42
spildevand #1/22
K
D
TEKST: JESPER WITH, JOURNALIST / FOTO: BIOFOS Målsætningen om at blive klimapositiv skal nås ved dels at reducere CO2-udledningen, hvor det er muligt, dels ved at udnytte ressourcerne i det spilde vand, selskabet renser på renseanlæggene Lynetten, Avedøre og Damhusåen. Der findes nemlig mange ressourcer i spildevandet, som kun i ringe grad bli ver udnyttet i dag. Det er en udfordring, men det kan lade sig gøre, lyder det fra Carsten Thirsing, der er procesingeniør i BIOFOS. Han forklarer: - Vi vil producere mere grøn energi i form af el, fjern varme og biogas. Den gas, vi ikke selv bruger, kan vi sende ind på bygasnettet, eller vi kan opgradere den til det nationale naturgasnet. Med den grønne energi fortrænger vi fossilt produceret energi. Der er jo så den – positive – udfordring, at der kommer stadig mere grøn strøm i det danske elnet, og en dag vil det være 100% grønt. Jo mere grøn strøm der er i elnettet, jo mindre fossilt kan vi fortrænge. CO2-substitutionsfaktoren pr kWh vil dermed efter al sandsynlighed blive mindre løbende op mod 2030. Det er uanset, om det er el, fjernvarme eller biogas, BIOFOS bruger til at fortrænge fossil energi med. Til gengæld vil klimapåvirkningen fra den strøm og fjern varme, som selskabet køber også blive mindre, da den løbende bliver grønnere. Når det hele er grønt, vil både energikøb og energisalg være grønt. - Den største udfordring for os er klimagasserne, og vi arbejder hårdt på at minimere udledningen. Blandt andet screener vi for metanlækager hvert år. Det var ikke i fokus, da anlæggene blev bygget. De er i det hele taget ikke bygget til at håndtere klima gasser, siger Carsten Thirsing. I processerne på aktiv slamanlæg opstår der latter gas under kvælstoffjernelsen. Derfor forsøger man at styre processerne, så der opstår mindst mulig latter gasudledning. Den indsats vil blive optimeret yder ligere ved hjælp af online sensormålinger, der leve rer data, som man kan styre mere nøjagtigt ud fra. Selskabet deltager også i et projekt med Aalborg Universitet, der handler om at måle bakteriesammen sætningen og på sigt så kunne styre livsbetingelser ne for de bakterier, der renser for kvælstof, så de pro ducerer mindre lattergas (læs mere på side 38).
CO2-aftryk fra anlæg
- Samtidig ser vi på den anlægsbetingede CO2-udled ning. Det er svært at gøre så meget ved den beton og stål, der er brugt for mange år siden til at bygge
anlæggene. Men der skal være styr på CO2-aftrykket i fremtidige projekter, uanset om vi renoverer, udvi der eller bygger nye anlæg, siger Carsten Thirsing. For tiden udvider BIOFOS rensekapaciteten på Lynetten og Damhusåen, således at man kan rense endnu bedre og dermed reducere mængden af kvæl stof, der udledes via spildevandet til Øresund. Men man arbejder samtidig meget på at optimere styrin gen, sådan at kapaciteten udvides, uden at der skal udvides med fysiske anlæg mere end højst nødven digt. Dels fordi hvert anlægsprojekt medfører CO2udledning, dels fordi man på længere sigt overve jer en alternativ struktur for spildevandsbehandling i hovedstadsområdet. - Vi vil kunne styre udledning af klimagasser som metan og lattergas langt bedre, hvis vi designer et nyt anlæg baseret på nyeste viden. Vi vil for eksempel overdække beluftningstanke, der er åbne i dag. Men det vil være dyrt at gøre på de gamle anlæg og med føre en stor CO2-udledning. Det hele skal stå mål med den reduktion, vi opnår, siger Carsten Thirsing. BIOFOS skal producere mere grøn energi i form af el, fjernvarme og biogas for at nå målet om at blive klima positive i 2025.
D E VA N
BIOFOS - Hovedstadsområdets spildevandsvirksomhed - vil være klimapositiv allerede i 2025. Det skal forstås sådan, at selskabet til den tid skal fortrænge mere CO2, end det udleder.
G SPIL
BIOFOS vil være klimapositiv i 2025
AO M I L
