseline skulle efter sigende have samme effekt!

GENSLØRINGSTIP Til at fjerne sløringscreme: Når der skal gensløres, kan det være meget rart at fjerne gårsdagens gamle, halvsmeltede og svedige sløringscreme først, men det er ikke altid en nem mission. Her kan vaseline passende hjælpe dig på vej. Hvis du smører et tyndt lag vaseline i ansigtet, kan sløringscremen nemlig nemt fjernes med papir, og du kan på ny male dit ansigt i grønne striber.

MARINEHJEMMEVÆRNET PÅ SKARP MISSION

Frivillige ildsjæle skaber vejen i Breivik-scenarie ”Selv en dårlig dag på vand er bedre end en god dag på land,” siger et besætningsmedlem.

De frivillige fra MFP (Maritime Force Protection) spejder ud mod Ungdomsøen, hvor politiet lige har lagt til kaj for at udføre en øvelse, der træner et Breivik-scenarie.

Martin og hans besætnings opgave er at bevogte området.

OPGAVEN FOR DE FRIVILLIGE Vandet sprøjter op imod den orangerøde gummibåd, som med ét går fra at være i topfart til at ligge helt stille. Solen er rød og farver resten af himlen, mens vandoverfladen er tæt på at være blikstille. Kun få bløde bølger dukker sporadisk op på saltvandsdybets overflade.

Vi befinder os i Øresund mellem København og Ungdomsøen – også kaldet Middelgrundsfortet. MFP 200 ligger klar med tre gummibåde til at udføre operationel sikkerhed og fri passage til øen i en politiøvelse, hvor de tager udgangspunkt

i et Breivik-scenarie. Øvelsen handler om, at en person skyder alt, hvad der bevæger sig på Ungdomsøen, og politiet indsættes med det samme for at uskadeliggøre gerningsmanden. ”Har du indsigt på kapsejladserne, der ligger derude,” spørger et besætningsmedlem og kigger over på Martin, som er flotillechef for MFP 200. ”Ja, jeg har godt set dem. Hav lige et godt øje på dem. De sidste par gange har de sejlet rundt om øen. Vi kan ikke have dem i vejen, når politiet kommer,” svarer Martin og giver et anerkendende nik. Han ven-

der straks båden og sejler mod Middelgrundsfortets kaj.

ET STOLT PROJEKT I HÆNDERNE Martin er en ildsjæl og med iver i stemmen, fortæller han om, hvordan han har været med til at starte MFP for 20 år siden. Det er en marinehjemmeværnsenhed, som beskytter skibe, der lægger til kaj i de danske havne. ”Der er ikke mange, der kan gøre, hvad vi gør. Faktisk er vi de eneste, der kan udføre denne form for havnebevogtning,” fortæller Martin med stolthed. Det er

19

ikke ubegrundet, idet hans enhed er en essentiel del af sikkerheden på havet. De er eksperter i at bevogte havneområder, og de spiller en vigtig rolle i politiets øvelse til søs.

MENINGSFULD FRITIDSAKTIVITET Så snart en uvedkommende båd dukker op med kurs mod fortet, sætter en af gummibådene af sted med de erfarne frivillige ombord. De skal konstant holde øjne og ører åbne, så de er klar til at genne sejlbåde væk, der er i vejen for øvelsen.

Et af besætningsmedlemmerne på gum­ mi­bådene er Therese. Hun er 25 år gammel og har været ved Marinehjemmeværnet siden juni 2020. ”Det er første

gang, at jeg er med på en øvelse med politiet, hvor vi udfører operationel sikkerhed. Det har været spændende og utrolig lærerigt,” fortæller Therese, der sidder på gummibådens kant. ”Opgaver som disse, og dem man generelt udfører ved MFP, kræver, at man kan tænke klart og er parat i enhver situation.”

