Tandlægebladet 4 - 2022 by Tandlaegebladet

Tema

CRISPR-systemet – at redigere gener

TANDLÆGEFORENINGENS MEDLEMSBLAD DANISH DENTAL JOURNAL N°04

∕

APRIL 2022

∕

#126

NY TEKNOLOGI:

Vi kan redigere i gener

CRISPR Genomredigering Genetisk terapi

Caries Diabetes Kaposis sarkom

Gør varebestilling til en leg Vil du også bruge mindre tid på at bestille varer og spare penge på dit materialeforbrug? Mere end 200 danske tandklinikker har allerede oplevet fordelene ved PlanOrder.

Derfor

vi PlanOrder

Vi oplever, at vi bruger færre penge på varer end før, så det har gjort en forskel på vores årlige indkøb

Det er helt sikkert et kæmpe hit, som vi alle er glade for

Efter vi har fået PlanOrder, er der frigivet tid til andre opgaver, hvilket giver god værdi for os i en travl hverdag.

Jeg vil helt sikkert anbefale PlanOrder til andre klinikker – både store og små. Jeg kan ikke sige andet, end at det er genialt og smart.

Greve Tandlægecenter

Tandlæge Søren Ruf Larsen

Tandlæge Charlotte Trolle

Overtandlæge Kathrine Nørgaard, Tandplejehuset Hillerød

Vil du vide mere om PlanOrder? Book en uforpligtende demo på plandent.dk/planorder Line Dalsgaard Salgs- og projektleder PlanOrder Sjælland/Fyn Mobil: 31 14 73 09 line.dalsgaard@plandent.dk

Jeanette Branick PlanOrder salgskonsulent Fyn/Jylland Mobil: 31 16 10 63 jeanette.branick@plandent.dk

Kom gratis i gang med MobilePay i al dente

Betalingen bliver automatisk bogført i al dente, når patienten swiper sin betaling

Kom gratis i gang med MobilePay al dente tilbyder gratis MobilePay oprettelse og abonnement* resten af 2022, ved oprettelse i april og maj 2022. Gør som mere end 140 al dente klinikker og kom med på MobilePay bølgen. Som det eneste system i branchen tilbyder al dente direkte integration til MobilePay. Det betyder, at betalingen automatisk bogføres i al dente – uden ekstra administration for klinikken.

Kontakt os allerede nu på 87 68 16 01 eller salg@aldente.dk

Det er en supersmart løsning, som vi elsker. Vi slipper for kø og det tager trykket i vores hverdag. Patienten skal ikke vente ved skranken – men betaler nemt og hurtigt i MobilePay-appen, når vi har gjort regningen klar. Tandplejer og kliniksekretær Susanne Jensen, Tandlægerne Fredensborghus

*Servicen er gratis i al dente i 2022. Der vil dog skulle betales oprettelsesgebyr til MobilePay, hvis du ikke i forvejen er MobilePay-erhvervskunde, ligesom MobilePay vil faktuere et beløb pr. transaktion.

al dente | Nydamsvej 8, 8362 Hørning | Tlf. 87 68 16 01 · www.aldente.dk

T ∕ indhold

FOTO: ALESSANDRO GOTTARDO

REDAKTION Nils-Erik Fiehn Lektor, dr.odont. Ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør nef@tdl.dk

Gitte Almer Nielsen Adm. redaktør, gan@tdl.dk

Bjarne Klausen Tandlæge, dr.odont. Faglig konsulent

Louise Lynggaard Rosenmejer Nielsen Stud.medhjælp, lln@tdl.dk

Anne Burlund Journalist, abu@tdl.dk Kim Andreasen Journalist, kia@tdl.dk

FAGREDAKTION Palle Holmstrup Professor, dr.odont.

Søren Schou Specialtandlæge, dr.odont.

Lise-Lotte Kirkevang Lektor, dr.odont.

DET VIDENSKABELIGE PANEL Lene Baad-Hansen, Erik Dabelsteen, Jon E. Dahl, Ellen Frandsen Lau, Dorte Haubek, Anne Havemose-Poulsen, Palle Holmstrup, Siri Beier Jensen, Mats Jontell, Lise-Lotte Kirkevang, Björn Klinge, Gulnoush Bahrami Møller, Anne Marie L. Pedersen, Søren Schou, Gunhild V. Strand, Svante Twetman, Ann Wenzel, Esben Boeskov Øzhayat

MANUSKRIPTVEJLEDNING

TEMA: CRISPR-systemet – at redigere gener

/321 FOTO: ANDREAS BANG KIERKEGAARD

Videnskabelige manuskripter sendes til den faglig-videnskabelige redaktør på nef@tdl.dk. Find i øvrigt Tandlægebladets manuskriptvejledninger på Tandlægebladet.dk under menupunktet “Om Tandlægebladet”

VIDENSKAB

ANNONCER Stillingsannoncer og kollegiale henvendelser: Marketingkonsulent Tina Andersen ta@tdl.dk Produkt- og leverandørannoncer varetages af DG Media +45 70 27 11 55, epost@dgmedia.dk, www.dgmedia.dk

UDEBLIVER TANDLÆGEBLADET? Klik ind på Tandlaegebladet.dk/reklamation eller skriv til tblevering@tdl.dk. Ved adresseændring skriv til medlemsregistrering@tdl.dk

UDGIVER Tandlægeforeningen, Amaliegade 17, 1256 Kbh. K Tandlægebladet udkommer 12 gange årligt Distribueret oplag pr. nummer: 5.456 Medlem af Danske Medier ISSN: 0039-9153

LAYOUT OG GRAFISK PRODUKTION Creative Zoo (AD) vahle+nikolaisen (layout og tryk) FORSIDE

FORSIDE Alessandro Gottardo

FAGSTAFETTEN

”Vis de studerende, at ortodonti behandling også er for voksne” Lisbeth Nielsen svarer på denne måneds spørgsmål: Hvordan kan man sikre, at alle voksne med behov for ortodontibehandling – uanset hvor de bor i landet – kan få tilbudt specialbehandling fremover?

302

/364

FOTO: THOMAS NIELSEN

VIDENSKAB & KLINIK Faglig leder / 321 DABELSTEEN S, BENNETT EP

CRISPR: en metode til anvendelse i næste generations genterapier / 322 BAKKEN V

CRISPR-Cas: Aktuelle og mulige anvendelser i odontologi / 328 TWETMAN S, FRIMAN G, JANSSON S, BIRKHED D

Diabetes og caries / 336 SCHMIDT P, MADSEN AR, PHILIPSEN BB

INTERVIEW

Kettys livsværk lå i ruiner Den største brand i nyere københavnsk historie raserede på få timer Ketty Laursens klinik. Tandlægebladet mødte hende til en snak om de turbulente dage efter branden.

/354

HIV-induceret Kaposis sarkom efter mistanke om mundhulecancer / 348

FAST STOF

ILLUSTRATION: SIMON VÆTH

Leder / 304 Update / 306 Guide / 352 Medlemsservice / 366 Et døgn med / 388

NYHED

Millionbeløb skal sikre flere tandlæger 165 mio. kr. til flere studiepladser og øget regional forankring af uddannelsen. Ny politisk satsning skal dæmme op for den massive tandlægemangel.

∕

2022

∕

126

∕

/360 303

T ∕ leder

Drop tunnelsynet og søg ud

304

I har også et ansvar for, at alle har adgang til en tandlæge

I Tandlægeforeningen har vi fokus på at få minimeret bureaukratiet og få gjort op med regelrytteriet, så vi kan frigive tid til patienterne. De eksisterende tilskudsordninger skal forenkles, og samtlige tilskud til tandbehandlinger under 10.000 kr. skal ikke ansøges, men automatisk tildeles. Men jeg vil også komme med en klar opfordring til ansatte tandlæger. Men bestemt også til alle jer, der lige nu ser ind i den sidste slutspurt på studiet, og som måske allerede nu er begyndt at se jer omkring efter det første job. Tag nu og ret blikket ud over hele landet. For det er her, at man har mulighed for at prøve kræfter med alle facetter af vores fag, hvor bogen er fuld, og man vil blive modtaget med åbne arme. Jeg synes, at alt for få har blik for de oplagte faglige udfordringer og de gode rammer for et godt arbejdsliv, der findes udenfor de større byer. I har jo også et ansvar for, at alle borgere har lige adgang til en tandlæge. Så drop tunnelsynet og søg ud. Guldet i form af det gode tandlægeliv kan faktisk meget vel findes uden for Aarhus og København. ♦

TORBEN SCHØNWALDT

Formand for KEU

Den 30. april afholdes årets konference for klinikejere på Hindsgavl Slot. Klik ind på Tdlnet.dk for at læse mere.

FOTO: LIZETTE KABRÉ

andlægemanglen er massiv. Den er også nået til Vejle, hvor jeg har klinik. I januar måned søgte jeg efter en ny tandlæge. Jeg fik fem ansøgninger. To havde ikke dansk autorisation. En anden kollega fik kun en tom indbakke – ingen var interesseret i jobbet. For 10 år siden ville der nemt have tikket 20 ansøgninger ind. Langt værre ser det ud, når jeg kigger mod Nordjylland og Sønderjylland. Her er kollegaers fortællinger langt værre, og den eneste mulighed, man har, er at gå på strandhugst hos hinanden. Faktisk svarer hele 42 % i en ny undersøgelse, Tandlægeforeningen har lavet, at mangel på arbejdskraft begrænser driften. Med andre ord: Situationen er uholdbar. Det er den for os, men det er den også for patienterne. Politikerne har heldigvis lyttet. Det er ikke mere end et par uger siden, at Tandlægeforeningen kunne offentliggøre en kæmpe sejr. Allerede fra i sommer vil der blive optaget 30 ekstra tandlægestuderende. Det er fantastisk, og det er et resultat af et langt sejt træk, hvor foreningen har arbejdet ihærdigt for at fortælle landets beslutningstagere, at de måtte gøre noget. Men der går jo i hvert fald fem år, før vi mærker det på klinikkerne. Så noget må også gøres nu.

Vi gør hverdagen mere sikker …

Har du den bedste Årsrejseforsikring?

tandlaegetryghed.dk

Vi støtter Tandsundhed uden Grænser

Vi kender tandlægernes behov

T ∕ nyhed

Forsikrings selskaber vil ikke betale fuldt honorar STADIGT FLERE KLINIKEJERE OPLEVER , at forsikrings

selskaber ikke vil betale fuld pris for lovpligtige forsikringsattester. Forsikring & Pension beklager. TEKST KIM ANDREASEN

t stigende antal tandlæ ger oplever, at et forsik ringsselskab ikke vil be tale den oplyste pris for en forsikringsattest. Og nogle tandlæger bliver mødt med argumenter om, at prisen er fastsat til 500 kr. Det fortæller Tandlægeforeningens af deling for rådgivning af klinikejere. Det sker, selv om der er indgået en at testaftale mellem Tandlægeforeningen og forsikringsselskabernes branche organisation, Forsikring & Pension. Af aftalen fremgår det, at tandlægen selv fastsætter sit honorar og sine vilkår for attestudfyldelsen, medmindre andet er aftalt på forhånd. Går ud over patienterne Formanden for klinikejerne i Tandlæge foreningen, Torben Schønwaldt, er ær gerlig over, at både han og flere andre klinikejere relativt ofte oplever, at for sikringsselskaberne stiller sig på bag benene, når det gælder betaling af at testerne. – Det tager tid at udarbejde en forsik ringsattest, og efter min bedste overbe visning er der ikke nogen tandlæger, der

306

uhæmmet fyrer op for honoraret. Vi er ikke interesserede i at have kontroverser med forsikringsselskabet, og desuden går det også ud over patienterne, hvis der er uenighed om prisen, siger Torben Schønwaldt.

Vi er ikke interesserede i at have kontroverser med forsikringsselskabet TORBEN SCHØNWALDT Formand for klinikejerne

Han peger på, at tandlægerne risikerer at blive klemt mellem forsikringsselska bet og patienterne. – Hvis ikke forsikringsselskabet vil betale det fulde beløb for en attest, kan

tandlægen i sidste ende blive nødt til at lægge en udgift over på patienten. Men det er ikke fair for hverken patienten eller tandlægen, siger Torben Schøn waldt, som opfordrer forsikringssel skaberne til at gøre deres medlemmer opmærksom på, at de skal følge reglerne i aftalen. Vil orientere selskaberne Hos Forsikring & Pension finder under direktør Karina Ransby det beklageligt, hvis der er selskaber, der gør brug af de attester, der er omfattet af aftalen med Tandlægeforeningen, uden at acceptere tandlægens pris, eller uden at de på for hånd har forhandlet sig frem til en an den pris. – Vi kan ikke forpligte vores medlem mer til at bruge aftalen, og der er fri pris dannelse på attester. Det er en god idé at aftale prisen på forhånd ellers er det naturligt, at tandlægerne tager den pris de annoncerer på deres hjemmeside. Vi er i løbende dialog med vores medlem mer om aftalen, og senest i sommeren 2021 lavede vi en medlemsinformation, hvor vi mindede dem om vilkårene i af talen – bl.a. at der ikke er nogen fast pris på attesterne. Det vil vi gøre igen, siger Karina Ransby♦

update ∕ T

Generationsbombe under branchen På bare seks år er antallet af klinikejere, der er medlem af Tandlægeforeningen, faldet 16 %. I 2019 viste Sundhedsstyrelsens prognoserapport, at hver 8. tandlæge var over pensionsalderen. ”En bombe under branchen”, kaldte Tandlægeforeningens formand, Susanne Kleist, tallene dengang.

De seneste medlemstal fra Tandlægeforeningen viser, at 100 klinikejere i dag er 68 år eller ældre.

Klinikejere, medlemmer af Tandlægeforeningen i beskæftigelse 2017-2022

2022

1.687

2021

1.743

2020

1.805

2019

1.885

2018

1.941

2017

1.995

Kilde: AC medlemstal pr. 1. januar 2022 og Tandlægeforeningen.

Har du patienter fra Ukraine? I MARTS TRÅDTE EN SÆRLOV I KRAFT, der giver ukrainske flygtninge midlertidig opholdstilladelse. Du vil derfor kunne møde følgende ukrainske patienter: 1. Ukrainere med opholdstilladelse og et gult sundhedskort, som er berettiget til behandling på lige fod med personer med bopæl i Danmark. 2. Ukrainere i proces med ansøgning om opholdstilladelse, som ikke har

∕

2022

∕

126

∕

ophold på et asylindkvarteringssted, hvor de ellers ville modtage nødvendig tandlægehjælp. De har ikke ret til tilskud. 3. Ukrainere, som ikke har opholdstilladelse eller indgivet ansøgning herom. De kan sidestilles med turister og har kun krav på akut behandling. Har du spørgsmål, så kontakt Styrelsen for Patientsikkerhed.

54 % af den voksne befolkning var en tur i tandlægestolen i 2017. Det viser de seneste tal fra Danmarks Statistik.

307

T ∕ update

JØRGEN BUCHGREITZ Tandlæge hos tandlægen.dk i Allerød

AF OG TIL MØDER DU EN MOLAR MED PARODONTITIS APICALIS OG OBLITERERET RODKANAL, hvor du ikke må opgive rodbehandling, da der jo må være en kanal med nekrotisk indhold. Der er altid en kanalindgang, men den kan være kalket til, så prøv med skarpt lys bukkalt fra i højde med tandhalsen. På en god dag vil kanalindgangen fremtræde som en mørk plet på den lyse baggrund, hvis du bruger lupbriller.

TILBAGEBLIK

1992 Vejviser i edb-junglen DENNE FØRSTE UDGAVE AF EDB-RUBRIKKEN HANDLER OM MASKINEL OG DE STYREPROGRAMMER, der kræves, for at andre programmer kan fungere. Formålet med denne rubrik er at indføre læseren i den mørke jungle af edb-fagudtryk og afslutningsvis at bibringe læseren en basisviden omkring edb-maskinel, der kan sikre et maksimalt udbytte af nuværende eller kommende edb-system. En computer er i realiteten en simpel regnemaskine, der ved at udføre store mængder simple matematiske funktioner kan klare selv uhyre komplicerede opgaver. Denne egenskab er baseret på computerens evne til at regne særdeles hurtigt og opbevare meget store mængder oplysninger inden for fysisk små rammer. Oplysningerne opbevares i computerens lager, kaldet hukommelse. Tastaturet (keyboardet) kan være af varierende kvalitet, udformning og hårdhed i tasterne. En mus er et pegeinstrument, som anvendes primært i de grafiske styresystemer OS/2 og Windows til at vælge funktioner direkte på skærmen. Nattestad Anders. Maskinel og styresystemer. Edb i Tandlægebladet. Tandlægebladet 1992; 96:638-641

Tandfaglige Dage i Bella Center HVAD ER ANERKENDT FAGLIG NORM? Det var udgangspunktet for det faglige program på Tandfaglige Dage, der løb af stablen i Bella Center den 7. og 8. april. Deltagerne fik inspiration og viden om anerkendt faglige norm i relation til så forskellige emner som bl.a. implantatbehandling, klagesager, patienters medicinforbrug og undersøgelse, diagnostik og intervention af BUT-børn.

308

Følg os på Facebook

Regeringens ambitiøse udspil om fremtidige nikotinfri generationer vil også gavne tandsundheden SUSANNE KLEIST

Formand for Tandlægeforeningen Om regeringens udspil til sundhedsreform, der lægger op til, at ingen født i og efter 2010 skal starte med at ryge eller bruge andre nikotinprodukter.

746 Styrelsen for Patientklager modtog sidste år 746 klager over tandbehandling. Det er en stigning på 15 % sammenlignet med 2020.

∕

2022

∕

126

∕

Patienter med allergi over for macrogol (PEG) FYLDSTOFFER BLIVER OFTE ANVENDT I LÆGEMIDLER, OG I SJÆLDNE TILFÆLDE KAN DE GIVE ALLERGI. Ca. 30-50 danskere lider af allergi over for fyldstoffet macrogol, der også er kendt som polyethylen glycol (PEG). Macrogol indgår i lægemidler, kosmetik og hygiejneprodukter pga. dens mange forskellige egenskaber såsom øget opløselighed, konsistensregulering og forsinket absorption af en aktiv ingrediens. Derudover bruges polyethylen glycol også i de mRNA-baserede vacciner mod COVID-19, hvilket har medført øget fokus på allergi over for PEG de seneste år. Man ved ikke, hvorfor nogle personer udvikler allergi over for macrogol. Pga. den store udbredelse kan det være meget svært at undgå at komme i kontakt med stoffet, der indgår i præparater som bl.a. Duraphat, Ibuprofen og Panodil, der ofte bliver anvendt i forbindelse med tandlægebehandling. Allergien er så sjælden, at det ikke er sikkert, at al sundhedspersonale har kendskab til den. Hvis du har mistanke om, at din patient har allergi over for macrogol, er det vigtigt, at du finder alternative præparater uden macrogol, da patienten ellers kan opleve kraftige allergireaktioner. Du skal også henvise patienten til egen læge for videre udredning.

Disse symptomer skal du være særligt opmærksom på, hvis du mistænker en patient for at have allergi over for macrogol: 1. Kraftige symptomer. Kraftigere allergireaktioner kan være kløe og nældefeber over hele kroppen og i sjældne tilfælde anafylaksi. Andre symptomer kan være mavesmerter, opkast og diarré ved indtag af medicin, som indeholder macrogol. Kraftige allergireaktioner opstår oftest, når personer med allergi over for macrogol udsættes for stoffet i forbindelse med indtag af medicin, indsprøjtning, vaccination eller operation. 2. Lettere symptomer. I de letteste tilfælde bliver huden rød og kløende, eventuelt med nældefeberudslæt der, hvor den har været i kontakt med macrogol, fx ved brug af sæbe eller creme. Nogle udvikler eksem i huden timer til dage efter kontakt med stoffet. Typisk vil der være tale om eksemreaktioner i ansigtet eller andre dele af kroppen, der har været i kontakt med macrogol. Her kan komme kløe og små blærer, senere revner og sår. Kilder: Astma-Allergi Danmark og Videncenter for allergi

309

T ∕ update

Det spørger I om Tæller ferie og sygdom med i opgørelsen ved optjening af timer til tilladelse til selvstændigt virke? SVAR: Nej. Det er dine superviserede timer, der tæller med i din opgørelse, når du skal søge om

tilladelse til selvstændigt virke. Hvis du ikke har ret til selvstændigt virke, skal du arbejde under supervision. TF anbefaler, at du løbende opgør dine superviserede timer og beder din arbejdsgiver om at udfylde blanketten fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Kontakt Tandlægeforeningen for rådgivning på tlf.: 70 25 77 11

13 Roskilde MODUL – HR Tilmeldingsfrist: 9. maj

KEU-formand: Stor sejr for Tandlægeforeningen

787

Folketinget har vedtaget en ny lov, der gør det ulovligt at spørge til alder, når du søger nye medarbejdere – både i stillingsopslag og til en eventuel jobsamtale.

Odense SV Faglig Temadag III om fast protetik Tilmeldingsfrist: 4. august

KEU: Storsejr for TF

OKTOBER

Læs mere og tilmeld dig på Tdlnet.dk

310

Der er udgivet nye honorartabeller, dog uden ændringer, for tandplejen omfattet af Tandlægeforeningens overenskomster med KL for henholdsvis børne- og ungdomstandplejen (BUT) og omsorgstandplejen.

Arbejdsgiver må ikke spørge til alder

Roskilde Parodontologi i praksis Tilmeldingsfrist: 22. august

Den 1. april trådte en række overenskomstændringer for offentligt ansatte i kraft. På tdlnet kan du få overblik over, hvilke ændringer der sker for dig, som er ansat i en kommune, i staten eller i regionen.

klik

SEPTEMBER

Ændringer i overenskomst

Nye honorartabeller, men ingen ændringer

TANDLÆGEFORENINGEN: KOMMENDE KURSER JUNI

Nyt fra Tdlnet

Patientbrochure om proteser er revideret Tandlægeforeningens patientbrochure om proteser er netop blevet revideret. Bestil den via Tandlaegeforeningen.dk eller Tdlnet.dk.

Højesteret har netop afgjort, at den måde, som Tandlæge foreningen og de øvrige arbejdsgivere har optalt 120 sygedage på, er korrekt. Dermed er der sat punktum i en årelang sag, som begyndte i Sø- og Handelsretten i starten af 2020

17. MAJ 2022 OVERRÆKKES

ZENDIUMS FORSKERPRISER PÅ IDA CONFERENCE I KØBENHAVN Grundet Covid kan vi først nu invitere til et fyraftensmøde, der byder på hele tre relevante foredrag.

OBS set ræn Beg ladser! p l a pas t an rona

Hus

k Co

Arrangementet foregår på IDA Conference, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V. Vi starter med en let reception kl 16.30-17.30. Herefter prisoverrækkelser og foredrag. Arrangementet forventes at slutte cirka 19.30.

Tænderne betyder noget – men hvad?

Hvad kan vi lære af tandbelægningernes arkitektur?

Tænderne har det godt i Danmark. Har de det ikke godt, fylder de dog utrolig meget i et menneskes liv. Men hvordan forebygger vi at dette kommer til at ske, hvilke behandlinger er tilfredsstillende, set fra patientens perspektiv, og hvorfor kan nogen leve med en dårlig tandstatus, mens andre ikke kan? Vi dykker ned i de menneskelige og samfundsmæssige konsekvenser af dårlige tænder og rehabilitering heraf samt de systemer der skal sørge for vi fungerer i en social kontekst i vores liv.

Moderne molekylærbiologiske metoder, som fluorescensmærkning og nye mikroskopiske teknikker, har i de senere år vakt fornyet interesse for tandbelægninger – også kaldet dentale biofilm – på grund af disse teknikkers mulighed for at beskrive biofilmens sammensætning og struktur uden at forstyrre bakteriernes indbyrdes relationer. Med udgangspunkt i egne studier vil Irene Dige give et indblik i, hvorledes strukturen i dentale biofilm er langt mere kompleks end tidligere antaget.

Esben Boeskov Øzhaya, Zendium Forskerpris-modtager 2021

Irene Dige, Zendium Forskerpris-modtager 2020

Størst af alt – hvad er kærlighed? Ja, hvad er kærlighed egentlig? Vær forberedt på en fascinerende rundtur, når Lone Frank undersøger kærligheden fra et videnskabeligt perspektiv. Vi kommer omkring de evolutionære kræfter, der har sat rammerne for vores følelser, og kigger på den hemmelighedsfulde kemi og spidsfindige hjerneaktivitet, der i sidste ende dirigerer vores personlige kærlighedsliv.

Lone Frank, Forfatter og journalist

TILMELDING OG PRAKTISKE OPLYSNINGER Arrangementet er gratis og hele teamet er velkommen. Endelig og bindende tilmelding skal ske pr. email til: Destination Copenhagen: gsv@destcph.dk senest den 1. maj 2022 eller på tlf.: 7027 2124. Anfør venligst: Navn, klinikadresse, kliniktelefon samt eget mobilnummer. Bemærk der er begrænset antal pladser. I tilfælde af overtegning oprettes en venteliste. Tilmeldinger fordeles efter “først-til-mølle-princippet”.

STYRKER MUNDENS NATURLIGE FORSVAR

T ∕ detaljen

FOTO CLAUS BOESEN TEKST KIM ANDREASEN

Tilbagebetaling I tandlægestolen på klinikken i Gille leje ligger Juliana Avramchuk, der sammen med sin mand Pavel er flygtet fra Ukraine. De kom til Dan mark i midten af marts og er landet i det nordsjællandske. En kindtand volder hende store smerter, så hun har taget imod tilbuddet fra den lokale tandlæge, Hien Cao, om at få gratis akut tandbe handling. Ligesom en række andre tandlæger, fx Tandlægehuset Brande og tandlæge kæderne Godt Smil og Colosseum, har Hien Cao besluttet at hjælpe de ukrain ske flygtninge, der er kommet til Dan mark, indtil en løsning om tilskud til sundhedsydelser er på plads. I skrivende stund har mere end 19.000 ukrainere søgt om opholdstilladelse i Danmark. Hien Cao kom selv til Danmark som flygtning fra Vietnam i 1981 og er meget taknemmelig over den hjælp og støtte, hun og hendes familie blev mødt med. Hun vil derfor gerne betale tilbage og hjælpe de ukrainske flygtninge i Grib skov Kommune. Indtil videre har Hien Cao taget imod otte ukrainere på klinik ken. Hun er klar til at tage imod endnu flere som Juliana, der også har Pavel med hos tandlægen i dag. Efter kort tid kan Juliana rejse sig fra stolen og gå ud ad døren med en fyldning i sin kindtand. Hun og hen des mand er meget taknemmelige over tilbuddet, og Hien Cao er glad for at kunne give sit bidrag til de fordrevne ukrainere.♦

312

∕

2022

∕

126

∕

313

I UNIDENT HAR VI SIDEN 2009 HJULPET DENTALBRANCHEN MED AT BLIVE DIGITALISERET! Vi forhandler digitale løsninger i form af hardware og software fra flere leverandører – og ikke mindst hjælper vi med implementeringen, som er altafgørende for succes med nye teknologier.

NYHED – Verdens hurtigste autoklaver. Op til 6 gange mindre og 3 gange lettere end en typisk klasse B/ vakumautoklave. Læs mere på: webshop.unidentdanmark.dk

Står du over for udvidelse eller modernisering af din klinik, eller har du lyst til et tilbud på service af eksisterende udstyr? Ring til os på: 7021 1626 (tryk 1) – så sikrer vi dig den bedste løsning og pris.

LÆS MERE!

Tlf: 7021 1626 | Web: unidentdanmark.dk | E-mail: info@unidentdanmark.dk

ny viden ∕ T FOTO: SHUTTERSTOCK

Tvivlsom effekt af at beslibe implantater ved behandling af periimplantitis

Sociale medier er et tveægget sværd i relation til caries

I FORBINDELSE MED KIRURGISK BEHANDLING AF PERIIMPLANTITIS kan det være fristende at fjerne gevind og ruhed på den blottede implantatoverflade gennem beslibning (implantoplastik). Teoretisk set kan man derved opnå en mere effektiv fjernelse af plak og tandsten på implantatoverfladen samt efterfølgende lette renholdelsen af området – både for patienten og tandlægen. Flere in vitro-undersøgelser tyder da også på, at glatte implantatoverflader er mindre udsatte for bakteriekolonisation end ru overflader, og at blødtvæv lettere adapteres til en glat overflade. Imidlertid ser det ikke ud til, at der er nogen væsentlig klinisk gevinst ved at supplere lapoperationen med en implantoplastik. Det er konklusionen på en systematisk oversigt, som norske forskere har udarbejdet. Oversigten er baseret på 14 kliniske studier med mindst seks måneders observationstid (tre randomiserede kontrollerede, otte prospektive og tre retrospektive studier). I studierne indgik 220 patienter med tilsammen 325 implantater. Der blev generelt fundet forbedringer af kliniske parametre som blødning, plak, pochedybde og fæsteniveau efter lapoperation og implantoplastik, men forbedringerne var ikke større end efter lapoperation uden implantoplastik. Materialet var dog meget heterogent, så forskerne kan ikke udelukke, at implantoplastik i fremtidige studier kan vise sig at være gavnligt ved visse implantattyper og under særlige forhold.

I ENGLAND ER 81 % AF DEN VOKSNE BEFOLKNING på internettet hver dag, og hver 20. Google-søgning handler om sundhed eller sygdom. Internet og sociale medier er derfor magtfulde værktøjer, hvis man skal have sundhedsbudskaber igennem til befolkningen. Der har fx været gennemført vellykkede kampagner for vægttab, rygestop, reduceret alkoholforbrug og bedre mundhygiejne via sociale medier. På den anden side hænger overdrevet brug af internettet især blandt unge mennesker ofte sammen med en usund livsstil med for lidt søvn, underlødig kost, mange søde læskedrikke og dårlig mundhygiejne. Britiske forskere har derfor i et tværsnitsstudie undersøgt relationen mellem internetforbrug og cariesforekomst blandt teenagere i England, Wales og Nordirland. I alt deltog 2.123 12-årige og 2.291 15-årige i studiet, der indebar en grundig klinisk undersøgelse og et spørgeskema med spørgsmål om tandplejevaner, kostvaner og internetforbrug. En logistisk regressionsanalyse viste bl.a., at unge, der søgte efter oplysninger om tandsundhed på internet og sociale medier, havde signifikant større cariesprævalens end de øvrige deltagere (OR=1,29; 95 % CI: 1,03-1,62). Forfatterne slår til lyd for, at fremtidige internetbaserede sundhedskampagner, der er rettet mod unge mennesker, også bør sigte mod at begrænse uhensigtsmæssig brug af sociale medier.

Der er ikke nogen væsentlig klinisk gevinst ved at supplere lapoperationen med en implantoplastik

Maal MB, Verket A. Implantoplasty – provoking or reducing inflammation? – A systematic scoping review. Acta Odontol Scand 2022; 80:105-16.

∕

2022

∕

126

∕

Almoddahia D, Vargasa CM, Sabbah W. Association of dental caries with use of internet and social media among 12 and 15-year-olds. Acta Odontol Scand 2022;80:125-30.

315

T ∕ internationalt forskningsnyt

Forbedret livskvalitet efter ortodontisk kirurgisk behandling BRASILIANSKE FORSKERE HAR UNDERSØGT, hvordan ortodontisk kirurgisk behandling på længere sigt påvirker livskvaliteten for de patienter, der vælger en sådan behandling. Undersøgelsen omfatter 100 konsekutive yngre (1847 år), voksne patienter, som i 2018 fik udført ortodontisk kirurgiske indgreb i én (24 %) eller begge (76 %) kæber. Patienternes livskvalitet blev inden og seks måneder efter operationen vurderet ved hjælp af to forskellige velvaliderede spørgeskemaer: Oral Health Impact Profile i kort version (OHIP-14) og Orthognathic Quality of Life Questionnaire (OQLQ). Desuden blev det postoperative forløb bedømt ved hjælp af en VAS-skala én og fire uger efter operationen. Patienternes livskvalitet blev signifikant forbedret på begge skalaer p < 0,001. Der var signifikante forskelle i alle undergrupper i de to spørgeskemaer; men forbedringerne var mest markante inden for det æstetiske og psykosociale og påvirkedes i mindre grad på det funktionelle område. Der var signifikant flere postoperative gener en uge efter operationen hos patienter, der var opereret i to kæber (P = 0,037). Forskellene var dog relativt små, og efter fire uger var generne minimale og sammenlignelige i de to grupper uden statistisk signifikant forskel. Forfatterne konkluderer, at ortodontisk kirurgi kan forbedre patienternes livskvalitet, og at de gavnlige effekter på langt sigt overstiger de risici og ulemper, der kan forekomme i forbindelse med behandlingen. Endvidere skal man ikke fravælge en dobbeltprocedure på baggrund af postoperativ morbiditet, da denne hurtigt udlignes mellem enkelt- og dobbeltprocedurer.

Cabral RC, Canellas JV, Tiwana PS et al. Impact of orthognathic surgery on quality of life and comparison of patients’ postoperative experience after single- and double-jaw surgery: a longitudinal study. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol 2021;132:633-40.

