Tandlægebladet 6 - 2018

T TANDLÆGEFORENINGENS MEDLEMSBLAD DANISH DENTAL JOURNAL N°6

∕

JUNI 2018

∕

#122

For godt til at være sandt ? + Ældre

Mange tilbyder tandregulering via aligners.

Men det er ikke altid, at behandlingen går som forudset.

Aftagelige proteser Tygning Slagtilfælde Mundhygiejne Ortodontisk behandling Voksne Invisalign

Det er nemt at handle med Nordenta

Fagligt kompetente medarbejdere

Mere end 15.000 varenumre

Attraktiv rabatordning

Dag til dag -levering

(individuel)

Bestil inden kl. 14.30 – så leverer vi næste dag

Nordenta Forbrugsvarer Konvertering af varenumre

Prismatch

Det er nemt at blive kunde.

Vi matcher selv­ følgelig markedets laveste pris

TopDent

– høj kvalitet til lav pris

Det er nemt at handle med Nordenta

Ring til vores kompe­ tente medarbejdere på tlf. 87 68 16 11.

Vores ambition er at gøre det nemt for dig at drive en tandklinik gennem driftsorienterede fordele.

Vi er totalleverandøren med de bedste løsninger, der sikrer dig optimal effektivitet og en god økonomi på klinikken.

Nordenta A/S

Nydamsvej 8, 8362 Hørning · Suensonsvej 3, 8600 Silkeborg · Naverland 11, 2600 Glostrup

Bestil online på nordenta.dk eller via Nordenta Appen.

Tlf. 87 68 16 11 · www.nordenta.dk

indhold ∕ T

502

leder 452 Indslusningstandpleje for de 18-24-årige er en af Tandlægeforeningens visioner for fremtidens tandpleje.

update 454

ILLUSTRATION JENZ KOUDAHL

Nystiftede Memeta vil bruge patientunderskrifter til at lægge pres på politikerne.

Konkurrence skal sænke priserne Der skal skrues op for konkurrencen og ned for priserne i ny model for organiseringen af tandplejen i Danmark.

videnskab & klinik 464 Andrade KM, Alfenas BFM, Rodrigues Garcia RCM Aftagelige protesers virkning på tyggefunktionen hos ældre med reumatoid artritis

472 Murray J, Scholten I

Et mundhygiejneprogram forbedrer den orale sundhed for indlagte patienter i rehabilitering efter slagtilfælde

482 Holmqvist M, Fiehn NE Invisalign i praksis

488 Holmqvist M, Fiehn NE

Invisalign i praksis – med okklusale bivirkninger

∕

2018

∕

122

∕

6

10 procent

angiver "billig pris" som det vigtigste ved tandlægen

fokus 496 Tænderne flytter sig ikke altid som forventet, når der reguleres tænder via et alignersystem.

analyse 502 Arbejdet med udviklingen af en ny model for tandpleje er i gang.

Ministeren håber på øget konkurrence og lavere priser.

guide 507 Se, hvad der gælder for klinikker, der arbejder hhv. indenfor og udenfor særloven.

kom til orde 510 Debat om tandskadeerstatning ved filfraktur.

medlemsservice 512

457

449

T ∕ indhold kasuistik

REDAKTION

Invisalign i praksis Læs mere på side 482

Man lærte intet om basal ortodonti, og det synes jeg er vigtigt at vide noget om, når man skal til at rette tænder BRITT PADE tandlæge, Odense, efter introduktionskursus i Invisalign

495

Nils-Erik Fiehn Lektor, dr.odont Ansvarshavende og fagligvidenskabelig redaktør nef@tdl.dk

Trine Ganer Administrerende redaktør tg@tdl.dk

Gitte Almer Nielsen Redigerende journalist gan@tdl.dk

Bjarne Klausen Tandlæge, dr.odont.

Faglig konsulent

FAGREDAKTION Flemming Isidor Professor, dr.odont.

Palle Holmstrup Professor, dr.odont.

Lise-Lotte Kirkevang Professor, ph.d.

VIDENSKABELIGT PANEL Lisa Bøge Christensen Lene Baad-Hansen Erik Dabelsteen Jon E. Dahl Ellen Frandsen Lau Dorte Haubek Poul Holm-Pedersen Palle Holmstrup Flemming Isidor Siri Beier Jensen

Mats Jontell Lise-Lotte Kirkevang Björn Klinge Anne Marie L. Pedersen Jesper Reibel Søren Schou Gunvild V. Strand Svante Twetman Ann Wenzel

MANUSKRIPTVEJLEDNING Find Tandlægebladets manuskriptvejledninger på Tandlægebladet.dk under ”Om Tandlægebladet”.

Manuskripter skal sendes til fagligvidenskabelig redaktør Nils-Erik Fiehn på nef@tdl.dk.

PRODUKT- OG LEVERANDØRANNONCER

STILLINGSANNONCER OG KOLLEGIALE HENVISNINGER

DG Media Tlf. 70 27 11 55 epost@dgmedia.dk www.dgmedia.dk

Tina Andersen Marketingkoordinator ta@tdl.dk

ADRESSEÆNDRINGER OG FORSENDELSE

På Tandlaegebladet. dk kan du læse mere.

Læs bl.a. bladets formål og media-information

MEST LÆSTE PÅ TDLNET.DK

3.768

Kontakt medlemsregistreringen på medlemsregistrering@tdl.dk eller telefon 70 25 77 11 – vælg medlemsregistrering Ved udeblivelse skriv til e-mail tblevering@tdl.dk og anfør dit medlemsnummer.

UDGIVER Tandlægeforeningen Amaliegade 17 1256 København K Telefon 70 25 77 11

Mere om Regeringens forslag til særlov om voksentandplejen

Udgivelsesfrekvens: 12 gange årligt Distribueret oplag pr. nummer: 6.138 Medlem af Dansk Oplagskontrol og Danske Medier ISSN: 0039-9353

Tdlnet.dk har været oversvømmet af nyheder om den såkaldte særlov, som efter en kort proces blev vedtaget i Folketinget og indført fra 1. juni. Den nyhed, som flest af jer har læst den seneste måned, er en nyhed fra 12. maj om netop særloven. Den fik 3.768 klik.

vahle+nikolaisen

Gengivelse af artikler fra Tand­lægebladet og www.tandlaegebladet.dk er kun tilladt efter aftale med redaktionen

LAYOUT OG GRAFISK PRODUKTION DESIGN OG ART DIRECTION Julie Asmussen & Torsten Høgh Rasmussen

FORSIDE Julie Asmussen

TANDLÆGEBLADET PÅ NETTET Tandlægebladet.dk Tandlaegebladet

450

Øjeblik LIGE NU SAMLER TANDLÆGER over hele landet underskrifter fra patienter, der beder om øget offentligt tilskud til tandpleje i Danmark.

Initiativ­tageren er foreningen Memeta, og målet er 100.000 underskrifter. Her er Fatma Savran (th.), som er patient på klinikken Smukke Smil i Valby, i færd med at sætte sin underskrift guidet af klinikassistent Julie Thomsen.

FOTO THOMAS NIELSEN

∕

2018

∕

122

∕

6

451

T ∕ leder

Vision for fremtidens tandpleje

D

ER SKAL TÆNKES i helt nye baner inden for voksentandplejen.

Det har Folketinget besluttet, og ­arbejdet er nu sat i gang. Tandlægeforeningen har fået to pladser i et dialogforum, og vi har naturligvis sagt ja tak til invitationen. Det er jo os, der bogstavelig talt står med hænderne i spyttet hver dag. Så vi har tilmeldt formanden for klinikejerne og formanden for de offentligt ansatte tandlæger.

Vi vil gå aktivt og konstruktivt ind i dialogen for at sikre, at fremtidens tandpleje forankres i en etisk og faglig tilgang til tandlægegerningen. Enhver forebyggelses- og behandlingsydelse skal tage afsæt i tandlægens vurdering af patientens individuelle sundhedsfaglige behov – ikke i en investors eller en tandlæges behov for indtjening.

I sundhedsministerens oplæg er der en række tydelige tegn på, at minist­eren vil gøre tandplejen til et servicefag, der udelukkende styres af markedskræfterne. Den vision deler vi ikke. Måske fordi vi alt for godt kender bagsiden af den ­medalje. I stedet vil vi arbejde for en tandpleje på et fagligt kvalitetsniveau i international topklasse. Forebyggelsen skal spille en mindst lige så central rolle som i dag. Og tandplejesystemet skal være indrettet sådan, at social og sygdomsbetinget ulighed i sundhed imødegås.

Vi har set på, hvordan tandplejesystemerne er indrettet i Norge, Sverige og Tyskland. Og vi har taget det bedste fra de respektive lande. I vores egen vision for fremtidens tandpleje lægger vi nu op til en ny og mere målrettet tildeling af de

452

BAGGRUND FOLKETINGETS PARTIER indgik i februar en politisk aftale om en ny model for voksentand­plejen i Danmark.

Regeringen har nu nedsat en arbejdsgruppe samt et dialog- og inddrag­elsesforum, som skal bidrage til arbejdet med at nå frem til en sådan ny model, der skal være på plads i 2019. Tandlæge­foreningen er inviteret med i dialog- og inddragelsesforum.

tilskudsmidler, som det offentlige yder til patienterne i voksentandplejen.

Vi foreslår en indslusningstandpleje for de 18-24-årige, som i disse år i bekymrende grad undlader at gå regelmæssigt til tandlæge. Indslusningstandplejen skal være helt eller delvis vederlagsfri. Den skal forankres i regionerne og udføres på private klinikker.

Vi foreslår endvidere, at en væsentlig del af tilskudsmidlerne går til patientgrupper, som er socialt udsatte, eller som pga. sygdom har et ekstraordinært stort behov for tandbehandling. Nogle af disse patientgrupper er der allerede i dag særlige tilskudsordninger for, men én stor gruppe er blevet overset – n ­ emlig dem, der har tandproblemer som bivirkning af nødvendigt medicinforbrug.

De offentlige midler, som derudover måtte være til rådighed, skal i prioriteret rækkefølge gå til forebyggelse og til behandling af sygdomme i tænder og mund.

Tandplejen skal være en integreret del af sundhedsvæsenet. Vi sælger ikke serviceydelser. Vi leverer sundhed, og vores patienter skal have så lidt som muligt – så meget som nødvendigt.

Og så vil vi opfordre sundhedsministeren til at afsøge og om nødvendigt udbygge en forsikringsbaseret voksentandpleje til almenbefolkningen. Det vil sikre en videreførelse af de solidariske principper, reducere egenbetalingen og samtidig give den budgetkontrol, hun så inderligt ønsker. ♦

FREDDIE SLOTH-LISBJERG

Formand for Tandlægeforeningen

Læs mere side 502

Vi gør hverdagen lettere …

Husk Årsrejseforsikring!

Vi kender tandlægernes behov

Vi støtter Tandsundhed uden Grænser

tryghedsordningerne.dk

T ∕ update

Nystiftede Memeta vil arbejde for at styrke Tandlægeforeningens forhandlingsmandat.

På få uger har interesseorganisationen fået omkring 550 medlemmer og har hentet 215.000 kr. i donationer.

TEKST GITTE ALMER NIELSEN

MEGET MERE TANDSUNDHED eller mere mundret “Memeta”. Det er navnet på en ny interesseorganisation, som en gruppe tandlæger har stiftet.

På formandsposten sidder Morten Worsøe fra København, og ifølge ham er formålet at styrke Tandlægeforeningens forhandlingsmandat, så man kan få ændret det, der i daglig tale bliver kaldt særloven, ligesom man ønsker at bidrage til arbejdet med udformningen af det lovmæssige grundlag for fremtidens tandpleje.

– Helt enkelt kan man sige, at vi ønsker at skaffe 100.000 underskrifter fra patienter og på den måde lægge pres på politikerne og dermed styrke Tandlægeforeningens forhandlingsmandat.

Det lykkedes Amnesty at få en lov ændret på baggrund af 70.000 underskrifter, forklarer Morten Worsøe.

Minister er argumentresistent På de få uger, organisationen har eksisteret, har man fået ca. 550 medlemmer og donationer for 215.000 kr. Underskriftsindsamlingen er i fuld gang ude på klinikkerne (se side 451), og foreningen står bag flere læserbreve bl.a. i Politiken og Jyllands-Posten.

Selv om Memetas fokus er politisk, så er organisationen ikke vokset ud af en utilfredshed med Tandlægeforeningen.

Det understreger Morten Worsøe.

– Vi er slet ikke i opposition til Tandlægeforeningen. Vi bakker fuldt op, og vi mener på ingen måde, at foreningen har svigtet deres medlemmer. Fagpolitikerne har kæmpet, og Memeta er de

454

menige medlemmers mulighed for at kæmpe med.

I Tandlægeforeningen hilser man da også den nye interesseorganisation velkommen.

– Det er fantastisk at opleve så stort et medlemsengagement. Og der er ingen tvivl om, at jo flere kræfter der arbejder i samme retning, jo større er vores chancer og mulighed for at skabe resultater, mener Freddie Sloth-Lisbjerg, formand for Tandlægeforeningen.

Men Tandlægeforeningens formand er ikke overbevist om, at en underskriftsindsamling kan rykke noget. Ministeren er argumentresistent, som han udtrykker det.

– At det er patienterne, der bliver tabere, interesserer ikke sundhedsministeren. Men vi bliver nødt til at bruge alle de muligheder, vi har. Patienterne er også vælgere, fastslår Freddie SlothLisbjerg.

OM MEMETA

FRA ARKIVET

1925 Rodbehandlingsguide 1.

Ved Rodbehandling skal Pulpa saavidt muligt fjernes totalt, ligesom Rodkanalen skal fuldstændigt udrenses og gøres aseptisk

2.

Rodkanalen skal fyldes bakterietæt indtil Apex, saa at ingen Bakterier kan udvandre gennem Foramen apicale i det periapicale Væv

3.

Den apicale Rodfyldning maa ikke udøve nogen som helst skadelig Irritation paa det apicale Væv for ikke at afskære Muligheden for, at Rodhinden kan aflejre sekundær Cement

4.

Det er gratis at være medlem, og på organisationens webside er det muligt at hente dokumenter til at starte en underskriftsindsamling på klinikken.

WWW

Se mere på Memeta.dk

Hele Rodbehandlingen skal gennemføres fuldkommen aseptisk for at forhindre, at nye Infektionskim trænger ind.

Dr. R. Keller, Baden Rodbehandling i Praksis Tandlægebladet 1925, årgang 29 s. 382.

THE S. S. WHITE DENTAL CHAIR, ODONTOLOGIA, RARE & IMPORTANT BOOKS IN THE HISTORY OF DENTISTRY

Ny interesseorganisation kæmper for tandsundheden

Anbefalet Jeg havde ikke regnet med, at vi skulle komme i en situation, hvor vi politisk skal rydde op efter parterne, men når det nu er endt sådan, er det en klar holdning blandt Folketingets partier, at vi bruger øvelsen til at få løst nogle af de problemer, vi kan se præger tandlægebranchen ELLEN TRANE NØRBY Sundheds- og Ældreminister i Politiken

FOTO / JAN STJERNE

Ekstraordinær generalforsamling i Tandlægeforeningen SÆRLOV og planer om ny model for voksentandplejen var til drøftelse på den ekstraordinære generalforsamling i Tandlægeforeningen, som blev afholdt i Kolding den 2. juni 2018.

WWW På Tdlnet.dk kan du se, hvad der blev besluttet på generalforsamlingen, samt se videoklip fra taler og debatter.

∕

2018

∕

122

∕

6

Ligger du også inde med anbefalinger eller tips som kollegaerne kan få glæde af?

Så skriv til Tandlægebladet på TBredaktion@tdl.dk

RUBI FRAHM Klinikejer, Mørke, Midtjylland

1

Tænk tilbage på, hvorfor du blev tandlæge. Og hold fast i den tanke. Det skaber arbejdsglæde , og det hjælper til at fokusere på fagligheden og det, der betyder noget, og ikke alt det udenom, som kan fylde meget i øjeblikket.

2

Invester i din ergonomi. Jeg har haft besøg af ergonomisk konsulent Mette Krebs, og det har jeg haft meget glæde af. Sadelstolen røg ud efter hendes anbefaling, og i dag sidder jeg simpelthen bedre og belaster derfor ikke i samme grad min krop. Vi skal holde i mange år, og tænk, hvor mange sygedage vi kan spare, hvis vi passer på os selv.

3

Man kan roligt investere i ComposiTight 3D Fusion matricesæt fra Garrison. De er lidt dyre, men man laver fantastisk flotte fyldninger med sættet.

Matricerne er lette at placere, kilerne sidder stabilt, og ringene sikrer god kontakt også ved store kaviteter.

99,4% Det blev et overvældende JA til overenskomstresultatet for offentligt ansatte tandlæger.

99,4 % af dem, som stemte, sagde ja.

455

T ∕ update FOTO / JEPPE CARLSEN

Kæbekirurger må perforere hud EFTER ÅRS PRES FRA TANDLÆGEFORENINGEN og Dansk Selskab for Oral og Maxillofacial Kirurgi må specialtandlæger i kæbekirurgi fremover perforere hud.

Hidtil har specialtandlæger i kæbekirurgi kun måttet perforere hud på delegation af en læge, men midt i maj vedtog Folketinget en ændring af autorisationsloven, som betyder, at specialtandlæger i kæbekirurgi ansat på højt specialiserede afdelinger (dvs. hospitaler) har fået et udvidet virksomhedsområde.

Og det er en stor sejr for Tandlægeforeningen og Dansk Selskab for Oral og Maxillofacial Kirurgi, mener selskabets formand, Henrik Nielsen, der er overtandlæge, ph.d. på Rigshospitalet og tidligere næstformand i Tandlægeforeningen.

– Det er en stor sejr for alle kæbekirurger og det mest revolutionerende, siden specialet blev etableret. Jeg er stolt over, at vi nu har et virksomhedsområde, som vi ikke har haft tidligere. Det vil fremadrettet skabe den rigtige ramme for vores speciales faglige udvikling og patientbehandling, siger Henrik Nielsen.

Lovforslaget trådte i kraft 1. juni 2018.

456

Det er fuldstændig vanvittigt. Tandlægerne føler sig tvunget til at sige ja til særloven, selvom det i sidste ende går ud over patienternes sundhed LARS RASCH

Næstformand, Midtjysk Tandlægeforening, på Tvmidtvest.dk

Tandlægeforeningen fastholder klage til Ombudsmand

Tillid er vigtigere end pris DET, DER BETYDER ALLERMEST FOR PATIENTER, når de skal vælge tandlæge, er tillid. Ikke pris. Det viser en Voxmeterundersøgelse, som Tandlægeforeningen har fået lavet, og som lidt over 1.000 danskere har svaret på.

Kilde: Voxmeter, december 2017.

Hvad er vigtigst for dig med hensyn til din tandlæge?

At tandlægens klinik ligger tæt på min bopæl eller arbejdsplads

6%

At tandlægen er billig

10 %

At jeg har tillid til tandlægen

At tandlægen udfører arbejde af høj kvalitet

53 %

30 %

I nogen grad

Ved ikke

13,8 %

4,8 % I mindre grad

1,8 %

I meget høj grad

30 %

Tandlægeforeningen mener ikke, at Sundheds- og Ældreministeriet har svaret tilfredsstillende på den klage, som foreningen indgav til Folketingets Ombudsmand den 26. april 2018. Klagen drejer sig om ministeriets indblanding i til­ blivelsen af evalueringsrapporten vedr. NKR, som Tandlægebladet kunne afsløre i marts. Tandlægeforeningen har netop sendt en supplerende klage til Ombudsmanden.

I hvor høj grad har du tillid til din tandlæge?

Slet ikke

0,7 %

I høj grad

48,9 %

40%

Ny erhvervsklub i Tandlægeforeningen Revisorer, advokater, kæder og andre aktører med interesse for tandlægebranchen skal kunne blive medlemmer af Tandlægeforeningens Erhvervsklub. På den ekstraordinære generalforsamling den 2. juni 2018 gav man hovedbestyrelsen opbakning til at gå videre med et endeligt forslag, der fremsættes på den ordinære generalforsamling i november.

Sundhedsstyrelsen blåstempler rygestopvideo fra Tandlægeforeningen Sundhedsstyrelsen har for nylig udarbejdet nye forebyggelsespakker, som indeholder faglige anbefalinger til kommunal sundhedsfremme og forebyggelse. I forebyggelsespakken om tobak nævnes ”VBA-e-læringsprogram til tandlæger” som en kilde til inspiration i forebyggelsesarbejdet.

Andelen af personer, der ville beholde deres nuværende tandlæge, selv om de flyttede en times kørsel væk.

∕

2018

∕

122

∕

6

457

T ∕ update

ELLER

Må du udlevere originale papirer i en journal til patienten?

Tænd trygt for musikken

NEJ! Du må ikke udlevere de originale papirer i journalen til patienten, da du som tandlæge har en pligt til at opbevare dem i 10 år fra sidste notat i journalen . Røntgenbilleder og andet billeddiagnostisk materiale samt modeller kan efter en sundhedsfaglig vurdering tilintetgøres efter fem år, hvis de ikke længere er relevante.

Regninger skal også opbevares i fem år, men er ikke en del af journalen.

DET ER NU MULIGT HELT LOVLIGT AT SPILLE MUSIK på private tandklinikker kvit og frit, så længe det ikke gøres for patientens skyld, eller den enkelte patient selv vælger musikken.

Tandlægeforeningen og rettighedsorganisationen Koda/Gramex er blevet enige om en erklæring vedr. afspilning af musik på private tandklinikker, som betyder, at der kun skal betales for afspilning af musik, der anvendes direkte til terapeutisk formål.

Afspiller I musik på klinikken, uanset om det er via radio, streamingtjeneste eller noget tredje, kan du gå ind på Tdlnet.dk og udfylde blanketten – og dermed tænde for din afspiller helt lovligt.

17,36% Siden 1. juni har tandlægen i gennemsnit fået 17,36 % mindre i tilskud end tidligere, hver gang der laves en ydelse, som det offentlige giver tilskud til.

458

Kollektive tandforsikringer i “danmark” Erhverv Fremover kan virksomheder, organisationer og pensionsselskaber tegne kollektive tandforsikringer , der dækker ansatte, medlemmer og kunder.

Det sker i regi af det nyoprettede selskab ”danmark” Erhverv.

FOTO / SHUTTERSTOCK

JA NEJ

voxpop ∕ T

VoxPop

Har du erfaring med et aligner-system?

NINA DUEDAHL-SKOV Espergærde

MARIANA CUEVAS MESSENGER Gentofte

DAVID MØRCK Aarhus

Jeg har rigtig gode erfaringer med Invisalign. Det har vist sig gentagende gange, hvor godt et resultat man kan få – ikke kun kosmetisk, også for tandsundheden.

Jeg har enkelte patienter, der har fået deres marginale parodontitis reduceret – fx patienter med trang plads. Det animerer mig til at sige, at Invisalign kan give bedre betingelser for tandsundheden .

Jeg gør meget ud af at udvælge patienterne, og jeg henviser dem, som ikke egner sig. Jeg bruger Invisaligns egne retningslinjer i udvælgelsen, og jeg føler mig tryg ved, at de også ville sige fra, hvis en patient ikke egner sig.

Jeg har faktisk ingen dårlige oplevelser med Invisalign. Måske fordi jeg også passer meget på, når jeg udvælger patienter.

Nej, det har jeg ikke, men jeg har hørt fra kollegaer, at det ikke altid giver gode resultater, og at det ikke er alle situationer, det egner sig til – kun små rotationer og ikke store behandlinger.

Jeg er faktisk forbeholden overfor aligner-systemerne . Efter min mening kræver det en specialtandlæge at lave ortodonti. Der kan ske mange ting under sådan en behandling, som jeg ikke ville kunne gennemskue, fordi jeg ikke har indsigten.

Jeg ville derfor altid henvise til en specialtandlæge. De har helt styr på det og kan forudsige, hvordan det fx vil påvirke bidfunktion osv.

I min optik er tandregulering en opgave for specialister. Jeg henviser altid til en specialtand­ læge i ortodonti. Der er en grund til, at man tager en specialistuddannelse. Den har jeg ikke taget. Og jeg har det sådan: ­Skomager, bliv ved din læst .

Jeg kan godt forstå, at tandlæger, der ikke er tæt på en specialtandlæge i ortodonti, gerne vil tilbyde deres patienter enkle tandreguleringer, så patienterne ikke skal rejse så langt. Og i mange tilfælde går det også ganske uproblematisk, men det er netop, når det ikke går som forudset, at man har brug for specialistviden.

∕

2018

∕

122

∕

6

Læs artiklerne på s. 482, 488 og 496

459

Unik teknologi og formbarhed

ceram.x® universal Universal Nano-Ceramic Restorative Den unikke Sphere TEC™ teknologi giver optimale håndteringsegenskaber • Fantastisk adaption og formbarhed • Enkelt farvesystem hvor 5 farver dækker hele VITA® skalaen

A4

A3

A3.5

www.dentsply.dk

A2

A1

• Poleres hurtigt til en fantastisk glans

ny viden ∕ T FOTO / SHUTTERSTOCK

Guldindlæg er stadig en god behandling GULDPRISERNE ER STEGET VOLDSOMT, og de tider, hvor guldtænder var lig med høj social status, er for længst forbi. Men guld er stadig et godt og relevant materiale til restaurering af posteriore tænder, der er udsat for stort tyggetryk. Det bekræftes af en retrospektiv norsk undersøgelse.

Undersøgelsen omfattede 138 patienter med i alt 391 K ­ lasse II guldindlæg, som var fremstillet mellem 1970 og 2015. Den gennemsnitlige observationstid var 11,6 år, og 93,6 % af indlæggene var på undersøgelsestidspunktet stadig i tilfredsstillende stand uden sygdom i tilstødende væv, mens 6,4 % var mistet eller havde sekundær caries eller tandfraktur. Dermed kan den årlige mislykkethedsratio beregnes til 0,57 %, hvilket gør guld til et af de mest langtidsholdbare dentalmaterialer.

Man bør derfor stadig overveje at anvende guldrestaureringer i områder, hvor æstetikken ikke er afgørende.

Mulic A, Svendsen G, Kopperud SE. A retrospective clinical study on the longevity of posterior Class II gold inlays/onlays. J Dent 2018;70:46-50.

∕

2018

∕

122

∕

6

Præmedicinering kan hjælpe patienter med irreversibel pulpitis PATIENTER MED IRREVERSIBEL PULPITIS kan være så forpinte, at lokalanalgesi ikke giver dem tilstrækkelig smertelindring.

Der kan derfor være behov for at præmedicinere disse patienter, og en malaysisk forskergruppe har netop offentliggjort en kritisk oversigt, der undersøger, hvorvidt forskellige præparater kan forbedre effekten af ledningsanalgesi på smerteoplevelsen hos patienter med irreversibel pulpitis i underkæben.

Undersøgelsen inddrager 19 randomiserede kliniske studier med i alt 1.654 patienter, og 65 % af studierne blev vurderet til at være af høj kvalitet med ringe risiko for bias. I alt blev 11 forskellige former for præmedicinering vurderet i undersøgelserne.

Resultaterne viste, at to præparater, der ofte anvendes i dansk odontologisk praksis, nemlig Tramadol og Ibuprofen, var blandt de mest effektive til at forbedre virkningen af lokalanalgesien. Desuden var der god effekt af Dexamethason, der normalt ikke anvendes i denne forbindelse i Danmark.

Tramadol var virksomt ved dosis på 50 mg og Ibuprofen i doser på 400 mg, 600 mg og 800 mg, mens 300 mg Ibuprofen ikke havde nogen virkning.

Pulikkotil SJ, Nagendrababu V, Veettil SK et al. Effect of oral premedication on the anaesthetic efficacy of inferior nerve block in patients with irreversible pulpitis – A systematic review and network meta-analysis of randomized controlled trials. Int Endod J 2018; doi:10.1111/iej.12912. [Epub ahead of print]

461

T ∕ internationalt forskningsnyt

Orale mikro­ organismer mulig årsag til ­pancreascancer PANCREASCANCER er en af de mest dødelige cancerformer, idet 93 % af patienterne dør inden for de første fem år efter, at diagnosen er stillet. Årsagsforholdene er ikke fuldt afklarede; men man ved, at dårlig tandstatus er en af risikofaktorerne, og amerikanske cancerforskere har derfor fokuseret på en mulig rolle for det orale mikrobiom i udviklingen af pancreascancer.

Der blev gennemført et prospektivt nested case-kontrolstudie, som inddrog 361 patienter med adenocarcinom i pancreas og 371 matchede kontrolpersoner. Begge grupper indgik i store cancerkohortestudier, og alle personer havde fået taget prøver fra mundhulefloraen på et tidspunkt, hvor der endnu ikke var tegn på cancer, for de flestes vedkommende 2-8 år før diagnosen.

Resultaterne viste, at personer, der var bærere af Porphyromonas gingivalis eller Aggregatibacter actinomycetemcomitans, havde forøget risiko for at udvikle pancreascancer (odds ratio 1,73-2,20; P-værdi 0,011-0,016).

Til gengæld var fusobakterier, især Leptotrichia-arter korreleret med nedsat risiko for pancreascancer.

Forfatterne forestiller sig, at analyser af det orale mikrobiom i fremtiden kan medvirke til at identificere personer med risiko for pancreascancer, og at målrettet indsats mod parodontale patogener kan nedsætte risikoen for udvikling af denne alvorlige sygdom.

Fan X, Alekseyenko AV, Wu J, Peters BA et al. Human oral microbiome and prospective risk for pancreatic cancer: a population-based nested case-control study. Gut 2018;67:120-7.

462

kommentar DANIEL BELSTRØM Lektor, ph.d.

Odontologisk Institut, ­Københavns Universitet – DER HAR I DE SENERE ÅR været stor interesse for tarmmikrofloraens betydning for sundhed og sygdom, og i slipstrømmen på de undersøgelser er der nu også kommet fokus på det orale mikrobioms relation til almensygdomme som fx type 2-diabetes.

Den foreliggende undersøgelse er meget spændende og bygger på et imponerende stort materiale. De anvendte metoder er relevante; men det bør dog bemærkes, at antallet af DNA-sekvenser pr. prøve er forholdsvis beskedent (ca. 10.000). Det er i dag ofte muligt at sekventere meget dybere, hvilket giver større mulighed for at opdage bakteriearter, der optræder i små mængder, og dermed få en mere detaljeret beskrivelse af mikrobiomets sammensætning.

Det er ærgerligt, at man i studiet ikke har medtaget oplysninger om patienternes orale status for mere præcist at afdække en eventuel sammenhæng mellem marginal parodontitis og pancreascancer. Til gengæld er det formentlig ikke noget problem, at der er anvendt spytprøver i stedet for subgingivale plakprøver, da vores egne studier har vist, at der hos patienter med marginal parodontitis er en god korrelation mellem indhold af formodede parodontale patogener i spyt og i subgingivale plakprøver.

Det er lidt dristigt på baggrund af et tværsnitsstudie som det foreliggende at konkludere, at formodede parodontale patogener er årsag til pancreascancer.

Men fundene er interessante, og det bliver spændende at se, om de kan efterprøves i longitudinelle undersøgelser.

dansk forskningsnyt ∕ T

FOTO / COLOURBOX

Vegansk kost ændrer det orale mikrobiom DER KAN VÆRE mange gode, især miljømæssige, grunde til at reducere forbruget af kød, og et stigende antal mennesker tager den fulde konsekvens heraf og bliver veganere. En ny, omfattende undersøgelse fra Novo Nordisk Foundation Centre for Basic Metabolic Research ved Københavns Universitet tyder imidlertid på, at dette skift kan have uheldige sundhedsmæssige konsekvenser.

I undersøgelsen indgik 160 sunde og normalvægtige unge frivillige forsøgspersoner, hvoraf 78 havde levet af vegansk kost i mindst et år (median 5½ år), mens de øvrige indtog en kost med både vegetabilske og animalske fødevarer. Deltagerne udfyldte detaljerede kostdagbøger, som dannede grundlag for beregninger af indtaget af forskellige næringsstoffer.

