K
D
D E VA N
Skanderborg Forsyning har opnået 50% lavere lattergasudledning gennem optimeret styring. Metoden gør det relativt billigt for selskabet at reducere sine klimagasser.
G SPIL
Bedre styring halverer udledning af lattergasser
AO M I L
TEKST: JESPER WITH, JOURNALIST / FOTO: SKANDERBORG FORSYNING
Sensormålinger viser, at beluftningstanke er det sted, hvor de største mængder lattergas udledes. Luftboblerne på billedet afslører, at der opstår gasser i beluftningstankens processer.
Det gælder frem for alt beluftningstan kene, hvor målinger viste god grund til at gøre en indsats. Derfor indgik Skanderborg Forsyning i 2019 et pro jektsamarbejde med rådgivningsvirk somheden Envidan og med Unisense, der laver måleudstyr. - Vi benytter et styringsredskab, hvor vi styrer i forhold til lattergasproduktio nen. Konkret kigger vi på hældninger ne på de kurver på computerskærmen, der viser renseanlæggets biologiske omsætning af ammonium og nitrat. Målet er at sørge for, at hældningerne er nogenlunde ens hele tiden, siger Jens Munk Poulsen, der er fagleder hos Skanderborg Forsyning. Med styringen skaber man en pro ces, hvor nitrifikation og denitrifikation foregår samtidig. Derved undgår man spidsbelastninger med høj omsætning af nitrit og derved produktion af latter gas. Det vil sige, man skaber flade, bøl gede kurver på skærmen i stedet for mere dramatiske zig-zag kurver. - Vi undgår at skabe en stor pulje af nitrit, der skal omsættes hurtigt, og som i den forbindelse skaber latter gas. En anden fordel er, at metoden samtidig medfører CO2-reduktioner, som jo er en stor gevinst for os, siger Jens Munk Poulsen.
Ret simpel metode For at dokumentere at man faktisk har reduceret lattergasudledningen med 50%, har man kun foretaget optimeret styring på den ene af anlæggets to linjer. På den måde har man direkte kunnet sammenlig ne lattergasproduktionen på de to linjer. - Det er en relativt simpel måde at etablere et system til bekæmpelse af lattergas på. Og det kræver ikke den helt store investering. Vi har fået råd
givning fra Envidan og brugt nogle penge på IT-udstyr, siger han. En yderligere gevinst ved indsatsen har været, at optimeret styring har givet en kapacitetsudvidelse af de biologiske ren setrin. Alternativt kunne man blive nødt til at bygge nye betontanke i jorden. Det ville koste en masse penge og udlede store mængder CO2. - Vores erfaring er, at vores konstante online målinger giver de mest præ cise tal for udledning af lattergas. Produktionen svinger meget hen over et døgn, en uge og en måned, så det vil blive meget upræcise tal, hvis man for eksempel måler et døgn pr måned. Denne metode er meget mere præcis, siger Jens Munk Poulsen. Han påpeger, at hvis man får monteret en eller flere sensorer, der måler lattergas, kan man reducere udledningen betydeligt via styringen og dermed undgå at foreta ge store investeringer. Der er heller ingen kompetencemæssig udfordring. - Driftsfolkene skal selvfølgelig sætte sig ind i at drive en sensor og at styre kurverne, men det kan de gøre inden for en kort periode, siger han. Om Skanderborg skal endnu længere ned i lattergasudledning er ikke afklaret. Først og fremmest fordi udledningen er ret lav.
Indsatsen indgår i Skanderborg Forsynings arbejde med at redu cere udledning af drivhusgas ser i henhold til Paris-modellen. Overordnet set er den en del af selskabets bidrag til at nå Danmarks mål om 70% reduktion i CO2-aftryk i 2030.
spildevand #1/22 35
Skanderborg er ikke en by med stor industriproduktion. Derfor har forsy ningsselskabet på forhånd forventet en forholdsvis lav udledning af latter gas fra renseanlægget i byen. Det har beregninger da også bekræftet, men som alle spildevandsforsyninger arbej der Skanderborg på at yde sit bidrag til at reducere Danmarks udledning af klimagasser. Derfor har man opsat sensorer, hvor beregninger har peget på den største udledning af lattergas.