316

kommentar OVERTANDLÆGE JANNE INGERSLEV Kæbekirurgisk Afdeling, Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg: – Der er tale om et simpelt opsat, velgennemført, prospektivt studie, der overordnet bekræfter tidligere forskningsresultater inden for samme emne. Forfatterne nævner, at livskvaliteten stiger som et kontinuum postoperativt, og der kan argumenteres imod at opgøre resultaterne allerede efter seks måneder, hvor den ortodontiske efterbehandling i mange tilfælde ikke er afsluttet. Man kan derfor diskutere, om der er tale om et longitudinelt studie. En opgørelse efter to år havde været mere korrekt, men havde nok ikke ændret på hovedkonklusionerne i dette studie. Undersøgelsen omfatter 75 % klasse III-patienter og 25 % klasse II-patienter. En typisk dansk konsekutiv behandlingskohorte ville formentlig have omfattet 75 % klasse II-patienter og 25 % klasse III-patienter. Klasse III-patienter har oftest ingen væsentlige funktionelle gener, hvorimod den psykosociale og kosmetiske effekt er umiddelbar og ofte større end på en klasse II-population. Dette kunne være den væsentligste forskel på et brasiliansk og et dansk resultat af en sådan undersøgelse. Der er dog ingen tvivl om, at det psykosociale aspekt også har en stor betydning for danske patienter. Forfatterne slår til lyd for standardiseret anvendelse af patient-reported outcome measures (PROM-data) som supplement til kliniske evalueringer. Dette kan man kun bifalde implementeret i kommende nationale databaser for ortodontisk kirurgisk behandling. Vigtigheden af grundige visitationer med gensidig forventningsafstemning forud for disse behandlinger kan også kun understreges, hvis man vil opnå god patienttilfredshed og livskvalitet.

dansk forskningsnyt ∕ T

DNA-analyse afslører tidlig indvandring fra det nuværende Ukraine

SELV OM ÆLDREBEFOLKNINGEN VOKSER I DANMARK I DISSE ÅR, og flere bevarer egne tænder langt ind i alderdommen, er der en klar tendens til, at forekomsten af rodfyldninger falder, både på befolkningsniveau og på individniveau. Det er en af konklusionerne på et sammenlignende tværsnitsstudie, som forskere fra Institut for Odontologi og Oral Sundhed på Aarhus Universitet har gennemført. Med 10 års mellemrum blev to kohorter af tilfældigt udvalgte voksne personer indbudt til at deltage i undersøgelsen. I 1997-98 (C1) var der 616 og i 2007-09 (C2) var der 398, der deltog. Alle fik foretaget fuld røntgenstatus (14 periapikale optagelser, to bitewings), hvorpå forekomst af rodfyldte tænder og tænder med apikal parodontitis blev registreret af to tandlæger med endodontisk kompetence. Gennemsnitsalderen var lidt højere i C2 end i C1 (44,6 vs. 42,3 år, P = 0,003), men personerne i C2 havde flere tænder (26,8 vs. 26,0, P < 0,001). Prævalensen af rodfyldte tænder var lavere i C2 end i C1. I C2 havde 45,0 % af personerne mindst én rodfyldt tand, mens det tilsvarende tal i C1 var 51,8 % (P = 0,03). I C2 var andelen af rodfyldte tænder 3,6 % og i C1 4,8 % (P = 0,004). Så man på sygdomsforekomst, fandt man, at andelen af personer, der havde mindst én tand med apikal parodontitis, var omtrent lige stor i C1 og C2, men samtidig var der signifikant flere af de ikke-rodfylde tænder, der havde apikal parodontitis i C2 end i C1 (1,8 % vs. 0,9 %, P < 0,001). Forfatterne forklarer den faldende forekomst af rodfyldninger med en generelt forbedret tandsundhed i befolkningen. Den let forøgede forekomst af apikal parodontitis i ikkerodbehandlede tænder er vanskeligere at forklare, men kan muligvis også hænge sammen med, at en generelt forbedret tandsundhed kan medføre, at der tages færre røntgenoptagelser, hvorved chancen for at opdage apikale tilstande uden kliniske symptomer falder, og disse dermed forbliver ubehandlede.

FOR KNAP 5.000 ÅR SIDEN skete der en kulturel revolution i Europa. Udgangspunktet var Jamnayakulturen, der opstod i steppeområdet mellem floderne Bug i det nuværende Ukraine og Dnestr i det nuværende Rumænien. Herfra spredte en ny begravelsestradition (enkeltgrave, som har givet navn til Enkeltgravskulturen) sig mod nord og vest, og forskere fra Globe Institute (Københavns Universitet) har tidligere påvist, at der også foregik en migration af mennesker fra området ind i Europa, hvor de genetisk blandede sig med lokalbefolkningen, og heraf opstod den snorekeramiske kultur. Nu har ny forskning fra samme gruppe vist, at dette Jamnaya-DNA spredte sig via de snorekeramiske folk helt op til befolkningen i det nuværende Danmark. Resultaterne er opnået ved hjælp af DNA-analyse (Next Generation ”shotgun” sekventering) af to tænder og et knoglestykke fra tre personer i et enkeltgravsfund fra Gjerrild på Djursland. Inden analysen blev tændernes kroner fjernet, og rødderne blev beslebet på ydersiden med en diamantskive og indvendig med et bor for at fjerne eksogent DNA-materiale. Analyserne viste, at genomet hos de tre personer adskilte sig fra ældre danske fund ved at indeholde tydelige DNAkomponenter fra steppefolket. Forskerne konkluderer, at enkeltgravsfolket fra Djursland med deres tydelige Jamnaya-DNA-signatur genetisk set må betragtes som en nordvestlig gren af den snorekeramiske kultur.

ILLUSTRATION: COLOURBOX

Antallet af rodbehandlede tænder er faldende

Undersøgelsen har bl.a. fået økonomisk støtte fra Tandlægeforeningens Forskningsfond.

Razdan A, Jungnickel L, Schropp L, Væth M, Kirkevang L-L. Trends of endodontic and periapical status in adult Danish populations from 1997 to 2009: A repeated cross-sectional study. Int Endod J 2022; 55:164-76.

∕

2022

∕

126

∕

Egfjord AF-H, Margaryan A, Fischer A, Sjögren K-G, Price TD, Johannsen NN, Nielsen PO, Sørensen L, Willerslev E, Iversen R, Sikora M, Kristiansen K, Allentoft ME. Genomic Steppe ancestry in skeletons from the Neolithic Single Grave Culture in Denmark. PLoS One 2021;16:1-21.

317

ViVi arbejder for at være være Danmarks bedste arbejdsplads Danmarks arbejdsplads i tandlægebranchen tandlægebranchen tandlægen.dk I Itandlægen.dk prioriterervivi prioriterer arbejdsglæde. arbejdsglæde. Vi sætter derfor Vi sætter derfor endnu mere fokus endnu mere fokus på den gode trivsel på den gode trivsel på vores klinikker. på vores klinikker.

Vi måler arbejdslysten hos tandlægen.dk, og det er vi glade for. Vi hos tandlægen.dk, og det er vi glade for. Detmåler giver arbejdslysten et bedre arbejdsmiljø. Det giver et bedre arbejdsmiljø. At vi trives, når vi går på arbejde, er i fokus hele året. At vi trives, vi går på arbejde,trivselsmålinger er i fokus hele året. Derfor lavernår vi løbende anonyme med få Derfor laver vi løbende anonyme trivselsmålinger med få spørgsmål. Besvarelserne er vigtige for, at vi kan sætte fokus spørgsmål. er vigtige for, at vi kan sætte fokus på en endnuBesvarelserne bedre arbejdsglæde på klinikkerne og på de rigtige på en endnu bedre arbejdsglæde på klinikkerne og på de rigtige områder, der kan og skal forbedres. områder, der kan og skal forbedres. Sammen skaber vi det bedste grundlag for at højne arbejdsSammen skaber vimed det trivsel bedstepå grundlag for at højne arbejdslysten og arbejdet tandlægen.dks 51 klinikker. lysten og arbejdet med trivsel på tandlægen.dks 51 klinikker.

Vi måler arbejdslysten i tandlægen.dk via GAIS – God Arbejdslyst Indeks Score. Vi startede i maj måned 2021 med trivselsmålinger hvert kvartal, og vi har fået en flot score på 79 ud af 100 (gennemsnit benchmark via Kantar Gallup er på 74, ”Social og Sundhed”).

KVARTALSVISE TRIVSELSMÅLING

GAIS måler på følgende 7 faktorer:

• Medbestemmelse • Mestring • Ledelse • Balance • Mening • Resultater • Kolleger

79%

74%

EKSTERNT BENCHMARK

Når du som ansat hos tandlægen.dk har gennemført din måling af din arbejdslyst, får du adgang til en samlet rapport med egne resultater. I rapporten kan du ydermere finde skræddersyede anbefalinger og værktøjer til at forbedre din arbejdslyst. Det samme kan din klinikleder med klinikkens samlede resultater.

TANDLÆGEN.DK

Hvis arbejdslyst og arbejdsglæde også er vigtigt for dig, så søg job hos tandlægen.dk. Læs mere på tandlægen.dk/jobogkarriere og følg os på LinkedIn.

Verdens første komposit

NYHED

termoviskøs teknologi

med

(TVT)

… varm det

FORENER FLYDEEVNE OG MODELLERBARHED • Unikt og innovativt Opvarmning af materialet gør det flydende ved applikation og umiddelbar derefter modellerbart (termoviskøs-teknologi)

… applicer det

VisCalor VisCalor bulk

• Høj-kvalitets applikation Optimal flydeevne til tandflader og underskæringer • Tidsbesparende Effektive restaureringer med kun ét materiale • Fremragende håndtering Boblefri applikation med slank kanyle VisCalor:

= 2 mm

VisCalor bulk:

… form det

= 4 mm

VOCO GmbH · Anton-Flettner-Straße 1-3 · 27472 Cuxhaven · Tyskland · Tel. +49 4721 719-0 · www.voco.dental

faglig leder ∕ videnskab & klinik ∕ T

TEMA:

CRISPR-systemet – at redigere gener Mange har hørt om CRISPR som et begreb, der drejer sig om muligheden for redigering af gener, og som kan blive fremtidens metode til genterapi, inklusive diagnostik. I Den norske tannlegeforenings Tidende og i Tandlægebladet præsenteres to oversigtsartikler om CRISPR. Den første artikel drejer sig om principperne bag metoden med eksempler på klinisk anvendelse ved genredigering. Den anden artikel går mere specifikt ind i de mulige anvendelser i klinisk odontologi. Teknologien betegnes korrekt CRISPR-Cas, hvor CRISPR står for ”Clustered Regularly Interspaced Short Palindromic Repeats” og Cas er forkortelsen for CRISPR-associeret protein. Systemet kan bruges til at redigere i gener og er således en ”DNA-saks”. Den genetiske kode kan derfor præcist ændres ved klipning i gener og splejsning, hvorved det er muligt at flytte rundt på gener og eventuelt gennemføre erstatning med et veldefineret stykke DNA. Dette er ikke det samme som genmodificering, hvor der indsættes ”fremmede” gener i fx landbrugsprodukter (GMO). Det afgørende gennembrud ved udviklingen af dette genetiske værktøj skete i 2012 af Emmanuelle Charpentier og Jennifer A. Doudna. De modtog Nobelprisen i kemi i 2020. Dette nye værktøj baner vejen for nye terapier for alvorlige sygdomme, som skyldes gendefekter. Teknologien kan også give hurtigere og bedre diagnostik og behandling af fx can-

∕

2022

∕

126

∕

cersygdomme og infektioner, herunder udvikling af effektive medikamenter, som muligvis vil kunne anvendes til at fjerne antimikrobiel resistens. Inden for det orale område er der på sigt også muligheder for at forbedre behandling af caries og parodontitis ved at ændre orale bakteriers virulens overfor disse sygdomme. Der åbnes således i disse to artikler spændende visioner for fremtidens behandling af sygdom i mundhulen. Dette tema er kommet i stand på initiativ af videnskabelig redaktør Nils Roar Gjerdet, Den norske tannlegeforenings Tidende, og er planlagt i samarbejde med faglig-videnskabelig redaktør Nils-Erik Fiehn, Tandlægebladet.

NILS ROAR GJERDET Videnskabelig redaktør

NILS-ERIK FIEHN Ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør

321

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel ABSTRACT

CRISPR/Cas9, herefter forkortet CRISPR, er en molekylærbiologisk teknik, der gør det muligt at foretage ændringer i cellers arvemasse, altså at editere i generne. Metoden tillader, at man meget præcist kan finde et bestemt sted i cellens DNA og her klippe DNA’et over og/eller erstatte det med et veldefineret stykke DNA. Metoden gør det muligt at behandle patienter med sygdomme, der har en genetisk baggrund, og er desuden et fantastisk forskningsværktøj, som tillader studier i laboratoriet af forskellige geners betydning for cellers vækst og funktion. Geneditering med CRISPR er én af en række beslægtede, men dog forskellige, teknikker, som har det til fælles, at de giver mulighed for at introducere en præcis ændring af en forudbestemt position i arvemassen, altså at ”gen-editere”. CRISPR-teknikken adskiller sig fra tidligere metoder ved, at den i udgangspunktet er let tilgængelig, er billig og bygger på et relativt simpelt princip. I det følgende vil der blive gjort kort rede for udviklingen af CRISPR, hvorfor teknikken kom til at revolutionere forskningen inden for alle grene af life science og det potentiale, CRISPR-teknikken giver håb for som næste generations genterapeutiske behandling af patienter med genetiske sygdomme.

EMNEORD

CRISPR/Cas9 | gene editing | indel | genetic therapy | knockout

Korrespondanceansvarlig andenforfatter: ERIC PAUL BENNETT epb@sund.ku.dk

322

CRISPR: en metode til anvendelse i næste generations genterapier SALLY DABELSTEEN, lektor, ph.d., Odontologisk Institut, Det Sundheds videnskabelige Fakultet, København, Danmark ERIC PAUL BENNETT, lektor, dr.med., Odontologisk Institut, Det Sundheds videnskabelige Fakultet, København, Danmark. Nuværende ansættelse, Novo Nordisk A/S, Biopharm Research, Gene Therapy Department, Måløv, Denmark Accepteret til publikation den 6. august 2021 Tandlægebladet 2022;126:322-7

ET HAR LÆNGE VÆRET ET STORT ØNSKE blandt forskere at kunne foretage kontrollerede og specifikke ændringer i cellers arvemasse for derved at kunne studere og helbrede sygdomme. Et synligt bevis herpå er, at flere af de sidste mange årtiers Nobel-priser er givet til forskere for udvikling i sådanne metoder (1) og senest i år for udvikling af CRISPR til editering af gener. (https://www.nobelprize.org/prizes/chemistry/2020/ press-release/). CRISPR, som står for Clustered Regularly Interspaced Short Palindromic Repeats, er betegnelsen for et bakterielt genområde, som koder for de komponenter, der bruges til præcist at udføre ændringer i cellers arvemasse. Før opdagelsen af CRISPR havde metoderne til geneditering været behæftet med manglende præcision og/eller anvendelse af meget ressourcekrævende procedurer. Dette ændrede sig med udviklingen af de såkaldte ”nuklease-baserede” genediteringsteknikker; zinc fingers (ZFN), transcription activator-like effector nucleases (TALEN) og Meganuklease sidst i 1990’erne (2). Disse nukleaser er enzymer, der klipper DNA-strengen over, hvorved de ligesom CRISPR forårsager dobbeltstrengsbrud (begge de to DNAstrenge, som arvemassens DNA består af, klippes over) på et forudbestemt sted i arvemassen (Fig. 1). Vi kan som forskere udnytte de fire før nævnte (ZFN, TALEN, Meganukleaser og CRISPR) molekylære gensakse til at ”klippe” et specifikt sted i DNA’et i celler. Metoderne giver herved forskere mulighed for at designe deres gensaks til at klippe på et forudbestemt sted i genomet, hvorved man effektivt og præcist kan ændre,

Tandlægebladet, EP Bennett et al. Figur 1

Primære udfald efter CRISPR/Cas9-induceret editering

CRISPR/Cas9 + crRNA tracrRNA

Cas9 crRNA

Dobbeltstrengsbrud

+ DNA donor skabelon

C C

NHEJ reparation

HDR reparation

Korrekt tifældige DNA insertioner

InDel

tifældige DNA deletioner

specifik DNA insertion

Fig. 1. A. CRISPR/Cas9-editering foregår ved, at Cas9-nukleasen binder sig til crRNA:tracrRNA. Når Cas9/crRNA:tracrRNA-komplekset overføres eller udtrykkes i celler, dirigeres komplekset via crRNA-sekvensen til et defineret sted i arvemassen, hvor det forårsager et dobbeltstrengsbrud. B. Dobbeltstrengsbruddet er således det primære udfald efter CRISPR/Cas9-editering og repareres af cellens eget reparationsapparat, som overvejende består af non-homologous end joining (NHEJ) eller homology directed repair (HDR). I CRISPR/Cas9-sammenhænge fører NHEJ til fejlagtig reparation, hvor der indsættes eller fjernes DNA i dobbeltstrengsbrudsstedet (såkaldte InDel’s), som kan føre til geninaktivering (knockout). C. Ved HDR-medieret editering tilføres celler et stykke ”reparations”-donor-DNA sammen med CRISPR/Cas9, som så via de homologe sekvenser (flankerer det med rødt angivne donor-DNA) indsættes i dobbeltstrengsbrudsstedet. Fig. 1. A. CRISPR/Cas9 is initiated through assembly of Cas9 and crRNA:tracrRNA complex. After cellular entry into the nucleus, the genome is scanned for identity with crRNA sequence, in which case a doublestrand break is induced by the Cas9/crRNA:tracrRNA complex at the target site. B. A doublestrand break is thus the primary outcome after CRISPR/Cas9 editing and is repaired by the cellular repair apparatus. Cellular repair consists of the two main repair pathways, non homologous end joining (NHEJ) and homology directed repair (HDR). In the context of CRISPR/Cas9 editing, NHEJ mediated repair leads to flawed repair and introduces insertions and/ or deletions at the edited site (so called InDel’s are induced) that result in abrogation of gene function or gene “knockout”. C. In the presence of an appropriate repair donor template with homologous arms flanking the donor-DNA (marked in red) insertion of the DNA donor is mediated by HDR at the doublestrand break point induced by /Cas9/crRNA:tracrRNA complex.

fjerne eller indsætte DNA-sekvenser i cellers arvemasse. Endvidere har alle førnævnte gen-editeringsteknikker vist sig anvendelige på hele organismer af forskellig oprindelse, lige fra planter, insekter og fisk til mennesker (3-6). Grundet CRISPR’s simple virkemekanisme stilles der særligt store forhåbninger til teknologiens anvendelse i genterapeutiske sammenhænge i mennesker (7). HVORDAN VIRKER CRISPR? I bakterier bruges CRISPR-systemet som forsvar mod infektion af bakteriofager (en type virus, der angriber bakterier). CRISPR-genregionen i bakteriers arvemasse koder for både de funktionelle nukleaseproteiner, som kan betragtes som molekylære ”DNA-sakse”, der udøver DNA-klipningen (kaldet Casproteiner, forkortelse for CRISPR-associerede proteiner) og de associerede CRISPR RNA-molekyler, som specifikt genkender DNA-positioner i bakteriofagens arvemassen som en

∕

2022

∕

126

∕

slags GPS. Jennifer Doudna og Emmanuelle Charpentier (8) beskrev som de første den molekylære virkningsmekanisme for de komponenter, som CRISPR lokus fra bakterien Streptococcus pyogenes koder for. Et af disse er nukleaseproteinet, Cas9, herefter kaldt SpCas9. SpCas9 nukleasen kan klippe i DNA på et selvbestemt sted og er dirigeret af et nukleaseassocieret CRISPR RNA-kompleks, som består af et CRISPR RNA (crRNA) molekyle, som specifikt genkender det ønskede genomiske lokus og et transaktiverende CRISPR RNA (tracrRNA) (se Faktaboks 1). Det revolutionerende ved SpCas9 opstod, da uafhængige forsøg i 2013 viste, at SpCas9-funktionaliteten kunne overføres fra bakterier til eukaryote celler, deriblandt menneskeceller (9-11). SpCas9 er siden da blevet forskeres foretrukne genetiske værktøj, som gør os i stand til nemt og præcist at ændre på celler, væv og organismers gener. I det følgende ser vi på det molekylære princip, hvorved SpCas9 fungerer.

323

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel SpCas9 er til dato den mest velbeskrevne nuklease. Specificiteten af, hvor SpCas9-saksen skal klippe, bestemmes udelukkende af det associerede crRNA-molekyle (GPS’en), der

FAKTABOKS 1 Begreber Geneditering: Genredigeringsteknik, som involverer cellulære DNA-reparationsmekanismer til introduktion af positionsspecifikke ændringer i et eller flere gener.

CRISPR Clustered regularly interspaced short palindromic repeats (CRISPR) er betegnelsen for et lokus, som findes i op imod 50 % af alle bakterier. CRISPR-lokus findes kun i bakterier, og i Streptococcus pyogenes indeholder det genetiske lokus-genet kodende for et nukleaseprotein kaldet Cas9 (CRISPR-associerede protein 9, SpCas9) og RNA-molekylerne crRNA (CRISPR-RNA) og tracrRNA (transactivating CRISPRRNA). crRNA og tracrRNA går sammen og danner et kompleks og associerer sig med Cas9-nukleaseproteinet. Det aktive molekylære CRISPR/Cas9nukleasekompleks består således af Cas9-nuklease, kompleksbundet til crRNA;tracrRNA-komplekset. SpCas9-nukleaseproteinet består af to domæneområder, et der under givne omstændigheder er i stand til at binde en specifik DNA-sekvens i arvemassen (kaldet REC-domænet), og den anden del indeholder evnen til at kunne klippe DNA’et og fører til dobbeltstrengsbruddet (nukleasedomænet kaldet NUC). Når REC-domænet associerer sig med crRNA-molekylet, muliggør 20 baser indeholdt i crRNA’et genkendelse af den tilsigtede specifikke DNA-sekvens i arvemassen. Desuden indeholder NUC-domænet et område, som genkender en specifik DNA-triplet-sekvens kaldet PAM-sekvensen (5’-NGG-3’, hvor N kan være en vilkårlig base), som skal være til stede i det område, hvortil SpCas9/crRNA skal binde og klippe. Når SpCas9/crRNA’et derefter har fundet og bundet sig til det eftersøgte DNA-område indeholdende de 20 baser, som genkendes af crRNA-sekvensen plus PAM-sekvens, udløses NUC-domænets evne til at klippe DNA’et, hvilket fører til et dobbeltstrengsbrud af DNA’et. Dobbeltstrengsbruddet repareres derefter udelukkende af det cellulære DNA-reparationsapparat.

324

ved genetisk sekvensmatch mellem crRNA og en given DNAsekvens via baseparring er i stand til at dirigere saksen hen til det sted i arvemassen, hvor der skal klippes af SpCas9nukleasen. Både SpCas9 og det nødvendige crRNA-molekyle kan nemt fremstilles i laboratoriet og/eller erhverves fra forskellige firmaer, der er specialiseret i udviklingen af disse produkter. Samtidig muliggør den efterhånden meget præcise kortlægning af et utal genomer fra forskellige organismer, deriblandt menneskets genom, at forskere nemt kan finde den sekvens, der gør det muligt at designe crRNA-molekylet, så SpCas9/crRNA-komplekset klipper lige præcis der, hvor man vil have det. Letheden, hvorved CRISPR/SpCas9 virker sammenholdt med det faktum, at forskere i genediteringsfeltet har gjort deres genediteringsreagenser tilgængelige for andre forskere via non-profit organisationen Addgene (https:// www.addgene.org/crispr/), har bidraget til, at CRISPR i den grad har ”demokratiseret” den genteknologiske forskning i alle grene af akademi og life science. De reagenser, der er nødvendige for udførelsen af CRISPR/SpCas9, kan erhverves fra bl.a. Addgene, hvilket muliggør, at genediteringsforsøg kan igangsættes af alle typer forskningsgrupper og uden store økonomiske omkostninger. DET PRIMÆRE RESULTAT EFTER GEN-EDITERING Et dobbeltstrengsbrud kan under normale cellulære omstændigheder effektivt repareres korrekt af cellens reparationsapparat. De to dominerende cellulære reparationssystemer er non-homolog end joining (NHEJ) og homologi-dirigeret reparation (HDR), som virker på helt forskellige måder (3) (Fig. 1). NHEJ er en effektiv reparationsmekanisme, der sammensætter DNA-ender efter et dobbeltstrengsbrud, men kan under ekstraordinære omstændigheder, som eksempelvis når SpCas9/crRNA vedvarende forårsager dobbeltstrengsbrud på samme position i arvemassen, forårsage mutationer i form af indsættelse eller elimination af nukleotider på reparationsstedet. De SpCas9/crRNA-forårsagede mutationer betegnes ved henholdsvis insertioner og deletioner (InDels). Gener, der koder for proteiner, aflæses som kodons, bestående af tripletter af tre nukleotider, der samlet koder for de aminosyrer, som proteiner udgøres af. Når der således indsættes eller fjernes nukleotider i SpCas9/crRNA-editerede gener, forskydes den protein-kodende del af genet, og der opstår et skift i læserammen (”frame shift”), der fører til inaktivering af genfunktion, også betegnet som ”knockout” af genet (Fig. 1). Populært kan man sige, at der kommer ”stavefejl” i genet, som så ikke kan aflæses korrekt i forbindelse med cellens produktion af protein, hvorved proteinet ikke kan laves korrekt og går til grunde i cellen. HDR er i udgangspunktet en nøjagtig og fejlfri reparationsmekanisme baseret på tilstedeværelsen af en homolog DNAsekvens, der anvendes som skabelon til at reparere dobbeltstrengsbruddet. Mekanismen kræver, at enderne af DNA-skabelonen er identiske med enderne af dobbeltstrengsbruddet, således at enderne har overlappende og ens DNA-sekvenser mellem de to DNA-stykker. Man kan således ”snyde” cellens HDR-apparat til at indsætte et selvvalgt DNA-stykke place-

ret mellem de homologe DNA-sekvenser, identiske med det område i arvemassen, hvor man vil indsætte den selvvalgte DNA-sekvens. En sådan indsætning har vist sig at være mest effektiv, når man først laver et genediteringsinduceret dobbeltstrengsbrud, eksempelvis med SpCas9/sgRNA, hvorefter indsætningen af den selvvalgte gensekvens sker i brudstedet via de homologe sekvenser og ved hjælp af det cellulære HDRreparationsapparat. Sammenfattende så resulterer CRISPR/SpCas9 geneditering i mangel på tilstedeværelse af en selvvalgt DNA-sekvens i to mulige reparationsudfald af dobbeltstrengsbruddet; 1) reparation, hvor proteinfunktionen bibeholdes eller 2) forkert reparation med deraf følgende inaktivering/”knockout” af genfunktion. I tilstedeværelse af en selvvalgt DNA-sekvens eksisterer disse udfaldsmuligheder sammen med muligheden for HDR-medieret integration af den selvvalgte DNA-sekvens på dobbeltstrengsbrudstedet. UDFORDRINGER VED TERAPEUTISK ANVENDELSE AF CRISPR/SpCas9 Trods det, at CRISPR utvivlsomt har revolutioneret forskningen, er der endnu en række betragtninger, der skal afdækkes, før CRISPR/SpCas9 kan anvendes generelt, sikkert og præcist i terapeutiske sammenhænge. Det er således endnu uklart, hvorvidt CRISPR/SpCas9 under givne omstændigheder kun klipper der, hvor man har til hensigt, at der skal klippes i arvemassen, eller om der også klippes på ikke tilsigtede steder, et begreb kaldet ”off-target” kløvning. Et tiltag rettet mod nedbringelse af ”off-target”-effekter søger forskere at opnå ved at forbedre SpCas9’s specificitet ved optimering af proteinets sekvenssammensætning (12). Et andet endnu uklart forhold vedrører, hvorvidt CRISPR/SpCas9 dobbeltstrengsbruddet fører til uopdagede strukturelle ændringer i arvemassen, et forhold som er påpeget i nylige studier (13). Endelig så forestår effektiv introduktion af CRISPR-reagenserne til de rette celler og væv som den nok største udfordring for terapeutisk anvendelse af geneditering som genterapi. For nærværende er de foretrukne leveringsmetoder baseret på enten virale eller non-virale strategier. Udfordringen består her i, at både non-virale og viralt baserede metodikker endnu ikke i tilstrækkelig grad er vævsspecifikke. De viralt baserede metoder er baseret på genvektorer afledt fra bl.a. retrovirus, lentivirus, og adeno-associeret virus, som alle er karakteriseret ved at besidde en høj transduktionseffektivitet (høj evne til at inficere celler), og mange af disse er godkendt til klinisk anvendelse. Dog er risikoen for malign transformation af editerede celler (cancerudvikling) som følge af integration af den virale vektor i værtscellens arvemasse en fortsat bekymring. Særligt dette forhold taler for en fortsat udvikling af de non-virale leveringsteknologier, som både nedsætter bekymringerne i forhold til sikkerhed og et ukontrolleret immunrespons ved levering in vivo (14,15). I det følgende gives eksempler på de første anvendelser af nuklease-baseret genterapi, hvor sigtet i alle tre eksempler har været opnåelse af geneditering medieret ”knockout”-effekten i patientceller.

∕

2022

∕

126

∕

klinisk relevans CRISPR har været en afgørende og sand ”game changer” for en lang række vigtige opdagelser i grundvidenskabelig akademisk og life science-forskning. CRISPR-medieret editering består af tre enkelte og let tilgængelige komponenter, Cas9, crRNA og tracrRNA som i et kompleks muliggør, at stort set enhver sekvens i enhver organismes arvemasse kan editeres helt ned til mindste enhed, dvs. enkelt nukleotid-niveau. Specificiteten af Cas9 udgøres udelukkende af de 20 nukleotider, der indgår i crRNA-enheden, og Cas9 kan derfor med lethed reprogrammeres til at genkende en vilkårlig sekvens blot ved ændring af sekvensen af de 20 nukleotider i crRNAmolekylet. Der er derfor knyttet store forhåbninger til, at CRISPR kan bane vejen for en række nye terapier, hvor sigtet er at korrigere for gendefekter i patienter, der fører til alvorlige sygdomme. Teknikkens enorme terapeutiske potentiale illustreres bedst ved de > 45 igangværende kliniske fase 1- og 2-afprøvninger af CRISPR/Cas9-baserede terapier indenfor så forskellige indikationer som: cancer, blodsygdomme, infektionssygdomme, øjensygdomme mfl. For yderligere information og overblik henvises til crisprmedicinenews.com.

DE FØRSTE EKSEMPLER PÅ KLINISK ANVENDELSE AF GENEDITERING BASERET PÅ GENTERAPI Geneditering er som tidligere nævnt ikke kun begrænset til CRISPR/SpCas9, men omfatter også ZFNs og TALENs. Begge disse metoder har succesfuldt og som de første været anvendt i terapeutiske sammenhænge. Det første kliniske studie baseret på geneditering var baseret på anti-HIV-behandling af HIV-positive patienter (16). Studiet viste, at ZFN-medieret ex vivo ”knockout”/inaktivering af HIV co-receptorgenet CCR5 i blodceller effektivt forhindrer HIV-reinfektion af reintroducerede editerede CCR5-negative blodceller i patienten. Det andet kliniske genediteringseksempel var inden for cancerimmunterapifeltet (17). I dette studie vistes, at man ved elimination/”knockout” af bestemte T-celle-overfladeproteiner i ex vivo-fremstillede Tceller var i stand til mere effektivt at dræbe cancerceller. Disse T-celler, såkaldte CAR-T-celler, modificeres yderligere således, at de på celleoverfladen udtrykker rekombinante receptormolekyler, der specifikt er rettet mod cancercellen. Dette studie lagde ydermere grund til anvendelse af et allogent/universelt, såkaldt ”off the shelf”, celleterapiprodukt. Endnu et eksempel på klinisk anvendelse af CRISPR-baseret genterapi er netop rapporteret. Det terapeutiske sigte i dette studie var genetablering af funktionelt hæmoglobin i en af de hyppigst forekomne monogenetiske potentielt livstruende sygdomme, som skyldes enkelt nukleotid-mutationer i genet, som koder for ß-globin. Studiet beskriver anvendelse af CRISPRbaseret elimination/”knockout” af genet BCL11A. BCL11A genproduktet nedsætter normalt tilstedeværelsen af føtal -globin i røde blodceller. En reduceret cellulær BCL11A tilstedeværelse vil dermed føre til øget -globin, som er i stand til at genetab-

325

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel mundhulen. Et eksempel på dette er epidermolysis bullosa (EB) (se Faktaboks 2). EB er en bulløs lidelse, som er karakteriseret ved dårlig tilhæftning af epitelet til de underliggende bindevæv, dvs. et ustabilt epitel. Den dårlige tilhæftning opstår på grund af mutationer i generne, der koder for epitelcellers cytoskeletproteiner, adhæsionsproteiner eller gener relateret til basal lamina-proteiner (Faktaboks 2). EB findes i forskellige former: en recessiv dystrofisk (RDEB), en dominant dystrofisk, en junctional og en simplex form, og alle disse former kan have orale manifestationer. Ved den recessive dystrofiske form ses ofte mutationer i Collagen7A1-genet. Collagen 7 er et protein, som er essentielt i basallamina mellem bindevæv og epitel, og et dårligt eller ikke fungerende Collagen 7 medfører en ikke fungerende basallamina og dermed dårlig tilhæftning af epitelet til bindevævet. Patienterne får store bullae og sår ved let berøring, indtag af føde, tandbørstning m.m. Patienterne får malformationer/misdannelser på grund af ardannelse på huden og dør ofte tidligt grundet infektioner gennem hud og mave-tarm-kanalen. Dental hygiejne er smertefuldt og slimhindelæderende. EB er en genetisk lidelse med store konsekvenser. På ”Department of Pediatrics, University of Minnesota” i USA har Mark Osborn, Jacub Tolar og deres gruppe længe arbejdet for at forbedre behandlingen af EB-patienter og finde en mulig kur mod sygdommen. En af de metoder, de har undersøgt, er at bruge CRISPR-teknologien til at korrigere i patienternes gener, så deres celler igen kan lave et funktionelt Collagen 7 for derved at sikre, at epitelet bedre kan hænge fast. De har dyrket fibroblaster fra patienterne, og ved brug af CRISPR-baseeditering korrigeret det ikke-funktionelle COLL7A1-gen i laboratoriet. Disse fibroblaster har de så testet i mus og set, at de kan lave en fin basal lamina med et funktionelt collagen 7-protein. På Odontologisk Institut i København har vi etableret en model for hud eller mundslimhinde, som kan dyrkes i laboratoriet og bruges

FAKTABOKS 2 Epidermolysis bullosa (EB)-typer: • Epidermolysis bullosa simplex (EBS), hvor bullae opstår i epidermis, dvs. over basalmembranen (BM). • Junctional EB (JEB), hvor bullae opstår i basal membranen. • Dystrofisk EB (DEB), hvor bullae opstår i den øverste del af dermis. • Kindler syndrom (KS), hvor bullae opstår flere steder i huden. Alle kan have orale manifestationer. I snit fødes 1 barn/år i Danmark med EB (19).

lere funktionen af dysfunktionel haemaglobin i seglcelleanæmi hos ß-globin-patienter. I studiet beskrives anvendelsen af denne strategi for henholdsvis en beta-thalassemi- og en seglcelleanæmi-patient fulgt over en 12 måneders periode, som viste vedvarende forhøjede føtal--globin-niveauer i hele perioden og i begge patienter (6). FORSØG MED BRUG AF CRISPR-TEKNOLOGI RELATERET TIL ORALE PATOLOGISKE TILSTANDE Iblandt de mange forsøg, der for tiden udføres for generelle sygdomme, findes også sygdomme, der direkte kan afficere

Dermis

Epidermis

Editering af humane celler til vævsdannelse

30μm

Fig. 2. A. Kunstig hud (organotypisk hudmodel) lavet med normale keratinocytter og fibroblaster fra EB-patient. Epidermis slipper ved basalmembranen og danner bulla. B. Kunstig hud lavet med normale keratinocytter og genetisk korrigerede fibroblaster. Epidermis adhærerer til dermis som i rask hud. Stjerner viser bulla. Fig. 2. A. Human artificial skin (organotypic culture) generated with normal keratinocytes and fibroblasts from an EB patient. The epidermis is detached from the basement membrane generating bulla. B. Artificial skin with normal keratinocytes and gene-edited fibroblasts. Epidermis adheres to the basement membrane as in healthy skin. Asterisks depicts bulla.