Endvidere blev det orale mikrobiom analyseret ved hjælp af DNA-sekventering af spytprøver, og blodprøver blev undersøgt for forekomst af inflammatoriske faktorer.

Veganernes orale mikrobiom havde forøget forekomst af bl.a. Porphyromonas endodontalis og Campylobacter rectus, der begge er associeret med marginal parodontitis. Forekomsten af C. rectus kunne endvidere relateres til forekomst af C-reaktivt protein (CRP), et inflammatorisk stof, der mistænkes for at være bindeled mellem marginal parodontitis og sygdomme andre steder i kroppen, fx kardiovaskulære sygdomme.

Næringsstofanalyserne viste, at især indtaget af kostfibre og af fedtsyrer fra fisk påvirkede mikrobiomets sammensætning.

Veganere indtager mange fibre og ingen fisk, og dette fremmer væksten af Capnocytophaga arter og Neisseria flava, som begge forekom i forøgede mængder hos veganerne.

Forfatterne konkluderer, at kosten påvirker sammensætningen af det orale mikrobiom, og at dette kan have sundhedsmæssige konsekvenser.

Hansen TH, Kern T, Bak EG, Kashani A, Allin KH, Nielsen T, Hansen T, Pedersen O. Impact of a vegan diet on the human salivary microbiota. Scientific Reports 2018;8:5847. doi:10.1038/s41598-018-24207-3.

∕

2018

∕

122

∕

6

Tranexamsyre reducerer blødning under operationer – især hos kvinder DE FLESTE TANDLÆGER der fortrolige med anvendelsen af tranexamsyre (TXA) efter ekstraktioner og mindre operationer hos patienter i antitrombotisk behandling. Forskere på Syddansk Universitet og Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg, har nu påvist god effekt af at administrere TXA under større kæbekirurgiske indgreb, hvor der kan være risiko for betragteligt blodtab.

I alt 96 unge patienter mellem 19 og 29 år indgik i en randomiseret kontrolleret undersøgelse. Patienterne havde indikation for bimaksillær ortodontisk kirurgi, men var i øvrigt sunde og raske. 51 af patienterne fik under operationen tilført TXA intravenøst, mens de øvrige fik tilført placebo.

Der kunne efterfølgende konstateres statistisk signifikant reduceret intraoperativ blødning i TXA-gruppen (median 275 ml) sammenlignet med placebogruppen (median 403 ml). Reduktionen var mest udtalt hos den kvindelige halvdel af patienterne (median blødning 153 ml ved TXA og 329 ml ved placebo), mens effekten var mindre udtalt og ikke signifikant hos mændene (367 ml ved TXA, 429 ml ved placebo).

Forfatterne konstaterer, at tilførsel af TXA kan reducere det intraoperative blodtab med ca. en tredjedel. Den manglende effekt hos mandlige patienter kan skyldes type II-fejl eller være relateret til dosis, og forfatterne anbefaler derfor, at fremtidige undersøgelser inkluderer flere mandlige patienter og lader doseringen af TXA være vægtafhængig.

Tilførsel af TXA kan reducere det ­intraoperative blodtab med ca. en tredjedel Secher JJ, Sidelmann JJ, Ingerslev J, Thorn JJ, Pinholt EM. The effect of tranexamic acid and gender on intraoperative bleeding in orthognathic surgery – A randomized controlled trial. J Oral Maxillofac Surg 2018;76:1327-33.

463

T ∕ videnskab & klinik ∕ sekundærartikel ABSTRACT

REUMATOID ARTRITIS (RA) optræder hyppigt i den ældre del af befolkningen og kan afficere kæbeleddet (TMJ) og dermed tyggeapparatet. I denne undersøgelse blev tyggefunktionen vurderet hos en gruppe ældre patienter med RA før og efter rehabilitering med aftagelige proteser. 45 helt eller delvis tandløse ældre med insufficiente proteser blev fordelt på tre grupper: RA med involvering af TMJ, RA uden involvering af TMJ og sunde kontrolpersoner. Tyggefunktionen blev bedømt ud fra findelingsevnen (masticatory performance, MP) og maksimal bidstyrke (MBF). MP blev bestemt ved hjælp af en række sier med forskellig maskestørrelse, mens MBF blev målt ved hjælp af tryksensorer, som var anbragt i molarregionerne. MP og MBF blev først bestemt, mens de ældre havde deres dårligt fungerende proteser, og igen efter at proteserne var udskiftet med nye. Sammenligninger mellem grupperne og tidspunkterne blev foretaget ved hjælp af variansanalyse for gentagne målinger samt Tukey-Kramer test (P < 0,05). Ved sammenligning imellem grupperne sås, at ældre med RA havde nedsat MP, inden de fik nye proteser (P < 0,05). Efter behandling sås forbedret MP hos patienter med RA med og uden involvering af TMJ. Patienter med RA havde ligeledes nedsat MBF (P < 0,05); men tilstanden forbedredes efter indsættelse af nye proteser.

Reumatoid artritis kan forringe tyggefunktionen, og fremstilling af nye, velfungerende aftagelige proteser kan være gavnlig for ældre med RA.

EMNEORD

elderly | masticatory performance | rheumatoid arthritis | temporomandibular disorder

Henvendelse til sidsteforfatter: RENATA C. M. RODRIGUES GARCIA regarcia@fop.unicamp.br

464

Aftagelige protesers virkning på tyggefunktionen hos ældre med reumatoid artritis K. M. ANDRADE, Department of Prosthodontics and Periodontology, Piracicaba Dental School, University of Campinas, Piracicaba, Brazil B. F. M. ALFENAS, Department of Prosthodontics and Periodontology, Piracicaba Dental School, University of Campinas, Piracicaba, Brazil R. C. M. RODRIGUES GARCIA, Department of Prosthodontics and Periodontology, Piracicaba Dental School, University of Campinas, Piracicaba, Brazil O prindelig publikation: Andrade KM, Alfenas BFM, Rodrigues Garcia RCM. Influence of removable prostheses on mastication in elderly subjects with rheumatoid arthritis.

J Oral Rehabil 2018;45:295-300. https://doi.org/10.1111/joor.12592 Tandlægebladet 2018;122;464-71

R

EUMATOID ARTRITIS (RA) er en kronisk inflammatorisk ledlidelse, der især involverer de små led (1). Inden for odontologien er denne systemiske, autoimmune sygdom vigtig, fordi den i ca. 50 % af tilfældene rammer kæbeleddene (TMJ) (2). På grund af denne høje forekomst af kæbeledsinvolvering ved RA er det essentielt at undersøge sygdommens eventuelle effekt på tyggefunktionen.

Typiske forandringer i kæbeleddet hos patienter med RA er destruktion eller perforation af discus samt forandringer i kondylen (3,4). Nyere undersøgelser har endvidere påvist reduceret bevægelighed af mandiblen og involvering af kæbeleddet hos patienter med RA (5). Det er imidlertid stadig uvist, om RA med eller uden involvering af TMJ kan medføre objektivt målte tegn på nedsat tyggefunktion hos ældre patienter.

Tygning er en central oral funktion, der består af to adskilte processer: placering af føden mellem tænderne og mekanisk nedbrydning af disse fødepartikler. Disse processer omfatter bidkraft, sensorisk feedback, oral motorisk funktion, et antal tænder, okklusalt kontaktareal, blødgøring og opløsning af føden i saliva, bolusdannelse og synkning (6,7). I betragtning af at disse processer er tæt knyttet til mandiblens bevægelighed (8), som er nedsat ved involvering af kæbeleddet hos patienter med RA (5), kan man formode, at RA kan svække tyggefunktionen.

Hos ældre kan tyggefunktionen også forværres af en række faktorer, såsom nedsat muskelstyrke, tab af tænder, malok­ klusion og parodontal sygdom (6). Svækkede motoriske færdigheder kan også medføre, at ældre ændrer kostvaner, fordi det bliver besværligt at spise (6). Ældre mennesker forfalder hyppigt til at indtage mad, der er nem at tygge, men kan have begrænset indhold af essentielle næringsstoffer (9), hvilket kan give gastro-intestinale forstyrrelser og dårlig ernæringstilstand (10). Da reumatoid artritis og alle de øvrige nævnte forhold i sidste ende kan kompromittere den almene sundhed hos delvis betandede ældre, er det påkrævet at undersøge virkningen af RA med og uden kæbeledsinvolvering på tyggefunktionen hos delvis betandede ældre I ældrebefolkningen bliver hel eller delvis tandløshed hyppigt behandlet med aftagelig protetik. Oral rehabilitering med aftagelige partielle proteser (APP) forøger findelingsevnen (masticatory performance, MP) (11,12), og APP retineret på posteriore implantater kan endog forbedre indtaget af næringsstoffer hos delvis tandløse patienter (13). Der har imidlertid ikke været undersøgelser af tyggeevnen hos ældre med RA eller vurderinger af, om tyggeevnen kan forbedres for disse patienter ved behandling med veltilpassede proteser. Hovedformålet med den aktuelle undersøgelse var derfor at evaluere tyggefunktionen hos ældre personer med RA med og uden involvering af kæbeleddet ved hjælp af de objektive mål MP og MBF (maksimal bidstyrke). Desuden blev effekten af protetisk behandling med nye aftagelige proteser på de samme to parametre undersøgt.

METODER Eksperimentelt design I dette kliniske før- og efterstudie blev MP og MBF vurderet hos en gruppe helt og delvis tandløse ældre, som led af RA med eller uden temporo-mandibulær dysfunktion (TMD). Alle deltagere gennemgik først en basisundersøgelse af MP og MBF med deres proteser i munden. Deltagerne fik derefter udført almindelig tandbehandling og indsat nye helproteser og/eller APP som tidligere beskrevet (5). To måneder efter at patienterne havde overstået eventuelle tilpasningsproblemer med de nye proteser, blev undersøgelsesvariablene igen undersøgt. Alle kliniske undersøgelser blev foretaget af den samme erfarne forsker.

De ældre, der deltog i undersøgelsen, afgav skriftligt informeret samtykke. Forskningsprotokollen (#068/2012) blev godkendt af den etiske komité ved Piracicaba Dental School, University of Campinas, og undersøgelsen blev desuden registreret i Brazilian Registry of Clinical Trials (ReBEC #RBR-6qkjzv).

Forsøgspersoner Ældre, som tidligere var diagnosticeret med RA og var i behandling på Medical Specialties Ambulatory Clinic, Department of Rheumatology (Limeira, São Paulo, Brasilien), blev inddelt i to grupper: RA med TMD (RA + TMD) og RA uden TMD (RA − TMD). Ældre kontrolpersoner uden RA blev rekrutteret blandt patienterne på Piracicaba Dental School, University of Campinas. En stor del af patienterne havde tidligere

∕

2018

∕

122

∕

6

deltaget i en undersøgelse af mandibelbevægelser hos ældre med RA og TMD (5).

Deltagerne var 60-80 år gamle og havde utilfredsstillende hel- eller delproteser i henhold til Vigilds kriterier (14). Delvis betandede personer med helprotese i overkæben og delprotese i underkæben hørte under Kennedy klasse I. Et yderligere inklusionskriterie i gruppen med RA + TMD var forekomst af symptomer på TMD såsom artralgi, osteoartritis og osteoartrose (gruppe III) i henhold til Research Diagnostic Criteria for Temporomandibular Disorders (RDC/TMD) (15). Antallet af personer pr. gruppe blev sat til 15 for at opnå statistisk forskel med 80 % styrke og 5 % risiko for fejl og tage højde for eventuelle frafald. Ældre personer med følgende tilstande blev udelukket fra undersøgelsen: fremskreden marginal parodontitis, slimhindetraumer i relation til protesebasis, fast protetisk og systemisk sygdom (ud over RA) som kunne påvirke den muskulære kontrol (fx Parkinsons sygdom eller sygdomme i centralnervesystemet) (5). Patienter med bruksisme og/eller andre former for TMD end RDC/TMD gruppe III blev ligeledes udelukket.

Derimod blev deltagere med andre aldersrelaterede tilstande, som var under medicinsk kontrol, såsom hypertension og/eller diabetes, ikke ekskluderet. Det blev tilstræbt at matche RApatienter og kontrolpersoner med hensyn til køn og protesetype (helprotese og/eller APP) i begge kæber.

Diagnosen RA blev stillet af en reumatolog i henhold til kriterier, som er opstillet af American College of Rheumatology (16) og anser patienter for at have sygdommen, hvis de udviser fire ud af syv tegn på progressiv ledforandring. Alle deltagere med RA var i behandling med de sygdomsmodificerende antireumatiske præparater hydroxychloroquin og methotrexat. Patienterne havde i gennemsnit haft diagnosen RA i 10,9 år (5).

Deltagernes stimulerede spytsekretionshastighed blev estimeret ved hjælp af et 0,02 mm tykt stykke Parafilm (Parafilm M; Bemis Company, Inc., Oshkosh, WI, USA). Deltagerne blev instrueret i at tygge på Parafilm-stykket i fem minutter uden at synke og spytte den producerede spyt ud i et bæger med en kendt vægt. Spytsekretionshastigheden blev beregnet (i g/ min) ved at trække bægerets initiale vægt fra slutvægten (Tabel 1) (6).

Findelingsevne (MP) Kondenseret silikone (Optocal) (17,18) blev anvendt ved bedømmelse af findelingsevnen (MP). Terninger af Optocal med sidelængden 5,6 mm blev fremstillet ved hjælp af metalforme (3). Efter initial polymerisering blev terningerne fjernet fra formene, vejet individuelt for at sikre ensartetheden og bagt i ovnen ved 60 °C i 16 timer for at fuldende polymeriseringen.

Derefter blev terningerne desinficeret med 2 % glutaraldehyd i 30 minutter, skyllet i vand, duppet tørre og pakket i portioner a 17 stk. med en vægt på ca. 3,7 g (17,18).

Deltagerne blev instrueret i at tygge en portion terninger 40 gange på sædvanlig vis overvåget af en forsker (17). Det gennemtyggede materiale blev overført til filterpapir ved gentagne mundskylninger med 200 ml postevand. De tyggede partikler blev lufttørret i mindst en uge og derefter fraktioneret ved

465

T ∕ videnskab & klinik ∕ sekundærartikel hjælp af 10 sier med gradvis faldende maskestørrelser fra 5,6 mm til 0,5 mm under vibration i 20 minutter.

Den akkumulerede mængde på hver si blev bestemt ved vejning på en vægt med 0,0001 g præcision (Mark 2060; Bel Engineering, Monza, Italien).

Findelingsevnen blev angivet som den mediane partikelstørrelse (X50), beregnet ved hjælp af Rosin-Rammler’s kumulative funktion (17,18). X50 er maskestørrelsen på en teoretisk si, som 50 % af partiklerne (vægtenhed) kan passere (17). Højere X50 er lig med dårligere findelingsevne.

Gruppebeskrivelser Karakteristika

Grupper RA + TMD

RA – TMD

Kontrol

Civilstand Enlig Gift Fraskilt Enke(mand)

2 (13,3) 7 (46,7) 1 (6,7) 5 (33,3)

3 (20,0) 7 (46,7) 1 (6,7) 4 (26,7)

2 (13,3) 9 (60,0) 2 (13,3) 2 (13,3)

Uddannelse Ingen formel uddannelse Grundskole Mellemskole Gymnasium Universitet

3 (20,0) 10 (66,7) 2 (13,3) -

2 (13,3) 8 (53,3) 3 (20,0) 1 (6,7) 1 (6,7)

2 (13,3) 13 (86,7) -

Arbejdsmarkedsforhold I arbejde Arbejdsløs Pensioneret/fratrådt

2 (13,3) 2 (13,3) 11 (73,3)

2 (13,3) 3 (20,0) 10 (66,7)

1 (6,7) 1 (6,7) 13 (86,7)

Bopæl Bymæssig Landlig

12 (80,0) 3 (20,0)

13 (86,7) 2 (13,3)

14 (93,3) 1 (6,7)

1,60 ± 0,92

0,95 ± 0,91*

1,53 ± 0,81

Spytsekretionshastighed (g/min; gennemsnit ± SD)

RA, reumatoid artritis; TMD, temporomandibulær dysfunktion; SD, standard deviation.

Data præsenteres som n (%), medmindre andet er angivet. *Statistisk signifikant forskel, Tukey-Kramer test (P = 0,016).

Tabel 1. Undersøgelsesgruppernes karakteristika.

Table 1. Characteristics of the study groups.

Tyggeforhold Kilde

Tæller frihedsgrader

Nævner frihedsgrader

F

P

MP Grupper Protetisk behandling Gruppe x Protetisk beh. interaktion

2 1 2

42 42 42

4,49 17,94 4,26

0,0171 0,0001 0,0206

MBF Grupper Protetisk behandling Gruppe x Protetisk beh. interaktion

2 1 2

42 42 42

12,47 76,87 0,28

<0,0001 <0,0001 0,7560

Tabel 2. Variansanalyser for gentagne målinger for findelingsevne (MP) og maksimal bidstyrke (MBF).

466

Table 2. Analyses of variance for repeated measures for masticatory performance (MP) and maximum bite force (MBF).

Maksimale bidstyrke (MBF) Personernes maksimale bidstyrke blev målt med en bidstyrketransducer (Spider 8; Hottinger Baldwin Messtechnik GmbH, Darmstadt, Tyskland) (19). Tryksensorer (FSR no. 151; Interlink Electronics Inc., Camarillo, CA, USA) med en diameter på 12 mm og en tykkelse på 5,6 mm blev beskyttet mod fugt ved hjælp af plasticfilm og anbragt mellem førstemolarerne i begge sider. Deltagerne blev derefter instrueret i at bide sammen, så hårdt de kunne, i syv sekunder, og den anvendte kraft blev registreret og analyseret med Catman Easy software (version 1.0; Hottinger Baldwin Messtechnik GmbH). Efter en hvileperiode på fem minutter blev proceduren gentaget, og MBF blev noteret som gennemsnittet af de to målinger udtrykt i kilogram-force (kgf).

Statistiske analyser Resultaterne blev analyseret statistisk ved hjælp af SAS-software (Release 9.3; SAS Institute Inc., Cary, NC, USA) med et signifikansniveau på 5 %. Data blev først testet med Shapiro-Wilk test

Findelingsevne Gruppe

X50-værdi Før protetisk behandling

Efter protetisk behandling

RA + TMD

5,20 (1,30)Aa

4,35 (0,99)Ab

RA – TMD

4,97 (1,16)Aa

4,17 (0,94)Ab

Kontrol

3,78 (1,09)Ba

3,77 (0,80)Aa

RA, reumatoid artritis; TMD, temporomandibulær dysfunktion.

Data præsenteres som gennemsnit (standard deviation).

Store bogstaver angiver forskelle mellem grupper; små bogstaver angiver forskelle mellem tidspunkter (P < 0,05, Tukey-Kramer test).

Tabel 3. Findelingsevne (udtrykt ved X50-værdier) før og efter indsættelse af nye aftagelige proteser.

Table 3. Masticatory performance (expressed by X50 values) before and after new removable prosthesis insertion.

klinisk relevans Ældre patienter med reumatoid artritis har ofte nedsat ­tyggefunktion. Denne undersøgelse viser imidlertid, at det er muligt at forbedre findelingsevnen og bidstyrken hos ældre med reumatoid artritis gennem indsættelse af nye velfungerende aftagelige proteser.

for normalfordeling. Sammenligninger mellem resultater før og efter protetisk behandling i hver gruppe og mellem grupperne på et givet tidspunkt blev foretaget ved hjælp af variansanalyse (generaliseret lineær blandet model med gentagne målinger). Tukey-Kramer test blev anvendt til analyse af MP under hensyntagen til multiple sammenligninger af gennemsnit og til analyse af MBF i fravær af interaktioner mellem grupper og mellem tidspunkter.

RESULTATER Den endelige undersøgelseskohorte (n = 45; 35 kvinder, 10 mænd) bestod af 15 ældre med RA + TMD (gruppe III), 15 ældre med RA − TMD og 15 kontrolpersoner. Populationens socio-demografiske karakteristika fremgår af Tabel 1. Deltagerne var 60-75 år gamle med et aldersgennemsnit på 64,9 ± 4,65 år. Spytsekretionshastigheden var nedsat hos ældre med RA, men uden TMD (P = 0,016).

Variansanalyserne for gentagne målinger præsenteres i Tabel 2. Der ses signifikante forskelle i alle testede virkninger undtagen interaktionen mellem gruppe og protetisk behandling ved MBF. De gennemsnitlige værdier for MP før og efter indsættelse af nye proteser ses i Tabel 3. Der var signifikant forskel på X50værdierne hos RA-grupperne og kontrolgruppen inden indsættelse af nye proteser (P < 0,05), idet ældre med RA havde dårligere findelingsevne uanset tilstedeværelsen af TMD. Derimod var X50-værdierne ens i alle grupper efter indsættelse af nye

Maksimal bidstyrke Gruppe

Maksimal bidstyrke Før protetisk behandling

Efter protetisk behandling

Samlet gennemsnit

RA + TMD

9,56 (2,03)

11,90 (2,02)

10,73 (2,32) B

RA – TMD

11,90 (3,69)

14,57 (3,96)

13,24 (4,0) B

Kontrol

14,27 (3,53)

18,31 (4,04)

16,29 (4,25) A

Samlet gennemsnit

11,91 (3,66) b

14,93 (4,30) a

RA, reumatoid artritis; TMD, temporomandibulær dysfunktion.

Data præsenteres som gennemsnit (standard deviation).

Store bogstaver angiver forskelle mellem grupper; små bogstaver angiver forskelle mellem tidspunkter (P < 0,05, Tukey-Kramer test).

Tabel 4. Maksimal bidstyrke (Kg/F) før og efter indsættelse af nye aftagelige proteser.

∕

2018

∕

122

∕

6

Table 4. Maximum bite force (Kg/F) before and after new removable prosthesis insertion.

467

T ∕ videnskab & klinik ∕ sekundærartikel proteser. Det signifikante fald i X50-værdier efter indsættelse af nye proteser i RA-grupperne (P < 0,05) indikerer, at findelingsevnen blev forbedret, uanset om der var TMD eller ej. I kontrolgruppen var X50-værdierne ens før og efter indsættelse af nye proteser.

Værdierne for maksimal bidstyrke præsenteres i Tabel 4.

Både før og efter behandlingen var MBF større i kontrolgruppen end i RA-grupperne (P < 0,05). Den maksimale bidstyrke steg i alle grupper efter indsættelse af nye proteser (P < 0,05; Tabel 4).

DISKUSSION Findelingsevnen blev forbedret hos ældre med RA efter indsættelse af nye proteser og adskilte sig derefter ikke fra forholdene hos kontrolgruppen. På det grundlag kan man formulere den hypotese, at protetiske problemer såsom dårligt tilpassede proteser uden balanceret okklusion påvirker findelingsevnen negativt hos patienter med RA, uden at sygdommen som sådan har nogen signifikant virkning. Genoprettelsen af balancen i det stomatognatiske system gennem indsættelse af nye proteser tillader justeringer i mandiblens position (20) og forbedrer tyggeevnen og tyggekomforten, hvilket kan forklare dette fund.

Den balancerede okklusion, som opnås med nye proteser, reducerer også risikoen for overbelastning af kæbeleddet og giver mulighed for mere stabile biomekaniske bevægelser.

Reumatoid artritis afficerer ofte kæbeleddet og giver anledning til smerter og reduceret gabeevne (21). Der er også påvist reduktioner i tyggebevægelserne hos disse patienter (5).

I betragtning af, at tyggebevægelserne er tæt knyttet til findelingsevnen, må man forvente, at ældre med RA og TMD ud over protetiske problemer også har problemer med findelingsevnen, hvis de har proteser af ældre dato. Undersøgelsen viste imidlertid også, at ældre med RA uden TMD, som desuden havde utilfredsstillende proteser (dvs. før indsættelse af nye proteser), havde dårligere findelingsevne end kontrolpersoner. Disse ældre havde desuden nedsat spytsekretionshastighed sammenlignet med de øvrige forsøgsgrupper. Selv om der ikke er enighed om spytsekretionshastighedens betydning for tyggeevnen (22), er det nærliggende at antage, at nedsat sekretionshastighed kan have bidraget til dårligere tyggeevne og nedsat findelingsevne hos disse patienter inden indsættelsen af nye proteser. Vi er ikke bekendt med tidligere undersøgelser af tyggefunktionen hos ældre mennesker med RA; men vores resultater er i modsætning til Harper et al. (23), som påviste nedsat tyggefunktion som smerteundvigelsesmanøvre hos børn med juvenil RA. Efter alt at dømme skyldes denne modsætning aldersforskellen på de to undersøgte populationer.

I kontrolgruppen var findelingsevnen (X50-værdierne) ens før og efter indsættelse af nye proteser. De gamle hel- og delproteser blev undersøgt med henblik på følgende forhold: stabilitet, retention, okklusion, vertikal højde og defekter (14). Derefter blev proteserne klassificeret som kategori 0: intet behov for udskiftning, hvis alle forhold blev fundet tilfredsstillende; eller kategori 1: realistisk behov for udskiftning, hvis mindst ét af forholdene blev fundet utilfredsstillende (14). Man kan derfor godt forestille sig, at de gamle proteser i kontrolgruppen

468

har været behæftet med færre fejl end i forsøgsgrupperne, og at dette kan være en del af forklaringen på dette fund.

Uanset om proteserne var nye eller gamle, var den maksimale bidstyrke mindre i RA-grupperne end i kontrolgruppen. Dette er i overensstemmelse med tidligere undersøgelser (24,25), som fandt signifikant mindre bidstyrke hos patienter med RA end hos raske personer. Hos ældre med RA og TMD kan bidstyrken være nedsat på grund af degenerative morfologiske ledforandringer som reduceret højde af kondylen, reduceret ledrum, reduceret vertikal dimension og progressiv mandibulær retrusion (26). Disse forandringer fører til muskulære forandringer som fibrøse adhæsioner i leddene og atrofi af tyggemuskler (27). Hos ældre med RA uden TMD kan den nedsatte bidstyrke skyldes den nedsatte spytsekretionshastighed, som kan påvirke muskelaktiviteten.

Den maksimale bidstyrke blev forøget efter indsættelse af nye proteser, uanset om patienterne havde RA eller ej. Der er tidligere påvist forøget bidstyrke efter protetisk rehabilitering hos raske individer (6,28,29); men vi har ikke fundet nogen undersøgelser af MBF hos patienter med RA efter indsættelse af nye proteser. Det må formodes, at veltilpassede proteser i høj­ ere grad tillader patienterne at bide maksimalt sammen uden risiko for skader på underliggende væv.

Den aktuelle undersøgelse tyder på, at oral rehabilitering med aftagelige proteser kan forbedre tyggeevnen hos ældre med RA. Resultaterne kan dog ikke umiddelbart overføres til alle patienter med RA, da graden af RA ikke blev nærmere karakteriseret i undersøgelsen. Der er således behov for langtidsundersøgelser af patienter med varierende grader af RA for at opnå mere pålidelige vurderinger af effekten af protetisk behandling. Det må også påpeges, at undersøgelsens grupper ikke var matchede med hensyn til spytsekretionshastighed, hvilket kan medføre et bias.

I betragtning af at spytsekretionshastigheden kan variere betydeligt (30), mener vi dog ikke, at forsøgspersonerne havde unormalt lave sekretionshastigheder, hvilket synes at underbygge vores betragtninger.

KONKLUSION Med de begrænsninger undersøgelsen er behæftet med, tyder vores resultater på, at RA med eller uden gruppe III TMD medfører reduceret MP og MBF hos ældre. Desuden kan tyggeevnen hos ældre med RA forbedres ved indsættelse af veltilpassede aftagelige proteser, og derved kan sygdommens skadelige virkninger på tyggeapparatet mindskes.

ETISK GODKENDELSE Alle procedurer i forbindelse med dette forskningsprojekt blev udført i overensstemmelse med de etiske retningslinjer, som er udstukket af the Ethics Committee of Piracicaba Dental School, University of Campinas, og med Helsinki-deklarationen af 1964 med senere tilføjelser eller tilsvarende etiske standarder.

INTERESSEKONFLIKTER Forfatterne erklærer, at der ikke er nogen interessekonflikter i forbindelse med denne artikel.

ABSTRACT (ENGLISH) INFLUENCE OF REMOVABLE PROSTHESES ON MASTICATION IN ELDERLY SUBJECTS WITH RHEUMATOID ARTHRITIS Rheumatoid arthritis (RA) is a prevalent disease in the elderly population, and it may affect the temporomandibular joint (TMJ) and the stomatognathic system. This study evaluated masticatory function in elderly patients with RA before and after oral rehabilitation with removable prostheses. Forty-five elders with partial or total edentulism who were using unsa­ tisfactory removable prostheses were selected and assigned to 3 groups: RA with TMJ involvement, RA without TMJ involvement and healthy controls. Masticatory function was assessed in terms of masticatory performance (MP) and maximum bite force (MBF). The former was determined by the sieving meth-

od, and the latter was measured by pressure sensors placed in the bilateral molar regions. The variables were first evaluated in elderly subjects wearing unsatisfactory prostheses and reassessed after participants had received new removable prostheses. Comparisons between groups and among time points were performed with analysis of variance for repeated measures and the Tukey-Kramer test (P < 0.05). Comparison among groups showed decreased MP in elders with RA before new prosthesis insertion (P < 0.05). Irrespective of TMJ involvement, MP improved after treatment in subjects with RA. Rheumatoid arthritis groups also showed decreased MBF (P < 0.05), which improved after new prosthesis insertion. Rheumatoid arthritis might impair masticatory function, and well-fitted removable prosthesis insertion might be very beneficial in elders with RA.

LITTERATUR 1. Garib BT, Qaradaxi SS. Temporomandibular joint problems and periodontal condition in rheumatoid arthritis patients in relation to their rheumatologic status. J Oral Maxillofac Surg 2011;69:2971‐8.

2. Carlsson GE. Epidemiology and treatment need for temporomandibular disorders. J Orofac Pain 1999;13:232‐7.

12. Nogawa T, Takayama Y, Ishida K et al. Comparison of treatment outcomes in partially edentulous patients with implant-supported fixed prostheses and removable partial dentures. Int J Oral Ma­ xillofac Implants 2016;31:1376‐83.

6. van der Bilt A. Assessment of mastication with implications for oral rehabilitation: a review. J Oral Rehabil 2011;38:754‐80.

13. Campos CH, Gonçalves TM, Rodrigues Garcia RC. Implant retainers for free-end removable partial dentures affect mastication and nutrient intake. Clin Oral Implants Res 2014;25:957‐61.

7. Eberhard L, Schneider S, Eiffler C et al. Particle size distributions determined by optical scanning and by sieving in the assessment of masticatory performance of

122

∕

15. Dworkin SF, LeResche L. Research diagnostic criteria for temporomandibular disorders: review, criteria, examinations and specifications, critique. J Craniomandib Disord 1992;6:301‐55.

11. Fueki K, Igarashi Y, Maeda Y et al.

Effect of prosthetic restoration on masticatory function in patients with shortened dental arches: a multicentre study. J Oral Rehabil 2016;43:534‐42.

5. Andrade KM, Alfenas BFM, Campos CH et al. Mandibular movements in older people with rheumatoid arthritis. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol 2017;123:e153‐9.

∕

8. Komino M, Shiga H. Changes in mandibular movement during chewing of different hardness foods. Odontology 2017;105:418‐25.

10. Peyron MA, Woda A, Bourdiol P et al. Age-related changes in mastication. J Oral Rehabil 2017;44:299‐312.

4. Wang XD, Kou XX, Mao JJ et al.

Sustained inflammation induces degeneration of the temporomandibular joint. J Dent Res 2012;91:499‐505.

2018

Denmark. Community Dent Oral Epidemiol 1987;15:128‐33.

9. Cusson V, Caron C, Gaudreau P et al. Assessing older adults’ masticatory efficiency. J Am Geriatr Soc 2015;63:1192‐6.

3. Helenius LMJ, Tervahartiala P, Helenius I et al. Clinical, radiographic and MRI findings of the temporomandibular joint in patients with different rheumatic diseases. Int J Oral Maxillofac Surg 2006;35:983‐9.

