Tandlægebladet 9 - 2019

T

Tema Generelle sygdomme del 2

TANDLÆGEFORENINGENS MEDLEMSBLAD DANISH DENTAL JOURNAL N°09

∕

SEPTEMBER 2019

∕

#123

200 ubesatte stillinger i privat praksis

+

Undersøgelse

Diagnostik Luftvejsinfektioner Kronisk obstruktiv lungesygdom Hjerte-kar-sygdom Allergiske lidelser Kognitive sygdomme

Den digitale klinik - nyt kursus!

Den digitale klinik Uanset hvilket stadie, du er på ift. røntgen og scanning, giver kurset her dig en god forståelse for den digitale klinik, de nye muligheder det giver og lejlighed til at få svar på alle dine spørgsmål.

I løbet af aftenen gennemgår vi de forskellige trin i digitaliseringen af en klinik og mulighederne, teknikken giver os. Der vil være produktpræsentationer af røntgen og scanning samt cases lavet udelukkende med digitale teknologier.

AALBORG Radisson Blu Limfjord Hotel

AARHUS

9/10 4/11 KOLDING Hotel Koldingfjord

13/11

Radisson Blu Scandinavia

Comwell, Bomhusvej 13

21/10 ODENSE Radisson Blu H.C. Andersen Hotel

30/10

Program 16.30 16.45 17.45 18.00

Tilmelding - eller vil du vide mere, så kontakt Mette Mørch på 60 14 90 22 eller Mette.Morch@dentsplysirona.com obs. begrænset antal pladser!

KØBENHAVN

Velkomst Hvad kræver det at digitalisere din klinik, og hvordan starter vi?

Pause (vi serverer en let anretning samt drikkevarer) Hands-on kurser: • Hvordan scanner man, og hvad kan et scan bruges til?

• Hvordan samarbejder de digitale systemer?

• Hvordan kan man arbejde med digitale scan, teknikker og chairside-systemer Spørgsmål

19.30

Tak for i aften

Arrangementet er gratis (vær dog opmærksom på udeblivelsesgebyr på kr. 300,-)

Nordenta A/S | Nydamsvej 8, 8362 Hørning · Suensonsvej 3, 8600 Silkeborg · Naverland 11, 2600 Glostrup | Tlf. 87 68 16 11 · www.nordenta.dk

T ∕ indhold

Nils-Erik Fiehn Lektor, dr.odont.

Ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør nef@tdl.dk

Gitte Almer Nielsen Administrerende redaktør gan@tdl.dk

”Det er ikke sjovt at skulle fyre nogen”

Anne Burlund Redigerende journalist abu@tdl.dk

Bjarne Klausen Tandlæge, dr.odont.

Faglig konsulent

Sidste del af serien om Anders og Mia Rimhoff Byrel, der nu har været klinikejere i et år.

REDAKTION

Louise Bolvig Hansen Studentermedhjælp lbh@tdl.dk

FAGREDAKTION Flemming Isidor Professor, dr.odont.

Palle Holmstrup Professor, dr.odont.

Lise-Lotte Kirkevang Lektor, dr. odont

DET VIDENSKABELIGE PANEL Lisa Bøge Christensen, Lene Baad-Hansen Erik Dabelsteen, Jon E. Dahl, Ellen Frandsen Lau, Dorte Haubek, Anne Havemose-Poulsen, Palle Holmstrup, Flemming Isidor, Siri Beier Jensen, Mats Jontell, Lise-Lotte Kirkevang, Björn Klinge, Anne Marie L. Pedersen, Jesper Reibel, Søren Schou, Gunvild V. Strand, Svante Twetman, Ann Wenzel

774 NYHED 722

MANUSKRIPTVEJLEDNING Videnskabelige manuskripter sendes til den faglig-videnskabelige redaktør på nef@tdl.dk. Find i øvrigt Tandlægebladets manuskriptvejledninger på Tandlægebladet.dk under menupunktet “Om Tandlægebladet”.

ANNONCER

Sanktioner mod seks tandlæger ­bortfaldet pga. lang sagsbehandling

Stillingsannoncer og kollegiale henvendelser: Marketingkoordinator Tina Andersen ta@tdl.dk Produkt- og leverandørannoncer varetages af DG Media +45 70 27 11 55, epost@dgmedia.dk, www.dgmedia.dk

UDEBLIVER TANDLÆGEBLADET? Ved adresseændring, udeblivelse mv. skriv til tblevering@tdl.dk eller kontakt medlemsregistreringen på +45 70 25 77 11

UDGIVER Tandlægeforeningen, Amaliegade 17, 1256 Kbh K Tandlægebladet udkommer 12 gange årligt Distribueret oplag pr. nummer: 6.138 Medlem af Danske Medier ISSN: 0039-9153

LAYOUT OG GRAFISK PRODUKTION Rikke Reimann (AD) vahle+nikolaisen (layout og tryk)

FORSIDE Illustration: Simon Væth

718

TEMA:

Undersøgelse og diagnostik af generelle sygdomme del 2

736

Videnskab & klinik 736 Jensen AV Symptomatologi og diagnostik af infektionssygdomme i luftvejene 740 Godtfredsen NS Undersøgelse og diagnostik af kronisk obstruktiv lungesygdom 744 Hansen PR Undersøgelse og diagnostik af hjerte-kar-sygdomme 748 Selvtest

TANDLÆGER EFTERLYSES Der mangler 200 tandlæger i privat praksis på landsplan, viser ny undersøgelse.

764

750 Larsen KR, Garvey LH Undersøgelse og diagnostik af allergiske lidelser – en kort gennemgang for tandlæger 754 Jørgensen K Undersøgelse og diagnostik af kognitive sygdomme 758 Faglig kommentar

Guide: 7 trin: Det bør du vide om snorken og søvnapnø

760

812 Ny Start ”Det centrale er at have en læremester tæt på” Thomas Eggert glæder sig til at fordybe sig i protetiske og kirurgiske problematikker.

∕

2019

∕

123

∕

9

Fast stof

Leder 720 Update 722 Voxpop 729 Kom til orde 786 Medlemsservice 790 Ny Start 812 Læs mere på tandlægebladet.dk eller følg os på facebook, og få faglige nyheder, guides og tips

719

T ∕ leder

TF bliver stærkere af sine medlemmer

Fagpolitisk temadag Hvis du gerne vil være med til at præge din forening, så har du muligheden på fagpolitisk temadag den 16. november.

Fagpolitisk temadag er nemlig medlem-

720

Uden dine input er Tandlæge­ foreningen en svagere forening

mernes mulighed for at debattere aktuelle emner. I år prøver vi en ny form, hvor du både kan deltage fysisk i mødet – og digitalt hjemmefra. Mødet bliver livestreamet, og der er en chatfunktion, så man kan deltage i diskussionen digitalt.

Vi håber, at det vil få rigtig mange til at deltage.

På temadagen kan du være med til at besvare spørgsmål som: Hvordan gøres fagpolitik nærværende for medlemmerne? Hvor meget information er nødvendigt? Hvordan skal Tandlægeforeningen forblive fagpolitisk relevant i fremtiden? Hvilke værdier samles vi om frem til 2026?

Kom til generalforsamling i regionen Tandlægeforeningen er i sin struktur bygget op om aktivitet fra medlemmerne. Vi har fem regionsbestyrelser samt tandlægeforeningerne på Grønland og Færøerne – og regionerne er grundstammen i foreningen. I løbet af de næste par måneder er der generalforsamling i alle regioner og valg til regionsbestyrelse og udvalg. Alle medlemmer har ret til at møde op på generalforsamlingen, tage ordet der og stille forslag og ændringsforslag.

Jeg vil opfordre dig til at møde op på regionens generalforsamling og gøre din indflydelse gældende. Stil op, stil forslag og stem. Du får den forening og den bestyrelse, du vil have, ved at deltage og stemme på kandidaterne. Vi har brug for at høre din stemme. Det nytter noget – og uden dine input er Tandlægeforeningen en svagere forening. ♦

SUSANNE KLEIST

Formand for Tandlægeforeningen

FOTO: NIELS HOUGAARD

T

andlægeforeningen er et fagligt fællesskab og en interesseorganisation for alle tandlæger. Men Tandlægeforeningen bliver kun en stærk forening, hvis medlemmerne engagerer sig og deltager aktivt i faglige diskussioner og fagpolitiske aktiviteter.

Foreningen bliver aldrig stærkere end sine medlemmer. Faglighed og medlemsengagement er forudsætningen for vores politiske gennemslagskraft og for respekten for tandlægerne hos vores samarbejdspartnere og i samfundet generelt. Derfor er det også vigtigt, at du som medlem tager del i diskussionerne og i fagpolitikken.

Jeg mener, Tandlægeforeningen skal være foreningen for alle tandlæger på tværs af sektor, geografi og arbejdsområde. Vi skal ikke kun se faget fra vores egen stol og klinik. Vi skal diskutere og lære af hinanden. Det er naturligt, at vi er uenige, og vi skal bruge debatterne til at udvikle Tandlægeforeningen. På den måde får vi saft og kraft i vores fagpolitiske arbejde.

Vi er forskellige både som tandlæger og som mennesker, og vi ser forskelligt på de fagpolitiske spørgsmål. Diskussion og uenighed er ikke en svaghed – det er vores styrke. Vores faglige debatter er potentiale til udvikling. De kan gøre Tandlægeforeningen til en bedre forening, udvikle os og give os en bedre forståelse for, hvad der rører sig blandt medlemmerne.

Er du sikret hurtig behandling?

Sundhedsforsikring – nu også med Sundhedstjek !

Læs mere på:

Vi kender tandlægernes behov Tlf: 39 46 00 80 · web@tdlt.dk · www.tdlt.dk · Facebook: @tandlaegetryghed

Vi støtter Tandsundhed uden Grænser

www.tandlaegetryghed.dk

T ∕ update

Sanktioner mod seks tandlæger bortfaldet pga. lang sagsbehandling Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS) har været for langsomme til at tage ny retspraksis til sig. Det mener sundhedsministeren, som kalder sagen ”meget alvorlig”.

Dommen fra Østre Landsret betyder, at sager om sanktioner til sundhedspersoner falder bort efter to år. Og som konsekvens er 19 sager nu faldet bort pga. lange sagsbehandlingstider i STPS. – Her er tale om sundhedspersoner, som Styrelsen for Patientsikkerhed har konstateret store problemer med. Det er indlysende, at vi ikke kan leve med, at sundhedspersoner, der af hensyn til patientsikkerheden ikke skulle have lov til at arbejde, nu igen har fået muligheden for at gøre det, siger Magnus Heunicke.

TF: Helt urimeligt I Tandlægeforeningen mener Susanne Kleist, at det ikke kun er patientsikkerheden, der er på spil – det er også tandlægernes retssikkerhed.

– Det er krænkende for retssikkerheden, at STPS ikke har indført den nye retspraksis omgående, og Styrelsen for Patientsikkerhed, Retslægerådet og Kammeradvokaten skal få styr på deres alt for lange sagsbehandling med det samme, fastslår Tandlægeforeningens formand Susanne Kleist.

– Tandlæger skal i forvejen leve med at kunne få frataget autorisationen midlertidigt i op til to år uden at være dømt. Det er jo i sig selv helt urimeligt.

FAKTA Den nye praksis betyder, at STPS skal have indhentet en udtalelse fra Retslægerådet, og der skal foretages en høring af sundhedspersonen, inden der kan udtages stævning.

Tidligere kunne udtalelsen indhentes og høringen foretages, efter sagen var anlagt ved en domstol.

STPS’ midlertidige autorisationsfratagelser og virksomhedsindskrænkninger falder nu bort efter to år, hvis styrelsen ikke forinden har anlagt sag om permanent autorisationsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning.

Kilder: Stps.dk og Sum.dk

722

ELLER

Kan en patient slettes med henvisning til GDPR? NEJ! Journalføringsbekendtgørelsen har forrang fremfor databeskyttelsesloven, og som sundhedsperson skal du overholde opbevaringspligten.

10 I har mere troværdighed end lærere og psykologer Tandlæger ligger nummer 10 i troværdighed. Det viser en ny måling af danskernes syn på forskellige faggruppers troværdighed, som Radius står bag. Tandlæger ligger højere på listen end bl.a. skolelærere, psykologer og pædagoger.

Tandlægers troværdighed har ligget stabilt siden 2014, hvor tandlæger som faggruppe har været med i målingen. I 2018 lå tandlæger nummer 9.

Jordemødre, sygeplejersker og læger topper listen, mens politikere og bilforhandlere har den laveste troværdighed.

ILLUSTRATION / FREEPIK.COM

Seks tandlæger involveret Af de 19 bortfaldne sager udgør tandlæger seks af sagerne.

– Vi har fulgt op på samtlige sager for at sikre, at der er sat de nødvendige begrænsninger for de pågældende sundhedspersoner, siger Helle Borg ­L arsen, enhedschef for Sundhedsjura i Styrelsen for Patientsikkerhed, i en pressemeddelelse.

– I en del af sagerne er de pågældende sundhedspersoner ikke længere aktive, og i andre tilfælde har vi kunnet give andre sanktioner, der begrænser de pågældende på de områder, vi har fundet problematiske.

JA NEJ

PER BERGMANN ANBEFALER

Klinikejer, Tandlægen.dk i Fiolstræde, København

Tag en pause hvert 5. eller 10. år

1

Meld dig ind i alle de faglige selskaber og gå hyppigt på kursus. SOR, DSTMK, Parodontologisk selskab, DSOI etc. er alle eksempler på selskaber, som for en billig penge giver faglig inspiration og kollegialt samvær.

Ikke mindst det sidste er vigtigt, hvis man skal nyde at være tandlæge gennem et langt arbejdsliv.

2

Få et fast samarbejde med en tandtekniker, som du kan sparre med – og er du ikke allerede digitaliseret, så bliv det hurtigst muligt. Samarbejdet med en dygtig tandtekniker, som du kan drøfte de komplicerede casus med, er en kæmpe hjælp i bestræbelsen på at lave godt arbejde – og intet giver mere arbejdsglæde end aflevering af et smukt stykke arbejde.

3

Tag en pause fra faget hvert 5. eller 10. år, hvor du laver noget helt andet end tænder. Intet er bedre end en lang sejltur til at genoplade batterierne, så du er klar til de næste 5-10 arbejdsår.

ILLUSTRATION / SHUTTERSTOCK

Mest læste på

TDlnet Ansat tandlæge: Nu starter indefrysningsperioden af dine feriepenge NU ER DET IKKE LÆNGERE BARE SNAK – den nye ferielov er sat i gang. Mange af jer havde derfor lyst til at læse om indefrysningen af feriemidler, og hvad det betyder for afholdelse af ferie i 2020. Og lad os skynde os at understrege, at sommerferien næste år ikke er i fare.

Klik ind på Tdlnet.dk og læs meget mere om den nye ferielov (link nederst på forsiden).

539 klik ∕

2019

∕

123

∕

9

Klinikejer: Få overblik over de samlede lønudgifter Et nyt beregningsværktøj fra Tandlægeforeningen giver overblik over dine samlede lønudgifter. Vidste du fx, at hvis du ansætter en tandplejer på en grundløn på 28.251,62 kr. og et personligt tillæg på 3.000 kr. pr. måned, bliver din samlede lønudgift 42.617,84 kr. pr. måned?

Klik ind på Tdlnet.dk og søg på lønberegningsværktøj.

723

T ∕ update

Politisk flertal vil hæve cigaretpriser Regeringen vil hæve prisen på en pakke cigaretter til 50 kr. Men et flertal uden om regeringen vil fremsætte et beslutningsforslag, som skal tvinge regeringen til inden udgangen af året at hæve tobaksafgiften til minimum 60 kr.

Flest erstatninger på grund af rodbehandlingsskader RODBEHANDLINGSSKADER udgør lidt over halvdelen af alle anerkendte skader i Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning i 2018, mens nerveskader tegner sig for godt 15 % af de anerkendte skader.

Anerkendte nerveskader

Anerkendte rodbehandlingsskader

TF til Dansk Erhverv: Bevar kvalitet og faglighed i tandplejen Dansk Erhverv (DE) harcelerer i Altinget over, at de nuværende ejerskabsforhold på tandlægeområdet spænder ben for god tandpleje. I et svar til DE skriver TF, at erfaringer fra både ind- og udland tegner et andet billede, og at investorers mål om afkast aldrig må veje tungere end hensynet til patienten.

Nyt pilotprojekt om utilsigtede hændelser Et nyt samarbejde mellem STPS, regioner og kommuner skal undersøge, hvordan man skaber den bedste balance mellem læring, patientsikkerhed og de ressourcer, der bruges på rapportering af utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet.

Arbejdet skal i første omgang testes i et pilotprojekt fra marts 2020.

Tand-talk på Kulturnatten i København Hør professor Palle Holmstrup fortælle om tænder og helbred til Kulturnatten i København den 11. oktober. Det foregår i Mærsktårnet kl. 20.

13 %

38 %

8% 9%

9%

6% 45 %

4%

27 %

Parietal perforation

Nervus mandibularis

Knækket stift/rodfraktur

Nervus lingualis

Knækket rodfil

Nervus infraorbitalis

Øvrige

Nervus buccalis Nervus mentalis Andre/flere nerve

Kilde: Årsberetning 2018, Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning.

279.000 kr.

Så meget fik en klinikassistent i ekstra løn og godtgørelse efter en arbejdsgiver valgte at indgå forlig i en sag om en opsigelse begrundet i 120-dagesreglen. Modparten mente, at sygdommen drejede sig om et handicap, hvorfor arbejdsgiveren havde pligt til at iværksætte foranstaltninger, så klinikassistenten kunne udføre sit arbejde.

Kilde: HK Privatbladet og Tandlægeforeningen

724

41 %

Øjeblik HVEM: Susanne Kleist, formand for Tandlæge­ foreningen, og Freddie Sloth-Lisbjerg, international kontaktperson udpeget af HB. HVAD: Sammen med 38.000 andre til den årlige tandlægeverdenskongres (FDI) for at drøfte globale udfordringer for tandlægerne og styrke det internationale samarbejde om bedre tandsundhed.

HVOR: San Francisco, 6. september 2019.

FOTO TANDLÆGEFORENINGEN

∕

2019

∕

123

∕

9

725

T ∕ update

København samler forskningen i tre områder

Oral sundhed, samfund og teknologi

Klinisk oral mikrobiologi

EFTER FIRE MÅNEDER på posten foretager institutleder Anne Havemose-Poulsen nu den første væsentligste ændring på Tandlægeskolen i København.

Fremover vil forskningen være samlet i tre overordnede områder, som har fået arbejdstitlerne Oral sundhed, samfund og teknologi, Klinisk oral mikrobiologi samt Oral biologi og immunpatologi.

– Jeg mener, at de tre temaer er væsentlige for fremtidens forskning, og de kan samle instituttet på tværs af fagområder, og hvis vi løfter sammen, kan det få stor betydning for tandplejen og befolkningens sundhed, fastslår Anne Havemose-Poulsen.

Samtidig vurderer hun også, at det er temaer, der kan skabe en tættere kontakt mellem klinik, undervisning og forskning, og at de vil kunne tiltrække samarbejdspartnere og eksterne midler.

Lektor Esben Boeskov Øzhayat skal være leder af Oral sundhed, samfund og teknologi, mens lektor Merete Markvart skal være leder af Klinisk oral mikrobiologi, og lektor Eric P. Bennett skal lede Oral biologi og immunpatologi.

Oral biologi og immunpatologi

Ønskes: Flere klinikassistenter Flere klinikker oplever, at det er svært at rekruttere klinikassistenter. Derfor har Tandlægeforeningen givet støtte til en kort film, der markedsfører klinikassistentuddannelsen.

Klik ind på Tandlægeforeningens Facebookside og del filmen.

Fra Arkivet 1987 Plastic fantastic

Mange tandklinikker i dag er bagud på investeringer i moderne udstyr og ny teknologi, og flere har udfordringer med at implementere de kliniske retningslinjer KATRINA FEILBERG SCHOUENBORG Sundhedspolitisk fagchef i Dansk Erhverv, i et debatindlæg på Altinget.dk den 23. august 2019.

726

Farvel til instrumenter af metal – genanvendelige plastikinstrumenter er vejen frem. ”Gennem brug af kvalitetsplast opstår en ny generation af genanvendelige instrumenter og artikler. Disse produkter har en begrænset holdbarhed. Det er imidlertid ikke negativt, eftersom den dyre service – slibning, polering, reparation etc. – af defekte instrumenter falder bort”.

Kilde: Tandlægebladet 1987;91:88-7.

Primescan og Omnicam

O verlegen ydelse.

En integreret enhed – to forskellige kameraer. Den helt nye Omnicam 2.0 eller den nye revolutionerende Primescan – to højtydende intra-orale scannere på samme intuitive platform. For perfekte digitale aftryk eller chairside produktion. De integrerede, validerede og åbne workflows giver dig en enkel og sikker anvendelse på klinikken, ved opkoblingen mod dit laboratorie eller vores udvalg af betroede og validerede samarbejdspartnere.

Enjoy the scan.

Læs mere på: dentsplysirona.com/primescan eller kontakt Dentsply Sironas CAD/CAM specialist Mette Mørch på tlf. 60 14 90 22.

T ∕ boganmeldelse boganmeldelse ALFRED WOLTHERS Implantologi – Set med en klinikers øjne. Et overblik Egen udgivelse 2019 239 sider, ill.

ISBN: 9788797121207 Pris i DKK: 350

Fantastisk bog om klinisk oral implantologi BØGER OM ORAL IMPLANTOLOGI er i de fleste tilfælde skrevet af forfattere med en universitær tilknytning. Denne bog er skrevet af en kliniker, nemlig tandlæge Alfred Wolthers, som igennem en lang årrække har drevet klinik i Aarhus.

Wolthers har anvendt Straumann implantatsystemet, hvorfor der først gives en oversigt over Straumann implantatsystems udvikling såvel internationalt som i Danmark, herunder relationen til International Team for Implantology (ITI). Dernæst følger en række kapitler med fokus på bl.a. integration af implantater, blødtvæv omkring implantater, ændringer af processus alveolaris efter tandekstraktion, forundersøgelse og behandlingsplanlægning, herunder vigtigheden af korrekt implantatindsættelse, forskellige knogleregenerative procedurer, protetiske aspekter, kontrol og vedligehold af implantater inkl. behandling af inflammatoriske tilstande omkring implantater og tynde/korte implantater. Afslutningsvis indeholder bogen en gennemgang af næsten 50 patienter, som Wolthers har behandlet. Der er tale om enkelttandserstatninger og større rekonstruktioner. Disse patienttilfælde er illustreret med talrige kliniske billeder og røntgenbilleder. Endvidere er der inkluderet en oversigt over Wolthers kursus- og kongresdeltagelse igennem årene, herunder afholdte kurser.

728

Bogen, som indeholder mange figurer og kliniske billeder, tager udgangspunkt i de implantatbehandlinger, som Wolthers har udført.

Det anføres, at der er indsat i alt mere end 4.000 implantater. Når de udførte behandlinger igennem årene er blevet dokumenteret ved hjælp af talrige kliniske fotos, danner dette selvfølgelig en unik baggrund for at skrive denne bog.

Wolthers store kliniske erfaring kombineret med en gennemgang af udvalgte artikler og citater fra talrige kongresser og møder, som Wolthers igennem årene har deltaget i, suppleret med egne erfaringer, vurderinger og holdninger danner således grundlag for bogen.

Den er skrevet meget i talesprog med udtalt brug af ”jeg-form”, er letlæselig, systematisk og overskuelig.

Når man læser en bog, falder man selvfølgelig altid over citater, artikler, aspekter, omtale af personer og kliniske billeder, som man ville have udeladt, omtalt på en anden måde eller inkluderet. Dette er også tilfældet med denne bog. Dette ændrer imidlertid ikke ved, at der er tale om en fantastisk flot, unik og speciel bog, som hermed varmt skal anbefales til alle med såvel ingen som stor erfaring med klinisk oral implantologi.

Søren Schou

voxpop ∕ T

Læs også artiklerne om tandlægemangel i privat praksis fra side 764

VoxPop

Mangler I klinikassistenter?

JEANETTE GARNER Humlebæk

ASGER BLUHME Aabybro

JACOB CHRISTENSEN Præstø

Vi mangler ikke klinikassistenter. Vi er gode til at uddanne elever og så beholde dem, når de er færdige. Lige nu har vi fire af egen avl.

Jeg bruger tid på at finde det rigtige match. Potentielle medarbejdere går altid med en dag, så begge parter kan mærke, om det er det rigtige valg. Jeg vil have, at klinikken bliver et aktivt tilvalg.

Jeg bruger også en del tid på Dentaljob.dk, hvor jeg går ind og lurer og skriver til interessante profiler. På den måde tænker jeg også altid vores liv frem, for jeg vil hellere være ”overstaffed” end i mangel. Det giver en fleksibilitet, og hos os er det vigtigt, at folk kan få den ferie, de gerne vil have.

Vi har haft problemer med at rekruttere kvalificerede klinikassistenter. Derfor uddanner vi dem også selv. Vi udfylder vores kvote for at uddanne de unge og har mindst én elev hele tiden for at lære dem op til det, de skal kunne.

Det plejer ikke at være et problem at få ansøgninger til elevpladser, de kommer helt automatisk. Problemet ligger i at finde den rigtige – de gode klinikassistenter hænger ikke på træerne!

Vi kigger på, om der er en god kemi, og om de passer ind i teamet. Hvis de gør det, giver vi dem en kort ansættelseskontrakt. Og hvis de kan stå op om morgenen og ikke er syge, så forlænger vi kontrakten, og så får de fuld uddannelse. Vi støder jo selvfølgelig på en dygtig en gang imellem, og de skal have lov at blive.

Klinikassistenter har vi ikke det helt store problem med at rekruttere i øjeblikket. Der har vi været rimelig gode til at få fat i nogle. Vi har nok også være lidt heldige, jeg ved i hvert fald, at det er et problem hos nogle af mine kollegaer.

Vi har gjort det, at vi har kontaktet VUC i Næstved med hensyn til elever, benyttet os af lokale kontakter og brugt vores netværk gennem tidligere elever, der har anbefalet os videre.

Jeg er nødt til at være lidt restriktiv i forhold til, hvor ansatte kommer fra. Jeg har ikke lyst til at have en, der bor fast i København. Det har vi prøvet før, og det går i stykker alt for hurtigt, når de typisk efter at have oparbejdet lidt erfaring finder en arbejdsplads tættere på byen.

∕

2019

∕

123

∕

9

729

Same-day 3D navigated SURGERY

Perform free-hand surgery with real-time 3D guidance for your drills and implants with X-Guide.

POWERED BY

Adapt your implant plan anytime during surgery.

Enable same-day guided surgery.

Use DTX Studio Implant and export your implant treatment plan to X-Guide for 3D navigated surgery.

nobelbiocare.com/x-guide GMT 63673 GB 1907 Š Nobel Biocare Services AG, 2019. All rights reserved. Distributed by: Nobel Biocare. X-Guide is either registered trademark or trademark of X-Nav Technologies, LLC in the United States and/or other countries. Nobel Biocare, the Nobel Biocare logotype and all other trademarks are, if nothing else is stated or is evident from the context in a certain case, trademarks of Nobel Biocare. Please refer to nobelbiocare.com/trademarks for more information. Product images are not necessarily to scale. All product images are for illustration purposes only and may not be an exact representation of the product. Disclaimer: Some products may not be regulatory cleared/released for sale in all markets. Please contact the local Nobel Biocare sales office for current product assortment and availability. For prescription use only. Caution: Federal (United States) law restricts this device to sale by or on the order of a licensed clinician, medical professional or physician. See Instructions For Use for full prescribing information, including indications, contraindications, warnings and precautions.

ny viden ∕ T

Fyldstof i læberne Smalle giver reaktioner i implantater mundslimhinden er gode nok

FLERE OG FLERE vælger at få injiceret fyldstoffer forskellige steder i ansigtshuden bl.a. for at se yngre ud. Der kan injiceres naturlige stoffer (fx kollagen og hyaluronsyre) eller syntetiske materialer (fx silikone eller akryl); sidstnævnte foretrækkes ofte, fordi de ikke resorberes, men bliver liggende resten af livet. Indgrebet er ikke risikofrit. Der er bl.a. rapporteret tilfælde af hudnekrose, utilsigtede hævelser og sågar blindhed efter injektion af fyldstoffer.

Britiske forfattere har netop publiceret 10 tilfælde af generende intraorale læsioner, som kan relateres til såkaldte skønhedsfremmende injektioner i huden. Patienterne var alle af hunkøn, og gennemsnitsalderen var 48 år. Otte af læsionerne var lokaliseret til læbeslimhinden, mens de to sidste befandt sig i hhv. kindslimhinden og parotisregionen.

Læsionerne fremstod typisk som solitære eller multiple noduli eller som diffuse hævelser.

Forfatterne påpeger, at læsionerne er vanskelige at behandle, idet kirurgisk behandling ofte gør ondt værre. I stedet anbefaler de forebyggende tiltag som fx injektion af små mængder materiale og brug af naturlige frem for syntetiske materialer.

Måske den bedste profylakse ville være revision af skønhedsidealerne?

Læsionerne er vanskelige at behandle, idet kirurgisk behandling ofte gør ondt værre Martin LHC, Hankinson PM, Khurram SA. Beauty is only mucosa deep: a retrospective analysis of oral lumps and bumps caused by cosmetic fillers. Brit Dent J 2019;227:281-4.

∕

2019

∕

123

∕

9

MANGE KLINIKERE er tilbøjelige til at vælge så bredt et implantat som muligt ud fra en forestilling om, at smalle implantater ikke holder helt så godt. En ny amerikansk undersøgelse tyder imidlertid på, at denne frygt er ubegrundet.

I en klinisk prospektiv randomiseret undersøgelse fik 47 patienter hver indsat et implantat til erstatning af en mistet incisiv, hjørnetand eller præmolar i over- eller underkæbe. 24 patienter fik indsat et implantat af standarddiameter, mens 23 fik indsat et smalt implantat med diameteren 4,1 mm.

12 måneder efter at implantaterne var blevet belastede, fandt man 100 % implantatoverlevelse i begge grupper. Knogletabet omkring implantaterne var signifikant mindre i gruppen med smalle implantater (0,27 mm mod 0,48 mm, P = 0,02). Der var ingen forskel på grupperne med hensyn til gingival retraktion eller patienttilfredshed.

Forfatterne betegner resultaterne som lovende og antyder, at generel anvendelse af smallere implantater kan mindske behovet for knogleopbygning. De understreger dog behovet for yderligere undersøgelser med flere patienter og længere observationstider.

12 måneder efter at implantaterne var blevet belastede, fandt man 100 % implantatoverlevelse i begge grupper Ghazal SS, Huynh-Ba G, Aghaloo T et al. A randomized controlled multicenter clinical study evaluating crestal bone level change of narrow-diameter versus standard-diameter Ti-Zr implants for single tooth replacement in anterior and premolar region. Int J Oral Maxillofac Implants 2019;34:708-18.

731

T ∕ internationalt forskningsnyt

Av, min ryg …

DET ER FYSISK BELASTENDE at arbejde som tandlæge, tandplejer eller klinikassistent. Akavede arbejdsstillinger, hyppigt gentagne bevægelser og statisk arbejde gør, at omkring to tredjedele af os får muskuloskeletale problemer i nakken, skuldrene eller lænden.

Der er stort behov for råd og vejledning i at forebygge eller lindre disse lidelser; men desværre er der ikke megen hjælp at hente i forskningen.

En forskergruppe fra Californien har publiceret en systematisk oversigt, som er baseret på 34 tidligere undersøgelser, heraf 17 interventionsstudier. Generelt finder forskerne, at kvaliteten af undersøgelserne er så dårlig, at der ikke kan drages valide konklusioner; men der kan dog fremhæves visse tendenser i materialet: • Fysisk træning er gavnlig. Risikoen for muskelsmerter mindskes, hvis man er i god fysisk form, og fysisk træning er også et vigtigt led i rehabiliteringen.

• Ergonomi hjælper. Professionel vejledning i ændring af arbejdsstillinger og indarbejdelse af rutinemæssige strækøvelser lindrer symptomerne.

• Man skal ikke gå ned på grejet. Brug af lupbriller kan forbedre arbejdsstillingen, og det kan lette på smerterne i skuldrene, hvis man anvender ergonomiske håndinstrumenter, som er lette og har greb med større diameter.