Selvom dette er Thereses første opgave, hvor politiet er involveret, er det ikke den første ved MFP. ”Jeg er glad for at lave noget praktisk i min fritid ved siden af mit jurastudie og mit studiejob ved politiet,” fortæller hun og smiler. Hun har valgt Marinehjemmeværnet, fordi hun gerne vil lave noget, der giver mening, og fordi hun vil udfordres med praktiske opgaver.

Ifølge Martin er det også den rette enhed at befinde sig i, hvis man gerne vil have en fritidsaktivitet, der gør en forskel for en selv og for samfundet: ”Det kræver noget ekstra at være frivillig for MFP, da man både skal være fysisk og psykisk klar, samtidig med at man også har ekstra specialuddannelse. Her skiller vi os lidt ud, fordi vi har mere end de andre hjemmeværnsenheder.”

SAMMENHOLD, SPEJLBLANKT HAVVAND OG KØLIGE COLAER ”Så, nu kan jeg se dem komme derude,” siger et besætningsmedlem og rejser sig op i båden.

Han og de øvrige to gummibåde har i de sidste to ti-

Thereses 3 gode grunde til at melde sig til MFP 1. ”Sammenholdet. Det kan være det, man savner fra værnepligten, og jeg har fået venner på tværs af generationer.”

2. ”Du benytter det, du har brugt så lang tid på at studere, i praksis.

Det er en fed følelse.”

3. ”Man gør en forskel. Derfor er det en meningsfuld fritidsinteresse.”

Med en værnepligt har du allerede klaret grunduddannelsen i hjemmeværnets enheder. Er du interesseret i at blive frivillig ved MFP, så læs mere på https://www.hjv.dk/oe/MHV/blivmedlem/

20

mer cirklet omkring fortet og gjort passagen til øen fri for uvedkommende. I horisonten med byens høje bygninger og osende skorstene i baggrunden bliver en lille sort plet på vandet hurtigt større og større. Det er det sidste politihold denne aften, der skal igennem øvelsen, og selvom det er ved at være godt mørkt, er der stadig en enkelt stribe lys tilbage i horisonten.

Da speedbåden kommer til syne, ser man 10 politifolk klar med karabiner sigtet mod fortet.

På fortet høres skrigene fra momenter-

ne, der løber forvildet rundt, mens andre krammer om hinanden. Personen, der spiller Breivik, er stadig på fri fod, og politifolkene gør klar til at skabe sikkerhed, da speedbåden sejler ind til kajen.

En time senere sidder Therese på en bænk og nyder en kold cola. Breivik-momentet er nedlagt, og øvelsen er slut. ”Jeg bruger tre-fire timer om ugen ved MFP, og det er en fornøjelse, fordi vores fællesskab er så stærkt. Det bedste ved denne øvelse er at komme ud en torsdag aften med nogle mennesker, man godt kan lide, og samtidig være fysisk og psykisk aktiv,” fortæller hun begejstret. Det er tydeligt, at de frivillige i MFP 200 er stolte over det, de laver.

For denne MFP-enhed er aftenen slut. I en debriefing fortæller politiet, at de er tilfredse med deres opgaveløsning. Der er komplet mørke over fortet, og det er på tide, at de hårdtarbejdende frivillige vender hjem. Politiet har haft en stærk hjælpende hånd i dag, og Martin og hans enhed vil igen stå klar til at tjene i de danske farvande, når de orangerøde gummibåde næste engang skal på eventyr. n Lise Wenger Rosenwanger

21

SERGENTCITATER enig, m t f Kæ vist r e r å dit h t af d u k s t bleve vær. e g l g t ha med e

Tatoveringer?

Nej tak!

Man putter jo heller ikke klistermærker på en kampvogn.

Godt arbejde.

Spring bare over, hvor gærdet er gravet helt ned.

I JER R E G A PPER O T NU T S EN OG I M M A S D GÅ IN R T A D ME . DET E N E D HINAN INO! M O D IKKE

22

Menig, du har to hjerneceller, der begge kæmper om tredjepladsen.

