STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit by stiggerdesbog

STIG GERDES SUNDHEDSVÆSENET, SOCIALVÆSENET OG RETSVÆSENETS FALLIT

STIG GERDES Stig Gerdes er født i 1946 i København. Opvokset i Fredericia og student fra gymnasiet i 1965. Uddannet læge fra Aarhus Universitet i 1975. Debuterede som praktiserende læge i Luleå, Sverige. Der var 10.000 patienter tilmeldt lægestationen. Hospital uddannelsen i to år fra juli 1975 i Christchurch, New Zealand. Færdiggjorde militærtjeneste og havde forskellige vikariater i perioden juli 1977 til oktober 1978. Praktiserende læge i Fredericia november 1978 til januar 2017.

STIG GERDES SUNDHEDSVÆSENET, SOCIALVÆSENET OG RETSVÆSENETS FALLIT

Copyright Stig Gerdes Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit www.stiggerdes.dk ISBN 978-87-972798-0-9 1. udgave, december 2020 Forside-illustration: REBI, tegneren.dk

DERFOR HAR JEG SKREVET DENNE BOG Min tillid til sundhedsvæsenet, socialvæsenet og retsvæsenet har været ikke eksisterende i mere end 20 år. Den behandling, syge og arbejdsløse har fået i sundhedsvæsenet og socialvæsenet især siden 2013, har været himmelråbende forkert. De tiltag, mange retskafne mennesker og jeg har gjort for at råbe væsenerne op, så de forstod, hvad de gjorde forkert, har været mislykket. Syge og arbejdsløse behandles fortsat nedværdigende, de fejldiagnosticeres, de fejlbehandles, de skammes ud, de misbruges i jobcentrenes regi og påføres andre uhyrligheder. Sundhedsvæsenet og retsvæsenets overgreb på mig i min behandling af HPV-vaccine-skadede samt min overtagelse af Karina Hansens behandling, efter Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser havde givet op, er så nedværdigende og fejlagtig, at det ikke er en retsstat værdig. Til trods for jeg havde handlet lægefagligt korrekt i Karina Hansens sag, blev jeg bortdømt i Byretten. Landsretten fulgte trop ved at nægte mig adgang til at få sandheden frem. Jeg ville derfor også tabe i Landsretten, hvorfor jeg hævede sagen i maj 2020. Disse uretfærdigheder og væsenernes mishandling af alt og alle skulle til offentlighedens kendskab. Derfor besluttede jeg i foråret 2020 at skrive en bog i stedet for at føre en landsretssag, som var tabt på forhånd. Mit mål med bogen er at gøre hr. og fr. Danmark opmærksomme på de mange problemstillinger og give dem modet til at stå op for deres sager, således at væsenerne ikke længere kan ”køre dem over”. Mit håb er også, at politikerne langt om længe vil vækkes af deres Tornerosesøvn og rette op på væsenernes mishandling af landets borgere. Det er jo politikerne, der har magten til at gennemføre relevante lovændringer og se til, at de overholdes.

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

DEDIKATION

Denne bog er dedikeret til mine patienter gennem 38 år samt de tusindvis af mennesker, der er blevet fejldiagnosticeret, fejlbehandlet, mishandlet, voldtaget, forgiftet, drevet til selvmord og dræbt af systemets lakajer. (Enhver, der stødes/forarges over disse ord, ved ikke, hvor grelt det står til i vores sundhedsvæsen, socialvæsen og retsvæsen)

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

INDHOLD Forord Prolog

9-11 12-15

Årsagen til min unåde i Sundhedsvæsenet og Socialvæsenet

16-31

Narkotika - politik

32-37

Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser

38-77

I klemme i det kommunale system

78-89

HPV-vaccinen

90-99

Karina Hansens odyssé

100-113

Psykiatri, bosteder og plejehjem

114-119

Julen 2016

120-127

Retsopgøret, juni 2017 - august 2019

128-163

10 Retssagen i Kolding Byret, 08.08.2019

164-173

11 Anken og frem til afslutningen af sagen

174-185

12 Funktionelle lidelser og konsekvenserne af ’diagnosen’

186-255

13 Epilog

256-257

14 Bilag

258-377

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

FORORD Som det fremgår af dedikationen, er det alvorlige problemstillinger, denne bog beskæftiger sig med. Som ung var jeg stolt af at være dansker. Jeg så som ung sømand de mange danske flag, som vajede i forskellige havne som tegn på dansk foretagsomhed. Jeg var taknemmelig for vores uddannelsessystem, som gav mig lægeuddannelsen. Jeg var glad og dedikeret som nyuddannet læge. Jeg ville hjælpe og gøre en forskel. Jeg kom til at elske faget og alle dets udfordringer. Jeg havde tillid til vore politikere, og jeg blandede mig derfor ikke i politik. Jeg var glad for vores socialvæsen, som i 1975 bevilgede mig 1100 kr. i hjælp til rejsen til mit første job som praktiserende læge i Luleå, Sverige. Dette har desværre ændret sig de sidste 20-30 år, fordi egoisme og grådighed nu styrer landet. Jeg skammer mig over at være dansker, over at være læge, over vores politikere og over vores socialvæsen, sundhedsvæsen og retsvæsen. Vi skal have ”korpsånden” tilbage i samfundet, så det igen kan fungere til alles bedste!! Jeg har siden mine tidlige år som praktiserende læge rejst kritik af forskellige samfundsskadelige forhold, og det har bragt mig på kollisionskurs med landets etater. Jeg har lært og forstået, hvordan og hvorfor etaterne har jongleret og manipuleret med landets borgere. Dette har medført, at vores smukke sprogs værste gloser har været i brug ustandseligt, og jeg vil i bogen undlade disse i videst muligt omfang og lade det være op til læseren selv at bruge dem på relevante steder. Jeg kan dog ikke undlade at gøre opmærksom på, at korruptionen i Danmark er væsentlig mere udbredt, end de fleste tror. Vi taler blot ikke om det eller bruger andre udtryk. Korruption har mange definitioner, jeg vil kun nævne fire af disse, som alle er rigt repræsenteret i bogen f.eks. markedsføringen af Funktionelle lidelser og HPV-vaccinen: »

Korruption er misbrug af betroet magt for egen vindings skyld.

Korruption er moralsk fordærvelse eller bestikkelighed.

Korruption er erhvervelse af fordele mod betaling eller ydelse for tjenester i strid med gældende regler.

Korruption er forvanskede tekststykker i tekstanalytiske sammenhænge.

Forord

Jeg har altid lagt op til dialog og samarbejde, men mit direkte sprogbrug har hindret dette, hvilket altid har været en gåde for mig. Har det blot været en dårlig undskyldning fra modpartens side for at undgå besværligheder med at rette op på uretfærdigheder? Eller har det været simpel berøringsangst? Som læge er man nødt til at tro på det bedste i sine medmennesker. Det bevirker, at lægen kan virke naiv og dum. Hellere det, end lægen skal have mistillid til medmenneskerne. Mistillid er dræbende for et godt patient-lægeforhold, hvorimod tillid er alfa og omega for et godt og konstruktivt samarbejde. Dette gælder for alle menneskets relationer. Hvis fx Styrelsen for Patientsikkerhed havde tillid til sundhedspersonalet, ville vores sundhedsvæsen fungere betydelig bedre, end det gør i øjeblikket. De, der ikke har været involveret i disse problemstillinger, tror det er løgn og konspirationsteorier. Bliver man selv involveret i et af problemerne, opdager man til sin overraskelse, at systemerne er dysfunktionelle. I mange af bogens kapitler er der mailkorrespondance indsat for fuldstændighedens skyld. Andre vigtige dokumenter ligger bagerst i bogens bilag. Læseren kan derved selv vurdere sagernes kerner eller springe dem over i en vis udstrækning uden at miste helheden. Endvidere er der lagt op til, at læseren kan søge yderligere viden på hjemmesider og på google. Kapitel 12 Funktionelle lidelser og konsekvenserne af ’diagnosen’ er skrevet af Bente Stenfalk. Hun har arbejdet med Forskningsklinik for Funktionelle Lidelsers udgivelser og begrebet Funktionelle Lidelser siden indførelsen i Danmark i 1999 og beskriver kort og klart om konceptets modbydelige menneskesyn, manipulation osv. Jeg vil erindre læseren om, at denne bog er dokumentation for sundhedsvæsenet, socialvæsenet og retsvæsenets overgreb mod den danske befolkning. En stor tak til Bente Stenfalk, som har været en meget aktiv medspiller siden 2013 især i problemstillingerne omkring Karina Hansen, myalgic encephalomyelitis og Funktionelle Lidelser. En stor tak til pensionist Jette Malene Schmidt for et tæt samarbejde siden 2013 vedrørende jobcentrene og oprettelse af Facebook siden I Klemme i det Kommunale System samt bistået med viden til kapitel 4. En stor tak til min tidligere patient Nan Høg for at stå op for mig både lokalt og nationalt ved at oprette Facebook siden: Vi vil have vores læge tilbage i 2017 samt for at vidne i min retssag. Ligeledes en stor tak til den enorme støtte fra Fredericias borgere samt borgere landet over. En stor tak til psykiater Mogens Undén for med dygtighed og mod at være gået ind i Karina Hansens sag, hvor du blev en central figur. Ligeledes som vidne i min retssag, hvor byretsdommeren desværre ikke hørte, hvad du sagde, skønt dine udsagn var mere rigtige og

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

kompetente end Retslægerådets. Endvidere tak for kompetent sparring vedrørende psykiatri, bosteder og plejehjem. En stor tak til Advokat Anders Quistgård for at føre min sag. Den viste sig at være en umulig opgave, som krævede et enormt arbejde for derefter desværre at løbe ud i sandet. En stor tak til pædagog Sune Nørregård Jakobsen og psykolog Anders Sørensen for at samle viden og bearbejde den vedrørende psykiatri, bosteder og plejehjem. En stor tak til pensionist Jørn Rasmussen for læsning af manuskriptet samt for kritiske og givtige diskussioner. En stor tak til pensioneret kriminalassistent Tom Skovgaard for relevante og morsomme diskussioner undervejs i tilblivelsesprocessen. En stor tak til Vibeke og Esben Gustavsen, forældre til Marie Louise, deres ME-syge datter, for mange samtaler i årenes løb vedr. Marie Louises sygdom og deraf udsprungne problemer i sundhedsog socialvæsenet. Dette bevirkede efter 4 års lidelser, nedgørende behandling osv. en uforbeholden undskyldning til familien fra Fanø kommune, men endnu ingen fra sundhedsvæsenet, skønt den er voldsomt tiltrængt. Deres lidelseshistorie er kort beskrevet under bilag side 301-306, men jeg håber, der skrives en bog, laves en film el. andet, så denne kan blive bredt udbredt, således at familien kan få den oprejsning, de så sandelig fortjener. Endelig en stor tak til grafisk designer Anne Sofie Obel for at denne bog fik så lækkert design. Karina Hansen og hendes familie, som er årsagen til denne bog, har lidt voldsomt siden Karinas sygdomsdebut i 2005. De har ikke fået erstatning eller undskyldninger fra Holstebro Kommune eller sundhedsvæsenet for de mange års mishandling af familien. Den er blevet så ødelagt, at den ikke har overskud til at rejse retssager. Jeg håber denne bog vil give dem oprejsning.

Forord

Uklar og mudret fremtid Af Kelly Gerdes, New Zealand

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

PROLOG

Prolog

”Enhver sandhed passerer gennem tre stadier før den erkendes

1. FØRST LATTERLIGGØRES DEN. 2. SÅ MODARBEJDES DEN VOLDSOMT. 3. DERNÆST ANSES DEN FOR INDLYSENDE”.

Arthur Schopenhauer

På ferie i New Zealand hos familien i julen 2016 modtog jeg i min E-Boks en besked fra Styrelsen for Patientsikkerhed om, at de agtede at fratage mig min autorisation midlertidigt for to år fra d. 13/1 2017: Årsagen var, at styrelsen mente, jeg havde sat en ung kvindes liv i fare ved ikke at have undersøgt hende forud for nedsættelse af hendes antipsykotiske og antidepressive medicin og ikke at have inddraget hendes værge samt psykiater i min beslutning om medicinreduktionen. De gav mig ingen mulighed for at forsvare mig, idet styrelsen havde ferielukket i svarperioden. (Se kapitel 8). Dette medførte, at jeg stævnede Styrelsen for Patientsikkerhed, fordi deres afgørelse ikke kunne ankes. Dommeren fulgte, som forventet. Retslægerådets vurdering og dermed også styrelsens vurdering ved i Kolding Byret d. 30/9 2019 ikke at give mig medhold. Jeg blev bortdømt, fordi jeg var en torn i øjet på systemet. Dommeren medtog ikke lægeløftet og proportionalitetsprincippet i sin vurdering, hvilket jeg anser for at være en kæmpe brøler. Disse to centrale principper kunne med stor sandsynlighed have frikendt mig. Den allerstørste fejl er dog dommerens fuldstændige bevidstløse tro på Retslægerådet. Disse tre kæmpe brølere mere end antydede, at min sag var afgjort på forhånd. Vi (min Advokat Anders Quistgaards og jeg) ankede byrettens dom og stillede syv supplerende spørgsmål til Retslægerådet via landsretten. Af disse syv spørgsmål accepterede Kammeradvokaten og Styrelsen for Patientsikkerhed fire, men landsretten accepterede kun et spørgsmål. Dette svar fik vi d. 20/4 2020 og ankede det til Procesbevillingsnævnet for at forelægge problemet for Højesteret. Anken blev afvist d. 20/5 2020. Med denne udmelding vurderede jeg, at min sag i landsretten også var afgjort på forhånd. Jeg ville tabe. Derfor hævede jeg sagen d. 28/5 2020. Jeg ville ikke længere være til grin og trækkes rundt i manegen af Styrelsen for Patientsikkerhed i en sag, hvor jeg fulgte lægeløftet og derved reddede en ung kvindes liv. Proportionalitetsprincippet var også til min fordel. Jeg mistede min autorisation, min praksis, mit arbejde, værdi ca. 6 Mill. kr. En læge, der pga. inkompetence var skyld i en ung mands død af meningitis i 2016, kunne fortsætte sit lægeerhverv og blev 4 år senere kun idømt en bøde på 5000 kr.

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

Efter min bedste vurdering er det sundhedsvæsenet, socialvæsenet samt retsvæsenet og dermed demokratiet, der har tabt i denne sag ved varigt at fratage mig min autorisation. I stedet for en tendentiøs afgørelse i landsretten, besluttede jeg at skrive en bog. Den vil fremlægge sagen neutralt, så enhver læser selv kan vurdere teksten. Jeg vil selvfølgelig komme med mine vurderinger, det er trods alt et partsindlæg. Jeg vil forsøge at få sandheden, eller det meste af den, til at fremkomme klart og tydeligt. Min tillid til det danske sundhedsvæsen, socialvæsen og retsvæsen er ikke eksisterende og har ikke været det de sidste 20 år. At jeg alligevel rejste retssagen, var for at give retsvæsenet en chance for at komme med en retfærdig afgørelse. Det skete, som forventet, desværre ikke.

Dekadencen har sejret - Sandheden er blevet et mangehovedet uhyre!

Prolog

Mon Stig Gerdes er ugle set? Fra Dagens Medicin

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

KAPITEL 1

ÅRSAGER TIL MIN UNÅDE I SUNDHEDSVÆSENET OG SOCIALVÆSENET

Kapitel 1 - Årsager til min unåde i Sundhedsvæsenet og Socialvæsenet

”Dårlig ledelse giver dårlige medarbejdere” HVORFOR VAR JEG FALDET I UNÅDE I DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN? Skyldtes det mange utilfredse patienter og/eller mange lægefaglige fejl. Nej!!! Det skyldes, at jeg var uenig i sundhedsvæsenets holdninger indenfor fem store sundhedspolitiske områder: » 1. Narkotika politikken. Kapitel 2. » 2. Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser og Funktionelle Lidelser. Kapitel 3. » 3. Syges og arbejdsløses behandling i social – og sundhedsvæsenet. Kapitel 4. » 4. HPV (Human Papilloma Virus)– vaccine. Kapitel 5. » 5. Karina Hansens odysse i sundhedsvæsenet som en eksponent for den dårlige behandling af psykiatriske patienter, der finder sted på sygehuse og bosteder. Kapitel 6. Jeg mener, disse fem områder skulle tackles anderledes, end autoriteterne mener, og lagde derfor op til diskussion, men blev groft afvist. En praktiserende læge skulle ikke blande sig i noget, han ikke havde forstand på. Vi-alene-vide-holdningen var autoriteternes svar, ingen grund til at diskutere dette. Det var den holdning, der har strakt sig over mere end tyve år og fortsat eksisterer. Udviklingen indenfor ministerier og embedsvælde har taget en uheldig drejning siden halvfemserne og til nu. I den periode har jeg været i kontakt med de fleste sundheds- direktører og ministre. Det har været en blandet fornøjelse, sikkert også for dem. Udviklingen har nemlig været entydig: Systemet lukker sig om sig selv, og der kan ikke placeres et ansvar. De senere sundhedsministre har ikke anet noget om sundhedsvæsenet, hvilket de burde, fordi det er et kæmpe stort og meget vigtigt ministerium. Statsministeren har åbenbart tænkt, at en svag og uvidende minister vil være godt for embedsvældet. Specielt Astrid Kragh og Nick Hækkerup har manglet viden og pondus på området. Lars Løkke udnævnte Sophie Løhde til sundhedsminister i 2015, skønt hun var HPV-vaccine modstander. Lars havde hjulpet HPV- vaccinen ind på markedet som sundhedsminister i 2006, så Sophie blev HPV-vaccine-tilhænger og sundhedsminister. Sophies opgave var at opdele Sundhedsstyrelsen i 4 nye afdelinger under Sundhed – og Ældre Ministeriet.

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

Sundhedsstyrelsen havde til dato lavet mange virkelig alvorlige fejl, som skulle udviskes vha. en ny styrelse. Opdelingen skete d. 8/10 2015 i Sundhedsstyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed, Sundhedsdatastyrelsen og Lægemiddelstyrelsen. Denne konstruktion bevirkede, at styrelserne kunne sende svære, irriterende sager rundt mellem de forskellige enheder i en uendelighed. To år senere oprettedes Styrelsen for Patient Klager og cirklen var fuldendt. Denne strategi havde vist sit værd i kommunernes jobcentre i fire til fem år. I perioden 1/4 18 til 20/12 19 havde Bente Stenfalk og jeg mailkorrespondancer med forskellige styrelser, der tydeliggjorde deres strategi: Styrelserne lukker sig om sig selv, og der kan derfor ikke placeres ansvar i styrelserne. Her følger mailkorrespondancerne, så læseren selv kan vurdere sagerne. 1.4.18 skrev jeg til Sundhedsstyrelsen, Embedslægefunktionen Nord: Kære venner, Sundhedsmyndighederne er ved at indføre en forskningsdiagnose, Funktionelle Lidelser - BDS (Bodily Disstress Syndrome) i det ganske land. Det er kejserens nye klæder - en katastrofe. Funktionelle lidelser er kort sagt en skraldespandsdiagnose for de diagnoser, lægerne ikke er dygtige nok til at stille, bl.a. M.E. (Myalgisk Encephalomyelitis)/CFS (Chronic Fatigue Syndrome) og Fibromyalgi. Problematikken er selvsagt forskningsmæssigt kompleks, men formidles fremragende i bladet ME-Nyt nr.2 2018 samt nedenstående links, og viser med al tydelighed, at der er tale om fysiske lidelser. ME Nyt gør opmærksom på, at USA går forrest med information til amerikanske læger om ME. Ligeledes refereres til forskning, der tilbageviser psykologimodellen, som forklaringsramme for ovenstående lidelser. Endvidere rejser artiklerne s. 6 og s. 18 kraftig kritik af sundhedsvæsenets manglende respekt for patienterne samt sundhedsmyndighedernes arrogance. De to videoklip udreder årsagen til ME, nemlig ødelæggelse af mitokondrierne, hvilket forklarer de ca. 90 symptomer, der ses ved ME. Endvidere præsenteres behandlingsprogrammer til styrkelse af mitokondrierne og bedring af tilstanden. Jeg vil anmode Styrelsen for Patientsikkerhed om at undersøge Center for Funktionelle Lidelser i Aarhus samt efterlyse patienter, der har været i behandling i dette regi. Her vil man finde ud af, at centeret bør lukkes omgående, idet patienterne fejlbehandles, så de bliver mere syge. Alle i sundhedsvæsenet bør tage denne henvendelse seriøst og reflektere over problemstillingerne og indføre uddannelse i sygdommene ME/CFS samt Fibromyalgi fremfor at bruge

Kapitel 1 - Årsager til min unåde i Sundhedsvæsenet og Socialvæsenet

midler på de useriøse Funktionelle Lidelser. Det ville klæde sundhedsmyndighederne at træde i karakter. Sundhedsstyrelsen bør straffes for at trække diagnoserne Funktionelle Lidelser og BDS ned over befolkningen, og de læger, der promoverer sygdommene i det offentlige rum, bør ligeledes straffes for at mishandle patienterne. Med venlig hilsen Stig Gerdes Formand for Borgerretsbevægelsen

FORMIDLINGSMATERIALE: YouTube forelæsning af grundlægger af ME lægers netværk: https://www.youtube.com/watch?v=KuIRDzUDO3o Webinar med Jon D. Kaiser, M.D., Clinical Faculty, University of California, SF: Mitochondrial Medicine and Chronic Fatigue Syndrome https://www.youtube.com/watch?v=SiKgk9sBa2I

4.4.18, Styrelsen for Patientsikkerhed til Stig Gerdes: Der er i henvendelsen ikke nævnt konkrete patientforløb, således at vi kan vurdere den sundhedsfaglige behandling. Sundhedsstyrelsen er ansvarlig for diagnostiske grupper og behandlingsvejledninger. Dem kan vi ikke umiddelbart ændre på, men forventer, at Sundhedsstyrelsen følger aktuel relevant forskning på området. Det besluttes, at der for nuværende ikke er grundlag for at gå videre med sagen, som derfor afsluttes. Såfremt der fremkommer flere henvendelser på Center for Funktionelle lidelser, vil vi revurdere denne beslutning. Med venlig hilsen Helene Bavnhøj Hansen Overlæge heh@sst.dk Styrelsen for Patientsikkerhed Tilsyn og Rådgivning Nord Falstervej 10 8940 Randers SV T +4572227970 Senord@sst.dk

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

9.4.18, Styrelsen for Patientsikkerhed til Sig Gerdes Tak for din bekymringsskrivelse. Styrelsen for Patientsikkerhed. Tilsyn og Rådgivning Nord undersøger nu sagen, jf. vores tilsynsforpligtelse i henhold til sundhedsloven. Hvis vi vurderer, at der er behov for at iværksætte foranstaltninger på baggrund af henvendelsen, vil det ske uden at du vil modtage yderligere oplysninger herom, idet du ikke er at betragte som part i sagen. Med venlig hilsen Carina Hamann Carlsen T (dir.) 0 4572229365 chc@sst.dk Styrelsen for Patientsikkerhed Tilsyn og rådgivning Nord Tlf. 72227970 9.4.18, Stig Gerdes Til Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord (senord@sst.dk) Kære Carina Jeg er bestemt ikke enig i, at jeg ikke er part i sagen. For det første er sagen om Karina Hansen årsag til, at jeg mistede min autorisation d. 13.1.2017. Hun lider af ME (myalgisk encephalomyelitis), men fik fejldiagnosen funktionel lidelse stillet af Per Fink og Nils Balle Christensen fra Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser i Århus, hvilket var ved at koste hende livet, en sag der for øjeblikket ligger på Retslægerådets bord. For det andet har jeg behandlet over 100 piger / kvinder for ME (myalgisk encephalomyelitis) udløst af vacciner, som er blevet fejldiagnosticeret, fejlbehandlet og nedgjort i det danske sundhedsvæsen. Min behandling af disse piger / kvinder blev kraftigt kritiseret af Sundhedsstyrelsen, til trods for, at jeg blot fulgte mit lægeløfte. Mit brev var ikke ment som en bekymringsskrivelse, men som er anmeldelse af Center for Funktionelle Lidelser, for at fejldiagnosticere, fejlbehandle og nedgøre syge mennesker i Danmark imod sundhedsmyndighedernes anbefalinger. Jeg har bestemt andele i sagen og bør selvfølgelig holdes opdateret. V.h. Stig Gerdes

Kapitel 1 - Årsager til min unåde i Sundhedsvæsenet og Socialvæsenet

Efter flere mails, hvor jeg argumenterer for min sag, meddeler Styrelsen for Patientsikkerhed endelig i skrivelse af d. 17.7.18: ”Du meddeles hermed fuld aktindsigt.” Betina Leig Keldorff Specialkonsulent Styrelsen for Patientsikkerhed Sundhedsjura Kommentar: Den fik jeg aldrig! Da der ikke var nævnt konkrete patientforløb, afviste styrelsen således min henvendelse. Dette medførte, at jeg i samarbejde med Bente Stenfalk iværksatte en omfattende indsamling af patientforløb på Facebook, som viste, hvor udbredt fænomenet med at konvertere fysiske sygdomme til funktionelle lidelser egentlig var, og hvad det betød, og hvor megen vrede det vakte hos dem, som fik konverteret deres diagnoser. Klagerne kunne f.eks. handle om: » 1 Funktionel lidelse-diagnoserne og den skade, de har påført patientforløb i sundhedsvæsenet, således at man ikke får yderligere undersøgelser og behandlinger efter en funktionel lidelse-diagnose. » 2

Fysiske sygdom kan blive overset / tilsidesat pga. diagnosen funktionel lidelse.

» 3

Den måde lægen (og jobcentret) har styret i ’funktionel’ retning.

» 4

De ’behandlinger’, som patienterne er blevet udsat for i funktionelt regi.

» 5

De undersøgelser eller behandlinger, som patienterne er

blevet nægtet pga. en ’funktionel’ diagnose.

» 6 At lægen tror, at alt, hvad man fejler, er psykisk, efter patienten er tildelt en funktionel lidelse-diagnose. » 7

Medicin, som er blevet taget fra patienterne pga. funktionel lidelse-diagnose.

» 8

Mindfulness og terapi som ’behandling’ til fysiske sygdomme.

» 9

Træning, som gør patienten dårligere.

» 10 Psykofarmaka som behandling ved fysisk sygdom. » 11 Psykofarmaka og andre tiltag, som har gjort patienterne mere syge. » 12 Funktionelle lidelser anvendt som en ’løsning’ på ALLE fysiske problemer. » 13 Forsøg på at styre patienternes tankegang, (din krop tror bare, at den stadig har smerter).

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

Vi fik indsamlet omk. 360 patientforløb omhandlende fysiske sygdomme. Vi sendte 90 borrelia-ramte, 90 HPV-vaccine-bivirknings-ramte og 85 ME-syge borgeres patientforløb, som var blevet anbragt i den funktionelle opbevarings-kasse. De fleste patientforløb var med navn, men nogle var anonyme, fordi syge borgere, som havde verserende sager hos kommunerne, var bange for repressalier fra kommunens sagsbehandlere. Mange havde fået kommentarer som:” Hvis du kan klare at skrive din historie ned og klage, så kan du nok også klare et job.” Efter adskillige indsendte patientforløb skriver Jette Willer <JWI@SST.DK> d. 16. oktober 2018 Til: Stig Gerdes Emne: SV: Angående din anmodning om aktindsigt Kære Stig Gerdes Som oplyst i mail til dig af 5. oktober 2018 har Styrelsen for Patientsikkerhed ikke på nuværende tidspunkt foretaget undersøgelser af Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser og Funktionelle Lidelser. Som ligeledes oplyst i mailen, forelå der aktuelt alene de klager/ anmeldelser, som styrelsen har modtaget herom. Såfremt din seneste mail skal forstås således, at du nu ønsker aktindsigt i de klager/anmeldelser vedrørende Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser og Funktionelle Lidelser, som Styrelsen for Patientsikkerhed har modtaget, skal styrelsen bede dig rette henvendelse hertil igen med en sådan præcisering. Styrelsen for Patientsikkerhed foretager sig på det foreliggende ikke videre for så vidt angår aktindsigt. Styrelsen har noteret sig din opfordring til at tage klagerne alvorlig og svare på de enkelte sager. Med venlig hilsen Jette Willer Specialkonsulent, cand.jur. T (dir.) + 45 93 51 88 36 jwi@sst.dk Styrelsen for Patientsikkerhed / Danish Patient Safety Authority Sundhedsjura Islands Brygge 67 T+45 72 28 66 00 F +45 72 22 74 20 stps@stps.dk

Kapitel 1 - Årsager til min unåde i Sundhedsvæsenet og Socialvæsenet

20. oktober 2018, Stig Gerdes til: jwi@sst.dk Emne: Aktindsigt ”Kære Jette Willer Dit svar af 16/10 vidner om inkompetence og ligegyldighed fra SSTs side, at SST nu er opdelt i 5 sektioner bør ikke modvirke adækvat sagsbehandling. Jeg har klaget over Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser ( FFL) og Søren Brostrøm (SB) til Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS), fordi de er til fare for patientsikkerheden i Danmark. Jeg søger aktindsigt i STPS-undersøgelser af FFL og SB. Jeg vil sende anmodningen igen indtil SST har forstået budskabet. Det er bekymrende, at STPS endnu ikke er begyndt at vurdere de tilsendte anmeldelser. Jeg ved, STPS kan arbejde hurtigt, det tog kun en måned at beslutte at fratage mig min autorisation (23/10- 23/11 2016), og det var kun en sag. De har nu over 150 sager, så det haster at komme med en løsning således patientsikkerheden kan sikres. VH Stig Gerdes” 29. oktober 2018, Charlotte Hjort, Styrelsen for Patientsikkerhed, til Stig Gerdes Emne: SV: Nu skal der handling til ”Kære Stig Gerdes Tak for din mail. Jeg kan forstå på en henvendelse, der rettet til sundhedsudvalget, at der er tvivl om, hvorvidt styrelsen behandler de indkomne henvendelser. Det er der ikke grund til. Der er imidlertid, som du selv anfører, en række sager, der skal behandles, og det tager en vis tid. Som jeg fortalte dig i vores telefonsamtale i august, gennemgår styrelsen alle modtagne henvendelser og vurderer, hvorvidt der er en fremadrettet patientsikkerhedsmæssig risiko, som styrelsen har hjemmel til at tage sig af. Hvis styrelsen efter sin gennemgang af henvendelserne vurderer, at det kan være tilfældet, vil styrelsen oprette en eller flere tilsynssager og undersøge forholdene nærmere. Alle der har henvendt sig, vil selvfølgelig også få et svar. Styrelsen plejer at sende et automatisk svar om, at sagen vil blive behandlet. Det er åbenbart ikke sket for alle de sager, vi har modtaget, hvilket jeg skal beklage. Lovgivningen er sådan, at dem der indsender henvendelser, ikke er part i den eventuelle tilsynssag, som bliver rejst, og derfor ikke hører mere om det, men styrelsen vil selvfølgelig svare hver enkelt med hensyn til klage- og erstatningsvejledning.

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

Jeg er klar over, at de henvendelser vi får, rummer stor smerte, dels over alle de symptomer de pågældende har, dels over den behandling, de har oplevet. Derfor bliver hver sag også grundigt gennemlæst. Du har også klaget over Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm. Jeg forstår dette som en klage over Sundhedsstyrelsens tilkendegivelser om funktionelle lidelser og direktørens rolle i den forbindelse. Styrelsen for Patientsikkerhed har imidlertid ikke kompetence til at vurdere Sundhedsstyrelsens sagsbehandling, ligesom det falder uden for vores opgaver at vurdere direktøren ageren. Styrelsens tilsynsvirksomhed omfatter nemlig ikke lægers virke i rent administrative funktioner. Hvis du ønsker at klage over Sundhedsstyrelsens sagsbehandling eller Sundhedsstyrelsens direktør, må jeg derfor henvise dig til at rette henvendelse til Sundhedsstyrelsen eller Sundheds- og Ældreministeriet. Hvad angår din henvisning til 21-søndag så er det et faktum, at tilsynet med bosteder startede 1. januar 2017. Tidligere var der et frekvensbaseret tilsyn, hvor kræfterne blev brugt på plejehjem, privatpraktiserende læger og kosmetiske behandlere. Fra januar 2017 er det alle typer af behandlingssteder, som er omfattet af det risikobaserede tilsyn, og dermed er 2017 det første år, vi har haft planlagte tilsyn på bosteder. I en anden mail kan jeg se, at du fortsat søger aktindsigt. Som du tidligere har fået besked på fra juridisk enhed, er der endnu ikke noget at få aktindsigt i. Du er naturligvis velkommen til på et senere tidspunkt igen at anmode om aktindsigt. Med venlig hilsen Charlotte Hjort Enhedschef, overlæge, ph.d., MPG T (dir.) +45 72 22 93 31 chhj@sst.dk Styrelsen for Patientsikkerhed Tilsyn og Rådgivning Nord T +45 72 22 79 70 SENord@sst.dk”

Kapitel 1 - Årsager til min unåde i Sundhedsvæsenet og Socialvæsenet

29. oktober 2018, Stig Gerdes til Charlotte Hjort Emne: Sv: Nu skal der handling til ”Kære Charlotte Hjort Tusinde tak for det positive svar. Jeg har, uden grund, været bekymret for, om de tilsendte sager blev vurderet, fordi ingen hørte fra STPS, og det er meget positivt, at styrelsen vil rejse tilsynssager i henhold til lovgivningen. Jeg er sikker på, mange patienter bliver glade for at høre fra STPS. Har du fundet de ca. 90 HPV- bivirknings sager, der blev sendt rundt i perioden 23/6-13/9 2016, eller skal jeg sende dem til dig? Jeg har misforstået tilsynet med bosteder før 0101 2017, undskyld. Jeg er meget glad for, at styrelsen nu har tilsyn - der er meget at tage fat på. Jeg vil i den forbindelse endnu engang oplyse dig om, at sundhedspersonalet er skræmt fra vid og sans pga. STPSs aggressive fremfærd. STPS vil nå længst med venlige og saglige henvendelser. Jeg havde den opfattelse, at du ville videresende min klage over Søren Brostrøm, hvis den faldt udenfor dit domæne. Jeg sender den til både SST og sundhedsog ældreministeriet. Jeg vil løbende søge aktindsigt i disse meget vigtige sager, idet jeg ved, at modstanden mod FFL er massiv. D. 31/10 er der en høring om min midlertidige autorisationsfratagelse d. 13/1 2017. Det bliver spændende. VH Stig Gerdes” Men der kom desværre ikke meget ud af de mange patientforløb, som blev sendt til Styrelsen for Patientsikkerhed, for Styrelsen for Patientsikkerhed har åbenbart sorteret mange af de indsendte ca. 360 patientforløb fra, som i deres optik ikke omhandlende funktionelle lidelser. 1. Styrelsen har foretaget en konkret og individuel vurdering af ca. 90 patienthistorier 2. ”Fem af henvendelserne er oversendt til Styrelsen for Patientklager, da det er styrelsens vurdering, at der i disse fem henvendelser er tale om konkrete patientklager over modtaget behandling, hvor borgeren har mulighed for at klage” 3. Styrelsen har vurderet en artikel om sygdommen ME, men ikke taget stilling til de nævnte 85 patientforløb 4. Styrelsen for Patientsikkerhed fralægger sig ansvaret for klager over HPV-vaccineskader, som placeres hos Sundhedsstyrelsen, og

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

5. Tilsynssagen imod Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser frafaldes, ikke overraskende. 20. december 2019 Sagsnr. 35-1110-123/ E trnord@stps.dk, STPS til Stig Gerdes og Bente Stenfalk ”Kære Bente Stenfalk og Stig Gerdes Styrelsen for Patientsikkerhed har den 17. juli 2019 besvaret jeres henvendelse af den 22. juni 2019 til Sundheds- og Ældreministeriet, for så vidt angår spørgsmålene rettet til Styrelsen for Patientsikkerhed. Som opfølgning på styrelsens svar, kan vi oplyse, at vi nu har gennemgået samtlige henvendelser, som er fremsendt til styrelsen af jer samt af borgere vedr. funktionelle lidelser og/ eller Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser. Vedr. sagsbehandlingen af de fremsendte patienthistorier I jeres henvendelse af 22. juni 2019 anmoder I blandt andet om, at få kendskab til antallet af patientsager, som Styrelsen for Patientsikkerhed vil eller har behandlet, ligesom I gerne vil vide, hvilke andre instanser styrelsen har videresendt nogle af de pågældende patientklager til. Styrelsen kan i den forbindelse oplyse, at vi har modtaget cirka 90 patienthistorier vedr. funktionelle lidelser, som er sendt enkeltvist til styrelsen i perioden 4. august 2018 og frem til den 28. oktober 2019. Styrelsen har foretaget en konkret og individuel vurdering af de ca. 90 patienthistorier. Henvendelserne er besvaret individuelt med undtagelse af henvendelser, som er fremsendt af Bente Stenfalk eller Else Wiese på vegne af borgeren. I disse tilfælde har Bente Stenfalk eller Else Wiese modtaget et generelt svar fra styrelsen, som styrelsen opfordrede til at skulle videresendes til de pågældende borgere. Fem af henvendelserne er oversendt til Styrelsen for Patientklager, da det er styrelsens vurdering, at der i disse fem henvendelser er tale om konkrete patientklager over modtaget behandling, hvor borgeren har mulighed for at klage. Ud over klagevejledning er borgerne – så vidt det var relevant – vejledt omkring mulighederne for at søge erstatning. Derudover har Stig Gerdes den 27. august 2018 fremsendt link til en artikel i Esbjerg Ugeavis af den 15. maj 2018, hvor der i artiklen ”85 stemmer fra ME-mørket: Hør os nu!” er skitseret 85 patienthistorier, hvoraf nogle er anonyme. Styrelsen har foretaget en konkret vurdering af artiklen. Endeligt henviser Stig Gerdes til, at ca. 90 HPV-sygehistorier blev sendt til blandt andet Sundhedsstyrelsen i perioden 23. juni 2016 til 13. september 2016. Styrelsen bemærker, at sygehistorierne er fremsendt til Sundhedsstyrelsen, som er rette

Kapitel 1 - Årsager til min unåde i Sundhedsvæsenet og Socialvæsenet

myndighed i denne henseende. Vedr. tilsyn med Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser I jeres henvendelse af 22. juni 2019 anmoder I om at få oplyst, hvorvidt samt hvornår der vil blive påbegyndt en tilsynssag vedr. Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser. Styrelsen for Patientsikkerhed kan i den forbindelse oplyse, at styrelsen vurderer, at der på baggrund af styrelsens gennemgang af materialet på sagen ikke er grundlag for at rejse tilsynssager, herunder tilsynssag rettet mod Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser. Det betyder i forhold til de patienthistorier, vi har modtaget, at styrelsen vurderer, at der i de beskrevne forløb ikke er oplysninger, der indikerer, at de pågældende behandlingssteder og/eller sundhedspersoner aktuelt og fremadrettet må antages at udgøre en fare eller begrundet fare for patientsikkerheden. Endeligt skal styrelsen oplyse, at vi ikke har hjemmel til at ændre diagnoser eller fjerne begreber som eksempelvis funktionelle lidelser. Styrelsen udarbejder heller ikke retningslinjer for udredning eller behandling af sygdomme. Dette hører under Sundhedsstyrelsens ressortområde. Styrelsen for Patientsikkerhed foretager sig således ikke yderligere i sagen og afslutter denne. Vedr. aktindsigtsanmodning I henvendelsen af den 22. juni 2019 anmoder I ligeledes om aktindsigt i konklusionen på en eventuel tilsynssag. Styrelsen vedlægger derfor notat af den 20. december 2019 vedr. styrelsens afslutning af sagen. Afslutningsvist skal styrelsen beklage den lange svartid på jeres henvendelse, som dog skyldes det meget omfattende materiale. Med venlig hilsen Charlotte Hjort Enhedschef, overlæge, ph.d., MPG”

20-12-2019, Styrelsen for Patientsikkerhed, Sagsnr. 35-1111-48 ”Afslutningsnotat vedr. vurdering af grundlag for tilsynssag Sagsfremstilling Den 4. august 2018 modtog styrelsen henvendelse fra Stig Gerdes, hvor det oplyses, at han på Facebook har anmodet om, at ”dårlige oplevelser med funktionelle lidelser” anmeldes til Styrelsen for Patientsikkerhed. Derudover anmodede Stig Gerdes om, at styrelsen undersøgte Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser i Aarhus.

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

Derefter modtager styrelsen ca. 90 patienthistorier i perioden 4 august 2018 til den 28. oktober 2019, hvoraf 11 er anonyme. Patienthistorierne er gennemgået enkeltvist og besvaret af styrelsen. Stig Gerdes fremsender desuden den 27. august 2018 et link til en artikel i Esbjerg Ugeavis af den 15. maj 2018, hvor der i artiklen ”85 stemmer fra ME-mørket: Hør os nu!” er skitseret 85 patienthistorier, hvoraf nogle er anonyme. Artiklen er gennemgået af styrelsen. Endeligt henviser Stig Gerdes til, at ca. 90 HPV-sygehistorier blev sendt til blandt andet Sundhedsstyrelsen i perioden 23. juni til 13. september 2016. Styrelsen bemærker, at disse sygehistorier er fremsendt til Sundhedsstyrelsen, som er rette myndighed i denne henseende. Styrelsens vurdering Styrelsen for Patientsikkerhed vurderer, at der på baggrund af styrelsens gennemgang af materialet på sagen ikke er grundlag for at rejse tilsynssager, herunder tilsynssag rettet mod Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser. Det betyder i forhold til de patienthistorier, vi har modtaget, at styrelsen vurderer, at der i de beskrevne forløb ikke er oplysninger, der indikerer, at de pågældende behandlingssteder og/eller sundhedspersoner aktuelt og fremadrettet må antages at udgøre en fare eller begrundet fare for patientsikkerheden. Styrelsen har ikke hjemmel til at ændre diagnoser eller fjerne begreber som eksempelvis funktionelle lidelser. Styrelsen udarbejder heller ikke retningslinjer for udredning eller behandling af sygdomme. Dette hører under Sundhedsstyrelsens ressortområde. Styrelsen foretager sig således ikke yderligere i sagen og afslutter denne. Charlotte Hjort Enhedschef ”

Den 5/9 2018 anmeldte jeg Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, til Styrelsen for Patientsikkerhed, fordi han var til fare for patientsikkerheden i Danmark. Årsagen var, at S. Brostrøm mod bedrevidende promoverede Funktionelle Lidelser og HPV-vaccinerne. Styrelsen for Patientsikkerhed afviste sagen, og jeg videresendte klagen i november 2018 til Sundhed- og Ældre ministeriet. Den 12/2 2019 svarede departementschef Per Okkels, at ministeriet har fuld tillid til Sundhedsstyrelsen og Søren Brostrøms varetagelse af de sundhedsfaglige vurderinger, orienteringer af faglig viden og forvaltningen af de sundhedsmæssige anliggender på de nævnte områder. Klagen afvises.

Kapitel 1 - Årsager til min unåde i Sundhedsvæsenet og Socialvæsenet

KONKLUSION: Sundhedsmyndighederne VIL have indført begrebet funktionelle lidelser overalt i sundhedssystemet, så myndighederne, kommunerne og forsikringsselskaberne har en mulighed for at placere fysisk syge borgere i opbevaringskassen: funktionelle lidelser, hvor de koster samfundet, kommunerne og forsikringsselskaberne mindst muligt PÅ KORT SIGT. Raske og duelige borgere er dog en bedre investering PÅ LANG SIGT. Derfor bør alle syge borgere udredes korrekt og ikke blot af økonomiske årsager. Samfundet bør derfor forske i de sygdomme i samlebetegnelsen funktionel lidelse indlemmede sygdomme og udskille dem fra FL. Jeg må indrømme, jeg i lange perioder har følt mig som en cirkushest, der blev trukket rundt i manegen til ingen nytte. Følgende citat fra afslutningen på artiklen: ”Interne dokumenter afslører: Massive problemer med manglende test af minkarbejdere skadede afgørende coronaindsats”, Politiken d. 7/11 2020, illustrerer, at myndighedernes ”cirkler” kører overfor alle, der kommer for tæt på: Citat: ”Politiken har spurgt Sundhedsstyrelsen, hvorvidt man erkender, at man har været for dårlig til at teste medarbejdere ved minkfarme, og hvor meget man rent faktisk har testet. Sundhedsstyrelsen har svaret, at det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der skal svare på de spørgsmål. Her oplyser en pressemedarbejder, at det er Statens Serum Institut, der skal svare, fordi instituttet er ansvarlig for testcenter Danmark. I Statens Serum Institut lyder svaret, at det er Sundhedsstyrelsen, der skal svare”…! Ubeslutsomhed, inkompetencer og inhabilitet har tegnet Styrelsen for Patientsikkerheds ansigt udadtil. Dette fremgår også tydeligt af Styrelsens tackling af sagerne vedrørende læge Said El-Batran, som vansirede en kvindes ansigt i september 2020. Det er desværre også tilfældet indadtil, hvor de ansatte i styrelsen stresses og har højt sygefravær.

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

Kapitel 1 - Årsager til min unåde i Sundhedsvæsenet og Socialvæsenet

Fra Politiken STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

KAPITEL 2

NARKOTIKA-POLITIK

Kapitel 2 - Narkotika-politik

DET FØRSTE STORE SUNDHEDSPOLITISKE OMRÅDE, JEG INVOLVEREDE MIG I, VAR NARKOTIKA-POLITIK Som ny nedsat praktiserende læge i Fredericia blev jeg i 1980 opmærksom på, at den læge ordinerede narkotika, nerve- og sovemedicin blev handlet illegalt med stor fortjeneste til nogle og social deroute til andre. På det tidspunkt var der 20 til 30 narkomaner i byen, som terroriserede hinanden, kommunen, apotekerne, lægerne og politiet. Der var dagligt trusler, vold, tyverier og sjældnere mord. Vi samlede en gruppe, bestående af en apoteker, en kommunalt ansat, en kriminalassistent og mig, for at finde en løsning på dette uvæsen. Apotekerne, kommunen og lægerne havde dagligt flere narkomaner, der skulle ekspederes, og fik de ikke deres vilje, truede, slog eller smadrede de inventar. De var forståelig nok frygtet og hadet af de ansatte i ovennævnte servicefag. Politiet gjorde, hvad de kunne og skulle. Det var ulige odds. Narkomanerne fik stort set altid deres vilje. Terroren styrede denne del af bylivet. Ved et godt tværfagligt samarbejde mellem de fire ovennævnte faggrupper, således at narkomanerne ikke længere kunne spille dem ud mod hinanden, lykkedes det efter nogle år at fjerne terroren. I en periode var byen renset for narkomaner, de var sendt i familiepleje eller fængsel, men den strategi holdt kun 6-12 måneder, så var de retur. Vi udbyggede behandlingsstrategien. Ordinerede metadon, så vi kunne tale lidt fornuftigt med dem. Sendte dem på døgnbehandlingshjem langt fra Fredericia. Oprettede Halfway-houses i byen, hvor hjemvendte narkomaner kunne bo i de første måneder efter deres hjemkomst. Solstrålen var samlingsstedet for ex-narkomaner. Havnehuset var det sted, man kunne droppe ind, hvis man havde et misbrugsproblem, og hvor man kunne komme i hurtig behandling, hvis det var løsningen. Vores behandlingsstrategi hvilede på ideologien fra NA – (Narcotics Anonymous), anonyme narkomaner og gik under navnet ”Fredericia modellen”. Dette skete ikke uden sværdslag. Vores værste, største og sværeste slag var med embedsværket og politikerne over det ganske land. Derfor er vores behandling af misbrugere over en bred kam ikke bedret siden. Der var en lille opblomstring som, typisk for vores politiske system, ikke blev fastholdt og udbygget. Jeg skrev to artikler i Ugeskrift for Læger i 1988, der gjorde ”Fredericia modellen” landskendt. De bragte narkotika politikken på pressens forsider og blev et af tidens store debatemner, alle ville og kunne hjælpe. I efteråret 1992 talte jeg derfor i telefon med sundhedsdirektør Palle Juhl Jensen, min tidligere dekan fra Aarhus. Jeg fik det indtryk, at han var lydhør og virkelig ville gøre noget ved den illegale medicinhandel. Jeg sendte ham derfor efterfølgende et brev, hvor jeg beskrev mine tanker og forslag til løsninger af problemstillingerne. (Se bilag side 260-262)

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

Desværre fornemmede jeg også, at hans højre hånd, Michael von Magnus, virkede obstruerende på konstruktive tiltag i denne sag, og han havde bl.a. ringet og truet farmaceuten Birgit Kryger. Hun var den farmaceut, der offentliggjorde hverdagen vedrørende misbrugsområdet på Steno Apotek på Banegårdspladsen i København. (Se bilag side 263-264). Det var en øjenåbner for sundhedsområdet, og det faldt bestemt ikke i god jord hos sundhedsmyndighederne, for det viste, at de havde svigtet fælt. Derfor truslen fra Michael v Magnus. Han og jeg havde, skønt sjældent enige, stor ”glæde” af hinanden, efter han overtog Palle Juhl Jensens direktørpost. Jeg havde bestemt fortrukket, at Palle havde siddet længere i direktørstolen. Jeg havde personligt mange kontroverser og konfrontationer med narkomanerne. Mange trusler om vold, også med knive, aldrig direkte vold, de vidste, jeg ville nyde et lille slagsmål. En episode i 1992 udnyttede jeg taktisk. En af byens mest upålidelige narkomaner truede med at skyde mig. Jeg politianmeldte ham og søgte en bodyguard. I den efterfølgende retssag fik han 60 dages ubetinget fængsel. Den værste straf ifølge mig var, at han var nødsaget til at have mig som læge, når han kom ud af fængslet igen, alle andre læger ville afvise ham. Han blev meget vred, jeg skulle ikke bestemme over ham. Han blev derfor i ren stædighed clean og har været det siden. Mig bekendt arbejder han i dag som chauffør. Denne voldsproblematik gjorde, at jeg sammen med en psykiater, Helle Hougaard, og et lægeforenings medlem, Peter Mortensen, undersøgte vold mod læger for, om muligt, at bedre kollegernes arbejdsforhold. Af 284 adspurgte havde 104 været udsat for vold – 32% fysisk vold, 44% lige ved vold, 17% verbale trusler og 7% ikke beskrevet. Motivet var i 56% af tilfældene krav om medicin. 29 københavnske apoteker var indenfor de seneste 6 måneder blevet truet 470 gange af narkomaner. I 1996 havde jeg endnu en artikel i Ugeskrift for Læger, som blev efterfulgt af en stærk artikel skrevet af 33 narkomaner fra Fredericia, som tilsammen på det tidspunkt havde været clean i 33 år. Deres konklusion var, citat: ”I 1993 blev der lanceret et nyt behandlingstilbud fra Fredericia kommune, et tilbud om reel stoffri behandling. Her i 1996 må det siges at være en succes af store dimensioner. Treogtredive mennesker er i dag totalt stoffri, og ca. samme antal er i behandling.” De anbefalede ikke heroin, som var tidens store emne, fordi det holder mennesker fanget i afhængighed af stoffer og fastholder dem i et uetisk og uværdigt liv. Siden 1980 har jeg gentagne gange forsøgt at få myndighederne til at gøre noget aktivt for at mindske mængden af narkotika, nerve- og sovemedicin, således at de blev minimeret på det ”legale danske narkomarked” for at bedre behandlingen af misbrugere i landet. Det har fejlet hver eneste gang! Følgende brev til sundhedsdirektør Søren Brostrøm er et eksempel. (Se bilag side 265-266).

Kapitel 2 - Narkotika-politik

Søren Brostrøm sendte mit brev videre til Lægemiddelstyrelsen, som lige var blevet udskilt fra Sundhedsstyrelsen, men burde også have sendt det til Sundheds- og Justitsministeriet. Så var der måske blevet taget konkret og aktiv handling, men intet skete. Lægemiddelstyrelsen afviste at af-registrere Oxynorm og Oxycontim. Selv narkotika-epidemien i USA kunne ikke fjerne disse tre giftstoffer (inkl. Fentanyl) fra markedet. Det er tankevækkende, at direktøren for Lægemiddelstyrelsen har en fortid som forsker/ansat i store internationale medicinalfirmaer. Det er ikke kutyme, at ens loyalitet ændres med alderen i den branche. En voldsom hændelse skulle til for at få sovemidlet Flunitrazepam fjernet fra markedet, det lykkedes, (jvf. brevet under bilag side 265-266). Forklaringen, på at det tog 5-6 år, er efter min vurdering, at de ansvarlige, i dette tilfælde Sundhedsstyrelsen, trak tiden. Deres gode venner i medicinalbranchen skulle jo ikke miste indtægter ved, at et præparat blev fjernet fra markedet. USA er foregangsland for Danmark, derfor bør vi skærpe opmærksomheden på narkotika. Narkotika-epidemien i USA er forårsaget af legale morfinpræparater og er de senere år blevet et kæmpe og uløseligt problem for landet. Medicinalfirmaer leverer stærkt vanedannende morfinpræparater (Oxynorm, Oxycontin og Fentanyl) til markedet og ”støttes” af nogle få skrupelløse læger, som udskriver præparaterne i så store mængder til patienterne, at disse ender som svært afhængige narkomaner, som chikanerer indbyggerne og lægger byerne øde. Medicinalfirmaerne Pardue Pharma og Johnson and Johnson har fået milliard dollar store bøder pga. uetiske og umoralske distributionsstrategier af disse lægemidler. Men de har bevaret deres ret til at producere og sælge morfinpræparaterne til trods for de enorme skader, de medfører i det amerikanske samfund. Det er glædeligt, men ikke uventet, at Pardue Pharma i oktober 2020 har erklæret sig skyldig i tre anklager mod selskabets medicin Oxycontin og har accepteret en bøde på 8,3 mia. US dollars. Ingen ansatte i medicinalbranchen stilles til ansvar. Medicinalbranchen beskyttes af USA’s love. En reminiscens fra Præsident R. Reagans tid. USA bruger derimod uanede summer på at bekæmpe illegale narkotika, der kommer fra Sydamerika. Fængselsvæsenet er ved at bryde sammen, der er over 2 millioner indsatte. Mon ikke det ville afhjælpe situationen, hvis de fjernede store mængder af legale narkotiske præparater fra deres eget marked? Moral er godt, dobbeltmoral er dobbelt så godt! Det illegale narkotikamarked i Mexico har bevirket krigslignende tilstande mellem USA og Mexico og borgerkrigslignende tilstande i Mexico. Narkokarteller bekriger hinanden samt hær og politi. Her konfiskeres apparatur, penge, narkotika, de kriminelle fængsles, og mange dræbes i de indbyrdes kampe.

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

Kapitel 2 - Narkotika-politik

Kejserens Nye Klæder symboliserer, at Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser er varm luft

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

KAPITEL 3

FORSKNINGSKLINIK FOR FUNKTIONELLE LIDELSER

Kapitel 3 - Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser

DET ANDET STORE SUNDHEDSPOLITISKE OMRÅDE, JEG INVOLVEREDE MIG I, VAR FORSKNINGSKLINIK FOR FUNKTIONELLE LIDELSER. Mit kendskab til psykiatrisk overlæge og professor Per Fink, Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser og Funktionelle Lidelser går tilbage til foråret 2013, hvor jeg via Facebook blev bekendt med Karina Hansens vanvittige skæbne i hænderne på Per Fink. (Se kapitel 6) Siden har funktionel lidelse indtaget Danmark, og Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser har indlemmet over 35 fysiske sygdomme i deres koncept. Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser hævdede, at funktionel lidelse i 2013 var en psykiatrisk lidelse. Den er gradvist, pga. voldsom modstand i befolkningen mod at få en psykiatrisk diagnose, blevet ændret til en fysisk lidelse, hvor der ikke kan stilles en diagnose med de nuværende medicinske undersøgelsesmetoder. Alle de indlemmede fysiske sygdomme kan på nuværende tidspunkt diagnosticeres af kompetente læger. Diagnosen funktionel lidelse stilles af dårlige og usaglige læger med underlødige og forkerte undersøgelsesmetoder. Det er indlysende, at hvis du ikke undersøger det, der er diagnostisk for en sygdom, vil du aldrig kunne stille diagnosen. Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser ændrede i 2014 navn til Funktionel Lidelse. De ville ikke længere betegnes som en ”Forskningsklinik”. De mente, at de ikke længere var at betegne som forskere, men som et veletableret ”medicinsk koncept” med lødige diagnoser. Det vil de aldrig blive, så jeg fortsætter med at skelne mellem ’diagnosen’ funktionelle lidelser og Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser. En af de sidste sygdomme, der er kapret af Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser, er lavt stofskifte forårsaget af total mangel på stofskifte hormoner. Denne kan diagnosticeres vha. blodprøver og scanning af skjoldbruskkirtlen. Lavt stofskifte kan være betinget af lavt T4, lavt T3 eller helt mangel på stofskiftehormoner. De første grupper reagerer godt på medikamenterne Eltroxin eller Eutyrox ved lavt T4, og på medikamentet Liothyronin ved lavt T3. En total mangel på stofskiftehormonerne reagerer derimod ufuldstændigt på førnævnte præparater, men fuldstændigt på medikamentet Thyroid, som er et biologisk præparat produceret fra grise, som indeholder alle stofskiftehormonerne. Derfor virker Thyroid godt på alle stofskiftesyge, men især på de syge, der ingen stofskiftehormoner producerer pga. genetiske eller autoimmune sygdomme. Medikamentet Thyroid er imidlertid fjernet fra det danske marked, hvilket bevirker, at over 1000 patienter ikke kan få tilstrækkelig medikamentel behandling og derfor er syge. De diagnosticeres nu som en funktionel lidelse. Hvorfor har sundhedsmyndighederne fjernet Thyroid fra markedet? Ikke underligt, at stofskiftepatienter er i vildt oprør. Det er uforståeligt for patienterne, at de nu har en FL-’diagnose’ til trods for, at de kan diagnosticeres med lavt stofskifte. Dette er også i modstrid med definitionen på FL, som jo er defineret som en sygdom, der ikke kan diagnosticeres med fysiske målemetoder. Dette medfører, at de fra at have fået en virksom medikamentel behandling, nu ingen virksom

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

behandling får, og de bliver syge igen. De har indtil nu fået korrekt hormonsubstitution og haft det fint, men det er slut pga. uforståelige og usaglige beslutninger af sundhedsmyndighederne. Sammenlignes dette med sukkersyge vil det svare til, at syge der ingen insulinproduktion har, altså type 1 diabetes mellitus, ikke kan få insulin. Det tror jeg, ingen vil anbefale, selv ikke læger, der er tilhængere af FL. Det er forvirrende for de stofskiftesyge, at der er uenighed blandt patientforeningerne. ”Stofskifteforeningen”, som også har lægefaglige medlemmer, går ind for FL. ”SOS Ingenmandsland”, ”StofskifteSupport” og ”Patientforeningen Danmark” er kraftige modstandere af funktionelle lidelse. Det er også uforståeligt, at sygdommen ME (myalgic encephalomyelitis), der blev fastholdt som en fysisk lidelse ved en folketingsbeslutning i foråret 2019, fortsat kræves diagnosticeret som funktionel lidelse af Sundhedsstyrelsen. ME har været en fysisk WHO anerkendt lidelse siden 1969. Alligevel kan Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm fastholde ME som en funktionel lidelse vha. smarte omskrivninger. Sundhedsministeren og politikerne lader stå til, de kræver ikke, at Sundhedsstyrelsen indordner sig. Hvad er forklaringen på dette? Er det politiske ”julelege” eller berøringsangst? Det håber jeg, læseren selv vil finde ud af ved at læse denne bog. Per Fink kan ikke forstå, at han og hans koncept er så upopulært og forhadt i befolkningen. Han kan simpelthen ikke forstå, at befolkningen ikke vil snydes for økonomisk kompensation i forsikringssager - ikke vil trækkes rundt i manegen i det kommunale system og aldrig få fred for sociale eksperimenter - ikke vil fejl diagnosticeres og fejlbehandles i vort sundhedsvæsen med risiko for at blive kronisk syg og evt. miste livet pga. dette – ikke vil behandles som en spedalsk i det psykiatriske system med stor risiko for forgiftning evt. død pga. psykiatrisk medicin - ikke vil nedgøres til et uværdigt menneske. Per Fink er desværre ikke den eneste, der ikke forstår dette. Det gælder også mange lægefaglige eksperter, ministerier, embedsfolk i stat, regioner og kommuner samt andet godtfolk. En yderligere risiko ved at indføre funktionel lidelse er, at lægerne ikke er omhyggelige i deres diagnostik og omgang med patienterne. At stille en fejldiagnose eller at overse en lidelse får ingen konsekvenser for den enkelte læge, og lægerne bliver derfor ligeglade med patienterne. Dette er bl.a. beskrevet af flere patienter med B12-vitaminmangel, som lades u-diagnosticeret, og det kan få fatale konsekvenser for patienten. Mig bekendt har Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser endnu ikke krævet vitamin B12-mangel indlemmet i FL. Kompetente sundhedsfaglige personligheder er begyndt at vende ryggen til Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser og Funktionel Lidelse, og flere vil følge efter. Erkendelsen af at dette koncept er ”Kejserens nye Klæder”, og derfor er uværdigt for vores sundhedsvæsen, vil brede sig. Morten Sodemann, klinisk professor, infektionsmedicin, Odense Universitets Hospital, har udtrykt sin utilfredshed med FL, som ikke skal bruges som skraldespands-diagnoser.

Kapitel 3 - Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser

Psykolog Peter La Cour har fra at være på Forskningsklinisk for Funktionel Lidelses side ændret kurs og er nu imod Forskningsklinisk for Funktionel Lidelse. (se kap. 12). Jeg har haft tre konfrontationer med Per Fink, som beskrives på de følgende sider med kun få kommentarer fra min side. Jeg er overbevist om, at disse sider taler deres eget tydelige sprog, så enhver kan vurdere og drage sin egen slutning. Min konklusioner kommer efter hver konfrontation samt en samlet konklusion sidst i kapitlet.

VORES FØRSTE KONFRONTATION: Første konfrontation med Per Fink var den 19.3.2014 ved en høring i Folketinget om funktionelle lidelser. Per Fink var første taler og her følger indledningsvis 6 af hans GULDKORN fra talen, citater: Guldkorn nr. 1: ”Jeg kommer fra noget der hedder Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser, som blev oprettet i 1999 på initiativ af Århus Amt. Det er en afdeling under hoved- neurocenter på Århus Universitetshospital, selvom de har et speciale som psykiatri, er vi under somatikken, så det er en meget unik konstruktion vi har der. Æh, vi er en af de få afdelinger i verden, der har denne her konstruktion, på den her måde er det ret unikt.” Guldkorn nr. 2: ”Når man kommer sent i seng og har ondt i hovedet, det er noget vi alle kender, og så på et tidspunkt kommer der forbigående symptomer, og så kan det blive mere og mere alvorligt, og på et eller andet tidspunkt bliver sundhedssystemet involveret i det. Nogen af de allersværeste syge vi har i hele vores sundhedssystem, det er faktisk inden for det her felt. Vi har patienter, der er sengeliggende i flere år inden for, øh, det her felt” Guldkorn nr. 3: ”Så det første vi tænkte, dengang vi gik i gang for nu.. i 99, det var jamen altså, hvis vi skal gøre det her bedre, kunne vi så prøve at hjælpe lægerne med at få, æh, nogen mere gyldige diagnoser, noget der var acceptable diagnoser i stedet for de, hvad vi mener, er lidt kunstigt skabte diagnoser, som mere er afhængige af hvilket speciale man kommer til, end hvad patienten fejler” Guldkorn nr. 4: ”Der var så et spørgsmål omkring WHO anerkendte diagnoser. Nu ved jeg ikke, hvad det betyder: anerkendt i WHO æh… hvis der menes, om de, de er med i vores diagnoseklassifikation, som er ICD10 æh, for tiden, det må være det, der menes, der findes ikke andre organer, der anerkender tingene, så der er ikke nogen officielle organer, der anerkender. Hvis man siger, at det der ligger i ICD10, så er det korrekt, at vores diagnose BDS ikke er med i ICD 10, men mig bekendt er det kun Colon Irritable og muligvis også Fibromyalgi, som er med som officiel diagnose kode, alle de andre ting, vi taler om her, de er heller ikke med, så på den måde er de ikke anerkendt.. eller hvad man nu kalder det”

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

Guldkorn nr. 5: ”Det er en katastrofe, at det står i vores ICD, at det står i vores officielle klassifikation, vi vil meget nødig bruge den, og det er kun fordi Sundhedsstyrelsen siger, vi skal bruge den diagnose, vi skal skrive det, ellers ville vi meget hellere have brugt body distress diagnosen” Guldkorn nr. 6: ”Altså, jeg gør alt, hvad jeg kan. Vi har faktisk en, en, æh, kommunikationsmedarbejder ansat til at prøve på at oversætte det her til, til almindeligt dansk og, og, æh, det kunne selvfølgelig være meget bedre. Men jeg talte med en engelsk kollega fra, ud fra denne her høring, ikke, og han sp.. dengang han hørte, sagde han: funktionelle lidelser, det er simpelthen alt for kompliceret til at politikere kan forstå det her, opgiv det, hæ, det var hans syn på det, ikke, og hvis jeg må prøve at citere Albert Einstein dengang sagde, altså: Men skal gøre tingene så simple som overhovedet muligt, men så heller ikke mere simpelt, så der er også nogle balancepunkter” Kommentar: Forstå Guldkornene hvem der kan. Jeg kan ikke, for mig er det sort tale. Ikke underligt politikerne ikke kan forstå FL. Udskrift at læge Stig Gerdes’ tale ved Høringen om Funktionelle Lidelser 19.3.14 ”Jeg må indledningsvis sige, at jeg er fuldstændig uenig med Per Fink. Funktionelle lidelser er fra mit synspunkt Kejserens Nye Klæder. Stat, region, kommune og sundhedsvæsen er kejseren, som er snydt af de snu skræddere som er repræsenteret ved Per Fink og hans kumpaner. Drengen der råber: ”Han har jo intet tøj på”, er modstanderne af funktionelle lidelser. Mine 35 års erfaring i almen praksis har lært mig, at tæt ved 90 % af de sygdomstilfælde jeg møder, der kommer patienten selv med diagnosen, hvis jeg ellers har tid til at lytte til dem. Det er mange gange svært. De resterende 10 % skal der mere specialiserede og dygtige læger til, som er på hospitalerne, så der er ikke behov for funktionelle lidelser. Funktionelle lidelser er nemlig uden substans, uden videnskabelig evidens. Det er en kræftknude i vores sundhedsvæsen, der langsomt breder sig og kvæler syge mennesker. Region Midtjylland skriver d. 29.10.10, citat: ”Der findes solid dokumentation for at kognitiv adfærdsterapi og gradueret fysiske optræninger er effektive behandlinger ved CFS, eller ME og andre funktionelle syndromer”. Forespurgt efter denne solide dokumentation, melder Region Midtjylland ud den 26.2.13, altså 2½ år senere, at: ”Der foreligger ingen dokumentation med de ønskede informationer.” Funktionelle lidelser har derfor ingen plads i det danske sundhedsvæsen, og de er heller ikke anerkendt af WHO. Funktionelle lidelser bør derfor afskaffes.

Kapitel 3 - Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser

Planche 1 viser problemet, og for mig at se, er der kun én konklusion på det, nemlig at der er nul danskere, der lider af funktionelle lidelser.

Per Fink hævder, citat: ”Funktionelle lidelser omfatter tilstande, hvor patienten er plaget af fysiske symptomer, hvor der ikke er påvist kendt medicinsk eller kirurgisk sygdom.” Min kommentar: Vi er bare ikke dygtige nok. Per Fink hævder, citat: ”Jo mere de fysisk syge protesterer imod at få en psykiatrisk diagnose, desto mere psykisk syge er de.” Min kommentar: Altså kan vi tvangsindlægge og tvangsbehandle folk efter forgodtbefindende. Per Fink anbefaler oveni købet, at syge ikke bliver undersøgt. Min kommentar: Det er klart, han kan ikke stille en diagnose. Disse 3 statements fra Per Fink viser, hvor håbløst konceptet er.

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

Planche 2 beskriver Bodily Distress Syndrome, som er flagskib for funktionelle lidelser. Det viser, at symptomerne kan være bivirkninger på medicin, men de kan så sandelig også være de første symptomer på alvorlige lidelser, der kan koste patienten livet, hvis ikke de diagnosticeres og behandles rettidigt. BDS er alt for letkøbt og uvidenskabelig samt alt for simpel, og trods dette får det stor betydning for patienternes økonomi, førlighed og levetid. Det er problematisk, at psykiaterne på forskningsklinikken stjæler somatiske sygdomme og konverterer dem til psykiske sygdomme som BDS.

Kapitel 3 - Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser

Planche 3 viser de 26 sygdomme, som er annekteret, og yderligere 7, som de gerne vil annektere.

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

Det er problematisk, at støtten kommer fra Tryg Fonden, som har støttet med over 100 mio. kr. og Lundbeck Fonden, der har støttet med over 50 mio. kr. de sidste 4-5 år. Det er problematisk, at læger, vha. diagnosen funktionelle lidelser, tror, at de stiller 100 % rigtige diagnoser. Det er problematisk, at diagnosegarantien opretholdes vha. funktionelle lidelser. Det er problematisk, at folk dør pga. funktionelle lidelser. Det er problematisk, at psykiatriske patienter i kun 5 % af tilfældene får udbetalt erstatning, sygeforsikring eller arbejdsskadeforsikring. Her er også en sag for politikerne… Psyke og soma hænger uløseligt sammen, men at konvertere fysiske lidelser til psykiske lidelser, som Per Fink gør i Forskningsklinikken, er en stor fejl. De forsøger at ændre en række fysiske sygdomme, anerkendt af WHO (World Health Organisation) til psykiske lidelser, funktionelle lidelser, BDS, som IKKE er anerkendt af WHO. Et par kommentarer: Det er ved at være bevist at fibromyalgi er en somatisk lidelse i det seneste nummer af Reumatologi News, fra dec. 2013, hvor WHO har meldt ud, at fibromyalgi ikke er BDS. Hvis man tager ME/CFS (Cronic Fatique Syndrome), så er den sammen med HPV (Human Papilloma Virus) vaccinationsskaderne, som jeg mener er samme sygdomsenhed, en kæmpemæssig sygdomsgruppe, som lægevidenskaben endnu ikke kan behandle sufficient. HPV- vaccine-skader er meget diskuteret de sidste 8 måneder, og det viser sig nu af den sidste opgørelse fra d 28.2 over disse skader, at der nu er meldt 4200 tilfælde, hvoraf de 1120 er alvorlige. Der er en Verdenskongres i Nice, der begynder næste onsdag i immunologi, hvor de fremlægger videnskabelige arbejder om HPV, som forhåbentlig vil afsløre epokegørende nyheder, der radikalt vil ændre vaccinations- og medicin-produktionen verden over, således at medicinalbranchen og deres medsammensvorne tvinges til at sikre, at produktet ikke skader befolkningerne verden over. Som det yderligere ses af sygdomslisten (planche 3) er der mange, der allerede nu er involveret. Hvis funktionelle lidelser får lov til at frembuse vil efterhånden alle diagnoser være inde under dette koncept. Det er jo så til gavn for Forskningsklinikken, forsikringsbranchen, medicinalbranchen, stat, regioner, kommuner og sundhedsvæsen, men til uoprettelig skade for patienterne. Vi i sundhedsvæsenet er ikke dygtige nok til at diagnosticere alle sygdomme. Der er meget land at vinde endnu, og for ikke at virke ufejlbarlige sender vi disse sygdomsenheder til funktionelle lidelser, og vups, så har vi pludselig 100 % rigtige diagnoser. Men, men, men behandlingen halter og det gør i høj grad også fejldiagnoser, alvorlige sygdomme overses evt. med fatale konsekvenser. Funktionelle lidelser har infiltreret Sundhedsstyrelsen, Sundhedsministeriet, Retslægerådet, universiteter, uddannelse af læger, kommuner, regioner, forsikringsbrancher, medicinalbrancher og er derfor overordentligt vanskelige at stoppe, men dette uvæsen skal stoppes nu, fordi det

Kapitel 3 - Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser

er til skade for landets befolkning. Jeg vil derfor kraftigt opfordre samtlige patientforeninger til at samarbejde om at løse denne vanskelige opgave, uanset om de får støtte af Tryg Fonden, Lundbeck Fonden eller andre fonde, og uanset om de føler sig større, stærkere eller bedre end andre patientforeninger. Sammenhold styrker. De somatiske og psykiatriske diagnoser udfylder til fulde vores behov 100 %. Og der er derfor ikke brug for en ekstra enklave, funktionelle lidelser, i vores sundhedsvæsen. De penge, der bruges til funktionelle lidelser, burde i stedet gå over til at opruste psykiatrien. Grunden til, at jeg involverede mig i funktionelle lidelser, er de voldsomme overgreb, der er sket på en 24-årig kvinde i Nordjylland, som er indlagt på Hammel Neurocenter, og som 3 kompetente læger har diagnosticeret ME, og hun er blevet tvangsindlagt, tvangs tilbageholdt… NB! Fortsættes efter diskussionen. Karen Klint, Formand for sundhedsudvalget og ordstyrer (S) (afbryder): Jeg synes ikke, vi skal gå ind i enkeltsager her, det er ikke retfærdigt… Stig Gerdes: Men det er heller ikke... Karen Klint: Når den pågældende ikke er til stede, så jeg synes, det er upassende, uetisk at drøfte enkeltsager for åben skærm, det var bare en henstilling… Stig Gerdes: Det er ikke en enkeltsag… Karen Klint: Med de oplysninger, Stig, der kan vedkommende identificeres, og jeg vil gerne appellere til, at du ikke gør det… Stig Gerdes: Problemet er, den måde, hun er blevet behandlet på. Neurocentret har kontraindiceret WHO og menneskerettighederne, og hendes skæbne har gjort, at folk landet over med ME er bange for at lade sig indlægge, fordi de er bange for... Karen Klint: Du fortsætter Stig, så jeg vil gerne bede dig om at gå ned, og så fortsætter vi med næste taler. Jeg beklager meget, men det er ikke rimeligt, vi har frabedt, at vi drøfter enkeltsager, og det vil jeg gerne have bliver respekteret… Protester fra publikum... Karen Klint: Jeg skal bede om ro... jeg er nødt til at bede om ro, ellers afbryder jeg, vi... det er legalt at være uenige, og vi har tilkaldt tilhængere og modstandere af det, men jeg vil meget gerne appellere til at vi holder etikken i noget, som er direkte transmitteret, og vi drøfter ikke enkeltsager herinde. Publikum: Lad ham gå videre... Karen Klint: Må jeg bede om ro… Stig Gerdes: Men det er jo ikke...

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

Karen Klint: Du må gerne afslutte, men du skal ikke fortsætte med enkeltsager… Stig Gerdes: Jeg vil sige. at Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeriet har foræret rettighederne til ME til Forskningsklinikken, så patienterne kan blive forsøgspersoner der, og der mener jeg endnu engang, at Sundhedsstyrelsen har klodset i det. Forældrenes brev vedrørende hændelsesforløbet er sendt til sundhedsudvalgets medlemmer, og lægges sammen med mit manuskript på Facebook siden ”I klemme i det kommunale system”, således alle interesserede kan læse det. Jeg synes ikke, det er en fair behandling du giver mig, Karen, det synes jeg bestemt ikke, men sådan er det. Det er demokratiet i en nøddeskal. Tak” Nu 6 år senere kan jeg oplyse, at Karen Klints afbrydelse af mig blev lagt på Youtube og indgår i Jennifer Bries film ”Unrest”, så det danske ”demokrati” er blevet verdenskendt. Jeg vil her skrive, hvad jeg ikke fik lov til at sige, før jeg blev afbrudt af Karen Klint: ”Hun er blevet tvangsindlagt, tvangsbehandlet, tvangs-tilbageholdt, tvangsmedicineret, påtvunget en værge af psykiaterne på FFL, nægtet samkvem med familie og venner samt fejl diagnosticeret med den psykiatriske diagnose ”Pervasive arousal withdrawl Syndrom” (PAWS) Alle disse tiltag og overgreb var unødvendige idet hun var i bedring op til tvangsindlæggelsen. Indlæggelse var ikke påkrævet!!!! ” (se kapitel 6). Kommentarer til første konfrontation: Per Fink har uden tvivl følt et kæmpe pres efter høringen, fordi han, efter min vurdering, fik Nils Balle Christensen til at skrive i Karina Hansens Journal d. 7/5 14, at hun ikke længere var tvangsindlagt. I tilfælde af undersøgelse af Karinas sag fra presse eller myndigheder, kunne Per oplyse, at hun ikke var tvangsindlagt, og dermed frit kunne forlade Hammel Neurocenter. Oplysningen blev ikke meldt ud. (se kap. 6.) Hele Høringen om Funktionelle Lidelser i Folketinget, 19.3.14, kan ses her: https://www.ft.dk/aktuelt/webtv/video/20131/suu/tv.2106.aspx?from=19-03-2014&to=19-032014&selectedMeetingType=&committee=&as=1#player

VORES ANDEN KONFRONTATION: Anden konfrontation med Per Fink skyldes en artikel række i Dagens Medicin i sommeren 2014, som endte med, at Per meldte mig til Lægeetisk Nævn. Jeg har lagt samtlige skrivelser åbent frem, så kan læseren selv vurdere lødigheden af Pers skriverier.

Kapitel 3 - Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser

09.05.2014 I DAGENS MEDICIN, AF NANA FREDERIKKE FISCHER: ”Per Fink lagt for had: Vi har lavet en arbejdsdeling, så det er mig, der tager tæskene. For psykiater Per Fink er hademails og demonstrationer foran klinikken hverdagskost. Vrede borgere anklager ham for at flytte fysiske lidelser over i psykiatrien. »Jeg læser stort set ikke de mails, der kommer ind. Kun hvis jeg er tvunget. Jeg går heller ikke på nettet og læser det, for det interesserer mig ikke. Jeg er ikke på Facebook, for jeg tror, det ville blive lagt ned, hvis jeg fik en profil« siger Per Fink. For psykiater Per Fink er hademails og demonstrationer foran klinikken hverdagskost. Vrede borgere anklager ham for at flytte fysiske lidelser over i psykiatrien. Forskningsleder ved Forskningsinstituttet for Funktionelle Lidelser, Per Fink, har vænnet sig til en hverdag, hvor hademails og voldsomme anklager dagligt tikker ind. En gruppe vrede borgere anklager ham for at flytte deres fysiske lidelser over i psykiatrien, og deres klager har medvirket til, at ’funktionelle lidelser’ er blevet løftet op på folketingsniveau med en høring i marts og et samråd 20. maj. Selv er han ærgerlig over, at en så lille gruppe, som han vel at mærke ikke har haft i behandling på sin klinik, har kunnet sætte dagsordenen i pressen. Kameraet panorerer langsomt forbi en gruppe på cirka 15 mennesker men bliver i et pludseligt ryk drejet over mod Per Fink. Han træder ud ad hoveddøren i en rød etageejendom og skridter hurtigt af sted, kameraet følger ham i samme tempo. I baggrunden lyder der råb rettet mod forskningslederen. »Hvordan har du det?« lyder det fra en kvinde, hvis stemme bliver blæst op af en megafon. Flere andre stemmer blander sig med lyden af hårde vindstød: »Har du det ikke dårligt? Du skulle simpelthen have det så dårligt med den behandling, du giver,« råber en anden. Stemmerne bliver lavere, i takt med at Per Fink kommer længere væk fra hovedindgangen. Men kameramanden følger vedholdende efter, indtil Per Fink skråer ind over en hospitalsparkeringsplads, der kun er for personale. »Du slår hende ihjel, Per,« lyder det fra en klagende kvindestemme i baggrunden. »Få hende ud,« råber kameraføreren i et aggressivt toneleje. »Du er en fucking psykopat (der slår min svigerinde ihjel),« råber kvindestemmen, nu endnu højere, mens Per Fink forsvinder ind i en bygning. Klippet er fra 14. august sidste år og ligger på YouTube. Brugeren, der har lagt videoen op, skriver, at Per Fink og de ansatte på hans klinik står bag en tvangsindlæggelse af en ung kvinde. Samtidig beskyldes Per Fink og hans kolleger for at behandle fysiske lidelser som psykiatriske, fordi de som psykiatere har brug for ‘en succeshistorie’. Men ingen af delene er sande, forklarer Per Fink, der mest af alt ærgrer sig over, at en lille gruppe via Facebook, hjemmesider og høje råb har kunnet tiltrække sig så meget opmærksomhed.

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

Per Fink beskriver selv de utilfredse demonstranter som en ‘lille flok frustrerede mennesker’, der ikke kan gøre ham bange. Allerhøjst kan de gøre ham rigtig irriteret over den tid, han skal bruge på at forholde sig til at få stukket et kamera op i ansigtet foran sin arbejdsplads. Eller besvare den ustoppelige strøm af vrede mails, der fylder i hans indbakke. Det er altid med de samme spørgsmål, og de er aldrig interesserede i at lytte til de svar, de får, forklarer han roligt. Derfor er opgaven med at gennemgå indbakken blevet uddelegeret til en anden kollega. Han fortæller om gruppen fra sit kontor på forskningsklinikken i Aarhus. Trods en pæn størrelse virker lokalet alligevel for småt. På skrivebordet ligger der ikke bare stakke af papirer. Det er deciderede bjerge, der har tårnet sig op, og som nu er skvattet sammen, så A4-ark blander sig med hinanden på den store bordplade. Forskningslederen synes ikke at ænse det. »Jeg synes, der er så mange andre kampe, jeg hellere vil kæmpe, end lige den her,« siger han og uddyber: »Dengang jeg begyndte i det her fag, stod jeg på en kirurgisk afdeling og tænkte over, hvad jeg nu skulle give mig til her i livet. På afdelingen var der en patient, som alle prøvede at undgå, fordi hun havde flere hundrede indlæggelser bag sig, uden at man kunne stille en diagnose. Det vakte min interesse for det her felt — at der er en gruppe, der bliver så dårligt behandlet. Alle kunne se, at det var forkert, så jeg prøvede at gå ind og hjælpe den gruppe. At der er nogle andre, der føler sig trådt på, er ærgerligt. Men hvorfor søren prøver man ikke at samle kræfterne om at hjælpe den her patientgruppe,« siger han. Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser vil hjælpe patienter, der er blevet kastet rundt i behandlingssystemet, uden at nogen har kunnet fortælle dem, hvad de fejler, og hvordan de bør behandles. Det gælder blandt andre personer med fibromyalgi, kronisk træthedssyndrom og piskesmæld. Derfor frustrerer det ham, at den lille gruppe af vrede kritikere på usaglig vis forsøger at miskreditere ham og afdelingen og får patienter med funktionelle lidelser til at fremstå som besværlige og nogle, man skal holde sig langt fra, når det modsatte er tilfældet. Patienter med funktionelle lidelser er ikke besværlige og behøver hjælp, siger han.

PSYKIATRI ELLER SOMATIK Samtidig med at klinikken får henvist flere og flere patienter, er Per Fink blevet hvirvlet ind i en debat, hvor han kritiseres for at konvertere fysiske diagnoser til psykiatriske. Han har siden forskningsklinikkens grundlæggelse i 1999 været forskningsleder, og hans kritikere ser ham derfor som bannerfører for begrebet ’funktionelle lidelser’. Fordi klinikkens behandlingsmetoder ligger i psykiatrien, beskylder de ham for at konvertere fysiske smerter til noget psykiatrisk. Oven i det har hans TERM-model, et uddannelsesprogram til praktiserende læger, mødt forargelse i de kritiske kredse. De mener, at modellen underviser lægerne i at ’lade, som om de lytter’, mens de i virkeligheden har en forudindtaget antagelse om, at patientens lidelser er psykiske. I faglige kredse har modellen dog haft stor medvind og bl.a. vundet Academy of sychosomatic Medicines

Kapitel 3 - Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser

pris for bedste uddannelsesprogram inden for det psykosomatiske område. Udfordringen ved de funktionelle lidelser er, at lægevidenskaben ikke kender den præcise årsag til dem, og at patienterne derfor ofte bliver kastet rundt i behandlingssystemet. Et system, der fejlagtigt ser lidelserne som psykiske, mener advokat Keld Parsberg. Han deltog i en folketingshøring om funktionelle lidelser i marts måned på baggrund af de problemstillinger, som forskellige patientforeninger og kritikere havde gjort opmærksom på i medierne forinden. »Kan vi køre de her sygdomme over i psykiatrien, så kan vi spare nogle sociale ydelser, fordi i psykiatrien kan man altid behandle. Og hvis man kan behandle, så er varighedskriteriet i den sociale lovgivning ikke opfyldt, og så kan borgerne ikke få de ydelser, hvor der kræves, at de har en varig lidelse,« forklarede han til høringen. Derfor bliver både muligheden for at få udbetalt sociale ydelser og forsikringspenge forringet for gruppen af patienter ifølge Keld Parsberg. Han holder sig ikke tilbage for at bruge ekstreme ord om Per Fink og hans behandlingsmetoder. Til høringen i Folketinget kaldte han således Per Finks afhandling ‘Kronisk somatisering’ for et angreb på det danske system. Yderligere rettede han en hård kritik mod Finks TERM-model: »Da jeg første gang læste Per Finks TERM-model, tænkte jeg, det her, det kender jeg. Og det viste sig, at det gjorde jeg også. For det ligner meget den spørgeteknik, som man anvendte ved domstolene i Nazityskland og efterfølgende i McCarthy-perioden i USA, hvor man tager offeret og stiller nogle cirkulære spørgsmål, som med usvigelig sikkerhed ender med, at den udspurgte siger: Jamen jeg er modstander af styret. Det var jo lidt interessant. USSR har også brugt det i deres retssystemer,« lød det til høringen.

SAMSPIL ER LØSNINGEN Men den debat har — ud over den hårde retorik — en præmis, Per Fink slet ikke kan gå med på. Hans mål er at ‘udfordre forestillingen om, at en lidelse enten er fysisk eller psykisk’, forklarer forskningslederen. Klinikken har ved hjælp af scanninger fundet ud af, at patienternes hjerner reagerer anderledes end andres, når kroppen udsættes for smerte. På den måde er det en biologisk tilgang, lyder det fra Per Fink, der samtidig understreger, at en betydelig del af klinikkens patienter slet ikke har psykologiske klager, men kun fysiske. »Så på den måde er det en meget fysisk tilstand, vi står over for. Det, der så taler for, at vi er ovre i det psykiatriske, er, at det er de behandlingsmetoder, vi bruger i psykiatrien, der har vist sig effektive,« siger han med henvisning til klinikkens kombination af kognitiv terapi, gradueret genoptræning og i nogle tilfælde antidepressiv medicin. »Jeg ved, det kommer til at lyde arrogant, men jeg synes egentlig, det er en ret uinteressant diskussion. Om det er psykisk eller legemligt kan være ret ligegyldigt i den sammenhæng. Det handler

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

om, hvordan vi bedst behandler den her gruppe,« siger han. Alligevel kalder han det ‘en alvorlig problematik’, at kommuner behandler patienter med funktionelle lidelser vidt forskelligt, når de skal vurderes i forhold til at få sociale ydelser. »Hos de fleste drejer det sig om uvidenhed. Vi kan tit ringe og tale med socialrådgiveren, og i langt de fleste tilfælde er der ingen problemer derefter,« siger han. Klinikkens resultater tegner også et billede af en succes målt på patienttilfredsheden. Den seneste tilfredshedsundersøgelse fra 2011 viser, at 86 pct. af patienterne finder behandlingen ’enestående’ eller ’god’. Ingen synes til gengæld, at forløbet har været ’dårligt’ eller ’uacceptabelt’, fremgår det af klinikkens hjemmeside.

FØLELSESLADET FOLKETINGSHØRING Men at Forskningsinstituttet for Funktionelle Lidelser alligevel er blevet omdrejningspunkt for en ømtålelig debat, som har formået at finde vej til politikerne, vidner marts måneds folketingshøring om. Formanden for Folketingets Sundhedsudvalg, Karen Klint (S), indledte den offentlige høring med at understrege, at formålet ikke var at ‘udpege syndebukke’. Hun appellerede samtidig til, at høringen ikke blev brugt til at drøfte enkeltsager, men alligevel måtte hun bryde ind under et oplæg, fordi en praktiserende læge gik ind i netop sådan én. »Jeg har ikke før oplevet, at man ikke følger de etiske spilleregler,« siger Karen Klint, der beskriver debatten som ‘meget følelsesladet’. Hun måtte bede lægen om at gå ned fra talerstolen og yderligere true med at afbryde høringen, hvilket fik lydniveauet i salen til at hæve sig. En af dem, der befandt sig på tilskuerpladserne, var Bente Stenfalk, der står bag en protestgruppe på Facebook og protesthjemmesiden funktionellidelse.dk, der til forveksling ligner forskningsklinikkens officielle hjemmeside, funktionellelidelser.dk. Både af navn og layout. Bente Stenfalk beskriver Per Fink som ‘hovedmanden’ bag diagnosen funktionel lidelse og forklarer, at det er derfor, hans person er blevet skydeskive for meget af kritikken. »Når man skriver om det, kommer man ind i en vane. ‘PF’, så ved vi, hvad folk mener. Det er klart, at det er Per Fink, der står for skud, for han er jo lederen. De andre er lige sådan, men Per Fink er den, der er fremfarende,« siger hun og uddyber: »Jeg er ikke imod, at han hjælper folk med stress eller andre psykiske sygdomme. Han må hjertens gerne være der for min skyld. Det eneste, vi ikke vil have, er, at han tager fysiske diagnoser og gør dem til psykiske. Måske skulle han så bare være på linje med alternative behandlere. Jeg kan ikke se, hvorfor han skal understøttes af kommuner, regioner osv., når der ingen evidens er,« siger hun. Men forskningsklinikken afviser kritikken af, at der ikke foreligger evidens for behandlingens positive effekt, og henviser til de publikationer, der er linket til på klinikkens hjemmeside. Bl.a. en

Kapitel 3 - Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser

forskningsartikel fra 2012 med resultater, der viser en gavnlig effekt af kognitiv adfærdsterapi for patienter med funktionelle lidelser. Laura Krogsgaard, der er ved at skrive ph.d. om colon irritabile, der kan defineres som en funktionel tarmlidelse, sad også med under høringen og er ikke overrasket over, at klinikkens arbejde har dokumenteret positiv effekt på patienterne. Selvom hendes viden ligger inden for en specifik funktionel lidelse, mener hun, at Per Finks definition er meget relevant for de patienter, han ser. Derfor ærgrer hun sig over, at høringen blev ‘mudret’ til af, at flere oplægsholdere tolkede på begrebet ‘funktionel lidelse’. »Jeg mener, betegnelsen ‘funktionelle lidelser’ er meget reel. Det er noget, man bruger for sygdomme, hvor man ikke kan påvise nogen strukturelle eller biokemiske forandringer, der kan forklare patientens symptomer.« »Jeg tror, det problematiske er, at nogle lægger en tolkning i det, der ikke er en del af definitionen. Jeg tror, mange tolker det, som om der er en psykisk årsag til symptomerne, fordi man ikke kan forklare dem. Men det er ikke det, det betyder,« siger hun. Det er i tråd med hendes ph.d.-vejleder Peter Bytzer, specialeansvarlig overlæge i gastroenterologi ved medicinsk afdeling, Køge Sygehus, der holdt et oplæg om patienter med irritabel tyktarm under høringen. »Et af kodeordene her er måske, at der er nogle læger, der ikke opfatter det som en egentlig sygdom, men som lidt klynk,« sagde han og opfordrede til at se patienternes symptomer som reelle, også selvom man ikke kan finde ud af, hvad de fejler.

WE WILL MAKE YOU PAY Det er svært at sige, hvor mange mennesker der egentlig udgør den hårde kerne af kritikere, som er aktive på de sociale medier, og som stiller op til demonstration foran forskningsklinikken. Facebookgrupperne — der ikke kun opponerer mod Per Fink, men også systemet i bredere forstand — har mellem godt 1.300 og 7.600 medlemmer. Den gruppe, der har flest medlemmer, er på engelsk, og de 7.600 medlemmer er på verdensplan. Demonstrationen i august sidste år havde ikke et stort fremmøde, men hvad kritikerne måske mangler i størrelse, har flere af dem i munden. Det oplever man bl.a. i YouTube-klippet fra demonstrationen i august, hvor gruppen af vrede demonstranter stiller sig op på fortovet foran forskningscentret. De har front mod forskningsklinikken og lader en megafon gå på skift mellem sig for at råbe forskellige anklager og trusler til forskningslederen. »Per Fink, there is something rotten in the state of Denmark and it’s you,« lyder det fra den kvinde, der som den første står med megafonen i hænderne. Herfra følger anklager om, at han har kidnappet en patient og ødelagt dennes familie, og som

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

kvinden med megafonen siger, før megafonen går videre: »We will make sure, that you are going to pay for your crimes«. Klapsalver.

TAGER TÆSKENE Groft sagt kan de hårdeste kritikere inddeles i to. Den ene gruppe opponerer mod selve begrebet ’funktionel lidelse’, som de mener konverterer fysiske lidelser til psykiatriske. Den anden gruppe har sit hovedfokus på en enkelt patient, som de hævder, Per Fink har været med til at få fjernet fra familien og indlagt mod patientens egen vilje. Det er sidstnævnte gruppe, der stod bag demonstrationen foran klinikken. På grund af tavshedspligten kan klinikken ikke udtale sig i den konkrete sag, der derfor er spundet ind i et net af ubesvarede spørgsmål. Hvor rollen som skydeskive med mundkurv på kunne forventes at frustrere mange, er den en rolle, Per Fink har accepteret og på sin vis endda foretrækker. »Vi har lavet en arbejdsdeling, så det er mig, der tager tæskene. Jeg prøver så vidt muligt at holde afdelingen fri, for ellers kunne vi bruge alt for meget tid på det. Så jeg prøver at tage det, der er udadtil,« siger han. »I bund og grund er jeg en rigtig tålmodig person. Jeg ved, hvornår jeg skal tage det personligt, og hvornår jeg ikke skal. Hvis det var, fordi jeg havde lavet fejl, ville jeg formentlig tage det noget mere personligt, så er det sværere. Men her er det jo...,« han trækker for første gang øjenbrynene sammen og ser ned i bordet i længere tid for så at samle tråden op: »Vi ved, vi hjælper mange mennesker, og at det, vi laver, er godt. Jeg tror, jeg tænker på, at det er en lille gruppe syge mennesker, jeg står over for, så hvorfor skal jeg blive sur på dem. Jeg reagerer meget mere, hvis det er læger eller fagfolk. Der skal jeg nogle gange tage mig i agt, for de burde vide bedre,« siger han og løfter i en kort, hurtig bevægelse sine to knyttede hænder op. De klasker hurtigt ned i skødet igen, og han ser lige så rolig ud som for et par minutter siden.

SPAM I MAILBOKSEN Per Finks kollega Nils Balle, overlæge på Forskningsinstituttet for Funktionelle Lidelser, har kendt Per Fink på et professionelt plan i mange år. Han mener også, at overlægen er et mere end almindeligt tålmodigt menneske, og beskriver ham yderligere som ‘en mild og rummelig mand’. »Han tager det helt fantastisk, det må jeg sige. Det er helt utroligt. Jeg tænker, det er, fordi han har samme holdning som mig. At det er et spørgsmål om at betragte de her dybt frustrerede mennesker som nogle, der er blevet kastet fra sted til sted uden at få den rigtige hjælp. De er frustrerede. Så desværre kan vi bare ikke nå den her gruppe. Men det er selvfølgelig barskt, når de står uden for afdelingen med deres råbere og kalder os alverdens ting. Og vi bliver spammet på mailboksen,

og hvad ved jeg. Jeg tager hatten af for, at Per holder til det,« siger han. Og det gør han tilsyneladende. Per Fink virker i hvert fald upåvirket af virakken, som, han understreger, stammer fra en meget lille gruppe. Han betegner det igen og igen som ‘irriterende’, men også mindre vigtigt, fordi afdelingen får så meget positiv respons fra tidligere patienter, lyder det. »Jeg læser stort set ikke de mails, der kommer ind. Kun hvis jeg er tvunget. Jeg går heller ikke på nettet og læser det, for det interesserer mig ikke. Men jeg er ikke på Facebook, for jeg tror, det ville blive lagt ned, hvis jeg fik en profil der. Vi har én, der sidder og screener og sorterer i det. Men vi kan jo ikke gøre ved, at der er nogle, der er så vrede og har en så modsat og rigid opfattelse,« siger han. Som udefrakommende er det heller ikke til at mærke på afdelingen. Interviewaftalen med Per Fink er klokken 13, men han er ikke at finde på sit kontor. I stedet sidder han på etagen nedenunder dybt opslugt af en samtale med en kollega. Rundt om lokalets store frokostbord sidder andre kolleger og fylder rummet med snak. På vej op ad trapperne til kontoret fortæller Per Fink, at han skal til USA i morgen. Der er en masse ting, der skal ordnes inden afgang, så derfor er det rart at kunne slappe af med et interview inden, som han siger. Og det er ikke bare en ubekymret facade, hvis man spørger hans kone Kirsten. »Jeg synes ikke, vi har kunnet mærke det på ham. Kun på den måde, at han har bedt om at få hemmelig adresse og hele tiden er meget obs på, at det er mig, der står på telefonnummeret og mailen, som vi bruger. På den måde påvirker det ham jo, og vi har taget nogle forholdsregler,« siger hun.

