SOLDATEN | 4. Udgave | 2023

LEDER

MÅLSTREGEN ER INDEN FOR RÆKKEVIDDE … og værnepligten skal nu stå sin prøve!

Inden længe skal du træde din værnepligt af, så husk at nyd dit sidste spring i mudderpølen. De sidste fire måneder er fløjet afsted, og det kan virke surrealistisk, at din tid i trøjen snart er fortid. Nyd de sidste stueeftersyn og kompagniløb fredag morgen med tarvelige tømmermænd. For selv den mest trælse opgave vil du komme til at savne.

I dette magasin kan du gøre dig klogere på en karriere i Forsvaret. Hvis sløring og lange feltture hænger dig langt ud af halsen, så læs med på side 11, hvor soldater fra Hæren og Flyvevåbnet får en hurtig og effektiv omskoling til Søværnet. Derudover kan du få et unikt indblik i, hvordan Frømandskorpsets elever bliver uddannet under et intensivt og hårdt program på side 6.

Ønsker du at tage arbejdspladsen til nye højder, så får du et eksklusivt indblik i flere forskellige uddannelser og karriereveje i Helicopter Wing på side 20. Sidst, men ikke mindst, kan du på side 16 følge med på sidelinjen, når kommende Sirius-patruljeførere på forskolen bliver uddannet til at klare sig selv, når det arktiske klima viser sig fra sin mest barske side.

Vi håber, at du har fået skabt de bedste minder, dannet de bedste relationer, og ikke mindst er blevet meget klogere på dig selv,

KONTAKT OS

Sarah Sønderhøj Stub Petersen

VPL-SOLDAT01@mil.dk

Tlf.: 32 66 50 23

Gennemført HBU på hold FEB 22

v. Føringsstøtteregimentet i Fredericia

Caroline Amalie Dittweiler

VPL-SOLDAT02@mil.dk

Tlf.: 32 66 55 54

Gennemført SBU på hold AUG 22

v. Søværnet i Frederikshavn

Sanshiro Frederik Komatsu Kræmmer

VPL-SOLDAT03@mil.dk

Tlf.: 32 66 55 58

Gennemført HBU på hold AUG 22

v. Gardehusarregimentet i Slagelse

og hvad du faktisk kan. Uanset om du overgår til anden tjeneste eller til civil, ønsker vi dig al held og lykke i fremtiden.

Tak for nu! n

Caroline, Sanshiro & Sarah Journalister på SOLDATEN

Udgiver: Forsvarskommandoens Kommunikationssektion

Holmens Kanal 9, 1060 København K

Mail: vpl-ktp-soldaten@mil.dk

Ansvarshavende

redaktør: Anders V. Fridberg

Redaktion:

Sarah Sønderhøj Stub Petersen

Caroline Amalie Dittweiler

Sanshiro F. Komatsu Kræmmer

Korrektur: Klavs Vedel

Layout og tryk:

Stibo Complete

Oplag: 2.100

Bagsidefotograf:

Sofie Gawinski Lindholm

Copyright:

Indholdet i SOLDATEN kan frit citeres med angivelse af kilde.

Artikler udtrykker ikke nødvendigvis kommunikationsafdelingens eller Værnepligtsrådets holdninger.

Følg SOLDATEN på vores Facebook og Instagram @soldatendk, samt vores

Youtube: SOLDATEN

Basisomskoling til Søværnet

Sirius forskolen: Du bliver meget mere end en patruljefører

20 Vejen ind i Helicopter Wing

Frømandskorpsets

Kort & Godt

Finland budt velkommen i NATO med klapsalver

NATOs fødselsdag den 4. april blev fejret med parade på Kastellet, hvor det nye medlem Finland, blev budt velkommen af de fremmødte. Der var cirka 25 repræsentanter fra NATO-landenes ambassader på Kastellet i København, hvor Danske Veteraner afholdt den årlige parade på Forsvarsalliancens fødselsdag. Fra Finland deltog viceambassadør Rae Lescelius, som naturligt var centrum for både taler, gratulationer og klapsalver efter Finlands optagelse i NATO.

Årets æresgæst var chefen for Forsvarsstaben, generalløjtnant Kenneth Pedersen, der både på engelsk og dansk understregede NATOs betydning i den nuværende sikkerhedssituation.

Efter kransenedlægninger og afspilning af NATOs hymne uddelte Kenneth Pedersen medaljer til 11 veteraner som anerkendelse for deres indsats for veteranernes vilkår.

Kilde: Forsvaret.dk

Nordmænd skal flyve danske Seahawkhelikoptere

I slutningen af marts blev der etableret en aftale om et nyt samarbejde mellem Danmark og Norge. Aftalen styrker samarbejdet mellem det danske og norske flyvevåben om de skibsbaserede MH-60R Seahawk-helikoptere. Det betyder i første omgang, at norske helikopterbesætninger og flymekanikere kommer til Danmark, hvor de skal indgå i Eskadrille 723 på Flyvestation Karup, hvor de maritime helikoptere hører hjemme, og ved Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Samarbejdet er kommet i stand på baggrund af, at Norge har truffet politisk beslutning om at opgive deres NH90helikopterkapacitet.

Danmark og Norge har i forvejen et tæt samarbejde på lignende områder, blandt andet omkring drift og udvikling af F-16-kampflyene og på tværs af værn i NORDEFCOsamarbejdet, Nordic Defence Cooperation.

Kilde: Forsvaret.dk

Fotograf: Monica Bell Sass

Fotograf:

Lars Bøgh Vinther

Læs mere om alle Forsvarets uddannelser på KARRIERE.FORSVARET.DK

FRA CIVIL TIL FRØMAND

Bliv klogere på Elevskolen ved Frømandskorpset, når afdelingschefen med ansvaret for Elevskolen samt to nuværende elever sætter ord på uddannelsen, og hvad de har været igennem.

“JEG KOM FRA CIVIL UDEN EN MILITÆR BAGGRUND”

Solen har netop brudt vandets horisontlinje, og 11 frømandselever står klar til dagens program. De trætte og udmattede øjne er til at ane bag den helt sorte sløring, for eleverne har ikke fået mere end et par timers søvn i løbet af natten. To af eleverne er 1 og 19. Elev 1 har ingen militær baggrund og kommer direkte fra civil.

“Jeg er kommet ind i Frømandskorpset uden nogen erfaring, hvor vi alle er blevet bygget op fra bunden,” fortæller elev 1. Elev 19 har været i Forsvaret i fem år, hvor fællesskabet trak i ham. “Vi arbejder i de her små hold, og så er vi virkelig afhængige af hinanden, hvilket skaber et enormt stærkt bånd,” fortæller elev 19.

Elev 1 og 19 har trænet op til Frømandskorpset i løbet af det sidste halvandet år for at kunne stå i bedst mulig form og mindske risikoen for skader. Dog er de begge overraskede over, hvor meget det mentale aspekt fylder. “Under optagelsesugen var der nogle, som var meget større, stærkere og hurtigere end en selv, men de

er her ikke mere. Her gik det virkelig op for mig, hvor stor en del det psykiske spiller i arbejdet,” fortæller elev 19.

“DEN HER UGE ER UALMINDELIG HÅRD”

Ugens program har stået på kampsvømning, hvor eleverne lærer om teknikker og metoder. Kampsvømning handler om at transportere sig i vand og komme til og fra en given lokation med fuld oppakning -herunder rygsæk. Metoden lyder på at ligge på ryggen og sparke med finnerne, hvor rygsækken bliver trukket efter dem for at give mindst muligt vandmodstand.