326

til at teste funktionen af proteiner i et væv udenfor kroppen. Vi har derfor i samarbejde med Mark Osborn og Jacub Tolar afprøvet, om disse celler også kan virke i et humant væv udenfor kroppen (18) (Fig. 2). På figuren ses til venstre et billede med de syge celler, hvor epitel og bindevæv ikke hænger sammen, og til højre et billede med de genetisk korrigerede celler, hvor epitel og bindevæv hænger fint sammen. Dette studie giver store forhåbninger om mulig behandling for EB-patienter ved brug af geneditering. De raske celler kan gives tilbage til patienterne og vil langsomt overtage de syge celler lokalt. Editeringen kan også foretages i stamceller fra knoglemarven og transplanteres tilbage til patienten. Herved vil de korrigerede celler langsomt overtage alle fibroblaster i EB-patienten.

KONKLUSIONER De programmerbare nukleasebaserede genediteringsteknikker har vist sig at have et kæmpe potentiale i en række forskningsfelter, herunder basal, bioteknologisk og biomedicinsk forskning. Forskningsresultater med disse teknikkers anvendelse har demonstreret væsentlige bidrag i udviklingen af terapeutiske strategier for en række forskelligartede humane sygdomme, hvor CRISPR/Cas-metodikken særligt har vist sig som effektivt at kunne editere specifikke genloci, hvilket skaber forhåbning for dets anvendelse som næste generations genterapi (se CRISPR/Cas9, klinisk relevans, faktaboks).

ABSTRACT (ENGLISH) CRISPR/Cas9: A METHOD FOR USE IN THE NEXT GENERATION GENE THRAPIES CRISPR technology enables modification of genomes by gene editing. The method allows for precise targeting of specific loci in cellular DNA followed by site specific cutting of the DNA and/or integration of a defined piece of DNA. CRIPSR has been shown to enable treatment of patients carrying genetic disease and in addition is a fantastic research tool that allows for research in gene function in relation to cell proliferation and function.

CRISPR based gene editing comprises several related technologies that share the potential of introducing precise modification of desired positions in the genome, known as editing. However, CRISPR distinguishes itself from other editing technologies, by being easily accessible and based on a relatively simple principle. In the following a brief summary of the development of CRISPR is given, why the technology revolutionized research in all aspects of life science and the potential that CRISPR holds as the next generation gene therapy for treatment of patients with genetic disease.

LITTERATUR 1. THE NOBEL PRIZE. Barbara McClintock Facts. (Set August 2021). Tilgængelig fra: URL: (https:// www.nobelprize.org/prizes/ medicine/1983/mcclintock/facts/

PCR and IDAA for the detection of CRISPR indel edits in the malaria species Anopheles stephensi. Biotechniques 2020;68:172-9. 6. Frangoul H, Altshuler D, Cappellini MD et al. CRISPR-Cas9 gene editing for sickle cell disease and β-thalassemia. N Engl J Med 2020;384:252-60.

2. Chandrasegaran S, Carroll D. Origins of Programmable nucleases for genome engineering. J Mol Biol 2016;428:963-89. 3. Bennett EP, Petersen BL, Johansen IE et al. INDEL detection, the “Achilles heel” of precise genome editing: a survey of methods for accurate profiling of gene editing induced indels. Nucleic Acids Res 2020;48:11958-81.

7. Porteus MH. A new class of medicines through DNA editing. N Engl J Med 2019;380:947-59 8. Jinek M, Chylinski K, Fonfara I et al. A programmable dual-RNAguided DNA endonuclease in adaptive bacterial immunity. Science 2012;337:816-21.

4. Lonowski LA, Narimatsu Y, Riaz A et al. Genome editing using FACS enrichment of nuclease-expressing cells and indel detection by amplicon analysis. Nat Protoc 2017;12:581-603.

9. Cong L, Ran FA, Cox D et al. Multiplex genome engineering using CRISPR/Cas systems. Science 2013;339:819-23.

5. Carballar-lejarazú R, Kelsey A, Pham TB et al. Digital droplet

∕

2022

∕

126

∕

10. Mali P, Esvelt KM, Church GM. Cas9 as a versatile tool for en-

gineering biology. Nat Methods 2013;10:957-63. 11. Cho SW, Kim S, Kim JM et al. Targeted genome engineering in human cells with the Cas9 RNAguided endonuclease. Nat Biotechnol 2013;31:230-2. 12. Vakulskas CA, Dever DP, Rettig GR et al. A high-fidelity Cas9 mutant delivered as a ribonucleoprotein complex enables efficient gene editing in human hematopoietic stem and progenitor cells. Nat Med 2018;24:1216-24.

15. Kotterman MA, Schaffer DV. Engineering adeno-associated viruses for clinical gene therapy. Nat Rev Genet 2014;15:445-51. 16. Tebas P, Stein D, Tang WW et al. Gene editing of CCR5 in autologous CD4 T cells of persons infected with HIV. N Engl J Med 2014;370:901-10. 17. Qasim W, Zhan H, Samarasinghe S et al. Molecular remission of infant B-ALL after infusion of universal TALEN gene-edited CAR T cells. Sci Transl Med 2017;9:eaaj2013.

13. Kosicki M, Tomberg K, Bradley A. Repair of double-strand breaks induced by CRISPR–Cas9 leads to large deletions and complex rearrangements. Nat Biotechnol. 2018;36:765-71.

18. Osborn MJ, Newby GA, McElroy AN et al. Base editor correction of COL7A1 in recessive dystrophic epidermolysis bullosa patient-derived fibroblasts and iPSCs. J Invest Dermatol 2020;140:338-347.

14. Yin H, Kauffman KJ, Anderson DG. Delivery technologies for genome editing. Nat Rev Drug Discov 2017;16:387-99.

19. Laimer M, Prodinger C, Bauer JW. Hereditary epidermolysis bullosa. JDDG – J Dtsch Dermatol Ges 2015;13:1125-33.

327

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel ABSTRACT

”Clustered Regularly Interspaced Short Palindromic Repeats” (CRISPR)-Cas systemet blev først opdaget og beskrevet som adaptiv immunitet i prokaryote organismer. CRISPR-Cas giver beskyttelse mod bakteriofager, plasmider og transposoner ved, at korte DNA-sekvenser, som tidligere inficerede, bliver inkorporeret i de prokaryote organismers genom. Bakteriofager genkendes og bliver ødelagt med nukleaser ved reinfektion. Teknologien blev videreudviklet til et effektivt redskab til genredigering af eukaryote organismer. Og nu, kun få år efter opdagelsen, anvendes dette redskab i mange forskellige sammenhænge. Genterapi, regenerativ medicin, cancer, infektionssygdomme, diagnostik og vaccineudvikling er aktuelle medicinske områder. Alle biomedicinske discipliner har taget disse redskaber i brug. Der er dog stadig mange uløste opgaver, som kræver, at redskaberne bliver yderligere forbedret, og at de kan leveres på en sikker måde til de celler og væv, som CRISPR-Cas skal anvendes i.

EMNEORD

CRISPR-Cas systems | genome editing | genetic therapy | applications | odontology

Korrespondanceansvarlig forfatter: VIDAR BAKKEN vidar.bakken@uib.no

328

CRISPR-Cas: Aktuelle og mulige anvendelser i odontologi VIDAR BAKKEN, professor emeritus, dr.odont., Klinisk institutt 2, Det medisinske fakultet, Universitetet i Bergen, Norge Accepteret til publikation den 15. april 2021 Tandlægebladet 2022;126:328-34

IGE SIDEN OPDAGELSEN AF, AT GENOMET BESTÅR AF EN DNA-DOBBELTSPIRAL, har udvikling af metoder til manipulation af DNA fascineret mange forskere. Resultater fra denne forskning har på det medicinske område givet os værktøj til at forbedre diagnostik, behandling og forståelse af patogenese for en række sygdomme. Jennifer A. Doudna, Emmanuelle Charpentier og medarbejdere publicerede i 2012 et nøglestudie, hvori de beskrev en forbedret udgave af “gensaksen” CRISPR/Cas9 (1). Med denne gensaks kan arvematerialet i dyr, planter og mikroorganismer relativt let forandres eller redigeres. Doudna og Charpentier fik i 2020 Nobelprisen i kemi for dette arbejde. I løbet af få år er forskningen på CRISPR-Cas ekspanderet, og videreudvikling af genredigering giver nye muligheder. Selv om der stadig er et stykke vej til klinisk anvendelse, ser udviklingen ud til at gå så stærkt, at meget af dette kan nå klinikken i løbet af få år. De nye genredigeringsmetoder er kraftfulde og effektive, og det er derfor vigtigt også at inddrage etiske vurderinger af dem. Nobelprisvinderne resumerede i 2014 historien bag CRISPRCas og deres egne vigtige bidrag (2). På mindre end 10 år efter dette er der blevet publiceret tusindvis af videnskabelige artikler. I det følgende vil vi forsøge at give en oversigt over aktuel forskning og mulige anvendelser af CRISPR-Cas-teknologi inden for de medicinske/odontologiske fagområder. GENREDIGERINGSVÆRKTØJ Redskaber til modifikation af gener har været tilgængelige i flere årtier. Restriktionsenzymer blev beskrevet og taget i brug for ca. 50 år siden. Restriktionsenzymer med forskellige specificiteter blev isoleret fra bakterier. Senere konstruerede man genredigeringsværktøjerne “Zinc Finger Nucleases” (ZFNs) og

FAKTABOKS Forkortelsesliste AMR:

antimikrobiel resistens

CAR T: kimær antigen receptor på T-lymfocytter. Genredigerede receptorer på T-lymfocytter fra en patient, som gør, at disse celler kan genkende og ødelægge kræftceller, når de føres tilbage til patienten. Dette kaldes adoptiv CAR T-cellebehandling. Cas: CRISPR-associeret protein CRISPR: clustered regularly interspaced short palindromic repeats DMD:

Duchennes muskeldystrofi

ESCs:

embryonale stamceller

EPS:

ekstracellulære polysakkarider

iPSCs: inducerede pluripotente stamceller p53: gen som koder for tumorsuppressor protein TALEN: transcription activator-like effector nuclease ZNF:

zinc finger nuclease

arvemateriale skal nå målet. Virus og bakterier har deres egne elegante måder at gøre dette på, når de inficerer celler, og anvendelse af virus er en af de måder, som vi også kan benytte. Metoderne til leverance inddeles i hovedkategorierne non-virale og virale. Non-virale metoder kan underinddeles i kemisk baserede, ikke-kemisk baserede og partikelbaserede metoder. I virale metoder benyttes forskellige virusser til transfektion. CRISPR-Cas-teknologien har på kort tid fundet anvendelse til påvisning og behandling af genetiske sygdomme, kræft og infektionssygdomme (7,9). I det følgende gives nogle eksempler på dette. GENETISKE SYGDOMME OG MISDANNELSER Arvelige sygdomme kan være komplekse, men nogle af de almindeligste genetiske sygdomme skyldes mutationer i et enkelt gen. Fx Huntingtons sygdom, cystisk fibrose, seglcelleanæmi og Duchennes muskeldystrofi (DMD). DMD er en af de hyppigst forekommende arvelige muskelsygdomme. Genredigering med CRISPR-Cas kan udføres på forskellige måder. Seglcelleanæmi kan behandles ved at genredigere hæmatopoietiske eller progenitorceller ex vivo, mens man ved DMD behandler de myogene celler direkte, in vivo (10). Dette er eksempler på terapeutisk genregulering af somatiske celler (Fig. 1). Kønsceller kan også redigeres, så der opstår arvelige ændringer i ægceller, spermier og fostre. Dette gør man i dag med dyr og planter, mens anvendelse af denne genredigeringsteknologi hos mennesket er genstand for omfattende diskussion af de etiske aspekter, som endnu ikke er afklaret.

“Transcription Activator-Like Effector Nucleases” (TALENs), der tillod forskerne selv at bestemme, hvor i DNA’et der skulle klippes (3). For mindre end 10 år siden blev CRISPR-Cassystemet taget i brug til genredigering. CRISPR-Cas-systemer findes i domænerne Bacteria og Archaea og giver disse mikroorganismer adaptiv immunitet mod bakteriofager, plasmider og transposoner (4,5). Undersøgelser har vist, at ca. 50 % af alle bakterier og ca. 90 % af alle arkæer har CRISPR-Cas (6). CRISPR-Cas-systemet inddeles i to hovedklasser med flere typer og subtyper. Mest anvendt og bedst beskrevet er CRISPR-Cas9, men i nogle sammenhænge er der behov for redigeringsværktøj med andre egenskaber. Mere detaljeret beskrivelse findes i temaets første artikel ”CRISPR – en metode til anvendelse som næste generations gen-terapi”.

REGENERATION AF VÆV OG ORGANER CRISPR-Cas kan benyttes til at studere gener, som fx kan være involveret i kraniofacial udvikling, herunder studier af, hvordan defekter opstår. Indtil nu er der stort set kun tale om prækliniske studier, hvor forskellige dyremodeller er taget i brug (11). I denne forskning tænker man også på muligheden for terapi med dannelse af nyt væv, så kraniofaciale defekter kan korrigeres med stamcellebehandling. Flere typer stamceller benyttes: pluripotente embryonale stamceller (ESCs) eller inducerede pluripotente stamceller (iPSCs). Vævsspecifikke mesenkymale stamceller (MSCs), som er påvist i alveoleknogle, parodontalligament og pulpa, har fået særlig opmærksomhed (Fig. 2). Genredigering af MSCs med CRISPR-Cas kan blive nyttige redskaber i behandling af kraniofaciale, orale/dentale og parodontale defekter (12,13).

HVORDAN BRUGES GENREDIGERINGSVÆRKTØJERNE? Redigeringsværktøjerne skal finde vej ind til generne i de celler, som skal redigeres. Leverancen er afhængig af, hvilke organismer (dyr, planter, bakterier), væv eller celler der skal redigeres, og om dette sker in vitro, ex vivo eller in vivo. In vitro-studier i laboratorier med celle- og vævskulturer og dyremodeller danner grundlaget for senere kliniske anvendelser. Metoder må standardiseres og optimeres. Leverance af genredigeringsværktøj kan ske på forskellige måder (7,8). Overføring af arvemateriale (DNA og RNA) til animalske celler kaldes transfektion og kræver, at cellemembranerne åbnes eller penetreres, for at

CANCER De fleste former for cancer er komplekse sygdomme, hvor flere gener er involveret i patogenesen. Der kan være flere mutationer, som fører til aktivering af onkogener og inaktivering eller ændring af tumorsuppressorgener. Et eksempel er mutationer i tumorsuppressorgen p53, som medfører, at cancerceller overlever og deler sig. Genet p53 er et af de vigtigste cancergener og ses muteret ved omkring halvdelen af alle kræfttilfælde hos mennesket. Det er involveret i kontrol af cellecyklus, apoptose og opretholdelse af genetisk stabilitet. Små mængder p53 protein (TP53 = TumorProtein p53) er til stede i celler under

∕

2022

∕

126

∕

329

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel Terapeutisk genredigering med CRISPR-Cas Ex vivo

In vivo

Ex vivo

Nuklease (Cas)

In vivo Celler fra pasient

Nuklease (Cas)

Virale vektorer

Terapeutisk transgen (RNP)

TRANSFEKSJON • • • •

Elektroporering Virus Nanopartikler Mikroinjeksjon

Nanopartikler Genredigerte celler

Fig. 1. Genredigering kan ske ex vivo eller in vivo. Celler isoleres fra patienten og bliver transficeret ex vivo med redigeringsværktøjet (gensaksen). Transfektion sker på forskellige måder, og genredigerede celler kan gives tilbage til patienten. Blodceller er typiske celler, som redigeres ex vivo, mens muskelceller kan behandles direkte in vivo ved hjælp af virus eller nanopartikler som leverancemetode. Fig. 1. Therapeutic genome editing with CRISPR-Cas. Genome editing can take place ex vivo or in vivo. Cells are isolated from the patient and transfected ex vivo with the editing tool («gene scissors»). Transfection occurs in different ways and gene-edited cells can be returned to the patient. Blood cells are typical cells that are edited ex vivo, while muscle cells can be treated directly in vivo using viruses or nanoparticles as the delivery method.

normale forhold og bidrager til at begrænse de skader, som sker i cellerne. Forsøg med CRISPR-Cas9 har vist, at onkogener kan inaktiveres, og mutationer i tumorsuppressorgener kan repareres, så vækst af tumorceller standser. Terapeutisk genredigering er udfordrende (14-16). Et af de klassiske kendetegn ved cancer (”hallmarks of cancer”) er, at tumorceller på forskellig vis undgår at blive genkendt og angrebet af immunsystemet. Immunterapi med forøget T-cellerespons kan udføres ved, at T-lymfocytter isoleres fra blodet og genredigeres ex vivo til at udtrykke rekombinante kimære antigenreceptorer (chimeric antigen receptors = CAR). Cellerne, som føres tilbage til patienten, kaldes CAR T-celler; de vil binde sig til kræftceller og aktivere T-celler hos patienten. Dette kaldes CAR T-cellebehandling og har vist sig særlig vellykket til behandling af leukæmier og lymfomer; men der arbejdes videre med at etablere CAR T-cellebehandling af faste tumorer (16).

Behandlingen kan være rettet mod bakterier, som er udløsende faktorer, og/eller direkte mod det inflammatoriske respons, som kan give vævsskade. En række forskellige CRISPR-Cas-systemer er blevet identificeret i det orale mikrobiom (17). Hvis ligevægten (homeostasen) i det orale mikrobiom bliver forstyrret (dysbiose), kan uønskede mikroorganismer gøre skade, så sygdomme som fx caries og parodontitis opstår (18). Elimination af nøglebakteriearter som Porphyromonas gingivalis i en dysbiotisk oral biofilm kan give et bakteriesamfund i dynamisk ligevægt (Fig. 3A) og reducere eller hindre inflammation. Dette lyder måske enkelt; men flere typer af mikroorganismer og værtsresponser er aktuelle i patogenesen og gør komplekse sygdomme som parodontitis vanskelige at behandle. Det vil nok være nødvendigt at inddrage flere strategier i behandlingen af parodontitis.

Figur 1

INFEKTIONER/INFLAMMATIONER – CARIES OG PARODONTITIS Caries og parodontitis er blandt de hyppigst forekommende biofilmassocierede infektionssygdomme hos mennesket. Parodontitis er kompleks med inflammatoriske/immunologiske værtresponser, som også kan være associeret med systemiske lidelser.

330

CRISPR-Cas i det orale mikrobiom Det orale mikrobiom består af et stort antal forskellige bakteriearter. Det nøjagtige antal kendes ikke helt klart; men i litteraturen nævnes typisk 700-1.000 arter. CRISPR-Cas-systemer er udbredt i orale mikrobiota (19,20). Bakterier, som associeres med caries og parodontitis, er særligt interessante. Streptococcus mutans danner syrer og ekstracellu-

lære polysakkarider (EPS), som er vigtige virulensfaktorer ved udvikling af caries. Genet gtf koder for enzymet glukosyltransferase, som laver EPS. Gong et al. (2018) genredigerede gtf, så syntesen af EPS blev nedsat. Dette kan være en metode til at påvirke (fjerne, reducere) S. mutans biofilm (21). P. gingivalis er en anaerob Gram-negativ bakterie i subgingival biofilm og betegnes som et såkaldt “nøglepatogen” i udviklingen af parodontitis. Denne bakterie bidrager som nævnt til dysbiose. P. gingivalis associeres også med flere systemiske sygdomme. Disse relationer er komplekse; men inflammation er vigtig i denne sammenhæng. Der er påvist forskellige klasser og typer af CRISPR-Cas-systemer i P. gingivalis (22,23). CRISPR-Cas ser ud til at forøges ved parodontitis; men det er endnu uklart, hvilken betydning dette har for sygdomsudviklingen (se nedenfor). Genredigering med henblik på at fjerne P. gingivalis

klinisk relevans Anvendelse af CRISPR-Cas-teknologi vil direkte og indirekte få stor betydning for fremtidens prækliniske og kliniske odontologi. CRISPR-Cas vil være redskaber i studier af sygdomme, give hurtigere og bedre diagnostik og indgå i udvikling af effektive medikamenter til behandling af sygdom. Eksempelvis er behandling af forskellige kræftformer og infektioner under udvikling. Regeneration af væv og organer og fremstilling af nye biomaterialer vil også nyde godt af den nye teknologi. CRISPR-Cas-teknologi vil sammen med andre molekylærbiologiske indsigter og applikationer, der muliggør hurtig og præcis helgenom-sekventering, gøre præcisionsmedicin til en realitet om få år.

Anvendelse af CRISPR-Cas i regeneration af væv og organer Subgingival biofilm

MSCs fra: Gingiva Pulpa Periodontalligament Alveolarben

CRISPR-Cas

iPSCs Reprogrammering av kroppsceller

REGENERASJON Gingiva Pulpa Periodontalligament Alveolarben

Fig. 2. Vævsspecifikke mesenkymale stamceller (MSCs) kan isolereres fra oralt væv og genredigeres. Andre kropsceller kan reprogrammeres, så de bliver inducerede pluripotente stamceller (iPSCs), der også kan genredigeres og benyttes til regeneration. Denne forskning er i en tidlig fase, hvor CRISPR-Cas er vigtige redskaber. Man anvender dyremodeller for at forstå, hvordan væv og organer udvikles og differentieres. På sigt kan denne viden benyttes i behandling af fx kraniofaciale defekter og i regeneration af forskellige orale væv og strukturer. Fig. 2. Use of CRISPR-Cas in tissue and organ regeneration. Tissue-specific mesenchymal stem cells (MSCs) can be isolated from oral tissue and genetically modified. Other body cells can be reprogrammed to induce pluripotent stem cells (iPSCs) that can also be genetically modified and used for regeneration. This research is at an early stage where CRISPR-Cas is an important tool. Animal models are used to understand how tissues and organs are developed and differentiated. In the long run, this knowledge can be used in the treatment of e.g. craniofacial defects and in the regeneration of various oral tissues and structures.

Figur 2

∕

2022

∕

126

∕

331

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel kan blive en del af terapien mod parodontitis og andre associerede sygdomme i fremtiden (Fig. 3A og B). CRISPR-Cas som redskab i immunmodulering CRISPR-Cas9 er et af de redskaber, man har benyttet til at afmontere eller fjerne gener i modelorganismer (fx dyremodeller med mus). Flere typer af CRISPR-Cas kan påvirke molekyler/ signalstoffer i de reaktionsveje i kropsceller, som er knyttet til inflammation. Dette kan være molekyler, som øger eller hæmmer inflammation eller kan have andre effekter i patogenesen. Detaljeret viden om dette kan danne grundlag for målrettet og persontilpasset behandling (præcisionsmedicin) af sygdomme som parodontitis, på engelsk kaldet “precision periodontics” (24,25). ANTIMIKROBIELLE MIDLER Antimikrobiel resistens (AMR) er et stigende problem globalt. Selv almindelige bakterieinfektioner, som hidtil har været enkle

at behandle, kan blive umulige at kurere, hvis der udvikles AMR mod de midler, vi har til rådighed i dag. Behovet for nye og effektive antimikrobielle midler er uhyre stort. Der bliver brugt forskellige strategier til udvikling af nye antimikrobielle midler (26,27). Eksempler på næste generation af antimikrobielle midler kan være peptider (syntetiske og naturlige), bakteriofagterapi, bakteriociner (giftstoffer lavet af bakterier) og antistoffer; men særligt lovende er nukleinsyrebaserede antimikrobielle midler, som udvikles på baggrund af CRISPR-Cas-teknologien. CRISPR-Cas er yderst interessant og vigtig, fordi bakterier med AMR kan fjernes selektivt. En udfordring er at finde ud af, hvordan CRISPR-Cas bedst kan fragtes ind til målet, dvs. ind i bakterien. Bakteriofager kan benyttes (Fig. 3B); men der stilles også store forventninger til anvendelse af nanopartikler til transport af andre specifikke lægemidler (28). CRISPR-Cas-systemer kan også konstrueres, så specifikke patogene genotyper eller epidemiologiske isolater bliver elimi-

Elimination af patogene bakterier og bekæmpelse af antimikrobiel resistens A

Bakteriofager

Dysbiose

Eubiose

(Mikrobiota i ubalanse)

(Mikrobiota i balanse)

CRISPR RNA tracrRNA cas9

AMR Kromosom

Plasmid

Figur 3A Fig. 3. A. Ved orale lidelser som caries og parodontitis vil der være ubalance (dysbiose) i bakteriesammensætningen i biofilmen. For at oprette balance (eubiose) kan aktuelle patogene mikroorganismer (gule) fjernes selektivt med CRISPR-Cas-redigerede bakteriofager. B. Bakteriofager kan også redigeres med CRISPR-Cas, så andre uønskede bakterier fjernes. Dette kan især benyttes mod bakterier med antimikrobiel resistens (AMR). AMR kan være kodet fra bakteriekromosomet (blåt) eller på et plasmid (grønt). Fig. 3. A. In the case of oral disorders such as caries and periodontitis, there will be an imbalance (dysbiosis) in the bacterial composition of the biofilm. To establish balance (eubiosis), relevant pathogenic microorganisms (yellow) can be selectively removed with CRISPR-Cas edited bacteriophages. B. Bacteriophages can also be edited with CRISPR-Cas to remove other unwanted bacteria. This can be used especially against bacteria with antimicrobial resistance (AMR). AMR may be encoded from the bacterial chromosome (blue) or on a plasmid (green).

332

neret med programmeret bakteriedød (29). Dermed kan man undgå at bruge bredspektrede antibiotika og opretholde en beskyttende kommensal mikroflora (eubiose) (30,31). ETISKE ASPEKTER Værktøjerne til genredigering er blevet så kraftige og effektive, at etiske forskrifter er nødvendige. Bekymringerne er særligt store, når det gælder ændringer i arvematerialet i fostre og kønsceller, fordi sådanne ændringer nedarves. “Designer babies”, hvor forældrene kan vælge egenskaber på det barn, der skal fødes, er absolut mulige. Det kan dreje sig om køn, farve på øjne, hår og hud, intelligens, højde m.m. Eksperter og ansvarlige myndigheder og organisationer globalt (International Summit on Human Genome Editing) fraråder og fordømmer, at genredigering bruges på denne måde. Genredigering på fostre og kønsceller kan alligevel forekomme i forskningsøjemed, beskrevet som en “translational pathway” (32). Vi ser allerede nu, hvilken betydning terapeutisk genredigering har og vil få for kliniske anvendelser. Værktøj og metoder bliver stadig bedre og sikrere. Genredigering af somatiske cel-

ler ex vivo eller in vivo ved behandling af forskellige sygdomme vil få stor betydning. KONKLUSIONER Det er næsten utroligt, at udviklingen af nye værktøjer til genredigering er sket så hurtigt og har fundet anvendelse i så mange sammenhænge. Nye og mere præcise CRISPR-Cas-værktøjer bliver udviklet. Ud over redigering af gener ved at klippe i dobbelttrådet DNA kan nye værktøjer ændre byggeklodserne, baserne i DNA, og regulere gener, så de kan skrues af/undertrykkes eller skrues på/aktiveres eller tilføre nye egenskaber med stor præcision. Vi kan forvente, at det høje tempo i CRISPR-Cas-forskningen vil give ny viden om patogenese, diagnostik og behandling af en række sygdomme i de kommende år.

Illustrationer er delvis udformet med Servier Medical Art templates, som er på licens under Creative Commons Attribution 3.0 Unported License; https://smart.servier.com .

ABSTRACT (ENGLISH) CRISPR-CAS: ACTUAL AND POSSIBLE APPLICATIONS IN ODONTOLOGY The Clustered Regularly Interspaced Short Palindromic Repeats (CRISPR)-Cas system was first discovered and described as adaptive immunity in prokaryotic organisms. CRISPR-Cas provides protection against bacteriophages, plasmids and transposons by incorporating short DNA sequences that previously infected, into the genome of the prokaryotic organisms. Bacteriophages are recognized and destroyed by nucleases upon reinfection. The technology was

further developed into an effective tool for genome editing of eukaryotic organisms. And now, just a few years after the discovery, this tool is suitable to be used in many applications. Therapeutic genome editing, regenerative medicine, cancers, infectious diseases, diagnostics and vaccine development are relevant medical areas. All disciplines in the life sciences will use these tools. However, there are many unsolved problems that require the tools to be further improved so that they can be delivered in a safe way to the cells and tissues for which CRISPR-Cas will be used.

LITTERATUR 1. Jinek M, Chylinski K, Fonfara I et al. A programmable dual-RNAguided DNA endonuclease in adaptive bacterial immunity. Science 2012;337:816-21.

4. Barrangou R, Fremaux C, Deveau H et al. CRISPR provides acquired resistance against viruses in prokaryotes. Science 2007;315:1709-12.

7. Haasteren van J, Li J, Scheideler OJ et al. The delivery challenge: Fulfilling the promise of therapeutic genome editing. Nat Biotechnol 2020;38:845-55.

2. Doudna JA, Charpentier E. The new frontier of genome engineering with CRISPR-Cas9. Science 2014;346:1258096.

5. Makarova KS, Wolf YI, Iranzo J et al. Evolutionary classification of CRISPR-Cas systems: A burst of class 2 and derived variants. Nat Rev Microbiol 2020;18:67-83.

8. Yip BH. Recent advances in CRISPR/Cas9 delivery strategies. Biomolecules 2020;10:839.

3. Gaj T, Gersbach CA, Barbas III CF. ZFN, TALEN, and CRISPR/ Cas-based methods for genome engineering. Trends Biotechnol 2013;31:397-405.

∕

2022

∕

126

∕

6. Hille F, Richter H, Wong SP et al. The biology of CRISPR-Cas: Backward and for ward. Cell 2018;72:1239-59.

9. Araldi RP, Khalil C, Grignet PH et al. Medical applications of clustered regularly interspaced short palindromic repeats (CRIPSR/ Cas) tools: A comprehensive overview. Gene 2020;745:144636.

10. Doudna JA. The promise and challenge of therapeutic genome editing. Nature 2020;578:229-36. 11. Yu N, Yang J, Mishina Y et al. Genome editing: A new horizon for oral and craniofacial research. J Dent Res 2019;98:36-45. 12. Buduru SD, Gulei D, Zimta A-A et al. The potential of different origin stem cells in modulating oral bone regeneration processes. Cells 2019;8:29. 13. Zheng C, Chen J, Liu S et al. Stem cell-based bone and dental regeneration: A view of microenvi-

333

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel ronmental modulation. Int J Oral Science 2019;11:23.

to physiological regulation. Mol Oral Microbiol 2020;35:41-8.

14. Zeballos MA, Gaj T. Next-generation CRISPR technologies and their applications in gene and cell therapy. Trends Biotechnol. (Set 2021 april). Tilgængelig fra: URL: https://doi.org/10.1016/j. tibtech.2020.10.010.

19. Rho M, Wu Y-W, Tang H et al. Diverse CRISPRs evolving in human microbiomes. PLoS Genet 2012;8:e1002441.

24. Barbour A, Glogauer J, Grinfeld L et al. The role of CRISPR-Cas in advancing precision periodontics. J Periodont Res 2021;00:1-8. (Set 2021 april). Tilgængelig fra: URL: https://doi.org/10.1111/ jre.12846

20. Münch PC, Franzosa EA, Stecher B et al. Identification of natural CRISPR systems and targets in the human microbiome. Cell Host Microbe 2021;29:94-106.

25. Moghadam F, LeGraw R, Velazquez JJ et al. Synthetic immunomodulation with CRISPR super-repressor in vivo. Nat Cell Biol 2020;22:1143-54.

21. Gong T, Tang B, Zhou X et al. Genome editing in Streptococcus mutans through self-targeting CRISPR arrays. Mol Oral Microbiol 2018;33:440-9.

26. de la Fuente-Nunez C, Torres MDT, Mojica FJM et al. Next-generation precision antimicrobials: towards personalized treatment of infectious diseases. Curr Opin Microbiol 2017;37:95-102.

15. Cox DBT, Platt JP, Zhang F. Therapeutic genome editing: Prospects and challenges. Nat Med 2015;21:121-31. 16. Azangou-Khyavy M, Ghasemi M, Khanali J et al. CRISPR/Cas: From tumour gene editing to T cellbased immunotherapy of cancer. Frontier Immunol 2020;11:2062. 17. Lamont RJ, Koo H, Hajishengallis G. The oral microbiota: Dynamic communities and host interactions. Nat Rev Microbiol 2018;16:745-59. 18. Gong T, Zeng J, Tang B et al. CRISPR-Cas systems in oral microbiome: From immune defense

334

22. Burmistrz M, Dudek B, Staniec D et al. Functional analysis of Porphyromonas gingivalis W83 CRISPR-Cas systems. J Bacteriol 2015;197:2631-41. 23. Chen T, Olsen I. Porphyromonas gingivalis a n d i t s C R I S P RCas system. J Oral Microbiol 2019;11:1638196.