EN FIGHTER Under interviewet tikker der adskillige mails ind på computeren bag Per Fink. ‘Pliiiing,’ lyder det, uden at han lader sig forstyrre. Han rykker sig ikke en eneste centimeter væk fra det store mødebord, der er udstyret med to røde termokander til kaffe og en sammenfoldet avis, der er gemt under en lille bunke papirservietter. Han afviser, at det har overrasket ham, at det arbejde, han foretager i de her omgivelser, kan vække så stærke følelser i nogen. »Jeg vidste godt, hvad jeg gik ind til, men jeg synes faktisk i høj grad, vi har undgået det. Det er jo meget værre i f.eks. England. Vi har haft en ganske udmærket presse, fordi vi prøver at køre den her oplysningsstrategi. Efter høringen har jeg fået flere henvendelser på, hvordan folk kommer i behandling,« siger han og uddyber: »Jeg har altid været en fighter. Men jeg kan se på mine udenlandske kolleger, som jeg har arbejdet meget sammen med, at der er nogle, der trækker sig og siger, ‘det gider vi simpelthen ikke det her. Men vi kan jo se, at de ting, vi arbejder med, virker. Vi hjælper patienter, så akademisk og lægeligt er det her det rigtige. Man må jo fighte for sine ideer og de ting, man ved.« Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser holder et videnskabeligt symposium om funktionelle lidelser 15. maj. Det er både for at fejre 15-års jubilæum og Per Finks 60-års fødselsdag. I den

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

forbindelse er der via Facebook blevet annonceret en demonstration mod hans og klinikkens arbejde.” http://www.dagensmedicin.dk/nyheder/vi-har-lavet-en-arbejdsdeling-sa-det-er-mig-der-tagertaskene/

STIG GERDES I DAGENS MEDICIN D. 23/5 2014 Per Finks manipulation De lægelige organisationer, Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen bør kulegrave funktionelle lidelser og finde ud af, om de er videnskabeligt underbyggede, eller om det er ‘Kejserens nye klæder’. Dagens Medicin bragte i nr. 11/2014 en stor artikelserie om Per Fink og funktionelle lidelser. For et år siden syntes jeg egentlig, uden at vide noget om det, at funktionelle lidelser lød som et fornuftigt alternativ til behandling af patienterne, men så kradsede jeg lidt i overfladen og blev gjort opmærksom på, at funktionelle lidelser havde tvangsindlagt, tvangs tilbageholdt og tvangsbehandlet en ung kvinde. Det førte så med sig, at jeg under høringen i Folketinget 19. marts kom med indlægget ‘Funktionelle lidelser — Kejserens nye klæder’. Det var mig, Karen Klint truede med at stoppe, fordi jeg ville omtale en enkelt specifik sag; jeg nævnte intet navn, og det til trods for, at Per Fink indledningsvis forsøgte at komme med en videofilm, der omhandlede en enkelt sag. Meget udemokratisk opførsel af ordstyreren, Karen Klint (S). Hvorfor må familien ikke observere de åbenlyse forbedringer, som det hævdes, der sker med kvinden? Ved psykiater Per Fink ikke, at patienter kommer sig bedre og hurtigere med støtte af nære slægtninge og venner? Hvad er det, der gør, at pressen vender sagen ryggen, når de finder ud af, hvor kompliceret den er? Hvad er det, der gør, at Sundhedsudvalget stillede sig tilfreds med de oplysninger, de fik på Hammel Neurocenter? Familiens side af sagen blev ikke undersøgt af Sundhedsudvalget — hvorfor? Journalisten laver mange faktuelle fejl i artiklen, til trods for at hun har været langt omkring. En af de alvorligste fejl er, at hun ikke vægter for og imod funktionelle lidelser ligeværdigt. Per Fink siger, at hans modstandere er et fåtal, og at de alle sammen er psykisk syge. Jeg kan oplyse, at der er 16 patientforeninger med over 10.000 medlemmer, og yderligere er der over 70.000, der i ‘Min sag’ viser utilfredshed med Per Fink. Det er altså ikke et fåtal!

Per Fink er de sidste mange år blevet bedt om at komme med videnskabelig dokumentation for funktionelle lidelser. Han bliver ved med at fremsende tilfredsheds undersøgelser, som ingen evidens har om behandlingerne. De viser kun, hvor tilfredse patienterne er med personalets opførsel over for dem. Endvidere er Per Fink blevet bedt om at fremføre og få nogle af sine tilfredse patienter til at stå frem i pressen, og det er kun lykkedes i et enkelt tilfælde. Det må siges at være mærkeligt, når han anslår, at der findes 300.000 danskere med funktionelle lidelser. Per Fink omgås sandheden meget lemfældigt. Han oplyser i artiklen, at han ikke er påvirket af angrebene, men hvad er det for en personlighed, som ikke påvirkes af massive modreaktioner? Og det er ikke umiddelbart det indtryk, han giver, når man ser ham ved høringen eller på tv. Per Fink giver endvidere ikke nogen klare udmeldinger, og han modsiger sig selv i de interview, han har givet. Per Fink oplyser endvidere, at det er ham, der skal tage tæskene. Skulle det være nødvendigt, hvis hans koncept er så godt, som han selv hævder? Og man må spørge sig selv, hvilken anden diagnose der nogensinde har opnået så stor modstand i befolkningen? Hvorfor kan han blive ved med at forsvare tvangstilbageholdelsen af patienten på Hammel Neurocenter? For at vise, hvor farlige funktionelle lidelser er for vores samfund, vil jeg blot nævne 3 eksempler: 1. HPV-bivirkningsramte har været i fare for at få en funktionel diagnose, men årsagen til HPV-vaccinationens bivirkninger er ved at være løst, ikke af danske læger, men af udenlandske læger. Danmark har ikke laboratorie faciliteter til at undersøge blodet ordentligt og stille diagnosen. 2. Fibromyalgi er ifølge psykiater Per Fink en funktionel lidelse, men årsagen til fibromyalgi er ved at være løst af amerikanske forskere. 3. Irritabel tyktarm er indlemmet i de funktionelle lidelser, men 70-80 pct. af patienterne med irritabel tyktarm får det væsentlig bedre på en gluten- og sukkerfri diæt ved navn low fod map-kuren, hvilket ikke tyder på, at irritabel tyktarm skulle være en psykisk sygdom. Præcis som mavesår ikke er det, ved vi nu.

Det ville jo være en menneskelig ulykke og en skandale, hvis samfundet blot fejede ovennævnte tre sygdomskategorier til side og sagde: Det er funktionelle lidelser; vi kan forsøge at hjælpe jer med kognitiv terapi, fysisk træning og psykofarmaka. Var det ikke bedre, at vi læger indrømmer, at vi ikke er dygtige nok, men at vi gør alt, hvad vi kan for at dygtiggøre os og finde en løsning på de problemer, vi står over for, i stedet for at ville frem-

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

stå som ufejlbarlige ved at gribe til den nemmeste løsning, nemlig med diagnosen funktionelle lidelser. Jeg vil henstille til samtlige lægelige organisationer, Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen om at kulegrave funktionelle lidelser og finde ud af, om de er videnskabeligt underbyggede, eller om det er ‘Kejserens nye klæder’. Af Stig Gerdes, praktiserende læge, Fredericia http://www.dagensmedicin.dk/opinion/debat/almen-praksis/per-finks-manipulation/

PER FINK I DAGENS MEDICIN D. 6/6 2014 Stig Gerdes er med til at optrappe konflikter Når man som læge står frem med voldsomme og udokumenterede angreb på forskere og behandlere, som ønsker at hjælpe patienter med funktionelle lidelser, så er man med til at skabe vrede og misforståelser. Må vi bede om omhu og samvittighedsfuldhed. Praktiserende læge Stig Gerdes skriver i Dagens Medicin, at han indtil for et år siden ikke vidste noget om funktionelle lidelser, men at han efter at have ‘kradset lidt i overfladen’ ønsker en kulegravning af området med det formål at finde ud af, om funktionelle lidelser er videnskabeligt underbygget eller ‘Kejserens nye klæder’. Hvis Stig Gerdes havde sat sig lidt bedre ind i tingene og ikke blot ‘kradset lidt i overfladen’, ville han have erfaret, at der findes solid dokumentation. Ud over lærebøger publicerede vi i Ugeskrift for Læger i 2010 en statusartikel på dansk, hvor Stig Gerdes kan finde dokumentationen. Siden 2010 er der fremkommet flere nye oversigtsartikler publiceret i højtrangerede tidsskrifter som JAMA og Lancet. Dansk Selskab for Almen Medicin har udgivet en klinisk vejledning for funktionelle lidelser, hvor også evidensniveauerne er angivet, og der foreligger desuden udenlandske kliniske guidelines, f.eks. National Institute of Health i England for CFS/ME. Omkring behandlingen konkluderer disse entydigt, at der er god videnskabelig evidens for, at kognitiv terapi, gradueret genoptræning og til dels antidepressiv medicin kan hjælpe patienter med funktionelle lidelser, uanset hvilken betegnelse de er behandlet under, f.eks. fibromyalgi, irritabel tyktarm, kronisk træthedssyndrom/ ME og bodily distress syndrom. Gennem de senere år har der været en stigende interesse for funktionelle lidelser, og dette har affødt adskillige spørgsmål fra diverse myndigheder. Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser har leveret dokumentation i en særdeles stor mængde. Dette har aldrig givet anledning til kritik fra nogen myndigheder, og de mange historier, som florerer især på internettet, er blevet fundet grundløse.

Det er bemærkelsesværdigt, at Stig Gerdes blev inviteret til folketingshøringen 19. marts som ekspert i funktionelle lidelser. Stig Gerdes har tilsyneladende kun et sparsomt kendskab til området, og hans væsentligste kvalifikation synes at være nogle markante synspunkter, som kommer til udtryk f.eks. med udtalelser, som at »funktionelle lidelser er en kræftsvulst, der skal fjernes fra det danske sundhedsvæsen«. Der er flere speciallæger i almen medicin i Danmark, der har lang videnskabelig og klinisk erfaring med området, som ville have været mere relevante. Stig Gerdes påstår, at Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser har tvangsindlagt, tvangstilbageholdt og tvangsbehandlet en konkret ung kvinde. Dette er en historie, som florerer især på de sociale medier, og som bl.a. har aktiveret en gruppe amerikanske ‘patientaktivister’, som har oprettet en engelsksproget facebookgruppe og ønsker at befri den pågældende kvinde. Som Stig Gerdes tidligere er blevet gjort opmærksom på, er henvisning til og al behandling på Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser frivillig, og ingen patienter bliver tvangsindlagt, tvangstilbageholdt eller tvangsbehandlet. Folketingets Sundhedsudvalg har et §71-udvalg, der kan tage patientsager op med det formål at sikre sig, at alt går rigtigt til. Udvalget har tavshedspligt og har således adgang også til oplysninger, der er underlagt lægelig tavshedspligt. I den konkrete sag har §71-udvalget været på besøg, og alle relevante myndigheder er involveret og fuldt oplyst. Jeg finder det problematisk, at Stig Gerdes offentligt stiller spørgsmål, som han burde vide, at vi på grund af vores tavshedspligt ikke må besvare. Jeg forventer, at Stig Gerdes som læge er klar over, at ingen af de involverede myndigheder eller fagpersoner kan udtale sig om en patient uden denne patients samtykke. Jeg finder det uetisk, at Stig Gerdes bidrager til at sprede direkte usande historier om en konkret patient, og at Stig Gerdes uden aftale med patienten har etableret en gruppe på Facebook, hvor der er taget initiativ til en pengeindsamling, som skal bruges på en ikke nærmere defineret retssag for patienten imod Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser. Jeg vil gerne appellere til, at Stig Gerdes udviser omhu og samvittighedsfuldhed. Patienten vil i mange år fremover risikere at skulle forholde sig til disse frygtelige og fejlagtige historier, hvor hun bliver hængt ud på nettet både med billeder og fuldt navn uden at have udtrykt ønske om at blive en offentligt kendt person eller givet samtykke til at blive omtalt. Stig Gerdes kritiserer, at jeg ved folketingshøringen forsøgte at vise en patientcase. Jeg forsøgte at afspille et offentligt tilgængeligt nyhedsindslag, men på grund af tekniske problemer lykkedes det ikke. Indslaget havde været vist på TV2, hvilket de pågældende patienter naturligvis havde givet deres samtykke til. Stig Gerdes skriver, at patienter med bivirkninger efter HPV-vaccination risikerer at blive diagnosticeret med en funktionel lidelse. Vi forsker ikke i HPV-vacciner, og vi har ikke mødt patienter, som har fået en funktionel lidelse efter en HPV-vaccination.

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

Stig Gerdes tillægger mig æren for, at diagnosen fibromyalgi henregnes som et funktionelt somatisk syndrom. Men det er ikke korrekt. Det er udenlandske forskere, der bør have den ære. Stig Gerdes undrer sig over, at funktionelle lidelser møder større modstand end de fleste andre sygdomme. Dette er et internationalt fænomen, som er blevet kaldt ‘patientaktivisme’ og er meget stærkt i f.eks. USA, Storbritannien og Norge. I disse lande er der eksempler på læger og forskere, som har modtaget dødstrusler, hvis de arbejder med eller udtaler sig positivt om behandlingsmetoder som f.eks. kognitiv terapi og gradueret genoptræning. Modstanden udspringer af den stigmatisering, som patienter med funktionelle lidelser desværre i nogle sammenhænge bliver udsat for. Patientaktivisterne kæmper imod det, de kalder ‘psykiatrisering, og kæmper for, at der udelukkende forskes i ‘biomedicinske’ årsagsforklaringer til deres sygdomme. I denne kamp ligger der en stor diskrimination af psykisk sygdom, og kampen er i nogle lande så aggressiv, at fagfolk og forskere bliver afskrækket og fravælger at beskæftige sig med denne sygdomsgruppe. Hvilket går ud over den store gruppe af patienter med funktionelle lidelser, som gerne vil i relevant behandling. Modstanden i Danmark er heldigvis ikke helt så voldsom. Men Stig Gerdes medvirker til at optrappe konflikterne, vreden og misforståelserne, når han som læge offentligt står bag voldsomme og udokumenterede angreb på forskere og behandlere, som ønsker at hjælpe patienter med funktionelle lidelser. Igen vil jeg gerne appellere til, at Stig Gerdes udviser omhu og samvittighedsfuldhed. For de eneste tabere i en sådan konflikt er patienterne. Vi kender ikke den præcise årsag til funktionelle lidelser, og vi ser frem til den dag, hvor vi bliver klogere på dem og kan udvikle endnu bedre behandlingsmetoder. Stig Gerdes påstår, at amerikanske forskere er ved at have fundet årsagen til fibromyalgi, og det ville være glædeligt, hvis det var tilfældet, men jeg må stille mig tvivlende over for dette. Som forskningsafdeling inden for området følger vi naturligvis med i faglitteraturen på området. Desuden er der aktuelt et større udredningsarbejde i gang i Sundhedsstyrelsen om kroniske udbredte smerter. Jeg sidder med i arbejdsgruppen, og vi er ikke stødt på oplysninger, der går i den retning, som Stig Gerdes angiver. Stig Gerdes undrer sig over, at han kun har mødt én patient, som har valgt at stå frem i pressen. Der er faktisk omkring 10-15 patienter, som gennem tiden har valgt at stå frem og fortælle om deres sygdom, men jeg vil gerne give Stig Gerdes ret i, at over for den almindelige avislæser vil det give større gennemslagskraft, hvis flere patienter ville stå frem. Når der ikke er flere, har det især to årsager. For det første er der i samfundet en vis stigmatisering af patienter med funktionelle lidelser. Mange patienter ønsker derfor ikke, at f.eks. venner, kolleger og arbejdsgivere får at vide, at de har været syge af en funktionel lidelse. For det andet har nogle af de patienter, som allerede har stillet sig til rådighed for pressen, oplevet at få særdeles ubehagelige mails og beskeder på Facebook fra de danske patientaktivister. Nogle af patienterne har fortrudt deres beslutning om at stå frem. I Norge har en patient med CFS/ME (kronisk træt-

hedssyndrom), som blev rask efter psykologisk behandling, modtaget dødstrusler. Det har ingen af de danske patienter fået, men vi er meget opmærksomme på risikoen. Vi håber, at Stig Gerdes og andre fagfolk vil lægge større vægt på forskningsresultater end på enkeltstående patienthistorier i pressen. Afslutningsvis vil jeg gerne slå fast, at vi arbejder for en gruppe patienter, som har nogle meget komplekse sygdomme, og vi ønsker, at patienter med funktionelle lidelser får de samme gode behandlingsmuligheder i vores sundhedsvæsen som alle andre. I det daglige oplever jeg nogle dygtige og engagerede medarbejdere og mange taknemmelige patienter. Det er stadig en fornøjelse at arbejde med og hjælpe patienter med funktionelle lidelser, og når der er negative historier i pressen eller på nettet, oplever vi, at både tidligere og nuværende patienter kontakter os med deres støtte og opbakning. Hvis Stig Gerdes eller andre ønsker mere information om funktionelle lidelser, har vi samlet både almindelig information og vores videnskabelige artikler på hjemmesiden www.funktionellelidelser.dk. Derudover er man altid velkommen til at kontakte afdelingen. http://www.dagensmedicin.dk/opinion/debat/stig-gerdes-er-med-til-at-optrappe-konflikter/

BENTE STENFALK TIL DAGENS MEDICIN DEN 7/6 2014, ARTIKELEN BLEV DOG IKKE OFFENTLIGGJORT, DA HUN IKKE ER LÆGE: Der skal to parter til at optrappe konflikter Når Stig Gerdes skriver, at han har ’kradset lidt i overfladen’ af funktionelle lidelser, FL, så betyder det, at man ikke behøver at læse ret meget, før det går op for en, at hele konceptet om de funktionelle lidelser er ”Kejsernes Nye Klæder”. Den ’solide’ dokumentation, som Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser, Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser, bygger på, består i 8 artikler med meget tvivlsomme ’beviser’ for, at funktionelle lidelser overhovedet består som én sygdom og meget ringe beviser for, at Forskningsklinik for Funktionelle Lidelsers psykiatriske behandling overhovedet virker på de i funktionel lidelse indlemmede sygdomme. Og artiklerne fra Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser er altid på engelsk, så danskere ikke opdager, hvor lidt ’beviser’ der er i dem. Og så glemmer Per Fink også, at de 22 fysiske sygdomme, som Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser har indlemmet i deres diagnoser, har ICD10-koder, og det har hverken funktionel lidelse eller deres selvopfundne BDS-diagnose, og at det er overgreb på patienterne og brud på retssikkerhedsloven og menneskerettighederne, at patienterne mod deres vilje får overrulet deres diagnoser med ICD10-koder og erstattet dem med udefinerbare psykiatriske diagnoser. Der er stigende interesse for FL, påstår artiklen, ja, for flere og flere rammes af dette overgreb, og det protesterer patienterne selvfølgelig imod, og nu er det også gået op for politikerne i Folketin-

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

get, at der ikke er noget evidens i hverken behandlinger eller ’bevismaterialet’, hvilke er meget glædeligt for patienterne, som mange gange har deltaget i ’behandlinger’ på Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser, som ikke har gjort dem raske. Og ”de mange historier, der florer på internettet” er der nok en grund til. Danskerne er et pragmatisk folk, som ikke kommer ’på barrikaderne’, uden en meget god grund. Og der findes da også afstemninger på Ekstrabladet med til sammen 71.411 stemmer imod dette psykiatriske regime. Og så mange tager nok ikke helt fejl. Det er faktuelt forkert at Facebooksiden på engelsk er lavet af udenlandske ’patientaktivister’. Den er lavet at danskere, som forsøger at få hjælp fra udlandet, og det er ikke svært, for psykiatere over hele den vestlige verden laver de samme overgreb på ME-patienter, især på børn, hvor psykiaterne også i udlandet altid giver forældrene skylden for børnenes sygdom. At al behandling på Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser er frivillig, er en sandhed med modifikationer, for patienter er forsøgt tvunget i behandling der af jobcentre over hele landet, og nogen patienter har ikke kendt deres ret til ikke at blive henvist til en forsøgs-klinik, så de er modstræbende gået med til det. Andre er kommet frivilligt og har troet, at nu skulle der endelig ses på deres ’frosne skulder’, og så er de blevet meget overraskede over, at de kun mødtes med spørgeskemaer, og at man slet ikke har set på deres skulder. Det TV2 indslag, som Per Fink ville have vist ved høringen d. 19.3.14, havde ikke ligget på nettet siden december 2013, hvor det var blevet fjernet, fordi TV2 ikke havde rettigheden til det mere. Hvem der har forlangt det fjernet, kan man kun gætte om. Så hele skuespillet med det forsvundne link, hjalp kun Per Fink ved at spilde et kvarter af Høringen, så der ikke kunne stilles spørgsmål i den tid, hvor man angiveligt ledte efter dette link. I øvrigt har undertegnede talt med de damer, som fortæller om deres sygdom på klippet, og ingen af dem er blevet spor mere raske efter ’behandlingerne’ på Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser. Modstandere af filosofien om funktionel lidelse vil helst se forskning i de biologiske faktorer bag de i funktionel lidelse indlemmede sygdomme, for finder man grunden til sygdommene, så kan man muligvis behandle dem eller undgå dem, hvorimod forskning i hvordan patienterne kan ’tænke sig raske’, som noget af mindfulness-behandlingen går ud på, ikke har megen tiltro hos disse patienter. Men Tryg Fonden støtter desværre kun den psykiatriske forskning, fordi deres forsikringsselskaber har gavn af de psykiatriske diagnoser, som ikke udløser syge- og arbejdsskadeforsikringer. Patienter med de 22 fysiske sygdomme har intet imod psykiske sygdomme, og mener at psykisk syge selvfølgelig skal have al den hjælp, de har behov for, men psykiske diagnoser hører ikke hjemme ved fysisk sygdom. Og at Per Finks patienter kæmper imod ’psykiatrisering’ er ikke så mærkeligt, for de behandles jo med psykiatriske behandlingsmetoder, selvom Per Fink fortæller sine patienter, at BDS mest er noget fysisk. At forskere skulle blive afskrækket fra at forske i funktionel lidelse tvivler jeg på, for det er der pengene flyder hen bl.a. fra Tryg Fonden, og forskere findes jo dér, hvor pengene er. Men det

ville være dejligt, og det ville følge patienternes ønsker, hvis der i stedet blev forsket i den fysiske baggrund for sygdommene. ”Vi kender ikke den præcise årsag til FL” siger Per Fink, og netop derfor ville det være ønskeligt med forskning andet end det psykiske. Når Per Fink siger funktionelle lidelser, så svarer det til, at han siger ’fugl’, og når man siger fibromyalgi eller whiplash, så svarer det til, at man siger solsort og ørn, og der er jo stor forskel. De oprindelige diagnoser giver et meget bedre billede af, hvad der er galt med patienten, og man kan således med de diagnoser bedre målrette en behandling. Når Per Fink siger at 10-15 af hans patienter har stået frem i pressen, så vil jeg da gerne udfordre ham på det. Jeg har læst og set alt, hvad Per Fink har skrevet og udgivet i 10 år, og jeg har fundet en patient, som står frem på TV Østjylland, og 2 patienter som har været på TV2, og 1 som er citeret i Lone Fjorbacks mindfulness-projekt, og de 3 har jeg talt med, og de er ikke blevet raske. Og så fandt Aftenshowet 19.3.14 en ’patient’, som blev hentet ind fra studierne, som aldrig nogensinde havde mødt Per Fink, og som ikke engang kunne få nogen gode råd af Per Fink om sin irritable tyktarm efter udsendelsen. Hende har jeg også talt med, derfor ved jeg det. Både forskere og patienter får i udlandet dødstrusler ifølge Per Fink. Disse dødstrusler i udlandet benytter Per Finks som forklaring på, at danske BDS-patienter ikke vil stå offentligt frem… At Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser har meninger om HPV-vaccine-ofre, kan ses her, hvor psykiater Marianne Rosendal fra Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser forklarer om HPV-vaccinen og Forskningsklinik for Funktionelle Lidelsers ’filterteori’: ”Citat: Det er bare en udløsende faktor (HPV-vaccinen) på noget som ligger latent i forvejen, og så får man denne her voldsomme reaktion, hvor kroppen er i vedvarende alarmberedskab, laver mange symptomer, hvor det hele slipper igennem op til hjernen, kan man sige, så man bliver meget påvirket af de her symptomer”. Citat fra artiklen i Dagens Medicin: “Som Stig Gerdes tidligere er blevet gjort opmærksom på, er henvisning til og al behandling på Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser frivillig, og ingen patienter bliver tvangsindlagt, tvangstilbageholdt eller tvangsbehandlet.” Det er sandt, at tvangsindlæggelse og efterfølgende isolering af ME-patienter ikke sker på Forskningsklinik for Funktionelle lidelser, men Per Fink fortier her, at Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser tvangsindlægger, tvangstilbageholder og tvangsisolerer en ME-patient på Hammel Neurocenter, hvor man har tilladelse til at låse døren og endda til at fastspænde patienterne. Så dette udsagn er omgåelse af sandheden og ren manipulation. Man er altid velkommen til at kontakte afdelingen, slutter Per Fink, og det vil jeg da opfordre tvivlere til at gøre, men beder man f.eks. om materiale, der kan belyse, hvor mange med ME-, fibromyalgi-, irritabel tyktarm-, whiplash- og kemikalie og duft-allergi-patienter, som Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser har kureret, så skal man ikke vente sig noget svar. Der er nemlig forsøgt et utal af gange.

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

STIG GERDES I DAGENS MEDICIN D. 20/6 2014 Funktionel lidelse er medicinsk umoralsk Kære Per Fink — funktionelle lidelser er et overgreb mod patienterne, og jeg vil ikke vende det blinde øje til. Ja, Per, jeg er med til at optrappe konflikter, i dette tilfælde, fordi jeg har aflagt lægeløftet og ikke kan vende det blinde øje til funktionelle lidelser (FL), fordi funktionel lidelse er medicinsk umoralsk og et overgreb mod patienterne. Din indledning vidner om, at du er en klemt mand. Hvis du virkelig ønsker at hjælpe patienterne, så nedlæg Forskningskliniket for Funktionelle Lidelser (FFL), hvorved du vil vise omhu og samvittighedsfuldhed. Dit indlæg viser, at du har misforstået mit indlæg — du vender tingene på hovedet og omgås sandheden lemfældigt. Du forstod åbenbart heller ikke, hvad jeg sagde på høringen på Christiansborg 19. marts. Ring til mig på 2170 4600, så skal jeg forklare mig. FFL’s behandling er ikke epokegørende, men gammelkendt og bruges overalt i psykiatrien i dag. Det nye er, at Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser konverterer fysiske lidelser til psykiske lidelser, men det er bestemt ikke epokegørende — tværtimod. Jeg har beviser på mine påstande. Se www.funktionellidelse.dk Du hævder, at du har videnskabelige beviser, jeg hævder, det er tilfredshedsundersøgelser, hvor de utilfredse udelukkes for at bedre resultaterne. Lad en uvildig afgøre denne tvist, lad f.eks. Cochrane Centret undersøge sagen. Din udmelding om solid dokumentation kræver, at du får tilfredse patienter til at stå frem, du siger jo igen og igen, at du er der for patienternes skyld, så der må være oceaner af tilfredse patienter, der støtter FFL. Jeg vil så få utilfredse patienter til at stå frem, inklusive patienter, der har fået overset alvorlige fysiske diagnoser på grund af FL. Over 80.000 borgere er utilfredse med FL, jeg er sikker på, at mange af disse er endog meget villige til at stå frem i pressen. Tror du ikke, at speciallægerne inden for de sygdomme, du annekterer, er imod dette? Eller er de glade for, at funktionel lidelse letter deres diagnosticering? Du nævner i din artikel patienten med myalgisk encephalopati (ME), her er min udlægning af sagen. 12.02.2013 bliver ME-patienten på din foranledning fjernet fra sin bopæl hos forældrene og tvangsindlagt på Hammel Neurocenter. Moderen sidder i campingvognen, da fem civilklædte betjente, ældrechefen og en jurist fra Holstebro Kommune samt en låsesmed banker på døren. Moderen får selvfølgelig et chok. De truer med at banke hoveddøren ind, hvis ikke moderen låser den op, en åben havedør hindrer, det udvikler sig til en konflikt. Faderen bliver på sit arbejde ringet op af patienten, der råber om hjælp, og han tager straks hjem, men bliver sammen med moderen og nogle naboer holdt tilbage i haven. Efter ca. tre kvarter køres patienten bort i en ambulance. Patienten har under hele dette forløb desperat forsøgt at få hjælp fra familien via telefonen. Ifølge sagens akter har der været to læger inde i huset ved patienten samtidig med de officielle personer, disse to læger er dog ikke set af forældrene og de øvrige vidner. De to læger kan være blandt de fem civilklædte betjente og derfor ikke bemærket af forældrene.

På din foranledning tvangsindlægges patienten på Neurocenter Hammel, det er efter mine oplysninger en tvangsindlæggelse på røde papirer. Kan du forklare det anderledes, Per? Problemet er, at de officielle tvangspapirer ikke eksisterer, i alt fald ikke ifølge de akter, som advokaten har indhentet. Eksisterer disse papirer ikke, er der begået et overgreb mod patienten. Er dette tilfældet, har politi, retsvæsen, socialvæsen og sundhedsvæsen et alvorligt forklaringsproblem. Medio august 2013 beklager Holstebro Kommunes ældrechef i et interview med Holstebro Dagblad fejlen ved kommunens fyring af moderen, der ikke har »udvist alvorligt svigt og forsømmelser af hendes pasning af patienten«, og hun har rettet sig »efter anvisninger i forbindelse med tilsyn«. Disse udsagn rejser kraftig tvivl om det legale ved en tvangsindlæggelse, fordi vanrøgt og manglende samarbejde fra forældrenes side ikke kan begrundes. Se funktionellidelse.dk Med hvilken ret nægter du familien at besøge patienten? Familien har altid fungeret godt, og hendes råb om hjælp under tvangsindlæggelsen vidner om et godt forhold i familien. Kære Per, for at få denne ulykkelige sag ud af verden — giv patienten hendes rigtige diagnose tilbage og få hende sat i den rigtige behandling hurtigst muligt. Jeg vil foreslå, at du indkalder til et møde på Hammel Neurocenter mellem familie, Folketingets Sundhedsudvalg, inkl. §71-medlemmerne, sagens jurister, værgen og mig. Lad os få vrede og misforståelser ud af verden. Per, som du kan se af det ovenstående, er jeg bestemt meget uenig med dig, men jeg vil meget gerne have en løsning på vores uoverensstemmelser. For yderligere interesserede vil jeg henvise til Facebooksiden ‘I klemme i det kommunale system’, hvor man også kan donere til en landsretssag, der er under opsejling. Af Stig Gerdes Praktiserende læge, Fredericia https://dagensmedicin.dk/fl-er-medicinsk-umoralsk/

LÆGEETISK NÆVN KOM MED DERES AFGØRELSE I DECEMBER 2014: ”Lægeetisk nævn finder, at Stig Gerdes har overtrådt paragraf 3 stk.3 i de kollegiale regler i forhold til Per Fink”. De finder ikke anledning til at offentliggørelse afgørelsen. Se Lægeetisk Nævns dokument under bilag side 267-293.

KOMMENTARER TIL ANDEN KONFRONTATION: Det er værd at bemærke at Per Fink, i sin henvendelse ikke medtager sine to artikler i dagens medicin d. 9/5 14 og d. 6/6 14 samt Bente Stenfalk artikel d. 7/6 14, se tidligere i dette kapitel. Havde nævnets medlemmer haft kendskab til disse, havde det måske ændret nævnets tendentiøse afgørelse, som de ikke turde offentliggøre. Jeg bad i mail af 18/12 2014 om offentliggørelse af afgørelsen, se bilag side 294, for at offentligheden skulle se hvor latterlig den var, og som Per Fink faktisk havde dikteret i sin henvendelse. Lægeetisk Nævn afviser dette. Var de bange for at blive latterliggjort i offentligheden?

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

VORES TREDJE KONFRONTATION: Tredje konfrontation med Per Fink var begrundet i, at jeg i brev af 24.06. 2015 bad Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser fjerne diagnosen funktionel lidelse på min patient, AP. Jeg sendte navn og CPR med – hun led af ME, Fibromyalgi og Ehlers-Danloss Syndrom. Den 31/7 2015 rykkede jeg for svar og følgende brevveksling fulgte mellem Per Fink og mig samt Per Fink og patienten. Disse brevvekslinger taler for sig selv.

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

Kommentarer til tredje konfrontation: Mange patienter har søgt at få fjernet funktionel lidelse fra deres journaler. APs mailkorrespondance viser, at patienterne ingen rettigheder har. Per Fink lyver i svaret til AP. Han har hendes CPR fra mig, og en fejldiagnose kan fjernes, og APs brev udtrykker klart, at hun er fejldiagnosticeret. Han nedgør også mig. Det er et svært ”manipulerende” brev fra PF, som burde få konsekvenser! Sagen sluttede her! Det er værd at notere, at Per Finks brev til mig d.18/8 2015, sendes cc til Embedslægeinstitutionen Syd. Brevet er et voldsomt perfidt og injurierende angreb på mig, som han mener SST vil være interesseret i, så den kan hjælpe Per Fink i sin kamp mod mig. Per Fink har åbenbart ikke nok hjælp fra de til rådighed stående journalister og jurister, han normalt entrerer med. Per Fink burde blot have svaret: ”Diagnosen funktionel lidelse er en forskningsdiagnose og kan selvfølgelig fjernes, hvis det ønskes, eller den er forkert. Det ligger i begrebet forskningsdiagnose”. Samlede kommentarer: Jeg mener, de tre konfrontationer med Per Fink førte til min autorisationsfratagelse. Han blev gennem konfrontationerne sat så meget til vægs, at han tabte besindelsen og udnyttede sine kontakter i Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed samt i Sundhedsministeriet til at hævne sig på mig. Det var også disse kontakter, han brugte, da han i 2013 fik Karina Hansen tvangsindlagt under Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser på Hammel Neurocenter. Hun var fysisk syg, ikke psykisk syg. Hun behøvede bestemt ingen form for indlæggelse, så syg var hun ikke. Desuden havde ingen danske sygehusafdelinger forståelse for og knowhow om ME, så de kunne / ville ikke have hjulpet hende. Det er helt uforståeligt at sundhedsmyndighederne støtter Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser. Den har ingen ”tøj på”!!!! Per Fink har i en habilitetserklæring, underskrevet d. 22/1 2014 for at blive konsulent for Sundhedsstyrelsen, ikke nævnt sit tætte samarbejde med Tryg- og Lundbeck fondene. Som leder af Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser burde han retfærdigvis have nævnt de store millionbeløb han på Forskningsklinikets vegne modtager fra de to fonde. Afslutningsvis en sygehistorie af Ida.

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

Symboliserer færgemanden, der sejler de døde til Hades Af Kelly Gerdes, New Zealand

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

KAPITEL 4

I KLEMME I DET KOMMUNALE SYSTEM

Kapitel 4 - I klemme i det kommunale system

DET TREDJE STORE SUNDHEDSPOLITISKE OMRÅDE, JEG INVOLVEREDE MIG I, VAR KOMMUNERNES MISHANDLING AF DERES BORGERE Jeg oprettede, med hjælp fra gode mennesker, i marts 2013 en Facebook side, ”I Klemme I Det Kommunale System”, hvor jeg kritiserede stat, regioner og kommuner for deres ualmindelige dårlige behandling af samfundets syge, fattige og arbejdsløse. Systemets svindel og bedrag blev lagt for dagen, men også forsøgt dækket over af svigagtige løgne fra systemets side. Fredericia kommune behandlede syge, fattige og arbejdsløse borgere meget uværdigt igennem mange år, og i 2013 blev jeg via to patienter involveret i dette og troede ikke, systemet var så dårligt fungerende. Det snød, nedgjorde og fulgte ikke lovgivningen. Der var hændelser i min praksis, der flere gange havde fået mig til at stoppe op, som undrede mig, og indrømmet, flere gange har været direkte irriteret eller vred over. Et eksempel kunne være de forskellige lægeerklæringer og udtalelser, kommunen indhentede på de af mine patienter, der var tilknyttet Jobcenteret. Jeg havde lagt mærke til, at nogle af erklæringerne og spørgsmålene var gengangere, hvor jeg tænkte ”det har jeg da besvaret og dokumenteret på den patient”, og når jeg tjekkede det, så havde jeg ganske rigtigt afgivet samme erklæring tidligere. Oplysningerne, jeg havde givet i erklæringerne, var tydelige og fyldestgørende. De lagde ikke op til at skulle besvares igen, så jeg tænkte, om det var sjusk i jobcenteret, der enten ikke læste dem, eller de blev væk for dem. Jeg blev irriteret over det økonomiske spild af kommunale midler, som disse gentagelser var. Det var aldrig til patienternes fordel, ligesom det var en desavouering af mig som læge. Via to af mine patienter, der var i klemme i det lokale jobcenter, blev jeg oplyst om tingenes tilstand, og jeg blev klar over, at gentagne indhentelser af de samme erklæringer med samme spørgsmål med høj sandsynlighed var bevidste og for at trække en sag i langdrag og derved undgå at visitere borgere til det, de har ret til, eller for simpelthen at undlade at tage stilling til borgeres diagnoser og fremtidsmuligheder. Det var jo alvorligt, hvis det var tilfældet, og det kunne potentielt sætte nogle af mine patienters helbred i fare, hvis mine erklæringer blot blev ignoreret. Jeg følte mig nødsaget til at undersøge omfanget. Jeg satte derfor en annonce i den lokale avis, hvor jeg eftersøgte borgere, der var i klemme i det lokale jobcenter, og som ikke følte deres sager blev sagsbehandlet, som de skulle. Henvendelserne var overvældende. I løbet af kort tid havde jeg 39 sager fra den virkelig slemme ende af skalaen. Det stod hurtigt klart, at der var gennemgående bedrag i sagsbehandlingerne.

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

Det stod ligeledes klart, at Fredericia kommune ikke var den eneste kommune, der snød og bedrog. Det var et landsdækkende fænomen. Hvordan angriber man en så kolossal misligholdelse af love og regler, når en åben revolte er utænkelig? Det skal til alles kendskab, og alle skal kunne komme med kritik og kommentarer, uden at systemet kan straffe for dette. Derfor oprettedes Facebook siden: ”I klemme i det kommunale system” d. 26/3 2013. Jeg arrangerede samtidigt et stormøde den 30. april 2013 på Fredericia Idrætscenter. Cirka 250 borgere mødte op. Der var fremmøde fra politikere og Jobcenter ledelse, som jeg havde inviteret. Problemerne, og de løsninger der skulle til, blev derfor også set fra kommunens side. På mødet var der oplæg fra privat socialrådgiver Ricky Magnussen om lovgivningen, rettigheder og de mange problemstillinger, der kan opstå gennem dårlig sagsbehandling. Han besvarede efter sit oplæg spørgsmål fra salen, som var mange. Der var ligeledes oplæg fra en ramt borger, Dorthe Frimann, der fortalte om sit sygdomsforløb, om dårlig sagsbehandling og om helt urimelige krav, der blev stillet til hende fra Jobcentrets side. Jeg opfordrede borgerne til at finde sammen, støtte hinanden og dele erfaringer. Efter mødet var der ”brainstorming” for alle, der havde lyst, for at finde frem til holdbare løsninger. Der blev udvekslet erfaringer blandt de tilstedeværende og oprettet Facebook grupper under navnet ”Syg i din by”. Pressen var på det tidspunkt interesseret i sagen, så der blev skrevet en del artikler om mødet. Her er brudstykker fra artikler i Fredericia Dagblad og fra DR1:

FREDERICIA DAGBLAD D. 30 MARTS 2013 - EFTER MASSIV KRITIK: MØDE OM JOBCENTER Fredericia - Borgere, der føler sig dårligt behandlet af Fredericia Kommunes jobcenter, kan komme til orde overfor systemet den 30. april. Det vil lægen Stig Gerdes sørge for med et stort borgermøde den 30. april i Fredericia Idrætscenter. Stig Gerdes har via sit job oplevet så mange sager, hvor borgere kommer i klemme i systemet, at han vil sætte fokus på problemerne ved at samle både borgere, sagsbehandlere og politikere på mødet, skriver Fredericia Dagblad weekend. Avisen skriver også, at håbet er, at der efter mødet kan dannes netværksgrupper for personer, som føler sig dårligt behandlet af jobcentret.

DR1 SKREV OM MØDET BÅDE D. 9. APRIL OG DEN 29. APRIL - FREDERICIA-LÆGE HJÆLPER JOBCENTERBRUGERE OG BORGERMØDE OM VÆRDIGHED Fredericianere, der føler sig dårligt behandlet af kommunens jobcenter, kan få hjælp på et borgermøde senere på måneden. Læge Stig Gerdes står for mødet den 30. april i Fredericia Idrætscenter, og han har mange eksempler på borgere, der føler sig kørt over af systemet. De fleste forløb begynder dog godt, fordi borgeren møder en imødekommende socialrådgiver, siger han. - Men på næste møde er der allerede sat en bremse i, og det er fordi socialrådgiveren har været inde hos lederen, som så siger ”Det kan ikke lade sig gøre”. Derefter kører det hele altså skævt, siger Stig Gerdes. Fredericia-lægen kender til eksempler, hvor folk, der stod med et fleksjob på hånden, fik en så langsommelig sagsbehandling, at jobmuligheden gik fløjten. På samme måde har langsom sagsbehandling betydet, at folk er gået glip af førtidspension. Stig Gerdes kritiserer også kommunens lægekonsulent for i nogle sager at se stort på andre lægers vurdering af en persons helbred. Gerdes har i løbet af et par måneder samlet en liste på 39 personer, der er kommet i klemme i jobcentret. Danskere, der føler sig i klemme i systemet, mødes i næste uge til et borgermøde i Fredericia. Det er læge Stig Gerdes, der er initiativtager til borgermødet. Målet er at få kommunerne til at opføre sig værdigt overfor borgerne, siger Stig Gerdes. - Invitationen til borgermødet er spredt på Facebook, så der kommer folk fra hele landet bl.a. Svendborg, Ishøj og Kolding. Jeg fornemmer en stor opbakning, siger han. På borgermødet er det planen at oprette netværk, bisiddere og grupper, hvor borgerne kan søge råd, hjælp og vejledning hos hinanden. - Folk skal ”klædes” på til møder med kommunen, så de ikke fejes af, men i stedet kan give et modspil, siger Stig Gerdes. Han oplever i dag borgere, der køres psykisk ned af systemet. Den 3. oktober 2013 arrangerede jeg, i samarbejde med Lægesekretær Pernille Storm, endnu et borgermøde, denne gang i kulturhuset Bygningen i Vejle. De cirka 300 fremmødte viste tydelige tegn på et kæmpe behov for ændringer af dårlig, nedbrydende og ofte direkte lovstridig sagsbehandling. Der var denne gang fire oplægsholdere, og ordstyrer var speciallæge Kim Boe. Der var mulighed for direkte tilmelding til ’Syg i Vejle’ samt oplysninger om ’KLEMT’, som blandt andet var et hjemmesidedomæne, jeg oprettede i forlængelse af ”I Klemme I Det Kommunale System”. Formålet var, at de klemte borgere kunne komme til orde med deres sygehistorier, blive hørt over hele landet, få let adgang til lovgivningen og hjælp af forskellig art og adgang til et netværk. Også denne gang var pressen på pletten, hvor de landsdækkende kanaler DR1 og TV2 dækkede det.

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

Mødet i Vejle skulle vise sig at blive skelsættende via en modig socialrådgiver, der slog borgernes fornemmelser om snyd med bestilte erklæringer fast, og at fornemmelserne holdt stik. Optagelserne fra mødet kan findes på YouTube, ligesom artiklerne fra bl.a. Vejle Amts Folkeblad, DR1, TV2 m.fl. findes på nettet. Her er lidt af, hvad der er skrevet om mødet i Vejle og noget om en modig socialrådgiver:

VEJLE AMTS FOLKEBLAD, D. 6. OKTOBER 2013 Vejle - Ved at benytte bestemte speciallæger kan kommunale jobcentre bestille de diagnoser, der passer kommunen. Det kom frem, da der torsdag aften var borgermøde for knap 300 borgere, der er kommet i klemme i det kommunale system. Påstanden faldt sidst på aftenen fra en modig sagsbehandler, der til daglig arbejder på Fyn. - Vi ved, at hvis vi sender en sag til en bestemt speciallæge, får vi det svar, vi ønsker, sagde socialrådgiver Christian Juul Lisberg. Den bombe faldt klokken 22, da en del havde forladt mødet. - Det er jo manipulation, sagde ortopædkirurg Kim Boe, der driver egen speciallægeklinik i Vejle, og som var udpeget som aftenens ordstyrer, og det måtte socialrådgiveren give ham ret i. Det er ikke mindst såkaldte funktionelle lidelser, som visse speciallæger tilsyneladende har en forkærlighed for, og det harmer praktiserende læge i Fredericia, Stig Gerdes, der var en af oplægsholderne på mødet. - Funktionelle lidelser er blevet en skraldespand for diagnoser. Når patienten får diagnosen funktionel lidelse, er svaret hver gang, at den somatiske sygdom skyldes patientens psykiske tilstand. For kommunerne er det bekvemt, for psykiske tilstande er ikke stationære, og derfor kan sagerne ikke afsluttes, som borgeren ønsker det. Men hvis udviklingen fortsætter, har vi alle knald i låget om 20 år, sagde Stig Gerdes.

CITATER FRA TV2 D. 28. SEPTEMBER 2013; Kommunerne respekterer ikke de praktiserende lægers diagnoser og modarbejder borgere, der tydeligt er for syge til at arbejde. Sådan lyder det fra praktiserende læge Stig Gerdes fra Fredericia, der mener, at kommunerne nedværdiger syge borgere. Han blev så fortørnet over kommunernes behandling af hans syge patienter, at han oprettede den sociale modstandsbevægelse ’Klemt’, der nu har 3000 medlemmer, der har oplevet at komme i klemme i systemet.

Kapitel 4 - I klemme i det kommunale system

- Jeg gik ind i det her, fordi folk skal have en retfærdig behandling. Kommunerne sparker folk ind under gulvbrædderne, og de skal tage sig gevaldigt sammen, siger Stig Gerdes til tv2.dk. Jeg arrangerede også et borgermøde i E.G.F hallen i Esbjerg den 24. april 2014 og håbede herefter, at det ville brede sig landet over, hvor gode folk ville arrangere lignende møder, så de klemte kunne finde sammen og stå op imod systemet. Allerede på dette tidspunkt var den landsdækkende presse blevet sværere at få i tale, men artikler kan læses bl.a. i Arbejderen og Ugeavisen.dk. Jeg afholdt møder med kommunerne, særligt med Fredericia Kommune blev det en fast tilbagevendende begivenhed for i fællesskab at få diskuteret problemerne og få kastet lys på fælles løsninger. Jeg skrev breve, lagde så meget som muligt ud på ”I Klemme I Det Kommunale System ” og håbede, det ville få andre til at gøre det samme. Jeg tog blandt andet kontakt til daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. En af de utallige skrivelser er fra maj 2013: Beskæftigelsesministeren Ved Stranden 8 1061 København K Att.: Mette Frederiksen

FREDERICIA, DEN 13-05-2013 Kære Mette Frederiksen Med henvisning til tidligere brevveksling vil jeg hermed opdatere dig omkring Fredericia og hele landets jobcentre, set fra brugernes side. Der har været en del i den lokale presse om problematikken, og den 30.04.2013 var der indkaldt til borgermøde med forskellige oplægsholdere bl.a. Tom Skovlykke fra ”Syg i Svendborg”. Der var 150 tilhørere, og efterfølgende er der nu oprettet 5 selvhjælpsgrupper med i alt 63 borgere, som nu skal i gang med at klæde sig selv og hinanden på til mødet med Jobcenteret i Fredericia Kommune. Jeg har følgende seks punkter, som jeg vil bede dig overveje meget nøje, fordi disse punkter i høj grad vil sikre borgernes rettigheder i forhold til landets jobcentre.

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

1. Kommunernes refusion på området afskaffes, og staten betaler hver kommune årligt et beløb, der svarer til, hvad de nu får i refusion fra staten, det er en udgift staten alligevel kalkulerer med. Byer på størrelse med Svendborg og Fredericia får ca. 10 mio. kr årligt i refusion. Som reglerne er nu, får kommunerne pengene for at sende borgerne ”rundt i manegen” i stedet for at tilkende et fleksjob eller en pension. Nogle borgere har oplevet at være sendt ”rundt i manegen” i to, fire, seks, ja endog otte år uden at komme et skridt videre. 2. Socialloven giver mulighed for at tilkende borgerne en tidsbegrænset førtidspension på 3-5 år. Denne mulighed bruges desværre alt, alt for sjældent, fordi kommunerne så ikke kan sende borgerne ”rundt i manegen” og derfor ikke få refusion. Hvis svært syge, fx cancer, sklerose eller følger efter alvorlige ulykker fik tildelt en tidsbegrænset førtidspension, ville de få ro i livet og ikke som nu, hvor de jages ”rundt i manegen” fra aktivering til aktivering, hvorved de stresses og sygeliggøres yderlige. Det første vil bevirke, at mange vil genvinde deres delvise eller hele arbejdsevne. Det sidste, at de helt taber arbejdsevnen, fordi ”rundturen i manegen” gør borgerne psykisk syge. Mange vil udvikle posttraumatisk stresssyndrom, begå selvmord eller falde tilbage til et tidligere misbrug, som så eventuelt kan medføre døden. Jeg har kendskab til konkrete eksempler, som jeg kan orientere dig om, hvis du har interesse i dette. 3. Lægekonsulenterne skal være neutrale og ikke som nu kommunernes forlængede arm, der overtræder loven og er dømmende myndighed! Jeg ved godt, at den nye pensionsreform af 2013 på papiret skulle ændre lægekonsulenternes rolle, men der er jo ingen garanti for, at der fremover ikke vil være speciallæger, der ser det som deres fornemmeste opgave, efter opfordring fra rehabiliterings-teamet, at affeje patienternes reelle diagnoser. Det er særdeles vigtigt, at praktiserende læger og speciallæger igen får retten til at udtale sig om patientens tilstand, fx om tilstanden er stationær eller ej, og om patientens arbejdsevne er ophævet eller ej. Som det er nu, er lægernes ageren betydeligt hæmmet, dette bevirker, at kommunerne kan skalte og valte med borgernes fremtid som de lyster! 4. Samtlige sagsbehandlere bør fremover være socialrådgivere - som det er nu, begås der uacceptabelt mange fejl, fordi sagsbehandlerne ikke kender Socialloven! 5. Sagsbehandlingstiden skal ned, den enkelte sagsbehandler skal have større ansvar - nu styres de af ledelsen, som ofte presser sagsbehandleren, så meget at de bliver syge. Fredericia Kommune har for ca. 6 måneder siden lavet en tilfredsheds-undersøgelse af deres ansatte, som var helt i top, men den højt besungne anonymitet var ikkeeksisterende, så mange turde ikke udtrykke den frustration og vrede, de har mod deres arbejde. Mange socialrådgivere er nemlig meget, meget frustrerede og vrede over den måde, ledelsen tvinger dem til at agere på overfor borgerne. En ageren der går imod deres professionelle stolthed.

Kapitel 4 - I klemme i det kommunale system

6. Der skal en ordentlig kommunikation til, en værdig og lige behandling af borgerne. Social- og Rets loven skal overholdes af kommunerne! Var dette tilfældet, ville den nuværende kedelige situation aldrig have eksisteret. Som det er nu, overtræder kommunerne ovennævnte love til stor skade og frustration for borgerne. Det er ikke acceptabelt, at borgerne selv skal stå rustet med socialrådgivere og advokater ved mødet med kommunerne. Kommunerne skal varetage borgernes interesse, det er trods alt dem, der betaler de kommunalt ansattes løn. Det er mit håb, at selvhjælpsgrupperne i Fredericia bliver så godt klædt på, at de kan ændre det nuværende system lokalt og sprede selvhjælpsgrupper til hele landet, således der er en fælles front mod Jobcentrene, så de ikke kan fortsætte deres nedværdigende behandling af borgerne. Der er selvfølgelig altid nogle, der kommer let igennem systemet, men det er et fåtal, desværre. Jeg vil bede dig gå ind på www.klemt.dk, som er en hjemmeside, der åbner om tre-fire uger. Hjemmesiden linker samtlige Facebook- og hjemmesider om emnet. Den vedlagte sygehistorie af Dorthe Frimann beskriver med al tydelig klarhed, hvordan kommunen har nedgjort og ødelagt livet for en arbejdsom og højt begavet kvinde. Med den rette hjælp i tide kunne hendes livssituation have været anderledes, end den er nu, hvor hendes tilstand er stationær og hendes arbejdsevne ikkeeksisterende! Dette er et åbent brev, som vil blive sendt til den liberale presse, Facebook og på www.klemt.dk. Venlig hilsen Stig Gerdes

Mette Frederiksen var desværre mere beskæftigelsesminister af navn end af gavn, så ingen indrømmelser fra hende. Med det stødt stigende antal medlemmer på I Klemme I Det Kommunale System, uendeligt mange sager til KLEMT, de daglige møder, hvor der dukkede det ene gruopvækkende forløb op efter det andet, stod det klart, at vi havde en omsiggribende landsdækkende epidemi af dårlig kommunale ledelser og alt for få uddannede socialrådgivere. Der fandtes f.eks. frisører og håndværkere, der med blot 6 ugers kursus blev sagsbehandlere. Der fandtes stoiske og døve politikere. Der fandtes snyd, bedrag og nedværdigelser, og der fandtes borgere, der blev mere syge, og som fik PTSD og Jobcenter Syndrom m.m. Det ville ingen ende tage. Endog selvmord er begået mange steder i landet, fordi de syge følte sig presset. Jeg erindrer en mand, der brændte sig selv af foran Brøndby Rådhus, samt en mand fra Fredericia, der hængte sig. På ”I Klemme I Det Kommunale System” havde vi oftest en berøringsflade på 250-350.000 om ugen, som i perioder voksede til over 600.000.

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

Behovet for ændring og hjælp til de strandede og sags-mishandlede borgere var enorm, langt større end jeg overhovedet kunne have forestillet mig. Det er en helt gal vej, når kommunerne sender de ansatte på kurser i at være robuste. Når kommuner fremhæver, at ansøgere skal være robuste, eller forventer det af en ansøger. Underforstået skal de ansatte kunne tåle at mishandle borgere uden at bryde sammen. Det er jo helt galt, og heri benytter kommunerne sig også af ’diagnosen’ Funktionelle Lidelser, for at få borgerne gjort mere medgørlige i sagsforløbet. Samtidig mister borgerne en stor del af deres rettigheder. Der sker ingen ændringer til det bedre, når kommunerne sætter pris på den slags ’kvaliteter’, også selvom Fredericia Kommune af flere gange har tonet rent flag, at nu skulle der ændres på jobcenteret, og borgerne skulle behandles ordentligt. Trods dette, har det dog gennemgående været det kyniske menneskesyn, der har hersket. Fredericia kommune brillerede i januar 2020 med endnu en skandale. Den ansatte Vibeke Manniche som lægekonsulent. Danmarks mest frygtede, fyrede og udskældte lægekonsulent, som er anklaget for snyd og svindel med borgeres diagnoser og behandlinger, hvilket har skadet mange borgeres helbred over det ganske land. Samme Vibeke Manniche ejer et firma: Liva Kurser, hvor hun tidligere holdt foredrag for sagsbehandlere, som handlede om at ”spotte sociale bedragere”, og hvor hun også holdt foredrag om funktionelle lidelser for sagsbehandlere, alt sammen for at ramme syge borgere, som hun anså for at spille syge. Kommunen burde have vidst, hvor ondskabsfuld og uduelig hun var i denne stilling. Måske vidste kommunen det alligevel, men havde ikke regnet med, at Fredericias borgere samlede sig for af få den ansættelse annulleret, hvilket lykkedes. Ligeledes lykkedes det borgerne at forhindre afskedigelsen af borgervejleder Jesper Gottlieb. Han har en fair indstilling til behandlingen af borgerne, hvilket åbenbart ikke passede kommunens ledelse. Gode borgervejledere er guld værd, hvis de holder sig neutrale. Så vil de nemlig kunne lette samarbejdet mellem borger og kommune og derved hindre mange konfliktsituationer. Når en organisation fungerer dårligt, skyldes det som regel dårlig ledelse. Sygdommen ”dårlig ledelse” er meget udbredt i landets kommuner. ”I Klemme I Det Kommunale System” og KLEMT har ikke undgået svære problemer. Et af dem kostede KLEMT livet. Der er altid slanger i paradis, og dem har vi da heller ikke været forskånet for. En betroet hjælper spærrede pludseligt administratorer, ændrede adgangskoder og fjernede bl.a. gruppen ”Syg i Vejle”s synlighed. Det betød, at Pernille Storm meget hurtigt måtte fjerne alt information fra KLEMT og lukke den ned for at beskytte borgerne. Det blev KLEMTs endeligt, og borgernes og Pernilles store arbejde med personlige historier og et større studiet var tabt. Men vi turde ikke køre videre, fordi vi ikke vidste, hvad den betroede hjælper havde adgang til, og vedkommende nægtede at udlevere de ændrede koder.

Kapitel 4 - I klemme i det kommunale system

Vi har ligeledes været ude for, at syge borgere og journalister har forsøgt at infiltrere og lukke siden ned blandt andet via spamangreb. Nogle syge borgere blev vrede over, vi ikke ville slå en bestemt artikel op. Det ville vi ikke, fordi den indeholdt injurier, og så længe vi ikke kunne få påstandene bekræftet nogen steder, så kunne vi selvfølgelig ikke slå den op. Vi forsøgte at holde en etisk og sober linje, men det var ikke altid nemt. På det tidspunkt var vi ekstra glade for vores beslutning om, at samtlige hjælpere og administratorer på” I Klemme I Det Kommunale System” var 100 % anonyme. Alt, hvad ”I Klemme I Det Kommunale System” har beskæftiget sig med, skulle være gratis for brugerne. Det betyder også, at vi ikke har tilladt reklamer, der kunne koste borgerne noget. Vi har haft stor glæde af bl.a. private socialrådgivere og jurister, som har hjulpet ved at besvare spørgsmål og afholde gratis foredrag, kun ud fra ønsket om at hjælpe borgerne med at blive klædt bedst muligt på til mødet med kommunerne. Dette medførte, at vi desværre bød Paul Tørnæs velkommen. Hvad, hans rigtige navn er, står fortsat uafklaret. Han udgav sig for at være advokat og ville stille sig til rådighed uden at skulle have noget for det. Han var meget troværdig, og i samarbejde med ham oprettede jeg en fond, som skulle give mulighed for, at borgerne kunne få juridisk hjælp i deres sager samt muligheden for at rejse sager ved domstolene. Vi lugtede lunten en dag, en borger havde været til møde med Paul. Mødet havde fundet sted i Pauls private hjem i Kolding frem for normalen, som var i Fredericia, over nettet eller hos borgerne. Borgeren kontaktede mig, da hun syntes, det havde været et lidt underligt og svagt møde. Samtidigt undrede borgeren sig meget over, at Paul ikke ejede en computer, hvilket jo ikke er normalt for en advokat. Det gik galt allerede dagen efter, hvor Paul sagde til borgeren, lige inden de skulle ind til rehabiliterings-møde, at han altså ikke ville bruge sin advokat titel den dag, men blot ville være med som bisidder. Jeg gik straks i gang med at undersøge hans baggrund nærmere, hvilket jeg beklageligvis ikke havde gjort så grundigt tidligere. Her viste det sig, at han ikke var uddannet jurist eller socialrådgiver. Han var en sølle bedrager, og jeg politianmeldte ham for falsk identitet. Han havde stjålet fondsmidlerne, og han havde fået udleveret flere hundrede sagsmapper ved at bruge falsk identitet. Politiet mente ikke, der var nogen sag. Det var en grim lærestreg. Når det så er sagt, så har vi haft tusinder og atter tusinder af fantastiske borgere, der, på trods af at sidde i jobcenter-saksen, har været hjælpsomme overfor hinanden, har bevaret smilet, respekten og den gode tone overfor hinanden og har vist en ovenud positiv forståelse for administratorerne af ”I Klemme I Det Kommunale System”.

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

I kølvandet kom det, jeg havde håbet på. Gode mennesker, der står op for deres medmennesker, begyndte at arrangere events, arbejde som bisiddere og meget mere. Der er efterhånden en hel del, der har gjort sig ekstraordinært bemærket, og som har min største respekt. Ulf Baldrian Kudsk Harbo er helt bestemt er en af dem. Han formåede, i sin egenskab af lokalpolitiker, at få byrådet i Norddjurs til at skabe Danmarks bedste jobcenter. Det lykkedes, og kommunen sparede penge ved at behandle borgerne ordentligt Det skulle så vise sig, at Staten og lovgivningen ikke er så vilde med gode jobcentre, kommunale besparelser og glade borgere, for Norddjurs Kommune fik efterfølgende en ekstra-regning. Ulf er partsrepræsentant for en del borgere, og så har han startet Foreningen ForRetssikkerhed. Foreningen ForRetssikkerhed har i løbet af sit første års levetid rejst en række retssager for borgere, der er kommet i klemme i beskæftigelsessystemet, ansat 17 fleksjobbere og er blevet godkendt som almennyttig forening. En anden, jeg vil nævne, er Bitten Vivi Jensen. Bitten startede som whistleblower efter sin ansættelse i Frederiksberg Kommune og engagerede sig blandt andet i Facebook-gruppen Liv over Lov. Her gik hun modigt ud og afslørede den sags-mishandling kommunen begik og begår imod syge borgere. Bitten er partsrepræsentant for en masse borgere, har indtil videre vundet samtlige sager for borgerne og fortsætter ufortrødent. Bitten har måttet betale en stor pris, da kommunerne er bange for hende i forhold til, at de ikke længere kan slippe afsted med at sagsmishandle. Kommunerne melder hende gentagne gange til politiet og lægger sager an. Men borgerne står hende bi, og sørger for at bøder m.v. bliver betalt. Den 17. november 2014 oprettede Kim Madsen, en syg borger i klemme, Facebook-gruppen Jobcentrets Ofre, som i dag også er en forening. Der er mange andre fantastiske og modige mennesker derude, som gør en forskel. Bliv ved med det! Hvad er der så kommet ud af alle vore anstrengelser? Ikke det helt store endnu, men jeg fornemmer dog, at retningen er bedret, og flere og flere erkender problemerne som uværdige, og derfor skal der forbedringer til. Jeg er alligevel glad for, at jeg i samarbejde med gode borgere oprettede ”I Klemme I Det Kommunale System”, taknemmelig for, at den trods alt har gjort en forskel for rigtigt mange mennesker og stadigvæk gør det. Ikke mindst en stor tak skal lyde til borgerne i det ganske land. De politiske forandringer vil ske!

Kapitel 4 - I klemme i det kommunale system

Gave til Stig Gerdes fra HPV-vaccine-bivirkningsramte, 2015

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

KAPITEL 5

HPV-VACCINEN

Kapitel 5 - HPV-vaccinen

DET FJERDE STORE SUNDHEDSPOLITISKE OMRÅDE, JEG INVOLVEREDE MIG I, VAR HUMAN PAPILLOMA VIRUS-VACCINENS ULYKSALIGHEDER I august måned 2013 kom Anika i min konsultation og sagde:” Nu ved jeg, hvad jeg fejler”. Hun havde født sit tredje barn 6 mdr. tidligere og fik efterfølgende HPV-vaccine nr. 1 hos en gynækolog. Denne gjorde hende lettere syg. Det nævnte hun, da hun mødte til 2. vaccine hos gynækologen, men den blev givet alligevel, ingen mistanke om bivirkninger. Jeg så hende i maj måned, hvor hendes blodtryk var meget lavt (70/40). Jeg fandt ingen årsag til det, og jeg sagde: spis lakrids, det hæver blodtrykket. Hun blev tiltagende dårlig og blev akut indlagt 2 gange. Første gang med universelle kramper og blåfarvning af hele kroppen pga. iltmangel. Anden gang indlagde jeg hende med mistanke om blodprop i hjertet. I løbet af foråret 2013 havde der været artikler i Politiken og BT, der beskrev unge kvinders reaktioner på HPV-vaccinen. Anika havde til sin overraskelse disse reaktioner og forelagde mig problematikken i min konsultation. Da jeg havde talt med Anika i 10 min., var jeg også klar over sammenhængen. Hun led af HPV-vaccine bivirkninger! Jeg kontaktede den lokale presse og fortalte om sagen, og at jeg ophørte med at vaccinere mod HPV, indtil sagen var afklaret. Dette blev ikke vel modtaget af mine kolleger og sundhedsmyndighederne. Sagen er i skrivende stund endnu ikke afklaret, og der foregår stadig en ”kamp” for eller imod HPV-vaccinen. Modstanderne lagde op til dialog og udredning af HPV-vaccinens markedsføring og bivirkninger, men fortalerne, som primært var sundhedsmyndighederne, var nedladende og hævdede, at ”fordelene opvejer ulemperne”, og at der ikke var alvorlige HPV- vaccine bivirkninger udover få lokale reaktioner på indstik-stedet. Denne diskussion vender jeg tilbage til. Jeg meddelte Anika, at jeg intet kendt til bivirkningerne endsige behandling af disse, men at jeg ville gøre, hvad jeg kunne for at finde ud af det. Det tog et år. Anika, som havde mand og tre børn, hun ikke kunne passe pga. sygdom/bivirkninger, gik selv i gang med at behandle symptomerne. Det bedste var cannabisolier indtaget gennem munden, CBD om dagen og THC om natten. Sidstnævnte gjorde hende så svimmel, at ægtefællen måtte hjælpe hende på toilet. Det hjalp, men var dyrt, 6-8000 kr. pr måned, og derfor i længden uholdbart for familiens økonomi. I mellemtiden var jeg i min søgen efter baggrundsviden om bivirkningerne kommet i kontakt med mange familier rundt om i landet og enkelte i udlandet, som var i samme situation som Anika. Vi fandt ud af, at der i alt var ca. 90 forskellige bivirkninger, som HPV- vaccinen kunne udløse i forskellige styrker og antal. Vi opgjorde, at ca. 3% fik bivirkninger, heraf 1% så voldsomme, at den syges sociale liv blev sat på stand by, enkelte lå i sengen 24/7. En svensk forsker Vera Stejskal, Immunologisk Institut, Stokholms Universitet, foreslog at give intravenøst C-vitamin og glutation. Desuden kom der forskellige meldinger om, at diæt kunne bedre de syge, samt at fysisk anstrengelse forværrede deres tilstand. Derfor lavede vi en behandlings strategi, der tog højde for dette. Sammen med ernæringsterapeut Frede Damgaard, Aarhus, og sygeplejerske Mie Thorsen, Holstebro, lavede jeg en ”Behandlingsmanual for HPVvaccine-skadede”, hvor vi fremlagde vores viden. I manualen var også et symptomskema, hvor

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

de syge kunne opgøre antallet og styrken af deres symptomer. Manualen kunne hentes på nettet i en dansk og en engelsk udgave, som lå på henholdsvis danske hjemmesider og på den engelske hjemmeside Sanavax.org. Sidste udgave af manualen er fra 2016 og bruges stadig. I begyndelsen af august 2014 begyndte Anika på manualen og fik sideløbende IV (IntraVenøst) C-vitamin og IV glutation i min konsultation. Anika havde 31 forskellige symptomer, da vi påbegyndte behandlingen. Vi var mange, der var meget spændte på udfaldet. Efter 6 uger var symptombelastningen næsten halveret, efter yderligere 5 uger var belastningen faldet til 20%, og efter 7 måneder var alle symptomer væk. Hun fortsatte med diæt, vitaminer og mineraler. Denne succeshistorie gik som en steppebrand over landet og bevirkede, at jeg påbegyndte IV behandling med C-vitamin og Glutation af flere unge bivirknings ramte fra forskellige landsdele. Nogle fulgte ” Behandlingsmanual for HPV-vaccine skadede” uden IV behandling, andre supplerede med IV behandling. Alle holdt diæt og supplerede med vitaminer og mineraler. Jeg vil anslå, at 80% blev bedre eller helt raske, og 20% forblev uændret syge. Jeg var i kontakt med ca. 300 bivirknings-ramte fra hele landet fra august 2014 til Styrelsen for Patientsikkerhed lukkede mig administrativt i sommeren 2016. Hvorfor blev vi på grund af vores succesfulde behandling ikke kontaktet af medicinalbranchen og sundhedsmyndighederne? Hvorfor kom der ingen dialog? Efter min vurdering skyldes det, at medicinalbranchen ikke kunne tåle at få blotlagt, hvordan de forud for markedsføringen havde ” snydt” med forsøgsprotokollerne, at deres HPV-vaccine havde så mange bivirkninger, at det kunne blive dyrt i erstatninger til bivirknings-ramte. Dette var sundhedsmyndighederne helt med på. Derfor blev HPV-vaccine modstandere tiet ihjel, og sætningen ”fordelene opvejer ulemperne” blev ophøjet til sandhed. Medicinalfirmaernes markedsføringsfusk er støttet af FDA og EMA (sundhedsstyrelserne i USA og EU), så det bliver svært at få den endelige sandhed frem. Det må dog undre alle tænkende væsner, at samtlige ’angreb’ på HPV-vaccinen straffes med helt eller delvist karrieretab. Dette ramte: Jesper Mehlsen, Syncope center, Frederiksberg Hospital, som han blev tvunget til at forlade. Han er nu privat praktiserende speciallæge med speciale i ME. Peter Gøtzsche, leder af Cochrane Center, Rigshospitalet. Han kritiserede HPV-vaccinens markedsføring - for kort registreringsperiode af bivirkninger - aktivt stof contra placebo osv. Dette bevirkede, at han blev ekskluderet fra det internationale Cochrane Board, som så sørgede for, at han mistede det danske Cochrane Center ved at kræve ham fyret fra sin stilling på Rigshospitalet, og han mistede dermed også sin professortitel. En skændig ’rettergang’, der leder tanken hen på middelalderens skueretter. Denne sag var resultatet af medicinalindustriens indflydelse via økonomisk støtte til Cochrane International, der oprindeligt var en uafhængig institution. Dette kunne Peter Gøtzsche ikke acceptere, og han blev fjernet. At

Kapitel 5 - HPV-vaccinen

medicinalindustrien stod bag denne skændige fyring, skyldes, at Peter Gøtzsche havde været kritisk overfor HPV-vaccinen samt skrevet kritiske bøger om medicinalindustrien, psykiatere og psykofarmaka. Jeg blev også fyret på gråt papir, derfor denne bog. Noget måtte være gruelig galt! Selvfølgelig var der det: Problemet er ikke, at HPV-vaccinen har bivirkninger. Det har alt virksomt medicin og vacciner. Problemet er, at den havde så mange og invaliderende bivirkninger pga. adjuvansen. Den var ny og uprøvet. Merck introducerede adjuvansen på en måde, der lod hånt om de tests, der normalt kræves for markedsføring af et nyt produkt. Der henvises til hjemmesiderne ”Landsforeningen for HPV-bivirkningsramte” og ”Sanavax.org”, hvor følgende påstande kan findes underbygget. 1. Vaccinen er unødvendig, når skrab af livmoderhalsen fungerer så godt. Skrab har været en af de største medicinske landvindinger til dato. Den skal fortsat bruges trods vaccinen, og dette skyldes, at videnskaben ikke kender alle HPV-stammer, og derfor ikke har fuld tillid til vaccinen 2. Der er ca. 200 HPV-stammer, og lægevidenskaben kender ikke de fleste af dem. Kan vi så være sikre på, at de nuværende vacciner modvirker alle de kræftfremkaldende virus? 3. Ingen ved med sikkerhed, om HPV forårsager kræft. Den tyske læge Harald Zurhausen fik i 2008 Nobels medicinpris for at forbinde sammenhængen mellem HPV og kræft. Til sammenligning skal det oplyses, at den portugisisk læge Egas Moniz fik Nobelprisen for at opfinde ”det hvide snit”, som viste sig at være en kæmpe medicinsk fadæse. Nobelprisen er ikke garanti for sandheden. 4. Stort set alle bliver smittet med HP-virus ved eller lige efter fødslen, og mange har derfor dannet en immunitet mod disse virus. Det er ofte en livsvarig infektion, og derfor er virus generelt så udbredt i alle kroppens væv, at den hyppigt vil findes i bl.a. kræftknuder uden nødvendigvis at være årsagen til kræften. 5. Det har vist sig, at kræft i livmoderhalsen stiger med 44%, hvis der vaccineres sidst i tyverne, eller pågældende har haft virus i kroppen forud for vaccinen. 6. Fertiliteten blandt unge kvinder er faldende efter HPV-vaccinen er indført. 7. Antallet af aborter, for tidlig fødsel i uge 24-28 og medfødte misdannelser stiger hos HPVvaccinerede. 8. Med hensyn til de andre kræftsygdomme, som også forbindes med HP-virus i bl.a. endetarm, hals og skede, er det endnu ikke bevist, at de skyldes HP-virus. 9. Medicinalfirmaernes markedsføring har mange fejl:

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

A. Fusk med placebo, man sammenligner vaccinen med dens adjuvans og ikke med inaktivt saltvand, som forskrifterne dikterer. At adjuvansen giver samme bivirkninger, som den aktive vaccine inklusiv adjuvans, kan ikke undre. B. Man registrerer kun bivirkninger i 14 dage efter vaccinens indgift. De fleste bivirkninger kommer efter 14 dage, og alvorlige bivirkninger, der opstod i den 14-dages periode, blev afvist med den begrundelse, at de ikke skyldtes HPV-vaccinen. C. Gardazil 9 indgives med første injektion dag 0 og anden efter 5-12 måneder. De første vacciner blev givet dag 0, 2 måneder samt 6 måneder senere. Denne ændring har bevirket færre bivirkninger pga. en mindre injektion samt længere interval mellem første og anden injektion, som jo bevirker, at de, der er blevet dårlige af første injektion, har stoppet efter denne. 10. I Danmark er der 400 nye tilfælde af livmoderhalskræft årligt, hvoraf 100 patienter dør. Modstanden mod HPV-vaccinen bevirkede, at sundhedsministeriet i 2015 gav 5 mil. kr. til at promovere HPV-vaccinen, fordi tilslutningen var faldet fra over 90% til 15 %. Denne udgift skulle medicinalfirmaerne Sanofi, Merck og Glaxo rettelig have afholdt. I Frankrig vaccineredes kun 15%. Japan fandt efter 3-4 måneders massevaccinationer ud af HPV-vaccinens giftighed, og der vaccineres nu kun 1% af befolkningen. Gardazil 9 fik efterfølgende vaccinationstilslutningen op over 90% her i landet. Jeg vil påstå, at havde HPV-vaccines modstanderne også fået 5 mil. kr. til at fremføre begrundelserne for deres modstand, så ville tilslutningen på nuværende tidspunkt ikke have været over 20%. Sundhedsmyndighederne forsøgte i to omgange at imødegå deres fiasko med diagnostik og behandling ved at oprette fem specialafdelinger, én i hver region, for HPV-vaccine bivirkningsramte / svært diagnosticerbare sygdomme / MUS (medicinsk uforklarlige sygdomme). Det hjalp ikke, fordi de syge blev nedgjort, fejldiagnosticeret og fejlbehandlet. Derfor blev patienterne væk. Sundhedsmyndighederne udlagde i deres visdom dette, som om der ikke var nogle syge. De overvejede ikke, at patienterne blev væk, fordi de blev nedgjort og fik diagnosen funktionelle lidelser. Det vil ingen finde sig i. Der er mange syge i samfundet, men de skal selvfølgelig have en ordentlig diagnosticering og behandling på lige fod med alle andre syge. Kun Frederiksberg afdelingen, under ledelse af speciallæge Jesper Mehlsen, levede op til den medicinske kvalitet og forståelse for de syges problemer. Han måtte derfor senere forlade sin stilling. De syge led af somatisk sygdom og ville selvfølgelig ikke have en psykiatrisk diagnose og slet ikke diagnosen funktionel lidelse. Det var også grunden til, at jeg blev kontaktet af over 300 syge og deres familier. Jeg lyttede, troede på hvad de sagde og tog aktion. Det burde de danske sundhedsmyndigheder have gjort, så havde jeg haft min autorisation endnu.

Kapitel 5 - HPV-vaccinen

Sundhedsmyndighederne har gentagne gange meldt ud, at de skulle have hørt på kritikken fra diverse interessegrupper og have handlet derefter. Deres udmelding var dog kun et spil for galleriet, ellers havde HPV-vaccine-landskabet nemlig set helt anderledes ud i dag. At lade ca. 14000 fysisk syge behandle efter Forskningsklinik for Funktionelle Lidelsers psykiatriske metoder er ikke at tage problemerne alvorligt. Det er på forhånd dømt til fiasko, fordi alle de syge blev kastet til grams. Det vil ingen finde sig i. Min helt klare overbevisning er, at en åben dialog mellem HPV-vaccine fortalere og modstandere fra sommeren 2013 ville havde sparet landet for mange syge, for sundhedsydelser og andre økonomiske udgifter. At jeg var en torn i øjet på sundhedsmyndighederne, kom frem i januar 2015, hvor Styrelsen for Patientsikkerhed skrev til mig for at få en forklaring på min behandling af patienter, som var ’mistænkt’ for bivirkning af HPV-vaccinationen. Alle de patienter, jeg behandlede, havde bivirkninger. For mig var der ingen ’mistanke’, men Styrelsen for Patientsikkerhed skulle jo skrive ’mistænkt’, fordi de fejlagtigt ikke anerkendte bivirkninger ved HPV-vaccinen, den eneste vaccine der, efter deres mening, ikke havde bivirkninger. Jeg havde dog den opfattelse, at sundhedsmyndighederne langt om længe havde fået øjnene op for den behandling, som mange andre behandlere og jeg gav med succes, og derfor ville undersøge, om den skulle implementeres i hele landet. Jeg tænkte tilbage på Fredericia modellen, som blev implementeret i hele landet for at bedre narkomaners og misbrugeres behandling. Jeg svarede derfor beredvilligt på Styrelsen for Patientsikkerheds henvendelse og henviste til behandlingssucceser i udlandet og herhjemme via hjemmesider og Facebook sider. Jeg sendte 5 journaler som forlangt, som viste, at min behandlingsstrategi havde effekt. Anika var på det tidspunkt stort set rask efter 4 måneders behandling. Det skal her påpeges, at de syge ville være blevet tiltagende dårligere over tid uden behandling. Sundhedsmyndighederne havde nemlig på det tidspunkt ingen diagnose - eller behandlingsstrategi og stod, for mig at se, med et kæmpe problem, også mht. troværdighed, fordi de ikke kunne hjælpe de mange syge. De manglede en effektiv og patientvenlig behandlingsstrategi, som ville blive vel modtaget i befolkningen, og den havde jeg.

PROBLEMERNE VAR FLERE: 1. Der var stor sundhedsfaglig modstand mod at kritisere HPV-vaccinen, og bivirkningerne talte man slet ikke om, for de var, i Sundhedsstyrelsens øjne, få og små. 2. Alle de syge havde en funktionel lidelse, en diagnose sundhedspersonalet er glade for, men som stiller den syge meget dårligt. 3. At der ikke var blodprøver til rådighed i Danmark, som kunne vise, at vedkommende led af HPV-vaccine skade. Det kunne de i Tyskland. 4. At sygehusafdelingerne og praktiserende læger ikke kunne stille diagnosen, fordi de ikke havde redskaberne, ikke troede på og ikke fokuserede på lidelsen.

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

5. Brugen af C- vitamin intravenøst er legalt i Danmark, men bruges kun af orthomolekylære læger. Det bruges i vid udstrækning i andre lande til bl.a. at styrke kræftpatienters immunforsvar inden kemoterapi og / eller stråleterapi mod kræften påbegyndes. C-vitamin intravenøst har ingen bivirkninger udover lidt mavegener! Jeg påpegede overfor overlæge Ellen Breddam, Styrelsen for Patientsikkerhed, Region Syd, at jeg blot var en beskeden lille praktiserende læge, der ville påvise et kæmpe problem herhjemme og i udlandet, og som kan diagnosticeres og behandles stort set bivirkningsfrit. Jeg var derfor noget forundret over, at styrelsen ville give mig ”skærpet informationspligt” pga. ikke fuldstændig journalføring. De syge patienter førte selv deres journal efter det symptomskema, der var bagerst i behandlingsmanualen, og de var rigtig dygtige til dette og forstod / mærkede symptomerne i deres sygdom. Derudover var der få fysiske symptomer eller blodprøver, der krævede en læges vurdering, som kunne journalføres. Jeg inviterede derfor Ellen Breddam samt hendes kolleger til at besøge min klinik og ved selvsyn se, at behandlingen foregik under betryggende forhold. Jeg oplyste hende om, at jeg også havde inviteret formanden for Folketingets sundhedsudvalg, Karen Klint. Ellen takkede for invitationen. Men ingen mødte op! I foråret 2015 sendte jeg en foreløbig rapport om min forskning ang. mine første 13 patienter, som viste tilfredsstillende resultater trods kort behandlingstid. Jeg opfordrede styrelsen til at gentage forsøget med 100 patienter, alle frivillige, mange var villige til at indgå i et forskningsprojekt. Det skulle så afklare, om der var HPV-vaccine bivirkninger, og om der var en virksom behandlingsstrategi. Det vakte ingen interesse fra styrelsernes side. Jeg skal indrømme, at jeg blev vred, men ikke overrasket, over deres overlegne attitude og deres manglende tro på mig som læge. Al den viden, jeg gennem årene har fremført, og som var opnået ved videns udveksling med særdeles kompetente videnskabsmænd og læger, blev overhørt i stedet for at blive diskuteret. Jeg har gennem årene også erfaret, at styrelserne mangler viden på mange andre områder og derfor burde lytte til andre vidende mennesker. Jeg skulle svare på alle deres spørgsmål, men de svarede kun på mine spørgsmål i det omfang de havde lyst og viden til, og det var yderst minimalt. Jeg blev bl.a. bedt om at indberette ’formodede’ bivirkninger til HPV-vaccinen. Hvad skulle formålet være med det? Jeg så ikke ’formodede’ bivirkninger, men kun bivirkninger, og sundhedsmyndighederne ville alligevel ikke tager affære. Jeg anså derfor styrelsens henvendelse til mig som ren chikane, som måske var beregnet til at ’vælte’ mig. Derfor begyndte jeg at udfordre styrelsen i de kommende brevvekslinger, og det blev, som forventet, taget ilde op. Mon humor findes i styrelserne? Mon forståelse for praksis findes i styrelserne? Mon styrelse findes i styrelserne? I juli-september 2015 havde jeg en brevveksling med psykiater Per Fink, hvor jeg to gange måtte skrive til ham angående fjernelse af diagnosen Funktionel Lidelse (FL) hos en ME-patient, der flere gange under indlæggelse på Vejle Sygehus ingen behandling fik, fordi der i hendes journal stod, at hun led af funktionelle lidelser. Den ene gang led hun af meningitis! Pers svar var meget

Kapitel 5 - HPV-vaccinen

perfidt, han var bl.a. uforskammet overfor patienten og bekymret for min dømmekraft. Han vendte problematikken på hovedet og ville ikke undersøge sagen. Han sendte en underretning om min henvendelse til embedslægeinstitutionen, og han afviste at samarbejde. Dette bevirkede, at jeg sendte ham et brev, hvor jeg fremførte relevante kritikpunkter mod Forskningsklinikken og imod funktionelle lidelser. Brevet sendtes også til sundhedsmyndighederne og lagdes på Facebook. (Denne brevveksling kan læses i kapitel 3 under ”Vores tredje konfrontation”). Jeg mener, som jeg skriver i kapitel 3, at denne brevveksling har haft indflydelse på Styrelsen for Patientsikkerheds kommende udfald mod mig. En af Task Forces medlemmer skrev nemlig, at det ”ikke” var tilfældet. Dagen efter, jeg havde sendt mit brev til Per Fink, fik jeg et brev fra Sundhedsstyrelsen, som handlede om, at jeg d. 8/9 2015 havde ”skærpet informationspligt”, når jeg behandlede POTS og formodede bivirkninger af HPV-vaccinationen / ME hos unge kvinder og piger. Jeg fik den skærpede informationspligt, fordi jeg ikke førte journalerne rigtigt, og der ikke var evidens for intravenøst vitamin-C-behandlingen, samt at jeg hævdede, at der var alvorlige bivirkninger ved HPV- vaccinen. At de angriber en læge, med over 40 års erfaring, på hans evne til at føre journaler, bør sættes i relation til, at han har ført journaler tæt ved 1 mil. gange. Ren chikane! I de kommende brevvekslinger bad jeg styrelsen om at fremføre evidens for, at intravenøst C vitamin ingen virkning havde, gav bivirkninger, og at HPV- vaccinen havde virkning og ingen alvorlige bivirkninger. Den kom aldrig, de havde magten og kunne, uden repressalier, undlade at svare. Med henvisning til deres manglende samarbejde bad jeg dem udsætte vores møde i Styrelsen for Patientsikkerhed, indtil de ønskede beviser var fremlagt. Det skulle jeg ikke have gjort. De truede med autorisationsfratagelse, hvis jeg ikke mødte op og ligeledes, hvis jeg ikke skrev Styrelsen for Patientsikkerheds holdninger til ovennævnte problematikker på min hjemmeside. Det var et magtfuldkomment organ jeg stod overfor, og jeg måtte bøje mig. I december 2015 mødte jeg endelig op, med bisidder, på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeadresse. Task Force bestod af Fuldmægtig Christine Gro Norup, sektionsleder, cand.jur. Susanne Bjaaland Hertz, sundhedsstyrelsens sagkyndige i almen medicin, John Sahl Andersen samt embedslægerne Ellen Breddam og Kristine Holk. At systemet skulle pustes så voldsomt op, for at lære mig med over 40 års erfaring at skrive journaler, virker helt vanvittigt og som bestilt arbejde. Der er mange alvorligere sager ude i det praktiske liv, der kunne trænge til hjælp for at bedre patientsikkerheden. Længe leve bureaukratiet! Som læseren sikkert nu vil være klar over, så kom næste skridt fra Styrelsen for Patientsikkerhed, uanset hvad jeg gjorde. D. 15/8 2016 truer de med” virksomhedsindskrænkning”, således at jeg ikke må give intravenøst C-vitamin til mistænkte HPV- vaccine skadede. Det nåede de aldrig, fordi en appelsin faldt i deres turban i oktober måned: Karina Hansen. ”Nu kan vi tage hans autorisation!” Psykiater Per Fink var ikke den eneste, der gned sig i hænderne.

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

Samtidig med at sagen udviklede sig, sendes ca. 360 patientforløb til Styrelsen for Patientsikkerhed om borgere, som var blevet fejldiagnosticeret med funktionelle lidelser, hvoraf de 90 var HPV-vaccine skadede borgere. Jeg sendte en mail til Charlotte Hjort for at få oplyst, hvad Styrelsen for Patientsikkerhed havde gjort ved de ca. 360 sygehistorier vedrørende HPV-vaccine bivirkninger, ME samt borrelia, og hvad styrelsen havde gjort, for at det ikke skulle gentage sig? (se kapitel 1) Chalotte Hjort svarede: ”Som tidligere oplyst, har Styrelsen for Patientsikkerhed til opgave at føre tilsyn med alle behandlingssteder og autoriserede sundhedspersoner i Danmark. Formålet med tilsynet er at sikre, at det er sikkert at være patient i Danmark. Heri ligger blandt andet, at styrelsen fører tilsyn med, om eksempelvis behandlingsstederne følger den gældende faglige norm for udredning og behandling på det pågældende område. Det er ikke styrelsen selv, der fastlægger den faglige norm på et givent behandlingsområde. Det er andre instanser, herunder Sundhedsstyrelsen, som i samarbejde med relevante klinikere fastlægger denne norm. Det betyder samtidigt, at det ikke er styrelsens opgave at vurdere, hvordan en given sygdom skal behandles, om der er grundlag for at fjerne begrebet ” funktionelle lidelser”, eller om HPV-vaccinen skal afskaffes. Styrelsen kan heller ikke ændre behandlingsregimet for stofskiftesygdomme eller borrelia-sygdom. Vi henviser i den forbindelse til Sundhedsstyrelsen. Styrelsen kan alene påse, at behandlingsregimet er i overensstemmelse med den gældende faglige norm for udredning og behandling på det pågældende område. Videre kan det oplyses, at Styrelsen for Patientsikkerhed har gennemgået alle indkomne patientcases – både vedrørende bivirkninger til HPV-vaccinen, ME og Borrelia. Vi har i den forbindelse taget stilling til, hvorvidt der var en konkret fremadrettet patientsikkerhedsrisiko. Vi har ikke genbehandlet de patientforløb, som tidligere har indgået i sagsbehandlingen hos Sundhedsstyrelsen. For denne del henvises til Sundhedsstyrelsen”. Dertil svarede jeg: ”Det rejser dog flere spørgsmål. Det må da være Styrelsen for Patientsikkerheds opgave at hindre, at uduelige og forkerte diagnoser stilles og dermed forkerte behandlinger iværksættes. Hvis behandlingsstrategier ændres, således at patientgrupper kommer i fare, må det være Styrelsen for Patientsikkerheds opgave at påpege dette. Har der været fremadrettet patientsikkerhedsrisiko ved sundhedsvæsenets anbefalinger vedrørende diagnose og behandling af mistænkte HPV-vaccine bivirkninger, ME og Borrelia?” Som sædvanlig ingen brugbare svar fra Styrelsen. Svarene blæser i vinden. Der henvises til Mette Kenfets brev, bilag side 295-297. Kapitel 5 - HPV-vaccinen

Illustrer, hvordan ME-syge havde haft det, hvis ikke sygdommen havde ramt dem Af Kelly Gerdes, New Zeland

100

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

KAPITEL 6

KARINA HANSENS ODYSSÉ

Kapitel 6 - Karina Hansens oddysé

101

KARINA HANSENS ODYSSÉ Det femte store sundhedspolitiske område, jeg involverede mig i, var Karina Hansens sag. Jeg vil indledningsvis nævne, at jeg d. 24/10 2020 har fået skriftlig tilladelse af Karina til at bringe hendes levnedsforløb i denne bog. I efteråret 2016 accepterede jeg at blive læge for Karina Hansen. Denne accept førte til, at Styrelsen for Patientsikkerhed på kun 3 uger afgjorde, at jeg skulle miste min autorisation midlertidigt i 2 år fra 13/1 2017. Jeg blev ikke indkaldt til personlig samtale, noget der ellers er kutyme, og Styrelsen for Patientsikkerhed besøgte ikke Karina, så de ved selvsyn kunne vurdere hendes tilstand. Det var bl.a. det, de bebrejdede mig, at jeg først besøgte Karina fem dage efter, hun var blevet min patient. Styrelsen besøgte Karina i 2011 og ikke siden. De havde fuld tillid til, at psykiatere og værgen talte sandt, hvilket bestemt ikke var tilfældet i denne sag. Styrelsen for Patientsikkerhed afgjorde sagen ved skrivebordet, hvilket jeg finder helt utilstedeligt i så alvorlig en sag, hvor en lægeautorisation er i fare. Karina er født i efteråret 1988 som nr. 3 af 5 børn. Moderen var dagplejer, faderen murer og byggede selv det hus, de nu bor i. Alle i familien er sunde og raske. Ingen kendskab til fysiske eller psykiske sygdomme i familien. Karina havde en meget tryg opvækst, var vellidt, glad og udadvendt. Hun klarede skolen uden problemer og havde teater som sin store fritidsinteresse. Efter 9. klasse i 2004 kom hun på efterskole, som hun nød, indtil hun blev syg af kyssesyge (mononukleose). Dette blev først diagnosticeret efter et år ved en blodprøve. Denne sygdom ændrede hendes liv for evigt. Hun bestod det følgende skoleår første gymnasie klasse, men efter sommerferien 2006 kom hun ikke i skole igen, fordi hun var så hårdt ramt af træthed, hurtig udmattelse, smerter i hoved og krop, hyppige infektioner og andre voldsomme symptomer. I 2008 fik hun influenzavaccinen for at styrke sit immunforsvar, men denne samt en galdestens operation forværrede hendes tilstand betydeligt, og i løbet af 2009 blev hun sengeliggende døgnet rundt. Hun blev derfor indlagt i 3 uger på Gråsten Gigthospital, hvor man mente, at hun led af ME. En kvik sygeplejerske lagde nemlig mærke til, at Karina, når hun havde det godt, fik det værre efter en gåtur. De følgende år blev hun undersøgt af 3-4 kompetente læger, blandt disse intern mediciner Henrik Isager. Alle stillede diagnosen ME (Myalgic Encephalomyelitis, G.93.3) udløst af kyssesyge (Epstein-Barr virus) og forværret af influenza -vaccinen og galdestens operationen. Henrik Isager oplyste mig flere år senere i en telefonsamtale følgende: ”Karinas sag var ikke enestående. Han havde et andet eksempel, hvor patienten havde været indlagt på Hammel Neurocenter til tvangsbehandling og var fuldstændig ødelagt efter dette. Sundhedsstyrelsen har sagt OK til Karinas tvangsindlæggelse.