Roll SC, Tung KD, Chang H et al. Prevention and rehabilitation of musculoskeletal disorders in oral health care professionals. A systematic review. J Am Dent Assoc 2019;150:489-502.

Læs også: Fredslund GH, Sjøgaard G. Specifik nakke- og skuldertræning til tandlæger, klinikassistenter og tandplejere. Tandlægebladet 2014;118:988-95.

Fredslund GH, Sjøgaard G. Muskel-skeletbesvær i tandplejen: Prævalens, forebyggelse og rehabilitering. Tandlægebladet 2017;121:698-705.

732

kommentar LEKTOR GITTE HANSEN FREDSLUND fysioterapeutuddannelsen, UC SYD, Esbjerg

– Langt de fleste medarbejdere i tandplejen (tandlæger, klinikassistenter og tandplejere) vil kunne nikke genkendende til smerter i en eller flere af følgende kropsregioner: lænd, nakke og skuldre. Ovenstående artikel bekræfter også en meget høj prævalens af smerter i bevægeapparatet og giver som mulig begrundelse medarbejdernes ensidigt gentagne arbejde med statisk belastning af skuldre, lænd og nakke.

Selv om de artikler, ovenstående review bygger på, anses som værende af utilstrækkelig kvalitet, fremhæves der alligevel nogle tendenser, såsom at fysisk træning, ergonomi og ergonomiske instrumenter og lupbriller i nogle tilfælde kan forebygge eller afhjælpe muskel-skelet-besvær (MSB).

Reviewet argumenterer for, at fysisk træning er gavnlig for at afhjælpe MSB, hvilket stemmer godt overens med anden veldokumenteret forskning, lavet på andre jobgrupper med lignende belastninger i form af ensidigt gentaget arbejde.

Forskning viser, at 2-6 min daglig træning fem gange ugentligt i form af specifikke styrkeøvelser viser statistisk signifikant smertereduktion i nakke og skuldre hos medarbejdere med ensidigt gentaget arbejde, fx kontoransatte og medarbejdere ansat i tandplejen. Fire specifikke nakke- og skulderøvelser med elastik (Lateral raise, Reverse flies, Front raise og Shrugs i form af 2 x 15 repetitioner maks.) blev anvendt i artiklen af Fredslund et al. Ydermere viser forskning, at ergonomien har betydning for MSB, hvor anbefalingen herfra lyder ”den næste stilling er den bedste".

dansk forskningsnyt ∕ T

Høj forekomst af JP2 genotype i spyttet hos unge marokkanere med fæstetab

CBCT er velegnet til diagnostik af resorption af andenmolar i overkæben forårsaget af visdomstanden

PARODONTITIS er meget udbredt blandt børn og unge i Nord- og Vestafrika og er i disse egne især knyttet til en stærkt leukotoksisk genotype af A. actinomycetemcomitans (Aa) kaldt JP2. JP2 genotypen blev først kun fundet i unge individer med afrikansk oprindelse; men nyere forskningsresultater har vist sporadisk forekomst også hos kaukasiske individer (ikke-afrikanere) bosiddende i Norden.

Aa koloniserer mundslimhinden allerede i småbørnsalderen og kan siden etablere sig i den gingivale sulcus og forårsage vævsdestruktion i det subgingivale område. Det kan derfor være relevant for forebyggelse og tidlig indsats mod parodontitis hos disse børn, hvis JP2 genotypen kan påvises i en spytprøve, inden den har givet anledning til parodontalt fæstetab.

En international forskergruppe med deltagelse af Dorte Haubek (Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet) har undersøgt forekomsten af JP2 genotypen i spyttet hos 22 12-14-årige marokkanere, som tidligere havde fået påvist bakterien i subgingival plak. JP2 genotypen kunne påvises i spyttet hos alle børnene, men i mindre mængde end Aa af nonJP2 genotypen. Fire af børnene havde fæstetab på én eller flere tænder, og hos disse børn var forekomsten af JP2 genotypen væsentlig forhøjet (P = 0,05).

Forskerne konkluderer, at spytprøver er velegnede til påvisning af JP2 genotypen, og at høj forekomst af JP2 genotypen i spyttet er associeret med klinisk fæstetab.

RETINEREDE VISDOMSTÆNDER bør fjernes, hvis de giver anledning til irreversibel patologisk forandring som fx cystedannelse eller skader på nabotanden i form af resorption eller marginalt knogletab. I overkæben kan det imidlertid være vanskeligt at konstatere sådanne forandringer på en panoramaoptagelse (PAN), fordi sinus maxillaris, os zygomaticum og andenmolar kan blive projiceret ind over det interessante område. Det kunne derfor være relevant at inddrage CBCT i diagnostikken; men da denne metode indebærer større stråledosis og desuden er meget dyr og tidskrævende, bør den kun anvendes, hvis det kan dokumenteres, at den bidrager med ny indsigt, som kan påvirke behandlingsplanen og dermed gavne patienten.

Forskere ved Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet, har derfor foretaget en sammenligning af PAN og CBCT ved diagnostik af patologiske forandringer i relation til retinerede visdomstænder i overkæben. I undersøgelsen indgik PAN og CBCT af 120 visdomstænder fra 93 patienter. I alle tilfælde var der højst tre måneder mellem de to optagelser. Alle optagelser blev vurderet af fire undersøgere, som først så på panoramaoptagelserne og mindst en måned senere på CBCT’erne.

Resultaterne viste, at der var god overensstemmelse (> 80 %) mellem de to metoder, når det drejede sig om marginalt knogletab. Derimod var det ikke muligt med sikkerhed at forudsige resorptioner på CBCT ud fra PAN, og resorptionerne blev desuden vurderet som mere alvorlige på CBCT end på PAN. Forfatterne konkluderer, at CBCT er indiceret, hvis der ønskes en vurdering af resorptioner på andenmolar i overkæben, da dette muligvis vil ændre den efterfølgende behandling.

JP2 genotypen kunne påvises i spyttet hos alle børnene, men i mindre mængde end Aa af non-JP2 genotypen Ennibi OK, Claesson R, Akkaoui S, Redahi S, Kwamin F, Haubek D, Johansson A. High salivary levels of JP2 genotype of Aggregatibacter actinomycetemcomitans is associated with clinical attachment loss in Moroccan adolescents. Clin Exp Dent Res 2019;5:44-51.

∕

2019

∕

123

∕

9

I undersøgelsen ind- gik PAN og CBCT af 120 visdomstænder fra 93 patienter Hermann L, Wenzel A, Schropp L, Matzen LH. Marginal bone loss and resorption of second molars related to maxillary third molars in panoramic images compared with CBCT. Dentomaxillofac Radiol 2019;48:20180313. doi: 10.1259/dmfr.20180313.

733

Passer du på Der Dererermassiv massiveffekt effektved vedtræning træningpåpåarbejdspladsen. arbejdspladsen.

Med Med bare bare 2 minutters 2 minutters letlet træning træning omom dagen dagen kan kan man man styrke styrke sinsin krop, krop, såså den den bedre bedre kan kan udholde udholde dede ofte ofte retret udfordrende udfordrende belastninger belastninger den den udsættes udsættes forfor påpå enen tandklinik. tandklinik.

I tandlægen.dk I tandlægen.dk har har vi vi derfor derfor taget taget etet aktivt aktivt valg; valg; alle alle medarbejdere medarbejdere skal skal have have mulighed mulighed forfor atat styrke styrke sinsin krop krop i arbejdstiden, i arbejdstiden, såså dede fårfår

færre færresmerter smerteri nakke, i nakke, generelt generelt skuldre skuldreogogryg rygogog etet bedre bedre velvære. velvære.

Derfor Derfor har har alle alle tandlægen.dk tandlægen.dk klinikker klinikker fået fået enen træningsvæg træningsvæg med med 4 plakater 4 plakater med med øvelser øvelser ogog træningselastikker, træningselastikker, samt samt etet kursus kursus tiltil klinikkernes klinikkernes udvalgte udvalgte træningsambassadør. træningsambassadør.

Træningen Træningenerersimpel simpelogogalle allekan kanvære væremed. med.

?

å din krop?

ViVistyrker styrker kroppen kroppeni i arbejdstiden arbejdstiden

Tandlæge Tandlæge PerPer BjørndalBjørndalklinikleder klinikleder i tandlægen.dk i tandlægen.dk Lyngby Lyngby Svanen Svanen

Træningen Træningenererikke ikkekunkungavnlig gavnlig forforkroppen, kroppen,men menogså ogsåforfor sindet, sindet,forfordenden styrker styrkerfællesskaber, fællesskaber, nårnårkollegaer kollegaermødes mødesmed medetetsmil smil vedvedtræningsvæggen. træningsvæggen.

Læs Læs mere mere om om tandlægen.dk tandlægen.dk påpå tandlægen.dk/om-os tandlægen.dk/om-os ogog følg følg osos påpå LinkedIn LinkedIn

T ∕ videnskab & klinik ∕ fokusartikel ABSTRACT

Infektioner i luftvejene inddeles overordnet i øvreog nedre luftvejsinfektion. Øvre luftvejsinfektion skyldes overvejende virus og er oftest benigne infektioner. Nedre luftvejsinfektioner skønnes at være den 4.-hyppigste dødsårsag på verdensplan, hvor pneumoni er den alvorligste. Sygdomsbilledet ved pneumoni er meget varieret fra få symptomer til alvorlig sygdom. Omfanget af udredning samt behandling varierer efter, om det er indlæggelseskrævende sygdom eller ej. Høj alder, kroniske sygdomme og dårlig oral hygiejne er blandt risikofaktorerne for pneumoni. I hospitalsregi vil man oftest udrede patienter med generelle blodprøver med særligt fokus på inflammationsmarkører såsom C-reaktivi protein og leukocytter, mikrobiologisk diagnostik i form af blod og ekspektorat til dyrkning og mikroskopi samt radiologisk diagnostik i form af røntgen af thorax. Afhængigt af flere faktorer kan en lang række patogener forårsage pneumoni. Den hyppigste årsag til pneumoni er Streptococcus pneumoniae, og den empiriske antibiotikumbehandling i Danmark er penicillin.

EMNEORD

Respiratory tract infections | pneumonia | diagnosis

Korrespondanceansvarlig forfatter: ANDREAS VESTERGAARD JENSEN Andreas.vestergaard.jensen.01@regionh.dk

736

Symptomatologi og diagnostik af infektionssygdomme i luftvejene ANDREAS VESTERGAARD JENSEN, læge, ph.d., Lunge- og Infektionsmedicinsk afdeling, Nordsjællands Hospital, og Infektionsmedicinsk afdeling, Hvidovre Hospital Accepteret til publikation den 3. juni 2019 Tandlægebladet 2019;123;736-9

S

tørstedelen af infektionssygdommene er af mild karakter, og de vil ofte blive diagnosticeret ved den praktiserende læge, hvor de umiddelbare diagnostiske muligheder ofte er begrænsede i forhold til hospitalet. Infektionssygdomme, som vurderes at være indlæggelseskrævende, er oftere af en mere alvorlig karakter. Dette afspejler sig både i behandlingen, men også i udredningen af sygdommene.

I denne fokusartikel fokuseres der på infektioner i både de øvre og nedre luftveje. ØVRE LUFTVEJSINFEKTIONER Ved infektioner i luftvejene skelner man overordnet mellem infektion i de øvre og nedre luftveje. Infektioner i de øvre luftveje giver typisk symptomer i form af rhinitis og pharyngitis samt let almen utilpashed og feber. Øvre luftvejsinfektion skyldes overvejende virus, og de er normalt ikke behandlingskrævende.

Tonsillitis ses ligeledes ved øvre luftvejsinfektion, og i omtrent 30 % af tilfældene skyldes det bakteriel infektion. Den hyppigste årsag til bakteriel infektion er β-hæmolytiske streptokokker gruppe A (GAS). Andre bakterier såsom Fusobacterium necrophorum, Streptococcus pneumoniae (pneumokokker), Haemophilus influenzae, Neisseria gonorrhoeae samt β-hæmolytiske streptokokker gruppe C og G kan i sjældnere tilfælde medføre tonsillitis. Klinisk er det vanskeligt at skelne mellem virus og bakteriel infektion, og som led i udredningen bruges oftest en såkaldt ”Strep A-test”. Strep A-testen er en ”point of care”test, som er baseret på påvisning af GAS-antigener. Testen har den klare fordel, at den giver et svar indenfor få minutter. Til

gengæld kan den kun detektere GAS og ikke andre bakterielle årsager. Den gyldne standard for udredningen af tonsillitis er derfor en svælgpodning med efterfølgende mikrobiologisk dyrkning. Da tonsillitis oftest er en mildt forløbende sygdom, udføres dette primært ved hospitalsindlæggelse og sjældent i almen praksis. En anden hyppig årsag til tonsillitis er mononukleose. Mononukleose forårsages af Epstein-Barr virus (EBV).

EBV er hyppigt forekommende, og det anslås, at omkring 95 % af verdens befolkning har været smittet med EBV (1). En stor del vil have haft asymptomatiske eller ukarakteristiske symptomer i barnealderen, hvorfor sygdommen ikke diagnosticeres (1). De klassiske symptomer ved mononukleose er foruden tonsillitis feber, pharyngitis, lymfadenopati (oftest symmetrisk glandelhævelse bag øre og langs nakken) og markant træthed (1). Den klassiske præsentation af mononukleose ses typisk hos teenagere/unge voksne. Sygdommen har som oftest et benignt forløb, hvor de fleste symptomer aftager i løbet af 2-3 uger. Hos nogle vedbliver trætheden dog i flere måneder. EBV-infektion diagnosticeres typisk ved påvisning af specifikke IgM-antistoffer mod EBV i patientens blod.

NEDRE LUFTVEJSINFEKTIONER I modsætning til infektion i de øvre luftveje er nedre luftvejsinfektion en alvorlig infektion, og det skønnes, at nedre luftvejsinfektion er den 4.-hyppigste dødsårsag på verdensplan i henhold til WHO (2). Nedre luftvejsinfektion er en overordnet betegnelse for akut bronkitis, pneumoni samt akut forværring i en kronisk lungesygdom (typisk kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) eller bronkieektasier) (3). Pneumoni er en relativt akut indsættende sygdom med få dages symptomer før henvendelse til lægen. Sygdomsbilledet ved pneumoni er varierende fra få symptomer til alvorlig sygdom. De typiske symptomer på pneumoni er hoste (med eller uden ekspektoration), feber, åndenød og pleurale brystmerter. Andre uspecifikke symptomer såsom kvalme, opkast, diarré og konfusion kan også være fremtrædende. Særligt hos den ældre og/eller immunsupprimerede patient skal man være opmærksom på atypiske præsentationer af pneumoni (4). De objektive fund er uspecifikke, og den kliniske diagnose vil ofte være usikker (5).

Forekomst af pneumoni Størstedelen af pneumonipatienterne behandles i almen praksis, og kun omkring 20 % af patienterne kræver hospitalsindlæggelse (6). Alligevel udgør pneumonipatienter en betragtelig del af de medicinske indlæggelser, og i 2011 var der 8,09 hospitaliseringer/1.000 population grundet pneumoni i Danmark (7). Pneumoni forekommer hyppigere hos børn og ældre > 65 år. Yderligere disponerer kroniske sygdomme som KOL, diabetes mellitus og hjertesvigt til pneumoni (8). Derudover er dårlig oral hygiejne associeret med en øget risiko for pneumoni, særligt hos de ældre patienter (9), mens et nyligt besøg hos tandlæge er en beskyttende faktor mod pneumoni (10).

Udredning af infektionssygdomme Som led i den generelle udredning af indlæggelseskrævende infektionssygdomme vil man oftest starte med at foretage bioke-

∕

2019

∕

123

∕

9

klinisk relevans Infektioner i luftvejen er hyppigt forekommende og kan inddeles i øvre- og nedre luftvejsinfektion. De øvre luftvejsinfektioner er ofte benigne og selvlimiterende, mens nedre luftvejsinfektioner er blandt de hyppigste dødsårsager på verdensplan samt den hyppigste årsag til start af antibiotikumbehandling. Særligt indlæggelseskrævende pneumoni er en alvorlig sygdom. Kendskab til pneumoni er vigtigt for alt sundhedspersonale, da de fleste vil møde pneumonipatienter. Set ud fra en tandlæges perspektiv er kendskab til pneumoni vigtigt, da dårlig oral hygiejne og mangelfuld kontrol af vandkvalitet i dentalunits er kendte risikofaktorer for pneumoni.

miske og mikrobiologiske undersøgelser. Indledningsvis starter man med generelle blodprøver, hvor man bl.a. vurderer hæmoglobin, nyretal, levertal, osv. Derudover foretager man en bloddyrkning, hvor patientens blod inkuberes på et vækstmedie med henblik på identifikation af en patogen bakterie. Man vil ligeledes undersøge væv/væsker fra det/de organer, hvor man mistænker infektion. Yderligere vil man ofte foretage en billeddannende undersøgelse som led i udredningen.

Biokemisk diagnostik Ved udredning af infektionssygdomme har man særligt fokus på aktiveringen af immunforsvaret, da det fortæller noget om sværhedsgraden, og/eller hvilket patogen (virus vs. bakterier) som giver indikationerne af infektion. Traditionelt har man brugt leukocytter samt C-reaktivt protein (CRP). De er begge primært et udtryk for graden af inflammation, og traditionelt tolkes høje værdier som et udtryk for sandsynlig bakteriel infektion. Fortolkningen af begge markører er dog behæftet med betydelig usikkerhed, da de begge kan forhøjes af en lang række tilstande udover infektion. Man har derfor søgt at identificere nye biokemiske markører, som kan assistere i vurderingen af dels prognose og/eller start af antibiotisk behandling. En af de mest lovende nye biomarkører indenfor udredningen af pneumoni er procalcitonin (PCT). PCT er et calcitonin-relateret genprodukt, som udtrykkes på epitelceller ved bakterielle infektioner og nedreguleres ved virusinfektioner (11). PCTmåling kan anvendes til at afgøre, om en patient straks skal i antibiotikumbehandling eller ej. Ved at bruge PCT-måling kan antibiotikaforbruget således nedsættes. Ligeledes er det vist, at patientbehandling i henhold til PCT-måling forbedrer 30-dages overlevelsen (11). PCT er endnu ikke implementeret i den kliniske hverdag, men analysen kan efterhånden udføres på de fleste biokemiske afdelinger.

Mikrobiologisk diagnostik Ved udredningen af pneumoni har man konventionelt diagnosticeret luftvejspatogener ved hjælp af mikroskopi af Gramfarvet ekspektorat, efterfulgt af udsåning af ekspektorat på

737

T ∕ videnskab & klinik ∕ fokusartikel vækstmedier og slutteligt resistensbestemmelse af eventuelle patogener. Det er dog ofte vanskeligt at identificere et patogen. I veludførte prospektive studier er det kun op mod 40 % af patienterne, hvor man finder et patogen (12), mens det i den kliniske hverdag kun er op mod 20 % af tilfældene (13).

Der er flere årsager til dette, blandt andet har den konventionelle diagnostik behov for en vis mængde ekspektorat, før der kan udføres mikroskopi og dyrkning. Derudover hæmmes den konventionelle diagnostik ofte af antibiotisk behandling påbegyndt før prøvetagning. Udover den konventionelle mikrobiologiske diagnostik udføres polymerase-chain-reaction (PCR) på luftvejssekret. I den kliniske hverdag er det primært med henblik på diagnostik af Mycoplasma pneumoniae, Legionella pneumophila og Chlamydophila pneumoniae, da alle tre bakterier er vanskelige at dyrke i laboratoriet. PCR kan udføres på svælgpodning og kan derfor udføres, uden at patienten har produktiv hoste. Forskningsmæssigt arbejdes der på at udvikle en multiplex PCR, hvor man på en enkelt prøve kan undersøge for en lang række luftvejspatogener. Et engelsk studie fra 2016 har vist, at man kan øge fundet af patogener hos patienter med pneumoni fra 39 % ved konventionel diagnostik til 89 % ved brug af multiplex PCR (14).

Patogener Afhængigt af flere faktorer såsom geografi, årstid, alder og komorbiditeter kan en lang række patogener forårsage pneumoni.

Den hyppigste bakterielle årsag til pneumoni er pneumokokker. En anden og mere sjælden årsag til pneumoni er L. pneumophila. L. pneumophila vokser i lunkent og stillestående vand, og der er potentiel smitterisiko fra dentalunits, hvor vandet kan være stillestående i rør og slanger. I de senere år er der set en stigning af Legionella-pneumoni. I 2017 blev der i Danmark registreret 278 tilfælde, hvoraf 75 % er formodet smittet i Danmark. Der var ingen formodet smittede fra tandlægeklinikker i denne opgørelse (17).

Radiologisk diagnostik Røntgen af thorax er obligatorisk ved udredningen af pneumoni ved en indlæggelseskrævende patient. Der er dog betydelig inter-observatør-variation i fortolkningen af et røntgenbillede af thorax (15), og studier har vist, at computed tomography (CT) er langt bedre i forhold til røntgen af thorax (16). Det er dog endnu ikke en del af den rutinemæssige udredning.

KONKLUSION Øvre- og nedre luftvejsinfektioner er hyppige tilstande, men med betydelig variation af sværhedsgraden. Pneumoni er den alvorligste af infektionerne med 30-dages dødeligheden op til 15 %. Omfanget af udredning samt behandling varierer alt efter, om det er en indlæggelseskrævende sygdom eller ej.

Behandling I Danmark er pneumokokker fortsat følsomme for penicillin, og penicillin er førstevalg som empirisk behandling (18). Den typiske behandlingslængde for pneumoni er 5-7 dage (18).

Prognose Dødeligheden ved pneumoni, som behandles i almen praksis, ligger på 0,6 % (19). Ved indlæggelseskrævende pneumoni er 30-dages dødeligheden omkring 10-15 % (20).

ABSTRACT (ENGLISH) SYMPTOMATOLOGY AND DIAGNOSTICS OF RESPIRATORY TRACT INFECTIONS Respiratory tract infections are divided into upper and lower respiratory tract infections. Upper respiratory tract infections are predominantly due to viruses and are often benign infections. Lower respiratory infections are estimated to be the fourth leading cause of death worldwide, with pneumonia being the most serious. The clinical presentation of pneumonia varies from a few symptoms to severe illness. The extent of diagnostics varies depending on the severity of the disease.

738

High age, chronic diseases and poor oral hygiene are among the risk factors for pneumonia. For disease requiring hospitalization a diagnostic evaluation will include blood samples with focus on inflammatory markers such as C-reactive protein and leukocytes, microbiological diagnostics with blood and expectorate for culture and microscopy, and radiological diagnostics with chest x-ray. Depending on several factors, many pathogens can cause pneumonia. The most common cause of pneumonia is Streptococcus pneumoniae and the empirical antibiotic treatment is penicillin.

LITTERATUR 1. Luzuriaga K, Sullivan JL. Infectious Mononucleosis. N Engl J Med 2010;362:1993-2000.

tality databases with individual data linkage. Prim Care Respir J 2013;22:400-5.

2. WORLD HEALTH ORGANIZATION. The top 10 causes of death.

(Set 2017 november).Tilgængelg fra: URL: http://www.who.int/ mediacentre/factsheets/fs310/ en/

7. Søgaard M, Nielsen RB, Schønheyder HC et al. Nationwide trends in pneumonia hospitalization rates and mortality, Denmark 19972011. Respir Med 2014;108:121422.

3. Woodhead M, Blasi F, Ewig S et al.

Guidelines for the management of adult lower respiratory tract infections – full version. Clin Microbiol Infect 2011;17 (Supp 6):E1–59.

8. Torres A, Peetermans WE, Viegi G et al. Risk factors for communityacquired pneumonia in adults in Europe: a literature review. Thorax 2013;68:1057-65.

4. Waterer GW, Kessler LA, Wunderink RG. Delayed administration of antibiotics and atypical presentation in community-acquired pneumonia. Chest 2006;130:11-5.

9. Terpenning M. Geriatric Oral Health and Pneumonia Risk. Clin Infect Dis 2005;40:1807-10.

10. Almirall J, Bolíbar I, Serra-Prat M et al. New evidence of risk factors for community-acquired pneumonia: a population-based study. Eur Respir J 2008;31:1274-84.

5. Holm A, Nexoe J, Bistrup LA et al. Aetiology and prediction of pneumonia in lower respiratory tract infection in primary care. Br J Gen Pract 2007;57:547-54.

11. Schuetz P, Wirz Y, Sager R et al.

Effect of procalcitonin-guided antibiotic treatment on mortality in acute respiratory infections: a patient level meta-analysis. Lancet Infect Dis 2018;18:95-107.

6. Snijders BE, van der Hoek W, Stirbu I et al. General practitioners’ contribution to the management of community-acquired pneumonia in the Netherlands: a retrospective analysis of primary care, hospital, and national mor-

∕

2019

∕

123

∕

9

12. Jain S, Self WH, Wunderink RG et al. Community-Acquired Pneumonia Requiring Hospitalization among U.S. Adults. N Engl J Med 2015;373:415-27.

13. Egelund GB, Jensen AV, Andersen SB et al. Penicillin treatment for patients with community-acquired pneumonia in Denmark: a retrospective cohort study. BMC Pulm Med 2017;17:66.

14. Gadsby NJ, Russell CD, McHugh MP et al. Comprehensive Molecular Testing for Respiratory Pathogens in Community-Acquired Pneumonia. Clin Infect Dis 2016;62:817-23.

15. Campbell SG, Murray DD, Hawass A et al. Agreement between emergency physician diagnosis and radiologist reports in patients discharged from an emergency department with community-acquired pneumonia. Emerg Radiol 2005;11:242-6.

16. Claessens YE, Debray MP, Tubach F et al. Early Chest Computed Tomography Scan to Assist Diagnosis and Guide Treatment Decision for Suspected Community-acquired Pneumonia. Am J Respir Crit Care Med 2015;192:974-82.

17. STATENS SERUM INSTITUT. EPINYT Uge 45 – 2018 Legionella – Pneumoni. (Set 2019 marts).

Tilgængelig fra: URL: https:// www.ssi.dk/aktuelt/nyhedsbreve/epi-nyt/2018/uge-45–2018 18. RÅDET FOR ANVENDELSE AF DYR SYGEHUSMEDICIN. Baggrundsnotat for hensigtsmæssig anvendelse af antibiotika ved nedre luftvejsinfektioner i almen praksis og på hospital. (Set 2017 oktober).

Tilgængelig fra: URL: http:// www.rads.dk/media/4094/antibiotika-bgn-11-259761.pdf 19. Fine MJ, Stone RA, Singer DE et al. Processes and outcomes of care for patients with communityacquired pneumonia: Results from the pneumonia patient outcomes research team (port) cohort study.

Arch Intern Med 1999;159:97080.

20. Søgaard M, Nielsen RB, Nørgaard et al. Incidence, length of stay, and prognosis of hospitalized patients with pleural empyema: A 15-year danish nationwide cohort study.

Chest 2014;145:189-92.

739

T ∕ videnskab & klinik ∕ fokusartikel ABSTRACT

Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) er en folke­ sygdom, som altovervejende angriber rygere og eksrygere over 40 år. Den er karakteriseret ved kronisk inflammation i bronkier og bronkioler samt ved destruktion af elastiske fibre og bindevæv i de gasudvekslende, perifere lungeafsnit, alveolerne.

Dette medfører progressivt tab af lungekapaciteten, hvilket for patienterne giver sig til udtryk som tiltagende åndenød ved belastning, funktionsdyspnø.

Ved svær sygdom med meget lav lungefunktion kan der være åndenød i hvile samt systemiske symptomer som iltmangel og tab af muskelmasse. Endvidere har nogle patienter, oftest som følge af luftvejsinfektioner, tilbagevendende akutte forværringer, som kan være livstruende. Denne artikel sætter fokus på epidemiologi, patofysiologi, symptomer samt diagnostik af KOL.

EMNEORD

Chronic obstructive pulmonary disease | examination | diagnosis

Henvendelse til forfatter: NINA SKAVLAN GODTFREDSEN Nina.Skavlan.Godtfredsen@regionh.dk

740

Undersøgelse og diagnostik af kronisk obstruktiv lungesygdom NINA SKAVLAN GODTFREDSEN, overlæge, klinisk forskningslektor, ph.d., Lungemedicinsk sektion, Medicinsk Enhed, Hvidovre Hospital, og Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet Accepteret til publikation den 29. november 2018 Tandlægebladet 2018;123;740-3

K

RONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM (KOL) er en lungesygdom, som hovedsagelig angriber de mindre luftveje dvs. bronkioler og alveoler. Kronisk inflammation, tab af elastiske fibre og nedbrydning af alveolesepta forårsager det gradvise tab af lungefunktion målt som luftvolumen (Fig. 1).

I Danmark anslås det, at mellem 200.000400.000 mennesker har KOL; hovedparten ved det ikke, da sygdommen ofte først diagnosticeres på et fremskredent tidspunkt (1). Incidensen stiger med alderen, og KOL ses sjældent hos personer under 40 år. KOL udgør på verdensplan den fjerdehyppigste dødsårsag, herhjemme svarende til ca. 10 % af alle dødsfald (ca. 3.200 dødsfald med KOL som hovedårsag og yderligere ca. 2.300 som medvirkende årsag). Siden år 2000 er både død og hospitalsindlæggelse pga. KOL hyppigere hos kvinder end mænd. Globalt afspejles sygdommen i tobaksmønsteret, og således er incidensen af KOL ved at falde i USA, Australien og nogle vesteuropæiske lande, men kraftigt stigende i tæt befolkede lande som Kina og Indien (2).

KOL skyldes komplicerede samspil mellem risikofaktorer, miljømæssige påvirkninger og genetisk følsomhed. Tobaksrygning, især cigaretrygning er ansvarlig for mindst 85 % af KOLtilfældene, og der er en klar dosis-respons-sammenhæng mellem det samlede tobaksforbrug og forekomsten af KOL. Livstidsrisikoen for udvikling af KOL hos en storryger anslås til at være 40-50 % mod 10 % for aldrig-rygere. Rygning af andre tobaksprodukter såsom cigarer, pibe og vandpibe samt passiv rygning kan også give KOL. Andre, mindre hyppige årsager til KOL er erhvervsmæssig udsættelse for røg, støv og gasser, lav socioøkonomisk status, faktorer i fostertilstand og barndom (rygende mødre, for tidlig fødsel, lav fødselsvægt, luftvejsin-

Lungekapacitet FEV1 (% af værdien ved 25-års alderen 100

Aldrig røget eller ikke disponeret for lungesygdom

75

Rygestop som 45-årig

Rygere disponeret over for lungelidelser

50

Invaliditet 25

Rygestop som 65-årig Død

0 25

50

75 Alder (år)

Copyright Munksgaard Sygdomslære - Hånden på hjertet Illustration: Birgitte Lerche. Design: Odd Design Fig. 1. Figuren illustrerer det normale, aldersrelaterede tab af lungekapacitet samt det accelererede tab, forårsaget af tobaksrygning, som ses hos de rygere, der udvikler KOL. FEV1: forceret ekspiratorisk volumen i første sekund.

Fig. 1. The figure illustrates the normal age-related loss of lung function and the accelerated loss in FEV1, that occurs in susceptible smokers, who develop COPD.

fektioner i barndommen), den sjældne genetiske sygdom alfa1-antitrypsinmangel samt udendørs luftforurening.

Flere forskellige patogene mekanismer er involveret ved udviklingen af KOL, men den dominerende er kronisk inflammation i luftveje og lunger med øget produktion og infiltration i mucosa af især neutrofile granulocytter, makrofager og lymfocytter. Traditionelt inddeles de patofysiologiske processer i to: kronisk bronkitis/bronkiolitis og emfysem. Kronisk bronkitis er et symptom fra de centrale luftveje, mens emfysem er en patologisk tilstand i de perifere luftveje, og ingen af tilstandene giver nødvendigvis luftvejsobstruktion/KOL. I bronkier og bronkioler medfører inflammationen tab af fimrehår samt øget produktion og vækst af de slimproducerende kirtler og celler, som fører til fortykkelse af slimhinden, forsnævring af lumen og i sidste ende luftvejsobstruktion. I lungeparenkymets alveoler udvikles emfysem som følge af destruktion af ”støtteapparatet”, dvs. nedbrydning af bin-

∕

2019

∕

123

∕

9

devæv, elastiske fibre og kapillærer. Dette medfører tab af alveolære tilhæftninger og dynamisk luftvejskollaps i de mindste luftveje, som igen medfører forsnævret lumen og luftvejsobstruktion.