“Den her uge er ualmindelig hård. De er i vandet hele tiden, og vandet er meget koldt. Så de bliver godt presset,” fortæller Butler, afdelingschef med ansvaret for Elevskolen, hvortil han supplerer: “Det

er i denne uge, at eleverne for alvor finder ud af, om det er det her, de vil. For en frømand bevæger sig meget i vand eller i det kystnære miljø.”

“De skal lære at svømme, og det er i og for sig ikke svært, men når de først får de tunge og store finner på, kan det give nogle udfordringer,” fortæller Butler. Udover at lære at manøvre rundt med finner skal de i denne uge også lære at finde vej, mens de ligger på ryggen og svømmer. Samtidig bliver de i denne uge også trænet i at komme taktisk i land, så risikoen for at blive opdaget er minimal.

SPRINGBRÆTTET TIL SPECIALOPERATIONSSTYRKESOLDAT Ud af de ca. 200 ansøgere til Frømandskorpset er det blot ca. 20 elever, der kommer igennem optagelsesforløbet og der-

“Det mentale spiller en overraskende stor rolle i det her arbejde”

– Elev 19, nuværende elev på elevskolen

Eleverne starter dagen ud med morgentræning langs vandet.

En del af dagens træningspas foregår langs vandkanten i deres tørdragter.

fra kan starte på elevskolen. Elevskolen er fordelt på 34 uger, hvor hver uge har fokus på et bestemt område. Inden Elevskolen bliver eleverne over fem uger omskolet til den maritime tjeneste på Søværnets Basisuddannelse i Frederikshavn. Her får de undervisning i grundlæggende færdigheder for at være i Søværnet, og holdet rystes sammen til den efterfølgende uddannelse. Derefter starter Elevskolen på Frømandskorpsets base i Kongsøre, hvor eleverne de første fem uger bliver undervist i de basale patruljemæssige færdigheder ved Frømandskorpset.

Basisugerne kulminerer i den sidste uge, også kendt som Hell Week. Her bliver

– Butler, afdelingschef med ansvaret for Elevskolen ved Frømandskorpset

eleverne prøvet i alt, de har lært i løbet af de første fem uger. “Efter denne uge står vi tilbage med dem, som typisk kan gå hele vejen,” fortæller Butler.

Der er forholdsvis mange elever, der kommer igennem optagelsesforløbet

uden at have en karriere i Forsvaret. Derfor bliver eleverne bygget op fra bunden af ved uddannelsesstart, så de står med det samme grundniveau, når de overgår til den næste del af uddannelsen.

I den resterende del af uddannelsen er der fokus på et bestemt emne hver uge. Den ene uge er der fokus på førstehjælp, ugen efter er der fokus på radio og kommunikation osv. “Det er de her discipliner, der gør dem til specialoperationsstyrker,” fortæller Butler.

SYRE I BENENE OG SALTVAND I BLODET

I en motorbåd bliver eleverne sejlet 1.000 meter væk fra molen, hvor de bliver sat

1. Selektion 1 dag i uge

2. Selektion 1 dag i uge

3. selektion 5 dage i uge

4. Selektion 1 dag i uge

Ansøgning frist 21. maj

2 x 1 dag

“Efter denne uge så står vi tilbage med dem, som typisk kan gå hele vejen”

Efter 1000 meters kampsvømning, skal eleverne kæmpe sig op på bådebroen.

Den første elev ryger i vandet, klar til 30 meter undervandssvømning.

”Butler’s” bedste råd:

Gør op med dig selv, om du gerne vil det her

– Læs op på Frømandskorpset, og se tv-udsendelserne. Det er vigtigt at huske på, at Frømandskorpset er langt fra SÅ actionpræget hele tiden, som man ser på fjernsyn

Afklar med dit bagland

– Hvis ikke man har opbakning til det hjemmefra, er det tvivlsomt, om man klarer den. Der er brug for restitution, når man kommer hjem fra arbejde, for at være klar til ugen efter.

Den fysiske og psykiske forberedelse

Viljen er den største faktor, men den kan være svær at træne. Få trænet op fysisk, så du har et større psykisk overskud.

i vandet. De har nu til opgave at kampsvømme ind til molen hurtigst muligt. Når eleverne kommer længere i forløbet, forventes det, at de kan kampsvømme 1.000 meter på 20-30 minutter.

Syren i benene er ved at tage til, og bølgerne, der driver eleverne i den forkerte retning, gør ikke opgaven lettere. Den sorte sløring tværes mere og mere ud for hver bølge, der rammer dem i hovedet. Selvom det virker som en umulig opgave, kommer eleverne i lette og glidende bevægelser tættere og tættere på molen.

En efter en kommer de lige så stille ind til molen, og så er det ellers om at være klar til næste opgave.

ÅNDEDRÆTTET SKAL STÅ

SIN PRØVE

Formiddagens næste opgave står på undervandssvømning i havnebassinet. Trætheden i kroppen har meldt sin ankomst for længst. Men dagen er stadig ung, så det mentale skal stå sin prøve.

“Selvom jeg har trænet op til det fysiske, så fylder det mentale bare en meget større rolle i det her arbejde,” fortæller elev 1.

På den mest diskrete måde skal eleverne én efter én tage en dyb indånding, forlade vandets overflade og dykke 30 meter hen langs molen. Åndedrættet skal være i fokus, ellers bliver de 30 meter umulige. For vandet er tæt på frysepunktet, sigt-

barheden er begrænset, og det er en stressfaktor, når insturktørene bestemmer, hvornår de skal dykke. Det er en opgave, der kræver mere end et forsøg for flere af eleverne. Med viljen til at gennemføre øvelsen, kommer alle elever igennem. De er nu klar til resten af dagens program, for dagen er langt fra slut. n

Sarah Sønderhøj Stub Petersen

Går du med tanker om, at Frømandskorpset skal være din arbejdsplads? Så meld dig ind i Facebook-gruppen “Træn med Frømandskorpset”

UDDANNELSE JANUAR 2024 ”ELEVSKOLEN”

ANTIUBÅDSFREGATTERNE Absalon-klassen

Anti Surface Warfare-klassen også kaldt Absalon-klassen, består af fregatterne HDMS ABSALON og HDMS ESBERN SNARE. De indgår i 2. eskadre sammen med Iver-klassen, Minerydningskapaciteten og Søværnets Dykkertjeneste.

De har blandt andet til opgave at bidrage ved humanitære katastrofer, sikre internationale transportveje til søs, antipirateri og egentlige kamphandlinger.

Fregattens unikke flexdæk

Ordet flexdæk, siger lidt sig selv. Det er et dæk, der er flexibelt. Det kan benyttes til forskellige opgaver. Der er adgang til dækket via en hækrampe. Det vil sige, at der både kan transporteres materiel, men dækket kan også anvendes af specialstyrkerne som operationsbase, når de er ude på opgave med fregatterne. Flexdækket kan også benyttes som felthospital eller til udvidelse af besætningen, ved hjælp af containere. n

LÆNGDE: 137,6 meter

BREDDE: 19,5 meter

DYBDEGANG: 6,3 meter

DEPLACEMENT: 6.300 tons

FART: 34 knob (43 km/t)

AKTIONSRADIUS: 9.000 sømil (Ca.16.000 km)

HELIKOPTER: 2

INDSATSFARTØJ: 2

SIDE talje

LÆR SKIBENE AT KENDE

“At sikre Danmarks interesser fra havet, med magt om nødvendigt”

OMSKOLING TIL SØVÆRNET

FRA SKOV, KAMPSOLDAT TIL

EN NØDVENDIGHED

Loui og Christian har sidste dag på BTS-kurset. Efter 24 dage i Frederikshavn er de klar til at rykke ud på Søværnets enheder. Som det sidste, skal de igennem røgdykker-uddannelsens afsluttende prøve. Som røgdykker er man trænet til at slukke brand på et skib. Det er et krav for at komme ud på de sejlende enheder, at man har været på brandskolen. “Formålet er, at alle ansatte i Søværnet bør være uddannet røgdykker. Vi har ikke civile

myndigheder til at hjælpe os, når vi sejler,” forklarer sergent Casper Sørensen, som er instruktør ved brandskolen i Hvims, og supplerer: “ I dag skal de igennem en større brandøvelse. De bliver udsat for en masse varme, røg og ild i en større skala.”