27. Porteus MH. A new class of medicines through DNA editing. N Engl J Med 2019;380:947-59. 28. Verma R, Sahu R, Sing DD et al. A CRISPR/Cas9 based polymeric nanoparticles to treat/inhibit microbial infections. Semin Cell Dev Biol 2019;96:44-52.

29. Beisel CI, Gomaa AA, Barrangou R. A CRISPR design for next-generation antimicrobials. Genome Biol. 2014;15:516. 30. Kiga K, Tan X-E, Ibarra-Chávez R et al. Development of CRISPR-Cas13a-based antimicrobials capable of sequence-specific killing of target bacteria. Nature Communications 2020;11:2934, 31. Pursey E, Sünderhauf D, Gaze WH et al. CRISPR-Cas antimicrobials: Challenges and future prospects. PLoS Pat hogens 2018;14:e1006990 32. NATIONAL ACADEMICS OF SCIENCES, ENGINEERING, AND MEDICINE, 2nd ed. International Summit on Human Genome Editing: Continuing the Global Discussion: Proceedings of a Workshop – in Brief. Washington, DC: The National Academies Press, 2019. (Set 2021 april) Tilgængelig fra: URL: doi: https://doi. org/10.17226/25343

Kommunikér direkte med dine patienter på mit.dk Det er nu muligt for tandlæger at sende digital post til patienter samme sted, som de læser post fra det offentlige sundhedsvæsen samt hele det primære sundhedssystem – nemlig på mit.dk. Den nye løsning betyder, at du kan sende beskeder, attester og patientjournaler til dine patienter trygt og sikkert.

Med mit.dk: Kan du sende digital post direkte til dine patienter via dit tandlægesystem Får du tryghed omkring udveksling af personfølsomme oplysninger Bliver der mere tid til patienterne og mindre administrativ spildtid Bliver brugeroplevelsen bedre og afstanden mellem det primære og det offentlige sundhedsvæsen kortere

T ∕ videnskab & klinik ∕ sekundærartikel ABSTRACT

Diabetes og caries SVANTE TWETMAN, professor emeritus, odont.dr., Københavns Universitet

Ifølge den seneste statistik fra 2019 er der mere end 463 millioner mennesker i verden, som lider af diabetes, og beregninger anslår, at antallet i 2045 vil være steget til 700 millioner. Denne stigning beror på en række faktorer, fx at andelen af ældre i befolkningen stiger, at middellevealderen øges, og at livsstilsændringer medfører mindre fysisk aktivitet, forøget kalorieindtag og overvægt. Diabetes har en negativ indvirkning på den orale sundhed. Ikke alene på de parodontale sygdomme, men også på caries. Diabetes kan påvirke cariesprocessen på mange forskellige måder, fx gennem forhøjede blodsukkerværdier, hyppige mellemmåltider, mundtørhed og ændret immunforsvar. Den aktuelle forskning tyder på, at diabetespatienter med dårlig glykæmisk kontrol har behov for flere cariesforebyggende tiltag, og at tandplejepersonalet udgør en vigtig resurse til identifikation af risikopatienter såvel af diabetes type 1 som type 2. Spytprøvetagning med henblik på bestemmelse af spytsekretionen med og uden tyggestimulation bør indgå i cariesrisikobedømmelsen. Hjørnestenene i al cariesprofylakse er fluorid, mundhygiejne og kostvejledning. Det er særlig vigtigt at rette opmærksomhed mod diabetespatienter med nedsat salivasekretion og ukontrolleret sygdom. Eftersom diabetes er en risikofaktor for den orale sundhed, er det vigtigt, at tandplejen og det øvrige sundhedsvæsen indgår i et tæt samarbejde, både når det drejer sig om den enkelte patients sundhed og folkesundheden i det hele taget.

EMNEORD

Dental caries | diabetes | risk assessment | saliva diagnostics

Korrespondanceansvarlig førsteforfatter: SVANTE TWETMAN stwe@sund.ku.dk

336

GÖRAN FRIMAN, med.dr., Karlstads universitet, Sverige STEFAN JANSSON, forsker, med.dr., Örebro universitet, Sverige DOWEN BIRKHED, professor emeritus, odont.dr., Malmö, Sverige Artiklen er oprindeligt publiceret i Tandläkartidningen 2021;113 (7):48-56 Tandlægebladet 2022;126:336-46

IABETES OG ORAL SUNDHED Diabetes er en sygdom, som i høj grad svækker sundhedstilstanden og medfører for tidlig død (1). Type 2-diabetes (DM2) udgør ca. 90 % af alle diabetestilfælde, mens type 1-diabetes (DM1) udgør 5-10 %, og en række specifikke diabetestyper som fx graviditetsdiabetes kun udgør få procent (2). I Faktaboks 1 opregnes en række forskelle mellem DM1 og DM2. Svenske forskere har for nylig foreslået, at en inddeling af diabetes i fem subgrupper kan bidrage til bedre forudsigelse af risiko for diabeteskomplikationer (3). Fremtiden må vise, om den gældende sygdomsklassifikation skal ændres. I takt med at flere og flere rammes af diabetes, begynder sygdommen at udgøre et problem for folkesundheden (4). Diabetes er i fremmarch Ifølge den nyeste statistik på området var der i 2019 mere end 463 millioner mennesker i verden med diabetes, og prognoser tyder på, at antallet i 2045 vil være rundet 700 millioner (5). Denne stigning beror på en række faktorer, fx at middellevealderen og andelen af ældre i befolkningen stiger, og at livsstilen ændres i retning af mindre fysisk aktivitet, større kalorieindtag og overvægt. Sverige har de senere år ikke haft samme prævalensstigning som på globalt niveau. Ca. 5 % af den svenske befolkning lider af diabetes, hvilket svarer til omkring 500.000 personer (6,7). Prævalensen stiger med alderen og er ca. 20 % blandt personer over 80 år. De direkte og indirekte udgifter i forbindelse med DM2 i Sverige blev i 2020 opgjort til at være 18 mia. SEK, en stigning med 2 mia. siden 2013 (8). (O.a.: Ifølge Diabetesforeningen er der i Danmark mindst 280.000 personer med diabetes; det svarer til 4,9 % af befolkningen; diabetes koster det danske samfund mindst 31,8 mia. kr. om året i form

FAKTABOKS 1 Forskelle mellem type 1-diabetes (DM1) og type 2-diabetes (DM2) Kendetegn

Type 1-diabetes

Type 2-diabetes

Sygdomsdebut

Pludselig

Gradvis

Arvelighed, enæggede tvillinger

30-50 %

90 %

Alder på diagnosetidspunkt

Alle aldre, fortrinsvis yngre

Voksne

Autoantistoffer

Påvises oftest

Ses ikke

Kropsbygning

Slank eller normal

Overvægt/fedme

Egen insulinproduktion

Lav eller fraværende

Normal, reduceret eller forøget

af medicin, behandling, pleje og produktionstab. https://diabetes.dk/forskning/viden-om-diabetes/samfundsokonomi). Dårligere overlevelse Individer med diabetes har, så længe sygdommen har været kendt, haft en dårligere overlevelse end normalbefolkningen. Selv om vi de senere år har set en reduktion af mortaliteten, er der stadig forskel i dødelighed mellem personer med og uden diabetes (9,10). Årsagerne til den forhøjede dødelighed blandt personer med diabetes er belyst i studier (11), og for nærværende dør 65-75 % af diabetikerne af kardiovaskulære komplikationer (12), mens det samme kun gælder 31 % i den øvrige befolkning. I praktisk taget hele den vestlige verden har befolkningen haft en løbende forbedring af overlevelsesraten og dermed en forøget middellevetid. Socioøkonomiske variables betydning for overlevelsen er kun undersøgt i et begrænset antal studier. Forhøjet blodtryk, dårlig metabolisk kontrol, rygning og dyslipidæmi er velkendte risikofaktorer for kardiovaskulære sygdomme og død i normalbefolkningen som helhed og i særdeleshed blandt personer med type 2-diabetes, eftersom diabetes forstærker effekten af disse risikofaktorer (13). Ved debut af diabetes udviser ca. halvdelen af patienterne hypertension, og i tværsnitsstudier finder man endnu flere med hypertension (14). Mange rammes også af andre organkomplikationer, såsom hjerte- og hjerneinfarkt, nyresvigt, skader på øjeæblet og orale komplikationer som fx parodontitis (15). Disse orale komplikationer forøger desuden risikoen for kardiovaskulær sygdom (15). Den vigtige orale sundhed I de senere år har der været øget fokus på den orale sundhed hos personer med diabetes (16). Det anføres, at mange personer med diabetes har orale sundhedsproblemer, og at caries hyppigere optræder i den gruppe end blandt personer uden diabetes. Det beror blandt andet på reduceret spytsekretion, svigtende glukosekontrol og høj forekomst af glukose i saliva og/eller gingivalvæske. Blandt ældre personer med diabetes ses hyppigere

∕

2022

∕

126

∕

caries på rodoverfladerne, der har lavere mineraliseringsgrad end kronerne og dermed er mere modtagelige for cariesangreb. Den hyppigst rapporterede orale manifestation blandt personer med diabetes er øget forekomst og sværhedsgrad af parodontal sygdom. Parodontitis er også associeret med forøget risiko for kardiovaskulær sygdom, som igen udgør den væsentligste årsag til for tidlig død hos patienter med diabetes. Den amerikanske diabetesorganisation ADA (American Diabetes Association) har omtalt parodontitis som ”den sjette diabeteskomplikation”, og den internationale diabetessammenslutning IDF (International Diabetes Federation) publicerede i 2019 en artikel om vigtigheden af at have en sund mund som et forebyggende tiltag mod at udvikle diabetes såvel som at reducere risikoen for komplikationer hos personer med etableret diabetes. Høje blodglukoseværdier kan forøge risikoen for bl.a. parodontitis og caries. Man har også advokeret for, at screening for hyperglykæmi hos tandlægen kunne være et vigtigt led i at opdage prædiabetes eller diabetes i et interdisciplinært samarbejde (17). Sammenhængen mellem glukosekontrol og caries hos diabetespatienter er dog betydeligt mindre klar (18). En anden oversigtsartikel viste også, at både DM1 og DM2 forøgede risikoen for parodontitis, især hvis blodglukosekoncentrationen var høj (19). Saliva – en vigtig forsvarsmekanisme Saliva udgør den vigtigste forsvarsmekanisme i mundhulen. Den er nødvendig for opretholdelse af oral sundhed og for funktioner som tygning, synkning og tale. Desuden beskytter saliva mundslimhinderne og bidrager til smagsoplevelsen. Mundtørhed forekommer ofte blandt personer med diabetes, og diabetes kan påvirke og forstyrre spytkirtlernes struktur og funktion. Årsagen er blandt andet, at de nerver, som innerverer spytkirtlerne, tager skade af for højt blodsukker. Endvidere kan de inflammationsprocesser, som sættes i gang ved parodontitis, påvirke glukosekontrollen negativt og føre til forhøjet HbA1c. Ifølge de svenske retningslinjer for diabetesbehandling (16) har forebyggende tiltag mod caries og parodontitis en positiv virkning på glukosekontrollen. Behandling af

337

T ∕ videnskab & klinik ∕ sekundærartikel parodontitis kan medføre en HbA1c-sænkning på mellem 4 og 7 mmol/mol, hvilket er på samme niveau som visse lægemidler mod diabetes. Det er derfor yderst vigtigt, at personer med diabetes regelmæssigt går til tandlæge. I de svenske retningslinjer (16) har disse tiltag fået tildelt prioritet 3, hvilket indebærer, at man i den øvrige sundhedssektor bør henvise personer med diabetes til tandplejen for vurdering af, om der er behov for forebyggende tiltag mod eller behandling af caries og parodontitis. DIABETES OG CARIES Både caries og diabetes klassificeres af WHO som ”ikke-smitsomme sygdomme” (non-communicable diseases), og de to sygdomme har flere fælles risikofaktorer. Et højt indtag af suk-

ker er et eksempel på en sådan risikofaktor, og WHO anbefaler, at sukker kun udgør en begrænset andel af kalorieindtaget (20). Diabetes kan påvirke cariesprocessen på mange forskellige måder, men frem for alt gennem høje blodsukkerværdier, hyppige mellemmåltider, mundtørhed og et svækket immunforsvar (21). Plakkens normale sammensætning kan påvirkes af hyperglykæmien og overgå fra balance (symbiose) til ubalance (dysbiose) (22). Den dentale biofilm, som normalt udviser en stor mikrobiologisk mangfoldighed, ændrer sammensætning og domineres af få og cariesrelaterede bakterietyper (23). Dette skift sker lettere ved nedsat spytsekretion, eftersom saliva indeholder flere aktive bestanddele, som stabiliserer biofilmen (24).

Systematiske oversigter og metaanalyser – Sammenhænge mellem diabetes og caries

a b c

Forfattere

Antal studier/ Metaanalyse

Studiedesign A/B/Ca(n)

Type

Søgeperiode

Risiko for bias (AMSTARb)

Coelho (31) D’Aiuto (32) De Lima (27) Ismail (33) Liu (34) Mauri-Obradors (35) Wang (29) Verhulst (21)

69/40 1/29/20 20/11/11 5/10/10 28/-

69/-/SRC 29/-/15/5/11/-/4/-/1 10/-/27/1

DM1, DM2 DM1, DM2 DM1, DM2 DM1 DM1 DM1, DM2 DM1 DM1, DM2

1966-2019 2005-2015 1988-2019 1975-2014 1980-2018 1998-2015 1966-2018 1966-2018

middelhøj høj middelhøj høj middelhøj høj høj høj

A=Tværsnitsstudier og case-kontrolstudier; B=prospektive studier; C=retrospektive studier AMSTAR er et valideret værktøj til kvalitetsbedømmelse af systematiske oversigter SR=Baseret på en systematisk oversigt

Tabel 1. Systematiske oversigter og metaanalyser omkring sammenhængen mellem diabetes og caries. DM1=type 1-diabetes; DM2=type 2-diabetes. Table 1. Systematic reviews and meta-analyses on association between diabetes and dental caries. DM1=type 1-diabetes; DM2=type 2-diabetes.

Systematiske oversigter og metaanalyser: forfatternes konklusioner

Forfattere

DM1 og caries, primære tænder

DM1 og caries, permanente tænder

DM2 og caries

Metabolisk kontrol og caries

DM varighed og caries

Coelho (31)

Nej

D’Aiuto (32)

Usikkert

Ikke analyseret

De Lima (27)

Nej

Ja, mere rodcaries

Ikke analyseret

Ismail (33)

Nej

Usikkert

Ikke analyseret

Usikkert

Ikke analyseret

Liu (34)

Ikke analyseret

Mauri-Obradors (35)

Nej

Ikke analyseret

Wang (29)

Nej

Ikke analyseret

Verhulst (21)

Usikkert

Ikke analyseret

Kun DMFT/dmft; DMFS og dmfs udviste ingen forskelle

Tabel 2. Systematiske oversigter og metaanalyser: forfatternes konklusioner vedrørende sammenhængen mellem diabetes og caries. Table 2. Systematic reviews and meta-analyses: authors’ conclusions on the association between diabetes and dental caries.

338

Den kliniske kobling mellem diabetes og caries er dog ikke entydig trods mange års forskning med mere end 700 kliniske studier i de elektroniske databaser. Desværre er langt de fleste af disse undersøgelser tværsnitsstudier, hvilket udelukker muligheden af at drage konklusioner om årsagssammenhæng. Dertil kræves undersøgelser, hvor patienter med diabetes følges prospektivt i nogle år parallelt med en matchet kontrolgruppe af sunde individer. Et andet hyppigt problem er, at kontrolgrupperne snarere er udvalgt af bekvemmelighedsgrunde end ud fra en matchning efter køn, alder og socioøkonomiske forhold. Det er også vigtigt at huske, at kost og insulinbehandlingen af diabetes er forbedret med tiden, og at forekomsten af caries samtidig er reduceret i befolkningen. Derfor er studier med 20-30 år på bagen næppe relevante i vore dage. Der findes et stort antal narrative (subjektive) oversigter og retningslinjer omkring diabetes og oral sundhed; men kvaliteten af disse er varierende. En mere valid metode til at skabe overblik over sammenhængen mellem diabetes og caries er derfor at studere systematiske litteraturoversigter og/eller metaanalyser. Gennem søgning i databaserne PubMed og Google Scholar frem til og med oktober 2020 har vi identificeret otte sådanne publikationer, som vi har sammenfattet i Tabel 1 og 2. Vi bedømte også risikoen for bias ved hjælp af AMSTAR, som er et redskab til kvalitetsbedømmelse af systematiske litteraturoversigter. I vores vurdering af evidensniveauet lagde vi større vægt på resultater med baggrund i longitudinelle studier. Sammenhæng mellem DM1 og caries De systematiske litteraturoversigter giver ikke noget entydigt svar på, om der er en sammenhæng mellem DM1 og caries (Tabel 2). Flere tværsnitsstudier har vist, at børn og unge med DM1 har mere caries end børn uden diabetes; men næsten lige så mange undersøgelser har ikke vist nogen forskel. De fleste af studierne har undersøgt diabetespatienter med daglige insulininjektioner, men et enkelt studie har fokuseret på patienter med insulinpumpe (25). Resultaterne viste, at diabetikere med kontinuerlig insulintilførsel havde signifikant mere caries end raske kontrolpatienter, men tiltroen til resultaterne påvirkes af, at de fleste af patienterne ikke var velregulerede. En anden retrospektiv undersøgelse påkalder sig opmærksomhed (26). Cariesforekomsten i en gruppe af 406 insulinafhængige DM1-patienter, som havde haft sygdomsdebut 24 år tidligere, blev undersøgt i voksen alder og sammenlignet med 202 matchede personer uden diabetes. Forskerne fandt, at 16 individer i diabetesgruppen var tandløse, mens der kun var én tandløs person i kontrolgruppen. Blandt de betandede deltagere fandtes ingen forskel i forekomsten af kronecaries (DFS), men patienterne med juvenil debut af diabetes havde en klart højere prævalens af rodcaries. Der blev ikke påvist sammenhæng med glykæmisk kontrol eller registrerede adfærdsvariable. Alt i alt kan man ikke på foreliggende grundlag drage nogen sikre konklusioner vedrørende sammenhængen mellem DM1 og caries. Der er simpelthen behov for flere prospektive studier med standardiserede udfaldsmål, før man kan give et mere fyldestgørende svar på det spørgsmål.

∕

2022

∕

126

∕

klinisk relevans De nyeste forskningsresultater tyder på, at mindst 285.000 danskere lider af diabetes, og diabetes koster det danske samfund mindst 31,8 mia. kr. om året. Selv om sammenhængen mellem diabetes og caries ikke er lige så åbenlys som sammenhængen mellem diabetes og parodontale sygdomme, er der faktisk en forøget cariesrisiko hos mange personer med såvel type 1-diabetes som type 2-diabetes. Der ligger en vigtig opgave for tandplejen i at identificere disse patienter, så en målrettet cariesbehandling efter vurdering af diabetesbelastningen og de øvrige risikofaktorer kan iværksættes og sygdomsudviklingen reduceres.

Sammenhæng mellem DM2 og caries Ingen af de systematiske litteraturoversigter kunne påvise nogen tydelig forskel i forekomsten af kronecaries mellem patienter med DM2 og raske kontrolpatienter (Tabel 1 og 2). En aktuel metaanalyse af 20 primærstudier (27) beregnede dog sandsynligheden for rodcaries til tre gange så høj (OR 3,17; 95 % CI 1,19-8,49; P < 0,05) hos patienter med DM2 som hos raske kontrolpatienter. Et stort registerstudie med over 95.000 individer i USA har desuden vist en sammenhæng mellem antallet af ekstraherede tænder, DM og indtag af søde læskedrikke (28). Voksne personer med DM, som ofte indtog søde drikkevarer, havde dobbelt så stor risiko for multiple ekstraktioner som personer uden diabetes. Der blev ikke foretaget analyse af de direkte årsager til tandtabene, men det er ikke usandsynligt, at caries har været en hyppig årsag. Eftersom voksne diabetespatienter udgør en inhomogen gruppe, hvor nogle kan have en forøget cariesrisiko, er det relevant at anbefale tandlæger og tandplejere altid at foretage en afvejning af diabetesbelastningen med de øvrige risikofaktorer i en individuel cariesrisikovurdering. Sammenhæng mellem graden af metabolisk kontrol og caries Der foreligger et vist videnskabeligt belæg for, at individer med dårlig blodsukkerkontrol har mere caries end velregulerede diabetespatienter (27,29). Dette gælder især type 1-diabetes med en grænseværdi for langtidsblodsukker (HbA1c) på 4275 mmol/mol. En tilsvarende tendens er rapporteret med en grænseværdi på 53 mmol/mol (24). For patienter med DM2 kunne man ikke påvise nogen sammenhæng. Man kan dog ikke fæste meget lid til disse resultater, der udelukkende er baseret på tværsnitsstudier, som ovenikøbet ikke er entydige. Mange publikationer var desuden af ringe kvalitet med høj risiko for bias. De prospektive studier gav dog et tydeligere billede. Tre uafhængige undersøgelser har fulgt børn og unge med DM1 igennem 1-3 år, og alle tre kunne påvise en forøget risiko for at udvikle caries hos børn og unge med dårligt reguleret diabetes eller svigtende blodsukkerkontrol (Tabel 3). Det behøver ikke betyde, at sygdommen er den eneste årsag, idet der

339

T ∕ videnskab & klinik ∕ sekundærartikel Glykæmisk kontrol og cariesudvikling Forfattere

n/alder

opfølgning

ny caries

velreguleret

dårligt reguleret

Bolgül (36) Twetman (37)

70/4-5 år 64/8-15 år

1 år 3 år

ΔDMFT ΔDFS

2,2 (1,7) 1,6 (2,0)

7,1 (2,4) 5,4 (8,4)

< 0,05 < 0,05

DMFS>0

DMFS=0

7,8 (0,9)

6,5 (0,8)

Twetman (38)

28/3-17 år

2 år

HbA1c (%)

< 0,001

Tabel 3. Sammenhængen mellem graden af glykæmisk kontrol og cariesudvikling hos børn og unge med DM1 baseret på prospektive studier. Tallene i tabellen angiver gennemsnit og standardafvigelse. Table 3. Association between degree of glycemic control and development og dental caries in children and young persons with DM1 based on prospective studies. Figures in the table represent mean and standard deviation.

sandsynligvis også indgår adfærdsmæssige og socioøkonomiske faktorer. Dårligt koopererende personer, som ikke tager optimalt hensyn til deres sygdom, har måske heller ikke god mundhygiejne som topprioritet. Dette er blevet demonstreret i en undersøgelse, hvor en cariesrisikovurdering (Cariogram) i forbindelse med diabetesdebuten viste sig at kunne forudsige graden af blodsukkerkontrol tre år senere (30). Alt i alt tyder forskningsresultaterne på, at diabetespatienter med dårlig glykæmisk kontrol har forøget risiko for caries og har behov for individualiserede cariesforebyggende tiltag. Vi anbefaler derfor tandlæger og tandplejere at udspørge patienterne om deres aktuelle HbA1c-værdi, journalføre værdien og lade den indgå i risikovurderingen. Sammenhæng mellem varigheden af diabetes og caries Der findes ikke belæg i den videnskabelige litteratur for, at varigheden af diabetes påvirker risikoen for caries. I en systematisk litteraturoversigt (31) blev der fundet fem studier om dette emne, men ved nærmere analyse kunne der ikke konstateres nogen tydelig sammenhæng. MEDICINSK SCREENING INDEN FOR TANDPLEJEN Artikler om sammenhæng mellem oral og generel sundhed produceres i en jævn strøm. Gingivitis, parodontitis og periimplantitis er etablerede risikofaktorer for prædiabetes (PDM) og diabetes (39-41). Kost, caries og hyposalivation kan ligeledes være risikofaktorer for diabetes, men ikke lige så entydigt. Som nævnt ovenfor er der flere studier, som har vist, at børn og unge med DM1 har mere caries end børn uden diabetes, men der er også studier, som ikke tyder på dette. For voksne med DM2 er der tydeligst sammenhæng, når det drejer sig om rodcaries og diabetes (27). Sammenhængen mellem diabetes og caries gør, at kronecaries hos børn og unge samt rodcaries hos voksne kan være tegn på udiagnosticeret diabetes. Disse sammenhænge gør det interessant at foretage medicinsk screening inden for tandplejen med henblik på at identificere personer, som er i risiko for at have fx prædiabetes eller diabetes. En systematisk litteraturoversigt konkluderer, at screening sandsynligvis vil forbedre folkesundheden i relation til diabetes (42). Andre artikler stiller sig endnu mere posi-

340

tivt til opportunistisk medicinsk screening, og tiltaget støttes i dag globalt af professioner inden for tandplejen og sundhedssektoren i øvrigt (43). Patienterne er også positivt stemt over for medicinsk screening hos tandlægen, hvilket fremgår af internationale og nationale publikationer (44,45). I Sverige er myndigheder og organisationer også positivt indstillede (46). Tandplejens regelmæssige indkaldesystem indebærer, at man kan identificere patienter i risikozonen eller patienter med udiagnosticeret prædiabetes eller diabetes op til 4,6 år tidligere, end hvis man venter, til patienten får symptomer og opsøger lægen (47). Screening inden for tandplejen bør ske i samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen, som skal fastlægge, hvilke grænseværdier der skal udløse henvisning til lægen (48,49). I studier over screening på et bredt udsnit af voksne patienter har man vist, at screening hos tandlægen kan være lønsomt fra et samfundsøkonomisk synspunkt (50,51). Efter vurdering af orale og generelle risikofaktorer kan screening ud fra et holistisk synspunkt begrænses til at omfatte personer, som eventuelt er i risikogruppe. På den måde kan udsnittet indsnævres, så tilbuddet bliver omkostningseffektivt. I Sverige er flere forskningsprojekter i gang, fx inden for den offentlige tandpleje (Folktandvården) i samarbejde med regionstandplejen i Region Stockholm. Patienter udvælges til screening ved hjælp af tandplejens eksisterende risikovurderingsværktøjer. I Värmland er man i gang med metodeudvikling med henblik på yderligere indsnævring af, hvilke risikopatienter der skal screenes for udiagnosticeret prædiabetes eller diabetes. I dette projekt foretages udvælgelsen på baggrund af orale og medicinske risikofaktorer. Medicinske risikofaktorer er bl.a. opført i FINDRISK, som er et risikovurderingsinstrument for diabetes (52). Også et spansk studie fra 2020 har beskæftiget sig med på tilsvarende vis at øge specificiteten i udvalget af personer til screening (53). Ved alle former for screening er træfsikkerheden for udvalget vigtig. Antallet af personer, der skal screenes (number needed to screen), er afgørende for, om tandplejens indsats samfundsøkonomisk set kan betale sig. Mere forskning kan klarlægge folkesundhedsgevinsten ved medicinsk screening hos tandlægen og belyse, hvilke risikofaktorer som kan ligge til grund for udvælgelsen. Høj cariesaktivitet kan være en blandt flere orale faktorer, som kan gøre det lønsomt at screene for prædiabetes og diabetes.

Risikobedømmelse af caries ved Cariogram

Fig. 1. A. Det øverste Cariogram viser en diabetespatient med normal alderssvarende carieserfaring (Score 2), en relateret almensygdom (Score 1), normal kostsammensætning (Score 2), mange mellemmåltider (Score 3), mindre god mundhygiejne (Score 3), daglig brug af fluoridtandpasta (Score 2), let nedsat salivasekretion (Score 1). Dette resulterer i blot 11 % ”chance for at undgå caries” (= grøn sektor), dvs. meget høj cariesrisiko (0-20 %). I det midterste Cariogram (B) er patienten blevet opfordret til at: 1) reducere antallet af mellemmåltider (Score 2) og 2) forbedre sin mundhygiejne (Score 2). Dette resulterer i lidt højere chance for at undgå caries, 21 %, dvs. moderat høj cariesrisiko (21-40 %). I det nederste Cariogram (C) har patienten desuden forbedret sin fluoridbeskyttelse ved at anvende 5.000 ppm fluoridtandpasta og skylle mund dagligt med 0,2 eller 0,32 % NaF (Score 0). Dette giver en forbedret chance for at undgå caries, 52 %, dvs. lav cariesrisiko (61-80 %) trods vedblivende risikofaktorer som almensygdom/diabetes og nedsat salivasekretion. En høj HbA1c-værdi kan indføres i rubrikken for klinisk vurdering. Fig. 1. A. The upper Cariogram shows a diabetes patient with normal caries experience for his age (Score 2), associated general disease (Score 1), normal diet (Score 2), many snack meals (Score 3), suboptimal oral hygiene (Score 3), daily use of fluoride toothpaste (Score 2), slightly reduced salivary secretion rate (Score 1). This results in only 11 % "chance of avoiding dental caries" (=green sector), i.e. very high caries risk (0-20 %). In the central Cariogram (B) the patient has been encouraged to: 1) reduce the number of snack meals (Score 2) and 2) improve his oral hygiene (Score 2). This results in a somewhat higher chance of avoiding caries, 21 %, i.e. moderately high caries risk (21-40%). In the lower Cariogram (C) the patient in addition has improved his fluoride protection through daily use of 5,000 ppm fluoride toothpaste and 0.2 or 0.32 % NaF mouthwash (Score 0). This results in an improved chance of avoiding caries, 52 %, i.e. low caries risk (61-80 %) in spite of remaining risk factors systemic disease/diabetes and reduced salivary secretion. A high HbA1c-value can be noted in the field for clinical evaluation. Foto: Gunnel Hänsel Petersson

∕

2022

∕

126

∕

341

T ∕ videnskab & klinik ∕ sekundærartikel CARIESRISIKOVURDERING – VANSKELIG, MEN VIGTIG En cariesrisikovurdering – eller en cariesprognose – er et forsøg på at se ind i fremtiden og bedømme sandsynligheden for, at patienten risikerer at udvikle caries. Begrebet ”cariesrisikovurdering” (Caries Risk Assessment, CRA) har fået stor international opmærksomhed (54). Man kan sammenligne CRA med en ”vejrprognose”, hvor man med forskellige målemetoder og registreringer forsøger at bedømme vejrudsigten for den nærmeste fremtid. Der er dog stor usikkerhed forbundet med at forudsige såvel vejr som caries. Det er især vigtigt at vurdere cariesrisikoen hos en diabetespatient, så man kan sætte ind med individuelt tilpassede forebyggende tiltag, og Cariogram (Faktaboks 2) kan i den forbindelse være et udmærket pædagogisk hjælpemiddel (Fig. 1) (55). Eksempler på risikoindikatorer for caries ved diabetes er: 1. fluorideksponering 2. cariesprævalens 3. subjektiv mundtørhed og objektiv hyposalivation 4. uhensigtsmæssige kostvaner 5. dårlig mundhygiejne 6. antal cariesfremkaldende bakterier (mutansstreptokokker og laktobaciller) 7. HbA1c i blodet. I klinisk praksis kan man forenkle risikovurderingen ved at indføre to risikoniveauer og klassificere patienter med større og mindre cariesrisiko (56-58). Al tilgængelig litteratur peger på, at risikovurdering er en grundsten i moderne sygdomsbehandling. Derfor skal den udføres og dokumenteres på systematisk og struktureret vis. Mange tandlæger og tandplejere foretager givetvis en uformel/intuitiv risikovurdering af deres patienter, selv om denne ikke altid er dokumenteret i journalen. Saliva og mundtørhed Der findes et stort antal studier, som viser, at nedsat spytsekretion og mundtørhed ofte forekommer hos patienter med DM1 og DM2 (59,60). Litteraturen er dog ikke entydig, og i nogle

FAKTABOKS 2 Cariogram • Cariogram kan kopieres gratis på Malmö Universitets hjemmeside for PC og Mac https://mau.se/om-oss/fakulteter-och-institutioner/ odontologiska-fakulteten/sektioner-content-grid/ sektion-3/#accordion-6434 • En enklere variant af Cariogram, som passer til iphone og iPad, kan hentes i App Store

342

undersøgelser finder man ingen signifikante forskelle mellem patienter med og uden diabetes (61-63). I en nylig publiceret artikel understreges betydningen af såkaldte chair-side test til bedømmelse af cariesrisikoen inklusive sekretionshastigheden hos patienter med diabetes type 1 (64). Det er således vigtigt at måle salivasekretionen hos patienter med diabetes – helst både hvilesaliva og tyggestimuleret saliva. En salivatest er meget enkel at udføre på klinikken (Fig. 2). Udover at måle spytsekretionen bør man udspørge patienten om subjektiv mundtørhed (65,66), fx med følgende spørgsmål: – oplever du mundtørhed om natten, eller når du vågner? – har du behov for væske, når du skal synke tørre fødevarer? – har du ofte behov for at fugte munden eller suge på tabletter? En subjektiv fornemmelse af mundtørhed bør altid efterfølges af en salivatest for at verificere, om der foreligger hyposalivation. Nedsat spytsekretion medfører ikke altid mundtørhed og vice versa. CARIESPROFYLAKSE TIL DIABETESPATIENTER Hjørnestenene ved al cariesprofylakse er fluorid, kost og mundhygiejne. Alle tre er vigtige; men meget taler dog for, at fluorid har størst gennemslagskraft. Der er i princippet ingen forskel mellem de råd, man giver til patienter med eller uden diabetes. Det er især vigtigt at være opmærksom på diabetespatienter med nedsat spytsekretion og ukontrolleret sygdom. I 2011-udgaven af den svenske socialstyrelses nationale retningslinjer for voksentandplejen (69) skriver man følgende: ”En risikovurdering eller årsagsudredning er nødvendig for at tydeliggøre, hvilke faktorer der har betydning, når det drejer sig om caries hos den enkelte person. Tandbørstning med fluoridtandpasta to gange om dagen giver de fleste personer et godt cariesforebyggende grundlag. Når en person har en forhøjet risiko for at få caries eller udviser tegn på aktiv caries, bør man foreslå patienten at skylle med 0,2 % fluoridopløsning”. Cariesprofylakse i hjemmet Til diabetespatienter type 1 eller type 2 med forøget cariesrisiko gives her nogle eksempler på ekstra profylakseindsatser i hjemmet (udover tandbørstning med fluoridtandpasta 2 x/dag).