Der er fandme mere energi i en vitaminpille, end der er i dig!

SG til deling: “Morgen 2. deling” 2. del til SG: “Godmorgen hr. sergent” SG: “Jeg sagde kraftedeme ikke, den ville blive god”

JEG HAR SET KONTINENTALPLADER BEVÆGE SIG HURTIGERE END JER!

, d a m s en Til aft ng, foldni itter, fr m o p e slatn r, og hvad e l l a d r e å… p dill e d n fi n a k u In

Det lyder fandme, som om I kaster en forbandelse, jer der sidder og hvisker omme i hjørnet.

Så kigger man op, når man går. Jorden bliver fandme ved med at være der!

e menig e d l i t t : Sergen assage p d n i inden cking u f n e at I er , k s u ine!”

“H k s a m nAid Kitche

TØV IKKE MED AT SENDE JERES BEFALINGSMÆNDS GULDKORN TIL VORES INSTAGRAM @SOLDATENDK. MEN HUSK: VI HYLDER IKKE DE GALE, KUN DE GENIALE!

23

LØJTNANTSELEVER PÅ VEJ TIL FØRINGSUDDANNELSE

MED LEDERSKABET LØBENDE I ÅRENE Solen står højt på himlen i Kulsbjerg Øvelsesterræn, og startskuddet er gået for de otte løjtnants­ elever. De er i gang med deres sidste øvelse i grundforløbet og klar til næste milepæl, som er føringsuddannelsen. De er målrettede og har alle en klar vision om, hvad en god fører skal kunne.

FIND DIN PLADS PÅ LEDERHYLDEN Mellem gule græsstrå og solens varme stråler er ottemandsgruppen ved Løjtnantsuddannelsen i fuld gang med at nærstudere hærkortene, som de har fået udleveret til dagens første post. Den er én ud af 12. Dette er afslutningen på den grønne tjeneste og et fem ugers langt grundforløb, som kan sammenlignes med basisuddannelsen, man bliver mødt af i værnepligten.

I gruppen møder vi Bex og Mulbjerg.

Bex er 22 år og har aftjent værnepligt ved Flyvevåbnet, og Mulbjerg er 26 år og har aftjent værnepligt ved Gardehusarregimentet på Bornholm. Det er tydeligt på dem begge, at de har valgt uddannelsen, fordi de har et dybt ønske om at være ledere. ”Man kan mærke, at man bliver uddannet som leder, idet vi allerede fra anden uge kørte vores eget stueeftersyn, og i felten er vi konstant på tur i rollerne som delingsfører og gruppefører,” fortæller Bex begejstret, idet hun tager geværet

24

over skulderen og sætter i gang til at følge gruppen. ”Man kan mærke, at de folk, der er her, er motiveret for uddannelsen.

Vi har alle søgt ind, fordi vi gerne vil være ledere. På den måde har vi alle et fælles mål, men vi finder hver især vores helt egen ledelsesidentitet.”

Det er første dag på denne tredagesøvelse, som består af både indretning af BSO, gruppens formationer og kampeksercits.

Løjtnantseleverne skal i de første to dage

igennem poster, som tester dem i blandt andet delt spring, orientering og signaltjeneste. Den sidste dag er en prestur, hvor de skal igennem en lang march.

Derefter starter føringsuddannelsen.

DU ER EN DEL AF HOLDET, NÅR DU ER EN GOD FØRER ”Vi har et rigtig godt læringsmiljø, fordi vi bliver behandlet som ligeværdige. Der er meget gensidig respekt, men det betyder også, at instruktørerne stiller høje

Løjtnantsuddannelsen ifølge NK kaptajn Leon Skovdal

”

Valutaen for os er den tid, man er i leder- og førerrollen, og derfor sætter vi løjtnantseleverne i disse situationer mest muligt og tidligst muligt.”

