Tandlægebladet 11 - 2010 by Tandlaegebladet

NR. 11

TANDLÆGEBLADET SEPTEMBER 2010 . 114 . 849-944

TANDLÆGEFORENINGENS MEDLEMSBLAD SEPTEMBER 2010

P la

e nm

Plandent er Planmeca udstyr Plandent er din samarbejdspartner ved klinikindretning, installation af units, røntgenudstyr og småudstyr. Vi forhandler units og røntgen fra Planmeca og tilbyder ergonomiske, funktionelle og stilrene løsninger til din klinik. Få professionel vejledning og support i forbindelse med nye investeringer og ved mindre eller større projekter. Ring til vores udstyrsafdeling på telefon 43 66 44 24. Vi hjælper dig godt på vej.

SIDSTE DEL AF SERIEN »TANDLÆGELIV I KONTRAST« FOKUS PÅ RELATIONEN MELLEM BRUKSISME OG TMD PORTRÆT AF DANMARKS SIDSTE REJSETANDLÆGE

DANISH DENTAL JOURNAL ÅRGANG 114

Derfor valgte jeg Nordenta

Kompetent rådgivning Overtandlæge Kirsten Thyø, Frederikshavn Kommunale Tandpleje ”I Frederikshavn Kommunale Tandpleje var det et udtalt ønske at samle alle de decentrale klinikker i én økonomisk effektiv enhed, der styrker faglig sparring, videndeling og socialt samvær. Ønsket blev til virkelighed i foråret 2010, da vi flyttede ind i en helt ny central klinik. Vi anvendte Nordenta og salgschef Frits Gandrup som vores vigtigste samarbejdspartner i processen. Fra sparring omkring opbygning og indretning over viden og indsigt i byggestyring til praktisk flytning og montage af alt brugt og nyt udstyr. Med Frits Gandrup fra Nordenta har jeg følt mig tryg, mødt på mine ideer, men også passende udfordret og Frits’ professionalisme og kyndige rolige fremtræden indgød alle involverede, bygherre som håndværkere, stor respekt og vilje til samarbejde. Resultatet er blevet en række smukke, velindrettede og gennemtænkte klinikker, der kombinerer brugt og nyt udstyr og indretning fra bl.a. XO Care og inform. Alt blev leveret til tiden og til de aftalte betingelser. Jeg kan derfor kun anbefale andre at bruge Nordenta, hvis man går i planer om nyindretninger eller ombygninger” Vil du vide mere om Nordentas indretningsprojekter landet over? Så kontakt vores salgsafdeling på telefon 43 270 270 for at booke et uforpligtende møde på din klinik.

Nordenta A/S · Nydamsvej 8 · 8362 Hørning · Tlf. 8768 1611 · www.nordenta.dk

IMPLANTATER OG KÆBEKIRURGI

Ny henvisningsklinik på Hamlet BANEBRYDENDE SAMARBEJDE

VI TILBYDER

Privathospitalet Hamlet har i tæt samarbejde med førende specialister i implantologi og kæbekirurgi etableret en klinik, der udfører implantat- og kæbekirurgi på højeste faglige og kvalitetsmæssige niveau.

¬ũ Forskellige

HENVISNINGSKLINIK I tæt samarbejde med Hamlets øvrige specialer kan vi tilbyde behandlinger på regionsniveau i tandmund- og kæbekirurgisk regi. Privathospitalet Hamlet Implantat og Kæbekirurgi vil sideløbende fungere som henvisningsklinik for de tandlægekolleger, som ønsker at henvise deres patienter til behandling på en klinik, som lever op til den faglighed, kvalitet og service, som Hamlet er kendt for.

Kontakt os på 3817 0650 eller tand@hamlet.dk Besøg os på www.hamlet.dk

former for dentoalveolære kirurgi

Implantatoperationer

Ossøse opbygninger

Cystectomi

Rodspidsoperationer

Operativ fjernelse af tænder

Diagnostik og behandling af oralmedicinske lidelser

Vi anvender kun de førende IP systemer til fordelagtige priser.

INDHOLD 849

KORT & GODT 852 854 854 855 855 855 856 856 857 857 858

Leder: Danmarks Radio skabte unødig frygt blandt patienter Piercing giver vævsforandringer Tandlæger søges til OL i London Mælk er ikke længere sundt for tænderne Rygere mere utilfredse Drop natmaden Kriminalpolitiet fik hjælp af Tandlægeforeningens medlemmer Prognostiske faktorer for endodonti »Forsigtighed tilrådes med anvendelse af 4 % analgetika« Bekæmp fedmeepidemien fra tandklinikken Behandling af postortodontisk white spot lesion med casein fosfopeptid-stabiliseret amorf calciumfosfat 859 Endodontisk fotoaktiveret desinfektion ved hjælp af en konventionel lyskilde: et in vitro- og ex vivo-studie 860 Boganmeldelser 861 VOXPOP: Samarbejdspraksis eller enkeltmandspraksis?

862

BRUKSISME OG TMD BILLEDET ER VENLIGST UDLÅNT AF MEDOTECH

INDHOLD

Læs om forholdet mellem bruksisme og TMD på side 862

VIDENSKAB & KLINIK 862 Manfredini D, Lobbezoo F. Relationship between bruxism and temporomandibular disorders: a systematic review of literature from 1998 to 2008 876 Thesbjerg K, Reibel J, Pinholt EM. Centralt kæmpecellegranulom – diagnostik og behandling 886 Cochrane-review: Eksartikulerede tænder kan under visse omstændigheder rodbehandles før reimplantering

»Det er fejlagtigt, at folk tror, at to er dobbelt så godt. To idioter er ikke bedre end én« TANDLÆGE HELLE DAHL, KOLDING. SIDE 896

SAMFUND & ARBEJDSLIV 889 898 902 904 908

SERIE: Tandlægeliv i kontrast Århus sagde goddag til tandfeen Symposium 2010 skærper praksisrelevansen Danmarks sidste rejsetandlæge Vigtigt at vide

INDLÆG & DEBAT 912 Tandlægeforeningen undertrykker vedtægtssikrede rettigheder for tandlæger i privat praksis 913 »Nu må vi se fremad« SERVICESIDER 914 918 928 934 935 938 939 944

Navne Kalender Kollegiale henvisninger Tandlægeforeningens krisehjælp Stillinger Køb og salg Leverandørhenvisninger Næste nummer

PORTRÆT:

DANMARKS SIDSTE REJSETANDLÆGE

850

Om Tandlægebladet Danish Dental Journal nr. 11, September 2010, årg. 114 Forsidefoto: Michael Berg Tandlægebladets redaktion Nils-Erik Fiehn, lektor, dr.odont. (ansvarshavende og fagligvidenskabelig redaktør), nef@tdl.dk Gitte Almer Nielsen (redigerende journalist), gan@tdl.dk Winnie Brodam (journalist), wb@tdl.dk Tina Andersen (sekretær) ta@tdl.dk Claus Kloster Elbæk (studentermedhjælp), cke@tdl.dk Fagredaktion Nils-Erik Fiehn, lektor, dr.odont. (ansvarshavende og fagligvidenskabelig redaktør), nef@tdl.dk

Tandlægebladet er Tandlægeforeningens medlemmers blad. Det er bladets formål at give læserne faglig viden samt at informere og engagere læserne på områder, der er relevante for deres virke som tandlæger og sundhedspersoner. Alle Tandlægeforeningens medlemmer kan komme til orde i Tandlægebladet. Det betyder, at de holdninger, der kommer til udtryk i bladets artikler og øvrige indlæg, ikke nødvendigvis er de samme som Tandlægeforeningens holdninger. Artiklerne i sektionen Videnskab og Klinik redigeres ud fra sundhedsvidenskabelige kriterier. De øvrige artikler i Tandlægebladet redigeres ud fra journalistiske principper om aktualitet, relevans og fairness. Det betyder, at en person, der som part i en sag bliver kritiseret i et debatindlæg eller journalistisk artikel, skal have mulighed for at kommentere kritikken. Tandlægebladets medarbejdere må ikke have nogen økonomiske interesser i produkter, der bliver omtalt i bladets redaktionelle artikler. Hvis forfattere til faglig-videnskabelige artikler eller øvrige faglige indlæg har økonomiske interesser i produkter, som omtales i artiklerne eller har modtaget støtte fra producenter eller ﬁrmaer i forbindelse med udarbejdelsen af artiklerne, skal dette oplyses.

Preben Hørsted Bindslev, tandlæge, lektor

Redaktionen

Palle Holmstrup, professor, dr.odont. Flemming Isidor, professor, dr.odont. Annoncer Michael Lentz (annoncechef) ml@tdl.dk Stillings- og rubrikannoncer: Anette Kofoed, ak@tdl.dk Tina Andersen, ta@tdl.dk Sekretariat:

Manuskriptvejledning Når du skriver manuskripter til Tandlægebladet, skal du følge bladets vejledninger. Du ﬁnder disse samt de sproglige regler, som Tandlægebladet anvender, på Tandlaegebladet.dk. Klik på »Om Tandlægebladet« i menuen på forsiden og derefter på »Manuskriptvejledninger«. Manuskripter sendes elektronisk til Tandlægebladet til Tina Andersen på e-mail: ta@tdl.dk

Tina Andersen, e-mail: ta@tdl.dk. Adresseændringer og forsendelse: Lisbeth Pedersen Foldberg, e-mail: lpe@tdl.dk. Tandlægebladet, Amaliegade 17, postboks 143, 1004 København K. Telefon 70 25 77 11, telefax 33 48 77 30. E-mail: tb@tdl.dk. Internet: www.tandlaegebladet.dk. Tandlægebladet udkommer med 15 numre årligt. Distribueret oplag per nummer: 6.219. Medlem af Dansk Oplagskontrol. Medlem af Dansk Fagpresse.

Tandlægebladets videnskabelige panel Lisa Bøge Christensen Erik Dabelsteen Ellen Frandsen Poul Holm-Pedersen Palle Holmstrup Dorthe Holst Preben Hørsted Bindslev Flemming Isidor Mats Jontell Stig Karlsson

Björn Klinge Sven Kreiborg Lars Matsson Sven Poulsen Jesper Reibel Søren Schou Peter Svensson Svante Twetman Ann Wenzel

Oplysninger vedr. udarbejdelse af manuskripter, særtryk, indsendelsesfrister mv. kan fås hos redaktionen. Gengivelse af artikler fra Tandlægebladet og www.tandlaegebladet.dk er kun tilladt efter aftale med redaktionen. Udgiver: Tandlægeforeningen. Design og graﬁsk produktion: Datagraf A/S. ISSN: 0039-9353

Adresser Tandlægeforeningen Amaliegade 17 Postboks 143 1004 København K Telefon 70 25 77 11 Telefax 70 25 16 37 Internet: www.tandlaegeforeningen.dk E-mail: info@tandlaegeforeningen.dk Telefonåbningstid: Mandag-torsdag 9.00-16.00, fredag 9.00-15.30

Tandlægernes Tryghedsordninger Svanemøllevej 85 2900 Hellerup Telefon 39 46 00 80 Telefax 39 46 00 88 Internet: www.tdl-tryghed.dk E-mail: web@tdl-tryghed.dk Telefonåbningstid: Mandag-torsdag 9.00-16.00, fredag 9.00-15.30

TANDLÆGEBLADET 2010 · 114 · NR. 11

Individuelt tilpassede abutments til en bred vifte af implantatsystemer.

Biokompatible CAD/CAM-abutments fremstillet i titanium og tonet zirconia.

af sammenhængen i et bestemt tilfælde, varemærker tilhørende Nobel Biocare.

NobelProcera™

Individuelt tilpasset design betyder minimalt behov for tilpasninger ved isætning.

Ubegrænsede muligheder for design af emergensprofil til perfekt tilpasning til blødvæv.

Findes til alle Nobel Biocareimplantater og andre større implantatsystemer.

VI HAR LEDIGE PLADSER PÅ ET PAR KURSER: Startkursus i implantologi & protetik, København, 26-27 oktober Implantatkirurgi 1, Herning, 29 oktober For tilmeldning er du velkommen at kontakte din Nobel Biocare konsulent eller Benny Chemnitz Nielsen på tlf. +46 31 335 4907 eller via mail benny.c.nielsen@nobelbiocare.com

Oplev en ny verden med høj præcision og hurtigt og omkostningseffektivt CAD/CAM-tandlægearbejde. NobelProcera lancerer sin nye generation af individuelt tilpassede abutments i titanium og tonet zirconia. NobelProcera-abutments giver fuld klinisk ﬂeksibilitet for alle indikationer – fra en enkelt tand til rekonstruktion af hele tandsæt. Abutments ﬁndes til alle Nobel Biocare-implantater og til andre større implantatsystemer.*

NobelProcera-abutments i zirconia findes i fire nuancer, der gør, at rekonstruktionerne ser meget naturlige ud. De enkelte abutments er individuelt fremstillet og certificeret med hensyn til høj materialestyrke og ensartethed, og de er alle dækket af fem års garanti. Abutments leveres klar til brug med en ekstra god overfladebehandling, der nedsætter behovet for yderligere justeringer. Nobel Biocare tilbyder også en lang række midlertidige abutments og

helingsabutments. Få tilfredse patienter med NobelProcera. Nobel Biocare er verdens førende virksomhed inden for innovative og videnskabsbaserede dentalløsninger. Kontakt en salgsrepræsentant fra Nobel Biocare på 39 40 48 46, eller besøg vores websted for at få ﬂere oplysninger.

www.nobelbiocare.com

*Gælder kun for abutments i titanium – findes i øjeblikket til Straumann® Bone Level Implants og Standard/Standard Plus Implants med Ø 4,8 mm Regular Neck (RN) og Ø 6,5 mm Wide Neck (WN), samt til Astra Tech Implant System™. Andre større systemer følger snart. Ansvarsfraskrivelse: Visse produkter er muligvis ikke myndighedsgodkendt/frigivet til salg på alle markeder. Kontakt det lokale Nobel Biocare-salgskontor, hvis du vil have oplysninger om det aktuelle produktsortiment og det tilgængelige sortiment Straumann® Bone Level Implant og Standard/ Standard Plus Implant er registrerede varemærker, der tilhører Institut Straumann AG. Astra Tech Implant System™ er et varemærke, der tilhører Astra Tech Group.

852 KORT & GODT LEDER

Danmarks Radio skabte unødig frygt blandt patienter » Når TV Avisen selv skaber nervøsitet blandt seerne, har de også en etisk forpligtelse til at fortælle det, når nervøsiteten viser sig at være ubegrundet SUSANNE ANDERSEN FORMAND FOR TANDLÆGEFORENINGEN

ange kolleger fik travlt med at besvare henvendelser fra bekymrede patienter efter et længere indslag i DR’s nyhedsprogram 21 Søndag den 29. august om snyd med kroner fra firmaet Oversea Labs. Bekymringen hos patienterne skyldtes primært, at TV Avisen – efterfulgt af Radioavisen og en række andre medier – fortalte, at der var fundet spor af nikkel og bly i kronerne. TV Avisen bragte selv opfølgende indslag om patienters frygt, ligesom de lod en afdelingschef fra Forbrugerrådet udtale, at det er »giftstoffer og allergifremkaldende stoffer at få ind i munden«. På baggrund af det første indslag i 21 Søndag fik Lægemiddelstyrelsen undersøgt sagen hos Nordisk Institutt for Odontologiske Materialer (NIOM). Her kunne de konkludere, at der ikke er nogen sundhedsfare ved de omtalte kroner. En konklusion, man efterfølgende kunne læse på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside. Men hvad med DR? Fik afklaringen TV Avisen til at bringe den gode nyhed om, at patienter kunne tage det roligt? Fulgte TV Avisen op på det interview i studiet i 21 Søndag, hvor en kontorchef fra Lægemiddelstyrelsen sagde, at man nu ville få kronerne undersøgt nærmere? Nej, det gjorde de ikke. Danmarks Radio begrænsede sig til at bringe oplysningen én gang i Radioavisen, én gang i P3 Nyhederne – samt på P4 Østjyllands hjemmeside. Og på trods af at DR havde oplyst i radioen den 30. august, at der ingen sundhedsfare var, blev denne information behændigt udeladt, da TV Avisen tirsdag den 31. august bragte flere indslag om sagen. Det er ikke min intention at forsvare Oversea Labs. De har allerede erkendt, at nogle af deres udenlandsk producerede kroner ikke har indeholdt den mængde guld, som har været angivet på den medfølgende erklæring til patienten. Det er ikke acceptabelt. Ligesom NIOM mener jeg, at sådanne fejlleverancer udgør et brud på det tillidsforhold, der skal være mellem tandlæge og dentallaboratorium. Tandlægen skal kunne stole på sine leverandører. Ligesom patienterne skal kunne stole på de informationer, de får hos tandlægen. Men jeg synes ikke, at det er i orden, når TV Avisen kører hele det tunge skyts frem med indslag, der skaber unødig bekymring hos patienterne. Når TV Avisen selv skaber nervøsitet blandt seerne, har de også en etisk forpligtelse til at fortælle det, når nervøsiteten viser sig at være ubegrundet.

FOTO: LIZETTE KABRÉ

TANDLÆGEBLADET 2010 · 114 · NR. 11

Gør hverdagen lettere ...

forsikrin pension Ring til Tandlægernes Tryghedsordninger på 39 46 00 80 eller gå ind på www.tdl-tryghed.dk

854 KORT & GODT

9LGVWH GX DW w … der ﬁndes en gratis iPhone app, som viser den nærmeste tandlæge ud fra din gps-position, uanset hvor du måtte være henne i verden? Den hedder FindTandlæge og er udviklet af tandlæge Rune Skou fra Tandportalen.dk. Kilde: Tandportalen.dk

Tandlæger søges til OL i London Piercing giver vævsforandringer I et nyt italiensk studie, publiceret i tidsskriftet Oral Diseases, fik 15 unge med tungepiercinger analyseret deres superficielle tunge-mucosa, og resultaterne blev sammenlignet med en tilsvarende, ikke-piercet kontrolgruppe. Prøverne fra de piercede personer viste varierende grader af cytolyse af epitelceller, hyperkeratose, parakeratose, granolytinfiltration, forkalkning samt ændret bakterie- og svampekolonisation. Forskerne konkluderer, at de nævnte patologiske fund er bivirkninger efter piercing. De konkluderer også, at metaldelen af piercingen kan være årsag til ionfrigørelse, toksisk effekt og metalsensitivisering. Lupi SM, Zaffe D, Rodriguez y Baena R, Rizzo S, Botticelli AR. Cytopathological and chemico-physical analyses of smears of mucosa surrounding oral piercing. Oral Dis 2010; 16: 160-6.

Hvis du synes, det kunne være sjovt at behandle verdens bedste sportsfolk fra i alt 205 forskellige lande, bør du læse videre. The London Organising Committee (LOCOG), der arrangerer OL i London 2012, søger nemlig tandlæger, der har lyst til at arbejde frivilligt under de Olympiske og Paralympiske Lege i London. Der er brug for op mod 200 tandlæger til de i alt 10.500 atleter, der deltager i de Olympiske Lege, samt de 4.200 atleter, der deltager i de Paralympiske Lege. Der vil bl.a. blive oprettet en moderne tandklinik med et minimum af seks klinikker i OL-byen, mens der også bliver etableret en række mindre klinikker ude ved bl.a. ro- og kajakstadionet samt i Weymouth, hvor sejladsdisciplinerne foregår. Derudover skal der også være tandlæger til stede under mange af de forskellige discipliner, fx boksning, taekwondo og fodbold. Så alt afhængigt af sportsgrenen vil tandlægen være en del af et sundhedscenter eller være direkte på konkurrencestedet. LOCOG søger især tandlæger, der har erfaring med behandling af elitesportsfolk eller behandling af sportsskader. Hvis det lyder interessant, skal du have mulighed for at tage 10 dage ud af kalenderen under OL den 27. juli til den 12. august 2012 samt deltage i nogle forberedelsesaktiviteter i London. Derudover kræver komitéen, at danske ansøgere melder sig ind i General Dental Council, der regulerer og administrerer de dentale professioner i England. Prisen for medlemskab varierer i forhold til indmeldelsesmåneden – for mere information se www.gdc-uk.org – vælg »I want to register«. For mere information kontakt Dr. Tony Clough, der er ansvarlig for planlægningen af de frivillige tandlæger. tony. clough@london2012.com.

TANDLÆGEBLADET 2010 · 114 · NR. 11

KORT & GODT 855

Mælk er ikke længere sundt for tænderne Der er ikke tilstrækkelig evidens for, at mælk og ost giver børn sundere tænder. Det konkluderede European Food Safety Authority (EFSA) for et par år siden, og det slår igennem nu mht. markedsføringen af mejeriprodukter: Man må ikke reklamere med, at »mejeriprodukter gavner børns tandsundhed«. Til gengæld må man gerne anprise xylitol. EFSA har godkendt en anprisning, som lyder: »Tyggegummi sødet med 100 % xylitol har vist sig at reducere plak. En høj forekomst af plak er en risikofaktor i forhold til udvikling af caries hos børn«. Kilde: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Rygere mere utilfredse

Drop natmaden Folk, der spiser natmad, mister ﬂere tænder end andre. Det viser en undersøgelse, som er publiceret i det amerikanske tidsskrift Eating Behaviour. Undersøgelsen er foretaget på baggrund af den danske undersøgelse MONICA (MONItoring trends and determinants of CArdiovascular disease) med data fra 2.217 personer i alderen fra 30 til 60 år. Forskerne kontrollerede for alder, uddannelse, rygevaner, bodymass, indtag af kulhydrater, spiseforstyrrelser og diabetes og fandt alt i alt, at »natmadsspisere« mister ﬂere tænder. Derfor har de brug for særlig opmærksomhed på mundhygiejne.

Hvad sker der med folks opfattelse af deres tænder, fra de er 55 år gamle, til de bliver 65? Det har et nyt svensk studie undersøgt. I 1992, 1997, 2002 og 2007 blev alle indbyggere i to svenske len (årgang 1942) spurgt om tilfredshed med deres tænder. Omkring to tredjedele af årgangen angav at være tilfredse. 6-7 % angav at være utilfredse. Utilfredsheden steg med alderen – især hos folk med lav uddannelse, folk med tandtab og hos rygere. Ifølge artiklen, som er publiceret i Oral Sciences, lægges fundamentet for, hvorvidt den enkelte er tilfreds med sine tænder, før 50-års-alderen – og forfatterne konkluderer, at promovering af sund levevis og bedre adgang til god tandpleje før den tid måske kan øge folks tilfredshed med tænderne i »den tredje alder«. Ekbäck G, Nodrehaug-Astrøm A, Klock K, Ordell S, Unell L. Satisfaction with teeth and life-course predictors: a prospective study of a Swedish 1942 birth cohort. Eur J Oral Sci 2010; 118: 66-74.

TANDLÆGEBLADET 2010 · 114 · NR. 11

Lundgren JD, Williams KB, Heitmann BL. Nocturnal eating predicts tooth loss among adults: results from the Danish MONICA study. Eat Behav 2010; 11:170-4.

856 KORT & GODT

Kriminalpolitiet ﬁk hjælp af Tandlægeforeningens medlemmer

FOTO: SCANPIX/MORTEN BØGH · ARKIVFOTO

»Manden betragtes som ekstremt farlig«. Sådan lød teksten på Tdlnet.dk i sommer, hvor kriminalpolitiet havde brug for Tandlægeforeningens medlemmers hjælp i forbindelse med en 48-årig fanges flugt fra retspsykiatrisk afdeling på sygehuset i Middelfart. Kriminalpolitiet søgte oplysninger til søgning af den efterlyste fanges tandkort, som de kunne bruge til at identificere eller søge på uidentificerede lig i udlandet. Til alt held reagerede to medlemmer af Tandlægeforeningen, som kunne sende den efterlystes tandkort til politiet. Den efterlyste fange er endnu ikke pågrebet.

Internationalt forskningsnyt

Prognostiske faktorer for endodonti

FOTO: WINNIE BRODAM

En systematisk litteraturgennemgang publiceret i International Endodontic Journal viser, at antallet af tænder, som »overlever« rodbehandling i en 2-10-års periode, ligger et sted imellem 86 % og 93 %. Den engelske undersøgelse konkluderer, at der er ﬁre signiﬁkante prognostiske faktorer. En rodbehandlet tands overlevelsesrate stiger ifølge undersøgelsen, hvis • tanden kronebehandles efterfølgende, • tanden har intakt mesialt og distalt kontaktpunkt, • tanden ikke fungerer som støtte for protese og • hvis tanden ikke er en molar.

Kommentar af lektor, ph.d., Lise-Lotte Kirkevang, Tandlægeskolen i Århus: – Forfatterne af nærværende review har valgt at fokusere på et andet outcome, end man traditionelt bruger, når resultatet af en endodontisk behandling vurderes. I stedet for at vurdere, om der er tegn på parodontitis apicalis, ser man på, om tanden fortsat er i funktion. Baggrunden for dette er, at man på den måde bedre kan sammenligne behandlingsresultaterne fra hhv. enkelttandsimplantatbehandlinger og endodontiske behandlinger. Forfatterne finder fire signifikante prognostiske faktorer, men samtidig ses det, at der er relativt få studier inkluderet. Endvidere er de inkluderede studier overvejende retrospektive og så heterogene, at man skal være meget varsom i fortolkningen af resultaterne.

Ng YL, Mann V, Gulabivala K. Tooth survival following non-surgical root canal treatment: a systematic review of the literature. Int Endod J 2010; 43: 171-89.

TANDLÆGEBLADET 2010 · 114 · NR. 11

KORT & GODT 857

»Forsigtighed tilrådes med anvendelse af 4 % analgetika«

Garisto GA, Gaffen AS, Lawrence HP, Tenenbaum HC, DDS, Haas DA. Occurrence of paresthesia after dental local anesthetic administration in the United States. J Am Dent Assoc 2010; 141: 836-44.

Bekæmp fedmeepidemien fra tandklinikken Fedme er et stort samfundsproblem i dag. Ligesom det også er problematisk for den enkelte, der risikerer alvorlige følgesygdomme også i relation til tandsundheden. Alligevel er fokus i dag primært på rygnings skadelige virkning på helbredet, og der er tilknyttet rygestopvejledere til de ﬂeste kommuner og mange virksomheder. Derimod er der på landsplan kun omkring 320 vægtstoprådgivere. Derfor har Nationalt Udviklingscenter Mod Overvægt (NUMO) i samarbejde med Sundhedsstyrelsen udviklet en helt ny, og for øvrigt verdens eneste, vægtstoprådgiveruddannelse. Idéen bag uddannelsen er, at rådgiverne kan vejlede overvægtige, enten individuelt eller i grupper, til at komme af med deres overvægt vha. »små skridt«. Dvs. at man ved små, gradvise ændringer forandrer sine vaner og sin livsstil i sit eget tempo og på den måde kommer fedmen til livs. Uddannelsen indeholder faglig information om kost, kalorier mv., men det primære er, at rådgiverne får evnen til at forstå de psykologiske aspekter af overvægt og at coache overvægtige personer. NUMO tilbyder både åbne kurser, som alle med interesse for overvægt er velkomne til at deltage i, og lukkede kurser, der er bestilt enten af kommuner, regioner eller private arbejdspladser. Indsatsen er et led i udmøntningen af satspuljemidlerne for 2007-2010, hvor regeringen og satspuljepartierne har afsat en pulje på 57,5 mio. kr. til en målrettet indsats inden for vægttab og vægtvedligeholdelse blandt svært overvægtige voksne.

TANDLÆGEBLADET 2010 · 114 · NR. 11

FOTO: WINNIE BRODAM

Indtil yderligere forskning har vist andet, bør tandlæger vurdere risici og fordele ved at anvende 4 % lokalanalgetika til mandibulære blokader. Sådan lyder anbefalingen i forsidehistorien i juli måneds JADA, Journal of the American Dental Association. I artiklen har forfatterne samlet rapporter om paræstesier efter anvendelse af dentale lokale analgetika i perioden fra november 1997 til august 2008. Rapporterne er indhentet fra FDA (U.S. Food and Drug Administration). I perioden fandt forfatterne 248 tilfælde af paræstesi efter dentale procedurer. De ﬂeste af tilfældene (94,5 %) involverede mandibulære blokader. Nervus lingualis var ramt i 89 % af tilfældene. Antallet af rapporter, som involverede 4 % prilocain og 4 % articain, var henholdsvis 7,3 og 3,6 gange højere, end man kunne forvente i henhold til brug af lokalanalgesi blandt tandlæger i USA. Artiklens forfattere, som er fra Canada, konkluderer, at paræstesi forekommer hyppigere efter brug af 4 % lokale analgesimidler.

858 KORT & GODT

Dansk forskning internationalt

Abstract

Behandling af postortodontisk white spot lesion med casein fosfopeptid-stabiliseret amorf calciumfosfat Ann Bröchner1, Carsten Christensen1, Bjarne Kristensen1, Soﬁa Tranæus2, Lena Karlsson2, Liselotte Sonnesen3 og Svante Twetman4, 1Tandreguleringsklinikken, Odense Kommunale Tandpleje, 2Afdeling for Dental Medicin, Cariologi og Endodonti, Karolinska Institutet, Sverige, 3Fagområde Ortodonti, Odontologisk Institut, Københavns Universitet, og 4Fagområde Cariologi og Endodonti, Odontologisk Institut, Københavns Universitet

Formål Formålet med dette studie er at undersøge effekten af overfladeapplikation af 10 % casein fosfopeptid-amorf calciumfosfat (CPP-ACP) på white spot lesions (WSL) opstået i forbindelse med ortodontisk behandling med fast apparatur. Materiale og metode efter seponering af fast ortodontisk apparatur blev rekrutteret til en kontrolleret, randomiseret undersøgelse med to parallelle grupper, tilfældigt inddelt. Interventionsgruppen blev instrueret i at påføre en CPP-ACP indeholdende pasta (Tooth Mousse, GC Europe) én gang dagligt, og deltagerne i kontrolgruppen børstede deres tænder med en standard fluorholdig tandpasta. Interventionsperioden var fire uger, og afslutningsvis blev der foretaget kvantitativ lysinduceret fluorescens (QLF) på de bukkale tandoverflader af incisiver, hjørnetænder og første præmolarer i overkæben samt visuel evaluering på digitale fotos. Resultater 327 læsioner var inkluderet i den afsluttende evaluering. En statistisk signifikant (P < 0,05) regression af WSL blev observeret i begge undersøgelsesgrupper sammenlignet med basislinjen,

men der sås ingen forskel mellem grupperne. Læsionernes gennemsnitsområde var formindsket med 58 % i CCP-ACP gruppen og 26 % i ﬂuorgruppen (P = 0,06). Resultaterne af QLF afspejledes i høj grad i de kliniske resultater. Ingen bivirkninger blev observeret.

Konklusioner Behandling af white spot lesion efter seponering af fast ortodontisk apparatur med en casein fosfopeptid-stabiliseret amorf calciumfosfatpasta resulterede i signifikant reduceret fluorescens og et reduceret læsionsområde efter fire uger evalueret ved QLF. Forbedringen var dog ikke større end den naturlige regression, der følger daglig brug af fluorholdig tandpasta.

Bröchner A, Christensen C, Kristensen B, Tranæus S, Karlsson L, Sonnesen L et al. Treatment of post-orthodontic white spot lesion with casein phosphopeptide-stabilised amorphous calcium phosphate. Clin Oral Invest 2010 [Epub Ahead of Print]

Vidste du, at du selv kan opdatere dine medlemsoplysninger? – Log ind på Tdlnet.dk og klik på dit navn

TANDLÆGEBLADET 2010 · 114 · NR. 11

KORT & GODT 859

Dansk forskning internationalt

Abstract

Endodontisk fotoaktiveret desinfektion ved hjælp af en konventionel lyskilde: et in vitro- og ex vivo-studie Sebastian Schlafer 1), Michael Væth 2), Preben Hørsted Bindslev 3) og Ellen V. G. Frandsen 4) Afdeling for Oral Mikrobiologi, Århus Tandlægeskole 1), Afdeling for Biostatistik, Institut for Folkesundhed 2), Afdeling for Tandsygdomslære, Tandlægeskolen i Århus 3), Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet.

Baggrund og formål Fotoaktiveret desinfektion har været foreslået som et supplement til konventionel endodontisk behandling. Ved hjælp af lys i en passende bølgelængde aktiveres et lysfølsomt molekyle (fotosensibilisator), der knytter sig til bakteriens eller svampens cellemembran, hvilket resulterer i en produktion af højreaktive iltforbindelser, som er i stand til at dræbe mikroorganismer. Tidligere har laser været anvendt, men for at undgå parodontal skade har der været anvendt laser med en meget begrænset effekt, hvilket har gjort proceduren temmelig langsommelig. Endvidere begrænser den høje pris en generel udstrakt brug af laserapparatur. Formålet med nærværende studie var at undersøge effekten af fotoaktiveret desinfektion på endodontiske patogener ved hjælp af en LED-lampe. Materiale og metoder Der blev anvendt en LED-lampe med maksimal effekt ved 628 nm og toluidinblåt som sensibilisator. Effekten af den fotoaktiverede desinfektion blev analyseret på planktoniske opløsninger af Escherichia coli, Candida albicans, Enterococcus faecalis, Fusobacterium nucleatum og Streptococcus intermedius. Endvidere blev kulturer af S. intermedius inokuleret i præparerede rodkanaler på ekstraherede molarer. Effekten af fotoaktiveret desinfektion blev målt umiddelbart efter inokulation

– Gå ind på Tandlaegebladet.dk, hvor du kan ﬁnde faglige artikler, der har været publiceret i Tandlægebladet siden nr. 11/1996

TANDLÆGEBLADET 2010 · 114 · NR. 11

og efter 12 timers inkubation i rodkanalerne. Belysningstiden var i alle forsøg 30 sekunder. Resultater Fotoaktiveret desinfektion medførte en signiﬁkant reduktion (P < 0,001) i antal mikroorganismer i en planktonisk opløsning. Størst effekt var der på bakterier (97,4-99,7 % reduktion) og mindst på svampe (66,4 % reduktion). Desuden resulterede fotoaktiveret behandling af S. intermedius i rodkanaler i en 99,7 % reduktion (P < 0,001) umiddelbart efter inokulation og en reduktion på 95,8 % (P < 0,001) efter 12 timers inkubation.

Konklusion Under de anvendte forsøgsbetingelser medfører fotoaktiveret desinfektion med brug af konventionel lyskilde en stærk reduktion i antal levende endodontiske patogener såvel i planktonisk opløsning som i rodkanaler.

Schlafer S, Væth M, Hørsted Bindslev P, Frandsen EVG. Endodontic photoactivated disinfection using a conventional light source: an in vitro and ex vivo study. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2010; 109: 634-41.

860 KORT & GODT BOGANMELDELSER

Uundværlig viden om pædodonti

Nyt smil til patienten

Koch G, Poulsen S, eds. Pediatric Dentistry, A Clinical Approach. 2nd edition Wiley-Blackwell 2009, 286 sider, ill. ISBN 978-1-4051-6100-8 Pris i DKK 775 inkl. moms

Goldstein RE Change your smile Quintessence Publishing CO. Ltd, 2010, 244 sider ISBN: 978-0-867158-466-5 Pris i DKK 228 inkl. moms

Førsteudgaven udkom i 2001, og den nye, ﬂotte udgave demonstrerer, at udviklingen går stærkt, således at der på så relativt få år er kommet nye emner til, samtidig med at andre områder er ajourført. Den nye udgave giver en fuldt opdateret gennemgang af alle relevante emner inden for klinisk børnetandpleje. Denne udgave af »Pediatric Dentistry« er i et større format end den tidligere. Billedmateriale og illustrationer fremstår utrolig ﬂotte. Kapitlernes rækkefølge er endvidere blevet redigeret, så den nye udgave har fået en logisk opbygning. Det indledende kapitel beskæftiger sig med forskellige væsentlige perspektiver i børnetandpleje, som fx det historiske, det etiske og det kliniske perspektiv. Derefter følger ajourførte kapitler om normal vækst og psykologisk udvikling, angst Den nye udgave er en og adfærdsproblemer revideret og fuldt opdateret samt principper for, gennemgang af alle hvorledes disse kan relevante emner inden for imødegås, herunder klinisk børnetandpleje gennemgang af alle former for smertekontrol. Disse glimrende kapitler er helt fundamentale for en vellykket børnetandpleje. Herefter følger kapitler om dental caries, epidemiologi, diagnostik, evidensbaseret cariesforebyggelse og endelig behandlingsprincipper. Dentale erosioner har fået sit helt eget og nye kapitel, og efterfølges af kapitler om endodonti og endelig periodontale lidelser. Normal og afvigende tandudvikling, okklusionsudvikling og tandskifte samt defekt udvikling af de hårde tandvæv gennemgås i hvert sit kapitel med glimrende overvejelser om mulige behandlinger. Dentale traumer, behandling og prognoser efterfølges af gennemgang af sygdomme i orale slimhinder og mindre kirurgiske indgreb, alt med illustrative vejledninger. Efter et kapitel omhandlende bidfunktionsproblemer og behandling afsluttes bogen med to kapitler vedrørende tandbehandling af børn med kroniske sygdomme og dysfunktioner. Bogen er tænkt som undervisningsmateriale til studerende på tandlægeskolerne, men alle tandlæger, der beskæftiger sig med børnetandpleje, bør være ajourført inden for de nævnte emner. Derfor skal bogen varmt anbefales til tandlæger, der beskæftiger sig med tandbehandling af børn og unge.

Med undertitlen »Discover how a new smile can transform your life« er der lagt stort ud i denne 4. udgave af bogen for patienter om kosmetisk tandbehandling. Den er tænkt som et redskab, der skal hjælpe den enkelte med at få afdækket behov og muligheder for æstetisk tandbehandling. I første kapitel, hvor læseren stilles spørgsmål ud fra fotos og letlæst tekst og krydser af i et simpelt skema, afdækkes – eller skabes – læserens behov. De følgende 10 kapitler gennemgår forskellige behandlingsmuligheder for tænder, der er carierede, misfarvede, frakturerede, slidte, har diastema, står forkert i tandrækSer man igennem farveken, er mistede, eller laden og de forsimplede selvtest, vil interesserede hvor gingiva ikke ligger patienter dog kunne lære lige der, hvor den skal. meget om kosmetisk Forslag til ændring af tandbehandling ansigtets morfologi vha. plastikkirurgi, hudpleje, makeup og hairstyling er også med. I et appendiks vises med simple tegninger og tekster, hvordan bonding, porcelænsfacader og -kroner, broer, implantater og ortodonti udføres. De fleste kapitler slutter med at sammenligne de gennemgåede behandlingsmuligheder i skemaform mht. behandlingstid, vedligeholdelse, æstetisk resultat, holdbarhed, økonomi samt fordele og ulemper, hvilket fører til mange gentagelser. Bogen er forsynet med et utal af flotte illustrationer, og layouteren har fået lov til at boltre sig i en sand kavalkade af farver. Sproget er så populært, at mange nok vil finde stilen for amerikansk. Ser man igennem farveladen og de forsimplede selvtest, vil interesserede patienter dog kunne lære meget om kosmetisk tandbehandling. Herudover vil tandlæger kunne anvende mange af bogens illustrationer i deres kommunikation med patienter.

Ulla Pallesen

Lene Esmark TANDLÆGEBLADET 2010 · 114 · NR. 11

KORT & GODT 861

VOXPOP

Klinikfællesskab eller enkeltmandspraksis? Der er blevet færre tandklinikker i Danmark. En af grundene er, at danske tandlæger foretrækker klinikfællesskaber og derfor slår sig sammen (se også sidste del af Tandlægebladets serie »Tandlægeliv i kontrast«). Men hvad er fordelene og ulemperne ved at være alene eller sammen?

Jan Otterstrøm

Mette Lyck

Lene Dorner

Tandlæge i et klinikfællesskab, Humlebæk

Tandlæge i enkeltmandspraksis, Mårslet

Tandlæge i et klinikfællesskab, Søborg

Hvad er fordelene ved et klinikfællesskab? – Fordelene er den sociale og faglige sparring – vi indvier hinanden i forskellige problemstillinger og giver hinanden gode råd. Fx interesserer jeg mig for implantologi og kirurgi, og min kollega går meget op i det kosmetiske, så vi får faktisk også en faglig udvidelse af klinikken. Derudover opnår vi økonomiske fordele ved at dele udgifter til fx lokaler, drift og husleje.

Hvad er fordelene ved en enkeltmandspraksis? – Jeg kan selv få lov til at bestemme alt, fx min arbejdstid, behandlingerne, de ansatte og klinikindretningen.

Hvad er fordelene ved et klinikfællesskab? – Fordelene er, at man altid har nogen at diskutere de faglige spørgsmål med, og at man kan dele de administrative arbejdsopgaver imellem sig. Derved får man et mindre arbejdspres.

Hvad er ulemperne? – Ulemperne vejer ikke så meget som fordelene, men man skal være meget forhandlingsvillig, for alt er i princippet til diskussion. Det kan blive en ulempe, det har det bare ikke været for vores samarbejde.

Hvad er ulemperne? – Det giver et større arbejdspres, at jeg står med hele det overordnede ansvar selv. Nogle gange kunne det være rart at have én, som jeg kunne dele ansvaret med, fx kunne den ene stå for økonomien, mens den anden kunne stå for personalet. Selvom jeg ikke har en kompagnon at sparre med i de overordnede spørgsmål, har jeg dog en ansat tandlæge og tandplejer at sparre med. Desuden er personalehåndbogen og kvalitetscirklen rigtig gode alternativer. Men jeg er slet ikke afvisende over for engang at få en kompagnon.