102

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

Han oplyste desuden, at Funktionelle lidelser (FL) blev startet tilbage i 1990 i London under Margaret Thatchers regeringsperiode. Psykiatere lavede den nuværende Term-model, en samtalemodel / overtalelsesmodel, som vejleder Per Fink og co. ved Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser (FFL). Socialminister Karen Jespersen gav startskuddet til FL herhjemme. TrygFonden har givet store summer til FFL, og Karina var udset til at være patient i et ME-prestigeprojekt for TrygFonden og FFL”. Henrik Isager beskrev allerede midt 1980erne ME-sygdommen i gode bøger, der gælder den dag i dag, så han vidste, hvad han talte om. ME blev beskrevet som en fysisk sygdom, som WHO anerkendte tilbage i 1969. I 2007 udtalte psykiater Ole Nielsen, Holstebro, at Karina ikke var deprimeret. I 2008 udtalte psykiater Nils Balle Christensen, overlæge ved Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser, at Karina var normal, hun var ikke dybere deprimeret eller psykotisk, men gav hende for en sikkerhedsskyld diagnosen ”somatoform lidelse”. Nils Balle Christensen foreslår Cymbalta, men Karina nægter at tage medicin. I 2010 blev hun mod sin vilje indlagt på neurologisk afdeling Holstebro Sygehus i 3 døgn. De kunne ikke stille en diagnose og gav forkert behandling, så hendes tilstand forværredes. Denne oplevelse gjorde, at hun afskyede sygehuse og ikke ville indlægges igen. I 2011 fik familien besøg af Embedslægerne Region Midt foranlediget af Holstebro kommune. De vurderede, at Karina var klar i hjernen, men træt. Efter dette besøg blev Karinas mor af Holstebro kommune ansat som plejer for Karina. I 2012 omtaler Per Fink sig som Karinas behandler overfor Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen intervenerede ved, at en af styrelsens jurister pålagde Karinas læge at besøge hende for at afgøre, om Karina kunne tvangsindlægges. Psykiater Jens Nørbak, Liaisonklinikken, Hvidovre Hospital, mente, uden at have undersøgt Karina, at hun kunne tvangsindlægges på røde papirer. Sundhedsstyrelsen foreslår, at Karinas praktiserende læge tager en psykiater med på besøg hos Karina. Per Fink skulle have deltaget, men fik forfald. Efter besøget konkluderede de, at Karina var vågen, klar og ikke hallucineret. Hun kunne derfor ikke tvangsindlægges! Derefter blev psykiater Nils Balle Christensen konsulent for Sundhedsstyrelsen med henblik på at få Karina tvangsindlagt. Samme år meddelte Nils Balle Christensen familien, at han var leder af det nyoprettede ME-afsnit under Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser på Århus Universitetshospital, og at han var meget interesseret i at hjælpe familien og ville samarbejde med Henrik Isager. Han kom som læge, ikke psykiater, sagde han! Han understregede kraftigt, at Karina kunne afgøre, om hun ville underkaste sig hans behandling! Dette beroligede familien,

Kapitel 6 - Karina Hansens oddysé

103

der havde fornemmet, at en tvangsindlæggelse var under opsejling. Han skrev i en lægeerklæring til Holstebro kommune, at Karina led af ME (G93.3), og at der ikke var nogen evidens for behandling af svært syge, sengeliggende ME- patienter. Han gav hende også diagnosen Neurasteni, en funktionel diagnose. Han havde ikke set Karina siden 2008! Således kom slangen ind i Paradis! Sundhedsstyrelsen var ikke sikker på, hvad Karina fejlede, og var derfor ikke sikker på, hvilken behandling hun skulle have. Det viser, at Sundhedsstyrelsen ikke regnede med ME-diagnosen givet af kompetente læger. En kæmpe fadæse, der ligger i tråd med de mange fejl, Sundhedsstyrelsen havde gjort tidligere, og som er beskrevet på hjemmesiden ”Sundhedsstyrelsens Skandaler”. Regionen ønskede at forhindre de nærmeste pårørende i at besøge Karina. På et møde mellem Sundhedsstyrelsen, Holstebro kommune og Region Midt drøftes mulighederne for anvendelse af tvang. D 12/2 2013 slår de til, og under stort postyr og brug af mange muskler tvangsindlægges Karina på Hammel Neurocenter. Karina havde siden sommeren 2006 været sengeliggende stort set døgnet rundt. Hun lå i sit værelse isoleret fra omgivelsernes lyde, lys, lugte og havde de voldsomme symptomer, der er karakteristiske for en svært syg ME-patient. Forældrene følte sig nødsaget til at opholde sig udenfor huset i en campingvogn, når de havde gæster, for at Karina kunne få ro og optimale betingelser for at udholde sygdommens helvede. De sidste tre til fire måneder op til tvangsindlæggelsen var Karina i bedring. Det er en kendt sag, at nogle svært syge ME-patienter bedres langsomt, det vil sige over år, hvis de får den rette behandling, som Karina fik. Den bestod i absolut ro, isoleret fra lyd, lys og fysiske udfoldelser. Der var ingen medicinsk behandling på dette tidspunkt udover smertestillende og beroligende medicin, som Karina ikke fik. Hvad var begrundelsen for at tvangsindlægge hende? Økonomiske grådighed og behovet for en forsøgsperson til at bevise Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelsers værd. Rundt om i verdenen er utallige unge blevet tvangsindlagt på lignende baggrund som Karina, bl.a. 150 personer i Holland. Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser ville vise den medicinske verden, hvordan man gør ’uforklarlig syge’ raske med kognitiv terapi, motion og psykofarmaka. Problemet i Karinas sag var, at hun havde ME, en fysisk sygdom, som blev anerkendt i 1969, men som Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser stjal i 1999 for at retfærdiggøre deres eksistens. De har siden lavet over 30 lignende tyverier af fysiske sygdomme. Hvorfor tillader sundhedsmyndighederne og de lægefaglige råd disse tyverier? Der mødte 8 betjente, 2 kommunale repræsentanter, en låsesmed og 2 læger op kl. 7 den morgen den 12. februar 2013. Faderen var kørt på arbejde, moderen sad i campingvognen i haven, og Karina sov på sit værelse. Faderen blev ringet hjem af moderen, der fik et chok da ”angrebsstyrken” ankom. De blev af en betjent isoleret i campingvognen og kunne intet gøre, da øvrigheden fjernede Karina i den medbragte ambulance og kørte hende til Hammel Neurocenter.

104

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

Forældrene fik ikke lov at sige farvel. Karina havde sin mobil tlf. og ringede til sin far og råbte: ”Hjælp mig”. Senere ringede hun til politiet. Telefonen blev først tavs, da batteriet var tomt, og den forblev tavs, fordi ingen hjalp hende med at få den genopladet. Dette var begyndelsen på 3 år og 8 måneders mareridt og tvungen separation mellem Karina og hendes familie og venner. På et symposium på Århus Universitet i forbindelse med Per Finks 60-års fødselsdag udtalte Region Midt sundhedsdirektør, Ole Thomsen bl.a. i en tale til Per Fink: ” Skulle vi redde en yngre kvindes liv (Karina Hansen)? Tør vi gøre det? Med hjælp af politi og med hjælp af sundhedsministeren (Astrid Kragh (S)), turde du gøre det.” I foråret 2013 hørte jeg om ovennævnte hændelser og resonerede, at hvis det havde været i Rusland, var det en normal hændelse, men i vores lille demokratiske land hørte det ikke hjemme. Jeg besluttede derfor at undersøge sagen og om nødvendigt gøre noget ved den. Det gjorde jeg så, og det førte mange lærerige stunder med sig, bl.a. åbenbaringen af funktionelle lidelser, en retssag mod Styrelsen for Patientsikkerhed og tilblivelsen af denne bog. Karinas ophold på Hammel Neurocenter varede 18 måneder og er beskrevet i en 1000 sider lang journal, hvoraf et 30-siders udtræk kan ses under filer i Facebook gruppen Karina-sagen. Resumé af Karina Hansens indlæggelses-journal fra Hammel Neurocenter viser i øvrigt, at der intet grundlag var for en tvangsindlæggelse: 12.2.13, CITAT: ”Den oprindelige udløsende årsag kan muligvis relateres til mononukleose (kyssesyge), men dette står usikkert. Undervejs har pt. været undersøgt for diverse medicinske tilstande, uden at man har kunnet diagnosticere en specifik. Der har været overvejelser omkring kronisk træthedssyndrom/ME, men alt i alt har diagnosekoden været usikker. Der er mere og mere tonet et samlet billede frem, hvor man må mistænke funktionel lidelse. Dette er baggrunden for patientens overflytning til Hammel Neurocenter mhp. videre udredning og behandling for denne tilstand.” Samt citat af indlæggende læges journal notat d. 13/2 2013: ”Karina Hansen virker relativt upåvirket, hun bevæger sig frit i sengen. Der er øjenkontakt. Hun responderer på tale. Der er tegn på anæmi, men ellers ikke noget umiddelbart påfaldende.” … ”Hun har ingen tegn på tryksår trods hun ligger meget i sengen, men hun er god til at vende sig” Per Fink ringer samme dag til læge Kathrine Flindt, Lyngby, hun var en af de læger, der tidligere havde stillet diagnosen ME. Kathrine havde henvendt sig angående de dramatiske omstændigheder ved tvangsindlæggelsen. Per Fink (citat) ”henviser til at det er Sundhedsstyrelsens vurdering at indlæggelse var nødvendig under nødretsloven.” Altså, der var ingen begrundelse for tvangsindlæggelsen, og Per Fink fralægger sig ansvaret, men Sundhedsstyrelsen har i et hemmeligt notat skrevet, at det var Holstebro Kommune, som skulle være ansvarlig for tvangsindlæggelsen. Alle fralægger sig ansvaret, men tilbage står, at psykiater Per Fink havde brug for en succeshistorie til at begrunde eksistensen af Forskningsklinikkens

Kapitel 6 - Karina Hansens oddysé

105

nyoprettede klinik for ME-syge, som helst og hurtigt skulle vise positive resultater. Denne nyoprettede ME-klinik under Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser har til dato, efter 8 års eksistens, endnu ikke publiceret nogen videnskabelig forskning, og jeg mener klinikken er nedlagt igen. Det interessante ved den indlæggende læges notater er, at han beskriver en normal ung kvinde, som ikke er beskidt, har rent tøj på, ingen tegn på overgreb, som svarer adækvat osv. Dette i modsætning til Nils Balle Christensen der udtalte, at Karina var beskidt, i urent tøj og sengetøj, samt at forældrene ikke ville samarbejde, også en usandhed fra hans mund. Per Fink sagde i DR1 udsendelsen ”Psykiatriens Dilemma” i 2019, at” Karina var akut syg og indlæggelse var nødvendig, men han vidste ikke, hvad hun fejlede”. Samt ”at det gjorde han heller ikke efter 3 år og 8 mdr.s observation”. Han oplyser altså, at hans diagnosticering og behandling var nytteløs. 3 år og 8 mdr. spildt liv for en ung kvinde i sin bedste alder. Var hun så syg, som Per Fink oplyste i TV-udsendelsen, skulle hun efter min vurdering indlægges på en intensiv eller medicinsk afdeling og så siden flyttes videre, når hun var i stand til det. Som jeg læser indlæggende læges observationer var indlæggelse, frivillig eller tvungen, ikke nødvendig. Den officielle begrundelse for indlæggelsen var, at Karina ikke var diagnosticeret. Den uofficielle var, at Per Fink skulle have en forsøgsperson, der viste, hvor sublim hans behandlingsstrategi var. Denne faldt fuldstændig igennem, da Nils Balle Christensen i foråret 2016 måtte opgive at behandle Karina og henvise til Risskov psykiatrisk afd., samt et nyt opholdssted i stedet for Tagdækker vej, fordi de ansatte havde mistet tilliden til Nils Balle Christensen. Karina Hansens tvangsindlæggelse i 2013 og efterfølgende isolation fra familie og venner i 3 år og 8 måneder blev fremlagt i DR1s udsendelse ”Psykiatriens Dilemma”. I udsendelsen blev der dog vist et meget manipuleret og fejlagtig fremført hændelsesforløb. Psykiater Mogens Undéns medvirken var meget svagt fremlagt, så svagt, at han sagde: ”Jeg ligner jo den glade julemand”. Han var mildt sagt rasende over DR1 forvridning af fakta. Jeg blev slet ikke nævnt i udsendelsen, til trods for, at det var ’min sag’, jeg havde rejst den i det officielle Danmark, og den havde kostet mig min autorisation. DR1 havde lovet mig, at jeg fik den nødvendige taletid til at komme med min kritik af hele Karinas indlæggelsesforløb og ikke mindst af Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser, deres leder Per Fink og deres ansatte samt Sundhedsstyrelsen. I stedet for fik Per Fink og Søren Brostrøm, og dermed Sundhedsstyrelsen, taletid, så udsendelsens egentlige budskab kom aldrig frem. Hvem styrede denne manipulation? DR1s ledelse? Under alle omstændigheder var det meget dårlig journalistik. Psykiater Per Fink udtaler, minuttal: 28.00, CITAT: ”Jeg mener ikke, at vi er nået til bunds i, hvad det er for en diagnose, øh, hun har. Det er stadig væk usikkert, i det her tilfælde er det rimeligt velbelyst, at det i hvert fald ikke er kronisk træthed / ME, hun fejler, det er noget andet, hun fejler. Hvad det så lige præcis er, det er så stadig en udfordring”!

106

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

Det er mig en gåde, at han ikke siger i fjernsynsudsendelsen, at Karina lider af FL. Tror han ikke på sit eget vanskabte barn? Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser havde brugt 3 år og 8 mdr. på at finde en diagnose til Karina. Karina havde allerede en diagnose, da hun blev indlagt, nemlig ME, diagnosticeret af kompetente læger. Men Sundhedsstyrelsen og Per Fink er enige om, at ME-diagnosen ikke må benyttes, og derfor afviser Per Fink så kategorisk en diagnose på TV til trods for, at han selv havde indlemmet ME i funktionel lidelse. Dette er fuldstændig utilstedelig medicinsk manipulation og bevisførelse. 3 år og 8 måneders tvangsbehandling uden en nøjagtig diagnose! Hvorfor tog Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser ikke imod alle de tilbud om hjælp fra alverdens kompetente læger? Nej, det ville åbenbare Forskningsklinikken for Funktioneller Lidelser’s gave til menneskeheden, og afsløre et fuldstændig håbløst koncept for alverden. ”Kejserens skræddere skulle ikke afsløres”. Hvor længe, Karina var tvangsindlagt, står lidt hen i det uvisse. Hun fik tildelt værgen i marts 2013, var tvangsindlæggelsen dermed ophævet? I løbet af forår 2013 talte forældrene med overlæge Jens Gyring, som var ansvarlig for Karina på Hammel Neurocenter. Han sagde, at Karina var tvangsindlagt, samt at de folk, der tror på, at ME er en sygdom, er en flok narrøve. J. Gyring fratages ansvaret for Karina pga. dårlig opførsel. Overlæge Merete Stubkær overtager ansvaret for Karina. På et møde med forældrene udtaler hun: ”I får mig ikke til at sige, at Karina er tvangsindlagt”. Karinas mor spørger, om hun må besøge Karina, og om hun må spørge, om Karina vil med hjem. ”NEJ” svarer Merete Stubkær. Nils Balle Christensen skrev i Karinas journal, at hun d 7/5 2014 ikke længere var tvangsindlagt og derfor frit kunne forlade Neurocentret, men denne meddelelse fik Karina og hendes familie ikke. Dette notat kom blot 1 1/2 måned efter høringen på Christiansborg om funktionelle lidelser og er uden tvivl dikteret af en hårdt presset Per Fink, således at han kunne oplyse omverdenen om, at Karina ikke er tvangsindlagt og frit kunne forlade Neurocentret, og dermed kunne han undgå ubehagelige konfrontationer. Under det 18 mdr. lange ophold på Hammel neurocenter blev Karina behandlet meget nedværdigende af personalet, som mandsopdækkede og videoovervågede hende i døgnets 24 timer, og hun opførte sig under disse omstændigheder forbavsende roligt. Hun fandt sig for det meste pænt i ydmygelserne. På Neurocentret gav psykiaterne, for at pacificere Karina, hende diagnosen PAWS (pervasive arousal withdrawal syndrom - kronisk tilbagetræknings-syndrom), som er en psykisk lidelse hos krigstraumatiserede børn. Karina var 25 år, havde aldrig været i krig og var fysisk syg! Moderen gav de diagnosen Münchhausen by Proxy, også en alvorlig fejldiagnose, der skulle sætte moderen

Kapitel 6 - Karina Hansens oddysé

107

i miskredit, så hun kunne holdes fra Karina med denne psykiatriske diagnose! Denne separation var Nils Balle Christensen og regionens ønske. Da Hammel neurocenter opgav yderligere behandling, blev Karina flyttet til et bosted for hjerneskadede på Tagdækkervej i Hammel. Det var en anden behandlingsstrategi end på Neurocenteret. Karina skulle her blande sig med de andre beboere og deltage i fælles aktiviteter, som hun ikke magtede pga. udmattelse og støj, og dette gav spændinger i form af aggressioner og udadreagerende adfærd fra Karinas side mod omgivelserne.

Denne adfærd hos Karina bevirkede, at Nils Balle Christensen i nov. 2015 ville indlægge Karina på gule papirer, men en fornuftig vagtlæge hindrede dette. Det blev desværre også starten på, at Karina fik og fortsat får psykofarmaka. Det blev også starten på, at Karina blev uregerlig, og plejepersonalet blev splittet, dvs. de var uenige om behandlingen af Karina, og derfor skulle hun flyttes. Derfor henviste Nils Balle Christensen i april 2016 Karina til psykiatrisk afd. Risskov. Af henvisningen fremgår bl.a: ”Der er intet der underbygger ME-diagnosen, derimod opfylder hun PAWS diagnosen, muligvis borderline med mikropsykoser og / eller PTSD-lignende reaktioner. Hun er gennem fysioterapeutisk træning blevet i stand til at gå.” samt ”Sagen er kompliceret, og personalet på Tagdækkervej føler sig ikke kompetente til at fortsætte behandlingen under min vejledning. Derfor ønskes en udredning og evt. medicinsk behandlingsforslag for at kunne arbejde videre med hende.” Derudover ledte han efter et nyt bosted og Karina fik pr. 1/11 2016 en plads på Enghaven i Horsens, et bosted for alkoholikere og narkomaner. Det var ca. 80 km fra familiens hjem!

RISSKOV PSYKIATRISK AFD. VURDEREDE, AT DE VIL SE KARINA AMBULANT. Imidlertid tilspidsedes situationen, således at Karina fik store mængder psykofarmaka. Niels Balle Christensen skiftede fra et psykofarmaka til et andet, da han mente det første gav hende psykose, så svær psykose at det krævede akut indlæggelse på Risskov psykiatriske afd. Karina blev sendt retur til bostedet efter en uge med besked om hurtigst muligt at nedsætte evt. helt ophøre med den antipsykotiske medicin. De følgende måneder var meget kaotiske, og de ansatte på Tagdækkervej modsatte sig, at Akut Psykose Team fra Risskov afsluttede Karina. Tilliden til Nils Balle Christensen var væk. I begyndelsen af september fik forældrene kontakt til Karina, og hun bad mange gange om at komme med forældrene hjem. Forældrene havde haft kontakt til mig siden 2013, og nu genoptog de kontakten. Det, de fortalte mig, var meget grusomt. At et menneske behandles sådan, forgiftes og overdoseres med psykofarmaka på den måde, er helt utilstedeligt. Karina burde nedtrappes og om muligt udtrappes hurtigst muligt. Jeg havde stor tillid til forældrene og tvivlede ikke på,

108

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

at det, de fortalte, var sandt, og at deres vurdering var rigtig. Vi aftalte, at de skulle prøve at få Karina hjem på en uges ferie for at se, hvordan hun reagerede på dette, og om forældrene evt. kunne passe hende i hjemmet døgnet rundt uden hjælp udefra. Det blev arrangeret, at Karina kom på en uges efterårsferie fra d. 17/10 2016. Den følgende uge fandt hun ud af, at hun ikke ville tilbage til bostedet, og faderen meddelte bostedet dette den 23/10. De følgende dage enedes vi om, at jeg efter Karinas ønske blev hendes læge og påbegyndte nedtrapning af medicin. Hun havde ingen tillid til de lokale læger. Jeg kontaktede hendes tidl. Psykiater Ole Nielsen, Holstebro, om han kunne klare de psykiatriske problemer, men han ville ikke involveres. Den 29/10 16 besøgte hendes partsrepræsentant Bente Stenfalk og jeg, Karina og hendes forældre på hjemmeadressen i Holstebro. Jeg skrev efterfølgende et brev til min genbo, embedslæge Hans Henrik Hansen, på hans anmodning. Han ringede til mig i ugen op til besøget med anmodning om, at jeg beskrev hændelsesforløbet med Karina. Jeg spurgte ham, hvorfor netop han kontaktede mig, han var nemlig ikke habil, pga. vores genboskab. ”Ingen andre turde” var svaret. I brevet beskrev jeg Karinas boligforhold, forældre som kærlige og omsorgsfulde. Karinas tilstand som lidt tilbagetrukket, genert og med stivnede bevægelser, som dog var aftaget i løbet af ugen ifølge forældrene. Hun skriver godt med sirlig skrift, men taler ikke. Hun har afbrudt søvn og mareridt. Klager over nedsat korttids- og langtidshukommelse. Når en bildør smækkes i nabolaget, får alle husets tre beboer et voldsomt chok. De tænker tilbage på tvangsindlæggelsen: kommer de nu og bortfører Karina igen? Der er intet paranoidt eller psykotisk over hende. Jeg beskriver fremtidsplanerne for hende: at minimere/ ud trappe medicinen, konsultere en psykiater og påbegynde genoptræning. Hun har ikke længere brug for en værge, idet hun svarer på skrift fuldstændig adækvat på stillede spørgsmål. Jeg stillede følgende diagnoser: Forgiftet med psykofarmaka ME PTSD / belastningssyndrom Nedsat stofskifte. En blodprøve viste senere, at hun på Tagdækkervej havde fået antipsykotisk medicin i så store mængder, at den lå 50% over den maksimalt anbefalede dosis. Det er også vigtigt at pointere, at ME-patienter ikke tåler så store doser medicin som raske mennesker. Mig bekendt havde hun ikke fået målt blodkoncentrationen af antipsykotisk medicin under sit ophold på Tagdækkervej, hvilket jeg finder underligt og skødesløst. Enhver psykiater bør vide, at antipsykotisk medicin kan slå patienter ihjel og gør det rimeligt ofte. Dette kan imødegås ved at måle blodkoncentrationen med jævne mellemrum. Forskrifterne anbefaler denne fremgangsmåde.

Kapitel 6 - Karina Hansens oddysé

109

Angående evt. psykiater til Karina tog det fem måneder inden partsrepræsentanten fandt en, der havde mod og evner til at hjælpe. Det var psykiater Mogens Undén, Frederiksberg, der trådte hjælpende til trods den store afstand til Holstebro. Genoptræning kom desværre ikke i gang mest pga., at jeg mistede min autorisation. Der var ingen grund til at involvere værgen eller psykiatrisk afd. Risskov. De kunne kontakte mig, hvis de var nervøse for Karina. Eller de kunne besøge Karina for ved selvsyn at se, hvordan hun havde det. Værgen besøgte Karina i få minutter 2 gange, han havde ingen grund til bekymring. I foråret 2017 sendte jeg et beroligende brev til psykiaterne i Risskov. Jeg fik ingen respons. Værgemålet blev ophævet ved dom d. 10/10 2018. Jeg konkluderede, at Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser og Tagdækkervej skulle være glade for, at jeg overtog en patient, de ikke kunne håndtere. De havde opgivet at klare opgaven allerede i april 2016, og deres eneste behandling var at forgifte Karina og forpeste hendes tilværelse. Karinas tilstand er nu stationær, hun befinder sig godt hos forældrene, men hun har pådraget sig et belastningssyndrom, som burde behandles af kompetente behandlere, men hun har, af forståelige grunde, mistet tilliden til sundhedsvæsenet. Uroen omkring hendes hjemkomst har gjort, at ingen har turde hjælpe hende. Psykiater Mogens Undén var for langt væk, og jeg var skudt til hjørne. Jeg greb ind i Karinas sag, fordi hun blev fejldiagnosticeret og fejlbehandlet af FFL. Karina har aldrig haft en psykiatrisk lidelse, hvilket understøttes af psykiaterne Charlotte Emborg og Mogens Undén. Derfor er behandlingen, Karina fik via FFL, en grov og utilgivelig fejl, og sundhedsmyndighedernes vurdering af hele sagen hviler på et fejlagtigt grundlag. Karina er altså uretmæssigt blevet tvangsindlagt, tvangstilbageholdt, tvangsmedicineret, tvangsbehandlet og nægtet samkvem med familie og venner i 3 år og 8 måneder (12/2 2013 – 17/10 2016). Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser har udsat Karina og familien for grov tilsidesættelse af grundlæggende rettigheder og ligeledes udvist grov forsømmelighed i behandlingen. Familien har været umenneskelig hårdt presset og ramt under hele sagen. Ketty Hansen fik en blodprop i hjernestammen i juni 2018, som gav højresidig lammelse, nedsat hukommelse, kronisk svimmelhed, træthed og andre svære symptomer på kompromitteret hjernekapacitet, således at hun efter 10-11 måneders genoptræning var stationær, men ikke bedret, og hun fik tildelt senior førtidspension. Hun er i behandling for højt blodtryk og kolesterol samt blodfortyndende medicin. Denne alvorlige sygdom kan være udløst af stress, og familien har ikke haft overskud til at rejse retssag / retssager. Det havde sikkert også været omsonst, hvis min retssag skal tages til indtægt for retsstatens ageren. Opfølgningen på det brev, jeg sendte til min genbo embedslæge Hans Henrik Hansen, om mit besøg hos Karina og hendes familie d. 29/10 16, blev kortvarig. Jeg blev fjernet som læge.

110

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

Følgende oplysninger stammer fra aktindsigt: Små 2 uger senere skriver Embedslæge Ellen Breddam til psykiater Ida Hageman Pedersen og praktiserende læge John Sahl Andersen: Uddrag: ”Fredericia lægen har overtaget en ung kvinde som han er i gang med at udtrappe af hendes medicinske behandling, så hun kan slippe for den medicinske spændetrøje. Psykiatrien i Århus er dybt bekymrede. I øvrigt anerkender han ikke værgen. Vi har overvejet muligheden for at fratage ham hans autorisation pga. manglende overholdelse af fagligt påbud om skærpet informationspligt ved behandling med disse alternative midler, men indtil videre har han kun diagnosticeret (pr. distance, i øvrigt) og er begyndt nedtrapning af medicin, så det kan vi ikke bruge umiddelbart. Det ser juristerne nærmere på. Vi kan stoppe ham, hvis hans handlinger vurderes som farlige, og vi har derfor brug for vurdering fra jer så hurtigt som muligt. Har hans fremgangsmåde bragt den unge kvindes liv og helbred i fare. Opfordre til telefonisk kontakt. Den psykiatriske vurdering er den vigtigste”. (Originalen kan læses under bilag under kapitel 9, bilagsmateriale no 10 i stævningen). Kommentar: Med andre ord, kunne de vurdere mine handlinger som farlige, kunne de stoppe mig. Og det var det, de gjorde – uafhængigt af de faktiske forhold! Næste dag meddeles det fra Tagdækkervejs personale, der havde besøgt Karina, at hun havde det godt. Jeg kunne også oplyse, at Karina var i bedring, som jeg skrev i brevet til embedslægen. Hvorfor går Styrelsen for Patientsikkerhed ikke i dybden i Karinas sag, så ville de have set hvilke svigt og misrøgt Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser havde udsat Karina for? Styrelsen for Patientsikkerhed burde vide det, fordi jeg havde oplyst dem om det mange, mange gange i mine breve, men det tog de sig helt åbenlyst ikke af. Det var helt klart, hvad agendaen var, jeg skulle fjernes, koste hvad det ville. Min klinik var lukket f. d. 2/11 til d. 15/11 16 pga. voldsom vandskade, så alvorlig at jeg måtte skifte klinikadresse. Dette har jeg glemt at meddele Styrelsen for Patientsikkerhed, men det havde ikke ændret sagens udfald. Jeg havde, også i den periode, daglig kontakt til Karinas forældre, og fulgte nøje hendes udvikling. Den var som forventet god, og der var ikke behov for sygebesøg i denne periode. Efter nogle dage skrev psykiater Ida Hageman til Ellen Breddam bl.a.: ”Jeg mener ikke umiddelbart, at Stig Gerdes har udsat patientens liv for overhængende og akut fare og lægger her bl.a. også til grund , at Ellen Breddam taler med psykiatrisk overlæge Ulla Kapilin, der kender patienten, og som ikke er akut bekymret for patientens tilstand, men stærkt bekymret på sigt, hvilket også fremgår af bekymringsskrivelsen til styrelsen” Kommentar: Dette er skrevet 3 uger efter begyndende nedtrapning af Olanzapin, og Karina havde det fortsat fint og bedredes gradvist. Tiden har også vist, at der ikke var grund til bekymring. Havde der

Kapitel 6 - Karina Hansens oddyse

111

været det, ville jeg have henvendt mig til Risskov psykiatrisk afd., som den omhyggelige læge jeg er. Patientens tarv har altid været det vigtigste for mig, lægeløftet kræver også dette. Task Force holdt møde d.16/11 16, hvor det godtgøres, at jeg ikke har overtrådt påbuddet af 9. september 2015, der specifikt retter sig imod intravenøs C-vitamin behandling. De finder, at reduktionen af medicin uden at have tilset patienten er yderst kritisabelt. At jeg ikke inddrager værgen, er i første omgang ikke vurderet. Den sagkyndige har ikke taget stilling til, om der er tale om grov forsømmelighed. De afventer sidste materiale. Psykiater Ulla Kapilin mener, der er fare for tilbagefald til psykose, når den antipsykotiske medicin nedtrappes. Ida Hageman, sagkyndig i psykiatri mener, det er en skærpende omstændighed, ”at patienten er vurderet at lide af Münchhausens syndrom by Proxy”. Det er Karinas mor der har fået denne fejlagtige diagnose af Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser!! Enhver psykiater burde vide hvad by Proxy betyder, nemlig: pr. stedfortræder! Yderligere misforståelser af Task Force medlemmer: ”Han har alene stillet diagnosen ME og påbegyndt en udtrapning af psykofarmaka, da han ifølge journalnotat har vurderet, at patienten ikke er psykotisk”. Misforståelsen er, at jeg ikke har stillet diagnosen ME, den blev stillet i 2009 -12 af 2 hospitaler og 3 ME-specialister. Jeg havde vurderet, hun ikke var psykotisk, men det var ikke det centrale. Det centrale var, at hun var forgiftet! Når en patient ikke er psykotisk, ser jeg, i modsætning til visse psykiatere, ingen grund til at give antipsykotisk medicin. Det kan nemlig udløse en psykose specielt hos en ME-syg, der ikke tåler medicin i samme doser som raske. Havde Task Force leveret optimal sagsbehandling, havde de stillet spørgsmål ang. FFLs aktier i denne sag og til FFLs åbenbare og totale mishandling og tilsidesættelse af personlig frihed osv., og man burde have ladet Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser besvare centrale spørgsmål. Men nej, jeg var dømt ude, og alle var glade. Task Force burde i det mindste have sendt en delegation til Karinas hjem, og de ville have fået en helt anden historie, end den de bryggede sammen. Task Force havde overvejelser ang. proportionalitetsprincippet, men da de på mødet modtog mail fra mig om, at jeg havde ændret medicin uden at have kommunikeret direkte med patienten, men med hendes forældre, tog de min autorisation. Jeg havde ikke handlet anderledes, om jeg så havde set Karina hver dag. Jeg var, igennem mange år, vant til at vurdere patienter over telefonen, noget der også senere er kommet på mode under Corona-krisen. Styrelsen for Patientsikkerhed vurderede min handling i perioden fra d. 19/10 til 28/10, som tilsyneladende var godkendt, samt d. 29/10 til 16/11 2016, i alt 17 dage, af hvilke jeg havde lukket de 13 dage pga. vandskade. Det er for mig vigtigt at pointere, at jeg stort set var i daglig kontakt med Karinas forældre fra midten af september til midten af november 2016, og at jeg har over 40 års erfaringer med telefonkonsultationer.

112

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

Udviklingen i sagen viste, at det var forsvarligt, at jeg handlede, som jeg gjorde. Task Forces og psykiatrisk afd. Risskovs bekymringer var helt uden hold i virkeligheden. Det måtte de jo være, fordi Karinas diagnoser givet af Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser var forkerte og dermed også behandlingen. Det mener jeg, Task Force vidste, men jeg skulle ’slagtes’, inden Karina blev for rask. Hvad skulle de have gjort, hvis hun var blevet helt rask i løbet af januar måned 2017? Kunne de så have taget min autorisation? Task Forces medlemmer var stort set som i september 2015 (kapitel 5). Den skjulte agenda var, at jeg skulle fjernes, jeg havde fjender i alle styrelser, regioner og kommuner. Jeg kan ikke lade være med at spekulere på, om Karina var blevet helt rask af sig selv i løbet af 2-3 år, hvis Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser ikke havde grebet ind med tvangsindlæggelsen i 2013. Mange ME-syge bliver nemlig med tiden raske, når de følger den behandlingsstrategi Karina fulgte, absolut ro, ingen anstrengelser, ingen medicin, tillid og tro på fremtiden, vejledt af ME-kyndige læger. Se bilag side 298-306. 1. Karina Hansens tilladelse til at jeg bruger hendes sygehistorie. 2. Karina Hansens forældre fortæller hendes historie i anledning af høring for Funktionelle Lidelser i marts 2014 3. ”Mens vi venter på sundhedsministeren” af Vibeke Ilsøe Gustavsen. Dette er forældrenes beskrivelse af deres oplevelse med en ME-syg datter i lighed med Karinas sag. Deres datter skulle også have været fjernet fra forældrene som Karina, men myndighederne turde ikke, fordi Karinas sag var så eksponeret. 4. Fanø kommunes undskyldning til Marie Louise og familie.

Alle Karinas papirer ligger under filer på Facebook-siden: ” Karina-sagen”.

Kapitel 6 - Karina Hansens oddyse

113

Kaos Af Finn Gerdes, Hades

114

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

KAPITEL 7

PSYKIATRI, BOSTEDER OG PLEJEHJEM

Kapitel 7 - Psykiatri – bosteder og plejehjem

115

PSYKIATRI – BOSTEDER – PLEJEHJEM Karinas Hansens odyssé rejser alle de problemstillinger indenfor psykiatri, bosteder og plejehjem, som vi helt åbenlyst ikke kan løse i vores sundhedsvæsen, og som derfor skjules eller negligeres af politikere, embedsmænd og læger. Derfor har Karinas partsrepræsentant, Bente Stenfalk, og jeg sammen med kapaciteter indenfor psykologi - Anders Sørensen, pædagogik - Sune Nørregaard Jacobsen og psykiatri – Mogens Undén undersøgt, hvordan virkeligheden er på vores bosteder og dermed også på psykiatriske afdelinger samt plejehjem, ikke at forglemme. Det var nedslående resultater, der åbenbarede sig for os. Dette resulterede i mange sygehistorier, hvor borgere er blevet svigtet alvorligt, undertiden med døden til følge, oftest pga. forgiftning med psykofarmaka. Denne diskussion tages her for at underbygge påstanden om, at Karina kunne være død i dag pga. psykofarmaka-forgiftning på bostedet, Enghaven, i Horsens, hvis hun var flyttet dertil d. 1/11 2016. Ovennævnte sygehistorier blev sendt til overlæge Charlotte Hjort, Styrelsen for Patientsikkerhed Nord, som i en mail til mig d. 4/8 2020 oplyser, at: ”Styrelsen for Patientsikkerhed foretager løbende overvågning af ordinationerne vedrørende afhængighedsskabende lægemidler. Det sker via udtræk fra lægemiddeladministrationsregistret, hvor alle ekspederede recepter fremgår. Styrelsen analyserer herefter ordinationsmønstret for de læger, som udskriver mest. Hvis der afdækkes uhensigtsmæssig ordinations praksis, bliver den pågældende læge kontaktet mhp. afklaring af ordinationsmønstret, og hvis der er grundlag for det, oprettes der en egentlig tilsynssag. Styrelsen for Patientsikkerhed har ikke opgørelser over forgiftnings dødsfald”. Disse svar rejser følgende kommentarer: En læge, der udskriver små mængder medicin, kan godt forgifte patienter med psykofarmaka, og en læge der udskriver store mængder, behøver ikke at forgifte. Det afhænger i høj grad af vedkommende lægers patientgrundlag. Hvem opgør forgiftningsdødsfald? Retsmedicinerne? Den viden bør du selvfølgelig have, Charlotte Hjort. Der er 343 bosteder, 978 plejehjem samt mange psykiatriske afdelinger over det ganske land, så det er enormt mange mennesker, der har berøring med disse institutioner - patienter, familier, beboere, plejepersonale, læger, psykologer, pædagoger, rengøringsassistenter og andre. Derfor er det værd at give optimale forhold for alle de implicerede, så deres hverdag er til ”at leve i”. I 2018 var der 154.000 psykiatriske patienter, heraf over 46.000 indlagte, over 10.000 fuldtids ansatte og anslået 300-500.000 familier til patienter og ansatte. Jeg vil undlade at beskrive alle vores mellemregninger. Det er uden for denne bogs rammer.

116

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

Jeg vil derfor kun fremlægge vores anbefalinger til Folketingets Sundhedsudvalg samt til Sundheds -og Ældre ministeriet: 1. En kulegravning af bostederne samt ændring af struktur, diagnostik og behandling, hvis det er nødvendigt. 2. Beboere, familier og værger skal sættes i centrum og have optimale forhold og have medbestemmelse. 3. Pengene skal følge patienten. 4. Ansvarsfordeling mellem ledelse, ansatte/pædagoger/læger/psykologer/ sygeplejersker/SOSU- assistenter samt beboere/familie/værge skal ændres, og et godt og positivt samarbejde indføres. 5. Ledelsen skal have det overordnede ansvar for bostedet, sørge for behandlingen og for, at de ansattes uddannelse er i top, samt ikke tørre fejl af på de ansatte. 6. En tværfaglig opbygning af ledelsen, så alle er repræsenteret, skal sikre, at ledelsen sørger for dygtige og kompetente medarbejdere, der løbende opdateres fagligt. 7. Ansættelse på et bosted skal ikke være et lav-statuserhverv. 8. Ledelsen og læger skal ansvarliggøres for pludselige og uventede dødsfald samt over- og polymedicinering, og der skal være let adgang til blodprøver! 9. Der skal være minimum en fastansat læge pr. bosted, som skal have ansvar for medicinordinationen og medicinsk uddannelse af personalet. 10. Der skal stilles færre fejldiagnoser, og fejlbehandlinger skal undgås. Der skal bruges mindst mulig medicin, og ingen medicin må gives til ukendt eller forkert patient. 11. Man skal benytte socialpædagogik og socialpsykologi i øget omfang for at begrænse medicineringen, vold, overgreb osv. 12. Ansatte skal sikres ordentlige forhold, bakkes op af ledelsen og kunne gå på arbejde uden angst for at blive overfaldet ol. 13. Ansatte skal ikke lades i stikken ved utilsigtede hændelser. 14. Normeringen skal dække døgnets 24 timer. 15. Moralkodeks inklusive whistleblower ordning bør udarbejdes og indføres. 16. Ingen medicin ordineres uden beboeren er set og kendt af lægen.

Kapitel 7 - Psykiatri – bosteder og plejehjem

117

17. Beboerne må ikke holdes i medicinsk spændetrøje, trues eller lignende. 18. Beboer/familie/værge skal uddannes i medicin og dens virkninger og bivirkninger. 19. Illegale narkotiske stoffer er et kæmpe problem på de fleste bosteder, og de skal fjernes, da de bevirker, at det er umuligt at behandle beboerne optimalt. 20. Forhenværende psykiatriske patienter bør kunne raskmeldes, så de ikke hele livet skal konfronteres med en psykisk sygdom, de led af for år tilbage. 21. Undgå tvang med medicin og bæltefikseringer. De foreslåede 21 ændringer vil koste på kort sigt, men vil spare enorme menneskelige, sociale og økonomiske omkostninger på lang sigt. Ovenstående problematikker mht. medicinering med psykofarmaka sker desværre også på nogle plejehjem. Vi har fået en del henvendelser fra dybt bekymrede borgere, hvis gamle forældre/ pårørende sløves med psykofarmaka på plejehjemmene landet over. Medicinen lokkes endda somme tider i de gamle gennem maden, uden at plejehjemsbeboerne ved, at de medicineres med psykofarmaka. Der er endog begået drab på plejehjemsbeboere. I foråret 2019 fokuserede DR1 i 3 udsendelser, ” Psykiatriens Dilemma”, på forskellige problemstillinger. 1. En overmedicineret og dermed svært medicinforgiftet ung mand, Mikkel, hvis fysik og psyke var krakeleret. Han blev behandlet på en psykiatrisk afdeling og boede oftest på et bosted. Ole Mors, professor i psykiatri, AU, konkludererde, minuttal 04.00, CITAT: ”Diagnosen anviser jo en behandling, så hvis man får en forkert diagnose, så får man også en forkert behandling”! 2. Karina Hansens tvangsindlæggelse i 2013, se kap. 6 3. Psykofarmakas overforbrug og ulyksalighed. Bogen ”Veje til en værdig psykiatri for alle” fra 2019 var et godt initiativ, som også klarlagde, at der er enorme problemer og udfordringer i psykiatrien. Men kom der noget ud af dette initiativ? Nej, det blev ved snakken og er ikke blevet fulgt op endnu. Jeg vil fremhæve, at det var to psykiateres helt utilstedelige behandling af patienter, der i 2015 bevirkede en fem-deling af Sundhedsstyrelsen og oprettelsen af bl.a. Styrelsen for Patientsikkerhed, som skulle forebygge sundhedspersonalets misrøgt af befolkningen. I stedet farer styrelsen frem med bål og brand og skræmte store dele af sundhedspersonalet, således at patientsikkerheden blev forringet betydeligt. Derfor døbte jeg styrelsen: Styrelsen for Patient-usikkerhed. Nu bliver ikke kun befolkningen, men også hele sundhedspersonalet misrøgtet. Derfor er det danske sundhedsvæsen i knæ – tæt på sammenbrud! Kan dette forhindres?

118

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

Kapitel 7 - Psykiatri – bosteder og plejehjem

119

Stig Gerdes klar til angreb Af Kelly Gerdes, New Zealand

120

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

KAPITEL 8

JULEN 2016

Kapitel 8 - Julen 2016

121

Jeg var på juleferie i New Zealand hos børn og børnebørn i perioden 18/12 2016 – 22/1 2017. Det vidste Styrelsen for Patientsikkerhed via min genbo embedslæge Hans Henrik Hansen. Den 22/12 2016 sender Styrelsen for Patientsikkerhed mig en mail i E-Boks, hvor de skriver, at de overvejer at tage min autorisation midlertidigt for to år, pga. min behandling af Karina Hansen, og hvis jeg har indsigelser, skulle de have dem senest d. 5/1 2017. Det var en bevidst ondskabsfuld handling fra styrelsens side at sende mailen på dette tidspunkt for at ødelægge min juleferie i New Zealand. De havde allerede d. 23/11 2016 besluttet at tage min autorisation midlertidigt for 2 år og kunne derfor have skrevet til mig i god tid før afrejsen til New Zealand d. 16/12. Om de tog autorisationen d. 13/1 2017 eller 1-3 måneder senere, havde ingen praktisk betydning udover at chikanere og stresse mig. Samtidig havde Styrelsen for Patientsikkerhed den frækhed at ferielukke i perioden 22/12 16 – 5/1 2017, så jeg ikke kunne komme i kontakt med dem i min svarperiode. Styrelsen vidste, at Karina Hansens journaler var i Danmark, og at jeg derfor ville bede om udsættelse for at kunne skrive et ordentlig forsvar, når jeg kom hjem. Styrelsen fik mit svar om udsættelse d. 6/1 2017, altså en dag for sent. Embedslæge Ellen Breddam hævdede, at min mail sendt 5/1 ikke var nået frem. Den tror jeg ikke på. Det skyldtes styrelsens ferielukning. Dette var helt klart en bevidst obstruktion fra styrelsens side. Styrelser tager nemlig aldrig fejl! Den 7/1 2017 modtager jeg endnu en meddelelse i E-Boks, at Styrelsen for Patientsikkerhed tager min autorisation midlertidigt for 2 år fra d. 13/1 2017. Afgørelsen kunne ikke ankes, men bringes for en domstol! Dette er en fuldstændig vanvittig regel, der på det tidspunkt bevirkede, at jeg følte mig varetægtsfængslet på ubestemt tid! Meget ubehagelig følelse. For at forstå ovennævnte hændelsesforløb skrues tiden tilbage til foråret 2013, hvor jeg blev gjort opmærksom på Karina Hansens tvangsindlæggelse og fratagelse af sine menneskerettigheder, og som bevirkede en næsten total isolation fra familie og venner. Jeg talte og skrev efterfølgende med forældrene og blev sat rigtig godt ind i Karinas sygehistorie. I september 2016, altså 3 år og 8 måneder senere, lykkedes det forældrene at få kontakt til Karina. Hun var rigtig glad for at se forældrene, og hun ønskede at komme med dem hjem. De beskrev hende som motorisk hæmmet, idet hendes muskelbevægelser var langsomme og stive samt med stivnede ansigtstræk. Dette, var jeg sikker på, var parkinsonistiske træk udløst af for meget antipsykotisk medicin, og Karina skulle hurtigst muligt ned i dosis evt. helt ud af medicinen. Forældrene fik Karina hjem på en uges ferie, men da hun skulle retur til bostedet, nægtede hun dette, hun ville blive hos forældrene. De kontaktede mig og forelagde situationen, og da Karina ønskede mig som læge, tog jeg over. Jeg bestilte medicin til hende, og de hjemmesygeplejersker, der besøgte hende hjemme i ferieugen, fortsatte med at komme i den følgende uge, men dette stoppede efter nogle dage. De havde imidlertid meldt tilbage til kommunen, at deres gang i hjemmet ikke længere var nødvendigt, fordi læge Stig Gerdes, Fredericia, var hendes nye læge, som havde overtaget ansvaret for Karinas behandling.

122

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

Dette var baggrunden for embedslæge Hans Henrik Hansens telefoniske henvendelse til mig d. 28/10 2016, og mit svar til ham efter et hjemmebesøg hos Karina og hendes forældre, sammen med partsrepræsentant Bente Stenfalk dagen efter. Hendes motorik var allerede bedret markant efter 5 dages mindsket antipsykotisk medicin, og jeg planlagde den videre behandling. Et stort problem var, at psykiater Ole Nielsen, Holstebro, som havde set Karina for år tilbage, ikke ville involveres i sagen. En psykiater var påkrævet, skønt Karina ikke var psykiatrisk patient, så længe hun fik psykiatrisk medicin. Karinas tillid til Risskov var på niveau med den til Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser, ikke eksisterende, efter den behandling, de havde udsat hende for, så deres psykiatere var ikke interessante. At finde en psykiater, der ikke havde solgt sin faglige stolthed til funktionelle lidelser, og som havde mod og mandshjerte til at gå ind i sagen, viste sig at være umuligt eller næsten. Karinas partsrepræsentant, Bente Stenfalk, arbejdede intenst med opgaven, og efter flere måneders søgen lykkedes det. Psykiater Mogens Undén, Frederiksberg, gik ind i sagen. Det var i sidste øjeblik, Karina slap ud af kløerne på Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser. Allerede 14 dage efter hun flyttede hjem til forældrene, skulle hun have været flyttet til bostedet Enghaven i Horsens, og så er det sandsynligt, at hun havde været død i dag pga. medicinforgiftning. Risskov psykiatriske afdeling ville have afsluttet Karina i august måned 2016, men det satte de ansatte på Tagdækkervej sig imod, fordi de ingen tillid havde til psykiater Nils Balle Christensen. Han kunne ikke hjælpe Karina. (kapitel 6) Alle burde have klappet i deres små ’psykiatriske’ hænder, da jeg overtog en patient, de ikke kunne håndtere. Men nej, jeg skulle derimod straffes og blev det. De første 10 dage af november var min praksis lukket, fordi en kraftig vandskade tvang mig til at flytte praksislokaler til naboejendommen. Jeg havde dog daglig telefonisk kontakt med Karinas familie, og tingene udviklede sig positivt, så der var ingen behov for et akut sygebesøg hos Karina. Der fulgte, efter mit brev til embedslæge Hans Henrik Hansen, en længere brevveksling sted mellem Styrelsen for Patientsikkerhed og mig. En embedslæge var fornærmet og sur på mig. Det lykkedes hende, ved en ihærdig indsats i november 2016, at udvirke, at jeg, efter 3 ugers vurdering i Styrelsen for Patientsikkerhed, mistede min autorisation midlertidig for 2 år den 13/1 2017. Styrelsen tilsidesatte lægeløftet og proportionalitetsprincippet for hurtigt at tage min autorisation, inden Karina blev rask. Hun havde nemlig i den måned, jeg havde behandlet hende, gjort betydelige fremskridt. Var min indblanding i Karinas sag eneste årsag til autorisationsfratagelsen? Nej, min behandling af HPV-vaccine bivirkningsramte var en kæmpe torn i øjet på sundhedsmyndighederne og har sikkert vejet tungere i vurderingen af autorisationsfratagelsen, end min behandling af Karina Hansen gjorde. Yderligere har jeg, som tidligere skrevet, en stærk mistanke om, at Per Fink har pustet kraftigt til ilden. (Se kap. 3 og 5).

Kapitel 8 - Julen 2016

123

I januar medens jeg endnu var i New Zealand, blev jeg ringet op af TV-syd, der ville forhøre sig om autorisationsfratagelsen. De ville lave et Skype interview, men det ville jeg ikke, jeg havde ikke sagen på plads. Senere så jeg et interview om min sag med embedslæge Hans Henrik Hansen, der mod slutningen blev spurgt, om jeg havde flere ”klip i kørekortet”, det svarede han ja til. Jeg fandt det uhørt frækt, at jeg af Styrelsen for Patientsikkerhed blev hængt offentlig ud for yderligere fejl. Det tolkede jeg således, at mit engagement i HPV-vaccineproblematikken var stærkt medvirkende årsag til autorisationsfratagelsen. Da jeg fik beskeden om autorisationsfratagelsen den 8/1 17, var jeg hos min datters familie i Wellington, New Zealand, og det blev ’fejret’ med champagne, ingen grund til at græde over spildt mælk. Jeg var selvfølgelig målløs over afgørelsen og de konsekvenser, den ville få for mine patienter, mine ansatte, Karina og mig selv. Men jeg vidste, jeg havde retten på min side, og at korruption var så udbredt i hele vores samfund, som jeg hævdede. Nemlig overalt! I mailen fra Styrelsen for Patientsikkerhed til mig d. 13/1 2017 vedrørende den midlertidige autorisationsfratagelse fremførte den: ”at du har udvist grov forsømmelse” såvel i din behandling af den konkrete patient som ved at undlade at indhente samtykke fra patientens værge og derved tilsidesætte helt grundlæggende regler, som har til formål at beskytte patientens interesser. Styrelsen har på denne baggrund begrundet mistanke om, at du fremadrettet kan være til fare for patientsikkerheden”. Dette er noget fordrukkent sludder! Jeg havde reddet patienten. Værgen beskyttede bestemt ikke patientens interesser, tværtimod. Hvor er koblingen mellem begrundet mistanke, og at jeg fremadrettet vil være til fare for patientsikkerheden? Dette er udtryk for magtarrogance fra styrelsens side, idet den konkrete patient allerede var i bedring en uge efter, jeg overtog behandlingen, en bedring, der fortsatte, og der har endnu ikke i skrivende stund været mindste antydning af, at en psykose er på vej. At patienten tidligere blev psykotisk skyldes udelukkende inkompetent behandling fra Nils Balle Christensens og Forskningsklinik for Funktionelle Lidelsers side, da de havde Karina i deres varetægt. Værgen var kun til for psykiaterne, ikke for patienten, han havde ingen interesse i hende. Det skal også fremhæves, at Karina havde bedt forældrene være hendes værge, hvis det blev aktuelt. Dette kom på tale, fordi familien kunne fornemme allerede i 2012, at en tvangsindlæggelse var på vej. Værgen og psykiatrisk afdeling Risskov kunne / skulle have kontaktet mig, hvis de var nervøse, eller endnu bedre: også have besøgt Karina hos forældrene. Så havde de fået syn for sagn. Jeg var ikke nervøs og så derfor ingen grund til at kontakte dem. Jeg er af den klare overbevisning, at behandlingen af patienter ikke er en envejskommunikation, men en flervejs, så alle kan komme til orde. I så alvorlige sager, hvor autorisationsfratagelse er i spil, burde det være et krav, at Styrelsen for Patientsikkerhed selv besøger og undersøger patientsager og ikke afgør dem ved skrivebordet. Det skal i den forbindelse nævnes, at Nils Balle Christensen i maj 2014 skrev i Karinas journal,

124

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

at hun ikke længere var tvangsindlagt, men oplyste det ikke til patienten og hendes familie. Hun var altså på dette tidspunkt en fri kvinde, men vidste det ikke. Yderligere opgav han at behandle Karina i april 2016 og henviste hende til psykiatrisk afdeling Risskov samt til et nyt bosted. Jeg var opmærksom på, at jeg skulle passe min praksis 6 måneder efter tabet af autorisationen. Hvordan fungerer det i praksis? Man finder en vikar eller beder sine praksiskolleger hjælpe. Derfor kontaktede jeg Falck, der har et lægevikarbureau, via mail, medens jeg endnu var i New Zealand. Jeg fik en rigtig god behandling, men det var uholdbart, at en vikar kostede 35000 kr. om ugen uden moms og 45000 kr. med moms, denne pris krævede Region Syd. Skulle jeg slippe for moms krævede det, at Region Syd accepterede dette. Det ville den ikke. Det var derfor en uholdbar løsning, der ville give et underskud på ca. 100.000 kr. om måneden. Derfor kontaktede jeg efter hjemkomsten mine kolleger for at løse problemet. Der var ingen hjælp at hente til trods for, at de vidste, hvilken umulig situation min patienter og jeg var i. Mine kolleger ville end ikke udskrive livsvigtig medicin til mine patienter, men henviste til Region Syd, lægevagten eller sagde, at de kunne få medicinen, hvis de skiftede læge til deres praksis. Så meget for det gode kollegiale sammenhold i Fredericia. Der var dog en kollega, der levede op til de kollegiale standarder. Mine kolleger overså, at det var mine patienter, det gik ud over, ikke mig. Jeg kunne intet gøre. Det drejede sig om 2000 patienter, der stod uden lægehjælp, og som var hængt til tørre af en uduelig og inkompetent styrelse, der ikke kunne gennemskue det kaos og den voldsomme svækkelse af patientsikkerheden, dens afgørelse afstedkom. Jeg søgte vikarhjælp alle steder til en overkommelig pris, men ingen turde tilsyneladende træde ind i min praksis. Endnu en blindgyde. Men i begyndelsen af februar kontaktede en tidligere studiekammerat mig og tilbød sig som vikar. Jeg sagde ja tak, jeg havde intet andet valg, jeg skulle forsøge at få mine patienter passet og afbøde det kaos, Styrelsen for Patientsikkerhed havde skabt i Fredericia. Han startede få dage senere, og det blev begyndelsen til et sandt helvede for de ansatte, adskillige patienter og mig. De ansatte havde ingen tillid til vikaren, han var uhyre langsom, prioriterede forkert, tålte ikke modsigelser og var fagligt inkompetent. Derfor forlangte de ansatte, at jeg skulle være i nærheden, og jeg blev ulønnet lægesekretærelev på prøve i min egen praksis. Det gik rimeligt i 6 måneder, men i begyndelsen af september havde jeg fået nok af vikaren og bad ham give mig nøglerne tilbage og forlade praksis. Derefter ringede jeg til Region Syd og sagde, de havde et problem. Derefter overtog Regionen praksis, og det gik forholdsvis fredeligt. Jeg mistede dog mit arbejde som sekretærelev. Mine medarbejdere beskrev deres oplevelser således: ”I forbindelse med Stig Gerdes’ fratagelse af autorisationen i januar 2017 skabte det en meget ubehagelig og frustrerende arbejdssituation. Fra den ene dag til den anden stod klinikken uden læge, og det skabte kaos og frustration. Vi, som personale, var magtesløse, idet vi ikke kunne udføre vores daglige arbejde, og patienterne var meget påvirkede af det, idet vi ikke kunne hjælpe dem.

Kapitel 8 - Julen 2016

125

Da vi fik vikar i klinikken, var det dejligt at komme i gang igen med arbejdet. Men det skulle vise sig, at den vikarierende læge for Stig, ikke havde hans kompetencer, hvilket var frustrerende for både Stigs patienter og os som klinikpersonale. Dette var også et stort pres på os som personale, idet vi fik et stort ansvar lagt på vores skuldre, da vi var patienternes talerør og dem, som kendte patienterne bedst. I september var Stig Gerdes derfor nødt til at overlade sin lægepraksis til Region Syd, og vi fulgte med som personale. Der var efterfølgende hyppige skiftende lægevikarer i praksis, og dette udfordrede os som personale. Der var i starten usikkerhed omkring vores ansættelse, men det kom hurtigt på plads, og vi følte os godt behandlet, men vi havde selvfølgelig overvejelser om, hvad vores arbejdsfremtid ville bringe. Efter nogle måneder som regionsklinik blev klinikken solgt til en nyetableret lægeklinik, og vi som personale fulgte med. Perioden i de måneder efter Stig Gerdes mistede autorisationen, skabte mere usikkerhed og grundlag for fejl, end det han oprindelig fik frataget autorisationen for.” Medio januar 2017 oprettede min patient Nan Høg en Facebook side: ”Vi vil have vores læge tilbage”, som i løbet af kort tid havde over 2600 medlemmer, der ”syntes godt om” siden. Det var en populær side, som gav mig et kraftigt rygstød. Siden er fortsat aktiv, nu med 2645 medlemmer der ”synes godt om”, og 2693, der følger siden. Det vidner om en stabil støttegruppe, der har holdt i små 4 år. En læge savnes stadig. Andre patienter skrev til ministre og styrelser. I slutningen af januar 2017 skrev en kvindelig patient til statsminister Lars Løkke og bad om hans hjælp til at gå ind sagen og få udredt trådene, således de 2000 patienter og Stig Gerdes kunne fortsætte deres samarbejde til gavn for alle. Brevet blev videresendt til Sundhed- og Ældre ministeriet, hvorunder sagen hørte. Dette ministerium afviste sagen med den begrundelse, at klagen til ministeriet i sager om midlertidig autorisationsfratagelse er afskåret ved lov. Et godt eksempel på, at systemerne lukker sig om sig selv. Karina Hansens partsrepræsentant Bente Stenfalk og jeg skrev til Sundhedsminister Ellen Thrane Nørby, Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed i løbet af foråret, men det var forgæves, alle lukkede sig om sig selv. Vi var meget forundrede og vrede over, at disse institutioner ville være bekendt at sende så ligegyldige og intetsigende svar til os. Selv konkrete spørgsmål blev affejet med ligegyldig ordflom. Selv min fagforening PLO afviste mig. Jeg forelagde også min sag for Ombudsmanden og stillede 7 konkrete problemstillinger op for ham og medsendte relevante papirer. Han svarede, at han ikke var kompetent til at afgøre sundhedsfaglige spørgsmål. Der var faktisk ikke meget sundhedsfagligt i de tilsendte problemstillinger, men meget jura.

126

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

Jeg blev nødt til at acceptere, at min forretning var tabt de kommende 2 år, sandsynligvis for altid. Jeg følte, jeg var blevet varetægtsfængslet i 2 år uden dom og uden ankemuligheder. Derfor rejste jeg en retssag mod Styrelsen for Patientsikkerhed d. 21/6 2017, også fordi jeg ikke blev hørt i min sag, og jeg håbede, en retssag kunne få mig hurtigt tilbage på arbejde. Men ak, min tro på retsstaten led skibbrud, og min naivitet blev straffet. I maj måned 2020 måtte jeg erkende, at min retssag var tabt på forhånd pga. korruption. Jeg var blevet offer for et justitsmord og ville ikke længere være til grin og trækkes rundt i manegen. Derfor trak jeg sagen tilbage. Jeg besluttede at skrive en bog i håb om, at så mange borgere som muligt bliver informeret om hvilke overgreb mine patienter, Karina Hansen, mine ansatte og jeg var blevet udsat for fra myndighedernes side. Den 20/2 2017 kom der en politianmeldelse ind ad døren fra Styrelsen for Patientsikkerhed, fordi Fredericia kommune havde anmeldt mig for at have skrevet en lægeerklæring, som vikaren rettelig havde skrevet. Endnu et eksempel på Styrelsen for Patientsikkerheds chikane mod mig. Sydøstjyllands Politi opgav sigtelsen i august, den var falsk. Jeg synes i den forbindelse, det er værd at bemærke, at Styrelsen for Patientsikkerhed farede frem med bål og brand, så alt sundhedspersonale i landet blev skræmt fra vid og sans og derfor ikke turde melde utilsigtede hændelser, men skjulte dem til stor skade for vores sundhedsvæsen og patientsikkerheden. Styrelsen for Patientsikkerhed stressede endog sine ansatte i så høj grad, at den fik påbud fra Arbejdstilsynet pga. dårligt arbejdsmiljø. De ansatte led af alvorlig stress og måtte sygemeldes. Ansatte, der arbejder under sådanne betingelser, laver mange fejl. Uheldene var ikke opbrugt, for i juni måned sprængte jeg min højre akillessene. Det svækkede min fysik betydeligt og gav meget besvær med at komme rundt i landskabet i nogle måneder. I juli måned flyttede jeg min praksis retur til den gamle adresse. Jeg holdt en afskedsreception i midten af september. Den var velbesøgt af ca. 250 venner og patienter, som gav mig nogle hyggelige og uforglemmelige timer i deres selskab. Ingen af mine kolleger mødte op, de var heller ikke inviteret, fordi de så groft svigtede mine patienter og mig, da vi virkelig havde brug for deres hjælp. Jeg inviterede direktøren for Styrelsen for Patientsikkerhed Anne Marie Vangsted til receptionen, for at hun kunne tale med patienterne og andet godtfolk og høre hvilken kaos, Styrelsen havde skabt. Jeg hørte ikke fra hende. Som direktør for Styrelsen for Patientsikkerhed har Anne Marie Vangsted, med politikere og embedsværkets velsignelse, ødelagt det danske sundhedsvæsen ved i perioden 2015 til 2020 at kujonere de ansatte. Godt klaret! Når det danske sundhedsvæsen fungerer så dårligt, kan det ikke bebrejde borgerne, at de søger anden behandling, og at udenlandske læger og alternative behandlere gør, hvad de kan for at hjælpe. Forståelse, omsorg og tro på patienten er alfa og omega i et godt patientbehandler forhold.

Kapitel 8 - Julen 2016

127

Stig Gerdes klar til kamp Af REBI, tegneren.dk, 2017

128

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

KAPITEL 9

RETSOPGØRET JUNI 2017 TIL AUGUST 2019

Kapitel 9 - Retsopgøret juni 2017 til august 2019

129

Mit kendskab til retsvæsenet er minimal, idet jeg kun har været involveret i en kriminalsag og tre civile retssager. I kriminalsagen blev jeg truet med at blive skudt, men jeg lever, så jeg vandt. Den første civile retssag burde jeg have tabt, men dommeren var forelsket i min tante, så jeg vandt. Den anden civile retssag havde en grådig og mindre bemidlet modpart, så jeg vandt. Den tredje civile retssag havde mig som godtroende idiot, jeg troede på retfærdigheden, selvom modstanderen var Styrelsen for Patientsikkerhed, så jeg tabte. Tabet af min autorisation midlertidigt for to år kom som en kæmpe overraskelse på det mest ubelejlige tidspunkt, da jeg var på ferie i New Zealand. Afgørelsen kunne ikke ankes. De skrivelser, mine patienter og jeg sendte til ministre og styrelser med anmodning om, jeg kunne få autorisationen tilbage, så jeg kunne genoptage mit arbejde hurtigst muligt, blev afvist. Autorisationsfratagelsen kunne bringes for en domstol, og derfor mente jeg, at den eneste og hurtigste vej tilbage til arbejdet i min praksis, var den juridiske. Under retsopgøret kom det frem, at retsvæsenet på forhånd havde dømt mig som taber. Jeg sad uhjælpelig fast i Styrelsen for Patientsikkerheds ’spindelvæv’. Jeg havde ikke den store tillid til retsvæsenet, men mente dog, min sag var så klokkeklart et justitsmord, at jeg derfor ville vinde indenfor maksimalt 6 måneder. Min uvidenhed, naivitet og tro på, at retsstaten i min sag levede op til sit formål, bevirkede, at jeg i maj 2017 kontaktede advokat Anders Quistgård, Odense, med henblik på sagsanlæg mod Styrelsen for Patientsikkerhed. Stævningen følger herunder: Dato 22.06.2017 Sagsnr. 10746 STÆVNING som advokat for Stig Gerdes Vejrmosegårds Alle 65 7000 Fredericia indstævner jeg herved Styrelsen for patientsikkerhed CVR-nr.: 37 10 55 62 Islands Brygge 67 2300 København S

130

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

til som sagsøgte at møde i Retten i Kolding. Retten har ved påtegning på denne stævning fastsat dag og tid, hvor sagsøgte skal svare i sagen, samt medtage de dokumenter sagsøgte agter at påberåbe sig, og hvor jeg vil nedlægge følgende: PÅSTANDE: Principalt: Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgtes afgørelse af den 13. januar 2017 i sagsnr. 5-8011-79/5, hvorved sagsøger midlertidigt fik frataget sin autorisation som læge er ugyldig. Subsidiært: Sagen om midlertidig fratagelse af autorisation hjemvises til fortsat behandling ved sagsøgte. Der tages forbehold for nedlæggelse af påstand om erstatning. SAGSFREMSTILLING: Sagen drejer sig om uberettiget fratagelse af lægeautorisation. Det er sagsøger, Stig Gerdes påstand, at den midlertidige autorisationsfratagelse er sket uberettiget, hvor det er sagsøgtes (Styrelsen for Patientsikkerhed) opfattelse, at fratagelse er berettiget efter at sagsøger har udvist grov forsømmelighed i sin behandling af en nærmere angivet patient, Karina Hansen, der var og fortsat er under værgemål. Nærværende sag er anlagt med det formål at ophæve sagsøgtes afgørelse om midlertidig autorisationsfratagelse af den 13. januar 2017. Det bemærkes, at sagsøgtes afgørelse alene kan indbringes for retten jf. autorisationsloven § 14. Sagsøger er uddannet læge i almen medicin og fik sin autorisation i 1975. Sagsøger har siden 1978 arbejdet som almen praktiserende læge med egen klinik i Fredericia. Sagsøger havde omkring 2000 patienter tilknyttet sin klinik op til fratagelsen af sin autorisation den 13. januar 2017. Frem til år 2015 havde sagsøger ikke tidligere fået hverken påtaler eller pålagt kontrolforanstaltninger af nogen art fra Sagsøgte. I forbindelse med behandling af yngre kvinder for følgeskader efter HPV-vaccine fik sagsøger dog en påtale i 2015. Påtalen gik på, at sagsøger i sin klinik anvendte en på det tidspunkt ikke godkendt behandlingsform. Påtalen har intet at gøre med den efterfølgende autorisationsfratagelse. Karina Hansen blev registreret som gruppe 2 patient hos sagsøger den 19. oktober 2016.

Kapitel 9 - Retsopgøret juni 2017 til august 2019

131

Karina Hansens sygdomsforløb er langstrakt og med flere tidligere indlæggelser på røde papirer med efterfølgende kraftig medicinering. Karina Hansen havde fået stillet diagnosen ” funktionelle lidelser” af overlæge Nils Balle Christensen fra Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser. Funktionelle lidelser er en sygdom, hvor patienten er i en tilstand, hvor hjerne og krop er overbelastet, hvilket gør det svært at fungere i dagligdagen. Sagsøger var ikke af samme opfattelse som Nils Balle Christensen, da han mente, at Karina Hansen havde diagnosen Myalgisk Encephalomyelitis (ME). ME er en sygdom, der rammer nervesystemet, immunsystemet, hormonsystemet, og samtidig har forbindelse til hjernen og mitokondrierne. Som følge deraf oplever ME patienter forsinket udmattelse. Sagsøger har gennem de seneste år arbejdet intensivt med ME og har stor erfaring inden for dette område. Ved dom af den 23. september 2013 blev Karina Hansen taget under tidsbegrænset værgemål, som efterfølgende blev gjort tidsubestemt ved dom af den 26. oktober 2015. Karina Hasen fik tildelt Kaj Stendorf som værge (pensioneret politimand uden tidligere kendskab til Karina Hansen). I forbindelse med behandling af værgemålssagen blev det lagt til grund, at Karina Hasen ikke var habil på grund af kommunikative problemer, samt manglende forståelse for vigtigheden af behandlingen. På den baggrund fandt byretten, at betingelserne for værgemål var opfyldt efter værgemålslovens § 5 stk.1. Kopi af dommen fremlægges i sagen som bilag 1. Karina Hansen var på hhv. Hammel Neurocenter og dernæst behandlingshjemmet Tagdækkervej indtil den 17. oktober 2016, hvor forældrene fik lov til at tage hende med hjem på ferie. Det var første gang i flere år, at forældrene havde normal kontakt til deres datter. Da ferien efter en uge var slut, besluttede Karina Hansen i samråd med sine forældre, at hun ikke ønskede at vende tilbage til behandlingshjemmet Tagdækkervej, hvor hun tidligere var indlagt. Karina Hansen var på dette tidspunkt helt stiv i muskulaturen og manglede mimik. Karina fik på dette tidspunkt følgende medikamenter: Olanzapin, der er et antipsykotisk medikament. Karina Hansen fik på daværende tidspunkt samlet 20 mg pr. døgn. Målet med denne dosering var, at stabilisere Karina Hansen og reducere hendes udbrud og anfald.

132

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

Endvidere blev Karina Hansen behandlet med Mirtazapin, 30 mg pr. døgn. Mirtazapin anvendes i forbindelse med behandling af depression, og håbet var at de to medikamenter i samspil ville hjælpe Karina Hansen. Udover Olanzapin og Mirtazapin blev Karina Hansen behandlet med vitamin- og mineraltilskud. Stivhed og manglende mimik er nogle af de kendte bivirkninger ved for høj dosis af Olanzapin jf. oversigtskema, der fremlægges som bilag 2. Som det fremgår af bilag 2, er mulige bivirkninger af Olanzapin dysartri og dystoni. Dette omfatter talebesvær, stivhed i muskulatur samt spasmer. Af samme bilag ses også, at bivirkningerne for Mirtazepin eksempelvis er hallucinationer, angst og aggressivitet. Den 19. oktober 2016 overtog sagsøger behandlingsansvaret for Karina Hansen. Sagsøger valgte den 23. oktober 2016 at nedtrappe doseringen af Olanzapin fra 20 mg pr. døgn til 15 mg pr. døgn og Mirzapin fra 30 mg pr. døgn til 15 mg. pr. døgn. Det er værd at bemærke, at patienten den 30. juni 2016 blev udskrevet fra psykiatrien i Risskov til andet behandlingssted. I den medfølgende udskrivningsepikrise fremgår det, at gradvis nedtrapning af Olanzapin var planlagt. Udskrivningsepikrisen fremlægges som bilag 3. Nedsættelsen af Olanzapin til samlet 15 mg pr. døgn, var den dosis Karina Hansen blev behandlet med så sent som den 10. august 2016, jf. lægevagtsepikrise af den 10. august 2016, der fremlægges som bilag 4. Den 23. oktober 2016 ringer Karina Hansens far til behandlingshjemmet, hvor Karina Hansen var boende indtil hun tog hjem på ferie hos hendes forældre. Faderen oplyser, at Karina forbliver hjemme, efter hendes eget ønske. En ansat plejemedarbejder siger, at det er i orden, da Karina Hansen har råderet over sig selv. Epikrise af den 24. oktober 2016 fremlægges som bilag 5. Den 25. oktober 2016 udarbejder Nils Balle Christensen et notat, hvori han beskriver sine bekymringer omkring Karina Hansens flytning til sine forældre. Bekymringsnotatet fremlægges som bilag 6. Som det fremgår heraf, er det ikke den reducerede medicinering der påtales, men derimod alene, at Karina Hansen ikke er myndig og, at der er ordineret præparatet Truxal uden, at værgen har accepteret dette. Det kan oplyses at Karina Hansen aldrig har indtaget præparatet Truxal, der blev ordineret til hende. Det står fortsat i ubrudt emballage hjemme hos Karina Hansens forældre.

Kapitel 9 - Retsopgøret juni 2017 til august 2019

133

Den 26. oktober 2016 modtog Tilsyn og Rådgivning Nord en bekymringshenvendelse fra overlæge Farahna Harees fra psykiatrien i Risskov, der fremlægges som bilag 7. Det fremgår af bekymringsskrivelsen, at den pågældende overlæge var særligt bekymret for, om patienten ville lide af underernæring og isolation i forhold til omverdenen. Derudover bekymrede det overlægen, at sagsøger var under skærpet tilsyn. Sagsøger var underlagt påbud om at overholde skærpet informationspligt, ved behandling af patienter med mistænkte bivirkninger til HPV-vaccination. Påbuddet omhandlede ikke dosering af medicin eller manglende overholdelse af lægefaglige standarder. Den 27. oktober 2016 retter embedslæge Henrik L. Hansen kontakt til sagsøger, for at høre nærmere om Karina Hansens overgang til sagsøgers behandling. Henrik L. Hansen udarbejdede et notat på baggrund af samtalen. Notatet fremlægges i sagen som bilag 8. Notatet bliver fremsendt den 28. oktober 2016 til sagsøgtes specialkonsulent, Jeanett Wind Christensen, og efterfølgende til kontorfuldmægtig hos sagsøgte, Ingrid Legaard, den 31. oktober 2016. Den 29. oktober 2016 besøgte sagsøger Karina Hansen og hendes forældre. Sagsøger konstaterede, at der var fremgang i Karina Hansens tilstand, hvilket også var i overensstemmelse med de løbende informationer, der var kommet fra forældrene. Sagsøgte sendte den 31. oktober 2016 en anmodning til Holstebro kommune om, at de skulle udlevere journaloplysninger om Karina Hansen dateret efter dennes hjemkomst til forældrene. Helt specifikt ønskede sagsøgte oplysning om, hvorvidt sagsøger havde været i kontakt med kommunen, og om Karina Hansen kunne tage stilling til behandlingen. Den 2. november 2016 fremsendte sagsøger lægejournal samt udtalelse vedrørende Karina Hansen. Lægejournal fra den 10. august 2016 til den 7. november 2016 fremlægges som bilag 9. Det fremgår af Nils Balle Christensens notat af tirsdag den 25. oktober 2016, der er en del af bilag 6, at det eneste problem i forbindelse med Karina Hansens hjemflytning og overgang som gruppe 2 patient hos sagsøger var, at værgen ikke havde sagt god for hjemflytningen eller ordineringen af præparatet Truxal. Fra den 10. november 2016 til den 16. november 2016 blev der korresponderet mellem overlæge og speciallæge i almen medicin Ellen Breddam, sagkyndig i psykiatri ved retslægerådet samt overlæge på psykiatrisk afdeling på Rigshospitalet Ida Hageman Pedersen og lektor i almen medicin på Københavns Universitet, samt sagkyndig i almen medicin ved retslægerådet John Sahl Andersen, med henblik på sagkyndig vurdering af sagsøgers ageren. Mailkorrespondancen fremlægges som bilag 10.

134

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

Ellen Breddam sendte den 10. november 2016 et referat af hendes samtale med Ulla Kapilin, overlæge ved Ambulant Psykoseenhed, Risskov til de sagkyndige. Direkte adspurgt om bekymring for Karina Hansens ve og vel svares der af Ulla Kapilin: Nej, der var ikke aktuel bekymring, da bostedet havde besøgt Karina Hansen hjemme hos hendes forældre og ved selvsyn konstateret, at Karina Hansen havde det godt. Det var dog bekymrende, hvis psykiatrien i Risskov ikke kunne følge Karina Hansen fremadrettet. Ellen Breddam henviser i bilag 10 til forløbet med sagsøger og HPV-vaccinen som reference, for de sagkyndige læger i mail af den 10. november 2016. Ellen Breddam gjorde det klart, at hvis de sagkyndige fandt, at sagsøger havde udsat Karina Hansen for fare, så ville sagsøgers autorisation kunne fratages. Muligheden for at fratage sagsøger sin autorisation grundet overtrædelse af et tidligere påbud blev også anført af Ellen Breddam. Den 13. november 2016 udarbejdede Ida Hageman Pedersen en midlertidig sagkyndig vurdering. Kopi af vurderingen fremlægges i sagen som bilag 11. Af vurderingen fremgår det, at den sagkyndige ikke mente, at Karina Hansen var i akut eller overhængende fare. Den 16. november 2016 udfærdiger Task Force Syd et nyt indstillingsskema, der fremlægges som bilag 12. Bilag 12 beskriver Task Force Syds forslag til mulige sanktioner mod sagsøger. Der blev indstillet til, at sagsøgers virksomhed indskrænkedes vedrørende behandling af psykisk syge patienter, der i forvejen var i behandling på specialiseret niveau. Anden mulighed for sanktionsindskrænkning var, at sagsøger ikke uden forudgående godkendelse måtte behandle svært psykisk syge patienter, som i forvejen var i behandling på højt specialiseret niveau. Der blev således indstillet til høring vedr. virksomhedsindskrænkning og ikke fratagelse af autorisation. Det fremgår ikke af bilag 12, at der var overvejelser omkring inddragelse af autorisation. Der blev dog taget forbehold for anden indstilling, hvis indholdet af den sagkyndige vurdering afveg fra den foreløbigt afgivne af den 13. november 2016. Ellen Breddam tager igen kontakt til Ulla Kapilin den 17. november 2017, for at høre, om hun vil tilføje noget til hendes tidligere kommentarer vedrørende patientens medicinering. Mail og svar fremlægges som bilag 13. I svaret er Ulla Kapilin nu stærkt bekymret. Begrundelsen for dette var, at hun mente at Karina Hansen nu kunne være hjerneskadet. Ulla Kapilin mente, at den mulige hjerneskade krævede psykiater.

Kapitel 9 - Retsopgøret juni 2017 til august 2019

135

Den 20. november 2016 forelå endelig sagkyndig vurdering fra Ida Hageman Pedersen, der fremlægges som bilag 14. Det er den sagkyndiges vurdering, at sagsøger ikke har udsat Karina Hansens liv for fare. Det fremgår dog, at sagsøger ikke havde handlet samvittighedsfuldt eller omhyggeligt nok i forbindelse med patientens behandlingsforløb. Den 23. november 2016 mødtes Task Force Syd sidste gang og udformede det endelige indstillingsskema. Indstillingsskemaet fremlægges som bilag 15. Det fremgår af bilag 15, at Task Force Syd ikke definitivt kunne afgøre, hvorvidt proportionalitetshensynet var overholdt, hvis sagsøgers autorisation blev frataget. Subsidiært blev der derfor foreslået en virksomhedsindskrænkning, der ville overholde proportionalitetsprincippet. Task Force Syd foreslog en indskrænkning med formuleringen” Stig Gerdes må ikke uden godkendelse fra behandlende enhed varetage behandling af svært syge psykiatriske patienter, som i forvejen er i behandling på højt specialiseret niveau, herunder universitetshospitaler”. Under mødet modtog sagsøgte en mail fra sagsøger på baggrund af sagsøgtes skrivelse af den 21. november 2016, der fremlægges som bilag 16. Sagsøgers svar på skrivelsen fremlægges som bilag 17. Heraf fremgår, at sagsøger ikke havde tilset Karina Hansen med egne øjne i perioden fra den 29. oktober 2016 til den 16. november 2016. Sagsøger havde alene modtaget informationer om Karina Hansens tilstand fra hendes forældre, som nu boede sammen med hende. Sagsøger var dog i daglig telefonisk kontakt med Karina Hansens forældre fra begyndelsen af oktober til 18. december 2016 hvor sagsøger tog afsted på et længere udenlandsophold. På grund af en meget omfattende vandskade i sagsøgers klinik den 2. november 2016, var sagsøger nødsaget til at lukke sin klinik og startede først op igen i nye midlertidige lokaler den 15. november 2016. Sagsøger besøgte Karina Hansen den 19. november 2016, men havde som ovenfor beskrevet forinden fulgt hendes udvikling tæt i forbindelse med daglige telefonsamtaler med forældrene. Task Force Syd ændrede på grund af sagsøgers manglende fysiske tilsyn af Karina Hansen deres indstilling til fratagelse af sagsøgers autorisation. I den forbindelse er det værd at bemærke, at Nils Balle Christensen, som havde det overordnede behandlingsansvar for Karina Hansen da hun boede på Tagdækkervej, tilså Karina Hansen hver 14. dag som fast praksis jf. notat af den 8. marts 2016 og den 4. april 2016, der fremlægges som bilag 18.

136

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

Den 22. december 2016 modtog sagsøger en skrivelse fra sagsøgte, der fremlægges som bilag 19. Af bilag 19 fremgår det, at sagsøgte nu overvejede at fratage sagsøgers autorisation og, at der ville blive afholdt høring over spørgsmålet. Sagsøgers bemærkninger skulle være sagsøgte i hænde senest den 5. januar 2017. Sagsøger sendte den 27. december 2016 en mail med anmodning om udsættelse af høring. Mailen kom imidlertid ikke frem til sagsøgte før den 6. januar 2017. Sagsøgte valgte ikke at give fristforlængelse. Mail af 5. januar 2017 fremlægges som bilag 20 og mail af 6. januar 2017 fremlægges som bilag 21. Den 1. januar 2017 fik sagsøger tilsendt en oversigt over Karina Hansens tilstand fra hendes forældre, der fremlægges som bilag 22. Heraf fremgik det, at der var bedring i Karina Hansens tilstand og, at stivheden i mimik og muskulatur var mindsket betydeligt. Den 5. januar 2017 sendte sagsøger en meget kortfattet skrivelse, da han stadig ikke havde fået svar på sin anmodning om udsættelse af høring, der var begrundet med, at han var udenlands indtil den 22. januar 2017. Den 12. januar 2017 fik sagsøger svar fra sagsøgte vedrørende anmodning om udsættelse af høring. Svaret fremlægges som bilag 23. Den 13. januar 2017 fik sagsøger frataget sin autorisation midlertidigt. Begrundelsen var, at sagsøger havde udvist grov forsømmelighed ved at nedtrappe Karina Hansen i hendes medicin. Samtidig mente sagsøgte, at sagsøger havde udsat Karina Hansen for fare. Endvidere havde sagsøger ikke konfereret med værgen forinden nedtrapningen af medicinen blev påbegyndt, hvilket var en skærpende omstændighed. Sagsøgtes afgørelse af den 13. januar 2017 fremlægges som bilag 24. Den 29. januar 2017 forsøgte sagsøger at få sagen genoptaget på baggrund af nye oplysninger, samt en anmodning om en mindre indgribende sanktion, end midlertidig fratagelse af sagsøgers autorisation. Sagsøgte afviste anmodningen om genoptagelse den 27. februar 2017 med begrundelse om, at der ikke var forelagt nye oplysninger i sagen, samt at muligheden for en mindre indgribende sanktion blev overvejet inden sagsøgte traf afgørelse om fratagelse af autorisation. Den 9. maj 2017 fik sagsøger svar på blodprøverne fra Karina Hansen af den 3. maj 2016. Resultatet fra blodprøverne fremlægges som bilag 25.

Kapitel 9 - Retsopgøret juni 2017 til august 2019

137

Ved ekstrapolering kunne det konstateres, at plasmakoncentrationen var på 225, grundet den af Nils Balle Christensen, udstukne dosering af Psykofarmaka mv.. Beregningen fremlægges som bilag 26. Plasmakoncentrationen var efter nedsættelsen 141, hvilket akkurat er under den anbefalede maksimale koncentration på 150. Den 27. maj 2017 fik sagsøger en ny status fra Karina Hansens forældre, hvoraf det fremgik, at der efter forældrenes overbevisning var sket en markant forbedring hos Karina Hansen. Forældrene tilskrev dette sagsøgers reduktion af medicin. Status fremlægges som bilag 27. Den 30. maj 2017 var patienten til konsultation hos speciallæge i psykiatri, Mogens Undén. Speciallægeepikrise fremlægges som bilag 28. Det fremgår af bilag 28, at speciallægen ikke var enig i den oprindelige dosering af medicin – Karina skulle nedtrappes yderligere. Som konsekvens deraf blev dosis af Olanzapin nedsat yderligere til 10. mg pr døgn. Det bemærkes yderligere af Mogens Undén, at plasmakoncentrationen var for høj i forhold til referenceintervallet, hvorfor dosis blev reduceret på baggrund af bivirkningerne. Af bilag 28 fremgår også, at Karina Hansen reagerer relevant på simple spørgsmål. Når der spørges ind til hendes sygehistorik og fysiske tilstand nikkes og rystes der relevant på hovedet. Seneste oplysning om Karina Hansens tilstand var fra Karina Hansens mor, Ketty, den 16. juni 2017, der fremlægges som bilag 29. Heraf fremgår, at Karina Hansen havde ganske få anfald og udbrud i perioden fra den 4. juni 2017 til den 17. juni 2017. Det er værd at bemærke, at Karina Hansen på intet tidspunkt har været helt udtrappet af medicin. Det er også værd at bemærke, at Karina Hansen på intet tidspunkt har haft problemer med at følge den af sagsøger udstukne plan for medicinering. ANBRINGENDER: Det gøres gældende, at autorisationsfratagelsen er uberettiget, og at afgørelsen derved er ugyldig. Det gøres gældende, at sagsøger ikke udviste grov forsømmelighed i forbindelse med nedtrapningen af patientens medicin. Til støtte herfor gøres det gældende, at Karina Hansen på tidspunktet for overgangen til sagsøger som læge, var forgiftet af Olanzapin, hvorfor sagsøger blot efterlevede lægeløftet om at yde hjælp og sørge for en mindre nedtrapning.

138

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

Det gøres gældende, at sagsøger ikke udsatte patienten for fare i forbindelse med nedtrapningen af medicinering. Det gøres gældende, at nedtrapningen af medicin skete efter patientens ønske og samtykke. Det gøres gældende, at sagsøger handlede i overensstemmelse med lægefaglig standard i forbindelse med nedtrapningen. Det gøres gældende, at sagsøger handlede i overensstemmelse med mindstemiddel princippet, da nedtrapningen begyndtes. Det gøres gældende, at fratagelsen af sagsøgers autorisation er i modstrid med proportionalitetsprincippet. Det gøres gældende, at Karina Hansen på trods af værgemål ikke har fået frataget sin retlige handleevne, og derfor var berettiget til, dels at vælge sagsøger som læge, men også modtage den lægebehandling hun måtte ønske. Det gøres yderligere gældende, at Karina Hansen har udviklet sig i en positiv retning efter nedtrapning af medicinen, hvilket alt andet lige underbygger, at beslutningen ikke har været til fare for Karina Hansen. Det gøres gældende, at beslutningen fra speciallæge i psykiatri, Mogens Undén om at nedtrappe yderligere i Karina Hansens medicin underbygger det forhold at nedtrapningen var forsvarlig, nødvendig og lægefaglig korrekt. BEVISFØRELSE: Sagsøgers bevisførelse vil bestå af partshøring ved Stig Gerdes, samt påberåbelse af de bilag, der er fremlagt i sagen. Derudover tages der forbehold for afhøring af vidner. Endvidere vil kommende udtalelse fra Retslægerådet indgå i sagen. PROCESSUELLE FORHOLD: Retssagen anlægges ved sagsøgers hjemting ved retten i Kolding i medfør af Retsplejelovens § 240, stk. 2. Sagen ønskes ikke behandlet af 3 juridiske dommere jf. Retsplejelovens § 12, stk. 3. Retten ønskes ikke tiltrådt af 2 sagkyndige dommere, jf. Retsplejelovens § 20. Sagen begæres ikke henvist til første instansbehandling ved landsretten jf. Retsplejelovens § 226. t til første instansbehandling ved Sø- og handelsretten jf. Retsplejelovens § 227.

Kapitel 9 - Retsopgøret juni 2017 til august 2019

139

PROCESSUELLE MEDDELSER: Processuelle meddelelser i nærværende sag kan for så vidt angår sagsøger tilstilles advokat Anders Quistgaard, aq@qlaw.dk, tlf. 40 13 47 77. BILAG: Bilag 1 Kopi af dom Bilag 2 Oversigtsskema Bilag 3 Udskrivningsepikrise Bilag 4 Lægevagtsepikrise af den 10. august 2016 Bilag 5 Epikrise af den 24. oktober 2016 Bilag 6 Bekymringsnotat af den 25. oktober 2016 Bilag 7 Bekymringshenvendelse af den 26. oktober 2016 Bilag 8 Embedslægens notat af den 28. oktober 2016 Bilag 9 Lægejournal og udtalelse fra sagsøger Bilag 10 Korrespondance fra den 10.-16. november 2016 Bilag 11 Sagkyndig vurdering af den 13. november 2016 Bilag 12 Indstillingsskema af den 16. november 2016 Bilag 13 Mail og svar af den 17. november 2016 Bilag 14 Sagkyndig vurdering af den 20. november 2016 Bilag 15 Indstillingsskema af den 23. november 2016 Bilag 16 Sagsøgtes anmodning om supplerende oplysninger af den 21. november 2016 Bilag 17 Sagsøgers supplerende oplysninger af den 23. november 2016 Bilag 18 Notat af den 8. marts 2016 og den 4. april 2016 Bilag 19 Brev vedrørende høring af den 22. december 2016 Bilag 20 Mail af den 5. januar 2016 Bilag 21 Mail af den 6. januar 2016 Bilag 22 Oversigt over patientens tilstand af den 1. januar 2017 Bilag 23 Svar på anmodning om udsættelse af den 12. januar 2016 Bilag 24 Sagsøgtes afgørelse af den 13. januar 2017 Bilag 25 Svar på blodprøver af den 3. maj 2017 Bilag 26 Ekstrapolering af plasmakoncentration Bilag 27 Oversigt over patientens tilstand af den 27. maj 2017 Bilag 28 Speciallægeepikrise af den 30. maj 2017 Bilag 29 Oversigt over patientens tilstand af den 19. juni 2017 Odense, den 22. juni 2017 Anders Quistgaard

140

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

EFTER MIN MENING ER VÆRGESAGEN ET TRAGISK KAPITEL I TRAGEDIEN Værgen burde efter min mening aldrig have været i spil. Karina har aldrig været psykisk syg, altid været habil og har derfor aldrig haft behov for en værge. At det blev aktuelt skyldtes, at Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser skulle bruge Karina som forsøgsperson til deres vanvittige projekt: Funktionelle Lidelser. Det var også et krav, at forældrene blev nægtet adgang til deres datter. Karina havde aftalt med forældrene i 2012, at de skulle være værge for hende, hvis det blev nødvendigt med en værge pga. hendes sygdom. Det blev aldrig aktuelt, fordi Karina blev underlagt Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser i februar 2013, og derfor fik hun tildelt en forhenværende politimand, Kaj Stendorf, som værge i marts 2013. Forældrene prøvede værgemålet ved byretten i Holstebro, som d. 23/9 2013 stadfæstede værgemålet, som blev gjort tidsbegrænset. Denne afgørelse kærede forældrene til Landsretten. Landsretssagen i Viborg d. 26/10 15 byggede på udtalelser fra Nils Balle Christensens undersøgelse af Karina d. 14/3 13, hvor han skønner, at Karina lider af en sindssygdom, herunder svær demens, eller hæmmet psykisk udvikling eller anden form for alvorlig svækket helbred. Min kommentar: ”Disse udtalelser er hentet ud af den blå luft. Karina var helt normal, men udtalelserne var nødvendige for, at hun kunne tildeles en værge”. Han udtaler d. 2/9 13, at der er en lille fremgang. Samt d.18/5 15, at der har været en løbende udvikling både fysisk, socialt og kommunikativt. Hun er blevet mere og mere selvhjulpen. Dog fortsat behov for støtte til daglige handlinger. Værgen siger, at Karina fortsat har behov for en personlig og økonomisk værge. Min kommentar: ”Karina har aldrig haft brug for en værge”. Forældrenes udsagn stammer helt tilbage fra 29/9 14. Ifølge Nils Balle Christensen er der en positiv udvikling i Karinas tilstand, alligevel dømmer Viborg Landsret d.26/10 15, at Karinas værgemål skal ændres fra midlertidig til permanent værgemål. Er det en logisk og retfærdig dom? Er udsagnene fra Nils Balle Christensen og værgen sande? D.10/10 18 ophæver Holstebro Byret værgemålet og går imod Landsrettens dom. Psykiater Overlæge Charlotte Emborg erklærer i tråd med psykiater Mogens Undén, at Karina aldrig har haft en psykiatrisk lidelse. Den erklæring ændrer Byrettens opfattelse. Hvorfor? Har den mistet troen på Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser, fordi de opgav at behandle Karina? Har retten læst sagen med en anden indstilling? Var tiden bare moden til

Kapitel 9 - Retsopgøret juni 2017 til august 2019

141

retfærdighed efter 6 1/2 år? Værgen oplyste, at Karina ikke længere har behov for en værge, nu hun bor hjemme hos forældrene. Hvorfor kom han ikke med den udmelding tidligere? Konklusion: Værgen var altså unødvendig og ulovligt indført af Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser på falske forudsætninger. Værgen skulle nemlig hindre, at forældrene kom ind i sagen og forstyrrede Forskningsklinik for Funktionelle Lidelsers forsøg med Karina. De udtalelser Nils Balle Christensen kom med gennem hele sagens forløb fx d. 14/3 2013 var opdigtede og usande. Derfor måtte Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser også opgive at behandle Karina i foråret 2016. Deres løgne og manipulationer havde indhentet dem, men det fik desværre ingen konsekvenser for dem.

JEG MENER I ØVRIGT STÆVNINGEN STÅR FOR SIG SELV. Kammeradvokatens svarskrift: 16 august 2017 7519040 Flemming Orth

Svarskrift Til Retten i Kolding I sagsnr. BS 98-1160/2017: Stig Gerdes Vejrmosegårds Alle 65 7000 Fredericia (advokat Anders Quistgaard) mod Styrelsen for Patientsikkerhed Islands Brygge 67 2300 København S (Kammeradvokaten v/advokat Flemming Orth) møder jeg for sagsøgte og nedlægger følgende Påstand: Frifindelse. Styrelsen for Patientsikkerhed (herefter styrelsen) tager forbehold for efter indhentelse af en udtalelse fra Retslægerådet, jf. nedenfor, at nedlægge selvstændig påstand om, at Stig Gerdes varigt fratages sin autorisation som læge, jf. autorisationslovens § 11. Supplerende sagsfremstilling: Styrelsen kan henholde sig til sagsfremstillingen i afgørelse af 13. januar 2017 (bilag 24), der ikke ses bestridt i stævningen og derfor kan lægges til grund.

142

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

Retsgrundlag: Hjemlen til at fratage en læges autorisation fremgår af autorisationslovens § 7, stk. 1, der har følgende ordlyd: En autoriseret sundhedsperson kan fratages autorisation efter § 11, hvis den pågældende må antages at være til fare for patientsikkerheden på grund af 1) en fysisk tilstand, der gør den pågældende uegnet til udøvelse af erhvervet, 2) sygdom eller misbrug af rusmidler el.lign., der midlertidigt eller varigt gør den pågældende uegnet til udøvelsen af erhvervet, eller 3) grov forsømmelighed ved udøvelse af erhvervet. Styrelsen kan træffe afgørelse om midlertidig fratagelse af en læges autorisation i medfør af lovens § 9, stk. 1: Styrelsen for Patientsikkerhed kan midlertidigt fratage en autoriseret sundhedsperson dennes autorisation, hvor der er begrundet mistanke om, at sundhedspersonen er til fare for patientsikkerheden på grund af grov forsømmelighed ved udøvelse af erhvervet, jf. § 7, nr. 3, eller fordi vedkommende er uegnet til udøvelsen af erhvervet på grund af forhold nævnt i § 7, nr. 1 og 2. Anbringender: Til støtte for påstanden om frifindelse gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte styrelsens afgørelse af 13. januar 2017 (bilag 24). Afgørelsen er ikke behæftet med formelle mangler, og der er ikke med stævningen fremkommet noget, som kan føre til en ændret vurdering af behovet for at fratage Stig Gerdes’ autorisation som læge. Det gøres gældende, at Stig Gerdes på de i afgørelsen beskrevne måder har udvist grov forsømmelighed i sin behandling af Karina Hansen, og at betingelsen for fratagelse af autorisation i medfør af autorisationslovens § 7, nr. 3, derfor er opfyldt. Bedømmelsen af Stig Gerdes’ forsømmelighed er en helhedsvurdering, hvori indgår såvel selve behandlingen af Karina Hansen som den manglende indhentning af informeret samtykke fra hendes værge. Vedrørende behandlingen gøres det gældende, at Stig Gerdes handlede i strid med Sundhedsstyrelsens vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser ved at overtage den medikamentelle behandling af Karina Hansen uden at dette skete efter konkret aftale og i samarbejde med den behandlende speciallæge i psykiatri. Stig Gerdes har endvidere udvist grov forsømmelighed i selve behandlingen af Karina Hansen ved at iværksætte reduktion af den medicinske behandling af den svært syge patient uden at have tilset hende, ligesom han påbegyndte nedtrapning af medicin uden at konferere med det psykiatriske behandlingssted, selv om Karina Hansen fire måneder tidligere havde været tvangsindlagt i svært psykotisk tilstand, og selv om hun havde haft klar effekt af den medicinske behandling.

