BreakPoint oktober 2020

Page 22

BESTYRELSESREFERATER

Beslutningsreferat fra bestyrelsesmøde 2. juni 2020 Til stede: Frank Terp Kjølhede, Kennet Beckmann, Susanne van Deurs, Hasse Bohn, Carsten Holm. Afbud: Vibeke Mortensen. Referent: Carsten. Formanden mener, vi i klubben har opfyldt de regler, der har været under corona-tiden. Vi gør os umage med at overholde de regler og anbefalinger, der er kommet. – Vores nye MobilePay nummer sættes op i klubhuset. – Møde i kommunen i sidste uge om proces vedr. Hal 2. Der skal udfærdi-

ges et dokument med begrundelse for Hal 2. – Frank tager kontakt til kommunen om skole-tennis / træning med DGI. Der er p.t. 54 juniorer i klubben (49 sidste år). Susanne tager kontakt til Klubmodul om problemerne med MobilePay. Metalknagerne til kostene på banerne nedtages, da man kan komme til skade på dem. Der skal opsættes en knage på begge toiletter.

Beslutningsreferat fra bestyrelsesmøde 9. juni 2020 Til stede: Frank Terp Kjølhede, Erik Ravn, Kennet Beckmann, Carsten Holm, Susanne van Deurs. Referat: Susanne. Mødet var indkaldt med dags varsel, efter at corona-restriktionerne var lettet yderligere. Følgende blev planlagt: Ophold på området og adgang til klubhus: Det er nu muligt at opholde sig på klubbens område før og efter spil. Selvfølgelig under forudsætning af de grundlæggende regler: Afstand, god håndhygiejne, og hvis man har symptomer eller mener, man kan være smittet, skal man blive hjemme. Dog må der max være 15 personer i klublokalet, og omklædningsrummene kan ikke åbnes, da vi ikke kan honorere de krav, der stilles til daglig renholdelse. Drop In: Drop In torsdag og Kammeratligt samvær søndag kan nu afholdes som vanligt, uden forudgående tilmelding.

Dog ingen morgenmad om søndagen, men det er muligt at lave kaffe, hvor det dog henstilles, at man bruger en serviet, når man skal holde på kanden. Banefordelingen skal så vidt muligt ske udendørs. Holdturnering: Det skal meddeles modstanderholdene, at de ikke kan tage bad, og at der ikke vil være lavet mad til efter kampen. Åben Grill 18.6.: Ingen spiseaftner planlægges, men vi forsøger os den 18. juni med en Åben Grill med pølser og brød. Det skal være gratis, inkl. én gratis øl/vand/vin. Tiebreakturnering: Søndag den 5. juli. Michael Kirk er turneringsansvarlig, vi står selv for forplejningen. Træning for seniorer: Susanne kontakter Anne-Mette Sørensen.

Beslutningsreferat fra bestyrelsesmøde 9. juli 2020 Til stede: Frank Terp Kjølhede, Kennet Beckmann, Leif Ammitsbøl, Erik Ravn, Susanne van Deurs. Afbud: Hasse Bohn, Vibeke Mortensen, Carsten Holm. 1. Dirigent: Susanne. 2. Referent: Frank. 3. Godkendelse af referat fra sidste bestyrelsesmøde: Ingen bemærkninger. 4. Informationer fra formanden: Efter drøftelse: Ændringen af forsamlingsforbuddet til, at der kan forsamles 100, giver ikke grundlag for ændrede retningslinjer i klubben. Der er sat sprit-dispensere op flere steder i klubhuset, og dette vurderes sammen med medlemmernes egen forpligtelse til at bidrage ved at medbringe egen sprit på banerne og afspritte udstyr til at være tilstrækkeligt. Omklædningsrummene holdes fortsat lukkede, og regøringskadencen i klubhus og toiletter fastholdes. Kravene om afstand og plads sammenholdt med fysiske rammer i klubben sætter stadig så store begrænsninger i mulighederne for at holde arrangementer, at der ikke planlægges nogen på nuværende tidspunkt. Der indkaldes til bestyrelsesmøde kort efter 8. august, hvor der tages en fornyet vurdering af mulighederne. Erfaringerne fra Åben Grill drøftedes, og der var flere bekymrende udfordringer. 5. Kassereren: Der er en fremgang i medlemstallet på 19 (fra 306 sidste år til 325 nu), 74 medlemmer er under 25. Det er en fremgang på ca. 50 % (49 til 74). Antallet af seniorer er faldet fra 240 til 236. – Efter drøftelse støttes et talent i klubben med turneringsgebyr. Susanne kontakter

22

forældrene og aftaler et interview til bladet. 6. Juniorer: Alle i bestyrelsen bidrager til at overveje emner til en supplerende juniortræner. Frank vil tale med DGI og kontakter formændene i Helsingør og Hillerød. – Kennet oplyser, at han og Hasse har aftalt et 2-dages skoleforløb med Søborg Privatskole ultimo august/primo september. 7. BreakPoint: Intet at bemærke. 8. Hjemmeside: Kennet sender telefonnummer til Susanne om indsamling af brugte bolde mhp. orientering på hjemmesiden. 9. Baneanlæg: Volden er blevet klippet af Gribskovhallen. Kennet vil sprøjte for ukrudt på ny og derefter med hjælp fra Hasse bruge skuffejernene. 10. Klubhus: Erik har sat knage op på toilettet. Kennet har malet dørene til omklædningsrummene. 11. Hal: Den konstruktive dialog med kommunens forvaltning fortsætter, og et oplæg til politisk behandling af Hal 2 er under udarbejdelse i samråd med forvaltningen. – Peter Schøller-Larsen har oplyst, at fonden efter Lasse er under etablering, og at der kan søges midler fra fonden, der uddeler til almennyttige formål. 12. Eventuelt: Susanne spurgte til en plan for nye baneunderlag og padel. Frank oplyser, at dialog med kommunen om Hal 2 prioriteres p.t. Derefter kan der arbejdes videre med moderniseringen af baneanlægget. Den primære opgave er at skabe finansiering, hvilket kræver et større arbejde. BreakPoint oktober 2020


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.