”

Du skal tage ansvar for dig selv og din gruppe – du kan ikke gemme dig i 11 måneder. Det er ikke en uddannelse, du får, men én du tager.”

”

Mentalt sker der en modning for den enkelte løjtnantselev.

Til udnævnelsen i juni, står de med rank ryg, selvtillid og en vished om, hvad livet skal bringe.”

”

Det er ikke noget, man går til med den ene hånd på ryggen.

Man skal være målrettet og fokuseret og have en forståelse for, at opgaven ikke kan løses alene.”

”

Løjtnantseleverne, der ikke skal på Hærens Officersskole (HO), får en kortidskontrakt på to år, som kan forlænges. Efter kontrakten udløber bliver man tilbudt en plads i reserven. De løjtnantselever, der tager videre på HO, ansættes varigt og bliver officerer af linjen.”

krav til os,” siger Mulbjerg bestemt. Han har en bachelor i idræt og har valgt at gå direkte til officersuddannelsen.

Selvom Bex skal være løjtnant, og Mulbjerg skal være officer af linjen, starter de begge i uddannelsen sammen. Men deres veje skilles ad, når løjtnantseleverne skal udføre deres opgave som delingsførere for et værnepligtshold, og de andre skal videre i officersuddannelsen til premierløjtnant. ”Man kan både være en fører og en leder.

I felten er man en fører. Det betyder, at man er en del af holdet. Man er en god fører, når man går forrest og træffer beslutninger. Man hundser ikke rundt med folk. Lederen skal have faglighed, være en rollemodel, og man skal kunne håndtere mandskabspleje. Det er sådan set en befalingsmands kerneværdier,” siger Mulbjerg, mens han raskt følger trop med resten af gruppen, der er på vej mod den næste post.

ET PERSONLIGT KRAV På Løjtnantsuddannelsen stilles der høje krav til de enkelte elever, men det er der også god grund til. Ifølge uddannelsens næstkommanderende kaptajn Leon

Skovdal skal ”en løjtnant være lyttende og tage eksperter med på råd i sine beslutninger. Men det er også en, der er i stand til at skære igennem, når det er nødvendigt - også selvom man er helt ny.

Det er en vanskelig balance.”

At være løjtnant kræver noget ekstra. ”Man skal have emotionel intelligens, for det handler om mennesker og fællesskab. Beslutninger skal træffes, og opgaven skal løses, selv når vi står i mudder til knæene, og det sner eller regner. Disse beslutninger skal være lige så gode, som hvis de havde været taget i solskin,” fortæller Leon videre.

Bex og Mulbjergs gruppe er hurtigt nået videre til den næste post. Selv i denne ottemandsgruppe, hvor alle har lederpotentiale, finder de plads til hinanden: ”Der er kun én, der kan bestemme ad gangen,” siger Mulbjerg, der begynder at tage basis af. Bex stemmer i: ”Vi ved nemlig alle sammen, at vi ikke når derhen alene.” De smiler begge stolt. Deres basis og gevær er lagt til højre ret, og de har stillet sig op ved siden af deres kammerater – klar til endnu en lektion i grundforløbet. n Lise Wenger Rosenwanger

25

”GODT-DET-IKKE-ER-MIG”-FORTÆLLINGER

Feltspader Historier fra de værnepligtige, som får sergenterne til at føle sig som pædagogmedhjælpere.