“DER ER EN RIGTIG HØJ INDLÆRINGSKURVE”

Når man omskoles fra Hæren eller Flyvevåbnet til Søværnet, skal man have nogle bestemte Q’er for at kunne være ombord

på Søværnets skibe. Det er blandt andet røgdykkeruddannelsen, RE/FA (Redningsmidler og Fartøjer), militær optræden og sømandsskab. Kursisterne skal tale samme sprog, når de bliver en del af besætningen. Man skal vide, hvordan man skal agere ud fra forskellige situationer, som for eksempel brand eller havari på et andet skib. Derfor er det et krav, at af personale på Søværnets enheder har de Q’er.

Christian og Loui går ned i det tilsodede skibsskrog.

DET BRÆNDER

Christian og Loui gør sig klar. De skal igennem brandprøven sammen. Deres åndedræt danner en hvid damp ved siden af den mørke røg, der svæver ud af skibsskroget. Den er helt sort, misfarvet af sod, som gennem tiden har sat sig på skotterne. Christian og Loui tager deres brandudstyr på. Varmen stiger, udstyret sidder tæt og skal skærme dem fra den ild og de flammer, de vil møde om lidt. På ryggen af dem hænger den tunge luftflaske, der skal give dem luft og holde dem i live. Flasken er pakket godt ind i brandhæmmende stof.

Med ét beder instruktøren dem om at følge med. De tager den beskidte maske på, som er tilknyttet luftflasken. Nu ånder de igennem masken. Uden den vil

– Casper, instruktør ved brandskolen

de ikke overleve længe inde i den mørke og tunge røg. Man ser tydeligt deres øjne igennem glasset. Der er fokus, og de skal løse opgaven nu. De går op ad lejderen og ned i skibet. Der er helt mørkt. Varmen bider sig ind i dragten, og de er ikke i tvivl om, at det brænder. De vender og drejer sig, alt er sort. De skal orientere sig langs siderne, men mister man først

Forvirrer sømandstermerne dig?

Skotterne - Væggene på et skib

Lejderen - Trappe på et skib

Besætning - Medarbejdere på skibet

Skibsskrog - Den centrale del af skibet

Dæksgast - En matros på skibet

Havari-patruljen - Patrulje der håndterer skader (brand/ vand) på skibet i nødsituationer

grebet, mister man stedsansen. For når alle sanser bliver påvirket, kan man ikke gøre andet end at prøve sig frem.

“1 åbner lugen!” råber forreste mand. “1 åbner lugen,” bliver der gentaget af bagerste mand. Varmen bliver intens, lyset blænder i øjnene, og uden at vide det, står Christian og Loui omringet af flammer. Brandslangen bliver indsat, og vandet sprøjter mod den livlige ild. Der kommer en tæt sky, vandet fordamper, men med nok vand formår Christian og Loui at slukke den første brand. Nu er der tre igen.

Det kræver nøje kommunikation og orientering at løse opgaven. “I dag er der afslutningsprøve. Vi fik at vide, at der ikke er personer, men der er flere bræn-

Tips og tricks, hvis du skal omskoles til Søværnet

CHRISTIAN OG LOUIS RÅD:

• Øv dig på de basale knob og stik

• Søværnet har sin helt egen ordbog, øv begreberne!

• Tag JA-hatten på, det kommer ikke til at være, som du kender det

“Hvis man går og gemmer på noget, for eksempel klaustrofobi, opdager vi det ikke, før det er for sent”

de derinde,” fortæller Loui. Opgaven lød på at slukke de fire brande i forskellige rum af “skibet”.

“DET ER NEMMERE SAGT END GJORT”

Christian og Loui kommer ud af den sidste luge. Røgen har langsomt lagt sig, for al ild er slukket. Deres øjne er ikke til at se igennem glasset på maskerne. Alt er sodet til, og man er ikke i tvivl om, hvad de lige har været igennem.

For Christian og Loui gik prøven ikke stille for sig, for i praksis ser det ikke ud, som man forestillede sig inden. Her kan man ikke se noget. “Det er nemmere sagt end gjort,” fortæller Christian, da han tænker tilbage på prøven. Deres første runde går ikke som forventet inde i ilden, og de får at vide, at de har dumpet prøven, men hvis de har mod på det, må de tage en runde til. “Vi giver eleverne på brandskolen en chance til, hvis de dumper. Vi vil hellere give dem en god oplevelse end bare lade dem gå derfra med ondt i maven,” forklarer instruktøren Casper. “Så når vi er i god tid som i dag, tøver vi ikke med at tilbyde dem en tur til.”

Anden gang er lykkens gang, og de har fået deres Q i røgdykker og kan indgå i havari-patruljen om bord på de enheder, som de bliver en del af lige om lidt. For Christian og Loui er det en stor lettelse at have klaret opgaven. “Det gik langt bedre anden gang,” fortæller Loui smilende, og Christian fortsætter med et smil på læben: “Ja, vi siger bare, at den første var et prøveforsøg.”

De forsøger at sætte ord på, hvad der gik galt første gang, og hvad der hjalp dem anden gang. ”Vi skulle være bedre til at orientere os, inden vi gik derned,” forklarer Loui. “Der var tusmørkt på grund af røgen, så man skal orientere sig langs skotterne i stedet for bare at køre i for høj fart,” supplerer Christian. “Vi tog tempoet ud og blev bedre til at kommunikere. Og sagde ikke alle mulige unødvendige ting,” pointerer Loui, “... man skal huske at tage det stille og roligt og tage en ting ad gangen.”

Q’erne i Søværnet

• RE/FA - Redningsmidler og Fartøjer (hvis skibet går ned)

• Røgdykkeruddannelsen (hvis skibet brænder)

• Sømandsskab (så du kan forstå din kollega)

• Militær optræden (så du ikke giver den forkerte honnør)

KURS MOD EN NY HVERDAG

“Jeg har virkelig lært meget og er blevet klædt godt på til at sejle i Søværnet. Det går hurtigt, men der er også en høj indlæringskurve,” forklarer Loui. Han er ansat som dæksgast på inspektionsskibene i Nordatlanten. Inden han søgte i Søværnet, var Loui i Hæren som overkonstabel. “Jeg var udsendt i Letland og var træt af, hvor jeg var. Jeg havde brug for at komme videre, enten civilt eller i Forsvaret, og så blev jeg hvervet af venner, som har talt godt om livet til søs,” fortæller Loui. Hans kollega Christian kommer ligesom Loui fra Hæren og har aftjent sin værnepligt i Livgarden. “Jeg blev også hvervet af familie og venner i Søværnet, men jeg blev også bidt af ideen om at arbejde for Søværnet. Det er en rigtig god arbejdsplads,” fortæller Christian. n