KLINISKE SYMPTOMER OG FUND Symptomer på KOL viser sig oftest først, når lungekapaciteten er faldet til omkring 50 % af forventet, og netop fordi der er en lang asymptomatisk fase, er KOL en underdiagnosticeret sygdom. Kardinalsymptomet ved KOL er gradvist opstået åndenød ved anstrengelse (funktionsdyspnø). Patienterne kan typisk fortælle, at de er begyndt at holde pauser for at få vejret ved trappegang. Ved fremskreden sygdom er der også dyspnø i hvile og hos nogle patienter også kronisk respirationsinsufficiens, som viser sig ved lav iltmætning i blodet. Mange patienter har flest symptomer om morgenen og formiddagen. Det næsthyppigste symptom er hoste evt. med ekspektorat, som kan være mere

741

T ∕ videnskab & klinik ∕ fokusartikel eller mindre purulent, også selvom patienterne ikke er klinisk inficerede. Andre symptomer på KOL kan, som ved astma, være anfald med pibende og hvæsende vejrtrækning, desuden tilbagevendende og/eller langvarige luftvejsinfektioner fx forkølelse eller lungebetændelse samt træthed. I ca. 20 % af tilfældene opdages sygdommen først i forbindelse med indlæggelse pga. akut forværring. Der er ingen særlige karakteristika ved den objektive undersøgelse af en patient med formodet KOL. Først i sent sygdomsstadie kan der hos nogle, men langtfra alle patienter ses tegn på almindelige følgetilstande til KOL især tab af muskelmasse, under- eller overvægt og evt. øget tryk i lungekredsløbet, som kan give ødemer og/eller hypoksi. Endvidere viser flere studier, at patienter med KOL hyppigere end lungeraske har parodontitis på grund af både den neutrofile inflammation og de fælles risikofaktorer som rygning og lav socioøkonomisk status (3,4). Patienter med svær KOL af såkaldt emfysematisk fænotype har særlig øget respirationsarbejde, og for at lette dette ses ofte foroverbøjning af overkroppen, albuestøtte og brug af accessoriske respirationsmuskler. Desuden anvender mange spontant eksspiration gennem spidsede læber for derved at få en roligere vejrtrækning og mindre fornemmelse af dyspnø.

UNDERSØGELSER Diagnosen KOL stilles ved en kombination af anamnese og lungefunktionsundersøgelse (dynamisk spirometri), som er en nem, billig og reproducerbar måling (se nedenfor). Optagelse af anamnese bør fokusere på nuværende og tidligere to-

Spirometri

Fig. 2. Foto af lungefunktionsundersøgelse.

Fig. 2. Photo showing a dynamic spirometry.

742

baksforbrug, familiær disposition til kroniske lungesygdomme samt erhvervsmæssige ekspositioner for lungeskadelige stoffer. Herudover tages rutinemæssigt røntgenbillede af thorax, som ofte viser såkaldt uspecifikke KOL-forandringer i form af grov lungetegning, som kan være vanskelig at se, mens svært emfysem viser sig ved udtyndet lungestruktur, for ”lange” lunger, dråbeformet hjerte og affladede diafragmakupler. Desuden måles iltmætningen med pulsoximetri og hos yngre patienter (< 50 år) måles alfa-1-antitrypsin i blodet, da sjælden, arvelig mangel på sidstnævnte kan give svært emfysem.

DIAGNOSTIK Guldstandard for diagnostik af KOL (og astma) er en lungefunktionsundersøgelse (spirometri), som kan udføres hos praktiserende læger samt i lungemedicinske hospitalsafdelinger (Fig. 2).

Lungekapaciteten er afhængig af en persons alder, højde og køn. Ved undersøgelsen måles den mængde luft i liter, man maksimalt kan ekspirere i løbet af henholdsvis 1 (forceret ekspiratorisk volumen i første sekund, FEV1) og 6 sekunder (forceret vitalkapacitet, FVC). Hos lungeraske vil disse mål oftest ligge mellem 80-120 % af den forventede værdi for en person af tilsvarende alder, højde og køn. Hvis lungefunktionen er normal, kan KOL udelukkes. Ud fra spirometrien stilles diagnosen KOL, hvis der er tale om luftvejsobstruktion, defineret ved, at ratioen mellem FEV1 og FVC er under 70 % efter inhalation af luftvejsudvidende medicin, og der ikke er signifikant (> 12-15 %) stigning i FEV1 efter luftvejsudvidende medicin. Dernæst bedømmes sygdom-

mens sværhedsgrad ved den procentuelle nedsættelse af FEV1.

Groft sagt er der tale om svær sygdom, hvis FEV1 er under 50 % af forventet, hvilket i reglen vil være forbundet med mange symptomer i form af åndenød, nedsat livskvalitet og kortere levetid.

Der er mange differentialdiagnoser til KOL, mest oplagt astma, og meget tyder på, at måske op til 25 % af patienter med KOL også har symptomer på astma og omvendt. Ellers udgør differentialdiagnoserne andre tilstande, hvor åndenød og/eller hoste er dominerende symptomer, hyppigst hjertesvigt, andre akutte og kroniske lungesygdomme, lungekræft, anæmi, dårlig kondition, overvægt og hyperventilation.

VÆRD AT VIDE FOR TANDLÆGER Udover rygestop er hovedhjørnestenen i KOL-behandling inhaleret, langtidsvirkende bronkodilaterende medicin, enten beta2-agonist eller antikolinergika (antimuskarine) alene eller kombineret i én inhalator. En af de almindelige bivirkninger ved de antikolinerge præparater er mundtørhed. Herudover får nogle patienter også inhalationssteroid, som i høje doser disponerer til infektion med Candida i mund og svælg og desuden kan give hæshed. God mundhygiejne er ekstra vigtigt til patienter, som har hyppige infektiøse forværringer, da bakterier i mundhulen kan transporteres til nedre luftveje (5). Patienter i behandling med hjemmeilt har ofte bærbart iltudstyr med, hvis de er afhængige af ilten hele døgnet. Endelig er det for nogle patienter svært at ligge vandret ned i en tandlægestol på grund af besværet vejrtrækning i denne position.

klinisk relevans • KOL er en folkesygdom, som kan forebygges og behandles, men som er skyld i megen sygdom og død i Danmark • Den vigtigste årsag er tobaksrygning, og rygestop på et tidligt tidspunkt i sygdomsforløbet er derfor altafgørende for at hindre yderligere sygdomsudvikling • Diagnosen stilles ofte sent, da symptomerne – gradvis tiltagende åndenød, anfald med pibende vejrtrækning, hoste med opspyt og luftvejsinfektioner – kommer ­snigende • Sygdommen opstår sjældent før 40-års alderen og forveksles ofte med astma, hjertesvigt eller dårlig kondition • Hos ca. 25 % af patienterne er KOL karakteriseret ved tilbagevendende akutte forværringer, hvorfor alle sundhedspersoner bør være opmærksomme på denne tilstand • Tandlæger bør især være opmærksomme på, at den medicin, KOL-patienter ofte får, kan give Candida-infektion i mund/svælg (inhalationssteroid) og/eller tørre slimhinder (langtidsvirkende inhaleret antikolinergika)

ABSTRACT (ENGLISH) EXAMINATION AND DIAGNOSIS OF CHRONIC OBSTRUCTIVE PULMONARY DISEASE Chronic obstructive pulmonary disease (COPD) is a leading cause of disease and mortality worldwide and is primarily seen in smokers and ex-smokers above 40 years of age. It is characterized by inflammation of the bronchi and bronchioles and destruction of elastic and collagen fibres in the lung tissue, the alveoli. This leads to progressive loss of lung volume, which is perceived by the

patient as increasing dyspnoea upon exertion. In severe COPD with lung function impairment of less than 50% of normal value, some patients experience dyspnoea at rest and systemic manifestations such as chronic respiratory failure and muscle depletion. Furthermore, a proportion of patients also experience acute exacerbations, that can be life-threatening, usually due to respiratory infections.

This paper focuses on the epidemiology, pathophysiology, symptoms and diagnosis in COPD.

LITTERATUR 1. Løkke A, Hilberg O, Tønnesen P et al. Direct and indirect economic and health consequences of COPD in Denmark: a national register-based study: 1998-2010.

BMJ Open 2014;4:e004069.

∕

2019

∕

123

∕

9

2. López-Campos JL, Tan W, Soriano JB. Global burden of COPD. Respirology 2016;21:14-23.

3. Hobbins S, Chapple IL, Sapey E et al. Is periodontitis a comorbidity of COPD or can associations be explained by shared risk factors/

behaviors? Int J Chron Obstruct Pulmon Dis 2017;12:1339-49.

J Chron Obstruct Pulmon Dis 2018;13:3435-45.

4. Lopez-de-Andrés A, VazquezVazquez L, Martinez-Huedo MA et al. Is COPD associated with periodontal disease? A population-based study in Spain. Int

5. Devlin J. Patients with chronic obstructive pulmonary disease: management considerations for the dental team. Br Dent J 2014; 217:235-7.

743

T ∕ videnskab & klinik ∕ fokusartikel ABSTRACT

Hjerte-kar-sygdomme er folkesygdomme, som deler fælles risikofaktorer med odontologiske lidelser, fx parodontitis. Patienter med hjerte-kar-sygdomme undergår ofte et komplekst udrednings- og behandlingsforløb. Der gives en fokuseret oversigt over symptomer, diagnostik og behandling af hjerte-kar-sygdomme med udgangspunkt i iskæmisk hjertesygdom, hjertesvigt, arytmier og klapfejl. For tandlæger har basal viden om almindelige former for hjerte-kar-sygdommes kliniske konsekvenser, fx ved antikoagulationsbehandling, pacemaker­ patienter og endokarditisforebyggelse, ligesom det sikrer en professionel relation til både patient og de behandlende læger.

EMNEORD

Cardiovascular disease | Odontology | Treatment

Henvendelse til forfatter: PETER RIIS HANSEN prh@dadlnet.dk

744

Undersøgelse og diagnostik af hjerte-kar-sygdomme PETER RIIS HANSEN, professor, overlæge, dr.med., ph.d., Hjertemedicinsk afdeling, Herlev og Gentofte Hospital Accepteret til publikation den 30. november 2018 Tandlægebladet 2018;123;744-7

O

P IMOD ½ MILLION DANSKERE lever med hjerte-kar-sygdomme (HKS); hvert år rammes > 50.000 heraf, og hver fjerde dansker dør af HKS (1). Alderen er en risikofaktor, og mere end ¼ af alle danskere > 65 år har HKS. Kvinder rammes ca. 10 år senere end mænd, men lige så mange kvinder som mænd dør af HKS. Der er socioøkonomisk ulighed, og risikoen for at dø af HKS er fordoblet hos individer med grundskole som højeste uddannelse i forhold til jævnaldrende med lang videregående uddannelse (1). Som bekendt er der også socioøkonomisk skævhed i odontologisk status og visse risikofaktorer, fx rygning, overvægt, diabetes samt andre kroniske inflammatoriske sygdomme, fx rheumatoid arthritis og psoriasis, er fælles for HKS og odontologiske lidelser, specielt parodontitis (2-4).

Patienten i tandlægestolen har derfor ofte HKS, og der gives her en kort oversigt over symptomer, diagnostik og behandling af HKS fordelt på udvalgte almindelige sygdomsgrupper (5).

ISKÆMISK HJERTESYGDOM Iskæmisk hjertesygdom (IHS) skyldes aterosklerose i koronararterierne med deraf følgende myokardieiskæmi. De fleste patienter har traditionelle risikofaktorer, fx rygning, hypertension, forhøjede kolesteroltal og diabetes. IHS kan være klinisk stum, men ofte ses stabil angina pectoris (”hjertekrampe”) og ustabile koronarsyndromer, dvs. ustabil angina og akut myokardieinfarkt (AMI). Stabil angina viser sig ved anstrengelsesudløst trykken i brystet og åndenød, som kan lindres af nitroglycerin sublingvalt. Ved AMI ses forværrede og vedvarende symptomer, evt. ledsaget af kvalme, koldsved, besvimelse og hjertestop samt forudgået af ustabil angina, dvs. stigende anfaldsfrekvens, nedsat nitroglycerineffekt mv.

Ved mistanke om stabil angina udføres et elektrokardiogram (ekg) under belastning (arbejds-ekg, ”cykeltest”) for

at udløse symptomer og ekg-forandringer, eller hjerte-computertomografi (CT)-scanning for at belyse omfanget af koronaraterosklerose, hvilket afgør indikationen for kontrastundersøgelse af kranspulsårerne (koronarangiografi, KAG).

KAG udføres i lokalbedøvelse via arterie fra arm eller lyske og påkræves for definitiv afklaring af evt. indikation for perkutan koronarintervention (PCI, ”ballonbehandling”) og bypassoperation. Ustabil angina eller AMI kræver akut indlæggelse og kan afhængigt af ekg give indikation for akut KAG mhp. primær (akut) PCI (Fig. 1). Akut KAG udføres på de fire hjertecentre (Rigshospitalet, Odense, Skejby og Aalborg), og visitationen sker ofte fra patientens opholdssted, hvorfra ambulancen sender ekg via mobilnettet til det lokale hjertecenter, som herudfra afgør, om hun skal modtages til akut KAG. Ellers køres patienten til sit lokalsygehus, hvor evt. AMI påvises ved blodprøver med stigning af hjertebiomarkører. Ofte udføres derpå subakut KAG under fortsat indlæggelse mhp. behov for PCI eller bypassoperation.

Ekkokardiografi (ultralydsscanning af hjertet) er en central undersøgelse ved HKS og giver detaljeret indblik i hjertets struktur og funktion. Ved IHS ses nedsat pumpefunktion pga. tab af hjertemuskel efter AMI. Svært nedsat pumpefunktion ved IHS medfører øget risiko for hjertestop, hvilket kan forebygges med implantérbar cardioverter-defibrillator (ICD;

klinisk relevans Hjerte-kar-sygdomme deler risikofaktorer med parodontitis, fx rygning og diabetes, og er hyppige lidelser, der ofte kræver kompleks udredning og behandling. Mange patienter klager over anstrengelsesudløst trykken i brystet, ånde­ nød, hjertebanken og/eller hævede ben. De diagnostiske undersøgelser omfatter specielt ekkokardiografi, som belyser hjertets struktur og funktion, arbejds-ekg (cykeltest), hjerte-CT-scanning og koronarangiografi. Patienter med iskæmisk hjertesygdom, hjertesvigt, arytmi eller klapfejl behandles ofte med blodfortyndende medicin, pacemaker eller mekanisk klapprotese, som kræver særlig opmærksomhed ved tandlægebesøg.

”hjertestøder”), dvs. en specialpacemaker, som pacer eller giver elektrisk stød ved livstruende arytmi for at genoprette normal sinusrytme. Elektromagnetisk interferens fra tandlægeudstyr, fx ultralyds-scalere og elektrokirurgiske enheder, kan potentielt skade pacemakeres funktion. Derfor bør tandlægen være bekendt med patientens pacemakerspecifikationer, forsø-

Ballonbehandling

Fig. 1. Koronarangiografi af højre koronararterie, stillbilleder før og efter perkutan koronarintervention (PCI) hos patient med akut myokardieinfarkt. Før PCI ses stop for kontrastgennemløb i koronararterien pga. blodprop (venstre billede). Efter PCI løber kontrasten uhindret gennem karret. Sort pil: kateter, hvid pil: blodprop i koronarsegmentet, to hvide pile: intrakoronar stent (skjules af kontrasten).

Fig. 1. Coronary angiography of right coronary artery before and after percutaneous coronary intervention (PCI) in patient with acute myocardial infarction (still pictures). Before PCI contrast runoff is interrupted at the site of vessel thrombosis. After PCI contrast runs unhindered through the vessel. Black arrow: catheter, white arrow: thrombus in coronary segment, two white arrows: intracoronary stent (hidden by contrast).

∕

2019

∕

123

∕

9

745

T ∕ videnskab & klinik ∕ fokusartikel ge at holde udstyr og kabler væk fra pacemakerlommen (som oftest ligger under venstre kraveben), evt. bruge håndscalere (piezoelektriske scalere anses dog for at være sikre) samt ved behov kontakte de læger, som kontrollerer pacemakeren (6).

Dog forbedres teknologien hele tiden, og evidensen på området er svag, ligesom der i litteraturen aldrig synes at være rapporteret om alvorlige uheld.

Basisbehandling ved IHS er lavdosis magnyl (trombocythæmning), statinpræparat (kolesterolsænkning) og forbedring af risikoprofilen med rygestop, motion, kostopstramning mv. Ved ustabil angina, AMI og/eller efter PCI med stent (”metalgitter”) gives der yderligere en trombocythæmmer (ADPreceptorblokker) i en periode (ofte et år), og i de første måneder efter PCI bør denne behandling sædvanligvis ikke pauseres pga. risiko for stenttrombose. Antianginøs medicin omfatter desuden beta-blokker, kalciumkanal-blokker, langtidsvirkende nitroglycerin mv.

HJERTESVIGT Hjertesvigt indtræder, når hjertet ikke kan opretholde tilstrækkelig vævsperfusion til at opfylde organismens behov. Det fører til aktivering af bl.a. det sympatiske nervesystem og renin-angiotensin-aldosteron-systemet (RAAS), hvilket øger hjertets effektivitet og vævsperfusionen, men samtidig øger belastningen af hjertet, og derfor skabes en ond patofysiologisk cirkel. Hjertesvigt har en alvorlig prognose og er ofte fælles endestation for HKS, fx IHS, hypertension og klapfejl. Symptomerne er træthed, konditionstab, åndenød og benødem, evt. akut lungeødem (”vand i lungerne”) og cirkulatorisk shock.

Ekkokardiografi er den afgørende undersøgelse ved hjertesvigt og viser ofte nedsat systolisk funktion af venstre ventrikel, dvs. nedsat uddrivningsfraktion (ejection fraction [EF], som normalt er 55-60 %), men EF kan være normal, og der kan foreligge diastolisk dysfunktion. Ekkokardiografi belyser ikke koronararterierne, og afklaring af, om hjertesvigt skyldes IHS, kræver ofte KAG. Undertiden anvendes også magnetisk resonans (MR)-scanning af hjertet, fx mhp. hjertemuskellidelse (kardiomyopati) og positron emission-tomografi (PET) kan fx belyse, om en dysfungerende del af hjertemusklen er arvæv eller levedygtig muskel.

Behandlingen retter sig imod evt. specifikke årsager til hjertesvigt, fx IHS eller klaplidelse, men er i øvrigt medicinsk med diuretika , RAAS-hæmmer (angiotensin-converting enzyme [ACE]-hæmmer eller angiotensinreceptorblokker), betablokker mv. Udvalgte patienter får biventrikulær pacemaker (cardiac resyncronization therapy, CRT) for at øge pumpefunktionen, og hjertetransplantation er en ultimativ behandlingsmulighed.

ARYTMIER Rytmeforstyrrelser spænder fra fysiologiske ekstrasystoler til hjertestop, men fx ses atrieflimren (AF, ”forkammerflimmer”),

746

enten paroxystisk (anfaldsvis) eller konstant, hos 5-10 % af alle > 70 år. AF kan give hjertebanken, åndenød mv., men kan være asymptomatisk. Diagnosen beror på ekg, og ved paroxystisk AF kan påvisning kræve langvarig ambulant ekg-optagelse (Holter-monitorering). Ved AF er hjerterytmen uregelmæssig, og blodstrømmen i dele af det flimrende venstre atrium er langsom, hvilket kan medføre trombedannelse og emboli til hjernen. Risikoen vurderes ved en etableret klinisk score og stiger fx med alderen, hjertesvigt, hypertension og diabetes, så hos de fleste > 65 år med AF er der indikation for antikoagulations (AK)-behandling. Der er ved de fleste ambulante tandlægeindgreb ikke behov for at pausere med velkontrolleret AK-behandling, inkl. ved tandekstraktion (5). Hjerteaktionen er ved AF ofte tidvist for hurtig og/eller for langsom, og behandlingen omfatter direct current (DC)-konvertering (elektrisk stød på brystkassen, udført i kortvarig fuld bedøvelse mhp. at opnå normal sinusrytme), antiarytmisk medicin (betablokker, digoxin, calciumblokker, cordarone mv.) og kateterbehandling (radiofrekvensablation, RFA), hvor man ved applikation af diskrete læsioner (”brænding”) i venstre atrium kan opnå elektrisk isolation af arytmikilden. For langsom hjerterytme giver besvimelser, svimmelhed mv., hvilket dokumenteres på ekg og behandles med pacemaker.

KLAPFEJL Hjerteklapfejl (stenoser og/eller insufficienser [utætheder]) er ofte et degenerativt fænomen, fx ved aortastenose, men kan være medfødt, en følge af endokarditis mv. Symptomerne er ofte åndenød, trykken i brystet, anstrengelsesudløst besvimelse og evt. hjertesvigt. Diagnosen hviler på ekkokardiografi, og ved udsigt til invasiv behandling udføres KAG mhp., om der også foreligger behandlingskrævende IHS. Klassisk behandling af svære klapfejl er klapudskiftning ved åben hjerteoperation, men visse patienter kan behandles mere skånsomt med fx kateterbåren aortaklap via lyskepulsåren (transcatheter aortic valve implantation, TAVI). Mens mekaniske klapproteser kræver livslang AK-behandling, er det for biologiske klapproteser kun 3-6 mdr., og efter TAVI gives alene trombocythæmmere.

Patienter med hjerteklapproteser, tidligere endokarditis eller visse medfødte hjertesygdomme har særlig høj risiko for endokarditis og skal ved tandlægeindgreb med risiko for blødning have profylaktisk antibiotikum (5).

KONKLUSION HKS er folkesygdomme, hvor patienterne ofte gennemgår et komplekst udredningsprogram og behandling. For tandlæger har basal indsigt i diagnostik- og behandlingsformer ved almindelige former for HKS kliniske konsekvenser, fx ved AK-terapi, pacemakerpatienter og endokarditisforebyggelse, ligesom det understøtter et professionelt samarbejde med både patient og de behandlende læger.

ABSTRACT (ENGLISH) EXAMINATION AND DIAGNOSTICS OF CARDIOVASCULAR DISEASES Cardiovascular diseases are prevalent diseases that share risk factors with odontological diseases, e.g. parodontitis.

Patients with cardiovascular diseases frequently undergo complex investigations and treatment. A short overview is provided of symptoms, investigations and treatment for car-

diovascular diseases including ischaemic heart disease, heart failure, arrhythmias and valvular disease. For dentists, basic knowledge of prevalent cardiovascular diseases has clinical consequences, e.g. for antithrombotic therapy, pacemaker patients and endocarditis prophylaxis, and also strengthens the professional relationship with these patients and their treating physicians.

LITTERATUR 1. HJERTEFORENINGEN. Fakta om hjerte-kar-sygdom i Danmark. (Set 2018 november).

Tilgængelig fra: URL: https:// hjerteforeningen.dk/alt-om-dithjerte/­noegletal 2. Thomson WM. Social inequality in oral health. Community Dent Oral

∕

2019

∕

123

∕

9

Epidemiol 2012;40 (Supp 2):2832.

3. Hansen GM, Egeberg A, Holmstrup P et al. Relation of periodontitis to cardiovascular death and all-cause mortality (from A Danish nationwide cohort study).

Am J Cardiol 2016;118:489-93.

4. Holmstrup P, Damgaard C, Olsen I et al. Comorbidity of periodontal disease: Two sides of the same coin? An introduction for the clinician. J Oral Microbiol 2017;9:1332710.

5. DANSK CARDIOLOGISK SELSKAB. Den nationale behandlings-

vejledning. (Set 2018 november).

Tilgængelig fra: URL: https:// www.nbv.cardio.dk/nbv 6. Kamal R, Dahiya P, Saini HR. Dental treatment in patient with cardiac pacemakers: is it a risky affair? J Dent Res Rev 2016;3:76-8.

747

T ∕ videnskab & klinik ∕ selvtest

selvtest

Optjen point med Tandlægebladet

Undersøgelse og diagnostik af hjerte-kar-sygdomme Tandlægebladet 2019;123;744-7.

1 Hvilke(t) af flg. udsagn vedrørende iskæmisk hjertesygdom er korrekt(e)?

SVAR A Forårsages af aterosklerose.

SVAR B Har risikofaktorer til fælles med parodontitis.

SVAR C Giver ofte anledning til hjertesvigt.

2 For tandlæger har patienter med atrieflimren bl.a. relevans, fordi: SVAR A Det er en relativt hyppig arytmi hos ældre.

SVAR B Patienterne ofte får blodfortyndende medicin (antikoagulations [AK]behandling).

SVAR C Patienterne også altid har en implanterbar cardioverter-defibrillator (ICD; ”hjertestøder”).

3 Følgende udsagn om ekkokardiografi (ultralydsscanning af hjertet) er korrekte: SVAR A Undersøgelsen viser den systoliske og diastoliske hjertefunktion.

SVAR B Undersøgelsen viser hjertets strukturelle forhold, fx diametre af hjertekamre og hjertemuskelvæg.

SVAR C Undersøgelsen kan hos patienter med hjerte-kar-sygdom bidrage til afklaring af diagnose, prognose og behandlingsvalg.

748

DOKUMENTERET EFTERUDDANNELSE Du kan læse videnskabelige artikler og samle point til dine efteruddannelsesaktiviteter jf. Tandlægeforeningens dokumenterede efteruddannelse.

Du skal blot svare på de tre spørgsmål her, som dækker artiklens faglige indhold. Hvert spørgsmål har tre svarmuligheder. Der kan være flere korrekte svar pr. spørgsmål. Besvares selvtesten korrekt, opnås 1 point.

SÅDAN GØR DU Find den aktuelle artikel på www.tandlaegebladet. dk. Nederst på siden finder du et link til selvtesten.

Log ind med dine koder fra Tdlnet.dk og gennemfør testen. Det er muligt at gennemføre testen til den er bestået.

For at overføre 1 point til dine efteruddannelsesaktiviteter skal du selv indberette dem på Tdlnet.dk.

Klik på banneret med overskriften “Klik her for at registrere dine efteruddannelsesaktiviteter” på forsiden af Tdlnet.dk eller gå ind på Efteruddannelsens sider og vælg menupunktet Kurser og derefter ¹ Mine kurser.

Under Kursusnavn skriver du “Selvtest” og evt. bladnummer fx “Selvtest TB12”. Under Kursusdato vælger du dags dato og under Udbyder skriver du “Tandlægebladet”. Til slut anfører du 1 point.

Afslut ved at trykke Gem.

Tag testen på din smartphone

Ve ed rde te ns f rm ør ov ste isk k øs om -te p kn osi ol t og i

m

Først flydende, derefter modellerbar

bulk

FORENER FLYDEEVNE OG MODELLERBARHED • Unikt og innovativt – Opvarmning af materialet gør det flydende ved applikation og umiddelbar derefter modellerbart (termoviskøs-teknologi) • Høj-kvalitets applikation – Optimal flydeevne til tandflader og underskæringer • Tidsbesparende – Ingen dæklag kræves • Enkel håndtering – 4 mm bulk-fyldning og boblefri applikation med slank kanyle

VOCO GmbH · Anton-Flettner-Straße 1-3 · 27472 Cuxhaven · Tyskland · Tel. +49 4721 719-0 · www.voco.dental

NYHED

T ∕ videnskab & klinik ∕ fokusartikel ABSTRACT

Allergiske reaktioner er hyppigt forekommende i den danske befolkning. Der er oftest tale om milde type I- og type IV-allergiske reaktioner, men i sjældne tilfælde kan der være tale om generaliserede reaktioner, der, for type I-allergiens vedkommende, kan være forbundet med anafylaktisk shock. Tandlæger ser mange patienter, der rapporterer at have allergi. Allergien kan i meget sjældne tilfælde være direkte relevant for den tandlægelige behandling, som eksempelvis allergi over for latex, klorhexidin, mundhygiejneprodukter og dentalmaterialer.

Her kan det være en udfordring at planlægge en behandling, der kan gennemføres uden risiko for patienten, og dette kan medføre bekymring hos tandlæger. Allergien kan dog også have en indirekte betydning for tandlæger, eksempelvis hos patienter, der henvender sig til tandlæger med orale symptomer fra pollen- og fødevareallergi. Tandlæger skal derfor have en overordnet viden om allergiske reaktioners ætiologi og behandling.

EMNEORD

Allergic reactions | hypersensitivity, type | hypersensitivity, type IV, oral allergic reactions

Henvendelse til førsteforfatter: KRISTINE RØN LARSEN krrl@sund.ku.dk

750

Undersøgelse og diagnostik af allergiske lidelser – en kort gennemgang for tandlæger KRISTINE RØN LARSEN, adjunkt, ph.d., Oral Patologi & Medicin, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet LENE HEISE GARVEY, overlæge, ph.d., klinisk forskningslektor, Klinik for allergi, Hud- og Allergiafdelingen, Herlev og Gentofte Hospital, Hellerup, og Institut for Klinisk Medicin, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Accepteret til publikation den 2. januar 2019 Tandlægebladet 2019;123;750-3

A

LLERGI ER HYPPIGT FOREKOMMENDE i den danske befolkning, og 30-40 % af befolkningen er generet af allergisymptomer fra øjne, luftveje, hud eller slimhinder. Der findes fire forskellige typer af allergiske reaktioner, hvoraf de mest almindelige er type I-straksreaktioner, der potentielt kan være farlige pga. risikoen for anafylaktisk shock, og type IV-senreaktioner, der kan føre til eksem i huden, som kan blive kronisk (1,2). Hvor mildere manifestationer af allergi er almindelige, er anafylaktisk shock heldigvis sjældent forekommende (3).

TYPE I-ALLERGI Kaldes også straksallergiske reaktioner eller IgE-medierede reaktioner og beror på dannelse af specifikke IgE antistoffer mod allergener, som herved kan udløse symptomer ved næste eksponering. Symptomer i form af kløe og irritation i slimhinder i de øvre luftveje eller astmasymptomer fra nedre luftveje udløses af inhalerede allergener, fx pollen, dyrehår og husstøvmider.

Ved pollenallergi kan ses krydsreaktion til visse fødevarer, som fører til det såkaldte orale allergisyndrom med kløe i mund og svælg ved indtag. Disse reaktioner er oftest milde og selvlimiterende. Primære fødevareallergener såsom mælk, æg, skaldyr og nødder kan ligeledes udløse symptomer fra slimhinder i mund og svælg, men kan også føre til systemiske reaktioner med universelt udslæt og mave-tarm-symptomer. I sjældne tilfælde udvikles anafylaksi, som er den mest alvorlige systemiske

manifestation af allergi med påvirkning af øvre/nedre luftveje og/eller kredsløb. Allergiske reaktioner på lægemidler udløser oftest udslæt, og anafylaksi ses kun sjældent. Behandlingen af type I-allergi er symptomatisk samt forebyggende med antihistamin før kendt eksponering, fx i pollensæsonen. Nasalsteroid bruges ved symptomer fra øvre luftveje, og peroral glukokortikoidbehandling kan benyttes kortvarigt ved mere alvorlige reaktioner. Ved anafylaksi er førstevalgsbehandlingen intramuskulær adrenalin 0,3 mg, evt. gentaget, til voksne og 0,15 mg til børn < 25 kg. Der findes forfyldte adrenalinautoinjektorer med den rette dosering, som kan bruges som beredskab.

Retningslinjer for erkendelse og behandling af anafylaksi hos tandlægen har for nylig været publiceret i Tandlægebladet (4).

Udredning af type 1-allergi foregår typisk hos speciallæge eller på en specialiseret allergiafdeling. Udredningen omfatter detaljeret anamnese, måling af specifikke IgE antistoffer i blodet, hudtestning (priktest og intrakutantest) samt for fødevarer og lægemidler i nogle tilfælde provokationstests, hvor patienten eksponeres for det mistænkte allergen under observation på en specialiseret allergiafdeling.