CBRN-(toilet)taske Delingen er i fuld sving med at oprette deres første BSO på første felttur, da menig Bogstavstro pludselig må foretage sig en overspringshandling af nødvendig karakter; det er blevet tid til hans første møde med feltbesørgelse. Menig Bogstavtro når hverken at spørge delingskammerater eller befalingsmænd til råds forinden denne førstegangsoplevelse, men må tage sagen i egen hånd. Han udser sig et skovstykke i tilpas afstand til delingens halvfærdige BSO, og sætter sig til rette mellem grantræerne. Netop som missionen er fuldført, slår det menig Bogstavtro, at han ikke ved, hvad han skal gøre med hans nylagte afføring. Pludselig kan han genkalde sig sergentens stemme under feltøvelsens befaling: “Husk nu, al skrald på manden.” Han studser over ordene et øjeblik, inden han kommer til en konklusion om at samle hans efterladenskaber op efter sig for at efterlade gerningsstedet ryddeligt. Med meldingen “altid på manden” rungende i hovedet, ender den fyldte pose i menig Bogstavtro’s CBRN-taske. Posen fra toiletbesøget når at ligge og varme i menig Bogstavtro’s taske i 10 lange minutter, før hans kammerater kan forklare ham, hvor hans afføring hører til.

At pisse på senior Patruljeøvelsen falder på årets varmeste dag, da menig Vandladning og hans buddy-makker er udnævnt til spejdere, som skal indhente informationer til resten af gruppen. De når akkurat til første observationspost, da menig Vandladning bliver så tissetrængende, at han ikke ser nogen anden udvej end at tømme blæren i nærmeste busk.

De to spejdere fortsætter missionen i stilhed, inden de vender retur til delingens samlingspunkt. Da de møder senior for at modtage feedback, bliver de mødt af en lugt, der kun kan sammenlignes med pissoirlugten på festivalers tredjedag. Det viser sig, at menig Vandladning ikke kun har gødet busken, men tilmed vandet senior, som har ligget på lur i selvsamme busk med henblik på at kontrollere de to spejderes kompetencer. Resten af øvelsen er der ikke meget snige-snige over senior, der kan lugtes lang tid før, han kommer til syne. Det kostede menig Vandladning en skideballe af rang - ikke fordi han havde badet senior i pis, men af den taktiske årsag, at man aldrig tisser på en observationspost, da punktet dermed kan blive afsløret af fjenden.

HAR DIN BUDDY-MAKKER VÆRET UHELDIG I TJENESTEN? SÅ TØV IKKE MED AT SKRIVE TIL VORES INSTAGRAM @SOLDATENDK, OG FÅ DEN TRYKT I BLADET HELT ANONYMT.

26

Søvnige reflekser Under fuldmånens skær ligger delingen på lur, inden der skal iværksættes et bagholdsangreb på tre køretøjer. Delingen holder vejret i lydløshed og afventer spændt deres første angreb i delingsramme. Lyset fra tre køretøjer kommer til syne i horisonten, da nattens stilhed brydes af et brøl. Pludselig kan den ene gruppe høre Menig Syvsovers snorken. Hans siddemakker handler hurtigt, og skynder sig at ruske i den sovende menig. Det skulle hun aldrig have gjort. Menig Syvsover bliver så forskrækket, at han flyver op fra sit skjulested, og stormer direkte ud i delingens SILD. “STØT STØT” lyder kommandoen fra delingsføreren, som igangsætter angrebet mod køretøjerne, der har nærmet sig delingens skjulested. I bar forskrækkelse af de mange skud, falder Menig Syvsover pladask ned på buffen. Mens han prøver at få hold på, hvad der er op og ned, kommer hans gruppe ham heldigvis til undsætning, og springer op til ham. Forvirringen sidder stadig i den nyvågnede menig, men gruppen formår alligevel at få ham med på deres delt spring fremad. Sidenhen fik han lov til at høre meget for hans sovende enkeltkæmperreflekser.

Kunsten at skynde sig langsomt Tusmørket omringer delingen, som er i færd med at forsvare deres BSO fra skyttehullerne, da “ALARM OPBRUD” bliver kommandoforplantet mellem de menige. Menig Kluddermor tænker ved sig selv, at han nægter at være sidstemanden, og han kæmper derfor en brav kamp i forsøget på at være den første til at have pakket sine stumper sammen.