Kapitel 9 - Retsopgøret juni 2017 til august 2019

143

Det udgjorde tillige grov forsømmelighed, at Stig Gerdes fortsatte nedtrapningen uden at have haft direkte kontakt med Karina Hansen og dermed uden at have observeret effekt af den første reduktion. I tiden fra den 29. oktober 2016 til den 16. november 2016 nedtrappede Stig Gerdes således behandlingen med Olanzapin udelukkende på baggrund af oplysninger fra forældrene og uden kontakt med Karina Hansen og hendes værge. Det gøres gældende, at Stig Gerdes’ handlinger under behandlingen af Karina Hansen samlet set har været til fare for patientsikkerheden. Yderligere anbringender om behandlingen forbeholdes, indtil der er indhentet en udtalelse fra Retslægerådet, jf. nedenfor. Vedrørende manglende indhentning af informeret samtykke gøres det gældende, at eftersom Karina Hansen ved dom var sat under værgemål med hensyn til både økonomiske og personlige forhold, jf. værgemålslovens § 5, skulle samtykke indhentes hos værgen, jf. sundhedslovens § 18. Det er således uden relevans, hvorvidt Karina Hansen som anført i stævningen ”på trods af værgemål ikke har fået frataget sin retlige handleevne”, idet informeret samtykke til behandling ikke er et spørgsmål om at handle økonomisk, men i det hele er omfattet at værgemålet vedrørende personlige forhold. Det udgjorde således grov forsømmelighed, at Stig Gerdes ikke indhentede værgens informerede samtykke til den iværksatte behandling. Særligt over for Stig Gerdes’ subsidiære påstand gøres det gældende, at denne er overflødig. Hjemvisning af sagen om midlertidig fratagelse af autorisation forudsætter, at styrelsens afgørelse af 13. januar 2017 (bilag 24) ophæves, hvilket er Stig Gerdes’ principale påstand, og hvis han ikke får medhold i denne, kan han således heller ikke gives medhold i den subsidiære påstand. Forslag til sagens behandling: Sagen kan behandles i byretten af én dommer. Som anført påtænker styrelsen at nedlægge påstand om, at Stig Gerdes varigt fratages sin autorisation som læge. Det følger af autorisationslovens § 11, at før retssag om varig fratagelse anlægges (og dermed før selvstændig påstand herom nedlægges i denne sag), skal styrelsen indhente en udtalelse fra Retslægerådet og give lægen anledning til at udtale sig om denne, eventuelt på et møde med deltagelse af Retslægerådet. Medens styrelsen således i medfør af autorisationsloven forudsættes ensidigt at indhente en udtalelse fra Retslægerådet, må det i nærværende sag, hvor udtalelsen også vil have betydning for Stig Gerdes’ påstand vedrørende afgørelsen om midlertidig fratagelse af autorisation, være mest hensigtsmæssigt, at forelæggelse sker som vanligt i retssager, dvs. med rettens bemyndigelse og efter forhandling mellem parterne om spørgetemaets formulering.

144

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

Stig Gerdes opfordres (A) til at oplyse, om han er enig i denne fremgangsmåde. I bekræftende fald vil styrelsen snarest fremkomme med udkast til spørgetema. Processuelle meddelelser til sagsøgte kan stiles til Kammeradvokaten v/advokat Flemming Orth, Vester Farimagsgade 23, 1606 København V (j.nr. 7519040). Momsregistrering Sagsøgte er ikke momsregistreret. København, den 16. august 2017 Kammeradvokaten Sagspartner v/Flemming Orth – Advokat (H) Mine betragtninger over Kammeradvokatens svar: Kammeradvokaten fremturer med ”grov forsømmelighed”, ingen beviser bag hans fremtureren, kun fornemmelser. Karina har, på det tidspunkt han skriver, 10 mdr. efter jeg tog over, fået det betydelig bedre. Det kunne ingen vide ville ske, men nu skete det, som jeg vurderede ville ske, da jeg tog over. Mine vurderinger var rigtige i modsætning til Kammeradvokatens rådgivere (Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser og Styrelsen for Patientsikkerhed), der havde haft 3 år og 8 mdr. til at vurdere Karinas sygdom, men var ude af stand til at hjælpe. Angående værgen var han unødvendig og ulovligt indført af Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser, og jeg havde ingen tillid til ham derfor så jeg ingen grund til at kontakte ham. NB!! Ifølge værgeloven behøver en læge ikke at spørge værgen om lov til at sætte en medicindosis en smule ned. Hvis jeg alligevel havde kontaktet ham, og han havde sagt, det var OK at trappe Karina ned i medicin, var den del af sagen i orden, men hvis han havde sagt, det ikke var OK at nedtrappe Karina, havde jeg været nødt til at gøre det alligevel, fordi mit lægeløfte byder mig at redde liv. Lad mig endnu engang fastslå, at praktiserende læger ofte er nødsagede til at handle over telefonen og er derfor dygtige til det. Det har vist sit værd under Corona-krisen. Alligevel mener Kammeradvokaten, det er grov forsømmelighed, at jeg nedtrapper Karina uden at have tilset hende. Jeg havde tilset Karina hurtigere, hvis hun boede i Fredericia. Et besøg hos Karina i Holstebro var tidskrævende 4-6 timer, og jeg besluttede, at det var forsvarligt, at udsætte besøget til førstkommende lørdag. Nedtrapningen blev iværksat, fordi hun af psykiaterne var blevet medicinforgiftet, og nedtrapning var nødvendig og ganske ufarlig. Den foregik langsomt og under kontrollerede forhold. Det bliver først farligt, når psykiatere tager over. Med min nuværende viden om de involverede psykiatere er jeg sikker på, at jeg reddede liv ved at fjerne Karina fra Tagdækkervej og forsigtigt at nedtrappe medicinen. Retslægerådet mente, det var farligt at nedtrappe, det viser deres niveau. Manglende faglig viden er desværre et gennemgående træk i Karinas sag. Kammeradvokaten klandrede mig for, at jeg ikke kontaktede psykiatrisk afdeling Risskov. Hvad skulle det hjælpe. Psykiaterne havde haft 3 år og 8 mdr. til at hjælpe, men kunne ikke. Deres eneste behandling var overmedicinering og opbevaring. De opgav derfor den videre behandling og burde takke mig for at tage over i en sag, de ikke magtede.

Kapitel 9 - Retsopgøret juni 2017 til august 2019

145

Der følger flere skrivelser mellem Kammeradvokaten og Anders Quistgaard, indtil man enes om spørgetemaet til Retslægerådet d. 7/12 2017. Min vurdering af Retslægerådets sammensætning. Retslægerådet fik spørgetema d. 7/12 2017, men svarede først d. 10/9 2018! Trods den lange svartid var svaret på kun en side og yderst mangelfuldt. Rådets forsvar var, at de altid kommer med korte svar. Og sandsynligvis også mangelfulde. Der er trods alt grænser for, hvor kort et svar kan være, hvis det skal være forståeligt og dækkende.

Retslægerådet bestod af tre medlemmer: 1 Niels Damsbo praktiserende læge i Vissenbjerg, tilhænger af Forskningsklinikken for Funktionelle lidelser. 2 Niels Sieburg psykiater på Sjælland ingen speciel præference for Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser. 3 Poul Videbech, psykiater stærk tilhænger af Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser og personlig ven med Per Fink.

To af rådets medlemmer sympatiserer med Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser. Det gør dem inhabile i denne sag, fordi jeg er modstander af Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser. Ingen af de tre rådsmedlemmer var ME-specialister. Der burde for at være ligevægt i rådet også have været tre ME- specialister. Et centralt spørgsmål i sagen var nemlig uenigheden om Karinas diagnose. Led hun af en funktionel lidelse, som hævdet af Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser eller af ME som hævdet af kompetente ME-specialister? Denne skævvridning af rådet var ikke til min fordel, og det kom frem i rådets afgørelser. Det er Retslægerådets formand, der har ansvaret for, at rådet er rigtigt sammensat. Ville han sætte hjertespecialister til at vurdere en sag om nyrelidelser? Der er fire gradueringer i Styrelsen for Patientsikkerhed og Retslægerådet. De har meget forskellig ordlyd, men jeg fik den værste fra begge ”grov forsømmelighed” hos Styrelsen for Patientsikkerhed, der svarer til ”egentlig fejl” hos Retslægerådet, som var ensbetydende med, at de turde tage min autorisation. Det er værd at huske, at begge gradueringer hviler på antagelser og fornemmelser, der er intet ”hårdt” pointsystem, der garanterer, at samme forseelser får samme straf.

146

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

Spørgetema med Retslægeråd-svar:

10. september 2018 RETSLÆGERÅDET (J.nr. SOE/E9-00262-2018 / AB Toidhoden 2, 2. sal 8800 Viborg Telefon: 33 92 3331 Vedr. j. nr. BS-524312017 -KOL- Stig Gerdes mod Styrelsen for Patientsikkerhed Med sagens tilbagesendelse skal Retslægerådet besvare de stillede spørgsmål således: Spørgsmål A: Finder Retslægerådet, at det var i overensstemmelse med gældende lægefaglige retningslinjer og god lægelig praksis, at Stig Gerdes overtog den medikamentelle behandling af Karina Hansen og herunder påbegyndte nedtrapning af medicinen, uden at dette skete efter konkret aftale og i samarbejde med den behandlende speciallæge i psykiatri? I benægtende fald bedes Retslægerådet oplyse grovheden af en eventuel fravigelse af gældende lægefaglige retningslinjer og god lægelig praksis, herunder om der er tale om en egentlig lægefaglig fejl. Retslægerådet bedes endvidere oplyse i hvilket omfang følgende forhold har haft betydning for Retslægerådets besvarelse: • At psykiatrien i Risskov allerede planlagde nedtrapning af Karina Hansens medicinering forinden Stig Gerdes påbegyndte denne jf bilag 3, •

At koncentration i plasma hos Karina Hansen var over det anbefalede referenceinterval, jf bilag 25-26.

•

At Karina Hansen så sent som den 10. august 2016 blev behandlet med nøjagtig samme dosis medicin, som efter at Stig Gerdes overtog behandlingen af Karina Hansen jf bilag 4, og Mogens Undéns epikrise af den 30. maj 2017 (bilag 28)

Nej, Retslægerådet finder ikke, at det var i overensstemmelse med gældende lægefaglige retningslinjer og god lægelig praksis, at sagsøger overtog den medikamentelle behandling af Karina Hansen og herunder påbegyndte nedtrapning af hendes medicin, uden at dette skete efter konkret aftale og i samarbejde med den behandlende speciallæge i psykiatri på Aarhus universitetshospital. Retslægerådet finder, at grovheden af denne afvigelse fra gældende Lægefaglige retningslinjer og god lægelig praksis, udgør en egentlig lægefaglig fejl. Dette i betragtning af sygehistoriens kompleksitet og de store vanskeligheder ved at bedømme Karine Hansens tilstand uden nært forhåndskendskab til hende og hendes tidligere sygehistorie.

Kapitel 9 - Retsopgøret juni 2017 til august 2019

147

De i spørgsmål A nævnte forhold spiller ingen særskilt betydning for Retslægerådet. Retslægerådet finder således principielt ikke noget forkert i at nedtrapning af patientens medicin forøges, hvis dette gøres ifølge en langsigtet plan og under nøje observation med personlige samtaler. Her vil et samarbejde med Aarhus universitetshospital have klarlagt, hvilke forhold patienten specielt skulle observeres for under en nedtrapning (såkaldte advarselssignaler). Spørgsmål B: Finder Retslægerådet, at det var i overensstemmelse med gældende lægefaglige retningslinjer og god lægelig praksis, at Stig Gerdes iværksatte reduktion af den medicinske behandling af Karina Hansen uden at have tilset hende? I benægtende fald bedes Retslægerådet oplyse grovheden af en eventuel fravigelse af gældende lægefaglige retningslinjer og god lægelig praksis, herunder om der er tale om egentlig lægefaglig fejl. Retslægerådet bedes endvidere oplyse i hvilket omfang følgende forhold har haft betydning for Retslægerådets besvarelse: • At Nils Balle Christensen, som havde det overordnede ansvar for Karina Hansen da hun boede på Tagdækkervej, alene tilså Karina Hansen hver 14 dag som fast praksis jf bilag 18, At Stig Gerdes forinden reduktion af medicineringen den 23. oktober 2016 var i daglig telefonisk kontakt med Karinas forældre fra den 23. oktober 2016, hvor nedtrapningen blev sat i gang til den 29. oktober 2016, hvor Stig Gerdes besøgte Karina Hansen. Nej. Retslægerådet finder ikke, at det var i overensstemmelse med gældende lægefaglige retningslinjer og god lægelig praksis, at sagsøger iværksatte reduktion af den medicinske behandling af Karina Hansen uden personligt at have tilset hende. Retslægerådet finder, at det at iværksætte reduktion af den medicinske behandling af Karina Hansen uden personligt at have tilset hende, udgør en egentlig lægefaglig fejl. Patienten har således tidligere været svært sindssyg og har måttet tvangsindlægges på grund af fare for sig selv eller andre. De nævnte forhold er irrelevante for denne bedømmelse. Det første, fordi det vedrører en helt anden situation, hvor Karina Hansen ikke skulle udtrappes af antipsykotisk medicin efter en alvorlig psykose. Det andet forhold er irrelevant, fordi samtale med en patients pårørende aldrig kan erstatte den personlige lægelige undersøgelse. Spørgsmål C: Finder Retslægerådet, at det var i overensstemmelse med gældende lægefaglige retningslinjer og god lægelig praksis, at Stig Gerdes fortsatte nedtrapningen uden at have haft direkte kontakt med Karina Hansen og uden at have observeret effekt af den første reduktion?

148

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

I benægtende fald bedes Retslægerådet oplyse grovheden af en eventuel fravigelse af gældende lægefaglige retningslinjer og god lægelig praksis, herunder om der er tale om en egentlig lægefaglig fejl. Retslægerådet bedes endvidere oplyse i hvilket omfang det har haft betydning for Retslægerådets besvarelse, at Stig Gerdes havde daglig telefonisk kontakt til Karina Hansens forældre og tilså hende inden yderligere nedtrapning fandt sted jf bilag 10. Nej. Retslægerådet finder ikke, at det var i overensstemmelse med gældende lægefaglige retningslinjer og god lægelig praksis, at sagsøger fortsatte nedtrapningen uden at have direkte kontakt med Karine Hansen og uden at have observeret effekt af den første reduktion. Retslægerådet finder, at det at fortsætte nedtrapningen uden at have direkte kontakt med Karina Hansen og uden at have observeret effekt af den første reduktion, udgør en egentlig lægefaglig fejl. Retslægerådet mener ikke, at telefonisk kontakt med pårørende kan erstatte en personlig lægelig undersøgelse. Spørgsmål D: Finder Retslægerådet, at Stig Gerdes’ behandling af Karina Hansen indebar en risiko for svgdomsforlængelse eller forværring af hendes tilstand? Retslægerådet bedes oplyse i hvilket omfang det har haft betydning for Retslægerådets besvarelse, når Karinas udvikling (der er beskrevet i bilag 22 og 27), blodprøver og ekstrapolering (bilag 25 og 26) samt Mogens Undéns epikrise af den 30. maj 2017 (bilag 28) inddrages i besvarelsen. Ja. Udtrapning af en psykotisk patient af den antipsykotiske behandling uden den fornødne kontrol indebærer en risiko for sygdomsforlængelse eller forværring af hendes tilstand. Eventuelle blodprøveværdier er irrelevante for dette forhold, ligesom Mogens Undéns epikrise er det, fordi den ikke byggede på kendskab til hele sagen. Formålet med dette brev var jo netop at udbede sig oplysninger om forløbet fra de forskellige lægelige instanser. Spørgsmål E: Giver sagen i øvrigt Retslægerådet anledning til bemærkninger? Retslægerådet bemærker, at Karina Hansen var umyndiggjort og havde en beskikket værge, som burde have været inddraget i behandlingen af Karina Hansen. I sagens behandling har praktiserende læge N. Damsbo, speciallæge N. Siebuhr samt overlæge P. Videbech deltaget. Retslægerådet skal anmode om underretning om sagens endelige udfald. Sagens parter er ikke underrettet herfra. Med Venlig Hilsen EVA Aaen

Kapitel 9 - Retsopgøret juni 2017 til august 2019

149

Mine kommentarer til Retslægerådets svar:

Alle læger begår fejl. Jeg havde ”udvist grov forsømmelighed”, begået ”egentlig lægefaglig fejl”, og desavoueret mit lægeløfte, hvis jeg ikke havde interveneret i Karinas sag, hvor hun og familien stod magtesløse overfor sundhedssystemets overgreb. Er proportionalitetsprincippet fulgt i denne ulykkelige sag? Kommentar til svar på spørgsmål A: [Vedr. side 2, afsnit 1 + 2] Jeg er enig i, at Karinas sygehistorie er kompleks og vanskelig. Dette illustreres, bl.a., ved, at overlæge Nils Balle Christensen havde opgivet at behandle hende i foråret 2016 samt henvist til Psykiatrisk afdeling Risskov. Min modstand mod Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser samt mistillid til psykiatrisk afdeling i Risskov bevirkede, at jeg ikke ville samarbejde med psykiaterne. Praktiserende læger inklusiv mig selv, ændrer ofte på medicin påbegyndt på specialafdelinger af forskellige grunde, f.eks. bivirkninger hos patienterne, patienterne ønsker ikke medicinen, besvær med at kontakte specialafdelinger i akutte situationer o. a. Retslægerådet hævder, at mit manglende samarbejde med psykiaterne ”udgør en egentlig lægefaglig fejl.” - Er det ikke en læges pligt at afgifte en medicinforgiftet patient? Jeg havde et nært forhåndskendskab til Karina og hendes tidligere sygehistorie, men mødte hende først d. 29.10. 2016. [Vedr. side 2, afsnit 3] Jeg havde lagt en langsigtet plan og en nøje observation af Karina både via telefonsamtaler med forældrene - det skal understreges, at Karina ikke taler - såvel som ved besøg den 29/10 og 19/11 16. Jeg har mange gange tidligere ved andre patienter benyttet samme fremgangsmåde, også med godt resultat. Det er, som også tidligere nævnt, en nødvendig måde praktiserende læger må bruge, oftest på grund af tidspres. Dette bude Styrelsen for Patientsikkerhed vide. Der kan være stor forskel på teori og praksis. Kommentar til svar på spørgsmål B: [Vedr. side 3, afsnit 2 + 3] Retslægerådet finder, at iværksættelse af reduktionen af den medicinske behandling af Karina, uden personligt at have tilset hende, ”udgør en egentlig lægefaglig fejl”. Det har været en gængs politik i min lange lægekarriere at iværksætte reduktion af medicinsk behandling, uden nødvendigvis at tilse patienten akut, og så følge op med et besøg en

150

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

til to uger senere. Denne fremgangsmåde er også anvendt i Karinas tilfælde. Denne fremgangsmåde bruger stort set alle praktiserende læger. Karina er forsøgt tvangsindlagt den 03.05-2012, men hun opfyldte ikke kriterierne herfor. Karinas første tvangsindlæggelse, på Hammel Neurocenter den 12.02-2013, blev iværksat på foranledning af Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser og Sundhedsstyrelsen. Den 27.08-2014 overflyttedes Karina til et bosted på Tagdækkervej i Hammel. Karinas anden tvangsindlæggelse, den 20.06-2016, på Risskov Psykiatrisk afdeling, var begrundet i en psykose udløst af PTSD (posttraumatisk stress syndrom) plus en uopdaget urinvejsinfektion, grundet dårlig pleje på plejehjemmet. For at forstå denne ulykkelige sag er det vigtigt at gøre sig klart, at Karinas første tvangsindlæggelse den 12.02-2013 medførte en isolation fra familie og venner i tre et halvt år samt tvangsbehandling og tvangsmedicinering, hvilket har udløst PTSD (jeg vil anmode om tvangsindlæggelsespapirerne). Ikke underligt, at Karina udviklede PTSD under sådanne umenneskelige omstændigheder. [Vedr. side 3, afsnit 4] Det kan ikke være irrelevant for sagens bedømmelse, at overlæge Nils Balle Christensen har handlet groft uforsvarligt i denne sag, og, fordi han ikke kunne hjælpe Karina, havde planlagt en flytning til plejehjemmet Enghave i Horsens pr. 1.11-2016. Var Karina endt der, var hun enten død, eller svært medicinforgiftet. Nils Balle Christensen burde, ifølge psykiatrisk afdeling i Risskov, have nedtrappet Karina efter tvangsindlæggelsen den 20. til 30.06 – 2016. Jeg er enig i, at en samtale med patientens pårørende aldrig kan erstatte den personlige lægelige undersøgelse, og det skete heller ikke i dette tilfælde. Karina blev undersøgt den 29.10 samt den 19.11- 2016. Det var magtpåliggende for mig, at få Karina ud af psykiaternes klamme kløer, for derefter at behandle hende. Det var i den forbindelse vigtigt at undersøge, hvorvidt forældrene kunne passe hende i hjemmet, hvilket heldigvis viste sig muligt under Karinas ophold i hjemmet fra den 17. til den 23.10-2016. Det er ligeledes vigtigt at pointere, at hendes tilstand gradvist er bedret siden. Hvilket jeg også havde forventet. Kommentar til svar på spørgsmål C: [Vedr. side 4, afsnit 1 +2 +3] Jeg havde dagligt telefonisk kontakt med forældrene, siden september 2016, og tilså Karina den 29.10 og den 19.11-2016. Her konstaterede jeg, at alt var lægeligt forsvarligt, at nedtrapningsplanen blev fulgt, at observationerne blev foretaget, samt at Karina langsomt bedredes.

Kapitel 9 - Retsopgøret juni 2017 til august 2019

151

Jeg har derfor ikke begået ”en egentlig lægefaglig fejl”. Den telefoniske kontakt med forældrene har ikke erstattet en personlig lægelig undersøgelse som blev foretaget den 29/10 og 19/11 2016. Det understreges endnu engang, at Karina ikke taler. Kommentar til svar på spørgsmål D: [Vedr. side 4, afsnit 6] Karina var ikke psykotisk, da jeg tog over. Sagens udvikling har endvidere vist, at min behandling har været lega artis og bedret Karinas tilstand. Psykiatrisk overlæge Mogens Undéns lægeerklæringer viser, at han havde fuldt kendskab til hele sagen. Hvorfor er psykiatrisk overlæge Charlotte Emborgs lægeerklæring af 30.07-2018 ikke medtaget i vurderingen? Den blev eftersendt til RLR den 17.08-2018 sammen med Mogens Undéns lægeerklæringer fra 24.05-2017 og 04.05 – 2018. Kommentar til svar på spørgsmål E: [Vedr. side 4, afsnit 8] Jeg kan oplyse, at jeg ikke henvendte mig til værgen, da jeg overtog behandlingen af Karina på grund af mistillid til ham. Stig Gerdes Referat af mødet hos Kammeradvokaten. Møde den 31. oktober 2018 – hos Kammeradvokaten Sagsnr. 7519040 I mødet deltog: - Stig Gerdes - Janus Bang - Advokat Anders Quistgaard - Professor Bent Ottesen (Retslægerådet) - Overlæge Poul Videbech (Retslægerådet) - Sekretariatschef Eva Aaen (Retslægerådet) - Chefkonsulent Jeanett Christensen (STPS) - Enhedschef og overlæge Charlotte Hjort (STPS) - Sektionsleder Susanne Bjaaland Hertz (STPS) - Advokat Flemming Orth Advokat Ann-Kristin Rasmussen Resume: Flemming Orth åbnede mødet og redegjorde for baggrunden for mødet. Flemming Orth oplyste blandt andet, at mødet afholdes i henhold til autorisationslovens § 11, stk. 2, og må betragtes som en udvidet partshøring. Alle deltagere præsenterede sig selv og deres rolle i sagen. Flemming Orth gav ordet til Stig Gerdes v/advokat Anders Quistgaard. Anders Quistgaard oplyste indledningsvist, at Stig Gerdes ville bruge mødet til at komme med sin version af forløbet, herunder redegøre for de overvejelser, han havde gjort sig undervejs, og hvorfor han agerede som han gjorde i patient Karina Hansens (KH) tilfælde. Stig Gerdes havde hertil medbragt et talepapir, som blev uddelt til alle mødets deltagere. Stig Gerdes læste op fra talepapiret. Talepapiret vedlægges mødereferatet.

152

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

Høring 31.10-2018: Stig Gerdes mod Styrelsen for Patientsikkerhed (Talepapir) Den 13.01-2017 fik jeg midlertidigt frataget min autorisation for to år, fordi jeg havde udvist grov forsømmelighed ved nedtrapning af Karina Hansens (KH) medicin. Da der var manglende ankemulighed, rejste jeg retssag mod Styrelsen for Patientsikkerhed den 22.06-2017. Denne ulykkelige sag, som desværre ikke er enestående, drejer sig om Karina Hansen, som jeg hjalp, hvilket bevirkede, at jeg mistede min autorisation midlertidig d.13.1/17. For at forstå Karinas sygehistorie er det vigtigt at gå tilbage til 2004, hvor hun var på efterskole og havde mange hals og bihulebetændelser som følge af mononukleose. De følgende år havde Karina et dårligt helbred. I 2008 mente Gigt Hospital Gråsten at Karina Hansen kunne have Myalgisk encephalomyelitis (ME), hvilket i 2009 blev støttet af Overlæge Valerius, Hvidovre Hospital. I 2009 fik hun en influenza vaccine, og blev, under fuld bedøvelse opereret for galdesten. Dette forværrede hendes tilstand betydeligt. Og i maj 2010 blev Karina indlagt i 3 døgn på Holstebro neurologisk afd., fordi hun, igennem længere tid, havde ligget i sengen døgnet rundt. Ingen diagnose. I 2010 stillede speciallæge i Intern Medicin og Infektionssygdomme Henrik Isager diagnosen ME. Samme diagnose blev stillet i 2011 af den norske læge Mette Jonsgaard og i 2012 af praktiserende læge Katrine Flindt samt psykiatrisk overlæge Nils Balle Christensen. Samme år var Karinas tilstand meget dårlig, og derfor forsøgte psykiaterne på Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser at tvangsindlægge hende, men dette blev afværget, fordi hendes praktiserende læge ikke vurderede, at Karina kunne tvangsindlægges. Hun var vågen, klar og uden tegn på hallucinationer. Nils Balle Christensen nærmede sig familien, under dække af at han var enig med Henrik Isager, og at Karina ikke var psykisk syg, samt at han kunne hjælpe familien, som dengang desværre troede på ham. Den 12. 02.2013 blev Karina tvangsindlagt på Hammel Neurocenter med 8 politifolk og 2 repræsentanter fra Holstebro Kommune. Begrundelsen var, at moderen led af Münchhausen by proxy, en fejldiagnose. Karina er nr. 3 af 5 børn, og der har intet været i familien, der antyder denne diagnose. Karina fik stillet diagnosen PAWS (pervasive arousal withdrawal syndrome / kronisk tilbagetrækningssyndrom) af Per Fink og Nils Balle Christensen. Også en fejldiagnose. PAWS er en psykiatrisk lidelse, der rammer krigstraumatiserede børn. Karina var fysisk syg og 25 år på indlæggelsestidspunktet. Karina blev derefter i 3 år og 8 mdr. tvangstilbageholdt, tvangsbehandlet og tvangsmedicineret samt udelukket fra kontakt med familie og venner.

Kapitel 9 - Retsopgøret juni 2017 til august 2019

153

Nils Balle Christensen hævder i Karinas journal, at hun var misserie-præget, dehydreret og havde blodmangel, og at forældrene ikke ønskede at samarbejde. Det passer ikke. Havde Karina været så dårlig som Nils Balle Christensen journalførte, skulle hun have været indlagt på somatisk afdeling inden yderligere behandling. Ved at give moderen diagnosen Münchhausen by proxy sår psykiaterne mistillid til Karinas familie. De har ovenikøbet også trukket incestkortet for at nedgøre familien mest muligt. Münchhausen by proxy og PAWS bruges over hele jorden af forskningscentre for funktionelle lidelser. Forældrene mister troværdighed, og patienten plastificeres. I processkrivelsen d. 23/11 16 skriver Task Force, på overlæge Ida Hagemans foranledning, at ”Den sagkyndige finder det bekymrende, at Stig Gerdes måske gør sig observationer, som er referat af tilstanden fra forældrenes side. Såfremt det er tilfældet, anses det for skærpende, da patienten er vurderet til at lide af Münchhausen by proxy” (det er moderens diagnose – Karina kan lide under, men ikke af). 27/8 2014 flyttes Karina til Tagdækkervej, Hammel, et bosted for hjerneskadede, hvor hun fortsat var isoleret fra familien. 15.4.2016 opgiver Nils Balle Christensen at behandle Karina og henviser til Risskov psykiatriske afdeling samt bostedet Enghave, Horsens. Den 20.06-2016 indlægges Karina på Risskov med ”røde papirer”: ”27årig kvinde med kendt PTSD-lignende tilstand, indlægges på rød tvang grundet akut psykotisk tilstand.” Karina havde også en urinvejsinfektion. Hun var så dårlig, at hun blev bæltefikseret og tvangsmedicineret med anti-psykotisk og beroligende medicin. Tagdækkervej kunne ikke klare pasningsopgaven, fordi Karina havde tilbagevendende udadreagerende opførsel, og det blev arrangeret, at hun, pr. 1.11-2016, skulle flyttes til Bostedet Enghave, Horsens, et bosted for narkomaner og alkoholikere. Inden overflytningen har forældrene fået kontakt med Karina og anmodet om at få hende hjem på en uges ferie d. 17.10-2016. Da Karina ikke ønskede at vende tilbage til Tagdækkervej, flyttede hun hjem til forældrene. Omkring det tidspunkt overtager jeg behandlingen og begynder langsomt udtrapningen af Mirtazapin og Olanzapin, samt får taget blodprøve, der viser, at Karina Hansen har lavt stofskifte. Mine diagnoser: Medicinforgiftet (olanzapin og mirtazapin) ME Belastningssyndrom – flashback, - mareridt og andre symptomer. Nedsat stofskifte. Afkalkning, grundet fysisk inaktivitet.

154

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

Karina har aldrig haft en psykiatrisk lidelse. Dette understøttes af psykiaterne Charlotte Emborg og Mogens Undén. Derfor er behandlingen, Karina har fået via Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser en fejl, og Styrelsen for Patientsikkerheds’ vurdering af hele sagen hviler på et fejlagtigt grundlag, og dermed dømmes jeg også på et fejlagtigt grundlag. Karina er dermed uretmæssigt blevet tvangsindlagt, tvangstilbageholdt, tvangsmedicineret, og tvangsbehandlet fra d. 12.-02-2013 til d. 17.-10-2016. Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser har altså udsat Karina for grov tilsidesættelse af grundlæggende rettigheder og ligeledes udvist grov forsømmelighed i behandlingen. Dette har bevirket, at Karina har udviklet et belastningssyndrom, der har medført psykoselignende anfald samt bl.a. tab af taleevne (undtagen ved flashbacks). Det er forståeligt, at en person, der gennem 3år og 8 mdr. oplever en sådan behandling og med så mange overgreb, bliver udadreagerende med psykoselignende episoder (Hammel 12.022013 til 26.08-2014, Tagdækkervej 27.08-2014 til 17.10-2016). Jeg greb ind i Karinas sag, fordi hun var fejldiagnosticeret og blev fejlbehandlet. Efter Karinas hjemkomst til forældrene 17.10-2016 er hendes tilstand gradvist forbedret, og hun har ikke været voldelig, som hun var på Tagdækkervej, hvor hun var aggressiv og udadreagerende, så de ikke magtede pasningsopgaven. Ved hjemkomsten var hun genert, tilbagetrukken, hendes hud var pastøs, hendes mimik og bevægelser var stivnede. Hun havde smerter forskellige steder i kroppen, dårlig søvn med mareridt. Hun havde nedsat kort- og langtidshukommelse samt anvendte gangstativ pga. svimmelhed. Den mindste lyd fik hende til at fare sammen. Der var intet psykotisk eller paranoid over Karina, og hun svarede adækvat på stillede spørgsmål. Den 22.12-2016 fik jeg en mail fra Styrelsen for Patientsikkerhed, hvori de overvejer autorisationsfratagelse, og ydermere udsteder svarfrist til 5.01-2017, til trods for, at Styrelsen for Patientsikkerhed havde ferielukket. I en så alvorlig sag er det uhørt og perfidt at henvende sig på den facon. Gennem Overlæge Hans Henrik Hansen vidste Styrelsen for Patientsikkerhed, at jeg var på juleferie i New Zealand fra 18.12-2016- 22.01-2017. At rette henvendelse lige før juleferien og til og med udbede sig svar i styrelsens juleferie er under alle omstændigheder uanstændigt og gør det umuligt at indfri svarfristen. Desuden var Styrelsens afgørelse allerede truffet d. 23/11 16. Min autorisation blev midlertidig taget d. 13.01-2017 for to år. Dette svarer, efter min mening, til en varetægtsfængsling i 2 år. Hvorfor blev jeg ikke indkaldt til et personligt møde i november eller december 2016, så jeg kunne forklare mig? Jeg besøgte Karina to gange den 29.10 og 17.11 2016, og hun var i bedring allerede to uger efter hjemkomsten. Det kaldes en grov fejl, at jeg ikke besøgte hende tidligere og hyppigere. Men min praksis var lukket 2 uger i begyndelsen af november pga. vandskade. Besøget d 17/11 mener jeg ikke Styrelsen for Patientsikkerhed har medtaget, idet d. 16/11-16 var

Kapitel 9 - Retsopgøret juni 2017 til august 2019

155

skæringsdatoen for deres vurdering af min sag. Ligeledes er læger ofte nødsaget til at iværksætte behandling over telefon for derefter at følge op med besøg inden for et par uger. Det er tankevækkende, at Task Force og sagkyndige kan vurdere en patient uden at have set denne, det, der kostede mig min autorisation. Hvor var systemets tillid til mig? Jeg overtog frivilligt en patient, systemet ikke kunne klare og bedrede hendes tilstand! Styrelsen for Patientsikkerhed anmeldte mig foråret 2017 til politiet for at have skrevet en statusattest. Tilfældet var, at min vikar havde benyttet praksis’ papir, hvor papirhovedet fortsat stod i mit navn, hvilket blev rettet senere. Man kunne have kontaktet mig for at udrede sagens rette sammenhæng, men valgte i stedet at gå direkte til politiet. Ren chikane fra Styrelsen for Patientsikkerheds side. Anmeldelsen blev da også afvist. Jeg skrev gentagne gange til Styrelsen for Patientsikkerhed med specifikke spørgsmål. Intetsigende svar kom retur som sædvanligt. Mine spørgsmål svæver fortsat i luften. Jeg skrev til Ombudsmanden, der dog afviste sagen med henvisning til faglighedsspørgsmål. Jeg skrev et beroligende brev til Psykiatrisk afdeling, Risskov. Inddragelsen af min autorisation bevirkede, at over 2000 patienter, inkl. Karina, akut stod uden læge, hvilket skabte kaos og skadede patientsikkerheden. Det havde nær kostet to patienter livet. Flere skrev til Stats-og Sundhedsministeren uden at få relevante svar eller hjælp. På en Facebook side krævede 2500 mennesker, at de ville have deres læge tilbage. Hvordan kan det forekomme i et demokratisk land, at en læge mister sin autorisation for at overholde sit lægeløfte, hjælpe en dødssyg patient, og at flere tusinde borgers behov for lægehjælp tilsidesættes, blot fordi nogle bureaukrater skal statuere et eksempel? Til retslægerådet vil jeg nævne, at jeres svartid er uanstændig langsommelig, og at jeres udtalelse er kritisabel og overfladisk. Først overskrides tidsfristen på 6 måneder med yderligere 2 måneder. Dermed er der brugt 8 måneder på at skrive én side i en meget kompliceret sag med et processkrift på 125 sider. Konklusionen er besynderlig taget i betragtning, at Karinas tilstand er bedret siden hun kom hjem til forældrene. Er det en ”egentlig lægelig fejl”, at hun har fået det bedre? Endvidere har I, under sagsforløbet, fået tilsendt to udtalelser fra to psykiatriske overlæger, Mogens Undén og Charlotte Emborg, der begge præciserer, at Karina aldrig har lidt af en psykiatrisk lidelse. I udtrykker det som ”en egentlig lægefaglig fejl”, at jeg afgifter en medicinforgiftet patient: Karina havde en koncentration af olanzapin på 50% mere end maksimalt anbefalet, da jeg overtog behandlingen, hvilket I affejer med en bemærkning om, at måling af blodkoncentration ikke er lega artis, selvom Sundhedsstyrelsen anbefaler dette. Klinisk var Karina medicinforgiftet.

156

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

Hvis ikke jeg havde interveneret, er jeg sikker på, at Karina havde lidt samme skæbne som 26 årige Sofie Aabling, der døde i maj 2018 af Fluoxetin forgiftning. Sofie er desværre kun én af mange forgiftningsdødsfald i psykiatrien. D. 14/10 18 viste DR1 i ”21 søndag” et indslag om overmedicinering på bosteder. Det var tankevækkende, at de sundhedsfaglige personer der medicinforgiftede beboerne kun fik påtaler, medens jeg mistede min autorisation for at afgifte en patient. Den 10.-10-2018 ophæver Holstebro Ret Karinas værgemål. Hun er nu igen en fri kvinde. Det danske sundhedsvæsen og dets styring er i knæ! Stig Gerdes Talepapiret slutter. Flemming Orth spurgte herefter, om Stig Gerdes’s kritik af Retslægerådets udtalelse i sagen gav Retslægerådet anledning til bemærkninger. Poul Videbech tog herefter ordet og redegjorde nærmere for Retslægerådets udtalelse i sagen. Om sagsbehandlingstiden oplyste Poul Videbech, at den blandt andet skyldtes, at det tager en del tid at sætte sig ind i sagerne, hvilket også var tilfældet i denne sag. Poul Videbech oplyste videre, at rådet har tradition for at svare kortfattet, og den tradition har rådet fulgt i denne sag. Poul Videbech tilkendegav i den sammenhæng, at Retslægerådet står ved sin udtalelse i sagen. For så vidt angår Stig Gerdes’s bemærkning til epikrisen fra psykiater Mogens Undén bemærkede Poul Videbech, at Retslægerådet fandt den irrelevant for sagens bedømmelse. Poul Videbech bemærkede videre, at Stig Gerdes’s kritik af Retslægerådet ramte ved siden af, idet Stig Gerdes ikke forholdt sig til rådets kritik af Stig Gerdes. Poul Videbech oplyste hertil, at det var en lægelig fejl, at Stig Gerdes iværksatte en reduktion af den medicinske behandling af Karina Hansen uden personligt at have tilset hende. Stig Gerdes svarede, at det i praksis ikke altid fungerer som i teorien, og at der nogle gange må tages en beslutning pr. telefon, uden at man har tilset patienten forinden. Stig Gerdes oplyste, at de oplysninger han fik om Karina Hansen indikerede, at hun var medicinforgiftet, og derfor mente Stig Gerdes, at der skulle ske en reduktion af den medicinske behandling. Stig Gerdes oplyste hertil, at den behandlede læge fra psykiatrien i Risskov ligeledes havde anbefalet nedtrapning. Poul Videbech anførte, at hvis man som læge har mistanke om medicinforgiftning, er det en skærpende omstændighed, og man bør tilse patienten straks.

Kapitel 9 - Retsopgøret juni 2017 til august 2019

157

Stig Gerdes oplyste herefter, at det er hans vurdering, at Karina Hansen havde fået den medicin, hun skulle have. Stig Gerdes tilføjede, at han mente, at Karina Hansen var alvorligt medicinforgiftet, men at der ikke var tale om nogen dødelig forgiftning. Hertil svarede Poul Videbech, at hvis ikke der er tale om en akut situation, skal patienten tilses alligevel, inden der iværksættes nedtrapning. Patienten skal i så fald tilses inden for nogle dage. Årsagen er, at der ved en reduktion af den medicinske behandling blandt andet er risiko for, at patientens psykiske lidelse blusser op igen med fare for skade. Stig Gerdes oplyste herefter, at Karina Hansen netop var blevet tilset efter kun få dage. Poul Videbech anførte, at det ikke gav anledning til yderligere bemærkninger fra Retslægerådets side. Anders Quistgaard tog herefter ordet. Anders Quistgaard anførte, at Retslægerådets udtalelse var relativt kortfattet, og at det derfor var svært at se, hvad rådet havde lagt til grund for sin besvarelse. Anders Quistgaard ville gerne vide, om resultatet af forløbet, herunder konsekvensen af nedtrapningen af den medicinske behandling, havde haft betydning for rådets besvarelse. Poul Videbech oplyste, at Retslægerådet alene svarede på det, der blev spurgt om. Spørgsmålene var entydige, og rådet kunne ikke svare på andet. Poul Videbech oplyste, at essensen i sagen er, at man altid skal undersøge en psykiatrisk patient, før man iværksætter nedtrapning af den medicinske behandling. Stig Gerdes bemærkede hertil, at Karina Hansen efter hans klare vurdering ikke var psykotisk, og at det er en helt sædvanlig procedure for praktiserende læger at påbegynde en mindre nedtrapning. I den forbindelse blev Retslægerådets svar på spørgsmål A drøftet. Poul Videbech oplyste, at svaret er udtryk for, at ingen af de i spørgsmål A nævnte forhold, herunder det forhold at psykiatrien i Risskov allerede planlagde nedtrapning af KH’s medicinering, samt det forhold, at koncentrationen i plasma hos Karina Hansen var over det anbefalede referencetal, havde særskilt betydning for rådets vurdering. I forhold til den allerede planlagte nedtrapning oplyste Poul Videbech blandt andet, at man principielt altid planlægger nedtrapning hos sådanne patienter. Det er ikke relevant for denne sag, at en psykiater tidligere har overvejet nedtrapning, idet en egentlig nedtrapning altid afhænger af en aktuel vurdering af patienten. Stig Gerdes forsøgte herefter at uddybe, at han havde vurderet KH’s tilstand ud fra adskillige telefonsamtaler med forældrene (som havde Karina Hansen boede). Stig Gerdes forklarede, at det efter hans opfattelse må være en læges lod at vurdere, om en vurdering af en patient kan ske over telefonen. Stig Gerdes mente, at vurderingen i denne konkrete sag bestemt kunne ske over telefonen. Hvis ikke, havde han ikke gjort det. Anders Quistgaard spurgte herefter til, hvad Retslægerådet mente, når det i svaret på spørgsmål A hed blandt andet, at grovheden af denne afvigelse fra gældende lægefaglige retningslinjer udgør ”en egentlig lægelige fejl”. Poul Videbech svarede, at der fandtes et notat herom. Eva Aaen (EA) fandt omtalte notat frem, hvoraf fremgår, at der er fire gradueringer i fejlvurderingen: 1. ingen fejl, 2. hændelig fejl, 3. lægeligt fejlskøn, og 4. egentlig fejl. Gradueringen er omtalt i Betænkning

158

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

om Retslægerådet, betænkning nr. 1196 af 1990, side 137-138, der vedlægges dette mødereferat. Poul Videbech bemærkede, at Retslægerådet i svaret på spørgsmål A således havde svaret på grovheden af Stig Gerdes’s fravigelse af gældende lægefaglige retningslinjer, og at fravigelsen i denne sag hørte til den groveste kategori, ”egentlig fejl”. Stig Gerdes anførte herefter på mere generelt plan, at det er hans opfattelse, at mange psykiatriske patienter får for meget medicin, og at denne medicin har mange bivirkninger. Antallet af dødsfald som følge af medicinforgiftninger ligger på omkring 10 %, formentlig mere. Stig Gerdes tilkendegav i den sammenhæng, at man skulle overveje, hvad der ville være sket med KH, hvis ikke han havde grebet ind. Stig Gerdes mente, at hun i givet fald ville have været død. Retslægerådets mødedeltagere havde herefter en kommentar til spørgsmål A i rådets erklæring om anbefalingerne i relation til koncentration i plasma. Poul Videbech oplyste, at anbefalingerne er baseret på en statistisk måling, hvilket indebærer, at der vil være patienter, som har behov for mere eller mindre. Det er dog vejledende, og man er derfor på nogenlunde sikker grund, hvis man følger anbefalingerne. Stig Gerdes og Anders Quistgaard oplyste hertil, at Karina Hansen var en ME-patient og derfor formentlig ikke tåler så meget medicin. Anders Quistgaard ville dernæst vide, om Retslægerådet i svaret på spørgsmål D havde udtalt sig mere generelt, eller om besvarelsen vedrørte denne sag konkret. Poul Videbech svarede, at Retslægerådet havde forholdt sig specifikt til KH’s tilfælde, men at besvarelsen var baseret på generel erfaring. Poul Videbech afsluttede med at sige, at Retslægerådet altid udtaler sig om enkeltpersoners retsforhold. Stig Gerdes vendte herefter tilbage til sin kritik af Styrelsen for Patientsikkerheds håndtering af sagen. Stig Gerdes mente ikke, at han reelt havde haft mulighed for at komme med indsigelser eller bemærkninger til sagen. Stig Gerdes anførte blandt andet, at det var kritisabelt, at Styrelsen for Patientsikkerhed havde sendt afgørelsen om midlertidig autorisationsfratagelse i høring umiddelbart før jul den 22. december 2016, og at fristen for høringssvar udløb umiddelbart efter jul og i styrelsens juleferie. Stig Gerdes oplyste endvidere, at han tilmed havde været bortrejst i denne periode, hvilket styrelsen burde havde vidst. Endelig anførte han, at Styrelsen for Patientsikkerhed allerede havde truffet afgørelse den 23. november 2016, det vil sige inden høringsfristens udløb. Stig Gerdes anførte yderligere, at det var kritisabelt, at Styrelsen for Patientsikkerhed havde vurderet hele sagen inden for en periode på 3 uger. Stig Gerdes tilkendegav, at Styrelsen for Patientsikkerhed burde have afholdt et møde med ham, inden Styrelsen for Patientsikkerhed traf afgørelse i sagen. Stig Gerdes ville gerne have drøftet sagen nærmere med styrelsen. Jeannett Christensen (JC) svarede, at afgørelsen om midlertidig autorisationsfratagelse rettelig var truffet den 13. januar 2017 og dermed efter høringsfristens udløb. JC redegjorde endvidere for forløbet omkring høringen, blandt andet at høringsskrivelsen var sendt til den 22. december 2016,

Kapitel 9 - Retsopgøret juni 2017 til august 2019

159

og at Stig Gerdes herefter havde haft mulighed for at kommentere på grundlaget for afgørelsen, inden styrelsen traf afgørelse. Anders Quistgaard ville herefter vide, om Styrelsen for Patientsikkerhed havde forholdt sig til oplysningerne om KH’s nuværende helbredstilstand, og om oplysningerne kunne få betydning for Styrelsen for Patientsikkerheds vurdering af sagen. Anders Quistgaard meddelte hertil blandt andet, at KH’s værgemål i mellemtiden var ophævet. Stig Gerdes spurgte ind til, hvordan det kunne være, at han skulle straffes i en situation, hvor han havde behandlet Karina Hansen forsvarligt, og hvor hun også havde fået det bedre. Susanne B. Hertz (SH) svarede, at essensen af sagen ikke havde ændret sig. Anders Quistgaard ville herefter vide, om Styrelsen for Patientsikkerhed var nervøs for, at Stig Gerdes, hvis han fik sin autorisation tilbage, ikke ville være en forsvarlig læge. JC svarede, at Styrelsen for Patientsikkerhed ville forholde sig endeligt til sagens videre forløb, når mødereferatet var gennemgået og drøftet med Kammeradvokaten. Oplysninger fremkommet under mødet ville derfor indgå i vurderingen af sagens videre forløb. Anders Quistgaard anførte hertil, at Styrelsen for Patientsikkerhed i overvejelserne omkring sagens videre forløb burde inddrage blandt andet udtalelsen fra Mogens Undén og Charlotte Emborg. Anders Quistgaard anførte yderligere, at der er tale om en meget speciel sag – en sag, hvor den behandling som Stig Gerdes har udført, som det ser ud til, har haft en positiv effekt på patienten, men at Stig Gerdes alligevel skal straffes. Som praktiserende læge må der være mulighed for at foretage et konkret skøn i forhold til behandling af patienter. Stig Gerdes opsummerede herefter sin opfattelse af sagen. Stig Gerdes oplyste, at hele grundlaget for sagen var forkert, idet Karina Hansen havde været fejlbehandlet og aldrig havde haft en psykisk lidelse, og at Karina Hansen efter Stig Gerdes’s klare vurdering har været psykotisk. Flemming Orth tilkendegav afslutningsvis, at Retslægerådets erklæring ikke gav anledning til en ændret vurdering af sagen. Styrelsen for Patientsikkerhed ville dog på baggrund af det, der var fremkommet under mødet, og når mødereferatet var gennemgået, vurdere sagen endeligt. Flemming Orth redegjorde i den forbindelse for fristen i henhold til autorisationsloven for anlæggelse af sag; i dette tilfælde nedlæggelse af selvstændig påstand om permanent autorisationsfratagelse i den allerede verserende retssag. Flemming Orth oplyste yderligere, at der var mulighed for under retssagen at foretage en supplerende forelæggelse for Retslægerådet. Anders Quistgaard oplyste på vegne af Stig Gerdes, at dette ønskede Stig Gerdes ikke, idet det blot ville trække sagen endnu mere i langdrag. Endeligt bemærkede Flemming Orth, at mødereferatet ville blive sendt rundt til mødets deltagere til kommentering, vedhæftet Stig Gerdes’s talepapir. Paterne var herefter enige om, at mødet kunne afsluttes. Mødet blev afsluttet.

160

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

Bilag til mødet ved kammeradvokaten Fredericia 12.11.2018 Dette er et bilag til høringen d. 31/10 18. Der var afsat 1 ½ time til mødet, som blev afsluttet efter 45 min., derfor nåede jeg ikke at reflektere over Poul Videbechs udlægning. Poul Videbech fremstod desværre både uengageret såvel som uforberedt. Han nævnte bl.a., at det var ”længe siden” han havde læst sagen, hvilket antyder, at han ikke har genopfrisket sagsakterne forud for høringen. Poul Videbech oplyste bl.a., at retslægerådet altid svarer kort på stillede spørgsmål, hvilket også fint, hvis svarene er adækvate. Det var de ikke i min sag. Endvidere kunne Poul Videbech dårligt erindre sagens to lægeerklæringer fra Overlægerne i psykiatri Mogens Undén og Charlotte Emborg, der begge konkluderer, at Karina aldrig har lidt af en psykiatrisk lidelse. Da vi sagde farvel, bad jeg ham derfor om at være bedre forberedt, næste gang vi mødes. Jeg mener derfor ikke, retslægerådet har været uvildig i denne sag. Poul Videbech fremhævede, at jeg ikke måtte nedsætte et antipsykotikum uden at have tilset patienten, uanset om hun var forgiftet eller ej. Det kunne bevirke tilbagefald til en psykose. Ifølge Poul Videbech er det unødvendigt at følge blodkoncentrationen af et antipsykotikum ved behandling af en psykotisk patient. Det vigtigste er at normalisere patienten. Det er jeg enig i, men når psykosen er overstået, skal den antipsykotiske medicin nedtrappes, og helst ud trappes. Da jeg overtog behandlingen af Karina, gav hun udtryk for, at hun ikke ønskede medicin, og hun var ikke psykotisk. Hun fik alt for høj dosis af Olanzapin (50% over max. anbefalet dosis), klinisk var hun forgiftet. Desuden har hun ME, og tåler derfor mindre medicin end raske patienter. Endelig er Olanzapin et meget giftigt medikament, der har kroniske og delvis irreversible påvirkninger af hjernen ved længere tids brug. Det burde aldrig have været på det danske marked. Karinas psykotiske og urolige opførsel er forståelig efter 3 år 8 måneders mishandling i sundhedsvæsenet. Olanzapin har uden tvivl været medvirkende. Det er et faktum, at Karina aldrig har haft en psykiatrisk lidelse, men er påført PTSD gennem flerårig mishandling. Diagnosen, som Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser d. 12/2 2013 tvangsindlagde Karina med, var ”helt ved siden af skiven”, som Poul Videbech ville udtrykke det. Karina led af den fysiske sygdom ME, diagnosticeret forud for tvangsindlæggelsen af fire læger inkl. Nils Balle Christensen samt 2 tentative ME-diagnoser fra Gigt hospitalet Gråsten og Hvidovre Hospital. Karinas tvangsindlæggelse var led i et eksperiment orkesteret af Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser. Dette burde Retslægerådet have påpeget, selvom de ikke blev spurgt, fordi det er meget vigtigt at få frem i denne sag. To af rådets medlemmer har offentligt tilkendegivet, at de er tilhængere af Forskningsklinik for

Kapitel 9 - Retsopgøret juni 2017 til august 2019

161

Funktionelle Lidelser. Den holdning Poul Videbech lagde for dagen, bevirker, at psykotiske patienter kan blive alvorligt medicinforgiftet under psykiaternes behandling. Dette er et kæmpe problem, som kun er delvist erkendt i sundhedsvæsenet. Som det fremgår af mit talepapir blev autorisationsfratagelsen bestemt på Task Force møde d. 23/11 2016, efter de have vurderet sagen fra d. 23/10-16/11 2016, en meget kort periode for så alvorlig en sanktion. Jeg skulle slagtes og blev det. Det var påfaldende, at ingen spurgte til Karinas nuværende tilstand. Er det fordi Styrelsen for Patientsikkerhed går mere op i bureaukratiske procedurer end mennesker Jeg synes, Styrelsen for Patientsikkerhed skal rette blikket mod de skyldige i denne sag, nemlig Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser. Jeg har rejst en klage mod dem ved Styrelsen for Patientsikkerhed, som jeg er sikker på vil blive behandlet efter ”reglerne”. Jeg er indstillet på at kæmpe for min ret, og ser frem til retssagen i Kolding, så sagen kan blive bredt eksponeret. Stig Gerdes Mødet var, som jeg håber læseren kan gennemskue, gennemsyret af, at Kammeradvokaten, Styrelsen for Patientsikkerhed og Retslægerådet fremførte deres opfattelse som den endegyldige sandhed og tydeligvis ikke hørte og ikke troede på Anders Quistgård og mine argumenter. Kammeradvokaten sagde nemlig afslutningsvist:” i dette tilfælde nedlæggelse af selvstændig påstand om permanent autorisationsfratagelse i den allerede verserende retssag”. Havde de hørt, hvad Anders Quistgård og jeg fremførte, ville Kammeradvokaten have sagt: ”Afgørelsen bør retfærdigvis være at give Stig Gerdes sin autorisation tilbage. Retslægerådets vurdering lever ikke op til forventet og vanlig standard i denne sag, fordi rådets sammensætning kun repræsenterede psykiatrisk ekspertise. Der manglede ME-faglig ekspertise.” Dette burde formanden for Retslægerådet Prof. Bent Ottesen kunne støtte op om. Der var to opfattelser af Karinas lidelse, en somatisk eller en psykiatrisk, og det var kernen i uenigheden mellem Stig Gerdes og Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser. B. Ottesen skulle have indrømmet sin fadæse ved kun at have tilgodeset psykiatrisk ekspertise repræsenteret i Retslægerådet, og sagen kunne afsluttes. Med hvilken begrundelse og ret kunne Poul Videbech udtale, at Mogens Undéns epikrise var irrelevant? Den var i virkeligheden meget relevant. Karina har aldrig haft en psykiatrisk lidelse. Dette understøttedes af psykiatrisk overlæge Chalotte Emborg. Disse to psykiateres epikriser burde have været nok til at give mig min autorisation tilbage og bortdømme Poul Videbech og dermed Retslægerådet, med begrundelsen inhabilitet og usaglighed.

162

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

Kapitel 9 - Retsopgøret juni 2017 til august 2019

163

164

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

KAPITEL 10

RETSSAGEN I KOLDING BYRET 08.08.2019

Kapitel 10 - Retssagen i Kolding Byret 08.08.2019

165

Der henvises til det 60 sider lange domsdokument i bilag på side 307-367, for dem der vil læse hele teksten. I perioden 11/1 til 5/8 2019 udvekslede Anders Quistgaard og Kammeradvokaten flere processkrifter, hvis væsentligste argumenter indgår i ovennævnte dokument. Afgørelsen blev truffet af tilkaldedommer og pensionist P. Hald Andersen!

JEG VIL I DET FØLGENDE FREMHÆVE DE STEDER, HVOR DER I DOKUMENTET BEGÅS MISFORSTÅELSER, MISINFORMATION OG FEJL, SAMT HVOR VIGTIGE FAKTUELLE KENDSGERNINGER NEGLIGERES: Nils Balle Christensens lægebrev af 26/8 2014 er fuld af faktuelle fejl. Han mangler at beskrive at Gråsten gigthospital, Hvidovre hospital samt 3 læger stillede diagnosen ME (Myalgisk encephalomyelitis) i årene 2009 til 2012, og at han selv understøttede den diagnose, som overlæge for den nyoprettede ME- afdeling under Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser i Aarhus. Den påtænkte tvangsindlæggelse i 2012 var dikteret ovenfra via psykiater Jens Nørbak, liaisonklinikken, Hvidovre Hospital, men kunne ikke gennemføres, fordi Karina var ved sine fulde fem. Nils Balle Christensen lyver om Karinas fysiske tilstand på indlæggelsestidspunktet 12/2 2013, hun er velplejet og ikke særlig medtaget. Hun tvangsindlægges, ikke kun indlægges, på Hammel Neurocenter. Journalen viser, at der ingen grund er til at indlægge Karina endsige tvangsindlægge hende. Hun var i bedring på indlæggelsestidspunktet. Hun tildeles fejldiagnosen PAWS. Hun har ME som Nils Balle Christensen har erklæret et år tidligere. Nu erklærer han fejlagtigt, at Karina er inhabil og ude af stand til at kunne vurdere konsekvenserne af sin adfærd/sygdom. Han erkender ikke sin fejlvurdering, at Karinas tilstand skyldes ME. Karina skal nemlig være ”forsøgskanin” for Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser. Det er vigtigt at huske på, at ME på det tidspunkt var annekteret af Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser som en psykisk lidelse. Det er derfor uforståeligt, at Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser så hårdnakket benægter, at Karina lider af ME. Den eneste grund, jeg kan finde, er, at de har erkendt, at ME er en fysisk lidelse, men de vil ikke indrømme det og derved tabe ansigt. Der nævnes en Overlæge Ole Nielsen, men det må være Nils Balle Christensen. Overlæge Charlotte Emborg erklærer, at Karina ikke har en sindssygdom, og værgemålet ophæves af Holstebro ret d. 10/10 2018. Jeg blev først læge for Karina d. 24/10 2016, men havde ført journal siden d. 19/10, i tilfælde af Karina ikke ville tilbage til Tagdækkervej. Psykiaterne var bekymrede for, om Karina fik sin medicin, da jeg tog over. Det gjorde hun. De var bekymrede for, om hun fik Truxal 15 mg x 3, da jeg tog over. Det gjorde hun ikke.

166

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

De var bekymrede for, om Karina fik tilbagefald til en psykose, da jeg tog over. Det gjorde hun ikke. De mente fejlagtigt, at kun en psykiater kunne forhindre tilbagefald til trods for, det var psykiater Nils Balle Christensen, der udløste den i sommeren 2016 grundet inkompetence. Psykiaterne skønnede, at Karina på ingen måde forstod konsekvenserne ved at frasige sig behandlingen fra specialister i psykiatri og andre sundhedsfaglige personer (den gruppe tilhørte jeg). Dette var et kæmpe fejlskøn. Psykiatere og andet godtfolk havde gjort hende syg, og hun bedredes, da hun kom ud af deres behandlingsregi. Derfor ønskede hun ikke ambulant behandling på Risskov psykiatrisk afd. Hvorfor besøgte de bekymrede psykiatere og embedsfolk ikke Karina i hjemmet, så de ved selvsyn kunne vurdere hendes tilstand. Task Force i Styrelsen for Patientsikkerhed vurderer min håndtering som værende til fare for patientsikkerheden. Et alvorligt fejlskøn som Karinas bedring i løbet af nogle uger beviste. Det faldt ikke Task Force ind at undersøge, hvilke patientsikkerhedsfarlige tiltag Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser havde gjort. Det var en kæmpe fejl. Karina havde aldrig været psykisk syg, men blev syg, fordi Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser skulle bruge en forsøgsperson til deres eksperiment, et eksperiment der var dødsdømt fra start, hvilket tidligere og senere lignende eksperimenter havde / har vist. Task Force troede fejlagtigt, at jeg havde udtrappet Karina af olanzapin og mirtazapin. De vurderede ligeledes fejlagtigt, at jeg ikke observerede effekten af den første medicinreduktion. Jeg er overbevist om, at min kritik i brevet d. 23/11 2016, af Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser og HPV- vaccinen var så stødende for Task Force, at de den dag besluttede at tage min autorisation midlertidig. Næstsidste afsnit i brevet lyder:” Styrelsens opgave burde være at fokusere på de mange piger, der er sygeliggjort af HPV-vaccinen, og som negligeres af det danske sundhedsvæsen. Endvidere bør Styrelsen fokusere på Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser, der vildleder befolkningen med deres koncept diagnose ”Bodily Distress Syndrome”. Det er kejserens nye klæder.” Sidste afsnit fastslår:” Hvis Styrelsen for Patientsikkerhed går ind og undersøger HPV-vaccinen og Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser til bunds, vil den finde inkompetence og korruption i svær grad!” Task Force havde vurderet min behandling af Karina på kun 3 uger fra d. 24/10 til d.16/11 2016. Herefter følger Retslægerådets udtalelser samt mødet hos kammeradvokaten d. 31/10 2018. Se disse med mine kommentarer i Kapitel 9.

Kapitel 10 - Retssagen i Kolding Byret 08.08.2019

167

FORKLARINGER Af Stig Gerdes, sektionsleder Karsten Beck, Styrelsen for Patientsikkerhed, Psykiater Mogens Undén, Hornbæk, Karinas far Per Hansen, Holstebro og Nan Høg, Fredericia. I min forklaring er der følgende fejl: Den omtalte psykiater Niels Larsen må være Ole Nielsen. Læge Mogens Undén skal være psykiater Mogens Undén. ”ME er en funktionel lidelse, som Karina allerede fik stillet som diagnose i 2009”. Dette er forkert, ME er en fysisk lidelse, som Karina fik stillet i 2009. ”Overlæge Niels Andersen, der er specialist i ME-lidelsen, havde sagt allerede i 2012, at han gerne ville hjælpe Karina”. Hvem er Niels Andersen? Denne sætning er uforståelig for mig og må stå for dommerens egen regning. (han mener måske Nils Balle Christensen?) Det sidste afsnit om HPV- vaccinen er meget mangelfuldt. Kammeradvokaten spurgte mig, hvad jeg ville gøre, hvis en ung pige kom i min konsultation og bad om at få HPV-vaccinen. Min advokat opponerede, fordi retssagen intet havde med HPV- problematikken at gøre. Dommeren bød mig trods dette at svare KA. Jeg rådede hende til at gå hjem og tale med sine forældre og gøre opmærksom på, at i Japan vaccineredes kun 1% og i Frankrig kun 15% af pigerne. Overlæge Karsten Beck var trods en blakket fortid blevet sektionsleder i Styrelsen for Patientsikkerhed. Dette er dog symptomatisk for adskillige ansættelser i embedsvældet, at ”fanden skøtter sine”. Karsten Beck fremfører som forventet Styrelsen for Patientsikkerhed synspunkter. Han hævder, at min fremgangsmåde med at overtage behandlingen, der varetages af en anden læge, er usædvanlig. ”Styrelsen har vurderet, at denne sag er meget alvorlig, fordi hensynet til patientsikkerheden er blevet groft tilsidesat”. Denne sætning strider imod de faktiske forhold, fordi Karina fik det bedre, efter jeg tog over. Endvidere havde Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser i foråret 2016 opgivet at behandle Karine efter 3 år og 8 måneders intervention og mislykket strategi. I hele denne periode var Karinas patientsikkerhed ikke eksisterende. Psykiater Mogens Undén beskrives som tidligere psykiater samt nuværende alment praktiserende læge. Dette er ikke korrekt. Han er nuværende psykiater. En bevist nedgraduering af Mogens Undéns kompetencer fra dommerens side for at styrke Retslægerådet. Mogens Undéns vidneudsagn var betydelig forkortet og vitale udsagn udeladt. En bevidst handling fra dommerens side for at modvirke, at Retslægerådets udtalelser blev svækket.

168

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

Følgende vitale udsagn manglede: 1 M. Undén var meget uforstående overfor Retslægerådets konklusion. Stig Gerdes havde alene gjort, hvad der var rigtigt i den konkrete situation og havde absolut ikke udsat Karina for fare. 2 M. Undén udtalte, at Karina af tidligere behandlere var blevet overmedicineret og dermed forgiftet. 3 M. Undén udtalte, at det Stig Gerdes gjorde for Karina, var det helt rigtige og muligvis redede hendes liv. 4 M. Undén bakkede helt op om Stig Gerdes behandling af Karina, han havde selv gjort tilsvarende mange gange. Behandlingen havde ikke været farlig for hende 5 M. Undén havde, i lighed med Charlotte Emborg i lægeattester, erklæret, at Karina aldrig har været psykisk syg. Denne oplysning valgte Retslægerådet også at ”overse”.

Nan Høg, min tidligere patients udsagn var nærmest fraværende og latterligt. Der manglede vitale passager. En bevidst udeladelse fra dommerens side, således at Styrelsen for Patientsikkerhed ikke blev kompromitteret. Nan var indkaldt som vidne for at oplyse retten om, hvilken usikkerhed og kaos mine 2000 patienter blev bragt i efter min autorisationsfratagelse. At mange derfor skrev til ministre, politikere, embedsfolk, Region Syd, Sygesikringen og pressen for at få mig tilbage, således at de igen kunne få lægehjælp i akutte og kroniske tilfælde. Nan oprettede i 2017 Facebook-siden ” Vi vil have vor læge tilbage”, for også ad den vej at støtte op om mig. Der var over 2500 følgere og siden er fortsat aktiv i skrivende stund. Styrelsen for Patientsikkerhed hævder fejlagtigt ” at jeg har begået fejl med fuldt overlæg”. Hele sagen drejer sig om diagnosticering og behandling af en syg person. Er diagnosen forker, bliver behandlingen det også. Jeg er ikke i tvivl om, at Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser har handlet mod bedre vidende, da de tog Karina i behandling som forsøgsperson, og gav hende en forkert diagnose tilbage i 2013. Dette er fejl begået med fuldt overlæg. Jeg videreførte diagnosen ME og afgiftede patienten i overensstemmelse med lægeløftet, en handling der derfor ikke er pligtstridig. Sagens udvikling viste, at min handling ikke var farlig, men tværtimod livredende. Styrelsen for Patientsikkerhed hævder, at jeg ikke respekterer Retslægerådets sagkyndige vurdering og lægefaglige standarder. Det gør jeg selvfølgelig ikke, fordi Retslægerådets

Kapitel 10 - Retssagen i Kolding Byret 08.08.2019

169

sammensætning i min sag kun er kompetent i psykiatri. Der mangler kompetencer indenfor ME, for at Retslægerådet kan komme med en retfærdig afgørelse. Styrelsen for Patientsikkerhed mener min manglende respekt vil bevirke, at jeg vil være til fare for patientsikkerheden, hvis jeg får min autorisation igen. Hvorfor skulle jeg pludselig blive til fare for patientsikkerheden, fordi der forsøges begået justitsmord imod mig? Eller fordi ME får sin rette placering i vores diagnosesystem, som den havde tilbage i 1969? Styrelsen for Patientsikkerhed mener ikke, autorisationsfratagelsen strider imod proportionalitetsprincippet. Deri er jeg helt uenig. En overlæge ”fejlvurderede” i 2016 en ung mand, som døde af meningitis. Lægen fortsatte sit arbejde og fik nogle år senere en bøde på 5000 kr. Jeg reddede en ung kvindes liv, det kostede min autorisation samt 6 mill. kr. i tabt arbejdsfortjeneste plus 1 mill. kr. i retssags omkostninger. Mit påstandsdokument er retvisende. Som det ses af ovennævnte kritik af retssagen, er dommeren ikke uvildig. Han udelader mange vitale informationer, manipulerer og har valgt side til fordel for min modpart. Dommen afspejler klart dette. Her følger den i sin fulde længde, og min kritik afslutter kapitlet. Domsafsigelse d. 3009 2019. Rettens begrundelse og resultat Indledningsvist bemærkes, at Karina Hansen var sat under værgemål, da Stig Gerdes påbegyndte behandlingen af hende. Stig Gerdes har forklaret blandt andet, at han tog Karina Hansen i behandling uden at konsultere de læger, der havde sat behandlingen af hende i gang, at han påbegyndte sin behandling af hende uden at indhente et informeret samtykke fra hendes værge, at han satte nedtrapningen af Karina Hansen i gang uden at have set hende, at han fortsatte nedtrapningen af hende efter den første konsultation den 29. oktober 2016 samt at han fortsatte den medicinske nedtrapning uden på ny at tilse hende og vurdere effekten af behandlingen. Retslægerådet har udtalt, at rådet ikke finder, at det var i overensstemmelse med gældende lægefaglige retningslinjer og god lægelig praksis, at Stig Gerdes overtog den medikamentelle behandling af Karina Hansen og herunder påbegyndte nedtrapningen af hendes medicin, uden at have tilset hende og uden at dette skete efter konkret aftale og i samarbejde med den behandlende speciallæge i psykiatri på Aarhus universitetshospital. Retslægerådet har endvidere udtalt, at nedtrapning af den medicinske behandling bør ske ifølge en langsigtet plan og under nøje observation med personlige samtaler, hvor et

170

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

samarbejde med Aarhus universitetshospital kunne klarlægge, hvilke forhold Karina Hansen specielt skulle observeres for under nedtrapningen. Retslægerådet har vurderet, at grovheden af denne afvigelse fra gældende lægefaglige retningslinjer og god lægelig praksis udgør en egentlig lægefaglig fejl, også i betragtning af Karina Hansens sygehistories kompleksitet og de store vanskeligheder ved at bedømme hendes tilstand uden nært forhånds kendskab til hende og hendes tidligere sygehistorie. Retslægerådet har derfor vurderet, at Stig Gerdes har gjort sig skyldig i en række egentlig lægefaglig fejl. Retten finder det godtgjort, at Stig Gerdes i sin behandling af Karina Hansen har udvist grov forsømmelighed på den måde, som Styrelsen har beskrevet i sin afgørelse, dateret den 13. januar 2017. Styrelsens beskrivelse understøttes i sin helhed af Retslægerådets efterfølgende udtalelse i sagen. På denne baggrund finder retten, at Stig Gerdes skal fratages sin autorisation som læge, fordi han er til fare for patientsikkerheden, jf. autorisationslovens § 7, stk. 1. Som følge af det anførte, og da de synspunkter, som Stig Gerdes i øvrigt har gjort gældende om proportionalitetshensynet og ligebehandlingsprincippet, ikke kan begrunde andet resultat, tager retten Styrelsens påstand til følge. Sagsomkostningerne skal fastsættes efter sagens værdi, forløb og udfald. Stig Gerdes skal derfor betale Styrelsen for Patientsikkerheds omkostninger med 75.000 kr. T H I K E N D E S F O R R E T: Stig Gerdes fratages varigt sin autorisation som læge. Stig Gerdes skal til Styrelsen for Patientsikkerhed betale sagens omkostninger med 75.000 kr. Omkostningerne skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a. Her følger min kritik af dommen: Hvor blev LÆGELØFTET af? Som læge er lægeløftet den vigtigste ed, men denne betydning blev ikke vurderet i min retssag! Lægeløftet burde efter min mening overrule Retslægerådet og juraen, og det alene burde have frikendt mig. Retslægerådet burde holde lægeløftet som ”øverste pejlemærke” Proportionalitetsprincippet var i spil, men dommerens vurdering var helt fejlagtig. Jeg redder liv og det koster mig 7 mill kr. og mit erhverv. En overlæge ”fejlvurderer” en ung mand, som så dør af meningitis. Hun fortsætter sit erhverv og får en bøde på 5000 kr.

Kapitel 10 - Retssagen i Kolding Byret 08.08.2019

171

Karina har aldrig haft brug for en værge! Han blev indsat af Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser for at isolere hende. Dommeren ”bemærker” ikke, at Karina var diagnosticeret ME af kompetente læger i årene 2009-2012. Han tager ikke stilling til, at Karina af Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser blev fejldiagnosticeret som psykisk syg i 2012 og derefter fejlbehandlet i 3 år og 8 måneder, fra tvangsindlæggelsen d.12/2 2013. Denne fejl af Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser gjorde, at jeg ikke ville involvere dem i behandlingen af Karina, hun skulle tværtimod fjernes fra deres behandling. I øvrigt havde Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser opgivet at behandle Karina i foråret 2016. Deres strategi var nemlig en fiasko: Fejldiagnose giver fejlbehandling! To psykiatere diagnosticerer i 2017 og 2018, at Karina aldrig har været psykisk syg! Mogens Undén udtalte, at jeg handlede Lega artis i min behandling af Karina. Han ville have gjort det samme. Læger kan være nødsaget til at handle via telefonoplysninger. Corona krisen har vist, at dette kan være nødvendigt og er ufarligt. Det har været brugt siden tlf. blev hver mands eje. Jeg havde hyppige og sufficiente telefonsamtaler med Karinas forældre og derigennem et tilstrækkeligt kendskab til hende til på forsvarlig vis at behandle over telefonen, ellers ville jeg aldrig have gjort det. Jeg havde fx ved telefonsamtaler med forældrene stillet diagnosen medicinforgiftet, hvilket Nils Balle Christensen havde overset til trods for, at han så Karina hver 14. dag. Tages ovennævnte udsagn med i dommen, ville jeg være blevet frikendt. Men nej, alle mine argumenter blev affejet, og jeg blev dømt skyldig. Retsbogen fra afhøringen blev optaget. Det oplyste dommeren ved retsmødets begyndelse, men min advokat fik ikke lov til at få en kopi udleveret, trods flere forsøg. Min oplevelse af retssagen og den efterfølgende dom, som kom med 2 ugers forsinkelse, fordi den pensionerede dommer skulle have ferie, var en svær og vanskelig erkendelse af, at retsvæsenet ikke fungerer i vores retsstat. Min autorisationssag var en almindelig civilretlig sag, hvor udsagnet: at ”man er uskyldig til det modsatte er bevist” ikke gælder. Det var en skueproces, og jeg var dømt på forhånd.

172

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

Kapitel 10 - Retssagen i Kolding Byret 08.08.2019

173

174

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

KAPITEL 11

ANKEN OG FREM TIL AFSLUTNINGEN AF SAGEN

Kapitel 11 - Anken og frem til afslutningen af sagen

175

I kapitel 10 beskriver jeg min uenighed med den dom, der blev afsagt, og jeg ankede derfor afgørelsen til Landsretten. Min advokat sendte d. 27/11 2019 et supplerende spørgetema til Retslægerådet med syv spørgsmål (F, G,H, I, J, K og L). Se bilag side 368-370. Kammeradvokaten svarer d. 8/1 2020, at spørgsmål G, I og K må udgå. Se bilag side 371. Min advokat fastholder alle 7 spørgsmål d.27/1 2020. Se bilag side 372-373.

Vester Landsret retsbog. Den 2. april 2020 holdt Vestre Landsret møde i retsbygningen i Viborg. Landsdommerne John Lundum, Erik P. Bentzen og Jakob Julskjær (kst.) behandlede sagen. Sag BS-45461/2019-VLR (14. afdeling) Stig Gerdes (advokat Anders Quistgaard) mod Styrelsen for Patientsikkerhed (advokat Flemming Orth) Retten i Kolding har ved dom af 30. september 2019 (BS-5243/2017-KOL) bestemt, at Stig Gerdes varigt fratages sin autorisation som læge. Stig Gerdes har anket dommen og har anmodet om, at der stilles supplerende spørgsmål (spørgsmålene F-L) til Retslægerådet. Spørgsmålene fremgår af et udkast til spørgetema af 27. november 2019. Styrelsen for Patientsikkerhed har protesteret mod, at spørgsmålene G, I og K tillades stillet. Stig Gerdes har fastholdt, at spørgsmålene skal stilles. Spørgsmålene F-L har følgende ordlyd: ”Spørgsmål F: I fjorbindelse med Retslægerådets besvarelse af spørgsmål A til E. Ud fra hvilken diagnose af Karina Hansen, har Retslægerådet gennemført denne besvarelse – en somatisk eller psykiatrisk diagnose? Retslægerådet bedes i den forbindelse inddrage Charlotte Emborgs Psykiatriske speciallægeerklæring af den 9. juli 2018 (bilag 31) samt speciallægeepikrise af den 30. maj 2017 fra Mogens Undén (bilag 28). Spørgsmål G: Retslægerådet bedes uanset sin besvarelse af spørgsmål F genbesvare spørgsmål A til E, og hvor det her lægges til grund, at Karina Hansen på tidspunktet for Stig Gerdes behandling ikke havde en psykiatrisk lidelse, men alene en somatisk lidelse, og at hun på trods af

176

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

juridisk værgemål var i stand til at tage vare på sig selv. Såfremt Retslægerådet måtte fastholde sin tidligere besvarelse af spørgsmål A til E, da bedes Retslægerådet redegøre for de konkrete og lægefaglige holdepunkter, der støtter op om denne fastholdelse. Spørgsmål H: I forhold til Retslægerådets besvarelse af spørgsmål E. Finder Retslægerådet, at det på baggrund af Charlotte Emborgs psykiatriske speciallægeerklæring af den 9. juli 2018 (bilag 31) lægefagligt kan lægges til grund for, at Karina på trods af umyndiggørelse var i stand til at varetage sine personlige anliggender i forbindelse med Stig Gerdes behandling? I benægtende fald, hvilke konkrete og lægefaglige holdepunkter understøtter dette? Spørgsmål I: I forhold til Retslægerådets sammensætning. Det fremgår af Retslægerådets erklæring, at overlæge og psykiater P. Videbech, praktiserende læge N. Damsbo og speciallæge, psykiater N. Siebuhr har deltaget i behandling af sagen. Vil Retslægerådet nærmere redegøre for de deltagende medlemmers kompetencer, i forhold til diagnosticering og behandling af ME (Myalgisk Encephalomyelitis) patienter? I besvarelsen skal der tages højde for den somatiske diagnose, som WHO indførte i 1969, med diagnosekoden G 93.3 og ikke som en funktionel lidelse, hvilket ikke er anerkendt af WHO. Spørgsmål J: Finder Retslægerådet, at Karina Hansens psykose i perioden fra den 20. juni 2016 til den 30. juni 2016 kan have været udløst af en ubehandlet urinvejsinfektion evt. i kombination med stresspåvirkning under hendes ophold på Tagdækkervej? I forlængelse af ovenstående besvarelse finder Retslægerådet, at Stig Gerdes reduktion i antipsykotisk medicin hos Karina Hansen kunne have udløst en ny psykose, når infektion og stresspåvirkning var elimineret, efter at hun på det tidspunkt var flyttet hjem til sine forældre? Spørgsmål K: I forhold til nedtrapning af patienter, der modtager antipsykotisk medicin og Retslægerådet besvarelse af spørgsmål D. Retslægerådet bedes nærmere redegøre for den konkrete risiko i Karina Hansens tilfælde ift. sygdomsforlængelse eller forværring i hendes tilstand.

Kapitel 11 - Anken og frem til afslutningen af sagen

177

Det virker til, at Retslægerådets besvarelse alene forholder sig generelt til spørgsmålet og ikke specifikt til Karina Hansen. Styrelsen for Patientsikkerhed har aldrig bestridt det forhold, at Karina Hansen har fået det bedre, efter at Stig Gerdes påbegyndte sin behandling af hende. I besvarelsen skal Retslægerådet samtidig specifikt inddrage omfanget af nedtrapningen, og hvilke anbefalinger der findes for nedtrapning af antipsykotisk medicin for patienter i Karina Hansens situation. Spørgsmål L: Finder Retslægerådet, at den behandling, som Stig Gerdes iværksatte over for Karina Hansen tilbage i oktober måned 2016, og som speciallæge Mogens Undéns har videreført rent lægefagligt, var den bedste for Karina Hansen, når Forskningskliniket for Funktionelle Lidelser opgav at behandle hende i april 2016? I benægtende fald bedes Retslægerådet redegøre for de konkrete og lægefaglige holdepunkter, der støtter op om dette synspunkt. Styrelsen for Patientsikkerhed har til støtte for sin protest vedrørende spørgsmål G navnlig anført, at det savner mening hypotetisk at forudsætte, at Karina Hansen var i stand til at tage vare på sig selv. Vedrørende spørgsmål I har styrelsen navnlig anført, at det ville være utilbørligt, at Landsretten stiller spørgsmålstegn ved de voterende lægers faglige kompetence. Vedrørende spørgsmål K har styrelsen anført, at formuleringen ”Styrelsen for Patientsikkerhed har aldrig bestridt det forhold, at Karina Hansen har fået det bedre, efter at Stig Gerdes påbegyndte sin behandling af hende” skal udgå, da styrelsen intet konkret kendskab har til Karina Hansens tilstand og ikke har ladet hende lægeligt undersøge Stig Gerdes har vedrørende spørgsmål G anført: ”Det giver mening at få afdækket, hvorvidt Retslægerådet vil ændre besvarelsen af spørgsmål A til E under forudsætning af, at Karina Hansen ikke var underlagt værgemål og dermed havde retlig handleevne. At det er en retlig realitet, at Karina Hansen, da hun modtog behandling af appellanten, var undergivet værgemål ændrer ikke på, at det er appellantens påstand, at hun ikke burde have været det. Det efterfølgende faktiske hændelsesforløb, herunder rapporten fra Charlotte Emborg (bilag 31) og ophævelsen af værgemålet kort tid efter Karina modtog behandling fra appellanten underbygger dette. Ved ikke at få lov til at stille nærværende spørgsmål i sin nuværende form, vil appellanten afskæres en væsentlig del af sin bevisførelse. Det er centralt i nærværende sag, hvorvidt appellantens behandling af Karina Hansen efter Retslægerådets vurdering var til fare for patientsikkerheden, såfremt hun retligt kunne have givet et informeret samtykke.”

178

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

Stig Gerdes har vedrørende spørgsmål I anført: ”Et af de centrale omdrejningspunkter i vurderingen af, hvorvidt appellanten handlede til fare for patientsikkerheden, er ud fra, hvilken diagnose Karina Hansen blev behandlet. Såfremt Retslægerådets sammensætning i nærværende sag ikke har kompetence eller sågar kendskab til ME, herunder diagnosticering og behandling heraf, så vil Retslægerådet – med den dybeste respekt – ikke have den nødvendige faglige kompetence til at kunne afgøre, hvorvidt appellantens behandling af Karina Hansen var til fare for patientsikkerheden, da der er tale om vidt forskellige diagnoser samt behandlingsformer. Retslægerådets kompetence som helhed drages absolut ikke i tvivl ved nærværende spørgsmål. Besvarelsen af spørgsmål I kan dog eliminere al usikkerhed om, hvorvidt sammensætningen af Retslægerådet var utilstrækkeligt ved besvarelsen af det oprindelige spørgetema i nærværende sag. Retslægerådet sammensættes under hensyntagen til de påkrævede kompetencer i forbindelse med besvarelsen – dette bevirker netop, at Retslægerådets kompetence ikke kan drages i tvivl, og at domstolene kan indrette sig i tillid til besvarelserne. Landsretten vil ikke drage Retslægerådets overordnede kompetence i tvivl ved at tillade og stille spørgsmål I. Retslægerådets agtelse sikres netop ved at inddrage de nødvendige kapaciteter alt afhængig af spørgetemaet. For en god ordens skyld påpeger jeg, at hverken parterne eller Landsretten ”blander sig” i Retslægerådets sammensætning ved nærværende spørgsmål. Der spørges alene ind til Retslægerådets kendskab til den af appellanten stillede diagnose, en diagnose der er anerkendt af WHO. Det påpeges, at det afgørende i sagen er en korrekt afgørelse. En korrekt afgørelse kræver, at Retslægerådet også er sammensat på en sådan vis, at den faglige kvalitet af besvarelsen sikres.” Stig Gerdes har vedrørende spørgsmål K anført: ”Appelindstævnte har på intet tidligere tidspunkt under sagen bestridt, at behandlingen af Karina Hansen har medført bedring. Såfremt indstævnte er af den opfattelse at behandlingen har medført forværring eller blot stilstand i Karina Hansens helbredsmæssige forfatning, bedes indstævnte meddele dette. I modsat fald fastholdes spørgsmålet.” Landsretten afsagde KENDELSE Retslægerådets opgave er at afgive lægevidenskabelige skøn til offentlige myndigheder i sager om enkeltpersoner, jf. lov om retslægerådet § 1, og landsretten kan efter anmodning

Kapitel 11 - Anken og frem til afslutningen af sagen

179

fra parterne forelægge spørgsmål for Retslægerådet, hvis landsretten vurderer, at Retslægerådets besvarelse har betydning for sagens afgørelse. Under hensyn til den indankede dom og parternes påstande og anbringender for landsretten er sagens tema også for landsretten, om Stig Gerdes ved sin fremgangsmåde, da han overtog behandlingen af Karina Hansen, har udvist forsømmelighed. Ad spørgsmål F Det fremgår af Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelse, at Karina Hansen havde en psykiatrisk diagnose, da Stig Gerdes overtog behandlingen. Dette bestrides ikke af Stig Gerdes. En besvarelse af spørgsmålet har på denne baggrund ikke betydning for sagens afgørelse. Spørgsmålet tillades derfor ikke stillet, jf. retsplejelovens § 341. Ad spørgsmål G Spørgsmålet er hypotetisk og er ikke relevant for vurderingen af Stig Gerdes’ eventuelle forsømmelighed ved sin fremgangsmåde i forbindelse med overtagelsen af behandlingen af Karina Hansen. Spørgsmålet tillades derfor ikke stillet, jf. retsplejelovens § 341. Ad spørgsmål H Det kan ikke på forhånd afvises, at det kan have betydning for sagens afgørelse, om Karina Hansen i forbindelse med Stig Gerdes’ behandling af hende på trods af sin umyndiggørelse var i stand til at varetage sine personlige anliggender. Spørgsmålet tillades derfor stillet, idet det bemærkes, at Retslægerådet på sædvanlig vis selv afgør, hvorvidt og i hvilket omfang det kan besvares . Ad spørgsmål I Besvarelse af spørgsmålet indebærer ikke afgivelse af et lægevidenskabeligt eller farmaceutisk skøn, og spørgsmålet falder derfor uden for Retslægerådets opgave, jf. retslægerådslovens § 1. Spørgsmålet tillades derfor ikke stillet. Ad spørgsmål J Spørgsmålet er ikke relevant for at bedømme Stig Gerdes’ eventuelle forsømmelighed ved sin fremgangsmåde i forbindelse med overtagelsen af behandlingen af Karina Hansen. Spørgsmålet tillades derfor ikke stillet, jf. retsplejelovens § 341. Ad spørgsmål K Indsigt i den nærmere kliniske baggrund for Retslægerådets skøn har ikke betydning for sagens afgørelse. Spørgsmålet tillades derfor ikke stillet.

180

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

Ad spørgsmål L Spørgsmålet er ikke relevant i forhold til at bedømme Stig Gerdes’ eventuelle forsømmelighed ved sin fremgangsmåde i forbindelse med overtagelsen af behandlingen af Karina Hansen. Spørgsmålet tillades derfor ikke stillet, jf. retsplejelovens § 341.

THI BESTEMMES:

Landsretten tillader, at der stilles det følgende spørgsmål til Retslægerådet: ”I forhold til Retslægerådets besvarelse af spørgsmål E. Finder Retslægerådet, at det på baggrund af Charlotte Emborgs psykiatriske speciallægeerklæring af den 9. juli 2018 (bilag 31) lægefagligt kan lægges til grund for, at Karina på trods af umyndiggørelse var i stand til at varetage sine personlige anliggender i forbindelse med Stig Gerdes behandling? I benægtende fald, hvilke konkrete og lægefaglige holdepunkter understøtter dette?” Den resterende del af spørgsmål H og spørgsmålene F, G, I, J, K og L, der fremgår af spørgetemaet af 27. november 2019, tillades ikke stillet. Advokat Anders Quistgaard skal senest den 30. april 2020 indlevere endeligt spørgetema til Retslægerådet med det tilladte spørgsmål og udarbejde en fortegnelse over de dokumenter, som Retslægerådet skal have adgang til ved besvarelsen. Advokaten skal samtidig udarbejde en samling af dokumenterne. Fortegnelsen og dokumentsamlingen skal udarbejdes i overensstemmelse med Retslægerådets vejledning om forelæggelse af civile sager. Vejledningen kan ses på retslaegeraadet.dk. Landsretten vil herefter give Retslægerådet adgang til spørgsmålene, fortegnelsen og dokumentsamlingen på minretssag.dk. Landsretten forventer, at Retslægerådets besvarelse foreligger senest den 1. december 2020. Sagen udsat.

Kapitel 11 - Anken og frem til afslutningen af sagen

181

MIN KRITIK AF VESTRE LANDSRET RETSBOG: Det er grotesk, at retsvæsenet ikke vil have sandhederne frem. Vestre Landsret stækker min retsbevidsthed og retssag ved at afvise 6 af 7 uddybende spørgsmål til Retslægerådet. Ordlyden af de to paragraffer, Vestre Landsret henviser til, hviler på skøn: Lov om Retslægerådet paragraf 1: Retslægerådets opgave er at afgive lægevidenskabelige og farmaceutiske skøn til offentlige myndigheder i sager om enkeltpersoners retsforhold. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke myndigheder der over for rådet kan fremsætte begæring om afgivelse af skøn, og i hvilke sager dette kan ske. Retsplejeloven paragraf 341: Bevisførelsen, der skønnes at være uden betydning for sagen, kan ikke finde sted. Jeg forventede, at Retslægerådet gik i dybden med Karinas sag for at vurdere min begrundelse for at behandle Karina og undersøge, hvad hun havde været udsat for, da hun var i Forskningsklinik for Funktionelle Lidelsers varetægt. Men nej, Retslægerådet dækkede tværtimod over Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser. Spørgsmål F: Vestre Landsret hævder jeg er enig i, at Karina har en psykisk lidelse- det er helt forkert. Sagens kerne er: ME kontra funktionelle lidelser. Jeg opfatter det som en bevidst misforståelse fra Vestre Landsrets side. Spørgsmål G: Er bestemt ikke hypotetisk, og det er yderst relevant. Spørgsmål H: Må stilles i et vist omfang, men Vestre Landsret gør opmærksom på, at Retslægerådet som sædvanlig selv afgør om de vil svare eller ej. Det kom også tydeligt frem i Retslægerådets besvarelse af spørgsmålene A til E. Spørgsmål I: Indebærer i høj grad et lægevidenskabeligt skøn. Spørgsmål J: Er i høj grad relevant. Karina blev mishandlet og fejlbehandlet igennem 3 år og 8 måner og blev medicinforgiftet. Var forgiftningen den eneste årsag til Karinas psykose, eller var urinvejsinfektion og stress stærkt medvirkende? Spørgsmål K: Den kliniske baggrund er altid vigtig, selv for Retslægerådet, hvilket må være åbenlyst for enhver. Spørgsmål L: Er i høj grad relevant. Karina var svært medicinforgiftet, da jeg tog over, og Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser havde opgivet at behandle Karina i april 2016. De burde være taknemmelige for, at jeg tog over, som Karina og hendes familie var.

182

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

Vedrørende Styrelsen for Patientsikkerheds protester, nederst på p. 3, har jeg følgende bemærkninger: Spørgsmål G: Det er bestemt værd at slå fast, at Karina kunne tage vare på sig selv. Den uønskede og unødvendige værge varetog ikke Karinas interesser. Han blev i 2018 afsat ved dom. Han skulle aldrig have været indsat! Karina har under hele sit sygdomsforløb været habil og psykisk normal. I øvrigt havde Karina i 2012 aftalt med sine forældre, at de skulle være værge, hvis det blev aktuelt. Ingen kunne med loven i hånd modsætte sig denne aftale! Spørgsmål I: Er ikke utilbørligt. Retslægerådet var forkert sammensat, idet kun psykiatrien (funktionelle lidelser) var repræsenteret, men ikke somatikken (ME). Sagen drejer sig i høj grad om uenighed om Karinas diagnose. Var den psykiatrisk (FL) eller somatisk (ME)? Derfor burde psykiatere og ME-specialister være ligeligt repræsenteret i Retslægerådet. Derudover var to af rådets tre medlemmer inhabile, fordi de støtter Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser. Det var jo dette centers misrøgt af Karina, som var den direkte årsag til, at jeg greb ind. Spørgsmål K: Styrelsen for Patientsikkerhed har ikke benægtet, at Karina har fået det bedre efter, at jeg overtog behandlingen. Ved at sige andet afslører Styrelsen for Patientsikkerhed, at den uden at blinke bøjer sandheden efter eget behov. I så alvorlig en sag skulle Styrelsen for Patientsikkerhed selvfølgelig selv have undersøgt Karina for at afgøre sagens rette sammenhænge. Den har faktisk selv overtrådt den regel, som jeg blev bortdømt på. Jeg så Karina blot fem dage efter, jeg tog over! Styrelsen for Patientsikkerhed har ikke besøgt Karina siden 2011! Det er ligeledes værd at notere sig, at Styrelsen for Patientsikkerhed ikke indkaldte mig til en personlig samtale forud for deres afgørelse om autorisationsfratagelse, som de selvfølgelig burde have gjort i så alvorlig en sag. Jeg var til personlig samtale i styrelsen i 2015 pga. min behandling af HPV-bivirknings ramte borgere. Sagen blev ordnet i mindelighed. Den medførte, at jeg blev sat under ”skærpet tilsyn”. Byretsdommen er uværdig for en retsstat. Byretten vurderede bl.a. ikke lægeløftet og proportionalitetsprincippet, hvilket er yderst kritisabelt. Med Mogens Undéns vidneudsagn in mente kan der spørges: ”Er det rimeligt at en læge straffes med ”døden ”for at have ”genoplivet” en fejldiagnosticeret og fejlbehandlet patient?” Min advokat ansøger den 15/4 2020 via Procesbevillingsnævnet om kæretilladelse til Højesteret, fordi Vestre Landsret afskærer mig for de syv supplerende spørgsmål, der kan afdække retssagen yderligere. Se bilag side 374-376.

Kapitel 11 - Anken og frem til afslutningen af sagen

183

D 20/5 20 meddeler procesbevillingsnævnet, at de ikke kan imødekomme min ansøgning. Meddelelse af 28. maj 2020 Fra Henriette Ryberg Til Retten SAGEN HÆVES Sagsnummer BS-45461/2019- Vestre Landsret, Stig Gerdes mod Styrelsen for Patientsikkerhed I forlængelse af landsrettens kendelse af den 2. april 2020 og afgørelse fra Procesbevillingsnævnet af den 20. maj 2020, har jeg haft møde med min klient. Som følge af kendelsen fra landsretten er min klient i vidt omfang blevet afskåret fra at stille supplerende spørgsmål til Retslægerådet. Spørgsmål der kunne have løftet bevisbyrden for min klients påstand om, at han alene har gjort hvad han burde som ansvarlig læge, og på ingen måde har sat Karina i fare - hverken reelt eller teoretisk. Efter min klients opfattelse vil udfaldet af den kommende landsretssag derfor være givet på forhånd, og ser derfor ikke noget formål i at gå videre med sagen. På baggrund af ovenstående har min klient bedt mig om at hæve sagen. Sagen hæves. Meddelelsen indeholder særlige spørgsmål, som retten skal tage stilling til under sagens forberedelse: Ja Jeg så ingen grund til at gennemføre en sag i Landsretten, når sandheden ikke må komme frem, og jeg derfor har tabt på forhånd. Jeg var sikker på, at Vestre Landsret ville dømme som byretten, ellers ville den have støtte mine 7 spørgsmål til Retslægerådet. Ligeledes forventede jeg, at Vestre Landsret som byretten ville afvise Lægeløftet som min fornemmeste ed, som selvfølgelig bør overrule Retslægerådet og retsvæsenets afgørelser. Ligeledes forventede jeg ikke, at Vestre Landsret ville vurdere, at proportionalitetsprincippet var overtrådt i min sag. Sluttelig forventede jeg ikke, at Vestre Landsret ville tage Mogens Undéns udtalelser ad notam ved en fornyet afhøring af ham. Hvorfor er Retslægerådet hævet over alt kritik og diskussion af deres afgørelser? Hvorfor kan det ikke diskuteres, om Retslægerådet er inhabilt, er forkert sammensat eller tager fejl i de sager, det skal vurdere? Det er ikke demokrati at udelukke relevant kritik og diskussion, og det er ikke demokrati, når Retslægerådets afgørelser er indiskutable, det er diktatur!

184

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

Kapitel 11 - Anken og frem til afslutningen af sagen

185

Hvem tør gå gennem denne dør?