∕

complete denture wearers. Clin Oral Investig 2015;19:429‐36.

14. Vigild M. Denture status and need for prosthodontic treatment among institutionalized elderly in

6

16. Arnett FC, Edworthy SM, Bloch DA et al. The American Rheumatism Association 1987 revised criteria for the classification of rheumatoid arthritis. Arthritis Rheum 1988;31:315‐24.

17. Slagter AP, Bosman F, Van der Bilt A. Comminution of two artificial test foods by dentate and edentulous subjects. J Oral Rehabil 1993;20:159‐76.

18. Pocztaruk Rde L, Frasca LCDF, Rivaldo EG et al. Protocol for production of a chewable material for masticatory function tests (Optocal –Brazilian version). Braz Oral Res 2008;22:305‐10.

19. Fernandes C, Glantz P, Svensson S et al. A novel sensor for bite force determinations. Dent Mater 2003;19:118‐26.

20. Abdelnabi MH, Swelem AA. Inf luence of defective complete dentures renewal on TMD; an MRI and clinical controlled prospective study. Gerodontology 2015;32:211‐21.

21. Bessa-Nogueira RV, Vasconcelos BC, Duarte AP et al. Targeted as-

sessment of the temporomandibular joint in patients with rheumatoid arthritis. J Oral Maxillofac Surg 2008;66:1804‐11.

22. E ngelen L, Fontijn-Tekamp A, van der Bilt A. The influence of product and oral characteristics on swallowing. Arch Oral Biol 2005;50:739‐46.

23. H arper RP, Brown CM, Triplett MM et al. Masticatory function in patients with juvenile rheumatoid arthritis. Pediatr Dent 2000;22:200‐6.

24. H iz O, Ediz L, Ozkan Y et al.

Clinical and magnetic resonance imaging findings of the temporomandibular joint in patients with rheumatoid arthritis. J Clin Med Res 2012;4:323‐31.

25. Hoyuela CP, Furtado RN, Chiari A et al. Oro-facial evaluation of women with rheumatoid arthritis. J Oral Rehabil 2015;42:370‐7.

26. Mehra P, Wolford LM, Baran S et al. Single-stage comprehensive surgical treatment of the rheumatoid arthritis temporomandibular joint patient. J Oral Maxillofac Surg 2009;67:1859‐72.

27. Larheim TA, Flöystrand F. Temporomandibular joint abnormalities and bite force in a group of adults with rheumatoid arthritis. J Oral Rehabil 1985;12:477‐82.

28. Garrett NR, Perez P, Elbert C et al. Effects of improvements of

469

T ∕ videnskab & klinik ∕ sekundærartikel poorly fitting dentures and new dentures on masseter activity during chewing. J Prosthet Dent 1996;76:394‐402.

29. N iwatcharoenchaikul W, Tumrasvin W, Ark sor nnukit M. Effect of complete denture occlusal schemes on masticatory performance and maximum oc-

Produktinformation til Septodont annoncen i Tandlægebladet Septanest injektionsvæske Produktresume for Septanest (Articainhydrochlorid 40 mg/ml, Adrenalin 5 mikrogram/ml som adrenalintartrat hjælpestof: natrium) injektionsvæske, opløsning, fyldt injektionssprøjte. De med * markerede afsnit er omskrevet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresumé fra den 14. august 2012.

Det fulde produktresumé er tilgængeligt på www. produktresume.dk samt på www.plandent.dk og tlf.

43664444. Terapeutiske indikationer: Lednings- og infiltrationsanalgesi. Dosering og indgivelsesmåde: Septanest bør kun anvendes af læger eller tandlæger, der er uddannet i lokalbedøvelses-teknikker og disses komplikationer. Administration: Lokal injektion (blokade eller infiltrering). Dosering: * Voksne: Ved almindelige indgreb, er en ampul (68 mg) tilstrækkelig. * Børn: Må ikke bruges til børn under 4 år. Anbefalet dosis ved mere enkle indgreb: 0,04 ml/kg. Dette svarer til en 1/2 ampul til børn, der vejer 20 kg og til 1 ampul til børn, der vejer 40 kg. Anbefalet dosis ved komplekse indgreb: 0,07 ml/kg. Dette passer med ¾ ampul til børn, der vejer 20 kg og 1,5 ampul til børn, der vejer 40 kg. Dosisreduktion bør overvejes til svækkede, ældre og reelt syge patienter. Kontraindikationer*: Dette produkt må under ingen omstændigheder gives til børn under 4 år, ved overfølsomhed over for articain eller alle andre lokalbedøvelsesmidler af amid-typen, samt ved overfølsomhed over for hjælpestofferne. Kardiovaskulære sygdomme: Arytmi. Hjerte- og iskæmiske sygdomme.

Ubehandlet eller ukontrolleret alvorlig hypertension.

Alvorlig hypotension. Tyrotoksikose. Dysreguleret svær diabetes. Samtidig behandling med MAO-hæmmere eller tricykliske antidepressiva. Alvorlig myasthenia og mangel på plasmacholinesteraseaktivitet. Hæmorrhagisk diatese – især ved blokade analgesi. Intravaskulær injektion er strengt kontraindiceret; det er derfor bydende nødvendigt at sørge for at injektionsnålen ikke indføres i et kar. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen* Advarsler: Intravaskulær injektion er strengt kontraindiceret. *Genoplivningsudstyr, ilt samt andre genoplivningsmidler skal være tilgængelige til umiddelbar anvendelse. Bør anvendes med forsigtighed hos patienter med leversygdomme.Septanest skal administreres med forsigtighed hos patienter, der tidligere har haft epilepsi. Bør anvendes med forsigtig til patienter med lungesygdomme, især allergisk astma.

Der er indberettet meget sjældne tilfælde af langvarig eller uoprettelig nerveskade (både sensorisk og gustativt tab) efter mandibulær blokade analgesi. Patienter i behandling med antikoagulantia*: Ved samtidig behandling med antikoagulantia bør der tages hensyn til at en utilsigtet karpunktur kan føre til alvorlig blødning, og at blødningstendensen er forhøjet i al almindelighed Patienter i benhandling med phenothiaziner: Phenotiaziner kan reducere eller modvirke den karkontraherende virkning af adrenalin. Patienter i behandling med non-selektive betablokkere: Samtidig behandling med non-selektive betablokkere kan føre til en stigning i blodtrykket på grund af adrenalin. Sikkerhedsregler: Hver gang lokalbedøvelse anvendes skal følgende være

470

clusal force. J Prosthet Dent 2014;112:1337‐42.

30. D awes C. Physiological factors affecting salivary flow rate, oral

tilgængeligt: Krampestillende medicin*, muskelafslappende midler, atropin og vasopressorer og benadryl eller adrenalin ved alvorlige allergiske eller anafylaktiske reaktioner. Genoplivningsudstyr (især ilt) som, om nødvendigt, muliggør assisteret ventilering. De anbefalede doser bør ikke overskrides. Den laveste dosis, som resulterer i effektiv bedøvelse bør anvendes for at undgå høje plasmaniveauer og alvorlige bivirkninger.

Toksiske koncentrationer i blodet nedsætter hjertets ledningsevne og excitabilitet*. Det anbefales at patienten er fastende indtil han/hun fuldt ud har genvundet følelsen i det bedøvede område. Grundig og konstant overvågning af kardiovaskulære og respiratoriske (tilstrækkelig ventilation) vitale tegn og patientens bevidsthedstilstand skal foretages efter hver lokalbedøvende injektion. Vær her opmærksom på, at rastløshed, uro, tinnitus, svimmelhed, tågesyn, tremor, depression, eller døsighed kan være tidlige advarselstegn på CNS-toksicitet . Septanest indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. dosis (beregnet ud fra maksimal dosis).

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion: MAO-hæmmere og tricykliske antidepressiva* kan forøge den kardiovaskulære effekt af adrenalin*. Phenothiaziner og butyrophenoner kan reducere eller modvirke adrenalinens pressor-effekt. Samtidig behandling med non-selektive betablokkere* kan føre til en stigning i blodtrykket på grund af adrenalin. Septanest bør gives med forsigtighed til alle patienter, der får midler mod arytmi. Visse inhalationsanæstetika kan sensibilisere hjertet over for katekolaminer og kan derfor fremkalde arytmier ved administration af Septanest.

Adrenalin kan hæmme frigørelse af insulin fra pankreas og dermed mindske virkningen af orale antidiabetika.

Under behandling med antikoagulantia, er blødningstendensen forhøjet. Graviditet: *Dette præparat bør kun anvendes til gravide når fordelene opvejer risikoen ved brugen. Amning: *Ammende kvinder bør kassere det første mælk efter en lokalbedøvelse med articain.

Bivirkninger: *Articain og adrenalin kan nå op på tilstrækkelige koncentrationer i blodet til, at systemiske bivirkninger fremkaldes. Hjerte, Almindelig: Bradykardi, takykardi. Nervesystemet, Almindelig: Hovedpine, paræstesi (tab af følelse, brænden og snurrende fornemmelse) i læben, tungen eller begge. Hypæstesi. Nervesystemet, sjælden: Smag af metal, svimmelhed, tremor, sygelig taletran*. Koma, facialisparese, søvnighed. Nervesystemet, meget Sjælden (<1/10.000): Vedvarende hypoesthesia og gustativt tab efter mandibulære eller inferiore alveolare nerveblokader. Hud og subkutant væv, almindelig: Ansigtsødem. Vaskulære sygdomme, almindelig: Hypotension. *Længerevarende forstyrrelse af nerveoverførslen kan forekomme, når articain er givet. De sensoriske symptomer ophører sædvanligvis i løbet af 8 uger. Overdosering: De fleste bivirkninger forårsaget af lokalbedøvelse er pga. overdosering.

Overdosering inden for odontologi er ofte forårsaget af utilsigtede intravaskulære injektioner. Behandling af komplikationer: Hvis der opstår tegn på akut forgiftning, skal al injektion af Septanest øjeblikkeligt indstilles. Ilt bør hurtigt gives, om nødvendigt med assisteret

ventilation. Hvis kramperne ikke standser spontant inden for 15 – 20 sekunder skal der intravenøst gives et krampestillende middel (f. eks. diazepam 5-10 mg eller thiopental 100 – 150 mg). Muskelafslappende midler kan blive nødvendige, men kræver trakeal intubering.

Hypotension og/eller bradykardi kan behandles intravenøst med ephedrin 5 – 10 mg. I tilfælde af hjertestop skal genoplivning af hjerte og lunger øjeblikkelig indledes. Den anbefalede dosis er adrenalin 1 mg i.v. hvert 3.-5. minut efter behov og atropin 1 mg i.v. hvert 3.-5. minut efter behov (maks. dosis 0,04 mg/kg). Acidosis skal behandles. Udlevering: B. Farmakodynamiske egenskaber: * se fuldt produktresume. Farmakokinetiske egenskaber: * se fuldt produktresume. Hjælpestoffer: Natriumchlorid; natriummetabisulfit; dinatriumedetat; natriumhydroxid; vand, sterilt. Opbevaringstid: 2 år.

Særlige opbevaringsforhold: Må ikke opbevares over 25 °C. Opbevares i original beholder. Regler for destruktion og anden håndtering: Der anvendes én tubule til én patient. Eventuelt ubenyttet injektionsvæske kasseres.

Pakninger og priser (1. juni 2018): Varenr. 003022 – 4 x 50 tubuler – kr 1189,30, Varenr. 003047 – 8 x 50 tubuler – kr 2006,30, Varenr. 535853 – 12 x 50 tubuler – kr 2672,40, Varenr. 003071 – 50 tubuler – kr. 330,75. Se dagsaktuelle priser på www.medicinpriser.dk. Indehaver af markedsføringstilladelsen: Spécialités Septodont -58, rue du Pont de Créteil - 94100 Saint-Maur-des Fossés – Frankrig.

Scandonest injektionsvæske Produktinformation: Scandonest, 30 mg/ml, injektionsvæske, opløsning. Præparatbeskrivelse: De med * markerede afsnit er omskrevet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresumé fra den 21. september 2011. Det fulde produktresumé er tilgængeligt på www.produktresume.dk og kan fås ved henvendelse til Plandent A/S, tlf. 43664444. Terapeutiske indikationer: Lednings- og infiltrationsanalgesi. Dosering og indgivelsesmåde. Dosering: Individuel. Pædiatrisk population Børn fra 4 år (ca. 20 kg kropsvægt) og ældre ( se kontraindikationer) Anbefalet terapeutisk dosis: Det injicerede volume skal bestemmes af barnets alder og vægt samt ingrebets varighed. Den gennemsnitlige dosis er 0,75mg/kg=0,025ml mepivacain opløsning pr kg kropsvægt. Maximum anbefalet dosis: Overstig ikke 3 mg mepivacain/kg (0,1ml mepivacain/kg) kropsvægt. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne.

Atrioventrikulære ledningsforstyrrelser som ikke kompenseres ved hjælp af pacemaker. Epileptiske anfald som ikke kontrolleres af behandling Intermitterende akut porfyri. Børn under 4 år (kropsvægt på ca. 20 kg).

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen. Scandonest skal anvendes på en sikker måde og må ikke gives intravenøst. Må ikke injiceres i inflammerede eller betændte områder og skal injiceres under overvågning af patientens kardiovaskulære og respiratoriske livstegn og bevidsthedstilstand. Der skal udvises særlig forsigtighed ved: patienter med hjerterytmeforstyrrelser. Ældre patienter eller patienter med alvorlig eller ubehandlet hypertension, alvorlig hjertesygdom, alvorlig anæmi, alvorlig leversygdom, kraftigt nedsat

sugar clearance, and the sensation of dry mouth in man. J Dent Res 1987;66 (Spec Issue):648‐53.

nyrefunktion, kredsløbssvigt eller med generelt nedsat almentilstand. Patienter som tager samtidig medicin (se Interaktion med andre lægemidler). Atleter skal advares om, at dette lægemiddel indeholder et aktivt stof som sandsynligvis vil forårsage et positivt resultat ved dopingprøver. Forsigtighedsregler vedrørende brugen.

Lokalanæstetika til dental anvendelse har et relativt højt indhold af det aktive lægemiddel på grund af behovet for knoglepenetration. Kombinationen af det høje tryk, der fremkommer ved at anvende tubule-systemet i injektionen, og den korte anslagstid, kan fremkalde komplikationer, selvom den injicerede dosis er relativt lille.

Det gælder især utilsigtet intravaskulær injektion, hvor der er risiko for, at lægemidlet spredes retrogradt langs karrene, og derved kan nå hjernen, uden at være fortyndet som i tilfælde af intravenøs injektion. Procedurer i forbindelse med regional anæstesi skal derfor altid foregå i et rum, der er forsynet med genoplivningsudstyr. Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion: Forsigtighedsregler herunder dosisjustering. Mepivacain bør anvendes med forsigtighed til patienter der er i behandling med andre lokalanæstetika, eller med stoffer, som er strukturelt beslægtede med lokalanæstetika af amidtypen (f.eks. visse antiarytmika såsom lidocain) da de toksiske virkninger er additive. Cimetidin reducerer clearance af mepivacain, og en lavere dosis af Scandonest er derfor muligvis nødvendig. Hvis der anvendes sedativa for at nedsætte patientens ængstelse, skal der anvendes mindre doser af bedøvelsen i betragtning af risikoen for additive virkninger, når disse beroligende midler til centralnervesystemet kombineres. *Graviditet og amning. Graviditet Da teragogenicitet hos dyr ikke er påvist, forventes der ingen misdannelser hos mennesker. Amning Da mange lægemidler udskilles i human mælk skal risk-benefit-forholdet tages i betragtning, når lokalanæstetika gives til en ammende kvinde. *Bivirkninger. Bivirkninger på grund af Scandonest forekommer meget sjældent med de doser, der anvendes ved dentale procedurer. *Overdosering I tilfælde af utilsigtet intravaskulær injektion er der generelt tegn på overdosering inden for 1-3 minutter, hvorimod det kan tage 20-30 minutter, før der ses nogen tegn på toksicitet, hvis produktet blev administreret korrekt, men i en for høj dosis afhængigt af injektionsstedet.

Behandling af overdosering. Øjeblikkelige foranstaltninger: Tilgængeligheden af genoplivningsudstyr og medicin skal sikres inden injektion lokalanæstetika for at muliggøre hurtig behandling af alle respiratoriske og kardiovaskulære nødsituationer. Udlevering B. Opbevaringstid 2 år. Emballagetype og pakningsstørrelser. Cylinderampuller (tubuler) i blister. Regler for destruktion og anden håndtering. Der anvendes én tubule til én patient. Evt. ikke benyttet injektionsvæske kasseres. Pakninger og priser (1. juni 2018): Varenr. 094425 – 50 tubuler – kr. 367,95, Varenr. 062844 – 4 x 50 tubuler – kr. 1321,90, Varenr.

161414 – 8 x 50 tubuler – kr. 2229,70. Se dagsaktuelle priser på www.medicinpriser.dk. Indehaver af markedsføringstilladelsen: Specilites Septodont, 58, rue du Pont de Créteil, 94100 Saint-Maur-Des-Fosses, Frankrig.

Hver tubule er pakket for sig i blisterpakninger, hvilket hjælper med at holde en god hygiejne.

Lægemidler skal bestilles på apoteket

Bedøvelse i singlepakninger – sikker opbevaring i skuffen Septodont har fokus på hygiejne Undgå kontaminering under opbevaring på klinikken Septodont leverer alle tubuler i enkeltpakkede blisterpakninger. Du åbner først den enkelte blister, når bedøvelsen skal lægges. På denne måde forhindres en kontaminering af ydersiden af tubulen og gummimembranen, mens den ligger i skuffen. Husk stadig at afspritte membranen før brug.

Optimal sikkerhed for patienten Septodont slutsteriliserer de fyldte tubuler, inden de pakkes. Dette er ikke et lovgivningskrav, men en ekstra hygiejnisk sikkerhedsforanstaltning.

Se produktinfo andetsteds i Tandlægebladet eller hent komplet produktresumé på www.produktresumé.dk

T ∕ videnskab & klinik ∕ sekundærartikel ABSTRACT

FORMÅL – At undersøge, om et simpelt mundhygiejneprogram forbedrer den orale sundhed hos patienter, der er indlagt for rehabilitering efter slagtilfælde.

BAGGRUNDSDATA VEDRØRENDE DEN AKTUELLE SITUATION PÅ OMRÅDET – Dårlig mundhygiejne kan medføre alvorlige komplikationer såsom pneumoni.

Følgetilstande til slagtilfælde, fx dysfagi, hemiparese og kognitiv svækkelse kan yderligere kompromittere patienternes mundhygiejne. Internationale retningslinjer om slagtilfælde anbefaler forbedret mundhygiejne, men giver ingen specifikke forslag.

MATERIALE OG METODER – Ved hjælp af Oral Health Assessment Tool (OHAT) vurderede logopæder den orale sundhed på 100 patienter med og uden dysfagi på tre rehabiliteringscentre for patienter med slagtilfælde. Alle patienter indgik derefter i et simpelt mundhygiejneprogram, som blev overvåget af sygeplejepersonalet og indebar tandbørstning to gange daglig samt mundskylning efter frokost. En uge senere blev den orale sundhed igen vurderet.

RESULTATER – Ved undersøgelsens start var der negativ association mellem dysfagi og OHAT-scorer og positiv association mellem uafhængighed ved mundhygiejne og oral sundhed. Efter én uge med et simpelt mundhygiejneprogram var der generelt forbedret gennemsnitlig OHAT-score (n = 89). 59 % af patienterne med dysfagi opnåede en forbedring på 1 point eller mere. Ingen af patienterne udviklede pneumoni.

KONKLUSION – Et simpelt og billigt mundhygiejneprogram resulterede i forbedret oral sundhed for patienter med og uden dysfagi under rehabilitering efter slagtilfælde. Vurdering af oral sundhed og gennemførelse af et mundhygiejneprogram er to enkle tiltag, der kan udføres af det eksisterende team på rehabiliteringscentrene med et positivt resultat.

EMNEORD

clinical protocols | deglutition disorders | dysphagia | nursing, oral health | oral hygiene | rehabilitation | stroke

Henvendelse til førsteforfatter: JOANNE MURRAY Joanne.murray@flinders.edu.au

472

Et mundhygiejneprogram forbedrer den orale sundhed for indlagte patienter i rehab­ ilitering efter slagtilfælde JOANNE MURRAY, underviser, ph.d., MSc, Speech Pathology, College of Nursing and Health Sciences, Flinders University, Adelaide, SA, Australia INGRID SCHOLTEN, uddannelseskoordinator, MSc, Speech Pathology, College of Nursing and Health Sciences, Flinders University, Adelaide, SA, Australia O prindelig publikation: Murray J, Scholten I. An oral hygiene protocol i­mproves oral health for patients in inpatient stroke rehabilitation. Gerodontology.

2018;35:18-24. https://doi.org/10.1111/ger.12309 Tandlægebladet 2018;122;472-81

O

PRETHOLDELSE AF ORAL SUNDHED er af ­væsentlig betydning for den generelle sundhed og livskvalitet. Hvis mundhygiejnen svigter hos i øvrigt sunde individer, er der risiko for caries og parodontal sygdom (1).

Men når det drejer sig om hospitalsindlagte patienter, kan dårlig tandsundhed føre til alvorlige komplikationer som pneumoni og andre infektioner (2-7) samt dårlig ernæringstilstand (8), hvilket kan forøge morbiditeten og længden af hospitalsopholdet (9,10).

Patienter, som er indlagt efter et slagtilfælde, risikerer af flere grunde at få en forringet mundhygiejne. Følgetilstande som hemiplegi, vanskelighed ved at sidde og svækkelse af balancen, erkendelsen og de kognitive evner gør disse patienter mere plejeafhængige og reducerer deres egenomsorg, herunder mundhygiejnen (11,12). Endvidere kan slagtilfælde føre til ansigtsparese, svækket tungefunktion og nedsat oral sensibilitet, hvilket kan medføre, at patienterne ændrer deres tyggemønster, har vanskeligt ved at styre deres proteser og lettere ophober madrester i mundhulen. Madrester og kontamineret spyt kan indeholde mikroorganismer, som kan forårsage pneumoni, hvis de aspireres som følge af oro-faryngeal dysfagi (7,13).

Internationale retningslinjer for behandling af slagtilfælde anerkender, at mundhygiejne er et vigtigt led i plejen af patienter, der har haft et slagtilfælde (14-16). Tandpleje ses i stigende grad som et middel til at forebygge infektion og almen

helbredssvækkelse og ikke blot som et velfærdsgode (17,18).

Det er påvist, at tandlægelig kontrol og behandling reducerer incidensen af pneumoni og forbedrer livskvaliteten for betandede og tandløse ældre på hospitaler og plejehjem (5,19,20).

Mundhygiejne opfattes som et centralt element i rehabiliteringsforløb, hvor udvalgte patienter med dysfagi får tilbudt vand ad libitum for at mindske risikoen for pneumoni. Patienterne får lov at drikke vand mellem måltiderne, selv om de sandsynligvis vil aspirere en del af vandet (21). Mundhygiejneprogrammet skal sikre, at der ikke aspireres madrester og kontamineret spyt, som kan være skadeligt for lungerne, når patienterne indtager væske. En ny kritisk oversigt tyder på, at kombinationen af vand ad libitum og strikt mundhygiejne ikke øger risikoen for pneu-

moni blandt udvalgte dysfagipatienter under rehabilitering (22).

Mundhygiejnetiltag i hospitalsregi har varieret fra enkelte oplysningsseancer (23) til mere omfattende programmer med klorheksidinskylninger, elektriske tandbørster og ugentlige besøg af tandplejere (19). Indtil nu er der ikke fremkommet nogen “god praksis-anbefaling” vedrørende mundhygiejne efter slagtilfælde, og der er derfor heller ingen specifikke anbefalinger i internationale retningslinjer for rehabilitering efter slagtilfælde.

Flere forskere har udpeget almindelige barrierer for opnåelse af en effektiv mundhygiejne, fx personalets mangelfulde uddannelse og negative holdninger, uddelegering af opgaven til plejehjemsassistenter, begrænsede ressourcer (24-27) eller manglende konsensus vedrørende værktøjer og protokoller (26,28).

Flowchart With dysphagia Enrolment

No dysphagia

Assessed for eligibility for RCT (n=165)

Excluded (n=131) • Not meeting inclusion criteria (n=106) • Declined to participate (n=6) • Not consented for other reasons (n=19)

Assessed for eligibility for observational study (n=462)

Excluded (n=184) • Not meeting inclusion criteria (n=188) • Declined to participate (n=96)

Completed full Assesment (n=31)

Excluded (n=15) • Not aspirating thin on VFSS (n=12 • Aspirating thick on VFSS (n=2)

Allocation

Completed full Assesment (n=93)

Withdrawn (n=7)

Randomised (n=16)

Allocated to Water Protocol intervention (n=9) + Oral hygiene regime • Received allocated intervention (n=8) • Did not recieve allocated intervention (n=1) – placed on fluid restriction during intervention.

Allocated to Thick fluids only intervention (n=7) + Oral hygiene regime • Received allocated intervention (n=7) • Did not recieve allocated intervention (n=0)

Regular fluids + Oral hygiene regime (n=86) • Received allocated intervention (n=86)

Analysed (n=6) • Excluded from analysis (n=1) as only acute patient in sample

Analysed (n=86) • Excluded from analysis (n=0)

Analys is Analysed (n=8) • Excluded from analysis (n=0)

Fig. 1. Consort flowchart for original studies.

∕

2018

∕

122

∕

6

473

T ∕ videnskab & klinik ∕ sekundærartikel Formålet med denne undersøgelse var at beskrive resultaterne af et simpelt mundhygiejneprogram for patienter med og uden dysfagi under rehabilitering efter slagtilfælde. Vores hypotese var, at patienter med oro-faryngeal dysfagi ville have dårligere mundhygiejne end patienter uden dysfagi, men at den orale sundhed hos disse patienter kunne forbedres med et simpelt mundhygiejneprogram. Desuden diskuteres betydningen af sufficient mundhygiejne for risikoen for pneumoni i forbindelse med tilbud om vand ad libitum til patienter med dysfagi.

METODER Data blev indsamlet som led i en større serie forskningsprojekter om væskeindtag, væskebalance og sundhedstilstand hos patienter med og uden dysfagi, som var indlagt for rehabilitering efter slagtilfælde. Et af projekterne var et randomiseret kontrolleret studie (RCT, n = 14), som undersøgte effekten af vand ad libitum til indlagte patienter med oro-faryngeal dysfagi efter slagtilfælde med henblik på at forbedre væskeindtag og væskebalance. Et andet projekt var et prospektivt studie, som undersøgte væskeindtag, væskebalance og bivirkninger hos en

gruppe patienter (n = 86) uden dysfagi (Fig. 1). Resultaterne af disse undersøgelser er tidligere publiceret (29,30). Et særligt aspekt ved begge undersøgelser var, at alle patienter blev indrulleret i et dagligt mundhygiejneprogram, og at data vedrørende den orale sundhedstilstand blev indsamlet ugentlig.

Det var muligt at udtrække tandsundhedsdata for 12 patienter med dysfagi og 77 uden dysfagi ved projektets start (dag 0) og en uge efter implementeringen af mundhygiejneprogrammet (dag 7). Disse før og efter-data præsenteres her som en analyse af effekten af et simpelt mundhygiejneprogram gennem en intraindividuel sammenligning over tid. Endvidere præsenteres sammenligninger mellem personer med og uden dysfagi som en interindividuel sammenligning.

Deltagerne i de to undersøgelser blev rekrutteret blandt patienter med slagtilfælde på tre rehabiliteringscentre mellem 2009 og 2012. Projekterne blev godkendt af de lokale videnskabsetiske myndigheder. Inklusionskriterierne i begge undersøgelser var, at patienterne havde diagnosen slagtilfælde, var medicinsk stabile og fik fuldkost uden sonde. Eksklusionskriterierne var tidligere progressiv neurologisk lidelse, akut syg-

Deltagerkarakteristika Totale antal deltagere

Dysfagi n (%)

Ingen dysfagi n (%)

12 (100)

77 (100)

Test af forskel

P-værdi

Køn

Hankøn

9 (75)

48 (62)

χ21=0,723

0,525

Slagtilfældets årsag

Infarkt Hjerneblødning

11 (92) 1 (8)

63 (82) 13 (17)

χ 2=0,759

0,684

Læsionens lokalisering

Kortikal Subkortikal Hjernestamme Cerebellum

6 (50) 3 (25) 3 (25) 0 (0)

52 (68) 14 (18) 6 (8) 5 (7)

χ 23=4,562

0,207

Læsionens sidefordeling

Venstre Højre Bilateral

9 (75) 3 (25) 0 (0)

38 (49) 35 (46) 4 (5)

χ22=2,934

0,231

Slagtilfældets komorbiditet

Afasi Kognitiv svækkelse Nedsat bevægelighed Motorisk eller intellektuel apraksi Dysartri Taleapraksi Afhængighed ved mundhygiejne

2 (17) 4 (33) 7 (58) 0 (0) 11 (92) 1 (8) 3 (25)

27 (35) 22 (29) 19 (30) 12 (16) 19 (25) 8 (10) 6 (10)

χ21=1,600 χ21=0,114 χ21=3,533 χ21=2,162 χ21=20,851 χ21=0,048 χ21=2,286

0,206 0,736 0,06 0,141 <0,001* 0,826 0,131

Alder, år

Gennemsnit (SD)

79 (6,9)

69 (11,3)

t87=-3,008

<0,003*

Tid efter slagtilfælde, dage

Gennemsnit (SD)

19,8 (8,9)

41,1 (34.8)

t87=2,103

0,038*

FIM/maks. 126

Gennemsnit (SD)

59 (15,6)

63,8 (25,2)

t61=0,457

0,649

Vægt, kg

Gennemsnit (SD)

79,8 (23,2)

81,7 (20,6)

t52=0,192

0,849

2

FIM, Functional Independence Measure. * Signifikant ved P < 0,05.

Tabel 1. Sammenligning af demografiske og slagtilfældekarakteristika samt baseline vurdering af deltagerne.

474

Table 1. Comparison of demographic and stroke characteristics and baseline assessment of participants.

dom, væskedrop eller væskerestriktioner. For patienter med dysfagi var det desuden et eksklusionskriterie, hvis de havde tidligere KOL eller immunsuppression. Patienter kunne indgå i RCT’en, hvis en videofluoroskopisk synkefunktionsundersøgelse viste, at de aspirerede tynd væske, men ikke pureret mad eller højviskøs væske. Patienterne blev derefter ved randomisering udvalgt til at drikke enten vand ad libitum eller højviskøs væske. Patienter kunne indgå i den prospektive undersøgelse, hvis de var på normal kost (uden modificering af konsistens), og dysfagi kunne udelukkes efter en grundig undersøgelse af oro-motorisk funktion, vandtest og overvåget spisning ved en erfaren logopæd. For deltagere i begge undersøgelser registrerede man demografiske data og karakteristika ved slagtilfældet, såsom mobilitet, funktionel uafhængighedsgrad (FIM) (31), forekomst af afasi, kognitiv svækkelse og dysartri (talebesvær) samt evne til selv at hælde væske op, drikke af en kop og gennemføre normal mundhygiejne. De primære afhængige variable i begge studier var dagligt væskeindtag (beregnet ud fra væskebalanceskemaer) og hydreringsgrad (målt ved biokemisk analyse af ugentlige blodprøver). Uønskede hændelser som fx aspirationspneumoni, dehydrering, urinvejsinfektioner og konstipation blev registreret ud fra journalmateriale.