Hvad er ulempen? – Ulempen kan være, at man altid skal være enig, hvilket kræver meget rummelighed. I vores samarbejde har vi dog ikke haft mange problemer om at enes. Allerede i begyndelsen af samarbejdet hyrede vi et konsulentﬁrma, der skulle gennemskue, om vi alle ville den samme vej, og se på vores individuelle kompetencer, så vi kunne supplere hinanden bedst. Det har fungeret fantastisk godt.

Vi hyrede et konsulentﬁrma, der skulle gennemskue, om vi alle ville den samme vej, og se på vores individuelle kompetencer, så vi kunne supplere hinanden bedst LENE DORNER, TANDLÆGE, SØBORG

TANDLÆGEBLADET 2010 · 114 · NR. 11

Hvad synes du? Hvilken kliniktype foretrækker du? Afgiv din stemme på Tandlaegebladet.dk, og se resultatet i næste nummer af Tandlægebladet.

862 VINDENSKAB & KLINIK SEKUNDÆRARTIKEL

Relationship between bruxism and temporomandibular disorders: a systematic review of literature from 1998 to 2008

Abstract

Bruxism and temporomandibular disorders Objectives - The present paper aims to systematically review the literature on the temporomandibular disorders (TMD)-brux-ism relationship published from 1998 to 2008. Study design - A systematic search in the National Library of Medicine’s PubMed database was performed to identify all studies on humans assessing the relationship between TMD symptoms and bruxism diagnosed with any different approach. The selected articles were assessed independently by the 2 authors according to a structured reading of articles format (PICO). Results - A total of 46 articles were included for discussion in the review and grouped into questionnaire/self-report (n = 21), clinical assessment (n = 7), experimental (n = 7), tooth wear (n = 5), polysomnographic (n = 4), or electromyographic (n = 2) studies. In several studies, the level of evidence was negatively inﬂuenced by a low level of speciﬁcity for the assessment of the bruxism-TMD relationship, because of the low prevalence of severe TMD patients in the studied samples and because of the use of self-report diagnosis of bruxism with some potential diagnostic bias. Conclusions - Investigations based on selfreport or clinical bruxism diagnosis showed a positive association with TMD pain, but they are characterized by some potential bias and confounders at the diagnostic level (e.g., pain as a criterion for bruxism diagnosis). Studies based on more quantitative and specific methods to diagnose bruxism showed much lower association with TMD symptoms. Anterior tooth wear was not found to be a major risk factor for TMD. Experimental sustained jaw clenching may provoke acute muscle tenderness, but it is not analogous to myogenous TMD pain, so such studies may not help clarify the clinical relationship between bruxism and TMD. This article was originally published in: Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2010; 109: e26-e50.

Daniele Manfredini, visiting professor, DDS, TMD Clinic, Department of Maxillofacial Surgery, University of Padova, Italy Frank Lobbezoo, professor, DDS, PhD, Department of Oral Kinesiology, Academic Centre for Dentistry Amsterdam (ACTA) Amsterdam, and Research Institute MOVE, University of Amsterdam, The Netherlands

Emneord: Bruxism; temporomandibular disorders; review

he study of bruxism is complicated by some taxonomic and diagnostic aspects that have prevented achieving an acceptable standardization of diagnosis until recent years. Indeed, a major concern for researchers approaching this phenomenon is the definition of bruxism itself, which is a term grouping different entities, namely, sleep and awake bruxism (1). The American Academy of Sleep Medicine defines bruxism as a stereotyped oral motor disorder characterized by sleeprelated grinding and/or clenching of the teeth (2), whereas the American Academy of Orofacial Pain extends the definition to the same movements that occur during wakefulness (3). There is a considerable amount of literature suggesting that sleep and awake bruxism are 2 different disorders with a different etiopathogenesis (4-11). Sleep bruxism is characterized by both a grinding-type and a clenching-type activity and is associated with complex micro-arousal phenomena occurring during sleep, the pathophysiology of which is yet to be clarified (7,12-14), whereas awake bruxism is characterized by a clenching-type activity and is associated with psychosocial factors and a number of psychopathological symptoms (11). The 2 activities are likely to have different consequences on the masticatory muscles and the temporomandibular joints but, unfortunately, this issue is an under-reviewed aspect in the literature. Indeed, although bruxism TANDLÆGEBLADET 2010 · 114 · NR. 11

VINDENSKAB & KLINIK 863 BRUXISM AND TEMPOROMANDIBULAR DISORDERS

as a whole is commonly considered the most detrimental among all the parafunctional activities of the stomatognathic system and a major risk factor for temporomandibular disorders (TMD), there are still many unsolved issues concerning the actual causal relationship between the occurrence of TMD symptoms and bruxism, and little is known on the possibly different role of the different bruxism activities in the etiology of TMD (15). Bruxism has been called into cause as a risk factor for temporomandibular joint as well as masticatory muscle disorders, and it seems that uncertainties exist as to whether it is a potential cause of joint overload or muscle damage, or both (16). The issue is complicated by the difficulties in diagnosing clinical bruxism, as well as by the unclear distinction between instrumentally detected bruxism on the one hand and clinically diagnosed or self-perceived bruxism on the other hand (17). Sleep bruxism (SB) as a pathophysiological entity can be detected unequivocally only by means of polysomnographic recordings, the use of which is limited by the high costs and the low number of adequately equipped sleep laboratories (18). Nonetheless, even though clinical or self-report (i.e., questionnaires, interviews) approaches to bruxism diagnosis still remain incomplete, they are the easiest and most adopted methods to gather data in largesample studies. The paucity of well-designed works led the authors of a comprehensive review on this issue published in 1997 to conclude that there were not enough elements to support or refute the existence of a causal link between bruxism and TMD, also because of the poor methodological quality of the studies (15). Since that time, many investigations were conducted and one would expect that the advent of evidence-based medicine concepts has helped researchers design better studies; thus, it should be interesting to assess whether knowledge on the TMD-bruxism relationship is improved with respect to data available at that time. Considering these premises, the present paper aims to systematically review the literature on the TMD-bruxism relationship published from January 1st, 1998 to December 31st, 2008 and to summarize it on the basis of the diagnostic criteria for bruxism. Materials and Methods On May 26, 2009, a systematic search in the National Library of Medicine’s PubMed Database was performed to identify all peer-reviewed articles in the English literature dealing with the bruxism-TMD relationship according to the search strategy described in the following sections. The studies included for review were assessed independently by the 2 authors on the basis of a structured reading of articles approach, which is also described in detail in the following sections.

Search strategy and literature selection A search with Medical Subjects Headings (MeSH) terms was ﬁrst used, and the following terms were used to identify a list of potential articles to be included in the review: TANDLÆGEBLADET 2010 · 114 · NR. 11

- Temporomandibular joint disorders: A variety of conditions affecting the anatomic and functional characteristics of the temporomandibular joint. Factors contributing to the complexity of temporomandibular diseases are their relation to dentition and mastication and the symptomatic effects in other areas that account for referred pain to the joint and the difficulties in applying traditional diagnostic procedures to temporomandibular joint pathology where tissue is rarely obtained and x-rays are often inadequate or nonspecific. Common diseases are developmental abnormalities, trauma, subluxation, arthritis, and neoplasia. Year introduced: 1997 (Previous indexing: temporomandibular joint diseases 1982-1996). - Bruxism: A disorder characterized by grinding and clenching of the teeth. Year introduced: 1965. The search was limited to articles on adult populations (+19 years) in the English language published later than January 1, 1998. The combination of the 2 MeSH terms, which alone yielded 11,975 and 1932 citations, respectively, allowed identification of 127 citations, the abstracts of which were read to select articles to be retrieved in full text. The inclusion criteria for admittance in the systematic review were based on the type of study, namely, clinical studies on humans, assessing (1) the relationship between TMD symptoms and bruxism diagnosed clinically or by means of questionnaires/ interviews; (2) the relationship between TMD symptoms and bruxism diagnosed by means of polysomnography (PSG) or electromyography (EMG); or (3) the effects of experimental clenching or grinding on the onset of TMD symptoms. In cases of duplicate studies (i.e., studies presenting the same findings and/or conducted on the same populations), only one article was included for further assessment. After reading the abstracts, 78 articles were excluded from further assessment, and the remaining 49 articles were retrieved in full text and assessed for possible admittance in the review. The full texts were assessed independently by the 2 authors and consensus was reached in all cases to include/exclude articles from systematic assessment. Also, the PubMed search was expanded to the articles related to the selected ones and the reference lists of the full-text articles were read carefully to search for other studies to be potentially included in the review. Systematic assessment of articles The methodological characteristics of the selected articles were assessed according to a format that enabled a structured summary of the articles in relation to 4 main issues, namely, patients/ problem/population, intervention, comparison, and outcome (PICO), for each of which specific questions were constructed. For each article, the study population (“P”) was described in the light of the criteria for inclusion, the demographic features of the sample, and the sample size. The study design was described in the section reserved to questions on the study intervention (“I”), and information was gathered on all methodological features of

864 VINDENSKAB & KLINIK SEKUNDÆRARTIKEL

the study, namely, longitudinal or crosssectional observational design, type of experiment/intervention protocol, blindness of the examiners, assessment instruments, and statistical analysis. The comparison criterion (“C”) assessed the presence of any comparison groups, namely, a control group or a speciﬁc comparison subgroup within the patient population. The study outcome (“O”) was evaluated on the basis of the application of objective diagnostic criteria for bruxism as well as for TMD, calibration of operators/diagnosis, features of the described association (strength, dose/response, temporality, biological plausibility), and the consistency of the authors’ conclusions with study ﬁndings. Also, the authors’ main conclusions with regard to the bruxism-TMD association were reported. All the above-described features of the included studies were put into tables, which also comprehend some critical considerations about the potential points of strength and weakness. All the studies were assessed separately by the 2 authors, and in cases of divergent assessments with regard to the assignment of strengths and weaknesses, the element under discussion was deleted from the tables if consensus was not reached. Results After examination of the full-text articles, 33 articles were selected for inclusion in the review. From the reference lists of the

included articles and PubMedrelated articles, another 17 potentially relevant titles were identified and also retrieved as full texts. Four of them were subsequently excluded for not fulfilling the inclusion criteria, and 13 articles were added to the original list of articles, thus accounting for a total of 46 articles reviewed. Table 1 provides the list of articles excluded after reading the full texts, including the reason for exclusion. According to the criteria adopted to make the diagnosis of bruxism, the articles included in the review were grouped into questionnaire/self-report (n = 21), clinical assessment (n = 7), experimental (n = 7), tooth wear (n = 5), polysomnographic (n = 4), or electromyographic (n = 2) studies. Summary of findings of questionnaire/self-report studies Twenty-one studies that assessed the relationship of TMD with bruxism as diagnosed by means of questionnaires or self-report assessments were identified (Table 2). These studies’ populations accounted for a total of 32,116 subjects (15,470 females, 14,978 males, 1668 unspecified sex), of whom more than 93% (n = 29,934) were recruited among general population subjects. The remaining were patients with different TMD symptoms (n = 2082) or bruxers (n = 100). More than 50 % of the studies (n 5 11/21) based their diagnosis of bruxism on a single item, and diagnostic items were not specified in another 5 studies.

Table 1. Studies retrieved in full text and excluded from the review (Study’ s ﬁrst author and year and reason for exclusion). Mundt, 2008:

Same data presented in Mundt et al.

Johansson, 2008:

Longitudinal study on bruxism and TMD prevalence

Park, 2008:

Assessment of tooth-grinding pattern

Rues, 2008:

Activity of jaw muscles during different clenching levels

Leresche, 2007:

Study on adolescents only

Pizolato, 2007:

Maximal bite force in TMD and bruxism

Unell, 2006:

Longitudinal study on bruxism and TMD prevalence, same data as Johansson et al.

Casanova-Rosado, 2006:

Study also on adolescents (not possible to extract data of young adults)

Glaros, 2005:

Same data presented in Glaros et al.

Johansson, 2004:

Same data presented in Johansson et al.

Carlsson, 2004:

Same data presented as part of Magnusson et al.

Johansson, 2003:

Same data presented in Johansson et al.

Carlsson, 2002:

Same data presented in Magnusson et al.

Molina, 2001:

Description of oral jaw behaviors in TMD and bruxers

Amemori, 2001:

Presentation of a device to measure bruxism

Egermark, 2001:

Same data presented in Magnusson et al.

Magnusson, 2000:

Same data presented in Carlsson et al.

Molina, 2000:

Features of TMD and bruxers vs TMD and nonbruxer subjects

Gavish, 2000:

Study on adolescents only

Kieser, 1998:

Study on adolescents only

TANDLÆGEBLADET 2010 · 114 · NR. 11

VINDENSKAB & KLINIK 865 BRUXISM AND TEMPOROMANDIBULAR DISORDERS

The questionnaire/self-report bruxism diagnosis was combined with a similar approach to diagnose TMD in 4 articles, and only 9 of 21 studies adopted the Research Diagnostic Criteria for Temporomandibular Disorders (RDC/TMD) (60) to establish the presence of TMD symptoms (axis I diagnoses were adopted in 8 articles and axis II in another one). A control group was included in 7 of 21 studies and, overall, a good quality of statistical design was warranted, with only 4 studies basing their conclusions on univariate statistical analysis. Only 1 study was performed longitudinally, with 4 observation points over a 20-year span (34); all the others were cross-sectional studies assessing the TMDbruxism association at a single observation point. In general, the findings are supportive of an association between self-reported/questionnaire-diagnosed bruxism and TMD symptoms, which were found to be associated in 20 of 21 studies (20,29,32,34,43-46,48-59), whereas 1 study did not retrieve any association (47). In most articles, association was found with myofascial pain or symptoms of muscle disorders, but many studies did not specify TMD symptoms. As a result from 2 studies (45,46), patients with myofascial pain seem to have more teeth contact than controls over a 24-hour period. The teeth-contacting habit may represent a risk factor for the prolongation of pain. Summary of findings of clinical assessment studies Seven studies were based on a clinical approach to bruxism diagnosis (Table 3). They accounted for a total of 1302 subjects (672 females, 236 males, 394 unspecified sex) and were based on TMD patient populations in 6 articles (62-67) and on the general population selected from among dental students in 1 article (61). The criteria for diagnosing bruxism were not homogeneous among studies and often biased by preconceived ideas on the bruxism–muscle pain association. Diagnosis was based on functional loading of the masticatory system, namely, bruxism diagnosed when fatigue or pain was elicited by static 30-second maximum clenching (2 studies) (61,62), a set of clinical criteria (1 study) (64), nonvalidated attempts to rate bruxism severity (2 studies) (65,67), patterns of wear on a stabilization splint (1 study) (66), or even on not well-specified protocols (1 study) (63). In less than 50 % (n 5 3/7) of the studies (61,62,64) was the diagnosis of TMD based on standardized criteria, such as the RDC/TMD (60). A true control group was recruited in 4 articles (62-65) and the study population was split into 2 or more comparison subgroups in 3 studies (61,65,67) (in 1 article to be compared also with a control group (65)). A comparison group was lacking in 1 study (66). There were only 2 longitudinal studies (61,62), but their findings are tempered by the fact that the study of bruxism-TMD relationship was not the main focus of the investigation, and, in 1 study, by the absence of “true” treatment-needing patients with TMD (study performed in dental students (61)). In 4 studies, the adoption of univariate analysis (63-65) or unclear statistical procedures (67) limited the statistical power and the robustness of findings. TANDLÆGEBLADET 2010 · 114 · NR. 11

CLINICAL RELEVANCE

The issue of the bruxism-TMD relationship is one of the most controversial aspects of dental literature, mainly because of the uncertainties that characterize the acquisition of knowledge on the etiologic and diagnostic aspects of both disorders. The result of this review indicates that an improvement in the methodological quality is strongly encouraged for future research, possibly with the adoption of approaches focusing on the different types of bruxism and TMD. A review published in 1997 claimed that the relationship had several unclear aspects. The present systematic review covered articles published in the PubMed database over the past decade.

As for the outcomes, a positive association was found with myofascial pain in 4 studies (61,62,64,67), 2 of which also described an association with TMJ pain (64,67). An association with condylar bony changes was described in 1 article (63). In 2 additional articles, the results were unclear as for unequivocal support/rejection of the hypothesized association (65,66). In general, comparison of findings was not possible between any of the studies because of adoption of highly variable criteria for patient inclusion and study design. Summary of findings of experimental studies Seven studies attempted to relate experimental clenching (6 articles) (68-71,73,74) or grinding tasks (1 article) (72)with the onset of TMD-like symptoms (Table 4). They accounted for a total of 79 subjects (53males, 26 females), 23 of whom took part in 2 different protocols published in different articles (68,69). The age range of participants, who in all studies were healthy volunteers mainly selected from among dental students or university staff members, was limited, and the mean age of participants of the 7 studies was confined to between 23 and 28 years. The study samples were of small size (5 to 23 subjects/study). All of these factors limit the external validity of findings, which have to be interpreted with caution before extrapolation of data to the general population. A standardized RDC/TMD assessment was used in only 2 studies /70,73), and in 2 studies (68,69), saline or glutamate injections were also performed as a noxious stimulus to provoke pain and to compare it with the effects of clenching. Five studies were single-session experiments (30 minutes of sustained clenching at 10 % of the maximum voluntary contraction force [MVCF] in 2 studies (68,69); 60 minutes of sustained clenching at 10 % MVCF in 1 study (71); 9 trials of 5 minutes of grinding at 50 % of the maximum voluntary occlusal force [MVOF] with a short rest between each trial in 1 study (72); and a combina-

866 VINDENSKAB & KLINIK SEKUNDÆRARTIKEL

Table 2. Summary of ﬁndings from studies with a questionnaire or self-report based diagnosis of bruxism. Author

Population

Study design features

Comparison

Outcome

Conclusion

Strength

Weakness

Costa 2008

RDC/TMD Headache MR

Headache vs no headache

Bruxism in headache

Bruxism risk factor, headache

Relate bruxism to headache

Non-speciﬁed procedures

Osterberg 2007

2 cohortes: 904

Q TMD + health Dental Occlusion

Different TMD severity

Correlations TMD and bruxism

TMD symptoms associated with bruxism

Population sample representative

Self reported TMD

Chen 2007

Q stress RDC/TMD

15 MAP-free controls

Correlations in MFP patients

In MFP: more NTC when awake and higher stress levels

Statistical power 100%

Single question to assesst

Sato 2006

508

Q stress RDC/ TMD

Pain improved/ not improved

TCH: no diff. in pain improvement

TCH in ½ of chronic TMD

RDC/TMD

Single question to assess TCH

Johansson 2006

2 cohortes: 12468 + 6232

Q in oral health

Patients with TMD vs without TMD

Bruxism: High odds ratio for TMD pain

Association: Bruxism and TMD symptoms

Large representative sample size

Single-item diagnosis of bruxism

Van der Meulen 2006

226 + 303

Q in oral parafunction

No control

No relation bruxism/CPI score

Causal relation between bruxism and TMD

Sample size

No control group

Camparis 2006

100

Q in orofacial pain, RDC/TMD

30 bruxers without orofacial pain vs 70 bruxers with

Sex diff. and differences in depression and somatization

Diff. longlasting brux. in patients with/without chronic facial pain

RDC/TMD

Single self-report feature to select bruxers

Kobs 2005

307

Selfreported clenching TMD

Stomatognathic dysfunction vs no dysfunction

Bilat. muscle sensivity larger in clenchers

Solid relationship: Clenching/muscle palpation ﬁnding

Population representative sample

Univariate analysis, unspec. clench diagnosis

Magnusson 2005

320

Q: TMD risk and symptoms TMD

No control

Fluctuation of TMD symp. presence/ absence

Correlation: Reported bruxism/ TMDsymp

Longitudinel design, TMD

Difﬁcult interpretation of result

Ahlberg 2005

750

Q: work-related aspects Orofacial pain

Appr. 20% with orofacial pain, 80% without

Probability of current orofacial pain ass. with frequent bruxism

Association between perceived orofacial pain/selfreported bruxism

Multivariate analysis, RDC/ TMD axis II in orofacial pain severity

Single quest. to assess brux. Concl. partly justiﬁed by design/ result

Mundt 2005

2963

TMJ Dental interview

Cases

Bruxers: more TMJ tendermess

Sign. ass.: bruxism and TMD signs

Large sample

Glaros 2005

RDC/TMD

Compared groups

MP subj. more TC Correlation: Muscle tension and jaw pain

Parafunc.behaviors related with jaw pain level in TMD and control subj.

RDC/TMD Calibrated examiners

Demographic diff. Sample size

Gesch 2005

4290

Dental interview, Q: Frequency of grind/clench

No control

TMD symp. associated with parafunction

Frequent clenching sign. and clinically connected with subj. TMD symp

Large sample Calibration of examiners and interviewers

TMD symp: Low preval. Non-validated TMD diagnosis

Velly 2003

Q: Bruxism RDC/TMD

100 TMD-free patients

Clench/grind ass. with MFP, grind only not ass.

Clenching alone or with grinding contributes to MFP

RDC/TMD Multivariate analysis

Difﬁculty in discriminating clench/grind

Velly 2002

152

Q: Putative TMD factors RDC/TMD

100 subjects

Clenching/grinding related to intense pain w/high frequency

TMD strongly relates to clenching/ grinding and depression

RDC/TMD Cluster analysis

Unspeciﬁed method/question: clench/grind

Celic 2002

230, need of dental treatment

Q: Perceived symptoms Occl./ TMJ

Presence vs absence of signs and symp.

Awareness of parafunction: 15%

TMD symp. Weak ass.:

Assessment of occlusion and parafunction

Non-validated TMD diagnosis Sample size

Huang 2002

261

Q: Speciﬁc TMD risk RDC/TMD

195 controls

80% MP reported clenching. Clench= increased MP risk

Clench identiﬁed as risk of MP

RDC/TMD

Ass. Brux./TMD relationship not main study focus

TANDLÆGEBLADET 2010 · 114 · NR. 11

VINDENSKAB & KLINIK 867 BRUXISM AND TEMPOROMANDIBULAR DISORDERS

Table 2: Continued ... Author

Population

Study design features

Comparison

Outcome

Conclusion

Strength

Weakness

McFarlane

131

Q (postal) health GHQ

196 TMD-free controls

Grinding associated with Pain Dysfunction Syndrome pat.

PDS characteristics Headache, facial trauma, grinding, sleep probl., pain

Control goup Power analysis

Incorrect TMD nomenclature Info: diagnosis on TMD subgroups

Ciancaglini 2001

483

Q-based interview and Q-masticatory disturbances

No control

Assoc. of bruxism with several signs - and symptoms of mast. disturb.

Bruxism potentially harmful to masticatory system

Large sample Q: test-retest reliability

Absence of clinical conf. of TMD diagnosis.

Yamada 2001

94, need of ortognathic surgery

Q: parafunc. awareness TMJ disorder+ condyl.change

No control

Prevalence of bruxism higher in subj. w/condylar bone change

Selfreported bruxisme ass. w/ condylar change and DD

Assess brux./TMD relationship to morphology

Original idea not pursued Non-validated TMD diagnosis

Israel 1999

83 severe TMJ subj

Arthroscopic surgery, Parafunctional habits

No control

Osteoarthritis: 72% of joints with parafunction vs 55% without

Sign. relationship: Parafunc. activity/ TMJ osteoarthritis, not synovitis

Better insight into TMJ through arthroscopy

Non-validated TMD diagnosis as well as diagnosis of parafunction

tion of 3 different clenchingtype exercises in 1 study (74)) and 2 studies were based on multisession protocols (28 sessions over 6 weeks in 1 study (73); 5 sessions over 1 week in 1 study (70)). The maximum follow-up span was 3 days in 1 study (72), whereas the other 6 studies had either no follow-up or 1 single day of postexercise observation. Six studies had no control or comparison groups, and in 1 study comparison was made between 2 different protocols of jaw clenching (70). Appropriate statistical analysis for repeated measures was applied in all articles. The findings of the 7 different studies are hard to compare. In general, the effects of low levels of prolonged clenching (10 % MVCF for 30-60 minutes) provoked a short-lasting feeling of pain (findings from 6 studies), whereas grinding may cause a delayed-onset pain in the day following the exercise (findings from 1 study). In all studies, effects tended to disappear shortly after the exercises.

subjects (bruxism was taken as the independent variable in the first article (78); TMD pain was taken as the independent variable in the other article (76)). Tooth wear was assessed on dental casts in 4 of the 5 studies (75,77-79), and clinically in 1 of the 5 studies (76). Examiners were calibrated in all studies, and blinded when necessary. Statistical analysis was always appropriate, thus suggesting a high-quality standard of these articles. Four studies were cross-sectional, with only 1 observation point in time (76-79), whereas 1 study was longitudinal over a 2-week span (75). As for the outcomes, all studies but one found no association between anterior tooth wear and any of the studied TMD symptoms. Only 1 observational study (77), according to the authors, allowed identifying patterns of attrition, which may contribute to discriminate patients with different TMD with respect to TMDfree controls, but findings seem to be difficult to interpret in a clinical setting.

Summary of findings of tooth wear studies Five studies were based on some sort of tooth wear analysis, which was suggested to be used as a proxy for bruxism diagnosis (Table 5). The total number of participants was 1103 (578 females, 357 males, 168 unspecified sex), of whom 646 were general population subjects recruited for a single study (76), and 457 were patients with TMD who took part in the other 4 studies (94 myofascial pain, 52 unilateral TMJ disk displacement, 73 TMJ osteoarthrosis, 238 unspecified TMD symptoms) (75,77-79). A standardized RDC/TMD diagnosis was provided in 4 of the 5 studies (75,77-79), and true control groups were recruited in 3 studies, accounting for a total of 264 subjects (75,77,79). In 2 studies, the study sample was split to compare 2 subgroups of

Summary of findings of polysomnography studies Four studies assessed the association of TMD symptoms with sleep bruxism diagnosed by means of polysomnographic recordings (80-83); 2 of them came from the same group of researchers (Table 6) (80,81). In total, 184 subjects (124 females, 60 males) were involved in the studies, 30 of whom were patients with myofascial pain, 14 had unspecified TMD symptoms, 40 were self-reported tooth grinders, and 100 were self-reported sleep bruxers (of those bruxers, only 54 were confirmed by PSG and included for statistical analyses). A standardized RDC/TMD diagnostic assessment was performed in 3 studies (80,81,83), and a control group was selected in 3 of the 4 studies, accounting for 76 subjects (42 TMD-free

TANDLÆGEBLADET 2010 · 114 · NR. 11

868 VINDENSKAB & KLINIK SEKUNDÆRARTIKEL

Table 3. Summary of ﬁndings from studies with a clinically based diagnosis of bruxism. Author

Population

Study design features

Comparison

Outcome

Conclusion

Strength

Weakness

Marklund 2008

308

Q, Loading test, RDC/TMD

No control

Grinding ass.w. myofac. symp.

Hypothesized positive rel. bruxism/ MP

Longitudinal design, large sample size

Non-validated bruxism diagnosis

Storm 2007

Q parafunction awareness, loading test

46 without TMD

Positive loading test, awareness of grind/clench

TMJ pain elicited with loading test, association: TMD/ parafunction

Longitudinal design, RDC/ TMD

Low sample size, high drop-out rate

Guler 2003

MR, VAS pain, bruxism

30 without bruxism/with TMJ, 60 MR

Higher prevalence of DD in study gr.

High prevalence of bone change in bruxers

Attempt to relate brux. with TMJ in MR

Univariate analysis. Unclear brux. criteria

Manfredini 2003

212

RDC/TMD

77 TMD-free

Prevalence of bruxism in diff. RDC/ TMD subgroups

Bruxism more ass. with muscle disorder than joint pathology and DD

Large sample RDC/TMD

Univariate analysis, single examiner

Molina 2003

394

Q Bruxism severity

109 with DAP

Severe bruxism

TMD/brux and DAP patients more impaired

Large sample

Univ. analysis, non-standard. TMD diagnosis

Chung 2000

Stabilization splint, VAS, bruxofacet-pattern

No control

Bruxofacets on 88% splints at 10 week

Sleep bruxism ass. with grinding more than clench

Attempt to analyze splints wear as proxy for bruxism

No control Small sample

Molina 1999

276

Q, Bruxism severity

No control

Prevalence of CMD increased with increased brux. severity

Higher prevalence of muscle and joint disorder in severe bruxers

Large sample

Non-standard. TMD diagnosis

Table 4. Summary of ﬁndings from experimental studies. Author

Population

Study design features

Comparison

Outcome

Conclusion

Strength

Weakness

Torisu 2007

Induction of muscle fatigue EMG, VAS

No control

ES more inhibited after induced fatigue

Muscle fatigue and pain diff. effect on EMG and ES response

Attempt to discriminate: effect fatigue/ pain on EMG

No follow-up

Torisu 2006

Induction of muscle fatigue EMG, VAS

No control

Fatigue score higher in male Pain diff.

Gender diff. in devel. of chronic musc.skel.pain

Gender comparison

No follow-up

Glaros 2004

RDC/TMD to exclude TMD EMG, VAS

(n=7+7) EMG Decrease vs EMG Increase

Postsession worst pain > in Increase group

Parafunc. act. Increase pain

RDC/TMD Blind exam.

No follow-up Low sample size

Svensson 2001

Biteforce VAS pain Jaw opening

No control

Stronger ass.: EMG/fatigue than EMG/pain

Sustained clench involved in fatigue develop

Discrimination fatigue/pain

No follow-up Low sample size

Arima 1999

Voluntary grinding VAS, EMG

No control

Grinding-related change on affectory/pain dimension

45 min. grinding TMJ and MMS next day

Prolonged exp. grinding: 3 days

No control

Glaros 1998

VAS pain Blind exam.

No control

Increase VAS pain higher Pain relief in following 24h

Low-level parafunc. activity and pain relationship

RDC/TMD Blind exam.

No follow-up Small, nonrepresentative sample

Plesch 1998

Bite force Diff exercises

No control

Imm. Post-exercise pain No decrease in PPT d2 vs d1

Post-exertional pain 24h only in females, unclear rel. w/chronic pain

Gender comparison 3 different exercises

No follow-up

ES=Exteroceptive Suppression, PPT=Pressure Pain Treshold

TANDLÆGEBLADET 2010 · 114 · NR. 11

VINDENSKAB & KLINIK 869 BRUXISM AND TEMPOROMANDIBULAR DISORDERS

subjects from 2 studies (80,81); 34 non-SB in 1 study (82)). In 1 article (83), the study sample was split to compare bruxers with TMD pain to bruxers without TMD pain. Two studies based their findings on a single night of PSG recordings (81,83), whereas in 2 studies an additional preliminary adaptation night was part of the protocol (80,82). All studies adopted standardized criteria for SB diagnosis, even if inconsistencies in the criterion adopted to diagnose rhythmic masticatory muscles activity (RMMA) were present (EMG activity over 20 % of maximum voluntary contraction [MVC] was selected as the cut off in 3 studies (80,81,83); cut off was set at 10 % of MVC in 1 study (82)). The results are difficult to interpret, as some inconsistencies of findings were present even between the studies performed by the same group of researchers. In summary, RMMA was found to be associated with myofascial pain (MP) in 1 article (80), no association was detected in another article (81), and a negative association, namely, subjects with pain exhibited fewer episodes of RMMA per hour with respect to subjects without pain, was described in 2 studies (82,83). Summary of findings of electromyography studies Two studies used a portable EMG recorder to assess the relationship between nocturnal masticatory muscle activity (NMMA) and the onset of TMD symptoms (Table 7). Both studies were performed in a home environment and accounted for a total of 111 subjects, of whom 103 were healthy volunteers (51 females, 52 males) (85) and 8 were females with RDC/TMD-diagnosed myofascial pain (84). Data are available on 97 subjects. Both studies had no control group and used a singlechannel EMG recorder on the right masseter, thus presenting strong limits to their

external validity. One study was a longitudinal trial of 8 recording weeks over a 20-week span, with half (4 of 8) patients completing the entire recording period (84), and 1 study was based on 6 consecutive nights of recordings (85). Some inconsistencies were noticed as for diagnosis of NMMA events because of the adoption of different detection thresholds (10 % MVC versus 20 % MVC). Results from the 2 studies suggest that an association may be hypothesized between NMMA and click sounds, whereas no relationship was found between NMMA and muscle pain. Discussion The issues of bruxism etiology, diagnosis, and treatmentare intriguing aspects in the medical literature (86-88), and recent years have been also characterized by an increasing interest in the consequences of this disorder on the teeth (89) and on dental implants (90), as well as on the different stomatognathic structures (91). The past decade has also provided some noteworthy attempts to get deeper into the issue of a possible bruxism-TMD relationship, which has been discussed in the present systematic review. From a methodological viewpoint, the present review was based on a structured reading of articles, which helped in gathering relevant data from each article by answering clinical questions put into a PICO format. Such a frame, which is the acronym for questions formulated in terms of patients/problem/population, intervention, comparison, and outcome, has been recently gaining interest as a valuable tool to assist researchers propagating and clinicians practicing evidence-based medicine (92-94). In cases of arguments for which a meta-analysis of literature data is not possible, as in the present review, such an approach may

Table 5. Summary of ﬁndings from studies with bruxism diagnosis based on tooth wear (TW). Author

Population

Study design features

Comparison

Outcome

Conclusion

Strength

Weakness

Janal 2007

Change in TW, diary, RDC/ TMD

12 matched controls

TW over 2 weeks, TW index higher in controls than MFP patients

Failure to show more grinding. Failure to support model

Longitudinal TW analysis RDC/TMD

Indirect assessment of grinding

Schierz 2007

646

TMD pain Anterior TW

TMD subjects=31, nonTMD=615

No trend between increased TW and TMD pain

Anterior TW excluded as a clinical relevant risk for TMD

Calibration of TW analysis. Control for sex and age

Self-reported TMD, nonhomogeneity in sample size

Seligman 2006

52 + 73 + 43

RDC/TMD

132 asymp. subjects

Model for TW characteristics of MP patients

Suggest TW pattern in MP. Ant. TW differentiating factor

Stat. model Control age in eval. of TW RDC/TMD

Difﬁcult interpretation of result

Pergamalian 2003

RDC/TMD

Bruxism as indep. variable

Bruxism not ass. with TW

TW modestly correlated to age. No ass.: TMD and TW

RDC/TMD Attempt to clarfy rel.: TW and bruxism

No TMD-free group

John 2002

154

TW index

120 TMD-free subjects

TW related to age. Controls more TW than TMD patients

Incisal TW not ass. with TMD

Multivariate analysis. Blinded examiner

Unspeciﬁed TMD diagnosis

TANDLÆGEBLADET 2010 · 114 · NR. 11

870 VINDENSKAB & KLINIK SEKUNDÆRARTIKEL

be useful to avoid bias in the interpretation of study results and to impede narrative speculations, thus keeping the review within the boundaries of evidence-based medicine. As for the literature selection, criteria for inclusion were based only on the type of study, so as to gather as much data as possible on the argument, the last comprehensive review of which dated to more than a decade ago (15), and which was partially rediscussed in a recent article (16). The adoption of wide inclusion criteria led to the selection of studies focusing on other issues, thus having a very low specificity for the bruxism-TMD relationship, the findings on which could be considered ancillary results that in some articles were not discussed exhaustively. Moreover, such a comprehensive systematic approach to literature selection showed some problems of redundancy, because in some occasions the same data appeared to be discussed in more than a single article, forcing us to exclude all duplicate studies from the review. In general, the level of evidence coming from the reviewed studies was less than optimal. Some cohort studies on general population samples were selected, but even though they are ranked IIB in the hierarchy of evidence, their level of specificity for the bruxism-TMD relationship was low, owing to the low prevalence of severe TMD

patients in the studied samples and owing to the use of self-report diagnosis of bruxism. Most articles were either casecontrol studies (IIIB) or case series (IV). The 46 identified articles involved researchers from several countries, more than 35,000 subjects were recruited for the studies’ populations, and some interesting findings did emerge. Nearly half of the selected studies were based on self-report/ questionnaire-diagnosed bruxism, which is the most suitable approach to gather large-sample data for epidemiological reasons, but is also poorly specific and tempers the external validity of results. In general, strong support for an association between bruxism and TMD came from studies with a self-report or clinical bruxism diagnosis, but many of the studies adopting other diagnostic approaches failed to confirm such an association. A recent narrative review hypothesized that self-report diagnosis of bruxism is probably suitable to detect conscious clenchinglike activity during wakefulness, which may be associated with tenderness or fatigue in the jaw muscles, whereas other comprehensive approaches, such as tooth wear analysis or sleep laboratory recordings, are mainly indicated to detect grindinglike activities, the effects of which may be different with respect to

Table 6. Summary of ﬁndings from studies with a PolySomnoGraphic-based diagnosis of bruxism. Author

Population

Study design features

Comparison

Outcome

Conclusion

Strength

Weakness

Rosetti 2008

30 MFP

Q + CA for MFP diagnosis PSG 2 nights EMG 20% MVC

30 healthy controls

No ass.: SB and worst pain in the morning. No diff in sleep

RMMA during sleep ass. with MFP. Daytime clench: MFP risk

Control group Calibrated examiner Standard. SB

PSG recording only 1 night (1 night adaptation)

Rosetti 2008

14 TMD

VAS, RDC/TMD 1 night PSG, EMG 20% MVC

12 non-TMD subjects

No ass.: SB and TMD, no diff in sleep

SB not associated w/TMD nor pain

RDC/TMD Control Group Standard. SB

1 night PSG No adaptation

Rompré 2007

100 Sleep Bruxism

PSG 2 nights Q: SR Pain intensity

43 non-bruxers Subj. excluded Due to no SB

Excl. bruxers more complain on clench/pain

Pain frequently report. in SB with low jaw activity

Standard PSG Large sample Control group

Non-standard RDC/TMD 1 night PSG

Camparis 2006

40 (20 with, 20 without TMD)

RDC/TMD PSG conﬁrm SB EMG 20% MVC

20 (of 40)

SB periods/h: 20% more in subj w/no pain

Inconclusive evidence for ass.: Facial pain/SB

Standard PSG RDC/TMD

1 PSG night No adaptation

SB=Sleep Bruxism, MVC=Maximum Voluntary Contraction, RMMA=Rythmic Masticatory Activity, SR=Self Reported

Table 7. Summary of ﬁndings from studies with an EMG-based diagnosis of bruxism. Author

Population

Study design features

Comparison

Outcome

Conclusion

Strength

Weakness

Van Selms 2008

20 weeks, Q Nocturnal EMG NMMA events

No control

No ass.: Changes in MP and MMA at night

Chronic MMP more related to stress than parafunctional activ.