Caroline Amalie Dittweiler

”Jeg har været i Hæren i tre år og trængte til at prøve noget nyt. Jeg vil helt klart anbefale Søværnet, hvis man går og overvejer det”

– Loui, tidligere overkonstabel i Hæren

Feltspader

Historier om værnepligtige, der forbliver en god historie

Forsinket kontrol af manden

Efter en lang SKYT-dag i terrænet ser delingen frem til at komme hjem til et varmt bad. Det danske vintervejr har vist sig fra sin koldeste side, hvor der er faldet en halv meter sne, og temperaturen er langt under frysepunktet. Inden aftrædelse er der en kort mønstring for at se, om hele delingen har styr på stumperne. Til alles overraskelse mangler menig Søgelys sit ene magasin. En panisk angst går gennem kroppen, og i ren refleks kontrollerer han samtlige lommer i håb om at finde magasinet. Det er ikke til at finde, så menig Søgelys må tage tilbage i terrænet og lede efter magasinet. Efter flere timers eftersøgning må menig Søgelys komme opgivende tilbage. Det er fysisk umuligt at finde det, når der ligger en halv meter sne. Ved ren tilfældighed kommer hans delingskammerat forbi og spørger, om der er en, der mangler et magasin, for han kunne ikke forstå, hvorfor han pludselig havde et ekstra magasin. Menig Søgelys bliver lettet, da han nu slipper for en indberetning.

Hvordan lyder en håndgranat?

Under SKYT-dag bliver delingen introduceret til brugen af håndgranater. Der bliver både trænet, hvordan den fungerer i praksis, hvilke elementer den indebærer, samt hvor højt den lyder. Ved sidstnævnte er det svært at finde et udtryk, der definerer lyden af en håndgranat, så delingsføreren beskriver det ved, at den siger røvhul, når den eksploderer. De værnepligtige stiller ikke spørgsmålstegn ved det, hvor de nu er klar til selv at afprøve det. Men inden den første håndgranat bliver kastet, bliver menig Nysgerrig nødt til at få afklaret et pulserende spørgsmål. Foran hele delingen spørger menig Nysgerrig: “Skal man så råbe ‘røvhul’ før, under eller efter at man kaster håndgranaten?”

Hvorefter hele delingen inklusive delingsføreren og sergenterne bryder ud i høj latter.

Med ekstra vægt i basis

Under feltøvelsen blev menig Sulten udnævnt til midlertidig patruljefører. I en helt ny position skulle menig Sulten tage ansvar for sin gruppe. Det indebar både at sørge for, at alle havde det godt, at der var styr på stumperne samt notere, hvis der var mangel på materiel. Feltrationens energibeholdning var ikke nok til at holde menig Sulten i gang. Under FADSUM begyndte menig Sulten at dagdrømme om lækker mad, hvilket kom til udtryk i hans notesblok. Mens hans kammerater var ved at tælle deres materiel op, sad han og tegnede en kylling. På selvsamme side noterede han det manglende materiel, så de kunne blive genforsynet hurtigst muligt.

NK så spøjst på sedlen og tog det meget bogstaveligt, hvad der var brug for i gruppen. Da NK kom tilbage med materiel, var der en frossen kylling i blandt. Det ville være spild at smide den ud, så menig Sulten var nødsaget til at binde den fast til sit basis resten af dagen. Menig Sulten har nu lært, at man ikke tegner eller skriver unødvendige ting ned på en materielliste.

Det fonetiske alfabet skal stå sin prøve

Delingen er ved at afslutte undervisningen i signaltjeneste, hvor teorien skal stå sin prøve. Til undervisningen er de værnepligtige blevet omskolet til det fonetiske alfabet, modtagekontrol og meget mere. Til prøven bliver hver menig kaldt op på radioen, hvor de bliver stillet forskellige spørgsmål.

Signaltjeneste er ikke mening ABCs stærkeste side, så nerverne sidder uden på tøjet. Det bliver menig ABCs tid til at vise, hvad hun har lært. Sergenten spørger, hvordan man staver til menig, hvorefter menig ABC ånder lettet ud, for det var da et nemt spørgsmål. Hun begynder hurtigt, uden at tænke yderligere over det, og svaret lyder:” M, E, N, I, G.” Sergenten ser opgivende på menig ABC og udbryder i grin. Menig ABC er nu ikke længere i tvivl om, at når man staver over net, er det med det fonetiske alfabet.

DU BLIVER MEGET MERE END EN PATRULJEFØRER

Hver sommer drager der nye spændte elever op til Arktis, for at gøre tjeneste ved Slædepatruljen Sirius i Nordøstgrønland. Men vejen dertil er lang og kræver mange livsnødvendige uddannelser.

“MAN ER IKKE SUPERMAND, NÅR MAN SØGER. DET KRÆVER BARE EN MENTAL ROBUSTHED”

På forskolen til Sirius skal man igennem mange kurser, uddannelser og prøver for derefter at stå i Arktis og lægge depoter ud til sin egen efterårsrejse. Men vejen derhen er ikke ligetil. Der ligger mange måneders forberedelse, før man står deroppe.

“Når man tænker på ‘Sirius’, tænker folk ofte kun på at køre slæde i to år, men der ligger meget mere bag ved det, for at det kan være muligt,” forklarer Henrik, som er leder ved Sirius forskolen.

Han forklarer, at der kræves meget af eleverne, og det er de færreste, som kommer hele vejen. Det er ikke kun det fysiske, der skal til for at klare de lange slæderejser. Det er også en mental robusthed, så man kan håndtere situationer, der kan blive livsfarlige. “Man

- Toke, elev på Sirius forskolen

er ikke supermand, når man søger ind i Sirius. Det kræver bare en mental robusthed. Det er også en robusthed, der udvikler sig hen ad vejen, man skal bare være nysgerrig på det,” forklarer Henrik.

Toke og Sebastian er to af de fem elever, som er tilbage på forskolen til Sirius. Inden de søgte i Sirius, var de begge i Hæren. ”Jeg søgte efter syv år som konstabel ind i Sirius. Jeg blev inspireret af naturen, kammeratskabet og arbejdet, da det ikke er noget, man finder andre steder,” fortæller Sebastian på 27, og hans kollega supplerer: “Jeg har gået og tænkt på at søge længe. Jeg startede i Forsvaret, hvor drømmen voksede, og hvis jeg skulle søge, så gav jeg skuddet nu. Og nu sidder jeg her,” fortæller Toke på 21 med et smil

på læben. Allerede efter sin værnepligt i Livgarden overgik han til forskolen til Sirius.

“MAN BLIVER IKKE HÅNDVÆRKER PÅ TRE DAGE”

Eleverne på forskolen til Sirius er på TECHCOLLEGE i Aalborg for at tage lynkursus som mekaniker. De skal på få dage forstå, hvordan en motor er opbygget, og hvordan de skiller den ad. På den måde får de det nødvendige kendskab til en motor, så de selv kan håndtere de udfordringer, der kan opstå ved tjenesten i Grønland. “Det er meget korte og intensive forløb, vi har på uddannelserne,” forklarer Toke og fortsætter: “Man får en værktøjskasse med redskaber, som man kan tage i brug deroppe. Det er et grundlæggende kendskab til det arbejde, men man bliver ikke håndværker på tre dage!”

“Det handler om at tro på det”

SIRIUS FORSKOLEN

Hvorfor har Danmark Slædepatruljen Sirius i Grønland?

Siriuspatruljen er Danmarks militære tilstedeværelse i Nordøstgrønland for at håndhæve suveræniteten i Grønlands ubeboede område. Der er indsat 12 patruljemedlemmer og ca. 70 hunde til at patruljere en kyststrækning på ca. 16.000 km med hundeslæder.