I begge undersøgelser blev der gjort brug af det validerede indeks Oral Health Assessment Tool (OHAT) (32), som indebærer en vurdering af patienternes læber, tunge, gingiva, øvrige slimhinder, spyt, tænder, proteser, mundhygiejne samt smerter fra mundhulen. Hvert enkelt punkt blev sat til værdien 0 ved normal tilstand, 1 ved åbenlyse forandringer og 2 ved udtalt funktionsnedsættelse i henhold til fastsatte kriterier (Appendix 1). Ved simpel addition fremkom den totale OHAT-score; jo lavere score, jo bedre oral sundhed. Denne vurdering blev gennemført ved undersøgelsernes start og derefter hver uge.

OHAT-vurderingerne blev udført af logopæder i forbindelse med klinisk vurdering af patienternes dysfagi. Inden studiet havde logopæderne gennemgået et internetbaseret træningsprogram og en afsluttende quiz, indtil deres vurderinger var præcise (33), og en inter-rater kalibrering kunne gennemføres.

Der var imidlertid ingen løbende kalibrering under studiet, og logopæderne var ikke blindede i forhold til patienternes gruppetilhørsforhold eller tidligere resultater.

Alle deltagere i begge undersøgelser blev omfattet af et simpelt mundhygiejneprogram tre gange om dagen. Programmet var baseret på et eksisterende program for ældre plejehjemsbeboere (34) (Appendix 2). Det indebar børstning af tænder og proteser med almindelig tandpasta to gange om dagen, efter morgenmaden og om aftenen, samt mundskylning efter frokost. Sygeplejepersonalet ydede den nødvendige hjælp eller overvågning. Dette var en opgradering i forhold til afdelingernes normale rutine, som bestod i tandbørstning én gang om dagen i forbindelse med morgentoilettet. Som kontrol på, om mundhygiejneprogrammet blev fulgt, skulle patienter eller plejepersonale notere tandbørstning og mundskylning i det væskebalanceskema, de i forvejen udfyldte i forbindelse med undersøgelserne. I påkommende tilfælde blev der henvist til eksterne tandlæger; men ingen patienter fik tandbehandling i løbet af undersøgelsesperioden.

∕

2018

∕

122

∕

6

klinisk relevans Patienter, der har haft et slagtilfælde, har ofte orale sundhedsproblemer, bl.a. på grund af vanskeligheder ved at gennemføre sufficient mundhygiejne. Denne undersøgelse viser, at indførelse af et simpelt mundhygiejneprogram med to daglige tandbørstninger og en enkelt mundskylning efter frokost i løbet af en uge giver forbedring af den orale sundhed hos patienter i genoptræning efter slagtilfælde.

Mundhygiejneprogrammet er et billigt tiltag, som ikke kræver mange ressourcer; men det giver på kort tid en forbedring af patienternes orale sundhed og kan sandsynligvis forebygge en del tilfælde af pneumoni blandt patienterne.

Dataanalyse Data vedrørende oral sundhed blev analyseret ved hjælp af SPSS Version 22.0 (35). Data fra de 89 deltagere, som havde fået registreret sundhedsdata på både dag 0 og dag 7, indgik i analysen. Der blev anvendt nonparametrisk statistik, da de anvendte indices lå på en ordinalskala og dermed ikke opfyldte forudsætningerne for normalfordeling. Forskelle i deltagernes orale sundhed fra dag 0 til dag 7 blev analyseret med Wilcoxon signed-rank test. Sammenligninger af den orale sundhed mellem patienter med og uden dysfagi blev foretaget ved hvert tidspunkt ved hjælp af mediantest for uafhængige stikprøver.

Endelig blev Kruskal-Wallis test brugt til undersøgelse af associationer mellem oral sundhed og andre faktorer end dysfagi, fx alder, FIM-score ved indlæggelsen og uafhængighed i forbindelse med mundhygiejne (36,37).

RESULTATER Deltagernes karakteristika Deltagernes demografiske, kliniske og sygdomsrelaterede karakteristika fremgår af Tabel 1. Sammenligning mellem deltagere med (n = 12) og uden (n = 77) dysfagi fremlægges, så resultaterne vedrørende oral sundhed kan fortolkes i kontekst. Kønsfordelingen var sammenlignelig i de to studier, og der var ingen forskelle på slagtilfældenes årsag (infarkt eller hjerneblødning), lokalisation eller sidefordeling. Der var en signifikant aldersforskel, idet patienter med dysfagi var signifikant ældre end patienter uden dysfagi. Desuden var patienter med dysfagi indgået i undersøgelsen signifikant hurtigere efter slagtilfældet, og de havde større incidens af dysartri end patienter uden dysfagi.

Oral sundhed Mediantesten viste, at patienter med oro-faryngeal dysfagi ved undersøgelsens start i gennemsnit havde signifikant dårligere oral sundhed end patienter uden dysfagi (P = 0,027). Forskellen var stadig signifikant ved dag 7 (P = 0,023). For patienter med dysfagi var der en signifikant forbedring af den orale sundhed fra dag 0 til dag 7 (n = 12, P = 0,024) (Tabel 2).

475

T ∕ videnskab & klinik ∕ sekundærartikel Procentandel af deltagere

Der var signifikant association mellem uafhængighed ved mundhygiejne og oral sundhedsscore på dag 0 (H(10) = 20,263, P = 0,027), idet de, der selv kunne gennemføre deres vante mundhygiejnerutiner, havde bedre oral sundhed. På dag 7 var der ikke nogen signifikant association (H(8) = 12,913, P = 0,115). Alder og FIM ved indlæggelsen var ikke associeret med oral sundhed hos nogen af grupperne, hverken på dag 0 elle dag 7. Ingen af deltagerne udviklede aspirationspneumoni i løbet af undersøgelsesperioden (7-223 dage).

Legends: Forværret Uændret Forbedret med > = 1 point

Procentandel af deltagere

100

80

60

40

20

0

Oro-faryngeal dysfagi Fig. 2. Forskelle i OHAT score for rehabilitering af patienter med og uden oro-pharyngeal dysfagi.

Ingen dysfagi Fig. 2. Change in OHAT scores for rehabilitation in patients with and without oropharyngeal dysphagia.

Analyse på individniveau viste, at 59 % af deltagerne havde en forbedring i oral sundhedsscore på mindst 1 point, 33 % havde ingen ændring, og 8 % havde en forværring af tilstanden (Fig. 2). Forbedringen over tid var ikke signifikant for patienter uden dysfagi (n = 77, P = 0,282, Tabel 2). På individniveau havde 29 % af patienterne uden dysfagi opnået forbedret oral sundhed, 49 % var uændrede, og 22 % havde forværret tilstand (Fig. 2).

DISKUSSION Denne analyse undersøgte effekten af et simpelt mundhygiejneprogram på den orale sundhedstilstand hos en gruppe patienter med og uden dysfagi, som var indlagt for rehabilitering efter slagtilfælde. I overensstemmelse med den opstillede hypotese havde patienter med oro-faryngeal dysfagi ved undersøgelsens start dårligere oral sundhed end patienter uden dysfagi. Dette fund er i overensstemmelse med tidligere undersøgelser, som har fundet, at dysfagi, dårlig oral sundhedstilstand og underernæring er signifikant korrelerede i ældrebefolkningen (38,39). Dårlig styring af mad og spyt og ophobning af madrester i mundhulen i forbindelse med sensomotorisk dysfagi er sandsynlige årsager til den nedsatte orale sundhed hos disse patienter. Deltagelse i det obligatoriske mundhygiejneprogram førte i løbet af en uge til signifikant forbedret gennemsnitlig oral sundhedsscore for patienter med oro-faryngeal dysfagi. Andelen af patienter med forbedret oral sundhed var større blandt patienter med (59 %) end uden (29 %) dysfagi. Dette er ganske logisk, da der hos denne gruppe var mere “plads til forbedring” end i gruppen uden dysfagi, hvor mange allerede lå i top med hensyn til oral sundhed.

Uafhængighed ved mundhygiejne var signifikant associeret med bedre oral sundhed ved dag 0. Dette tyder på, at en del af patienterne trods slagtilfældet allerede inden iværksættelsen af mundhygiejneprogrammet har været fysisk og kognitivt i stand til at gennemføre en sufficient mundhygiejne, hvilket har haft en signifikant positiv virkning på deres orale sundhedstilstand.

Dette fund stemmer overens med en tidligere undersøgelse af ældre, handicappede plejehjemsbeboere, hvor det viste sig, at orale sundhedsproblemer var korreleret til beboernes afhæn-

OHAT-scorer n

OHAT-Score Dag 0 Median (variationsbredde)

OHAT-Score Dag 7 Median (variationsbredde)

P-værdi over tid

Patienter med dysfagi

12

4 (0-10)

3 (1-6)

0,024*

Patienter uden dysfagi

77

2 (0-8)

2 (0-9)

0,282

0,027*

0,023*

P-værdi mellem grupper * Signifikant ved P < 0,05.

Tabel 2. OHAT-scorer (Oral Health Assessment Tool) på dag 0 g dag 7 for deltagere med og uden dysfagi.

476

Table 2. Scores on Oral Health Assessment Tool (OHAT) at Day 0 and Day 7 for participants with or without dysphagia.

gighed af hjælp til daglige rutiner (40). Efter at plejepersonalet indførte mundhygiejneprogrammet, udjævnedes forskellene, og ved dag 7 havde patienternes afhængighed ikke betydning for deres orale sundhed.

Det er stadig omdiskuteret i den videnskabelige litteratur, om det er hensigtsmæssigt at overlade ansvaret for patienters mundhygiejne til personale uden odontologisk baggrund. En ny kritisk oversigt har fundet en blanding af gode og dårlige resultater vedrørende forbedring af slagtilfældepatienters orale sundhed, når sygeplejersker styrer mundhygiejneprogrammet, og endvidere fandt man manglende evidens vedrørende ikkeodontologers viden og holdninger (41). Oversigtens forfattere fandt ingen australske undersøgelser af oral sundhedspleje hos patienter efter slagtilfælde, men gav udtryk for, at det ville være relevant at undersøge effekten af et integreret mundhygiejneprogram med deltagelse af ikke-odontologiske personalegrupper som sygeplejersker, ergoterapeuter, logopæder og diætister.

Det sygeplejerskestyrede mundhygiejneprogram, som denne artikel redegør for, resulterede i forbedret oral sundhed for indlagte patienter og understreger, at mundhygiejne bør indgå i plejen af patienter under rehabilitering efter slagtilfælde.

Det var glædeligt, at ingen patienter udviklede pneumoni i løbet af undersøgelsesperioden (som var betydeligt længere end den uge, som var tidsrammen for RCT’en). Dette var særlig betydningsfuldt for patienterne med oro-faryngeal dysfagi, hvoraf nogle ved randomisering blev tilbudt vand ad libitum.

Disse patienter var i risiko for at aspirere både drikkevand og spyt. Selv om undersøgelsens design ikke tillader konklusioner om årsagssammenhæng, tyder resultaterne dog på, at sufficient mundhygiejne kan være et relevant tiltag til forebyggelse af aspirationspneumoni (18) og et vigtigt led i en protokol med vand ad libitum (22).

Den forbedring i oral sundhed, der kunne konstateres efter blot en uge, må tilskrives en forbedring af mundhygiejnen og af slimhindernes tilstand, da der ikke i den periode blev foretaget nogen behandling af tænder eller proteser. I betragtning af at mundhygiejnerutiner tre gange om dagen ikke nødvendigvis er normal praksis i hospitalsregi (41), var det lovende, at der kunne opnås forbedringer inden for en så kort tidshorisont. De positive resultater efter denne korte tid er usædvanlige og bedre end de resultater, man finder i studier af længere varighed (41). Den anvendte protokol var let at følge og krævede kun billige og lettilgængelige materialer som tandbørster og tandpasta. Endvidere udtrykte sygeplejerskerne ikke bekymring for, om programmet kunne implementeres. Det var ikke nødvendigt at allokere ekstra personale for at gennemføre programmet, om end det må tilføjes, at langtfra alle patienter på afdelingerne indgik i projektet, så antallet af deltagere på et givet tidspunkt var relativt begrænset.

Måske klarede sygeplejerskerne denne opgave, fordi den var så overskuelig; men det kan kræve ekstra ressourcer, hvis mundhygiejneprogrammet skal udbredes til alle patienter, der er indlagt efter slagtilfælde. De eventuelle forøgede omkostninger hertil vil dog efter alt at dømme rigeligt modsvares af de besparelser, der må påregnes ved at undgå komplikationer som pneumoni (9).

∕

2018

∕

122

∕

6

Vi anerkender, at denne sekundære analyse har sine begrænsninger. For deltagere uden dysfagi (n = 77) blev den orale sundhedstilstand kun vurderet igennem en uge, så langtidseffekten er ukendt. Endvidere var logopæderne, der gennemførte de kliniske registreringer, ikke blindede med hensyn til patienternes tidligere scorer, og der var desuden ingen kalibrering mellem undersøgerne under dataindsamlingen. Disse forhold kan have resulteret i bias i forbindelse med registreringen og deraf følgende unøjagtigheder. De originale undersøgelser, som disse orale sundhedsdata blev hentet fra, var ikke planlagt med henblik på måling af virkningen af et mundhygiejneprogram, og der var ingen kontrolgruppe med den sædvanlige orale pleje, så der kan ikke drages vidtgående konklusioner om programmets virkninger. Dertil kommer, at patienter med oro-faryngeal dysfagi af sikkerhedsmæssige grunde blev udelukket fra undersøgelsen, hvis de havde haft immunsuppression eller KOL, og man kan derfor ikke bedømme effekten af mundhygiejneprogrammet på de patienter, der har højest risiko for at udvikle pneumoni.

Relevante forslag til klinisk praksis Der er stigende udbud af orale sundhedsressourcer af høj kvalitet, herunder træningsprogrammer, værktøjer til vurdering af tilstande og retningslinjer for mundhygiejne (33). Screening af alle indlagte patienter for dysfagi er ved at blive normen på rehabiliteringscentre for slagtilfælde verden over (4244). Indførelse af et valideret oralt sundhedsindeks i forbindelse med screening for dysfagi vil være en oplagt mulighed for at tilbyde alle patienter med slagtilfælde en odontologisk screening. Allerede eksisterende netbaserede træningsprogrammer i oral sundhedsscreening kunne indgå i uddannelsen af de sygeplejersker, som står for dysfagi-screening. En anden mulighed er at lade vurdering af oral sundhed indgå i logopædernes kliniske undersøgelse for oro-faryngeal dysfagi, omend dette formentlig ville fange færre patienter med dårlig oral sundhed, da det ville forudsætte henvisning til en logopæd. Efter screeningen kunne det tværfaglige team på rehabiliteringscenteret forestå relevante henvisninger til tandbehandling samt inkorporere et simpelt mundhygiejneprogram, som det her omtalte, i hver enkelt patients rehabiliteringsprogram. Patientens evne til selv at gennemføre mundhygiejnen skal vurderes og eventuelt lettes af plejepersonale og ergoterapeuter.

Forslag til fremtidig forskning Resultaterne fra denne undersøgelse er lovende, og de bør følges op af kontrollerede studier over virkningen blandt patienter med slagtilfælde. Fremtidige undersøgelser bør have mindre snævre inklusionskriterier, medtage både akutte og subakutte tilfælde og patienter med høj risiko for pneumoni samt indsamle orale sundhedsdata igennem hele indlæggelsesperioden. Desuden bør der løbende ske kalibrering af undersøgernes OHAT-registreringer, ligesom både personalets og patienternes tilfredshed med protokollen bør evalueres.

477

T ∕ videnskab & klinik ∕ sekundærartikel KONKLUSION Mundhygiejneprogrammet var et billigt tiltag, som viste lovende resultater i et subakut rehabiliteringsforløb. I løbet af en uge sås forbedring af den orale sundhed hos patienter i genoptræning efter slagtilfælde. Forbedringen var mest markant for patienter med oro-faryngeal dysfagi, og ingen af patienterne udviklede aspirationspneumoni i løbet af indlæggelsesperioden

TAK Forfatterne takker logopædstuderende Emily Dacombe-Bird for hjælp i forbindelse med dataanalysen.

INTERESSEKONFLIKTER Forfatterne erklærer, at de ikke har nogen interessekonflikter.

ABSTRACT (ENGLISH) AN ORAL HYGIENE PROTOCOL IMPROVES ORAL HEALTH FOR PATIENTS IN INPATIENT STROKE REHABILITATION THE OBJECTIVE – To determine whether a simple oral hygiene protocol improves the oral health of inpatients in stroke rehabilitation.

THE BACKGROUND DATA DISCUSSING THE PRESENT STATUS OF THE FIELD – Poor oral health can lead to serious complications, such as pneumonia. The comorbidities associated with stroke, such as dysphagia, hemiparesis and cognitive impairment, can further impede independent oral care. International stroke guidelines recommend routine oral care but stop short of detailing specific regimes.

MATERIALS AND METHODS – The oral health assessment tool (OHAT) was conducted by speech-language pathologists with 100 patients with and without dysphagia in three metropolitan inpatient stroke rehabilitation facilities. A simple nurse-led oral hygiene regime was then implemented with

all participants, which included twice daily tooth brushing and mouth rinsing after lunch, and oral health was measured again one week later.

RESULTS – Initially, dysphagia was negatively associated with OHAT scores, and independence for oral hygiene was positively associated with oral health. After one week of a simple oral hygiene regime, the OHAT scores available for 89 participants indicated an improvement on average for all participants. In particular, 59% of participants with dysphagia had an improvement of 1 or more points. None of the participants developed pneumonia.

CONCLUSION – A simple, inexpensive oral hygiene regime resulted in positive outcomes for patients with and without dysphagia in inpatient stroke rehabilitation settings. Oral health assessments and oral hygiene regimes that are simple to implement by the interdisciplinary team can be incorporated into standard stroke care with positive effect.

LITTERATUR 1. Pihlstrom BL, Michalowicz BS, Johnson NW. Periodontal diseases. Lancet 2005;366:1809‐20.

2. Li X, Kolltveit KM, Tronstad L et al. Systemic diseases caused by oral infection. Clin Microbiol Rev 2000;13:547‐58.

3. Yoon MN, Steele CM. The oral care imperative: the link between oral hygiene and aspiration pneumonia. Top Geriatr Rehabil 2007;23:280‐8.

4. Terpenning MS, Taylor GW, Lopatin DE et al. Aspiration pneumonia: dental and oral risk factors in an older veteran population. J Am Geriatr Soc 2001;49:557-63.

5. Azarpazhooh A, Leake JL. Systematic review of the association between respiratory diseases and oral health. J Periodontol 2006;77:1465‐82.

478

6. van der Maarel-Wierink CD, Vanobbergen JN, Bronkhorst EM et al. Oral health care and aspiration pneumonia in frail older people: a systematic literature review.

Gerodontology 2013;30:3‐9.

7. Langmore SE, Terpenning MS, Schork A. Predictors of aspiration pneumonia: how important is dysphagia? Dysphagia 1998;13:6981.

8. Bailey RL, Ledikwe JH, SmiciklasWright H et al. Persistent oral health problems associated with comorbidity and impaired diet quality in older adults. J Am Diet Assoc 2004;104:1273‐6.

9. Bijani B, Mozhdehipanah H, Jahanihashemi H et al. The impact of pneumonia on hospital stay among patients hospitalized for acute stroke. Neurosciences (Riyadh) 2014;19:118‐23.

10. Wilson RD. Mortality and cost of pneumonia after stroke for different risk groups. J Stroke Cerebrovasc Dis 2012;21:61‐7.

11. Arai K, Sumi Y, Uematsu H et al. Association between dental health behaviours, mental/ physical function and self-feeding ability among the elderly: a crosssectional survey. Gerodontology 2003;20:78‐83.

12. Mercier L, Audet T, Hébert R et al.

Impact of motor, cognitive, and perceptual disorders on ability to perform activities of daily living after stroke. Stroke 2001;32:2602‐8.

13. Marik PE, Kaplan D. Aspiration pneumonia and dysphagia in the elderly. Chest 2003;124:328‐36.

14. Lindsay MP, Gubitz G, Bayley M et al. Canadian Stroke Best Practice Recommendations Overview and

Methodology. Ottawa, ON: Heart and Stroke Foundation, 2014.

15. NATIONAL STROKE FOUNDATION. Clinical Guidelines for Stroke Management. Melbourne: National Stroke Foundation, 2010.

16. Party ISW. National Clinical Guideline for Stroke. London: Royal College of Physicians, 2012.

17. Sorensen RT, Rasmussen RS, Overgaard K et al. Dysphagia screening and intensified oral hygiene reduce pneumonia after stroke. J Neurosci Nurs 2013;45:139‐46.

18. Sjögren P, Nilsson E, Forsell M et al. A systematic review of the preventive effect of oral hygiene on pneumonia and respiratory tract infection in elderly people in hospitals and nursing homes: effect estimates and methodological quality of randomized

controlled trials. J Am Geriatr Soc 2008;56:2124‐30.

25. Brady MC, Furlanetto DLC, Hunter RV et al. Improving oral hygiene in patients after stroke. Stroke 2007;38:1115‐6.

19. Yoneyama T, Yoshida M, Ohrui T et al. Oral care reduces pneumonia in older patients in nursing homes. J Am Geriatr Soc 2002;50:430‐3.

26. Dickinson H. Maintaining oral health after stroke. Nurs Stand 2012;26:35‐9.

20. Lam OL, McMillan AS, Li LS et al. Predictors of oral healthrelated quality of life in patients following stroke. J Rehabil Med 2014;46:520‐6.

27. Talbot A, Brady M, Furlanetto DLC et al. Oral care and stroke units.

Gerodontology 2005;22:77‐83.

28. Konradsen H, Trosborg I, Christensen L et al. Evaluation of interrater reliability assessing oral health in acute care settings. Int J Nurs Pract 2014;20:258‐64.

21. Panther K. The Frazier free water protocol. Perspec Swallow Swallow Disord (Dysphagia) 2005;14:4‐9.

29. Murray J, Doeltgen S, Miller M, Scholten I. Does a water protocol improve the hydration and health status of individuals with thin liquid aspiration following stroke? A randomized controlled trial. Dysphagia 2016;31:424‐33.

22. Gillman A, Winkler R, Taylor NF. Implementing the free water protocol does not result in aspiration pneumonia in carefully selected patients with dysphagia: a systematic review. Dysphagia 2017;32:345‐61.

30. Murray J, Doeltgen S, Miller M et al. A descriptive study of the fluid intake, hydration, and health status of rehabilitation inpatients without dysphagia following stroke. J Nutr Gerontol Geriatr 2015;34:292‐304.

23. Coker E, Ploeg J, Kaasalainen S et al. Nurses’ oral hygiene care practices with hospitalised older adults in postacute settings. Int J Older People Nurs 2016;12:e12124.

24. Horne M, McCracken G, Walls A et al. Organisation, practice and experiences of mouth hygiene in stroke unit care: a mixed-methods study. J Clin Nurs 2015;24:728‐38.

∕

2018

∕

122

∕

31. STATE UNIVERSITY OF NEW YORK AT BUFFALO. Guide for the Uniform Data Set for Medical Rehabilitation (Adult FIM).

6

version 4.0 ed. Buffalo, NY: State University of New York at Buffalo, 1993.

32. Chalmers JM, King PL, Spencer AJ et al. The oral health assessment tool – validity and reliability. Aust Dent J 2005;50:191‐9.

33. SA Health. Oral care for older people. 2012. (Set 2018 marts).

Tilgængelig fra: URL: http:// www.sahealth.sa.gov.au/wps/ wcm/connect/public+content/ sa+health+internet/clinical+ resources/clinical+topics/oral+ health+care+for+older+people.

34. SOUTH AUSTRALIAN DENTAL SERVICE. Oral health protocols for residential aged care facilities. 2004 (Set 2018 marts).

Tilgængelig fra: URL: http:// www.sadental.sa.gov.au/.

35. Corp IB. IBM SPSS Statistics for Windows, Version 22.0 [computer program]. Armonk, NY: IBM Corp; 2013.

36. Pallant J. SPSS Survival Manual (3rd ed.). New York, NY: McGrath Hill, 2007.

37. Lang TA, Secic M. How to Report Statistics in Medicine: Annotated Guidelines for Authors, Editors, and Reviewers. Philadelphia: ACP Press, 2006.

38. Ortega O, Parra C, Zarcero S et al.

Oral health in older patients with oropharyngeal dysphagia. Age Ageing 2014;43:132‐7.

39. Poisson P, Laffond T, Campos S et al. Relationships between oral health, dysphagia and undernutrition in hospitalised elderly patients. Gerodontology 2016;33:161‐8.

40. Yu YH, Lai YL, Cheung WS et al.

Oral health status and self-reported functional dependence in community-dwelling older adults.

J Am Geriatr Soc 2011;59:519‐23.

41. Ajwani S, Jayanti S, Burkolter N et al. Integrated oral health care for stroke patients – Ascoping review.

J Clin Nurs 2017;26:891‐901.

42. STROKE FOUNDATION. National Stroke Audit – Rehabilitation Services Report 2016. Melbourne: Stroke Foundation, 2016.

43. Hinchey JA, Shephard T, Furie K et al. Formal dysphagia screening protocols prevent pneumonia.

Stroke 2005;36:1972‐6.

44. Donovan NJ, Daniels SK, Edmiaston J et al. Dysphagia screening: state of the art. Stroke 2013;44:e24‐e31.

479

T ∕ videnskab & klinik ∕ sekundærartikel Appendix 1

Oral Health Assessment Tool (OHAT) for Dental Screening modified from Kayser-Jones et al. (1995) by Chalmers (2004)

Patient: ___________________________________________________________ Completed by: ___________________________________________________________

Date: _______ /_______ /_______

Scores: The final score is the sum of scores from the eight categories and can range from 0 (very healthy) to 16 (very unhealthy).

While the cumulative score is important in assessing oral health, the score of each item should be considered individually. ­Symptoms that are underlined require immediate attention. *If any category has a score of 1 or 2, please arrange for the patient to be examined by a dentist.

Category

0 = healthy

1 = changes *

2 = unhealthy *

Lips

Smooth, pink, moist

Dry, chapped, or red at corners

Swelling or lump, white/red/ulcerated patch: bleeding/ulcerated at corners

Tongue

Normal, moist, roughness, pink

Patchy, fissured, red, coated

Patch that is red and/or white, ­ulcerated, swollen

Gums and tissues

Pink, moist, smooth, no bleeding

Dry, shiny, rough, red, swollen, one ulcer/sore spot under dentures

Swollen, bleeding gums, ulcers, white/red patches, generalized ­redness or ulcers under dentures

Saliva

Moist tissues, watery and freeflowing saliva

Dry sticky tissues, little saliva present

Tissues parched and red, very little/ no saliva present, saliva very thick

Natural teeth

No decayed or broken teeth/roots

1-3 decayed or broken teeth/roots or teeth very worn down

4 or more decayed or broken teeth/ roots, or fewr than 4 teeth, or very worn down teeth

No broken areas or teeth, dentures regularly worn

1 broken area/tooth or dentures only worn for 1-2 hrs daily, or loose dentures

More than 1 broken area/tooth, denture missing or not worn, needs denture adhesive

Oral Cleanliness

Clean, no food particles or tartar in mouth or on dentures

Food particles/tartar/ plaque in 1-2 areas of the mouth or on small area of dentures or bad breath

Food particles/tartar/plaque in most areas of the mouth or on most of ­dentures or severe halitosis (bad breath)

Dental pain

No behavioral, verbal, or physical sign of dental pain

Verbal &/or behavioral signs of pain such as p ­ ulling at face, chewing lips, not eating, aggression

Physical signs such as facial ­swelling, sinus on gum, broken teeth, large ulcers, and verbal and/or behavioral signs such as pulling at face, chewing lips, not eating, aggression

Yes/No

Dentures Yes/No

Arrange for patient to be examined by a dentist.

Patient or family/guardian refuses dental treatment.

Review this patient's oral health again on (date): ______ /______ /______

Category scores

TOTAL SCORE:

16

Chalmers J, Johnson V, Tang JH, Titler MG. Evidence-based protocol: Oral hygiene care for functionally dependent and cognitively impaired older adults. J Gerontol Nurs.

2004 Nov;30(11):5-12.

480

Appendix 2 – Oral hygiene protocol A healthy mouth is vital to the patient with dysphagia. The inactivity of the mouth and tongue after a stroke can lead to a build up of bacteria in the saliva. A dry mouth (xerostomia) can also lead to bacteria build up. In addition to the effects of the stroke, many patients have pre-existing xerostomia and poor dentition.

A coated, overgrown tongue can result from inactivity of the mouth. If the patient’s tongue is not constantly moving in their mouth having contact with their teeth or food, the papillae on the surface of the tongue can become overgrown. These papillae can harbour bacteria from the food debris and plaque which results in a yellow/browny coloured and odorous tongue.

Bacteria build-up can potentially lead to pathogenic saliva which, when mixed with food or fluid or normal secretions, can lead to pneumonia if aspirated.

To reduce the risk of complications, a good oral hygiene routine is required.

Many stroke patients will need assistance to maintain oral hygiene post-stroke for all sorts of reasons: fatigue, reduced activity of the mouth and tongue, poor oral sensation, tube feeding, poor sitting posture and balance, reduced dominant upper limb activity, reduced insight, medications causing dry mouth etc.

General Principles

Dentures Remove dentures and rinse mouth after every meal.

Clean dentures after each meal with soap and toothbrush.

Avoid regular toothpaste as this is abrasive.

Remove all food and plaque from both surfaces of the denture especially the surface that rests against the tissues.

Remove dentures nightly to allow gums to breathe.

Soak dentures in water or denture cleaning agent overnight.

For ingrained stains soak in ½ vinegar and ½ water solution.

Partial dentures with metal parts should only be soaked for 30 minutes.

Teeth Rinse mouth after every meal to remove food residue.

Brush teeth morning and night.

Place toothbrush at 45 degree angle to the gums.

Gently brush teeth and gums in a circular motion.

Brush back and forth over chewing surfaces.

Work systematically around the mouth spending about.

5 seconds on every tooth.

• Nurses should apply infection control precautions when assisting with oral hygiene.

• In the context of “rehabilitative nursing” nurses should encourage the patient to attend to their own oral hygiene, but provide close monitoring and intervene and assist if necessary to ensure the task is thoroughly completed.

Standing behind the patient to brush their teeth may be easier.

Using another toothbrush to hold back the cheeks may be useful.

Tongue Using a soft toothbrush scrape the coated area of the tongue.

• Assess whether the patient is independent / needs partial assistance / needs full assistance.

Use a sideways or forward sweeping motion of the brush for 4 to 5 second.

Equipment

If necessary tongue cleaning can be done in 2 or 3 stages to avoid eliciting the gag response.

Gloves

Toothbrush (small head, soft bristles)

Safety glasses

Fluoride toothpaste for patients with teeth

General Mouth Hygiene

Mask

Soap and water is adequate for dentures

For unwell patients, do regular mouth toilets with warm damp gauze.

Gauze

or cotton swabs rubbed around the mouth’s surfaces about 4 times a day.

Cotton swab

An antibacterial rinse or gel can be used. The rinse can be put into labelled spray bottles and sprayed directly onto the teeth or soft tissues then these can be wiped over with damp gauze.

Ensure all mouthwashes are ethanol or alcohol free.

Technique

Moisten the mouth / lips 4 times per day.

∕

2018

∕

122

∕

6

481

T ∕ videnskab & klinik ∕ kasuistik ABSTRACT

BAGGRUND – Invisalign systemet til ortodontisk behandling af voksne blev introduceret i 1999 og er i dag meget udbredt såvel internationalt som nationalt. Der hersker nogen uklarhed om indikationsområdet for anvendelse af systemet. I denne artikel gennemgås to patienttilfælde, hvor uregelmæssige fortænder blev rettet med Invisalign systemet.

PATIENTTILFÆLDE – To unge voksne med henholdsvis spredtstilling og trangstilling i fortandsregionerne og med normal molarokklusion blev behandlet med Invisalign. 10 sæt skinner blev anvendt til patienten med spredtstilling, og 23 sæt skinner blev anvendt til patienten med trangstilling. Ved efterfølgende refinement anvendtes i begge tilfælde fire sæt skinner. Retentionen bestod i skinner til natbrug foruden bondede trådretentioner. I begge patienttilfælde opnåedes normal tandstilling af fortænder.