Longterm study at home

Single channel EMG

Baba 2005

103

6 nights, Q Nocturnal EMG

No control

Muscle activity higher in subj. w/ joint sound

Ass.: Masseter muscle activity and click sound

Sample size Home environment

Single channel EMG

MMA/MMP = masticatory muscle activity/pain

TANDLÆGEBLADET 2010 · 114 · NR. 11

VINDENSKAB & KLINIK 871 BRUXISM AND TEMPOROMANDIBULAR DISORDERS

those of clenching (95). Actually, a systematic appraisal of the literature did not allow rejecting/confirming such speculation, owing to the very low number of articles attempting to discriminate between the 2 different oral motor behaviors, namely, clenching and grinding activities. Thus, a potentially interesting issue to be addressed in the review, that is, to discuss available information by focusing on the different types of bruxism, could not be pursued. The level of evidence of results coming from studies on self-report bruxism was generally low. More than half of the studies adopting such a diagnostic approach, based bruxism diagnosis on a single item in a questionnaire, and in most cases the assessment of bruxism-TMD relationship was not the main focus of the investigation. Moreover, most data came from epidemiological studies on general population subjects, and the study populations were characterized by a low rate of patients who were in need for TMD treatment or presented severe TMD symptoms. Such a limitation affected also the only longitudinal report on this issue, 34 thus representing a potential bias for statistical analysis and also preventing the collection of useful data for the clinical setting. Thus, caution has to be recommended in the interpretation of the results. The existence of a positive association between TMD and bruxism seems to be supported also by most articles, based on a clinical diagnosis of bruxism, with 5 of 7 articles reporting an association of bruxism with TMD, and myofascial pain in particular. Nevertheless, it should be noticed that in almost all studies, the patients needed to refer muscle pain in the morning or pain needed to be provoked with functional loading of the masticatory system, that is, elicited by static 30 seconds of maximum clenching, as a criterion to diagnose bruxism. Such an approach is a potential diagnostic bias and may have increased the level of significance of the bruxism-myofascial pain association, as in the case of a study reporting an over 70 % prevalence of bruxism in patients with myofascial pain (64). Some interesting protocols for the clinical assessment of bruxism were proposed by some authors (e.g., rating of bruxism severity, bruxism indexes), but validation was not provided, and calibration of the operators was also missing in some articles. In some articles, differences in the clinical approaches to the diagnosis of bruxism, which were almost totally based on anamnesis and interview, were minimal with respect to a self-report or questionnaire-based diagnosis. Both approaches were at risk of being influenced by the patients’ and clinicians’ beliefs about the causes of pain or fatigue within the masticatory muscles. This last observation seems to be suggested by the fact that the highest levels of association were found in studies with both bruxism and TMD self-report diagnoses, which were also those with the lowest level of specificity. In general, a higher level of specificity characterized studies adopting other approaches to the diagnosis of bruxism. With no exceptions, all studies based on tooth wear assessment, on PSG or EMG recordings, and on experimental studies aimed directly to get deeper into the knowledge of bruxism-TMD relationship as the main focus of the investigation. TANDLÆGEBLADET 2010 · 114 · NR. 11

With the exception of one single study, which depicted peculiar patterns of attrition for patients with different TMD signs and symptoms (77), studies on tooth wear failed to prove an association between anterior attrition and TMD pain. Studies on tooth wear analysis were generally of high quality, adopting standardized and calibrated assessments for both tooth wear and TMD in most cases. Thus, they provided a consistent amount of evidence that anterior tooth wear cannot be considered a risk factor for TMD, whereas more complex patterns of wear may be worthy to be rediscussed before being considered as markers for specific TMD subgroups. The choice to adopt tooth wear as a proxy for bruxism was a potential bias, because the different causes of wear, namely, functional versus nonfunctional versus dietary/metabolic or others, may not always have been taken into account properly. Also, importantly, temporal considerations, namely, the presence of ongoing or past causes of tooth wear, are hard to make. Nevertheless, the only longitudinal study on tooth wear analysis, a high-quality case series performed over a 2-week time span, supported the absence of a positive association with myofascial pain (75). Findings from articles on EMG or PSG recordings were not conclusive, and results are not consistent with each other. Investigations adopting these approaches shared their diagnostic target on sleep bruxism, but the level of specificity was high only for PSG studies, thanks to the adoption of validated criteria for the diagnosis of sleep bruxism. The only 2 investigations performed with an EMG recording in a home environment provided inconclusive data (84,85) and, despite the well-designed longitudinal protocols, must be considered no more than sources of documentation to be deepened with future researches. In particular, the EMG recorders used in both studies were single-channel devices that were able to monitor the EMG activity of a single muscle, i.e., the right masseter muscle, thus not being suitable to gather information on more complex patterns of muscle contraction. As for the PSG studies, literature suggestions that the level of nocturnal masticatory muscle activity in patients with pain is generally lower with respect to subjects without pain (96,97) cannot be fully supported by this review, because some inconsistencies among the articles included in this review as for the association of RMMA and sleep bruxism have been shown, namely, bruxers showed an increased RMMA in one study (80) and a decreased NMMA in 2 studies (82,83). Such findings supported the view that many challenges have yet to be won before a full comprehension of phenomena related to the presence of pain in some bruxers can be achieved. Finally, a good level of consistency could be detected among findings from studies on experimental clenching/grinding. There is evidence that low levels of prolonged clenching may provoke acute muscle tenderness, which is generally short lasting and decreases rapidly after the exercise. Interestingly, a couple of recent articles have attempted discriminating pain from the sensation of fatigue (68,69), which is a compelling need for future studies. The methodological quality and design of experimental studies was

872 VINDENSKAB & KLINIK SEKUNDÆRARTIKEL

high, even though a couple of major shortcomings could be identified for almost all the reviewed experimental articles, namely, the absence of follow-up and the selection of unrepresentative samples of healthy subjects in the third decade of life. Thus, it can be suggested that future investigations need to be performed to clarify the issue, even if the best available evidence seems to suggest that mechanisms other than sustained clenching may be needed to provoke chronic pain. On the basis of this review, an improvement in the methodological quality of the studies seems to be a compelling need in the future, thus suggesting that some shortcomings that were pointed out in the review published in 1997 were still present in the bruxism-TMD literature. Strong efforts are needed to achieve a better standardization of bruxism diagnosis, possibly by means of dedicated multichannel EMG recorders that allow discriminating between the different bruxism activities. Indeed, it is likely that inconsistencies of literature findings depend on the large interindividual variability of muscle activity patterns that probably characterize the studies’ populations. Also, the adoption of concurrent standardized diagnosis for TMD, with focus on reliable recordings of specific signs and symptoms is recommended to improve specificity in the assessment of the complex bruxism-TMD relationship. Conclusions The issue of the bruxism-TMD relationship is one of the most controversial aspects of dental literature, mainly because of the uncertainties that characterize the acquisition of knowledge on the etiologic and diagnostic aspects of both disorders. The comprehensive review on the issue published in 1997 claimed that the relationship had several unclear aspects and that most criteria that were needed to confirm a causal relationship between the 2 disorders could not be satisfied.15 The present systematic review covered articles published in the PubMed database over the past decade, and the following suggestions can be drawn: - It was not possible to discuss data on the relationship be-tween specific TMD signs and symptoms and the different bruxism-related motor activities, namely, clenching and grinding, because of the very low level of specificity that characterized most investigations. - Works on self-report or clinical bruxism diagnosis showed a positive association with TMD pain, but they were characterized by some potential bias and confounders at the diagnostic level (e.g., pain as a criterion for bruxism diagnosis). - Anterior tooth wear is not a major risk factor for TMD. - Experimental, sustained jaw clenching may provoke acute muscle tenderness, but it is not likely to be the main initiating factor for the onset of chronic pain. - Improvement in the methodological quality is strongly encouraged for future research, possibly with the adoption of approaches focusing on the different types of bruxism and TMD.

Abstract (Dansk)

Relationen mellem bruksisme og temporomandibulær dysfunktioner: en systematisk oversigt over litteraturen fra 1998 til 2008 Mål - Et systematisk review af forholdet i publiceret litteratur mellem temporomandibular dysfunktioner (TMD) - bruksisme fra 1998 til 2008. Studiedesign - En systematisk gennemgang af National Library of Medicine’s PubMed database blev gennemført med henblik på at identificere alle in vivo-studier for at vurdere forholdet mellem TMD symptomer og bruksisme diagnoseret ud fra forskellige fremgangsmåder. De udvalgte publikationer blev vurderet uafhængigt af 2 forfattere i overensstemmelse med en struktureret læsning af artikel formatet (PICO). Resultater - Totalt blev 46 publikationer inkluderet i diskussionen i dette review. De 46 publikationer blev grupperet i spørgeskema/selvrapportering (n = 21), klinisk vurdering (n = 7), eksperimentelle (n = 7), tandslid (n= 5), polysomnografiske (n= 4), eller elektromyografiske (n= 2) studier. I flere studier var evidensniveauet negativt påvirket af det lave specificitetsniveau ved vurderingen af forholdet mellem bruksisme og TMD på grund af den lave prævalens af alvorligt ramte TMD patienter i stikprøvestørrelserne og på grund af diagnosticering ved selvrapportering, som giver en risiko for diagnostisk skævvridning. Konklusioner - Undersøgelser baseret på selvrapportering eller en klinisk bruksismediagnose viste en positiv korrelation med TMD smerte, men disse undersøgelser er karakteriseret af en mulig skævhed på diagnostisk niveau (fx smerte som kriterium for bruksismediagnose). Studier baseret på mere kvantitative og specifikke metoder til at diagnosticere bruksisme viste mindre korrelation med TMD symptomer. Anteriort tandslid var ikke en stor risiko faktor for TMD. Eksperimentel vedvarende tandpres kan fremkalde akut muskelømhed, men ømheden er ikke analog med myogen TMD smerte, således vil disse studier ikke hjælpe med at afklare det kliniske forhold mellem bruksisme og TMD.

References 1. Lavigne GJ, Manzini C. Bruxism. In: Kryger MH, Roth T, Dement WC, eds. Principles and practice of sleep medicine. Philadelphia: W.B. Saunders Co, 2000; 773-85. 2. American Academy of Sleep Medicine. International classiﬁcation of sleep disorders. 2nd ed. Rochester, NY: Allen Press, 2005. 3. De Leeuw R, ed. Orofacial pain: guidelines for assessment, diagnosis, and management. 4th ed. Chicago: Quintessence, 2008. 4. Bader G, Lavigne G. Sleep bruxism: an overview of an oromandibular sleep movement disorder. Review article. Sleep Med Rev

2000; 4: 27-43. 5. Lobbezoo F, Naeije M. Bruxism is mainly regulated centrally, not peripherally. J Oral Rehabil 2001; 28: 1085-91. 6. De Laat A, Macaluso GM. Sleep bruxism as a motor disorder. Mov Disord 2002; 17(Suppl 2):S67S9. 7. Lavigne GJ, Kato T, Kolta A, Sessle BJ. Neurobiological mechanisms involved in sleep bruxism. Crit Rev Oral Biol Med 2003; 14: 3046. 8. Manfredini D, Landi N, Romagnoli M, Cantini E, Bosco M. Etiopathogenesis of parafunctional

TANDLÆGEBLADET 2010 · 114 · NR. 11

VINDENSKAB & KLINIK 873 BRUXISM AND TEMPOROMANDIBULAR DISORDERS

habits of the stomatognathic system. Minerva Stomatol 2003; 52: 339-49. 9. Lobbezoo F, van der Zaag J, Naeije M. Bruxism: its multiple causes and its effects on dental implants: an updated review. J Oral Rehabil 2006; 33: 293-300. 10. Manfredini D. Emotional factors in the etiology of bruxism. In: Paesani D, ed. Bruxism: theory and practice. Quintessence, 2010; 87-98. 11. Manfredini D, Lobbezoo F. Role of psychosocial factors in the etiology of bruxism. J Orofac Pain 2009; 23: 153-166. 12. Macaluso GM, Guerra P, Di Giovanni G, Boselli M, Parrino L, Terzano MG. Sleep bruxism is a disorder related to periodic arousals during sleep. J Dent Res 1998; 77: 565-73. 13. Kato T, Thie NM, Montplaisir JY, Lavigne GJ. Bruxism and orofacial movements during sleep. Dent Clin North Am 2001; 45: 657-84. 14. Lavigne GJ, Khoury S, Abe S, Yamaguchi T, Raphael K. Bruxism physiology and pathology: an overview for clinicians. J Oral Rehabil 2008; 35: 476-94. 15. Lobbezoo F, Lavigne GJ. Do bruxism and temporomandibular disorders have a cause-and-effect relationship? J Orofac Pain 1997; 11: 15-23. 16. Svensson P, Jadidi F, Arima T, Baad-Hansen L, Sessle BJ. Relationships between craniofacial pain and bruxism. J Oral Rehabil 2008; 35: 524-47. 17. Marbach JJ, Raphael KG, Janal MN, Hirschkorn-Roth R. Reliability of clinician judgement of bruxism. J Oral Rehabil 2003; 30: 113-8. 18. Lavigne GJ, Romprè PH, Montplaisir JY. Sleep bruxism: validity of clinical research diagnostic criteria in a controlled polysomnographic study. J Dent Res 1996; 75: 546-52. 19. Mundt T, Mack F, Schwahn C, Bernhardt O, Kocher T, Biffar R. Association between sociodemographic, behavioral, and medical conditions and signs of temporomandibular disorders across gender: results of the study of health in Pomerania (SHIP-0). Int J Prosthodont 2008; 21: 1418. 20. Mundt T, Mack F, Schwahn C, Bernhardt O, Kocher T, John U et al. Gender differences in associations between occlusal support and signs of temporomandibular disorders: results of the population-based Study of Health in Pomerania (SHIP). Int J Prosthodont 2005; 18: 232-9. 21. Johansson A, Unell L, Carlsson GE, Söderfeldt B, Halling A. Differences in four reported symptoms related to temporomandibular

TANDLÆGEBLADET 2010 · 114 · NR. 11

disorders in a cohort of 50-yearold subjects followed up after 10 years. Acta Odontol Scand 2008; 66: 50-7. 22. Park BK, Tokiwa O, Takezawa Y, Takahashi Y, Sasaguri K, Sato S. Relationship of tooth grinding pattern during sleep bruxism and temporomandibular joint status. Cranio 2008; 26: 8-15. 23. Rues S, Schindler HJ, Türp JC, Schweizerhof K, Lenz J. Motor behavior of the jaw muscles during different clenching levels. Eur J Oral Sci 2008; 116: 223-8. 24. LeResche L, Mancl LA, Drangsholt MT, Huang G, Von Korff M. Predictors of onset of facial pain and temporomandibular disorders in early adolescence. Pain 2007; 129: 269-78. 25. Pizolato RA, Gavião MB, BerretinFelix G, Sampaio AC,Trindade Junior AS. Maximal bite force in young adults with temporomandibular disorders and bruxism. Braz Oral Res 2007; 21: 278-83. 26. Unell L, Johansson A, Carlsson GE, Halling A, Söderfeldt B. Changes in reported orofacial symptoms over a ten-year period as reﬂected in two cohorts of ﬁftyyear-old subjects. Acta Odontol Scand 2006; 64: 202-8. 27. Casanova-Rosado JF, MedinaSolàs CE, Vallejos-Sánchez AA, Casanova-Rosado AJ, Hernández-Prado B, Avila-Burgos L. Prevalence and associated factors for temporomandibular disorders in a group of Mexican adolescents and youth adults. Clin Oral Investig 2006; 10: 42-9. 28. Glaros AG, Williams K, Lausten L, Friesen LR. Tooth contact in patients with temporomandibular disorders. Cranio 2005; 23: 188-93. 29. Glaros AG, Williams K, Lausten L. The role of parafunctions, emotions and stress in predicting facial pain. J Am Dent Assoc 2005; 136: 451-8. 30. Johansson A, Unell L, Carlsson G, Söderfeldt B, Halling A, Widar F. Associations between social and general health factors and symptoms related to temporomandibular disorders and bruxism in a population of 50-year-old subjects. Acta Odontol Scand 2004; 62: 231-7. 31. Johansson A, Unell L, Carlsson GE, Soderfeldt B, Halling A. Gender difference in symptoms related to temporomandibular disorders in a population of 50-year-old subjects. J Orofac Pain 2003; 17: 29-35. 32. Johansson A, Unell L, Carlsson GE, Söderfeldt B, Halling A. Risk factors associated with symptoms of temporomandibular disorders in a population of 50- and 60-year-old subjects. J Oral Rehabil 2006; 33: 473-81. 33. Carlsson GE, Magnusson T, Eger-

mark I. Prediction of demand for treatment of temporomandibular disorders based on a 20-year follow-up study. J Oral Rehabil 2004; 31: 511-7. 34. Magnusson T, Egermark I, Carlsson GE. A prospective investigation over two decades on signs and symptoms of temporomandibular disorders and associated variables. A ﬁnal summary. Acta Odontol Scand 2005; 63: 99-109. 35. Carlsson GE, Egermark I, Magnusson T. Predictors of signs and symptoms of temporomandibular disorders: a 20-year follow-up study from childhood to adulthood. Acta Odontol Scand 2002; 60: 180-5. 36. Molina OF, dos Santos J, Mazzetto M, Nelson S, Nowlin T, Mainieri ET. Oral jaw behaviors in TMD and bruxism: a comparison study by severity of bruxism. Cranio 2001; 19: 114-22. 37. Amemori Y, Yamashita S, Ai M, Shinoda H, Sato M, Takahashi J. Inﬂuence of nocturnal bruxism on the stomatognathic system. Part I: a new device for measuring mandibular movements during sleep. J Oral Rehabil 2001; 28: 943-9. 38. Egermark I, Carlsson GE, Magnusson T. A 20-year longitudinal study of subjective symptoms of temporomandibular disorders from childhood to adulthood. Acta Odontol Scand 2001; 59: 40-8. 39. Magnusson T, Egermark I, Carlsson GE. A longitudinal epidemiologic study of signs and symptoms of temporomandibular disorders from 15 to 35 years of age. J Orofac Pain 2000; 14: 310-9. 40. Molina OF, dos Santos Junior J, Nelson SJ, Nowlin T. Profile of TMD and bruxer compared to TMD and nonbruxer patients regarding chief complaint, previous consultations, modes of therapy, and chronicity. Cranio 2000; 18: 205-19. 41. Gavish A, Halachmi M, Winocur E, Gazit E. Oral habits and their association with signs and symptoms of temporomandibular disorders in adolescent girls. J Oral Rehabil 2000; 27: 22-32. 42. Kieser JA, Groeneveld HT. Relationship between juvenile bruxing and craniomandibular dysfunction. J Oral Rehabil 1998; 25: 662-5. 43. Costa AL, D’Abreu A, Cendes F. Temporomandibular joint internal derangement: association with headache, joint effusion, bruxism, and joint pain. J Contemp Dent Pract 2008; 9: 9-16. 44. Osterberg T, Carlsson GE. Relationship between symptoms of temporomandibular disorders and dental status, general health and psychosomatic factors in two cohorts of 70-year-old subjects.

Gerodontology 2007; 24: 129-35. 45. Chen CY, Palla S, Erni S, Sieber M, Gallo LM. Nonfunctional tooth contact in healthy controls and patients with myogenous facial pain. J Orofac Pain 2007; 21: 18593. 46. Sato F, Kino K, Sugisaki M, Haketa T, Amemori Y, Ishikawa T, et al. Teeth contacting habit as a contributing factor to chronic pain in patients with temporomandibular disorders. J Med Dent Sci 2006; 53: 103-9. 47. Van der Meulen MJ, Lobbezoo F, Aartman IH, Naeije M. Selfreported oral parafunctions and pain intensity in temporomandibular disorder patients. J Orofac Pain 2006; 20: 31-5. 48. Camparis CM, Siqueira JT. Sleep bruxism: clinical aspects and characteristics in patients with and without chronic orofacial pain. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2006; 101: 188-93. 49. Kobs G, Bernhardt O, Kocher T, Meyer G. Oral parafunctions and positive clinical ﬁndings. Stomatologija 2005; 7: 81-3. 50. Ahlberg K, Ahlberg J, Könönen M, Alakuijala A, Partinen M, Savolainen A. Perceived orofacial pain and its associations with reported bruxism and insomnia symptoms in media personnel with or without irregular shift work. Acta Odontol Scand 2005; 63: 213-7. 51. Gesch D, Bernhardt O, Mack F, John U, Kocher T, Alte D. Association of malocclusion and functional occlusion with subjective symptoms of TMD in adults: results of the Study of Health in Pomerania (SHIP). Angle Orthod 2005; 75: 183-90. 52. Velly AM, Gornitsky M, Philippe P. Contributing factors to chronic myofascial pain: a case-control study. Pain 2003; 104: 491-9. 53. Velly AM, Philippe P, Gornitsky M. Heterogeneity of temporomandibular disorders: cluster and casecontrol analyses. J Oral Rehabil 2002; 29: 969-79. 54. Celic R, Jerolimov V, Panduric J. A study of the inﬂuence of occlusal factors and parafunctional habits on the prevalence of signs and symptoms of TMD. Int J Prosthodont 2002; 15: 43-8. 55. Huang GJ, LeResche L, Critchlow CW, Martin MD, Drangsholt MT. Risk factors for diagnostic subgroups of painful temporomandibular disorders (TMD). J Dent Res 2002; 81: 284-8. 56. McFarlane TV, Gray RJM, Kincey J, Worthington HV. Factors associated with the temporomandibular disorder, pain dysfunction syndrome (PDS): Manchester case-control study. Oral Dis 2001; 7: 321-30. 57. Ciancaglini R, Gherlone E, Radaelli G. The relationship of brux-

874 VINDENSKAB & KLINIK SEKUNDÆRARTIKEL

ism with craniofacial pain and symptoms from the masticatory system in the adult population. J Oral Rehabil 2001; 28: 842-8. 58. Yamada K, Hanada K, Fukui T, Satou Y, Ochi K, Hayashi T et al. Condylar bony change and selfreported parafunctional habits in prospective orthognathic surgery patients with temporomandibular disorders. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2001; 92: 265-71. 59. Israel HA, Diamond B, Saed-Nejad F, Ratcliffe A. The relationship between parafunctional masticatory activity and arthro-scopically diagnosed temporomandibular joint pathology. J Oral Maxillofac Surg 1999; 57: 1034-9. 60. Dworkin SF, LeResche L. Research diagnostic criteria for temporomandibular disorders: review, criteria examinations and speciﬁcations, critique. J Craniomandib Disord 1992; 6: 301-355. 61. Marklund S, Wänman A. Incidence and prevalence of myofascial pain in the jaw-face region. A one-year prospective study on dental students. Acta Odontol Scand 2008; 66: 113-21. 62. Storm C, Wänman A. A two-year follow-up study of temporomandibular disorders in a female Sami population: validation of cases and controls as predicted by questionnaire. Acta Odontol Scand 2007; 65: 341-7. 63. Güler N, Yatmaz PI, Ataoglu H, Emlik D, Uckan S. Temporomandibular internal derangement: correlation of MRI ﬁndings with clinical symptoms of pain and joint sounds in patients with bruxing behaviour. Dentomaxillofac Radiol 2003; 32: 304-10. 64. Manfredini D, Cantini E, Romagnoli M, Bosco M. Prevalence of bruxism in patients with different research diagnostic criteria for temporomandibular disorders (RDC/TMD) diagnoses. Cranio 2003; 21: 279-85. 65. Molina OF, dos Santos J Jr, Nelson S, Nowlin T, Mazzetto M. A clinical comparison of internal joint disorders in patients presenting disk-attachment pain: prevalence, characterization, and severity of bruxing behaviour.

Cranio 2003; 21: 17-23. 66. Chung SC, Kim YK, Kim HS. Prevalence and patterns of nocturnal bruxofacets on stabilization splints in temporomandibular disorder patients. Cranio 2000; 18: 92-7. 67. Molina OF, Dos Santos J Jr, Nelson SJ, Nowlin T. A clinical study of speciﬁc signs and symptoms of CMD in bruxers classiﬁed by the degree of severity. Cranio 1999; 17: 268-79. 68. Torisu T, Wang K, Svensson P, De Laat A, Fujii H, Arendt-Nielsen L. Effect of low-level clenching and subsequent muscle pain on exteroceptive suppression and resting muscle acitivity in human jaw muscles. Clin Neurophysiol 2007; 118: 999-1009. 69. Torisu T, Wang K, Svensson P, De Laat A, Fujii H, Arendt-Nielsen L. Effects of muscle fatigue induced by low-level clenching on experimental muscle pain and resting jaw muscle activity: gender differences. Exp Brain Res 2006; 174: 566-74. 70. Glaros AG, Burton E. Parafunctional clenching, pain, and effort in temporomandibular disorders. J Behav Med 2004; 27: 91-100. 71. Svensson P, Burgaard A, Schlosser S. Fatigue and pain in human jaw muscles during a sustained, low-intensity clenching task. Arch Oral Biol 2001; 46: 773-7. 72. Arima T, Svensson P, ArendtNielsen L. Experimental grinding in healthy subjects: a model for post-exercise jaw muscle soreness? J Orofac Pain 1999; 13: 104-14. 73. Glaros AG, Tabacchi KN, Glass EG. Effect of parafunctional clenching on TMD pain. J Orofac Pain 1998; 12: 145-52. 74. Plesh O, Curtis DA, Hall LJ, Miller A. Gender difference in jaw pain induced by clenching. J Oral Rehabil 1998; 25: 258-63. 75. Janal MN, Raphael KG, Klausner J, Teaford M. The role of toothgrinding in the maintenance of myofascial face pain: a test of alternate models. Pain Med 2007; 8: 486-96. 76. Schierz O, John MT, Schroeder E, Lobbezoo F. Association between anterior tooth wear and temporo-

mandibular disorder pain in a German population. J Prosthet Dent 2007; 97: 305-9. 77. Seligman DA, Pullinger AG. Dental attrition models predicting temporomandibular joint disease or masticatory muscle pain versus asymptomatic controls. J Oral Rehabil 2006; 33: 789-99. 78. Pergamalian A, Rudy TE, Zaki HS, Greco CM. The association between wear facets, bruxism, and severity of facial pain in patients with temporomandibular disorders. J Prosthet Dent 2003; 90: 194-200. 79. John MT, Frank H, Lobbezoo F, Drangsholt M, Dette KE. No association between incisal tooth wear and temporomandibular disorders. J Prosthet Dent 2002; 87: 197-203. 80. Rossetti LM, Pereira de Araujo Cdos R, Rossetti PH, Conti PC. Association between rhythmic masticatory muscle activity during sleep and masticatory myofascial pain: a polysomnographic study. J Orofac Pain 2008; 22: 190-200. 81. Rossetti LM, Rossetti PH, Conti PC, de Araujo Cdos R. Association between sleep bruxism and temporomandibular disorders: a polysomnographic pilot study. Cranio 2008; 26: 16-24. 82. Romprè PH, Daigle-Landry D, Guitard F, Montplaisir JY, Lavigne GJ. Identiﬁcation of a sleep bruxism subgroup with a higher risk of pain. J Dent Res 2007; 86: 837-42. 83. Camparis CM, Formigoni G, Teixeira MJ, Bittencourt LR, Tuﬁk S, de Siqueira JT. Sleep bruxism and temporomandibular disorder: clinical and polysomnographic evaluation. Arch Oral Biol 2006; 51: 721-8. 84. van Selms MK, Lobbezoo F, Visscher CM, Naeije M. Myofascial temporomandibular disorder pain, parafunctions and psychological stress. J Oral Rehabil 2008; 35: 45-52. 85. Baba K, Haketa T, Sasaki Y, Ohyama T, Clark GT. Association between masseter muscle activity levels recorded during sleep and signs and symptoms of temporomandibular disorders in healthy young adults. J Orofac Pain 2005;

19: 226-31. 86. Lavigne GJ, Huynh N, Kato T, Okura K, Adachi K, Yao D, et al. Genesis of sleep bruxism: motor and autonomic-cardiac interactions. Arch Oral Biol 2007; 52: 381-4. 87. Koyano K, Tsukiyama Y, Ichiki R, Kuwata T. Assessment of bruxism in the clinic. J Oral Rehabil 2008; 35: 495-508. 88. Lobbezoo F, van der Zaag J, van Selms MK, Hamburger HL, Naeije M. Principles for the management of bruxism. J Oral Rehabil 2008; 35: 509-23. 89. Johansson A, Johansson AK, Omar R, Carlsson GE. Rehabilitation of the worn dentition. J Oral Rehabil 2008; 35: 548-566. 90. Lobbezoo F, Brouwers JE, Cune MS, Naeije M. Dental implants in patients with bruxing habits. J Oral Rehabil 2006; 33: 152-9. 91. Paesani D, editor. Bruxism: theory and practice. Berlin: Quintessence, 2010. 92. Sackett DL, Rosenberg WM, Gray JA, Haynes RB, Richardson WS. Evidence based medicine: what it is and what it isn’t. BMJ 1996; 312: 71-2. 93. Huang X, Lin J, Demner-Fushman D. Evaluation of PICO as a knowledge representation for clinical questions. AMIA Annu Symp Proc 2006; 359-63. 94. Moyer V. Weighing the evidence: PICO questions: what are they, and why bother? AAP Grand Rounds 2008; 19: 2. 95. Manfredini D, Lobbezoo F. Bruxism and temporomandibular disorders. In: Manfredini D, ed. Current concepts on temporomandibular disorders. Berlin: Quintessence, 2010; 135-52. 96. Lavigne GJ, Rompré PH, Montplaisir JY, Lobbezoo F. Motor activity in sleep bruxism with concomitant jaw muscle pain. A retrospective pilot study. Eur J Oral Sci 1997; 105: 92-5. 97. Lobbezoo F, van Selms MK, Naeije M. Masticatory muscle pain and disordered jaw motor behaviour: literature review over the past decade. Arch Oral Biol 2006; 51: 713-20.

Deltag i debatten! – Skriv dit eget indlæg eller stil spørgsmål på Medlemsfora på Tdlnet.dk

TANDLÆGEBLADET 2010 · 114 · NR. 11

2252

Luk munden. Nye, lavere priser på Mercedes betyder også et lavere skattegrundlag ved ServiceLeasing. Så uanset hvordan du finansierer den, er det blevet en tand lettere at sætte en stjerne på din næste firmabil. En E-Klasse, for eksempel: Her oplever du gennemtænkte detaljer i lækre materialer, kombineret med teknisk avancerede løsninger på vejgreb og køreegenskaber. Men frem for alt komfort: Luftaffjedring, sæder beregnet til at køre langt, gavmildhed med pladsen og en velsignet ro gør E-Klassen til et rart sted at være. Luk munden og læs mere om, hvordan du kommer videre på www.mercedes-benz.dk/nyepriser

A-Klassen fra 2.796 kr./md.* Skattegrundlag: 212.000 kr.

B-Klassen fra 3.436 kr./md.* Skattegrundlag: 296.000 kr.

C-Klassen fra 4.396 kr./md.* Skattegrundlag: 362.000 kr.

E-Klassen fra 5.996 kr./md.* Skattegrundlag: 496.000 kr.

Mercedes E 200 CDI BlueEFFICIENCY. ServiceLeasing:

5.996 kr./md. Ekskl. moms. Skattegrundlaget er beregnet til 496.000 kr.**

*Ekskl. moms. **Skattegrundlag er kun gældende ved leasing via Mercedes-Benz Finans. Skattegrundlaget er ekskl. grøn ejerafgift. Engangsydelse: 80.000 kr. ekskl. moms. Km-forbrug: 20.000 km/år, løbetid: 36 måneder, etableringsomkostninger: 3.600 kr. ekskl. moms, inkl. levering. Månedlig ydelse er inkl. service, ekskl. moms, forsikring, ejerafgift, dæk samt forbrugsvæsker. Kontakt nærmeste forhandler for at høre mere om leasingpriser og ﬂeet-tilbud. Forbrug ved blandet kørsel: 18,2-16,9 km/l. CO2-emission: 145-153 g/km. Bilen er vist med ekstraudstyr.

876 VINDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL

Centralt kæmpecellegranulom – diagnostik og behandling

Abstract

Medicinske behandlingsmuligheder bør overvejes ved behandling af centralt kæmpecellegranulom Centralt kæmpecellegranulom (CGCG) er en non-neoplastisk lidelse i kæberne. CGCG ses hyppigere hos kvinder end mænd, og der er en overvægt af læsioner i underkæben. Klinisk manifesterer de sig ofte som hævelser eller optræder som tilfældige radiologiske fund. Aggressive CGCG giver ofte anledning til smerter, paræstesi og rodresorptioner, og de har en høj tendens til recidiv. Radiologisk varierer CGCG fra helt små læsioner til store unilokulære radiolucente områder. Histologisk består CGCG af et karrigt fibrøst væv, hvori der findes mononukleære stromaceller og flerkernede kæmpeceller. Det er histologisk ikke muligt at differentiere de aggressive og non-aggressive CGCG fra hinanden. I dag har fokus flyttet sig fra kæmpecellerne til stromacellerne som den aktive celle. Dette skyldes, at stromacellerne har vist sig at være positive for RANKL (Faktaboks 1). Behandling af CGCG har traditionelt været curettage, men denne behandling har medført en høj grad af recidiv på op til 75 %. Derfor har man ved recidiverende læsioner gennem flere år valgt at foretage resektion af den involverede kæbe. Medicinsk lokalterapi har været forsøgt siden slutningen af 1980’erne, og der er i litteraturen beskrevet behandlinger med glukokortikoid, calcitonin og interferon. Fælles for de medicinske behandlinger er, at de sjældent er kurative og derfor skal suppleres med kirurgisk behandling. Dog er der tendens til, at recidivfrekvensen falder ved kombineret medicinsk og kirurgisk behandling. De medicinske behandlingsmuligheder bør derfor i dag kraftigt overvejes ved behandling af CGCG.

Kristian Thesbjerg, tandlæge, forskningsassistent, Afdeling for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi. Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Jesper Reibel, professor, lic. et dr.odont., Afdeling for Oral Medicin mv., Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Else Marie Pinholt, professor, afdelingsleder, specialtandlæge, M.Sci., dr.odont., Afdeling for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Emneord: Granuloma, giant cell; diagnosis; therapy

Det centrale kæmpecellegranulom (engelsk Central Giant Cell Granuloma) (CGCG) er af WHO klassificeret som en intraossøs affektion indeholdende cellulært fibrøst væv med multiple foci af blødning og ansamlinger af multinukleære kæmpeceller (MGC), hvor der til tider kan ses dannelse af uregelmæssige knogletrabekler (1). CGCG betragtes som en non-neoplastisk non-inflammatorisk tilstand, selv om nogle tilfælde udviser aggressiv vækst som neoplasmer. CGCG er også blevet kaldt reparativt kæmpecellegranulom, men der findes stadig ingen klare beviser for, hvorfor CGCG skulle være reparativt (2). I flere studier er det forgæves forsøgt at klassificere de aggressive og non-aggressive CGCG histologisk. I stedet foreslås det, at CGCG ud fra den kliniske udvikling og symptomer klassificeres som aggressivt eller som non-aggressivt. Ifølge Chuong et al. (3) vil en aggressiv tumor udløse smerte og vise hurtig vækst, stor hævelse, rodresorption, perforation af kortikal knogle og/eller recidiv. Andre tilføjer paræstesi som et udtryk for aggressiviteten (4-10). CGCG rammer hyppigere kvinder end mænd. de Lange et al. (4) opgjorde et materiale omfattende 83 patienter, som var behandlet for CGCG i Holland i perioden 1990-1995. Kvinder udgjorde 47 ud af de 83 personer. Andre studier viser lignende kønsfordeling af CGCG (5-12) (Tabel 1). CGCG diagnosticeres oftest før det fyldte 30. år (4,6). Motamedi et al. (5) fandt i et studie af 204 tilfælde af CGCG, at der var signifikant flest tilfælde hos personer i alderen 10-30 år. Det eneste epidemiologiske studie, som findes omkring CGCG, er en hollandsk opgørelse fra 2004 (7). Incidensen blev heri opgjort TANDLÆGEBLADET 2010 · 114 · NR. 11

VINDENSKAB & KLINIK 877 CENTRALT KÆMPECELLEGRANULOM

til 1,1 tilfælde pr. 106 person, mand:kvinde-ratio var 1:2, og der var maksimal forekomst af CGCG hos drenge i 10-14-års-alderen og hos piger i 15-19-års- alderen (7). Andersen et al. (8) fandt tilsvarende resultater.

Gennembrud af den kortikale knogle vil ofte give slimhinden en blålig eller brunlig farve på grund af den høje vaskularisering eller som følge af nedbrydningsprodukter fra blodet (8). Smerte ses sjældent ved CGCG (4,9), men de aggressive tilfælde kan medføre smerte og paræstesi (10).

Kliniske karakteristika CGCG ses signiﬁkant hyppigere i mandiblen end i maksillen (5) (Tabel 2), og 50 % af de mandibulære tilfælde forekommer i den anteriore del af mandiblen (9). Oftest er det eneste kliniske fund af CGCG en asymptomatisk hævelse af ansigtsskelettet. Klinisk undersøgelse afslører kun sporadisk tilstedeværelsen af CGCG, som diagnosticeres ved hævelse af ansigtsskelettet og opdrivning af knoglen med krepitation som følge af en meget tynd kortikal knogle bukkalt eller oralt.

Radiologiske karakteristika Radiologisk fremtræder CGCG sjældent entydigt, da den findes både som små affektioner og store multilokulære affektioner med perifer utydelig afgrænsning (4,8,10). CGCG i mandiblen findes hyppigst anteriort for første molar (8,13). Afgrænsning af CGCG er diskuteret (6), og der er observeret signifikant større tendens til tydelig afgrænsning af tilfældene i mandiblen, mens maksillære tilfælde af CGCG udviste uklar afgrænsning (6). I et hollandsk studie

Tabel 1: Kønsfordeling Studie

Mænd

Kvinder

Totalt

Antal

Procent

Antal

Procent

Antal

de Lange et al. 2005 (4)

43 %

57 %

Motamedi et al. 2007 (5)

36 %

130

64 %

204

Kaffe et al. 1996 (6)

36 %

64 %

Andersen 1973 (8)

41 %

59 %

Whitaker and Waldron 1993 (9)

37 %

63 %

142

Flórez-Moreno et al. 2008 (10)

35 %

65 %

O’Malley et al. 1997 (11)

43 %

57 %

Auclair et al. 1988 (12) *

41 %

59 %

Tabel 1. Fordeling af CGCG mellem mænd og kvinder. * tilfælde fra militærforlægninger ikke medregnet. Table 1. Distribution of CGCG between male and female.*cases from military barracksare not included.

Tabel 2: Forekomst i kæberne Studie

Mandibel

Maksil

Totalt

Antal

Procent

Antal

Procent

Antal

60 %

40 %

15 **

de Lange J et al. 2005 (4)

67 %

33 %

Motamedi et al. 2007 (5)

144

70 %

30 %

204

Choung et al. 1986 (3)

Kaffe et al. 1996 (6)

66 %

34 %

Andersen et al. 1973 (8)

72 %

28 %

Whitaker and Waldron 1993 (9)

102

72 %

25 %

142 *

Flórez-Moreno et al. 2008 (10)

70 %

30 %

O’Malley et al. 1997 (11)

93 %

Auclair et al. 1988 (12)

28 48 ***

Tabel 2. Fordeling af CGCG mellem mandibel og maksil.*) i fem tilfælde var det ikke angivet i hvilken kæbe. **) i to tilfælde (Noonan syndrom) var der CGCG i begge kæber. ***) et tilfælde i begge kæber ekskluderet. Table 2. Distrubtion of CGCG between lesions in the mandible and maxilla. *for ﬁve cases it were not indicated whisch jaw. **for two cases (Noonan syndrome) both jaw had CGCG. ***one case in bith jaws excluded.

TANDLÆGEBLADET 2010 · 114 · NR. 11

878 VINDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL

Faktaboks 1

• RANK er et transmembransignaleringsmolekyle på præosteoklasten, og RANKL binder hertil. • RANKL findes ofte på osteoblasternes cellemembran. Dette receptor-ligand-system er vist at have en vigtig rolle i differentieringen af makrofager/monocytter til osteoklaster. Dette sker ved, at osteoblasten udviser RANKL på cellemembranen, som aktiverer RANK på præosteoklasten • Binder osteoprotegrin sig til RANKL, vil dette forhindre uddifferentieringen af osteoklaster (15).

(9) er det vist, at 60 % af CGCG var multilokulære, 81 % manglede kortikal afgrænsning, rodresorption optrådte i forbindelse med 43 % og displacering af tandrødder i 36 %. Et dansk studie viste derimod kun sjældent displacering af rødderne og rodresorptioner (8), mens man i en sydamerikansk undersøgelse af aggressive CGCG fandt rodresorptioner i 30 % af tilfældene (10). Histopatologi Histologisk består CGCG af flerkernede kæmpeceller beliggende i et fibrøst cellerigt stroma. Cellerne består primært af stromaceller (SC), MGC og kar. SC antager en fibroblastlignende form og udviser ofte nogen mitotisk aktivitet. SC fremtræder sjældent identiske i to forskellige CGCG, da de ligesom MGC også varierer i form, størrelse og antal. MGC er ofte at finde overalt i CGCG; dog er totalt fravær i nogle områder ikke abnormt, og MGC findes ofte i områder, hvor der ses blødning. Morfologien af MGC er meget forskellig, dvs. at cellerne varierer i både form og størrelse, samt

at antallet af kerner varierer fra få til op imod 20-25 stk. Farvebarheden af MGC er sjældent entydig, da den varierer fra basofil til eosinofil. Stromaet er rigt på kar, hvorfor der også ses udtrækning af erytrocytter og hæmosiderin. I stromaet kan ses osteoid- og knogledannelse (2,8). CGCG kan ses at være lobulært opbygget, hvor fibrøse bindevævsstrøg danner septae i granulomet. Nyere undersøgelser understøtter hypotesen om, at MGC stammer fra osteoklaster (2). Immunhistokemiske undersøgelser har vist, at MGC i CGCG bl.a. producerer matrixmetalloprotease-9 (MMP-9) og Cathepsin K, som begge er forbundet med knoglenedbrydning og derved også osteoklastaktivitet. Dette ses ikke hos SC (14). I samme studie fandt man samtidig, at SC også udviste Receptor Activator NFƩơ (RANK)/Receptor Activator NFƩơ Ligand (RANKL) (Faktaboks 1). Derfor foreslås det, at SC kan være forstadier til MGC eller spille en aktiv rolle i rekruttering og aktivering af MGC. Proliferating Cell Nuclear Antigen, der giver udtryk for celleproliferation, findes kun i SC. Derfor er det foreslået, at SC er de aktive celler i CGCG. MGC kan som følge heraf mere betragtes som en reaktiv celle (14). Monocytten nævnes også som en aktiv celle i CGCG, fordi der findes en del CD68+ -reaktive celler, som kan være både makrofager og MGC. Dermed antydes det, at MGC stammer fra makrofagcellelinjen (10,11). Vered et al. (16) publicerede i 2006 et studie, hvor man undersøgte, om CGCG skulle være en vaskulær læsion. Undersøgelsen inkluderede bl.a. analyser for Vascular Endothelial Growth Factor (VEGF) og Basic Fibroblast Growth Factor. Studiet viste, at der sker en kartilvækst i CGCG-vævet, men at kapillærerne i tumorvæv ikke er mere aktive end i kontrolvæv. Samtidig viste studiet, at både SC og MGC var positive for VEGF. VEGF har indflydelse på udvikling af monocytter til osteoklaster, hvilket giver anledning

Faktaboks 2 Differentialdiagnostik

Debutalder (år)

Radiologi

Histologi

CGCG

<30

Uni- og multilokulær radiolucens

Stromaceller, karrigt, blødning, MGC

Ameloblastom

>30

Uni- og multilokulær radiolucens

Typiske epitelformationer. Fravær af MGC

Aneurysmal knoglecyste

<30

Unilokulær radiolucens. Der kan ses radiopacitet i læsionen

Stromaceller og MGC, større blodfyldte kaverner

Ossiﬁcerende ﬁbrom

Radiolucens med radiopacitet centralt

Fibrøst væv med knogle-/cementlignende hårdtvævsdannelser. Fravær af MCG i stroma.