I en måned gennemgår eleverne alle håndværksuddannelserne som mekaniker, tømrer, elektriker, og får et kendskab til træarbejde og oliefyr. “Det er et ret komprimeret program. Man vil gerne uddanne eleverne til alt, men det er ret svært, da alle uddannelser tager tre til fem år for sig selv i det civile. Derfor skal de have den grundlæggende viden, når de kommer derop, og det er deres eget ansvar at udvikle og uddanne sig videre,” forklarer Henrik.

EN FORSKOLE MED STEJL INDLÆRINGSKURVE

“Læringskurven er stejl, man skal kunne følge med. At mestre et håndværk tager lang tid, det er ikke det, der er formålet for os, vi skal kunne det grundlæggende,” forklarer Sebastian.

Eleverne startede tilbage i oktober på forskolen med et langt og krævende program. De kompetencer, som der kræves af dem, er altafgørende for overlevelse og arbejdet i det barske arktiske miljø. Men det er ikke muligt på otte måneder at lære alt til perfektion, tværtimod skal de rettere have fået et kendskab til det håndværk. “Når de er nordpå, kan de ikke bare køre til mekanikeren, hvis motoren på snescooteren er frosset til eller brændt sammen. De skal kunne alt, og hvis de ikke selv kan reparere det, så skal de med én i telefonen, kunne følge vejledningen. Og det kan de kun, hvis de har haft det i hænderne før,” forklarer Henrik.

Ud

sonlig del eleverne skal tage stilling til. Patruljerne er afsted i flere måneder ad gangen, hvor de meget af tiden ikke kan komme i kontakt med omverdenen. Og det skal man være forberedt og indstillet på.

“Jeg tror mange af overvejelserne i forhold til Sirius handler om hjemmefron-

ten. Vi lægger op til og anbefaler, at eleverne skal tale og afklare med dem derhjemme, at de rejser væk i to år,” forklarer Henrik og fortsætter: “Ens første år i patruljen går hurtigt. Det andet år går rigtig hurtigt. Man har travlt oppe i Grønland, så der når man ikke altid at få den hjemve, i modsætning til dem derhjemme, der sidder og venter på én. At man er væk i så lang tid, skal ikke begrænse eller afskrække én.” Det er overvejelser, som Toke og Sebastian har gjort sig. “De mennesker, der er der

- Henrik, leder ved Sirius forskolen

inden man tager af sted, de er der også, når man kommer hjem,” forklarer Toke, og Sebastian supplerer: “For mig har det ikke været en bekymring at skulle være væk hjemmefra. Jeg tror ikke, at verden forsvinder, fordi man er væk i to år.” n

“At man er væk i så lang tid skal ikke begrænse eller afskrække én”

- Henrik, leder ved Sirius forskolen

“Det er en befriende følelse, når man først lige har vænnet sig til at være væk. Du er ikke begrænset af noget, du er bare til stede i nuet”

“VERDEN FORSVINDER IKKE, FORDI MAN ER VÆK I TO ÅR”

over den praktiske del af forskolen, er der også en anden og lidt mere per-

Caroline Amalie Dittweiler

TAG SELVINDSIGTSHATTEN PÅ

MG Velcro

Så ser man indad og magter sit liv

PRØVER AT SCORE SIN SERGENT TIL

AFSLUTNINGSFESTEN

Bytter sin uniform til et nummer mindre for at se større ud

Springer morgenmaden over for at få ekstra søvn

AFBRYDER en samtale over radioen

LIGGER UDEN

TØJ PÅ i nærforsvaret under alarm lydløs

Giver honnør med venstre hånd

VEDLER

KUN SIN ENE STØVLE

GLEMMER AT LYNE SIN F1

OG FÅR SNUPPET SIN MADPAKKE

Taber sin bakke med mad i CAF

Vasker gulvet

UDEN sæbe

Vejen ind i Helicopter Wing

Går du med tanker om en fremtid i Helicopter Wing, hvor mulighederne er mange? Så kan du læse med, når helikopterpilot AVA, mission planner Bjørn og flyveinstruktør KAP sætter ord på dagligdagen, samt vejen ind i Helicopter Wing.

AVA: HELIKOPTERPILOT

Den første danske kvindelige Fennec-helikopterpilot

AVA sad i gymnasiet og undersøgte mulighederne for fremtiden. Hun tog til inspirationsdag for kvinder i Forsvaret, hvor hun blev introduceret til pilotuddannelsen. I dag er hun den første danske kvindelige helikopterpilot på Fennec-helikopteren.

“JEG VILLE HAVE ET ARBEJDE, HVOR JEG GØR EN FORSKEL”

Under inspirationsdagen i Forsvaret spurgte AVA, hvorfor der ikke var en kvindelig repræsentant fra pilotuddannelsen, hvortil svaret lød: “Der er næsten ikke nogen kvindelige piloter.” AVA så det som en udfordring og valgte at tage skridtet videre og søgte pilotuddannelsen. “Jeg søgte egentlig lidt for sjov, og nu er jeg på den anden side som uddannet helikopterpilot. Og jeg kunne ikke være mere glad!” fortæller hun med et stort smil på læben.

Som gymnasieelev var mulighederne mange, men én ting stod klart for AVA. Hun ville have et arbejde, hvor hun gjorde en forskel. “Jeg undersøgte læge- og medicinstudiet, men jeg var også bare træt af at sidde på en skolebænk,” fortæller hun.

HVER DAG BRINGER NOGET NYT

Dagligdagen i Eskadrille 724, hvor Fennec-helikopterne hører hjemme, minder meget om et 8-16-job i starten. Dagen starter ud med morgenbriefing med resten af eskadrillen om vejrforholdene.

“I de første par måneder ved eskadrillen er der stadig meget skoleundervisning, så hverdagen kan godt være lidt ensformig,” fortæller hun. Hvis vejret tillader

det, er der indlagt 1-2 flyvetimer om dagen. Såfremt vejret ikke tillader det, er det meget bogligt, hvor man læser op til flyveturene, gennemgår nødprocedurer med mere.

Seahawk-helikopterne ikke kan komme ind, da de fylder noget mere. n

Senere vil arbejdsdagen blive mere varieret. Her afhænger dagene af forskellige missioner, hvor hun bliver aktivt indsat. “Vi bliver brugt af beredskab Danmark og beredskab Øst, hvor vagterne vil være af tre dages varighed, et par dage hjemme, og sådan fortsætter turnussen.

Udover at assistere de to beredskaber støtter Eskadrille 724 også politiet, Jægerkorpset og Frømandskorpset. De bliver blandt brugt til fotoopgaver, eftersøgninger af folk og til opgaver hvor Merlin- og

Vidste du, at:

Du har 12 års tjenestepligt, når du har gennemført de fem måneders undervisning på Flyveskolen i Karup?

“Det fedeste er klart at kunne gøre en forskel. At have fundet en person, som har været savnet, og vide, at man har reddet deres liv”

- AVA, helikopterpilot

AVA er den 5. kvindelig helikopterpilot i Danmark.

AVA forbereder den næste flyvning med kort og lineal.

Inden flyvning bliver der lavet en udvendig kontrol af helikopteren.

Nysgerrigheden åbnede døren ind til Eskadrille 723

Drømmen som pilot blev sat på pause, da Bjørn i sin værnepligt blev introduceret til en genvej ind i Helicopter Wing helt uden en pilotuddannelse. Læs med, og bliv inspireret af Bjørns vej ind i eskadrillen.