KONKLUSION – Uregelmæssige fortænder med begrænset spredt- eller trangstilling og normal okklusion kan behandles sufficient ved anvendelse af Invisalign systemet.

EMNEORD

orthodontic treatment | clear aligners | teeth, incisors, canines | minor tooth movement

Henvendelse til førsteforfatter: MICHAEL HOLMQVIST orto@specialtandlaegerne.dk

482

Invisalign i praksis MICHAEL HOLMQVIST, privatpraktiserende specialtandlæge i ortodonti, København NILS-ERIK FIEHN, lektor, dr. et lic.odont., Institut for Immunologi og Mikrobiologi, Københavns Universitet Accepteret til publikation den 24. april 2018 Tandlægebladet 2018;122;482-86

I

de seneste år er antallet af voksne patienter, som ønsker æstetisk og komfortabel ortodontisk behandling, øget betydeligt. Invisalign systemet (Align Technology, Santa Clara, Californien) består af en serie af aftagelige gennemsigtige skinner, som gradvis flytter tænderne til korrekt stilling (1). Hver skinne er programmeret til at flytte tænder 0,15 til 0,25 mm over en normalt 14 dages periode, hvor skinnen sidder i munden 20-22 timer pr. døgn (2). Herefter skiftes til næste skinne. En behandling omfatter x antal skinner afhængigt af malokklusionen og afsluttet som ved al ortodonti med efterfølgende retention. Retentionen kan være en retentionsskinne til natbrug og/eller en trådretention (3).

Siden systemet blev markedsført i 1999 er der på verdensplan gennemført mere end 4 millioner behandlinger af mere end 103.000 tandlæger, som efter gennemført Invisalign certificering har opnået tilladelse til at anvende systemet (4). På Invisaligns hjemmeside oplyses p.t., at 5 millioner behandlinger er gennemført.

På trods af, at systemet anvendes meget inden for voksenortodonti, er der et begrænset antal publikationer om dets anvendelighed i forhold til at forudsige tandbevægelser (1,5).

Den gennemgående opfattelse har hidtil været, at systemet primært er anvendeligt for fortandsregionen, hvor der ses moderat trangstilling, spredtstilling og/eller mindre rotationer af incisiver (2).

I denne kasuistik bliver patienttilfælde gennemgået, hvor der opnås tilfredsstillende resultater. I den efterfølgende kasuistik gennemgås ligeledes patienttilfælde, hvor primært fortænderne skulle rettes, men hvor bivirkninger opstår i forbindelse med behandling med Invisalign (6).

PATIENTTILFÆLDE 1 En 19½-årig mand henvender sig til privat specialtandlægepraksis i ortodonti med ønsket om at få korrigeret en let spredt-

Før behandling – patienttilfælde 1

A

B

Fig. 1. A. På billedet øverst ses en let spredtstilling i form af diastema mediale på henholdvis 2 mm og 1 mm i overkæbe og underkæbe. Nederst ses, at der er normal molarokklusion i både højre (B) og venstre side (C).

C Fig. 1. A. The top picture shows the slight spaced position of the teeth in the front regions in form of a diastemata medial of 2 mm and 1 mm in the upper and lower jaw, respectively. The bottom pictures show that the molar occlusion is normal, both in the right (B) and left side (C).

Resultat af 20 ugers behandling

Slutresultatet

Fig. 2. Behandlingsresultatet er tilfredsstillende; dog er der behov for yderligere mindre korrektion af mellemrummet gingivalt mellem 1+1.

Det kan endvidere ses, at den normale okklusion er bevaret.

Fig. 3. Efter refinement med brug af yderligere 4 skinner er ”dark triangel” mellem 1+1 lukket.

Fig. 2. The result of the treatment is satisfactory; yet, a need for a minor correction of the space gingivally between the two upper incisors is obvious. Furthermore, it is evident that the normal occlusion is not affected by the treatment.

stilling i form af diastema mediale i over- og underkæben på henholdsvis 2 mm og 1 mm (Fig. 1). Molarokklusionen er normal, og der er sunde gingivale og parodontale forhold.

Behandlingsplan og behandling Ud fra de ortodontiske diagnoser. hvor det bl.a. ved profilrøntgen vurderes, om det er dento-alveolære, skeletale afvigelser eller en kombination heraf, lægges først en behandlingsplan, som gennemgås med patienten. Er der enighed om, at denne egner sig til en behandling med Invisalign, og at dette er patientens ønske, tages næste trin i form af enten en scanning af tandbuerne eller et sæt aftryk af disse i forbindelse med registrering af bidforholdene. Herudfra fremstilles en computera-

∕

2018

∕

122

∕

6

Fig. 3. As a result of refinement by four supplementary aligners, the dark triangle between the upper incisors is now closed.

nimation af tandbevægelserne, som er ønsket af tandlægen.

Denne forevises patienten til accept, før de individuelt fremstillede gennemsigtige skinner bliver sat i produktion. Skinnerne tages kun ud ved spisning og tandbørstning og bruges som tidligere omtalt 20-22 timer i døgnet og alt efter tandbevægelsernes sværhedsgrad i op til to uger pr. skinne. Der blev i alt anvendt 10 sæt skinner i en periode af 20 uger. Fig. 1 viser status før behandling. Fig. 2 viser behandlingsresultatet. Det ses, at der herefter kan være behov for en yderligere mindre korrektion af 1+1 med interproksimal reduktion for at reducere mellemrummet gingivalt (dark triangel). Der laves et såkaldt refinement med i dette tilfælde yderligere fire skinner. Fig. 3 viser det endelige resultat.

483

T ∕ videnskab & klinik ∕ kasuistik Før behandling – patienttilfælde 2

A

B

C

D

Fig. 4. Billederne øverst (A) og nederst (D) viser tandstillingen i over- og underkæbefronten, hvor især trangstillingen i underkæbefronten er større end i overkæben. De to midterste billeder viser, at der er normal molarokklusion i såvel højre (B) som venstre side (C).

Fig. 4. The top (A) and bottom (D) pictures show the tooth position in the front of the upper and lower jaw; the crowded tooth position in the lower jaw is greater than is the case in the upper jaw. The pictures of the centre show, that in both sides the molar occlusion is normal (B and C).

Resultat af 46 ugers behandling

Opfølgning Retentionen blev i dette tilfælde en skinneretention til over- og underkæbe til natbrug foruden en supplerende trådretention bag fortænderne i over- og underkæben (en 3+3 og 3-3 semipermanent bonded retainer).

PATIENTTILFÆLDE 2 En 20½-årig kvinde henvender sig til privat specialtandlægepraksis i ortodonti med ønsket om at få behandlet primært trangstillingen i underkæbefronten på ca. 4 mm (Fig. 4). Molarokklusionen er som for det første patienttilfælde normal, ligesom der er sunde gingivale og parodontale forhold.

Fig. 5. Billedet viser, at tænderne i underkæbefronten endnu ikke er helt lige.

484

Fig. 5. The picture shows that the teeth in the under jaw are still not fully even.

Behandlingsplan og behandling Som ved første patienttilfælde lægges på grundlag af diagnoser en behandlingsplan, som godkendes af patienten. Dernæst laves en computeranimation, der ligeledes godkendes af patienten, før behandlingen iværksættes. Der fremstilles 23 sæt skinner, hvor der er 10 aktive skinner til overkæben og 23 aktive skinner

til underkæben, som i dette tilfælde erstatter hinanden efter 14 dages perioder over 46 uger. Behandlingen består i transversal ekspansion, som forøger tandbuernes bredde med ca. 2 mm primært i hjørnetands- og præmolarregionen i over- og underkæben og med proklination i fronten, således at der skabes tilstrækkelig plads til at kunne korrigere den uregelmæssige fortandsstilling. Fig. 5 viser behandlingsresultatet efter det første sæt af skinner. Det ses, at der er behov for yderligere korrektion af underkæbefronttænderne med yderligere fire skinner til underkæben. Fig. 6 viser det endelige resultat efter refinement.

Opfølgning Retentionen blev i dette tilfælde en skinneretention til over- og underkæben til natbrug foruden en supplerende trådretention bag 2+2 og 3-3.

DISKUSSION Da der i de to patienttilfælde var tale om sunde dentale forhold, og da der ud fra de ortodontiske diagnoser konstateres dento-alveolære afvigelser, kunne den ortodontiske behandling igangsættes. Behandlingsresultaterne i de to præsenterede patienttilfælde med begrænsede fejl i tandstillingen af fortænder, hvor Invisalign systemet blev anvendt, var vellykkede. På grundlag af de ortodontiske diagnoser lagdes behandlingsplan.

Computeranimationen af de formodede tandbevægelser blev demonstreret og godkendt af patienterne. Målet for behandlingerne viste sig ved disses afslutning at være opnået.

Behandlinger af denne type malokklusioner, hvor tandstillingsfejlene er begrænset til fortænderne, og hvor der i øvrigt ellers er tale om primært dento-alveolære afvigelser i forbindelse med normal molarokklusion, er det ofte muligt at gennemføre behandling med Invisalign systemet med et tilfredsstillende resultat. I nogle tilfælde er Invisalign i stand til at gennemføre tandstillingsændringer med høj nøjagtighed i ikke-ekstraktionstilfælde, som der er tale om her. Dette er dog ikke altid tilfældet, hvorfor kompensationer i den virtuelle behandlingsplan efterfølgende må udføres (7). Faktaboksen opsummerer indikations-

klinisk relevans Invisalign systemet til tandregulering blev introduceret i 1999. Siden er det blevet anvendt mere og mere af praktiserende tandlæger og specialtandlæger i ortodonti. Denne artikel præsenterer to patienttilfælde, med mindre afvigelser i tandstillingen i fortandsregioner hos patienter med i øvrigt normal okklusion. I de to patienttilfælde demonstreres, at Invisalign systemet kan være velegnet til at kontrollere tandbevægelserne i sådanne situationer, uden at der opstod bivirkninger.

området. Bemærk, at de forskellige typer af afvigelser, der angives som muligt indikationsomåde, er ganske lette. De første fire punkter i faktaboksen er belyst ved disse patienttilfælde, hvor der er tale om mild til moderat spredtstilling eller trangstilling.

Vedrørende rotation bliver akkuratheden for hjørnetænder meget reduceret, hvis den er større end 15 grader (5,8). Angående akkuratheden for ekspansion synes akkuratheden for underkæben større (87,7 %) end for overkæben (72,8 %). Vedrørende intrusion og ekstrusion er det vist, at førstnævnte er lettere at kontrollere end sidstnævnte (1). På trods af disse anbefalinger kan uforudsete tandbevægelser – som ovenfor antydet – opstå, hvilket illustreres i den efterfølgende kasuistik.

Behandling af vertikale fortandsafvigelser ved hjælp af Invisalign systemet er også blevet undersøgt. Dentalt dybt bid og åbent bid af størrelsesordenen 1,5 mm synes at kunne korrigeres primært ved hjælp af fortandsbevægelser (9).

Behandlingssekvensen er forskellig i de to præsenterede patientilfælde. I første tilfælde med spredtstilling består behandlingen af en interproksimal reduktion med afsluttende refinement, mens den i andet tilfælde består af flere faser: transversel ekspansion, proklination af fortænder og afsluttende refinement.

Slutresultatet

A

B

Fig. 6. Efter refinement med brug af yderligere 4 skinner i underkæben er underkæbetænderne helt lige (A og C). Billedet nederst viser endvidere den supplerende trådretention (C). De øverste billeder viser, at den normale okklusion er bevaret (A og B).

∕

2018

∕

122

∕

6

C Fig. 6. After refinement by use of four more aligners, the teeth in the front of the lower jaw are fully even (A and C).The bottom picture also shows the supplemental wire retention. The top pictures show, that the normal occlusion is not affected by the treatment (A and B).

485

T ∕ videnskab & klinik ∕ kasuistik

FAKTABOKS Indikationer for lettere Invisalign behandlinger – Klasse 1 malokklusioner (ingen væsentlige basale forandringer) med trangstilling eller spredtstilling i fronten.

Modificeret i forhold til Invisaligns anbefalinger (P.t. ikke tilgængelig (april 2018) på Invisaligns hjemmeside).

Spredtstilling pr. tandbue < 4 mm Midtlinjeforskydning < 2 mm Trangstilling pr. tandbue < 4 mm Overlap af 2 tænder < 2 mm For-/hjørnetandsrotation < 15 grader Ekspansion < 2 mm pr. kvadrant Intrusion, fortænder < 2 mm pr. tandbue Ekstrusion, fortænder 0,5 – 1 mm pr. tandbue

Da der ikke er opnået tilladelser fra de 2 patienter til at bringe ekstraorale billeder, er dette undladt.

ABSTRACT (ENGLISH) INVISALIGN IN PRACTICE BACKGROUND – The Invisalign system for orthodontic treatment of adults was introduced in 1999 and since has been widely used internationally as well as in Denmark. However, the indications for the use of the system seem unclear. In the present article two patient cases with irregular anterior teeth were straightened.

CASE STUDIES – Two young adults with spacing or crowding positions of the teeth in the front region, respectively, and with normal molar occlusions were treated with the Invisa-

lign system. 10 set of aligners were used for the first patients, whereas 23 sets were used for the patient with crowding. For the following refinement, four set of aligners were used in both cases. The posttreatment consisted of using aligners for the night and bonded wired retentions. In both cases correct positions of the anterior teeth were achieved.

CONCLUSION – Irregular teeth with limited spacing or crowding positions in the front and normal occlusion can be moved to correct positions by use of the Invisalign system.

LITTERATUR 1. Rossini G, Parrini S, Castroflorio T et al. Efficacy of clear aligners in controlling orthodontic tooth movement: A systematic review.

Angle Orthodontist 2015;85:881-9.

2. Houle J-P, Piedade L, Todescan R et al. The predictability of transverse changes with Invisalign. Angle orthodontist 2017;87:19-25.

3. Zachrisson BU. Important aspects of long-term stability. J Clin Orthod 1997;31:562-83.

486

4. Keim RG. The evolusion og Invisalign. J Clin Orthod 2017;51:6970.

5. Kravitz ND, Kusnoto B, BeGole E et al. How well does Invisalign work? A prospective clinical study evaluating the efficacy of tooth monement with Invisalign.

Am J Orthod Dentofacial Orthop 2009;135:27-35.

6. Holmqvist M, Fiehn N-E. Invisalign i praksis – med okklusale

bivirkninger. Tandlægebladet 2018;122:488-94.

7. Grüheid T, Loh C. Larson BE. How accurate is Invisalign in nonextraction cases?: Are predicted tooth positions achieved?

A n g l e O r t h o d 2 017. D o i : 10.2319/022717-147. 1. [Epub ahead of print] 8. Kravitz ND, Kusnoto B, Agran B et al. Influence of attachments and interproximal reduction on

the accuracy of canine rotation with Invisalign. A prospective clinical study. Angle Orthodontist 2008;78;682-7.

9. Khosravi R, Cohanim B, Hujoel P et al. Management of overbite with Invisalign appliance. Am J Orthod Dentofacial Orthop 2017;151:691-9.

KAN DU KOMME PÅ EN GRUND TIL IKKE AT ANVENDE ADMIRA FUSION?

Nyhed: Keramik til direkte restaureringer.

Admira Fusion har intet mindre end imponerende egenskaber: 1) Ingen konventionelle monomerer, intet overskud af monomerer!

2) Usædvanlig lav skrumpingsgrad ved polymerisering!

3) Universelle egenskaber og let at anvende!

Giv os et godt argument for ikke at bruge Admira Fusion. Hvis du kan.

VOCO GmbH · Tyskland · www.admira-fusion.dental

T ∕ videnskab & klinik ∕ kasuistik ABSTRACT

BAGGRUND – Ortodontisk behandling af voksne er blevet langt mere almindeligt end tidligere. Særligt populært er anvendelse af Invisalign systemet, da behandlingen udføres med klare/usynlige skinner i modsætning til de faste apparaturer. Invisalign systemets anvendelighed er blevet og bliver fortsat diskuteret; det synes bedst egnet til at rette uregelmæssige fortænder med normal molarokklusion, hvor der ikke foreligger skeletale afvigelser. I denne artikel gennemgås to patienttilfælde, hvor trangstillinger i fronten blev rettet, og hvor der som følge af behandlingen opstod manglende okklusion i sideregionerne.

PATIENTTILFÆLDE – To unge voksne med trangstilling i fortandsregionerne med normal molarokklusion blev behandlet med Invisalign med anvendelse af henholdvis 20 og 21 sæt skinner. I begge tilfælde opnåedes tilfredsstillende stillinger af fortænderne, men okklusionen åbnede sig i sideregionerne i begge patienttilfælde. Angående det første patienttilfælde forbedrede okklusionen sig af sig selv, dog uden at blive helt god efter to år med retention med brug af natskinner, mens der for det andet patienttilfælde måtte gennemføres refinement med anvendelse af yderligere 14 sæt skinner. Efter i alt tre års behandling var okklusionen stadig lidt åben i venstre side før trådretention.

KONKLUSION – Trangstilling af fortænder kan rettes ved hjælp af Invisalign systemet, men utilsigtede tandbevægelser kan opstå, som medfører malokklusioner, selv i tilfælde hvor systemet anvendes inden for indikationsområdet.

EMNEORD

orthodontic treatment | clear aligners | teeth, incisors, canines | minor tooth movement | malocclusion

Henvendelse til sidsteforfatter: MICHAEL HOLMQVIST orto@specialtandlaegerne.dk

488

Invisalign i praksis – med okklusale bivirkninger MICHAEL HOLMQVIST, privatpraktiserende specialtandlæge i ortodonti, København NILS-ERIK FIEHN, lektor, dr. et lic.odont., Institut for Immunologi og Mikrobiologi, Københavns Universitet Accepteret til publikation den 24. april 2018 Tandlægebladet 2018;122;488-94

I

NVISALIGN SYSTEMET blev introduceret i Californien i 1999 og er nu vidt udbredt på verdensplan til regulering af malokklusioner på voksne patienter (1,2).

Fokus har især været på at rette uregelmæssige tænder i fronten, herunder også åbne og dybe bid i den hensigt at få smukkere smil. Der har været rådet til forsigtighed med at anvende systemet til Klasse IIog Klasse III-malokklusioner (3).

I forbindelse med regulering af tænder i fronten er spørgsmålet, hvor grænserne ligger for at opnå et forudsigeligt og vellykket resultat. I kasuistikken forud for denne blev der beskrevet et patienttilfælde med trangstilling i overkæbe- og underkæbefronten, hvor Invisalign behandlingen førte til det planlagte resultat (4). I denne kasuistik vil patienttilfælde med tilsvarende pladsmangel i fronten, som er blevet behandlet med Invisalign systemet, blive gennemgået, og hvor behandlingen har induceret malokklusion.

PATIENTTILFÆLDE 1 En 25-årig kvinde henvender sig til privat specialtandlægepraksis i ortodonti i den hensigt at få behandlet trangstilling især i overkæbefronten på ca. 4 mm (Fig. 1). Trangstilling i underkæbefronten er på ca. 4,5 mm. Molarokklusionen er normal, og der er sunde gingivale og parodontale forhold.

Behandling og behandlingsplan Ud fra de ortodontiske diagnoser, hvor det bl.a. ved profilrøntgen vurderes om det er dento-alveolære afvigelser, skeletale afvigelser eller en kombination heraf, lægges en behandlingsplan, som gennemgås med patienten. Er der enighed om, at denne egner sig til en behandling med Invisalign, og at dette er patientens ønske, udføres en scanning af tandbuerne, eller der tages et sæt aftryk af disse med tilhørende registrering af

Før behandling – patienttilfælde 1

A

B

C

D

Fig. 1. De tre øverste billeder viser trangstillinger i de to fortandsregioner, som er mest udtalt i overkæben (A, B og C). De to nederste billeder viser normal molarokklusion i både højre (D) og venstre side (E).

E Fig. 1. The three top pictures show crowding in the two front regions, most distinct in the upper jaw (A, B, and C). The two bottom pictures show normal molar occlusion in both the right (D) and left side (E).

Resultat af 40 ugers behandling

A

B

Fig. 2. Ved afslutningen af den aktive behandling ses, at trangstillingen i over- og underkæben er elimineret (A og B), men der er nu manglende okklusion i sideregionerne, som især kan ses i venstre side (B).

Fig. 2. At the conclusion of the active treatment, the crowding in the upper – and lower jaw is eliminated A and B), but the occlusion in the side regions is now open, particularly in the left side (B).

bidforholdene. Herudfra fremstilles en computeranimation af tandbevægelserne, som er ønsket af tandlægen. Denne forevises patienten til accept, før de individuelt fremstillede skinner

bliver sat i produktion. Der blev anvendt 20 sæt skinner over en periode på 40 uger. Fig. 2 viser behandlingsresultatet, ­efter at den aktive behandling er afsluttet. Fortænderne er nu lige,

∕

2018

∕

122

∕

6

489

T ∕ videnskab & klinik ∕ kasuistik men der er manglende okklusion i sideregionerne. Efter den aktive behandling anvendes de sidste skinner til natbrug i overog underkæbe. Efter yderligere et år og fire måneder er okklusionen forbedret (Fig. 3), og efter yderligere seks måneder har okklusionen sat sig, uden at den er helt god (Fig. 4).

PATIENTTILFÆLDE 2 En 23½-årig kvinde henvender sig til privat specialtandlægepraksis i ortodonti med ønsket om at få behandlet trangstillinger i både over- og underkæbefronten på henholdsvis ca. 4 mm og ca. 4 mm (Fig. 5-6). Molarokklusionen er som ved det foregående patienttilfælde normal, ligesom der er sunde gingivale og parodontale forhold.

Behandlingsplan og behandling Som ved det første patienttilfælde lægges en behandlingsplan på grundlag af de ortodontiske diagnoser; denne godkendes af patienten. Scanning/aftryk af tandbuerne udføres, og der laves en computeranimation af de planlagte tandbevægelser.

Denne forelægges for patienten, inden behandling iværksættes.

Der fremstilles 21 sæt skinner, som anvendes i tougers perioder over i alt 42 uger. Fig. 7 viser resultatet af denne behandling. Det ses, at fortænderne nu er lige, dog med behov for refinement af 1+1, samt af hjørnetands-/præmolarregioner.

Endvidere ses, at okklusionen åbner i sideregionerne, specielt i venstre side. Refinement gennemføres med 14 sæt skinner over 28 uger. Fig. 8 viser resultatet ved afslutningen af refinement. Der er fortsat manglende okklusion i sideregionerne, stadig især i venstre side. Efter refinement anvendes de sidste skinner til natbrug i overkæben og i underkæben fortsat samt med elastik til ekstrusion af -4. Fig. 9 viser resultatet efter i alt tre års behandling. I højre side er okklusionen næsten normal, mens venstre side stadig viser lidt åben okklusion; dog er -4 blevet ekstruderet aktivt.

Efter 1 år og 4 måneder

Efter 1 år og 10 måneder

Opfølgning Hensigten med opfølgningen er, udover at sikre behandlingsresultatet af de rettede fortænder, at løse den okklusale problemstilling. I dette tilfælde valgtes at afvente, om okklusionen normaliseredes af sig selv og ikke umiddelbart at gennemføre yderligere behandling. De sidste alignere anvendes til natbrug.

A

A

B Fig. 3. Der er ikke udført yderligere behandling, og der er fortsat manglende okklusion i sideregionerne (A og B).

490

B Fig. 3. No further treatment has been carried out, and there is still insufficient occlusion in the side regions (A and B).

Fig. 4. Uden yderligere behandling eller retention ses, at okklusionen er forbedret uden at være helt i orden.

Fig. 4. Still without further treatment or retention, the occlusion has improved, but is not fully satisfactorily.

På modeller måltes bredden over molarer, fra inden behandling iværksættes, til behandlingens afslutning. Fig. 10 viser overkæbens bredde ved 6+6. Denne var i udgangspunktet 48 mm, men forøgedes til 50 mm afsluttende med 51½ mm. Tilsvarende for underkæbe, hvor bredden ved 6-6 i udgangspunktet var 43 mm og sluttede med 46 mm efter behandlingen. Der var i computeranimationerne ikke vist ekspansion over molarerne.

klinisk relevans

Opfølgning Denne består efter tre år af trådretention af 4+4 og 4-4 for om muligt at tillade yderligere forbedring af okklusionen i sideregionerne.

Invisalign systemet anvendes hyppigt til ortodontisk behandling af voksne. Systemet anbefales primært til regulering af skæve fortænder hos voksne. I denne artikel præsenteres to patienttilfælde med trangstilling af fortænder og med normal molarokklusion, hvor tandreguleringen blev udført med Invisalign systemet hos specialtandlæge.

Der opnåedes tilfredsstillende resultater i fortandsregionerne, men i begge tilfælde åbnedes okklusionen i sideregionerne i forbindelse med uventede tandbevægelser.

DISKUSSION I de to præsenterede patienttilfælde, hvor en planlagt regulering af trangstilling i fortandsregioner blev opnået, udvikledes der samtidig malokklusioner i sideregionerne i form af manglende okklusion; denne okklusion var i udgangspunktet normal. Behandlingerne blev planlagt og iværksat på grundlag af dels erfaringer med Invisalign systemets anvendelighed til regulering

af mindre tandstillingsfejl i fortandsregioner, dels ud fra computeranimationernes illustration af de forventede tandbevægelser (2). Indikationerne for behandlingerne synes således opfyldt.

De forventede tandbevægelser af fortænder indtraf, men samtidigt indtraf uventede tandbevægelser i sideregionerne, hvor animationerne viste, at dette ikke ville ske. Invisalign ta-

Før behandling – patienttilfælde 2

A

B

Fig. 5. Billederne viser trangstillinger af fortænder (A og C) og normal okklusion i sideregioner (B og C). -4 er let intruderet (C).

C Fig. 5. The pictures show crowding of anterior teeth in both jaws (A and C) and normal occlusion in the side regions (B and C). 44 is slightly intruded (C).

Før behandling – patienttilfælde 2

A

B

Fig. 6. Trangstillinger af fortænder set okklusalt fra (A og B).

∕

2018

∕

122

∕

6

Fig. 6. Occlusal view of the crowding of the anterior teeth (A and B).

491

T ∕ videnskab & klinik ∕ kasuistik ger selv følgende forbehold: ”Simulated tooth movements, actual treatment result may vary. The decision and the actual treatment plan are determined by your doctor”. Der er tidligere observeret statistisk signifikante forskelle mellem forventet og opnået tandstilling for de fleste tænder med undtagelse af laterale incisiver, hjørnetænder og 1. præmolarer i ikke-ekstraktionstilfælde (5). Forudsigeligheden synes svagere for de posteriore regioner (2). I disse patienttilfælde bekræftedes dette, hvilket underbyggedes af målingerne på modeller af tandbuebredden mellem 6+ og +6 i det andet patienttilfælde, som viste en utilsigtet ekspansion. Vi har givetvis stadig en del at lære om forudsigeligheden og effektiviteten af Invisalign systemet, som Kravitz et al. allerede påpegede i 2009 (6).

Den åbne okklusion i sideregionerne skal der tages stilling til. Spørgsmålet er, hvordan man kompenserer for disse utilsig-

tede effekter af behandlingerne. I begge tilfælde blev der efter afslutningen af de aktive alignere overgået til natbrug alene af disse for at vurdere virkningen heraf. Dette er fortsat tilfældet i det første patienttilfælde. I det andet tilfælde er der nu gået over til retentionstråde fra 4+ til +4 og fra 4- til -4 for ikke at have alignere mellem tandbuerne distalt for disse tænder, idet dette kan hindre, at okklusionen sætter sig af sig selv.

Det må derfor konkluderes, at anvendelse af Invisalign systemet bør foregå med omtanke; det kræver erfaring med systemet og med ortodonti i almindelighed samt grundig ortodontisk diagnostik. Ikke mindst bør patienter orienteres grundigt om mulige bivirkninger. Når uventede tandbevægelser opstår, som fører til malokklusioner, er det vigtigt at vurdere, om man skal afvente og se, hvad der efterfølgende sker, eller korrigere med fornyet aktiv behandling, eventuelt med fast apparatur.

Resultat af 42 ugers behandling

A

B

C

D

Fig. 7. Behandlingsresultatet, hvad angår fortænderne, er tilfredsstillende med evt. behov for yderligere mindre korrektion af 1+1 (A og B). Okklusionen i sideregionerne har derimod åbnet sig (C og D). -4 er nu i yderligere infraposition (D).

492

Fig. 7. The result of the treatment of the crowding of the anterior teeth is satisfactory, even if with a need for a correction of the space between the two upper central incisors (A and B). The treatment has induced an opening of the occlusion in the side regions (C and D). The infra position of 44 is aggravated (D).

Refinement over 28 uger

A

B

Fig. 8. Overkæbens centrale incisiver er nu i normalstilling (A), mens der fortsat er manglende okklusion i sideregionerne (B og C). Der institueres brug af skinne med elastiktræk til ekstrusion af -4.

C Fig. 8. The central incisors in the upper jaw are now in right positions (A), but there is still open occlusion in the side regions (B and C). An aligner with an elastic pull for use is instituted.

Efter 3 års behandling

A

B

Fig. 9. Okklusionen i højre side er nu acceptabel (A og B), mens okklusionen i venstre side stadig er mangelfuld (C).

C Fig. 9. The occlusion in the right side is now acceptable (A and B), but it is still insufficient in the left side (C).

Ikke tilsigtede tandbevægelser A

B

48 mm

C

50 mm

Fig. 10. Gipsmodeller viser ændringer i molarbredde i overkæben målt distalt på 6+6. Bredden er forøget fra 48 til 51½ mm ved uventet transversel ekspansion (A→C).

51½ mm

Fig. 10. Plaster models show the changes in the width measured distally between 16 to 26. The width has been increased from 48 mm to 51½ mm due to an unexpected transversal expansion (A→C).

Da der ikke er opnået tilladelser fra de 2 patienter til at bringe ekstraorale billeder, er dette undladt.

∕

2018

∕

122

∕

6

493

T ∕ videnskab & klinik ∕ kasuistik ABSTRACT (ENGLISH) INVISALIGN IN PRACTICE – WITH OCCLUSAL ADVERSE EFFECTS BACKGROUND – Orthodontic treatment of adults is much more frequent today than previously. The most popular system is Invisalign. Here the treatment is carried out by transparent aligners instead of fixed appliances. The applicability of the Invisalign system has been discussed. It seems that it is able to correct irregular front teeth with normal molar occlusion, and no discrepancies in the jawbone. In the present article, concerning two patient cases, crowding of front teeth was treated with the Invisalign system; however, adverse effects in form of open occlusion in the premolar-/molar regions arose.

CASE STUDIES – Two young adults with crowding of the teeth in the front regions and normal molar occlusion were

treated with Invisalign by use of 20 and 21 sets of aligners, respectively. In both cases satisfying positions of the anterior teeth were achieved. Yet, in both cases the occlusion in the side regions opened. Concerning the first case the malocclusion improved by itself without being fully normal after a retention period of 2 years aligners for night use, while in the other case a refinement was necessary by use of 14 sets of aligners. After 3 years of treatment the occlusion was still open in the left side before retention with bonded wires.

CONCLUSION – Crowding of front teeth can be corrected by use of the Invisaling system, but unintended movements of teeth may arise, and result in malocclusion, even in cases within the scope of indication.

LITTERATUR 1. Rossini G, Parrini S, Castroflorio T et al. Efficacy of clear aligners in controlling orthodontic tooth movement: A systematic review.

Angle Orthodontist 2015;85:8819.

2. Houle J-P, Piedade L, Todescan R et al. The predictability of trans-

494

verse changes with Invisalign.

Angle orthodontist 2017;87:19-25.

align i praksis. Tandlægebladet 2018;122:482-6.

3. Kunio DA. Invisalign. Current guidelines for effective treatment. The new York State Dent J 2014;80:11-4.

5. Grünheid T, Loh C, Larson BE. How accurate is Invisalign in nonextraction cases?: Are predicted tooth positions achieved. Angle Orthod 2017; DOI: 10.2319/022717-147.1.

