Tandlægebladet 6 - 2019

T

Nordisk tema Antibiotika, del 3

TANDLÆGEFORENINGENS MEDLEMSBLAD DANISH DENTAL JOURNAL N°06

∕

JUNI 2019

∕

#123

Fremtid:

UV-lys bekæmper biofilm

+

Antibiotika Infektionshygiejne Resistens Ordination UV-lys Biofilm Vertikal ramus osteotomi Modificeret kondylotomi

Få styr på nedetid og aflysninger én gang for alle

Få styr på nedetid og aflysninger én gang for alle Med en serviceaftale slipper du for bekymringerne og får overblik over de driftsøkonomiske omkostninger. Vi vedligeholder løbende dit udstyr og rykker hurtigt ud ved akutte problemer.

Vores 21 serviceteknikere dækker hele landet og kan deres håndværk til fingerspidserne. Derfor er du sikret hurtig og professionel hjælp, når du har brug for det.

Ring og hør nærmere på tlf. 87 68 16 11 (tast 2 for Service).

Nordenta A/S | Nydamsvej 8, 8362 Hørning · Suensonsvej 3, 8600 Silkeborg · Naverland 11, 2600 Glostrup | Tlf. 87 68 16 11 · www.nordenta.dk

T ∕ indhold

508

REDAKTION Nils-Erik Fiehn Lektor, dr.odont.

Ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør nef@tdl.dk

Gitte Almer Nielsen Administrerende redaktør gan@tdl.dk

Anne Burlund Redigerende journalist abu@tdl.dk

Bjarne Klausen Tandlæge, dr.odont.

Faglig konsulent

”Vi skal stræbe opad” Tandlægebladet har mødt den nye institutleder på OI i København til en snak om faglighed, fællesskab og folkesundhed

Louise Bolvig Hansen Studentermedhjælp lbh@tdl.dk

FAGREDAKTION Flemming Isidor Professor, dr.odont.

Palle Holmstrup Professor, dr.odont.

Lise-Lotte Kirkevang Professor, ph.d.

VIDENSKABELIGE PANEL Lisa Bøge Christensen, Lene Baad-Hansen Erik Dabelsteen, Jon E. Dahl, Ellen Frandsen Lau, Dorte Haubek, Anne Havemose-Poulsen, Palle Holmstrup, Flemming Isidor, Siri Beier Jensen, Mats Jontell, Lise-Lotte Kirkevang, Björn Klinge, Anne Marie L. Pedersen, Jesper Reibel, Søren Schou, Gunvild V. Strand, Svante Twetman, Ann Wenzel

MANUSKRIPTVEJLEDNING Videnskabelige manuskripter sendes til den faglig-videnskabelige redaktør på nef@tdl.dk. Find i øvrigt Tandlægebladets manuskriptvejledninger på Tandlægebladet.dk under menupunktet “Om Tandlægebladet”.

ANNONCER Stillingsannoncer og kollegiale henvendelser: Marketingkoordinator Tina Andersen ta@tdl.dk Produkt- og leverandørannoncer varetages af DG Media +45 70 27 11 55, epost@dgmedia.dk, www.dgmedia.dk

Ved adresseændring, udeblivelse mv. skriv til tblevering@tdl.dk eller kontakt medlemsregistreringen på +45 70 25 77 11

UDGIVER Tandlægeforeningen, Amaliegade 17, 1256 Kbh K Tandlægebladet udkommer 12 gange årligt Distribueret oplag pr. nummer: 6.138 Medlem af Danske Medier ISSN: 0039-9153

LAYOUT OG GRAFISK PRODUKTION Rikke Reimann (AD) vahle+nikolaisen (layout og tryk)

FORSIDE Illustration: Morten Voigt

462

I høj kurs

UDEBLIVER TANDLÆGEBLADET?

85 % af de nyuddannede kandidater har allerede fået job

514

516

Videnskab & klinik 478 Larsen T, Kjerulf A, Lund B Infektionshygiejnens rolle i fore­ byggelse af antibiotikaresistens 486 Larsen T, Klausen B Danske tandlægers ordination af antibiotika

Med hygiejnen som våben – sådan forebygger du antibiotikaresistens

490 Argyraki A, Markvart M, Stavnsbjerg C, Kragh KN, Ou Y, Bjørndal L, Bjarnsholt T, Petersen PM UV-lysunderstøttet antibiotika­ behandling af biofilm in vitro 500 Larsen MK, Thesbjerg K, Jensen JD En retrospektiv undersøgelse af modificerede kondylotomier 506 Selvtest

Nordisk tema: Antibiotika, del 3

478 Ny Start ”Den største forskel er patient­ kontakten” Luise Moltsen er tilbage i privat praksis

Fast stof

Leder 464 Update 466 Voxpop 471 Medlemsservice 522 Ny Start 540 Læs mere på tandlægebladet.dk eller følg os på facebook, og få faglige nyheder, guides og tips

540 ∕

2019

∕

123

∕

6

463

T ∕ leder

En unik forening

T

andlægeforeningen er en unik forening.

Unik, fordi den formår at samle tandlæger under en fælles vision om at arbejde for sundheden i samfundet.

Vi er alle tandlæger, men mange forskellige slags tandlæger. Tandlægeforeningen formår at forene interesserne for offentligt ansatte tandlæger inden for kommuner, regioner og stat, klinikejere og ansatte tandlæger i privat praksis. Tandlæger, som udfører meget forskellige sundhedsfaglige opgaver fra forskning til undervisning til behandling af børn og voksne.

Trods vores forskellighed har vi alle en fælles ledetråd, der omhandler at forbedre tandsundheden og dermed den

TORBEN SCHØNWALDT formand for Klinikejerudvalget

464

almene sundhed i Danmark, på lige vilkår for alle borgere.

Vi deler viden, inputs og idéer med hinanden, og det er vores store styrke.

Vi står skulder ved skulder Vi kan i den daglige kamp mod politikerne, styrelser og journalister måske synes som David mod Goliat, men der er meget større respekt for Tandlægeforeningen og det, vi står for, end det,

PERNILLE TØTTRUP formand for Privatansatte Tandlægers Udvalg

man lige ser på overfladen. Det mærker vi, der arbejder med fagpolitik, meget tydeligt. Vi mærker det, når vi på tværs af sektorer deltager i møder i styrelser, i dialog- og inddragelsesforum eller på Christiansborg.

Vi står skulder ved skulder for en samlet og eneste ene tandlægeforening i Danmark trods de modstridende interesser, vi også har, fordi vi repræsenterer både arbejdsgivere og arbejdstagere, fordi tandsundhed og faglighed er i vores hjerteblod.

Og ja, vi kan også være uenige og diskutere, fordi vi på de indre linjer er forskellige og har forskellige interesser, fordi vi har sektorsuverænitet over egne områder, men det, der kendetegner vores debat, er respekt og ordentlighed og en usagt accept om, at vi altid går efter bolden og aldrig efter manden. ♦

SUSANNE EGTOFT NIELSEN formand for Offentligt Ansatte Tandlægers Udvalg

Vi gør hverdagen lettere …

Årsrejseforsikring!

Dækker også erhvervsrejser

tandlaegetryghed.dk

Vi støtter Tandsundhed uden Grænser

Vi kender tandlægernes behov

T ∕ update

TANDLÆGEFORENINGEN HAR i samarbejde med Lægemiddelstyrelsen (LMS) udarbejdet en vejledning om, hvordan tandklinikker skal registreres hos LMS. Det sker, efter at Tandlægeforeningen har modtaget henvendelser fra mange medlemmer, der har fået en forkert opkrævning fra Lægemiddelstyrelsen på gebyrer for medicinsk udstyr efter mål. Fejl, der kan betyde gebyrer, der er op mod 80.000 kr. for høje.

– Da medlemmerne gjorde os opmærksomme på problemet, gik vi ned i lovgivningen og kunne se, at tandklinikkerne er kategoriseret forkert i forhold til de nye bekendtgørelser om gebyrstørrelser. Mange har fået opkrævet for store gebyrer, fordi de er indplaceret forkert i forhold til den kategori, som tandlægerne og deres arbejde hører under, forklarer Marianne Bockhoff, odontologisk konsulent i Tandlægeforeningen.

Tandlægeforeningen kontaktede derfor LMS for at se på tolkningen af de nye bekendtgørelser for gebyrerne. I Lægemiddelstyrelsen er dentalvirksomheder (bl.a. tandlæger og tandklinikker) typisk registreret som enten fabrikant eller importør af medicinsk udstyr i risikoklassen IIa og/eller IIb. Og det er altså denne registrering, der i flere tilfælde er forkert.

– Vi har haft en konstruktiv dialog med Lægemiddelstyrelsen, der har lyttet til vores argumenter og accepteret, at der har været fejl i tandklinikkernes oprindelige registrering, siger Marianne Bockhoff.

Du kan finde den nye vejledning på Tdlnet.dk. Vejledningen er udarbejdet som et værktøj, så du nemmere kan få overblik over, hvad der skal til for at opfylde lovgivningens krav.

– Vi håber, at den nye vejledning udarbejdet specifikt til tandklinikkerne gør det lettere og mere overskueligt for ejerne af tandklinikkerne at registrere sig korrekt i fremtiden, tilføjer Ole Marker, chef for Efteruddannelsen i Tandlægeforeningen.

17% 466

svarer i en afstemning på Tandlægebladets Facebookside, at de satte deres kryds et andet sted ved dette folketingsvalg end ved valget i 2015 pga. de politiske tiltag/beslutninger, der er blevet gennemført på tandlægeområdet i seneste valgperiode.

ILLUSTRATION / SHUTTERSTOCK

Ny vejledning efter gebyrfejl hos Lægemiddelstyrelsen

JA NEJ ELLER

Har kommunalt ansatte tandlæger efter fire års ansættelse ret til en løn svarende til løntrin 46?

JA! Al dokumenteret relevant tandlægeansættelse efter tandlægeuddannelsen tæller med i de fire år, uanset om du har været ansat i privat praksis eller i kommunal tandpleje.

Fra Arkivet 2005 Pas på

”Hvis vi accepterer, at tandlægerne siver ud af børne- og ungdomstandplejen, så medvirker vi også til at save den gren over, som har vokset sig så sund, solid og bæredygtig siden 1972,” skriver daværende formand for Tandlægeforeningen, Per Gaunø Jensen, der advarer om, at den kommunale tandpleje vil blive uforholdsmæssigt hårdt ramt, når der ”bliver færre og færre tandlæger.”

Tandlægebladet 2005;110,64.

MICHAEL KRISTENSEN Klinikejer, Aarhus

FOTO / PRIVATFOTO

Omgiv dig med folk, der er klogere end dig selv

1

Gør det, du er bedst til. Det er svært at være rigtig god til alle fagets facetter. Så hvis du brænder for bidfunktion og din kollega for kirurgi, så henvis til hinanden, så I sammen får endnu mere ekspertise og erfaring, mere flow, større arbejdsglæde, højere kvalitet og gladere patienter.

2

Tag jævnligt fotos af dine behandlinger – både som dokumentation, men i særdeleshed til læring og udvikling. Der er så meget information at hente, når du ser dine behandlinger i 15 tommer. Mon ikke også dine præparationer bliver optimeret, efter du har set dem på skærmen på din intraorale scanner?

3

Omgiv dig med folk, der er klogere end dig selv. Dette gælder både tandfagligt, men som klinikejer ligeledes om strategi, ledelse, udvikling, drift og økonomi.

Brug dit netværk, og vær ikke bange for at spørge om råd og vejledning.

Mest læst på

TDlnet Klinikassistenter, tandplejere og elever har RET TIL BETALT FRI FRA KL. 12 PÅ GRUNDLOVSDAG 5. JUNI. Dog kan det aftales lokalt mellem den enkelte medarbejder og klinikken, at friheden på grundlovsdag placeres en anden dag. 1.236 af jer ville gerne genopfriske reglerne og klikkede ind på denne nyhed i den forgangne måned.

1.236 klik ∕

2019

∕

123

∕

6

13. plads Tandlæger ligger på en 13. plads over de mest nævnte faggrupper i folketingssalen i denne valgperiode. Det viser en opgørelse fra DR. Tandlæger er dermed nævnt flere gange end fx jurister, håndværkere, ingeniører og politibetjente.

467

FOTO / SHUTTERSTOCK.COM

Grundlovsdag: Sådan er reglerne for aflønning af klinikassistenter og tandplejere

T ∕ update

EU: Arbejdsgivere skal registrere arbejdstid Som arbejdsgiver har du pligt til at registrere arbejdstiden for alle medarbejdere. Det slår EU-domstolen fast. TF afventer en præcisering fra Beskæftigelsesministeriet om, hvordan afgørelsen skal håndteres i praksis. Følg med på Tdlnet.dk for nyt i sagen.

I ordinerer markant mindre antibiotika

25

*

2008

42 %

%

2015

*

2017

* Tandlægers andel af det totale antal ordinationer af antibiotika i sundhedssektoren.

Kilde: Larsen T, Klausen B. Danske tandlægers ordination af antibiotika. Tandlægebladet 2019;123;486-9

Fupfakturaer for databrud Flere tandlæger har rapporteret om fupfakturaer og falske bøder for bl.a. databrud. Har du eller din klinik selv modtaget disse mails? Så klik ind på Tdlnet.dk og få gode råd om, hvordan du undgår at komme til at betale for ydelser, du aldrig har modtaget.

6,5 millioner patienter i svensk tandplejeregister Det svenske kvalitetsregister for caries og parodontitis (SKaPa) har nu rundet over 6,5 mio. patienter, og antallet er stigende. Databasen, der skal støtte kvalitetsudvikling og forskning inden for tandpleje, får overført information om diagnose, status og behandling fra de elektroniske patientjournaler.

SKaPa har data fra ca. 95 % af de svenske børn og unge og fra knap 35 % af den voksne befolkning.

Ministerium afviser tandhjælp til udsatte Rødovre Kommune har fået afslag på en ordning, der skal forbedre udsattes tandhygienje. Det fremgår af det seneste møde i Social-og Sundhedsudvalget. Begrundelsen lyder, at der i dag ikke er særskilt hjemmel i lovgivningen til at igangsætte tandplejetilbud målrettet socialt udsatte.

468

Mere end 80 % af vælgerne støtter vores forslag om at sætte brugerbetalingen hos tandlægen ned. Vælgerne støtter altså et nej til social ulighed i tænderne – så mangler vi bare politikerne STINE BREMS MØRCHOLDT Formand for Midtjysk Tandlægeforening, i et debatindlæg i Syddjurs Lokalavis

Nyt design – samme indhold HAR DU OPDAGET, at Tdlnet.dk og tandlægeforeningen.dk ser anderledes ud, end de plejer? De to websites har nemlig fået et moderne design, der er mere indbydende og intuitivt. Det gode indhold er stadig det samme.

Øjeblik HVEM: En gruppe venner på Folkemødet.

HVAD: Prøver Tandlægeforeningens ”Mouthies”, der i en ny online kampagne skal sætte fokus på, at sundhed i munden hænger sammen med sundhed i hele kroppen.

HVOR: Bornholm 13. juni 2019.

FOTO PELLE RINK

∕

2019

∕

123

∕

6

469

Ve ed rde te ns f rm ør ov ste isk k øs om -te p kn osi ol t og i

m

Først flydende, derefter modellerbar

bulk

FORENER FLYDEEVNE OG MODELLERBARHED • Unikt og innovativt – Opvarmning af materialet gør det flydende ved applikation og umiddelbar derefter modellerbart (termoviskøs-teknologi) • Høj-kvalitets applikation – Optimal flydeevne til tandflader og underskæringer • Tidsbesparende – Ingen dæklag kræves • Enkel håndtering – 4 mm bulk-fyldning og boblefri applikation med slank kanyle

VOCO GmbH · Anton-Flettner-Straße 1-3 · 27472 Cuxhaven · Tyskland · Tel. +49 4721 719-0 · www.voco.dental

NYHED

voxpop ∕ T

VoxPop Folketingsvalg: Stemte du anderledes pga. udviklingen på tandlægeområdet?

KLAUS LYTZHØFT Herning

MARIE-LOUISE BOM HANSEN Lyngby

PERNILLE LYSGAARD Herlev

Venstre har mistet min stemme. Det er jeg ikke bleg for at sige. Det har de gjort, fordi partiet har stået i spidsen for en regering, som har lavet nogle elendige arbejdsvilkår for mit fag. Det drejer sig bla.om den særlov, de har trukket ned over hovedet på os, og at de sidste år udnyttede konkurrence- og kartellovgivningen til at forbyde os at tale sammen om denne særlov. Det synes jeg var et groft overgreb mod mine grundlovssikrede rettigheder som borger.

Det er første gang, at mit job som tandlæge spiller en rolle i forhold til mit kryds. Jeg håber, den nye regering skaber ordnede forhold i branchen under nogle forsvarlige økonomiske vilkår, og at man igen vil betragte os som fagpersoner i stedet for købmænd, for ellers får man ikke en ordentlig tandpleje.

Nej overhovedet ikke.

Jeg har fulgt med i debatten på tandplejeområdet, og der har været mange relevante diskussioner, men det har ikke fået mig til at ændre holdning. Der er så mange andre ting, som er mere væsentlige.

Jeg forholder mig til, hvordan det parti, jeg stemmer på, tager stilling til det sundhedsfaglige. Men her tænker jeg mere i forhold til den humanistiske tankegang og ikke selve erhvervet som tandlæge.

Den særlov, vi arbejder under, er udtryk for mangel på demokrati – da OK-forhandlingerne brød sammen, dikterede regeringen en særlov. Jeg har en forhåbning om, at en ny regering er villig til at forhandle en ny overenskomst, men tror at parterne er nød til at nytænke tandplejeområdet.

Jeg endte med at sætte krydset det samme sted som sidst, men jeg overvejede at stemme anderledes. Men ingen af de partier, jeg identificerer mig med, er kommet med noget rigtig godt på tandlægeområdet. Nogle har talt om at sænke brugerbetalingen, men har ikke haft en finansiering bag, så det synes jeg har været valgflæsk.

Hvis et parti skulle have fået min stemme, havde det krævet en troværdig plan for det tandfaglige område plus finansiering. Fx at patienterne fik deres tilskud tilbage og måske også et øget tilskud. Jeg ved godt, at tandlæger er en lille del af det samlede sundhedsvæsen, og der har ikke været meget fokus på sundhed i det hele taget i denne valgkamp. Minimumsnormeringer og klima har fyldt meget, og det er også vigtige emner.

∕

2019

∕

123

∕

6

471

Fokus på det gode klinikliv giver resultater...

En robust økonomi og langsigtede resultater bygger på en treenighed af tilfredse patienter, medarbejdere og ikke mindst klinikindehavere.

ORIS' medarbejdere

Vore patienter

4,3/5

4,8/5 Spørgsmål: Jeg er tilfreds med min seneste konsultation

Spørgsmål: Jeg føler mig motiveret og engageret i mit arbejde

ORIS' klinikejere 4,6/5 Spørgsmål: Hvis jeg vidste, hvad jeg ved i dag, ville jeg stadig blive en del af ORIS

Derfor gør vi en aktiv indsats for at lette hverdagen på vores klinikker, så ORIS’ tandlæger kan bruge tid på det, der virkelig betyder noget: Patientens tandsundhed.

Vi har med hjælp fra Rambøll spurgt patienter, medarbejdere og klinikejere om deres oplevelse af ORIS Tandlægerne.

Læs mere om mulighederne på oris.dk/for-tandlaeger, kontakt en klinikejer eller kontakt vores direktør Søren Bach på sb@oris.dk eller tlf. 6168 1112.

Kunne du også tænke dig en mere fokuseret hverdag som klinikejer? ORIS Tandlægerne blev skabt som primært tandlægeejet tandlægekæde i 2017 og har i dag 11 klinikker med i alt 40 tandlæger.

Hvis du er interesseret i at blive en del af ORIS, så kontakt os og hør nærmere.

ny viden ∕ T

Mulig komorbiditet mellem fibromyalgi og TMD

Ingen effekt af laserbehandling ved peri-implantitis

FIBROMYALGI ER EN GENERALISERET SMERTETILSTAND i muskler og sener, som rammer ca. 2 % af den voksne befolkning. Lidelsen går stærkt ud over patienternes arbejdsevne og livskvalitet, og indtil videre er der ikke mulighed for at helbrede fibromyalgi. Ovenikøbet tyder ny forskning på, at patienterne ofte lider af temporomandibulær dysfunktion (TMD).

Tunesiske forskere har offentliggjort en systematisk oversigt, som omfatter 19 tidligere publicerede undersøgelser om sammenhængen mellem fibromyalgi og TMD. Der blev generelt fundet høje prævalenser af TMD blandt patienter med fibromyalgi, typisk op mod 80 %, og prævalenserne var højere end ved lidelser som fx migræne og trigeminusneuralgi. Typiske TMD-symptomer var palpationsømhed af mm. masseteres, mm. temporales og kæbeleddene, og mange af patienterne havde nedsat smertetærskel for tryk i trigeminusområdet.

Forfatterne konkluderer, at der ser ud til at være en tæt sammenhæng mellem fibromyalgi og TMD, og at systematisk undersøgelse af tyggemuskler og kæbeled bør indgå i udredningen af patienter med fibromyalgi, så disse hårdt ramte patienter i det mindste kan få reduceret nogle af deres mange smerter.

PERI-IMPLANTITIS ER ET STIGENDE PROBLEM, og da tilstanden er vanskelig at behandle med godt resultat, forskes der intensivt i udvikling af alternative behandlingsmuligheder som fx supplerende laserbehandling. Indtil videre er der dog intet, der tyder på, at laserbehandling har nogen gavnlig effekt på peri-implantitis.

Amerikanske forskere har offentliggjort en systematisk oversigt med meta-analyser om effekten af at supplere kirurgisk eller ikke-kirurgisk behandling af peri-implantitis og peri-implantær mukositis med laserterapi. I oversigten indgår i alt 22 kontrollerede undersøgelser af effekten af supplerende bestråling med erbium- eller diodelasere, idet der ved søgningen ikke blev fundet kontrollerede undersøgelser af andre lasertyper end disse to. Der blev heller ikke fundet valide undersøgelser af effekten af monoterapi med lasere.

Der blev ikke fundet klinisk relevant effekt af supplerende laserbehandling på pochedybde, fæsteniveau, gingival blødning, plak, knogleniveau eller gingivaretraktion.

Det må dog bemærkes, at de foreliggende undersøgelser er meget heterogene, og at flere af meta-analyserne kun er baseret på to studier. Det kan derfor ikke udelukkes, at fremtidige undersøgelser vil komme frem til mere positive resultater. Men på det foreliggende grundlag er der ikke grund til at supplere behandlingen af peri-implantære sygdomme med laserbehandling.

Der blev generelt fundet høje prævalenser af TMD blandt patienter med fibromyalgi Ayouni I, Chebbi R, Zeglaoui H et al. Comorbidity between fibromyalgia and temporomandibular disorders. A systematic review. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol 2019; doi:https://doi.org/10.1016/j.oooo.2019.02.023. [Epub ahead of print]

∕

2019

∕

123

∕

6

Der ikke grund til at supplere behandlingen af peri-implantære sygdomme med laserbehandling Lin GH, López del Amo F, Wang HL. Laser therapy for treatment of peri-implant mucositis and peri-implantitis: an American Academy of Periodontology best evidence review. J Periodontol 2018;89:766-82.

473

T ∕ internationalt forskningsnyt

Begrænset effekt af kulde­ behandling efter amotio KULDEBEHANDLING I FORM AF ISPOSE eller kolde omslag er et gammelt husråd til lindring af ubehag efter operative indgreb i mundhulen. Det videnskabelige belæg for behandlingen er dog relativt begrænset. Brasilianske forskere har netop offentliggjort en kritisk oversigt og meta-analyse vedrørende effekten af kuldebehandling på smerte, hævelse og trismus efter operativ fjernelse af retinerede tredjemolarer.

Analysen omfatter seks randomiserede kontrollerede undersøgelser med tilsammen 231 patienter. I alle undersøgelser blev kuldebehandling kombineret med indgift af analgetika, og do-

kommentar DIREKTØR, PROFESSOR, DR.MED. ET LIC.TECHN. LARS ARENDT-NIELSEN Center for Sanse-Motorisk Interaktion, Aalborg Universitet – Alle kender situationen, hvor fodboldspilleren eller bokseren behandles med en ispose efter en akut skade – med den forventning at det hæmmer smerten og reducerer hævelse/inflammation. En reduktion af vævstemperaturen kan medføre temperaturafhængig vasokonstriktion, reduceret energiomsætning, ændret mikrovaskulær permabilitet, reduceret excitabilitet af smertereceptorerne samt en reduktion af nerveledningshastigheden. Så effekten på de forskellige parametre afhænger af, hvor langt ned man kan få temperaturen. En kortvarig applikation vil således kun have en meget superficiel effekt på smertereceptorernes excitabilitet.

En kortvarig kraftig kuldestimulation (med is) er imidlertid i stand til at provokere hjernens descenderende smerteinhibitoriske baner – som derved kan medføre en vis smertehæmning i det tidsrum, isposen appliceres (fænomenet pain-inhibits-pain).

474

seringen af kuldebehandlingen varierede fra undersøgelse til undersøgelse.

Resultaterne viste en lille, men signifikant reduktion i smerteintensitet hos patienter, der havde fået kuldebehandling. Derimod var der ingen forskel på test- og placebogrupper med hensyn til trismus og hævelse. do Nascimento-Júnior EM, dos Santos GMS, Mendes MLT et al. Cryotherapy in reducing pain, trismus, and facial swelling after third-molar surgery.

Systematic review and meta-analysis of randomized clinical trials. J Am Dent Assoc 2019;150:269-77.

kommentar PROFESSOR, DR.ODONT. SIMON STORGAARD JENSEN Odontologisk Institut, Københavns Universitet – På de kirurgiske afdelinger på tandlægeskolerne i København og Aarhus fremgår det af de skriftlige postoperative vejledninger, at intermitterende applikation af en kold pakning på kinden i operationssiden evt. vil kunne reducere postoperative gener de første dage efter operationen. Vejledningerne ligger således på linje med konklusionen på nærværende systematiske oversigt og meta-analyse.

Samtidig må det understreges, at kold pakning kun er et blandt mange præ-, per- og postoperative tiltag, der evt. kan reducere patientens postoperative gener. Disse omfatter bl.a. grundig skriftlig og mundtlig information, rolig professionel atmosfære på klinikken, sufficient dækkende lokalanalgesi, skånsom kirurgisk teknik, forebyggende smertestillende medicinering med NSAID evt. kombineret med paracetamol 1-2 dage postoperativt, evt. glukokortikoid ved større indgreb samt begrænset fysisk aktivitet 1-2 dage postoperativt.

dansk forskningsnyt ∕ T

Ansigtssmerte er ikke kun smerte

Candida-arter påvist i intakt biofilm fra carieslæsioner HALVDELEN AF BEFOLKNINGEN HAR CANDIDA eller andre gærsvampe i mundhulen. De fleste forbinder nok mest Candida med slimhindelæsioner; men svampene kan også isoleres fra carieslæsioner, og nu har forskere fra Institut for Odontologi og Oral Sundhed ved Aarhus Universitet med ny teknik for første gang demonstreret, hvordan Candida-arter placerer sig i biofilm fra disse læsioner.

16 humane tænder (syv med rodcaries og ni med okklusalcaries) blev umiddelbart efter indiceret ekstraktion fikseret og afkalket, og der blev fremstillet tynde snit, som blev farvet med prober for bakterier, gærsvampe, streptokokker og Candidaarter ved hjælp af fluorescens in situ-hybridisering (FISH).

Der blev påvist Candida-arter (C. albicans eller C. dubliniensis) i biofilm fra fire rodcarieslæsioner og tre okklusale carieslæsioner. Gærsvampene optrådte både som enkelte celler og som mindre kolonier; men i mange tilfælde udgjorde de en betydelig del af biomassen, enten som hyfer i netværk med bakterier i hele biofilmens tykkelse eller som centrale elementer af majskolbestrukturer i overfladen af biofilmen sammen med streptokokker.

Forfatterne konkluderer, at Candida-arter regelmæssigt optræder i mikrofloraen ved caries, og at de danner blandede kolonier med bakterier.

Dige I, Nyvad B. Candida species in intact in vivo biofilm from carious lesions. Arch Oral Biol 2019;101:142-6.

∕

2019

∕

123

∕

6

FYSISKE PÅVIRKNINGER kan afhængigt af omstændighederne være behagelige, ubehagelige eller smertefulde. Smertefulde stimuli er pr. definition ubehagelige, men ubehagelige stimuli er ikke nødvendigvis smertefulde. Hidtidige undersøgelser af somatosensoriske forhold i ansigtsregionen har mest fokuseret på smerte, mens ubehagelige og især behagelige berøringer, som opfattes via særlige C-taktile afferente nervefibre, er mangelfuldt belyst. En ny klinisk undersøgelse udført på Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet, råder imidlertid bod på denne mangel.

20 sunde og raske, frivillige forsøgspersoner (kvinder i alderen 19-34 år) blev udsat for forskellige standardiserede stimuli på ansigtshuden i regio infraorbitalis: Termisk påvirkning (0-50 °C), nålestik (8-512 mN), taktil påvirkning (0,25-512 mN), berøring med vatpinde og gedehårspensler, vibrationer og tryk.

Forsøgspersonerne angav på en skala fra 0 til 100, i hvor høj grad, de fandt hvert enkelt stimulus behageligt, ubehageligt eller smertefuldt.

Ved termisk påvirkning fandt man forskellige tærskelværdier for de tre sanseoplevelser (behagelig 28,2 °C; ubehagelig 22,6 °C; smerte 19,5 °C); men i øvrigt var der ofte glidende overgang eller decideret overlap mellem behagelige og ubehagelige sansninger. Det var med de anvendte metoder ikke muligt at udløse ubehag, uden at der også var et element af smerte til stede, og både smerte og ubehag steg signifikant ved øget kraft på nålestikkene (P < 0,011). Blandt de behagelige stimuli fandt forsøgspersonerne gedehårspenslen mere behagelig end vatpinden (P = 0,015).

Forfatterne konkluderer, at sanseperception fra ansigtshuden er flerdimensionel, og at de eksisterende protokoller til undersøgelse af ansigtssmerter bør suppleres med registrering af behagelige og ubehagelige sanseoplevelser.

Sanseperception fra ansigtshuden er flerdimensionel Taneja P, Olausson H, Trulsson M, Vase L, Svensson P, Baad-Hansen L. Assessment of experimental orofacial pain, pleasantness and unpleasantness via standardized psychophysical testing. Eur J Pain 2019. Doi: 10.1002/ejp.1391 [Epub ahead of print].

475

Tandlæg Er det tid til nye faglige udfordringer, nye kollegaer og en frisk hverdag?

Vi vokser og får mange nye patienter i Nordjylland, derfor søger vi tandlæger til klinikkerne i regionen

Du får…

•

Mulighed for at fortsætte din faglige udvikling og specialisere dig

•

Mulighed for uddannelsesforløb indenfor implantologi, endodonti eller bidfunktion

•

Mulighed for faglig sparring med dine dygtige kollegaer på en stor og moderne klinik og i faglige netværk på tværs af klinikkerne.

•

Læs mere på tandlaegen.dk/dinkarriere

er søges 6 store moderne digitale klinikker med minimum panorama røntgen, intraoral scanner og lup-briller til alle behandlere

Lyder det interessant?

Kontakt os og hør mere Så finder vi den klinik, hvor du kan forfølge netop dine faglige ambitioner og karriereønsker.

Kontakt Kim Gommesen, Driftchef i tandlægen.dk - og få en uforpligtende snak. Sammen finder I den bedste løsning for din fremtidige karriere i tandlægen.dk.

Kim Gommesen, tlf.: 51 15 33 33, kg@tandlaegen.dk

Fyldte aftalebøger

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel ABSTRACT

Spredning af resistente og multiresistente bakterier er et verdensomspændende problem, hvis forebyggelse kræver en indsats fra internationalt til lokalt niveau. De seneste år er der formuleret internationale og nationale strategier til forebyggelse af spredningen af resistente bakterier, og et af målene omhandler forbedret infektionskontrol gennem effektive hygiejniske tiltag. I de vestlige lande drejer det sig især om tiltag i sundhedsvæsnet, herunder på tandklinikker.

Undersøgelser har påvist multiresistens i enkelte Enterobacteriaceae- og Enterococcus-stammer fra mundhulen og en række tilfælde af MRSA (methicillin-resistente Staphylococcus aureus). Ligeledes er der påvist overførsel af MRSA på tandklinikken og endda efterfølgende sygdomsudvikling. Resistens hos bakterier i normalfloraen i mundhulen er også et stigende problem. Forebyggelsen af smittespredning skal tilrettelægges, så overførsel fra såvel mundhule som hud og hænder forhindres. Dette opnås ved basale hygiejnerutiner inkluderende korrekt håndhygiejne og anvendelse af personlige værnemidler. Desuden skal der ud over rengøring, desinfektion og sterilisation af instrumenter og udstyr fokuseres på forebyggelse af reservoirdannelse med resistente bakterier på klinikken gennem grundig rengøring og overfladedesinfektion.

Kort sagt drejer også forebyggelse af spredning af resistente bakterier sig om en fornuftig tilrettelæggelse af alle arbejdsgange og optimal efterlevelse af de generelle infektionshygiejniske retningslinjer ved undersøgelse og behandling af alle patienter på tandklinikken.

EMNEORD

Antibiotic resistance | multiresistance | MRSA | infection prevention and control | dentistry

Henvendelse til førsteforfatter: TOVE LARSEN tla@sund.ku.dk

478

Infektionshygiejnens rolle i forebyggelse af antibiotikaresistens TOVE LARSEN, lektor, ph.d., Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Danmark ANNE KJERULF, overlæge, ph.d. Central Enhed for Infektionshygiejne, Statens Serum Institut, Danmark BODIL LUND, professor, med.dr., Institutt for klinisk odontologi, Universitetet i Bergen, Norge, Avdelningen for Kjevekirurgi, Haukelands Universitetssykehus, Bergen, Norge, og Institutionen för odontologi, Karolinska Institutet, Sverige Accepteret til publikation den 9. juli 2018 Tandlægebladet 2019;123;478-84

U

DVIKLING OG SPREDNING af resistente og i særdeleshed multiresistente bakterier er et verdensomspændende problem og udgør i dag den største trussel mod det moderne sundhedsvæsen. Følgelig kræver en forandring af denne udvikling såvel en international som en national indsats, der ultimativt gennemføres på lokalt plan. Det internationale samfund har erkendt problemstillingen, og på FN’s generalforsamling i 2016 tilsluttede medlemslandene sig en politisk erklæring, hvor alle forpligter sig til at udarbejde nationale handlingsplaner på grundlag af WHO’s Global Action Plan on Antimicrobial Resistance fra 2015 (1).