Stærkt går det, og menig Kluddermor kaster basis, rygsæk og gevær ind over sig for at stille parat til at forskyde til næste punkt, da han pludselig opdager, at han er ude af stand til at bevæge sig. I kampens hede har menig Kluddermor formået at vikle sig så meget ind, at begge arme er taget til fange under de mange remme. Gruppeføreren må komme den menige til undsætning, og udrede de knuder, som den menige har sat sig selv i. Flere og flere fra delingen får pakket deres tasker sammen, og stiller klar, mens gruppeføreren fortsat kæmper for at løsne menig Kluddermor fra remmenes stramme greb. Også delingsføreren må træde til for at vikle den hjælpeløse menige fri. I fællesskab kommer de omsider knuderne til livs, og menig Kluddermors gruppe må sætte tempoet op til ildmarch, for at indhente resten af delingen. Menig Kluddermor lærte efterfølgende at skynde sig langsomt.

27

DANMARKS UDSENDTE

FLAGDAG FOR

EN HYLDEST TIL DEM SOM KÆMPER

I sensommersolen står 2000 soldater i uniformer og catcher op med hinanden, mens Dannebrog flagrer over Christiansborg i København. ”Velkommen hjem, du”, ”godt at se dig” og ”kan du huske dengang…” kan opsnappes fra brudstykker af samtaler, der breder sig blandt soldaterne, før de stiller klar til paraden. Kalenderdagen er den 5. september, og er markeret som en hyldest til alle de soldater, som netop nu står klar på geledder, der fylder hele pladsen. Fælles for dem alle er, at de indenfor de sidste to år har været udsendt til verdens brændpunkter med det danske flag på skulderen for at kæmpe for danske værdier. ”Til hverdag er de seks missioner, som jeg har i rygsækken, gemt væk på harddisken,” fortæller major Morten fra Ingeniørregimentet i Skive, som netop er kommet hjem fra NMI NATO-missionen i Irak, ”For mig er flagdagen en særlig dag og samtidig en god anledning til at stoppe op og mindes.”

28

MILITÆR MENTALTRÆNING

Et mindset for krigere Når Jægerkorpsets aspiranter skal trænes, er det ikke kun fysikken, der er i fokus. Du kan opnå mental rubusthed, når militærpsykologen Uffe lærer dig hans stærkeste redskab indenfor mentaltræningsteknik: Big4.

1

Visualisering: Forestil dig, at du lykkes med en opgave

Du kan selv lære dig teknikker til at håndtere stress. Big4 er Militær Mentaltræning, som hjælper dig med at regulere dit spændingsniveau og fastholde motivationen for og fokus på opgaven. Det første element handler om at skabe konkrete forestillinger. Dine forestillinger er med til at skabe en positiv og negativ effekt på kroppen. Når du er på en march, kan du visualisere, at du lykkes med den. Du kan også tænke tilbage på en god relation, der giver dig en positiv effekt i kroppen.

3

Vejrtrækning: Tag en dyb indånding

Vores åndedrag har meget med vores fysiske velvære at gøre. I situationer, hvor vi oplever high arousel (er meget nervøse eller overspændte), kan vi risikere at hyperventilere. Du kender det måske fra en vandpassage, hvor vandet er meget koldt. Her skal du arbejde med din vejrtrækning.

Uffe bruger denne teknik ved Jægerkorpset: Tæl til fire, mens du tager en dyb indånding nede fra maven. Hold det inde, mens du tæller til tre, og pust langsomt ud, mens du tæller til seks. Tæl til to, og start proceduren forfra.

”

Værdier kan holde dig på ret kurs. De er som et fyrtårn. Man kan sigte efter dem, når man er i et stormvejr.

2

”

Mit bedste råd til at opnå mental robusthed er at træne det på daglig basis.