Tandpasta Eftersom en svensk afhandling har vist, at mange patienter – såvel unge som gamle – ikke anvender fluoridtandpasta optimalt (70), er det vigtigt at gennemgå de forskellige trin i tandbørstning med tandpasta og at motivere alle patienter med diabetes og forøget cariesrisiko til en god ”tandpastateknik” (Fig. 3). Man kan fx forhøje fluoridindholdet i saliva ved at anvende tandpasta med 5.000 ppm F eller ved at børste tænderne en ekstra gang, dvs. tre gange pr. dag (71). Mundskylning med fluoridopløsning En anden mulighed er at skylle munden med 0,2 % NaF en gang om dagen. I Sverige findes der et stort antal anvendelige pro-

Måling af hvilesaliva

Optimal brug af fluoridtandpasta

Fig. 2. Måling af hvilesaliva udføres ved, at patienten i 15 minutter sidder afslappet, let foroverbøjet og lader spyttet samle sig i mundbunden, hvorefter det spyttes ud i et bæger med kendt vægt. Bægeret med saliva vejes derefter på en vægt, og spytmængden beregnes (1 gram = 1 ml). Derefter tygger patienten på et stykke paraffin i fem minutter og spytter undervejs med jævne mellemrum ud i et andet tomt bæger. Sekretionshastigheden angives i ml/min. Lave værdier er < 0,1 ml/min for hvilesaliva og < 0,7 ml/min for tyggestimuleret saliva (66,67). Fig. 2. Measurement of resting saliva is performed while the patient for 15 minutes is sitting comfortably and in a slightly forward bent position, lets saliva accumulate in the floor of the mouth and finally spits it out in a cup with previously determined weight. The cup with saliva is weighed on scales, and the amount of saliva is determined (1 gram=1 ml). Subsequently, the patient chews a piece of paraffin for five minutes, during that period spitting in another cup. The secretion rate is expressed in ml/min. Low values are <0,1 ml/min for resting saliva and <0,7 ml/min for stimulated saliva (66, 67). Foto: Håkan Flink

dukter på markedet. For nylig er der blevet lanceret en mundskyllevæske med forhøjet fluoridindhold (0,32 % NaF) (72). Nogle anbefaler, at man skyller i et minut (73), men kortere skylletid (≈ 20 sek.) er lige så effektivt (74). Kostråd De fleste diabetespatienter kan forventes at have gode kostvaner, selv om der er undtagelser (30). Fra et cariessynspunkt er det vigtigt at skære ned på sukkerindtag og mellemmåltider.

∕

2022

∕

126

∕

Fig. 3. Det er vigtigt på klinikken at instruere patienten i en god ”tandpastateknik” og at pointere vigtigheden af at anvende fluoridtandpasta mindst to gange om dagen. Man kan anvende den såkaldte 3x2-metode, dvs.: • Børst mindst 2 gange om dagen (efter morgenmaden og lige inden sovetid) • Brug mindst 2 cm tandpasta (og gør det to gange, hvis du bruger eltandbørste) • Børst i mindst 2 minutter, og sørg for at fordele tandpastaen på samtlige tænder • Skyl til slut forsigtigt med vand – eller alternativt med en 0,2 % NaF-opløsning. Fig. 3. It is important in the clinic to instruct the patient in proper use of toothpaste and to emphasize the importance of using fluoride toothpaste at least twice a day. The so called 3x2-method may be used, i.e.: • Brush at least 2 times a day (after breakfast and at bedtime). • Use at least 2 cm toothpaste (and add twice if using an electric toothbrush) • Brush for at least 2 minutes and take care to distribute the toothpaste to all teeth • Finally, rinse your mouth gently with water – or alternatively with a 0.2 % NaF solution. Foto: Håkan Flink

343

T ∕ videnskab & klinik ∕ sekundærartikel WHO understreger dette i retningslinjerne fra 2015 (20,75). Til diabetespatienter med forhøjet cariesrisiko kan man overveje at anbefale sukkerfri tyggegummi/sugetabletter mellem måltider. Produkter med højt indhold af xylitol anses for at være særlig gavnlige (76,77). Xylitol har desuden en præbiotisk effekt, som kan modvirke dysbiose i mundhulen (78). Mundhygiejne God mundhygiejne er vigtigt i forebyggelse af såvel caries som parodontitis. Tænderne skal børstes mindst to gange om dagen med fluoridtandpasta. Eltandbørste er et godt hjælpemiddel. Selv om der har været sat spørgsmålstegn ved approksimal rengøring i forbindelse med caries, er der ifølge en Cochrane-rapport fra 2019 en dokumenteret effekt mod gingivitis/ parodontitis (79). Især fremhæver rapporten brugen af interdentalbørster.

Opfølgning på klinikken Det er vigtigt at indkalde patienter med diabetes til regelmæssige kontrolundersøgelser på tandklinikken (80), og især individualiseret rådgivning om risikofaktorer er påkrævet. Sammenhængen mellem DM2 og parodontal sygdom er hævet over enhver tvivl (40). Når det drejer sig om caries, er sammenhængen ikke lige så stærk; men det er vigtigt ved den grundige kliniske cariesundersøgelse altid at registrere forekomsten af mundtørhed og ved mistanke verificere denne med en salivatest. Patientens kooperation med hensyn til daglig fluoridbehandling, kostråd og mundhygiejne skal kontrolleres og vurderes. Patienter med aktiv caries bør endvidere tilbydes professionel behandling med fluoridlak på klinikken 2-4 gange pr. år.

Personer, som er afbildet på figurerne, har givet tilladelse til gengivelsen.

ABSTRACT (ENGLISH) DIABETES AND DENTAL CARIES According to the latest statistics from 2019, there are more than 463 million people in the world with diabetes and in 2045, it is predicted to be around 700 million. This increase is the result of a series of sociodemographic and socioeconomic factors as well as lifestyle-related factors such as overweight, limited physical activity and a high caloric intake. Diabetes may have a negative impact on oral health, especially on periodontal disease but also on dental caries. The caries process is affected through high blood glucose levels, frequent snacking, dry mouth and impaired immune defense. Current research indicates that patients with diabetes with

insufficient glycaemic control have an increased incidence of dental caries and thereby, intensified caries preventive measures are justified. Salivary tests for determination of both resting and stimulated saliva should be included in the caries risk assessment as it is important to identify diabetes patients with low salivary flow. The corner stones in caries prevention are fluoride exposure, regular oral hygiene and sugar reduction. Since both caries and diabetes are classified as non-communicable diseases with common risk factors, a close collaboration between dental and medical professionals can aid the care of the individual patient as well as the health and wellbeing of the general population.

LITTERATUR 1. WORLD HEALTH ORGANIZATION. Global report on diabetes. France: WHO. 2016. 2. American Diabetes Association. 2. Classification and diagnosis of diabetes: Standards of medical care in diabetes – 2021. Diabetes Care 2021;44 (Supp 1):S15-33. 3. Ahlqvist E, Storm P, Käräjämäki A et al. Novel subgroups of adult-onset diabetes and their association with outcomes: a data-driven cluster analysis of six variables. Lancet Diabetes Endocrinol 2018;6:3619. 4. Magliano DJ, Islam RM, Barr ELM et al. Trends in incidence of total or type 2 diabetes: systematic review. BMJ 2019;366:l5003.

344

5. INTERNATIONAL DIABETES FEDERATION. IDF diabetes atlas. 9th ed. 2019: International Diabetes Federation 2019. 6. Jansson SP, Andersson DK, Svärdsudd K. Prevalence and incidence rate of diabetes mellitus in a Swedish community during 30 years of follow-up. Diabetologia 2007;50:703-10. 7. Jansson SP, Fall K, Brus O et al. Prevalence and incidence of diabetes mellitus: a nationwide population-based pharmacoepidemiological study in Sweden. Diabet Med 2015;32:1319-28. 8. Lundqvist A, Andersson E, Steen Carlsson K. The costs of diabetes in 2020 and 2030 − A model analy-

sis comparing innovative glucose lowering treatments in second line following European and American guidelines compared to current standard of care. IHE Report 2016:9. 9. Booth GL, Kapral MK, Fung K et al. Relation between age and cardiovascular disease in men and women with diabetes compared with non-diabetic people: a population-based retrospective cohort study. Lancet 2006;368:29-36. 10. Rawshani A, Rawshani A, Franzén S et al. Mortality and cardiovascular disease in type 1 and type 2 diabetes. N Engl J Med 2017;376:1407-18.

11. Kim D, Li AA, Cholankeril G et al. Trends in overall, cardiovascular and cancer-related mortality among individuals with diabetes reported on death certificates in the United States between 2007 and 2017. Diabetolologia 2019;62:1185-94. 12. Davies MJ, Tringham JR, Trough ton J et al. Prevention of Type 2 diabetes mellitus. A review of the evidence and its application in a UK setting. Diabet Med 2004;21:403-14. 13. UK PROSPECTIVE DIABETES STUDY (UKPDS) GRROUP. Intensive blood-glucose control with sulphonylureas or insulin compared with conventional treatment and risk of complications in

patients with type 2 diabetes (UKPDS 33). Lancet 1998;352:83753. 14. Climie RE, van Sloten TT, Bruno RM et al. Macrovasculature and microvasculature at the crossroads between type 2 diabetes mellitus and hypertension. Hypertension 2019;73:1138-49. 15. INTERNATIONAL DIABETES FEDERATION. Diabetes complications. International Diabetes Federation (Set 2021 september). Tilgængelig fra: URL: https://www.idf.org/ aboutdiabetes/complications. html.

30. Twetman S, Petersson GH, Bratthall D. Caries risk assessment as a predictor of metabolic control in young Type 1 diabetics. Diabet Med 2005;22:312-5. 31. Coelho AS, Amaro IF, Caramelo F et al. Dental caries, diabetes mellitus, metabolic control and diabetes duration: A systematic review and meta-analysis. J Esthet Restor Dent 2020;32:291-309.

19. Genco RJ, Borgnakke WS. Diabetes as a potential risk for periodontitis: association studies. Periodontol 2000 2020;83:40-5. 20. WO R L D H E A LT H O RG A N I ZATION. Guideline: Sugars intake for adults and c hildren. (Set 2021 september) Tilgængelig fra: URL: https:// www.who.int/publications/i/ item/9789241549028 21. Verhulst MJL, Loos BG, Gerdes VEA et al. Evaluating all potential oral complications of diabetes mellitus. Front Endocrinol (Lausanne) 2019;10:56. 22. Twetman S. Prevention of dental caries as a non-communicable disease. Eur J Oral Sci 2018;126 (Supp 1):19-25.

∕

40. Monje A, Catena A, Borgnakke WS. Association between diabetes mellitus/hyperglycaemia and peri-implant diseases: Systematic review and meta-analysis. J Clin Periodontol 2017;44:636-48. 41. Fosså Bunæs D, Verket A, Aass AM et al. Kopplingen mellan diabetes mellitus typ 2 och parodontal sjukdom. Tandläkartidningen 2020;112:48-53. 42. Yonel Z, Batt J, Jane R et al. The Role of the Oral healthcare team in identification of type 2 diabetes mellitus: a systematic review. Curr Oral Health Rep 2020;7:87-97. 43. Grigoriadis A, Sorsa T, Räisänen I et al. Prediabetes/diabetes can be screened at the dental office by a low-cost and fast chair-side/pointof-care aMMP-8 immunotest. Diagnostics (Basel) 2019;9:151.

32. D'Aiuto F, Gable D, Syed Z et al. Evidence summary: The relationship between oral diseases and diabetes. Br Dent J 2017;222:944-8. 33. Ismail AF, McGrath CP, Yiu CK. Oral health of children with type 1 diabetes mellitus: A systematic review. Diabetes Res Clin Pract 2015;108:369-81.

45. Friman G, Golestani G, Kalkali A et al. Patient experiences of medical screening performed by the dental services: a qualitative study. Open J Stomatol 2013;3:497-503.

34. Liu T, Wei Y, Zhu Y et al. Caries status and salivary alterations of type1 diabetes mellitus in children and adolescents: a systematic review and meta-analysis. J Evid Based Dent Pract 2021;21:101496.

46. Friman G, Hultin M, Nilsson GH et al. Medical screening in dental settings: a qualitative study of the views of authorities and organizations. BMC Res Notes 2015;8:580.

36. Bolgül BS, Celenk S, Ayna BE et al. Evaluation of caries risk factors and effects of a fluoride-releasing adhesive material in children with insulin-dependent diabetes mellitus (IDDM): initial firstyear results. Acta Odontol Scand 2004;62:289-92.

24. Belstrøm D. The salivary microbiota in health and disease. J Oral Microbiol 2020;12:1723975.

39. Polak D, Shapira L. An update on the evidence for pathogenic mechanisms that may link periodontitis and diabetes. J Clin Periodontol 2018;45:150-66.

44. Yonel Z, Yahyouche A, Jalal Z et al. Patient acceptability of targeted risk-based detection of noncommunicable diseases in a dental and pharmacy setting. BMC Public Health 2020;20:1576.

35. Mauri-Obradors E, Estrugo-Devesa A, Jané-Salas E et al. Oral manifestations of diabetes mellitus. A systematic review. Med Oral Patol Oral Cir Bucal 2017;22:e586-94.

23. Goodson JM, Hartman ML, Shi P et al. The salivary microbiome is altered in the presence of a high salivary glucose concentration. PLoS One 2017;12:e0170437.

126

38. Twetman S, Nederfors T, Stahl B et al. Two-year longitudinal observations of salivary status and dental caries in children with insulin-dependent diabetes mellitus. Pediatr Dent 1992;14:184-8.

29. Wang Y, Xing L, Yu H et al. Prevalence of dental caries in children and adolescents with type 1 diabetes: a systematic review and meta-analysis. BMC Oral Health 2019;19:213.

18. Borgnakke WS, Genco RJ, Eke PI et al. Chapter 31. Oral health and diabetes. In: Cowie CC, Casagrande SS, Menke A et al. eds. Diabetes in America. 3th ed. Michigan: National Institute of Diabetes and Digestive and Kidney Diseases, 2018;1-51.

∕

26. Moore PA, Weyant RJ, Etzel KR et al. Type 1 diabetes mellitus and oral health: assessment of coronal and root caries. Community Dent Oral Epidemiol 2001;29:183-94.

28. Wiener RC, Shen C, Findley PA et al. The association between diabetes mellitus, sugar-sweetened beverages, and tooth loss in adults: Evidence from 18 states. J Am Dent Assoc 2017;148:500-509.

17. Borgnakke WS. IDF Diabetes Atlas: Diabetes and oral health – A two-way relationship of clinical importance. Diabetes Res Clin Pract 2019;157:107839.

2022

37. Twetman S, Johansson I, Birkhed D et al. Caries incidence in young type 1 diabetes mellitus patients in relation to metabolic control and caries-associated risk factors. Caries Res 2002;36:31-5.

27. de Lima AKA, Amorim Dos Santos J, Stefani CM et al. Diabetes mellitus and poor glycemic control increase the occurrence of coronal and root caries: a systematic review and meta-analysis. Clin Oral Investig 2020;24:3801-12.

16. SOCIALSTYRELSEN. Nationella riktlinjer för diabetesvård – Stöd för styrning och ledning. (Set 2021 september) Tilgængelig fra: URL: https://www.socialstyrelsen.se/ globalassets/sharepoint-dokument/artikelkatalog/nationellariktlinjer/2018-10-25.pdf

∕

25. Coelho A, Paula A, Mota M et al. Dental caries and bacterial load in saliva and dental biofilm of type 1 diabetics on continuous subcutaneous insulin infusion. J Appl Oral Sci 2018;26:e20170500.

47. Feldman AL, Griffin SJ, Fhärm E et al. Screening for type 2 diabetes: do screen-detected cases fare better? Diabetologia 2017;60:22009. 48. Malvania EA, Sheth SA, Sharma AS et al. Dental caries prevalence among type II diabetic and nondiabetic adults attending a hospital. J Int Soc Prev Community Dent 2016;6 (Supp 3):S232-6.

49. Friman G, Hultin M, Nilsson GH et al. Seven-year follow-up of screening for hypertension and diabetes at a dental clinic. J Dent Oral Sci 2019;1:1-13. 50. Engström S, Borgquist L, Berne C et al. Can costs of screening for hypertension and diabetes in dental care and follow-up in primary health care be predicted? Ups J Med Sci 2013;118:256-62. 51. Nasseh K, Greenberg B, Vujicic M et al. The effect of chairside chronic disease screenings by oral health professionals on health care costs. Am J Public Health 2014;104:74450. 52. Martin E, Ruf E, Landgraf R et al. FINDRISK questionnaire combined with HbA1c testing as a potential screening strategy for undiagnosed diabetes in a healthy population. Horm Metab Res 2011;43:782-7. 53. Montero E, Matesanz P, Nobili A et al. Screening of undiagnosed hyperglycaemia in the dental setting: The DiabetRisk study. A field trial. J Clin Periodontol 2021;48:37888 54. Cagetti MG, Bontà G, Cocco F et al. Are standardized caries risk assessment models effective in assessing actual caries status and future caries increment? A systematic review. BMC Oral Health 2018;18:123. 55. Bratthall D, Hänsel Petersson G. Cariogram – a multifactorial risk assessment model for a multifactorial disease. Community Dent Oral Epidemiol 2005;33:256-64. 56. Twetman S, Petersson GH, Bratthall D. Caries risk assessment as a predictor of metabolic control in young Type 1 diabetics. Diabet Med 2005;22:312-5. 57. Chaffee BW, Cheng J, Featherstone JD. Baseline caries risk assessment as a predictor of caries incidence. J Dent 2015;43:518-24. 58. Hänsel Petersson G, Ericson E, Twetman S. Preventive care delivered within Public Dental Service after caries risk assessment of young adults. Int J Dent Hyg 2016;14:215-9. 59. López-Pintor RM, Casañas E, González-Serrano J et al. Xerostomia, hyposalivation, and salivary flow in diabetes patients. J Diabetes Res 2016;2016:4372852. 60. Rohani B. Oral manifestations in patients with diabetes mellitus. World J Diabetes 2019;10:485-9.

345

T ∕ videnskab & klinik ∕ sekundærartikel 61. Swanljung O, Meurman JH, Torkko H et al. Caries and saliva in 12-18-year-old diabetics and controls. Scand J Dent Res 1992;100:310-3.

66. Fox PC, Busch KA, Baum BJ. Subjective reports of xerostomia and objective measures of salivary gland performance. J Am Dent Assoc 1987;115:581-4.

62. Närhi TO, Meurman JH, Odont D et al. Oral health in the elderly with non-insulin-dependent diabetes mellitus. Spec Care Dentist 1996;16:116-22.

67. Heintze U, Birkhed D, Björn H. Secretion rate and buffer effect of resting and stimulated whole saliva as a function of age and sex. Swed Dent J 1983;7:227-38.

63. Meurman JH, Collin HL, Niskanen L et al. Saliva in non-insulindependent diabetic patients and control subjects: The role of the autonomic nervous system. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 1998;86:69-76.

68. Flink H, Tegelberg Å, Arnetz JE et al. Self-reported oral and general health related to xerostomia, hyposalivation, and quality of life among caries active younger adults. Acta Odontol Scand 2020;78:229-35.

64. Pappa E, Vastardis H, Rahiotis C. Chair-side saliva diagnostic tests: An evaluation tool for xerostomia and caries risk assessment in children with type 1 diabetes. J Dent 2020;93:103224.

69. SOCIALSTYRELSEN. Nationella riktlinjer för vuxentandvård – stöd för styrning och ledning. (Set 2021 september) Tilgængelig fra: URL: https://www.socialstyrelsen.se/ globalassets/sharepoint-dokument/artikelkatalog/nationellariktlinjer/2011-5-1.pdf

65. Villa A, Connell CL, Abati S. Diagnosis and management of xerostomia and hyposalivation. Ther Clin Risk Manag 2014;11:45-51.

346

70. Jensen O, Gabre P, Sköld UM et al. Is the use of fluoride toothpaste optimal? Knowledge, attitudes and behaviour concerning fluoride toothpaste and toothbrushing in different age groups in Sweden. Community Dent Oral Epidemiol 2012;40:175-84.

71. Nordström A, Birkhed D. Effect of a third application of toothpastes (1450 and 5000 ppm F), including a "massage" method on fluoride retention and pH drop in plaque. Acta Odontol Scand 2013;71:506. 72. Larsson K, Stime A, Hansen L et al. Salivary fluoride concentration and retention after rinsing with 0.05 and 0.2% sodium fluoride (NaF) compared with a new high F rinse containing 0.32% NaF. Acta Odontol Scand 2020;78:609-13. 73. FOLKTANDVÅRDEN SVERIGE. Äldretandvård. Ramdokument. (Set 2021 september). Tilgængelig fra: URL: https://www.regionkronoberg.se/contentassets/9f7533 4d2d8b42079186b2a07b7f7dcf/ ramdokument-aldretandvard.pdf 74. Gabre P, Moberg Sköld U, Birkhed D. Simplified methods of topical fluoride administration: effects in individuals with hyposalivation. Spec Care Dentist 2013;33:111-7. 75. Breda J, Jewell J, Keller A. The importance of the World Health Organization sugar guidelines for dental health and obesity prevention. Caries Res 2019;53:149-52.

76. Janakiram C, Deepan Kumar CV, Joseph J. Xylitol in preventing dental caries: A systematic review and meta-analyses. J Nat Sci Biol Med 2017;8:16-21. 77. Newton JT, Awojobi O, Nasseripour M et al. A systematic review and meta-analysis of the role of sugar-free chewing gum in dental caries. JDR Clin Trans Res 2020;5:214-23. 78. Zhan L. Rebalancing the caries microbiome dysbiosis: targeted treatment and sugar alcohols. Adv Dent Res 2018;29:110-6. 79. Worthington HV, MacDonald L, Poklepovic Pericic T et al. Home use of interdental cleaning devices, in addition to toothbrushing, for preventing and controlling periodontal diseases and dental caries. Cochrane Database Syst Rev 2019;10:CD012018. 80. EUROPEAN FEDERATION OF PERIODONTOLOGY (EFP). Parodontit och diabetes – råd till Tandvårdspersonal. Tandläkartidningen 2019;111:52-7.

SureSmile®

Clear Aligner af Dentsply Sirona

Det er enkelt at komme i gang med SureSmile Aligner: • Tilmeld dig vores individuelle certificeringsprogram • Digital træningsplatform for hele klinikken • Klinisk grunduddannelse i samarbejde med IAS Academy (en international uddannelsesorganisation for aligner-behandlinger)

• Løbende støtte af SureSmile-specialister

Vil du arbejde med en åben, fleksibel og brugervenlig aligner-løsning? Kontakt os for mere information dentsplysirona.com/suresmile-contact

T ∕ videnskab & klinik ∕ kasuistik ABSTRACT

BAGGRUND – Kaposis sarkom er en sjælden cancerform i Danmark, som ofte præsenterer sig som rødviolette makulære læsioner i huden, men som også kan udvikles i slimhinder. Orale læsioner forekommer især ved den epidemiske (HIV/AIDS-associerede) type af Kaposis sarkom, men hyppigheden har været faldende grundet introduktionen af antiretroviral behandling. PATIENTTILFÆLDE – En 53-årig kvinde henvises fra privatpraktiserende tandlæge til øre-næse-halskirurgisk afdeling på grund af stor tumorlignende proces i ganen. PET-CT-scanning viste en tumor i ganen samt i venstre tonsil, og ved hjælp af biopsi stilles diagnosen Kaposis sarkom. Patienten blev efterfølgende fundet HIV-positiv. KONKLUSION – Fund af malignitetssuspekte læsioner i mundhulen kan i sjældne tilfælde være første tegn på en ikke diagnosticeret HIV-infektion. En tidlig diagnose af Kaposis sarkom og en eventuel underliggende HIV-infektion er essentielt for behandlingsmuligheder og prognosen.

EMNEORD

Kaposis sarkom | humant herpesvirus 8 | KSHV | HIV

Korrespondanceansvarlig førsteforfatter: PETER SCHMIDT Peter.Schmidt3@rsyd.dk

348

HIV-induceret Kaposis sarkom efter mistanke om mundhulecancer PETER SCHMIDT, reservelæge, Lægerne i Teglgårdsparken, Sygehus Lillebælt ANDERS RØRBÆK MADSEN, overlæge, Øre-, næse- og halskirurgisk afdeling F, Odense Universitetshospital BAHAREH B. PHILIPSEN, overlæge, Øre-, næse- og halskirurgisk afdeling F, Odense Universitetshospital Accepteret til publikation den 16. november 2021 Tandlægebladet 2022;126:348-50

APOSIS SARKOM (KS) er i Danmark en sjælden cancertype, som er associeret med humant herpesvirus 8 (HHV8). I Danmark er KS hyppigst forekommende hos immunsupprimerede, herunder patienter med HIV-infektion (1). KS inddeles i fire forskellige grupper: klassisk (sporadisk), endemisk (Afrika), epidemisk (HIV/AIDS associeret) og iatrogen (transplantationsassocieret) (2). I denne kasuistik vil fokus primært være rettet mod den epidemiske form for KS. Årsagen til KS var ukendt frem til 1994. Her opdagede man ”Kaposi Sarcoma Herpes Virus” (KSHV), også kendt som humant herpesvirus 8 (HHV8), som den primære infektiøse årsag, uafhængig af HIV-infektion (3). HHV8 har en høj prævalens i visse dele af Afrika (14-83 %), hvorfor man hyppigere ser KS i det såkaldte ”Kaposis sarkom bælte” syd for Sahara (4). I USA og Nordeuropa er HHV8-prævalensen i den generelle befolkning lav (6 %), hyppigst hos mænd som har sex med mænd (MSM), både HIV-positive og negative (4). KS kom i det offentliges søgelys under AIDS-epidemien i de tidlige 1980’ere, hvor høj-aggressive former for KS blev konstateret hos unge MSM. Selvom forekomsten af epidemisk KS er faldet signifikant efter introduktionen af antiretroviral behandling, forbliver KS fortsat den hyppigste neoplasi associeret med HIV, forekommende hos ca. 20 % af HIV-positive patienter (5). KS er en lavmalign tumor, som er præget af kar og endotelcelleproliferation (6). Det klassiske KS præsenterer sig ofte

med smertefrie, velafgrænsede, rødviolette og makulære læsioner. Læsionerne ses hyppigst forekommende på underekstremiteterne. KS kan dog også forekomme i slimhinder, herunder conjunctiva, cavum oris og oropharynx (7), og op til 60 % af patienter med epidemisk (HIV/AIDS-associeret) KS har orale læsioner (8), hvorimod orale affektioner sjældent ses hos patienter med sporadisk KS. PRÆSENTATION AF PATIENTTILFÆLDE En 53-årig tidligere rask kvinde henvendte sig til privatpraktiserende tandlæge grundet 10 uger med tiltagende smerter i mundhulen samt dårlig ånde. På grund af tandlægeskræk havde hun ventet flere uger med at kontakte tandlægen. Tandlægen fandt flere meget løse tænder i overkæbefrontregionen samt udtalt hævelse af gingiva med cyanotisk og hyperplastisk udseende. Dertil udbredte ulcerationer omfattende gingiva og den hårde gane (Fig. 1), hvorfor patienten blev henvist til kæbekirurgisk afdeling. På kæbekirurgisk afdeling mistænkte man mundhulecancer på baggrund af de kliniske observationer og radiologiske forandringer, og patienten blev derfor henvist videre til øre-næse-hals-kirurgisk afdeling. Undersøgelse på øre-næse-hals-kirurgisk afdeling Ved den kliniske undersøgelse blev der, ud over tidligere fund, konstateret en stor tumorlignende proces svarende til venstre tonsil. Patienten blev henvist til PET-CT-scanning i kræftpakkeforløb, som viste malignitetssuspekte forandringer i cavum oris, mest udtalt i højre side ved processus alveolaris superior. Derudover viste PET-CT-scanningen malignitetssuspekt opladning i venstre tonsil samt let forstørrede lymfeknuder bilateralt på

klinisk relevans Ved fund af malignitetssuspekte læsioner i mundhulen må en sjælden tilstand som Kaposis sarkom mistænkes og lede opmærksomheden hen på, om patienten kunne være HIV-positiv. Derved kan denne kasuistik øge fokus på hurtigere diagnostik og behandling af HIV.

halsen. Efterfølgende blev der foretaget biopsi fra ganen samt tonsillektomi i generel anæstesi. Alle patologisvarene derfra bekræftede diagnosen Kaposis sarkom. Videre forløb og behandling På baggrund af den ætiologiske årsag til KS blev patienten henvist til infektionsmedicinsk afdeling mhp. HIV/AIDS-udredning. Patienten blev konstateret HIV-positiv ved Quick-test og havde et CD4-celletal på 0. Der foreligger ingen behandling rettet direkte imod sarkomet, derimod blev patienten startet i daglig relevant antiretroviral behandling imod HIV-infektionen. Opfølgning Efter start af behandling med antiretroviral medicin fik patienten langsomt stigende CD4-celletal. Patienten blev herudover strålebehandlet 10 gange mod smerter i mundhulen i samarbejde med det danske Sarkomcenter, og de løse tænder blev ekstraheret. Forandringerne i mundhulen aftog, og der er blevet planlagt tandprotesebehandling.

Klinisk foto

FAKTABOKS • Kaposis sarkom er en multifokal neoplasi forårsaget af Kaposis sarkom-relateret herpesvirus (KSHV), også kaldet HHV8. Sarkomet forekommer hyppigere hos HIV-positive patienter. • Kaposis sarkom præsenterer sig typisk som rødviolette makulære læsioner i huden, men ses også i mundslimhinden. • Hjørnestenen i behandling af HIV-relateret (epidemisk) Kaposis sarkom i mundslimhinden er antiretroviral behandling samt symptomatisk behandling af de ledsagende gener. — Fig. 1. Patientens orale læsioner forenelige med Kaposis sarkom. Fig 1. The patients oral lesions may indicate Kaposi’s sarcoma.

∕

2022

∕

126

∕

—

349

T ∕ videnskab & klinik ∕ kasuistik DISKUSSION I nærværende kasuistik blev et tilfælde af Kaposis sarkom i mundslimhinden hos en 53-årig kvinde præsenteret. Patienten var ikke i forvejen kendt med HIV, og sygdommen blev kun opdaget pga. slimhindeforandringerne. Op til 60 % af patienter med epidemisk KS kan have læsioner i mundhulen, hvilket normalt er en mindre favorabel prognostisk faktor (6). I ca. 20 % af tilfældene ses orale forandringer som det primære udgangspunkt for KS (2). KS lokaliseret i mundhulen er nogle gange første tegn på en ikke diagnosticeret HIV-infektion, hvilket netop var tilfældet i denne sygehistorie. Man bør altid overveje, om der også findes forandringer i luftvejene eller spiserøret. Udbredelse fra den primære tumor hertil forekommer hos ca. 70 % af patienter med orale læsioner, hvor tilstanden ofte er subklinisk og derfor underdiagnosticeret (2). Sygdomsforløbet ved KS er meget varierende, men sygdommen udvikler sig oftest langsomt. Dette er formentlig også tilfældet hos denne patient, hvor KS grundet tandlægeskræk blev opdaget i et relativt sent stadium. Hvis KS ikke behandles, kan

læsionerne erodere, give ødemer, og senere progrediere til nodulære svampeformede tumorer. I modsætning til andre cancerformer er der intet præneoplastisk stadie af KS (3), hvilket besværliggør et screeningsprogram. KS observeres typisk af patienten selv, hvis der er tale om hudlæsioner, mens forandringer i mundslimhinden kan forblive uset af patienten gennem lang tid. Tidlig diagnostik af alle typer af KS er afgørende for prognosen (3). Især ved den epidemiske KS er en tidlig diagnose essentielt, da man her har behandlingsmuligheder i form af antiretroviral behandling, som kan føre til regression af læsionerne. Endvidere vil lokal stråleterapi eller kirurgisk excision også være en mulighed ved tidlig diagnostik. Sundhedsfagligt personale såsom tandplejere, tandlæger, alment praktiserende læger og øre-næse-hals-læger har mulighed for at opdage begyndende KS i mundslimhinden i forbindelse med anden undersøgelse af mundhulen. Især bør der være et øget fokus på KS hos patienter, der allerede er kendt med HIV-infektion.

ABSTRACT (ENGLISH) HIV INDUCED KAPOSI SARCOMA DIAGNOSED AFTER ORAL CANCER SUSPICION BACKGROUND – In Denmark Kaposi sarcoma is a rare type of cancer, which often manifests as pink-purple maculopapular cutaneous lesions, although it can also be developed in mucosa. Oral lesions particularly occur in patients with the epidemic (HIV/AIDS related) type of Kaposi sarcoma, but the frequency has been decreasing along with the introduction of antiretroviral treatment. CASE STUDY – A 53-year-old woman was referred from a private dentist to the Department of Otorhinolaryngology, due

to a large malignant suspicious process in the hard palate. PET-CT scan showed tumour in the palate and in the left tonsil, and biopsies from both tumors diagnosed the patient with Kaposi sarcoma. The patient was subsequently diagnosed as HIV-positive. CONCLUSION – The discovery of malignant suspicious lesions may in rare cases be the first sign of an unidentified HIVinfection. Early diagnosis of Kaposi sarcoma and a possibly underlying HIV-infection is essential for the prognosis and opportunities for treatment.

LITTERATUR 1. Hjalgrim H, Melbye M, Lecker S et al, Epidemiology of classic Kaposi’s sarcoma in Denmark between 1970 and 1992. Cancer 1996;77:1373-8. 2. Iftode N, Rădulescu MA, Aramă SS et al. Update on Kaposi sarcomaassociated herpesvirus (KSHV or HHV8) – review. ROM J INTERN MED 2020;58:199-208. 3. Cesarman E, Damania B, Krown SE et al. Kaposi Sarcoma. Nat Rev Dis Primers 2019;5:9.