Heri formuleres fem strategiske mål, der skal resultere i, at vi også ”i lang tid fremover kan behandle og forebygge infektionssygdomme med effektiv og sikker medicin, der er kvalitetssikret, anvendes ansvarligt og er tilgængelig for alle, der har behov herfor”. WHO’s fem mål omhandler henholdsvis 1) forbedret erkendelse og 2) viden på området, 3) infektionskontrol gennem effektive hygiejniske tiltag, 4) optimering af antibiotikaforbruget i både human og veterinær medicin og endelig 5) investering i udvikling af ny medicin, vacciner og diagnostiske metoder. Disse mål er siden udmøntet i nationale handlingsplaner i de nordiske lande med mere konkrete beskrivelser af mål for forskellige indsatsområder, de såkaldte ”One Health”-strategier. One Healthbegrebet indebærer, at antibiotikaresistens bekæmpes ved at påvirke alle indgående aspekter og aktører (2-4).

INFEKTIONSHYGIEJNISKE INDSATSOMRÅDER Fokus for nærværende artikel er de indsatsområder, der omhandler forbedret hygiejne. En række undersøgelser og rapporter har fastlagt, at infektionshygiejniske tiltag kan minimere spredningen af resistente mikroorganismer og dermed reducere risikoen for bærertilstande og infektioner og følgelig behovet for anvendelse af antibiotika. I særdeleshed er det slået fast, at håndhygiejne er det mest effektive tiltag til at forebygge både direkte og indirekte overførsel af resistente mikroorganismer i sundhedsvæsnet (Fig. 1) (5-11). Derudover kan personalets klinikbeklædning ligesom kontaminerede overflader og genstande på klinikken være vigtige smittekilder (12,13). I den omfattende engelske rapport ”Tackling drug-resistant infections globally” fra 2016, hvis anbefalinger er helt i tråd med WHO’s mål, angives, at indsatsen på hygiejneområdet vil variere fra land til land. I udviklingslande er det nødvendigt først at fokusere på at forbedre de basale hygiejniske forhold i form af adgang til rent drikkevand og velfungerende sanitære forhold. I den vestlige del af verden drejer det sig i højere grad om at reducere bærertilstande og infektioner, bl.a. forårsaget af resistente bakterier, i sundhedsog plejesektoren. Og for os alle gælder, at vi kan bidrage til at bekæmpe spredning af infektioner ved god håndhygiejne (14). I de nordiske One Health-strategier for forebyggelse af antibiotikaresistens indgår ligeledes målsætninger, hvis fokus er at reducere smittespredning og forebygge infektioner i sundhedssektoren; og i den svenske og norske handlingsplan er tandplejen endda nævnt eksplicit. Blandt de specifikke tiltag, der tilskyndes til at tage i anvendelse, er udstrakt brug af god håndhygiejne, personlige værnemidler, rengøring og desinfektion (2,3,15).

I de nordiske lande har der længe været fokus på resistente bakterier, i særdeleshed methicillin-resistente Staphylococcus aureus (MRSA), vancomycin-resistente enterokokker (VRE), extended-spectrum beta-lactamase- (ESBL) producerende Enterobacteriaceae samt carbapenemase-producerende organismer (CPO). Alle lande har haft udbrud med disse bakterier og har derfor de seneste år udarbejdet retningslinjer for forebyggelse af spredning af resistente bakterier (16-19). Et land – Finland – har udarbejdet en samlet retningslinje for alle de multiresistente bakterier (20), og Sverige har for nylig udarbejdet en fælles screeningsvejledning for alle resistente bakterier (21).

Da der findes mange forskellige antibiotikaresistente bakterier med fælles smitteveje, giver det god mening at udarbejde samlede vejledninger for opsporing og forebyggelse af dem alle.

Fælles for de infektionshygiejniske retningslinjer i de nordiske lande er, at forebyggelse af smittespredning med resistente bakterier først og fremmest beror på efterlevelse af de generelle infektionshygiejniske forholdsregler i alle situationer, da man ofte ikke ved, om en given patient kan være bærer af en eller flere resistente bakterier. Dette gælder også for almen tandbehandling på almindelige klinikker. Når diagnosen er kendt og/ eller ved behandling af særligt syge og svækkede patienter, vil man – især ved indlæggelse på hospital, hvor der er ekstra høj risiko for yderligere spredning – ofte anvende supplerende tiltag som isolation på enestue med eget toilet/bad.

∕

2019

∕

123

∕

6

Håndhygiejne og MRSA-infektioner Håndhygiejne baseline Håndhygiejne efter intervention Reduktion i antallet MRSA infektioner

100 90 80 70 60

% 50 40 30 20 10 0 Pittet et al, 2000

Grayson et al, 2008

Lederer et al, 2009

Carboneau et al, 2010

Al-Tawfiq et al, 2013

Fig. 1. Eksempler på studier over efterlevelse af håndhygiejne før og efter intervention samt den procentuelle reduktion i antallet af MRSA-infektioner efter forbedret håndhygiejne (ref. 7-11).

Fig. 1. Examples of studies on adherence to hand hygiene procedures before and after intervention as well as percentage reduction in the number of MRSA infections due to enhanced hand hygiene (ref. 7-11).

Spredningen af resistente bakterier i sundhedsvæsnet forøger ikke bare risikoen for alvorlige og sværtbehandlelige infektioner, den forøger også udgifterne til sundhedsvæsnet betragteligt. Der er fx beregnet, at for hver dollar, der satses på at stimulere til efterlevelse af god infektionshygiejne, genereres en mere end tyvefold reduktion i udgifterne (22).

RESISTENTE BAKTERIER PÅ TANDKLINIKKEN Resistens over for diverse antibiotika er påvist i en lang række af mundhulens over 700 forskellige bakteriearter, og dette har givet anledning til diskussion af mundhulens rolle som reservoir for spredning af resistensgener (23,24). Enkelte studier har tillige påvist multiresistens i orale bakterier, specielt ESBL i Prevotella-arter (25,26). Ved dentale infektioner er især resistens over for penicillin og klindamycin et stigende problem.

Derimod er metronidazolresistens sjælden. Et relativt nyt studie fra Sverige indikerer, at bærertilstand med penicillin- og amoxicillinresistente orale streptokokker kan være betydeligt mere udbredt i mundhulen end hidtil antaget (27). Hertil kommer, at resistente bakteriearter, der ikke normalt er hjemmehørende i mundhulen, kan kolonisere både mundhulen og svælget. Under undersøgelse og behandling på tandklinikken kan disse bakterier spredes mellem patienter og personale og til omgivelserne og potentielt give anledning til smitsomme sygdomme. Herudover er der risiko for spredning af resistente

479

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel Enterococcus og Enterobacteriaceae i mundhulen Reference

Population

Undersøgelse

Resultater

Sun J et al. 2009 (24)

2.839 patienter med marginal parodontitis (MP) og 21 med apikal parodontitis (AP) (Norge)

Subgingival plak og rodkanalprøver us. for Enterococcus og resistens ved dyrkning og molekylærbiologiske metoder

Enterococcus isoleret fra 106 (3,7 %) af MP patienter og 2 (9,5 %) af AP patienter.

49 % isolater resistente for tetracyklin, 8 % for erythromycin, men 0 % for ampicillin og vancomycin

Dahlén G et al. 2012 (25)

820 patienter med dybe eller slimhindeinfektioner (Sverige)

Indsendte prøver us. for Enterococcus og resistens ved dyrkning, PCR og molekylærbiologiske metoder

61 Enterococcus isoleret fra 18 patienter med dybe og 43 patienter med slimhindeinfektioner.

Alle isolater var resistente for clindamycin, men følsomme for amoxicillin og vancomycin

Rams TE et al. 2013 (26)

2.764 patienter med marginal parodontitis (USA)

Subgingival plak us. for Enterococcus og resistens ved dyrkning

Enterococcus isoleret fra 47 (1,7 %) af patienter.

53 % isolater resistente for tetracyklin, 26 % for erythromycin, men 0 % for ampicillin og vancomycin

Poeta P. et al. 2009 (28)

46 patienter med og 55 uden fast ortodontisk apparatur (Portugal)

Supragingival plak us. for E. coli og Enterococcus og resistens ved dyrkning og PCR

E. coli eller Enterococcus isoleret fra 9 af 46 ortodontipatienter, men ingen patienter uden fast apparatur.

Resistens for visse antibiotika i alle isolater; 4 isolater var multiresistente

Søraas A et al. 2014 (29)

17 pt. bærere af ESBL-producerende E. coli i tarmen (Norge)

Supragingival plak og fæces us. for ESBL-producerende bakterier ved dyrkning og PCR

Ingen orale bakterier med ESBL. En oral ESBL-producerende Enterobacteriacea

Tabel 1. Eksempler på rapporter, der har undersøgt forekomsten af resistente og multiresistente Enterococcus og Enterobacteriaceae i mundhulen.

Table 1. Examples of studies investigating the occurrence of resistant and multi resistant Enterococcus and Enterobacteriaceae in the oral cavity.

bakterier fra patienters hud og personalets hænder, hvis de rette infektionshygiejniske procedurer ikke efterleves. Dette gælder i særdeleshed MRSA, der typisk koloniserer huden samt næsen og evt. svælget.

Forekomsten af en række resistente bakterier har generelt været stigende i de nordiske lande de senere år. Ud over MRSA gælder det først og fremmest ESBL- og carbapenemase-producerende Enterobacteriaceae som Klebsiella og Escherichia coli samt Enterococcus-arter såsom vancomycin-resistente Enterococcus faecalis (28). Enterobacteriaceae og Enterococcus hører sædvanligvis til i tarmkanalen, men kan også af og til isoleres fra mundhulen, især under behandling med antibiotika. Det er desuden almindeligt, at tarmbakterier findes som en del af den transiente mikroflora på hænderne. Endvidere isoleres Enterococcus faecalis jævnligt fra rodkanaler, der responderer dårligt på behandling. Flere studier har de senere år undersøgt, om der kunne findes multiresistente isolater blandt disse bakteriearter fra mundhulen (Tabel 1). I fire undersøgelser fra henholdsvis Sverige, Norge og USA isoleredes i alt 223 E. faecalis-stammer fra en vifte af orale infektioner (29-32). En del af isolaterne

480

viste resistens over for forskellige antibiotika, men ingen var resistente over for vancomycin (29-31). I en portugisisk undersøgelse af supragingival plak hos 46 patienter med ortodontisk apparatur og 55 kontroller fandtes multiresistens hos tre E. faecalis og et E. coli-isolat i testgruppen (33). En mindre norsk undersøgelse af supragingival plak fra raske bærere af ESBL-producerende E. coli i tarmen fandt en enkelt ESBL-producerende Enterobacteriacea, men ingen ESBL-producerende orale bakterier (34). For Enterobacteriaceae i øvrigt har enkelte studier rapporteret om ESBL-producerende stammer i mundhulen hos ældre og svækkede personer, men der er så vidt vides endnu ingen rapporter om orale infektioner med disse bakterier eller overførsel på tandklinikker (35).

Staphylococcus aureus kan af og til isoleres fra mundhulen hos både børn og voksne, men udgør typisk kun en lille andel af mikrofloraen. Den anses for at tilhøre den transiente mikroflora og ikke den residente normalflora i mundhulen. Forekomsten synes at stige med alderen og ved tilstedeværelse af proteser og især protesestomatitis. MRSA synes at følge samme mønster med størst forekomst hos ældre og svækkede personer samt

børn. Flere undersøgelser har påvist MRSA fra bl.a. saliva og dental plak, dog oftest kun hos en begrænset andel af de undersøgte personer (36,37). Fire nyere undersøgelser viser samme tendens (Tabel 2). I Grækenland isoleredes S. aureus i 18 % af prøver fra subgingival plak og tungen fra 154 patienter, men der blev ikke fundet MRSA (38). I England fandt en undersøgelse af 200 protesebærere MRSA hos henholdsvis 1 % af ambulante og 12 % af indlagte patienter (39). En italiensk undersøgelse fandt S. aureus hos tre af 15 patienter med pyogene infektioner, men ingen hos 21 raske kontroller. Der blev ikke isoleret MRSA, men én multiresistent S. epidermidis (40). Endelig isoleredes to MRSA-stammer blandt 62 S. aureus isolater fra forskellige orale infektioner i Sverige og én fra 70 patienter i Thailand, mens der ikke blev fundet MRSA blandt 25 raske bærere af S. aureus i mundhulen i Sverige (41).

OVERFØRSEL AF RESISTENTE BAKTERIER PÅ TANDKLINIKKEN Et begrænset antal studier har påvist overførsel af resistente bakterier på tandklinikken. Hovedparten af undersøgelserne har fokuseret på spredning af MRSA, til dels på grund af udbredt screening for denne bakterie. Detektion af netop M ­ RSA udelukker således ikke, at overførsel af andre resistente bakterier kan forekomme, men indikerer snarere, at det er en mulighed.

klinisk relevans Spredning af antibiotikaresistente bakterier på tandklinikken øger antallet af bærere samt risikoen for infektioner med resistente bakterier. Dermed stiger behovet for anvendelse af bredspektrede antibiotika. Tandlæger i Norden kan bidrage til at bremse denne udvikling ved at skærpe indikationerne for administration af antibiotika samt – ikke mindst – ved optimal efterlevelse af de generelle infektionshygiejniske retningslinjer ved alt arbejde på tandklinikken. Ved brug af basale hygiejnerutiner som korrekt håndhygiejne, anvendelse af personlige værnemidler og rengøring, desinfektion og sterilisation af instrumenter samt forebyggelse af reservoirdannelse af resistente bakterier på klinikken ved grundig rengøring og overfladedesinfektion bremses spredning af resistente bakterier i samfundet effektivt.

For at belyse risikoen for overførsel af MRSA til personalet under tandbehandling har flere studier undersøgt for MRSAbærertilstand hos tandlæger og især studerende og fundet varierende resultater. Flere mindre studier fandt ingen MRSA-

Staphylococcus aureus og MRSA I mundhulen Reference

Population

Undersøgelse

Resultater

Koukos et al. 2015 (33)

154 patienter med sunde parodontale forhold (SU), gingivitis (GI) og marginal parodontitis (MP) (Grækenland)

Tungeskrab og subgingival plak us. for S. aureus og MRSA ved PCR

S. aureus isoleret fra 27 (18 %) af patienterne (både SU, GI og MP).

Ingen MRSA

Lewis et al. 2015 (34)

100 ambulante og 100 indlagte protesebærere (England)

Prøver fra protesebasis us. for S. aureus og MRSA ved dyrkning

S. aureus isoleret fra 27 (27 %) af ambulante og 33 (33 %) af indlagte patienter.

MRSA isoleret fra 1 (1 %) af ambulante og 12 (12 %) af indlagte patienter

Buonavoglia A et al. 2010 (35)

15 patienter med pyogene infektioner og 21 raske kontroller (Italien)

Pus/slimhindeskrab us. for Sta­ phylococcus species, resistens og MRSA ved dyrkning og PCR

Staphylococcus species isoleret fra 1 (5 %) af raske og 6 (40 %) af pt. med pyogene infektioner.

Ingen MRSA, men en multiresistent S. epidermidis

Blomquist et al. 2015 (36)

1.050 patienter med orale infektioner og 56 raske kontroller (Sverige) 374 patienter (Thailand)

Skrab fra infektion / saliva / tungeskrab us. for S. aureus og MRSA ved dyrkning og PCR

S. aureus isoleret fra 62 svenske patienter, heraf 2 MRSA, og 25 raske kontroller, heraf ingen MRSA. S. aureus isoleret fra 70 thailandske patienter, heraf 1 MRSA

Tabel 2. Eksempler på nyere rapporter, der har undersøgt forekomsten af Staphylococcus aureus, resistente Staphylococcus-arter og MRSA (methicillinresistente S. aureus) i mundhulen.

Table 2. Examples of recent studies investigating the occurrence of Staphylococcus aureus, resistant Staphylococcus species and MRSA (methicillin resistant S. aureus) in the oral cavity.

∕

2019

∕

123

∕

6

481

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel positive, ligesom der i en dansk undersøgelse ikke blev isoleret MRSA blandt 267 undersøgte tandlæger og tandlægestuderende (36,37). I to undersøgelser fra USA isoleres MRSA fra henholdsvis 3 % og 21 % af de undersøgte tandlæger, mens tre nyere studier fandt MRSA hos 20 % i Mexico, 3 % i Italien og 3-6 % i Sydkorea. I nogle af disse studier tydede resultaterne på en, om end omdiskuteret, stigende tendens til kolonisation i forhold til antal år med klinisk arbejde (42-44). I en af undersøgelserne blev der tillige undersøgt for MRSA på forskellige overflader på tandklinikken, og et af isolaterne herfra var identisk med et isolat fra en studerende, hvilket sandsynliggør overførsel på tandklinikken (42). MRSA blev isoleret fra 8 % af overfladeprøverne og på fire af syv klinikker. Også andre studier har påvist MRSA på overflader på tandklinikken samt på aftryk og gipsmodeller, dog oftest kun i beskedent omfang (36,45,46). Et svensk studie viste, at røntgensensorer hyppigt var kontaminerede med orale bakterier og i mindre grad med S. aureus (47). Desværre indgik der ikke resistensbestemmelse i denne undersøgelse, men den understreger udfordringerne med at undgå smittespredning via udstyr på tandklinikken. I en undersøgelse af MRSA-stammers overlevelse på overflader på tandklinikken blev der fundet en hurtig reduktion af disse (> 90 % efter 15 minutter), men overlevelse af enkelte stammer i flere måneder. Ifølge forfatterne indebærer dette en begrænset risiko for infektion, men en betydelig risiko for kolonisation og spredning til samfundet (48).

Enkelte rapporter har vist, at MRSA også kan overføres til patienter på tandklinikken og ultimativt medføre sygdomsudvikling. I Danmark afslører det nationale MRSA-overvågningsprogram, at en MRSA-positiv tandlæge har overført MRSA til i alt 10 personer omfattende hans familie, patienter og personale på klinikken, dog uden at der udvikledes sygdom som følge heraf (37). I en undersøgelse fra Japan, hvor der blev isoleret MRSA fra overflader på tandklinikken, blev MRSA-infektion (6 patienter) eller -kolonisation (2 patienter) med identiske stammer samtidig påvist fra otte af 140 konsekutive patienter på klinikken. Det positive element i dette studie var, at der efter en periode med revision af og træning i de infektionshygiejniske procedurer på klinikken ikke kunne isoleres MRSA fra hverken overflader på klinikken eller fra nogen af de efterfølgende 117 undersøgte patienter (49). Sidst, men ikke mindst viste en rapport fra England, at to patienter udviklede orale infektioner med MRSA, der var overført fra tandlægens hænder. Da tandlægen efterfølgende blev behandlet og begyndte at bruge handsker rutinemæssigt, blev der ikke længere påvist MRSA på klinikken eller hos hans patienter (50).

FOREBYGGELSE AF SPREDNING AF RESISTENTE BAKTERIER PÅ TANDKLINIKKEN Ovenstående rapport fra England peger på et centralt element i forebyggelse af smittespredning på klinikken, nemlig anvendelse af personlige værnemidler, især handsker (50). Ved tilstedeværelse af MRSA i mundhulen eller svælget vil anvendelse af kirurgisk maske/mundbind og briller ved risiko for sprøjt

482

og aerosoldannelse ligeledes være relevant. Anvendelse af personlige værnemidler sammen med optimal håndhygiejne forebygger både direkte og indirekte kontaktsmitte samt luftbåren smitte. Helt generelt er håndhygiejne den væsentligste faktor til at forebygge smittespredning; og for resistente bakteriers vedkommende har en række undersøgelser gennemført i hospitalsvæsnet slået fast, at tiltag, der forbedrer personalets håndhygiejne, reducerer overførsel og udvikling af infektioner med MRSA (51). Både hænder, håndled og evt. underarme bliver kontaminerede under klinisk arbejde, og når handsker tages af (52,53). Derfor er det en forudsætning, at kliniktøjet har korte ærmer, så der kan udføres korrekt hånddesinfektion og evt. håndvask inden og direkte efter arbejde med patienter eller kontaminerede instrumenter, udstyr og inventar.

Et andet væsentligt element i smitteforebyggelse er at forhindre reservoirdannelse af bakterier, herunder resistente bakterier i miljøet. Dette forebygges ved grundig rengøring og overfladedesinfektion og evt. afdækning af overflader, inventar mv.

Her har flere rapporter vist, at intensivering af rengøringsprocedurer kan reducere forekomsten af MRSA og stoppe udbrud på hospitaler (54). I den ovenfor refererede undersøgelse fra Japan, hvor overførsel af MRSA på tandklinikken blev stoppet, lå fokus netop på at nedbringe kontamination af overflader på klinikken med tiltag som formindsket brug af trefunktionssprøjte, afdækning af kontakter og lign. (49). Fejlagtig teknik ved overfladedesinfektion, såsom utilstrækkelig gennemvædning af kluden med desinfektionsmiddel, kan bidrage til, at bakteriemængden forøges i stedet for at reduceres, og at bakterier spredes mellem forskellige overflader på klinikken (55).

Ovennævnte hygiejniske tiltag er sammen med rengøring, desinfektion og sterilisation af instrumenter, udstyr osv. grundpillerne i de generelle – eller procedurerelaterede – infektionshygiejniske retningslinjer, som anvendes ved alle former for undersøgelse og behandling på tandklinikken. Sådan har det været, siden HIV bredte sig i 1980’erne, og man erkendte, at alle personer kan være potentielle smittekilder.

De senere år har fremkomsten af multiresistente bakterier og andre mikroorganismer, som er svære at udrydde, imidlertid betydet, at nogle lande igen har indført supplerende retningslinjer ved forekomst af særlige mikroorganismer. I hospitalsregi og evt. andre lokaliteter, hvor syge og svækkede personer med størst risiko for at udvikle alvorlige infektioner behandles, anvendes screening for udvalgte resistente bakterier og isolation af bærere. På almindelige tandklinikker drejer det sig især om anvendelse af de allerede nævnte infektionshygiejniske principper som personlige værnemidler og overfladedesinfektion og ikke mindst håndhygiejne. De specifikke retningslinjer varierer lidt fra land til land, men fælles for alle er at fokusere på en fornuftig tilrettelæggelse af alle arbejdsgange med optimal efterlevelse af de generelle infektionshygiejniske retningslinjer ved alt klinisk arbejde. Dette er den mest effektive fremgangsmåde til at forebygge spredning af mikroorganismer, kendte såvel som ikke erkendte, ikke resistente såvel som resistente.

ABSTRACT (ENGLISH) PREVENTING ANTIBIOTIC RESISTANCE BY INFECTION CONTROL Spread of resistant and multi-resistant bacteria is a problem of worldwide concern, and prevention calls for an international as well as a local effort. Recently, international and national strategies for preventing spread of resistant bacteria have been developed, and one of the goals is to improve infection control through efficient hygiene practices. In the western world the efforts should especially include health services including dental clinics.

Studies have identified only a few multiresistant Enterobacteriaceae and Enterococcus species in the oral cavity but a larger number of MRSA (methicillinresistant Staphylococcus aureus). Also transmission of MRSA and even subsequent

infection have been proven. Resistance in the resident oral microflora is also an increasing problem. Preventing such incidents must include blocking bacterial transmission from the oral cavity as well as from the skin and hands. This is achieved by basic hygiene measures including performing correct hand hygiene procedures and use of personal protective equipment. Further, apart from cleaning, disinfection and sterilization of dental instruments interventions like cleaning and surface disinfection are also required to prevent building up reservoirs of resistant bacteria at the dental clinic. In brief, preventing the spread of resistant bacteria is achieved by following the guidelines for general infection control when planning and performing the treatment of all patients at the dental clinic.

LITTERATUR 1. WORLD HEALTH ORGANIZATION. Global action plan on antimicrobial resistance, WHO 2015.

(Set 2017 december). Tilgængelig fra: URL: http://www.wpro.who. int/entity/dr ug_resistance/­ resources/global_action_plan_ eng.pdf 2. SUNDHEDS- OG ÆLDREMINISTERIET OG MILJØ- OG FØDEVAREMINISTERIET. One health strategi mod antibiotikaresistens. Sundheds- og Ældreministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet 2017. (Set 2017 december).

Tilgængelig fra: URL: http:// www.sum.dk/~/media/Filer%20 -%20Publikationer_i_pdf/2017/ Antibiotika-One-Health-Strategy/ DK-One-Health-05072017-5.pdf 3. REGERINGEN, SOCIALDEPARDEMENTET. Protokol III:6 Strategi för arbetet mot antibiotikaresistens. Sverige 2016-4-21. (Set 2018 januar). Tilgængelig fra: URL: http://www.­r egeringen. se/49b7ad/contentassets/ e53b9bcbc38b49d993c5391c c 9 a c 6 5 2 e / re ge r i n g s b e s l u t _­ strategi_antibiotikaresistens.pdf 4. HELSE- OG OMSORGSDEPARTEMENTET. Nasjonal strategi mot Antibiotikaresistens 2015–2020.

Oslo, Norge 2015. Publikasjonskode: I­1164. (Set 2018 januar).

Tilgængelig fra: URL: https:// www.regjeringen.no/contentass ets/5eaf66ac392143b3b2054aed

∕

2019

∕

123

∕

6

90b85210/strategi_antibiotikaresistens_230615.pdf 5. Dar OA, Hasan R, Schlundt J et al.

Antimicrobials: access and sustainable effectiveness 4. Exploring the evidence base for national and regional policy interventions to combat resistance. Lancet 2016;387:285-95.

6. WORLD HEALTH ORGANIZATON. Evidence of hand hygiene to reduce transmission and infections by multidrug resistant organisms in health-care setting. WHO 2014.

(Set 2018 oktober). Tilgængelig fra: URL: http://www.who.int/ gpsc/5may/MDRO_literaturereview.pdf?ua=1 7. Pittet D, Hugonnet S, Harbarth S et al. Effectiveness of a hospital-wide programme to improve compliance with hand hygiene. Infection Control Programme. Lancet 2000;356:1307-12.

8. Grayson ML, Jarvie LJ, Martin R et al. Significant reductions in methicillin-resistant Staphylococcus aureus bacteraemia and clinical isolates associated with a multisite, hand hygiene culturechange program and subsequent successful statewide roll-out. Med J Aust 2008;188:633-40.

9. Lederer JW Jr, Best D, Hendrix V. A comprehensive hand hygiene approach to reducing MRSA

health care-associated infections. Jt Comm J Qual Patient Saf 2009;35:180-5.

10. Carboneau C, Benge E, Jaco MT et al. A lean Six Sigma team increases hand hygiene compliance and reduces hospital-acquired MRSA infections by 51%. J Healthc Qual 2010;32:61-70.

11. Al-Tawfiq JA, Abed MS, Al-Yami N et al. Promoting and sustaining a hospital-wide, multifaceted hand hygiene program resulted in significant reduction in health careassociated infections. Am J Infect Control 2013;41:482-6.

12. Haun N, Hooper-Lane C, Safdar N. Healthcare personnel attire and devices as fomites: A systematic review. Infect Control Hosp Epidemiol 2016;37:1367-73.

13. Boyce JM. Environmental contamination makes an important contribution to hospital infection. J Hosp Infect 2007;65 (Supp 2):50-4.

14. O´Neill J. The review on antimicrobial Resistance 2016. Tackling drug-resistant infections globally: Final report and recommendations. (Set 2017 december).

Tilgængelig fra: URL: https:// amr-review.org/sites/default/ files/160518_Final%20paper_ with%20cover.pdf

15. HELSE- OG OMSORGSDEPARTEMENTET. Handlingsplan mot antibiotikaresistens i helsetjenesten. Oslo, Norge 2015. Publikasjonskode: I-1171 B. (Set 2018 januar). Tilgængelig fra: URL: https://www.regjeringen.no/co ntentassets/915655269bc04a479 28fce917e4b25f5/handlingsplan-­ antibiotikaresistens.pdf 16. SUNDHEDSSTYRELSEN. Forebyggelse af spredning af MRSA. Vejledning. 3. udgave. København 2016. (Set 2017 december). Tilgængelig fra: URL: https://www.sst.dk/da/sygdomog-­b ehandling/smitsomme-­ sygdomme/mrsa/~/media/430A 2A77872E479FA9EBC42A5E053 BFC.ashx 17. FOLKEHELSEINSTITUTTET. Enterokokkinfeksjon (inkl. vankomycinresistente enterokokker, VRE) – veileder for helsepersonell.

Oslo 2010, opdateret 2017. (Set 2018 januar). Tilgængelig fra: URL: http://www.fhi.no/nettpub/­ smittevernveilederen/­sykdommera-a/­e nterokokkinfeksjon-inkl.vankomyci/ 18. FOLKHÄLSOMYNDIGHETEN. ESBL-producerande tarmbakterier. Kunskapsunderlag med förslag till handläggning för att begränsa spridningen av Enterobacteriaceae med ESBL. Stockholm 2014. (Set 2018 januar).

483

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel Tilgængelig fra: URL: https:// www.folkhalsomyndigheten. se/contentassets/f4df42e7e 643414ba3499a9ee1801915/esblproducerande-tarmbakterier.pdf 19. SUNDHEDSSTYRELSEN. Vejledning om forebyggelse af spredning af CPO. København 2018. (Set 2018 september). Tilgængelig fra: URL: https://www.sst.dk/da/­sygdomog-behandling/­s mitsommesygdomme/~/media/52D5C295 BCEA48E6BC596C0083367FF3. ashxset 20. Kolho E, Lyytikäinen O. Ohje moniresistenttien mikrobien tartunnantorjunnasta. Terveyden JA, Hyvinvoinnin Laithos 2014.

(Set 2018 oktober). Tilgængelig fra: URL: http://www.julkari.fi/­ bitstream/handle/10024/116266/ URN_ISBN_978-952-302-260-7. pdf?sequence=1 21. FOLKHÄLSOMYNDIGHETEN. Screening för antibiotikaresistenta bakterier. Rapport från en arbetsgrupp med representanter från smittskydd och vårdhygien 201617. Stockholm 2017. (Set 2018 januar). Tilgængelig fra: URL: ­https:// www.folkhalsomyndigheten.se/ contentassets/8f56681b343b46 b9a48f13c0b1774e82/screening-­ resistenta-bakterier-02307-2017. pdf 22. Chen YC, Sheng WH, Wang JT et al. Effectiveness and limitations of hand hygiene promotion on decreasing healthcare-associated infections. PLoS One 2011;6:e27163.

23. Roberts AP, Mullany P. Oral biofilms: a reservoir of transferable, bacterial, antimicrobial resistance. Expert Rev Anti Infect Ther 2010;8:1441-50.

24. Dupin C, Tamanai-Shacoori Z, Ehrmann E et al. Oral gram-negative anaerobic bacilli as a reservoir of β-lactam resistance genes facilitating infections with multiresistant bacteria. Int J Antimicrob Agents 2015;45:99-105.

25. Kim SM, Kim HC, Lee SW. Characterizaton of antibiotic resistance determinants in oral biofilms. J Microbiol 2011;49:595-602.

26. Fernández-Canigia L, Cejas D, Gutkind G et al. Detection and genetic characterization of β-lactamases in Prevotella intermedia and Prevo-

484

tella nigrescens isolated from oral cavity infections and peritonsilar abscesses. Anaerobe 2015;33:8-13.

viral and bacterial infections in dentistry. J Oral Microbiol 2012;4: doi: 10.3402/jom.v4i0.17659.

health-care personnel, patients, and environment. Sci Rep7:7390 DOI:10.1038/s41598-017-07713-8.

27. Khalil D, Hultin M, Rashid MU et al. Oral microflora and selection of resitance after a single dose of amoxicillin. Clin Microbiol Infect 2016;22:949.e1-949.e4.

36. Petti S, Polimeni A. Risk of methicillin-resistant Staphylococus aureus transmission in the dental healthcare setting: A narrative review. Infect Control Hosp Epidemiol 2011;32:1109-15.

46. Egusa H, Watamoto T, Abe K et al.

Analysis of the persistent presence of opportunistic pathogens on patient-derived dental impressions and gypsum casts. Int J Prosthodont 2008;21:62-8.

37. Larsen T, Kjerulf A, Petersen A et al. Multiresistente stafylokokker på tandklinikken. Tandlægebladet 2012;116:952-7

47. Khalil D, Hultin M, Fredriksson EH et al. Intraoral radiographic sensors: a possible source of bacterial transmission in the dental office. J Hosp Infect 2016;94:362-3.

28. EUROPEAN CENTRE FOR DISEASE PREVENTION AND CONTROL. Surveillance of antimicrobial resistance in Europe 2016.

Annual Report of the European Antimicrobial Resistance Surveillance Network (EARS-Net). Stockholm: ECDC; 2017. (Set 2018 januar) Tilgængelig fra: URL: https:// ecdc.europa.eu/sites/portal/files/ documents/AMR-surveillanceEurope-2016.pdf

38. Koukos G, Sakellari D, Arsenakis M et al. Prevalence of Staphylococus aureus and methicillin-resistant Staphylococus aureus (MRSA) in the oral cavity. Arch Oral Biol 2015;60:1410-5.

29. Sun J, Song X, Kristiansen BE et al.

Occurrence, population structure and antimicrobial resistance of enterococci in marginal and apical periodontitis. J Clin Microbiol 2009;47:2218-25.

39. Lewis N, Parmar N, Hussain Z et al. Colonisation of dentures by Staphylococus aureus and MRSA in out-patient and in-patient populations. Eur J Clin Microbiol Infect Dis 2015;34:1823-6.

30. Dahlén G, Blomquist S, Almståhl A et al. Virulence factors and antibiotic susceptibility in enterococci isolated from oral mucosal and deep infections. J Oral Microbiol 2012;4: 10.3402/jom.v4i0. 10855.

40. Buonavoglia A, Latronico F, Greco MF et al. Methicillin-resistant staphylococci carriage in the oral cavity: a study conducted in Bari (Italy). Oral Dis 2010;16:465-8.

31. Rams TE, Feik D, Mortensen JE et al. Antibiotic susceptibility of periodontal Enterococcus faecalis.

J Periodontol 2013;84:1026-33.

32. Vidana R, Billström H, Sullivan Å et al. Enterococcus faecalis infection in root canals – host-derived or exogenous source? Lett Appl Microbiol 2011;52:109-15.

33. Poeta P, Igrejas G, Goncalves A et al. Influence of oral hygiene inpatients with fixed appliances in the oral carriage of antimicrobial-resistant Escherichia coli and Enterococcus isolates. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2009;108:557-64.

34. Søraas A, Olsen I, Sundsfjord A et al. Extended-spectum beta-lactamase-producing bacteria are not detected in supragingival plaque samples from human fecal carrieres of ESBL-procucing Enterobacteriaceae. J Oral Microbiol 2014;6: doi: 10.3402/jom.v6.24026.

35. Laheij AM, Kistler JO, Belibasakis GN et al. Healthcare-associated

41. Blomquist S, Leonhardt Å , Arirachakaran P et al. Phenotype, genotype, and antibiotic susceptibility of Swedish and Thai oral isolates of Staphylococcus aureus.

J Oral Microbiol 2015;7: doi: 10.3402/jom.v7.26250.

42. Roberts MC, Soge OO, Horst JA et al. Methicillin-resistant Staphylococus aureus from dental school clinic surfaces and students. Am J Infect Control 2011;39:628-32.

43. Baek YS, Baek SH, Yoo YJ. Higher nasal carriage rate of methicillinresistant Staphylococus aureus among dental students who have clinical experience. J Am Dent Assoc 2016;147:348-53.

44. Petti S, Kakisina N, Volgenant CM et al. Low methicillin-resistant Staphylococus aureus carriage rate among Italian dental students. Am J Infect Control 2015;43:e89-e91.