FRA FYSISK SYGDOM TIL PSYKIATRISK DIAGNOSE - NEJ TAK PSYKIATRISK BEHANDLING AF FYSISK SYGDOM - NEJ TAK

186

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

KAPITEL 12

FUNKTIONELLE LIDELSER OG KONSEKVENSERNE AF ’DIAGNOSEN’

Kapitel 12 - Funktionelle lidelser og konsekvenserne af ’diagnosen’

187

FUNKTIONELLE LIDELSER OG KONSEKVENSERNE AF ’DIAGNOSEN’ ”Funktionelle lidelser og konsekvenserne af ’diagnosen’” er ikke en kritik af social- og sundhedssystemet generelt. Det, som fungerer godt, er det ikke nødvendigt at kritisere, og min kritik er da også kun rettet imod en lille del af social-og sundhedssystemet, nemlig dér, hvor de såkaldte funktionelle lidelser benyttes overfor fysisk syge borgere, og hvor de ofte afstedkommer stor vrede. Emnet har beskæftiget mig siden 1999, hvor jeg oplevede sygdom tæt på mig selv, og hvor man begyndte at skrive om Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser og de psykiatriske behandlinger, man udsatte fysisk syge borgere for. Siden har jeg benyttet min viden til at hjælpe syge borgere, som er kommet i klemme i social- og sundhedssystemet bl.a. på grund af diagnoser fra Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser og dårlig sagsbehandling. Jeg mener, at der findes en latent mulighed for, at Menneskerettighederne overtrædes i ’funktionelt’ regi, og at der findes et element af bedrag bag den samtale-model, Term-modellen, som psykiaterne benytter til at få patienten til at acceptere de af psykiaterne foreslåede psykiatriske behandlinger, og jeg ved, at fysisk syge borgere, som udsættes for begrebet funktionelle lidelser, ofte ophober vrede og har et stort behov for at udtrykke sig i og om egen sag. Karina-sagen viser, hvor magtesløs en borger kan blive i det ’funktionelle’ regi, og med hvor stor magt og vilje social- og sundheds -systemet og en del af lægevæsenet bakker op om det og hvor stort behov, der kan være for patienter til at kunne komme til orde overfor den overmagt, de føler, de udsættes for i det regi. At en sag løber sådan af sporet, sker heldigvis ikke så tit, men der findes megen magtarrogance og påståelighed i social- og sundheds -systemet, og borgere, som konfronteres med det, oplever afmagt, frustration og vrede og har brug for at kunne udtrykke sig om det på relevante steder, hvor det kan ses, og hvor det tages alvorligt. Jeg mener, at Karina-sagen er på kant med Menneskerettighederne, og at sagen muligvis kunne være undgået, hvis der havde været samarbejdsvilje til stede i Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed, og hvis alle eksisterende love og regler var blevet overholdt. Det faglige sammenhold og nogle kapitalinteresser i sundhedssystemet kan af og til forhindre, at sager ’køres’ efter lovens bogstav. Omvendt kan det faglige sammenhold også benyttes til at udelukke sundhedspersoner, som berettiget eller uberettiget kommer i ’bad standing’. Styrelsen for Patientsikkerhed har tiltaget sig så megen magt, at nogle læger nu gerne vil have en uvildig klageinstans, som læger kan klage til, når Styrelsen for Patientsikkerhed går efter læger, som, Styrelsen finder, er ’trådt ved siden af’. Jeg ville ønske, at Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerheds medlemmer var på valg. Det ville højne patienters retssikkerhed, idet stor magt i lang tid korrumperer.

188

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

Der er en indforstået konsensus og arrogance i de to styrelser overfor patienter, som klager. Der udsendes mange ens mails til forskellige patienter, og der svares ikke, hvis det ikke passer styrelserne at svare. Jeg kunne også ønske, at politiet ikke holdt sig for ’gode’ til at anlægge sager imod eksempelvis kommuner, private aktører og læger, som har overtrådt Menneskerettigheder og love i sager om overgreb i sundhedssystemet og i socialvæsenet. At patienter har ret til at formulere sig på skrift i egen sag på lige fod med læger i sundhedssystemet og på lige fod med sagsbehandlere og lægekonsulenter i kommunalt regi, burde være en selvfølge i et demokratisk samfund, som, ifølge alle demokratiske principper, burde stille alle borgere lige. Jeg er muligvis på forkant med tiden, men jeg mener, at ligestilling mellem borgere og læger og borgere og sagsbehandlere i disse internet- oplysningstider er den eneste rigtige vej frem.

ET PATIENTFORLØB, TIL EFTERTANKE Jeg har været i kontakt med mange fysisk syge borgere, som har været henvist til Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, og som har været uvidende om, at de var blevet henvist til psykiatere, og som efterfølgende har været vrede over den behandling (eller mangel på samme), som de fik tilbudt på klinikken. Ideologien og tåbeligheden bag konceptet funktionelle lidelser ses med al tydelighed i dette patientforløb. Har man læst det, så er man godt introduceret til emnet: Hej Bente, Her har du min beretning om mit besøg på Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser (FFL). Du må gerne videresende til f.eks. journalister, og de må gerne kende min identitet, men jeg ønsker at være anonym i forbindelse med en evt. omtale i medierne. Et ønske jeg begrunder med, at en fejldiagnose stillet på FFL for nu 10 år siden har haft så store økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser for mig. For fem år siden blev det muligt for mig at genoptage et normalt arbejde, og min alder nu gør enhver tanke om jobskifte besværlig, og den udfordring ønsker jeg ikke at gøre større, ved at lade medierne fokusere på mit helbred. Jeg håber på både din og mediernes forståelse herfor. Højdepunktet på min karriere har indtil nu været i perioden 2004-2009 hvor jeg arbejdede som IT-rådgiver i USA. I løbet af den periode, oplevede jeg begyndende helbredsproblemer, først i form af en lungebetændelse, derefter begyndende allergier og så begyndte det at gå ud over fordøjelsen. Dr. Bain, min praktiserende læge, var altid god til at sende mig videre til Northwestern Memorial Hospital. Efter et anfald af diverticulitis, begyndte man at kigge på min bugspytkirtel som hovedårsag til mine problemer, og jeg kom i behandling

Kapitel 12 - Funktionelle lidelser og konsekvenserne af ’diagnosen’

189

med pancreas enzymer, som hjælper fordøjelsen. Det hjalp, men undersøgelser af en bugspytkirtel tager tid, så arbejdet blev ikke gjort færdigt, fordi jeg i foråret 2009 besluttede at vende tilbage til Danmark efter min arbejdsgiver havde indgivet en konkursbegæring. Kort efter min hjemkomst til Danmark begyndte jeg at tabe vægt. Næsten 10kg i løbet af sommeren, så jeg mente, det var en god ide, at få hilst på min nye praktiserende læge. Han tog pænt imod mig, og efter et par rutineblodprøver, som ikke viste noget unormalt, henviste han mig til gastro-enterologisk afdeling på Aarhus Universitetshospital. Jeg var på det tidspunkt 49 år gammel, så afdelingen afviste min læges henvisning med den begrundelse, at sandsynligheden for cancer er størst efter 50 år. Man anbefalede dog, at min praktiserende læge kontrollerede min vægt hver 3. måned. Min læge accepterede ikke afvisningen, og ringede derfor til sygehuset, og overtalte dem til at kigge på mig. Ved den indledende undersøgelse på afdeling V fortalte jeg om mine forløb i USA, og gjorde dem opmærksom på, at de amerikanske læger havde en teori om, at min bugspytkirtel var problemet, og at et tilskud af enzymer havde vist en virkning. Man valgte på Aarhus Universitetshospital at lave en kikkertundersøgelse af mavesækken for at udelukke mavesår. Undersøgelsesresultatet var negativt, og herefter blev jeg sendt til FFL, hvor jeg kom til undersøgelse i januar 2010. Jeg kendte ikke på det tidspunkt noget til FFL, men det tog ikke mange minutters samtale med overlægen at vække min mistanke om noget – lidt ligesom fornemmelsen i gamle dage, når man blev standset af Scientology bevægelsens medlemmer i Frederiksgade. Overlægen introducerede sig selv, og forsikrede mig, at jeg var i de bedste hænder – hun havde 30 års erfaring som læge, og vidste derfor alt om alle sygdomme! Vi gennemgik et langt spørgeskema, og der blev skrevet en del ting omkring mit liv på tavlen. Lægen var ikke interesseret i, hvad jeg havde at fortælle, men var meget fokuseret på at få bekræftet sine antagelser. Efter nogle timer fik jeg at vide, at jeg kunne spise min frokost i receptionen, mens overlægen analyserede mine svar og affotograferede tavlen med sit digitalkamera. Det gjorde de altid, hvis der nu “opstod noget” som hun sagde. Jeg måtte ikke være i lokalet, mens dette stod på. Efter frokosten fik jeg flg. diagnoser: F45.0 Somatiseringstilstand F45.2 Hypokondri og forskningsdiagnoserne: Bodily Distress Syndrome, severe (BDS) Helbredsangst og blev derfor tilbudt at starte et behandlingsforløb allerede den følgende onsdag. Behandlingen bestod i gruppeterapi ni onsdage fra 10-12.

190

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

Overlægen havde tidligere på dagen fortalt mig, at man vidste, at sygdommen BDS eksisterede, fordi amerikanske forskere havde med en PET scanning påvist, at hvis man udsætter en BDS patient for smerter under scanningen, så kunne man se “noget” i patientens hjerne. Jeg spurgte så, om jeg skulle scannes efter ni uger, så vi vidste, at det der “noget” var væk efter behandlingen. Det skulle jeg ikke, for sådan en scanning er dyr! Jeg har svært ved at forklare hvorfor, men jeg var vred, da jeg forlod klinikken, og allerede dagen efter ringede jeg og meldte afbud til den tilbudte behandling. Jeg kunne simpelt hen ikke se, at 9 formiddage med gruppeterapi, ville kunne få gang i min bugspytkirtel igen. Herved mistede jeg mine sygedagpenge fra kommunen, og måtte derfor tage hul på min amerikanske pensionsopsparing. Kort efter anmodede jeg om aktindsigt i min journal fra FFL. En anmodning som klinikken ikke besvarede på trods af adskillige rykkere, og efter ca. 1 års sagsbehandling fik jeg Patientombuddets medhold i, at FFL havde handlet i strid med Sundhedsloven ved håndtering af min anmodning om aktindsigt. Først herefter fik jeg alt journalmateriale udleveret, og dette materiale er nøje gennemgået, og der er fundet mange faktuelle fejl. Derfor har jeg indgivet en ny klage til Patientombuddet, som efter 4 års sagsbehandling - er kommet frem til den endelig afgørelse. Her følger mine 2 væsentligste klagepunkter: Jeg har over for FFL nævnt, at jeg bla. jævnligt oplever lændesmerter og at have svært ved at trække vejret, selv uden anstrengelse. Dette er blevet til følgende tekst i journalen: 2. Sygdomsbillede: Muskoskeletalt Symptomer: muskelsmerter, rygsmerter, smerter i arme og ben, smerterne flytter sig fra sted til sted, kraftnedsættelse, paræstesier. Undersøgelser: Positive fund: ingen. Negative fund: biokemi og us. hos e.l. Behandling/Effekt: ingen. Konklusion: Funktionelle muskoskeletale symptomer 4. Sygdomsbillede: Kardiopulmonalt Symptomer: hjertebanken, trykken i brystet, forpustethed uden anstrengelse Undersøgelser: Positive fund: ingen. Negative fund: biokemi og us. hos e.l. Behandling/Effekt: ingen. Konklusion: Funktionelle kardiopulminale symptomer Jeg har aldrig tidligere antydet over for et andet menneske, at han eller hun lyver, men jeg ved med sikkerhed, at ingen af disse undersøgelser har fundet sted hos egen læge i Danmark eller USA. Det var naturligvis ikke mit ønske at fremsætte ubegrundede beskyldninger, så jeg har derfor inden afsendelse af min klage anmodet min praktiserende læge om aktindsigt i hans resultater og konklusioner vedr. disse undersøgelser. Min læge har meget venligt svaret, at påstanden om, at han har foretaget de nævnte undersøgelser,

Kapitel 12 - Funktionelle lidelser og konsekvenserne af ’diagnosen’

191

er en ren løgn. (us. hos e.l. er lægeforkortelse for “undersøgelse hos egen læge”). På daværende tidspunkt, var et af kriterierne for at få tildelt diagnosen BDS, at man havde haft uforklarlige symptomer i 2 år eller mere. På FFL havde man pga. mit ophold i USA kun journalmateriale for de seneste 9 måneder. For at opnå 2 års uforklarlig sygdom, ændrer man derfor behandlingen for diverculitis i USA til en scanning som intet viste. Derved bliver min sygdom uforklarlig gennem 2 år. I en redegørelse til Embedslægen i forbindelse med min patientklage, skriver overlægen bla. følgende: “at patienten til fulde opfylder ICD-10 kriterierne på to års uforklarlige symptomer.” hvorimod Per Fink som øverste ansvarlig for FFL i forbindelse med et dialogmøde omkring min klage tilføjer denne kommentar til min journal: “[Patienten red.] Angiver også, at vi ikke følger diagnosekriterierne med mindst 2 år. Jeg [Per Fink red.] angiver, at vi vurderer at han opfylder disse kriterier, men i øvrigt at 2 års kriterierne også er afledt af den videnskabelige udgave af ICD-10 og ikke den kliniske udgave, der ikke har samme krav.” Patientombuddet beskriver et lignende eksempel, hvor man lægger til grund for en afgørelse, at behandlingsstedet ikke har bestridt patientens oplysninger. Overlægen har i forbindelse med undersøgelsen af mig på ingen måde bestridt mine oplysninger, som oven i købet foreligger på skrift i journaler fra egen læge og afdeling V, men alligevel ændrer hun denne oplysning, så de passer til den diagnose hun ønsker at stille. Jeg har modtaget kopier af de digitale billeder, der blev taget af tavlen efter undersøgelsen. Her ses det, at netop diverticulitis er ændret inden billederne blev taget. Derfor måtte jeg ikke være til stede, da tavlen skulle affotograferes. Patientombuddet forholder sig ikke til min klage, men afgør sagen ud fra den betragtning, at mange som får diagnosen funktionel lidelse, kan føle sig misforstået. Man afgør altså en klage ud fra det bedrag som de funktionelle lidelser er. Først for omkring 7 år siden begyndte lægerne på afdeling V at tage mig en smule alvorligt. En CT-scanning afslørede en atrofisk bugspytkirtel pga. betændelse og en prøve viste, at produktionen af fordøjelsesenzymer var stærkt nedsat. Jeg fik herefter de samme enzymer, som jeg fik i USA, blot i større mængder. Jeg begyndte at tage på i vægt, og kunne igen varetage et arbejde. Mit besvær med at trække vejret er dog blevet værre, og sidste sommer blev jeg sendt på privathospital for en grundig udredning. Man kunne her ikke stille en sikker diagnose, så jeg måtte vente i 5 måneder på at få hjælp fra Lungeambulatoriet på Aarhus Sygehus. Min lungefunktion er halveret og en bronkoskopi viste nogle celleforandringer i lungehinden. Derfor er jeg nu i behandling med kemoterapi, og det føles som om det begynder at have

192

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

en effekt. Der er ikke tale om kræft, men derimod en type celler, der dannes som kroppens naturlige forsvar mod allergi, parasitter eller astma. Efter min oplevelse med FFL, som bestemt ikke er enestående, har jeg ofte tænkt på, om klinikken egentlig har en berettigelse i et moderne samfund, hvor det er væsentligt, at have en sund og veluddannet arbejdsstyrke, og når jeg kigger på den forskning, der foretages på klinikken, så er formålet ikke at gøre befolkningen sundere, men snarere at undgå næsten enhver behandling, og derved sænke sundhedsudgifterne, og det er en strategi, der efter min bedste overbevisning koster samfundet dyrt i det lange løb. Min gamle skolelærer, frk. Nielsen fortalte os altid, at vi betalte en høj skat i Danmark i forhold til udlandet, men det betød til gengæld, at vi havde verdens bedste hospitaler og verdens bedste uddannelsessystem. Jeg har følt det noget anderledes, da jeg som ældre blev syg og havde brug for hjælp. Jeg mødte ikke verdens bedste hospital, jeg mødte til gengæld en psykiater, som for egen vindings skyld, var klar til at give mig det sidste skub ned ad den sociale rangstige. Da jeg har betalt en stor del af min forsørgelse vha. min pensionsopsparing, så kan jeg lave et regnestykke på samfundets vegne, der ser sådan ud: Tabte skatteindtægter gennem 5 år: -1,2 mio Tabte momsindtægter fra manglende forbrug: -100.000 kr Dagpenge i perioder: -400.000kr Skatteindtægt af dagpenge: 100.000kr Boligsikring: -30.000kr Unødvendig undersøgelse på FFL: -25.000 Samfundsudgifter i alt: -1.655.000 Havde man taget mig alvorligt fra dag 1, så havde både samfundets og min private økonomi, set helt anderledes ud: Skatteindtægter: 1,2 mio Momsindtægter ved ekstra forbrug: 100.000kr Sygedagpenge i ca. 2 mdr.: -80.000 Skatteindtægt af sygedagpenge: 40.000 Boligsikring: 0 Unødvendig undersøgelse på FFL: 0 Medicintilskud: -10.000 Samfundsindtægter i alt: 1.250.000 På FFL mener man, at 300.000 danskere lider af en funktionel lidelse. Det synes jeg, vi skal glemme alt om, for det har samfundet simpelt hen ikke råd til. Jeg ønsker ikke den amerikanske model med forsikring og egenbetaling, men jeg kan kun opfordre de danske læger til at studere deres amerikanske kolleger mht. effektivitet, faglige kvalifikationer og respekt for deres patienters liv og levned.

Kapitel 12 - Funktionelle lidelser og konsekvenserne af ’diagnosen’

193

Jeg oplever stadig her 10 år efter, hvor somatiske læger har stillet anvendelige diagnoser, og hvor medicinsk behandling har en effekt, at jeg bliver mødt med en funktionel tilgang til de problemstillinger der dukker op. Og det er jeg umådelig træt af. Med venlig hilsen Søren Jeg har fået tilsendt mange patientforløb, korte som lange, og af dem, som har været henvist til Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser med fysiske sygdomme, har jeg ikke set en eneste patient, som er blevet rask, eller som efter en tid har været tilfreds med resultaterne af den psykiatriske ’behandling’, de har modtaget der, eller som har været tilfredse med tilsvarende ’behandling’ i kommunalt regi, og der findes meget opsparet vrede hos patienterne.

FN’S KONVENTION OM RETTIGHEDER FOR PERSONER MED HANDICAP Citat: ”Formålet med denne konvention er at fremme, beskytte og sikre muligheden for, at alle personer med handicap fuldt ud kan nyde alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod med andre, samt at fremme respekten for deres naturlige værdighed. Personer med handicap omfatter personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre” Ovenstående konvention overtrædes gang på gang i Danmark, når fysisk syge borgere får overrulet deres diagnoser på fysisk sygdom, ofte stillet af specialister, med den psykiatriske ’diagnose’ funktionelle lidelser, som ikke findes i WHOs ICD-10-koderegister. Ifølge Handicapkonventionen bør handicappede borgere, som f.eks. borgere, som lider af de i funktionelle lidelser indlemmede fysiske sygdomme med langvarige fysiske, psykiske, intellektuelle eller sensoriske funktionsnedsættelser kunne deltage på lige fod med andre borgere i samfundet, men ’funktionelt lidende’ borgere får kun tilbudt ’behandlinger’ i psykiatrisk regi, hvilket ikke kurerer fysisk sygdom. De bliver ikke udredt og undersøgt, som andre borgere i samfundet, og de fleste får ingen hjælp til dagligdagens gøremål.

MENNESKERETTIGHEDSKONVENTIONEN, AKTUELLE UDDRAG I FORHOLD TIL ’DIAGNOSEN’ FUNKTIONELLE LIDELSER Citat: ”Artikel 2 RET TIL LIVET Ethvert menneskes ret til livet er beskyttet ved lov. Ingen må forsætligt berøves livet”

194

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

Alle har ret til livet, så godt et liv som muligt. Men det sker ikke for borgere med ’diagnosen’ funktionelle lidelser, for hundredvis af borgere efterlades uden hjælp, udstyret med en psykiatrisk diagnose, som gør livet sværere for dem, og som udelukker dem fra udredning, undersøgelser og behandling, som evt. kunne have hjulpet dem.

Citat: ”Artikel 3 FORBUD MOD TORTUR Ingen må underkastes tortur og ej heller umenneskelig eller vanærende behandling” Det kan sammenlignes med tortur, når syge borgere ikke tages alvorligt, bliver udsat for nedværdigende behandling, somme tider af ubehagelige og arrogante læger, og ingen hjælp får, (nogle patienter bliver endda hånet og grint af), og bliver blot henvist til terapi = tankestyring = ’omkodning’ af deres personlige opfattelse, og psykofarmaka, som skader deres hjerne, og i masser af tilfælde gør borgeren mere syg. (Bivirkninger ved indtagelse af psykofarmaka: mundtørhed, dårlige tænder, manglende sexlyst, kvalme, osteklokketilstande, skrumpende hjerne, etc.)

Citat: ”Artikel 5 RET TIL FRIHED OG SIKKERHED Enhver har ret til frihed og personlig sikkerhed” En syg borger er ikke fri. En del borgere er sengebundne eller kan ikke komme ud af deres hjem pga. deres sygdom. De får ingen hjælp til at bekæmpe deres symptomer, og kun de allermest syge kan få hjemmehjælp. En voksen borger, Karina Hansen, med den i funktionelle lidelser indlemmede fysiske neurologiske og immunologiske sygdom myalgic encephalomyelitis, ME, har været tvangsindlagt under Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser, bl.a. fordi man i Danmark ikke anerkender den WHO-ICD-10-kodede sygdom, ME, selvom Danmark har tilsluttet sig WHOs kodesystem. Ifølge ovennævnte sag er der i Danmark ingen sikkerhed for eget valg af opholdssted og for korrekt hjælp til patientens oprindelige sygdom, hvis patienten er meget syg, og sygdommen er indlemmet i samlebetegnelsen funktionelle lidelser.

Citat: ”Artikel 10 YTRINGSFRIHED Enhver har ret til ytringsfrihed. Denne ret omfatter meningsfrihed og frihed til at give eller modtage meddelelser eller tanker, uden indblanding fra offentlig myndighed”

Kapitel 12 - Funktionelle lidelser og konsekvenserne af ’diagnosen’

195

Begrebet funktionelle lidelser bliver promoveret massivt af Sundhedsstyrelsen, Regionerne, lægernes organisation, DSAM og af TrygFonden og deres skyggeorganisation, Komiteen for Sundhedsoplysning, og af mange psykiatere, psykologer, neurologer, lægekonsulenter, sagsbehandlere og teamledere i kommunerne, hvoraf mange har været på LIVA-kurser for at kunne spotte såkaldt ’funktionelt lidende”. ’Diagnosen’ funktionelle lidelser er også blevet promoveret på DR og TV2. TV- stationerne i Danmark får mange sponsorkroner af bl.a. TrygFonden til TV- programmer om psykiske lidelser, tab-dig-programmer, u-vendingsprogrammer, træn og spis dig ud af sukkersyge-programmer og til politi-programmer, hvorfor TV- stationerne ikke vil lade borgere komme til orde, som mener, at ’diagnosen’ funktionelle lidelser er et overgreb. TV- stationer modarbejder ikke store donorer = man bider ikke den hånd, som fodrer en. Syge borgere, som ikke vil have noget med ’diagnosen’ at gøre, og som er vrede over at have fået ’diagnosen’ i deres journal, ofte uden at vide det, kan ikke få den mindste kommentar i TV om deres sag. Vi har forsøgt i årevis. Avisernes redaktører vil heller ikke gå ind i emnet. Mange journalister vil gerne og har gerne villet skrive om emnet, men de bliver stoppet af deres redaktører. Fonde styrer vha. deres donationer. Information købte 6 artikler af 4 journalistelever, som havde sat sig grundigt ind i emnet, men Information bragte ikke artiklerne. Modstandere af ’diagnosen’ funktionelle lidelser bliver tiet ihjel. Videnskab.dk, DRs videnskabsblad, får også donationer fra TrygFonden og har bragt mange artikler om funktionelle lidelser og mindfulness, men har ikke bragt artikler om disse emner, uden at de har karakter af reklamer og promovering af samlebetegnelsen funktionelle lidelser og den bio-psyko-sociale model, som ligger som underlæggende præmis for samlebetegnelsen. Og det er jeg ikke den eneste, som har en mening om: Citat: ”Betalt indhold på Videnskab.dk forvirrer læsere og eksperter Videnskab.dk bliver betalt af Trygfonden for at skrive artikler om forskning finansieret af Trygfonden. ”Man kan på ingen måde gennemskue, at det er reklame,” mener videnskabsjournalist på Weekendavisen. Mediejurist er enig.” ”Andre medier har angiveligt også svært ved at forstå Videnskab.dks samarbejdsformer. I hvert fald vandrede en artikel på Videnskab.dk, som er betalt af Trygfonden, videre til Jyllands Posten og Kristeligt Dagblad, uden at mærkningen (af sponsoren) i toppen fulgte med.” https://journalisten.dk/betalt-indhold-paa-videnskabdk-forvirrer-laesere-og-eksperter Videnskab.dk vil heller ikke lade modstandere af ’diagnosen’ funktionelle lidelser komme til orde om funktionelle lidelser, og kommentarer under artiklerne forsvinder ofte. Modstandere af ’diagnosen’ funktionelle lidelser kan således ikke komme til orde og bliver tiet ihjel af alle de store medier i Danmark.

196

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

Citat: ”Artikel 13 ADGANG TIL EFFEKTIVE RETSMIDLER Enhver, der krænkes i de ved denne Konvention anerkendte rettigheder og friheder, skal have adgang til effektiv oprejsning for en national myndighed, uanset om krænkelsen er begået af personer, der handler på embeds vegne” Danmark har næsten lukket for muligheden for fri proces. Tidligere blev der ført sager for syge borgere, som var kommet i klemme i systemet, og hvis sager var uretfærdigt afgjort, og sådanne borgere fik ofte medhold. Men nu får de fleste besked på, at deres sag er ikke principiel, hvorfor de ikke kan få fri proces. Borgere, som har været syge længe, har som regel ikke midler til en retssag og er derfor afskåret fra at få deres sag prøvet ved en domstol.

Citat: ”Artikel 14 FORBUD MOD DISKRIMINERING Nydelsen af de i denne Konvention anerkendte rettigheder og friheder skal sikres uden forskel på grund af køn, race, farve, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, national eller social oprindelse, tilhørighed til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel eller ethvert andet forhold” Fysisk syge borgere med ’diagnosen’ funktionelle lidelser bliver diskrimineret i sundhedssystemet. De har ikke samme ret til udredning, undersøgelser og relevant behandling, som velfungerende, velformulerede (og formuende) borgere. Borgere med ’diagnosen’ funktionelle lidelser ’tilbydes’ kun terapi-forløb, som ikke hjælper på fysisk sygdom. Det er mest borgere fra underklassen, som kommer i den ’funktionelle opbevarings-kasse’. Overklassen betaler selv på privathospitaler, som ikke spreder ’diagnosen’ til selvbetalende patienter. Konklusion på FNs Handicapkonvention og Menneskerettighederne ang. funktionelle lidelser Alle borgere bør kunne deltage i samfundet på lige fod, og alle har ret til så godt et liv som muligt. Dette sker ikke for borgere med sygdomme, som er indlemmet i samlebetegnelsen funktionelle lidelser. Fysisk syge borgere med sygdomme, som nemt kan påvises gennem prøver, får tilbudt naturvidenskabeligt funderede behandlinger, men ’diagnosen’ funktionelle lidelser berettiger kun til psykiatriske behandlinger, som ikke afhjælper fysisk sygdom, selvom der faktisk findes bio-markører på en del af tilstandene.

Kapitel 12 - Funktionelle lidelser og konsekvenserne af ’diagnosen’

197

Gennem psykiatriske ’behandlinger’ som f.eks. mindfulness udsættes borgeren for tankekontrol: det er ens egen skyld, hvis man ikke bliver rask, for så har man ikke villet det nok, hvilket kan sammenlignes med hjernevask og psykisk tortur. En borgeres frihed og sikkerhed risikerer at blive tilsidesat, hvis man får en af de i funktionelle lidelser indlemmede sygdomme. Man får kun mulighed for psykiatriske ’behandlinger’, og de mest syge risikerer tvangsindlæggelse på psykiatriske afdelinger. Fysisk syge borgere, som ikke vil finde sig i ’diagnosen’ funktionelle lidelser, kan ikke komme til orde i den offentlige debat. Medier er betalt med donationer af kapitalinteresser til at afvise modstanderne. Adgangen til retsmidler gælder kun for formuende, som selv har råd til at betale en advokat. Retssikkerheden for de fattigste syge borgere er således næsten ikkeeksisterende, for næsten ingen sager giver adgang til fri proces. Borgere med sygdomme, som er indlemmet i samlebetegnelse funktionelle lidelser, bliver, som påvist ovenfor, udsat for diskrimination på mange områder i forhold til andre borgere.

SUNDHEDSSTYRELSEN, FORSKNINGSKLINIKKEN OG TRYGFONDEN, EN USUND SYMBIOSE I ’diagnosen’ funktionelle lidelser har psykiaterne og Sundhedsstyrelsen indlemmet en række fysiske sygdomme, som alle har en WHO ICD-10 kode, som hører til under fysiske sygdomme i kodesystemet, som f.eks. whiplash, irriteret tarm, fibromyalgi, myalgic encephalomyelitis, også kaldes ME, borreliose og co-infektioner, bækkenløsning, multiple chemical sensitivity og tinnitus mf. Kroniske smerter er også blevet en selvstændig fysisk sygdom. Borgere med disse diagnoser har ingen sikkerhed for reel og fysisk behandling for deres sygdomme i Danmark. I WHOs ICD-10-kodesystem findes tilstanden somatiseringstilstand, som er den korrekte måde at journalisere funktionelle lidelser på ifølge Sundhedsstyrelsen, hvorfor jeg sætter citationstegn omkring ’diagnosen’ funktionelle lidelser. Somatiseringstilstand er en 100% psykiatrisk diagnose, hvorimod psykiater Per Fink siger, at hans ’diagnose’ funktionelle lidelser nu er overgået til at være både fysisk og psykisk, og for nyligt udtalte direktøren for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, i en radioudsendelse på P1, at funktionelle lidelser er en fysisk sygdom. Hvorfor en fysisk sygdom, for at blive registreret korrekt, skal registreres under en psykiatrisk diagnose som somatiseringstilstand, er ikke blevet forklaret. Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser har forsøgt at få deres Bodily Distress Syndrome’diagnose’ med i WHOs kommende i ICD-11-kode-system, men WHO afviser at blande fysisk og psykisk lidelse i samme diagnose.

198

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

Sundhedsstyrelsen tillader, at massevis af borgere får ’diagnosen’ funktionelle lidelser i deres journal, hvis diagnosen er givet samvittighedsfuld, men samtidig siger Sundhedsstyrelsen, at ’diagnosen’ funktionelle lidelser ikke findes som et søgeord i deres IT-system, hvorfor Sundhedsstyrelsen ikke kan oplyse om, hvor ofte ’diagnosen’ gives til en borger. I Danmark bliver mange borgeres fysiske sygdomme således journaliseret forkert og oven i købet på en måde, så det er umuligt at trække data ud om ’sygdommen’ i Sundhedsstyrelsens datasystem, hvor funktionelle lidelser, ifølge Sundhedsstyrelsen, ikke findes som søgeord, så man kan f.eks. ikke få aktindsigt i pålidelige data om, hvor mange der er registreret under samlebetegnelsen funktionelle lidelser og med hvilken oprindelig sygdom. Sundheds-Datastyrelsen kan heller ikke søge på ’funktionelle lidelser’ i deres database, og de vil have mindst 15.000 kr for at lave en søgning på, hvor mange der f.eks. har fået diagnosen: whiplash, myalgic encephalomyelits, fibromyalgi og irriteret tarm.

Aktindsigt er altså kun for velbeslåede borgere. Data, som borgerne leverer, kan borgerne således ikke få aktindsigt i. Ej heller kan små patientforeninger få at vide, hvor ofte deres diagnose bliver givet, da de ikke har et sådant beløb til rådighed for at få aktindsigt i deres egen sygdom. Får en borger overrulet sin diagnose på fysisk sygdom med ’diagnosen’ funktionelle lidelser, så risikerer borgeren, at jobcentrene gentagne gange forsøger at aktivere vedkommende med mindfulness-kurser, kognitiv terapi, fysisk træning og evt. forsøges vedkommende tvunget til at indtage psykofarmaka, selv om det er ulovligt at tvinge borgere til lægeligt baserede behandlinger imod borgerens vilje, og selvom det ikke hjælper på fysisk sygdom, men oftest skader borgeren. Når en diagnose på fysisk sygdom, stillet af en speciallæge, omkodes til en psykiatrisk sygdom, kan det ses som et brud på Menneskerettighederne, et overgreb og en overtrædelse af den personlige integritet. Det gør noget ved et menneske at få en uberettiget psykiatrisk diagnose. Mange glemmer det aldrig. Mange er meget kede af det og er vrede over det resten af livet. De føler sig uretfærdigt behandlet. Det giver utilfredse og vrede borgere. (For at undgå misforståelser, må her tilføjes, at jeg ikke har noget imod psykiatriske diagnoser, hvis de er korrekte, og at jeg selvfølgelig ønsker, at psykiatriske patienter får al den hjælp, de behøver) Mange opdager først ’diagnosen’ i deres journal længe efter, den blev skrevet der, og mange mener ikke, at de er blevet undersøgt for den. ’Diagnosen’ optræder således i patientjournaler uden patientens viden og medvirken. Ofte indføres den som en såkaldt observations-diagnose, som ved sin tilstedeværelse stiller spørgsmålstegn ved patientens sygdom og dømmekraft. Derfor klager mange over den, når de opdager den i deres journal, men desværre ofte forgæves.

Kapitel 12 - Funktionelle lidelser og konsekvenserne af ’diagnosen’

199

’Diagnosen’ funktionelle lidelser bevirker, at borgeren efterfølgende ikke tages alvorligt i sundhedssystemet, hvorefter borgeren risikerer afvisning i forhold til nytilkomne symptomer. Afvisning eller henvisning til psykolog kan være fatal, hvis borgeren bliver afvist med en nytilkommen kræftsygdom. Det findes der desværre eksempler på. Mulighed for erstatning gennem forsikring ved sygdom og arbejdsskade begrænses af ’diagnosen’ funktionelle lidelser. Ved fysisk sygdom får ca. 67% erstatning fra deres forsikringsselskaber, men ved psykisk sygdom får kun ca. 5% erstatning. Derfor er forsikringsselskaber (som f.eks. Tryg) interesserede i, at så mange som muligt får deres diagnoser omdefineret til psykisk sygdom. TrygFonden, som ikke er en fond, men et selskab, udviser derfor et stort engagement i at promovere ’diagnosen’ funktionelle lidelser, og de ’rådgiver’ (forsøger at manipulere) og påvirker også politikere og kommuner med deres gentagne udgivelser om ’diagnosen’. Forsikringstagerne bliver således snydt 2 gange for deres egne penge, når de først betaler for meget for deres forsikringer, (som går til fonden), og derefter ikke kan få erstatning ved sygdom. TrygFonden har overskud på 600 mil om året, som de uddeler til projekter, som hjælper dem selv og deres forsikringsselskaber, som f.eks. når de støtter / bestiller ’forskning’ om de såkaldte funktionelle lidelser, eller når de indsamler viden om hele Danmarks befolknings sygdomme gennem skolebørn i deres personnummer-baserede spørgeskemaundersøgelser som Skolesundhed.dk / BørnUngeLiv. Psykiater Per Fink, hans klinik og forskere har modtaget i hvert fald 200 millioner kr. af TrygFonden til deres forskning, hvilket giver Forskningsklinikken mulighed for at promovere og udbrede kendskabet til sine selvopfundne diagnoser, bodily distress syndrome, BDS, som er en svær udgave af funktionelle lidelser, og helbredsangst. TrygFonden har også betalt adskillige kurser om ’spotning’ af ’funktionelt lidende’ til mange forskellige social- og sundheds-arbejdere både i privat regi og i kommunerne, og TrygFonden har produceret mange pjecer om ’sygdommen’, som er blevet delt ud på f.eks. jobcentre og i Folketinget. TrygFonden får sine støttekroner mangefold tilbage ved store besparelser i deres forsikringsselskaber gennem ikke udbetalte sygeforsikringer. Således hjælper Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser og lignende klinikker f.eks. i hospitalsregi, (som udsteder diagnoserne), Trygs forsikringsselskaber med at udelukke fysisk syge borgere fra at få hjælp af deres forsikringer. I sundhedsvæsenet billiger Sundhedsstyrelsen, at ’diagnosen’ ikke udløser anden ’hjælp’ end psykiatriske ’behandlinger’, (som hjælper sundhedsvæsenet med at spare på dyre hospitals- og specialist-undersøgelser og kommunerne med at spare på førtidspensioner), og Forskningsklinikken får til gengæld store donationer af TrygFonden, som finansieres af Trygs forsikringsselskaber. Ringen er sluttet, alle er glade – undtagen patienterne. Artikel, som belyser problematikken, citater: ”Forsikringsselskaber insisterer på at sende kunder med piskesmæld og hjernerystelse til bestemte læger, som ikke anerkender disse lidelser, advarer

200

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

advokater. Det kan ødelægge patientens mulighed for erstatning, lyder kritikken”, og ifølge denne artikel: ”Det er næsten skræmmende for retssikkerheden, hvor stor betydning valg af speciallæge har i visse erstatningssager” https://www.avisen.dk/advokater-advarer-syge-forsikringsselskaber-sender_535963.aspx

TrygFondens mange støttekroner til forskning i funktionelle lidelser resulterer også i mindre FRI forskning. Når TrygFonden støtter et projekt, så støtter Staten ofte med et tilsvarende beløb, som så ikke kan benyttes andre steder til rigtig fri forskning. På den måde kommer Staten til at støtte projekt funktionelle lidelser, og kan dermed medvirke til at skade fysisk syge borgere, hvis fysiske sygdomme, der så ikke bliver forsket i. FORSIKRINGSSVINDEL MED BESTEMTE LÆGER, PSYKIATERE OG DIAGNOSER Citat: ”Forsikrings-ansat: Selskaber vælger læger, der underkender kundernes skader” ”Forsikringsselskaberne benytter med fuldt overlæg læger, der underkender folks skader og sygdomme. På den måde sparer selskaberne penge, og de skadelidte får et langt mindre økonomisk plaster på såret” ”selskaberne udvælger speciallæger, som laver lægeerklæringer til selskabernes fordel. De (patienterne) har nemlig oplevet at få lavet lægeerklæringer, der langt fra er objektive, hvorefter forsikringsselskabet har afvist sagen” ”Selskaberne bruger bestemte læger, fordi de har succes med at få et bestemt svar fra dem” ”Vi har endda været til et foredrag med en kendt psykiater, der fortalte os, hvordan vi udvælger den speciallæge i psykiatri, som giver os det resultat, vi skal bruge” ”Lægerne vil jo også gerne gøre forsikringsselskabet tilfreds. Både fordi man har en relation, og fordi de ved, at hvis de gentagne gange svarer på en måde, som forsikringsselskabet ikke bryder sig om, bliver de ikke foreslået til næste opgave” https://www.a4arbejdsliv.dk/artikel/lene-taler-ud-om-forsikringsbranchen *** HISTORIKKEN BAG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER Funktionelle lidelser bygger på en samtale-model, Term-modellen, The Extended Reattribution and Management Model, et efteruddannelsesprogram for ikke-psykiatriske læger. Uddannelsesprogrammet bygger på ”The Reattribution Model”, som blev udviklet i Manchester af professor David Goldberg og lektor Linda Gask i begyndelsen af 1980’erne. Term-modellen er oversat til dansk af P. Fink, M. Rosendal, T. Toft for Forskningsenheden for Funktionelle Lidelser, Psykosomatik og Liaisonpsykiatri, Århus Universitetshospital og

Kapitel 12 - Funktionelle lidelser og konsekvenserne af ’diagnosen’

201

Forskningsenheden for Almen Medicin, Aarhus Universitet. Formålet med TERM-modellen er at give læger en bedre forståelse af de såkaldte somatoforme tilstande / funktionelle lidelser og at gøre læger bedre i stand til at spotte, og især håndtere disse tilstande. Term- modellen er en samtale- overtalelses- og patient-håndterings-model, (manipulationsmodel) som benyttes for at få patienten til at gøre det, som lægen ønsker. Lægen skal være empatisk, mens han lytter til patienten, selvom han har en plan for patientens behandling, som består i mindfulness, kognitiv terapi, gradueret træning og evt. psykofarmaka, som patienten ikke nødvendigvis er enig i. Term-modellen anbefaler, at patienten ikke får mulighed for en second opinion, angiveligt for ikke at forvirre patienten. Familien skal overtales til at holde med lægen imod patienten. Bliver patienten dårlig af psykofarmaka, skal lægen optræde stoisk og forsøge fastholde patienten på medicinen, og overhøre patientens klager. Opstår der nye symptomer, skal de ses som emotionel kommunikation og skal derfor ikke udløse henvisninger til fysisk udredning. Sidste hele og opsummerende afsnit af den originale Term-model kan ses her: http://www.funktionellidelse.dk/denoriginaletermmodelside1.html BEGREBET FUNKTIONELLE LIDELSER BLEV INDFØRT I DANMARK SOM ET SPAREFORSLAG I 1999 I Jyllands Posten, d. 5.5.1998, stod der at læse, citat: ”Klapjagt på 6000 hospitals-hypokondere. Af Morten Frich. Op imod 6000 patienter har i årevis unødigt belastet sygehusene i Århus Amt med stribevis af undersøgelser og langvarige indlæggelser. Derfor udpeger amtet et hold af århusianske forskere, der skal bremse de mange patienter - populært kaldet hypokondere - i deres dyre og tidsrøvende rundtur i det lokale sundhedssystem.” Sundhedsstyrelsen, kommuner og regioner håbede på at kunne spare på dyre hospitalsundersøgelser ved at lade psykiatrien overtage patienten, inden patienten ’kom så langt’ som til at skulle undersøges af specialister og i hospitalsregi, men der er aldrig foretaget en undersøgelse over, hvad funktionelle lidelser egentlig koster samfundet i form af syge borgere, som derved måske er på bistandshjælp i lang tid og de deraf følgende tabte skatteindtægter.

202

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

Ej heller er der beregninger over, hvad klinikker for funktionelle lidelser koster samfundet, f.eks. de nye centre for komplekse sygdomme, som er oprettet i regionerne, og de 5 eksisterende regionscentre ”En Indgang” for HPV-bivirkningsramte, Videnscenter for Funktionelle Lidelser, Liaison-klinikken i Kbh. og de klinikker, som nu er bevilget ang. funktionelle lidelser på alle store hospitaler, og hvad læger, psykiatere, psykologer, andre terapeuter, coaches og mentorer og ikke mindst hvad Andre Aktører, (firmaer, der hjælper kommuner med at håndtere syge borgere i kommunalt regi) koster samfundet, og som benyttes til at aktivere (og trække sagsbehandlingen ud for) syge borgere i kommunerne i ’det funktionelle’ regi.

DEFINITION PÅ FUNKTIONELLE LIDELSER Citat: ”Lidelser hvor individet oplever legemlige symptomer, som påvirker den daglige funktionsevne eller livskvalitet, og hvor symptomerne ikke kan forklares bedre ved en anden veldefineret somatisk eller psykisk sygdom eller lidelser, hvor individet i sygelig grad er bekymret for sit helbred. Der skelnes imellem lette moderate og svære funktionelle lidelser. Svære funktionelle lidelser inddeles yderligere i bodily distress syndrom og helbredsangst. Bodily distress syndrom: Patienten er plaget af legemlige symptomer. Der kan samtidig være en naturlig bekymring for, om symptomerne skyldes en uerkendt legemlig sygdom. Helbredsangst: Patienten er plaget af angst for at fejle noget alvorligt. Almindelige sensationer kan forstærke denne angst, men de legemlige symptomer er ikke i sig selv væsentligt generende for patienten.” Side 5 i DSAMs Klinisk vejledning for almen praksis, Funktionelle lidelser, 2013, som er sendt til alle praktiserende læger i Danmark. http://vejledninger.dsam.dk/funktionellelidelser/

BODILY DISTRESS SYNDROM, (BDS), FORSKNINGSKLINIK FOR FUNKTIONELLE LIDELSERS EGEN ’OPFINDELSE’ Diagnosen BDS stilles, citat: ”Symptommønstret er karakteriseret ved tilstedeværelse af mindst 3 samtidige symptomer fra mindst en af de følgende symptomgrupper.” Hjertebanken + trykken/smerter i brystet + forpustethed uden anstrengelse = BDS Mavesmerter + diarré, + oppustethed = BDS Smerter i arme eller ben + ledsmerter + rygsmerter = BDS Koncentrationsbesvær + hukommelsesbesvær + træthed = BDS Bemærk hvor relativt let alle mennesker kan opfylde disse kriterier i perioder af deres liv, og bemærk også, hvordan disse symptomer kan dække over alvorlige sygdomme, som bør udredes og behandles fysisk.

Kapitel 12 - Funktionelle lidelser og konsekvenserne af ’diagnosen’

203

Side 12 i DSAMs Klinisk vejledning for almen praksis, Funktionelle lidelser, 2013, som er sendt til alle praktiserende læger i Danmark. http://vejledninger.dsam.dk/funktionellelidelser/

SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER, UVIDENSKABELIG OG UDEN EVIDENS Psykiaterne på Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser har indlemmet en række fysiske sygdomme med ICD-10-koder i deres samlebetegnelse funktionelle lidelser, og i praksis er sygdommene derved konverteret til psykiatrisk sygdom, (sådan opfatter de fleste læger og sagsbehandlere da også tilstanden / sygdommen), hvilket fysisk syge patienter føler som et voldsomt overgreb. Mange patienter har fået at vide, at tilstanden kun er noget de oplever, (it is all in your head), og de får at vide, at de kan ændre på tilstanden ved hjælp af mindfulness, kognitiv terapi, træning og evt. ved brug af psykofarmaka, hvis de virkelig vil. Psykiaterne har imidlertid nu fundet ud af, at patienterne ikke vil ledes (narres) over i psykiatrien, og derfor er psykiaterne begyndt at sige, at diagnosekoderne ikke betyder noget, og at ’sygdommen’ ligger midt mellem fysisk og psykisk, og ’det sidste nye’ er, at ’sygdommen’ nu skal ligge helt i somatikken, fordi patienterne ikke vil møde op på en psykiatrisk afdeling, og desuden indlemmes flere og flere fysiske sygdomme i samlebetegnelsen funktionelle lidelser, angiveligt af sparehensyn. Citat, ”Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at det ikke er muligt at lave en fyldestgørende endeligt svar på afgrænsning af hvilke lidelser, som samlebetegnelsen funktionelle lidelser dækker over. Området er præget af begrænset forskningsbaseret viden og flere konkurrerende uafklarede hypoteser om årsagsforklaringer” Min kursivering, for at vise, hvor lidt evidens, der foreligger, hvad angår ’diagnosen’ funktionelle lidelser. Jeg personligt begriber ikke, at en sundhedsstyrelse vil lægge navn til og støtte noget så uvidenskabeligt og ikke evidensbaseret. Med den ’definition’ er det muligt at lægge en hvilken som helst sygdom ind under ’diagnosen’ funktionelle lidelser, og psykiater Per Fink har da også udtalt, at enhver fysisk sygdom kan have en ’funktionel’ overbygning, og han stiller sig da også hellere end gerne til rådighed med sine psykiatriske behandlinger for f.eks. hjerneskadede, sklerose-patienter, epilepsi-patienter, stofskiftepatienter og kræft- patienter og for andre med veldefinerede diagnoser. Overgangen fra side 1-2: https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/suu/spm/1129/svar/1506988/1931301.pdf Hvilke andre diagnoser har klaret at gå fra at være en psykiatrisk diagnose til at være en diagnose på fysisk sygdom, vel at mærke medfølgende Sundhedsstyrelses-anbefalede psykiatriske behandlingers-metoder, som er uden evidens og troværdighed? Jeg kender ingen fortilfælde.

204

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

BEHANDLING PÅ SOMATISKE KLINIKKER OG NAVNESKIFTE, ET LED I FORFØRELSEN AF PATIENTERNE Ligesom ’diagnosen’ funktionelle lidelser nu skal ’behandles’ på somatiske afdelinger på sygehusene, fordi patienterne ikke skal opdage, at de bliver ’psykiatriseret’, så har psykiaterne på Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser også ændret navnet på klinikken til Funktionelle Lidelser, så patienterne ikke skal tro, at de deltager i forskning og eksperimenter, hvilket de dog alligevel gør, da der stadig ikke findes evidens for, at de psykiatriske behandlinger virker, og fordi klinikken til stadighed modtager beløb fra fonde til forskning.

ENDNU ET FORSØG PÅ VILDLEDNING Borgere, som er glade for deres Bodily Ditress Syndrome-’diagnose’, som de har erhvervet sig hos psykiaterne på Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser, hævder ofte og vedholdende, at de har fået at vide på klinikken, at deres ’diagnose’ nu befinder sig i den nye WHO-ICD-11-kodeliste. Men det passer ikke. På listen findes diagnosen Bodily Distress Disorder, hvilket er en helt igennem psykiatrisk diagnose. WHO ville nemlig ikke være med til det danske forsøg med at sammenblande fysisk og psykisk sygdom i samme ’diagnose’, som psykiater Per Fink har plæderet for i årevis. Når hans patienter tror, at deres diagnose nu findes på WHOs liste over sygdomme, så må det anses for et forsøg på at vildlede patienter til at tro, at deres ’diagnose’ nu er en internationalt anerkendt diagnose, hvorved deres sygdom og Per Finks ’diagnose’ uretmæssigt legitimeres.

DET ER SÅ SYND FOR FORSKNINGSKLINIK FOR FUNKTIONELLE LIDELSER Klinikken har fået blomster og chokolade af en taknemmelig patient, som sagde, citat: ”at det skulle opfattes som en opmuntring i en tid med udefrakommende kritisk medieomtale af begrebet funktionelle lidelser og behandlingen på klinikken. Senest har der været en hård debat om opfattelsen og behandlingen af kronisk træthedssyndrom / myalgisk encephalopathi (ME) som en funktionel lidelse, hvilket i marts førte til, at et enigt Folketing besluttede, at ME skal adskilles fra funktionelle lidelser” Bemærk, at psykiaterne ALDRIG vil benytte det korrekte navn på sygdommen, myalgic encephalomyelitis = deres egen lille chikane. DE har jo lov til at chikanere ubegrænset, og i det små, så deres patienter ikke lægger mærke til det.

Endnu en gang trækker de det-er-så-synd-for-mig-kortet, og den ’hårde’ debat om ME, (som de har mistet), tager åbenbart hårdt på de stakkels psykiatere. Men det ER jo heller ikke så rart at

Kapitel 12 - Funktionelle lidelser og konsekvenserne af ’diagnosen’

205

miste endnu en af deres indlemmede sygdomme, for hvis det bliver ved, så bliver de jo arbejdsløse en dag. Citatet er fra forsiden på Forskningsklinikkens egen hjemmeside. https://funktionellelidelser.dk/

SYGELIG FORDREJNING AF VIRKELIGHEDEN Fra forskningsklinikkens hjemmeside, citat: ”Den vedholdende kritik er et internationalt fænomen, som i udlandet er blevet kaldt ”patientaktivisme”, og som er meget stærkt i fx USA, England og Norge. I disse lande er der eksempler på læger og forskere, som har modtaget dødstrusler, hvis de arbejder med eller udtaler sig positivt om behandlingsmetoder som fx kognitiv terapi og gradueret genoptræning. Modstanden udspringer af den stigmatisering, som patienter med funktionelle lidelser desværre i nogle sammenhænge bliver udsat for. Nogle patientaktivister kæmper imod det, de kalder ”psykiatrisering”, og kæmper for, at der udelukkende forskes i ”biomedicinske” årsagsforklaringer til deres sygdomme. I denne kamp ligger der en stor diskrimination af psykisk sygdom, og kampen er i nogle lande så aggressiv, at fagfolk og forskere bliver afskrækkede og fravælger at beskæftige sig med denne sygdomsgruppe.” Det er helt utroligt, som Forskningsklinikkens psykiatere kan vende alt 180 grader: Ang. dødstrusler, så er det jo meget rart, at de kan drage andre lande frem, når de nu ikke selv har modtaget dødstrusler. Per Fink benytter gladelig selv ordet ”patientaktivister”, men her fralægger han sig totalt ansvaret for det ord og siger, at det er noget, man siger i udlandet. Stigmatiseringen er noget Per Fink og Sundhedsstyrelsen har opfundet. I virkeligheden føler patienter sig først stigmatiseret, når de har fået ’diagnosen’ i deres journal, hvor de ikke kan komme af med den igen. Der forskes pt. slet ikke i de biomedicinske / fysiske årsager til sygdommene. Der forskes i, hvordan det kan forsvares, at alle de i ’diagnosen’ indlemmede fysiske sygdomme kan kaldes ved et og samme navn, nemlig funktionelle lidelser, og modtage samme psykiatriske behandling alle sammen. Der findes ingen diskrimination af psykisk sygdom blandt modstanderne af ’diagnosen’ funktionelle lidelser, det er noget psykiaterne finder på for at sværte modstanderne af ’diagnosen’ og for opmærksomhedens skyld. De og Sundhedsstyrelsen laver kampagner og vejledninger over temaet, og TrygFonden betaler. Vi har ikke kunnet finde eksempler på forskere, som ikke tør forske i denne ”sygdomsgruppe”, tværtimod, så trives det ene forskningsprojekt i ’funktionelt’ regi efter det andet, med hjælp fra TrygFonden.

206

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

Det er en helt sygelig forfølgelse og fordrejning af fakta, som psykiaterne på Forskningsklinikken lægger for dagen i deres forsøg på at ændre virkeligheden til deres fordel.

UVILDIGT PRESSENÆVN? Jeg klagede i 2014 til pressenævnet over, at psykiater Per Fink og psykiater Nils Balle Christensen i artiklen: Per Fink lagt for had: Vi har lavet en arbejdsdeling, så det er mig, der tager tæskene, 09.05.2014 i Dagens Medicin, kaldte modstandere af ’diagnosen’ funktionelle lidelser for ”patientaktivister” og ”en lille gruppe dybt frusterede og syge mennesker”, og over, at jeg ikke kunne komme til genmæle, men den sag tabte jeg. Sjovt nok, så var en af de 4 journalister, Ulrik Holmstrup, som skulle behandle sagen i Pressenævnet, lige blevet den første modtager af TrygFondens nye Journalistiske Fellowshippris på 500.000 kr. Senere fik han 700.000 kr af TrygFonden til en film om danske vågetjenester. TrygFonden forstår at knytte nyttige borgere til sig.

BEHANDLINGER, DER TENDERER TIL BEDRAG OG TANKEKONTROL Hvordan Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser behandler med Kognitiv terapi, som foregår i grupper af 7-9 personer, citat: ”Modul 1: Introduktion (uge 1) Forbedring af motivation til at beskæftige sig med smertefulde og invaliderende kropslige symptomer. Fuld anerkendelse af patienters lidelser. Introduktion til kognitiv-adfærdsterapi. Indførelse af gruppens medlemmer. Modul 2: kropslige symptomer og deres fortolkning (uge 2) Registrere og differentiere kropslige symptomer. Tale om udfordrende og ufleksibele symptomer. Modul 3: Sygdoms opfattelser, stress respons og behandlings mål (Uge 3) Diagnostiske etiketter til og undertyper af kropslige stress- syndromer. Biologisk, psykologiske og sociale faktorer, der bidrager til udvikling og vedligeholdelse af kropslig stress. Virkning af negative sygdoms- opfattelser. Definition af individuelle behandlings- mål for den enkelte patient. Modul 4: Negative tvangstanker og dysfunktionel adfærd (uge 4) Forbinder kropslige symptomer med følelser, tanker og adfærd. For hver patient: identifikation af fastholdende faktorer (tanker og adfærd), der bidrager til handicap.

Modul 5: Kognitive forvrængninger og følelsesmæssig bevidsthed (uge 6) Det igangværende arbejde med tilslutning af kropslige symptomer, følelser, tanker og adfærd.

Kapitel 12 - Funktionelle lidelser og konsekvenserne af ’diagnosen’

207

Identifikation af kognitive forvrængninger. Opbygning af alternative reaktioner. Forbedring af følelsesmæssig bevidsthed. Modul 6: Fra sygdoms- adfærd til sundhedsadfærd (I) (uge 8) Det igangværende arbejde med bearbejdning af kropslige symptomer, følelser, tanker og adfærd. Når jeg ser tilbage: forbinde livs- begivenheder og kropsligt stress. Se fremad: styrkelse af fornøjelige aktiviteter. Modul 7: Fra sygdoms adfærd til sundhedsadfærd (II) (uge 10) Gendannelse af søvn, afbalanceret kost og motion. Evaluering af sociale netværk og interpersonelle relationer. Evaluering af arbejdsstatus. Revision, og justering af individuelle behandlings- mål. Modul 8: At blive din egen terapeut, forebyggelse af tilbagefald (Uge 12) Tilpasse livsstil til forbedret funktion. Sammenfatning af dysfunktionelle tanker og adfærd, og konstruktion af alternative overbevisninger. Problemløsning færdigheder. Udarbejdelse individuel behandlings manual. Modul 9: Hvordan opretholdes lærte færdigheder og mestrings- strategier (uge 16) Gennemgang af begreber der er undervist i og færdigheder lært i stress-programmet. Definition af individuelle mål for de næste 3 måneder. Sammenfatning og farvel.” Hvert modul består af 3,5 time. Behandlingen er leveret af to psykiatere til grupper på syv til ni patienter. Hver patient tildeles en kontakt psykiater, der er hovedansvarlig for hans eller hendes behandling. Først anerkendes patientens symptomer, så tales der om stress, tvangstanker, dysfunktionel adfærd, kognitive forvrængninger, som gerne skulle ændre borgerens oplevelser af sygdommen og ændre hans tankegang og resultere i en mestring af symptomerne. Altså, der er ingen helbredelse at hente. Borgere, som ikke var enige præmisserne for kurserne, blev lukket ud af bagdøren, for ikke at ’smitte’ andre kursister med deres mening om kurset.

208

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

TRYGFONDEN HAR UNDERSØGT RESULTATERNE AF DERES EGET KURSUS: ”LÆR AT TAKLE KRONISKE SMERTER” Kursets resultater, citat: ”Der var ingen effekt af kurset på forbrug af sundhedsydelser. Alle effekter af kurset, både umiddelbare og vedvarende, er svage og vil formentlig kun i begrænset omfang være udtryk for klinisk betydningsfulde ændringer i kursisternes tilstand.” ”Det er ikke en smertebehandling, og det har da heller ikke effekt på kursisternes smerter eller forbrug af sundhedsydelser.” ”Fem måneder efter kursusstart, ca. 3 måneder efter kursets afslutning, er de fleste umiddelbare effekter forsvundet. Der er således ikke længere forskel mellem interventions- og kontrolgruppe i funktionsnedsættelse, katastrofetanker og fysiske symptomer.” ”De relativt små ændringer er muligvis også årsagen til, at der trods den lette bedring i kursisternes psykiske tilstand, ikke kunne observeres nogen effekt på forbrug af praktiserende læge, vagtlæge eller hospitalsbehandling. Den oplevede bedring slog altså ikke igennem på de objektive parametre, der blev målt i dette projekt.” Linket findes desværre ikke på nettet mere.

MINDFULNESS Når man læser abstracts fra mindfulness-undersøgelser, så nævnes de samme forbehold altid: Mindfulness kan have et potentiale til (= en mulighed for) at forbedre livskvaliteten for nogle af patienterne. Så er der vist ikke ret mange tilbage, og slet ikke ret mange helbredte. Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser forsøgte sig en overgang med at hjælpe veteraner med mindfulness, men efter et par forsøg tog veteranerne på overlevelsestur på Grønland i stedet. Desværre er linkene til ovenstående behandlinger og kursuser forsvundet fra nettet, men citaterne er korrekte.

MINDFULNESS KAN VÆRE SKADELIGT Nogen får det dårligere af mindfulness. Nogen kommer til at fokusere på sine smerter i stedet for at abstrahere fra dem. Desuden er der mennesker, som bliver kede af det, fordi de blev ikke raske af ’behandlingen’, og så tror de, at det måske var fordi, de ikke forsøgte nok... så føler de, at det er deres EGEN skyld, at de stadig er syge... Myndighederne advarer ikke om risiko ved meditation: http://www.information.dk/257730 Meditationskurser kan gøre mere skade end gavn: http://www.information.dk/257725

Kapitel 12 - Funktionelle lidelser og konsekvenserne af ’diagnosen’

209

SUNDHEDSSTYRELSENS TILTAG FOR AT IMØDEGÅ EN UPOPULÆR DIAGNOSE Citat: ”Sundhedsstyrelsen er ved at undersøge, om det er muligt at indføre en neutral - hverken fysisk eller psykisk - diagnosekode for funktionelle lidelser. Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at dette kan medvirke til bedre sundhedsfaglig kommunikation, dokumentation og forskning i funktionelle lidelser, til gavn for patienterne.” (Min kursivering) En ’neutral ny diagnose’ for det samme upopulære begreb. Hvordan kan sundhedsstyrelsen forestille sig, at fysisk syge borgere vil finde sig i at få tildelt en ny tvivlsom ’diagnose’ eller få indlemmet deres WHO-ICD-10-kodede fysiske sygdom i en ny ’diagnose’, med samme bibetydninger som funktionelle lidelser, men blot med et nyt navn? Side 2: https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/suu/spm/1129/svar/1506988/1931301.pdf

SUNDHEDSSTYRELSENS FORRIGE FORSØG PÅ OMKODNING: GENERALISEREDE SMERTER Læg mærke til dele af definitionen, som jeg har sat i kursiv, som ikke er til at skelne fra definitionen på funktionelle lidelser. Citat, side 84: ”De generelle behandlingsprincipper, der skal anvendes i almen praksis i forhold til behandling af patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet, er i høj grad gældende for alle patienter, som præsenterer sig i praksis med symptomer, der påvirker livskvalitet og funktionsevne, hvor der ikke ses somatisk påviselige forandringer (såkaldt funktionelle lidelser). Det drejer sig særligt om at udrede og behandle ud fra en bio-psyko-social model, som Dansk Selskab for Almen Medicin i 2013 har publiceret en retningslinje om 85 of 125 National klinisk retningslinje for udredning og behandling samt rehabilitering af patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet (DSAM 2013).(133)Læger under uddannelse til speciallæger i almen medicin modtager i forbindelse med deres uddannelse undervisning i de principper, der er beskrevet i vejledningen, herunder TERM-modellen.” https://prodstoragehoeringspo.blob.core.windows.net/1208396a-a932-4f55-94ac-fa50293a5b95/ Opdatering%20NKR%20Generaliserede%20smerter%202018.pdf

KOMMUNER, PRAKSISOMRÅDET, SYGEHUSENE SAMT OFFENTLIGHEDEN FORSØGES INDTAGET Til dette formål opfindes bl.a. begrebet stigmatisering, som Sundhedsstyrelsen og psykiater Per Fink påstår, at syge borgere udsættes for, og som legitimerer Styrelsens og psykiaternes ret aggressive fremfærd i sundhedssystemet, men spørger man de syge, så oplever de først at blive stigmatiseret, når de har fået en ’funktionel diagnose’. Citat: ”Der er et betydeligt behov for at øge viden om funktionelle lidelser, både i kommuner, på praksisområdet og på sygehusene, samt i offentligheden. Manglende viden medfører, at patienter oplever at blive mødt af mistro og stigmatisering, samt at der ikke tilbydes relevant udredning, behandling, rehabilitering og information.

210

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

Det anbefales, at der iværksættes tiltag, der sikrer øget viden om og afstigmatisering af patienter med funktionelle lidelser, både i kommuner, praksisområdet og på sygehuse. Nationalt bør opgaven løftes af patientforeninger, Sundhedsstyrelsen, faglige selskaber og andre aktører” Side 36 i Sundhedsstyrelsens Funktionelle lidelser, anbefalinger til udredning, behandling, rehabilitering og afstigmatisering: https://www.sst.dk/da/udgivelser/2018/~/media/15C564788C0B445682C87695A2AFF6CD.ashx

29 PATIENTFORENINGER OG 11.055 BORGERE TAGER IKKE FEJL Sagsbehandlere, sygeplejersker, psykiatere, psykologer, læger, lægestuderende, fysioterapeuter, fodterapeuter, tandlæger og flere andre faggrupper har været på kursus i funktionelle lidelser. Chancen for at få en ’funktionel observations-diagnose’ i sin journal er stor, hvis man møder en nyligt uddannet / oplært behandler eller sagsbehandler. Men patienterne vil helst beholde deres oprindelige diagnose på fysisk sygdom, som siger meget mere om deres sygdom, end ’diagnosen’ funktionelle lidelser gør. De oprindelige navne med WHOs diagnosekoder refererer til, hvor på kroppen skaden / smerterne / sygdommen befinder sig, det gør samlebetegnelsen funktionelle lidelser ikke. Den skjuler tværtimod både oprindelsen på patientens sygdom, og hvordan patientens sygdom udtrykker sig. En whiplash-skade f.eks. refererer jo tydeligt og klart til, hvor og hvorfor patienten har problemer. Sundhedsstyrelsen forestiller sig, som nævnt i ovenstående citat, at patientforeninger skal hjælpe til med at oplyse om ’diagnosen’ funktionelle lidelser, og dermed overrule den sygdom, som de selv varetager. Men det er der heldigvis ingen patientforening, som ikke får støtte af TrygFonden, som ønsker at gøre. 29 patientforeninger og 11.055 borgere er enige om dette: https://www.skrivunder.net/din_patientsikkerhed

174 BETEGNELSER FOR FUNKTIONELLE LIDELSER Alle disse betegnelser er medtaget for at vise, hvor grotesk fænomenet fremtræder, og hvor mange tilstande, som ’diagnosen indeholder, hvor meget forførelse begrebet står for, og som belyser uærligheden, som funktionelle lidelser uomtvisteligt også står for. Hvilken anden diagnose har SÅ mange betegnelser? Hvilken anden diagnose har indlemmet SÅ mange fysiske sygdomme med ICD-10-koder, og hvor troværdigt er det? Citat: “Funktionelle lidelser: IBS OR CFS OR ”atypical chest pain” OR syndrome-X OR ”nonspecific chest pain” OR ”non specific chest pain” OR ”non cardiac chest pain” OR ”noncardiac chest pain” OR ”non cardiac pain” OR ”noncardiac pain” OR ”chronic fatigue” OR ”fatigue syndrome” OR ”post viral fatigue” OR ”myalgic encephalitis” OR encephalitis

Kapitel 12 - Funktionelle lidelser og konsekvenserne af ’diagnosen’

211

myalgic OR ”chronic lyme disease” OR ”non specific headache” OR ”nonspecific headache” OR ”functional headache” OR ”whiplash associated disorder” OR ”whiplash associated disorders” OR ”post whiplash syndrome” OR ”chronic whiplash syndrome” OR Trichotillomania OR ”psychogenic excoriation” OR ”neurotic excoriation” OR ”compulsive skin picking” OR dermatotillomania OR ”acne excoriee” OR ”burning Mouth Syndrome” OR ”globus syndrome” OR dysmorphophobia OR ”body dysmorphic” OR ”phantom pain” OR ”repetitive strain injury” OR ”temporomandibular dysfunction” OR ”temporomandibular joint dysfunction” OR ”temporomandibular joint disorder” OR ”atypical facial pain” OR ”chronic pelvic pain syndrome” OR ”pelvic pain” OR ”chronic low back pain” OR chronic benign pain disorder OR ”chronic pain” OR ”chronic benign pain syndrome” OR ”chronic widespread pain” OR ”functional dyspepsia” OR ”non-ulcer dyspepsia” OR ”recurrent abdominal pain” OR ”functional abdominal pain” OR ”functional gastrointestinal disorder” OR ”functional gastrointestinal disorders” OR ”premenstrual syndrome” OR ”Gulf Syndrome” OR ”interstitial cystitis” OR ”hyperventilation syndrome” OR pseudoseizure* OR pseudo-epileptic seizure OR pseudo epileptic seizure OR pseudo-epileptic seizures OR pseudo epileptic seizures OR ”pseudo-epileptic seizures” OR ”electricity hypersensitivity” OR infrasound hypersensitivity OR ”sick building syndrome” OR vulvodynia OR patellofemoral pain syndrome OR functional headache OR functional dyspepsia OR non-ulcer dyspepsia OR ”stomach ache” OR ”stomach aches” OR ”painful bladder syndrome” OR ”urethral syndrome” OR ”cardiac neurosis” OR ”cardiac neuroses” OR ”effort syndrome” OR ”post-whiplash syndrome” OR ”postwhiplash syndrome” OR ”post-viral fatigue” OR ”postviral fatigue” OR ”non-specific symptom” OR ”nonspecific symptoms” OR ”non-specific complaint” OR ”non-specific complaints” OR ”nonspecific chest pain” OR ”non-cardiac chest pain” OR ”non-cardiac pain” OR ”non-specific headache” OR ”Briquet’s syndrome” OR ”headache disorder” OR ”headache disorders” OR psychalgia OR psychoseizure OR psychoseizures)) OR (Somatoform OR psychosomatic OR hypochondria OR hypochondriac OR hypochondriacs OR health anxiety OR somatization OR Side 74 af 76 somatisation OR psychogen*)) OR (somatoform disorder OR psychosomatic medicine OR psychophysiologic disorder OR hypochondriasis OR conversion disorder OR hypersensitivity OR dissociative disorders OR neurosis OR neurasthenia OR fibromyalgia OR chronic fatigue syndrome OR phantom Limb OR irritable bowel syndrome OR multiple chemical sensitivity OR tension headache OR tinnitus OR dizziness OR whiplash Injuries OR ”chest pain/psychology”[MESH] OR Colonic Diseases, Functional OR Neurocirculatory Asthenia OR Cystitis, Interstitial)) OR (MUS OR MUPS OR unexplained symptom OR unexplained symptoms OR unexplained complaint OR unexplained complaints OR unexplained problem OR unexplained problems OR ”unexplained disease” OR ”unexplained diseases” OR ”unexplained illness” OR ”unexplained illnesses” OR ”unexplained disorder” OR ”unexplained disorders” OR ”nonspecific symptom” OR ”nonspecific symptoms” OR ”non specific symptom” OR ”non specific symptoms” OR ”nonspecific complaint” OR ”nonspecific complaints” OR ”non specific complaint” OR ”non specific complaints” OR ”functional somatic syndrome” OR ”functional somatic syndromes” OR ”functional somatic symptom” OR ”functional somatic symptoms” OR ”functional syndrome” OR ”functional syndromes”

212

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

OR ”functional disorder” OR ”functional disorders” OR ”functional disease” OR ”functional diseases” OR ”functional complaint” OR ”functional complaints” OR ”functional somatic complaint” OR ”functional somatic complaints” OR medically unexplained OR unexplained disease* OR unexplained illness* OR nonspecific symptom* OR non specific symptom* OR nonspecific complaint* OR non specific complaint* OR functional somatic syndrome* OR functional somatic symptom* OR functional syndrome* OR functional disorder* OR functional disease* OR functional complaint* OR functional somatic complaint* OR functional problem*)” Side 73 og 74 i DSAMs Funktionelle symptomer og lidelser, 2012: http://www.dsam.dk/files/12/funktionelle_symptomer_og_lidelser.pdf

TRYGFONDENS ROLLE I ’FORSKNING’ I DE SÅKALDTE FUNKTIONELLE LIDELSER Her belyst med deres egne ord i et langt citat: ”TrygFonden vil bidrage til, at mennesker med funktionelle lidelser får en bedre hverdag. Der skal bl.a. fortsat forskes i ny viden på området. TRYGFONDEN SAMLER FORSKERE OG DONERER MIDLER TIL FORSKNING OG ORGANISERING Funktionelle lidelser er en gruppe af sygdomme med symptomer som smerter, træthed, hjertebanken m.m. Lidelserne gør det svært at have en normal hverdag, men de kan ikke umiddelbart forklares med allerede kendte diagnoser. Ca. seks pct. af befolkningen - svarende til 300.000 danskere – har en funktionel lidelse, der påvirker dem så meget, at det går ud over deres livskvalitet. Funktionelle lidelser rammer tidligt i livet, og det gør, at mange danskere tvinges på førtidspension eller har et meget højt sygefravær. Ud over det personlige tab medfører funktionelle lidelser meget store omkostninger for samfundet. TrygFonden samler årligt aktive forskere inden for funktionelle lidelser med bl.a. relevante embedsmænd inden for social- og arbejdsmarkedsområdet og flere andre. Disse netværksmøder fortsætter i 2017 og skal bl.a. bidrage til en god udveksling af information og bedre koordination på området. TrygFonden bidrager gennem donationer til, at danske forskere kan gennemføre verdens største og mest grundige kortlægning af funktionelle lidelser i befolkningen. TrygFonden har desuden stået bag en udredning af befolkningens opfattelse af funktionelle lidelser og støttet et oplæg til en fremtidig organisering af området. Dette tiltag fortsætter i 2017.” https://www.trygfonden.dk/en/vi-stoetter/vores-projekter/forskning-i-funktionelle-lidelser?fbcli d=IwAR0AkV8vIhdaoHH2TwEsjE09_Kgrtn2KKaFox5LfaCfyORealYum_51fxkI

Kapitel 12 - Funktionelle lidelser og konsekvenserne af ’diagnosen’

213

Hvad der i artiklen / reklamen lyder tilforladeligt for almindelige mennesker, er i virkeligheden skjult magtmisbrug og manipulation og medfører ofte ødelagte liv for de syge borgere, som kommer i berøring med psykiatere, som benytter ’diagnosen’ funktionelle lidelser.

TRYGFONDENS (OVENSTÅENDE) ARTIKEL / REKLAMES UDSAGN, STYK FOR STYK ”TrygFonden vil bidrage til, at mennesker med funktionelle lidelser får en bedre hverdag” Det sker ikke. Jeg har ikke mødt en eneste patient, som har haft gode langtidseffekter af mindfulness, terapi, træning og psykofarmaka, og jeg har kontaktet 4 af de medie-eksponerede kvinder, som skulle have fået det bedre efter Forskningsklinikkens udsagn, men igen af dem har fået det bedre. Det var glade for, at psykiaterne lyttede til dem, og de var glade for at møde ligestillede syge borgere, men de blev IKKE raske. Ingen af dem havde det bedre ½ år efter afsluttede behandlinger på klinikken, og de var skuffede over, at man ikke ville se dem på Klinikken igen. ”Der skal bl.a. fortsat forskes i ny viden på området” Det betaler TrygFonden, fordi de selv har meget ud af den bestilte ’forskning’. De får eksponering som den gode samaritaner, og de får omtale. Men der fremkommer IKKE ny viden om de såkaldte funktionelle lidelser. Der er ikke fremkommet nævneværdig ny viden siden 1999, da klinikken åbnende. Og så skal man ikke glemme, at Trygs forsikringsselskaber, som nævnt, sparer masser af ikke udbetalte syge- og arbejdsskadeforsikringer, for funktionelle lidelser står ikke på skadelisten, som kan udløse erstatning. Så Trygs forsikringsselskaber sparer store summer hver gang en fysisk syg bliver om-diagnosticeret til en psykisk syg vha. ’diagnosen’ funktionelle lidelser. ”Ca. seks pct. af befolkningen - svarende til 300.000 danskere – har en funktionel lidelse” Dette tal er fremkommet ved forsknings-svindel. Jeg søgte aktindsigt i hvor tallet stammer fra, og langt om længe og med Ekstrabladets hjælp og gennem Region Midtjyllland fik jeg aktindsigt i tallets fremkomst. Her er linket til det, som klinikken hårdt presset sendte som dokumentation på mail: Tallet 300.000 stammer fra en undersøgelse: ”Size and burden of mental disorders in Europe—a critical review and appraisal of 27 studies”, hvor 27 Europæiske lande indgår, som handler om, hvor mange psykisk syge der findes i de lande, og så omregnede man blot tallet til det danske befolkningstal. Nøgleord: ”Anxiety, Depression, Addiction, Disability, Schizophrenia, Epidemiology” Dette svarer meget dårligt overens med, at psykiaterne på forskningsklinikken nu om dage påstår, at funktionelle lidelser er fysiske tilstande. Desuden var de i nøgle- ordene nævnte sygdomme på det tidspunkt, da de 300.000 blev nævnt for første gang, udelukkelses-diagnoser. Man kunne

214

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

ikke komme i behandling på Forskningsklinikken, hvis man led af de her nævnte psykiatriske sygdomme. Alligevel regnede man om på tal, som ikke er forenelige, og som slet ikke er forenelige med begrebet funktionelle lidelser. Tallet 300.000 går igen overalt, hvor man læser om funktionelle lidelser. Tallet benyttes til politisk pression for at få politikerne til at tro, at de er nødt til at bevilge flere penge. https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0924977X05000751

”FUNKTIONELLE LIDELSER RAMMER TIDLIGT I LIVET, OG DET GØR, AT MANGE DANSKERE TVINGES PÅ FØRTIDSPENSION” Dette passer ikke. Ikke mange borgere kommer på førtidspension med en såkaldt funktionel lidelse. Den ’diagnose’ udløser ikke ret tit førtidspension, men derimod endeløse aktiveringsforsøg med mindfulness, kognitiv terapi, træning og evt. psykofarmaka og resurseforløb med samme indhold, med den begrundelse, at man jo altid kan forsøge at forbedre arbejdsevnen. Kun de allersygeste får førtidspension, og dem kan man heller ikke hjælpe på forskningsklinikken. ”Ud over det personlige tab medfører funktionelle lidelser meget store omkostninger for samfundet” Hvis man i stedet for at pådutte borgeren en psykisk sygdom og terapi, træning og psykofarmaka, som ofte gør borgeren mere syg, kunne helbrede eller reelt behandle sygdommen, så ville samfundet kunne spare penge. Men som det er nu, er funktionelle lidelser en dyr sygdom. Tænk på, hvor mange psykiatere, psykologer, terapeuter, coaches, sagsbehandlere, læger, speciallæger, lægekonsulenter, andre aktører etc. som lever af at vejlede disse syge borgere, uden at de bliver raske. Man bør forske i de fysiske grunde til sygdommene og ikke bare i, hvordan psykiatrien skal kunne forsøge hjælpe fysisk syge borgere, for det vil aldrig lykkes. Fysisk syge bliver ikke raske af terapi, træning og psykofarmaka. ”TrygFonden samler årligt aktive forskere inden for funktionelle lidelser med bl.a. relevante embedsmænd inden for social- og arbejdsmarkedsområdet og flere andre” Dette er lobbyvirksomhed, som skader syge borgere. Funktionelle lidelser er ved at overtage al sygdomsopfattelse i Danmark. TrygFonden betaler for kurser i funktionelle lidelser, som går ud på at ’spotte’ de funktionelt syge, som de endda mistænker for at snyde sig syge. De holder seminarer, hvor socialrådgivere, terapeuter, embedsmænd og Styrelser uddannes i funktionelle lidelser, alt sammen noget Trygs forsikringsselskaber og psykiaterne tjener på i sidste ende. De infiltrerer endda også embedsværket.

Kapitel 12 - Funktionelle lidelser og konsekvenserne af ’diagnosen’

215

”TrygFonden bidrager gennem donationer til, at danske forskere kan gennemføre verdens største og mest grundige kortlægning af funktionelle lidelser i befolkningen” Her omtales den store DanFunD-’undersøgelse’, (Danish Functional Diseases), som er bestilt forskning bl.a. betalt af TrygFonden og Lundbeck Fonden, som er beregnet til at vise, at man godt kan regne alle de i funktionelle lidelser indlemmede fysiske sygdomme for en og samme sygdom og behandle dem alle ens med psykiatriske behandlinger. Torben Jørgensen blev meget ubehagelig, da jeg forsøgte at få mere at vide om projektet. Mail-samtale med Torben Jørgensen kan ses på side 10 og frem i dette dokument, som ligger på Folketingets hjemmeside: https://www.ft.dk/samling/20131/almdel/suu/bilag/541/1388964.pdf?fbclid=IwAR2BoI3IgApCPl XOavpQONs-su3n5ZDni9y9yD6BoYKZdDX-YBMsTFGa7E4

”TRYGFONDEN HAR DESUDEN STÅET BAG EN UDREDNING AF BEFOLKNINGENS OPFATTELSE AF FUNKTIONELLE LIDELSER” Det er denne ’udredning’ / manipulerede ’forskning’ der refereres til: Befolkningens syn på funktionelle lidelser en undersøgelse finansieret af TrygFonden, designet af Dansk Kommunikation. Formålet med undersøgelsen foregiver at være at finde ud af: » om flertallet af danskerne kender til begrebet funktionelle lidelser » at finde ud af om flertallet accepterer, at fysisk sygdom kan være en følge af psykiske dårligdomme » at undersøge om befolkningen anser funktionelle lidelser som et alvorligt problem og » at finde ud af, om befolkningen kender muligheden for behandling for funktionelle lidelser I arbejdspapiret bag undersøgelsen kan man imidlertid se, at TrygFonden har bagtanker med deres undersøgelse. De vil skabe nogle historier, som kan bruges til at promovere funktionelle lidelser i medierne bl.a. på TV2. Der står f.eks., citat: ”Det er et selvstændigt formål med undersøgelsen, at den skal generere resultater, der kan kommunikeres i medierne og bidrage til kendskab, forståelse og behandlingsoptimisme” og ”Befolkningen er helt med på, at krop og psyke hænger sammen og at psykiske problemer kan give sig fysiske udslag.”… ”Det betyder omvendt også, at en stor del er med på, at fysiske problemer som fx smerter ofte kan behandles med psykoterapi.” og ”Danskerne er i syv sind med hensyn til om der skal lægges mere pres på sygemeldte for at få dem

216

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

hurtigt i arbejde eller om de tværtimod skal lades mere i fred.”… ”Ifølge eksperter har man dog udviklet værktøjer, så man kan skelne mellem funktionel sygdom og almindelig pjækkesyge.” Her ses, at det ærinde, TrygFonden er ude i, ikke er at finde ud af, hvad eller om befolkningen kender til begrebet funktionelle lidelser, men formålet er at opdrage befolkningen til at kende begrebet funktionelle lidelser og at generere resultater, som kan kommunikeres til medierne. TrygFonden vil også have danskerne til at tro på, at der er mulighed for vellykket behandling, og man vil have svarpersonerne til at være enige i, at fysisk smerte kan behandles med psykoterapi. Dernæst vil man have svarpersonerne til at mene, at de syge skal presses mere for at komme i arbejde og til at tro på, at man har mulighed for at skille de syge fra dem, som spiller syge. Synet på de syge er således ikke særligt behageligt. Psykiaterne på Forskningsklinikken har længe plæderet for, at funktionelle lidelser hverken er en rent psykisk diagnose eller en rent fysisk diagnose. Og det udnyttes i undersøgelsen, citat: ”Bør man opfattes som syg, hvis man ikke har en autoriseret psykisk eller fysisk diagnose? Eller skal ”de funktionelle” snarere ses som modløse mennesker, der forsøger at undgå kravene på arbejdsmarkedet?”… ”En tredje mulighed er at se dem som arbejdssky personer, der ikke ønsker at bidrage til samfundet.” Formålet med ’undersøgelsen’ er således ikke at finde ud af befolkningens syn på funktionelle lidelser, men at opdrage svarpersonerne til at vide, at der er noget, som hedder funktionelle lidelser, og til at mene, at funktionelle lidelser kan behandles i psykiatrisk regi. Svarpersonerne skal ledes til at mene, at de syge skal presses hårdere for at komme i arbejde, og at der ydes for meget hjælp til dem, og at nogen af de syge benytter deres sygdom til at slippe for at gå på arbejde. Hvad har Forskningsklinikken og TrygFonden ud af sådan en manipuleret ’undersøgelse’? De ønsker begge at få udbredt kendskabet til funktionelle lidelser og at opnå, at flere patienter får diagnosen. Psykiaterne vil opnå at få flere patienter, og i TrygFonden ved man, at jo flere, der får diagnosen funktionelle lidelser, jo færre sygeforsikringer eller arbejdsskadeforsikringer vil der blive udbetalt, fordi psykiatriske diagnoser ikke udløser forsikringsudbetalinger i mere end 5 % af tilfældene. Og for at undgå forsikringsudbetalinger, vil man også gerne presse flere syge i arbejde, hvilket kræver politisk og folkelig opdragelse og opbakning. Alle kneb gælder åbenbart for at opnå disse mål… Se hele arbejdspapiret og manipulationen her: http://www.oplysning.org/uploads/9/1/4/3/9143605/surveystrategifunktionellelidelser.pdf Og her er selve ’undersøgelsen’, der kom ud af det: ”Befolkningens syn på funktionelle lidelser”: http://www.e-pages.dk/trygfonden/234/2

Kapitel 12 - Funktionelle lidelser og konsekvenserne af ’diagnosen’

217

TrygFonden har også forsøgt at vejlede og rådgive politikerne ang. funktionelle lidelser og førtidspension med de samme holdninger: http://www.e-pages.dk/trygfonden/145/

KARINA HANSEN-SAGEN, ET PATIENTFORLØB I FUNKTIONELT REGI, DER LØB AF SPORET Karina Hansen var et kvikt barn, glad for musik og lokale teaterforestillinger, i hvilke hun deltog med stor glæde i flere år. I efteråret år 2004, gik Karina Hansen på efterskole, hvor hun led af mange hals- og bihulebetændelser, som følgesygdomme efter mononukleose. De følgende år havde Karina Hansen et dårligt helbred. 13.02.2007 blev Karina Hansen undersøgt af psykiater Ole Nielsen, Holstebro, som ikke fandt psykisk sygdom, ”men bare uendelig træthed”. Trods dette resultat blev antidepressive midler afprøvet, men hurtigt opgivet, idet Karina Hansen blev dårligere af det. 9.4.2008, psykiater Nils Balle Christensen fra Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser undersøger Karina Hansen på Skejby Sygehus, og finder heller ingen psykisk sygdom, han skriver i journalen, som jeg har fået lov til at citere: ”19-årig pige med udseende alderssvarende. Vågen, klar, samlet og relevant. Hun fremtræder på ingen måde som dybere deprimeret. Hun fremkommer ej heller med noget produktivt psykotisk. Hun er lidt stille, men i øvrigt afslappet i samtalesituationen og giver god kontakt, såvel formelt som emotionelt. Hun er ikke præget af nogen svære forstyrrelser i karakterstrukturen. Hun har lette evasive træk som det eneste. Der er ingen angstproblematik og ingen depressive symptomer udover en forståelig tristhed over tilstanden” 2009 modtog Karina Hansen en influenzavaccine efter eget ønske som beskyttelse, fordi hun ofte var syg, men den forværrede hendes tilstand. Samme år blev Karina Hansen opereret under fuld bedøvelse for galdesten, hvilket endnu en gang forværrede hendes tilstand. Mononukleose, gentagne halsinfektioner, bedøvelse, operationer og vaccinationer er ofte tilstande, som går forud for Myalgic Encephalomyelitis, ME. I maj 2010 blev Karina Hansen indlagt af sin praktiserende læge på Holstebro Neurologisk Afdeling, fordi hun gennem længere tid havde ligget meget syg i sin seng døgnet rundt. Karina Hansen var indlagt i tre dage, men ingen diagnose blev stillet. Karina Hansen fik en voldsom forværring af tilstanden efter dette hospitalsophold, som blev foranstaltet, for at få Karina Hansen vurderet psykiatrisk. Efter dette hospitalsophold havde Karina Hansen ikke lyst til at blive indlagt igen.

218

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

I 2010 stillede Speciallæge i Intern Medicin og Infektionssygdomme Henrik Isager diagnosen ME (Myalgic Encephalomyelitis) 2011 blev samme diagnose stillet af den norske læge, Mette Johnsgaard, og igen i 2012 af praktiserende læge Katrine Flindt. Samme år var Karina Hansens tilstand meget dårlig, og af denne årsag forsøgte psykiatere at tvangsindlægge Karina Hansen, men dette blev afværget, fordi hendes praktiserende læge ikke vurderede, at der var grundlag for at tvangsindlægge Karina Hansen. 12.2.13. Sundhedsstyrelsen og sundhedsminister Astrid Krag, psykiater Per Fink, psykiater Nils Balle Christensen og Holstebro Kommune blev enige om at tvangsindlægge Karina Hansen, som blev hentet i hjemmet af 8 betjente. Karina Hansen var da 24 år. Karina Hansens telefon løb ud for strøm på Hammel Neurocenter, og hun fik ingen hjælp til at få den ladet op. Efter mange opkald til hjemmet den første dag, hvor Karina Hansen bad om at komme hjem, hørte familien ikke fra Karina Hansen igen før i efteråret 2016. Vi havde i skrivende stund ingen journaler fra Hammel Neurocenter, men vi ved, at moderen, fuldstændig uberettiget og uden undersøgelse fik tildelt diagnosen Münchhausen by Proxy af Nils Balle Christensen, og vi ved, at det er den klassiske måde at behandle forældre til børn, som lider af ME. Det findes der rapporter om på nettet, især fra psykiaterne Simon Wessely og Peter White fra England, som samarbejder med psykiaterne Per Fink og Nils Balle Christensen. Og vi ved, at Karina Hansen blev frataget sin ME-diagnose under tvangsindlæggelsen og fik tildelt diagnosen PAWS (Pervasive Arousal Withdrawal Syndrome, kronisk tilbagetrækningssyndrom) ligeledes af psykiaterne Per Fink og Nils Balle Christensen. (PAWS er en psykiatrisk lidelse, som kun bruges til krigstraumatiserede børn, ifølge en 76 sider lang rapport om PAWS udgivet af Den Svenske Sundhedsstyrelse, som ligger frit tilgængelig på nettet, se link) Forældrene fik forbud mod at besøge deres datter, idet psykiaterne mente, at besøg af forældrene kunne skade de psykiatriske behandlinger, som Karina Hansen blev presset til at modtage. Psykiaterne mente ikke, at Karina Hansen burde støttes i, at hendes sygdom var fysisk. 01.09.2014 blev Karina Hansen flyttet til Bostedet Tagdækkervej 10, Hammel, et bosted for hjerneskadede, hvor hun ikke mere var tvangsindlagt (det fik familien dog ikke at vide, før længe efter), men Karina Hansen var fortsat isoleret fra sin familie. Hun havde dog en meget sporadisk kontakt. Den 20. juni 2016 tvangsindlægges Karina Hansen igen, denne gang på Risskov angiveligt på grund af akut psykotisk tilstand. Karina Hansen havde en ubehandlet urinvejsinfektion. Hun havde det så dårligt, at man bæltefikserede og tvangsmedicinerede hende med beroligende medicin. Karina Hansen sættes på antipsykotisk medicin og bedres gradvist og relativt hurtigt, og Karina Hansen udskrives hurtigt efter.

Kapitel 12 - Funktionelle lidelser og konsekvenserne af ’diagnosen’

219

Det anbefaledes på Risskov, at Karina Hansen blev udtrappet gradvist og hurtigst muligt af sin medicin, Olanzapin. Først I efteråret 2016 lykkedes det for Karina Hansen at få kontakt til sine forældre med hjælp af en behjertet fysioterapeut. Karina Hansen var ikke i tvivl, hun ville gerne hjem igen, og det kom hun heldigvis 5 uger senere, 3 år og 8 måneder efter tvangsindlæggelsen.

EFTER HJEMKOMSTEN Ved hjemkomsten havde Karina Hansen stive muskler (pga. overdosering med Olanzapin). Karina Hansen talte og taler ikke meget, men kan kommunikere tydeligt med nik, hovedrysten og skuldertræk og via sms og skrift på papir med en fin, præcis og hurtig håndskrift. Karina Hansen oplyste ved læge Stig Gerdes’ (og undertegnedes) besøg hos familien, at hun havde smerter i hoved og fødder, at hun sov uroligt og af og til havde mareridt. Karina Hansen var og er stadig svimmel og bruger derfor stadig rollator. Rollatoren hjælper hende også med at aflaste sine smertende fødder og ben. Karina Hansen har nedsat korttids- og langtidshukommelse. Karina Hansen var ved hjemkomsten bange for den mindste lyd, der kom udefra, især hvis en bil holdt udenfor huset, og der blev ringet på døren. Læge Stig Gerdes mener ikke, der var noget psykotisk eller paranoidt over Karina Hansen. Stig Gerdes fandt, at Karina Hansen var i stand til at svare adækvat på stillede spørgsmål. Efter en lille nedtrapning i medicinen blev Karina Hansens tilstand betydeligt forbedret. Hun fik mere initiativ og kunne gå ture med rollator, oftest sammen med en af forældrene, hvilket sker 2-3 gange om dagen. Karina Hansen blev tydeligt mere afslappet i krop og fremtræden, der er ikke mere nervøse bevægelser, og der kom mere liv i hendes ansigt og glimt i øjet, hun har humor og smiler til folk, der kommer på besøg. Karina Hansen ler endvidere jævnligt højt, når hun ser morsomme film, eller når hjemmets katte laver spilopper. Karina Hansen deltager i hverdagen i hjemmet og vil nu gerne have besøg af tidligere venner og veninder. Hun vil ikke tale om tiden på Hammel Neurocenter og Bostedet på Tagdækkervej. Karina Hansen er i 2018 endelig kommet af med værgen efter to nye psykiatererklæringer og to sagsfremstillinger i Retten i Holstebro. Af flere omgange har Karina Hansen manglet en praktiserende læge i sit nærområde. Ingen læge har villet tage Karina Hansen, fordi hendes sag er blevet en offentligt betændt sag, og fordi læge Stig Gerdes er blevet frataget sin autorisation, fordi han satte Karina Hansens Olanzapin-dosis en smule ned uden at inddrage psykiater Nils Balle Christensen, som oprindeligt havde ordineret

220

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

medicinen, og værgen, en pensioneret politimand, Kaj Stendorf, men Nils Balle Christensen var slet ikke Karina Hansens psykiater mere, han havde forladt sagen for længst på det tidspunkt, og ifølge værgeloven behøver en læge ikke at spørge en værge om lov til at sætte en medicin-dosis en smule ned. Autorisationsfratagelsen kom prompte efter at læge Stig Gerdes, som Karina Hansens læge, havde søgt aktindsigt i Karina Hansens indlæggelses-papirer og journal på Hammel Neurocenter.. Karina Hansens kontaktperson i Holstebro Kommune har nu hjulpet Karina Hansen med at få en praktiserende læge. Langsomt normaliseres Karina Hansens liv, men hun vil være skadet af tvangsindlæggelsen og forløbet resten af sit liv.

