WIDE 32
SÆT NATUREN I CENTRUM FOR DIN, DINE SPEJDERES OG NATURENS SKYLD Verden befinder sig midt i en bæredygtighedskrise i forhold til klima, biodiversitet og miljø. Og kernen i krisen? Det er ifølge biolog og friluftlivsvejleder, Nikolaj Voldum Ahlburg, menneskers brug og forbrug af naturen. Han ser det derfor som ekstremt problematisk, at afstanden mellem mennesker og natur i dag er større end nogensinde før. Dét skal der gøres noget ved.
FEBRUAR — 2022
Foto
Morten Bjerrum Larsen og Morten Hatting Voltelen
“Det er svært at passe på noget, man ikke har et forhold til - noget, man ikke er følelsesmæssigt forbundet med, og som ikke er en del af ens referenceramme og hverdag. Det man elsker, passer man på, og der findes ingen større eller stærkere drivkraft end kærlighed. Derfor vil der for alvor først komme gang i den grønne omstilling, hvis vi lykkes med at give forbindelsen til naturen tilbage til dem, der har mistet den eller aldrig har haft den.” Ifølge Nikolaj Voldum Ahlburg er en af hovedårsagerne til, at afstanden mellem mennesker og natur er så stor, at vi alt for sjældent forholder os direkte til naturen. Det kommer blandt andet til udtryk i den måde folkeskoler, gymnasier og universiteterne sætter tyk
streg under ‘videnskab’ i deres tilgang til naturvidenskabelig dannelse: “På sådanne institutioner handler det om at tilegne sig videnskabelig viden om naturen fra bøger og gennem undervisning i indendørs undervisningslokaler. Det handler om at uddanne videnskabsfolk med stor viden, men uden at de nødvendigvis har noget følelsesmæssigt forhold til naturen. På den måde gøres naturen til et objekt, der kan studeres på afstand. Selvom viden er vigtig, så er det problematisk, at der ikke bliver gjort mere for at understøtte forbindelsen til naturen hos den enkelte. Det kunne man eksempelvis gøre ved at skrive naturforbindelsen tydeligere ind under de formålsparagraffer, der definerer institutionernes
praksis. Det vil sikre udetid og naturtid en plads på skoleskemaet - noget rigtig mange folkeskoler faktisk er lykkedes med under corona, hvor der er blevet lavet udeundervisning for at forebygge smitte.” Nikolaj Voldum Ahlburg påpeger desuden, at der kan være udfordringer med den måde mange foreninger, efterskoler og højskoler bruger naturen på. Her fylder eksempelvis mountainbiking, klatring, kajakroning og orienteringsløb meget i undervisningen. Hvis hovedfokus i den sammenhæng lægges på sportsdelen, hvilket det i mange tilfælde gør, trænges naturen i baggrunden og bliver sekundær: “Alle aktiviteterne kan naturligvis understøtte udviklingen af stærke fællesskaber, selvudvikling, mentalt og fysisk velvære, ligesom de kan skabe store og mindeværdige oplevelser. Men det er også aktiviteter, der har det tilfælles, at de i deres rene form ikke nødvendigvis har ret meget med naturen at gøre, selvom de finder sted i den. For når der er fuld fart på mountainbiken, eller når der er fokus på at mestre sit kajakrul, så skabes der et tunnelsyn, som efterlader meget lidt plads til naturen. Det er i sig selv ikke noget problem, for mountainbiking og kajakroning bidrager med en masse vigtig læring i tillæg til gode oplevelser, men det er et problem, hvis man ønsker at understøtte udviklingen af en stærk forbindelse til naturen. For det kræver et nærvær og en opmærksomhed, der er rettet mod den. Det fokus kan let skabes, hvis man undgår et for ensidigt fokus på aktiviteten ved eksempelvis at fjerne konkurrenceelementer og ved at sætte farten ned og derved give plads til pauser med hvil undervejs, hvor roen kan indfinde sig.”