45. Khairalla AS, Wasfi R, Ashour HM. Carriage frequency, phenotypic, and genotypic characteristics of methicillin-resistant Staphylococcus aureus isolated from dental

48. Petti S, De Giusti M, Moroni C et al. Long-term survival curve of methicillin-resistant Staphylococus aureus on clinical contact surfaces in natural-like conditions. Am J Infect Control 2012;40:1010-2.

49. Kurita H, Kurashina K, Honda T. Nosocomial transmission of methiccilin resistant Staphylococus aureus via the surfaces of the dental operatory. Br Dent J 2006;201:297-300.

50. Martin MV, Hardy P. Two cases of oral infection by methicillin-resistant Staphylococcus aureus. Br Dent J 1991;170:63-4.

51. Marimuthu K, Pittet D, Harbarth S. The effect of improved hand hygiene on nosocomial MRSA control. Antimicrob Resist Infect Control 2014;3:34.

52. WORLD HEALTH ORGANIZATION. Guidelines on hand hygiene in health care. WHO 2009.

53. SOCIALSTYRELSEN. Att förebygga vårdrelaterade infektionerEtt kunskapsunderlag. Stockholm 2006. ((Set 2018 oktober).

Tilgængelig fra: URL: https:// www.folkhalsomyndigheten.se/ contentassets/3692c757601b40e da5e49f890c2d11ca/att-forebygga-vardrelaterade-infektioner-ettkunskapsunderlag-2006-123-12. pdf 54. Dancer SJ. The role of environmental cleaning in the control of hospital-aquired infection. J Hosp Infect 2009;73:378-85.

55. Vidana R, Sillerström E, Ahlquist M et al. Potential for nosocomial transmission of Enterococcus faecalis from surfaces in dental operatiories. Int Endod J 2015;48:518-27.

Spar tid og optimér dit lager med PlanOrder PlanOrder lagerstyringssystem gør det nemt og ligetil at holde styr på dit lager.

Du sparer tid og holder lagerbeholdningen på et minimum – uden at løbe tør for varer. Med PlanOrder får du en organiseret lagerstyring med overblik og automatisk bestilling. PlanOrder fungerer på mere end 500 klinikker i Norden og har 10 års jubilæum i år.

Vi hjælper med at organisere lageret og underviser jer i systemet, så I hurtigt kan udnytte PlanOrders mange fordele.

Kontakt os for at høre mere.

Vi står ikke og mangler varer med PlanOrder Klinikassistent Sascha Jarrov

6 plusser ved PlanOrder Ê Spar tid på varebestilling Ê Ordrer sendes automatisk Ê Få 100% styring af lageret Ê Undgå datoudløb og svind Ê Minimér fejlbestillinger Ê Skab fuldt overblik og orden

Tina Pedersen Salgs- og projektleder PlanOrder Sjælland/Fyn Mobil: 51 25 81 27 tina.pedersen@plandent.dk

∕

2019

∕

123

∕

6

Jeanette Branick PlanOrder salgskonsulent Fyn/Jylland Mobil: 31 16 10 63 jeanette.branick@plandent.dk

485

T ∕ videnskab & klinik ∕ fokusartikel ABSTRACT

Stigende forbrug af antibiotika i verden medfører udvikling af resistente bakterier, der kan kompromittere behandlingen af en lang række sygdomme.

Internationalt fokus på området har resulteret i ”One Health” strategier og nationale handlingsplaner med konkrete mål for reduktion i forbruget af antibiotika. I Danmark skal ordinationerne i primærsektoren således reduceres 25 % fra 20162020. Tandlæger er ansvarlige for 6 % af den totale humane anvendelse af antibiotika. Ordinationerne har været stærkt stigende frem til 2015 for herefter at falde markant til 2017. Skiftet falder sammen med Sundhedsstyrelsens udgivelse af ”National klinisk retningslinje for brug af antibiotika ved tandlægebehandling” i 2016. Tandlægers ændrede ordinationsmønster stemmer godt overens med anbefalingerne heri i form af generel reduktion samt hyppigst anvendelse af penicillin V og metronidazol. Ved fortsat konsekvent efterlevelse af anbefalingerne og reduktion i ordination af antibiotika kan tandlæger bidrage til at overholde de nationale mål og reducere udbredelsen af resistente bakterier.

EMNEORD

Antibiotics | antibiotic resistance | multi-resistance

Korrespondanceansvarlig førsteforfater: TOVE LARSEN tla@sund.ku.dk

486

Danske tandlægers ordination af antibiotika TOVE LARSEN, lektor, ph.d., Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Tandlægeskolen, Københavns Universitet BJARNE KLAUSEN, tandlæge, dr. et lic.odont., Privat praksis, Esbjerg Accepteret til publikation den 3. maj 2019 Tandlægebladet 2019;123;486-9

R

ækken af artikler i temaserien om antibiotika i Tandlægebladet har med al tydelighed beskrevet, hvordan det stigende forbrug af antibiotika i verden har ført til omfattende udvikling af resistente bakteriestammer, der kan bremse de senere års medicinske landvindinger. Udbredt forekomst af især multiresistente bakterier kan ikke blot umuliggøre behandlingen af infektionssygdomme, men også kompromittere områder som cancerbehandling, organtransplantation og større kirurgiske indgreb (1). I Danmark er tandlæger ansvarlige for 7 % af antibiotikaordinationerne i primærsektoren eller omkring 6 % af den totale humane anvendelse. Dette svarer til omkring 60 % af den mængde antibiotikum, der bliver brugt på landets hospitaler (2,3). Det totale danske forbrug af antibiotika til mennesker var støt stigende indtil 2011, hvorpå det stagnerede; senest er der i 2017 set et markant fald i primærsektoren (3). Denne udvikling er fulgt i kølvandet på de seneste års fokus på området internationalt såvel som nationalt med udarbejdelse af ”One Health” strategier og nationale handlingsplaner (1,4,5). I den danske ”National handlingsplan for antibiotika til mennesker” opstilles der konkrete mål for primærsektoren, der foreskriver, at det totale antal ordinationer af antibiotika skal reduceres med 25 % fra 2016 til 2020, og at andelen af smalspektret penicillin V skal stige med 5 procentpoint i samme periode (2).

Disse målsætninger bliver understøttet af målrettede indsatser for at nedbringe forbruget på specifikke områder som luftvejsinfektioner hos børn, hoste hos voksne og urinvejsinfektioner hos kvinder. For tandlægeområdet henvises der til at søge vejledning i ”National klinisk retningslinje for brug af antibiotika ved tandlægebehandling” publiceret i august 2016 (6).

I 2014 viste tal fra Lægemiddelregisteret, at anvendelsen af antibiotika blandt tandlæger ikke var hverken stagneret eller faldet som i den øvrige primære sundhedssektor, men fortsat var stærkt stigende, svarende til en 24 % stigning i ordinatio-

ner over en tiårig periode (6). Disse tal blev detaljeret af Reinholdt et al., der viste, at stigningen især sås for de bredspektrede stoffer. Mens ordinationen af smalspektret penicillin V blev fordoblet fra 1995 til 2014, sås næsten en tidobling for det bredspektrede amoxicillin og en endnu stejlere stigning for amoxicillin med clavulansyre i den sidste del af perioden (7). På baggrund af denne udvikling blev det i Sundhedsstyrelsen besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe til udarbejdelse af en ”National klinisk retningslinje for brug af antibiotika ved tandlægebehandling”. Vejledningen indeholder 10 anbefalinger udarbejdet på et evidensbaseret grundlag for henholdsvis terapeutisk anvendelse af antibiotika ved odontogene abscesser og parodontitis/peri-implantitis og profylaktisk anvendelse ved indsættelse af implantater og mindre kirurgiske indgreb (6).

Hvordan er det så gået med tandlægers ordination af antibiotika siden da? Som sagt viste tal fra Lægemiddelregisteret en kraftig stigning frem til 2014. Analyse af tal fra eSundhed. dk, Sundhedsdatastyrelsen (8), viser, at denne stigning fortsatte i 2015, hvor der totalt blev ordineret 342 DDD (definerede daglige doser) pr. 1.000 indbyggere (tallene omfatter recepter udskrevet til personer, men ikke antibiotika udskrevet til brug på klinikken) (Fig.1). I 2005 var det tilsvarende tal 237 DDD pr. 1.000 indbyggere, hvilket svarer til en 40 % stigning i tandlægers ordination over disse 10 år. Opgjort på en anden

klinisk relevans Danske tandlægers ordination af antibiotika udgør en mindre, men betydende del af det totale antibiotikaforbrug, og vi har været langsommere end den øvrige sundhedssektor til at reducere anvendelsen. Nye tal fra Lægemiddelstatistikregisteret tyder imidlertid på, at danske tandlæger nu i vidt omfang efterlever de nye nationale retningslinjer på området. Den linje er vigtig at forfølge for at bidrage til bekæmpelsen af den globale spredning af resistente bakterier.

måde viser tallene, at 29 personer ud af hver 1.000 indbyggere i landet blev behandlet med antibiotika af en tandlæge i 2015.

I 2005 var det tilsvarende tal 24 personer, altså en stigning på 21 % over 10 år (Fig. 2).

2015 viste sig imidlertid at være det år, hvor tandlægers ordinationer af antibiotika toppede. I 2016 faldt de til 312 DDD pr. 1.000 indbyggere og derefter markant til 244 DDD pr. 1.000 indbyggere i 2017, hvilket svarer til en reduktion på 29 % fra 2015-2017 (Fig. 1). Opgjort på antallet af personer faldt ordinationerne til henholdsvis knap 27 personer i 2016 og knap

Tandlægers totale ordination af antibiotika DDD / 1.000 indbyggere / år

400,00 350,00 300,00 250,00 200,00 150,00 100,00 50,00 0,00

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2012

2013

2014

2015

2016

2017

Sundhedsstyrelsen 2016, eSundhed.dk Sundhedsdatastyrelsen 2018.

Fig. 1. Danske tandlægers totale ordination af antibiotika i DDD (definerede daglige doser) pr. 1.000 indbyggere pr. år.

Fig. 1. Total amount of antibiotics in DDD (defined daily doses) prescribed by Danish dentists per 1,000 inhabitants per year.

∕

2019

∕

123

∕

6

487

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2012

2013

2014

2015

2016

2014

2015

2016

2017

T ∕ videnskab & klinik ∕ fokusartikel Antal patienter behandlet med antibiotika af tandlæger Antal behandlede personer / 1.000 indbyggere / år

31,00 29,00 27,00 25,00 23,00 21,00 19,00 17,00 15,00

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2012

2013

2017

Sundhedsstyrelsen 2016, eSundhed.dk Sundhedsdatastyrelsen 2018.

Fig. 2. Antal personer behandlet med antibiotika af en tandlæge i Danmark pr. 1.000 indbyggere pr. år.

Fig. 2. Number of persons prescribed antibiotics by a dentist in Denmark per 1,000 inhabitants per year.

22 personer i 2017, det vil sige et fald på 24 % fra 2015-2017 (Fig. 2) (8). Nye data indhentet fra Lægemiddelstatistikregisteret underbygger denne udvikling, idet tandlægers andel af det totale antal ordinationer af antibiotika i sundhedssektoren steg med 42 % fra 2008 til 2015 for derpå at falde igen med 25 % til 2017 til et niveau tæt på andelen i 2008 (9). En tilsvarende udvikling kan påvises i ordinationen af de enkelte typer

af antibiotika, hvor tandlægers ordination som andel af den samlede anvendelse i hele sundhedssektoren blev reduceret (Fig. 3). Således toppede ordinationen af penicillin V, metronidazol, amoxicillin, amoxicillin med clavulansyre og clindamycin i 2015 og faldt markant fra 2015 til 2017; fx blev ordinationen af metronidazol reduceret med 25 % og amoxicillin med hele 39 % (8).

Antibiotika udskrevet af tandlæger som andel af den totale ordination i sundhedssektoren Pencillin V Metronidazol Amoxicillin Amoxicillin + clavulansyre Clindamycin 0

2

4

6 2015

8

2017

Fig. 3. Danske tandlægers ordination af forskellige antibiotika i procent af det samlede antal indløste recepter i hele sundhedssektoren.

Fig. 3. Prescription of different antibiotics by dentists in percentage of the total number of health care prescriptions.

488

10

12

Skiftet i mønsteret for danske tandlægers ordination af antibiotika indtraf i 2016, hvor ”National klinisk retningslinje for brug af antibiotika ved tandlægebehandling” udkom midt på året, og slog for alvor igennem det efterfølgende år. Hvor stor sammenhængen herimellem er, er uvist, men tandlægernes ændrede ordinationsmønster stemmer vældig godt overens med retningslinjens anbefalinger. Der er sket en generel reduktion i anvendelsen, og det hyppigst anvendte præparat er penicillin V, der udgør næsten 2/3 af det samlede forbrug. Ordinationen af det mere bredspektrede amoxicillin er reduceret markant, og anvendelsen af clindamycin er beskeden. I denne forbindelse er det også værd at bemærke, at danske tandlæger stort set er ophørt med at ordinere det bredspektrede præparat doxycyklin, der ellers var ret udbredt i forbindelse med parodontalbehandling i slutningen af 1900-tallet (8).

Fra 2016 til 2017 blev tandlægers ordination af antibiotika reduceret med 21 %, så der mangler ikke meget i at nå de 25 %, som den nationale handlingsplan foreskriver, i 2020. Det kniber mere med målsætningen om, at andelen af penicillin V skal stige med 5 procentpoint, idet penicillin V udgjorde 64 % af tandlægernes ordinationer i både 2016 og 2017. Her ligger vi

dog allerede langt højere end måltallet på 36 % for den samlede primærsektor i 2020 (2). Derudover er en udfordring i forhold til at forøge andelen af penicillin yderligere, at National klinisk retningslinje for brug af antibiotika ved tandlægebehandling anbefaler anvendelse af penicillin V sammen med metronidazol ved behandling af odontogene abscesser, dvs. at indikationsområdet for at ordinere penicillin V alene er begrænset (6).

Hermed ligger den væsentligste opgave for danske tandlæger fremover i at nedbringe den totale ordination af antibiotika ved meget nøje at overveje indikationen forud for udskrivning af hver eneste recept. Der foreligger ikke undersøgelser af danske tandlægers mønster for ordination af antibiotika på specifikke indikationer. Internationale undersøgelser fra mange lande i forskellige verdensdele påviser imidlertid et væsentligt overforbrug blandt tandlæger, senest fx i et review over anvendelse ved endodontiske infektioner (10). Ved konsekvent at efterleve retningslinjerne for de forskellige behandlingsområder beskrevet i National klinisk retningslinje for brug af antibiotika ved tandlægebehandling kan danske tandlæger forhåbentlig nedbringe forbruget yderligere de kommende år og dermed medvirke til at bekæmpe de omfattende problemer ved spredning af resistente bakterier.

ABSTRACT (ENGLISH) USE OF ANTIBIOTICS BY DANISH DENTISTS Increasing use of antibiotics worldwide causes development of resistant bacteria that can compromise the treatment of a number of diseases. International focus on the area has led to development of “One Health” strategies and national guidelines defining specific reductions in use of antibiotics to be attained; i.e. a 25% reduction in the primary health care sector in Denmark from 2016 – 2020. Dentists are responsible for 6% of the total prescriptions of antibiotics for humans, and

the number has been rapidly increasing until 2015 followed by a significant decrease in 2017. This change coincides with publication of “National clinical guideline on use of antibiotics in dentistry” in 2016. Dentists’ changing prescriptions seem to follow the recommendations of the guideline, i.e. a general reduction in prescriptions and preference of penicillin V and metronidazole. By continuing this pattern and decreasing the use of antibiotics dentists can help fulfilling the national aims and reduce the spreading of resistant bacteria.

LITTERATUR 1. WORLD HEALTH ORGANIZATION. Global action plan on antimicrobial resistance. (Set 2019 marts). Tilgængelig fra: URL: http://www.wpro.who.int/entity/drug_resistance/resources/ global_action_plan_eng.pdf 2. SUNDHEDS- OG ÆLDREMINI­ STERIET. National handlingsplan for antibiotika til mennesker.

Tre målbare mål for en reduktion af antibiotikaforbruget frem mod 2020. (Set 2019 marts).

Tilgængelig fra: URL: https:// sum.dk/~/media/Filer%20 -%20Publikationer_i_pdf/2017/ A n t i b i ot i k a - h a n d l i n g s p l a n frem-mod-2020/DK-Handlingsplan-05072017.pdf

∕

2019

∕

123

∕

6

3. DANMAP 2017. Use of antimicrobial agents and occurrence of antimicrobial resistance in bacteria from food animals, food and humans in Denmark. (Set 2019 marts). Tilgængelig fra: URL: https://www.danmap.org/-/media/arkiv/projekt-sites/danmap/ danmap-reports/danmap-2017/ danmap2017.pdf?la=en 4. OECD. Stemming the Superbug Tide: Just A Few Dollars More. 2018. OECD Publishing, Paris. (Set 2019 marts).

Tilgængelig fra: URL: https://doi. org/10.1787/9789264307599-en 5. SUNDHEDS- OG ÆLDREMINI­STE­ RIET og MILJØ- OG FØDEVAR-

EMINISTERIET. One healt h strategi mod antibiotikaresistens.

(Set 2019 marts). Tilgængelig fra: URL: http://www.sum. dk/~/media/Filer%20-%20 Publikationer_i_pdf/2017/Antibiotika-One-Health-Strategy/DKOne-Health-05072017-5.pdf 6. SUNDHEDSSTYRELSEN. Natio­ nal klinisk retningslinje (NKR) for br ug af antibiotika ved tandlægebehandling. (Set 2019 marts). Tilgængelig fra: URL: https://www.sst.dk/da/udgivelser/2016/~/media/F5344E45B2FC48699B5C9F4D918DAB9B. ashx

7. Reinholdt J, Rylev M, Laursen M. Antibiotikaterapi ved kronisk marginal parodontitis. Tandlægebladet 2015;119:960-5.

8. SUNDHEDSDATASTYRELSEN. Sundhedsregistre: Lægemiddelstatistik: Antibiotika. (Set 2019 marts). Tilgængelig fra: URL: http://esundhed.dk/sundhedsregistre/LSR/ANT/Sider/ANT. aspx 9. Klausen B. Upubliceret.

10. Segura-Egea JJ, Martin-Gonzáles J, Jiménez-Sánchez MDC et al.

Worldwide pattern of antibiotic prescription in endodontic infections. Int Dent J 2017;67:197-205.

489

T ∕ videnskab & klinik ∕ sekundærartikel ABSTRACT

Forekomsten af bakteriel antibiotikaresistens forøges kraftigt ved stigende brug af antibiotika, og det er derfor nødvendigt at reducere den mængde antibiotika, der anvendes i behandlingsøjemed. I denne artikel introducerer vi et nyt koncept, lysunderstøttet antibiotikumbehandling, idet vi påviser in vitro, at specifikke bølgelængder i et snævert spektrum omkring 296 nm kan eliminere bakterier i 24 timer gammel biofilm mere effektivt end antibiotika, og at en kombination af bestråling og antibiotika giver endnu bedre resultater. Vi undersøgte bølgelængder fra 249 nm til 338 nm med intervaller på ca. 5 nm. Det nye koncept, der består af UV-bestråling efterfulgt af behandling med tobramycin, kan signifikant reducere den mængde antibiotika, der kræves for at eliminere en etableret bakteriel biofilm.

Effekten af lysunderstøttet antibiotikumbehandling blev sammenlignet med antibiotisk kombinationsterapi og med antibiotisk monoterapi i høje koncentrationer. Det viste sig, at effekten af lysunderstøttet antibiotikumbehandling på elimination af etableret biofilm var lige så stor som effekten af antibiotisk monoterapi i 10 gange så høje koncentrationer. De opnåede resultater kan motivere til udvikling af lysunderstøttede antibiotikumbehandlinger, som kan anvendes ved infektioner.

EMNEORD

AIKATERINI ARGYRAKI, Institut for Fotonik, Danmarks Tekniske Universitet MERETE MARKVART, Fagområdet Cariologi og Endodonti, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet CAMILLA STAVNSBJERG, Afdeling for Immunologi og Mikrobiologi, Costerton Biofilm Center, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet og Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Rigshospitalet KASPER NØRSKOV KRAGH, Afdeling for Immunologi og Mikrobiologi, Costerton Biofilm Center, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet YIYU OU, Institut for Fotonik, Danmarks Tekniske Universitet LARS BJØRNDAL, Fagområdet Cariologi og Endodonti, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet THOMAS BJARNSHOLT, Afdeling for Immunologi og Mikrobiologi, Costerton Biofilm Center, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet og Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Rigshospitalet PAUL MICHAEL PETERSEN, Institut for Fotonik, Danmarks Tekniske Universitet Tandlægebladet 2019;123;490-8

Denne artikel er oprindeligt publiceret i Scientific Reports 2019;9:303. doi: 101038/ s41598-018-34340-8. Artiklen var publiceret online 5. november 2018.

UV light | antibiotics | biofilms

Korrespondance ansvarlig sidsteforfatter: PROFESSOR PAUL MICHAEL PETERSEN pape@fotonik.dtu.dk

490

UV-lysunderstøttet antibiotikabehandling af biofilm in vitro

A

ntibiotikaresistens er et fænomen, der har påkaldt sig international bevågenhed og bekymring, fordi det kan medføre, at vi i fremtiden får svært ved at behandle en lang række infektionssygdomme effektivt (1). Problemerne med antibiotikaresistens har medført, at der i stigende grad fokuseres på at kontrollere eller nedbringe brugen af antibiotika (2). Biofilminfektioner er en konstant udfordring for immunresponset og desuden meget lidt følsomme for antibiotikumbehandling (3). Der er derfor betydelig forskningsmæssig interesse i udvikling af alternativer til konventionel antibiotikumbehandling, og behandlinger baseret på lys er blandt de ukonventionelle strategier, der kan anvendes til bekæmpelse af biofilm (4). Bak et al. har påvist, at de snævre hulrum i katetre

kan desinficeres ved hjælp af ultraviolette LED-lyskilder (UVC) (5), og vi har iagttaget, at UVB-bestråling er mere effektiv end UVC til elimination af biofilm på cellulosenitratmembranfiltre (6); men det er ikke beskrevet, hvilke UV-bølgelængder der er effektive til elimination af Pseudomonas aeruginosa-biofilm. Ud over UV-lys er der også påvist antimikrobiel virkning af blåt lys uden tilstedeværelse af eksogene lyskatalysatorer (7).

Ultraviolette LED-lyskilder anvendes ofte i biomedicinsk sammenhæng, da de er fleksible med hensyn til spektrum og desuden lette at anvende. AlGaN LED’er har vundet stort indpas som UV-lyskilder, og rene AlN LED’er kan fås med bølgelængder helt ned til 210 nm (8). Effektiviteten af UV-LED’er forbedres hastigt i disse år med forskellige teknikker (9-16).

Kombinationsbehandling synes at være nøglen til bekæmpelse af behandlingsrefraktære biofilm ved kroniske infektioner (17,18), især hvis de kombinerede behandlinger har komplementære virkningsmetoder, for så kan der opnås synergieffekt og dermed mere effektiv behandling (19-21).

En biofilm er en kompleks struktur, som forbedrer overlevelseschancerne for de bakterier, der indgår i biofilmen. Fx kan bakterier i biofilm være 10 til 1.000 gange mere modstandsdygtige end tilsvarende bakterier i planktonisk forekomst (22). Biofilmens organisering og sammensætning vanskeliggør behandlingen af biofilminfektioner, da bakterier i biofilm på forskellig vis kan unddrage sig baktericid behandling. Biofilmens nedsatte følsomhed skyldes ofte lav metabolisk aktivitet for bakterier i biofilmen, men kan også være genetisk betinget (23,24).

Biofilmens matrix danner desuden en fysisk barriere, som begrænser molekylers diffusion ind i biofilmen (25) og dermed også indtrængen af antimikrobielle midler.

Mundhulen er hyppigt sæde for biofilminfektioner, fx er caries den mest udbredte humane sygdom (26) og påfører milliarder af mennesker smerte, nedsat tyggeevne og kosmetiske problemer. Især dybe carieslæsioner (27) og følgetilstande som inficerede rodkanaler rummer udfordringer for tandplejen, og der er behov for forbedrede antimikrobielle strategier til behandling af tilstandene (28). Biofilminfektioner er også almindeligt forekommende i urinvejene, i lungerne hos patienter med cystisk fibrose og i kroniske sår. Dertil kommer, at der er risiko for kronisk biofilminfektion, når medicinsk udstyr som katetre, endoskoper, vævsudfyldende materialer, implantater, rodfyldningsmaterialer mv. indføres i kroppen (29).

Der er påtrængende behov for at udvikle metoder til elimination af kroniske biofilminfektioner uden brug af store mængder antibiotika. Denne undersøgelse kan være et bidrag til udvikling af lysunderstøttede kombinationsbehandlinger, dvs. lysbehandling sammen med antibiotika. Formålet er at opnå total udryddelse af biofilm og reducere mængden af antibiotika ved behandling af infektioner.

I dette studie undersøgte vi overlevelsen af 24 timer gamle P. aeruginosa-biofilm ved bølgelængder mellem 249 nm og 338 nm med intervaller på ca. 5 nm. Fotonraten var 0,0036 mol/ m2, svarende til en stråleeksponering på 1.700-1.260 J/m2.

Vi fandt markant elimination på mere end 8 logaritmiske trin (eradication log > 8) af 24 timer gamle biofilm efter bestråling i bølgelængdeområdet 292-306 nm ved fotonrate på 0,0495

∕

2019

∕

123

∕

6

mol/m2, svarende til en stråleeksponering på 17.500-21.100 J/m2. En UVC-behandling af det omfang kunne have negative virkninger på sundt væv i relation til biofilmen, og derfor blev dette høje niveau kun undersøgt for UVB- og UVA-områderne.

For at demonstrere den antimikrobielle virkning af bestrålingen blev der foretaget sammenligning med to typer af antibiotika, som ofte anvendes med succes mod P. aeruginosa-biofilminfektioner, nemlig tobramycin (30) og colistin (31), begge som monoterapi. Hypotesen var, at der ikke var forskel på effektiviteten af de tre forskellige behandlinger (UVB eller de to antibiotiske monoterapier) på P. aeruginosa-biofilm, der var dyrket in vitro i 24 eller 48 timer.

Lysunderstøttet antibiotikumbehandling af biofilminfektioner kunne være en metode til forbedring af behandlingen af biofilminfektioner i fremtiden, eftersom det er påvist, at lys har antibakteriel virkning ved flere forskellige bølgelængder (7): UVC, UVB, UVA, blåt, infrarødt. Vi demonstrerer en specifik lysunderstøttet antibiotikumbehandling, idet vi anvender bestråling med en UV-LED-lyskilde med bølgelængde på 296 nm og efterfølgende lokalbehandling med tobramycin for at bekæmpe bakterier i P. aeruginosa-biofilm, der er dyrket i 24 timer (umoden biofilm) eller 48 timer (moden biofilm). Eliminationen af biofilm ved lysunderstøttet tobramycinbehandling sammenlignes med effekten af en 10 gange så høj koncentration af tobramycin samt med kombinationsbehandling med tobramycin og colistin i to koncentrationer. Tobramycin og colistin bruges ofte i kombination, da kombinationsbehandlingen er mere effektiv end monoterapi (18). Hypotesen var, at der ikke var nogen forskel på effektiviteten af de fire behandlinger (lysunderstøttet tobramycin, monoterapi med 10 gange højere dosis tobramycin, to forskellige doser kombinationsbehandling) på P. aeruginosa-biofilm, der var dyrket in vitro i 24 eller 48 timer.

Den beskrevne metode er relevant til bekæmpelse af biofilm og kan indgå i arbejdet med udvikling af nye behandlinger, der kombinerer lyskilder og antibiotika med henblik på forbedring af behandlingen af kroniske biofilminfektioner i komplekse økosystemer som fx rodkanalsystemet (32) og postoperative infektioner i relation til biomedicinske implantater.

RESULTATER Biofilms overlevelse i relation til bølgelængden Biofilmenes overlevelse blev beregnet efter hver behandling ved hjælp af følgende formel:

log survival = log

Ntreated = - log eradication (1) Ncontrol

hvor Ntreated er antallet af CFU (colony forming units) pr. micropore filter efter en given behandling og Ncontrol er antallet af CFU pr. micropore filter i ubehandlede biofilm. Den bølgelængdeafhængige overlevelse af 24 timer gamle P. aeruginosa-biofilm vises i Fig. 1. Alle behandlinger blev gentaget på tre forskellige biologiske prøver.

UVA-bestråling blev udført ved hjælp af LED med bølgelængder fra 318 nm til 338 nm, UVB-bestråling fra 281 nm til 313 nm (dvs. hele UVB-spektret), og UVC-bestråling fra 249 nm

491

T ∕ videnskab & klinik ∕ sekundærartikel Biofilmens overlevelse afhænger af bølgelængden 0,5 0,0

Log survival

-0,5 -1,0 -1,5 -2,0 -2,5 Bio replicate 1

-3,0

Bio replicate 2 Bio replicate 3

-3,5 -4,0 240

250

260

270

280

290

300

310

320

330

340

350

Wavelength (nm) Fig. 1. Bølgelængdeafhængig overlevelse af 24 timer gammel P. aeruginosa-biofilm. Fotonraten, som biofilmene blev udsat for ved hjælp af UV LED’er, var 0,0036 mol/ m2, svarende til en stråleeksponering på 1.260 J/m2 henholdsvis 1.700 J/m2 for de to bølgelængder 338 nm og 249 nm. Der blev foretaget tre biologiske gentagelser af alle behandlinger.

Fig. 1. Wavelength dependent survival of P. aeruginosa biofilm grown for 24 h. The photon rate delivered on the biofilms by the UV LEDs was 0.0036 mol/m2, corresponding to a radiant exposure 1.260 J/m2 to 1.700 J/m2, respectively, for the wavelengths 338 nm to 249 nm. Three biological replicates were generated for all treatments.

til 274 nm. Det viste sig, at CFU-værdierne i de UVA-behandlede prøver ikke afveg fra de ubehandlede prøver (kontroller), idet logsurvival var 0,13 ± 0,17. I de UVC-behandlede prøver var logeradication 0,36 ± 0,15 uafhængigt af bølgelængden. De UVBbestrålede prøver var derimod stærkt afhængige af bølgelængden, og der var kun få CFU i området fra 292 til 300 nm. Det største udslettelsespotentiale over for P. aeruginosa sås ved dioden med central bølgelængde på 296 nm (logeradication 2,39 ± 0,78. Udslettelsesevnen ved UVB-bestråling svarende til 12 timers sommersollys i Nordeuropa var bemærkelsesværdig (logeradication > 8) for bølgelængdeområdet 292-306 nm (Fig. 2).

Resultaterne tyder på, at en UVB-eksponering på det niveau ved denne bølgelængde også kunne have en reducerende effekt på modne biofilm, som notorisk har forøget tolerance over for antibakterielle behandlinger.

UVB-bestråling kontra lokal administration af antibiotika P. aeruginosa-biofilm blev efter 24 eller 48 timers vækst udsat for tre forskellige behandlinger, nemlig UVB-bestråling (sollysækvivalent, 20.000 J/m2) eller lokal administration af tobramycin eller colistin i koncentrationer 100 gange højere end MIC (minimal inhibitory concentration). Tovejs-variansanalyse (ANOVA) viste, at der var signifikant forskel på de tre behandlingers virkning på 24 timer gamle biofilm. UVB var signifikant bedre til at udslette biofilmene end colistin og tobramycin, (P < 0,0001 og P < 0,0001). Der var ingen signifikante forskelle ved behandling af 48 timer gamle biofilm.

492

De tre behandlingers effekt på biofilm fremgår af Fig. 3. Udslettelsen af biofilm ved UVB-bestråling var mindre på modne biofilm (1,11 ± 0,13 logeradication) end på umodne biofilm (6,31 ± 1,58 logeradication); men UVB-behandling var mere effektiv end antibiotika. Behandling med colistin havde kun beskeden effekt uafhængigt af biofilmens alder, og behandling med tobramycin havde moderat effekt på umodne biofilm (1,34 ± 0,08 logeradication) og stort set ingen effekt på modne biofilm.

Lysunderstøttet antibiotikumbehandling Overlevelsen (CFU/filter) af 24 og 48 timer gamle biofilm ved de forskellige behandlinger præsenteres i Tabel 1 sammen med værdierne i de ubehandlede referenceprøver. Behandlingerne omfatter UVB, colistin (100MIC), tobramycin (100MIC), tobramycin (1000MIC), tobramycin (100MIC) + colistin (100MIC), tobramycin (1000MIC) + colistin (300MIC), UVB + tobramycin (100MIC). Alle behandlinger blev foretaget tre gange på tre forskellige biologiske præparater. På hvert præparat blev der foretaget to tællinger, og gennemsnitsværdien for CFU/filter i de to tællinger vises i Tabel 1.

Reduktionen i moden biofilm efter lysunderstøttet antibiotikumbehandling fremgår af Fig. 4. Reduktionen efter kombinationsbehandling med antibiotika og efter monoterapi i høje koncentrationer præsenteres ligeledes i Fig. 4. Variansanalyse (envejs-ANOVA) viste en signifikant forskel (P = 0,0003) i reduktion af moden biofilm opnået ved lysunderstøttet antibiotikumbehandling med UVB + tobramycin (100MIC) (Fig. 4) og behandling med tobramycin (100MIC) alene (Fig. 3).

Lysunderstøttet tobramycinbehandling var endog mere effektiv end kombinationsbehandling med tobramycin og colistin (i lave koncentrationer); og ved 48 timer gamle biofilm var metoden nogenlunde lige så effektiv som tobramycin i 10 gange så høj koncentration. Det er værd at bemærke, at lysunderstøttet tobramycinbehandling gav næsten lige så høj reduktion som kombination af de to antibiotika i høje koncentrationer.

DISKUSSION Eksperimenter in vivo og in vitro har tidligere påvist, at biofilm har højere (10-1.000 gange) tolerance over for antimikrobielle midler end planktoniske bakterieceller (33). Bekæmpelse af biofilm med konventionel antibiotikumbehandling kan derfor være en udfordring på grund af potentielle bivirkninger og akkumuleret toksicitet (34), og der har igennem lang tid været et erkendt behov for at udvikle alternative metoder til bekæmpelse af biofilm i forbindelse med kroniske infektioner. Der er ligeledes behov for tiltag, der kan forøge biofilms følsomhed for velkendte behandlingsmetoder som fx antibiotika (35). In-

Overlevelse af biofilm efter eksponering for UVB eller UVA LED 0

ficerede rodkanaler i forbindelse med apikal parodontitis er et område, hvor lysunderstøttet antibiotikumbehandling kan finde anvendelse, da den sædvanlige behandling med mekanisk udrensning og brug af antiseptika som NaOCl ikke kan sterilisere rodkanalsystemet (36). Behandlingskonceptet med skylning med antibiotisk opløsning (MTAD) kunne måske forbedres ved kombination med UV-bestråling (37). Et andet påtrængende problem er postoperative infektioner i forbindelse med implantatindsættelse, som kan være årsag til tidligt tab af implantatet (38), og som brug af systemiske antibiotika ikke giver nogen signifikant præventiv effekt imod (39). Der mangler således stadig en definition af, hvilke antibiotika og hvilke doseringer der er mest effektive. Det behandlingskoncept, som omtales i denne artikel, kunne være et bud på en behandling af etablerede infektioner i relation til implantater.