Potentielle type I-allergier hos tandlægen I forbindelse med tandlægebesøg er der eksponering for en række potentielle allergener, som kan udløse straksallergi, men reaktioner ses overraskende sjældent (5). Antibiotika og især penicillinerne er de lægemidler, der hyppigst udløser allergi, og i lyset af dette og den stigende resistensudvikling skal antibiotika derfor bruges restriktivt (6). Non-steroid anti-inflammatorisk medicin (NSAID) kan ligeledes føre til straksallergi i sjældne tilfælde (7). Latex var tidligere en relativt hyppig årsag til straksallergi hos både patienter og personale, men hyppigheden af latexallergi er kraftigt faldende (8). Lokalanalgetika er ofte mistænkt for at udløse allergi, men allergi er ekstremt sjældent forekommende. Typisk er der tale om ikke-allergiske reaktioner såsom vasovagale anfald, bivirkninger til vasokonstriktoren, relativ overdosering eller hyperventilation, som alle er karakteriseret ved forbigående symptomer, der ikke er ledsaget af kløe, udslæt eller hævelser (3).

Endelig skal man være opmærksom på, at klorhexidin i sjældne tilfælde kan medføre alvorlige livstruende allergiske reaktioner (4), og i udlandet er observeret dødsfald i forbindelse med klorhexidineksponering hos tandlægen (9). De fleste patienter med klorhexidinallergi har tidligere oplevet milde reaktioner ved eksponering for klorhexidin, som er blevet overset af patienten selv eller af sundhedspersonale (10). Hvis patienter således oplyser at have haft reaktioner på klorhexidin, bør anvendelse heraf undgås, og patienten sendes til udredning på specialiseret allergiafdeling. Tandlægen har desuden en beskeden risiko for at udvikle allergi overfor klorhexidin (11) som tidligere beskrevet for latexallergi.

TYPE IV-ALLERGI Type IV-allergi er også kendt som den kontaktallergiske senreaktion, da reaktionen viser sig timer til dage, efter den allergiske patient har været i kontakt med allergenet (12). Reaktionen, der beror på allergenspecifikke T-celler hos den sensibili-

∕

2019

∕

123

∕

9

klinisk relevans Alle former for allergiske reaktioner giver anledning til symptomer, såvel generelle som orale. Aktuelt drejer det sig om, at 30-40 % af befolkningen er ramt af en eller anden form for allergi, eksempelvis astma, høfeber, fødevareallergi, lægemiddelallergi eller eksem. Det store omfang gør det relevant for tandlæger at vide noget om allergi, da alle tandlæger hyppigt vil møde patienter, der er allergikere. Tandlægen skal kunne tale med både patienten og dennes læge om allergien samt konsekvenserne for tidligere og fremtidige behandlinger. Tandlægen skal ligeledes være opmærksom på allergier, der kan have direkte betydning for tandlægebehandlingen, om end de er meget sjældent forekommende.

serede patient, skyldes oftest nikkel, parfume og konserveringsmidler (12,13). Reaktionen vil på huden altid give anledning til et typisk eksem med erytem, ødem og mulige vesikler (12,13).

Hvis eksponeringen over for allergenet fortsætter, kan eksemet blive kronisk, og der ses således fissurer, afskalning af huden og lichenificering (13). Et allergisk eksem er oftest lokaliseret til det område af huden, der eksponeres for allergenet, men der kan også være reaktioner langt fra eksponeringsstedet, ligesom der kan forekomme generaliserede reaktioner (14). En type IVallergisk reaktion vil ikke give anledning til anafylaktisk shock, men i sjældne tilfælde kan der forekomme symptomer fra fx luftvejene sammen med type IV-reaktionen (15-20).

Potentielle type IV-allergier hos tandlægen Der kan forekomme allergiske reaktioner i den orale slimhinde, men det er væsentligt sjældnere end på huden, formentlig på grund af det ændrede immunologiske respons i slimhinden samt salivas beskyttende egenskaber (21-24). Et ældre studie viser, at der skal anvendes fem til 12 gange højere koncentration af et allergen for at udløse et allergisk respons i den orale slimhinde sammenlignet med huden (25). Ligeledes kan relevansen af en positiv allergitest foretaget på huden være vanskelig at vurdere for de orale forhold (26).

Der findes en lang række dentalmaterialer, der kan give anledning til allergiske reaktioner på huden og i mundslimhinden, herunder nikkel, krom, kobolt, kviksølv i amalgam, guld, methakrylater og kolofonium (27-30). Brugen af amalgam er dog under udfasning, og det må derfor forventes, at allergiske reaktioner som følge af kviksølv i amalgamfyldninger forsvinder gradvist. Mundhygiejneprodukter kan ligeledes give anledning til orale allergiske reaktioner (29-31). Klinisk vil en allergisk reaktion i den orale slimhinde oftest manifestere sig som en oral lichenoid reaktion, et diffust erytem og hævelse inkluderende stomatitis, perioral dermatitis, ulcerationer og vesikler (32-34). Patienterne beskriver ofte stikkende, brændende eller sviende symptomer samt dysgeusi (30,35). Da den orale allergiske reaktion ikke adskiller sig fra de orale forandringer, der

751

T ∕ videnskab & klinik ∕ fokusartikel ses ved eksempelvis oral lichen planus samt oral candidiasis, er det meget vanskeligt at diagnosticere og efterfølgende behandle en sådan reaktion (30,35,36). Ved en kontaktallergisk reaktion i den orale slimhinde er der oftest en tæt sammenhæng mellem allergenet og slimhindereaktionen (37,38), men der findes også talrige eksempler på, at den allergiske reaktion manifesterer sig uden for mundhulen (30,38,39).

Det er dog vigtigt at understrege, at selv om patienten har en kontaktallergi over for et dentalmateriale, eller et materiale, der anvendes i forbindelse med tandlægebehandlingen, er det langtfra sikkert, det giver anledning til en oral reaktion (17,40,41).

Udredning for og behandling af kontaktallergi foregår i speciallægeregi. Patienten henvises, hvis der er mistanke om en kontaktallergisk reaktion hos patienten, jævnfør ovenstående beskrivelse af en sådan. Allergiudredningen foregår ved en lappetest.

Konstateres der en kontaktallergi, skal der tages stilling til rele-

vansen af den pågældende allergi (13). Hvis allergien vurderes at være relevant, er behandlingen at undgå eksponering for det pågældende allergen i resten af patientens levetid. Det kan være vanskeligt at undgå eksponering over for nogle typer allergener fuldstændigt, og en eventuel opblussen af et eksem kan behandles med et glukokortikoidholdigt hudmiddel.

KONKLUSION Mens allergi er almindeligt forekommende, er anafylaksi heldigvis sjældent. Allergi i mundhulen er uhyre sjældent. Der findes dog adskillige materialer, der kan give anledning til både straksallergi og senreaktioner hos tandlægepatienter. Tandlæger skal derfor være opmærksomme på allergisymptomer og være klar til at behandle sjældne tilfælde af anafylaksi samt vide, hvor patienten kan sendes hen til opfølgning og allergiudredning på specialiseret allergiafdeling.

ABSTRACT (ENGLISH) EXAMINATION AND DIAGNISTICS OF ALLERGIC DISORDERS – A BRIEF REVIEW FOR DENTISTS - Allergic reactions are common in the Danish population.

They are usually mild type I or type IV allergic reactions, but occasionally, reactions may be more severe, A type I allergy may be associated with anaphylactic shock. Dentists see many patients who report an allergy. The allergy may be directly relevant to dental treatment, such as the rare allergies to latex, chlorhexidine, oral hygiene products and

dental materials. In these cases, it can be challenging to avoid the allergens and dentists may be reluctant to treat patients due to the risk of inducing an anaphylactic shock in the patient. However, an allergy may also indirectly influence the dentists’ work; for example, patients with oral symptoms due to pollen and food allergy may talk to their dentist about this.

Dentists must therefore have an overall knowledge about the etiology and treatment of allergic reactions.

LITTERATUR 1. Eigenmann PA, Akdis C, Bousquet J et al. Highlights and recent developments in food and drug allergy, and anaphylaxis in EAACI journals (2017). Pediatr Allergy Immunol 2018;29:801-7.

2. Ruff SMD, Engebretsen KA, Zachariae C et al. The association between atopic dermatitis and hand eczema: a systematic review and meta-analysis. Br J Dermatol 2018;178:879-88.

3. Kvisselgaard AD, Mosbech HF, Fransson S et al. Risk of immediate-type allergy to local anesthetics is Overestimated – results from 5 years of provocation testing in a Danish allergy clinic. J Allergy Clin Immunol Pract 2018;6:1217-23.

752

4. Kofod C, Rosenbaum S, Garvey LH. Anafylaktisk shock udløst af klorhexidinskylning hos tandlæge.

Tandlægebladet 2017;121:336-9.

5. Maher NG, de Looze J, Hoffman GR. Anaphylaxis: an update for dental practitioners. Aust Dent J 2014;59:142-8.

6. Hussein RJ, Krohn R, KaufmannKolle P, Willms G. Quality indicators for the use of systemic antibiotics in dentistry. Z Evid Fortbild Qual Gesundhwes 2017;122:1-8.

7. Blumenthal KG, Lai KH, Huang M et al. Adverse and hypersensitivity reactions to prescription nonsteroidal anti-inflammatory agents in a large health care system. J Allergy Clin Immunol Pract 2017;5:737-43.

8. Blaabjerg MS, Andersen KE, Bindslev-Jensen C et al. Decrease in the rate of sensitization and clinical allergy to natural rubber latex.

Contact Dermatitis 2015;73:21-8.

9. Pemberton MN, Gibson J. Chlorhexidine and hypersensitivity reactions in dentistry. Br Dent J 2012; 213:547-50.

and review of the literature. Med Lav 2018;109:68-76.

12. Thyssen JP, Linneberg A, Menné T et al. The epidemiology of contact allergy in the general populationprevalence and main findings.

Contact Dermatitis 2007;57:28799.

10. Garvey LH, Roed-Petersen J, Husum B. Anaphylactic reactions in anaesthetised patients – four cases of chlorhexidine allergy. Acta Anaesthesiol Scand 2001;45:1290-4.

13. Johansen JD, Aalto-Korte K, Agner T et al. European Society of Contact Dermatitis guideline for diagnostic patch testing – recommendations on best practice. Contact Dermatitis 2015;73:195-221.

11. Toletone A, Dini G, Massa E et al.

Chlorhexidine-induced anaphylaxis occurring in the workplace in a health-care worker: case report

14. Yoshihisa Y, Shimizu T. Metal allergy and systemic contact dermatitis: an overview. Dermatol Res Pract 2012;2012:749561.

15. Kanerva L, Estlander T, Jolanki R et al. Asthma from diisocyanates is not mediated through a Type IV, patchtest-positive mechanism. Contact Dermatitis 2001;44:247.

16. Walsh ML, Smith VH, King CM. Type 1 and type IV hypersensitivity to nickel. Australas J Dermatol 2010;51:285-6.

17. Corbo MD, Weber E, DeKoven J. Lidocaine Allergy: Do Positive Patch Results Restrict Future Use? Dermatitis 2016;27:68-71.

18. Halabi-Tawil M, Kechichian E, Tomb R. An unusual complication of minor surgery: contact dermatitis caused by injected lidocaine.

Contact Dermatitis 2016;75:253-5.

19. Lee J, Lee JY, Kim HJ et al. Dental anesthesia for patients with allergic reactions to lidocaine: two case reports. J Dent Anesth Pain Med 2016;16:209-12.

20. Nguyen HL, Yiannias JA. Contact Dermatitis to Medications and Skin Products. Clin Rev Allergy Immunol 2018. doi: 10.1007/s12016-0188705-0. [Epub ahead of print] 21. Allam JP, Novak N, Fuchs C et al. Characterization of dendritic cells from human oral mucosa: a new Langerhans' cell type with high constitutive FcepsilonRI ex-

pression. J Allergy Clin Immunol 2003;112:141-8.

22. Frati F, Moingeon P, Marcucci F et al. Mucosal immunization application to allergic disease: sublingual immunotherapy. Allergy Asthma Proc 2007;28:35-9.

23. Incorvaia C, Frati F, Sensi L et al.

Allergic inflammation and the oral mucosa. Recent Pat Inflamm Allergy Drug Discov 2007;1:35-8.

24. Fábián TK, Hermann P, Beck A et al. Salivary defense proteins: their network and role in innate and acquired oral immunity. Int J Mol Sci 2012;13:4295-320.

25. Lüders G. Exogenously induced diseases of the mouth mucosa. Z Haukr 1987;62:603-6, 6112.

26. Minciullo PL, Paolino G, Vacca M et al. Unmet diagnostic needs in contact oral mucosal allergies. Clin Mol Allergy 2016;14:10.

27. Bolewska J, Hansen HJ, Holmstrup P et al. Oral mucosal lesions related to silver amalgam restorations.

Oral Surg Oral Med Oral Pathol 1990;70:55-8.

28. Ahlgren C, Bruze M, Möller H et al.

Contact allergy to gold in patients with oral lichen lesions. Acta Derm Venereol 2012;92:138-43.

29. Ahlgren C, Axéll T, Möller H et al. Contact allergies to potential allergens in patients with oral lichen lesions. Clin Oral Investig 2014;18:227-37.

30. Larsen KR, Johansen JD, Reibel J et al. Symptomatic oral lesions may be associated with contact allergy to substances in oral hygiene products. Clin Oral Investig 2017;21:2543-51.

31. Kroona L, Isaksson M, Ahlgren C et al. Carvone contact Allergy in southern Sweden: a 21-year retrospective study. Acta Derm Venereol 2018;98:938-942.

32. Torgerson RR, Davis MD, Bruce AJ et al. Contact allergy in oral disease.

J Am Acad Dermatol 2007;57:31521.

33. Bakula A, Lugović-Mihić L, Situm M et al. Contact allergy in the mouth: diversity of clinical presentations and diagnosis of common allergens relevant to dental practice.

Acta Clin Croat 2011;50:553-61.

34. Kim TW, Kim WI, Mun JH et al.

Patch Testing with Dental Screening Series in Oral Disease. Ann Dermatol 2015;27:389-93.

35. Raap U, Stiesch M, Kapp A. Clinical symptoms and diagnostic workup

of allergic reactions on the oral mucosa. Hautarzt 2012;63:687-92.

36. Larsen KR, Johansen JD, ArenholdtBindslev D et al. Dental materials can cause oral allergic reactions.

Ugeskr Laeger 2013;175:1785-9.

37. Tvinnereim HM, Lundekvam BF, Morken T et al. Allergic contact reactions to dental gold. Contact Dermatitis 2003;48:288-9.

38. O’Gorman SM, Torgerson RR. Contact allergy in cheilitis. Int J Dermatol 2016;55:e386-91.

39. Toma N, Horst N, Dandelooy J et al.

Contact allergy caused by stannous fluoride in toothpaste. Contact Dermatitis 2018;78:304-6.

40. Pazzini CA, Pereira LJ, Marques LS et al. Nickel-free vs conventional braces for patients allergic to nickel: Gingival and blood parameters during and after treatment.

Am J Orthod Dentofacial Orthop 2016;150:1014-9.

41. Wingfield Digby SS, Thyssen JP. How should we advise patients with allergic contact dermatitis caused by (meth-)acrylates about future dental work? Contact Dermatitis 2016;74:116-7.

Lokalbedøvelse på den gode måde

CALAJECT™ hjælper dig til at lægge mere skånsomme bedøvelser. Den computerstyrede lave injektionshastighed sikrer et så jævnt flow af analgesivæsken, at selv en palatinal bedøvelse kan lægges uden ubehag for patienten.

Produceret i Danmark af

/ www.ronvig.com . +45 70 23 34 11

Vi kommer gerne på din klinik, så du kan opleve hvad CALAJECT™ kan gøre for dig og dine patienter.

∕

2019

∕

123

∕

9

753

T ∕ videnskab & klinik ∕ fokusartikel ABSTRACT

Demens er karakteriseret ved vedvarende svækkelse af kognitivt funktionsniveau og praktisk funktionsevne. Årsagen til demens er i de fleste tilfælde neurodegenerative sygdomme og andre sygdomme, der direkte eller indirekte påvirker hjernen. Mild cognitive impairment (MCI) er en tilstand, hvor det kognitive funktionsniveau er svækket mere end forventeligt for alderen, men diagnosekriterierne for demens er ikke opfyldt. Demens kan debutere med svækkelse af bl.a. hukommelse, sprogfærdighed, visuel-rumlig forarbejdning, mentalt forarbejdningstempo eller mentale styringsfunktioner. Også neuropsykiatriske symptomer som depression, agitation eller apati forekommer.

Ingen specifik undersøgelsesmetode eller test kan med sikkerhed afklare, om en person har MCI eller demens, og ved udredning anvendes typisk en kombination af undersøgelsesmetoder. Den basale udredning består af optagelse af anamnese, en kort kognitiv test, laboratorieprøver samt strukturel scanning af cerebrum. Ved fortsat mistanke om demens henvises til ambulant udredning på en demensudredningsenhed, hvor der er adgang til supplerende undersøgelsesmetoder i form af bl.a.: • undersøgelse af cerebrospinalvæsken for biomarkører for Alzheimers sygdom • neuropsykologisk undersøgelse • positron emissions tomografi (PET-scanning) med amyloidbindende sporstof • PET-scanning med anvendelse af en glukoseanalog som sporstof • dopamintransporter-scanning ICD-10-kriterierne for demens formuleret i starten af 1990’erne er ikke længere tidssvarende, og i praksis anvender mange klinikere indenfor demensområdet nyere kriterier udarbejdet af internationale ekspertgrupper.

EMNEORD

Dementia | Alzheimer disease | neurocognitive disorders | diagnosis

Henvendelse til forfatter: KASPER JØRGENSEN niels.kasper.joergensen@regionh.dk

754

Undersøgelse og diagnostik af kognitive sygdomme KASPER JØRGENSEN, neuropsykologisk fagkonsulent, cand.psych., Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet, København Accepteret til publikation den 26. november 2018 Tandlægebladet 2018;123;754-7

K

OGNITIVE SYGDOMME omfatter dels demenssygdomme og dels andre tilstande med lettere svækkelse af kognitive og praktiske færdigheder. Fællesbetegnelsen ”mild cognitive impairment” (forkortet MCI) anvendes om sidstnævnte tilstande, hvor personen ikke opfylder diagnosekriterier for demens. Risikoen for at udvikle demens er markant forhøjet blandt personer med MCI sammenlignet med baggrundsbefolkningen, hvilket indikerer, at MCI i mange tilfælde udgør et forstadie til en demenssygdom. Nogle tilfælde af MCI er imidlertid stationære, mens andre remitterer.

I Danmark har ca. 36.300 personer i alderen 65 år og opefter en demensdiagnose, svarende til knap 3,3 % af ældrebefolkningen på ca. 1.116.000 personer (1). Resultater fra befolkningsundersøgelser tyder imidlertid på, at antallet af ældre med demens kan være væsentligt højere, hvilket bl.a. hænger sammen med, at der typisk går nogle år fra symptomdebut til diagnosticering. Demens er i de fleste tilfælde forårsaget af enten neurodegenerative sygdomme som Alzheimers sygdom, Lewy body demens og frontotemporal demens eller af sygdomme knyttet til det cerebrovaskulære system. Sidstnævnte sygdomsgruppe betegnes vaskulær demens.

SYMPTOMER Ifølge WHO’s diagnosesystem ICD-10 omfatter symptomer på demens både kognitive og neuropsykiatriske symptomer (2).

De kognitive symptomer omfatter svækkelse af hukommelsen samt andre kognitive funktioner i form af fx abstraktion, dømmekraft, tænkning eller planlægning. Neuropsykiatriske symptomer omfatter svækkelse af emotionel kontrol, motivation eller social adfærd i form af emotionel labilitet, irritabilitet, apati eller forgrovet social adfærd. For at undgå forveksling med forbigående konfusionstilstande skal symptomerne have en varighed på mindst seks måneder, før kriterierne for demens er op-

fyldt. ICD-10-kriterierne blev udarbejdet i starten af 1990’erne og er ikke længere tidssvarende. For det første udgør hukommelsessvækkelse ikke nødvendigvis et debutsymptom ved demens. Demens kan debutere med svækkelse indenfor ethvert kognitivt domæne – herunder sprogfærdighed, visuel-rumlig forarbejdning, mentalt forarbejdningstempo eller mentale styringsfunktioner – hvilket afspejler, at demenssygdomme kan ramme alle dele af hjernen. For det andet er neuropsykiatriske symptomer ikke nødvendigvis til stede i den tidlige fase af sygdomsforløbet, men udvikles i mange tilfælde først senere. Også MCI kan debutere med en bred vifte af symptomer, men de kognitive symptomer er lettere end ved demens, og neuropsykiatriske symptomer er sjældnere. MCI og demens udgør reelt et kontinuum, hvor demens er defineret ved, at den praktiske funktionsevne i hverdagen er svækket, mens funktionsevnen er overvejende intakt ved MCI. Dog kan evnen til at udføre komplekse instrumentelle færdigheder – fx at køre bil – være påvirket ved MCI. UNDERSØGELSESMETODER Ingen specifik undersøgelsesmetode eller test kan med sikkerhed afklare, om en person har MCI eller demens. Ved udredning for kognitive sygdomme anvendes derfor en kombination af undersøgelser (3). Ud over at afklare, om der foreligger kognitiv svækkelse, og fastslå, om graden af en eventuel kognitiv svækkelse svarer til MCI eller demens, kan undersøgelsesmetoderne bidrage til at afklare, hvilken demenssygdom der ligger bag.

Udredningsforløbet starter typisk hos alment praktiserende læge, der optager anamnese, foretager en kognitiv vurdering ved hjælp af en eller to korte tests – fx MMSE (Mini-Mental State Examination) eller urskivetest – samt tager laboratorieprøver i form af blodprøver og elektrokardiogram (EKG) (4). Hvis resultaterne giver anledning til at mistænke demens, foretages strukturel scanning i form af CT eller MR af cerebrum. Eventuelt suppleres med systematisk vurdering af stemningsleje og/ eller praktisk funktionsevne ved hjælp af spørgeskemaer.

Ved fortsat mistanke om demens henvises patienten som hovedregel til yderligere ambulant udredning i hospitalsregi på en demensudredningsenhed. Her er der i varierende omfang adgang til supplerende undersøgelsesmetoder, hvoraf de væsentligste er: • undersøgelse af cerebrospinalvæsken for biomarkører for Alzheimers sygdom • neuropsykologisk undersøgelse • positron emissions tomografi (PET-scanning) med amyloidbindende sporstof (fx 11C-PiB-PET) • PET-scanning med anvendelse af glukoseanalogen fluorodeoxyglucose F18 som sporstof (18F-FDG PET) Alzheimers sygdom er bl.a. karakteriseret ved en ophobning af proteinstoffet amyloid-β (Aβ1-42) i cerebrum i form af ekstracellulære plakker, hvilket anvendes som biomarkør for sygdommen. Dels kan plakdannelse visualiseres på en PETscanning med amyloidbindende sporstof (Fig. 1), og dels kan koncentrationen af Aβ1-42 måles i cerebrospinalvæsken ved lumbalpunktur. Et lavt niveau af Aβ1-42 i cerebrospinalvæsken kombineret med forhøjet tau-protein og fosforyleret tau (p-tau)

∕

2019

∕

123

∕

9

klinisk relevans Der er siden årtusindeskiftet sket en betydelig udvikling indenfor undersøgelse og diagnostik af demenssygdomme. Udvalget af undersøgelsesmetoder omfatter forskellige former for billeddiagnostik, analyse af cerebrospinalvæsken og eventuelt neuropsykologisk under­ søgelse. Alzheimers sygdom, der er den hyppigste årsag til demens, er karakteriseret ved ophobning af proteinstof amyloid-β i cerebrum i form af ekstracellulære plakker, hvilket kan visualiseres via PET-scanning med amyloidbindende sporstof. Tilsvarende kan et lavt niveau af amyloid-β i cerebrospinalvæsken anvendes som biomarkør for Alzheimer. Også visualisering af den regionale fordeling af metabolisme i cerebral cortex via PET-scanning med anvendelse af en glukoseanalog som sporstof kan bidrage til diagnostisk afklaring.

Amyloid PET-scanning

Fig. 1. Billedet viser en PET-scanning med amyloidbindende sporstof (Pittsburgh Compound B; PiB) af en patient med Alzheimer på venstre side og en ældre person med intakt hukommelse på højre side. De røde og gule områder indikerer høje koncentrationer af PiB i cerebrum svarende til en høj grad af amyloid plakdannelse i disse områder. Kilde: Wikipedia. https://en.wikipedia.org/wiki/ Pittsburgh_compound_B#/media/File:PiB_PET_Images_AD.jpg Fig.1. This image shows a PiB-PET scan of a patient with Alzheimer's disease on the left and an elderly person with normal memory on the right. Areas of red and yellow show high concentrations of PiB in the brain and suggest high amounts of amyloid deposits in these areas. Source: Wikipedia. https://en.wikipedia.org/ wiki/Pittsburgh_compound_B#/media/File:PiB_PET_­Images_AD.jpg

755

T ∕ videnskab & klinik ∕ fokusartikel er karakteristisk for Alzheimer. Også nedsat metabolisme i cerebral cortex anvendes som biomarkør for neurodegenerativ sygdom i cerebrum. Den regionale fordeling af metabolisme kan indikere, hvilken demenssygdom der er tale om. Ved Alzheimer ses typisk reduceret regional glukosemetabolisme i temporoparietal cortex, ved Lewy body demens ses generelt reduceret cerebral glukosemetabolisme med udtalt hypometabolisme i occipital cortex, mens frontotemporal demens er karakteriseret ved hypometabolisme i frontal og/eller temporal cortex.

Neuropsykologisk undersøgelse er en systematisk afdækning af udvalgte kognitive funktionsområder ved hjælp af kognitive tests. Ved udredning af MCI og demens vil neuropsykologen typisk undersøge episodisk hukommelse (”korttidshukommelse”), sprog, semantisk viden, mentalt forarbejdningstempo, visuelle-rumlige funktioner samt mentale styringsfunktioner (eksekutive funktioner). Lidt ligesom ved de billeddiagnostiske undersøgelsesmetoder kan mønsteret af kognitiv funktionsforstyrrelse bidrage med diagnostisk information: Ved Alzheimer ses bl.a. en udtalt forringelse af episodisk hukommelse allerede tidligt i sygdomsforløbet, ved Lewy body demens ses typisk svækkelse af visuelle-rumlige funktioner, mens frontotemporal demens er karakteriseret ved svækkelse af eksekutive funktioner og/eller sproglige færdigheder. Ved behov for afklaring af, hvorvidt en patient med demens har en demenssygdom indenfor Parkinsonspektret, suppleres ofte med dopamintransporterscanning (DAT-SPECT) (Fig. 2). Elektroencefalografi (EEG) anvendes normalt ikke ved udredning af demenssygdom.

DIAGNOSTIK Som allerede antydet er de 25 år gamle ICD-10-kriterier for demens fra starten af 1990’erne ikke længere dækkende for, hvordan demens defineres i dag. I mellemtiden har internationale ekspertgrupper udarbejdet diagnosekriterier for demens, der også præger klinisk praksis i Danmark (5). I 2013 lancerede the American Psychiatric Association (APA) femte udgave af det amerikanske diagnosesystem DSM, hvor kognitive sygdomme betragtes som et kontinuum strækkende sig fra let til svær neurokognitiv lidelse (6). MCI var ikke en veldefineret tilstand, da ICD-10-kriterierne blev udarbejdet, og mange vælger derfor at anvende nyere diagnosekriterier udarbejdet af ekspertgrupper (7). Heller ikke Lewy body demens var defineret i starten af 1990’erne, så her anvender man konsensuskriterier udarbejdet af et internationalt konsortium (8). Demensdiagnostik er et område i stadig udvikling, men der foreligger et kompendium med de væsentligste diagnosekriterier for demenssygdomme, der opdateres med nogle års mellemrum (9).

756

Dopamintransporter-scanning

Fig. 2. DAT-SPECT-scanning på niveau med striatum, der viser normal jodisotopoptagelse (123Ioflupan) i nucleus caudatus og putamen. Kilde: Wikipedia. https:// en.wikipedia.org/wiki/Ioflupane_(123I)#/media/File:Datscan.JPG Fig. 2. Midbrain slice of a SPECT DaTSCAN showing normal Ioflupane (123I) uptake in the caudate and putamen. Source: Wikipedia. https://en.wikipedia.org/ wiki/Ioflupane_(123I)#/media/File:Datscan.JPG

Det kan konkluderes, at udviklingen indenfor billediagnostik og biomarkører i nogen grad er løbet fra ICD-10-kriterierne for kognitive sygdomme. Ifølge WHO skal ICD-11-afløse ICD-10 i 2022, men en foreløbig udgave af det reviderede diagnosesystem forventes præsenteret i maj 2019.

Hvis man som tandlæge oplever, at en ældre patient uden demensdiagnose alligevel fremtræder påfaldende glemsom eller udviser andre tegn på kognitiv svækkelse, bør man overveje at tale med vedkommende om at opsøge egen læge med henblik på afklaring af årsagen til symptomerne.

ABSTRACT (ENGLISH) ASSESSMENT AND DIAGNOSIS OF COGNITIVE DISORDERS Dementia is characterised by a persistent impairment of the level of cognitive functioning and of the activities of daily living. The cause for dementia is in most cases neurodegenerative disorders and other disorders directly or indirectly affecting the brain. Mild cognitive impairment (MCI) is a condition in which the level of cognitive functioning is more impaired than would normally be expected for a person of that age but the diagnostic criteria for dementia are not met.

Among the initial symptoms of dementia are impairment of memory, language, visuospatial processing, mental processing speed or executive functions. Neuropsychiatric symptoms such as depression, agitation or apathy may also occur.

No specific diagnostic method or test can determine whether a person has MCI or dementia. Consequently, a combination of diagnostic methods and tests are usually applied. Basic

assessment includes medical history, a brief cognitive test, blood tests and structural imaging of the brain. In case of a continued suspicion of dementia the patient is referred to assessment in an outpatient memory clinic where a selection of supplementary diagnostic methods is available, such as: • analysis of the cerebrospinal fluid for biomarkers for Alzheimer’s disease • neuropsychological assessment • positron emission tomography (PET) with an amyloid imaging ligand • PET-imaging with a glucose metabolism ligand • Dopamine transporter imaging (DaT scan) The ICD-10 criteria for dementia introduced in the early 1990s are no longer up-to-date and in practice many clinicians in the field of dementia use more recent criteria prepared by international expert groups.

LITTERATUR 1. Taudorf L, Nørgaard A, Jørgensen K et al. Forekomst og nye tilfælde af demens fra 1996 til 2015 – et nationalt studie. DemensDagene 2018. København: Nationalt Videnscenter for Demens, 2018.

2. WHO ICD-10. Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser.

Klassifikation og diagnostiske kriterier. 1st ed. København: Munksgaard, 2000.

3. SUNDHEDSSTYRELSEN. National klinisk retningslinje for diagnostik af mild cognitive impairment

∕

2019

∕

123

∕

9

og demens. København: Sundhedsstyrelsen, 2018.

4. Rubak JM, Bro F, Dinesen O et al.

Demens i almen praksis. Klinisk vejledning. København: Dansk Selskab for Almen Medicin, 2006.

5. McKhann GM, Knopman DS, Chertkow H et al. The diagnosis of dementia due to Alzheimer's disease: recommendations from the National Institute on AgingAlzheimer's Association workgroups on diagnostic guidelines for Alzheimer's disease. Alzhei-

mers Dement 2011;7:263-9.

6. American Psychiatric Association.

Diagnostiske kriterier DSM-5, Håndbog. J. Andresen, D. Gottlib, eds. Virum: Hogrefe Psykologisk Forlag A/S, 2014.

7. Winblad B, Palmer K, Kivipelto M et al. Mild cognitive impairment – beyond controversies, towards a consensus: report of the International Working Group on Mild Cognitive Impairment. J Intern Med 2004;256:240-6.

8. McKeith IG, Boeve BF, Dickson DW et al. Diagnosis and management of dementia with Lewy bodies: Fourth consensus report of the DLB Consortium. Neurology 2017;89:88-100.

9. NATIONALT VIDENSCENTER FOR DEMENS. Diagnosekriterier for demens og demensgivende sygdomme. 3rd ed. København: Nationalt Videnscenter for Demens, 2015.

757

T ∕ videnskab & klinik ∕ faglig kommentar

faglig kommentar → JØRGEN BERGMANN, børnetandlæge, Faaborg-Midtfyn kommunale tandpleje

Ankyloseret incisiv i infraposition

J

JEG HAR MED STOR INTERESSE OG BEUNDRING for resultatet læst artiklen i Tandlægebladet 2019;123 (7):580-5: ”Ankyloseret incisiv i infraposition behandlet med segmentosteotomi” af Klara Kristjansdottir, Kristian Thesbjerg, Lene Sinberg Rosbjerg og Janne Ingerslev.