Odontogent myksom

25-30

Multilokulær radiolucens, ofte bivokslignende

Cellerigt væv med stellate stromaceller. Stromaet består primært af gycosaminglycaner. Fravær af MGC

Keratocyste

10-40

Unilokulær radiolucens. Oftest posteriort i mandiblen

Cystisk læsion. Fravær af MGC

TANDLÆGEBLADET 2010 · 114 · NR. 11

VINDENSKAB & KLINIK 879 CENTRALT KÆMPECELLEGRANULOM

til hypotesen, ”at antiangiogenetiske og anti-VEGF-medikamenter kan påvirke CGCG til at regrediere” (16). Undersøgelse af glukokortikoid- og calcitoninreceptorer på MGC og SC viser, at en stor andel af MGC er positive for calcitoninreceptorer, hvilket ikke er tilfældet hos SC (17). Glukokortikoidreceptorer er til stede både hos SC og MGC, men ikke i samme mængde og systematiske fordeling som calcitoninreceptorerne (17). Der findes ikke nogen sikker korrelation mellem histologi og klinik ved aggressive CGCG. Der er dog indikation for, at de aggressive CGCG histologisk ofte udviser et celleholdigt stroma og ofte indeholder større og mere jævnt fordelte MGC end den nonaggressive CGCG (2). Choung et al. (3) fandt flere mitoser i de aggressive tilfælde end i de non-aggressive. Whitaker & Waldron (9) fandt signifikante forskelle, idet der oftere hos de aggressive CGCG end de non-aggressive ses små og regulære MGC, samt at tilstedeværelse af CGCG posteriort i mandiblen kan indikere aggressiv adfærd af CGCG. Differentialdiagnostiske overvejelser inkluderer klinisk og radiologisk andre knogleopdrivende og andre radiolucente kæbelidelser som ameloblastom, aneurysmal knoglecyste, ossificerende fibrom, odontogent myksom og keratocyste (18) (Faktaboks 2). De tre genetiske sygdomme kerubisme (19), Noonan syndrom (20,21) og neurofibromatosis type 1 (22,23) udviser forøget hyppighed af CGCG, som det histologisk ikke er muligt at differentiere fra CGCG hos ”raske” individer. Patienter med kerubisme har ofte bilaterale CGCG-lignende lidelser, som er selvbegrænsende og regredierende uden behandling, efter at væksten er afsluttet. Hos kerubismepatienten ses en mutation i SH3BP2. Det er dog ikke muligt at finde samme mutation hos patienter kun med CGCG (19).

KLINISK RELEVANS

Det centrale kæmpecellegranulom (CGCC), der er en nonneoplastisk kæbelidelse, som ofte rammer unge mennesker, er traditionelt blevet behandlet med kirurgisk fjernelse, hvor der ofte ses recidiv af læsionen. Derimod kan en medicinsk behandling, der enten bliver brugt alene eller i kombination med kirurgisk curretage, give mindre recidivtendens. En eventuel medicinsk behandling af CGCC er en specialopgave.

Behandling I dag er den gængse behandling af CGCG kirurgisk fjernelse. Den foretrukne metode er curettage og sjældent resektion. Valget af metode har ofte været afhængigt af affektionens størrelse, og om man klinisk klassificerer tilfældet som værende aggressivt eller non-aggressivt (24). Frekvensen af recidiv opgives med stor spredning (4), 41-75 %, specielt ved de aggressive tilfælde (Tabel 3). de Lange (7) viste i sin opgørelse af det hollandske materiale fra 1990-1995, at 76,1 % recidiverer over fem år. Samtidig ses, at der hos mænd er signifikant større recidivrisiko hos de patienter, der diagnosticeres og behandles i alderen 0-19 år, i forhold til dem, der behandles efter det 20. år. Dette var ikke tilfældet hos kvinder (7). Resultaterne fra dette studie (7) antyder også, at recidiv ofte ses tidligere i maksillen end i mandiblen. På grund af den høje recidivfrekvens er effekten af flere medicinske behandlinger undersøgt. Der er i litteraturen til dato beskrevet tre forskellige medicinske behandlinger for CGCG

Tabel 3: Recidiv Studie

Behandlingsmetode

Antal patienter

Opfølgningstid

Antal/andel med recidiv

Chuong et al. 1986 (3)

Kirurgi/curettage

2-9 år

1 (11 %) *

Kirurgi/curettage

2-31 år

6 (75 %)

de Lange J et al. 2005 (4)

Kirurgi/curettage

0-10 år

21 (26,3 %)

Motamedi MH et al. 2007 (5)

Curettage

204

9 (4,41 %)

Andersen et al. 1973 (8)

Curettage

2-7 måneder ***

4 (12,5 %)

Whitaker et al. 1993 (9)

Currettage én pt. med resektion

0,1-10 år

23 (49 %)

Flórez-Moreno et al. 2008 (10)

Kirurgi – ukendt

1-8 år

6 (30 %)

O’Malley et al. 1997 (11)

Kirurgi – ukendt

0,5-10 år

10 (38 %) ***

Auclair et al. 1988 (12)

Curettage

9,9 år

5 (20 %)

Tabel 3. Recidivfrekvens relateret til behandlingsmetode. * kun aggressive CGCG-tilfælde. ** kun angivet hvornår læsionen recidiverede. *** alle recidiverende patienter var klassiﬁceret som aggressive CGCG-tilfælde. Table 3. Relapse frequency related to treatment method. *only aggressive CGCG case. **only indicated when the lesion recurred. ***all recurred patients were classiﬁed as aggressive CGCG cases. TANDLÆGEBLADET 2010 · 114 · NR. 11

880 VINDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL

Tabel 4: Glukokortikoidbehandling Studie

Behandlingsmetode

Antal patienter

Opfølgningstid

Antal/andel med recidiv

Terry et al. 1994 (16)

Glukokortikoid *

1,5-3 år

Khaﬁf et al. 2000 (27)

Glukokortikoid *

2 år

Carlos et al. 2002 (28)

Glukokortikoid og i 2 pt. yderligere curettage

2-7 år

Kurtz et al. 2001 (29)

Glukokortikoid * (beh. seancer)

1 år

Rajeevan et al.1998 (30)

Glukokortikoid *

<1år

Abdo et al. 2005 (31)

Glukokortikoid *

1,5 år

Tabel 4. Skematisk oversigt over de gennemgåede artikler omhandlende glukokortikoidbehandling af CGCG. Alle markeret med * havde gennemgået samme behandlingsregi med injektion af 10 mg/ml triamcinolone 2 ml/2 cm radiologisk læsion, ugentligt i seks uger. De øvrige varierede i dosis og varighed. Table 4. Schematic overview of publications about glucocorticoid treatment of CGCG. All marked with * have been treated by the same protocol with 10 mg/ml triamcinolone 2 ml/2 cm radiographic lesion each week in six weeks.

Tabel 5: Calcitoninbehandling Studie

Behandlingsmetode

Antal patienter

Opfølgningstid

Antal/andel med recidiv

de Lange J et al. 1999 (41)

Calcitonin

0,5-1,5 år

de Lange J et al. 2005 (4)

Calcitonin og kirurgi

>7år

Vered et al. 2007 (17)

Calcitonin og kirurgi

0,5-2 år

de Lange et al. 2006 (37)

Calcitonin + kirurgi

0,5 år

Pogrel 2003 (39)

Calcitonin (1 patient yderligere beh. med kirurgi)

2-4 år

1 (10 %)

Harris 1993 (40)

Calcitonin (1 patient yderligere behandlet med kirurgi)

4-6 år

Tabel 5. Skematisk oversigt over de gennemgåede artikler omhandlende calcitoninbehandling af CGCG. * En patient ekskluderet pga. ”drop-out”. Table 5. Schematic overview of publications about calcitonin treatment. * One patient excluded due to “drop-out.

Tabel 6: Interferonbehandling Studie

Behandlingsmetode

Antal patienter

Opfølgningstid

Antal/andel med recidiv

Kaban et al. 1999 (43)

Recidiverende tumor behandlet med interferon.

Busaidy 2002 (44)

Interferonbehandling.

Kaban et al. 2002 (45)

Kirurgi og efterfølgende interferonbehandling

1-6 år

Kaban et al. 2007 (46)

Kirurgi og efterfølgende interferonbehandling.

2,9-9,4 år

de Lange et al. 2006 (47)

Interferonbehandling.

Goldman et al. 2005 (48)

Interferonbehandling.

Tabel 6. Oversigt over rapporteret interferonbehandling af CGCG. Table 6. Schematic overview of publications CGCG treated with interferon. TANDLÆGEBLADET 2010 · 114 · NR. 11

VINDENSKAB & KLINIK 881 CENTRALT KÆMPECELLEGRANULOM

omfattende 1) glukokortikoid injiceret direkte i CGCG, 2) forskellige former for calcitoninbehandling eller 3) anvendelse af interferoner. Antallet af velkontrollerede studier er desværre lavt, og antallet af kasuistikker højt (Tabel 4-6). Behandlingen med glukokortikoidinjektioner er første gang beskrevet i 1988 (25). Flere studier bekræfter efterfølgende, at glukokortikoidinjektionerne har en hæmmende virkning på CGCG (26-31) (Tabel 4). Den mest brugte behandlingsprotokol strækker sig over seks uger, hvor der én gang ugentlig injiceres glukokortikoid i CGCG (10 mg/ml triamcinolone, 2 ml pr. 2 cm radiologisk læsion) (25-28). Fælles for disse studier er, at der ikke er foretaget histologisk undersøgelse af det helende område. I én kasuistik beskrives, at en præmolar erumperede gennem det væv, der tidligere var del af et CGCG (29), og i en anden kasuistik beskrives normal eruption af en præmolar i tæt relation til det, der tidligere var et CGCG (31). Glukokortikoidbehandling kan betegnes som lettere kontroversiel, da det er kendt, at langvarig systemisk behandling med glukokortikoid resulterer i forøget knoglekatabolisme, hvilket kan resultere i osteoporose (32). Dette dilemma nævnes også i litteraturen, men flere hypoteser, som er bekræftet ved både dyreforsøg og in vitro-studier, peger på, at en høj koncentration af glukokortikoid kan have en hæmmende og apoptotisk virkning på osteoklasterne. Dette menes at være virkningsmekanismen på CGCG (33,34). Calcitoninbehandling af CGCG blev første gang rapporteret i 1993, hvor man anvendte subkutane indsprøjtninger med syntetisk fremstillet humant calcitonin (35). Calcitonin kan administreres i form af næsespray eller som subkutane injektioner. Subkutan administration har den højeste biotilgængelighed (17). I dag anvendes calcitonin udvundet fra laks, som har vist sig at have en tilfredsstillende osteoklasthæmmende effekt (36). de Lange et al. (37) har foretaget det eneste dobbeltblændede randomiserede kliniske studie af calcitoninbehandling af CGCG. Studiet inkluderer i alt 14 patienter i to grupper, den ene gruppe fik calcitonin og den anden placebo i tre måneder. Efter tre måneder fik begge grupper calcitoninbehandling. Det antydes i publikationen (37), at perioden med anvendelse af calcitonin/ placebo formentlig har været for kort, hvilket antagelig har medført manglende forskel i behandlingsresultaterne. Endvidere kritiseres studiet for ikke at være henvendt mod større affektioner, antallet af aggressive CGCG er for lille, og opfølgningen på kun seks måneder efter endt behandling har været for kort (38). I andre studier er fundet, at behandling med calcitonin har en reduktiv eller hæmmende virkning på væksten af CGCG (17,39,40,41) (Tabel 5). Et studie på i alt 10 tilfælde angiver, at kun i ét tilfælde var supplerende kirurgi nødvendig, og hos én patient recidiverede CGCG efter to år, og den blev derfor fjernet med curettage (39). Hæmatologiske undersøgelser for alkalisk fosfatase, fosfat, calcium og osteocalcin udviste ikke mærkbare afvigelser under behandlingen med calcitonin. I de første tre måneder af behandTANDLÆGEBLADET 2010 · 114 · NR. 11

lingen faldt serumkoncentrationen af parathyroideahormon, men den lå inden for normalniveauet, og den blev efter de første tre måneder normaliseret (37,40). Bivirkninger ved calcitonin angives i lægemiddelkataloget til at spænde fra træthed, myalgi og udslæt til allergiske reaktioner i form af anafylaksi (42). Behandling af CGCG med interferon (INF) er også kontroversiel. INF anvendes bl.a. til behandling af virale infektioner, men også til behandling af maligne lidelser. Præparatet er oprindelig fundet indiceret til behandling på grund af den tidligere hypotese om, at CGCG skulle være en vaskulær læsion med høj vaskularisering. Imidlertid holder denne hypotese ikke (16). In vitro-studier på mesenkymale stamceller har derimod vist, at INF påvirker disse til at øge deres differentiering til osteoblaster samt en øgning af deres metaboliske aktivitet. Dette medfører derved en øget knogledannelse, hvilket kunne reducere udbredelsen af CGCG (43). Den første behandling af CGCG med INF blev beskrevet i 1999 (44). Patienten havde tidligere fået fjernet CGCG ved curettage og anden gang med resektion. Da læsionen recidiverede for tredje gang, forsøgte man med lokal injektion af INF på grund af forhøjet ”Basic Fibroblast Growth Factor”. Dette fund kan ellers ses hos patienter med hæmangiomer, hvor den medicinske behandling netop er INF. Resultatet af INF-behandlingen hos denne patient var total regression af tumor (44). Recidiv af CGCG efter INF-injektion ser ud til at være mindre sammenlignet med recidiv efter kirurgisk terapi (Tabel 3 og 4), men ingen randomiserede studier er publiceret. Kaban et al. (46) opgjorde i et retrospektivt studie behandlingen af otte patienter med aggressive CGCG. De blev alle behandlet med konventionel curettage efterfulgt af INF-injektioner. Ingen af de syv patienter, der havde afsluttet deres INF-behandling, udviste recidiv i opfølgningsperioden på 1-6 år (46). I 2007 publicerede Kaban et al. (47) et andet studie. Seksten patienter med aggressiv CGCG blev behandlet, og ingen udviste recidiv i opfølgningsperioden på minimum 2,9 år. I en kasuistik beskrives to patienttilfælde, hvor der ikke havde været respons på calcitoninbehandling. Efterfølgende blev INFbehandling forsøgt, men resulterede ikke i fuld regression af CGCG. Forfatterne angiver her, at opfølgende kirurgi er nødvendig (48). Den første administration af INF kan medføre bivirkninger i form af feber og inﬂuenzafornemmelse, som ofte fortager sig efter 1-2 døgn, samt udslæt, neutropeni og vægttab (47). Der er beskrevet alvorligere bivirkninger med involvering af pancreas og medicininduceret lupus erythematosus, hvorfor behandlingen blev afbrudt (49). Det nyeste medicinske tiltag til behandling af osteolytiske tumorer, og dermed også CGCG, er anvendelse af imatinib. Imatinib har vist en hæmning af RANKL, som derved hæmmer differentieringen af monocytter og makrofager til osteoklaster. Imatinib har kun været anvendt i ét studie til behandling af CGCG, hvor patienten også led af Sticklers syndrom. Behandlingen blev udført som kombinationsbehandling med både imatinib og INF. Efter ophør med medicinsk behandling fortsatte affektionen med

882 VINDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL

at udvise regression. Behandlingen blev seponeret på grund af blodværdier, der indikerede leukopeni (50). Yderligere er det også i en kasuistik beskrevet, hvordan behandling med bisphosphonat i tre patienter resulterede i fuldstændig regression af en CGCG-læsion i mandiblen, delvis regression og en stabilisering af tilstanden (51). Diskussion Klinisk, radiologisk og histologisk er CGCG grundigt evalueret. CGCG er undersøgt i mange forskellige områder af verden, og fordelingen blandt mænd og kvinder, debutalder og lokalisation angives meget ensartet (2-5,8-12) (Tabel 1 og 2). Der er store afvigelser i radiologiske fund som rodresorption, tandforskydninger, udbredelse etc. Disse afvigelser kan skyldes, at der er forskellige fordelinger af aggressive og non-aggressive CGCG i de forskellige studier (6,9-13). Der foreligger i dag god evidens for, at SC er den egentlige prolifererende celle og ikke som tidligere antaget MGC. MGC betragtes som en celle, der aktiveres af SC. Dette er bevist ved, at SC ofte er RANKL-positiv, og den kan derved aktivere monocytter til udvikling til osteoklaster – hos CGCG i form af kæmpeceller (2,14,15). Goldenstandard i behandling af CGCG er kirurgisk curettage. Dette medfører imidlertid en stor frekvens af recidiverende CGCG-tilfælde (Tabel 3). Af samme grund er der også foretaget resektionsbehandling af recidiverende og klinisk aggressive CGCG for at nedsætte denne tendens (5,44). Resektionsbehandlinger udført som kontinuitetsresektioner medfører et omfattende rekonstruktivt behandlingsforløb med knogletransplantation og senere protetisk erstatning af mistede tænder. Behandlingen medfører i mange tilfælde også et totalt sensibilitetsudfald svarende til n. alveolaris inferior. Calcitonin er et velkendt hormon, der deltager i calciumhomøostasen ved at sænke serum calcium. Dette sker bl.a. ved at hæmme osteoklaster, calciumoptagelsen fra tarmen og calciumgenoptagelsen i nyrerne. Præparatet kunne derfor mistænkes for at have en generelt forstyrrende virkning på knogledannelsen, specielt hos individer i vækst. Denne litteraturgennemgang har ikke fundet rapporter om dette. De hyppigst rapporterede bivirkninger ved anvendelse af calcitonin er træthed, kvalme, svimmelhed og transportsyge (37,38,42). Én artikel rapporterer om epistaxis ved behandlingsstart (38). Sjældne symptomer er eksem, ødem omkring indstik og i værste fald anafylaksi. De refererede publikationer omhandlende behandling med kortikosteroider angiver alle gode resultater. Det kan være et paradoks, at man anvender et præparat, som normalt mindsker knogledensiteten til at bekæmpe en osteolytisk læsion med. På den anden side har in vitro-studier vist, at glukokortikoid kan hæmme osteoklaster og endda inducere apoptose hos disse (33,34). Det er sandsynligvis denne virkningsmekanisme og den eneste til dato forklarede, der ligger til grund for, at glukokortikoiderne har en egentlig effekt på CGCG. De publicerede tilfælde på området efterlader heller ikke tvivl om, at behandlingen er virk-

som. Bivirkningerne ved denne behandling er primært irritation omkring indstikket, men også væksthæmning, søvnproblemer, binyrebarkinsufficiens og manifestationer af diabetes forekommer. Disse bivirkninger er dog ofte dosisrelateret og er ikke nævnt i de forskellige kasuistikker (42). Behandling med INF er også virksomt mod CGCG. Bivirkningsprofilen er dog alvorligere end ved de to andre nævnte stoffer (49,42). Kombinationen medicinsk og kirurgisk behandling, specielt ved de aggressive CGCG (Tabel 3-5), indicerer, at der kan opnås et mere stabilt behandlingsresultat. På denne baggrund bør den medicinske behandling medinddrages i behandlingsovervejelserne af CGCG, især når der er tale om CGCG med aggressiv progression (35). Det bør dog haves in mente, at der i de tilfælde, hvor medicinsk behandling har været kurativ, ikke foreligger nogen form for histologisk kontrol af det nu klinisk og radiologisk sygdomsfrie område. Konklusion Centrale kæmpecellegranulomer er en non-neoplastisk lidelse med en relativt høj recidivfrekvens (4-75 %). Specielt de klinisk klassificerede aggressive CGCG udviser høj recidivfrekvens, hvis de blot behandles med curettage. Histologisk findes der ingen klare og ensartede fund, der giver histopatologer mulighed for at differentiere mellem de non-aggressive og aggressive tilfælde. Radiologisk er der ikke entydige fund i relation til CGCG. Dog er mandiblen i højere grad disponeret for CGCG end maksillen. Når den histologiske diagnose stilles, bør parathyroideahormonniveauet altid kontrolleres for at udelukke ”brown tumor”. Eventuelle patienter med mere end ét fokus bør, hvis ikke de allerede er det, udredes for generelle lidelser, dvs. Noonan syndrom, neurofibromatosis type-1 og kerubisme. Det bør inden stillingtagen til den kirurgiske intervention nøje overvejes, om den enkelte affektion har en aggressiv vækst. Dette vurderes ud fra parametre som: væksthastighed, smerter, paræstesi, rodresorption og recidiverende tilfælde. Vurderes CGCG som værende aggressiv, bør en kombination af medicinsk og kirurgisk behandling i stedet foretrækkes. Når den medicinske behandling skal vælges, bør førstevalget være calcitonin eller intralæsional glukokortikoidindsprøjtning. Interferonbehandling bør kun efter nøje overvejelse anvendes på grund af risici for langt mere alvorlige bivirkninger. Indikation for behandling med interferon må derfor blive CGCG, der ikke udviser respons på behandling med calcitonin og/eller glukokortikoidindsprøjtninger. Herved bliver resektionsbehandlingen den absolut sidste behandlingsmulighed. Det skal tilføjes, at en eventuel medicinsk behandling af CGCG er en specialopgave. Tak Tak til overtandlæge, ph.d. Jens J. Thorn og overtandlæge Janne Ingerslev for støtte og medvirken til idé. Tak til docent emeritus, dr.odont. Ib Sewerin for korrektur af arbejdet. TANDLÆGEBLADET 2010 · 114 · NR. 11

VINDENSKAB & KLINIK 883 CENTRALT KÆMPECELLEGRANULOM

Abstract (English)

Giant cell granuloma – diagnostics and therapy The purpose of this study is to present a survey of the literature describing the clinical manifestations, radiology and histology of central giant cell granuloma (CGCG). At the same time a review of therapy options has been carried out. CGCG is a non-neoplastic lesion of the jaws. The male:female ratio is 1:2, and the ratio between maxillary and mandibular occurrence is around 1:2. The clinical findings vary from just a swelling or a coincidentally radiographic finding to more severe signs as pain, paresthesia, and root resorption. The latter symptoms are all correlated with the presence of a clinically aggressive CGCG, which is much more likely to recur. The radiographic findings do also vary. Small lesions are often seen as a unilocular radiolucency, and the more severe lesions may have a multilocular radiolucent appearance. Histologically CGCG is seen as a partly vascular lesion with fibrous tissue. Stroma cells and multinuclear giant cells (MGC) are found throughout the tissue. The stroma cells are spindle shaped which give them the appearance of fibroblasts. MGC are large cells, and they are normally found in the entire lesion, but absence of MGC in some part of the lesion is a common finding. In the past MGC was counted as the active cell of the lesion, but new evidence has made it much more possible that it is the stroma cell, which is the proliferating cell. Thus, the MGC may just be a reactive cell to stimuli from the stroma cell. The stroma cells are found to be positive for staining against RANKL, which associates them with osteoclasts. The presence of Proliferating Cell Nuclear Antigen confirms the stroma cell’s proliferating capability. Treatment of CGCG was until the late 80’s restricted to surgical curettage or resection for the more aggressive and large lesions. This treatment carries a high risk of recurrence (4-75 %). Today new methods as intralesional corticoid injection, calcitonin treatment, or interferon treatment have been described. These medical treatments seldomly result in total regression of the lesion, and often subsequent surgical curettage is needed. Despite additional surgery being needed, these medical treatments dramatically reduce the frequency of recurrence of CGCG. It is shown conclusively that the medical treatment options should always be kept in mind. Especially when treating aggressive CGCG the use of medical treatment should be considered to reduce the risk of recurrence. The use of interferon treatment, however should only be used when other treatments have failed.

TANDLÆGEBLADET 2010 · 114 · NR. 11

Litteratur 1. Kramer IRH, Pindborg JJ, Shear M, eds. Histological typing of odontogenic tumours 2nd ed. Berlin: Springer-Verlag, 1992. 2. Neville BW, Damm DD, Allen CM, Bouqout JE. Oral & maxillofacial pathology. 2nd ed. Philadelphia: W.B. Saunders Company, 2002; chapter 14. 3. Chuong R, Kaban LB, Kozakewich H, Perez-Atayde A. Central giant cell lesions of the jaws: a clinicopathologic study. J Oral Maxillofac Surg 1986; 44: 708-13. 4. De Lange J, Van den Akker HP. Clinical and radiological features of central giant-cell lesions of the jaw. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2005; 99: 464-70. 5. Motamedi MH, Eshghyar N, Jafari SM, Lassemi E, Navi F, Abbas FM et al. Peripheral and central giant cell granulomas of the jaws: a demographic study. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2007; 103: e39-43. 6. Kaffe I, Ardekian L, Taicher S, Littner MM, Buchner A. Radiologic features of central giant cell granuloma of the jaws. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 1996; 81: 720-6. 7. de Lange J, van den Akker HP, Klip H. Incidence and disease-free survival after surgical therapy of central giant cell granulomas of the jaw in The Netherlands: 19901995. Head Neck 2004; 26: 7925. 8. Andersen L, Fejerskov O, Philipsen HP. Oral giant cell granulomas. A clinical and histological study of 129 new cases. Acta Pathol Microbiol Scand A 1973; 81: 606-16. . 9. Whitaker SB, Waldron C A. Central giant cell lesions of the jaws. A clinical, radiologic, and histopathologic study. Oral Surg Oral Med Oral Pathol 1993; 75: 199-208. 10. Flórez-Moreno GA, Henao-Ruiz M, Santa-Sáenz DM, CastañedaPeláez DA, Tobón-Arroyave SI. Cytomorphometric and immunohistochemical comparison between central and peripheral giant cell lesions of the jaws. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2008; 105: 625-32. 11. O’Malley M, Pogrel MA, Stewart JC, Silva RG, Regezi JA. Central giant cell granulomas of the jaws: phenotype and proliferationassociated markers. J Oral Pathol Med 1997; 26: 159-63. 12. Auclair PL, Cuenin P, Kratochvil FJ, Slater LJ, Ellis GL. A clinical and histomorphologic comparison of the central giant cell granuloma and the giant cell tumor. Oral Surg Oral Med Oral Pathol 1988; 66: 197-208. 13. White SC, Pharoah MJ. Oral ra-

diology – principles and interpretation. 5th ed. St. Louis: Mosby, 2004; 498-507 14. Liu B, Yu SF, Li TJ. Multinucleated giant cells in various forms of giant cell containing lesions of the jaws express features of osteoclasts. J Oral Pathol Med 2003; 32: 367-75. 15. Yasuda H, Shima N, Nakagawa N, Yamaguchi K, Kinosaki M, Mochizuki S et al. Osteoclast differentiation factor is a ligand for osteoprotegerin/osteoclastogenesis-inhibitory factor and is identical to TRANCE/RANKL. Proc Natl Acad Sci U S A 1998; 95: 3597-602. 16. Vered M, Buchner A, Dayan D. Giant cell granuloma of the jawbones – a proliferative vascular lesion? Immunohistochemical study with vascular endothelial growth factor and basic fibroblast growth factor. J Oral Pathol Med 2006; 35: 613-9. 17. Vered M, Shohat I, Buchner A, Dayan D, Taicher S. Calcitonin nasal spray for treatment of central giant cell granuloma: clinical, radiological, and histological findings and immunohistochemical expression of calcitonin and glucocorticoid receptors. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2007; 104: 226-39. 18. Neville BW, Damm DD, Allen CM, Bouqout JE. Oral & maxillofacial pathology. 2nd ed. Philadelphia: W.B. Saunders Company, 2002; 544-52 19. de Lange J, van Maarle MC, van den Akker HP, Redeker EJ. DNA analysis of the SH3BP2 gene in patients with aggressive central giant cell granuloma. Br J Oral Maxillofac Surg 2007; 45: 499500. 20. Wolvius EB, de Lange J, Smeets EE, van der Wal KG, van den Akker HP. Noonan-like/multiple giant cell lesion syndrome: report of a case and review of the literature. J Oral Maxillofac Surg 2006; 64: 1289-92. 21. Cancino CM, Gaião L, Sant’Ana Filho M, Oliveira FA. Giant cell lesions with a Noonan-like phenotype: a case report. J Contemp Dent Pract 2007; 8: 67-73. 22. Neville BW, Damm DD, Allen CM, Bouqout JE. Oral & maxillofacial pathology. 2nd ed. Philadelphia: W.B. Saunders Company, 2002; 449-61. 23. Taungjaruwinai WM, Goldberg LJ. Multinucleate giant cells in neurofibromas: a clue to the diagnosis of neurofibromatosis. J Cutan Pathol 2009; 36: 1164-7. 24. Peterson LJ, Edward E III, Hupp JR, Tucker MR. Contemporary oral and maxillofacial surgery. 4th ed. St. Louis: Mosby, 2003; 489-98.

884 VINDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL

25. Jacoway JR, Howell FV, Terry BC. Central giant cell granuloma – an alternative to surgical therapy. Oral Surg Oral Med Oral Pathol 1988; 66: 572. 26. Terry BC, Jacoway JR. Management of central giant cell lesions: An alternative surgical therapy. Oral Maxillofac Surg Clin N Am 1994; 6: 579. 27. Khaﬁf A, Krempl G, Medina JE. Treatment of giant cell granuloma of the maxilla with intralesional injection of steroids. Head Neck 2000; 22: 822-5 28. Carlos R, Sedano HO. Intralesional corticosteroids as an alternative treatment for central giant cell granuloma. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2002 ; 93: 161-6. 29. Kurtz M, Mesa M, Alberto P. Treatment of a central giant cell lesion of the mandible with intralesional glucocorticosteroids. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2001; 91: 636-7. 30. Rajeevan NS, Soumithran CS. Intralesional corticosteroid injection for central giant cell granuloma. A case report. Int J Oral Maxillofac Surg 1998; 27: 303-4. 31. Abdo EN, Alves LC, Rodrigues AS, Mesquita RA, Gomez RS. Treatment of a central giant cell granuloma with intralesional corticosteroid. Br J Oral Maxillofac Surg 2005; 43: 74-6. 32. Vestergaard P, Laursen LC, Schwarz P, Brixen K. Glukokorti-

koidinduceret osteoporose – forekomst, profylakse og behandling. Ugeskr Laeger 2005; 167: 898900. 33. Dempster DW, Moonga BS, Stein LS, Horbert WR, Antakly T. Glucocorticoids inhibit bone resorption by isolated rat osteoclasts by enhancing apoptosis. J Endocrinol 1997; 154: 397-406. 34. Hirayama T, Sabokbar A, Athanasou NA. Effect of corticosteroids on human osteoclast formation and activity. J Endocrinol 2002; 175: 155-63. 35. de Lange J, van den Akker HP, van den Berg H. Central giant cell granuloma of the jaw: a review of the literature with emphasis on therapy options. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2007; 104: 603-15. 36. Iida S, Kakudo S, Mori Y, Matsui M, Magota K, Kitajima Y et al. Human calcitonin has the same inhibitory effect on osteoclastic bone resorption by human giant cell tumor cells as salmon calcitonin. Calcif Tissue Int 1996; 59: 100-4. 37. de Lange J, van den Akker HP, Veldhuijzen van Zanten GO, Engelshove HA, van den Berg H, Klip H. Calcitonin therapy in central giant cell granuloma of the jaw: a randomized doubleblind placebo-controlled study. Int J Oral Maxillofac Surg 2006; 35: 791-5. 38. Kaban LB, Dodson TB. Management of giant cell lesions. Int J

Oral Maxillofac Surg 2006; 35: 1074-5; author reply 1076. 39. Pogrel MA. Calcitonin therapy for central giant cell granuloma. J Oral Maxillofac Surg 2003; 61: 649-53; discussion 53-4. 40. Harris M. Central giant cell granulomas of the jaws regress with calcitonin therapy. Br J Oral Maxillofac Surg 1993; 31: 89-94. 41. de Lange J, Rosenberg AJ, van den Akker HP, Koole R, Wirds JJ, van den Berg H. Treatment of central giant cell granuloma of the jaw with calcitonin. Int J Oral Maxillofac Surg 1999; 28: 372-6. 42. www.medicin.dk 43. Abukawa H, Kaban LB, Williams WB, Terada S, Vacanti JP, Troulis MJ. Effect of interferon-alpha-2b on porcine mesenchymal stem cells. J Oral Maxillofac Surg 2006; 64: 1214-20. 44. Kaban LB, Mulliken JB, Ezekowitz RA, Ebb D, Smith PS, Folkman J. Antiangiogenic therapy of a recurrent giant cell tumor of the mandible with interferon alfa-2a. Pediatrics 1999; 103: 1145-9. 45. Busaidy K, Wong MEK, Herzog C, Flaitz C, Marchena J, Eftekhari F. Alpha interferon in the management of central giant cell granuloma: early experiences, J Oral Maxillofac Surg 2002 (suppl); 60: 86-7 46. Kaban LB, Troulis MJ, Ebb D, August M, Hornicek FJ, Dodson TB. Antiangiogenic therapy with interferon alpha for giant cell lesions of the jaws. J Oral Maxil-

lofac Surg 2002; 60: 1103-11; discussion 1111-3. 47. Kaban LB, Troulis MJ, Wilkinson MS, Ebb D, Dodson TB. Adjuvant antiangiogenic therapy for giant cell tumors of the jaws. J Oral Maxillofac Surg 2007; 65: 201824; discussion 2024. Erratum in: J Oral Maxillofac Surg 2007; 65: 2390. 48. de Lange J, van den Akker HP, van den Berg H, Richel DJ, Gortzak RA. Limited regression of central giant cell granuloma by interferon alpha after failed calcitonin therapy: a report of 2 cases. Int J Oral Maxillofac Surg 2006; 35: 865-9. 49. Goldman KE, Marshall MK, Alessandrini E, Bernstein ML. Complications of alpha-interferon therapy for aggressive central giant cell lesion of the maxilla. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2005; 100: 285-91. 50. de Lange J, van Rijn RR, van den Berg H, van den Akker HP. Regression of central giant cell granuloma by a combination of imatinib and interferon: a case report. Br J Oral Maxillofac Surg 2009; 47: 59-61. 51. Landesberg R, Eisig S, Fennoy I, Siris E. Alternative indications for bisphosphonate therapy. J Oral Maxillofac Surg 2009; 67(5 Suppl): 27S-34S

Vidste du, at du selv kan opdatere dine medlemsoplysninger? – Log ind på Tdlnet.dk og klik på dit navn

TANDLÆGEBLADET 2010 · 114 · NR. 11

Danske 24/7 Erhver v

Når banken skal passe ind i en tra

vl hver dag

Kompetent erhver vsr ådg ivn ingmed alt lige fra dine daglige

dig Erfarne erhvervsrådg iver e hjælper af om leas ing, pension og ﬁnansiering ng ivni rådg til r inge retn kfor ban din virk somheds drif t.

Ud videde åbn ing stider

ivning, når det e åbn ingstider, så du kan få rådg I Erhverv Direkte har vi udv ided e fra kl. 7.30. rdag hve for eksempel ringe alle passer ind i din arbe jdsdag. Du kan

Nul daglige gebyrer

verv. retn inger via Danske Netbank Erh Du klar er selv de daglige bankfor . yrer geb lige dag de rer spa du og Det giver dig stør re ﬂeks ibilitet,

Valgfr it kor t

Du vælger selv, om du ønsker Visa – uden årlig t kortgebyr.

e-Boks

Al den post Danske Bank sender,

/Dankort, dankort eller MasterC

ard Direct

modtager du elek tron isk.

Erhverv. Du skal omi, før vi tilbyder Danske 24/7 Vi vurderer din virksomheds økon to i Danske Bank. tkon priva en procent selv og have desuden eje din virksomhed 100 erv på Læs mer e om Dan ske 24/ 7 Erhv erv dans keba nk.d k/da nske247erhv

886 VIDENSKAB & KLINIK EVIDENS I KLINIKKEN

COCHRANE-REVIEW

Eksartikulerede tænder kan under visse omstændigheder rodbehandles før reimplantering Cochranes forfattere efterlyser veldesignede studier – dansk ekspert efterlyser nye behandlingsmetoder. Winnie Brodam

Eksartikulerede, reimplanterede permanente tænder heler på to måder, hvis de behandles korrekt. Det skriver Cochranes reviewere i en ny publikation: • det ideelle er parodontal heling, hvor ligamentet rundt omkring tandroden gendannes – sker det, kan man forvente, at tanden vil overleve lige så længe som en hvilken som helst anden tand, • når skaden på ligamentet er for stor, sker heling ved knogledannelse. Tanden bliver ”erstattet” af knogle, og så vil den kun kunne fungere i en kort årrække Cochranes review har ledt efter evidens for de gængse metoder til at opnå parodontal heling. Tre studier indgår i reviewet, men studierne har svagheder i deres design, så Cochranes forfattere må nøjes med at konkludere, at det ikke skader resultatet, hvis

man udfører rodbehandling, før tanden replanteres – under forudsætning af at den ekstraorale tørreperiode overstiger 60 min. Kommentar af overtandlæge, odont.dr. h.c. Jens Ove Andreasen: – Artiklen viser, at randomiserede studier er næsten umulige at gennemføre i relation til dental traumatologi. Reglerne for at gennemføre randomiserede forsøg er nu så komplekse, at man i en akut traumesituation oftest må afstå fra et sådant forsøg. Vi er således stadig nødt til at udvikle nye behandlingsmetoder på basis af dyreforsøg, og indtil disse har vist, at en alvorligt beskadiget rodhinde kan regenerere, må vi nok afvente, at en fremtidig stamcellebehandling kan ændre denne ulykkelige helingssituation for tænder med lang tør ekstra-alveolær periode.

– Gå ind på Tandlaegebladet.dk, hvor du kan ﬁnde faglige artikler, der har været publiceret i Tandlægebladet siden nr. 11/1996

TANDLÆGEBLADET 2010 · 114 · NR. 11

VIDENSKAB & KLINIK 887 EVIDENS I KLINIKKEN

Abstract

Background Dental trauma is common. One of the most severe injuries is when a permanent tooth is knocked completely out (avulsed) of the mouth. In most circumstances the tooth should be replanted as quickly as possible. There is uncertainty on how best to prepare teeth for replantation. Objectives To compare the effects of a range of interventions for managing traumatised permanent teeth with avulsion injuries. Search strategy The Cochrane Oral Health Group’s Trials Register (to 28th October 2009); CENTRAL (The Cochrane Library 2009, Issue 4); MEDLINE (1950 to October 2009); EMBASE (1980 to October 2009); www.clinicaltrials.gov/; www.controlled-trials.com/ and reference lists of articles were searched. There were no language restrictions. Selection criteria Only randomised controlled trials (RCTs), that included a minimum follow-up period of 12 months, for interventions for avulsed and replanted permanent teeth were considered. Data collection and analysis Two review authors independently extracted data and assessed trial quality and the risk of bias in studies to be included. Main results Three studies, involving a total of 162 patients and 231 teeth were identified. Study one (with a high risk of bias) investigated the effect of extra-oral endodontics. This showed no significant difference in radiographic resorption compared with intra-oral endodontics provided at week 1 for teeth avulsed for longer than 60 minutes dry time. Study two (which had a moderate risk of bias) investigated a 10-minute soaking in thymosin alpha 1 prior to replantation and then its further use as a daily gingival injection for the first 7 days. They reported a strong benefit at 48 months (14% with periodontal healing in the control group versus 77% for the experimental group). Study three (with a high risk of bias) investigated a 20-minute soaking with gentamycin sulphate (4x107 U/L) for both groups prior to replantation and then the use of hyperbaric oxygen daily in the experimental group for 80 minutes for the first 10 days. They reported a strong benefit at 12 months (43 % periodontal healing versus 88% for the experimental group). There was no formal reporting of adverse events. Authors’ conclusions The available evidence suggests that extra-oral endodontics is not detrimental for teeth replanted after more than 60 minutes dry time. Studies with moderate/high risk of bias indicate that soaking in thymosin alpha 1 and gentamycin sulphate followed by hyperbaric oxygen may be advantageous however, they have not previously been reported as interventions for avulsed teeth and need further validation. More evidence with low risk of bias is required and, with the low incidence of avulsed teeth, collaborative multicentre trials are indicated. Day P, Duggal M. Interventions for treating traumatised permanent front teeth: avulsed (knocked out) and replanted. Cochrane Database of Systematic Reviews 2010, Issue 1. Art. No.: CD006542. DOI: 10.1002/14651858.CD006542.pub2

TANDLÆGEBLADET 2010 · 114 · NR. 11

888 SAMFUND & ARBEJDSLIV

Husk at fortælle det til

tandlægeforeningen … ... når du ﬂytter dig

Det er vigtigt, at du informerer Tandlægeforeningen, når du skifter adresse. På den måde sikrer du, at bl.a. Tandlægebladet og udsendelser fra din lokale kredsforening sendes det rigtige sted hen, at du får tilsendt relevante overenskomster og meget mere.

Ring på 70 25 77 11, send en mail til tdl@tdl.dk, eller ret selv oplysningerne på TDLNET. Blot klik på dit navn på forsiden, og du vil blive bragt videre til dine personlige oplysninger.

TANDLÆGEBLADET 2010 · 114 · NR. 11

SAMFUND & ARBEJDSLIV 889

Serie:

Med ca. 1.600 tandlægeklinikker og et samlet areal på 43.000 km2 er Danmark et lille tandlægeland. Alligevel kan der være store forskelle i dagligdagen på de danske tandklinikker. I tre numre af Tandlægebladet sætter vi spot på kontraster i danske tandlægers arbejdsliv i serien »Tandlægeliv i kontrast«. For at undersøge forskelle i tandlægers arbejdsliv zoomer vi i hvert nummer ind på to tandlæger, der arbejdsmæssigt er hinandens modpoler. Vi er nået til tredje og sidste del af serien, og i dette nummer undersøger vi kontrasterne mellem at arbejde i et klinikfællesskab og på en enmandspraksis.

TANDLÆGELIV I KONTRAST Tekst: Gitte Almer Nielsen Foto: Lizette Kabré

TANDLÆGEBLADET 2010 · 114 · NR. 11

SAMFUND & ARBEJDSLIV

... alene

ALENE VS. SAMMEN. Antallet af klinikadresser i Danmark er faldet gennem det sidste par år. En af grundene er, at ﬂere tandlæger går sammen og laver klinikfællesskaber enten med hvert sit ydernummer eller som en kompagnipraksis. Men er det lykken at være to? Tandlægebladet tager temperaturen på, hvad praksisformen betyder for arbejdslivet, når vi besøger en kompagnipraksis i Sorø og en enkeltmandspraksis i Kolding.