Bakteriers følsomhed for UV-bestråling er undersøgt for mange arters vedkommende, bl.a. Escherichia coli (40), og den optimale baktericide bølgelængde ligger typisk omkring 270 nm (UVC) for planktoniske bakterier. Men hvor planktoniske bakterier er enkeltstående individer, er biofilm aggregerede bakteriesamfund, og den optimale bølgelængde ligger her lidt lavere i intervallet 260-265 nm (41), og dette understøtter, at direkte UVC-absorption i bakteriernes genetiske materiale hæmmer normal replikation og fører til udryddelse af bakterierne (42-45).

Behandling af biofilm

-2 24 hours grown 48 hours grown

8

-6

7

Log eradication

Log survival

9 -4

6

-8

5

Bio replicate 1 Bio replicate 2 Bio replicate 3

-10 -12

280

290

300

310

320

Wavelength (nm)

330

340

Fig. 2. Overlevelse af biofilm efter eksponering for UVB eller UVA LED; eksponeringen svarer til, hvad der kan opnås ved sollys. Fotonraten, som biofilmene blev udsat for ved hjælp af UVB og UVA LED’er, var 0,0495 mol/m2, svarende til en stråleeksponering på 17.500-21.100 J/m2. Biofilmene var P. aeruginosa-dyrket i 24 timer. Den afvigende observation, som er markeret med sort pil, gjorde, at vi foretog adskillige gentagelser af denne specifikke behandling; men alle gentagelser viste en logeradication > 8. Observationerne i den punkterede kasse svarer til nultællinger, dvs. total udryddelse af biofilmen.

Fig. 2. Survival of biofilm after UVB or UVA LED exposure, the level of exposure was equivalent to what can be received by sunlight. The photon rate delivered on the biofilms by the UVB and UVA LEDs was 0.0495 mol/m2, corresponding to a radiant exposure 17.500 J/m2 to 21.100 J/m2. The biofilms were P. aeruginosa and grown for 24 h. The peculiar observation indicated by the black arrow led us to perform several repetitions of this specific treatment; all repetitions resulted in log eradication higher than 8. The dashed box comprises measurements corresponding to zero counts. The measurements in the dashed box in Fig. 2 correspond to zero counts, i.e. complete eradication of the biofilm.

∕

2019

∕

123

∕

6

4 3 2 1 0

UVB

colistin (100MIC)

tobramycin (100MIC)

Treatments Fig. 3. Reduktion af biofilm efter UVB-behandling (sollysækvivalent) eller lokal behandling med antibiotika (colistin eller tobramycin 100 x MIC). Inden behandlingen blev biofilm dyrket i 24 timer (umoden biofilm) eller 48 timer (moden biofilm). Fejllinjerne angiver standarddeviationen ved de tre biologiske gentagelser. “MIC” er forkortelse for “minimal inhibitory concentration”.

Fig. 3. Eradication of biofilms after UVB irradiation treatment (sunlight equivalent), or topical administration of antibiotics; colistin or tobramycin at hundred times the MIC. The biofilms were either left to grow for 24 h before treatment or for 48 h. The error bars indicate the standard deviation as acquired by three biological replicates. “MIC” stands for minimal inhibitory concentration.

493

T ∕ videnskab & klinik ∕ sekundærartikel CFU (Colony forming units) i P. aeruginosa biofilm efter forskellig behandling BIOFILMS

1TREAT

1REF 48 hours

24 hours

2TREAT 48 hours

24 hours

2REF

24 hours

UVB

1,67E +02 2,59E+08 1,85E+09 4,25E+09 8,31E+04 3,14E+08 2,64E+09 4,47E+09 1,50E+02 4,87E+08 3,65E+09 4,49E+09

colistin(100MIC)

1,67E +09 2,73E+09 2,14E+09 4,63E+09 1,97E+09 3,41E+09 4,29E+09 4,75E+09 1,73E+09 3,18E+09 4,07E+09 4,85E+09

tobramycin(100MIC)

1,08E +08 3,40E+09 2,14E+09 4,63E+09 1,57E+08 3,32E+09 4,29E+09 4,75E+09 2,03E+08 3,69E+09 4,07E+09 4,85E+09

tobramycin(100MIC) + colistin(100MIC)

24 hours

48 hours

3REF

VARIABEL

tobramycin(1000MIC) 1,15E +07 6,21E+06 8,33E+09 8,64E+09 6,5 E+06

48 hours

3TREAT

24 hours 48 hours 24 hours 48 hours

1,53E+07 4,82E+09 1,05E+10 8,00E+06 1,15E+07 6,97E+09 8,18E+09

3,09E +06 1,58E+09 2,14E+09 4,63E+09 9,31E+06 1,09E+09 4,29E+09 4,75E+09 2,84E+06 1,27E+09 4,07E+09 4,85E+09

tobramycin(1000MIC) 0,00E +00 3,94E+05 8,33E+09 8,64E+09 0,00E+00 3,05E+05 4,82E+09 1,05E+10 0,00E+00 3,24E+05 6,97E+09 8,18E+09 + colistin(300MIC) UVB + tobramycin(100MIC)

0,00E +00 1,35E+07 1,85E+09 4,25E+09 0,00E+00 2,36E+07 2,64E+09 4,47E+09 2,70E+03 1,96E+06 3,65E+09 4,49E+09

Tabel 1. Antal CFU (colony forming units) pr. filter med P. aeruginosa-biofilm efter forskellige behandlinger samt referenceværdier i ubehandlede kulturer. P. aeruginosabiofilm blev dyrket i 24 timer (umoden biofilm) eller 48 timer (moden biofilm). ”24 hours” og ”48 hours” refererer til biofilmens alder; ”1”, ”2”, ”3” refererer til de biologiske gentagelser; ”treat” refererer til antal CFU/filter efter bestråling; ”ref” refererer til antal CFU/filter uden behandling (referenceværdi).

Table 1. CFU/filter values of P. aeruginosa biofilms after different treatments and the ones of untreated reference samples. P. aeruginosa biofilms grown by 24 h and 48 h were investigated. ‘24 hours’ and ‘48 hours’ refer to the biofilm state; ‘1’, ‘2’, ‘3’ refer to the biological replicates; ‘treat’ refers to the CFU/filter value after irradiations; and ‘ref’ refers to the CFU/filter value without treatment, as reference sample.

Undersøgelsen viste, at den bactericide virkning af UV-bestråling på 24 timer gamle P. aeruginosa-biofilm er bølgelængdeafhængig, og at optimum befinder sig i UVB-spektret omkring 296 nm (292-300 nm). Den maksimale optiske tykkelse var 75 ± 17 µm for 24 timer gamle P. aeruginosa-biofilm og 104 ± 12 µm for 48 timer gamle biofilm. Den maksimale fysiske tykkelse for 24 og 48 timer gamle biofilm var henholdsvis 100 ± 23 µm og 138 ± 16 µm.

I en biofilm må man forvente, at effektiviteten af UVC reduceres som følge af den dårligere penetration, der opnås med kortere bølgelængder (6). I UVA-området og ved endnu længere bølgelængder bestemmes den baktericide effekt af indirekte forhold som dannelse af reaktive iltforbindelser, og derfor bliver effektiviteten væsentligt dårligere (46). UVB befinder sig i spektret mellem UVC og UVA og har elementer af både indirekte og direkte bakteriehæmning (47,48). Undersøgelser af UVB’s letalitet og mutagenicitet i bakterielle opløsninger har vist, at letalitet sker ved lidt længere bølgelængder end mutagenicitet (få nm) (49). Fotoner ved UVB-bølgelængder på 292307 nm har tilstrækkelig energi til at nedbryde bindinger som C-H og N-H (50), der er essentielle for den tertiære struktur af proteiner og DNA (51). I human hud er der høj forekomst af dannelse af frie radikaler ved bølgelængder omkring 303 nm (UVB-området) og 355 nm (UVA-området) (52). Puri et al. har for nylig beskrevet et stof med kraftig absorption ved 297 nm i supernatanter fra Methylobacter tundripaludum. Stoffet har ikke nogen væsentlig væksthæmmende virkning på E. coli MG 1655 eller Bacillus subtilis PY79, men kan muligvis være en væksthæmmer for andre bakteriearter.

494

I denne undersøgelse blev antibiotika administreret ved direkte tilførsel til biofilmen, og biofilmen burde således være direkte tilgængelig for antibiotikapåvirkning. Biofilmens tolerance over for UV-bestråling og antibiotika kan afhænge af, hvordan biofilmen er dyrket, og forsøgsomstændighederne i øvrigt. Vi påviste, at tobramycin i en koncentration, der stort set ingen effekt havde på 48 timer gammel biofilm, havde betydeligt større baktericid effekt (2,71 ± 0,57 logeradication), når stoffet blev givet efter en UV-bestråling, og sågar havde en effekt i samme størrelsesorden som en 10 gange højere koncentration af tobramycin. Effekten fra UVB alene på 48 timer gammel biofilm var signifikant mindre (1,11 ± 0,13 logeradication). Dette tyder på en synergistisk virkning af lys og antibiotika, om end den præcise virkningsmekanisme ikke er klarlagt, og der forestår et betydeligt arbejde med at optimere metoden til de meget forskellige typer biofilm, der ønskes bekæmpet. Det er interessant, at synergien er større ved 48 timer gamle biofilm, da disse normalt har fuldt udviklet antibiotikatolerance. Det tyder på, at metoden lysunderstøttet antibiotikumbehandling er yderst velegnet til bekæmpelse af bakterier, der indgår i en moden biofilm med fuldt udviklet tolerance.

KONKLUSION Vi har afprøvet effektiviteten af UV-bestråling til elimination af 24 timer gamle P. aeruginosa-biofilm. Der blev undersøgt bølgelængder fra 249 nm til 338 nm med intervaller på ca. 5 nm, og resultaterne viste, at biofilmens overlevelse var markant reduceret i området 292-306 nm med optimum ved 296 nm.

Biofilmreduktion efter lysunderstøttet tobramycinbehandling 5

48 hours grown

Log eradication

4

3

2

1

0

tobramycin (1000MIC) tobramycin (100MIC) UVB + tobramycin (1000MIC) + colistin (300MIC) + colistin (100MIC) tobramycin (100MIC)

Treatments Fig. 4. Reduktion af biofilm ved lysunderstøttet tobramycinbehandling sammenlignet med lokalbehandling med 10 gange mere koncentreret tobramycin og antibiotisk kombinationsbehandling ved to forskellige koncentrationer.

Biofilmene blev dyrket i 48 timer før behandling. Fejllinjerne angiver standarddeviationen ved de tre biologiske gentagelser. “MIC” er forkortelse for “minimal inhibitory concentration”.

Fig. 4. Eradication of biofilms achieved by light assisted tobramycin versus topical administration of 10fold more concentrated tobramycin or combinatory antibiotics at two concentration levels. The biofilms were grown for 48 h before treatment. The error bars indicate the standard deviation as acquired by three biological replicates. “MIC” stands for minimal inhibitory concentration.

Endvidere blev det påvist, at UVB-bestråling var mere effektivt end lokal applikation af antibiotika (colistin eller tobramycin ved 100 MIC) til elimination af 24 eller 48 timer gamle biofilm.

Vi benyttede en ny metode, lysunderstøttet antibiotikumbehandling, med henblik på at udslette moden biofilm og reducere mængden af antibiotika i processen. Et eksempel på lysunderstøttet antibiotikumbehandling er bestråling med en UV LED-lyskilde med en central bølgelængde på 296 nm kombineret med lokal administration af tobramycin ved 100 MIC. Denne behandling reducerede bakteriemængden i 48 timer gamle biofilm med ca. 3 logaritmiske skalatrin, hvilket svarer til effekten af en 10 gange så høj koncentration af tobramycin (1000 MIC). Behandlingen var mere effektiv end antibiotisk kombinationsbehandling med 100 MIC colistin og 100 MIC tobramycin. Undersøgelsen er et bidrag til udvikling af nye, forbedrede behandlingsmetoder med kombinationer af lys og antibiotika til behandling af biofilminfektioner i kroniske sår og inficerede rodkanaler.

MATERIALE OG METODER Biofilm preparation The bacterial strain used in the experiments was P. aeruginosa PAO1 obtained from the Pseudomonas Genetic Stock Center

∕

2019

∕

123

∕

6

(strain PAO0001, www.pseudomonas.med.ecu.edu) (54). The micropore assay methodology used to form the biofilms was based on Bjarnsholt et al. (55), in brief: The Micro-pore assay is based on biofilms growing on a micropore filter on AB minimal medium supplemented with glucose and mixed with 2.0% agar (AGBT) (Substrate Department at the Panum Institute, Denmark). The Cellulose nitrate membrane filters with pore size 0.2μm and diameter 25 mm purchased from Whatman GmbH (Germany) were placed on top of the ABGT plate. Bacteria from overnight cultures are propagated on the micro-pore filters as spots of 20 µl bacterial suspensions and incubated at 37 °C. For a mature biofilm to develop the filters were transferred to a fresh AB minimal agar plate after 24 h. Treatments were applied to the biofilms after either 24 h (immature biofilm) or 48 h (mature biofilm) incubation in total, at 37 °C56. It is observed that the control biofilms have a bacterial density in a level of 109–1010 CFU/filter.

Biofilm thickness measurement Maximum biofilm thickness was measured by staining filter biofilms with 10 µl (2.5 μM) of universal fluorescent nucleotide stain Syto9 (Invitrogen, USA). Biofilms were imaged as a linebox, measuring 10171 µm (X) × 60.25 µm (Y) x 294 µm (Z) with 5 µm increments in the Z direction on confocal microscope (Zeiss Imager.Z2 microscope with LSM 710 CLSM running Zeiss Zen 2010 v. 6.0. (Zeiss, Germany)). A 488 nm laser was used for excitation and a 505–525 nm filter with a peak a 509 nm for emission. These settings provided a profile image as a cross-section from edge to edge of the filter biofilm. With the use of Imaris 9.0 (Bitplane, Schweiz) thickness of the biofilm was measured. In the format “section view” the profile of the biofilm could be measured as the length from the top point to the base of on the filter membranes surface. The biofilms were measured at the highest point at the edge, approx. 300 µm from edge on each side of the biofilm; additionally, the center of the biofilm was measured as well.

UV Irradiations The UV LEDs that were used to perform the irradiation treatments were purchased from Sensor Electronic Technology, Inc (SETi, Columbia, SC, USA). The spectral irradiance of the diodes used to determine the optimal biofilm eradication wavelength, is depicted in Fig. 5. The spectral irradiance was measured by an External Optical probe (EOP-146, Instrument Systems GmbH, Munich, Germany) and a monochromator. The spectrometer used was a SPECTRO 320 (D) Release 5 (Instrument Systems GmbH). The exact protocol for measuring the spectral irradiance can be found in Barnkob et al. (57). The irradiance delivered on the biofilms was measured with a portable radiometer (NIST Certified UV Radiometer) at a distance (1.5 ± 0.1 cm). The distance between the biofilms and the UV LEDs was 1.5 ± 0.2 cm for all exposures; the error originates from the agar height, on which the filter carrying the biofilm was placed. The biofilms were kept in a UV free environment, when not treated. The UV treatment was conducted at a temperature of 20 °C for all the samples.

495

T ∕ videnskab & klinik ∕ sekundærartikel UV LED spektral bestråling og optimal biofilmreduktion

ministrated antibiotics and light assisted antibiotics were performed from 100 (no dilution) to 10-7 and the spotted volume was 10 μL performed in triplicate; resulting in a detection limit of 100 bacteria per ml.

Spectral irradiance (W/m2 nm)

2,0

Statistics All treatments were performed on three different biological replicates (n = 3), based on two or three technical replicates, as a standard for testing reproducibility. The statistical dispersion was measured as standard deviation, reported in errors, and is of biological origin if not stated otherwise in the text. One-way ANOVA or two-way ANOVA followed by Bonferoni corrected multiple comparison were performed in GraphPad Prism 7.01.

1,5

1,0

0,5

0,0

240

240

240

240

240

Wavelength (nm)

240

240

Fig. 5. Spektral irradians af UV LED brugt til bestemmelse af den optimale bølgelængde for biofilmreduktion. UVC-dioder angives med cyanblå punkterede kurver. UVB-dioder angives med sorte kurver og sort punkteret kurve for den optimale diode (central bølgelængde på 296 nm). UVA-dioder angives med orange punkterede kurver.

Fig. 5. Spectral irradiance of UV LEDs used for determination of the optimal biofilm eradication wavelength. The UVC diodes are indicated with cyan color and dash line. The UVB diodes are indicated by black line, and black short dash for the optimal diode, central wavelength at 296 nm. UVA diodes are indicated by orange dash dot line.

Antibiotic treatments The antibiotics used in this study were tobramycin (Eurocept International, Netherlands) and colistin sulfate salt (SigmaAldrich, USA). The MIC concentration for colistin was determined as 0.8 µg/mL and for tobramycin 1 µg/mL. The antibiotic treatments delivered were: 100 µg/mL tobramycin (100 MIC); 80 µg/mL colistin sulfate salt (100 MIC); tobramycin and colistin high (tobramycin + colistin high): 1000 µg/mL tobramycin (1000 MIC) and 250 µg/mL colistin sulfate salt (~300 MIC); tobramycin and colistin low (tobramycin + colistin low): 100 µg/mL tobramycin and 80 µg/mL colistin sulfate salt; 1000 µg/ mL tobramycin (1000 MIC). For the light assisted antibiotic treatment; 100 µg/mL tobramycin were delivered after UVB was applied (sunlight equivalent, 20.000 J/m2). The antibiotics were added into the ABTG agar plates and biofilms were treated by moving the biofilm growing on nitrocellulose filters to the antibiotic containing media plates.

CFU determination The method for quantitative bacteriology is described in Argyraki et al. (6); and distinct samples were used for the CFU determination. Following treatment the filter biofilm was transferred with sterile forceps to 5 mL saline (0.9% NaCl) and detached through sonication in an Branson B2510-DTH ultrasonic cleaner (5 min degas followed by 5 min sonication). Serial dilutions in the cases of UVB irradiation treatment versus topically ad-

496

Data Availability The datasets generated during and/or analyzed during the current study are available from the corresponding author on reasonable request.

TAK The authors thank Anne Nielsen for her help in the laboratory, Sabrina Gericke for the blind counting of the CFUs and P.S. Ramanujam for the helpful discussions. For financial support we would like to thank Region Zealand in Denmark (“the photonics green lab DOLL”, grant number: 2075008) and T.B. would like to thank the Lundbeck Foundation for financial supported through grant R105-A9791.

AUTHORS CONTRIBUTIONS All authors discussed the design of the study, the results, and contributed to the preparation of the manuscript. A.A. analyzed the data, performed irradiation treatments and wrote the majority of the manuscript. P.M.P. conceptualized the irradiation treatments. M.M. grew the biofilms, analyzed data and performed the serial dilutions; for the wavelength dependence related data. C.S. grew the biofilms and performed the serial dilutions for the comparisons to antibiotics and light assisted treatments; performed the antibiotic treatments; and analyzed the raw data. Y.O. analyzed the raw data and contributed with a discussion about the synergy between light and antibiotics.

K.N.K. performed the biofilm thickness measurements. L.B. and M.M. designed the dental aspects of the study. T.B. designed the microbiological aspect of the study, analyzed microbiological data, as well as assisted in writing the microbiology part of the manuscript.

ADDITIONAL INFORMATION Competing Interests The authors declare no competing interests.

Publisher’s note: Springer Nature remains neutral with regard to jurisdictional claims in published maps and institutional affiliations.

ABSTRACT (ENGLISH) UV LIGHT ASSISTED ANTIBIOTICS FOR ERADICATION OF IN VITRO BIOFILMS The overuse of antibiotics is accelerating the bacterial resistance, and therefore there is a need to reduce the amount of antibiotics used for treatment. Here, we demonstrate in vitro that specific wavelengths in a narrow range around 296 nm are able to eradicate bacteria in the biofilm state (grown for 24 hours) more effectively, than antibiotics and the combination of irradiation and antibiotics is even better, introducing a novel concept light assisted antibiotics. The investigated wavelength range was 249 nm to 338 nm with an approximate step of 5

nm. The novel concept that consists of a UV irradiation treatment followed by a tobramycin treatment can significantly reduce the amount of antibiotics needed for eradicating mature bacterial biofilms. The efficiency of the proposed light assisted antibiotics method was compared to combinatory antibiotic treatment and highly concentrated antibiotic monotherapy.

The eradication efficacies, on mature biofilms, achieved by light assisted antibiotic and by the antibiotic monotherapy at approximately 10-fold higher concentration, were equivalent.

The present achievement could motivate the development of light assisted antibiotic treatments for treating infections.

LITTERATUR 1. WO R L D H E A LT H O RG A N I ZATION. (Set 2019 mar ts).

Tilgængelig fra: URL: http:// www.who.int/mediacentre/ factsheets/fs194/en/

length of 210 nanometres. Nature 2006;441:325-8.

9. Gaska R, Zhang J, Shur M. U. S. Patent 2009;7:491,626.

2. Høiby N, Bjarnsholt T, Givskov M et al. Antibiotic resistance of bacterial biofilms. Int J Antimicrob Agents 2010;35:322-32.

10. Wang HM, Zhang JP, Chen CQ et al. AlN/AlGaN superlattices as dislocation filter for low-threading-dislocation thick AlGaN layers on sapphire. Appl Phys Lett 2002;81:604-6.

3. Neu HC. The crisis in antibiotic resistance. Science 1992;257:106473.

11. Hirayama H, Maeda N, Fujikawa S et al. Recent progress and future prospects of AlGaN-based highefficiency deep-ultraviolet lightemitting diodes. Jpn J Appl Phys 2014;53: 100209.

4. Yin R, Dai T, Avci P et al. Light based anti-infectives: ultraviolet C irradiation, photodynamic therapy, blue light, and beyond. Curr Opin Pharmacol 2013;13:731-62.

12. Hirayama H, Yatabe T, Noguchi N et al. 231–261 nm AlGaN deepultraviolet light-emitting diodes fabricated on AlN multilayer buf­ fers grown by ammonia pulse-flow method on sapphire. Appl Phys Lett 2007;91:071901.

5. Bak J, Jørgensen TM, Helfmann J et al. Potential in vivo UVC disinfection of catheter lumens: estimation of the doses received by the blood flow outside the catheter tip hole. Photochem Photobiol 2011;87:350-6.

13. Zhao S, Connie AT, Dastjerdi MH et al. Aluminum nitride nanowire light emitting diodes: Breaking the fundamental bottleneck of deep ultraviolet light sources. Sci Rep 2015;5:8332.

6. Argyraki A, Markvart M, Bjørndal L et al. Inactivation of Pseudomonas aeruginosa biofilm after ultraviolet light-emitting diode treatment: a comparative study between ultraviolet C and ultraviolet B. J Biomed Opt 2017;22:65004.

14. Gao N, Huang K, Li S et al. Surfaceplasmon-enhanced deep-UV light emitting diodes based on AlGaN multi-quantum wells. Sci Rep 2012;2:816.

7. Dai T, Gupta A, Huang YY et al.

Blue light rescues mice from potentially fatal Pseudomonas aeruginosa burn infection: efficacy, safety, and mechanism of action.

Antimicrob Agents Chemother 2013;57:1238-45.

15. Inazu T, Fukahori S, Pernot C et al.

Improvement of light extraction efficiency for AlGaN-based deep ultraviolet light-emitting diodes.

Jpn J Appl Phys 2011;50:2101.

8. Taniyasu Y, Kasu M, Makimoto T. An aluminium nitride lightemitting diode with a wave

∕

2019

∕

123

∕

16. Shatalov M, Sun W, Lunev A et al.

AlGaN deep-ultraviolet light-emit-

6

ting diodes with external quantum efficiency above 10%. Appl Phys Express 2012;5:2101.

17. Wu H, Moser C, Wang HZ et al.

Strategies for combating bacterial biofilm infections. Int J Oral Sci 2015;7:1-7.

18. Herrmann G, Yang L, Wu H et al.

Colistin-tobramycin combinations are superior to monotherapy concerning the killing of biofilm Pseudomonas aeruginosa. J Infect Dis 2010;202:1585-92.

19. Christensen LD, van Gennip M, Jakobsen TH et al. Synergistic antibacterial efficacy of early combination treatment with tobramycin and quorum-sensing inhibitors against Pseudomonas aeruginosa in an intraperitoneal foreign-body infection mouse model. J Antimicrob Chemother 2012;67:1198206.

20. Gunderson BW, Ibrahim KH, Hovde LB et al. Synergistic activity of colistin and ceftazidime against multiantibiotic-resistant Pseudomonas aeruginosa in an in vitro pharmacodynamic model.

Antimicrob Agents Chemother 2003;47:905-9.

21. Gordon NC, Png K, Wareham DW. Potent synergy and sustained bactericidal activity of a vancomycin-colistin combination versus multidrug-resistant strains of Acinetobacter baumannii. Antimicrob Agents Chemother 2010;54:531622.

22. Stewart PS, Costerton JW. Antibiotic resistance of bacteria in biofilms. Lancet 2001;358: 135-8.

23. Mah TF, Pitts B, Pellock B et al.

A genetic basis for Pseudomonas aeruginosa biofilm antibiotic resistance. Nature 2003;426:30610.

24. Drenkard E, Ausubel FM. Pseudomonas biofilm formation and antibiotic resistance are linked to phenotypic variation. Nature 2002;416:740-3.

25. Kim YW, Subramanian S, Gerasopoulos K et al. Effect of electrical energy on the efficacy of biofilm treatment using the bioelectric effect. NPJ Biofilms Microbiomes 2015;1:15016.

26. Kassebaum NJ, Bernabé E, Dahiya M et al. Global burden of untreated caries: a systematic review and metaregression. J Dent Res 2015;94:650-8.

27. Bjørndal L, Fransson H, Bruun G et al. Randomized Clinical Trials on Deep Carious Lesions: 5-Year Follow-up. J Dent Res 2017;96:747-53.

28. Demant S, Markvart M, Bjørndal L. Quality-Shaping Factors and Endodontic Treatment amongst General Dental Practitioners with a Focus on Denmark. Int J Dent 2012;2012:526137.

29. Bjørndal L, Amaloo C, Markvart M et al. Maxillary Sinus Impaction of a Core Carrier Causing Sustained Apical Periodontitis, Sinusitis, and Nasal Stenosis: A 3-year Followup. J Endod 2016:42;1851-8.

30. Ramsey BW, Pepe MS, Quan JM et al. Intermittent administration of inhaled tobramycin in patients with cystic fibrosis. N Engl J Med 1999;340:23-30.

497

T ∕ videnskab & klinik ∕ sekundærartikel 31. Beringer P. The clinical use of colistin in patients with cystic fibrosis.

Curr Opin Pulm Med 2001;7:43440.

32. Markvart M, Darvann TA, Larsen P et al. Micro-CT analyses of apical enlargement and molar root canal complexity. Int Endod J 2012;45:273-81.

33. Hengzhuang W, Wu H, Ciofu O et al. Pharmacokinetics/pharmacodynamics of colistin and imipenem on mucoid and nonmucoid Pseudomonas aeruginosa biofilms.

Antimicrob Agents Chemother 2011;55:4469-74.

34. Patrick BN, Rivey MP, Allington DR. Acute renal failure associated with vancomycin-and tobramycin-laden cement in total hip arthroplasty. Ann Pharmacother 2006;40:2037-42.

35. Taraszkiewicz A, Fila G, Grinholc M et al. Innovative strategies to overcome biofilm resistance. BioMed Res Int 2013;2013:150653.

36. Markvart M, Dahlén G, Reit CE et al. The antimicrobial effect of apical box versus apical cone preparation using iodine potassium iodide as root canal dressing: a pilot study. Acta Odontol Scand 2013;71:786-91.

37. Dubey S, Saha SG, Rajkumar B et al. Comparative antimicrobial efficacy of selected root canal irrigants on commonly isolated mi-

498

croorganisms in endodontic infection. Eur J Dent 2017;11:12-6.

38. Camps-Font O, Figueiredo R, Valmaseda-Castellón E et al. Postoperative infections after dental implant placement: prevalence, clinical features, and treatment.

Implant Dent 2015;24:713-9.

39. Ata-Ali J, Ata-Ali F, Ata-Ali F. Do antibiotics decrease implant failure and postoperative infections?

A systematic review and metaanalysis. Int J Oral Maxillofac Surg 2014;43:68-74.

40. Wang T, MacGregor SJ, Anderson JG et al. A. Pulsed ultra-violet inactivation spectrum of Escherichia coli. Water Res 2005;39:2921-5.

41. Harm W. Biological effects of Ultraviolet Radiation. 1st ed. Cambridge: University Press, 1980.

42. Bonura T, Smith KC. Enzymatic production of deoxyribonucleic acid double-strand breaks after ultraviolet irradiation of Escherichia coli K-12. J Bacteriol 1975;121:511-7.

43. Bonura T, Smith KC. Quantitative evidence for enzymatically-induced dna double-strand breaks as lethal lesions in uv irradiated pol + and polal strains of e. coli K-12. Photochem 1975;22:243-8.

44. Kuluncsics Z, Perdiz D, Brulay E et al. Wavelength dependence of ultraviolet-induced DNA damage

distribution: involvement of direct or indirect mechanisms and possible artefacts. J Photochem Photobiol B 1999;49:71-80.

51. Lodish H, Baltimore D, Berk A et al. Molecular cell biology. 3rd ed.

New York: Scientific American Books, Inc., 1995.

45. Koller LR. Ultraviolet Radiation.

John Wiley & Sons, 1952;41:628.

52. Zastrow L, Groth N, Klein F et al.

The missing link-light-induced (280-1600 nm) free radical formation in human skin. Skin Pharmacol Physiol 2009;22:31-44.

46. Amiri N, Finkbeiner M, Hamilton S et al. The role of reactive oxygen species in UVA-mediated killing of Escherichia coli. J Exp Microbiol Immunol 2007;11:42-6.

47. Santos AL, Oliveira V, Baptista I et al. Wavelength dependence of biological damage induced by UV radiation on bacteria. Arch Microbiol 2013;195:63-74.

48. Qiu X, Sundin GW, Wu L et al.

Comparative analysis of differentially expressed genes in Shewanella oneidensis MR-1 following exposure to UVC, UVB, and UVA radiation. J Bacteriol 2005;187:3556-64.

49. Peak MJ, Peak JG, Moehring MP et al. Ultraviolet action spectra for DNA dimer induction, lethality, and mutagenesis in Escherichia coli with emphasis on the UVB region. Photochem Photobiol 1984;40:613-20.

50. Vermeulen N, Keeler WJ, Nandakumar K et al. The bactericidal effect of ultraviolet and visible light on Escherichia coli. Biotechnol Bioeng 2008;99:550-6.

53. Puri AW, Schaefer AL, Fu Y et al.

Quorum sensing in a methaneoxidizing bacterium. J Bacteriol 2017;199:e00773-16.

54. Stover CK, Pham XQ, Erwin AL et al. Complete genome sequence of Pseudomonas aeruginosa PAO1, an opportunistic pathogen. Nature 2000;406:959-64.

55. Bjarnsholt T, Alhede M, Jensen PØ et al. Antibiofilm properties of acetic acid. Adv Wound Care 2015;4:363-72.

56. Bjarnsholt T, Ciofu O, Molin S et al. Applying insights from biofilm biology to drug development – can a new approach be developed? Nat Rev Drug Discov 2013;12:791808.

57. Barnkob LL, Argyraki A, Petersen PM et al. Investigation of the effect of UV-LED exposure conditions on the production of vitamin D in pig skin. Food Chem 2016;212:38691.

Aligners i kvalitet til den rigtige pris 20 Aligners overstige 20 6 900 kr 150 kr/st

Accepting files from any scanner

Made in USA

www.sundentallabs.se • Tel +46 8 457 81 90 • info@sundentallabs.se

1799

kr

Varuvägen 9 (Älvsjö), Box 42014, SE-126 12 Stockholm, Sweden

Professionelle strips til hjemmeblegning af dine patienter.

• Beskyttet avanceret teknologi, dine patienter kan se resultater på 5-10 dage • Sikkert og stabilt indhold på 15% carbamidperoxid sikrer smukke resultater med minimal sensitivitet • Betragtelig mindre stoletid end med traditionelle blegeskinner/systemer • Aktive blegestoffer er indlejret i strippen - intet besvær med gel eller skinner

„Comfort-Fit teknologien gør det muligt for stripsene at tilpasse sig præcist til tænderne uden brug af gel eller skinner.“

Vare nr. DWK03 Antal Daring WhiteTM Intro Kit 3 pakker med strips til 10 behandlinger Komplet blegebehandling (10 dage)

Pris kr. 1.955,-*

Perfekt til dine travle patienter og til at øge omsætningen i din dynamiske praksis.

Tel. +49 (0)2451 971-409 Fax +49 (0)2451 971-410 E-mail: info@garrisondental.net Web: www.garrisondental.com

∕

2019

∕

123

∕

6

Kontakt os for at få en gratis prøve Tel. +49 (0)2451 971-409 ADDN719

499

T ∕ videnskab & klinik ∕ originalartikel ABSTRACT BAGGRUND – Temporomandibulær dysfunktion er den hyppigste årsag til kroniske orofaciale smerter. Modificeret kondylotomi kan være indiceret ved diskusdysfunktioner i kæbeleddet, hvor konservativ behandling har haft minimal eller ingen effekt. Modificeret kondylotomi blev første gang beskrevet i 1989.

MATERIALE OG METODE – I perioden 2000 til 2018 fik 31 patienter foretaget uni- eller bilateral modificeret kondylotomi. Retrospektivt blev gabeevne, smerte, hovedpine og komplikationer evalueret.

RESULTATER – 29 patienter fik foretaget unilateral modificeret kondylotomi, og to patienter fik foretaget bilateral modificeret kondylotomi på Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, Danmark. Alle patienter havde fået stillet diagnosen diskusdysfunktion i kæbeleddet og havde gennemgået konservativ behandling med minimal eller manglende effekt. Den postoperative kontrolperiode var 18,7  15,9 måneder. Smerte ved funktion faldt statistisk signifikant efter behandling med modificeret kondylotomi (P = 0,000). Ydermere blev gabeevnen statistisk signifikant forbedret postoperativt (P = 0,000). Seks patienter udviklede paræstesi af n. buccalis, og en patient fik paræstesi af n. alveolaris inferior. Yderligere komplikationer forekom ikke.

KONKLUSION – Modificeret kondylotomi til behandling af diskusdysfunktioner i kæbeleddet kan være en god behandlingsmulighed sammenlignet med intraartikulær kirurgi, når konservativ behandling har ingen eller minimal effekt. Proceduren medfører en reduktion i smerteintensiteten og en forbedring af gabeevnen.