OPHOLDET PÅ HAMMEL NEUROCENTER Vi har siden fået hele Karina Hansens journal fra Hammel Neurocenter, og er man på FaceBook, så kan man læse et 30 siders udtræk af den 1000 sider lange journal, hvor det specielt er den behandling, som Karina Hansen fik, der er lagt vægt på at vise. https://www.facebook.com/groups/1552167651718519/permalink/2395859450682664 Har kan man bl.a. læse, at Karina Hansen blev tvangsindlagt på ”overvejelser” og ”mistanker” om funktionelle lidelser. Citat fra indlæggelsesjournalen fra Hammel Neurocenter: ”Den oprindelige udløsende årsag kan muligvis relateres til mononukleose, men dette står usikkert. Undervejs har pt. været undersøgt for diverse medicinske tilstande, uden at man har kunnet diagnosticere en specifik. Det har været overvejelser omkring kronisk træthedssyndrom/ME, men alt i alt har diagnosekoden været usikker. Der er mere og mere tonet et samlet billede frem, hvor man må mistænke funktionel lidelse. Dette er baggrunden for pt,s overflytning til Hammel Neurocenter mhp. videre udredning og behandling for denne tilstand.” Det vil sige, at Karina Hansen er blevet tvangsindlagt på ”overvejelser” og ”mistanker” om funktionelle lidelser. Man har draget hendes oprindelige diagnose i tvivl, selvom den er stillet førende specialister fra ind- og udland, og hvad angår mononukleose, så kan man måle antistoffer i blodet med sikkerhed, endda længe efter sygdommen, og der må også findes journalnotater om det, fra da den blev konstateret. Psykiater Per Fink udtalte på DR TV d. 20.5.19 i udsendelsen ”Psykiatriens dilemma”, at man 3 år og 8 mdr. efter indlæggelsen, stadig ikke ved, hvad Karina Hansen fejler… Ydermere står der i journalen på indlæggelsesdagen fra Hammel Neurocenter: citat: Karina

Kapitel 12 - Funktionelle lidelser og konsekvenserne af ’diagnosen’

221

Hansen ”virker pt. relativt upåvirket, hun bevæger sig frit i sengen. Der er øjenkontakt. Hun responderer på tale. Der tegn på anæmi, men ellers ikke noget umiddelbart påfaldende.” … ”Hun har igen tegn på tryksår trods hun ligger meget i sengen, men hun er god til at vende sig”

HVOR ER BEGRUNDELSEN FOR TVANGSINDLÆGGELSEN? Karina Hansens behandling på Hammel Neurocenter, fra journalnotater Den daglige behandling / træning gik ud på at presse K lidt længere, end hun følte, hun kunne klare. Man benyttede også tvang. Hvis K ikke gjorde, hvad der forlagtes, så gennemførte man træningen alligevel ved at flere personer ’hjalp’ K over på træningslejet, og kun hvis Karina Hansen brød helt sammen, så afkortede man træningen eller sprang en dag over, for så at genoptage træningen dagen efter igen og for ikke at ’bryde den gode rutine’. Mange gange resignerede Karina Hansen, og gjorde grædende, hvad der forlangtes. Daglig behandling: bad, vippeleje, mens der tælles til et vist antal, massage, udstrækning af muskler og sener, visualiseringsøvelser, vejrtrækningsøvelser, stå i stå-støtte-stol, kugledyneøvelser, bold-øvelser, ballon-øvelser og bassin-træning, alt sammen for at styrke hendes krop, og alt blev gjort i lidt længere tid, end Karina Hansen kunne holde til, hvorfor Karina Hansen ofte flere gange dagligt brød grædende sammen. Ville Karina Hansen ikke deltage i træningen, men hellere blive i sin seng, så fjernedes dynen og hovedgærdet hævedes. Hvis Karina Hansen ikke kom op ved den behandling, så fik hun at vide, at så ville der komme nogen af personalet og flytte hende fysisk over på et trænings- eller badeleje. Karina Hansen skulle helst spise siddende og oppe, men skulle som minimum selv hente sin mad ved et bord langt fra sengen. Hentede hun den ikke, eller ville hun ikke op, så bragtes maden ud igen. (Dette blev der dog af og til slækket på af frygt for, at Karina Hansen skulle tabe sig. Hvis Karina Hansen efterfølgende blev for ulykkelig og insisterede på at blive i sengen, så fik hun ind imellem lov at få maden på sengen) Opholdt Karina Hansen sig på sin stue, så skulle hun ofte finde sig i, at personaler sad på stuen hos hende og læste ugeblade, skrev på PC, ordnede vasketøj, lavede mad, blendede smoothies, strikkede, drak kaffe, taler og lavede støj med vilje, (angiveligt for at vænne Karina Hansen til det). Karina Hansen skulle hver dag en tur i haven siddende i sengen og senere i forløbet i kørestol. Karina Hansen skulle drikke en juice, mens de var i haven, før gik de ikke ind. Somme tider stod døren til stuen åben, på trods af støjen fra gangen og på trods af, at Karina Hansen ikke kunne lide støjen. Man lod vinduet være åbent, trods støjen udefra, som Karina Hansen ikke kunne holde ud og lukkede først, når Karina Hansen bad om det. Karina Hansen blev somme tider bedt om at tage ørepropperne ud, selv om hun helst ville have dem i.

222

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

Noget af det mest grænseoverskridende, Karina Hansen blev udsat for, var, når Karina Hansen dagligt blev udsat for personer, (Nils Balle Christensen og personalet) som troede, at hun ikke talte med vilje, og som mente, at hun bare kunne begynde at tale, hvis hun ville. Empati og indfølingsevne manglede i denne situation hos personalet, som ofte syntes irriteret over, at Karina Hansen ikke åbnede sig for dem gennem tale. Igen og igen opfordredes Karina Hansen til at tale om sine tanker og følelser, idet man mente, at det ville hjælpe hende, men Karina Hansen gjorde det ikke en eneste gang. Når Nils Balle Christensen blev for anmassende, så vendte Karina Hansen ikke blot ryggen til ham (som hun altid gjorde, når han kom), hun stoppede også af og til fingrene i ørerne. Man troede på, at man kunne gøre hende rask ved at tvinge hende ud over sin komfortzone. Karina Hansen græd og hulkede dagligt, og når det skete, så skulle personalet være hos hende, også selv om Karina Hansen bad om at være alene eller sagde UD. Af og til sagde Karina Hansen, at hun gerne vil hjem, men det blev overhørt, også EFTER, at det var blevet pointeret af Nils Balle Christensen ved et personalemøde d. 7.5.14, at Karina Hansen var der frivilligt, men det fik Karina Hansen tilsyneladende ikke noget at vide om, og hun fik ingen hjælp i den retning. Når Karina Hansen sagde, at hun gerne ville hjem, så fik hun en forklaring om, at hun var heldig, at hun var kommet hos dem, for de havde resurserne til at gøre hende rask, hvis hun gjorde, hvad de sagde. Af og til sagde Karina Hansen i fortvivlelse, at de ligeså godt kunne slå hende ihjel. Når Karina Hansen reagerede udadvendt og bad om at være alene, så skulle personalet sige: Jeg har ikke lyst til at gå fra dig, så længe du har det sådan! Og så blev de på stuen i ½ til 1 hel time efterfølgende. På trods af god øjenkontakt, og selvom Karina Hansen kunne svare på tiltale, så blev hun hele tiden vurderet inhabil af Nils Balle Christensen, som også vedholdende mente, at kontakt med familien vil være til skade for behandlingen. Karina Hansen valgte jerntabletter fra, fordi hun havde erfaring for, at hun ikke kunne tåle dem i maven. På trods af, at nogle personaler lovede, at de ikke ville snyde hende, så forsøgte man alligevel at skjule jerndråber i f.eks. cola eller hælde dem ovenpå hendes grød, hvilket ikke lykkedes. (jerndråber smager ikke godt) Senere ændrede man maden, så Karina Hansen blev dækket ind ad den vej, hvilket man lige så godt kunne have gjort med det samme. Karina Hansen tabte sig på et tidspunkt under opholdet på Hammel Neurocenter, og så kom hun på en såkaldt ønske-kost, og så fik hun lov til selv at købe is, chips og cola på de senere ledsagede ture i byen i kørestolen. Hun fik da også dagligt: f.eks. pizza, burgerboller og pitabrød til aftensmad, og poser med chips, cola, is, deserter, kiks, kage, chokoladekiks, chokolade og popcorn ... Karina Hansen har en stærk personlighed. Hun formåede hver eneste dag at holde fast i den, hun er som person, på trods sygdom og udmattende behandling og massive ’overtalelsesforsøg’

Kapitel 12 - Funktionelle lidelser og konsekvenserne af ’diagnosen’

223

fra personalets og Nils Balle Christensens side til at få hende til at tro, at hun led af funktionelle lidelser og ikke af ME, og at de kunne gøre hende rask, hvis hun gjorde, hvad der blev sagt. Samfundet har svigtet eklatant i denne ulykkelige sag. Hvordan kan man tro, at en ung intelligent kvinde, som har gennemført 1.g, bare vil ’overgive’ sig til sin ’bortfører” og blive tryg ved ham, som Nils Balle Christensen havde forestillet sig? Ikke på noget tidspunkt blev Karina Hansen offer for Stockholmsyndromet, den psykiske tilstand, hvor fanger eller ofre for en kidnapning udvikler tilknytning til sine vogtere. Den læge, som tvangsindlægger en patient, bør ikke også være den behandlende læge. En læge bør ikke være ansvarlig for både indlæggelse og behandling, for sådan en læge vil være fristet til at producere forkerte påstande om patienten, for at legitimere sin beslutning om indlæggelse. Man ser det tydeligt i denne sag, hvor Karina Hansen i disse psykiateres selvforståelse ’digtes’ mere syg, underernæret og uplejet, end hun var. Familien, især moderen, ’digtes’ også syg og ansvarlig for datterens sygdom uden forudgående redelige undersøgelser og udredning. Psykiater Per Fink, psykiater Nils Balle Christensen og Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser havde interesser i at helbrede en ME-patient, da de netop få måneder før tvangsindlæggelsen havde åbnet et ME-Videns-Center, hvor man gerne ville fremvise en succeshistorie. (Mig bekendt har dette center ikke produceret noget, som er blevet publiceret endnu 7 år efter åbningen) Hele forløbet er helt utilstedeligt og gennemsyret af magtmisbrug, som vi ikke kan være bekendt overfor en voksen syg borger, som selv havde bestemt, hvor hun ville være. Der bør nye og uvildige læger til i sådan en sag. Patienten bør undersøges på ny, og andre foranstaltninger end tvangsindlæggelser bør forsøges først. KONKLUSION Blev Karina Hansen rask af opholdet på Hammel Neurocenter? Desværre ikke. Det er muligt, at træningen gjorde Karina Hansen stærkere, men man kan jo desværre ikke gå tilbage i tiden og sammenligne med en tilstand uden træning eller med eventuelle andre tiltag. Adspurgt mente Karina Hansen ikke, at opholdet havde gjort hende stærkere. Den graduerede træning gjorde mere skade end gavn, idet den dagligt pressede Karina Hansen længere, end hun kunne magte, og den blev derved til en slags psykisk og fysisk tortur. Som der står i Term-modellen: ”Lægen skal være stoisk overfor patientens klager” ... og det var man i sandhed i Karina Hansen s tilfælde. Karina Hansen kunne en hel del, allerede da hun kom til hospitalet, bl.a. var hun i bedring, hun talte, og hun kunne stå op og hente sin mad. På det grundlag kunne man sikkert være nået lige så langt ad frivillighedens vej og med mindre psykisk og fysisk indgribende metoder.

224

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

Der blev begået en forbrydelse imod Karina Hansen, da hun blev tvangsindlagt på nødretsbestemmelser, uden at man havde sikret sig vigtig viden om hendes tilstand først. Karina Hansens tvangsindlæggelse burde have været for en dommer indenfor af 5 dage, men det kom den ikke. D. 7.5.14, blev det pointeret ved et personalemøde på Hammel Neurocenter, at Karina Hansens ophold var frivilligt. Det fremgår ikke af journalen, hvornår tvangsindlæggelsen blev ophævet og på hvis initiativ, det skete. Det fremgår heller ikke af journalen, at Karina Hansen og familien nogensinde fik at vide, at opholdet på Hammel Nerocenter på et tidspunkt blev frivilligt. Det er en forbrydelse at lade en voksen syg borger forblive indlagt uden at fortælle vedkommende, at hun kunne komme hjem, hvis hun ønskede det, især når Karina Hansen faktisk bad om at komme hjem mange mange gange. Karina Hansen burde have haft aktiv hjælp til at komme hjem. Store dele af opholdet på Hammel Neurocenter og opholdet og medicineringen på bostedet Tagdækkervej, hvor Karina Hansen blev medicineret med psykofarmaka kunne være undgået, hvis Karina Hansen og familien var blevet oplyst om, at opholdet der også var frivilligt. Tænk, hvad disse ufrivillige ophold på hospital og bosted har kostet Karina Hansen, familien og samfundet..

PSYKIATER NILS BALLE CHRISTENSES JOURNALNOTAT OM KARINA HANSENS MODER 9.9.13. har Nils Balle Christensen skrevet et 2 siders langt journalnotat i Karina Hansens journal om Karina Hansens moder, som er en lang legitimering af tvangsindlæggelsen, og notatet er således endnu et eksempel på, at den indlæggende læge ikke også bør være den samme som den behandlende læge. Den vigtigste oplysning i dette journalnotat, citat: ”Pervasiv Refusal Syndrome ses ofte udvikle sig som en reaktion på et voldsomt overgreb eller ubærlige og ukontrollerbare situationer. Set på baggrund af den observerede adfærd hos moderen, synes dette at kunne forklare pt.s tilstand”

Dette er en total fralæggelse af ansvaret for Karina Hansens tvangsindlæggelse og diagnose. Nils Balle Christensen mener, at moderen (uden at have undersøgt hende) har udsat Karina Hansen for disse ”overgreb eller ubærlige og ukontrollerbare situationer”, men citatet rammer Nils Balle Christensen selv som en boomerang, idet nøjagtigt det samme kan siges om den behandling, som Karina Hansen har fået på Hammel Neurocenter, hvor tvangsindlæggelsen var et yderst voldsomt

Kapitel 12 - Funktionelle lidelser og konsekvenserne af ’diagnosen’

225

overgreb, og de daglige tvungne træningsseancer og mange andre aktiviteter på Hammel Neurocenter, som Karina Hansen ikke kunne slippe for, er det samme som ”ubærlige og (for Karina Hansen) ukontrollerbare situationer”, og hele citatet bør ses, som den ’historie’ som Nils Balle Christensen bygger op om moderen for at legitimere den tvangsindlæggelse, som han selv var skyld i, og som var et voldsomt overgreb, som aldrig burde have fundet sted. Nils Balle Christensen skriver endvidere, citat: ”Psykologisk set vurderes det, at pt. muligvis er blevet manipuleret ind i moderens forestillingsverden eller rettere sagt: pt, har trukket sig ind i sig selv, idet hun ikke har været i stand til at modstå moderens meget stærke tro og vilje” Dette er endnu en fralæggelse af ansvaret fra Nils Balle Christensens side og endnu et forsøg på at forklare tvangsindlæggelse og PAWS-diagnosen, som ikke opstået under hans regime. Nils Balle Christensen slutter af med, citat: ”Münchhausen by Proxy er en meget alvorlig tilstand, der kunne have medført pt.s død, hvis man ikke havde grebet ind. Dette giver således bekymringer for fremtiden, og der må iværksættes foranstaltninger, der i meget lang tid forhindrer moderen i at komme nær pt. Disse betragtninger vil blive taget op med værgen ved førstkommende samtale med ham.” Endnu engang legitimeres tvangsindlæggelsen og Nils Balle Christensens ihærdige forsøg på at holde mor og datter adskilt. Værgen informeres / instrueres i disse betragtninger, og i det lys skal værgens manglende forståelse og hjælp til Karina Hansen ses. At en psykiater kan få så megen magt over værgeløse voksne personer er i sig selv et overgreb, og at det kan lade sig gøre uden at en second opinion indhentes fra andre læger / psykiatere ved tvangsindlæggelser bør ikke kunne forekomme. Dette bør man lovgive om, så lignede overgreb kan undgås i fremtiden. 76 sider om børn med PAWS: ”Barn med uppgivenhetssyndrom. En vägledning för personal inom socialtjänst och hälso- och sjukvård” https://www.socialstyrelsen.se/Lists/Artikelkatalog/Attachments/19031/2013-4-5.pdf

FAKTA-TAL FRA KARINA HANSENS BLODPRØVER Karina Hansen var blevet forgiftet, så hendes muskler var stivnede af for meget Olanzapin, hvilket læge Stig Gerdes helt nødvendigt regulerede lidt ned. Karina Hansens Olanzapinkoncentration i plasma var 141 den 3/5 2017, terapeutisk område 25150, på ordinationen Olanzapin 7,5 mg kl. 15 + 5 mg kl. 21. Da Karna Hansen boede på Tagdækkervej i Hammel, fik hun Olanzapin: 10 mg kl. 15 + 10 mg kl. 21, hvilket betyder, at hun har ligget over det maksimale terapeutiske niveau (150). Ekstrapolation giver en plasmakoncentration på ca. 225.

226

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

Det vil sige, at Karina Hansen har ligget 50% over det terapeutiske maksimale niveau, hvilket har forgiftet hende og dermed stivgjort hendes muskulatur og udsat hende for livsfare. Når Karina Hansens Olanzapinkoncentration i plasma var 141, så betyder det, at Karina Hansens stadig og efter nedsættelsen af medicinmængden lå i den absolut høje ende, 141 ligger tæt på 150, som er absolut højeste mængde, man må have i blodet. Karina Hansen har fra første færd været offer for en ide om, at psykiaterne kunne kurere hendes fysiske sygdom med psykiatriske behandlinger og blive deres første succeshistorie for deres nye ME-videns-center, men det mislykkedes. Man skadede et menneske med vedvarende tvang. Hvis det ikke var lykkedes for Karina Hansen at komme hjem til sine forældre, så var de fremtidige planer for Karina Hansen, at hun skulle have været anbragt på et bosted for narkomaner og alkoholikere i Horsens langt fra forældrenes bolig i Holstebro, hvor hun fortsat skulle have været medicineret.

OPRETTELSEN AF ET ME-VIDENSCENTER OG PATIENTEN, SOM SKULLE HAVE VÆRET EN SUCCESHISTORIE I et dokument fra Sundhedsstyrelsen dateret 28.8.11 står der, citat: ”Med Sundhedsstyrelsens anmodning om, at der oprettes et videnscenter for kronisk træthedssyndrom i Region Midtjylland og Region Hovedstaden, vil det i Aarhus være naturligt, at indbygge dette i de eksisterende planer for undervisning og vidensformidling. Den af Sundhedsstyrelsen skitserede videnscenterdannelse omfatter dog også patientbehandling, hvilket vurderes at være en nødvendighed, hvis man skal have et erfaringsgrundlag at formidle viden ud fra.” (min kursivering) Sundhedsstyrelsen ville altså oprette et videnscenter for ME, myalgic encephalomyelitis, den sygdom, som Karina Hansen lider af, i Forskningsklinik for Funktionelle Lidelsers regi. Psykiater Nils Balle Christensen ansættes som den eneste i en halvdagsstilling i det såkaldte VidensCenter for ME Senere hedder det i en aktindsigt fra Sundhedsstyrelsen, citat: ”Overlæge Nils Balle Christensen har via sin ansættelse i Funktionelle Lidelser varetaget funktionen i forhold til Videnscenter for Kronisk træthedssyndrom (CFS/Me) siden 1. marts 2012, hvor Videnscenter for Kronisk træthedssyndrom (CFS/Me) gik i drift.” I foråret 2012 overvejede man at tvangsindlægge Karina Hansen, men det blev dengang aflyst. Sundhedsstyrelsens overvejelser og opfattelse Fra maj 2012 til tvangsindlæggelsen den 12.02.2013 havde Nils Balle Christensen fungeret som konsulent for Sundhedsstyrelsen med henblik på tvangsindlæggelsen af Karina Hansen, og

Kapitel 12 - Funktionelle lidelser og konsekvenserne af ’diagnosen’

227

Sundhedsstyrelsen havde overvejet flere mulige måder at tvangsindlægge Karina Hansen på. Fra d. 12.02.13 overtager psykiater Nils Balle ansvaret for Karina Hansen. Citat: ”Det er Sundhedsstyrelsens opfattelse at der kan være nødretligt grundlag for at indlæggelse og behandling af Karina Hansen kan ske uden hendes samtykke. Det er Sundhedsstyrelsens opfattelse, at kommunen i kraft af sin omsorgspligt er forpligtet til at træffe foranstaltninger til at beskytte Karina Hansen, som på det foreliggende ikke kan anses for at kunne varetage sine interesser, og som modtager pleje, der åbenbart er til skade for hende. Det er Sundhedsstyrelsens opfattelse, at Kommunen og Regionen ved deres foranstaltninger i forhold til Karina Hansen har pligt til at inddrage betydningen af Menneskerettighedskonventionens art. 3 og 8. Det er Sundhedsstyrelsens opfattelse, at der er grundlag for at opstille vidtgående besøgsrestriktioner under en eventuel sygehusindlæggelse.” Dokumentet kan ses 8.nederst under filer i FaceBook-gruppen Karina-sagen under navnet: Notat af 23.01.1013.pdf. https://www.facebook.com/groups/1552167651718519/permalink/1552212441714040 Det ses tydeligt her, at Sundhedsstyrelsen ikke mente, at man behøvede at lytte til Karina Hansens ønsker, at Sundhedsstyrelsen ikke mente, at Karina Hansen kunne varetage egne interesser, at forældrenes pleje skadede hende, og at Sundhedsstyrelsen allerede her, inden tvangsindlæggelsen, havde besluttet at holde forældrene væk fra Karina Hansen. Med disse holdninger er det ikke overraskende, at man også tvang Karina Hansen under værgemål, så man, uagtet at det ikke var lovmedholdeligt, kunne få fuld kontrol over hende. Sundhedsstyrelsen konkluderer, side 16: ”at der kan være nødretligt grundlag for at indlæggelse, og behandling af Karina Hansen kan ske uden hendes samtykke, og ”at kommunen i kraft af sin omsorgspligt er forpligtet til at træffe foranstaltninger til at beskytte Karina Hansen, som på det foreliggende ikke kan anses for at kunne varetage sine interesser, og som modtager pleje, der åbenbart er til skade for hende” og at ”der er grundlag for at opstille vidtgående besøgsrestriktioner under en eventuel sygehusindlæggelse.” (mine kursiveringer) PATIENTEN, SOM SKULLE HAVE VÆRET EN SUCCESHISTORIE Det er svært at se Karina Hansens tvangsindlæggelse som andet end: patienten, som skulle have gjort det muligt for Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser og Sundhedsstyrelsen at producere en ME-helbredelses-succes-historie, men i stedet fik man en patient med dybe sår på sjælen af al den tvang og medicinering, man udsatte hende for imod hendes vilje. Karina Hansen lider nu også foruden ME af PTSD på grund af den tvang, der blev påført hende af den psykiatriske tvangsbehandling.

228

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

LÆGE STIG GERDES’ AUTORISATIONSSAG OG KARINA HANSENS SAGER ER TÆT FORBUNDNE Læge Stig Gerdes træder hjælpende til Ingen læger turde røre ved en så betændt sag, som var sat i scene af Sundhedsstyrelsen, psykiaterne på Forskningsklinikken og sanktioneret af den daværende sundhedsminister, Astrid Krag. (det ved vi fra en båndet tale, som regionsdirektør Ole Thomsen holdt ved psykiater Per Finks 60-års-symposium, hvor han sagde: ”Du gjorde det, reddede en ung piges liv, med politiets og ministerens hjælp, du gjorde det..” Læge Stig Gerdes trådte til og hjalp Karina Hansen med en af hende ønsket langsom nedtrapning af den Olanzapin, som gjorde hende stiv i alle muskler og syg i øvrigt. (Mange patienter beretter om kvalme, svimmelhed ol. og må stoppe med den medicin af samme grund) På grund af denne hjælp og sikkert mest, fordi han som Karina Hansens læge bad om aktindsigt i Karina Hansens indlæggelsespapirer og journal fra Hammel Neurocenter, modtog Læge Stig Gerdes d. 13 jan 2017 en mail fra Styrelsen for Patientsikkerhed, hvor der stod, citat: ”Afgørelse om midlertidig autorisationsfratagelse Styrelsen for Patientsikkerhed fratager dig øjeblikkeligt og midlertidigt din autorisation som læge. Du må fra i dag ikke udøve virksomhed som læge, og du må ikke anvende betegnelsen læge” Begrundelse, citat: ”Enheden fandt det fagligt uforsvarligt, at du som læge varetog behandlingen af en svært syg patient uden at rådføre dig med speciallæger i psykiatri” (En telefonopringning kunne have rådet bod på dette, hvis man havde villet) Men psykiater Nils Balle Christensen var fratrådt som Karina Hansens psykiater på det tidspunkt, og desuden fratog Stig Gerdes ikke Karina Hansen medicinen, han satte den blot en smule ned, hvilket masser af læger gør hver eneste dag, og hvilket Risskov havde anbefalet ved udskrivelsen, og hvilket psykiater Mogens Undén i øvrigt efterfølgende fortsatte med at gøre. Så hvori lå læge Stig Gerdes’ brøde?

HVAD KAN FÅ PSYKIATERE, SUNDHEDSSTYRELSE OG SUNDHEDSMINISTEREN TIL AT TVANGSINDLÆGGE EN PERSON? Ønsket om at redde et liv? Et oprigtigt ønske om at hjælpe en person? Faglig stolthed? Præstige? At opretholde sit arbejde vha. tilgang af patienter? At bevise, at man har ret? Bevise, at der er behov for et nyoprettet ME-center? I Karina Hansens sag er mange af de nævnte grunde sikkert til stede. Lægerne og embedslægerne førte samtaler om, hvor vidt Karina Hansen var i livsfare pga. sin energitabs-sygdom og derfor burde tvangsindlægges. Sundhedsstyrelsen diskuterede med sig

Kapitel 12 - Funktionelle lidelser og konsekvenserne af ’diagnosen’

229

selv om, på hvilket grundlag dette evt. kunne gøres. Psykiater Nils Balle Christensen havde brug for patienter til sit nye ME-Videns Center, som kunne bevise, at sygdommen Myalgic Encephalomyelitis, ME, lå rigtigt i psykiatrien, og han var presset af formålet med MEVidensCentret, som jo også skulle tage sig af ”patientbehandling, hvilket vurderedes at være en nødvendighed, hvis man ville have et erfaringsgrundlag at formidle viden ud fra”. Jeg har et par gange bedt om aktindsigt i den forskning i ME, som angiveligt skulle foregå på det ME-Videns Center, men Klinikken har endnu ikke produceret noget, som kan publiceres, siger de. Da Stig Gerdes forsøgte at få aktindsigt i tvangsindlæggelsespapirerne som Karina Hansens praktiserende læge, for at få indsigt i de juridiske aspekter i sagen, fik han (meget behændigt og ret øjeblikkeligt) frataget sin autorisation.

MANGE REGLER OG LOVE BLEVET OVERTRÅDT Kommunen, læger, embedslæger, psykiatere, regions-formanden og ministeren tog sagen i egen hånd og tvangsindlagde og behandlede Karina Hansen imod hendes vilje. Psykiaterne, (Nils Balle Christensen og Per Fink) og hospitalsledelsen på Hammel Neurocenter overhørte Karina Hansens vedvarende ønsker om at komme hjem og ønsker om ikke at blive behandlet efter deres metoder. Man hjalp hende ikke med at få opladet sin telefon. Man gav hende ikke en patientvejleder, som hun havde krav på, og som kunne have hjulpet hende med at få tvangsindlæggelsen bragt for en dommer. Man forhindrede aktivt hendes forældre i at hjælpe og besøge hende. På et eller andet tidspunkt blev ønsket om at hjælpe Karina Hansen (hvis der reelt har været et) til unødig og uberettiget magtanvendelse, og der er et element af ondskab, når man totalt overhører alle den voksne persons ønsker, som man behandler. Dommeren tildelte, sammen med de øvrige involverede, Karina Hansen en værge, selv om Karina Hansen var ved sine fulde fem ved indlæggelsen. Karina Hansen havde ønsket, at det skulle være hendes forældre, som skulle være værger for hende, hvis hun skulle blive mere syg, og det havde hun underskrevet et dokument om, oprettet gennem familiens advokat. Dette dokument blev sat ud af kraft, med hvilken ret? Dommeren i nogle af retssagerne mente, at det var unødvendigt for advokaten indkalde psykiater Nils Balle Christensen og værgen, x-politimanden Kaj Stendorf, som vidner.

230

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

MAN FORSØGTE AT AFVIKLE SAGEN, UDEN AT SAGENS RETTE SAMMENHÆNG KOM FREM Hammel Neurocenter lod efter 1½ års tvang Karina Hansen flytte til et bosted for hjerneskadede på Tagdækkervej 10 i Hammel, uden at fortælle forældrene, at deres datter ikke længere var tvangsindlagt. Psykiater Nils Balle Christensen sagde pludselig ved et møde på bostedet, at Karina Hansen nu ikke mere var hans patient, men at Karina Hansen nu hørte under ’psykiatrien’. Læge Stig Gerdes forsøgte på at få aktindsigt i tvangsfjernelsen, hvorefter man tog hans autorisation, hvilket med al tydelighed viser, at også Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed ønsker sagen mørklagt. (Styrelsen for Patientsikkerheds mail om autorisationsfratagelsen var sendt fra Sundhedsstyrelsens mailadresse.) To anmodninger om aktindsigt i sagsakter om sundhedsminister Astrid Krags medvirken i sagen blev besvaret af ministeriet med, at man ikke lå inde med dokumentation om ministerens medvirken i sagen på trods af, at vi har regionsdirektør Ole Thomsens ord for det på en optagelse ved psykiater Per Finks fødselsdags-symposium. Efter 3 år og 8 måneder havde man havde planlagt, at anbringe Karina Hansen på et nyt bosted i Horsens, fjernt fra forældrene, hvor der bl.a. bor narkomaner og alkoholikere, hvor man ville kunne hjælpe ”sådan nogen som hende, som var kommet dertil, hvor hun var kommet, til at komme videre” (citat af en medarbejder ved Holstebro Kommune) med aktiveringer og medicin… og sagen ville således være lukket. Godt, at Karina Hansen og hendes forældrene tog sagen i egen hånd. Hvis Karina Hansens var blevet anbragt det planlagte sted i Horsens, så ville hun ganske givet være forsvundet i medicintåger, alene og langt fra forældrene, og det ligner unægtelig et forsøg på at gemme Karina Hansen væk, så ingen kunne få indblik i, hvad hun havde været ude for. På den måde kan et evt. (her tvivlsomt) ønske om at redde liv blive til en sag om voldsomt magtmisbrug og overgreb og derefter til et forsøg på at skjule magtmisbruget og ulovlighederne, som blev begået i forbindelse med magtmisbruget. Karina Hansens sag er ikke desværre ikke en enestående sag, har jeg erfaret gennem henvendelser fra andre borgere. Ministeren og politikerne bør træde i karakter og få undersøgt denne sag grundigt, og man bør indrømme de fejl, som åbenlyst blev begået, og forbedre lovgivningen, så sådan en sag ikke kan opstå igen. Karina Hansen burde have en undskyldning og en erstatning for uberettiget tvang og nedværdigelse, som hun er blevet påført gennem 3 år og 8 måneders uberettigede tvangsbehandling.

Kapitel 12 - Funktionelle lidelser og konsekvenserne af ’diagnosen’

231

HVAD KAN FÅ PSYKIATERE OG SUNDHEDSSTYRELSE TIL AT FASTHOLDE EN URIMELIG MAGTANVENDELSE? Når en sag er kommet så langt ud som Karina-sagen, så er der ingen offentlige instanser, som har lyst til at indrømme eventuelle fejl. Her drejer det sig om præsigetab for de involverede, den såkaldte faglighed ville lide et knæk, det er aldrig rart at have taget fejl eller at have skadet et andet menneske, noget decideret ulovligt og strafbart kan også være foregået, men det drejer sig også om penge. Hvis man først erkender fejlbehandling, vil alle i samme situation kunne forlange erstatning, og så ville det blive voldsomt store beløb, der ville komme i spil, og offentligheden vil for alvor blive opmærksom på sagen / sagerne. Et andet og tænkt eksempel: Hvis alle HPV-bivirkningsramte kvinder skulle få medhold i, at vaccinen har skadet dem, så ville det blive kæmpe-summer, der ville komme i spil. Her spiller den ’funktionelle’ diagnose også en rolle, idet Sundhedsstyrelsen og psykiaterne ’konverterer’ HPV-bivirkningerne til at være funktionelle lidelser og dermed til den enkeltes ’private’ psykiske sygdom, som ikke er erstatningsberettiget hos forsikringsselskaber, og ej heller i statsligt regi. Og så forstår man måske bedre Sundhedsstyrelsen og andre myndigheders ihærdighed i forhold til at få HPV-vaccine-skadede piger og kvinder kanaliseret over i psykiatriens under funktionelle lidelser. VÆRGEMÅL KAN BENYTTES I SYSTEMETS TJENESTE IMOD PATIENTENS INTERESSER I ”Værgemål afgivet af justitsministeriets myndighedslovsudvalg betænkning nr.1247”, står der om personer, som kan komme under værgemål: ”Den første gruppe omfatter f.eks. de bevidstløse, de svært demente og andre svært hjerneskadede. En anden gruppe er i en tilstand, der som den førstes er alvorlig, men hvor der kan være en vis mulighed for aktivitet… eller i øvrigt på grund af mangler ved vedkommendes legemlige eller sjælelige tilstand, og såfremt vedkommende selv ønsker det. I den tredje gruppe lider nogle af legemlige sygdomme som f.eks. afasi, medens andre er dårligt begavede, og atter andre er psykisk syge.” Ingen af disse kategorier passer på Karina Hansen, som, da hun blev tvangsindlagt, var ved sine fulde fem og kunne sige, hvad hun ønskede, der skulle ske med hende. I ”Selvbestemmelse og værgemål i Danmark”, af Institut for Menneskerettigheder, 2012, står der: ”Ifølge Institut for Menneskerettigheder fungerer værgemål godt i en række tilfælde. Specielt i de tilfælde hvor værgen fungerer som en administrativ og personlig støtte og respekterer den enkeltes ønsker. Men der er en række konflikter og dilemmaer i forbindelse med, hvad værger bruges til. Oplevelsen af værgemål er bl.a. afhængig af, om værgemålet er iværksat med eller mod den enkeltes vilje. Herudover er det også afgørende, hvordan samarbejdet i forbindelse med

232

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

værgemålet er, og hvorvidt den enkelte oplever, at hans/hendes rettigheder bliver respekteret. Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at værgemålsloven bliver ændret, så det udtrykkeligt fremgår af loven, at værgemål skal være af kortest mulig varighed.” ”Personlig støtte” og med respekt for ”den enkeltes ønske” er der ikke meget af i Karina Hansens tilfælde, hvor værgen, x-politimanden Kaj Stendorf, kun støttede, hvad psykiaterne ville. Værgemålet kom i stand imod Karina Hansens og hendes families ønske, og et samarbejde mellem værgen og Karina Hansen og familien kunne ikke lade sig gøre i denne sag, som var alt for betændt til, at et samarbejde nogen sinde ville kunne komme til at fungere. Værgemålet burde aldrig være oprettet. Normalt indsættes familiemedlemmer som værger, men familien blev udelukket som værger, sandsynligvis fordi psykiaterne (fuldstændig grundløst og uden forudgående undersøgelse) tildelte moderen diagnosen Münchhausen by Proxy, (en diagnose, hvor en forælder skader sit barn) og fordi familien ikke var enige i, at deres datter skulle udsættes for kognitiv terapi, fysisk træning og psykofarmaka. Men psykiaterne, kommunen og Sundhedsstyrelsen ville ikke risikere, at forældrene skulle påvirke Karina Hansens holdning imod psykiaternes behandlingstiltag, hvilket svarer til, at man forsøgte på totalt at kontrollere Karina Hansen, og hvad hun måtte tænkte, og man indsatte derfor en værge. I Landsretsdommen ang. Karina Hansen af d. 26.2.16 står der, citat: ”Betingelserne for iværksættelse af værgemål er derfor opfyldt jævnfør værgemålslovens § 5, stk 1.” 5 stk. 1 lyder: ”Der kan iværksættes værgemål for den, der på grund af sindssygdom, herunder svær demens, eller hæmmet psykisk udvikling eller anden form for alvorligt svækket helbred er ude af stand til at varetage sine anliggender, hvis der er behov for det” I praksis mente retten tilsyneladende og fejlagtigt, at alle forhold, personlige som økonomiske forhold, er indeholdt i den paragraf! Men Familieadvokaten skrev: ”Der kan som noget nyt ikke længere ske fratagelse af den personlige handleevne. Den der har fået frataget sin handleevne kan således altid selv indgå personlige arbejdsaftaler og selv bestemme over sin person.” og: Ang. personligt værgemål: ”Værgemålet giver ikke værgen ret til at beslutte tvangsmæssigt at anbringe eller indlægge den pågældende på institution eller hospital, og værgen kan ej heller give samtykke til lægelig behandling, som den pågældende modsætter sig.”

Kapitel 12 - Funktionelle lidelser og konsekvenserne af ’diagnosen’

233

En handleevnefratagelse skal ophæves, hvis betingelserne ikke længere er opfyldt. https://www.familieadvokaten.dk/Emner/922.html#2 Ovenstående betingelser for værgemål synes gang på gang overtrådt i denne sag, hvor værgen ikke optræder som Karina Hansens hjælper, men som psykiaternes mand og som systemets effektive ’stopklods’ for den af Karina Hansen og hendes forældres ønskede hjælp og for indblik i sagen. 22.4.13 søgte Karina Hansens daværende advokat Keld Parsberg om aktindsigt i Karina Hansens sag ved Holstebro Kommune, men det fik han afslag på, fordi man forventede, at der snart ville blive udpeget en værge for Karina Hansen, (citat):”hvilket betyder, at det herefter vil være værgen, der er bemyndiget til at fremsætte anmodninger om aktindsigt i Karina Hansens sag ved kommunen. Der gives dermed afslag på aktindsigt. Med venlig hilsen Anders Kjærulff Direktør for sundhed og kultur” Altså allerede inden værgen var udpeget, virkede han således som ’stopklods’ for Karina Hansens advokat. Hvis en advokat for en klient ikke kan få aktindsigt i den sag, han skal til af føre, så ligner det unægteligt tilstandene i en diktaturstat. Værgen fungerede altså, som en meget effektiv ’stopklods’ mellem familien og psykiaterne under hele tvangsindlæggelsen. Hvis familien ville noget, så kunne psykiaterne og kommunen sige: det må I spørge værgen om, hvorefter værgen sagde: jeg henholder mig til psykiaternes behandling, som jeg finder bedst = SAGEN LUKKET. I Karina Hansens tilfælde var værgen psykiaternes og systemets mand, og ikke Karina Hansens hjælper. Konklusion ang. værgemålets betydning og anvendelse i Karina-sagen I de forordninger, undersøgelser og gældende love jeg har læst om værgemål, så er de gennemgåede intentioner, at man virkelig har forsøgt at hjælpe borgere, som ikke kan klare sig selv. (Institut for Menneskerettigheder har dog også påvist steder, hvor lovgivningen kan forbedres.) Men en gang imellem, så ’kører en sag af sporet’ og bliver til en grim sag, hvor magthaverne benytter værgelovene imod værgelovenes intentioner for at beskytte sig selv, og hvor klienten kommer grundigt i klemme mellem forskellige interesser. En sådan sag blev er Karina-sagen. Værgen var også forhindringen, som man skulle forbi, hvis man f.eks. ønskede, at Ombudsmanden skulle at se på sagen. Ombudsmanden krævede en fuldmagt fra Karina Hansen,

234

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

hvis han skulle se på sagen, men Karina Hansen fik man ikke lov til at besøge, og en underskrift af værgen ville man aldrig kunne få. Værgemål burde efter denne sag tages op til alvorlig genovervejelse i politiske kredse, idet værgemål kan og somme tider også bliver (som det ses i denne sag) benyttet imod basale rettigheder i Menneskerettighedskonventionen, som Danmark har tilsluttet sig.

FORHOLD I KARINA-SAGEN, SOM ER BLEVET OVERTRÅDT IFØLGE SUNDHEDSMINISTERIETS EGEN VEJLEDNING Vejledningens tekst står med fed skrift, mine kommentarer står med almindelig skrift 1. ”Tvang må først anvendes, når der er gjort, hvad der er muligt, for at få patienten til at medvirke frivilligt.” Karina Hansen blev med magt afhentet fra sin seng i løbet af ganske kort tid, mens politiet holdt moderen fast. 2. ”Når forholdene gør det muligt, skal patienten have en passende betænkningstid.” Karina Hansen fik absolut ingen betænkningstid. 3. ”Det skal altid være den mindst indgribende form for tvang, der anvendes, og den skal stå i rimeligt forhold til det, der søges opnået med tvangen.” Karina Hansen blev afhentet med 8 politibetjente, og hjemmet blev gennemfotograferet uden dommerkendelse. 4. ”Derudover skal patienten oplyses om, at det er muligt at klage og få tildelt en patientrådgiver.” Dette er ganske givet ikke sket. 5. ”Patientrådgiveren skal hurtigst muligt besøge patienten. Første besøg skal ske inden for ét døgn efter beskikkelsen, og patientrådgiveren skal herefter besøge patienten mindst én gang om ugen og i øvrigt efter behov.” ”Hvis patienten ønsker at klage over den anvendte tvang, skal patientrådgiveren hjælpe patienten med det.” Karina Hansen fik ikke tildelt en patientvejleder, og hun fik ikke hjælp til at klage, hvilket er en alvorlig overtrædelse af hendes retssikkerhed. Hvis en klage var blevet indgivet indenfor 5 dage efter indlæggelsen, så skulle tvangsindlæggelsen have været bragt for en dommer, og så kunne tvangsindlæggelsen måske være undgået og skaderne, som blev påført Karina Hansen af 3 år og 8 måneders tvang, kunne også være undgået. 6. ”Hvis lægen iværksætter tvangsindlæggelse af patienten, skal politiet efterfølgende sikre sig, at lovens betingelser og tidsfrister for tvangsindlæggelse er overholdt” Ingen praktiserende læge ville tage ansvar for tvangsindlæggelsen, hvorfor tilladelsen kom helt oppe fra daværende sundhedsminister Astrid Krag.

Kapitel 12 - Funktionelle lidelser og konsekvenserne af ’diagnosen’

235

7. ”Hvis en patient ønsker at blive udskrevet, skal overlægen inden for 24 timer afgøre, om ønsket skal imødekommes, eller om patienten skal tvangstilbageholdes. I tilfælde, hvor patienten lige er blevet tvangsindlagt, har overlægen 48 timer regnet fra indlæggelsestidspunktet til at træffe sin afgørelse.” Ingen læge reagerede på Karina Hansens gentagne bønner om at komme hjem. Man havde besluttet sig til at beholde hende på forhånd. 8. ”En patient kan altid bede om at blive udskrevet – lige meget om han eller hun er frihedsberøvet eller frivilligt indlagt.”… ”Patientrådgiveren eller andre, som patienten har bemyndiget til det, kan også anmode om, at patienten bliver udskrevet.” Dette gjorde Karina Hansen mange gange, det ved vi fra de mange telefonopkald fra Karina Hansen til forældre og endda til politiet fra den første dag på Hammel Neurocenter, men man negligerede hende. 9. ”Hvis en patient bliver udsat for tvang, kan patienten eller patientrådgiveren klage (mundtligt eller skriftligt), og sagen skal herefter behandles i Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen.” Dette skete heller ikke. Karina Hansen har klaget sin nød mange gange, men intet skete, og hun fik ganske givet ingen patientrådgiver. 10. ”Patienten kan klage til patientrådgiveren eller personalet, der deltager i behandlingen (læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter osv.). Klagen kan også sendes direkte til sygehusmyndigheden (regionen) eller Det Psykiatriske Patientklagenævn.” ALLE implicerede ansatte turde ganske givet ikke gå op imod Sundhedsstyrelsen og psykiater Nils Balle Christensen og hjælpe dennes privatpatient, det skete i hvert fald ikke. 11. ”Sygehusmyndigheden skal hurtigst muligt indbringe sagen for Det Psykiatriske Patientklagenævn og fremsende de nødvendige oplysninger, herunder en erklæring fra overlægen.” Sygehusmyndigheden, lederen på Hammel Neurocenter, overlæge Merete Stubkjær, foretog sig intet. Hun har senere påstået, at Karina Hansen ikke var tvangsindlagt, men kunne gå hvis hun ville. Men hun og Nils Balle Christensen sørgede for, endda korporligt, at forældrene ikke kunne få lov til at hjælpe og hente deres datter, og Karina Hansen var ikke i stand til at gå mere end få skridt selv. 12. ”Hvis patienten klager over en beslutning om tvangsbehandling, må behandlingen som hovedregel ikke påbegyndes, før Det Psykiatriske Patientklagenævn har behandlet klagen.” Ingen patientrådgiver og ingen hjælp til at klage = ingen klage til Det Psykiatriske Patientklagenævn, og behandlingen påbegyndtes uden Karina Hansens samtykke.

236

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

13. ”Hvis patienten eller patientrådgiveren anmoder om det, skal Det Psykiatriske Patientklagenævn indbringe sine afgørelser vedrørende tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse, tilbageførsel, tvungen opfølgning efter udskrivning, tvangsfiksering, beskyttelsesfiksering og aflåsning af døre i afdelingen for byretten.” (min kursivering) Denne chance fik Karina Hansen heller ikke. 14. ”Sagen skal indbringes for retten inden fem hverdage efter, at patienten eller patientrådgiveren har krævet det. Retten beskikker en advokat til at føre patientens sag, og udgifterne betales af staten. Retten afgør, om patienten skal være til stede, når klagesagen behandles.” (min kursivering) I løbet af de første 5 dage efter tvangsindlæggelsen kunne Karina Hansen have fået indbragt en klage for en dommer, hvorved tvangsindlæggelsen måske kunne have været afværget. Et afgørende svigt. Alle de regler der er, blev overtrådt. Hvordan kan det lade sig gøre i en såkaldt retsstat? 15. ”Hvis patienten eller patientrådgiveren ønsker at klage over den sundhedsfaglige behandling og pleje (foretaget af læger, sygeplejersker, plejere eller andre, der deltager i behandlingen), kan klagen rettes til Patientombuddet. (Nu Styrelsen for Patientsikkerhed.) Det er muligt at få hjælp til klagen af en patientrådgiver eller patientvejleder.” Ingen klage blev indbragt for Patientombuddet, selvom der var god grund til at få afprøvet sagen. 16. ”Folketingets Tilsyn i henhold til grundlovens § 71 (§ 71-tilsynet) fører bl.a. tilsyn med behandlingen af tvangsindlagte eller tvangstilbageholdte patienter. Tilsynet kan komme på enten anmeldte eller uanmeldte tilsynsbesøg på de psykiatriske afdelinger. Det er muligt at klage til § 71- tilsynet. Tilsynet kan ikke træffe afgørelse i en klagesag, men kan alene udtale sin vurdering af sagen.” §71-tilsynet var på besøg og fik et foredrag af psykiaterne og et glimt af Karina Hansen, men ingen af medlemmerne hørte Karina Hansens tale og de fandt ikke noget, de syntes, de ville tage op.

17. ”Man kan også klage til Folketingets Ombudsmand. Klagen kan vedrøre den administrative afgørelse (om tvangsanvendelsen), men den kan også vedrøre, hvordan en sag er behandlet… Ombudsmanden vil efter endt klagesagsbehandling komme med en udtalelse i sagen.” Dette burde Karina Hansen have fået hjælp til af f.eks. en patientvejleder eller en pårørende. Men de pårørende måtte ikke besøge Karina Hansen. Ombudsmanden ville ikke se på sagen, selvom han var bekendt med den. Han sagde blot, at man skulle have en fuldmagt fra Karina Hansen, hvis han skulle tage sagen op, og det kunne ingen få, når adgang til hende blev forhindret og værgen skulle spørges.

Kapitel 12 - Funktionelle lidelser og konsekvenserne af ’diagnosen’

237

18. ”Folketingets Ombudsmand har en særlig tilsynsafdeling, der kommer på tilsynsbesøg på de psykiatriske afdelinger og undersøger forholdene bl.a. for de frihedsberøvede patienter.” Gad vide, hvad den paragraf benyttes til, hvis ikke i en sag som Karina Hansens, som han var blevet gjort opmærksom på indtil flere gange?

KONKLUSION Karina Hansen blev tvangsindlagt med politiets hjælp og uden betænkningstid. Alle hendes bønner om at komme hjem blev overhørt. Hun fik ikke tildelt en patientrådgiver, som kunne have hjulpet hende med at klage. Politiet reagerede ikke. Karina Hansens sag blev ikke indbragt for disse 6 mulige instanser: en dommer ved byretten, det Psykiatriske Klagenævn, Patientombuddet, §71-tilsynet, Regionen eller Ombudsmanden. Ombudsmanden tog heller ikke sagen op af egen fri vilje, selvom han gentagne gange var blevet gjort opmærksom på den. Han undskyldte sig med, at Karina Hansen ikke selv kunne give sit samtykke, men ingen kunne få lov til at besøge hende og få et samtykke. Og læger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter hjalp heller ikke Karina Hansen med sin ret til at klage og til at få en dommer til at se på sagen lige efter indlæggelsen. Ingen hjalp Karina Hansen med at få opladet sin telefon. Alle har svigtet Karina Hansen, og forældrene var udelukket fra at se Karina Hansen, hvilket også var et svigt. Hvor grum en skæbne kan man tillade sig at udsætte en ung kvinde for i Danmark, som kun har gjort sig ’skyldig’ i at være syg af en WHO-ICD-10-kodet anerkendt fysisk energitabs-sygdom, som nogen psykiatere har fået lov af Sundhedsstyrelsen til at konvertere til en psykiatrisk sygdom og behandle den som sådan? http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/~/media/Filer%20-%20dokumenter/Pjece-tvang-ipsykiatri-2013/Pjece%20-%20tvang%20i%20psykiatrien%202013.ashx’

D. 14.3.19 BLEV ET LOVFORSLAG OM AT TRÆKKE ME-SYGDOMMEN UD AF SAMLEBETEGNELSE, FUNKTIONELLE LIDELSER, VEDTAGET Lovforslag fremsat, 12-03-2019 Forslag til vedtagelse: Folketinget noterer sig: - At indsatsen for patienter med ME-træthedssyndrom/CFS (G93.3) er mangelfuld. Patienter oplever stigmatisering og får ikke relevant tilbud om udredning og behandling. - At den eksisterende behandling til ME-patienter langtfra er tilstrækkelig, og at der tages initiativ til oprettelse af specialiseret behandling af ME. Det bør ske i et tværfagligt setup

238

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

med alle relevante specialer og bør organisatorisk forankres i somatikken. - At Sundhedsstyrelsen opdaterer alle relevante specialevejledninger på tværs af hele ME-sygdomsforløbet for at sikre, at ME/CFS (G93.3) er beskrevet i alle relevante vejledninger. - At Sundhedsstyrelsen anerkender og anbefaler brugen af WHO’s diagnoseklassifikationssystem ICD10 og ICD11, hvori diagnosen ME (G93.3, ICD10 og 8E49 i ICD11) indgår. - At Sundhedsstyrelsen og Sundhedsdatastyrelsen med den nye kodepraksis adskiller ME/CFS fra samlebetegnelsen »funktionelle lidelser«. - At der indhentes viden fra andre lande og igangsatte behandlinger af ME/CFS. AFSTEMNING: Forslaget blev vedtaget 14.03.2019. For stemte 107 (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0. https://www.ft.dk/samling/20181/vedtagelse/V82/index.htm Dette er den anden i funktionelle lidelser indlemmede sygdom, som officielt er blevet trukket ud. Den første var migræne, som blev trukket ud officielt med psykiater Per Finks vidende, hvilket fandt vej til Dagens Medicin. Migræne kom kun ud, fordi en dygtig patientforeningsformand ihærdigt havde arbejdet på sagen i længere tid, og fordi der er fysiske beviser på sygdommen. Men migræne optræder stadig nogen steder på listen over de såkaldte funktionelle lidelser REAKTIONER PÅ LOVFORSLAGET I UDDRAG Den unge KBU-læge Søren Niemi Helsø refereres i Dagens Medicin efter en artikel af ham i Politiken fra samme dag. Artiklen i Dagens Medicin i uddrag, citat: ”Læge i opråb til politikerne: Stol på fagligheden Vores samfund skal bygge på evidens og ikke mavefornemmelser, lyder det fra ung læge. Han mener, at politikerne skal blive på deres banehalvdel og stole på lægerne, når det gælder diagnosticering og behandling af sygdomme” Natacha Petersen 02/04/2019 »Blixt har med sin totale mangel på indsigt i sygdomme og sundhed og med sin store politiske magt, gjort mig overbevist om, at hun er den farligste person i det danske sundhedsvæsen.« Det skriver KBU-læge Søren Niemi Helsø i et debatindlæg i Politiken. I indlægget kritiserer han Liselott Blixt (DF) for at blande sig i beslutninger, der bør tages af læger. Kritikken kommer efter, at et enigt folketing i marts besluttede at anerkende den funktionelle lidelse kronisk træthedssyndrom / ME som en somatisk lidelse. »Politikerne går her over stregen og dikterer, hvordan vi som læger skal diagnosticere og behandle

Kapitel 12 - Funktionelle lidelser og konsekvenserne af ’diagnosen’

239

sygdommen. Det er enormt farligt, at de undlader at høre de faglige begrundelser,« siger han til Dagens Medicin og fortsætter: »Hvor ved politikerne fra, hvad for en diagnose en sygdom har, og hvor eller hvad den stammer fra? Hvor de får den viden fra, har jeg ingen anelse om.« Søren Niemi Helsø har tidligere været formand for Foreningen af Danske Lægestuderende og har i den forbindelse fulgt med og deltaget i sundhedsdebatten, hvor han bl.a. har skrevet flere læserbreve til Politiken. STIK IMOD FAGLIGHEDEN Kritikken fra Søren Niemi Helsø er ikke kun møntet på Liselott Blixt, forklarer han. Han peger på, at størstedelen af landets politikere går over stregen, når de blander sig i emner, der burde være op til fagligheden. Og det er særligt problematisk, når politikerne går stik imod fagligheden, mener Søren Niemi Helsø. Han henviser til, at Sundhedsstyrelsen ikke anbefalede politikerne at betegne ME som en somatisk lidelse, da det »vil gøre mere skade end gavn«, skrev styrelsen i et bidrag til Sundhedsog Ældreudvalget før afstemningen. Derfor mener han ikke, at Folketingets beslutning vil ændre på, at læger fortsat vil se ME som en funktionel lidelse. (min kursivering) Politiske blandemaskiner er et generelt problem Beslutningen om ME og politisk indblanding, hvor det ikke hører hjemme, er ikke en enlig svale, peger Søren Niemi Helsø på. Han mener, at det er en generel tendens, at politikerne blander sig i emner på sundhedsområdet, som de ikke nødvendigvis har de rette kompetencer til det. Det er også derfor, at han nu har valgt at råbe op.” Og så peger han videre på Thyroid-sagen og cannabis-sagen, hvor læger også føler sig overrulet af politikerne. https://dagensmedicin.dk/laege-i-opraab-til-politikerne-stol-blindt-paa-laeger/

SØREN NIEMI HELSØS DEBATINDLÆG FRA POLITIKEN FRA SAMME DAG, SOM DER REFERERES TIL I DAGENS MEDICIN: https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art7117261/Liselott-Blixt-er-den-farligste-person-i-detdanske-sundhedsv%C3%A6sen Jyllands-Postens pendant nogen dage senere, hvor læge Ulrich Fredberg også langer voldsomt ud imod politikerne, som han indirekte beskylder for at være dumme. Læs også alle kommentarerne. https://jyllands-posten.dk/aarhus/meninger/breve/ECE11307967/i-dag-er-det-pinligt-at-vaerepolitiker/

240

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

EN AF MINE KOMMENTER TIL DAGENS MEDICIN OM DEBATINDLÆGGET: ”Til Dagens Medicin Jeg er træt af læger, som ikke kender til historikken bag ME-sygdommen. De ved ikke, at ME har haft WHO-ICD-10-koden G 93.3 siden tresserne, altså i 60 år, og at de små 20 år, hvor psykiaterne fejlagtigt har haft diagnosen indlemmet i deres SAMLEBETEGNELSE, funktionelle lidelser, forhåbentligt kun har været en parentes i historien. Og hvad galt er der i, at ME-patienter IGEN skal registreres under WHOs ICD-10-kode-system, som Danmark har tiltrådt? Hvem kan have noget imod det? Jeg ved desværre godt, at psykiaterne på Forskningsklinikken og Trygs forsikringsselskaber kan være kede af det, for de vil miste henholdsvis indkomst og sygeforsikringer, som nu også bør udbetales til fysisk syge ME-patienter, som ikke mere, efter Folketingets afstemning, må tvangsplaceres under SAMLEBETEGNELSEN funktionelle lidelser. V.h. Bente Stenfalk” På FaceBook var der hundredvis af veldokumenterede og velformulerede svar på tiltale under opslag med debatindlæggene. Det bør her bemærkes, at Søren Niemi Helsøs had til indgriben i sin såkaldte faglighed og til politikernes indgreb udmøntes i følgende bemærkning: Derfor mener Søren Niemi Helsø ikke, ”at folketingets beslutning vil ændre på, at læger fortsat vil se ME som en funktionel lidelse”. Han opfordrer her læger til at negligere lovgivningsmagten, hvilket i sig selv er forkasteligt, men det siger også en hel del om det klima, som borgere med de i samlebetegnelsen funktionelle lidelser indlemmede sygdomme befinder sig i, og hvor svært det er at argumentere med læger med fastlåste holdninger til funktionelle lidelser. Udsættes man som patient for en sådan læge, afføder det stor vrede, afmagt og frustration og et stort behov for at komme til orde og kunne kommentere f.eks. i egen journal. RIGID LÆGE-’VISDOM’ MØDER PATIENTER DESVÆRRE DAGLIGT I DAGENS DANMARK Der findes så meget opsparet patient-frustration, der hvor patienter møder et uvidende og rigidt sundhedsvæsen, som insisterer på at benytte ’diagnosen’, funktionelle lidelser, som ingen fysisk syg vil have. Patienter bør derfor have ret til at komme til orde i egen sag og i egen journal. Jeg har fået masser af mails fra patienter, som har været ude for læger, som hårdnakket benægter alle facts og al forskning om deres sygdom, og som endog bliver vrede og påberåber sig retten til at bestemme over folks diagnoser og journaler med henvisning til deres faglighed. Mange læger vil ikke erkende, at patienter kan have stor viden om egen sygdom og endog vide mere, end lægen gør om den specifikke og ofte sjældne sygdom, som patienten lider af. Derfor er det meget vigtigt, at patienter kan komme til orde med sin vinden. Det vil jeg uddybe i det følgende.

Kapitel 12 - Funktionelle lidelser og konsekvenserne af ’diagnosen’

241

’DIAGNOSEN’ FUNKTIONELLE LIDELSER KAN FÅ ALVORLIGE KONSEKVENSER FOR BORGEREN Både ’diagnosen’ og ’observations-diagnosen’ funktionelle lidelser og bodily distress syndrome’diagnosen’ kan få alvorlige konsekvenser for borgeren også udenfor sundhedssystemet, for disse diagnoser er jobcentrenes adgangsbillet til at sende borgeren til psykiater eller psykolog og til mindfulness-kurser, kognitiv terapi, træning og endog ulovlige forsøg på at forlange, at borgeren skal indtage psykofarmaka for at få det bedre og derved forbedre arbejdsevnen. ’Diagnoserne’ benyttes i vid udstrækning i kommunalt regi. Kommunalt ansatte sagsbehandlere og teamledere har ofte været på kursus i funktionelle lidelser for at lære at spotte ’funktionelt’ lidende, og de er blevet belært om, bl.a. gennem psykiater Vibeke Manniches foredrag, at nogle fysisk syge borgere i ’den kategori’, blot forsøger at snyde sit til en pension eller blot har ’ondt i livet’, og at de derfor skal sendes i aktiverings -’tilbud’, de ikke kan afslå, som består at de ovennævnte psykiatriske tiltag, med den begrundelse, at arbejdsevnen altid kan forbedres. Kommunerne kan derved udskyde førtidspensionering af meget syge borgere, hvilket de benytter sig af. Kommunerne sender borgere til bestemte læger, hvis løn de betaler, og hvis resultater / erklæringer kommunerne kender på forhånd og nærmest har bestilt, så borgeren efterfølgende kan sættes i forskellige tiltag bl.a. i ’funktionelt’ regi. Det er derfor vigtigt for borgeren, at borgeren selv vælger de læger, de konsulterer og har tillid til, hvilket borgeren dog ofte må ’slås’ med sagsbehandleren for at få lov til. Kommuner påstår ofte, at de har tre læger i udbud, som klienten skal vælge imellem, og så ’glemmer’ sagsbehandleren ofte, at borgeren skal have medbestemmelse på egen sag. Kommunerne rådfører sig også med lægekonsulenter, som ved blot at læse borgerens kommunale journal igennem, kan se, at borgeren, på trods af en eller flere fysiske sygdomme, nok lider af en funktionel lidelse, og derfor ikke skal have førtidspension, men skal sendes i aktivering i ’funktionelt’ regi. Jeg er vidende om, at masser af lægeerklæringer forsvinder eller ’bliver væk’ i kommunalt regi, så mange, at det ikke kun kan være tilfældigheder og uheld. Undskyldningen er ofte nye ITsystemer, som ikke er opdateret med gamle dokumenter. Ikke alle borgere holder styr på deres lægeerklæringer, og bliver de væk, er det nemt for kommunen at sende borgeren til nye af dem betalte læger, og nye lægeerklæringer ’tæller’ mere end ældre og evt. bortkomne erklæringer. Der er ofte stor vrede og afmagtsfølelse blandt borgere i det kommunale system, og der er et udtalt behov for, at borgeres kommentarer og lægeerklæringer kan lægges ind i de kommunale journaler på rette og relevante sted med sikkerhed for, at de ikke forsvinder. Indtil det kan ske, er der blandt syge borgere mange ønsker om at kunne få slettet en funktionel lidelse- diagnose fra lægejournaler, som kommunen, med tvunget samtykke fra borgeren, kan få ret til at se, og fra kommunale journaler.

242

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

PROFESSOR OG LÆGE MORTEN SODEMANNS HOLDNING TIL FUNKTIONELLE LIDELSER Professor Morten Sodemann, speciallæge i infektions medicin og overlæge på Indvandremedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital har skrevet følgende advarsel til sine lægekolleger i Fibromyalgiforeningens nyhedsbrev, 2019, citat: ”Skraldespanden med funktionelle lidelser er blevet en blindgyde, hvor patienter ender, når deres sygdomme bliver for svære for systemet at håndtere. Hvis man ikke kan se noget galt med en patient i en blodprøve eller på et røntgenbillede, så må patientens problemer sidde mellem ørerne.” Morten Sodemann fortsætter: ”Forbløffende mange af de patienter, jeg har mødt under hatten med funktionelle lidelser, har simpelthen været for dårligt undersøgt. De er ikke blevet undersøgt af de rigtige eksperter.” Og Morten Sodemann forklarer, hvorfor funktionelle lidelser har fået så fremtrædende en plads i sundhedssystemet på denne måde: Hvis lægen ikke kan finde en diagnose, så bliver han/hun irriteret og forsøger at finde et sted at sende patienten hen, ”det kalder jeg ’komme-af-med-patienten-syndromet’, og der er prædikatet funktionelle lidelser endt som den nemme og bekvemme løsning for systemet”, og diagnosen fritager derved lægen for ansvar. Også i det sociale system giver den diffuse diagnose patienten problemer. Som Morten Sodemann skriver: Patienten står overfor et enormt lovkompleks, hvor man skal være ”uddannet indenfor jura og socialvidenskab, samtidig med at man har forhandlingskompetencer på spindoktorniveau for at opnå sine rettigheder”, og det kan syge borgere ofte ikke leve op til. Derfor bliver syge borgere med diagnosen funktionelle lidelser ofte (og meget behændigt for kommunerne) ’parkeret’ i det ene terapi-forløb efter det andet. Terapi-forløb, som ikke gør dem raske, men som trækker deres sager ud i 10 – 20 år, før de bliver afsluttet, hvorved kommunerne sparer på udbetalinger til førtidspension. https://www.fibromyalgi.dk/media/3457/blindgyden-funktionelle-lidelser.pdf

STORT ØNSKE: AT KOMME AF MED EN FUNKTIONEL DIAGNOSE Som det ses, så er mange patienter frustrerede, vrede over og utilfredse med, at ’diagnoserne’ funktionelle lidelser og bodily distress syndrome og helbredangst pludselig optræder i deres patientjournal, ofte uden at patienten var oplyst om, at de blev ’undersøgt’ for ’sygdommene’. Ofte optræder ’diagnosen’ som en observations-diagnose, af og til blot givet af en aktiv lægestuderende, som lige har lært om funktionelle lidelser på sit studie. Mange føler sig snydt

Kapitel 12 - Funktionelle lidelser og konsekvenserne af ’diagnosen’

243

og bedraget, når de finder ud af, at de, som følge af ’diagnosen’, er blevet henvist til psykiater / psykiatrien. Dem, som lider af en fysisk sygdom, føler helt klart henvisningen til en psykiatrisk klinik som urimeligt, og de føler, at ’diagnosen’ i deres journal er et overgreb. Et overgreb, som det er svært at komme sig over og slippe af med. Mange taler vredt om det år efter, det er sket. Efter mange fortvivlede henvendelser begyndte jeg at rådgive om, hvordan man måske kan slippe af med ’diagnosen’, når den var dukket op i ens journal, og det er lykkedes adskillige gange.

RÅD TIL AT KOMME AF MED ’DIAGNOSEN’, SOM OFTE VIRKER Det er kun den læge, som har skrevet ’diagnosen’, som kan slette den igen. Man må have is i maven og VILLE det og gå selvsikkert, professionelt og ’professionelt vredt’ i rette med den læge, som har skrevet ’diagnosen’. Man kan påpege alle de fysiske diagnoser, man har, og henvise til de speciallæger, som har skrevet erklæringer om dem. Man kan påpege, at ingen andre læger har ment, at man fejlede noget ’mellem ørerne’. Man kan sige, at man vil klage alle de steder, man kan komme på at klage, og at det ikke kommer til at gå stille af, idet man vil finde en journalist, som gerne vil skrive om sagen i lokalavisen. Man kan pointere, at man vil stille lægen til ansvar, hvis det siden viser sig, at der er tale om alvorlig fysisk sygdom, som evt. er blevet overset. Man kan argumentere for, at igen psykiater kan fjerne ens fysiske tilstande med mindfulness, terapi, træning og psykofarmaka, og at man risikerer at blive mere syg af den ’behandling’. Man kan forlange evidens af sin læge for, at Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser og lignende klinikker og aktører vil kunne hjælpe en.. det kan lægen ikke give. Man kan blokere ’diagnosen’ i ens E-journal, så ingen andre kan se den, med mindre de begår en ulovlighed og kikker alligevel, hvilket vi ved sker af og til, for det kan ses på E-journalen. Man kan opsøge en specialist, som forhåbentlig kan give en den rette diagnose på den fysiske sygdom, som ligger til grund for den fejlagtige ’funktionelle’ ’diagnose’. En sådan diagnose på fysisk sygdom vil veje tungere og vil forhåbentlig slette indtrykket af psykisk sygdom, som ’diagnosen’ funktionelle lidelser indikerer. Man kan opsøge en dygtig psykiater, som kan dementere, at man skulle lide af psykisk sygdom eller af de såkaldte funktionelle lidelser. En nyere erklæring tæller mere end en ældre i hvert fald i kommunalt regi. Ingen læger kan lide klager eller offentlig ’ballade’, så mange vælger at slette ’diagnosen’, hvis de selv har skrevet den. Men det kræver, at man henvender sig hurtigt efter, at ’diagnosen’ er givet, og at man stadig har kontakt med den pågældende læge.

244

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

Hvis man ikke har det, så kan man få vedlagt sin egen opfattelse af situationen i sin journal, og som sagt opsøge andre læger, som kan dementere ’diagnosen’. Problemet her er, at en vedlagt kommentar og en evt. ny diagnose ikke kommer til at stå samme sted i journalen, som den forkerte diagnose, hvilket kan bevirke, at nye læger ikke ser den rette sammenhæng, hvis de ikke læser længere end der til, hvor den første og forkerte diagnose er optegnet i journalen. Patientforeninger og advokater kan også hjælpe en, men advokater er dyre. Følger man disse råd og reagerer hurtigt, så kan man meget ofte slippe af med den uønskede ’diagnose’, men det kræver ’sværdslag’, som syge borgere ikke altid har kræfter eller psyke til. Meget af dette bøvl med klager til mange forskellige instanser over uønskede ’funktionelle diagnoser’ kunne undgås, hvis man indførte følgende nedenstående forslag.

STORT BEHOV FOR, AT PATIENTER KAN KOMME TIL ORDE I EGEN SAG Der et udtalt behov for, at patienter kan udtrykke sin mening om eller evt. uenighed med lægevurderinger og sagsbehandlingen i egen journal. Dette behov / krav synes rimeligt og retfærdigt i et moderne demokratisk samfund. At man ikke har den mulighed i dag fremtræder gammeldags, udemokratisk og formynderisk. Læger henholder sig til sin faglighed, som det også ses i artiklerne fra Dagens Medicin, Politiken og Jyllands-Posten, men patienter har et helt liv til at sætte sig ind i egen sygdom, og internettet kan hjælpe med informationer fra hele verden og al den forskning, som ligger frit tilgængeligt der, så en del patienter kan godt matche lægens faglighed, eller eventuelt overgå den. Det fremtræder bagstræberisk, når læger som Søren Niemi Helsø i Dagens Medicin kommer med udtalelser, som: Citat: ”Blixt har med sin totale mangel på indsigt i sygdomme og sundhed og med sin store politiske magt, gjort mig overbevist om, at hun er den farligste person i det danske sundhedsvæsen” Her ved jeg, at han taler uden faktuel viden. Jeg ved, at Liselott Blixt har sat sig ind i sygdommen ME over lang tid. Jeg ved, at Liselott Blixt har besøgt Karina Hansen (jeg var selv med på turen til Holstebro), og jeg ved, at Liselott Blixt har besøgt en ME-syg kvinde på Fanø, som kommunen har sviget, og som har været i fare for at blive tvangsindlagt ligesom Karina Hansen, og jeg ved, at Liselott Blixt var med til premieren på filmen Unrest, (jeg var der også), som nu kan ses på Netflix, om en amerikansk ME-patients liv, hvor Karina-sagen også beskrives kort, og jeg ved, at Liselott Blixt har haft et samarbejde med ME-foreningen. Søren Niemi Helsø er vred over, at politikerne har grebet ind i hans ’faglighed’ og har bestemt, at ME-sygdommen nu skal noteres med sin oprindelige kode, G93.3, og ikke som en funktionel lidelse- diagnose.

Kapitel 12 - Funktionelle lidelser og konsekvenserne af ’diagnosen’

245

Når en læge, og han er ikke den eneste, kan fremture med denne voldsomhed, uvidenhed og vrede, er det af stor betydning for patienter, som udsættes for læger med lignende holdninger, at de kan indføre deres mening og viden i deres egen journal. Dette kan man som bekendt ikke i dag. JOURNALER BØR HAVE TO SPOR Jeg foreslår derfor at Forbrugerrådet, Etisk Råd, Sundhedsstyrelsen, Sundhedsministeriet, Styrelsen for Patientsikkerhed og andre forstandige organisationer arbejder for, at digitale patientjournaler bør have to sideløbende spor: et lægespor og et patientspor, så begge parter kan skrive sine overvejelser, holdninger og diagnoser, og hvor patienten kan tilføje lægeerklæringer fra andre læger og specialister, som ofte ikke kommer med i patientens journal. Nogle gange tager lægen fejl, og det er i både patientens og lægens interesse, at disse fejltagelser opdages tidligt og journalføres, idet lægelige fejltagelser kan være fatale. Hvis patientens opfattelse kan skrives ind i journalen, så vil patientsikkerheden blive højnet. I jobcentret vil en sådan journal kunne hjælpe både klienten og sagsbehandleren med, at igen data forsvinder, som de ofte gør i kommunalt regi. Lad det komme an på en prøve. lad os lave et forsøg med den tosporede journal. DEMOKRATI I SUNDHEDSVÆSENET Vi mangler demokrati, ligeværdighed og ligestilling i nogle dele af social- og sundhedsvæsnet. De tider, hvor overlægen ved og bestemmer alt, er heldigvis slut, men vi er ikke nået frem til demokrati, ligeværdighed og ligestilling endnu. Nogle stemmer i debatten taler for mere demokrati i sundhedssystemet, den norske ombudsmand og Peter Gøtzsche f.eks. taler om mindre tvang i psykiatrien, hvilket langsomt vinder gehør og sikkert vil blive indført ad åre, trods stor modstand fra nogle dele af psykiatrien. I Danmark har et enigt Folketing vedtaget, at syge må afvise lægebehandling, uden at det får konsekvenser for deres forsørgelse, hvilket et stort fremskridt og til stor lettelse for mange syge borgere, som bl.a. har været udsat for kommuner, som har ulovligt forsøgt at tvinge dem på f.eks. psykofarmaka. Danmark taler meget om demokrati overfor andre lande. Et lille skridt på vejen kunne være den tosporede journal. Med den kunne vi vise, at vi også i praksis går ind for demokrati og ligestilling, og en sådan journal kunne blive et håndgribeligt eksempel til efterfølgelse og eksport. Peter Gøtzsche om den norske ombudsmands afgørelse om, at tvangsmedicinering ikke kan begrundes i henhold til psykiatriloven: http://www.psykiatriavisen.dk/2019/01/27/norsk-ombudsmand-har-afgjort-attvangsmedicinering-ikke-kan-begrundes/

246

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

SUNDHEDSSTYRELSENS SYN PÅ ME-SYGDOMMEN ANNO 2020 Sundhedsstyrelsens seneste vejledning om funktionelle lidelser taler sit eget sprog. Sundhedsstyrelsen vil ikke rette ind og følge Folketingsbeslutningen om, at ME-sygdommen skal trækkes ud af ’diagnosen’ funktionelle lidelser. Tværtimod, så opfinder Sundhedsstyrelsen måder, hvorpå man kan omgå folketingsbeslutningen. Der er stærke kræfter bag ’diagnosen, og politikerne følger desværre ikke op på egne beslutninger. Derfor dette brev: ”Kære Magnus Heunicke Følgende er at finde om ME-sygdommen, myalgic encephalomyelitis, i Sundhedsstyrelsens nyeste vejledning for sundhedspersonale: ”Kodning af funktionelle lidelser” Citat, side 5: ”Én indsats inden for området, som både skal afhjælpe stigmatisering og bidrage til faglig oprustning og vidensopbygning, omfatter nye neutrale diagnosekoder for funktionelle lidelser. Denne vejledning omhandler således diagnosekoder inden for området funktionelle lidelser, herunder også den specifikke syndromdiagnose kronisk træthedssyndrom” Min kommentar: Diagnosekoder, som er placeret i samlebetegnelsen funktionelle lidelser, er aldrig neutrale. De såkaldt ”neutrale koder” er et slet skjult forsøg på at manipulere sundhedspersonale i Danmark til at placere borgere med ME under samlebetegnelsen funktionelle lidelser. Myalgic encephalomyelitis omtales her som: ”den specifikke syndromdiagnose kronisk træthedssyndrom”. Sundhedsstyrelsen vil helst ikke benævne sygdommen ME med dens rette navn, for gør man det, så anerkender man, at sygdommen findes, og det vil Sundhedsstyrelsen ikke. Citat, side 10: ”Tabel 2: Liste med eksempler på specialespecifikke syndromdiagnoser. SKS kode Diagnose: DF452 Helbredsangst DG933 Postviralt træthedssyndrom DG933A Benign myalgisk encephalomyelitis DK58 Irritabel tyktarm DM747 Fibromyalgi DR522E Komplekse langvarige eller kroniske ikke-malignesmerter DN301 Smertefuld blæresyndrom/kronisk interstitiel cystitis DR568G Non-epileptisk anfald” Ovenstående sygdomme er alle indlemmet i samlebetegnelsen funktionelle lidelser imod Patientforeningernes og patienternes ønske og vilje. Benign myalgic encephalomyelitis er her også indlemmet under funktionelle lidelser imod Folketingets, Patientforeningens og patienternes vilje.

Kapitel 12 - Funktionelle lidelser og konsekvenserne af ’diagnosen’

247

HVOR LÆNGE SKAL SUNDHEDSSTYRELSEN HAVE LOV TIL AT SÆTTE SIG UD OVER FOLKETINGSBESLUTNINGEN? Citat, side 11: ”Case om kronisk træthedssyndrom og ME Hvis en patient har kronisk træthed, som, efter en grundig klinisk vurdering, kan sandsynliggøres som forårsaget af en tidligere viral infektion, kan koden DG933 Postviralt træthedssyndrom være relevant. Hvis udredning og den kliniske vurdering derudover sandsynliggør, at der er er en inflammatorisk tilstand i hjernen, kan underkoden DG933A Benign myalgisk encephalomyelitis overvejes. Begge koder er placeret under området DG93 Andre hjernesygdomme. Hvis ovenstående ikke kan understøttes klinisk, og kriterier som anført i afsnit 3.1 i øvrigt er opfyldt, så er den nye kode for Funktionellidelse, almen/træthed, DR688A9B1 relevant” Her bør man lægge mærke til udsagnet: ”Begge koder er placeret under området DG93 Andre hjernesygdomme”, som på misvisende vis både kan referere til fysiske og psykiske tilstande. Og så kommer den endelige bortforklaring af at ME-sygdommen findes som fysisk sygdom: ”Hvis ovenstående ikke kan understøttes klinisk, og kriterier som anført i afsnit 3.1 i øvrigt er opfyldt, så er den nye kode for Funktionellidelse, almen/træthed, DR688A9B1 relevant”. Sandsynligvis vil alle med ME herefter blive placeret under koden: funktionel lidelse, almen/ træthed, DR688A9B1”, fordi de eneste fund, man evt. kan gøre, som opfylder Sundhedsstyrelsens krav, vil være unødvendige og for patienterne farlige rygmarvsprøver, hvoraf de fleste prøver sandsynligvis ikke vil vise noget, og hvortil mange patienter vil sige nej tak, fordi mange bliver syge af den. Sundhedsstyrelsen er således god til at sno sig uden om Folketingsbeslutningen om, at ME skal trækkes ud af de såkaldte funktionelle lidelser, nemlig ved kun at ville diagnosticere ME gennem en evidens, som ikke kan findes igennem den metode som Sundhedsstyrelsen har valgt at opstille som kriterie. ME-patienter har således ikke en chance for at undgå det’ funktionelle’ regime. Sundhedsstyrelsen ser også helt bort den måde, hvorpå man både i indland og udland plejer at diagnosticere ME, nemlig gennem sygdommens opståen, oftest efter infektioner, symptombilledet og varigheden af sygdommen. Så kære minister, du må træde i karakter igen, for Folketingets beslutning om at trække ME ud af samlebetegnelsen funktionelle lidelser bliver på arrogant vis omgjort af Sundhedsstyrelsens manipulatoriske omtale af sygdommen, efter hvilken store dele af sundhedsvæsenet desværre retter sig til skade for ME-patienter. Endnu engang bliver ME-sygdommen altså indlemmet under samlebetegnelsen funktionelle lidelser i Sundhedsstyrelsens nyeste vejledning på trods af en Folketingsbeslutning om at trække sygdommen ud, og på trods af, at du, Magnus Heunicke, udtalte, at ingen står over Folketinget,

248

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

men Sundhedsstyrelsen agerer, som om den alligevel gør det. Kan du leve med det? Det kan MEpatienter ikke. Venlig hilsen Bente Stenfalk” SUNDHEDSSTYRELSENS NYESTE VEJLEDNING FOR SUNDHEDSPERSONALE:” KODNING AF FUNKTIONELLE LIDELSER”: https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2020/Vejledning-til-anvendelse-af-koder-forfunktionelle-lidelser/Kodning-af-funktionelle-ledelser.ashx?la=da&hash=1F41910DCD675 D3CF75D2E208823313F3149589C&fbclid=IwAR1EN5F8DQZeJLcxK9aQFaUH2gN3mtyz2nTsrr5JM32VR-wLV_USq8Lq8g

PSYKOLOG PETER LA COUR FASTSLÅR LIGELEDES, AT SUNDHEDSSTYRELSEN MODSÆTTER SIG LOVGIVNINGEN Måneder senere fik vi pludselig opbakning fra en uventet, men velkommen og kompetent kant: Psykolog Peter la Cour, tidligere leder af Videnscenter for funktionelle lidelser, København, har også undret sig over Sundhedsstyrelsens fremfærd. Han citeres for følgende af journalist Jan Mass Lindhardt 28.10.2020 i https://ugeavisen.dk/esbjerg: ”Jeg forstår ikke, at der ikke er røget hoveder. Det var et enigt folketing, der fjernede ME fra listen over funktionelle lidelser. Alligevel arbejder Sundhedsstyrelsen videre i en anden retning” Og artiklen fortsætter: ”Jeg regnede med, at Sundhedsstyrelsen ville rette ind efter deres sololøb omkring funktionelle lidelser, hvor Danmark var stukket af fra linjen i den øvrige verden og fra WHO. I stedet har man siden set en helt uhørt stædig fastholdelse af egne private forståelser fra Sundhedsstyrelsen”, siger Peter la Cour og forklarer: ”Jeg er chokeret på folkestyrets vegne. Jeg forstår ikke, at embedsværket kan gøre det modsatte af, hvad Folketinget har besluttet, uden at der ruller hoveder. Sundhedsstyrelsen har jo sort på hvidt gjort det modsatte af, hvad de har fået at vide, de skulle gøre. De har også misinformeret i eget favør, når de har informeret ministeren og svaret på de spørgsmål, der er stillet i Folketingets Sundhedsudvalg. Ja, der er tale om decideret misinformation, siger Peter la Cour og henviser blandt andet til den vejledning om diagnostik af funktionelle lidelser, som Sundhedsstyrelsen udgav tilbage i januar måned. Heri figurerer ME sort på hvidt som en funktionel lidelse i direkte modstrid med Folketingets beslutning. Peter la Cour har bemærket, hvordan der samtidig er beskrevet, hvordan ME specifikt skal diagnosticeres som en funktionel lidelse og WHO-diagnoserne tilsidesættes”

Kapitel 12 - Funktionelle lidelser og konsekvenserne af ’diagnosen’

249

Videre lyder det: ”Sundhedsstyrelsen og Søren Brostrøm har hele vejen været allieret med de international set kontroversielle synspunkter, der bliver fremført i Aahus af Per Fink. Søren Brostrøm og Sundhedsstyrelsen har følt sig meget overbevist om egne meningers visdom og fuldstændig affejet andres faglighed og argumenter. De har holdt fast ved, hvad jeg vil kalde deres egne fikse ideer, som de måske selv tror på er mere sande end andre. Men de fremturer med synspunktet om, at de repræsenterer lægevidenskaben som sådan. Det gør de jo ikke.” ”Sundhedsstyrelsen bliver nødt til at trække deres uholdbare konstruktioner omkring funktionelle lidelser tilbage. Det bliver nødt til at gå sådan. WHO har valgt en anden registreringspraksis på området, og al fornuft siger, at området bevæger sig den vej, som WHO anviser.”

PSYKOLOG PETER LA COURS ER IKKE EN HVEM-SOM-HELST I DEBATTEN OM DE FUNKTIONELLE LIDELSER. HANS CV I DE SENESTE ÅR: 2019 –Selvstændig virksomhed og ansat i en forsøgsordning fra 03.09.2020 på Klinik Mehlsen, som på deres hjemmeside skriver: ”Peter la Cour har et solidt kendskab til ME-træthedssyndrom, til følger efter hjernerystelse, til sygdomsangst og til håndtering af kroniske smerter” 2018 – 2019 Center for Komplekse Symptomer, Frederiksberg Hospital 2013 – 2018 Leder af Videnscenter for funktionelle lidelser, Psykiatri København 2008 – 2013 Klinisk psykolog, Tværfagligt Smertecenter, Rigshospitalet. Peter la Cour har altså stor erfaring med patienter med ME og fibromyalgi, og som tiden er gået, har han ændret holdning til sygdommene. Derfor bør man lytte specielt til personer som ham. Det kræver stort mod at gå imod noget, man før har forsvaret og haft som sit levebrød. Han skal have stor tak for sin stemme her og være velkommen i ’kampen’ for at få Sundhedsstyrelsen til at holde Folkestyrets love. https://www.e-pages.dk/ugeavisenesbjerg/492/article/1235961/68/1/ render/?token=d66b77a9cc9d0f04f5603665212c9161&vl_platform=ios&vl_app_id=dk. jydskevestkysten.ereader&vl_app_version=11.0.6&fbclid=IwAR2-Mv8Kq8K5aE7PPYsvFGh1bXE 8TP1EWYBwLZN99uUvlO5DXfGP9c-gbNM

INHABILITET OG RETSSIKKERHED Usunde kulturer findes mange steder i systemet. Ingen overvåger Retslægerådets formands beslutninger. Han alene er ansvarlig for sammensætningen af de læger, som skal rådgive ved retssager.

250

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

Retslægerådets formand kan fristes til at lade personligt interesserede, men inhabile læger råde i retssager for ikke at tabe en sag. En dommer bør undersøge og forholde sig til Retslægerådets habilitet, men det sker ikke altid. Dommeren bestemmer også suverænt, hvilke vidner, han vil tillade at møde op i en retssag. Derfor dømmes der til tider uretfærdigt i danske retssale. Et eksempel: Nogle psykiatere, tvangsindlægger en fysisk syg kvinde til psykiatrisk behandling med kognitiv terapi, fysisk træning og psykofarmaka. Efter flere år kommer kvinden hjem igen og vil gerne udtrappes af sin psykofarmaka, hvilket lægen hjælper hende med. Lægen har, ved at tage kvinden som patient, sat sig op imod psykiaterne, som havde planer om at indsætte kvinden på et nyt bosted, dybt medicineret og langt væk fra familien. Lægen anklages at Styrelsen for Patientsikkerhed for at have nedsat kvindens psykofarmaka uden at spørge psykiaterne, og Styrelsen for Patientsikkerhed tog hans autorisation. Det ville lægen ikke finde sig i og anlagde en retssag. Retslægerådets formand valgte 3 psykiatere, som skulle forklare retten om sagen. De 3 psykiatere havde alle relationer til de psykiatere, som var ansvarlige for tvangsindlæggelsen og de var dermed inhabile. Dommeren opdagede det ikke eller så igennem fingere med det, han lyttede til dem, og lægen tabte sagen. Da lægen ville anke sagen, stillede han 7 for sagen afgørende spørgsmål, som retten skulle tage stilling til inden næste retssag, men retten afviste de 6 på forhånd, hvorfor lægen opgav sagen. Sådan knægtes retssikkerheden til tider i Danmark med Retslægerådets, Kammeradvokatens og dommeres / rettens hjælp… Kan en såkaldt retsstat være det bekendt? Når dommeren bestemmer, hvilke vidner han tillader i en retssag, så bunder det i, at man ikke ønsker, at nogen advokater vil trække sager ud ved at gøre brug af mange vidner, men det kan også gå i den modsatte grøft, så en advokat ikke får lov til at føre nogen vider overhovedet. Et eksempel: Advokat Keld Parsberg fik ikke lov til at bringe psykiater Nils Balle Christensen eller værgen Kaj Stenforff som vidner i den første retssag, som Karina Hansens forældre anlagde, for at få Karina Hansen hjem igen. Det forekommer helt urimeligt, at dem, som havde ansvaret for Karina Hansen, kunne friholdes for at deltage i retssagen.

Kapitel 12 - Funktionelle lidelser og konsekvenserne af ’diagnosen’

251

Enhver advokat burde have lov til at føre f.eks. 3 vidner. Dette burde fastsættes i en lov af retssikkerhedsmæssige grunde.

ANG. COVID 19 ”Forskere taler nu om et ’post covid-19-syndrom’ - og vil have det anerkendt som sygdom De symptomer, som mange har udviklet efter smitte med coronavirus, er ikke ukendte for eksperterne. Ekstrem træthed. Hovedpine. Ondt i kroppen. Åndenød. Koncentrationsbesvær” skriver TV2 den 11.7.2020. ”Det er blot nogle af de symptomer, som danskere, der har været smittet med coronavirus, fortsat oplever i uger og måneder efter, de er blevet erklæret raske. Det gælder både patienter, der har været indlagt med alvorlig og mild sygdom” Hvis sygdommen får sin egen kode, så vil det rent praktisk betyde,” at sygdommen får en kode i landes sundhedssystemer, som kan bruges til statistik, forskning, sundhedsplanlægning og forebyggelse”, så egne koder er vigtige. https://nyheder.tv2.dk/samfund/2020-07-11-forskere-taler-nu-om-et-post-covid-19-syndromog-vil-have-det-anerkendt-som?fbclid=IwAR280289PiIKwfWpfEt3a3wczJBQlhSZk5djG4r Bm9NXoZu0kzuAVSBbG08

HAMMEL NEUROCENTER VIL GERNE RÅDGIVE COVID 19-SENFØLGE-RAMTE BORGERE Der er betydelige symptom-sammenfald mellem covid 19 og f.eks. kronisk træthedssyndrom. Patienter med svær ME og kronisk træthedssyndrom er da også blevet behandlet med terapi og træning på bl.a. Hammel Neurocenter, som lægger billet ind på at behandle patienter med covid 19 senfølger. Det er dog ikke meget, som Hammel Neurocenter tilsyneladende kan tilbyde: ”Ud over rådgivning og undersøgelse i ambulatoriet har neurocentret et andet konkret tilbud. - Vi har også mulighed for at sende en mentor, en af vores medarbejdere, ud som støtte i de situationer, hvor det er værst”. Undersøgelse, rådgivning og mental støtte.. det ligner til forveksling den ’behandling’, som syge borgere får i psykiatrisk regi på Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser, som ingen fysisk syg bliver rask af. https://tv2ostjylland.dk/tv-midtvest/nyt-tilbud-i-oestjylland-skal-hjaelpe-patienter-medsenfoelger-efter-covid-19?fbclid=IwAR3aSQA4DMxljkjObhilmzvf1TwvMijVH6ojt9HC2UpdQG XU6Ac5iY4KRCg

252

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

SUNDHEDSSTYRELSENS NYESTE VEJLEDNING: ”SENFØLGER EFTER COVID-19, ANBEFALINGER TIL ORGANISERING OG FAGLIGE INDSATSER”, 2020. Det er tankevækkende, at Sundhedsstyrelsen tror på infektioner, som resulterer i covid-19, SARS og MERS, men ikke på infektioner, som resulterer i udmattelsessygdommen ME, selvom disse sygdomme har mange fælles symptomer, og så må man håbe, at patienterne ikke lider af covid19senfølger efter 6 måneder, for så står ’diagnosen’ på funktionelle lidelser: Side 15-16, citat: ”Personer, hvor der efter et sygdomsforløb med COVID-19 er vedvarende symptomer i over 6 måneder, og hvor symptomerne efter relevant udredning vurderes at være forenelige med en funktionel lidelse, bør udredes og behandles ud fra sværhedsgraden af Senfølger efter COVID-19 symptomerne, eventuelt i de etablerede regionsfunktioner eller højt specialiserede funktioner for funktionelle lidelser og i samarbejde med COVID-19 senfølgeklinik.” ’Behandlingen’ er taget lige ud af vejledning om håndtering af funktionelle lidelser: Citat, side 16: ”Disse indsatser kan fx bestå af psykoedukation (sygdomsforståelse, og daglig symptomhåndtering), kognitiv adfærdsterapi, fysisk træning, øvelsesinstruktioner, vejledning omkring fysiske funktionsnedsættelser, instruktion i energibesparende arbejdsmetoder og mestring af dyspnø” (åndenød) Side 18, citat: ”Der kan skelnes mellem fysisk træthed og fatigue. Fatigue er en mental træthed, hvor man føler sig udmattet, ofte uden at kroppen samtidig er træt” = ME-symptomer, uden at Sundhedsstyrelsen vil nævne ME-diagnosen som en mulighed. Side 18, citat, og noget af en indrømmelse: ”Der findes ingen effektiv behandling, men tilstanden kan bedres ved kognitiv adfærdsterapi, energiforvaltning og gradvis aktivering”, (også kaldet gradueret genoptræning) = nøjagtig samme ’behandling’ som ME-patienter får i funktionelt regi, og som ikke gør dem raske, men ofte mere syge. Sundhedsstyrelsen fremturer altså endnu engang med ’funktionelle’ ’tilbud’, i stedet for at støtte uvildig forskning i de bagvedliggende fysiske årsager til sygdommene. Jeg vil anbefale senfølge-ramte borgere at tænke sig grundigt op, før de evt. siger ja tak til et forløb under funktionelle lidelser, for har man først fået diagnosen i sin journal, så kan den skade en resten af livet. Link til vejledningen ”Senfølger efter Covid-19, anbefalinger til organisering og faglige indsatser” 2020: https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2020/Corona/Senf%C3%B8lger/Anbefalinger-for-senfoelger-efter-covid.ashx?la=da&hash=953AD349662E3FFE40FAF0CF30A29BA22E092CB3&fbclid=IwAR1GCkJVktDWErAP7BWoKHIog5OvvtRr4w13S1itTvue2dHJ9rpcJb8v_YA

Kapitel 12 - Funktionelle lidelser og konsekvenserne af ’diagnosen’

253

DER ER DOG HÅB FOR FREMTIDEN 1. Efterhånden som flere og flere sundhedspersoner bliver smittet med covid-19 og får senfølger, som ofte har ME-lignende symptomer, så vil der komme mere og mere fokus på, at borgere med bl.a. ME og fibromyalgi ikke ’bare’ fejler noget psykisk, og man vil måske fra politisk side igangsætte reel forskning i de såkaldt usynlige sygdomme, og ikke kun, som nu, lade TrygFonden og Lundbeck Fonden betale for bestilt ’forskning’, som er beregnet til at påvise, at alle de i funktionelle lidelser indlemmede sygdomme er EN sygdom, som kan behandles ens med terapi, træning og psykofarmaka, som ikke gør fysisk syge raske. 2. Covid 19-smittede læger og sygeplejersker med ME-lignende symptomer vil højst sandsynligt ikke finde sig i at blive klassificeret med eller blive spist af med en funktionel lidelse -’diagnose’, som placerer dem som psykiatriske tilfælde med terapi, træning og evt. psykofarmaka som eneste ’behandling’, og som forhindrer dem i at få udbetalt syge- og arbejdsskadeforsikringer, som de måske har betalt til hele livet. 3. Flere og flere videnskabeligt tænkende læger vil komme på banen og tale ’diagnosen’ funktionelle lidelser midt imod, som f.eks. professor Morten Sodemann og psykolog Peter la Cour, fordi der ikke er evidens for behandlingerne, fordi patienterne ikke bliver raske, fordi det er imod lægeløftet og Menneskerettighederne at behandle syge borgere så lemfældigt, som ’diagnosen’ tilsiger, og fordi det er ganske urimeligt at psykiatrisere så mange borgere under en ’diagnose’, som de ikke vil vide af, og som vil skade dem fremover i sundhedssystemet.