TANDLÆGEBLADET 2010 · 114 · NR. 11

SAMFUND & ARBEJDSLIV 891

FLERE: Det er ikke mere end to år siden, at huset på Fru Ingesvej blev sat til salg, og Kit Vibe-Hastrup Iuel og hendes to kompagnoner besluttede at slå til og slå sig sammen i et klinikfællesskab. I dag er de to klinikker fortid og fællesklinikken en realitet.

... sammen

TANDLÆGELIV I KONTRAST TANDLÆGEBLADET 2010 · 114 · NR. 11

892 SAMFUND & ARBEJDSLIV

... alene

»Jeg har det rigtig godt med selv at kunne bestemme HELLE DAHL, TANDLÆGE, KOLDING

Hvem: .......................... Tandlæge Helle Dahl, 66 år Uddannelse:............ Uddannet fra Tandlægeskolen i København i 1977 Klinik: .......................... Klinikejer af tandklinikken i Østergade 11 i Kolding siden 1988

TANDLÆGEBLADET 2010 · 114 · NR. 11

SAMFUND & ARBEJDSLIV 893

... sammen

»Jeg er en social abe, så det er herligt med liv på klinikken KIT VIBE-HASTRUP IUEL, TANDLÆGE, SORØ

TANDLÆGELIV I KONTRAST TANDLÆGEBLADET 2010 · 114 · NR. 11

Hvem: .......................... Tandlæge Kit Vibe-Hastrup Iuel, 41 år Uddannelse:............ Uddannet fra Tandlægeskolen i København i 1996 Klinik: .......................... Klinikejer af tandklinikken på Fru Ingesvej 2 i Sorø siden 2008

894

... alene Hvor mange uger om året holder klinikken lukket? – Tre uger over sommeren. Hvad er den største ulempe ved enkeltmandspraksis? – Jeg mister nogle stordriftsfordele. Hvad er den største fordel ved enkeltmandspraksis? – Jeg er herre i eget hus, og jeg har ikke en medejer, der tvinger mig til at generere indkomst. Hvordan får du faglig sparring? – Jeg er med i en alle tiders kvalitetscirkel med seks tandlæger, og det anser jeg for en nødvendighed. Desuden har jeg et rigtig godt samarbejde med tandlæge Peter Kohberg omkring implantater og vanskeligere kirurgi. Jeg bruger jævnligt Peter Kohberg til at vende faglige problemstillinger, og uden den sparring ville det ikke være den samme succes at være på en enkeltmandspraksis. Hvor meget tid bruger du på administrativt arbejde om ugen? – Jeg bruger en time dagligt på administrativt arbejde.

Klinikken i Kolding: Antal ansatte: ..........................En klinikassistent Antal patienter: ......................1.100 patienter i patientkartoteket Antal behandlingsrum: ......Et behandlingsrum med mulighed for udvidelse med et behandlingsrum

TANDLÆGEBLADET 2010 · 114 · NR. 11

895

... sammen Hvor mange uger om året holder klinikken lukket? – Ingen, vi har åbent året rundt. Hvad er den største ulempe ved fællespraksis? – Selv om jeg havde forventet mindre administrativt arbejde, så har jeg fået mere. Hvad er den største fordel ved fællespraksis? – Det giver en ro, at ansvaret er delt, og at man kan supplere hinanden fagligt og administrativt. Hvordan får du faglig sparring? – Jeg bruger mine kollegaer, hvis jeg er i tvivl om noget. Men jeg er fx ikke med i en kvalitetscirkel. Hvor meget tid bruger du på administrativt arbejde om ugen? – Jeg bruger op mod 10 timer ugentligt, men det er på vej ned.

Klinikken i Sorø: Antal ansatte: ..........................Tre tandlæger, en tandplejer, en klinikassistentelev og ﬁre klinikassistenter Antal patienter: ......................4.000 patienter i patientkartoteket Antal behandlingsrum: ......Fem behandlingsrum

TANDLÆGEBLADET 2010 · 114 · NR. 11

TANDLÆGELIV I KONTRAST

896 SAMFUND & ARBEJDSLIV

... alene »Det er fejlagtigt at tro, at to er dobbelt så godt« Der er helt tomt på klinikken i gågaden i Kolding, da Tandlægebladets udsendte og fotografen træder ind. Men man kan dog høre suget inde fra klinikken, så vi er altså ikke helt alene. Vi tager derfor plads i de bløde stole og ﬁnder nogle magasiner frem. Efter et par minutter kommer klinikassistent Mona Nielsen til syne i døren til klinikken og forklarer, at tandlæge Helle Dahl har en patient. Hun har derfor ikke tid til at tale med os lige nu. Vi læner os

VÆRDI. Tandlæge Helle Dahl behøver ikke at diskutere klinikindretningen med andre, og der er da også en række personlige genstande og kunst på tandklinikken i Østergade i Kolding. Noget af den kunst, som hun selv værdsætter mest, er de skulpturer, som hendes far har lavet, og som nærmest er gået hen og blevet et kendetegn for klinikken.

derfor tilbage igen, og efter ca. 10 minutter indikerer stemmerne fra klinikken, at behandlingen er færdig. Helle Dahl kommer ud fra klinikken sammen med patienten. Sammen ﬁnder de en ny tid, mens Mona Nielsen klarer regningen. Her er der tydeligvis afklarede roller og tæt samarbejde. Der er da heller ikke nogen tøven i tandlæge Helle Dahls stemme, da vi senere har taget plads i frokoststuen, og hun svarer på Tandlægebladets spørgsmål. – Jeg savner ikke kollegaer. Det er fejlagtigt, at folk tror, at to er dobbelt så godt. To idioter er ikke bedre end én, fastslår Helle Dahl med et skævt smil, der ikke kan andet end også lokke et smil frem hos Tandlægebladets udsendte. Spar mig for samarbejdsproblemer I det hele taget er det da også en yderst tilfreds tandlæge, som Tandlægebladet møder en sen fredag eftermiddag. Selv om alderen tæller 66 år, er det ikke pensionstanker, der fylder hos Helle Dahl. Den pensionsmodne tandlæge er nemlig ualmindelig glad for sit arbejde. Og en af de centrale grunde er, at hun er herre i eget hus, betror hun Tandlægebladet over eftermiddagskaffen i frokoststuen. – Mit og Monas samarbejde fungerer rigtig godt, og vi har ingen samarbejdsproblemer. Derfor går jeg aldrig, aldrig hjem og er irriteret. Eller har en følelse af ubehag eller problemer. Og det giver mig ægte arbejdsglæde, forklarer Helle Dahl og smider samtidig trumfen. – Sidst vi var syge, var for seks år siden, hvor vi begge havde inﬂuenza. Det tager jeg som et udtryk for, at vi har en stor arbejdsglæde. Men arbejdet på enkeltmandsklinik-

ken giver ikke kun et tæt samarbejde med Mona Nielsen. Kontakten til patienterne er også tæt, måske tættere end på større klinikker, mener Helle Dahl. Simpelthen fordi det er en prioritering, og fordi det er nemt at indføre, når man er på en enkeltmandspraksis og selv kan bestemme. Som klinik, som klinikejer Det er tydeligt, at Helle Dahl ikke vil, måske ikke kan, sige noget dårligt om at være på en enkeltmandsklinik. Det irriterer hende da også, at mange yngre tandlæger kun ser lykken i klinikfællesskaber. Måske er de for usikre til at stå på egne ben, spørger hun retorisk og tager en tår af kaffen. Svaret kommer hun egentlig selv med senere i interviewet. Nemlig personlighed. Altså, at det handler om personlighed og om, hvad der er det rigtige for den enkelte. Og for Helle Dahl er det helt rigtige tydeligvis at få lov til at bestemme selv. Om det er indkomstniveau, samarbejdspartnere eller klinikindretning. En egenrådighed, som på forunderlig vis også kommer til udtryk i klinikkens særlige arkitektoniske stil. Her er nemlig masser af skæve vinkler, fritlagte bjælker og kip. Detaljer, der giver klinikken et helt egenrådigt udseende og atmosfære og dermed så ﬁnt komplementerer de to personer, der har deres daglige gang i Østergade 11 i Kolding.

TANDLÆGEBLADET T 2010 · 114 · NR. 11

SAMFUND & ARBEJDSLIV 897

... sammen »Det ville være nemmere, hvis jeg kunne bestemme selv. Men man har jo ikke altid ret« Oppe i frokoststuen på første sal i den smukke gamle villa på Fru Ingesvej i Sorø hænger en stor fødselsdagskalender. Med påklistrede dannebrogsﬂag. Tandlægebladets udsendte tæller sig frem til ni ﬂag. Et flag for hver medarbejders fødselsdag, bekræfter tandlæge Kit Vibe-Hastrup Iuel senere. Og det er netop antallet af medarbejdere, der er grunden til, at vi har sat Kit Vibe-Hastrup Iuel i stævne denne fredag morgen. Tandlægehuset er nemlig en kompagnipraksis, som Kit Vibe-Hastrup Iuel etablerede for to år siden sammen med tandlægerne Claus Poulsen og hans søn Nils N. Poulsen. Her besluttede de to parter at smide deres klinikker ind i en fællespulje og danne Tandlægehuset. – Jeg er rigtig, rigtig glad for, at jeg slog min praksis sammen med Nils og Claus. Jeg nyder alt det liv, der er på klinikken, og

UNIKA. Kompromisets kunst er en af de udfordringer, der kræves på en kompagnipraksis, fortæller Kit Vibe-Hastrup Iuel. Alligevel er der plads til de pynteblomster, som hendes onkels kæreste laver, og som hun indrømmer, der er lidt forskellige meninger om. T 2010 · 114 · NR. 11

at der altid er nogen, jeg kan vende faglige problemstillinger med. Men vi skal heller ikke være ﬂere, end der kan sidde omkring et bord. For den personlige kontakt er også vigtig at holde fast i, forklarer Kit VibeHastrup Iuel ivrigt. Det lyser da også ud af Kit Vibe-Hastrup Iuel, at det var det rigtige for hende at opgive den klinik, hun købte i 2000, og gå fra en til ﬂere. På det uundgåelige spørgsmål om negative konsekvenser af kliniksammenlægningen bliver hun derfor også stille og må sidde og fundere lidt, inden hun svarer. – Det ville selvfølgelig være nemmere, hvis jeg bare kunne bestemme det hele selv. Beslutningerne tager længere tid, men det er også interessant, at man ikke altid har ret. Generelt er vi også bare sindssygt enige om alt, fx personale, huset og materialer, skynder hun sig at understrege og fortæller, at de også afklarede visioner og værdier inden sammenlægningen. Det kan gå rigtig galt Men selv om den 41-årige tandlæge betoner det lykkelige tandlægeægteskab, så lurer faren også. Rent hypotetisk, altså. Og den har de ikke lige fået taklet på Fru Ingesvej. – Vi aftalte at lave en samarbejdsaftale, men vi har aldrig fået den lavet. Der ligger et udkast i skuffen, men længere er vi ikke nået. Det er to år siden nu. Vi burde lave den, mens vi er gode venner. Hvis det går galt, går det rigtig galt, fortæller Kit Vibe-Hastrup Iuel med så stort et grin, at Tandlægebladets udsendte tvivler på, at det nogensinde kunne ske. En temperaturmåling på atmosfæren på etagen nedenunder, hvor klinikkerne er placeret, vidner da også om, at tandlægeægteskabet fungerer. For selv om der,

som i alle sammenbragte ægteskaber, er dine og mine, så er personalet også velfungerende vaskeægte delebørn. Udfordring at tale om tingene Lidt anderledes forholder det sig med patienterne. Her har tandlægerne nemlig indgået en gentlemanaftale. Man tager ikke hinandens patienter. Bortset fra nødsituationer, hvor klinikken faktisk sætter en ære i, at det altid er muligt at få en tid. Måske en af forklaringerne på, at patientkartoteket tæller en del ﬂere nu, hvor de to klinikker er blevet til én på Fru Ingesvej. Derfor løber Kit Vibe-Hastrup Iuel også hurtigt i dagligdagen. Ikke mindst pga. den øgede arbejdsmængde i kraft af en større personalegruppe. – Vi er gledet ind i nogle roller, selv om vi ikke har lavet en formel arbejdsdeling. Mange ting tager vi ad hoc, fordi vi er lidt berøringsangste over for at sætte ord på samarbejdet. Til gengæld er vi enormt løsningsorienterede og omgængelige, og det kræver det også, forklarer Kit VibeHastrup Iuel, inden hun bliver nødt til at smutte, fordi dagens første patient allerede venter. Og da Kit Vibe-Hastrup Iuel er smuttet, kan Tandlægebladets udsendte ikke lade være med at tjekke, hvornår de næste gang kan fejre fødselsdag i Tandlægehuset – de må vente helt til den 26. januar, før de kan sætte ﬂag på bordet.

TANDLÆGELIV I KONTRAST

898 SAMFUND & ARBEJDSLIV

Århus sagde goddag til tandfeen Et korps af tandfeer trodsede blæsten og de notoriske bakker i Århus for at møde byens unge på erhvervsskolerne og fortælle dem om værdien af regelmæssig tandpleje. Tandlægeforeningens nye kampagne blev sparket i gang med en event i Århus den 25. august.

D Tekst: Gitte Almer Nielsen Foto: Winnie Brodam

er skulle trædes godt i pedalerne for at skabe fremdrift i den hårde vind, der blæste gennem Århus onsdag den 25. august. Alligevel var det ﬁre begejstrede tandfeer i form aff tre tandlægestuderende og Tandlægeforeningens kommunikationsmedarbejder, der drog aff sted fra Tandlægeskolen i Århus for at forcere byens ba unge på to udda Her skulle d ud med ﬂyers, tandbørste samt værdien aff rege – Alle de un mødte på uddan ne, varr interesse om værdien aff re

sig tandpleje. De blev faktisk overrasket over, at et tandlægeeftersyn ikke koster mere, forklarer Tandlægeforeningens kommunikationsmedarbejder Maj Falcon efterfølgende og understreger samtidig, at tandfeerne ﬁk ﬂere positive tilkendegivelser fra de unge om, at de nu ville bestille en tid hos deres tandlæge. Og det var netop formålet med

arrangementet i Århus, der sammen med et lignende arrangement i København den 23. august sparkede Tandlægeforeningens nye kampagne i gang. Kampagnens hovedbudskaber er nemlig, at det kan have negative konsekvenser for tandsundheden at droppe tandlægebesøgene, og at det faktisk bedre kan betale sig at gå regelmæssigt til tandlæge.

FE-TEAM. Dagens første stop var Social- og Sundhedsskolen i Århus, hvor de tandlægestuderende Mats Gade Phillipson, Line Møller Hansen og Henrik Hedegaard samt Tandlægeforeningens Maj Falcon mødte godt 300 nysgerrige unge i deres formiddagspause. Her ses Mats Gade Phillipson, Maj Falcon og Henrik Hedegaard med masser af godteposer.

TANDLÆGEBLADET 2010 · 114 · NR. 11

SAMFUND & ARBEJDSLIV 899

ØKONOMI. »Hvad koster et tandeftersyn?« Det var et af de mest hyppige spørgsmål på dagens andet stop, Århus TECH, som huser en lang række uddannelser, bl.a. erhvervsuddannelser og teknisk gymnasium. Her fik op mod 1.500 unge en godtepose og viden om regelmæssig tandpleje.

FIKSFAKSERIER. Der blev hængt masser af plakater op i Århus den 23. august, der reklamerer for den webside, som er kampagnens fundament. Kampagnen er nemlig primært onlinebaseret og tager udgangspunkt i websiden Tandfix.dk, hvor de unge kan gå ind i et univers, der er skabt på humor og ironi, og få information om tandpleje.

FAKTA

Kampagnen Tandﬁx.dk Den landsdækkende onlinekampagne Tandfix.dk er en konsekvens af den store KRAM-undersøgelse, hvor nye tal viser, at 10-12 % af de 18-25-årige dropper tandlægebesøget, når de ikke længere hører under den kommunale tandpleje. Kampagnen er blevet til med støtte fra Danske Regioner via fonden »Midler til fælles foranstaltninger«.

TANDLÆGEBLADET 2010 · 114 · NR. 11

900 SAMFUND & ARBEJDSLIV

Bonusindhold fra eventen i København

Århus sagde goddag til tandfeen

Få ekstra oplevelser med din mobiltelefon og se en video fra eventen i København den 23. august. Du peger simpelthen dit kamera på QR-koden (todimensionel stregkode), som via et scannerprogram kan oversætte koden til en webadresse – herefter vil din mobilbrowser føre dig til websiden. Scannerprogrammet findes som standard i de fleste moderne mobiltelefoner. Hvis du ikke har programmet, kan du hente et gratis program til din iPhone eller din Android-mobil ved at søge på »QR codes« i App Store eller i Android Market. Vi anbefaler »i-nigma«. Har du en anden type telefon, kan du hente et gratis program fra adressen get.neoreader.com med din mobilbrowser.

www

http://vimeo.com/14519838 Tandfix-kampagnen

Alle videoer fra Tandlægebladet: http://vimeo.com/tandlaegebladet

TANDLÆGEBLADET 2010 · 114 · NR. 11

SAMFUND & ARBEJDSLIV 901

339 stk. Planmeca units er nu installeret på Tandlægeskolen og Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere i København og Århus

• Fase 1, 2 & 3 er nu aﬂeveret på Københavns Universitet: • 45 stk. Planmeca units er installeret og taget i brug på Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere.. • 199 stk. Planmeca units er nu i brug på Tandlægeskolen. • De nye units er monteret med Planmeca’s nye LED operationslampe, automatisk sugeslangerensesystem samt et vandbehandlingsanlæg, der leverer kim-frit vand til alle enhederne. • LM-ProPower LED (den valgte scaler) har et særligt bredt kapacitetsområde, justerbart til forskellige behandlingsbehov, stor effekt og med et ergonomisk (autoklavèrbart) håndstykke. • B-A MX mikromotor, en instrumentbesparende motor, med mulighed for regulering af rpm (100-40.000 rpm) og torque (10-100%), forprogrammeres til forskellige behandlingstyper (6 programmer) deriblandt mulighed for to endoprogrammer. • 32 stk. Planmeca Simuleringsenheder er taget i brug. • Unitterne er bestykket som basis enhederne med monitor, LED operationslampe, sug, teknikmotor, tørsug, torso og fantomhoved, så overgangen mellem simulering og patientbehandling bliver så glidende som muligt. • Fase 1 & 2 er nu aﬂeveret på Århus Universitet: • 20 stk. Planmeca Simuleringsenheder er taget i brug. • 41 stk. Planmeca units er installeret og taget i brug på Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere. • 34 stk. Planmeca units er nu i brug på Tandlægeskolen. • 34 stk. Planmeca units er nu i brug på Tandlægeskolen. Planmeca, Jydekrogen 16, 2625 Vallensbæk, tlf. 4615 5251 fax 4615 5248, planmeca@planmeca.dk, www.planmeca.com Plandent A/S, tlf. 4366 4444 | Dentronic A/S, tlf. 8610 4122 | Vestjydsk Dental A/S, tlf. 9742 4044

902 SAMFUND & ARBEJDSLIV

Symposium 2010 skærper praksisrelevansen

et er et område i rivende udvikling, som Tandlægeforeningens Symposium sætter fokus på i år. Det er også et område, der involverer alle tandlæger. Emnet er naturligvis implantologi, og symposiet bliver afholdt den 5. og 6. november i Bella Center i København. Her vil der være ny viden for alle tandlæger, uanset om man har erfaring med implantatbehandlinger eller ikke tidligere har arbejdet med

implantater. Derfor henvender symposiet sig også til alle de tandlæger, som ønsker at opdatere deres viden om forskellige aspekter vedrørende implantater. Og som noget nyt har arrangementskomitéen besluttet at fokusere udelukkende på praksisrelaterede emner, og alle foredragsholdere vil fx også afslutte sessionerne med klare konklusioner og kliniske anbefalinger. Men implantologi er ikke kun relevant for tandlæger. Der er derfor

også arrangeret en sideløbende session for klinikassistenter om fredagen, som er koordineret i forhold til sessionen for tandlægerne. På den måde har arrangementskomitéen sikret, at der ikke er forskel på den viden, som tandlægerne og klinikassistenterne kommer hjem med. Tandplejerne bliver anbefalet at følge programmet for tandlægerne, som er sammensat, så det også har relevans for dem.

FAKTA

Programmet til Symposium 2010 i korte træk Det er de største kapaciteter inden for implantologi, der pryder det tætpakkede program til Symposium 2010. Arrangementskomitéen har valgt at fokusere udelukkende på praksisrelaterede emner, og fredagens program fokuserer på behandlingsplanlægning og en systematisk gennemgang af de forskellige typer af implantatbehandlinger. Om lørdagen vil der bl.a. være fokus på komplikationer og risikofaktorer, herunder principperne for kontrol af implantater.

www Se det fulde program på Tandlaegeforeningen.dk

FAKTA

Tilmelding og information om Symposium 2010 Symposium 2010 bliver afholdt den 5. og 6. november i Bella Center i København. Fredag aften den 5. november er der arrangeret festmiddag på Copenhagen Marriott Hotel. Symposiet bliver afholdt i samarbejde med Dansk Selskab for Oral Implantologi. Tilmelding til både det faglige program og festmiddagen kan foretages på Tandlaegeforeningen.dk, hvor det også er muligt at hente programmet til symposiet. Hurtig tilmelding tilrådes. For yderligere information kontakt Tandlægeforeningen på tlf. 70 25 77 11.

TANDLÆGEBLADET 2010 · 114 · NR. 11

SAMFUND & ARBEJDSLIV 903

PERFECT ENDO Sendoline tilbyder nu et system, som gør det yderst brugervenligt for alle tandlæger at udføre endodoniske behandlinger med roterende file - hurtigt, sikkert og effektivt.

Prøv S5 systemet i 14 dage - helt uden omkostninger. Vi tilbyder dig en demonstration på klinikken. Du kan også booke dig på et af kurserne hos Nordenta i Hørning, Glostrup eller Hedensted.

5 trin = 5 file

8/30

Ring og aftal en demonstration 6/30 4/30 4/25

Mandal Allé 8 B, DK-5500 Middelfart t: 64 41 41 42, f: 64 41 77 99 email: info@whnordic, www.sendoline.se

4/20

TANDLÆGEBLADET 2010 · 114 · NR. 11

S5-systemet er udviklet af førende svenske Endo specialister.

904 SAMFUND & ARBEJDSLIV

Danmarks sidste rejsetandlæge Christiansø har en købmand og en kromand. En havnefoged og en erhvervsﬁsker. En administrator og en læge. To skolelærere og en frisør. Og så har den en tandlæge – tre uger om året. Tag med Tandlægebladet til Christiansø, hvor vi besøger Danmarks sidste rejsetandlæge.

n gang om foråret. Én gang om sommeren. Og så én gang sidst på efterårssæsonen. Tre gange om året pakker Torben Pind fyldningsmaterialer, medikamenter og andre udløbsdaterede fornødenheder sammen på klinikken i Øster Marie på Bornholm, og få timer senere pakker han ud på klinikken i Gaden på Christiansø. Torben Pind er Danmarks sidste rejsetandlæge.

Tekst og foto: Winnie Brodam

Bevæbnet med skruetrækker og bits Denne dag i juli, hvor Tandlægebladet tager den berygtede sejltur over til øen, som Christiansø bliver kaldt i daglig tale af de lokale, står solen højt på himlen, og sejlturen lever derfor langtfra op til sit rygte. Heldigvis. Her møder vi Torben Pind, som er ankommet et par dage før sin første konsultation. For selv om klinikken står køreklar på øen, kan der være problemer med at få startet op: – Flere måneders stilstand i omgivelser, der er præget af vind, vand og salt, kan give problemer, når maskineriet

skal i gang, forklarer Torben Pind, som af samme grund satser på solidt udstyr og driftsikker teknologi. – Udstyret skal helst kunne repareres med en skruetrækker og en samling bits, siger han, det er jo ikke lige til at få en rejsemontør forbi herovre, og da jeg kun er her en uge ad gangen, skal udstyret hurtigt bringes til funktion, forklarer Torben Pind fra Danmarks østligste punkt, som er en del af Ertholmene. Men det er ikke bare udstyret, som skal vise sig fra sin bedste side, når den 68-årige tandlæge er på besøg. Planlægning er lige så vigtigt, når man kun har en uge til de ca. 100 øboer, hvoraf ca. 20 patienter er børn. Derfor hænger Torben Pind en seddel op på øens opslagstavle, når han ankommer, og det giver øboerne omkring otte til ni dage til at beslutte sig for at få ordnet den sløje samvittighed. Og den beslutning bliver ofte udskudt til sidste øjeblik. – Her småtusker man sig til sin tid. Det kan medføre, at jeg den sidste dag må stå op klokken fem om morgenen

TANDLÆGEBLADET 2010 · 114 · NR. 11

SAMFUND & ARBEJDSLIV 905

FORTID. Danmarks sidste tandlæge-rejsepraksis fungerer på Christiansø i Østersøen. Tandlæge Torben Pind passer tænder på omkring 100 øboer, heraf 20 børn.

NATURLIGHED. Naturen på Christiansø er respektindgydende, og det præger børnene, som tidligt lærer at færdes sikkert på stejle klipper og ved dybt vand – om sommeren helst på bare tæer.

for at nå det hele og behandle, til 10 minutter før båden sejler. Dvs. køre autoklaven igennem, få instrumenterne på plads og bære ting ned til båden. Og så springer jeg på lige i sidste øjeblik. Simpelthen fordi folk venter så forbandet længe. Men sådan er det altså her, forklarer Torben Pind til lyden af mågeskrig. Christiansø-børn er helt unikke Som seddelmetoden også indikerer, er der ikke mange elektroniske finurligheder på Danmarks sidste tandlægerejsepraksis. Ikke engang en telefon. Og Torben Pind har heller ikke en mobiltelefon, så man kan ikke ringe og få en tid. Men det er helt i øens ånd. Her er tidsfornemmelsen nemlig en anden, og Christian den V’s gamle fæstningsø ser også næsten ud, som da den blev anlagt i 1684. Dog er indbyggertallet ikke længere 800, som da fæstningen var i funktion. Men alligevel har nutidens øboer direkte linjer til fortiden, for Forsvarsministeriet lod de tidligere soldater blive boende som fiskere, og de blev dermed grundlaget for den lille civile befolkning, som Torben Pind i dag behandler. Især børnene fremhæver Torben Pind som noget særligt. – Christiansø-børn har en ro over sig og en eftertænksomhed, som er særlig, fortæller Torben Pind. Han oplever samtidig, at Christiansø-børn lever et dejligt liv med masser af fædre og mødre, da øens børn er en slags fælles ansvar og glæde. Og selv om Christiansø måske er et af de steder i Danmark, hvor der spises mest slik og flest kager, så er tandsundheden blandt børnene faktisk god, fastslår Torben Pind. TANDLÆGEBLADET 2010 · 114 · NR. 11

HIT. Når tandlægen er på øen, sendes børnene af sted med et kvarters mellemrum fra skolen, som ligger på østsiden af øen. Torben Pind sørger for, at alle kommer til tandlæge i skoletiden, sådan at ingen snydes for den halve times frihed, som tandlægebesøget giver.

906 SAMFUND & ARBEJDSLIV

Det er faktisk pga. børnene, at Torben Pind overhovedet er at ﬁnde på Christiansø og har været det siden 1984. For på trods af at Christiansø ikke er en kommune, så har øen samme forpligtelse til at tilbyde børnetandpleje – også selvom mange af børnene ganske utraditionelt har en hverdag væk fra øen på fx Bornholm eller andre steder i Danmark, hvor de går i skole.

Bonusindhold fra Christiansø Få ekstra oplevelser med din mobiltelefon og se en video med Danmarks sidste rejsetandlæge Torben Pind og Christiansøs smukke natur. Du peger simpelthen dit kamera på QR-koden (todimensionel stregkode), som via et scannerprogram kan oversætte koden til en webadresse – herefter vil din mobil-browser føre dig til websiden.

Klinikkens dør er altid åben I det hele taget er der ikke meget, der kan kaldes traditionelt på Christiansø. Heller ikke for Torben Pinds arbejde. Alligevel ser han ikke udfordringerne, men kalder det for en stor glæde at fungere som rejsetandlæge på den særprægede ø, hvor de yngre patienter gerne kommer i bare tæer. Klinikkens dør er da også altid åben, og afstanden til tandlægen altid kort. Men om døren er åben eller ej, så er det faktisk umuligt at undgå at rende på Danmarks sidste rejsetandlæge, når han er på klippeøen i Østersøen.

Scannerprogrammet findes som standard i de fleste moderne mobiltelefoner.

FAKTA

Danmarks østligste punkt Ertholmene udgør Danmarks østligste punkt ca. 20 km nord for Svaneke og består af to beboede øer: Christiansø og Frederiksø (der er forbundet af en hængebro). Christiansø er ingen kommune – og øen tilhører ingen kommune. Den ejes af forsvaret, som har ansat en administrator som øverste myndighed til at varetage den daglige drift af øen. Derfor sender Torben Pind regningen for behandling af børn og unge til staten, mens regningen for voksenpatienter følger almindelig praksis.

Hvis du ikke har programmet, kan du hente et gratis program til din iPhone eller din Androidmobil ved at søge på »QR codes« i App Store eller i Android Market. Vi anbefaler »i-nigma«. Har du en anden type telefon, kan du hente et gratis program fra adressen get.neoreader.com med din mobil-browser. Få mere information om QR-koder på Wikipedia.dk.

www

http://vimeo.com/ 14313236 Mobilversion af Torben Pind

Alle videoer fra Tandlægebladet: http://vimeo.com/ tandlaegebladet TANDLÆGEBLADET 2010 · 114 · NR. 11

— Growing power from Astra Tech WITH NOW D APEX RE TA P E

OsseoSpeed™ TX implants At Astra Tech Dental we continuously strive to enhance products and simplify procedures to provide reliable longlasting successful results and, at the same time, make your day-to-day work a little bit easier. OsseoSpeed™ TX is designed to do just that: • Predictable results for all patients, including compromised cases, where implants with other surface treatments may be less effective • The tapered apex makes implant installation easier in all indications

Superior long-term bone maintenance In more than 40 published articles*, the mean marginal bone level reduction when using the Astra Tech Implant System™ is only 0.3 mm during the ﬁrst year of loading and stable thereafter. This result is at least four times better compared to the current standard norm of 1.5 mm of bone loss after ﬁve years. *References available upon request.

• Improved biological support for immediate installation and early loading protocols • Clinically proven to maintain marginal bone levels

Astra Tech A/S, Roskildevej 163, 1. th, DK-2620 Albertslund, Denmark Tel: +45 43 71 33 77. Fax: +45 43 71 78 65, www.astratechdental.dk

79257-DK-1005

OsseoSpeed TX ™

908 SAMFUND & ARBEJDSLIV

Vigtigt at vide Personalegoder – en rundtur i regeljunglen Tekst: Isabel Brandt Jensen, HR- og fagchef i Tandlægeforeningen

Med vedtagelsen af skattepakken 2.0 i foråret 2009 satte regeringen øget fokus på personalegoder. Fra 1. januar 2010 skal arbejdsgiver løbende indberette alle skattepligtige personalegoder for hver enkelt medarbejder. Reglerne og praksis

er – som udgangspunkt – uændrede, mht. hvilke goder der er skattepligtige, og hvilke der er skattefrie. Som udgangspunkt er personalegoder, der betales af arbejdsgiveren, skattepligtige for medarbejderen. Værdien af personalegodet sættes

ARBEJDSTØJ: Medarbejderen beskattes ikke af arbejdsgiverbetalt arbejdstøj, hvis der er tale om en speciel form for beklædning, og der er en erhvervsmæssig begrundelse for dette. FRI BEFORDRING: Medarbejderen bliver ikke beskattet af betalt befordring mellem hjem og arbejde. Det forudsættes, at medarbejderen ikke samtidig selvangiver befordringsfradrag. KONTANT KØRSELSGODTGØRELSE: Udbetaling af kørselsgodtgørelse med op til 3,56 kr./km (1,90 kr./ km for kørsel ud over 20.000 km årligt) for erhvervsmæssig kørsel mellem arbejdssteder er skattefri. GAVER: Gaver til medarbejderen fra arbejdsgiveren i form af naturalier ved fx jul samt lejlighedsgaver ved mærkedage o.l. er skattefri, hvis værdien ikke overstiger 700 kr. Gaver af større værdi samt kontanter og gavekort beskattes derimod. KURSER OG UDDANNELSE: Kurser og efteruddannelse betalt af arbejdsgiveren er som udgangspunkt skattefrie. Kurser af udelukkende privat karakter er dog ikke skattefrie.

til markedsprisen (arbejdsgiverens kostpris). Nedenfor skitseres de mest almindelige personalegoder og reglerne for skatte- og indberetningspligt.

MULT L IMEDIER: Hvis arbejdsgiveren stiller en eller ﬂere multimedier til rådighed, som medarbejderen har mulilighed fo f r at bruge privat, beskattes medarbej e deren af 3.000 kr. årligt (se SKA KATs vej e ledning http:// //www.skat. dk/getFile.aspx?Id=62010). REJSER: Medarbejderen beskattes ikke af egentlige forretningsrejser. Studierej e ser er ligeledes som hovedregel skattefrie. Det kræver dog, at der er tale om en studierej e se, der har arbej e dsgiverens interesse som primært formål. Hvis der er tale om en rejse, der har karakter af hel eller delvis ferie, skal medarbejderen beskattes af værdien af den private del af rejsen. Det anbefales derfor,r at man laver en »dagbog«, når man er på studierejser, hvor man kan se, hvad der har været på programmet studiemæssigt, og hvad man har lavet privat. Rejser ægtefælle med på rejsen, og betales en del af rej e sen af arbej e dsgiveren, bliver medarbej e deren beskattet af dette (den reelle udgift). Hvis det forretningsmæssige indhold på rej e sen er af helt underordnet karakter, anser SKAT A hele rejsen for at være en ferierejse for deltagerne, og alle rejseudgifterne skal i så tilfælde indberettes til SKAT AT.

TANDLÆGEBLADET 2010 · 114 · NR. 11

SAMFUND & ARBEJDSLIV 909

SUNDHEDSBEHANDLING: Udgift f er til fx f massageordning er ikke skattepligtige, hvis der er tale om forebyggelse og/eller behandling af arbej e dsrelaterede skader.r Hvis der tilbydes sundhedsforsikring til medarbej e deren, er den skattefri, hvis der er tale om en generel ordning, der er en del af virksomhedens personalepolitik, og den således tilbydes alle medarbej e derne. Tilbuddet kan dog begrænses ift. fx anciennitet. Der skal i øvrigt være tale om lægefagligt begrundet behandling.

Vi skynder os … Omkring 6.000 skemaer. Det er resultatet af Tandlægeforeningens medlemshenvendelse om oplysning af opdaterede medlemsdata. Det ﬂotte resultat har givet travlhed i sekretariatet, da alle oplysninger skal tastes ind if i t S l

HVEM SKAL INDBERETTE? Det er som hovedregel arbejdsgiveren, der har indberetningspligten, og vi anbefaler derfor, at man kan fremvise en oversigt over, hvilke personalegoder der er givet til hvem og hvornår. SKA KAT har lavet en vejledning om indberetningsregler for personalegoder: http://skat.dk/SKAT A . aspx?old=1845177. BAGAT A ELGRÆNSE: Personalegoder, der stilles til rådighed i overvejende grad af hensyn til arbejdet, beskattes kun, hvis den samlede værdi af goderne overstiger 5.500 kr. årligt. Dette gælder dog ikke multimediegoder. Er du i tvivl om, hvorvidt et gode kan henføres under bagatelgrænsen, anbefaler vi, at du kontakter SKAT A eller en revisor.

All inclusive tilbud! Nutidens teknologi - Flere års erfaring

Valplast Fleksprotese!

All inclusive implantatarbejde!

Kompatibelt med alle kendte implantatsystemer med både cementerede og skruede løsninger

Blødtvævsmodel, analog, skrue, individuelt abutment og zirkonkrone

850 kroner!

2550 kroner!

DentalHuset, Torvet 10A, 8600 Silkeborg, tlf.: 86 19 73 74, www.dentalhuset.dk, info@dentalhuset.dk

TANDLÆGEBLADET 2010 · 114 · NR. 11

910 SAMFUND & ARBEJDSLIV

Vigtigt at vide Nye regler om rapportering af utilsigtede hændelser 1. september trådte bekendtgørelsen om rapportering aff utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet mv. i kraft. Siden 2004 har sygehusvæsenet været forpligtet til at rapportere utilsigtede hændelser. Folketinget har efterfølgende besluttet at udvide loven, således at hele sundhedssektoren er forpligtet til at rapportere utilsigtede hændelser for at forbedre patientsikkerheden. Det betyder bl.a., at primærsektoren nu også har pligt til at rapportere om utilsigtede hændelser. Hvad er en utilsigtet hændelse? En utilsigtet hændelse er en begivenhed, der forekommer i forbindelse med sundhedsfaglig virksomhed. Det omfatter på forhånd kendte og ukendte hændelser og fejl, som ikke skyldes patientens sygdom, og som enten er skadevoldende eller kunne have været skadevoldende. Du skal rapportere de utilsigtede hændelser, som du selvv er impliceret i, og hændelser, du bliver opmærksom på. I praksissektoren err derr dog rapporteringspligtt forr alle utilsigtede hændelser, derr opstårr i forbindelse med: • sektorovergange, dvs. utilsigtede hændelser, der sker i forbindelse med en patients overgang fra en sektor til en anden • medicinsk k udstyr, dvs. alt udstyr, der anvendes i forbindelse med diagnostik, behandling og pleje • infektioner, dvs. alle infektioner, der opstår ved kontakt med sundhedsvæsenet. Andre hændelser er også rapporteringspligtige, hvis konsekvensen aff hændelsen er, at: • patienten dør • patienten får varige funktionstab • der skal foregå lægetilkald, indlæggelse eller betydelig øget udrednings- eller behandlingsintensivitet • der for ﬂere patienter er øget plejebyrde eller lettere øget udrednings- eller behandlingsintensivitet.

