ST UD ER E ND E I SP ILD EVAND
Kreativiteten står på spring Hos Middelfart Spildevand har de ansat grafikerstuderende Andreas Guldbrand. Han skal hjælpe med at kreere materiale til undervisning, lave brochurer og måske vigtigst af alt hjælpe med at udarbejde en kommunikationsstrategi til brugerne af renseanlægget.
42
spildevand #3/22
TEKST OG FOTO: ANNE-SOFIE STORM WESCHE På væggen bag Andreas Guldbrand hænger der en stor planche. Den minder i udtrykket om en tegning af en af Professor Balthazars opfindelser. Planchen er lavet som illustra tion til en udstilling om spildevand for min dre børn, som Middelfart Spildevand har udarbejdet i samarbejde med Middelfart Museum. Dette er blot et af de mange til tag, som Andreas det næste år kommer til at beskæftige sig med. - Jeg brugte tre uger i januar på - sammen med Middelfart Museum – at skabe en udstilling specifikt til børn om spildevand. Det var ret interessant, for jeg har ikke prøvet at kommunikere til børn før. Vi lavede blandt andet et kredsløb, der star tede med, at man smed en bold i en vask, og så kom den videre forbi en brønd. Jeg lavede også en form for interaktiv planche med små beholdere med forskelligt ind hold som spildevand. Og endelig lavede jeg den tegning, du ser, som er små robot ter, der viser kredsløbet i spildevandet. Andreas Guldbrand startede egentlig som programmør, men fandt ud af, at grafikken var sjovere. - Jeg søgte og kom ind på mediegrafikerud dannelsen. Skolen ligger i Odense. Mens jeg er her i Middelfart, bor jeg hos min far i Fredericia. Men det er ok. Jeg låner deres bil og kører frem og tilbage. Når jeg er i
Andreas Guldbrand har siden, han var teenager, foldet ting i papir; det styrker de kreative input.
skoleforløbet, bor jeg på Den Syddanske Erhvervsskole. Uddannelsen tager fire og et halvt år. Mediegrafikeruddannelsen består af læren om grafik, tegninger og bil leder, komposition og selvfølgelig kommu nikation. Man kan sige, at det handler om at formidle til folk samt at finde de rette folk at formidle til. Der er mange nye ting for en grafiker på et renseanlæg, og det har taget lidt tid at vænne sig til det hele. - Det hele giver mening, når man kommer ind i det. Jeg havde dog ikke regnet med, at spildevandsbranchen kunne være et politisk følsomt område, så det har været sjovt at blive udfordret på den vinkel også. Og så er jeg overrasket over, hvor hurtigt jeg vænnede mig til den lugt, der kommet når man kommer tæt på nogle af processerne. Under en rundvisning med en sjette klasse, der brokkede sig over lugten, slog det mig, at jeg allerede havde vænnet mig til det. Men mågerne! Nu er der endelig plads til min bil under halv tagene, men før måtte jeg nærmest løbe med en avis over hovedet for ikke at blive ramt. Andreas Guldbrand har mange visioner for spildevandsbranchen, og der er meget at tage fat på for en kreativ hjerne som hans. - Branchen har en meget stærk, visuel symbolisme med blå og grønne farver, som de fleste allerede har i deres logo. Det er båret af vand og bæredygtighed. Jeg vil gerne lege med netop de to farver. Eksempelvis er der mange grå bygning er, og jeg synes, det kunne være godt at bruge netop de to farver mere til at udtrykke symbolismen på bygningerne. Måske maler man pylonen helt mørkeblå. Det skal selvfølgelig designes på pc’en først, og derefter udleves. Det er fedt at kunne arbejde fysisk, jeg kan godt lide det fysiske, der er lugt og smag, og det gør jeg meget brug af. Jeg har fundet ud af, at jeg godt kan lide processen fra pc’en og til virkeligheden.
Spildevandsbranchen er fagre nye verden for Andreas Guldbrand, men samtidig en vigtig lektion og indblik ind i en verden udenfor den grafiske.
En af de store forskelle på spildevandsbran chen og den grafiske branche er måden, man kommunikerer på. Vi er vant til at tænke noget anderledes, når der skal kom munikeres ud, forklarer Andreas Guldbrand. - Jeg kommer fra et andet miljø, en anden kultur. Det er også sjovt at gå fra skole bænken, hvor vi taler samme sprog, og alle ved, hvad jeg mener, til at stå i virke ligheden og skulle forklare de tekniske begreber og teorier jeg har lært. Det er en ny udfordring, som er vigtig for mig. Og det, som jeg virkelig tager med, er en større forståelse for formidling. Det er jeg glad for, om end det kan være frustreren de. Men hvis ikke man kan lære fra sig, så forstår man det ikke helt selv, og det dilemma pusler jeg med nu. På bordet foran ham ligger der små, hvide roser foldet i papir. Han bruger origami en aktivt, når han skal tænke i ideer og løs ninger, og de små roser er en kærkommen afveksling til det traditionelle skrivebords arbejde.