350

4. Dedicoat M, Newton R. Review of the distribution of Kaposi’s sarcoma-associated herpesvirus (KSHV) in Africa in relation to the incidence of Kaposi’s sarcoma. Br J Cancer 2003;88:1-3. 5. Arvin A, Campadelli-Fiume G, Mocarski E et al. Human herpesviruses: Biology, therapy, and immunoprophylaxis. Cambridge: Cambridge University Press, 2007;341-903.

6. Regezi JA, MacPhail LA, Daniels TEet al. Oral Kaposi’s sarcoma: a 10-year retrospective histopathologic study. J Oral Pathol Med 1993;22:292-7. 7. Scully C, Laskaris G, Pindborg J et al. Oral manifestations of HIV infection and their management. I. More common lesions. Oral Surg Oral Med Oral Pathol 1991;71:158-66.

8. Reichart PA, Khongkhunthian P, Bendick C. Oral manifestations in HIV-infected individuals from Thailand and Cambodia. Med Microbiol Immunol 2003;192:15760.

The new premiumcompact class.

Læs mere: now.kavo.com/uniqa-en

Dental Kompagniet | www.dentalkompagniet.dk | 70 70 77 70

Dent Support | www.dentsupport.dk | 70 23 31 21

Dentotal Nordic | www.dentotal.dk | 70 20 32 80

Wessels Dental | www.wessels-dental.dk | 32 55 65 44

T ∕ guide Pulpanekrose og apikal parodontitis:

Syv trin til at færdigbehandle ved en enkelt behandlingsseance HVIS ALLE TRIN I BEHANDLINGEN KAN UDFØRES OPTIMALT,

kan det godt lade sig gøre både at rodbehandle og rod fylde en tand med nekrotisk pulpa og apikal parodontitis i løbet af samme behandlingsseance. Denne guide fører dig igennem behandlingen i syv trin. BEARBEJDET AF LEKTOR MERETE MARKVART, ODONTOLOGISK INSTITUT, KØBENHAVNS UNIVERSITET, ADJUNKT CASPER KRUSE, INSTITUT FOR ODONTOLOGI OG ORAL SUNDHED, AARHUS UNIVERSITET, OG KIM ANDREASEN

ulpanekrose og apikal parodontitis kan fx opstå som en følge af caries, den efterfølgende restaurerende behandling eller efter et tandtrauma. Pulpa kan være delvis eller totalt nekrotisk. Ved apikal parodontitis er rodkanalen desuden altid inficeret med bakterier. Hvis rodkanalen/kanalerne kan instrumenteres, desinficeres og tørlægges fuldstændigt, er der intet, der forhindrer, at man rodfylder tanden i løbet af samme behandlingsseance. Studier har således vist, at det ikke gør nogen forskel i forhold til postoperative symptomer og periapikal heling, om patienterne behandles over en eller flere gange.

352

Oplukningskavitet Formålet med oplukningskaviteten er at skabe adgang til pulpacavum, at give et godt overblik, så alle rodkanaler kan lokaliseres, og at gøre plads til, at rodkanalinstrumenterne kan anvendes med uhindret, lige adgang til kanalerne (straight line access). Vanskeligheder med at opnå en lige indsætningsretning ses hovedsageligt ved mesiale/mesiofaciale kanaler i molarer. Det skyldes den koronale krumning, som typisk følger lige efter kanalindgangen i cavum. Den kan rettes ud med små rosenbor (fx LN-bor), Gates bor eller særlige orifice openers (roterende file) ved selektivt at fjerne dentin mesiooralt eller mesiofacialt afhængigt af kanalens placering. Dette gøres med fordel før påsætning af kofferdam.

Påsætning af kofferdam Kofferdam skal anvendes for at forhindre kontamination fra mundhulen og for at undgå aspiration af skyllevæsker og rodkanalinstrumenter. Kofferdamdugen monteres med klammen bagtil i mundhulen. Tandtråd kan bruges til at få dugen ned approksimalt, og for at den kan retineres cervikalt. Der findes også andre teknikker til retention af kofferdam. Fx kan Wedjets® bruges til at retinere den fast approksimalt og kan i nogle tilfælde erstatte både klammer og tandtråd. Inden desinfektion og videre arbejde kontrolleres det, at kofferdamanlægget er tætsluttende. Hvis kofferdammen ikke slutter tæt cervikalt, skal tætningen udføres med fx tandtråd, Wedjets®, OraSeal, flydende kofferdam eller glasionomercement. Kofferdamdugen og tanden desinficeres med fx brintoverilte 30 %, jodsprit 5-10 % eller klorhexidinsprit 0,5 %. Vær opmærksom på evt. jodallergi.

Bestemmelse af rodmål Endeligt rodmål (rensedybden) bestemmes med en kombination af apexlokator og kontrolrøntgen. Eftersom den apikale konstriktions placering sjældent er sammenfaldende med den radiologiske apex (vertex), er den optimale rensedybde ofte placeret mellem 1-2 mm fra apex.

Instrumentering af rodkanalsystemet Det er ikke klarlagt, hvor vigtig størrelsen af den apikale instrumentering er for at forebygge og behandle apikal parodontitis, men det tilstræbes, at hele

periferien af rodkanalen berøres i instrumenteringen. Instrumenteringsstørrelsen afhænger derfor af rodkanalens apikale dimension. Såvel udrensning, desinfektion og rodfyldning lettes, hvis kanalen får en vis konicitet (fx 0,04 mm/mm = 4 %). Hovedparten af de systemer til maskinel instrumentering, som findes på markedet, understøtter rodkanalpræparation – bl.a. ved at give kanalen den ønskede konicitet. NiTi-instrumenter er at foretrække, eftersom de bibeholder rodkanalens oprindelige anatomi bedre end instrumenter i rustfrit stål. NiTi-instrumenter findes både i manuelle og maskinelle udgaver.

Desinfektion af rodkanalsystemet Rodkanalen bør under instrumenteringen være fyldt med skyllevæske, så nekrotisk væv og bakterier samt dele af smørelaget fjernes. Natriumhypoklorit opløser organisk væv og bakterier. Under instrumenteringen bør rodkanalen løbende skylles med natriumhypoklorit, minimum hver gang man skifter fil. Efter instrumenteringen foretages afsluttende aktiv skylning i rodkanalsystemet med først natriumhypoklorit og derefter EDTA-opløsning for at fjerne den uorganiske del af smørelaget. Kanalsystemet tørlægges, inden tanden rodfyldes. Hvis der ikke kan rodfyldes ved samme seance, bør behandlingen så vidt muligt planlægges, så instrumenteringen kan færdiggøres i en behandlingsseance. Dette er med til at mindske risikoen for symptomer efter udrensning. I så fald forsynes rodkanalsystemet med mellemseanceindlæg med calciumhydroxid. Natriumhypoklorit og EDTA-opløsning bør ikke blandes, eftersom de to inaktiverer hinanden.

∕

2022

∕

126

∕

Opfølgning Efter ca. 12 måneder bør der følges op med klinisk undersøgelse og røntgen. Den opfølgende undersøgelse bør planlægges individuelt ud fra den videre behandlingsplan, prognose og risiko. Målet med behandlingen er, at patienten skal være subjek-

tivt og klinisk symptomfri, og at røntgenbillederne viser heling eller normale periapikale forhold. Det kan dog tage væsentligt længere tid end et år, hvorfor yderligere opfølgning er nødvendig, til der er normale periapikale forhold.

Prognose Det er ikke i sig selv prognoseforbedrende at afslutte rodbehandlingen i én seance. Prognosen afgøres af både de præoperative, interoperative og postoperative forhold. Altså om den behandlede tand har været inficeret før behandlingen, og om instrumentering, desinfektion, rodfyldning og koronal forsegling har været tilfredsstillende. Der eksisterer to røntgenologiske tegn, som kan hjælpe:

Rodfyldning Guttaperka er det hyppigst anvendte rodfyldningsmateriale. Det findes i både fast og plastisk form. Guttaperka bruges i kombination med en sealer. Sammenlignende kliniske studier har ikke kunnet vise, at en type af sealer er bedre end andre. Masterpointen vælges under hensyntagen til konicitet og apikal dimension, så de så vidt muligt stemmer overens med rodkanalpræparationen. Sealeren appliceres i tør rodkanal med enten paperpoint, guttaperkapoint, lentulonål (rodspiral) eller sprøjte. Rodfyldningen kontrolleres med røntgenoptagelse for at vurdere rodfyldningens kvalitet i forhold til tæthed og længde.

¾ Periapikal status: Hvis tanden præoperativt ikke viser periapikal opklaring, er prognosen bedre, end hvis der er periapikalt nedbrud af knoglen. ¾ Rodfyldningens kvalitet: Hvis rodfyldningen udfylder udrensningen og er tæt, anses prognosen for bedre, end hvis rodfyldningen er for kort, utæt eller viser rodfyldningsoverskud pga. instrumentering.

Endelig eller provisorisk fyldning Fordi den koronale forsegling er vigtig for et godt behandlingsresultat, kan behandlingen optimalt set afsluttes med en permanent fyldning i samme seance. Hvis dette ikke er muligt eller ønskeligt, afsluttes med en tæt, holdbar provisorisk fyldning. Den provisoriske fyldning skal være tæt, stabil for slid og nem at lægge og fjerne. Zinkoxid-eugenolholdige materialer (fx IRM) eller glasionomercement eller dobbelt provisorium er gode muligheder. Det er vigtigt, at materialet til forsegling har maksimal lagtykkelse, hvorfor provisorisk fyldning appliceres i direkte kontakt med kanalindgangen. ♦

353

T ∕ interview

Kettys livsværk lå i ruiner

354

PÅ FÅ TIMER RASEREDE DEN STØRSTE BRAND I NYERE KØBENHAVNSK HISTORIE KETTY LAURSENS KLINIK PÅ GODTHÅBSVEJ. Tilbage stod

en tom spøgelsesbygning og et livsværk i ruiner. Vi mødte Ketty Laursen ved brandtomten til en snak om de første turbulente døgn efter branden. Og ikke mindst, hvordan man kommer videre. TEKST ANNE BURLUND FOTO THOMAS NIELSEN

et er fredag eftermiddag, og Ketty Laursen er ved at lukke sin klinik på Godthåbsvej i Vanløse ned for weekenden. Den sidste patient har forladt klinikken en time forinden. Pludselig kan Ketty Laursen høre udrykningskøretøjer tæt på. Klokken er 14.02. – Jeg løber ud på vejen og ser nogle brandbiler oppe ved stationen, men tænker, at det ikke har noget med os at gøre, forklarer Ketty Laursen. Hun går tilbage til klinikken og kigger ud ad vinduet mod gården. Her ser hun til sin store overraskelse store flammer slikke op ad taget på ejendommen overfor. – Jeg tænker, at det er en tagbrand, men at de har styr på det. Jeg filmer det med min mobil, og mens jeg filmer, ¾¾

355

T ∕ interview FOTO KETTY LAURSEN

LIVSVÆRK. Det er en tydelig berørt Ketty Laursen, der er tilbage foran resterne af klinikken på Godthåbsvej, hvor hun til december kan fejre 30-års jubilæum som klinikejer.

breder branden sig til det næste tag. Vores bygning er formet som et U, og det går bare lynende stærkt! fortæller Ketty Laursen, der råber til sin sekretær, at hun skal skynde sig at komme og se. ”I skal ud – NU!” Klokken er 14.04. Sekretæren spørger, om hun mon kan nå at gøre sit arbejde færdigt, for hun er ved at sende en vigtig mail til kommunen. Men få minutter senere er hele taget på første karré brændt væk, og der lyder kæmpe brag, da vinduerne i tagetagen begynder at falde ud. – Da jeg ser, hvor hurtigt det breder sig, bliver jeg for alvor bekymret. Jeg løber tilbage til min medarbejder og siger, at vi skal lukke ned og ud! Jeg løber rundt og slukker al strømmen, for jeg skal jo lukke klinikken, som jeg plejer. Sekretæren løber mod personalerummet for at klæde om til sit almindelige tøj, men hun når kun lige at knappe sine klinikbukser op, før det buldrer på døren. – Det er politiet! Det brænder! Og I skal komme ud – NU! råber en politimand uden for døren.

356

Sekretæren beholder sit kliniktøj på, og Ketty Laursen når lige at gribe noget mad og en æske med en patients modeller. Politiet buldrer igen på døren og brøler ”Kan I så komme ud!”

Da jeg ser, hvor hurtigt det breder sig, bliver jeg for alvor bekymret Branden spreder sig Da de kommer ud på gaden, er der et virvar af politi og beredskab, og hele området er spærret af. Branden er nået omkring bygningen til den karré, der vender ud mod Godthåbsvej. Klokken er

14.18, og der er gået 16 min., fra Ketty Laursen opdager branden. – Da jeg ser, hvor hurtigt det går, og at branden spreder sig ned mod min klinik, tænker jeg: ”Shit! Sprøjt nu! Hvad venter I på?!” fortæller Ketty Laursen. Brandvæsenet er ved at finde flere steder, de kan tilslutte deres vandslanger. Og kommer endelig i gang med slukningsarbejdet tæt på Ketty Laursens klinik. – Jeg tænker, at min sterilisation nok ryger på en vandskade – som minimum. Men det skal nok gå, fortæller Ketty Laursen. Hun vurderer, at de ikke kan gøre mere på stedet, så længe brandvæsenet er i gang. Så klinikassistenten tager hjem, og Ketty Laursen tager ud for at besøge en af sine medarbejdere, der lige har fået en baby. Krisemøde Klokken 16.15 tager hun tilbage til klinikken for at se, hvordan det står til.

FOTO KETTY LAURSEN

der er krisemøde kl. 18.30, hvor beredskabsstyrelsen vil komme. – Jeg havde ellers sagt til min mand, at jeg ville komme hjem og spise. Han er gået over til vores nabo for at spise. Han tudbrøler. Han er håndværker, og det er ham, der sammen med min søn og bror har istandsat hele klinikken for nylig, fortæller Ketty Laursen.

Der er fuldstændig lukket af og politi og mennesker over det hele. Den tykke, sorte røg og lugten af brand fylder luften. – Jeg tænkte ”shit, det er brændt helt hen over min ejendom!” Men jeg kunne ikke se meget på grund af røgen og brandberedskabet. Og vi måtte ikke komme tæt på, da det var for farligt, fortæller Ketty Laursen. Alle involverede bliver bedt om at samle sig på den nærliggende skole. Mange familier, der bor i ejendommen, har allerede mistet deres lejligheder til branden og ingen steder at gå hen. Flere beboere er begyndt at komme hjem fra arbejde, og nogle ved ikke, at deres ejendom står i flammer. – Jeg vandrer lidt frem og tilbage og taler med dem, der boede i ejendommen. Folk er rystede. Jeg møder flere patienter, der åbenbart bor i ejendommen. Det vidste jeg slet ikke. Jeg er lidt stresset inde i mig selv. Jeg kan se, at taget ikke har det for godt, fortæller Ketty Laursen, der får en sms fra ejerforeningen om, at

∕

2022

∕

126

∕

”Det ser godt ud” Til krisemødet får Ketty Laursen den besked, hun håber på. – Indsatslederen kommer over og siger til mig, at jeg kan være helt rolig. Skadeservice har været inde i min klinik og reddet den. Han fortæller, at de har beskyttet min forretning og pakket alt ind. Der er måske en mindre vandskade, men klinikken er reddet, og de er lige ved at have branden under kontrol, fortæller Ketty Laursen. Hun ringer til sin mand og fortæller de gode nyheder: ”Det ser godt ud!” – Min mand råber bare ”YES! YES!” i telefonen. Og jeg tænker, at så kan vi forhåbentlig være tilbage på arbejde i starten af næste uge, erindrer Ketty Laursen. Værst tænkelige besked Men glæden varer kort. Klokken 19.15 ringer Skadeservice med den værst tænkelige besked: Branden er blusset op igen, og det brænder lige over Kettys klinik. – Han siger, at jeg skal indstille mig på, at min klinik ikke overlever. Bygningen er totalskadet og i fare for at styrte

sammen ned i klinikken, fortæller Ketty Laursen. – Jeg tænker: ”Hvad gør vi nu?!” og går i løsningsmode. Jeg tillader slet ikke mig selv at reagere på den chokerende besked. Min første reaktion er ”OK, hvordan beskytter du dine patienter og dine medarbejdere? Hvordan sørger du for, at de føler tryghed og kommer godt videre?” fortæller Ketty Laursen.

Min første reaktion er ”OK, hvordan beskytter du dine patienter og medarbejdere?” Hun tager hjem til sine naboer, hvor hendes mand stadig er. De skænker et glas vin til Ketty Laursen og giver hende et stort kram. Hun ringer til sin kontaktperson i Nordenta. – Jeg siger ”Min klinik brænder! Jeg har serveren stående derovre, og jeg skal have genskabt data, da jeg har patienter på mandag, og de skal vide, hvad de skal, og at jeg er her og passer på dem. Kan I hjælpe?” Og det kan de heldigvis, fortæller Ketty Laursen. ¾¾

357

T ∕ interview Sammen med Aldente og IT-focus lykkes det Nordenta at få data klar til søndag eftermiddag, så alle patienter kan blive informeret. Alt er væk Fredag kl. 23.30 ringer Ketty Laursens telefon igen. Det er Skadeservice med en vigtig besked. Der er nu gået ild i Ketty Laursens klinik, og man kan se flammerne inde i lokalerne. ”Du må indstille dig på, at alt er væk,” lyder beskeden i telefonen. Ketty Laursen sætter sig ned med sin mand. De er begge i chok og beslutter at gå i seng, så de kan have kræfter til næste dag. Lørdag formiddag ringer Ketty Laursen rundt til alle sine medarbejdere og laver et opslag i facebookgruppen Tandlæger, hvor hun skriver, at hendes klinik står i flammer, og at hun har brug for en håndsrækning. – Jeg er ikke den store netværker i tandlægekredse, men jeg tænkte, at hvis jeg ikke skulle bede om hjælp nu, hvornår så? fortæller Ketty Laursen, der bliver fuldstændig væltet bagover af kollegaernes støtte og opbakning. Kollegial støtte Anette Christiansen, klinikejer hos Tandlægerne i Vanløse, ringer med det samme og tilbyder Ketty Laursen klinikkapacitet hos dem. Trine Kludt fra Sundmund på Frederiksberg, tilbyder operationsklinik allerede mandagen efter. Og Inger De Mylius fra Frederiksberg Tandklinik tilbyder, at Ketty Laursen kan flytte midlertidigt ind i en af hendes to klinikker. – Jeg vil gerne sige en kæmpe tak til alle de søde kollegaer, der har kommenteret og tilbudt hjælp og skrevet. Jeg har ikke nået at svare alle endnu, men det har været helt fantastisk at mærke støtten, fortæller Ketty Laursen. Hun giver sine medarbejdere fri mandag og inviterer dem på morgenmad hjemme hos hende i Hvidovre tirsdag morgen, så de kan tale om, hvad der skal ske fremadrettet. – Jeg siger til dem ”jeres fremtid er stadig hos mig, hvis I vil være her. Jeg kæmper for at skabe en ny hverdag til jer, men vi klarer den sammen, og om nogle år er vi tilbage på Godthåbsvej.

358

Jeg håber, at I vil følge mig på vejen og støtte op og hjælpe. Husk, at kriser er, når man mister nogle, man holder af – det her er bare en forandring, som vi sammen skal komme igennem,” genfortæller en tydeligt berørt Ketty Laursen. ”Jeg kunne bare ikke stoppe nu” Nogle medarbejdere begynder at græde, og nogle bliver glade, for de er bange for, at Ketty Laursen vil trække stikket. Og selvom tanken når at strejfe hende, er hun slet ikke klar til at give op. – Det har været nogle turbulente år med corona, og nu er vi lige kommet ud på den anden side. Vi sagde til os selv ved årsskiftet, at 2022 ville blive et godt år, for det trængte vi til. Men nu bliver det så et lidt anderledes år, end vi havde regnet med, reflekterer Ketty Laursen, der føler et stort ansvar over for sine medarbejdere og patienter.

Indsatslederen siger, at jeg kan være helt rolig. Skadeservice har været inde i min klinik og reddet den – Jeg lave forskellige scenarier i hovedet, men er hurtigt klar over min glæde ved at være tandlæge – mit fag, mine patienter og medarbejdere – jeg kan bare ikke stoppe nu. Jeg skal tilbage! Jeg startede på Godthåbsvej, og jeg vil slutte på Godthåbsvej, fortæller Ketty Laursen, der til december kan fejre 30-års jubilæum som klinikejer på Godthåbsvej 183. Lugten af røg og træ Og det er netop her, ved brandtomten, at vi møder hende seks dage senere. Foran den klinik, der har været omdrejningspunktet for hendes hverdag stort set hele hendes arbejdsliv. Hendes livsværk, som hun kalder det.

Man kan stadig fornemme lugten af røg og brændt træ i luften. Der er sat stålhegn hele vejen rundt om ejendommen, og flere kæmpekraner og bulldozere er i gang med at rive de spøgelsestomme rester af murværk ned. Snart når de til Ketty Laursens klinik. – Følelserne går meget op og ned i disse dage. Den ene time kan jeg tænkte, at nu er vi på vej, og den anden kan jeg falde ned i et hul og tænke, at jeg er kommet ind ad den samme dør i 30 år, og nu er det hele bare væk, fortæller Ketty Laursen, mens hun stirrer vantro på resterne af det, der indtil for få dage siden var Godthåbstandlægerne. Der er ikke meget tilbage af ejendommen. Storbranden fortærede alle butikker i karréen ud mod Godthåbsvej og gjorde 90 familier hjemløse. Kun den sodede stueetage, hvor Ketty Laursens klinik ligger, står tilbage af det fireetagers byggeri. Man kender endnu ikke årsagen til det, som eksperter betegner som den største brand i nyere københavnsk historie. Vi går rundt om bygningen og kan fra den anden side af stålhegnet se ind til bagsiden af Ketty Laursens klinik ca. 30 meter væk. Hele bagsiden af klinikken er brændt væk. – Er det ikke vores skabe, der ligger der? spørger Ketty Laursen og peger i retning af nogle hvide firkantede kasser, der stikker ud mellem sammenstyrtede, støvede murbrokker og sort, svedent træ. Loyale patienter Mens vi går rundt, kommer flere forbipasserende hen til Ketty Laursen. Nogle er patienter, nogle er familie til patienter, og nogle er bare lokale fra området. De spørger til Ketty Laursen og udtrykker deres sympati. Der bliver krammet, og Ketty Laursen siger: ”Jeg håber, I vil besøge os på Peter Bangs Vej!” Adressen på den midlertidige klinik, som en kollega har stillet til rådighed. En ældre dame råber til Ketty fra en altan i naboejendommen. En gammel patient. Ketty Laursen er tydeligt berørt af situationen. Det er følelsesladet at betragte resterne af sit livsværk og føle den opbakning fra alle omkring hende. Nu håber hun bare, at patienterne vil støtte op og holde ved.

STØTTE. En ældre dame og tidligere patient råber til Ketty Laursen fra en altan i naboejendommen. Ketty Laursen håber, at patienterne stadig vil støtte dem og følge med til de nye, midlertidige lokaler. I baggrunden ses resterne af Ketty Laursens klinik.

– Vi mister nok nogle kunder på det her. Nogle er blevet for gamle til at tage den længere transport til den midler tidige klinik. Vi starter op i morgen med to behandlingsrum, og der er gjort klar til et tredje. Og så kommer der til at stå en skurvogn, så vi kommer op på fire kli nikker mod de fem, vi havde på Godt håbsvej, fortæller Ketty Laursen. Vil klare sig selv Hun har forsikringsdækning på drifts tabet, så hun kunne godt læne sig lidt tilbage og sunde sig ovenpå den vold somme oplevelse. Men hun føler en for pligtelse over for sine medarbejdere, så de hurtigt kommer i gang igen. – Men i morges kunne jeg mærke, at jeg skulle passe lidt på mig selv. Hver morgen svømmer jeg 600 meter i havet, men i morges rystede mine ben. Jeg fik ikke noget at spise i går. Jeg glemmer at spise, fordi jeg skal ordne så mange ting. Jeg har haft 70100 opkald hver dag, fortæller Ketty Laursen. – Jeg kan mærke, at nu hvor nogle ting er ved at falde på plads, så bliver der pludselig plads til nogle andre følelser

∕

2022

∕

126

∕

og tanker. Og det skal jeg også tage mig af. Så jeg begyndte at tudbrøle i morges, fortæller Ketty Laursen og fortsætter: – Jeg græd over følelsen af at skulle på en ydelse – forsikringsydelse – hvor jeg skal bede om penge for at kunne klare mig selv. Efter at have klaret mig selv i 30 år. Det rammer mig virkelig hårdt. Jeg har altid været vant til at klare mig selv.

Jeg kan bare ikke stoppe nu. Jeg skal tilbage! Det skal nok gå Ketty Laursen har fuld dækning på gen etablering og genhusning og på drifts tabet i 12 måneder. – Det skal nok gå – det skal det. Og så må det næste halve år vise, om patien

terne vil følge med. Men jeg er fortrøst ningsfuld, for vi er allerede kommet langt på seks dage, reflekterer Ketty Laursen, der glæder sig til at være til bage på Godthåbsvej, hvor det hele star tede. Lige nu lyder vurderingen, at de kan være tilbage om 34 år. Der skal laves en ny lokalplan for hele området. – Vi bliver indkaldt i ejerforeningen i forhold til vores ønsker for et nyt byg geri. Et er sikkert – der skal i hvert fald være ordentlig brandsikring! understre ger Ketty Laursen. Men først skal hun tilbringe den kom mende weekend på Dragsholm Slot med sin mand. Hun var den heldige vinder af et ophold i en konkurrence på sidste års Tandfaglige Dage. – Jeg lukker ned og parkerer det hele for en stund. Det er tiltrængt, slutter Ket ty Laursen, inden hun skal videre til et møde om sine nye lupbriller. ♦

359

T ∕ nyhed

360

Millionbeløb skal sikre flere tandlæger FLERE STUDIEPLADSER OG ØGET REGIONAL FORANKRING AF UDDANNELSEN, der skal dæmme op for den massive

tandlægemangel uden for de større byer. Det er målet med den politiske satsning, der sender 165 mio. kr. afsted til de to tandlægeskoler i Aarhus og København. TEKST ANNE BURLUND ILLUSTRATION SIMON VÆTH

er var glæde i både København og Aarhus, da den politiske udmøntningsaftale om uddannelsespladser blev fremlagt i slutningen af marts. I aftalen er der afsat 125 mio. kr. til at øge optaget på de to tandlægeuddannelser, der svarer til ca. 30 studerende årligt. – Det er rigtigt gode nyheder! Den massive tandlægemangel giver allerede nu lange ventetider, og behovet for forebyggelse og behandling vil kun stige i fremtiden. Både på grund af et større antal ældre, og fordi de 18-21-årige fremover får tilbudt gratis tandpleje. Patienternes øgede behandlingsbehov og

∕

2022

∕

126

∕

Det er stadig regeringens mål, at det bliver muligt at tage dele af uddannelsen andre steder JESPER PETERSEN

Uddannelses- og forskningsminister (S)

den større kompleksitet øger behovet for tandlægers kompetencer, og det er derfor vigtigt, at det netop er tandlæger, der uddannes flere af, med et stigende antal ældre, siger Susanne Kleist, formand i Tandlægeforeningen. Hun bakkes op af Anne HavemosePoulsen, institutleder på Odontologisk Institut på Københavns Universitet. – Vi er rigtig glade for, at politikerne har lyttet og vil investere i tandlægeuddannelsen, der er blevet beskåret gennem mange år, fastslår hun. Ifølge Anne Havemose-Poulsen har universiteterne været i dialog med ministeriet siden foråret 2019 for at undersøge mulighederne for et meroptag på de to uddannelsessteder. Der blev lavet beregninger på, hvad et meroptag på henholdsvis 15 og 30 studerende ¾¾

361

T ∕ nyhed

ville koste, og forhandlingerne skulle være gået i gang i marts 2020. Men så væltede corona landet, og forhandlingerne blev udskudt på ubestemt tid. – Det var vi rigtigt ærgerlige over, men nu er der så afsat midler til, at vi kan komme i gang med meroptag. Desværre ved vi ikke mere, end hvad vi kan læse i aftaleskriftet. Ministeriet har endnu ikke kontaktet universitetet, så vi har fortsat mange spørgsmål, siger Anne Havemose-Poulsen.

fem år senere. Så hvis pengene løber ud i 2030, kan vi kun køre tre fulde årgange igennem. Det er et alt for stort setup at sætte i gang, hvis der ikke er tale om en fremadrettet øget bevilling, understreger Anne Havemose-Poulsen, der derfor ser frem til en afklaring fra politikerne hurtigst muligt.

Djævlen i detaljen Det fremgår ikke af den politiske aftale, hvordan optag og ressourcer fordeles mellem Aarhus og Københavns Universitet, ligesom det heller ikke er afklaret, hvordan den løbende drift finansieres. Anne Havemose-Poulsen understreger derfor, at det er vigtigt med en hurtig afklaring på, om de mange millioner er en engangsforestilling, der løber ud i 2030, eller en fast fremadrettet bevilling. – Djævlen ligger i detaljen. Det lyder som mange penge, men hvad sker der, når de er brugt? Vi har ikke kapaciteten til flere studerende i dag, så vi kan tidligst optage flere studerende fra næste år. Vi skal først oprette nye tandlægestole og ansætte undervisere og ikke mindst forskere. Hvis vi optager flere studerende fra 2023, er de først færdige

Djævlen ligger i detaljen. Det lyder som mange penge, men hvad sker der, når de er brugt? ANNE HAVEMOSE-POULSEN Institutleder på Odontologisk Institut, Københavns Universitet

Det har inden deadline ikke været muligt at få en kommentar fra institutleder på Institut for Odontologi og Oral Sundhed på Aarhus Universitet, Siri Beier Jensen. Men Anne-Mette Hvas, dekan på Health på Aarhus Universitet, udtaler i en pressemeddelelse: ”Vi vil gerne indgå i en konstruktiv dialog om, hvordan vi sikrer det nødvendige antal tandlæger til hele Danmark og skaber en langsigtet, robust finansiering for den højt specialiserede uddannelse, tandlægeuddannelsen er.” Hjørring droppet Samtidig med pengeregnen over Aarhus og København blev planerne om en tredje tandlægeuddannelse i Hjørring droppet – til stor skuffelse for både regeringen, der stod bag forslaget, og byens borgmester. Det skete som resultat af et intenst forløb, hvor Tandlægeforeningen var i tæt dialog med flere af partierne bag den oprindelige uddannelsesaftale. I Tandlægeforeningen var der derfor også stor jubel, da aftalen var en reali-

362

tet. Formand Susanne Kleist understregede, at ”fornuften har sejret”, da det var meget svært at se den uddannelsesmæssige og faglige logik bag forslaget om at oprette en tredje tandlægeuddannelse i Hjørring: – Vi frygtede, at Hjørring ville blive en B-uddannelse, da den ville have vanskeligt ved at tiltrække nok kvalificerede undervisere og forskere, ligesom skolen ikke ville kunne sikre et tilstrækkeligt patientgrundlag, som er nødvendigt, hvis man skal sikre en uddannelse på et højt fagligt niveau. – Vi er derfor utrolig glade for, at der er blevet lyttet til os. Vi har allerede to stærke fagmiljøer i København og Aarhus, som både hurtigere og billigere ville kunne bidrage til at løse den akutte samfundsudfordring med tandlægemangel, vi står over for, fastslår Susanne Kleist. Minister: Dele af uddannelse ”andre steder” Det var ønsket om at styrke uddannelsesmulighederne uden for de større byer og komme tandlægemanglen særligt i provinsen til livs, der lå bag regeringens ønske om at etablere en tredje tandlægeuddannelse i Hjørring. Med Hjørring sparket til hjørne er der i stedet øremærket 40 mio. kr. i aftalen til at understøtte et udviklingsarbejde, der skal sikre ”øget regional forankring af tandlægeuddannelsen, så dele af undervisningen kan gennemføres steder i landet, hvor der er mangel på tandlæger.” Uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) udtalte til JyllandsPosten 23. marts, at det ”stadig er regeringens mål, at det bliver muligt at tage dele af uddannelsen andre steder. Vi ser fortsat gerne, at det bliver i Hjørring, ligesom det kan blive en mulighed i andre regioner, hvor der er mangel på tandlæger.” Tandlægebladet har derfor spurgt ministeren, hvad der ligger i formuleringen ”øget regional forankring af tandlægeuddannelsen” – samt hvilke dele af uddannelsen ministeren ønsker skal foregå ”andre steder” og ikke mindst hvordan. Men ministeren har ikke ønsket at svare på Tandlægebladets spørgsmål.

Ministeriets pressetjeneste skriver i en mail, at ”det er nogle af de ting, vi skal blive klogere på hvordan skal ske helt konkret med det udviklingsarbejde, der bliver sat i gang.” Et udviklingsarbejde, som Tandlægeforeningen ifølge Susanne Kleist gerne bidrager til. – Vi stiller gerne vores viden, erfaringer og analyser til rådighed for regeringen med henblik på at gøre uddannelsen mere regional. Og så glæder jeg mig til arbejdet og til at sparre om de mange gode idéer, der bliver præsenteret. Venstre åben for turnus Også fra Venstre, der er med i aftalen, er der opbakning til at undersøge, hvordan man kan sikre en bedre spredning af tandlæger ud i landet. – Måske kunne dele af uddannelsen tages på fx en kæbekirurgisk afdeling på et sygehus eller i en privat praksis rundt om i landet. I første omgang skal vi undersøge, hvordan det ville kunne tilrettelægges, og her er det absolut relevant at undersøge muligheden for turnus, ligesom i lægeuddannelsen, siger Ulla Tørnæs, uddannelses- og forskningsordfører i Venstre. I 2007 nedsatte Sundhedsstyrelsen en arbejdsgruppe, der skulle komme med forslag til en formaliseret turnusuddannelse for tandlægerne, som man kender fra lægerne, men i sommeren 2010 meddelte Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at en sådan uddannelse ikke kunne iværksættes, da der ikke var økonomisk råderum. Og det er da også svært at se, hvordan en turnusordning skulle gennemføres i praksis, lyder det fra Anne HavemosePoulsen. Hun understreger, at lægernes turnus – eller klinisk basisuddannelse, som det formelt hedder – foregår efter endt uddannelse på universitet, hvor regionerne tilrettelægger ansættelsesproceduren og ansættelsessteder betaler lønnen. – Hvis vi skal sende de unge ud i landet i en obligatorisk turnus eller praktik i forbindelse med studiet, hvem skal så betale deres bolig og løn? Og hvor skal de bo? spørger institutlederen, der sav-

∕

2022

∕

126

∕

ner en udmelding fra politikerne om, hvad der ligger i ønsket om ”øget regionalisering”. Hun understreger, at selvom en øget regionalisering af uddannelsen kunne være ønskværdig, er der mange udfordringer forbundet med at sende de unge tandlæger, der ikke har autorisation, ud i privat praksis.