Alle utilsigtede hændelser kan rapporteres. Dansk k Selskab for Patientsikkerhed har udgivet en folder med titlen »Patientsikkerhed i primærsektoren – eksempler på utilsigtede hændelser«, hvori indgår en række konkrete eksempler på utilsigtede hændelser på tandlægeområdet. Folderen ﬁndes også elektronisk k på www.patientsikkerhed.dk. Hvem skal rapportere? Alle i sundhedsvæsenett kan rapportere utilsigtede hændelser, men følgende personalegrupperr harr pligtt til att rapportere: • Autoriserede sundhedspersoner, herunder tandlæger og specialtandlæger, samt personer, der handler på disses ansvar (fx en tandplejer, der lægger bedøvelse på en patient) • Ambulancebehandlere • Apotekere • Apotekspersonale. Hvordan skal der rapporteres? Du kan rapportere elektronisk k eller via en papirformular. Den bedste håndtering aff rapporten vil ske, hvis hændelsen rapporteres elektronisk. Adressen til Sundhedsvæsenets rapporteringssystem aff utilsigtede hændelser er www.dpsd.dk. Her kan du både rapportere elektronisk k eller downloade et skema, som kan udfyldes i hånden. Der er også en vejledning på websiden.

www Forr mere information se Sundhedsstyrelsens webside www.sst.dk Se også å www.patientsikkerhed.dk

TANDLÆGEBLADET 2010 · 114 · NR. 11

SAMFUND & ARBEJDSLIV 911

Er du vores nye produktchef?

s $U ER TANDLÂ?GE s $U HAR ET GODT DRIVE s $U TÂ?NKER STRATEGISK s $U ER GOD TIL AT SKRIVE TEKSTER s $U HAR mAIR FOR SALG OG MARKEDSFÂ&#x2019;RING

s $U HAR LYST TIL AT ARBEJDE MED SALG OG MARKEDSFÂ&#x2019;RING s $U HAR LYST TIL AT PRÂ?GE UDVIKLINGEN I MATERIALEVALG OG BEHANDLINGSMETODER PĂ? TANDKLINIKKERNE I $ANMARK s $U HAR LYST TIL AT SKABE SUCCESPROJEKTER MED DENTALPRODUKTER s $U HAR LYST TIL AT PLANLÂ?GGE PRODUKTKAMPAGNER s $U HAR LYST TIL AT HAVE KONTAKT MED PRODUCENTER I HELE VERDEN

+ONTAKT MARKEDSCHEF 4HOMAS "JERRUM PĂ? THOMAS BJERRUM PLANDENT DK ELLER

Plandent er Danmarks stĂ¸rste leverandĂ¸r af forbrugsvarer, udstyr og IT-lĂ¸sninger til tandlĂŚgeklinikker med det bredeste produktsortiment pĂĽ dentalmarkedet. Vi er i dag omkring 100 engagerede medarbejdere i en effektiv virksomhed med kraftigt kundefokus og vi sĂŚtter en ĂŚre i at have en glad og uhĂ¸jtidelig omgangstone. Plandent er den del af Planmeca-koncernen, som er en af Europas stĂ¸rste leverandĂ¸rer til tandlĂŚger. LĂŚs mere pĂĽ www.plandent.dk TANDLĂ&#x2020;GEBLADET 2010 Âˇ 114 Âˇ NR. 11

912 INDLÆG & DEBAT

TANDLÆGEBLADETS DEBATSIDER

I Indlæg & debat har Tandlægebladets læsere ordet. Her kan luftes synspunkter, deles erfaringer, refereres fra kurser og faglige møder og stilles spørgsmål. Man kan indsende følgende typer af indlæg: Spørgsmål til Tandlægebladet (maks. 100 ord), læserbrev (maks. 500 ord), kommentar (maks. 500 ord), fagligt referat af kurser eller møder (maks. 500 ord), essay (maks. 1.000 ord), kronik (maks. 2.000 ord) For yderligere vejledning se Tandlaegebladet.dk under »Om Tandlægebladet«. Synspunkter, som fremsættes i indlæggene, står for indsenderens egen regning og kan ikke opfattes som værende dækkende for tandlægestandens og Tandlægeforeningens synspunkter. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere det indsendte. Man kan kommentere indlæggene ved enten selv at skrive til Tandlægebladet eller ved at gå ind på Tandlaegebladet.dk, hvor det er muligt at klikke sig frem til det pågældende indlæg og kommentere på nettet. Ud over ovenstående typer af indlæg bringes også i denne sektion af Tandlægebladet: Spørg NIOM. Redaktionen

Indlæg & debat Tandlægeforeningen undertrykker vedtægtssikrede rettigheder for tandlæger i privat praksis Tandlægeforeningens lyst til at varetage medlemmernes vedtægtssikrede rettigheder er til at overse. Læserbrev

I forbindelse med indgåelse af den nye Tandlægeoverenskomst stemte over 2/3 af overenskomstudvalg A nej til at lade medlemmerne stemme om resultatet. Så skete det igen! Vi er nok den eneste fagforening, som ikke tillader, at medlemmerne selv må tage stilling til deres egen overenskomst. Klinikassistenterne, tandplejerne og selv de offentligt ansatte tandlæger får altid

» Vi er nok den eneste fagforening, som ikke tillader, at medlemmerne selv må tage stilling til deres egen overenskomst PETER ØSTERGAARD, MADS BUNDGAARD OG FRANK DALSTEN

mulighed for at stemme om deres overenskomst. Tandlæger, som arbejder under Tandlægeoverenskomsten i privat praksis, kan man imidlertid ikke tiltro evnen til at tage vare på deres egen situation. I teorien kan medlemmerne dog forlange at få resultatet til urafstemning, hvis 20 % af de berørte medlemmer inden for 14 dage efter offentliggørelsen af resultatet måtte ønske det. Det er en meget kort frist, og det er i sagens natur kun Tandlægeforeningen, som ligger inde med adresserne/e-mail-adresserne på disse medlemmer. Da repræsentantskabet i 1. Kreds mente, at det måtte være en basal rettig-

hed for de berørte medlemmer at tage stilling til deres egen overenskomst, anmodede vi Tandlægeforeningen om at sende en henvendelse ud til de berørte medlemmer, så deres vedtægtssikrede rettigheder kunne varetages. Formanden for Tandlægeforeningen mente ikke, at hun havde kompetence til at udsende en sådan henvendelse, og kunne åbenbart heller ikke videregive den til dem, der måtte sidde inde med denne fundamentale kompetence. Da Tandlægeforeningen for nogle måneder siden har bedt alle medlemmer om en personlig e-mail-adresse, fordi al kommunikation fremover skal foregå elektronisk, burde det ikke være et problem at sende en e-mail ud for at høre, om mindst 20 % ønskede en afstemning. Lysten til at varetage medlemmernes vedtægtssikrede rettigheder var dog til at overse. Med henvisning til bl.a. registertilsynet nægtede man at orientere medlemmerne på landsplan. Vi skal minde om, at der ikke var tale om en tilfældig reklame for et inferiørt produkt, men om en vedtægtssikret rettighed for medlemmerne. Vi kunne kun få tildelt e-mail-adresserne på medlemmerne i egen kreds. På denne baggrund er det yderst vanskeligt at få opbakning fra 20 % af de berørte medlemmer på landsplan. Hvordan man så forestiller sig effektiv kommunikation til og mellem medlemmerne, skal foreløbig stå hen i det uvisse. Den adresseliste, vi så ﬁk tilsendt, viste sig TANDLÆGEBLADET 2010 · 114 · NR. 11

INDLÆG & DEBAT 913

at være på medlemmernes postadresser og ikke e-mail-adresser, hvilket igen gjorde henvendelsen urealistisk. Vi måtte herefter selv forsøge at fremskaffe e-mail-adresser på medlemmerne i 1. Kreds, hvilket selvfølgelig blev meget ufuldstændigt. Resultatet blev da også, at relativt få medlemmer blev spurgt om deres holdning til urafstemning, men at over halvdelen af disse ønskede en urafstemning. Hvorvidt det i øvrigt er rimeligt, at Tandlægeforeningen beder medlemmerne tage stilling til, om de ønsker en urafstemning om en overenskomst, man slet ikke kender ordlyden af, er også dybt problematisk. Det eneste, der har været offentliggjort, er en ”pixi-udgave”, hvor der på en halv A4-side fremhæves nogle få forbedringer samt ”andre ændringer”. Det burde ikke være vanskeligt at lægge overenskomstens fulde ordlyd ud på TDLNET, da djævlen ofte ligger i detaljerne. I ønsket om at give medlemmerne indflydelse på deres egen overenskomst lå ikke en stillingtagen til indholdet. Det er muligt, at et flertal ville stemme ja, selv om tidligere fremsatte løfter om forbedringer på især profylakse- og PAområdet ikke blev indfriet i den nye overenskomst. Denne medlemshenvendelse er medlemmernes eneste mulighed for at blive hørt; men Tandlægeforeningen vil ikke give medlemmerne chancen for at tage stilling til, om de ønsker at få indflydelse på deres egen overenskomst. Medlemmerne må ifølge vedtægterne i hvert fald retrospektivt kunne se, hvad de er blevet nægtet, og få mulighed for at overveje, om de bliver repræsenteret af de rigtige kolleger, når der forhandles overenskomst. Med venlig hilsen Peter Østergaard, Mads Bundgaard og Frank Dalsten, 1. kreds

»Nu må vi se fremad« Svar til »Tandlægeforeningen undertrykker vedtægtssikrede rettigheder for tandlæger i privat praksis« Set i lyset af ﬁnanskrisen – og at det offentlige fattes penge – valgte overenskomstudvalg A at stemme for det opnåede forhandlingsresultat. Det er efter udvalgets opfattelse det bedste økonomiske resultat. Der er ikke nogen voldsomme ændringer ift. tidligere overenskomster, og der er ej heller de store skader. Tandlægeoverenskomsten blev herefter offentliggjort på TDLNET i en kortfattet udgave, som vedtægterne foreskriver. Den endelige tekst er i skrivende stund endnu ikke færdig.

» Der er ikke nogen voldsomme ændringer ift. tidligere overenskomster, og der er ej heller de store skader NINA KÜMMEL FORMAND FOR OVERENSKOMSTUDVALG A

I valgte at henvende jer til formand Susanne Andersen i stedet for at henvende jer til de af jer valgte repræsentanter i overenskomstudvalg A. Formanden tog kontakt til overenskomstudvalg A, men hverken formanden eller overenskomstudvalg A kunne efter de generelle regler give jer tilladelse til at kontakte samtlige medlemmer. Jeg er enig med jer i, at det bør være hensigtsmæssigt, at medlemmer kan kontakte medlemmer. Nu må vi se fremad, og I har synliggjort, at der er visse mangler i vore vedtægter. Jeg vil snarest sætte et arbejde i gang, som skal revidere vore vedtægter, så de bliver tilpasset og moderniseret.

'5-® 0ERIO"ALANCE® Den mest innovative og naturlige løsning for et sundere tandkød GUM® PerioBalance® indeholder Lactobacillus reuteri Prodentis, som er udvalgt for sine unikke egenskaber og virkningen er: Tandkødsbetændelse og symptomer som blødning mindskes Mundens forsvar forstærkes Ophobning af plak reduceres

GUM® PerioBalance® er klinisk bevist effektivt at reducere tandkødsbetændelse på kun 14 dage!

www.SunstarGUM.com Nina Kümmel Formand for overenskomstudvalg A TANDLÆGEBLADET 2010 · 114 · NR. 11

Sunstar | Fyn/Jylland 25 64 70 76 | Sjælland/Øerne: 21 20 54 45

914 SERVICE NAVNE

NAVNE Hvis du ikke Ă¸nsker din fĂ¸dselsdag offentliggjort i TandlĂŚgebladet, bedes du venligst kontakte os senest 3 mĂĽneder fĂ¸r fĂ¸dselsdagen. Ă&#x2DC;nsker du pĂĽ et senere tidspunkt igen at fĂĽ offentliggjort en rund fĂ¸dselsdag, bedes du igen kontakte os senest 3 mĂĽneder fĂ¸r dagen. Spalten redigeres af Lisbeth Pedersen Foldberg, TandlĂŚgeforeningens sekretariat, tlf. 70 25 77 11.

9L H U VSHFLDOLV WHU L GHQWD OXGVW\ U RJ WLOE\GH U HW EUHGW GYD OJ DI SURGXNWHU WLO NRQN XUUHQFH G\JWLJH SUL VHU

PRAKSIS Zoya El-Naggar har overtaget Birgit Nellemanns klinik pĂĽ adressen BirkerĂ¸d Parkvej 182, st. tv., 3460 BirkerĂ¸d pr. 1. september 2010.

Kim Smidt Mogensen, Kgs. Lyngby, 7. oktober. Tina KjĂŚr Bagai, SkĂ¸dstrup, 14. oktober. Jytte Binderup Buhl, Ă&#x2026;rhus N, 1 7. oktober. 60 ĂĽr

Steen Schnack, Tyskland, 29. september. Elizabeth Borchorst, SkĂ¸rping, 9. oktober. Lars ThĂ¸gersen, BirkerĂ¸d, 9. oktober. Elsabeth Christensen, Horsens, 10. oktober. Terje Lorentzen, Brande, 14. oktober. 70 ĂĽr

FĂ&#x2DC;DSELSDAGE 27. SEPTEMBER â&#x20AC;&#x201C; 17. OKTOBER 2010

Kirsten Mollerup Kofod, Holte, 5. oktober. Jens Buemann, Ă&#x2DC;lstykke, 7. oktober. Jens Michael HĂ¸y, Maribo, 9. oktober. Elise Eriksen, Risskov, 12. oktober. Ove Elmelund Kaarsbo, HjĂ¸rring, 13. oktober.

30 ĂĽr

75 ĂĽr

Anders Boel Pedersen, Vejle, 29. september. Helle Sangild Johansen, KĂ¸benhavn S, 2. oktober. Rikke Kolding Ersgaard, Sverige, 9. oktober. Simon Ă&#x2DC;sterbye Rimdal, KĂ¸benhavn Ă&#x2DC;, 14. oktober.

Leo Schlattner, Risskov, 28. september. JĂ¸rgen Aaberg JĂ¸rgensen, Australien, 8. oktober. 80 ĂĽr

Erik Ellermann Eriksen, Odder, 4. oktober. Else Glarner, Nyborg, 9. oktober.

40 ĂĽr

.217$.7 26 IRU HW HW JRGW WLOEXG Sn Q\ RSHUDWÂĄ UVWRO

Asmar Housam Alazawi, Sverige, 27. september. SĂ¸ren Rindal, Kastrup, 2. oktober. Iben Munkholm Velling, Ă&#x2026;byhĂ¸j, 12. oktober.

DĂ&#x2DC;DSFALD Claus GrĂ¸nlund, fĂ¸dt 1963, kandidateksamen 1987.

50 ĂĽr

'HQWURQLF D V 7OI ZZZ GHQWURQLF GN

BjĂ¸rn Haulrig, Fredensborg, 1. oktober. Ole Bull Andersen, Slagelse, 3. oktober. Henrik Tarp Kristiansen, Kerteminde, 4. oktober Lene HornbĂŚk Mikuta, Nakskov, 5. oktober. TANDLĂ&#x2020;GEBLADET 2010 Âˇ 114 Âˇ NR. 11

SERVICE 915 NAVNE

FOLK OG PRAKSIS

Kosmopolit lander i Birkerød

TANDLÆGEBLADET 2010 · 114 · NR. 11

FOTO: JEPPE CARLSEN

Et mål kan nås på mange måder, og for tandlæge Zoya El-Naggar har vejen mod målet om at blive klinikejer af en enkeltmandspraksis været ganske snoet. Men nu har hun opnået sit mål og overtager ejerskabet af tandlægeklinikken på Birkerød Parkvej 182, hvor dørene slås op for patienterne fra den 1. oktober. Den 43-årige klinikejer kommer oprindeligt fra det palæstinensiske Gaza, men drømmen om at blive tandlæge førte hende først til det daværende Sovjetunionen, hvor hun blev færdiguddannet i 1991. I 1980’erne var det nemlig muligt at få uddannelseslegater i det kommunistiske Sovjetunionen, hvis man altså var medlem af partiet. Herefter arbejdede den nybagte klinikejer i Egypten, hvor hendes familie var ansat i FN, og kom så til Danmark i 1994, fordi hendes mand, der var politisk ﬂygtning fra Palæstina, måtte ﬂygte hertil. Imidlertid kunne hendes uddannelse fra Rusland ikke bruges her, og hun blev derfor nødt til igen at uddanne sig som tandlæge. Zoya El-Naggar blev færdig fra Tandlægeskolen i København i 2001. Også arbejdsmæssigt har Zoya El-Naggar prøvet lidt af hvert, bl.a. har hun været kommunalt ansat på Tandklinikken, Guldberg Skole. Et job, hun nu har sagt op for at blive klinikejer i Birkerød. Her vil hun være tre dage om ugen, mens hun vil fortsætte sin ansættelse på en samarbejdspraksis i Vallensbæk Strand to dage om ugen. – Man må tage en risiko. Livet er for kort til at blive ét sted, siger den erfarne tandlæge, der dog agter at blive i Danmark, hvor hun har boet i 18 år. Nu er målet at skabe en klinik, hvor patienterne får en god »helhedsoplevelse«. – Patienter skal ikke kun betragtes som 32 tænder, siger hun og fortsætter: – De skal derimod betragtes som mennesker, og det er derfor vigtigt at kunne kommunikere med dem, så de er på lige fod med én og får en god oplevelse. – Det vigtige er at yde en god service, for hvis man yder en dårlig service, kan det faktisk ødelægge et godt stykke arbejde, slutter Zoya El-Naggar.

STOR STØTTE. Zoya El-Naggar, der overtager ejerskabet af klinikken på Birkerød Parkvej, har en stor støtte i sin mand, der er fleksibel i sit eget job og derfor kan hjælpe hende med meget af det praktiske. Bl.a. står han for indkøb af varer til klinikken.

916 SERVICE NAVNE

Kredsgeneralforsamling 2010 Kreds

Tid

Sted

Spisning

Tilmelding

Københavns Tandlægeforening

5. oktober. Starter kl. 16.30

KolleKolle Konferencecenter, Frederiksborgvej 105, 3500 Værløse

Middag for tilmeldte medlemmer

Tilmelding nødvendig senest den 27. september på ktf@ktf.dk

Sjællands Tandlægeforening

5. oktober. Starter med middag kl. 18. Kl. 19.30 kredsgeneralforsamling

Comwell, Vestre Kirkevej 12, 4000 Roskilde

Middag kl. 18.00

Tilmelding nødvendig senest den 30. september. E-mail: fbju@regionsjaelland.dk eller juul.ﬂemming@gmail.com. Tlf. 58 55 81 21 (mellem kl. 8-16)

Tandlægeforeningen for Lolland-Falster og Møn

5. oktober. Starter med middag kl. 18.30

Bangs Have, 4930 Maribo

Middag kl. 18.30

Tilmelding nødvendig senest den 1. oktober. Tlf.: 54 92 05 13. E-mail: bjorn@tanderson.dk

Fyns Tandlægeforening

5. oktober. Starter med buffet kl. 18.00. Kredsgeneralforsamling kl. 19.30

Restaurant Næsbyhovedskov, Kanalvej 51, 5000 Odense C

Middag kl. 18.00

Tilmelding nødvendig senest den 30. september. Ellen Øster, Søndergade 2, 5884 Gudme. E-mail: e.oe-gudme@post.tele.dk

Østjysk Tandlægeforening

29. september kl. 19.30

Varna Ørneredevej, 8000 Århus

Middag for tilmeldte medlemmer

Tilmelding nødvendig til middag (begrænset antal pladser) til Thomas Guldborg, tlf. 86 12 03 05

Sydjysk Tandlægeforening

5. oktober. Starter med middag kl. 18.00. Kredsgeneralforsamling kl. 19.30

Aagaard Kro, Bramdrupvej 136, Ågård By, 6040 Egtved

Middag kl. 18.00

Tilmelding nødvendig til Søren Bach-Petersen på sbp@esenet.dk

Nordjysk Tandlægeforening

5. oktober. Starter med middag kl. 18.00. Kredsgeneralforsamling kl. 19.00

Hotel Scheelsminde, 9200 Aalborg

Spisning kl. 18.00

Tilmelding nødvendig via websiden njtf.dk

Bornholms Tandlægeforening

7. oktober. Starter med middag kl. 18.00, herefter starter kredsgeneralforsamlingen

Hotel Fredensborg, 3700 Rønne

Spisning kl. 18.00

Tilmelding nødvendig til Hanne Jørgensen på tlf. 56 49 24 88 eller e-mail hannetand@live.com

Midtjysk Tandlægeforening

12. oktober. Starter med middag kl. 18.00. Kredsgeneralforsamling kl. 19.30

Bording Hotel, 7441Bording

Spisning kl. 18.00

Tilmelding nødvendig til middag senest den 5. oktober til Jørn Borup tlf. 97 10 10 97

Grønlands Tandlægeforening

Kredsgeneralforsamlingen er aﬂyst pga. manglende tilslutning. Der bliver afholdt kredsgeneralforsamling i 2011

Færøernes Tandlægeforening

2. oktober kl. 16.00

Hotel Hafnia, Torshavn

Efter kredsgeneralforsamlingen bliver der serveret smørrebrød

Tilmelding er ikke nødvendig

TANDLÆGEBLADET 2010 · 114 · NR. 11

917

Det bedste i livet er enkelt. Ny KaVo ESTETICA E50. Kort og godt en klasse bedre. Oplev perfektion: Nyskabende og logisk, understøtter dit daglige arbejde. Enkel at anvende: Perfekt betjeningsmenu. Enkel at udvide: Moderne nyskabende modulløsning. Pålidelig: 100 års erfaring med den højeste kvalitet.

Helt enkelt perfekt – den nye KaVo ESTETICA E50.

• Længste instrumentrækkevidde – 90 cm • 5-6 instrumenter • USB port i bordet • Trådløs fodkontrol • KaVo Gateway communication • Clinic Management System

re e i m e r p s Danmarnkye KaVo E50 på den

Kontakt din KaVo serviceforhandler for yderligere information.

KaVo Scandinavia AB · Madeleine Christoffersson · Mobil +46 70 190 79 98 · www.kavo.se

918 SERVICE KALENDER

KALENDER Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 12 2010: Deadline: 28. september 2010 Udkommer: 13. oktober 2010 Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 13 2010: Deadline: 19. soktober 2010 Udkommer: 3. november 2010 Yderligere oplysninger kan indhentes hos Tina Andersen tlf. 33 48 77 33, ta@tdl.dk

OKTOBER

Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Kandidataften (Århus)

Fissurforsegling –

Dato: 5.10.10, kl. 18-22 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Isabel Brandt Jensen, Ole Marker, Christian Carpentier og Mette Juel Berg Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

kursus for tandklinikassistenter

Behandling af patienter med hæmatologiske sygdomme

KURSER UDBUDT AF FORENINGER, SKOLER OG FAGLIGE SELSKABER

2010 SEPTEMBER Kandidataften (København)

Dato: 27.9.10, kl. 18-22 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Isabel Brandt Jensen, Ole Marker, Christian Carpentier og Mette Juel Berg Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Årets praktiske gang på klinikken (Middelfart)

Dato: 28.9.10, kl. 12.00-17.30 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Isabel Brandt Jensen og Ole Marker Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Fokus – Protetik til hverdag

Dato: 6.10.2010 Foredragsholder: Overlæge, dr.med. Lars Kjeldsen, Hæmatologisk Klinik, Rigshospitalet Arrangør: Dansk Selskab for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Ikke-medlemmer kan deltage mod betaling af deltagergebyr på kr. 550,Tilmelding for ikke-medlemmer skal ske på leif@tdlfagernaes.dk senest den 29.9.2010 Info: www.dstmk.dk Fokus – Protetik til hverdag

Fokus – Plast i kindtænder (Holte)

Dato: 14.10.10, kl. 18-22 Arrangør: Tandlægeforeningen og Plandent Kursusgivere: Ulla Pallesen og Jan Frydensberg Thomsen Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Tandrensning

Dato: 25.10.10 og 5.11.10 Arrangør og sted: HANSENBERG, Kolding Kursusgiver: Faglærer/tandplejer Jette Schou Pris: 319 kr. (AMU-kursus med mulighed for løngodtgørelse) Info: www.hansenberg.dk

(Vallensbæk)

Dato: 6.10.10, kl. 18-22 Arrangør: Tandlægeforeningen og Plandent Kursusgivere: Lars Nygaard og Carsten Daugaard Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Bliv opdateret på arbejdsmiljøet – regler og råd (Århus)

Dato: 25.10.10, kl. 18-19.30 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Marianne Uhre og Adi Løie Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Videre i praksis (København)

Dato: 8.10.10, kl. 10-18 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Mads Lønnerup, Soulajma Gourani og Kai Møller Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

(Aalborg)

Dato: 29.9.10, kl. 18-22 Arrangør: Tandlægeforeningen og Plandent Kursusgivere: Lars Nygaard og Carsten Daugaard Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Dato: 14.10.2010, kl. 9.00-14.00 Arrangør: SKT, København Info: www.skt.ku.dk (efteruddannelse tandklinikassistent)

HK Uddannelsesdag (Middelfart)

Dato: 27.10.10, kl. 9.00-16.45 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Birger Norup, Mads Lønnerup og Henrik Lesly Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Fokus – »Bare« en fortand (Fredericia)

Fokus – Kirurgi i praksis

Dato: 12.10.10, kl. 18-22 Arrangør: Tandlægeforeningen og Plandent Kursusgivere: Lars Nygaard og Carsten Daugaard

(Vallensbæk)

Dato: 27.10.10, kl. 18-22 Arrangør: Tandlægeforeningen og Plandent Kursusgivere: Niels Ulrich Hermund TANDLÆGEBLADET 2010 · 114 · NR. 11

SERVICE 919 KALENDER

Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Soulajma Gourani og Kai Møller Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Christian Holt og Ole Marker Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Fokus – Moderne ortodonti (Kolding)

Systematisk parodontologi, modul I

Dato: 27.10.10, kl. 18-22 Arrangør: Tandlægeforeningen og Plandent Kursusgivere: Michael Holmqvist og Jørn Perregaard Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

og II (Slagelse)

Fokus – Plast i kindtænder

Dato: Modul I: 29.10.10, kl. 13-19 og 30.10.10, kl. 9-15 Modul II: 19.11.10, kl. 13-19 og 20.11.10, kl. 9-15 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Palle Holmstrup o.a. Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

(Fredericia)

Dato: 28.10.10, kl. 18-22 Arrangør: Tandlægeforeningen og Plandent Kursusgivere: Ulla Pallesen og Jan Frydensberg Thomsen Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Systematisk parodontologi, modul III (Århus)

Dato: Kontakt Efteruddannelsen for nærmere dato samt forhåndstilmelding Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Palle Holmstrup o.a. Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Sammen er vi stærke(re) (Vejle)

Dato: Modul I: 29.10.10, kl. 10-18 og 30.10.10, kl. 9-16 Modul II: 12.2.11 kl. 10-17 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Ulrik Lange Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Videre i praksis (Århus)

Dato: 29.10.10, kl. 10-18 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Mads Lønnerup,

NOVEMBER

Ny i praksis (Sorø)

Dato: 29.10.10, kl. 10-19 og 30.10.10, kl. 9-15 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Sven Bak-Jensen,

Nyt kursus for sikkerhedsrepræsentanter (Fredericia)

Dato: Dag 1: 3.11.10, kl. 9-15 Dag 2: 24.11.10, kl. 9-15 Arrangør: Tandlægeforeningen og Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest Kursusgivere: Arbejdsmiljøcenter MidtVest og konsulent fra Tandlægeforeningen Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

920 SERVICE KALENDER

Symposium 2010 (KĂ¸benhavn)

Ă&#x2026;rsmĂ¸de i DSOI

Bliv opdateret pĂĽ arbejdsmiljĂ¸et â&#x20AC;&#x201C;

Dato: Dag 1: 5.11.10, kl. 9.00-17.00 Dag 2: 6.11.10, kl. 8.30-17.00 ArrangĂ¸r: TandlĂŚgeforeningen i samarbejde med Dansk Selskab for Oral Implantologi (DSOI) Kursusgivere: Se program pĂĽ www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Afholdes i forbindelse med Symposium i implantologi Dato: 7.11.2010 Sted: Hotel Skt. Petri Kbh. K ArrangĂ¸r: DSOI Info www.dsoi.dk

regler og rĂĽd (Kolding)

Konference 2010 for klinikassistenter (KĂ¸benhavn)

Dato: 5.11.10, kl. 9-17 ArrangĂ¸r: TandlĂŚgeforeningen Kursusgivere: Se program pĂĽ www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

ETCH 37%

Dato: 9.11.10, kl. 18.00-19.30 ArrangĂ¸r: TandlĂŚgeforeningen Kursusgivere: Marianne Uhre og Adi LĂ¸ie Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Flapless Implant Surgery

Dato: 8.11.2010 Foredragsholder: Dr. Stephen Chen, Melbourne, Australien ArrangĂ¸r: Dansk Selskab for Tand-, Mund- og KĂŚbekirurgi Ikke-medlemmer kan deltage mod betaling af deltagergebyr pĂĽ kr. 550,Tilmelding for ikke-medlemmer skal ske pĂĽ leif@tdlfagernaes.dk senest d. 1.11.2010 Info: www.dstmk.dk

Systematisk parodontologi, modul IV (KĂ¸benhavn)

Dato: 10.11.10 kl. 9-17 ArrangĂ¸r: TandlĂŚgeforeningen Kursusgivere: Palle Holmstrup og Mats Jontell Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Personalejura fra A-Z (Aalborg)

Dato: 10.11.10, kl. 17.30-21.00 ArrangĂ¸r: TandlĂŚgeforeningen Kursusgivere: Jannie Arge, Isabel

Ă&#x2026;rets mest syrede.....

- bonder du din plastfyldning til â&#x20AC;?reneâ&#x20AC;? ďŹ&#x201A;ader? 0DQJH Â WVHJHOHU LQGHKROGHU VLOLNDSDUWLNOHU IRU DW JÂĄUH JHOHQ W\NWĂ&#x20AC;\GHQGH PHQ VLOLNDSDUWLNOHU NDQ YÂ UH VYÂ UH DW IMHUQH IUD GHQWLQRYHUĂ&#x20AC;DGHQ VH ELOOHGH billede 1

(7&+ Â&#x152; P %$& HU JMRUW W\NWĂ&#x20AC;\GHQGH PHG HQ SRO\PHU VRP OHW VN\OOHV YÂ N VH ELOOHGH *HOHQ HU WUDQVOXFHQW Vn PDQ NDQ VH V\UHQ DUEHMGH 'HU HU XQGHUVÂĄJHOVHU GHU YLVHU DW HIWHUODGWH EDNWHULHU L GHQWLQ

billede 2

RYHUĂ&#x20AC;DGHQ NDQ YÂ UH PHGYLUNHQGH WLO DW ERQGLQJHQ QHGEU\GHV PHG WLGHQ )RVIRUV\UH GUÂ EHU LNNH DOOH EDNWHULHU

(7&+ Â&#x152; P %$& HU WLOVDW EHQ]DONRQLXPFORULG %$& HW DQWLPLNURELHOW PLGGHO VRP PLQLPHUHU PÂ QJGHQ DI EDNWHULHU

Gl. Vejlevej 57

â&#x20AC;˘

DK-8721 DaugĂĽrd

â&#x20AC;˘

Tlf.: +45 75 89 57 11

â&#x20AC;˘

www.zacho-ronvig.com

TANDLĂ&#x2020;GEBLADET 2010 Âˇ 114 Âˇ NR. 11

SERVICE 921 KALENDER

Brandt Jensen og Sten Modvig Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Fokus – Kirurgi i praksis (Århus)

Dato: 10.11.10, kl. 18-22 Arrangør: Tandlægeforeningen og Plandent Kursusgivere: Niels Ulrich Hermund Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Fokus – Moderne ortodonti (Vallensbæk)

Dato: 10.11.10, kl. 18-22 Arrangør: Tandlægeforeningen og Plandent Kursusgivere: Michael Holmqvist og Jørn Perregaard Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Ny i praksis (Sorø)

Dato: 12.11.10, kl. 10-19 og 13.11.10, kl. 9-15 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Sven Bak-Jensen, Christian Holt og Ole Marker Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Bliv opdateret på arbejdsmiljøet – regler og råd (København)

Dato: 15.11.10, kl. 18.00-19.30 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Marianne Uhre og Adi Løie Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Har du styr på paragrafferne (Fredericia)

Kursusgivere: Ole Mohr Hovgaard og Henrik Nielsen Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Fokus – »Bare« en fortand (Roskilde)

Dato: 16.11.10, kl. 18-22 Arrangør: Tandlægeforeningen og Plandent Kursusgivere: Peter Lindkvist Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Spiseforstyrrelser (Roskilde)

Dato: 23.11.10, kl. 9-16 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Casper Aaen, Mille Eigaard Andersen og Sverker Toreskog Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Dato: 16.11.10 kl. 18-21.30 Arrangør: Tandlægeforeningen

Professionelt, enkelt og nemt Rekvirer et start-kit og så er du i gang

Danmarks stærkeste leverandør af protetik OVERSEA LABS, BOX 277, 8600 SILKEBORG, DANMARK. TEL. 87 22 31 20. FAX 86 80 55 99 WWW.OVERSEALABS.COM

TANDLÆGEBLADET 2010 · 114 · NR. 11

922 SERVICE KALENDER

JulemĂ¸de

Dato: 26.11.2010 ArrangĂ¸r: Dansk Selskab for Tand-, Mund- og KĂŚbekirurgi Info: www.dstmk.dk Ny i praksis (Kolding)

Dato: 26.11.10, kl. 10-19 og 27.11.10, kl. 9-15 ArrangĂ¸r: TandlĂŚgeforeningen Kursusgivere: Sven Bak-Jensen, Christian Holt og Ole Marker Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Ă&#x2026;rets gang som leder (Middelfart)

Dato: 26.11.10, kl. 10-19 og 27.11.10, kl. 9-15 ArrangĂ¸r: TandlĂŚgeforeningen

Kursusgivere: Lisbet Theilgaard Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

DECEMBER HjĂŚlp, jeg overvejer at kĂ¸be klinik

Har du styr pĂĽ paragrafferne

(Horsens)

(Roskilde)

Dato: 2.12.10, kl. 15-21 ArrangĂ¸r: TandlĂŚgeforeningen Kursusgivere: Mette Klingsten o.a. Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Dato: 30.11.10, kl. 18.00-21.30 ArrangĂ¸r: TandlĂŚgeforeningen Kursusgivere: Ole Mohr Hovgaard og Henrik Nielsen Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

HjĂŚlp, jeg overvejer at kĂ¸be klinik (KĂ¸benhavn)

Fokus â&#x20AC;&#x201C; ÂťBareÂŤ en fortand (Aalborg)

Dato: 30.11.10, kl. 18-22 ArrangĂ¸r: TandlĂŚgeforeningen og Plandent Kursusgivere: Peter Lindkvist Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Dato: 2.12.10, kl. 15-21 ArrangĂ¸r: TandlĂŚgeforeningen Kursusgivere: Mette Klingsten o.a. Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

OHYHUDQGÂĄU WLO JODGH IÂĄOJHU PHG WLGHQ 7HHWK5XV 'HQPDUN $S6 7LHWJHQVYHM 6LONHERUJ 'HQPDUN 7OI )D[ ( PDLO LQIR#WHHWKUXV XV

ZZZ WHHWKUXV XV GN TANDLĂ&#x2020;GEBLADET 2010 Âˇ 114 Âˇ NR. 11

SERVICE 923 KALENDER

Ny i praksis (Kolding)

Dato: 3.12.10, kl. 10-19 og 4.12.10, kl. 9-15 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Sven Bak-Jensen, Christian Holt og Ole Marker Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

KURSER UDBUDT KOMMERCIELT: 2010

2010 Implantatkirurgi 2. Operer din egen patient under supervision

Kursusdag for offentligt ansatte tandlæger (Odense)

Dato: 6.12.10, kl. 10-16 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Ann-Elisabeth Knudsen og Kirsten Dal Wellendorph Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Dato: 29.9.10 Sted: Tinglev Forelæser: Tdl. Peter Kohberg Arrangør: Nobel Biocare Danmark A/S Info: www.nobelbiocare.com/education WALT-2010, Bergen

Verdenskongres i laserterapi, Dato: 25.-28.9.10. Sted: Bergen, Norge Info: www.walt.nu

OKTOBER Teoretisk kursus i kirurgisk implantologi

Dato: 2.10.10 Sted: AstraZeneca, Albertslund Arrangør: Astra Tech A/S Info: annemarie.boeberg@astratech.com Klinikkens Image – skriftlig kommunikation

Dato: 5.-6.10 + 11.-12.11.10 Arrangør og sted: HANSENBERG, Kolding Pris: 464 kr. (AMU-kursus med mulighed for løngodtgørelse) Info: www.hansenberg.dk

4 mm i et lag Nyhe d ! • Flydende komposit som adapterer til kavitetsvæggene • 4 mm hærdedybde – færre lag, enkelt og hurtigt • Kan anvendes sammen med alle methakrylatbaserede adhesiver og kompositter

For better dentistry

TANDLÆGEBLADET 2010 · 114 · NR. 11

924 SERVICE KALENDER

Hvad er fakta omkring forstørrende optik?

Dato: 6.10.10, kl. 18.00-22.00 Sted: Scandic Hvidovre, Kettevej 4 DK-2650 Hvidovre Arrangør: Zacho-Rønvig A/S Pris kr. 1.495,Yderligere Information: www.zacho-ronvig.com eller tlf.: 75 89 57 11, e-mail dental@zacho-ronvig.com Hvad er fakta omkring forstørrende optik?

Dato: 6.10.10, kl. 18.00-22.00 Sted: Comwell Rebild Bakker Rebildvej 36 DK-9520 Skørping Arrangør: Zacho-Rønvig A/S Pris kr. 1.495,-

Yderligere Information: www.zacho-ronvig.com eller tlf.: 75 89 57 11, e-mail dental@zacho-ronvig.com Afpudsning og ﬁssurforsegling

Dato: 8.10.10 Arrangør og sted: HANSENBERG, Kolding Kursusgiver: Tandplejer Alice Ravnsbæk Kristensen Pris: 116 kr. (AMU-kursus med mulighed for løngodtgørelse) Info: www.hansenberg.dk World Dental Forum i Macau

Dato: 9.-17.10.10 Arrangør: Elysee Dental Kursusgivere: En række internationale kursusgivere Info: www.elysee-dental.info

Hvad er fakta omkring forstørrende optik?

Dato: 13.10.10, kl. 18.00-22.00 Sted: Scandic Kolding, Kokholm 2 DK-6000 Kolding Arrangør: Zacho-Rønvig A/S Pris kr. 1.495,Yderligere Information: www.zacho-ronvig.com eller tlf.: 75 89 57 11, e-mail dental@zacho-ronvig.com Anlæggelse af kofferdam

Dato: 14.10.10 Arrangør og sted: HANSENBERG, Kolding Kursusgiver: Faglærer/tandlæge Dorte Bonnerup Pris: 116 kr. (AMU-kursus med mulighed for løngodtgørelse) Info: www.hansenberg.dk

Philips Sonicare FlexCare er inspireret af den soniske teknologi, der bruges på tandlægeklinikker, og hjælper patienterne med at opnå optimal mundhygiejne. I FlexCare kombineres en UV-renser med tandbørsteopladeren, så patienternes børstehoveder renses ned til selv det mindste børstehår. UV-rengøringsteknologi dræber op til 99 % af udvalgte bakterier på kun 10 minutter.

• Klinisk bevist at tandbørsten fjerner op til 83 % mere plak-biofilm generelt og på vanskeligt tilgængelige steder end en almindelig tandbørste1. • Forbedrer sundheden i tandkødet og hjælper med at reducere gingivitis, blødning, anden inflammation samt forbygger retraktioner. • Avanceret teknologi reducerer skånsomt misfarvninger og giver naturligt hvidere tænder, der bliver op til to nuancer lysere, på blot to uger2. • Garanti for fuld tilfredshed eller pengene tilbage til patienterne. • Tre børstefunktioner med en varighed på to minutter – Clean, Sensitive og Massage – sikrer optimal rengøring og dermed førsteklasses resultater. • ProResults-børstehoveder giver en bred fejende bevægelse, hvilket sikrer større dækningsområde af tanden. ° To konturbørstehoveder i to størrelser – Standard og Mini – fremstilles i overensstemmelse med Philips' høje standarder, så de passer perfekt til håndtagene og giver en optimal rengøring. Ring til +45 29795228 eller besøg www.sonicare.dk for at få flere oplysninger og få dit prøveprodukt til særpris. 1. Holt, J., McGrady, M., Jenkins, W., Schmitt, P., Sturm, D. and Hefti, A., J. Dent Res 87 (spec Iss A): 1153, 2008 2. Master A, Jenkins W, Putt M, et al. Dent Res . 2009; 88:sIA

TANDLÆGEBLADET 2010 · 114 · NR. 11

SERVICE 925 KALENDER

Tandrensning

Dato: 25.10. og 5.11.10. Arrangør og sted: HANSENBERG, Kolding Kursusgiver: Faglærer/tandplejer Jette Schou Pris: 319 kr. (AMU-kursus med mulighed for løngodtgørelse) Info: www.hansenberg.dk

Arrangør: Nobel Biocare Danmark A/S Info: www.nobelbiocare.com/education Teoretisk kursus i protetisk implantologi

Dato: 29.10.10 Sted: AstraZeneca, Albertslund Arrangør: Astra Tech A/S Info: annemarie.boeberg@astratech.com

Kursusgivere: Nino Fernandes og Lars Pallesen Info: Straumann Danmark, tlf. 46 16 06 66 eller info.dk@straumann.com www.straumann.dk

NOVEMBER

Implantologi og protetik

The South African Dental

Implantatkirurgi 2. Operer din egen

Dato: 26.-27.10.10 Sted: København Forelæser: Tdl. Per Bergmann Arrangør: Nobel Biocare Danmark A/S Info: www.nobelbiocare.com/education

Association International Dental

patient under supervision

Exhibition & Congress

Implantatkirurgi 1

Lokal knogleopbygning i forbindelse

Dato:10.11.10 Sted: Herning Forelæsere: Tdl. Peder Kold, tdl. Simon Kold Arrangør: Nobel Biocare Danmark A/S Info: www.nobelbiocare.com/education

Dato: 29.10.10 Sted: Herning Forelæsere: Tdl. Peder Kold, tdl. Simon Kold

med implantatbehandling

Dato: 29.10.-1.11.10 Arrangør: ICC Durban South Africa Info: www.kogstravels.se

Dato: 30.10.10 Arrangør: Straumann Danmark

Ny bog for tandlæger:

Tandlægens aftaler ved køb af praksis Bogen omfatter aftaler, som vil være aktuelle for enhver tandlæge, der overvejer at købe eller sælge en klinik eller en andel heraf.