Indre dialog: Vær opmærk­som på, hvordan du taler til dig selv

At tale med sig selv giver mere mening, end du måske lige går og tror. Din indre dialog kan være essentiel for den måde, hvorpå du håndterer situationer. Når du har accepteret de negative tanker, som kan opstå i pressede situationer, kan du starte en positiv og konstruktiv indre dialog. Her foreslår Uffe, at du forestiller dig en god kammerat fortælle dig, at du nok skal klare det, og at mange andre før dig også har gennemført.

4

Målsætning: Målsæt dine mål

Det sidste element i Big4 handler om at sætte opnåelige mål og bryde udfordringer ned til håndterbare delmål. Du kan fx dele en 20 km march op i fem dele, så du har nået et mål efter hver fjerde kilometer. Det betyder også, at du har en forståelse for, hvordan du kommer til dit mål, og at det nødvendigvis ikke bliver rart hele vejen igennem. I sin psykologi underviser Uffe i flere huskeord, hvor SMART er ét af dem. Det står for: Specifikt, målbart, attainable (opnåeligt), relevant og tidsafgrænset. Det hele handler om, at dit mål er muligt.

LÆS MERE OM UFFES MENTALTRÆNING HER

29

En guide til din sikkerhed: HØREVÆRN SIKKERHED FREM FOR ALT Sikkerhed er et af de vigtigste punkter at have styr på på skydebanen. Har du ikke styr på det, kan det hurtigt gå meget galt.

Hvad de færreste skænker større tanker, er den personlige sikkerhed i form af høreværn. Alle får høreværn udleveret, alle bruger dem, når de skal bruges, men kun én person har ansvaret for at sætte dem i ørerne. Det er dig selv. Og hvis dette gøres forkert, kan det give permanente skader på hørelsen. Specielt når det handler om lyde med volumen som på en skydebane. Med det in mente kan du spørge dig selv: ”Har jeg styr på, hvordan jeg bruger de udleverede høreværn?”

Hvis du kan svare ja til spørgsmålet, bør du alligevel læse vores høreværnsguide, for på trods af, at høreværnene sidder i dine ører, er det ikke sikkert, at de overhovedet virker.

DE GULE ØREPROPPER De gule ørepropper bør højest rulles sammen og puttes i øret fire-fem gange, hvorefter de skal udskiftes. Det skyldes, at øreproppernes evne til at folde sig ud bliver dårligere efter hvert brug.

FALSK FØLELSE AF TRYGHED Som høreværn får du enten udleveret gule ørepropper eller SureFire EP5-ørepropper. Fælles for begge er, at de, når de bruges korrekt, har en god dæmpningsgrad for støj og høje lyde. Det kræver den helt rigtige teknik at isætte høreværnene korrekt. Man kan derfor nemt komme til at sætte dem forkert i. Resultatet bliver for mange en falsk følelse af tryghed, hvor man kan føle sig beskyttet uden egentlig at være det. På denne side kan du læse, hvordan man sætter de udleverede ørepropper i, så du kan sikre dig mod høreskader.

DE SORTE SUREFIRE-ØREPROPPER Allerførst skal du være sikker på, at du har fået udleveret den korrekte størrelse af de sorte SurFire-ørepropper. Hvis du ikke kan få dem til at sidde ordenligt, har du formentlig fået en forkert størrelse. I så fald skal du gå på depotet og få dem byttet til en rigtig størrelse.

Scan QR koden for at læse mere om de udleverede høreværn

SÅDAN ISÆTTES ØREPROPPEN 1. Øreproppen rulles med fingrene. Hænderne skal være rengjorte for at forebygge infektion i øregangen. Evt. med håndsprit, hvis man er i felten.

2. Øret trækkes op og bagud for at gøre plads til øreproppen. Øreproppen sættes ind i øregangen, så enden af øreproppen flugter med udmundingen af øret.

3. Hold øreproppen på plads med en finger, mens den udvider sig. Dette tager omkring et minut. Hvis ikke du holder den længe nok, kan det ske, at øreproppen hopper ud.