254

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

LITTERATURLISTE Se bilag side 377-379

Kapitel 12 - Funktionelle lidelser og konsekvenserne af ’diagnosen’

255

Solopgang som udtryk for tro på fremtiden Af Kelly Gerdes, New Zealand

256

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

EPILOG VI ER I EN HISTORISK TIDSLOMME, HVOR DE GODE GRÆDER, OG DE ONDE LER. Vores demokrati, som vi overtog efter de gamle grækere, og som vi har været så stolte af, har udviklet sig til et teknokratisk og diktatorisk demokrati, hvor grådighed, nepotisme, korruption, magtbegær, magtarrogance, egoisme, manipulation og løgne desværre trives i visse miljøer. Magt korrumperer over tid. Magteliten, styrelser, embedsmænd, fonde og bestyrelser, som ikke er synlige for almindelige borgerne, styrer til egen fordel. Kan vi skabe et samfund, hvor sandhed, uegennyttighed, sammenhold, hjælpsomhed, ligeværd, godhed, glæde, mod og ro blive værdier, som vil være styrende for den enkeltes og for fællesskabets adfærd? Kan det lykkes os at redefinere vores samfundsværdier? Romerne kunne ikke, og samfundet kollapsede…

Epilog

257

258

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

BILAG

STIG GERDES SUNDHEDSVÆSENET, SOCIALVÆSENET OG RETSVÆSENETS FALLIT Bilag

259

260

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

Bilag

261

262

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

Bilag

263

264

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

Bilag

265

266

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

Bilag

267

268

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

Bilag

269

270

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

Bilag

271

272

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

Bilag

273

274

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

Bilag

275

276

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

Bilag

277

278

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

Bilag

279

280

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

Bilag

281

282

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

Bilag

283

284

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

Bilag

285

286

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

Bilag

287

288

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

Bilag

289

290

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

Bilag

291

292

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

Bilag

293

294

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

Merck har svindlet med urigtige oplysninger og vildledt sundhedsmyndighederne, og Kræftens Bekæmpelse har markedsført Gardasil på en løgn Til sundhedsog ældreministeren Magnus Heunicke, departementchefen og ministeriet. Til alle sundhedspolitiske ordførere, Kære alle, Det er med stor glæde jeg kan fortælle, at 5 års forskningsarbejde i HPV vaccinen Gardasil endelig er blevet offentliggjort. Det dokumenteres, at Merck svindlede med urigtige oplysninger og vildledte sundhedsmyndighederne i forbindelse med godkendelsen af HPV vaccinen Gardasil. Som forsøgsperson i de kliniske studier, har det været muligt for forsker Sesilje Bondo Petersen, at få aktindsigt i de dokumenter, som blev godkendt forud for den danske del af de kliniske forsøg Future II og Future K, som ligger til grund for godkendelsen af Gardasil i 2006. I artiklen konkluderes det, at der ikke er overensstemmelse mellem de oplysninger, der gives hhv. til Lægemiddelstyrelsen, Videnskabsetisk Komite og forsøgspersonerne. Faktisk kan man ikke fra de godkendte dokumenter læse sig frem til den korrekte sammensætning af vaccine og placebo. Dvs. ingen ud over Merck selv, ser ud til at have vidst, hvad de sunde og raske forsøgsdeltagere fik sprøjtet ind i kroppen. Gennemgang af aktindsigt viser, at Lægemiddelstyrelsen godkendte kaliumaluminiumsulfat som vaccine adjuvans, selvom Merck bruger en ny nanopartikel amorf aluminium-hydroxyphosphatsulfat (AAHS) som adjuvans i Gardasil. Det betyder, at Lægemiddelstyrelsen i hhv. 2002 og 2003 godkendte to testforsøg med en helt anden Gardasil vaccinesammensætning, end den deltagerne modtog i testforsøgene, og i den Gardasil vi kender i dag. Aluminium adjuvansen AAHS var i 2002, hvor Future II gik i gang, ukendt og ikke tidligere brugt i vacciner. Det er en ny type aluminium adjuvans, som bruges sammen med hjælpestofferne L-histidin, polysorbat-80 og natriumborat. Professor Christian Gluud fra CTU, Copenhagen Trial Unit har spurgt den Europæiske Lægemiddelstyrelse (EMA) om dokumentation på godkendelsen af AAHS. EMA bekræfter i mailkorrespondance, at der ingen sikkerhedsstudier foreligger forud for brugen af AAHS i vacciner. Det betyder med andre ord, at alle godkendte vacciner med AAHS ikke kan vurderes som værende sikre, da AAHS aldrig er blevet sikkerhedsvurderet af EMA eller andre myndigheder. Iflg. EMA blev AAHS først introduceret i Europa i 2004, da Merck ind ad bagdøren fik EMA til at ændre navnet aluminium hydroxid til AAHS i vaccinen Procomvax®. Merck ville ensrette navnet i alle Merck vacciner, under påskuddet af, at Mercks forskellige aluminium adjuvanser var de samme, blot med forskellige navne. På denne måde undgik Merck en sikkerhedsvurdering af AAHS, og AAHS blev derfor ”godkendt” på falske forudsætninger i 2004 uden ordentlige sikkerhedstest og en endelig godkendelse inden brug i Gardasil og andre vacciner.

Bilag

295

Generelt ved man meget lidt om aluminium adjuvans påvirkning i kroppen. I den forbindelse skal du være opmærksom på, at der er stor forskel på at indtage aluminium via fødevarer, drikkevand etc., da det efterfølgende udskilles gennem ens nyrer kontra, når man injicerer aluminium adjuvans direkte ind i kroppen. Aluminium bruges som hjælpestof i inaktive vacciner i et forsøg på, at fremkalde langvarig modstandskraft (immunitet) imod de infektionssygdomme, som vaccinerne skal beskytte os imod i årene frem. Ellers virker vaccinerne ikke. Ingen aner hvilke skader AAHS inkl. hjælpestoffer eventuelt kan forårsage. I det kliniske forsøg Future II har man givet AAHS som placebo i kontrolgruppen, hvormed eventuelle bivirkninger relateret til AAHS vil blive maskeret, da begge grupper fik AAHS. Helt enkelt har man sammenlignet AAHS med AAHS. Bivirkningsfrekvensen er stort set ens i begge grupper og derfor påstår Merck og sundhedsmyndighederne, at Gardasil er sikker og ordentlig undersøgt, men det er ikke korrekt. Grundlaget er derimod uvidenskabeligt og udokumenteret. Selvom både Lægemiddelstyrelsen, Videnskabsetisk Komite og Kræftens Bekæmpelse vidste, at placebo bestod af en aluminiumadjuvans, så fik forsøgspersonerne besked om, at placebo bestod af saltvand. Dette stod skrevet både i hvervebrochuren og i det informerede samtykke. I brochuren fremgik det endvidere, at forsøget allerede var sikkerhedsgodkendt, og at vaccinen ikke havde alvorlige bivirkninger, hvilket heller ikke var sandt, da forsøget ifølge forsøgsprotokollen netop var et sikkerhedsstudie (et fase 3 studie), der har til formål at undersøge for eventuelle bivirkninger. Jeg har tidligere gennemgået, hvordan Kræftens Bekæmpelse har markedsført Gardasil på en løgn. Du finder dokumentationen her: https://www.facebook.com/mette.kenfelt/posts/3285097741611204 Hvordan kommer vi videre? Hvordan forholder I jer til mistanken om, at Merck bevidst svindlede med urigtige oplysninger og vildledte sundhedsmyndighederne i forbindelse med godkendelsen af de kliniske testforløb af HPV vaccinen Gardasil? Hvilke tiltag skal iværksættes og hvad betyder det for børnevaccinationsprogrammet, at Gardasil er blevet godkendt under falske forudsætninger? Hvordan forholder I jer til, at Kræftens Bekæmpelse bevidst har markedsført Gardasil på en løgn med den alvorlige konsekvens til følge af bevidst legemsbeskadigelse og bevidst tilsidesættelse af hensynet til andre mennesker? Hvad skal der ske med alle de berørte personer? Kontaktopsporing, anerkendelse, diagnose, behandling og erstatning etc. Hvornår er nok, nok? Mange nye spørgsmål opstår, hvilket bør kræve ekstra opmærksomhed og handling af sundhedsmyndighederne og de sundhedspolitiske ordførere. Særligt i en tid, hvor alle regeringens beslutninger er styret af hensynet til en kommende vaccine, og i en tid med forslag til ny epidemilov, tvangsvaccinationer etc.

296

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

Det er mig en gåde, hvordan Merck kan slippe af sted med at bruge en helt ny aluminium adjuvans i vacciner uden en sikkerhedsgodkendelse. For nuværende bør EMA trække Gardasil® tilbage, da der ikke foreligger evidens for dens sikkerhed.

Kilder: Her også link til artikel og supplementary files. https://ebm.bmj.com/content/early/2020/11/08/bmjebm-2020-111419 https://ebm.bmj.com/content/ebmed/early/2020/11/08/bmjebm-2020-111419.full.pdf https://ebm.bmj.com/content/ebmed/early/2020/11/08/bmjebm-2020-111419.full.pdf?with-ds=yes https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/32763959/ Lidt viden om personerne bag forskningen og undertegnet: Forsker Sesilje Bondo Petersen, Cand.scient. Human Nutrition, PhD Bispebjerg Hospital, Department of Occupational and Environmental Medicine. https://www.researchgate.net/profile/Sesilje_Petersen Overlæge Christian Gluud, M.D., Dr. Med. Sci. Head of Department, Copenhagen Trial Unit, Centre for Clinical Intervention Research. https://www.researchgate.net/profile/Christian_Gluud Mette Kenfelt, iværksætter, debattør, partner. Undertegnet er mor til en vaccineskadet datter, som siden 2011/2012 har gennemgået et meget alvorligt og livstruende sygeforløb, hvor lægerne på Rigshospitalet gav op i september 2013, og bad mig om, at kontakte udenlandske forskere- og lægefaglige specialister for at få forslag til hjælp og mere viden om HPV vaccinen. Viden som jeg videresendte til danske læger, og meget ofte også til Sundhedsstyrelsen, sundhedsminister og sundhedspolitiske ordførere. Jeg har siden 2013 arbejdet intenst med HPV vaccinen og bagsiden af medaljen. Jeg har skrevet adskillige artikler om emnet. Eksempel på artikel i anledningen af DSOM’s 30 års jubilæum november 2019 http://www.dsom.dk/wp-content/uploads/2020/01/Na%CC%8Ar-pengene-taler-tier-sandheden-Mette-Kenfelt-og-Hanne-Koplev-1.pdf Jeg er initiativtager - og medstifter af HPVupdate.dk og specialkredsen under Dansk Handicap Forbund. Jeg er initiativtager- og medforfatter til 2 forskningsprojekter om aluminium i vacciner i samarbejde med Sesilje Bondo Petersen og forskerne på CTU, under ledelse af overlæge Christian Gluud. https://www.researchgate.net/search/publication?q=Mette%2BKenfelt

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6483624/ https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6373706/ Vi ser frem til at høre nærmere, og står naturligvis til rådighed for nærmere uddybning og spørgsmål. Med venlig hilsen Mette Kenfelt

Bilag

297

298

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

Bilag

299

300

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

Mens vi venter på Sundhedsministeren. Lige nu overvejer Sundhedsminister Magnus Heunicke 14.000 ME-patienters fremtidige skæbne. I et mørkt rum på Fanø ligger en alvorligt syg 29 årig kvinde. Her har hun nu ligget i 4 år. Hun er forpint og ligger alene i mørket. Isoleret fra verden udenfor og fra det liv og de mennesker, som hun elsker. Hun tåler ikke lyset. Tåler ikke lyde, uro, bevægelse og samtale i rummet, hvor hun ligger. Den mindste uro, den mindste fysiske eller mentale belastning gør hende mere syg. Hun har brug for hjælp til alle gøremål i døgnets 24 timer. Hun får blendet sin mad, har sjældent kræfter til at tygge. Hun sover næsten aldrig. Har smerter, brændende smerter. Altid kvalme. Altid migræneagtig hovedpine. Hun kaster op og er så svimmel, at hun må klamre sig til sin seng. Hun har svært ved at bevæge sig og kan ikke sidde op. Hun har feber og influenzasymptomer. Bare en kort samtale, få sætninger, forværrer tilstanden, så hun knapt kan bevæge sig, tale og spise i dage, uger eller måneder efterfølgende.Hun er hårdt ramt af sygdommen Myalgisk Encephalomyelitis (ME) Hun hedder Marie Louise og hun er min datter. Det danske sundhedsvæsen har ingen tilbud om hjælp og behandling til svært syge MEpatienter som hende. Den behandling, som kan lindre og hjælpe mange ME-patienter, tilbyder man ikke i Danmark. Og selvom endnu en undersøgelse, netop igen har vist, at de hårdest ramte MEpatienter er blandt de sygeste af de allersygeste - uanset sygdom, er disse patienter nærmest udstødte af det danske sundhedsvæsen. I Ugeskrift for læger konkluderer en statusartikel om ME, at et alvorligt problem for behandlingen af patientgruppen, er den manglende viden om tilstanden hos sundhedsvæsenet. I Politiken har man kunnet læse, at der i det danske sundhedsvæsen ikke findes et tilbud til patienter som Marie Louise. Og Ugeavisen Esbjerg, som har skrevet mere end 60 artikler om emnet, kalder svigtet af patientgruppen for en sundhedspolitisk skandale. I marts vedtog et enigt Folketing, at forholdene for Danmarks 14.000 ME-patienter skal forbedres og tilgangen til sygdommen ændres. ME blev hermed i Danmark anerkendt som en somatisk sygdom, sådan som den også er klassificeret af WHO. Den svæver ikke længere i det psykosomatiske og kategoriseres ikke længere under betegnelsen ‘ funktionelle lidelser’. Helt på linje med den internationale udvikling i forståelsen af sygdommen.

Bilag

301

Siden Folketingets beslutning i marts har danske læger imidlertid raset over politikernes indblanding i et anliggende, som de mener alene er deres, frem for at bifalde, at det nu anerkendes fra Christiansborg, at indsatsen for patientgruppen, langt fra er tilstrækkelig. Uvidenhed og manglende interesse for ME i Danmark har i årevis efterladt patienterne og deres pårørende i et tomrum. Mange af de hårdest ramte har ikke kontakt til sundhedsvæsenet og får ingen lægehjælp. Hospitalerne mener, at opgaven med at tilse og behandle disse svært syge og sengeliggende patienter ligger hos de praktiserende læger, mens de praktiserende læger mener, det er en opgave for de specialiserede hospitalsafdelinger. Ingen tager ansvaret for disse meget syge mennesker. Regionernes nye centre er kun for ambulante patienter. Centrene har hverken sengepladser eller en udadgående funktion, så de hårdest ramte patienter kan tilses og behandles i hjemmet. Og mens tidligere sundhedsminister Ellen Trane Nørreby hævdede, at der med disse centre kom et behandlingstilbud til patienter som Marie Louise, hævder centrene selv, at man hverken har viden eller ressourcer til at tage sig af de hårdest ramte ME -patienter. Resultatet er, at patienterne er overladt til sig selv. Mange passes af deres pårørende, som pålægges et alt for stort ansvar, må opgive deres job og alt socialt liv og at bruge alle døgnets timer på at passe deres syge. Patienterne er svært invaliderede. De hårdest ramte sondemades og kan hverken tale eller bevæge sig. De ligger nærmest i koma. Mange ME-patienter har været sengeliggende i 10 og 20 år. De har uudholdelige smerter og mange ender med at tage livet af sig, når de ikke kan klare at leve med smerterne længere. Al berøring, lys og lyde, gør ondt og de har knap energi til at kommunikere med deres pårørende. Sådan beskrives de dårligste patienters tilstand af de få læger, som har besøgt dem i deres hjem. Den norske professor Ola Saugstad, fra Oslo Universitetshospital har besøgt og beskrevet mere end 100 norske patienter, der ligger ligesom Marie Louise. Han beskriver mødet med dem som chokerende. De seneste år har man obduceret flere afdøde ME-patienter og fundet betydelige betændelsestilstande i centralnervesystemet. Man kan på specielle scanninger se inflammation og nedsat blodgennemstrømning i områder af hjernen og der er fundet ændringer i immunforsvaret og i forekomsten af autoantistoffer samt metaboliske forandringer hos patienterne. Altsammen fund, der afviger fra det normale og som kan være med til at forklare tilstanden. Der er ingen tvivl om, at ME er en alvorlig sygdom. På Stanford University har man netop udviklet en såkaldt “nanoneedle”, som i følge forskerne, med meget stor sikkerhed kan skelne ME-syge fra raske kontrolpersoner med en enkelt blodprøve. Men der findes

302

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

endnu ingen helbredende behandling. Og i Danmark anbefales patienterne fysisk træning og kognitiv adfærdsterapi. En behandling, som man i store dele af verden forlængst har forladt og som mange ligefrem advarer imod, fordi behandlingen i bedste fald ikke hjælper og i værste fald forværrer sygdommen. Marie Louise har i mere end 2 år fulgt de danske behandlingsanbefalinger, men hun fik det, ligesom mange andre, kun værre og værre. Det er særdeles bedrøveligt at være vidne til de vilkår, som man hidtil har budt patienterne i Danmark, når så meget kunne gøres bedre. En ændret og målrettet indsats og en opdatering af den faglige viden om sygdommen, ville ændre forholdene radikalt for landets 14.000 ME-ramte og deres familier. En opdatering, hvor man først og fremmest anerkender, nødvendigheden af at afgrænse sygdommen med klare diagnosekriterier efter internationale standarder, sådan at sygdommen kan adskilles fra beslægtede tilstande og sådan, at man også i Danmark, kan stille en præcis diagnose, ME G93.3, og på den baggrund tilbyde patienterne den rette behandling. Hidtil har man i Danmark diagnostiseret bredt, med flere forskellige tilstande grupperet under samme diagnosekode. En opdatering, hvor sundhedspersonale uddannes i sygdommens særlige kendetegn som f.eks. Post Exertional Malaise (P.E.M.), en anstrengelsesudløst sygdomsforværring, som almindeligvis anses for at være sygdommens væsenligste karakteristika. P.E.M er en forsinket, men målbar reaktion på belastning og måske et fremtidigt differentialdiagnostisk redskab, hvor ME adskiller sig fra tilstande som sygdommen kunne forveksles med. I modsætning til i vores nabolande, Norge og Sverige, anerkendes begrebet P.E.M. ikke i Danmark. Og lægerne kender det ikke. Det er selvsagt problematisk, når Sundhedsstyrelsen og de danske læger anbefaler fysisk træning til patienter med ME og samtidig hævder, at der ikke er evidens for den forværring, altså P.E.M., som det medfører for patienterne. Mens Sundhedsstyrelsen tolker det som en ‘usikkerhed’ hos patienterne om, hvorvidt de kan tåle at træne og mener, at denne ‘usikkerhed’ bedst behandles med psykologisk hjælp, så viser endnu et netop afsluttet norsk studie det modsatte. Nemlig, at der sker symptomforværring når MEpatienter udsættes for fysisk træning. Og forværringen er målbar. Studiet konkluderer at: “træning mindsker evnen til fysisk aktivitet hos ME patienter, mens det modsatte er tilfældet hos raske”. Data fra studiet stemmer helt overens med ME- patienternes egne erfaringer. Antagelsen

Bilag

303

om, at inaktivitet og dekonditionering skulle kunne forklare ME-patienternes invaliderende udmattelse, holder således ikke. Gevinsten ved at forstå og anerkende P.E.M. er, at man hos korrekt diagnostiserede MEpatienter, kan undgå at vedligeholde og forværre tilstanden. Prognosen er erfaringsmæssigt dårligere, jo længere tid tilstanden har varet, så det er afgørende at stabilisere patienterne og undgå at sygdommen progredierer. På samme måde som med P.E.M., kender og anerkender man i Danmark ikke en lang række andre forhold omkring sygdommen, som ME-eksperter verden over fremhæver som centrale - og nødvendige at navigere efter, hvis man vil stabilisere patienterne og give dem en mulighed for at komme i bedring. Det er på tide, at vi i Danmark løfter blikket mod verden omkring os, hvor bevillingerne til den biomedicinske forskning i ME er eksploderet, specielt efter at en rapport fra det amerikanske Institute of Medicin (IOM-rapporten) udkom i 2015. Rapporten gennemgik mere end 9000 forskningsartikler og ændrede verdens syn på ME - dog ikke Danmarks. Den slog fast, at ME er en alvorlig, somatisk, multisystemisk sygdom. Det er på tide, at vi løfter blikket mod verden, hvor bl.a. USA, Australien, Holland, Sverige, Norge og senest Canada har forladt den opfattelse af sygdommen, som stadig hersker i Danmark. Fordi de lytter til videnskaben og fordi de ikke vil skade patienterne. Men den danske Sundhedsstyrelse ‘tror’ tilsyneladende ikke på den videnskab, som andre landes Sundhedsstyrelser anerkender og følger. Og det ser ud til, at vi i Sundhedsstyrelsen har en direktør, som er stærk i denne tro. Det er et problem. Og præcis derfor var det nødvendigt, at Folketinget greb ind. Og præcis derfor må man håbe, at Sundhedsministeren forholder sig til en bredere international forståelse af sygdommen og ligesom et enigt folketing, sætter sig ud over den danske Sundhedsstyrelses anbefalinger, når ændringerne skal implementeres i praksis. For selvom ME-specialister, forskere og patienter i årevis har påpeget, at den danske behandling ikke hjælper og ofte forværrer patienternes tilstand, reagerer Sundhedsstyrelsen og det danske sundhedsvæsen ikke. Selvom IOM-rapporten forlængst har slået fast, at ME er en somatisk sygdom, så hævder Sundhedsstyrelsens direktør stadig, at det er den ikke. Selvom den forskning, som ligger til grund for Sundhedsstyrelsens behandlingsanbefalinger til ME og som styrelsen hævder bygger på solid evidens, siden 2017 har været udsat for voldsom og gennemgribende international kritik og netop stort set er forkastet, så mener de danske læger fortsat, at Folketinget ikke skal blande sig.

304

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

Det mener jeg dog var nødvendigt, hvis ME-patienterne fremover skal have hjælp og en værdig behandling. Så længe vi ikke fuldt ud forstår sygdommen og vi ikke med sikkerhed kender årsag og har effektiv behandling, mener jeg ikke, at man, som det er sket i Danmark, bør lukke sig om én forståelse af sygdommen og betragte international viden og forskning, danske og udenlandske læger og andre med en anden forståelse, erfaring og viden som marginaliserede, som modstandere, som aktivister, som det desværre er sket i debatten. Set gennem internationale briller kunne man hævde, at det er den danske tilgang til sygdommen, der er den marginaliserede. Selvom Sundhedsstyrelsen hævder, at den danske tilgang til ME ligger på linje med lande som fx Norge, så er der imidlertid en lang række væsentlige forskelle. Selvom forholdene i Norge ikke er optimale og lader meget tilbage at ønske for ME patienterne, så kan man til forskel fra i Danmark få stillet diagnosen ME G93.3 - efter Canadakriterierne. Man anerkender i det norske helsedirektorat sygdommens kardinalsymptom, P.E.M., og man har hospitalsafdelinger med skærmede sengepladser specielt for ME patienter. Man har sundhedspersonale med specialviden om sygdommen og patienters særlige behov. Den norske stat bidrager til den biomedicinske forskning i ME og både den norske statsminister og den norske sundhedsminister har givet ME-patienterne en officiel undskyldning for det svigt, de har været udsat for. I Norge er det muligt at få medicinsk symptomlindrende behandling, jvf Helsedirektoratets vejledning. Det er det ikke i Danmark. I Danmark er Marie Louise, ligesom alt for mange andre MEpatienter blevet mødt med uvidenhed og med mistro. Man har ikke troet på, at hun er så syg som hun er. Og hun er konstant blevet mødt med en holdning om, at hun selv måtte tage ansvaret for sin sygdom, at det var op til hende selv, om hun ville ud af sin seng, at det handlede om indstilling, vilje og motivation. Man har nægtet hende behandling, fordi hun ikke kunne møde ambulant, man har tilskrevet hendes afbud manglende motivation. Man har nægtet hende en seng, så hun måtte lægge sig på hospitalsgulvet, man har nægtet hende mad, hvis hun ikke selv ‘ville’ hente den. Man har krævet, at hun skulle træne, selvom hun blev syg af det. Hun er ved hver eneste hospitalsindlæggelse kommet ud værre tilredt, end da hun kom ind. Man har på hospitalet krævet, at hun deltog i timelange samtaler, til hun kastede op af udmattelse og smerte. Man har nægtet hende smertestillende medicin, selvom hendes krop var rødglødende af smerter. For i Danmark skal man tænke og træne sig rask. Behandlingen er fysisk træning og kognitiv adfærdsterapi. Det er på tide, at vi I Danmark får oprettet ME-klinikker, hvor patienterne kan diagnostiseres og behandles efter internationale standarder. Klinikker, hvor man anerkender, at ME er en fysisk sygdom, som Folketinget besluttede i marts.

Bilag

305

Hvor tilgangen til sygdommen er åben og søgende og hvor ny viden implementeres i behandlingen. Klinikker, hvor patienterne kan indlægges under forhold, som de tåler og hvorfra de hårdest ramte kan blive tilset og behandlet i hjemmet. Man har med stor succes oprettet sådanne klinikker i Sverige og behovet er stort - patienterne er lykkelige og strømmer til. Den svenske lægeforening bakker op og har bl.a. netop afholdt et seminar om, hvordan ME kan adskilles fra andre kroniske træthedstilstande. Denne helt afgørende problematik har ingen villet forholde sig til i Danmark. Det politiske indgreb handler om patienterne. Om at tage hånd om dem og få etableret et ordenligt behandlingstilbud til en hårdt ramt gruppe, der alt for længe har stået uden hjælp fra det danske sundhedsvæsen. Det handler om, at der nu stilles krav - også til lægerne, om at orientere sig bredere og mere nuanceret om disse patienters tilstand og muligheder. Det handler ikke om lægerne og om, hvorvidt nogen må blande sig og gribe ind på deres fagområde. Det handler om at sætte en ny kurs. Og om du, Magnus Heunicke, på din vagt vil sørge for, at forholdene for Marie Louise og for Danmarks 14.000 ME-patienter reelt bliver forbedret og at jeg som mor ikke fremover skal stå alene med ansvaret for min datter, fordi sundhedsvæsenet svigter. Jeg vil gerne invitere dig på kaffe og fortælle dig, hvordan man som ME patient bliver mødt i det danske sundhedsvæsen. Vibeke Ilsøe Gustavussen Fysioterapeut og mor til ME-syge Marie Louise Ilsøe Gustavussen

UNDSKYLDNING I slutningen af september 2020 fik Marie Louise og hendes forældre, efter 4 års mageløs og ihærdig indsats, en uforbeholdt undskyldning fra Fanø kommune ved borgmesteren og kommunaldirektøren. Fanø kommune har i 4 år mødt familien med for megen mistro og for lidt forståelse og hjælp. Fanø kommune har erkendt, at mistænkeliggørelse af familien har stået i vejen for, at Marie Louise kunne få den rette hjælp. Det har kommunen både undskyldt og påtaget sig det fulde ansvar for. Kommunen har også vurderet, at Marie Louise siden 2016, altså i 4 år, har haft behov for og ret til hjælp 24 timer i døgnet, ligesom hun siden 2016 har haft behov for massive boligændringer, så hun fx. kunne komme i bad.

306

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

DOMMEN

R ET T EN I KO L DING DO M afsagt den 30. september 2019

Sag BS-5243/2017-KOL

Stig Gerdes (advokat Anders Quistgaard) mod Styrelsen for Patientsikkerhed (advokat Flemming Orth)

Denne afgørelse er truffet af tilkaldedommer P. Hald Andersen. Sagens baggrund og parternes påstande Styrelsen for Patientsikkerhed fratog den 13. januar 2017 midlertidigt læge Stig Gerdes autorisationen som læge. Den 17. juli 2017 anlagde Stig Gerdes en sag mod Styrelsen for Patientsikkerhed – i det følgende benævnt Styrelsen – med påstand om, at Styrelsen skulle anerkende, at Styrelsens inddragelse af autorisationen var ugyldig, subsidiært at sagen skulle hjemvises til fortsat behandling hos Styrelsen. Styrelsen nedlagde påstand om frifindelse over for begge påstande og tog forbehold om at nedlægge en påstand om, at Stig Gerdes varigt fratages sin autorisation som læge. Sagen om fratagelsen af autorisationen blev herefter behandlet i Styrelsen, der efter en udtalelse, dateret den 10. september 2018, fra Retslægerådet besluttede, at Stig Gerdes autorisation som læge skulle inddrages varigt.

Bilag

307

Styrelsen har herefter i et processkrift, dateret den 11. januar 2019, nedlagt påstand om, at Stig Gerdes varigt fratages sin autorisation som læge. Styrelsen har til støtte for sin påstand gjort gældende overordnet, at Stig Gerdes skal fratages sin autorisation som læge, fordi han er til fare for patientsikkerheden, jf. autorisationslovens § 7, stk. 1, idet han i sin behandling af en patient, Karina Hansen, har udvist grov forsømmelighed, hvilket understøttes af Retslægerådets udtalelse. Stig Gerdes, der har frafaldet sine oprindelige påstande, har herefter efter sin endelig påstand påstået frifindelse. Sagens baggrund Karina Hansen er født den 7. november 1988. Statsforvaltningen Midtjylland traf den 29. maj 2013 afgørelse om, at der skulle iværksættes et midlertidigt værgemål for Karina Hansen. Retten i Holstebro tiltrådte ved dom, afsagt den 23. september 2013, Statsforvaltningens afgørelse; Vestre Landsret stadfæstede den 29. september 2014 byrettens dom. I et brev, dateret den 26. september 2014, har overlæge Niels Balle Christensen, Holstebro, beskrevet Karina Hansens helbredsmæssige situation: ”... Sygehistorie: Fødsel, barndom og tidlig ungdom tilsyneladende uproblematisk. Pt. har dog været noget stille og har ikke gennemlevet et egentligt pubertetsoprør. Hun havde udadvendte aktiviteter med musik og teater. Under efterskoleophold i 9. klasse blev pt. angiveligt smittet med kyssesyge og var syg og træt et halvt års tid, hvor hun delvist opholdt sig hjemme. Hun kom sig helt af denne. Efter 9. klasse kom pt. i gymnasiet og i løbet af 1.G (18-19 års alderen) udviklede hun svær træthed. Hun blev udredt for dette på Infektionsmedicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Skejby i april 2008 uden, at der fandtes holdepunkt for en somatisk lidelse. Der fandtes ingen immundefekt og Epstein-Barr Virus antistof var inkonklusiv. Jeg så dengang patienten ved et psykiatrisk tilsyn og stillede diagnosen: Somatoform autonom dysfunktion. Hun fandtes i øvrigt psykisk upåfaldende.

308

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

3 Pt. blev senere forsøgt genoptrænet på Gråsten Gigthospital med forværring af tilstanden til følge. Hun blev efterfølgende tiltagende træt medførende næsten totalt sengeleje fra foråret 2009. Hun er siden blevet passet i hjemmet af moderen. Samme år blev hun henvist til Forskningsklinikken For Funktionnelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital. Moderen er meget fokuseret på diagnosen Myalgisk Encefalopati (ME) og har søgt hjælp gennem ME-Foreningen og lægeeksperter med tilknytning dertil. Febr. 2010 blev pt indkaldt til undersøgelse (SCAN-interview) på FFL. Men moderen aflyste dette. Egen læge har forsøgt udredning og behandling i hjemmet, men er ikke lykkedes med dette. Undertegnede blev tilknyttet sagen medio maj 2012 efter, at pt. var forsøgt tvangsindlagt. Der fandtes ikke indikation for dette. Ved min kontakt til patienten juni 2012, fandtes hun præget af lang tids sengeleje, fejlernæring, underernæring og muskelatrofi. Hun havde svær jernmangelanæmi og lavt albumin. Hun var uden sprog, men benyttede fakter. Hun lå i et mørkt rum, isoleret i huset og skærmet fra støj med ørepropper. Forældrene opholdt sig i en campingvogn i haven med tilkaldemulighed via en alarmklokke. Der forsøgtes iværksat væskebehandling pr. drop i hjemmet, men dette seponerede moderen. Maden forsøgtes ændret til en mere proteinrig mad. Der arbejdedes på at finde en mulighed for intensiv pleje og behandling på et hospital. Dette fandtes på Hammel Neurocenter, men forældrene nægtede at tage imod denne mulighed og det var ikke muligt at komme til at kommunikere med patienten. Endelig forsøgtes der intensivering af plejen og behandlingen i hjemmet ved den kommunale hjemmepleje og egen læge, men også dette blev afvist af forældrene. Herefter blev sagen overleveret til Sundhedsstyrelsen, der siden med hjælp fra Region Midt og Holstebro Kommune har gennemført en indlæggelse af patienten. Den 12. februar 2013 blev hun således indlagt på Hammel Neurocenter til udredning og langvarig behandling samt genoptræning. Hun er under indlæggelsen fundet svært regredieret og uden eget initiativ i samtalerelationen. Hun svarer mest med enstavelsesord, men nægter oftest at svare eller grimasserer uden stemmelyd og findes ofte liggende grimasserende for sig selv. Dette opfattes ikke som psykotisk, men snarere en regressiv måde at trække sig fra kontakten på. Det kommer ofte i valgsituationer eller når pt. konfronteres med at skulle svare. Hun findes efter langvarig understimulering og ensidig kontakt og kommunikation fra moderen, der ikke har ment, at pt. kunne tage vare på sig selv, at have udviklet sygdommen: Pervasive Refusal Syndrome (Kronisk tilbagetrækningssyndrom). Denne tilstand er kendetegnet ved modstand mod at tale, gå, spise og at tage vare på egen hygiejne. Patienten findes inhabil og ude af stand til at kunne vurdere konsekvenserne af sin adfærd/sygdom.

Bilag

309

Eventuelle bemærkninger: Det skal bemærkes, at der i denne sag er stærkt divergerende holdninger til og opfattelse af patientens tilstand fra forældrenes, specielt moderens side i forhold til behandlerteamets holdning heriblandt undertegnede. Samarbejde har ikke været muligt, hvilket komplicerer behandlingen af pt. yderligere og kan have betydning for forløbet. KH fandtes ved indlæggelsen 12. februar 2013 dehydreret, underernæret og med et lavt hæmoglobin samt albumin. Hendes jerndepoter var totalt tømte. Hendes hæmoglobin er nu rettet op, men jerndepoterne endnu ikke helt fyldt op. Dette er sket gennem kostregulering (da hun ikke vil tage piller) og jerndråber i Cola. Hun stank og lå i uvasket sengelinned samt nattøj. Hun var bleg og var fysisk præget af immobilisationen. Håret var filtret og snavset. Hun bar tydeligt præg af manglende hygiejne. Efter en uge i isolation og på en mørk stue var hun i stand til at gå med til en forsigtig og gradueret træning. Hun spiste alt, hvad der blev serveret for hende (på regressiv vis slugte hun uhæmmet maden). Hun fik rent sengetøj og blev vasket. I løbet af kort tid fandt vi ud af, at hun både tålte lys, støj og al slags mad (modsat moderens forklaringer), hun tålte hurtigt at komme i bad dagligt og senere har hendes træning udviklet sig til hendes nuværende stadie. Der er i forløbet foretaget tre blodscreeninger og en MR-scanning af hjernen samt en DEXA scanning af knoglerne. Hun har ikke haft hypocortisolisme på noget tidspunkt i det forløb, jeg har haft med hende. Der er ikke påvist immundefekter eller tegn på nogen somatisk lidelse overhovedet. Der er en normal MR scanning af hjernen. Der er fundet antistof mod parvovirus. Antistof mod Epstein-Barr virus (inkonklusiv) og mod Cytomegalovirus. Alt sammen vurderet normalt af infektionsmediciner Peter Leutscher, Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. Der er foretaget DEXA scanning i juni måned 2014, som har vist tegn på osteoporose, og der er forsøgt behandling heraf med alendronat samt unikalk. Pt. har nægtet at indtage denne medicin. Der er anbefalet ny DEXA scanning om 2 år. Alle blodprøver udover førnævnte har været normale. Der er intet, der underbygger ME diagnosen. Derimod har hendes vægring mod at gå og at tale, samt hendes frustrationer og angstanfald tydeligt vist et mønster, der tyder på Pervasive Refusal Syndrome/ Pervasive Arousal Withdraval Syndrome(PRF/PAWS) på dansk Kronisk Tilbagetrækningssyndrom. Hun er i dag selektiv, med det hun spiser, men spiser nu kultiveret.

310

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

5 Hun er i stand til at efterkomme anvisninger, kan følge en opskrift og se TV. Hun findes ikke, athave kognitive forstyrrelser. …” Spørgsmålet om værgemål for Karina Hansen blev rejst på ny i 2015. Den 26. oktober 2015 afsagde Retten i Holstebro dom om, at der skulle iværksættes værgemål for Karina Hansen vedrørende alle økonomiske og personlige anliggender, jf. værgemålslovens § 5, stk. 1, sammenholdt med § 8, stk. 2. Den 25. januar 2017 blev der anlagt en sag ved Retten i Holstebro om ophævelse af værgemålet. Speciallæge i psykiatri, Charlotte Emborg, Aarhus, blev anmodet om at udarbejde en speciallægeerklæring. Charlotte Emborg afgav den 30. juli 2018 en specialerklæring, der beskriver Karina Hansens sygdomsforløb. Speciallægeerklæringen gengives i uddrag på dette sted i dommen, fordi den indeholder et supplement og en fortsat beskrivelse af Karina Hansens sygehistorie i forlængelse af overlæge Ole Nielsens erklæring. Charlotte Emborg har anført følgende i speciallægeerklæringen: ”… BAGGRUND KHS barndom og tidlige ungdom beskrives som ganske normal. Hun er vokset op i en kernefamilie i Holstebro, hvor moderen arbejdede som dagplejemor, faderen som murer. Faderen har, grundet problemer med ryggen, fået tilkendt fleksjob, og han har nu igennem de seneste 12 år arbejdet som altmuligmand… KH har i alt 4 søskende. …KH er nummer 3 i søskendeflokken… Igennem folkeskoleårene og på efterskolen trivedes hun godt og klarede sig fint bogligt og socialt. Hun havde i fritiden et job ved en bager. Efter afsluttet 10. klasse tog hun 1.g ved Holstebro Gymnasium og klarede hele 1.g, dog med en del sygefravær grundet træthed og følgevirkninger efter Epstein-Barr-infektionen. Det lykkedes ikke for KH at komme i gang med 2.g. Hun blev mere og mere træt og fysisk svækket.

Bilag

311

6 I februar 2007 blev KH undersøgt af psykiater Ole Nielsen, Holstebro, som ikke fandt tegn til psykisk sygdom, men store problemer med vedvarende træthed. Trods dette resultat blev antidepressive midler afprøvet, men hurtigt opgivet, idet KH blev dårligere af det. I 2009 modtog KH en influenzavaccine efter eget ønske som beskyttelser fordi hun ofte var syg, men den forværrede hendes tilstand. Samme år blev KH opereret under fuld bedøvelse for galdesten, hvilket endnu engang forværrede hendes tilstand. I maj 2010 blev KH indlagt af sin praktiserende læge på Holstebro Neurologisk Afdeling, idet hun havde ligget syg i sin seng døgnet rundt igennem længere tid. Der blev ikke stillet en diagnose i forbindelse med denne indlæggelse. KH fik en forværring af sin tilstand efter dette hospitalsophold. I 2010 stillede speciallæge i intern medicin og infektionssygdomme, Henrik Isager, diagnosen ME, som betyder myalgisk encephalomyelitis. Der går efterfølgende et par år, hvor KH er sengeliggende hjemme hos forældrene præget af voldsom træthed. Den 12.02.13 beslutter Sundhedsstyrelsen og sundhedsminister Asfrid Krag i samråd med psykiater Per Fink og psykiater Nils Balle Christensen, at KH skal tvangsindlægges, og hun blev hentet i hjemmet af 8 betjente. KH blev tvangsindlagt ved Hammel Neurocenter. Familien havde forbud mod kontakt til KH og hørte ikke fra hende før i efteråret 2016. Forældrene fik forbud imod at besøge deres datter, idet psykiaterne mente, at besøg af forældrene kunne skade behandlingen. I september 2014 blev KH knyttet til Bostedet Tagdækkervej i Hammel, som er et bosted for hjerneskadede. På det tidspunkt var hun ikke længere tvangsindlagt, men hun var forsat isoleret fra sin familie. Den 20.06.16 blev KH tvangsindlagt, denne gang på Aarhus Universitetshospital Risskov, angiveligt grundet en akut psykotisk tilstand. Det viste sig, at hun havde en ubehandlet urinvejsinfektion. Hun var, under den kortvarige indlæggelse, kortvarigt bæltefikseret og blev tvangsmedicineret med beroligende medicin. Hun blev sat i behandling med den antipsykotiske medicin Olanzapin. Hun blev udskrevet efter få dage. I efteråret 2016 lykkedes det KH at få kontakt til sine forældre, og hun gav udtryk for, at hun gerne ville hjem igen.

312

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

AKTUELT SOCIALT I 2016 kom KH igen hjem til sine forældre. Hun opholder sig en stor del af tiden i sengen på sit værelse. Hun taler ikke, men kommunikerer tydeligt med nik, hovedrysten og skuldertræk, og hun kommunikerer via sms og skrift på papir med en meget præcis håndskrift. KH har mistet sin gangfunktion. I hjemmet kan hun gå mindre ture med rollator og når hun er ude, bliver hun kørt af forældrene i en kørestol. … I 2012 blev der indsat en værge, en tidligere politimand, ved navn Kaj Stendorf. KH har ikke haft brug for værgen. Hun har selv styret sin økonomi, og værgen giver indtryk for, at med det indblik han har i KHs økonomi, ser det fornuftigt ud. TIDLIGERE PSYKISK Der har på intet tidspunkt været kontakt til pædagogisk, psykologisk rådgivning i skoletiden. Der har ikke været kontakt til børne-/unge-psykiatri. Første gang KH kommer i kontakt med psykiatrien er, da hun i maj 2010 vurderes psykiatrisk under sin indlæggelse ved Holstebro Neurologisk Afdeling. Der er ikke beskrevet nogen tidligere psykiatriske symptomer. Der har i perioder været tendens til affektgennembrud med skrigeture. Dette er blevet tolket som en reaktion på stress og belastning, særligt den belastning det var at blive tvangsindlagt fra hjemmet med assistance fra 8 betjente i februar 2013. SOMATISK I 2010 er diagnosen ME (myalgisk encephalomyelitis) stillet af speciallæge i intern medicin og Infektionssygdomme, Henrik Isager. Diagnosen er kontroversiel, idet der mangler præcise, biologiske beviser for, at en inflammation faktisk er til stede i nervesystemet.… De fysiske symptomer som KH har haft siden hun gik i 1.g er en følelse af total udmattelse, ikke at kunne holde til ret meget, at have smerter som følge af spændinger i hele kroppen, at musklerne gør ondt, hyppig hovedpine og dertil synsforstyrrelser.

Bilag

313

8 Hun har kognitive gener som følge af sin sygdom og kan ikke holde fokus over længere tid i forhold til at læse en bog eller se en film. Hun læser i ugeblade og følger med i tv. Hun er fysisk svækket ved det, at hun ikke længere har egen gangfunktion. Hun går med rollator inde i huset og bliver kørt kørestol, når hun er udenfor. MEDICIN KH har ikke tidligere været i nogen fast medikamentel behandling. Hun har fået hyppige penicillinkure grundet sine talrige infektioner. I juni 2016 var hun kortvarigt tvangsindlagt på Aarhus Universitetshospital Risskov, hvor der blev givet antipsykotisk medicin, i doser op til 20 mg Olanzapin dagligt. Denne medicin forsatte efter udskrivelsen, således blev den givet under ophold på Bostedet Tagdækkervej. Der er nu, via praktiserende psykiater Mogens Undén, foretaget en justering, hvad det medikamentelle angår, og den aktuelle behandling er: Tablet Olanzapin 7,5 mg dagligt og tablet Mirtazapin 15 mg til natten. Som bivirkning til den tidligere høje Olanzapin-dosering var der vægtøgning. KH har nu tabt sig og fremtræder normalvægtig. Hun er endnu ikke helt trappet ud af Olanzapin, eftersom det synes at have en stabiliserende effekt i forhold til de affektgennembrud, som hun kan have i forbindelse med stress og belastninger. … AKTUELT PSYKISK … Hun har, grundet sit fysiske syndrom, en række kognitive vanskeligheder. Hun udtrættes hurtigere og har svært ved at danne sig et overblik sammenlignet med tidligere. Hun kan få spændingshovedpine, hvis der stilles krav til fokusering, koncentration og hukommelse. Hun er dog fuldt ud i stand til at læse et ugeblad og følge med i en film. … OBJEKTIVT PSYKISK

314

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

9 KH er fuldt orienteret i tid, sted og egne data. Stemningslejet er neutralt og hun er psykomotorisk upåfaldende. Hun er venlig i kontakten, virker ikke angstpræget. Hun lytter til, hvad jeg fortæller hende, og hun svarer mig ved at skrive på et papir. Man får ikke indtryk af, at hun er hørehallucineret, tankeforstyrret eller præget af vrangforestillinger. Hukommelses- og koncentrationsevne vurderes upåfaldende, og man får ikke indtryk af en særlig ængstelighed eller sensitivitet. Man får ikke indtryk af, at hun er præget af forpinthed eller håbløshed. Hun virker ikke appellerende, men virker reel og åben i kontakten. KONKLUSION KH er en 29-ång førtidspensioneret kvinde, som har haft et langvarigt, kompliceret sygdomsforløb i både somatik og psykiatri. KH er ved dom af 15.10.15 sat under værgemål i relation til både økonomiske og personlige forhold. Hun har søgt om at få ophævet dette værgemål. … KH har ikke på nuværende tidspunkt en psykiatrisk diagnose. Der er ikke nogen tidligere psykiatrisk lidelse hos KH, og de symptomer hun har af psykisk karakter, særligt affektgennembrud i forbindelse med stressorer, synes at være forståelige i forhold til den situation hun er i med et mangeårigt, kronisk, fysisk syndrom. Der er intet, der tyder på depression, psykose, mani, OCD, angst, ADHD/ADD, spiseforstyrrelse, dissociation, og der er intet misbrug af alkohol, hash eller stoffer. KH er i en relevant medikamentel behandling, og hun følges af speciallæge i psykiatri Mogens Undén i forhold til sin medicin, som på sigt skal udtrappes. Det er min vurdering, at KH ikke har en sindssygdom…” … Der er forelagt retten følgende oplysninger om Stig Gerdes behandling af Karina Hansen, som er baggrunden for denne sag: Stig Gerdes blev læge for Karina Hansen den 19. oktober 2016.

Bilag

315

10 Stig Gerdes har i sin journal anført følgende om sin behandling af Karina Hansen: ”… Onsdag d. 19 oktober 2016 Journal tekst - almen Den 17.10 får forældrene lov til at tage hende med hjem på 1 uges ferie Det er første gang i 3½ år at de har normal kontakt til hende Hun får forskelligt ligegyldigt medicin: … De medikamenter der tæller er: Mirtazapin 30 mg 1 til natten fra den 17.06.16, Olanzapin 5 mg 1 kl. 17.00 og 3 kl. 22.00 fra 15.09 16 og Tablet Truxal 15 mg kl. 8.00 14.00 og 20.00 fra 17.06 16. og endvidere PN medicin Olanzapin 5 mg,fra 170716 Oxapam tilsyneladende 15 mg + 30 mg PN fra den 15.08.16 Det vil sige at Olanzapin er givet i meget kort tid, og det er uden tvivl den medicin der har gjort hende helt stiv, så hun ingen mimik har. Hun kan gå med gangstativ ellers bruger hun rullestol. Hun kan ikke tale, men hun forstår hvad der bliver sagt til hende. Hun kan skrive få ord, og hun kan sende en mail. Forældrene siger, at de er glade over situationen, men hun virker meget robotagtig, men at de kan ikke kende Karina. Hun har godt nok tilsyneladende ingen smerter, og hun er rimelig oppe i løbet af 1 døgn, men det er en helt anden person end den de kendte tidligere, hvor hun, da hun blev tvangsindlagt, var fuldstændig isoleret for lys og lyd og ikke kunne noget som helst. Hun kan klæde sig selv på, men hun kan sandsynligvis ikke klare at bade selv Hukommelsen er nok nedsat. Hun vejer ca 60-65 kg og er 168 cm hej Hun skulle til Risskov i denne uge, men det er nu udsat til næste uge, hvis hun kommer tilbage til bostedet den 23.10. Broderen blev chokeret over hendes tilstand men han har heller ikke set hende i over 4 år Moderen har set hende smile 2 gange, ellers er hendes ansigtstræk stivnet Hvis Karina vil blive hjemme, skal vi af med værgen, og der skal hjælpes af juristen Popledor, endvidere skal hun trappes ud af medicinen. Hun skal have noget fysisk træning, og vi skal have nogle blodprøver. … Torsdag d. 20 oktober 2016

316

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

Journal tekst - almen Samtale med Ketty Jeg vil gerne have oplyst, hvornår Karina holdt med at tale, og om hun ønsker at komme tilbage til sit bosted Forældrene besøgte hende den 07.09 og den 14.09 og den 15.09, blev Karina sat i behandling med Olanzapin 20 mg i døgnet. De besøgte hende igen den 21.09, og de havde et møde med kommunen den 27.09, og så besøgte de hende igen den 12 og den 17.10. De 20 mg Olanzapin har altså været med til at dope hende til møderne med kommunen 27.09. Ketty, moderen, har en fornemmelse af at Karina ingen initiativ har, og hun skal parrere ordre hele vejen igennem. Forældrene har indtryk af, at hun er blevet hjernevasket, og det tror jeg de har ret i … Fredag d. 21. oktober 2016 Journal tekst - almen Der bestilles medicin, som det kan ses på listen, hvornår de startede, og hvornår de sidst er bestilt Pudsigt nok står Truxal ikke på listen - de sendes på serveren. Så ses der at hendes kontaktlæge er en Ulla Kapilin psykiatrisk Region Midt, Risskov På et tidspunkt tilbage fra 12.08.2016…. Mandag d. 24. oktober 2016 Journal tekst - almen Den 23.10. ringer Per på opholdshjemmet og siger, at Karina ikke har lyst til at komme tilbage, og de heller ikke vil levere hende på de konditioner, når hun Ikke vil. Plejeren Søs, som har forbindelsen med Karina, siger det er i orden, fordi Karina jo har råderet over sig selv … Angående psykiater har hun tidligere været hos en psykiater Ole Nielsen i Holstebro. Spørgsmålet er om han er tilhænger at Funktionelle lidelser, hvis han er, er der psykiater i Silkeborg og Esbjerg som ikke er. Vi har også overvejet psykiater Mogens Undén i København. …

Bilag

317

12 Karina får så vidt det er muligt flyttet adresse til forældrenes, og melder sig i gruppe 2. Det påbegyndes ned/udtrapning af medicinen den 23 Psykiater Ole Nielsen, Holstebro er OK og kender Karina fra tidligere, hvor han har konkluderet, at hun ikke kan tåle antidepressiv medicin. Der skal laves en henvisning til ham senere sandsynligvis. Der er ikke behov for en værge længere, fordi Karina kan nikke ja og nej og ved ikke, og så er forældrene til at passe på hende og sørge for hendes mad, økonomi osv … Tirsdag d 25 oktober2016 Journal tekst - almen Karina har haft en god periode siden i går, dog havde hun et anfald, at hun ligesom var borte Det er et anfald hun har haft tidligere i sit sygdomsforløb, dengang hun var meget dårlig. Jeg tror ikke, det har noget med medicinen at gøre Hendes nuværende medicin er Tablet Mirtazapin 30 mg ½ kl. 22.00 Olanzapin 5 mg x 3 kl. 22.00 Pinex 600 mg 1 PN Unikalk 2 daglig Jern C x 1 … Jeg kontakter psykiater Ole Nielsen pr telefon Journal tekst - Import v niels Chr. psykiater. Forældrene har fået kontakt m Karina igen, de har været alene med hende og de har hentet hende hjem til Vestjylland. De har lukket tlf- så der er ingen kontakt til familien. Familien har frasagt sig medicin HJ sygepl får ikke lov at komme ind Problemet er, at hun er umyndiggjort og værgen har ikke sagt god for det. De har ang haft kontakt til læge Stig Gerdes, som har ordineret Truxal, men dette har værgen heller ikke accepteret. Der skal være møde m Holstebro kommune mm på fredag. Jeg er desværre forhindret pga planlagt kursus AC Onsdag d. 26 oktober 2016

318

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

13 Journal tekst - Import v Søs, Tagdækkervej De blev kontaktet af hjemmesygeplejerske i Holstebro kommune, vil gerne have FMK opdateret Gennemgåes og opdateres AC Fredag den 28 oktober 2016 Journal tekst - almen Opringning fra Embedslæge Henrik Hansen telefon 7222 9375, som gerne vil sættes ind i Karinas situation, og jeg oplyser ham hvad der er foregået Han oplyser, at det er Risskov Psykiatrisk afd der har bedt ham finde ud af baggrunden for min intervenering Han oplyser endvidere, at hun blev tvangsindlagt i svær psykotisk tilstand Dette stiller Jeg mig fuldstændig uforstående overfor Oplyser jeg tager op og besøger Karina den 29., og så vil jeg kontakte ham først i næste uge. … Lørdag d. 29 oktober 2018 Journal tekst - almen Karina Hansen, 071189-2030 Brev til Embedslæge Henrik Hansen - se vedhæftn. Resume af sygehistorien- se vedhæftn. Den 29.10.2016 besøgte jeg Karina hjemme, forældrenes hjem, hvor Karina nu bor … I mødet deltog også Bente Stenfalk, som er partsrepræsentant for Karina. … Begge forældre er kærlige, og omsorgsfulde og har formået at få fire andre (nu voksne) børn godt i vej. Karina sidder på sengen i sit værelse, hun virker lidt genert og tilbagetrukket i sin attitude. Karinas hud er pastøs dejagtig hvilket muligvis kan skyldes for lavt stofskifte. Karinas ansigtstræk er lettere stivnede, men hun svarer relevant på tiltale. Karina kan skrive kortere sætninger med fin og præcis håndskrift. Hun oplyser, at hun har smerter i hoved og fødder. Hun sover uroligt og har af og til mareridt. Syn og hørelse er fin, hendes motorik er koordineret, hun er øm på huden, hun lider af gyratorisk svimmelhed, som gør, at hun bru-

Bilag

319

14 ger gangstativ. Gangdistancen er rimelig med rollator, og hun tager dagligt en tur i rullestol med faderen på 1-2 timer. Karina oplyser, hun har nedsat korttids- og langtidshukommelse. Karina oplyser, at hun fik fysioterapi flere gange om ugen på bostedet på Tagdækkervej, men at hun ikke brød sig om det, og at det ikke havde nogen særlig effekt. Forældrene oplyser, at hun efter hjemkomsten er blevet mindre stiv i ansigtstrækkene og i kroppens muskulatur, hun virker gladere og mere afslappet, end da hun kom, men hun bliver stadig bange, ligesom forældrene, når en bil holder ved huset. De går alle i konstant angst for, at Karina endnu engang skal blive tvangsfjernet fra hjemmet. Karina er diagnosticeret ME (myalgisk encephalomyelit) af tre forskellige speciallæger. Sygdommen er udløst af mononukleose, anæstesi (narkosen ved en kompliceret galdestensoperation) og en influenzavaccine. Karina har sandsynligvis også lavt stofskifte (var i behandling for dette, da hun blev tvangsindlagt i 2013). Ved tvangsindlæggelsen har Karina med overvejende sandsynlighed fået et chok. Al kontakt med omverdenen og tidligere liv blev taget fra hende: besøg af forældre og søskende og endda hendes telefon. Karina er ikke kommet sig over tvangsindlæggelsen og har sandsynligvis udviklet et belastningssyndrom. Der er intet psykotisk eller paranoidt over Karina. Jeg bestiller blodprøver, de bliver foretaget på Holstebro Sygehus. Når Karina er udtrappet af medicinen om nogle måneder, vil hun konsultere en psykiater og komme i gang med fysisk genoptræning Karina er i stand til at svare adækvat på stillede spørgsmål, og hun har lovfæstet råderet over egen person, så der er ikke noget habilitetsproblem, når hun vælger at blive boende hos sine forældre. Karina vil gerne udtrappes af al medicin. Psykiater Ole Nielsen har tidligere journalført, at Karina ikke tåler antidrepressiva. (ME-patienter bliver nemt overmedicineret) Karina vælger mig som læge, fordi hun har mistet tilliden til de læger, der er i Holstebro, fordi de ikke beskyttede hende mod tvangsindlæggelsen i 2013.

320

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

15 Karinas fysiske tilstand var i bedring et halvt år før, hun blev tvangsindlagt, og denne fysiske bedring er tilsyneladende fortsat efter tvangsindlæggelsen, til trods for hun har fået behandling efter principperne for funktionelle lidelser. Karina skal for nuværende (og som alle ME-patienter) have absolut ro for intervenering udefra, det være sig fra kommune, sygeplejerske, psykiater og lignende. Medicin: Tabl. Olanzapin 15mg nedsættes d.d. til 12,5mg og tabl. Mirtazapin 15mg fortsættes uændret, begge gives kl. 21.00. Karina får ikke Truxal eller Oxapam, men de er i reserve til nødstilfælde. Jeg forventer, at Karina vil blive betydeligt bedre, når hun er kommet ud af den medicinske spændetrøje. Karina har ikke længere brug for en værge, idet hun kan svare fuldstændig adækvat på stillede spørgsmål og give udtryk for sine ønsker. Og da hun har lovfæstet råderet over egen person, og værgen, efter eget udsagn, kun er hendes rådgiver, så er Statsforvaltningen anmodet om, at Karina ikke længere behøver en værge. …” Den 26. oktober 2016 sendte overlæge Farahna Harees en bekymringsskrivelse til Embedslægeinstitutionen i Nordjylland Midt. I bekymringsskrivelsen har overlæge Farahna Harees anført blandt andet: ”… Vi er bekymrede over forløbet særligt i forhold til om Karina på ny vil kunne lide af underernæring og isolation ift omverdenen. Faderen har tilkendegivet, at Karina ikke ønsker kontakt hertil længere, men da vi ikke har hørt det fra hende, vælger vi at holde forløbet åbent lidt endnu. Faderen har meddelt, at Karina skal skifte praktiserende læge til Stig Gerdes i Fredericia, medens hun tidligere have praktiserende læge i hammel, hvor hun boede. Vi har fået fortalt at Stig Gerdes har skærpet tilsyn, hvilket bekymrer os, men vi ved ikke, hvor vidt dette er korrekt eller hvad det i givet fald handler om.

Bilag

321

16 Vi vil orientere værgen om, at vi ikke mener, at det er lovligt, at forældrene skifter hendes adresse og også skifter læge mv. …” Embedslæge Henrik Hansen kontaktede herefter den 28. oktober 2016 telefonisk Stig Gerdes, der i et brev af 2. november 2016 skrev således til embedslægen: ”… Som opfølgning på vor telefonsamtale den 26.10.2016 sender jeg Karina Hansen journal. Hvordan fandt du så hurtigt ud af, at det er mig der står bag Karina og hendes familie? Har SST rettet sit skyts imod mig? Karina har, som enhver anden, retten til at bestemme over sit eget liv, hun er ikke sindssyg og værgen har kun rådgivende opgaver. Karina er habil og har selv valgt at blive hjemme, selv valgt at blive trappet ud af medicinen, og selv valgt mig som læge/lægelig rådgiver. Jeg forstår ikke, at Psykiatrisk Afd. Risskov har nogle aktier i Karina – hun er ikke psykiatrisk patient. Karina har siden 2005 lidt af den fysiske lidelse ME (myalgisk encephalomyelit) og er sandsynligvis blevet påført et ”belastningssyndrom” ved den behandling, hun er blevet påtvunget via forskningscenter for funktionelle lidelser de sidste 3½ år Hvis ”samfundet” igen tvangsindlægger Karina kan det blive hendes død og ødelægge forældrenes liv. Det kan ikke være sundhedsvæsnets opgave. Sundhedsvæsnets opgave er at hjælpe syge og deres pårørende. Karina lider af ME, og den sygdom har jeg arbejdet intensivt med de sidste 3 år (rådgivet, diagnosticeret og behandlet over 300 HPV-bivirkningsramte), og Jeg er derfor kompetent til at behandle Karina efter de principper, som verdens førende medicinske afdelinger og forskningsenheder foreskriver Ang belastningssyndromet har jeg også flere års ekspertise, behandling af PTSD ramte soldaterveteraner samt borgere, der har fået et belastningssyndrom af kommunernes diabolske behandling af borgerne. Karina vil blive psykiatrisk vurderet for at imødekomme Sundhedsstyrelsen og Psykiatrisk Afd i Risskov. Denne vurdering vil blive foretaget af en uvildig psykiater, der ikke går ind for Forskningscenter for funktionelle lidelsers udokumenterede og uduelige behandlinger. At psykiaterne fra Forskningsklinikken opfattede Karina som psykotisk og paranoid er efter

322

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

17 min mening dårligt lægearbejde. Med tvangsfjernelsen in mente, så kan Karinas tilstand forklares som en naturlig reaktion på den belastning hun har været udsat for, da hun blev totalt isoleret fra sit tidligere liv og sin familie under Forskningscenter for funktionelle lidelser. Angst og frustration har udløst psykoselignende reaktioner, og de skal behandles med ro, omsorg og tillid – ikke med medicin. Henrik, det er ikke første gang, jeg har set en patient blive medicinforgiftet både indenfor somatikken og psykiatrien, det sker faktisk meget hyppigt og er et stort problem på landets hospitaler og i praktiserende lægers hverdag. …” Overlæge Farahna Harees bekymringsskrivelse blev fulgt op med en redegørelse, dateret den 3. november 2016, til Styrelsen for Patientsikkerhed, hvori overlæge Farahna Harees og overlæge Ulla Kapilin har anført: ”… Karina Hansen blev d. 20.06.2016 tvangsindlagt på røde papirer efter tiltagende selvskade og udadreagerende adfærd på Tagdækkervej de foregående uger. Hun beskrives bl.a. råbende og skrigende, har råbt om voldtægt og nøgne mennesker og har gentaget bestemte navne igen og igen. Hun var grædende og forpint. Hun slog på personalet og havde svært ved personlig hygiejne, tissede på gulvet og smed med møbler. Hun mumlede for sig selv og talte, uden at der var en dialog. Hun måtte under indlæggelsen både tvangstilbageholdes og bæltefikseres. Alt i alt en svært psykotisk tilstand. Der var eklatant effekt af den antipsykotiske behandling, og Karina Hansen blev udskrevet efter 10 dages indlæggelse. Karina Hansen blev henvist til opfølgning i Ambulant Psykoseenhed og er set her til indledende samtale d. 01.08.2016 ved sygeplejerske, samt d.12.08.2016, hvor overlæge Ulla Kapilin umiddelbart ikke fandt, at det var nødvendigt at følge hende, når medicinen først var indstillet. Karina Hansen kommunikerede med skuldertræk men skønnedes ikke psykotisk. Efterfølgende oplyses at Karina skal afsluttes fra Klinik for funktionelle lidelser pr. 01.11.2016 og overlæge Ulla Kapilin finder da, at det er vigtigt, at vi følger hende noget tættere og længere set i lyset af, at det er en meget kompliceret sygehistorie, Karina Hansen ses igen ved sygeplejerske d. 09.09.2016 og d. 05.10.2016 ses Karina Hansen af overlæge Farahna Harees. Her er Karina Hansen tiltagende urolig og skriger, så personale kommer tilløbende. Da Karina Hansen ikke taler, er det yderst vanskeligt at vurdere, hvorvidt hun er psykotisk. Hun udviste dog en adfærd, som det tidli-

Bilag

323

18 gere er set i forbindelse med psykose, og man kunne derfor tolke hendes skrig som et muligt led i psykose. Aktuelt er problemstillingen, at Karina Hansens forældre har frasagt sig behandling herfra, og at de har fundet en anden læge, Stig Gerdes, der nu skulle styre medicinen til Karina Hansen. Overlæge Ulla Kapilin får at vide via det netværk, der er omkring Karina Hansen, hjemmeplejen i Holstebro, Klinik for funktionel lidelse i Århus og Holstebro Kommune, at denne læge har skærpet tilsyn fra Sundhedsstyrelsen. Derfor kontaktede Ulla Kapilin Dem, efter råd fra jurist i regionen Tina Leutholtz. Efter aftale blev de seneste journalnotater vedrørende Karina Hansen mailet til Dem på sikker mailadresse, hvor Ulla Kapilin har beskrevet min bekymring over, at Karina Hansen pludselig ikke får den ordinerede medicin. D. 24.10.206 ser overlæge Ulla Kapilin på det fælles medicinkort (FMK), at læge Stig Gerdes har ordineret Tabl Truxal 15 mg x 3 dagl. til Karina Hansen (antipsykotisk medicin, indikation beroligende). Ulla Kapilin forespørger i netværket omkring Karina Hansen, om man er bekendt med denne læge, og det oplyses at man mener, at han er under skærpet tilsyn. Jf. tidligere mailede journalnotater fra d. 24.10,2016 og 27.10.2016. er vi i Ambulant Psykoseenhed meget bekymrede for, at Karina Hansen ikke får den herfra ordinerede medicin. Den var flg: Tab Olanzapin 5 mg kl. 12 og tabl. Olanzapin 15 mg til natten samt tabl. Mirtazapin 30 mg til natten. Olanzapin er potent antipsykotikum med god beroligende effekt. Mirtazapin har antidepressiv virkning og er meget støttende for en god nattesøvn. En ordination på tabl Truxal 15 mg x 3 er en mild antipsykotisk behandling, der i den dosis formentlig vil have let beroligende effekt men ikke vil have en antipsykotisk virkende effekt svarende til Olanzapin 15 + 5 mg i døgnet. Karina Hansen har fornylig været svært psykotisk, og det findes derfor af stor betydning, at hun følges op af specialister i psykiatri med henblik på at indstille hendes medicinering og følge hende tæt, således at det er muligt at reagere med mere intensiv behandling, hvis det skulle skønnes nødvendigt. Således finder vi det i Ambulant Psykoseenhed fagligt uforsvarligt, at man som læge blander sig i en svært syg patients behandling og endda uden at rådføre sig med specialister. Det er uansvarligt at stoppe den mere potente antipsykotisk virkende medicinering (Olanzapin 15 + 5 mg i døgnet) og er-

324

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

19 statte den med noget, der blot er beroligende (Truxal 15 mg x 3). Vi har ikke adgang til journalmateriale fra Stig Gerdes men har en klar forventning om, at man ikke omlægger antipsykotisk virkende behandling uden samtidig at føre tilsyn med Karina Hansens tilstand ved direkte kontakt med Karina Hansen. Såfremt dette ikke er tilfældet, vil det, efter vores opfattelse, være stærkt kritisabelt. Det er ligeledes uforsvarligt, at sundhedspersonale ikke kan få adgang til Karina Hansen og at hovedparten af kommunikationen omkring Karina Hansen ikke foregår direkte med Karina, men i stedet gennem forældrene, til trods for pt Karina Hansen er myndig og har en personlig værge. Endelig er vi yderst skeptiske overfor, om det er Karina Hansens eget valg at stoppe kontakten til psykiatrien. Karina kan svare ja - og nej. Ofte med et skuldertræk af og til med ord, men ellers siger hun ikke noget, så man fører ikke en samtale med hende. Det skønnes, at Karina på ingen måde forstår konsekvenserne ved at frasige sig behandling fra specialister i psykiatri og andre sundhedsfaglige personer. Det skal tilføjes at overlæge Ulla Kapilin så sent som d. 31.10.2016 har kigget på FMK, og der er endnu engang ændringer i ordinationerne foretaget af læge Stig Gerdes d.d, Således er tabl. Olanzapin 15 mg kl. 22.00 seponeret d.d. kl. 07.28 og tabl. Olanzapin 5 mg er omlagt fra kl. 12.00 til om aftenen. Tabl Truxal 15 mg x 3 er seponeret. Vi har indkaldt Karina Hansen til en samtale fredag d. 11.11.2016 kl. 14.00 med henblik på opfølgning i forhold til hendes psykiske tilstand. Karina Hansen havde en tidligere tid d. 20.10.2016, men der blev givet afbud fra moderen via Tagdækkervej d. 17.10.2016, hvor Karina Hansen var på ferie hos forældrene. Det var planen, at Karina Hansen skulle have en ny tid, når hun var kommet tilbage til Tagdækkervej, hvilket hun ikke er kommet. Vi afslutter ikke forløbet i Ambulant Psykoseenhed, før vi har talt med Karina Hansen og har hendes ord for, at hun ønsker forløbet afsluttet enten ved personligt fremmøde, telefonkontakt eller gennem besked fra hendes værge Kaj Stentoft. …” Overlæge, speciallæge i samfundsmedicin, Ellen Breddam, sendte den 10. november 2016 denne bekymringsskrivelse til læge, sagkyndig i psykiatri Ida Hageman Pedersen og læge, sagkyndig i almen medicin, John Sahl: ”…

Bilag

325

20 Vi har en akut sag, som du, John, tidligere har været involveret i om lægen i Fredericia, der blandt andet behandler kvinder med mistænkte bivirkninger af HPV vaccination. Han har nu påtaget sig behandlingsansvaret for en ung kvinde, som i flere år har været i behandling i psykiatrien og senest har været svært psykotisk og tvangsindlagt i juni i år. Han mener, hun har myalgisk encephalomyelitis, og er så gået i gang med at udtrappe hendes medicinske behandling, så hun kan slippe den medicinske spændetrøje. Vi har fået en indberetning fra psykiatrien i Aarhus, hvor man er dybt bekymrede. Hun har en tid i morgen sammen med hendes værge, som den praktiserende læge i øvrigt ikke vil anerkende, at hun har behov for. Vi har overvejet mulighed for at fratage ham hans autorisation pga manglende overholdelse af fagligt påbud om skærpet informationspligt ved behandling med disse alternative midler, men indtil videre har han kun diagnosticeret (pr. distance, i øvrigt) og er begyndt nedtrapning af medicin, så det kan vi sandsynligvis ikke bruge umiddelbart. Det ser juristerne nærmere på. Vi kan stoppe ham, hvis hans handlinger vurderes som farlige, og vi har derfor brug for vurdering fra jer så hurtigt som muligt. Der er ikke meget at læse igennem — hans journal, herunder hans resume af sygehistorien, indberetningen fra Risskov med to siders journal og en epikrise med deres resume af sygehistorien. Således få sider, men med et godt overblik over sagen. … Det vi vil bede jer om at vurdere er, om hans fremgangsmåde er fagligt forsvarlig og hvis ikke, er den da farlig, og i givet fald hvor farlig den er, altså i hvor høj grad den unge kvindes liv og helbred er bragt eller bringes i fare. … Den psykiatrisk vurdering er den vigtigste. …” Den 16. november 2016 sendte læge Ida Hagemann Pedersen et brev til Embedslægeinstitution Syd med denne vurdering: ”…

326

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

21 Vurdering: Patienten har 4 måneder før aktuelle været tvangsindlagt i svær psykotisk tilstand/tilstand der må ligestilles med psykotisk tilstand på Risskov Psykiatriske Hospital og blev vurderet til at have klar effekt af den medicinske behandling. Jeg finder, at Stig Gerdes initiale reduktion af den medicinske behandling uden at have tilset patienten som udtryk for manglende omhyggelighed og samvittighedsfuldhed i lægegerningen. Jeg finder endvidere, der er tale om manglende omhyggelighed og samvittighedsfuldhed ved ikke at konferere behandling med det aktuelle psykiatriske behandlingssted og at nedtrappe patienten hurtigt af behandling uden at have observeret effekt af den initiale reduktion. Jeg mener ikke umiddelbart, at SG har udsat patientens liv for overhængende og akut fare og lægger her bla også til grund, at Ellen Breddam taler med overlæge Ulla Kapilin, der kender patienten, og som ikke er akut bekymret for patientens tilstand, men stærkt bekymret på sigt, hvilket også fremgår af bekymringsskrivelsen til Styrelsen. …” Den 20. november 2016 sendte læge John Sahl dette brev med sin vurdering til Styrelsen: ”… Sagen omhandler SGs behandling af den 28-årige KH, som han har fungeret som læge for KH siden 19. oktober 2016 at dømme ud fra det første journalnotat. Journalen fra tidligere læge er dog først rekvireret 1. november. KH udviklede i 2009 et symptombillede med svær træthed, der førte til totalt sengeleje. Familien ønskede ikke at få lægehjælp fra det etablerede system, og KH blev først i 2012 undersøgt, hvor hun fandtes underernæret, anæmisk og uden sprog. Familien afslog indlæggelse, der dog gennemførtes i februar 2013, hvor hun var i en somatisk dårlig tilstand og svært regredieret i lighed med i 2012. Der gennemførtes et rehabiliteringsprogram af 1½ års varighed. Hun blev af psykiater diagnosticeret som havende et Kronisk Tilbagetrækningssyndrom og Münchausen by proxy. Hun blev udskrevet til bosted i 2014. D. 20. juni 2016 blev KH tvangsindlagt fra bostedet på røde papirer. Var råbende og skrigende, slog på personalet, smed med møbler og opfattedes ved indlæggelsen som svært psykotisk. Måtte under indlæggelsen bæltefikseres. På antipsykotisk behandling bedredes tilstanden eklatant og KH kunne udskrives efter 10 dage. Ved ambulant kontrol på Ambulant Psykoseenhed, Risskov 5. oktober 2016 var KH atter urolig og skriger, Pt. behandles med Olanzapin 5 mg kl. 12 og 15 mg til natten samt Mirtazipin 30 mg til natten.

Bilag

327

22 Forældrene meddelte, at SG nu skulle overtage behandlingen og KH flyttede hjem. Der ønskes ikke kontakt til hjemmesygeplejen om medicingivning. SG starter uden at have set KH eller haft nogen form for kontakt til Psykiatrisk Afdeling en nedtrapning af Olanzapin og Mirtazipin d. 23. oktober. Den 15. november er dosis af Olanzapin således halveret til 7,5 mg. SG mener at KH lider af myalgisk encephalomyelit(ME) og skal afgiftes for medicin for at blive rask. I redegørelse fra Ambulant Psykoseenhed d. 3. november til Styrelsen for Patientsikkerhed gives udtryk for at KH fornylig har været svært psykotisk, og det derfor er af stor betydning hun følges tæt med hensyn til hendes tilstand og behov for medicinering. I mail til Styrelsen d. 17. november giver behandlende psykiater Ulla Kapplin udtryk for stærk bekymring, hvis hun ikke får professionel psykiatrisk og psykologisk hjælp. SGs handlemåde er stærkt kritisabel af flere årsager: •

• • •

SG påbegynder på et udokumenteret grundlag en nedtrapning af antipsykotisk medicin til en patient der for få måneder siden har været svært psykisk dårlig SG handler uden nogen form for kontakt til behandlende psykiatrisk afdeling. SG påbegynder nedtrapninger, uden at have set patienten ved konsultation eller sygebesøg. Gennem sin handlemåde medvirker SG til at skabe tvivl om den professionelle behandling

Konklusivt vil jeg bedømme SGs håndtering som værende til fare for patientsikkerheden. …” I et indstillingsskema, dateret den 23. november 2016, har Task Force anført blandt andet: ”… Stig Gerdes har pr. 19. oktober (dato for hans første journalnotat) overtaget behandlingsansvaret for Karina Hansen (KH), som er kendt i styrelsen over en årrække, herunder har styrelsen medvirket i sag om tvangsindlæggelse.

TR-Nord fik den 26.10.2016 en bekymringshenvendelse fra psykiatrien i Risskov om, at KH ikke var kommet tilbage til sit bosted efter besøg hos

328

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

23 forældrene. De orienterede også om, at KH havde skiftet læge til Stig Gerdes som gr. 2 patient. Sygehistorien fremgår af vedhæftede epikrise fra 2014. … Den 9. november 2016 modtog styrelsen en bekymringshenvendelse dateret 3. november 2016 fra Ambulant Psykoseenhed, Risskov. Af henvendelsen fremgår, at man er bekymret for, at KH ikke får den fra enheden ordinerede medicin, og det findes af stor betydning, at hun følges op af specialister i psykiatri med henblik på at indstille hendes medicinering og følge hende tæt, således at det er muligt at reagere med mere intensiv behandling, hvis det skulle skønnes nødvendigt. Enheden fandt det fagligt uforsvarligt, at man som læge blander sig i en svært syg patients behandling uden at rådføre sig med specialister. Enheden stiller sig endvidere skeptisk over for, om det er KH’s eget valg at stoppe kontakten til psykiatrien, idet det ikke er muligt at føre en samtale med hende. Det skønnes, at hun ikke forstår konsekvenserne ved at frasige sig behandling fra specialister i psykiatri og andre sundhedsfaglige personer. Den 17. november 2016 oplyste overlæge Ulla Kapilin, Ambulant Psykoseenhed, Risskov, at man er stærkt bekymret for KH. Ikke så meget for om KH bliver psykotisk her og nu, dog er risikoen for tilbagefald til psykotisk tilstand ret stor så hurtigt efter tidligere episode. Set i lyset af KH’s sygehistorie, må man gå ud fra at hun er svært psykisk skadet, hvilket bl.a. giver sig udslag i at hun ikke taler. … Ifølge oplysningerne fra Ulla Kapilin af 17. november 2016 er risikoen for tilbagefald overhængende. Det fremgår også af oplysningerne fra Ulla Kapilin, at KH ikke mødte op til en samtale i APE den 11. november 2016. Stig Gerdes har mundtligt orienteret TR-Syd om sin behandling, og vi har den 03.11.16 modtaget udtalelse og hans journal fra den 19 oktober til den 1. november 2016, hvoraf blandt andet hans udlægning af sygehistorien fremgår. Det fremgår af journalen at han besluttede nedtrapning den 23 oktober2016 og senest den 25. oktober 2016 nedtrappede Olanzapin fra 20 mg dagligt til 15 mg dagligt. Samme dag halverede han dosis for Mirtazepin. På det tidspunkt havde han ikke set patienten. Den 29.10. var han på hjemmebesøg hos KH’s forældre. I den forbindelse nedsatte han igen Olonzapinen, denne gang fra 15 mg til 12,5 mg. Der er ingen nedtrapningsplan i journalen. Han ville foranledige kontakt til en psykiater i Holstebro, som tidligere har kendt KH. Der fremgår ingen kontakt med

Bilag

329

24 psykiater af det fremsendte journalmateriale kun et notat den 25. oktober 2016 om, at SG vil kontakte psykiater Ole Nielsen pr telefon. Den 18. november 2016 modtog TRSyd de seneste journalnotater fra Stig Gerdes. Heraf fremgår, at han den 4. november 2016 nedsatte Olanzapin til 2x5 mg dagligt. Der er journalnotater med oplysninger om patienten den 7. november og den 15. november 2016. Det fremgår ikke af disse notater, hvordan oplysningerne er indhentet, herunder om det er sket ved personlig kontakt, telefonisk henvendelse eller skriftligt. KH er ikke i stand til at kommunikere i længere sætninger, så formodningen er, at oplysningerne stammer fra forældrene, og at der ikke har været direkte kontakt med KH. TR Syd har den 21. november 2016 bedt SG om at uddybe, hvordan han indhenter oplysninger om KH ‘s tilstand. Stig Gerdes har ændret væsentligt på den medicinske behandling, der er iværksat af psykiatrien idet han har udtrappet behandlingen med Olanzapin og Mirtazepin samt ‘holder Truxal og Oxapam i reserve til nødstilfælde’. Han har endvidere oplyst, at han har vurderet, at KH er i stand til at varetage sine helbredsmæssige interesser. SG er bekendt med, at KH har en værge, men at han mener, at hun har en lovfæstet råderet over egen person. KH er senest ved Vestre Landsrets dom af 26.02.2016 sat under værgemål vedrørende alle personlige og økonomiske forhold. TR-SYD har den 7.11. efter anmodning modtaget udtalelse om sagen bilagt journalmateriale fra Holstebro Kommune. Her betragter man fortsat KH som under værgemål og har påpeget dette overfor KH og dennes forældre. Man har indbudt KH, hendes forældre og værgen til møde den 26.11.16 med henblik på at tilbyde træning. Der er journalnotater fra hjemmesygeplejen, som har givet medicin dagligt. Sagen har været forelagt for en sagkyndig i psykiatri og en sagkyndig i almen medicin. Sagkyndig i almen medicin konkluderer, at SG’s handlernåde er stærkt kritisabel af flere årsager: 



330

SG påbegynder på et udokumenteret grundlag en nedtrapning af antipsykotisk medicin til en patient, der for få måneder siden har været svært psykisk dårlig. SG handler uden nogen form for kontakt til behandlende psykiatrisk afdeling.

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

25  

SG begynder nedtrapningen uden at have set patienten ved konsultation eller sygebesøg. Den sagkyndige bedømmer SG’s håndtering som værende til fare for patientsikkerheden.

Sagkyndig i psykiatri konkluderer: SG’s initiale reduktion af de medicinske behandling uden at have tilset patienten er udtryk for manglende omhyggelighed og samvittighedsfuldhed. Det samme gælder, at SG ikke har konfereret behandlingen med det aktuelle psykiatriske behandlingssted, og at han har nedtrappet patienten hurtigt af behandling uden at have observeret effekt af den første reduktion. Den sagkyndige finder det bekymrende, at SG måske gør sig observationer, som er referat af tilstanden fra forældrenes side. Såfremt det er tilfældet, anses det for skærpende, da patienten er vurderet at lide af Münchhausen syndrom by proxy. Den sagkyndige mener ikke at kunne udelukke, at der ved SG’s handlinger kan være fare for sygdomsforlængelse eller forringelse af patientens helbredstilstand. I de 2 sagkyndige udtalelser er der i alt væsentligt sammenfald mellem de kritisable punkter i behandlingen, men der er nogen forskel i vurderingen af sagens alvor blandt de 2 sagkyndige. De er dog enige om, at der er ikke kan udelukkes at være fare for patientsikkerheden. Vurdering – hvad synes vi om det Den 9. november 2016 besluttede TF, at SG skulle høres over en autorisationsfratagelse i.m.a. autorisationslovens § 9, stk. 3, Hvori består overtrædelsen, hvilke regler/faglige anbefalinger. … På baggrund af sagens akter og de sagkyndiges udtalelser vurderes det, at der er begrundet mistanke om, at SG i sin behandling af KH har været til fare for patientsikkerheden på grund af grov forsømmelighed ved udøvelse af hvervet som læge, jf. autorisationslovens § 9, stk. 1. Der lægges herved navnlig vægt på, 

Bilag

at KH 4 måneder forinden havde været tvangsindlagt i svært psykotisk tilstand der må ligestilles hermed, og at hun havde klar effekt af den medicinske behandling. I forbindelse med udskrivningen planlagde Risskov udtrapning af Olanzapin over en lang periode.

331

26    

at SG initierer reduktion af den medicinske behandling uden at have tilset patienten, at SG påbegyndte udtrapningen uden at konferere med det psykiatriske behandlingssted, at SG fortsatte nedtrapning uden at have observeret effekt af den initiale reduktion, at SG i tiden fra den 29. oktober til den 15. november 2016 har nedtrappet Olanzapinen yderligere på baggrund af oplysninger, hvis oprindelse ikke kan fastlægges ud fra journalen. Det fremgår ikke, om der er tale om hjemmebesøg eller referat af tilstanden fra forældrenes side, at SG har påbegyndt behandlingen og udtrapningen af den medicinske behandling uden at indhente samtykke fra værgen. KH er senest ved Vestre Landsrets dom af 26. februar 2016 sat under værgemål vedrørende såvel økonomiske som personlige forhold, og hun har kort tid inden været tvangsindlagt med en svær psykose. Det vurderes, at KH ikke var samtykkehabil i forhold til ændringen af den psykiatriske behandling. Det vurderes, at den manglende kontakt til lægen inden iværksættelse af en så væsentlig ændring i behandlingen må anses for en skærpende omstændighed.

Der indstilles til en drøftelse af, om proportionalitetshensyn taler imod en autorisationsfratagelse. For en autorisationsfratagelse taler, at lægen har handlet uden om værgen og tilsidesat al psykiatrisk ekspertise i sin behandling af en meget syg patient. Imod taler, at der alene er dokumenteret et enkelt patientforløb. Det kan tillige overvejes, om det patientsikkerhedsmæssige formål i tilstrækkelig grad kan opnås ved en mindre indgribende foranstaltning. Subsidiært kan overvejes en virksomhedsindskrænkning efter autorisationslovens § 9, stk. 2. Her taler proportionalitetshensyn ikke imod, henset til det grove forløb. Et bud kunne være: SG må ikke uden godkendelse fra behandlende enhed varetage behandling af svært syge psykiatriske patienter, som i forvejen er i behandling på højt specialiseret niveau, herunder universitetshospitalsafdelinger. En virksomhedsindskrænkning kunne eventuelt kombineres med et skærpet tilsyn med SG’s behandling af patienter, som tidligere har været i behandling i psykiatrien. Herved opnås, at der også foretages en vurdering af, om behandlingen af de patienter, som ikke er omfattet af virksomhedsindskrænkningen, foregår forsvarligt og grund. …” Stig Gerdes sendte den 23. november 2016 Embedslægeinstitutionen en redegørelse, hvori han har anført blandt andet:

332

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

”… Jeg har ikke i perioden 29.10. til 16.11. besøgt Karina Hansen Jeg har ikke i perioden 29.10. til 16.11. kommunikeret direkte med Karina Hansen. Jeg bruger ikke sms, hvilket hun kan, men jeg har stort set daglig kontakt med forældrene der beskriver hendes tilstand for mig Oplysningerne fra den 08 og 15 november er observationer fra forældrene. Jeg ser ikke noget odiøst i, at jeg bruger forældrene som observatører, det er troværdige mennesker der kender deres datter ud og ind Tak fordi du videresendte ansøgninger om aktindsigt Jeg finder det besynderligt, at Styrelsen for Patientsikkerhed interesserer sig så meget for Karina Hansen. Karina har det godt nu, hun er godt tilpas hos forældrene efter 3½ år i helvede som selvfølgelig har sat sig sine psykiske spor i form af belastningssyndrom hvem ville ikke udvikle det efter 3½ års isolation! Styrelsens opgave burde være fokuseret på de mange piger der er sygeliggjort af HPV vaccinen og som negligeres af det danske sundhedsvæsen. Endvidere bør Styrelsen fokusere på Forskningscenter for Funktionelle Lidelser der vildleder befolkningen med deres koncept diagnosen ”Bodily Distress Syndrome”. Det er kejserens nye klæder. Hvis Styrelsen for patientsikkerhed går ind og undersøger til bunds HPV vaccinen og Forskningscenter for Funktionelle lidelse vil den finde inkompetence og korruption i svær grad! …” Styrelsen for Patientsikkerhed sendte herefter den 23. december 2016 et brev til Stig Gerdes om ”Høring over midlertidig autorisationsfratagelse”. Styrelsen anførte i brevet efter at have beskrevet sagen, at Styrelsen midlertidigt ville fratage Stig Gerdes autorisationen som læge, og at Stig Gerdes kunne fremsætte bemærkninger over for Styrelsen med frist den 5. januar 2017. Den 13. januar 2017 traf Styrelsen afgørelse om, at Stig Gerdes midlertidigt skulle fratages sin autorisation. I brevet har Styrelsen anført: ”… Styrelsen for Patientsikkerhed fratager dig øjeblikkeligt og midlertidigt din autorisation som læge.

Bilag

333

28 Du må fra i dag ikke udøve virksomhed som læge, og du må ikke anvende betegnelsen læge. Sagsfremstilling Den 26. oktober 2016 modtog Styrelsen for Patientsikkerhed en henvendelse fra Psykiatrien i Region Midtjylland, Psykiatrisk Afdeling i Risskov, der udtrykte bekymring for en da 27-årig patient, som var blevet udskrevet til det bosted, hvor hun havde fast bolig, og som ikke var vendt tilbage til bostedet efter ferie hos forældrene. Ifølge henvendelsen havde patienten skiftet praktiserende læge til dig som gruppe 2-patient. Psykiatrien fremsendte sammen med henvendelsen en epikrise af 26. september 2014 om patienten. Af epikrisen fremgik bl.a. diagnoserne kronisk tilbagetrækningssyndrom og Münchhausens syndrom by proxy. Det fremgår tillige, at der trods omfattende undersøgelser ikke var konstateret forhold hos patienten, der underbyggede, at patienten skulle have myalgisk encephalomyelitis. Den 3. november 2016 modtog styrelsen yderligere en henvendelse fra Ambulant Psykoseenhed i Risskov om, at man var bekymret for, at patienten ikke fik den medicin, som enheden havde ordineret. Ifølge henvendelsen havde patienten i juni 2016 været indlagt i svært psykotisk tilstand og var blevet behandlet med tvangsforanstaltninger. Patienten havde haft klar effekt af antipsykotisk behandling. I perioden efter udskrivelsen tilså enheden fortsat patienten, senest den 5. oktober 2016, hvor patienten havde været tiltagende urolig og havde udvist en adfærd, som tidligere var set i forbindelse med psykose. Det fremgår af henvendelsen, at der var ordineret Olanzapin og Mirtazapin. Ambulant Psykoseenhed fandt det af stor betydning, at patientens behandling blev fulgt op af specialister i psykiatri med henblik på at indstille hendes medicinering og følge hende tæt, således at det var muligt at reagere med mere intensiv behandling, hvis det skulle skønnes nødvendigt. Enheden fandt det fagligt uforsvarligt, at du som læge varetog behandlingen af en svært syg patient uden at rådføre dig med speciallæger i psykiatri. Man skønnede, at patienten på ingen måde var i stand til at forstå konsekvenserne af at frasige sig behandling fra specialister i psykiatri. Der fremgår af henvendelsen, at der ikke kunne føres en samtale med patienten, der alene kunne svare ja eller nej. Ofte med et skuldertræk, af og til med ord. Den 17. november 2016 oplyste overlæge ved Ambulant Psykoseenhed, Risskov, at risikoen for tilbagefald til psykotisk tilstand var stor, da man vurderede, at patienten var svært psykisk skadet. Hun oplyste tillige, at

334

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

29 patienten var udeblevet fra en opfølgende samtale i enheden den 11. november 2016. Patienten blev ved Vestre Landsrets dom af 26. februar 2016 sat under værgemål vedrørende alle personlige og økonomiske forhold. Af dommen fremgår, at landsretten fandt patienten ude af stand til at varetage sine anliggender som følge af et alvorligt svækket helbred. Det er ligeledes lagt til grund for dommen, at svækkelsen ikke var midlertidig. Den 3. november 2016 modtog Styrelsen for Patientsikkerhed din journal fra 19. oktober til 1. november 2016 for patienten samt din udtalelse om sagen. Styrelsen modtog den 18. november 2016 yderligere journalnotater for perioden fra den 1. november til den 15. november 2016. Den 23. november 2016 modtog styrelsen efter anmodning en beskrivelse fra dig om, hvordan du indhentede oplysninger om patientens tilstand. Du oplyste i brev af 2. november 2016, at du var af den opfattelse, at patienten ikke var psykiatrisk patient, men at patienten efter din opfattelse siden 2006 havde lidt af myalgisk encephalomyelitis, og at hun var habil og selv havde valgt at blive trappet ud af medicinen med dig som læge/læ-gelig rådgiver. Af dine udtalelser fremgår videre, at du ikke har indhentet samtykke til den iværksatte behandling og nedtrapning fra patientens værge. Det fremgår af journalen, at du den 29. oktober 2016 aflagde besøg i patientens forældres hjem, hvor patienten for tiden opholder sig. Du stillede diagnosen myalgisk encephalomyelitis og planlagde udtrapning af den medicin, der var ordineret på psykiatrisk afdeling, samt bestilte blodprøver. Af journalen fremgår, at patienten efter din opfattelse var i stand til at svare adækvat på stillede spørgsmål, og at hun havde ”lovfæstet råderet over egen person”, og at du på den baggrund vurderede, at der ikke var noget habilitetsproblem, når hun valgte at blive boende hos sine forældre. Af journalen fremgår endvidere, at du allerede den 25. oktober 2016, det vil sige før du tilså patienten, indledte en nedtrapning af præparatet Olanzapin. Ifølge journalen vurderede du den 7. november 2016, at medicinen ville være fuldt udtrappet efter en uge eller to. Desuden halverede du umiddelbart den 25. oktober 2016 dosis af lægemidlet Mirtazepin. Ved e-mail af 23. november 2016 oplyste du, at du ikke havde set patienten siden den 29. oktober 2016, og at du i samme periode ikke på anden vis havde kommunikeret direkte med patienten. Du oplyste videre, at oplysningerne i journalen om patientens tilstand hidrørte fra forældrenes observationer af patienten, hvilket du ikke så noget odiøst i, da der efter din

Bilag

335

30 opfattelse var tale om troværdige mennesker, der kendte deres datter ud og ind. Den 22. december 2016 fremsendte Styrelsen for Patientsikkerhed en høring over midlertidig autorisationsfratagelse og anmodede dig om at fremsætte dine eventuelle bemærkninger til sagen senest den 5. januar 2017. Den 5. januar 2017 modtog styrelsen dine bemærkninger til sagen. Vedrørende behandlingen af patienten oplyste du bl.a., at du ikke havde taget den ordinerede medicin fra patienten, men blot trappet lidt ned efter patientens eget ønske, og at patienten fortsat fik 5 mg Olanzapin to gange dagligt. Du oplyste tillige, at du på et ikke nærmere angivet tidspunkt kontaktede psykiater Ole Nielsen, Holstebro, da du vurderede, at patienten kunne have behov for behandling på grund af PTSD-udløste flashbacks. Psykiateren ønskede imidlertid ikke at påtage sig behandlingen. Du oplyste, at du derfor valgte at se tiden an for at se, hvilken bedring der kom i patientens tilstand. Du henviste endvidere til, at psykiatrisk afdeling i Risskov selv havde haft til hensigt at afslutte behandlingen af patienten nogle måneder efter tvangsindlæggelsen med den begrundelse, at man ikke kunne gøre mere for hende, men at psykiater Niels Balle Christensen skulle have anmodet om fortsat behandling ved Risskov. Du vurderede, at patientens tilstand senere var blevet så god, at en psykiatrisk vurdering efter din opfattelse eventuelt kunne undlades. Du henviste herved til oplysninger fra patientens forældre om, at patientens tilstand var bedret, ligesom du under en samtale i patientens forældres hjem skulle have udtalt, at patienten så ud til at have det rigtig godt. Du gjorde gældende, at bedringen i patientens tilstand modsagde, at du havde udøvet grov forsømmelighed. Vedrørende spørgsmålet om involvering af patientens værge gjorde du gældende, at du ikke havde pligt til at involvere værgen i den behandling, som patienten modtog. Du henviste i den forbindelse til værgeloven og til, at den, der har fået frataget sin økonomiske handleevne altid selv kan indgå personlige arbejdsaftaler og selv bestemme over sin person, ligesom du henviste til, at værgen ikke kunne give samtykke til lægelig behandling, som den pågældende modsatte sig. Du anførte, at patienten igennem lang tid havde kommunikeret udmærket på skrift, og at patienten som følge af den indtrådte bedring selv havde mulighed for at styre sit liv. Endelig anførte du, at du fandt det grotesk, at skulle diskutere nedtrapning af medicin og behandling med værgen, fordi værgen ikke var læge. Styrelsens overvejelser

336

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

31 Styrelsen for Patientsikkerhed kan midlertidigt fratage en autoriseret sundhedsperson dennes autorisation, hvor der er begrundet mistanke om, at sundhedspersonen er til fare for patientsikkerheden på grund af grov forsømmelighed ved udøvelse af erhvervet. Det er styrelsens vurdering, at du har udvist grov forsømmelse såvel i din behandling af den konkrete patient som ved at undlade at indhente samtykke fra patientens værge og derved tilsidesætte helt grundlæggende regler, som har til formål at beskytte patientens interesser. Styrelsen har på denne baggrund begrundet mistanke om, at du fremadrettet kan være til fare for patientsikkerheden. Det er styrelsens vurdering, at du ved at overtage den medikamentelle behandling af patienten, uden at dette skete efter konkret aftale og i samarbejde med speciallægen i psykiatri, ikke har overholdt Sundhedsstyrelsens vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser. Styrelsen har lagt vægt på, at patienten var diagnosticeret med en psykotisk lidelse, og at det fremgår af vejledningen, at den alment praktiserende læge kan overtage den fortsatte medikamentelle behandling (vedligeholdelses-behandlingen), hvis dette sker efter konkret aftale og i samarbejde med speciallægen i psykiatri. Du konfererede imidlertid ikke med den behandlende afdeling. Det er desuden styrelsens vurdering, at du udviste grov forsømmelse i din behandling af patienten. Styrelsen har lagt vægt på, at du initierede reduktion af den medicinske behandling af en svært syg patient uden at have tilset patienten, ligesom du påbegyndte nedtrapning af medicin uden at konferere med det psykiatriske behandlingssted. Dette uagtet, at den pågældende patient fire måneder tidligere havde været tvangsindlagt i svært psykotisk tilstand, og at hun havde haft klar effekt af den medicinske behandling. Patienten havde så sent som den 5. oktober 2016 igen været urolig og udvist adfærd, som tidligere var set i forbindelse med psykose. Ligeledes har styrelsen ved vurderingen lagt vægt på, at du fortsatte nedtrapningen uden at have haft direkte kontakt med patienten og dermed uden at have observeret effekt af den initiale reduktion. I tiden fra den 29. oktober 2016 til den 16. november 2016 nedtrappede du Olanzapin udelukkende på baggrund af oplysninger fra forældrene og uden kontakt med patienten og dennes værge. Styrelsen vurderer, at der under de beskrevne omstændigheder var fare for, at patienten ville få tilbagefald til psykotisk tilstand.