“DRØMMEN VAR AT BLIVE HELIKOPTERPILOT”

For et år siden sad Bjørn med sin deling til en hvervningslektion og havde en drøm om at blive helikopterpilot efter værnepligten. Planen tog en drejning, da han blev introduceret til en indgangsstilling som duty-ops assistent. Muligheden bød sig, og med lidt held kunne han starte som konstabel i Eskadrille 723 på Flyvestation Karup lige efter endt værnepligt. En duty-ops assistent planlægger flyveprogrammer for eskadrillen. “Formålet var at finde ud af, hvad man kunne blive udover pilot, hvilket jeg har fået et godt indblik i nu,” fortæller Bjørn.

ET NYT PROJEKT

Indgangsstillinger er et nyere koncept i Flyvevåbnet, hvor man får muligheden for at blive ansat på en toårig kontrakt. Her finder man ud af, om stillingen er noget for en, og dernæst kan man blive yderligere uddannet og få en fastansættelse. “Jeg var mere en blæksprutte, da jeg tog alle de opgaver, jeg kunne. Min opgavebeskrivelse stemmer ikke helt overens med det, jeg faktisk har lavet,” fortæller Bjørn med et smil på læben.

-

Hans flid gjorde hurtigt indtryk hos det faste personel, og efter blot et halvt år som duty-ops assistent blev han fastansat som mission planner. Som mission planner er han med til at planlægge alt fra deployering til planlægning af missioner.

Hverdagen ved Eskadrille 723 starter klokken 07:30, hvor Bjørn gør klar til den daglige morgenbriefing klokken 08:00. Her informerer han eskadrillens ansatte om dagens program samt vejrforholdene. Når briefingen er slut, befinder han sig primært i planning-rummet eller på kontoret, hvor han skriver mails eller laver procedurer. Fordelene ved at arbejde i en helikoptereskadrille viser sig klart, når der er mulighed for at komme med på en velfærdstur, når besætningen

flyver deres daglige ture. “Det fedeste ved arbejdspladsen er uden tvivl muligheden for flyveturene. Hvis programmet er lidt mere løst, så spørger jeg bare besætningen, om de har plads til en ekstra, og så får jeg som regel lov til det,” fortæller Bjørn med et glimt i øjet.

Selvom Bjørn er glad for sit daglige arbejde, er der også drømme for fremtiden, som han håber på går i opfyldelse. Efter at have fået et indblik i de forskellige stillinger i eskadrillen er drømmen for Bjørn at blive enten flyvende tekniker eller sensoroperatør. Det betyder også, at fremtiden formentlig bliver i luften frem for på jorden. n

Vidste du, at:

En indgangsstilling er et nyere projekt i i Flyvevåbnet. Idéen bag projektet er at tilbyde en ansættelse direkte i forlængelse af ens værnepligt, med henblik på, at man kan stifte yderligere bekendtskab med Flyvevåbnet som arbejdsplads og de mange muligheder.

BJØRN: MISSION PLANNER

“Det var samarbejdet mellem Flyvevåbnet og Søværnet, der fangede min opmærksomhed ved Eskadrille 723”

Bjørn, mission planner

Når man søger uddannelsen, søger man ind på et af Forsvarets fly, altså enten F-35-kampfly, helikopter-gruppen eller transportfly. Eleverne får mulighed for at ønske, hvilken flytype de ønsker, men i sidste ende bliver man ud fra Forsvarets behov tildelt, hvilken flytype man skal videreuddanne sig på.

KAP: LEDER AF UDDANNELSESSEKTIONEN PÅ FLYVESKOLEN

Vejen mod en flyvende arbejdsplads

Drømmer du om at sidde i et sprintnyt F-35-kampfly? Eller udføre redningsaktioner i en helikopter eller fragte materiel til Estland i et transportfly? Så checker du ind på flyveskolen, hvor du efter fem måneder har været i luften 30 gange og nu er afklaret med, om du skal være pilot.

STARTSKUDDET TIL AT BLIVE PILOT

“Det vigtigste er ikke, at de lærer at flyve. Det er, hvor hurtigt de kan lære at flyve, og hvordan de håndterer de forskellige elementer,” fortæller KAP, leder af uddannelsessektionen. KAP har været instruktør og leder af uddannelsessektionen i over 10 år, så han har uddannet mange piloter i Forsvaret.

Uddannelsen ved flyveskolen, også kendt som pilotskolen, starter et nyt uddannelsesforløb i januar hvert år. Det er starten på fem måneders hård og intensiv læring, hvor man på kort tid lærer at flyve. Forløbet er planlagt ud fra det til tider barske danske vejr. Derfor bliver eleverne kastet direkte ud i en masse teori, så de er klar til foråret, hvor flyvesæsonen for alvor går i gang.

På de fem måneder er der sat 30 flyvelektioner af pr. elev. Hverken mere eller mindre. Det lægger et stort pres på eleverne. De skal præstere og vise en stærk progressiv udvikling på de få måneder, hvor der er mulighed for at komme i luften.

Efter de første fem måneder på flyveskolen bliver man sendt til en videreuddannelse i udlandet, alt efter hvilken flytype man får tildelt.

ET TRAVLT OG PAKKET PROGRAM

Dagen starter ud i briefinglokalet, hvor hele flyveskolen samles. Når eleverne er langt nok i forløbet, kommer de selv til at stå for briefingerne. Her bliver alle orienteret om vejrforholdene, de aktive flyvebaner, skydeområder, samt hvad der ellers har relevans for dagens flyvning. Lige efter får eleverne en stand-up, hvor

Efter morgenbriefingen går eleverne op i klassen, hvor de forbereder sig på dagens flyvning og briefer med deres instruktør. Til hver flyvetime er det tydeligt beskrevet, hvad der forventes, så eleven ved, hvad der er i fokus. Eleverne er selv med til at klargøre flyet. Efter flyvningen får eleven tid til at reflektere over sin flyvning i egen logbog, og til sidst er der debriefing med instruktøren. Når eleverne ikke er i luften, bruger de tiden på at forberede sig til næste flyvning, undervisning eller eksamen. n

Sarah Sønderhøj Stub Petersen

- KAP, leder af uddannelsessektion

én elev bliver udvalgt til at stille sig i retsstilling og gennemgå nødproceduren, hvis flyet skulle gå i stykker. “Der er et pres, når man står foran alle sine kammerater, men vi prøver at gøre det sammenligneligt med, hvis man sidder alene i et fly, der går i stykker, og man skal udføre nødproceduren, hvor der også kan opstå det her pres,” fortæller KAP.

“Det vigtigste er ikke, at de lærer at flyve. Det er, hvor hurtigt de kan lære at flyve, og hvordan de håndterer de forskellige elementer”

IRI, som er pilotelev, er ved at klargøre dagens flyvning.

Se videoartiklen om Helicopter Wing og Flyveskolen på vores Youtube-kanal, SOLDATEN.

IRI giver tegn til, at hun er klar til take-off med en roterende hånd.

SERGENTCITATER

SG: “Kan du lugte det rekrut? Det er lugten af weekend!”

“DET ER KUN 48 TIMER. MAN KAN NÆSTEN HOLDE VEJRET”

SG: “ Nu får I lige lov til at koge noget snot, inden vi går ud og giver løbeturen en skalle”

SG: “Fryser I?

Så bare stil jer i ret.

Man fryser ikke, når man står i ret”

SG “HOLD NU OP MED DE VANDPYTTER, DET ER EN VANDPYT PÅ 2 CM”

“Livet ku’ være værre”

SG: “Har I lavet en CONTROL ALT+DELETE oppe i hjernen?”