[Epub ahead of print]

4. Holmqvist M, Fiehn N-E. Invis-

6. Kravitz ND, Kusnoto B, BeGole E et al. How well does Invisalign work?

A prospective clinical study evaluating the efficacy of tooth monement with Invisalign. Am J Orthod Dentofacial Orthop 2009;135:2735.

En kunde om Carestream og DenTec:

”I visse situationer er et godt 3D billede en forudsætning for en optimal planlægning og et godt kirurgisk indgreb. Derfor kan vi ikke undvære vores CS 9000 3D. Nemt, hurtigt og sikkert for os og vore patienter. Vi har ikke haft de store udfordringer endnu, men når der er brug for råd og hjælp, står Claus altid klar. En varm anbefaling herfra!””

Specialtandlæge & Klinikejer – Lars Pallesen

Kontakt os for en snak om hvordan Carestream og DenTec kan hjælpe din klinik 45 83 27 92 eller info@den-tec.dk

Beauty beyond aesthetics.

Giving a hand to oral health.

Venus Kompositter Perfekte fyldninger hver gang!

Zandra Morris Mobil nr.

22 35 57 37

Morten Thomsen Mobil nr.

40 35 93 91

© 2017 Kulzer GmbH. All Rights Reserved.

∕

2018

∕

122

∕

6

495

T ∕ fokus

BEHANDLING PÅ SKINNER – HVIS ALT GÅR SOM PLANLAGT De såkaldte “aligners” til tandregulering er kommet for at blive hos specialtandlæger såvel som hos alment praktiserende tandlæger.

Men ikke alle behandlinger med aligners går, som man tror, og derfor skal man være yderst opmærksom på, hvordan man bruger det relativt nye værktøj. I sidste ende er behandlingen TANDLÆGENS ANSVAR. FREELANCEJOURNALIST METTE WALLACH ILLUSTRATIONER JULIE ASMUSSEN

496

D

et starter med en klinisk undersøgelse, røntgenbilleder og digitale scanninger eller tandaftryk af patientens tænder. Herefter skal en 3-d-behandlingsplan bruges til at specialfremstille en række skinner, som patienten skal bære hver dag og selv skifte hver til hver anden uge. Efter – i nogle tilfælde – helt ned til tre måneder er patienten færdigbehandlet.

En behandling med de såkaldte aligners, som fx Invisalign, lyder næsten for godt til at være sandt.

Og det er det måske også. På kasuistikkerne side 482 og 488 gennemgås fire patienttilfælde. Alle er unge voksne med trangstilling eller spredt stilling i fortandsregionerne og med normal molarokklusion, som behandles med Invisalign. I alle fire tilfælde blev fortænderne rettet, som de skulle, men i to af tilfældene åbnede okklusionen sig samtidig i sideregionerne.

∕

2018

∕

122

∕

6

Konklusionen på de fire kasuistikker er med andre ord, at utilsigtede tandbevægelser, som medfører malokklusioner, kan opstå, selv i tilfælde hvor systemet anvendes inden for indikationsområdet.

Kan ikke bruges til alt Og specialtandlæge i København, Michael Holm­ qvist, som har beskrevet de fire kasuistikker, er ikke den eneste specialtandlæge i ortodonti, der har oplevet, at aligners ikke flytter tænderne som forventet. Tandlægebladet har været i kontakt med tre andre specialtandlæger, som har betænkeligheder over for systemet.

Per Rank, der har klinik i Odense, har over 40 års erfaring som specialtandlæge, og selv om hans skepsis over for Invisalign er aftaget de senere år, fordi systemet har udviklet sig og er blevet væsentligt bedre, mener han stadig, at der er udfordringer i forhold til diagnostikken.

I hans optik kan Invisalign bruges til mindre fortandsuregelmæssigheder, men så snart man bevæger sig ind på overbid, underbid og skævbid, er Invisalign ikke den rigtige behandling, og problemet er, ifølge Per Rank, at det kan være svært at vurdere, hvornår der er tale om fortandsuregelmæssigheder eller noget mere kompliceret. ¹

497

T ∕ fokus

– Ved Invisalign ligger udfordringerne ved en nøjagtig diagnostik og præcis behandlingsplanlægning, og det er her, man har brug for specialviden. Har man ikke den, er det i diagnosticeringen, det går galt. Der er en grund til, at det tager tre år at uddanne en specialtandlæge i ortodonti, siger han.

Morten Godtfredsen Laursen er enig med Per Rank i, at Invisalign langtfra er et system, der kan bruges til alle tandreguleringer. Han er specialtandlæge med klinik i Aarhus og benytter aligners, når der er indikation – altså når han mener, at systemet er passende til behandlingen.

– Brackets er stadig det bedste værktøj. Og selvom Invisalign-systemet er bedre nu end før, så giver systemet slet ikke de samme muligheder som fast apparatur. En almindelig bøjle er overlegen i de store bevægelser såvel som i de små detaljer, siger han.

Hos specialtandlæge Karin Becktor i Hellerup lyder samme sang.

– Jeg får bedre og mere forudsigelige resultater med de faste bøjler – også selvom det kun er små reguleringer, siger hun og fortæller, at hun faktisk synes, at aligners mange gange er mere komplicerede at bruge end en almindelig fast bøjle.

– Med fast bøjle kan du regulere undervejs. Men med aligners skal du i princippet kunne forudsige

498

Ved første øjekast kan man tænke, at det er en nem og ukompliceret tandregulering, men når man analyserer sit diagnostiske materiale, herunder profilrøntgenbilledet, opdager man, at behandlingen er mere kompliceret KARIN BECKTOR Specialtandlæge i ortodonti, Hellerup

hele forløbet på forhånd. Og problemet er netop, at man ikke kan forudsige et helt forløb, siger hun og forklarer, at de specialtandlæger, der foretager mange behandlinger med aligners, dog bliver bedre til at overkorrigere i deres digitale setup og derfor ikke behøver så mange ekstra skinner.

Den svære diagnosticering Den grundlæggende problemstilling ved at bruge aligners som alment praktiserende tandlæge er ifølge de tre specialtandlæger, at systemet umiddelbart ser nemt ud at bruge, men at diagnosen kan være svær at stille, og dermed kan den behandlingsplan, som skal sendes til clear aligner-producenten, også være svær at lave.

Karin Becktor fortæller, at hun selv som specialtandlæge ofte bliver snydt af et tandsæts førstehåndsindtryk.

– Ved første øjekast kan man tænke, at det er en nem og ukompliceret tandregulering, men når man analyserer sit diagnostiske materiale, herunder profilrøntgenbilledet, opdager man, at behandlingen er mere kompliceret, siger hun.

Derfor udtrykker alle tre specialtandlæger bekymring over, at så mange alment praktiserende tandlæger bruger systemet.

– Jeg kan med min specialviden se, om patienten skal have trukket tænder ud, hvordan ansigtet skal se ud, hvordan biddet skal være, og om der skal foretages en kæbeoperation, siger Per Rank og fortæller, at han desværre modtager mange patienter, der er blevet behandlet med Invisalign hos deres egen tandlæge, men hvor behandlingen ikke gik som planlagt. Det gør Karin Becktor også.

– Jeg har faktisk lige modtaget en patient, der havde fået tilbudt Invisalign hos egen tandlæge, men som egentlig havde behov for en kæbeoperation for at få et stabilt og funktionelt resultat, siger hun.

En dags kursus er ikke nok Det betyder dog ikke, at man som alment praktiserende tandlæge nødvendigvis skal kaste sine aligners over bord og give op. Man skal måske have mere viden på området. Alle tre specialtandlæger peger nemlig på Invisaligns ceritificeringskurser som mangelfulde.

Invisaligns certificeringskurser, Invisalign Go, bliver udbudt af danske Unident og tager typisk en enkelt dag. Her lærer man at betjene selve Invisalign-systemet i forhold til 3-d-scanningen og udarbejdelsen af behandlingsplanen. Karina Ludz fra Align Technology fortæller, at certificeringskurset gør det muligt for alment praktiserende tandlæger at behandle milde til moderate eller æstetiske ca-

∕

2018

∕

122

∕

6

Invisalign er et firma, der skal tjene penge. De tilbyder skinner på tandlægens opskrift. Dermed er det ene og alene tandlægens ansvar PER RANK Specialtandlæge, Odense

ses med Invisalign. Kurset gør det også muligt for tandlægen at vurdere, hvorvidt patienten bør gå til en speciallæge i ortodonti i stedet.

Det er Britt Pade, alment praktiserende tandlæge i Odense, dog ikke helt enig i. Hun var på certificeringskursus med sine medarbejdere for et halvt år siden. Her varede kurset ovenikøbet tre gange en dag, men Britt Pade følte sig stadig ikke rustet til at bruge Invisalign.

– Vi lærte intet om basal ortodonti, og det synes jeg er vigtigt at vide noget om, når man skal til at rette tænder, siger hun og fortæller, at hun derfor selv opsøgte endnu et kursus, som kunne klæde hende selv og medarbejderne i klinikken bedre på.

Det er tandlægens ansvar Selvom man fra Invisaligns side er certificeret til at udføre behandlinger, når man har været på kursus, er det en god idé, at man selv mærker efter, om man har de rette kompetencer til at varetage en behandling med Invisalign eller andre aligners. For når man foretager en hvilken som helst behandling, er det på eget ansvar, påpeger Per Rank.

– I tandlægeloven står, at en tandlæge må udføre, hvad de føler sig i stand til, men at man som almindelig tandlæge skal kunne udføre behandlingen lige så godt, som en specialist ville kunne, siger han og mener hermed ikke, at man kan kritisere Invisalign som virksomhed. ¹

499

T ∕ fokus – Invisalign er et firma, der skal tjene penge. De tilbyder skinner på tandlægens opskrift. Dermed er det ene og alene tandlægens ansvar, siger specialtandlægen.

Og han bakkes op af medicinalvirksomheden Align Technology, der fremstiller Invisaligns 3-dscannere og alignere.

– Det er den enkelte tandlæge, der i hver patientcase beslutter, hvordan behandlingen skal udføres, siger kommunikationskonsulent Karina Ludz fra Align Technology.

Ifølge Morten Godtfredsen Laursen kan det være godt både for patienten og tandlægen selv at være bevidst om ansvaret og aligners begrænsninger.

– Vi er jo alle sammen interesseret i at sove godt om natten, og det er i alles interesse at lave gode og forudsigelige behandlinger, siger han.

Samarbejde med en specialist Britt Pade, tandlægen fra Odense, som var på Invisalign-kursus og selv opsøgte ekstra undervisning, føler stadig ikke, at hun har viden nok til at udføre en Invisalign-behandling på egen hånd.

– Med kurserne alene er vi ikke gode nok, siger hun og arbejder derfor på at opbygge et interdisciplinært samarbejde med en specialtandlæge før hun går i gang med at bruge Invisalign i sin praksis.

Og det kan være en god løsning, hvis man vil udbyde behandlinger med aligners, mener Karina Ludz fra Align Technology kan være en god løsning, hvis man vil udbyde behandlinger med aligners.

– Hos Align opfordrer vi til et samarbejde mellem alment praktiserende tandlæger og specialtandlæger, så vi sikrer, at så mange behandlinger som muligt går efter planen, siger hun.

Britt Pade, der lige nu er i gang med at hitte rede i alt det juridiske, der ligger i et interdisciplinært samarbejde, vil primært bruge samarbejdet i diagnosticeringsfasen, når behandlingen afsluttes og for at vurdere om der for patienten findes en hurtigere og billigere behandling i den ortodontiske værktøjskasse.♦

500

GODE RÅD TIL BEHANDLING MED ALIGNERS Det skal du være opmærksom på som alment praktiserende tandlæge, hvis du behandler med aligners ¼¼ Aligners er egnet til småreguleringer i fortandsregionen med normal molarokklusion, hvor der ikke er skeletale afvigelser ¼¼ Ingen behandlinger er 100 % forudsigelige.

Oplys altid patienten om det. ¼¼ Når du behandler med aligners, er slutresultatet ene og alene dit ansvar som tandlæge. ¼¼ Indled et interdisciplinært samarbejde med en specialtandlæge, som kan gennemgå behandlingen med dig.

Kilder: Morten Godtfredsen Laursen, Per Rank, Karin Becktor.

åbent brev ∕ T

Kære Ellen Tandlægebladet har siden marts gentagne gange forsøgt at få et interview med dig, Ellen Trane Nørby. Som du ved, har vi lavet et opslag på din Facebook-profil, hvor vi beder dig om at stille op til interview. Men til trods for vores læseres mange likes, delinger og kommentarer, er det endnu ikke lykkedes os, at få hul igennem til dig.

Ifølge dine pressefolk, har du for travlt til at tale med os.

Vi ville ellers gerne spørge ind til en række af de påstande, som du har fremsat, siden overenskomstforhandlingerne brød sammen: • Hvorfor var Sundhedsstyrelsens første rapport, hvor tandlægerne fik ros for deres modtagelse af NKR, ikke egnet til offentliggørelse?

• Tandlægerne skal betale regningen for, at patienttilskuddet ikke er højt nok.

Hvorfor er det rimeligt?

• Mener du, at tandlægerne har overbehandlet? Og hvis ja, hvad bygger du det på?

• Hvilke lande taler du om, når du siger, at danske tandlæger er dyrere end nabolandene? De basale tandplejeydelser er billigere i Danmark end fx Norge og Sverige, viser undersøgelser.

• Du vil gerne løse problemer med social ulighed i tandsundhed og få flere unge til at gå til tandlægen. Det må betyde, at flere mennesker skal gå til tandlægen oftere.

Hvem skal betale for det?

• Du skriver, at danskernes tandsundhed er forbedret gennem mange år. Men samtidig lever vi længere og bevarer egne tænder. Og medicinforbruget stiger.

Hvad betyder det for behandlingsbehovet?

Vi håber på at høre fra dig med svar på ovenstående.

Med venlig hilsen

∕

2018

∕

122

∕

6

501

502

analyse ∕ T

Håbefuld minister

ØGET KONKURRENCE SKAL BANKE PRISERNE NED Tværministeriel arbejdsgruppe skal granske tandplejeområdet og komme med bud på ny model. Og kikkerten rettes især mod konkurrence og ejerskabsforhold. Men sundhedsøkonomer advarer: Øget konkurrence GIVER IKKE NØDVENDIGVIS LAVERE PRISER. TEKST FREELANCEJOURNALIST ANDERS KLEBAK ILLUSTRATION JENZ KOUDAHL

F

lere unge skal gå til tandlægen, og den sociale ulighed i tandsundhed skal bekæmpes.

Og det skal ske uden at tilføje en ekstra krone eller øge brugerbetalingen. Det er en stor opgave, der venter den tværministerielle arbejdsgruppe, som sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) har nedsat.

Det konstaterer Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi fra Syddansk Universitet, efter at have læst arbejdsgruppens kommissorium.

– Man vil løse en række problemer indenfor tandplejen, som man længe har forsøgt at løse. Og det bliver meget interessant at se, hvordan det skal ske.

Vil man fx foreslå frie priser? siger han.

Han hæfter sig ved, at arbejdsgruppen skal undersøge, om øget konkurrence kan banke priserne ned i tandplejen. Og at det skal være vejen til at få løst

∕

2018

∕

122

∕

6

problemerne. En tankegang, han er noget skeptisk overfor.

– Jeg er i udgangspunktet ikke imod konkurrence.

Men der er alt for store forventninger til, hvad det kan. Konkurrence giver ikke altid lavere priser. Det virker, som om man vil overføre en tankegang fra det frie marked, hvor man kan få prisen ned på yoghurt, når der er konkurrence. Men det er andre forhold, der gælder i tandlægebranchen, siger han.

Svært at finde det magiske fix Inspirationen kommer bl.a. fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport fra sidste år, som konkluderede, at der er grundlag for øget konkurrence og lavere priser i branchen.

Men også Jakob Kjellberg, professor og programleder for sundhed ved VIVE – Det Nationale Forskningsog Analysecenter for Velfærd, sår tvivl om forventningerne til øget konkurrence.

– Når man læser kommissoriet, kan det se ud, som om man håber, at konkurrence er den magiske ¹

503

T ∕ analyse

silver bullet, der skal få det hele til at lykkes. Men det er som regel mere kompliceret, når man ser nærmere på, hvad man egentlig kan opnå med konkurrence, siger han.

Han peger bl.a. på, at det, der på overfladen kan ligne potentielle gevinster ved øget konkurrence, når man fx sammenligner produktionen i den offentlige sundhedssektor med den private, ofte svinder ind til små eller ubetydelige gevinster, når man dykker ned i detaljerne, forklarer han.

Jakob Kjellberg vurderer derfor, at der er en vis sandsynlighed for, at arbejdsgruppen alligevel må tage stilling til, om der er nogle patientgrupper, som må leve med mindre tilskud end før. Selv om der står i kommissoriet, at “det generelle niveau for brugerbetaling ikke må stige”.

– Hvis ikke man kan finde det magiske fix, så må man jo tilbage til det kedelige spørgsmål om, hvem der skal have, og hvem der ikke skal have, siger han.

Naivt Formand for Tandlægeforeningen Freddie SlothLisbjerg kalder det naivt at tro, at konkurrence er vejen frem.

– Vores sundhedsminister lever desværre i den vildfarelse, at hvis vi bare overlader det til markeds- ¹

504

Hvis tandlæger begynder at arbejde med “sweet deals” og slagtilbud, skal de jo hive pengene hjem fra patienterne et andet sted FREDDIE SLOTH-LISBJERG Formand for Tandlægeforeningen

Tandlægeforeningen

UNGE, SOCIALT UDSATTE OG SYGE SKAL STÅ ØVERST PÅ LISTEN Unge mellem 18 og 24 år skal kunne læne sig tilbage i tandlægestolen UDEN AT SKÆVE BEKYMRET TIL BANKKONTOEN. Sådan lyder det i Tandlægeforeningens vision for en ny model for tandplejen.

E

n vision, som foreningen vil præsentere for sundhedsminister Ellen Trane Nørbys arbejdsgruppe, der skal undersøge nye veje for tandplejen.

Tanken er at oprette en indslusningstandpleje i privat regi, hvor de unge får enten hele regningen eller en stor del dækket af tilskudskroner fra det offentlige.

Også socialt udsatte og økonomisk dårligt stillede pensionister skal tilgodeses med tilskud, mener Tandlægeforeningen. Det samme gælder patienter, som har ekstraordinært behov for tandpleje på grund af sygdom eller medicinforbrug.

– Det er en prioritering, der skal sikre, at unge bliver holdt fast i tandplejen, så arbejdet fra kommunerne ikke havner på gulvet. Samtidig vil vi bruge pengene på at bekæmpe ulighed i sundhed som følge af sociale vilkår eller sygdomme. Den prioritering er helt i tråd med det, vi som forening har sagt i en årrække, siger formand Freddie Sloth-Lisbjerg.

Hvis der stadig er penge til overs, når disse grupper har fået hjælp, bør resten af de offentlige penge gå til forebyggelse (fx undersøgelser, tandrensning, bitewings) og i mindre grad behandling af oral sygdom, siger Freddie Sloth-Lisbjerg.

– Vi ved, at forebyggelse virker, så derfor vil vi hellere satse på det end på at gøre behandlinger lidt billigere, siger han.

Gruppen af 25+ årige vil med Tandlægeforeningens forslag formentlig skulle betale mere for at gå til tandlægen. I hvert fald hvis politikerne holder fast i, at der ikke tilføres flere penge til tandplejen.

– Vi vurderer, at der er et større behov for forebyggelse og behandling, end Christiansborg er villig til at betale for. Derfor har vi været nødt til at tage nogle grupper ud, som så ikke kan få samme tilskud som tidligere, siger han.

Han peger dog på muligheden for, at forsikringer kan blive mere udbredt i befolkningen. Fx gennem arbejdsmarkedsbaserede forsikringer eller sundhedsforsikringer som “danmark”.

Sådan skal tilskudspengene bruges

Indslusningstandpleje til unge fra 18-24 år.

Skal være helt eller delvist vederlagsfri og foregå på private klinikker

∕

2018

∕

122

∕

6

Fagligt forsvarlig tandpleje til socialt udsatte og dårligt stillede pensionister

Fagligt forsvarlig tandpleje til patienter med stort behov for tandpleje som følge af sygdom eller medicinforbrug

Fagligt forsvarlig tandpleje til patienter med stort behov for tandpleje som følge af sygdom eller medicinforbrug

505

T ∕ analyse

kræfterne, så kan det gøres for færre penge. Men hvis tandlæger begynder at arbejde med “sweet deals” og slagtilbud, skal de jo hive pengene hjem fra patienterne et andet sted, siger han.

Også ejerskabsforholdene i branchen skal analyseres af arbejdsgruppen. Men hvis det handler om lavere priser, er det ikke nødvendigvis en god idé at lempe på de nuværende regler, vurderer sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen.

– Så kan vi få en situation, hvor få, store kæder dominerer markedet og er i stand til at diktere priserne.

I stedet for at konkurrere på prisen vil de lægge sig så tæt op ad hinanden, de kan, så de ikke er de dyreste, men heller ikke de billigste, siger han.

Freddie Sloth-Lisbjerg siger, at Tandlægeforeningen er åbne overfor en opblødning af ejerskabsreglerne, men det skal dog stadig være tandlæger, der har den bestemmende indflydelse, hvis det står til Tandlægeforeningen, siger han: – Tandlægen ser sine patienter direkte i øjnene hver dag og er ansvarlig for deres sundhed, samtidig med at de skal tjene penge. Det er en sund kombination.

Investorerne er længere væk fra patienterne og har grundlæggende et andet formål end det sundhedsfaglige, siger han.

506

Dialogforum mest til pynt Sundhedsministeren har også indkaldt en række interesseorganisationer – herunder Tandlægeforeningen – til at sidde i et såkaldt “Dialog- og inddragelsesforum”, som skal give input til arbejdsgruppen.

Sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen tror dog ikke, at deltagerne får meget at skulle have sagt.

– Jeg hæfter mig ved, at der kun er indkaldt til to møder, og det i øvrigt er et meget stort antal deltagere, som er med. Jeg ville ikke være optimistisk i forhold til indflydelse, hvis jeg sad med i det forum, siger han.

Freddie Sloth-Lisbjerg fortæller, at Tandlægeforeningen også har haft overvejelser for og imod at deltage.

– Vi har spurgt os selv, om vi vil deltage, hvis formålet er at tage os som gidsel. Men vi ser det som en mulighed for at få sagt vores mening, selv om vi ikke har store forhåbninger til lydhørheden. Det betyder dog ikke, at vi standser der. Vi vil selvfølgelig lave en masse lobbyarbejde på alle andre fronter, siger han.

KEU-formand Torben Schönwaldt og ATO-formand Susanne Egtoft Nielsen er Tandlægeforeningens repræsentanter i dialog- og inddragelsesforummet. ♦

guide ∕ T

Særlovsguide

Indenfor eller

Udenfor

?

Den 30. juni er SIDSTE FRIST FOR AT FRAMELDE SIG SÆRLOVEN, hvis man vil ud hurtigst muligt, nemlig med udgangen af juli i år.

På den måde er man sikker på ikke at skulle betale patienttilskud tilbage, hvis rammen på de 1,4 mia. kr. overskrides.

På næste opslag giver vi dig overblikket.

TEKST TRINE GANER OG ANDERS KLEBAK

∕

2018

∕

122

∕

6

507

T ∕ guide

Indenfor Det gælder, hvis du arbejder under særloven

¹ Du skal betale, hvis tilskudspengene ikke slår til

¹ Du kan behandle patienter med kommunalt tilskud

Folketinget har besluttet, at det offentlige kun må bruge 1,4 mia. kr. på tilskud til patienterne.

Tandlæger, som arbejder indenfor særloven, skal dække en eventuel overskridelse af rammen. Det sker på følgende måde: • Størrelsen af patienttilskuddene sænkes på ydelser med fast pris med 17,36 % (hvilket svarer til ca. 7,65 % af det samlede honorar på disse ydelser).

• Ved tegn på rammeoverskridelser vil der blive gennemført halvårlige nedjusteringer.

Børn, paragraf 82-patienter og pensionister med helbredstillæg kan fortsat få tilskud, når de behandles på klinikker, der arbejder under særloven.

¹ Dine patienter får tilskud fra regionen Dine patienter får tilskud fra regionen til en lang række behandlinger jf. den gældende honorartabel, der trådte i kraft 1. juni 2018.

¹ Mere til de unge, mindre til fyldninger Tilskuddet til fyldningsydelser er kraftigt reduceret, mens tilskud til parodontale ydelser og undersøgelsesydelser næsten ikke er reduceret.

Tilskuddet til ydelser for de 18-25-årige er øget.

508

¹ Stadig kontrol med dit ydelsesforbrug Samarbejdsudvalgene er forsvundet sammen med overenskomsten. Derfor er det fremover de enkelte regioner, der tager sig af arbejdet med kontrolstatistikkerne, som er en del af den nye særlov. Det skal dog ske i samarbejde med tandlæger i regionen. Regionerne har meldt ud, at kontrolstatistikken for 2017 bortfalder. Det betyder, at regionerne ikke vil gøre yderligere i forhold til tandlæger, som ellers var udtaget til kontrol. Men de kan forvente at blive hørt igen, hvis ydelsesforbruget fortsætter med at afvige med mere end 25 % i forhold til regions- og landsgennemsnittet.

Disse regler gælder for ALLE – særlov eller ej • • • • • • • • •

Autorisationsloven Journalføringsbekendtgørelsen Nationale kliniske retningslinjer (NKR) Nationale infektionshygiejniske retningslinjer (NIR) Regler om virksomhedsansvarlige tandlæger (VAT) Regler om risikobaseret tilsyn Regler om datasikkerhed Lov om markedsføring af sundhedsydelser Alle bekendtgørelser, som sundhedsministeren fastsætter for området

Udenfor Det gælder, hvis du framelder dig særloven

¹ Dine patienter får ikke tilskud Patienter, der går hos en tandlæge, der har valgt at framelde sig særloven, får ikke tilskud fra regionerne.

¹ Du sætter selv dine priser Du bestemmer selv, hvad dine behandlinger skal koste.

¹ Du behøver ikke skilte med priserne Du har ikke længere pligt til at vise dine fra-til-priser på frie ydelser på Sundhed.dk

¹ Du er ikke underlagt ejerskabsbestemmelserne Du kan selv bestemme, hvor mange klinikker du ejer, og hvor stor en del af dem du ejer.

Klager behandles af nye myndigheder Det Tandlægefaglige Klagenævn og Landstandlægenævnet erstattes af Disciplinærnævnet (personklager) og Styrelsen for Patientsikkerhed (klager over behandlingssteder). De bemyndiges samtidig til at foranstalte besigtigelse og træffe afgørelse om omgørelse og tilbagebetaling. Det gælder for uanset om man arbejder under særloven eller ej.

¹ Du skal selv betale for patientskader over 10.000 kr.

Hvis en af dine patienter får en skade, som koster over 10.000 kr., og du er ansvarlig, vil regionen opkræve beløbet af dig.

Mindre skader – på mellem 1.000 kr. og 10.000 kr. – vil dog være dækket som tidligere af Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning, hvis du fortsætter med at betale til den. Ved faglige klagesager skal du selv betale alle udgifter til Disciplinærnævnets behandling af sagen.

!

Tandlægeforeningen undersøger pt. mulighederne for, om en “hjælpekasse” evt. vil kunne yde økonomisk hjælp til klinikejere, der arbejder uden for særloven og bliver pålagt at betale patientskadeerstatning over 10.000 kr.

Foreningen er af juridiske grunde forhindret i selv at være hjælpekasse.

¹ Slut med børn, paragraf 82-patienter og pensionister med helbredstillæg Der gives kun tilskud til behandling af børn jf. BUToverenskomsten til tandlæger, der arbejder under særloven. Pensionister kan ikke få helbredstillæg med hos tandlæger, der arbejder udenfor særloven.

Det samme gælder for patienter, som kun kan få dækket tandlægeregningen via §§ 82 og 82 a, hvis de bliver behandlet hos tandlæger, som arbejder under særloven.

Det fremgår af et svar fra Beskæftigelsesministeriet til Tandlægeforeningen.

Det gør ingen forskel, om tandlægen holder patienten WWW skadesløs ved at sænke priserne, Få flere d etaljer svarende til at de fik tilskud. ♦ om

særloven på Tdlnet .dk

∕

2018

∕

122

∕

6

509

T ∕ kom til orde

På Tandlægebladets indlæg- og debatsider har læserne ordet. Vi modtager følgende typer af indlæg: Læserbreve ca. 500 ord Kommentarer ca. 500 ord Essay ca. 1.000 ord Kronikker ca. 2.000 ord Faglige referater af kurser eller møder ca. 500 ord Indlæg sendes til fagligvidenskabelig redaktør Nils-Erik Fiehn på nef@tdl.dk.

De holdninger, der kommer til udtryk i de enkelte indlæg, er forfatternes egne, og er ikke et udtryk for generelle holdninger i tandlægestanden eller i Tandlægeforeningen. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere de indsendte bidrag.

Find mere information om krav til indlæg på Tandlægebladet.dk under “Om Tandlægebladet”.

læserbrev → JØRGEN BUCHGREITZ tandlæge, Tandlaegen.dk, Klinikhuset Allerød

KAN DET VÆRE RIGTIGT?

I

forbindelse med rodbehandling hænder det, at en rodfil frakturerer. Ifølge Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning skal det først anmeldes, når følgeskaden sker, og der kan konstateres fx infektion. Skaden er først erstatningsudløsende, når der kommer infektion, eller der optræder behov for behandling som følge af den knækkede rodfil. Dette er aftalens ordlyd, og jeg har konstateret, at det er således, den bliver administreret.

Det kan give mening i de tilfælde, hvor diagnosen inden rodbehandling er pulpitis sana, pulpitis acuta eller pulpitis chronica. Man kan nemlig gå ud fra, at der ikke ved behandlingen er tilføjet væsentlige mængder af bakterier, især hvis der i forbindelse med rodbehandlingen er anvendt kofferdam. Med lidt god vilje kan man betragte filfragmentet som en lidt uheldigt placeret rodfyldning.

Hvis derimod diagnosen inden behandling er parodontitis apicalis, vil infektionen være til stede inden rodbehandlingen, og filfragmentet vil hindre en sufficient rodbehandling. Årsagen til behandling er infektion med tilhørende symptombillede, og det giver ingen mening at afvente yderligere infektion. Slet ikke nu om dage, hvor

510

Filfraktur skal betragtes som en erstatningsudløsende skade, der kræver anmeldelse og behandling det i mange tilfælde ved brug af mikroskop eller lup er muligt at fjerne fragmentet endogradt, inden den rodbehandlede tand bliver kronebehandlet.

Jeg mener, at den nuværende praksis bør ændres.

Filfraktur skal betragtes som en erstatningsudløsende skade, der kræver anmeldelse og behandling. Medmindre pulpadiagnosen er pulpa sana eller pulpitis, og der ved rodbehandlingen er anvendt kofferdam. I de tilfælde kan man måske afvente, om der kommer gener.

svar ← HENRIK NIELSEN overtandlæge, ph.d., formand for Praksisforsikringsudvalget

JA, DET KAN DET ....

KÆRE JØRGEN BUCHGREITZ Tak for dine overvejelser om skade i forbindelse med endodontisk behandling. Området er væsentligt og fylder meget og udgør over halvdelen af de erstatningsberettigede skader.

Tandskadeerstatningen arbejder løbende med at sikre, at kvaliteten i vores afgørelser er i overensstemmelse med den højeste faglige og juridiske standard. Men vi er altid glade for forslag fra kollegaer, som kan medvirke til at gøre ordningen endnu bedre.

Tandskadeerstatningen er reguleret af Lov om Klage- og Erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet (KEL). For at opnå erstatning er der en række betingelser, som skal være opfyldt. Det grundlæggende krav er, at der skal være tale om en personskade. Konkret betyder det, at patienten på grund af undersøgelse eller behandling er bragt i en situation, som er dårligere end udgangspunktet. Det vil sige, at undersøgelse eller behandling har haft negativ indflydelse på en tand eller tandsæt.