EMNEORD

Mandibular condyle | facial pain | temporomandibular joint disorder | temporomandibular joint dysfunction syndrome | trismus

Korrespondanceansvarlig førsteforfatter: MARIE KJÆRGAARD LARSEN marie.kjaergaard@rn.dk

500

En retrospektiv undersøgelse af modificerede kondylotomier MARIE KJÆRGAARD LARSEN, uddannelsestandlæge i tand-, mundog kæbekirurgi, ph.d.-studerende, Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital KRISTIAN THESBJERG, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, Kæbekirurgisk Afdeling, Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg JANEK DALSGAARD JENSEN, ledende overtandlæge, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital Accepteret til publikation den 14. januar 2019 Tandlægebladet 2019;123;500-5

T

emporomandibulær dysfunktion (TMD) er en samlet betegnelse for afvigende eller patologiske tilstande i tyggemuskler, kæbeled og relaterede strukturer. En tiendedel af befolkningen har TMD, hvoraf omkring 3 % anses for at have TMD i en grad, som er behandlingskrævende (1,2). Ca. 7 % af den skandinaviske befolkning har klinisk registreret knæk fra kæbeleddet. Knæk fra kæbeleddet er som hovedregel associeret med en diskusproblematik, og i flere tilfælde forekommer knæk uden smerter (1,2).

Symptomerne ved en diskusdisplacering med eller uden reduktion er oftest lette til moderate og kan i de fleste tilfælde behandles med information, aflastning og observation (3).

Ubehandlet vil knæklydene og den maksimale gabeevne være uændrede (4). Ved svære symptomer som kraftige knæklyde og smerter ved kæbebevægelse anbefales behandling med sammenbids- og gabeøvelser, refleksfrigørende stabiliseringsskinne (RFS-skinne), systemisk smertestillende medicin med nonsteroide anti-inflammatoriske analgetika og eventuelt senere kirurgi (3-6).

Forskellige kirurgiske behandlingsmodaliteter har været foreslået til patienter med smertebetingede funktionsforstyrrelser i kæbeleddet, herunder reciprokerende knæk (knæk ved åbning og lukning) samt låsning fra kæbeleddet inkluderende

modificeret kondylotomi, diskektomi, arthrocentese og artroskopi, hvor konservativ behandling har haft minimal eller ingen effekt (7). Kondylotomi blev introduceret i 1957, og modifikationer af proceduren er efterfølgende foretaget. Den modificerede kondylotomi, som anvendes i dag, blev første gang beskrevet i 1989 (7-9). Procedurebetegnelsen modificeret kondylotomi dækker over en vertikal ramus osteotomi med kaudal forskydning af det kondylære segment. I litteraturen anvendes procedurebetegnelsen modificeret kondylotomi, hvorfor denne anvendes i aktuelle manuskript (4,9-12). Det er en ekstraartikulær kirurgisk procedure, hvis primære formål er at forøge ledspalten (13). Ledspalten forøges ved, at kondylsegmentet flyttes kaudalt i forhold til diskus og den temporomandibulære eminens. Hensigten med dette er at skabe mere plads i ledspalten og herved en reduktion i smerte og forbedring af funktionen (8,11,13,14).

Formålet med denne artikel er retrospektivt at vurdere det postoperative resultat involverende smerte, gabeevne, hovedpine og komplikationer efter modificeret kondylotomi hos patienter med smertebetingede diskusdysfunktioner i kæbeleddet.

Postoperativ røntgen (en dag postoperativt)

Fig. 1. Panoramaoptagelse visende den vertikale ramus osteotomi osteosynteret med ståltråd.

Fig. 1. Panoramic x-ray showing the vertical ramus osteotomy ostesynthesised with a wire.

Postoperativ røntgen (to år postoperativt)

FAKTABOKS Modificeret kondylotomi Modificeret kondylotomi er en ekstra-artikulær kirurgisk procedure, hvis formål er at forøge ledspalten.

Ledspalten forøges ved, at kondylsegmentet flyttes kaudalt i forhold til diskus og den temporomandibulære eminens ved en vertikal ramus osteotomi. I nogle tilfælde er det muligt at opnå et mere normalt kondyldiskus-forhold.

MATERIALE OG METODE Denne retrospektive undersøgelse blev baseret på en gennemgang af journalmateriale fra patienter, som havde fået foretaget modificeret kondylotomi på Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital i perioden 2000 til 2018. Modificeret kondylotomi var blevet udført af to erfarne specialtandlæger i tand-, mund- og kæbekirurgi. Alder, køn, tidspunkt for operation og efterfølgende kontroller blev opgjort. Derudover blev følgende vurderet: smerter vurderet ud fra visuel analog skala (VAS), gabeevne, hovedpine samt komplikationer til indgrebet inkluderende sensibilitetsforstyrrelser og malokklusion.

Patienter De inkluderede patienter havde fået stillet diagnoserne smertebetinget diskusdysfunktion i kæbeleddet. Diagnoserne blev stillet ved en klinisk objektiv undersøgelse, radiologisk i form af en panoramaoptagelse (for at udelukke andre patologiske forandringer) og eventuelt suppleret med en MR-scanning. Alle

∕

2019

∕

123

∕

6

Fig. 2. Panoramaoptagelse visende den vertikale ramus osteotomi osteosynteret med ståltråd.

Fig. 2. Panoramic x-ray showing the vertical ramus osteotomy ostesynthesised with a wire.

patienter havde forud for modificeret kondylotomi fået foretaget konservativ behandling af deres kæbeledssymptomer, herunder bl.a. sammenbids- og gabeøvelser, skinnebehandling med refleksfrigørende stabiliseringsskinne (RFS-skinne) og systemisk smertestillende medicin.

Kirurgisk procedure I generel anæstesi blev der anlagt lokal bedøvelse med marcainadrenalin 0,5 % til n. alveolaris inferior, n. buccalis og n. lingualis. Herefter blev der med ståltråd ligeret dentale skinner på over- og underkæbens tandsæt til senere elastisk intermaksillær fiksation. Der blev foretaget incision fra forkanten af ramus mandibulae til første molar i sulcus alveolo-buccalis. Mukoperiost blev frirougineret, således at ramus, collum og incisura mandibulae kunne inspiceres. For at skabe lys og overblik blev der indsat en Bauer retraktor med fiberlys svarende til basis – og incisura mandibulae. Derefter blev der lavet en vertikal

501

T ∕ videnskab & klinik ∕ originalartikel Patientkarakteristika 6 ♂ (19 %) 25 ♀ (81 %)

Alder

Procedure

Kontrolperiode

32,6  11,7 år

Unilateralt: 29 (H:V 11:18) Bilateralt: 2

18,7  15,9 måneder

H = højre side; V = venstre side.

Tabel 1. Viser køn, alder, procedure og kontrolperiode for inkluderede patienter.

Table 1. Illustrating gender, age, procedure and control period for the included patients.

Smerte og gabevne Præoperativt Postoperativt

Smerte (VAS) mm

P

Gabeevne mm

P

63,1  30,1 2,9  11,1

0,000

33,9  11,9 43,2  8,1

0,000

Tabel 2. Resultat af smerte og gabeevne før og efter modificeret kondylotomi.

Table 2. Result of pain and jaw opening before and after modified condylotomy.

ramusosteotomi posteriort for foramen mandibulae med reciprokerende sav. Osteotomien blev gået efter med hammer og mejsel, hvorefter kondylsegmentet blev mobiliseret og kunne føres kaudalt til den ønskede position, som er 3-4 mm i forhold til den distale del af mandiblen (9). Intermaksillær fiksation med elastikker blev foretaget. Der blev boret et hul i kondylsegmentet og svarende til basis mandibulae i den distale del af mandiblen, således at en titaniumtråd kunne føres igennem disse og holde kondylsegmentet i den ønskede position (Fig. 1). Den intermaksillære fiksation blev fjernet, og okklusionen blev kontrolleret. Der blev udført vanlig sårtoilette og sutureret med vicryl-rapide 3-0.

Peroperativt blev der administreret benzylpenicillin 5 MIE i.v. samt metronidazol 500 mg i.v. Alle patienter blev udskrevet den efterfølgende dag med let klasse II-elastiktræk i den opererede side. Postoperativt blev patienten instrueret i sammenbidsog gabeøvelser. Patienterne blev anbefalet flydende til blød kost efter evne i de første seks uger postoperativt. Elastiktræk blev gradvist seponeret i løbet af de første seks uger, mens dentale skinner blev seponeret efter seks uger. Der blev foretaget klinisk kontrolundersøgelse en, tre og seks uger samt seks, 12 og 24 måneder efter proceduren. Ved kontrolundersøgelserne blev smerteniveauet, gabeevnen og okklusionen vurderet.

Hovedpine Hovedpine

Præoperativt Postoperativt

Ja

Nej

Ikke oplyst

8 (26 %) 1 (3 %)

10 (32 %) 30 (97 %)

13 (42 %)

Tabel 3. Resultat af hovedpine før og efter modificeret kondylotomi.

Table 3. Result of headache before and after modified condylotomy.

502

Data og statistik Data fra journalmaterialet blev analyseret og opgjort i Excel (Microsoft®, Redmond, WA) og STATA (StataCorp LP, College Station, TX). Alder, kontrolperiode, smerte og gabeevne blev angivet ved middelværdi og standardafvigelse. Forskellen i smerte og gabeevne før og efter modificeret kondylotomi blev beregnet ved Wilcoxon signed-rank test og ”one sample” t-test.

Hovedpine, malokklusion og komplikationer blev angivet i antal af patienter og den procentvise fordeling.

RESULTATER I alt blev 31 patienter (32,6 ± 11,7 år) behandlet med modificeret kondylotomi, herunder seks (19 %) mænd og 25 (81 %) kvinder. Den konservative behandling af kæbeledssymptomerne forud for modificeret kondylotomi varede minimum seks måneder. Den postoperative kontrolperiode var 18,7 ± 15,9 måneder. 29 patienter fik foretaget unilateral modificeret kondylotomi, og to patienter fik foretaget bilateral modificeret kondylotomi. Resultaterne ses i Tabel 1-3 og Fig. 3-5.

Smerteintensiteten faldt statistisk signifikant fra 63,1 ± 30,1 mm til 2,9 ± 11,1 mm målt ud fra VAS efter modificeret kondylotomi (P = 0,000). 26 (84 %) patienter angav smerte på nul vurderet ved VAS efter modificeret kondylotomi. Gabeevnen blev statistisk signifikant forbedret fra 33,9 ± 11,9 mm til 43,2 ± 8,1 mm efter proceduren (P = 0,000).

Antallet af patienter, som angav hovedpine, faldt efter modificeret kondylotomi. Præoperativt angav otte (26 %) af patienterne hovedpine, hvoraf en (3 %) af patienterne angav hovedpine efter modificeret kondylotomi.

Sensibilitetsforstyrrelser efter modificeret kondylotomi blev registreret hos 6 (19 %) af patienterne. Alle seks patienter udviklede sensibilitetsforstyrrelse af n. buccalis, og én af patienterne fik yderligere en sensibilitetsforstyrrelse af n. alveolaris inferior.

Boksplot over smerte

klinisk relevans Temporomandibulær dysfunktion er en samlet betegnelse for afvigende eller patologiske tilstande i tyggemuskler, kæbeled og relaterede strukturer. Omkring 10 % af befolkningen har temporomandibulær dysfunktion, hvoraf ca.

3 % af tilstandene anses for at være behandlingskrævende.

Modificeret kondylotomi er en ekstraartikulær kirurgisk behandlingsmulighed hos patienter med smertebetingede diskusdysfunktioner i kæbeleddet, hvor konservativ behandling med information, sammenbids- og gabeøvelser, skinnebehandling og smertestillende medicin har haft minimal eller ingen effekt.

Fig. 3. Boksplot over smerte vurderet ved VAS før og efter modificeret kondylotomi.

Fig. 3. Boxplot of pain evaluated by VAS before and after modified condylotomy.

To patienter havde en malokklusion før modificeret kondylotomi. Den ene patient havde fortsat malokklusion, og den anden opnåede neutral okklusion efter proceduren.

DISKUSSION I nærværende artikel præsenteres det postoperative resultat hos patienter, som har fået foretaget modificeret kondylotomi på Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, i årene 2000-2018. Indikationen for modificeret kondylotomi var smertebetinget diskusdysfunktion i kæbeleddet. Alle patienter havde gennemgået et konservativt behandlingsforløb i minimum seks måneder uden effekt på kæbeledssymptomerne.

Tidligere studier viser, at modificeret kondylotomi kan eliminere eller statistisk signifikant forbedre symptomerne fra kæbeleddet hos 92-100 % af patienterne (5,8,12,14). I det aktuelle studie faldt den gennemsnitlige smerteintensitet fra kæbeleddet vurderet ved VAS statistisk signifikant efter modificeret kondylotomi (P = 0,000). I alt angav 88 % af patienterne ikke at have nogen smerter efter proceduren, hvilket stemmer overens med litteraturen (8,11,12,14).

Modificeret kondylotomi kan statistisk signifikant forbedre gabeevnen og reducere antallet af patienter med hovedpine, hvilket stemmer overens med resultatet fra nærværende studie (5,12). I et studie angav 90 % af patienterne, at deres hovedpine var blevet mindre (5).

Komplikationer i form af sensibilitetsforstyrrelse blev registreret hos seks (19 %) patienter, som alle var af n. buccalis.

En enkelt patient fik desuden en sensibilitetsforstyrrelse af n. alveolaris inferior. Risiko for sensibilitetsforstyrrelse af n.

Boksplot over gabeevne Graf over smerte

Fig. 4. Graf over smerte vurderet ved VAS før og efter modificeret kondylotomi.

Fig. 4. Graph of pain evaluated by VAS before and after modified condylotomy.

∕

2019

∕

123

∕

6

Fig. 5. Boksplot over gabeevne vurderet ved VAS før og efter modificeret kondylotomi.

Fig. 5. Boxplot of jaw opening evaluated by VAS before and after modified condylotomy.

503

T ∕ videnskab & klinik ∕ originalartikel buccalis er ikke beskrevet ved modificeret kondylotomi. Nervus buccalis løber medialt for ramus mandibulae, hvorfor skaden formodentlig opstår ved den vertikale ramus osteotomi. Foruden skånsom kirurgi kan brug af piezokirurgi ved den vertikale ramus osteotomi eventuelt mindske risikoen for skade på n. buccalis. Risikoen for påvirkning af n. alveolaris inferior er 0-12 % (4,11,12). Fremtidige studier med vurdering af sensibilitetsforstyrrelser er nødvendige for at kunne vurdere risikoen.

Malokklusion er den mest udfordrende komplikation efter modificeret kondylotomi (13). Hyppigheden af postoperativ malokklusion varierer betydeligt og afhænger af kondylsegmentets flytning, uni- og bilateral procedure, varigheden af elastiktræk og patientens adaptive mekanismer (9,13). Før modificeret kondylotomi havde to patienter malokklusion. Efter proceduren havde den ene patient fortsat malokklusion. Der blev ikke registreret nogen nytilkomne malokklusioner efter modificeret kondylotomi. Anteriort åbent bid og forøget horisontalt overbid ses ofte tidligt efter proceduren, men lukkes normalt ved elastiktræk de første 4-6 uger postoperativt (11,12). Modificeret kondylotomi er ikke anbefalet hos patienter med persisterende anteriort åbent bid eller malokklusion klasse II grundet risiko for forværring af det åbne bid og malokklusionen (13). Såfremt der forekommer malokklusion, må ortodontisk og eventuel ortognat-kirurgisk behandling overvejes.

Risikoen for reoperation efter modificeret kondylotomi er omkring 4,4 % (10). Risikofaktorer for reoperation er recidiv af diskusdisplacering eller tab af ledspalte efter proceduren.

Bilateral modificeret kondylotomi er ikke en risikofaktor (10).

I nærværende studie forekom ikke recidiv, og ingen patienter fik foretaget reoperation.

Risikoen for infektion efter modificeret kondylotomi er 612 % (11,12). Der blev ikke registreret postoperativ infektion i nærværende studie.

Et prospektivt studie viste en statistisk signifikant nedsættelse af knæklyde fra kæbeleddet efter modificeret kondylotomi (11). Før modificeret kondylotomi havde 64 % af patienterne knæk fra kæbeleddet, hvilket faldt til 16 % af patienterne efter proceduren. Et andet studie sammenlignede effekten af modificeret kondylotomi med konservativ behandling (4). Alle patienter, som fik udført modificeret kondylotomi, havde ingen ledlyde efter proceduren, hvorimod patienter, som gennemgik et konservativt behandlingsforløb, fortsat havde knæk fra kæbeleddet (4). En 30-års opfølgning på konservativ behandling af diskusdisplacering i kæbeleddet har ligeledes vist, at knæklyde fra kæbeleddet persisterede, men at gener i form af smerte forsvandt (15).

504

De fleste studier omhandlende kirurgisk behandling af TMD er retrospektive. Nærværende studie er en retrospektiv opgørelse over resultatet efter modificeret kondylotomi. I studiet indgik ikke en kontrolgruppe, som blev behandlet uden kirurgi.

Forud for proceduren forekom variation i den diagnostiske procedure og den konservative behandling i form af sammenbidsog gabeøvelser, RFS-skinne og forbrug af non-steroide anti-inflammatoriske analgetika. Den diagnostiske procedure og den konservative behandlingsprotokol burde have været ensartet for at sikre, at alle patienter havde den samme diagnose og gennemgik det samme behandlingsforløb. Derudover bør fremtidige studier inkludere en kontrolgruppe, så behandlingseffekten kan vurderes og sammenlignes med ingen behandling.

I det aktuelle studie varierede den præoperative konservative behandlingsperiode. Der forekommer ingen retningslinjer eller anbefalinger for, hvor længe den konservative behandlingsperiode bør vare forud for behandling med modificeret kondylotomi (9). Indikationen for den kirurgiske behandling var at mindske de kraftige smerter fra kæbeleddet, som fortsat persisterede efter konservativ behandling.

I forhold til intra-artikulær kirurgi medfører modificeret kondylotomi ikke direkte traumer på ledoverflader og -kapsel.

Derudover forekommer ingen kirurgiske kæbeledssmerter, og kæbeledssmerter ophører næsten momentant efter proceduren grundet den øgede plads i kæbeleddet (9).

Modificeret kondylotomi er en behandlingsmetode, som bør overvejes hos patienter med diskusdysfunktion i kæbeleddet, hvor konservativ behandling har haft ingen eller minimal effekt. Nærværende studie viser en positiv effekt på smerte, gabeevne og hovedpine. Risikoen for komplikationer i form af malokklusion og reoperation grundet recidiv er lav. Tidligere studier har ikke beskrevet komplikationer i form af sensibilitetsforstyrrelse af n. buccalis. Fremtidige, prospektive, randomiserede studier med standardiserede undersøgelsesmetoder og behandlingsprotokoller bør udføres for at kunne vurdere resultatet og risikoen for komplikationer efter modificeret kondylotomi hos patienter med diskusdysfunktion i kæbeleddet.

TAK Statistiker María Rodrigo Domingo takkes for bidrag i forbindelse med statistiske analyser og fremstilling af figurer og tabeller ud fra patienternes journalmateriale. Specialtandlæge Bjarne Neumann Jensen takkes for bidrag i forbindelse med de operative procedurer.

ABSTRACT (ENGLISH) A RETROSPECTIVE STUDY OF MODIFIED CONDYLOTOMY BACKGROUND – Temporomandibular dysfunction is the most common cause of chronic orofacial pain. Modified condylotomy may be indicated in discus dysfunction of the temporomandibular joint, where conservative treatment was insufficient. Modified condylotomy was first described in 1989.

MATERIAL AND METHOD – From 2000 to 2018, 31 patients were treated with uni- or bilateral modified condylotomy. Retrospectively, mouth opening, pain, headache and complications were evaluated.

RESULTS – Twenty-nine patients were treated with unilateral modified condylotomy, and two patients were treated with bilateral modified condylotomy at Department of Oral and Maxillofacial Surgery, Aalborg University Hospital, Denmark. All patients were diagnosed with discus dysfunction

had been through conservative treatment without sufficient effect. The post-operative control period was 18.7  15.9 months. Pain decreased statistical significant after treatment with modified condylotomy (P = 0,000). In addition, the maximum jaw opening was statistical significantly increased postoperatively (P = 0,000). Six patients developed paraesthesia of the buccal nerve and one patient developed paraesthesia of alveolar inferior nerve. Additional complications did not occur.

CONCLUSION – Modified condylotomy for the treatment of discus dysfunction of the temporomandibular joint is an alternative treatment option to intraarticular surgery when conservative treatment is insufficient. The procedure results in a reduction in pain intensity and an increase in maximum jaw opening.

LITTERATUR 1. LeResche L. Epidemiology of temporomandibular disorders: implications for the investigation of etiologic factors. Crit Rev Oral Biol Med 1997;8:291-305.

conventional conservative treatment in painful reciprocal clicking – A preliminary prospective study in eight patients. Clin Oral Investig 2008;12:353-9.

2. Østensjø V, Moen K, Storesund T et al. Prevalence of painful temporomandibular disorders and correlation to lifestyle factors among adolescents in Norway. Pain Res Manag 2017. doi: 10.1155/2017/2164825.

5. Albury CD Jr. Modified condylotomy for chronic nonreducing disk dislocations. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 1997;84:234-40.

6. Bakke M, Fejerskov K, Møller E et al. Behandling med plan stabiliseringsskinne. Tandlægebladet 2001;105:1092-6.

3. Bakke M, Andersen K, Bernth U et al. Klassifikation af temporomandibulære funktionsforstyrrelser og dertil relateret hovedpine og ansigtssmerter. Tandlægebladet 1998;102:678-85.

7. Ward T, Smith D, Sommar M. Condylomoty for mandibular joint. Br Dent J 1957;103:147.

8. Nickerson J, Veaco N. Condylotomy in surgery of the temporoman-

4. Bakke M, Eriksson L, Thorsen NM et al. Modified condylotomy versus

∕

2019

∕

123

∕

6

dibular joint. Oral Maxillofac Surg Clin North Am 1989;1:303-27.

Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2000;89:147-58.

9. McKenna SJ. Modified mandibular condylotomy. Oral Maxillofac Surg Clin North Am 2006;18:369-81.

13. Bouloux GF. Modified condylotomy for temporomandibular joint dysfunction. Atlas Oral Maxillofac Surg Clin North Am 2011;19:16975.

10. Hall HD, Werther JR. Results of reoperation after failed modified condylotomy. J Oral Maxillofac Surg 1997;55:1250-4.

11. Hall HD, Navarro EZ, Gibbs SJ. One- and three-year prospective outcome study of modified condylotomy for treatment of reducing disc displacement. J Oral Maxillofac Surg 2000;58:7-18.

12. Hall HD, Navarro EZ, Gibbs SJ. Prospective study of modified condylotomy for treatment of nonreducing disk displacement. Oral

14. Banks P, Mackenzie I. Condylotomy. A clinical and experimental appraisal of a surgical technique.

Br J Radiol 1965;3:170-81.

15. de Leeuw R, Boering G, Stegenga B et al. Symptoms of temporomandibular joint osteoarthrosis and internal derangement 30 years after non-surgical treatment. Cranio.

1995;13:81-8.

505

T ∕ videnskab & klinik ∕ selvtest

selvtest

Optjen point med Tandlægebladet

En retrospektiv undersøgelse af modificerede kondylotomier Tandlægebladet 2019;123:500-5.

1 Det ser ud til, at modificeret kondylotomi kan: SVAR A Reducere smerteintensiteten og forøge gabeevnen hos patienter med smertevoldende diskusdysfunktioner, når konservativ behandling ingen eller minimal effekt har på symptomerne.

SVAR B Reducere smerteintensiteten, men har ingen effekt på gabeevnen hos patienter med smertevoldende diskusdysfunktioner, når konservativ behandling ingen eller minimal effekt har på symptomerne SVAR C Forøge gabeevnen hos patienter med smertevoldende diskusdysfunktioner, når konservativ behandling ingen eller minimal effekt har på symptomerne.

2 Procedurebetegnelsen modificeret kondylotomi dækker over: SVAR A En fjernelse af caput mandibulae.

SVAR B Intraartikulær kirurgi.

SVAR C En vertikal ramus-osteotomi med kaudal forskydning af kondylsegmentet.

3

DOKUMENTERET EFTERUDDANNELSE Du kan læse videnskabelige artikler og samle point til dine efteruddannelsesaktiviteter jf. Tandlægeforeningens dokumenterede efteruddannelse.

Du skal blot svare på de tre spørgsmål her, som dækker artiklens faglige indhold. Hvert spørgsmål har tre svarmuligheder. Der kan være flere korrekte svar pr. spørgsmål. Besvares selvtesten korrekt, opnås 1 point.

SÅDAN GØR DU Find den aktuelle artikel på www.tandlaegebladet. dk. Nederst på siden finder du et link til selvtesten.

Log ind med dine koder fra Tdlnet.dk og gennemfør testen. Det er muligt at gennemføre testen til den er bestået.

For at overføre 1 point til dine efteruddannelsesaktiviteter skal du selv indberette dem på Tdlnet.dk.

Klik på banneret med overskriften “Klik her for at registrere dine efteruddannelsesaktiviteter” på forsiden af Tdlnet.dk eller gå ind på Efteruddannelsens sider og vælg menupunktet Kurser og derefter ¹ Mine kurser.

Under Kursusnavn skriver du “Selvtest” og evt. bladnummer fx “Selvtest TB12”. Under Kursusdato vælger du dags dato og under Udbyder skriver du “Tandlægebladet”. Til slut anfører du 1 point.

Afslut ved at trykke Gem.

Ved modificeret kondylotomi anvendes: SVAR A Ståltråd til at fiksere kondylsegmentet.

SVAR B Osteosyntesemateriale i form af skruer og plader til at fiksere kondylsegmentet.

SVAR C Ingen fiksationsmateriale.

506

Tag testen på din smartphone

Nustkan du gøre ek ra en god gerning Hos Plandent kan du købe bæredygtige alternativer til de produkter, du bruger til dagligt på klinikken.

Et godt alternativ til plastikkrus er BioWare drikkebægre, der er fremstillet i bionedbrydeligt 100% PEFC certificeret pap.

Bestil dine kopper på 43 66 44 44 eller www.plandent.dk/webshop.

Sikkert og effektivt for tandlæge og patient Med DENTILINE® kan du tilbyde dine patienter et smukt smil ved hjælp af usynlig og effektiv tandregulering. Send os et aftryk, så ordner vi resten i samarbejde med den behandlande tandlæge.

Online-kursus er tilgængeligt.

Følg med på dentiline.dk

∕

2019

∕

123

∕

6

dario.nielsen@ticdp.se

thomas@codent.dk

+45 70 20 10 81

+45 61 16 86 76

507

T â&#x2C6;&#x2022; interview

508

Vi skal stræbe opad og styrke den tværfaglige forskning Det sociale og faglige fællesskab på Tandlægeskolen skal styrkes, og tandlægefaget skal integreres bedre i sundhedsvæsenet, mener den NYE INSTITUTLEDER PÅ ODONTOLOGISK INSTITUT I KØBENHAVN, ANNE HAVEMOSE-POULSEN. Tandlægebladet har mødt

hende til en snak om faglighed, fællesskab og folkesundhed.

TEKST ANNE BURLUND FOTO THOMAS NIELSEN

¾¾

∕

2019

∕

123

∕

6

509

T ∕ interview

– HVORDAN KAN den grundforskning, I arbejder på, bringes i spil ift. den kliniske forskning og give os et fagligt løft? spørger Anne HavemosePoulsen, der er ny institutleder på Odontologisk Institut i København.

Hun sidder denne majeftermiddag fordybet i samtale med lektor og forsker i oral patologi og medicin, Sally Dabelsteen, på et lille kontor på 5. etage. Der bliver talt om alt fra patenter, forskning i bakterier og virus, mundhulecancer og knogleforskning til økonomiske rammer og tværfagligt samarbejde. Anne Havemose-Poulsen noterer løbende i sin medbragte kinabog.

– Hvem kan jeg sætte jer sammen med? Er der nogen, der efterspørger det, I kan? spørger Anne Havemose-Poulsen videre fra den støvgrønne daybed i kontorets ene hjørne.

Stærkt samarbejde på tværs Den nye institutleder, der overtog stolen 1. maj, er på en såkaldt gemba walk rundt i huset. Gemba er japansk og betyder ”det rigtige sted” eller ”virkeligheden” – og er i ledelse en tilgang om, at man ikke skal gemme sig bag et skrivebord, men ud i organisationen og være nysgerrig og stille spørgsmål for at lære.

En tilgang Anne Havemose-Poulsen er stærk fortaler for. Det første, hun gjorde, da hun tiltrådte, var at indkalde hele instituttet til et informationsmøde, hvor hun præsenterede sig selv, også som privatperson, så hun ikke blev en fremmed person på et lukket kontor.

– Jeg har en masse visioner, men jeg kan ikke skabe forandringer alene. Det kræver et tæt og stærkt samarbejde på tværs af huset, og det er derfor vigtigt, at vi kender hinanden og forstår hinandens baggrund. Gemba walks giver mig stor glæde og fornøjelse; medarbejderne har meget på hjerte, og jeg får en indsigt, jeg ellers ikke havde fået, forklarer Anne Havemose-Poulsen, der på de første uger har nået rundt til 10 af planlagte 30 samtaler med de fastansatte forskere.

Hvad fik dig til at søge jobbet?

– Jeg har igennem 27 år haft min personlige og faglige udvikling her, og jeg møder et fagligt inspirerende miljø og et stort engagement fra kollegaer og studerende. Jeg har igennem årene siddet i mange nævn og udvalg – været ph.d.-studerende, adjunkt, afdelingstandlæge og leder af kliniksektionen. Jeg synes derfor, at jeg har noget at tilbyde OI og tror, at det er en fordel, at jeg kender hvert hjørne af huset, siger Anne Havemose-Poulsen.

510

Og så vil jeg gerne have en sundhedsminister, der ser tandlægefaget som en integreret del af sundhedsvæsenet ANNE HAVEMOSE-POULSEN Institutleder på Odontologisk Institut i København

JOBSKIFTE Anne Havemose-Poulsen kender hvert et hjørne af Odontologisk Institut, hvor hun har haft sin daglige gang i 27 år.

Da hun så, at stillingen som institutleder var ledig, var hun ikke i tvivl om, at hun ville søge. Som klinikchef har hun de seneste fire år set, hvor meget hun har kunnet forbedre for både medarbejderne og de studerende. Hun mener, at hun kan tilføre OI en anden måde at tænke på.

– Vi skal arbejde mere på tværs og bryde med afdelingssiloer og faggrænser. Vi skal høre og se hinanden på en anden måde, så også fx servicepersonalet føler, at de bliver værdsat, uddyber Anne Havemose-Poulsen, der endnu ikke vil løfte sløret for, hvordan hun konkret vil gå til værks.

Struktureret problemløser To timers fordybet samtale senere viser Sally Dabelsteen den nye institutleder rundt i det tilknyttede laboratorie, hvor laboranten Louise viser

∕

2019

∕

123

∕

6

et forsøgsopsæt med Sally Dabelsteens hudcellemodel.

– Er det genmodificerede hudceller, du arbejder med? spørger Anne Havemose-Poulsen Louise, der med pipette koncentreret flytter celler, der er usynlige for det blotte øje, over i klargjorte petriskåle.

I den værdiprofil, der blev udarbejdet ifm. ansættelsesprocessen, blev Anne Havemose-Poulsen karakteriseret som en, der ikke er drevet af berømmelse og status, men af opgaven. Ligesom den nye institutleder fik skudsmålet, at hun demonstrerer sejhed i modgang, har et stort socialt engagement og træffer beslutninger baseret på fakta og analyse.

Hvad driver dig?

– Jeg er god til at have fokus på opgaven; det er den, der betyder noget for mig. Og jeg holder af, når ting fungerer og bliver sat i system, og der bli-

¾¾

511

T ∕ interview

Jeg har en masse visioner, men jeg kan ikke skabe forandringer alene ANNE HAVEMOSE-POULSEN Institutleder på Odontologisk Institut i København

TEAMWORK For Anne Havemose-Poulsen er det vigtigt med et stærkt samarbejde på tværs af huset, hvis det faglige og sociale fællesskab skal løftes.

ver skabt gode rammer, så man ikke skal lave hovsaløsninger og brandslukning. Når folk kommer til mig, så ved de, at jeg lytter til dem og hjælper med at finde den bedste løsning, forklarer Anne Havemose-Poulsen.

Stræbe opad Efter laboratoriebesøget har hun en kort pause inden næste aftale i dagens tætpakkede kalender; et evalueringsmøde med de studerende fra 6. semester og deres undervisere. På sin vej rundt i huset kan man godt mærke, at hun er gammel i gårde.

Der bliver hilst til højre og venstre, og i klinikken, hvor de sidste studerende er ved at lukke ned for i dag, er der flere, der lige skal give en besked til den nye institutleder.

Anne Havemose-Poulsen er særlig stolt over, at Tandlægeskolen i dag rummer Danmarks største tandklinik og bedriver forskningsbaseret, tværfaglig undervisning. Hun så gerne, at skolen fremadrettet uddanner flere tandlæger, ligesom hun gerne vil motivere de studerende til akademisk og praktisk træning og højne tandlægernes sundhedsfaglige niveau gennem bl.a. tættere kontakt mellem klinik og forskning.

512

– Vi skal stræbe fagligt opad og styrke den tværfaglige forskning. Vi skal kigge på, om der skal laves en organisationsændring, men det skal give faglig mening. Jeg så gerne, at tandlægeuddannelsen blev mere integreret i medicinstudiet. Men det er der formentlig ikke politisk opbakning til, da det er dyrt, siger Anne Havemose-Poulsen.

Nærmer sig overlevelse Odontologisk Institut har været igennem massive besparelser de seneste år, der bl.a. har betydet omstrukturering af klinikken og minutiøs registrering af arbejdsopgaver. Og den nye institutleder frygter flere besparelser i farvandet.

– Vi har vendt og drejet hver sten, hver ansættelse og alle kompetencer. Vi kan ikke spare mere! Der er dårligt nok plads til sygefravær, og vi holder kun lige skindet på næsen for at levere kvalificeret undervisning, forklarer Anne Havemose-Poulsen.

Besparelserne er bl.a. gået ud over antallet af forskere. Hvordan vil du sikre, at Tandlægeskolen i fremtiden også kan levere forskning på højt niveau?

– Vi er efterhånden så få folk, at det nærmer sig overlevelse, hvis vi skal have tid og overskud til at lave forskning – det foregår nu i stort omfang efter

kl. 14, når klinikken er lukket, og i weekenden.

Så hvis vi skal skabe luft i systemet, så forskerne kan komme videre og rykke, skal vi dels have flere midler, og dels samle alle kræfter gennem eksterne samarbejder fra alle dele af sundhedsvæsenet, der kan styrke det faglige niveau, siger Anne HavemosePoulsen.

Læringspotentiale Klokken nærmer sig 14, og Anne Havemose-Poulsen iler igen mod et mødelokale på 5. etage, hvor en håndfuld undervisere og 6.-semesterstuderende allerede har taget plads ved det aflange bord med kaffe og friskbagt rabarberkage. I slutningen af hvert semester indkalder studieleder Carsten Eckhart Thomsen til et evalueringsmøde, hvor de studerende giver deres undervisere mundtlig feedback på kurser og forløb ud fra farvekoderne rød, gul, grøn. Anne Havemose-Poulsen deltager i mødet i egenskab af sin hidtidige funktion som underviser i parodontologi.