0365-10

Bogen koster 500,- kr. og kan bestilles via mail: ces@pwc.dk

TANDLÆGEBLADET 2010 · 114 · NR. 11

(SSHU 2 HTW 1L UZLU V N *OYPZ [PHU 1\ S 4HKZ LU

;HUKS¤ N ]LK R¥ LUZ HM[HSLY I HM WYH RZPZ

926 SERVICE KALENDER

Avanceret knogleopbygning og implantatbehandling

Dato: 10.-11.11.10 Sted: København, Rigshospitalet Forelæsere: Overtdl., spec.tdl., ph.d. Thomas Kofod, overtdl., spec.tdl. Simon Storgaard Jensen, overtdl., spec.tdl., dr.odont. Poul Vedtofte, overtdl., spectdl., ph.d., dr.odont. Søren Hillerup, overtdl., specialtdl., ph.d. Ole Schwartz Info: www.nobelbiocare.com/education Avanceret kirurgi og

DECEMBER Klinisk anvendelse af glasﬁberteknologi

Biologisk rodbehandling – Teori og

Dato: 2.12.10, kl. 18.00-22.00 Sted: Scandic Hvidovre, Kettevej 4 DK-2650 Hvidovre Arrangør: Zacho-Rønvig A/S Pris kr. 1.995,Yderligere Information: www.zacho-ronvig.com eller tlf.: 75 89 57 11, e-mail dental@zacho-ronvig.com

Hands On

knogleopbygning

Dato:13.11.10 Sted: Odense Forelæser: Specialtdl. Espen Aagaard Arrangør: Nobel Biocare Danmark A/S Info: www.nobelbiocare.com/education

Pris: 174 kr. (AMU-kursus med mulighed for løngodtgørelse) Info: www.hansenberg.dk

Praktikansvarlig

Sted: 16.12.10, kl. 9.00-16.30 sted: Hotel LEGOLAND, Billund Aastvej 10 DK-7190 Billund Arrangør: Zacho-Rønvig A/S Pris kr. 2.795,Yderligere Information: www.zacho-ronvig.com eller tlf.: 75 89 57 11, e-mail dental@zacho-ronvig.com

Dato: 14.12.2010 Arrangør og sted: HANSENBERG, Kolding Kursusgiver: Praktikpladskonsulent Jette Schou

Søger du job? – Gå ind på dentaljob.dk og opret en proﬁl

TANDLÆGEBLADET 2010 · 114 · NR. 11

SERVICE 927 KALENDER

2011 JANUAR Fremstilling af blegeskinner

Dato: 12.1.2011 ArrangĂ¸r og sted: HANSENBERG, Kolding Kursusgiver: FaglĂŚrer/klinikassistent Lonni Lynge Ă&#x2DC;sterkjerhuus Pris: 116 kr. (AMU-kursus med mulighed for lĂ¸ngodtgĂ¸relse) Info: www.hansenberg.dk Tandrensning

Dato: 20.1.2011 og 8.2.2011 ArrangĂ¸r og sted: HANSENBERG, Kolding Pris: 319 kr. (AMU-kursus med mulighed for lĂ¸ngodtgĂ¸relse) Info: www.hansenberg.dk

Flux forebygger karies og giver stĂŚrke tĂŚnder ~ 4]TbcT \d]SbZh[ \TS ! =P5 ~ BchaZTa T\P[YT] ~ 7Ă?\\Ta _[PZ ~ 7Pa T] UaXbZ b\PV PU R^^[ \X]c ~ 6XeTa UaXbZ Ă&#x152;]ST AC B<0 ;0B:4 5 4I4 <; @D4

4A 0=6 B8:A 7E4A 6 8=6 A 4 >B

MARTS

in KĂśln

7Ă&#x;Yc U[d^aX]SW^[S U^aTQhVVTa QTSaT T]S [Pec

Dato: 22.-26.3.2011 Sted: KĂśln Info: www.ids-cologne.de

Kliniske studier pĂĽviser, at tandpasta med hĂ¸jt fluorindhold forebygger karies bedre end med lavt indhold - det samme antages at gĂŚlde ved fluorskylninger*. 0,2% NaF giver ca. 4 gange sĂĽ meget fluor som 0,05% NaF.

IDS â&#x20AC;&#x201C; Internationale Dental Schau

Flux mundskyl anbefales som supplement til den daglige tandbĂ¸rstning til voksne og bĂ¸rn over 12 ĂĽr med Ă¸get risiko for karies. *kilde: SBU 2002: At forebygge karies

7eT\ WPa UâST[ PU Tc \d]SbZh[ \TS WĂ&#x;Yc U[dâX]SW^[S. Patienter med: ~ <TVTc ZPaXTb Uh[S]X]VTa ^V _a^cTbTZ^]bcadZcX^]Ta ~ CP]SaTVd[TaX]V ~ 5Ă&#x;[b^\\T cP]SWP[bT ~ =TSbPc bP[XeP bTZaTcX^] ~ =h[XV _Pa^S^]c^[^VXbZ QTWP]S[X]V ~ ÂżVTc aXbXZ^ Uâ ST]cP[T Ta^bX^]Ta

Flux mundskyl forhandles af Plandent

TANDLĂ&#x2020;GEBLADET 2010 Âˇ 114 Âˇ NR. 11

928 SERVICE KOLLEGIALE HENVISNINGER

KOLLEGIALE HENVISNINGER Ekspedition af kollegiale henvisninger: Henvendelse: Anette Kofoed, tlf. 33 48 77 36 eller Tina Andersen, tﬂ. 33 48 77 33. Pris: kr. 28,75 pr. mm + moms pr. gang. Annoncer tegnes for 15 numre (1 år ad gangen). Der faktureres for et halvt år ad gangen den 1. april og 1. oktober. Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvaret for at kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvaliﬁkationer. Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen.

BEHANDLINGSCENTRE Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kgs. Nytorv) 1100 Kbh. K Tlf. 33 12 24 21/Fax 33 33 99 90 info@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk Bidfunktion, bidrekonstruktion. Cerec3, Implantologi, Invisalign, knogleopbygning. Kirurgi, parodontal kirurgi, beh. af retraktioner. Protetik, æstetik. Endodonti. Panoramarøntgen. Cone-Beam scanning. Jan F. Thomsen Peter Lindkvist Poul Cappelørn Anne Lauridsen Birgitte Høgh Solrun Joensen Hanne Lindkvist Jørgen Buchgreitz Lars Bo Petersen Ib Sewerin Klinikken Hausergården Hauser Plads 20 1127 København K Tlf. 33 15 15 34/Fax 33 15 16 34 Bidfunktion, Implantologi, Kirurgi, Narkose, Protetik Æstetik, Eget Laboratorium Henning Graversen, speciallæge Jacob Kenrad Jens Lætgaard John Orloff

TANDLÆGEBLADET 2010 · 114 · NR. 11

PSH TandlægeCenter Laserunderstøttet tandbehandling Implantatklinik og tandkirurgi Scanora® Cone Beam 3D X-ray system Frederiksgade 2, Hillerød Tlf. 48 26 76 86 E-mail: psh@psh-tand.dk www.psh-tand.dk Klinikchef: Peter Steen Hansen Master of Science – Lasers in Dentistry

Per Stylvig Gl. Kongevej 164 1850 Frederiksberg C Tlf. 33 24 85 85

BØRNETANDPLEJE Lone Tangø Anne Gro Holst Hansen Kronprinsessegade 46D 1306 København K Tlf. 33 16 01 01

BIDFUNKTION Jylland Erling Nørgaard Tandlægerne i Viby Centret Viby Centret 20 A 8260 Viby J Tlf. 86 14 63 11 www.bidskinne.dk Karin Fejerskov c/o Inger Vinther Banegårdspladsen 4, 3. 8000 Århus C Tlf. 86 12 22 21 Lene Baad-Hansen, ph.d. c/o Tandlæge Lillian Marcussen Søndergade 70, 8000 Århus C Tlf. 86 12 67 30 www.tandmarcussen.dk Bidfunktion og ansigtssmerter Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Diagnostik og behandling af funktionelle lidelser i tyggeapparatet Steen Rosby Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 15 45 Behandling af funktionelle lidelser i tyggeorganet

DENTAL OG MAKSILLOFACIAL RADIOLOGI Pernille Egdø, specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt. Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT scanning (3D scanning) CBCT kæbeledsoptagelser Også panorama- og kranieoptagelser. Henvisningsblanket hentes på www.specialtandklinikken.dk Storegade 31, 1. 6200 Aabenraa Tandlægeskolen Afd. for Radiologi Panorama-, kranie-, kæbeledsoptagelser samt tomograﬁ og Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling). Henvisningsblanket hentes på www.odont.ku.dk/C/radiologi og faxes eller sendes til afdelingen Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05/Fax 35 32 67 73

IMPLANTATER

Sjælland Fyn Anders Vilmann, ph.d. Københavns Orofaciale Smerte Center, Rådhusvej 5, 2. 2920 Charlottenlund Tlf. 39 63 51 41 Mikkel Emmertsen Kronprinsessegade 46 1306 København K Tlf. 33 12 34 37

A J & I Johansen, Odense John Jensen, spec.tdl. ph.d. Kirurgi/protetik: Astra, 3i Brånemark, ITI og Replace info@tandlaegerneodense.dk Tlf. 66 11 03 55 – 40 63 29 74 www.tandlaegerneodense.dk

Centrum Tandlægerne Odense og Middelfart - B&N Pade Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03 Implantater, protetik, kirurgi. www.centrumtandlaegerne.dk Fyns Implantatcenter Faaborgklinikkerne Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 3D scanning. Implantater. www.clinics.dk team@clinics.dk Højfyns Tandplejecenter Tlf. 64 47 12 20 Soft & hard tissue grafting E-mail: kontakt@tandcenter.dk www.tandcenter.dk Peter Marker Specialtandlæge Nørregade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 11 51 11 Sinusløft, knogleopbygning Steen Bjergegaard Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 Ortopan, Spiral-Tomo Jylland Aalborg Implantat Center Kirurgi og/eller protetik KIR. v/specialtdl. Thomas Jensen PROT. Henny Byskov Michael Decker • Boulevarden 5, 9000 Aalborg Tlf. 96 30 25 30/Fax 98 13 40 33 www.tandimplantat.dk E-mail: mail@tandimplantat.dk Alfa Tandlægeklinik & Implatologi/kirurgi v/tandlægerne Johannes Fibæk & Helle Toftgaard Sct. Mathias Gade 14 8800 Viborg Tlf. 86 62 31 18 Implantologi, Kirurgi og Protetik. Kir. ved Helle Toftgaard Aros Implantatklinik Implantatbehandling med: Nobel, Straumann og Astra Nobel guide: Tænder på 1 time Protetik/kirurgi: Svenne Bech Sønder Allé 5, 8000 Århus C Narkose tilbydes Tlf. 86 13 26 36 www.implantat.dk Aarhus, Tdl. i Borgporten Thomas Guldborg Lars Johannesen, spec. tdl. Store Torv 18, 8000 C Tlf. 86 12 03 05 www.tandborg.dk Nobel/Straumann

TANDLÆGEBLADET 2010 · 114 · NR. 11

SERVICE 929 KOLLEGIALE HENVISNINGER

Århus Implantat Center Implantatkirurgi og -protetik. Mulighed for narkose. Kirurgi: Poul Therkildsen Viborgvej 3, 8000 Århus C Tlf. 70 22 35 53/Fax 87 30 08 70 Protetik: Bjarne Dietz Peter Nørlinger Gert Nielsen Klostergade 56, 8000 Århus C. Tlf. 86 12 45 00/Fax 86 19 12 08 www.implantatcentret.dk Brædstrup Implantat Center I/S

KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Torben Thygesen PROT Niels Knudsen PROT Birgitte Skadborg Periimplantitisbehandling v/Eva Sidelmann Karring Lic.odont. Implantatologi - kirurgi Procera teknik Protetiske rekonstruktioner Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk Brønderslev Implantatklinik Kristine Nordmark & Leif Andersen Grønnegade 27 9700 Brønderslev Tlf. 98 82 32 54/Fax 98 82 45 54 www.groenne-tand.dk Implantatkirurgi og -protetik Herning Implantat Center Peder Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99/Fax 97 12 80 66 www.herningimplantatcenter.dk Kirurgi og protetik, Mulighed for narkose Ikast-Brande Implantatteam Nobel Biocare Ole Nørgaard, Strøget 12, 7430 Ikast. Tlf. 97 15 10 25 Torben Lillie, Torvegade 8, 7330 Brande. Tlf. 97 18 00 79 Implantatklinikken i Århus Fredens Torv 8 8000 Århus C Alfred Wolthers Kirurgi og protetik Tlf. 86 13 91 66/Fax 86 12 84 01 kaw@mail.dk www.implantatklinikken-iaarhus.dk

TANDLÆGEBLADET 2010 · 114 · NR. 11

Implantatcenter Nord Frederikshavn Bodil Diernæs Morgan Olsson, spec.tdl. Vestergade 2, 9900 Fr.havn Tlf. 98 42 97 90 Brånemark og Replace Kirurgi og protetik Kjellerup Tandlægecenter 8620 Kjellerup. Tlf. 86 88 16 30 www.kjelleruptandlaegecenter.dk Brånemark, Replace og Astra med knogleopbygning. Kirurgi v. specialtandlæge Thomas Jensen Kolding Implantat Center Carl-Otto Hedegaard Jens Thorn, spec.tdl., ph.d. Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Implantatkirurgi og -protetik Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Implantatbaseret protetik Martin Bagger Bavnebakken 6, 9530 Støvring Tlf. 98 37 13 03 www.tandlaegehuset-stoevring.dk Ankylos og Replace Niels Rintza Ådalsparken 27, Sædding 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Implantatkirurgi og protetik Puk Bergmann Nørregade 11 6100 Haderslev Tlf. 74 52 22 49 Randers Kirurgi og Implantatcenter Specialtandlægerne Hans Mortensen Malene Helleberg Sundhedshuset Dytmærsken 10, 8900 Randers Tlf. 87 10 69 79 www.sundhedshuset.dk Sven Erik Nørholt Specialtandlæge Rundhøjalle 133 8270 Højbjerg Tlf. 86 14 77 11

Søren Nitschke Tandlægerne v. Slotssøen Fredericiagade 13 6000 Kolding Tlf. 75 52 02 92 Implantat, kirurgi og protetik Tandimplantatklinikken Implantat- og TMK-kirurgi John Jensen, Tlf. 20 12 27 99 Teglbakken 55, 8270 Højbjerg www.tandinplantatklinikken.dk E-mail: tandimp@post.tele.dk Team Syd Peter Kohberg Jernbanegade 6 6360 Tinglev Tlf. 74 64 20 00 www.gotand.dk Sjælland Bagsværd Implantatklinik Henrik Gutte Koch Specialtdl. Jesper Øland Bagsværd Hovedgade 99, 1. 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 tand@gutte.dk www.tandimplant.dk www.bonering.dk – rimelige kollegiale priser Flemming Harder Nino Fernandes Lars Pallesen Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.ﬂemmingharder.dk Astra, ITI, Nobel, 3i, Xive-Friadent Jens Kollat Barfod Jernbanepladsen 10 Posthusbygningen 2800 Lyngby Tlf. 45 87 01 03 Johan Münster-Swendsen Strandgade 75 3000 Helsingør Tlf. 49 21 02 48 Implantatkirurgi og protetik Jørgen Rostgaard Henrik Bruhn Jensen Nørre Søgade 41, 1370 Kbh. K Tlf. 33 15 33 25/Fax 33 15 87 65 www.peblingetand.dk

Kibo Gruppen Implantat behandling og endoskopstøttet kirurgi. Du er velkommen til selv at deltage. Tandlæger: Kim S. Mogensen Tom Olsen Henv. Kim S. Mogensen Buddingevej 54 2800 Lyngby Tlf. 45 87 16 35 Klaus Gotfredsen Lægehusets Tand- og Implantatklinik ApS Lilleholm 56, 2670 Greve Tlf. 43 90 61 63 www.tandogimplantat.dk Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Implantatbaseret protetik Niels Gersel/Malene Hallund København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40 Ole Donatsky Specialtandlæge, dr.odont. Klinik for Implantat-, Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Glostrup Implantatcenter Hovedvejen 158 2600 Glostrup Tlf. 43 96 12 16 Pernille Egdø specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt. Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Peder Malling Kultorvet 15 Tlf. 33 15 26 26/Fax 33 15 10 26 Implantatkirurgi og protetik Simon Storgård Jensen Specialtandlæge Falkoner Alle 7 2000 Frederiksberg Tlf. 38 34 01 33 www.tandfalk.dk Implantater og ossøs rekonstruktion inkl. sinusløft.

930 SERVICE KOLLEGIALE HENVISNINGER

S-Dent Implantat-Kosmetisk Tandlægeklinik Iwona S Johansen Smedegade 2A, 4200 Slagelse Tlf. 58 53 14 14 mail@tandklinikken-slagelse.dk www.sdent.dk Alle typer implantater. Ossøs rekonstruktion. Sinus løft. Immidiate fuldkæbebroer. Bidrekonstruktion 3D Digital panorama Specialtandlægerne Ph.d. Ole Schwartz og Ph.d. Thomas Kofod Alt indenfor Tand-, Mundog Kæbekirurgi Alle typer implantater og rekonstruktioner, herunder immediate fuldkæbebroer. Lyngby Implantat|Center Lyngby Hovedgade 27, 3 sal 2800 Lyngby Tlf: 45 87 01 90/Fax 45 87 45 01 info@lyngbyimplantatcenter.dk Henvisningsblanket hentes på: www.lyngbyimplantatcenter.dk Svend Winther Hovedvagtsgade 8, 3. 1103 Kbh.K Tlf. 33 12 24 04/Fax 33 12 24 05 Straumann implantater Tandlæge- & Implantatklinikken Simon Schlosser Østergade 18,4., 1100 København K Tlf: 33 12 80 83. Implantatkirurgi og protetik. www.klinikinfo.dk Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Rekonstruktioner på implantater Vibeke Taaning Hauser Plads 28 1127 København K Tlf. 33 91 11 90 info@taaning.com Astra og Brånemark Alle former for implantatbeh. Fast og aft. protetik

MOBIL IMPLANTATBEHANDLING Oralmaxillo facial kirurg og implantolog Dr. dr Steffen Hohl - større og mindre rekontruktioner - opererer i hele landet - Anvender alle former for implantatsystemer For yderligere information: tlf +49 172 67 599 67 mail.@r-hohl.de Poul Lester Specialtandlæge Svendborgvej 4 4000 Roskilde Tlf. og Fax 46 36 43 50 Mobil 30 53 80 14 E-mail: lester@post.tele.dk Behandling på din klinik

KIRURGI Fyn Klinik for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Torben H. Thygesen, spec. tdl., ph.d. Knogleopbyg/ITI/Astra Jernbanegade 4, 3 5000 Odense C Tlf. 50 65 62 66 www.tmk-klinik.dk Peter Marker Specialtandlæge Nørregade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 11 51 11 Mulighed for narkose

Jylland Aalborg Implantat Center v/specialtdl. Thomas Jensen Boulevarden 5 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.tandklinikken.dk Aarhus, Tdl. i Borgporten Thomas Guldborg, spec. tdl. Lars Johannesen, spec. tdl. Store Torv 18, 8000 C www.tandborg.dk Bjarne Neumann Specialtandlæge Aalborg Sygehus Syd Postad.: Las Poulsens Vej 1 9000 Aalborg Tlf. 99 32 27 94

Brædstrup Implantat Center I/S KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Torben Thygesen Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk Freksen og Kjærgaard Perlegade 30 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 37 30 Brånemark o.a. kirurgi og protetisk rekonstruktion Jens Thorn Specialtandlæge, ph.d. Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Kjellerup Tandlægecenter 8620 Kjellerup. Tlf. 86 88 16 30 www.kjelleruptandlaegecenter.dk Oral kirurgi ved specialtandlæge Thomas Jensen Klinik for tand-, mundog kæbekirurgi PRISMET Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Poul Therkildsen Viborgvej 3, 8000 Århus C Tlf.: 70 22 35 53 kontor@kirurgiklinik.dk www.kirurgiklinik.dk Implantatbeh., mulighed for narkose. Lambros Kostopoulos Specialtandlæge Bjarne Simonsen Specialtandlæge Implantatbehandling samt knogleopbygning med membran. Rekonstruktiv knogle- og blødvævskirurgi Silkeborgvej 297, 8230 Åbyhøj Tlf. 86 15 43 44 Leif Fagernæs Jernbanegade 11 6000 Kolding Tlf. 75 52 16 16/Fax 75 52 79 16 www.tdlfagernaes.dk Kirurgi Implantater Martin Dahl Specialtandlæge Boulevarden 9, 9000 Aalborg Tlf. 98 11 76 16 Implantatbehandling

Niels Rintza Ådalsparken 27 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Peder Kold og Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99/Fax 97 12 80 66 Mulighed for narkose Vejle Centrum Kirurgi: Jytte Buhl spec.tdl Astra og Nobel Protetik: Alex Hartmann og Ane Boe-Hansen Nørregade 5, 2., 7100 Vejle Tlf. 75 82 10 90 www.tandlaege.info Sjælland Bagsværd TandlægeCenter al dento-alveolær kirurgi v/specialtdl. Jesper Øland & Henrik Gutte Koch Gode parkerings forhold Bagsværd Hovedgade 99.1 2880 Bagsv. 44 98 34 20 tand@gutte.dk Mulighed for narkose Flemming Harder Nino Fernandes Lars Pallesen Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.ﬂemmingharder.dk Klinik for Tand-, Mundog Kæbekirurgi Ivar Caspersen Specialtandlæge i hospitalsodontologi og ortodonti Taastrup Hovedgade 129A, 2630 Taastrup Tlf. 43 99 43 69 Jens Kollat Barfod Jernbanepladsen 10 Posthusbygningen 2800 Lyngby Tlf. 45 87 01 03 E-mail: barfod@tandkir.dk Johan Münster-Swendsen Strandgade 75 3000 Helsingør Tlf. 49 21 02 48 Jonas Becktor Specialtandlæge i Kæbekirurgi Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti

TANDLÆGEBLADET 2010 · 114 · NR. 11

SERVICE 931 KOLLEGIALE HENVISNINGER

Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d. Solrød Center 52 A, Boks 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 TMK-kirurgi og implantatbeh. Natashia Ingemarsson-Matzen

Lic.odont., MBA Toftegårds Allé 7 2500 Valby, Tlf. 36 17 70 50 Kirurgi, implantater samt narkosebeh. Niels Gersel/Malene Hallund København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40 Ole Donatsky Specialtandlæge, dr.odont. Klinik for Implantat-, Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Glostrup Implantatcenter Hovedvejen 158 2600 Glostrup Tlf. 43 96 12 16 Pernille Egdø, specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt. Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Simon Storgård Jensen Specialtandlæge Falkoner Alle 7 2000 Frederiksberg Tlf. 38 34 01 33 www.tandfalk.dk Oral kirurgi og implantatbehandling Svend Winther Hovedvagtsgade 8, 3. 1103 Kbh. K Tlf. 33 12 24 04/Fax 33 12 24 05 Søren Hillerup Specialtandlæge, dr.odont. Frederiksberggade 14, 2. 1459 København K Tlf. 33 15 36 14 TMK-kirurgi og implantatbeh. Vibe Rud Thomas Foldberg Puggaardsgade 17, st. 1573 København V Tlf. 33 14 83 86/Fax 33 14 11 30 www.endokir.dk

TANDLÆGEBLADET 2010 · 114 · NR. 11

NARKOSE Fyn Faaborgklinikkerne Fyns Implantatcenter Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 www.clinics.dk team@clinics.dk Jylland Aarhus, Tdl. i Borgporten Store Torv 18, 8000 C www.tandborg.dk Birthe og Peder Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling Kaarsbo, Trinskjær og Sloth Østergade 61 9800 Hjørring Tlf. 98 92 08 05 Privathospitalet Mølholm A/S Leif Fagernæs Brummersvej 1 7100 Vejle Tlf. 76 43 71 57 – 75 52 16 16

Niels Berner Frits Esmark Kaj Hansen Herlev Torv 4 2730 Herlev Tlf. 44 84 10 46 bhf.tand@get2net.dk Ole Esmark Nygårds Terrasserne 233A 3520 Farum. Tlf. 44 95 42 00 Tandlægecentret Svanen v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4. 2800 Lyngby Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk Tandlægerne i Carlsro Tårnvej 219 2610 Rødovre Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk Tandlægerne i Gl. Skovlunde Kildestrædet 108 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 01 01 Patienter modtages til alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling i narkose. Der er mulighed for at leje sig ind.

ODONTOFOBI Svenne Bech Aros Implantatklinik Sønder Allé 5, 8000 Århus C Tlf. 86 13 26 36 www.implantat.dk Sjælland Flemming Bekker-Gregersen Johan Münster-Swendsen Strandgade 75 3000 Helsingør Tlf. 49 21 02 48 Kalundborg Tandlægecenter Kordilgade 6, 4400 Kalundborg Tlf. 59 51 56 50 Lone Lange Dronningensgade 48, 1. 1420 København K Tlf. 32 57 00 19 Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d. Solrød Center 52 A 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00

Maj-Britt Liliendahl Højbro Plads 5, 2. sal 1200 København K Tlf. 33 12 14 38 Rikka Poulsen Hjelmensgade 2 8000 Århus C Tlf. 86 12 88 22 Psykoterapeut MPF www.tandskraek.dk

ORAL HISTOPATOLOGI Oral Patologisk Laboratorium

J. Reibel Blegdamsvej 3c 2200 København N Tlf. 21 46 16 42 Væv modtages til histologisk diagnostik. Præparatglas m.m. tilsendes på forlangende

ORTODONTI Fyn Ivan Bøgild Lægehuset Linde Allé 16 5690 Tommerup Tlf. 64 76 14 00/Fax 64 76 14 07 klinikken@tandlaegerneboegild.dk www.tandlaegerne-boegild.dk Specialtandlæge i ortodonti Specialtandlægerne Fisketorvet ApS Fisketorvet 4-6, 7. 5000 Odense C Tlf. 66 14 33 14 www.tandregulering-odense.dk Jylland Allan Derry Danmarksg. 3A, 9900 Fr.havn Tlf. 98 43 13 00/Fax 96 20 09 92 Specialtandlæge i ortodonti Ane Falstie Juul Nørgårds Allé 11, 1. 7400 Herning Tlf. 97 12 59 00 Specialtandlæge i ortodonti Bo Bloch Adelgade 54, 1. sal 9500 Hobro Tlf. 98 52 42 33 Specialtandlæge i ortodonti Carsten Pallisgaard Boulevarden 5, 9000 Ålborg Tlf. 96 30 25 30/Fax 98 13 40 33 Specialtandlæge i ortodonti Elisabet Højensgård Søndergade 2 C, 2. sal 8600 Silkeborg Tlf. 86 82 51 88 www.ortolis.dk Specialtandlæge i ortodonti Hans Peter Harbo Reiersensvej 9 8900 Randers Tlf. 86 40 43 33 www.hpharbo.dk Specialtandlæge i ortodonti Janne Grønhøj Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 17 66 Specialtandlæge i ortodonti

932 SERVICE KOLLEGIALE HENVISNINGER

Kim Carlsson Jens Kragskov Jyllandsgade 79 C, 1. sal 6700 Esbjerg Tlf. 76 13 14 80 Specialtandlæger i ortodonti Klavs Fisker Worsåesgade 10 7100 Vejle Tlf. 75 83 96 77 Vesterbro 68 7900 Nykøbing Tlf. 79 72 59 88 www.kﬁsker.dk Specialtandlæge i ortodonti Lisbeth Nielsen, Phd. Tandreguleringsklinikken Sct. Ibsgade 33 8800 Viborg Tlf. 86 62 76 88 Specialtandlæge i ortodonti May Lise Hegrand Gl. Åvej 22 6760 Ribe Tlf. 75 42 38 66 hegrand@post.tele.dk Specialtandlæge i ortodonti Morten Borchorst Vesterbro 97 9000 Aalborg Tlf. 98 13 15 00/Fax 98 12 88 66 Specialtandlæge i ortodonti Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT-scanning Ortodonti Specialtandlæge i ortodonti Jan Hanquist Hansen Storegade 31, 1. 6200 Aabenraa Tlf.: 73 62 62 62 specialtandklinikken@mail.dk www.specialtandklinikken.dk Søren Povlsen Bredgade 67, 1. tv. 7600 Struer Tlf. 97 84 05 88 www.tandregulering.com Specialtandlæge i ortodonti Sjælland Charlotte Reumert Specialtandlæge i ortodonti Torvestien 1, 4560 Vig Tlf. 59 31 67 41 Harry Fjellvang Klinikken Hausergården Tlf. 33 93 07 23/Fax 33 15 16 34 Specialtandlæge, ph.d.

Helen Torkashvand Specialtandlæge i ortodonti Vimmelskaftet 47, 2. th. 1161 København K. Tlf. 33 14 03 01 – 33 93 03 38 www.tandretning.com hto@tandretning.com Michael Holmqvist Specialtandlæger i ortodonti Købmagergade 52, Boks 2200 1017 København K Tlf. 33 12 32 12/Fax 33 14 52 50 orto@specialtandlaegerne.dk Karin Binner Becktor Specialtandlæge i ortodonti Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Lone Møller Specialtandlæge i ortodonti Stationsvej 16, 2840 Holte Tlf. 45 42 01 28 Paul Henrik Nerder Specialtandlæge i ortodonti Algade 12, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 50 33 roskilde@specialtandlaegerne.dk Søren Haldager Specialtandlæge i ortodonti Solrød Center 52 A, Box 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 14 76 45 keepsmiling@tandregulering.dk www.tandregulering.dk Vibeke Halborg Parkvej 4 4140 Borup Tlf. 57 52 64 80 www.tandlaegehusetiborup.dk Specialtandlæge i ortodonti

PARODONTALBEHANDLING Fyn Dorte Kaarup-Christensen, Dr.med.dent. Morten Kaarup-Christensen, Dr.med.dent. Østergade 40,1. 5500 Middelfart Tlf. 64 41 01 88 EFP-cert.specialister i parodontologi

Jylland Bjarne Klausen, ph.d.,dr.odont. Kongensgade 89 6700 Esbjerg Tlf. 75 12 70 45 parodont@esenet.dk www.parodont.dk EFP-certiﬁceret specialist Brædstrup Implantatcenter I/S Prof. Torkild Karring Lic.odont. Eva Sidelmann Karring Periimplantitisbehandling Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@implantater.dk www.implantatcenter.dk Kirsten Warrer, ph.d. Store Torv 16, 2. 8000 Århus C Tlf. 86 20 13 00 E-mail: post@evaallin.dk EFP-cert. specialist i parodontologi Lone Sander, ph.d Mette Kjeldsen, ph.d Mette Rylev, ph.d. Store Torv 6, 3. 8000 Århus C Tlf. 86 12 73 50 EFP-cert. specialister i parodontologi

Jess Graabæk Specialklinikken for Parodontalbehandling Hovedvagtsgade 8 1103 København K Tlf. 33 13 34 45 Reattachmentbehandling med membraner www.parodontose.dk Jørgen Hørmand Alhambravej 1 1826 Frederiksberg C Tlf. 33 22 46 16 pallesenoghoermand@post.tele.dk EFP-cert.specialist i parodontologi Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Lone Forner, ph.d Dronningens Tværgade 41, 2. 1302 København K Tlf. 33 13 71 78 www.dronningenstvaergade41.dk Steen Jørgen Skov Peter Bangs Vej 53 2000 Frederiksberg Tlf. 38 86 18 00 Susanne Dalsgaard Rosenborggade 3 1130 København Tlf. 33 11 39 66

PROTETIK

Sjælland

Fyn

Anne Havemose-Poulsen, ph.d. Måløv Hovedgade 88 2760 Måløv Tlf. 44 97 99 09

Steen Bjergegaard Slotsgade 21 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 Fast og aftagelig, inkl. implantatforankret protetik

Finn Holm-Petersen Vester Voldgade 12 1552 København V Tlf. 33 11 88 56 Jan Bjerg Andersen Henrik Holm Malene Halliday Francesco Martelli – Microbiologiske og genotypebestemmelser på DNA-niveau – Laserassisteret parodontalbehandling – Kirurgisk parodontalbehandling Gl. Strand 52 1202 København K. Tlf. 33 13 42 13 www.justsmile.dk

Jylland Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Inkl. attachmentprotetik Sjælland Alireza Sahaﬁ, ph.d. Lyngby Hovedgade 17 2800 Kgs. Lyngby Tlf. 45 87 10 60 Fast, aftagelig og kombinationsprotetik

TANDLÆGEBLADET 2010 · 114 · NR. 11

SERVICE 933 KOLLEGIALE HENVISNINGER

Kirsten Christensen c/o Birgit Egestad Nørrebrogade 40, 2. tv. 2200 København N Tlf. 35 37 59 00 Aftagelige proteser, spec. vanskelige helproteser

Jens Knudsen Thomas Hedegaard Storegade 3, 8382 Hinnerup Tlf. 86 98 56 26/Fax 87 64 09 71 thomas@storegade3.dk www.thomas-hedegaard.dk Endodonti og endodontisk kirurgi

Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Fast og aftagelig protetik inkl. implantatbehandling

Jørgen Buchgreitz • M.D. Madsensvej 8 3450 Allerød Tlf. 48 17 24 25 • Østergade 1, 1100 Kbh. K Tlf. 33 12 24 21 E-mail: jb@endodontics.dk Udelukkende endodonti

RODBEHANDLING

Otto Schmidt Store Torv 6, 3. sal 8000 Århus C Tlf. 86 12 73 50 E-mail: post@tdl-storetorv.dk Vitus Jakobsen Tinghusgade 20, 5700 Svendborg Tlf. 62 21 40 11/Fax 62 21 38 11 www.tandting.dk

Gitte Bruun Vesterbrogade 37, 2. 1620 København V Tlf. 33 24 79 33

Kollegiale henvisninger vises både på TDLNET og i Tandlægebladet Annoncer tegnes for 15 numre (1 år ad gangen). Der faktureres for et halvt år ad gangen den 1. april og 1. oktober. Prisen er kr. 28,00 pr. mm + moms pr. gang. Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvaret for, at kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvaliﬁkationer. Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen. Henvendelse til Anette Kofoed, tlf. 33 48 77 36, e-mail: ak@tdl.dk eller Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33, e-mail: ta@tdl.dk

TANDLÆGEBLADET 2010 · 114 · NR. 11

ÆSTETISK TANDPLEJE John Orloff Klinikken Hausergården Hauser Plads 20 1127 København K Tlf. 33 15 15 34 Æstetik • Protetik Implantologi eget keramisk dent.lab. orloff@hauser.dk Poul Cappelørn Jan F. Thomsen Colosseumklinikken Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 pc@colosseumklinikken.dk jt@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk

934 SERVICE TANDLÆGEFORENINGENS KRISEHJÆLP

Kreds 2

Kreds 6

Ulla Friberg Algade 33 4000 Roskilde Tlf. 46 35 01 28

Claus Palmgren Jernbanegade 24 6330 Padborg Tlf. 74 67 36 86

Marianne Juel Riis Hovedgaden 15 4420 Regstrup Tlf. 59 18 35 85

Kaj Oluf Sørensen Vestergade 20, 1. sal 6800 Varde Tlf. 75 22 02 60

KRISEHJÆLP Gratis og anonym formidling af hjælp til medlemmer i krise.

Kreds 1

Kreds 3

Dan Altmann Arnesvej 1 2700 Brønshøj Tlf. 38 28 18 35

Louise Klos Anderson Vejlegade 26 4900 Nakskov Tlf. 54 92 05 13

Charlotte Groule Frederiksberg Kommunale Tandpleje Sofus Francks Vænge 30-32 2000 Frederiksberg Tlf. 38 21 03 00 Niels-Henrik Heller Formand for Københavns Tandlægeforening Amaliegade 17 1256 København K KTF: Tlf. 33 15 48 88 E-mail: nhh@ktf.dk Klinik: Tlf. 39 67 73 91 Dorte Jeppe-Jensen Tandlægeskolen Nørre Allé 20 2200 København NV Tlf. 35 32 65 02 Sidsel Fogh Pedersen Børne- og Ungdomstandplejen i Københavns Kommune Tandklinikken Christianshavns Skole Prinsessegade 45 1422 København K E-mail. sfp@ktf.dk

Michael Rasmussen G. Vardevej 191 6715 Esbjerg N Tlf. 75 13 75 13 Preben Søndergaard Vestergade 20, 7100 Vejle Tlf. 75 82 01 63

Kreds 4 Mogens Brunhøj Østergade 45 5500 Middelfart Tlf. 64 41 00 45 – 64 40 10 02 Flemming Tolbod Torvet 2 5900 Rudkøbing Tlf. 62 51 19 44 – 62 51 37 02

Kreds 7 Majbritt Jensen Østerågade 20, 1. th 9000 Aalborg Tlf. 98 10 20 86 Ove Elmelund Kaarsbo Østergade 61 9800 Hjørring Tlf. 98 92 08 05

Kreds 5 Per Ilsøe Klostergade 56 8000 Århus C Tlf. 86 12 45 00 Lillian Marcussen Søndergade 70, 2. 8000 Århus C Tlf. 86 12 67 30

Kreds 9 Lars Rasch Nørgaards Allé 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00

Tandlægernes Tryghedsordninger Lena Hedegaard Svanemøllevej 85 2900 Hellerup Tlf. 39 46 00 80

Tandlægeforeningen Elisabeth Møller Amaliegade 17 1256 København K Tlf. 70 25 77 11

Ved alkohol- og misbrugsproblemer IOGT Alkolog Birgit Juul Nielsen man-to 10-17, fr 10-14 Tlf. 70 11 42 00 – 35 55 05 17 alkolog Jørgen Byrgesen Tlf. 61 10 72 05 www.iogt.dk

Ved stemningslidelser PsykiatriFonden Anne Marie Kahr Nielsen Tlf. 39 25 25 19 PsykiatriFondens Erhvervsrådgivning Tlf. 39 25 25 10 E-mail: pfer@psykiatrifonden.dk www.psykiatrifonden.dk

Vibeke Bojesen Adelgade 85A 8660 Skandeborg Tlf. 86 51 10 99

www.tdl-tryghed.dk Gør hverdagen lettere...

39 46 00 80 TANDLÆGEBLADET 2010 · 114 · NR. 11

SERVICE 935 STiILLINGER

STILLINGER TILBYDES STILLINGSANNONCER Ekspedition af rubrikannoncer: Henvendelse: Anette Kofoed, tlf. 33 48 77 36, e-mail: ak@tdl.dk Pris: Stillinger tilbydes kr. kr. 34,75 pr. spaltemm, stillinger sĂ¸ges kr. 25,75 pr. spaltemm. KĂ¸b og salg kr. 26,75 pr. spaltemm. BrugtbĂ¸rsen kr. 22,50 pr. spaltemm. FarvetillĂŚg 10% + moms. Bureauprovision ydes ikke for annoncer indrykket gennem bureau. Billetmrk.-annoncer: Ekspeditionsgebyr kr. 375,- + moms. Stillingsopslag i udlandet modtages ikke under billetmrk. Sidste frist for indrykning af rubrikannoncer: Annoncer til TB 12: 27/9 udkommer 13/10 Annoncer til TB 13: 18/10 udkommer 3/11 Stillinger, som slĂĽs op i TandlĂŚgebladet, skal kunne sĂ¸ges pĂĽ baggrund af annonceteksten i bladet â&#x20AC;&#x201C; altsĂĽ uden at man skal sĂ¸ge oplysninger andre steder. Kravet til stillingsopslag er, at annoncen indeholder: Kommunens navn/tjenestested â&#x20AC;&#x201C; korrekt stillingsbetegnelse â&#x20AC;&#x201C; ansĂŚttelsesvilkĂĽr â&#x20AC;&#x201C; ansĂ¸gningsfrist. For alle typer stillingsannoncer er mindsteprisen, hvad der svarer til betalingen for 110 mm, nĂĽr der henvises til en hjemmeside pĂĽ internettet. Benyt TandlĂŚgeforeningens standardkontrakter Det er fastsat ved lov, at arbejdsgiveren har pligt til at underrette lĂ¸nmodtagerne om vilkĂĽrene for ansĂŚttelsesforholdet. Ved brug af TandlĂŚgeforeningens standardkontrakter er der sikkerhed for at lovens betingelser opfyldes. Ved behov for rĂĽd eller juridisk vejledning opfordrer TandlĂŚgeforeningen parterne til at rette henvendelse til TandlĂŚgeforeningens sekretariat inden kontrakten underskrives.