I dit indlæg nævner du forskellige endodontiske diagnoser sammen med knækkede rodfile. De første, du nævner, er pulpitis sana, pulpitis acuta samt pulpitis chronica. Så vidt jeg forstår det, er du for disse diagnoser enig med os i den praksis, som vi har i dag under forudsætning af, at bedste specialiststandard i form af kofferdam har været anvendt.

Den anden diagnose, som du nævner, er parodontitis apicalis, som efter min opfattelse bør opdeles i to: nemlig chronica og i acuta. For at tage den sidste først skal jeg fastslå, at det selvfølgelig ikke er Tandskadeerstatningen, som skal være bestemmende for den nødvendige akutte behandling. Hvis det i den akutte situation viser sig ikke at være muligt at fjerne filfragmentet og tanden er bevaringsværdig, vil det være nødvendigt at gennemføre en rodresektion med retrograd rodfyldning for at gøre patienten symptomfri. Den skadesudbedrende behandling, som her vil være mere end den oprindelige planlagte, vil i dette tilfælde være erstatningsberettiget.

∕

2018

∕

122

∕

6

I den første situation, parodontitis apicalis chronica, er der tale om en symptomløs tilstand, som ofte findes ved et tilfælde. Det kan være en kronebehandlet tand, som ikke er rodbehandlet med en lille opklaring. Knækker en rodfil i forbindelse med behandlingen af tanden, er det afgørende, om det vil få negativ konsekvens for tanden. Hvis det senere viser sig, at der kommer symptomer og filfragmentet ikke kan fjernes, vil rodresektion og retrograd rodfyldning i givet fald være en erstatningsberettiget behandling.

Du nævner til slut i dit indlæg, at i dag kan mange knækkede file fjernes med lup eller mikroskop, så almindelig ortograd rodbehandling kan gennemføres.

Det er en god faglig og hensigtsmæssig udvikling.

I erstatningsmæssig sammenhæng skal man være opmærksom på, at såfremt filfragmentet kan fjernes, så skal det fjernes. Det betyder imidlertid erstatningsmæssigt, at fjernes filfragmentet, er der ingen skade og dermed ingen ret til erstatning. Der er i den situation alene tale om en mere kompliceret og forventeligt også dyrere behandling. Imidlertid er det en sag mellem patient og behandler, da der ikke er tale om en personskade, men et formuetab, som ikke opfylder betingelserne for erstatning ifølge KEL. Som det fremgår af ovenstående, er der ikke et entydigt svar på, om der er sket en skade, når en rodfil frakturerer i forbindelse med rodbehandling.

Det er en potentielt skadeudløsende (be)handling, men der skal være en negativ konsekvens for tanden, før der reelt kan konstateres en skade i lovens forstand, som vil kunne anerkendes og evt. udløse erstatning.

Der er ikke et ­entydigt svar på, om der er sket en skade, når en rodfil frakturerer i forbindelse med rod­ behandling

511

T ∕ medlemsservice navne HVIS IKKE DU ønsker din fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, bedes du venligst kontakte os senest 3 måneder før fødselsdagen.

Spalten redigeres af Tandlægeforeningens medlemsregistrering tlf. 70 25 77 11 eller e-mail medlemsregistrering@tdl.dk

Fødselsdage 23/6-27/7 2018 30

Trine Mosegaard, Horsens, 27. juni Sonia Royatvand Ghiyasvand, Nyborg, 27. juni Marie-Louise Fabricius Nielsen, København V, 30. juni Ramtin Mojaza, København Ø, 2. juli Julie Sjøstedt Olsen, København N, 9. juli Maja Møller Alm, Aarhus C, 10. juli Jeanette Tharbensen, Egå, 17. juli Anna Zdziemborski, Frederiksberg, 17. juli Sabina Sundbøll, Aarhus N, 21. juli Kathrine Hansen Bukkehave, København Ø, 23. juli

40

Christina Skaaning Jørgensen, Silkeborg, 25. juni Melanie Legler, Stenløse, 26. juni Thomas Borup, Trige, 27. juni Sandra Kjær, Sønderborg, 30. juni Per Jensen, Rødovre, 8. juli Amal El-Jabory, Valby, 11. juli Merete Markvart, Viby Sjælland, 12. juli Mette Werner Linderup, Lystrup, 14. juli Maja Mellin, København S, 16. juli Katrine Jørgensen, Nyborg, 16. juli Thomas Andersen, København K, 17. juli Halla vid Høgadalsa, Tórshavn, 17. juli Nasim Shirkhanloo, København S, 21. juli Nina Løvendahl Bach, Holstebro, 27. juli

50

Christina Nielsen, Vordingborg, 23. juni Nagham M. Zwain, Hvidovre, 1. juli Hildegard Juel Hennecke, Roskilde, 3. juli Thomas Hjorth, Næstved, 7. juli Neda Saberi, Viborg, 26. juli

512

60

Peter Lindkvist, Roskilde, 25. juni Gertie Lundvall, Allerød, 5. juli Frank Bayer Kruhöffer, Randers NV, 7. juli Peter Bækgaard Aldershaab, Haderslev, 10. juli Birgitte Mikkelsen, Charlottenlund, 11.juli Peter Pein-Lorenzen, Brovst, 16. juli Elisabeth Lønbæk, Odense SØ, 18. juli Tove Axelgaard, Silkeborg, 22. juli

70

Adam Golombek, Nykøbing F, 24. juni Steen Andersen, København Ø, 2. juli Jens Silkeborg Brolev, Thisted, 3. juli Ole Haugaard Jørgensen, Tørring, 6. juli Jørgen Jensen, Eskebjerg, 11. juli Jette Stepputat, Virum, 12. juli Mogens Majland, Svebølle, 16. juli Lars Erik Pedersen, Holbæk, 21. juli

75

Ivan Bøgild, Tommerup, 2. juli Hans Aage Horsted, Give, 16. juli Annette Teglers, Kirke Hyllinge, 16. juli

80

Thorsteinn Patursson, Skælskør, 10. juli

90

Bent Skjøttgård, Højbjerg, 13. juli Finn Liberoth, Holte, 20. juli

Dødsfald

††Niels Gjendal, født 1950, kandidat år 1978 ††Anette Hedengren, født 1959, Kandidat år: 1992

Dr. Birte Melsen modtager stor pris i USA

B

irte Melsen, tidligere professor på ortodonti i Aarhus og verdensberømt pioner inden for ortodontien, har netop modtaget en stor pris i USA, The Albert H. Ketcham Memorial Award. Prisen tildeles af The American Board of Orthodontics til et individ, der har lavet et bemærkelsesværdigt bidrag til videnskaben i ortodontien.

The American Board of Orthodontics skabte prisen i 1936 til minde om Dr. Albert H. Ketcham, en af ortodontiens pionerer.

∕

2018

∕

122

∕

6

513

T ∕ medlemsservice

Tandlægeforeningen uddeler forskningsmidler, forår 2018 Stilling

Navn

Projekt

Beløb

Hvorfra

Lektor

Merete Bakke

Forbedring af den orale sundhed og orofacial funktion ved Parkinsons sygdom

30.000 kr.

TFFF

Tandlæge

Birita Ellefsen

En landsdækkende undersøg­else af mund- og tandsundhed hos 80-84-årige på Færøerne

8.220 kr.

TFFF

Videnskabelig assistent

Line Staun Larsen

Baggrundsfluorid i saliva under og efter regelmæssig brug af 5.000 ppm fluoridtandpasta

48.000 kr.

KOF

Ph.d.stipendiat

Camilla Ottesen

Pauseringen af antiresorptiv medicins betydning for udvikling af osteonekrose og helbred

20.223 kr.

KOF

Ph.d.stipendiat

Camilla Ottesen

Dental rehabilitering efter tandtab hos osteonekrosepatienter

50.000 kr.

FORSKU

Lektor

Camilla ­Kragelund

E-cigaretter og oral sundhed

56.000 kr.

KOF

Ph.d.stud.

Mathilde Frost Kristensen

”Acidogenic hot spots” i dentale biofilm – hvor carieslæsionen begynder

50.000 kr.

FORSKU

Ph.d. tud.

Sofie Wilkens Knappe

Kvaliteten af søvn, øvre luftveje og dental okklusion hos børn med stort overbid

50.000 kr.

KOF

Stud.odont.

Pernille Rikvold

Udvikling og validering af ny hurtig og artsspecifik metode til diagnostik af oral candidose

162.000 kr.

SCHOLAR

514

Har din situation ændret sig?

Husk at opdatere dine medlemsinformationer, hvis du flytter, får ny e-mail, går op eller ned i tid eller får nyt arbejde.

Klik ind på Tdlnet.dk ≥ personlige oplysninger eller send en e-mail til medlemsregistrering@tdl.dk

T ∕ medlemsservice kollegahjælp TANDLÆGEBLADETS KOLLEGAHJÆLP formidler gratis og anonym hjælp til medlemmer i krise.

Region Hovedstaden Marie Winding Turpinsvej 2 2605 Brøndby Tlf. 36 75 48 75 Sidsel Fogh Pedersen H. C. Ørstedsvej 38 1879 Frederiksberg C Tlf. 33 25 50 20

Region Sjælland Thomas Hjorth Platanvej 1 4684 Holmegaard Tlf. 55 54 64 49 – 42 700 500

Michael Rasmussen Gl. Vardevej 191 6715 Esbjerg N E-mail: mr.mr.rasmussen@gmail.com Tlf. 75 13 75 13 Helle Gamst Skov Torvet 3 6100 Haderslev E-mail: helle@gamst-skov.dk Tlf. 74 52 28 02 Peter Boch Stadionvej 32 6510 Gram Tlf. 74 82 12 12

Region Midtjylland

Louise Wilhelmsdal Nørregade 11 4930 Maribo Tlf. 54 78 03 70

Per Ilsøe Klostergade 56 8000 Århus C Tlf. 86 12 45 00

Region Syddanmark

Tina El-Dabagh Tordenskjoldsgade 37, 1. th 8200 Århus N E-mail: tinaeldabagh@hotmail.com Tlf. 86 16 85 10

Flemming Tolbod Torvet 2 5900 Rudkøbing Tlf. 62 51 19 44 – 62 51 37 02

516

Lars Rasch Nørgaards Allé 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00

Region Nordjylland Majbritt Jensen Strandvejen 3 9000 Aalborg Tlf. 20 77 32 66

Region Grønlands Tandlægeforening Karen Haarbo-Nygaard Tuapannguit 40 3900 Nuuk E-mail: karenhaarbo@yahoo.com Tlf. (+299) 547373

Tandlægernes Tryghedsordninger Susanne Raben Britt Betina Jørgensen Svanemøllevej 85 2900 Hellerup Tlf. 39 46 00 80

Tandlægeforeningen Vivian Riel Amaliegade 17 1256 København K Tlf. 70 25 77 11

Ved alkohol- og misbrugsproblemer Psykolog Lasse Rossen Tlf. 28 12 50 56

Psykologhjælp Erhvervspsykologisk Rådgivning v/erhvervspsykolog Majken Blom Søefeldt Tlf. 60 40 72 10 E-mail: mail@blomsoefeldt.dk

kalender Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 7 2018 Deadline: 4. juli 2018 Udkommer: 28. juli 2018 Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 8 2018 Deadline: 8. august 2018 Udkommer: 25. august 2018 Yderligere oplysninger kan indhentes hos Tina Andersen, Tandlægebladet, tlf. 3348 7733, ta@tdl.dk.

Kurser udbudt kommercielt: Pris: kr. 37,00 pr. mm + moms Kurserne faktureres efter hver udgivelse

9 undervisningsdage på skolen og opgaver hjemme på klinikken i et forløb over ca.3 måneder.

Ansøgningsfrist 15. maj 2018 (hvis plads mulighed for senere tilmelding).

Yderligere info: health.au.dk/aop AOP Administration og drift af tandklinikker • Studiestart august 2018.

Er relevant for klinikassistenter, som ønsker at udbygge kompetencer til at varetage administrative opgaver på klinikken.

Omfatter bl.a. lovgivning, data og journaler, klinikkultur, teamsamarbejde, arbejdsmiljø og APV og personaleadministration.

Indgår i Akademiuddannelsen i odontologisk praksis.

9 undervisningsdage på IOOS og opgaver hjemme på klinikken i et forløb over ca.3 måneder.

Ansøgningsfrist 15. maj 2018 (hvis plads mulighed for senere tilmelding).

Yderligere info: health.au.dk/aop Efterårsmøde i Selskabet for Odontologisk Praktik - SOP Dato: 31.08.2018 - 01.09.2018 Sted: Hotel Koldingfjord Yderligere info: www.sopnet.dk Kontaktperson: Janne Riis: jr@janneriis.dk

september

Kurser udbudt af foreninger, skoler og faglige selskaber 2018

august Sommerskole på IOOS i Aarhus • Dato: 14.-16.8.2018 Spændende kurser for hele tandplejeteamet – mange nye.

Halv- og heldagskurser – foredrag og arbejdskurser.

Arrangør: Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet Info: health.au.dk/sommerskole AOP Tandpleje for 0-6 årige og non-operativ behandling – klinikassistenter • Studiestart august 2018.

• Sted: Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet Er relevant for klinikassistenter, som varetager selvstændige patientopgaver med undersøgelse og behandling af småbørn. Fokus på kommunikation, sundhedsfremme og non-operativ behandling.

Indgår i Akademiuddannelsen i odontologisk praksis.

∕

2018

∕

122

∕

6

Gratis foredrag for ITI medlemmer, ITI Sektion Danmark Dobbeltforedrag i Øst- og Vestdanmark • Dato: 04.09.2018: Scandic Aarhus City, Østergade 10, 8000 Aarhus C • Dato: 05.09.2018: Glostrup Park Hotel, Hovedvejen 41, 2600 Glostrup Behandlingsplanlægning, herunder snitføring og brug af ITI Online Academy Merete Aaboe, specialtandlæge, ph.d.

Der serveres let tapasbuffet kl. 18.00 og foredraget starter kl. 18.30 Tilmelding: Via ITI-net

Oral diagnostik og prognosevurdering – tandplejere • Studiestart september 2018.

• Sted: Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet På modulet Oral diagnostik og prognosevurdering er der fokus på behandlingsplanlægning og prognosevurdering af komplekse patienttilfælde.

Bredt modul, hvor tandplejeren bliver opdateret i cariologi, parodontologi, klinisk oral fysiologi, slimhindelidelser, risikopatienter mm. på samme niveau som professionsbachelor i tandpleje. Indgår i diplomuddannelsen i oral helse.

9 undervisningsdage over 3 måneder. Studiestart september 2018.

Ansøgningsfrist 15. maj 2018 (hvis plads mulighed for senere tilmelding).

Yderligere info: health.au.dk/oralhelse Pædodonti – tandplejere • Studiestart september 2018.

• Sted: Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet Modulet kvalificerer dig i sundhedsfremme og forebyggelse med fokus på en aktiv rolle i det tværfaglige samarbejde omkring børn, unge og deres forældre.

Emnerne spænder bredt med fokus på anerkendende kommunikation, okklusionsudvikling, cariologi, risikovurdering, tværfagligt samarbejde og behandlingsplanlægning.

Indgår i Diplomuddannelsen i oral helse.

9 undervisningsdage over 3 måneder.

Ansøgningsfrist 15. maj 2018 (hvis plads mulighed for senere tilmelding).

Yderligere info: health.au.dk/oralhelse

AOP Protetik • Studiestart september 2018.

• Sted: IOOS, Tandlægeskolen, Aarhus Er relevant for klinikassistenter, som varetager selvstændige, uddelegerede opgaver inden for protetik, fx aftryk, provisorier, cementering, protesereparationer, patientvejledning mv.

Indgår i Akademiuddannelsen i odontologisk praksis.

8-9 undervisningsdage på IOOS og opgaver hjemme på klinikken i et forløb over ca.3 måneder.

Ansøgningsfrist 15. maj 2018 (hvis plads mulighed for senere tilmelding).

Yderligere info: health.au.dk/aop

517

T ∕ medlemsservice kollegiale henvisninger Henvendelse angående kollegiale henvisninger Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33, e-mail: ta@tdl.dk Pris: kr. 39,00 pr. mm + moms pr. gang.

Annoncer tegnes for 12 numre (1 år ad gangen).

Der faktureres for et halvt år ad gangen den 1. juni og den 1. december.

Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvar for om kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer.

Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen.

D =Tandlæger, der lever op til Tandlægeforeningens krav

om dokumenteret efteruddannelse

Adipositas Tandklinikken Ravn • Behandling af overvægtige patienter op til 350 kg.

Patienterne kan køres ind, men skal kunne gå de sidste 4 m til stolen • Handicapvenlig parkering og indgang Strøby Egede Center 15 4600 Køge Tlf. 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk

Behandlingscentre Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 herlev@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk • Fulde rekonstruktioner • Knoglegenopbygning • Bidfunktion • Endodonti • Enhver form kirurgi, kort ventetid, også på retrograde rodfyldninger.

• Implantologi • Panoramarøntgen DD Franklin Læssø DD Kirsten Læssø DD Mia Herning DD Lisbeth Gilleshøj Henriksen

518

Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: DD Thomas Kofod Kirurgi: DD Tina Noer Hausergaarden Hauser Plads 20, 1127 København K v/Nørreport Station Tlf. 33 15 15 34 info@hausergaarden.dk www.hausergaarden.dk • Bidfunktion * Smerter • Implantologi * Komplikationer • Kirurgi * Knogle-opbygning • Endodonti * Protetik • Rekonstruktioner * Æstetik John Orloff Dip Imp Dent RCS (Eng) Jens Kristiansen Narkose * Brian Lerche, speciallæge Specialklinik f. tandregulering Harry Fjellvang, Specialtandlæge, ph.d. www.tandregulering.info mail@tandregulering.info Giorgia Thomsen, Keramik, 3Shape Tlf. 29 76 11 80 Morten Rye lab.tek. 3Shape Tlf. 22 94 68 00 morten@ryedental.dk

Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kgs. Nytorv) 1100 Kbh. K Tlf. 33 12 24 21/Fax 33 33 99 90 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk • Bidfunktion.

• Bidrekonstruktion, Cerec3.

• Implantologi, Invisalign.

• Knogleopbygning, Kirurgi.

• Parodontal kirurgi.

• Beh. af retraktioner.

• Protetik, Æstetik, Endodonti.

• Panoramarøntgen.

• Cone-Beam scanning.

• LiteWire.

DD Jan F. Thomsen DD Peter Lindkvist DD Lennart Jacobsen DD Birgitte Høgh DD Solrun Joensen DD Lars Bo Petersen DD Kenneth Jordy Evident Tandlægerne www.etand.dk Brøndby tlf. 36 75 01 33 Hellerup tlf. 39 62 66 66 Hørsholm tlf. 45 86 76 96 klinik@etand.dk • Implantologi • Kirurgi • Protetik • Kæbeprotetik • Behandlingsplanlægning • Parodontologi • ConeBeam (CBCT) • Panoramarøntgen • Fuldnarkose DD Erik Andersen Hanne Bahrt DD Lars Nygaard Lars Rossel DD Cathrine Holst DD Lars Hansen DD Anne Louise Lund DD Hanne Schüssler

Bidfunktion Jylland

DD Birgitte Skadborg

Brædstrup Implantat Center Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Bidfunktion og oral bidrehabilitering

DD Karin Fejerskov

Risskov Tandklinik Dybbølvej 25 , 8240 Risskov Tlf. 86 17 83 22 klinik@risskovtand.dk www.risskovtand.dk • Bidfunktion, ansigtssmerter og snorken DD Steen Rosby

Stationsvej 1 , 6880 Tarm Tlf. 97 37 15 15 info@rokketand.dk • Behandling af funktionelle lidelser i tyggeorganet.

Sjælland DD Marianne Holst-Knudsen

Engløbet 8, 2730 Herlev Tlf.: 44 94 16 16 www.herlevtandlaegerne.dk DD Per Stylvig

Gl. Kongevej 164 1850 Frederiksberg C Tlf. 33 24 85 85 DD Tandlæge Mads Bundgaard

Amager Tandplejecenter Tårnby Torv 9 , 2770 Kastrup Tlf. 32 50 46 50 amagertand@gmail.com www.amagertandplejecenter.dk • Atypiske ansigtssmerter og TMD behandling.

Børnetandpleje DD Anne Gro Holst Hansen

Kronprinsessegade 46 D 1306 København K Tlf. 33 16 01 01

Dental og maksillofacial radiologi Aarhus Tandlægeskole • CBCT og panorama-undersøgelse Henvisning og prisliste på dent.au.dk/tandlaegeskolen/forfagfolk DD Pernille Egdø

SpecialTandlægeCenter Gentofte • Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektioner, autotransplantationer • Panorama (OTP), oral medicin Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf: 39 64 65 14 Online henvisning: www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk

DD Specialtandlægerne

Jylland

Seedorffs Stræde • Panorama, CBCT (3d) og billedbeskrivelse DD Hanne Hintze, dr.odont.

DD Søren Schou, dr.odont.

DD Helle B Nielsen DD Otto Schmidt Hans Hartvig Seedorffs Stræde 3-5, 8000 Aarhus C Tlf. 86 35 00 00 E-mail: klinik@sptand.dk www. sptand.dk

Aalborg Implantat Center • Kirurgi og/eller protetik KIR. v/specialtdl.

DD Thomas Jensen PROT. DD Michael Decker DD Lisbeth Lynderup DD Mette Løth Munkholm Boulevarden 5, 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.tandlaegecentret9000.dk E-mail: mail@tandlaegecentret9000.dk

Tandlægeskolen Afd. for Radiologi • Panorama og kranieoptagelser samt Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling og kæbeled) Henvisningsblanket hentes på http://odont.ku.dk/specialklinik/radiologi/henvisn_rtg/ og faxes eller sendes til afdelingen.

Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05/Fax 35 32 67 73

Aarhus Implantat Center Klostergade 56, 8000 Aarhus C Tlf. 86 12 45 00 Hermodsvej 22, 8230 Åbyhøj Tlf. 70 22 35 53 www.implantatcentret.dk Brædstrup Implantat Center DD KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl DD KIR. v/spec.tdl. Jens Hartlev DD PROT Birgitte Skadborg • Implantologi, kirurgi, narkose • Protetiske rekonstruktioner • 3D scanning Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk

Implantater Fyn

Centrum Tandlægerne Odense og Middelfart B. Pade N. Pade Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03 • Implantater, protetik, kirurgi. www.centrumtandlaegerne.dk

Herning Implantat Center Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.herningimplantatcenter.dk • Kirurgi og protetik.

• Mulighed for narkose

Højfyns Tandplejecenter Tlf. 64 47 12 20 • Soft & hard tissue grafting E-mail: kontakt@tandcenter.dk www.tandcenter.dk DD Steen Bjergegaard

Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 E-mail: info@klinik21.dk www.klinik21.dk • Panoramarøntgen • Cone-Beam • 3d-scanning

KOHBERGTANDKLINIK.DK Peter Kohberg • Implantatcenter • Speciale: immediat implantologi • Kirurgi og protetik Jernbanegade 6 6360 Tinglev Tlf. 74 64 20 00 www.Kohbergtandklinik.dk mail@Kohbergtandklinik.dk Kolding Implantat Center Jens Thorn, specialtandlæge DD Henrik Hedegaard Carl-Otto Hedegaard Sundhedshuset Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.ORIS.dk/kolding/ • Kirurgi og protetik

∕

2018

∕

122

∕

6

Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 • Implantatbaseret protetik DD Niels Rintza

Ådalsparken 27, Sædding 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 • Implantatkirurgi og protetik Puk Bergmann Nørregade 11 6100 Haderslev Tlf. 74 52 22 49 Randers Kirurgi og Implantatcenter Specialtandlægerne Sundhedshuset Dytmærsken 10, 8900 Randers Tlf. 87 10 69 79 www.sundhedshuset.dk DD Torben Lillie

• Immediat implantologi • Kirurgi og protetik Torvegade 8 7330 Brande Tlf. 97 18 00 79 www.dintandlaege-brande.dk brandetand@brandetand.dk DD Risskov Implantatklinik

DD Niels Gersel

Specialtandlæge, dr.odont.

DD Klaus Gotfredsen

Tandlæge, dr. odont København & Roskilde • Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40 Specialtandlægerne I/S Specialtandlæge i kæbekirurgi DD Nino Fernandes, specialtandlæge Ynn Maribo Jesper Øland, specialtandlæge Sanne W. Madsen Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk • Astra, Straumann, Nobel • Xive, Camlog, Dio DD Pernille Egdø

SpecialTandlægeCenter Gentofte • Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektioner, autotransplantationer • Panorama (OTP), oral medicin Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf: 39 64 65 14. Online henvisning: www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk

Sjælland

Specialtandlægerne i Bredgade DD Malene Hallund DD Lars Pallesen Louise Barnechow DD Søren Hillerup Bredgade 29, 4. sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk

DD Jørgen Rostgaard

DD Specialtandlægerne

– Tandlægerne Risskov v/Ulrik Holm-Christoffersen • Implantater, knogleopbygning, Amotio, Retrograd.

• Straumann, Nobel, Ankylos, Astra.

Rolighedsvej 30, Risskov.

Tlf. 70 70 55 25 info@tandlaegernerisskov.dk

Henrik Bruhn Jensen Nørre Søgade 41, 1370 Kbh. K Tlf. 33 15 33 25/Fax 33 15 87 65 www.peblingetand.dk Kæbekirurgisk Klinik DD Niels Ulrich Hermund, ph.d.,

kæbekirurg DD Søren A. C. Krarup,

kæbekirurg Jytte Buhl, kæbekirurg Esben Aagaard, kæbekirurg Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 København K T: 33 12 24 04 W: kkh8.dk DD Lars Jessen

Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 • Implantatbaseret protetik

Ole Schwartz, ph.d. og Thomas Kofod, ph.d.

• Alt indenfor Tand-, Mund og Kæbekirurgi Alle typer implantater og rekonstruktioner, herunder immediate fuldkæbebroer.

Lyngby Implantat Center Lyngby Hovedgade 27, 3 sal 2800 Lyngby Tlf: 45 87 01 90/Fax 45 87 45 01 info@lyngbyimplantatcenter.dk Henvisningsblanket hentes på: www.lyngbyimplantatcenter.dk DD Torben Jørgensen

Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 • Rekonstruktioner på implantater

519

T ∕ medlemsservice

Kirurgi Fyn

Klinik for Kæbekirurgi Torben Thygesen, Kæbekirurg, ph.d.

• Knogleopbygning/Straumann/ Astra/Camlog/Nobel Vestre Stationsvej 15 5000 Odense C. Tlf.50 65 62 66 Mail:tht@klinik-vs15.dk www.klinik-vs15.dk

Jylland Aalborg Implantat Center v/specialtdl.

DD Thomas Jensen Boulevarden 5 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.tandlaegecentret9000.dk Bjarne Neumann Specialtandlæge – Aalborg www.tandsyn.dk Tlf. 98 12 19 72 e-mail: b.neumann@stofanet.dk Brædstrup Implantat Center DD KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl DD KIR. v/spec.tdl. Jens Hartlev Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Jens Thorn Specialtandlæge, ph.d.

Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Kirurgiklinik – Klinik f. TMK-kirurgi Lone Lenk-Hansen DD Thomas Urban Hermodsvej 22, 8230 Åbyhøj Tlf. 70 22 35 53 www.kirurgiklinik.dk DD Lambros Kostopoulos

Specialtandlæge • Implantatbehandling samt knogleopbygning med membran.

• Rekonstruktiv knogle- og blødtvævskirurgi. Behandling af periimplantitis Silkeborgvej 297, 8230 Åbyhøj Tlf. 86 15 43 44

520

Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.tandherning.dk E-mail: post@tandherning.dk • Mulighed for narkose Martin Dahl Specialtandlæge Boulevarden 9, 9000 Aalborg Tlf. 98 11 76 16 • Implantatbehandling Nørgaard Mobil Kæbekirurgi Lena Nørgaard, Spec. tdl. i tand-, mund- og kæbekirurgi.

• Oral kirurgi og Implantatbehandling.

• Erfaring i operationer på børn. www.mobilkaebe.dk E-mail: lena@mobilkaebe.dk Tlf. 21 62 32 94 DD Niels Rintza

Ådalsparken 27 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 DD Specialtandlægerne

Seedorffs Stræde • Oral kirurgi og implantater • Inkl. narkose DD Søren Schou, dr.odont.

DD Helle B. Nielsen DD Otto Schmidt DD Hanne Hintze, dr.odont.

Hans Hartvig Seedorffs Stræde 3-5, 8000 Aarhus C Tlf. 86 35 00 00 E-mail: klinik@sptand.dk www. sptand.dk

Sjælland Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 • Mulighed for narkose • Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: DD Thomas Kofod Kirurgi: DD Tina Noer Jens Kollat Barfod Jernbanepladsen 10 2800 Lyngby Tlf. 45 87 01 03 E-mail: info@kongenstand.dk Jonas Becktor Specialtandlæge i Kæbekirurgi Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk • Klinik for Kirurgi og Ortodonti

Kæbekirurgisk Klinik

DD Pernille Egdø

DD Niels Ulrich Hermund, ph.d.,

SpecialTandlægeCenter Gentofte • Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektioner, autotransplantationer • Panorama (OTP), oral medicin Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf: 39 64 65 14 Online henvisning: www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk

kæbekirurg DD Søren A. C. Krarup, kæbekirurg Jytte Buhl, kæbekirurg Esben Aagaard, kæbekirurg Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 København K T: 33 12 24 04 W: kkh8.dk • Rodresektioner • Cyster og tumorer • Slimhindeforandringer • Fjernelse af tænder • Knoglerekonstruktion • Implantater • Nervelateralisering • Generel anæstesi DD Tandlæge Lee ApS

Vedelsgade 7 A 4180 Sorø Tlf. 57 88 77 55 www.tandlaegelee.dk • Mulighed for narkose Avanceret kirurgi: DD Specialtandlæge Lars Pallesen DD Kirurgi: Tandlæge Kristian Lee Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d.

Solrød Center 45, 1.

2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 • TMK-kirurgi og implantatbeh.

DD Natashia Ingemarsson-

Matzen Lic.odont., MBA Toftegårds Allé 7 2500 Valby, tlf. 36 17 70 50 • Kirurgi, implantater samt narkosebeh., søvnapnø og snorken DD Niels Gersel

Specialtandlæge, dr.odont.

København & Roskilde • Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40 Specialtandlægerne I/S Specialtandlæge i kæbekirurgi DD Nino Fernandes, specialtandlæge Ynn Maribo Jesper Øland, specialtandlæge Sanne W. Madsen Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk • Klinik for Tand-, Mundog Kæbekirurgi

Simon Storgård Jensen Specialtandlæge Falkoner Alle 7 2000 Frederiksberg Tlf. 38 34 01 33 www.tandfalk.dk • Oral kirurgi og implantatbehandling Specialtandlægerne i Bredgade DD Malene Hallund DD Lars Pallesen Louise Barnechow DD Søren Hillerup Bredgade 29, 4. sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk DD Vibe Rud DD Thomas Foldberg

Puggaardsgade 17, st.

1573 København V Tlf. 33 14 83 86/Fax 33 14 11 30 www.endokir.dk

Narkose Fyn

Centrum Tandlægerne Danmarks Implantatcenter Odense klinikken Tlf.: 66 12 62 26 info@centrumtandlaegerne.dk Middelfart klinikken Tlf.: 64 40 24 03 middelfart@ centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk

Odontofobi

Jylland Brædstrup Implantat Center Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

DD Maj-Britt Liliendahl

Højbro Plads 5, 2. sal 1200 København K Tlf. 33 12 14 38

DD L.M. Christensen og DD F. Sloth

Østergade 61 9800 Hjørring Tlf. 98 92 08 05 Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 E-mail: post @tandherning.dk • Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling.