Flere af de studerende er frustrerede over, at mange patienter udebliver fra aftalte tider, så de ender med spildt tid og læringspotentiale.

– Husker I at indkalde gennem e-Boks? spørger Anne Havemose-Poulsen de studerende, der nikker bekræftende. – Det er vigtigt, at I forklarer patienterne, at de også er her for at hjælpe jer studerende. Måske man kunne overveje at indføre betaling, når patienterne bestiller tid? reflekterer Anne Havemose-Poulsen.

Tandlæger er folkesundhed Meget tyder på, at der bliver rift om de unge tandlæger, når de forlader skolebænken. En ny prognoserapport viser, at der allerede i dag er udbredt tandlægemangel – og at problemet vil fortsætte frem mod 2040. Særligt gruppen af midaldrende tandlæger i arbejde er faldet markant over de seneste fem år. Anne Havemose-Poulsen kan godt forstå, at mange tandlæger i dag føler sig udbrændte og overvejer at forlade faget pga. mistillid og krav fra myndighederne.

– Det er væltet ned over tandlægerne med regulativer og skærpede krav. Og ligegyldigt hvad de gør, så føler mange tandlæger formentlig, at de ikke gør det godt nok, vurderer Anne Havemose-Poulsen, der mener, at de administrative opgaver fjerner fokus fra hovedopgaven.

Ifølge Anne Havemose-Poulsen er et vigtigt led i at få genskabt arbejdsglæden – og samtidig en af branchens største udfordringer – at få tandlægefaget integreret bedre i sundhedsvæsenet.

– Jeg glæder mig til at komme ud og arbejde målrettet med at promovere Tandlægeskolen – og faget generelt – i det øvrige sundhedsvæsen. Vi skal have

∕

2019

∕

123

∕

6

lægerne til at forstå, hvordan de kan bruge os i behandlingen af de store folkesygdomme som diabetes, hjerte-karsygdomme og Alzheimers, siger Anne HavemosePoulsen, der også efterlyser en politisk holdningsændring.

– Tilskuddet til tandpleje er blevet skåret markant de seneste 30 år, og det giver jo ingen mening, hvis man vil højne den generelle folkesundhed.

Hvad er dit største ønske til en ny sundhedsminister og forskningsminister?

– Den nye forskningsminister skal foretage intelligente prioriteringer, hvis folkesundheden skal forbedres. Vejen frem er interdisciplinær sundhedsforskning og flere penge til forskning, så vi kan ansætte mere fast personale og skabe gode arbejdsbetingelser i form af langsigtede karriereforløb. Mange forskere får først fastansættelse efter 15-17 år i dag, og det skræmmer mange unge, der gerne vil etablere sig med familie og har brug for tryghed i ansættelsen. Vi mister derfor de unge, der ikke tør satse på en forskerkarriere, understreger Anne Havemose-Poulsen.

– Og så vil jeg gerne have en sundhedsminister, der ser tandlægefaget som en integreret del af sundhedsvæsenet – og er villig til at kigge på bevillinger og tilskud – fordi tandlægerne kan gøre en væsentlig forskel for folkesundheden. ♦

513

85 %

I høj kurs

T ∕ nyhed

har fået et job 38 % fik jobbet efter at være blevet kontaktet uopfordret 28 % søgte en ledig stilling 13 % fik et job via netværk 22 % svarer, de fik jobbet via anden vej.

27 % har fået job hos en tandlægekæde

Det er nogle EFTERTRAGTEDE KANDIDATER, der netop nu dimitterer fra tandlægeskolerne.

Det viser en rundspørge, som Tandlægebladet har foretaget. Her svarer 85 %, at de allerede har fået job.

TEKST GITTE ALMER NIELSEN

55 % har fået arbejde i privat praksis

ILLUSTRATION / SHUTTERSTOCK

21 %

har fået job i den kommunale tandpleje

Langt de fleste har landet jobbet i april og maj.

514

95 %

% 8 3

Kun 38 % er villige til at flytte for et job, mens 7 % er uafklaret. Københavnerne er sværest at flytte. Her kan kun en tredjedel forestille sig, at de på nuværende tidspunkt vil flytte for et job.

52 %

er blevet kontaktet uopfordret af en privatpraktiserende tandlæge med henblik på et fremtidigt job

af de adspurgte svarer, at de vægter et godt arbejdsmiljø højest i et job, mens kun 26 % vægter en god løn (det var muligt at vælge flere svarmuligheder, red.).

Faglig sparring og faglige udviklingsmuligheder er også centralt for langt de fleste. Forskellene mellem mænd og kvinder er ikke udtalt, dog er der 41 % af kvinderne, der vægter et job tæt på deres bopæl, mens kun 24 % af mændene vægter det.

44 %

er blevet kontaktet uopfordret af en kæde med henblik på et fremtidigt job

25 %

er blevet kontaktet uopfordret af en kommunal tandpleje.

Mads-Peter Grønholdt, Aarhus – I april fik jeg job i Grønlandstandplejen i Sisimiut. Det er noget, jeg i længere tid har tænkt på at gøre, så det er en beslutning, der har været undervejs i et stykke tid. Det er eventyret og mulighederne for masser af faglig erfaring, der lokker mig. Jeg tror, der venter mig en enestående mulighed for at opleve Grønland, men også at få noget erfaring, som jeg ikke kan få her. Det er klart, at der også er nogle typer af behandlinger, som jeg vil gå glip af, men det betyder ikke så meget i forhold til de andre muligheder, jeg får. Og så er det jo en ekstra god bonus, at jeg optjener ret til selvstændigt virke på et år, fordi jeg kommer til at behandle både børn og voksne.

Sarah Kamounah, København – Jeg har fået en deltidsstilling, da jeg starter i et ph.d.-forløb til efteråret. Jeg har været til tre jobsamtaler og takkede ja til en stilling i privat praksis i Odense. Jeg har bevidst søgt uden for København. Det er ekstremt vigtigt for mig at arbejde på en klinik, hvor der er mulighed for udvikling, og hvor arbejde af høj kvalitet vægter højere end tid. Jeg indrømmer gerne, at Odense ikke var min førsteprioritet, men jeg pendler gerne to dage om ugen, da jeg slet ikke er i tvivl om, at jeg har takket ja til den helt rigtige stilling. Klinik­ ejeren var velforberedt til jobsamtalen, havde en positiv indstilling og udviste stor forståelse for, at jeg var nyuddannet. Og så gav hun udtryk for, at hun ønskede at være mentor for en nyuddannet tandlæge.

Samer Hassan, Aarhus – Jeg fik job tilbage i april i Odense hos Tandlægen.dk, som holdt et arrangement for studerende på sidste semester. Arrangementet gav et godt indtryk, og min oplevelse er, at Tandlægen. dk er et godt sted for nyuddannede pga. deres kursuspakke. Samtidig tror jeg også, at en kæde giver bedre mulighed for sparring, faglig udvikling og samarbejde pga. de mange kollegaer. Det har været bevidst, at jeg har søgt væk fra Aarhus. Vi er blevet anbefalet at tage væk fra de to uddannelsesbyer, da der er større sandsynlighed for at få fingrene i nogle spændende behandlinger, og da min kæreste bor i udlandet, er jeg fleksibel. Jeg har tidligere været på udveksling i Minnesota, og det har også givet mig lyst til at komme lidt væk fra min fødeby.

Christian Krogsgaard, Aarhus – I marts landede jeg et job i privatpraksis på en klinik i nærheden af Vejle. Det er et barselsvikariat med eventuel mulighed for forlængelse. Det gør det fleksibelt, hvilket jeg synes er rigtig rart. Jeg er også glad for, det ikke er en nyoprettet stilling, og så har denne klinik et forholdsvis stort opland. Jeg har bevidst søgt uden for Aarhus for at få større variation og udfordringer i mit arbejde. ♦

SÅDAN GJORDE VI Undersøgelsen er blevet sendt til studerende på sidste semester på begge tandlægeskoler i maj. 68 kommende sommerdimittender har deltaget i undersøgelsen.

∕

2019

∕

123

∕

6

515

T â&#x2C6;&#x2022; baggrund

Operationsstuen Selvom et kirurgisk indgreb sker i det normale behandlings­ lokale, skal operationshygiejnen tage over. Lokalet skal altsü forvandles til et operationlokale.

516

Med hygiejne som våben Alle tandlæger udfører kirurgiske indgreb. Det bedste våben mod antibiotikaresistens er en kombination af INFEKTIONSFOREBYGGELSE OG ET RESTRIKTIVT FORBRUG AF ANTIBIOTIKA.

TEKST JANET SUSLICK, JOURNALIST TANDLÄKARTIDNINGEN FOTO GUSTAV GRÄLL

D

– ARTIKLEN HAR VÆRET BRAGT I TANDLÄKARTIDNINGEN NR. 5 2019. –

en bedste måde at forebygge spredning af resistente bakterier er at sikre en god hygiejne. På den måde mindskes infektionsrisikoen, behovet for at anvende antibiotika og dermed risikoen for antibiotikaresistens.

– Alt, vi kan gøre for at forebygge smitte, er godt.

Og det starter med, at vi skal være opmærksomme på, at alle kan være bærere af resistente bakterier, og derfor skal vi tilgå alle patienter på samme måde, siger Bodil Lund, kæbekirurg og forsker i antibiotikaresistens.

Når resistente bakterier overføres i sundhedsvæsenet, leder det ofte til, at personen kan være smittebærer i lang tid – uden symptomer og uden

∕

2019

∕

123

∕

6

at vide det. Det betyder, at bakterierne kan spredes yderligere.

– Derfor giver det en falsk tryghed, når man kun kigger på antallet af postoperative infektioner som et mål for kvaliteten af hygiejnen, siger Bodil Lund.

Håndhygiejne er alfa og omega Ifølge Bodil Lund er håndhygiejne det allervigtigste, når det kommer til at forebygge smittespredning.

– Handsker og håndsprit skal være strategisk placeret i behandlingslokalet, men det er også vigtigt, at der er en kultur, hvor vi kan sige til hinanden, når vi fejler, siger Bodil Lund, som er professor ved universitetet i Bergen og også arbejder ved Karolinska Institutet tæt på Stockholm én dag om ugen.

Derfor mener forskeren også, at man skal være taknemmelig, hvis en klinikassistent tør fortælle,

¾¾

517

T ∕ baggrund

30 sekunder til almindelig hånddesinfektion er lang tid, hvis man er stresset, men det skal tage den tid BODIL LUND Kæbekirurg og forsker i antibiotikaresistens

at steriliteten er blevet brudt i forbindelse med en operation.

Samtidig advarer Bodil Lund mod stress, fordi det kan forværre hygiejnen.

– Vi bliver let irrationelle og gør forkerte ting, når vi er stressede, og 30 sekunder til almindelig hånddesinfektion er lang tid, hvis man er stresset, men det skal tage den tid – og koste de penge, slår hun fast.

Ved normale invasive indgreb, fx ekstraktioner, rækker de generelle hygiejnerutiner. Men mange tandlæger udfører også mere omfattende kirurgi fx ekstraktion af retinerede visdomstænder og implantatoperationer. Ved sådanne behandlinger skal der anvendes egentlig operationshygiejne, også selvom det kirurgiske indgreb sker i et almindeligt behandlingslokale. Dvs. at behandlingslokalet skal ændres til et operationslokale.

– En operation er en operation, og så er det operationshygiejne, som skal anvendes. Skal du udføre en lapoperation, skal du træffe alle tilgængelige foranstaltninger for at minimere risikoen for patienten, og hvis du skal lave et implantat, bør du være sterilt klædt, understreger Bodil Lund.

Kliniktøjet er vigtigt Ved operation anbefaler Bodil Lund beklædning, som sidder tættere end det normale kliniktøj. Det

518

mindsker risikoen for, at bakterier svæver afsted med hudskællet.

– God kvalitet koster mere, og operationstøjet holder kun et begrænset antal vaske, men patientsikkerheden er vigtig.

Ifølge Bodil Lund er et godt hygiejneniveua fint til hverdag, men ved operation skal du stræbe efter det bedst mulige. Overdelen skal være nede i bukserne og have tætsluttende ærmer over albuen. Og en operationshjelm, som dækker håret, er bedre end en hue, mener Bodil Lund, der også anbefaler dobbelthandsker.

– Dobbelthandsker har vist sig at mindske antallet af postoperative infektioner signifikant. Jeg anvender altid dobbelthandsker, også selvom jeg bare skal fjerne en visdomstand, fortæller Bodil Lund, der også fortæller, at dobbelthandsker mindsker risikoen for blodsmitte, hvis man stikker sig.

Samtidig bør man også anvende mundbind, siger forskeren og gør opmærksom, at personale faktisk er den vigtigste årsag til svævende partikler med potentielle smittestoffer. Derfor skal antallet af personer i operationslokalet holdes nede, når der foretages indgreb, som kræver sterile forhold.

– Døren skal være lukket, og undgå unødvendige ærinder, understreger Bodil Lund.

GOD Kliniktøjet er vigtigt i kampen mod smittespredning.

Sådan her kan normalt kliniktøj se ud.

BEDRE Ved operation anbefaler Bodil Lund beklædning, som er tættere end det normale kliniktøj.

Det mindsker risikoen for, at bakterier svæver afsted med hudskæl.

Rengøring bør heller ikke glemmes, og da støv indebærer risiko for smittespredning, så skal behandlingslokalet rengøres dagligt. Og på dage, hvor der skal udføres operationer, skal operationslokalet være så rent som muligt.

– Udfør mundhygiejne på patienten før operationen, hvis det er nødvendigt, siger Bodil Lund.

Bodil Lunds 3 konkrete råd • Planlæg indgrebet på forhånd. Tænk også igennem, hvad du skal gøre, hvis det ikke går som planlagt. På den måde kan operationstiden minimeres. Jo længere operationstid, desto større er risikoen for infektion.

• Alt nødvendigt udstyr skal så vidt muligt være lagt frem, inden operationen begynder, da risikoen for spredning af smittefarlige stoffer stiger, hvis man supplerer med instrumenter fra skabe og skuffer.

• Håndter væv varsomt. Klem ikke for hårdt med pincetten, og læg snittet, så lappen får god gennemblødning. Undgå at trække hårdt i sårhager for at holde væv til side, når du vil sikre overblik over operationsområdet. Sørg for god hæmostase, inden såret lukkes, eftersom blodansamlinger øger trykket på vævet, og det mindsker beskyttelse mod infektion.

∕

2019

∕

123

∕

6

BEDST Blusen skal helst have tætsluttende ærmer, og den skal stoppes ned i bukserne. Operationshjelm er bedre end hue.

6 TIPS TIL AT FOREBYGGE INFEKTION 1. Vær minutiøs med håndhygiejnen 2. V ælg korrekt beklædning og dække ved operation 3. Planlæg indgrebet godt 4. Minimer traumet på vævet 5. P atienten skal opmuntres til rygestop i forbindelse med operationen 6. V ær omhyggelig med postoperativ smertelindring

Fremmed materiale er slik Bodil Lund undgår at efterlade fremmede materialer i såret, også resorberbare hæmostatiske materialer.

– Al blodansamling, specielt i kombination med fremmed materiale, er en slikbutik for bakterier, siger hun.

¾¾

519

T ∕ baggrund

Det er også vigtigt, at patienten får tilstrækkelig smertelindring efter en operation, ikke mindst fordi det mindsker risikoen for postoperativ infektion.

Og man skal ikke anvende antibiotika som et alternativ til smertelindring, understreger hun. Men man kan ikke som tandlæge kontrollere alt. Alligevel anbefaler Bodil Lund altid rygestop ved hjælp af nikotinerstatningsmidler ca. fire uger inden en operation og mindst seks uger bagefter.

Kendskab er ikke problemet Ifølge Bodil Lund har tandlæger et godt kendskab til hygiejnerutinerne, så mangel på viden er ikke problemet. Problemet er i højere grad, at folk ikke følger hygiejnerutinerne, siger hun.

Hun opfordrer derfor til, at man skal opdatere og repetere rutinerne regelmæssigt, og at man prioriterer kurser i hygiejne, også selvom hun forudser, at det er en udfordring. ♦

HAR I TJEK PÅ HYGIEJNEN? TANDLÆGEFORENINGEN RÅDGIVER gerne om hygiejne på tandklinikker. Rådgivningen tager afsæt i de krav, der stilles til infektionshygiejne på tandklinikker fra Statens Serum Institut, og som er beskrevet i NIR. Det er også muligt at booke et foredrag eller få et hygiejnetjek på klinikken. Kontakt Tandlægeforeningen på telefon 70 25 77 11 for mere information.

VÆR PARAT Alt nødvendigt udstyr skal helst være på plads inden operationsstart. Det øger risikoen for smittespredning at supplere med instrumenter fra skabe og skuffer.

Advar patienter om tandturisme Har du en patient, som overvejer at få foretaget et stort indgreb udenlands?

Så advar om resistente bakterier, råder Bodil Lund.

At tandturisme er en potentiel trussel, når man taler om resistente bakterier, har Tandlægebladet sat fokus på i aprilnummeret. Det kan fx være patienter, som har fået et implantat eller har fået foretaget andre omfattende tandbehandlinger i udlandet, der risikerer at tage meticillinresistente Staphylococcus aureus (MRSA) og andre resistente bakterier med hjem.

Desværre ved man ikke, hvor stort problemet er. For selv om man tester for resistente bakterier, hvis en patient har haft kontakt med et hospital i udlandet og så senere bliver indlagt på et hospital i Sverige, så tester man ikke tandpatienter (det samme gør sig gældende i Danmark, red).

Skal tandlægerne finde ud af, om patienterne har været udenlands?

Bodil Lund mener ikke, at det er tandlægernes rolle at spørge patienterne, om de har været udenfor Norden. I stedet mener hun, at udgangspunktet skal være, at hvem som helst kan være bærere af resistente bakterier.

Men hvis en patient overvejer at få lavet tandbehandlinger i udlandet, så mener forskeren, at tandlæger bør fortælle om risikoen for resistente bakterier, og hvad det kan føre til. ♦

Det er ikke tandlægernes rolle at spørge patienterne, om de har været udenfor Norden BODIL LUND Kæbekirurg og forsker i antibiotikaresistens

520

Vent lige …

Er din kontrakt i orden?

Hvis du står overfor en ansættelse i privat praksis, kan du få en professisonel, juridisk vurdering af din kontrakt, inden du skriver under.

Kontakt Tandlægeforeningens afdeling for ansatte tandlæger på e-mail fo-ansatte@tdl.dk eller telefon 70 25 77 11

T ∕ medlemsservice navne FYLDER DU RUNDT? Hvis du ønsker din fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, skal du give samtykke til det.

Det kan du gøre ved at logge ind på Tdlnet.dk dk → vælg ”mine sider” → vælg ”personlige oplysninger” → vælg ”mine samtykker” Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte medlemsregistreringen på e-mail medlemsregistrering@tdl.dk

Fødselsdage 22/6-25/7 2019 30

Emilie Mosbæk-Guildal, Espergærde, 28. juni Signe Katrine Stenkilde, Kongens Lyngby, 30. juni Omid Poorkhabaz, Værløse, 2. juli Christel Arvad Kaa, Odense C, 14. juli Sára Fossá, Tórshavn, 25. juli Andreas Hjertebjerg Crone, Ølstykke, 25. juli

40

Fleur Bonde Lafrenz, Birkerød, 23. juni Helene Leth Nielsen, Hørning, 2. juli Ava Bakhshaei Kronborg, Helsingør, 2. juli Christian Mølgård Frederiksen, Frederikssund, 13. juli

50

Mette Bay Rasmussen, Farum, 1. juli Peter John Robert Lindahl, Ribe, 6. juli Line Sinding, Birkerød, 7. juli Simon Storgård Jensen, Hørsholm, 7. juli John Lindgren Hansen, Sorø, 17. juli

60

Suzanne Ira Reese-Petersen, Handorf, 26. juni Martin Hestbæk Hansen, Herning, 16. juli Lars Henrik Bek, Silkeborg, 17. juli Mette Langhoff, Søborg, 20. juli

70

Carsten Winther, Kongens Lyngby, 27. juni Helge Møller Pedersen, Fredericia, 28. juni Peter Moeskjær, Ørsted, 5. juli Tom Gerhard Tetens, København S, 15. juli

75

Anne Ibsen, Kongens Lyngby, 23. juni Christian Nissen, Frederiksberg, 4. juli Else Marie Bang Christensen, Haslev, 4. juli Ellen Israelsen, Gram, 22. juli

80

Jørgen J Brinck, Kalundborg, 10. juli

Dødsfald

††Anders Christian Venge Fødselsdagsår 1948, Kandidatår 1980 Afgået ved døden 18. maj 2019

SOP’ S EFTERÅRSMØDE 2019 fredag den 6. og lørdag den 7. september 2019 på Hotel Vejlefjord TEMA: STORT OG SMÅT OM SUNDHED Efterårsmødet byder på mange spændende emner samt tid til at bruge spafaciliteterne.

Martin Hejlesen: Kroppens celler husker alt - Lyt til dem og din krop og gør dig selv rask.

Menneskekroppen er intelligent. Hvis vi lærer at forstå, hvordan den reagerer på indre og ydre belastninger, kan vi hurtigere blive raske eller helt undgå at blive syge. Hør om, hvordan du kan lære at afkode kroppens signaler og afhjælpe helbredsproblemer.

Professor Poul Hyttel: Demens og Stamceller Nye gennembrud indenfor stamcelleforskningen har nu gjort det muligt i en petriskål at fremstille mikrohjerner, som udtrykker den demensramte patients sygdom. Vi hører historien om vejen fra patienterne gennem stamcellerne til mikrohjernerne.

Læge Stine Maarbjerg Trigeminusneuralgi: Oplægget giver et overordnet indblik i symptomerne på trigeminusneuralgi og de differentialdiagnostiske overvejelser ved ansigtssmerter. Endvidere i henvisning, udredning, diagnostik og behandling af trigeminusneuralgi samt bud på, hvordan patienten håndteres i forbindelse med behov for tandlægefaglig behandling.

Professor Svante Twetman: Symbiose og dysbiose - det orale mikrobiom og betydningen af probiotika.

Et rigt, balanceret oralt mikrobiom (=symbiose) er associeret med det at være rask. Et ubalanceret oralt mikrobiom vil inducere en dysbiotisk ændring, der resulterer i caries, parodontitis og candidiasis. Hør om, hvordan vi får en sund mundhule, om præ- og probiotika.

Se programmet på www.sopnet.dk

522

Simon Storgård Jensen tiltrådt som professor

∕

2019

∕

123

∕

6

forskning, og hvordan den kan bringes i spil i et tæt samarbejde med de øvrige afdelinger på Odontologisk Institut, Københavns Universitet, Rigshospitalet, industrien samt primærsektoren bredt.

Med valget af forelæsningens titel, ”Oral kirurgi – fra celle til samfund”, ønskede den nye professor at signalere ambitionen om, at forskning og undervisning i tand-, mund- og kæbekirurgi på Københavns Universitet bør omfatte alt fra ultrastrukturelle observationer på biomaterialers overflade til potentielle samfundsmæssigt afledte konsekvenser.

FOTO / PRESSEFOTO

D

R.ODONT., SPECIALTANDLÆGE Simon Storgård Jensen har holdt tiltrædelsesforelæsning som professor i Oral Kirurgi på Odontologisk Institut, Københavns Universitet. Dekan Ulla Wever understregede i sin velkomst, at universitetet med udnævnelsen håbede at styrke sammenhængen mellem forskning og klinik bl.a. ved, at den nytiltrådte professor bevarer sin tilknytning til Tand-mund-kæbekirurgisk Klinik på Rigshospitalet.

I sin efterfølgende forelæsning redegjorde Simon Storgård Jensen for sin

NY TITEL. Simon Storgård Jensen (f. 1969) kommer fra en stilling på Tand-mund-kæbekirurgisk Klinik på Rigshospitalet, hvor han siden 2010 har været uddannelsesansvarlig overtandlæge og siden 2014 desuden leder af Regionstandplejen i Region Hovedstaden.

523

T ∕ medlemsservice

Mindeord

Tandlæge Gert Bjørndal-Mølgaard, Høng, in memoriam Født den 14. juli 1937. Død den 31. maj 2019

TANDLÆGE GERT BJØRNDAL-MØLGAARD døde efter halvandet års kronisk sygdom – halvanden måned før sin 82-års fødselsdag.

Gert Bjørndal-Mølgaard havde egen klinik i Høng i 15 år. Før han etablerede sig her, var han ansat ved Amtstandklinikken i Næstved i 22 år.

Gert Bjørndal-Mølgaard var en ildsjæl på mange felter, men mest kendt er han for sin pionervirksomhed indenfor parodontitisbehandling. Til behandlingen udviklede han en metode til dybderensning af tandlommerne, og han fremstillede specielle instrumenter og fandt frem til et virksomt medikament til denne behandling. Endvidere fremstillede han sammen med sin hustru en speciel tandpasta ”Parodol”, der ligeledes er virksom mod parodontitis. Desuden har han skrevet tre bøger om behandlingen af denne tandsygdom.

524

I 2013 valgte Gert Bjørndal-Mølgaard at blive pensionist, og han indledte et aktivt otium. Han kastede sig ud i at fremstille malerier og helt unikke lamper og andre mindre ”værker”. Veteranbiler blev istandsat. Klaver, harmonikaspil, sang, musik og underholdning havde også en fremtrædende plads.

Gert Bjørndal-Mølgaard fulgte levende med i, hvad der rørte sig i samfundet, og han og hustruen deltog i mange aktiviteter i lokalområdet.

På trods af sygdom bevarede Gert Bjørndal-Mølgaard livsgnisten i lang tid, men til sidst måtte han opgive kampen, og hans sidste tid var hård for ham og hans nærmeste.

Selvom hans krop er borte, har han ladt det bedste tilbage. Hans strålende glade smil, hans varme øjne og tålmodige væsen lever videre sammen med alle de uforglemmelige minder om gode oplevelser. Vi er mange, der vil savne dig og din måde at være på – tak for alt, hvad du gav til os. Mine tanker går til Yelva Bjørndal-Mølgaard og den nærmeste familie. Æret være Gert Bjørndal-Mølgaards minde.

Grethe Witt, Vojens

Over 7.000 besøg hver uge Dentaljob.dk er Danmarks største portal for ansatte inden for dentalverdenen med over 7.000 besøg hver uge

dentaljob.dk

T ∕ medlemsservice kalender Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 7 2019 Deadline: 3. juli 2019 Udkommer: 27. juli 2019 Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 8 2019 Deadline: 14. august 2019 Udkommer: 31. august 2019 Yderligere oplysninger kan indhentes hos Tina Andersen, Tandlægebladet, tlf. 3348 7733, ta@tdl.dk.

Kurser udbudt kommercielt: Pris: kr. 37,00 pr. mm + moms Kurserne faktureres efter hver udgivelse

Kurser udbudt af foreninger, skoler og faglige selskaber 2019

August Sommerskole på IOOS i Aarhus Spændende kurser for hele tandplejeteamet – mange nye.

Halv- og heldagskurser - foredrag og arbejdskurser.

• Datoer: 13., 14. og 15. august 2019 Arrangør: Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet Info: health.au.dk/sommerskole

September Selskabet for Odontologisk Praktik holder efterårsmøde • Dato: 6.-7.9.2019 • Sted: Hotel Vejlefjord TEMA: Stort og småt om sundhed Mulighed for ekstra overnatning med middag torsdag/fredag.

Adgang til de thermiske bade er inkluderet.

Tidligere SOP-medlemmer, der nu er seniorer, kan deltage uden kursusdelen.

Program: se hjemmeside www.sopnet.dk Kontaktperson: Janne Riis jr@janneriis.dk / 26 92 22 32

526

6. Danske ITI Kongres • Dato: 6.9.2019 • Sted: Sinatur Hotel Storebælt, Østerøvej 121, 5800 Nyborg, Danmark • Info: www.iti.org/congressdenmark AOP Administration og drift af tandklinikker Er relevant for receptionister og administrative klinikassistenter.

Fokus på at udvikle og vedligeholde klinikkens administrative procedurer, det gode daglige flow i driften med uddelegering af ansvar og arbejds­ opgaver en anerkendende klinikkultur og et velfungerende og højtydende teamsamarbejde.

Indgår i Akademiuddannelsen i odontologisk praksis.

9 undervisningsdage på IOOS og opgaver hjemme på klinikken i et forløb over ca.3 måneder.

Ansøgningsfrist 15. maj 2019. Studiestart ­september 2019.

• OBS: Alle klinikassistenter kan søge omstillingsfonden om kr. 10.000/år.

• Info: health.au.dk/aop • Sted: Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet AOP Kirurgi og implantologi – klinikassistenter Praktisk modul, der ruster klinikassistenten til selvstændigt at varetage opgaver i forbindelser med oral kirurgi, fx planlægning af rationelle arbejdsgange, steril opdækning, patientinformation, kvalitetssikring af procedurer mm.

Indgår i Akademiuddannelsen i odontologisk praksis.

9 undervisningsdage på skolen og opgaver hjemme på klinikken i et forløb over ca. 3 måneder.

Ansøgningsfrist 15. maj 2019. Studiestart september 2019.

• OBS: Alle klinikassistenter kan søge omstillingsfonden om kr. 10.000/år.

• Info: health.au.dk/aop • Sted: Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet AOP Tandpleje for børn og unge Er relevant for klinikassistenter, som varetager selvstændige patientopgaver med undersøgelse og behandling af småbørn.

Fokus på kommunikation, sundhedsfremme og non-operativ behandling.

Indgår i Akademiuddannelsen i odontologisk praksis.

9 undervisningsdage på skolen og opgaver hjemme på klinikken i et forløb over ca.3 måneder.

Ansøgningsfrist 15. maj 2019. Studiestart september 2019.

• OBS: Alle klinikassistenter kan søge omstillingsfonden om kr. 10.000/år.

• Info: health.au.dk/aop • Sted: Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet

Ortodonti I - tandplejere På modulet Ortodonti I er der fokus vækst og udvikling, alle faser i behandlingsplanlægningen, kommunikation og motivationspsykologi, lovgrundlaget og opgavefordelingen mellem tand­ plejer og specialtandlæge.

Indgår i diplomuddannelsen i oral helse.

8 undervisningsdage over 3 måneder.

Ansøgningsfrist 15. maj 2019. Studiestart september 2019.

• Info: health.au.dk/oral helse • Sted: Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet Omsorgstandpleje (tandpleje for ældre) Dette modul giver dig mulighed for at udvikle dine kompetencer til at arbejde i privat praksis eller i omsorgstandplejen med ældre patienter.

Du får baggrundsviden om målgruppen (fx demente patienter) samt indvirkning af aldring, almensygdomme og farmaka samt praktiske kompetencer inden for protetik.

Indgår i Diplomuddannelsen i oral helse.

5-6 undervisningsdage over 3 måneder.

Ansøgningsfrist 15. maj 2019. Studiestart september 2019.

• Info: health.au.dk/oral helse • Sted: Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet

FAGLIG FAGLIG FAGLIGPROJEKTLEDER PROJEKTLEDER PROJEKTLEDERSØGES SØGES SØGESTIL TIL TIL FAGLIG FAGLIG FAGLIGPROJEKTLEDER PROJEKTLEDER PROJEKTLEDERSØGES SØGES SØGESTIL TIL TIL UDVIKLINGSPROJEKT UDVIKLINGSPROJEKT UDVIKLINGSPROJEKTIIIPALÆSTINA PALÆSTINA PALÆSTINA UDVIKLINGSPROJEKT UDVIKLINGSPROJEKT UDVIKLINGSPROJEKTIIIPALÆSTINA PALÆSTINA PALÆSTINA TUG TUG TUG – –TANDSUNDHED – TANDSUNDHED TANDSUNDHED UDEN UDEN UDEN GRÆNSER GRÆNSER GRÆNSER søger søger søger enenfaglig en faglig faglig TUG TUG TUG – –TANDSUNDHED – TANDSUNDHED TANDSUNDHED UDEN UDEN UDEN GRÆNSER GRÆNSER GRÆNSER søger søger søger enenfaglig en faglig faglig stærk stærk stærk projektleder projektleder projektleder til til til et et et udviklingsprojekt udviklingsprojekt udviklingsprojekt på påpå TUG TUG TUG – –TANDSUNDHED – TANDSUNDHED TANDSUNDHED søger søger søger enenfaglig en faglig faglig stærk stærk stærk projektleder projektleder projektlederUDEN tilUDEN tilUDEN tiletGRÆNSER etGRÆNSER etGRÆNSER udviklingsprojekt udviklingsprojekt udviklingsprojekt på påpå Vestbredden, Vestbredden, Vestbredden, Palæstina.

Palæstina.

Palæstina. stærk stærk stærk projektleder projektleder projektleder til til til et et et udviklingsprojekt udviklingsprojekt udviklingsprojekt på påpå Vestbredden, Vestbredden, Vestbredden, Palæstina.

Palæstina.

Palæstina.

Vestbredden, Vestbredden, Vestbredden, Palæstina.

Palæstina.

Palæstina.

TUG TUG TUG har har har modtaget modtaget modtaget enenen Danida-bevilling Danida-bevilling Danida-bevilling påpåpå 2,9 2,92,9 mio. mio. mio.

TUG TUG TUG har har har modtaget modtaget modtaget enenen Danida-bevilling Danida-bevilling Danida-bevilling påpåpå 2,9 2,92,9 mio. mio. mio. kroner kroner kroner til til at til at fortsætte at fortsætte fortsætte en en flerårig en flerårig flerårig indsats indsats indsats i i Palæstina Palæstina i Palæstina TUG TUG TUG har har har modtaget modtaget modtaget en en en Danida-bevilling Danida-bevilling Danida-bevilling på på på 2,9 2,9 2,9 mio. mio. mio. kroner kroner kroner tiltilat tilatfortsætte atfortsætte fortsætte enenflerårig enflerårig flerårig indsats indsats indsats i iPalæstina Palæstina i Palæstina for for for atatskabe at skabe skabe en en national en national national løsning løsning løsning for for for skoletandpleje skoletandpleje skoletandpleje tiltiltil kroner kroner kroner til til at til at fortsætte at fortsætte fortsætte en en flerårig en flerårig flerårig indsats indsats indsats i i Palæstina Palæstina i Palæstina for forfor atatskabe atskabe skabe enennational ennational national løsning løsning løsning for forfor skoletandpleje skoletandpleje skoletandpleje tiltiltil gavn gavn gavn for for forudsatte udsatte udsatte børn. børn. børn.

I I samarbejde I for samarbejde samarbejde med med meden for for for atatskabe atskabe skabe en en national ennational national løsning løsning løsning for for skoletandpleje skoletandpleje skoletandpleje tilen tilen til gavn gavn gavn for for forudsatte udsatte udsatte børn. børn. børn.

I I samarbejde I samarbejde samarbejde med med meden en en administrativ administrativ administrativ projektleder projektleder projektleder fra fra fra TUG's TUG's TUG's sekretariat sekretariat sekretariat skal skal skal du du du gavn gavn gavn for forforudsatte udsatte udsatte børn. børn. børn.