Forfatterne fastslår, at evidensniveauet for disse behandlinger primært er baseret på kasuistikker, og de gennemgår deres patienttilfælde – en 13-årig pige. I en faktaboks gennemgår de behandlingsovervejelser ved ankyloseret incisiv.

Til min store overraskelse nævnes slet ikke muligheden for kirurgisk ekstrusion med tang, som jo egentlig er den helt logiske behandling. Klinisk erfaring er ikke i høj kurs i forhold til evidens, men efter 42 år som tandlæge, heraf 30 år som børnetandlæge, har jeg set en del af disse frustrerende tilfælde. Siden 2005, hvor jeg faldt over figurens patienttilfælde, har jeg udviklet en teknik, som jeg beskrev i Tandlægebladet 2012;116 (2):112. Teknikken går ud på STRAKS, når der konstateres ankylose og infraposition på 2 mm eller derover, at ekstrudere tanden kirurgisk (dvs. med tang) og fiksere den i ca. to uger med ortodontisk wire i en position ca. 1 mm overekstruderet.

Incisiven vil oftest ankylosere i den nye position, så behandlingen må undertiden gentages for at sikre rimelig æstetik under patientens fortsatte vækst. I enkelte tilfælde lykkes det at ophæve ankylosen, så incisiven følger med i væksten.

I disse tilfælde er beskadigelsen af rodhinden nok begrænset til den helt incisale del.

Patienten bør informeres om, at langtidsprognosen for tanden er dårlig, og at det nok på lang sigt ender med implantat.

Behandlingens formål er således at sikre en rimelig æstetik under patientens fortsatte vækst.

758

Det er overraskende, så let det er at løsne tanden med tang, såfremt det er en ung patient, og man ikke venter for længe.

Fotoet viser en patient, hvor tilstanden er blevet observeret alt for længe, men alligevel var det i fotoets tilfælde let at løsne og ekstrahere den viste 1+. I mit patienttilfælde (Fig.) blev der fremstillet en ætsbro.

I det patienttilfælde, der netop er vist i Tandlægebladet nr. 7, er der helt klart blevet observeret for længe, og i det tilfælde er den viste segmentosteotomi jo en elegant løsning.

Segmentosteotomi er dog langt mere ressourcekrævende og forudsætter en større kirurgisk erfaring end den metode, jeg har udviklet.

Kirurgisk ekstrusion i tide skal hermed anbefales.

Ankyloseret 1+ i infraposition

replik → KLARA KRISTJÁNSDÓTTIR, tandlæge, Esbjerg Kommunale Tandpleje

KRISTIAN THESBJERG, specialtandlæge, Syddansk Universitetshospital

JANNE INGERSLEV, overtandlæge, Syddansk Universitetshospital

S

SVAR TIL BØRNETANDLÆGE JØRGEN BERGMANN Først og fremmest tak for dine venlige kommentarer.

Vi er desværre ikke faldet over dine kommentarer fra et tidligere Tandlægeblad (1), da sådanne ikke findes ved traditionel litteratursøgning. Vi er overbeviste om, at din behandlingsmetode kan være ganske brugbar i selekterede patienttilfælde.

Vi ser tre væsentlige overvejelser ved kirurgisk ekstrusion sammenholdt med de andre beskrevne metoder (2): 1. Ved en kirurgisk løsning og ekstrusion af tanden vil der ikke opnås en genskabelse af normal ossøs og gingival anatomi. Dette vil formentlig senere resultere i kosmetiske udfordringer.

2. Tidspunktet for erkendelsen af ankylosen, og dermed omfanget af denne, er afgørende for muligheden for kirurgisk ekstrusion. I det aktuelle patienttilfælde (2) er der tale om en patient med udtalt infraposition på grund af ankylosen.

Ligeledes er der foretaget endodontisk behandling, således at resttandsubstansen/dentinen i roden er svækket. Risikoen for at ødelægge tanden væsentligt ved kirurgisk ekstrusion vil derfor være stor.

∕

2019

∕

123

∕

9

3. Hvis ankylosen opstår tidligt i patientens vækst, vil kirurgisk ekstrusion givet kræve reintervention – som det også ville have været tilfældet, hvis kirurgisk ekstrusion havde været muligt i det aktuelle patienttilfælde.

I artiklen (2) og i et Cochrane review (3) konkluderes det, at området er uden større evidens i forhold til valg af behandlingsmetode. Skulle du ligge inde med et patientmateriale, hvor du har anvendt ”kirurgisk ekstrusion” på ankyloserede tænder, vil vi derfor opfordre til, at dette publiceres.

LITTERATUR 1. Bergmann J. Faglig Kommentar.

Tandlægebladet 2012;116:112.

2. Kristjansdottir K, Thesbjerg K, Diernæs L et al. Ankyloseret incisiv i infraposition behandlet med segmentosteotomi, Tandlægebladet 2019;123:580-5.

3. de Souza RF, Travess H, Newton T et al. Interventions for treating traumatised ankylosed permanent front teeth. Cochrane Database Syst Rev 2015;12:CD007820.

759

T ∕ guide

GUIDE

7 trin: Det bør du vide om snorken og søvnapnø Både snorken og søvnapnø kan være meget generende - både for personen selv men også for en partner. Men der er hjælp at hente.

I klinikken vil du møde mange af de udiagnosticerede patienter, og du kan bidrage til både udredning og behandling. Læs hvordan i denne guide, der er baseret på to svenske faktablade.

BEARBEJDET AF LEKTOR, PH.D., TANDLÆGE LILLIAN MARCUSSEN

1

DEFINITION

Snorken Under søvn sker der en muskelafslapning i svælget, som kan få det bløde svælgvæv til at falde sammen, da det ikke er understøttet af brusk. Snorkelyden opstår, når der under indånding skabes et undertryk i luftvejene, og når passagen bliver mere snæver, øges luftstrømmen, og der opstår vibrationer i svælgets bevægelige dele. Snorken kan forårsage vibrationsskader i svælgvævet. Ubehandlet snorken kan ofte udvikles til obstruktiv søvnapnø.

Obstruktiv søvnapnø Obstruktiv søvnapnø (OSA) forekommer ofte sammen med snorken, men kan også optræde isoleret.

En apnø defineres som et ufrivilligt, totalt respirationsstop > 10 sekunder under søvn. Tilstanden skyldes obstruktion af luftvejene, hvorved der opstår iltmangel. Respirationspauser påvirker patienten gennem hyppige arousals (opvågninger), hvilket forstyrrer patientens søvn, især den dybe søvn. Iltkoncentrationen i blodet falder ved respirationsstop.

Ubehandlet søvnapnø medfører en overfladisk søvn og kan disponere for højt blodtryk, diabetes, slagtilfælde, hjerteinfarkt, nedsat kognitiv funktion, nedsat livskvalitet og døsighed i dagtimerne. Patienter med ubehandlet obstruktiv søvnapnø har to til fire gange så høj risiko for trafikulykker som baggrundsbefolkningen.

Obstruktivt søvnapnøsyndrom Betegnelsen obstruktivt søvnapnøsyndrom (OSAS) anvendes, hvis der er subjektive gener forbundet med søvnapnø.

OG TANDLÆGE, DR.ODONT. BJARNE KLAUSEN

2

PRÆVALENS

Snorken Mænd snorker hyppigere end kvinder. Mere end halvdelen af alle mænd over 40 år snorker indimellem, og 10-15 % af dem snorker hyppigt. Yngre kvinder snorker sjældent, men efter menopausen er prævalensen blandt kvinder omkring 28 %.

760

Obstruktiv søvnapnø og obstruktivt søvnapnøsyndrom Der findes ingen nyere opgørelser af udbredelsen af søvnapnø i Skandinavien. Undersøgelser fra slutningen af 1900-tallet viste, at prævalensen af OSA blandt personer mellem 30 og 60 år var 9 % for kvinder og 24 % for mænd. Prævalensen af OSAS var 2 % for kvinder og 4 % for mænd. Siden da er befolkningens gennemsnitsvægt forøget, så OSAS forekommer formentlig langt hyppigere i dag. Nyere undersøgelser i vestlige lande med overvægtsproblemer viser, at ca. 8 % har OSAS. I Sverige regner man med, at mere end 80 % af patienterne med OSA er udiagnosticerede og ubehandlede.

3

ÅRSAGER

Årsagerne til snorken og søvnapnø er de samme: overvægt, sovestilling (rygleje), snævre øvre luftveje, lav muskeltonus i øvre luftveje, stor blød gane, nedhængende uvula, retrognat mandibel, obstruktiv nasal respiration samt afslapning af luftvejsmuskulaturen som følge af lægemidler eller alkohol.

Respirationspauser ved søvnapnø opstår, fordi der under søvnen sker en afslapning af svælgmuskulaturen, som kan medføre, at tungen blokerer luftvejene, og/eller at luftvejene klapper sammen. Denne totale eller partielle obstruktion af luftvejene fører til apnø.

4

UDREDNING

Diagnostik af snorken og obstruktiv søvnapnø kræver natlig søvnregistrering, polygrafi, der oftest foregår med transportabelt udstyr i patientens hjem.

Undertiden er der behov for en mere omfattende registrering, polysomnografi, der også inkluderer EEG. I forbindelse med undersøgelsen registreres desuden, hvor mange apnøer, der forekommer pr. time, og hvor mange gange i timen blodets iltmætning falder under patientens basisværdi. Øre-næse-hals-undersøgelse er også påkrævet.

Ved denne undersøgelse vurderes næsepassagen samt størrelsen på tonsillerne, uvula og tungen, ligesom man ofte kan lokalisere, hvor i svælget obstruktionen forekommer.

∕

2019

∕

123

∕

9

Tandlægens rolle • Stil de relevante spørgsmål ved de regelmæssige undersøgelser: Snorker du? Ved du, om du holder op med at tække vejret, når du sover? Er du træt om morgenen? Har du hovedpine om morgenen? Er du søvnig, når du kører bil?

• Klinisk undersøgelse med registrering af antal tænder, okklusion, kæberelationer, protrusion, gabeevne samt undersøgelse af muskulatur og kæbeled forud for en evt. skinnebehandling.

5

BEHANDLING

En række behandlingstiltag er fælles for snorken og obstruktiv søvnapnø: • Vægtreduktion.

• Ændring af sovestilling væk fra rygleje.

• Ændring af medicinering, som påvirker muskeltonus i svælget.

• Kirurgisk korrektion med henblik på at forbedre mulighederne for ånding gennem næsen.

• Kirurgisk korrektion med henblik på at reducere blødtvævet i svælget.

• Oralt apparatur til fremføring af mandiblen.

Specielt ved snorken: • Tungeholder – apparatur, som ved hjælp af undertryk holder tungen fremme.

Specielt ved obstruktiv søvnapnø: • Continuous Positive Airway Pressure (CPAP) – åndingsmaske • Ortognatkirurgi • Skinnebehandling med en mandibelfremførende skinne.

Alle behandlinger må anses som livsvarige, medmindre det lykkes at normalisere forholdene gennem vægtreduktion eller kirurgisk behandling. En vægtforøgelse på bare 3 kg kan kompromittere behandlingseffekten.

Tandlægens rolle

Skinnebehandling Såfremt tandlægen behandler søvnapnø med en mandibelfremførende skinne (Mandibular Advance-

≥

761

T ∕ guide

ment Device = MAD), bør den kliniske undersøgelse indeholde minimumregistrering af antal tænder og disses sundhedstilstand, okklusion, bidforhold, protrusions- og gabeevne samt undersøgelse af muskulatur og kæbeled.

I dag findes ikke evidens for, at biblok-skinner er bedre end monoblok-skinner; men der er studier i gang, der undersøger det.

Evidensen er imidlertid til stede hvad angår BMI, protrusionsgrad og diagnose.

Hvilken type skinne bør anvendes?

Det skal afgøres ud fra antal tænder, protrusionsevne og sværhedsgrad af diagnose. Har man en begrænset protrusionsevne, kan en biblok være at foretrække, da man på simpel og skånsom vis kan øge fremføringen successivt.

Visse skinner kræver et større antal tænder og længere kliniske kroner for at opnå en god retention.

Holdbarhed af skinnen varierer: En monoblok i hård akryl: > 10 år; biblok med blød underforing: 3-5 år.

Patientens accept kan variere mellem forskellige skinner.

Nye undersøgelser har vist, at intermaksillær fiksation på biblok-skinnen mindsker risici for, at patienten gaber op under søvn, og på den måde bibeholdes det protruderede leje af underkæben.

Tandstatus – det er ønskværdigt med 10 sunde tænder i hver kæbe, men en tandløs overkæbe med god alveolarproces vil også kunne retinere en skinne. Protrusionen bør være mindst 6 mm, men mindre kan også i visse tilfælde give et fornuftigt resultat.

Jo lavere BMI – jo bedre prognose for behandlingen. BMI > 30 og et halsomfang > 44 cm gør det sværere at behandle, da der ofte ses fedtdepoter, der kompromitterer luftvejsvolumen.

Sværhedsgrad af diagnosen er af betydning for behandlingsprognosen generelt, idet snorken og mildere former for OSA er lettere at skinnebehandle, men også svær OSA kan opnå en positiv effekt.

En del patienter med svær og kompleks OSA kan ikke behandles tilstrækkeligt med CPAP alene. Erfaringer fra Odense Universitetshospital tyder på, at en kombinationsbehandling med MAD-skinne, der stenter luftvejene, og CPAP, der kan formindske trykket, er løsningen for nogle af disse patienter.

762

6

OPFØLGNING

Undersøgelser viser, at patienter ofte er tilbøjelige til at overvurdere de positive effekter af behandlingen.

Det er derfor indiceret at gennemføre søvnregistreringer med jævne mellemrum for at få en objektiv vurdering af behandlingseffekten. CPAP bør kontrolleres mindst en gang om året for at justere trykket og give patienten mulighed for at udskifte maske og slanger.

Tandlægens rolle Oralt apparatur bør kontrolleres efter seks måneder og derefter hvert andet eller tredje år. Samtidig bør okklusionen kontrolleres.

7

BIVIRKNINGER

En del patienter kan få positive okklusionsændringer efter behandlingen, mens andre kan få negative.

Typiske bivirkninger kan være reduceret horisontalt eller vertikalt overbid, dvs. at der sker en retroklination af overkæbeincisiverne og en proklination af underkæbeincisiverne. Undertiden opstår et lateralt åbent bid og dermed forringet okklusion. Det er dog sjældent, at patienterne selv oplever problemer i relation til okklusionsændringerne. t

Kilder Fransson A. Snarkning (Set 2019 juli). Tilgængelig fra: URL: https://www. internetodontologi.se/ortodonti/snarkning/ Fransson A. Obstruktiv sömnapné (Set 2019 juli). Tilgængelig fra: URL: https://www.internetodontologi.se/ortodonti/ obstruktiv-somnapne/

KLINISK DOKUMENTERET: SUNDERE TANDKØD HELT NATURLIGT God mundhygiejne er en forudsætning for, at dine patienter kan holde tandkødet sundt og undgå mere alvorlige parodontale problemer.1 Men mange patienter har svært ved at børste tænderne helt perfekt.

Derfor er tandpasta et vigtigt hjælpemiddel til opnåelse af naturlig oral sundhed.

Blødningsindex (BI) p<0.0001

Gingivalt blødningsindex

1.20

TVÆRSNITSUNDERSØGELSE

1.00

En tværsnitsundersøgelse blev udført på Københavns

0.80

YOU YOU REINFORCE REINFORCE YOUR YOUR BODY, BODY, Tandlægeskole med henblik på at belyse, om der var nogen forskel på den gingivale sundhed hos personer, 0.60REINFORCE NOW NOW REINFORCE YOUR YOUR MOUTH. MOUTH.der havde brugt den samme tandpasta (Zendium eller kontrol**) i mindst et år.2 Undersøgelsen viste, at Zendium-brugere havde signifikant sundere tandkød 0.40 ® ® Zendium Zendium strengthens strengthens the health the health of yourofmouth your mouth and is and the first-ever is the first-ever toothpaste toothpaste with with end kontrolpersonerne, uanset tandbørstevaner i naturalnatural enzymes enzymes and proteins. and proteins.

It is clinically It is clinically provenproven to boost to boost the good the bacteria good bacteria while while øvrigt.2 0 bad bacteria*and reducing reducing the bad thebacteria*and protects protects your mouth your mouth naturally. naturally.

Kontrol** ® Zendium Zendium gives® you gives strong you strong teeth, teeth, healthier healthier gums gums and a and fresher a fresher breathbreath for up for to 12 uphours. to 12 hours. ® ® ZENDIUM FORBEDRER DEN GINGIVALE SUNDHED Zendium Zendium contains contains mild ingredients mild ingredients and it and is formulated it is formulated without without SLS. ItsSLS. gentle Its gentle low foaming low foaming formula formula does not does irritate not irritate the mouth. the mouth.

VED AT BRINGE DET ORALE MIKROBIOM3† I BALANCE

Zendium® Zendium® toothpaste toothpaste is proven is proven to boost to boost goodgood bacteria bacteria in 14in weeks* 14 weeks* UGE 11 UGE WEEK 1WEEK WEEK 14 14 WEEK 14 KLINISK UNDERSØGELSE = Good=bacteria Good bacteria associated associated with health with health

Zendium har en unik virkningsmåde, hvor naturlige bringer det orale mikrobiom3 = Unassociated = Unassociated bacteriabacteria i balance.

En klinisk undersøgelse over 14 uger viste, at tandbørstning med Zendium: Only bacterial Only bacterial species that species show that show = Bad bacteria = Bad bacteria associated associated

with gum with problems gum problems enzymer og proteiner

significant significant change are change illustrated. are illustrated.

• Forøgede antallet af gavnlige bakterier signifikant

Images for Images illustrative for purposes illustrativeonly. purposes only.

Unassociated Unassociated bacteria arebacteria associated are associated neither neither to gum health to gum nor to health gumnor problems. to gum problems.

• Reducerede antallet af skadelige bakterier signifikant

• Gavnlige bakterier

• bakterier associceret med sygdom

• Neutrale bakterier

West N. J Dent 2019, 80: S1-S2. 2Pedersen AML J Dent 2019, 80: S13-S18. 3Adams SE et al. Nature Scientific Reports 2017; 7:43344. **Control was a fluoride toothpastes without enzymes and proteins or any other antimicrobial/anti-inflammatory ingredient. † Refers to the oral plaque microbiome and the relative abundance of bacterial species with a known association with gum health or disease after. 14 weeks of brushing twice a day with Zendium when compared to baseline.

1

Køb Zendium hos din dentalgrossist

∕

2019

∕

123

∕

9

763

T â&#x2C6;&#x2022; nyhed

764

SERIE

Tandlægemangel

EFTERLYSNING:

Tandlæger DER ER HELE 200 UBESATTE TANDLÆGESTILLINGER I PRIVAT PRAKSIS PÅ LANDSPLAN. Dertil kommer 53 stillinger

på under 15 timer. Alt i alt mangler op mod 140.000 patienter en tandlæge. Det viser en ny undersøgelse, som Tandlægeforeningen har lavet. Værst er det i Region Syddanmark og i Region Nordjylland. Her har hver tredje klinik ubesatte tandlægestillinger.

Læs med på de følgende sider, hvor fire tandlæger fra Region Syddanmark fortæller, hvilke konsekvenser den massive tandlægemangel har haft for deres klinik.

TEKST GITTE ALMER NIELSEN OG ANNE BURLUND ILLUSTRATION SIMON VÆTH

¾¾

∕

2019

∕

123

∕

9

765

T ∕ nyhed

Hvordan har I mærket tandlæge­ manglen?

MADS HØRMAND, 48 ÅR Klinikejer Tandlægerne Sundhedshuset i Svendborg

Det er svært at flytte folk til provinsen

766

FOTO / KRISTINE KIILERICH

– Vi kan godt mærke, at vi her i Svendborg er langt væk fra tandlægeskolerne i København og Aarhus. Når vi slår en stilling op, får vi ikke mange ansøgere – typisk en håndfuld. Vi har to yngre tandlæger, som vi har fundet gennem vores netværk frem for opslåede stillinger.

Der er generelt et stort behandlingsbehov i provinsen, og min fornemmelse er, at de unge tandlæger bliver hængende omkring de store byer, hvor de er uddannet.

Der bliver ikke uddannet nok tandlæger. Og blandt de nyuddannede tandlæger er flertallet kvinder, der ofte også har en højtuddannet kæreste eller mand, der har job i de større byer. Så det er svært at flytte dem til provinsen.

Der er blevet talt om både tandlæge- og lægemangel i provinsen i mange år. Årgangene virker små i dag, og mange af de ældre, større årgange er på vej på pension.

Vi forsøger at gøre det, politikerne ønsker, ved at flytte dele af opgaver over til tandplejere og klinikassistenter, men der er stadig mange opgaver, som vi ikke kan nå.

Da jeg selv var nyuddannet, kunne jeg ikke finde job i København, hvor jeg blev uddannet, så jeg tog et par år i Munkebo/Kerteminde, og det var rigtig godt. Provinsen kan ofte tilbyde attraktive stillinger med høj faglighed og mange spændende opgaver – men folk vil ikke flytte!

Vi har en ung tandlæge, der giver udtryk for, at hendes job er mere fagligt udfordrende end mange af hendes studiekammeraters, der er blevet i byen. Vi gør meget for at holde på og nurse vores medarbejdere gennem teambuilding og sociale arrangementer – og så har vi flyttet klinikken til et sundhedshus.

METTE BRUNKÆR, 42 ÅR Klinikejer Tandklinikken Hunderupvej, Odense

Vi har svært ved at finde kvalificeret arbejdskraft – Da jeg sidst skulle ansætte en tandlæge i 2016, havde jeg svært ved at finde kvalificeret, dansktalende arbejdskraft. Vi fik en del ansøgninger, men det var primært fra udenlandske tandlæger. Det er vigtigt for mig, at tandlægen taler forståeligt dansk, så patienterne er trygge og kan forstå, hvad der foregår før, under og efter behandlingen. Det betyder måske mere her, end hvis vi lå midt i København eller Århus.

Vi var heldige til sidst at finde en super dygtig danskuddannet tandlæge. Men det tog et halvt år at finde den rette og i den tid fik alle medarbejdere inddraget deres fridage og måtte løbe hurtigere. Det var selvfølgelig ikke optimalt, men alle var meget kollegiale og støttede hinanden, selvom der var pres på.

Men hvis tendensen fortsætter, er man nødt til på sigt at gå på kompromis med sproget og være åben for udenlandsk arbejdskraft, som man allerede nu ser på sygehusene.

Jeg tror grundlæggende, at tandlægemanglen her i Region Syddanmark handler om kærlighed og stigende urbanisering. Mange af de unge, nyuddannede tandlæger er svære at flytte, fordi de har eller får familie og venner i København og Århus, hvor de er uddannet. Derudover er det også et stort problem, at der bliver uddannet alt for få tandlæger, og at en stor gruppe snart går på pension. Det vil særligt ramme alle udenfor de store byer.

∕

2019

∕

123

∕

9

¾¾

767

T ∕ nyhed

KARIN FOLMER, 52 ÅR Klinikejer Tandlægerne Nørregade, Esbjerg

Vi har fravalgt kurser og laver kontor­arbejdet i fritiden – Da en af vores tandlæger skulle på barsel midt i februar 2019, skulle vi ansætte en vikar. Men der var stort set ikke nogen kvalificerede ansøgere. Vi endte med at have et par kandidater til samtale. Den ene var helt nyuddannet, men hans kæreste skulle til Sjælland, og han fik også et jobtilbud dér, så han hoppede fra igen.

Og den anden ansøger fik også andet jobtilbud. Så vi kørte i næsten to måneder uden en vikar, der betød, at vi manglede 25 timers arbejdskraft på klinikken. Fra midt april fik vi en 69-årig tandlæge til at hjælpe os i tre måneder frem til sommerferien – det var dejligt at få hjælp i de tre måneder. Men er man blevet 69, skal man også have lov til at gå på pension!

Vi har nu været så heldige at få en nyuddannet tandlæge, der stammer fra Esbjerg, i en delestilling med Børnetandplejen. Det er fint, men vi kunne godt bruge hende flere timer, da vi samtidig har en tandplejer på barsel, som vi heller ikke kan finde en vikar for.

At vi har manglet arbejdskraft, har bl.a. betydet, at min kompagnon og jeg har fravalgt kurser. Vi plejer at have en kontordag hver, men de er blevet inddraget til patientaftaler. Så vi må lave papirarbejdet og alt det andet i vores fritid. Det betyder også, at vi må udskyde nogle af vores planer for udvikling af klinikken.

Vi skal simpelthen have uddannet nogle flere tandlæger og tandplejere. Men at øge optaget hjælper først om 5-10 år! Man har glemt, at mange tandlæger går på pension, og at vores patienter lever længere og har deres tænder i længere tid. Så behandlingsbehovet bliver større, mens vi bliver færre tandlæger.

768

SØREN BACH-PETERSEN, 54 ÅR Klinikejer Tandlægen.dk i Esbjerg

Vi har kun hørt fra en indisk tandlæge uden autorisation – Vi har haft en jobannonce på dentaljob om, at vi søger en tandlæge. Den har nu ligget der i 1½ måned, og vi har INGEN ansøgninger fået! Ja, lige bortset fra en indisk uddannet tandlæge, der ikke har dansk autorisation! Jeg er bekymret for, om den massive mangel på tandlæger betyder, at vi ikke kan hjælpe alle de patienter i yderområderne, der har behov og står og mangler en tandlæge.

Der kan kun sidde én patient i stolen ad gangen, så for os har det betydet, at vi gør det så godt, vi kan, og løser de mest akutte problemer først. Så må vi udskyde nogle eftersyn og andre typer mindre behandlinger. Vi ville være kede af at skulle lukke for patienttilgang, men vi har måttet strukturere arbejdet anderledes, fx køre en række patienters forløb hos en tandplejer i stedet for tandlægen. Det er ærgerligt.

Vi har både søgt efter en tandlæge og en tandplejer uden held, så vi er lidt udfordret. Esbjerg er en relativt stor by med et rigt kultur- og sportsliv – så det undrer mig, at vi slet ikke får ansøgninger. Vi er på sociale medier, hvor vi efterlyser en tandlæge og har som sagt jobannoncer oppe – så hvad mere kan vi gøre? Vi synes, at vi kan tilbyde et attraktivt job.

Jeg synes, at der skal uddannes flere tandlæger. Og så kan en del af løsningen også være, at flere veluddannede europæiske tandlæger kan komme til Danmark for at arbejde. Man kunne også arbejde med en turnusordning, hvor de unge tandlæger kommer lidt rundt i landet og snuser til provinsen – og forhåbentlig finder ud af, at det ikke er så slemt at være her.

HVAD MED DEN KOMMUNALE TANDPLEJE? FOTO / ASTRID DALUM

∕

2019

∕

123

∕

9

Er der også tandlægemangel i den kom­ munale tandpleje? Det undersøger vi til november, hvor vi fortsætter temaet om tandlægemangel. ¾¾

769

T ∕ nyhed Tandlægemangel i privat praksis:

De hårde facts Ubesatte tandlæge- og tandplejerstillinger

Nedprioriteret mussamtaler, medarbejdertrivsel mm.

36% ion

Re g

Re g

ion

Sjæ

lla nd Ho ve ds Re tad gio en nM idt jyl lan d

nd lla

ark nm

rdj y No

da

ion

Sy d

Re g

ion Re g

Re g

ion

Re g

ion

Sjæ

lla nd Ho ve d sta Re gio de n nM idt jyl lan d

nd lla

ark No

rdj y

nm da

ion

Sy d

Re g

ion Re g

10%

9%

10%

13%

17%

22%

21%

25%

29% Afvist en patient pga. travlhed

25%

29%

31%

SÅDAN GJORDE VI

lla nd Ho ve d sta Re gio de n nM idt jyl lan d

Sjæ

nd lla

Re g

ion

ion Re g

ion

No

rdj y

ark nm da Re g

nS yd Re gio

13%

17%

770

Spørgeskemaunder­søgelsen er sendt til 1.863 af Tandlægeforeningens medlemmer, der er ­regi­streret som klinikejere.

Heraf har 712 gennemført undersøgelsen. D ­ ata­­ind­samlingen foregik i juni og juli 2019.

NYHED

LINDRER ISNINGER

KLINISK BEVIST LINDRING PÅ KUN

SEKUNDER

1,2

Den nye Sensodyne Rapid Relief er med sin unikke formulering, designet til at give hurtig og holdbar okklusion af dentinkanalerne. Det giver klinisk dokumenteret lindring på kun 60 sekunder,1,2 ved børstning på de sensitive områder. Sensodyne Rapid Relief giver dine patienter en langvarig beskyttelse mod isninger og derfor en forbedret livskvalitet.* 3,4 For mere information: www.sensodyne.dk *Ved anvendelse to gange daglig Referencer: 1. GSK Data on File 207211. January 2017. 2. Accepted for presentation at IADR 2017, Abstract no: 2635085. 3. Parkinson CR et al. Am J Dent. 2015 Aug;28(4):190-196. 4. GSK Data on File RH01897.

Trade marks are owned by or licensed to the GSK group of companies. ©2019 GSK group of companies or its licensor.

CHNOR/CHSENO/0003/19

∕

2019

∕

123

∕

9

771

T ∕ nyhed

Heunicke: Slut med at overdokumentere SUNDHEDSMINISTEREN ER POSITIV over for anbefalingerne i ny

rapport fra arbejdsgruppe med 21 konkrete initiativer til, hvordan journalføringsreglerne kan præciseres og forenkles. Det konkrete arbejde skal i gang nu – og vi vil gerne sidde med ved bordet, lyder det fra Tandlægeforeningens repræsentant i arbejdsgruppen.

TEKST ANNE BURLUND

T

andlæger og andre sundhedspersoner skal ikke bruge kostbar tid på unødvendig journalføring blot for at have rygdækning, hvis noget går galt. Sådan lyder meldingen fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S), efter at en arbejdsgruppe med blandt andre Tandlægeforeningen har afleveret en rapport til ministeren med 21 konkrete forslag og anbefalinger til en præcisering og forenkling af journalføringsreglerne.

Arbejdsgruppen blev nedsat sidste år efter den såkaldte Svendborgsag, hvor en yngre læge blev kendt skyldig i landsretten i grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed i behandlingen af en patient. Lægen blev frifundet i Højesteret, men sagen, der gik viralt under hashtagget ­#detkunnehaveværetmig, satte gang i en omfattende debat om sundhedspersoners retssikkerhed og journalføringspraksis.

Sundhedsministeren er enig i, at der dokumenteres for meget og for unødvendigt: – Vi skal sikre, at journalen bliver brugt fornuftigt, og at der ikke bruges tid på at ”overdokumentere”, så der går kostbar tid fra patientbehandlingen. Derfor er det positivt, at arbejdsgruppen har haft så stort fokus på at identificere og præcisere de uklare dokumentationskrav, som kan være medvirkende årsag til, at der sker dokumentation i videre omfang end nødvendigt, udtaler Magnus Heunicke i en pressemeddelelse.

Brug for handling nu Arbejdsgruppen er forankret i Sundheds- og Ældreministeriet og består af en række aktører, herunder Tandlægeforeningen.

– Vi har slået på, at man ikke skal journalføre for journalføringens skyld og for at beskytte tandlæger mod en klagesag. Det skal være et arbejdsredskab, hvor man kan finde

772

de væsentlige informationer. Som reglerne er nu, risikerer man at overse noget, der i værste fald kan være til fare for patientsikkerheden. Vi har argumenteret for, at de fagspecifikke vejledninger skal være mere brugbare med flere konkrete eksempler. Lige nu er de uigennemskuelige og op til den enkeltes fortolkning, understreger Troels Barkholt, klinikejer i Nordjylland og en af Tandlægeforeningens to repræsentanter i arbejdsgruppen.