Måske kunne dele af uddannelsen tages på fx en kæbekirurgisk afdeling på et sygehus eller i en privat praksis rundt om i landet ULLA TØRNÆS

Uddannelses- og forskningsordfører (V)

– Vi underviser forskningsbaseret, men kan ikke kontrollere det faglige niveau, hvis vi sender de studerende ud til en lille klinik i provinsen. Får de rent faktisk lært det, de skal? Hvem har ansvaret? Det skal være på plads, så vi fortsat kan sikre et højt, fagligt niveau, understreger Anne Havemose-Poulsen. Øremærkede studiepladser Den københavnske institutleder mener derfor, at der skal tænkes i andre baner, og at en udstationering skal være forankret på den lange bane, så den ikke bliver afhængig af den aktuelle politiske holdning og økonomi i kommunerne. – Man kunne lave nogle optagelsesspor, så en bestemt procentdel af pladserne på uddannelsen var øremærket kommende studerende med bopæl i en bestemt region, hvor der er udbredt tandlæge-

mangel. Vi kan jo ikke garantere noget, men erfaringen siger, at mange unge vender hjem for at søge arbejde der, hvor de kommer fra, siger Anne Havemose-Poulsen. Og den idé er der umiddelbar opbakning til i Tandlægeforeningen: – Det kunne sagtens være en model, jeg kunne se for mig. Jeg synes egentlig, at de unge er gode til at komme ud i provinsen i deres jobsøgning, og mange bliver også positivt overraskede over de gode forhold og skønne klinikker, de møder uden for de større byer, siger Susanne Kleist. En anden løsning kunne ifølge tandlægeformanden være at indføre introduktionskontrakter, hvor privat praksis forpligter sig til at lære de unge tandlæger en række konkrete færdigheder og giver feedback – til gengæld for en lavere startløn, der efter nogle år kunne stige eller ændres til provisionsløn. – Men det kan være svært i praksis, hvis det ikke er obligatorisk, for er de nyuddannede villige til at tage en lavere løn? Det bedste ville efter min mening være at opgradere den uddannelse, der allerede foregår på skolerne. Men der er allerede skåret ind til benet, så jeg håber, at de mange nye millioner også kan være med til at løfte hele uddannelsen og ikke kun sikre flere studiepladser, understreger Susanne Kleist. ♦

363

T ∕ fagstafetten

LISBETH NIELSEN 66 år Uddannet tandlæge i Aarhus i 1980 Specialtandlæge i ortodonti, ph.d. og klinikejer, Tandreguleringsklinikken, Viborg

364

Vis de studerende, at ortodontibehandling også er for voksne TEKST KIM ANDREASEN FOTO ANDREAS BANG KIERKEGAARD

Nadia Østergaard spørger:

Hvordan kan man sikre, at alle voksne med behov for ortodontibehandling – uanset hvor de bor i landet – kan få tilbudt specialbehandling fremover? – Jeg kan godt forstå spørgsmålet. Nadia har mange patienter tilknyttet sine klinikker, og hvis man ser på landkortet, er vi kun tre ortodontiske specialtandlægepraksis til at dække et stort område i den nordlige del af Midtjylland og i Nordjylland. Jeg kan godt frygte, at det kan blive svært at tilbyde behandling af sammenbids-, tandstillings- og andre af de problemer, som vi er specialister i at behandle, hvis der ikke kommer flere specialtandlæger. Og der mangler mange specialtandlæger i ortodonti. Jeg oplever allerede et stort pres nu og har for lang ventetid på behandling. Hvorfor er der en stigning i antallet af voksne med behov for ortodontibehandling? – Går vi bare et par generationer tilbage, var det almindeligt, at man i konfirmationsgave – eller i bedste fald i bryllupsgave – fik fjernet alle tænderne og fik protese. Nu har vi vores tænder længere og længere. Men kæberne vokser, og tænderne flytter sig – også selv om man bliver voksen. Det kan betyde, at man risikerer at få forkert tandstilling og dermed både ødelægge tænder, som ellers er sunde, og få smerter i kæben. Der er også flere, som gerne vil have hjælp til at få deres smil tilbage, som de føler, de har mistet, fordi de kan se i spejlet, at deres tænder eller kæbe har forandret sig.

∕

2022

∕

126

∕

Hvad kan man gøre for at få flere specialtandlæger i voksenortodonti? – Der er måske en generel opfattelse blandt tandlæger af, at ortodonti er for børn. Det kan bunde i, at de studerende på tandlægestudiet kommer ud og ser kommunale ortodontiske klinikker. Man kommer desuden på kæbekirurgisk afdeling, hvor kæbekirurgerne arbejder. Men man besøger ikke en ortodontisk specialtandlægepraksis med specialbehandling af både børn og voksne. Vis de studerende, at ortodontibehandling også er for voksne, og at man på en moderne klinik kan mange spændende ting – fx med de nye digitale 3-d-teknologier. Vi samarbejder med protetikere, parodontologer, ørelæger og kirurger og udfører rekonstruktioner af både sammenbid og tænder. Det kunne være et sted at starte, hvis vi skal have gjort flere interesserede i at blive ortodontiske specialtandlæger og arbejde med voksne. Hvad mener du er særligt interessant ved ortodontispecialet? – For mig handler det meget om samarbejde med andre tandlæger og faggrupper. Kirurgen kan oftest kan ikke lave sin kirurgi, før vi flytter tænderne. Tandlægen, der skal rekonstruere tænderne, kan have brug for, at vi har gjort vores arbejde. Samarbejdet skaber de bedste resultater. Kan du give et eksempel? – For nylig havde jeg en kvinde først i 40’erne, som allerede havde slidt sine fortænder ned, så de var blevet bittesmå. Hun bed så hårdt på dem, at selv om tandlægen gentagne gange havde forsøgt at reparere dem, blev de igen ødelagt. Vi finder ud af, hvad der er galt. Kæbekirurgen hæver hendes bid og ind-

stiller underkæben i den rigtige position. Vi indstiller tænderne ortodontisk, så tandlægen kan genskabe dem og give hende det rigtige bid og smilet tilbage. Arbejder du også sammen med andre sundhedsprofessionelle? – Jeg får fx henvist patienter fra ørenæse-hals-læger med øresmerter. Når patienter har ondt i kæberne og hovedpine og ikke kan gabe, henvender en del af patienterne sig til ørelæger, som så anbefaler patienterne at opsøge en tandlæge. Vi arbejder med sammenbiddet ud fra en ergonomisk vinkel og arbejder derfor også sammen med fysioterapeuter. Hvem vil du sende stafetten videre til? – Til Ann Wenzel, professor, dr.odont. og ph.d. ved Institut for Odontologi og Oral Sundhed ved Aarhus Universitet. Hun var i sin tid bannerfører for digitaliseringen af røntgen inden for vores fag. Hvad fik hende til at kaste sig ud i det og tro på, at det var muligt? Og hvad tænker hun om fremtiden?

Lisbeth Nielsen spørger:

Hvad fik dig til at arbejde med at indføre digital røntgen, og hvad tror du, næste skridt i udviklingen bliver? ♦

I Fagstafetten går vi tæt på en tandlæge med en helt særlig drive og passion for sit fag. Månedens tandlæge sender fagstafetten videre til en kollega, der har været en inspiration for ham eller hende.

365

T ∕ medlemsservice navne 40 FYLDER DU RUNDT? Hvis du ønsker din fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, skal du give samtykke til det. Det kan du gøre ved at logge ind på Tdlnet.dk dk → vælg ”mine sider” → vælg ”personlige oplysninger” → vælg ”mine samtykker” Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte medlemsregistreringen på e-mail medlemsregistrering@tdl.dk

Fødselsdage 27/4 - 24/5 2022 30

Pernille Lærkholm-Jensen, Frederiksberg, 27. april Julie Grube Dreyer, Svendborg, 16. maj Mie Spanggaard Petersen, Fredericia, 18. maj Sofie Midjord-Belstrøm, Hillerød, 18. maj Jóhanna Tummasardóttir Joensen, København S, 22. maj

366

Mette Strange Thostrup, Viby J, 28. april Christian Hjorth Dalby, Silkeborg, 28. april Helene Sperling Pedersen, Ikast, 30. april Kaveh Yazdanyar, Roskilde, 1. maj Tobias Balskilde Hansen, Sorø, 2. maj Majken Wahl Larsen, Måløv, 9. maj Kasper Bruun, Hellerup, 11. maj Stine Uggerhøj Sørensen, Aalborg, 15. maj Rojan Kakehzadeh, Gentofte, 20. maj Søren Zedlitz Mikkelsen, Skødstrup, 21. maj Karen Estrup, Vanløse, 21. maj Hanne Feldvoss Rønnest, Aalborg, 22. maj

Johanne Kathrine Kongstad, Herfølge, 27. april Anne Christensen, Frederiksberg, 3. maj Mikal Lynge Olsen, Roskilde, 5. maj Jeppe Lund Borkfelt, Odense C, 8. maj Karima El Hassouni, Hvidovre, 8. maj Charlotte Rosby Adser, Bagsværd, 12. maj Benedicte Charlotte Honoré, Hellerup, 15. maj Rikke Kelland Liebman, Hornbæk, 24. maj

Roozbeh Jasemi, Kokkedal, 2. maj Dorthe Elisabeth Skougaard, Farum, 9. maj Henrik Bæk Højgaard, Ringkøbing, 10. maj Claus Bjerg, Løgumkloster, 13. maj Jørgen Darling Jensen, Odense C, 23. maj

Susanne Andersen, Frederiksværk, 30. april Jørgen Ole Petersen, Bagsværd, 3. maj Lars Peter Keller Laursen, Kjellerup, 24. maj

Flemming Knudsen, Silkeborg, 1. maj Steen Rosby, Tarm, 5. maj Annette Skov-Madsen, Odense SV, 15. maj Emma Elisabeth Papsø, Aarhus C, 18. maj Søren Niels Jensen, Mariager, 23. maj Helle Vibeke Johannesen, Randers C, 24. maj

Anne-Lise Kurland, Virum, 22. maj

Agnes Marie Damkjær, København K, 19. maj

Dødsfald † Nina Birte Østergaard Fødselsår: 1934, Kandidatår: 1958 Afgået ved døden 16. marts 2022

NIOM: 50 år for nordisk tandsundhed Den 12. maj 2022 kan Nordisk Institut for Odontologiske Materialer (NIOM) fejre 50-års jubilæum. Siden 1972 har det nordiske samarbejdsorgan arbejdet for bedre patientsikkerhed ved at teste og kvalitetssikre de materialer, der bliver brugt inden for tandplejen i Norden.

NÅR NIOM DEN 12. MAJ i år fejrer 50-årsjubilæum, markerer det fem årtiers målrettet forskningsarbejde for nordisk tandsundhed og sikkerhed for patienter i de nordiske lande. Da NIOM startede sit virke i 1972 handlede det mest om forskning og test af dentale produkter med amalgam. Men siden har instituttet udgivet et firecifret antal publikationer om så forskellige emner som antimikrobielle effekter, bivirkningsproblematikker og bæredygtige arbejdsmetoder.

NIOM dækker i kraft af sin forskningsgruppe meget bredt, og har derfor også gennem sit arbejde spillet en væsentlig rolle i international og europæisk standardisering på tandplejeområdet. Tilbage i 1990’erne arbejdede instituttet bl.a. med certificering af dentale produkter i form af en officiel NIOM-certificering, som senere blev afløst af den europæiske CE-mærkning. Da NIOM blev etableret tilbage i 1972, var det som et fælles nordisk institut, men i 2010 ændrede det status til et

nordisk samarbejdsorgan med norske ejere. I dag har det til huse i Oslo og består af både fastansatte, gæsteforskere og stipendiater under ledelse af professor, dr.odont. Jon E. Dahl. ♦

Forskergruppen på Nordisk Institut for Odontologiske Materiale (NIOM) dækker et bredt område af forskningen i dentale materialer. FOTO: BRITT K. ANDERSEN

∕

2022

∕

126

∕

367

T ∕ medlemsservice

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Danske Tandlægers Hjælpeforening Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling i Danske Tandlægers Hjælpeforening, CVR-nr. 18754177.

DEN ORDINÆRE GENERALFORSAMLING VIL BLIVE AFHOLDT DEN 18. MAJ 2022 KL. 17.30 PÅ SVANEMØLLEVEJ 85. Den ordinære generalforsamling vil have følgende dagsorden: 1. Valg af dirigent Bestyrelsen foreslår, at Niels Bruun vælges til dirigent 2. Formandsberetning 3. Forelæggelse af det reviderede årsregnskab for 2021 4. Indkomne forslag: Beslutning om opløsning af Danske Tandlægers Hjælpeforening På en generalforsamling den 17. juni 2021 blev der truffet beslutning om afvikling af Danske Tandlægers Hjælpeforening og uddeling af opløsningsformuen til TandlægeTryghed. Det følger af foreningens vedtægter, at opløsning skal vedtages på to ordinære generalforsamlinger, hvorfor opløsningen igen skal behandles på dette års ordinære generalforsamling. Bestyrelsen foreslår, at Danske Tandlægers Hjælpe forening opløses, og at formuen efter afvikling af foreningens forpligtelser vil blive uddelt til TandlægeTryghed til anvendelse i overensstemmelse med foreningens formål.

368

Derudover foreslår bestyrelsen, at foreningens afvikling af syv legatforpligtelser sker ved overdragelse af legaterne til TandlægeTryghed inklusive den fornødne kapital til honorering af foreningens legatforpligtelser. Der er til brug for dette indhentet en vurdering fra en aktuar, der vurderer, at værdien af forpligtelserne udgør 2.599.171 kr. Bestyrelsen vil i op løsningsbudgettet afsætte 2,6 mio. kr. til disse legatforpligtelser. Da foreningen, forinden opløsningen gennemføres, overtager forpligtelser med tilhørende kapital i forhold til fem legatmodtagere fra Danske Tandlægers Forsikringsforening (vurderet til 5,6 mio. kr.), vil disse også skulle overføres til TandlægeTryghed. Der vil således yderligere i opløsningsbudgettet blive afsat 5,6 mio. kr. til disse forpligtelser. Endelig foreslår bestyrelsen, at gennemførelsen af opløsningen varetages af bestyrelsen, der indhenter ekstern bistand i det omfang, det findes nødvendigt. 5. Valg til bestyrelsen 6. Valg af revisor i forbindelse med opløsning Bestyrelsen foreslår genvalg af Kim Schwartz, Schwartz, Pio & Co Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. 7. Eventuelt

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Danske Tandlægers Forsikringsforening Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling i Danske Tandlægers Forsikringsforening, CVR-nr. 18754231.

DEN ORDINÆRE GENERALFORSAMLING VIL BLIVE AFHOLDT DEN 18. MAJ 2022 KL. 17.00 PÅ SVANEMØLLEVEJ 85. Den ordinære generalforsamling vil have følgende dagsorden: 1. Valg af dirigent Bestyrelsen foreslår, at Niels Bruun vælges til dirigent 2. Formandens beretning 3. Forelæggelse af det reviderede årsregnskab for 2021 4. Beslutning om opløsning af Danske Tandlægers Forsikringsforening På en generalforsamling den 17. juni 2021 blev der truffet beslutning om afvikling af Danske Tandlægers Forsikringsforening og uddeling af opløsningsformuen til Tandlægeforeningens Forskningsfond. Det er efterfølgende blevet vurderet, at beslutningen om opløsning af foreningen på generalforsamlingen var behæftet med mangler, hvorfor beslutningen om opløsning skal træffes på ny på en generalforsamling. Bestyrelsen foreslår, at Danske Tandlægers Forsikringsforening opløses.

∕

2022

∕

126

∕

Bestyrelsen foreslår, at foreningens forpligtelser over for fem legatmodtagere overdrages til Danske Tandlægers Hjælpeforening inklusive den fornødne kapital til honorering af foreningens legatforpligtelser. Der er til brug for dette indhentet en vurdering fra en aktuar, der vurderer, at værdien af forpligtelserne udgør 5.549.137 kr. Bestyrelsen vil i opløsningsbudgettet afsætte 5,6 mio. kr. til de eksisterende legatforpligtelser, der overdrages til Danske Tandlægers Hjælpeforening. Bestyrelsen foreslår herefter, at den resterende formue efter afvikling af foreningens forpligtelser vil blive delt ligeligt mellem Tandlægeforeningens Forskningsfond til anvendelse i overensstemmelse med foreningens forskningsmæssige formål og Danske Tandlægers Hjælpeforening. Endelig foreslår bestyrelsen, at gennemførelsen af opløsningen varetages af bestyrelsen, der indhenter ekstern bistand i det omfang, det findes nødvendigt. 5. Valg af bestyrelsesmedlemmer 6. Valg af revisor i forbindelse med opløsning Bestyrelsen foreslår genvalg af Kim Schwartz, Schwartz, Pio & Co Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. 7. Eventuelt

369

T ∕ medlemsservice kalender Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 5 2022 Deadline: 6. maj 2022 Udkommer: 24. maj 2022 Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 6 2022 Deadline: 3. juni 2022 Udkommer: 21. juni 2022 Yderligere oplysninger kan indhentes hos Tina Andersen, Tandlægebladet, tlf. 33 48 77 33, ta@tdl.dk. Kurser udbudt kommercielt: Pris: kr. 37,00 pr. mm + moms Kurserne faktureres efter hver udgivelse

370

Kurser udbudt af foreninger, skoler og faglige selskaber 2022

september Faglig Temadag III om fast protetik • Dato: 16. september 2022 • Tilmeldingsfrist: 4. august 2022 • Sted: Scandic Odense Bliv ført igennem alle de nye materialer og teknikker med det formål at give dig nogle klare enkle redskaber til at vælge det rigtige materiale til den rigtige case. Tilmelding: for medlemmer: tdlnet.dk under ”kurser og efteruddannelse” for ikke-medlemmer: tandlægeforeningen.dk under ”find kurser og efteruddannelse”

oktober Cone Beam CT kursus • Dato: 27. oktober til 29. oktober 2022 • Tilmeldingsfrist: 23. september 2022 • Sted: Comwell Aarhus Kurset opfylder den teoretiske del af krav til tandlæger, der arbejder eller vil arbejde med CBCT. Tilmelding: for medlemmer: tdlnet.dk under ”kurser og efteruddannelse” for ikke-medlemmer: tandlægeforeningen.dk under ”find kurser og efteruddannelse”

Dansk pædodontisk selskab inviterer til forårskursus Torsdag den 9. juni 2022, kl. 9:00 – 16:00 Hotel Park, Viaduktvej 28, 5500 Middelfart Program

Kursusafgift og tilmelding

9.00-9.30: Ankomst, registrering og kaffe

Medlemmer: 1.350 kr. ikke-medlemmer: 1.800 kr. Der vil også være mulighed for at deltage som studerende: 350 kr. (begrænset antal pladser)

9.30-9.45: Velkomst 9.45-10.45: Forældres mentale sygdomme og sammenhængen med fremmøde i forbindelse med lægebesøg og vaccinationsprogram, samt cariesforekomst hos 5-årige i Danmark ved lektor og psykolog Kirstine A. Davidsen, Syddansk universitet, Odense 10.45-11.00: Spørgsmål, kaffe og kort pause 11.00-12.00: ”Små forskelle – store konsekvenser for hjernens udvikling blandt de 0-16 årige” Lektor i Psykologi Ann Knudsen holder sit nyeste foredrag 12.00-13.00: Frokost

Tilmelding: Jette Daugaard-Jensen daugaard. jette@gmail.com senest den 3.maj 2021. Kursusafgiften bedes indbetalt til: Danske Bank reg. nr. 1551 konto nr. 3578537562 Skal der fremsendes elektronisk faktura, sendes der mail med oplysning om deltagernavn, kommunens/tandplejens navn, adresse og EAN nummer. Der vil efterfølgende blive fremsendt E-faktura. Med venlig hilsen Dansk Pædodontisk selskabs bestyrelse

13.00-15.30: Forekomsten af caries hos børn i familier med anden etnisk herkomst end nordisk, herunder immigranter til Danmark ved Annika Juhlin, klinikchef pedodonti, Folktandvården Stockholm, Med.Dr. I tillæg vil Annika Juhlin også forelæse om andre af sine aktuelle forskningsprojekter omkring børn og unge. Annika Juhlins indlæg afholdes på svensk. 15.30: Afslutning

∕

2022

∕

126

∕

Dansk Pædodontisk Selskabs forårskursus 2022 sætter fokus på udsatte børn og unge

371

T ∕ medlemsservice kollegahjælp TANDLÆGEFORENINGENS KOLLEGAHJÆLP formidler gratis og anonym hjælp til medlemmer i krise.

Region Hovedstaden Marie Winding Turpinsvej 2 2605 Brøndby Tlf. 36 75 48 75

Region Sjælland Thomas Hjorth Platanvej 1 4684 Holmegaard Tlf. 55 54 64 49 – 42 700 500 Louise Vilhelmsdal Søndergade 10 4800 Nykøbing F. Tlf. 54 86 00 86 – 22 93 85 11

Region Syddanmark Michael Rasmussen Gl. Vardevej 191 6715 Esbjerg N E-mail: mr.mr.rasmussen@gmail.com Tlf. 75 13 75 13

372

Helle Gamst Skov Torvet 3 6100 Haderslev E-mail: helle@gamst-skov.dk Tlf. 74 52 28 02 Peter Boch Stadionvej 32 6510 Gram Tlf. 74 82 12 12 – 24 27 02 23

Region Midtjylland Tina El-Dabagh Tordenskjoldsgade 37, 1. th 8200 Århus N E-mail: tinaeldabagh@hotmail.com Tlf. 86 16 85 10

Region Nordjylland Majbritt Jensen Strandvejen 3 9000 Aalborg Tlf. 20 77 32 66

Tandlægeforeningen Region Grønland Karen Haarbo-Nygaard Tuapannguit 40 3900 Nuuk E-mail: karenhaarbo@yahoo.com Tlf. (+299) 547373

TandlægeTryghed Susanne Raben Britt Betina Jørgensen Svanemøllevej 85 2900 Hellerup Tlf. 39 46 00 80

Tandlægeforeningen Vivian Riel Amaliegade 17 1256 København K Tlf. 70 25 77 11

Ved alkohol- og misbrugsproblemer Halsnæs Alkoholambulatorium Ambulatorieleder Charlotte H. Seidler Tlf. 28 59 02 08

Psykologhjælp Erhvervspsykologisk Rådgivning v/erhvervspsykolog Majken Blom Søefeldt Tlf. 60 40 72 10 E-mail: mail@blomsoefeldt.dk

SCAN KODEN FOR AT SE ALLE KOMPONENTER – KAN FÅS TIL MERE END 140 IMPLANTATSYSTEMER

high quality by zirkonzahn IMPLANTATPROTESER – ALLE KOMPONENTER FRA ÉN LEVERANDØR MED OP TIL 30 ÅRS GARANTI Titanbasis K80 Angled Screw Channel (ASC) – skafthøjden kan afkortes individuelt alt efter tandhøjden, desuden kan skruekanalen vinkles fra 0° til 30°

White Metal Scanmarkers – til at fange implantaternes vinkel og position under intraoral og modelscanning

Zirkonzahn LOC-Connector – fastklikningssystem til implantater og broer, dermed sættes aftagelige proteser på plads

Zirkonzahn Multi Unit Abutment 17° – er udstyret med en vinkel på 17° til udligning af eventuelle hældninger af implantaterne, med to forskelligt vinklede hex-implantatforbindelser

* NYE KOMPONENTER GIVER ET BREDERE UDVALG!

Titanbasis K85 – skaftet kan afkortes individuelt alt efter tandhøjden

ZIRKONZAHN LIBRARY DOWNLOAD CENTER Komponenter kan også fås til brugere af exocad® og 3shape via Zirkonzahn Library Download Center

Zirkonzahn Worldwide – T +39 0474 066 680 – info@zirkonzahn.com – www.zirkonzahn.com

T ∕ medlemsservice kollegiale henvisninger Sjælland Henvendelse angående kollegiale henvisninger Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33, e-mail: ta@tdl.dk Pris: kr. 39,00 pr. mm + moms pr. gang. Annoncer tegnes for 12 numre (1 år ad gangen). Der faktureres for et halvt år ad gangen i juni måned og i december måned. Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvar for om kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer. Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen.

Adipositas Tandklinikken Ravn • Behandling af overvægtige patienter op til 350 kg. Patienterne kan køres ind, men skal kunne gå de sidste 4 m til stolen • Handicapvenlig parkering og indgang Strøby Egede Center 15 4600 Køge Tlf. 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk

Behandlingscentre Hausergaarden I/S Specialuddannede tandlæger Hauser Plads 20, 2 (elevator) 1127 København K v/Nørreport Station Tlf. 33 15 15 34 info@hausergaarden.dk www.hausergaarden.dk • Endodonti * komplicerede • Implantologi * Komplikationer • Kirurgi * Knogle-opbygning • Æstetik * Rekonstruktioner • Protetik * Narkose John Orloff Dip. Imp Dent Adv RCS (Eng) Jens Kristiansen MSc Endo KCL (Eng) Adam Gade Ellesøe MSc Imp Dent (URJC)

374

Colosseumklinikken Kongens Nytorv Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21/Fax 33 33 99 90 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk • Bidfunktion. • Bidrekonstruktion, Cerec3. • Implantologi, Invisalign. • Knogleopbygning, Kirurgi. • Parodontal kirurgi. • Beh. af retraktioner. • Protetik, Æstetik, Endodonti. • Panoramarøntgen. • Cone-Beam scanning. • LiteWire. Peter Lindkvist Jan Frydensberg Thomsen Kenneth Vikkelsø Jordy Lars Bo Petersen Lennart Jacobsen Thomas Andersen Clara Marie Bjerre Windeløv

Bidfunktion Jylland

Brædstrup Implantatcenter Birgitte Skadborg Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Bidfunktion og oral bidrehabilitering Tømmergårdens Tandlæger Steen Rosby Stationsvej 1, 6880 Tarm Tlf. 97 37 15 15 info@rokketand.dk • Behandling af funktionelle lidelser i tyggeorganet.

Herlev Tandpunkt Marianne Holst Knudsen Engløbet 8 2730 Herlev Tlf. 44 94 16 16 www.herlevtandpunkt.dk Amager Tandplejecenter Tandlæge Mads Bundgaard Amager Tandplejecenter Tårnby Torv 9, 2770 Kastrup Tlf. 32 50 46 50 amagertand@gmail.com www.amagertandplejecenter.dk • Atypiske ansigtssmerter og TMD behandling. Stylvig Gammel Kongevej 164 1850 Frederiksberg C Tlf. 33 24 85 85 perstylvig@bidfunktion.com Tandlægen.dk – Greve Anders Vilmann, ph.d. Tlf. 43 43 98 98 greve@tandlaegen.dk Tandlæge Katharina Axtmann Farum Hovedgade 15, 1. Tlf: 31 72 83 56 Info@axtmann.dk

Børnetandpleje Sjælland Børnetandpleje Mobilkirurgi Svend Fægteborg Tlf. 28 74 73 25

Dental og maksillo-facial radiologi Tandlægerne Fyrvej, Esbjerg CBCT-scan og panorama Tandlægerne Fyrvej Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf.: 75 15 06 00 www.fyrvej.dk Aarhus Tandlægeskole • CBCT og panorama-undersøgelse Henvisning og prisliste på dent.au.dk/tandlaegeskolen/forfagfolk

Colosseumklinikken Kongens Nytorv • CBCT, panorama, beskrivelser. Lars Bo Petersen ph.d Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk SpecialTandlægeCenter Gentofte v/ Pernille Egdø • Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektion, autotransplantation • Panorama/OTP CBCT/3D Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14 www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk Specialtandlægerne Seedorffs Stræde, Aarhus • Panorama og CBCT (3D), inkl. beskrivelse af Hanne Hintze, dr.odont. www.sptand.dk Tandlægeskolen Afd. for Radiologi • Panorama og kranieoptagelser samt Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling og kæbeled) Henvisningsblanket hentes på http://odont.ku.dk/specialklinik/radiologi/henvisn_rtg/ og faxes eller sendes til afdelingen. Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05/Fax 35 32 67 73 Tandlægen.dk Roskilde Sahar Talebi (Msc i Oral Radiologi) • CBCT, panorama og beskrivelse Algade 52, 1. 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13

Implantater Fyn

Centrum Tandlægerne Odense og Middelfart B. Pade N. Pade Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03 • Implantater, protetik, kirurgi. www.centrumtandlaegerne.dk Oris Tandlægerne Steen Bjergegaard Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 E-mail: info@klinik21.dk www.klinik21.dk • Panoramarøntgen • Cone-Beam • 3d-scanning

Jylland

Bredt Smil Haderslev Puk Bergmann Nørregade 11 6100 Haderslev Tlf. 74 52 22 49 6100@bredtsmil.dk

Aarhus Implantat Center Klostergade 56, 8000 Aarhus C Tlf. 86 12 45 00 Hermodsvej 22, 8230 Åbyhøj Tlf. 70 22 35 53 www.implantatcentret.dk

dinTANDLÆGE Brande Torben Lillie • Immediat implantologi • Kirurgi og protetik Torvegade 8 7330 Brande Tlf. 97 18 00 79 www.dintandlaege-brande.dk brandetand@brandetand.dk

Brædstrup Implantat Center John Jensen Martin Dahl Jens Hartlev Kristoffer Schwartz Martin Saaby Birgitte Skadborg • Implantologi, kirurgi, narkose • Protetiske rekonstruktioner • 3D scanning Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk

Risskov Implantatklinik – Tandlægerne Risskov v/Ulrik Holm-Christoffersen • Implantater, knogleopbygning, Amotio, Retrograd. • Straumann, Nobel, Ankylos, Astra. Rolighedsvej 30, Risskov. Tlf. 70 70 55 25 info@tandlaegernerisskov.dk

Herning Implantat Center Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.herningimplantatcenter.dk • Kirurgi og protetik. • Mulighed for narkose

Sjælland Tandlægen.dk Roskilde Maziar Talaeipour Algade 52, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 • Implantatbaseret protetik Klinikken Vestergade Specialtandlæger i kæbekirurgi Nino Fernandes, specialtandlæge Teis Schjals Hansen, specialtandlæge Pouya M. Yazdi, specialtandlæge Sanne W.M. Andersen, specialtandlæge Frey Brus Madsen, kæbekirurgisk videreuddannelsestandlæge Rasmus Hartmann-Ryhl, kæbekirurgisk videreuddannelsestandlæge Obels Gaard, Vestergade 2, 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.klinikkenvestergade.dk • Straumann, Astra, Nobel, Xive, Camlog, Dio CBCT og digital 3d-guided implantatkirurgi og planlægning • Narkose

KOHBERGTANDKLINIK.DK Peter Kohberg • Implantatcenter • Speciale: immediat implantologi • Kirurgi og protetik Jernbanegade 6 6360 Tinglev Tlf. 74 64 20 00 www.Kohbergtandklinik.dk mail@Kohbergtandklinik.dk Kolding Implantat Center Jens Thorn, specialtandlæge Henrik Hedegaard ORIS Tandlægerne Kolding Banegårdspladsen 9 6000 Kolding Tlf. 81 18 81 18 www.ORIS.dk/kolding • Kirurgi og protetik Tandlægerne Fyrvej Specialtandlæge Kristian Thesbjerg Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk

∕

2022

SpecialTandlægeCenter Gentofte v/ Pernille Egdø • Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektion, autotransplantation • Panorama/OTP CBCT/3D Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14 www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk

∕

126

∕

Specialtandlægerne i Bredgade Specialtandlæge Malene Hallund Specialtandlæge Lars Pallesen www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Knogle- og blødtvæv. Enkelttand, bro, fuldkæbe. Narkose Tandklinikken Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 • Rekonstruktioner på implantater Mobilkirurgi Svend Fægteborg Tlf. 28 74 73 25 Specialtandlægerne i kæbekirurgi i Lyngby Thomas Kofod ph.d. Ole Schwartz ph.d. Niels Ulrich Hermund ph.d Rasmus Kuniss-Kriegbaum Even Nisja • Alt indenfor tand,- mund,- og kæbekirurgi • De fleste typer implantater og rekonstruktioner. tandlægen.dk Lyngby & Implantatcenter Lyngby Hovedgade 27, 3. sal 2800 Kgs. Lyngby Send henvisning over ediportalen 45870190 eller henvisningsblanket på hjemmesiden: https://tandlaegen.dk/lyngby/ lyngby-hovedgade/henvisning/

Kirurgi Fyn

Klinik for Kæbekirurgi Torben Thygesen, Kæbekirurg, ph.d. Vestre Stationsvej 15 5000 Odense C. Tlf. 50 65 62 66 Mail: tht@klinik-vs15.dk www.klinik-vs15.dk Tanlægen.dk, Centrum Odense Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf 66 12 62 26 Mail: centrum-odense@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/odense Kirurgi, implantater, narkose

Jylland Aalborg Implantat Center v/specialtdl. Thomas Starch-Jensen Boulevarden 5, 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.harald.dk/aalborgtandlaegecentret-9000 Brædstrup Implantat Center John Jensen Martin Dahl Jens Hartlev Kristoffer Schwartz Martin Saaby Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Oris Tandlægerne Kolding Specialtandlæge, ph.d. Jens Thorn Banegårdspladsen 9 6000 Kolding Tlf. 81 18 81 18 Mail. Kolding@oris.dk Kirurgiklinik – Klinik f. TMK-kirurgi Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Hermodsvej 22, 8230 Åbyhøj Tlf. 70 22 35 53 www.kirurgiklinik.dk Tandlægerne Fyrvej Specialtandlæge Kristian Thesbjerg Fyrvej 26, 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk Tandlægerne Silkeborgvej 297 Specialtandlæge Lambros Kostopoulos • Implantatbehandling samt knogleopbygning med membran. • Rekonstruktiv knogle- og blødtvævskirurgi. Behandling af periimplantitis Silkeborgvej 297, 8230 Åbyhøj Tlf. 86 15 43 44 Tandlægerne Kold Louise Kold Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.tandherning.dk E-mail: post@tandherning.dk • Mulighed for narkose

≥

375

T ∕ medlemsservice

Aalborg Tandplejeteam ApS Specialtandlæge Martin Dahl Boulevarden 9, 9000 Aalborg Tlf. 98 11 76 16 • Implantatbehandling Specialtandlægerne Seedorffs Stræde, Aarhus • Oral kirurgi og implantater, inkl. narkose Søren Schou, dr.odont. Helle B. Nielsen Jens Hartlev, ph.d. Otto Schmidt www.sptand.dk Leif Fagernæs Jernbanegade 11 6000 Kolding Tlf. 75 52 16 16 tdl@tdlfagernaes.dk • Kirurgi, Implantater.