Centrum Tandlægerne Danmarks Implantatcenter Aarhus klinikken Tlf.: 86 13 26 36 aarhus@centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk

Rikka Poulsen Hjelmensgade 2 8000 Århus C Tlf. 86 12 88 22 • Psykoterapeut MPF www.tandskraek.dk

Ortodonti Fyn

Helle Lindtoft Specialtandlæge i ortodonti Østergade 15, 5492 Vissenbjerg Tlf. 88 80 26 66 E-mail: mail@hellelindtoft.dk www.hellelindtoft.dk DD Ivan Bøgild

Lægehuset Linde Allé 16 5690 Tommerup Tlf. 64 76 14 00/Fax 64 76 14 07 E-mail: klinikken@ tandlaegerne-boegild.dk www.tandlaegerne-boegild.dk • Specialtandlæge i ortodonti

Sjælland DD Lone Lange

Dronningensgade 48, 1.

1420 København K Tlf. 32 57 00 19

Specialtandlægerne Fisketorvet ApS Fisketorvet 4-6, 7.

5000 Odense C Tlf. 66 14 33 14 www.tandregulering-odense.dk

Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d.

Solrød Center 45, 1.

2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 Tandlægecentret Svanen DD v/tandlæge Per Bjørndal

Jylland

Lyngby Hovedgade 27, 4.

2800 Lyngby Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk

Ane Falstie Juul Nørgårds Allé 11, 1.

7400 Herning Tlf. 97 12 59 00 • Specialtandlæge i ortodonti

DD Tandlægerne i Carlsro Tårnvej 219 2610 Rødovre Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk

DD Carsten Lemor

Tandlægerne i Gl. Skovlunde Kildestrædet 108 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 01 01 • Patienter modtages til alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling i narkose.

• Der er mulighed for at leje sig ind.

Brædstrup Implantat Center Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk DD Carsten Pallisgaard

Boulevarden 5, 9000 Ålborg Tlf. 98 13 48 70 • Specialtandlæge i ortodonti Janne Grønhøj DD Morten G. Laursen

Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 17 66 • Specialtandlæger i ortodonti mail@specialtandlaeger.dk

∕

2018

∕

122

∕

6

Kim Carlsson Jens Kragskov Jyllandsgade 79 C, 1. sal 6700 Esbjerg Tlf. 76 13 14 80 • Specialtandlæger i ortodonti Specialtandlægen Vesterbro 68 7900 Nykøbing M Tlf. 97 72 59 88 • Specialtandlæge i ortodonti DD Lisbeth Nielsen, ph.d.

Christian Iversen, Specialtandlæge Tandreguleringsklinikken Toldboden 1, 5C 8800 Viborg Tlf. 86 62 76 88 • Specialtandlæge i ortodonti post@tandreguleringsklinikken.dk www.tandreguleringsklinikken.dk DD Borchorst tandregulering

Vesterbro 95, 1. th.

9000 Aalborg Tlf. 98 13 15 00 administration@ borchorsttandregulering.dk • Specialtandlæge i ortodonti Henvisninger for røntgenoptagelser og CBCT-scanninger på www.borchorsttandregulering. dk/rtg_henvisning.html Specialtandklinikken Sønderjylland • CBCT-scanning • Ortodonti • Specialtandlæge i ortodonti DD Jan Hanquist Hansen Haderslevvej 54, 6200 Aabenraa Tlf. 73 62 62 62 specialtandklinikken@mail.dk www.specialtandklinikken.dk Søren Povlsen Nørre Boulevard 61 7500 Holstebro Tlf. 97 84 05 88 www.tandregulering.com • Specialtandlæge i ortodonti

Sjælland Harry Fjellvang Specialtandlæge, ph.d.

• Specialklinik for tandregulering Tlf. 33 93 07 23 www.tandregulering.info mail@tandregulering.info

Helen Torkashvand • Specialtandlæge i ortodonti Indenta Clinic Løngangstræde 37, 1.

1468 København K. Tlf. 33 13 20 40 www.tandretning.com www.indentaclinic.dk E-mail: info@indentaclinic.dk DD Karin Binner Becktor

• Specialtandlæge i ortodonti Strandvejen 116 A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk • Klinik for Kirurgi og Ortodonti Lena Hosseinzadeh Møller • Specialtandlæge i ortodonti Tandlægen.dk Bagsværd Bagsværd Hovedgade 99, 1. sal.

2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 Mail: bagsvaerd@tandlaegen.dk www.tandlaege.dk/bagsværd DD Lone Møller

• Specialtandlæge i ortodonti Holte Stationsvej 6, 1. sal, 2840 Holte Tlf. 45 42 16 88 www.holtetandreguleringsklinik.dk DD Michael Holmqvist

• Specialtandlæger i ortodonti Rosenborggade 3, 1.

1130 København K Tlf. 33 12 32 12 orto@specialtandlaegerne.dk Søren Wiborg Lauesen Jens Fog Lomholt • Specialtandlæger i ortodonti Algade 12, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 50 33 www.specialtandlaegerne.com Specialtandlægerne i Bredgade Louise Barnechow DD Malene Hallund DD Lars Pallesen DD Søren Hillerup • Ortodontisk behandling af børn og voksne. Facialt og lingualt apparatur. Invisalign. Skeletal forankring. Multidisciplinært samarbejde.

Bredgade 29, 4. sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk

521

T ∕ medlemsservice

Søren Haldager Helen Torkashvand • Specialtandlæger i ortodonti Solrød Center 52 A, Box 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 14 76 45 keepsmiling@tandregulering.dk www.tandregulering.dk

Parodontalbehandling Fyn

DD Lone Sander, ph.d.

DD Mette Rylev, ph.d.

Oris Tandlægerne Det Gule Pakhus Havnepladsen 3b 5700 Svendborg Tlf. 62 21 20 09 E-mail: detgulepakhus@oris.dk www.oris.dk/svendborg

Sjælland Jan Bjerg Andersen Kaveh Golestani DD Mats Christiansen • Mikrobiologiske test, kirurgisk laserassisteret parodontalbehandling Gl. Strand 52 1202 København K Tlf. 33 13 42 13 www.justsmile.dk DD Marianne Hoffmeyer

M.S., Board Certified Perio (USA) Vimmelskaftet 47 (Strøget) 1161 Kbh. K. Tlf. 33 13 66 60 DD Lars Jessen

Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Lone Forner, ph.d.

Tandlægerne CityDent v. Rådhuspladsen Studiestræde 51, 2. sal 1554 København V Tlf. 33 11 44 99 info@citydent.dk Henvisninger modtages for generel parodontal behandling samt PA kirurgi med eller uden knogle regeneration

Protetik Fyn

DD Steen Bjergegaard

DD Bjarne Klausen,

ph.d., dr.odont.

Tandlægerne Sundhedshuset Helgolandsgade 17A 6700 Esbjerg Tlf. 75 13 14 75 E-mail: parodontologi@esenet.dk Brædstrup Implantat Center Lic.odont. Eva Sidelmann Karring Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk DD Lone Sander, ph.d.

Mette Kjeldsen, ph.d.

DD Mette Rylev, ph.d.

Store Torv 6, 3.

8000 Århus C Tlf. 86 12 73 50 http://tdl-storetorv.dk Rikke Wedell Nielsen Tandlægerne Løgstør Bredgade 1 9670 Løgstør Tlf. 98 67 18 55 tandlaegernebredgade1@os.dk • Henvisninger modtages for generel parodontitis behandling, parodontitis kirurgi med og uden knogle regeneration, periimplantitis.

522

Dronningens Tværgade 41, 2.

1302 København K Tlf. 33 13 71 78 tandlaegerne@dronningenstvaergade41.dk

Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kongens Nytorv) 1100 København K Tlf. 33 12 24 21/Fax: 33 33 99 90

Jylland

DD Thomas Harnung

Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 • Inkl. attachmentprotetik

www.colosseumklinikken.dk

DD Torben Jørgensen

Colosseumklinikken Rosenborggade 3, 2.

1130 København Tlf. 33 11 39 66 E-mail: noerreport@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk DD Kirsten Alberg

CentrumKlinikken Tinggade 1 4100 Ringsted Tlf. 57 61 00 86 E-mail: post@centrumklinikken.dk www.centrumklinikken.dk Tandklinikken Ravn Nørregade 9 og Strøby Egede Center 15 4600 Køge Tlf. 56 65 25 09 – 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk

Gunhilds Plads 8 7100 Vejle Tlf. 79 30 12 21 E-mail: info@mette-shiran.dk www.mette-shiran.dk M. D. Madsensvej 9, 1.

3450 Allerød www.endo-henvisning.dk Tlf. 48 17 27 16 • Ortograd endodonti DD Otto Schmidt

kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

Peter Bangs Vej 53 2000 Frederiksberg Tlf. 38 86 18 00 www.teamskov.dk

Colosseumklinikken Kongens Nytorv Østergade 1 1100 København K. Tlf. 33 12 24 21 E-mail: kongensnytorv@ colosseumklinikken.dk kj@colosseumklinikken.dk DD Mette Karlsbjerg Shiran

Sjælland

DD Steen Jørgen Skov, ph.d.

DD Kenneth Jordy

Slotsgade 21 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 • Fast og aftagelig, inkl. implantatforankret protetik

DD Tanja S. Borch, ph.d.

Jylland

Jørgen Buchgreitz M.D. Madsensvej 8 3450 Allerød Tlf. 48 17 24 25 • Udelukkende endodonti j.buchgreitz@gmail.com

Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 • Fast og aftagelig protetik inkl. implantatbehandling

Rodbehandling DD Christian Bruun Møller

Store Torv 6, 3. sal 8000 Århus C E-mail: info@ottoschmidt.dk www.ottoschmidt.dk • Ortograd – og kirurgisk endodonti Younes Alipanah • Specialtandlægeuddannet i endodonti fra Shiraz Universitet DD Marianne Holst-Knudsen Engløbet 8, 2730 Herlev Tlf: 44 94 16 16 www.herlevtandlaegerne.dk

• Endodonti tandlægen.dk Bagsværd Bagsværd Hovedgade 99, 1. sal, 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 Mail: bagsvaerd@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/bagsværd

DD Søren Grønlund

DD Gitte Bruun

DD Thomas Hedegaard

Vesterbrogade 37, 2.

1620 København V Tlf. 33 24 79 33 mail@tandlaegerne-bruun.dk

Storegade 3, 8382 Hinnerup Tlf. 86 98 56 26 E-mail: henvisning@storegade3.dk www.storegade3.dk • Ortograd og kirurgisk endodonti

DD Jens Tang

• Retrograd endodonti tandlægen.dk Bagsværd Bagsværd Hovedgade 99, 1. sal.

2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 Mail: bagsvaerd@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/bagsværd

dinTANDLÆGE Fyrvej Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf: 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk

DD Tom Lykke Gregersen

Perlegade 13 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 84 42 www.perletand.dk

DD Kasper Holm-Busk

DD Mads Juul

Klinik: Tandlægen.dk - Roskilde Hersegade 7E 4000 Roskilde Tlf. 46 35 12 07 E-mail: roskilde@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/roskilde

Risskov Tandklinik Dybbølvej 25, 8240 Risskov Tlf. 86 17 83 22 henvisning@risskovtand.dk www.risskovtand.dk DD Sune Demant

DD Vitus Jakobsen

Amager Tandklinik Amagerbrogade 175, 1. sal 2300 København S Tlf: 32 55 13 00 www.amagertandklinik.dk mail@amagertandklinik.dk

Oris Tandlægerne Det Gule Pakhus Havnepladsen 3b 5700 Svendborg Tlf. 62 21 20 09 E-mail: detgulepakhus@oris.dk www.oris.dk/svendborg

Æstetisk tandpleje John Orloff Hausergaarden • Æstetik * eget dental lab.

Se under behandlingscentre www.hausergaarden.dk

Nicolai Yde • Klinik for æstetik, implantater og rekonstruktion Hovedvagtsgade 4 1103 Kbh. K Tlf. 33 14 62 78 E-mail: klinik@nicolaiyde.dk www.nicolaiyde.dk

DD Jan F. Thomsen

Peter Lindkvist Colosseumklinikken Kongens Nytorv Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 E-mail: kongensnytorv@ colosseumklinikken.dk jt@colosseumklinikken.dk pl@colosseumklinikken.dk

Vent lige …

Er din kontakt i orden?

Hvis du står overfor en ansættelse i privat praksis, kan du få en professisonel, juridisk vurdering af din kontrakt, inden du skriver under.

Kontakt Tandlægeforeningens afdeling for ansatte tandlæger på e-mail fo-ansatte@tdl.dk eller telefon 70 25 77 11

∕

2018

∕

122

∕

6

523

T ∕ medlemsservice stillingsannoncer Henvendelse angående rubrikannoncer Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33, e-mail: ta@tdl.dk Pris Stillingsopslag kr. 36,00 pr. spaltemm.

Køb & salg kr. 28,00 pr. spaltemm.

Brugtbørsen kr. 24,00 pr. spaltemm.

Farvetillæg 10 % + moms.

Bureauprovision ydes ikke for annoncer indrykket gennem bureau.

Billetmrk.-annoncer: Ekspeditionsgebyr kr. 375,- + moms.

Stillingsopslag i udlandet modtages ikke under billetmrk.

Sidste frist for indrykning af rubrikannoncer Tandlægeblad nr. 7 2018: 4/7. Udkommer: 28/7.

Tandlægeblad nr. 8 2018: 8/8. Udkommer: 25/8.

Ansættelseskontrakter for ansatte tandlæger Ifølge loven skal du som ansat have en ansættelseskontrakt, der beskriver alle relevante forhold for ansættelsen.

Offentligt ansatte tandlægers ansættelseskontrakt skal henvise til den relevante overenskomst, mens lønnen som regel vil fremgå af en særskilt lønaftale. Lønaftalen indgås af Tandlægeforeningen efter aftale med dig.

Privat ansatte tandlæger har ingen gældende overenskomster, men når du bruger Tandlægeforeningens standardkontrakter, bliver lovens betingelser opfyldt. Kontakt altid Tandlægeforeningen, inden du skriver kontrakten under. Læs mere om ansættelseskontrakter på Tdlnet.dk

Vi tror på kunskap och teamkänsla. Håller du med?

Vårt landsting är tillräckligt stort för att bedriva högspecialiserad vård och avancerad forskning och lagom stort för att knyta kontakter, lära känna medarbetare och få överblick över verksamheten. Dessutom är Blekinge en pärla som boende- och livsmiljö.

Därmed kan du både göra gott och leva gott. För att livet är viktigt.

Nu söker vi:

• ST-handledare i pedodonti • övertandläkare i pedodonti.

Något för dig? Läs mer på www.ltblekinge.se.

524

Vi har brug for en ekstra tandlæge Er du en målrettet og kvalitetsbevidst tandlæge og sætter du pris på en hyggelig arbejdsplads?

Vi er en moderne klinik i spændende udvikling med et godt og uformelt arbejdsmiljø og rig mulighed for kollegial sparring.

Vi oplever øget patienttilgang og har derfor et stort behov for ekstra hænder.

Læs mere om os på vores hjemmeside www.tandlaegehusetaagade.dk

Vi tilbyder en fuldtidsstilling, men deltid kan også være en mulighed.

Passer ovennævnte på dig er du måske vores nye kollega. Vi glæder os til at høre fra dig!

Du vil indgå i et team på 5 behandlere, 5 klinik­assistenter og 2 klinikadministratorer.

Du må gerne kunne lide at have en travl og varieret hverdag med masser af faglige udfordringer.

Kontaktdata: www.tandlægehusetaagade.dk E-mail: ditte.tandlaegehuset@outlook.dk Ågade 7, 7620 Lemvig

Ansøgning om job som tandlæge Jeg er en kvindelig tandlæge, der søger job, evt. kompagniskab, i en afstand fra Aarhus på ca. 45 km.

Jeg er i 40’erne med en ansvarsbevidst og entusiastisk tilgang til behandling af mine patienter.

Af andre bliver jeg beskrevet som ­imøde­kommende, engageret, pålidelig og samvittighedsfuld.

Billetmærke: 468 Du kan respondere på annoncen på tandlaegebladet@tdl.dk.

∕

2018

∕

122

∕

6

525

T ∕ medlemsservice quickannoncer

www.dentaljob.dk

Nyrenoveret klinik i Brøndby søger dygtig tandplejer med let til smil

Klinik i Lyngby søger erfaren tandplejer QUICK NR. 10169

QUICK NR. 10018 Klinik i Stenløse søger tandplejer til barselsvikariat Klinik i Måløv søger ansvarsbevidst receptionist

QUICK NR. 10170

QUICK NR. 8928 Moderne, travl klinik i Holstebro søger tandplejer Travl klinik i Måløv søger tandlæge med jus

QUICK NR. 10171

QUICK NR. 8954 Aabenraa Kommunale Tandpleje søger tandlæge Moderne, veludstyret klinik i Rønne søger tandlæge

QUICK NR. 10173

QUICK NR. 10144 Klinik tæt på Rådhuspladsen søger elev Stor klinik i Esbjerg søger nyuddannet el. erfaren tandlæge til barselsvikariat med mulighed for fastansættelse QUICK NR. 10154

QUICK NR. 10174

Moderne klinik i Rødovre søger receptionist/ klinikassistent til barselsvikariat QUICK NR. 10175

Tandlægen.dk klinik søger erfaren og motiveret tandplejer QUICK NR. 10155

Næstved Kommunale Tandpleje søger tandlæger QUICK NR. 10178

Klinik på Fyn søger engageret tandplejer QUICK NR. 10160

Godt beliggende klinik i Kerteminde søger tandplejer QUICK NR. 10179

Mindre klinik i København K søger klinikassistent og klinikassistentelev QUICK NR. 10161

Klinik tæt på Odense søger dygtig og engageret klinikassistent QUICK NR. 10180

Klinik i Odense søger tandlæge QUICK NR. 10165

Klinik i Bøvlingbjerg søger dynamisk, selvstændig tandlæge QUICK NR. 10181

Travl klinik på Sydhavsøerne søger tandlæge/cand. odont.

QUICK NR. 10166

Moderne klinik i Jels søger tandlæge QUICK NR. 10183

Klinik i Naksov søger vikar til kort periode QUICK NR. 10167

Moderne klinik i Jels søger tandplejer til deltid QUICK NR. 10184

526

Velbeliggende klinik tæt på Aarhus søger erfaren tandlæge QUICK NR. 10185

Övertandläkare i pedodonti hos specialisttandvården i Blekinge QUICK NR. 10186

Klinik i Aalborg søger tandplejer til alsidig stilling QUICK NR. 10187

Moderne klinik lidt uden for Aarhus C søger ansvarsfuld elev QUICK NR. 10201

Klinik i naturskønne omgivelser i Faaborg søger tandplejer QUICK NR. 10203

Klinik ved Kongens Nytorv søger erfaren klinikkoordinator QUICK NR. 10204

ST-handledare i pedodonti till specialisttandvården i Blekinge QUICK NR. 10188

Klinik ved Kongens Nytorv søger ambitiøs klinikassistent QUICK NR. 10205

Alsidig og travl klinik i Brejning søger deltidsansat tandplejer QUICK NR. 10189

Specialtandlægeklinik i Hellerup/Østerbro søger ambitiøs og kvalitetsbevidst klinikassistent QUICK NR. 10207

Klinik i Esbjerg N søger tandlæge til deltidsstilling QUICK NR. 10190

Aarhus Universitet søger tandlæger/kliniske lærere QUICK NR. 10191

Travl klinik i Ry søger tandplejer til deltid QUICK NR. 10192

Moderne klinik i Lemvig søger tandlæge

Klinik i Nykøbing Mors søger erfaren eller nyuddannet tandlæge QUICK NR. 10213

Klinik centralt på Amager søger engageret tandlæge QUICK NR. 10215

Moderne klinik centralt på Amager søger erfaren tandplejer QUICK NR. 10216

QUICK NR. 10193 Stor klinik i Field’s søger dygtig tandplejer Klinik på Midtsjælland søger erfaren tandlæge

QUICK NR. 10217

QUICK NR. 10198 Ny klinik i City søger erfaren receptionist Klinik i Roskilde Bymidte søger klinikassistent til barselsvikariat QUICK NR. 10200

QUICK NR. 10218

Travl klinik i Frederikshavn søger tandlæge QUICK NR. 10221

∕

2018

∕

122

∕

6

527

T ∕ medlemsservice

Klinik i Næstved søger erfaren tandlæge QUICK NR. 10222

Klinik i Ringsted søger dygtig kollega til spændende stilling QUICK NR. 10228

Større klinik i Næstved søger tandplejer QUICK NR. 10223

Tandlægeforeningens Efteruddannelse søger Odontologisk konsulent QUICK NR. 10225

Eneste klinik i Aalborgs hurtigstvoksende bydel søger Tandlæge(r) QUICK NR. 10229

Højfyns Tandcenter i Vissenbjerg – tæt på Odense søger dygtig og ambitiøs tandlæge QUICK NR. 10230

Klinik i Ølgod søger tandlæge QUICK NR. 10226

Til stor tandlægeklinik i det centrale Horsens søges tandklinikassistent til barselsvikariat 1/8

Stor, nyindrettet digital klinik i Brønderslev søger tandlæge QUICK NR. 10231

QUICK NR. 10227

Skal der ske noget nyt?

Find dit næste job på Dentaljob.dk.

Med over 500 opslåede jobs i 2017 er Dentaljob.dk Danmarks største jobportal for alle ansatte inden for dentalverdenen.

dentaljob.dk 528

køb og salg Dental Consult ApS v/ Ken Kürstein Strandvej 22 • 4220 Korsør • M: 20 20 92 12 kk@DentalConsult.dk • www.DentalConsult.dk

Vores særlige kompetencer er: • Handel med Tandklinikker – Sælgerkartotek (klinikmægler) (potentielle sælgere) – Ejerskifte og Generationskifte • Finansiering af klinikker og udstyr af Tandlægeklinikker www.Kapital-Coach.dk – Køb og Salg af tandklinikker • Forretningsudvikling af tand– Sælgerrådgivning klinikker, ring og hør mere Salgsopstillinger (prospekt) • Rekruttering af tandlæger, – Køberregister (potentielle købere) tandplejere og klinikassistenter

∕

2018

∕

122

∕

6

Klinikbørsen ApS Kvæsthusgade 6 E, 3. sal 1251 København K. Tlf.: +45 70 20 69 79 Mobil: +45 20 24 49 79 E-mail: bc@klinikborsen.dk www.klinikborsen.dk

529

T ∕ medlemsservice leverandørhenvisninger Henvendelse angående leverandørhenvisninger Michael Jessen hos DG Media, tlf. 33 70 76 45, e-mail: michael.j@dgmedia.dk

Mette Neve

M: + 45 50 74 41 73 neve@clemenslaw.dk www.clemenslaw.dk

PARTNER, ADVOKAT

Pris: kr. 20,75+ moms pr. spalte-mm. Farvetillæg + 10%.

Standard­annonce kr. 300,- pr. gang. Der faktureres for et halvt år ad gangen den 1. juni og den 1. december.

Rubrikannoncerne er delt op i følgende hovedgrupper: Advokater • Banker • Dental­laboratorier • Hygiejne • Instrumenter • Klinik- og kontor-inventar • Klinik­udstyr • Kompressorer • Rengøring • Revision • Service & reparation • Tandplejemidler • Vikarservice • Øvrige om dokumenteret efteruddannelse

Dentallaboratorier Storkøbenhavn

FLÜGGE

DENTAL

Vi skaber smil hver dag

FASTPROTEKTIK • IMPLANTAT LØSNINGER • TRIOS READY Købmagergade 5 · 1150 Kbh. K · Tlf. 33151780 · www.flugge-dental.dk

Advokater AdvokAtfirmAet holck-andersen & tyge sørensen

niels gade advokat (H) nyhavn 6 ∙ dk ∙ 1051 kBh k tlf: 33 11 93 13 ∙ M: ng@adv-nyhavn.dk

Nordjylland

Lou Advokatfirma

DENTALLABORATORIE ApS. Nørre Farimagsgade 33, 1.th., 1364 København K. Tlf. 4587 0123

www.supradent.dk

att: Adv. Carsten Jensen

Aalborg Dentallaboratorium ApS Vesterbro 72, 9000 Aalborg Tlf. 98 12 53 88

Østergrave 4, 8900 Randers Tlf. 70 300 500 cj@louadvokatfirma.dk

Hygiejne Ta’ en test

Advokat Martin Hector Erhvervsret, virksomhedsoverdragelse, herunder praksisoverdragelser, generel selskabsret og ejendomshandler.

Indiavej 1, 2100 København Ø, tlf. 33155050, e-mail mh@hps-law.dk, www.hps-law.dk

WWW.TANDLÆGERNESADVOKAT.DK

530

SAFE leverer biologiske og kemiske indikatorer i abonnementsordning.

Ring og få en aftale, som passer til dig.

SAFE Sterilization ApS • Strandagervej 27 • DK-4040 Jyllinge • Tlf. 70 23 13 13 • www.safeint.com • info@safeint.com

TANDLÆGERNES ADVOKAT

V. PETER BJERRE BØYSTRUP DALGAS AVENUE 42 8000 AARHUS C

Så du ved, at dit udstyr virker og du kan dokumentere din sterilproces.

T: 50702707 E: pbb@rodstenen.dk CVR-nr. 10648432

Revision – administration

Tandplejemidler Curaden Scandic ApS Theilgaards Alle 5 4600 Køge Tlf. 70 26 81 70 info@curaden.dk www.curaden.dk

Revision.

Skat.

Rådgivning.

Revision.

Skat.

Rådgivning.

www.pwc.dk/tandlaege

www.pwc.dk/tandlaege

Et stærkt alternativ!

Vikarservice Vikarbureauet for klinikassistenter

Tlf. 87101930 · Fax 86423795 · proloen@proloen.dk · www.proloen.dk

• Landsdækkende Vikarservice

Service & reparation

Eurocard Tandlæge ann.

• Nu også for Tandplejere

07/0

• Lidt billigere • Ring fra kl. 6.00 på tlf. 46 73 30 60

GOD SERVICE ER ET SPØRGSMÅL OM TRYGHED OG TILLID! Autoriseret service af Heka, Sirona, KaVo og Planmeca Røntgenautorisation Klinikindretning CEREC CAD/CAM-systemer

Eurocard til reduceret pris Som medlem af Tandlæge foreningen kan du få Eurocard Classic, Eurocard Guld og/eller Eurocard Corporate til en særlig attraktiv pris.

Ring til Tandlægeforeningen på 70 25 77 11 og hør mere om tilbudet.

Fiskers Dental Service A/S Broenge 1-9 · 2635 Ishøj · Tlf. 43611844 www.fiskers-dental.dk

TePe – Dansk Tandprofylakse Staktoften 8, 1.

Eurocard, Park Allé 292 Eurocard, H.J. Holst Vej 5, 2605 Brøndby, www.eurocard.dk 2605 Brøndby, www.eurocard.dk

2950 Vedbæk Tlf. 33 24 34 13

www.vikartoteket.dk

+DEN LILLE TANDFE VIKARBUREAUET FOR KLINIKASSISTENTER OG TANDPLEJERE • Erfarne klinikassistenter og tandplejere • TryB4Hire • Rekruttering • Dækker hele Danmark Kontakt os på 70 20 40 24 info@denlilletandfe.dk Læs mere på: denlilletandfe.dk

E-mail: dansk.tandprofylakse@post.uni2.dk www.dansk.tandprofylakse.dk Tandbørster og tandstikkere

Øvrige DENTAL + LEASING FINANSIERING gninvigdårsesledeL

HINGE Ledelsesrådgivning egniH lidoB røtkerid .mdA

75 79 89 02 54 + .flt Fra kontakt til kontrakt fåhdage un.egnipå h@ b bh@hinge.nu • Telefon +45 20 98 97 57 www.hinge.nu • LinkedIn / Bodil Hinge HINGE har bistået ågE 0528 med A 00fremskaffelse 1 jevjøhstrojH af draagpuriV unet .egstort nih.antal wwwtandlægeklinikker markedets skarpeste finansieringspriser og vilkår. Ring eller send en e-mail, når det gælder investeringer i klinikkens dentale udstyr, indretning og it-systemer.

∕

2018

∕

122

∕

6

531

T ∕ ny start

Udvidelsen har givet mit ­personale mere arbejdsglæde FREELANCEJOURNALIST METTE WALLACH FOTO ASTRID DALUM

Du har lige fordoblet størrelsen på din ­klinik. Hvorfor havde du brug for mere plads?

– Vi har længe haft planer om at bygge til og få plads til en tandlæge mere, fordi vi har så travlt, men også fordi en tandlæge mere ville kunne give faglig sparring og gode diskussioner. Det var planen at lave en lille tilbygning på den ene side af huset og på den måde få plads til et klinikrum mere. Men så blev nabohuset ledigt, og jeg tog derfor beslutningen om at købe det og udvide den vej.

Hvad har den løsning givet af muligheder?

– Det er blevet en dyrere, men bedre løsning, fordi vi har kunnet udvide på flere fronter.

Før var vores klinik så lille, at mange funktioner blev klumpet sammen. Personalet havde meget lidt plads i omklædningsrummet, og alt vores IT og elektricitet stod forskellige steder, hvilket gjorde, at der var ledninger overalt. Med den nye løsning har vi fået omklædningsrum til begge køn, vi har fået et rum udelukkende til IT og elektricitet, et stort køkken, der i fremtiden kan bruges til møder og kurser, samt et klinikrum mere.

Løsningen har gjort, at vi har fået ryddet op i vores ting, og at klinikken nu er mere overskuelig.

Hvilke udfordringer har du haft i processen?

– Det har været hårdt at skulle igennem alle detaljer med arkitekten og håndværkerne.

Jeg har ageret en form for projektleder og har derfor stået for at planlægge det hele.

Vi blev nødt til at lukke klinikken en uge, og det var vigtigt for mig, at vi ikke havde lukket flere dage. Det krævede derfor, at vi ramte plet med materialer, mål og de rigtige

532

NEDAA AHMAD

43 år

FRA klinikejer, Tandlægerne Ølgod TIL klinikejer med nye 300 kvadratmeter

CV 1998 Blev færdig fra tandlægeskole i Bagdad 2000 Kom til Danmark

løsninger fra start. Jeg har brugt en masse af mine aftener på at tegne og måle samt tænke over, hvordan vi kunne lave nogle løsninger, der kom alle til gode. Jeg har da tænkt over, at jeg kunne have købt mig til den ydelse, men i sidste ende ville jeg gerne være med ind over hele processen. Så jeg ville have gjort det samme igen.

Har udvidelsen haft en indvirkning på ­personalet?

– Allerede nu kan jeg se, at udvidelsen har givet mit personale mere arbejdsglæde. De flere kvadratmeter gør, at vi skal indrette vores dagligdag og arbejdsmetoder på nye måder, og personalet er meget engagerede i at planlægge vores dagligdag fremadrettet. Det har givet dem fornyet energi og engagement. ♦

2002 Blev ansat i den kommunale ­tandpleje i Ølgod 2005 Fik tandlægeautorisation 2005 Blev ansat i klinikken i Ølgod 2007 Overtog klinikken i Ølgod

I NY START går Tandlægebladet tæt på skift i (arbejds)livet som tandlæge.

Hvis du selv eller en kollega står overfor et karriereskift eller en omvæltning, som du har lyst til at fortælle om, hører redaktionen gerne fra dig på TBredaktion@tdl.dk

SPARRING. Travlhed har bl.a. været årsagen til, at Nedaa Ahmad har haft ønske om at udvide sin klinik i Ølgod. Som sidegevinst skulle en udvidelse give plads til en ny tandlæge, der kunne bidrage til faglig sparring.

V E L KOM M E N T I L

PLANDENT MARKEDSDAGE 2018

18 12. og 13. september 20 16 , Va lle ns bæ k Pl a nd en t, Jyd ek ro g en 26 . september 2018 8 , H o rs ens Fæ ngsl et, Fussings vej

Christian Grau

HVAD FORTÆLLER JERES KLINIK PATIENTERNE? Stina Bavnhøj STRESS AF – HVER DAG Martin Brygmann MOTION TIL LATTERMUSKLERNE Tilmeld dig på plandentmarkedsdage.dk

Klinikkens

dag!