Sundhedsministeren vil nu bede Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS) om at gå videre med den konkrete udmøntning af anbefalingerne. Troels Barkholt frygter dog, at det konkrete arbejde bliver udskudt: – Der er brug for handling nu. Vi håber, at rapporten og den ånd, den er skrevet i, bliver videreført, og har en forventning om at sidde med ved bordet, når man laver de faglige vejledninger, understreger Troels Barkholt. ♦

ARBEJDSGRUPPEN har bestået af repræsentanter udpeget af Lægeforeningen, Yngre Læger, PLO, FAS, Dansk Sygeplejeråd, Tandlægeforeningen, Danske Regioner, KL, Danske Patienter, Ældre Sagen, FOA, Styrelsen for Patientsikkerhed samt Sundheds- og Ældreministeriet.

Arbejdsgruppen har holdt syv møder.

Arbejdsgruppen er ét blandt i alt otte konkrete initiativer, som blev iværksat på baggrund af Svendborgsagen.

De otte initiativer er samlet i den såkaldte Tillidspakke, der skal styrke retssikkerheden for sundhedspersoner og genopbygge tilliden mellem sundhedspersonale og tilsynsmyndighederne.

En øjenåbner for bedre behandlingsresultater

Få en besøgsaftale med vores erfarne optik-konsulent Dorte Gjerlev, hun er uddannet optometrist, og kan derfor tilbyde dig faglig rådgivning og foretage den opmåling, der vil sikre, at du får en lupbrille individuelt tilpasset dine ønsker og behov.

Kontakt os på tlf. 78 79 99 89

Rengøringsservice i 20 år

Rengøring til tandklinikker Vi overholder de nationale infektionshygiejniske retningslinjer for hygiejne hos tandlæger. Med høj faglighed er vores medarbejdere rustet til opgaven.

Ring eller skriv

Nyhed

Delta Rengøring Teglvej 1,4990 Sakskøbing Tlf. 4054 6546 delta@delta-rengoering.dk

Vi er nu blevet landsdækkende

www.delta-rengoering.dk

∕

2019

∕

123

∕

9

773

T â&#x2C6;&#x2022; reportage

774

SERIE

Fra drøm til virkelighed I en tid med øgede krav fra myndigheder, opsagt overenskomst og uvished om fremtiden har Anders og Mia Rimhoff Byrel valgt at følge drømmen og blive klinikejere på Østerbro i København. Tandlægebladet har fået lov at følge dem i gennem det første år med drømme, udfordringer, op- og nedture. Denne artikel er den tredje og sidste i serien.

Jeg lå søvnløs i mange nætter.

For det er selvfølgelig ikke sjovt at skulle fyre nogen TEKST ANNE BURLUND FOTOS PETER HELLES

– VI FYLDER HELE TIDEN OP i vores ambassadørkortholder, fordi de bliver taget af patienter, der anbefaler os til venner og bekendte, lyder det begejstret fra Anders Rimhoff Byrel.

Sammen med sin hustru Mia Rimhoff Byrel overtog han Tandlægerne Classensgade på Østerbro i København for lidt over et år siden. Et år, der har budt på både bekymringer og glædelige overraskelser for de unge klinikejere.

Denne augusteftermiddag er de tilbage, hvor det hele startede. På Orangeriet i Kongens Have, hvor de en sommerdag i 2017 mødtes med en klinikmægler og besluttede, at de ville forfølge drømmen

∕

2019

∕

123

∕

9

¾¾

775

T ∕ reportage om egen klinik i København. En beslutning, de ikke har fortrudt.

Da Tandlægebladet sidst mødte ægteparret i januar, var de optimistiske, men også overraskede over, hvor svært det var at tiltrække nye patienter til klinikken. I efteråret kunne de sidde og kigge ud i luften en time eller to, men sådan er det ikke længere, fortæller de. Snarere tværtimod, for nu er der ventetid – men for patienterne.

– Der var et godt stykke tid, hvor jeg godt kunne være lidt bekymret. Men nu kører det. Der er kommet flere patienter, og det tegner rigtig godt økonomisk, fortæller Mia og tager en slurk af sin te. Anders supplerer fra lænestolen ved siden af: – Sammenlignet med efteråret er der sket en radikal ændring. For et halvt år siden kunne vi godt sidde og kigge ud i luften, men nu har vi fundet en formel for, hvordan vi får nye patienter ind ad døren.

Nogle siger, det kan tage 3-7 år, men det har taget os seks måneder.

To ting har været nøglen til flere patienter Ægteparret har bl.a. forsøgt sig med Facebook-annoncering, uddeling af visitkort i lokalområdet og opstilling af skilte uden for klinikken, SEO-optimering og Google AdWords – og så ambassadørordningen, hvor nuværende patienter skaffer nye patienter til klinikken. Ifølge Anders er det klart de to sidste, der skaffer flest nye patienter.

– Vi havde et mål om at være på samme niveau som vores forgænger ift. unikke CPR-numre, og der er vi nået et godt stykke forbi. De seneste seks måneder har vi fået ca. 500 nye patienter ind ad døren, fortæller Anders, hvis arme fægter lige så engageret som hans hurtige tale.

De nye klinikejere har ikke kastet penge efter store marketingbureauer og eksterne eksperter, der lover nye patienter i hobetal. Anders står stadig selv for det hele. Et krævende arbejde, der har lagt beslag på mange aftener og nætter efter lange arbejdsdage som tandlæge og familiefar.

– Jeg laver alt! Vores budget er ret begrænset. Når man er ny iværksætter, mangler man ofte kapital, men har sin egen tid, man kan investere. Og det er

776

Den eneste grund til, at vi ikke bruger flere penge lige nu, er, at vi ikke har tid til flere patienter ANDERS RIMHOFF BYREL Ny klinikejer

det, jeg har gjort, fortæller han og uddyber: – Når man selv begynder at rode med det, får man også en viden, man kan arbejde videre med, end hvis man udliciterer det. Hvis vi skruer op for budgettet, kan vi lynhurtigt se, at der kommer flere patienter ind ad døren. Den eneste grund til, at vi ikke bruger flere penge lige nu, er, at vi ikke har tid til flere patienter!

Uventet, men en nødvendig fyring Da Anders og Mia overtog klinikken i Classensgade, fulgte de to tidligere klinikassistenter med.

Som nye klinikejere var det rart at have nogen, der kendte klinikken og vidste, hvor alting var. Men da økonomien over vinteren strammede til, måtte de foretage nogle ændringer.

– Jeg kunne mærke en stigende økonomisk bekymring hos Anders. Han spekulerede mere, end hvad jeg syntes var godt. Og så sagde jeg en dag, at det ikke kunne være rigtigt, at han skulle bruge så meget energi på at bekymre sig, når vi fx havde så store lønomkostninger, forklarer Mia. De besluttede derfor efter lange og svære overvejelser at afskedige den ene klinikassistent.

– Da vi overtog klinikken – eller hvis du spurgte os for et halvt år siden – så havde vi ikke tænkt, at der skulle ske ændringer i personalet. Men vi var nået til et sted, hvor der skulle træffes nogle beslutninger, uddyber Mia. At stå uden personale er tough Kort efter, at den ene klinikassistent var blevet afskediget, sagde den anden op – og sygemeldte sig

SELVSTÆNDIG I stedet for at udlicitere til store marketingbureauer, står Anders RImhoff Byrel stadig selv for alt arbejde med klinikkens website, online annoncering og rekruttering af nye patienter.

Et krævende arbejde, der lægger beslag på mange aftener og nætter.

SIDEN SIDST Tilgang Patientrekrutteringen er vendt, og der er kommet 500 nye patienter til det sidste halve år.

derefter i tre måneder. En situation, de nye klinikejere ikke var forberedt på.

– Så stod vi pludselig uden ansatte og var selv forholdsvis grønne udi klinikejerlivet. Min mor kendte en klinikassistent, der kunne hjælpe os lidt.

Men vi skulle både være receptionister, klinikassistenter, tandlæger osv. Og i gang med ansættelsen af nye medarbejdere. Samtidig gik vores ene unit i stykker, så vi skulle også investere i en ny oveni de andre økonomiske bekymringer. Det var tough! understreger Mia. – Jeg tror, at den tilbageværende klinikassistent havde svært ved at finde sin plads, efter den anden stoppede. Vi ønskede at foretage en del ændringer i hendes arbejdsopgaver, og det havde hun nok

∕

2019

∕

123

∕

9

Personale En klinikassistent måtte afskediges og en anden sagde op, så klinikken har fået tre nye medarbejdere.

Opjustering Mia Rimhoff Byrel er gået fra to til tre dages arbejde i klinikken.

¾¾

777

T ∕ reportage

svært ved at finde sig til rette i, supplerer Anders.

Nyt team sikrer mere professionel klinik Den uventede medarbejderudskiftning havde dog også en fordel. De nye klinikejere kunne sætte deres eget team og definere kulturen på klinikken og de nye roller og arbejdsopgaver.

– Når man overtager en klinik, er der allerede etableret en række vaner. Og når vi så kommer og siger ”kunne vi ikke i stedet gøre sådan og sådan?” så er det ikke nødvendigvis særlig nemt. Fokus var et andet sted, end vi gerne ville have det, forklarer Mia, der leder lidt efter ordene for at forklare forløbet så respektfuldt og fair som muligt.

Tandlægerne Classensgade fik i løbet af foråret en ny receptionist, en klinikassistent og en næsten

SØVNLØS. Da økonomien strammede til over vinteren, og ægteparret begyndte at drøfte afskedigelse af personale, gav det særligt Mia mange bekymringer og søvnløse nætter.

Jeg kunne mærke en stigende økonomisk bekymring hos Anders. Han spekulerede mere, end hvad jeg syntes var godt MIA RIMHOFF BYREL Ny klinikejer

778

Så stod vi pludselig uden ansatte og var selv forholdsvis grønne udi klinikejerlivet.

Det var tough!

MIA RIMHOFF BYREL Ny klinikejer

færdiguddannet klinikassistentelev ombord. Det nye team fungerer ifølge klinikejerne rigtig godt, klinikken er blevet mere professionel og arbejdet tilrettelagt mere effektivt.

Fyring gav søvnløse nætter Hvordan har det været for jer personligt at gå fra at være ansatte tandlæger til at skulle være nogens chef – og bl.a. træffe svære beslutninger som denne?

– I januar var det hårdt, men man lander hurtigt i det. Det er også en måde at udvikle sig og modnes på. Vi talte helt eksplicit om, at det også er en del af det at være klinikejere. Hvis vi ikke kunne træffe disse typer beslutninger, så skulle vi ikke være blevet klinikejere. Det hører med til jobbet. Så det er kommet naturligt, som udfordringerne kom, forklarer Anders.

– Men det var overhovedet ikke en sjov periode!

Jeg lå søvnløs i mange nætter og tænkte det hele igennem. For det er selvfølgelig ikke sjovt at skulle fyre nogen, man holder af som menneske. Vi ville hende alt det bedste. Hun blev hos os i hele opsigelsesperioden, og det siger noget om, at hun forhåbentlig følte sig godt behandlet, understreger Mia. Allerede tre år forud for planen Udover de uventede medarbejderudskiftninger og den positive tilstrømning af nye patienter har det seneste halve år også budt på ændrede arbejdsforhold for den ene halvdel af klinikejerparret.

Mia er nemlig gået op fra to til tre dages arbejde i klinikken – og har sagt sit andet job op i Brøndby pr. 1. oktober. Snart skal hun starte som konsulent – eller hustandlæge – i Tryg Tandskade en dag om ugen.

∕

2019

∕

123

∕

9

– Jeg synes, at der har været tidspunkter, hvor jeg slet ikke har kunnet manøvrere i alle de beslutninger. Skulle vi fyre en medarbejder? Hvad med nyt personale? Skal jeg gå op i tid? Sige mit andet job op? Det har godt nok været intenst i en periode, understreger Mia. Hun kigger på sin mand og fortsætter: – Vi har taget en ting ad gangen, men for satan!

Anders har nok haft en anden base, fordi hans hverdag har kørt, men min situation ændrede sig – oveni alle de andre problemer og beslutninger.

Ifølge Anders er de nu der, hvor de håbede at være om tre år. Og det betyder, at de også har ro på og er fortrøstningsfulde ift. fremtiden.

– Nu skal der ikke ske flere store ændringer lige foreløbig. Nu er vi landet, og det er fedt. Nu kan fokus være på klinikken og udvikling, forklarer han.

Alt for mange bolde fyldte meget Hvad bekymrede du dig særligt om, Mia? Hvad fyldte i dit hoved?

– Der var simpelthen for mange bolde i luften og ting, jeg skulle tage stilling til – hvad er bedst for mig? Hvad er bedst for klinikken? Det fyldte enormt meget i mit hoved. Og samtidig var jeg et andet sted halvdelen af tiden og skulle også forholde mig til det, forklarer Mia og tilføjer: – Der er Anders bare mere cool!

– Ja, hvis en ting er ude af mine hænder, så er det ikke konstruktivt for mig at bekymre mig om det. Jeg lader mig ikke stresse af, at beslutningen skal træffes NU. Hvis andre synes, at en deadline er meget fast, så er den måske mere blød for mig.

Det er vigtigere, at en beslutning bliver rigtig, end at den bliver taget til tiden, svarer Anders,

¾¾

779

der formelt er chefen hos Tandlægerne Classensgade.

Har du været i tvivl om de beslutninger, I har truffet?

– Altid! Men jeg er også god til at stå ved en beslutning, når jeg først har truffet den. Selvfølgelig skal man altid evaluere på sine beslutninger, men jeg bruger nok energien på alle overvejelserne op til end efterfølgende, siger Anders.

Patienttilgang skal øges med 2.000 Da parret overtog klinikken sidste sommer, var de enige om, at det første år var et etableringsår. Og efter et turbulent forår, hvor de fleste brikker er ved at falde på plads og bolde er blevet grebet, er de nu klar til at rykke videre.

– 1. oktober skal vi skrue op for patienttilgang igen og se, hvad der sker. Vi har tre behandlerrum, så ambitionen er, at vi skal fylde dem, forklarer An-

780

ders, der forestiller sig, at de på sigt skal ansætte en eller måske to tandplejere.

Parrets ambition er at have omkring 3.500 patienter i kartoteket ved udgangen af 2022 – en stigning på over 2.000 patienter ift. i dag.

Venner og TV er droppet Der er ikke noget, de to klinikejere har fortrudt i deres første år med eget ydernummer. Alle beslutninger og situationer – også de hårde af slagsen – har lært dem noget, de kan bruge fremover.

– Den største overraskelse er måske at opdage, at det kun er en selv, der er loyal over for ens virksomhed. Det er vores hjerteblod og investering, og det kan man selvfølgelig ikke forvente af andre, at de skal have samme følelser for, funderer Anders.

Hvor meget fylder arbejdet nu, ift. da I begge var ansatte tandlæger? Arbejder I mere?

Den største overraskelse er måske at opdage, at det kun er en selv, der er loyal over for ens virksomhed. Det er vores hjerteblod og investering ANDERS RIMHOFF BYREL Ny klinikejer

ERFARINGER Der er ikke noget, de to klinikejere har fortrudt. Alle beslutninger og situationer – også de hårde af slagsen – har lært dem noget, de kan bruge fremover.

– Altså Anders gør! svarer Mia prompte.

– Usammenligneligt mere! Det er der ingen tvivl om, medgiver hendes mand. – Men det vidste vi jo godt, så det er ingen overraskelse. Man skal bare være super struktureret både professionelt og privat. Man bruger ikke tid på at sidde foran fjernsynet eller unødvendige ting …

– … som sine venner! afbryder Mia og griner. Anders griner også og replicerer: – Ja! Aj, men man bliver selvfølgelig nødt til at prioritere sin tid og bruge den konstruktivt. Der er ikke mange minutter af døgnet, som vi ikke har overvejet nøje hvordan skal bruges.

Netop det, at parret investerer så meget tid og mentale ressourcer i klinikken, er ifølge dem selv med til at bevare deres arbejdsglæde.

∕

2019

∕

123

∕

9

– Hvis tingene bliver en succes, og det kører bedre og bedre, så bliver man også begejstret og glæder sig til arbejdet. Og det er man jo selv med til at skabe som klinikejer, understreger Mia. ♦ Dette var sidste artikel i serien ”Fra drøm til virkelighed”. Har du idéer til andre serier eller temaer, så skriv til redaktionen på tbredaktion@tdl.dk

781

T ∕ fakta

Sid i sofaen ...

DEBATTERNE OM TANDLÆGEFORENINGENS KURS er i høj grad

flyttet ind på de sociale medier. Og der bliver kastet mange synspunkter og meninger rundt i det digitale univers. Ofte helt uforpligtende og gratis.

Men hvordan gør man debatten forpligtende, så den rent faktisk flytter noget? Og hvordan får medlemmer lyst til at bruge deres engagement i det foreningspolitiske arbejde? Med andre ord – hvad skal der til for, at du vil være med til at skabe fremtidens forening? Det er det centrale spørgsmål, når Tandlægeforeningen holder Fagpolitisk temadag den 16. november under overskriften ”Likes & Haters” – TF’s muligheder i en digital verden.

Debat 1:

Den analoge og digitale forening – fagpolitik og medlems­ inddragelse i en digital tid Hvordan gøres det fagpolitiske arbejde mere synligt og nærværende for medlemmerne?

Fremtidens TF – vores fælles DNA

Hvordan kan medlemmerne få kendskab til det fagpolitiske system og dets muligheder?

Hvordan sk al din foren ing være?

Hvilke barrierer hindrer forståelse og deltagelse?

782

Debat 2:

Hvordan sk al TF forblive fagpolitisk re levant?

Hvilke værd ier samles vi om?

Foreningen er alt for pæn og blødsøden – vi skal have mod og kant

Foreningen burde forlade forhandlingslokalet, når Danske Regioner ikke disker op med flere penge

.

E N I L ON

P og deltag i debatten Deltag fra sofaen!

I år kan du sidde hjemme og deltage i debatten på Fagpolitisk temadag. Arrangementet bliver nemlig live-streamet, og chatten er åben.

SÅDAN DELTAGER DU

Du er også velkommen i Amaliegade

∕

2019

∕

123

∕

9

ILLUSTRATION / FREEPIK.COM

Arrangementet bliver afholdt i Tandlægernes Hus i Amaliegade i København.

Her vil dagens program blive styret af journalist Mikael Kamber og en række oplægsholdere vil inspirere og udfordre debatten.

Der er et begrænset antal pladser.

Du kan tilmelde dig helt frem til 15. november på Tdlnet.dk,

hvor du også kan læse mere om arrangementet.

Klik ind på efteruddannelse.

Det er gratis at deltage, og du

optjener fire point til din efteruddannelses aktiviteter.

783

T ∕ nyhed Anbefaling fra det engelske sundhedssystem:

Patienter med diabetes skal have henvisning til tandlæge SUNDHEDSVÆSENET KAN SPARE MILLIONER , hvis behandlingen

af parodontitis og diabetes integreres. Det konkluderer det engelske sundhedssystem i en ny rapport. Vigtigt og visionært signal, lyder det fra Tandlægeforeningen og Steno Diabetes Center.

TEKST ANNE BURLUND OG GITTE ALMER NIELSEN

N

år en patient får diagnosen diabetes, skal den automatisk ledsages af en henvisning til en tandlæge. Og hvis en patient har parodontitis, skal patienten informeres om sammenhængen med diabetes.

Det anbefaler det engelske sundhedssystem, NHS, i en ny rapport ”Commissioning Standard: Dental Care for People with Diabetes”. En rapport, der er udarbejdet på baggrund af en anerkendelse af den tætte sammenhæng mellem diabetes og parodontitis.

Ifølge rapporten er det ikke kun patienternes livskvalitet, der står til at vinde, hvis anbefalingerne bliver indført. Der er også 124 millioner britiske pund, eller over én milliard danske kroner, at spare ved at integrere behandlingen af diabetes og parodontitis.

Når fødder får, bør tænder også Rapportens anbefalinger er helt på linje med Tandlægeforeningens budskab om, at der er sammenhæng mellem en sund mund og en sund krop: – Det er godt, at der nu kommer mere opmærksomhed omkring sammenhængen og vigtigheden af at øge tværfagligheden, siger formand for Tandlægeforeningen, Susanne Kleist, der gerne så et tættere samarbejde med landets læger.

– Vi skal arbejde tættere sammen til gavn for patienterne. Og de privatpraktiserende læger skal hu-

784

ske at fortælle diabetespatienterne, hvor vigtigt det er, at de går til regelmæssigt tandeftersyn.

Når Tandlægeforeningens formand skal mødes med den nye sundhedsminister i løbet af efteråret, vil hun bruge rapporten til at understrege, at sundhed i munden hænger sammen med sundhed i resten af kroppen – og at helhedstænkningen kan spare samfundet penge: – Der er en enorm ulighed i sundhed, som går ud over de svageste borgere. Det er grundlæggende uretfærdigt, at man kan få støtte til fodbehandling, men ikke fx parodontitis. Og så håber jeg, at ministeren kan se det fornuftige i, at sundhedsvæsenet kan spare på medicinudgifter, indlæggelser og lægebesøg, hvis der bliver sat ind med en helhedstænkning tidligere.

Direktør på Steno Diabetes Center Copenhagen, Allan Flyvbjerg, er også begejstret for rapporten. Han roser det engelske sundhedssystem for at gå foran.

– Det er et visionært tiltag, som jeg synes, vi kan lære meget af herhjemme. Vi skal blive bedre til at henvise og arbejde på tværs. Det er fedt at se en national styrelse, der tager lead og udbreder denne viden, understreger Allan Flyvbjerg og påpeger, at det netop er det, man gør på Steno Diabetes Center Copenhagen ved at etablere en tandklinik i det nye diabeteshospital, der er under opførsel og som tages i brug i 2021.

Danmark kan spare 100 mio. kr.

Også professor og sundhedsøkonom hos VIVE, Jacob Kjellberg, finder konklusionerne i den engelske rapport interessante.

Engelsk rapport:

Sådan bør behandlingen integreres

LÆGE

TANDLÆGE

Får patienten stillet diagnosen diabetes?

Ja

Patienten skal have information om sammenhængen mellem diabetes og parodontitis

Får patienten stillet diagnosen parodontitis?

Nej

Nej

Ikke behov for yderligere tiltag

Almindelig tandbehandling

Patienten henvises til tandlæge

Det vinder man • Større opmærksomhed omkring parodontitis og bedre behandling af sygdommen.

Ja

Behandling af parodontitis stadium 1, 2 eller 3 jf. den nye internationale klassifikation af parodontal sygdom

+

Patienten skal have information om sammenhængen mellem parodontitis og diabetes Kilde: Commissioning Standard: Dental Care for People with Diabetes

– Rapporten bekræfter den viden, der efterhånden er kendt, nemlig at det giver mening at fokusere på den helhedsori• Flere patienter med diabetes vil få enterede sundhed – det er noget, vi vil se behandling for parodontitis, og behandmere af i fremtiden. Og så er det jo intelingen vil blive mere effektiv. ressant at se på, hvad vej kausaliteten går.

• NHS vil spare over én milliard Det tyder på, at man får den største effekt danske kroner ved at integrere ved at få bedre styr på diabetes for derigenbehandlingen. nem at få styr på evt. tandproblemer. Men det går selvfølgelig begge veje.

Ifølge Kjellberg svarer den engelske milliardbesparelse til ca. 100 millioner danske kroner, hvis den skal overføres til danske forhold og bl.a. korFOKUS PÅ rigere for befolkningstal.

KOMORBIDITET Jacob Kjellberg mener godt, at rapportens konklusioner kan overføres til Danmark, men underTil marts afholder streger, at vi har en bedre diabetesregulering, så Tandlægeforeningen en effekterne formentlig vil være mindre. todages konference med – Hvis vi godtager rapportens udregninger og anfokus på parodontitis tager, at diabetes koster det danske samfund i ombetydning for det almene egnen af 2 mia. kr., som Sundhedsstyrelsen engang helbred. nåede frem til, så er en besparelse på 100 mio. kr.

Læs mere i næste nummer af Tandlægebladet. ganske betydelig. ♦

∕

2019

∕

123

∕

9

785

T ∕ kom til orde

På Tandlægebladets indlæg- og debatsider har læserne ordet. Vi modtager følgende typer af indlæg: Læserbreve ca. 500 ord Kommentarer ca. 500 ord Essay ca. 1.000 ord Kronikker ca. 2.000 ord Faglige referater af kurser eller møder ca. 500 ord Indlæg sendes til fagligvidenskabelig redaktør Nils-Erik Fiehn på nef@tdl.dk.

De holdninger, der kommer til udtryk i de enkelte indlæg, er forfatternes egne, og er ikke et udtryk for generelle holdninger i tandlægestanden eller i Tandlægeforeningen. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere de indsendte bidrag.

Find mere information om krav til indlæg på Tandlægebladet.dk under “Om Tandlægebladet”.

kommentar ← JØRGEN HØRMAND tidligere henvisningspraksis i parodontologi på Frederiksberg, censor ved tandlægeskolerne i København og Aarhus

PARODONTOLOGI – ØST OG VEST-MEDLEMSHUGST

I

TANDLÆGEBLADET 2019;123:571 ses en helsidesannonce indrykket af Dansk Parodontologisk Selskab (DPS) omhandlende foreningens efterårsmøde, som afholdes i Herning og København, som et tretimersmøde. I slutningen af annoncen under Nyt tiltag tilbydes alle medlemmer af Danish Academy of Periodontology et års gratis medlemskab af DPS. Her knækker min kæde! Jeg har ikke tidligere oplevet, at et fagligt selskab går på medlemshugst i et andet fagligt selskab.

Vi har i Danmark to faglige selskaber om parodontologi, nemlig Dansk Selskab for Parodontologi (Danish Academy of Periodontology, DSP) stiftet i 1953 og Dansk Parodontologisk Selskab (Danish Society of Periodontology, DPS), tidligere Jysk-Fynsk Parodontologisk Selskab, stiftet i 1964.

Så vidt jeg er orienteret, er det det eneste fagområde i Danmark, hvor der er to adskilte danske sel-

786

skaber. Et udpluk af faglige selskaber under Tandlægeforeningen som Dansk Endodontiforening, Dansk Ortodontisk Selskab, Selskabet for Protetik, Bidfunktion og Teknologi, Dansk Selskab for Oral Implantologi, Dansk Pædodontisk Selskab har kunnet finde ud af at være repræsenteret af én forening.

De faglige selskaber repræsenterer ifølge deres formålsparagraf primært interesserede praktiserende tandlæger, som søger specialviden og samvær med kolleger. De er i princippet ikke tilknyttet afdelingerne på de to tandlægeskoler, selvom ansatte på afdelingerne naturligt vil være tilknyttet som faglige inspiratorer og medlemmer af bestyrelsen.

Jeg har i mange år været medlem af begge foreninger i parodontologi med stort fagligt udbytte, men jeg har aldrig forstået, hvorfor vi skulle have to faglige foreninger. I guide til faglige selskaber (Tandlægebladet 2010;114:58-9) svarer Bo Danielsen, formand for DPS på spørgsmålet: Hvad er forskellen på jer og DSP? ”DPS’s arrangementer er af en til to dages varighed. DSP afholder kortere aftenmøder. DPS har

sine rødder i det jysk-fynske, men har medlemmer i hele landet.” Min fornemmelse er, at det ikke kun er et spørgsmål om mødekultur. Det problem ville hurtigt kunne klares, selv DPS’s årsmøde i efteråret 2019 annonceret i Tandlægebladet er af tre timers varighed kl.17.00-20.00 på Panum Instituttet i København!

Faglige forskelle/fortolkninger berettiger ikke til opretholdelsen af to selskaber. Meningsudvekslinger, faglige diskussioner, som kan foregå ved møderne i ét selskab, vil være det optimale for et bredt udvalg af interesserede praktiserende tandlæger.

Jeg har ikke mødt tandlæger i øst eller vest, som er imod dette fællesskab.

DPS/jysk/fynsk har en pointe. For at blive medlem af European Federation of Periodontology (EFP) –

som er et paraplyselskab for de nationale selskaber – skal man være medlem af et nationalt fagselskab, og det blev DPS, som samtidig næsten forudsigeligt havde skiftet navn fra Jysk-Fynsk til Dansk Parodontologisk Selskab. Hvor DSP var henne i den sag, ved jeg ikke! Men jeg blev medlem af DPS først i 90’erne primært for at kunne deltage i møderne i EFP, som næsten er at sammenligne med møder i American Academy of Periodontologi. Og jeg vil ønske for mine yngre kolleger, at de både får denne mulighed og muligheden for større faglige udfordringer ved at være medlem af ét dansk parodontologisk selskab, som er blevet dannet ved en sammenslutning af de to selskaber med fuld respekt for hinandens fortid og ikke med en kniv i ærmet.

replik ← BO DANIELSEN formand for bestyrelsen for Dansk Parodontologisk Selskab

SVAR TIL JØRGEN HØRMAND Dansk Parodontologisk Selskab har de sidste mange år organiseret to årlige faglige møder, et dagsmøde i foråret på ARoS i Aarhus og et internatmøde i efteråret, typisk på Fyn som et afstandsmæssigt ”kompromis” mellem Jylland og København. I takt med at vores medlemmer har udtrykt ønske om en større geografisk spredning af vores aktiviteter, har vi ud over de to faste årlige møder afholdt faglige møder rundt i landet – også nogle møder i København. Deltagerne har taget godt imod dette, hvorfor vi i dette efterår afholder et heldagsmøde i Herning (den 5. oktober på HEART – Museum of Contemporary Art) og et tretimers fokusmøde i København (den 23. oktober på Panum).

Dansk Parodontologisk Selskabs invitation til et gratis introduktionsmedlemskab til medlemmer af Danish Academy of Periodontology har ikke været tænkt som et forsøg på det, du kalder ”medlemshugst”, men som et forsøg på at give flere danske kollegaer med særlig interesse for parodontologi de muligheder, som et (i øvrigt ganske billigt) medlemskab af det nationale parodontologiske selskab giver.

Siden 1994 har Dansk Parodontologisk Selskab officielt repræsenteret Danmark i den Europæiske

∕

2019

∕

123

∕

9

Føderation for Parodontologi (EFP). Gennem medlemskab af Dansk Parodontologisk Selskab får man adgang til de fordele, medlemskab af EFP giver, eksempelvis adgang til: • Journal of Clinical Periodontology (gratis) • EuroPerio – den mest indflydelsesrige og største internationale konference inden for parodontologi og implantologi (medlemspris – næste gang EuroPerio10 i København, 2021) • Den prestigefyldte PerioMaster Clinic (medlemspris – næste gang i Dublin, 2020) • SEPA-møde, den største årlige internationale konference inden for parodontologi og implantologi i Europa afholdt af Spanish Society of Periodontology and Osseointegration (specialpris – næste gang i Málaga, 2020).

Dansk Parodontologisk Selskab ser frem til fortsat at være med til at styrke udviklingen af parodontologien i Danmark gennem faglige diskussioner og meningsudvekslinger med stor respekt for alle. Synes dog ikke, at Tandlægebladets spalter er det bedste sted at føre en konstruktiv dialog. Det vil vi gerne henlægge til de relevante fora på vore officielle medlemsmøder.

787

T ∕ kom til orde

kommentar ← til artiklen: 4 utilsigtede hændelser fra tandklinikker i Tandlægebladet 2019;123:607-9.

SIMON STORGAARD JENSEN professor, dr.odont., Odontologisk Institut, Københavns Universitet HENRIK NIELSEN overtandlæge, ph.d., formand for Dansk selskab for Oral og Maxillofacial Kirurgi

U

TILSIGTEDE HÆNDELSER (UTH) og AK-behandling er begge vigtige emner for tandlæger i forbindelse med invasive procedurer. Vi hilser det velkomment, at Tandlægebladet tager problemstillingerne op og giver gode råd, og er således også fuldstændig enige i eksperternes kommentarer til de fire patienttilfælde. Systemet med indberetning af UTH’er blev introduceret, for at sundhedssystemet og dets behandlere i anonymiseret form kunne lære af egne fejl på en måde, hvor behandlerne ikke blev udstillede og således kunne risikere at være mere tilbageholdende med at indberette hændelserne.

Når vi har fundet anledning til at komme med en supplerende kommentar til artiklen, er grunden, at vi er bange for, at kollegaer ud fra artiklen kan få den opfattelse, at de beskrevne hændelser alene betragtes som UTH’er og som sådan ikke er ansvarspådragende. Det er vi ikke sikre på vil være gældende med følgende begrundelse.