Bilag

337

32 Det er således styrelsens vurdering, at dine handlinger har været til fare for patientsikkerheden. Din iværksættelse af en udtrapning af den medicinske behandling uden hensyntagen til patientens tidligere langvarige psykiatriske behandlingsforløb og fortsættelsen heraf alene på baggrund af oplysninger fra patientens forældre er efter styrelsens vurdering ligeledes udtryk for grov forsømmelighed. Styrelsen er opmærksom på, at du i dit høringssvar af 5. januar 2017 har anført, at du ikke fratog patienten medicinen, men alene trappede ned i behandlingen. Dette medfører ikke en ændring i styrelsens vurdering. Styrelsen skal henvise til, at du påbegyndte nedtrapningen af medicinen uden at konferere med det psykiatriske behandlingssted og uden at have set patienten, og at du fortsatte den i en periode på 18 dage uden kontakt med patienten og dennes værge. Styrelsen har noteret sig, at du heller ikke indhentede en vurdering fra anden psykiatrisk speciallæge, inden du iværksatte nedtrapningen. Din oplysning om, at Ambulant Psykoseenhed selv skulle have haft til hensigt at afslutte behandlingen af patienten nogle måneder efter tvangsindlæggelsen, kan efter styrelsens opfattelse ikke føre til en ændret vurdering. Styrelsen har herved lagt vægt på, at patienten var svært syg, da du påbegyndte din behandling, og at det derfor, uanset behandlingsstedets overvejelser om afslutning af patienten, måtte anses for fagligt uforsvarligt, at du overtog behandlingen af patienten uden at konferere med speciallæger i psykiatri. Det bemærkes herved, at Ambulant Psykoseenhed i udtalelse af 3. november 2016 har anført, at man trods overvejelser om afslutning besluttede fortsat at følge patienten på grund af den komplicerede sygehistorie, og fordi patienten ikke længere blev fulgt i regi af Klinik for funktionelle lidelser. Det forhold, at patienten måtte være i bedring på nuværende tidspunkt, ændrer ikke på, at du i oktober 2016 påbegyndte behandlingen uden at have set patienten og uden at konferere med det psykiatriske behandlingssted. Det er således fortsat styrelsens vurdering, at du har udvist grov forsømmelighed i din behandling af patienten. Dertil forekommer, at du påbegyndte behandlingen og nedtrapningen af den medicinske behandling uden at indhente samtykke hertil fra den for patienten beskikkede værge. For patienter, der varigt mangler evnen til at give informeret samtykke, kan de nærmeste pårørende give informeret samtykke til behandling. I de

338

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

33 tilfælde, hvor patienten er under værgemål, der omfatter personlige forhold, herunder helbredsforhold, jf. værgemålslovens § 5, skal samtykket indhentes hos værgen. Styrelsen har vurderet, at din vurdering af, at patienten var samtykkehabil, er udtryk for grov faglig forsømmelse. Det er således styrelsens vurdering, at den i sagen omhandlede patient varigt manglede evnen til at give informeret samtykke om den ændring i den medicinske behandling, som du iværksatte, og at dette måtte have været klart for dig. Styrelsen har lagt vægt på, at patienten ifølge oplysningerne fra Ambulant Psykoseenhed ikke taler, men alene ved skuldertræk, og i sjældne tilfælde med ord kan tilkendegive et ”ja” eller ”nej”. Desuden var patienten under værgemål, hvilket du ifølge oplysningerne var vidende om, og landsretten havde senest ved dom i februar 2016 fundet, at patienten var ude af stand til at varetage sine anliggender som følge af en alvorlig og ikke midlertidig helbredssvækkelse. Sammenholdt med oplysningerne om, at patienten få måneder tidligere havde været indlagt i svært psykotisk tilstand og igen i oktober 2016 viste en adfærd, som tidligere var set hos patienten i forbindelse med psykose, finder styrelsen, at patienten ikke var i stand til at forstå konsekvenserne af en så væsentlig ændring i den medicinske behandling, og derfor kunne iværksættelsen heraf ikke ske uden samtykke fra den værge, som bl.a. varetager patientens helbredsmæssige interesser. Det er styrelsens vurdering, at du ved at tilsidesætte grundlæggende regler om indhentelse af gyldigt, informeret samtykke fra patienten inden iværksættelse af en meget indgribende behandling, udgør en fare for patientsikkerheden. Styrelsen er opmærksom på din oplysning om, at patienten efter din opfattelse kunne kommunikere udmærket på skrift. Henset til, at patienten ganske kort tid før behandlingens iværksættelse havde været psykotisk og til, at patienten var under værgemål, fordi patienten ikke var i stand til at varetage sine anliggender som følge af en alvorlig og ikke midlertidig helbredssvækkelse, finder styrelsen fortsat ikke, at patienten var i stand til at forstå konsekvenserne af en væsentlig ændring i den medicinske behandling. Du har anført, at patienten efter din opfattelse selv kunne bestemme over sin person ifølge værgemålslovgivningen. Det bemærkes hertil, at spørgsmålet om, hvorvidt patienten var samtykkehabil, alene skal vurderes efter sundhedslovgivningen, og at patienten som anført oven for varigt manglede evnen til at give informeret samtykke. Derfor skulle samtykke til iværk-

Bilag

339

34 sættelse af en så væsentlig ændring i patientens behandling indhentes fra den beskikkede værge, der havde til opgave at varetage patientens interesser. Det er i denne sammenhæng uden betydning, at værgen ikke er lægeligt uddannet, idet værgens beslutning om, hvorvidt der skal meddeles samtykke til behandlingen, ikke skal baseres på en lægefaglig vurdering, men på den information om sygdom, undersøgelse og den påtænkte behandling, som du skulle have givet værgen efter sundhedsloven. Ved at undlade at involvere værgen har du således frataget værgen muligheden for at varetage en svært syg patients interesser. Styrelsen for Patientsikkerhed har overvejet, om sagen kan afgøres med en mindre indgribende foranstaltning end midlertidig fratagelse af din autorisation. Henset til det oven for beskrevne forløb, herunder at din adfærd har været forbundet med en grov tilsidesættelse af grundlæggende rettigheder for en meget syg patient, der er under værgemål på grund af et alvorligt svækket helbred, og til, at du har udvist grov forsømmelse i behandlingen af en svag, psykisk syg patient, finder styrelsen, at en mindre indgribende foranstaltning ikke i tilstrækkelig grad varetager hensynet til patientsikkerheden. …” Den 27. maj 2017 skrev Karina Hansens mor, Ketty Hansen, følgende om sin datter: ”… Karina er fortsat i bedring mentalt og fysisk efter sin hjemkomst i oktober 2016. Hun er kommet sig aldeles godt fysisk og mentalt. Fra at være stivnet i sine muskler og være uden ansigts mimik, er hun nu meget mere blød i sine muskler og har genvundet sin ansigts mimik. Der er kommet liv i ansigtet. Hun ler når der sker noget sjovt, som at se en sjov film på tv, husets katte laver spilopper, eller fx nogen siger noget sjovt. Karina går ture med rollatoren hver dag, som regel er jeg (moderen) med på disse gå turer, men hun har også været alene afsted på disse ture, det har været på en tur til tanken, hvor hun har handlet. Hendes far går daglig en formiddags tur, og en eftermiddags tur med hende i kørestolen. Hun trodser dårligt vejr og har således været afsted hver eneste dag siden hjemkomsten, modsat hvad hun var før, da hun boede på Tagdækkervej. Det ved vi fordi vi har spurgt personalet, om hun var ude hver dag. Til det svarede de, at det ikke var hver dag hun var ude, men når hun orkede det.

340

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

35 Hendes raserianfald er stadig aftagende, det er således ikke så tit det sker mere, og det er meget mildere anfald en det var i starten. Hun er med til at købe ind sammen med sin far på de daglige gåture. Hun er med til at lave grøntsags og frugt juice, som hun også vælger hvad skal laves af. Og hun er medbestemmende i den daglige madplan. Karina vælger altid sunde retter til aften, og de andre måltider, og til aftensmad er det er næsten altid noget med fjerkræ eller en fiskeret. Men nogen gange vælger vi (forældre) også en aftensmads menu. Hun spiser alt med god appetit og klager aldrig over maden. Hendes sødesager appetit er nu normalt, så hun således kun køber et stykke chokolade ca. hver 14 dag. Sådan var det ikke da hun kom hjem, da var hun desperat efter søde sager, og skulle helst have et eller andet sødt hver dag. Karina har selv købt og bestilt nyt tøj på nettet. Hun har købt nye sommer sko i byen. Og sådan klarer hun sig selv. Karina har været med på mange besøg hos familien hun har været med på besøg hos alle sine søskende, op til flere gange og elsker når vi får besøg af hendes søskende. Hun har blandt andet været på barselbesøg hos sin storebror et par gange, som fik baby den 9. marts. Hun har været til konfirmation eller non-firmation her i foråret, hvor der blev holdt en fest, også hos sin storebror. Og alle der har set Karina da hun kom hjem, og igen senere, har alle udtalt, at hun forsat ser meget bedre ud. At hun ser bedre ud, er helt sikkert Stig Gerdes fortjeneste, fordi han fik hende trappet ned i medicin, og vi har helt sikkert også mærket en fremgang i hendes almene tilstand siden, på den måde, at hun er meget mere afslappet og meget mere glad. Sidst har hun været med os (hendes forældre) en tur til København, for at blive tilset af psykiater Mogens Undén. Han var enig i, at hun skulle trappes yderligere ned i medicin. I første omgang til 10 mg i døgnet. Turen klarede Karina flot. Vi var i København d. 23. og 24. maj, og hos MU. d. 24. maj. …” Andre oplysninger i sagen: Læge Mogens Unden, Hornbæk, der er tidligere psykiatriker, har behandlet Karina Hansen. Karina Hansen konsulterede Mogens Unden den 24. maj 2017. I et journalnotat, dateret samme dag, har Mogens Unden anført blandt andet:

Bilag

341

”… Ved dagens samtale, hvor hun er ifølge med begge forældre nikker hun og ryster på hovedet på direkte stillede spørgsmål i forhold til sygehistorie og aktuel status. Indtrykket er, at hun følger samtalen og reagerer relevant på simple spørgsmål. … Undertegnede har dags dato reduceret olanzapin til 10 mg som en engangsdosis om aftenen…” Retslægerådets udtalelse: Retslægerådet har i brev af 10. september 2018 besvaret følgende spørgsmål således: ”… Spørgsmål A: Finder Retslægerådet, at det var i overensstemmelse med gældende lægefaglige retninglinjer og god lægelig praksis, at Stig Gerdes overtog den medikamentelle behandling af Karina Hansen og herunder påbegyndte nedtrapning af medicin, uden at dette skete efter konkret aftale og i samarbejde med den behandlende speciallæge i psykiatri? I benægtende fald bedes Retslægerådet oplyse grovheden af en eventuel fravigelse af gældende lægefaglige retningslinjer og god lægelig praksis, herunder om der er tale om en egentlig lægefaglig fejl. Retslægerådet bedes endvidere oplyse i hvilket omfang følgende forhold har haft betydning for Retslægerådets besvarelse: 

At psykiatrien i Risskov allerede planlagde nedtrapning af Karina Hansens medicinering forinden Stig Gerdes påbegyndte denne jf bilag 3,



At koncentration i plasma hos Karina Hansen var over det anbefalede referenceinterval, jf. bilag 25-26.



At Karina Hansen så sent som den 10. august 2016 blev behandlet med nøjagtig samme dosis medicin, som efter at Stig Gerdes overtog behandlingen af Karina Hansen ff. bilag 4,



Mogens Undéns epikrise af den 30. maj 2017 (bilag 28)

Nej, Retslægerådet finder ikke, at det var i overensstemmelse med gældende lægefaglige retningslinjer og god lægelig praksis, at sagsøger overtog den medi-

342

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

37 kamentelle behandling af Karina Hansen og herunder påbegyndte nedtrapning af hendes medicin, uden at dette skete efter konkret aftale og i samarbejde med den behandlende speciallæge i psykiatri på Aarhus universitetshospital. Retslægerådet finder, at grovheden af denne afvigelse fra gældende lægefaglige retningslinjer og god lægelig praksis udgør en egentlig lægefaglig fejl. Dette i betragtning af sygehistoriens kompleksitet og de store vanskeligheder ved at bedømme Karine Hansens tilstand uden nært forhånds kendskab til hende og hendes tidligere sygehistorie. De i spørgsmål A nævnte forhold spiller ingen særskilt betydning for Retslægerådet. Retslægerådet finder således principielt ikke noget forkert i at nedtrapning af patientens medicin forøges, hvis dette gøres ifølge en langsigtet plan og under nøje observation med personlige samtaler. Her vil et samarbejde med Aarhus universitetshospital have klarlagt, hvilke forhold patienten specielt skulle observeres for under en nedtrapning (såkaldte advarselssignaler). Spørgsmål B: Finder Retslægerådet, at der var i overensstemmelse med gældende lægefaglige retningslinjer og god lægelig praksis, at Stig Gerdes iværksatte reduktion af den medicinske behandling af Karina Hansen uden at have tilset hende? I benægtende fald bedes Retslægerådet oplyse grovheden af en eventuel fravigelse af gældende lægefaglige retningslinjer og god lægelig praksis, herunder om der er tale om en egentlig lægefaglig fejl. Retslægerådet bedes endvidere oplyse i hvilket omfang følgende forhold har haft betydning for Retslægerådets besvarelse: 

At Nils Balle Christensen, som havde det overordnede ansvar for Karina Hansen, da hun boede på Tagdækkervej, alene tilså Karina Hansen hver 14 dag som fast praksis jf. bilag 18,



At Stig Gerdes forinden reduktion af medicineringen den 23. oktober 2016 var i daglig telefonisk kontakt med Karinas forældre fra den 23. oktober 2016, hvor nedtrapningen blev sat i gang til den 29. oktober 2016, b vor Stig Gerdes besøgte Karina Hansen

Nej. Retslægerådet finder ikke, at det var i overensstemmelse med gældende lægefaglige retningslinjer og god lægelig praksis, at sagsøger iværksatte reduktion af den medicinske behandling af Karina Hansen uden personligt at have tilset hende.

Bilag

343

38 Retslægerådet finder, at det at iværksætte reduktion af den medicinske behandling af Karina Hansen uden personligt at have tilset hende, udgør en egentlig lægefaglig fejl. Patienten har således tidligere været svært sindssyg og har måttet tvangsindlægges på grund af fare for sig selv eller andre. De nævnte forhold er irrelevante for denne bedømmelse. Det første, fordi det vedrører en helt anden situation, hvor Karina Hansen ikke skulle udtrappes af antipsykotisk medicin efter en alvorlig psykose. Det andet forhold er irrelevant, fordi samtale med en patients pårørende aldrig kan erstatte den personlige lægelige undersøgelse. Spørgsmål C: Finder Retslægerådet, at det var i overensstemmelse med gældende lægefaglige retningslinjer og god lægelig praksis, at Stig Gerdes fortsatte nedtrapningen uden at have haft direkte kontakt med Karina Hansen og uden at have observeret effekt af den første reduktion? I benægtende fald bedes Retslægerådet oplyse grovheden af en eventuel fravigelse af gældende lægefaglige retningslinjer og god lægelig praksis, herunder om der er tale om en egentlig lægefaglig fejl. Retslægerådet bedes endvidere oplyse i hvilket omfang det har haft betydning for Retslægerådets besvarelse, at Stig Gerdes havde daglig telefonisk kontakt til Karina Hansens forældre og tilså hende inden yderligere nedtrapning fandt sted jf. bilag 10. Nej. Retslægerådet finder ikke, at det var i overensstemmelse med gældende lægefaglige retningslinjer og god lægelig praksis, at sagsøger fortsatte nedtrapningen uden at have direkte kontakt med Karine Hansen og uden at have observeret effekt af den første reduktion. Retslægerådet finder, at det at fortsætte nedtrapningen uden at have direkte kontakt med Karina Hansen og uden at have observeret effekt af den første reduktion, udgør en egentlig lægefaglig fejl. Retslægerådet mener ikke, at telefonisk kontakt med pårørende kan erstatte en personlig lægelig undersøgelse. Spørgsmål D: Finder Retslægerådet, at Stig Gerdes’ behandling af Karina Hansen indebar en risiko for svgdomsforlængelse eller forværring af hendes tilstand?

344

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

39 Retslægerådet bedes oplyse i hvilket omfang det har haft betydning for Retslægerådets besvarelse, når Karinas udvikling (der er beskrevet i bilag 22 og 27), blodprøver og ekstrapolering (bilag 25 og 26) samt Mogens Undéns epikrise af den 30. maj 20] 7 (bilag 28) inddrages i besvarelsen. Ja. Udtrapning af en psykotisk patient af den antipsykotiske behandling uden den fornødne kontrol indebærer en risiko for sygdomsforlængelse eller forværring af hendes tilstand. Eventuelle blodprøveværdier er irrelevante for dette forhold, ligesom Mogens Undéns epikrise er det, fordi den ikke byggede på kendskab til hele sagen. Formålet med dette brev var jo netop at udbede sig oplysninger om forløbet fra de forskellige lægelige instanser. Spørgsmål E: Giver sagen i øvrigt Retslægerådet anledning til bemærkninger? Retslægerådet bemærker, at Karina Hansen var umyndiggjort og havde en beskikket værge, som burde have været inddraget i behandlingen af Karina Hansen…”

I forbindelse med behandlingen af spørgsmålet om, hvorvidt Stig Gerdes autorisation som læge skulle inddrages, blev der den 31. oktober 2018 afholdt et møde i henhold til autorisationslovens § 11, stk. 2, på Kammeradvokatens kontor. I mødet deltog Stig Gerdes, Janus Bang, advokat Anders Quistgaard, medlemmerne af Retslægerådet, professor Bent Ottesen, overlæge Poul Videbæk og sekretariatschef Eva Aaen, chefkonsulent Jeanett Christensen, overlæge Charlotte Hjorth, sektionsleder Susanne Bjaaland Hertz, Styrelsen for Patientsikkerhed, advokat Flemming Ohrt og advokat Ann-Kristin Rasmussen. I resume fra mødet er anført blandt andet: ”… AQ oplyste indledningsvist, at SG ville bruge mødet til at komme med sin version af forløbet, herunder redegøre for de overvejelser, han havde gjort sig undervejs, og hvorfor han agerede som han gjorde i patient Karina Hansens (KH) tilfælde. SG havde hertil medbragt et talepapir, som blev uddelt til alle mødets deltagere. SG læste op fra talepapiret. Talepapiret vedlægges mødereferatet. FLO spurgte herefter, om SG’s kritik af Retslægerådets udtalelse i sagen gav Retslægerådet anledning til bemærkninger.

Bilag

345

Poul Videbæk (PV) tog herefter ordet og redegjorde nærmere for Retslægerådets udtalelse i sagen. Om sagsbehandlingstiden oplyste PV, at den blandt andet skyldtes, at det tager en del tid at sætte sig ind i sagerne, hvilket også var tilfældet i denne sag. PV oplyste videre, at rådet har tradition for at svare kortfattet, og den tradition har rådet fulgt i denne sag. PV tilkendegav i den sammenhæng, at Retslægerådet står ved sin udtalelse i sagen. For så vidt angår SG’s bemærkning til epikrisen fra psykiater Mogens Undén bemærkede PV, at Retslægerådet fandt den irrelevant for sagens bedømmelse. PV bemærkede videre, at SG’s kritik af Retslægerådet ramte ved siden af, idet SG ikke forholdte sig til rådets kritik af SG. PV oplyste hertil, at det var en lægelig fejl, at SG iværksatte en reduktion af den medicinske behandling af KH uden personligt at have tilset hende. SG svarede, at det i praksis ikke altid fungerer som i teorien, og at der nogle gange må tages en beslutning pr. telefon, uden at man har tilset patienten forinden. SG oplyste, at de oplysninger han fik om KH indikerede, at hun var medicinforgiftet, og derfor mente SG, at der skulle ske en reduktion af den medicinske behandling. SG oplyste hertil, at den behandlede læge fra psykiatrien i Risskov ligeledes havde anbefalet nedtrapning. PV anførte, at hvis man som læge har mistanke om medicinforgiftning, er det en skærpende omstændighed, og man bør tilse patienten straks. SG oplyste herefter, at det er hans vurdering, at KH havde fået den medicin, hun skulle have. SG tilføjede, at han mente, at KH var alvorligt medicinforgiftet, men at der ikke var tale om nogen dødelig forgiftning. Hertil svarede PV, at hvis ikke der er tale om en akut situation, skal patienten tilses alligevel, inden der iværksættes nedtrapning. Patienten skal i så fald tilses inden for nogle dage. Årsagen er, at der ved en reduktion af den medicinske behandling blandt andet er risiko for, at patientens psykiske lidelse blusser op igen med fare for skade. SG oplyste herefter, at KH netop var blevet tilset efter kun få dage. PV anførte, at det ikke gav anledning til yderligere bemærkninger fra Retslægerådets side. AQ tog herefter ordet. AQ anførte, at Retslægerådets udtalelse var relativt kortfattet, og at det derfor var svært at se, hvad rådet havde lagt til grund for sin besvarelse. AQ ville gerne vide, om resultatet af forløbet, herunder

346

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

41 konsekvensen af nedtrapningen af den medicinske behandling, havde haft betydning for rådets besvarelse. PV oplyste, at Retslægerådet alene svarede på det, der blev spurgt om. Spørgsmålene var entydige, og rådet kunne ikke svare på andet. PV oplyste, at essensen i sagen er, at man altid skal undersøge en psykiatrisk patient, før man iværksætter nedtrapning af den medicinske behandling. SG bemærkede hertil, at KH efter hans klare vurdering ikke var psykotisk, og at det er en helt sædvanlig procedure for praktiserende læger at påbegynde en mindre nedtrapning. I den forbindelse blev Retslægerådets svar på spørgsmål A drøftet. PV oplyste, at svaret er udtryk for, at ingen af de i spørgsmål A nævnte forhold, herunder det forhold at psykiatrien i Risskov allerede planlagde nedtrapning af KH’s medicinering, samt det forhold, at koncentrationen i plasma hos KH var over det anbefalede referencetal, havde særskilt betydning for rådets vurdering. I forhold til den allerede planlagte nedtrapning oplyste PV blandt andet, at man principielt altid planlægger nedtrapning hos sådanne patienter. Det er ikke relevant for denne sag, at en psykiater tidligere har overvejet nedtrapning, idet en egentlig nedtrapning altid afhænger af en aktuel vurdering af patienten. SG forsøgte herefter at uddybe, at han havde vurderet KH’s tilstand ud fra adskillige telefonsamtaler med forældrene (som havde KH boede). SG forklarede, at det efter hans opfattelse må være en læges lod at vurdere, om en vurdering af en patient kan ske over telefonen. SG mente, at vurderingen i denne konkrete sag bestemt kunne ske over telefonen. Hvis ikke, havde han ikke gjort det. AQ spurgte herefter til, hvad Retslægerådet mente, når det i svaret på spørgsmål A hed blandt andet, at grovheden af denne afvigelse fra gældende lægefaglige retningslinjer udgør ”en egentlig lægelige fejl”. PV svarede, at der fandtes et notat herom. Eva Aaen (EA) fandt omtalte notat frem, hvoraf fremgår, at der er fire gradueringer i fejlvurderingen: 1. ingen fejl, 2. hændelig fejl, 3. lægeligt fejlskøn, og 4. egentlig fejl. Gradueringen er omtalt i Betænkning om Retslægerådet, betænkning nr. 1196 af 1990, side 137-138, der vedlægges dette mødereferat. PV bemærkede, at Retslægerådet i svaret på spørgsmål A således havde svaret på grovheden af SG’s fravigelse af gældende lægefaglige retningslinjer, og at fravigelsen i denne sag hørte til den groveste kategori, ”egentlig fejl”.

Bilag

347

SG anførte herefter på mere generelt plan, at det er hans opfattelse, at mange psykiatriske patienter får for meget medicin, og at denne medicin har mange bivirkninger. Antallet af dødsfald som følge af medicinforgiftninger ligger på omkring 10 %, formentlig mere. SG tilkendegav i den sammenhæng, at man skulle overveje, hvad der ville være sket med KH, hvis ikke han havde grebet ind. SG mente, at hun i givet fald ville have været død. Retslægerådets mødedeltagere havde herefter en kommentar til spørgsmål A i rådets erklæring om anbefalingerne i relation til koncentration i plasma. PV oplyste, at anbefalingerne er baseret på en statistisk måling, hvilket indebærer, at der vil være patienter, som har behov for mere eller mindre. Det er dog vejledende, og man er derfor på nogen lunde sikker grund, hvis man følger anbefalingerne. SG og AQ oplyste hertil, at KH var en ME-patient og derfor formentlig ikke tåler så meget medicin. AQ ville dernæst vide, om Retslægerådet i svaret på spørgsmål D havde udtalt sig mere generelt, eller om besvarelsen vedrørte denne sag konkret. PV svarede, at Retslægerådet havde forholdt sig specifikt til KH’s tilfælde, men at besvarelsen var baseret på generel erfaring. PV afsluttede med at sige, at Retslægerådet altid udtaler sig om enkeltpersoners retsforhold. SG vendte herefter tilbage til sin kritik af Styrelsen for Patientsikkerheds (STPS) håndtering af sagen. SG mente ikke, at han reelt havde haft mulighed for at komme med indsigelser eller bemærkninger til sagen. SG anførte blandt andet, at det var kritisabelt, at STPS havde sendt afgørelsen om midlertidig autorisationsfratagelse i høring umiddelbart før jul den 22. december 2016, og at fristen for høringssvar udløb umiddelbart efter jul og i styrelsens juleferie. SG oplyste endvidere, at han tilmed havde været bortrejst i denne periode, hvilket styrelsen burde havde vidst. Endelig anførte han, at STPS allerede havde truffet afgørelse den 23. november 2016, det vil sige inden høringsfristens udløb. SG anførte yderligere, at det var kritisabelt, at STPS havde vurderet hele sagen inden for en periode på 3 uger. SG tilkendegav, at STPS burde have afholdt et møde med ham, inden STPS traf afgørelse i sagen. SG ville gerne have drøftet sagen nærmere med styrelsen.

348

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

Jeannett Christensen (JC) svarede, at afgørelsen om midlertidig autorisationsfratagelse rettelig var truffet den 13. januar 2017 og dermed efter høringsfristens udløb. JC redegjorde endvidere for forløbet omkring høringen, blandt andet at høringsskrivelsen var sendt til den 22. december 2016, og at SG herefter havde haft mulighed for at kommentere på grundlaget for afgørelsen, inden styrelsen traf afgørelse. AQ ville herefter vide, om STPS havde forholdt sig til oplysningerne om KH’s nuværende helbredstilstand, og om oplysningerne kunne få betydning for STPS’ vurdering af sagen. AQ meddelte hertil blandt andet, at KH’s værgemål i mellemtiden var ophævet. SG spurgte ind til, hvordan det kunne være, at han skulle straffes i en situation, hvor han havde behandlet KH forsvarligt, og hvor hun også havde fået det bedre. Susanne B. Hertz (SH) svarede, at essensen af sagen ikke havde ændret sig. AQ ville herefter vide, om STPS var nervøs for, at SG, hvis han fik sin autorisation tilbage, ikke ville være en forsvarlig læge. JC svarede, at STPS ville forholde sig endeligt til sagens videre forløb, når mødereferatet var gennemgået og drøftet med Kammeradvokaten. Oplysninger fremkommet under mødet ville derfor indgå i vurderingen af sagens videre forløb. AQ anførte hertil, at STPS i overvejelserne omkring sagens videre forløb burde inddrage blandt andet udtalelsen fra Mogens Undén og Charlotte Emborg. AG anførte yderligere, at der er tale om en meget speciel sag – en sag, hvor den behandling som SG har udført, som det ser ud til, har haft en positiv effekt på patienten, men at SG alligevel skal straffes. Som praktiserende læge må der være mulighed for at foretage et konkret skøn i forhold til behandling af patienter. SG opsummerede herefter sin opfattelse af sagen. SG oplyste, at hele grundlaget for sagen var forkert, idet KH havde været fejlbehandlet og aldrig havde haft en psykisk lidelse, og at KH efter SG’s klare vurdering har været psykotisk.

Bilag

349

44 FLO tilkendegav afslutningsvis, at Retslægerådets erklæring ikke gav anledning til en ændret vurdering af sagen. STPS ville dog på baggrund af det, der var fremkommet under mødet, og når mødereferatet var gennemgået, vurdere sagen endeligt. FLO redegjorde i den forbindelse for fristen i henhold til autorisationsloven for anlæggelse af sag; i dette tilfælde nedlæggelse af selvstændig påstand om permanent autorisationsfratagelse i den allerede verserende retssag. FLO oplyste yderligere, at der var mulighed for under retssagen at foretage en supplerende forelæggelse for Retslægerådet. AG oplyste på vegne af SG, at dette ønskede SG ikke, idet det blot ville trække sagen endnu mere i langdrag. Endeligt bemærkede FLO, at mødereferatet ville blive sendt rundt til mødets deltagere til kommentering, vedhæftet SG’s talepapir. …” Stig Gerdes sendte efter høringen et indlæg til Styrelsen, hvori han har anført blandt andet:

”… Dette er et addendum til høringen d. 31/10 18. Der var afsat 1 ½ time til mødet, som blev afsluttet efter 45 min., derfor nåede jeg ikke at reflektere over Poul Videbeks (PV) udlægning. PV fremstod desværre både uengageret såvel som uforberedt. Han nævnte bl.a., at det var ”længe siden” han havde læst sagen, hvilket antyder, at han ikke har genopfrisket sagsakterne forud for høringen. PV oplyste bl.a., at retslægerådet altid svarer kort på stillede spørgsmål, hvilket også fint, hvis svarene er adækvate. Det var de ikke i min sag. Endvidere kunne PV dårligt erindre sagens to lægeerklæringer fra Overlægerne i psykiatri Mogens Undén og Charlotte Emborg, der begge konkluderer, at KH aldrig har lidt af en psykiatrisk lidelse. Da vi sagde farvel, bad jeg ham derfor om at være bedre forberedt, næste gang vi mødes. Jeg mener derfor ikke retslægerået har været uvildig i denne sag. PV fremhævede, at jeg ikke måtte nedsætte et antipsykoticum uden at have tilset patienten, uanset om hun var forgiftet eller ej. Det kunne bevirke tilbagefald til en psykose. Ifølge PV er det unødvendigt at følge blodkoncentrationen af et antipsykoticum ved behandling af en psykotisk patient. Det vigtigste er at normalisere patienten. Det er jeg enig i, men når psyko-

350

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

45 sen er overstået, skal den antipsykotiske medicin nedtrappes, og helst udtrappes. Da jeg overtog behandlingen af KH, gav hun udtryk for, at hun ikke ønskede medicin, og hun var ikke psykotisk. Hun fik alt for høj dosis af Olanzapin (50% over max. anbefalet dosis), klinisk var hun forgiftet. Desuden har hun ME, og tåler derfor mindre medicin end raske patienter. Endelig er Olanzapin et meget giftigt medikament, der har kroniske og delvis irreversibel påvirkninger af hjernen ved længere tids brug. Det burde aldrig have været på det danske marked. KHs psykotiske og urolige opførsel er forståelig efter 3 år 8 måneders mishandling i sundhedsvæsnet. Olanzapin har uden tvivl været medvirkende. Det er et faktum, at KH aldrig har haft en psykiatrisk lidelse, men er påført PTSD gennem flerårig mishandling. Diagnosen, som Forskningscenter for Funktionelle Lidelser( FFL ) d. 12/2 2013 tvangsindlagde KH med, var ”helt ved siden af skiven”, som PV ville udtrykke det. KH led af den fysiske sygdom ME, diagnostiseret forud for tvangsindlæggelsen af fire læger inkl. Niels Balle Christensen samt 2 tentative ME diagnoser fra Gigt hosp. Gråsten og Hvidovre Hosp.. KHs tvangsindlæggelse var led i et eksperiment orkesteret af FFL. Dette burde Retslægerådet have påpeget, selvom de ikke blev spurgt, fordi det er meget vigtigt at få frem i denne sag. To af rådets medlemmer har offentligt tilkendegivet, at de er tilhængere af FFL. Den holdning PV lagde for dagen, bevirker, at psykotiske patienter kan blive alvorligt medicinforgiftet under psykiaternes behandling. Dette er et kæmpe problem, som kun er delvist erkendt i sundhedsvæsnet. Som det fremgår af mit talepapir blev autorisationsfratagelsen bestemt på Task Force møde d. 23/11 2016, efter de have vurderet sagen fra d. 23/1016/11 2016, en meget kort periode for så alvorlig en sanktion. Jeg skulle slagtes og blev det. Det var påfaldende, at ingen spurgte til KHs nuværende tilstand. Er det fordi Styrelsen for Patientsikkerhed går mere op i bureaukratiske procedurer end mennesker? Jeg synes STPS skal rette blikket mod de skyldige i denne sag- Forskningscenter for Funktionelle Lidelser. Jeg har rejst en klage mod dem ved STPS, som jeg er sikker på vil blive behandlet efter ”reglerne”. Jeg er indstillet på, at kæmpe for min ret, og ser frem til retssagen i Kolding, så sagen kan blive bredt eksponeret. …” Ved dom, afsagt den 10. oktober 2018, blev værgemålet for Karina Hansen ophævet. Forklaringer

Bilag

351

46 Der er under sagen afgivet forklaring af Stig Gerdes, overlæge, sektionsleder Karsten Beck, Styrelsen for Patientsikkerhed, læge Mogens Unden, Hornbæk, Karina Hansens far, Per Hansen, Holstebro, og Nan Hoeg, Fredericia. Stig Gerdes har forklaret blandt andet, at han er lægevidenskabelig kandidat fra 1975, at han efter afslutningen af sin uddannelse har arbejdet som læge i Nord-sverige og på New Zealand, indtil han den 1. marts 1979 overtog sin fars lægepraksis i Fredericia. Inden han måtte lukke sin praksis efter Styrelsens midlertidige inddragelse af hans autorisation havde han ca. 2.000 patienter. Han har altid interesseret sig for narkomaner og patienter med funktionelle lidelser. Stig Gerdes har videre forklaret blandt andet, at Styrelsen kontaktede ham i 2015 om HPV-vaccinationer og hans journalførelse. Sagen blev sluttet i mindelighed. Han havde ikke tidligere modtaget henvendelser om sin patientbehandling. Han blev på ny kontaktet i november 2016 af Styrelsen om Karina Hansen. Kontakten til Karina Hansen var blevet etableret gennem Facebook. Her kunne han læse om hendes oplevelser som patient. Han kontaktede hendes forældre, der gav udtryk for frustration over, at de ikke kunne komme i forbindelse med Karina, der var blevet tvangsindlagt; tvangsindlæggelsen varede kun kort tid, men det blev hendes forældre ikke orienteret om. De besøgte herefter Karina, som de ikke havde set i 3 år, 7 måneder, og Karina kom på besøg hos dem. Efter besøget vendte hun ikke tilbage til institutionen, hvor hun boede. Hendes forældre meddelte insti-tutionen, at hun ikke kom tilbage og kontaktede herefter ham og bad om hans hjælp. På dette tidspunkt vidste han, at psykiater Niels Larsen havde været inde i sagen. Han gik alene ind i sagen som en midlertidig bistandsyder. Det var oplægget, at en lokal læge og en lokal psykiater skulle overtage den fortsatte behandling af Karina. Karina skiftede fra sygesikringsgruppe 1 til sygesikringsgruppe 2 og kunne derfor selv vælge sin læge. Det var ikke i hans praksis usædvanligt, at han fik patienter, som boede langt væk fra Fredericia. Han gennemgik det materiale om Karina, som han fik. Han vurderede, at det var en banal sag, fordi Karina var blevet forgiftet af den medicin, hun havde fået ordineret. Da Karina ikke var døende, turde han godt tage hende i behandling uden en forudgående fysisk konsultation. Han vurderede efter at have gennemgået hendes journal, at der skulle ske ændring i hendes medicinering. Lægerne, der hidtil havde behandlet hende, havde ordineret Olanzapin og Mirtazapin. Olanzapin er et antipsykotisk præparat og Mirtazapin er et antidepressivt præparat. Han vidste ikke, da han blev hendes læge, at hun var under værgemål. Det fik han først at vide, da hendes forældre gav udtryk for, at de ikke var tilfredse med den beskikkede værges bistand. Hendes værge henvendte sig ikke til ham, og han henvendte sig heller ikke til værgen. Hvis værgen havde kontaktet ham, ville han naturligvis have drøftet situationen med værgen. Han har heller ikke indhentet et informeret samtykke fra værgen til den behandling, som han satte i værk, fordi Karinas forældre havde sagt, at værgen ikke var interesseret i de lægelige spørgsmål. De gav imidlertid deres samtykke

352

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

47 til, at han kunne tage Karina i behandling. Han mente ikke, at det var nødvendigt, at han skulle kontakte de psykiatriske læger, der behandlede hende, selv om hun var diagnosticeret med en psykisk lidelse. Han kendte de gældende vejledninger og havde ingen problemer med at påbegynde nedtrapningen af Karina, også inden han havde tilset hende, selvom han på dette tidspunkt ikke var bekendt med hendes fulde sygehistorie, for det var vigtigt for ham, at hun fik hurtig hjælp, fordi hun var overmedicineret og forgiftet; hun havde ingen psykose. Han ordinerede straks nedtrapning af de doser medicin, som hun havde fået ordineret af de psykiatriske læger. Han nedsatte dosen af Olanzapin fra 20 ml. dagligt til 15 ml. dagligt, for der var ingen lægeligt indikation for, at hun skulle have så stor en dosis, og der var heller ikke indikationer for, at hun havde en psykose. Han reducerede også den dosis af Mirtazapin, hun havde fået ordineret, til halvdelen. Den 25. oktober 2016 talte han med overlæge Ole Nielsen. Ole Nielsen kunne ikke hjælpe. Han kunne på baggrund af de oplysninger, som hendes forældre gav ham, konstatere, at hun fik det bedre. Han kontaktede herefter læge Mogens Unden, der tilbød at hjælpe i dette konkrete tilfælde. Han var ikke i kontakt med de psykiatere, der havde behandlet hende, fordi han arbejdede på at få en fast psykiater tilknyttet hende. De læger, der hidtil havde behandlet hende, ville sende hende til et nyt bosted i Horsens. Den 29. oktober 2016 kørte han til Holstebro for at tilse hende. Under besøget gav hun udtryk for, at hun ønskede, at han skulle være hendes læge. Hun havde i øvrigt i 2013 givet sine forældre fuldmagt til at varetage sine interesser. Han konstaterede, at hun var meget afslappet. Han er fuldstændig overbevist om, at hun forstod, hvad sagde. Når hun bekræftede et eller andet, nikkede hun, og når hun ikke var enig, rystede hun på hovedet. Han vurderede, at det var forsvarligt at behandle hende ved telefonkonsultationer. Efter konsultationen vurderede han, at det var forsvarligt at nedsætte doseringen af hendes medicin yderligere. Han fulgte sin behandling af hende op med daglige telefoniske kontakter til hendes forældre. Karina fik det bedre, og der faldt ro om hendes sygdom. Han var fysisk afskåret fra at se hende i november, fordi han fik en vandskade i sin klinik, så der var meget andet, han skulle tage sig af. Han baserede sin behandling af Karina på de oplysninger, som hendes forældre gav ham under deres daglige telefonsamtaler. De fortalte, at hun havde fået det meget bedre, og at hun var faldet fuldstændig til ro. Han turde godt forlade sig på de oplysninger, som hendes forældre gav ham, for han var ikke i tvivl om, at oplysningerne var lødige. Han behandler mange patienter ”på afstand”, hvor han både aflægger patienterne besøg og i øvrigt kommunikerer med dem over telefonen. I Karinas tilfælde var han nødt til at handle hurtigt for at få hende ud af den forgiftede tilstand, hun befandt sig i, og han vurderede, at det var lægeligt forsvarligt at påbegynde nedtrapningen af hende, inden han aflagde hende sygebesøg. Hvis han havde vurderet det for nødvendigt, var han straks kørt til Holstebro. Når han talte med hendes forældre, drøftede de hendes samlede situation. Det viste sig, efter at han havde overtaget behandlingen af hende, at hun ikke længere

Bilag

353

48 var aggressiv, og at hun begyndte at interessere sig for sin dagligdag. Overordnet begyndte hun at fungere normalt, bortset fra at hun ikke kunne tale. Stig Gerdes har tillige forklaret blandt andet, at han ikke blev kontaktet af Risskov, der allerede den 26. oktober 2016 havde sendt en bekymringsskrivelse til de lægelige myndigheder. Den 28. oktober 2016 blev han kontaktet af embedslæge Henrik Hansen, der er hans nabo. Henrik Hansen spurgte, hvad han ”havde gang i?” Han havde svaret, at han skulle besøge Karina dagen efter, og at han derefter ville sende en behandlingsplan til embedslægeinstitutionen. Han udarbejdede efter besøget en behandlingsplan, som han sendte til Henrik Hansen, men han hørte ikke yderligere fra Henrik Hansen. Han blev herefter kontaktet af Styrelsen. Han besvarede Styrelsens henvendelse ved at sende alt, hvad han havde, til Styrelsen. Han ville gerne have haft et møde med Styrelsen. Han ved ikke, hvorfor der ikke blev arrangeret et møde. Han fik et brev fra Styrelsen med en høringsfrist, som han vanskeligt kunne overholde, fordi han var på New Zealand, da han modtog henvendelsen fra Styrelsen; han havde ikke adgang til sine journaler. Han bad derfor styrelsen om en udsættelse med svar, men det blev afvist. Den 13. januar 2017 meddelte Styrelsen ham, at Styrelsen havde inddraget hans autorisation midlertidigt. Hvis overlæge Brendam havde sagt til ham i november 2016, at han ikke måtte behandle psykiatriske patienter, havde han naturligvis accepteret det. Hans henvisning af Karina til læge Mogens Unden var en ganske almindelig henvisning. Læge Mogens Unden overtog herefter behandlingen af Karina. Stig Gerdes har endelig forklaret, at han har tillid til Retslægerådet som den højeste lægelige instans i landet, men han deler ikke rådets opfattelse i denne sag. De rådsmedlemmer, som har behandlet sagen, har ikke haft den fysiske del med. ME er en funktionel lidelse, som Karina allerede fik stillet som diagnose i 2009. Overlæge Niels Andersen, der er specialist i ME-lidelsen, havde sagt allerede i 2012, at han gerne ville hjælpe Karina. Han mener, at Retslægerådet ikke har forholdt sig til det konkrete tilfælde. Rådet har foretaget en psykiatrisk vurdering og set bort fra ME-lidelsen. Retslægerådets udtalelse er derfor ”skæv”. Han skal selvfølgelig følge reglerne, som de lægefaglige myndigheder udsteder. Han har beskæftiget sig med patienter i mange år, og han mener sig i stand til at vurdere patienter også på baggrund af telefoninterviews. Hvis autorisationen ikke fratages ham, er det hans vurdering, at det ikke ”er farligt at slippe” ham ”løs”, for han har i hele sit arbejdsliv holdt lægeløftet. Der er lægemangel over hele landet, og han kan sagtens vende tilbage til lægegerningen. Hvis han får sin autorisation tilbage, og hvis han bliver kontaktet af en patient med samme diagnose som Karina, vil han kontakte psykiatrien og værgen, inden han påbegynder behandlingen af patienten. Han vil overholde de regler, der gælder på det lægefaglige område. Han kan alene sige om Karina, at hun var i bedring, da hun blev tvangsindlagt, og han har medvirket til, at hun er i bedring igen.

354

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

49 Hvis han skulle blive kontaktet om en HPV-vaccination, ville han sige til patienten: Tal med dine forældre! Det vil være hans lægefaglige råd. Overlæge, sektionsleder Karsten Beck har forklaret blandt andet, at han tiltrådte sin stilling pr. 1. januar 2019. Han har derfor ikke deltaget i sagsforberedelsen, men alene i selve beslutningen om, at Stig Gerdes autorisation som læge skulle inddrages. Styrelsens opgave er at varetage patientsikkerheden. Stig Gerdes behandling af Karina indeholder mange aspekter i relation til patientsikkerheden. Stig Gerdes påbegyndte behandlingen af Karina uden at have set hende, der på det tidspunkt, hvor hun blev hans patient, havde været i et længerevarende patientforløb. Stig Gerdes reducerede doseringen af hendes medicin uden at konsultere den læge, der havde hende i behandling, og han kontaktede heller ikke Karinas værge. Stig Gerdes besøgte hende én gang i forløbet og fortsatte med at nedtrappe hende uden på ny at tilse hende, hvilket er usædvanligt. Hvis han havde været hendes læge og havde påbegyndt behandlingen af hende, ville hans fremgangsmåde have været sædvanlig; men fordi Stig Gerdes overtog en patient, der var under behandling af en anden læge, er hans fremgangsmåde usædvanlig. Overlæge Karsten Beck har forklaret endvidere blandt andet, at der er ca. 300.000 autoriserede sundhedspersoner i Danmark; ca. 42.000 er læger, som er samlet i en faggruppe. Gruppen alment praktiserende læger er på ca. 7.250 autoriserede fagpersoner. Der i dag mellem 25 og 30 læger, der ikke er registreret med autorisation; det kan skyldes, at de er frataget autorisationen, eller at de har deponeret den. Styrelsen inddrager årligt 3 til 4 autorisationer af faglige grunde. Styrelsen behandler også et antal sager, hvor der meddeles en læge et påbud. Alle disciplinærsager behandles efter de samme regler. Overlæge Karsten Beck har endelig forklaret, at en tidligere sag vedrørende Stig Gerdes ikke har haft betydning for vurderingen af denne sag. Stig Gerdes har på opfordring givet Styrelsen alle relevante oplysninger og bilag, så Styrelsen kunne behandle sagen. Der var 3 væsentlige grunde til, at Styrelsen greb ind: Stig Gerdes tog ikke kontakt til den psykiater, der havde Karina i behandling, Stig Gerdes kontaktede ikke hendes værge, og han greb ind i en behandling, som en anden læge stod for uden at have indhentet et informeret samtykke. Styrelsen har vurderet, at denne sag er meget alvorlig, fordi hensynet til patientsikkerheden er blevet groft tilsidesat. Den fremgangsmåde, Stig Gerdes skulle have fulgt, er nøje fastlagt og beskrevet i vejledningerne, som enhver læge skal følge. Han har derfor handlet til fare for patientsikkerheden. Læge Mogens Unden har forklaret blandt andet, at han efter at have afsluttet sin uddannelse til læge videreuddannede sig til psykiater. Han har tidligere været overlæge på Sct. Hans og har haft forskellige andre stillinger i sygehusvæsenet. Han er i dag alment praktiserende læge, men han behandler fortsat psykia-

Bilag

355

50 triske patienter. Han fik en henvendelse fra en dansk advokat, der bor i Andorra, om Karina. Han blev orienteret om den behandling, hun havde fået. Han blev også ringet op af én – formentlig Stig Gerdes - der følte, at han havde ansvar for Karina. Hun blev patient hos ham, og hun kom i hans konsultation i 2017. Under den første konsultation, hvor hendes forældre var med, testede han hende for at sikre sig, hvad hun forstod. Han vurderede de præparater, hun blev behandlet med. Han havde også fået Stig Gerdes journal. De læger, der havde påbegyndt behandlingen af hende, må have vurderet, at hun den gang havde behov for den medicin i de doser, der fremgik af det materiale, som han havde fået. Det er hans overordnede vurdering, at hun i for lang tid havde fået en for høj dosis. Han informerede Karina og hendes forældre om den behandling, han ville sætte i værk. Karina nikkede ja til hans behandlingsforslag. Hun blev sat ned i dosis; de prøvede at få hende længere ned, men det gik ikke. Det er hele tiden en afvejning af de forskellige risici ved en lav dosering og en høj dosering. Karina skal på sigt helst ud af hele medicineringen. Det er hans overordnede vurdering, at hun har fået en behandling, der ikke har været indiceret. Efter den første konsultation i hans klinik har han kommunikeret med hende pr. telefon, og han har talt med hendes forældre. Han har i sin behandling af hende fulgt de gældende retningslinjer. Per Hansen har forklaret blandt andet, at han kendte Stig Gerdes fra Borgerretsbevægelsen, inden Karina blev patient hos ham. Karina var gruppe 1 patient; han ville have hende over i gruppe 2, så hun selv kunne vælge læge. Det nikkede hun ja til. Stig Gerdes ville godt påtage sig at være hendes læge. Selv om Karina har en værge, kontaktede han ikke værgen for at tale om gruppeskiftet, fordi værgen havde sagt, at han ikke havde forstand på det lægefaglige. Han kontaktede heller ikke værgen om, at Karina havde valgt Stig Gerdes som læge. Værgen har senere sagt til ham, at han ikke syntes, at det var rigtigt, at han ikke var blevet hørt om lægeskiftet. Stig Gerdes spurgte ham, om han skulle prøve at nedtrappe Karina; det sagde han ja til, fordi hun selv ønskede at blive nedtrappet. Den behandling, som Stig Gerdes påbegyndte, havde hurtigt en positiv effekt. Medens Stig Gerdes var Karinas læge, spurgte han løbende telefonisk, hvordan nedtrapningen forløb. Han kunne altid komme i forbindelse med Stig Gerdes, fordi Stig Gerdes havde givet ham sit mobilnummer. Der var en del kommunikation mellem Stig Gerdes og ham, inden Stig Gerdes talte med Karina første gang. Da Stig Gerdes´ autorisation blev inddraget, havde Karina problemer med at finde en læge, der ville fortsætte den behandling, som Stig Gerdes havde indledt. De kom herefter i forbindelse med læge Mogens Unden, der har fortsat behandlingen efter de retningslinjer, som Stig Gerdes havde udstukket. Karina har ændret sig i meget positiv retning. Hun smiler og kan deltage i forskellige aktiviteter. Han syntes, at Stig Gerdes har hjulpet Karina.

356

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

51 Nan Hoeg har forklaret blandt andet, at hun i mange år har været patient hos Stig Gerdes. Hun føler, at han ved, hvad han taler om. Hun er derfor en tilfreds patient. Parternes synspunkter Styrelsen har i sit påstandsdokument anført følgende: ”… Generelt Det gøres overordnet gældende, at Stig Gerdes skal fratages sin autorisation som læge, idet han er til fare for patientsikkerheden, jf. autorisationslovens § 7, stk. 1. Stig Gerdes har således i sin behandling af Karina Hansen udvist grov forsømmelighed på den i styrelsens afgørelse af 13. januar 2017 (bilag 24) beskrevne måde, hvilket i sin helhed understøttes af Retslægerådets udtalelse i sagen. Der foreligger i behandlingsforløbet en serie af lægefaglige fejl, som efter Retslægerådets udtalelse ikke har karakter af fejlskøn, og det følger af Stig Gerdes' stilling til udtalelsen (bilag J-K), at disse fejl er begået med fuldt overlæg. Påstanden om autorisationsfratagelse såvel som den administrative afgørelse om midlertidig fratagelse hviler på Stig Gerdes pligtstridige og farlige adfærd i forbindelse med, at han overtog behandlingen af Karina Hansen, herunder især de egentlige lægefaglige fejl, som også Retslægerådet har påpeget. Retslægerådet har i sin besvarelse fundet, at de pågældende fejl i form af overtagelse af behandlingen og nedtrapning af medicinering uden aftale med den behandlende speciallæge, reduktion af den medicinske behandling uden at have tilset patienten og fortsættelse af reduktionen uden at have set patienten og vurderet effekten af den første reduktion var til fare for patienten. Det fremgår endvidere klart af Stig Gerdes' talepapir til møde med Retslægerådet (underbilag til bilag J) samt hans supplerende udtalelse (bilag K), at han ikke anerkender rådets sagkyndige vurdering og dermed ej heller gældende lægefaglige standarder. Der består derfor en meget nærliggende risiko for, at Stig Gerdes, hvis det tillades ham fortsat at virke som læge, også i fremtiden til skade for patientsikkerheden vil vælge at tilsidesætte faglige retningslinjer og

Bilag

357

52 standarder, hvis de ikke stemmer med hans personlige synspunkter om behandling af patienter. Det bestrides, at autorisationsfratagelse er et uproportionalt indgreb. Formålet med reglerne om fratagelse er at beskytte patienter mod læger, der må antages at udgøre en fare for patientsikkerheden, og når det er godtgjort, at en sådan fare består, kan hensyn til lægens indtjening mv. ikke sættes over hensynet til patienterne. Særligt om den politiske vurdering af lidelsen ME Den politiske beslutning om at ændre klassificeringen af sygdommen ME er uden betydning for spørgsmålet om, hvorvidt Stig Gerdes skal fratages sin autorisation som læge. Det forhold, at den politisk bestemte tilgang til lidelsen ME er ændret ca. 2½ år efter det stærkt kritisable behandlingsforløb, har således ingen selvstændig betydning for vurderingen af, om Stig Gerdes fremadrettet må antages at udgøre en fare for patientsikkerheden ved grov forsømmelse i udførelsen af hvervet som læge. Hændelsesforløbet frem til dato underbygger fortsat til fulde, at der også i fremtiden vil bestå en nærliggende risiko for, at Stig Gerdes vil sætte sine private ideer over anerkendte lægelige standarder. Det bestrides, at der i denne sag er grundlag for at fravige det klare udgangspunkt, at Retslægerådets udtalelse lægges til grund ved bedømmelsen af lægefaglige spørgsmål i retssager. Retslægerådet har ikke i sin udtalelse forholdt sig til eller omtalt diagnosen ME, hvorfor det er irrelevant, at to af de voterende angiveligt har indtaget en anden holdning end Stig Gerdes til karakteren af denne lidelse. Stig Gerdes har ikke taget initiativ til at forelægge supplerende spørgsmål for Retslægerådet, herunder om hvorvidt den ændrede klassificering af ME har relevans, og der er derfor intet grundlag for at se bort fra den foreliggende udtalelse og dens klare konklusioner”. Stig Gerdes har i sit påstandsdokument anført følgende: ”… Ad sagen generelt.

358

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

53 Det gøres gældende, at sagsøger ikke udviste grov forsømmelighed eller udsatte Karina Hansen for fare i forbindelse med sin behandling, herunder nedtrapning af medicin. Det gøres gældende, at behandlingen skete efter Karina Hansens ønske og samtykke. Det gøres gældende, at sagsøger handlede i fuld overensstemmelse med sædvanlig praksis i forbindelse med behandlingen af Karina Hansen. Det gøres gældende, at fratagelsen af sagsøgers autorisation er sket i modstrid med ligebehandling- og proportionalitetsprincippet. Det gøres gældende, at Karina Hansen (på tidspunktet for nedtrapningen) ikke havde fået frataget sin retlige handleevne, og derfor var berettiget til, dels at vælge sagsøger som læge, men også modtage den lægebehandling hun måtte ønske. Det gøres endvidere gældende, at Karina Hansen har fået det markant bedre efter nedtrapning af medicinen, hvilket alt andet lige underbygger, at beslutningen ikke har været til fare for Karina Hansen. Det gøres gældende, at beslutningen fra speciallæge i psykiatri, Mogens Undén, om at nedtrappe yderligere i Karina Hansens medicin underbygger det forhold, at nedtrapningen var forsvarlig, nødvendig og lægefaglig korrekt. Ad sagsøgers behandling af Karina Hansen Den 10. oktober 2018 blev værgemålet over Karina Hansen ophævet. Som bilag 32 i sagen er fremlagt udskrift af dombogen fra Retten i Holstebro af den 10. oktober 2018. Som det fremgår af dommen, var der efter rettens opfattelse ikke længere grundlag for at opretholde værgemålet over Karina Hansen. Det fremgår af rettens begrundelse, at retten har lagt særlig vægt på speciallægeerklæring fra speciallæge i psykiatri, Charlotte Emborg … En speciallægeerklæring hvoraf det fremgår, at Karina er fuldt ud i stand til at give udtryk for, hvad hun ønsker, og at hun fint kan

Bilag

359

54 kommunikere igennem sin IPad. Og at hun i øvrigt aldrig har haft en psykiatrisk lidelse. I forbindelse med værgemålssagen afgav den nu tidligere værge, Kaj Stendorf, forklaring. En forklaring hvoraf det bl.a. kom frem, at der ikke er nogen myndigheder, der presser på for, at der skal ske noget behandlingsmæssigt med Karina Hansen. Det fremgår endvidere af dombogen, at Karina Hansen i dag fortsat får medicin, men at nedtrapningen som sagsøger påbegyndte er blevet videreført. Det kan således fortsat lægges til grund, at der ikke er blevet ændret i den måde, hvorpå Karina Hansen behandles, siden sagsøger blev frataget sin autorisation midlertidigt. For en nærmere belysning af dette, vil speciallæge i psykiatri Mogens Undén afgive forklaring for retten. Sagsøgte har i nærværende sag gjort gældende, at sagsøger skal fratages sin autorisation permanent som læge, idet han er til fare for patientsikkerheden, og det under henvisning til sagsøgers behandling af sin tidligere patient, Karina Hansen. Sagsøger har ikke bevidst gjort noget med fuldt overlæg – altså bevidst brudt reglerne - og der er ej heller tale om en serie af lægefaglige fejl. Karina Hansen har det i dag betydeligt bedre end hun havde, da sagsøger overtog behandlingen af hende tilbage i oktober måned 2016. I forbindelse med den kommende hovedforhandling vil Karinas far, Per Hansen, afgive vidneforklaring. Karinas far vil under den kommende hovedforhandling afgive forklaring, herunder om Karinas nuværende tilstand, og om hvordan han har oplevet forløbet efter at sagsøger overtog behandlingen. Det gøres gældende, at Karina ikke på noget tidspunkt har været i fare, og at nedtrapningen, som i forvejen var planlagt, ikke udgør en grov forsømmelse fra sagsøger som led i udførelsen af sit hverv som læge. Det gøres gældende, at fratagelsen af sagsøgers autorisation er i modstrid med proportionalitetsprincippet. I den konkrete sag var der mulighed for at udstede et påbud eller indlede en nærmere dia-

360

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

55 log med sagsøger vedr. behandlingen af Karina Hansen. Det gøres dog gældende, at sagsøgte meget tidligt i forløbet allerede havde besluttet sig for, at ”gå efter” en midlertidig autorisationsfratagelse – dette underbygges bl.a. i sagens Bilag 11 – taskforce rapporterne, hvoraf det netop fremgik, at proportionalitetsprincippet burde overvejes nærmere. Uanset Retslægerådets besvarelse så gøres det samlet set gældende, at sagsøger i forbindelse med sin behandling af Karina Hansen har handlet korrekt, samvittighedsfuldt og ikke udsat Karina Hansen for fare. Det forhold at sagsøger ikke direkte involverede værgen forud for sin behandling, kan ikke i den konkrete situation tillægges nogen betydning, eftersom værgemålet nu er ophørt, og at det kan lægges til grund, at Karina på det tidspunkt hvor hun modtog behandling fra sagsøger, var i stand til at give udtryk for, hvad hun ønskede og at behandlingen skete på baggrund af et informeret samtykke. Det gøres gældende, at der ikke tidligere har været rejst tvivl om sagsøgers udførelse af sit hverv som læge og at sagsøger i den forbindelse skulle være til fare for patientsikkerheden. Der er således ikke tale om alvorlige og gentagne kritisable forhold, som iht. retspraksis normalt vil lægge til grund for en beslutning om at fratage en lægeautorisation permanent. Sagsøgte har ikke på noget tidspunkt rettet henvendelse i nærværende sag og indledt en dialog ift. behandlingen af Karina Hansen, herunder benyttet muligheden for at udstede et påbud. Sagsøgte har ikke på noget tidspunkt taget kontakt til Karina Hansen, f.eks. ved et hjemmebesøg, for at få nærmere afklaret, hvorvidt hun var i fare. Af sagen fremgår det, at sagsøgte alene var i dialog med værgen, men at han ikke var bekymret. I en sag med autorisationsfratagelse er det afgørende at hensynet til patienten opvejes i mod hensynet til, at den pågældende læge kan blive ved med at praktisere og behandle sine øvrige patienter. Dette er ikke sket i denne sag. Det fremgår af bemærkningerne til Autorisationslovens § 7, stk. 1, nr. 3, at betingelsen om fare for patientsikkerheden følger, at en sundhedsperson må antages at være til fare for sine patienter i forbindelse med udøvelse af faglig virksomhed.

Bilag

361

”Med begrebet fare sigtes ikke til, at der skal foreligge livsfare for fremtidige patienter. Men på den anden side vil heller ikke enhver form for fejlagtig faglig virksomhed være omfattet af bestemmelsen. Det forudsættes, at faren vil kunne medføre en sygdomsforlængelse eller forringelse af patientens helbredstilstand. Dette kan for eksempel omfatte fejlbehandling af psykiatriske patienter. Manglende overholdelse af regler, der skal sikre patienters retsstilling, herunder pligt til at indhente informeret samtykke og behørig journalføring, vil også kunne udgøre en fare for patientsikkerheden.” Det gøres samlet set gældende, at sagsøgers behandling af Karina Hansen; 1) ikke har påført hende fare, 2) ikke har medført en sygdomsforlængelse ellers forringelse af hendes tilstand, 3) behandlingen er sket på baggrund af et informeret samtykke, selvom hun på det pågældende tidspunkt formelt set var under værgemål, 4) Karina Hansen ikke er blevet fejlbehandlet og 5) der er intet der dokumenterer eller sandsynliggør, at der skulle være fare for andre patienter. Ad retslægerådet og deres erklæring Det gøres gældende, at udtalelsen fra Retslægerådet alene udtaler sig generelt om behandling af patienter og ikke i denne sag forholder sig til, hvilken effekt behandlingen har haft for patienten (Karina Hansen) og det faktum, at der efterfølgende ikke er blevet ændret i behandlingsmåden. I forbindelse med høringsmødet med deltagelse af Retslægerådet og sagsøgte, var det ikke muligt at få svar på, hvordan Retslægerådet vurderede sagen, nu hvor det i dag kunne konstateres, at Karina Hansen er i gang med yderligere nedtrapning iht. den plan, som sagsøger satte i gang, samt at hun har det bedre i dag. Som det også fremgår af Bilag J, så ønskede Retslægerådet ikke at forholde sig til dette. Det gøres derfor gældende, at Retslægerådets besvarelse i vidt omfang beror på en teoretisk vurdering i en retrospektiv kontekst, og hvor det ikke er blevet sandsynliggjort, at sagsøger har udsat Karina Hansen for fare. Dette er i den grad problematisk.

362

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

57 Det gøres gældende, at Retslægerådets besvarelse ikke kan tages til indtægt for, at det sagsøger har foretaget i forhold til behandling af Karina Hansen udgør en grov lægefaglig fejl. Sagsøgte har gjort gældende, at sagsøger ikke anerkender Retslægerådets vurdering og faglige standarder. Dette er ikke korrekt. Sagsøger anerkender Retslægerådets kompetence, men i den konkrete sag er det sagsøgers opfattelse, at vurderingen er forkert. Sagsøger har forsøgt at hjælpe en patient, der havde brug for hjælp, og der må i denne situation, når det sker forsvarligt og resultatet af behandlingen underbygger dette, indrømmes et vist råderum for sagsøger som læge. Det gøres gældende, at Retslægerådets besvarelse afledt af det sundhedsfaglige og politiske kursskifte, ikke kan tillægges den samme vægt som tidligere – eftersom der er sket et radikalt skifte i den måde patienter med ME behandles. Det gøres endvidere gældende, at i hvert fald to af medlemmerne i Retslægerådet og som har medvirket til besvarelsen, offentligt har været støtter af den tidligere behandlingspraksis og opfattelse, hvilket sætter spørgsmålstegn ved deres habilitet. En opfattelse der nu er forkastet både sundhedsfagligt og politisk. Det gøres derfor samlet set gældende, at Retslægerådets besvarelse ikke kan tillægges den samme betydning. Ad manglede opfyldelse af provokationer I forhold til de fremsatte provokationer, så har sagsøgte alene valgt at opfylde provokation nr. 3. Med sagsøgtes besvarelse af provokation nr. 3, lægges det ubestridt til grund, at sagsøgte indtager det synspunkt, at sagsøger i nærværende sag og i forhold til sin behandling af Karina Hansen skal vurderes efter tidligere retningslinjer for behandling af ME-patienter – en behandlingsform man nu har konstateret er skadelig for patienter som Karina Hansen. For så vidt angår provokation 1 og 2 så vælger sagsøgte ikke at opfylde disse to provokationer. Det gøres gældende, at dette må få processuel skadesvirkning for sagsøgte.

Bilag

363

58 Det gøres konkret gældende, at den processuelle skadesvirkning skal medføre, at retten ikke kan lægge til grund, at sagsøgtes behandling af sagsøgers sag er sket i overensstemmelse med helt sædvanlige forvaltningsretlige principper, herunder i forhold til ligebehandling og proportionalitet. Sagsøgte har således ikke løftet bevisbyrden for, at sagsøger i nærværende sag er blevet behandlet på lige fod med andre praktiserende læger. Sagsøger er ved sagsøgtes manglende opfyldelse af provokation nr. 1 og 2 afskåret fra at skabe sig et overblik over, hvordan lignende sager er blevet behandlet. Dette udgør et væsentligt brud på den almindelige borgers retssikkerhed. Som også fremført under det supplerende processkrift I, har sagsøger i mere end et halvt år forsøgt at få aktindsigt i materialet direkte ved sagsøgte og efter de alm. aktindsigtsregler. På trods af adskillige rykkere, har sagsøgte alene givet aktindsigt i ganske få tilfældigt udvalgte afgørelser, og har efterfølgende ikke ønsket at medvirke til behandling af yderligere aktindsigtsanmodninger. Dette er der efterfølgende klaget over - sagsøger afventer for nuværende svar herpå. Med det offentlige som procespart og sagens karakter i øvrigt, må det netop være helt afgørende, at den almindelige borger kan få indsigt i andre lignende sager – for på den måde at afdække hvorvidt forvaltningen konkret har overholdt helt grundlæggende principper. Der er klare indikationer på, at sagsøgte i langt mere alvorlige sager, hvor en praktiserende læge ikke har været indstillet på at samarbejde med sagsøgte, udlevere journaler mv, alene er blevet pålagt tilsyn og altså ikke midlertidig frataget sin autorisation, som det er sket i nærværende sag.

364

Alt peger således i retning af, at sagsøgtes behandling af nærværende sag har været stærk afvigende fra andre lignende sager – hvilket er dybt bekymrende og gør det endnu mere nødvendigt at få tidligere sager frem i lyset. Det gøres dog gældende, at sagsøgte med al tydelighed IKKE ønsker at give sagsøger denne indsigt tidligere sager.Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit STIG GERDES -i Sundhedsvæsenet,

59 For god ordens skyld er det vigtigt at understrege, at omfanget af de sager der er omfattet af provokation nr. 1 og 2 er relativt begrænset. Dels er der alene en meget begrænset mængde fratagelsessager, og derudover har sagsøger alene bedt om at modtager afgørelser og efterfølgende domme vedr. praktiserende læger. Det drejer sig derfor formentlig alene om ca. 20 afgørelser og domme. Det gøres gældende, at opfyldelse af provokation nr. 1 og 2 vil kunne ske uden de store ressourcer, eftersom anmodningen er præciseret til netop alene at omhandle praktiserende læger. For så vidt angår sagsøgtes bemærkninger vedr. retslægerådet, så gøres det gældende, at retslægerådet i forbindelse med besvarelse af spørgetemaet har modtaget journaloplysninger for Karina Hansen, hvorfor det netop må kunne lægges til grund, at besvarelse er sket på baggrund af medlemmernes kendskab til gældende praksis for behandling af sådanne patienter. På den baggrund, må det også lægges til grund, at den ændrede klassificering af ME ville have haft betydning for Retslægerådets besvarelse. Ad politisk retningsskift Det gøres gældende, at definitionen af ME fra sundhedsfagligt og politisk side er i overensstemmelse med sagsøgers, og dermed understøtter, at sagsøger ikke udsatte Karina Hansen for fare med sin behandling. Det gøres derfor gældende, at såfremt sagsøger havde behandlet patienten på nuværende tidspunkt, så ville sagsøgers behandling være i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens seneste retningslinjer for ME, hvilket understøtter sagsøgers anbringende om, at sagsøger aldrig har været til fare for patientsikkerheden. Det gøres gældende, at patienten var i overhængende fare, som følge af den hidtidige behandling på Forskningscenteret for Funktionelle Lidelser, hvorfor sagsøger agerede korrekt i forbindelse med korrektion af behandlingsmetode. Det gøres gældende, at såfremt sagsøger havde indhentet oplysninger hos Karina Hansens tidligere behandlere og læger, så havde det ikke medført en ændring i sagsøgers behandlingsmetode af patienten, da tidligere behandlere påviseligt har fejlbehandlet patienten. Til støtte herfor gøres det gældende, at tidligere lægers behandling af patienten, havde udgangspunkt i ME som en psykisk lidelse og

Bilag

365

60 ikke en somatisk tilstand. Dette anses nu som værende en fejlagtig behandling af disse patienter. Det gøres gældende, at det havde været til fare for patientsikkerheden, såfremt sagsøger havde fulgt sagsøgtes retningslinjer for behandling af patienter med ME, da denne på daværende tidspunkt var defineret som en psykisk sygdom med behandlingstiltag, der forværrer ME patienters tilstand. Det gøres gældende, at sagsøgers behandlingsmetoder er anerkendt i U.S.A. og andre førende lande inden for forskning og behandling af ME…” Rettens begrundelse og resultat Indledningsvist bemærkes, at Karina Hansen var sat under værgemål, da Stig Gerdes påbegyndte behandlingen af hende. Stig Gerdes har forklaret blandt andet, at han tog Karina Hansen i behandling uden at konsultere de læger, der havde sat behandlingen af hende i gang, at han påbegyndte sin behandling af hende uden at indhente et informeret samtykke fra hendes værge, at han satte nedtrapningen af Karina Hansen i gang uden at have set hende, at han fortsatte nedtrapningen af hende efter den første konsultation den 29. oktober 2016 samt at han fortsatte den medicinske nedtrapning uden på ny at tilse hende og vurdere effekten af behandlingen. Retslægerådet har udtalt, at rådet ikke finder, at det var i overensstemmelse med gældende lægefaglige retningslinjer og god lægelig praksis, at Stig Gerdes overtog den medikamentelle behandling af Karina Hansen og herunder påbegyndte nedtrapningen af hendes medicin, uden at have tilset hende og uden at dette skete efter konkret aftale og i samarbejde med den behandlende speciallæge i psykiatri på Aarhus universitetshospital. Retslægerådet har endvidere udtalt, at nedtrapning af den medicinske behandling bør ske ifølge en langsigtet plan og under nøje observation med personlige samtaler, hvor et samarbejde med Aarhus universitetshospital kunne klarlægge, hvilke forhold Karina Hansen specielt skulle observeres for under nedtrapningen. Retslægerådet har vurderet, at grovheden af denne afvigelse fra gældende lægefaglige retningslinjer og god lægelig praksis udgør en egentlig lægefaglig fejl, også i betragtning af Karina Hansens sygehistories kompleksitet og de store vanskeligheder ved at bedømme hendes tilstand uden nært forhånds kendskab til hende og hendes tidligere sygehistorie.

366

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

Retslægerådet har derfor vurderet, at Stig Gerdes har gjort sig skyldig i en række egentlig lægefaglig fejl. Retten finder det godtgjort, at Stig Gerdes i sin behandling af Karina Hansen har udvist grov forsømmelighed på den måde, som Styrelsen har beskrevet i sin afgørelse, dateret den 13. januar 2017. Styrelsens beskrivelse understøttes i sin helhed af Retslægerådets efterfølgende udtalelse i sagen. På denne baggrund finder retten, at Stig Gerdes skal fratages sin autorisation som læge, fordi han er til fare for patientsikkerheden, jf. autorisationslovens § 7, stk. 1. Som følge af det anførte, og da de synspunkter, som Stig Gerdes i øvrigt har gjort gældende om proportionalitetshensynet og ligebehandlingsprincippet, ikke kan begrunde andet resultat, tager retten Styrelsens påstand til følge. Sagsomkostningerne skal fastsættes efter sagens værdi, forløb og udfald. Stig Gerdes skal derfor betale Styrelsen for Patientsikkerheds omkostninger med 75.000 kr. THI KENDES FOR RET: Stig Gerdes fratages varigt sin autorisation som læge. Stig Gerdes skal til Styrelsen for Patientsikkerhed betale sagens omkostninger med 75.000 kr. Omkostningerne skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

Bilag

367

1. BREV TIL LANDSRETTEN FRA MIN ADVOKAT

Dato 27.11.2019 Sagsnr. 11328

SUPPLERENDE SPØRGETEMA TIL RETSLÆGERÅDET

Til Vestre Landsret I sagsnr. BS-45461/2019-VLR: Stig Gerdes (v/advokat Anders Quistgaard) mod Styrelsen for Patientsikkerhed (Kammeradvokaten v/advokat Flemming Orth)

Til brug for den verserende ankesag anmoder jeg på appellantens vegne Retslægerådet om, at besvare følgende supplerende spørgsmål vedrørende appellanten. Det bemærkes, at Retslægerådet den 10. september 2018 under byretssagens behandling, har afgivet erklæring i sagen. Tidligere afgivet erklæring med besvarelse af spørgsmål A til E, og spørgetema af den 7. december 2017 vedlægges. Derudover vedlægges kopi af samtlige af sagens dokumenter, herunder også nye dokumenter, der er fremkommet i sagen efter Retslægerådets erklæring samt byrettens afgørelse.

368

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

Spørgsmål F I forbindelse med Retslægerådets besvarelse af spørgsmål A til E. Ud fra hvilken diagnose af Karina Hansen, har Retslægerådet gennemført denne besvarelse – en somatisk eller psykiatrisk diagnose? Retslægerådet bedes i den forbindelse inddrage Charlotte Emborgs Psykiatriske speciallægeerklæring af den 9. juli 2018 (bilag 31) samt speciallægeepikrise af den 30. maj 2017 fra Mogens Undén (bilag 28).

Spørgsmål G Retslægerådet bedes uanset sin besvarelse af spørgsmål F genbesvare spørgsmål A til E, og hvor det her lægges til grund, at Karina Hansen på tidspunktet for Stig Gerdes behandling ikke havde en psykiatrisk lidelse, men alene en somatisk lidelse, og at hun på trods af juridisk værgemål var i stand til at tage vare på sig selv. Såfremt Retslægerådet måtte fastholde sin tidligere besvarelse af spørgsmål A til E, da bedes Retslægerådet redegøre for de konkrete og lægefaglige holdepunkter, der støtter op om denne fastholdelse.

Spørgsmål H I forhold til Retslægerådets besvarelse af spørgsmål E. Finder Retslægerådet, at det på baggrund af Charlotte Emborgs Psykiatriske speciallægeerklæring af den 9. juli 2018 (bilag 31) lægefagligt kan lægges til grund for, at Karina på trods af umyndiggørelse var i stand til at varetage sine personlige anliggender i forbindelse med Stig Gerdes behandling? I benægtende fald, hvilke konkrete og lægefaglige holdepunkter understøtter dette?

Spørgsmål I I forhold til Retslægerådets sammensætning. Det fremgår af Retslægerådets erklæring, at overlæge og psykiatriker P. Videbech, praktiserende læge N. Damsbo og speciallæge, psykiater N. Siebuhr har deltaget i behandling af sagen.

side 2

Bilag

369

Vil Retslægerådet nærmere redegøre for de deltagende medlemmers kompetencer, i forhold til diagnosticering og behandling af ME (Myalgisk Encephalomyelitis) patienter? I besvarelsen skal der tages højde for den somatiske diagnose, som WHO indførte i 1969, med diagnosekoden G 93.3 og ikke som en funktionel lidelse, hvilket ikke er anerkendt af WHO.

Spørgsmål J Finder Retslægerådet, at Karina Hansens psykose i perioden fra den 20. juni 2016 til den 30. juni 2016 kan have været udløst af en ubehandlet urinvejsinfektion evt. i kombination med stresspåvirkning under hendes ophold på Tagdækkervej? I forlængelse af ovenstående besvarelse finder Retslægerådet, at Stig Gerdes reduktion i antipsykotisk medicin hos Karina Hansen kunne have udløst en ny psykose, når infektion og stresspåvirkning var elimineret, efter at hun på det tidspunkt var flyttet hjem til sine forældre?

Spørgsmål K I forhold til nedtrapning af patienter, der modtager antipsykotisk medicin og Retslægerådet besvarelse af spørgsmål D. Retslægerådet bedes nærmere redegøre for den konkrete risiko i Karina Hansens tilfælde ift. sygdomsforlængelse eller forværring i hendes tilstand. Det virker til, at Retslægerådets besvarelse alene forholder sig generelt til spørgsmålet og ikke specifikt til Karina Hansen. Styrelsen for Patientsikkerhed har aldrig bestridt det forhold, at Karina Hansen har fået det bedre, efter at Stig Gerdes påbegyndte sin behandling af hende. I besvarelsen skal Retslægerådet samtidig specifikt inddrage omfanget af nedtrapningen, og hvilke anbefalinger der finders for nedtrapning af antipsykotisk medicin for patienter i Karina Hansens situation.

Spørgsmål L Finder Retslægerådet, at den behandling, som Stig Gerdes iværksatte over for Karina Hansen tilbage i oktober måned 2016, og som speciallæge Mogens Undéns har videreført rent lægefagligt, var den bedste for Karina Hansen, når Forskningscentreret for Funktionelle Lidelser opgav at behandle hende i april 2016? I benægtende fald bedes Retslægerådet redegøre for de konkrete og lægefaglige holdepunkter, der støtter op om dette synspunkt.

side 3

*** Odense, den 27. november 2019

Advokat Anders Quistgaard

370

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

KAMMERADVOKATENS BEMÆRKNINGER

Meddelelse af 8. januar 2020

Fra Flemming Orth Til Retten Indstævntes bemærkninger til appellantens udkast til supplerende spørgsmål til Retslægerådet Sagsnummer BS-45461/2019-VLR, Stig Gerdes mod Styrelsen for Patientsikkerhed Indstævnte har følgende bemærkninger til enkelte af de foreslåede supplerende spørgsmål: Spørgsmål G: Det er en retlig kendsgerning, at Karina Hansen på tidspunktet for appellantens behandling af hende var undergivet værgemål, hvorfor det savner mening hypotetisk at forudsætte, at hun var i stand til at tage vare på sig selv. Indstævnte vil ikke protestere mod, at der i stedet spørges om, hvorvidt Retslægerådet ud fra en lægefaglig betragtning finder, at hun kunne tage vare på sig selv, således som det er foreslået i spørgsmål H. Spørgsmål I: Det bemærkes, at selv om spørgsmål til Retslægerådet formuleres efter udkast fra parterne, er det formelt set retten, der stiller spørgsmål til rådet. Det ville i den sammenhæng være utilbørligt, at landsretten med den foreslåede formulering stillede spørgsmålstegn ved de voterende lægers faglige kompetence. Retslægerådet er en selvstændig instans etableret ved lov og med egen forretningsorden, og det tilkommer hverken parterne eller landsretten at blande sig i sammensætningen af det panel, der besvarer stillede spørgsmål. Spørgsmålet må derfor udgå. Spørgsmål K: Formuleringen "Styrelsen for Patientsikkerhed har aldrig bestridt det forhold, at Karina Hansen har fået det bedre, efter at Stig Gerdes påbegyndte sin behandling af hende" skal udgå, da indstævnte intet konkret kendskab har til Karina Hansens tilstand og ikke har ladet hende lægeligt undersøge. Såfremt appellanten ikke kan imødekomme ovenstående indsigelser, anmodes landsretten om at træffe afgørelse om spørgsmålene på det foreliggende skriftlige grundlag. Med venlig hilsen

Flemming Orth Advokat (H)

Meddelelsen indeholder særlige spørgsmål, som retten skal tage stilling til under sagens forberedelse: Ja

Bilag

371

SUPPLERENDE SPØRGSMÅL TIL RETSLÆGERÅDET

Meddelelse af 27. januar 2020

Fra Henriette Ryberg Til Retten Bemærkninger Sagsnummer BS-45461/2019-VLR, Stig Gerdes mod Styrelsen for Patientsikkerhed Ad spørgsmål G: Spørgsmålets formulering fastholdes. Det giver mening at få afdækket, hvorvidt Retslægerådet vil ændre besvarelsen af spørgsmål A til E under forudsætning af, at Karina Hansen ikke var underlagt værgemål og dermed havde retlig handleevne. At det er en retlig realitet, at Karina Hansen, da hun modtog behandling af appellanten, var undergivet værgemål ændrer ikke på, at det er appellantens påstand, at hun ikke burde have været det. Det efterfølgende faktiske hændelsesforløb, herunder rapporten fra Charlotte Emborg (bilag 31) og ophævelsen af værgemålet kort tid efter Karina modtog behandling fra appellanten underbygger dette. Ved ikke at få lov til at stille nærværende spørgsmål i sin nuværende form, vil appellanten afskæres en væsentlig del af sin bevisførelse. Det er centralt i nærværende sag, hvorvidt appellantens behandling af Karina Hansen efter Retslægerådets vurdering var til fare for patientsikkerheden, såfremt hun retligt kunne have givet et informeret samtykke. Ad spørgsmål I: Spørgsmålet fastholdes i sin helhed. Et af de centrale omdrejningspunkter i vurderingen af, hvorvidt appellanten handlede til fare for patientsikkerheden er ud fra, hvilken diagnose Karina Hansen blev behandlet. Såfremt Retslægerådets sammensætning i nærværende sag ikke har kompetence eller sågar kendskab til ME, herunder diagnosticering og behandling heraf, så vil Retslægerådet – med den dybeste respekt – ikke have den nødvendige faglige kompetence til at kun1

372

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

ne afgøre, hvorvidt appellantens behandling af Karina Hansen var til fare for patientsikkerheden, da der er tale om vidt forskellige diagnoser samt behandlingsformer. Retslægerådets kompetence som helhed drages absolut ikke i tvivl ved nærværende spørgsmål. Besvarelsen af spørgsmål I kan dog eliminere al usikkerhed om, hvorvidt sammensætningen af Retslægerådet var utilstrækkelig ved besvarelsen af det oprindelige spørgetema i nærværende sag. Retslægerådet sammensættes under hensyntagen til de påkrævede kompetencer i forbindelse med besvarelsen – dette bevirker netop, at Retslægerådets kompetence ikke kan drages i tvivl, og at domstolene kan indrette sig i tillid til besvarelserne. Landsretten vil ikke drage Retslægerådets overordnede kompetence i tvivl ved at tillade og stille spørgsmål I. Retslægerådets agtelse sikres netop ved at inddrage de nødvendige kapaciteter alt afhængig af spørgetemaet. For en god ordens skyld påpeger jeg, at hverken parterne eller Landsretten ”blander sig” i Retslægerådets sammensætning ved nærværende spørgsmål. Der spørges alene ind til Retslægerådets kendskab til den af appellanten stillede diagnose, en diagnose der er anerkendt af WHO. Det påpeges, at det afgørende i sagen er en korrekt afgørelse. En korrekt afgørelse kræver, at Retslægerådet også er sammensat på en sådan vis, at den faglige kvalitet af besvarelsen sikres. Ad spørgsmål K: Spørgsmålets formulering fastholdes til fulde. Appelindstævnte har på intet tidligere tidspunkt under sagen bestridt, at behandlingen af Karina Hansen har medført bedring. Såfremt indstævnte er af den opfattelse at behandlingen har medført forværring eller blot stiltand i Karina Hansens helbredsmæssige forfatning, bedes indstævnte meddele dette. I modsat fald fastholdes spørgsmålet. På baggrund af ovenstående bemærkninger afventer jeg således Landsrettens stillingtagen til spørgsmål G, I og K. Meddelelsen indeholder særlige spørgsmål, som retten skal tage stilling til under sagens forberedelse: Ja

Bilag

373

ANSØGNING OM KÆRETILLADELSE

Anders Quistgaard Advokat (H), indehaver

Procesbevillingsnævnet St. Kongensgade 1-3, 2. sal

Henriette Ryberg Juridisk sagsbehandler

1264 København K

T +45 88 44 50 00 info@qlaw.dk Dato 15.04.2020 Sagsnr. 11328

Ansøgning om kæretilladelse til Højesteret - BS-45461-2019-VLR

Som advokat for Stig Gerdes ansøger jeg hermed om Procesbevillingsnævnets tilladelse til at kære Vestre Landsrets kendelse af den 2. april 2020 i sag BS-45461-2019-VLR til Højesteret. Sagen udspringer af en verserende ankesag, hvor Stig Gerdes har fået frataget sin autorisation som læge – Stig Gerdes fik ikke modhold i byretten og har efterfølgende anket sagen til Vestre Landsret. I forbindelse med Landsrettens forberedelse af sagen, har Landsretten så afsagt denne kendelse, som jeg ønsker at få indbragt for Højesteret. BEGRUNDELSE Retslægerådet afgav under sagen for Byretten i Kolding erklæring i form af besvarelse af spørgsmål A-E (Retslægerådets besvarelse vedlægges som bilag A). Jeg vedlægger samtidig kopi af byretsdommen af den 30. september 2019 som bilag B, samt ankestævning og påstandsdokument som henholdsvis bilag C og bilag D. Til brug for den verserende ankesag har appellanten anmodet Retslægerådet om at besvare en række supplerende spørgsmål (spørgsmål F-L). Ved sin kendelse af den 2. april 2020 har Vestre Landsret i al væsentlighed afskåret appellanten fra at foreligge disse supplerende spørgsmål for Retslægerådet – med undtagelse af en del af spørgsmål H (Vestre Landsrets kendelse med supplerende spørgetema vedlægges som bilag E).

Quistgaard Advokatfirma · CVR nr. 35 59 14 94 · Tlf. +45 88 44 50 00 · www.qlaw.dk

374

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

Til grund for kendelsen fremfører Landsretten, at Retslægerådets besvarelse af spørgsmål F ikke har betydning for sagens afgørelse, at spørgsmål G er hypotetisk og dermed ikke relevant, at spørgsmål I falder uden for Retslægerådets opgave at besvare, at spørgsmål K ikke har betydning for sagens afgørelse og at spørgsmål L ikke er relevant. De supplerende spørgsmål udgør en væsentlig del af appellantens bevisførelse under ankesagen og skal blandt andet tjene til at belyse Karina Hansens faktiske og psykiske tilstand, såvel som de komplicerede medicinske forhold, som utvivlsomt har relevans for sagen. Det er min overbevisning, at de supplerende spørgsmål både falder inden for Retslægerådets opgave at besvare, og at en besvarelse heraf ikke kan udelukkes at have betydning for sagens afgørelse. Da en besvarelse af de supplerende spørgsmål netop udgør en væsentlig del af appellantens bevisførelse, og skal tjene til sagkyndigt at belyse komplicerede medicinske forhold, er der væsentlige retssikkerhedsmæssige betænkeligheder ved at afskære appellantens adgang til at foreligge disse spørgsmål for Retslægerådet. Som det fremgår af indleverede påstandsdokument for byretten samt ankestævning (bilag D og C), så understøtter Stig Gerdes’ påstand og anbringender fuldt ud de supplerende spørgsmål, der ønskes stillet til Retslægerådet, hvilket samtidig understreger formålet og relevansen af spørgsmålene. Retslægerådets udtalelser tillægges i praksis ofte stor betydning ved rettens afgørelser, og en afskærelse af appellantens mulighed for at forelægge de pågældende spørgsmål for Retslægerådet, vil derfor medføre en uhensigtsmæssigt uligevægt i parternes mulighed for at belyse sagen. Det fremgår i øvrigt af Betænkning; 1990 nr. 1196 om Retslægerådet, at udvalgets flertal ikke finder det betænkeligt, at Retslægerådet forelægges generelle lægevidenskabelige spørgsmål, og at det efter udvalgtes opfattelse ikke nødvendigvis kræver udtrykkelig lovhjemmel (Betænkning om Retslægerådet vedlægges som bilag F). Spørgsmålet om appellantens adgang til at forelægge spørgsmål F-L for Retslægerådet under ankesagen for Vestre Landsret må derfor have den principielle karakter, der kræves for Højesterets stillingtagen hertil. Såfremt Procesbevillingsnævnet i forbindelse med sagsbehandlingen har brug for yderligere dokumenter, står jeg naturligvis til rådighed. BILAG Bilag A

Retslægerådets besvarelse af spørgsmål A-E

Bilag B

Byretsdom af den 30. september 2019

side 2

Bilag

375

Bilag C

Ankestævning af den 11. oktober 2019

Bilag D

Påstandsdokument af den 5. august 2019

Bilag E

Landsrettens kendelse af den 2. april 2020 med spørgsmål F-L

Bilag F

Betænkning; 1990 nr. 1196 om Retslægerådet

Med venlig hilsen Anders Quistgaard

side 3

376

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

LITTERATURLISTE HØRINGEN OM FUNKTIONELLE LIDELSER I FOLKETINGET, 19.3.14 KAN SES HER: https://www.ft.dk/aktuelt/webtv/video/20131/suu/tv.2106.aspx?from=19-03-2014&to=19-03-2014 &selectedMeetingType=&committee=&as=1#player Bogliste, til dem, som gerne vil vide mere om funktionelle lidelser, psykiatri, sagsbehandling, vacciner og medicinalindustrien: Kære Luise ”En beretning om magt og afmagt i psykiatrien” Af: Dorrit Cato Christensen https://www.gucca.dk/kaere-luise-bog-p154300?gclid=Cj0KCQiAhs79BRD0ARIsAC6XpaVislzwMuKxvZ7DyX3cyb5TgZk6gdncfvHyl1y3vM6JFeClukzWlqEaAq-6EALw_wcB

VELFÆRD ELLER SVINDEL? – AF JYTTE HESTBECH ”Om en virksom, men ignoreret sklerosebehandling, og om samfundets store viden, som ikke må bruges på svage grupper” https://www.saxo.com/dk/velfaerd-eller-svindel_jytte-hestbech_paperback_9788776911652

SMAG AF EGEN MEDICIN, AF VIGDIS LYSNE. ”Den unge pige Lilja er bundet til sengen på en institution for hjerneskadede. Hun har dog ikke altid været hjerneskadet. Det blev hun først efter, at en kendis-læge begyndte den proces, som Liljas søster kalder ”kidnapningen” https://www.saxo.com/dk/smag-af-egen-medicin_vigdis-i-lysne_haeftet_9788799957538

JURABOOST 2.0, AF LOUISE SCHELDE FREDERIKSEN ”Juridiske opskrifter til dig der vil dyrke juratræning” og ”juridiske argumenter til at definere grænserne mellem ressourceforløb, fleksjob og førtidspension” https://www.learnnow.dk/products/108299-JURABOOST-2-0-som-fysisk-bog

Bilag

377

TAG PISKESMÆLD ALVORLIGT, AF HANNE HOLST RASMUSSEN ”En kold decembermorgen ændrede Hanne Holst Rasmussens liv sig grundlæggende… Hun blev påkørt bagfra af en lastbil. Sammestødet var ubeskriveligt voldsomt” https://www.gucca.dk/tag-piskesmaeld-alvorligt-bog-p169952?gclid=Cj0KCQiAhs79BRD0ARIsAC6XpaVGRcsTDhSKBJes_ybcJVbWshSwbs96OScEEwfpPqAK8CE48tWt0tUaAjyzEALw_wcB ET LIV I ANDRES HÆNDER, AF LISBETH RIISAGER HENRIKSEN ”Et liv med handicap eller alvorlig sygdom er ofte ensbetydende med en afhængighed af det omgivende samfund” https://www.gucca.dk/et-liv-i-andres-haender-bog-p254490?gclid=Cj0KCQiAhs79BRD0ARIsAC6XpaXX1fBB0ZFPmKehRuefWJZQcsZQU4vC2EjB_HWtftOhpNmiI3tVncwaAlTCEALw_wcB

DØDELIG MEDICIN OG ORGANISERET KRIMINALITET, OM HVORDAN MEDICINALINDUSTRIEN HAR KORRUMPERET SUNDHEDSVÆSENET, AF PETER GØTZSCHE ”Gøtzsche afslører, hvordan den omfattende hasard med patienternes liv foregår; hvordan løgnen, selv efter den er afsløret, ufortrødent fortsætter i et maskineri, der sætter profitten højere end patienternes liv.” https://www.saxo.com/dk/doedelig-medicin-og-organiseret-kriminalitet_peter-c-goetzsche_ haeftet_9788771377927

DØDELIG PSYKIATRI OG ORGANISERET FORNÆGTELSE, AF PETER C. GØTZSCHE ”De fleste patienter responderer ikke på den medicin de får, hvilket leder psykiaterne til at ordinere flere lægemidler og øge doserne… Dødelig psykiatri og organiseret fornægtelse” argumenterer for, at den måde psykofarmaka anvendes i dag gør langt mere skade end gavn.” https://www.saxo.com/dk/doedelig-psykiatri-og-organiseret-fornaegtelse_peter-c-goetzsche_ haeftet_9788771596083

DEN PSYKIATRISKE EPIDEMI, AF ROBERT WHITAKER ”Hvorfor er antallet af invaliderede, psykisk syge mennesker eksploderet i den vestlige verden I samme periode, som de nyere psykofarmaka er kommet på markedet?” https://www.psykovision.dk/boger/den-psykiatriske-epidemi

378

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

VACCINER - SANDHED, LØGN OG KONTROVERSER, AF PETER C. GØTZSCHE ”Nogle vaccinationer er så gavnlige – og har reddet millioner af liv – at vi alle bør få dem; nogle er så dårlige, at mange sundhedsprofessionelle ikke bruger dem til sig selv eller deres familie” https://www.saxo.com/dk/vacciner_peter-c-goetzsche_haeftet_9788770368469 UNDERSTANDING MYALGIC ENCEPHALOMYELITIS, BY BYRON HYDE MD “The best and most comprehensive book ever written on M.E. and CFS containing essential advice for patients and physicians” https://nightingalepress.ca/?mc_cid=22a78dcc9d&mc_eid=9bedf8e2f9

FORSKNINGSKLINIK FOR FUNKTIONELLE LIDELSERS EGNE BØGER: Funktionelle lidelser - udredning og behandling, af Per Fink, Andreas Bak Schröder, Ann Ostenfeld-Rosenthal, & Charlotte Ulrikka Rask m.fl. Om ”Interviewteknik generelt, samt hvordan den anvendes over for patienter med funktionelle lidelser, er bogens omdrejningspunkt” https://www.saxo.com/dk/funktionelle-lidelser-udredning-og-behandling_per-finkmarianne-rosendal_haeftet_9788762811249?gclid=Cj0KCQiAhs79BRD0ARIsAC6XpaXvFuTUHooxsL5Ju7XocScUfC_4V5PYqlKjxJ44LYgamw_GEua7CeIaAuarEALw_wcB

FUNKTIONELLE LIDELSER - VIDEN, SAMTALER OG SYGEHISTORIER AF LENE H.S. TOSCANO ”Bogen indeholder interviews med fagfolk, samt 11 samtaler med forskellige patienter” https://www.saxo.com/dk/funktionelle-lidelser_lene-toscano_indbundet_9788777498534

Bilag

379

380

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

DEDIKATION Denne bog er dedikeret til mine patienter gennem 38 år samt de tusindvis af mennesker, der er blevet fejldiagnosticeret, fejlbehandlet, mishandlet, voldtaget, forgiftet, drevet til selvmord og dræbt af systemets lakajer. (Enhver, der stødes/forarges over disse ord, ved ikke, hvor grelt det står til i vores sundhedsvæsen, socialvæsen og retsvæsen)

Som det fremgår af dedikationen er det alvorlige problemstillinger denne bog beskæftiger sig med. Som ung var jeg stolt af at være dansker. Jeg så som ung sømand de mange danske flag som vejrede i forskellige havne, som tegn på dansk foretagsomhed. Jeg var taknemmelig for vort uddannelsessystem, som gav mig lægeuddannelsen. Jeg var glad og dedikeret som nyuddannet læge. Jeg ville hjælpe og gøre en forskel. Jeg kom til at elske faget og alle dets udfordringer. Jeg havde tillid til vore politikere, og jeg blandede mig derfor ikke i politik. Jeg var glad for vort socialvæsen, som bevilgede mig 1100 kr. i hjælp til rejsen til mit første job, som praktiserende læge i Luleå, Sverige. Dette har desværre ændret sig de sidste 20-30 år, fordi egoisme og grådighed nu styrer landet. Jeg skammer mig over at være dansker, over at være læge, over vore politikere og over vores socialvæsen samt sundhedsvæsen og retsvæsen. Vi skal have ”Korpsånden” tilbage i samfundet, så det igen kan fungere til alles bedste!!

W W W. S T I G G E R D E S . D K

I S B N 97 8 - 8 7- 97 2 7 9 8 - 0 - 9

STIG GERDES - Sundhedsvæsenet, Socialvæsenet og Retsvæsenets Fallit

Articles inside

9 Retsopgøret, juni 2017 - august 2019

10 Retssagen i Kolding Byret, 08.08.2019

11 Anken og frem til afslutningen af sagen

8 Julen 2016

7 Psykiatri, bosteder og plejehjem

2 Narkotika - politik

3 Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser

4 I klemme i det kommunale system

5 HPV-vaccinen

6 Karina Hansens odyssé

Forord