Ifra ITUG's samarbejde ITUG's samarbejde samarbejde med med med endu endu en administrativ administrativ administrativ projektleder projektleder projektleder fra fra TUG's sekretariat sekretariat sekretariat skal skal skal du stå stå stå for forfor projektledelsen projektledelsen projektledelsen med med med vægt vægt vægt på påpå det det det faglige faglige faglige administrativ administrativ administrativ projektleder projektleder projektleder fra fra fra TUG's TUG's TUG's sekretariat sekretariat sekretariat skal skal skal du du du stå ståstå for forfor projektledelsen projektledelsen projektledelsen med med med vægt vægt vægt påpåpå det det det faglige faglige faglige indhold. indhold. indhold. stå stå stå for forfor projektledelsen projektledelsen projektledelsen med med med vægt vægt vægt påpåpå det det det faglige faglige faglige indhold. indhold. indhold. indhold. indhold. indhold.

Opgaverne Opgaverne Opgaverne vilvil bl.a. vil bl.a. bl.a. omfatte: omfatte: omfatte: Opgaverne Opgaverne Opgaverne vilvil bl.a. vil bl.a. bl.a. omfatte: omfatte: omfatte: - To - To -årlige To årlige årlige monitoreringsrejser monitoreringsrejser monitoreringsrejser tiltil Vestbredden, til Vestbredden, Vestbredden, Palæstina, Palæstina, Palæstina, med med med afholdelse afholdelse afholdelse afaf workshops af workshops workshops ogog møder og møder møder Opgaverne Opgaverne Opgaverne vil vil bl.a. vil bl.a. bl.a. omfatte: omfatte: omfatte: - To - To -årlige To årlige årlige monitoreringsrejser monitoreringsrejser monitoreringsrejser tiltil Vestbredden, til Vestbredden, Vestbredden, Palæstina, Palæstina, Palæstina, med med med afholdelse afholdelse afholdelse afaf workshops af workshops workshops ogog møder og møder møder - Fortalervirksomhed - Fortalervirksomhed - Fortalervirksomhed forfor en for en national en national national løsning løsning løsning forfor skoletandpleje for skoletandpleje skoletandpleje i samarbejde i samarbejde i samarbejde med med med TUG’s TUG’s TUG’s lokale lokale lokale partner: partner: partner: Palestinian Palestinian Palestinian Medical Medical Medical Relief Relief Relief Society Society Society - To - To -årlige To årlige årlige monitoreringsrejser monitoreringsrejser monitoreringsrejser tilnational til Vestbredden, til Vestbredden, Vestbredden, Palæstina, Palæstina, Palæstina, med med med afaf workshops af workshops workshops oglokale og møder og møder møder Fortalervirksomhed Fortalervirksomhed Fortalervirksomhed forfor en for en national en national løsning løsning løsning forfor skoletandpleje for skoletandpleje skoletandpleje iafholdelse samarbejde iafholdelse samarbejde iafholdelse samarbejde med med med TUG’s TUG’s TUG’s lokale lokale partner: partner: partner: Palestinian Palestinian Palestinian Medical Medical Medical Relief Relief Relief Society Society Society - Træning - Træning - Træning afaf sundhedspersonale af sundhedspersonale sundhedspersonale i profylakse i profylakse i profylakse ogog 'oral og 'oral 'oral urgent urgent urgent treatment' treatment' treatment' - ud - ud fra - ud fra især fra især især WHO WHO WHO metoden, metoden, metoden, Basic Basic Basic Package Package Package ofof Oral of Oral Oral Care Care Care - Fortalervirksomhed - Fortalervirksomhed - Fortalervirksomhed forfor en for en national en national national løsning løsning for for skoletandpleje for skoletandpleje skoletandpleje i samarbejde i samarbejde i samarbejde med med TUG’s TUG’s TUG’s lokale lokale lokale partner: partner: partner: Palestinian Palestinian Palestinian Medical Medical Medical Relief Relief Relief Society Society Society Træning Træning Træning afaf sundhedspersonale af sundhedspersonale sundhedspersonale i profylakse i profylakse i løsning profylakse og og 'oral og 'oral 'oral urgent urgent urgent treatment' treatment' treatment' - ud - ud fra - med ud fra især fra især især WHO WHO WHO metoden, metoden, metoden, Basic Basic Basic Package Package Package of of Oral of Oral Oral Care Care Care - Udarbejdelse - Udarbejdelse - Udarbejdelse afaf undervisningsmateriale af undervisningsmateriale undervisningsmateriale - Træning - Træning - Træning afaf sundhedspersonale af sundhedspersonale sundhedspersonale i profylakse i profylakse i profylakse ogog 'oral og 'oral 'oral urgent urgent urgent treatment' treatment' treatment' - ud - ud fra - ud fra især fra især især WHO WHO WHO metoden, metoden, metoden, Basic Basic Basic Package Package Package ofof Oral of Oral Oral Care Care Care Udarbejdelse Udarbejdelse Udarbejdelse afaf undervisningsmateriale af undervisningsmateriale undervisningsmateriale - Løbende - Løbende - Løbende dialog dialog dialog med med med TUG’s TUG’s TUG’s administrative administrative administrative projektleder, projektleder, projektleder, partner partner partner ogog lokale og lokale lokale projektansatte projektansatte projektansatte forfor atfor at sikre at sikre sikre god god god planlægning planlægning planlægning ogog gennemførelse og gennemførelse gennemførelse - Udarbejdelse - Udarbejdelse - Udarbejdelse afaf undervisningsmateriale af undervisningsmateriale undervisningsmateriale Løbende Løbende Løbende dialog dialog dialog med med med TUG’s TUG’s TUG’s administrative administrative administrative projektleder, projektleder, projektleder, partner partner partner ogog lokale og lokale lokale projektansatte projektansatte projektansatte forfor atfor at sikre at sikre sikre god god god planlægning planlægning planlægning ogog gennemførelse og gennemførelse gennemførelse - Afrapportering - Afrapportering - Afrapportering tiltil TUG’s til TUG’s TUG’s styregruppe styregruppe styregruppe ogog bestyrelse og bestyrelse bestyrelse - Løbende - Løbende - Løbende dialog dialog dialog med med TUG’s TUG’s TUG’s administrative administrative administrative projektleder, projektleder, projektleder, partner partner partner ogog lokale og lokale lokale projektansatte projektansatte projektansatte forfor atfor at sikre at sikre sikre god god god planlægning planlægning planlægning ogog gennemførelse og gennemførelse gennemførelse Afrapportering Afrapportering Afrapportering tilmed til TUG’s til TUG’s TUG’s styregruppe styregruppe styregruppe ogog bestyrelse og bestyrelse bestyrelse - Rapporter - Rapporter - Rapporter tiltil donor, til donor, donor, CISU CISU CISU –– Civilsamfund Civilsamfund – Civilsamfund i Udvikling i Udvikling i Udvikling - Afrapportering - Afrapportering - Afrapportering tiltil TUG’s til TUG’s TUG’s styregruppe styregruppe ogog bestyrelse bestyrelse bestyrelse Rapporter Rapporter Rapporter tiltil donor, til donor, donor, CISU CISU CISU –styregruppe – Civilsamfund Civilsamfund – Civilsamfund iog Udvikling i Udvikling i Udvikling

- Rapporter - Rapporter - Rapporter tiltil donor, til donor, donor, CISU CISU CISU –– Civilsamfund Civilsamfund – Civilsamfund i Udvikling i Udvikling i Udvikling ViVi lægger Vi lægger lægger vægt vægt vægt påpå følgende: på følgende: følgende: Vi Vi Vi lægger lægger lægger vægt vægt vægt påpå følgende: på følgende: følgende: - Du - Du -erDu er tandlæge er tandlæge tandlæge eller eller eller har har en har en lignende en lignende lignende relevant relevant relevant akademisk akademisk akademisk baggrund baggrund baggrund inden inden inden forfor odontologi for odontologi odontologi Vi Vi Vi lægger lægger vægt vægt vægt på på følgende: på følgende: følgende: - Du - lægger Du -er Du er tandlæge er tandlæge tandlæge eller eller eller har har en har en lignende en lignende lignende relevant relevant relevant akademisk akademisk akademisk baggrund baggrund baggrund inden inden inden forfor odontologi for odontologi odontologi - Stort - Stort - Stort engagement engagement engagement i - iog - og i -gerne og gerne gerne erfaring erfaring erfaring med med med - udviklingsarbejde - udviklingsarbejde - udviklingsarbejde - Du - Du -erDu er tandlæge er tandlæge tandlæge eller eller en har en lignende en lignende lignende relevant relevant relevant akademisk akademisk akademisk baggrund baggrund baggrund inden inden inden forfor odontologi for odontologi odontologi Stort Stort Stort engagement engagement engagement i -eller ihar og - har og i -gerne og gerne gerne erfaring erfaring erfaring med med med - udviklingsarbejde - udviklingsarbejde - udviklingsarbejde - Undervisningskompetencer - Undervisningskompetencer - Undervisningskompetencer - Stort - Stort - Stort engagement engagement engagement i - iog - og i -gerne og gerne gerne erfaring erfaring erfaring med med med - udviklingsarbejde - udviklingsarbejde - udviklingsarbejde Undervisningskompetencer Undervisningskompetencer Undervisningskompetencer - Kendskab - Kendskab - Kendskab tiltil fortalervirksomhed til fortalervirksomhed fortalervirksomhed ogog kan og kan styrke kan styrke styrke ’tandsundhedens ’tandsundhedens ’tandsundhedens stemme’ stemme’ stemme’ nationalt nationalt nationalt i Palæstina i Palæstina i Palæstina - Undervisningskompetencer - Undervisningskompetencer - Undervisningskompetencer Kendskab Kendskab Kendskab tiltil fortalervirksomhed til fortalervirksomhed fortalervirksomhed ogog kan og kan styrke kan styrke styrke ’tandsundhedens ’tandsundhedens ’tandsundhedens stemme’ stemme’ stemme’ nationalt nationalt nationalt i Palæstina i Palæstina i Palæstina - Evne - Evne - Evne tiltil attil at samarbejde at samarbejde samarbejde påpå tværs på tværs tværs afaf kulturer af kulturer kulturer ogog tilog til attil at danne at danne danne relationer relationer relationer - Kendskab - Kendskab - Kendskab tilat til fortalervirksomhed til fortalervirksomhed fortalervirksomhed ogaf og kan og kan styrke kan styrke styrke ’tandsundhedens ’tandsundhedens ’tandsundhedens stemme’ stemme’ stemme’ nationalt nationalt nationalt i Palæstina i Palæstina i Palæstina Evne Evne Evne tiltil attil at samarbejde samarbejde samarbejde påpå tværs på tværs tværs af kulturer af kulturer kulturer og og til og til attil at danne at danne danne relationer relationer relationer - Erfaring - Erfaring - Erfaring med med med projektledelse projektledelse projektledelse - Evne - Evne - Evne tiltil at til at samarbejde at samarbejde samarbejde påpå tværs på tværs tværs afaf kulturer af kulturer kulturer ogog tilog til attil at danne at danne danne relationer relationer relationer Erfaring Erfaring Erfaring med med med projektledelse projektledelse projektledelse - Stærke - Stærke - Stærke mundtlige mundtlige mundtlige ogog skriftlige og skriftlige skriftlige kompetencer kompetencer kompetencer påpå engelsk på engelsk engelsk ogog dansk, og dansk, dansk, arabisk arabisk arabisk enen fordel en fordel fordel - Erfaring - Erfaring - Erfaring med med med projektledelse projektledelse projektledelse Stærke Stærke Stærke mundtlige mundtlige mundtlige ogog skriftlige og skriftlige skriftlige kompetencer kompetencer kompetencer påpå engelsk på engelsk engelsk ogog dansk, og dansk, dansk, arabisk arabisk arabisk enen fordel en fordel fordel

- Stærke - Stærke - Stærke mundtlige mundtlige mundtlige ogog skriftlige og skriftlige skriftlige kompetencer kompetencer kompetencer påpå engelsk på engelsk engelsk ogog dansk, og dansk, dansk, arabisk arabisk arabisk enen fordel en fordel fordel Arbejdsvilkår Arbejdsvilkår Arbejdsvilkår Arbejdsvilkår Arbejdsvilkår Arbejdsvilkår Arbejdet Arbejdet Arbejdet ererdelvist er delvist delvist frivilligt frivilligt frivilligt ogogvil og vilkunne vil kunne kunne varetages varetages varetages ved vedved siden siden siden afafenaf ennormal en normal normal fuldtidsstilling. fuldtidsstilling. fuldtidsstilling.

DuDuskal Du skal skal forvente forvente forvente atatbruge at bruge bruge 5 5arbejdstim arbejdstim 5 arbejdstim erer er Arbejdsvilkår Arbejdsvilkår Arbejdsvilkår Arbejdet Arbejdet Arbejdet ererdelvist er delvist delvist frivilligt frivilligt frivilligt ogogvil og vilkunne vil kunne kunne varetages varetages varetages ved vedved siden siden siden afafenaf ennormal en normal normal fuldtidsstilling. fuldtidsstilling. fuldtidsstilling.

DuDuskal Du skal skal forvente forvente forvente atatbruge at bruge bruge 5 5arbejdstim arbejdstim 5 arbejdstim erer er gennemsnitligt gennemsnitligt gennemsnitligt om omom ugen, ugen, ugen, dog dog dog mere mere mere omkring omkring omkring monitoreringsrejser. monitoreringsrejser. monitoreringsrejser.

Arbejdet Arbejdet Arbejdet udføres udføres udføres ulønnet, ulønnet, ulønnet, tiltilgengæld tilgengæld gengæld udbetales udbetales udbetales der derder honorar honorar honorar ved vedved Arbejdet Arbejdet Arbejdet ererdelvist er delvist delvist frivilligt frivilligt og og vil og vilkunne vil kunne kunne varetages varetages varetages ved vedved siden siden siden afafenaf ennormal en normal normal fuldtidsstilling. fuldtidsstilling. fuldtidsstilling.

DuDu Du skal skal forvente forvente forvente atudbetales atbruge at bruge bruge 5 5arbejdstim arbejdstim 5honorar arbejdstim er erved er gennemsnitligt gennemsnitligt gennemsnitligt om omfrivilligt om ugen, ugen, ugen, dog dog dog mere mere mere omkring omkring omkring monitoreringsrejser. monitoreringsrejser. monitoreringsrejser.

Arbejdet Arbejdet Arbejdet udføres udføres udføres ulønnet, ulønnet, ulønnet, tilskal til gengæld tilgengæld gengæld udbetales udbetales der der der honorar honorar ved ved monitoreringsrejser monitoreringsrejser monitoreringsrejser i Palæstina. i Palæstina. i Palæstina.

Dertil Dertil Dertil afholder afholder afholder TUG TUG TUG udgifter udgifter udgifter i forbindelse i forbindelse i forbindelse med med med rejse rejse rejse ogogophold, og ophold, ophold, ogogder og derudbetales der udbetales udbetales diæter. diæter. diæter.

Der Derer Der erkrav er krav krav om, om,om, gennemsnitligt gennemsnitligt gennemsnitligt om omiom ugen, dog dog dog mere mere mere omkring omkring omkring monitoreringsrejser. monitoreringsrejser. monitoreringsrejser.

Arbejdet Arbejdet Arbejdet udføres udføres udføres ulønnet, ulønnet, ulønnet, til gengæld til gengæld gengæld udbetales udbetales udbetales der der der honorar honorar honorar ved vedom, ved monitoreringsrejser monitoreringsrejser monitoreringsrejser Palæstina. iugen, Palæstina. iugen, Palæstina.

Dertil Dertil Dertil afholder afholder afholder TUG TUG TUG udgifter udgifter udgifter i forbindelse i forbindelse i forbindelse med med med rejse rejse rejse ogog ophold, og ophold, ophold, ogtil og der og derudbetales der udbetales udbetales diæter. diæter. diæter.

Der Der er Der erkrav er krav krav om, om, atat duat du foretager du foretager foretager toto projektrejser to projektrejser projektrejser om om året om året året afaf enaf en otte en otte otte dages dages dages varighed. varighed. varighed.

Projektperioden Projektperioden Projektperioden strækker strækker strækker sigsig over sig over over tretre årtre år med år med med start start start 1.1. september 1. september september 2019.

2019.

2019. monitoreringsrejser i Palæstina. iprojektrejser Palæstina. i Palæstina.

Dertil Dertil Dertil afholder afholder TUG TUG TUG udgifter udgifter udgifter i forbindelse i forbindelse iProjektperioden forbindelse med med med rejse rejse rejse ogstrækker ogophold, og ophold, ophold, og ogder og der udbetales der udbetales udbetales diæter. diæter. diæter.

Der Derer Der erkrav er krav krav om, om,om, atmonitoreringsrejser at dumonitoreringsrejser at du foretager du foretager foretager toto projektrejser to projektrejser om om året om året året afafholder af en af en otte en otte otte dages dages dages varighed. varighed. varighed.

Projektperioden Projektperioden strækker strækker sig sig over sig over over tre tre år tre år med år med med start start start 1.1. september 1. september september 2019.

2019.

2019.

at foretager du foretager foretager toto projektrejser to projektrejser projektrejser om om året om året året afaf enaf en otte en otte otte dages dages dages varighed. varighed. varighed.

Projektperioden Projektperioden Projektperioden strækker strækker strækker sigsig over sig over over tretre årtre år med år med med start start start 1.1. september 1. september september 2019.

2019.

2019. at duat du Ansøgning Ansøgning Ansøgning Ansøgning Ansøgning Ansøgning Ansøgningsfrist: Ansøgningsfrist: Ansøgningsfrist: 4.4. august 4. august august 2019 2019 2019 Ansøgning Ansøgning Ansøgning Ansøgningsfrist: Ansøgningsfrist: Ansøgningsfrist: 4.4. august 4. august august 2019 2019 2019 Tiltrædelse: Tiltrædelse: Tiltrædelse: snarest snarest snarest muligt muligt muligt herefter herefter herefter Ansøgningsfrist: Ansøgningsfrist: Ansøgningsfrist: 4.4. august 4. august august 2019 2019 2019 Tiltrædelse: Tiltrædelse: Tiltrædelse: snarest snarest snarest muligt muligt muligt herefter herefter herefter Send Send Send venligst venligst venligst ansøgning, ansøgning, ansøgning, CVCV og CV og andre og andre andre relevante relevante relevante papirer papirer papirer elektronisk elektronisk elektronisk tiltil lmt@tug-dk.org til lmt@tug-dk.org lmt@tug-dk.org Tiltrædelse: Tiltrædelse: Tiltrædelse: snarest snarest snarest muligt muligt muligt herefter herefter Send Send Send venligst venligst venligst ansøgning, ansøgning, ansøgning, CVherefter CV og CV og andre og andre andre relevante relevante relevante papirer papirer papirer elektronisk elektronisk elektronisk tiltil lmt@tug-dk.org til lmt@tug-dk.org lmt@tug-dk.org Send Send Send venligst venligst venligst ansøgning, ansøgning, ansøgning, CVCV og CV og andre og andre andre relevante relevante relevante papirer papirer papirer elektronisk elektronisk elektronisk tiltil lmt@tug-dk.org til lmt@tug-dk.org lmt@tug-dk.org For Foryderligere For yderligere yderligere information information information vedr. vedr. vedr. stillingen stillingen stillingen kan kandu kan dukontakte du kontakte kontakte TUG’s TUG’s TUG’s administrative administrative administrative projektleder, projektleder, projektleder, Louise Louise Louise Munch Munch Munch Thomsen, Thomsen, Thomsen, påpåe-mail på e-mail e-mail lmt@tuglmt@tuglmt@tugFor Foryderligere For yderligere yderligere information information information vedr. vedr. vedr. stillingen stillingen stillingen kan kandu kan dukontakte du kontakte kontakte TUG’s TUG’s TUG’s administrative administrative administrative projektleder, projektleder, projektleder, Louise Louise Louise Munch Munch Munch Thomsen, Thomsen, Thomsen, påpåe-mail på e-mail e-mail lmt@tuglmt@tuglmt@tugdk.org dk.org dk.org eller eller eller telefon telefon telefon 33487703 33487703 33487703 (NB: (NB: (NB: kontoret kontoret kontoret holder holder holder sommerlukket sommerlukket sommerlukket frafra den fra den 15.-31. den 15.-31.

15.-31. julijuli 2019) juli 2019) 2019) For For yderligere For yderligere yderligere information information information vedr. vedr. vedr. stillingen stillingen stillingen kan kan du kan du kontakte du kontakte kontakte TUG’s TUG’s TUG’s administrative administrative administrative projektleder, projektleder, projektleder, Louise Louise Louise Munch Munch Munch Thomsen, Thomsen, Thomsen, påpåe-mail på e-mail e-mail lmt@tuglmt@tuglmt@tugdk.org dk.org dk.org eller eller eller telefon telefon telefon 33487703 33487703 33487703 (NB: (NB: (NB: kontoret kontoret kontoret holder holder holder sommerlukket sommerlukket sommerlukket fra fra den fra den 15.-31. den 15.-31.

15.-31. juli juli 2019) juli 2019) 2019) dk.org dk.org dk.org eller eller eller telefon telefon telefon 33487703 33487703 33487703 (NB: (NB: (NB: kontoret kontoret kontoret holder holder holder sommerlukket sommerlukket sommerlukket frafra den fra den 15.-31. den 15.-31.

15.-31. julijuli 2019) juli 2019) 2019) TUG TUG TUG – –TANDSUNDHED TANDSUNDHED – TANDSUNDHED UDEN UDEN UDEN GRÆNSER GRÆNSER GRÆNSER ererener endansk en dansk dansk humanitær humanitær humanitær organisation, organisation, organisation, som som som arbejder arbejder arbejder forforat for atforbedre at forbedre forbedre TUG TUG TUG – –TANDSUNDHED TANDSUNDHED – TANDSUNDHED UDEN UDEN UDEN GRÆNSER GRÆNSER GRÆNSER ererener endansk en dansk dansk humanitær humanitær humanitær organisation, organisation, organisation, som som som arbejder arbejder arbejder forforat for atforbedre at forbedre forbedre livsmulighederne livsmulighederne livsmulighederne forfor børn for børn børn i verdens i verdens i verdens fattigste fattigste fattigste lande lande lande gennem gennem gennem bedre bedre bedre tandsundhed. tandsundhed. tandsundhed. livsmulighederne livsmulighederne livsmulighederne forfor børn for børn børn i verdens iUDEN verdens iGRÆNSER verdens fattigste fattigste fattigste lande lande lande gennem gennem gennem bedre bedre bedre tandsundhed. tandsundhed. tandsundhed.

TUG TUG TUG – –TANDSUNDHED TANDSUNDHED – TANDSUNDHED UDEN UDEN GRÆNSER GRÆNSER ereren er en dansk en dansk dansk humanitær humanitær humanitær organisation, organisation, organisation, som som som arbejder arbejder arbejder forforat for atforbedre at forbedre forbedre livsmulighederne livsmulighederne livsmulighederne for for børn for børn børn i verdens i verdens i verdens fattigste fattigste fattigste lande lande lande gennem gennem gennem bedre bedre bedre tandsundhed. tandsundhed. tandsundhed.

Læs Læs Læs mere mere mere påpå www.tug-dk.org på www.tug-dk.org www.tug-dk.org Læs Læs Læs mere mere mere påpå www.tug-dk.org på www.tug-dk.org www.tug-dk.org Læs Læs Læs mere mere mere påpå www.tug-dk.org på www.tug-dk.org www.tug-dk.org

T ∕ medlemsservice kollegiale henvisninger DD Colosseumklinikken

Henvendelse angående kollegiale henvisninger Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33, e-mail: ta@tdl.dk Pris: kr. 39,00 pr. mm + moms pr. gang.

Annoncer tegnes for 12 numre (1 år ad gangen).

Der faktureres for et halvt år ad gangen i juni måned og i december måned.

Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvar for om kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer.

Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen.

D =Klinikker, der lever op til Tandlægeforeningens krav om

dokumenteret efteruddannelse

Adipositas DD Tandklinikken Ravn

• Behandling af overvægtige patienter op til 350 kg.

Patienterne kan køres ind, men skal kunne gå de sidste 4 m til stolen • Handicapvenlig parkering og indgang Strøby Egede Center 15 4600 Køge Tlf. 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk

Behandlingscentre DD Colosseumklinikken

Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 herlev@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk • Fulde rekonstruktioner • Knoglegenopbygning • Bidfunktion • Endodonti • Enhver form kirurgi, kort ventetid, også på retrograde rodfyldninger.

• Implantologi • Panoramarøntgen Franklin Læssø Kirsten Læssø Mia Herning Lisbeth Gilleshøj Henriksen

528

Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer DD Hausergaarden

Hauser Plads 20, 1127 København K v/Nørreport Station Tlf. 33 15 15 34 info@hausergaarden.dk www.hausergaarden.dk • Bidfunktion * Smerter • Implantologi * Komplikationer • Kirurgi * Knogle-opbygning • Endodonti * Protetik • Rekonstruktioner * Æstetik John Orloff Dip Imp Dent RCS (Eng) Jens Kristiansen Narkose * Brian Lerche, speciallæge Specialklinik f. tandregulering Harry Fjellvang, Specialtandlæge, ph.d. www.tandregulering.info mail@tandregulering.info Giorgia Thomsen, Keramik, 3Shape Tlf. 29 76 11 80 Morten Rye lab.tek. 3Shape Tlf. 22 94 68 00 morten@ryedental.dk

Østergade 1 (ved Kgs. Nytorv) 1100 Kbh. K Tlf. 33 12 24 21/Fax 33 33 99 90 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk • Bidfunktion.

• Bidrekonstruktion, Cerec3.

• Implantologi, Invisalign.

• Knogleopbygning, Kirurgi.

• Parodontal kirurgi.

• Beh. af retraktioner.

• Protetik, Æstetik, Endodonti.

• Panoramarøntgen.

• Cone-Beam scanning.

• LiteWire.

Jan F. Thomsen Peter Lindkvist Lennart Jacobsen Birgitte Høgh Thomas Andersen Clara Marie Bjerre Windeløv Lars Bo Petersen Kenneth Jordy

Bidfunktion Jylland

DD Brædstrup Implantatcenter

Birgitte Skadborg Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Bidfunktion og oral bidrehabilitering DD Risskov Tandklinik

Karin Fejerskov Dybbølvej 25, 8240 Risskov Tlf. 86 17 83 22 klinik@risskovtand.dk www.risskovtand.dk • Bidfunktion, ansigtssmerter og snorken DD Stylvig

Gammel Kongevej 164 1850 Frederiksberg C Tlf. 33248585 perstylvig@bidfunktion.com DD Tømmergårdens Tandlæger

Steen Rosby Stationsvej 1, 6880 Tarm Tlf. 97 37 15 15 info@rokketand.dk • Behandling af funktionelle lidelser i tyggeorganet.

Sjælland DD Herlev Tandpunkt

Marianne Holst Knudsen Engløbet 8 2730 Herlev Tlf. 44 94 16 16 www.herlevtandpunkt.dk DD Amager Tandplejecenter

Tandlæge Mads Bundgaard Amager Tandplejecenter Tårnby Torv 9, 2770 Kastrup Tlf. 32 50 46 50 amagertand@gmail.com www.amagertandplejecenter.dk • Atypiske ansigtssmerter og TMD behandling.

Børnetandpleje DD Sjælland Børnetandpleje

Mobilkirurgi Svend Fægteborg Tlf. 28 74 73 25

Dental og maksillofacial radiologi DD Aarhus Tandlægeskole

• CBCT og panorama-undersøgelse Henvisning og prisliste på dent.au.dk/tandlaegeskolen/forfagfolk DD SpecialTandlægeCenter

Gentofte Pernille Egdø • Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektioner, autotransplantationer • Panorama (OTP), oral medicin Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14 Online henvisning: www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk DD Specialtandlægerne

Seedorffs Stræde • Panorama, CBCT (3d) og billedbeskrivelse Hanne Hintze, dr.odont.

Søren Schou, dr.odont.

Helle B. Nielsen Jens Hartlev Otto Schmidt Hans Hartvig Seedorffs Stræde 3-5, 8000 Aarhus C Tlf. 86 35 00 00 E-mail: klinik@sptand.dk www.sptand.dk

Tandlægeskolen Afd. for Radiologi • Panorama og kranieoptagelser samt Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling og kæbeled) Henvisningsblanket hentes på http://odont.ku.dk/special­­klinik/radiologi/henvisn_rtg/ og faxes eller sendes til afdelingen.

Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05/Fax 35 32 67 73

DD Brædstrup Implantat Center KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Jens Hartlev PROT Birgitte Skadborg • Implantologi, kirurgi, narkose • Protetiske rekonstruktioner • 3D scanning Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk

Implantater Fyn

Centrum Tandlægerne Odense og Middelfart B. Pade N. Pade Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03 • Implantater, protetik, kirurgi. www.centrumtandlaegerne.dk

DD Herning Implantat Center Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.herningimplantatcenter.dk • Kirurgi og protetik.

• Mulighed for narkose

DD Højfyns Tandcenter

DD KOHBERGTANDKLINIK.DK

Søren Lindtoft Tlf. 64 47 12 20 • Soft & hard tissue grafting E-mail: kontakt@tandcenter.dk www.tandcenter.dk

Peter Kohberg • Implantatcenter • Speciale: immediat implantologi • Kirurgi og protetik Jernbanegade 6 6360 Tinglev Tlf. 74 64 20 00 www.Kohbergtandklinik.dk mail@Kohbergtandklinik.dk

DD Oris Tandlægerne

Steen Bjergegaard Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 E-mail: info@klinik21.dk www.klinik21.dk • Panoramarøntgen • Cone-Beam • 3d-scanning

DD Kolding Implantat Center

Jens Thorn, specialtandlæge Henrik Hedegaard Sundhedshuset Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.ORIS.dk/kolding/ • Kirurgi og protetik

Jylland DD Aalborg Implantat Center

• Kirurgi og/eller protetik KIR. v/specialtdl.

Thomas Jensen PROT. Michael Decker Lisbeth Lynderup Mette Løth Munkholm Boulevarden 5, 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.tandlaegecentret9000.dk E-mail: mail@tandlaegecentret9000.dk

DD dinTandlæge Fyrvej

Specialtandlæge Kristian Thesbjerg Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk DD Tandlægehuset i Herning

Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 • Implantatbaseret protetik

DD Aarhus Implantat Center

Klostergade 56, 8000 Aarhus C Tlf. 86 12 45 00 Hermodsvej 22, 8230 Åbyhøj Tlf. 70 22 35 53 www.implantatcentret.dk

∕

2019

∕

123

DD Bredt Smil Haderslev

Puk Bergmann Nørregade 11 6100 Haderslev Tlf. 74 52 22 49 6100@bredtsmil.dk

∕

6

DD dinTANDLÆGE Brande

DD SpecialTandlægecenter

Torben Lillie • Immediat implantologi • Kirurgi og protetik Torvegade 8 7330 Brande Tlf. 97 18 00 79 www.dintandlaege-brande.dk brandetand@brandetand.dk

Gentofte Pernille Egdø • Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektioner, autotransplantationer • Panorama (OTP), oral medicin Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14.

Online henvisning: www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk

DD Risskov Implantatklinik

– Tandlægerne Risskov v/Ulrik Holm-Christoffersen • Implantater, knogleopbygning, Amotio, Retrograd.

• Straumann, Nobel, Ankylos, Astra.

Rolighedsvej 30, Risskov.

Tlf. 70 70 55 25 info@tandlaegernerisskov.dk

Sjælland DD Kæbekirurgisk Klinik

Niels Ulrich Hermund, ph.d., kæbekirurg Søren A. C. Krarup, kæbekirurg Esben Aagaard, kæbekirurg Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 København K T: 33 12 24 04 W: kkh8.dk DD Tandlægen.dk Roskilde

Maziar Talaeipour, Lars Jessen Algade 52, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 • Implantatbaseret protetik DD Klinik for Tand- Mund- og

Kæbekirurgi Niels Gersel Pedersen Specialatndlæge, dr. odont.

Klaus Gotfredsen Tandlæge, dr. odont.

Teis Schjals Hansen Mette Marcussen ph.d.

Specialtandlæger København & Roskilde • Astra, Straumann, Info: www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30 (8.30-16.30) DD Specialtandlægerne I/S

Klinikken Vestergade Specialtandlæger i kæbekirurgi Nino Fernandes, specialtandlæge Ynn Maribo, specialtandlæge Jesper Øland, specialtandlæge Sanne W. Madsen Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.klinikkenvestergade.dk • Astra, Straumann, Nobel, Xive, Camlog, Dio • CBCT

DD Specialtandlægerne

i Bredgade Malene Hallund Lars Pallesen Louise Barnechow Søren Hillerup Bredgade 29, 4. sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk DD Specialtandlægerne

Ole Schwartz, ph.d. og Thomas Kofod, ph.d.

• Alt indenfor Tand-, Mund og Kæbekirurgi Alle typer implantater og rekonstruktioner, herunder immediate fuldkæbebroer.

Lyngby Implantat Center Lyngby Hovedgade 27, 3 sal 2800 Lyngby Tlf. 45 87 01 90/Fax 45 87 45 01 info@lyngbyimplantatcenter.dk Henvisningsblanket hentes på: www.lyngbyimplantatcenter.dk DD Tandklinikken

Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 • Rekonstruktioner på implantater DD Mobilkirurgi

Svend Fægteborg Tlf. 28 74 73 25 DD Specialtandlæger Strandvejen

Specialtandlæge i Kæbekirurgi Jonas Becktor Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61 www.becktor.dk becktor@becktor.dk • Klinik for Kirurgi og Ortodonti

≥

529

T ∕ medlemsservice

Kirurgi Fyn

DD Klinik for Kæbekirurgi

Torben Thygesen, Kæbekirurg, ph.d.

• Knogleopbygning/Straumann/ Astra/Camlog/Nobel Vestre Stationsvej 15 5000 Odense C. Tlf. 50 65 62 66 Mail: tht@klinik-vs15.dk www.klinik-vs15.dk

Jylland DD Aalborg Implantat Center

v/specialtdl.

Thomas Jensen Boulevarden 5, 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.tandlaegecentret9000.dk DD Brædstrup Implantat

Center KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Jens Hartlev Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk DD Oris Tandlægerne

Sundhedshuset Specialtandlæge, ph.d.

Jens Thorn Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.oris.dk/kolding DD Kirurgiklinik

– Klinik f. TMK-kirurgi Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Hermodsvej 22, 8230 Åbyhøj Tlf. 70 22 35 53 www.kirurgiklinik.dk DD dinTANDLÆGE Fyrvej

Specialtandlæge Kristian Thesbjerg Fyrvej 26, 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk DD Tandlægerne Silkeborgvej 297

Specialtandlæge Lambros Kostopoulos • Implantatbehandling samt knogle­opbygning med membran.

• Rekonstruktiv knogle- og blødtvævskirurgi. Behandling af periimplantitis Silkeborgvej 297, 8230 Åbyhøj Tlf. 86 15 43 44

530

DD Tandlægerne Kold

DD Kæbekirurgisk Klinik

DD SpecialTandlægeCenter

Louise Kold Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.tandherning.dk E-mail: post@tandherning.dk • Mulighed for narkose

Niels Ulrich Hermund, ph.d., kæbekirurg Søren A. C. Krarup, kæbekirurg Jytte Buhl, kæbekirurg Esben Aagaard, kæbekirurg Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 København K T: 33 12 24 04 W: kkh8.dk • Rodresektioner • Cyster og tumorer • Slimhindeforandringer • Fjernelse af tænder • Knoglerekonstruktion • Implantater • Nervelateralisering • Generel anæstesi

Gentofte Pernille Egdø • Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektioner, autotransplantationer • Panorama (OTP), oral medicin Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14 Online henvisning: www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk

DD Aalborg Tandplejeteam ApS

Specialtandlæge Martin Dahl Boulevarden 9, 9000 Aalborg Tlf. 98 11 76 16 • Implantatbehandling DD Specialtandlægerne

Seedorffs Stræde • Oral kirurgi og implantater inkl. narkose Søren Schou, dr.odont.