788

Vi er enige i, at i første tilfælde er der tale om en UTH. I de tre øvrige tilfælde kan man godt betragte det som en UTH, men ikke alene som UTH. Der er efter vores opfattelse også tale om tandlægelige fejl. I tilfælde 2, 3 og 4 har tandlægen ikke sat sig tilstrækkeligt ind i patientens aktuelle medicinering og har desuden ikke kendt den aktuelle INR-værdi forud for det invasive indgreb. Det er vores forventning, at man i Styrelsen for Patientsikkerhed i disse tilfælde vil udtale kritik for manglende omhu og samvittighedsfuldhed i henhold til § 17 i Autorisationsloven.

Man har som tandlæge pligt til at journalisere patientens medicin, og at den er reguleret forud for behandling. Når det ikke er sket, er det vores overbevisning, at klagesystemet vil opfatte det som en tandlægelig fejl, som vil udløse kritik.

Vi vil for den aktuelle problemstilling henlede opmærksomheden på vejledningen ”Sikker håndtering af patienter i antitrombotisk behandling” fra Styrelsen for Patientsikkerhed, som er tilgængelig på Styrelsens hjemmeside såvel som på Tandlægeforeningens hjemmeside.

I Nykredit får du både sparring og ErhvervsKroner Som yngre tandlæge kan man være usikker på, om man skal investere i egen klinik eller lade sig ansætte.

Er du en af dem, kan Nykredit Erhvervsbank ruste dig til at træffe det rette valg.

Vores erfarne rådgivere hjælper dig med at vurdere, hvad der bedst kan betale sig. Vi tilbyder sparring om driften af din klinik og din privatøkonomi.

Uanset om du er nyuddannet eller rutineret tandlæge, om du er til fast eller variabel rente, kan du få ErhvervsKroner på dit realkreditlån hos os.

Læs mere om dine fordele på https://www.nykredit.dk/sundhedssektor

Overvejer du at investere i egen klinik?

T ∕ medlemsservice navne FYLDER DU RUNDT? Hvis du ønsker din fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, skal du give samtykke til det.

Det kan du gøre ved at logge ind på Tdlnet.dk dk → vælg ”mine sider” → vælg ”personlige oplysninger” → vælg ”mine samtykker” Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte medlemsregistreringen på e-mail medlemsregistrering@tdl.dk

Fødselsdage 28/9-25/10 2019 30

Marco Eldrup, Lystrup, 7. oktober Daniel Theo Loftager, Rapperswil, Schweiz, 13. oktober Mette Mark Flensborg, København Ø, 17. oktober

40

70

Kjeld Krogh Andersen, Brabrand, 29. september Søren Lunden, Brønderslev, 1. oktober Harald Robert Pehrson, Kjellerup, 4. oktober Poul Erik Brøchner, Odense SV, 8. oktober

Thea Bodil Pitter Edvardsen, København Ø, 29. september Mohammed Ghazi Ali Jayousi, København SV, 1. oktober Lena Sofie Ravn Gehrt, Vejle, 7. oktober Pernille Fog Lysgaard, Ballerup, 15. oktober Teis Schjals Hansen, Roskilde, 21. oktober Estrid Haveman, Hundslund, 23. oktober

80

50

††Anne-Marie Elisabeth Kubiak Fødselsdagsår 1960, Kandidatår 1985 Afgået ved døden 12. juli 2019

Tina Hansen, Roskilde, 29. september Lene Lyst Knudsen, Nørre Aaby, 13. oktober Jens Lætgaard, Roskilde, 24. oktober

60

Dorte Thygesen Gjesse, Jelling, 30. september Bent Jan Clausen, Vanløse, 1. oktober Per Holm Jakobsen, Vejle, 7. oktober Niels Henrik Appel Lustrup, Charlottenlund, 11. oktober

790

Peter Bisgaard, Thisted, 12. oktober Jørgen Mackeprang, Hammel, 13. oktober Claus Dønvang, Arden, 17. oktober Karin Rahbek, Præstø, 22. oktober Søren Melbye Larsen, Nørre Aaby, 23. oktober

Erik Pedersen, Faaborg, 13. oktober Benthe Røgind, Holte, 15. oktober Vagn Fischer Holm, Kolding, 24. oktober

Dødsfald

††Elsebeth Lili Nielsen Fødselsdagsår 1955, Kandidatår 1980 Afgået ved døden 20. august 2019 ††Jørgen Pilegaard Fødselsdagsår 1939, Kandidatår 1965 Afgået ved døden 8. september 2019

Alfred Wolthers

IMPLANTOLOGI - Set med en klinikers øjne

iv os G et like Tandlægebladet er på Facebook

• • • •

VIDEN HISTORIK DETALJER OVERBLIK

Netop udkommet

Pris: kr. 350,00 Beløbet indbetales til Sydbank, konto 7970 1506291.

Navn og leverings­ adresse sendes til mail: Alfred.

Wolthers@gmail.com Med venlig hilsen Alfred Wolthers

Internationalt Symposium om Medicinrelateret Osteonekrose i Kæberne (MRONJ) Til privatpraktiserende tandlæger og kæbekirurger: D. 15. november 2019 kl 7:30-17:00 afholder vi igen symposium i København om osteonekrose i kæberne.

Symposiet foregår på engelsk og henvender sig til både privatpraktiserende tandlæger og kæbekirurger.

Chairman: Dr. Morten Schiødt, Tand-Mund-Kæbekirurgisk Klinik, Rigshospitalet.

MRONJ er en alvorlig komplikation til antiresorptiv behandling, som kan medføre tab af tænder og kæbedele Tilmelding: skriv til 3rdCopenhagenMRONJsymposium.rigshospitalet@regionh.dk og nedsat tyggefunktion.

Antiresorptiv medicin anvendes mod en række cancer tilstande samt osteoporose. 13 europæiske eksperter vil præsentere nyt om MRONJ diagnostik, behandling og forebyggelse.

Har du styr på antiresorptiv behandling?

Hvordan virker de forskellige præparater?

Hvordan kendes tidlige stadier af MRONJ? Forholdsregler ved tandbehandling?

Fokussanering, hvad gør man?

Vidste du, at du måske har 26 patienter i din praksis, der får antiresorptiv medicin?

     

For deltaljeret program, besøg hjemmesiden: www.rigshospitalet.dk/MRONJ Pris: Alm.: 1850 kr. / studerende: 1250 kr.

Adresse: Center for Ledelse, Folke Bernadottes Allé 45, 2100 København Ø.

Hvis du gerne vil være opdateret med ovenstående, tilmeld dig.

∕

2019

∕

123

∕

9

791

T ∕ medlemsservice

Plastovertrukket metaltråd for skånsom och sikker rengøring omkring naturlige tænder og implantater.

98% af tråden er belagt med plaststrå for at sikre bild og effektiv rengøring.

AD191915DK

98%

Svensk kvalitet TePes mellemrumsbørster er udviklet i samarbejde med tandfaglige eksperter for at sikre den højeste kvalitet og funktion.

Alle produkter fremstilles i Malmø med energi fra vedvarende energikilder. www.tepe.com

Flexsibel spids på de mindre størrelser for at sikre endnu bedre tilgængelighed mellem tænderne.

Ergonomisk håndtag giver et komfortabelt greb.

Confident MY SMILE IS

#MYSMILEISPOWERFUL

Calle,

fra Sverige elsker at surfe, fiske, snowboarde og vandre. Han smiler bredest, når han befinder sig udendørs med sine venner. Med OpalescenceTM PF hjemmeblegning i komfortable, tilpassede skinner med 10 % eller 16 % carbamidperoxid kan han selv bestemme, hvornår han bleger tænderne. På denne måde kan han bevare sit blændende smil uanset, hvad han foretager sig. Den klæbende, viskøse gel med 20 % vandindhold sikrer mindre dehydrering og sensitivitet. Et blændende smil giver ham tillid til at takle alle udfordringer. That’s the power of a smile.

Få mere at vide om kosmetisk tandblegning på opalescence.com/dk.

www.ultradent.com/eu © 2019 Ultradent Products, Inc. All rights reserved.

20190928_Tandlaegebladet_9-2019_Opalescence PF_Calle.indd 1

792

10.09.2019 15:38:09

kalender Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 10 2019 Deadline: 3. oktober 2019 Udkommer: 26. oktober 2019 Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 11 2019 Deadline: 6. november 2019 Udkommer: 23. november 2019 Yderligere oplysninger kan indhentes hos Tina Andersen, Tandlægebladet, tlf. 3348 7733, ta@tdl.dk.

Kurser udbudt kommercielt: Pris: kr. 37,00 pr. mm + moms Kurserne faktureres efter hver udgivelse

Kurser udbudt af foreninger, skoler og faglige selskaber 2019

Oktober Alle slags hjerner - robuste og sårbare Dansk selskab for odontofobi, afholder HELDAGSKURSUS til den meget attraktive pris af 1.995 kr. for medlemmer i DSO. 2.500 kr. for ikke medlemmer. Incl. forplejning i løbet af kurset.

Kursusholder er Ann Elisabeth Knudsen, lektor i psykologi og dansk.

Ann har skrevet 5 forskellige bøger om hjernen, dens udvikling og funktion, hvordan den skaber og påvirker os livet i gennem.

Hvis du vil være bedre til at forstå dine patienter og dine kollegaer, er dette kursus, lige noget for dig og dine medarbejdere/kolleger.

• Dato: 5.10.2019 • Sted: Hotel Plaza Odense Østre Stationsvej 24, 5000 Odense C. • Yderligere info: odontofobi.org

Skal du til jobsamtale i privat praksis?

Så er der hjælp at hente. Tandlægeforeningens afdeling for ansatte tandlæger kan rådgive dig om, hvilke spørgsmål du bør stille, hvilke vilkår I skal drøfte og ikke mindst lønniveauet.

Kontakt afdelingen på e-mail fo-ansatte@tdl.dk eller telefon 70 25 77 11

∕

2019

∕

123

∕

9

793

2 timer

COLGATE REGIONSSEMINAR 2019-2020

CE POINT

Diagnostik og behandling af parodontitis – et samarbejde mellem tandlæger og tandplejere Tirsdag den 19. november 2019, kl. 17 – 20 Scandic Copenhagen Vester Søgade 6 1601 København V

Tirsdag den 7. januar 2020 kl. 17 – 20 ODEON Odeons Kvarter 1 5000 Odense C

Tirsdag den 14. januar 2020 kl. 17 – 20 Scandic Århus City Østergade 10 8000 Århus C

Målgruppe: Tandlæger og tandplejere.

Kurset berettiger til 2 timer / CE point for tandlæger.

Der vil blive serveret let mad og drikke under arrangementet.

Tilmelding via colgate.easysignup.com Begrænset antal pladser. Tilmeld dig og dine kolleger hurtigst muligt.

Bemærk, at tilmelding er bindende. Arrangementet er gratis, men ved udeblivelse eller afmelding inden for 48 timer før arrangementets start forbeholder vi os ret til at fakturere 800 kr. per deltager.

Diagnostik og behandling af parodontitis Vil du gerne blive inspireret til, hvordan du i klinikken samarbejder med dine kolleger omkring jeres parodontitispatienter?

På Colgate Regionsseminar kan du blive inspireret til, hvordan I kan samarbejde om jeres paradontitispatienter i klinikken og få redskaber med hjem til inspiration.

Foredraget, som Lektor Daniel Belstrøm afholder, omhandler diagnostik og behandling af patienter med parodontitis, som i Danmark udføres af såvel tandlæger som tandplejere – ofte som et interdisciplinært samarbejde.

Men hvem gør hvad, og hvilke patientgrupper har bedst gavn af et interdisciplinært samarbejde?

Foredraget tager udgangspunkt i konkrete kliniske cases, som danner grund-

lag for en diskussion af, hvorledes tandlæger og tandplejere bedst muligt i samarbejde behandler patienter med parodontitis.

Fokus for foredraget er at etablere konkrete strategier, som styrker klinikkens interdisciplinære samarbejde i behandlingen af patienter med parodontitis.

Daniel Belstrøm

Hvorfor deltage?

• Få konkrete retningslinjer for klinikkens diagnostik og behandling af patienter med parodontitis.

• Få skemalagt klinikkens interdisciplinære samarbejde ved behandling af patienter med parodontitis.

• For at systemisk kunne risikovurdere patienter med parodontitis.

• For at opnå viden om, hvordan bidfunktionelle og ortodontiske problemstillinger kan øge risiko for fremtidig parodontal sygdomsudvikling.

Daniel Belstrøm er uddannet tandlæge i 2009, ph.d. fra 2014 og dr. odont fra 2018 fra Københavns Universitet. Aktuelt ansat som lektor på Københavns tandlægeskole i fagområderne parodontologi og oral mikrobiologi. Derudover ansat som tandlæge i privat praksis på Frederiksberg, og som konsulent ved Tandskadeankenævnet.

Daniel Belstrøm er forfatter til mere end 30 nationale og internationale artikler.

kollegiale henvisninger Henvendelse angående kollegiale henvisninger Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33, e-mail: ta@tdl.dk Pris: kr. 39,00 pr. mm + moms pr. gang.

Annoncer tegnes for 12 numre (1 år ad gangen).

Der faktureres for et halvt år ad gangen i juni måned og i december måned.

Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvar for om kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer.

Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen.

D =Klinikker, der lever op til Tandlægeforeningens krav om

dokumenteret efteruddannelse

Adipositas

Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer

DD Tandklinikken Ravn

• Behandling af overvægtige patienter op til 350 kg.

Patienterne kan køres ind, men skal kunne gå de sidste 4 m til stolen • Handicapvenlig parkering og indgang Strøby Egede Center 15 4600 Køge Tlf. 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk

DD Hausergaarden

Behandlingscentre DD Colosseumklinikken

Herlev Bygade 30, 1. sal 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 herlev@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk • Fulde rekonstruktioner • Knoglegenopbygning • Bidfunktion • Endodonti • Enhver form kirurgi, kort ventetid, også på retrograde rodfyldninger.

• Implantologi • Panoramarøntgen Franklin Læssø Kirsten Læssø Mia Herning Lisbeth Gilleshøj Henriksen

∕

2019

∕

123

∕

9

Hauser Plads 20, 1127 København K v/Nørreport Station Tlf. 33 15 15 34 info@hausergaarden.dk www.hausergaarden.dk • Bidfunktion * Smerter • Implantologi * Komplikationer • Kirurgi * Knogle-opbygning • Endodonti * Protetik • Rekonstruktioner * Æstetik John Orloff Dip Imp Dent RCS (Eng) Jens Kristiansen Narkose * Brian Lerche, speciallæge Specialklinik f. tandregulering Harry Fjellvang, Specialtandlæge, ph.d. www.tandregulering.info mail@tandregulering.info Giorgia Thomsen, Keramik, 3Shape Tlf. 29 76 11 80 Morten Rye lab.tek. 3Shape Tlf. 22 94 68 00 morten@ryedental.dk

DD Colosseumklinikken

DD Amager Tandplejecenter

Kongens Nytorv Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21/Fax 33 33 99 90

Tandlæge Mads Bundgaard Amager Tandplejecenter Tårnby Torv 9, 2770 Kastrup Tlf. 32 50 46 50 amagertand@gmail.com www.amagertandplejecenter.dk • Atypiske ansigtssmerter og TMD behandling.

kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk • Bidfunktion.

• Bidrekonstruktion, Cerec3.

• Implantologi, Invisalign.

• Knogleopbygning, Kirurgi.

• Parodontal kirurgi.

• Beh. af retraktioner.

• Protetik, Æstetik, Endodonti.

• Panoramarøntgen.

• Cone-Beam scanning.

• LiteWire.

Peter Lindkvist Jan Frydensberg Thomsen Kenneth Vikkelsø Jordy Birgitte Høgh Lars Bo Petersen Lennart Jacobsen Thomas Andersen

Bidfunktion Jylland

DD Brædstrup Implantatcenter

Børnetandpleje DD Sjælland Børnetandpleje

Mobilkirurgi Svend Fægteborg Tlf. 28 74 73 25

Dental og maksillo-facial radiologi DD Aarhus Tandlægeskole

• CBCT og panorama-undersøgelse Henvisning og prisliste på dent.au.dk/tandlaegeskolen/forfagfolk DD Colosseumklinikken

Birgitte Skadborg Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Bidfunktion og oral bidrehabilitering

Kongens Nytorv CBCT, panorama, beskrivelser.

Lars Bo Petersen ph.d Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21

DD Risskov Tandklinik

kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

Karin Fejerskov Dybbølvej 25, 8240 Risskov Tlf. 86 17 83 22 klinik@risskovtand.dk www.risskovtand.dk • Bidfunktion, ansigtssmerter og snorken DD Stylvig

Gammel Kongevej 164 1850 Frederiksberg C Tlf. 33248585 perstylvig@bidfunktion.com DD Tømmergårdens Tandlæger

Steen Rosby Stationsvej 1, 6880 Tarm Tlf. 97 37 15 15 info@rokketand.dk • Behandling af funktionelle lidelser i tyggeorganet.

Sjælland DD Herlev Tandpunkt

Marianne Holst Knudsen Engløbet 8 2730 Herlev Tlf. 44 94 16 16 www.herlevtandpunkt.dk

www.colosseumklinikken.dk DD SpecialTandlægeCenter

Gentofte v/ Pernille Egdø • Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektion, autotransplantation • Panorama (OTP) Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14 www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk DD Specialtandlægerne

Seedorffs Stræde • Panorama, CBCT (3d) og billedbeskrivelse Hanne Hintze, dr.odont.

Søren Schou, dr.odont.

Helle B. Nielsen Jens Hartlev Otto Schmidt Hans Hartvig Seedorffs Stræde 3-5, 8000 Aarhus C Tlf. 86 35 00 00 E-mail: klinik@sptand.dk www.sptand.dk

≥

795

T ∕ medlemsservice

Tandlægeskolen Afd. for Radiologi • Panorama og kranieoptagelser samt Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling og kæbeled) Henvisningsblanket hentes på http://odont.ku.dk/special­­klinik/radiologi/henvisn_rtg/ og faxes eller sendes til afdelingen.

Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05/Fax 35 32 67 73

Implantater Fyn

DD Brædstrup Implantat

DD dinTANDLÆGE Brande

DD SpecialTandlægeCenter

Center KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Jens Hartlev PROT Birgitte Skadborg • Implantologi, kirurgi, narkose • Protetiske rekonstruktioner • 3D scanning Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk

Torben Lillie • Immediat implantologi • Kirurgi og protetik Torvegade 8 7330 Brande Tlf. 97 18 00 79 www.dintandlaege-brande.dk brandetand@brandetand.dk

Gentofte v/ Pernille Egdø • Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektion, autotransplantation • Panorama (OTP) oral medicin Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14 www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk

DD Herning Implantat Center

Centrum Tandlægerne Odense og Middelfart B. Pade N. Pade Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03 • Implantater, protetik, kirurgi. www.centrumtandlaegerne.dk

Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.herningimplantatcenter.dk • Kirurgi og protetik.

• Mulighed for narkose

DD Højfyns Tandcenter

DD KOHBERGTANDKLINIK.DK

Søren Lindtoft Tlf. 64 47 12 20 • Soft & hard tissue grafting E-mail: kontakt@tandcenter.dk www.tandcenter.dk

Peter Kohberg • Implantatcenter • Speciale: immediat implantologi • Kirurgi og protetik Jernbanegade 6 6360 Tinglev Tlf. 74 64 20 00 www.Kohbergtandklinik.dk mail@Kohbergtandklinik.dk

DD Oris Tandlægerne

Steen Bjergegaard Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 E-mail: info@klinik21.dk www.klinik21.dk • Panoramarøntgen • Cone-Beam • 3d-scanning

Jylland DD Aalborg Implantat Center

• Kirurgi og/eller protetik KIR. v/specialtdl.

Thomas Jensen PROT. Michael Decker Lisbeth Lynderup Mette Løth Munkholm Boulevarden 5, 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.tandlaegecentret9000.dk E-mail: mail@tandlaegecentret9000.dk DD Aarhus Implantat Center

Klostergade 56, 8000 Aarhus C Tlf. 86 12 45 00 Hermodsvej 22, 8230 Åbyhøj Tlf. 70 22 35 53 www.implantatcentret.dk

796

DD Kolding Implantat Center

Jens Thorn, specialtandlæge Henrik Hedegaard Sundhedshuset Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.ORIS.dk/kolding/ • Kirurgi og protetik DD dinTANDLÆGE Fyrvej

Specialtandlæge Kristian Thesbjerg Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk DD Tandlægehuset i Herning

Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 • Implantatbaseret protetik DD Bredt Smil Haderslev

Puk Bergmann Nørregade 11 6100 Haderslev Tlf. 74 52 22 49 6100@bredtsmil.dk

DD Risskov Implantatklinik

– Tandlægerne Risskov v/Ulrik Holm-Christoffersen • Implantater, knogleopbygning, Amotio, Retrograd.

• Straumann, Nobel, Ankylos, Astra.

Rolighedsvej 30, Risskov.

Tlf. 70 70 55 25 info@tandlaegernerisskov.dk

Sjælland DD Kæbekirurgisk Klinik

Niels Ulrich Hermund, ph.d., kæbekirurg Søren A. C. Krarup, kæbekirurg Esben Aagaard, kæbekirurg Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 København K Tlf. 33 12 24 04 W: kkh8.dk

DD Specialtandlægerne

i Bredgade Malene Hallund Lars Pallesen Louise Barnechow Søren Hillerup Bredgade 29, 4. sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk DD Specialtandlægerne

Maziar Talaeipour, Lars Jessen Algade 52, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 • Implantatbaseret protetik

Ole Schwartz, ph.d. og Thomas Kofod, ph.d.

• Alt indenfor Tand-, Mund og Kæbekirurgi Alle typer implantater og rekonstruktioner, herunder immediate fuldkæbebroer.

Lyngby Implantat Center Lyngby Hovedgade 27, 3 sal 2800 Lyngby Tlf. 45 87 01 90/Fax 45 87 45 01 info@lyngbyimplantatcenter.dk Henvisningsblanket hentes på: www.lyngbyimplantatcenter.dk

DD Klinik for Tand- Mund- og

DD Tandklinikken

Kæbekirurgi Niels Gersel Pedersen Specialatndlæge, dr. odont.

Klaus Gotfredsen Tandlæge, dr. odont.

Teis Schjals Hansen Mette Marcussen ph.d.

Specialtandlæger København & Roskilde • Astra, Straumann, Info: www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30 (8.30-16.30)

Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 • Rekonstruktioner på implantater

DD Tandlægen.dk Roskilde

DD Specialtandlægerne I/S

Klinikken Vestergade Specialtandlæger i kæbekirurgi Nino Fernandes, specialtandlæge Ynn Maribo, specialtandlæge Jesper Øland, specialtandlæge Sanne W. Madsen Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.klinikkenvestergade.dk • Astra, Straumann, Nobel, Xive, Camlog, Dio • CBCT

DD Mobilkirurgi

Svend Fægteborg Tlf. 28 74 73 25 DD Specialtandlæger i Hellerup

Specialtandlæge i Kæbekirurgi Jonas Becktor Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61 www.becktor.dk becktor@becktor.dk • Klinik for Kirurgi og Ortodonti

Kirurgi

DD Tandlægerne Kold Louise Kold Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.tandherning.dk E-mail: post@tandherning.dk • Mulighed for narkose

Fyn

DD Klinik for Kæbekirurgi

Torben Thygesen, Kæbekirurg, ph.d.

• Knogleopbygning/Straumann/ Astra/Camlog/Nobel Vestre Stationsvej 15 5000 Odense C. Tlf. 50 65 62 66 Mail: tht@klinik-vs15.dk www.klinik-vs15.dk

DD Aalborg Tandplejeteam ApS

Specialtandlæge Martin Dahl Boulevarden 9, 9000 Aalborg Tlf. 98 11 76 16 • Implantatbehandling

Jylland

DD Specialtandlægerne Seedorffs Stræde • Oral kirurgi og implantater inkl. narkose Søren Schou, dr.odont.

Helle B. Nielsen Jens Hartlev Otto Schmidt Hanne Hintze, dr.odont.

Hans Hartvig Seedorffs Stræde 3-5, 8000 Aarhus C Tlf. 86 35 00 00 E-mail: klinik@sptand.dk www. sptand.dk

DD Aalborg Implantat Center

v/specialtdl.

Thomas Jensen Boulevarden 5, 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.tandlaegecentret9000.dk DD Brædstrup Implantat

Center KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Jens Hartlev Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

Sjælland DD SpecialTandlægeCenter

DD Oris Tandlægerne

Gentofte v/ Pernille Egdø • Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektion, autotransplantation • Panorama (OTP) oral medicin Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14 www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk

Sundhedshuset Specialtandlæge, ph.d.

Jens Thorn Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.oris.dk/kolding DD Kirurgiklinik

– Klinik f. TMK-kirurgi Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Hermodsvej 22, 8230 Åbyhøj Tlf. 70 22 35 53 www.kirurgiklinik.dk

DD Colosseumklinikken

Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 • Mulighed for narkose • Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer

DD dinTANDLÆGE Fyrvej

Specialtandlæge Kristian Thesbjerg Fyrvej 26, 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk DD Tandlægerne Silkeborgvej 297

Specialtandlæge Lambros Kostopoulos • Implantatbehandling samt knogle­opbygning med membran.

• Rekonstruktiv knogle- og blødtvævskirurgi. Behandling af periimplantitis Silkeborgvej 297, 8230 Åbyhøj Tlf. 86 15 43 44

∕

2019

∕

123

∕

9

DD Kæbekirurgisk Klinik

DD Tandlægen.dk Falkonercentret

Niels Ulrich Hermund, ph.d., kæbekirurg Søren A. C. Krarup, kæbekirurg Jytte Buhl, kæbekirurg Esben Aagaard, kæbekirurg Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 København K T: 33 12 24 04 W: kkh8.dk • Rodresektioner • Cyster og tumorer • Slimhindeforandringer • Fjernelse af tænder • Knoglerekonstruktion • Implantater • Nervelateralisering • Generel anæstesi

Specialtandlæge Simon Storgård Jensen Falkoner Alle 7 2000 Frederiksberg Tlf. 38 34 01 33 www.tandlaegen.dk/falkonercentret • Oral kirurgi og implantatbehandling

DD Tandlæge Lee ApS

Vedelsgade 7 A 4180 Sorø Tlf. 57 88 77 55 www.tandlaegelee.dk • Mulighed for narkose Avanceret kirurgi: Tandlæge Kristian Lee DD Specialtandlæge

Merete Aaboe ApS Specialtandlæge, ph.d.

Merete Aaboe Solrød Center 45, 1.

2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 • TMK-kirurgi og implantatbeh.

DD Klinik for Tand-, Mund- og

Kæbekirurgi Specialtandlæger Niels Gersel Pedersen Mette Marcussen ph.d.

København & Roskilde • Astra, Straumann, Info: www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30 (8.30-16.30) DD Specialtandlægerne I/S

Klinikken Vestergade Specialtandlæger i kæbekirurgi Nino Fernandes, specialtandlæge Ynn Maribo, specialtandlæge Jesper Øland, specialtandlæge Sanne W. Madsen Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.klinikkenvestergade.dk • CBCT scanninger • Rodresektioner • Cyster og tumorer • Fjernelse af tænder • Knogleopbygning • Implantater og sinusløft • Fuld narkose

DD Specialtandlægerne

i Bredgade Malene Hallund Lars Pallesen Louise Barnechow Søren Hillerup Bredgade 29, 4. sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk DD Klinik for Kirurgi

og Endodonti Vibe Rud Thomas Foldberg Puggaardsgade 17, st.

1573 København V Tlf. 33 14 83 86 Online henvisning via www.endokir.dk DD Mobilkirurgi

Svend Fægteborg Privat og kommunal tandpleje Tlf. 28 74 73 25

Narkose Fyn

Centrum Tandlægerne Danmarks Implantatcenter Odense klinikken Tlf.: 66 12 62 26 info@centrumtandlaegerne.dk DD Middelfart klinikken

Tlf. 64 40 24 03 middelfart@ centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk

Jylland DD Brædstrup Implantat

Center Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk DD Tandlægerne

L.M. Christensen og F. Sloth Østergade 61 9800 Hjørring Tlf. 98 92 08 05

≥

797

T ∕ medlemsservice

DD Tandlægerne Kold

Louise Kold Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 E-mail: post@tandherning.dk • Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling.

Centrum Tandlægerne Danmarks Implantatcenter Aarhus klinikken Tlf.: 86 13 26 36 aarhus@centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk

Sjælland DD Specialtandlæge

Merete Aaboe ApS Specialtandlæge, ph.d.

Merete Aaboe Solrød Center 45, 1.

2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 DD Tandlægecentret Svanen

v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4.

2800 Lyngby Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk DD Tandlægerne i Carlsro

Tårnvej 219 2610 Rødovre Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk Tandlægerne i Gl. Skovlunde Kildestrædet 108 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 01 01 • Patienter modtages til alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling i narkose.

• Der er mulighed for at leje sig ind.

Odontofobi DD Maj-Britt Liliendahl

Højbro Plads 5, 2. sal 1200 København K Tlf. 33 12 14 38

798

Ortodonti Fyn

DD Helle Lindtoft Tandregulering

Specialtandlæge i ortodonti Helle Lindtoft Østergade 15, 5492 Vissenbjerg Tlf. 88 80 26 66 E-mail: mail@hellelindtoft.dk www.hellelindtoft.dk DD Tandlægerne Bøgild

DD Tandreguleringsklinikken

DD Din tandlæge i Holte

Lisbeth Nielsen, Specialtandlæge, ph.d.

Christian Iversen, Specialtandlæge Tandreguleringsklinikken Toldboden 1, 5C 8800 Viborg Tlf. 86 62 76 88 • Specialtandlæge i ortodonti post@tandreguleringsklinikken.dk www.tandreguleringsklinikken.dk

• Specialtandlæge i ortodonti Lone Møller Holte Stationsvej 6, 1. sal, 2840 Holte Tlf. 45 42 16 88 www.holtetandreguleringsklinik.dk

DD Borchorst tandregulering

Ivan Bøgild Lægehuset Linde Allé 16 5690 Tommerup Tlf. 64 76 14 00/Fax 64 76 14 07 E-mail: klinikken@ tandlaegerne-boegild.dk www.tandlaegerne-boegild.dk • Specialtandlæge i ortodonti

Vesterbro 95, 1. th.

9000 Aalborg Tlf. 98 13 15 00 administration@ borchorsttandregulering.dk • Specialtandlæge i ortodonti Henvisninger for røntgenoptagelser og CBCT-scanninger på www.borchorsttandregulering.dk/ rtg_henvisning.html

Jylland

DD Specialtandklinikken

DD Tandregulering

Ane Falstie Juul Nørgårds Allé 11, 1.

7400 Herning Tlf. 97 12 59 00 • Specialtandlæge i ortodonti DD Brædstrup Implantatcenter

Carsten Lemor Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk DD Specialtandlæger i Ortodonti

Janne Grønhøj Morten G. Laursen Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 17 66 • Specialtandlæger i ortodonti mail@specialtandlaeger.dk DD Tandreguleringshuset

Kim Carlsson Jens Kragskov • Specialtandlæger i ortodonti Jyllandsgade 79 C, 1. sal 6700 Esbjerg Tlf. 76 13 14 80 DD Specialtandlægen

Vesterbro 68 7900 Nykøbing M Tlf. 97 72 59 88 • Specialtandlæge i ortodonti

Sønderjylland • CBCT-scanning • Ortodonti • Specialtandlæge i ortodonti Jan Hanquist Hansen Haderslevvej 54, 6200 Aabenraa Tlf. 73 62 62 62 specialtandklinikken@mail.dk www.specialtandklinikken.dk DD Specialtandlægecenter

Vestjylland Søren Povlsen Stationsvej 35a 7500 Holstebro Tlf. 97 84 05 88 www.tandregulering.com • Specialtandlæge i ortodonti

Sjælland Harry Fjellvang Specialtandlæge, ph.d.

• Specialklinik for tandregulering Tlf. 33 93 07 23 www.tandregulering.info mail@tandregulering.info DD Specialtandlæger i Hellerup

• Specialtandlæge i ortodonti Karin Binner Becktor Strandvejen 116 A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61 www.becktor.dk becktor@becktor.dk • Klinik for Kirurgi og Ortodonti

DD Specialtandlægerne

• Specialtandlæger i ortodonti Michael Holmqvist Rosenborggade 3, 1.