“Efter en kold felttur:

SG: “I lyder jo som et symfoniorkester”

SG: “Du skal

SG: “Jeg hader fødder!

Men jeg kan godt kigge

på jeres fødder, hvis I

har brug for det… Jeg får jo løn for det”

MG: ”Må vi bruge dykkerbriller?”

SG:”You train as you fight and you don’t fight with dykkerbriller”

TØV IKKE MED AT SENDE JERES BEFALINGSMÆNDS GULDKORN TIL VORES INSTAGRAM @SOLDATENDK.

MEN HUSK: VI HYLDER IKKE DE GALE, KUN DE GENIALE!

ikke beklage, du skal bare arbejde”

ONSDAGS-BYRIDT I SLAGELSE

Inden onsdags-ridt skal hestene gøres klar og fine.

For at pauke-hesten ikke bliver overbelastet, venter to værnepligtige nede i byen på at sætte paukerne på hesten.

Nu er paukerne fastgjort, og i samspil med trompeterne bliver der spillet højt og flot igennem gaderne i Slagelse.

Kvartermærket bliver overrakt, og trompeterne blæser trompeten inden afgang.

Når eskadronen ridder gennem byen, står borgere og pårørende klar til at hilse på de velkendte heste og husarer.

Selvom trafikken kører, og hestene rider på gaden, holder bilerne for dem og viser respekt. De må endda ride over for rødt.

Husar Stenløse: “Vi træner hestene til forskelligt miljø, så de er vante og forberedt på forskellige omstændigheder, til når vi skal lave eskorter.”

Kom med på onsdags-byridt med ældste deling i Hesteskadronen, hvor de værnepligtige og hestene bliver trænet op til eskorterne.

Hjemme på kasernen hilser de værnepligtige og takker pænt af, hvorefter de gør klar til at sætte hestene i stalden igen.

Se videoartiklen om byridten igennem Slagelse på vores Youtube-kanal, SOLDATEN.

DEM, DU KAN FASTHOLDE:

TIL CIVIL, TRÆD AF!

Det kan være svært at finde rundt i, hvilke af dine militære vaner og nye værdier du faktisk bør fastholde, og hvilke du trygt kan lægge tilbage på hylden og lade forblive en del af din tid i Forsvaret. Vi har spurgt tidligere værnepligtige, hvilke vaner du bør tage med dig, så du kan forberede dig på civil livet!

MILITÆR STILLETID

Kan du huske dengang, hvor det var lidt sejt at komme for sent til en fest? Efter mange måneders hjernevask, hvor tid har været altafgørende for din eksistens, bliver det en meget svær vane at falde tilbage i. Og det er helt normalt, hvis du allerede har set dig irriteret på civile kammerater, som ikke dukker op til tiden. Du kan med stor fordel fastholde denne egenskab, som kun vil blive taget imod med kyshånd af din kommende arbejdsgiver!

MADSTØVSUGEREN

“REGN ER BLOT FLYDENDE SOLSKIN”

Vi forstår i dén grad, hvis denne vane bliver svært at fastholde… Især hvis du har pyntet dig op og iført dig dit fineste jakkesæt eller din flotteste dansekjole. Men ærligt, det vil gøre din eksistens meget lettere, når det pludselig står ned i stænger, og du bliver våd, kold og klam. Bevar krigermentaliteten, og husk, at “du ikke er våd, før du har vand i lungerne!”

DU KAN MERE, END DU TROR

Surprise! Hvis der er noget, du især kan tage med dig videre, er det præcis denne mentalitet og erfaring, som du næsten ikke slipper udenom i værnepligten. Fysisk pres. Psykisk pres. Manglende mad, søvn eller overskud. Selv da du troede, at du ikke kunne mere, fortsatte du - og det er faktisk meget sejere, end du tror! Denne tilgang er en sikker vinder, som du kun vil blive stolt af dig selv for at fastholde.

DEM, DU KAN AFLÆGGE:

Hvem skulle tro det? Det bliver faktisk fysisk muligt at nyde et overdådigt måltid - på en hverdag! Og om ikke andet kan du sippe lidt af din juice, tage en lille smule på tallerkenen ad gangen og ikke lade dig forstyrre af TIDEN - som altid har en tendens til at gå lidt hurtigere i CAF. Men vær forberedt. Det er faktisk sværere, end man skulle tro - og du vil med sikkerhed ende i et par situationer, hvor du må læne dig tilbage i stolen og vente på, at dine kammerater bliver færdige.

DEM, DU IKKE SELV ER HERRE OVER “JAVEL, HR. SERGENT”

Det militære rangsystem er efterhånden kommet under huden på dig, men nu kan du igen tale til folk uden at bekymre dig om stjerner, streger eller blomster. Dog kan det forekomme dig underligt, når mor pludselig giver dig en ordre, og i det civile er “javel” bestemt ikke det rigtige svar i denne sammenhæng. Så efterlad formaliteterne! Hvis du trods vores råd vælger at fastholde denne vane, er det sgu lidt malplaceret…

TELEFONEN PÅ VÆRELSET

Du har igen snart mulighed for at tage telefonen, når din mor, kæreste eller nabo ringer på diverse tider af døgnet. Og du kan ikke længere slippe af sted med undskyldningen om, at du skal vedle alle dine ting eller er på feltøvelse (ordene VEDL og feltøvelse er i forvejen volapyk i deres ører). Om ikke andet er det en stor fordel, hvis du stadig kan lægge telefonen fra dig og nyde en flot solnedgang eller godt selskab, men nu kan du snart ikke længere fyre de gode militære undskyldninger af.

“DET HEDDER “KONTROLLERER”

Vi ville ønske, at vi kunne fortælle dig, at det stopper med at gøre ondt i dine ører, når ordet, vi ikke tør nævne, bliver brugt i dit nærvær. Og hvis du nogensinde falder tilbage i denne vane, vil du være en af de få! Hvis du blot kommer til et punkt, hvor du ikke længere italesætter, når andre benytter sig af jordens værste ordvalg, er du rigtig godt stillet og kan fortsætte med at “kontrollere” derudad!

“DINE LOMMER ER ÅBNE”

Det vil højst sandsynligt forekomme dig normalt at begynde at kontrollere dine kammeraters beklædning, om lommerne er åbne, eller om buksebenene sidder rigtigt ved støvlekanten. Men stop for guds skyld med at gøre det, når du er tilbage i det civile. Du er ikke en god makker, men snarere en træls ven, hvis du går og retter på andre hele tiden. Lad det blive i din Forsvarsfortid.

HÆNDERNE OP AF LOMMERNE

Nu behøver du snart ikke tænke over, om du skal holde dig selv i hånden eller trille tommelfingre. Du kan faktisk putte dine hænder ned i dine varme lommer uden at få skæld ud! Selvom dette bliver dit livs optur, vil du næppe undgå følelsen af, at det, du gør, er forkert. Spoiler: Mens flertallet vender tilbage til vandvarmerne, er der faktisk en del, som fortsat holder hænderne i det fri! Kaldes det hjernevask eller god holdning? Make your choice.

QUIZ DIG KLOG PÅ HJEMMEVÆRNET

KONKURRENC E

Om lidt lægger du din bedste ven, rygsækken, på hylden, og drager mod nye eventyr. Men fortvivl ej, for du har nu mulighed for at vinde en spritny rygsæk!