Helle B. Nielsen Jens Hartlev Otto Schmidt Hanne Hintze, dr.odont.

Hans Hartvig Seedorffs Stræde 3-5, 8000 Aarhus C Tlf. 86 35 00 00 E-mail: klinik@sptand.dk www. sptand.dk

Sjælland DD SpecialTandlægeCenter

Gentofte Pernille Egdø • Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektioner, autotransplantationer • Panorama (OTP), oral medicin Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14 Online henvisning: www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk DD Colosseumklinikken

Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 • Mulighed for narkose • Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer

DD Tandlæge Lee ApS

Vedelsgade 7 A 4180 Sorø Tlf. 57 88 77 55 www.tandlaegelee.dk • Mulighed for narkose Avanceret kirurgi: Tandlæge Kristian Lee

DD Tandlægen.dk Falkonercentret

Specialtandlæge Simon Storgård Jensen Falkoner Alle 7 2000 Frederiksberg Tlf. 38 34 01 33 www.tandlaegen.dk/falkonercentret • Oral kirurgi og implantatbehandling DD Specialtandlægerne

Specialtandlæge, ph.d.

Merete Aaboe Solrød Center 45, 1.

2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 • TMK-kirurgi og implantatbeh.

i Bredgade Malene Hallund Lars Pallesen Louise Barnechow Søren Hillerup Bredgade 29, 4. sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk

DD Klinik for Tand-, Mund- og

DD Klinik for Kirurgi

Kæbekirurgi Specialtandlæger Niels Gersel Pedersen Specialtandlæge, dr.odont.

Teis Schjals Hansen Mette Marcussen ph.d.

København & Roskilde • Astra, Straumann, Info: www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30 (8.30-16.30)

og Endodonti Vibe Rud Thomas Foldberg Puggaardsgade 17, st.

1573 København V Tlf. 33 14 83 86 Online henvisning via www.endokir.dk

DD Kirurgisk henvisningspraksis

DD Specialtandlægerne I/S

Klinikken Vestergade Specialtandlæger i kæbekirurgi Nino Fernandes, specialtandlæge Ynn Maribo, specialtandlæge Jesper Øland, specialtandlæge Sanne W. Madsen Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.klinikkenvestergade.dk • CBCT scanninger • Rodresektioner • Cyster og tumorer • Fjernelse af tænder • Knogleopbygning • Implantater og sinusløft • Fuld narkose

DD Mobilkirurgi

Svend Fægteborg Privat og kommunal tandpleje Tlf. 28 74 73 25

Narkose Fyn

Centrum Tandlægerne Danmarks Implantatcenter Odense klinikken Tlf.: 66 12 62 26 info@centrumtandlaegerne.dk DD Middelfart klinikken

Tlf. 64 40 24 03 middelfart@ centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk

Odontofobi

Jylland DD Brædstrup Implantat Center Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

Højbro Plads 5, 2. sal 1200 København K Tlf. 33 12 14 38

Kim Carlsson Jens Kragskov • Specialtandlæger i ortodonti Jyllandsgade 79 C, 1. sal 6700 Esbjerg Tlf. 76 13 14 80

DD Tandskraek.dk

DD Specialtandlægen

Rikka Poulsen Hjelmensgade 2 8000 Århus C Tlf. 86 12 88 22 • Psykoterapeut MPF www.tandskraek.dk

Vesterbro 68 7900 Nykøbing M Tlf. 97 72 59 88 • Specialtandlæge i ortodonti

DD Maj-Britt Liliendahl

DD Tandlægerne

L.M. Christensen og F. Sloth Østergade 61 9800 Hjørring Tlf. 98 92 08 05 DD Tandlægerne Kold Louise Kold Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 E-mail: post@tandherning.dk • Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling.

Centrum Tandlægerne Danmarks Implantatcenter Aarhus klinikken Tlf.: 86 13 26 36 aarhus@centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk

Ortodonti Fyn

DD Helle Lindtoft Tandregulering

Specialtandlæge i ortodonti Helle Lindtoft Østergade 15, 5492 Vissenbjerg Tlf. 88 80 26 66 E-mail: mail@hellelindtoft.dk www.hellelindtoft.dk DD Tandlægerne Bøgild

Ivan Bøgild Lægehuset Linde Allé 16 5690 Tommerup Tlf. 64 76 14 00/Fax 64 76 14 07 E-mail: klinikken@ tandlaegerne-boegild.dk www.tandlaegerne-boegild.dk • Specialtandlæge i ortodonti

Sjælland DD Kirurgisk henvisningspraksis

Specialtandlæge, ph.d.

Merete Aaboe Solrød Center 45, 1.

2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00

Jylland

DD Tandlægecentret Svanen

v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4.

2800 Lyngby Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk

DD Tandregulering

Ane Falstie Juul Nørgårds Allé 11, 1.

7400 Herning Tlf. 97 12 59 00 • Specialtandlæge i ortodonti

DD Tandlægerne i Carlsro Tårnvej 219 2610 Rødovre Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk

DD Brædstrup Implantatcenter

Carsten Lemor Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

Tandlægerne i Gl. Skovlunde Kildestrædet 108 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 01 01 • Patienter modtages til alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling i narkose.

• Der er mulighed for at leje sig ind.

DD Tandreguleringshuset

DD Specialtandlæger i Ortodonti

Janne Grønhøj Morten G. Laursen Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 17 66 • Specialtandlæger i ortodonti mail@specialtandlaeger.dk

DD Tandreguleringsklinikken

Lisbeth Nielsen, ph.d.

Christian Iversen, Specialtandlæge Tandreguleringsklinikken Toldboden 1, 5C 8800 Viborg Tlf. 86 62 76 88 • Specialtandlæge i ortodonti post@tandreguleringsklinikken.dk www.tandreguleringsklinikken.dk DD Borchorst tandregulering

Vesterbro 95, 1. th.

9000 Aalborg Tlf. 98 13 15 00 administration@ borchorsttandregulering.dk • Specialtandlæge i ortodonti Henvisninger for røntgenoptagelser og CBCT-scanninger på www.borchorsttandregulering.dk/ rtg_henvisning.html DD Specialtandklinikken

Sønderjylland • CBCT-scanning • Ortodonti • Specialtandlæge i ortodonti Jan Hanquist Hansen Haderslevvej 54, 6200 Aabenraa Tlf. 73 62 62 62 specialtandklinikken@mail.dk www.specialtandklinikken.dk DD Specialtandlægecenter

Vestjylland Søren Povlsen Stationsvej 35a 7500 Holstebro Tlf. 97 84 05 88 www.tandregulering.com • Specialtandlæge i ortodonti

Sjælland Harry Fjellvang Specialtandlæge, ph.d.

• Specialklinik for tandregulering Tlf. 33 93 07 23 www.tandregulering.info mail@tandregulering.info DD Specialtandlæger Strandvejen

• Specialtandlæge i ortodonti Karin Binner Becktor Strandvejen 116 A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61 www.becktor.dk becktor@becktor.dk • Klinik for Kirurgi og Ortodonti DD Din tandlæge i Holte

• Specialtandlæge i ortodonti Lone Møller Holte Stationsvej 6, 1. sal, 2840 Holte Tlf. 45 42 16 88 www.holtetandreguleringsklinik.dk DD Specialtandlægerne

• Specialtandlæger i ortodonti Michael Holmqvist Rosenborggade 3, 1.

1130 København K Tlf. 33 12 32 12 orto@specialtandlaegerne.dk DD Specialtandlægerne i Roskilde

• Specialtandlæger i ortodonti Søren Wiborg Lauesen Jens Fog Lomholt Algade 12, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 50 33 www.specialtandlaegerne.com DD Specialtandlægerne

i Bredgade Louise Barnechow Malene Hallund Lars Pallesen Søren Hillerup • Ortodontisk behandling af børn og voksne. Facialt og lingualt apparatur. Invisalign. Skeletal forankring. Multidisciplinært samarbejde.

Bredgade 29, 4. sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk

≥

∕

2019

∕

123

∕

6

531

T ∕ medlemsservice

Parodontalbehandling Fyn

DD Oris Tandlægerne

Det Gule Pakhus Lone Sander, ph.d.

Mette Rylev, ph.d.

Havnepladsen 3b 5700 Svendborg Tlf. 62 21 20 09 E-mail: detgulepakhus@oris.dk www.oris.dk/svendborg

Jylland DD Tandlægen.dk Esbjerg-Hjerting

Bjarne Klausen ph.d., dr.odont.

Helgolandsgade 17A 6700 Esbjerg Tlf. 75 13 14 75 E-mail: parodontologi@esenet.dk DD Brædstrup Implantat

Center Lic.odont. Eva Sidelmann Karring Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk DD Tandlægerne på Store Torv

Lone Sander, ph.d.

Mette Rylev, ph.d.

Mette Kjeldsen, ph.d.

Martin Persson (protetik) Store Torv 6, 3.

8000 Århus C Tlf. 86 12 73 50 http://tdl-storetorv.dk DD Tandlægerne i Løgstør

Rikke Wedell Nielsen Bredgade 1 9670 Løgstør Tlf. 98 67 18 55 tandlaegernebredgade1@os.dk • Henvisninger modtages for generel parodontitis behandling, parodontitis kirurgi med og uden knogle regeneration, periimplantitis.

Sjælland DD Tandlægerne Gammel Strand

Jan Bjerg Andersen Kaveh Golestani Mats Christiansen • Mikrobiologiske test, kirurgisk laserassisteret parodontalbehandling Gl. Strand 52 1202 København K Tlf. 33 13 42 13 www.justsmile.dk

532

DD Københavns Pardentose-

og Implantat Klinik Marianne Hoffmeyer M.S., Board Certified Perio (USA) Vimmelskaftet 47 (Strøget) 1161 Kbh. K. Tlf. 33 13 66 60 DD Tandlægen.dk Roskilde

Maziar Talaeipour, Lars Jessen Algade 52, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 DD Forner og Borch

Lone Forner, ph.d.

Tanja S. Borch, ph.d. Østergade 27, 3. sal 1100 København K Tlf. 33 13 71 78 kontakt via: EDI DD Colosseumklinikken

Østergade 1 (ved Kongens Nytorv) 1100 København K Tlf. 33 12 24 21/Fax: 33 33 99 90 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk DD Colosseumklinikken

Rosenborggade 3, 2.

1130 København Tlf. 33 11 39 66 E-mail: noerreport@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk DD Centrumklinikken

Kirsten Alberg Tinggade 1 4100 Ringsted Tlf. 57 61 00 86 E-mail: post@centrumklinikken.dk www.centrumklinikken.dk DD Tandklinikken Ravn

Nørregade 9 og Strøby Egede Center 15 4600 Køge Tlf. 56 65 25 09 – 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk Tandlægerne CityDent v. Rådhuspladsen Studiestræde 51, 2. sal 1554 København V Tlf. 33 11 44 99 info@citydent.dk Henvisninger modtages for generel parodontal behandling samt PA-kirurgi med eller uden knogle regeneration

Protetik Fyn

DD ORIS Tandlægerne

Steen Bjergegaard Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 • Fast og aftagelig, inkl. implantatforankret protetik

Sjælland DD Tandklinikken

Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 • Fast og aftagelig protetik inkl. implantatbehandling

Rodbehandling DD Tandlægen.dk Bagsværd

• Endodonti Christian Bruun Møller Bagsværd Hovedgade 99, 1. sal, 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 Mail: bagsvaerd@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/bagsværd DD Colosseumklinikken Odense

Kongensgade 54 5000 Odense Tlf. 66 11 67 01 odense@colosseumklinikken.dk Ref. Kirsten Rysgaard DD Tandlægerne Gitte

og Niels Bruun ApS Niels Bruun Kasper Bruun Vesterbrogade 37, 2.

1620 København V Tlf. 33 24 79 33 mail@tandlaegerne-bruun.dk DD Tandlægen.dk Bagsværd

• Retrograd endodonti Jens Tang Bagsværd Hovedgade 99, 1. sal.

2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 Mail: bagsvaerd@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/bagsværd DD Tandlægen.dk Allerød

• Udelukkende endodonti Jørgen Buchgreitz M.D. Madsensvej 8 3450 Allerød Tlf. 48 17 24 25 j.buchgreitz@gmail.com

DD Colosseumklinikken

Kenneth Jordy Kongens Nytorv Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 E-mail: kongensnytorv@ colosseumklinikken.dk kj@colosseumklinikken.dk DD Tandlægen.dk Allerød

Thomas Harnung M. D. Madsensvej 9, 1.

3450 Allerød www.endo-henvisning.dk Tlf. 48 17 27 16 • Ortograd endodonti DD Tandlægerne på Store Torv

Henvisningsklinik for rodbehandling Otto Schmidt Casper Kruse, ph.d.

Lise-Lotte Kirkevang, dr.odont.

Store Torv 6, 3. sal 8000 Aarhus C info@ottoschmidt.dk www.ottoschmidt.dk • Ortograd og kirurgisk endodonti DD Herlev Tandpunkt

Younes Allpanah • Specialtandlægeuddannet i endodonti fra Teheran Universitet Marianne Holst-Knudsen Engløbet 8, 2730 Herlev Tlf. 44 94 16 16 www.herlevtandpunkt.dk DD dinTANDLÆGE Fyrvej

Søren Grønlund Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf: 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk DD Tandlægerne Hedegaard &

Kjærgaard Thomas Hedegaard Storegade 3, 8382 Hinnerup Tlf. 86 98 56 26 E-mail: henvisning@storegade3.dk www.storegade3.dk • Ortograd og kirurgisk endodonti DD Tandklinikken Perlegade 13 ApS

Tom Lykke Gregersen Perlegade 13 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 84 42 tandlaege@perletand.dk www.perletand.dk

DD Tandlægen.dk Roskilde

DD Risskov Tandklinik

Kasper Holm-Busk Algade 52 4000 Roskilde Tlf. 46 35 12 07 E-mail: roskilde@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/roskilde

Mads Juul Dybbølvej 25, 8240 Risskov Tlf. 86 17 83 22 henvisning@risskovtand.dk www.risskovtand.dk DD Amager Tandklinik

DD Oris Tandlægerne

Andreas Riis • 3-årig efteruddannelse i endodonti fra Göteborgs Universitet • Udfører såvel ortograde som retrograde endodontiske behandlinger Amagerbrogade 175, 1. sal 2300 København S Tlf. 32 55 13 00 www.amagertandklinik.dk mail@amagertandklinik.dk

Det Gule Pakhus Vitus Jakobsen Havnepladsen 3b 5700 Svendborg Tlf. 62 21 20 09 E-mail: detgulepakhus@oris.dk www.oris.dk/svendborg

∕

2019

∕

123

∕

6

Æstetisk tandpleje DD Hausergaarden

John Orloff • Æstetik * eget dental lab.

Se under behandlingscentre www.hausergaarden.dk

Klinik for æstetik, implantater og rekonstruktion Nicolai Yde Hovedvagtsgade 4 1103 Kbh. K Tlf. 33 14 62 78 E-mail: klinik@nicolaiyde.dk www.nicolaiyde.dk

DD Colosseumklinikken

Jan F. Thomsen Peter Lindkvist Kongens Nytorv Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 E-mail: kongensnytorv@ colosseumklinikken.dk jt@colosseumklinikken.dk pl@colosseumklinikken.dk

533

T ∕ medlemsservice

Henvendelse angående rubrikannoncer Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33, e-mail: ta@tdl.dk Pris Stillingsopslag kr. 36,00 pr. spaltemm.

Køb & salg kr. 28,00 pr. spaltemm.

Brugtbørsen kr. 24,00 pr. spaltemm.

Farvetillæg 10 % + moms.

Bureauprovision ydes ikke for annoncer indrykket gennem bureau.

Billetmrk.-annoncer: Ekspeditionsgebyr kr. 375,- + moms.

Stillingsopslag i udlandet modtages ikke under billetmrk.

Sidste frist for indrykning af rubrikannoncer Tandlægebladet nr. 7 2019: 3/7. Udkommer: 27/7.

Tandlægebladet nr. 8 2019: 14/8. Udkommer: 31/8.

Ansættelseskontrakter for ansatte tandlæger Ifølge loven skal du som ansat have en ansættelseskontrakt, der beskriver alle relevante forhold for ansættelsen.

Offentligt ansatte tandlægers ansættelseskontrakt skal henvise til den relevante overenskomst, mens lønnen som regel vil fremgå af en særskilt lønaftale. Lønaftalen indgås af Tandlægeforeningen efter aftale med dig.

Privat ansatte tandlæger har ingen gældende overenskomster, men når du bruger Tandlægeforeningens standardkontrakter, bliver lovens betingelser opfyldt. Kontakt altid Tandlægeforeningen, inden du skriver kontrakten under.

Læs mere om ansættelseskontrakter på Tdlnet.dk

Tandlæge til moderne og udviklingsorienteret klinik Klinikken ligger kun ca. 19 min. kørsel fra Aalborg, så du kan kombinere en dejlig natur med en stor spændende provinsby som Aalborg med mange kulturelle og andre tilbud. Samtidig har vi også en dejlig golfbane.

På klinikken arbejder vi med de nyeste teknologier og behandlingsmetoder, herunder scannere og computerteknologier, og klinikken har bl.a. egen CT-scanner.

Vi lægger naturligvis vægt på et tæt samarbejde med vores patienter og satser ikke på billige ”her og nu løsninger.” Vi behandler i dag patienter fra hele Nordjylland.

Klinikken har de senere år oplevet en kraftig vækst og består i dag af 3 tandlæger, 2 tandplejere, 1 klinisk tandtekniker, og 5 klinikassistenter.

Vi tilbyder en meget attraktiv stilling, med kun dine egne grænser for din faglige udvikling, og du får mulighed for løbende at deltage i kurser m.m.

Ring gerne til klinikken på tlf. 98243444 og tal med klinikkoordinator Heidi Nielsen, hvis du har spørgsmål ang. stillingen.

Ansøgning sender du pr. mail. til info@tandland.nu.

Du må meget gerne vedlægge eventuelt anbefalinger fra tidligere jobs eller andet.

Ansøgning sendes elektronisk til: Tandland og Implantatcenter Du kan læse mere om klinikken på www.tandland.nu.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Aabybro Tandland Tandklinik - Tandkirurgi - Implantatcenter Nordstjernevej 6, 9440 Aabybro, Tlf.: 98243444 info@tandland.nu www.tandland.nu

534

quickannoncer

www.dentaljob.dk

Kom med ombord i en nytænkende og spændende tandlægevirksomhed

Veletableret klinik i København V søger ambitiøs tandlæge QUICK NR. 11180

QUICK NR. 10479

Kvalitetsbevidst tandlæge søges i Frederikshavn

Fantastiske Odense søger dygtig og STABIL tandlæge QUICK NR. 11186

QUICK NR. 11073

Holstebro Kommunale Tandpleje søger tandlæger

Klinik i Aarhus midtby søger klinikassistent QUICK NR. 11187

QUICK NR. 11093

Klinik i Odense søger tandlæge QUICK NR. 11105

Moderne og udviklingsorienteret klinik, kun ca. 19 min. kørsel fra Aalborg søger tandlæge QUICK NR. 11188

Stor lækker klinik i Felsted – 10 min fra Aabenraa søger erfaren tandlæge

Brædstrup Implantatcenter søger klinikassistentelev

QUICK NR. 11111

Klinik i Roskilde søger tandlæge til barselsvikariat med mulighed for fast stilling senere

QUICK NR. 11190

Klinik i Holbæk centrum søger tandlæge QUICK NR. 11191

QUICK NR. 11112 Klinik i Horsens søger erfaren tandlæge Klinik i Søborg søger tandlæge evt. nyuddannet, fra 1. september QUICK NR. 11172

Veletableret klinik i Vestjylland søger ”One of a kind – Tandlæge” QUICK NR. 11173

Klinik på Frederiksberg søger smilende, engageret og servicemindet klinikassistent QUICK NR. 11176

Klinik tæt på Rådhuspladsen! søger klinikassistentelev QUICK NR. 11178

Klinik i hjertet af København søger tandlæge

QUICK NR. 11192

Klinik i Køge søger tandlæge til barselsvikariat QUICK NR. 11193

SMíLEDESíGNS signaturklinik i hjertet af København søger ambitiøs tandplejer QUICK NR. 11194

Klinik i Ballerup søger erfaren tandlæge til etableret stilling QUICK NR. 11195

Skanderborg Sundhedscenter søger dygtig og stabil tandplejer QUICK NR. 11196

QUICK NR. 11179

∕

2019

∕

123

∕

6

535

T ∕ medlemsservice

Klinik i Roskilde søger dygtig og glad klinikassistent QUICK NR. 11197

Klinik i det centrale Kolding søger storsmilende receptionist QUICK NR. 11210

Klinikker på Østerbro og Frederiksberg søger tandplejere

Større klinik på Midtfyn søger ny tandlæge

QUICK NR. 11198

Klinik i Otterup søger frisk tandplejer kollega QUICK NR. 11199

QUICK NR. 11211

Klinik skønt beliggende på Ærø søger tandlæge eller tandlægepar QUICK NR. 11212

Godt Smil Esbjerg søger smilende og stabil tandklinikassistent

Klinik på til smukke Ærø søger tandplejer

QUICK NR. 11200

Godt Smil Esbjerg søger receptionist og dagligkoordinator

QUICK NR. 11213

Struer Kommunale Tandpleje søger tandlæge QUICK NR. 11214 QUICK NR. 11201 SMíLEDESíGNS signaturklinik i indre København søger klinikassistent

Klinik i København søger klinikassistent

QUICK NR. 11216

QUICK NR. 11202

Klinik i Frederiksværk søger klinikassistentelev QUICK NR. 11204

Institut for Odontologi og Oral Sundhed på Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet Health søger tandplejer til undervisning af tandplejerstuderende QUICK NR. 11217

Klinik Aarhus N. søger rutineret tandlæge QUICK NR. 11205

Klinik i Haslev søger empatisk og faglig stærk tandlæge til langsigtet samarbejde

Klinik i Vejen søger tandlæge til et job med mange muligheder QUICK NR. 11207

QUICK NR. 11218

Klinik i centrum af KBH tæt på Nørreport station søger erfaren tandplejer

Klinik i Horsens søger barselsvikar for tandplejer

QUICK NR. 11220

QUICK NR. 11208 Klinik i Svendborg søger tandplejer Skøn klinik i Otterup - 20 min fra Odense søger tandlæge QUICK NR. 11209

536

QUICK NR. 11221

køb og salg Dental Consult ApS v/ Ken Kürstein Strandvej 22 • 4220 Korsør • M: 20 20 92 12 kk@DentalConsult.dk • www.DentalConsult.dk

Vores særlige kompetencer er: • Handel med Tandklinikker – Sælgerkartotek (klinikmægler) (potentielle sælgere) – Ejerskifte og Generationskifte • Finansiering af klinikker og udstyr af Tandlægeklinikker www.Kapital-Coach.dk – Køb og Salg af tandklinikker • Forretningsudvikling af tand– Sælgerrådgivning klinikker, ring og hør mere Salgsopstillinger (prospekt) • Rekruttering af tandlæger, – Køberregister (potentielle købere) tandplejere og klinikassistenter

FREITAG’S KØB / SALG

Specialist i køb, salg og drift -> tandlægeklinikker

Klinikanalyser, klinikdrift, goodwillberegning m.m.

T. 30 93 47 51 Klinikbørsen ApS Kvæsthusgade 6 E, 3. sal 1251 København K. Tlf.: +45 70 20 69 79 Mobil: +45 20 24 49 79 E-mail: bc@klinikborsen.dk www.klinikborsen.dk

∕

2019

∕

123

∕

6

MAIL@FREITAGS.DK FREITAGS.DK

537

T ∕ medlemsservice

leverandørhenvisninger Henvendelse angående leverandørhenvisninger Heidi Dyhr hos DG Media, tlf. 28 34 29 21, e-mail: heidi.d@dgmedia.dk Pris Pakke 1: 12 annoncer, format: Br. 80 x 40 H. mm Årlig pakkepris kr. 9.900 ex. moms Pakke 2: 12 annoncer, format: Br. 40 x 40 H. mm Årlig pakkepris kr. 6.900,- ex. moms Der faktureres for et halvt år ad gangen; den 1. juni og den 1. december Rubrikannoncerne er delt op i følgende hovedgrupper: Advokater • Banker • Dental­laboratorier • Hygiejne • Instrumenter • Klinik- og kontor-inventar • Klinik­udstyr • Kompressorer • Rengøring • Revision • Service & reparation • Tandplejemidler • Vikarservice • Øvrige om dokumenteret efteruddannelse

Hygiejne

Ta’ en test

Ta’ Ta’en entest test Ta’ test

Så du ved, at dit udstyr virker og Så ved,at udstyr virkerog og Sådokumentere dudu ved, virker Så du ved, atatdit ditditudstyr udstyr virker og du kan din sterilproces.

kan dokumenteredin dinsterilproces. sterilproces. dudu kan dokumentere du kan dokumentere din sterilproces.

SAFE leverer biologiske og kemiske SAFE leverer biologiskeog ogkemiske kemiske SAFE leverer biologiske SAFE leverer biologiske og kemiske indikatorer i abonnementsordning. indikatorer i abonnementsordning. indikatorer i abonnementsordning. indikatorer i abonnementsordning.

Ring aftale, Ring og fåogog en aftale, Ring fåfå enenaftale, Ring og få entilaftale, som passer dig. som passer til dig. som som passer til dig. passer til dig.

SAFE Sterilization ApS • Strandagervej 27 • DK-4040 Jyllinge SAFE Sterilization ApS • Strandagervej 27 • DK-4040 Jyllinge

• Tlf. 70 ApS 23 13 • Strandagervej www.safeint.com •• info@safeint.com SAFE Sterilization •13 Strandagervej 2727 DK-4040 SAFE ApS DK-4040Jyllinge Jyllinge • Tlf.Sterilization 70 23 13 13 ••www.safeint.com ••info@safeint.com • Tlf. 70 2370 132313 www.safeint.com •• info@safeint.com • Tlf. 13•13 • www.safeint.com info@safeint.com

KUN 16,80 kr. pr. vask – alt inklusiv*

*Afskrivning på maskine og tilbehør, lev. og installering, kemi, el, vand og moms.

Ring 4327 1510 for mere info.

Advokater Revision – administration

AdvokAtfirmAet AdvokAtfirmAet AdvokAtfirmAet AdvokAtfirmAet holck-andersen & holck-andersen & holck-andersen & tygesørensen sørensen & holck-andersen tyge tyge sørensen tyge sørensen

niels gade niels gade niels gade (H) advokat (H) advokat advokat (H) nyhavn 6 ∙ dk ∙ 1051 kBh k

tlf:nyhavn 33 11 93 13 ∙ M: dkng@adv-nyhavn.dk ∙ 1051 kBh k nyhavn 66∙∙dk ∙ 1051 kBh nyhavn kBh kk tlf: 33 11 93 13 ∙ M: ng@adv-nyhavn.dk

tlf: 33 33 11 11 93 93 13 ∙ M: ng@adv-nyhavn.dk tlf: ng@adv-nyhavn.dk

TAL MED EN ERFAREN RÅDGIVER OM DIN KLINIKOVERDRAGELSE Mette Neve Advokat, partner neve@clemenslaw.dk +45 5074 4173

GRATIS

Årsregnskab fra kun 2.995 kr.

når løn og overenskomst driller

Læs mere på debis.dk tlf: 22991378 / email: info@debis.dk

HOTLINE www.proloen.dk

Dentallaboratorier FLÜGGE

DENTAL

Vi skaber smil hver dag

FASTPROTEKTIK IMPLANTAT LØSNINGER TRIOS READY Købmagergade 5 · 1150 Kbh. K · Tlf. 33151780 · www.flugge-dental.dk

538

ekskl. moms

Optimer din klinik For en bedre hverdag i en sund klinik

Kurser * rådgivning * rekruttering markedsføring * indkøbsklub

Øvrige NAVNESKILTE BORDSKILTE ONE WAY VISION STREAMERS POSER KRUS PROMOTION

H.C. og Niels har erfaring fra over 200 klinikker

Find hele teamet på

WWW.RUHNECOMPANY.DK Deloitte rådgiver mere end 2.000 tandlæger og læger i Danmark om: - Optimering af klinikdrift - Køb og salg af klinik - Økonomi og regnskab.

Både hjemmeblegning og klinikblegning

Kontakt Sten Peters på tlf. 40 41 77 35 | www.deloitte.dk

Danmarks bedste Tandblegning, med prisgaranti!

Ring eller send en email til info@nytsmil med TANDLÆGEPRØVE i emnefeltet og få tilsendt en startpakke anonce med prisliste,dekoform.pdf og rabatkupon på 50%1til dit07/05/19 første køb.

Tlf. 3313 0505 | www.nytsmil.dk

Vikarservice

11.29

Klinikindretning!

Vikarbureauet for klinikassistenter • Landsdækkende Vikarservice

Jeg laver indretningsløsninger med udgangspunkt i menneskers trivsel. Mit afsæt er, at brugerne af stedet skal føle harmoni og velvære gennem det rumlige design. Derfor lytter jeg til dig, og jer som virksomhed. Jeg finder frem til meningen med indretningen og den vej, der efterfølgende bliver gået sammen.

• Lidt billigere • Ring fra kl. 6.00 på tlf. 40 40 12 18

• Nu også for Tandplejere

www.vikartoteket.dk

ER JERES KLINIK KLAR TIL AKKREDITERING?

+DEN LILLE TANDFE VIKARBUREAUET FOR KLINIKASSISTENTER OG TANDPLEJERE • • • •

Erfarne klinikassistenter og tandplejere TryB4Hire Rekruttering Dækker hele Danmark

ABC Førstehjælp hjælper jer med førstehjælpsuddannelsen af jeres personale.

-

Førstehjælpskurser Hjertestartere Førstehjælpsudstyr Undervisning i hele Danmark

Kontakt os på tlf. 24 48 23 60 info@abcførstehjælp.dk

Kontakt os på 70 20 40 24 / info@denlilletandfe.dk Læs mere på: denlilletandfe.dk

∕

2019

∕

123

∕

6

539

T ∕ ny start

Den største forskel er patientkontakten TEKST LOUISE BOLVIG HANSEN FOTO ANDREAS BANG KIRKEGAARD

Hvorfor har du søgt over i privat praksis?

– Jeg har egentlig altid tænkt, at jeg gerne ville ud at være i privat praksis. Og jeg har haft nogle rigtigt spændende og lærerige år i den kommunale tandpleje, men da jeg faldt over det her job, besluttede jeg, at tiden var inde til et skifte. Jeg ville også undgå, at der kom til at gå for lang tid, siden jeg sidst havde med voksne at gøre.

Hvad ledte frem til din beslutning om at skifte spor?

– En kombination af mange ting. Jobbet passede godt til mig, og timingen privat var også god. Jeg har faktisk været i tandplejen i fem år, og det var alligevel en god rum tid, hvor jeg har haft nogle spændende arbejdsopgaver, men samtidig kunne jeg mærke, at nu var det på tide at prøve noget andet, selvom det er svært at forlade en arbejdsplads, som jeg har været rigtig glad for.

Hvordan mærker du forskellen på at være kommunalt ansat og nu privat ansat?

– Den største forskel er i forhold til patientkontakten. Der er en afstemning mellem de voksne, men børnene skal lige introduceres først. Jeg bruger mig selv mere i forhold til børnene end til de voksne. Der er man mere på samme niveau rent kommunikativt. Selvfølgelig kan man også godt komme ud for at skulle bruge pædagogik på de voksne, men i den kommunale tandpleje handlede det om at få børnene glade igennem behandlingerne. I privat praksis kan man bruge energien på at koncentrere sig, om det så fx har været en anderledes behandling eller en stor fyldning.

540

LUISE MOLTSEN

32 år

FRA Kommunalt ansat i Tandplejen Aarhus TIL Privatpraktiserende hos Tandlægehuset i Langå

CV 2013 Kandidat fra Tandlægeskolen i Aarhus 2013-2014 Den kommunale tandpleje i Hjørring 2014-2019 Den kommunale tandpleje i Aarhus 2015-2016 Deltidsorlov, vikariat hos tandlæge Frank Muldvad 2019 Ansat tandlæge hos Tandlægehuset i Langå

I NY START går Tand­ lægebladet tæt på skift i (arbejds)livet som tandlæge. Hvis du selv eller en kollega står overfor et karriereskift eller en omvæltning, som du har lyst til at fortælle om, hører redaktionen gerne fra dig på TBredaktion@tdl.dk

Mærker du nye udfordringer i at være privatpraktiserende tandlæge?

– Den mest åbenlyse er, at folk skal betale for det. Der er penge mellem patient og tandlæge. Jeg har haft et par stykker, der har forsømt at komme regelmæssigt på grund af økonomi, og det sætter sine tydelige spor.

Hvordan har du det med, at der nu er kommet penge mellem dig og patienterne?

– Det er lidt sådan, det er. Så det synes jeg er helt okay. Jeg har ikke oplevet nogen, som har været uforstående over for, at det koster.

Andre får også løn for deres arbejde, så det skal vi selvfølgelig også. Graden af egenbetaling er jo et politisk spørgsmål.

Du har siddet som udvalgsmedlem i OATU (offentligt ansatte tandlægers udvalg), men er nu stoppet som følge af dit nye job.

Hvad tager du med derfra?

– Jeg er meget ærgerlig over at stoppe. Det har været sindssygt spændende at følge med i, hvad der har rørt sig bagved. Jeg har i flere år arbejdet kommunalt uden at sidde med i udvalget, og det har været rart at få et indblik i de bagvedliggende processer. Overenskomstforhandlinger var fx rigtig spændende at være med i. Man finder også ud af, at der virkelig er nogle, som sidder og kæmper vores sag. Når der er nogle problemer ude i kommunerne, træder tillidsrepræsentanterne til og hjælper med, hvordan vi skal gøre for at løse problemerne. Jeg har det fint med at have fuldt fokus på arbejdet lige nu, men hvis vores to rigtig dygtige medlemmer i PATO har brug for en pause en dag, kunne det da være spændende at prøve at bidrage der.

Jeg sidder dog stadigvæk med i bestyrelsen i Region Midtjylland.

PATIENTKONTAKT. Efter nogle gode år i Børne- og Ungetandplejen glæder Luise Moltsen sig til patientkontakten med voksne i privat praksis.

MUSIKHUSET & RADISSON, AARHUS

FREDAG 20. SEPTEMBER 2019 NYHED

Ch

Kurser med Tandlægeforeningen

ris

Martin Br ygmann

r he top

ti kus

sk

Tim

Ch ris

n te

a n, se

P ete rL

Madsen und

Over 60 dentale messeudstillere Tips & tricks til DentalSuite og al dente Anerkendte faglige foredragsholdere Hands-on Live demo

Et brag af

en fest TILMELD JER PÅ WWW.DENTALMEETUP.DK