TANDLĂ&#x2020;GEBLADET 2010 Âˇ 114 Âˇ NR. 11

Privat ansĂŚttelse

,9 +< ,5 ;(5+3Â&#x201D;., +,9 )9Â&#x201D;5+,9 -69 +, 5@,:;, ;,25636.0,9& (U GX YRUHV IUHPWLGLJH WUHQGVHWWHU GHU NDQ KMÂ OSH RV PHG DW IRUPH YHUGHQV EHGVWH GLJLWDOH VFDQQLQJ RJ GHVLJQ OÂĄVQLQJHU WLO WDQGOÂ JHU" 6KDSH HU YHUGHQVOHGHU LQGHQIRU ' VFDQQLQJ RJ &$' VRIWZDUH WLO GHQWDO LQGXVWULHQ 6KDSH VÂĄJHU HQ G\QDPLVN WHNQRORJLPLQGHG WDQGOÂ JH GHU NDQ YÂ UH YRUHV Q\H HNVSHUW RJ LQVSLUHUHQGH Â´GULYHUÂ´ L XGYLNOLQJHQ DI YRUHV IUHPWLGLJH OÂĄVQLQJHU WLO WDQGOÂ JHU /Â V PHUH RP MREEHW RJ VKDSH Sn ZZZ VKDSH FRP 6KDSH $ 6 +ROPHQV .DQDO .ÂĄEHQKDYQ . LQIR# VKDSH FRP

Til travl praksis SĂ¸ges assistent i fuldtidsstilling, evt. deltid, fra 1. december. Henv.: TandlĂŚge Henrik Pedersen, Vejgaard Torv 5, 9000 Aalborg, Tlf. 98 12 33 90. E-mail: tdl.h.pedersen@mail.dk

TandlĂŚge med erfaring sĂ¸ges til fastansĂŚttelse Vi er en stor klinik beliggende mellem Frederikssund og Roskilde i Skibby i Hornsherred. Klinikken er blevet drevet pĂĽ samme sted i 40 ĂĽr og har en tradition, vi er stolte af! For tiden er vi tre tandlĂŚger, to tandplejere og fem klinikassistenter,

som gĂ¸r vores bedste for vores patienter. Vi har stor patienttilgang, og tilbyder det meste inden for tandbehandling. Klinikken er under lĂ¸bende renovering og udvikling, og vi har som mĂĽl, at den skal vĂŚre toptunet for bĂĽde patienter og personale. Personalet efteruddannes pĂĽ basis af klinikkens behov for udvikling. Vi bruger Dental Suite-journalsystem og har digital rĂ¸ntgen, bĂĽde for enkelttands-billeder og panorama. Vi stĂĽr nu foran et generationsskifte, da vores seniortandlĂŚge, som har vĂŚret med helt fra starten, trapper ned for at gĂĽ pĂĽ pension i lĂ¸bet af de nĂŚste to ĂĽr. Vi sĂ¸ger derfor en erfaren tandlĂŚge til at overtage de patienter, som mister deres mange-ĂĽrige tandlĂŚge, samt at vĂŚre med til at modtage nye. Vi har brug for, at du har et bredt behandlingsregister, gode samarbejdsevner, er ďŹ&#x201A;eksibel, og at du sĂ¸ger nye udfordringer i dit virke. Vi ser frem til at hĂ¸re fra dig! Stillingen er ledig fra medio oktober, og vi tilbyder en provisionslĂ¸n efter aftale. Tag kontakt med: Klinikchef Per Rune Alvestad TandĂŚgerne i Skibby Hovedgaden 31, 4050 Skibby Telefon 47 52 84 70 Mail skibby@tandlaege.dk

SĂ¸ger du en ny medarbejder? â&#x20AC;&#x201C; GĂĽ ind pĂĽ Dentaljob.dk og opret en jobannonce

936 SERVICE STILLINGER

STILLINGER TILBYDES Privat ansættelse

Tandlæge til større klinik i Køge med 2 afdelinger Da en af vores tandlæger efter 4 år ønsker at ﬂytte hjem til Færøerne, søges en rutineret aﬂøser. Vi har 2 klinikker i Køge, den ene beliggende i centrum på gågaden, den anden i et lægehus 6 km syd for Køge. Vi har 7 moderne behandlingsrum med digital røntgen og intraoralt kamera. Desuden digital panorama-røntgen. Vi bruger Dental Suite. Vi er 7 tandlæger og 3 tandplejere, desuden kirurg tilknyttet klinikken. Vi lægger vægt på, at du har: erfaring (skal have jus), patienten i centrum, faglig kompetence, gode samarbejdsevner, og kan se fordelen ved tæt samarbejde med tandplejeren, empati og tålmodighed, deltager i vores behandlermøder, med de øvrige behandlere. Vi tilbyder: en etableret fuldtidsstilling, mulighed for god omsætning, god faglig sparring med kollegaer, fuld klinikassistentdækning (telefonen tages af receptionister) Stillingen ønskes besat snarest muligt, dog senest 1. jan. 2011. Tandlægerne Christian Ravn Aps. Strøby Egede Center 15 4600 Køge

Tandlæge søges til klinik midt i den driftige by Køge Er du en erfaren tandlæge med lyst til spændende varierede opgaver i en organiseret travl hverdag, kan dette være drømmen for dig. Stillingen er på 33-37 timer ugentlig, og patientgruppen, der er stabil, forventer en ﬁn menneskelig behandling. Du indgår i et team på 2 tandlæger og 3 hjælpsomme erfarne klinikassistenter. Åben kommunikation og godt arbejdsmiljø er kodeordet. Vi værdsætter faglighed og kollegial sparring gerne på basis af indsamlet ny viden. Fagligt er der udfoldelsels muligheder så længe kvaliteten er i højsæde, f.eks. steril kirurgi. I dag udfører vi: kosmetisk tandpleje, kroner, broer, implantat suprastrukturer, crown down endo, noget kirurgi, digital røntgen, elektronisk journal (Dental suite), nye units. Stillingen er ledig fra 1.10.2010. Tandlæge Bodil Diernæs aps Vestergade 29, 4600 Køge tlf. 29 62 58 56

Tandlæge til Frederikshavn Vores tandlæge gennem 14 år må desværre fratræde af helbredsmæssige årsager. Derfor søger vi tandlæge/cand.odont. med tiltrædelse efter aftale, gerne snarest, ca. 30-35 timer ugentligt. Vi kan tilbyde et solidt patientgrundlag, mulighed for at udføre stort set alle typer behandlinger og god indtjening. Klinikken er nyindrettet i dejlige lyse lokaler midt i byens hjerte. Vi er ISO-certiﬁcerede og forventer derfor, at du er indstillet på at indgå i et kvalitetsorienteret team bestående af 3 tandlæger, 1 tandplejer samt 5 rutinerede klinikassistenter. Der er i ejendommen 2 tandklinikker med i alt 6 tandlæger, så der er mulighed for masser af faglig sparring. Naturligvis er klinikken fuldt digitaliseret med al-dente-journalsystem og Digora-røntgen. Læs/se mere om os på www.tand-huset.dk Skriftlig ansøgning sendes til: Tandlægerne Lis og Jørn Elgaard Danmarksgade 56, 1 9900 Frederikshavn eller mail:le@tand-huset.dk

Tandlæge søges til barselsvikariat i moderne og velfungerende klinik Vi søger en frisk tandlæge til vikariat på 4 dage om ugen med start 1. november 2010 til ultimo juli 2011. Vi lægger vægt på, at du har nogen erfaring, kan udvise empati og har høj kvalitetssans. Vi er 6 tandlæger og 3 tandplejere, og klinikken er udstyret med det nyeste udstyr, digital røntgen, OTP og har det digitale journalsystem »Dental Suite«. På klinikken tilbyder vi alle behandlinger, så der er grundlag for en lærerig, varieret og spændende hverdag. For mere information om vores klinik se hjemmesiden: www.tandlaegecentret.dk Randers mærk: tandlægevikariat Ansøgningsfrist den 5. oktober TandlægeCentret, Vestertorv 2, 2.sal, 8900 Randers

Deltag i debatten! – Skriv dit eget indlæg eller stil spørgsmål på Medlemsfora på Tdlnet.dk

TANDLÆGEBLADET 2010 · 114 · NR. 11

SERVICE 937 STILLINGER

STILLINGER TILBYDES Offentlig ansĂŚttelse OFFENTLIG ANSĂ&#x2020;TTELSE

Vil du vide mere om Ringsted Kommune, sĂĽ klik ind pĂĽ www.ringsted.dk STILLINGSKONTROL: Stillinger mĂŚrket med Â° MĂĽ kun sĂ¸ges efter forud indhentet godkendelse fra TandlĂŚgeforeningen, jf. Â§ 8.5 i TandlĂŚgeforeningens etiske regler og kollegiale vedtĂŚgt.

TandlĂŚge

Stillinger mĂŚrket med 4 TandlĂŚgeforeningen skal gĂ¸re opmĂŚrksom pĂĽ at pr. 1. april 2002 skal den samlede beskĂŚftigelse udgĂ¸re mindst 8 timer om ugen for at vĂŚre pensionsberettiget.

Arbejdstiden er 28 timer pr. uge (4 dage), og arbejdsomrĂĽdet er bĂ¸rn og unge.

Tandplejen i Ringsted sĂ¸ger en tandlĂŚge pr. 1. november 2010 eller snarest derefter.

Vi tilbyder en arbejdsplads med et engageret personale, der lĂŚgger vĂŚgt pĂĽ kvalitet, service og samarbejde. I kommunen behandles ca. 7.700 bĂ¸rn og unge pĂĽ ďŹ re ďŹ lialklinikker. Tandregulering udfĂ¸res af egen specialtandlĂŚge.

Uddannelsesstilling i tand-, mundog kĂŚbekirurgi i Region Syddanmark Odense Universitetshospital Ved Afdelingen for Tand-, Mund- og KĂŚbekirurgi, Odense Universitetshospital, er en uddannelsesstilling ledig til besĂŚttelse pr. 1. december 2010. Det forudsĂŚttes, at ansĂ¸geren opfylder kriterierne for ansĂŚttelse i uddannelsesstillingen, hvilket vil sige 2 ĂĽrs praktisk/klinisk odontologi, herunder 1 ĂĽrs fuldtidsansĂŚttelse med voksentandpleje eller anden relevant klinisk virksomhed, som ĂŚkvivalerer hermed. Der vil herudover blive lagt vĂŚgt pĂĽ interesse for klinisk orienteret forskning inden for fagomrĂĽdet og dokumenteret forskningsmĂŚssig aktivitet.

LĂ¸n- og ansĂŚttelsesforhold sker efter gĂŚldende overenskomst. Send din ansĂ¸gning - gerne pĂĽ e-mail - til adressen nedenfor. Yderligere oplysning om stillingen fĂĽs ved henvendelse til overtandlĂŚge Peter Vermehren Jensen. Tlf. 57627980. AnsĂ¸gningsfrist: 12. oktober 2010 Arbejdsgiver: Ringsted Kommunale Tandpleje Adresse: Valdemarskolen, Skolegade 9, 4100 Ringsted Email: pvj@ringsted.dk

Uddannelsen er en 5-ĂĽrig blokansĂŚttelse, hvor det ene ĂĽr ďŹ nder sted pĂĽ KĂŚbekirurgisk Afdeling, Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg. I uddannelsesplanen indgĂĽr et 3-mĂĽneders ophold pĂĽ en kĂŚbekirurgisk afdeling i udlandet. Yderligere oplysninger fĂĽs hos Ledende overtandlĂŚge Peter Marker, Odense Universitetshospital, tlf. 65 41 34 78, e-mail: peter.marker@ouh.regionsyddanmark.dk, uddannelsesansvarlig overtandlĂŚge Esben Aagaard, Odense Universitetshospital, tlf. 65 41 34 73, e-mail: esben.aagaard@ouh.regionsyddanmark.dk eller ledende overtandlĂŚge Jens Thorn, Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg, tlf. 79 18 21 41, e-mail: jens.thorn@svs.regionsyddanmark.dk AnsĂ¸gningsfrist er 6. oktober 2010. AnsĂŚttelsessamtaler planlĂŚgges til d. 13. oktober 2010. AnsĂ¸gningen sendes til Uddannelsesansvarlig overtandlĂŚge Esben Aagaard, KĂŚbekirurgisk Afdeling K, Odense Universitetshospital, Sdr. Boulevard 29, 5000 Odense C, e-mail: esben.aagaard@ouh.regionsyddanmark.dk

2YHUWDQGOÂ JH WLO GHQ NRPPXQDOH EÂĄUQHWDQGSOHMH +DU GX O\VW RJ HYQHU WLO OHGHOVH" (U GX PnOUHWWHW RJ W\GHOLJ RJ YLO GX VWn L VSLGVHQ IRU HQ RUJDQLVDWLRQ L XGYLNOLQJ" 6n HU GX PnVNH GHQ Q\H RYHUWDQGOÂ JH L .ÂĄJH .RPPXQH 'HQ NRPPXQDOH EÂĄUQHWDQGSOHMH EHKDQGOHU NQDS EÂĄUQ RP nUHW RJ EHVWnU Sn QXYÂ UHQGH WLGVSXQNW DI DIGHOLQJHU PHG L DOW nUVYÂ UN 'HUWLO NRPPHU NQDS EÂĄUQ VRP DNWXHOW EHKDQGOHV L SULYDW SUDNVLV /HGHOVHVRSJDYHQ RPIDWWHU SHUVRQDOHOHGHOVH RJ IDJOLJ RJ ÂĄNRQRPLVN VW\ULQJ DI EÂĄUQHWDQGSOHMHQ 2YHUWDQGOÂ JHQ HU GHVXGHQ DQVYDUOLJ IRU LPSOHPHQWHULQJ DI SROLWLVNH RJ DGPLQLVWUDWLYH PnO IRU RPUnGHW .ÂĄJH .RPPXQH ÂĄQVNHU DW IUHPPH OLJHVWLOOLQJHQ PHOOHP PÂ QG RJ NYLQGHU XDQVHW HWQLVN EDJJUXQG

ZZZ NRHJH GN

TANDLĂ&#x2020;GEBLADET 2010 Âˇ 114 Âˇ NR. 11

938 SERVICE KØB & SALG

KØB OG SALG

Roskilde syd Halvpart af klinikfællesskab med 2 ejere, hvor sælger har en omsætning på 2,5 mio. kr. på 1.000 voksne og ca. 350 børn og unge. I klinikfællesskabet er der 4 behandlingsrum, og lokalerne er i alt på 176 m2. Klinikken har edb-journaler og digital røntgen. Henv. Kurt Birk, 57 67 06 37

Ved Aalborg En tredjedel af et klinikfællesskab i velholdt klinikejendom på 210 m2. På den samlede klinik er der 5 behandlingsrum. Sælger har en omsætning på 3 mio. kr. på 1.115 voksne og ca. 300 børn og unge. Klinikken har edb-journaler og digital røntgen. Henv. Kurt Birk, 57 67 06 37

København En tredjedel af et klinikfællesskab i stor velholdt lejlighed på 420 m2. På den samlede klinik er der 5 behandlingsrum. På sælgers andel er der en omsætning på 2,3 mio. kr. på 960 patienter. Klinikken har edb-journaler, og sælgers behandlingsrum er helt nyindrettet. Henv. Kurt Birk, 57 67 06 37

Odense C Halvpart af samarbejdspraksis i midtbyen i lokaler på 176 m2. Hver ejer har 2 behandlingsrum. Sælgers andel har 840 patienter og en omsætning på 1,7 mio. kr. Gode muligheder for at øge oms. Klinikken har edbjournaler. Henv. Kurt Birk, 57 67 06 37

Sønderjylland øst I idylliske og kulturrige omgivelser i Sønderjylland, tæt på skole og børneinstitutioner og med rige muligheder for diverse fritidsaktiviteter, bl.a. sejlsport og golf, sælges nu med 70 procent prisnedsættelse fuldt digitaliseret tandlægeklinik (Dental Suite + Vista Scan-røntgen). Højeste bud over 700.000 kr. Hvem kommer først? Omsætning i 2009: 4,6 mio. kr., som nemt kan forøges. 2000 patienter. Klinikken indeholder 2 behandlingsrum med nyere Planmeca units – en tredje klinik er forberedt. Stabilt hjælpepersonale. Klinikken ligger i eget klinikhus med tilhørende bolig. Ejendommen kan købes eller lejes. Attraktive og indbringende fremtidsmuligheder – ideelt for et par. Kom, se og bliv overbevist! Henv. Kurt Birk, 57 67 06 37

DPF

Dansk Praksis Formidling

Klinik til salg En godt beliggende tandlægeklinik i København med moderne udstyr, store lyse lokaler, gode parkeringsforhold, stor patienttilgang og mange andre bekvemmelige egenskaber sælges pga. sygdom. Omsætning i 2009 er lidt over 2 mio. kr., og en del patienter har en udenlandsk etnisk baggrund, hvor de ﬂeste taler dansk. Hvis man selv er af en anden etnisk baggrund, eller hvis man kan lide de menneskelige og sproglige (ud over de faglige) udfordringer i et internationalt arbejdsmiljø, er dette et godt tilbud. Advokat Peter Krog Jensen på tlf.: 44 98 98 94 eller e-mail: lovkrog@pc.dk

Erik Loft E-mail: eld-dpf@mail.tele.dk

Tlf. 86 30 98 22

Total klinik / inventar vurdering

DPA Dansk Praksis Analyse

Regnskabsanalyse & rådgivning · Alt til nu eller senere brug for salg

BRUGTBØRSEN

Yngre mandlig tandlæge ønsker at overtage tandlægeklinik. Yngre mandlig tandlæge søger tandlægeklinik i Københavnsområdet, som ønskes afhændet inden for en kortere periode. Jeg har et ønske om, at der gerne minimum skal være et sted mellem 1.000 til 1.500 patienter, og gerne ﬂere. Jeg har en stor drøm om at blive klinikejer og om at fortsætte en andens livsværk og gøre det til mit eget. Kontakt 25 13 43 45

4 stk. Dentatus artikulatorer mod. ARH med ansigtsbuer sælges. Pris kr. 3000,- pr. stk. 1 stk. Galetti artikulator sælges. Pris kr. 1200,Henv. til: Bjørn Seidler tlf. 57 61 34 44 el. 48 17 15 27 Ny unit UNIC – kun 2 år gammel – cremefarvet med sort betræk sælges tillige med CLIMO-rullebord med diverse håndinstrumenter og vinkelstykker. Samlet pris 130.000 kr. Overtagelse til årsskiftet. Står i Odense. J. Maglebjerg tlf. 66 12 81 96

TANDLÆGEBLADET 2010 · 114 · NR. 11

SERVICE 939 LEVERANDĂ&#x2DC;RHENVISNINGER

ADVOKATER LEVERANDĂ&#x2DC;RHENVISNINGER Ekspedition af leverandĂ¸rhenvisningerne: Henvendelse: Anette Kofoed, tlf. 33 48 77 36 Michael Lentz, tlf. 33 48 77 35 Pris: kr. 18,75 + moms pr. spaltemm. FarvetillĂŚg + 10%. Standardannonce kr. 300,- pr. gang. Rubrikannoncerne er delt op i fĂ¸lgende hovedgrupper: Advokater â&#x20AC;&#x201C; Banker â&#x20AC;&#x201C; Dentallaboratorier â&#x20AC;&#x201C; Hygiejne â&#x20AC;&#x201C; Instrumenter â&#x20AC;&#x201C; Klinik- og kontorinventar â&#x20AC;&#x201C; Klinikudstyr â&#x20AC;&#x201C; Kompressorer â&#x20AC;&#x201C; RengĂ¸ring â&#x20AC;&#x201C; Revision â&#x20AC;&#x201C; Service & reparation â&#x20AC;&#x201C; Tandplejemidler â&#x20AC;&#x201C; Vikarservice â&#x20AC;&#x201C; Ă&#x2DC;vrige

AdvokatrĂĽdgivning ved kĂ¸b af klinik Vi rĂĽdgiver dig omkring kĂ¸bet af din klinik: s 'ENNEMGANG AF ALLE DOKUMENTER HERUNDER KÂ&#x2019;BSAFTALE LEJEKONTRAKT ANSÂ?TTELSESAFTALER M M s 5DARBEJDELSE AF SAMARBEJDSKONTRAKT s /PRETTELSE OG STIFTELSE AF SELSKABER HERUNDER HOLDINGSELSKAB s 2Ă?DGIVNING OMKRING SKATTEMÂ?SSIGE FORHOLD s 0RISFORHANDLING

&!34 02)3

Tlf. 33 97 97 00 â&#x20AC;&#x201C; www.sjlaw.dk

AdvokatďŹ rmaet Lou & Partnere att: Adv. Carsten Jensen Ă&#x2DC;stergrave 4, 8900 Randers Tlf. 87 12 34 56/Fax 87 12 34 55 cj@louogpartnere.dk

Advokat Michael Fuchs www.mfulaw.dk /mfu@mfulaw.dk Fruebjergvej 3, 2100 Ă&#x2DC; tlf: 29 62 07 77 RĂĽdgivning om tandlĂŚgers retsforhold. KĂ¸b og salg af klinikker. Kontrakter.

BANKER

&INANSIERING AF KLINIK Basispakken giver dig maksimal synlighed

HAR SIDEN VÂžRET VORES SPECIALE Â´0LQ WLGOLJHUH EDQN IRUVWRG LNNH EUDQFKHQV SUÂ PLVVHU RJ QDWXU 'HW JMRUGH HQ PLQGUH EDQN QHPOLJ 5LQJNMÂĄELQJ /DQGEREDQN KYRU GHU IUD VWDUWHQ YDU HQ SURIHV VLRQHO LQGJDQJVYLQNHO WLO VDJHQ , GDJ HU GUÂĄPPHQ RP DW In PLQ HJHQ NOLQLN Vn EOHYHW UHDOLVHUHWÂ´

â&#x20AC;˘ Standardannonce under LeverandĂ¸rhenvisninger et helt ĂĽr â&#x20AC;˘ Optagelse under LeverandĂ¸rregister pĂĽ www.tandlaegebladet.dk â&#x20AC;˘ 10.000 visninger af bannerannonce pĂĽ forsiden af www.tandlaegebladet.dk â&#x20AC;˘ Gratis ĂĽrsabonnement pĂĽ TandlĂŚgebladet Og du kan opnĂĽ helt op til 33% rabat â&#x20AC;&#x201C; det kalder vi synlighed for alle pengene.

+ARSTEN .IELSEN 4LF

TANDLĂ&#x2020;GEBLADET 2010 Âˇ 114 Âˇ NR. 11

OG FÂ˝ EN SNAK OM DIN NUVÂžRENDE ELLER KOMMENDE PRAKSISĂ&#x2DC; -ARGIT +ORSGAARD 4LF

Vil du have effektiv kontakt med et kĂ¸bedygtigt erhverv, sĂĽ gĂĽr vejen forbi TandlĂŚgeforeningens medier. Kontakt Annoncecenter og fĂĽ mere at vide.

2ING TIL EN AF OSĂ&#x2DC; 5FFE (AUBJERG 4LF

5.000 tandlĂŚger lĂŚser TandlĂŚgebladet hver gang, bedste dĂŚkning der ďŹ ndes. 10.000 personer klikker ind pĂĽ www.tandlaegebladet.dk hver mĂĽned. 1.800 kroner + moms er prisen for et ĂĽrsabonnement pĂĽ TandlĂŚgebladet for ikke-medlemmer

+LINIKEJER !LIREZA 3AHAĂ&#x161; ,YNGBY

4ORVET 2INGKĂ?BING PRAKSIS LANDBOBANKEN DK WWW LANDBOBANKEN DK PRAKSIS

940 SERVICE LEVERANDĂ&#x2DC;RHENVISNINGER

Finansiering af din klinik er vores speciale

SĂ¸ger du en ny medarbejder?

41"3 /03%4 5"/%-Â&#x2C6;(&5&".

â&#x20AC;&#x201C; GĂĽ ind pĂĽ Dentaljob.dk og opret en jobannonce

+ZUUF #MPLBHFS 4QBS /PSE Ă&#x201A;SIVT 5MG KCM!TQBSOPSE EL "OO #SJHJUU .FJEBIM 4QBS /PSE ,Â?CFOIBWO 5MG BCN!TQBSOPSE EL

Lad os ďŹ nansiere din tandlĂŚgeklinik I vestjyskBANK har vi stor erfaring med ďŹ nansiering og rĂĽdgivning af tandlĂŚgeklinikker. Er du allerede klinikejer - eller overvejer at blive det, sĂĽ giv os et ring.

-JTF "OEFSTFO 4QBS /PSE 0EFOTF 5MG MJE!TQBSOPSE EL

Vi er klar til en uforpligtende snak. ,SJTUJBO #BOH 4QBS /PSE 'SFEFSJLTIBWO 5MG LSC!TQBSOPSE EL Henning Jensen

Mette Ostersen

Jan Nissum

Anne Bonde Kvorning

Skjern afdeling Tlf 96 80 25 68 hej@vestjyskbank.dk

Skjern afdeling Tlf 96 80 25 73 mko@vestjyskbank.dk

Ă&#x2026;rhus afdeling Tlf 96 63 36 33 jni@vestjyskbank.dk

Ă&#x2026;rhus afdeling Tlf 96 63 36 91 akv@vestjyskbank.dk

vestjyskbank.dk/sundhed

DENTALLABORATORIER StorkĂ¸benhavn

.BSUJO )PMCFDI 4QBS /PSE 7FKMF 5MG NBC!TQBSOPSE EL

Indryk selv din stillingsannonce â&#x20AC;&#x201C; bĂĽde i blad og pĂĽ net.

GĂĽ ind pĂĽ Dentaljob.dk

XXX TQBSOPSE EL UBOEMBFHF

)/h**(

'(17$//$%25$725,( $S6 1ÂĄUUH )DULPDJVJDGH WK .ÂĄEHQKDYQ . 7OI

ZZZ VXSUDGHQW GN

Dental Laboratorium ApS Thorvaldsensvej 4 1871 Frederiksberg C Telefon 35 39 00 76 Fax 35 36 18 48

'(17$/

9L VNDEHU VPLO KYHU GDJ

+ IMPLANTATER + PROCERA + EMPRESS FlĂźgge Dental Aps Ă&#x2021; 2ÂĽITHNLYNHKL Ă&#x2021; 2ÂĽILUOH]U 2 ;SM Ă&#x2021; -H_

TANDLĂ&#x2020;GEBLADET 2010 Âˇ 114 Âˇ NR. 11

SERVICE 941 LEVERANDĂ&#x2DC;RHENVISNINGER

SjĂŚlland

Midtjylland

Dinilab Dentallaboratorium I-S Klostergade 56, 8000 Ă&#x2026;rhus Tlf. 86 18 36 77

Fyn

Mogens Larsen Dentallaboratorium A/S Carl Blochsvej 16 5230 Odense M Tlf. 66 13 40 88 www.larsen-dental.dk info@larsen-dental.dk europaKroner Postboks 346 5100 Odense C Tlf. 66 13 40 88 www.dkmdental.dk dkm@dkmdental.dk

Kim Bay Dentallaboratorium Fredens Torv 7 8000 Ă&#x2026;rhus C Tlf. 86 13 19 60 kimbay@kbd.dk

CODENT DENTALLABORATORIUM A/S NDC CERTIFIED

Fugl Speciallaboratorium ApS StĂ¸bte stel Lichtenbergsgade 1 8700 Horsens Tlf. 75 62 88 30

Fugl

SĂ&#x2DC;NDER ALLĂ&#x2030; 33 â&#x20AC;&#x201C; 8000 Ă&#x2026;RHUS C â&#x20AC;&#x201C; TLF. 86 12 14 26 codent@codent.dk â&#x20AC;&#x201C; www.codent.dk

Nordjylland

Aalborg Dentallaboratorium ApS Vesterbro 72, 9000 Aalborg Tlf. 98 12 53 03

$OW L 3URFHUD RJ LPSODQWDWDUEHMGH

Landtved Dental Special laboratorium for aftageligt Protetik.

6H PHUH Sn ZZZ GDOOGHQWDO GN *O $DOERUJYHM 6Â E\ 7OI

Torvegade 8a 6800 Varde Tlf. 52173305

lidt friskere - lidt hurtigere a a a a a a a a a a

Metal keramik Procera - medlem af Procera netvĂŚrk Empress - Inlay/Onlay/Kroner Guldarbejde - Marylandbroer Attachment - alternative special attachments Implantater - â&#x20AC;&#x17E;Licensâ&#x20AC;&#x153; Proteser - alternative acryler - vinyl Regulering Bidskinner Sportsskinner

Kippervig 7 - 8700 Horsens

Tlf. 75 62 44 33 Fax 75 60 20 33

Dynamic - over alle grĂŚnser

HYGIEJNE

Safe Sterilization ApS Strandagervej 27, 4040 Jyllinge Tlf. 70 22 15 15 â&#x20AC;˘ Fax 70 22 14 14

INSTRUMENTER

ZACHO.RĂ&#x2DC;NVIG AS Gl. Vejlevej 57 â&#x20AC;˘ DK-8721 Daugaard

Tlf.: +45 75 89 57 11 â&#x20AC;˘ Fax: +45 75 89 57 44 dental@zacho-ronvig.com â&#x20AC;˘ www.zacho-ronvig.com

Dentalopvaskemaskiner

til rengĂ¸ring og desinfektion af dentalinstrumenter Projektering, salg og service af opvaskeanlĂŚg

Erhvervsvej 2 Čż 2600 Glostrup Tlf. 43 27 11 00 Čż Fax 43 27 15 09 www.miele.dk

Vinkelstykker, turbiner, autoklaver, kirurgimotor m.m.

W&H Nordic Mandal AllĂŠ 8 B 5500 Middelfart t +45 64 41 41 42 e info@whnordic.dk wh.com

TANDLĂ&#x2020;GEBLADET 2010 Âˇ 114 Âˇ NR. 11

942 SERVICE LEVERANDĂ&#x2DC;RHENVISNINGER

REVISION â&#x20AC;&#x201C; ADMINISTRATION

KLINIKUDSTYR â&#x20AC;&#x201C; INDRETNING â&#x20AC;&#x201C; INVENTAR

Rectus ApS Engtoften 11-13 8260 Viby J. info@curaden.dk www.curaden.dk

4LF s www.bienair.com

Scanline

Svingarm til fladskĂŚrm og keyboard www.scanline.biz scanline@mail.dk Tlf. 86 30 18 18

VI ER DET SPECIALISEREDE ALTERNATIV INDENFOR TANDLĂ&#x2020;GEPRAKSIS: Âˇ RĂĽdgivning af tandlĂŚgeklinikker Âˇ Klinikejerens Ă¸konomi Âˇ Klinikanalyse

Ă&#x2026;RHUS Kai Ambrosius Sten Platz Kim Holst HOBRO Claus K. Tilsted

Kunst, logo & Klinik design

Unikke helhedslĂ¸sninger www.pro-visuel.dk

Ă&#x2026;BYHĂ&#x2DC;J OG Ă&#x2026;RHUS KONTORERNE SAMLES PĂ&#x2026; NY ADRESSE: Sommervej 31 C, 2 sal 8210 Ă&#x2026;rhus V T 8613 3100

www.rgdrevision.dk rgd@rgdrevision.dk

Peter Reumert, arkitekt maa, 40 19 09 23

&Ä&#x160; Ĺ&#x161;ĹŠÄ?ĹŻĆ&#x2030; Ć&#x;ĹŻ ĹŹĹŻĹ?ĹśĹ?ĹŹĹŹÄ&#x17E;ĹśĆ? Ĺ?Ć&#x161; Ä¨Ć&#x152;Ä&#x201A; Ĺ?Ć&#x161;ĹŹĹŻĹ?ĹśĹ?ĹŹÍ&#x2DC;Ä&#x161;ĹŹ

)NVENTAR TIL TANDLÂ?GEKLINIKKER KLINIKRUM q STERILISATION q RECEPTION q VENTEVÂ?RELSE q PERSONALERUM q KONTOR q GRAlSK PROlLERING

Íť hÄ&#x161;Ä&#x201A;Ć&#x152;Ä?Ä&#x17E;ĹŠÄ&#x161;Ä&#x17E;ĹŻĆ?Ä&#x17E; Ä&#x201A;Ä¨ ĹśÄ&#x17E;Ĺľ Ĺ˝Ĺ? Ĺ˝Ç&#x20AC;Ä&#x17E;Ć&#x152;Ć?ĹŹĆľÄ&#x17E;ĹŻĹ?Ĺ?

Ĺ&#x161;ĹŠÄ&#x17E;ĹľĹľÄ&#x17E;Ć?Ĺ?Ä&#x161;Ä&#x17E; Ć&#x;ĹŻ Ä&#x17E;Ĺś Ć&#x2030;Ć&#x152;Ĺ?Ć?Í&#x2022; Ä&#x161;Ä&#x17E;Ć&#x152; Ä&#x17E;Ć&#x152; Ć&#x;ĹŻ Ä&#x201A;Ć&#x161; Ä¨Ĺ˝Ć&#x152;Ć?Ć&#x161;Ä&#x160; Íť /ĹśĆ?Ć&#x161;Ä&#x201A;ĹŻĹŻÄ&#x201A;Ć&#x;Ĺ˝Ĺś Ä&#x201A;Ä¨ Ć?Ĺ˝Ĺ&#x152;Ç Ä&#x201A;Ć&#x152;Ä&#x17E;Í&#x2022; Ĺ&#x161;Ä&#x201A;Ć&#x152;Ä&#x161;Ç Ä&#x201A;Ć&#x152;Ä&#x17E;Í&#x2022; ĹśÄ&#x17E;Ć&#x161;Ç&#x20AC;Ä?Ć&#x152;ĹŹ Ä&#x17E;Ć&#x161;Ä?Í&#x2DC; Íť /ĹśĆ?Ć&#x161;Ä&#x201A;ĹŻĹŻÄ&#x201A;Ć&#x;Ĺ˝Ĺś Ä&#x201A;Ä¨ Ĺ˝Ç&#x20AC;Ä&#x17E;Ć&#x152;Ç&#x20AC;Ä&#x160;Ĺ?ĹśĹ?ĹśĹ?Ć?ĆľÄ&#x161;Ć?Ć&#x161;Ç&#x2021;Ć&#x152; ÍžĹ?Ć&#x2030;Í˛ĹŹÄ&#x201A;ĹľÄ&#x17E;Ć&#x152;Ä&#x201A;Íż

INFORM A\S 4EL % MAIL INFORM INFORM AS DK WWW INFORM AS DK

Íť ĹŹĆľĆ&#x161; Ĺ&#x161;ĹŠÄ?ĹŻĆ&#x2030; Ç&#x20AC;Ä&#x17E;Ä&#x161; ĹśÄ&#x17E;Ä&#x161;Ä?Ć&#x152;ĆľÄ&#x161; Ć&#x2030;Ä&#x160; ĹŹĹŻĹ?ĹśĹ?ĹŹĹŹÄ&#x17E;ĹśĆ? Ĺ?Ć&#x161;Í˛ĆľÄ&#x161;Ć?Ć&#x161;Ç&#x2021;Ć&#x152;

KOMPRESSORER

JUN-AIR International A/S Sundsholmen 3-5 9400 Nr. Sundby Tlf. 96 32 36 00 E-mail: info@jun-air.dk

DÄ&#x17E;Ä&#x161;ĹŻÄ&#x17E;ĹľĹľÄ&#x17E;Ć&#x152; Ä&#x201A;Ä¨ dÄ&#x201A;ĹśÄ&#x161;ĹŻÄ?Ĺ?Ä&#x17E;Ä¨Ĺ˝Ć&#x152;Ä&#x17E;ĹśĹ?ĹśĹ?Ä&#x17E;Ĺś Ä¨Ä&#x160;Ć&#x152; ĎĎŹ Đš Ć&#x152;Ä&#x201A;Ä?Ä&#x201A;Ć&#x161; Ĺ? Ć&#x152;Ä&#x17E;Ć?Ć&#x161;Ä&#x17E;Ĺś Ä&#x201A;Ä¨ ĎŽĎŹĎĎŹÍ&#x2DC; Ĺ?Ć&#x161;ĹŹĹŻĹ?ĹśĹ?ĹŹÍ&#x2DC;Ä&#x161;ĹŹ Í´ Ä?Ä&#x17E;Ć?Ć&#x2020;Ĺ? Ç&#x20AC;Ĺ˝Ć&#x152;Ä&#x17E;Ć? Ĺ&#x161;ĹŠÄ&#x17E;ĹľĹľÄ&#x17E;Ć?Ĺ?Ä&#x161;Ä&#x17E; Ä&#x17E;ĹŻĹŻÄ&#x17E;Ć&#x152; Ć&#x152;Ĺ?ĹśĹ? ĎąĎŹ ĎŽĎŹ ĎĎ ĎŽĎŻÍ&#x2DC;

www.pwcglobal.com/dk

(W VWÂ UNW DOWHUQDWLY 7OI Ä )D[ Ä SURORHQ#SURORHQ GN Ä ZZZ SURORHQ GN

TANDLĂ&#x2020;GEBLADET 2010 Âˇ 114 Âˇ NR. 11

SERVICE 943 LEVERANDĂ&#x2DC;RHENVISNINGER

aut. Salg, Service og klinikindretning Kavo, planmeca, UnicLine -EDLEM AF $ELOITTE 4OUCHE 4OHMATSU

www.ďŹ skers-dental.dk info@ďŹ skers-dental.dk Ventrupvej 13 C, 2670 Greve Tlf. 43 61 18 44 Âˇ Fax 43 40 44 18

Revisionscentret for lĂŚger og tandlĂŚger

-7$ '(17$/ VDOJ VHUYLFH $S6

%HVWLO YDUHU RJ LQIRUPDWLRQVSMHFHU WLO NOLQLNNHQ

Vikarbureauet for klinikassistenter

hos blumĂ¸ller kundeservice, tlf.: 76 33 94 52 â&#x20AC;&#x201C; Hverdage 8-16 Har du spĂ¸rgsmĂĽl til vore produkter kontakt zendium professional dental care pĂĽ tlf.: 63 14 12 47 eller mail: lene.heilskov@saralee.com Du kan ogsĂĽ sĂ¸ge information pĂĽ www.zendium.dk

Â&#x2026; LandsdĂŚkkende Vikarservice Â&#x2026; Nu ogsĂĽ for Tandplejere Â&#x2026; Lidt billigere

GHW KDQGOHU RP WLOOLG .D9R 6SHFLDOLVWHQ Revisorerne: Minna Hartvig Kaj T. Jensen

Â&#x2026; Ring fra kl. 6.00 pĂĽ tlf. 46 73 30 60

SURIHVVLRQDO GHQWDO FDUH

III

Vesterbrogade 69 tv. 1620 KĂ¸benhavn V Tlf. 33 31 17 00 Fax 33 29 72 00

www.vikartoteket.dk

8GVW\U 5nGJLYQLQJ ,QVWUXPHQWHU .OLQLNLQGUHWQLQJ 5ÂĄQWJHQDXWRULVHUHW

GĂ¸r minus-tid pĂĽ administration til plus-tid pĂĽ patienterne

6SHFLDOYÂ UNVWHG IRU UHSDUDWLRQ DI URWHUHQGH LQVWUXPHQWHU

Brug shared service center, sĂĽ fĂĽr du vĂŚsentlige fordele: â&#x20AC;˘ Altid ajourfĂ¸rt bogholderi â&#x20AC;˘ Rapportering til tiden â&#x20AC;˘ 100 % tilstedevĂŚrelse â&#x20AC;˘ SynliggĂ¸relse af reelle omkostninger

SERVICE & REPARATION

a s

Salg Service Klinikindretning Mandal AllĂŠ 12 B Âˇ DK-5500 Middelfart Tlf. 64 41 00 14 Âˇ Fax 63 40 10 10 info@dentsupport.dk

www.dentsupport.dk

6ÂĄQGHUOXQGYHM +HUOHY 7HOHIRQ ZZZ MWDGHQWDO GN ( PDLO MWD#MWDGHQWDO GN

www.colgateprofessional.dk k

Eurocard til reduceret pris

eller kontakt Professional Oral Care Telefon 80 60 70 10 e-mail: cpocdk@colpal.com

Som medlem af TandlĂŚge foreningen kan du fĂĽ Eurocard Classic, Eurocard Guld og/eller Eurocard Corporate til en sĂŚrlig attraktiv pris. Ring til TandlĂŚgeforeningen pĂĽ 70 25 77 11 og hĂ¸r mere om tilbudet.

TANDPLEJEMIDLER

Curaden Scandic ApS Engtoften 11-13 8260 Viby J. info@curaden.dk www.curaden.dk

Sole Business.dk MĂ¸llehaven 11 Âˇ 4040 Jyllinge Tlf. 5576 5574 Âˇ www.solebusiness.dk

- mere end god service...

5HSDUDWLRQ DI +HND 3ODQPHFD .D9R P P

Bestil varer eller informationsmateriale til klinikken pĂĽ

Tandex A/S Industrivej 4 3540 Lynge. Tlf. 47 38 10 01 Fax. 47 38 10 40 E-mail: tandex@tandex.dk www.tandex.dk

TePe â&#x20AC;&#x201C; Dansk Tandprofylakse UllerĂ¸dvej 1, 2980 Kokkedal Tlf. 33 24 34 13 E-mail: dansk.tandprofylakse@post.uni2.dk www.dansk.tandprofylakse.dk TandbĂ¸rster og tandstikkere

VIKARSERVICE

>Q MZ TM^MZIVLÂŚZ IN" Âˇ Fleksibel arbejdskraft til tandlĂŚgebranchen Âˇ Kvalitet til tiden Âˇ Konkurrencedygtige priser

Eurocard, Holst Vej 5, Eurocard,H.J. Park AllĂŠ 292 2605 www.eurocard.dk 2605BrĂ¸ndby, BrĂ¸ndby, www.eurocard.dk

Statoil kundekort til dig >MZU]VL[OILM ) \P 3JP Â&#x2013; Ă&#x2C6; \TN ___ LMV\ITNWK][ LS QVNW(LMV\ITNWK][ LS

Statoil fyringsolie til dit hjem Kontakt TandlĂŚgeforeningen for information om rabataftaler www.statoil dk

TANDLĂ&#x2020;GEBLADET 2010 Âˇ 114 Âˇ NR. 11

944

NÆSTE NUMMER

Uddannelsestema Tandlægebladet giver den odontologiske uddannelse i Danmark et sundhedstjek, når vi i de to næste numre behandler alle former for odontologisk uddannelse I næste nummer ser vi nærmere på de to tandlægeuddannelser i Århus og København samt tandlægernes efteruddannelse og forskeruddannelse

»Man kan aldrig få nok klinisk erfaring. Selvfølgelig kan man godt ønske sig mere, end det vi har på skolen«

Læs portrættet af den nyuddannede tandlæge i næste nummer af Tandlægebladet

GISKEN ANGELFOSS, NYUDDANNET TANDLÆGE

I de senere år har der været en mærkbar nedgang i ressourcer til tandlægeuddannelsen, og senest er den formaliserede turnusuddannelse også blevet aﬂyst. Hvad betyder det for nyuddannede tandlægers kliniske erfaring? Tandlægebladet tager temperaturen

TANDLÆGEBLADET NR. 12 UDKOMMER DEN 13. OKTOBER 2010

TANDLÆGEBLADET 2010 · 114 · NR. 11

Derfor valgte jeg Nordenta

Nordenta A/S · Nydamsvej 8 · 8362 Hørning · Tlf. 8768 1611 · www.nordenta.dk

IMPLANTATER OG KÆBEKIRURGI

Ny henvisningsklinik på Hamlet BANEBRYDENDE SAMARBEJDE

VI TILBYDER

¬ũ Forskellige

Kontakt os på 3817 0650 eller tand@hamlet.dk Besøg os på www.hamlet.dk

former for dentoalveolære kirurgi

Implantatoperationer

Ossøse opbygninger

Cystectomi

Rodspidsoperationer

Operativ fjernelse af tænder

Diagnostik og behandling af oralmedicinske lidelser

Vi anvender kun de førende IP systemer til fordelagtige priser.

NR. 11

TANDLÆGEBLADET SEPTEMBER 2010 . 114 . 849-944

TANDLÆGEFORENINGENS MEDLEMSBLAD SEPTEMBER 2010

P la

e nm

SIDSTE DEL AF SERIEN »TANDLÆGELIV I KONTRAST« FOKUS PÅ RELATIONEN MELLEM BRUKSISME OG TMD PORTRÆT AF DANMARKS SIDSTE REJSETANDLÆGE

DANISH DENTAL JOURNAL ÅRGANG 114