1. Hvor mange timer stiller Hjemmeværnet årligt op i støtte til samfundet?

a. Ca. 500.000 timer

b. Ca. 1 million timer

c. Ca. 2 millioner timer

2. Hvem støtter SSR operativt?

a. Politiets Aktionsstyrke

b. Civile myndigheder

c. Specialoperationskommandoen (Jægerkorpset og Frømandskorpset)

3. Hvor mange hjemmeværnssoldater deltager hvert år på 1. brigades øvelse Brave Lion:

a. Ca. 400

b. Ca. 600

c. Ca. 800

4. Hvem har Hjemmeværnsskolen haft et samarbejde med ifm. patruljeuddannelsen?

a. Politiet

b. Jægerkorpset

c. Det danske spejderkorps

5. Hvilken international mission skal Hjemmeværnet opstille til:

a. UNTSO – United Nations Truce Supervision Organization

b. eFP – Enhanced Forward Presence

c. KFOR – Kosovo Force

6. Hvad er den primære opgave for Flyverhjemmeværnets fly (af typen Britten-Norman Defender)?

a. Observation, overvågning, opklaring og rekognoscering

b. Transport af militær materiel

c. Støtte til lægetransport

7. Hvor hurtigt sejler Marinehjemmeværnets MFP’ere (Maritime Force Protection-enheder)

a. 30 knob – 55,6 km/t

b. 40 knob – 74,1 km/t

c. 50 knob – 92,6 km/t

Hjemmeværnet

består af tre værn:

Hærhjemmeværnet

Marinehjemmeværnet

Flyverhjemmeværnet

VIND EN RYGSÆK VI TRÆKKER TO HELDIGE VINDERE!

VÆRDI PR. RYGSÆK KR. 1800

Sådan deltager du:

• Følg @soldatendk på Instagram og Facebook

• Like billedet med konkurrencen

• Send os et billede af din besvarelse på vores Instagram

• Hvis du vil give dine delingskammerater en chance, kan du tagge dem i kommentarfeltet!

PRÆMIERNE ER SPONSORERET AF HÆRHJEMMEVÆRNSDISTRIKT KØBENHAVNS VESTEGN

KLAR TIL CIVIL!

Om lidt skal du aflevere uniformen og ud på den anden side af hegnet. Selvom det ikke er længe siden, du sidst var civil, er der med sikkerhed en del ting, der er røget i glemmebogen. Og efter din værnepligt har du også fået en masse nyt med i rygsækken. Tag de bedste ting med dig ud i det civile liv, og læs vores ”klar til civil”-guide her:

Få styr på skatten

Når din værnepligt slutter, ændrer dine økonomiske forhold sig. For at undgå skattesmæk skal du kontrollere og formentlig rette dit skattekort, så det passer til din nye indkomst. .

Hold dig i form

Holdning er at gøre det rigtige, selv når ingen andre ser på. Om lidt er der kun dig selv til at holde styr på din form. Hank op i dig selv, og hold fast i rutinen, så de fire måneders slid ikke går til spilde.

Du kan altid søge tilbage

Det er helt forståeligt, hvis du kommer til at savne uniformen og det militære system. Det er heldigvis aldrig for sent at søge tilbage! På karriere.forsvaret.dk kan du blive klogere på Forsvarets mange spændende uddannelsesmuligheder.

Arbejdsskader skal meldes

Det er ingen skam at have pådraget sig en skade i værnepligten. Det er til gengæld en skam, hvis skaden begynder at drille om 10 år, og man opdager, at man glemte at melde det som en arbejdsskade. Tag fat i din talsmand, hvis du er usikker på, hvordan du anmelder en arbejdsskade.

Hold kontakten ved lige

De helt særlige relationer, du får i værnepligten, finder man ikke mange andre steder. Tag dine tætte venner med dig ud i det civile liv, og få planlagt hyggeaftener og genforeningsfester med delingen, så I fortsat kan dele en masse gode oplevelser med hinanden

Husk at ”tjekke” ind

Dit stamkort udløber om lidt, og det er slut med gratis offentlig transport. Skaf dig et rejsekort, og få det tanket godt op, så du er klar til din næste rejse. Og husk for Guds skyld at checke ind!

Værnepligtsrådet

Tak for denne gang

Værnepligtshold FEB23’s tjeneste lakker efterhånden mod enden. Nogle af jer tager skridtet videre i Forsvaret – enten til lands, til vands eller i luften. For andre fortsætter tjenesten, hvor husarerne fortsat varetager de kongelige eskorter, garderne bevogter de danske slotte og palæer, mens de værnepligtige i Søværnet og på Kongeskibet Dannebrog får det hele til at sejle. I resterende vender tilbage til det civile liv med ret ryg samt masser af oplevelser og venskaber i en korrekt pakket rygsæk. Uanset hvilken gruppe I tilhører, ønskes I held og lykke fremover!

Igennem talsmandsordningen er Værnepligtsrådet blevet gjort opmærksomme på udfordringerne på jeres tjenestesteder. Vi arbejder målrettet på at løse disse udfordringer. Dette forår har vi været med til at sætte kvindelig værnepligt på

dagsorden. Vi har talt om denne vigtige sag i aviser, radio og TV. Vi har sågar været i Folketinget og tale med politikerne i Ligestillings- og Forsvarsudvalget om, hvordan kvindelig værnepligt kan implementeres.

Vi har løftet jeres materieludfordringer for chefen for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, og det har ledt til en omfordeling af de små rygsække og små uniformsstørrelser. Vi har sat fokus på Forsvarets sports-BH’er og plantet et frø til indkøb af sports-BH’er i et nyt størrelsessystem, så kvinder i trøjen fremover kan dyrke sport med komfortabelt og tilpasset undertøj. På opfordring fra landstalsmændene har infirmerierne udarbejdet nye fælles retningslinjer for håndtering af sygdom i felten.

Værnepligtsrådet har sat fokus på kosten i værnepligten – både i feltrationer og i kantinen. Det skal nemlig være lettere at være allergiker, vegetar, veganer eller at have religiøse kosthensyn.

Vi har desuden været til møder med forsvarschefen, chefen for Forsvarsministeriets Personalestyrelse og de tre værnschefsergenter, så vi har kunnet løfte jeres udfordringer til gavn for jer og for fremtidige værnepligtige. Men ting tager tid, specielt i Forsvaret. Nogle problemstillinger kan løses på et par dage, mens andre tager flere år. Uanset tidshorisonten så fortsætter Værnepligtsrådet med at arbejde for en endnu bedre værnepligt.

Med det sagt: Tusind tak for denne gang. Vi ønsker jer alt det bedste! / Værnepligtsrådet 2023-I

Rådsmedlemmerne

HELENA JOHANNESEN-HENRY

Gardehusarregimentet FEB 22

VPL-VR001@mil.dk

Kontakt os

VAGTTELEFON: 32 66 55 50

MAIL: VPL-KTP-VAERNE@MIL.DK

www.vaernepligtsraadet.dk

JANUS HILLERSBORG

Den Kongelige Livgarde APR 22

VPL-VR002@mil.dk

SOFIE LINDHOLM

Slesvigske Fodregiment AUG 22

VPL-VR003@mil.dk

POSTADRESSE:

A.H. Vedels Plads 12, 1439 København K

Værnepligtsrådet

TIL BRANDVARM BADEFERIE,

ISKOLDE

ØL OG SPRØDE GRILLPØLSER træd

af!

Redaktionen har sat det sidste punktum og drager nu mod nye eventyr. Vi ses på den anden side af sommerferien. Tak for de gode, hårde, sjove, lange og uforglemmelige stunder, og ikke mindst tak for kampen!

De bedste hilsner

Caroline, Sanshiro og Sarah