SÅDAN ISÆTTES ØREPROPPEN 1. Øreproppen indsættes med låseringen orienteret bagud. Den sættes i, indtil den bagerste gummiring lukker tæt med ørekanalen. Låseringen placeres efterfølgende i den konkylieformede fordybning i øret.

2. Ørepropperne kontrolleres ved at klappe kraftigt. Hvis støjen er reduceret hørbart, er de isat korrekt.

3. Øreproppen tages ud ved at dreje den, indtil forseglingen brydes.

Kilde: Forsvarsministeriets Center for Arbejdsmiljø

30

Af Værnepligtsrådet

Værnepligtsrådet Nordisk samarbejde Værnepligten i Danmark, Norge, Sverige og Finland er langt fra ens, men har stadig mange ligheder. Et af lighedstrækkene er, at de nordiske lande alle har hver sit værnepligtsråd, der repræsenterer de værnepligtige. Værnepligtsrådet har derfor et tæt samarbejde med resten af Nordens råd, hvor vi bl.a. udveksler erfaringer med hinanden. Dette kan både foregå i form af møder, konferencer eller mailkorrespondance, og det er altid givende at samarbejde, da det giver mulighed for at sparre med hinanden. Værnepligtsrådet er især blevet inspireret af Sverige og Norges kønsneutrale værnepligt, hvilket vi igennem vores samarbejde har erfaret har haft en positiv effekt. Værnepligtsrådet vægter derfor det at bevare og ikke mindst fremme samarbejdet med de nordiske lande som en stor prioritering.

Vidste du, at..

Finland har over 20.000 værnepligtige årligt

Vidste du, at..

Vidste du, at..

i Norge bliver bå de mænd og kvinder indkaldt til forsvarets dag?

værnepligten i Sverige blev sat i bero i 2010, men genindført i 2018 grundet manglende rekrutteringsgrundlag og et større trusselsbillede.

Dit Værnepligtsråd

SOFIE RIMFORT Føringsstøtte­regimentet FEB 2021 32665551, VPL-VR001@mil.dk

DANIEL HJORT Efterretningsregimentet AUG 2020 32665552, VPL-VR002@mil.dk

SEBASTIAN BRACKEN Ingeniør­regimentet AUG 2020 32665553, VPL-VR003@mil.dk

Kontakt

Følg os på Instagram @vaernepligtsraadet

Vagttelefon: 32 66 55 50 Mail: vpl-ktp-vaerne@mil.dk

Facebook: Værnepligtsrådet

Adresse: P. Løwenørnsvej 5 1439 København K

Instagram: @vaernepligtsraadet Hjemmeside: www.vaernepligtsraadet.dk

Af Værnepligtsrådet

31

ER DET DIG, VI LEDER EFTER?

Bliv journalist på SOLDATEN Som SOLDATENs næste journalist kommer du bag Forsvarets linjer, og er med til at gå et spadestik dybere, når forårets udgivelser skal graves frem.

VI FORVENTER, AT DU: • Har flair for at skrive og tage billeder • Er samarbejdsvillig og social • Har god situationsfornemmelse • Er værnepligtig lige nu

ANSØGNING SENDES TIL VPL-VR004@MIL.DK

@soldatendk

ANSØGNINGENS INDHOLD: • En skriftlig motiveret ansøgning • Dine 6 bedste billeder • Et bud på en artikel til bladet • Navn, MA-nummer og tjenestested ANSØGNINGSFRIST SØNDAG DEN 31. OKTOBER 2021

soldaten.dk

issuu.com/soldaten

PRAKTISK INFO • Du ansættes på værnepligtslignende vilkår fra den 1. december 2021 til den 31. maj 2022 • Du producerer 4 blade sammen med en kollega • Du har kontor og værelse med havudsigt på Marinestation København

LÆS MERE PÅ SOLDATEN.DK/JOB /soldatendk

SOLDATEN