Sjælland SpecialTandlægeCenter Gentofte v/ Pernille Egdø • Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektion, autotransplantation • Panorama/OTP CBCT/3D Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14 www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk Kæbekirurgisk Klinik Niels Ulrich Hermund, ph.d., Kæbekirurg Esben Aagaard, kæbekirurg Søren A. C. Krarup, Kæbekirurg Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 København K Tlf. 33 12 24 04 W: kæbekirurgiskklinik.dk • Rodresektioner • Cyster og tumorer • Slimhindeforandringer • Fjernelse af tænder • Knoglerekonstruktion • Straumann, Astra og Nobel • Nervelateralisering • Generel anæstesi Specialtandlæge Merete Aaboe ApS Specialtandlæge, ph.d. Merete Aaboe Solrød Center 45, 1. 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 • TMK-kirurgi og implantatbeh.

376

Klinikken Vestergade Specialtandlæger i kæbekirurgi Nino Fernandes, specialtandlæge Teis Schjals Hansen, specialtandlæge Pouya M. Yazdi, specialtandlæge Sanne W. M. Andersen, specialtandlæge Frey Brus Madsen, kæbekirurgisk videreuddannelsestandlæge Rasmus Hartmann-Ryhl, kæbekirurgisk videreuddannelsestandlæge Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.klinikkenvestergade.dk • Straumann, Astra, Nobel, Xive, Camlog, Dio • CBCT og digital 3d-guided implantatkirurgi og planlægning • Narkose Tandlægen.dk Falkonercentret Thomas Kofod Libana Raffoul Bjørnstrup Falkoner Alle 7 2000 Frederiksberg Tlf. 38 34 01 33 www.tandlaegen.dk/falkonercentret • Oral kirurgi og implantatbehandling Specialtandlægerne i Bredgade www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Klinik for Kirurgi og Endodonti Vibe Rud Thomas Foldberg Puggaardsgade 17, st. 1573 København V Tlf. 33 14 83 86 Online henvisning via www.endokir.dk Mobilkirurgi Svend Fægteborg Privat og kommunal tandpleje Tlf. 28 74 73 25 Specialtandlægerne Sjælland København, Roskilde, Kalundborg • Dentoalveolær kirurgi • Oral rehabilitering Specialtandlæger i Tand-, Mund- og Kæbekirurgi: • Tore Tranberg Lefolii • Simon Storgård Jensen, dr.odont • Jesper Øland Petersen, ph.d • Libana Raffoul Bjørnstrup • Karoline Brørup Marcussen • Even Nisja Protetikere: • Klaus Gotfredsen, dr. og lic.odont • Brian Møller Andersen www.spsj.dk E-mail: klinik@spsj.dk Tlf. 70 22 52 30

Specialtandlægerne i kæbekirurgi i Lyngby Thomas Kofod ph.d. Ole Schwartz ph.d. Niels Ulrich Hermund ph.d Rasmus Kuniss-Kriegbaum Even Nisja • Alt indenfor tand,- mund,- og kæbekirurgi • De fleste typer implantater og rekonstruktioner. tandlægen.dk Lyngby & Implantatcenter Lyngby Hovedgade 27, 3. sal 2800 Kgs. Lyngby Send henvisning over ediportalen 45870190 eller henvisningsblanket på hjemmesiden: https://tandlaegen.dk/lyngby/ lyngby-hovedgade/henvisning/

Narkose Fyn

Centrum Tandlægerne Danmarks Implantatcenter Odense klinikken Tlf. 66 12 62 26 info@centrumtandlaegerne.dk Middelfart klinikken Tlf. 64 40 24 03 middelfart@ centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk

Jylland Brædstrup Implantat Center Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

Sjælland Specialtandlæge Merete Aaboe ApS Specialtandlæge, ph.d. Merete Aaboe Solrød Center 45, 1. 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 Tandlægecentret Svanen v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4. 2800 Lyngby Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk Tandlægerne i Carlsro Tårnvej 219 2610 Rødovre Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk Tandlægerne i Gl. Skovlunde Kildestrædet 108 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 01 01 • Patienter modtages til alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling i narkose. • Der er mulighed for at leje sig ind.

Odontofobi Maj-Britt Liliendahl Højbro Plads 5, 2. sal 1200 København K Tlf. 33 12 14 38

Ortodonti Jylland

Tandlægerne Kold Louise Kold Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 E-mail: post@tandherning.dk • Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling.

Tandregulering Ane Falstie Juul Nørgårds Allé 11, 1. 7400 Herning Tlf. 97 12 59 00 • Specialtandlæge i ortodonti

Centrum Tandlægerne Danmarks Implantatcenter Aarhus klinikken Tlf.: 86 13 26 36 aarhus@centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk

Specialtandlægerne Aarhus Tandregulering Morten G. Laursen Janne Grønhøj Susanna Botticelli Frederiks Allé 93 8000 Aarhus C Tlf 86 12 17 66 mail@specialtandlaeger.dk www.specialtandlaeger.dk

Brædstrup Implantatcenter Carsten Lemor Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

Tandreguleringshuset Kim Carlsson Jens Kragskov • Specialtandlæger i ortodonti Jyllandsgade 79 C, 1. sal 6700 Esbjerg Tlf. 76 13 14 80

Specialtandlægerne i Roskilde • Specialtandlæger i ortodonti Søren Wiborg Lauesen Jens Fog Lomholt Algade 12, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 50 33 www.specialtandlaegerne.com

Tandreguleringsklinikken Lisbeth Nielsen, Specialtandlæge, ph.d. Christian Iversen, Specialtandlæge Tandreguleringsklinikken Toldboden 1, 5C 8800 Viborg Tlf. 86 62 76 88 • Specialtandlæge i ortodonti post@tandreguleringsklinikken.dk www.tandreguleringsklinikken.dk

Tandlægerne i Vangede Specialtandlæge i ortodonti Lene Hansen Vangede Bygade 63, 1. sal 2820 Gentofte Tlf. 39 65 34 31 www.vangedetand.dk

Parodontalbehandling Fyn

Specialtandklinikken Sønderjylland • CBCT-scanning • Ortodonti • Specialtandlæge i ortodonti Jan Hanquist Hansen Haderslevvej 54, 6200 Aabenraa Tlf. 73 62 62 62 specialtandklinikken@mail.dk www.specialtandklinikken.dk

Oris Tandlægerne Det Gule Pakhus Mette Rylev, ph.d. Havnepladsen 3b 5700 Svendborg Tlf. 62 21 20 09 E-mail: detgulepakhus@oris.dk www.oris.dk/svendborg

Jylland

Specialtandlægecenter Vestjylland Søren Povlsen Stationsvej 35a 7500 Holstebro Tlf. 97 84 05 88 www.tandregulering.com • Specialtandlæge i ortodonti

Brædstrup Implantat Center Camilla Kristensen Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Langenæs Tandlægerne Amela D. Jørgensen Skanderborgvej 36, st.tv. 8000 Aarhus C Tlf. 61 33 64 38 info@langenaestand.dk www.langenaestand.dk

Sjælland Harry Fjellvang Specialtandlæge, ph.d. • Specialklinik for tandregulering Tlf. 33 93 07 23 www.tandregulering.info mail@tandregulering.info

Tandlægerne på Store Torv Lone Sander, ph.d. Mette Rylev, ph.d. Mette Kjeldsen, ph.d. Martin Persson (protetik) Store Torv 6, 3. 8000 Århus C Tlf. 86 12 73 50 http://tdl-storetorv.dk

Din tandlæge i Holte • Specialtandlæge i ortodonti Lone Møller Holte Stationsvej 6, 1. sal, 2840 Holte Tlf. 45 42 16 88 www.holtetandreguleringsklinik.dk

Tandlægerne i Løgstør Rikke Wedell Nielsen Bredgade 1 9670 Løgstør Tlf. 98 67 18 55 tandlaegernebredgade1@os.dk • Henvisninger modtages for generel parodontitis behandling, parodontitis kirurgi med og uden knogle regeneration, periimplantitis.

Specialtandlægerne • Specialtandlæger i ortodonti Michael Holmqvist Rosenborggade 3, 1. 1130 København K Tlf. 33 12 32 12 orto@specialtandlaegerne.dk

Sjælland Københavns Paradentoseog Implantat Klinik Marianne Hoffmeyer, M.S., Diplomate Board Certified Periodontist (USA) Strøget, Kbh K. Tlf. 33 13 66 60 www.strogettand.dk Tandlægen.dk Roskilde Maziar Talaeipour, Lars Jessen Algade 52, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Colosseumklinikken Kongens Nytorv Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk Colosseum Tandlægerne Rosenborggade København Rosenborggade 3, 2. 1130 København Tlf. 33 11 39 66 E-mail: noerreport@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk Tandklinikken Ravn Nørregade 9 og Strøby Egede Center 15 4600 Køge Tlf. 56 65 25 09 – 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk Specialtandlægerne i Bredgade Lektor, ph.d. Christian Damgaard www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Parodontitis, peri-implantitis, regenerativ parodontalkirurgi, CBCT, narkose

Protetik Fyn

ORIS Tandlægerne Steen Bjergegaard Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 • Fast og aftagelig, inkl. implantatforankret protetik

Sjælland Tandklinikken Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 • Fast og aftagelig protetik inkl. implantatbehandling

Rodbehandling Brædstrup Implantatcenter Christian Dalby Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Evident Tandlægerne Andreas Riis, tandlæge og specialisttandläkare i endodonti. • Udfører orto- og retrograde endodontiske behandlinger vha. mikroskop. • Behandling af komplikationer, knækkede rodfile, revisioner mv. Behandling i Dragør og Brøndby. www.etand.dk brondby@etand.dk Tandlægen.dk Bagsværd • Endodonti Christian Bruun Møller Bagsværd Hovedgade 99, 1. sal, 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 Mail: bagsvaerd@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/bagsværd Colosseum Tandlægerne Kongensgade Odense Kongensgade 54 5000 Odense Tlf. 66 11 67 01 odense@colosseumklinikken.dk Ref. Kirsten Rysgaard Tandlægerne Kasper og Niels Bruun ApS Niels Bruun Kasper Bruun Vesterbrogade 37, 2. 1620 København V Tlf. 33 24 79 33 mail@tandlaegerne-bruun.dk Tandlægen.dk Allerød • Udelukkende endodonti Jørgen Buchgreitz M.D. Madsensvej 8 3450 Allerød Tlf. 48 17 24 25 j.buchgreitz@gmail.com Tandlægen.dk Bagsværd • Retrograd endodonti Jens Tang Bagsværd Hovedgade 99, 1. sal. 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 Mail: bagsvaerd@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/bagsværd

≥

∕

2022

∕

126

∕

377

T ∕ medlemsservice

RodbehandlingsCenter.dk v/ Thomas Harnung Vester Farimagsgade 1, 3. sal. 1606 København V www.endo-henvisning.dk Tlf. 44 44 44 11 Colosseumklinikken Kongens Nytorv Kenneth Vikkelsø Jordy Østergade 1 1100 København K. Tlf. 33 12 24 21 kj@colosseumklinikken.dk kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk Klinik for rodbehandling Otto Schmidt Casper Kruse, ph.d. Lise-Lotte Kirkevang, dr.odont. Store Torv 6, 3 sal, Aarhus C www.ottoschmidt.dk • Ortograd og kirurgisk endodonti Herlev Tandpunkt Younes Allpanah • MSC, endodonti, Kings College London og Teheran Marianne Holst-Knudsen Engløbet 8, 2730 Herlev Tlf. 44 94 16 16 www.herlevtandpunkt.dk Tandlægerne Fyrvej Søren Grønlund Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf: 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk Tandlægerne Hedegaard & Kjærgaard Thomas Hedegaard Storegade 3, 8382 Hinnerup Tlf. 86 98 56 26 E-mail: henvisning@storegade3.dk www.storegade3.dk • Ortograd og kirurgisk endodonti

378

Tandklinikken Perlegade 13 ApS Tom Lykke Gregersen Perlegade 13 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 84 42 tandlaege@perletand.dk www.perletand.dk Tandlægen.dk Roskilde Kasper Holm-Busk Algade 52 4000 Roskilde Tlf. 46 35 12 07 E-mail: roskilde@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/roskilde Oris Tandlægerne Det Gule Pakhus Vitus Jakobsen Havnepladsen 3b 5700 Svendborg Tlf. 62 21 20 09 E-mail: detgulepakhus@oris.dk www.oris.dk/svendborg Colosseum Tandlægerne Slotsgade Odense Anders Burgaard Slotsgade 18 5000 Odense C Tlf.: 66 11 96 46 Henvisninger: EDI: Tandlæge Anders Burgaard ApS Sikkermail: ab@slotsgade18.dk Risskov Tandklinik Mads Juul Dybbølvej 25, 8240 Risskov Tlf. 86 17 83 22 henvisning@risskovtand.dk www.risskovtand.dk Specialtandlægerne i Bredgade Younes Alipanah (specialuddannet) www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Mikroskopvejledt endo, stiftopbygning ifm. endodonti, CBCT, narkose

Slotstandlægerne Hillerød • Endodonti Farhina Khan (MSc London) Helsingørsgade 7, 1. sal Hillerød Tlf. 48 26 12 88 fk@slotstandlaegerne.dk www.slotstandlaegerne.dk Tandlægen.dk – Greve • Endodonti Anders Vilmann, ph.d. Tlf. 43 43 98 98 greve@tandlaegen.dk

Æstetisk tandpleje Hausergaarden John Orloff • Æstetik * eget dental lab. Se under behandlingscentre www.hausergaarden.dk Colosseumklinikken Kongens Nytorv Jan Frydensberg Thomsen Peter Lindkvist Lennart Jacobsen Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk jt@colosseumklinikken.dk pl@colosseumklinikken.dk lja@colosseumklinikken.dk

3M™ RelyX™ Universal Resincement 3M™ Scotchbond™ Universal Plus Adhæsiv

Prisvinder! 3M™ RelyX™ Universal Resincement og 3M™ Scotchbond™ Universal Plus Adhæsiv er Dental Advisor 2021 Top Product Award vindere som bedst bedømte for ydeevne og design. Begge blev også hædret med en Red Dot Design Award for fremragende produktdesign.

3M.dk/RxUniversal 3M.dk/SBUplus 3M a/s 3M Oral Care Hannemanns Allé 53 2300 København S 3MOralCare.dk@mmm.com

Interesseret i at vide mere? Bed om mere information eller book et møde med din 3M konsulent: go.3M.com/4zpB

3M, RelyX og Scotchbond er varemærker tilhørende 3M Company eller 3M Deutschland GmbH. Anvendt under licens i Canada. Alle andre varemærker tilhører andre virksomheder. © 3M 2022. Alle rettigheder forbeholdes. OMG304966.

T ∕ medlemsservice quickannoncer

www.dentaljob.dk

Tandlægecenter i Søborg søger tandplejer

Tandlægerne Jerne Torv, Aalborg Ø søger tandplejer

QUICK NR. 14483

Tandlægehuset Brønderslev søger tandplejer til attraktivt og alsidigt job

QUICK NR. 14612

Hyggelig klinik beliggende vest for Århus søger erfaren tandlæge

QUICK NR. 14494

Klinik i Slangerup søger tandplejer

QUICK NR. 14614

Tandlægen.dk i Kolding søger ny tandlæge QUICK NR. 14505

Klinik i Birkerød søger tandplejer

QUICK NR. 14616

Tandlægen.dk Grindsted søger tandlæge QUICK NR. 14506

Klinik i København K søger klinikassistent med kirurgierfaring

QUICK NR. 14618

Klinik i Herlev søger klinikassistent QUICK NR. 14620

QUICK NR. 14511 Stor klinik centralt i Midtjylland søger tandlæge Klinik centralt i København og Solrød Strand søger klinikassistenter QUICK NR. 14514

Moderne klinik centralt i Hillerød søger klinikassistent med et godt overblik QUICK NR. 14559

QUICK NR. 14621

Harald Tandlægerne i Aalborg søger klinikassistent QUICK NR. 14622

Klinik i midten af Smilets By; Aarhus søger klinikassistent QUICK NR. 14623

Struer Kommune søger tandlæge QUICK NR. 14603

Specialcenter for Voksentandpleje i Aalborg søger tandlæge QUICK NR. 14608

Tandlægen.dk i Greve søger personlig klinikassistent til dedikeret behandler QUICK NR. 14610

Solrød Tandklinik søger klinikkoordinator/receptionist QUICK NR. 14611

Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere (SKT) på Københavns universitet søger faglærere til tandklinikassistentuddannelsen til besættelse 1. august 2022 eller senere QUICK NR. 14624

Børne- og Ungetandplejen i Vejle Kommune søger tandlæge QUICK NR. 14625

Etableret og velfungerende klinik i Holte søger ansvarsfuld klinikassistent til opstart hurtigst muligt QUICK NR. 14627

380

quickannoncer

www.dentaljob.dk

Større klinik i Sønderborg søger tandlæge QUICK NR. 14629

Tandlægerne på Frederiksberg søger tandplejer med høj faglighed og masser af patientomsorg QUICK NR. 14651

Klinik i Køge søger tandplejer til barselsvikariat QUICK NR. 14631

Himmelev Tandlægehus søger tandplejer med mod på faglige udfordringer QUICK NR. 14652

Travl klinik centralt i Hillerød søger engageret tandplejer QUICK NR. 14633

Dentist.dk i Rønde søger dygtig klinikassistent QUICK NR. 14654

Tandlægehuset Brønderslev søger klinikassistent / Receptionist QUICK NR. 14636

Herning Kommune søger tandlæge QUICK NR. 14656

Colosseum Herlev søger ny tandlæge QUICK NR. 14638

Tandlægecentret Viborg Implantatcenter søger tandlæge QUICK NR. 14657

Tandlægerne No. 68, Amagerbrogade søger klinikassistentelev QUICK NR. 14639

Klinik i Odense NV/Søndersø søger tandplejer QUICK NR. 14658

Klinik i Aarhus søger tandlæge QUICK NR. 14640

Kalundborg Tandpleje søger tandlæge QUICK NR. 14659

Klinik i Hjørring søger klinikassistent/receptionist QUICK NR. 14641

Klinik i Vanløse søger stabil klinikassistent QUICK NR. 14660

Klinik i Taastrup søger tandplejer QUICK NR. 14643

QUICK NR. 14661

Tandlægehuset Køge søger tandlæge QUICK NR. 14647

Center for Tandpleje i Odense Kommune søger tandlæge til børn og unge QUICK NR. 14648

QUICK NR. 14649

2022

∕

126

∕

Klinik i Bagsværd søger fastansat tandplejer QUICK NR. 14664

Tandlægerne Svenstrup Torv, syd for Aalborg, søger klinikassistent/receptionist QUICK NR. 14666

Furesø Tandlægerne søger tandplejer

∕

Voksende og visionær tandretningsklinik i midten af Smilets By, Aarhus, søger tandplejer

≥

381

T ∕ medlemsservice quickannoncer

www.dentaljob.dk

Aarhus Universitetshospital har en ledig uddannelsesstilling som specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi QUICK NR. 14667

Colosseum Tandlægerne Odense søger tandplejer

Klinik centralt i Odense søger tandlæge QUICK NR. 14676

Tandlægerne i Slagelse søger tandplejer til klinik, der vægter godt arbejdsmiljø og faglig udfordring QUICK NR. 14679

QUICK NR. 14668 Dentist.dk i Augustenborg søger tandlæge ORIS Tandlægerne i Hammel leder efter en dygtig og engageret tandplejer til teamet QUICK NR. 14671

Tandklinikken Vejle søger klinikassistent 30 timer eller klinikassistentelev 37 timer QUICK NR. 14672

Moderne klinik i hjertet af Silkeborg søger erfaren tandplejer, med hjertet på det rette sted QUICK NR. 14673

QUICK NR. 14680

Harald Tandlægehuset i Faaborg søger tandplejer, gerne nyuddannet QUICK NR. 14684

Tandklinikken Wølund & Wolf søger klinikassistent QUICK NR. 14685

Klinik i Aarhus N søger tandplejer til deltidsstilling QUICK NR. 14690

Stor klinik i Hillerød søger klinikassistent fuld tid QUICK NR. 14674

Klinik i Aarhus C søger en klinikassistent eller en klinikassistentelev QUICK NR. 14675

382

Klinik i Kibæk søger dygtig og gerne lidt rutineret tandlæge QUICK NR. 14691

VÆLG DEN RIGTIGE FORMEL TIL HVER ENKELT PATIENT Hurtige og sikre resultater med, Perio Plus CHX løsninger, som dine patienter vil elske at bruge. + Effektiv beskyttelse mod en bred vifte af bakterier. Virkning op til 12 timer + Minimal misfarvning og reducerer smagsforstyrrelser + Hurtig udryddelse af biofilm og bremsning af dens vækst

DEJLIG FRISK

MINT mag S

FÅ EN PRØVE TILSENDT PERIOPLUS.COM/DK

Lokalbedøvelse på den gode måde

CALAJECT™ hjælper dig til at lægge mere skånsomme bedøvelser. Den computerstyrede lave injektionshastighed sikrer et så jævnt flow af analgesivæsken, at selv en palatinal bedøvelse kan lægges uden ubehag for patienten.

Produceret i Danmark af

Læs mere på www.ronvig.com eller ring til os på +45 7023 3411 RONVIG annonce_Calaject 169x109 mm_042022.indd 1

∕

2022

∕

126

∕

05-04-2022 09:24:20

383

Skal du sælge? Brug Praksisbasen.dk – Tandlægeforeningens platform for køb og salg af tandklinikker. Det er helt gratis for dig som medlem af Tandlægeforeningen.

køb og salg Dental Consult ApS v/ Ken Kürstein Strandvej 22 • 4220 Korsør • M: 20 20 92 12 kk@DentalConsult.dk • www.DentalConsult.dk

Vores særlige kompetencer er: • Handel med Tandklinikker – Sælgerkartotek (klinikmægler) (potentielle sælgere) – Ejerskifte og Generationskifte • Finansiering af klinikker og udstyr af Tandlægeklinikker www.Kapital-Coach.dk – Køb og Salg af tandklinikker • Forretningsudvikling af tand– Sælgerrådgivning klinikker, ring og hør mere Salgsopstillinger (prospekt) • Rekruttering af tandlæger, – Køberregister (potentielle købere) tandplejere og klinikassistenter

Klinikbørsen ApS Kvæsthusgade 6 E, 3. sal 1251 København K. Tlf.: +45 70 20 69 79 Mobil: +45 20 24 49 79 E-mail: bc@klinikborsen.dk www.klinikborsen.dk

klinikformidleren.dk

Vil du sælge, og vilog dusælger. have en seriøs Respekt for køber klinikformidleren.dk behandling af dit kliniksalg med respekt Vi har gode klinikker til salg på Fyn, så for klinikken og dine medarbejdere, Trekantsområdet, tag gerne fat og i os. Vil du sælge, vil Sydsjælland, du have en seriøs Nordsjælland, Midtfyn samtmed Nordfyn. behandling af dit kliniksalg respekt Se vores klinikker på medarbejdere, Praksisbasen.dk Klinikformidleren.dk for klinikken og dine så Info@klinikformidleren.dk tag gerneosfat i os. Kontakt for at høre mere Tlf. 20124796 Klinikformidleren.dk Info@klinikformidleren.dk Tlf. 20124796

∕

2022

∕

126

∕

385

T ∕ medlemsservice leverandørhenvisninger

Hygiejne

Henvendelse angående leverandørhenvisninger Heidi Dyhr hos DG Media, tlf. 28 34 29 21, e-mail: heidi.d@dgmedia.dk Din næste leverandør af periodiske tests til kontrol af sterilisationsprocesser i autoklaver og/eller tørsterilisatorer

Pris Pakke 1: 12 annoncer, format: Br. 80 x 40 H. mm Årlig pakkepris kr. 9.900 ex. moms

Safe Sterilization ApS DK-4000 Roskilde Tlf: +45 70 231 313 (9:00-11:30) www.safeint.com

Pakke 2: 12 annoncer, format: Br. 40 x 40 H. mm Årlig pakkepris kr. 6.900,- ex. moms Der faktureres for et halvt år ad gangen; den 1. juni og den 1. december Rubrikannoncerne er delt op i følgende hovedgrupper: Advokater • Banker • Dentallaboratorier • Hygiejne • Instrumenter • Klinik- og kontor-inventar • Klinikudstyr • Kompressorer • Rengøring • Revision • Service & reparation • Tandplejemidler • Vikarservice • Øvrige om dokumenteret efteruddannelse

Effektiv håndsprit - anvendes i min. 30 sek.

GØR DET NEMT FOR BÅDE PERSONALE OG PATIENTER www.scjp.com

Advokater

Inventar

SCJP Tandlægebladet 04-22-80x40mm.indd 1

Niels Gade Advokat (H)

ng@adv-nyhavn.dk ⁄ +45 33 11 93 13 / Nyhavn 6, 1051 København K www.tandlaege-advokat.dk

LEJE AF LOKALER?

Rådgivning om kliniklejemål, løn-og ansættelsesforhold og andre juridiske spørgsmål. ...dit valg af rådgiver gør en forskel! Mette Neve Advokat, partner neve@clemenslaw.dk +45 5074 4173

+45 64 72 24 00

05-04-2022 08:37:57

NAVNESKILTE KLINIKSKILTE DØRSKILTE VINDUES-TEKSTER ONE WAY VISION

ØKO-POSER

JURIDISK RÅDGIVNING TIL TANDLÆGER Med mere end 20 års erfaring inden for sundhedssektoren kan jeg hjælpe dig sikkert i mål med dine juridiske spørgsmål og bistår i forhandlinger om overdragelse, samarbejdsvilkår, opløsning af samarbejde, ansættelsesforhold, lejemål, deltagelse i rets- og voldgiftssager etc.

danmark.pro@scj.com

niels@ruhnecompany.dk

WWW.RUHNECOMPANY.DK

Leasing/Finansiering DENTAL + LEASING

HINGE

www.hinge.nu

Ledelsesrådgivning

Klinikejerens foretrukne leasingpartner

Bodil Hinge: bh@hinge.nu · Telefon +45 20 98 97 57 Christoffer Skanse Hinge: ch@hinge.nu · Telefon +45 26 12 97 57 Brug leasing og behold dine egne kunder. Du kan nu investere i højteknologisk udstyr af allerbedste kvalitet - uden det koster likviditet.

386

Revision – administration

Tandplejemidler Danmarks bedste tandblegning Med prisgaranti

Deloitte rådgiver mere end 2.000 tandlæger og læger i Danmark om:

Se vores udvalg og opret dig som forhandler på webshop.bellabeauty.dk Spar 50% på din første ordre med koden „TDL50“

- Optimering af klinikdrift - Køb og salg af klinik - Økonomi og regnskab. Kontakt Sten Peters på tlf. 40 41 77 35 eller Jeanne Svendsen på tlf. 30 93 49 06 | www.deloitte.dk

For spørgsmål - skriv eller ring mellem kl. 9-13 Mail info@bellabeauty.dk Telefon 33 13 05 05

GRATIS HOTLINE når løn og overenskomst driller

www.proloen.dk

Vikarservice Vikarbureauet for klinikassistenter • Landsdækkende Vikarservice

• Lidt billigere • Ring fra kl. 6.00 på tlf. 40 40 12 18

• Nu også for Tandplejere

www.vikartoteket.dk

+DEN LILLE TANDFE VIKARBUREAUET FOR KLINIKASSISTENTER OG TANDPLEJERE • • • •

Erfarne klinikassistenter og tandplejere TryB4Hire Rekruttering Dækker hele Danmark

Kontakt os på 70 20 40 24 / kontakt@denlilletandfe.dk Læs mere på: denlilletandfe.dk

∕

2022

∕

126

∕

387

T ∕ et døgn med

De skal bruge beskyt telsesdragter, når de begraver de døde Den ukrainskfødte tandlæge Olesya Svystun har de seneste uger brugt næsten hele sin fritid på at samle og koordinere nødhjælp til sit hjemland. FORTALT TIL KIM ANDREASEN

04.30 / Jeg står op hjemme i Kolding, for jeg skal nå toget mod København, hvor jeg underviser i oral radiologi på Odontologisk Institut. 05.09 / Toget kører. Tænder min tele fon og læser de seneste nyheder om krigen. Hvor har der været krigshand linger? Hvilke byer er blevet angrebet? Jeg har både familie og venner tilbage i Ukraine. Min far, som også er tand læge, og mine bedsteforældre bor i den vestlige del af landet. Her er forholds vist roligt. Min hjembys indbyggertal er dog mere end fordoblet af interne flygt ninge. De sover i sportshaller, skoler og kirker. Det betyder også, at min far har mange akutte behandlinger, som han udfører gratis til internt fordrevne. 06.00 / Jeg har påtaget mig opgaven som koordinator af nødhjælp fra Dan mark til Ukraine for organisationen Bevar Ukraine. Det er afgørende for mig at hjælpe alt det, jeg kan, når mine landsmænd er i fare. I løbet af natten har jeg fået 40 beskeder. En virksom hed kan donere 100 par gummistøvler. Andre har madvarer med kort ud løbsdato, som de gerne vil have hur tigt frem. Jeg skal finde ud af, hvem der kan hente donationerne, og hvem der kan transportere dem til Ukraine.

388

Jeg er ved at blive ekspert i logistik og lagerarbejde. 06.50 / Lige nu er der hårdt brug for madvarer og medicin, men også puder, dyner og liggeunderlag til de mange interne flygtninge. Det er svært at vaske og desinficere i en krigssituation. Jeg får en trist besked fra en af mine kontakter i Ukraine. Der er brug for beskyttelses dragter – hvide engangs dragter – til de byer, der er blevet befriet. De skal bruge dem, når de skal begrave de mange døde. 07.10 / Ankommer til Nordhavn Station og går til instituttet. Undervejs taler jeg med min mor, som ellers normalt bor i Ukraine, men som er hos mig her i Danmark nu, og med mine børn og min kæreste. 07.30 / Arbejdsdagen starter. Jeg læg ger Ukraine og telefonen væk og kon centrerer mig om mit arbejde. Det er et lille vindue af frisk luft for mig i en svær tid. Jeg føler mig privilegeret over at ar bejde inden for mit specialområde, oral radiologi. 12.00 / Jeg er færdig med undervis ningen. Tænder for mobiltelefonen. Den er straks rødglødende. På vej hjem ord ner jeg bl.a., at et transportfirma får de

penge, de er blevet lovet fra en sponsor. Der er også en ukrainsk flygtning, som spørger, om jeg vil kaste et blik på hen des CV. Hun vil gerne have et job i Dan mark. Jeg får mange henvendelser af den slags og prøver at hjælpe. 15.30 / Toget kører ind på perronen i Kolding. For nylig glemte jeg at stå af, fordi jeg var i fuld gang med at koordine re nødhjælp på telefonen. Så måtte jeg få min kæreste til at hente mig i Vejen. 16.00 / Vi er lige flyttet ind, så der skal pakkes ud – et luksusproblem i forhold til det, der sker i mit hjemland. Intensi teten i opkaldene om nødhjælp går ned. Der er tid til at spise med familien. Ser nyheder igen. Bliver bekymret. Russerne har bombet i det sydlige Ukraine, hvor to af mine studiekammerater bor. 20.00 / Min telefon begynder at ringe igen. De chauffører, som skal køre nød hjælpen, spørger til næste dags rute. Folk fra lagrene vil også have afklaret, hvad der skal ske i morgen. 22.30 / Jeg kan endelig gå i seng. Når lige at tale med min kusine, som bor alene med sin søn i Polen. Hun er en som og har brug for at snakke. ♦

OLESYA SVYSTUN Tandlæge og underviser i oral radiologi, Odontologisk Institut, Københavns Universitet.

REGNSKABER SKAL IKKE TRÆKKE TÆNDER UD Med 56 dedikerede revisorer med langvarig erfaring fra tandlægebranchen, som står klar til at hjælpe dig både med regnskaber, klinikhandler og generationsskifte, så bliver det hverken pinefuldt at gøre årets regnskab op eller få proaktiv sparring på optimeringsmulighederne. Med over 800 tandlæger som nuværende kunder, tør vi også godt sige, at vi kan gøre en økonomisk forskel for dig og din tandklinik. Kontakt os i dag, og hør hvad vi kan gøre for dig eller se mere på arosrevision.dk

statsautoriserede revisorer

Skræddersyet klinikindretning Tag Plandent med på råd fra starten, så du får en gennemtænkt indretning med fokus på hygiejne, ergonomi og drift. Vi hjælper dig med at realisere dit indretningsprojekt, uanset om det er et enkelt rum, en gennemgribende renovering eller et helt nyt klinikhus. Vores udstyrskonsulenter har tilsammen over 75 års erfaring med at indrette og udnytte pladsen optimalt samt at optimere arbejdsflowet.

Vi hjælper dig med:

 rådgivning ved valg af nyt lejemål til klinik.  forslag til indretning og visualisering af ideer.

 anbefalinger til optimering af arbejdsflow.  rådgivning om installation af teknisk udstyr.  finansiering af udstyr fx gennem leasing.

Kontakt os på 43 66 44 44 og få en snak om indretning med vores erfarne udstyrskonsulenter

FÅ EN

GENNEMTÆNKT

LØSNING