1130 København K Tlf. 33 12 32 12 orto@specialtandlaegerne.dk DD Specialtandlægerne i Roskilde

• Specialtandlæger i ortodonti Søren Wiborg Lauesen Jens Fog Lomholt Algade 12, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 50 33 www.specialtandlaegerne.com DD Specialtandlægerne

i Bredgade Louise Barnechow Malene Hallund Lars Pallesen Søren Hillerup • Ortodontisk behandling af børn og voksne. Facialt og lingualt apparatur. Invisalign. Skeletal forankring. Multidisciplinært samarbejde.

Bredgade 29, 4. sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk

Parodontalbehandling Fyn

DD Oris Tandlægerne

Det Gule Pakhus Lone Sander, ph.d.

Mette Rylev, ph.d.

Havnepladsen 3b 5700 Svendborg Tlf. 62 21 20 09 E-mail: detgulepakhus@oris.dk www.oris.dk/svendborg

DD Colosseumklinikken

Jylland DD Tandlægen.dk Esbjerg-Hjerting

Bjarne Klausen ph.d., dr.odont.

Helgolandsgade 17A 6700 Esbjerg Tlf. 75 13 14 75 E-mail: parodontologi@esenet.dk

Kongens Nytorv Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk DD Colosseumklinikken

Rosenborggade 3, 2.

1130 København Tlf. 33 11 39 66 E-mail: noerreport@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk

DD Brædstrup Implantat

Center Lic.odont. Eva Sidelmann Karring Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

DD Centrumklinikken

DD Tandlægerne på Store Torv

Kirsten Alberg Tinggade 1 4100 Ringsted Tlf. 57 61 00 86 E-mail: post@centrumklinikken.dk www.centrumklinikken.dk

Lone Sander, ph.d.

Mette Rylev, ph.d.

Mette Kjeldsen, ph.d.

Martin Persson (protetik) Store Torv 6, 3.

8000 Århus C Tlf. 86 12 73 50 http://tdl-storetorv.dk

DD Tandklinikken Ravn

DD Tandlægerne i Løgstør

Rikke Wedell Nielsen Bredgade 1 9670 Løgstør Tlf. 98 67 18 55 tandlaegernebredgade1@os.dk • Henvisninger modtages for generel parodontitis behandling, parodontitis kirurgi med og uden knogle regeneration, periimplantitis.

Sjælland DD Københavns Paradentose-

og Implantat Klinik Marianne Hoffmeyer, M.S.,Diplomate Board Certified Periodontist (USA) Vimmelskaftet 47 (Strøget) 1161 Kbh. K. Tlf. 33 13 66 60 www.strogettand.dk DD Tandlægen.dk Roskilde

Maziar Talaeipour, Lars Jessen Algade 52, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51

Nørregade 9 og Strøby Egede Center 15 4600 Køge Tlf. 56 65 25 09 – 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk

Protetik Fyn

DD ORIS Tandlægerne

Steen Bjergegaard Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 • Fast og aftagelig, inkl. implantatforankret protetik

Rodbehandling DD Tandlægen.dk Bagsværd

• Endodonti Christian Bruun Møller Bagsværd Hovedgade 99, 1. sal, 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 Mail: bagsvaerd@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/bagsværd DD Colosseumklinikken Odense

Kongensgade 54 5000 Odense Tlf. 66 11 67 01 odense@colosseumklinikken.dk Ref. Kirsten Rysgaard DD Tandlægerne Gitte

og Niels Bruun ApS Niels Bruun Kasper Bruun Vesterbrogade 37, 2.

1620 København V Tlf. 33 24 79 33 mail@tandlaegerne-bruun.dk DD Tandlægen.dk Bagsværd

• Retrograd endodonti Jens Tang Bagsværd Hovedgade 99, 1. sal.

2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 Mail: bagsvaerd@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/bagsværd DD Tandlægen.dk Allerød

Sjælland

• Udelukkende endodonti Jørgen Buchgreitz M.D. Madsensvej 8 3450 Allerød Tlf. 48 17 24 25 j.buchgreitz@gmail.com

DD Tandklinikken

DD Colosseumklinikken

Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 • Fast og aftagelig protetik inkl. implantatbehandling

Kongens Nytorv Kenneth Vikkelsø Jordy Østergade 1 1100 København K. Tlf. 33 12 24 21 kj@colosseumklinikken.dk

DD Tandlægen.dk Allerød

Thomas Harnung M. D. Madsensvej 9, 1.

3450 Allerød www.endo-henvisning.dk Tlf. 48 17 27 16 • Ortograd endodonti DD Henvisningsklinik for

rodbehandling Otto Schmidt Casper Kruse, ph.d.

Lise-Lotte Kirkevang, dr.odont.

Store Torv 6, 3. sal 8000 Aarhus C info@ottoschmidt.dk www.ottoschmidt.dk • Ortograd og kirurgisk endodonti DD Herlev Tandpunkt

Younes Allpanah • Specialtandlægeuddannet i endodonti fra Teheran Universitet Marianne Holst-Knudsen Engløbet 8, 2730 Herlev Tlf. 44 94 16 16 www.herlevtandpunkt.dk DD dinTANDLÆGE Fyrvej

Søren Grønlund Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf: 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk DD Tandlægerne Hedegaard &

Kjærgaard Thomas Hedegaard Storegade 3, 8382 Hinnerup Tlf. 86 98 56 26 E-mail: henvisning@storegade3.dk www.storegade3.dk • Ortograd og kirurgisk endodonti DD Tandklinikken Perlegade 13 ApS

Tom Lykke Gregersen Perlegade 13 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 84 42 tandlaege@perletand.dk www.perletand.dk

kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

DD Forner og Borch I/S

www.colosseumklinikken.dk

Lone Forner, ph.d.

Tanja S. Borch, ph.d. Østergade 27, 3. sal 1100 København K Tlf. 33 13 71 78 Kontakt via: EDI

≥

∕

2019

∕

123

∕

9

799

T ∕ medlemsservice

DD Tandlægen.dk Roskilde

DD Risskov Tandklinik

Kasper Holm-Busk Algade 52 4000 Roskilde Tlf. 46 35 12 07 E-mail: roskilde@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/roskilde

Mads Juul Dybbølvej 25, 8240 Risskov Tlf. 86 17 83 22 henvisning@risskovtand.dk www.risskovtand.dk

DD Oris Tandlægerne

Det Gule Pakhus Vitus Jakobsen Havnepladsen 3b 5700 Svendborg Tlf. 62 21 20 09 E-mail: detgulepakhus@oris.dk www.oris.dk/svendborg

800

DD Amager Tandklinik

Andreas Riis • 3-årig efteruddannelse i endodonti fra Göteborgs Universitet • Udfører såvel ortograde som retrograde endodontiske behandlinger Amagerbrogade 175, 1. sal 2300 København S Tlf. 32 55 13 00 www.amagertandklinik.dk mail@amagertandklinik.dk

Æstetisk tandpleje DD Hausergaarden

John Orloff • Æstetik * eget dental lab.

Se under behandlingscentre www.hausergaarden.dk

DD Colosseumklinikken

Kongens Nytorv Jan Frydensberg Thomsen Peter Lindkvist Lennart Jacobsen Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk jt@colosseumklinikken.dk pl@colosseumklinikken.dk lja@colosseumklinikken.dk

ORIS Tandlægerne er en anderledes kæde.

Kunne det være noget for dig?

Kan du egentlig huske hvorfor du blev tandlæge? For mig handlede det helt enkelt om, at jeg gerne ville arbejde med tandsundhed og patienter. Og i hvert fald ikke om at skulle være ekspert i ledelse, økonomi og administration. Som en del af ORIS er hverdagen på vores klinik blevet både nemmere og bedre. Bla. kan jeg igen fokusere på det at være tandlæge.

I ORIS arbejder vi med begrebet komplementære kompetencer – at vi tandlæger tager alle tandlægefaglige beslutninger. Og så er der andre der med dedikation og kompetence assisterer med det ledelsesmæssige og administrative. Så vi bidrager hver især med det, vi er gode til. I ORIS har vi fortsat vores fulde personlige frihed og det er os tandlæger, der ejer den største del af selskabet bag. På vores hjemmeside oris.dk kan du under ”For tandlæger” se en film, hvor vi fortæller uddybende om ORIS kæden og vores værdier. Og du er også velkommen til at kontakte mig eller en af mine kolleger for at høre nærmere.

Claus Donslund, Tandlæge/Klinikejer ORIS Tandlægerne Viborg

∕

2019

∕

123

∕

9

801

Mangler du en medarbejder?

Du får 50 % i rabat på din jobannonce i Tandlægebladet, hvis du også indrykker en annonce på Dentaljob.dk

50%

dentaljob.dk

stillingsannoncer Henvendelse angående rubrikannoncer Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33, e-mail: ta@tdl.dk Pris Stillingsopslag kr. 36,00 pr. spaltemm.

Køb & salg kr. 28,00 pr. spaltemm.

Brugtbørsen kr. 24,00 pr. spaltemm.

Farvetillæg 10 % + moms.

Bureauprovision ydes ikke for annoncer indrykket gennem bureau.

Billetmrk.-annoncer: Ekspeditionsgebyr kr. 375,- + moms.

Stillingsopslag i udlandet modtages ikke under billetmrk.

Sidste frist for indrykning af rubrikannoncer Tandlægebladet nr. 10 2019: 3/10. Udkommer: 26/10.

Tandlægebladet nr. 11 2019: 6/11. Udkommer: 23/11.

∕

2019

∕

123

∕

9

Ansættelseskontrakter for ansatte tandlæger Ifølge loven skal du som ansat have en ansættelseskontrakt, der beskriver alle relevante forhold for ansættelsen.

Offentligt ansatte tandlægers ansættelseskontrakt skal henvise til den relevante overenskomst, mens lønnen som regel vil fremgå af en særskilt lønaftale. Lønaftalen indgås af Tandlægeforeningen efter aftale med dig.

Privat ansatte tandlæger har ingen gældende overenskomster, men når du bruger Tandlægeforeningens standardkontrakter, bliver lovens betingelser opfyldt. Kontakt altid Tandlægeforeningen, inden du skriver kontrakten under.

Læs mere om ansættelseskontrakter på Tdlnet.dk

803

T ∕ medlemsservice

Uddannelsesstilling i tand-, mundog kæbekirurgi i Region Syddanmark Ved afdelingen for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi, Odense Universitetshospital, er en uddannelsesstilling til specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi ledig til besættelse pr. 1. september 2019. Vi søger en ny kollega med hovedet, hænderne og hjertet på rette sted.

Vi tilbyder dig en arbejdsplads med dygtige og motiverede kollegaer og mange varierede opgaver inden for det kæbekirurgiske speciale.

Vi arbejder sammen på at skabe Danmarks bedste kæbekirurgiske afdeling – for patienter, personale og samarbejdspartnere. Vi har fokus på patienten i centrum og høj faglig kvalitet, teknologisk udvikling og forskning.

Desuden lægger vi stor vægt på den positive omgangstone i en travl og omskiftelig hverdag.

Det forudsættes, at ansøgeren opfylder kriterierne for ansættelse i uddannelsesstillingen, hvilket vil sige mindst 2 års praktisk/klinisk odontologi, herunder 1 års fuldtidsansættelse med voksentandpleje eller anden relevant klinisk virksomhed, som ækvivalerer hermed. Der vil herudover blive lagt vægt på dokumenteret interesse for klinisk orienteret forskning inden for fagområdet, og publikationer eller manuskripter i præparation er en fordel. Dine gode kommunikative evner samt lysten og

804

viljen til at arbejde i en dynamisk afdeling, hvor patienten sættes først, bidrager positivt til vores arbejdsmiljø.

Stillingen er en 4+1-årig ansættelse, hvor det ene år finder sted på Kæbekirurgisk Afdeling, Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg. Stillingen er en vagtbærende fuldtidsstilling, hvor du indgår i 4-5 skiftet vagt med tilkald fra hjemmet og mulighed for afspadsering af rådighed.

Yderligere oplysninger fås hos uddannelsesansvarlig overtandlæge Peter Torkov, Odense Universitetshospital, tlf. 65 41 34 78, mail: peter.torkov@rsyd.dk Ansøgninger modtages elektronisk via Region Syddanmarks jobportal.

Ansøgningsfrist: 20. oktober 2019. Samtaler afholdes den 28. oktober 2019 fra kl. 14.00 Alle med de ovenfor nævnte kvalifikationer, uanset etnisk baggrund, opfordres til at søge jobbet.

quickannoncer

www.dentaljob.dk

Tandlægen.dk - Esbjerg søger en tandplejer QUICK NR. 11276

Haderslev Kommunale Tandpleje søger Specialtandlæge i ortodonti QUICK NR. 11416

Tandlægen.dk Esbjerg søger ny tandlægekollega QUICK NR. 11296

Godt Smil klinik i Odense M søger to tandlæger og én tandplejer QUICK NR. 11417

Klinik i Køge søger tandplejer til barselsvikariat QUICK NR. 11320

Skibhustandlægerne Odense søger tandlæge QUICK NR. 11418

Klinik i Skibby søger vikar for tandplejer QUICK NR. 11332

Topmoderne klinik centralt i Rødovre søger klinikassistent

Tandplejen i Rebild søger tandlæge til fast stilling på 28 timer om ugen

QUICK NR. 11419 QUICK NR. 11406

Nyistandsat og moderne klinik i Næstved søger erfaren tandplejer

Klinik i Greve søger frisk og erfaren klinikassistent

QUICK NR. 11421

QUICK NR. 11407

Klinik i Vordingborg søger tandplejer med lokal forankring i Vordingborg Kommune eller nærtliggende område QUICK NR. 11408

Klinik centralt beliggende på Frederiksberg søger tandplejer QUICK NR. 11422

Klinik i Jyderup søger tandlæge til barselsvikariat 1-2 dage pr. uge

Klinik i Randers C. søger tandlæge på deltid

QUICK NR. 11423

QUICK NR. 11409

Veletableret tandlægepraksis i Randers C. søger tandplejer

Oris Tandlægerne i Hammel søger tandplejer ca. 30 timer QUICK NR. 11425

QUICK NR. 11410 Klinik i København K. søger dygtig tandplejer Tandklinikken Østerbro søger tandlæge til fuld aftale bog 4 dage om ugen QUICK NR. 11412

Klinik i Herlev søger tandplejer 25 timer pr uge QUICK NR. 11413

QUICK NR. 11426

Klinik på Amager søger klinikassistent QUICK NR. 11427

Colosseumklinikken Ballerup søger erfaren Tandplejer QUICK NR. 11428

∕

2019

∕

123

∕

9

≥

805

T ∕ medlemsservice quickannoncer

www.dentaljob.dk

Tandlægehuset i Målev søger tandlæge og tandplejer

Klinik i Roskilde søger tandplejer

QUICK NR. 11429

QUICK NR. 11440

Klinik i Roskilde søger rutineret klinikassistent

Tandlægen.dk på Ærø søger tandplejer

QUICK NR. 11443

QUICK NR. 11430

Tandlægen.dk på Ærø søger tandlæge eller tandlægepar til vores skønt beliggende klinik

Tandlægerne Nørre Torv i Horsens søger frisk tandplejer QUICK NR. 11444

QUICK NR. 11431

Rødovre Centrum/Ballerup søger erfaren tandplejer

Tandlægen.dk søger klinikleder til en af vores veldrevne klinikker i København

QUICK NR. 11447 QUICK NR. 11432

Klinik i København K. søger dygtig Klinikassistent

Klinik i Gentofte søger klinikassistentelev pr. 1/11-19, og gerne før

QUICK NR. 11434

Valby Tandklinik søger klinikassistent til en ny og topmoderne praksis

QUICK NR. 11448

Klinik i Målev søger dygtig klinikassistent QUICK NR. 11449

QUICK NR. 11435

Odense Universitetshospital, ved afdeling for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi, er en uddannelsesstilling til specialtandlæge i tand,- mund- og kæbekirurgi ledig til besættelse pr. 1. september 2019 QUICK NR. 11436

Tandlægen.dk – Ringkøbing søger tandlæge og tandplejer QUICK NR. 11450

Tandlægerne Spentrup, 10 km nord for Randers søger tandplejer QUICK NR. 11451

Klinik i Brønderslev søger klinikassistent med flair for firhændig behandling samt administrative færdigheder QUICK NR. 11437

Topmoderne tandlægecenter i Søborg søger klinikassistentelev QUICK NR. 11452

Kerteminde Tandpleje søger tandplejer QUICK NR. 11438

Haderslev Tandpleje søger tandlæge til barselsvikariat QUICK NR. 11439

806

Klinik i Silkeborg søger tandlæge QUICK NR. 11453

Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Kære tandlæge “Jeg har netop sat punktum ved et 9-måneders vikariat som distriktstandlæge i Ilulissat. Aldrig i min vildeste fantasi, kunne jeg have forestillet mig det eventyr, som ventede mig.

Det har taget hårdere på mig, end jeg egentlig lige forventede, at komme hjem.

Tror jeg har en mild grad af post-Grønland-depression. Er det mon en diagnose?

Behandlingsforslag: Friske jordbær og billige øl. Forstå mig ret, det er fantastisk at være hjemme hos alle mine mennesker igen, men nøj hvor jeg savner Ilulissat.

En stilling i Grønlands Tandplejen byder på meget mere end et 8-16 job. Jeg rejste alene til Grønland, men på intet tidspunkt har jeg følt mig ensom. Man får et tæt kollegialt sammehold, og klinikkens personale minder mest af alt om én stor sammenbragt familie.

For at nævne en stjerne blandt mange, har jeg haft den store fornøjelse at tilbringe en masse timer med min skønne kollega, Ane Marie. Hun er uden tvivl Grønlands svar på Pocahontas, en kvinde, som lever og ånder for sit land og den smukke natur. I vinters løb vi med pigsko over isbelagte søer og stod på langrend ind i de snedækkede fjelde. Polarnatten lagde et dunkelt tæppe over himlen, men blev tit og ofte oplyst af det magiske nordlys.

Henover sommeren deltog vi i flere orienteringsløb sammen, og på træningsture nød vi synet af blæsende hvaler i isfjorden og spiste os mætte i tundraens mange bær, alt i mens midnatssolen bragede.

Grønland er en kæmpe legeplads, og jeg har været på den vildeste rejse, både fagligt og personligt. For nu plejer jeg mine Grønlands-blues med friske danske jordbær, imens jeg planlægger, hvornår jeg kan rejse nordpå igen.”

De bedste hilsner Catharina

TANDLÆGER SØGES TIL GRØNLAND – en faglig udfordring og en oplevelse for livet

læs mere på gjob.dk 2019 123 9

∕

∕

∕

Catharina og Ane Marie på et af deres mange orienteringsløb.

807

T ∕ medlemsservice

Hygovac® Bio Hygoformic® Bio Bio Cup

De nødvendige forholdsregler for at opnå en mere bæredygtig fremtid indebærer, at fremtidens plastmaterialer fremstilles af vedvarende energikilder, samtidig med at de er ressourceeffektive og sikre ud fra et sundheds og miljøperspektiv.

8171-201904_TdlBladet_Bio_Orsing_169x109mm_DK.indd 1

2019-04-03 10:30:31

Aligners i kvalitet til den rigtige pris 20 Aligners overstige 20 6 900 kr 150 kr/st

Accepting files from any scanner

Made in USA

www.sundentallabs.se • Tel +46 8 457 81 90 • info@sundentallabs.se

1799

kr

Varuvägen 9 (Älvsjö), Box 42014, SE-126 12 Stockholm, Sweden

808

køb og salg Overvejer du at købe en tandklinik?

Dental Consult ApS v/ Ken Kürstein

Vi formidler kontakt til potentielle sælgere blandt vores medlemmer.

Fuld diskretion.

Strandvej 22 • 4220 Korsør • M: 20 20 92 12 kk@DentalConsult.dk • www.DentalConsult.dk

Vores særlige kompetencer er:

Sekretariatschef Jan Pedersen mobil: 40 18 47 85 mail: jan@dintandlaege.dk

• Handel med Tandklinikker – Sælgerkartotek (klinikmægler) (potentielle sælgere) – Ejerskifte og Generationskifte • Finansiering af klinikker og udstyr af Tandlægeklinikker www.Kapital-Coach.dk – Køb og Salg af tandklinikker • Forretningsudvikling af tand– Sælgerrådgivning klinikker, ring og hør mere Salgsopstillinger (prospekt) • Rekruttering af tandlæger, – Køberregister (potentielle købere) tandplejere og klinikassistenter

Ndr. Strandvej 74 8400 Ebeltoft www.dintandlaege.dk

FREITAG’S

Tandlægeklinik i Storaalborg sælges

KØB / SALG

Specialist i køb, salg og drift -> tandlægeklinikker

Klinikanalyser, klinikdrift, goodwillberegning m.m.

T. 30 93 47 51 • • • •

Stabil og god drift God indtjening Potentiale for at øge omsætningen Godt omdømme

Kontakt Jens Nørgaard for salgsmateriale og yderligere oplysninger

Klinikbørsen ApS Kvæsthusgade 6 E, 3. sal 1251 København K. Tlf.: +45 70 20 69 79 Mobil: +45 20 24 49 79 E-mail: bc@klinikborsen.dk www.klinikborsen.dk

MAIL@FREITAGS.DK FREITAGS.DK

Jens Nørgaard Statsautoriseret revisor

+45 41 86 57 34 jno@redmark.dk

Statsautoriseret Revisionspartnerselskab

Aalborg | Aarhus | København

∕

2019

∕

123

∕

9

redmark.dk

809

T ∕ medlemsservice

leverandørhenvisninger Henvendelse angående leverandørhenvisninger Heidi Dyhr hos DG Media, tlf. 28 34 29 21, e-mail: heidi.d@dgmedia.dk Pris Pakke 1: 12 annoncer, format: Br. 80 x 40 H. mm Årlig pakkepris kr. 9.900 ex. moms Pakke 2: 12 annoncer, format: Br. 40 x 40 H. mm Årlig pakkepris kr. 6.900,- ex. moms Der faktureres for et halvt år ad gangen; den 1. juni og den 1. december Rubrikannoncerne er delt op i følgende hovedgrupper: Advokater • Banker • Dental­laboratorier • Hygiejne • Instrumenter • Klinik- og kontor-inventar • Klinik­udstyr • Kompressorer • Rengøring • Revision • Service & reparation • Tandplejemidler • Vikarservice • Øvrige om dokumenteret efteruddannelse

Hygiejne

Ta’ en test

Ta’ Ta’en entest test Ta’ test

Så du ved, at dit udstyr virker og Så ved,at udstyr virkerog og Sådokumentere dudu ved, virker Så du ved, atatdit ditditudstyr udstyr virker og du kan din sterilproces.

kan dokumenteredin dinsterilproces. sterilproces. dudu kan dokumentere du kan dokumentere din sterilproces.

SAFE leverer biologiske og kemiske SAFE leverer biologiskeog ogkemiske kemiske SAFE leverer biologiske SAFE leverer biologiske og kemiske indikatorer i abonnementsordning. indikatorer i abonnementsordning. indikatorer i abonnementsordning. indikatorer i abonnementsordning.

Ring aftale, Ring og fåogog en aftale, Ring fåfå enenaftale, Ring og få entilaftale, som passer dig. som passer til dig. som som passer til dig. passer til dig.

SAFE Sterilization ApS • Strandagervej 27 • DK-4040 Jyllinge SAFE Sterilization ApS • Strandagervej 27 • DK-4040 Jyllinge

• Tlf. 70 ApS 23 13 • Strandagervej www.safeint.com •• info@safeint.com SAFE Sterilization •13 Strandagervej 2727 DK-4040 SAFE ApS DK-4040Jyllinge Jyllinge • Tlf.Sterilization 70 23 13 13 ••www.safeint.com ••info@safeint.com • Tlf. 70 2370 132313 www.safeint.com •• info@safeint.com • Tlf. 13•13 • www.safeint.com info@safeint.com

KUN 16,80 kr. pr. vask – alt inklusiv*

*Afskrivning på maskine og tilbehør, lev. og installering, kemi, el, vand og moms.

Ring 4327 1510 for mere info.

Advokater Revision – administration

AdvokAtfirmAet AdvokAtfirmAet AdvokAtfirmAet AdvokAtfirmAet holck-andersen & holck-andersen & holck-andersen & tygesørensen sørensen & holck-andersen tyge tyge sørensen tyge sørensen

niels gade niels gade niels gade (H) advokat (H) advokat advokat (H) nyhavn 6 ∙ dk ∙ 1051 kBh k

tlf:nyhavn 33 11 93 13 ∙ M: dkng@adv-nyhavn.dk ∙ 1051 kBh k nyhavn 66∙∙dk ∙ 1051 kBh nyhavn kBh kk tlf: 33 11 93 13 ∙ M: ng@adv-nyhavn.dk

tlf: 33 33 11 11 93 93 13 ∙ M: ng@adv-nyhavn.dk tlf: ng@adv-nyhavn.dk

TAL MED EN ERFAREN RÅDGIVER OM DIN KLINIKOVERDRAGELSE Mette Neve Advokat, partner neve@clemenslaw.dk +45 5074 4173

Dentallaboratorier FLÜGGE

DENTAL

Vi skaber smil hver dag

FASTPROTEKTIK IMPLANTAT LØSNINGER TRIOS READY Købmagergade 5 · 1150 Kbh. K · Tlf. 33151780 · www.flugge-dental.dk

810

Deloitte rådgiver mere end 2.000 tandlæger og læger i Danmark om: - Optimering af klinikdrift - Køb og salg af klinik - Økonomi og regnskab.

Kontakt Sten Peters på tlf. 40 41 77 35 | www.deloitte.dk

GRATIS

Øvrige

HOTLINE

Både hjemmeblegning og klinikblegning

når løn og overenskomst driller

www.proloen.dk

Danmarks bedste Tandblegning, med prisgaranti!

Ring eller send en email til info@nytsmil med TANDLÆGEPRØVE i emnefeltet og få tilsendt en startpakke med prisliste, og rabatkupon på 50% til dit første køb.

Tlf. 3313 0505 | www.nytsmil.dk

Vikarservice

BIO PAPKRUS - 150 ML pap • Hvid • Bionedbrydelig PLA-coating indeni til DIN 13432 • PLA er oliefri • Svarer C til 100 C • PLA er stivelses- • -25 med ECO UP• baseret • Trykt ikoner 0

Vikarbureauet for klinikassistenter • Landsdækkende Vikarservice

• Lidt billigere • Ring fra kl. 6.00 på tlf. 40 40 12 18

• Nu også for Tandplejere

VIKARBUREAUET FOR KLINIKASSISTENTER OG TANDPLEJERE • • • •

WWW.RUHNECOMPANY.DK anonce dekoform.pdf

www.vikartoteket.dk

+DEN LILLE TANDFE Erfarne klinikassistenter og tandplejere TryB4Hire Rekruttering Dækker hele Danmark

Kontakt os på 70 20 40 24 / info@denlilletandfe.dk Læs mere på: denlilletandfe.dk

0

1

07/05/19

11.29

Klinikindretning!

Jeg laver indretningsløsninger med udgangspunkt i menneskers trivsel. Mit afsæt er, at brugerne af stedet skal føle harmoni og velvære gennem det rumlige design. Derfor lytter jeg til dig, og jer som virksomhed. Jeg finder frem til meningen med indretningen og den vej, der efterfølgende bliver gået sammen.

ER JERES KLINIK KLAR TIL AKKREDITERING? ABC Førstehjælp hjælper jer med førstehjælpsuddannelsen af jeres personale.

Uddannelse og klinikudvikling

Optimer din klinik Kurser * rådgivning * inspiration markedsføring * indkøbsklub H.C. Hidalgo Wulff giver tandlæge til tandlæge sparring

-

Førstehjælpskurser Hjertestartere Førstehjælpsudstyr Undervisning i hele Danmark

Kontakt os på tlf. 24 48 23 60 info@abcførstehjælp.dk

Bevar hørelsen, og kontakten med dine patienter!

2Pluxx formstøbte høreværn kan leveres med et ”talefilter” der gør det muligt at opretholde kommunikationen med patienten, samtidig med at højfrekvent støj filtreres fra.

Lille investering, Hurtig levering, stort effekt, mange farver.

Prisen resten af 2019 er DKK 795,- pr par, inkl. moms, eks. kørsel og levering.

Læs mere på www.2pluxx.dk

∕

2019

∕

123

∕

9

811

T ∕ ny start

Det er centralt at have en læremester tæt på TEKST LOUISE BOLVIG HANSEN FOTO PETER BJERKE

Hvorfor fandt du den her arbejdsplads så attraktiv?

– Jeg elsker at være tandlæge, og jeg kan godt lide at være i omgivelser, hvor det faglige ambitionsniveau er højt. I og med jeg har været på flere kurser på klinikken, vidste jeg, at fagligheden er i højsædet, og at der er et godt sammenhold på klinikken. Samtidig er der plads til sparring og mulighed for at se og lave en masse spændende behandlinger.

Hvor ser du de faglige udfordringer?

– Der kommer et stort antal patienter på klinikken, som har store protetiske og kirurgiske udfordringer, og det synes jeg er meget spændende. Her er det meget centralt at have en læremester tæt på, der både har erfaringen og lysten til at diskutere udfordrende behandlingstiltag. Og det føler jeg helt klart, jeg har fået. Indtil videre har jeg primært haft fokus på endodontien, jeg har bl.a. taget et etårigt modulforløb i rodbehandling i Hamborg. Jeg vil naturligvis fortsat fordybe mig i endodonti, men jeg ser frem til at bygge yderligere viden på ift. protetik og kirurgi. Jeg kan godt lide den tankegang, at man laver en helhedsbehandling, så man kan tænke så meget som muligt ind i patientens behandlingsplan.

Du har arbejdet i Ringkøbing i en årrække, og nu er du kommet tilbage til din hjemegn, hvordan er det?

– Det er dejligt at komme tilbage til det område, man kender. Det gør det i hvert fald nemmere at relatere til patienterne, fordi

812

TOBIAS EGGERT

30 år

FRA Kombinationsstilling i Kolding og Broager TIL Privatpraktiserende tandlæge hos Kohberg Tandklinik i Tinglev

CV 2014 Uddannet fra Tandlægeskolen i Aarhus 2014-17 Arbejdet i privatpraksis i Ringkøbing 2017-19 Kombinationsstilling hos to privatpraksisser i Kolding og Broager 2019 Kohberg Tandklinik i Tinglev

man kender til deres omgivelser, og det er selvfølgelig også rart at have familie i nærheden. Men jeg vil under ingen omstændigheder undvære de år, hvor jeg arbejdede i Ringkøbing. Jeg takkede ja til jobbet efter endt studie, og jeg havde ingen relationer til området overhovedet. Men det har givet mig enormt meget, for jeg blev taget imod med åbne arme, og jeg fik lov til at lave rigtig mange spændende ting. Så jeg kan varmt anbefale at søge ud til klinikkerne lidt længere væk fra storbyerne.

Er der større faglige udfordringer uden for de store byer?

– Det vil jeg ikke sige, men jeg tror bare, jeg har været heldig med at have chefer og kollegaer, der har bakket mig op, og som jeg har kunnet bruge som læremestre. Efter fem år i branchen har jeg nu lært en masse forskellige ting, men jeg synes, at det er vigtigt, at man ikke lukker øjnene for, at man ikke blot kan lære noget på kurser, men at det bedste hands-on-kursus nogle gange blot er et par skridt fra ens eget behandlingsrum. Så jeg glæder mig enormt meget til hver dag at kunne lære noget nyt på min nye arbejdsplads.

I NY START går Tand­lægebladet tæt på skift i (arbejds)livet som tandlæge.

Hvis du selv eller en kollega står overfor et karriereskift eller en omvæltning, som du har lyst til at fortælle om, hører redaktionen gerne fra dig på TBredaktion@tdl.dk

FORDYBELSE. Thomas Eggert glÌder sig til at fordybe sig i protetik og kirurgi i sit nye job i privat praksis i Tinglev i Sønderjylland.

Køb den nye Planmeca i5 – og få 60.000,- for din gamle unit

Planmeca i5 er din perfekte arbejds­ partner. Unittens intelligente løsninger og infektionskontrol skaber et funktionelt og effektivt arbejdsmiljø, mens det ergonomi­ ske design øger din arbejdsglæde og giver patienterne en behagelig klinikoplevelse.

Køber du den nye Planmeca i5 unit, giver vi 60.000,­ for din gamle unit.

(Tilbuddet gælder til 15. november 2019 og kan ikke kombineres med andre tilbud og aftaler).

Kontakt os på 43 66 44 44 og hør nærmere – eller kom forbi et af vores showroom og oplev den nye Planmeca Compact i5 unit.